Download pdf - Spejdermetoden i praksis

Transcript
Page 1: Spejdermetoden i praksis

Det Danske Spejderkorps

Sammenhæng i arbejdsstoffet

Spejdermetodeni praksis

Page 2: Spejdermetoden i praksis

2 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Indhold ...................................................................................................... 2Kære leder ............................................................................................... 3Invitation til områdemøder .................................................................... 4Gruppeledelsesmøde............................................................................... 5Oplevelser ................................................................................................ 8Learning by Doing ................................................................................. 11Patruljeliv ............................................................................................... 17Friluftsliv ............................................................................................... 23Værdier ................................................................................................... 27Medbestemmelse og ansvarlighed ....................................................... 31Aktiviteter og færdigheder .................................................................. 35Samfundsliv ............................................................................................ 37

Indhold

Arbejdsstoffet der er sendt til gruppen, indeholder følgendebøger:• Mikroarbejdsstoffet (1 stk)• Minigrenen: Aktivitetsbog (2 stk), Ledervejledning (1 stk),

Huskuvittens Store bog (1 stk)• Mælkevejen: Aktivitetsbog (2 stk), Ledervejledning (1 stk)• Den Blå Regnbue: På Sporet (1 stk), Regnbuelex (1 stk), PL-

patruljen (1 stk), Ud i det blå (1 stk)• Gnisten (2 stk), Hej Senior (4 stk)• Uddannelsesbogen (2 stk)• Plakat til brug for gruppeledelsesmøde

Indhold

Page 3: Spejdermetoden i praksis

3Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Kære lederKorpsrådet besluttede iefteråret 1999 at der skullesættes særlig fokus pårelancering af DDS’ samledearbejdsstof. Denne opgavevaretager Programudvalget og vihar valgt at udarbejde dettehæfte ”Sammenhæng iarbejdsstoffet: Spejdermetoden ipraksis”, der udsendes sammenmed et samlet sæt afarbejdsstoffet. Derudoverhenviser vi til hæftet ”VoresProgram”, som blev sendt tilgruppen i 1999.

”Sammenhæng i arbejdsstoffet:Spejdermetoden i praksis”indeholder en beskrivelse afanvendelsen af spejdermetoden iarbejdsstoffet op gennemgrenene. Programudvalget håbermed dette at alle grupper fårmulighed for at tage en debat omsammenhængen i brugen afspejdermetoden og anvendelsenaf det samlede arbejdsstof. Foren nærmere uddybning afspejdermetoden henvises til”Spejderideen”, der er vedlagt(Flere kan rekvireres påkorpskontoret på tlf. 3264 0050).

Debatten tænkes afholdt på etaftenmøde i gruppeledelsen, etforslag til afholdelse erbeskrevet på de følgende sider.Derudover tilbyderProgramudvalget eninspirationsaften i området(nogle steder flere møder), hvorvi vil præsentere oplægget oginspirere jer til arbejdet igruppen med ”Spejderideen ipraksis”. På næste side kan duse hvornår det afholdes i jeresområde.

På modstående side kan du sehvad vi har sendt til jer. Viforeslår at bøgerne anvendes påden mest hensigtsmæssige mådei jeres gruppe, som f.eks. etsamlet sæt på hylden i hytteneller til udlån i grenene, hvorassistenter kunne have brug foret sæt i forbindelse medplanlægningen.

Vi håber i vil gøre brug af dettilsendte materiale for at gørespejderarbejdet i gruppen endnubedre, samt at vi ses på mødet ijeres område.

Programudvalget, august 2000

Kære leder

Page 4: Spejdermetoden i praksis

4 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Oplev spejdermetoden i praksis -og se sammenhængen

Aften-trænings-møde i dit Område

ProgramUdvalget inviterer dig og alle andre ledere i DetDanske Spejderkorps til aftenmøder om sammenhængeni arbejdsstoffet.

Formålet med møderne er først og fremmest at give denenkelte gruppe og division støtte til brug afdiskussionsoplæggene i hæftet hjemme i gruppen. Vi vilderfor tage udgangspunkt i de diskussionsoplæg, somfindes i hæftet.

Invitationen gælder alle interesserede grenledere, -assi-stenter, gruppeledere, divisionsassistenter og -chefer.Kom gerne flere fra hver gruppe, men en enkelt kan ogsågøre det.

For nærmere information er du velkommen til at kontaktedin Områdeledertræner.

Område Dato Sted OLT TelefonOmråde 1 2/10 Frederiksborg Byskole Claus “Bjørn” Poulsen 4717 6876Område 2 4/10 Taastrup Medborgerhus Keld Andreasen 3887 8783Område 3 10/10 Vordingborg Morten K. Jensen 5918 9483Område 3 3/10 Kløverhytten, Slagelse Morten K. Jensen 5918 9483Område 4 3/10 Beravænget, Odense Bodil Vagn Nielsen 6221 1236Område 5 25/10 Kævlen, Varde Uffe Uhrbrand 7558 3182Område 6 21/9 Spejderborgen, Aalborg Susanne Danielsen 9832 6701Område 6 5/10 Poulholm, Viborg Susanne Danielsen 9832 6701Område 7 4/10 Sejshytten, Silkeborg Svend Ove Jørgensen 8694 6589Område 7 10/10 Vandphytten, Århus Svend Ove Jørgensen 8694 6589

Page 5: Spejdermetoden i praksis

5Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

GruppeledelsesmødeGruppeledelsesmøde

Der er mange måder, I i gruppe-ledelsen kan arbejde medsammenhængen i spejder-metoden mellem de enkeltegrene, og I kan vælge at brugeaftenmøder til arbejdet eller atafsætte en hel dag.Uanset hvordan I arbejder medsammenhængene, er det vigtigt,at I får et overblik over sammen-hængen i spejder-metoden ogsamtidig ser på jeres egetarbejde hermed i gruppen.

Programudvalget har lavet etforslag til, hvorledes jeresgruppeledelse på et aftenmødekan arbejde med sammen-hængen i spejdermetodenmellem de enkelte grene.

Mødet er delt op i 2 dele af ensamlet varighed på ca. 3 timer.Under Del 1 ser I på sammen-hængen i spejdermetoden i jeresgruppe og i Del 2 arbejder I med,hvorledes sammenhængen kanblive tydeligere i arbejdet. Deter vigtigt, at I når begge dele!Hvis I har begrænset tid kan Ieventuelt dele det over togruppeledelsesmøder, hvor Igennemgår Del 1 og 2 på begge

møder men kun arbejder med 4 afelementerne i spejdermetoden påhvert møde.

Mål:At gruppeledelsen får en fællesopfattelse af sammenhængen ogudviklingen i det samledearbejdsstofs metoder. Samt atgruppeledelsen danner sig etoverblik over sammenhængen isin egen gruppe og udfra dettearbejder med at gøreudviklingen tydeligere.

Metode:Sammen med arbejdsstoffet har Ifået en planche med eksemplerpå, hvordan DDS - gren for gren- bruger de otte elementer ispejdermetoden. På midter-opslaget er en kopi af denneplakat.

Denne planche kan danneudgangspunkt for jeres arbejdemed sammenhængen i spejder-metoden og med hvorledes I gørdenne sammenhæng tydeligere ijeres arbejde.

Page 6: Spejdermetoden i praksis

6 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Gruppeledelsesmøde

Del 1: Marker derøde felter

Gruppeledelsen deler sig i 2grupper, hvor der i hver gruppeer en repræsentant for hvergren. De 8 metoder fordelesmellem de 2 grupper.

Gruppernes opgave er atgennemgå en eller flere metoderpå planchen felt for felt ogdiskutere om og hvordan I i jeresgruppe arbejder med denbeskrevne metode. Afhængig afhvordan I arbejder med metodenmarkeres feltet med en farve:

RØD Hvis I ikke arbejder medmetoden som beskrevet ifeltet

GUL Hvis I kun delvistarbejder med metoden

GRØN Hvis I arbejder medmetoden

Del 2: Gør de rødefelter grønne

Hele gruppeledelsen samles ogdiskuterer, hvordan I gør derøde og gule felter grønne. Vianbefaler at I diskuterer et af deotte elementer ad gangen.

I kan f.eks. tage udgangspunkt inedenstående spørgsmål:

! Hvad kan hele gruppen opnåved at arbejde mere meddette felt?- Hvad opnår vi i vores gren?- Hvad opnår de andre grene?

! Hvordan kommer vi til atarbejde med dette felt ?

! Beskriv hvad der er svært, ogkom med ideer til, hvorledes Iovervinder det.- Hvem kan hjælpe jer i eller

udenfor gruppeledelsen?! Hvad vil vi gøre for at få feltet

grønt?

Slut diskussionen om hvertelement af med at lave aftalerom, hvem der gør hvad, oghvornår det sker.

TipsForberedelse:Hver gren har forud for mødetlæst hæftet.

Mødet:Der bør være mindst enrepræsentant fra hver gren påmødet.Hvis I ikke kan nå alleelementerne i spejdermetoden,bør I gennemføre både Del 1 og

Page 7: Spejdermetoden i praksis

7Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Gruppeledelsesmøde

Del 2 for de metoder I kan nå.Mellem Del 1 og Del 2 kan Iholde en kort ”pause”, hvor hverenkelt kan se på den andengruppes felter og vurdere omhan eller hun er enig.Hvis I har mange gule og rødefelter, kan I vælge kun atarbejde med dem der er vigtigstfor jer.

Medbring:Planchen og hæfterne.Arbejdsstoffet for samtligegrene.Tuscher og farver.

Opfølgning:Vi forslår, at I om ca. ½ år tagerplanchen frem igen og ser hvormange felter I nu kan gøregrønne.

IdeerNedenfor har vi skitseret nogleideer til, hvordan I kan arbejdemere med emnet.

Udbyg planchen !Find i arbejdsstoffet andremåder at arbejde medelementerne i spejdermetodenpå i de enkelte grene og skrivedem på planchen.

Stiller I realistiske forventningertil jeres spejdere ?Overvej om spejderne i de yngregrene lærer det, der er enforudsætning for arbejdet i deældre grene. Et eksempel herpåmed medbestemmelse ogansvarlighed kan være: Hvis Iforudsætter at juniorerne kanevaluere deres Stjernetid,hvordan har I så øvet mikro- ogminispejderne til at evaluere,f.eks. ved at prøve at fortællederes mening om en aktivitet, dehar deltaget i.

Hvordan kan de andre gøredet nemmere for mig at væreleder ?Lederne sætter sig sammen toog to (eller eventuelt flere),således at de er en leder fra hveraf to grene, der støder op tilhinanden (f.eks. 1 mikroleder og1 minileder, 1 minileder og 1juniorleder osv.). Hver lillegruppe tager udgangspunkt igruppens yngste grensarbejdsstof: For hvert element ispejdermetoden finder desammen aktiviteter og metoder,som vil gøre det nemmere forden ældre gren – såvelaktiviteter som metoder.

Page 8: Spejdermetoden i praksis

8 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

OplevelserFor at skabe et spændende og udviklende miljø for spejderarbejdeter det vigtigt, at vi kan give spejderne i alle grene nogle gode ople-velser – både på møderne og turene. I udviklingen fra gren til grener det indholdet i oplevelserne, og hvad der skal til for at få en godoplevelse, der forandrer sig, selvom nogle elementer vil gå igen fragren til gren.

Oplevelser

Mikrogrenen:For mikrospejderne er forudsæt-ningerne for en god oplevelse, atde har mulighed for at brugederes fantasi, at der er masser afaction, og at der er en høj grad afvokseninvolvering. Der ville

blive kaos, hvis ikke mikro-lederne styrer begivenhederne,men samtidig skal mikroledernedog også være fleksible og lyd-høre over for, hvad spejdernesynes er spændende. For mikro-spejderne er det ikke så vigtigt,at det er nye oplevelser, de får.De kan godt lide gentagelser ogvil gerne lege den samme legflere gange i træk.

Page 9: Spejdermetoden i praksis

9Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Der står det i arbejdsstoffetMikro: Mikroarbejdsstoffet s. 16-18 (Weekendture), s. 32-41

(Ide- og fantasirammer), s. 59 (Forslag til oplevelser ogiaggtagelser)

Mini: Ledervejledningen s. 20-23 (Fantasirammer),Aktivitetsbogen s. 5-6 (Lejrliv)

Junior: Ledervejledningen s. 38 (Hejk), s. 39-45 (Ture og lejre),Aktivitetsbogen s. 18-28 (Lejrliv), s. 42 (Vi ta’r påtelttur)

Spejder: På Sporet s. 17-24 (Histo-hejk), Hej PL s. 18-19 (Godeaktiviteter – gode oplevelser), Regnbuelex s. 43-54 (Turog hejk)

Senior: Gnisten s. 22-23 (Storskibssejlads), s. 96 (Danmarkdejligst), s. 144-147 (Den sidste udfordring: Storearrangementer)

Oplevelser

Minigrenen:I minigrenen er det stadigvigtigt at bruge fantasiram-merne, men det spiller også enrolle, at der er noget nyt i det,de oplever. Minispejdere harbrug for meget action og harstadig svært ved at sidde stillefor længe ad gangen. De har ligesom mikrospejderne ikke behovfor at reflektere meget over det,de oplever – det er vigtigere, atder er gang i den. Minispejdernehar stadig behov for megetvokseninvolvering for at skabede gode oplevelser, men det erogså vigtigt, at de har nogetindflydelse selv – nogle frirum ioplevelsen.

Juniorgrenen:Juniorgrenen er den gren, hvorder er bedst balance mellem deseks elementer i den godeoplevelse. Juniorspejdernebefinder sig i mellemperiodenmellem barn og voksen. Vibruger også fantasirammer ijuniorgrenen, men juniorspej-dere er skeptiske, og det ervigtigt, at fantasirammerneholder. Juniorspejdere vil gernehave oplevelser alene i patrul-jen, og de er gode til selv atsætte ting i gang, og de behøverderfor ikke så meget voksen-involvering som yngre spejdere.

Page 10: Spejdermetoden i praksis

10 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Oplevelser

Spejdergrenen:For tropsspejderne er detvigtigt, at der er mange udford-ringer i oplevelserne, hvilketindebærer, at der skal være nyeelementer i oplevelsen – ting, deikke har prøvet før. De kanstadig godt blive grebet af en godfantasiramme. Det er vigtigt fortropsspejderne, at de har noglegode oplevelser sammen meddem, de kan lide – vennernebetyder meget. Spejdergrenensarbejdsstof lægger op til, ataktiviteterne evalueres, og deter således vigtigt, at der er pladstil refleksion over oplevelserne.

Seniorgrenen:I seniorgrenen er det megetvigtigt, at elementerne nyhed,bevidsthed og egen indflydelseindgår. Det betyder ikke, at derikke er plads til fantasi ogaction, men de er ikke alfa ogomega for en god seniorop-levelse. En god oplevelse for enseniorspejder er den grænse-overskridende oplevelse, hvorman virkelig oplever noget, manikke har prøvet før. I klanenbetyder fællesskabet om op-levelserne meget – fællesskabet

i klanen og fællesskabet medandre seniorer i f.eks. området. Idette fællesskab indgår også, atseniorspejderne selv har storindflydelse på og bevidsthed om,hvad de oplever.

Eksempel:Det vil ofte være på ture oglejre, at vi som spejdere harnogle gode oplevelser. I mikro-og minigrenen kan det være entur, der bygger på en fantasi-ramme, f.eks. en ridder-turnering. I juniorgrenenbetyder fantasirammen ikke såmeget, og f.eks. en hejk er enstor oplevelse for junior-spejderne. I troppen skal derlidt mere kød på turen end ”blot”en hejk. Hejken må gerne haveet tema, f.eks. histo-hejk, og denskal være mere udfordrende endjuniorgrenens. I seniorgrenenkan et projekt som storskibs-sejlads være en stor oplevelse,da den vil være grænse-overskridende for de flesteseniorer. Samtidig giver op-levelsen af at løse opgavensammen et kick for klanen.

Page 11: Spejdermetoden i praksis

11Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Mikrogrenen:Mikrospejderne oplever tingeneumiddelbart – her og nu, og delærer ved gentagelser. Derud-over er der en vigtig læring fordem i legen. Mikroerne lærernyt ved selv at få lov at prøvetingene og bagefter opleveresultatet. Spejderne udviklersig, når de får en oplevelse af, attingene lykkes. I mikrogrenen erdet lederne, der har denbevidste refleksion – både underplanlægningen og efteraktiviteten. Aktiviteten skalvære planlagt fra start til slut,så lederne er sikre på, at måletnås, og spejderne oplever detsom en succes.

Learning by DoingLearning by Doing omfatter både læring ved at gøre det, man villære, og læring ved at reflektere over det, man har gjort. Brugen afLearning by Doing er forskellig op gennem grenene. I yngstegrenenebruger vi Learning by Doing til at lære spejderne nogle færdighederpå så god en måde som muligt, nemlig ved at de afprøver tingeneselv og lærer derigennem. Derudover kan man i yngstegrenene talemed spejderne om, hvad de har oplevet og gjort – helt konkret. Iældstegrenene sker den personlige og fælles læring derudovergennem den refleksion, der sker under en evaluering, og derfortræner vi i disse grene evaluering og den fulde refleksion - også iforhold til fremtiden.

Learning by Doing

Minigrenen:Minispejderne er stadig lege-børn, men begynder også attænke mere over, hvad de op-lever. Refleksion hos dennealdersgruppe består i at tale om,hvad der skete, og minispejd-erne kan bygge ovenpå detlærte. Minispejderne er genereltmeget motiverede og prøvertingene, indtil de har lært det –de har muligvis ikke succes hvergang, men lærer også af fejlene.De kan eksperimentere indenfor videre rammer end mikro-spejderne. De kan løse en op-gave efter at have fået udleveretmaterialer og beskrevet rammerog mål for opgaven, hvorefter deselv kan vælge en metode tilløsning af opgaven.

Page 12: Spejdermetoden i praksis

12 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Der står det i arbejdsstoffetMikro Arbejdsstoffet side 9 (Learning by doing), s. 24

(Mikroting), s. 45-56 (Lege). Aktivitet: s. 71 (Enmikroudgave af fru Hansens havelåge)

Mini Ledervejledningen side 19 (Learning by doing),Aktivitetsbogen s. 16 (rafter)

Junior Learning by Doing: Ledervejledningen side 23, 47,evaluering: Aktivitetsbogen s. 5, Ledervejledningen s.67, stjernetiden: Ledervejledningen s. 36, 49, 61.Aktivitet: Aktivitetsbogen s. 33-34.

Spejder PL-patruljen s. 14-22 (Udvikling i PL-patruljen), Hej PLs. 35-41 (Den blå regnbue), TL-vejledningen s. 5-11(Denblå regnbue), Regnbuelex s. 135 (Patruljesystemet, børnleder børn)Regnbueforløbet: Hej Spejder s. 21-38. Aktivitet: Påsporet s. 57-64.

Senior Gnisten: Projektmetoden s. 48-63 (primært evaluering iforhold til Spejdermetoden s. 60-63). Hej Senior s. 19-21(Fokus på dig). Aktivitet: Gnisten s. 84-87 (Afspændingog velvære), s. 91-93 (Body-center)

Learning by Doing

Juniorgrenen:Juniorarbejdsstoffet leverer ikkefærdige løsninger, men godeideer, hvilket giver mulighed forden enkelte til at prøve sig frem,og derefter – sammen medpatruljen – at finde den bedsteløsning. I junioralderen reflek-terer spejderne mere over det,de gør, og de kan gøre sig over-vejelser om, hvad de kan gørebedre næste gang. I juniorgrenenbruges evaluering derfor oftere

end i mikro- og minigrenen.Specielt evalueringsmetoden,hvor raketter sendes i luften,giver juniorspejderne mulighedfor at lære af deres ”fejl” og findeen bedre metode til næste gang.Ved brug af Stjernetiden, hvorjuniorpatruljen selv planlægger,gennemfører og evaluerer etmødeindslag, får de lov til atmærke konsekvenserne af deresvalg. Under Stjernetiden støttespatruljen af lederen, såvel under

Page 13: Spejdermetoden i praksis

13Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Learning by Doing

planlægning, udførelse ogevaluering. Lederens støtte vilvære afhængig af patruljensbehov.

Spejdergrenen:I spejdergrenen bliver der lagtvægt på evaluering ogrefleksion, idet hvert forløblægger op til, at det afsluttesmed en evaluering og dermed enrefleksion over, hvad der gikgodt, og hvad der gik mindregodt, og hvad patruljen kan læreaf det. Tropslederen har en storrolle som vejleder i denneproces, som kan være svær istarten for tropsspejderne.Patruljerne arbejder jo inden formeget frie rammer i spejder-grenen, og det er i sig selv enlæreproces at få patruljen til atkøre selvstændigt. Ispejdergrenens arbejdsstoflægges der op til at arbejde med”milepæle”, ”vejskilte”,”regnbuen” og ”Bedstemors lov”.Milepælen er et måleredskab fortropsspejderne i deres evalue-ring. På milepælen skrives dekonkrete erfaringer, patruljenhar gjort sig, specielt i forhold tilde fire elementer i Regnbuen:Friluftsliv, praktisk kunnen,venskab og udvikling. Herudfra

udarbejder patruljen sine”vejskilte”, som er de mål,patruljen sætter sig for frem-tiden. Bedstemors lov er enkonstruktiv tilbagemelding tilhinanden, hvor man giver hinan-den positiv feed-back og enudfordring at arbejde videremed (”tre positive ting og enudfordring”).

Seniorgrenen:I seniorgrenen er den altover-skyggende metodeprojektarbejde, og det er gennemprojektarbejdet, seniorspejderneoplever learning by doing. Derskabes hele tiden nye erfaringeri klanen – individuelt og kollek-tivt – som er til stor gavn forfremtidige projekter. Mulig-heden for at lære nyt er stor vedat arbejde projektorienteret ogsammen med nye seniorer –enten de nyoprykkede ellerseniorer fra andre klaner. Etprojekt skaber også ofteforandringer i klanen, fordi allehar mulighed for at se og oplevenogle ting fra en ny vinkel.Refleksion bruges meget –specielt i evalueringsfasen.Evalueringen foregår medudgangspunkt i det mål, klanenhar sat sig for projektet.

Page 14: Spejdermetoden i praksis

14 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Learning by Doing

EksempelForskellen mellem brug afLearning by Doing i de forskel-lige grene kan vises ved etkonkret eksempel, hvor allegrene arbejder med den sammeaktivitet – i dette eksempeltovværk og pioner.Hos mikrospejderne vil de læreat binde knob ved at lege sigfrem. En mikrospejder kan læreat binde et råbåndsknob, og detkan øves ved at lege legen FruHansens Havelåge, hvor mikro-spejderen skal binde etråbåndsknob op og binde detigen for at komme igennemforhindringen til Fru Hansen.Her har vi gentagelsen af det,der indlæres, og en sjovoplevelse for mikroerne.Aktiviteten efterfølges ikke afrefleksion hos mikrospejderne,men de har lært gennem legen.

I minigrenen kan spejderne medhjælp og vejledning fra devoksne lære pionerarbejde i detsmå ved f.eks. at fremstille enromersk stridsvogn. De kan semålet for aktiviteten – stridsvog-nen, som de kan køre med, og delærer knob og besnøringer, mensde fremstiller stridsvognen.Minispejderne bestemmer selv,

om de vil gøre noget ekstra ud afstridsvognen, som f.eks. flottedekoreringer el. lign.Efterfølgende kan flokken taleom, hvor flot stridsvognen er, oghvor sjovt det var at lave den ogbruge den.

I juniorgrenen kan junior-patruljen i Stjernetiden bestem-me sig for at lave en gangbro afrafter. Det er en del af forløbet”Vi ta’r på telttur”. Junior-patruljen planlægger og gennem-fører selv aktiviteten med råd ogvejledning fra juniorlederen ogfår bygget deres gangbro. Under-vejs lærer de at lave besnøring-erne og at samarbejde om op-gaven, og efter at gangbroen erfærdig, tager juniorlederen ensnak med patruljen om, hvordandet gik. Juniorlederen roserpatruljen for dens måde at løseopgaven på. Derudover spørgerlederen også om, hvad de harlært af det, og hvad de kan brugeaf det, de har lært, når de skalpå lejrtur.

I troppen arbejder patruljen medforløbet ”Luksuslejren” fremmod årets sommerlejr. I startenaf forløbet gør patruljen sigklart, hvad de hver især har lærti løbet af spejderåret ved, at de

Page 15: Spejdermetoden i praksis

15Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Learning by Doing

hver især udfylder ”milepælen”og laver en fælles milepæl forpatruljen. I forhold til målet forforløbet Luksuslejren og deaktiviteter, der indgår, laverpatruljen derefter sit ”vejskilt”,hvor der står, hvad de skal lærefrem til sommerlejren. De for-deler opgaverne imellem sig og

laver bl.a. en plan over dereslejrplads. På selve sommerlejrenopfører de deres luksuslejrplads,og efter at den er færdigbygget,tager de en snak omkring lejr-bålet en aften, hvor de evaluererforløbet ud fra, hvor flot lejrener, hvordan den virker o.s.v.Derudover evaluerer de ud fraderes milepæle og vejskilte ogtaler om, hvad de har lært afforløbet, og hvad de kunne tæn-ke sig at gå i gang med eftersommerlejren. Tropslederendeltager i evalueringen, hvis deter nødvendigt for patruljen.

Page 16: Spejdermetoden i praksis

16 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Learning by Doing

I klanen arbejder seniorspej-derne med delprojektet ”Body-Center” i forbindelse med åretsområde senior-sommerlejr.Klanen sætter sig et fælles målmed projektet, laver en fællesplan og arbejder sjakvis med deforskellige dele af body-centret.Samtidig arbejder et sjak med”Afspænding og velvære”projektet. Seniorernes erfarin-ger udnyttes i projektet, så dekommer hele klanen til gode. Påsommerlejren inviteres helelejren til klanens helsecenter.Efter lejren evaluerer klanen sitprojekt ved at tage

udgangspunkt i målet forprojektet og spejdermetoden.Blev målet opnået? Hvordan?Hvad blev ikke nået? Klanenevaluerer også forløbet ud fra deenkelte elementer i spejder-metoden. På basis af dette serklanen på, hvad de har lært afderes erfaringer, og hvordan denæste gang undgår defaldgruber, de faldt i undervejs.Klanen evaluerer også på,hvordan forløbet har haft ind-flydelse på klanens sociale liv.Efter evalueringen laves der ide-udvikling på det næste projekt,klanen vil tage fat på.

Page 17: Spejdermetoden i praksis

17Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Mikrogrenen:I mikrogrenen er patruljen entryghedsramme for det enkeltebarn. I patruljen kender mikro-spejderne alle de andre, og derer måske nogle kammerater ipatruljen, som barnet kender iforvejen. Patruljen gør fælles-skabet overskueligt, og spej-deren ved, hvor han/hun hørertil. Samtidig er patruljen en godorganisationsenhed for lederne,når de gennemfører aktivite-terne, og det er ideelt med enleder pr. patrulje samt en ledertil at koordinere arbejdet. Enmikropatrulje er typisk på 4-5spejdere, da en større patrulje erfor svær at overskue for spej-derne, og da det er vigtigt meden tæt voksenkontakt. En mikro-spejder magter ikke at væreleder for andre børn, men kanhave små praktiske opgaver.

PatruljelivPatruljeliv betyder arbejdsfællesskab i små permanente grupper,hvor der både er plads til personlig udvikling og udvikling af fælles-skabet i patruljen/sjakket/klanen. Alt samarbejde er svært, og det ernoget, der skal læres. Derfor begynder vi patruljearbejdet i det småallerede i mikrogrenen og udbygger patruljearbejdet op gennem gre-nene med hensyntagen til spejdernes alder og udviklingstrin. Når viplanlægger aktiviteter, er det vigtigt, at aktiviteterne lægger op tilpatruljearbejde fremfor enkeltpræstationer.

Patruljeliv

Patruljelederjobbet går normaltpå skift mellem spejderne henover året.

Minigrenen:I minigrenen er patruljen fortsaten tryghedsramme og en godorganisatorisk enhed. Denbedste patruljestørrelse er 4-6spejdere, og det er stadig vigtigtmed en tæt voksenkontakt for atstøtte og opmuntre spejdernebedst muligt. Dog kan flereopgaver overlades til patruljen,der arbejder selvstændigt medopgaven, men hvor lederne heletiden følger, hvordan arbejdetgår. Lederne skal definere ram-merne og målet for arbejdet,men minispejderne kan godt be-gynde at vælge den metode, devil bruge for at nå målet, og medhjælp begynde at fordele op-gaverne imellem sig. Ofte skifter

Page 18: Spejdermetoden i praksis

18 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Patruljeliv

patruljelederposten mellem pa-truljemedlemmerne, og opgaverfor PL kan være at samle pa-truljen, at hente materialer tilaktiviteten o.s.v.

Juniorgrenen:Juniorgrenen bygger bro mellemminigrenen, der er meget vok-senstyret, og spejdergrenen,hvor patruljerne arbejder heltselvstændigt. Patruljelivet erderfor helt grundlæggende forarbejdet i juniorgrenen. Junior-spejderne er i stand til at ar-bejde selvstændigt i patruljenmed vejledning fra de voksneledere. Samarbejdet i patruljenog udviklingen af den enkeltejuniorspejders ansvarlighed ipatruljen skal naturligvis læres,og der vil være en tydelig udvik-ling fra starten af junioralderen,til juniorspejderen forladerjuniorgrenen og rykker op i

troppen. En god metode til atlære dette er Stjernetiden.Stjernetiden er juniorpatruljensegen tid på mødet, hvor de selvsætter mål, planlægger og gen-nemfører aktiviteter. I begyndel-sen vil voksenstyringen værestor, f.eks. ved at lederne sættermålet og giver spejderne valg-muligheder for, hvordan de nårmålet. Efterhånden vil junior-spejderne selv kunne bestemmeaktiviteten, sætte sig et mål,planlægge aktiviteten og selvsørge for indkøb af materialer.Lederen skal dog hele tidensørge for at være til rådighedmed råd og vejledning, og det vilogså være lederen, der sætterpatruljen i gang – alt efterbehov. I juniorgrenen kører manofte med mere faste patrulje-ledere, men jobbet kan godtskifte hvert halve år. En PL ijuniorgrenen kan i modsætning

Page 19: Spejdermetoden i praksis

19Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Patruljeliv

til PL’erne i minigrenen godtvære instruktør for de andrepatruljemedlemmer, og han/hunvil kunne varetage kommunika-tionen mellem ledergruppe ogpatrulje. Juniorgrenens arbejds-stof lægger også op til, at manafholder møder med PL’erne ogPA’erne. Formålet er at læredem at være ledere af patruljen.

Spejdergrenen:Hvis spejderne i juniorgrenenhar arbejdet med patruljeliv sombeskrevet ovenfor, er de godtrustede til at arbejde i patruljeri spejdergrenen, hvor patruljeliver grundlaget og udgangspunk-tet for arbejdet. Patruljen skabertryghed, stabilitet og fællesskabfor spejderne. I spejdergrenenarbejder patruljen selvstændigt,og normalt deltager tropsledel-sen ikke i patruljemøderne. Derer en fast PL og PA i patruljen,og de støttes i PL/PA-patruljen,som jævnligt afholder møde medtropsledelsen – typisk en gangom måneden. I den gode patruljeer rollerne fordelt mellem med-lemmerne, og det bliver underplanlægningen af forløbene ogaktiviteterne aftalt, hvem der erhenholdsvis deltager, instruktørog ansvarlig (elementerne fraRegnbueforløbet). I den gode

patrulje tages der hensyn til detenkelte medlems stærke ogsvage sider, og det er samarbej-det mellem patruljemedlem-merne, der bærer arbejdet.

Seniorgrenen:I seniorgrenen foregår arbejds-fællesskabet i klanen og demindre sjak, man kan arbejde iunder de forskellige projekt-forløb. Også i seniorgrenen op-når man tryghed ved at arbejde iklanen og sjakkene, og fælles-skabet med de andre seniorer ervigtig. Sjakkene skifter ofte, altefter hvilke projekter man ar-bejder med, og de kan gå påkryds og tværs i klanen. Klanenvælger sin egen klanleder, derofte er koordinator og igang-sætter, men seniorerne kan ogsåpå skift påtage sig projektleder-rollen og på den måde udviklesig selv og øge kendskabet tilhinanden i klanen.

Eksempel:I spejderarbejdet stilles vi ofteover for udfordringer, og det erved sammen at tage disse udfor-dringer op, at vi styrker voressamarbejde. Ved venskabeligkonkurrence med andrepatruljer/klaner stilles patrulje-

Page 20: Spejdermetoden i praksis

ignæhnemmaSteffotssdjebra

-redjepSinedotem

siskarp

RESLEVELPO YBGNINRAELGNIOD VILEJLURTAP VILSTFULIRF REIDRÆV ESLEMMETSEBDEM

DEHGILRAVSNAGO VILSDNUFMAS

ORKIM

.remmaretsafirereslevelpO

edneræbtedmosgeL.tnemele

remmarisatnaffagurB

remmaretsafienegnitevørPtdlufseccusteevelpogo

.tetatluser

.resseccusfaeræL

.nejlurtapinemmaserævtA

,nejlurtapdevdehgyrT

eksitkarpåmsrerøfduLP.revagpo

rofmurgodiT.reslevelporutan

gelrofemmarmosvilstfulirF.esledlofduksisyfgo

mennegenreidrævrevelpOgorenoitidart,retetivitka

.reinomerec

edogtedmosenredeL.lepmeske

.redehgilumåftdnalbreglæV

ettyltagnitorkimåpreræL.erdnalit

,vlesgisitknupsgnagdU.rennevgoeilimaf

INIM

goneslevelpoimurirF.esledylfdnirofdehgilum

edneræbtedmosgeL.tnemele

.remmarisatnaffagurB

rofnedniglavedotemtegE.remmargolåmenvig

?redeteksdavh:noiskelfeR

esgoevørpfatadeveræL.tatluser

revagporesølnejlurtaParfplæjhdemtgidnætsvles

.enredel

eksitkarpåmsrerøfduLP.revagpo

rofmurgodiT.reslevelporutan

goerænteddemredjebrA.øjlimegilnys

gelrofemmarmosvilstfulirF.esledlofduksisyfgo

mennegenreidrævrevelpOgorenoitidart,retetivitka

.reinomerec

enreinimdemrelatenredeL.reidrævegilebirgdnåhmo

edogtedmosenredeL.lepmeske

litreedidememmoknaK.retetivitka

ienreinimrenærttegnitiniM.eslemmetsebdem

goteøjlimrændemredjebrA.ednaledemmerfregel

ROINUJmellemgninkrivleskeVnejlurtapireslevelpo

go)ditenrejtS(.reslevelpoetgalnalpredel

.reediarfduglavedotemtegE

"gnireulave-tekaR"rednevnA.farehrerælgo

redjebranejlurtaP.neditenrejtSitgidnætsvles

rofrøtkurtsnierævnakLPevigeredivgonejlurtap

.redekseb

rofmurgodiT.reslevelporutan

.tropsrjelåptgævgilræS

mennegenreidrævrevelpOgorenoitidart,retetivitka

itgilræs-reinomerec.nejlurtap

edogtedmosenredeL.lepmeske

rerøfmenneggoreggælnalP.ditenrejtsseredvles

rofravsnaegatnaK.nejlurtapinednanih

goteøjlimrændemredjebrA.ednaledemmerf

REDJEPStnemelesnedotemredjepS"redehgidræFgoretetivitkA"

es,nehcnalpitdaledure.53edisstetfæhtleutneve

iretnemeleeyndemtgitgiV.enreslevelpo

revonoiskelferlitsdalP.enreslevelpo

.redotemgolåmfaglavtegE

demredjebranejlurtaP,"etliksjev","elæpelim"

srometsdeb"go"neubnger"."vol

redjebranejlurtaPenskovnedutgidnætsvles

.edetsliteredel

nejlurtaprofgilravsnareLP.edjebrasnedgo

rofmurgodiT.reslevelporutan

moenrævtaåpsukoF.retetivitkaøjlimgonerutan

rofgnirdrofdumosvilstfulirF.nejlurtap

golåmrellitsponejlurtaPtgævgilræsdemrereulaveålbnedireidræverifedåp

.eubnger

edogtedmosenredeL.lepmeske

,låmrettæsenredjepSrerøfmenneggoreggælnalp

.redømejlurtapseredvles

,regatled(nejlurtapienrelloRrenært)gilravsna,røtkurtsni

tegisegatåptaienredjepsrofgovlesgisrofravsna

.nednanih

eksitiloprændemredjebrA.låmsgrøps

.reslevelpoelanoitanretniråF

ROINES

:retnemeleegitgiVednedirksrevoesnærg,eyN

.reslevelposellæfgo

rotsgoesledylfdninegEreddavh,modehtsdiveb

.sevelpo

.redotemgolåmfaglavtegE

arfdurereulavenenalKgosellæfsnenalk.låmelleudividni

iredjebraenreroineSkajs/rejlurtapednetfiks.nevagpofagignæhfa

reremmeldemnalkednetfikS.eredeltkejorp

rofmurgodiT.reslevelporutan

.reslevelporutanelabolG

.retkejorpøjliM

goreidrævengererenifeDdlohrofienreidrævreredruv

ireidrævevitkellokedlit.enreslevigmo

edogtedmosenredeL.lepmeske

rahroinesetlekneneDravsnagoeslemmetsebdem

.edjebrasnenalkrof

regatretkejorpegnaMitknupsgnagdu

egissæmsdnufmas.låmsgrøps

Fremstillet og udgivet af Programudvalget, Det Danske Spejderkorps

Page 21: Spejdermetoden i praksis

22 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Der står det i arbejdsstoffetMikro: Arbejdsstoffet s. 12 (Flokkens størrelse og

sammensætning), s. 50 (boldstafet)Mini: Ledervejledningen s. 16-19 (Patruljesystemet), s. 30

(Tryghed i aktiviteterne), Aktivitetsbogen s. 132(Patruljeski)

Junior: Ledervejledningen s. 45-49 (Spejdermetoden), s. 61(Stjernetiden), s. 68-69 (PL/PA-møder)

Spejder: Hele TL-vejledningen, PL-patruljen, På Sporet s. 33-40(Puslespillet), Regnbuelex s. 135 (Patruljesystemet, børnleder børn)

Senior: Gnisten s. 48-80 (projektmetoden), s. 136 (Tvekampmellem klaner).

Patruljeliv

sammenholdet på prøve, ogpatruljerne oplever, at de ved atarbejde sammen og bruge hin-andens stærke sider opnår debedste – og sjoveste – resultater.I mikro- og minigrenen kan flok-kens patruljer konkurrere medhinanden i lege, der kræver, atspejderne arbejder sammen, forat det lykkes. Det kan f.eks.være i en bold-stafet eller ved atfremstille patruljeski, som helepatruljen kan stå på, og se,hvilken patrulje der kommerførst. I junior- og spejdergrenenstyrkes patruljesammenholdetved en god deltagelse i f.eks. en

divisionsturnering, hvorpatruljerne inden sætter signogle mål for, hvilke områder degerne vil være bedre til ogarbejde på dette inden turnerin-gen. I seniorgrenen kan klanenindbyde en anden klan tiltvekamp og dermed udfordre sigselv og den anden klan.Vigtigt i alle disse former forkonkurrence er ikke, hvem dervinder, men at patruljerne/klanerne oplever, at de sammenkan nå længere end den enkeltekan, at de oplever glæden ved atsamarbejde, og at det er sjovt.

Page 22: Spejdermetoden i praksis

23Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Mikrogrenen:I mikrogrenen bruger vi naturensom ramme for lege og fysiskudfoldelse, og det betyder megetfor spejdernes forhold til natu-ren bare at være i den. De ud-vikler samtidig deres motorik ogfysik, når de er i naturen.Undersøgelser har også vist, atfriluftslivet udvikler børneneåndeligt og mentalt. Samtidig ermikrospejdere nysgerrige og vilgerne se, røre og udforske deting, de møder. Tilrettelæg der-for programmet, så spejdernehar tid og rum til naturoplevel-serne, og vær åben over forspejdernes spørgsmål. Mikro-spejderne kan lære, hvordanman færdes i naturen, og gør detbedst, ved at lederne går foransom det gode eksempel i stedetfor at virke belærende.

FriluftslivFriluftslivet er rammen om størstedelen af vores spejderarbejde ialle grene, og ved at færdes i naturen får spejderne oplevelser, derudvikler deres begejstring for naturen, som giver lyst til at værneom den og forståelse for samspillet mellem natur og menneske.Dette udvikles op gennem grenene, til spejderne i de ældste grenetager stilling i sager om natur, miljø og friluftsliv og handlerderefter.

Friluftsliv

Minigrenen:I minigrenen udbygges spejder-nes nysgerrighed, og de skalligesom mikroerne have plads tilat forundres og betages af det,de oplever i naturen. Naturen erperfekt til at give spejdernenogle førstehåndsoplevelser sommodvægt til de mange ”anden-håndsoplevelser”, børnene har ideres dagligdag gennem bl.a. TV,radio og computerspil. I mini-grenen kan man så småt begyndeat arbejde med miljø – i det næreog synlige, som f.eks. at læreminispejderne at spare på van-det, at slukke lyset, at spare påmaterialer og dermed undgå formeget affald og at sortere det af-fald, der er. Det er vigtigt, atmiljøforståelsen ikke blivervideregivet til spejderne medløftede pegefingre og skræk-billeder, men at lederne gårforan som det gode eksempelm.h.t. miljørigtig adfærd.

Page 23: Spejdermetoden i praksis

24 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Der står det i arbejdsstoffetMikro: Arbejdsstoffet s. 57-68 (Natur)Mini: Aktivitetsbogen s. 31-54 (Ud i naturen)Junior: Aktivitetsbogen s. 7-42 (Friluftsliv), s, 43-72 (Ud i

naturen), 75-78 (om mad på lejre), s. 81-84(Lejrhygiejne) s. 87-90 (Bevægelse), s. 169-192 (Sø- ogVandaktiviteter), s. 226 (Orienteringsløber), s. 229 (Blåter vådt), s. 230 (Sejlturen), s. 231 (Hvad spiser vi – hvorbliver det af?), s. 232 (Krible-krable hejken),Ledervejledningen s. 39-45 (Ture og lejre), s.74-77(Friluftsliv), s. 78–81 (Ud i naturen), s. 82-85 (Sundhed),s. 98-101 (Sø- og Vandaktiviteter).

Spejder: Regnbuelex s. 5-80 (Friluftsliv), s. 219-245 (Vand- ogSøaktiviteter), Hej PL s. 20-22 (Den Blå Regnbue), PåSporet s. 11-16 (”Vækst”), s. 17-24 (”Histo-hejk”), s. 25-32, (”Neptun”), s. 57-64 (”Luksus-Lejren”), s. 65-72(”Sejler), Ud i det Blå s. 12-13 (”På lur”), s. 22-23(”Vildmark”), s. 24-25 (”Koen, osten og spegepølsen”), s.32-33 (”Energipatruljen”), s. 44-45 (”Lejrsauna”), s. 45-46(”Fantasia”), s.52 (”Vandrer”).

Senior: Gnisten s. 22-23 (”Storskibssejlads”), s. 24-27 (”Klanensom miljøarbejder”), s. 28-31 (”Brug naturen”), s. 39-42(”Primitivt”).

Friluftsliv

Juniorgrenen:I juniorgrenen bygges videre påfrilufts- og naturoplevelserne frayngstegrenene. Lejrsport er et afde vigtigste arbejdsområder ijuniorgrenen, og det friluftsliv,man har på lejrene, giver godeudfordringer til juniorspejder-nes selvstændighed og sam-arbejdsevner. I juniorgrenens

arbejdsstof ”Mælkevejen” findesmange forløb med friluftsliv ognatur – se nedenfor.

Spejdergrenen:Friluftsliv er en af de fireværdier i Den Blå Regnbue ogdermed en vigtig værdi – ogsåfor tropsspejderne. Friluftslivetdanner en god ramme for aktivi-

Page 24: Spejdermetoden i praksis

25Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Friluftsliv

teterne i spejdergrenen, somf.eks. pioneraktiviteter, lejre,hejker og O-løb, og disse frilufts-aktiviteter er gode og spænd-ende udfordringer for trops-spejderne. I spejdergrenen kanman udvide tiltagene til atværne om naturen, ved f.eks.naturpleje og naturgenopret-ningsforløb på spejdergrunden. Ispejdergrenens arbejdsstof –f.eks. Regnbuelex – er der ogsåforslag til miljøaktiviteter, somf.eks. miljørigtige indkøb ogvand- og energibesparendeaktiviteter. Tropsspejdere er istand til at overveje konsekven-serne af deres handlinger i nær-miljøet og handle derudfra.

Seniorgrenen:I seniorgrenen udvides horison-ten yderligere, og der er mulig-hed for globale naturoplevelserved f.eks. lejre i udlandet ogrejser til vore venskabslande.Seniorspejderne kan arbejdemed større projekter med natur-pleje og naturgenopretning,f.eks. i samarbejde med kom-munen. Seniorerne er i forholdtil de yngre spejdere mere inter-esserede i større samfunds-spørgsmål og dermed også miljø-spørgsmål, og det er derfor op-lagt at arbejde med miljø-

projekter i seniorgrenen – f.eks.i samarbejde med en miljø-organisation.

Eksempel:En god friluftsaktivitet, der gårigen op gennem grenene, ervandreturen. I mikrogrenen vildet f.eks. være en vandretur iskoven, hvor der er sat tid af tilat undersøge det, man møderundervejs i skoven. Det kanvære en smuk blomst, en skov-snegl eller en bille. Lederneskaber en stemning, hvor de ermed til at undersøge tingenesammen med spejderne og bliverikke forskrækkede over, at deikke kender svarene på allespørgsmål. Samtidig er der lagttid ind til, at spejderne kan havefri leg i naturen.Minispejderne vil kunne kommeud på en længere tur – f.eks.sætte sig det mål at vandre 10km med stop undervejs ispændende naturområder, hvordet er muligt for spejderne at gåpå opdagelse – så glemmer deogså trætheden.I juniorgrenen kan man begyndeat tage på decideret hejk – f.eks.kærrehejk ud til en spejder-grund, hvor patruljerne slår lejrog nyder friluftslivet. Imens har

Page 25: Spejdermetoden i praksis

26 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Friluftsliv

en patrulje i troppen planlagt attage på sin egen hejk. De harselv planlagt turen ud til enprimitiv overnatningsplads, hvorder ikke er andre bekvemmelig-heder end rindende vand. Desover i bivuak og lever pånaturens præmisser. Hervedoverskrider nogle af dem mangegrænser, men de hjælper hin-anden igennem de kritiskesituationer og har en fantastiskoplevelse ud af det.

Klanen tager på fjeldvandring iNorge. De har forinden været påforberedende fjeldkursus og harlagt en rute med flere overnat-ningspladser undervejs. De harplanlagt turen sammen medderes norske venskabsklan. Defår udvekslet mange erfaringermed de norske spejdere påturen, og samtidig har de enfantastisk naturoplevelse i destorslåede norske fjelde.

Page 26: Spejdermetoden i praksis

27Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

DDS er et værdibaseret spejderkorps, dvs. at vi arbejder ud franogle grundlæggende værdier, som fremgår af Spejderideen – isærSpejderloven. Disse værdier prøver vi at bibringe spejderne opgennem grenene på en måde, så det ikke blot bliver ord på et stykkepapir, men så disse værdier kommer til udtryk i spejderneshandlinger og væremåde. Gennem alle grene vil lederne være detgode eksempel for spejderne.

Værdier

Mikrogrenen:Mikrospejderne oplever værdi-erne gennem de aktiviteter,traditioner og ceremonier, vihar, og lederne er de godeeksempler – rollemodellerne –for mikrospejderne. Senere ideres spejdertid vil spejderneofte komme til den erkendelse,at værdierne jo er det, vi gørsom spejdere. Mikrospejderetænker også over de storespørgsmål som Gud, natur, ven-skab, og de vil meget gerne talemed voksne om det, hvis denvoksne er åben, lyttende og giversig tid til samtalen.

Minigrenen:Minispejdere er i stand til atreflektere mere over de situa-tioner, de har været ude for. Detgiver lederen anledning til attale med dem om f.eks. det atvære en god kammerat og

Værdier

relatere det til andre lignendesituationer. Minispejderne erogså i stand til at indgå aftaler iforhold til værdierne. Hvis f.eks.nogle minier har været megetuvenner, og lederen så i situa-tionen tager en snak med demom det at være gode kamme-rater, kan man godt lave enaftale med dem om, at de skalundgå at komme i samme situ-ation igen ved i stedet at visehensyn over for hinanden. Iminigrenen introduceres Spej-derloven, og den bliver brugt påminiting.

Juniorgrenen:I juniorgrenen styrkes oplevel-sen af vore værdier yderligere ipatruljesammenholdet. Det erher, spejderne oplever elemen-ter fra Spejderloven som at væreen god kammerat, være hensyns-fuld og hjælpe andre, at være til

Page 27: Spejdermetoden i praksis

28 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Der står det i arbejdsstoffetMikro: Arbejdsstoffet s. 7 (Værdiformidling), s. 32-34 (Ide- og

Fantasirammer)Mini: Ledervejledningen s. 7-14 (Værdigrundlag), s. 20

(Miniting), s. 20-23 (Fantasirammer), s. 24-25(Traditioner og ceremonier), Huskuvittens Store Bog

Junior: Ledervejledningen s. 5-10 (Værdigrundlaget), s. 14-15(Spejderlivet som modbillede), s. 52-53 (Fortælling), s.55-56 (Ceremonier), Aktivitetsbogen s. 196(Kristendommen), s. 198 (Hvorfor er jeg spejder)

Spejder: PL-patruljen s. 14 – 22 (Udvikling i PL-patruljen), HejPL s. 17-24 (Godt spejderarbejde), Regnbuelex s 124 –136, Ud i det blå s. 34-35 (Tro, håb og kærlighed), Påsporet s. 33-40 (Puslespillet)

Senior: Gnisten s. 15-17 (Klansærpræg), s. 18-21 (Vær beredt), s.32-35 (Baden-Powell – myte eller virkelighed), s. 67(særpræg og traditioner), s. 72-78 (Debat: Tag stilling –og vis ansvar), s. 98-99 (Debatteater: Må man slå dragerihjel?), s. 124-125 (Spejd-o-vision), s. 126-127 (Spejder-skrupler), s. 134-135 (Tro, sandaler og stjerneskud).

Værdier

at stole på samt at høre andresmeninger og danne sine egne.Dette kommer nok tydeligst tiludtryk ved brugen af Stjerne-tiden. Juniorspejdere er merebevidste om de traditioner, vihar, og ceremonierne i gruppengiver en dybere forståelse hosjuniorspejderne end hos deyngre spejdere.

Spejdergrenen:I spejdergrenen har man define-ret de fire værdier, som spejder-arbejdet vurderes ud fra:Friluftsliv, praktisk kunnen,venskab og udvikling. Ud fradisse værdier opstilles pa-truljens mål, således at værdi-erne indgår i patruljens arbejde.Patruljen kan også have sineegne traditioner, som afspejlerværdierne.

Page 28: Spejdermetoden i praksis

29Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Værdier

Seniorgrenen:I senioralderen begynder man atdefinere sine egne værdier ogvælge, i hvilken retning man vilgå – både uddannelses- ogarbejdsmæssigt. Samtidig vurde-rer man sine egne værdier iforhold til de kollektive værdieri klanen, på arbejdet, på uddan-nelsesinstitutionen og i sam-fundet som helhed. I senior-alderen sker der ofte en kritiskstillingtagen til det at værespejder – nogle vælger det fra,og andre går ind i spejderarbej-det med øget engagement ogbegejstring. Seniorspejderenreflekterer over sit eget ogklanens liv og forholder sigkritisk til, hvorfor klanen gør,som den gør. Klanmedlemmerneovervejer og drøfter også, hvor-dan de vil være sammen iklanen.

Eksempel:Vore ceremonier giver godtudtryk for de værdier, vi har,både de fælles værdier i spejder-bevægelsen som sådan, ikorpset, i gruppen, i afdelingenog patruljen/klanen.I gruppens mikroflok modtagerman nye spejdere ved at sidde ien rundkreds og synge en lille

velkomstsang, hvor den nyespejder bliver præsenteret, oghvor hver spejder i mikroflokkenefter tur synger sit eget navn.Derefter får den nye mikro-spejder sit tørklæde og eroptaget. Denne ceremoni afspej-ler værdier som fællesskab,respekt for hinanden ogkammeratskab.Minigrenen har en optagelses-ceremoni, hvor de alle er med ien indianerstamme. Når mankender lidt til de nye spejdere,der er rykket op, og nye, der erkommet ind i miniflokken,finder lederne til hver nyspejder et navn, der afspejlernogle gode egenskaber hosspejderen. Optagelsescere-monien gøres højtidelig og hyg-gelig ved at sidde omkring båletiklædt indianerdragter. Denneceremoni indeholder værdiernefællesskab, kammeratskab, pa-truljeliv (bredt set forstået somat alle kan bidrage med noget tilhelheden – alle har stærke sider,som kommer fællesskabet tilgode).Juniorafdelingen afholder hvertår en ceremoni omkring Tænke-dag, hvor de sammen tænder en”venskabsflamme”, som minderspejderne om spejdere i andrelande – specielt spejderne fra

Page 29: Spejdermetoden i praksis

30 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Værdier

den venskabsgruppe, man var pålejr sammen med sidste sommer.På gulvet i spejderlokalet erspejderlogoet malet, og hverspejder lægger to kroner forhvert spejderår rundt i rammenaf logoet, medens hun nævneren, hun tænker på. Pengene gårtil tænkedagsfonden til hjælp tilspejdere i andre lande. Denneceremoni afspejler værdiernespejderfællesskab, internationalforståelse og samfundsliv.Hver patrulje i troppen har sinegen måde at starte mødet på. Ien af patruljerne har de en flottavle, de selv har lavet, hvor derer nogle søm – et for hvert med-lem af patruljen. Hvert patrulje-medlem har en udskåret figur

som symbol for en god egenskabved ham eller hende. Når mødetstarter, hænger hvert patrulje-medlem sin figur op på tavlen,og det er ærgerligt, hvis dermangler nogen til møderne – såer tavlen ikke komplet.Ceremonien afspejler værdiersom fællesskab, patruljeliv, denenkeltes betydning for helheden,og ansvarlighed.Klanen har valgt at lave et klan-særpræg, som afspejler deværdier, de er blevet enige om,er de væsentligste for dem. Devælger, at det skal være en vesttil at have udenpå uniformen ogmed klanens eget rygmærke. Irygmærket indgår de fire værdi-er, klanen har valgt.

Page 30: Spejdermetoden i praksis

31Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

DDS har bl.a. til formål at udvikle børn og unge til at tage et med-ansvar i det danske samfund og ude i verden. Dette ansvar forud-sætter, at man har medbestemmelse, og disse metoder er altså en afhjørnestenene i vores arbejde. Medbestemmelse og ansvarlighedfølges ad, og det er vigtigt, at lederne uddelegerer medbestemmelsetil spejderne - også de yngste! For at spejderne kan tage ansvar foraktiviteter er det vigtigt, at de kan se meningen med aktiviteten.Spejderne skal samtidig have mulighed for at tage ansvaret, dvs. atopgaven skal være passende, så de kan klare det. Endelig skal spej-derne have mod til at tage ansvaret og selvtillid til, at de kan klaredet. Spejderne skal både lære at tage ansvar over for sig selv, overfor opgaven og over for fællesskabet. Medbestemmelse og ansvar-lighed er svære størrelser at håndtere og skal læres op gennemgrenene.

Medbestemmelse ogansvarlighed

Medbestemmelse og ansvarlighed

MikrogrenenI mikrogrenen er det vanskeligtat praktisere medbestemmelseog ansvarlighed, da mikroerneikke er modne til det endnu. Vikan dog lære dem det i det småved f.eks. at give dem valg indenfor nogle fastsatte rammer. Detvil dreje sig om helt overskue-lige ting, hvor de ved valg mel-lem to muligheder med det sam-me vil kunne se konsekvensen afvalget, f.eks. om de vil vælge denene eller den anden farve mate-rialer til at fremstille en ting.Ved brug af mikroting kan spej-derne lære at lytte til hinanden

og lære at tale en ad gangen.Lederen er det gode eksempel,og ved at lederen tager spej-derne alvorligt og respektererdem, får de selvrespekt og lærer,at hos spejderne lytter man tildem og er åbne for deres forslag.

MinigrenenEn minispejder er i stand til atlære at tage ansvar for sig selv,men har stadig vanskeligt ved attage ansvar over for de andre.Det er oftest kun de mest modneminispejdere, der påtager sig etansvar for patruljekammera-ternes ve og vel. Udbyttet af

Page 31: Spejdermetoden i praksis

32 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Medbestemmelse og ansvarlighed

brugen af minitinget til at givespejderne medbestemmelse ogdermed medansvar er større endi mikrogrenen. På minitingetkommer der ofte mange kon-struktive ideer og forslag fraspejderne om, hvad de kunnetænke sig at arbejde med frem-over. Ledernes opgave er så atindarbejde disse ønsker i planer-ne for den kommende tid. Her-ved oplever spejderne, at vitager deres medbestemmelsealvorligt, og at der er konsek-venser af deres medindflydelse.Minispejderne kan også over-skue fortid og fremtid, og eva-luering af arbejdet bruges derforogså i minitinget.

JuniorgrenenJuniorgrenens Stjernetid er detindslag på juniorgrenens møder,hvor medbestemmelse og an-svarlighed læres bedst.Juniorerne bestemmer efterhån-den selv, hvad de vil brugeStjerne-tiden til, hvilke emnerde vil arbejde med, og hvordande bedst fordeler arbejdet imel-lem sig. De føler et større ansvarfor patruljen og kan påtage sigdette ansvar med vejledning oghjælp fra juniorlederne. Samti-dig er juniorerne meget moti-veret til at påtage sig dette

ansvar, idet de er konstruktiveog har mange ideer.

SpejdergrenenI spejdergrenen udvidesspejdernes brug af medbestem-melse og ansvarlighed yder-ligere, da patruljen nu skalkunne arbejde helt selvstændigt.Lederne er stadig vejledere, mennormalt deltager de ikke ipatruljemøderne. I PL/A-patruljen praktiseres også med-bestemmelse og ansvarlighed, ogPL’erne og PA’erne trænesgennem arbejdet i den demokra-tiske beslutningsproces. De treroller i patruljen (deltager,instruktør og ansvarlig) trænerstorspejderne i at påtage sig etansvar over for sig selv og overfor patruljen – og alle tre rollerforudsætter ansvarlighed – påhver sin måde. Lederne harstadig et stort ansvar for, at detlykkes for patruljerne at arbejdeefter denne metode – ikkemindst som vejledere for PL/A-erne.

SeniorgrenenI seniorgrenen har man fuld-stændig frihed, og klanen skalselv sørge for, at arbejdetforløber demokratisk, og at denenkelte senior har medbestem-

Page 32: Spejdermetoden i praksis

33Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Medbestemmelse og ansvarlighed

melse og påtager sig et ansvarover for klanens arbejde.Projektmetoden lægger megetop til, at der skal praktiseresmedbestemmelse og ansvar-lighed for at projekterne lykkes,og målene nås. Alle er såledesmed til at fastsætte klanens målog projekter. Nye og gamleseniorer kan komme med for-skellige ønsker, som kombinerestil et fælles projekt, eller deretableres interessesjaks. Klan-lederrollen kan gå på skift, ogder vil ofte også være forskelligeprojektledere på de enkelteprojekter.

Eksempel:Mikroflokken afholder mikro-ting på en hyttetur, hvor mangiver sig god tid til at snakkemed spejderne om, hvad desynes om at være på tur. Mikro-spejderne har en ”taler-stang”,som er et flot udskåret stykketræ, som den, der vil sige nogetfår. Imedens skal de andremikrospejdere tie stille og lytte.Minigrenen afholder miniting ibegyndelsen af december måned,hvor de taler om, hvad der harværet godt og mindre godt iløbet af spejderåret indtil nu.Derefter spørger lederne mini-

erne, hvad de kunne tænke sigat arbejde med i det næstehalvår. Lederne skriver udtalel-serne ned, så de kan huske attage hensyn til det i deres plan-lægning.I juniorgrenen fordeler junior-ledelsen sig, så der er en lederpr. patrulje. Lederen sætter sigsammen med patruljerne, somhver især har gennemført deaktiviteter, de har planlagt iStjernetiden. Patruljerne hararbejdet med et emne bestemt aflederne. Lederen hjælper demmed at foretage en evaluering afarbejdet, og patruljerne bedesom selv at bestemme, hvilketemneområde, de vil arbejde medtil det næste forløb.Ravnepatruljen i troppen vil igang med et nyt forløb. PL harlagt arbejdsstoffet frem, så pa-truljemedlemmerne kan bladre idet og få ideer. De giver allederes bud på, hvad de har lyst tilat arbejde med. De kan ikkeblive enige lige med det samme,så de laver en afstemning om,hvad de vil. Efter at have valgtforløbet, fordeler de opgaverneimellem sig, så de får fordeltrollerne som deltager, instruk-tør og ansvarlig på hver aktiviteti forløbet.Klanen har lige gennemført et

Page 33: Spejdermetoden i praksis

34 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Der står det i arbejdsstoffetMikro: Arbejdsstoffet s. 24-25 (Medbestemmelse i

mikroflokken)Mini: Ledervejledningen s. 7-14 (Værdigrundlag), s. 20

(Miniting),Junior: Ledervejledningen s. 23 (Medbestemmelse), s. 45-46

(Metoder i spejderarbejdet), s. 49 (Stjernetid)Spejder: PL-patruljen s. 23 (Ansvar), , Hej PL s. 15(Ansvar), s. 27-

29 (Opgaverne), s. 37 (Regnbueturen), s. 57-59 (Hvordanvælger du at lede og fordele arbejdet?), Regnbuelex s.133 (- at tage medansvar i familie og samfund), s. 150(Din mening og de andres), Hej spejder s. 14-18(Arbejdsdeling), s. 21-38 (Regnbueforløbet), TL-vejledningen s. 10 (Regnbueforløbet), s. 13-14(Tropsledelsens arbejdsform)

Senior: Gnisten s. 24-27 (Klanen som miljøarbejder), s. 53(Projektlederen), s. 64-70 (Klanliv), s. 72-78

Medbestemmelse og ansvarlighed

længerevarende projekt, som deevaluerer på klanting. De laveren liste over det, de vil fortsættemed i det efterfølgende projekt,det, de skal undgå, og det nye,de vil have med. Derefter laverde en brainstorm over, hvad dehar lyst til at arbejde med somnæste projekt, diskuterer der-efter de forskellige forslag og

forsøger at tale sig frem tilenighed om, hvilket projekt devil arbejde med. De forsøger attage flere forslag med i sammeprojekt. De bliver enige om etmål med projektet og fordelersig ud fra interesse i sjaks tilløsning af delelementerne afprojektet.

Page 34: Spejdermetoden i praksis

35Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Hvor de andre syv metoder mest er måden, vi gør tingene på, eraktiviterne og færdighederne det, vi gør, og det, vi lærer. Grundlæg-gende er det de samme aktivitetsområder, vi arbejder med opgennem grenene, illustreret ved skemaet på næste side. Der byggesop gennem grenene ovenpå de færdigheder og aktiviteter, spejdernehar lært i de foregående grene, og aktiviteterne er således tilpassetde spejdere, vi har med at gøre - både hvad angår alder og opnåedefærdigheder.

Der er i arbejdsstoffet for alle grene en mængde forslag og ideer tilaktiviteter. DDS søger at skabe et spændende og udviklende miljøfor børn og unge, og det er gennem spændende aktiviteter og brug afalle elementer i spejdermetoden, at dette miljø skabes. Vi skal somledere være med til at sikre, at programmet er alsidigt og tagerudgangspunkt i spejdernes interesser.

Aktiviteter ogfærdigheder

Aktiviteter og færdigheder

Page 35: Spejdermetoden i praksis

36 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Oversigten over emnesøjlerne i arbejdsstoffet

Aktiviteter og færdigheder

orkiM iniM roinuJ redjepS roineS

rutaN vilrjeL vilstfulirF vilstfulirF vilstfulirF

idUnerutan

idUnerutan

gorutaNøjliM

gorutaNøjliM

geL godehdnuSeslegæveb dehdnuS dehdnuS dehdnuS

vlesgidralK vlesgidralK vlesgidralK vlesgidralK vlesgidralK

nedrevniM nedrevgoiV nedrevgoiV

-redjepSeslegæveb

-redjepSeslegæveb

dnufmaS dnufmaS

,amarDgokisum

gnas

,amarDgokisum

gnas

,amarDgokisum

gnas

,amarDgokisum

gnas

,amarDgokisum

gnas

galednåH galednåH galednåH galednåH galednåH

-dnaVretetivitka

-dnavgo-øSretetivitka

-dnavgo-øSretetivitka

-dnavgo-øSretetivitka

Page 36: Spejdermetoden i praksis

37Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Mikrogrenen:Mikrospejderen tager udgangs-punkt i sig selv og sin egen ver-den, som omfatter familien ogvennerne – også spejderkamme-raterne. De forholder sig til dis-se og kan leve efter fælles regleri de forskellige sammenhænge.

Minigrenen:I minialderen udvides børneneshorisont ud mod andre, og debliver mere sociale. De begynderat interessere sig mere for sam-

SamfundslivDDS er en del af det danske samfund og verdenssamfundet. Somspejdere har vi en forpligtigelse over for andre, og disse ”andre”udvides med alderen fra at være ens nærmeste – f.eks. familien – tilat være patruljen, afdelingen, gruppen, andre spejdere og det omgi-vende samfund. Samtidig er elementer af samfundsliv en del afvores arbejdsstof, begyndende med ”min verden” i mikrogrenen over”vi og verden” i mini- og juniorgrenen til opsplitningen i ”spejder-bevægelse” og ”samfund” i spejder- og seniorgrenen. Gennemspejdernes oplæring i demokrati – specielt ved brug af medbestem-melse og ansvarlighed – lærer de at blive gode samfundsborgere, dertager et medmenneskeligt ansvar i samfundet og ude i verden. Vibeskæftiger os også med samfundsliv i alle grene, når vi afholderTænkedag og deltager i Spejderhjælpen.

Samfundsliv

fundet omkring dem, specieltnærmiljøet, som de kan over-skue. De begynder også at inte-ressere sig for andre lande og atarbejde med internationaltarbejdsstof i grenen.

Juniorgrenen:I juniorgrenen udvides horison-ten yderligere. I juniorgrenenbeskæftiger vi os nu også medforhold mellem I-lande og U-lande, fordi juniorspejderne harfået mere samfundsforståelse.

Page 37: Spejdermetoden i praksis

38 Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Samfundsliv

Spejdergrenen:I spejderalderen kan spejdernebegynde at tage stilling i noglehelt konkrete nærpolitiskespørgsmål, f.eks. i forhold tilfritidstilbud i kommunen ogskoleforhold. I spejderalderen erder også flere, der rejser til ud-landet på lejre, hvorigennem defår nogle internationale erfarin-ger, de kan relatere til forskellei samfundsforhold o.s.v.

Seniorgrenen:Mange seniorspejdere begynderat blive politisk bevidste ogtager som enkeltpersoner del ipolitiske debatter om forskellige

samfundsspørgsmål. Mangeseniorprojekter tager også ud-gangspunkt i samfundsmæssigespørgsmål, hvor man bl.a. kanhave samarbejde med andreorganisationer og lægge op tilnogle spændende og udviklendedebatter. Samtidig har senior-erne mulighed for at tage kon-takt med omverdenen – bådeden nære og den fjerne. Derskabes også grundlag for for-ståelse for andre kulturer ogreligioner.

Eksempel:I mikrogrenen arbejder flokkenmed, hvor tingene kommer fra.På et par møder beskæftiger desig med mælk. I den forbindelsebesøger de først et landbrug medmalkekvæg og til det efterføl-gende møde er de på besøg på etmejeri.Minigrenen arbejder op tilTænkedag med Ghana. De legerlege fra Ghana og får ghanesiskmad på selve Tænkedagen.Juniorgrenen har valgt at gøreekstra meget ud af Spejder-hjælpsugen. De arbejder op tilugen med et af de lande, somhjælpen går til. De finder bl.a.ud af, hvilket projekt pengenegår til, og i selve spejderhjælps-

Page 38: Spejdermetoden i praksis

39Spejdermetoden i praksis - sammenhæng i arbejdsstoffet

Samfundsliv

Der står det i arbejdsstoffetMikro: Arbejdsstoffet s. 72-73 (Min verden)Mini: Ledervejledningen s. 39-40 (Børn fra andre kulturer og

med anden religion), Aktivitetsbogen s. 119-140 (Vi ogverden)

Junior: Ledervejledningen s. 46 (Samfundsforståelse),Aktivitetsbogen s. 68-72 (Miljø), s. 193-222 (Vi ogverden), s. 224-225 (Det magiske tæppe)

Spejder: Regnbuelex s. 138-160 (Samfund), På sporet s. 41-50(Flyveturen), s. 89-94 (X-købing), Ud i det blå s. 16-17(Fremmed i Danmark), s. 26-27 (Langtbortistan)

Senior: Gnisten s. 24-27 (Klanen som miljøarbejder), s. 43-46(Seniorlivet – world-wide), s. 104-105 (Græsrøddernearbejder), s. 138 (Udvikling i lokalsamfundet).

ugen er de så motiverede til attjene penge til landet, at delaver et ”spejderservicecenter”ved det lokale supermarked.Her kan besøgende få foretagetalt fra bilvask til pudsning af skoog luftning af hunde.Troppen beslutter sig for atinvitere børn fra det nærlig-gende flygtningecenter med tilet spejdermøde, for at de kanlære hinanden at kende oghjælpe med til at integrere deudenlandske børn i lokalsam-fundet. Inden besøget har pa-truljerne arbejdet med de lande,som flygtningene kommer fra,for på forhånd at være forberedt

på, om der er noget, der skaltages specielt hensyn til.Klanen arbejder med projektetseniorlivet world-wide og tagerkontakt til en klan i Portugal.Klanen arbejder på at besøgeden anden klan på årets som-merlejr, og der er ivrig kom-munikation via breve og e-mailstil den portugisiske klan. Iperioden frem til lejren arbejderklanen intenst med portugisiskesamfundsforhold og spejder-arbejdet i Portugal. Samtidigsender de materiale om Dan-mark og spejderarbejdet i Dan-mark til den portugisiske klan.

Page 39: Spejdermetoden i praksis

Sammenhæng iarbejdsstoffet:

Spejdermetoden ipraksis

1. udgave, 1. oplagAugust 2000

Tryk: TobemoOplag: 3000

Tak til Eva Christensenfor tegninger

Fremstillet ogudgivet af

Programudvalget,Det Danske

Spejderkorps

Vil du vide mere omProgramudvalget:www.dds.dk/pu

”Sammenhæng i arbejdsstoffet:Spejdermetoden i praksis” indeholder enbeskrivelse af anvendelsen af spejder-metoden i arbejdsstoffet op gennem grenene.

Hæftet skulle gerne give et bedre overblikover, hvordan spejdermetoden og arbejds-stoffet hænger sammen, og hvordan deenkelte grene anvender disse.

Desuden indeholder hæftet et forslag til,hvordan en gruppeledelse kan behandlespejdermetoden og arbejdsstoffet, så der iledelsen bliver større forståelse for, hvorforvi gør som vi gør. Ligeledes er der enindbydelse til et arrangement i dit område,hvor emnet vil blive behandlet.

Vi håber hæftet og det udsendte arbejdsstofvil medvirke til at gøre spejderarbejdet ijeres gruppe endnu bedre.