Download pdf - Studieordning 2014

1

Studieordning 2014

Studieordning for fag: modulbeskrivelser

Læreruddannelsen – University College Lillebælt

2

Indhold

Studieordning for fag: modulbeskrivelser ......................................................................................................... 1

Billedkunst ......................................................................................................................................................... 5

Modul 1: Billedfaglige praksisformer ............................................................................................................ 5

Modul 2: Visuelt kulturprojekt ...................................................................................................................... 7

Modul 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler ....................................................................................... 9

Biologi .............................................................................................................................................................. 12

Modul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde

..................................................................................................................................................................... 12

Modul 2 Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse ................. 15

Modul 3 Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence ........................... 18

Dansk, 1.-6. klassetrin ...................................................................................................................................... 21

MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse ................................................................................................................. 21

MODUL 2: Sprog og genrer .......................................................................................................................... 23

MODUL 3 Mundtlighed................................................................................................................................ 25

MODUL 4 Multimodale tekster ................................................................................................................... 27

Dansk, 4. – 10. klassetrin ................................................................................................................................. 30

MODUL 1 Literacy ........................................................................................................................................ 30

MODUL 2 Multimodale tekster ................................................................................................................... 32

MODUL 3 Mundtlighed................................................................................................................................ 34

MODUL 4 Fiktive tekster .............................................................................................................................. 36

Engelsk ............................................................................................................................................................. 39

MODUL 1: Sprog og sprogbrug .................................................................................................................... 39

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder .................................................... 41

MODUL 3: Interkulturel kompetence .......................................................................................................... 44

Fysik/kemi ........................................................................................................................................................ 47

MODUL 1: Fysikkens og kemiens verden: ................................................................................................... 47

MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse .............................................................................. 50

MODUL 3: Fysik/kemi, menneske og samfund............................................................................................ 53

Laboratorie- og sikkerhedskursus ............................................................................................................... 55

Geografi ........................................................................................................................................................... 58

MODUL 1: Geografi - en verden i forandring .............................................................................................. 58

MODUL 2 Geografi – den nære omverden .................................................................................................. 61

3

MODUL 3: En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder ............................................................ 64

Historie ............................................................................................................................................................ 68

MODUL 1 Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie ................................................................. 68

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie ................................................................... 71

MODUL 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning ........................................................ 73

Håndværk og design – studieordningen er under udarbejdelse ..................................................................... 77

Idræt ................................................................................................................................................................ 78

MODUL 1: Idrætsfagets basis ...................................................................................................................... 78

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning ....................................................... 80

MODUL 3: Udvikling af fremtidens idrætsundervisning.............................................................................. 82

Kristendomskundskab/religion ....................................................................................................................... 84

MODUL 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser............................ 84

MODUL 2: Undervisningsemnet kristendom............................................................................................... 87

MODUL 3: Undervisningsemnet islam og andre religioner ......................................................................... 90

Lærernes grundfaglighed................................................................................................................................. 93

MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole ............................................................................................. 93

MODUL 2: Skolen og undervisningen .......................................................................................................... 95

MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling ........................................................ 97

MODUL 4: Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer ........................................................ 99

Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde ........................................... 101

MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker .................................................................................... 104

Madkundskab - studieordningen er under udarbejdelse .............................................................................. 107

Matematik, 1.-6. klassetrin ............................................................................................................................ 108

MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser ................................................................................ 108

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ...................................................................................... 110

MODUL 3: Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel ...................................................................... 112

MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik .......................................................................................... 114

Matematik 4.-10. klassetrin ........................................................................................................................... 117

MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra ............................................................................................. 117

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri ...................................................................................... 119

MODUL 3: Evaluering, funktioner og modeller ......................................................................................... 121

MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik .......................................................................................... 123

Musik ............................................................................................................................................................. 126

4

MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring ............................................................... 126

MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik ...................................................... 128

MODUL 3: Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik ............................................. 130

Natur/teknik .................................................................................................................................................. 134

MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen ..................................................................................................... 134

MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet ............................................................................................... 137

MODUL 3: Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers handlekompetence ... 140

Samfundsfag .................................................................................................................................................. 143

MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ....................................... 143

MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og verden. Samfundsfaglige

undersøgelsesmetoder. ............................................................................................................................. 146

MODUL 3: Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger

i Danmark og i verden. .............................................................................................................................. 148

Tysk ................................................................................................................................................................ 152

MODUL 1: Interkulturel kommunikation ................................................................................................... 152

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog ............................................ 154

MODUL 3: Tyskundervisningens mål og midler......................................................................................... 157

Praktik ............................................................................................................................................................ 160

Portfolio i praktik ....................................................................................................................................... 160

Praktikvejledning ....................................................................................................................................... 160

Placering af praktikken .............................................................................................................................. 161

Fagets kompetenceområder og kompetencemål ..................................................................................... 161

Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III ............................................................................ 166

Professionsbachelor modul BA 1 ................................................................................................................... 168

5

Billedkunst

Fagets kompetenceområder og kompetencemål

Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan: Indgår i

modul

1 Visuel betydningsdannelse i

analoge og digitale billeder

begrundet planlægge, gennemføre og evaluere

visuel undervisning med henblik på at udvikle

elevers kompetencer i at producere og reflektere

inden for forskellige billedkategorier samt billeders

bidrag til videnudvikling inden for forskellige

fagområder, genrer og visuelle kulturer.

1

2 Visuel afkodning af analoge og

digitale billeder



elevers kompetencer i at afkode forskellige analoge

og digitale billeder og visualiseringer.

1, 2, 3

3 Billedfaglige arbejdsformer og

innovative processer



elevers kompetencer i at arbejde med æstetiske,

innovative og entreprenante arbejdsformer.

2, 3

4 Visuel didaktik

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle visuel undervisning med inddragelse af

viden om internationale visuelle uddannelser.

1, 2, 3

Modul 1: Billedfaglige praksisformer

Nationalt modul

Kort beskrivelse af modulet

Det centrale indhold i dette modul er: visuel produktion, billedsamtale og visuel kommunikation, æstetik,

sansebaseret orientering, kreativitet og billeders potentiale til at udvikle viden og erkendelse.

Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i praktisk billedproduktion, billedpræsentatio-

ner og billedkundskab, som afspejler den visuelle kultur.

Den studerende arbejder praktisk med kunstneriske og eksperimenterende metoder i analoge og digitale

billeder. Undervisningen indbefatter viden om billedsproglig bevidsthed og elevers billedsproglige udvikling.

I modulet er samspillet mellem praksis og teori grundlæggende.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig reflekterende og didaktisk til centrale bestemmelser om

billedkunstfaget i skolen.

Vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret teori om

• Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt

• Visuel kommunikation

• Æstetik, æstetisk læring og kreativitet

• Nyeste forskningsbaseret viden om billedfaget og fagdidaktik

6

samt på viden om

• Kunstneriske arbejdsmetoder

• Billedfagets historie.

Relation til praksis

Opnåelse af modulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:

• Undersøgelse og analyse af visuelle undervisnings- og læringsforløb fra grundskolen

• Udarbejdelse af udkast til begrundede undervisningsforløb

Modulets kompetenceområder og kompetencemål

1, 2, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)

Modulets videns- og færdighedsmål

Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-

dighedsmål knytter an til

Komp.

mål

Vidensmål:

Den studerende har viden om

Færdighedsmål:

Den studerende kan

1

varierede billed- og udtryksformers mål

inden for kunst, visuelle kulturer og

visuelle lærings- og fagkulturer

anvende analoge og digitale billeder og

visualieringer inden for et bredt repertorie af

billed- og udtryksformer

1

analoge og digitale anvendelses- og

produktionsmetoder

analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i

egne analoge og digitale anvendelses- og

produktionserfaringer med henblik på

undervisning i folkeskolen

2 visuel perception af analoge og digitale

læringsomgivelser

analysere forskellige analoge og digitale

billedmedier

2 visuel og æstetisk læring identificere billeder og visualiseringers forskellige

læringspotentialer

2 visuel kultur anvende forskellige strategier til at undersøge

visuelt

4

centrale bestemmelser om faget i

skolen og resultater fra fagdidaktisk

forskning

begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets

udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning

4

fagets uddannelses- og

dannelsesfunktioner

analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i

et uddannelses- og dannelsesperspektiv

4

fagpædagogiske og -didaktiske

strømninger i et internationalt

perspektiv

analysere konkrete visuelle undervisnings- og

læringsforløb som national tolkning af

internationale strømninger

Arbejdsformer i modulet

I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-

vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-

mer, der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.

7

Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. Den konkrete

tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier fremgår af underviserens modulplan

Evaluering af modulet

Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede

arbejdsportfolio for modulet.

Produkter til arbejdsportfolioen kan være:

• Billedprodukter udført i modulet

• Indsamlede kulturprodukter (billeder, artefakter , tekster m.m.) i relation til modulets indhold og egne

fremstillede billedprodukter

• Udkast til begrundet undervisningsforløb

• Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet.

Kriterier for godkendelse af modulet:

Portfolie

Modul 2: Visuelt kulturprojekt

Nationalt modul


Det centrale indhold i modulet er: undersøgende og eksperimenterende billedarbejde, indsamling og an-

vendelse af information i visuel kultur, multimodalitet og innovation.

Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i visuel opmærksomhed, afkodning af billeder

samt innovative billedprocesser og projekter, som afspejler visuel kultur nationalt og internationalt.

Undervisningen er baseret på et samspil mellem praksis og teori og indbefatter forskellige billedformer,

kulturmøder, samarbejdsplatforme og læringsrum. I modulet udarbejdes et større visuelt projekt baseret

på visuel kommunikation, samarbejde og vidensdeling.

Modulets indhold og arbejdsform forholder sig fagligt og didaktisk til billedkunstfaget i folkeskolen, tvær-

faglig undervisning og andre faglige sammenhænge.

Vidensgrundlag

Modulet bygger på forskningsbaseret viden om

• Visuel kultur som billedfelt og refleksionstrategi såvel nationalt som internationalt

• Visuel kommunikation

• Innovation og entreprenørskab

• It og medier i læreprocesser






8

Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


læringsomgivelser


billedmedier

2 synsmåders betydning for billeders

skiftende indhold og udtryk

forstå billeder og visuelle informationer i den

visuelle kultur, de er en del af

3

analoge og digitale

visualiseringsformers betydning i


anvende konkrete visualiseringsformer til at

igangsætte ideudvikling og facilitere

forandringsprocesser

3 kunstneriske metoders funktioner i


anvende kunstneriske metoder i facilitering af


3 sociale mediers visuelle

læringspotentialer

anvende sociale medier i visuelle udvekslings- og

samarbejdsprocesser

3

forholdet mellem egne analoge og

digitale æstetiske, innovative og

entreprenante arbejdsformer og

didaktisk praksis

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med

afsæt i egne æstetiske, innovative og

entreprenante arbejdsformer med henblik på


4

centrale bestemmelser om faget i

skolen og resultater fra fagdidaktisk

forskning

begrunde eget fagsyn i relation til skolefagets

udvikling og i lyset af nyere fagdidaktisk forskning

4

videnskabsteoretiske positioner,

analysestrategier og

evalueringsmetoder

analysere konkrete visuelle undervisnings- og

læringsforløb med inddragelse af data fra

evalueringer














• Visuel dokumentation af praksisprojektet

• Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet

Kriterier for godkendelse af modulet

Godkendt præsentationsportfolio

9



• Konkrete afprøvninger/aktioner/eksperimenter i praksis og med kortere/længere projekter i samarbej-

de med lærere i skolen

Modul 3: Billedkunst, kunstmuseet og læremidler

Lokalt modul


Kunstmuseer kan være væsentlige kilder til oplevelser og billedfaglig læring. I modulet møder de studeren-

de konkrete udstillinger og kunstmuseer, nationalt og internationalt, og der arbejdes med at kvalificere og

udvikle undervisning og tilknyttede læremidler, der kan forberede eleven og eller/lærerens møde med mu-

seet. Mødet med kunstens billeder sammenholdes med den øvrige visuelle kultur. Der arbejdes med me-

toder til oplevelse, analyse og formidling af billeder og kunst.

Aktivitetsformerne vil veksle mellem overvejende

• Underviserens forberedte aktiviteter, som fx holdundervisning, oplæg til øvelser og vejledning og

• De studerende og underviserens fælles planlagte aktiviteter , som fx fremlæggelser, studieuge,

temadage og evalueringer

• De studerendes selvstændige studier, fx studiedage, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af

oplæg og præsentationer

Der indgår en studieuge i modulet.

Vidensgrundlag

Learning Museum projektet

Litteratur og teori om:

• kunsthistorie (herunder samtidskunst) og billedanalyse

• innovative on entreprenante processer

• læremidler




Af skemaets første kolonne fremgår hvilket kompetenceområde og –mål modulets videns- og fær-


Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1

Varierede billedkulturelle koders

kommunikative funktioner i forskellige

sammenhænge og i forskellige

historiske perioder

Anvende analoge og digitale billeder og

visualiseringer inden for andre fagområder

1 Analoge og digitale anvendelses- og

produktionsmetoder

Analysere didaktiske problemstillinger med afsæt i

egne analoge og digitale anvendelses- og

10

produktionserfaringer med henblik på


1

billeder som sociale praksis- og

udvekslingsformer inden for børne- og

ungdomskulturer, herunder billedbrug

og produktion i sociale medier

producere analoge og digitale billeder tilpasset

læringsmål for elevers alderstrin og med afsæt i

medieressourcer


læringsomgivelser


billedmedier

2 visuel og æstetisk læring identificere billeder og visualiseringers forskellige

læringspotentialer

2

analoge og digitale se- og synserfaringer

analysere visuelle didaktiske problemstillinger med

afsæt i egne analoge og digitale se- og

synserfaringer med henblik på undervisning i

folkeskolen

3

undersøgende og eksperimenterende

arbejdsmetoder

Planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende

og eksperimenterende processer såvel fagligt som

tværfagligt

3 kunstneriske metoders funktioner i

innovative processe

anvende kunstneriske metoder i facilitering af


4

Fagets uddannelses- og

dannelsesfunktioner

analysere visuelle undervisnings- og læringsforløb i

et uddannelses- og dannelsesperspektiv



vitetsmodellen og dens anvendelse i Læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdsti-











• Prototype på et læremiddel og tilhørende overvejelser over didaktisk design

• Andre som aftales i fællesskab af studerende og underviser(e) på modulet.


Fremlagt undervisningsforløb og tilhørende udarbejdet læremiddel



11

• Forløbet inddrage konkret samarbejde med et eller flere museer.

• Udvikling af didaktiske forløb og konkrete læremidler, der kan anvendes i praksis i

billedkunstundervisningen/på museet

12

Biologi



modul

1 Naturfagsdidaktik med henblik

på biologiundervisning

begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og

færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre,

evaluere og udvikle undervisning i biologi

1, 2, 3

2 Naturvidenskabens perspektiver

i relation til biologi


udvikle biologiundervisning med

naturvidenskabelige perspektiver og med henblik

på udvikling af elevernes faglighed og

almendannelse

1, 2, 3

3 Biologi i tværfagligt samarbejde


udvikle biologiundervisning i tværfagligt samspil

med andre fag

1, 2, 3

4 Undervisning i biologis

kerneområder

kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle biologiundervisning med kernebegreber

fra biologiens verden

1, 2, 3

Modul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersø-

gende og praktiske arbejde

Nationalt modul


Modulet omhandler et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte

og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer. Der inddrages eksempler som belyser menneskets

anvendelse af naturen.

I modulet fokuseres der på:

• de levende organismers systematiske tilhørsforhold

• samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer, herunder opbygning og omsætning af organisk stof i

udvalgte danske og udenlandske økosystemer

• væsentlige stofkredsløb og energistrømme

• organismers tilpasninger

• natursyn og naturforvaltning herunder perspektiver på interessekonflikter

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbej-

de, herunder feltundersøgelser i udvalgte danske biotoper samt laboratorieundersøgelser.

Der arbejdes med viden og færdigheder, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling

af biologifaget i et alment dannende perspektiv.

Vidensgrundlag

Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som

international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammen-

hænge og elevers undersøgende praktiske arbejde.

13


1, 2, 3, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 naturfagsdidaktik, naturfagsdidaktisk

forskning

udvikle undervisning i biologi på et

naturfagsdidaktisk grundlag

1 betydningen af elevers egne

undersøgelser i undervisningen

Planlægge og gennemføre undervisnings-

situationer, der udvikler elevers evne til at undre

sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser

1

naturfaglige undervisningsressourcer

såsom lærebøger, laboratorier,

multimodale og webbaserede

læremidler, science centre, uderum,

erhvervsvirksomheder, museer og it

anvende forskellige undervisningsressourcer

1 naturvidenskabens bidrag til almen

dannelse og forståelse af omverdenen

Planlægge og gennemføre biologiundervisning,

hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment

dannende

2 nyere forskning inden for naturviden-

skab

inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig

forskning i undervisningen

3

tværfaglige perspektiver på strukturer,

mønstre, systemer og processer i

naturen


som inddrager tværfaglige perspektiver på

strukturer, mønstre, systemer og processer i

naturen

3

tværfaglige perspektiver på

energiformer, -strømme, -kilder og -

udnyttelse



energiformer, -strømme, -kilder og – udnyttelse

3 tværfaglige perspektiver på

stofkredsløb



stofkredsløb

4

eksemplarisk udvalg af forskellige

grupper af levende organismer, deres

systematiske tilhørsforhold, opbygning,

livsytringer samt tilpasning til

levesteder og livsbetingelser

planlægge og gennemføre praktisk-eksperimentelt

arbejde og andre undersøgelser, der udvikler

elevers begreber vedrørende levende organismer,

deres systematiske tilhørsforhold, opbygning,

livsytringer samt tilpasning til levesteder og

livsbetingelser

4

udvalgte og karakteristiske danske og

udenlandske økosystemer, samspillet

mellem abiotiske og biotiske faktorer

planlægge og gennemføre en undervisning, der

gør elever i stand til at undersøge samt beskrive

karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske

økosystemer, og gør dem i stand til at

perspektivere til udenlandske økosystemer

4

opbygning og omsætning af organisk

stof, væsentlige stof-kredsløb og

energistrømme i terrestriske og

akvatiske økosy-stemer samt viden om,

Planlægge og gennemføre en vekselvirkning

mellem teoretisk og praktisk-eksperimentelt

arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og

indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof,

14

hvordan komplekse biologiske sam-

menhænge kan formidles gennem

modeller og repræsenta-tioner

stofkredsløb og energistrømme

4

lokale/globale eksempler på

miljøspørgsmål, naturpleje,

naturgenopretning og naturforvaltning,

bæredygtig udvikling samt

lokale/globale aktører

sikre eleverne et almendannende grundlag for

stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget

liv, menneskets samspil med naturen og en

bæredygtig udvikling








Den studerende udarbejder en præsentationsportfolio, der indeholder et studieprodukt (en skitse til et UV-

forløb med tilhørende fagligt og fagdidaktiske overvejelser) samt 4 obligatoriske elementer. Elementerne

aftales med underviseren. Praksistilknytning kan indgå som element.

Den studerende skal vise brug af modulets videns– og færdighedsmål.

Præsentationsportfolioen kan være et gruppeprodukt.

Studieproduktet er på 5 normalsider (jævnfør den generelle studieordning vedr. omfang af opgaver).

Studieproduktet fremlægges på holdet med demonstration af eksperimentelt/undersøgende arbejde. I

studieproduktet skal angives, hvilke kompetencemål, der er opnået gennem arbejdet med opgaven.


For at gennemføre modulet skal den studerende have produceret en præsentationsportfolio, samt fremlagt

et studieprodukt og/eller flere af elementerne.

Evaluering sker på baggrund af objektive kriterier.

Præsentationsportfolioen skal placeres på Fronter.


sikrer eleverne Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskole-

niveau, herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervis-

ning, der:

• der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, op-

bygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser

• gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske

økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer

15

• gør, at elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkreds-

løb og energistrømme og endvidere inddrage tværfaglige perspektiver på de nævnte områder

• et almendannende grundlag for stillingtagen og handlekraft i forhold til deres eget liv, menneskets

samspil med naturen og en bæredygtig udvikling

For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning, må man inddrage

praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra biologifagets praksis. Dette kan fx

ske gennem:

• at inddrage forskellige undervisningsressourcer fra biologiundervisningen samt praktisk-eksperimentelt

arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet

• at observere og dokumentere aktiviteter i en skolekontekst

Modul 2 Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfag-

lig forståelse

Nationalt modul


Modulet omhandler kernefaglige begreber og sammenhænge indenfor evolution, genetik og bioteknologi.


• evolution, artsdannelse og adfærd, herunder indsigt i den historiske udvikling af naturvidenskabelige

teorier om livets oprindelse og udvikling samt

• genetik og bioteknologi, herunder DNA, RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og miljø samt etiske over-

vejelser i forbindelse med undervisning i arv og miljø.

• Perspektiver på menneskets udnyttelse af bioteknologier

Disse kernebegreber bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes begrebsudvikling og deres forståel-

se af begreber og sammenhænge.



Vidensgrundlag


international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i evolution, genetik og bioteknologi samt ele-

vers hverdagsforståelse og udvikling af forståelse i naturfag






16

Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


forskning

udvikle undervisning i biologi på et naturfags-

didaktisk grundlag

1

naturfaglige kompetencer, herunder

modellerings-, undersøgelses-,

repræsentations- og

perspektiveringskompetence samt elevers

faglige og udviklingsmæssige progression

planlægge, gennemføre og evaluere differentieret

biologiundervisning, der er afpasset elevernes


1



multimodale og web-baserede læremidler,

science centre, uderum,


webbaserede læremidler, science centre,

uderum, erhvervs-virksomheder, museer

og it


1

læsning i faget, herunder mundtlige og

skriftlige genrer i naturfagene og

formidling gennem digitale medier

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning

med varieret brug af mundtlige og skriftlige

arbejdsformer

1 formativ og summativ evaluering i

biologiunder-visning

evaluere og anvende data fra evalueringer med

henblik på at kvalificere biologiundervisning og

fremme den enkelte elevs udbytte

1

elever og elevgruppers, herunder

tosprogede elevers, hverdagssprog,

fagsprog og begrebs-dannelse i

naturfagene

planlægge, gennemføre og evaluere

fagsprogsudviklende undervisning

2 hovedtræk af naturvidenskabernes historie

og filosofi


biologiundervisning med historiske og filosofiske

aspekter af naturvidenskaben

2 nyere forskning inden for naturvidenskab inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig

forskning i undervisning

3

tværfaglige perspektiver på universets,

solsystemets, jordens og livets opståen og

udvikling


biologiundervisning med tværfaglige perspektiver

på universets, solsystemets, jordens og livets

opståen og udvikling

4

evolution, artsdannelse og adfærd,

biologisk klassifikation og systematik samt

indsigt i den historiske udvikling af

naturvidenskabelige teorier om livets

oprindelse og udvikling

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,

der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af

evolution og det videnskabshistoriske grundlag for

evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori

samt levende organismers systematiske

tilhørsforhold

4

genetik og genteknologi, herunder DNA,

RNA, proteinsyntese, celledeling, arv og

miljø samt etiske overvejelser i forbindelse

med undervisning i arv og miljø.


med henblik på elevernes forståelse af og

forholden sig til grundlæggende forhold

vedrørende arv og miljø

4

fødevare- og bioteknologisk produktion:

biologisk

baggrund for og muligheder og


undervisningsforløb, der gør elever i stand til at

forklare biologiske processer i produktionen og

17

konsekvenser i

forhold til sundhed, miljø og

naturforvaltning,

herunder viden om

undervisningsressourcer under

dette emne, som science centre,

virksomheder og forskningsinstitutioner

perspektivere dem i forhold til det økologiske,

udviklingsmæssige, værdimæssige og

samfundsmæssige perspektiv






















Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet biologifagets praksis på grundskoleniveau, herunder

fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.


fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.


ning, der:

• inddrager tværfaglige perspektiver på universets, solsystemets, jordens og livets opståen og udvikling,

herunder både nyeste forskning, historiske og filosofiske aspekter af naturvidenskaben

18

• der udvikler elevers begrebsapparat til forståelse af evolution og det videnskabshistoriske grundlag for

evolutionsteorien, artsdannelse og adfærdsteori samt levende organismers systematiske tilhørsforhold

• bidrager til elevernes forståelse af og forholden sig til grundlæggende forhold vedrørende arv og miljø

• der er både udvikler fagsproget og er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige progression



ske gennem:




Modul 3 Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompe-

tence

Lokalt modul


Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, sundhed, miljø og natur.


• Levende organismers struktur, funktion og fysiologi – med særligt fokus på menneskets anatomi og

fysiologi samt sundhedsbegreber

• fødevare- og bioteknologisk produktion: biologisk baggrund for og muligheder og konsekvenser i for-

hold til sundhed, miljø og naturforvaltning

Kernebegreber indenfor disse faglige områder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på betydningen af

elevers undersøgende arbejde herunder feltbiologiske undersøgelser og brug af virksomhedsbesøg. Udvik-

ling af handlekompetence som mål for biologiundervisningen f.eks. i forhold til egen og andres sundhed og

bæredygtig udvikling er ligeledes et fagdidaktisk element i modulet.



Vidensgrundlag


international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning om menneske, sundhed, miljø og natur samt

udvikling af elevers handlekompetence






19

Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


forskning

udvikle undervisning i biologi på et


1



multimodale og webbaserede

læremidler, science centre, uderum,



1

naturvidenskabernes anvendelse i

samfundsmæssige, teknologiske og

erhvervsmæssige kontekster samt

didaktisk viden om inddragelse af

omverden i undervisningen

inddrage eksempler på naturvidenskabens og

teknologiens anvendelse i samfundet i

biologiundervisningen

2

handlekompetence og bæredygtighed i

forhold til menneskets samspil med

natur og teknologi


biologiundervisning, der udvikler elevernes

handlekompetence i forhold til menneskets

samspil med natur og teknologi

2 argumentation og samfundsmæssige

interessemodsætninger


biologiundervisning vedrørende faglige

diskussioner af politiske og økonomiske

interessekonflikter

2 nyere forskning inden for naturviden-

skab



3 tværfaglige perspektiver på menneskets

udnyttelse af naturgrundlaget

planlægge og gennemføre biologiundervisning, som

inddrager tværfaglige perspektiver på menneskets


4

relationer mellem struktur og funktion

på alle organisationsniveauer i levende

organismer, herunder særligt

menneskets anatomi og fysiologi samt

sundhedsbegreber


der fremmer elevers forståelse for relationen

mellem struktur og funktion, herunder

menneskekroppens anatomi og fysiologi, samt gør

elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede

viden og indsigt i forhold til egen og andres sundhed

4

fødevare- og bioteknologisk produktion:

biologisk baggrund for og muligheder og

konsekvenser i forhold til sundhed, miljø

og naturforvaltning, herunder viden om

undervisningsressourcer under dette

emne, som science centre, virksomheder

og forsknings-institutioner


undervisningsforløb, der gør elever i stand til at

forklare biologiske processer i produktionen og

perspektivere dem i forhold til det økologiske,

udviklingsmæssige, værdimæssige og

samfundsmæssige perspektiv

4

lokale/globale eksempler på

miljøspørgsmål, naturpleje,

naturgenopretning og naturforvaltning,

bæredygtig udvikling samt

lokale/globale aktører

• sikre eleverne et almendannende grundlag for

stillingtagen og handlekraft i forhold til deres

eget liv, menneskets samspil med naturen og en


20























fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov


ning, der:

• udvikler elevers handlekompetence i forhold til menneskets samspil med natur og teknologi samt en


• gør elever i stand til aktivt at benytte den tilegnede viden og indsigt i forhold til egen og andres sund-

hed

• gør elever i stand til at forklare biologiske processer i produktionen og perspektivere dem i forhold til

det økologiske, udviklingsmæssige, værdimæssige og samfundsmæssige perspektiv



ske gennem:




21

Dansk, 1.-6. klassetrin



modul

1 Sprog og

kommunikationsundervisning


udvikle differentieret undervisning i sprog og

tekster.

1, 2, 3, 4

2 Læsning og læseundervisning


udvikle differentieret læseundervisning for

heterogene elevgrupper.

1

3 Skrivning og skriveundervisning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle differentieret skriveundervisning. 1, 3

4 Tekster og tekstundervisning


udvikle differentieret undervisning i tekster,

herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre,

medier og genrer.

1, 2, 3, 4

MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse

Nationalt modul


Læringskontekst i skolen

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at plan-

lægge, gennemføre og evaluere differentieret læse- og skriveundervisning for 1.-6. klassetrin.

Indhold og genrer

Sprogets opbygning; fonetik, ortografi, morfologi, syntaks, semantik og tekstlingvistik.

Kommunikation, genre og tekstpraksis.

Skriftsprogsundervisning i 1.-6.klassetrin med tekster skrevet af og til børn.

Receptivt

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere elevers læseforudsætninger, læse- og skrivestrategier

samt vejlede i forhold til elevers proces og produkt.

Den studerende skal metodisk analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til skriftsprogsundervis-

ning.

Produktivt

Den studerende skal kunne modellere læse- og skrivestrategier.

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til skriftsprogsunder-

visning.

Vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i læse- og skriveprocesser, læse- og skriveudvikling, didaktik og literacy.

22






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

2 teorier om læsning

planlægge og gennemføre aktviteter, der

understøtter elevers læsning og læseudvikling i 1.-

6. klassetrin

3 skriftlighed og skriveudvikling i indskoling

og på mellemtrin

anvende teorier om elevers skriveprocesser og

skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings-

og læringsaktiviteter

3 sammenhænge mellem læsning og

skrivning

anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge

mellem læsning og skrivning i dansk og andre fag

1

sprogsystem, herunder grammatik,

sprogbrug og gældende

retskrivningsprincipper

vurdere eksempler på dansk tale og -skriftsprog,

herunder elevers sproglige udvikling og beherske

dansk retskrivning

2 læsningens didaktik

planlægge og gennemføre differentierede

læseudfordringer og understøtte den enkelte elevs

læseudvikling, herunder tosprogede elevers

læseudvikling på andetsproget

2 test og evaluering

anvende resultater af test og andre

evalueringsformer med henblik på at understøtte

den enkelte elevs læseudvikling

2 læsestrategier vurdere elevers læsestrategier under læsning af

fiktions- og fagtekster

2 læremidler i læseundervisningen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk

sprog i 1.-6. klasse

2 it som læringsressource i

læseundervisningen

understøtte elevers læseudvikling ved at integrere

digitale teknologier i undervisningen

4 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og - læsevaner







Evaluering af modulet:



Produkter til arbejdsportfolio’en skal være:

23

• en analyse af elevproducerede tekster samt forslag til lærerrespons

• en produktion af læremiddel til skriftsprogstilegnelse

• en analyse og vurdering af elevers læseprocesser og begrundede forslag til undervisningsaktiviteter

Præsentationsportfolioen skal ved modulets afslutning indeholde:

• to produkter fra arbejdsportfolioen

• en begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en

sides tekst


For at have gennemført modulet er, skal man leve op til deltagelses – og mødepligten i modulet, se studie-

ordningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt

i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt.

Modulets relation til praksis

I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved afprøv-

ning af læremiddel i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevernes læse- og skrivepro-

cesser.

MODUL 2: Sprog og genrer

Nationalt modul



Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at plan-

lægge, gennemføre og evaluere differentieret undervisning i sprog og genrer fra 1.- 6. klassetrin.

Indhold og genrer

Genrebestemt sprog, tekster og kommunikation.

Fiktive og faktive genrer, ældre og nyere sprogligt udviklende tekster fortrinsvis for børn.

Receptivt

Den studerende skal metodisk og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster og sprog i forskellige

kontekster.

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprog-, genre- og

tekstundervisning.

Modulets vidensgrundlag

Bygger på nyere forskning i litteratur og sprog, litteratur- og sprogdidaktik, herunder genre og genredidak-

tik.



24




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 sprogsystem, herunder grammatik,

sprogbrug og gældende retskrivningsregler

vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog


dansk retskrivning

4 tekstanalyse og tekstreception i et

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere tekster og deres brug i

kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv,

herunder tekster på nabosprog

4 tekster, genrer og medier

kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk

perspektiv

1 nordiske sprog- og nabosprogsdidaktik

planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog

og nabokultur

1 Sprogdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede

læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte

elevs kommunikative kompetence

4 tekstdidaktik

udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning i tekster, herunder skønlitteratur

4 dansk børne- og ungdomslitteratur begrunde valg af børne- og ungdomslitterære

tekster til undervisning på 1.-6. klassetrin

1 læremidler til sprogundervisning i skolen kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk


4 Tekstperformance

anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og

andre former for fremføring af tekst i

danskundervisningen

4 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og -læsevaner











• en analyse af en elevs talte eller skrevne tekst og forslag til lærerens vejledning af eleven

• et forslag til undervisning i tekstproduktion i dansk

• en sproglig analyse af en skønlitterær tekst og en vurdering af tekstens egnethed i forhold til undervis-

ning på et bestemt klassetrin

25




sides tekst


For at have gennemført modulet, skal man leve op til deltagelses- og mødepligten i modulet, se studieord-

ningens generelle del. Det fremgår af modulplanen, hvordan den studerende lever op til deltagelsespligt i

modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt.



ning af forslag til undervisning i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige

og skriftlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige og/eller skriftlige tekster, der er produceret af

elever i skolen.

MODUL 3 Mundtlighed

Lokalt modul



Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre

og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i 1.-6. klasse.

Indhold og genrer

Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer i og uden for skolen

Udvikling af mundtligt sprog

Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion

Mundtlige arbejdsformer i skolen

Receptivt

Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og

mundtlige læremidler.

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed.

Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion.

Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed


Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik

26


1, 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 mundtlig udtryksfærdighed planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

mundtlighed

1 sprogdidaktik


differentierede læringsaktiviteter, der understøtter

den enkelte elevs kommunikative kompetence

1 dansklærerens mundtlige kommunikative

opgaver

skabe hensigtsmæssige tekster til en given

kommunikationssituation på baggrund af valg

[mellem medier og] sproglige virkemidler

4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og

medieteoretisk perspektiv

1 intersprog og intersprogsudvikling

vejlede tosprogede elever i deres mundtlige

udvikling på baggrund af intersprogsanalyse



4 tekstperformance



danskundervisning











• en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne

• en produktion af en tekst i en mundtlig genre

• udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed



27


sides tekst




i modulet, og til hvilke studieaktiviteter, der er mødepligt


I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved produkti-

on af mundtlige tekster og læremidler i en skolekontekst eller ved inddragelse af relevant empiri i forhold

til elevers mundtlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige tekster, der er produceret af elever i

skolen.

MODUL 4 Multimodale tekster

Lokalt modul


Læringskonteksten i skolen

Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennem-

føre og evaluere en undervisning, der udvikler elevers evne til at forstå, bruge og forholde sig kritisk til mul-

timodale tekster.

Indhold og genrer

Multimodale tekster der kommunikerer med såvel tale, skrift, lyd som billeder i analog og digital form

Fiktive, faktive og interaktive tekster i forskellige offentlige og private sammenhænge

De forskellige modaliteters potentiale i kommunikationssituationer.

Receptivt

Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og kritisk vurdere tekster i forskellige modaliteter.

Den studerende skal metodebevidst analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i

multimodal tekstproduktion.

Produktivt

Den studerende skal kunne stilladsere elevernes læreprocesser i forbindelse med produktion af multimoda-

le tekster

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i og

med multimodale tekster

Den studerende skal give vejledning i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion

28


Bygger på nyere forskning i multimodale kommunikationsformer og mediedidaktik samt børn og unges

brug af medier.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 sprog og medier

kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale

medier og planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning i og med digitale medier.

3 tekstproduktion i forskellige medier

understøtte elevers produktion og formidling af

tekster i forskellige medier og med forskellige

teknologier

4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk

perspektiv

4 tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelt elevs mediebrug og læsevaner

4 tekstanalyse og tekstreception i

dannelsesperspektiv

kritisk vurdere tekster ud fra et æstetisk og

flerkulturelt perspektiv ( herunder tekster på

nabosprog – kan denne passage slettes?)











• en analyse af elevproducerede multimodale tekster samt forslag til lærerrespons

• en produktion af en multimodal tekst

• udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i og med multi-

modale tekster



29


sides tekst






I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved inddra-

gelse af relevant empiri i forhold til elevernes multimodale tekstproduktion eller ved afprøvning af og re-

spons på konkret undervisning i og med multimodale tekster(skolekontekst eller øvelsessituationer med

medstuderende).

30

Dansk, 4. – 10. klassetrin



modul

1 Sprog og

kommunikationsundervisning


udvikle differentieret undervisning i sprog og

tekster for heterogene elevgrupper.

1, 2, 3, 4

2 Fortsat læsning og skrivning

anvende viden om udfordringer og potentialer for

fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en

heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel,

forskningsbaseret viden om læsning og skrivning.

1, 2, 3, 4

3 Danskdidaktik


udvikle en differentieret og innovativ

danskundervisning for heterogene elevgrupper i et

flerkulturelt og internationalt perspektiv

2, 4

4 Tekster og tekstundervisning


udvikle differentieret undervisning i tekster,

herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre,

medier og genrer for heterogene elevgrupper

2, 3, 4

MODUL 1 Literacy

Nationalt modul



Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennem-

føre og evaluere undervisning i literacy samt udarbejde didaktiske design til brug for undervisning fra 4.-10.

klassetrin.

Indhold og genrer.

Børn og unges tekstpraksisser, læse- og skriveudvikling i lyset af genrer, tekstlingvistik og grammatik.

Udvalgte tekster, fx argumenterende- og informative tekster samt autentiske tekster fra elevernes tekst-

praksis, herunder tosprogedes tekster.

Receptivt

Den studerende skal analysere elevers literacy-udvikling, analysere forskellige tekster, herunder elevtekster

med fokus på sproglige og intersproglige vejledningsstrategier.

Produktivt

Den studerende skal udarbejde og eksperimentere med læremidler og didaktiske design for at udvikle ele-

vers literacykompetence


Bygger på nyere literacyforskning og pragmatik. Genredidaktik og læse- og skriveforskning

31






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

2 Literacy Anvende teorier om literacy

1

Sprogsystem, herunder grammatik,

sprogbrug og gældende

retskrivningsprincipper

Vurdere eksempler på dansk tale- og skriftsprog,


dansk retskrivning

1 Sprogdidaktik Udvikle læringsaktiviteter, der understøtter den

enkelte elevs kommunikative kompetence

2 Argumentationsanalyse og kildekritik

Planlægge og gennemføre undervisning i at

analysere argumentation i tekster i forskellige

teksttyper og medier

2 Skrivestrategier

Vurdere elevers forskellige skrivestrategier i

forbindelse med skrivning af tekster i forskellige

genrer og kontekster med henblik på fremadrettet

vejledning

2 Læseforståelse

Vurdere de læseforståelsesproblematikker , elever

møder, når de læser tekster fra forskellige genrer

og tidsaldre med henblik på fremadrettet

vejledning

2 Test og evalueringsformer

Anvende resultater af test og andre

evalueringsformer med henblik på at understøtte

den enkelte elevs danskfaglige udvikling.

1 Intersprog og intersprogsudvikling

Give feedback på tosprogede elevers tekster på

baggrund af intersprogsanalyse

1 Læremidler til sprogundervisning i skolen Kritisk vurdere læremidler til undervisning i dansk

sprog










Produkter til arbejdsportfolioen skal være:

32

• en analyse og vurdering af en elevs skriftlige tekst og forslag til lærerens vejledning af eleven

• en produktion af et trykt og/eller digitalt læremiddel til undervisningen i sprog og sprogbrug

• et didaktisk design for et undervisningsforløb med sprog og genrer




sides tekst







ning af læremiddel i klasserum eller inddragelse af relevant empiri i forhold til elevers mundtlige og skriftli-

ge tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige og/eller skriftlige tekster, der er produceret af elever i

skolen.

MODUL 2 Multimodale tekster

Nationalt modul



Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at plan-

lægge, gennemføre og evaluere undervisning i multimodale tekster for at udvikle elevers tekstkompetence

på 4.-10. klassetrin.

Indhold og genrer

Udvalgte sammensatte tekster hvor tekst, lyd og billede arbejder sammen. Der er fokus på multimodal ana-

lyse og læsning.

Analoge og digitaliserede tekster, fx billedfortællinger,film og læringsportaler.

Receptivt

Den studerende skal metodisk analysere og kritisk vurdere multimodale tekster og multimodale læremidler.

Produktivt

Den studerende skal udvikle, eksperimentere med og konkretisere læremidler og didaktisk design i relation

til undervisning i multimodale genrer og tekster


Bygger på nyere forskning i tekstpraksis og semiotisk forskning i kommunikation

33






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk

perspektiv

1 dansklærerens kommunikative opgaver

mundtligt og skriftligt

skabe hensigtsmæssige tekster tili en given


mellem medier og sproglige virkemidler

3 læremiddelproduktion til

danskundervisningen

udvikle læremidler til danskundervisning på

grundlag af forskningsbaseret viden

4 tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

tekster, herunder skønlitteratur

3 didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og

produkter

1 sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale

medier

2 digitale medier i børns læse- og

skrivepraksis

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter

med tekstproduktion i digitale medier


dannelsesperspektiv




3 digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres

anvendelse i danskundervisning










Produkter til arbejdsportfolioen skal være:

• Analyse af fagligt, multimodalt elevprodukt hvor der indgår vurdering af elevens videns- og formid-

lingsdesign i et multimodalt perspektiv

• Didaktisering af mindst to multimodale tekster med henblik på design af genreforløb i danskundervis-

ningen

34

• Egenproduktion af multimodal tekst der skal relatere sig til danskundervisningen i skolen

• Redidaktisering af didaktisk læremiddel i et multimodalt perspektiv


• To produkter fra arbejdsportfolioen

• En begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en

sides tekst






Relationen til praksis opnås gennem studiet, didaktiseringen og produktionen af multimodale tekster og

læremidler i en skolekontekst.

MODUL 3 Mundtlighed

Lokalt modul



Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge, gennemføre

og evaluere undervisning i mundtlighed til brug for undervisningen i 4.-10. klasse

Indhold og genrer

Mundtlig sprogbrug og mundtlige genrer

Udvikling af mundtligt sprog

Stilladsering af og responsgivning på elevernes mundtlige tekstproduktion

Mundtlige arbejdsformer i skolen

Receptivt

Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere mundtlige tekster og udtryksformer og

mundtlige læremidler

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med egen mundtlighed

Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion

Den studerende skal udvikle læremidler og didaktisk design til undervisning i mundtlighed


Bygger på nyere forskning i mundtligt sprog og sprogbrug samt forskning i mundtlighedspædagogik

35






Komp.

Mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som

udtryksmidler i danskundervisning

1 sprogdidaktik

planlægge, gennemføre og evaluere differentierede

læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte

elevs kommunikative kompetence

1 dansklærerens mundtlige kommunikative

opgaver

skabe hensigtsmæssige tekster til en

given kommunikationssituation på baggrund af valg


4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere mundtlige tekster i et genre- og

medieteoretisk perspektiv

1 intersprog og intersprogsudvikling give feedback på tosprogede elevers mundtlige

tekstproduktion på baggrund af intersprogsanalyse


sprog på 4.–10. klassetrin

4 tekstperformance



danskundervisning

2 Folkeskolens afgangsprøve i dansk forberede elever til Folkeskolens afgangsprøve i

dansk

1 mundtlig udtryksfærdighed vurdere stemme, mimik og gestik som

udtryksmidler i danskundervisning











• en analyse af en mundtlig sprogbrugssituation samt forslag til respons på denne

• en produktion af en tekst i en mundtlig genre

• udarbejdelse af forslag til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i mundtlighed

36




sides tekst






I forbindelse med udarbejdelse af produkterne til arbejdsportfolioen inddrages praksis enten ved produkti-

on af mundtlige tekster og læremidler i en skolekontekst eller ved inddragelse af relevant empiri i forhold

til elevers mundtlige tekster. Der arbejdes med autentiske mundtlige tekster, der er produceret af elever i

skolen.

MODUL 4 Fiktive tekster

Lokalt modul



Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge,

gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt at udarbejde

didaktiske design til undervisning i 4.-10. klasse med fokus på teksterne i et kulturhistorisk og

æstetisk dannelsesperspektiv

Indhold og genrer

Litteratur- , fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik.

Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer, herunder nyere børne- og ungdomslitteratur.

Receptivt

Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere lære-

midler beregnet til litteraturundervisning i 4. – 10.klasse.

Produktivt

Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervis-

ning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktivi-

teter til eleverne.

Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv


Nyere fiktionsteori, litterær metodelære, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie

37






Komp.

Mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

4 tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre-og medieteoretisk

perspektiv

1 dansklærerens kommunikative opgaver

mundtligt og skriftligt

skabe hensigtsmæssige tekster tili en given



3 læremiddelproduktion til

danskundervisningen

udvikle læremidler til danskundervisning på

grundlag af forskningsbaseret viden

4 Tekstdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

tekster, herunder skønlitteratur

3 didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og

produkter

1 sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale

medier

2 digitale medier i børns læse- og

skrivepraksis

planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter

med tekstproduktion i digitale medier


dannelsesperspektiv




3 digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres

anvendelse i danskundervisning










• To selvproducerede fiktionstekster udarbejdet på basis af fiktionsskriveøvelser, der også kan bruges i

skolen.

• Et eksempel på et undervisningsforløb eller -aktiviteter, hvor målet er at arbejde med tekster i et kul-

turhistorisk og/eller æstetisk dannelsesperspektiv. Teksterne skal repræsentere forskellige genrer.

38

• En analyse og vurdering af et læremiddel om fiktionstekster med forslag til, hvordan læremidlet kan

redidaktiseres eller videreudvikles. Forslaget skal indeholde differentierede aktiviteter til eleverne. I

analysen og vurderingen skal indgå litteraturmetodiske og -pædagogiske overvejelser, herunder af læ-

remidlets og egne forslag til aktiviteter.


• To produkter fra arbejdsportfolioen

• En begrundelse for valg af produkter på baggrund af modulets kompetencemål. Omfang svarende til en

sides tekst.






Relationen til praksis opnås ved analytisk at inddrage digitale og/eller analoge læremidler fra danskunder-

visningen og ved at observere fiktionsundervisning i en konkret skolekontekst eller optagelser af denne.

Samtidig er kravet om udarbejdelse af undervisningsforløb naturligt knyttet til (en forestillet) praksis

39

Engelsk



modul

1 Sproglig kompetence og

sprogundervisning


udvikle differentieret

undervisning med sigte mod specifikke områder i

elevers og egen sproglige kompetence.

1, 2, 3

2

Sprogtilegnelse og

fremmedsproglig

kommunikation


udvikle differentieret

undervisning med afsæt i elevers

læringsforudsætninger og potentialer, herunder

elevers brug af kommunikative

og læringsmæssige strategier og processer.

1, 2, 3

3 Interkulturel kompetence i

sprogundervisning


udvikle varieret

engelskundervisning med anvendelse af

forskelligartede tekstformer og med integration

af samfund, kultur

og kulturmøder i det sproglige arbejde.

1, 2, 3

4 Fremmedsprogsdidaktik

begrundet gennemføre og udvikle undervisning i

engelsk på basis

af egen praksis og aktuel forskningsbaseret viden

om fremmedsprogsdidaktik.

1, 2, 3

MODUL 1: Sprog og sprogbrug

Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for

sprogundervisningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige ele-

menter?

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, her-

under fag- og sprogsyn. Fokus er enkelte ’sprogudsnit’, fx en målsprogsform, et elevsprog i startfasen, et

elevsprog i slutfasen

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med

• beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget engelsk som globalt kommunikationsmid-

del og sproglige varianter

• sprogbeskrivelse og analyse omfattende sproglig betydning, funktion og form på flere niveauer fra kon-

tekst til detaljer

• den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug

af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper

40

• brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholds-

områder.


Relevant forsknings- og udviklingsarbejde om sprog, sprogbeskrivelse og intersprog, hovedsageligt i bear-

bejdet form, indenfor kommunikativ kompetenceområderne lingvistisk og pragmatisk kompetence. Gæl-

dende nationale og internationale bestemmelser og vejledninger om faget. Studerendes egne observatio-

ner og erfaringer.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 det engelske sprogs opbygning og

anvendelse

beherske engelsk til undervisningsbrug og

personligt brug, herunder deltagelse i den

internationale fagdidaktiske debat

1 metasprog om sprogs opbygning og

anvendelse

beskrive sproglige strukturer til forskellige

målgrupper

1 kommunikativ kompetence planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

kommunikativ kompetence og sproglige strukturer

1 Intersprog

anvise fokuspunkter i arbejdet med eget og elevers

intersprog på basis af analyser, herunder

hensyntagen til elevernes alder

4 fagsyn, curriculum og praktisk

tilrettelæggelse af engelskundervisning

begrunde principper i egen og andres

undervisning

4

lovgrundlag, gældende bestemmelser og

vejledninger nationalt og internationalt,

herunder læremidler, digitale ressourcer

begrunde undervisningens enkeltelementer med

henblik på optimering af læreprocessen

4 fagets bidrag til almen dannelse planlægge enkelt undervisning med fokus på

elevers almene dannelse

4

teori og analysemetoder med relevans

for beskrivelse af læring og undervisning

i engelsk som fremmedsprog

udvikle egen undervisning i samklang med det

omgivende samfunds stadigt ændrede behov på

basis af den relevante forskningsbaserede viden

4

national og international forskning inden

for fremmedsprogspædagogik og –

didaktik

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt

som internationalt

41








I afsnittet om portfolio i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af forskellige former for port-

folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejdes med både en

arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette modul.

De præcise krav til, hvilke produkter der skal være i portfolioen tilrettelægges i et samarbejde mellem stu-

derende og underviser. Den konkrete tilrettelæggelse af portfolioarbejdet fremgår af underviserens mo-

dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov




Mulige praksistilknytningsformer:

• Indsamling af mundtlig og skriftligt elevsprog og intersprogsanalyse med feedback til eleven om sprog

og sprogbrug

• Undervisning af elever i konkrete sproglige områder, herunder grammatik, udtale, ordforråd

• Sproglig analyse af læremidler til engelskundervisning i folkeskolen

Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog

MODUL 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder

Nationalt modul


Dette modul arbejde med følgende spørgsmål: Hvordan lærer man sprog? Hvordan foregår sprogudvikling?

Hvad er kommunikative færdigheder? Hvad er sammenhængen mellem kommunikation og sprogtilegnel-

se? Hvordan beskriver man sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder? Hvordan og hvorfor fungerer

læreren som sproglig vejleder? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning der giver mulighed for sprog-

tilegnelse? Hvad er sammenhængen mellem sprogsyn,læringssyn, fagsyn og konkret undervisning?

Udgangspunktet er sproglige færdighedsområder, diskurs- og strategisk kompetence samt læring. Fokus er

’processer’ som dynamiske størrelser i sprog og sprogudvikling, fx hypotesedannelse, læsestrategier, kom-

munikationsstrategier.

42

Der arbejdes med:

• Færdighedsområderne lytte, læse, skrive, tale og samtale i et kommunikativt kompetenceperspektiv,

herunder brug af strategier i kommunikation og læring

• Intersprogsudvikling i forhold til læringsforudsætninger og potentialer, læringsstrategier og individuelle

veje til sproglæring

• Målsætning, praktisk tilrettelæggelse i varierede arbejdsformer, IT, læremidler, evaluering og feedback

på intersprog i et differentierings- og inklusionsperspektiv

• Paradigmatiske skift i sprogundervisning og sammenhæng mellem sprogsyn, læringssyn og didaktisk

tilrettelæggelse på basis af gældende nationale og internationale bestemmelser

Der arbejdes desuden løbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholds-

områder

Modulets sprog

Primært engelsk


Relevant forsknings- og udviklingsarbejde om sprogtilegnelse og kommunikation, hovedsageligt i bearbej-

det form, indenfor kommunikativ kompetenceområderne diskurs- og strategisk kompetence samt de sprog-

lige færdigheder læse, lytte, tale, samtale, skrive. Gældende nationale og internationale bestemmelser og

vejledninger. Studerendes observationer og erfaringer.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 det engelske sprogs anvendelse

beherske engelsk til undervisningsbrug og

personligt brug, herunder deltagelse i den

internationale fagdidaktiske debat

2

kommunikationsprocesser, herunder

receptive og produktive processer og

strategier, diskurs- og

kommunikationsstrategier

planlægge og gennemføre undervisning med

fokus på kommunikationsprocesser og -

strategier

2 Læringsstrategier

anvise differentierede læringsstrategier for

elever med forskellige læringsforudsætninger

2 Intersprogsudvikling

vurdere sprogtilegnelse i forskellige former for

elevdata som baggrund for sproglig vejledning

2

faktorer forbundet med

sprogtilegnelse, fx motivation,

forholdet mellem modersmåls-,

andetsprogs- og

inddrage elevinterne og – eksterne faktorer af

betydning for sprogtilegnelsesprocessen

43

fremmedsprogstilegnelse, målsætning

og evaluering, lærerens rolle

2 it og læreprocesser

anvende digitale teknologier og interaktive

medier til understøttelse af elevers og egne

receptive og produktive læreprocesser

4

fagsyn, curriculum og praktisk

tilrettelæggelse af

engelskundervisning, herunder den

historiske udvikling i fag og læringssyn

begrunde principper i egen og andres

undervisning i forhold til elever, forældre og

fagfæller, herunder i et inklusionsperspektiv

4

lovgrundlag, gældende bestemmelser

og vejledninger nationalt og

internationalt, herunder læremidler,

digitale ressourcer, mål – og

evalueringsformer

begrunde undervisningens enkeltelementer

med henblik på optimering af læreprocesserne

for såvel grupper af elever som den enkelte

elev

4

teori og analysemetoder med relevans

for beskrivelse af læring og

undervisning i engelsk som

fremmedsprog

udvikle sin egen undervisning innovativt i

samklang med det omgivende samfunds

stadigt ændrede behov på basis af den

relevante forskningsbaserede viden

4

national og international forskning

inden for fremmedsprogspædagogik og

didaktik

orientere sig i den faglige debat såvel nationalt

som internationalt








Portfolio:

• 3-4 lektioners undervisningsforløb ud fra et selvvalgt klassetrin, hvor den studerende inddrager ideer

og teori fra modulet samt Fælles Mål 2009

• Et creative writing produkt

• Selvevaluering ud fra Common European Framework samt den studerendes mål og refleksioner over

hvordan målene nås


Godkendelse af portfolio.


Dette besluttes lokalt og nedenstådende er eksempler på mulige praksistilknytningsformer.

44

• Sproglig vejledning på basis af testning og prøveeksamen af elever

• Analyse af sprogsyn, læringssyn og didaktisk tilrettelæggelse i læremidler

• Undervisning af elever i sproglige færdigheder ud fra et kommunikativt kompetenceperspektiv

• Indsamling og analyse af data fra egne forsøg med kommunikative aktiviteter

• Øvelse i brug af engelsk som klasseværelsessprog

MODUL 3: Interkulturel kompetence

Lokalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er kultur? Hvad er ex. på kulturmøder? Hvad er inter-

kulturel kompetence? Hvad er stereotyper – og hvorfor skal der arbejdes med dem? Hvad er sammenhæn-

gen mellem sprog og kultur? Hvad er det engelske sprogs særlige funktion som lingua franca og hvilke kon-

sekvenser får denne funktion for sprogudøveren?

Udgangspunktet er interkulturel kompetence i relation til faget i folkeskolen og i læreruddannelsen. Fokus

er på de engelsktalende lande og deres forskellige kulturformer belyst gennem et bredt udvalg af tekster.

Der arbejdes med:

• Teorier om kultur og interkulturel kompetence

• Kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande

• Interkulturel kommunikativ kompetence i mødet med andre kulturer, i sammenligning med egen kultur

og i et globalt perspektiv

• Sproglige varianter i den engelsktalende verden og engelsk som lingua franca

• Et bredt udvalg af tekster repræsenterende forskellige genrer

Der arbejdes sideløbende med den studerendes egen sproglige udvikling i lyset af modulets indholdsområ-

der.

Modulets sprog

Primært engelsk


Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde om kultur, interkulturel kompetence, den kul-

turelle dimension i Fælles Mål 2009 for engelsk samt tekstarbejde


3 (se indledning til fagbeskrivelsen)




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

45

3 begrebet interkulturel kompetence set i et

globalt perspektiv

planlægge og gennemføre processer til støtte for

egen og elevers udvikling af interkulturel

kompetence

3

sproglig variation, kultur og samfunds-

forhold i den engelsktalende verden samt

forhold af relevans for globalisering

vælge og begrunde indhold af relevans for

engelskundervisningen i forhold til sprog, kultur og

samfundsforhold

teorier til analyse af kultur og

kulturmøder, herunder pragmatisk

kompetence, stereotypisering og

samspillet mellem kultur, sprog og

identitet

planlægge og gennemføre undervisning med

eksempler på forskelligartede kulturelle praksisser

og kulturmøder samt fokus på både kultur og sprog

evalueringsformer

diskutere og anvende metoder til evaluering til

interkulturel kompetence fx portfolio, rollespil, web

2.0 værktøjer og selvevaluering

sprog- og kultursyn i Fælles Mål 2009

diskutere, forholde sig kritisk til samt inddrage

aspekter af gældende syn på sprog og kultur i egen

planlægning og gennemførelse af undervisning

metoder for internationalt samarbejde

herunder brug af IT

planlægge og beskrive internationalt samarbejde og

interkulturelle projekter i engelskundervisningen

kreativitet og motivation i

engelskundervisningen

diskutere og planlægge undervisning, der inddrager

kreative arbejdsformer og alternative veje til læring

fagets bidrag til almen dannelse og

sammenhæng med andre fag

planlægge og gennemføre enkeltfaglig såvel som

tværfaglig undervisning med fokus på elevers

almene dannelse








Præsentation af et interkulturelt projekt. Projektet kan udarbejdes i grupper. Den konkrete udmøntning

aftales med hver enkelt hold, men skal inddrage et web 2.0 baseret værktøj, samt fagdidaktiske overvejel-

ser over dette værktøj som læremiddel.

Der kan i præsentationen fokuseres på såvel process og produkt


Den studerende kan:

• diskutere og fremlægge viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden samt om

relevante globale temaer

46

• begrunde og diskutere undervisning, vejledning og evaluering af elever i forhold til interkulturel

kompetence


Intet krav om praksistilknytning, men hvis mulig kunne forslag være:

• tilrettelæggelse og gennemførelse af et kulturemne i en konkret undervisning i en given klasse

• fremstilling af et didaktisk læremiddel

• brug af IT og elektroniske medier i forbindelse med kulturelle projekter fx webquest, Glogster

47

Fysik/kemi



modul


på fysik/kemi-undervisning


færdigheder til at planlægge, gennemføre,

evaluere og udvikle differentieret undervisning i

fysik/kemi

1, 2

2

Naturvidenskabernes

perspektiver i relation til

fysik/kemi


udvikle fysik/kemi-undervisning med

naturvidenskabelige perspektiver og med henblik

på udvikling af den enkelte elevs faglighed og

almendannelse.

1, 2, 3

3 Fysik/kemi i tværfagligt

samarbejde


udvikle fysik/kemi-undervisning i tværfagligt

samspil med andre fag

2, 3

4 Undervisning i fysiks og kemis

kerneområder


udvikle fysik/

kemi-undervisning med kernebegreber fra fysikken

og kemiens verden

2

MODUL 1: Fysikkens og kemiens verden:

Nationalt modul


I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

• elevers hverdagsforståelser af naturvidenskabelige fænomener

• læring gennem praktisk arbejde

• børns udvikling af naturfaglige begreber og naturfaglig viden

• børns læringsmæssige udvikling i sociale og kulturelle kontekster

• planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemi-undervisning

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med

• stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelser

• energi og energistrømme

• elektriske og magnetiske fænomener i hverdag og samfund

• lys og lyd

Der tages udgangspunkt i menneskets interaktion med omverdenen.

Studiet tilrettelægges som praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet såvel som i eksterne og virtuel-

le læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner skal vægtes ligeligt.

48


Modulets vidensgrundlag baseres på:

• Ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor

modulets temaer

• Teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisnings-

ressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og

parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab.

• Teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-

værktøjer.

Teori om naturvidenskabshistorie og – filosofi






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


forskning

udvikle undervisning i fysik/kemi på et


1 betydningen af elevers egne undersøgelser

i undervisningen


undervisningssituationer, der udvikler elevers evne

til at undre sig, stille spørgsmål og formulere

hypoteser

1







fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes


1



multimodale og webbaserede læremidler,





naturfagsundervisning

evaluere fysik/kemi-undervisning og elevers

udbytte



Planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning,


dannende

2

naturvidenskabernes anvendelse i





inddrage eksempler på naturvidenskabens og

teknologiens anvendelse i samfundet i

fysik/kemiundervisningen

4 stoffers og partiklers opbygning, planlægge, gennemføre og evaluere

49

egenskaber, vekselvirkning og

omdannelser

fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning,

kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser

4 lyd og lys planlægge, gennemføre og evaluere

fysik/kemiundervisning om lyd og lys

4 elektricitet og magnetisme


fysik/kemiundervisning om elektricitet og

magnetisme

4 energi og energistrømme planlægge, gennemføre og evaluere

fysik/kemiundervisning om energi






















Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, her-

under fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.


Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge , gennemføre og evaluere un-

dervisning.

50

For begrundet at udvikle, tilrettelægge , gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante

læremidler, sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete

undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i :

• at inddrage læremidler, bredt forstået

• øvelsessituationer i fællesskab med studerende og underviser

• inddragelse af praktik

• konkrete afprøvninger/eksperimenter i praksis

• øvelsessituationer i en konkret skolekontekst

MODUL 2: Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

Nationalt modul


I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer, herunder

• fagets almendannende karakter i forhold til at udvikle handlekompetence og bæredygtighedsforståelse

hos elever; såvel som hos studerende

• udvalgte dele af naturvidenskabernes historiske og filosofiske udvikling med henblik på at udvikle ele-

vernes (og de studerendes) forståelse for naturvidenskabens kulturelle og samfundsmæssige rolle

• anvendelse af modeller og teorier i læringssammenhænge og til udvikling af elevernes (og de studeren-

des) evne til at beskrive fænomener og processer omkring os

• praktisk, eksperimentelt og undersøgende arbejde i naturfag i skolen i relation til naturvidenskabelige

arbejdsmetoder

• planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af fysik/kemiundervisning

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres i arbejdet med:

• stoffers kredsløb i naturen

• stoffers og partiklers opbygning, egenskaber, vekselvirkning og omdannelse

• astronomi og astrofysik.

Der tages udgangspunkt i menneskets fortolkning af omverdenen i forhold til fysiske og kemiske fænome-

ner.


le læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori.

Fysiske og kemiske emner vægtes ligeligt.

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi


Modulets vidensgrundlag baseres på

• ny national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om undervisningsfaglighed indenfor

modulets temaer

51

• teori om og empiriske undersøgelser af praktiske og eksperimenterende arbejdsformer, undervisnings-

ressourcer, interesse og motivation, modellering, begrebsdannelse herunder hverdagsopfattelser og

parallelindlæring, læring i naturfag, evaluering og entreprenørskab

• teori om kommunikation og formidling i fysik/kemi, herunder faglig læsning, skrivning og IKT-værktøjer.

• teori om naturvidenskabshistorie og –filosofi.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


forskning

udvikle undervisning i fysik/kemi på et


1







fysik/kemi-undervisning, der er afpasset elevernes


1







1





med varieret og differentieret brug af mundtlige og

skriftlige arbejdsformer

1


tosprogede elevers, hverdagssprog,

fagsprog og begrebsdannelse i

naturfagene



2 hovedtræk af naturvidenskabernes historie

og filosofi

planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning

med historiske og filosofiske aspekter af

naturvidenskaben



planlægge og gennemføre fysik/kemiundervisning,


dannende

2


forhold til menneskets samspil med natur

og teknologi


fysik/kemiundervisning, der udvikler elevernes

handlekompetence i forhold til menneskets samspil

med natur og teknologi



3 tværfaglige perspektiver på universets,

solsystemets, jordens og livets opståen og


fysik/kemiundervisning, som inddrager tværfaglige

52

udvikling perspektiver på universets, solsystemets, jordens

og livets opståen og udvikling

4

stoffers og partiklers opbygning,

egenskaber, vekselvirkning og

omdannelser


fysik/kemiundervisning om stoffers opbygning,

kemiske og fysiske egenskaber og omdannelser

4 Astronomi planlægge, gennemføre og evaluere

fysik/kemiundervisning om astronomi

4 stoffers kredsløb i naturen planlægge, gennemføre og evaluere

fysik/kemiundervisning om stofkredsløb i naturen






















Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet fysik/kemi-fagets praksis på grundskoleniveau, her-

under fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

Opnåelse afmodulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:

Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge , gennemføreog evaluere un-

dervisning.

53

For begrundet at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante

læremidler, sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete

undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i :


• øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser




MODUL 3: Fysik/kemi, menneske og samfund

Lokalt modul


I modulet arbejdes der med naturfagsdidaktiske elementer vedr. planlægning, gennemførelse og evaluering

i fysik/kemifaget i forhold til menneske og samfund, herunder:

• Fysik/kemi og naturfagenes bidrag til forståelse af verden

• Udvikle elevers (og studerendes) evne til at deltage i diskussion af Interessekonflikter og modsætninger

i menneskets samspil med naturen

• Udvikle ansvarlighed og stillingtagen i menneskets samspil med naturen

• Nyere forskning i undervisning indenfor naturfaglige emner.

Det fagdidaktiske stof eksemplificeres gennem arbejdet med:

• Strukturer, mønstre og processer i naturen

• Energi og forskellige energiformer i tværfagligt perspektiv

• Kredsløb i tværfaglig Fysik/kemi, menneske og samfund perspektiv

• Udnyttelse af naturgrundlaget i tværfagligt perspektiv

• Sammenholde forskellige naturfaglige begrundelser i udvalgte økonomiske og politiske interessekon-

flikter

• Tekniske/teknologiske løsninger, herunder nyere forskning indenfor området


le læringsmiljøer samt arbejde med både fagdidaktisk og faglig teori. Fysiske og kemiske emner vægtes

nogenlunde ligeligt.

Forudsætninger for at læse modulet

Bestået laboratorie- og sikkerhedskursus inden for fysik/kemi


Naturfagsdidaktik , fysik- og kemifagteori



54




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan




fysik/kemiundervisning vedrørende faglige

diskussioner af politiske og økonomiske

interessekonflikter



3 tværfaglige perspektiver på strukturer,

mønstre, systemer og processer i naturen



perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og

processer i naturen

3 tværfaglige perspektiver på energiformer,

- strømme, -kilder og –udnyttelse



perspektiver på energiformer, -strømme, -kilder og

-udnyttelse

3 tværfaglige perspektiver på stofkredsløb



perspektiver på stofkredsløb

3 tværfaglige perspektiver på menneskets




perspektiver på menneskets udnyttelse af

naturgrundlaget
















55







Opnåelse afmodulets kompetencemål understøttes gennem følgende inddragelse af praksis:

Modulet har fokus på det centrale færdighedsmål: at udvikle, tilrettelægge , gennemføreog evaluere un-

dervisning. For at udvikle, tilrettelægge , gennemføre og evaluere undervisning må man inddrage relevante læremidler,

sætte sig i øvelsessituationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsak-

tiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i :





øvelsessituationer i en konkret skolekontekst

Laboratorie- og sikkerhedskursus

Kort beskrivelse af kurset

Modulet er et laboratorie- og sikkerhedskursus hvor følgende indgår:

• gældende lovgrundlag for undervisning af elever i folkeskolen i naturfaglige undervisningsrum

• Kendskab til tilsyn med elever i faglokaler

• Kendskab til mærkning og opbevaring af kemikalier

• Kendskab til fremstilling og håndtering af kemikalier og opløsninger

• Affaldshåndtering og miljøhensyn.

• Sikkerhedsforanstaltninger i – og vedligeholdelse af laboratorier

• Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning.

• Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter i folkeskolens

fysik/kemi-undervisning.


Modulet baserer sig på viden om gældende regler og god praksis for fysik/kemi-faglokaler og arbejdet i

disse.


4 (se indledning til fagbeskrivelsen)

56




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

4 laboratoriearbejde og

sikkerhedsvejledninger


fysik/kemiundervisning i overensstemmelse med

gældende sikkerhedsbestemmelser








Evaluering af modulet foretages således på baggrund af en præsentationsportfolio og et produkt med ele-

menter fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. Holdet og underviseren aftaler omfang af mundtlige

fremlæggelser.

Evalueringen i modulet har fokus på at evaluere den studerendes undervisningskompetencer. Den er en

integreret og funktionel del af modulet, og indeholder en klar feedback til den studerende.





• Et antal praktiske øvelser lægges i arbejdsportefolien i form af billeddokkumentation

• I tilknytning til disse praktiske øvelser udfylder grupperne et skema

• Hver gruppe fremlægger et specifikt område, hvortil der tilknyttes regler i forbindelse med folkesko-

lens fysik/kemi-undervisning,dette eksemplificeres med en praktisk øvelse. En oversigt lægges på

Fronter og i arbejdsportefolien

• En sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning.

Præsentationsportefolien Skal indeholde:

• Regler i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning

• Et antal øvelser, givet i modulplanen, med tilhørende sikkerhedsskema og billeddokumentation

• En sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning


Deltagelsespligten opfyldes ved:

• Mødepligt

57

• Gruppevis findes regler om et specifikt område i forbindelse med folkeskolens fysik/kemi-undervisning,

desuden findes en praktisk øvelse i relation til dette emne. Der er fremlæggelse i denne forbindelse.

• Udførelse af et antal øvelser, givet i modulplanen

• Udarbejdelse af et sikkerhedsskema og billeddokumentation i forbindelse med disse øvelser

• Udarbejdelse af en sikkerhedsfolder til folkeskolens fysik/kemi-undervisning og fremlæggelse af denne.

58

Geografi



modul

1 Naturfagsdidaktiske

perspektiver i geografi

begrundet anvende naturfags- og geografididaktisk

viden og færdigheder til at tilrettelægge,

gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i

geografi

1, 2, 3

2 Naturvidenskabens perspektiver

i relation til geografi


udvikle geografiundervisning med naturfaglige

perspektiver og med henblik på udvikling af den

enkelte elevs faglighed og almendannelse

1, 2, 3

3 Geografi i tværfagligt

samarbejde


udvikle geografiundervisning i tværfagligt samspil

med andre fag.

1, 2, 3

4 Undervisning i geografis

kerneområder


udvikle varieret geografiundervisning med natur-

og kulturgeografiske kernebegreber fra geografiens

verden

1, 2, 3

MODUL 1: Geografi - en verden i forandring

Nationalt modul


Geografi - en verden i forandring tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det globale plan

til et regionalt niveau. Genstandsfeltet er natur- og kulturgeografiske fænomener, processer, mønstre og

problemstillinger, der lader sig eksemplificere med udgangspunkt i regionale og globale forhold, og hvor

menneskets samspil med naturen, i både et økologisk og økonomisk perspektiv, er i centrum.

Den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en geografiundervisning hvor ele-

verne udvikler handlekompetence i forhold til væsentlige økonomiske og miljømæssige problemfelter i en

globaliseret verden, og desuden anvende fagets mange repræsentationsformer i egen undervisningen, med

fokus på brug af billeder, statistisk materiale, temakort og IT.

Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

• Energikilder - fordeling og forbrug

• Geologiske råstoffers opståen og fordeling

• Udvinding og forbrug af Jordens resurser

• Det globale klima

• Udnyttelse af naturgrundlaget i forhold til landbrug

• Erhvervsgeografi

• Bæredygtig udvikling

• Ulighed i Verden

• Befolkningsudvikling

59


Modulets geografifaglige vidensgrundlag bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvi-

denskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udvik-

lingsperspektiver i en globaliseret verden.

Modulets fagdidaktiske vidensgrundlag baseres på geografi- og almendidaktisk viden, som fortrinsvis byg-

ger på forsknings- og udviklingsarbejder i en dansk og nordisk skoletradition med fokus på skolefaget geo-

grafi.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


naturfagsundervisning Evaluere geografiundervisning og elevers udbytte

2

naturfagenes anvendelse i





Inddrager eksempler på naturvidenskabens og

teknologiens anvendelse i samfundet i geogra-

fiundervisningen

2


forhold til

menneskets samspil med natur og

teknologi

Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-

undervisning, der udvikler elevernes handle-

kompetence i forhold til menneskets samspil med

natur og teknologi




undervisning vedrørende faglige diskussion af

politiske og økonomiske interessekonflikter

3

naturfaglig og samfundsfaglig viden og

metoder til

geografiske analyser af samspillet mellem

natur, kultur og mennesker


undervisning, der får eleverne til at reflektere over

konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn,

herunder arealanvendelse og fysisk planlægning

3 strukturer, mønstre, systemer og

processer i naturen


undervisning, som inddrager tværfaglige per-

spektiver på strukturer, mønstre, systemer og

processer i naturen

3

stofkredsløb, energiformer,

energistrømme, energikilder og

energiudnyttelse



spektiver på stofkredsløb samt energiformer, -

strømme, -kilder og -udnyttelse

3 menneskets udnyttelse af naturgrundlaget



spektiver på menneskets udnyttelse af natur-

grundlaget

60

3

bæredygtig udvikling i et globalt, regional

og lokalt perspektiv samt samspillet

mellem økologi, økonomi og sociale

forhold


undervisning, der udfordrer elevernes holdninger

og gør dem i stand til at forstå og argumentere for

forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved

at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases

4

kulturgeografiske strukturer og mønstre

som resultat af den teknologiske udvikling,

sociale forhold samt politiske og

økonomiske interesser og beslutninger


undervisning om rumlige mønstre som følge af

demografisk udvikling og indbyrdes relationer

mellem befolkninger, samt politiske beslut-

ningsprocesser

4

dannelse, fordeling og udnyttelse af fossile

og fornybare energiresurser samt

geologiske råstoffer samt konsekvenser for

miljø og levehvilkår

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,

der inddrager ressourcernes dannelse, fordeling og

udnyttelse, samt konsekvenser for miljø og

levevilkår, bl.a. med udgangspunkt i elevernes egne

roller som forbrugere og samfundsborgere

4 samspillet mellem atmosfære, hydrosfære,

lithosfære og biosfære

Vælge eksemplariske regionale eksempler og

problemstillinger, der giver eleverne forståelse af

naturgrundlagets betydning for levevilkårenes

forskellighed og globalt overblik

4

verdens befolkning, opdeling, interaktion

og udvikling på grundlag af naturforhold,

samt økonomiske og politiske forhold

Anvende kort, modeller, statistik, film og skriftlige

kilder, der kan give eleverne overblik over og

forståelse for ulighed i levevilkår og sætter dem i

stand til at diskutere løsningsmuligheder



















61





Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der:

• anvender fagets mange repræsentationsformer i undervisningen

• med udgangspunkt i regionale og globale eksempler skaber indsigt i processer, mønstre og problemstil-

linger i relation til menneskets samspil med naturen

• gennem faglig indsigt udvikler elevernes handlekompetence i forhold væsentlige økonomiske og miljø-

mæssige problemfelter regionalt og globalt.

For at anvende geografifagets mange repræsentationsformer i undervisningen må man sætte sig i øvelse

situationer som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan

fx ske med udgangspunkt i

• at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb hvori indgår forskellige repræsentations-

former, herunder forskellige typer af analoge og digitale kort

• at afprøve og vurdere forskellige repræsentationsformer i egne undervisningsforløb i geografi i skolen

• at drøfte videooptagelser af undervisningssituationer fra skolen

For at kunne skabe indsigt i processer, mønstre og problemstillinger i relation til menneskets samspil med-

naturen skal man kunne udvælge eksemplariske eksempler på menneskets samspil med naturen i forskelli-

ge egne af verden. Dette kan ske gennem:

• diskussion og afprøvning af læremidler til geografiundervisningen i skolen, der inddrager regionalgeo-

grafiske eksempler

• udvælge og vurdere regionale eksemplers værdi i forhold til forståelse af natur- og kulturgeografiske

mønstre og problemstillinger

• diskutere regionalgeografiske eksempler værdi i forhold til at vise menneskets samspil med naturen

MODUL 2 Geografi – den nære omverden

Nationalt modul


Geografi – den nære omverden tager udgangspunkt i geografiske forhold på en skala fra det lokale plan i

nærmiljøet til nationalt niveau, Danmark. Centralt i modulet er begreberne levevilkår, rumlige udbreddel-

sesmønstre, omverdensforståelse samt menneskets samspil med natur som det ofte kommer til udtryk

gennem modsætninger mellem økologiske og økonomiske interesser.

Med afsæt i ovenstående er det målet at de studerende udvikler kompetencer til at planlægge, gennemfø-

re og evaluere geografiundervisning, der er tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige niveau, og

62

som sætter fokus på anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisnin-

gen.

Der arbejdes med følgende systematiske dele af geografien:

• Landskabsdannelse

• Vejr og klima

• Hydrologi

• Danmarks erhvervsfordeling

• Den befolkningsmæssige udvikling i Danmark og dens sammenhæng med samfundets generelle udvik-

ling

• De danske byers placering, funktion og udvikling

• Fysisk planlægning

• Principper for udarbejdelse af kort, samt forskellige korttypers anvendelse

• Danmarks udvikling i et regionalt og globalt perspektiv



denskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter knyttet til lokal og regionale geografiske for-

hold der lader sig relatere til Danmark.



grafi






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


i undervisningen

Planlægge, gennemføre og evaluere



hypoteser

1

geografifaglige kompetencer, herunder





Planlægge, gennemføre og evaluere differentieret

geografiundervisning, der er afpasset den enkelte

elevs faglige og udviklingsmæssige progression

1

geografifaglige undervisningsressourcer





Anvende forskellige undervisningsressourcer.

63

1


skriftlige genrer i geografi- og naturfagene

og formidling gennem digitale medier


undervisning med varieret brug af mundtlige og

skriftlige arbejdsformer

2 nyere forskning inden for naturvidenskab Inddrage eksempler på nyere naturvidenskabelig


3

geografididaktikkens tværfaglige identitet,

forståelse af levevilkår ud fra naturfaglige

og samfundsfaglige forklaringer


geografiundervisning med inddragelse af

naturfaglige og samfundsfaglige forklaringer og

analyser

3

naturfaglig og samfundsfaglig viden og

metoder til geografiske analyser af

samspillet mellem natur, kultur og

mennesker


undervisning, der får eleverne til at reflektere over

konsekvenser af forskellige natur- og samfundssyn,

herunder arealanvendelse og fysisk planlægning

3 strukturer, mønstre, systemer og

processer i naturen


undervisning, som inddrager tværfaglige

perspektiver på strukturer, mønstre, systemer og

processer i naturen

4

geografifaglige metoder og deres

udvikling,

korttyper som GIS-kort, satellitbilleder og

GPS

Anvende geografifaglige metoder og hjælpemidler

til bl.a. stedsbestemmelse og analyse af rumlige

mønstre vha. forskellige korttyper

4 geologiske processer på Jorden i et

historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv


der forklarer landskabers dannelse og geologiens

betydning for levevilkårene blandt andet med

udgangspunkt i feltundersøgelser i lokalområdet

4

klimatiske og meteorologiske forhold,

deres forandring og betydning for

levevilkår


der gør eleverne i stand til at forstå klimatiske

forhold og deres betydning for levevilkårene, f.eks.

gennem elevernes egne målinger, iagttagelser og

fortolkninger, herunder brug af it














64










Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle geografiundervisning der:

• sætter eleverne med forskelligt fagligt og udviklingsmæssigt niveau i stand til at nå de faglige mål

• udnytter elevernes egne erfaringer og relation til det lokale miljø som resurse i undervisningen

• bibringer eleverne en overskuelig forståelse af komplekse geografiske sammenhænge, fx naturens

kredsløb, forholdet mellem mennesker og natur, natur- og kulturlandskabers udvikling, m.m.

• med udgangspunkt i eleverne eget lokalområde udvikler eleverne handlekompetence i forhold til fysisk

planlægning og Danmarks udvikling i et internationalt perspektiv

For at tilrettelægge og gennemføre en geografiundervisning tilpasset elevernes faglige og udviklingsmæssi-

ge niveau må man sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på kon-

krete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i

• at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb tilpasset forskellige elevgrupper med ud-

gangspunkt i formelle krav til geografiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen

• at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen


For at kunne anvendelse af praktisk arbejde og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i undervisningen må

man sætte sig ind i konkrete arbejdsmetoder, der kan benyttes i forhold til undervisning i skolen der tager

udgangspunkt i lokale og regionale forhold. Dette kan ske gennem øvelsessituationer med:

• afprøvning og vurdering af folkeskolerelevant geografisk feltarbejde og andet praktisk undersøgende

arbejde

• analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler i relation til praktisk arbejde i folkeskolen

MODUL 3: En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder

Lokalt modul


En truet Verden – konsekvenser og handlemuligheder giver de studerende kompetencer til at tilrettelægge

problemorienteret undervisning i geografi med udgangspunkt i konkrete og aktuelle begivenheder, der er

65

eksemplariske i forhold til globale og regionale problemstillinger, som har betydning for folks levevilkår og

overlevelse. Det drejer sig bl.a. om klimaændringer, fattigdomsproblemer, naturkatastrofer og mangel på

resurser.

De studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle projektorienteret undervisning, der

ved hjælp af fagets hjælpemidler sætter eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og

globale problemstillinger, og gør dem i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder.

Der arbejdes med følgende indhold:

• Jordens og livets opståen og udvikling

• Det geologiske kredsløb

• Naturgrundlaget, natursyn og naturforvaltning

• Klimaændringer – årsager og konsekvenser

• Globalisering og kulturforståelse

• Forandringer i bosætningmønstre

• Fattigdomsproblemer og udviklingsteorier

• Den teknologiske udviklings betydning for levevilkår

• Geopolitik



denskablig teori og forskning, som omhandler problemfelter vedrørende økonomiske og økologiske udvik-

lingsperspektiver i en globaliseret verden.



grafi.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1


tosprogedeelevers, hverdagssprog,

fagsprog og begrebsdannelse i

geografifaget



2 hovedtræk af naturvidenskabernes og

geografifagets historie og filosofi


geografiundervisning med historiske og filosofiske

aspekter af naturvidenskaben




geografiundervisning, hvor naturvidenskab og

teknologi fremstår alment dannende

2 handlekompetence og bæredygtighed i Planlægge, gennemføre og evaluere geografi-

66


og teknologi

undervisning, der udvikler elevernes

handlekompetence i forhold til menneskets samspil

med natur og teknologi




undervisning vedrørende faglige diskussion af

politiske og økonomiske interessekonflikter

3 nyere tværfaglig forskning i relation til

geografi

Inddrage eksempler på nyere tværfaglig forskning i

geografiundervisningen

3 universets, solsystemets, jordens og livets

opståen og udvikling


undervisning, som inddrager tværfaglige

perspektiver på universets, solsystemets, jordens

og livets opståen og udvikling

3

bæredygtig udvikling i et globalt, regional

og lokalt perspektiv samt samspillet

mellem økologi, økonomi og sociale

forhold


undervisning, der udfordrer elevernes holdninger

og gør dem i stand til at forstå og argumentere for

forhold vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved

at inddrage aktuelle miljøspørgsmål og cases

4

globaliseringen og dens indflydelse på

kultur, natur, levevilkår og relationer

mellem verdens stater og folkeslag


der sætter eleverne i stand til at forstå årsager til

og konsekvenser af globalisering, herunder

inddragelse af elevernes roller som verdensborgere




















67




Modulet har fokus på at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle problemorienteret geografiundervis-

ning der:

• gør eleverne i stand til at se sammenhængen mellem regionale og globale problemstillinger

• inddrager aktuelle begivenheder som eksemplariske eksempler i undervisningen

• gør eleverne i stand til at formulere løsningsforslag og handlemuligheder i forhold til regionale og glo-

bale natur- og kulturgeografiske problemstillinger

For at tilrettelægge og genemføre problemorienteret undervisning må man sætte sig i øvelsessituationer

som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med

udgangspunkt i

• at udarbejde og diskutere begrundede undervisningsforløb med udgangspunkt i formelle krav til geo-

grafiundervisning og de konkrete rammefaktorer i skolen

• at afprøve og vurdere egne undervisningsforløb i geografi i skolen


For at formulere løsningsforslag og handlemuligheder må man sætte sig ind i konkrete og aktuelle begiven-

heder, der er eksemplariske i forhold til undervisning vedrørende globale og regionale problemstillinger.

Dette kan ske gennem:

• analyse og afprøvning af digitale og analoge læremidler til folkeskolen

• fremstilling, diskussion og afprøvning af læremidler, der inddrager eksemplariske aktuelle begivenheder

68

Historie



modul

1 Undervisning og læring i historie


udvikle historieundervisning,

der sigter på at imødekomme elevernes varierede

læringsforudsætninger

1, 2, 3

2 Historiekultur, historiebrug og

historiebevidsthed

begrundet planlægge, gennemføre og udvikle

undervisning med

afsæt i histories samfundsmæssige og

identitetsskabende betydning

1

3 Historisk overblik og

sammenhængsforståelse


udvikle historieundervisning,

der fagligt og tværfagligt formidler historiske

emner, temaer og begivenheder og tilgodeser

heterogene elevgruppers forudsætninger,

livsverden og samtid

1, 2, 3

4 Fortolkning og formidling

indkredse, analysere formulere og formidle

begrundede bud på historiske

fortolkninger og fortællinger med henblik på

historieundervisning

3

MODUL 1 Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie

Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvorfor har vi historie i skolen? Hvad bruger vi historie til –

som samfund og som individer? Hvordan kan man inddrage og kvalificere elevernes historiebevidsthed og

historiebrug i undervisningen?

Med afsæt i emner eller temaer fra dansk historie, som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan, ind-

går arbejdet med begreber om historiebrug og historiekultur. De studerende arbejder her blandt andet

med, hvordan historiske begivenheder formidles og bruges i relation til skabelsen af kollektive og individu-

elle identiteter, samt hvordan historie kan fortolkes forskelligt ud fra lokale, nationale og globale perspekti-

ver.

Med henblik på at udvikle de studerendes fagsyn og forståelse af historie som dannelsesfag introducerer

modulet til grundlæggende fagdidaktiske begreber og diskussioner, herunder teorier om og empiriske un-

dersøgelser af børns historiebevidsthed og brug af historie.


• Forskningsbaseret viden om det (de) valgte historiefaglige emne(r)/tema(er)

69

• Teorier om og empiriske undersøgelser af historiebrug og historiekultur, herunder forskellige perioders

historiebrug og historiekultur

• Teorier om og empiriske undersøgelser af udvikling og brug af historiebevidsthed

• Begreber om og eksempler på forskellige historiske formidlingsformer.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 historiedidaktik og historie som livsverden

og som fag

begrunde historieundervisning med reference til

historiedidaktiske og historiefaglige begreber og

positioner

1

teorier om og empiriske undersøgelser af

elevers

historiebevidsthed og historiebrug

udvikle historieundervisning i samspil med

elevernes historiebevidsthed og historiebrug

2

historiekultur og historiebrug i forskellige

former for erindringsfællesskaber

inddrage eksempler og perspektiver på

historiekulturer, erindringspolitik og historiebrug

fra

fortid og nutid i historieundervisningen

2 forskellige former for mediering af historie

i et historiebrugsperspektiv

anvende varierede former for historieformidling i

historieundervisningen

2 teorier om historiebevidsthed

tilrettelægge historieundervisning, der inddrager og

udvikler elevers historiebevidsthed

2

samspil mellem historie, identitet og

kulturer

inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige

identitetsbærende erindringsfællesskaber i

historieundervisningen

3

historiefaglige begivenheder, aktører,

perioder og

emner fra dansk historie med relevans for

historieundervisning i folkeskolen

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt

indhold fra dansk historie med henblik på

historieundervisning i nationale og lokale

styredokumenter

3

lokale, nationale, globale sammenhænge

og

perspektiver på historie


undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på

begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb

3 sociale kategorier som klasse, køn,

nationalitet, etnicitet og religiøsitet

inddrage sociale kategoriers betydning i historiske

begivenheder og forløb





70




Under studiet af modulet fører den studerende individuelt eller i studiegrupper en digital pro-

ces/arbejdsportfolio.

Ved afslutningen af forløbet udarbejder den studerende en digital præsentationsportfolio (fx i form af en

hjemmeside eller wiki), der:

• kortfattet og med links/henvisninger til præces/arbejdsportfolioen dokumenterer den studerendes

opnåelse af modulets videns og færdighedsmål.

• Indeholder den studerendes metarefleksioner – herunder vurdering og evt. forslag til justeringer af

modulets studieaktiviteter - i relation til modulets kompetencemål (1-2 sider).


• At deltagelsespligt – og evt. mødepligt – er opfyldt

• At præsentationsportfolioen opfylder de formelle krav

• At præsentationsportfolioen dokumenterer, at den studerende har nået modulets kompetencemål,

vidensmål og færdighedsmål.


Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis:

For ”at begrunde undervisningens form og indhold didaktisk og fagligt” må læreplanen og andre relevante

styredokumenter samt historiedidaktiske teorier studeres i et konkret professionsrettet perspektiv. Det kan

fx ske ved

• at analysere årsplaner ud fra læreplanens krav og didaktiske teorier om elevers læringsforudsætninger

og historieforståelse

• at samtale med historielærere om deres didaktiske og faglige overvejelser ifb. valg af form og indhold.

For ”at inddrage historiekulturer og erindringspolitik i undervisningen” må indholdet og betydningen af

disse begreber funktionelt operationaliseres i relation til fagets sigte og elevernes forudsætninger. Det kan

fx foregå ved:

• at den studerende re-didaktiserer (bearbejder) eksisterende undervisningsplaner eller emner og tema-

er i læremidler, så der bliver større fokus på historiekulturer og erindringspolitik

• at den studerende øver sig i at planlægge, gennemføre og evaluere et konkret forløb, hvor historiekul-

turer og erindringspolitik er i fokus. Det kan være som micro teaching eller i en skolekontekst.

For ”at udvikle elevernes historiebrug historiebevidsthed i undervisningen” må den studerende reflektere

over udviklingen af egen historiebrug og historiebevidsthed. I samspil hermed må den studerende udvikle

kompetencer til at facilitere, at elever oplever sammenhænge mellem deres livsverden og faget. Det kan fx

ske med udgangspunkt i:

• at overvejelser over historiebrug og historiebevidsthed er en integreret del af studiet af fagets emner

og temaer

• at den studerende gennem relevante fremgangsmåder (fx elevsamtaler og interviews) erhverver sig et

indtryk af udvalgte elevers livsverden, historiebrug og –bevidsthed

71

• at den studerende – med afsæt i ovenstående – udarbejder en undervisningsplan, der drøftes på holdet

eller afprøves i praksis.

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie

Nationalt modul


Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i historie? Hvordan sætter man

mål og vælger indhold? Hvilke undervisningsformer er mest effektive i hvilken sammenhæng? Hvordan

vælger man velegnede læremidler? Og hvordan evalueres elevernes læring?

Modulet tager afsæt i historiefagligt indhold inden for emner/temaer fra europæisk og verdens historie,

som er relevante i forhold til folkeskolens læreplan. De studerende får her lejlighed til at anvende forskelli-

ge historievidenskabelige perspektiver i udvælgelsen og bearbejdningen af historiefagligt indhold til histo-

rieundervisning.

I samspil med de valgte emner/temaer arbejdes med undervisnings- og formidlingsformer, der udvikler

historieforståelsen hos elever med forskellige forudsætninger. Modulet sigter på, at den studerende be-

grundet skal kunne anvende principper for stofudvælgelse og målformulering i historiefaget, forskellige

arbejdsformer med særlig relevans for historiefaget, samt gennemføre analyser og didaktisering af lære-

midler. Endvidere skal den studerende kunne vælge og gennemføre forskellige former for evaluering af

elevers læring i historie.


• Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige emner/temaer

• Læreplaner og andre styredokumenter relateret til historiefaget

• Fagdidaktiske teorier om læreprocesser i historie, herunder børns og unges forståelser af tid og ru

• Forskningsbaseret viden om arbejds- og evalueringsformer, der er særlig anvendelige i historieunder-

visningen

• Forskningsbaserede modeller til analyse og vurdering af læremidler i historiefaget






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1

historiedidaktik og historie som livsverden

og som

fag

begrunde historieundervisning med reference til

historiedidaktiske og historiefaglige begreber og

positioner

1 historiefagets udvikling og aktuelle status i planlægge og gennemføre historieundervisning

72

folkeskolen med afsæt i gældende styredokumenter

1

teorier om og empiriske undersøgelser af

elevers

læring i historie

planlægge og gennemføre handlingsrettede

analyser og evalueringer af elevers differentierede

læringsforudsætninger og læreprocesser i historie

1 varierede didaktiserede og ikke

didaktiserede læremidler anvende forskellige former for læremidler i historie

1

didaktiske metoder til

undervisningsdifferentiering i

historiefaget

anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et

samspil mellem historiefaglige indholdsområder og

elevers forskellige læringsforudsætninger

1

faglig læsning, billed- og filmanalyse og

tosprogede

elevers begrebsudvikling på andetsproget

understøtte elevers læring og læsning i historie

gennem udformning af differentierede

undervisningsopgaver

3

historiefaglige begivenheder, aktører,

perioder og

emner fra europæisk og verdens historie

med relevans for historieundervisning i

folkeskolen

udvælge, strukturere og tematisere historiefagligt

indhold fra europæisk og verdens historie med

henblik på historieundervisning i nationale og lokale

styredokumenter

3 historievidenskabelige perspektiver

vurdere årsagsforklaringer ved at anlægge politiske,

økonomiske, sociale, kulturelle og

mentalitetshistoriske perspektiver











I modulet arbejder den studerende, individuelt eller i grupper, med at analysere og didaktisere eller re-

didaktisere forskellige fremstillinger af verdenshistorien. Ved forløbets afslutning skal dette munde ud i et

forslag til en undervisningsplan med tilhørende læremidler – udvalgt eller selvproducerede – som medtæn-

ker mål, gennemførelse, differentiering og evaluering, og begrundes i fagdidaktisk teori og læreplaner.



• At det producerede produkt (undervisningsplanen) opfylder de formelle krav, og dokumenterer at den

studerende har nået modulets kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål.

73



For at ”planlægge og gennemføre historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter” må man

sætte sig i øvelsessituationer, som giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisnings-

aktiviteter. Dette kan fx ske med udgangspunkt i



• videooptagelser af undervisningssituationer.

For at ”anvende forskellige former for læremidler i historie” og ”planlægge og gennemføre handlingsrettede

analyser og evalueringer af elevers differentierede læringsforudsætninger og læreprocesser i historie” kan

man inddrage relevante læremidler og undervisningssituationer fra en historiefaglig praksis. Dette kan fx

ske ved:

• at inddrage digitale og analoge læremidler fra historieundervisningen

• at observere læringssituationer i en konkret skolekontekst eller videooptagelser af disse

• at planlægge og afprøve forløb i praksissituationer, på elever eller medstuderende.

For at ”understøtte elevers læring og læsning i historie gennem udformning af differentierede undervis-

ningsopgaver” og ”anvende forskellige didaktiske arbejdsformer i et samspil mellem historiefaglige ind-

holdsområder og elevers forskellige læringsforudsætninger” arbejdes fx med

• at analysere og sammenstille forskellige læremidler til historiefaget i lyset af teorier om faglig læsning

og læreprocesser i historie

• at afprøve undervisning i praksis med elever eller medstuderende, med fokus på differentieringsmulig-

heder

• at analysere elevprodukter og vurdere elevers forskellige udbytte af læremidler og undervisningsopga-

ver

MODUL 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning

Lokalt modul


Dette modul sigter, at den studerende tilegner sig et historiefagligt overblik. I tilknytning hertil arbejdes

med metoder og fremgangsmåder til at finde, analysere og tolke kilder med henblik på at konstruere et

historiefagligt indhold. Desuden arbejder modulet på, at den studerende opnår indsigt i måder og princip-

per til at strukturere og organisere et historiefagligt indhold i perioder, epoker, temaer osv.

Historiedidaktisk fokuserer modulet på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne styrker

deres overblik og forståelse af historie. I modulet indgår bl.a. arbejdet med tidslinjer, narrativitet, multi-

74

modalitet, it og digitale læremidler – og teoretiske og erfaringsbaserede overvejelser over, hvordan og

hvorfor de kan anvendes hensigtsmæssigt i historieundervisningen.

I modulet studeres eksempler på, hvordan mennesker i tidens løb har mødt og innovativt håndteret sam-

fundsmæssige udfordringer


• Forskningsbaseret viden om de valgte historiefaglige indholdsområder

• Videnskabelige metoder og fremgangsmåder til frembringelse af historiefaglig viden

• Narrative begreber og teorier, der er relevante i og til konstruktion af forskellige fremstillingsformer

• It-teknisk og –didaktisk viden til konstruktion og formidling i historieundervisning






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 Problemorienteret historieundervisning

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

faget, der udvikler elevernes handlekompetence til

at møde fremtidige muligheder og udfordringer

3

Historiefaglige begreber som kronologi,

årsager og samspil mellem aktører og

strukturer

Vurdere årsagsforklaringer og anlægge forskellige

perspektiver på historiefagligt stof i undervisningen

3

Innovation i historisk perspektiv Inddrage historiske eksempler på menneskers

kreativitet i mødet med forskellige former for

samfundsudfordringer med henblik på at udvikle

elevernes egen handlekompetence og historiske

fantasi

4 Videnskabsteoretiske tilgange til

frembringelse af historisk viden

Analysere historiske fremstillinger med henblik på

at udpege forskellige fortolkningsrammer og

forklaringstyper

4 Historievidenskabelige metoder Anvende kildekritisk analyse af forskellige

kildetyper i historieundervisningen

4 It og digitale medier i erkendelse og

formidling

Inddrage it og digitale medier i

historieundervisningen til styrkelse af historisk

erkendelse og formidling

4 Narrativitet i konstruktion og formidling af

historie

Udvikle egne og elevernes forudsætninger for at

analysere historiske fortællinger og fremstillinger i

forskellige udtryksformer

4 Forskellige historiske fremstillingsformer Udvikle egne og elevernes arbejde med at skabe

historiske fortolkninger og fortællinger

75











Den/de studerende udarbejder en digital fortælling, der kan fungere som læremiddel i folkeskolens histo-

rieundervisning til at styrke elevernes historiske overblik og færdigheder i at fortolke og formidle. Læremid-

let skal også lægge op til at eleverne bruger it i aktivitetsforslag og opgaveløsning.

Sammen med det digitale læremiddel udarbejder den/de studerende i papir (max 5 sider) med teoretiske

og praktiske faglige og didaktiske begrundelser for form og indhold. kontekst og rammer – herunder krite-

rier for lødighed – forslag til elevaktiviteter med afsæt i læremidlet.

Læremidlet og papiret skal dokumentere opfyldelse af modulets kompetence-, videns- og færdighedsmål.

Fremlæggelse på holdet.



• At læremidlet og papiret og fremlæggelsen dokumenterer, at modulets mål er opfyldt.


Den studerende kan nå modulets kompetencemål gennem følgende inddragelse af praksis

For ”at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen” i faget, der udvikler elevernes handlekompe-

tence til at møde fremtidige muligheder og udfordringer, arbejdes med øvelsessituationer, som giver mu-

ligheder for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx foregå med ud-

gangspunkt i/brug af:

• Skolekontekst, museumsbesøg, lokalområdet

• Micro teaching

• Observationer og videooptagelser af undervisning.

For ”at anvende kildekritik” til analyse af forskellige kildetyper i historieundervisningen, arbejdes med fx

• at undersøge elevers forudsætninger for at analysere og tolke kilder på alle klassetrin

• at arbejde problemorienteret/historisk tænkning i faget

• at udarbejde og evt. afprøve prøveoplæg til afgangsprøven.

For ”at inddrage it og digitale medier” i historieundervisningen, arbejdes fx med:

• at analysere, producere og afprøve digitale læremidler

• at undersøge og vurdere digitale læremidlers rolle, muligheder og begrænsninger i undervisningen

76

For ”at udvikle elevernes forudsætninger for at analysere, fortolke, bruge og skabe historiske fortællinger”,

arbejdes fx med:

• at analysere elevers digitale og analoge fortælleprodukter

• at afprøve og fagligt og didaktisk vurdere forskellige fortælleformer som læremiddel og/eller metode i

undervisningen.

77

Håndværk og design – studieordningen er under udarbejdelse

78

Idræt



modul

1 Elevers kropslige muligheder og

alsidighed

udføre, beskrive og analysere bevægelser inden for

et alsidigt bevægelsesrepertoire med henblik på at

udvikle elevers alsidige bevægelsesfærdigheder og

kompetencer i idræt gennem leg, sport, æstetiske

bevægelsesaktiviteter samt aktiviteter i og på vand

og i naturen

1, 2

2 Elevers udvikling og læring i, om

og gennem idræt

anvende, vurdere og analysere viden om elevers

fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling med

henblik på udvikling af elevers handlekompetence i

tværvidenskabelige sammenhænge mellem

sundhed, livskvalitet, fysisk aktivitet og kroppens

varierede kommunikationsmuligheder

2

3 Idrætsfaget i indskolingen, på

mellemtrinnet og i udskolingen


udvikle alsidig, inkluderende og differentieret

idrætsundervisning i folkeskolen med henblik på

udvikling af elevers personlige, sociale, kropslige og

idrætslige færdigheder og kompetencer

1, 2, 3

4 Idrættens værdier og kultur

udføre, anvende og integrere kropslige arbejds- og

udtryksformer i undervisningen på tværs af genrer,

discipliner og fysiske aktiviteter såvel kulturelt som

subkulturelt med henblik på at udvikle fagsyn samt

udvikle faget kreativt, innovativt og entreprenant

1, 3, 4

MODUL 1: Idrætsfagets basis

Nationalt modul


Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets historie, indhold og arbejdsformer med fokus på

grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer. Indholdet vil bl.a. være leg, løb, spring og

kast, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis indenfor dans og udtryk. Emnerne vil bl.a. omhandle

idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære, motorisk udvikling

og læring, undervisningsplanlægning, metodiske grovformer og formidling.


Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrøren-

de børn og unges motoriske udvikling og læring, på teorier om idrættens kvaliteter og mangfoldighed og

om idrætsfagets historie og grundlæggende idrætsdidaktik. Derudover udgør forskning vedrørende idræts-

faget i folkeskolen et centralt grundlag



79


Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og –mål modulets viden- og fær-


Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 alsidige idrætsdiscipliner og

bevægelsesaktiviteter anvende det alsidige, brede idrætsbegreb

1 undervisning forbundet med det kropslige,

detfysiske og det kognitive

beherske alsidige bevægelsesmønstre og

kropsudtryk

1

kropslige udtryk og erkendelse gennem

kroppen på baggrund af mestringen,

kampen, legen, dansen og fordybelsen

gennemføre undervisning i forskellige fysiske

omgivelser

1 fagbegreber af relevans for undervisning i

idræt

analysere elevers læring med begreber fra fagets

praksis og teori

3

varierede evalueringsformer, formativ og

summativ evaluering – herunder

motoriske test

anvende varierede evalueringsmetoder til

afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet,

livskvalitet og læring – herunder motoriske test

3 elevforudsætninger i indskoling, på

mellemtrin og i udskoling


undervisning i idræt, der tager hensyn til den

enkelte elevs læring og medbestemmelse i

fællesskabet

3 progression og kontinuitet i

idrætsundervisningen i hele skoleforløbet


idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og

udfordrer elevers læringsmiljøer og

læringsfællesskaber

4

skolefagets begrundelse, form og indhold i

et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt

perspektiv

anvende bevægelsesformer og bevægelseskulturer

såvel historisk, nutidigt som fremtidigt

3 resultater af nationalt og internationalt

forsknings- og udviklingsarbejde














80




Modulholdene tilknyttes lærere og klasser i indskoling og på mellemtrin

Interventions mini-projekter som partnerskaber med skoler og lærere i Odense og Svendborg Kommuner

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning

Nationalt modul


Et modul, hvor den studerende på eksemplarisk vis arbejder med idrætsfagets bredde og dybde med fokus

på udvikling af alsidige idrætslige kompetencer indenfor forskellige idrætslige indholdsområder - herunder

dans og udtryk, redskabsgymnastik og boldspil. Idrætsdidaktiske teorier og refleksioner vedrørende elev-

forudsætninger, differentiering, medbestemmelse, etik og formidling vil danne udgangspunkt for planlæg-

ning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. Forhold vedrørende sikkerhed i faget generelt vil

indgå i modulet og i den forbindelse vil der blandt andet være prøver i modtagning indenfor redskabsgym-

nastik. Fysiologi, træningslære og biomekanik anvendes til at analysere og planlægge en idrætsundervis-

ning, der fremmer elevers fysiske og motoriske udvikling og giver forståelse af den humanbiologiske sam-

menhæng mellem fysisk aktivitet og sundhed.


Modulet bygger på naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysi-

ske aktivitets betydning for og sammenhæng med udvikling, læring og sundhed. Modulet bygger endvidere

på forskning vedrørende undervisning og læring generelt og forsknings- og undersøgelsesresultater af mere

specifik karakter vedrørende undervisningens betydning for elevernes læring i, om og gennem idræt. Der-

udover udgør forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 alsidige idrætsdiscipliner og

bevægelsesaktiviteter

beherske alsidige bevægelsesmønstre og

kropsudtryk

1 fagbegreber af relevans for undervisning i

idræt

analysere elevers læring med begreber fra fagets

praksis og teori

1 officielle anbefalinger om sundhed og

fysisk aktivitet

anvende træningsfysiologiske planer med fokus på

sammenhænge mellem sundhed og fysisk aktivitet

2 træningsfysiologiske planer udvikle varierede og målrettede træningsplaner og

træningsformer

81

2 handlemuligheder i forhold til livslang

fysisk aktivitet, udvikling og læring

anvende idrætslige aktiviteter samt træningsplaner

og træningsformer

2 varierede evalueringsmetoder

anvende varierede evalueringsmetoder til

afdækning af mål og hensigter med fysisk aktivitet,

livskvalitet og læring

3

elevforudsætninger i indskoling, på

mellemtrin og i udskoling


undervisning i idræt, der tager hensyn til den

enkelte elevs læring og medbestemmelse i

fællesskabet

3 progression og kontinuitet i

idrætsundervisningen i hele skoleforløbet


idrætsundervisning, der fordrer progression

3

idrætsfaget som videnskabsfag,

videnskabsteori, videnskabelige metoder,

faglitteratur, begreber fra fagets praksis og

teori


idrætsundervisning, der understøtter, udvikler og

udfordrer elevers læringsmiljøer og

læringsfællesskaber

1 undervisning forbundet med det kropslige,

det fysiske og det kognitive

1

fysiske rammers betydning for

idrætsundervisningen og sikkerhed i

undervisningen

3 resultater af nationalt og internationalt

forsknings- og udviklingsarbejde



vitetsmodellen og dens anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer

der forventes anvendt til gennemførelse af modulet.













Modulholdene tilknyttes lærere og klasser på mellemtrin og i udskoling


82

MODUL 3: Udvikling af fremtidens idrætsundervisning

Lokalt modul


I modulet arbejder de studerende med at udvikle idræt og bevægelse ud fra forskellige krav, ønsker,

strømninger og tendenser – med vægt på inklusion og differentiering. Undervisningen vil have som formål

at inspirere, facilitere, kvalificere, evaluere og dokumentere innovative processer med henblik på at udvikle

nutidige og fremtidige idræts- og bevægelsesformer samt konkrete produkter. Blandt andet gennem an-

vendelse af digitale teknologier.


Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig viden om børns udvikling og

læring, på viden om kvaliteter og mangfoldighed i idræt og viden om innovative processer og anvendelse af

digitale teknologier






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3 udvikle idrætsundervisning

3 varierede evalueringsmetoder og brug af

digitale teknologier

begrundet anvende egnede digitale teknologier til

evaluering og udvikling af idrætsundervisning

3

begrundet gennemføre humanistiske og

samfundsvidenskabelige projekter

3 udvikle idrætsundervisningen på grundlag af

anerkendt forsknings- og udviklingsarbejde

4

idræt som kulturskabende faktor,

idrættens kulturer og subkulturer,

klassiske og nye idrætter

udvikle bevægelsesformer,

bevægelsessammenhænge og bevægelseskulturer

4

idrættens idealer, fairplay, tolerance,

etik/moral samt inklusion/eksklusion

4

organiseret og selvorganiseret

idrætsdeltagelse på såvel individ- som

gruppeniveau

begrundet gennemføre idrætsundervisning, der

knytter an til organiseret og selvorganiseret

idrætsdeltagelse på såvel individ- og gruppeniveau





83













Modulholdene tilknyttes lærere og klasser i udskoling


Medvirken i forskningsprojekter initieret hos SDU

84

Kristendomskundskab/religion



modul

1 Religionsdidaktik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere

og udvikle religionsundervisning 1, 2, 3

2 Undervisning i emnet kristendom begrundet planlægge, gennemføre og evalu-

ere undervisning i emnet kristendom 2

3 Undervisning i emnet islam og andre

religioner

begrundet gennemføre undervisning i emnet

islam og andre religioner samt religiøs inno-

vation

3

4

Undervisning i emnet filosofi, herun-

der etik og ikke-religiøse livsanskuel-

ser

begrundet gennemføre undervisning i filoso-

fi, etik og ikke-religiøse livsanskuelser 1

MODUL 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsan-

skuelser

Nationalt modul


I dette modul arbejdes der med filosofi og med ikke-religiøse livsanskuelser. Der fokuseres på filosofiens

tilblivelse og udvikling, herunder udvalgte filosofihistoriske perioders karakteristika, samt på de traditionel-

le filosofiske discipliner.

En særlig vægt lægges på etikken og på den livsfilosofiske tradition samt på deres faglig-pædagogiske ud-

fordringer. Der arbejdes med forskellige etiske argumentationstyper, historisk og aktuelt, samt med den

livsfilosofiske traditions forskelligartede udlægninger af mål og mening i den menneskelige tilværelse.

I forlængelse heraf overvejes og afprøves forskellige mulige tilgange til emnet ”Filosofi med børn”.

Endelig beskæftiger modulet sig med udvalgte ikke-religiøse livsanskuelser og undervisning herom i kri-

stendomskundskab i folkeskolen.

Fagdidaktisk viden og færdigheder er en dimension i modulets samlede indhold. Filosofiens særlige status

som erkendelseskilde og verdensforståelse, dens forhold til videnskab, kunst og religion samt dens betyd-

ning for samfund, kultur og dannelsesidealer tematiseres. De studerende vil i arbejdet med modulets ind-

hold kunne inddrage undervisningsmaterialer, elevproducerede tekster og andre udtryk samt egne tekster

og materialer til eleverne.


Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra videnskabsfaget filosofi om de faglige

emner, modulet indeholder.

Vidensgrundlaget udgøres også af viden og faglig-pædagogiske teorier om faget kristendomskundskab i

folkeskolen, dets historie, mål, indhold og dets bidrag til skolens samlede opgave.

85

Vidensgrundlaget er funderet i teorier og viden om børn og unges læringsforudsætninger, om læringspro-

cesser vedrørende filosofi, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle

undervisningsmaterialer til skolebrug.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

4

filosofiens historie, forskellige

traditioner og nutidige filosofiske

diskussioner

give eksempler på hvad filosofi beskæftiger sig

med

4 forskellige etiske positioner give eksempler på drøftelser af etiske problemer

og dilemmaer

4 livsfilosofi og dansk filosofisk tradition, redegøre for opfattelser af livsfilosofi

4

filosofi for børn,

begrundet redegøre for forskellige opfattelser af

filosofi med/for børn og tilrettelægge forløb, hvor

eleverne filosoferer i undervisningen

4 livsopfattelser uden religion redegøre for forskellige livsopfattelser funderet i

en ikke-religiøs tænkning

4

filosofiske og etiske spørgsmål i

kristendom, andre religioner og

livsopfattelser

formulere moralsk praksis samt værdigrundlag for

individ og samfund

1

elevers forskellige forudsætninger for at

arbejde med religiøse og filosofiske

spørgsmål


der tager udgangspunkt i elevernes forskellige

forudsætninger med hensyn til religion og livsan-

skuelse

1 skolens læreplan, religionsdidaktik og

tværfaglig undervisning

planlægge, gennemføre og evaluere en undervis-

ning i faget og i tværfaglige forløb

1 entreprenørskab, kreativitet og

innovation


der udfordrer eleverne til handlekraft, foretag-

somhed og fantasi

1 undervisningsmetoder, læremidler,

praktisk-musiske erkendemåder og

digitale medier

anvende en variation af undervisningsmetoder,

læremidler samt praktisk-musiske arbejdsformer

og it

1 elever og elevgruppers fagsprog og

læsning af fagtekster og tosprogede

elevers begrebsudvikling på

andetsproget


der stimulerer elevers udvikling af fagsprog og

faglig læsning

1 faglige teorier og metoder, hvormed

religion kan beskrives og analyseres, og

teorier om, hvad religion kan være

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er

relevante for tilrettelæggelse af en konkret

undervisningssituation

1 udviklingstendenser i faget såvel fagligt

som pædagogisk

udvikle faget i konkrete handlingsforslag

86











- en analyse af et selvvalgt læremiddel med fokus på etiske eller filosofiske problemstillinger

- en videooptagelse hvor børn filosoferer samt en analyse deraf

- undervisningseksempler med fokus på børns faglige begrebsudvikling

- demonstration af den studerendes faglige begrebsforståelse

Kriterier for at bestå modulet


- deltagelse i aftalte fremlæggelser

- at arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 produkter.

- at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst 2 produkter, udvalgt med

en begrundelse der relateres til modulets kompetencemål.

Modulets relation til praksis:

For at kunne” beslutte, hvilke faglige teorier og metoder, der er relevante for tilrettelæggelsen af en kon-

kret undervisningssituation” kan man analysere og vurdere forskellige etiske problemstillinger og dilemma-

er og reflektere over deres betydning for nutidsmenneskets værdigrundlag, Dette kan fx ske med udgangs-

punkt i

- øvelsessituationer i en konkret skolekontekst

- øvelsessituationer i fællesskab med medstuderende og underviser

- videooptagelser af undervisningssituationer

- møder med aktuelle filosoffer og etikere

For at kunne ” tilrettelægge forløb, hvor eleverne filosoferer i undervisningen” må man kunne begrunde

forskellige opfattelser af filosofi med/for børn. Dette kan fx ske ved:


- videooptagelser hvor børn filosoferer

87

MODUL 2: Undervisningsemnet kristendom

Nationalt modul


Med dette modul arbejdes med kristendommens oprindelse, udvalgte perioder i kristendommens historie

samt kristendommens nutidige situation og betydning for både individ og samfund i Danmark og globalt.

Kristendom vil i modulet blive behandlet som en mangfoldig størrelse.

I modulet fokuseres på tolkninger af bibelske fortællinger, kristne grundbegreber, ritualer og andre udtryk

samt deres faglig-pædagogiske udfordringer.

Den studerende skal både tilegne sig viden om kristendom som religion blandt andre religioner og om kri-

stendom som en religion på sine egne præmisser med et eget tydningsunivers, der fungerer som en dyna-

misk størrelse, og som sådan er under indflydelse af og øver indflydelse på kultur, samfund og dannelses-

idealer i Danmark og internationalt. Modulet beskæftiger sig også med refleksion over denne viden, når

den omsættes til konkret undervisning i skolen.

Arbejdet med modulet giver kompetence til at undervise i skolefaget kristendomskundskab, og derfor ind-

går fagdidaktisk viden og færdigheder som en dimension i arbejdet med modulets samlede indhold. De

studerende vil i arbejdet kunne inddrage konkret undervisningsmateriale til faget i skolen, selv formulere

tekster til elever og inddrage elevproducerede tekster og andre udtryk.


Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab og teologi om de fagli-

ge emner, modulet indeholder.




cesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle







Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

2

kristendom i Danmark, historisk og nutidigt

redegøre for eksempler på centrale

begivenheder og personer for kristendom i

Danmark, historisk og nutidigt

2 kristendom som nutidig religion i Danmark

formulere opfattelser af kristendom og dens

betydning som religion i Danmark

88

2

kristendom som verdensreligion i historie og

nutid

beskrive centrale træk ved kristendommens

oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige

udgaver af religionen, herunder ortodoks,

katolsk og protestantisk kristendom, samt

udvalgte sekter og frikirker

2

kristne myter, forestillinger, ritualer, tekster

og visuel kultur

analysere forståelser af kristne

grundbegreber samt brug og betydning af

myter, forestillinger, ritualer, tekster og

visuel kultur, herunder billeder, påklædning,

arkitektur, salmer og musik

2

fortællinger i Bibelen

give eksempler på, hvordan bibelske

fortællinger bruges til tydning af

grundlæggende tilværelsesspørgsmål samt

deres betydning i sprog, kunst og samfund

2

kristendom i mødet med andre religioner og

verdensopfattelser

beskrive eksempler på kristnes forskellige

udfordringer i nutiden

2 kristendommen i det virtuelle rum

formulere eksempler på kristnes brug af det

virtuelle rum til kommunikation og mission

1

elevers forskellige forudsætninger for at


spørgsmål


undervisning, der tager udgangspunkt i

elevernes forskellige forudsætninger med

hensyn til religion og livsanskuelse,




undervisning i faget og i tværfaglige forløb

1 entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning, der udfordrer eleverne til

handlekraft, foretagsomhed og fantasi

1 undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-

musiske erkendemåder og digitale medier

anvende en variation af

undervisningsmetoder, læremidler samt

praktisk-musiske arbejdsformer og it

1 elever og elevgruppers fagsprog og læsning

af fagtekster og tosprogede elevers

begrebsudvikling på andetsproget


undervisning, der stimulerer elevers udvikling

af fagsprog og faglig læsning

1 faglige teorier og metoder hvormed religion

kan beskrives og analyseres, og teorier om,

hvad religion kan være

beslutte, hvilke faglige teorier og metoder

der er relevante for tilrettelæggelse af en

konkret undervisningssituation

1 skolefaget kristendomskundskabs

bestemmelsesgrundlag og dets indhold i

historisk og aktuelt perspektiv

analysere aktuelle bestemmelser af religions-

og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

1 udviklingstendenser i faget såvel fagligt som

pædagogisk






89







- analyse af en undervisningssituation

- analyse af selvvalgt læremiddel med fokus på kristendom

- analyse af eksempler på visuel kultur

- analyse af eksempler på feltarbejde

- analyse af eksempler på internetsider

- analyse af interviews med personer med tilknytning til kristne miljøer





- at arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 produkter





For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskelli-

ge forudsætninger m.h.t. kristendom kan der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at

afprøve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i



- videooptagelser af undervisning

- møder med eksempler på sammenhæng mellem kristen tænkning og praksis

For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige

metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i

- analyse af forskellige eksempler på visuel kultur

- analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner

- analyse af internetsider

90

MODUL 3: Undervisningsemnet islam og andre religioner

Lokalt modul


Der arbejdes med de forskellige verdensreligioners forestillinger og grundbegreber i et nutidigt og historisk

perspektiv på en sådan måde, at der lægges vægt på, at de studerende bliver i stand til at se både mangfol-

dighed og sammenhæng og splittelse i de forskellige religioners forestillingsuniverser og sætte dem i relati-

on til en nutidig kulturel kontekst.

De studerende skal gennem arbejdet med de forskellige religioner erhverve sig baggrund for at udvælge og

begrunde valg af undervisningsemner og -materialer ud fra forskellige perspektiver. De skal være i stand til

at tilrettelægge undervisning, så eleverne får mulighed for at tilegne sig et nuanceret billede af udvalgte

verdensreligioner og religiøse strømninger, globalt og lokalt.


Vidensgrundlaget udgøres af relevant forskningsbaseret viden fra religionsvidenskab om de faglige emner,

modulet indeholder.




cesser vedrørende religion, samt i viden og teorier om undervisningsformer, evalueringsformer og aktuelle







Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

islam som verdensreligion

redegøre for centrale træk ved islams

oprindelse, hovedbegivenheder og forskellige

udgaver

3

islam som nutidig religion i Danmark

formulere opfattelser af islam i Danmark og

dens betydning som religion i Danmark

3

centrale myter, forestillinger, ritualer, tekster

samt visuel kultur i islam

analysere eksempler på grundbegreber samt

brug og betydning af myter, forestillinger,

ritualer, tekster og visuel kultur, herunder

billeder, påklædning, arkitektur og musik i

islam

3 andre religioner, herunder religioner i analysere brug og betydning af myter,

91

Danmark

forestillinger, ritualer, tekster og visuel

kultur, herunder billeder, påklædning,

arkitektur og musik, fra andre religioner samt

deres placering og betydning i verden i dag

3

religiøse og spirituelle forandringer

beskrive eksempler på religiøs innovative

strømninger i verden og i Danmark, deres

oprindelse og nutidige omfang og betydning

3

religion og livsanskuelser som dynamiske

kulturelle udtryk

vurdere religion og livsanskuelsers forskellige

betydninger afhængig af kulturel og historisk

kontekst

3

religioner i mødet med andre religioner og

tilværelsesopfattelser

beskrive hvordan mennekser med forskellige

religioner forholder sig til udfordringer i

nutiden

3

religioner og religiøse strømninger i det

virutelle rum

formulere menneskers brug af virtuelle rum

til kommunikation og mission med

udgangspunkt i en religiøs verdens- og

tilværelsesopfattelse

1 elevers forskellige forudsætninger for at


spørgsmål


undervisning der tager udgangspunkt i

elevernes forskellige forudsætninger med

hensyn til religion og livsanskuelse




undervisning i faget og i tværfaglige forløb

1 entreprenørskab, kreativitet og innovation planlægge, gennemføre og evaluere

undervisning der udfordrer eleverne til

handlekraft, foretagsomhed og fantasi

1 undervisningsmetoder, læremidler, praktisk-

musiske erkendemåder og digitale medier

anvende en variation af

undervisningsmetoder, læremidler samt

praktisk-musiske arbejdsformer og it

1 elever og elevgruppers fagsprog og læsning

af fagtekster og tosprogede elevers

begrebsudvikling på andetsproget


undervisning, der stimulerer elevers udvikling

af fagsprog og faglig læsning

1 faglige teorier og metoder hvormed religion

kan beskrives og analyseres, og teorier om

hvad religion kan være

beslutte hvilke faglige teorier og metoder der

er relevante for tilrettelæggelse af en konkret

undervisningssituation

1 skolefaget kristendomskundskabs

bestemmelsesgrundlag og dets indhold i

historisk og aktuelt perspektiv

analysere aktuelle bestemmelser af religions-

og livsanskuelsesundervisning i folkeskolen

1 udviklingstendenser i faget såvel fagligt som

pædagogisk








92




Produkter til arbejdsportolioen kan være:

- analyse af en undervisningssituation

- analyse af selvvalgt læremiddel med fokus på andre religioner

- analyse af eksempler på visuel kultur

- analyse af eksempler på feltarbejde

- analyse af eksempler på internetsider

- analyse af interviews med personer med tilknytning til religiøse miljøer





- at arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 produkter.





For at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning der tager udgangspunkt i elevernes forskelli-

ge forudsætninger m.h.t. religion må der arbejdes med øvelsessituationer, der giver mulighed for at afprø-

ve og få respons på konkrete undervisningssituationer. Dette kan fx ske med udgangspunkt i



- videooptagelser af undervisning

- møder med eksempler på sammenhæng mellem forskellige religioners tænkning og praksis

For at kunne anvende en variation af undervisningsmetoder må de studerende have indsigt i de forskellige

metoders styrker og svagheder. Det kan f.eks. ske med udgangspunkt i

- analyse af forskellige eksempler på visuel kultur

- analyse af forskellige former for feltarbejde og/eller ekskursioner

- analyse af internetsider

93

Lærernes grundfaglighed



modul

1 Elevens læring og udvikling

alene og i samarbejde med andre, skabe

fællesskaber og facilitere elevers læring og

udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser

udvikling af individuelle, sociale og kommunikative

kompetencer samt konflikthåndtering i

mangfoldige sociale sammenhænge

3, 4, 5

2 Undervisningskendskab begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle undervisning i folkeskolen 2, 4, 5, 6

3 Specialpædagogik


udvikle særligt tilrettelagt inkluderende

undervisning for elever i komplicerede

læringssituationer

4, 5

4 Undervisning af tosprogede

elever


undersøge undervisning af tosprogede elever i et

sprogligt mangfoldigt klasserum.

5

Almen dannelse:

Kristendomskundskab,

livsoplysning og medborgerskab

(KLM)

forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske,

politiske, demokratiske og religiøse udfordringer,

som er forbundet med undervisning,

forældresamarbejde og skole i et globaliseret

samfund

1, 2

MODUL 1: Dannelse i den mangfoldige skole

Nationalt modul


Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk,

dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at

forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og

religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Almen Dannelse/KLM 10 ECTS.


Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i

spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet

bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborger-

skab, professionsetik og religions- og kulturmøder

94


Kompetenceområde: Almen dannelse/KLM.

Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfor-

dringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

KLM

kristendommens fortællinger,

grundbegreber og

virkningshistorie i sammenhæng med

forskellige

perioders menneske- og dannelsessyn

vurdere sammenhænge og brydninger mellem

kristendom, sekularisering og skole i historisk og

aktuel belysning

KLM kristendom, jødedom, islam og andre

livsanskuelser i aktuel kontekst

gå i dialog med elever og forældre med forankring i

forskellige religioner og livssyn

KLM

forholdet mellem religion, kultur og politik

evangelisk-luthersk kristendom og andre

livsanskuelser, typer af sekularisme og

deres konsekvenser for skolens dagligdag

håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens

tradition og dagligdag

KLM ritualer og eksistenstolkning i udvalgte

filosofiske og religiøse traditioner

organisere professionelt samarbejde omkring

komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen

KLM livsoplysning, etiske traditioner og deres

idéhistoriske baggrund anvende forskellige typer af etisk argumentation

KLM

menneskerettigheder, børns rettigheder

og

idéhistoriske baggrund for

rettighedstænkningen

herunder relationer mellem

menneskerettigheder, religion og

demokrati

begrundet foreslå organisering af undervisning,

forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der

bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk

dannelse

KLM

forskellige former for borgerskab,

medborgerskab og verdensborgerskab i

idéhistorisk, historisk og aktuelt

perspektiv

udvikle sammenhængen mellem skolens

medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

KLM

den idéhistoriske og pædagogisk

filosofiske baggrund for begreber som

tolerance, myndighed, lighed, frihed og

solidaritet i forbindelse med

mangfoldighed og inklusion i skolen

organisere inkluderende undervisning i

spændingsfeltet mellem individ og fællesskab





95



Evaluering af den studerendes udbytte af modulet

Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med

elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår ar-

bejdsprodukter fra undervisningen. Indholdet aftales med underviseren og kan fx være

• skriftlige og/eller multimodale produkter fra arbejde i grupper, herunder produkter der indeholder

identifikation og analyse af relevante dilemmaer og spændingsfelter

• analyser af cases fra forskellige skolesammenhænge


Deltagelspligt opfyldes ved

• aktiv deltagelse i aftalte fremlæggelser

• at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder to udvalgte dilemmaer som er be-

handlet med anvendelse af fagets perspektiver

• en begrundelse for udvalget af produkter til præsentationsportfolioen på baggrund af modulets kom-

petencemål

Rammer og detaljer for deltagelsespligten aftales med underviseren på holdet og angives i modulplanen.


For at understøtte tilegnelsen af fagets mål arbejdes der med inddragelse af cases fra forskellige skole-

sammenhænge. Disse cases kan eksempelvis fremstilles ved at den studerende selv foretager empiriske

undersøgelser eller ved at der anvendes foreliggende empiri.

MODUL 2: Skolen og undervisningen

Dele af nationalt modul


Modulet introducerer til skolen og undervisningen i skolen samt til faget Lærerens grundfaglighed

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Almen dannelse/KLM med 5 ECTS og

hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed med 5 ECTS.

Temaer i modulet:

• Klasseledelse

• Undervisningens grundelementer

• Undervisningsplanlægning

• Skolens struktur, juridiske rammer og kultur

• Samarbejdet med forældrene

Temaerne behandles med inddragelse af perspektiver fra kompetenceområderne Undervisningskendskab

og Almen Dannelse/KLM

96


Modulet er forankret i forskellige teoridannelser og national og international forsknings- og udviklingsviden

om undervisningens tilrettelæggelse, almen didaktik, pædagogik, filosofi, idéhistorie, dannelsesteori, religi-

on, kultur og medborgerskab.


Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab.

Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.

Kompetenceområde: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Kompetencemål: forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfor-

dringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

2

skolens juridiske, sociale og kulturelle

grundlag og rammer, samt

undervisningsplanlægning

beskrive og analysere undervisning for både

klassen og den enkelte elev

2

undervisningens metoders praktiske

anvendelighed i forhold til

undervisningens etik, formål og

indhold

beskrive og analysere undervisningsmetoder

og opstille handlemuligheder ud fra skolens

værdigrundlag

2

klasseledelse, lærerens handlemåde,

relationer i undervisningen og

undervisningens etik

analysere og opstille handlemuligheder for

lærerens ledelse i klassen på baggrund af etiske

teorier og skolens værdigrundlag

2 inklusion beskrive og analysere inklusion i

undervisningen

2 det professionelle grundlag for

forældresamarbejde

analysere og opstille handlemuligheder for

samarbejdet med forældre









elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet.

Produkter til arbejdsportfolioen er fx beskrevne og bearbejdede:

97

• Observationer af undervisning, kollegialt samarbejde og forældresamarbejde

• Interviews af elever, lærere, forældre, skoleledere, mfl.

• Lydoptagelser og videosekvenser af undervisning eller samarbejdssituationer

• Planer for løsning af læreropgaverne: undervisning, klasseledelse, forældresamarbejde


Deltagelspligt opfyldes ved

• aktiv deltagelse i aftalte fremlæggelser

• at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder to produkter som skal kunne danne

afsæt for eksamenerne i både Almen dannelse/KLM og Pædagogik og lærerfaglighed.


petencemål.



Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås som:

• Observation af undervisning og møder eller samarbejde i skolen

• Interview af lærere, ledere, elever og forældre

• Skrevne cases og videooptagelser

• Studie af skolens grundlagsdokumenter

MODUL 3: Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling

Nationalt modul


Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og ud-

vikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forud-

sætninger er en del af skolens fællesskab.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed 10

ECTS.

Temaer i modulet

• Elevers udvikling, socialisering og identitet

• Læring, læringsmiljø og læringsledelse

• Lærerens samspil og kommunikation med eleverne


Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og

udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk

98

vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og fær-

dighedsmål.

Kompetenceområder og kompetencemål

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

Kompetencemål: Den studerende kan alene, og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber, facilitere ele-

vers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunika-

tive kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge.




Komp

mål

Vidensmål: Den studerende har viden

om

Færdighedsmål: Den studerende kan

1

elevers sociale, emotionelle og

kognitive udvikling – herunder køn og

motivation

observere, støtte og udfordre elevers sociale,

emotionelle og kognitive udvikling

1

elevers læring om virksomme faktorer

i læringsmiljøet

udvikle læringsrum for elever og grupper under

hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger

og de virksomme faktorer i læringsmiljøet

1

klasse, lærings- og gruppeledelse facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er

befordrende for elevens trivsel og udvikling

1

pædagogisk vejledning, feedback og

refleksionsformer samt

professionslæring

anvende og begrunde forskellige vejledningsformer

1

udviklingsstøttende relationer facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt

på egen position som lærer

1

attribuering- herunder viden om

sociale problemer, konflikthåndtering

og mobning

anvende kommunikative rammesætninger og metoder,

så konflikter, sociale problemer og mobning bliver

udgangspunkt for positive reformuleringer



vitetsmodellen og dens anvendelse. Heraf fremgår også, hvor mange arbejdstimer, der forventes anvendt

til gennemførelse af modulet.


tilrettelæggelse af studieaktiviteter for alle fire kategorier i modellen, fremgår af underviserens plan.

Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med


bejdsprodukter fra undervisningen. Arbejdsprodukterne aftales med underviseren.

99

Kriterier for godkendelse af modulet Deltagelspligt opfyldes ved

• deltagelse i aftalte studieaktiviteter

• At præsentationsportfolioen indeholder en skriftlig opgave omhandlende en lærerfaglig problemstilling

med fokus på elevens læring og udvikling. Opgaven skal ud over inddragelsen af faglige kilder indeholde

egne observationer fra praksis og give forslag til pædagogiske handlemuligheder. Opgaven fremlægges

og evalueres på holdet. Opgaven skal kunne danne afsæt for eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed.



Der arbejdes både praktisk og teoretisk med undersøgelse af skolelivet og lærerens handlemuligheder.

MODUL 4: Undervisning af elever i komplicerede læringssituationer

Lokalt modul


Modulet vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af elever i komplicerede læringssi-

tuationer. Modulet belyser og forholder sig i et læringsperspektiv til elevmangfoldigheden og de forhold

der er med til at definere rammerne for læringsfællesskaber i dagens skole.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed, 10

ECTS.

Modulet har fokus på følgende temaer:

• Lovgrundlag for specialundervisning

• Forskellige paradigmer vedrørende normalitet og læreprocesser

• Inklusion, herunder diversitet og marginalisering

• Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og inkluderende

undervisning


Modulet er forankret i national og international forsknings- og udviklingsviden og i forskellige teoridannel-

ser om inklusion og specialpædagogik.

Kompetenceområder og kompetencemål som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvik-

ling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer

samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge:

Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab


Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

100

Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende

undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.




Arbejdsformer i modulet I afsnittet om studieaktivitetsmodellen i studieordningens generelle del findes en beskrivelse af studieakti-








bejdsprodukter fra undervisningen.

Produkter til arbejdsportfolio’en er fx:

Komp

mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

3

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever

i komplicerede læringssituationer, herunder for-

ståelser af normalitetsbegrebet,

analysere kompleksiteten i egen og andres praksis

i det specialpædagogiske arbejde,

3

internationale hensigtserklæringer, nationalt lov-

grundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og

organisering af specialpædagogiske indsatser på

kommunalt og institutionelt niveau,

begrundet redegøre for specialpædagogikkens

rammer, organisering og udvikling,

3

metoder til systematisk og løbende observation

og evaluering af elevens deltagelses- og lærings-

profil,

foretage strukturerede observationer af enkelt-

elever og grupper af elever,

3 metoder til udarbejdelse af elev- og handlingspla-

ner, udarbejde elev- og handlingsplaner,

3

forebyggende, foregribende og indgribende ind-

satser samt brug af it og andre læremidler i den

daglige undervisning og

begrundet vælge specialpædagogiske og inklude-

rende indsatser og

1

inklusion og individualiserings- og socialiserings-

processer herunder diversitet og marginalisering

lede så inklusion og socialiseringsprocesser opti-

meres samtidig med at den enkelte elevs udvik-

ling understøttes

2

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og

læringsmiljøer differentiere undervisningen i henhold til elever-

nes forudsætninger og potentialer

101

• Elev- og handlingsplaner

• Planer for differentieret undervisning

• Empiri fra skolen i form af feltnotater, praksisfortællinger, videooptagelser og/eller lydoptagelser

• Transkriberede interviews af fx elever, lærere og ledere

• Observationer formidlet som cases



• At præsentationsportfolioen indeholde et eller flere produkter, som skal kunne danne afsæt for eksa-

men i Pædagogik og lærerfaglighed.


petencemål.


Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som:

• Observation af undervisning

• Interview af lærere, ledere og elever


• Studie af skolers læremidler

Modul 5: Undervisning af flersprogede elever og professionelt samarbejde

Lokalt modul

Kort beskrivelse af modulet Modulets vægter udvikling af lærerkompetencer i forhold til undervisning af flersprogede elever, og profes-

sionelt samarbejde med relevante parter med henblik på at udvikle læringsfællesskaber og undervisning af

elever i komplicerede læringssituationer.

Modulet sætter fokus på lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning af elever i

komplicerede og udfordrende læringssituationer.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 10 ECTS.

Temaer i modulet:

• Lovgrundlag for undervisning af tosprogede elever

• Andetsprogstilegnelse og andetsprogs pædagogik

• Det tværprofessionelle samarbejde mellem skolens interne og eksterne parter

• Grundlaget for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af flersprogede ele-

ver

102

Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet

Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling

Kompetencemål: alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvik-

ling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer

samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge:



Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende

undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.

Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever

Kompetencemål: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede

elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.


Af skemaets første kolonne fremgår, hvilket kompetenceområde og -mål modulets viden- og fær-



Komp

mål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

4

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprog-

udvikling,

vurdere, om andetsprogsstilegnelse fremmes i

egen og andres praksis,

4 intersprog, støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling,

4

sprog og literacy i fagundervisningen i et andet-

sprogsperspektiv,

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede

elevers faglige og fagsproglige udvikling,

4

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs

betydning for identitetsdannelsen,

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsæt-

ninger i undervisningen,

4

andetsprogspædagogisk forskning og udviklings-

arbejde,

identificere andetsprogspædagogiske udfordrin-

ger for undervisningen,

4 lovgrundlag og bekendtgørelser samt organise-

ring af faget dansk som andetsprog i folkeskolen,

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og

klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers

faglige og fagsproglige udvikling,

1 Samarbejde og kommunikation mellem skolens

parter og andre relevante aktører

Selvstændigt og sammen med andre udvikle sam-

arbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhø-

righed

3

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværpro-

fessionelt samarbejde og forældresamarbejde.

samarbejde med skolens interne og eksterne

ressourcepersoner.

2 Det professionelle grundlag for kollegialt samar-

bejde, forældresamarbejde og tværprofessionali-

tet

Udvikle samarbejde med kolleger, forældre og

skolens ressourcepersoner om undervisningen og

udvikling af undervisning

103






Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af den studerendes udbytte af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med


bejdsprodukter fra undervisningen.

Produkter til arbejdsportfolio’en er fx:

• Planer for undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling,

• Planer for samarbejde med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen

• Empiri fra skolen i form af feltnotater, praksisfortællinger, videooptagelser og/eller lydoptagelser

• Transkriberede interviews af fx elever, lærere, ledere og andre aktører i og omkring skolen

• Observationer formidlet som cases



• at præsentationsportfolioen indeholder et eller flere produkter, som skal kunne danne afsæt for eksa-

men i Pædagogik og lærerfaglighed.


petencemål.


Modulets relation til praksis Praksisinddragelse er centralt i modulet. Praksisinddragelse kan forstås fx som:

• Deltagelse i møder med skolens parter og andre relevante aktører i og omkring skolen

• Deltagelse i arrangementer med forældre

• Observation af undervisning, møder og/eller samarbejdssituationer i skolen

• Interview af lærere, ledere, elever og forældre


• Studie af skolers læremidler

• Studier af dokumenter omhandlende skolen som organisation

104

MODUL 6: Læreren som reflekterende didaktiker

Dele af nationalt modul


Modulet har fokus på lærerens udvikling af didaktisk professionalitet med et fagligt og personligt udgangs-

punkt. Dannelsesteoretisk-, læringsteoretisk- og evidensbaseret didaktik knyttes til den reflekterende di-

daktikers konkrete arbejde med undervisning, læring og skoleudvikling. I modulet er der også fokus på valg

af emne til eksamen i Pædagogik og lærerfaglighed.

Modulet godkendes til faget Lærerens grundfaglighed, hovedområde Pædagogik og lærerfaglighed 10 ECTS.

Temaer i modulet

• Undervisningsteori

• Lærerarbejdet

• Innovation og entreprenørskab

• Læremidler

• Evaluering

Modulets videngrundlag

Centralt i modulet står uddannelsesvidenskab, deskriptive, normative og kritiske teorier samt national og

international forsknings- og udviklingsviden om undervisning og lærerarbejde.

Kompetenceområder og kompetencemål, som indgår i modulet


Kompetencemål: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning

i folkeskolen.




Komp

mål

Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan

2

kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling,

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

2

læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning samt undervisningsteori og didaktiske positioner,

planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev,

2

Undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler,

105

etik, formål og indhold,

2

forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedback-processer,

evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning,

2

Undervisningsdifferentiering og læringsmiljøer Differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

2

det professionelle grundlag for kollegialt

samarbejde og skoleudvikling

udvikle samarbejde med kolleger og elever om

undervisningen og udvikling af undervisning

2

klasseledelse, lærerens handlemåde,

relationer i undervisningen

lede undervisning under hensyntagen til dens

intentioner og givne kontekst

2

relevante forskningsmetoder, nationale og

internationale forsknings- og

udviklingsresultater

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og

-resultater vedrørende undervisning og læring





Studieaktiviteter i modulet tilrettelægges i et samarbejde mellem studerende og underviser. I tilrettelæg-

gelsen tages der hensyn til at den studerende får mulighed for at forberede sig til eksamen. Den konkrete


Evaluering af den studerendes udbytte af modulet Evaluering af modulet foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede

arbejdsportfolio for modulet. I den studerendes arbejdsportfolio indgår arbejdsprodukter fra undervisnin-

gen.

Produkter til arbejdsportfolioen er fx:

• Eksempler på undervisningsplanlægning med kreativt og innovativt perspektiv

• Refleksioner over klasseledelse i en given kontekst

• Eksempeler på brug af evaluering af og for læring

• Refleksioner over lokalt forankret kollegialt samarbejde i et skoleudviklingsperspektiv

• Analyse af skoledokumenter




106

• at præstationsportfolioen indeholder et produkt, der kan danne afsæt for eksamen i Pædagogik og

lærerfaglighed.

• en begrundelse for valget af produkt til præsentationsportfolioen på baggrund af områdets kompeten-

cemål



Praksisinddragelse er centralt i modulet, idet fremstillingen af produkter til arbejdsportfolien indbefatter

indsamling, beskrivelse, analyse, tolkning og vurdering af data.

107

Madkundskab - studieordningen er under udarbejdelse

108

Matematik, 1.-6. klassetrin



modul

1 Matematiske emner

kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

matematikundervisning, hvor de matematiske

emner gennem indsigt i videnskabsfaget

matematik og dets anvendelse og historiske

udvikling relateres til elever, undervisning og

læreplaner

1, 2, 3, 4

2 Matematiske arbejds- og

tænkemåder

stimulere elevernes udvikling af matematiske

arbejds- og tænkemåder, der er kendetegnet ved

at kunne spørge i, om og med matematik samt at

kunne anvende sprog og redskaber i matematik

relateret til undervisning på 1.-6. klassetrin.

1, 2, 3, 4

3 Matematikdidaktik

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og

læring af matematik med støtte i matematik-

didaktisk teori.

1, 2, 3, 4

4 Matematiklærerens praksis

planlægge, gennemføre og vurdere

matematikundervisning i praksis med faglig og

fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

1, 2, 3, 4

MODUL 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser

Nationalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser på

1.- 6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisper-

spektiv og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning

for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse

af skiftende læseplaner.

I praksisperspektivet indgår den studerendes observationer af elevers matematiske læring, begrebsmæssi-

ge misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både talbegrebet og regneprocesser samt alsidige matematiske

arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk symbolbehandling og formalisme samt tanke-

gang.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.

109


Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse

• inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik

• inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om ele-

vers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og regneprocesser


1, 2, 3, 4, (se indledning til fagbeskrivelsen)




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

forskellige syn på matematiklæring, herunder

sproget og dialogens betydning for indsigt og

forståelse samt elevers begrebsdannelse og

begrebsudvikling

tage stilling til undervisning, som bygger på

forskellige syn på elevers matematiske læring

3

skiftende læseplaners sammenhæng med

samfundsmæssige og videnskabelige

udfordringer over tid

anvende gældende læseplaner for

matematikundervisning i relation til at planlægge

og gennemføre differentieret undervisning

4

observationsmetoder, fortolkning af elevers

matematiske læring, begrebsmæssige

misopfattelser, forestillinger om og

holdninger til matematik

observere elevers matematiske læring,

begrebsmæssige misopfattelser samt

forestillinger om og holdninger til matematik

2 matematisk tankegang stille karakteristiske matematiske spørgsmål og

skelne mellem forskellige matematiske udsagn

2 matematisk symbolbehandling - og

formalisme

anvende symbolholdige udsagn gennem

afkodning, oversættelse og behandling med

bevidsthed om den særlige rolle, effektiv

symbolbehandling spiller i matematikken.

1

talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet,

talsystemets opbygning og historie med

udvidelsen fra de naturlige tal over de hele

tal til de rationale tal

begrunde talsystemets opbygning og anvendelse

af tal med henblik på undervisning i talbegrebet

1

regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af

it i regneprocesser, algebraisk omsætning og

ligningsløsning

planlægge , gennemføre og evaluere

undervisning i regneprocesser og tidlig algebra,

herunder ved brug af it





110






arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematikmodul.








• Observering af elevers matematiske læring

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri

Nationalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 1.- 6. klasse-

trin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et

matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning og

dens samspil mellem elever, lærer og matematikfaget.

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og -principper knyttet til matematikunder-

visning i 1.- 6. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning

af undervisning, motivation og elevers kreative virksomhed i og uden for klassen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både plangeometri og rumgeometri, herunder et særligt fokus

på undersøgende virksomhed, argumentation og bevisførelse samt alsidige matematiske arbejds- og tæn-

kemåder med særlig fokus på matematisk problembehandling og ræsonnement.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.


Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

• undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever,

lærer og matematik

111

• forskellige undervisningsmetoder og -principper, herunder systematiske modeller til planlægning af

undervisningsforløb for matematikundervisning på 1.-6. klassetrin.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

4

undervisningsmetoder og -principper,

læringspotentialet i en engageret og

indlevet lærerrolle, motivation, kreativ

virksomhed, aktiviteter i og uden for

klassen

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende

og inspirerende matematikundervisning, som får

elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter

og kreativ virksomhed

3

matematikundervisning, som kan facilitere

elevers læring, herunder samspillet

mellem elev, lærer og matematik med

induktive og deduktive arbejdsmåder


undervisningsforløb i matematik på 1.-6 klassetrin

med forskellige lsyn på, hvordan

matematikundervisning kan facilitere elevers læring

4 systematiske modeller til planlægning af

undervisningsforløb i matematik udforme undervisnings- og læringsmål

2 matematisk problembehandling

problembehandle ved at detektere, formulere,

afgrænse og løse matematiske problemer ved

systematisk valg af strategier og værktøjer

2 matematisk ræsonnement

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme

et matematisk ræsonnement samt udvikle og

gennemføre matematisk argumentation ved

visualisering og bevisførelse

1

plangeometri, konstruktions- og

tegnemåder, beskrivelser af positioner,

retning og mønstre herunder symmetri og

flytning, supplerende anvendelse af it til

konstruktion, undersøgende virksomhed

og bevisførelse

begrunde sammenhænge inden for plan- og

flytningsgeometri, herunder gennemføre beviser og

eksperimenter som baggrund for undervisningen

1

rumgeometri, rumlige figurer og deres

egenskaber, eksempler på enkle

tegneformer fra tre til to dimensioner,

samt mulige anvendelser af it

anvende rumlige figurers egenskaber samt deres

gengivelse i undervisningen i rumgeometri, bl.a.

med inddragelse af it





112














• Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter

MODUL 3: Evaluering, matematik som beskrivelsesmiddel

Lokalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet variable og matema-

tik som beskrivelsesmiddel på 1.-6. klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidak-

tisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammen-

hængen mellem evaluering og læring.

I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalue-

ringsredskaber og metoder, udvikling og analyse af læremidler, såvel som kompetenceudvikling som ma-

tematiklærer.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter variabelbegrebet og matematik som beskrivelsesmiddel. De ma-

tematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk modellering og matematisk kommuni-

kation.

IT indgår som en integreret del af arbejdet på modulet.



• inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på

matematiklæring og -undervisning

113

• inden for analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler

• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med variable og matematik som be-

skrivelsesmiddel på 1. -6. klassetrin






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

forskellige evalueringsformer, deres

muligheder og begrænsninger, herunder

forskellen på summativ og formativ

evaluering

vurdere forskellige evalueringsformer, herunder

deres muligheder og begrænsninger for at

diagnosticere elevers faglige udbytte

4

evalueringsmetoder og -redskaber, test

knyttet til aldersgruppen og af relevans for

matematikundervisningen

evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer

4

lærermidler til aldersgruppen 1.-6-

klassetrin, herunder digitale læremidler,

konkrete materialer og værktøjer,

supplerende materialer og lærebøger

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler

til matematik

4

kompetenceudvikling som matematik-

lærer, â jourføring med matematik-

didaktisk forskning og udviklingsarbejde,

veje til nye tendenser, nye materialer og

ny litteratur

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at

identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med

matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,

samt følge med i nye tendenser, nye materialer og

ny litteratur

2 matematisk modellering

modellere ved at afgrænse, strukturere,

matematisere, fortolke og kritisere matematiske

modeller

2 matematisk kommunikation

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte

sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige,

mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig

fagligt præcist og varieret

1

variabelbegrebet, enkle funktioner, ud-

valgte emner inden for diskret matematik

fx talteori og kombinatorik, og anvendelse

af it til visualisering, beregning og analyse

benytte variable og enkle funktioner samt diskret

matematik som middel til problemløsning og

modellering i undervisningen med inddragelse af it

1

matematiks muligheder og begrænsninger

som beskrivelses- og analyseredskab i

andre faglige sammenhænge af relevans

for 1.- 6. klassetrin

anvende matematik som beskrivelses- og

analyseredskab i tværfaglige

temaer/problemstillinger





114














• Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter

• Brug og vurdering af læremidler og læseplaner

MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik

Lokalt modul


Kernen i modulet er udvikling af matematisk kompetence indenfor fagområdet stokastik på 1.-6. klassetrin.

Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, fra et praksisperspektiv og fra

et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikhol-

dige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger.

I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndig-

heder.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter arbejdet med stokastik rettet mod 1. – 6. klassetrin. De mate-

matiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på repræsentations- og hjælpemiddelskompetencen.




• inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster

• inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever

• inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik

• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på 1.-6. klassetrin

115






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

elevers tilegnelse af viden såvel gennem

mundtlige som skriftlige og visuelle

matematikholdige tekster, herunder

autentiske tekster og læremidler


som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel

gennem mundtlige som skriftlige og visuelle

matematikholdige tekster

3

hverdagssprog, fagsprog og tosprogede

elevers sprog- og læseudvikling på

andetsproget

planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

fagsprog og faglig læsning i matematik i 1.-6. klasse

3

elevgrupper, som kan have vanskeligheder

eller har særligt talent i matematik samt

deres mulige kendetegn

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af

vanskeligheder samt mulighederne for en

inkluderende undervisning afpasset ud fra fx

differentiering i mål, tid, hjælp, emne,

undervisningsform eller læremidler

4

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt

samarbejde med kolleger, formelle og

uformelle samarbejdsrelationer med

forældre, administration og myndigheder

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om

aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt

emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt

samarbejde med forældre, administration og

myndigheder om rammer for undervisning

2 matematiske hjælpemidler

vurdere muligheder og begrænsninger i

anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,

herunder it

2 matematiske repræsentationer

anvende matematiske repræsentationsformer ved

at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige

repræsentationsformer, herunder forstå deres

indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

1

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og

kombinatorisk sandsynlighed samt

simulering af stokastiske situationer i

blandt andet spil og med anvendelse af

it

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i

undervisningen samt simulere stokastiske processer

bl.a. med anvendelse af it

1

statistik, systematisk indsamling,

beskrivelse, analyse og vurdering af data,

deskriptorer for beliggenhed,spredning og

sammenhænge samt brug af it til analyse

og præsentation

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af

deskriptorer og grafiske illustrationer med henblik

på undervisning i statistik bl.a. med anvendelse af it





116














• Fokus på faglig læsning og skrivning

• Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis.

117

Matematik 4.-10. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål


modul

1 Matematiske emner

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle

matematikundervisning, hvor de matematiske

emner gennem indsigt i videnskabsfaget

matematik og dets anvendelse og historiske

udvikling relateres til elever, undervisning og

læreplaner.

1, 2, 3, 4

2 Matematiske arbejds- og

tænkemåder

stimulere udvikling af elevers matematiske arbejds-

og tænkemåder gennem udfordrende spørgsmål

og svar i, om og med matematik samt anvendelse

af sprog og redskaber i matematik relateret til

undervisning på 4.-10. klassetrin.

1, 2, 3, 4

3 Matematikdidaktik

beskrive, analysere og vurdere undervisning i og

læring af matematik med støtte i

matematikdidaktisk teori.

1, 2, 3, 4

4 Matematiklærerens praksis

planlægge, gennemføre og vurdere

matematikundervisning i praksis med faglig og

fagdidaktisk overblik og dømmekraft.

1, 2, 3, 4

MODUL 1: Matematiklæring, tal og algebra

Nationalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra på 4. - 10.

klassetrin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv

og et matematikfagligt perspektiv.

I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning

for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling. Der indgår indsigt i og analyse

af skiftende læseplaner for faget matematik.

I praksisperspektivet indgår den studerendes observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige

misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og

vurdering af læremidler til aldersgruppen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra, og alsidige matema-

tiske arbejds- og tænkemåder med særligt fokus på matematisk kommunikation samt symbolbehandling

og formalisme.


118


Vidensgrundlaget omfatter national/international forskning og teoridannelse

• inden for forskellige forståelser af matematiklæring og faget matematik

• inden for sproget og dialogens betydning for udvikling af matematisk indsigt og forståelse og om ele-

vers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra

• analysemodeller knyttet til vurdering af læremidler






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

forskellige syn på matematiklæring,

herunder sproget og dialogens betydning

for indsigt og forståelse samt elevers

begrebsdannelse og begrebsudvikling

tage stilling til undervisning, som bygger på

forskellige syn på elevers matematiske læring

3

skiftende læseplaners sammenhæng med

samfundsmæssige og videnskabelige

udfordringer over tid

anvende gældende læseplaner for

matematikundervisning i relation til at planlægge

og gennemføre differentieret undervisning

4

observationsmetoder, fortolkning af

elevers matematiske læring,

begrebsmæssige misopfattelser,

forestillinger om og holdninger til

matematik

observere elevers matematiske læring,

begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger

om og holdninger til matematik

4

læremidler til aldersgruppen 4. - 10.

klassetrin, herunder digitale læremidler,

konkrete materialer og værktøjer,

supplerende materialer og lærebøger

anvende, udvikle og vurdere relevante læremidler

til matematik

1

talbegrebet, talsystemets opbygning og

historie med udvidelsen af de rationale tal

over de reelle tal til de komplekse tal samt

talteori og dets anvendelse

begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af

tal med henblik på undervisning i tal og talteori

1

regneprocesser og algebra med

beregninger og løsning af ligningssyste-

mer, anvendelse af it i regneprocesser,

algebraisk omsætning og ligningsløsning

planlægge og gennemføre undervisning i

regneprocesser, algebraisk omsætning og

ligningsløsning

2 matematisk kommunikation

kommunikere i, om og med matematik ved at sætte

sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige,

mundtlige og visuelle udsagn samt udtrykke sig

fagligt præcist og varieret.

2

matematisk symbolbehandling - og

formalisme

anvende symbolholdige udsagn gennem afkodning,

oversættelse og behandling med bevidsthed om

den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller

i matematikken.

119










arbejdsportfolio og med en præsentationsportfolio, og dette gælder derfor også i dette matematik-modul.








• Observering af elevers matematiske læring

• Brug og vurdering af læremidler og læseplaner

MODUL 2: Matematikundervisning og geometri

Nationalt modul


Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med geometri på 4.- 10. klasse-

trin. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et


I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tilgange til matematikundervisning i

samspillet mellem elever, lærer og matematikfaget. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med

matematikholdige tekster.

I praksisperspektivet lægges vægten på undervisningsmetoder og - principper til matematikundervisning på

4.-10. klassetrin. Heri indgår udformning af undervisnings- og læringsmål, modeller til planlægning af ma-

tematikundervisning, motivation og elevers kreative aktiviteter i og uden for klassen.

Det matematikfaglige perspektiv omfatter både de matematiske emner, plan- og rumgeometri, og alsidige

matematiske arbejds- og tænkemåder med særlig fokus på matematisk ræsonnement og tankegang.

120



Vidensgrundlaget omfatter national og international forskning samt teoridannelse inden for

• undervisning knyttet til forskellige læringssyn, og hvordan de kan bestemme samspillet mellem elever,

lærer og matematik

• forskellige undervisningsmetoder og – principper, herunder systematiske modeller til planlægning af

undervisningsforløb for matematikundervisning på 4. - 10. klassetrin.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

hvordan forskellige læringssyn bestemmer

samspillet mellem elev, lærer og

matematik


undervisningsforløb i matematik på 4. - 10.

klassetrin med forskellige læringssyn

3

elevers tilegnelse af viden såvel gennem

mundtlige som skriftlige og visuelle

matematikholdige tekster, herunder

autentiske tekster og læremidler


som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel

gennem mundtlige som skriftlige og visuelle

matematikholdige tekster

4

undervisningsmetoder og -principper,

læringspotentialet i en engageret og

indlevet lærerrolle, motivation, kreativ

virksomhed, aktiviteter i og uden for

klassen

planlægge, gennemføre og evaluere motiverende

og inspirerende matematikundervisning, som får

elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter

og kreativ virksomhed

4 systematiske modeller til planlægning af

undervisningsforløb i matematik udforme undervisnings- og læringsmål

1

plangeometri, euklidisk geometri og

eksempler på ikke-euklidisk geometri fx på

kugleoverfladen,analytisk geometri

herunder position og retning, trigonometri

og dens anvendelse, samt supplerende

anvendelse af it til konstruktion,

undersøgende virksomhed og bevisførelse

begrunde sammenhænge inden for plangeometri

herunder benytte matematisk argumentation og

bevisførelse med inddragelse af it som baggrund

for undervisning i plangeometri

1

rumgeometri, beskrivelse af rumlige

figurer, eksempler på elementær topologi

og grafteori og anvendelse af it

beskrive egenskaber og sammenhænge mellem

rumlige figurer, bl.a. med anvendelse af it, med

henblik på undervisning i rumgeometri

2 matematisk tankegang stille karakteristiske matematiske spørgsmål og

skelne mellem forskellige matematisk udsagn

2 matematisk ræsonnement

ræsonnere matematisk ved at følge og bedømme

et matematisk ræsonnement samt udvikle og

gennemføre matematisk argumentation ved

visualisering og bevisførelse

121


















• Planlægning og gennemførelse af matematiske elevaktiviteter

MODUL 3: Evaluering, funktioner og modeller

Lokalt modul


Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til evaluering i matematikundervis-

ningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med matematiske modeller og funktioner på 4.-10. klasse-

trin så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et


I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på begreberne evaluering og test, herunder sammen-

hængen mellem evaluering og læring.

I praksisperspektivet indgår den studerendes arbejde med udvikling og anvendelse af forskellige evalue-

ringsredskaber og metoder.

Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med matematik som beskrivelsesmiddel, herunder

matematiske funktioner og modeller. De matematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på model-

lerings- og hjælpemiddelkompetencen.

It indgår som en integreret del af arbejdet.

122



• inden for forskellige former for evaluering og sammenhængen mellem evalueringsformer og syn på

matematiklæring og -undervisning

• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med funktioner, modeller og matema-

tik som beskrivelsesmiddel på 4. -10. klassetrin






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

forskellige evalueringsformer, deres

muligheder og begrænsninger samt

forskellen på summativ og formativ

evaluering

vurdere forskellige evalueringsformer, herunder

deres muligheder og begrænsninger for at

diagnosticere elevers faglige udbytte

4

evalueringsmetoder og -redskaber, test

knyttet til aldersgruppen og af relevans for

matematikundervisningen

evaluere elevers faglige udbytte og kompetencer

4

kompetenceudvikling som

matematiklærer, analyse og refleksion

over egen undervisning, identifikation af

udviklingsbehov, ajourføring med

matematikdidaktisk forskning og

udviklingsarbejde, veje til nye tendenser,

nye materialer og ny litteratur

udvikle sin kompetence som matematiklærer ved at

reflektere over egen undervisning, identificere

udviklingsbehov, holde sig ajour med

matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde,

samt følge med i nye tendenser, nye materialer og

ny litteratur

2 matematisk modellering

modellere ved at afgrænse, strukturere,

matematisere, fortolke og kritisere matematiske

modeller

2 matematiske hjælpemidler

tage stilling til muligheder og begrænsninger i

anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler,

herunder it

1

funktionsbegrebet, herunder vækst-

funktioner og vækstmodeller og

anvendelser i fx økonomi samt anvendelse

af it til beregning, analyse og visualisering

anvende funktioner og vækstmodeller som middel

til problemløsning og modellering i undervisningen

med inddragelse af it

1

matematiks muligheder og begrænsninger

som beskrivelses- og analyseredskab i

andre faglige sammenhænge af relevans

for 4. -10. klassetrin

anvende matematik som beskrivelses- og

analyseredskab i tværfaglige

temaer/problemstillinger

123









folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejde med både en




dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov.





• Evaluering af elevers udbytte af matematiske aktiviteter

MODUL 4: Matematikkens sprog og stokastik

Lokalt modul


Kernen i modulet er udvikling af matematiklærerkompetence i forhold til mundtligt og skriftligt sprog i ma-

tematikundervisningen. Denne kerne belyses gennem arbejdet med fagområdet stokastik på 4.-10. klasse-

trin, så der dannes basis for et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et


I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på elevers tilegnelse af viden gennem matematikhol-

dige tekster, elever med dansk som andetsprog, samt elever med særlige forudsætninger.

I praksisperspektivet fokuseres på teamsamarbejde, samarbejde med forældre, administration og myndig-

heder.

Det matematikfaglige perspektiv omhandler arbejdet med stokastik rettet mod 4. – 10. klassetrin. De ma-

tematiske arbejds- og tænkemåder har særligt fokus på matematisk problembehandling og matematisk

repræsentation.

It indgår som en integreret del af arbejdet.

124



• inden for elevers tilegnelses af matematisk viden ud fra matematikholdige tekster

• inden for kobling mellem hverdagssprog og fagsprog, også for tosprogede elever

• inden for elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik

• inden for elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med stokastik på. 4.-10. klassetrin






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3

hverdagssprog, fagsprog og tosprogede

elevers sprog- og læseudvikling på

andetsproget


fagsprog og faglig læsning, herunder læsning af

opgavetekster, i matematik i 4.-10. klasse

3

elevgrupper, som kan have vanskeligheder

eller har særligt talent i matematik samt

deres mulige kendetegn

tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af

vanskeligheder samt mulighederne for en

inkluderende undervisning afpasset ud fra fx

differentiering i mål, tid, hjælp, emne,

undervisningsform eller læremidler

4

fagteamsamarbejde, fagligt/tværfagligt

samarbejde med kolleger, formelle og

uformelle samarbejdsrelationer med

forældre, administration og myndigheder

samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om

aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt

emne eller et fagdidaktisk problemfelt samt

samarbejde med forældre, administration og

myndigheder om rammer for undervisning

2 matematisk problembehandling

problembehandle ved at detektere, formulere,

afgrænse og løse matematiske problemer ved

systematisk valg af strategier og værktøjer

2 matematiske repræsentationer

anvende matematiske repræsentationsformer ved

at forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige

repræsentationsformer, herunder forstå deres

indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder

1

sandsynlighed, subjektiv, statistisk og

kombinatorisk sandsynlighed, simulering

af stokastiske situationer i blandt andet

stikprøver samt eksempler på

sandsynlighedsfordelinger og anvendelse

af it

anvende forskellige sandsynlighedsopfattelser i

undervisningen samt simulere stokastiske

processer og arbejde med

sandsynlighedsfordelinger, herunder anvendelse af

it

1

statistik, systematisk indsamling,

beskrivelse, analyse og vurdering af data,

blandt andet med it og anvendelsen af

deskriptorer for beliggenhed, spredning og

sammenhænge samt test og deres

anvendelse

analysere systematisk indsamlede data ved hjælp af

statistiske deskriptorer og diagrammer samt

anvendelsen af test som baggrund for

undervisningen i statistik bl.a. med anvendelse af it

125









folio og deres anvendelse i læreruddannelsen, UCL. Heraf fremgår det, at der skal arbejde med både en




dulplan og vil løbende blive justeret i henhold de studerendes behov.





• Fokus på faglig læsning og skrivning

• Fokus på fagteam-arbejde f.eks. gennem besøg i eller fra praksis

126

Musik Fagets kompetenceområder og kompetencemål


modul

1 Musikøvelse begrundet lede musikalsk udfoldelse i et inklude-

rende klassefællesskab 1, 2, 3

2 Musikalsk skaben


udvikle kreative musikalske processer på udfor-

drende og anerkendende måder, der udvikler ele-

vers formåen til selvstændigt at skabe og udvikle

musik

1, 2, 3

3 Musikforståelse varetage undervisning i musik som æstetisk, kultu-

relt, og historisk fænomen. 1, 2, 3

4 Musikdidaktik begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle undervisning i musik. 1, 2, 3

MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring

Nationalt modul


Der er fokus på at udvikle de studerendes musikpædagogiske og didaktiske forudsætninger, relateret til

musik som undervisningsfag i folkeskolen.

Der arbejdes med varierede musikalske udtryksformer med krop, stemme, instrumenter og andre lydkilder.

Som en væsentlig del indgår kreative, æstetiske arbejdsformer og læreprocesser samt refleksion over viden

og færdigheder opnået gennem arbejdet med de forskellige udtryksformer.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder.


Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret.

Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på

teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

127

1

musikteori, spilleteknik, repertoire,

instruktion og ledelse i forbindelse med

klaverspil

lede og akkompagnere fællessang og

musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt

1 stemmearbejde i relation til musikalsk

udvikling og udvikling af egen stemme

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som

hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen

1 motoriske/tekniske øveprocesser,

musikalsk fortolkning

udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil

med forståelse for teknik

1

udvikling af børns stemmer, kor/sang-

metodik, indstudering, sangligt repertoire,

sanglige kulturer og traditioner

lede stemmearbejde, fællessang og én- eller

flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

1

kroppens, bevægelsens og legens

betydning for musikalsk udvikling og

læring

lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og

dramatisering med øje for elevers potentialer og

forudsætninger

2

musikteori, notation, arrangement,

instrumentation og satslære og musikalske

læremidler

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt

udvalg af stilarter for varierede målgrupper med

forskellige pædagogiske formål

2

kreative processer, eksperimentelt

arbejde, teorier om improvisation og

komposition samt musikkens æstetiske og

innovative potentialer

lede kreative musikalske processer i vokal-,

bevægelses- og instrumentalaktiviteter, herunder

såvel komposition som improvisation

3 metoder til musiklytning og musikalsk

udvikling

planlægge, gennemføre og evaluere varieret og

aktiverende undervisning i musiklytning og

musikoplevelse

4

musikkens betydning som eksistentielt,

æstetisk, kulturbærende og

identitetsskabende fænomen

formulere differentierede undervisnings- og

læringsmål for musikundervisning

4

musikalsk læring og progression,

undervisningsdifferentiering, læreplaner i

musik og læremidler i musikfaget

udvælge undervisningsindhold til såvel

enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret

og inkluderende

4

undervisningsmetodik, klasseledelse,

musiklærerroller, formidlingsstrategier

samt formelle og uformelle læreprocesser

agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige

leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende

igangsætter i og med musik

4

musikpædagogisk teori, elevernes

musikalske udvikling, æstetiske

læreprocesser, musikalitetsteori

varetage undervisning med øje for elevernes

musikalske forudsætninger, udvikling og

potentialer

3 musik i et psykologisk, oplevelsesmæssigt

og æstetisk perspektiv perspektivere musik som æstetisk fænomen







128


Evalueringen foretages på baggrund af en præsentationsportefolio, der består af:

• ”Opgavebesvarelser” (noder, tekst, hjemmeside, undervisningsmateriale…….)

• lyd- og videoklip, der dokumenterer kvalificeret deltagelse i modulets aktiviteter (musikudøvelse, ind-

studeringer, ……

• tilhørende skriftlige, didaktiske refleksioner




For at opnå en grundforståelse af musik som undervisningsfag i folkeskolen, vil dele af modulet bestå i ud-

arbejdelse af undervisningsmateriale til afprøvning i praksis og i samarbejde med klasser fra grundskolen.

Skolebesøg, hvor man overværer relevant musikundervisning.

Evt. besøg ved og inddragelse af materiale fra kulturinstitutioner, hvor musik indgår.

MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik

Nationalt modul


Der er fokus på at udvikle de studerendes forudsætninger for ledelse af og deltagelse i udøvende musikal-

ske aktiviteter, herunder sammenspil, kor og sang i grupper og individuelt.

Der arbejdes med musikteori, satsarbejde og arrangement rettet mod forskellige målgrupper.

Musikdidaktik indgår i relation til musikudøvelse.

Der lægges vægt på musikpædagogisk og -didaktisk refleksion over viden og færdigheder, der indgår i mo-

dulets indholdsområder.

Der lægges endvidere særlig vægt på udvikling af den studerendes egne musikalske færdigheder








129




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1

sammenspilsmetodik og

instrumentkendskab samt analog og digital

teknologi

vejlede og lede sammenspil differentieret på

baggrund af egen beherskelse af relevante

instrumenter

2 lydbearbejdning, nodeskrivning på

computer, it og internetressourcer

anvende it og anden teknologi som arbejdsredskab

og kreativt værktøj

1

musikteori, spilleteknik, stilarter,

instruktion og ledelse i forbindelse med

klaverspil

lede og akkompagnere fællessang og

musikaktiviteter på klaver udtryksfuldt i et bredt

udvalg af stilarter

1 stemmearbejde i relation til udvikling af

egen og andres stemmer

anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som

hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen

1 udvikling af børns stemmer, kor/sang-

metodik, indstudering, sangligt repertoire,

sanglige kulturer og traditioner

lede stemmearbejde, fællessang og en- eller

flerstemmigt kor i et bredt udvalg af genrer

3 musikalske genrer, musikalsk fortolkning

udtrykke sig musikalsk gennem instrumentalspil

med forståelse for genre

2

musikteori, notation, arrangement,

instrumentation og satslære og musikalske

læremidler

arrangere musik og musikalske aktiviteter i et bredt

udvalg af stilarter for varierede målgrupper med

forskellige pædagogiske formål

4

musikkens betydning som eksistentielt,

æstetisk, kulturbærende og

identitetsskabende fænomen,

begrundelser for musikfaget, musikfagets

formål og indhold

begrundet formulere undervisnings- og læringsmål

for musikundervisning

4

musikalsk læring og progression,

undervisningsdifferentiering, læreplaner i

musik og læremidler i musikfaget

begrundet udvælge undervisningsindhold til såvel

enkeltaktiviteter som længere forløb differentieret

og inkluderende

4

undervisningsmetodik, klasseledelse,

musiklærerroller, formidlingsstrategier

samt formelle og uformelle læreprocesser

agere i forskellige musiklærerroller fra den myndige

leder og dirigent til den lydhøre og inspirerende

igangsætter i og med musik

3 musik i forskellige musikkulturer, børne-

og ungdomskulturer samt musik og medier

perspektivere musik som strukturelt, æstetisk og

kulturelt fænomen

130











studeringer, ……









MODUL 3: Musikhistorie, musikteori, musikalsk skaben og musikdidaktik

Lokalt modul


Modulet er sammensat af både praktisk musikudøvelse og mere teoretiske elementer.

Musikhistorie:

• Arbejde med udvalgte perioder og genrer i musikhistorien herunder musikanalyse

• Lyttemetodik. Digital formidling af musikhistorie (hjemmesider og multimedier)

Skabende musikalsk arbejde:

131

• Arbejde med komposition, egne musikalske fortolkninger af musik i forskellige stilarter samt improvisa-

tion

Musikteori

• Indføring i teori omkring skalaer, harmoni, funktionsharmonik, becifring, transponering, notation

Almen musikdidaktik

• Den praktiske, metodiske fagdidaktik ses i dette modul i en mere overordnet almendidaktisk sammen-

hæng











Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 læreprocesser og organisering

etablere læringsrum for elevers selvstændige

arbejde med musikudøvelse

2

kreative processer, musikalsk

interpretation og varierede udtryksformer

skabe musik på baggrund af egne vokale og

instrumentale færdigheder med musikalsk

nysgerrighed, autenticitet og overblik

3

musik i et historisk, psykologisk,

oplevelsesmæssigt, æstetisk og

samfundsmæssig perspektiv, herunder

forskellige musikkulturer, børne- og

ungdomskulturer samt musik og medier

perspektivere musik som strukturelt, æstetisk,

kulturelt og historisk fænomen

3 musikteori og musikalsk analyse

fortolke musik i et bredt udvalg af stilarter og

genrer

3

hørelære, musikalsk frasering, instrument-

og stemmeteknik og –brug i forskellige

musikalske stilarter

udtrykke musikalsk forståelse gennem vokal og

instrumental udøvelse

3 musikalske genrer, stilarter og formidle musik i forskellige genrer og stilarter fra

132

musikhistorie forskellige historiske perioder

4

evalueringsmetoder og observation og

iagttagelse som metoder til at skabe viden

om musikundervisning i folkeskolen

analysere egen og andres musikundervisning med

henblik på udvikling af musikundervisning i

folkeskolen gennem anvendelse af data fra

evalueringer

4

læremidler samt resultater fra forskning og

udviklingsarbejde

analysere undervisningsmidler hensigtsmæssigt i

forhold til undervisningens mål og centrale indhold

samt resultater fra forskning og udviklingsarbejde

4 tværfaglighed

anvende musikfaget i samspil med andre fag og

aktiviteter på skolen

4

musikkens betydning som motorisk/fysisk,

psykologisk, socialt og kulturelt fænomen

bidrage til skolens almene dannelsesopgave både i

musikfaget og på skolen generelt











studeringer, ……







133



134

Natur/teknik Fagets kompetenceområder og kompetencemål


modul


på natur/teknikundervisning


færdigheder til at planlægge, gennemføre, evalue-

re og udvikle undervisning i natur/teknik.

1, 2, 3

2

Naturvidenskabens perspektiver

i relation til

natur/teknikundervisning

begrundet planlægge, gennemføre, evaluere, og

udvikle natur/teknikundervisning med naturviden-

skabelige perspektiver og med henblik på udvikling

af den enkelte elevs faglighed og almendannelse.

1, 2, 3

3

Undervisning i natur/tekniks

kerneområder (1): menneskets

samspil med naturen og

teknologianvendelse

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle un-

dervisning om menneskets samspil med naturen og

anvendelse af teknologi.

1, 2

4

Undervisning i natur/tekniks

kerneområder (2): den nære og

fjerne omverden

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle un-

dervisning i natur

og teknologi i den nære og fjerne omverden

1, 2

MODUL 1: Natur/teknik i indskolingen

Nationalt modul


I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknikundervisning med udgangspunkt i de yng-

ste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag.

Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører na-

tur/teknikundervisning i 1.- 3. klasse og udvalgte faglige områder. Herunder:

• Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og

nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og

lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger

• Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsfor-

mers tankegang

• Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning

• Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække

• Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner

• Faglige områder er bl.a.: konstruktioner i natur og teknologi, udvalgte dyr og planters livsbetingelser,

lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener, som børn typisk mø-

der i hverdagen

• Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studie-

processen og i forhold til praksis i skolen

135


Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler

tematikker inden for naturfagsundervisning for skolens yngste elever. Indholdsområder vil bl.a. være: Na-

turfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige kilder og fagdidaktiske tekster.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


forskning

udvikle undervisning i natur/teknik på et



i undervisningen


der udvikler elevers evne til at undre sig, stille

spørgsmål og formulere hypoteser


naturfagsundervisning

evaluere natur/teknik-undervisning og såvel den

enkelte elevs som grupper af elevers udbytte

1

elever og elevgruppers, herunder tosprog-

ede elevers, hverdagssprog, fagsprog og

begrebsdannelse i naturfagene

planlægge og gennemføre fagsprogsudviklende

undervisning



3

principper for strukturer, funktioner og

konstruktioner, der optræder i natur og

teknologi

arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med

modeller for strukturer og systemer i natur og

teknologi

3 lokal bebyggelse og infrastruktur planlægge, gennemføre og evaluere undervisning,

der inddrager lokalsamfundet

3 dyrs og planters tilpasning i økosystemer


om dyrs og planters livsbetingelser forskellige

steder på jorden

4 naturfaglige hverdagsfænomener


om naturfaglige fænomener, som elever møder i

hverdagen

4 levende organismer, landskaber og

levesteder inddrage den lokale natur i undervisningen

4

brug af laboratorier, udeundervisning og

uformelle læringsmiljøer

vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens

naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til

såvel den enkelte elevs som grupper af elevers

læreproces

4 grundstoffer og materialers egenskaber,

anvendelse og stofkredsløb

planlægge og gennemføre undervisning om stoffer

og materialer, elever typisk møder i hverdagen

4 mønstre og systemer i natur og teknologi planlægge, gennemføre og evaluere undervisning

om mønstre og strukturer med særlig

136

opmærksomhed på progression fra det konkrete,

nære og enkle til det fjerne, abstrakte og

komplekse






















Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, i

indskolingen/ begynderundervisningen 0-3. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbe-

hov.

I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle na-

tur/teknikundervisning knytter sig til fagets vidensgrundlag og kompetencemål.

I dette modul fokuseres på at udvikle og planlægge natur/teknikundervisning med udgangspunkt i de yng-

ste elevers interesser for de naturfaglige og teknologiske fænomener, eleverne møder i deres hverdag.

Gennem hele modulet lægges der særlig vægt på de fagdidaktiske problemstillinger, der vedrører na-

tur/teknikundervisning i 0.- 3. klasse og udvalgte faglige områder.

Herunder:

137

• Børnenes oplevelser og fortolkninger af naturfaglige fænomener og sammenhænge i deres hverdag og

nære omverden. Der arbejdes med, hvordan man gradvis udvikler et naturfagligt begrebsapparat og

lærer at genkende og identificere naturfaglige problemstillinger

• Læringsteori om børns kognitive udvikling set i forhold til naturfagenes abstrakte repræsentationsfor-

mers tankegang

• Undersøgelsesmetoder som sansning, direkte iagttagelse, beskrivelse, undersøgelse og afprøvning

• Overgangen fra daginstitution til skole og indføring i skolens naturfaglige fagrække

• Fastholdelse og konsolidering af børnenes interesse for naturfaglige emner

• Faglige områder er bl.a.: konstruktioner i natur og teknologi, udvalgte dyr og planters livsbetingelser,

lokal bebyggelse og infrastruktur, stoffer, materialer og naturfaglige fænomener, som børn typisk mø-

der i hverdagen

• Innovation og brug af digitale læremidler og undersøgelsesmetoder indgår som centrale dele af studie-

processen og i forhold til praksis i skolen.

For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning, må man

inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis.

Dette kan fx ske gennem:

• at inddrage forskellige undervisningsressourcer franatur/teknikundervisningen samt praktisk-

eksperimentelt arbejde ude (i uformelle læringsmiljøer) og i laboratoriet


MODUL 2: Natur/teknik på mellemtrinnet

Nationalt modul


I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknik-undervisning i 4.-6.klasse. I

perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddel-

bare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elever-

nes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for

samspillet mellem menneske og natur.

I modulet belyses især:

• Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår

og livsstil, universets opståen og udvikling, solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af

læremidler og teknologianvendelse i hverdagen

• Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervis-

ningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skole-

forløb

• Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieproces-

sen også i forhold til anvendelse i skolen.

138


Undervisningen baseres på nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder, der omhandler

tematikker inden for naturfagsundervisning, der er relevante for undervisningen af elever på skolens mel-

lemtrin.

Indholdsområder vil bl.a. være: Naturfagenes betydning i grundskoleuddannelse, relevante naturfaglige

kilder og fagdidaktiske tekster.

I studieforløbet indgår det teoretiske vidensgrundlag i vekselvirkning med viden fra praksisfeltet.






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


forskning

udvikle undervisning i natur/teknik på et

naturfagsdidaktisk grundlag,


i undervisningen


der udvikler elevers evne til at undre sig, stille

spørgsmål og formulere hypoteser

1



repræsentations- og perspektiverings-

kompetence samt elevers faglige og

udviklingsmæssige progression


natur/teknikundervisning, der er afpasset

elevernes faglige og udviklingsmæssige progression

1






anvende undervisningsressourcer

1






arbejdsformer

2 hovedtræk af naturvidenskabernes

historie og filosofi.


natur/teknikundervisning med historiske og

filosofiske aspekter af naturvidenskaben

2 nyere forskning inden for naturvidenskab



3

ressourcer og energistrømme, vedvarende

og ikke

vedvarende energiformer.

undervise i ressourcer, ressourceforbrug og

energistrømme med bæredygtighed som

perspektiv

3 menneskets fysiologi,

sundhedsundervisning

undervise i menneskets fysiologi med

sundhedsmæssig handlekompetence som

perspektiv

3 dyrs og planters tilpasning i økosystemer, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i

139

menneskers levevilkår interessemodsætninger om menneskers levevilkår

forskellige steder på jorden

4 brug af laboratorier, udeundervisning og

uformelle læringsmiljøer

vælge fysiske rammer i forhold til undervisningens

naturfaglige mål og indhold under hensyntagen til

såvel den enkelte elevs som grupper af elevers

læreproces

4 systematik og evolution

undervise om livets udvikling i et

naturvidenskabeligt perspektiv

4 grundstoffer og materialers egenskaber,

anvendelse og stofkredsløb


om stoffer og materialer, som elever typisk møder i

hverdagen,

4 universets opståen og udvikling,

solsystemet og planeten Jorden


om universet, solsystemet og planeten Jorden






















Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, på

melletrinnet 4-6. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

I modulet fokuseres der særligt på at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle na-

tur/teknikundervisning knytter sig til fagets vidensgrundlag og kompetencemål.

140

I dette modul belyses de særlige problemstillinger, der vedrører natur/teknik-undervisning i 4.-6.klasse. I

perioden fra 4.-6. klasse ændrer elevernes interesse for naturvidenskab sig fra det mere enkle og umiddel-

bare til det mere strukturerede og specifikke. I modulet belyses forhold, som fastholder og styrker elever-

nes interesse for naturfag, deres praktiske færdigheder, kreativitet og evner til samarbejde og respekt for

samspillet mellem menneske og natur.

På modulet belyses især:

• Faglige temaer: Ressourcer og energistrømme, menneskers fysiologi, menneskets sundhed, levevilkår

og livsstil, universets opståen og udvikling , solsystemet og planeten Jorden, faglig læsning og brug af

læremidler og teknologianvendelse i hverdagen

• Der arbejdes med progression, naturvidenskabelige kompetencer, og hvordan naturfaglige undervis-

ningsressourcer og elevernes egne undersøgelser bidrager til at styrke natur/teknik i det samlede skole-

forløb

• Innovation og brugen af digitale læremidler og undersøgelser indgår som vigtige dele af studieproces-

sen også i forhold til anvendelse i skolen.


praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis. Dette kan

fx ske gennem:




MODUL 3: Menneske, samfund og teknologi. Innovation og udvikling af elevers

handlekompetence

Lokalt modul


Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi

samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og

færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget

natur/teknik i et alment dannende perspektiv.


Modulet baserer sig på naturfaglig og fagdidaktisk forsknings og udviklingsviden samt grundskolepraksis

indenfor undervisning om menneske samfund og teknologi samt innovative processer og handlekompeten-

ce.



141




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan


forskning

udvikle undervisning i undervisningsfaget

natur/teknik på et naturfagsdidaktisk grundlag


i undervisningen




hypoteser

1







undervisning i undervisningsfaget natur/teknik, der

er afpasset elevernes faglige og udviklingsmæssige

progression

1







1






arbejdsformer

2



og teknologi


undervisningsfaget natur/teknik, der udvikler

elevernes handlekompetence i forhold til

menneskets samspil med natur og teknologi















142










Undervisningsfaget på læreruddannelsen er målrettet natur/teknikfagets praksis på grundskoleniveau, på

0-6. kl., herunder fagets rammer, udfordringer samt udviklingsbehov.

Modulet omhandler centrale begreber og sammenhænge i forhold til menneske, samfund og teknologi

samt arbejdet med innovative processer og handlekompetence. Der arbejdes med modulets videns- og

færdighedsmål, herunder planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af undervisningsfaget

natur/teknik i et alment dannende perspektiv.

For begrundet at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle natur/teknikundervisning, må man

inddrage praktisk arbejde, relevante læremidler og undervisningssituationer fra natur/teknikfagets praksis.

Dette kan fx ske gennem:




143

Samfundsfag Fagets kompetenceområder og kompetencemål


modul

1

Demokrati, deltagelse og

medbestemmelse


udvikle undervisning i og med demokrati i

samfundsfag i folkeskolens 8.-10 klasse 1, 2

2 Globalisering


udvikle undervisning i globalisering i samfundsfag i

folkeskolens 8.-10 klasse 1, 2

3 Økonomisk adfærd


udvikle undervisning i samfundsøkonomi med

borgeren som aktør i samfundsfag i folkeskolens 8.-

10. klasse

2, 3

4 Samfundsfaglig arbejdsmetode


udvikle undervisning i projektarbejdsform og i brug

af statistik og anden empiri i behandlingen af

samfundsmæssige problemstillinger i folkeskolens

8.–10. klasse

1, 2, 3

MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden

Nationalt modul


Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i politik, magt og demokrati; lokalt, nationalt,

regionalt og globalt.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politi-

ske dannelse.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner og fagdidaktisk teori og praksis arbejdes der

med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, udvikler og evaluerer undervisning i og med de-

mokrati i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Der arbejdes med, hvordan man samfundsvidenskabeligt kan analysere relevante problemstillinger inden-

for området politik, magt og demokrati.

• Demokratiske grundspørgsmål – hvad er demokrati? belyst samfundsfilosofisk og politologisk

• Analyser af det danske politiske system og dets funktion i forhold til forskellige idealer om demokratiet

144

• Analyser og diskussion af demokratiet på europæisk plan

• Globale problemstillinger i forhold til demokratiet

Samtidig arbejdes der med, hvordan eleverne i skolen kan forholde sig til og selv analysere samfundsmæs-

sige problemstillinger inden for området.


Modulet bygger på empirisk forskning indenfor elevers samfundsfaglige kompetencer.

Forskning og undersøgelser omkring samfundsfagsundervisning samt politisk og demokratisk dannelse i

dansk og international kontekst

Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring

Politologisk forskning og teori, herunder fx valgundersøgelser

Politisk filosofi, fx demokratiteori

Politisk sociologi, fx teorier om og undersøgelser af vælgeradfærd

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 demokrati, demokratiopfattelser og

demokratiske processer

inddrage elevers demokratiske handle- og

deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning

1

politiske systemer, magtformer,

ideologier, interesser, ressourcer og

indflydelse

motivere elever til deltagelse i det danske

folkestyre gennem samfundsfagsundervisning

1

sammenhænge mellem levevilkår,

livsformer og deltagelses- og

beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og

globalt.

styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af

fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt,

nationalt og globalt

1 forskellige former for demokratisk

deltagelse, herunder gennem brug af it

inddrage elektronisk kommunikation, herunder it,

til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses-

og beslutningsmuligheder

1 skolen som demokratisk platform

samarbejde med forskellige aktører, herunder

elever, forældre, kolleger og ledelse om

undervisning

1

samfundsfilosofiske og sociologiske

perspektiver på forholdet mellem

menneske og samfund, menneske og stat,

menneske og kultur, menneske og køn og

menneske og natur i tid og rum

styrke elevernes forståelse for forskellige

samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis

i et velfærdssamfund

145

1

sammenhænge mellem

identitetsdannelse, gruppedannelse og

stillingtagen

fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen

og aktive handlen

1

sociologiske og kulturelle sammenhænge

mellem normer, værdier, levevis og

deltagelsesformer

inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og

samfundsmæssigt perspektiv

2

Danmarks medlemskab af EU og det

danske politiske systems relation til EU,

EU’s institutioner, beslutningsprocedurer

og integration

udvikle elevernes grundlag for at kunne reflektere

over dansk deltagelse i EU-samarbejdet i et

demokratisk perspektiv

4 forskellige former for kilder og læremidler

inddrage fagligt begrundede materialevalg,

herunder elektroniske og it-baserede

4 folkeskolens prøvebestemmelser for

samfundsfag

planlægge og gennemføre en undervisning med

afsæt i skolefagets prøvebestemmelser

4 samfundsvidenskabelig

problemformulering

gennemføre projektorganiseret og tværfaglig

undervisning med inddragelse af den enkelte elevs

forskellige læringsforudsætninger








De endelige rammer for aktiviteter aftales på holdet og fremgår af modulplanen

Aktiviteter og produkter, der kan indgå i moduler er, at den studerende alene eller i grupper:

• udarbejder et prøveoplæg med udgangspunkt i modul 1 og afprøver det i en 9.klasse eller på modul-

holdet

• udarbejder et didaktisk materiale, som kan indgå i politik-undervisningen i 8-9 klasse, og som afprøves i

en klasse eller på holdet. (Det kan fx være et oplæg til et rollespil, en analyse af en aktuel konflikt, en

didaktisering af et kildemateriale fx folketingets hjemmeside mm.)

• analyserer et læremiddel og viser, hvordan det kan indgå i et undervisningsforløb om politik

Desuden skal den studerende alene eller i gruppe udarbejde en rapport med udgangspunkt i et for under-

visningsfaget relevant problemstilling. Omfanget er max 5 sider pr. studerende. Rapporten kan inddrage et

af den studerendes didaktiske produkter.

Den studerendes produkter placeres i arbejdsportfolioen

Til præsentationsportfolioen udvælger den studerende minimum 3 produkter, der enten er selvproducere-

de læremidler eller redidaktisering af eksisterende læremidler. Disse skal være præsenteret på holdet og

godkendt af underviseren.

146


At produkter til præsentationsportfolioen er godkendt af underviseren, og at den studerende har deltaget i

præsentation af dem på holdet i overensstemmelse med de retningslinjer, der er aftalt og fremgår af mo-

dulplanen.


Modulet giver kompetence til at undervise i det tilsvarende område i samfundsfaget i folkeskolen.

I løbet af modulet udfører den studerende en empirisk undersøgelse af skoleelevers politiske kompetencer

eller lignende relevant forhold. Desuden indgår produktion og analyse af læremidler i modulet

MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.

Nationalt modul


Modulet giver den studerende kompetence i at undervise i det sociologiske og kulturelle område i sam-

fundsfaget i folkeskolen.

Der arbejdes med, hvordan man kan forestå en undervisning, der understøtter elevernes udvikling af en

sociologisk og kulturel samfundsmæssig forståelse, der sætter dem i stand til at se sig selv som en del af

samfundet. Et samfund, som de påvirker og påvirkes af.

Der lægges vægt på sociologiske teorier om forholdet mellem individ og fællesskab.

Med udgangspunkt i de samfundsvidenskabelige discipliner, med særlig fokus på det sociologiske område,

og fagdidaktisk teori og praksis, arbejdes der med, hvordan man begrundet planlægger, gennemfører, ud-

vikler og evaluerer undervisning i sociale og kulturelle forhold i samfundsfag i folkeskolens 8.-10. klasse.

Der arbejdes med problemstillinger i et lokalt, nationalt, regionalt og globalt perspektiv.


Empirisk forskning omkring elevers sociale og kulturelle forståelse, identitetsdannelse og udvikling

Sociologisk teoriudvikling, fx klassiske, nutidige sociologiske teoretikere

Sociologiske undersøgelser og forskning

Samfundsfilosofi, med vægt på forholdet mellem individ og fællesskab

Globaliseringsteori, både sociologiske og mere politologiske retninger

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori og forskningsmetodik

Fagdidaktisk og pædagogisk teori om undervisningsplanlægning og læring



147




Komp.

Mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

2

sammenhænge mellem lokale, nationale,

regionale, europæiske og globale

begivenheder og udviklingsforløb og

sociologiske teorier om migration

styrke elevers evner til at analysere sammenhænge

mellem lokale kulturelle og etniske udtryk og

regionale, europæiske, samt globale processer

2

sammenhænge mellem kulturelle,

politiske og økonomiske forhold på lokalt,

nationalt, regionalt, europæisk og globalt

niveau

styrke elevers muligheder for at reflektere over

regionale, nationale, europæiske og globale udtryk

og påvirkninger i hverdagslivet

1

samfundsfilosofiske og sociologiske

perspektiver på forholdet mellem

menneske og samfund, menneske og stat,

menneske og kultur, menneske og køn og

menneske og natur i tid og rum

styrke elevernes forståelse for forskellige

samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis

i et velfærdssamfund

2

massemedier i et globalt perspektiv,

herunder Internettet og it, samt

betydningen for lokale fællesskaber

inddrage elevers eget it- og medieforbrug med

henblik på udviklingen af deres kritiske sans

1

sammenhænge mellem

identitetsdannelse, gruppedannelse og

stillingtagen

fremme elevers evner til selvstændig stillingtagen

og aktive handlen

2

identitetsdannelse, fællesskaber,

gruppedannelser og ligestilling på lokalt,

nationalt, regionalt, europæisk og globalt

niveau samt sociologiske teorier om

modernitet og sen-modernitet

fremme elevernes forståelse for egen og andres

identitetsdannelse i et etnisk, kulturel og religiøst

heterogent Danmark

1

sociologiske og kulturelle sammenhænge

mellem normer, værdier, levevis og

deltagelsesformer

inddrage elevers hverdagsliv i et historisk og

samfundsmæssigt perspektiv

4 kvantitativ og kvalitativ metode analysere forskellige datatyper, herunder ved brug

af it

4 videnskabsteoretiske teorier styrke elever i at se hverdagslivet i et

samfundsmæssigt og historisk perspektiv


problemformulering

styrke den enkelte elev og grupper af elever i at

problemformulere

4 projektarbejde som undervisningsform og

tværfaglighed

gennemføre projektorganiseret og tværfaglig

undervisning med inddragelse af den enkelte elevs



samfundsfag


afsæt i skolefagets prøvebestemmelser

148








I løbet af modulet skal den studerende bl.a.

• udvælge elevmaterialer til et projektarbejde, som planlægges og afprøves i en samfundsfagsklasse eller

på modulholdet

• udarbejde et prøveoplæg til 9. klasse, som afprøves i en 9. klasse eller fremlægges på modulholdet

• analysere en samfundsfaglig problemstilling, som er godkendt af underviseren og udarbejde en rapport

på max 5 sider pr. studerende

Arbejdsprodukter placeres i den studerendes arbejdsportfolio

Til præsentationsportfolioen udvælges to didaktiske produkter samt den studerendes rapport

De nærmere rammer for den studerendes produkter aftales på holdet og fremgår af modulplanen


At den studerende deltager i præsentation af produkter på holdet, og at produkter, der indgår i den stude-

rendes præsentationsportfolio, er godkendt af underviseren


Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det tilsvarende område i folkeskolen.

I løbet af modulet skal den studerende foretage en empirisk undersøgelse med relevans for samfundsfags-

didaktikken i en 8-10 klasse eller lave et undervisningsmateriale til undervisning i empiriske metode, som

afprøves i en folkeskoleklasse

MODUL 3: Undervisning i national- og privatøkonomi, økonomiske og velfærds-

mæssige problemstillinger i Danmark og i verden.

Lokalt modul

149


Modulet giver den studerende kompetence til at undervise i det økonomiske område i samfundsfag i folke-

skolen, samt til at begrundet planlægge, udføre, udvikle og evaluere en undervisning, der med en problem-

orienteret tilgang inddrager alle fagets disciplinområder. I modulet arbejdes der med at forstå økonomiske

og velfærdsmæssige problemstilling, herunder økonomisk adfærd og interesser ud fra økonomiske, socio-

logiske og politologiske perspektiver


Undersøgelser om elevers udvikling af kompetencer i forhold til det økonomiske område, som forbrugere

og borgere.

Økonomisk teori, nationaløkonomi

Mikro- og makroøkonomisk teori

Velfærdsøkonomi og- teori

Privatøkonomi og forbrugerteori

Sociologisk teori om forbrug

Bæredygtighed (og teori om uddannelse for bæredygtig udvikling)

Fag- og almendidaktisk teori om undervisningsplanlægning og læring. Teori om problemorientering som

princip og metode, og undersøgelser omkring problemorienteret undervisning






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

3 markedsmekanismen, udbud og

efterspørgsel

inddrage elevers forbrugeradfærd og forståelse for

prisdannelse, herunder gennem brug af it

3 sammenhænge mellem privat- og

nationaløkonomi

styrke elevers sammenhængsforståelse mellem

egen økonomisk adfærd og samfundsmæssig

udvikling, herunder skitsere muligheder for

entreprenørskab

3

arbejdsmarkedet og det økonomiske

kredsløb, samt sammenhænge mellem

forbrug, produktion, produktivitet, vækst

og beskæftigelse

sætte eleverne i stand til at anvende det

økonomiske kredsløb som model for økonomisk

aktivitet

3 forskellige økonomiske skoler, herunder

keynesianisme og monetarisme

anvende sammenhænge mellem politisk og

ideologisk observans og makroøkonomiske

dispositioner i samfundsfagsundervisning

3 velfærdsmodeller, samt sammenhænge styrke elevernes muligheder for at reflektere over

150

mellem forsørgelse og stat, marked og

civilt samfund

økonomisens betydning for det danske

velfærdssamfund, samt over forskellige

velfærdsmodeller i et fordelingsperspektiv

3 sammenhænge mellem forbrug, miljøpå-

virkning og bæredygtig udvikling

inddrage elevers forbrug i arbejdet med ressource

og energiforbrug

3 sammenhænge mellem forbrug, segment,

livsstil og status

inddrage elevers forbrugeradfærd og evne til

sociologisk refleksion over privatøkonomiske

dispositioner

4 forskellige former for kilder og læremidler

inddrage fagligt begrundede materialevalg, herun-

der elektroniske og it-baserede


problemformulering

gennemføre projektorganiseret og tværfaglig un-

dervisning med inddragelse af den enkelte elevs



samfundsfag


afsæt skolefagets prøvebestemmelser








Den studerende udarbejder i forbindelse med projektforløb (se praksistilkytning ovenfor) en undersøgelse

og et læremiddel, der i en projektarbejdsform kan danne ramme for undervisning i modulets indhold i en

folkeskolesammenhæng. Dette materiale indgår i den studerendes arbejdsportfolio.

Desuden skal den studerende udarbejde en rapport om en samfundsfaglig problemstilling med relevans for

undervisningen i samfundsfag i folkeskolen. Denne problemstilling skal præsenteres på holdet og rapporten

skal godkendes af underviseren. Rapportens omfang er max. 5 sider pr. studerende.

Den studerende udvælger selv produkter til sin præsentationsportfolio, der skal indeholde rapporten samt

udvalgte dele af det didaktiske materiale fra projektforløbet.


At den studerende deltager i de deltagelsepligtige aktiviteter, der aftales på holdet, og som fremgår af mo-

dulplanen.

At produkterne i præsentationsportfolioen er godkendte af underviseren.


Den studerende

• forestår undersøgelse af en samfundsfagsklasses elevers forbrugeradfærd med kvantitative og kvalita-

tive metoder

151

• udarbejder med udgangspunkt i undersøgelsen et projektorganiseret undervisningsforløb med inddra-

gelse af færdighedsmålene fra modul 3

• afprøver undervisningsforløbet eller dele heraf i en samfundsfagsklasse eller fremlægger undervisnings-

forløbet på modulholdet

152

Tysk Fagets kompetenceområder og kompetencemål


modul

1 Kommunikation, kultur og

internationalisering

analysere eksplicitte kulturelle og samfundsmæssi-

ge fænomener, sætte dem ind i en fagdidaktisk

kontekst samt kommunikere hensigtsmæssigt

mundtligt og skriftligt herom

1

2 Sprog

kommunikere spontant, klart og flydende mundt-

ligt og skriftligt på tysk samt anvende formel og

funktionel viden om sprog i forhold til egen og ele-

vernes tysksproglige udvikling

2

3 Sprogtilegnelse

begrundet anvende teorier om sprogtilegnelse

med fokus på reception og produktion samt kom-

munikationsstrategier i forhold til udvikling af egne

og elevernes kommunikative færdigheder på tysk

(1), 2, 3

4 Fremmedsprogsdidaktik


udvikle differentieret tyskundervisning med hete-

rogene elevgrupper

1, 2, 3

MODUL 1: Interkulturel kommunikation

Nationalt modul


Dette modul arbejder med at definere og udvikle interkulturel og kommunikativ kompetence med fokus på

tysk i et flersproget og multikulturelt samfund.

Der arbejdes med flg. spørgsmål: Hvad er kommunikativ kompetence? Hvad er interkulturel kompetence?

Hvordan kan man arbejde med at udvikle såvel kommunikativ som interkulturel kompetence i folkeskolens

tyskundervisning?

Der arbejdes med

• udviklingen af interkulturel og kommunikativ kompetence både i teori og praksis

• tilrettelæggelse af tyskundervisning i folkeskolen ud fra den opnåede viden

• relevant forskningsbaseret viden på området

• udviklingen af innovative kompetencer

Der arbejdes løbende med udviklingen af de studerendes egen sproglige kompetence i lyset af modulets

indholdsområder


Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

• kommunikation og kultur

• samfunds- og kulturforhold i tysktalende lande

• interkulturalitet og kulturmøder

153

• anvendelse af medier og it-værktøjer i tyskundervisningen

• undervisningstilrettelæggelse, der sigter mod kulturforståelse

• innovation.


1, (3), 4 (se indledning til fagbeskrivelsen)




Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

1 sammenhængen mellem sprog og kultur

samt interkulturel kompetence


tyskundervisning, der bidrager til udvikling af

elevers kulturelle bevidsthed og interkulturelle

kommunikative kompetencer

1

samfunds- og kulturforhold i et historisk

perspektiv, som det kommer til udtryk i

litteratur, film, musik og medier

forstå hovedindholdet i varierede tekster, sætte

dem ind i deres historiske sammenhæng samt

analysere, udvælge og anvende tekster og medier,

der passer til tyskundervisningen i folkeskolen

1 it og medier i tyskundervisningen anvende digitale teknologier og interaktive medier

hensigtsmæssigt i tyskundervisningen

1

interkulturelle møder og tysk i den

internationale kontekst, både i forbindelse

med undervisning, kultur og erhverv

planlægge, gennemføre og evaluere internationalt

og tværfagligt samarbejde virtuelt og reelt med tysk

som kommunikationssprog

3 tværfaglighed samarbejde med kolleger om inddragelse af

fremmedsproglige kompetencer i øvrige fag

4

undervisningsdifferentiering og

progression, gennemførelse og evaluering

af undervisningsforløb


undervisningsforløb med anvendelse af forskellige

metoder, undervisningsaktiviteter,

samarbejdsformer og evalueringsformer i relation

til heterogene elevgrupper

4 teorier, værktøjer og redskaber til

innovation i undervisningen

anvende teorier, værktøjer og redskaber til

udvikling af innovative kompetencer hos eleverne








Foretages på baggrund af en præsentationsportfolio med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for

modulet.

154

Produkter til arbejdsportfolioen kan fx være:

• Analyse og diskussion af eksempler på tekstmaterialer (bredt tekstbegreb) og differentierende under-

visningsaktiviteter til tyskundervisningen med fokus på kulturformidling

• Præsentation, analyse og vurdering af mindst to forskellige tekster (bredt tekstbegreb) med henblik på

anvendelse i tyskundervisningen med fokus på kulturformidling; én af teksterne skal være digitalt.

• Præsentation, diskussion og vurdering af to undervisningsforløb med fokus på elevernes kulturelle be-

vidsthed (afprøvet i praksis eller fiktivt); i ét af dem skal der anvendes digitale ressourcer.

• Skitse af et udvekslingsprojekt (virtuelt eller fysisk møde) eller analyse, diskussion og vurdering af et

interkulturelt møde beskrevet i faglitteraturen.

• En biografi af den studerendes egne interkulturelle erfaringer



At arbejdsportfolioen indeholder mindst 4 forskellige produkter

At præsentationsportfolioen indeholder

• Mindst to produkter, heraf et digitalt produkt samt

• En begrundelse for valg af produkterne på baggrund af modulets kompetencemål (omfang svarende til

en sides tekst)

Præsentationsportfolioen skal præsenteres for holdet og holdets underviser på en i fællesskab nærmere

fastsat måde og/eller dato - med mødepligt.


Modulet har fokus på to centrale færdighedsmål: at vurdere kritisk, samt at planlægge, gennemføre og

evaluere undervisning med henblik på at udvikle elevernes interkulturelle kompetence.

Inddragelse af relevante læremidler og undervisningssituationer fra en tyskfaglig praksis støtter opnåelse af

kompetencemålene. Dette kan fx ske gennem

• at inddrage digitale og analoge læremidler til kulturformidling fra tyskundervisningen i folkeskolen

• at observere undervisning med fokus på udvikling af elevernes interkulturel-kommunikative kompeten-

cer

• at vurdere udvekslingskoncepter, -projekter og materialer

• Øvelsessituationer i en konkret skolekontekst

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog

Nationalt modul


Dette modul arbejder med en både teoretisk, praktisk og professionsrettet tilgang til mundtlig og skriftlig

kommunikation.

Der arbejdes bl.a. med spørgsmål som: Hvad er sprog? Hvad er elevsprog? Hvad er målet for sprogunder-

visningen? Hvordan beskriver man sprog? Hvordan og hvorfor underviser man i sproglige elementer?

155

Udgangspunktet er kommunikativ kompetence i relation til faget i folkeskolen og læreruddannelsen, her-

under fag- og sprogsyn.

Der arbejdes teoretisk såvel som erfaringsbaseret med:

• beskrivelse og analyse af intersprog i relation til målsproget tysk

• den studerendes eget sprog såvel som rollen som sproglig vejleder og herunder den studerendes brug

af hensigtsmæssigt metasprog til forskellige målgrupper

• brug af forskellige former for hjælpemidler i forhold til analyse og beskrivelse af sprog

• sprogtilegnelsesteorier, herunder ordforrådstilegnelsesteorier

Der arbejdes løbende med udviklingen af den studerendes egen sproglige kompetence i lyset af modulets

indholdsområder.


Relevant forskningsbaseret viden og praksisviden om

• kommunikation og sprogsystem

• sprogtilegnelse, herunder intersprog og intersprogsudvikling

• kommunikations- og sprogtilegnelseskompetence samt strategisk kompetence

• innovation

• metoder til udvikling af kombinerede (receptive, produktive; mundtlige, skriftlige) færdigheder

• tilrettelæggelse af en undervisning, der sigter mod sproglig forståelse og produktion






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

4 skolefagets begrundelse, fagsyn, indhold

og historiske udvikling

analysere sammenhænge mellem sprogsyn,

sprogtilegnelsessyn og sproglig viden

2

det tyske sprogs formsystem samt dets

funktionelle brug i kommunikativ

sammenhæng i skrift og tale

analysere det tyske sprogs formsystem samt dets

funktionelle brug i kommunikativ sammenhæng i

skrift og tale

2

tysksproget kommunikation i forskellige

diskursive kontekster

udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt og skriftligt

på tysk i heterogene kontekster og være et

sprogligt forbillede for eleverne

2 intersprog og intersprogsudvikling understøtte udvikling af elevers intersproglige

produktion og sproglige vækstpunkter

3

sprogtilegnelsesprocesser, herunder det

tyske sprogs formsystem og

ordforrådstilegnelse i relation til reception

og produktion


tilegnelsesprocesser af det tyske sprog, herunder

formsystem og ordforråd, på grundlag af analyser

af processer i sproglig forståelse og produktion

3 Sproglæringsstrategier anvise hensigtsmæssige læringsstrategier for elever

med forskellige læringsforudsætninger

4 undervisningsdifferentiering og planlægge, gennemføre og evaluere

156

progression, gennemførelse og evaluering

af undervisningsforløb

undervisningsforløb med anvendelse af forskellige

metoder, undervisningsaktiviteter,

samarbejdsformer og evalueringsformer i relation

til heterogene elevgrupper

4 teorier, værktøjer og redskaber til

innovation i undervisningen

anvende teorier, værktøjer og redskaber til

udvikling af innovative kompetencer hos eleverne









modulet.


• Fem eller flere detaljerede intersproglige analyser

• Et fiktivt eller reelt afprøvet undervisningsforløb med fokus på udvikling af elevers sproglige viden og

bevidsthed

• Et fiktivt eller reelt afprøvet undervisningsforløb med fokus på udvikling af elevers strategiske kompe-

tence (læse-, høre-, skrive-, kommunikations- eller ordforrådstilegnelsesstrategier)

• En ”sprogbiografi” og refleksion over udviklingen af egen sproglig viden og bevidsthed (begrænset til

studietiden)


Deltagelsespligten opfyldes ved, at arbejdsportfolioen indeholder mindst fire forskellige produkter, og at

præsentationsportfolioen indeholder

• Mindst to produkter, heraf en detaljeret intersproglige analyse af en elevtekst

• En begrundelse for valg af hvert produkt på baggrund af modulets kompetencemål (omfang svarende

til en sides tekst)




Modulet har fokus på flere centrale færdighedsmål: at kommunikere på tysk, at analysere og vurdere ele-

vers intersproglige produktion, samt at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.

For at analysere og vurdere intersproglige produktioner inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx

ske gennem

• at analysere og give feedback på skriftlige og mundtlige intersproglige elevproduktioner

157

• at observere undervisning med fokus på udvikling af elevers sproglig viden og bevidsthed samt strate-

gisk kompetence

For at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning skal man kunne sætte sig i øvelsessituationer, som

giver mulighed for at afprøve og få respons på konkrete undervisningsaktiviteter. Dette kan fx ske med

udgangspunkt i


• videooptagelser af undervisningssituationer

MODUL 3: Tyskundervisningens mål og midler

Lokalt modul


Formålet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i planlægning, gennemførelse og evalue-

ring af tyskundervisning for forskellige klassetrin.

Den studerende skal vælge indhold, materialer, aktiviteter og evalueringsformer på baggrund af viden om

sprog og læring og med udgangspunkt i lovgrundlag, gældende bestemmelser og vejledninger.

Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder i at analysere og vurdere læremidler til tyskundervis-

ningen, herunder teknologier og medier.

Den studerende skal anvende, tilpasse og udvikle læremidler til forskellige, konkrete undervisningsmål og

målgrupper


National og international forsknings- og praksisviden

• om læremidler til tysk som fremmedsprog

• om undervisningsteknologier

• om undervisnings- og undersøgelsesmetoder med henblik på udvikling af egne og elevers kultur og

kommunikative kompetence






Komp.

mål

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

4

lovgrundlag, gældende bestemmelser og

vejledninger nationalt og internationalt

herund viden om læremidler, mål- og

evalueringsformer

anvende lovgrundlag og gældende bestemmelser

til fastlæggelse af mål og delmål i

undervisningsplanlægning i samarbejde med

eleverne og med inddragelse af data fra

158

evalueringer

3 læreprocessers betingelser og faktorer motivere elever til selvstændig brug og

eksperimenteren med sproget i samspil med andre

3

informationsteknologiens muligheder i

forhold til egen og elevernes

sprogtilegnelse

anvende teknologi og mediers muligheder for

udvikling af såvel egen som elevers sprogtilegnelse

4 læremidler og medier til anvendelse i

tyskundervisningen

udvælge læremidler og medier og tilpasse dem til

konkrete undervisningmål og målgrupper

4 aktionslæring og andre

undersøgelsesmetoder

anvende forskningsresultater samt observationer

til analyse og udvikling af egen undervisning









modulet.


• en årsplan eller en undervisningsplan for et længere varende forløb for et selvvalgt klassetrin begrun-

det ud fra lovbestemmelser og teorier om sprog- og kulturdidaktik

• analyse af et læremateriale; dertil hører refleksion over didaktisk design og anvendte medier og tekno-

logier

• prototype på mindst et læremiddel og dertil hørende refleksion over didaktisk design


Deltagelsespligten opfyldes ved

• at arbejdsportfolioen indeholder mindst tre produkter

• at præsentationsportfolioen ved modulets afslutning indeholder mindst to forskellige produkter, heraf

en prototype på et læremiddel samt overvejelser over didaktisk design




Modulet har fokus på undervisningsplanlægning og valg, tilpasning og udvikling af egne læremidler. For at

opnå målene inddrages relevant tyskfaglig praksis. Dette kan fx ske gennem

• udvikling af undervisningsforløb

• udvikling af lærematerialer til brug i tyskundervisningen

• afprøvning af lærematerialer i konkret skolepraksis

159

160

Praktik Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår kompetence

til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Den studerende skal i praktik i sine valgte

undervisningsfag, og praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem un-

dervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. Den studerende har mødepligt til praktikken (planlægning,

gennemførelse og efterbehandling).

Praktikken består af 3 moduler på hver 10 ECTS, og de tilrettelægges i overensstemmelse med den progres-

sion mellem niveau I, II og III, som det er angivet i kompetencemålene for faget praktik (jf. bekendtgørel-

sens bilag 3). Hver praktikperiode afsluttes med en bedømmelse.

Praktik omhandler den

• praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og

• den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik

sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

Portfolio i praktik

Den studerende er forpligtet til løbende at dokumentere praktikarbejdet i en arbejdsportfolio. Her reflekte-

res over forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikkens kompetence-områder: didaktik, klasse-

ledelse og relationsarbejde. Den studerende har ansvaret for i løbet af praktikperioderne at arbejde med

forskellige digitale medier og forskellige former for produkter, artefakter eller lignende, der dokumenter

egen og andres undervisningspraksis. Empiri i form af fx videooptag, observationer og/eller interview skal

indgå i hver praktik.

Arbejdsportfolien danner grundlag for arbejdet med den studerendes præsentationsportfolio.

Præsentationsportfolien fungerer som dokumentation for, at den studerende har opnået kompetencemå-

lene.

Den studerende har pligt til at anonymisere alle erfaringer fra praktikken, som beskrives i opgaver udarbej-

det i forbindelse med praktikken, herunder også alle erfaringer, der reflekteres i portfolioen.

Praktikvejledning

Praktikskolen stiller praktiklærere til rådighed for vejledning. Den studerende har ansvaret for at forberede

og planlægge vejledningerne. Læreruddannelsen udpeger en vejleder for hver praktikgruppe. Denne vejle-

der har til opgave at være eksaminator til prøven.

Praktiklæreren gennemfører vejledning, som tager udgangspunkt i praktikgruppens opfyldelse af praktik-

kens kompetencemål, regelmæssigt under hensyntagen til praktikgruppens behov.

Undervejs i praktikken gennemføres så vidt muligt en trepartsamtale mellem studerende, praktiklærer og

underviser. Det kan evt. ske virtuelt. Formålet er at drøfte og reflektere over problemstillinger knyttet til

praktikken og at sætte fokus på forholdet mellem teori og praksis samt at kvalificere den studerendes ar-

bejde med en synopsis til praktikprøven.

Udvalgte dele af portfolioen kan inddrages af den studerende ved alle typer af vejledning.

161

Vejledningen skal støtte den studerende i at opnå praktikkens videns- og færdighedsmål i henhold til stu-

dieaktivitetmodellens kategorier.

Placering af praktikken

Niveau

Antal uger og

placering

ECTS

Praktiksted Prøve

Praktikniveau I 2 x 3 uger

Uge: 45-47

&

• Uge:

9-11

10 Godkendte praktikskoler på

grundskoleniveau

Prøven er ekstern og i gruppe.

Prøven bedømmes af en

praktiklærer, en underviser

udpeget af professionshøjskolen

samt en ekstern censor.

Prøven kan i særlige tilfælde

afvikles virtuelt.

Praktikniveau II 2 x 3 uger

Uge: 45-47

&

• Uge:

9-11

10 Godkendte folkeskoler/frie

grundskoler/efterskoler

samt ved skoler på

Færøerne og i Grønland og

udenlandske skoler i

forbindelse med et af

læreruddannelsen

organiseret studieophold i

udlandet.

Godkendte museer med

skoletjeneste og andre

skoleformer.

Prøven er intern og individuel.


praktiklærer og en underviser

udpeget af professionshøjskolen.


afvikles virtuelt.

Praktikniveau

III

2 x 3 uger

Uge: 45-47

&

• Uge:

9-11

10 Godkendte praktikskoler på

grundskoleniveau

Prøven er ekstern og individuel.


praktiklærer, en underviser

udpeget af professionshøjskolen

samt en ekstern censor.


afvikles virtuelt.


Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. Der er niveau I, II og III inden for praktik

fordelt på tre perioder i løbet af uddannelsen.

Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Læ-

rernes grundfaglighed.

Praktik omhandler

• den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og

• den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.

162

Den studerende har mødepligt til praktikken.

Praktikniveau I

Kompetenceområde 1: Didaktik

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Kompetencemål:

Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og

udvikle undervisning.

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

folkeskolens formål og læreplaner, principper for

undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder

og organisering af elevaktiviteter under

hensyntagen til elevernes forudsætninger,


undervisningssekvenser i samarbejde med

medstuderende,

evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse

på praktikskolen,

redegøre for tegn på elevernes udbytte af

undervisningen i forhold til formulerede mål,

observations-, dataindsamlings- og

dokumentationsmetoder,

analysere undervisningssekvenser med henblik på

udvikling af undervisningen,

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.

Kompetencemål:

Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes

læring og klassens sociale fællesskab.

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

Klasseledelse, lede elevernes deltagelse i undervisningen,

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens

Ressourcepersoner.

163

Kompetencemål:

Den studerende kan i samarbejde med kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet målsætte,

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og

elevrelationer,

kommunikere lærings- og trivselsfremmende med

elever,

skole-hjemsamarbejde. kommunikere med forældre om undervisningen og

skolens formål og opgave.

Praktikniveau II



Kompetencemål:



Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

undervisningsmetoder, principper for

undervisningsdifferentiering, læremidler og it,

planlægge, gennemføre og evaluere et

undervisningsforløb

med anvendelse af en variation af

metoder, undervisningsdifferentiering samt

læremidler og it i samarbejde med medstuderende,

formative og summative evalueringsmetoder samt

test,

evaluere undervisningsforløb og elevers

læringsudbytte,



observere egen praksis og den enkelte elevs læring

med henblik på udvikling af undervisningen,


164


Kompetencemål:



Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale

relationer,

udvikle tydelige rammer for læring og for klassens

sociale liv i samarbejde med eleverne,



Ressourcepersoner.

Kompetencemål:



Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

kommunikation, involverende læringsmiljøer,

motivation og trivsel,

samarbejde dialogisk med elever og kolleger om

justering af undervisningen og elevernes aktive

deltagelse,

Kommunikation. kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre

om formål og indhold i planlagte

undervisningsforløb.

Praktikniveau III


165


Kompetencemål:



Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

organisations-, undervisnings- og

samarbejdsformer,


længerevarende undervisningsforløb under

hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med

medstuderende og skolens øvrige

ressourcepersoner,

metoder til formativ og summativ evaluering, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens

effekt,



udvikle egen og andres praksis på et empirisk

grundlag,



Kompetencemål:



Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og

mobning,

lede inklusionsprocesser i samarbejde med

eleverne,



166

Ressourcepersoner.

Kompetencemål:



Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

anerkendende kommunikation, og ligeværdigt

samarbejde, inklusionsprocesser,

støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i

undervisningen og klassens sociale liv,

processer der fremmer godt skole-hjemsamarbejde

og samarbejdsformer ved forældremøder og

forældresamtaler og kontaktgrupper.

kommunikere med forældre om elevernes

skolegang.

Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III

Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik.

Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7-

skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen.

Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv af-

gøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve.

Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe.

Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kun-

ne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven.

Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i

forhold til de tre kravniveauer.

Hvert praktikniveau skal være bestået, før den studerende går i gang med næste niveau.

33. Niveau 34. Prøve

35. Praktikniveau I 36. Prøven er ekstern og i gruppe. Prøven bedømmes af

en praktiklærer, en underviser udpeget af professi-

onshøjskolen og en ekstern censor.

37. Prøven kan i særlige tilfælde afvikles virtuel.

167

38. Praktikniveau II 39. Prøven er intern og individuel. Prøven bedømmes af

en praktiklærer og en underviser udpeget af professi-

onshøjskolen.


41. Praktikniveau III 42. Prøven er ekstern og individuel. Prøven bedømmes af

en praktiklærer, en underviser udpeget af professi-

onshøjskolen og en ekstern censor.


168

Professionsbachelor modul BA 1


Målet med modulet er at den studerende

• kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger,

• kan skabe faglige sammenhænge,

• har styrket sine kompetencer i forhold til det afsluttende professionsbachelorprojekt.

• kan inddrage og anvende erfaringer fra praksis og viden fra lærernes grundfaglighed og flere undervis-

ningsfag

Alle studerende får tildelt en studiementor der støtter den studerende individuelle lærerfaglige udvikling.

Modulet bidrager på grundlag af afdelingernes profiler til sammenhæng mellem skolens praksis og uddan-

nelsens fag herunder praktik.

Modulets omfang

10 ECTS placret på 1-3 årgang, med 3,3 ECTS pr. studieår.


Vidensmål:


Færdighedsmål:

Den studerende kan

folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvik-

ling,

identificere og vurdere viden af relevans for skolen og

lærerarbejdet,

lærerens professionsfaglighed og -etik,

udvikle egen professionsfaglighed,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervis-

ning,

analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedr

rende

skole og undervisning,

nationale og internationale forsknings- og udviklingsre-

sultater af relevans for folkeskolen,

anvende resultater af nationale og internationale empir

ske

studier af relevans for skolens og lærerens praksis,

egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og un-

dervisningsfaglig udvikling og innovation,

anvende undersøgelsesresultater som grundlag for udvi

ling

af skolen og egen undervisning,

forsknings- og udviklingsmetoder og

anvende videnskabelig metode i egne empiriske

undersøgelser og i vurdering af andres undersøgelser og

akademisk arbejdsmåde og formidling.

formidle resultaterne af egne empiriske undersøgelser

som grundlag for udvikling af skolens og lærerens praksis.


Modulet bygger på nyeste viden om :

169

• folkeskolens og lærerprofessionens virkefelter og udvikling,

• lærerens professionsfaglighed og -etik,

• professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

• nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for folkeskolen,

• egne og andres undersøgelser vedrørende skole- og undervisningsfaglig udvikling og innovation,

• forsknings- og udviklingsmetoder og

• akademisk arbejdsmåde og formidling.


Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan:

professionsbachelor modul 1 omhandler

videnssøgning, undersøgelse, udvikling og

formidling som grundlag for analyse, vurdering og

handlingsrettet perspektivering af lærerfaglige

opgaver og problemstillinger.

Den studerende kan i nogen grad identificere,

undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige

problemstillinger.


Evaluering af modul BA 1 foretages løbende og mindst én gang om året på baggrund af en præsenta-

tionsportfolio, med elementer fra den samlede arbejdsportfolio for modulet.

Produkter til arbejdsportfolioén kan være empiri fra egen praksis, projekter, undervisningsforløb, observa-

tioner, oplæg fra undervisning eller forelæsninger,

Studiementoren indkalder til de mødepigtige evalueringssamtaler.


Studiementorerne beskriver mål, indhold og krav til professionsprojekter på 1.-3. årgang

Deltagelsespligten for BA 1 opfyldes ved at opfylde det at studiementorerne beskrevne krav til det pågæl-

dende studieårs professionsprojekt.


Professionsbachelormodulet BA1 foregår i tæt samspil med praksis.