Download pdf - Teknik & Miljø November 2007

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE NOVEMBER 2007 • NR. 11

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

TEMA:Trafik og veje

Odsherred –lys og veje efter reformen

Byt job ogfå nye kompetencer

Variation i grøftekanten

Hastighed og ulykker:

Danskerne kører stærkere

FFoorrvveennttnniinnggeerr ttiill kkoommmmuunneerrnnee::

Trafiksikkerhedsindsats skal i omdrejninger

Regnvand - udnyt landskabet

2 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE

Forbedring af trafiksikkerheden begynder med grundig planlægning og slutter aldrig! For rådgivning om trafiksikre løsninger for

kommunens veje kontakt: Michael Aakjer Nielsen telefon 8210 5234. Læs mere på www.gromtmij-carlbro.dk

Trafiksikkerhed for kommunens veje

TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3

Overblikket...

Trafiksikkerhedsarbejdet skal iomdrejninger

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er for opadgående – efter

rekordåret 2006 som trafiksikkerhedsmæssigt var det bedste år i 60 år.

Sammenfaldet med kommunalreform og politireform ligger lige for som

forklaring! Færre kampagner og kontrol bliver også fremhævet som en del

af forklaringen fra nogle af de aktører vi har talt med. Formanden for

Færdselssikkerhedskommissionen Karsten Nonbo kommer med et klart

budskab til kommunerne: Trafiksikkerhedsindsatsen skal i omdrejninger i

2008! Læs fra side 16 - 29

TEMA – trafik og veje Konferencen Vejforum 2007 med omkring 800 deltagere afholdes i starten af

december på Nyborg Strand! Konferencen er par excellence vejsektorens alto-

verskyggende faglige begivenhed og kun de fysiske rammer i Nyborg gør, at der

ikke er endnu flere deltagere. I dette nummer bringer vi en række artikler om

sektoren – fra grøftekant til infrastrukturkommission. Nogle af vores artikelforfat-

tere kan du også finde som oplægsholdere på Vejforum 2007. Hvis du vil vide

mere så se www.vejforum.dk

Danskerne kører stærkere!Du gør det sikkert selv - kører stærkere. Vejdirektoratet foretager løbende hastig-

hedsmålinger på alle typer af veje og oversigten over hastighedsudviklingen viser

fx at indførelse af klip i kørekortet i 2005 kunne aflæses på hastighedsudviklingen

– men også at effekten af klippet er aftaget siden og nu klinget helt af. Hastighe-

den stiger på vejene - og det gør antallet af trafikdræbte også. Se den nyeste sta-

tistik med de sørgelige kendsgerninger fra den danske asfalt.

Læs side 24 -25

Tromsø har OL ambitionerInspirationen fra Lillehammer som

var vært for vinter OL i 1994 er lige

for og Tromsøs første skridt mod at

blive vært for vinter OL i 2018 er

taget. Men bestræbelserne er ”blot”

en del af planlægningsarbejdet, der

skal være med til at fastholde og

udvikle Tromsø som et vigtigt cen-

ter i Nordnorge. Læs også om

Tromsøs arbejde med ”Fortidens

energisynder” og om byggeriet af

et nyt kombineret rådhus, bibliotek

og biograf til 1/2 mia. kroner

Læs fra side 54

Regnvand – udnytter vi byens muligheder?Øgede regnmængder: Vi har set hvordan konsekvenserne kan blive, når

kloaksystemerne ikke har kapacitet nok - ukontrollerede oversvømmelser

af kældre og veje, og deraf følgende ærgrelser og materielle omkostnin-

ger. Løbende tilslutning af nye arealer til allerede eksisterende kloaksyste-

mer har i forvejen længe lagt pres på kapaciteten. Der er behov for

nytænkning omkring den måde vi afvander byen på. Læs fra side 48


/ Af teknik- og miljøchef Søren Peter Sørensen, Silkeborg kommune

Medlem af KTCs bestyrelse

Folketingsvalget fik desværre sat en brat stopper for

Infrastrukturkommissionens arbejde:

”Som følge af, at statsministeren har udskrevet Folke-

tingsvalg torsdag den 13. november 2007, er arbejdet

i Infrastrukturkommissionen, der blev nedsat af rege-

ringen i november 2006, sat i bero”, står der på

www.infrastrukturkommissionen.dk.

Samme sted kan man alligevel læse 263 siders

udkast til betænkning, og det er spændende læsning:

• En gennemsnitsdansker bruger mere tid på trans-

port end på sin folkeskoleuddannelse.

• Transportsektoren bidrager med 26 % af den sam-

lede udledning af drivhusgasser i Danmark. Trans-

portsektorens andel af drivhusgasserne er derudo-

ver stigende.

• Strategiske investeringer i den kollektive trafik

tænkt tæt sammen med byplanlægning og lokali-

sering af boliger og erhverv som det bedste svar

på denne påvirkning.

• På motorvejsnettet alene er trafikken forøget med

70 pct. fra 1998-2005.

• Antallet af dræbte er faldet 70 % siden 1970 trods

en af fordobling af trafikken.

• Alligevel dør der stadig hvert år over 300 i trafikken

- mange flere kvæstes.

Det er da så spændende, at det bestemt kan undre,

hvorfor det ikke fylder mere i valgkampen. Her gælder

det velfærdsreform og/eller skattelettelser, integration

og en tøvende bekymring for klimaet uden at nogen

tør blive alt for konkret. Velfærdsreformen berører gan-

ske vist de offentlige bygningers kvalitet, men ellers

glimrer hele det tekniske område og infrastruktur-

området ved ikke at være nævnt i kvalitetsreformens

mange aktiviteter og forslag. Den tekniske sektor er sat

på pause, i det mindste mens valgkampen raser.

Vi må sandelig håbe, at pausen kun er kort, fordi Infra-

strukturkommissionens udpegning af de væsentligste

udfordringer frem til 2030 taler sit klare og meget

tydelige sprog om de store udfordringer, der venter os

alle:

• Stigende trængselsproblemer, herunder på vejnet-

tet omkring og mellem de større byer

• Øgede krav til de internationale forbindelser,

godsknudepunkter og transportcentre

• Begrænset banekapacitet i enkelte korridorer redu-

cerer mulighederne for, at den kollektive

• trafik kan aflaste vejnettet væsentligt i disse korrid-

orer

• Stigende udfordringer med at begrænse trafikkens

effekter på klimaet, naturen og miljøet

• Stigende krav om forbedringer af trafiksikkerheden

• Stigende behov for at optimere udnyttelsen af den

eksisterende infrastruktur, herunder gennem til-

strækkelig vedligeholdelse og udnyttelse af IT-tek-

nologi

• Stigende behov for helhedsplanlægning, herunder

koordinering af by- og infrastrukturplanlægningen.

Hvis ikke disse udfordringer løses, så rammerne for

velfærd og sundhed i form af klima, natur, miljø, infra-

struktur og bygninger tilpasses fremtidens krav og

behov, så vil der opstå så store og alvorlige problemer,

at ”de skyldige” vil blive stillet til ansvar i den offentlige

debat. Men foreløbig er det netop i den offentlige

debat, at vi savner disse en diskussion af disse svære

emner.

Uanset valgets udfald må vi derfor håbe, at de mange

spændende udfordringer på det tekniske områder bli-

ver en synlig del af det nye regeringsgrundlag.

Velfærdsreformen kan ikke stå alene, men må følges

af reformer først og fremmest indenfor infrastruktur og

klima.

POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE NOVEMBER 2007 • NR. 11

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

TEMA:Trafik og veje

Odsherred –lys og veje efter reformen

Byt job ogfå nye

kompetencer

Variation i grøftekanten

Hastighed og ulykker:

Danskerne kører stærkere

Forventningerr till kommunerne:

Trafiksikkerhedsindsats skal i omdrejninger

Regnvand - udnyt landskabet

UDGIVER:

KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk

Sats:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Tryk:KLS Grafisk Hus A/S

Abonnementspris:Kr. 580,00 + moms om åretfor 11 numre

Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag:Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.143 ekspl.I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 1902-2654

Leder

Infrastruktur og klima forudsætninger for velfærd!

Forsidefoto: Colourbox

WWW.NCC.DK/ROADS

VEJEN TIL DIN FREMTID?

Store maskiner, varm asfalt og grus. Det er nogle af de ingredienser en arbejdsdag indeholder. Andre er fantastiske kolleger og et stærkt teamwork, for hos os er medarbejderne vejen til succes. Vi har det sjovt og kan lide at se hurtige og perfekte resultater af vores arbejde. Lyder det også som noget for dig? Så kan vi tilbyde dig et alsidigt job i åben natur med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.

Kan du gætte hvem vi er?


Indhold

Trafik og veje

16 I Huller i vejen - eller i budgettet!Trafiksikkerhedsarbejdet forudsætter samarbejde mellem kommuner og politi – og rekruttering af medarbejdere til kommunerne.

18 I 7.500 km ekstra opgaverKommunalreform og 7.500 km ekstra veje at tage vare på – hvordan går det med vedligeholdelse, trafiksikkerhed m.m.

21 I Det ligner en ommer!Regeringens Infrastrukturkommission er splittet om anbefalingerne.

24 I Danskerne kører stærkere! I 2007 er det begyndt at gå i den forkerte retning med tra-fiksikkerhed – se nyeste tal og mulige forklaringer

26 I Smukkere VejeInteresse for arkitektur er også nået til vejsektoren – det gælder både store og små vejanlæg.

30 I Lokal forankring gennem medierneErfaringer fra Hedensted om medier og trafiksikkerhedsar-bejde.

34 I Lys og bedre veje over land og by i OdsherredErfaringer fra år 1 i Odsherred Kommune: Cykelplan, part-nering og opstart af Trafiksikkerhedsplan

38 I Grøftekant forvaltning – slåningstids-punkt og botanisk udviklingVariation i vejkanternes udseende og bevoksning kræver ”wise management”.

42 I Behov for ny og koordineret vejklassifi-ceringAmtsveje og kommuneveje fra forskellige kommuner – derer behov for et nyt system til klassificering af veje.

46 I KVF - spændende opgaver i vejsektoren!KVF har repræsentation i 70 kommuner – godt afsæt for videndeling og kommunal interessevaretagelse.

Regnvand og vandløb

48 I Arealbaseret afvanding af danske byerØgede regnmængder – udnytter vi mulighederne i byens landskab godt nok ?

52 I Samarbejde mellem forskere og prakti-kere gør en forskel Samarbejde mellem erhvervsliv og forskning om vandløbs-vedligeholdelse.

Tromsø - oppe i Norge!

54 I Tromsø har OL-ambitionerTromsø har ambitoner om at få vinter OL i 2018 til byen

58 I Fortidens EnergisynderTromsø er ved at tage opgøret med elvarme som idag bru-ges i mange offentlige bygninger.

59 I Tromsø – Tre i Een!Biograf, bibliotek og rådhus under samme tag – kæmpe byggeri til 1/2 mia er nu færdigt.

Nyt

60 I ErhvervsnytNye temasider med nyheder fra virksomheder på teknik- og miljøområdet.

62 I KTC Nyt

63 I Leverandør til teknisk forvaltning

52

26 34

59

5954


www.cowi.com

COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 3500 medarbejdere hver især er det på deres.

• sammenhæng mellem økonomi, udvikling, løsninger ogde mennesker, der skal bruge dem. COWI er en stærksamarbejdspartner i velfærdssamfundets udvikling.

• tæt samarbejde med kunden. For at sikre effektive ogvelfungerende løsninger arbejder COWI altid i tæt sam-spil med kunden.

• multidisciplinære kompetencer. COWI er i kraft af sitvelfærdsøkonomiske overblik, sine kompetencer iprocesstyring og sin brede vifte af tekniske kompe-tencer en meget stærk samarbejdspartner og rådgiver.

Analyser, evalueringer og løsninger

For information kontakt:Afdelingschef Søren [email protected], tlf. 45 97 76 05


Deadline

Bilforurening koster liv! Tal fra Miljøministeriet viser, at der hvert år dør ca. 500 mennesker på

grund af vejstøj og 3.400 mennesker på grund af partikelforurening.

Disse dødsfald skyldes først og fremmest partikler fra biler. Det skriver

Danske Regioner i en pressemeddelelse og anbefaler derfor, at Infra-

strukturkommissionen giver kollektiv trafik og miljøhensyn en større

plads i fremtidens trafikplanlægning.

- Ligesom vi har Rådet for Større Færdselssikkerhed til at kæmpe for

færre dræbte på vejene, bør regeringens Infrastrukturkommission slås

mere for at mindske de katastrofale konsekvenser af bilernes forure-

ning, siger Carl Holst (V), formand Danske Regioners udvalg for regio-

nal udvikling, med afsæt i de arbejdsnotater, Infrastrukturkommissio-

nen har offentliggjort undervejs.

Danske Regioner vurderer, at kommissionens ambitionsniveau på

miljøområdet hidtil har været alt for lavt i forhold til de udfordringer, vi

står over for, og at de mange dødsfald som følge af bilforurening er et

stærkt argument for at satse mere på kollektiv trafik.

Kilde: www.regioner.dk

I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side

Grontmij I Carl Bro A/S 2NCC Roads A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9Byggecentrum 10RGS 90 A/S 11Per Aarsleff A/S 13Niras A/S 15Vejdirektoratet 17Dakofa 20Arkil A/S 21Rambøll A/S 23Tankegang A/S 27Watertech A/S 29Eurostar 33Dansk Autoværn 35Akzo Nobel 37Epoke A/S 41Disud 44Colas A/S 45Geograf A/S 49Tankegang A/S 51Schultz Information A/S 57Ferskvandcentret 62Pankas A/S 68

Jylland får de største trafikinve-steringer”Dansk trafikpolitik er en skandale, fordi der ikke investeres dér, hvor

behovet er størst. Trafikanter i hovedstadsområdet spilder unødigt

megen tid i trafikpropper, fordi Folketinget i årevis har forsømt at

investere i nye veje og jernbaner dér, hvor behovet er størst. I stedet

har jyderne fået nye veje i områder, hvor køer er noget, der står og

tygger drøv på markerne.” Det mener formanden for Region Hoved-

staden, Vibeke Storm Rasmussen (S), som kalder prioriteringerne i

dansk trafikpolitik for usaglige og en skandale, fordi politikerne lader

investeringerne falde efter princippet: Én til dig og én til mig.

»Når københavnerne får en metro, de i øvrigt selv skal betale for, skal

de straks have nogle motorveje i Jylland. Men vi sidder fast i en

udviklingshæmmende trafiksituation og kan ikke engang få de inve-

steringer, der dokumenteret er behov for,« siger Vibeke Storm

Rasmussen.

Ifølge en opgørelse fra regeringens Infrastrukturkommission gik 57

pct. af alle trafikinvesteringer på finanslovene i perioden 1995-2004

til Jylland, mens 31 pct. gik til hovedstadsområdet. De sidste 12 pct.

gik til resten af landet.

Kilde: berlingske.dk

Måske bompenge i København. Ny Alliance fjernede før valget den sidste forhindring for indførelse af

bompenge, da partiets trafikordfører sagde, at partiet går ind for bompen-

ge for at begrænse biltrafikken. .

»I vores forslag ligger bompengene bare registreret i en chip i bilen, så

man betaler en bestemt takst, efter hvilken zone man kører i«, siger Ny

Alliances trafikordfører, René la Cour Sell.

Samtidigt kommer EU-lovgivningen i debatten; EU-kommissionen vil

rejse sag mod Danmark, fordi et direktiv om bompengesystemers teknik

ikke er indført i dansk lov.

Direktivet kræver ikke, at der indføres bompenge, men alene, at love-

ne stiller krav til, hvordan bompengesystemer sættes i værk. På Køben-

havns Rådhus ser politikerne gerne bompenge eller trængselsafgifter ind-

ført for at gøre noget ved de massive problemer, trafikken er skyld i.

Ønsket bakkes op af 16 omegnsborgmestre. Men hidtil er forslagene om

at afhjælpe trafikproblemerne i og omkring hovedstaden ved hjælp af

bompenge blevet skudt ned af Christiansborgs flertal.

Kilde:www.pol.dk

Ved at tænke i helheder kan du opnå:

Færre oversvømmelserBedre vandmiljøFlere rekreative områderStørre udbytte af investeringerne

Løsninger der bygger på erfaring og nytænkning

www.orbicon.dk

••••

”Det bliver Nordens Venedig !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på

Udstilling:

MAD Office Den unge kinesiske arkitekt- og designvirk-

somhed MAD Office indtog for alvor den

internationale scene, da den i 2006 – som

første kinesiske tegnestue nogensinde –

vandt en arkitektkonkurrence uden for Kina

med projektet ”Absolute Towers” i Toronto,

Canada. Navnet MAD er en forkortelse af MA

Design, efter grundlæggeren Ma Yansong,

men MAD spiller helt bevidst på den engel-

ske betydning af ordet ’mad’, nemlig vanvittig.

Kina er de sidste 20 år blevet kendt som verdens fabrik. ”Made in China”

er blevet et globalt symbol, der forbindes med billige produkter af dårlig

kvalitet. I dag udfordrer Kina dette billede. De kommende Olympiske Lege

2008 i Beijing og EXPO 2010 i Shanghai er blevet et symbol for foran-

dringer på vej, og Kina rykker hastigt inden for såvel økonomi, kultur og

kunst som i drømme og ambitioner for fremtiden. I dag er en ny generati-

on af bl.a. arkitekter og kunstnere derfor i gang med at ændre Kinas brand

fra billige produkter ”Made in China” til visioner ”Made by China”.

DAC | Dansk Arkitektur Center viser udstillingen MAD IN CHINA fra 3.

november 2007 til 6. januar 2008. Se www.dac.dk


Toilet-topmøde i Indien Det syvende verdensmøde om toiletter og sanitet er afholdt i New

Delhi i Indien; byen som også har et toiletmuseum. En række nye

toilettyper blev vist frem, og det drejer sig frem for alt om toiletter til

fattige lande med store sanitære problemer.

Vandforbrugende toiletter, der tilsluttes gammeldags teknologi som

kloakrør er på vej ud. Nu drejer det sig om at masseproducere billige

toiletter, der ikke bruger vand. I stedet bruger de solenergi, der ned-

bryder affaldsstofferne, så de i løbet af få dage er lugtfri og uden

smittefare. Toiletterne er opfundet, men endnu ikke sat i produktion.


Deadline

Automatisk trafikkontrol - Forsøg med stærekasserValgkampen bød os på opbakning til en helt ny forsøgsordning

med automatisk hastighedskontrol i Danmark. Justitsministeren er

på ca. 10 udvalgte vejstækninger parat til at lave forsøg med de

såkaldte stærekasser – altså fastmonterede kameraer – der sættes

op på ulykkesbelastede landevejsstrækninger og skoleveje. Som en

meget central del af det nye system, foreslår de konservative, at

trafikanterne vil blive oplyst om kontrollen ved tydelig skiltning, og

forsøgsstrækningerne vil desuden fremgå af politiets hjemmeside.

Tilsvarende fastmonterede kameraer til automatisk hastighedskon-

trol benyttes bl.a. også i Sverige, Norge og Finland.

DOGME 2000:

Miljøindsatsen batter, når kom-munerne går sammenDogme-kommunerne er klar til at lære fra sig. Første skridt blev

taget den 25. oktober i Fredericia, hvor ”Dogme 2000 håndbo-

gen” blev offentliggjort på årets Dogme-efterårskonferencen.

Håndbogen beskriver et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling

og indfanger tillige resultaterne af tre års udviklingsarbejde med et

stort LIFE projekt.

”Hele ideen med at udarbejde en Dogme 2000-håndbogen er,

at politikere og embedsmænd i andre kommuner – både i Dan-

mark og i resten af Europa skal kunne hente inspiration og viden

om, hvordan vi arbejder med miljøspørgsmål, og hvad der skal til

for at etablere et lignende miljøsamarbejde,” påpeger Helle Tiede-

mann, formand for Dogme 2000-samarbejdet

Læs artiklerne om Dogme 2000 i oktoberudgaven af ”Teknik &

Miljø” og find håndbogen på www.dogme2000.dk

Ny bog:

At lede med magt og autoritetLone Schilling Andersen har skrevet bogen ”At lede med magt og autoritet”.

Forfatteren der har mere end 20 års ledererfaring og arbejder i dag primært

med lederudvikling og coaching og karriererådgivning.

Moderne medarbejdere motiveres og inspireres ikke af regler, diktater og

procedurer fra lederen. Lige så lidt som de motiveres af den konturløse leder,

der er veg og holdningsløs og svajer som et siv i vinden. En leder må bringe sin

personlighed, sine værdier, erfaringer og holdninger i spil for at opnå den autori-

tet, som er afgørende for, at medarbejderne får tillid til lederens beslutninger og

ønsker at følge dem. Magt og autoritet går hånd i hånd, og ingen leder kan

nøjes med et af elementerne. Hvordan det indbyrdes forhold mellem de to

kan og skal være afhænger af organisationen, ledelsesformen og af lederen

selv, men skal lederen have succes som leder og trives og vokse med opgaver-

ne, skal han praktisere såvel magt som autoritet.

Fra bogen: ”Du skal se rollen i øjnene – der er en grund til, at det er dig, der

er leder og de andre der er medarbejdere! Du kan noget, som de andre ikke

kan – kan du ikke selv få øje på forskellen, så har du en udfordring, som du

skal se at få løst i en fart. Lad være med at tro, at der ingen forskel er på dig og

dine medarbejdere. Der er en forskel, og det er denne forskel, der blandt andet

udløser den højere løn, de flere goder og den større belastning m.m.”

www.boersensforlag.dk

Planloven i praksis Publikationen ”Planloven i praksis” giver en hurtig oversigt over planlo-

vens regler og muligheder, viser eksempler på lands-, kommune- og

lokalplanlægning og beskriver den nye plantype regionale udviklings-

planer. Publikationen beskriver lovens principper om decentralisering af

ansvar, rammestyring og inddragelse af borgerne i planlægningsproces-

sen. Der er også en kort indføring i planlovens regler for planlægning i

kystområder, planlægning til butiksformål og planlægning for større

enkeltanlæg, der kan påvirke miljøet væsentligt. Endelig beskrives for-

målet med opdeling af landet i byzone, sommerhusområde og landzo-

ne og reglerne for byggeri i landzonen ridses op. www.blst.dk

V&S Prisdata 2008

Vi sætter pris på byggeprojekterV&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift.

Vær klar til byggesæsonen 2008 – bestil V&S Prisdata 2008 nu på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på 70 12 06 00.

BYG

GEC

EN

TR

UM

DS70

49


. Rensning af forurenet jord

. Kartering af jord

. Håndtering af overskudsjord

. Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald

. Genanvendelse af slagger

RGS 90 A/S . Selinevej 4 . 2300 København S . Tlf. 32 48 90 90

DET NYE

På KTC Portalen er det nu blevet muligt for

alle i den tekniske sektor, at få stillet online

filarkiver og debatfora til rådighed gratis. Er

du med i et projektsamarbejde, en faglig

sammenslutning, ERFA- gruppe, eller lignen-

de, kan du måske se ideen i at have et onli-

ne arkiv til dagsordener, referater, rapporter

og dialogfora til kollegial/ faglig sparring?

I et projektrum på KTC Portalen er det muligt

at vedligeholde sit eget lille ”website” hvor

projektrummets administrator, kan oprette og

vedligeholde et lille antal websider med

redaktionelt indhold, samt tilføje filarkiver og

debatfora efter behov.

Systemet er meget nemt at bruge og kræver

ingen særlige IT-kundskaber. Hver gang et

medlem af projektrummet uploader en ny fil,

eller svarer på et indlæg i et debatforum,

afgår der besked til rummets øvrige medlem-

mer. På den måde er alle deltagere i projek-

trummet altid ajour med det sidste nye og

man slipper for at rundsende emails med

bilag og vedhæftede dokumenter.

Der er allerede 4 forskellige grupper og fore-

ninger der er i færd med at opbygge deres

egne projektrum, heriblandt det midtjyske

kortsamarbejde GeoMidt og de GIS ansvarli-

ge i kommunerne i Region Sjælland. Forenin-

gen for Stabsmedarbejdere i Teknik- og Mil-

jøområdet (STM) har også i forbindelse med

deres website som hostes på KTC Portalen,

et projektrum under udarbejdelse. ArcErfa

brugergruppen som udgår fra Kolding har

ligeledes været i gang. KTCs bestyrelse og

nogle af KTCs faggrupper benytter allerede

projektrum i det daglige og har online

adgang til dagsordener, referater og bilag via

KTC Portalen.

Hvis du ønsker at få oprettet et projektrum til

det projekt, ERFA netværk eller den forening

du er med i, kan du kontakte KTC Sekretaria-

tet for flere oplysninger. Du kan også udfylde

formularen på www.ktc.dk/foreningen/pro-

jektrum (for registrerede brugere).

Har du endnu ikke en brugerprofil på KTC

Portalen, kan du oprette den på www.ktc.dk

YDERLIGERE OPLYSNINGER OM PRODUK-

TER OG LØSNINGER PÅ KTC PORTALEN,

KONTAKT: JESPER HEDEGAARD

TELEFON: 8921 2116

EMAIL: [email protected]

WWW.KTC.DK

Mangler du et Projektrum til dit projekt?


Deadline

Genbrug mursten og spar CO2 !I gamle dage, når et hus brændte eller skule nedrives nedtog man

murstenene og rensede dem for at anvende dem igen til det

næste hus. Bl.a. derfor har 3 Kommuner valgt, at ændre deres

affaldsregulativ og det viser vejen for en mulig årlig besparelse af

en CO2 udledning på 15.000 tons på landsplan. Ændringen går ud

på at ”gamle mursten fra bygninger fra før 1950 der nedrives ikke

længere må knuses eller fyldes i en markvej, men skal transporte-

res til direkte genbrug” Det er en teknologi der har været afprøvet

igennem 7 år, der gør det muligt effektivt at sortere og rense de

gamle sten. Det er virksomheden Gamle Mursten i Svendborg, og

Gamle Mursten Region Midtjylland, der har opfordret kommuner-

ne Ikast-Brande, Herning og nu også Svendborg til at ændre

affaldsregulativerne således, at man kan rede de gamle sten fra

knuseren. Det betyder, at for hver mursten der kommer tilbage til

byggeriet, sparer man miljøet for et halvt kg. CO2. Disse tal stam-

mer fra Miljøministeriets egen rapport fra 1997 ”Renere Teknologi.

Hvis man foretager en meget forsigtig beregning over hvor mange

mursten fra før 1950 der kunne redes hvert år i Danmark, så anta-

ger det mellem 30 og 50 millioner sten. I 2007 produceres der ca.

470 millioner nye mursten Danmark.

www.gamlemursten.dk

Iltsvind aftager kun langsomt De rolige vejrforhold i oktober har medført, at udbredelsen og styr-

ken af iltsvind kun er aftaget lidt siden september, så midt i oktober

var der stadig udbredt iltsvind i Bælthavet og Øresund.

Kraftigt iltsvind forekom kun i det sydlige Lillebælt og i mindre områ-

der i det centrale Øresund, Knebel Vig og nord for Sjællands Odde

samt i Dybet i Mariager Fjord.

Det viser iltrapporten for oktober fra Danmarks Miljøundersøgelser

(DMU) ved Aarhus Universitet.

DMU’s rapportering om iltforholdene i de danske farvande bygger på

målinger fra statens miljøcentre og data fra de tilsvarende svenske

institutioner og myndigheder.

Udbredte iltsvind i lavvandede kystvande forventes generelt overstået

for i år på grund af faldende temperatur og normalt mere blæsende

vejr i efteråret. I de åbne, indre farvande og det sydlige Lillebælt kan

iltsvindet under rolige vejrforhold stadig fortsætte langt ind i novem-

ber, men de nuværende iltniveauer taget i betragtning er risikoen for

udbredte, kraftige iltsvind sandsynligvis overstået for i år.

www.dmu.dk

Lokal benzinafgift i TromsøTromsø i nordligste Norge har som nok det eneste sted i Europa en

lokal benzinafgift, der skal medfinansiere investeringer i vejsektoren.

Ordningen har eksisteret i en årrække og løber til 2012. I perioden

2004 til 2012 skal ordningen indbringe vej- og trafikområdet i Trom-

sø i alt 366 mill. kr.

Selve benzinafgiften udgør 144 mill. kr. i perioden – 80 øre pr. liter,

og beløbet suppleres med statslige og kommunale bidrag. Pengene

anvendes til direkte vejinvesteringer, forbedring af forhold for cyklen-

de og gående, trafiksikkerhed, kollektivtransport og miljøtiltag.

Læs mere om Tromsø inde i bladet.


Byt job i en periode og hentnye kompetencer. Sådanlyder et af budskaberne iprojektet ”Mobil Læring”,hvor tekniske forvaltningerog private rådgivendeingeniørvirksomheder sam-arbejder om at give dygtigeingeniører nye kompeten-cer gennem udstationering.

/ Af projektleder Annette Askholm, IDA

Projektet ”Mobil Læring”, som gen-

nemføres i samarbejde mellem

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA

og Kommunernes Landsforening,

KL, har sat skub i lysten til at tænke

nyt i kampen om ressourcerne.

Projektet giver mulighed for, at

en kommune kan udstationere en

ingeniør til en privat virksomhed

eller en anden kommune, og i

samme periode kan kommunen

”indstationere” en medarbejder.

Men det er dog ikke et krav, at

udstationeringen skal være to-vejs.

”Mobil Læring” bidrager til, at

medarbejdere i både offentlige og

private virksomheder opnår øget

forståelse for hinandens arbejde og

vilkår. En teknisk forvaltning arbej-

der typisk ud fra at opnå politiske

mål og målopfyldelse i forhold til

borgerne, hvor en privat virksom-

hed mere har fokus rettet mod sel-

ve detailgennemførelsen af et pro-

jekt. En udstationering kan således

bringe et bredere eller mere hel-

hedsorienteret billede ind i opgave-

løsningen for såvel en forvaltning

som en privat virksomhed.

Et af formålene med projektet er

at styrke de kommunale tekniske

forvaltningers evne til at tiltrække,

udvikle og fastholde ingeniørviden.

Det sker gennem kortere udstatio-

nering af ingeniører og andre med-

arbejdere i ingeniørlignende jobs.

Et andet formål er at styrke sam-

spillet mellem de tekniske forvalt-

ninger og de private leverandører

og samspillet indbyrdes mellem

kommunale forvaltninger og afde-

linger.

Arbejdsgiverne har set lyset i

projektet. De får en klar mulighed

for at profilere arbejdspladsen som

udviklingsorienteret. Et signal, der i

sig selv medvirker til øget trivsel.

Derudover ser arbejdsgiverne en

stor fordel i at hente ny viden og

inspiration til arbejdspladsen og på

den måde opnå et kvalitetsløft.

Medarbejderne reagerer positivt

på projektet, når de finder ud af, at

de får ny viden og nye kompeten-

cer. Derudover finder flere medar-

bejdere det spændende, at ”få luft

under vingerne” eller sagt på en

anden måde, at komme ud og bli-

ve inspireret. Endelig ser medarbej-

derne det som en fordel at kunne

vende tilbage til arbejdspladsen

med ny viden og et udvidet net-

værk.

Og så er det tilmed gratis.Udover arbejdstiden koster det ikke

noget at deltage i ”Mobil Læring”,

og det øger interessen betydeligt.

Tænk bare på, hvad det koster at

sende en medarbejder på et fagligt

kursus i 1–2 uger.

Det er den bedste form for

efteruddannelse, man kan få, fordi

man får fingrene ned i materien

igennem ”learning by doing”. I for-

hold til CV’et er der her tale om en

reel kompetenceudvikling. Den

udstationerede medarbejder arbej-

der med et givent fagområde i en

længere periode og har herigen-

nem opnået et kompetenceløft.

En udstationering kan vare fra 4

uger op til seks måneder. Det kom-

mer an på, hvad man vil opnå med

udstationeringen. En udstationering

kan også være på deltid f.eks. tre

dage ude og to dage hjemme pr.

uge.

”Mobil Læring” står nu på tærsk-

len til at afprøve teorierne i praksis.

I samarbejde med Carl Bro og Kol-

ding Kommune samt Forsynings-

virksomhederne i hhv. Greve og

Nyborg er vi klar til at sende de

første medarbejdere af sted på

konkrete udstationeringer.

InvitationEr du blevet inspireret af idéerne

bag projektet, og du er interesseret

i at høre mere, kontakter du pro-

jektleder Annette Askholm i Inge-

niørforeningen i Danmark på

[email protected].

Du kan også på IDAs og KL’s hjem-

meside bladre i den håndbog, der

er udarbejdet i forbindelse med

projektet. Håndbogen gennemgår

både de praktiske og mere over-

ordnede spørgsmål i forbindelse

med udstationeringen. Hvis du

googler ”Mobil Læring KL og IDA”,

kommer du frem.

Hent nye kompetencergennem udstationering

Med programserien DAS family® supplerer vi NIRAS’ velkendte afløbs-program DAS2005/XT med nye tilkøbsprogrammer til drift og vedlige-hold, håndtering af brønddata, kvalitetssikring af TV-inspektioner etc.

Serien vil løbende blive opdateret – ligesom der vil blive udviklet nye programmer i takt med markedets behov.

www.niras.dk

DAS family giver:• overblik og viden til at træffe de rigtige beslutninger• medarbejderne den bedste software til at udføre opgaverne • mulighed for at tilbyde endnu bedre borgerservice

Ny programseriegår i dybden

exte

rn.d

k

Kommunerne har fået mid-ler til at holde samme stan-dard på vejene, som amter-ne gjorde før, men hellerikke mere, mener BjørnDahl, formand for KL’s tek-nik- og miljøudvalg.

/ Af Joel Goodstein

Puslespillet, som skal få de kom-

munale budgetter til at hænge

sammen, har nu fået endnu flere

brikker: De mange tusinde kilome-

ter nye veje i kommunerne - og en

lang række anbefalinger fra Færd-

selssikkerhedskommissionen som

skal forbedre trafiksikkerheden på

de kommunale veje.

”I øjeblikket er vi i gang med at

danne os et overblik over, hvordan

vores nye vejnet ser ud efter kom-

munalreformen. Vi skal vurdere

omfanget af de opgaver, som ven-

ter, og vi skal i gang med at udar-

bejde en trafiksikkerhedsplan for

kommunen,” siger Susanne Bjerre,

byrådsmedlem (V) i Holstebro

Kommune og KL’s repræsentant i

Færdselssikkerhedskommissionen,

hvor hun har været med til at frem-

lægge en ny national handlings-

plan, der markant skal forbedre tra-

fiksikkerheden.

I Holstebro Kommune har man

fået 105 km ekstra vej fra amterne,

og der er foreløbig afsat 1,5 mio.

kr. til at lave en trafiksikkerhedsplan

for kommunens veje. Ifølge Susan-

ne Bjerre er der to store trafikale

udfordringer for kommunen i kom-

mende år: At nedbringe antallet af

ulykker. Og at udbygge vejnettet, så

det kan klare en øget mængde tra-

fik.

”Vi er en vækstkommune med

stigende trafik på vejene og ønske

om, at der kommer motorvej til

vores del af landet. Vi er et rigt

samfund, så der skal være råd til

gode veje. Ordentlig vedligeholdel-

se af veje og tilstrækkelig udbyg-

ning af vejnettet er også med til at

skabe bedre sikkerhed – foruden

alle de andre tiltag, som handlings-

planen anbefaler, at kommunerne

tager fat på,” siger hun.

Susanne Bjerre ser endvidere

frem til, at der – som lovet – kom-

mer mere politi på vejene som føl-

ge af politikredsreformen.

”Vi ved, at trafiksikkerhed og kam-

pagners succes hænger sammen

med, hvor synligt politiet er i trafik-

ken, og derfor er en vellykket trafik-

sikkerhedsindsats både afhængig af

et godt samarbejde mellem kommu-

ner og politi, og af at politiet er mere

på vejene end hidtil,” siger hun.

Susanne Bjerres vurdering

understøttes af tal fra Sønderjyl-

land, hvor der i modsætning til

resten af landet har været et fald i

antallet af trafikulykker i år – sam-

menfaldende med at politiet i det

sønderjyske har været ekstra meget

på vejene for at lave fartkontroller.

Ifølge Susanne Bjerre har der

ikke været en ordentlig drøftelse af

Færdselssikkerhedskommissionens

handlingsplan i hverken Folketinget

eller KL.

16 TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE

Huller i vejen – eller ibudgettet?

Byrådsmedlem Susanne Bjerre, Hols-

tebro, medlem af Færdselssikker-

hedskommissionen: Politiet skal være

mere synligt.

”Der mangler en politisk stilling-

tagen til handlingsplanens anbefa-

linger, men jeg vil medbringe hand-

lingsplanen til vores næste møde i

teknisk udvalg her i kommunen. Så

må processen starte dér for vores

vedkommende, og måske er der

også behov for, at KL tager anbefa-

lingerne op for at se om der er

brug for koordinering og vidende-

ling mellem kommunerne,” siger

Susanne Bjerre

Veje ikke ny opgaveBjørn Dahl er 1.viceborgmester i

Roskilde Kommune (V) og for-

mand for KL’s teknik- og miljøud-

valg.

Han mener, at kommunerne

ved overtagelsen af de tidligere

amtsveje har fået økonomi med i

et omfang, så man kan fortsætte

på det drifts- og vedligeholdelsesni-

veau, som amterne havde. Men

ikke midler til et højere niveau.

”Selvfølgelig er det et stort

ansvar, at kommunerne overtager

så mange kilometer vej fra den ene

dag til den anden, men vedligehol-

delse og drift af veje er jo ikke nye

opgaver for kommunerne. Udfor-

dringen bliver at have driftsansvaret

fuld gang, andre er måske knap

begyndt. Men man skal huske, at

overdragelsen af amtsvejene kun er

en af flere nye opgaver i kommu-

nerne, og at man prioriterer forskel-

ligt i kommunerne. Mange ser vel

på, om der er tale om lovkrav eller

anbefalinger, inden de prioriterer

mellem opgaverne, ”siger Bjørn

Dahl.

Han erkender, at der er en

berettiget forventning fra både Fol-

ketinget og borgerne om, at kom-

munerne nu går ind med en række

konkrete tiltag i forhold til trafiksik-

kerheden.

”Borgerne går meget op i trafik-

sikkerhed. F.eks. forældre som

bekymrer sig om deres børns

skolevej. Vi skal selvfølgelig fortsæt-

te vores samarbejde med politiet,

bl.a. om at udpege sorte pletter.

Det er mit indtryk, at de fleste kom-

muner har et godt og højt priorite-

ret samarbejde med politiet. Det

samme gælder med Vejdirektora-

tet. Selv om der måske ikke er dag-

lig kontakt med alle kommuner, så

foregår der en løbende kontakt

mellem kommunerne og KL på

den ene side og Vejdirektoratet på

den anden,” siger han.

for de mange flere kilometer vej og

samtidig leve op til den ny hand-

lingsplan, som sætter nogle meget

ambitiøse mål for at nedbringe

antallet af trafikulykker. Men det er

svært at tale generelt om, hvad

kommunerne skal gøre, for det

varierer fra kommune til kommu-

ne,” siger Bjørn Dahl.

Han vurderer, at nogle kommu-

ner har haft svært ved at rekruttere

de fornødne medarbejdere fra

amterne til at løse de nye opgaver.

”Det er et noget broget billede,

der tegner sig, når man ser hvor

langt kommunerne er kommet i

forhold til Færdselssikkerhedskom-

missionens anbefalinger. Nogle er i


Medlemskab til bedre service - og effektiv digital forvaltningVejportalen er et samarbejde mellem alle vej-bestyrelser. Filosofien er enkel: Alle, der arbejder med veje og trafik, kan med direkte adgang til de rette tjenester enkelt og effektivt servicere borgere og virksomheder.

Udover adgang til relevante tjenester, har Vej-portalen en unik søgemaskine, der opdaterer hvert døgn. På den måde finder man nemt den seneste viden om veje og trafik – herunder love, afgørelser og anbefalinger til løsning af opgaver.

Alle kommuner har samme udfordring: At servicere borgere og virksomheder bedst muligt og at effektivisere den digitale forvaltning. Gennem et medlemsskab kan kommunen yde en bedre service til en lavere pris pr. kommune.

Kontakt afdelingschef Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet, tlf. 7244 3336, hvis du vil høre mere om, hvordan din kommune kan få gavn af samarbejdet. Få også mere information på www.vejportal.dk

Mere effektiv arbejdsproces i kommunen

Adgang til professionelle e-tjenester

Alle e-tjenester kan indbygges på kom-munens hjemmeside

Indflydelse på udviklingen af Vejportal-samarbejdet

Viceborgmester Bjørn Dahl, Roskilde Kommune, formand for Kls Teknik- og Mil-

jøudvalg, vurderer at kommunerne har vanskeligt ved at rekruttere medarbejde-

re til vejopgaverne.

Med ansvar for flere tusin-de km ekstra vej og en ny,national handlingsplan fortrafiksikkerhed venter derkommunerne store udfor-dringer, når det gælder detrafikale opgaver.

/ Af Joel Goodstein

Kommunerne er i år blevet 7.500

km længere. Det er sket med over-

tagelsen af størstedelen af de tidli-

gere amtsveje. Ansvaret for disse

veje er nu delt mellem kommuner-

ne og staten. Sidstnævnte repræs-

enteret ved Vejdirektoratet og de

seks regionale vejcentre.

Men 2007 er ikke bare året,

hvor kommunerne har fået ansva-

ret for flere tusinde kilometer ekstra

vej. Infrastrukturkommissionen er

lige straks på trapperne med sin

vision for fremtidens danske infra-

struktur, herunder vejnettet. Og

2007 er også året, hvor Færdsels-

sikkerhedskommissionen er kom-

met med en revideret, national

handlingsplan for trafiksikkerheden

i Danmark frem til 2012. I hand-

lingsplanen finder man en lang

række konkrete anbefalinger til for-

bedring af trafiksikkerheden - med

kommunerne som centrale aktører.

Alt sammen noget der peger på, at

kommunerne må betragte trafik og

trafiksikkerhed som centrale og højt

prioriterede opgaver. Og at der fra

statsligt hold vil være stor interesse

for, hvordan kommunerne løser

opgaven.

”Det er et plus, at vi nu kun har

to vejmyndigheder. Alt andet lige

bliver der mindre plads til ansvars-

forflygtigelse. Nu er ansvarsfordelin-

gen mere skarp. Amterne gjorde

det godt, det eftermæle skal de

have, og jeg er fortrøstningsfuld,

når det gælder de vejstrækninger,

kommunerne nu har overtaget. Der

er jo fulgt medarbejdere fra amter-

ne med, så kvalifikationerne bør

være til stede i kommunerne,”

siger Karsten Nonbo, formand for

Færdselssikkerhedskommissionen

og Folketingsmedlem for Venstre.

I maj fremlagde kommissionen

sin reviderede, nationale handlings-

plan for trafiksikkerheden. I planen

er opstillet nogle konkrete mål for,

hvor meget antallet af dræbte og

kvæstede skal være reduceret med

om 5 år [se faktaboks]. Karsten

Nonbo mener, at det er nogle

”skrappe, men realistiske mål”, hvis

de myndigheder og organisationer,

som har med trafiksikkerheden at

gøre, kan få det nødvendige samar-

bejde til at fungere.

”Vi ved, at kampagner er vigtige,

men også at kampagner ikke virker

på alle. Derfor er det nødvendigt, at

indsatsen sker på flere niveauer i

kommunerne, og at politiet er på

vejene i tilstrækkeligt omfang. Kom-

munerne skal få nedsat nogle

færdselssikkerhedsudvalg og få

lavet nogle lokale trafiksikkerheds-

planer. Det er grundlaget for det

videre arbejde,” siger han.

Folketinget forventerhandling”Mit indtryk er, at kommunerne er

lidt afventende, når det gælder de

trafikale opgaver. Det kan skyldes, at

de hidtil har prioriteret andre dele af

kommunalreformen højere, men

også at de afventer screeningen af

statens veje. Jeg forventer, at trafik-

sikkerhedsindsatsen i kommunerne

kommer op i omdrejninger i 2008.

Det er nødvendigt, hvis vi skal nå de


7.500 km ekstra opgaver

Formand for Færdselssikkerhedskom-

missionen, folketingsmedlem Karsten

Nonbo: Kommunerne skal i omdrejnin-

ger!Mål for 2012Færdselssikkerhedskommissio-nen opstiller i sin handlingsplanfølgende målsætning for 2012:

- Under 200 dræbte (2006-tal: 306 dræbte)

- Under 1.850 alvorligt tilskade-komne (2006-tal: 2.911)

- Under 2.100 lettere tilskade-komne (2006-tal: 3.604)

Kilde: Færdselssikkerhedskom-missionen

mål, som er opstillet i handlingspla-

nen,” siger Karsten Nonbo.

Han afviser, at det stigende antal

ulykker i 2007 har noget at gøre

med den nye ansvarsfordeling mel-

lem kommunerne og staten.

kan eksempelvis trække på speciali-

stviden gennem Vejcentrene, og Vej-

direktoratet får langt bedre adgang til

lokal viden om vejnet og trafik og

lokale udviklingsplaner. Når kompe-

tencer og data fra både Vejdirektora-

tet og kommunerne udnyttes i fæl-

lesskab, kan der opnås meget mere

for begge parter.

”De lokale vejcentre er ”fordøren”

til hele vores organisation, og det

tror jeg, kommunerne er rigtig glade

”De flere ulykker skyldes pri-

mært en kombination af en mild

vinter og en modedille, som har

sendt mange uerfarne motorcykli-

ster ud på vejene. Samtidig har der

ikke været så meget politi på veje-

ne på grund af politikredsreformen,

og til sammen giver det desværre

et øget antal ulykker,” siger Karsten

Nonbo. Han er dog sikker på, at

udviklingen vil vende og gå den rig-

tige vej mod færre ulykker, når poli-

ti og kommuner for alvor kommer i

omdrejninger.

Selv om Færdselssikkerhedskom-

missionen kun fremsætter anbefa-

linger, der ikke formelt er bindende

for kommunerne, så understreger

Karsten Nonbo, at der fra Folketinget

er en forventning om, at kommuner-

ne tager anbefalingerne til sig og

fører dem ud i livet.

”Det er ikke tilfældigt, at alle Fol-

ketingets partier har været repræs-

enteret i kommissionen. Anbefalin-

gerne er reelt forpligtende for kom-

munerne,” siger han.

Mere effektiv vejsektorI Vejdirektoratet er man også glade

for den nye to-delte struktur, som

fordeler ansvaret for vejene mellem

kommuner og stat.

”Vi har fået en mere effektiv vej-

sektor, fordi der nu kun er to

niveauer. Både stat og kommuner

er blevet styrket, fordi man har fået

større enheder. Før havde vi rigtig

mange enheder, heraf mange små

enheder. Der var små kommuner,

hvor der nærmest kun sad en

enkelt person til at tage sig af hele

kommunens vejnet. Nu har vi fået

større kommuner med mere kon-

centreret kompetence, og vi har

fået en styrket statslig vejbestyrelse,

der både er landsdækkende og

lokal. Det er sket ved, at Vejdirekto-

ratets nye organisation både har

landsdækkende enheder og lokale

enheder i form af seks vejcentre.

Det giver en langt mere effektiv

struktur med stordriftsfordele og

samtidig nærhed til kunderne i

både kommuner og Vejdirektoratet.

Men det hele er ikke fuldstændig

på plads endnu. Kommunerne har

haft store omstillingsopgaver, og

det har vi også på grund af den

nye struktur, men vi er nået rigtig

langt,” siger Vej- og trafikchef Knud

Erik Andersen.

Han mener, at samarbejdet mel-

lem kommuner og vejcentrene er

helt afgørende for den fremtidige

udvikling af vejsektoren. Kommuner

TEKNIK & MILJØ I TRAFIK OG VEJE 19

Vej- og trafikchef Knud Erik Ander-

sen, Vejdirektoratet, understreger at

samarbejdet mellem kommuner og

vejcentre er vigtigt.

Det skalkommunerne gøreFærdselssikkerhedskommissio-nen opstiller i sin nationalehandlingsplan en række konkre-te forslag til indsatsområder. For-slagene er rangeret med en, toeller tre stjerner efter skønneteffekt på trafiksikkerheden. Trestjerner markerer størst effekt.For kommunerne er de tre-stjer-nede indsatsområder følgende:

- Trafiksikkerhedsrevision- Ombygning af vejkryds og

etablering af rundkørsler- Systematisk udpegning og

udbedring af ”sorte pletter”- Rumleriller i midten af tospo-

rede veje- 2+1 veje med autoværn- Fartkampagner- Selekampagner- Kampagner mod spritkørsel- Lokal trafiksikkerhedsindsats

Kilde: Færdselssikkerhedskom-missionens Nationale Handlings-plan

for. Det lokale samarbejde skal være

behovsdrevet, så der kan godt være

forskel fra vejcenter til vejcenter,”

siger Knud Erik Andersen.

Til hvert af de seks vejcentre er

knyttet et Færdselssikkerhedsud-

valg, hvor bl.a. kommunerne delta-

ger. Udvalgenes primære opgave er

at formidle information om trafiksik-

kerhed i samarbejde med bl.a. poli-

tiet. Dette sker som kampagneakti-

viteter om f.eks. spritkørsel, sele-

brug m.v. Endvidere drøftes forslag

til trafiksikkerhedsplanlægningen i

vejcentrets område.

”En stor udfordring for kommu-

nerne er at få etableret en struktu-

reret ”arbejdsdeling” mellem alle

vejene i kommunen. Hvis 4-5 gam-

le kommuner er blevet til én ny

kommune, og der oven i købet er

tilført nogle tidligere amtsveje, så er

der brug for klassificering af vejene,

så de samlet set udnyttes bedst

muligt. Forskelle i standard og servi-

ceniveau bør hænge sammen med

en fælles vedtaget klassificering i

den nye kommune og dermed

udligne eventuelle historiske for-

skelle fra de gamle kommuner,”

siger Knud Erik Andersen.

”Det bliver også en udfordring at

sikre, at tidligere amtsveje i størst

mulig omfang fortsat bevares som

facadeløse og dermed alt andet

lige mere trafiksikre veje. Det var

nok lettere for amterne før, end det

er for kommunerne nu, at sige nej

til overkørsler og kryds i forbindelse

med byudvikling mv.,” slutter Knud

Erik Andersen.

Få lavet handlingsplanerHos Rådet for Større Færdselssik-

kerhed siger direktør Anders Rosbo

om den nye vejsektor:

”Det er vores indtryk, at trafik og

infrastruktur har stor bevågenhed i

kommunerne og hos KL. Vi taler

med KL, og vi taler med kommuner-

ne, bl.a. når politikredsene inviterer

til fælles møder. Men det er endnu

lidt tidligt at sige, hvordan det fremti-

dige samarbejde kommer til at fun-

gere. Vi er stadig på et tidspunkt,

hvor kommunerne skal have landet

kommunalreformen, og politiet skal

have landet politikredsreformen”.

Allerede nu er det aftalt, at Rådet

for Større Færdselssikkerhed vil være

at finde blandt deltagerne på KL’s

årsmøde i 2008, og Anders Rosbo

håber, at samarbejdet med kommu-

nerne vil være med til at hjælpe rea-

liseringen af Færdselssikkerhedskom-

missionens anbefalinger på vej.

”Vi mener, det er en rigtig god

handlingsplan, kommissionen har

fremlagt. Anbefalingerne kan bru-

ges som værktøjskasse, og det er

oplagt at kommunerne følger de

anbefalinger, selv om de selvfølge-

lig skal tilpasses de lokale forhold,”

siger han videre.

Anders Rosbos råd til kommu-

nerne lyder:

”Se at få nedsat de anbefalede

færdselssikkerhedsudvalg, få analy-

seret de lokale trafikproblemer i

kommunerne og få lavet en hand-

lingsplan. Vi rådgiver gerne i det

omfang, vi har ressourcer til det.

Desuden er der jo det forhold, at

kommunerne med kommunalrefor-

men har fået et ekstra økonomisk

incitament til at nedbringe antallet af

trafikulykker, fordi kommunerne har

fået et øget ansvar for genoptrænin-

gen af de borgere, som bliver

kvæstet i trafikken. Så der er mange

gode grunde til at kommunerne

tager stafetten, når det gælder trafik

og trafiksikkerhed,” siger han.

LINKS- www.vejsektoren.dk – Portal til

vejsektoren- www.sikkertrafik.dk- www.rfsf.dk - Rådet for større

færdselssikkerhed- www.Faerdselssikkerhedskommi-

sionen.dk- www.samkom.dk – Samarbejde

mellem KTC og Vejdirektoratet


Forbedret energieffektivitet i affaldsforbrændingenTirsdag den 4. december 2007 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

Energieffektiviteten ved konvertering af brændsel, herunder affald, til energi er kommet ifokus i forbindelse med klimadebatten og ikke mindst regeringens energipolitiske udspil.

På konferencen præsenteres og diskuteres synspunkter og metoder til øgning af energi-effektiviteten i behandlingen af affald blandt andet med fokus på el-udbytte. Erfaringer på de nyeste, danske forbrændingsanlæg samt planerne for opgradering af ældre anlægfremlægges sammen med diskussion om, hvor langt vi kan nå.

Endeligt præsenteres potentialet for øget energieffektivitet gennem udnyttelse af fjern-køling samt et PSO-projekt der gennem simulation kan øge energieffektiviteten.

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk

Deltagerpriser (excl. moms):

DAKOFA-medlemmer 2.150,-Ikke-medlemmer 3.650,-

Til/frameldingsfrist27. november 2007 ko

nfer

ence

Direktør Anders Rosbo, Rådet for større Færdselssikkerhed opfordrer kommu-

nerne til at få lavet en handlingsplan for trafikproblemerne.

KTC og Vejdirektora-tets forslag

I forbindelse med Vejforum2006 fremlagde Kommunaltek-nisk Chefforening (KTC) og Vej-direktoratet oplægget ”Hovedud-fordringer for udvikling af vejsy-stemet i Danmark”, forfattet afMikael Jentsch, formand forKTC’s bestyrelse, og HenningChristiansen, vejdirektør i Vejdi-rektoratet.

Kapacitet på vejene ellerhelhedstænkning medfokus på kollektiv trafik ogCO2-reduktion – Regerin-gens Infrastrukturkommis-sion er splittet om anbefa-lingerne.

/ Af redaktør Michael Nørgaard

Folketingsvalget kom måske ganske

belejligt for Regeringens Infrastruk-

turkommission – hvis man ser på

den debat der udfolder sig. Nogle

af Kommissionens medlemmer og

flere folketingsmedlemmer – her-

under miljøministeren – udtrykker,

inden den afsluttende rapport med

anbefalinger er udgivet, skepsis

omkring værdien af rapporten. Fra

flere sider bliver der opfordret til at

næste 23 år frem til 2030 ikke skal

sænke udslippet med 25 pct., men

50 pct. for at nå målet,” skriver DN-

direktør Gunver Bennekou i en

kommentar.

Motorveje og asfaltkilometer!Miljøministeren – i skrivende stund

før valget, Connie Hedegaard -

mener, at kommissionen indtil nu

har haft alt for lidt fokus på den kol-

lektive trafik.” Det er et problem,

hvis vi får et stykke arbejde, der

kun handler om motorveje og

asfalt-kilometer,” siger Connie

Hedegaard ifølge flere aviser.»Jeg

mener, det er vanvittig vigtigt, at

kommissionen også kommer med

bud på, hvordan vi skal håndtere

fremtidens kollektive transport.

Også set i lyset af klimaforandrin-

gerne,« siger hun.

give kommissionen mere tid. Så

selv om Infrastrukturkommissionen

var tæt på at være færdig med rap-

porten som skulle offentliggøres

omkring 1. november, så var en

time-out nødvendig. I hvert fald

hvis rapporten skal danne afsæt for

en politisk bredt funderet priorite-

ring på området.

Et kommissorium med fokuspå trafikafviklingMed afsæt i det kommissorium

som Infrastrukturkommissionen har

fået og sammensætningen af kom-

missionen, er det nok ikke mærk-

værdigt, at fokuspunkterne bliver

som der er fremhævet af kritikerne.

I kommissoriet er natur, miljø og

trafiksikkerhed ”afledte konsekven-

ser”, så på trods af den store viden

der er om disse hensyn, så er

fokus trafikafvikling og mobilitet. I

rapporten inddrages i ujævnt

omfang miljøkonsekvenser.

Det har da også medført interne

konflikter om anbefalingerne –

som er blevet luftet offentligt. DNs

repræsentant i kommissionen

direktør Gunver Bennekou har

været på nippet til at forlade arbej-

det i protest og har i oktober

annonceret, at hun ikke støtter rap-

porten, hvis de store miljøudfor-

dringer ikke får en central placering

i den endelige rapport.

”Regeringen har en mission.

CO2-udledningen fra transporten

skal reduceres med 25 pct. i 2030

i forhold til 1988. Det er noget af

en udmelding, når realiteterne er,

at det går den modsatte vej.

CO2-udslippet stiger. Reelt bety-

der stigningen, at vi fra i år og de


ANLÆG ASFALT FUNDERING RAILKABEL MILJØTEKNIK VEJSERVICE

Arkil A/S

Hovedkontor

Åstrupvej 19

DK-6100 Haderslev

Tel. 73 22 50 50

www.arkil.dk

Kvalitet til tiden

Det ligner en ommer!

➔

Jørn Dohrmann, Dansk Folke-

parti, er enig med miljøministeren:

”Kommissionen burde kigge meget

mere på den kollektive trafik” og

opfordrer Connie Hedegaard til at

fastholde synspunktet over for sin

partifælle i Trafikministeriet. Men

der er uenighed om disse syns-

punkter både i regeringen og i

Dansk Folkeparti.

Også organisationen Danske

Regioner ser problemer i vægtnin-

gen i rapporten: ”Kommissionens

ambitionsniveau på miljøområdet

hidtil har været alt for lavt i forhold

til de udfordringer, vi står over for.

De mange dødsfald som følge af

bilforurening er et stærkt argument

for at satse mere på kollektiv trafik”,

skriver Danske Regioner. ”Vi har

som samfund ikke råd til at ignore-

re, at mere miljørigtig kollektiv trafik

er en væsentlig del af løsningen på

forureningsproblemerne ude på

vejene”, siger Carl Holst (V), for-

mand for Danske Regioners udvalg

for regional udvikling.

Stigende trafikmængderInfrastrukturkommissionens rapport

– eller det udkast som er tilgænge-

ligt – illustrerer nu på glimrende vis

nogle af sektorens udfordringer. Bil-

trafikken er steget med 50 % siden

1984 og fortsætter det ureguleret

forventes en stigning på 70 % - og

i værste fald endnu mere frem

mod 2030, som er kommissionens

tidshorisont. I denne fremskrivning

er der ikke taget højde for hvordan

bilisterne vil reagere, hvis trængslen

vil stige, der forudsættes at der er

plads på vejene! Der er også ind-

lagt en forventning om en oliepris

på 55 dollars pr. tønde i 2030 –

måske lidt optimistisk, når prisen i

dag ligger tæt ved 100 dollars.

Status i dag er, at der er seriøse

fremkommelighedsproblemer i

hovedstadsområdet, særligt Køge-

bugtmotorvejen, i Trekantområdet

og på Vestfyn. Lillebælt, Vejle Fjord

og Limfjordstunnellen er på vej til

at blive flaskehalse.

I den samme periode – altså

tidshorisont 2030 – forudsættes

kun en stigning i personrejser med

tog på mellem 5 og 10 %. Til

grund for denne fremskrivning er

lagt, at der ikke sker serviceforbed-

ringer frem til 2030. Altså med

andre ord – hvis man ikke øger

antallet af afgange, forbedrer kapa-

citeten, priserne stiger osv., så væl-

ger folk togtransporten fra – og det

er vel ikke så overraskende.

Trængsel og tidstab!Det har ikke skortet på avis- og tv-

reportager om det kæmpe tidsspil-

de, der er p.g.a. trængsel på veje-

ne. Forskere har gjort dette tab op

til 200 til 300.000 timer på en

almindelig hverdag. Et kæmpe tids-

spilde, når der mangler arbejdskraft

og regeringen vil have danskerne til

at arbejde mere!

For virksomhederne betyder det-

te øgede udgifter til transport,

behov for flere biler osv. Så trængs-

elsproblemet er velkendt og velbe-

skrevet.

Anerkender CO2-problemetI udkastet til rapporten anerkendes,

at der stadig er næsten direkte

sammenhæng mellem stigningen i

(primært) vejtrafikken og det sti-

gende trafikskabte CO2-udslip.

Afkoblingen af denne sammen-

hæng er endnu ikke lykkedes! Og

der står da også som anbefaling, at

investeringer i infrastruktur ”ledsa-

ges af overvejelser, der ud over

trængsel også omfatter valget af

transportmidler og omfanget af

daglig transport og dermed på

emissionerne af drivhusgasser”.

De nyeste tal viser, at transpor-

ten andel af den danske CO2-be-

lastning udgør ca. 28 %.

Samspillet mellemtransportformerneUdkastet til rapporten peger på, at

et af midlerne til at imødegår

trængselsproblemerne er, at der

skal skabes sammenhæng mellem

de forskellige transportformer – det

effektiviserer transporten og giver

mindre trængsel og mindre påvirk-

ning af natur, miljø og klima. Det

fremhæves fra forskellige under-

søgelser, at borgere og virksomhe-

der primært fokuserer på den sam-

lede dør-til-dør transport og ikke på

selve transportformen.

Der refereres også til EU-rappor-

ten ”Cutting transport CO2 Emissi-

ons – What progress?”, hvor der er

oplistet forskellige virkemidler til at

reducere transporten emissioner,

bl.a. ”overflytning af transporten til

mere miljøvenlige transportformer”

og anvendelsen af ”skatter og afgif-

ter”. Så virkemidlerne er for så vidt

fremme i rapportens spalter.

Politiske prioriteringerDet starter og ender ved de politi-

ske prioriteringer – skal virkemidler-

ne tages i brug for at fremme

”overflytning af transporten til mere

miljøvenlige transportformer”. Værk-

tøjerne - alt fra roadpricing, bom-

penge til forbedret kapacitet og

regularitet i den offentlige trafik –

ligger klar i værktøjskassen.

ITS – Intelligente Transportsyste-

mer (bl.a. skiltning for kø, vejarbej-

der eller uheld) – kan også på kort

sigt give måske kapacitetsforbedrin-

ger på 5-10 procent på vejene.

Kommuner og regioner erklar!København har længe været klar til

at tage hul på anvendelsen af bom-

penge. Trængselsskatten er nu gjort

permanent i Stockholm, hvor den

sammen med en øget satsning på

kollektiv trafik har givet gode resul-

tater. Regionerne har set proble-

met, kommunerne er klar – måske

skal Regeringens Infrastrukturkom-

mission bevilliges lidt ekstra tid til at

komme med klare anbefalinger,

der inddrager alle virkemidler for at

reducere trængslen og opnå mil-

jømålsætningerne.


Infrastruktur-kommissionenKommissionen er sammensat

af forskere indenfor transport-

og nationaløkonomi, repræs-

entanter fra transportorganisati-

onerne og brugere af trans-

portsystemet. Opgaven er ”at

analysere de fremtidige infra-

strukturbehov på transportom-

rådet, og komme med forslag

og strategier til håndteringen af

de langsigtede udfordringer for

transportinfrastrukturen”.

Som følge af, at statsministe-

ren har udskrevet Folketings-

valg torsdag den 13. november

2007, er arbejdet i Infrastruk-

turkommissionen, der blev

nedsat af regeringen i novem-

ber 2006, sat i bero.

Se www.infrastrukturkomissio-

nen.dk

Vejen til succes---

Viden der bringer mennesker videre

Danmark har brug for nye og stærke løsninger, der styrker vores infrastruktur. Mange nye projekter er på vej lokalt, regionalt og nationalt. Rambøll udvikler bæredygtige projekter, som skaber helhedsorienterede løsninger. I alle sammenhænge tager vi højde for slutbrugerens behov og ønsker. www.ramboll.dk

2006 var trafiksikkerheds-mæssigt det bedste år imere end 60 år. Men i2007 er udviklingen vendt.Dette er en status på ulyk-kesudviklingen og på værk-tøjer til at belyse og bear-bejde udviklingen.

/ Af chefkonsulent Sven Krarup Nielsen,

Vejdirektoratet.

Antallet af dræbte og tilskadekom-

ne ligger i 2007 væsentligt over tal-

lene i 2006 og tallene er stigende.

Spørgsmålet er, om vi kender for-

klaringen på den kedelige udvikling.

Der arbejdes på at udbygge stati-

stikgrundlaget med data fra skade-

stuerne, og værktøjerne til udpeg-

ning af sorte pletter er blevet for-

bedret, baseret på en bedre sted-

fæstelse af ulykkerne. Denne status

vil blive uddybet på Vejforum.

I figur 1 ses i hver søjle antallet af

dræbte de sidste 4 kvartaler. De to

hvide søjler indeholder foreløbige tal.

Den gamle mållinie stammer fra

Færdselssikkerhedskommissionens

handlingsplan fra 2000, mens den ny

mållinie er fra den reviderede hand-

lingsplan fra maj 2007. Det ses at vi

siden efteråret 2006 har haft et sti-

gende antal dræbte, der snart over-

skrider den gamle mållinie, og ligger

markant højere end den nye mållinie..

Studier af de foreløbige tal for

2007 viser at stigningen i antallet af

dræbte vedrører alle transportformer,

alle ulykkestyper og alle vejtyper. Der

må derfor findes en mere generel

primær årsag til de stigende tal.

Stigende hastigheder kanvære en væsentlig del afforklaringen.Vejdirektoratet foretager løbende

en række hastighedsmålinger på

alle typer af veje og offentliggør

hver måned de seneste hastig-

hedsindeks for forskellige vejtyper.

Figur 2 viser hastighedsindeksets

udvikling indekseret fra december

2003. Kurverne viser gennemsnit-

tet over de sidste 12 måneder. Her

kan vi læse at hastighederne har

været stigende på alle vejtyper

siden sommeren 2006. Da stigen-

de hastigheder giver flere og alvorli-

gere ulykker, er der altså en tydelig

sammenhæng mellem hastigheds-

udviklingen og udviklingen i ulykker.


Ulykkesstatistikken – status:

Danskerne kører stærkere!

Udviklingen i trafikdræbte - kvartalsvist i perioden 2001-2007 (3. kvartal).

Effekten af klip i kørekorteter klinget ud.Et studie af hastighedskurverne for-

tæller os også at indførelsen af klip

i kørekortet i september 2005 hav-

de en øjeblikkelig virkning på

hastighederne og dermed også på

ulykkestallene. Men denne effekt er

en nu klinget helt ud.

I 2008 får vi de førsteskadestuedata i vejman.dk!Sundhedsstyrelsen har lovet at

Landspatientregistret i 2008 vil bli-

ve udvidet med mulighed for at

ulykkerne kan få tilknyttet en koor-

dinat. Vejdirektoratet har planlagt at

udvide vejman.dk, hvor de politire-

gistrerede ulykkesdata ligger i dag,

med plads til ulykkesoplysninger fra

Landspatientregistret. Samtidig

udvikler Vejdirektoratet de nødven-

dige værktøjer til kobling af oplys-

ningerne om enkeltpersoner fra

skadestuerne til oplysninger om

ulykker i vejman.dk.

Når systemet er etableret, er det

store spørgsmål, hvor mange ska-

destuer der stedfæster trafikulykker-

ne i 2008.

Værktøjerne tilsortpletudpegning er også iny version.De gamle værktøjer til udpegning

af sorte pletter VISPlet (stats- og

amtsveje) og VEJMAN/Sortplet

(kommuneveje) er smeltet sam-

men til vejman.dk/Sortplet.

Det betyder, at der fortsat kan

udpeges sorte pletter baseret på

uheldsmodellerne, hvor veje og

kryds er opdelt efter de såkaldte

ap-typer.

Samtidig er der mulighed for en

ny inddeling af veje og kryds rettet

mod de kommuneveje, der nu

lægges ind i systemet, og hvor

oplysningerne ikke muliggør en

opdeling i ap-typer.

Den nye inddeling er for kryds'

vedkommende krydstyperne. For

strækninger læner vi os op ad den

klassifikation efter vejtype og vej-

klasse, som SAMKOM har foreslået.

Når vi med tiden har et tilstræk-

keligt stort datagrundlag, er det tan-

ken at tilpasse uheldsmodellerne,

så de kan anvendes baseret på

den nye inddeling.

Tilsvarende gælder for skadestu-

edata, at det er tanken at muliggøre

inddragelse af disse i sortpletud-

pegningen.

Forudsætningen er, at alleulykker er stedfæstede.En korrekt sortpletudpegning og en

effektiv ulykkesbekæmpelse kræver

at de enkelte ulykker efterfølgende

kan vurderes i forhold til det sted,

hvor ulykken er sket. Ellers kan

vejmyndigheden ikke vurdere om

der er vejtekniske forhold, som

med fordel kunne ændres. Vejdi-

rektoratet og et stigende antal kom-

muner stedfæster ulykkerne, men

der er endnu en opgave med at få

alle ulykker stedfæstet korrekt og

hurtigt. Værktøjerne til stedfæstelse

forbedres løbende, sidst med ind-

førelse af direkte adressesøgning i

modulet til stedfæstelse af ulykker

på kort.

Status uddybes på Vejforum.Der arbejdes fortsat med tolkning

af ulykkesstatistikken og med den

fortsatte udvikling af værktøjerne.

Forhåbentlig kan vi på baggrund af

bedre viden snart igen opleve en

mere positiv udvikling i ulykkestal-

lene. Nyeste status præsenteres

på Vejforum.

Hastighedsindeks for forskellige vejtyper - indekseret fra december 2003


/ Af chefarkitekt Ulla Egebjerg, Vejdirektoratet

Veje er mere og andet end infra-

struktur, der bringer trafikanterne

hurtigt og sikkert fra ét punkt til et

andet. De skal også være så smukt

tilpassede formgivne vejanlæg som

muligt. Arkitektur i forbindelse med

vejanlæg skal planlægges og indar-

bejdes helt fra starten, og der skal

være en overordnet arkitektonisk

idé, som grundlaget for projektet.

Regeringens netop formulerede

arkitektur politik anlægger en så

bred definition af arkitektur, at det

ikke blot omfatter bygninger, men

også infrastruktur - eksempelvis

veje og broer og andre infrastruktu-

relle offentlige anlæg: "Det falder

godt i tråd med de senere års vok-

sende interesse for kvaliteten i

vores fysiske omgivelser”

Baggrund for udgivelsen afbogen ”Smukke Veje - ABC iVejarkitektur”Vejdirektoratet formulerede i 1995

”Strategi for smukke veje” som en

målsætning for arbejdet med arki-

tektoniske og visuelle sider i forbin-

delse med vejplanlægning. Strategi-

en beskriver en række kvalitetsmæs-

sige intentioner for nye og gamle

veje indenfor planlægning, kvalitets-

sikring, drift og vedligeholdelse med

henblik på at opnå så smukt tilpas-

sede formgivne vejanlæg som

muligt. Stort set alle vejanlæg er i

dag udsat for kritisk opmærksomhed

fra mange sider, og det er derfor

relevant at respektere og arbejde

med de arkitektoniske hensyn på

linie med øvrige hensyn.

Da Vejdirektoratet stiftede vejpri-

sen i 1994 var det med det formål at

belønne initiativer, der var med til at

højne den æstetiske og arkitektoniske

standard i vejprojekter rundt om i lan-

det. Prisen er med til at skabe

opmærksomhed omkring kvalitet i

det offentlige rum og vise, at det nyt-

ter at integrere arkitektur i vejanlæg.

Vejdirektoratet har udgivet

bogen ”ABC i Vejarkitektur” i 2007

netop for at sætte fokus på det

arkitektoniske element i vejanlæg.

Bogen henvender sig især til vej-

sektorens medarbejdere og de

kommunale beslutningstagere og


Smukkere veje!

Placering og udformning af vejanlæg i landskabet er også arkitektur.

Den stigende interesse for arkitektur er også nået til vejs-ektoren – det gælder både store og små vejanlæg. Vedårets Vejforum gennemgås et stort projekt, vejudvidelsenaf Motorring 3 samt et mindre projekt, ombygningen afrute 26 ved Kongens-bro. Herudover introduceres Vejdi-rektoratets bogudgivelse fra foråret 2007, ”Smukke Veje– ABC i Vejarkitektur”, der gennemgår aktuelle projekterfra de seneste 5 års vejbyggeri.

er tænkt som inspiration til alle, der

beskæftiger sig med vejanlæg.

Bogen er også tænkt som en gene-

rel arkitektonisk beskrivelse af en

række af de seneste projekter, som

Vejdirektoratet har arbejdet med.

Den er derfor relevant i en bredere

diskussion af god vejarkitektur.

Bogen rummer en række tema-

tiske beskrivelser indenfor det arki-

tektoniske område omfattende vej-

arkitektur ved både store og mindre

anlæg. Bogen er rigt illustreret gen-

nem fotooptagelser af nyere vejan-

læg, dels for at give inspiration, dels

fordi arkitektur opleves gennem

synet og fortælles bedst gennem

billeder. Den spænder fra beskrivel-

se af en række helhedsprojekter –

især større anlægsarbejder - over

en alfabetisk og emnemæssig

beskrivelse til fokus på visioner for

fremtidens motorveje.

Hvad er vejarkitekturArkitektur opleves ikke alene i for-

bindelse med bygninger, men også

i landskaber. Placeringen og

udformning af vejanlæg i landska-

bet og i bymæssige sammenhæn-

ge opleves ligeledes som arkitektur.

I Danmark har vi tradition for at

bygge broer. Vores store broer er

udformet af ingeniører i samarbejde

med arkitekter og betragtes som

arkitektoniske bygværker og er net-

op synlige beviser på, hvor gode

resultater, de to faggrupper kan ska-

be sammen.

For at skabe god vejarkitektur

både i det åbne land og i byerne

skal der et godt samarbejde til mel-

lem ingeniører og arkitekter. Der

skal både fokuseres på helhed og

den præcise detalje. Erfaringer fra

de seneste års projekter har vist, at

når det fungerer, resulterer det i

både holdbare, smukke og økono-

misk gode løsninger.

Kongensbro, etablering af ny rundkørselog krydsning ved Kongensbropå rute 26Preben Skaarup Landskabsarkitekt

maa., mdl.,plr. i samarbejde med

COWI.

Det er vigtigt at ”mindre” projek-

ter får den opmærksomhed og

omtanke som store projekter oftere

får. Strækningen ved Kongensbro

er et eksempel på et mindre pro-

jekt, der er blevet udpeget som

”sort plet”, hvor der skal etableres

en rundkørsel samt bearbejdning af

krydset ved Kongensbro Kro.

Kongens Bro på rute 26 er et

historisk sted i Danmark. Her har

man siden Frederik III’s tid kunnet

krydse Gudenåen via en broforbin-

delse. Projektet til etablering af rund-

kørsel ved Kongensbro kræver særlig

opmærksomhed pga. sin unikke pla-

cering midt i Gudenådalen

I dette tilfælde analyseres områ-

dets særlige karakter, det drejer sig

både om de historiske forhold,

men også de landskabelige og trafi-

kale forudsætninger, der ligger til

grund for vejens og stedets udvik-

ling gennem tiden.

Analysen har været direkte med-

virkende til projektets præcise arki-

tektoniske udformning. Preben Ska-

arup Landskabsarkitekt maa., mdl.,

plr. har i sit projekt formået at ska-

be et gennemtænkt vejanlæg hvor

det æstetiske greb i høj grad har

været at rydde op, forenkle, skabe

udsyn og overskuelighed med hen-

blik på at fremkalde et smukt og

sikkert sted i hverdagsdanmark.

Selve projektet bearbejdes såle-

des, at vejanlægget hen over hele

åpassagen bliver strammet op.

Asfaltarealerne reduceres til et

minimum ved hjælp af etablering

af brede og præcise græsmidterra-

batter, der er medvirkende til at

hastigheden nedsættes.

I forbindelse med etablering af

rundkørslen kan de overdimensio-

nerede vejanlæg indskrænkes,

rabatter præciseres, uhensigtsmæs-

sig beplantning ryddes og belysning

og andet nødvendigt vejinventar kan

arrangeres på en ny gennemtænkt

måde. Der etableres refleks marke-

ring af anlægget og belysning

omkring rundkørslen og det nyetab-

lerede kryds ved Kongensbro Kro,

som to præcise punkter på hver sin

side af åen. Herved går trafiksikker-

hed og arkitektur hånd i hånd.

Vision for Kongens BroUdover at etablere vejanlægget

foreslås en vision og strategi for et

fremtidigt rekreativt anlæg omkring

kanoopsamling og en samkørsels-

plads ved Gudenåen i umiddelbar

nærhed til Kongens Bro. Herudover

foreslås etablering af en ny let cykel-

og gangbro over Gudenåen i forlæn-

gelse af den oprindelige gamle lan-

devej, Truustgade. Herved kan den

gamle vejforbindelse genetableres,

som en rekreativ stiforbindelse, forbi

Kongensbro Kro til glæde for cykli-

ster og den lette trafik.

Dette projekt åbner mulighed

for, at stedet igen kan komme til at

være et særligt iøjnefaldende punkt

på rute 26, både ved etablering af

rundkørslen, men også med visi-

onsdelen.

Udvidelse af bymotorvejen,Motorring 3Forud for beslutningen om at udvi-

de Motorring 3 blev der udarbejdet

en VVM-redegørelse.

Vejdirektoratet greb projektet an

på en anderledes måde end tidli-

gere, ved at få arkitekten til at kom-

me med en idé, en vision som

kunne være samlende for alle tek-

niske rådgivere og eksperter. Der

blev foretaget en analyse af

bymæssige og landskabelig forhold

i området og det blev baggrund for

en række æstetiske og rumlige

målsætninger for vejens udvidelse.

Som det nye betød det, at den

overordnede arkitektoniske idé har

fået lov til at blive styrende for den

måde udvidelsen gribes an på. De

fleste motorvejsprojekter drejer sig

om at indpasse en linieføring i det

åbne land. Med motorring 3 er det

helt anderledes. Dels er linieførin-

gen på forhånd fastlagt, dels går

den nordlige del af strækningen

gennem tæt bymæssig bebyggelse.

Omkring 100.000 mennesker har

motorring 3 som direkte nabo.

Strækningen er ca. 18 kilometer

lang og løber gennem både tæt

bymæssig bebyggelse og områder

med mere landskabeligt præg.

Intentionen i projektet har været

at understrege de eksisterende

KAMPAGNE

6 til 1I ASSENS6 affaldsløsninger bliver til 1 i den nye Assens Kommune, og hver hus-stand har fået en kuvertfuld infor-mation om ændringerne og det nye system. Kuverten består af

Et kort med beskrivelse af ændrin-gerne i modtagerens område

Et valgkort til de husstande, der ønsker en papirbeholder

En folder med information om den fremtidige fælles løsning

Et følgebrev

Alt sammen pakket i en spæn-dende kampagnekuvert med venlig hilsen fra Assens Kommune.

Vanebrydende visuel kommunikation

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

KUVERT

FOLDER

INFO-KORT

BREV

SVARKORT

karaktertræk der hele tiden har

været på strækningen. Det bymæs-

sige præg på den nordlige del for

stærkes af mange nyopførte støt-

temure og støjskærme, der præger

vejens udseende fra både vej og

naboside.

Drift og vedligeholdelse i

anlægget er indtænkt i projektet fra

starten. Der er anvendt enkle mate-

rialer og støjskærmene er for

eksempel anti-grafittibehandlede.

Man kan håbe på, at et så højt

designmæssigt niveau ikke indby-

der til hærværk. Naboerne er under

hele processen blevet inddraget i

arbejdet med støjskærmene.

Fokus på kvalitet, samarbejdeog omhuDet er vigtigt at sætte fokus på

samarbejde, omtanke og kvalitet i

fremtidens vejanlæg. Erfaringen

gennem de seneste 5-10 års arbej-

de med ”Smukke Veje” viser at de

gode resultater skabes gennem føl-

gende punkter:

• Det gode samarbejde og

respekt mellem de to faggrup-

per, ingeniører og arkitekter

• Opmærksomhed over for kvali-

tet og funktion

• Fornemmelse for et samspil

mellem arkitektur og trafiksik-

kerhed

• At arkitektonisk omtanke ikke

behøver at sprænge økonomi-

ske rammer

• At der skabes en god dialog

mellem mange interessenter

Arkitektur i forbindelse med vej-

anlæg skal planlægges og indarbej-

des, helt fra starten, og der skal

således være en overordnet arki-

tektonisk idé, som grundlaget for

projektet. Det forudsættes naturlig-

vis, at alle tekniske forhold og krav,

er indarbejdet i det enkelte projekt.

Det kan ikke siges for tit, at sam-

arbejdet mellem arkitekter og

ingeniører er meget vigtigt for slut-

resultatet, fordi arkitektonisk kvalitet

i vejprojekter skabes gennem at få

funktion, teknik og kreativitet til at

spille sammen. Dette kan lykkes

ved at hver faggruppe bringer sin

kompetence ind i samarbejdet.


Vejanlæg ved nattetide.

Etablering af ny rundkørsel og krydsning ved Kongensbro på rute 26 - plan der viser området.


Erfaringerne fra arbejdetmed en trafiksikkerheds-plan i Hedensted Kommunehar vist , at det er en godide at investere i en bevidstbrug af medierne.

/ Af afdelingsleder Hans Ole Schou,

Hedensted Kommune,

Projektleder Ulrich Bach, Grontmij | Carl Bro,

I Hedensted Kommune har man i

løbet af 2007 udarbejdet en trafik-

sikkerhedsplan. Gennem hele for-

løbet har det været et vigtigt ele-

ment, at der ikke kun arbejdes på

at forbedre sikkerheden, men også

på at forbedre den oplevede tryg-

hed blandt kommunens borgere.

Hedensted Kommune har derfor

gennem hele processen haft et

ønske om at inddrage borgerne for

at sikre, at trafiksikkerhedsplanen

udarbejdes på et så bredt grundlag

som muligt. Dette er bl.a. sket gen-

nem en tilrettelagt brug af medier-

ne.

Denne artikel tager udgangs-

punkt i, hvordan medierne er

anvendt i forbindelse med udarbej-

delse af trafiksikkerhedsplanen.

Medierne er imidlertid et generelt

værktøj, som også kan bruges i

andre sammenhænge. Fx har

Hedensted Kommune også

anvendt medierne i forbindelse

med kommunens miljøplanlæg-

ning.

Formål med at anvendemedierneDet overordnede formål med at

inddrage medierne i udarbejdelsen

af trafiksikkerhedsplanen har været

at skabe en interesse blandt kom-

munens borgere for trafiksikker-

hedsplanen specifikt men også for

at skabe en interesse for trafiksik-

kerhed generelt i Hedensted Kom-

mune. Konkret har formålet med at

inddrage medierne været at:

• orientere borgerne

• give borgerne mulighed / bag-

grund for at engagere sig

• opfordre borgerne til at deltage

i undersøgelser (fx spørgeske-

maundersøgelser)

• sikre et så bredt grundlag for

trafiksikkerhedsplanen som

overhovedet muligt

• promovere kommunen ved at

vise at man gør noget for at for-

bedre trafiksikkerheden

Ud over ovenstående specifikke

formål har anvendelsen af medier-

ne formentlig også medvirket til at

bringe trafiksikkerhed på den lokale

dagsorden. I flere andre sammen-

hænge har den lokale presse bragt

historier relateret til trafiksikkerhed.

FremgangsmådeI forbindelse med projektopstarten

blev der udarbejdet en medieplan,

hvori der var angivet:

• hvornår medierne skulle kon-

taktes

• hvilket emne kontakten skulle

omhandle

• hvem der skulle stå til rådighed

for medierne

• hvordan medier skulle kontak-

tes

• hvilke medier der skulle kontak-

tes

Som udgangspunkt har mediepla-

nen afspejlet den forventede frem-

drift i processen for udarbejdelsen

af trafiksikkerhedsplanen, men den

skal betragtes som et dynamisk

værktøj, der løbende skal tilpasses

gennem processen.

Der har været tilknyttet en jour-

nalist til projektet, som har været

ansvarlig for:

• udvælgelse af relevante medier

• kontakten til medierne

• udarbejdelse af det materiale

der er sendt til medierne

• inddragelse af relevante perso-

ner (fx politi, handicapråd)

For at få det fulde udbytte af me-

dieplanen er det vigtigt at arbejde

med en langstrakt proces, hvor

budskabet i de enkelte pressemed-

delelser får tid til at bundfælde sig

hos modtagerne. Dette kan bl.a.

ske ved at udsende pressemedde-

lelser i passende mængder og med

en passende indbyrdes afstand.

EksponeringTrafiksikkerhedsplanen har haft en

bedre eksponering, end vi havde

turde håbe på ved projektopstar-

ten. Konkret har følgende antal ind-

slag og artikler været bragt i de 9

måneder (fra marts til november

2007), hvor arbejdet med trafiksik-

kerhedsplanen har stået på:

• 2 indslag i regional TV

(TV2Syd)

• 10 radioindslag i regional radio

• Mere end 25 artikler i de lokale

trykte medier

Umiddelbart synes TV at være det


Lokal forankring gennem medierne

medie, hvor man kan få sit bud-

skab bragt ud til flest mulige mod-

tagere. For at få TV til at medvirke

skal man være opmærksom på, at

Tv-kanalerne som regel kun bringer

historier, der ikke har været bragt

andetsteds. Det betyder, at presse-

meddelelserne først bør sendes til

Tv-kanalerne og efterfølgende til de

øvrige medier. I disse tilfælde bru-

ges TV til at få bragt fokus på hi-

storien, mens de øvrige medier kan

anvendes til at uddybe historierne.

Stor interesse fra borgerneVI tror, at medieplanen har været en

medvirkende faktor til, at borgerne i

Hedensted Kommune har vist et

stort engagement og en stor lyst til

at bidrage med deres synspunkter

vedrørende trafiksikkerhed og tryg-

hed. En forudsætning for at dette

kan lade sig gøre er, at borgerne

enten allerede er engagerede i tra-

fiksikkerhedsarbejdet eller, at de har

en skjult interesse, som kan vækkes,

fx gennem anvendelse af medierne.

Borgernes interesse er kommet

til udtryk både ved stort antal frem-

Stor deltagelse iborgerundersøgelse påInternettetI forbindelse med trafiksikkerhedspla-

nen blev der gennemført en spørge-

skemaundersøgelse, hvor borgerne

havde mulighed for at angive hvilke

problemstillinger de synes der skal

arbejdes med i de kommende års

trafiksikkerhedsarbejde. Derudover

kunne borgerne angive på kort, hvor

de føler det er utrygt at færdes.

mødte ved 3 møder med kommu-

nens lokalråd og ved en stor delta-

gelse i 2 spørgeskemaundersøgel-

ser (borgerundersøgelse og skole-

vejsanalyse).

Gode relationerVed møderne med lokalrådene var

der flere gode diskussioner, og der

kom mange gode input til trafiksik-

kerhedsplanen. Dette gjaldt både

kommentarer til konkrete lokaliteter

og synspunkter vedrørende gene-

relle problemstillinger i relation til

trafiksikkerhed. Ud over det konkre-

te input til trafiksikkerhedsplanen

har møderne også givet nogle gode

relationer mellem kommunen og

lokalrådene. Det er kommunens

hensigt at disse relationer også vil

blive brugt fremadrettet i andre

sammenhænge, hvor der ønskes

input fra borgerne.


Medieplanen som har været udgangspunktet for inddragelsen af medierne i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen i Hedensted Kommune.

Under arbejdet med trafiksikkerhedsplanen har der været bragt et stort antal artikler om trafiksikkerhed i den lokale pres-

se. Her er det en artikel fra Vejle Amtsavis.

I forbindelse med planlægnin-

gen af borgerundersøgelsen satte vi

et succeskriterium op, som vi på

daværende tidspunkt synes var

ambitiøst. Det ville være en succes,

hvis der kom mere end 200 besva-

relser. I løbet af de 14 dage som

undersøgelsen forløb over var

mere end 800 borgere inde på

kommunens hjemmeside for at

besvare spørgeskemaet.

Værdi for borgerneVi tror, at den relation, der er skabt

mellem borgerne og kommunen i

forbindelse med udarbejdelsen af

trafiksikkerhedsplanen, ikke kun er

af stor værdi for kommunen men

også for borgerne. Relationerne kan

medvirke til at afstanden mellem

kommune og borger opleves som

kortere. Dette kan på længere sigt

være medvirkende til at øge det

lokale engagement blandt kommu-

nens borgere, og derigennem

medvirke til en bedre lokal forank-

ring af kommunens planlægning.

Forpligtiger kommunenFor at kunne bevare troværdighe-

den overfor borgerne er det selvføl-

gelig vigtigt at kommunen udviser

respekt og forholder sig til borger-

nes tilkendegivelser. Derfor vil kom-

munen bl.a. besigtige de godt 800

lokaliteter, som borgerne har udpe-

get, for at vurdere, om der er for-

hold, der skal udbedres. Derudover

har borgernes synspunkter indgået

som en del af grundlaget for

udpegning af indsatsområderne i

trafiksikkerhedsplanen. Endelig vil

borgernes tilkendegivelser blive

inddraget i fremtidige planlæg-

nings- og anlægsopgaver.

Politisk engagementUdvalgsformanden for Teknik og

Forsyning i Hedensted Kommune

har været god til at glide med på

bølgen og stå til rådighed for medi-

erne, når der har været mulighed

for dette. Dette skyldes primært to

forhold; at han har en stor interes-

se i, at kommunen får en god tra-

fiksikkerhedsplan og, at det samti-

dig giver let adgang til at komme til

orde i medierne.

Da politikerne ofte har en større

gennemslagskraft overfor borgerne,

end teknikerne har, vil det som

regel være god reklame for spørge-

skemaundersøgelser, borgermøder

og lignende, hvis det politiske

niveau ”reklamerer” for disse aktivi-

teter i medierne.

Kommunens erfaringMedieplanen har uden tvivl givet

Hedensted Kommune mere omta-

le i medierne, end der normalt vil

være, når en kommune udarbejder

en trafiksikkerhedsplan. Det har i

langt overvejende grad været posi-

tive historier, der har været bragt i

medierne. Dette kan skyldes, at vi

hele tiden har forsøgt at være foran

med de gode historier forstået på

den måde, at vi har forsøgt at

beskrive, hvad kommunen vil gøre

for at ændre nogle problemstillin-

ger i en mere positiv retning.

De gode erfaringer, som

Hedensted Kommune har haft

med at inddrage medierne i arbej-

det med trafiksikkerhedsplanen, har

betydet, at Hedensted Kommune

er blevet væsentlig mere opmærk-

somme på at anvende medierne i

det daglige. I kommunen er man

blevet mere opmærksom på at

tænke strategisk og være foran

med de positive historier. Konkret

forsøger man at være på forkant

med information om historier, der

kan udvikle sig negativt. De negati-

ve historier skal pressen nok finde

alligevel! I stedet for at afvente,

hvad der bliver bragt i medierne,

forsøger man i stedet at være foran

med den gode historie – orientere

om problemet og fortælle hvordan

man vil udbedre problemet.

Medierne er et aktivGennem udarbejdelsen af trafiksik-

kerhedsplanen har medierne vist

sig at være et godt værktøj til at få

samspillet mellem politikere, borge-

re og teknikere til at gå op i en

højere enhed. Medieplanen synes

derfor at være godt tillægsværktøj

til den fremgangsmåde, der traditi-

onelt anvendes, når der udarbejdes

trafiksikkerhedsplaner.

I Færdselssikkerhedskommissio-

nens reviderede handlingsplan fra

2007 står der:

”Den vigtigste nøgle til bedre

trafiksikkerhed er den enkelte trafi-

kant. Derfor skal trafikanten både

involveres og engageres i trafiksik-

kerhedsarbejdet… …Den enkelte

trafikant skal have mulighed for at

indgå i dialog og engagere sig i

trafiksikkerhed i sit lokalområde, på

sin arbejdsplads, i daginstitutionen,

skolen, foreninger etc.”

Processen for udarbejdelse af tra-

fiksikkerhedsplanen i Hedensted

Kommune synes at være et godt

eksempel på, hvordan ovenståen-


På borgermøderne drøftede borgerne i workshops, hvordan de mente, at kommunen skulle arbejde med trafiksikkerhed.

de kan ske i praksis. Succesen

synes i stor udstrækning at kunne

tilskrives den bevidste brug af

medierne.

Medieplanen vil også kunne

anvendes i andre sammenhænge,

af den planlægning, der foregår i

landets kommuner. Medierne kan

anvendes til at bringe forskellige

emner på den politiske dagsorden

eller ind i den daglige dialog blandt

kommunens borgere.

hvor der skal gennemføres plan-

lægning med en høj grad af bor-

gerinddragelse. Som tidligere

nævnt har Hedensted Kommune

inddraget medierne i miljøplanlæg-

ningen i forbindelse med en kort-

lægning af, hvordan borgerne

anvender kommunens grønne

områder.

Set lidt fra oven tror vi, at en

bevidst brug af medierne kan være

med til at sikre en lokal forankring


Støjsvage rumlerillerForbedrer trafiksikkerheden væsentligt.Ingen eller minimale støjgener.Billig trafiksikkerhed / mere for pengene.

Trafiksikkerhed – uden støjgener

Kontakt os – hvis du vil høre mere om mindre . . .Eurostar Danmark A/S · Tigervej 12-14 · 4600 Køge · Telefon 58 36 00 99 · Telefax 58 36 10 99 · [email protected] · www.eurostar.as

Eurostar Danmark A/S har, i samarbejde medVejdirektoratet, udviklet støjsvage rumleriller,som væsentligt forbedrer trafiksikkerheden – uden de sædvanlige støjgener.

© C

olla

bor

atio

n A

pS

· w

ww

.col

lab

orat

ion.

dk

Mere end 800 borgere

har på kort udpeget, hvor

de føler, at det er farligt

eller utrygt at færdes.

Cykelplan, 15-årig vejaftalemed Colas og aftale ompartnering med NCC, medSEAS-NVE om udskiftningaf gadebelysningen ogpåbegyndelse af Trafiksik-kerhedsplan. Det har væretblandt hovedopgaverne detførste år på vej- og park-området i Odsherred Kom-mune.

/ Af Forvaltningsdirektør Erik Christensen,

Miljø- og Teknikforvaltningen

Det første år efter kommunesam-

menlægningen har i Odsherred

Kommune budt på en mængde

forandringer og nye tiltag på vejom-

rådet. Kommunen overtog 60 km

vejnet fra Vestsjællands Amt, og har

dermed i dag i alt 600 km kommu-

nevej, hvoraf de 450 km er lande-

vej eller veje på landet. Derudover

har vi 850 km private fællesveje,

ikke mindst i vores sommerhusom-

råder langs Sejerøbugten og Katte-

gatkysten mod nord. I Park og Vej-

afdelingen administrerer vi vejnet-

tet, og af afdelingens fem medar-

bejdere foruden afdelingsleder

René Olesen er to årsværk mere

eller mindre bundet op på alene

det private vejnet.

Det offentlige vejnetDet offentlige vejnet har vi indgået

en 15-årig aftale med Colas A/S

om efter funktionsudbud. Udgangs-

punktet var et sparekrav på 2 mio.

kr. på forvaltningens område, og

det nåede vi gennem aftalen, som

indebærer, at 250 km kommune-

vej i det åbne land nu bringes op i

forsvarlig stand og vedligeholdes

over de næsten 15 år. Desuden

indgik vi partneringaftale med NCC

om cirka 40-50 km bynære veje,

som vi årligt prioriterer vedligehol-

delsen af.

Forinden havde vi udarbejdet en

klassifikation af samtlige veje, som

også anvendes til vintertjenesten.

For borgerne indebærer disse vejaf-

taler, at der allerede nu på adskilli-

ge strækninger er lappet og lagt

nye slidlag, og arbejdet fortsætter i

2008, da entreprenørerne af indly-

sende grunde hellere vil bruge

pengene og krudtet på at bringe

vejene i god stand nu end vente, til

hullerne breder sig…

GadelysPå gadebelysningsområdet indgik vi

tidligere i år en aftale med SEAS-

NVE A/S, som i forvejen var i gang

med at kabellægge lampestederne,

om opsætning af nye lampesteder

i flere af vores mindre landsbyer. I

alt omfatter aftalen udskiftning af

6000 lysmaster og lamper i Ods-

herred, heraf cirka 800 i byerne

Rørvig, Højby, Vig, Høve, Fårevejle

St., Grevinge og Herrestrup. Mil-

jømæssigt indebærer aftalen, at

hele Odsherred i 2009 vil have en

ensartet og tidssvarende gadebe-

lysning uden luftledninger over alt i

bysamfundene. Udover den æsteti-

ske gevinst ved fjernelsen af luft-

ledningerne forventes den nye

gadebelysning også at medføre

større trafiksikkerhed og har desu-

den både en tryghedsskabende og

kriminalpræventiv virkning. Aftalen

koster komunen årligt 5,5 mio. kr.,

som er det samme beløb, vi hidtil

har anvendt på området, og aftalen

løber i 20 år, hvoraf de 10 første år

er uopsigelig.

CykelplanI foråret udarbejdede vi en cykel-

plan med hjælp fra konsulent Jens


Lys og bedre veje overland og by i Odsherred

Odsherred dækker 355 km2,

har 33.000 indbyggere og

godt 22.000 sommerhuse

(Danmarks største sommer-

huskommune); 600 km kom-

muneveje, 850 km private fæl-

lesveje og i alt 40.000 ejen-

domme; 170 km kystlinie mod

Isefjorden, Kattegat og Sejer-

øbugten/Store Bælt.

Miljø og Teknikforvaltningen er

organiseret i fire afdelinger:

Park og Vej; Miljø og Natur

(sammenlagt 1. juni af Miljø

og Jord og og Natur og Vand),

Spildevand og Forsyning, Ejen-

dom og Byggeri. 40 ansat i

administrationen, 80 i driftsaf-

delingerne.

Erik Larsen fra Idéværkstedet De

Frie Fugle. Planen blev behandlet i

Grønt Råd og beskriver såvel en

Sejerø Bugt-cykelsti som den eksi-

sterende Isefjordssti og nyanlæg af

Cykelplanen blev sendt til Vejdirek-

toratet og har medført, at Vejdirek-

toratet nu anlægger en dobbelt

cykelsti hen over Audebodæmnin-

gen på 2,6 km samt 400 meter

en 10 km cykelstrækning fra hav til

fjord – fra sommerhusområderne

ved Lyngen gennem Vig til Isefjor-

den. Stien skal udføres i 2009 som

grønt partnerskab med Skov- og

Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Dan-

marks Naturfredningsforening.

Gennem Grønt Råd er nedsat et

særligt stiudvalg, der skal se på

ridestier, vandrestier og cykelstier.


Betonautoværn

Bro-rækværk

Stål-autoværn

Trafi kværn Trafi kværn Trafi kværn Spengler BSWF

Betonautoværn

Spengler BSWF

Træ autoværn

Tertu

Påkørsels-dæmper

EURO-ET

Eftergiveligautoværns-ende

CAT-350

Maste-fundamenter

Portaler

Bestil et konsulentbesøg

Mere end autoværnwww.dansk-auto-vaern.dk

Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 29 00 · fax 86 82 29 50E-mail: [email protected]

Grønningen 10 F, 4130 Viby Sjælland Tlf. 48 17 31 42 · fax 48 14 04 42E-mail: [email protected]

Cykelstier gennem det smukke landskab er på dagsordnen i Odsherred.

cykelsti på Overby Lyng på Sjæl-

lands Odde.

Med Vejcentret i Næstved har vi

etableret et nært og godt samarbej-

de om planlægningen af 2. og 3.

etape af rute 21 – en motor- eller

motortrafikvejsløsning fra Tuse ved

Holbæk over Sidinge Fjord til Vig

midt i Odsherred.

TrafiksikkerhedsplanVi har nu sat gang i arbejdet med

en trafiksikkerhedsplan og har ned-

sat et trafiksikkerhedsråd med

repræsentanter fra såvel børn- og

skoleområdet som miljø- og teknik-

området samt politiet. Planen skal

fremlægges på to borgermøder og

bliver det fremtidige instrument for

skoler, borgere, politikere og forvalt-

ninger, når det drejer sig om at

dæmpe de farlige veje og øge tra-

fiksikkerheden også for de bløde

trafikanter. Vi har i forvejen med

glæde konstateret et fald i færd-

selsuheldene fra 55 tilbage i 2000

til 29 i 2006 og håber, denne

udvikling vil fortsætte, for målsæt-

ningen for vore politikere er den

samme som på nationalt plan at

mindske antallet af trafikulykker og

trafikdrab.

Politisk er vi godt stillet med et

fordrageligt byråd, som har bakket

100 % op om alle de her nævnte

forslag og aktiviteter. Udvalget for

Miljø og Teknik er tilsvarende både

lydhørt og visionært. På sommer-

husområdet har vi nedsat det over-

ordnede SOL – Sommerhusrådet

for Odsherreds Landliggere, som

repræsenterer de 312 grundejer-

foreninger.

I Park- og Vejafdelingen har der

været en udskiftning på tre af de

fem ansatte, og da manglen på

vejingeniører er udtalt har vi tænkt

utraditionelt og fået tilknyttet en

bygningskonstruktør, en skov- og

landskabsingeniør og en forstkandi-

dat. Afdelingen rummer 45 ansatte

i driftsafdelingen som er materiale-

gårdene i Nykøbing, Højby, Fårevej-

le, Vig og Odden.

Fokuspunkter i vejsektorenHvis jeg skal løfte udsynet lidt ud

over kommunegrænsen, så mener

jeg, at en af vejsektorens helt store

udfordringer er at få sat endnu

mere fart på videndeling: Erfaringer

og gode eksempler skal frem og

understøtte udviklingen i sektoren

og det er vigtigt at sektoren priorite-

re dette arbejde.

Som I hele den kommunale

sektor er og bliver fastholdelse,

rekruttering og kompetenceudvik-

ling andre væsentlige og store

udfordringer. Én af måderne til at

løfte denne udfordring er mere

samarbejde mellem offentlige og

private virksomheder i sektoren.

Dette bliver også en vigtig del i

arbejdet med at finde og fortsat

udvikle roller og arbejdsdeling mel-

lem alle sektorens aktører – vejdi-

rektoratet, kommunerne og rådgi-

vere og entreprenører.


Aftale med SEAS NVE

• Ny gadebelysning overalt

• 6.000 lamper – heraf 800

nye

• Bredbånd til alle byer

• Alle luftledninger ned

• 5,5 mio. kroner om året

Odsherreds Kommunes kon-

trakt med Colas er på i alt 49

mio. kroner og omfatter vedli-

geholdelse af asfaltbelægnin-

ger på 216 km landeveje i

Odsherred Kommune.

Kommune Areal Befolkning Vejlængder Vejlængder

Kommuneveje Statsveje

Frederiksberg 9 km2 92.000 90 km 1 km

Rudersdal 73 km2 54.000 204 km 9 km

København 90 km2 502.000 370 km 7 km

Odsherred 360 km2 33.000 600 km 37 km

Gennemsnit DK 435 km2 55.000 690 km 38 km

Herning 1.300 km2 83.000 1.900 km 147 km

Ringkøbing 1.500 km2 58.000 1.800 km 147 km

Tabel: Fakta om kommuner og veje

Stemningsbillede fra en af Odsherreds havne.

Forvaltningen af vejkanterskal være så de ønskedeurter, der er knyttet til dis-se naturtyper, kan leve herog spredes fra lokalitet tillokalitet.

/ Af seniorforsker Anna Bodil Hald,

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet,

En køretur fra København til Tønder

i juni viser, at vejkanterne i dag har

et ens og monotont udseende – et

hvidt tæppe af vild kørvel draperet

af grønt fra draphavre. Mange af de

forskellige lavtvoksende blomster -

vejkanterne biologisk mangfoldig-

hed - er forsvundet. Der foreligger

beskeden dokumentation af de

ændringer, der er foregået i vejkan-

ternes vegetation. I 2000 under-

søgtes 37 jyske og fynske vejkanter,

der var blevet analyseret første

gang omkring 30 år tidligere /1, 2/.

I 1968/69 var vejkanternes skræn-

ter bevokset med lave urter som

f.eks. håret høgeurt og blåklokke. I

2000 var vejkanterne i stigende

grad blevet domineret af højtvok-

sende, konkurrencestærke græsser

og urter, herunder arter, der optræ-

der som ukrudt i marker. Ændring i

artssammensætningen på vejkanter

er således markant. I 1968/69

kunne man nemt plukke en alsidig

blomsterbuket langs vejene. I 2000

er vejkanterne blevet farlige for

græs- og bynkeallergikere, og

buketten må købes hos blomster-

handleren.

Ændringerne i vejkanternes

vegetation betyder stigende domi-

nans af arter med større biomasse-

produktion. Det kan skyldes mang-

lende eller ændret pleje, og at det

afslåede materiale ikke længere fjer-

nes - og desuden hjulpet godt på

vej af forøget næringsstof-belastning

samt milde vintre. Således var fos-

forindholdet i jordbunden forøget

væsentligt i løbet af de 30 år, der lå

mellem de to omtalte undersøgel-

ser. Det antal år, der er gået siden

anlæggelse/udvidelse af en ny vej-

rabat på råjord, spiller givetvis også

en væsentlig rolle for næringsstof-

indholdet. Mange af de i dag mest

artsrige vejstrækninger forekommer

således på lavproduktiv råjord langs

nye veje, hvor der ikke følges op

med pålægning af muld.

Nærværende undersøgelse, der

er udført i samarbejde med Herlev

Kommune, belyser ud fra de cen-

trale resultater, hvilken rolle

slåningstidspunktet betyder for at

forbedre naturkvaliteten i en

næringsrig vejkant, der i udgangs-

punktet er domineret af vild kørvel

og draphavre /3/.

ForsøgetForsøget blev lagt ud i foråret 1995

som et fastliggende blokforsøg

med tre behandlinger i parceller på

5m x 20 m i hver blok gennem 12

år. Før forsøgsstart havde området

været slået hvert efterår. Mens de

fire blokke var forskellige, var par-

cellerne inden for blokkene ret ens

og behandlingerne blev tildelt

tilfældigt. De tre behandlinger

bestod af:

1) slåning to gange, som man gjor-

de det tidligere, nemlig forsom-

mer og efterår (MS),

2) slåning, som man gør det nu,

nemlig kun om efteråret (S), og

3) slåning én gang i forsommeren

(M).


Grøftekant forvaltning –slåningstidspunkt ogbotanisk udvikling

Figur 1. Antal blomstrende stængler af vild kørvel optalt i 20 cirkler á 1 m2 per

parcel. Cirkel angiver, at punkterne inden for år er forskellige (P<0,05). PS. Kva-

dratrods transformeret.

M: Slået ved begyndende kørvel blomstring, typisk sidst i maj; S: Slået sensom-

mer, typisk sidst halvdel af september; MS: Slået både tidligt og sent.

Forsommerslåningen faldt sted ulti-

mo maj-primo juni, nemlig på tids-

punktet for vild kørvels begynden-

de blomstring. Slåning blev foreta-

get med slagleklipper. Det afslåede

materiale blev ikke fjernet. Før hver

forsommerslåning, bortset fra

2005, blev antallet af blomstrende

kørvel stængler per arealenhed talt

op. Desuden blev der i løbet af for-

søgsperioden før den tidlige slåning

udført vegetationsanalyse af varie-

rende intensitet. Det betyder, at de

fleste arter er vegetative og at få

variable kan analyseres over årene.

Resultaterne vurderes ved at sam-

menligne inden for årene (ANOVA.

P angivet for behandlingseffekt).

Forsøget blev afsluttet med en

udførlig vegetationsanalyse i 2007.

Resultater og diskussionVViilldd kkøørrvveell..

De fire blokke havde i udgangs-

punktet forskellig mængde af

blomstrende vild kørvel – fra 13 til

34 blomsterstængler per m2. Gene-

relt faldt antallet af blomstrende

vild kørvel i alle forsøgsfelter, men

først efter fem års behandling var

der signifikante forskelle på

behandlingerne (figur 1), idet

antallet af blomstrende kørvel for-

opdelt i ’uønskede arter’ og ’ønske-

de arter’.

Konkurrencestærke eller

næringsstof-begunstigede urter

som ager-tidsel, stor nælde,

havearter af gyldenris samt marku-

krudtsarter som grå bynke, mark

forglemmigej, burre snerre, mark

ærenpris, kamille arter og glat

dueurt forekom på arealet og er

analyseret samlet som ’uønskede

urter’, da de ligesom vild kørvel er

indikatorer for lav naturkvalitet i en

grøftekant. I 2007 fyldte disse arter

i S 3,7 gange mængden i M og MS

(P=0,003) (figur 3). De øvrige

urter, der står for god naturkvalitet i

grøftekant, er ’ønskede urter’ og

blev klart højest ved den sene

slåning (S) og lavest de tidlige

slåninger (M og MS). I udgangs-

punktet dækkede kørvel 36 % af

jorden. I 2003 var dækningen fal-

det til 2 % (M), 3% (MS) og 14 %

(S). I 2004 var blomstringshøjden

18 cm lavere ved den tidlige

slåning sammenlignet med sen

slåning.

Disse resultater falder fint i tråd

med at vild kørvel har det bedst,

hvor der slet ikke slås. Vild kørvel er

følsom over for slåning, men har

det bedst, hvor der kun slås om

efteråret (S). En tidlig slåning er

den bedste dæmpning af vild kør-

vels dominans, idet ikke bare antal,

men også planternes størrelse

påvirkes.

ØØvvrriigg vveeggeettaattiioonn

I udgangssituationen bestod vegeta-

tionen stort set kun af vild kørvel

(36 % dækning) og græsarter (58

%). I 2003 var de tilsvarende

dækningsprocenter 6 og 42, idet

øvrige urter udgjorde resten. Der var

dog forskel mellem behandlingerne

både med hensyn til mængde og

de konkrete græs- og urtearter.

Større mængde af konkurrence-

stærke græsarter som draphavre og

alm. kvik samt kulturgræsset alm.

rajgræs er ud fra en naturkvalitets

synsvinkel uønskede. I 2007 fyldte

disse ’uønskede græsser’ i S 1,6

gange mængden i M og MS

(P=0,048) (figur 2). Tilsvarende

fyldte ’ønskede’ græsser som alm.

hundegræs, alm. rapgræs og rød

svingel i S 0,72 gange mængden i

M og MS (P=0,0002).

Høj biodiverersitet bruges ofte

som et generelt mål for god natur-

pleje, men biodiversitet kan bestå

af arter, som ikke hører hjemme i

systemet, f.eks. ukrudtsarter fra

markerne, eller arter, som indikerer

dårlige miljøforhold, f.eks. højt

næringsniveau. Derfor er arterne


Foto nr. 1. Vild kørvel er en toårig urt, der vokser i næringsrige, uforstyrrede miljøer og er godt tilpasset milde vintre. Den er funktionelt flerårig, idet rosetten efter

afblomstring danne små siderosetter, der overvintrer med grønne blade. Frøene spirer om foråret, hvis der er åben bund i vegetationen, ellers dør de. Vild kørvel

danner ikke frøbank. Foto 25. maj 2004, da der var 4-5 blomstrende kørvel per m2.

Figur 2. Mængde af ’Uønskede’ og ’Ønskede græs-arter’ opgjort som pointsum

i 2007 i 10 cirkler á 0,1 m2. P værdi for behandlingseffekt er 0,048 (Uønskede

græs-arter) og 0,0002 (Ønskede græs-arter). Stjerne markerer den behandling,

der er forskellig fra de øvrige.

M, S, MS: Se figur 1.

dem, der udgør blomsterbuketten.

De fyldte ved to gange slåning

(MS) 1,4 gange mængden i M og

S (P=0,011) (figur 3 og foto nr. 2).

Hvordan de forskellige arter kla-

rer de forskellige behandlinger er i

øvrigt afhængigt af deres regenera-

tionsøkologi. Pastinak klarer sig

bedst ved tidlig slåning (M og MS)

(P=0,03) (figur 4). Det er en toårig

urt, der dør efter blomstring og hvis

frø spirer om foråret. Tidlig slåning

giver lys til kimplanterne. Det skal

bemærkes, at pastinak er vegetativ

på tidspunktet for den tidlige

slåning og at kun få eksemplarer

blomstrede i de tidligt slåede par-

celler senere på året. Regnfang, der

er en flerårig urt med under-jordi-

ske udløbere og mange blade på

de blomstrende stængler, klarer sig

bedst ved sen (S) eller tidlig

slåning (M). Denne art trives dårligt

ved to gange slåning (MS), hvor

dens løv fjernes til et kritisk niveau

(P=0,047) (figur 4 og foto nr. 2).

Mælkebøtte, er en lyselskende

rosetplante, som kun blomstrer og

klarer sig ved tidlig slåning (M og

MS) (P=0,008) (figur 4 og foto nr.

3). De øvrige lavtvoksende, blom-

strende arter, som vejkanterne var

kendt for tidligere, har det som

mælkebøtte. Denne art er kun indi-

kation for, at lavtvoksende arter

kunne vokse der med den udførte

pleje. Om de kommer der, afhæn-

ger af næringsniveauet og om der

er spredningsmuligheder fra nabo-

områderne.

De forskelle, der ses i vegetatio-

nen, skyldes alene slåningstidspunkt,

da næringsforholdene ikke har ænd-

ret sig. Jordens Rt, Pt, Kt, Mgt og N-

min udviste ikke forskelle. Hver plan-

teart kan karakteriseres ved nærings-

eller produktions-niveauet på dets

voksesteder. En sådan karakteristik

er Ellenberg N-værdien (EN), som

varierer fra 1 til 9. Stor nælde vokser

næringsrigt og har en EN= 9, mens

blåklokke vokser mere næringsfattigt

og har en EN=2. I 2007 var EN-vær-

dierne, beregnet ud fra de tilstede-

værende arter og deres forekomst i

felterne, 5,78 (M og MS) sammen-

lignet med 5,95 (S), men forskelle-

ne var ikke signifikante (P=0,55).

For at ændre næringsforholdene, er

det nødvendigt at fjerne det afslåe-

de materiale.

Fotos fra området dokumente-

rer, at en slåning i forsommeren (M

og MS) ikke alene resulterer i en

forsommerblomstring, men også

en sensommerblomstring til erstat-

ning for en udtørret vegetation af

døde blomststandere af draphavre


Foto 2. To årlige slåninger (MS) betyder, at området i sensommeren har en lav og grøn vegetation med blomstrende urter (øverst). En sen slåning betyder en høj

vegetation, der enten er afblomstret med vissent græs eller - som her - blomstrer for første gang med en monokultur af regnfang (til højre). Foto 2. august 2005.

Figur 3. Mængde af ’Uønskede urter’ ud over vild kørvel og ’Ønskede urter’

opgjort som pointsum i 2007 i 10 cirkler á 0,1 m2.

P værdi for behandlingseffekt er 0,003 (Uønskede urter) og 0,011 (Ønskede

urter).

M, S, MS: Se figur 1.

Figur 4. Mængde af pastinak, regnfang og mælkebøtte opgjort som pointsum i

2007 i 10 cirkler á 0,1 m2. P værdi for behandlingseffekt er 0,03 (pastinak),

0,047 (regnfang) og 0,008 (mælkebøtte). M, S, MS: Se figur 1.

og vild kørvel, der er resultatet af

en sensommerslåning (S) eller

ingen pleje.

Desuden forhindrer den tidlige

slåning græsserne i at blomstre og

dermed reduceres pollenbelastnin-

gen.

PerspektivVejkanter er eneste sammenhæn-

gende naturområde for tørbundsar-

ter i landskabet. Vejkanter har sam-

me funktion for tørbundsnatur som

vandløb har for vådbundsnatur.

Derfor bør forvaltningen af vejkan-

ter være sådan, at de ønskede

urter, der er knyttet til disse naturty-

per, kan leve her og spredes fra

lokalitet til lokalitet. Det kan de kun,

hvis forvaltningen stiler mod at

fremme de lavtvoksende arter i stil

med mælkebøtte, dvs. tidlig slåning

på næringsrige vejkanter. En per-

manent effekt kræver reduktion i

næringsforholdene, dvs. fjernelse af

det afslåede materiale. Det forud-

sætter vejkantspleje, der plan-

lægges efter de konkrete forhold

og naturpotentialet på stedet og

som også tilgodeser variationen i

vejkanternes udseende. Det

behøver ikke koste mere at lave

”wise management”.

TakTak til Herlev Kommune, som har

udført alle slåningerne og fulgt for-

søget med stor interesse.

Referencer/1/ Hansen, K. & Jensen, J. 1972:

The vegetation on roadsides inDenmark. Dansk Botanisk Arkiv28(2): 1-61.

/2/ Lange, H. G. & Jelnes, I. S. 2002:Danske vejkanter i agerlandet.Specialerapport. Afdeling for Bota-nisk Økologi, Aarhus Universitet.

/3/ Hald, A.B. 2004. Hvorfor er vej-kanterne først hvide og dereftervissent gule? Stads- og Havnein-geniøren 8:68-70.


Foto 3 Rosetplanten mælkebøtte blomstrer i parcel med tidlig slåning (tv) og i parcel med to årlige slåninger (th). Parcellen i midten slås sent (S) og er domineret af

regnfang. Foto fra 28. april 2007

Rutenavigation

• Sikrer at chaufføren kører

den rigtige rute.

• Forbedret spredeindsats.

• Optimal fl eksibilitet

ved koordination af

lastbiler, chauffører

og ruter.

Fordele ved EpoSat®

• Bedre trafi ksikkerhed.

• Bedre arbejdsmiljø for chauffører.

• Altid optimal og ensartet

glatførebekæmpelse.

• Reduktion af saltforbrug

• Reduktion af omkostninger

• Reduktion af miljøbelastninger

...drej til højre...

E p o S a t ® - G P S s t y r e t s p r e d n i n g - f o r s i k k e r h e d o g m i l j ø h e n s y n

”En sprederute på 40 km

indeholder ofte mellem

100 og 200 ændringer af

sprederens indstillinger.

Med EpoSat® eliminerer

man muligheden for

menneskelige fejl og

opnår en gentagelse

af ruten, der er 100%

ensartet hver gang.”

Salgs- og servicechef:

John O. Jensen

Tlf.: 20 40 88 30

[email protected]

Jylland og Fyn:

Kurt Antonsen

Tlf.: 40 35 03 46

[email protected]

Sjælland:

Søren Hansen

Tlf.: 20 46 34 65

[email protected]

For professionel rådgivning og mere information kontakt:

/ Af civilingeniør Helle Huse, Rambøll Nyvig, og

civilingeniør Anette Jensen,

Vejdirektoratet, SAMKOM

SAMKOM har i samarbejde med

repræsentanter fra kommunerne

på Fyn, Vejcenter Syddanmark og

vejregelorganisationen udført et

demonstrationsprojekt på Fyn. For-

målet med projektet var at beskrive

en generel proces for, hvordan

klassificeringen kan foretages på

tværs af og inden for de nye kom-

munegrænser - til inspiration for

alle landets kommuner.

Vejklassificeringen på Fyn er

foretaget med udgangspunkt i

metoderne beskrevet i den vejre-

gelforberedende rapport ”Planlæg-

ning af veje og stier i åbent land”,

som har været i høring indtil 1. maj

2007 og vejreglen ”Hæfte 0, Vej-

planlægning i byområder” i serien

”Geometrisk udformning af veje og

stier i byområder”.

Funktionel vejklassificering Vejreglerne anbefaler en funktionel

klassificering af vejnettet, dvs. en

klassificering, der afspejler vejens

trafikale funktion og betydning.

Målet med den funktionelle vejklas-

sificering er at skabe et vejsystem,

hvor det til enhver tid er tydeligt for

trafikanterne, hvilken type vej de

færdes på og dermed også hvilken

adfærd, der forventes af dem og

deres medtrafikanter.

Princippet bag den funktionelle

vejklassificering er, at der skabes et

overblik over, hvordan vejnettet

bruges eller på sigt ønskes brugt.

Dette overblik skabes ved at opteg-

ne net for de forskellige trafikant-

grupper (biltrafik, lette trafikanter,

kollektiv trafik og langsomme køre-

tøjer). Når trafikvejnettene er

optegnet, giver de samlet et billede

af den enkelte vejs funktion – og

dermed oplysninger om vejen f.eks.

er en del af et busnet eller en stiru-

te.

Den funktionelle klassificering er

velegnet til planlægning af veje, for-

di den kan danne udgangspunkt for

en udformning og indretning af

vejen, der understøtter og over for

trafikanten signalerer forskellige vej-

klassers trafikale funktion, således

at der f.eks. sikres høj fremkomme-

lighed på overordnede gennem-

fartsveje, eller stor tilgængelighed

på det mere fintmaskede lokal-

vejsnet.

Den funktionelle klassificering

kan også danne udgangspunkt for

prioritering af driftsarbejder, således

at disse udføres i en takt, der er i

overensstemmelse med de enkelte

vejes trafikale funktion, f.eks. såle-

des at overordnede gennemfarts-

veje prioriteres højt i vintertjene-

sten.

HastighedsklassificeringDen funktionelle klassificering sup-

pleres efterfølgende med en

hastighedsklassificering af vejnettet

for at skabe overensstemmelse

mellem vejens udformning, omgi-

velserne og trafikantgrupperne og

den hastighed biltrafikken kører

med.

Ud over at være med til at tyde-

liggøre overfor trafikanten, hvilken

hastighed, det er forsvarligt at køre

med, kan hastighedsklassificeringen

også være med til at sikre, at lokal-

vejene f.eks. ikke benyttes af gen-

nemfartstrafik.

På baggrund af den funktionelle

klassificering og hastighedsklassifi-

ceringen kan der efterfølgende

opstilles retningslinier for vejens

udformning.

Klassificering af vejnettet påFynEn fuldstændig klassificering af vej-

nettet på Fyn burde omfatte en

klassificering af hele vejnettet både i

det åbne land og i byområder. Det

vil imidlertid være en meget omfat-

tende opgave, der vil kræve et tæt

samarbejde med alle kommunerne

på Fyn.

Der er derfor valgt at opdele

projektet i 3 overordnede faser, der

beskriver hovedelementerne i den

funktionelle vejklassificering.

Første fase i demonstrationspro-

jektet bestod af en udpegning af et

fælles trafikvejnet på Fyn med

udgangspunkt i biltrafikkens størrel-

se og kørselsmønstre nu og i frem-

tiden. Udpegningen af trafikvejnet-

tet skal være medvirkende til at sik-

re en tilstrækkelig ensartethed i

planlægningen og vedligeholdelsen

af de trafikveje, der krydser kom-

munegrænserne – herunder bl.a.

de tidligere amtsveje. Dette er en

af de udfordringer, som de nye

kommuner står overfor.

Anden og tredje fase af demon-

strationsprojektet bestod af en klas-

sificering af vej- og stinet i det åbne

land og i et større byområde i Mid-

delfart Kommune med udgangs-

punkt i oplysninger om alle trafi-

kantgrupperne. Også internt i de

nye kommuner er der nemlig


Behov for ny og koordi-neret vejklassificering

Kommunalreformen har medført, at en lang række kom-muner er blevet lagt sammen. De veje, der før hørteunder de oprindelige kommuner og de veje, der er overta-get fra amterne, skal fremover udgøre en trafikal helhedfor hele den nye kommune. Der er derfor behov for atforetage en ny klassificering af det samlede vejnet til brugfor både planlægning af vejenes udvikling og driften afvejene.


behov for at sikre, at klassificerin-

gen af vejene sker på et ensartet

grundlag, så beslutninger om

vejens udformning, serviceniveau

mv. sker med udgangspunkt i så

objektive kriterier som muligt.

I forlængelse af demonstrations-

projektet på Fyn, har de fynske

kommuner ønsket at udvide sam-

arbejdet til også at omfatte et sam-

arbejde omkring et fælles grundlag

for administrationen af det udpege-

de trafikvejnet på Fyn. Der er derfor

etableret en arbejdsgruppe, der

skal kigge nærmer på muligheder-

ne for et fælles udgangspunkt for

administrationen og håndteringen

af f.eks. tinglyste vejbyggelinier og

ansøgninger om nye overkørsler og

vejadgange.

Vejklassificering i resten aflandetTil inspiration for resten af landets

kommuner foreligger der nu en

beskrivelse af, hvordan processen

med vejklassificering kan ske. Den-

ne findes på SAMKOMs hjemmesi-

de www.SAMKOM.dk under vej-

klassificering. Her kan man læse

om de enkelte faser og trin i pro-

cessen. For hver fase og trin er der

først givet en generel beskrivelse af

indholdet. Herefter er hver fase og

trin illustreret ved konkrete eksem-

pler fra demonstrationsprojektet på

Fyn. Herfra kan der linkes til både

kort og materialer, der er udarbej-

det i forbindelse med demonstrati-

onsprojektet.

Af hensyn til trafikafvikling og tra-

fiksikkerhed er det vigtigt, at de vigti-

ge forbindelser på tværs af kommu-

negrænser mellem lokalområder,

centre og regioner har et så ensartet

serviceniveau som muligt, dvs. en

ensartethed i udformning og vedli-

geholdelsesstandard. De 6 vejcentre

har derfor besluttet sig for at påtage

sig den koordinerende rolle i forbin-

delse med udpegningen af fælles

og sammenhængende trafikvejnet i

eget vejcenterområde og har invite-

ret kommunerne til et samarbejde

herom. Dette arbejde, som er

opstartet i efteråret 2007, forventes

afsluttet primo 2008.


DISUD – Miljørådgivning■ Klimaændringer■ Industrimiljø■ Vandforsyning ■ Afløb■ Renseanlæg■ Vandløb

Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] • www.disud.dk


www.colas.dk

Trafik behøver ikke at støje

Støjdæmpende asfalt

Med støjdæmpende asfalt kan vi

hjælpe med til at nedbringe trafik-

støj, så det igen bliver behageligt at

bo i byen, også selvom du er nabo

til tæt trafik.

Støjreducerende asfalt fra Colas

er udviklet i flere varianter såsom

Microville og Rugosoft.

BYS

TED

Vejsektoren er i en bryd-ningstid og KVF – Kommu-nal Vejteknisk Forening –arbejder på at understøttevidensformidling og sikrede kommunale interesserpå området.

/ Af formand for KVF, Jane Olesen, Frederikshavn

Kommunal Vejteknisk Forening

(KVF) er et forum, der virker for at

videreudvikle og sikre det faglige

niveau blandt medarbejderne.

For at kunne videnformidle opti-

malt i sektoren og have indflydelse,

er det vigtig, at mange kommuner

er medlem af KVF. Foreningen

dækker idag 70 kommuner.

KVF-medlemmer er med i mange

tværgående samarbejder og udvalg i

vejsektoren, enten som repræsen-

tanter for foreningen eller som udpe-

get deltager fra et kommunalt miljø.

KVF arbejder tæt sammen med

både KTC, KL og Vejdirektoratet (VD).

Det betyder, at KVF efterhånden er

repræsenteret rigtig mange steder. I

de viste oversigter kan du se de

udvalg m.m., hvor KVF medlemmer

er med. Og det er rigtigt mange

spændende og centrale udvalg, hvor

KVF er repræsenteret.

Formålet er at gøre det synligt,

således at disse repræsentanter

evt. kan kontaktes med henblik på

spørgsmål og forslag.

Udpegninger til udvalgI løbet af det seneste år er der sket

følgende udpegelser:

EEtt mmeeddlleemm ttiill hhvveerr aaff ddee llookkaallee

vveejjcceenntteerr ffæærrddsseellssssiikkkkeerrhheeddssuuddvvaallgg

I forbindelse med udpegningen af

medlemmer til de lokale færdsels-

sikkerhedsudvalg, var vi i den heldi-

ge situation, at der var 4-5 emner

til hvert vejcenter. Bestyrelsen har

udpeget følgende:

Vejcenter Nordjylland

Mette Skamris Holm, Aalborg

Vejcenter Østjylland

Lene Hoffmann, Silkeborg

Vejcenter Midt- og Vestjylland

Michael Steen Vejrup,

Ringkøbing-Skjern

Vejcenter Syddanmark

Sonja Svendsen, Haderslev

Vejcenter Hovedstaden

Heidi Wind, Køge

Vejcenter Sjælland

Anders Gedde Pedersen,

Næstved

11 mmeeddlleemm ttiill KKTTCCss ffaaggggrruuppppee ,,

VVeejjee,, TTrraaffiikk oogg TTrraaffiikkssiikkkkeerrhheedd

I forbindelse med det nye KTC er

der også ændret i faggrupperne.

KVFs repræsentant er Jane Olesen,

Frederikshavn.

11 mmeeddlleemm ttiill aarrbbeejjddssggrruuppppee AAGGUU--

1100,, VVeejjrreeggeellrrååddeett,, uuddbbuuddssffoorrsskkrriiff--

tteerr..

Her er udpeget Jonas Hammershøj

Olesen, Randers.

11 mmeeddlleemm ttiill VVeejjffoorruummss ffaaggggrruuppppee

ppåå vveeggnnee aaff KKTTCC

Som asscocieret til KTC har KVF

udpeget Britt Odgaard til Vejfo-

rums faggruppe.

22 mmeeddlleemmmmeerr ttiill VVeejjffoorruummss ffaagg--

ggrruuppppee

I forbindelse med kommunalrefor-

men har KVF fået yderligere 1

plads i Vejforums faggruppe. Til

denne plads er udpeget Stig Langs-

ager, Odense Kommune samt

Lene Krull, Roskilde.

11 mmeeddlleemm ttiill NNoorrddiisskk VVeejj FFoorrbbuunndd

((NNVVFF)),, ddaannsskk ssttyyrreellssee

I forbindelse med kommunalrefor-

men har KVF fået en plads i NVFs

danske styrelse. KVFs repræsentant

er Kristian Hede Jensen, Varde,

som i forvejen er med i NVFs dan-

ske repræsentantskab som KVF

repræsentant.

11 mmeeddlleemm ttiill VVeejj--EEUU''ss bbeessttyyrreellssee

ppåå vveeggnnee aaff KKTTCC

Da KTC ikke umiddelbart kunne fin-

de et medlem til Vej-EU's bestyrel-

se, spurgte de KVF om vi kunne fin-

de et emne. Dorrit Bjørn-Larsen,

Odense har denne plads.

Bestyrelsen arbejder med en ”long-

list” over Vejsektororganer, som KVF

kunne have interesse for at deltage

i. Vi har prioriteret, hvor vi gerne vil

være med, og hvor vi allerede er

med i dag. Listen kan ses på vores

hjemmeside www.kvf.dk

Listen er ikke kun forbeholdt

bestyrelsen, så sidder du eller en

kollega med et ønske om at delta-

ge i noget arbejde, så ret henven-

delse til mig, så vil jeg forsøge og

undersøge om vi kan få en plads.

MedlemmerForeningen har pt. 26 personlige

medlemmer og 66 kommune

medlemmer. Dette betyder, at der i

alt er 70 kommuner som er med-

lem af foreningen. Indmeldelse i


KVF - spændende opgaver i vejsektoren!

foreningen kan ske på vores hjem-

meside www.kvf.dk

Fremtidige medlemsmøderI foråret 2007 gennemførte KVF en

spørgeskema undersøgelse, hvor vi

har spurgt medlemmerne om, hvil-

ke temamøder/seminarer de

ønsker at vi afholder.

Der er planlagt at afholde møde

om nedenstående emner i løbet af

2008. Nærmere om tidspunkt og

sted vil blive lagt på vores hjemme-

side www.kvf.dk og sendt som

nyhedsbrev til vores medlemmer

og tilmeldte til KVFs nyhedsbrev.

VVeejjjjuurraa

Set i lyset af de mange km amtsve-

je med adgangsbegrænsninger,

som kommunerne har overtaget.

• Krav til byggelinier

• Krav til adgangsbegrænsning

• Overkørsler – udstykninger –

hvem kan man kræve skal beta-

le

• Særlig råden over vejareal

Med vægt på vejloven – offentlige

veje

TTrraaffiikkssiikkkkeerrhheedd

Med fokus på trafiksikkerhedsrevisi-

on.

Vi vil gerne finde nogle projekter,

hvor der er ”flyttet” noget i forbin-

delse med revision.

UUddbbuudd oogg ttiillssyynn -- aassffaalltt

Med følgende emner:

• Udbudsformer

• Tilsyn

• Ideelt/hvad gøres/tvister

GGrraavveettiillllaaddeellsseerr

Med følgende emner:

• Myndighedsforpligtelse – hvem

går man efter, når der er noget:

ledningsejer eller entreprenør

• Hvad med samgravning?

• Korrekt retablering

• Kan man tvinge nogen til at

lægge tomme kabelrør ned? –

er der nogen som tjener på

tomme rør?

• Hvilke krav kan vi stille om

samgravning

Hvis du har ideer eller konkrete

eksempler til et af de 4 foreslåede

temamøder, er du velkommen til at

kontakte mig på mail jaol@frede-

rikshavn.dk


Her er KVF med:

Forum Medlem Kommune

SAMKOM styregruppe Jane Olesen Frederikshavn

VEJFORUM repræsentantskab Jane Olesen Frederikshavn(+ org. gruppe).

VEJFORUM faggruppen Lene Krull Roskilde

VEJFORUM faggruppen Stig Langsager Odense

VEJFORUM faggruppen Britt Bak Odgaard Viborg

NVF, DK repræsentantskabet Kristian Hede Jensen Varde

NVF, DK styrelsen Kristian Hede Jensen Varde

Dansk Vejhistorisk selskab Claus Christensen Vordingborg

KTCs trafikgruppe Jane Olesen Frederikshavn

VEJ-EU´s bestyrelse Dorit Bjørn-Larsen Odense

Lokalt færdselssikkerheds- Mette Skamris Holm Aalborg-udvalg. vejcenter Nord

Lokalt færdselssikkerheds- Lene Hoffmann Silkeborgudvalg. vejcenter Østjylland

Lokalt færdselssikkerheds- Michael Steen Vejrup Ringkøbing-

udvalg. vejcenter Midt- og Vestjylland Skjern

Lokalt færdselssikkerheds- Sonja Svendsen Haderslevudvalg. vejcenter syddanmark

Lokalt færdselssikkerheds Heidi Wind Køge-udvalg. vejcenter Hovedstaden

Lokalt færdselssikkerheds- Anders Gedde Pedersen Næstvedudvalg. vejcenter sjælland

AGU-10. Vejregler Jonas Hammershøj Olesen Randers

Vejregelgruppe 5, It på vej Bente Hansen Svendborg

NVF udvalg 23, Bente Hansen SvendborgTransport i byer

Der foretages i disse årmassive investeringer istørre rør, bassiner ogoverløbsbygværker.Spørgsmålet er om viudnytter mulighederne ibyens landskab godt nok?

/ Af projektkoordinator Marina Bergen Jensen,

Københavns Universitet, Skov & Landskab

Peter Steen Mikkelsen, Danmarks Tekniske Uni-

versitet, Institut for Miljø & Ressourcer,

Ole Mark, DHI, Søren Hvilshøj, Grontmij | Carl Bro,

samt Stephan Pauleit, Københavns Universitet,

Skov & Landskab,

De voldsomme regnskyl, som også

denne sommer har været præget

af, er for stor en mundfuld for man-

ge af landets kloaksystemer. Konse-

kvensen er ukontrollerede over-

svømmelser af kældre og veje, og

deraf følgende ærgrelser og materi-

elle omkostninger. Løbende tilslut-

ning af nye arealer til allerede eksi-

sterende kloaksystemer har i forve-

jen længe lagt pres på kapaciteten,

og påpeger, sammen med udsig-

ten til permanent ændrede klima-

forhold, et akut behov for nytænk-

ning omkring den måde vi afvander

byen på.

Byens landskab som en delaf løsningenDenne presserende problemstilling

er baggrunden for forskningsprojek-

tet 2BG-forskningsprojektet, der har

til formål at vurdere vilkårene for et

paradigmeskifte på afvandingsom-

rådet. Mens det herskende paradig-

me, der som bekendt består i bort-

ledning af nedbør og spildevand via

rør i fælles- eller separatsystemer,

søger at udbedre flaskehalse med

bassiner og overløbsbygværker,

indebærer det alternative paradig-

me, ”arealbaseret afvanding”, at

nedbøren tilbageholdes opstrøms i

faskiner og lavninger på terrænet,

hvorfra det nedsives eller med

nedsat hastighed løber til kloak.

Selvom princippet bag arealba-

seret afvanding er både simpelt og

naturligt, og desuden rimer på

”attraktivt bymiljø” og ”bæredygtig

udvikling”, er metoden karakterise-

ret ved betydelige usikkerheder,

bl.a. omkring dimensionering og

forureningsrisici. Disse usikkerhe-

der, der kan få fatale konsekvenser

for både økonomi og byens image,

hvis de folder sig ud til den gale

side, er antageligt grunden til, at

mange beslutningstagere afholder

sig fra at vælge andet end de tradi-

tionelle løsninger, der - deres be-

grænsninger til trods - har den sto-

re fordel, at de leverer en kendt

ydelse til en kendt pris.

Et større regnestykke end vedtraditionel afvanding Et bedre beslutningsgrundlag er

derfor nødvendigt, hvis tekniske

eksperter, byplanlæggere og politi-

kere skal turde operere med areal-

baseret afvanding som et reelt

alternativ til traditionel kloakering.

Aktørkredsen bag 2BG-projektet har

med sin sammensætning (se Fak-

taboks) gode forudsætninger for at

kvalificere beslutningsgrundlaget,

herunder at inddrage forhold

omkring æstetik, sikkerhed og

vandkvalitet. Forhold, der spiller en

helt anden rolle når afvandingen

foregår terrænnært, og regnvandet

dermed kan indgå som et element

i byrummet. I overensstemmelse

hermed udvikler 2BG-projektet

værktøjer til vurdering af et evt.

paradigmeskifte ud fra kvantitative,

kvalitative og sociokulturelle forhold

48 TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB

Arealbaseret afvandingaf danske byer

ResumeDe hyppige oversvømmelser af veje og kældre, som mange byer

plages af, fremtvinger massive investeringer i øget afvandingskapa-

citet. I forskningsprojektet ”Black, Blue and Green – Integrated

infrastructure planning as key to sustainable urban water systems”,

2BG, stilles spørgsmål ved om traditionel udbygning af det eksiste-

rende kloaknet er bedste løsning, eller om forsinkelse og nedsiv-

ning af nedbøren via byens landskab repræsenterer en - samlet set

- bedre investering. I projektet udvikles dels værktøjer til at belyse

de kvantitative aspekter, samt tilknyttede forhold omkring vandets

kvalitet og muligt samspil med byens sociale, kulturelle og natur-

mæssige værdier; dels koncepter til fremme af tværfagligt samar-

bejde og dialog med beslutningstagere.

på såvel et overordnet by-niveau,

som et mere detaljeret projektni-

veau .

Mens den kvantitative og kvali-

tetsmæssige håndtering af vandet

typisk repræsenterer udgifter, kan

de sociokulturelle forhold både tæl-

le negativt og positivt. Hvis det sid-

ste er tilfældet, f.eks. i form af høje-

re grundpriser på udstykninger som

følge af udsigt til et attraktivt blåt

element, kan sociokulturelle gevin-

ster være med til at lette det sam-

lede budget og bære udgifter, f.eks.

til rensning af vejvand, igennem.

Begrebet ”arealbaseret afvanding”

benyttes i 2BG-projektet, frem for

”lokal afledning af regnvand”, (LAR),

der for mange er blevet synonym

med enkeltstående anlæg i baggår-

de, hvis værdi er symbolsk snarere

end et egentligt bidrag til byens

afvanding. For at lokal afvanding

kan batte som et reelt supplement

til traditionel kloakbaseret afvan-

ding, skal løsningerne tænkes ind i

TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB 49

2BG Tur i Greve – vandhuller i byen har mange formål.

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

den samlede spildevandsplan for

området, og der vil som konse-

kvens blive tale om massive afkob-

linger, der rækker langt ud over

den enkelte parcel.

Planlægningsprocessen skalbygge bro2BG-projektet sigter desuden på at

overvinde planlægningsmæssige

barrierer, både mellem fagdiscipli-

ner, og i forhold til beslutningstage-

re. Der udvikles således et kursus-

koncept for integreret planlægning,

hvor byens behov for afvanding og

vandforsyning samt sociokulturelle

mål indarbejdes tidligt i kommune-

og lokalplaner. Konceptet afprøves

forår 2008 med deltagelse af Gre-

ve, Århus og Odense og tænkes – i

tilfælde af succes – videreført på

kommerciel basis af DANVA og

Dansk Byplanlaboratorium. Tilsva-

rende gennemføres efterår 2007

en øvelse, hvor vilkårene for i

Odense at forøge byens afvan-

dingskapacitet vha. arealbaseret

afvanding beskrives ud fra eksiste-

rende viden, og resultatet efterføl-

gende præsenteres for og diskute-

res med de lokale beslutningstage-

re. Formålet er at opnå overblik

over videnbehovet, og indsigt i evt.

barrierer i den politiske beslutnings-

proces.

I et separat forskningsspor iden-

tificeres, ud fra en historisk analyse,

de faktorer, der er afgørende for

hvilke vand-infrastrukturer samfun-

det forsynes med. Til yderligere

styrkelse af planlægningsprocessen

er der ansøgt om midler til udvidel-

se af 2BG-projektet med cost-be-

nefit analyser af arealbaseret contra

traditionel rørbaseret afvanding.

National dialog Dialog og samarbejde på kryds og

tværs af fag og institutioner er nød-

vendigt hvis vi i Danmark skal finde

frem til innovative og bæredygtige

løsninger på byernes vandproble-

mer. Aktørerne bag 2BG-projektet,

der alle står nævnt på

www.2BG.dk, ønsker at bidrage til

denne udvikling, og på projektets

hjemmeside annonceres diverse

workshops og seminarer, ligesom

kommentarer og forslag er velkom-

ne.

Om 2BG-projektetBlack, Blue and Green – integrated

infrastructure planning as key to

sustainable urban water systems

Baggrund:

Tiltagende problemer med afled-

ning af byens nedbør via kloaksy-

stemet – med oversvømmelser og

økonomiske omkostninger til følge.

Formål:

Vurdering af vilkårene for en alter-

nativ løsning: ”arealbaseret afvan-

ding”.

Tidshorisont:

Marts 2007 – marts 2011

Budget:

Ca. 17.5 mio. kr.

Følg med i 2BG-projektet på

www.2BG.dk

Du kan også læse vores nyheds-

brev, downloade en poster over

projektet og følge links til tilstøden-

de aktiviteter.


Aktørkredsen bag

2BG-projektet

Tre universiteter:

• Danmarks Tekniske Universitet

(BYG•DTU og DTU-Institut for

Miljø & Ressourcer)

• Århus Universitet

(Geologisk Institut)

• Københavns Universitet (Det

biovidenskabelige fakultet)

Fem virksomheder:

• DHI

• Watertech

• Grontmij/Carlbro

• Odense Vandselskab

• Københavns Energi

Tre kommuner:

• Århus Kommune

• Odense Kommune

• Greve Kommune

To interesse-institutioner:

• DANVA

• Dansk Byplanlaboratorium

Ved arealbaseret afvanding er det oplagt at koble den tekniske afvanding til byens sociale, kulturelle og naturmæssige

værdier; her diskuteret på en 2BG-tur rundt i Greve.

Figur 1: Forventede 2BG produkter.

Vurdering af de kvantitative vilkår:I hvilken grad tillader de givne plads-, jordbunds og grundvandsforhold at

afstrømningen håndteres via forsinkelse og nedsivning?

• Byniveau: Udvikling af en geo-hydrologisk model til beskrivelse af

grundvandsstand, indsivning til kloakker og udstrømning til vandområ-

der som følge af øget nedsivning.

• Projekteringsniveau: Udvikling af værktøj til dimensionering af specifik-

ke løsninger såsom faskiner, grøfter, infiltrationsbassiner m.v. Værk-

tøjet skal kunne udveksle data med Mouse-modellen, der benyttes til

dimensionering af kloakker, samt med den geo-hydrologiske model

opstillet i projektet.

Vurdering af vilkår for kontrol af vandets kvalitet:Hvilke indsatser er nødvendige for at sikre en passende kvalitet af

afstrømningsvandet – i forhold til grundvandsbeskyttelse, eksponering i

bymiljøet og recipientpåvirkning

• Byniveau: Belysning af mulighederne for forebyggelse af forurening,

opsplitning af afstrømningen i forskellige kvaliteter, afkobling af områ-

der m.v.

• Projekteringsniveau: Sammenlignende vurdering af markedets end-of-

pipe renseteknologier i forhold til en ønsket vandkvalitet.

Vurdering af de sociokulturelle vilkår:I hvilken udstrækning kan afvanding via arealerne skabe sociale, kulturelle

eller naturmæssige værdier.

• Byniveau: Teknikker til samlet gennemgang af byens grønne struktur,

dens sårbarhed og mulige gevinst ved indpasning af vand-teknisk

infrastruktur.

• Projekteringsniveau: Værktøjer til tydeliggørelse af specifikke land-

skabsmæssige muligheder.

»Borgerne i Aabenraa Kommune har følt sig

godt serviceret med den information, vi har

sendt ud om affald. Vi har fået mange posi-

tive tilbagemeldinger. Det har været en god

oplevelse for os at planlægge informatio-

nen sammen med Tankegang, og det har

givet os et overblik over vores opgaver på

affaldsområdet.« Kunde: Jørn Gregert

Jensen, Forsyningschef i Aabenraa Kom-

mune. www.tankegang.dk . Midtpunkt 40

9900 Frederikshavn . Telefon: 70 12 44 12

VANEBRYDENDE VISUEL KOMMUNIKATION

De seneste år er der kom-met meget fokus på samar-bejde mellem erhvervslivetog forskningen. I tråd meddette har HedeDanmark a/sde sidste to år arbejdetsammen med forskere fraAarhus Universitet omudvikling af vandløbsvedli-geholdelse i Danmark.

/ Af Line Væggemose, HedeDanmark

Om end de beskæftiger sig med

det samme, kan der synes langt fra

åmænds praktiske arbejde i de

danske vandløb til forskeres grund-

videnskab på universiteterne. Imid-

lertid kan praktikerne og forskerne

få meget ud af at arbejde sammen

om konkrete projekter. Det erfarer

både Carsten With Thygesen, der er

administrerende direktør i Hede-

Danmark, og Tenna Riis, der er

forskningslektor ved Plantebiologi

på Aarhus Universitet.

”Den primære fordel ved at

arbejde sammen er, at vi kan inspi-

rere og supplere hinanden i vores

arbejde”, siger Tenna Riis.

Adgang til ny videnFor både virksomhed og forskere

kan et samarbejde give viden, som

normalt ikke vil være tilgængelig.

For Tenna Riis er det netop mulig-

heden for at indsamle data, som

hun normalt ikke ville kunne få, der

gør det attraktivt at samarbejde

med en virksomhed som Hede-

Danmark.

”Jeg kan få undersøgt ting, som

jeg normalt ikke ville have adgang

til. HedeDanmark kan stå for dele

af det praktiske arbejde, som jeg

ikke kan udføre med de ressourcer,

jeg ellers har til rådighed. Det er for

eksempel et meget stort praktisk

arbejde at skære grøde på hele

vandløbsstrækninger eller udplante

vandløbsplanter over større områ-

der, og det ville jeg have svært ved

at gøre alene” fortæller hun.

Samarbejdet mellem Aarhus

Universitet og HedeDanmark

begyndte med et konkret projekt i

2005. Tenna Riis havde erfaring

med at forbedre de økologiske for-

hold i fysisk forarmede vandløb i

New Zealand gennem udplantning

af vandløbsplanter. Hun undersøgte

her forskellige planters egnethed

og udviklede optimale udplant-

ningsmetoder.

”I en samtale med Rikke Schultz,

der er biolog i HedeDanmark, så vi

en idé i at arbejde sammen om et

lignende projekt i Danmark. Jeg

kunne indsamle vigtig viden om

plantearters koloniseringsevne, og

HedeDanmark kunne udvikle en

metode, som rent praktisk kunne

bruges i genopretning af vandløb”,

fortæller Tenna Riis.

Projektet inkluderede både Aar-

hus Universitet, HedeDanmark og

det daværende Århus Amt. Sam-

men udtænkte Tenna Riis, Rikke

Schultz og Hans-Martin Olesen fra

Århus Amt, hvordan projektet skulle

køre, og hvordan undersøgelsen

skulle forløbe.

”Vi udtænkte sammen projektet,

HedeDanmark udførte det prakti-

ske arbejde med udplantninger,

mens jeg i det videre forløb ind-

samlede data til blandt andet at

vurdere de forskellige arters koloni-

seringsevne”, oplyser Tenna Riis.

Derudover kan erfaringsudvek-

sling med vandløbspraktikerne sup-

plere Tenna Riis’ forskning i vand-

løbsplanternes tilpasning til det

omgivende miljø.

”Mange åmænd har arbejdet i

de samme vandløb i lang tid, og

over årene kan de have observeret

mønstre og sammenhænge, der

kan være interessante og relevante

at teste eksperimentelt”, siger hun.

Brugbare metoderFor HedeDanmark er der mange

gode grunde til, at man vælger at

samarbejde med forskere og

uddannelsesinstitutioner.

”Vi vil gerne bidrage til relevante

forskningsprojekter, der styrker

udviklingen af naturen, og derfor

samarbejder vi med blandt andet

Aarhus Universitet”, siger Carsten

With Thygesen, der er administre-

rende direktør i HedeDanmark.

HedeDanmark har som formåls-

paragraf at udvikle naturværdier og

naturressourcer i Danmark. Derfor

finder man det her helt oplagt at

samarbejde med forskere, hvor


Samarbejde mellem forskere og praktikeregør en forskel

Forskere og praktikere i felten!

dette sker på et højt fagligt niveau.

Samtidig er det naturligvis også

væsentligt, at der udvikles løsninger

og metoder, som kan bruges kon-

kret i virksomheden, fortæller

Carsten With Thygesen.

”Ved at samarbejde med en for-

sker fra Aarhus Universitet kan vi

være med til at udvikle metoder,

der forbedrer vandløbenes tilstand.

Det kommer både forskere, vores

kunder og HedeDanmark som virk-

bejde mellem erhvervslivet og

forskningsinstitutionerne, og projek-

terne omkring vandløbsvedligehol-

delse viser, at der kan være god

grund til dette.

”Samarbejdet kunne ikke være

bedre, og jeg kunne sagtens fore-

stille mig at fortsætte med det i

fremtiden”, siger Tenna Riis.

Tenna Riis er i januar 2008 initi-

ativtager til et ferskvandssymposi-

um, der samler folk fra kommuner,

virksomheder og universiteter for at

tale om den aktuelle ferskvands-

forskning og netop skabe synergi

og netværk på tværs.

somhed til gode, at vi har et sådant

samarbejde”, udtaler han.

Grundvidenskabelige ogpraktiske problemstillingersupplerer hinanden Tenna Riis vurderer, at universiteter-

nes primære opgave er at arbejde

med grundvidenskabelige problem-

stillinger, og en stor del af hendes

forskning er da også netop grundvi-

denskab, som i første omgang ikke

kan bruges i praksis. Men grundvi-

denskaben og den mere praktiske

forskning kan supplere hinanden.

”Jeg kan bruge den grundviden-

skabelige forskning, når jeg arbejder

med praktiske aspekter som i samar-

bejdet med HedeDanmark, og

omvendt kan jeg få inspiration til

grundvidenskabelige projekter, når jeg

arbejder med praktiske problemstillin-

ger. De to former supplerer hinanden

og er begge vigtige”, siger Tenna Riis.

I de seneste to år har Aarhus

Universitet og HedeDanmark også

samarbejdet om andre undersøgel-

ser. Blandt andet har et projekt

inkluderet en specialestuderende,

som over et år fulgte vegetationen i

forbindelse med et grødeskærings-

projekt. Her så man på grøde-

skæring af tagrør og undersøgte,

hvilke grødeskæringstidspunkter,

der var mest fordelagtige, og hvor

hyppigt grødeskæringen burde

foregå. Et projekt der giver viden

om effekten af forstyrrelse på tag-

rør og i høj grad kan bruges af

HedeDanmark til at optimere grø-

deskæringspraksis med henblik på

at reducere de negative økologiske

effekter af grødeskæring i vandløb.

Ud over de konkrete og længe-

revarende projekter har Tenna Riis

ind imellem også haft kontakt til

åmændene i forbindelse med

anden forskning.

”Imellem projekterne har jeg for

eksempel haft kontakt til en åmand

for at spørge ham, om han kan

foreslå vandløbslokaliteter, der opfyl-

der specifikke forhold, som jeg har

brug for i mine øvrige undersøgelser.

HedeDanmark-folkene har et stort

overblik over deres vandløb, og det

er en viden, jeg kan bruge. Det vir-

ker også, som om de synes, det er

spændende og sjovt at være med”,

fortæller Tenna Riis.

I HedeDanmark er der begejst-

ring over samarbejdet med Aarhus

Universitet, og også Tenna Riis

håber på et videre samarbejde i

fremtiden. Fra politikernes side

lægges der op til yderligere samar-

TEKNIK & MILJØ I REGNVAND OG VANDLØB 53

Ferskvandssymposium:Den 23.-24. januar 2008

afholdes der Ferskvandssym-

posium på Aarhus Universitet.

Tenna Riis er initiativtager til

symposiet, der samler folk fra

kommuner, virksomheder og

universiteter for at tale om den

aktuelle ferskvandsforskning og

skabe synergi og netværk på

tværs.

Læs mere på:

www.ferskvandsbiologi.dk

Tenna Riis’ forskningsområde:Tenna Riis har i 10 år forsket i

vandløbsvegetation og er

forskningslektor på Aarhus Uni-

versitet ved Plantebiologi.

Tenna Riis forsker i akvatiske

planters tilpasninger til og sam-

spil med det omgivende miljø

og undersøger, hvorledes

naturlige og menneskeskabte

processer påvirker og forandrer

planternes udbredelse. Forsk-

ningen har særligt fokus på

effekten af fysiske forhold, her-

under fysiske forstyrrelser

(f.eks. grødeskæring).

Udplantning af vandløbsplanter i et samarbejdet mellem Aarhus Universitet og HedeDanmark.

54 TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE

Tromsø er et vigtigt center iNordnorge med et oplandpå 250.000 mennesker.Denne rolle skal fastholdesog udbygges og De olympi-ske Vinterlege i 2018 er etvigtigt middel i dette spil.


Afstanden fra Danmark til Tromsø

er den samme som til syditalien og

vi er så langt nord på, at nærheden

til Norges udpost mod nord – Sval-

bard – og Arktis, fylder godt både i

bevidstheden, i forskningsopgaver

og logistik.

Og Tromsø har et universitet

med 7000 studerende, der fylder

godt i en by med 64 000 indbyg-

gere. Det betyder, at Tromsø er en

ung by, der samtidigt har en netto-

tilflytning. I byen er de også bevid-

ste om, at den rolle de spiller i

nord, kan blive mere klar og større.

Og ambitionerne om at forfølge

mulighederne har Tromsø også.

Kommuneplanen skaber rammer

for en udbygning der kan rumme

72.000 indbyggere. Med et vinter-

ol forventes dette tal at være

75.000 indbyggere i 2020, eksklu-

siv de studerende på universitetet.

OL 2018 – et middel!I virkeligheden handler det ikke om

de Olympiske Vinterlege i 2018,

men om en kommune som har

besluttet sig for at spille en mere

aktiv rolle og arbejde efter en ny

kommuneplan:

”Tromsø har et aktivt kommune-

styre, der gerne vil noget mere

med byen,” fortæller kommunal-

chef Irene Simonsen. ”Byen er klar

over at rollen som kraftcentrum i

nord, både giver pligter og mulig-

heder. På planlægningssiden må vi

nok erkende, at der før ikke var den

store sammenhæng mellem vores

forskellige planer, fx arealplan og

kommuneplan. Det er vi i gang

med at råde bod på nu. I vores

”Kommuneplan for Tromsø 2007 til

2018” inddrager vi mange hensyn,

bl.a. byens regionale, nationale og

internationale rolle - og involverer

mange aktører i arbejdet,” fortæller

Irene Simonsen. Kommuneplanen

omfatter bl.a. forhold som byens

rolle i nordområderne, erhvervsud-

vikling, klima, land og by og byens

grønne struktur.

”En del af kommuneplanen er

også vores ambition om at blive Nor-

ges bud på en værtsby for De Olym-

piske Vinterlege i 2018,” fortæller Ire-

ne Simonsen. ”Det vil selvfølgelig

være fantastisk for byen at lykkes

med dette projekt og entusiasmen i

byen er stor. Men det er vigtigt for

os, at Vinter OL ikke er hovedmålet,

men et middel i en vision, der skal

understøtte en udvikling som byen

gerne vil under alle omstændighe-

der. Det gælder om samfundsudvik-

ling og om at styrke Tromsøs rolle.”

Tromsø har tidligere arbejdet på

at blive Norges bud på en værtsby

til vinterlegene i 2014 – uden held.

Nu forsøger man igen med fornyet

styrke og entusiasme.

Tromsø har OL-ambitioner!

Kommunalchef Irene Simonsen, Trom-

sø: Tænk i kompagniskaber mellem

offentlige og private.

3 gode råd fra Tromsø!Der er langt til 2018, men man er langt inde i planlægningsproces-

sen. Kommunalchef Irene Simonsen giver disse 3 gode råd til

andre byer som har ambitioner om at gå i gang med store projek-

ter:

1) Pas på med for mange parallelle forløb – der skal være samvir-

ke mellem de involverede fra starten af projektet.

2) Projektet skal være en del af det som man vil gøre under alle

omstændigheder.

3) Tænk i kompagniskaber mellem offentlig og private.

TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE 55


Fælles offentligt-privatsamarbejde”Vi lægger vægt på, at opgaven

med at får OL til Tromsø sker i

samarbejde mellem det offentlige

og private” fortæller Irene Simon-

sen. ”Men Tromsø Kommune

ønsker at have den afgørende ind-

flydelse i projektet, derfor er det

aktieselskab der står bag Tromsø-

2018 organiseret, så kommunen

ejer de bestemmende A-aktier,

mens de private ejer B-aktier.”

Ender vinter-ol i Tromsø, så bli-

ver der også brug for alle kræfter i

byen – man forventer, at omkring

300.000 personer – sportsudøve-

re, tilskuere og pressefolk vil strøm-

me til. Det vil betyde, at alle loft-

rum og ledige kvadratmeter vil blive

taget i brug. Overnatningskapacite-

ten vil under legene blive øget ved

hjælp af en kæmpe flåde af kryds-

togtsskibe fra middelhavsområdet

– skibe som alligevel ligger stille i

vintermånederne.

”Allerede nu indgår et aktivt

samarbejde med Norges Tekniske

Universitet i forberedelserne af

byens udbygning,” fortæller kom-

munalchef Irene Simonsen. ”Vi

prøver fx at gøre det attraktivt for

de studerende at komme til Trom-

sø for at skrive masteropgaver. De

unge synes det er fantastisk

spændende og jeg er sikker på, at

ol-ambitionerne under alle om-

stændigheder kommer til at styrke

innovationen i Tromsø.”

Grønne hensyn er vigtigeMidt i entusiasmen og iveren for at

få OL-værtskabet, så holder byen

fast i at sikre en grøn struktur, hvor

der er nem og kort adgang til grøn-

ne områder for alle borgere og

institutioner.

”Vi er meget bevidste om, at

udbygningen med nye boliger,

sportsanlæg og infrastruktur ikke

skal spolere byens grønne struktur”

forklarer Irene Simonsen. ”I kom-

muneplanen er nedfældet, at der

højest må være 500 meter til grøn-

ne områder fra alle centrale bolig-

områder på Tromsø, ligesom, at

vores skoler skal have nem og fri

adgang til grønne områder. På fast-

landet er det centralt i planerne, at

der er grønne korridorer gennem

byområderne og frem til fjeldområ-

derne.”

De mange anlægsarbejder, der

skal udføres skal indpasses i by-

strukturen på en kompakt og mil-

jøvenlig måde. Målet er, at tilskuere

skal kunne gå mellem de forskelli-

ge sportsanlæg. Alligevel giver ol-

ambitionerne og den planlagte

byudvikling en stor udfordring for

infrastrukturen – der omfatter

vejudbygninger og udvidelse af luft-

havnen,

Der er lavet en detaljeret plan

for, hvordan de forskellige anlæg

skal anvendes efter de vinterlege

som måske kommer til byen.

Første skridt mod OLTromsøs første skridt mod at blive

Norges officielle OL-kandidat er

taget, idet byen i en tæt kamp

vandt idrætsorganisationernes

afstemning over Oslo med stem-

merne 7-6. Næste skridt er, at Nor-

ges regering skal beslutte sig for

om man vil støtte kandidaturen –

denne beslutning tages i 2008. I

2009 beslutter IOC så om Tromsø i

givet fald er blandt finalisterne. Når

man så langt, så må man holde

vejret til 2011, hvor den endelige

beslutning om værtskabet træffes.

Den lokale entusiasme er stor,

men der er også kritiske røster, der

mener, at omkostningerne ikke står

mål med gevinsterne og at Trom-

sø`s ansøgning kun indeholder flos-

kler om miljø- og regionspolitik. Kri-

tikerne frygter, at arrangement bli-

ver for byen Tromsø og ikke får

nogen betydning for landsdelen.

Tromsøs politiske og administrativestrukturPolitisk styres Tromsø Kommu-

ne efter en formandsmodel

med fem fagudvalg. Udvalgs-

formanden er frikøbt i et

omfang af 50-70%. Også

gruppelederne fra partierne

har mulighed for at løse det

politiske arbejde gennem en

frikøbsordning. Bystyret, der

har 43 valgte repræsentanter,

vælges for 4 år af gangen.

Administrationenledes af en rådmand (kom-

munaldirektør) som er kom-

munens øverste administrative

leder og bindeleddet mellem

den politiske ledelse og admi-

nistrationen. Topledelsen

udøves af rådmanden og fire

kommunalchefer. Konstruktio-

nen kan sammenlignes med

en direktionsmodel.

Tromsø – barsk natur, nærheden til Svalbard og Antarktis sætter sit præg på byen.

Schultz Information Herstedvang 14 2620 Albertslund Tlf. 7228 2827 Fax 4363 5615 [email protected] schultz-information.dk

Schultz Information søger en stærk profil indenfor det miljø-/kommunal-tekniske område til udviklingen af det faglige indhold i digitale informations-produkter. Som fagspecialist får du ansvaret for udviklingen af en række faglige guider, der konkret understøtter sagsbehandlingen og hjælper brugerne fra problemstilling til beslutning.

Fagspecialistens primære opgaver vil være at sikre den fagligt relevante bredde og dybde i produkterne, her-under at:

• Udvikle, vedligeholde og koordinere lov- og metodeguider primært til den offentlige sektor.

• Sparre med produktchefer, salg og redaktører samt fagkonsulenter (eks-terne som interne) på det tekniske område.

• Sikre sig vidensmæssig opdatering og være på forkant med den faglige udvikling inden for ansvarsområdet.

Din profilDu har bred indsigt på det kommu-naltekniske område og særlig erfaring på miljøområdet, og du holder dig naturligt orienteret om udviklingen. Du har konkret erfaring fra en kommu-nal/amtskommunal teknisk forvaltning eller lignende. Du er vant til en travl

hverdag, men kan bevare overblikket. Et selvstændigt drive, så du når deadlines, er en absolut nødvendighed.

Du har:• Lyst til at bruge din faglighed i

et forretningsmæssigt perspektiv.

• Lyst til faglig tolkning og analyse af lovgivning, regler og processer i dybden.

• God formuleringsevne, primært skrift-ligt, da du selv skal kunne formidle en del af stoffet.

• Et godt netværk, overblik over nyheds- og informationskilder.

• En mellemlang eller videregående uddannelse og evt. erfaring på leder-niveau.

• Evnen til at samarbejde og til at gå i dialog med såvel brugere som specialister.

Du vil indgå i et fagligt team, hvor du har det faglige ansvar for udviklingen af produktområdet.

Vi tilbyder• Et job i en innovativ, videnbaseret

virksomhed i stærk udvikling.

• Masser af personlige og faglige ud-fordringer.

• Mulighed for at præge indholdet og udviklingen i jobbet.

• Gode personaleforhold.

• Masser af venlige, engagerede og kompetente kolleger.

Skal det være dig?Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Humlebæk, 22 22 90 40.

Bemærk, at Schultz Information flytter domicil til Københavnsområdet medio 2008.

Send din ansøgning til:Schultz InformationHerstedvang 14, 2620 AlbertslundAtt. HR-Manager Ulla Meinecke-Søes

Eller på mail: [email protected]

AnsøgningsfristDen 11. december 2007 – vi forventer at afholde ansættelses-samtaler i uge 51.

Schultz Information er en videnbaseret virksomhed

på knap 100 medarbejdere. Vi udvikler intelligent

information, der understøtter beslutnings- og

arbejdsprocesser – blandt andet hos kommuner,

fagbevægelsen og private virksomheder. Med en

unik kombination af tekniske, faglige og menne-

skelige kompetencer har vi opbygget et innovativt

miljø, der står bag en række af Danmarks bedste

informationsløsninger og webportaler inden for

jura, uddannelse og lægemidler.

Fagspecialist– miljø-/kommunalteknisk forvaltningsområde


Tromsø kæmper med enstor bygningsmasse, hvoropvarmningsformen erbaseret på el. Nye målsæt-ninger for energisbesparel-ser betyder nu udskiftningaf de utidssvarende syste-mer.


1960`erne var glade – også når det

gjaldt brugen af energi. I Tromsø i

Norge - nord for polarcirklen og tæt

ved verdens ende, så betød den

rigelige og billige adgang til el, at

alle offentlige byggerier fra 1960 og

fremefter blev projekteret med el-

varme. Nu er det markedspriserne,

der bestemmer energipriserne og

derfor er det vigtigt at afkoble

afhængigheden af elvarme. Der er

også gode og velkendte miljø-årsa-

ger til at gøre dette og være mere

fleksibel i varmeforsyningen.

” Man kan sige, at vi bøvler utro-

ligt meget med fortidens synder –

dengang så man ikke begrænsnin-

gerne i at installere en så ufleksibel

varmekilde som el. Faktisk var det

først fra 2000, at vi i Tromsø

begyndte at projektere med vand-

bårne varmekilder i de offentlige

bygninger,” fortæller Svein Karolius-

sen, Tromsø kommunes bygnings-

afdeling.

”Vi har efter år 2000 primært

installeret varmepumper og kedel-

anlæg baseret på gasfyring”

Og overgangen til vandbårne

varmekilder giver flere fordele:” Vi

får et bedre indeklima, lige som det

er lettere at få en jævn varme i

bygningsmassen. Dermed bliver

det også væsentlig nemmere for os

at lave energistyring. Overgangen til

vandbåren varme giver ikke en stor

besparelse i sig selv – det er gen-

nem energistyringen og adfærds-

ændringer, at vi opnår besparelser-

ne.”

Selvom Tromsø ligger så langt

mod nord, så er gennemsnitstem-

peraturen ikke lavere end i resten

af Norge, men den kolde sæson er

til gengæld væsentligt længere.

Målsætninger forenergiarbejdet”I 1997 tog vi i Tromsø de første

skridt til at opstille målsætninger for

brugen af energi i kommunens

bygninger” siger Karoliussen. ”Mål-

sætningen for energibesparelser

var, at vi i 2007 skulle have reduce-

ret energiforbruget med 20 %. Det

har vi knapt nået, vi ligger nok på

en reduktion på 12 til 15 %. Her i

foråret 2007 har kommunen vedta-

get en ny målsætning for energiar-

bejdet – nedskrevet i ”Energiplan

Tromsø kommune 2007-2010. Her

er en ny målsætning om at reduce-

re energiforbruget med 10 % ved

udgangen af 2010,” fortæller Kar-

oliussen. ”Vi forventer at nå målet

og vi kan ikke klage over manglen-

de midler til at foretage energireno-

veringen; faktisk kniber det med at

få brugt de afsatte midler til energi-

tiltag.”

Energiarbejdet i Tromsø omfat-

ter i øvrigt en lang række tiltag, der

bl.a. omfatter styring og regulering,

installation af varmepunmper til for-

opvarmning af forbrugsvand, efter-

isolering og udskifning af vinduer

og døre.

AdfærdOgså adfærden på skolerne er

medtænkt i Tromsøs energistyrings-

arbejde” Skolerne skal lave plan for

hvordan de bruger faciliteter og

rum efter skoletid, så energistyrin-

gen kan tilpasses brugen og varme-

behovet,” fortæller Svein Korolius-

sen. Faktisk var Tromsø den første

norske kommuner, der begyndte at

styre energianlæg i de kommunale

bygninger via en web-baseret

løsning. I dag kan teknikerne og

administration via internettet og et

helautomatisk energiopfølgningssy-

stem følge energiforbruget i de

100 største kommunale bygninger

i Tromsø.

Fjernvarmeanlæg på vejI Tromsø`s planlægning arbejdes

der nu som noget nyt med etable-

ring af et fjernvarmeanlæg. ”Vi

arbejder på at forberede etablering

af et affaldsforbrændingsanlæg

med afsætning af overskudsvarme,

dels til 350 nye boliger, dels til at

erstatte elvarme i en del private

ejendomme i det samme område

af Tromsø. Der er endnu ikke truffet

beslutning om dette, men sagen

behandles af kommunestyret i det-

te efterår,” siger Svein Karoliussen.

Ny skole med varmepumperI 2006 indviede Tromsø Kommune

Fagereng Skole på sydsiden af

Tromsø. Skolen er bygget til 500

elever og omfatter i alt på 14000

m2. Varme produceres ved hjælp af

3 separate varmepumper og med

en gaskedel som spidslast. Varme-

pumperne har jordvarme som kil-

de. Varmen hentes op via 16 bore-

huller på hver 160 meters dybde.

Varmepumperne forsyner også sko-

len med varmt brugsvand og bidra-

ger også til køling.

Tromsø:

Fortidens energisynder!

Svein Karoliussen, Tromsøs bygnings-

afdeling: Elvarme skal afvikles.

TEKNIK & MILJØ I TROMSØ - OPPE I NORGE 59

Bibliotek, biograf og kommunaladministration i en og samme byg-ning! Det er en realitet i Tromsø ogdet giver et levende og aktivt hus.

En kommunal forvaltning spredt på 16 lokali-

teter i en by med 64.000 indbyggere – ikke

en ukendt situation i danske kommuner og

ikke altid optimalt for samarbejdet og tilgæn-

geligheden. Og det var en del af udgangs-

punktet for at gentænke placeringen af

rådhuset i Tromsø. Udfordringen var, at den

plads som var naturlig til placering af det nye

rådhus bl.a. indeholdt et fredet hus, et biblio-

tek og en biograf. Og derfor var det oplagt at

samtænke disse funktioner i et hus.

”Ideerne omkring bygningen af et nyt

rådhus stammer tilbage fra 1995 og tog for

alvor fat i 1998, men den endelige beslut-

ning blev først truffet af bystyret i Tromsø i

2001. Det skete på grundlag af en arkitekt-

konkurrence, hvor der indkom 63 forslag,”

fortæller projektleder Beate Nemeth, Trømsø

kommunes Eiendom. ”Det har været et

kæmpe anlægsarbejde, der i alt har kostet

522 mill. kr. Det har bl.a. betydet flytning af

et 90 tons tungt fredet hus og sprængning i

klippen i et tæt bebygget byområde,” fortæl-

ler Nemeth.

Økonomi og organisation ”Vi har været i den situation, at bystyret ved-

tog beslutningen om bygningen af det nye

kombinerede rådhus, bibliotek og biograf

med blot 1 stemmes majoritet, ” fortæller

Beate Nemeth, der sammen med Kolbjørn

Bjørkestad har haft ansvaret for projektet. ”Et

byggeri til 522 mill. kr er et kæmpe-projekt i

en by som Tromsø. Vi har heldigvis kunnet

styre økonomien meget tæt hele vejen og

det betyder, at vi har kunnet nøjes med en

budgetoverskridelse på 1,8 % på grund af

nogle uforudseelige forhold,” fortæller Beate

Nemeth. Byggeriet begyndte i 2004 og stod

færdig i 2006.

”Vi har også brugt etableringen af det nye

rådhus til at omorganisere rådhusforvaltnin-

gerne – oplagt, når man sammenlægger en

administration, der før har været spredt på

16 lokaliteter. Det har betydet, at der er

afholdt ikke mindre end 400 brugermøder i

periode 1998 til 2004. Vi er til gengæld nu

endt med en god optimering af fællesfunkti-

oner og en god blanding af storrumskontorer

og enkeltmandskontorer,” fortæller Beate

Nemeth.

Og det er blevet et levende hus med

mange funktioner og en blanding af biblio-

teksbrugere, biografgængere og kommunale

embedsfolk og politikere. -mna

Tre i én!

Kolbjørn Bjørkestad og Projektleder Beate

Nemeth, Tromsø Kommune, har styret det store

projekt til 1/2 mia.

Flot udsigt fra Tromsøs nye kombinerede Rådhus, Bibliotek og biograf. Øverst bygningen set udefra.

Erhvervsnyt

60 TEKNIK & MILJØ I NYT

Cobalch fylder 25 år!En af dette blad trofast samarbejds-

partnere, Handels- og ingeniørfir-

maet Cobalch ApS, runder et kvart

århundrede som leverandør på et

marked, der har gennemgået store

forandringer. Men Cobalch har gen-

nem alle årene holdt fast i sin

niche. Firmaet er en af Danmarks

førende rådgivere og leverandører

af tilbehør til gas-, olie-, vand- og

varmeledninger.

”Ejerforholdene hos vores kun-

der, som for en stor del tæller infra-

strukturvirksomheder og energisek-

toren, har ændret sig radikalt - fra at være regionale værker til at omfatte

landsdækkende og internationale enheder, siger Cobalchs ejer og direk-

tør Gunnar Dahlgaard. Rettelig bør Gunnar Dahlgaard snarere omtales

som forhenværende direktør og ejer, for Cobalch er stort set færdige med

et generationsskifte, hvor datteren Rikke Dahlgaard og hendes mand

Anders Duus, overtager ejerskab og ledelse. De fortsætter samme linie,

som Gunnar Dahlgaard har udstukket igennem mange år:

”Tidligere var der næsten ingen kommuner, som rensede alt det skidt

og snavs væk, som aflejres på indersiden af gas-, vand- og varmelednin-

ger. Sådanne aflejringer nedsætter ledningens kapacitet med op til 50

procent og i grelle tilfælde stopper rørene helt til,” forklarer Gunnar Dahl-

gaard.

”De teknisk ansvarlige i kommunerne har erkendt, at jævnlig rensning

ikke kun giver højere kapacitet i rørledninger, men også nedsætter det

samlede energiforbrug og giver længere holdbarhed,” siger Gunnar Dahl-

gaard.

Kilde: www.cobalch.dk

KMD introducerer løsninger til kommunerne,

der er skræddersyet til deres arbejdsgange og

behov. Løsningerne, der indtil videre er udvik-

let til miljøafdelingerne, er opbygget i en ser-

vice orienteret arkitektur (SOA). Det sikrer, at

systemet er fleksibelt og nemt vil kunne til-

passes kommunernes kommende behov og

ønsker. De nuværende løsninger skal udbyg-

ges, så også forvaltninger inden for byggesa-

ger og plansager kan benytte KMD Structura,

som den samlede løsningsportefølje kaldes.

”Vi har designet et system, der er meget

fleksibelt og smidigt,” fortæller Erling Dydens-

borg, underdirektør i KMD. ”Vi har lyttet til

kommunernes behov om en portefølje af

sammenhængende løsninger, og på ganske

kort tid udviklet KMD Structura Miljø,” siger

Erling Dydensborg. ”Udover fleksibiliteten får

kommunerne også en række økonomiske

fordele, fordi de får et fagsystem og ikke skal

udvikle en GIS-snitflade til KMD’s løsning.”

”Informi GIS og KMD har aftalt at udvide

samarbejdet på dette område. KMD har valgt

en åben strategi, der understøttes af ArcGIS

produktfamilien. Det giver mulighed for at

KMD Structura kan integrere (synkronisering

og replikering) med kommunens lokale GIS

system, så vi har sikret at de investeringer

kommunernes allerede har på GIS området

ikke er spildt, men at tilkøbet af GIS til KMD

Structura derimod beriger det allerede etable-

rede GIS-system,” fortæller Klaus Gerlich,

adm. dir. i Informi GIS. ”For de ca. 40 % af

kommunerne, som har valgt at basere sig på

ESRI løsninger understøtter vi denne sam-

menhæng ved sammen med KMD at garan-

tere for sammenhængen imellem den lokale

ArcGIS løsning og KMD’s GIS.”

Fokus på kommunernes arbejdsgange

Speeddating!”Som studerende har du nu mulighed for at speeddate nogle af

vores chefer og få en uformel snak om muligheder, udfordringer

og hvilke forventninger, du har til et job i Orbicon”. Sådan lyder til-

buddet fra Orbicon – et nyt initiativ, der også giver studerende

mulighed for at prøve en halv dag som rådgiver hos Orbicon. Den

studerende følger en af firmaets medarbejdere og får indblik i

hverdagen som rådgiver.

Både chefspeeddating og en halv dag som rådgiver er en

mulighed for at opleve, hvad Orbicon er for en størrelse.

Olsen Engineering vinderstort udbud om automatisk hastigheds-kontrol i FinlandOlsen Engineering har i åbent udbud vundet kontrakten på ATK

udstyr til det finske rigspoliti for de næste 3 år. Aftalen betyder at

Olsen Engineering fortsætter sin stærke position i Finland hvor

man har vundet de sidste kontrakter som har været i udbud på

området. Kontrakten omfatter levering af både mobile kameraer,

samt levering af faste kameraer.

Kontrakten er den største enkeltstående kontrakt Olsen Enginee-

ring har indgået indenfor automatisk hastighedskontrol.

www.olsene.dk

Generationsskifte i Cobalch –

Anders Duus og Rikke Dahlgaard over-

tager ledelsen efter Gunnar Dahlgaard.

Erhvervsnyt

TEKNIK & MILJØ I NYT 61

Mere slamforbrænding iPolen Krügers datterselskab i Polen har fået kontrakt på et slamforbrænd-

ingsanlæg til Plaszow spildevandsanlæg i Krakow til en samlet vær-

di af 22 millioner.

Plaszow renseanlæg behandler spildevandet fra 2/3 del af Kra-

kows indbyggere og slamforbrændingsanlægget får en kapacitet på

20.000 tons slam per år, idet anlægget også skal behandle slam-

met fra Kujawy - byens andet renseanlæg. Teknologien er er Pyro-

fluid – en af Veolia Water’s patenterede løsninger, hvor slammet

forbrændes i en fluid bed ovn, der nedbryder alle organiske stoffer.

Asken – slutresultatet – udgør mindre end 5% af den afvandede

slammængde. Det kommende slamforbrændingsanlæg på Pla-

szow renseanlæg bliver designet til at modtage det våde slam,

hvorefter slammet tørres og forbrændes i fluid bed ovnen. Derudo-

ver er der et røgrensningsanlæg, der sikrer at alle emissionskrav

overholdes. I Danmark behandler et Pyrofluid slamforbrændingsan-

læg al slam fra Renseanlæg Lundtofte i Kgs. Lyngby.

Elbek & Vejrup etablerernyt datterselskabMed en fusion af hardware-aktiviteterne hos it-firmaet Elbek & Vej-

rup A/S og hardwareleverandørerne Datatech og HKC-Data skabes

et nyt stort it-systemhus under navnet Datatech. Det nye selskab

vil levere alle former for hardware og samtidig sikre, at Elbek & Vej-

rups mange kunder inden for det kommunale marked har mulig-

hed for bl.a. hosting af it-løsninger. Der er en stor efterspørgsel på

netop hosting – et koncept, som reelt betyder, at alle har mulighed

for at få løftet arbejdsopgaver væk fra organisationen, så it blot er

noget, der ”kommer ud af et stik i væggen”.

Baggrunden for etableringen af Datatech er, at de tre fusionere-

de enheder sammen kan blive den éne samarbejdspartner, som

kunderne behøver for at få opfyldt alle deres it-behov ét sted.

StormflodsberedskabVesthimmerlands Kommune og GEOGRAF har udarbejdet digitale

stormflodsscenarier til brug for beredskabet ifm. ekstreme vand-

stande, digebrud, skader mv.

Oversvømmelsesscenarierne er udarbejdet i MapInfo Vertical Map-

per, som giver mulighed for udarbejdelse af en række forskellige

modeller og analyser. Løsningen er udarbejdet på data fra kommu-

nens Digitale højde model, produceret af Scankort.

Resultatet er en række MapInfo-tabeller med oversvømmelses-

scenarier for forskellige vandstande, som Beredskabet tilgår via

OPSLAG eller kommunens WebGIS.

Ud over at stormflods-scenarierne stilles til rådighed for kommu-

nens medarbejdere, er der også en offentlig adgang via WebGIS.

Kommunens borgere har således bl.a. mulighed for at vurdere om,

og i hvor høj grad deres ejendomme er truet af stormflod.

www.geograf.dk

Byggebranchen får nem adgang til digitale luftfotos COWI har indgået en aftale med Byggecentrum- et informationscenter for den danske bygge-branche - om at få nem og hurtig adgang tilCOWIs digitale luftfotos.

Alle byggeriets aktører - bygherrer, entrepre-nører, arkitekter, rådgivende ingeniører og pro-jektudviklere - vil nu få mulighed for online-adgang til Danmarks Digitale Ortofoto (DDO®).

Adgangen til de digitale kort sker gennem bran-cheportalen BygNet.dk.

De digitale luftfotos, der er udviklet og ejet afCOWI, bruges i forvejen mange steder i bygge-sektoren, lige fra visuelt materiale i idé-faser tilprojekterings- og dokumentationsgrundlag.

Fordelen ved de digitale kort er, at de indehol-der mange flere detaljer end traditionelle kort.

Fusion: Niels Elbek, Elbek & Vejrup, Jan Højsgaard, Datatech og Jørgen

B. Jørgensen, HKC-Data

62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 62

KTC-nyt

Forvaltningsret ...........................................................................................................28. nov.Udledningstilladelser, renseanlæg og RBU................................................29.-30. nov.Service og kommunikation på genbrugsstationer .......................................3.-4. dec.Regnvandsbehandling ................................................................................................5. dec.Renovering af afløbssystemer ............................................................................6.-7. dec.Landzoneadministration..........................................................................................10. dec.Vandløbsregulativer – tilblivelse og revision ............................................12.-13. dec.Formanden 2007 – park og vej .....................................................................13.-14. dec.Sikkerhed og sundhed på renseanlæg ...................................................31. jan.-1. feb.Driftslederen 2008..................................................................................................4.-5. feb.Drift af pumpestationer 1 ....................................................................................6.-8. feb.Miljøgodkendelse af husdyrbrug...................................................................25.-26. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (Intro. 25.-26. feb.) ........................27.-29. feb.Vandløbslovgivning og -administration – grundkursus.........................28.-29. feb.Ekstern støj ....................................................................................................................3. mar.Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn..................................................................3.-4. mar.Pumpetræf 2008, Avedøre .......................................................................................6. mar.Tilslutningstilladelser ............................................................................................6.-7. mar.Jordforurening, undersøgelsesmetoder og risikovurdering..................10.-11. mar.Miljøvurdering af planer og programmer..................................................10.-11. mar.Udbud af kloakopgaver ...................................................................................10.-12. mar.Pumpetræf 2008, Ferskvandscentret..................................................................13. mar.

Mil jøkurserVi har fået ny, forbedret hjemmeside - klik ind og læs mere om kuserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Høringssager

perioden fra 2. sep. til 1. okt. 07

har faggrupperne afgivet svar i føl-

gende høringssager:

Regeringens oplæg til en klimatil-

pasningsstrategi

Udkast til vejledning om kom-

munernes mulighed for at gribe

ind over for fugt og skimmelsvamp

i boliger og opholdsrum

Udkast til ændring af lov om

registrering af ledningsejere samt

udkast til ændring af bekendtgørel-

se om reg. af ledningsejere

Forhøring vedr. standardvilkår for

ophængning af valgplakater

Forslag til lov om ændring af lov

om begravelse og ligbrænding

Det kommunale lov- og cirku-

læreprogram 2007/2008

Ny mastevejledning

Redegørelse om lovovervågning

af driftsloven

3 bekendtgørelser på almenboli-

gområdet

Ændring af lov om almene boli-

ger mv - rammebeløb

Lovforslag om SDO-lån i alment

byggeri

Standardvilkår for A 205-virk-

somheder

Ny bus- og godsbekendtgørelse

samt ny bekendtgørelse om særlige

krav til busser

Forslag til lov om ændring af lov

om offentlige veje og lov om priva-

te fællesveje (gennemførelse af

internationale konventioner og EU-

regler)

Bekendtgørelse om Trafikstyrel-

sens opgaver og beføjelser

Meddelelse fra Kommissionen

om handlingsplan for godslogistik

Mindeord for Henrik G. Berthelsen Formanden for Danske Planchefer, Henrik G. Berthelsen, stadsarkitekt

i Horsens Kommune, døde den 6. november 2007 58 år gammel.

Danske Planchefer har hermed mistet en varm og menneskekærlig

profil og arkitektstanden en dynamisk og engageret arkitekt, med en

helt usædvanlig formidlingsevne for faget.

Henrik var om nogen, initiativtager til dannelsen af foreningen af Dan-

ske Planchefer tilbage i september 2003, og han har været forenin-

gens ubestridte formand lige siden. Det er lykkedes Henrik og den

øvrige bestyrelse at give foreningen en flyvende start og Danske Plan-

chefer har idag medlemmer fra mere end 75% af landets kommuner.

Samtidig med sit 10 år gamle krævende job som stadsarkitekt i en

meget dynamisk kommune, som har satset stærkt, ikke kun på kultur,

men også på arkitektur, har han formået at at være en meget aktiv

deltager i Kommunalteknisk Chefforening, Dansk Byplanlaboratorium,

og mod- og medspiller i forhold til ministerier.

Som underviser i bl.a. planlægningskurser på den Kommunale Høj-

skole kom hans evner som formidler rigtigt frem, og det er her samt

ved åresmøderne i Danske Planchefer, han rigtig var i sit es. Hvem

mindes ikke Henrik, når han altid morgenfrisk gav en optakt til dagens

program, med et finurligt causeri over store og små ting i verden

udenfor - og han var vel at mærke ikke den første der var gået i seng

efter natmaden den foregående aften. Det forbød hans sociale enga-

gement ham.

Hvor han fik ressourcerne fra, til altid at være oplagt og humørfyldt,

varm og kærlig, selv i den sidste tid hvor sygdommen rasede i ham,

er næppe til at forstå.

En ildsjæl er desværre slukket - alt for tidligt har vi miste en stærk

leder, der som foreningens formand, altid utrætteligt er gået foran i

alle sammenhænge.

Vore tanker går til hans familie, og særlig til Hanne, der har været ved

hans side hele den sidste svære tid.. Typisk for Henrik sluttede det

hele også livsbekræftende, idet Henrik nåede at blive en rævestolt far-

far 3 dage før han døde.

På bestyrelsens vegne

Jørgen Boe, næstformand

Danske Planchefer

Leverandør til teknisk forvaltning


ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør- og forsyningsvirksomhed.

KKMMDD,, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ.Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76.www.kmd.dk KMD Structura produktsuiten til myndig-hedsbehandling: KMD Structura Byggesag,KMD Structura Miljø og KMD Structura Areal. Løsningerne understøtter sammenhængen-de processer og indfrier behovet for tætintegration mellem bygge-, miljø- og plans-agsbehandling. Andre løsninger der understøtter opgavernei teknisk forvaltning: Ejendoms- og Miljødata-basen (E&M), Ejendom Decentral, KMDEjendomsskat, Økonomi, Ressourcestyring,Løn og Ledelsesinformation (Essentia), For-brugsafregningsystemet FAS C/S og KMDWeb GIS.

Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten, Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.

Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.

AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 9669 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S,Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, bio-containere, glas/papir-containere, affaldshu-se, miljøprodukter,kompostbeholdere, ind-samlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.

ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk

BADEBROEROG BADEANLÆG

NBC MarineApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] www.nbcmarine.dk

BETON OG STENVARERAndresen & Co. Natursten A/S,Hallandsvej 7,6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt,slam, affald samt til indretning af gren-, con-tainer- og materiale pladser. Vægge og sand-wichfacader.

BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE


BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE

AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk

EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.

FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGS-UNDERSØGELSER


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.



Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitets-møbler og inventar til gader, parker, grønneområder og golfbaner mv.

GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS

BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og database-løsninger, også indenfor affald og miljø. Digitalforvaltning og borgerbetjening samt ledningsre-gistrering m.m.

GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden forteknisk Nopmåling, kortlægning, digital bil-ledbehandling, ortofoto og GIS.

GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.


Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE

BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S,Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn,brolanterner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.

Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle formerfor havne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling,husbåde, kajanlæg, terminaler, færgehavne,marinaer, kystbeskyttelse, VVM, masterpla-ner, hydraulisk modellering, geotekniskebundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.



RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S,Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenligeløsninger med minimum sedimentspred-ning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S,Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

KLOAKERING, TRYKSATSkanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf.70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATION OGDESIGN


SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk

Dialog og design om teknik & miljø.

KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S,Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KULTURMILJØMeldgaard Consult,Klampenborgvej 239, 4, 2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning afopgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk

MILJØMÅLING UDFØRELSE AF

Acoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg ogÅrhus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlægIInnggeemmaannssssoonn TTeecchhnnoollooggyy,, Rathsacksvej 1,1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj ogvibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.

NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.


NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkTilpasset produktprogram af nedsivningsan-læg.

PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER

Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.

PumperGrundfos DK A/STelefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk

LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected] 2000 systemet for tryksat kloakering

RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF

Albertslund TV Inspektion ApS,Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OGBRØNDRENOVERING

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.



PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S,Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndre-novering og styret underboring. Tilsluttet "Kon-trolordning for ledningsrenovering".

RÅDGIVNINGBasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organi-sationsudvikling, udbudsrådgivning.www.bascon.dk


COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]

Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.

Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.

Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS,Dusager 8, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.

SCANNINGDansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.

Vesterkopi asWeb: www.vesterkopi.dk Telefon: 44 53 58 33 Scanning og digitalisering af alle typer arki-ver i høj kvalitet. Etablering af fremtidssikretdigitalt arkiv.

SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.

Miljøservice A/S,Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milie-uservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing,genåbning af stik med cut-ter, rørspræng-ning, relining af alle rør og ledninger, micro-tunneling med styret underboring. Medlemaf Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkKomplette plastrørsystemer til regn- og spil-devand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..

Jan Olsson A/S,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] ·www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.

PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] •www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkBredt sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.



Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

SPRINGVAND OG BASSINER

AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S,Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af spring-vand til det offentlige rum, sevice aftaler.

STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.

RockDelta a/s,Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected]øjdæmpning og vibrationsisolering.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER

Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.

UDSTYR TIL HAVE/PARKOG VEJANLÆG

Præstbro Maskiner A/S,Tlf. 98 86 72 88 • www.prastbro.dkTraktorer, vogne, rotorklipper, slagleklipper,græsplæneudstyr, salt og sneudstyr.

VANDFORSYNINGDGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 Højbjerg.Tlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afd.Fax 87 36 22 23 - www.dge.dk


B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]

Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.

Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE

HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE

Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

VEJARBEJDE, MATERIALER FOR

V.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Bur-charth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF

COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.

Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.

VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.Scanvægt Nordic A/S,Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer ogandet vejeudstyr.

VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.

Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.

Al henvendelse til: KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393