Download pdf - Speciallægernes efteruddannelse - status og overblik 2018...Klinisk Farmakologi (1) Kirurgi (27) Klinisk Biokemi (14) Thoraxkirurgi (13) Infektionsmedicin (25) ... 0 10 20 30 40 50

Center for HR

Region Hovedstaden

Speciallægernes efteruddannelse - status og overblik 2018

Lægelige chefer, overlæger og afdelingslæger

Punkt nr. 19 - Fordeling af regionale midler til efteruddannelse af speciallægerBilag 1 - Side -1 af 4

Møde i Forretningsudvalget d. 02-04-2019

Center for HR

Region Hovedstaden

Efteruddannelse - %-andel af læger pr. specialeAntal læger der har deltaget i aktiviteter er oplyst i parentes efter specialet

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Karkirurgi (8)

Urologi (24)

AKUT/skadestue (6)

Neurokirurgi (16)

Klinisk Farmakologi (1)

Kirurgi (27)

Klinisk Biokemi (14)

Thoraxkirurgi (13)

Infektionsmedicin (25)

Psykiatri (175)

Klinisk fysiologi og nuclearmedicin (28)

Anæstesiologi (210)

Kirurgisk gastroenterologi (74)

Odontologi (19)

Klinisk neurofysiologi (14)

Geriatri (12)

Nefrologi (22)

Neurologi (82)

Ortopædisk kirurgi (130)

Diagnostisk radiologi (127)

Intern medicin (120)

Reumatologi (34)

Hæmatologi (22)

Oftalmologi (38)

Oto-,rhino-,laryngologi (44)

Kardiologi (95)

Patologi (64)

Pædiatri (117)

Onkologi (77)

Gynækologi (126)

Dermato-venerologi (26)

Klinisk Mikrobiologi (19)

Medicinsk endokrinologi (35)

Medicinsk gastroenterologi (20)

Plastikkirurgi (25)

Medicinsk lungesygdomme (28)



Center for HR

Region Hovedstaden

Afdelingsfinansieret efteruddannelse- andel af efteruddannelse der er 100 % finansieret af afdelingen (pr. speciale)

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Dermato-venerologiMedicinsk lungesygdomme

PædiatriMedicinsk endokrinologi

KardiologiKirurgisk gastroenterologi

HæmatologiMedicinsk gastroenterologi

InfektionsmedicinReumatologi

UrologiOdontologi

OnkologiIntern medicin

NeurologiOrtopædisk kirurgi

Oto-,rhino-,laryngologiPlastikkirurgi

GynækologiKlinisk Mikrobiologi

OftalmologiNeurokirurgi

KirurgiThoraxkirurgi

AKUT/skadestueKlinisk neurofysiologi

AnæstesiologiNefrologi

Klinisk BiokemiKlinisk fysiologi og nuclearmedicin

PsykiatriKarkirurgi

GeriatriPatologi

Diagnostisk radiologiKlinisk Farmakologi



Center for HR

Region Hovedstaden

Finansieringskildernes procentvise andel- Opgjort på antal af de tre typer – ikke antal aktiviteter, beløb eller personer

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Urologi

Thoraxkirurgi

Reumatologi

Pædiatri

Psykiatri

Plastikkirurgi

Patologi

Oto-,rhino-,laryngologi

Ortopædisk kirurgi

Onkologi

Oftalmologi

Odontologi

Neurologi

Neurokirurgi

Nefrologi

Medicinsk lungesygdomme

Medicinsk gastroenterologi

Medicinsk endokrinologi

Klinisk neurofysiologi

Klinisk Mikrobiologi

Klinisk fysiologi og nuclearmedicin

Klinisk Farmakologi

Klinisk Biokemi

Kirurgisk gastroenterologi

Kirurgi

Karkirurgi

Kardiologi

Intern medicin

Infektionsmedicin

Hæmatologi

Gynækologi

Geriatri

Diagnostisk radiologi

Dermato-venerologi

Anæstesiologi

AKUT/skadestue

100 % afdelingsfinansieret Egenbetaling Medicin- / medicoindustri Fonde / forskningsmidler



Center for HR

C/O Gentofte Hospital

Kildegårdsvej 28

2900 Hellerup

Opgang Opgang 65, st.

Afsnit Sekretariatet Telefon 38669897 Direkte 38669897

Mail anette.hinsby.frandsen@region

h.dk Web www.regionh.dk

Ref.: AFRA

Dato: 18.3.2019

NOTAT

Til: Forretningsudvalget/Regionsrådet

Kort beskrivelse af indsatser i Handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område

Handlingsplanens syv indsatser: 1. Understøttelse af ledere mhp. styrkelse af faglighed og læringsmiljø i en

række pilotafdelinger 2. Employer branding: Målrettet brug af nye digitale medier 3. Styrkelse af vejlederkompetencer: Udvikling og udbud af tillægsmoduler

til regionens Vejlederprogram 4. Godt på vej i sygeplejen (GPV): Forløb koordineret med nye

studieordninger for sygeplejerskeuddannelsen samt medfinansiering mhp. kompetenceudvikling af nyuddannede nyansatte sygeplejersker på området

5. Udvikling af specialerettede introforløb: Udvikling og udbud af nye forløb 6. Specialerettet efter- og videreuddannelse på tværs af medicinske specialer 7. Styrkelse af forsknings- og læringskulturen i klinisk praksis:

Kandidatmodul i Forskning, Læring og Udvikling i Klinisk Praksis samt intervention i en række pilotafdelinger

Indsats 1: Lederunderstøttelse Der er ifm. denne indsats afholdt et ’kick off’ for handlingsplanen i Dansk Sygepleje-råd i juni 2017 med fokus dels på brugen af kliniske sygeplejespecialister i afdelingen og dels på kompetencevurdering. Der er afholdt masterclass den 18. januar 2018 om Magnet Hospitals - med særligt fokus på fastholdelse af medicinske sygeplejersker. Key note speaker var Linda Aiken fra USA; How can clinical specialist nurses’ bed-side supervision contribute to maintaining the experienced nurses within the medical area? Ledelser fra en række pilotafdelinger, udpeget gennem hospitalsdirektionerne, og kon-sulenter fra Center for HR har i fællesskab identificeret problematikker og planlagt, hvad der skulle fokuseres på, så ledelsen under hensyn til de konkrete lokale behov kunne understøtte arbejdet med at styrke faglighed og læringsmiljøet i afdelingen og dermed rekruttering og fastholdelse af særligt erfarne sygeplejersker.

Punkt nr. 20 - Afrapportering af regional indsats vedr. rekruttering og fastholdelse pådet medicinske områdeBilag 1 - Side -1 af 5



Side 2

Pilotafdelinger 2017 Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk Afdeling

• Understøttelse af ledelserne i at udvikle et læringsmiljø, hvor refleksion er fremherskende forud for den kliniske beslutningstagning. Metoden er træning i refleksionsmetode til brug i afdelingens daglige 15 faglige minutter.

• Der er undervist og trænet først og fremmest 20 afdelingssygeplejersker og dernæst 46 sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister i refleksion

• Understøttelse af ledelserne i at udvikle og aftale en fælles implementerings-strategi for alle 9 afsnit.

Amager og Hvidovre Hospital, Hjertemedicinsk Afsnit • Understøttelse af ledelsen i at afklare rammer og struktur for målsættende

funktionsbeskrivelser/samarbejdssamtaler med et ressourceteam. • Understøttelse af afdelingssygeplejersken, udviklingsansvarlige samt ressour-

ceteamet ift. sårpleje i fællesskab udvikler en målsættende funktionsbeskri-velse/samarbejdsaftale

• Understøttelse af ledelsen i at opnå et større overblik over de eksterne mulig-heder for kompetenceudvikling via Professionshøjskolen Metropol (nu Kø-benhavns Professionshøjskole).

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Lungemedicinsk Afdeling • Supervision af afdelingssygeplejerske for at forebygge stress og øge fasthol-

delse af mellemlederniveauet • Temadag for afdelingsledelser og kliniske sygeplejespecialister med fokus på

organisering af kompetencer i afdelingen. Formålet var, at der skulle udvikles en gennemsigtig struktur med tydelige ansvarsområder samt interne kommu-nikationsveje, således at der kunne skabes overskud til udvikling af et klinik-nært læringsmiljø.

Desuden skulle Bornholms Hospital have deltaget, men af forskellige årsager måtte hospitalet udgå af indsatsen.

Pilotafdelinger 2018 Herlev og Gentofte Hospital, Medicinsk Afdeling (9 afsnit)

• En massiv implementeringsstøtte i klinisk praksis vedrørende facilitering af refleksioner i 15 faglige minutter. Den konkrete støtte og tilstedeværelse blev givet på i alt 13 medicinske afsnit. Ledelseslaget er løbende blevet orienteret om processerne gennem mødeaktiviteter med det formål at skabe ejerskab samt plan for videre proces.

Herlev og Gentofte Hospital, Nefrologisk Afdeling

• I relation til omstrukturering fra stillinger i souscheffunktion til kliniske sygeplejespecialister, blev der for ledelseslaget og en specialistgruppe af-holdt temadag med forventninger til de nye funktioner som omdrejnings-




Side 3

punkt. Forud for temadagen lå en række mødeaktiviteter, fokusgruppein-terviews og observationsdage i klinisk praksis, med efterfølgende analyse samt videregivelse af resultater.

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Lungemedicinsk Afdeling

• Med afsæt i særlige udfordringer i relation til det tværprofessionelle sam-arbejde, det være sig at få hjælp og støtte af lægegruppen i særlig tilspid-sede situationer, f.eks. ved akut forværring i patienters tilstand samt ved modtagelse af nye patienter, blev der på temadage trænet anvendelse af ISBAR (Sikker mundtlig kommunikationsværktøj udviklet af Dansk Sel-skab for Patientsikkerhed). Forud for temadagen lå en række mødeaktivi-teter, som havde til formål at finde relevante årsager til det udfordrede tværprofessionelle teamsamarbejde.

• For at optimere udbyttet samt anvendelse af ny viden og kompetencer ef-ter et kursus, blev der på en temadag trænet elementer vedrørende ”trans-fer” særligt ift. ledelsernes rolle.

• Et stort skift af ledelseslaget i en afdeling afstedkom et behov for indivi-

duel coaching af afdelingssygeplejerskerne. Coachingen var individuelle samtaler med en hyppighed fra 2-4 uger. Forløbet blev pga. vedvarende skift i ledelseslaget fastholdt i 2018.

Amager og Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinske afdeling

• På baggrund af en udfordret mentorordning blev der med afsæt i observa-tioner, fokusgruppeinterviews og mødeaktiviteter afholdt en temadag for ledelse, medarbejdere og mentorer. Formålet var at facilitere udvikling af selve redskabet samt at øge ejerskabet hos brugergruppen, for derigennem at øge motivationen til at tage mentorrollen.

Indsats 2 Employer Branding – Ny brug af digitale medier I 2017 kørte en kampagne på de digitale medier med ’intelligent’ branding ift. potenti-elle sygeplejersker til det medicinske område. Alle medicinske afdelinger var inviteret med i projektet – næsten alle deltog. Annoncering på de digitale medier gav mulighed for klik til et site, hvor der kunne læ-ses om medicinske sygeplejejobs, og hvor der igen kunne linkes til konkrete joban-noncer. Link til site: https://www.regionh.dk/job/Bliv-medicinsk-sygeplejerske/Si-der/default.aspx?kilde=fb.

Erfaringerne fra pilotprojektet var, at brugen af disse nye digitale medier kan skabe interesse for de medicinske afdelinger og job, fx var klikraten fra annoncerne på de nye medier ind til den til formålet udviklede site på regionens hjemmeside pænt over, hvad der normalt ses. Der var endvidere gennemsnitligt lidt flere ansøgninger til stil-linger, som var annonceret på sitet.



https://www.regionh.dk/job/Bliv-medicinsk-sygeplejerske/Sider/default.aspx?kilde=fb

https://www.regionh.dk/job/Bliv-medicinsk-sygeplejerske/Sider/default.aspx?kilde=fb


Side 4

Effekten i forhold til ansættelser var vanskeligere at vurdere. Der blev rekrutteret til 2/3 af de opslåede stillinger – og flere ansættelser end planlagt – men 1/3 af de opslå-ede stillinger medførte ikke ansættelser.

Evalueringen viste således, at medierne er meget brugbare til at skabe synlighed og interesse, men åbner for et nyt spørgsmål: Hvorfor afstedkommer interessen for afde-linger og jobs ikke de nødvendige ansøgninger og ansættelser til alle afdelinger?

Der blev afsat midler i 2018 til lokale indsatser. Midlerne blev fordelt på hospitalerne til lokale indsatser. Indsats 3; Vejlederkompetencer Der er i samarbejde med klinikken udviklet og udbudt to tillægsmoduler til regionens Vejlederprogram.

1. Kursusforløbet Tværprofessionalitet - og patienten som aktiv medspiller skulle klæde vejlederne på til at øge de studerendes fokus på tværprofessionelt samarbejde og give viden og kompetencer inden for:

a. Interprofesionel læring og samarbejde (IPLS), Facilitering, relationel koordinering, teamsamarbejde og feedback

2. Kursusforløbet Vejled studerende i at omsætte forskningsbaseret viden skulle gøre vejlederne i stand til at understøtte de studerendes færdigheder i at omsætte forskning til konkret sygepleje samt viden og kompetencer inden for:

a. Litteratursøgning b. Videnskabsteori, forskningsbegreber og -metoder c. Kritisk læsning af forskningsartikler d. Datadrevet kvalitet i klinisk praksis e. Nationale kvalitetsmål og kliniske kvalitetsdatabaser f. Forbedringsmodellen

Modulerne er udbudt to gange, men har måttet aflyses pga. for få tilmeldinger. Indsats 4, 5 og 6 Uddannelsesforløb Der er blevet arbejdet på at sikre en karrierevej/et uddannelsesforløb for såvel nye som erfarne sygeplejersker. Forløbet indeholder: Godt på vej i sygeplejen (for nyuddan-nede og nyansatte sygeplejersker), specialerettede introforløb (for sygeplejersker med nogen erfaring) og specialerettet efter- og videreuddannelse (for sygeplejersker med mindst 2 års erfaring). Med baggrund i et ønske fra de medicinske oversygeplejersker om af skærpe det Kli-niske lederskab blandt erfarne sygeplejersker er der udviklet en ny efteruddannelse for medicinske sygeplejersker – Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker. Uddannelsen indeholder et diplommodul på 5 ECTS fra den sundhedsfaglige diplom-uddannelse. Formålet med forløbet er at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at




Side 5

arbejde udviklingsorienteret ved at lede samarbejdsprocesser, koordinere og løse kom-plekse problemer gennem egne og andres indsatser i relation til den komplekse medi-cinske patient. Efter et ønske fra enkelte oversygeplejersker er der også udviklet et kortere kursus Koordinering af sygeplejen til den medicinske patient for at sikre, at så mange som muligt kan opnå et løft af kompetencer med mindst muligt fravær fra kli-nikken. Kurset kører første gang i foråret 2019 over fem dage. Kurset er udviklet med baggrund i erfaringerne fra Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker og indeholder ikke diplommodulet. Som ved udvikling af de øvrige kursus- og uddannelsestilbud har der i forbindelse med udviklingen af såvel Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker som Koordinering af sygeplejen til den medicinske patient været nedsat arbejdsgrupper med repræsentation fra de medicinske afdelinger. Indsats 7: Styrkelse af forsknings- og læringskultur Region Hovedstaden har i samarbejde med Aalborg Universitet udviklet et kandidat-modul i Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis (20 ECTS). Se mere om forlø-bet her: http://www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse/heltid-paa-deltid/forskning-laering-udvikling-klinisk-praksis/ For det skræddersyede modul, har det været et skærende punkt at forbinde det akade-miske med det praksisnære; studiet med klinikken. Derfor har de studerende både haft en vejleder på universitetet og en vejleder i klinikken. Der har deltaget 12 sygeplejersker fra 6 pilotafdelinger på modulet, og de har under-søgt konkrete problemstillinger og initieret læring og forandringsprocesser i tæt sam-arbejde med kollegerne i klinikken. Sygeplejerskerne har fået kvalifikationer til at iværksætte, lede og evaluere praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter med af-sæt i kliniske problemstillinger. Hver afdeling har haft tilknyttet en forsker, som i løbet af foråret har besøgt afdelin-gerne for at danne sig et indtryk af, hvordan der blev arbejdet med forskning og læ-ring. Forskerne har arbejdet med at inddrage afdelingernes basissygeplejersker i fo-kusgruppeinterviews, for bl.a. at afdække, hvordan de oplever afdelingens fokus på forsknings- og læringskulturen. De involverede afdelinger var:

Nordsjællands Hospital Lunge- og infektionsmedicinsk Afdeling Bornholms Hospital Medicinsk Afdeling Amager Hospital Medicinsk Afdeling Hvidovre Hospital Gastroenheden afsnit 323 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Neurologisk Afdeling



http://www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse/heltid-paa-deltid/forskning-laering-udvikling-klinisk-praksis/

http://www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse/heltid-paa-deltid/forskning-laering-udvikling-klinisk-praksis/

og

o

m M

ars

t 201

9

Region Hovedstaden

Evaluering af indsatser til

fastholdelse og rekruttering

af sygeplejersker på det me-

dicinske område

Udarbejdet af Enhed for Evaluering Udarbejdet af Kompetencecenter for Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA)



2

Evaluering af handlingsplan til fastholdelse og rekrutte-

ring af sygeplejersker på det medicinske område

Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA)

Kristine Halling Kehlet

Annette Hallum Knudsen

Enhedschef Marlene Willemann Würgler

© Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), Region Hoved-

staden, marts 2019

ISBN: 978-87-93048-57-7

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig

kildeangivelse.

Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk.

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Kristine Halling Kehlet

Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA)

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]



http://www.patientoplevelser.dk/

mailto:[email protected]

3

Indholdsfortegnelse

Indhold

1 Introduktion 6

1.1 Formål 6

1.2 Metode og materiale 7

2 Resultater 9

2.1 Evaluering af den samlede indsats 9

2.1.1 Den oplevede virkning af indsatserne 9

2.1.2 Ønsket fokus for fremadrettede indsatser 12

2.1.3 Andre vigtige indsatser 14

2.2 Evaluering af de enkelte indsatser 16

2.2.1 Indsats 1: Lederunderstøttelse 16

2.2.2 Indsats 2: Employer Branding 18

2.2.3 Indsats 3: Styrkelse af vejlederkompetencer 21

2.2.4 Indsats 4: Godt på vej i sygeplejen 23

2.2.5 Indsats 5: Specialerettede kursusforløb 25

2.2.6 Indsats 6: Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker 27

2.2.7 Indsats 7: Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis 29

Bilag 1: 32

2.2.8 Baggrund 32

2.2.9 Metode og materiale 33

2.2.10 Analyse 33



Resumé

4

Resumé

De medicinske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler har været præget af høj personaleom-

sætning og rekrutteringsvanskeligheder. Derfor besluttede Regionsrådet i maj 2016, at der skulle

igangsættes indsatser på regionens medicinske afdelinger med henblik på at imødegå disse udfordrin-

ger. Der blev udviklet en handlingsplan med syv indsatser, der er forankret i Center for HR.

Formålet med evalueringen er at undersøge, hvorvidt sygeplejersker og ledere oplever, at indsatserne

som helhed eller enkeltvis har givet og/eller kan give et fagligt og prestigemæssigt løft til det medicin-

ske område, der på sigt kan gøre en forskel i forhold til at fastholde og rekruttere medicinske sygeple-

jersker.

Evalueringen er baseret på fokusgruppeinterview samt individuelle telefoninterview med hhv. sygeple-

jersker, kliniske vejledere samt sygeplejefaglige ledere fra de afdelinger, der har været involveret i en

eller flere af indsatserne. Derudover gør undersøgelsen brug af kvantitative data i form af spørgeskema-

besvarelser samt data om brugen af digitale medier.

Resultater

Både ledere og sygeplejersker er grundlæggende tilfredse med, at regionen har valgt at sætte fokus på

det medicinske område. De synes, at det er vigtigt, at der fra regionens side er blevet sat et arbejde i

gang for at styrke rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område, således at

indsatser ikke kun forgår lokalt.

Både ledere og sygeplejersker synes, at det er vigtigt og nødvendigt, at der er uddannelsesmuligheder

for medicinske sygeplejersker for at klæde dem på til de mange opgaver. Det er også vigtigt for at skabe

udviklingsmuligheder. De sygeplejersker, der har været af på et uddannelses- eller kursusforløb, oplever

også, at de har haft et godt udbytte, som de kan bringe med sig videre dels i afdelingen og dels i deres

eget kliniske virke. Lederne pointerer dog, at ressourcer til kurser og uddannelsesforløb generelt er be-

grænsede. Lederne oplever også, at udbuddet af uddannelser og kurser ikke altid matcher afdelinger-

nes behov indholds- og længdemæssigt, og at det lægger et stort pres på afdelingen, når flere sygeple-

jersker tages ud af klinikken.

Særligt ser lederne et potentiale i uddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske Syge-

plejersker (KLEM), fordi det dækker et hul, der har været i form af manglende uddannelses- og kursus-

tilbud til de erfarne sygeplejersker. De fremhæver, at KLEM på den måde har åbnet op for en ny slags

specialisering og tydeliggjort en ny karrierevej i form af ’den dygtige erfarne ”basis” sygeplejerske’. Der-

udover fremhæver lederne særligt Lederunderstøttelsesindsatsen, som de oplever har givet stor værdi,

fordi den er skræddersyet den enkelte afdelings behov og tilpasset den kliniske hverdag og de mulighe-

der, der er. Samtidigt foregår indsatsen i klinikken, så sygeplejersker ikke behøves at blive taget ud af

klinikken.

Ledere og sygeplejersker oplever, at indsatserne på nogle områder har været med til at tydeliggøre en

karrierevej (i forhold til KLEM); men fremhæver også, at karriereveje ikke af sig selv bliver tydelige ved,

at Regionen udbyder forskellige kurser og uddannelser. Det gør de i stedet ved, at afdelingerne aktivt

arbejder med at tydeligere karrierevejene over for sygeplejerskerne. Hverken ledere eller sygeplejer-

sker oplever, at indsatserne endnu har haft den store virkning på hverken prestige eller fastholdelse og



Resumé

5

rekruttering. Nogle bemærker dog tegn på en bedring. Fx har en leder i Dansk Sygeplejeråd i Region Ho-

vedstaden set tegn på, at både sygeplejersker og sygeplejestuderende har en anden måde at tale om

det at være medicinsk sygeplejerske på.

Lederne påpeger desuden, at den slags indsatser, som handlingsplanen repræsenterer, kun kan være

understøttende, da de reelle forandringer sker i arbejdet med de konkrete indsatser i afdelingerne. De

ønsker derfor at fremtidige indsatser, lige som Lederunderstøttelsesindsatsen, i højere grad tilpasses

den kliniske virkelighed og afdelingernes arbejdsforhold og behov. Lederne ønsker derfor fremadrettet

mere fokus på understøttelse af lederne i at få planlagt og gennemført fastholdelses- og rekrutterings-

initiativer, skræddersyet til den specifikke afdeling samt fokus på kliniknære indsatser, hvor sygeplejer-

skerne ikke i så stor grad skal tages ud af klinikken. Derudover ønsker lederne, at kurser og uddannel-

sesforløb er korte, så sygeplejerskerne er mindst muligt væk fra klinikken, samt at få implementeret læ-

ringen fra kurser og uddannelser i afdelingen. Så selv om handlingsplanens indsatser i teorien er gode,

mener mange ledere og sygeplejersker ikke, at den tager fat om de største og væsentligste udfordrin-

ger. Ifølge ledere og sygeplejersker er disse udfordringer bedre normeringer, anderledes vagtplanlæg-

ningsrul, løn og tillægshonorering. De mener, at hvis fastholdelses- og rekrutterings-problematikkerne

skal løses, er det nødvendigt at løfte disse udfordringer højere op i systemet.



Introduktion

6

1 Introduktion

De medicinske afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler har været præget af høj personaleom-

sætning og rekrutteringsvanskeligheder. Derfor besluttede regionsrådet i maj 2016, at der skulle sæt-

tes indsatser i gang på regionens medicinske afdelinger med henblik på at imødegå disse udfordringer.

Først blev der lavet en kortlægning af området og derudfra blev nedenstående syv indsatser udvalgt.

Indsatserne blev forankret i Center for HR (CHR).

Figur 1.1 Syv indsatser for fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker på det medi-

cinske område

1.1 Formål Erfaringerne fra nærværende evaluering vil ligge til grund for justeringer af de afprøvede indsatser, så de eventuelt kan videreføres i revideret form ved udformning af eventuelle kommende tilbud. Formå-let med evalueringen er delt i to. Begge formål har et læringssigte:

1. LÆRINGEN FRA DET SAMLEDE PROJEKT MED DE SYV INDSATSER:

Oplever sygeplejersker og ledere, at indsatserne som helhed har givet og/eller kan give et fagligt og

prestigemæssigt løft til det medicinske område, der på sigt kan gøre en forskel i forhold til fastholdelse

og rekruttering af medicinske sygeplejersker?

2. LÆRINGEN AF DE ENKELTE INDSATSER:

Hver af de enkelte indsatser evalueres selvstændigt primært med fokus på udvikling af faglige kompe-

tencer, læringsmiljø i afdelingen, tydeliggørelse af karriereveje samt fastholdelse og rekruttering.

Under hver af indsatserne er indsatsens specifikke evalueringsspørgsmål udfoldet.

Der måles ikke på decideret effekt, dels fordi flere af projekterne kun lige er afsluttet og derfor skal

have tid til at blive forankret og udbredt, og dels fordi der er mange andre faktorer, der kan spille ind

på personaleomsætningen, hvilket gør det vanskeligt at isolere effekten af indsatserne i denne handle-

plan.

1. Lederunderstøttelse 2. Employer Branding

3. Styrkelse af vejlederkompetencer

4. Godt på vej i sygeplejen

5. Specialerettede introforløb

6. Efteruddannelse for Erfarne Medicinske Sygeplejersker

7. Styrkelse af forsknings- og læringskultur



Introduktion

7

Indsats 6: ”Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske Sygeplejersker” (KLEM) evalueres også i en selv-

stændig rapport med fokus på kvalitative uddybninger af, om og hvordan de deltagende sygeplejersker

oplever, at de gennem uddannelsen udvikler deres kompetencer i relation til den komplekse multisyge

medicinske patient. Rapporten vil foreligge i april 2019. I nærværende rapport berøres KLEM på et mere

overordnet plan.

1.2 Metode og materiale Evalueringen er baseret på fokusgruppeinterviews samt individuelle telefoninterviews med hhv. syge-

plejersker, kliniske vejledere samt sygeplejefaglige ledere fra de afdelinger, der har været involveret i en

eller flere af indsatserne. Interviewene omhandlede såvel de enkelte indsatser som oplevelser af den

samlede indsats.

Derudover gør undersøgelsen brug af kvantitative data i form af spørgeskemabesvarelser. Denne me-

tode anvendes til de indsatser, der allerede er afprøvet, og hvor der allerede findes viden af mere kvali-

tativ art om indsatserne. Derudover anvendes data i form af antal klik på stillingsannoncer, besøgsantal

på hjemmeside (landingpage1), antal ansøgninger pr. stillingsopslag mv.

Nedenstående tabel giver et overblik over datagrundlaget for de forskellige dele af evalueringen.

For en grundigere indføring i baggrunden for evalueringen, valg af metoder og analyse af data henvises

til bilag 1.

1 Landingpage er en betegnelsen for den hjemmeside, besøgende ledes ind på via annoncering.



Introduktion

8

Figur 1.2 Oversigt over metode og datagrundlag

INDSATS DATAINDSAMLINGSMETODE INFORMANTER

DEN SAMLEDE INDSATS

2 fokusgruppeinterview

3 afdelingssygeplejersker 3 oversygeplejersker

2 ledende oversygeplejersker

8 afdelingssygeplejersker

1 leder i Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden

11 telefoninterview

Indsats 1: LEDERUNDERSTØTTELSE

4 telefoninterview

2 oversygeplejersker

2 afdelingssygeplejersker

Indsats 2: EMPLOYER BRANDING

Dokumenter

Data, analyser og dokumenter

fra Region Hovedstaden

Indsats 3: STYRKELSE AF VEJLEDER-KOMPETENCER

4 telefoninterview 4 afdelingssygeplejersker

Indsats 4: GODT PÅ VEJ I SYGEPLEJEN

Spørgeskema i Kursusportalen

238 udsendte spørge skemaer 66 besvarelser Svarprocent = 28 %

Indsats 5: Specialerettede introforløb


19 udsendte spørgeskemaer 11 besvarelser Svarprocent 58 %

Indsats 6: EFTERUDDANNELSE FOR ER-FARNE MEDICINSKE SYGE-PLEJERSKER


39 udsendte spørgeskemaer 25 besvarelser Svarprocent 64 %

Indsats 7: STYRKELSE AF FORSKNINGS- OG LÆRINGSKULTUR

2 telefoninterview 2 afdelingssygeplejersker

1 fokusgruppeinter-view

3 sygeplejersker på FLUK-ud-

dannelsen

1 Individuelt interview

1 sygeplejerske på FLUK-ud-dannelsen



Resultater

9

2 Resultater

Resultaterne er inddelt i to hovedafsnit, der er struktureret efter evalueringens to formål hhv. læringen

fra den samlede indsats og læringen fra de enkelte indsatser.

2.1 Evaluering af den samlede indsats Evalueringen af den samlede indsats er bygget op omkring to hovedoverafsnit – Den oplevede virkning

af indsatserne og ønsket fokus for fremadrettede indsatser. Hver afsnit besvarer hver sine evaluerings-

spørgsmål, se nedenstående figur 2.1.

Figur 2.1 Evalueringsspørgsmål for den samlede indsats

2.1.1 Den oplevede virkning af indsatserne Både ledere og sygeplejersker er tilfredse med at der er blevet sat et regionalt arbejde i gang for at re-

kruttere og fastholde sygeplejersker på det medicinske område. De synes det er vigtigt, at indsatserne

ikke kun foregår lokalt. De synes også, at de udvalgte hovedområder, der blev identificeret i kortlægnin-

gen, er de rigtige.

Når det kommer til selve indholdet af de syv indsatser, gennemførelsen af dem og virkningen af dem på

henholdsvis karriereveje og prestige samt fastholdelse og rekruttering er ledere og sygeplejersker til

gængæld mere henholdende.

Tydeliggørelse af karriereveje sker i afdelingen

En af intentionerne med handlingsplanen var, at de forskellige kurser og uddannelser (indsats 4, 5, 6 og

7) skulle bidrage til at skabe tydeligere karriereveje for de medicinske sygeplejersker.

Lederne og sygeplejerskerne giver i interviewene udtryk for, at kurserne og uddannelsesmulighederne i

sig selv ikke har skabt tydeligere karriereveje. Der, hvor det er lykkedes at skabe tydeligere karriereveje,

er i de afdelinger, som selv har igangsat aktiviteter med det formål at tydeliggøre de forskellige karrie-

reveje og muligheder, der er i netop deres afdeling, hvor handlingsplanens uddannelses- og kursustil-

bud også indgår. Dette er fx sket gennem lederunderstøttelsesindsatsen, hvor nogle af afdelingerne

konkret har arbejdet med at kortlægge karrierevejene i deres afdeling, mens andre fortæller, at de alle-

rede inden handlingsplanens indsatser selv har arbejdet med at tydeliggøre karrierevejene i deres afde-

ling.

Den oplevede virkning af indsatserne

a. Oplever sygeplejersker og ledere, at indsatserne som helhed har givet eller kan give et fagligt

og prestigemæssigt løft til det medicinske område, og har eller kan indsatserne gøre en for-

skel i forhold til fastholdelse og rekruttering af medicinske sygeplejersker?

Ønsket fokus for fremadrettede indsatser

b. Hvilke indsatser eller elementer af indsatserne ser sygeplejersker og ledere et potentiale i

fremadrettet, og hvilke andre typer af indsatser eller tilgange skal prioriteres?



Resultater

10

Et sted, hvor lederne er enige om, at der er opstået en ny karrierevej, er i forbindelse med uddannelsen

”Klinisk Lederskab for den Erfarne Medicinske sygeplejerske” (KLEM). Ledere og sygeplejersker påpeger,

at der har manglet kompetenceudvikling til de mere erfarne sygeplejersker. Dette har betydet, at syge-

plejerskerne efter 2-3 år har fået en oplevelse af, at de kan det, de skal kunne, og at der ikke er mere

udvikling som ”basissygeplejerske” på en medicinsk afdeling. Lederne nævner, at udviklings- og karrie-

remulighederne for sygeplejerskerne i stedet har ligget i at blive leder, undervise eller få en specialist-

funktion. Lederne påpeger, at det er et problem, fordi ”vi har jo brug for at have en stor gruppe af dyg-

tige sygeplejersker”.

På den måde oplever lederne, at KLEM-uddannelsen har været med til åbne op for en ny slags speciali-

sering eller karrierevej inden for det medicinske område i form af den ’dygtige erfarne ”basis”sygeple-

jerske’. Lederne håber, at denne nye retning eller karrierevej kan være med til at gøre det mere interes-

sant og attraktivt for sygeplejerskerne at blive længere på de medicinske afdelinger.

Det, at der kommer det [KLEM] og nogle andre kurser, gør, at vi kan lave en kompetenceudviklingstrappe, som

er længere for de medicinske sygeplejersker og gør det mere logisk at tænke, at det kan godt være, at jeg har

været her i to år, og tror jeg kan det hele, men nu ligger der rent faktisk en kursusaktivitet, som kan bringe mig

skridtet videre til endnu mere overblik og handlingsforståelse til at kunne drive patientforløb på et endnu højere

niveau. Oversygeplejerske

Hvis blikket i stedet rettes mod et større perspektiv, oplever en leder fra Danske Sygeplejeråd (DSR)

Kreds Hovedstaden, at arbejdet med de forskellige indsatser i handlingsplanen har medvirket til, at Re-

gion Hovedstaden og DSR har fået et tydeligere overblik over de forskellige karriereveje, der er inden

for den medicinske sygepleje.

Fortællingen og prestigen knyttet til de medicinske afdelinger

En af målsætningerne ved handlingsplanens indsats er at tilføre det medicinske område mere prestige

ved bl.a. at ændre den fortælling, der er omkring de medicinske afdelinger. Både sygeplejersker og le-

dere oplever dog stadig, at der er en negativ fortælling om arbejdet på de medicinske afdelinger, som

ikke nødvendigvis passer, men som influerer på sygeplejerskers lyst til at arbejde på en medicinsk afde-

ling. En del af fortællingen går på, at medicinske afdelinger er præget af dårligt arbejdsmiljø og overbe-

lægning.

Inden folk kommer her, tror de, at personalet går og græder, og patienterne ligger på gangene, og det er jo

altså ikke tilfældet. Men vi er jo hårdt ramt af en historie om os, som ikke passer. Afdelingssygeplejerske

En anden del af fortællingen om arbejdet som sygeplejerske på en medicinsk afdeling omhandler pre-

stige. Både sygeplejersker og ledere oplever stadig, at sygeplejersker generelt synes, at arbejdet på me-

dicinske afdelinger er mindre prestigefyldt end på afdelinger, der er specialiseret fx intensivafdelinger

og anæstesiafdelinger. Videre oplever de, at specialiserede medicinske afdelinger fx hjertemedicinske

afdelinger opleves som mere prestigefyldte end almene medicinske afdelinger. Sygeplejerskerne og

lederne fremhæver, at prestige knytter sig til dybden i specialet og den faglighed, der er knyttet hertil,

og her oplever de stadig, at det medicinske område i sygeplejerskers øjne halter efter.

Overordnet set oplever ledere og sygeplejersker således, at det ikke er lykkedes at ændre eller rykke

ved den dårlige fortælling og den lave prestige, der er knyttet til arbejdet på en medicinsk afdeling. Det



Resultater

11

kan tolkes som, at denne del at handlingsplanens indsats ikke er lykkedes – i hvert fald ikke endnu.

Nogle ledere og sygeplejersker tror ikke, at handlingsplanens indsatser er de vigtigste i forhold til at give

prestige til de medicinske afdelinger. De tror i stedet at det handler om, at den enkelte afdeling kan

skabe prestige i deres specifikke afdeling. En oversygeplejerske beskriver, hvordan det, inden handlings-

planens fandtes, er lykkedes hos dem:

Jeg tror ikke, det [prestige til det medicinske område] kommer af det her [handlingsplanens indsatser]. Det løft,

der er kommet hos os, er på grund af det, vi selv har gjort. Vi har lavet en vision og mission for vores syge-

pleje. Og så har vi beskrevet, hvad den medicinske sygepleje kræver. Oversygeplejerske

Omvendt fortæller flere af lederne, at for at give prestige til det medicinske område, så handler det om

at få fortalt de gode historier og få sat fokus på de stærke sygeplejefaglige kompetencer, den enkelte

sygeplejerske kan opnå gennem arbejdet på en medicinsk afdeling. På den måde understøtter ledernes

egne forslag dele af Branding-indsatsens tilgang, hvilket kan tolkes som, at de tror på, at indsatsen på

sigt kan komme til at virke.

Der, hvor den primære indsats ligger i at gøre det attraktivt for nyuddannede sygeplejersker, er ved at få fortalt,

at de får en kanon god uddannelse. Her er de i en situation, hvor de får en god backup, og de er i en situation,

hvor de lærer en hulens masse (…) De får en ballast, de får en robusthed i forhold til at have travlt og have

mange bolde i luften og i forhold til at have dårlige patienter. Oversygeplejerske

Ideen om at få fokus på de gode historier og få dem fortalt bakkes op at en leder fra DSR (Kreds Hoved-

staden). Modsat de øvrige informanter observerer hun tegn på, at både sygeplejersker og sygeplejer-

skestuderende taler, om det at være medicinsk sygeplejerske, på en anden måde, og at de kan se vigtig-

heden af det.

Sygeplejerskerne har fornemmet, at der er en anderledes platform for, at man kan tale om området og tale det

op (…), Også når de har været i praktik. Der har vi kunne se, at de siger: ”ej, her vil jeg gerne tilbage til”. Leder

DSR Kreds Hovedstaden

Virkning på fastholdelse og rekruttering

Problemstillingen med fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker til det medicinske område er ikke

ny, og særligt lederne fortæller, at de enkelte afdelinger og hospitaler derfor længe har arbejdet med

forskellige tiltag til at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Det er derfor svært for lederne at skille

virkningen af handlingsplanens indsatser og de tiltag, som den enkelte afdeling og det enkelte hospital

selv har sat i gang. Lederne er derfor generelt påpasselige med at udtale sig om virkningen af handlings-

planens indsatser på fastholdelse og rekruttering, da de synes, det er for tidligt at udtale sig. De få le-

dere og sygeplejersker, der udtaler sig, oplever situationer omkring fastholdelse forskelligt. Nogle le-

dere oplever ingen forbedring i fastholdelse på deres afdeling, mens andre synes, der er en lille forbed-

ring at spore. I forhold til rekruttering oplever lederne ingen effekt.



Resultater

12

Der er en tendens til, at de bliver lidt længere - et halvt års tid. Det er sket i løbet af det sidste halvanden års

tid, og det hænger ikke udelukkende sammen med denne her indsats, men også med de andre indsatser vi

laver. Oversygeplejerske

Derudover fortæller lederne de oplever, at der er stor mangel på sygeplejersker og at de rekrutterings-

problemer, der var, da handlingsplanen blev iværksat, kun er blevet værre i den tid indsatserne har lø-

bet. På den måde har udviklingen i tilgængelig arbejdskraft arbejdet imod selve indsatsernes chance for

succes i forhold til rekruttering.

Sådan et projekt har vanskelige kår, fordi det er kommet på et tidspunkt, hvor vi for alvor er blevet presset på

vores muligheder for at rekruttere, så vi har jo en tid, der taler imod. Oversygeplejerske

2.1.2 Ønsket fokus for fremadrettede indsatser

Selvom sygeplejersker og ledere på nuværende tidspunkt ikke har oplevet, at handlingsplanens indsat-

ser har ændret noget grundlæggende på fastholdelse og rekrutteringsproblematikkerne, peger de på

forskellige indsatser i handlingsplanen eller bestemte elementer, som de synes har fungeret godt, og

som de ser et potentiale i at arbejde videre med. Derudover har de også ønsker til andre fokusområder

for kommende indsatser.

Fokus på ledelse

Særligt lederne fremhæver ledelse som et af de væsentligste forhold til fastholdelse og rekruttering. De

fortæller, at der er mange forskellige forhold, som lederne kan arbejde med for at fastholde og rekrut-

tere sygeplejersker. Det kan være at skabe et interessant og udviklende miljø i afdelingen samt at vise

de muligheder og karriereveje, der er i den enkelte afdeling. Det kan også være at inddrage sygeplejer-

skerne og give dem medejerskab i afdelingens forskellige projekter, samt at skabe et godt arbejdsmiljø

og sikre, at der er plads til at være ny i en afdeling, fx ved et godt onboardingforløb2.

Vi skal sørge for at have nogle gode, velfungerende afdelinger, hvor der er godt at være, og hvor der sker no-

get faglig udvikling, og hvor vi har et godt arbejdsmiljø. Afdelingssygeplejerske

Lederne pointerer, at handlingsplanens indsatser til hver en tid ”kun” kan være understøttende, fordi

CHR ikke har beslutningskompetence i den enkelte afdeling, og at det ikke er dem, der kan udføre de

reelle handlinger og får forbedringer ført ud i afdelingen.

Men det at man sidder i HR og laver en overordnet indsats, det kommer ikke den enkelte afdeling til gode, hvis

afdelingen ikke griber indsatsen og går aktivt ind i den. Oversygeplejerske

Det betyder, at hvis indsatserne skal virke, skal de planlægges og koordineres i samarbejde med ledel-

sen for at give mening, og derved skabe det ønskede resultat på afdelingen. Flere ledere og sygeplejer-

sker påpeger fx, at det at sende en sygeplejerske på et kursus ikke i sig selv skaber en forandring i afde-

lingen. Det arbejde ligger først, når sygeplejersken kommer tilbage fra kurset. Her har ledelsen ansvaret

2 Onboardingforløb er en betegnelse for aktiviteter, der planlægges for nyansatte sygeplejersker i en afdeling, og som skal sikre, at den nyansatte

føler sig velkommen og godt introduceret til afdelingen og opgaverne.



Resultater

13

for, at sygeplejerskens ny viden og kompetencer kommer i spil og bliver spredt ud i afdelingen. Flere

ledere og sygeplejersker efterlyser derfor også mere støtte til og viden om, hvad det kræver af dem, og

hvordan de får båret læringen hos den enkelte sygeplejerske ud i den kliniske hverdag, så der bliver

skabt en kobling mellem teori i form af fx kursusaktivitet og den kliniske hverdagspraksis. Ledere og sy-

geplejersker oplever, at dette aspekt har manglet særligt i forbindelse med kursus og uddannelsesakti-

viteterne.

Når man [Region H] sætter sådan noget her i gang, så bliver man ([Region H] nødt til at bære det til dørs på

en helt anden hands-on-måde, end man har gjort her. Afdelingssygeplejerske

Kliniknær tilgang tilpasset den enkelte afdelings behov

Særligt lederne ønsker generelt, at de indsatser, der iværksættes, har fokus på den enkelte afdelings

behov. Derfor har lederne også værdsat indsatsen med lederunderstøttelse, som de meget gerne så vi-

dereført, jf. afsnit 2.2.1 om lederunderstøttelse.

Noget mere lokalt hvor man kan ringe op. Vi vil gerne arbejde med vores psykiske arbejdsmiljø, vores om-

gangstone mm. Hvem kan hjælpe, som ikke koster en bondegård. Oversygeplejerske

Indsatserne skal tilrettelægges sammen med afdelingen for at virkningen af indsatsen for alvor skal

kunne manifestere sig. I sidste ende er det ledelsen og medarbejderne på afdelingen, der skal ”gøre no-

get” på en anden måde for at skabe en forandring (jf. afsnit Fokus på ledelse). Lederne påpeger derud-

over, at de udfordringer, som de enkelte afdelinger står over for, ikke nødvendigvis er de samme, selv

om der naturligvis kan være nogle fælles overordnede tendenser.

Det, der skal batte, det er indsatser, der er tegnet og tilpasset den enkelte afdeling. Men ellers skal man ned i

de enkelte afdelinger og se på; hvad er det, der er jeres udfordringer, og hvad skal der arbejdes med? Og

IKKE på det generelle plan. Det gælder ikke om at lave en bred indsats til gavn for alle, men om at gå ud og

se, hvad det er, de enkelte bokser med. Oversygeplejerske

Derudover påpeger ledere og sygeplejersker, at i en tid, hvor der er mangel på sygeplejersker, er det

svært for lederne at tage sygeplejersker ud af klinikken og væk fra patienterne, da det skaber øget ar-

bejdspres i en allerede presset hverdag.

Det siger jo sig selv, at når man har brug for en indsats for at rekruttere, så er det jo fordi, man mangler, og så

kan vi ikke sende fire afsted. Afdelingssygeplejerske

Særligt lederne ønsker derfor, at indsatserne er mere kliniknære, forstået på den måde, at indsatserne

foregår i selve klinikken, så indsatsen på den måde også kan komme flere til gavn og planlægges, så det

passer i arbejdsgangene på den enkelte afdeling.

Korte kurser

Ledere fortæller, at de gerne vil kompetenceudvikle sygeplejersker i forskellige funktioner. De ser kur-

susaktivitet, som et vigtigt element til at ruste og klæde sygeplejerskerne på til de mange opgaver.



Resultater

14

Ledere og sygeplejersker fremhæver, at en kontinuerlig kompetenceudvikling kan føre til bedre fasthol-

delse. Dertil pointerer lederne, at for at sygeplejerskerne kan komme på kursus, så skal kurset ramme

et behov i afdelingen, og det er derfor vigtigt at få tydeliggjort, hvad et kursus kan - ikke kun i relation til

den enkelte sygeplejerske, men også i relation til afdelingen som helhed.

Lederne efterspørger generelt, at de kurser, der tilbydes, ikke er for lange, men mere i omegnen af 3-6

dage. Typisk er det svært for afdelingerne at sende sygeplejersker på længerevarende kurser og uddan-

nelser, da det er svært at undvære en medarbejder i en længere periode.

Vi kan virkelig mærke, når det er lange kurser på fx 6 uger, fordi der er mange, der skal ind og have ekstra

vagter. Det har været virkelig svært at få til at hænge sammen. Afdelingssygeplejerske

En anden udfordring ved længerevarende kurser er, at afdelingerne ikke altid har økonomiske ressour-

cer til at sende særligt mange sygeplejersker af sted på et længerevarende kursus. Lederne fortæller, at

kortere og billigere kurser og uddannelser vil have større værdi, fordi flere sygeplejersker så kan sendes

afsted.

Afslutningsvis pointerer lederne, at kurser eller uddannelser på diplomniveau ikke nødvendigvis er det,

afdelingerne har behov for. De lægger dels vægt på at sygeplejerskeuddannelse allerede er en bachelor-

uddannelse, og at det akademiske niveau derfor er højt.

Man skal ikke lave de store forkromede løsninger. For man kan jo ikke annoncere efter at fastholde sygeplejer-

sker generelt ved at sige, at en gang hvert andet år kan jeg sende én sygeplejerske afsted på et kursus på 17

dage. Men det kan måske gøre det mere attraktivt, hvis jeg kan vise, at der ligger noget udviklingsaktivitet, og

hvor der måske også er knyttet noget korterevarende kursusaktivitet på. Oversygeplejerske

2.1.3 Andre vigtige indsatser Ledere og sygeplejersker peger på, at andre typer af indsatser er nødvendige, hvis fastholdelse og

rekrutteringsproblematikkerne skal løses. Handlingsplanen kan ikke stå alene, og flere ledere og syge-

plejersker påpeger også behovet for at løfte udfordringerne højere op i systemet, da udfordringerne

ikke kun kan løses ved den type af indsatser, som handlingsplanen repræsenterer. Så selv om handlings-

planens indsatser i teorien er gode, så oplever ledere og sygeplejersker, at indsatserne ikke griber fat

om de største og væsentligste udfordringer i form af bedre arbejdsforhold.

Bedre arbejdsforhold

En helt central faktor der skal adresseres, ifølge både sygeplejersker og ledere, er normeringen på de

medicinske afdelinger. De oplever, at hvis arbejdspresset på afdelingerne skal lettes, er det nødvendigt,

at afdelingerne får en bedre normering. Ellers ”flygter sygeplejerskerne fra afdelingen”, og der opstår

en ond spiral med mange nye medarbejdere, der hele tiden skal oplæres, hvilket øger arbejdspresset på

afdelingen. Samtidigt bidrager det til de dårlige fortællinger om arbejdet i en medicinsk afdeling.

Derudover påpeger nogle lederne også vigtigheden af den måde lønnen til sygeplejersker er skruet

sammen på. Nogle ledere vægter nødvendigheden af en højere løn til sygeplejersker, mens andre er

mere fokuserede på, hvordan honoreringen er sammensat. De forklarer, at vagter med særlige tillæg

ikke er vanskelige at få besat, mens vagter i ydertider uden særlige tillæg er meget svære at få dækket.



Resultater

15

Søndage, dem kan vi næsten altid få dækket, fordi der får man ekstra betaling, men fredag aften og lørdag, de

er svære. Så hvis man honorerer bedre på nogle andre tidspunkter, kunne man måske også få dem dækket.

Afdelingssygeplejerske

Nogle ledere peger også på nødvendigheden af, at lederne på afdelingerne ændrer på det traditionelle

vagtplanlægningsrul for at få arbejdsgangene til at passe bedre ind i det liv, som den enkelte sygeplejer-

ske ønsker.

Jeg tænker, at man [lederne] kan ændre på nogle af arbejdsvilkårene på hospitalerne. Jeg tænker fx en mulig-

hed er, at man kan nøjes med at arbejde hver 3. weekend i en almindelig 8 timers vagt. Afdelingssygeplejerske

OPSUMMERING

Både ledere og sygeplejersker er grundlæggende tilfredse med, at regionen har valgt at sætte fokus

på det medicinske område. De synes det er vigtigt, at der fra regionens side er blevet sat et arbejde i

gang for at styrke rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker på det medicinske område.

I forhold til at tydeliggøre karriereveje, som var en fælles intention for de forskellige uddannelsesind-

satser (4,5,6 og 7), oplever ledere, at uddannelsesforløbet Klinisk Lederskab for Erfarne Medicinske

Sygeplejersker (KLEM) er med til at skabe og derved tydeliggøre en ny karrierevej. Leder og sygeple-

jersker oplever eller ikke at, at uddannelserne i sig selv har tydeliggjort karriereveje. De pointerer, at

det i stedet sker ved at lederne aktivt, italesætter karriereveje i afdelingen over for sygeplejerskerne.

Med hensyn til prestige samt fastholdelse og rekruttering oplever hverken ledere eller sygeplejer-

sker, at indsatserne endnu har haft den store virkning, selvom nogle bemærker tegn på en bedring.

Fx har en leder i Dansk Sygeplejeråd Region Hovedstaden set tegn på, at både sygeplejersker og syge-

plejestuderende har en anden måde at tale om det at være medicinsk sygeplejerske på.

Lederne påpeger desuden, at den slags indsatser, som handlingsplanen repræsenterer, kun kan være

understøttende, da de reelle forandringer sker i arbejdet med de konkrete indsatser i afdelingerne.

De ønsker derfor, at fremtidige indsatser, lige som med Lederunderstøttelsesindsatsen, i højere grad

skræddersys den enkelte afdelings behov og arbejdsforhold og fokuserer på at understøtte lederne i

at få planlagt og gennemført fastholdelses- og rekrutteringsinitiativer samt fokuserer på kliniknære

indsatser, hvor sygeplejerskerne ikke i så stor stil skal tages ud af klinikken. Derudover ønsker le-

derne, at kurser og uddannelsesforløb er korte, da sygeplejerskerne derved skal være kortere tid væk

fra klinikken, og peger på, at ressourcerne til kurser og uddannelse er begrænset.

Så selv om handlingsplanens indsatser i teorien er gode, mener ledere og sygeplejersker ikke, at den

tager fat om de største og væsentligste udfordringer i form af arbejdsforholdene. Ledere og sygeple-

jersker peger på, at andre typer af indsatser i form at bedre normeringer, anderledes vagtplanlæg-

ningsrul, løn og tillægshonorering er nødvendige, hvis fastholdelse og rekrutterings-problematik-

kerne skal løses, og at det derfor er nødvendigt, at løfte udfordringerne højere op i systemet.



Resultater

16

2.2 Evaluering af de enkelte indsatser Resultatafsnittet om evalueringen af de enkelte indsatser er bygget op omkring hver af de enkelte ind-

satser, centreret omkring de specifikke evalueringsspørgsmål for indsatserne (se nederst i figuren for

hver indsats).

2.2.1 Indsats 1: Lederunderstøttelse

Figur 2.2 Kort beskrivelse af Lederunderstøttelsesindsatsen

Kompetente konsulenter med ”friske øjne”

Overordnet er de interviewede ledere meget tilfredse med lederunderstøttelsesindsatsen. De oplever

konsulenterne som kompetente, og beskriver, at de har haft gavn af, at konsulenterne kommer med

”friske øjne ” som udefrakommende neutrale observatører, der ikke har noget i klemme. Samtidigt op-

lever lederne, at konsulenterne har haft stor erfaring og en god organisationsforståelse, der har gjort, at

de har haft en respektfuld tilgang til de forskellige problemstillinger, der skulle adresseres i afdelingerne

og en forståelse for, hvad der var muligt for den enkelte afdeling.

FORMÅL

Den lederunderstøttende indsats har haft til formål at understøtte de enkelte medicinske afdelin-

ger i at udvikle og implementere tiltag, der kan udvikle den lokale læringskultur. Indsatserne er ud-

viklet i tæt samarbejde med de lokale ledelser og kliniske specialister, og har alle taget afsæt i lo-

kale behov.

Forskellige elementer af indsatserne har haft som intension indirekte at øge rekruttering og fast-

holdelse af sygeplejersker i det medicinske område. De fleste afdelinger har fokuseret på, hvordan

de kan øge fastholdelse af erfarne medarbejdere, således at værdifulde kompetencer ikke forsvin-

der fra afdelingen.

INDSATS

Der er under den lederunderstøttende indsats bl.a. arbejdet med:

• Træning og implementering af refleksive arbejdsgange i klinisk praksis

• Udvikling og implementering af funktionsbeskrivelser for nøglepersoner i klinisk praksis

• Træning i anvendelse af sikker mundtlig kommunikation i klinisk praksis

• Træning i anvendelse af begrebet transfer, herunder hvordan anvender vi ny viden i praksis

• Udvikling og justering af vejleder- og undervisningsbeskrivelser i klinisk praksis

• Træning af leder i anvendelse af kursusportalen

• Udvikling af redskab til synliggørelse af interne karriereveje i klinisk praksis

• Facilitering af medarbejderes motivation for at være mentorer i klinisk praksis

EVALUERINGSSPØRGSMÅL

Styrker indsatsen ledernes mulighed for at udvikle sygeplejerskernes faglige kompetencer og læ-

ringsmiljøet i afdelingen – også fremadrettet?



Resultater

17

Det har været godt for mig, fordi jeg har fået sparring fra nogle konsulenter, som kommer med nogle lidt andre

øjne.(….) De kommer med noget erfaring og en organisationsforståelse, men også som neutrale observatører,

der kan komme med noget uvildig rådgivning, og fortæller os hvad de ser og pege i nogle retninger, vi skal

være opmærksomme på. Afdelingssygeplejerske

Tilpasset afdelingens behov

Lederne oplever det som en fordel, at indsatsen på flere områder er tilpasset den enkelte afdeling. En

fordel de fremhæver er, at indsatsen foregår i selve afdelingen, hvor en konsulent kommer og arbejder

med ledere og medarbejdere ”in house” frem for, at der skal tages personale ud af klinikken.

En anden fordel, er, at tilbuddet er skræddersyet den enkelte afdelings behov og derved ikke en ”one—

size-fits all” tilgang. Den konkrete indsats, der arbejdes med i afdelingen, er udvalgt og planlagt i samar-

bejde med lederen og eventuelt afdelingen som helhed og koncentreret om den enkelte leders kon-

krete behov i forhold til at styrke afdelingens læringskultur og derigennem fastholdelsen og rekrutterin-

gen af sygeplejersker.

Forbedret læringsmiljø

Fra afdeling til afdeling er det forskelligt, hvilke indsatser der er blevet arbejdet med og på hvilken

måde. Konsulenterne har typisk både arbejdet med lederen men også med andre grupper i afdelin-

gerne som udviklingssygeplejerske, kliniske specialister m.fl.

Lederne fortæller, at der er blevet arbejdet med lederunderstøttelse i forhold til konkrete projekter, og

at projekterne på forskelligvis har bidraget til et styrke læringskulturen i afdelingen. En afdeling har fx

haft fokus på, at der to gange om ugen, i det de kalder ”15 faglige minutter”, har en refleksion over en

sygeplejefaglig problemstilling, der er aktuel i afsnittet. I drøftelserne inddrages evidensbaseret viden

og konkrete erfaringer fra sygeplejerskerne. På den måde styrkes fagligheden, og der oparbejdes et læ-

ringsrum og en vidensdeling mellem sygeplejerskerne. En anden afdeling har bl.a. arbejdet med at ud-

vikle, det de kalder et karrieretræ, der illustrerer de forskellige karriereveje, som er mulige at gå i deres

afdeling, og hvor rødderne bestod af afdelingens værdier. Træet fungerer bl.a. som udgangspunkt for

samtaler med sygeplejerskerne om deres ønsker til udvikling, læring og kompetenceudvikling. En leder

fortæller konkret, hvordan læringsmiljøet i afdelingen er under udvikling.

Det er min oplevelse, at sygeplejersker efterhånden, som de vænner sig til at stille spørgsmålstegn ved egen

praksis, og kan tillade sig sige: er det i virkeligheden rigtigt, det jeg gør? Stille og roligt laver det ryk i retning af,

at jeg er faktisk parat til at modtage ny viden. Jeg er faktisk parat til at erkende, at det jeg troede virkede dybest

set ikke virker, jeg er nødt til at diskutere det med mine kolleger, jeg er nødt til at finde ud af, om der er andre

måder at gøre tingene på. Og så har det betydet et ryk i tilgangen til at diskutere fag, til at gøre det mere inte-

ressent at udvikle sygeplejen og diskutere hvor er vi henne. Oversygeplejerske

OPSUMMERING

Lederne oplever stor gavn af, at konsulenterne kommer som neutrale observatører med ”friske

øjne”, og derfor kan se afdelingen på en anden måde. De værdsætter, at indsatsen er tilpasset den

enkelte afdeling, dels ved at den foregår i selve afdelingen, og dels ved at den er skræddersyet den

enkelte afdelings behov. Indsatserne og metoderne, der er arbejdet med, er derfor også forskellige

fra afdeling til afdeling; men alle lederne oplever, at deres specifikke indsats har bidraget til at de

bedre har kunnet arbejde med at styrke læringskulturen i deres afdeling.



Resultater

18

2.2.2 Indsats 2: Employer Branding

Figur 2.3 Kort beskrivelse af Employer branding indsatsen

Synlighed

Figur 2.4 giver et overblik over synligheden genereret af de forskellige digitale medier. Intelligent digi-

tale indkøbt bannerreklamer og videoer på Facebook har givet flest visninger, men også bannerrekla-

mer på Jobindex har givet mange visninger og derved synlighed. Bannerreklamer på hhv. Jobindex og

intelligente digitale indkøb har været de mest kosteffektive midler til at skabe synlighed, mens video-

erne på Facebook har været en lidt dyrere løsning. Dansk sygeplejeråds (DSR) forskellige medier har gi-

vet færrest visninger, og er også de mindst kosteffektive middel i forhold til at skabe synlighed.

FORMÅL

Employer brandingindsatsen har haft til formål at styrke synligheden af og interessen for det medi-

cinske område som et godt sted at arbejde for sygeplejersker og bidrage til at øge rekruttering ved

at få flere ansøgere til medicinske sygeplejejobs.

INDSATS

Indsatsen faldt i to dele:

Del 1: Formidling af regionens medicinske sygeplejerskejobs ved brug af nye digitale medier. For-

midlingen skete i form af videoer på Facebook, bannerannoncer på Jobindex og Dansk Sygepleje-

råds hjemmeside (DSR), Link i DSR’s nyhedsbrev og intelligent digitalt indkøb (reklamer på andre

hjemmesider).

Alle annoncer ledte ind til en landingpage (den side, besøgende ledes ind på via annoncering) med

et samlet overblik over de fleste af regionens medicinske sygeplejerskejobs. På landingpagen var

der bl.a. udviklet små film, interviews og viden om det medicinske område, der havde til hensigt at

skabe en positiv og interessant beskrivelse af medicinske sygeplejerskejob.

Pilotprojektet løb i en 10 ugers periode i slutningen af 2017.

Del 2: 200.000 kr. blev ligeligt fordelt mellem hospitalerne, ud fra et ønske om at bruge dem mere

målrettet i forhold til de lokale udfordringer i relation til employer branding. Tiltagene blev udmøn-

tet i 2018 på de enkelte hospitaler. Del 2 er ikke inkluderet i denne evaluering.


Hvordan har indsatsen påvirket synlighed i form af visning, trafikken til landingpage og antallet af an-

søgninger i indsatsperioden?



Resultater

19

Figur 2.4 Tabel over synligheden genereret af de forskellige digitale medier

MEDIE VISNINGER* UNIKKE VISNINGER** PRIS PR. 1000 VISNINGER

DRS.DK Banner: 15.000 kr.

54.334 33.224 276

JOBINDEX Banner: 10.000 kr.

313.390 101.464 32

INTELLIGENT DIGITALT INDKØB Banner: 25.900 kr.

767.964 78.145 34

FACEBOOK Video: 43.400 kr.

670.446 100.515 65

MEDIE UDSENDTE ÅBNET PRIS PR. 1000 VISNINGER

DSR.DK Nyhedsbrev: 7.200 kr.

23.010 8.841

Åbningsrate: 38,4 % 814

* Visninger er her antallet af gange banner eller video er blevet vist for brugere dvs. samme bruger kan have set bannerne

flere gange

**Unikke visninger er her antallet en specifik bruger har set banner eller video

Trafik

Videoreklamerne på Facebook er det medie, som har genereret flest klik, skabt den højest klikrate, (dvs.

antallet klik divideret med antal visninger) og kostet mindst pr. klik. Nyhedsbrevet fra DSR giver den

næsthøjeste klikrate, men har den højeste pris pr. klik sammen med bannerreklamen og fra DSR.



Resultater

20

Figur 2.5 Tabel over trafikken genereret af de forskellige digitale medier

MEDIE VISNINGER KLIK KLIKRATE % PRIS PR KLIK I KR

DRS.DK Banner: 15.000 kr.

54.334 50 0,09 300

JOBINDEX Banner: 10.000 kr.

313.390 479 0,15 20,88

INTELLIGENT DIGITALT INDKØB Banner: 25.900 kr.

767.964 705 0,09 36,74

FACEBOOK Video: 43.400 kr.

670.446 6742 1,01 6,44

MEDIE UDSENDTE KLIK KLIKRATE PRIS PR KLIK I KR

DSR.DK 23.010 24 0,27 300

Ansøgninger

I forhold til ansøgninger til de medicinske sygeplejerskestillinger viser data, at ansøgerfeltet fortsat lig-

ger lavere (4,1 ansøgning pr. stillingsopslag) end ansøgerfeltet til alle sygeplejerskestillinger (5,6) (4.

kvartal i 2017). Det svarer til 27 % færre ansøgninger til de medicinske sygeplejerskestillinger. Til sam-

menligning lå tallene i 4. kvartal i 2016 på hhv. 5,2 i forhold til 6,5, svarende til 20 % færre ansøgninger

til de medicinske sygeplejerskestillinger. Der er således sket et generelt faldt i antallet af ansøgninger til

sygeplejerske job i Region Hovedstaden; men faldet er større til sygeplejerskestillinger på de medicinske

afdelinger.

I alt 80 stillingsopslag blev vist på landingpage3 i den 10 uger lange pilotperiode. Tallene viser, at der i

denne periode gennemsnitligt er lidt flere ansøgninger til de medicinske sygeplejerskejobs, der har væ-

ret vist på landingpage (gennemsnitligt 4,5), end til medicinske sygeplejerskejob, der ikke er opslået på

landingpage (gennemsnitligt 3,8).

Samlet set er der blevet rekrutteret til 2/3 af de opslåede jobs, mens 1/3 af de opslåede jobs ikke er ble-

vet besat.

3 Landingpage er en betegnelsen for den side, du leder besøgende ind på via annoncering

OPSUMMERING

Erfaringerne fra employer branding indsatsen er, at den målrettede brug af digitale medier kan

skabe synlighed og interesse for de medicinske afdelinger og job. Særligt har videoreklame på Face-

book og banner reklamer på henholdsvis Jobindex og intelligent digitalt indkøb skabt synlighed

mens Facebook har været bedst til at skabe trafik til landingpage. Ansøgninger til sygeplejerskejob i

medicinske afdelinger er derimod ikke steget markant. Det tyder derfor på, at selv om synligheden

af afdelingerne og deres jobs er øget, bidrager det ikke til et øget ansøgerfelt.



Resultater

21

2.2.3 Indsats 3: Styrkelse af vejlederkompetencer

Figur 2.6 Kort beskrivelse af Styrkelse af vejlederkompetencer

Tillægsmoduler prioriteres ikke

Nogle af de interviewede afdelingsledere giver udtryk for, at de synes at tillægsmodulerne virker rele-

vante. De synes de to tillægsmoduler kan være en måde at kompetenceudvikle sygeplejersker, med vej-

ledningsopgaver, som endnu ikke er klædt tilstrækkeligt på til opgaven. Uden de nødvendige kompe-

tencer, oplever afdelingssygeplejerskerne, at vejledningsopgaven let kan blive stressende for sygeple-

jerskerne i en travl hverdag.

Generelt er det en meget travl hverdag, så det er begrænset hvad de kan nå. Så jeg tænker, at med bedre

redskaber eller værktøj så kan de bedre overkomme det og bliver ikke stressede af at have studerende. Afde-

lingssygeplejerske

Ved at få klædt en større gruppe af sygeplejersker på til at vejlede de studerende ser afdelingssygeple-

jerskerne et potentiale i, at flere sygeplejersker kan være med til at skabe et meningsfuldt forløb for de

studerende og på den måde være med til give et godt indtryk af afdelingen som eventuel kommende

arbejdsplads og derved lette rekrutteringen.

I forhold til de studerende tænker jeg, at de studerende vil få et langt bedre praktikforløb og derved vil være

lettere at rekruttere. Afdelingssygeplejerske

Styrkelse af vejlederkompetencer har bestået af udvikling af to forskellige kursusforløb henvendt til

daglige vejledere, der varetager opgaver i relation til uddannelsessøgende og har pædagogisk efter-

uddannelse, fx i form af grundmodulet i Region Hovedstadens vejlederprogram.

Tillægsmodul 1: Tværprofessionalitet – og patienten som aktiv medspiller. Formålet med tillægsmodulet har været at styrke vejledernes viden og kompetence med henblik på at øge de uddannelsessøgendes bevidsthed om og fokus på tværprofessionelt samarbejde med pa-tienten som aktiv medspiller.

Tillægsmodul 2: Vejled studerende i at omsætte forskningsbaseret viden. Formålet med tillægsmodulet har været at styrke vejledernes viden og kompetence i forhold til at understøtte uddannelsessøgendes opmærksomhed på og færdigheder i at omsætte forskning til konkret sygepleje.


Begge kurser havde mindre end 12 tilmeldinger og blev derfor ikke gennemført som planlagt. Evalue-

ringsspørgsmålet lyder derfor: Hvilke faktorer influerer på, at der ikke kom nok tilmeldinger til, at de

to planlagte tillægsmoduler kunne gennemføres?



Resultater

22

De interviewede afdelingssygeplejersker beskriver dog, at der generelt ikke er så mange midler til kur-

susaktiviteter, hvilket betyder, at det er nødvendigt at prioritere mellem de kurser der tilbydes. Så selv

om flere af afdelingssygeplejerskerne synes, at de to tillægsmoduler indholdsmæssigt virker relevante,

har de valgt ikke at prioritere at bruge de tilgængelige kursusmidler på disse kurser. Afdelingssygeple-

jerskerne fortæller, at en af årsagerne er, at tillægsmodulerne tidspunktsmæssigt ikke har passet de sy-

geplejersker, de havde i tankerne til aktiviteten, og at andre kurser eller uddannelser er blevet vægtet

højere, fordi de fx har været efterspurgt af sygeplejerskerne selv, eller fordi kurserne har dækket et

konkret behov i afdelingen. Derudover begrunder afdelingssygeplejerskerne fravalget af de to tillægs-

moduler med, at de er henvendt til sygeplejersker, der allerede har en pædagogisk efteruddannelse, fx i

form i form af grundmodulet i Region Hovedstadens vejlederprogram, og at de derfor oplever, at de al-

lerede er klædt på til den daglige vejlederrolle.

Der er også nogle af de interviewede afdelingssygeplejersker, der er mere kritiske over for tillægsmodu-

lerne, og mener, at de få tilmeldinger vidner om, at kurserne ikke er relevante for klinikken og indsat-

sens mål om at fastholde og rekruttere sygeplejersker.

Der er jo en grund til, at når man udbyder sådan nogle kurser, og der så ikke er nok tilmeldinger, så er man jo

gået gal i byen Afdelingssygeplejerske

OPSUMMERING

Flere af de interviewede afdelingssygeplejersker synes, at tillægsmodulerne virker gode og rele-

vante, mens enkelte ikke synes de er relevante. Afdelingssygeplejerskerne giver forskellige årsager

til, at de har fravalgt de to tillægsmoduler. En årsag er, at de har vægtet at bruge deres tilgængelige

kursusmidler på andre uddannelser eller kurser, som de synes var mere relevante her og nu, og en

anden årsag er, at de synes, at de daglige vejledere, der har taget af grundmodulet i Region Hoved-

stadens vejlederprogram, allerede er godt klædt på til opgaven.



Resultater

23

2.2.4 Indsats 4: Godt på vej i sygeplejen

Figur 2.7 Kort beskrivelse af Godt på vej i sygeplejen

Evalueringen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra deltagere fra i alt ni ”Godt på vej i sygeplejen”

kursusforløb. I alt 238 sygeplejersker har deltaget i et af de ni kursusforløb, og i alt 66 sygeplejersker har

besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 28 %. Data fra de forskellige hold er

analyseret og afrapporteret samlet.

Henholdsvis 82 % og 85 % af kursisterne vurderer i meget høj eller høj grad, at kurset har levet op til

deres forventninger, og at de vil anbefale aktiviteten til andre. 83 % af kursisterne svarer, at de er til-

fredse eller meget tilfredse med deres samlede udbytte af kurset. Når det gælder andelen af kursister

der har svaret i meget høj grad, er variationen større. Her svarer 63 % af sygeplejerskerne, at de i meget

høj grad vil anbefale aktiviteten til andre, mens 47 % af sygeplejerskerne i meget høj grad oplever, at

kurset har levet op til deres forventninger.

I forhold til del-elementerne af kurset vurderer 86% af kursisterne, at de i meget høj grad eller i høj

grad kan omsætte det, de har lært, til deres daglige praksis, og 84 % at de i meget høj grad eller i høj

grad finder indholdet relevant i forhold til deres daglige arbejde. Også her er der variation inden for de

to svarkategorier. Således vurderer 55 % af kursisterne, at indholdet af kurset i meget høj grad er rele-

vant for deres arbejde, mens 43 % giver samme svar på spørgsmålet om de kan omsætte det de har

lært i deres daglige praksis.

Kurset er siden 2010 udbudt af Region Hovedstaden og udvikles og justeres løbende. Kurset er

medtaget i handlingsplanen, fordi det i sammenhæng med handlingsplanens andre kurser og ud-

dannelser (Indsats 5, 6 og 7) har skullet vise, hvilke muligheder for udvikling og dermed karriereveje

der er for den enkelte sygeplejerske inden for det medicinske område.

FORMÅL:

Godt på vej i sygeplejen har til formål at styrke nyuddannede sygeplejerskers handlekompetencer i

forhold til håndteringen af akutte og kritiske situationer.

INDHOLD:

Godt på vej i sygeplejen har fokus på patientsikkerhed ved at øge nyuddannede sygeplejerskers

kompetencer i forhold til at planlægge, prioritere, koordinere og udføre sygepleje i hele patientfor-

løbet.


Hvordan vurderer de deltagende sygeplejersker kurset ud fra kursusportalens syv spørgsmål om-

handlende tilfredsheden med og udbyttet af kurset som helhed?



Resultater

24

Figur 2.8 Besvarelser på spørgsmål i kursusportalen, opgjort i procent

Når det glæder undervisernes formidling og kursets faglige niveau vurderer hhv. 90% og 86% af sygeple-

jerskerne, at de er meget tilfredse eller tilfredse.

I kommentarfelterne giver nogle af sygeplejerskerne udtryk for deres oplevelser af kurset. En kursist

skriver ”Super fedt kursus, som især for nyuddannede sygeplejersker er rigtig relevant”, mens en anden

skriver ”Super godt at få repeteret en masse læring”. Omvendt er der i kommentarfelterne også en-

kelte, der giver udtryk for en skuffelse i forhold til det faglige niveau: ”Der måtte godt have været lidt

mere teori, og på et lidt højere niveau”.

2

2

4

4

2

14

14

14

10

14

12

10

22

24

35

49

43

29

35

63

59

47

41

43

55

51

0 20 40 60 80 100

7. Vil du anbefale aktiviteten til andre?

6. Hvor tilfreds er du med dit samlede udbytte af aktiviteten?

5. Har aktiviteten levet op til dine forventninger?

4. Hvor tilfreds er du med undervisernes formidling?

3. Kan du omsætte det, du har lært, til din daglige praksis?

2. Hvor relevant er indholdet til dit daglige arbejde?

1. Hvor tilfreds er du med aktivitetens faglige niveau?

Svarskala for spørgsmål 1, 4 og 6

Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds

Svarskala for spørgsmål 2, 3, 5 og 7

I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

OPSUMMERING

I alt 66 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 28 %.

Alle spørgsmålene vurderes positivt af mellem 82% til 90 % af kursisterne. Dog er der variation in-

den for de to positive svarkategorier. Flest kursister hhv. 63% og 59 % har vurderet spørgsmålene

”Vil du anbefale aktiviteten til andre” og ”Er du tilfreds med dit samlede udbytte” i den mest posi-

tive svarkategori i meget høj grad/ meget tilfreds.



Resultater

25

2.2.5 Indsats 5: Specialerettede kursusforløb

Figur 2.9 Kort beskrivelse af Specialerettede kursusforløb

Evalueringen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra et specialerettet kursusforløb i Endokrinologi. I

alt har 19 sygeplejersker deltaget i kurset og 11 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene

(svarprocent på 58 %).

De begrænsede antal besvarelser er vigtigt at have i mente, når resultaterne af besvarelserne præsen-

teres, fordi et svar i en svarkategori kan flytte en procentandel med ca. 9 %.

Region Hovedstaden tilbyder specialerettede kursusforløb inden for lungemedicin, infektionsmedi-

cin, geriatri og endokrinologi. Disse specialerettede kurser giver sygeplejersker med ½-1 års erfaring

viden og handlekompetencer inden for de fire specialer. I 2018 er det specialerettede kursusforløb i

endokrinologi udbudt for første gang.

Alle de specialerettede kursusforløb indgår i handleplanen, fordi de i sammenhæng med handlings-

planens andre kurser og uddannelser (indsats 4, 6 og 7) har skulle vise, hvilke muligheder for udvik-

ling og dermed karriereveje, der er for den enkelte sygeplejerske inden for det medicinske område.

Fokus i evalueringen er på det nye kursus i endokrinologi.

FORMÅL:

Kurset har som formål at klæde sygeplejersker på til at varetage specifikke endokrinologiske pro-

blemstillinger.

INDHOLD:

Undervisningen tager udgangspunkt i de mest almindelige tilstande hos patienter inden for endo-

krinologien og styrker herigennem kursistens færdigheder til at observere patienter med endokri-

nologiske sygdomme og kursistens kompetencer til at vurdere behovet for samt udføre sygeplejein-

terventioner.


Hvordan vurderer de deltagende sygeplejersker kurset ud fra Center for HR’s spørgsmål omhand-

lende tilfredsheden med og udbyttet af kurset som helhed?



Resultater

26

Figur 2.10 Kursisternes tilfredshed med specialerettede kursusforløb i endokrinologi

Ovenstående figur 2.10 viser kursisterne tilfredshed målt på seks forskellige spørgsmål. På fem af

spørgsmålene fordeler kursisternes svar sig udelukkende i svarkategorierne tilfreds og meget tilfreds.

Variationen ligger i hvor stor en andel, der har vurderet de enkelte spørgsmål i den bedste svarkategori.

73 % af kursisterne vil med meget høj sandsynlighed anbefale kurset til andre; mens 64 % er meget til-

fredse med deres samlede udbytte af kurset, og 55 % er meget tilfredse med kursets faglige niveau. Li-

geledes har 55 % fået indfriet deres forventninger til kurset, mens 36% vurdere at kurset indhold er me-

get relevant i forhold til deres daglige arbejde.

Tilfredsheden med kurset er også afspejlet i kommentarerne fra kursisterne, hvor kursisterne udtrykker

sig positivt om aktivitetsniveauet og brug af cases. De oplever, at der var gode budskaber, som de

kunne tage med videre. Enkelte kursister peger i kommentarfeltet på, at selve koordineringen og tilret-

telæggelse af kurset var dårlig og mangelfuld, hvilket skabte forvirring omkring formålet med dagen.

9 9

27

45

36

64

18

45

73

55

64

36

64

55

0 20 40 60 80 100 120

6. Hvordan vurderer du sandsynligheden for at du vil anbefale

kurset til andre?

5. Hvordan vurderer du din indfrielse af

kursusforventningerne?

4. Hvordan vurderer du det samlede udbytte?

3. Hvordan vurderer du indholdets relevans ifht dit daglige

arbejde?

2. Hvordan vurderer du kursusvarigheden?

1. Hvordan vurderer du det faglige niveau generelt?

Meget utilfreds: Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds:

OPSUMMERING

I alt 11 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 58 %.

På fem af de 6 spørgsmål fordeler sygeplejerskernes svar sig udelukkende i svarkategorierne tilfreds

eller meget tilfreds. Variationen ligger i hvor stor en andel, der har vurderet de enkelte spørgsmål i

svarkategorien meget tilfreds. Flest sygeplejerskerne (73%) har vurderet, at de med meget høj sand-

synlighed vil anbefale kurset til andre; mens færrest sygeplejersker (36%) har vurderet at kurset ind-

hold er meget relevant i forhold til deres daglige arbejde.



Resultater

27

2.2.6 Indsats 6: Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker

Figur 2.11 Kort beskrivelse af Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker

Evalueringen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra i alt to KLEM forløb. I alt 39 sygeplejersker har

deltaget i et af de to kursusforløb, og 25 sygeplejersker har besvaret evalueringsspørgsmålene, sva-

rende til en svarprocent på 64 %. Data fra de forskellige hold er analyseret og afrapporteret samlet.

De spørgsmål der omhandler tilfredshed med selve uddannelsen (i forhold til forventninger og udbytte -

spørgsmål 1 og 2) viser, at henholdsvis 97 % og 83% af kursisterne er enten tilfredse eller meget til-

fredse. Flest kursister (97 %) er meget tilfredse eller tilfredse med deres samlede udbyttet af uddannel-

sen. Samlet set vil 85 % i høj grad eller i meget høj grad anbefale uddannelsen til andre.

Kommentarer fra kursisterne i de åbne svarfelter vidner også om en overordnet tilfredshed uddannel-

sen. En kursist skriver: ”Det er altid godt at få tid, i en meget fortravlet hverdag, til fordybelse i sygeple-

jefaglige problemer og drøftelser”.

Med baggrund i et ønske fra de medicinske oversygeplejersker om af skærpe det Kliniske lederskab

blandt erfarne sygeplejersker er der udviklet en ny efteruddannelse for medicinske sygeplejersker –

Klinisk lederskab for erfarne medicinske sygeplejersker (KLEM).

KLEM indgår i handleplanen i sammenhæng med handlingsplanens andre kurser og uddannelser

(Indsats 4, 5 og 7), der tilsammen har skullet vise hvilke muligheder for udvikling og dermed karrie-

reveje, der er for den enkelte sygeplejerske inden for det medicinske område.

FORMÅL:

Formålet med forløbet er at styrke sygeplejerskernes kompetencer til at arbejde udviklingsoriente-

ret ved at lede samarbejdsprocesser, koordinere og løse komplekse problemer gennem egne og an-

dres indsatser i relation til den komplekse medicinske patient.

INDHOLD:

Uddannelsen indeholder to spor: Et diplommodul på 5 ECTS fra den sundhedsfaglige diplomuddan-

nelse samt et modul varetaget af Region Hovedstaden

I foråret 2019 udbydes et kortere udgave af KLEM over 5 dage i Koordinering af sygeplejen til den

medicinske patient, som er en tilpasset udgave af KLEM uden diplommodulet.


Hvordan vurderer de deltagende sygeplejersker kurset ud fra Center for HR’s spørgsmål omhand-

lende tilfredsheden med og udbyttet af kurset som helhed?

KLEM evalueres også i en selvstændig rapport med fokus på kvalitative uddybninger af, om og hvor-

dan de deltagende sygeplejersker oplever, at de gennem uddannelsen udvikler deres kompetencer i

relation til den komplekse multisyge medicinske patient.



Resultater

28

Figur 2.12 Kursisternes tilfredshed med KLEM

De spørgsmål, der ikke omhandler selve udbyttet til uddannelsen, men de strukturelle faktorer omkring

uddannelsen hhv. spørgsmål 3,4 og 5, scorer kursisterne generelt lavere. Andel af svar i de to højeste

svar kategorier for de tre spørgsmål ligger på mellem 63 % til 78%. Spørgsmål 3 omhandler tilfredshe-

den med informationen om uddannelsen, og er det spørgsmål, som kursisterne scorer lavest og det

eneste spørgsmål, hvor nogle kursister er meget utilfreds. En tredjedel af kursisterne oplever ikke at

have fået tilstrækkelig støtte fra sin afdelingsleder, på trods af at der indledningsvis er lavet læringskon-

trakter med afdelingerne.

I de åbne kommentarfelter beskriver kursisterne at deres utilfredshed særligt går på eksamensformen

og vejledningen, samt på manglende information om uddannelsen og tidspunktet for studiedagene.

Disse usikkerheder gjorde det svært for kursisternes ledere og skabte forvirring bland kursisterne. En

kursist skriver: ”der var dårlig information om kursets længde, krav til opgaven, uoverensstemmelser

over studiedage og hvordan disse skulle koordineres”.

Lederne giver i de kvalitative interviews også udtryk for, at de er glade for, at der er kommet et kursus

som KLEM, fordi de oplever, at der har manglet kompetenceudvikling til de mere erfarne sygeplejer-

sker. Lederne oplever, at KLEM har været med til åbne op for en ny karrierevej inden for det medicinske

område i form af den ’dygtige erfarne ”basis”sygeplejerske’, der kan være med til at fastholde sygeple-

jerskerne længere i de medicinske afdelinger jf. afsnit 2.2.1

3

3

6

14

9

11

17

20

26

3

17

74

49

43

37

66

61

11

29

23

26

31

22

0 20 40 60 80 100

6. Vil du anbefale uddannelsen til andre?

5. Er du tilfreds med understøttelsen fra de uddanelsesansvarlige ?

4. Har du fået støtte fra din afdelingsleder under uddannelsen?

3.Er du tilfreds med den information du har fået om uddannelsen?

2.Hvor tilfreds er du med dit samlede udbytte af uddannelsen?

1. Har uddannelsen levet op til dine forventninger ?

Svarskala for spørgsmål 2,3 og 5

Meget utilfreds Utilfreds Hverken utilfreds eller tilfreds Tilfreds Meget tilfreds

Svarskala for spørgsmål 1,4 og 6

I meget ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

OPSUMMERING

I alt 25 kursister har besvaret evalueringsspørgsmålene, svarende til en svarprocent på 64 %. Kursi-

sterne er overordnet tilfredse med selve uddannelsen, mens de ser forbedringspotentialer i forhold

til særligt informationen om uddannelsen. Leder udtrykker glæde ved, at der er kommet et kursus

målrettet de erfarne sygeplejersker, og oplever at KLEM er med til at åbne en ny karrierevej for me-

dicinske sygeplejersker.



Resultater

29

2.2.7 Indsats 7: Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis

Figur 2.13 Kort beskrivelse af Forskning, læring og udvikling i klinisk praksis

Læring og faglig nysgerrighed

Overordnet set har de sygeplejersker, der deltog i uddannelsen været glade for, at de har gennemført

uddannelsen. De oplever generelt, at de har lært meget på uddannelsen og har haft et stort udbytte af

den, hvilket fremover kan få betydning for deres måde at tilgå arbejdsopgaver på. De studerende be-

skriver fx, hvordan læring vil få betydning for den måde de superviserer på, deres tillid til at stole på

egne evner og erfaring, deres forståelse af selve sygeplejerollen, deres tilgang til at skabe læringspro-

cesser i afdelingen og deres evne til at anskue en problemstilling akademisk.

Uddannelsen har givet mig nogle redskaber og noget viden til, hvad jeg skal, og hvad jeg måske ikke skal

være særligt opmærksom på. Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg får ud af de metoder, jeg vælger. Syge-

plejerske på uddannelse

Der, hvor sygeplejerskerne på uddannelsen særligt oplever, at deres læring fra uddannelsen bliver båret

ind i deres afdelinger, er i forbindelse med det implementeringsprojekt, som de studerende skulle gen-

nemføre som en del af uddannelsen. Sygeplejerskerne på uddannelsen har skulle samle empiri i afdelin-

gen og på den måde integrere uddannelsen i det daglige arbejde. Det er også i relation til implemente-

ringsprojekterne, at de studerende begynder at se tegn på, at de andre sygeplejersker i afdelingen er

nysgerrige på projektemnet og efterspørger mere viden.

FORMÅL

FLUK har som formål at ruste sygeplejersker til at arbejde med forskning, læring og udvikling i klinisk

praksis og på den måde styrke forsknings- og læringskulturen i hele afdelingen.

INDSATS

FLUK er et kandidatmodul på 20 ECT point. På modulet har sygeplejerskerne undersøgt konkrete

problemstillinger og initieret læring og forandringsprocesser i tæt samarbejde med kollegerne i kli-

nikken. Sygeplejerskerne har fået kvalifikationer til at iværksætte, lede og evaluere praksisnære

forsknings- og udviklingsprojekter med afsæt i kliniske problemstillinger.


Hvad ”bærer” kursisterne af viden fra mastermodulet med ind i afdelingen, og hvad har det

gjort/kan det gøre ved forsknings- og læringskulturen i afdelingen? Kan mastermodulet øge faglighe-

den og nysgerrigheden i forhold til at anvende forskningsbaseret viden ved relevante kliniske pro-

blemstillinger?



Resultater

30

Jeg oplever jo allerede nu, at der er nogle sygeplejersker fra sengeafsnittet, der ringer til mig og siger: Jeg har

denne her patient, hvad gør jeg i forhold til palliation? Det er jo et stort skridt for mig, at der kommer nogle tegn

på, at tingene rykker. Sygeplejerske på uddannelse

Omvendt er det ikke ledernes oplevelse, at de studerende i løbet af uddannelsen i særlig stor grad har

gjort brug af deres viden i afdelingen; men det er også ledernes klare forventning, at den viden, som de

studerende har genereret i den afsluttende opgave, skal nyttiggøres i afdelingerne.

Jeg ved, at de har brugt nogle teorier i deres opgave om ”prestige” ”motivation” og ”konkurrence”. De har lavet

nogle interviews og nogle spørgeskemaundersøgelser i afdelingen i forbindelse med opgaven, og jeg ved, at

det har været spændende for dem. Pludselig har de kunnet se, at ”gud” den kollega, det er sådan hun er, den

kollega er sådan, og jeg er selv på den måde. Så jeg tror, at de har fået noget ballast til at kunne læse deres

kolleger, og læse hvordan man måske skal gå til dem, når man skal implementere noget. Afdelingssygeplejer-

ske

Uventet tidskrævende

Det har overrasket både ledere og sygeplejerskerne, at arbejdsbyrden på uddannelsen har været så stor

og væsentligt mere tidskrævende end forventet.

Sygeplejerskerne på uddannelsen oplever, at det har været meget presset at skulle passe et fuldtidsjob

og læse samtidigt, selv om de alle arbejder i særlige stillinger med udviklingsopgaver og derfor ikke er

på fuld tid i plejen. De har haft fri en dag om ugen til at skrive opgave, men har alligevel en oplevelse af,

at det har været en meget presset en periode, hvor fritiden også er blevet inddraget.

Vi har brugt al vores fritid på det. Der har ikke været en eneste weekend, hvor vi ikke har siddet både lørdag og

søndag, og det gælder også i december måned. Jeg var nødt til at melde fra til alt det sjove i december. Hvis vi

ikke havde haft en dag fri fra afdelingen om ugen, havde det ikke kunnet lade sig gøre. Sygeplejerske på ud-

dannelse

Også ledernes oplever, at det har krævet meget af sygeplejerskerne at være på uddannelsen. Lederne

har derved skulle balancere sygeplejerskernes ønske om mere tid fri til uddannelsen og den betydning,

det vil få for afdelingen og det øvrige personale i form af, at de i en periode har skullet ”tage et større

slæb.”

Jeg ved, at det har været rigtig svært for dem. Og jeg tror ikke, at det har været en god proces, for de har væ-

ret stressede. Det har været et kæmpe pres for dem, særligt omkring opgaven. Jeg synes, at det er helt ureali-

stisk at forvente, i forhold til basissygeplejersker, der er i klinikken. Afdelingssygeplejerske

Både de studerende og lederne efterlyser derfor, at der indledningsvist i processen er en forventnings-afstemning om, hvad såvel ledere som studerende kan forvente af processen.



31

OPSUMMERING

Sygeplejerskerne, der har deltaget i FLUK oplever, at de har lært en masse, som kan få betydning for

deres måde at tilgå arbejdsopgaver på. De oplever særligt, at deres læring fra uddannelsen er blevet

båret ind i afdelingen gennem det implementeringsprojekt, som de studerende skulle gennemføre

som del af uddannelsen. Det er også i relation til implementeringsprojekterne, at de andre sygeple-

jersker i afdelingen udviser nysgerrighed og efterspørger mere viden. Omvendt oplever lederne

ikke, at de studerende har nyttiggjort deres nye viden i afdelingen, men har en forventning om det

kommer til at ske nu, hvor uddannelsen er afsluttet.

Det er kommet bag på både de sygeplejerskerne, der har deltaget i FLUK, og deres ledere, at ar-

bejdsbyrden på uddannelsen har været så stor og tidskrævende. Det har presset sygeplejerskerne

der har deltaget i FLUK samt afdelingen som helhed, fordi det øvrige personale i en periode har skul-

let tage et større slæb.



Bilag 1:

32

Bilag 1:

2.2.8 Baggrund I 2016 besluttede Regionrådet i Region Hovedstaden at sætte en tværgående indsats i gang på regio-

nens medicinske afdelinger med henblik på at imødegå udfordringerne med høj personaleomsætning

og rekrutteringsvanskeligheder på de medicinske afdelinger. Indsatsen blev forankret i Center for HR

(CHR), der som det første udfærdigede en kortlægning af det medicinske område. Kortlægningen in-

deholdt dels en analyse af arbejdskraftsituationen og dels en analyse af hvilke faktorer, der har be-

tydning for rekruttering og fastholdelse af medicinske sygeplejersker. Dette med henblik på at komme

med anbefalinger til indsatser, der kan styrke det medicinske område for herigennem at kunne fast-

holde og rekruttere sygeplejersker og tegne tydelige karriereveje. CHRs kortlægning pegede på, at ud-

viklingsmulighederne lå inden for følgende fire hovedfelter:

• Patientkompleksitet & faglighed: Fundamentet for at understøtte det medicinske område er at

forstå den medicinske afdelings karakteristika og de sygeplejefaglige opgaver på den medicinske

afdeling. Her er patientkompleksitet nøgleordet.

• Kompetenceudvikling & karriereveje: Kompetenceudvikling og karriereveje er i regionens og

medarbejdernes fælles interesse, da de understøtter regionens strategi om kontinuerlig høj

faglig kvalitet, og imødekommer de ansattes motivation for faglige og personlige udviklingsmu-

ligheder.

• Læringskultur: For at kunne oplære nye sygeplejersker og anvende den viden, der allerede fin-

des, samt stimulere en vedvarende nysgerrighed, udvikling og læring skal der være en kultur for

det i det daglige kliniske arbejde.

• Ressourcer & rammer: Rekruttering og især fastholdelse handler om mulighederne for at ud-

vikle og levere faglig kvalitet i det daglige kliniske arbejde omkring patienterne.

På baggrund af resultaterne fra CHRs kortlægning udviklede CHR i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd

(Kreds Hovedstaden) en handleplan bestående af syv forskellige indsatser.

Figur 0.1 Handlingsplanens syv indsatser for fastholdelse og rekruttering af sygeplejer-

sker på det medicinske område

1. Lederunderstøttelse 2. Employer Branding

3. Styrkelse af vejlederkompetencer

4. Godt på vej i sygeplejen

5. Specialerettede introforløb

6. Efteruddannelse for Erfarne Medicinske Sygeplejersker

7. Styrkelse af forsknings- og læringskultur

8.



Bilag 1:

33

Indsatserne har alle spillet ind i formålet om at fastholde og rekruttere sygeplejersker ved at imøde-

komme et eller flere af de fire hovedfelter for udvikling, men også gennem indsatser med fokus på em-

ployer branding. Nogle af indsatserne har været konkrete uddannelsesinitiativer, mens andre omhandler

udvikling og pilotafprøvning af koncepter på de enkelte afdelinger. Handlingsplanen løb i 2017 og 2018

med undtagelse af Klinisk beslutningstagning for erfarne sygeplejersker på det medicinske område

(KLEM), der blev afsluttet primo 2019.

Der er givet varige midler til at videreføre uddannelsesinitiativerne: Godt på vej i sygeplejen, Speciale-

rettede introforløb og KLEM.

2.2.9 Metode og materiale

Undersøgelsen er baseret på fokusgruppeinterview samt individuelle telefoninterview med hhv. syge-

plejersker, kliniske vejledere samt sygeplejefaglige ledere fra de afdelinger, der har været involveret i en

eller flere af indsatserne. I interviewene omhandlende de enkelte indsatser er der også spurgt ind til den

samlede evaluering.

De indsatser, der evalueres ved brug af kvalitativ metode, er denne tilgang valgt, fordi den giver mulig-

hed for at komme i dybden med informanternes oplevelser, tanker, holdninger og erfaringer. De for-

skellige former for interviews kan give en dyberegående viden om, hvilke oplevelser om udbyttet infor-

manterne har, dels om det samlede projekt og de enkelte indsatser dels om selve processen. Samtidig

kan de kvalitative interviews give en forståelse for og læring ift. fx muligheder og udfordringer ved de

forskellige tilgange og belyse vigtige opmærksomhedspunkter fremadrettet.

Interviewene er gennemført ud fra en semistruktureret spørgeguide og optaget på diktafon. Efterføl-

gende er der skrevet referat af interviewene med transskribering af centrale passager.

Derudover indgår kvantitative data i form af spørgeskemabesvarelser samt andre relevante dokumen-

ter med kvantitative data i form af fx antal jobansøgninger, besøgsantal på landingpage, antal ansøg-

ninger pr. stillingsopslag mv.

Til de indsatser, der evalueres kvantitativt ved brug af spørgeskema, er denne metode valgt, fordi det

er indsatser, der allerede er afprøvet, og der foreligger derfor allerede viden af mere kvalitativ art om

indsatserne. Her giver den kvantitative tilgang i stedet mulighed for på at teste, vurdere og kvantificere

allerede foruddefinerede spørgsmål.

2.2.10 Analyse Kvalitative data fra interviewene er analyseret vha. meningskondenserende analyse. I analysen er hvert

enkelt interview gennemgået med henblik på at afdække mønstre i informanternes beskrivelser på

tværs af interviewene. Datamaterialet er efterfølgende inddelt i temaer, der tilsammen giver et billede

af informanternes oplevelser.

De kvantitative data er indsamlet af CHR, og de er i rapporten blevet analyseret og er præsenteret i

oversigtsfigurer, hvor procentandel samt antal besvarelser for det enkelte spørgsmål fremgår. Analysen

suppleres med kvalitative svar fra åbne svarfelter i spørgeskemaerne.



Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]

www.patientoplevelser.dk



Akutberedskab

Region Hovedstadens

Akutberedskab

Telegrafvej 5

2750 Ballerup

Opgang opgang 2, 3. sal Telefon 38698000

Dato: 18. marts 2019

NOTAT

Til: Regionsrådet

Status for Akuttelefonen 1813 - 2018

I 2018 har der været et stort fokus ved Akuttelefonen 1813 på at forbedre

overholdelsen af servicemålene. Dette arbejde resulterede i, at servicemålene

om at 90 pct. af opkaldene tages indenfor 3 min. og 100 pct. indenfor 10 min.

blev nået for første gang i november 2018. I den forbindelse fik regionsrådet

en orienteringsmail. Derudover har Akuttelefonen 1813 igangsat en række

projekter, som bl.a. skal forbedre deres tilbud for børnefamilier. I september

2018 udgav Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (VIVE) en kortlæg-

ning af de regionale lægevagter og Akuttelefonen 1813, som gav anledning til

en national debat om de akutte tilbud i vagttid.

Senest har Rigsrevisionen i et fortsat notat til Statsrevisorerne fulgt op på sa-gen om Akuttelefon 1813, som blev indledt med en beretning i 2017.

For at følge op på de mange projekter, notater og undersøgelser, der har væ-

ret i 2018 præsenteres i dette notat en samlet status for Akuttelefonen 1813 i

2018.

Punkt nr. 21 - Akuttelefonen 1813 - Status for 2018Bilag 1 - Side -1 af 9


Status for Akuttelefonen 1813 - 2018 Side 2

Flere opkald til Akuttelefonen 1813

Akuttelefonen 1813 besvarede i 2018 i alt 979.517 opkald. Det er en stigning

på ca. 35.000 opkald i forhold til 2017. Opkaldene fordeler sig forholdsvis

jævnt over året, med en kendt årstidsvariation, jf. tabel 1 (side 3).

Henvisningsmønstret er uændret

I 2018 blev i alt ca. 43 pct. af samtlige opkald afsluttet i telefonen af en syge-

plejerske eller læge ved Akuttelefonen 1813. 33 pct. af samtlige opkald endte

med en henvisning til en tid i det såkaldte behandlerspor på akutmodtagel-

serne og akutklinikkerne, mens 6 pct. blev henvist til først i kø (det såkaldte

vurderingsspor på akutmodtagelserne og akutklinikkerne). 3,2 pct. fik umiddel-

bart hjælp med ambulance, der blev sendt. Henvisningsmønstret er stort set

stabilt ift. 2017.

Servicemål for svartider blev nået i november

I 2018 blev ca. 60 pct. (591.000 opkald) af alle opkald besvaret inden for max

3 min,, mens ca. 85 pct. af alle opkald blev håndteret inden for 10 min. Det er

de højeste tal siden start.

I løbet af efteråret 2018 er svartiderne løbende forbedret, og i november op-

fyldte Akuttelefonen 1813 for første gang servicemålet, da 90,5 pct. af alle op-

kald blev besvaret inden for 3 minutter, og 99,8 pct. af alle opkald blev besva-

ret inden for 10 minutter, jf. tabel 1 nedenfor samt bilag 1 (se figur 1 og 2 sidst

i notatet).

• 979.517 opkald blev besvaret i 2018. Det er det højeste antal

på et år nogensinde.

• Svartiderne er løbende forbedret det seneste år, og i november

2018 nåede Akuttelefonen 1813 servicemålene om at 90 pct. af

opkaldene tages indenfor 3. min. og 100 pct. indenfor 10 min.

• Henvisningsmønstret er uændret, og ca. 43 pct. af alle opkald

blev afsluttet i telefonen, og patienterne skulle således ikke ses

på hospital.

• Patienttilfredsheden er høj på omkring 90 pct..

• Der var 164 borgerklager, ud af de ca. 980.000 henvendelser.

• Det daglige samarbejde med akutmodtagelserne og kommu-

nerne er styrket.

• Flere forskningsprojekter er afsluttet, herunder en ph.d. om

borgerinddragelse, og nye udviklings- og forskningsprojekter er

sat i gang.

Figur 1 - Hovedpunkter 2018




Den positive udvikling har baggrund i en lang række initiativer, såsom:

• Styrket rekruttering af læger og sygeplejersker,

• Fokus på at nedbringe sygefraværet hos den enkelte medarbejder,

• Øget ledelsestilstedeværelse i vagttid, optimeret vagtplanlægning time

for time,

• Styrket tværfagligt samarbejde blandt sygeplejerskerne og lægerne og

driftsoptimering med bl.a. fokus på optimal pauseafvikling,

• Daglige tavlemøder om driftsmålstyring med medarbejderne og fokus

på den enkelte medarbejders performance (effektivitet og kvalitet).

I december, hvor der traditionelt er travlt, og hvor Akuttelefonen 1813 modtog

det højeste antal opkald på en måned nogensinde, faldt overholdelsen af ser-

vicemålene jf. tabel 1.

Tabel 1: Håndterede opkald nået inden for 3 min. og 10 min. i 2018.

Særlig om perioden mellem jul og nytår 2018

I perioden fra den 21. december til og med den 31. december 2018, dvs. på

11 dage, blev der håndteret i alt 43.877 opkald. Det er en stigning på ca. 21

pct. ift. 2017, hvilket gør det til den travleste juleperiode for Akuttelefonen

1813 nogensinde. I samme periode håndterede Akuttelefonen 1813 for første

gang mere end 5.000 opkald på et døgn. Henvisningsmønstret i perioden er

tilsvarende mønsteret for det samlede år.

Patienttilfredsheden er fortsat høj

Tilfredshedsmålingen gennemføres dagligt via SMS til et antal brugere af

Akuttelefonen 1813. Tilfredshedsmålingen viste gennem hele 2018 en stabil

og høj tilfredshed, hvor ca. 90 pct. af de adspurgte brugere var overordnet til-

Måned Håndteret 3 min % 10 min %

Januar 81.235 36.740 45,2 61.907 76,2

Februar 76.261 29.632 38,9 48.498 63,6

Marts 90.867 39.421 43,4 67.865 74,7

April 83.417 50.087 60,0 72.816 87,3

Maj 82.471 41.060 49,8 63.502 77,0

Juni 83.705 42.507 50,8 68.454 81,8

Juli 78.587 45.407 57,8 65.759 83,7

August 77.884 55.398 71,1 74.241 95,3

September 77.667 56.417 72,6 73.591 94,8

Oktober 74.862 61.062 81,6 73.952 98,8

November 75.206 68.043 90,5 75.062 99,8

December 97.355 64.964 66,7 81.680 83,9

10-min3-min




fredse med deres kontakt til Akuttelefonen 1813, jf. bilag 1 (figur 3). En viden-

skabelig opgørelse af disse målinger viser, at de grupper der scorer absolut

højest på tilfredshed er pårørende til psykisk syge og børnefamilier.

Uændret antal klagesager

Akuttelefonen 1813 modtog i 2018 i alt 164 borgerklager. Det er to borgerkla-

ger flere end i 2017, hvor der var ca. 35.000 færre opkald.

Borgerklager håndteres fra dag til dag, hvor borgeren kontaktes per telefon og

klagen uddybes. Eventuel læring bringes videre til de pågældende medarbej-

dere og/eller den samlede personalegruppe afhængigt af, om der er tale om

personlige eller organisatoriske forbedrings- og læringspunkter.

Derudover modtog Akuttelefonen 1813 i 2018 i alt 24 sager fra Styrelsen for

Patientklager, og heraf blev 5 klager frafaldet efter dialogsamtale. I 2018 mod-

tog Akuttelefonen 1813 ni afgørelser vedr. sager fra Styrelsen for Patientkla-

ger, og heraf blev der kun udtalt kritik i 4 sager. Det bemærkes, at afgørelser

ikke nødvendigvis gives i samme år som klagen.

Kvalitets- og forbedringsarbejdet

Akuttelefonen 1813 har iværksat en række tiltag for at optimere kvaliteten

yderligere i visitationerne for læger og sygeplejersker, bl.a. med udgangspunkt

i gennemførte audits og månedlige tværfaglige undervisningsdage om pro-

blemstillinger på det akutte område. Derudover er der etableret et mere omfat-

tende oplæringsforløb for læger. Endelig afholdes der løbende statussamtaler

med sygeplejerskerne med udgangspunkt i den enkeltes faglighed, og der er

iværksat målrettet supervision af læger med behov herfor.

Call back til børnefamilier

I december 2018 blev der etableret call back til børnefamilier. Baggrunden var,

at en række sygeplejersker ved Akuttelefonen 1813 havde gode erfaringer

med at ringe tilbage til de forældre, som de har rådgivet. Call back indebærer,

at sygeplejersken eller lægen efter få timer ringer tilbage til de forældre, som

de har givet råd, for at følge op på barnets tilstand. Det kan f.eks. være rådgiv-

ning om væskeindtag, behandling med Panodil eller afklædning ved feber.

Sygeplejersken og lægen aftaler opfølgning med forældrene, hvis det er rele-

vant i forhold til barnets tilstand. Det er derfor ikke alle børnefamilier, der ople-

ver at få tilbud om opfølgning. Forældrene vil blive ringet op af den sygeplejer-

ske eller læge, som de har talt med i første omgang. Hvis det ikke er muligt på

grund af vagtskifte, vil vagtlederen ved Akuttelefonen 1813 eller den rådgi-

vende læge stå for opfølgningen.

Formålet er at øge trygheden for børnefamilierne og undgå unødige besøg på

børnemodtagelserne. Der kan endnu ikke udledes nogen målbar effekt af til-




taget, men de foreløbige tilbagemeldinger fra sygeplejerskerne og lægerne

peger på en høj tilfredshed fra de forældre, der bliver ringet op.

Tiltaget gælder for børnefamilier med børn i alderen 0 - 18 år.

Hjemmebesøg

Formålet med de hjemmebesøg, som lægerne ved Akuttelefonen 1813 foreta-

ger, er at foretage en undersøgelse i hjemmet for de patienter, der enten ikke

har mulighed for eller hvor det ikke er nødvendigt at komme til en akutmodta-

gelse til yderligere undersøgelse og behandling. Der blev i 2018 gennemført

14.830 hjemmebesøg. Hovedparten af hjemmebesøg sker til ældre borgere,

borgere på plejehjem, eller hvor der er en særlig social grund til at sende en

læge hjem til vurdering i hjemmet.

Der vil i 2019 være øget fokus på hjemmebesøg med henblik på at øge antal-

let, hvor det giver sundhedsfaglig mening eller er en ekstra service for bor-

gerne.

Styrket eksternt samarbejde

Akuttelefonen 1813 arbejder på at udvide og forbedre det tværsektorielle sam-

arbejde med såvel akutmodtagelser, praksislæger og kommuner til gavn for

patientforløbene. Der arbejdes på større grad af kendskab giver venskab, og

der er skabt øget dialog på tværs med henblik på fælles forbedring af patient-

forløbene.

Akuttelefonen 1813 har i 2018 fået etableret et godt samarbejde med de kom-

munale akutfunktioner, hvor læger fra Akuttelefonen 1813 i tæt samarbejde

med akutfunktionerne varetager borgernes behandling sammen i vagttid, hvor

de praktiserende læger har lukket. Formålet er at styrke behandlingen, som

foregår uden for hospitalerne og medvirke til forebyggelse af indlæggelser.

Akuttelefonen 1813 har derudover etableret et netværk med lederne af de

kommunale akutfunktioner, og Akuttelefonen 1813 er også opsøgende i sam-

arbejdet med de kommuner, hvor akutfunktionerne fortsat er ved at konsoli-

dere sig.

Rådgivende læger

I august 2018 udgav Implement Consulting Group rapporten ”Kompetenceni-

veau for rådgivende læger ved Akuttelefonen 1813”, hvor de undersøgte den

rådgivende lægefunktion med fokus på afdækning og konsekvenser af kompe-

tenceniveauet hos de læger, der varetager den rådgivende funktion. Det kon-

kluderes overordnet, at ”det er lykkedes for Akuttelefonen 1813 at implemen-

tere en rådgivende funktion som et ekstra sundhedsfagligt og lægefagligt ele-

ment i akuttelefonen.” Den rådgivende lægefunktion varetages af en til to af de

mest erfarne læger inden for det akut medicinske område.




VIVE rapporten der sammenligner de fem regionale løsninger

I september 2018 offentliggjorde VIVE rapporten ”Regionale lægevagter og

Akuttelefonen 1813” som følge af Rigsrevisionens ønske om sammenligning

på tværs af landet. VIVE har i analysen kortlagt forskelle og ligheder mellem

de fem forskellige ordninger i landet på en lang række parametre. Rapporten

har for første gang givet et grundlag for direkte sammenligninger. Rapporten

viser, at der ikke er to ordninger, men fem forskellige ordninger i Danmark.

For Region Hovedstadens Akuttelefon fremgår det, at:

• Antal opkald per 1.000 indbyggere svarer til de øvrige regioner,

• Visitation til fysisk konsultation er den samme i Region Hovedstaden

som i øvrige regioner,

• Der gennemføres færre hjemmebesøg i Region Hovedstaden end i de

øvrige regioner (se særskilt afsnit om hjemmebesøg).

Af rapporten fremgår det ligeledes, at der ved Akuttelefonen 1813 arbejdes

med daglige tilfredshedsmålinger, audits og løbende kvalitetsmonitorering

samt forsknings- og udviklingsarbejde.

Rigsrevisionens opfølgning på sagen om Akuttelefonen 1813 fra 2017 Rigsrevisionen har i et fortsat notat til Statsrevisorerne fulgt op på sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813, som blev indledt med en beretning i 2017. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen i 2017, fandt de det ikke tilfreds-stillende, at Akuttelefonen 1813 i perioden 2014-2017 ikke i tilstrækkelig grad opfyldte målene for ventetider og kvalitet. Statsrevisorerne fandt det desuden ubegrundet, at alle 5 regioner har organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på tværs af økonomi, bemanding mv. ikke er mulig. Rigsrevisionen finder i det fortsatte notat til Statsrevisorerne, at Region Ho-vedstaden i perioden 2017-2018 har iværksat initiativer, som løbende og sær-ligt siden sommeren 2018 har forbedret opfyldelsen af regionens 2 servicemål for svartider. Regionen har desuden gennemført alle planlagte eksterne au-dits. Dertil finder de, at Sundheds- og Ældreministeriet i samarbejde med Danske Regioner har fået udarbejdet en rapport, der kortlægger de regionale læge-vagtsordninger og Akuttelefonen 1813 med henblik på at vurdere ordninger-nes kvalitet, service og effektivitet. Rigsrevisionen konkluderer dermed, at Region Hovedstadens og Sundheds- og Ældreministeriets initiativer er tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan af-sluttes. Statsrevisorerne behandler det fortsatte notat fredag den 15. marts.




Forskning og udvikling

Forskning er et prioriteret område i Akutberedskabet. En række forsknings- og

udviklingsprojekter er igangsat, og flere er afsluttet og sat i drift. I december

blev et 3-årigt ph.d.-forløb godkendt til forsvar omhandlende borgerinddra-

gelse, hvor borgerens egen vurdering af bekymringsgrad inddrages. I 2018

blev der publiceret to studier om borgerens egen vurdering af sygdomsgrad,

og yderligere to publikationer er færdiggjort om borgernes tilfredshed og ka-

rakteristika.

Akutknappen

Et forskningsprojekt med test af en såkaldt akutknap, hvor borgere med et

særligt hastende behov får mulighed for at springe forrest i køen, blev færdig-

gjort i 2018 i samarbejde med Forskningsenheden for Almen Medicin i Region

Midt. Resultatet var, at 2-3 pct. vælger at springe køen over. Forskningsresul-

taterne er indsendt til publikation. Som konsekvens af resultaterne har Akutbe-

redskabet i slutningen af 2018 implementeret akutknaps muligheden i daglig

drift, som et fast tilbud til borgerne.

Videovisitationer

Akuttelefonen 1813 arbejder på at få iværksat videovisitationer med børnefa-

milierne i 2019. Formålet er at undersøge, hvorvidt det kan give en højere

grad af tryghed hos børnefamilierne og større faglig kvalitet i visitationerne, li-

gesom det kan betyde, at flere børn ikke behøver at blive tilset på hospital.

Projektet er sat i gang som pilotprojekt og indgår i et fælles forskningsprojekt

med en gruppe af børnelæger på hospitalerne.

Kunstig Intelligens

Yderligere er det planlagt at teste anvendelse af kunstig intelligens i forbin-

delse med samtaler som supplerende beslutningsstøtte til læger og sygeple-

jersker. Målet er at bruge kunstig intelligens til risikovurdering og til specifik

mønstergenkendelse af særlige akutte tilstande. Akutberedskabet har testet

anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med 1-1-2 opkald og hjertestop,

og resultaterne er lovende og er netop blevet offentliggjort i et førende interna-

tionalt akut medicinsk tidsskrift.




Bilag 1

Figur 1: Antal opkald besvaret inden for 3 min. i 2017 og 2018.

Figur 2: Antal opkald besvaret inden for 10 min. i 2017 og 2018.




Figur 3: Tilfredshedsmåling for Akuttelefonen 1813 i 2018.



Marts 2019

Rigsrevisionens notat om beretning om

Region Hovedstadens akuttelefon 1813



1

Opfølgning i sagen om Region Hovedstadens akuttelefon 1813 (beretning nr. 17/2016)

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Region Hovedstadens akuttele-fon 1813 (herefter Akuttelefonen), som blev indledt med en beretning i 2017. Vi har tid-ligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 20. september 2017.

Konklusion

Region Hovedstaden har i perioden 2017-2018 iværksat initiativer, som løbende og sær-ligt siden sommeren 2018 har forbedret opfyldelsen af regionens 2 servicemål for svar-tider. Regionen har desuden gennemført alle planlagte eksterne audits. Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med Danske Regioner fået udarbej-det en rapport, der kortlægger de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen med henblik på at vurdere ordningernes kvalitet, service og effektivitet. Rigsrevisionen finder Region Hovedstadens og Sundheds- og Ældreministeriets initia-tiver tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende: Akuttelefonen har i perioden 2017-2018 forbedret opfyldelsen af regionens 2 ser-

vicemål for svartider, så svartiderne nu opfylder servicemålene for ventetid. Akuttelefonen har i perioden fra 2017-2018 gennemført alle planlagte eksterne au-

dits. Sundheds- og Ældreministeriet har udarbejdet en rapport, der kortlægger de regi-

onale lægevagtsordninger og Akuttelefonen og dermed gør det muligt at uddrage læring om opgaveløsningen på tværs af regionerne.

1. marts 2019 RN 402/19

Sagsforløb for en større undersøgelse

Du kan læse mere om forløbet og de enkelte step på www.rigsrevisionen.dk

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Sagen afsluttes

Fortsat notat



2

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i maj 2017 en beretning om Region Hovedstadens akuttelefon 1813. Beretningen handlede om, hvorvidt Akuttelefonen opfyldte mål for ventetid og kvalitet. 3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det ikke tilfredsstillende, at Akuttelefonen i perioden 2014-2017 ikke i tilstrækkelig grad opfyldte målene for ven-tetider og kvalitet. Statsrevisorerne fandt det desuden ubegrundet, at alle 5 regioner har organiseret deres visitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på tværs af økonomi, bemanding mv. ikke er mulig. 4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgende punkter:

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-ligere er afsluttet. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Region Hovedstadens initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Region Hovedstadens initiativer i forhold til de udestå-ende opfølgningspunkter, som omhandler Region Hovedstadens arbejde med at sik-re højere målopfyldelse for servicemålet om ventetid ved telefonisk henvendelse til Akuttelefonen og gennemførelse af eksterne audits. Gennemgangen er baseret på en redegørelse fra Region Hovedstaden.

Et opfølgningspunkt afsluttes, når Statsrevisorerne på bag-grund af indstilling fra Rigsre-visionen vurderer, at myndig-hedernes initiativer er tilfreds-stillende.

Opfølgningspunkt Status

1. Region Hovedstadens arbejde på at kunne indfri de fastsatte mål for ventetid.

Afsluttet i forbindelse med notat til Stats-revisorerne af 20 september 2017.

2. Region Hovedstadens arbejde med at sikre, at alle planlagte interne audits fremover gennemføres.

Afsluttet i forbindelse med notat til Stats-revisorerne af 20. september 2017.

3. Region Hovedstadens arbejde med at sikre hø-jere målopfyldelse for servicemålene om ventetid ved telefonisk henvendelse til Akuttelefonen.

Behandles i dette notat .

4. Region Hovedstadens arbejde med at sikre, at al-le planlagte eksterne audits fremover gennemføres.

Behandles i dette notat.

5. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Re- gioners rapport, der kortlægger de regionale læge-vagtsordninger og Akuttelefonen.

Behandles i dette notat .



3

Servicemål for ventetider 7. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at Akuttelefonen i perioden 2014-2017 ikke i tilstrækkelig grad opfyldte servicemålene for ventetider. 8. Det fremgik af beretningen, at Region Hovedstaden har fastlagt et servicemål om, at 90 % af opkaldene til Akuttelefonen skal være besvaret inden for 3 minutter, og at alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter. 9. Region Hovedstaden har oplyst, at Akuttelefonen har arbejdet målrettet på at for-bedre svartiderne, og at det har resulteret i forbedrede svartider siden sommeren 2018. Figur 1 viser opfyldelsen af de 2 servicemål for ventetid i perioden 2017-2018. Figur 1 Opfyldelse af servicemål for ventetid i perioden 2017-2018

Note: Opgjort pr. 29. november 2018.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

Det fremgår af figur 1, at Akuttelefonen i størstedelen af perioden 2017-2018 har haft udsving i opfyldelsen af regionens servicemål for svartider. Akuttelefonen har dog si-den sommeren 2018 haft en stabil fremgang for besvarelse af opkald og opfyldte beg-ge servicemål i november 2018. Andelen af opkald, der blev besvaret inden for 3 mi-nutter i perioden 2017-2018, varierede mellem 38 % og 90 %. Andelen af opkald, der blev besvaret inden for 10 minutter, varierede mellem 64 % og 100 %.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

120%

Janu

ar 2

017

Febr

uar 2

017

Mar

ts 2

017

Apr

il 20

17

Maj

20

17

Juni

20

17

Juli

2017

Aug

ust 2

017

Sep

tem

ber 2

017

Okt

ober

20

17

Nov

embe

r 20

17

Dec

embe

r 20

17

Janu

ar 2

018

Febr

uar 2

018

Mar

ts 2

018

Apr

il 20

18

Maj

20

18

Juni

20

18

Juli

2018

Aug

ust 2

018

Sep

tem

ber 2

018

Okt

ober

20

18

Nov

embe

r 20

18

Besvaret inden for 3 minutter

Servicemål for 3 minutter

Besvaret inden for 10 minutter

Servicemål for 10 minutter



4

10. Region Hovedstaden har oplyst, at den positive udvikling i svartider skyldes, at Akuttelefonen har iværksat en række initiativer, som skal sikre kortere svartider. Tabel 1 viser en oversigt over de initiativer, som Region Hovedstaden har iværksat. Tabel 1 Akuttelefonens iværksatte initiativer for at sikre bedre svartider

Initiativ Resultat

Nedbringelse af antallet af vakancer

Akuttelefonen har nedbragt antallet af vakancer. Antallet har tidligere varieret med 10-15 ubesatte stillinger og med rela-tivt få ansøgere. Akuttelefonen ligger nu stabilt med vakancer svarende til 7-8 årsværk. Samtidig har Akuttelefonen nu en la-vere personaleomsætning og flere kvalificerede ansøgere.

Fokus på nedbringelse af sygefravær

Akuttelefonens sygefravær er i perioden 2017-2018 ned-bragt gennem fokus på trivsel og konsekvent opfølgning på fravær hos hver enkelt medarbejder. Dette har medført en re-duktion i forhold til kortvarigt fravær. Akuttelefonens sygefra-vær ligger dog stadig over regionens mål på 4,5 %. Dette skyl-des primært langtidssygemeldte medarbejdere.

Fokus på den enkeltes performance

Akuttelefonen har iværksat ledelsesmæssig opfølgning med de enkelte medarbejdere om betydningen af egen performan-ce og kvaliteten i forhold til det samlede resultat, herunder sam-taletid og antal opkald, som den enkelte medarbejder tager, og med fokus på, at den primære opgave er visitation.

Ledelsestilstedeværelse Akuttelefonen har sikret ledelsestilstedeværelse i både aften- og weekendvagter.

Tavlemøder med medarbej-derne

Akuttelefonen har indført daglige tavlemøder med fokus på driftsmål med særligt fokus på svartider, hvor resultater gen-nemgås, og indsatser til forbedring aftales og afprøves.

Fokus på pauseafvikling Akuttelefonen har haft øget fokus på pauseafvikling, og med-arbejderne er nu selv gjort medansvarlige for styring af pause-afviklingen. Det har givet større tilfredshed blandt medarbej-derne og reduceret risikoen for opbygning af ventetid for bor-gerne.

Forbedret vagtplanlægning Akuttelefonen har forbedret sin vagtplanlægning, idet beman-dingen nu regnes på timebasis på baggrund af 4 års data om forventet opkaldsmængde.

Styrkelse af det tværfaglige samarbejde

Akuttelefonen har skabt et tværfagligt øget samarbejde blandt sygeplejersker og læger.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden.

Det fremgår af tabel 1, at Akuttelefonen har iværksat 8 initiativer for at sikre bedre svartider. Initiativerne omhandler både de overordnede rammer for de ansattes ar-bejde og de ansattes performance og interne samarbejde. 11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Akuttelefonen løbende har iværksat initiativer og siden sommeren 2018 har haft en stabil fremgang i opfyldelsen af regio-nens 2 servicemål for svartider, så svartiderne nu opfylder servicemålene for vente-tid. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.



5

Eksterne audits 12. Statsrevisorerne konstaterede, at Akuttelefonen systematisk følger udviklingen i kvaliteten af visitationen, men at Akuttelefonen i perioden 2014-2016 ikke havde til-strækkeligt fokus på at gennemføre de planlagte audits. 13. Det fremgik af beretningen, at Akuttelefonen siden 2014 har arbejdet systematisk med audit som et redskab til at øge patientsikkerheden og kvaliteten af patientforlø-bene, og audit indgår som et element i Akuttelefonens kvalitetsudvikling. Eksterne au-dits har fokus på det sammenhængende patientforløb, dvs. fra opkald til Akuttelefo-nen til fx besøg på akutmodtagelse. Det fremgik desuden af beretningen, at Akuttele-fonens visitation til akut- og børnemodtagelser overordnet set ikke levede op til de fastsatte måltal. 14. Region Hovedstaden har oplyst, at Akuttelefonen har haft fokus på at sikre et tæt-tere samarbejde med akut- og børnemodtagelser om afholdelse af auditmøder, så de planlagte audits nu gennemføres som planlagt. Akuttelefonen planlagde og gennemførte i alt 720 eksterne audits i 2017 og 650 eks-terne audits i 2018. Alle planlagte eksterne audits blev for begge år gennemført. 15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Akuttelefonen har gennemført alle planlagte eksterne audits i perioden 2017-2018. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

III. Kortlægning af de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen

16. Det fremgik af beretningen, at det er Rigsrevisionens vurdering, at Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner med fordel kunne igangsætte en analyse af re-gionernes visitation og rådgivning af akutte patienter, så der kan uddrages læring om opgaveløsningen på tværs af regioner og dermed sikre høj kvalitet under hensyntagen til en effektiv resursestyring af visitationen. 17. Statsrevisorerne fandt det ubegrundet, at alle 5 regioner har organiseret deres vi-sitation af akutpatienter så forskelligt, at en sammenligning på tværs af økonomi, be-manding mv. ikke er mulig. 18. Sundhedsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen af 25. august 2017, at der kan være et uudnyttet potentiale for læren om bedste praksis, kvalitet og ventetid på tværs af regionerne i forhold til visitation og behandling af akutte patienter. 19. Det fremgår af den rapport, som Sundheds- og Ældreministeriet har fået udarbej-det, at formålet har været at få mere viden om de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen. Der er ikke tidligere foretaget større sammenlignelige beskrivelser af de 5 regioners ordninger, som giver et samlet overblik over ligheder og forskelle i ord-ningernes organisering, serviceniveau, kvalitet, økonomi mv. Det fremgår af rapporten, at den skal medvirke til at skabe et bedre vidensgrundlag for debatten om indretnin-gen af det præhospitale område uden for dagtiden.

Audit Audit er en metode til kvali-tetsvurdering i sundhedsvæ-senet, hvor kvaliteten af sund-hedsvæsenets ydelser vurde-res på grundlag af konkrete patientforløb. Audit gennem-føres som en stikprøvekontrol og er en proces, hvor data ana-lyseres og vurderes, kvaliteten belyses, og hvor der fremsæt-tes forslag til eventuelle for-bedringstiltag.



6

20. Det fremgår af rapporten, at det har været muligt at kortlægge lægevagternes og Akuttelefonens organisering og tilrettelæggelse af opgaver, dokumentation, koordina-tion og kommunikation mellem aktører, serviceniveau og kvalitet, aktivitet og økono-mi. Det fremgår dog også af rapporten, at det er vanskeligt at sammenligne de regio-nale ordninger, da områderne grundlæggende er forskelligt organiseret og ikke har de samme kategorier af ydelser, opgaver, bemanding mv. 21. Rigsrevisionen kan konstatere, at det er vanskeligt at sammenligne de regionale lægevagtsordninger og Akuttelefonen, da ordningerne grundlæggende er forskelligt organiseret. Rigsrevisionen finder det dog tilfredsstillende, at der for første gang er udarbejdet en rapport, der samler viden om de regionale ordninger, som gør det muligt at uddrage læring om opgaveløsningen på tværs af regionerne. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm



Januar 2019— 9/2018

Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

Forskelle i behandlings-kvaliteten på sygehusene

Punkt nr. 23 - Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitetBilag 1 - Side -1 af 63


9/2018

Beretning om

forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene Statsrevisorerne fremsender denne beretning med deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18: Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-mende minister. Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen og indhenter i den forbindelse en udtalelse fra regionsrådene. Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-ningen, hvilket forventes at ske i august 2019. Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2018, som afgives i februar 2020.



Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til: Statsrevisorerne Folketinget Christiansborg 1240 København K Tlf.: 3337 5987 [email protected] www.ft.dk/statsrevisorerne Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til: Rosendahls Lager og Logistik Vandtårnsvej 83A 2860 Søborg Tlf.: 4322 7300 [email protected] www.rosendahls.dk ISSN 2245-3008 ISBN trykt 978-87-7434-597-8 ISBN pdf 978-87-7434-598-5



Statsrevisorernes bemærkning

Beretning om forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene

Ifølge sundhedsloven skal der være let og lige adgang til behandling af høj kvalitet på sygehusene. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har siden 2012 overvåget og skabt viden om regionernes behandlingskvalitet i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram. Denne viden har kortlagt eventuelle forskelle mellem regionernes og sygehusenes kvalitet og understøttet, at patienter på landsplan modtager ensartet behandling af høj kvalitet. Det er imid-lertid ikke blevet analyseret, om patienter med ens behandlingsbehov, men med forskellig baggrund (fx alder, samlivsstatus, uddannelse og til-knytning til arbejdsmarkedet) får samme høje behandlingskvalitet, og om eventuelle forskelle har betydning for patienternes genindlæggelse og død. Rigsrevisionens registeranalyse viser, at der er betydelige ikke-be-grundede kvalitetsforskelle i behandlingen af forskellige patientgrupper, og at en betydelig andel patienter ikke fuldt ud modtager den anbefalede behandling. Dette kan have betydning for patienternes risiko for genind-læggelse og død. Statsrevisorerne bemærker, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvalitet har udviklet sig negativt både på landsplan og i regionerne fra 63,5 % til 57,5 % i perioden 2015-2017. Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet og regioner-ne i højere grad kunne have taget initiativ til at få viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. En sådan viden ville kunne bidrage til en større mål-retning og kvalitetssikring af behandlingen af den enkelte patient og dermed mindske ulighed i sundhed.

Statsrevisorerne 18. januar 2019 Henrik Thorup* Klaus Frandsen Henrik Sass Larsen Villum Christensen Frank Aaen Britt Bager * Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-lingen af denne sag på grund af inhabilitet.

Statsrevisorernes bemærkning Punkt nr. 23 - Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitetBilag 1 - Side -4 af 63


Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse resultater fra Rigsrevisio-nens undersøgelse: • at der, også når der tages højde for faktorer, som sygehusene ikke har

ansvar for såsom livsstil, samlivsstatus og evne til at tage imod behand-ling, er statistisk sammenhæng mellem forskelle i opfyldelsen af pro-cesindikatorer og patientens risiko for genindlæggelse og død

• at der i perioden 2007-2016 var en betydelig andel patienter, der ikke fik opfyldt alle relevante procesindikatorer (mål for kvalitet af en be-handlingsydelse) inden for sygdomsområderne hjertesvigt, slagtilfæl-de (apopleksi) og hoftenære lårbensbrud

• at de værst stillede patienter fik opfyldt alle relevante procesindikato-rer i mindre grad end de bedst stillede patienter, hvilket er en indika-tion på uensartet behandling

• at der er statistisk sammenhæng mellem forskelle i opfyldelsen af alle relevante procesindikatorer og patientens risiko for genindlæggelse og død

• at undersøgelsen ikke viser systematiske forskelle mellem regionerne.

Statsrevisorernes bemærkning Punkt nr. 23 - Rigsrevisionens beretning om forskelle i behandlingskvalitetBilag 1 - Side -5 af 63


Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1 1�1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1 1�2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4 1�3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Implementering af behandlingskvalitet ............................................................................. 12 2�1. Rammer ............................................................................................................................................... 13 2�2. Organisering ...................................................................................................................................... 17

3. Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder ................................................... 22 3�1. Forskelle.............................................................................................................................................. 23 3�2. Konsekvenser ................................................................................................................................... 31

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 34 Bilag 2. Procesindikatorer anvendt i registeranalysen ..................................................................... 40 Bilag 3. Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante proces-indikatorer på regionalt niveau .................................................................................................................... 44 Bilag 4. Forskelle i sundhedskonsekvenser ........................................................................................... 50 Bilag 5. Ordliste ................................................................................................................................................... 55



Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012. Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven. Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, jf. § 6 i rigsrevisorloven. Beretningen vedrører finanslovens § 16. Sundheds- og Ældre-ministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007 Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010 Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011 Astrid Krag: oktober 2011 - februar 2014 Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015 Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016 Ellen Trane Nørby: november 2016 - Beretningen har i udkast været forelagt Sundheds- og Ældre-ministeriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beret-ningen.



Introduktion og konklusion | 1

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om behandlingskvalitet og ikke-begrundede forskelle heri på sygehusene. Beretningen dækker sygdomsområderne hjertesvigt, kronisk ob-struktiv lungesygdom (KOL), slagtilfælde (apopleksi) og hoftenære lårbensbrud. 2. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed ved bl.a. at fo-rebygge og behandle sygdomme hos den enkelte patient. Det kræver, at alle patien-ter har let og lige adgang til behandling af høj kvalitet. 3. OECD satte fokus på sundhedsvæsenet i en række europæiske lande i rapporten Health Care Quality (2013). OECD påpegede, at på trods af at landene havde høje og stigende udgifter til sundhedsvæsenet, så modtog nogle patienter en behandling af lav kvalitet. Der var derfor behov for at sætte fokus på, om midlerne til sundhedsvæ-senet blev brugt effektivt. Formålet var at sikre, at der blev skabt mest mulig kvalitet for pengene. Det stiller bl.a. krav til gennemsigtighed. I rapporten Health Care Quality – Denmark anbefalede OECD derfor Danmark at lave monitorering. Et af forslagene var at monitorere kvaliteten af sygehusbehandling, så det blev belyst, om det danske sundhedsvæsens kvalitetsindikatorer blev opfyldt for alle patienter uanset baggrund. 4. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har gennem en række initiativer haft fokus på geografiske forskelle i behandlingskvaliteten. Viden om behandlingskvalite-ten er siden 2012 blevet monitoreret i regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP). RKKP belyser, om patienter modtager behandling i tråd med de kliniske ret-ningslinjer. Herved skabes der viden om regionernes behandlingskvalitet og om, hvorvidt der er forskelle mellem regioner og sygehuse. Der har derimod ikke været en særskilt opmærksomhed på at anvende RKKP-data til at undersøge, om patienter med samme sygdom, men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskvalitet. Forskelle i behandlingskvalitet er ikke nødvendigvis et problem, hvis der er tale om et bevidst fagligt valg. Et bevidst fagligt valg tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, sygdommens alvorlighed, konkurrerende sygdomme og behandlingsbehov samt patientens egne behov og ønsker for behandling. Det er derimod et problem, hvis forskellene opstår som følge af, at der ikke er foretaget bevidste faglige valg. Så-danne forskelle er i beretningen karakteriseret som ikke-begrundede forskelle.

Behandlingskvalitet Behandlingskvalitet er i beret-ningen defineret som de klini-ske retningslinjer og de indi-katorer, kliniske eksperter har angivet som den anbefalede proces og det ønskede resul-tat i forhold til behandling af sygdomme.

Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer udarbej-des systematisk på nationalt niveau af de videnskabelige selskaber som en mængde evidensbaserede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situatio-ner.



2 | Introduktion og konklusion

5. I undersøgelsen anvendes data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, som er de data, regionerne anvender til at følge op på kvaliteten på sygehusene. Dis-se data indgår desuden i Sundheds- og Ældreministeriets og Danske Regioners op-gørelse af det nationale mål om behandling af høj kvalitet. Dataene er baseret på, at kliniske eksperter har fastlagt en række indikatorer, der angiver den anbefalede be-handling, og som sygehusene registrerer opfyldelsen af. Undersøgelsen ser på opfyl-delsen af samtlige relevante procesindikatorer, dvs. om patienten får opfyldt samt-lige procesindikatorer, medmindre der er foretaget en faglig vurdering af, at én eller flere indikatorer ikke vil være relevante for patienten. 6. Beretningen sætter fokus på behandlingskvaliteten og ikke-begrundede forskelle heri inden for 4 udbredte folkesygdomme: hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Disse sygdomme er valgt, fordi de dækker et stort antal patienter og in-volverer de fleste af landets sygehuse. Behandlingskvaliteten inden for de 4 sygdom-me er desuden blevet målt systematisk og med en høj dækningsgrad i flere år. Beretningen indeholder en registeranalyse af udviklingen i opfyldelsen af samtlige re-levante procesindikatorer inden for de 4 sygdomme. Analysen afdækker, om der er forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for patienterne, og om disse forskelle kan have en betydning for patienternes efterfølgende risiko for akut genindlæggelse (herefter genindlæggelse) og død. 7. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen: • Har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne etableret tilstrækkelige ram-

mer for at sikre ens behandlingskvalitet på sygehusene, der gør det muligt for re-gioner og sygehuse at afdække årsager til forskelle i sygehusenes behandlings-kvalitet og reducere ikke-begrundede forskelle?

• Er der ikke-begrundede forskelle i, om patienter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hofte-nære lårbensbrud?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2017.

Procesindikator En procesindikator er en mål-bar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvali-teten af en given proces i form af en behandlingsydelse.




Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke i til-strækkelig grad har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Det betyder, at mi-nisteriet og regionerne ikke ved, om der er ikke-begrundede forskelle i behandlings-kvaliteten, og om en eventuel forskel har effekt i forhold til patienternes efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. Undersøgelsens registeranalyse viser, at der i perioden 2007-2016 var en betydelig an-del af patienterne, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Dette gjaldt også for de bedst stillede patienter med hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lår-bensbrud. Andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, var dog stigende for hjertesvigt og apopleksi, mens den var konstant for KOL og fal-dende for hoftenære lårbensbrud. Resultaterne viser ingen systematiske forskelle mel-lem regionerne. Undersøgelsens resultater for KOL skal dog tolkes med forbehold, da der har været en mangelfuld registrering af sygdommens sværhedsgrad. Registeranalysen viser endvidere, at de værst stillede patienter i mindre omfang fik op-fyldt samtlige relevante procesindikatorer sammenlignet med de bedst stillede patien-ter inden for alle 4 sygdomsområder. Disse forskelle blev ikke reduceret i perioden 2007-2016. Tværtimod blev forskellene inden for hjertesvigt og hoftenære lårbens-brud øget. Resultaterne viser ingen systematiske forskelle regionerne imellem. Regi-steranalysen viser desuden, at forskellene mellem de værst stillede og de bedst stille-de patienter genfindes for hovedparten af de individuelle procesindikatorer. Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene. Registeranalysen viser herudover, at der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige rele-vante procesindikatorer og risiko for genindlæggelse og død. Registeranalysen indike-rer dermed, at effekten af forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindika-torer var, at det potentielt kunne have en betydning for de værst stillede patienters ef-terfølgende risiko for genindlæggelse og død for 3 af sygdomsområderne. Registerana-lysen indikerer, at en del af genindlæggelserne og dødsfaldene formentlig kunne und-gås eller udskydes for de værst stillede patienter med hjertesvigt, hvis der ikke var for-skelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. For de værst stillede patienter med apopleksi ville dødeligheden i mindre grad kunne reduceres. For patien-ter med KOL ville genindlæggelserne formentlig kunne reduceres, men resultatet skal tolkes med forbehold. For patienter med hoftenære lårbensbrud kunne dødeligheden inden for 1 år og genindlæggelser for de værst stillede patienter formentlig ikke redu-ceres.

Bedst og værst stillede patienter Undersøgelsen viser behand-lingskvaliteten for 2 kategorier af patienter med forskellige karakteristika: de bedst og de værst stillede patienter i for-hold til at få alle behandlings-trin, der er blevet vurderet som relevante i behandlingen inden for de 4 sygdomsområ-der.




Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes rammer ikke i helt tilstrækkelig grad sikrer ens behandlingskvalitet på sygehusene. Ministeriet og regionerne arbejder for at sikre, at behandlingskvaliteten er ensartet høj for alle pa-tienter. Undersøgelsen viser, at der har været et fald i opfyldelsen af det nationale mål om høj behandlingskvalitet både på landsplan og for alle regioner i perioden 2015-2017. Undersøgelsen viser, at ministeriet og regionerne følger op på, om der er regio-nale forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet, og hvad årsagerne hertil er. Der har imidlertid ikke i organiseringen af og opfølgningen på kvaliteten været særskilt op-mærksomhed på, om patienter med ensartede behandlingsbehov, men forskellig bag-grund, får samme høje behandlingskvalitet. Det betyder, at ministeriet og regionerne ikke har viden om, hvorvidt der er forskelle i behandlingskvaliteten over for patienter med forskellig baggrund, og hvilken effekt en eventuel forskel har for patienternes ri-siko for genindlæggelse og død. Rigsrevisionen har ikke undersøgt, hvorfor der er forskelle i, at patienterne får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Rigsrevisionen anbefaler, at Sundheds- og Æl-dreministeriet og regionerne med passende mellemrum afdækker, om der er patien-ter med bestemte karakteristika, der i væsentligt omfang ikke får opfyldt samtlige rele-vante procesindikatorer. I givet fald kunne det danne grundlag for tiltag, der kunne forbedre behandlingskvaliteten for disse patienter og dermed fremme ministeriets og regionernes mål om, at behandlingskvaliteten er ensartet høj for alle patienter.

1.2. Baggrund

8. Det er væsentligt, at alle patienter får ens gavn af de løbende forbedringer af be-handlingskvaliteten på sygehusene. Dette skyldes, at forskelle i behandlingskvalite-ten kan skabe utilsigtede forskelle i resultaterne af behandlingen, som potentielt kan påvirke uligheden i danskernes sundhed. Ulighed i sundhed er en kompleks problemstilling, som har en række årsager, der i væsentligt omfang ligger uden for sundhedsvæsenet, fx faktorer i opvækst og be-skæftigelsessituation. I sundhedsvæsenet spiller fx de kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser og almen praksis en væsentlig rolle i forhold til at reducere eller øge ulighed i sundhed. Sygehusenes behandling påvirker dog også patienternes sundhed. 9. Der har gennem en række år været opmærksomhed på de udfordringer, der er for-bundet med ulighed i sundhed. Ulighed i sundhed er ikke blot et dansk, men et inter-nationalt problem, som består i, at sundhedstilstanden er socialt skævt fordelt. Der er således systematiske forskelle i borgeres syge- og dødelighed, som relaterer sig til forskelle i forhold som fx uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er stor interesse i at forbedre behandlingskvaliteten for alle patienter. Hensigten er, at forbedringer i behandlingskvaliteten skal bidrage til at reducere sundhedskon-sekvenserne, fx risiko for genindlæggelse eller død, og herigennem øge befolkningens generelle sundhedstilstand.




10. Opmærksomhed på høj kvalitet er et grundlæggende element, der indgår i ud-formningen af en lang række sundhedspolitiske initiativer fra Sundheds- og Ældremi-nisteriet og regionerne. Ministeriet og regionerne har typisk arbejdet med en kombi-nation af indsatser for at sikre en høj behandlingskvalitet på sygehusene, der kan modsvare patienternes behandlingsbehov. For det første har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne arbejdet med en række indsatser for at standardisere behandlingsydelser over for patienter med ens behov og specificere universelle patientrettigheder, som enten bør eller skal opfyldes ens over for alle patienter. Eksempler herpå er kliniske retningslinjer, nationalt mål for høj behandlingskvalitet, kræftpakker samt udrednings- og behandlingsrettigheder. For det andet arbejder Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i stigende grad med differentierede indsatser. Det betyder, at man adresserer den enkelte patients behandlingsbehov individuelt og fx yder en ekstra indsats over for særligt sårbare patienter. 11. Vi har i beretningen en særlig opmærksomhed på arbejdet med kliniske retnings-linjer og det nationale mål om høj behandlingskvalitet. Der er tale om brede indsatser, som har til formål at sikre en høj og ens faglig kvalitet i behandlingen af patienter med samme diagnose inden for en lang række sygdomsområder. Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger, som skal støtte det sund-hedsfaglige personale i at træffe beslutninger om sundhedsfaglige ydelser i specifik-ke kliniske situationer. At anbefalingerne er evidensbaserede betyder, at de har en videnskabeligt dokumenteret effekt. Retningslinjerne udarbejdes i regi af de viden-skabelige selskaber og er typisk målrettet behandlingen af specifikke sygdomme. Formålet med kliniske retningslinjer er at sikre høj behandlingskvalitet baseret på den bedste faglige viden, uanset hvor og over for hvilke patienter behandlingen udfø-res. 12. De kliniske retningslinjers anvendelse og effekt bliver monitoreret i regi af de klini-ske kvalitetsdatabaser under RKKP. Monitoreringen er baseret på, at styregrupperne for de enkelte kliniske kvalitetsdatabaser har fastlagt en række målbare procesindi-katorer for god behandlingskvalitet, som sygehusene er forpligtede til at levere data om opfyldelsen af. Procesindikatorerne bygger på nøgleanbefalinger i de landsdæk-kende kliniske retningslinjer, der er udarbejdet af de videnskabelige selskaber. Styre-grupperne fastlægger derudover en række resultatindikatorer, som skal afspejle de ønskede resultater af behandlingskvaliteten. Boks 1 viser eksempler på proces- og resultatindikatorer for apopleksi.

Styregrupperne for de kliniske kvalitetsdataba-ser De enkelte kliniske kvalitets-databaser administreres af en klinisk faglig styregruppe med udgangspunkt i de videnska-belige selskaber og faglige fora med særlig ekspertise og indsigt i det kliniske område, som databasen dækker. Sty-regruppen fastlægger og defi-nerer det faglige indhold i da-tabasen, herunder indikatorer og kvalitetsmål.

Videnskabelige selskaber Videnskabelige selskaber be-står af repræsentanter for kli-nikere inden for de enkelte speciale- og sygdomsområ-der. Selskaberne varetager de enkelte specialers faglige in-teresser og er bl.a. involveret i klinisk kvalitetsudvikling gen-nem initiering og udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningslinjer.




Boks 1 Eksempler på proces- og resultatindikatorer (kvalitetsindikato-rer) Procesindikatorer En procesindikator kan være trombolysebehandling af en patient med en blodprop i hjernen (apopleksi), der kommer på sygehuset inden for de første timer, efter blodprop-pen er opstået. Trombolysebehandling sker ved hjælp af blodpropopløsende medicin, der gives direkte i en blodåre. Den ønskede effekt af behandlingen er, at patienten und-går varige skader eller får færre og mindre varige skader som følge af blodproppen. Der er derfor et vigtigt behandlingselement, som kan have betydning for patientens efterføl-gende risiko for genindlæggelser og død. Kvalitetsmålet er, at mindst 85 % af de rele-vante patienter skal have foretaget denne behandling inden for 1 time efter ankomst til hospital. En anden procesindikator inden for apopleksi er vurdering af patientens ernæringsrisi-ko, dvs. om patienten får vurderet sin ernæringsrisikoscore og sit behov for ernærings-terapi. Dette skal bl.a. sikre, at patienter med risiko for underernæring får lagt en indivi-duel ernæringsplan. Det er derfor vigtigt, at vurderingen gennemføres tidligt i forløbet for alle relevante patienter uanset diagnose og indlæggelsessted. Kvalitetsmålet er, at 90 % af de relevante patienter skal have vurderet deres ernæringsrisiko inden for 2 ind-læggelsesdøgn. Resultatindikatorer Resultatindikatorer kan fx være andelen af patienter med akut apopleksi, der genind-lægges inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehuset eller dør inden for 30 dage ef-ter indlæggelse. Kvalitetsmålene er, at højst 15 % af patienterne bliver genindlagt eller dør, efter de er blevet udskrevet fra sygehuset. Kilde: National årsrapport for Dansk Apopleksiregister.

13. Styregrupperne fastsætter for hver proces- og resultatindikator et kvalitetsmål for, hvor høj opfyldelsen som minimum bør være. For procesindikatorer er de fastsat-te kvalitetsmål typisk mellem 80 % og 90 %. For de procesindikatorer, der indgår i denne undersøgelse, er kvalitetsmålene i 2017 fastlagt til mellem 30 % og 35 % for 2 af indikatorerne, 75 % og 85 % for 7 af indikatorerne og 90 % og 95 % for 22 af indika-torerne. Dette afspejler, at det er tiltænkt, at anbefalingerne i vid udstrækning bliver opfyldt for alle relevante patienter med en given sygdomsdiagnose. Resultatindikatorerne omhandler typisk genindlæggelser og dødelighed, og hvor de fastsatte kvalitetsmål for indikatorerne er lavest mulige. For de 9 resultatindikatorer, der indgår i denne undersøgelse, er kvalitetsmålene i 2017 fastlagt til mellem 7 % og 18 % for 7 af indikatorerne, mens der ikke er fastsat kvalitetsmål for de sidste 2. RKKP indsamler løbende data om proces- og resultatindikatorerne og vurderer disse i henhold til de opsatte kvalitetsmål. 14. Sundhedsdatastyrelsen har ansvaret for at godkende de kliniske kvalitetsdataba-ser. Styrelsen vurderer, om styregruppernes valg af proces- og resultatindikatorer er fagligt velbegrundet, og om indikatorerne belyser indholdet i de landsdækkende klini-ske retningslinjer. Styrelsen har derudover et overordnet ansvar for at sikre, at data fra kvalitetsdatabaserne bidrager til løbende at udvikle og forbedre kvaliteten.




15. I 2015 fik opfyldelsen af proces- og resultatindikatorer i de kliniske kvalitetsdata-baser en ny fremtrædende rolle som det primære fokus i et nyt nationalt mål om be-handling af høj kvalitet. Målet var ét ud af 8 nye nationale mål for sundhedsvæsenet, der blev vedtaget i en politisk aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL. De 8 nationale mål skulle sætte en ny retning for udviklingen i sundhedsvæsenet via fokus på opfyldelse af få mål for sundhedsvæsenet.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

16. Undersøgelsens revisionskriterier tager afsæt i sundhedslovens formålsparagraf om bl.a. at sikre let og lige adgang til behandling af høj kvalitet. Kriterierne tager også afsæt i de konkrete initiativer, som Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har igangsat for i praksis at leve op til denne del af formålsparagraffen. 17. I kapitel 2 undersøger vi, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har etableret tilstrækkelige rammer for at sikre ens behandlingskvalitet på sygehusene. Vi undersøger, om rammerne gør det muligt for regioner og sygehuse at afdække år-sager til forskelle i behandlingskvaliteten med henblik på at reducere ikke-begrunde-de forskelle. Vi har undersøgt dette ved at gennemgå arbejdet med de kliniske retningslinjer og det nationale mål om behandling af høj kvalitet. Vi har desuden undersøgt, om der i rammerne for kvalitetsarbejdet og organiseringen af arbejdet i praksis har været en tilstrækkelig opmærksomhed på, at alle patienter får ens gavn af de løbende kvali-tetsforbedringer på sygehusene. Kriterierne i kapitlet bygger på formålet med de kli-niske retningslinjer og det nationale mål om behandling af høj kvalitet. 18. I kapitel 3 undersøger vi, om der er forskelle i kvaliteten af sygehusenes behand-ling på sygdomsområderne: hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud på tværs af 2 patientkategorier. Vi undersøger, om der er forskelle i opfyldelsen af pro-cesindikatorerne, som ikke skyldes faglige hensyn eller patienternes egne ønsker. Sådanne eventuelle forskelle må derfor karakteriseres som ikke-begrundet forskels-behandling, der kan stride mod ønsket om lige adgang til behandling af høj kvalitet for alle patienter. Vi har undersøgt dette via en registeranalyse. Registeranalysen er baseret på data fra de kliniske kvalitetsdatabaser om behandlingskvaliteten på sygehusene. Kriteri-erne i kapitlet bygger derfor på, om sygehusene giver alle patienter en anbefalet be-handling i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer.




Metode 19. Undersøgelsen er baseret på en registeranalyse samt interviews med og materia-le fra Sundheds- og Ældreministeriet og de 5 regioner. Materialet omfatter bl.a. ana-lyserapporter, kliniske retningslinjer og konkrete beskrivelser af organiseringen af kvalitetsarbejdet på nationalt niveau, regionalt niveau og på sygehusniveau. Vi har gennemført interviews med ministeriets departement, Sundhedsstyrelsen, Sund-hedsdatastyrelsen, repræsentanter for kvalitetsafdelingerne i de 5 regioner og se-kretariatet for RKKP. Inden for hver af regionerne har vi desuden holdt møder på ét stort og ét mindre sygehus med repræsentanter for de afdelinger, der behandler de 4 sygdomsområder. Bilag 1 viser de 10 sygehuse og 43 sygehusafdelinger, som vi har holdt møder med. 20. Registeranalysen er udarbejdet i samarbejde med Klinisk Epidemiologisk Afde-ling på Aarhus Universitetshospital. Analysen er baseret på data fra de kliniske kvali-tetsdatabaser, som indgår i RKKP, samt andre relevante databaser, som indeholder oplysninger om patienternes baggrund, fx hustandsindkomst, uddannelsesniveau, samlivsstatus og bopæl. Registeranalysen omfatter alle sygehuse. I registeranalysens første del undersøges det, om der er systematiske forskelle i, hvor ofte procesindikatorerne i de kliniske kvalitetsdatabaser opfyldes på tværs af 2 patient-kategorier. I registeranalysens anden del undersøges det, om der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og patien-ternes efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. 21. Forskellene i behandlingskvaliteten er i registeranalysen undersøgt ved at opstille 2 patientkategorier: de bedst og de værst stillede patienter. De 2 kategorier er fast-lagt ud fra en række patientkarakteristika, hvis samlede betydning for at få opfyldt alle procesindikatorer er blevet undersøgt. Den valgte analysestrategi betyder, at det ikke er muligt at isolere de enkelte karakteristikas effekt på opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Det er kun muligt at se, hvilke kombinationer af karakte-ristika der indgår som samlede kendetegn for henholdsvis de bedst og de værst stil-lede patienter. Det er således kombinationen af patientkarakteristikaenes betydning for opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, der undersøges. Årsagen til dette metodiske valg er, at vi ønsker at vise den maksimale forskel, som en patient med en samlet pakke af karakteristika vil kunne møde. De 2 kategorier er opstillet på baggrund af en statistisk beregning af, hvilke patient-karakteristika der inden for hvert sygdomsområde hvert enkelt år typisk kendeteg-ner de patienter, der har henholdsvis 10 % størst og 10 % mindst sandsynlighed for at få opfyldt alle procesindikatorer. De karakteristika, der kendetegner de 2 patientka-tegorier, kan dermed variere på tværs af sygdomsområder og over tid. Følgende pa-tientkarakteristika indgår i opstillingen af de 2 patientkategorier: alder, køn, samlivs-status, konkurrerende sygdom, uddannelsesniveau, husstandsindkomst, immigrations-status, sværhedsgrad af aktuel sygdom, arbejdsmarkedstilknytning, skrøbelighed (plejehjemsbeboer eller ej), region og kommunetype (udkantskommune eller ej).




22. Registeranalysen identificerer 309.665 patientforløb inden for de 4 sygdomsom-råder. For at sikre at analysen kun omfatter patienter, hvor hovedparten af procesin-dikatorerne er relevante i behandlingsforløbet, er en række patienter frasorteret. Analysens population er derved reduceret til 285.628 patientforløb fordelt på 26.377 hjertesvigtpatienter, 113.123 KOL-patienter, 85.853 apopleksipatienter og 60.275 pa-tienter med hoftenære lårbensbrud. Anvendelsen af de 2 patientkategorier – dvs. de henholdsvis 10 % bedst og værst stillede patienter – indebærer, at registeranalysen således omfatter 20 % ud af det samlede antal på 285.628 patienter, der blev be-handlet for hjertesvigt, KOL, apopleksi eller hoftenære lårbensbrud i perioden 2007-2016. 23. Registeranalysens første del er baseret på den såkaldte all-or-none-tilgang. All-or-none-tilgangen indebærer, at det statistisk undersøges, om der er systematiske, patientrelaterede forskelle i, hvor hyppigt patienter med et bestemt sæt af karakteri-stika får opfyldt alle de procesindikatorer, der er vurderet som relevante i henhold til det pågældende sygdomsområde. De behandlingsforløb, som ikke har opfyldt alle, men kun én eller flere procesindikatorer, indgår som none. All-or-none-tilgangen har dermed fokus på sandsynligheden for at få opfyldt samtlige relevante procesindika-torer. All-or-none-tilgangen står ikke alene, idet der er gennemført analyser for de individu-elle procesindikatorer for at afdække, om resultaterne for disse afveg fra all-or-none-resultaterne. Der er desuden som en del af registeranalysen foretaget en række sen-sitivitetsanalyser, som viser analysens robusthed. Disse analyser er beskrevet i bilag 1. 24. Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne er ikke enige i undersøgelsens me-tode. Til registeranalysens første del har regionerne oplyst, at der efter deres opfat-telse kan være mange berettigede grunde til, at ikke alle procesindikatorer opfyldes i hvert enkelt tilfælde. Regionerne har desuden oplyst, at undersøgelsen ikke tager højde for, at det er de kirurgiske behandlingsresultater ved hoftenære lårbensbrud, som er kerneydelsen. I forlængelse heraf er det ministeriets opfattelse, at der er et unødigt stort fokus på all-or-none-tilgangen, bl.a. fordi alle procesindikatorer vægtes ens, uanset om de går på selve den medicinske behandling eller på andre dele af be-handlingen som fx måling og registrering af BMI eller deltagelse i patientundervisning. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes og ministeriets kritik er håndteret i analysen. Rigsrevisionens undersøgelse tager udgangspunkt i, at det skal registreres, hvis man fraviger den anbefalede behandling. Rigsrevisionen har også lagt til grund, at det er styregrupperne, der har fastlagt de indikatorer, som angiver den anbefalede behandling. Styregrupperne har ikke foretaget en vægtning af procesindikatorerne, fordi alle er vurderet som fagligt relevante. Styregrupperne har desuden fastlagt et højt kvalitetsmål for hovedparten af de procesindikatorer, der indgår i undersøgel-sen, hvilket ligeledes indikerer, at de i vid udstrækning er tiltænkt at blive opfyldt for alle relevante patienter. Derudover har styregrupperne for hvert sygdomsområde defineret, hvilke relevante patienter der skal være inkluderet i den kliniske kvalitets-database. Ligesom styregrupperne også for hver enkelt procesindikator har define-reret, hvilke patienter indikatoren vil være relevant for. Styregrupperne har således forsøgt at afgrænse de patienter, som må forventes at drage fordel af de fastlagte procesindikatorer.




Det sundhedsfaglige personale har mulighed for at registrere ikke relevant ud for en række procesindikatorer, hvis personalet vurderer, at det ikke er fagligt relevant at tilbyde behandlingen eller undersøgelsen til den pågældende patient. Registreringen ikke relevant vil medføre, at indikatoren udgår af opgørelsen af all-or-none for den pågældende patient. At en procesindikator registreres som ikke relevant medfører altså ikke i registeranalysen, at patientens behandling vurderes til ikke at have fulgt de overordnede anbefalinger. For patienter med hjertesvigt er det dog ikke muligt at registrere en indikator som ikke relevant i hjertesvigtdatabasen. 4 af de 6 indikatorer for hjertesvigt er så væsentlige, at de altid bør være opfyldt. 2 af indikatorerne vil ikke nødvendigvis være relevante for alle patienter, hvilket afspejles ved, at styregruppen har fastsat et lavt kvalitetsmål. Der er derfor foretaget sensitivitetsanalyser for at af-dække, om forskellene i all-or-none mellem de bedst og værst stillede hjertepatienter var drevet af de 2 mindre relevante procesindikatorer, hvilket de ikke var. Der er føl-gelig ikke foretaget sensitivitetsanalyser på registeranalysens anden del. Til registeranalysens anden del har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne oplyst, at de ikke er enige i, at resultaterne for genindlæggelser og dødelighed kan til-skrives ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikato-rer. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er muligt at påvise en statistisk sam-menhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og risikoen for genindlæggelse og død. Det er således muligt at isolere sammenhæn-gen mellem opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og genindlæggelser og død fra forhold uden for sygehusene. Den valgte metode er beskrevet i bilag 1. Undersøgelsen omfatter 4 sygdomsområder, hvor behandlingskvaliteten over flere år er blevet målt systematisk. Registeranalysen anvender data fra de afsluttede årli-ge registreringer, som er blevet valideret af sygehusene. Det betyder, at der er juste-ret for eventuelle registreringsfejl i løbet af året. Det er derfor Rigsrevisionens opfat-telse, at kvaliteten af data er høj. 25. I registeranalysen er der anvendt et normalt statistisk signifikansniveau på 0,05, og forskellene kan dermed med en stor sikkerhed ikke forklares ved statistiske tilfæl-digheder. Vi har valgt kun at afrapportere de statistisk signifikante resultater. Vi har dog i bilaget afrapporteret alle resultater, også de få resultater, som ikke er statistisk signifikante. Det vil fremgå af teksten, hvor der skal tages forbehold. Der bør dog fort-sat tages de forbehold, der sædvanligvis knytter sig til en registeranalyse af denne karakter. Ligesom vores undersøgelse har andre danske og internationale studier vist indikatio-ner på, at der er forskelle i den behandling, patienter modtager på sygehusene. De har også vist indikationer på, at forskellene har betydning for patienternes efterføl-gende sundhedskonsekvenser. Der har været et eksternt peer review af registerundersøgelsen. Der har i reviewet ik-ke været bemærkninger til det metodiske valg og til resultaterne. Endelig har regi-steranalysen og dens resultater været i høring hos sekretariatet for RKKP, der tilken-degav, at der var tale om en velfunderet rapport baseret på godt epidemiologisk og statistisk håndværk. Formændene for de 4 styregrupper har i forbindelse med hørin-gen ikke ønsket at benytte muligheden for at fremsætte kommentarer.




26. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf. bilag 1.

Afgrænsning 27. Undersøgelsen fokuserer på behandlingskvaliteten på sygehusene inden for de 4 sygdomsområder i perioden 2007-2016. Der er især opmærksomhed på, om der er ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Un-dersøgelsen indeholder ikke en vurdering af, hvad årsagerne til de ikke-begrundede forskelle er. Derimod undersøges det, om de ikke-begrundede forskelle kan have be-tydning for de sundhedskonsekvenser, målt som genindlæggelser og dødelighed, pa-tienterne efterfølgende oplever. Undersøgelsen inddrager kun data for sygehusene og omfatter fx ikke kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser og almen praksis, selv om disse ligeledes er af væsentlig betydning for patienternes sundhed. 28. I registeranalysen undersøges, om der er ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser. Det undersø-ges, om en del af forskellene i genindlæggelser og dødelighed specifikt kan tilskrives disse ikke-begrundede forskelle. Registeranalysens opgørelser dækker udelukkende databaserne for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Disse sygdomsområder er valgt, fordi de i en lang årrække har haft en høj dækningsgrad og derfor har tilstrækkelig datavalidi-tet, hvor niveauet af registreringsfejl vurderes at ligge lavt. Desuden dækker de en stor mængde patienter og involverer hovedparten af sygehusene i alle 5 regioner. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 viser de procesindi-katorer, der indgår i registerundersøgelsen. Bilag 3 viser registeranalysens regionale resultater. Bilag 4 viser forskelle i sundhedskonsekvenser (målt som genindlæggelser og dødelighed) inden for de 4 sygdomsområder. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.



12 | Implementering af behandlingskvalitet

2. Implementering af behandlingskvalitet

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes rammer ikke i helt tilstrækkelig grad sikrer ens behandlingskvalitet på sygehusene. Rammerne gør det muligt at monitorere udviklingen i behandlingskvaliteten i regioner og på syge-huse samt afdække årsager til eventuelle forskelle heri. Det analyseres imidlertid ikke, om patienter med ens behandlingsbehov og forskellig baggrund får samme høje be-handlingskvalitet. Det betyder, at ministeriet og regionerne ikke har viden om forskel-le i behandlingskvaliteten for patienter med forskellig baggrund, og hvilken effekt en eventuel forskel har for patienternes risiko for genindlæggelse og død. Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med kliniske retningslinjer har skabt en understøttende ramme for, at patienter modtager en ensartet behandling af høj kvalitet på tværs af regioner. Regionerne og sygehusene har implementeret de landsdækkende og nationale kliniske retningslinjer, der skal være med til at sikre, at alle patienter modtager en høj behandlingskvalitet. Undersøgelsen viser, at RKKP og styregrupperne bag de enkelte kliniske kvalitetsdata-baser løbende monitorerer behandlingskvaliteten via opgørelser over sygehusenes op-fyldelse af proces- og resultatindikatorer. Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne gennem det na-tionale mål om høj behandlingskvalitet har skabt en ramme, som følger op på, om der er regionale forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet. Undersøgelsen viser, at der har været et fald i opfyldelsen af det nationale mål i perioden 2015-2017, både på lands-plan og i alle regioner. Der følges i forbindelse med opgørelsen af det nationale mål ik-ke op på, om patienter med ens behandlingsbehov, men forskellig baggrund, får sam-me høje behandlingskvalitet. Undersøgelsen viser, at regionerne og sygehusene følger op på behandlingskvaliteten, hvis der ikke er målopfyldelse, og hvis der over tid er en negativ udvikling. For at af-dække årsagerne hertil gennemfører sygehusene og afdelingerne audit. Audittene har typisk fokus på udfordringer i arbejdsgange og kapacitet. Sygehusenes og afdelinger-nes arbejde med audit har bidraget til et løft i behandlingskvaliteten. Det afdækkes dog ikke systematisk, om patienter med ens behandlingsbehov, men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskvalitet.



Implementering af behandlingskvalitet | 13

29. Dette kapitel handler om, hvorvidt Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har etableret tilstrækkelige rammer for behandlingskvaliteten, som understøtter sy-gehusenes arbejde med at levere samme høje behandlingskvalitet til alle patienter. Kapitlet handler desuden om, hvordan rammerne gør det muligt for regionerne og sy-gehusene at arbejde med de informationer, de modtager om behandlingskvaliteten fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Endelig handler kapitlet om, hvorvidt regionerne har organiseret arbejdet med kvalitetsudvikling, så der er fokus på at afdække, hvilke årsager der kan være til patientrelaterede forskelle i behandlingskvaliteten.

2.1. Rammer

30. Vi har undersøgt Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med kliniske retningslinjer og det nationale mål om høj behandlingskvalitet. Det er 2 brede initiativer, der skal understøtte og sætte fokus på, at der er en ens høj behandlings-kvalitet for patienter inden for størstedelen af de sygdomsområder, der behandles på sygehusene. Vi har undersøgt, om arbejdet understøtter etableringen af rammer, der kan sikre samme høje behandlingskvalitet på sygehusene.

Kliniske retningslinjer 31. Undersøgelsen viser, at de landsdækkende kliniske retningslinjer indtil 2012 ude-lukkende blev udviklet på et ikke-statsligt niveau af de videnskabelige selskaber. Med finanslovsaftalen for 2012 fik Sundhedsstyrelsen ansvaret for at udvikle 50 nye nationale kliniske retningslinjer (NKR). NKR blev i perioden 2012-2016 udviklet som supplement til de kliniske retningslinjer fra de videnskabelige selskaber, hvor der ikke allerede forelå landsdækkende retningslinjer. Fokus har været på sygdomsområder, der går på tværs af specialer, faggrupper eller sektorer, og hvor ejerskabet derfor ik-ke har ligget naturligt hos et enkelt videnskabeligt selskab. 32. Vores gennemgang af regionernes oversigter over sygehusenes kliniske retnings-linjer har vist, at der er udarbejdet regionale og lokale retningslinjer, som udmønter de landsdækkende og nationale kliniske retningslinjer på de 4 sygdomsområder, som indgår i undersøgelsen. Det har været en lokal afgørelse, om der har været behov for at tilpasse retningslinjerne til lokale forhold. Regionerne har generelt oplyst, at de er opmærksomme på, at lokale tilpasninger udelukkende har praktisk karakter i forhold til at adressere lokale behandlingsforhold på de enkelte afdelinger. Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland er i gang med en pro-ces med at lave regionale retningslinjer, der gælder for alle regionens sygehuse. I Re-gion Hovedstaden og Region Sjælland har de både regionale retningslinjer, der om-fatter alle regionens sygehuse, og tværregionale retningslinjer, der gælder for begge regioners sygehuse.




Regionerne har oplyst, at afdelingsledelserne skal sikre, at de kliniske retningslinjer bliver implementeret og fulgt op på i de enkelte afdelinger. Regionernes opgave be-står i at holde øje med, hvad der kommer af nye og opdaterede kliniske retningslinjer fra de videnskabelige selskaber og fra Sundhedsstyrelsen. Regionerne vurderer lø-bende behovet for tilpasninger i dialog med de relevante sundhedsfaglige råd, kvali-tetsfora o.l. Derudover er det regionernes opgave at sikre, at retningslinjerne fremgår af regionernes dokumentstyringssystemer, så de let kan anvendes af det sundheds-faglige personale på sygehusene. Sygehusene var tidligere i regi af Den Danske Kvalitetsmodel underlagt krav om audi-tering af det sundhedsfaglige personales anvendelse af retningslinjer. Efter afskaffel-sen af Den Danske Kvalitetsmodel bliver efterlevelse af de kliniske retningslinjer i dag monitoreret via de kliniske kvalitetsdatabaser. 33. I 2015 blev opfyldelsen af proces- og resultatindikatorer i de kliniske kvalitetsda-tabaser inddraget som en del af de nye nationale mål for sundhedsvæsenet.

Nationale mål 34. Figur 1 viser de 8 nationale mål, der blev vedtaget mellem regeringen, Danske Re-gioner og KL i august 2015 som led i et nyt dansk kvalitetsprogram for sundhedsvæ-senet.

Figur 1 Nationale mål for sundhedsvæsenet

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet.

Den Danske Kvalitets- model Den Danske Kvalitetsmodel var en akkrediteringsmodel, der var udarbejdet til danske forhold, og som alle danske sygehuse – og andre dele af sundhedsvæsenet – blev vur-deret efter. Modellen inde-holdt 104 kvalitetsstandarder, som sygehusene skulle leve op til. Kvalitetsmodellen blev udfaset i 2015.




Det fremgår af figur 1, at målet om behandling af høj kvalitet, som er markeret, er ét af 8 mål. Målet implementeres via indikatorerne opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser (RKKP) og indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres. Vi undersøger kun målet opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser, da målet viser, i hvilken udstrækning regionerne lever op til de faglige standarder i de kli-niske retningslinjer. Målet opgøres ved en såkaldt kongeindikator, der viser, hvor stor en andel af proces- og resultatindikatorerne der er opfyldt på tværs af de kliniske kva-litetsdatabaser i forhold til de fastlagte kvalitetsmål. Alle indikatorer i alle databaser er uanset størrelse og karakter vægtet ens i den samlede opgørelse. 35. Tabel 1 viser resultaterne for kongeindikatoren, som fremgår af de årlige status-rapporter for de nationale mål. Det er ikke muligt at vurdere, om indikatoren i forhold til det nationale mål er tilfredsstillende. Det skyldes, at der ikke er fastsat konkrete succeskriterier for, hvor høj den samlede målopfyldelse bør være. Sundheds- og Æl-dreministeriet har oplyst, at det er politisk besluttet, at man ikke vil fastlægge et mål-tal, da man lægger op til et lokalt ejerskab i forhold til den videre målformulering. Man vil i stedet have fokus på, om udviklingen går i positiv eller negativ retning, og på, hvordan de enkelte regioner præsterer i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 1 Opfyldelse af målet om behandling af høj kvalitet i perioden 2015-2017

2015 2016 2017

Kongeindikator fra det nationale mål 63�5 % 60�2 % 57�5 %

Region Nordjylland 59�5 % 59�9 % 57�6 %

Region Midtjylland 67�6 % 66�1 % 66�1 %

Region Syddanmark 62�9 % 63�0 % 57�3 %

Region Hovedstaden 60�3 % 54�4 % 48�8 %

Region Sjælland 59�2 % 53�8 % 53�4 %

Note: Opgørelsen viser opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser.

Kilde: Statusrapport 2016, 2017 og 2018 for de nationale mål for sundhedsvæsenet.

Det fremgår af tabel 1, at opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvali-tet er faldet i perioden 2015-2017. Opfyldelsen af kongeindikatoren faldt fra 63,5 % til 57,5 % i perioden. Det fremgår desuden af tabellen, at alle regioner havde et fald i opfyldelsen af konge-indikatoren, og at regionernes opfyldelse varierede gennem perioden. 36. Det er regionernes ansvar at leve op til det nationale mål om behandling af høj kvalitet og sikre en meningsfuld lokal forankring på de enkelte sygehuse.




Vores gennemgang af regionernes strategier, målbilleder o.l. viser, at alle regioner har indarbejdet det nationale mål om behandling af høj kvalitet. Målet kommer til udtryk gennem ønsker om at basere indsatsen på nyeste viden og ved at stræbe efter den højeste faglige standard i behandlingen. Konkret udmøntes målet ved at fokusere på at fremme høj målopfyldelse af kvalitetsindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser. 37. De nationale mål understøttes af lærings- og kvalitetsteams, som udgør et andet vigtigt element i det nye kvalitetsprogram. Lærings- og kvalitetsteams skal fremme kvalitetsforbedringer på udvalgte områder med utilfredsstillende kvalitet eller med geografiske forskelle via videndeling og læring på tværs af regioner og sygehuse. Læ-rings- og kvalitetsteams består af tværregionale netværk af relevante afdelinger og en ekspertgruppe med bl.a. førende klinikere. Vores gennemgang af det nationale mål og arbejdet med lærings- og kvalitetsteams viser, at opmærksomheden er rettet mod den samlede behandlingskvalitet og de re-gionale forskelle. Der er ikke opmærksomhed på, om forskelle i behandlingskvalite-ten afhænger af andre patientkarakteristika, fx alder, uddannelse og arbejdsmar-kedstilknytning. Resultater Undersøgelsen viser, at Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med kliniske retningslinjer og det nationale mål om behandling af høj kvalitet understøtter sygehusenes arbejde med at levere ens behandling af høj kvalitet til alle patienter. Undersøgelsen viser, at regionerne og sygehusene har implementeret de landsdæk-kende og nationale kliniske retningslinjer. Det betyder, at det sundhedsfaglige perso-nale har et ensartet evidensbaseret grundlag for behandlingen af patienter. Det bi-drager til at sikre, at alle patienter modtager behandling af høj kvalitet. Undersøgelsen viser, at RKKP indirekte monitorerer, at retningslinjernes anbefalinger bliver implementeret. Det sker via sygehusenes opfyldelse af kvalitetsmål for proces- og resultatindikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser. Sundheds- og Ældreministeri-ets og regionernes fælles fokus på det nationale mål om behandling af høj kvalitet be-tyder, at resultaterne bliver synlige. Ministeriet og regionerne får dermed viden om den samlede behandlingskvalitet, hvilket betyder, at de kan arbejde på at udligne kva-litetsforskelle mellem regioner og forbedre kvaliteten i hele landet. Undersøgelsen vi-ser, at der har været fald i opfyldelsen af det nationale mål om behandling af høj kvali-tet i perioden 2015-2017 på landsplan og i alle regioner. Undersøgelsen viser, at den samlede behandlingskvalitet og de regionale forskelle opgøres. Derimod opgøres det ikke, om der er forskelle i behandlingskvaliteten, som afhænger af patientkarakteristika, fx alder, uddannelse eller arbejdsmarkedstilknyt-ning.




2.2. Organisering

38. Vi har undersøgt, hvordan data om behandlingskvalitet bliver indsamlet og for-midlet som led i regionernes og sygehusenes arbejde med at sikre løbende kvalitets-udvikling. Vi har desuden undersøgt, om regioner og sygehuse i organiseringen af dette arbejde har opmærksomhed på at afdække årsager til forskelle i behandlings-kvalitet.

Indsamling af data til de kliniske kvalitetsdatabaser 39. De data, som indgår i kvalitetsdatabaserne, bliver indsamlet direkte ved de regi-streringer, som de kliniske afdelinger foretager i kvalitetsdatabaserne, og indirekte ved at generere data fra andre sundhedsregistre, fx Landspatientregistret (LPR). Ansvaret for, at afdelingens registreringer er korrekte og fyldestgørende for alle patien-ter, ligger hos én eller få af afdelingens læger, sygeplejersker eller lægesekretærer. Vores gennemgang af sygehusenes registreringspraksis viser, at hovedparten af af-delingerne registrerer oplysningerne direkte i regionens egne it-systemer eller på et papirskema, hvorefter oplysningerne tastes ind i databaserne. På nogle afdelinger bliver data automatisk overført til databaserne fra andre registreringer. 40. Vores undersøgelse viser, at hovedparten af klinikerne efterspørger, at data til de kliniske kvalitetsdatabaser bliver overført automatisk ud fra oplysningerne i de elek-troniske patientjournaler. Det skyldes, at det er tidskrævende at registrere i de for-skellige systemer. Derudover er automatiske datatræk et væsentligt værktøj til at mi-nimere registreringsfejl. Flere regioner er opmærksomme på denne efterspørgsel. Region Nordjylland har fx oplyst, at regionen i 2016 iværksatte et projekt, der skal lede frem til automatisk ind-beretning til de kliniske kvalitetsdatabaser. Regionen forventer, at gevinsterne ved projektet bl.a. vil være mindre dobbeltregistrering, bedre registreringspraksis og bed-re kvalitet i de indberettede data. Projektet forventes at strække sig over flere år. 41. Regionerne og klinikerne peger på, at særligt data, der genereres fra LPR, giver nogle udfordringer. Det skyldes, at der ikke altid er ensartede definitioner af, hvornår noget skal registreres. Fx er inklusions- og eksklusionskriterierne i RKKP’s kliniske kvalitetsdatabaser og i LPR ikke ensartede, hvilket forudsætter, at der foretages en faglig klinisk vurdering af, om den enkelte patient skal registreres.

Formidling af data fra de kliniske kvalitetsdatabaser 42. Styregrupperne for de 4 kliniske kvalitetsdatabaser udgiver hver en årsrapport, der viser indikatoropfyldelsen for den enkelte region og de enkelte afdelinger. Års-rapporten viser, hvilke regioner, sygehuse og afdelinger der afviger fra kvalitetsmå-lene, og dermed, hvor der er forskelle i forhold til de opstillede kvalitetsmål. Foruden årsrapporterne sender RKKP hver måned opgørelser til regionerne over in-dikatoropfyldelsen og de bagvedliggende variable, der bruges til at beregne indika-toropfyldelsen. Oplysningerne kan bruges i regionernes egne analyser til at se, hvilke registreringer der ligger bag resultaterne, og identificere, hvor og af hvilken karakter der har været kvalitetssvigt inden for regionen.

Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier definerer de diagnostiske kriterier for, hvornår en patient er omfattet af et givet sygdomsområde og skal registreres i databasen. Eksklusionskriterier definerer de diagnostiske kriterier for, hvornår en patient ikke er om-fattet af et givet sygdomsom-råde og dermed ikke skal regi-streres i databasen. Typisk i form af undtagelsesregler i forhold til inklusionskriteriet.




Regionerne videreformidler dataene til det kliniske og administrative personale på sygehusene gennem regionens ledelsesinformationssystem. Hovedparten af afdelin-gerne oplyste, at de typisk tilgår data én gang om måneden. Enkelte afdelinger havde ikke kendskab til muligheden for at tilgå informationerne månedligt og orienterede sig derfor kun i årsrapporterne. De resterende afdelinger oplyste, at de tilgik dataene med en lavere frekvens. Årsagen hertil kunne være, at det var besværligt at tilgå sy-stemerne og dermed arbejde med dataene, eller at de havde så få patienter, at det ikke var klinisk meningsfuldt. 43. Vores undersøgelse viser, at det kliniske og administrative personale generelt ef-terspørger mere tidstro data, og at data bør udsendes med en større hyppighed. Hyppigere data, fx ugentlige dataleverancer, vil efter deres opfattelse betyde, at af-delingerne hurtigere vil kunne rette op på en dårlig udvikling og få feedback på, om iværksatte initiativer har en effekt. Det varierer fra database til database, hvor tidstro data er. I nogle databaser er data til rådighed i kvalitetsarbejdet ca. 1 ½ måned efter, at behandlingen er udført. I andre er der en forsinkelse på op til 4-5 måneder. Årsagen hertil er bl.a., at det er forskelligt, hvordan indikatorerne er konstrueret, og om data udelukkende indberettes direkte til RKKP, eller om der også skal trækkes data fra eksterne registre. Et eksempel herpå er Dansk Hjertesvigtdatabase, hvor flere af procesindikatorerne går på, om et givent behandlingstrin er gennemført inden for 8 eller 12 uger. Det betyder, at sygehusafde-lingerne først kan registrere et samlet patientforløb efter denne tidsramme, hvilket påvirker, hvor tidstro data i ledelsesinformationssystemerne kan være.

Arbejdet med resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser 44. Vores gennemgang af regionernes materiale viser, at alle regioner har fastlagt, hvordan arbejdet med at følge op på resultaterne i årsrapporten og i de månedlige opgørelser er tilrettelagt. Regionerne har oplyst, at hovedansvaret for at følge op på behandlingskvaliteten er lagt ud til sygehusene og primært afdelingerne. Regionernes kvalitetskontorer bistår sygehusene med databehandling i konkrete situationer, hvis sygehusene ønsker det. 45. Regionerne har oplyst, at de gennemgår alle årsrapporterne for at afdække, om der er databaser, hvor behandlingskvaliteten er særligt udfordret. Hver region har etableret forskellige faglige fora, hvor udvalgte resultater bliver drøftet, og hvor det besluttes, om der skal afholdes en regional audit på en årsrapport. Om der skal iværksættes en regional audit, beror på en faglig vurdering, men følgende vil ofte væ-re udslagsgivende: • ved en markant ændring – både negativ og positiv – i resultaterne i forhold til året

før • databaser, hvor regionen klarer sig dårligere end de andre, og hvor der over tid ik-

ke er sket forbedringer • stor variation mellem sygehusene internt i regionen.




Vores gennemgang viser, at der er stor forskel på, hvor mange audit regionerne har gennemført fordelt på alle databaserne i perioden 2011-2017. Region Syddanmark har gennemført 14 audit, Region Midtjylland 33 audit, Region Sjælland 49 audit, Re-gion Nordjylland 59 audit, og Region Hovedstaden skønner, at de har gennemført ca. 150-200 audit. Alle regioner har gennemført én eller flere audit på undersøgelsens 4 databaser. De regionale audit har i enkelte tilfælde resulteret i, at der er foretaget en omstruktu-rering af et sygdomsområde. Det skete fx i Region Nordjylland, hvor behandlingen for apopleksi blev centraliseret til Aalborg Universitetshospital i 2013, fordi man havde konstateret væsentlige kvalitetsforskelle på tværs af de enkelte behandlingsenheder inden for regionen. Det resulterede i et væsentligt løft i behandlingskvaliteten afspej-let ved en positiv udvikling i opfyldelsen af proces- og resultatindikatorerne. Regionerne følger derudover op på de månedlige opgørelser fra databaserne. Region Sjælland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland holder kvar-talsmøder eller dialogmøder med sygehusledelsen, hvor udvalgte resultater bliver drøftet. Region Hovedstaden har ikke faste møder med sygehusledelsen.

Sygehusenes og afdelingernes arbejde med kvalitetsdata 46. Sygehusene og afdelingerne oplyser, at de i deres kvalitetsarbejde også har fokus på de proces- og resultatindikatorer, hvor der er manglende målopfyldelse, og hvor der ikke ser ud til at ske en positiv udvikling. Afdelingerne trækker en mangelliste for de indikatorer, hvor der ikke er målopfyldel-se. Det er typisk den ansvarlige læge for afdelingen, der gennemgår mangellisten for at foretage en første afdækning af, hvad der kan være årsag til, at der ikke er målop-fyldelse. For de patienter, hvor en procesindikator mangler at blive udfyldt, bliver pa-tientjournalen gennemgået. Det sker for at afklare, om patienten har modtaget og skulle have modtaget den behandling, der fremgår af procesindikatoren. Dvs. om der er tale om en registreringsfejl og ikke en lav behandlingskvalitet. Alle afdelinger har oplyst, at registreringsfejl udgør en fejlkilde, men der er ikke viden om, hvor stort omfanget er. Afdelingerne har fokus på at sikre en bedre registrerings-kultur, så antallet af fejl minimeres. Regionerne har oplyst, at de i mindre grad accep-terer registreringsfejl som en forklaring på, at der ikke er målopfyldelse i forhold til tidligere. 47. Hvis manglende målopfyldelse ikke alene kan tilskrives registreringsfejl, gennem-gås dataene yderligere, da der kan være indikationer på, at der er kvalitetsbrist på af-delingen. Det bliver vurderet, om der er behov for at gennemføre en intern eller eks-tern audit. Valget afhænger typisk af, hvad man tror der kan være årsag til problemet. Sygehusene oplyser, at fordelene ved de eksterne audit er, at der kommer et andet blik på afdelingens processer. Både ved den interne og eksterne audit bliver patientjournalerne gennemgået for at afdække, om der kan findes et mønster i den manglende målopfyldelse. Der kigges efter, om der er systematiske kvalitetsbrist på afdelingen eller uhensigtsmæssige ar-bejdsgange, som er årsag til den manglende målopfyldelse.




48. Undersøgelsen viser, at de interne og eksterne audit i en række tilfælde har løftet behandlingskvaliteten på de pågældende afdelinger. I boks 2 er eksempler på, hvor-dan audit og brugen af kliniske kvalitetsdata har givet anledning til en ændring af en arbejdsgang og dermed et løft i behandlingskvaliteten.

Boks 2 Eksempler på, hvordan audit og brug af kliniske kvalitetsdata har bidraget til at løfte behandlingskvaliteten Intern audit Afsnittet for apopleksi på Aarhus Universitetshospital kunne konstatere, at de havde udfordringer i forhold til procesindika-toren trombolyse inden for 1 time. Alle processer ved trombolysebehandlingen blev gennemgået, og muligheder for at spa-re tid blev identificeret. Det resulterede i ændringer af arbejdsgange, fx at lægen nu modtager patienterne ved indgangen til hospitalet frem for på modtagestuen på neurologisk afdeling. Derudover indførte sygehuset et trombolysekørekort, så alle nye læger nu skal igennem et introduktionsprogram. Kilde: Region Midtjylland. Ekstern audit Ortopædkirurgisk Afsnit på Aalborg Universitetshospital kunne konstatere en negativ udvikling for resultatindikatoren dø-delighed inden for 30 dage blandt patienter med hoftenære lårbensbrud. Der blev gennemført en audit med bistand fra kolleger fra Odense Universitetshospital. Auditten viste bl.a., at der var behov for at få nedbragt og have fokus på venteti-den til operation, da en for lang ventetid betød, at patienterne fik for mange fasteforløb til, at anlæggelse af nerveblokaden på patienterne gav den forventede gevinst. Der var desuden behov for at få mere fokus på mobilisering af patienterne efter operation. Auditten resulterede bl.a. i en udvidelse af operationskapaciteten, en justering af arbejdsgangene, så der er fo-kus på patienternes ventetid til en operation, så patienterne ikke faster unødigt forud for operationen, og mulighed for fy-sioterapi i weekenden. Kilde: Region Nordjylland.

49. Vores gennemgang af regionernes og sygehusenes auditrapporter viser, at audit-tene især undersøger arbejdsgange og kapacitet som en mulig forklaring på, at der ikke er målopfyldelse. Det bliver ikke afdækket, om den manglende målopfyldelse kan skyldes, at patienter med forskellige karakteristika og ens behandlingsbehov ik-ke får samme høje behandlingskvalitet. Regionerne peger i den forbindelse på, at oplysninger om patientens baggrund ikke fremgår af patientjournalen. Det er derfor ikke muligt at afdække, om patienter med forskellige karakteristika og ens behandlingsbehov får samme høje behandlingskvali-tet. RKKP har oplyst, at RKKP’s videnscenter og styregrupperne for de kliniske kvalitets-databaser har indledt en dialog om muligheden for løbende og systematisk at følge op de konstaterede patientrelaterede forskelle i regi af databasernes drift. RKKP pe-ger dog på, at der er hjemmelsmæssige og tekniske udfordringer omkring den løben-de adgang til socioøkonomiske baggrundsoplysninger. Det fremgår af RKKP’s sene-ste udviklingsmål fra 2015, at der er behov for en klar og udvidet juridisk ramme for de kliniske kvalitetsdatabaser. En udvidet ramme vil betyde, at det bliver muligt at samkøre data om behandlingskvalitet med informationer om patientens øvrige for-hold fra andre datakilder.




Resultater Undersøgelsen viser, at hovedparten af afdelingerne foretager særskilte registrerin-ger i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er stor efterspørgsel fra sygehusene efter at få automatiseret indberetningerne til de kliniske kvalitetsdatabaser. Det vil være med til at mindske dobbeltregistreringer samt sikre bedre registreringspraksis og bedre kvalitet i de indberettede data. Undersøgelsen viser, at kvalitetsarbejdet på afdelingerne kan styrkes ved at sikre hyppigere og mere tidstro data. Undersøgelsen viser, at regionerne og sygehusene følger op på udviklingen i kvali-tetsindikatorerne. Hovedansvaret for at følge op på behandlingskvaliteten ligger hos sygehusene og primært afdelingerne. Sygehusene og afdelingerne har i dette arbejde opmærksomhed på indikatorer med manglende målopfyldelse og særligt indikatorer, der over tid har en negativ udvikling. Sygehusene og afdelingerne gennemfører audit for at afdække årsagerne til en manglende målopfyldelse. Dette arbejde har i flere til-fælde bidraget til væsentlige løft i behandlingskvaliteten. Undersøgelsen viser, at audit særligt undersøger arbejdsgange og kapacitet som en mulig forklaring på en manglende målopfyldelse. Det afdækkes ikke, om en forklaring på manglende målopfyldelse kan være, at patienter med forskellige karakteristika og ens behandlingsbehov ikke får samme høje behandlingskvalitet. Regionerne peger på, at baggrundsoplysningerne imidlertid ikke fremgår af patientjournalen, og at det derfor ikke er muligt at afdække disse forskelle. RKKP efterspørger en klarere og ud-videt juridisk hjemmel, der kan muliggøre dette i det løbende kvalitetsarbejde.



22 | Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder

3. Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdoms-områder

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at der er ikke-begrundede forskelle i, om patienter får op-fyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Undersøgelsens registeranalyse viser, at der var en betydelig andel af patienterne, der tilsyneladende ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Dette gjorde sig også gældende for de bedst stillede patienter inden for hjertesvigt, apopleksi og hofte-nære lårbensbrud. Andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindi-katorer, har dog været stigende for hjertesvigt og apopleksi, mens den har været kon-stant for KOL og faldende for hoftenære lårbensbrud. Resultaterne viser ingen syste-matiske forskelle regionerne imellem. Undersøgelsens resultater for KOL skal dog tol-kes med forbehold, da der har været en mangelfuld registrering af sygdommens svær-hedsgrad. Registeranalysen viser, at der var væsentlige forskelle imellem de bedst og de værst stillede patienter i forhold til, om de fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Disse forskelle blev ikke reduceret i perioden 2007-2016. For hjertesvigt og hoftenære lårbensbrud blev forskellene derimod øget over tid. Resultaterne viser ingen systema-tiske forskelle regionerne imellem. Registeranalysen viser desuden, at forskellene mel-lem de bedst og de værst stillede patienter genfindes for hovedparten af de individuel-le procesindikatorer. Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene. Registeranalysen viser herudover, at der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige rele-vante procesindikatorer og risikoen for genindlæggelse og død. For patienter med hjertesvigt ville en del af genindlæggelserne og dødsfaldene inden for 1 år potentielt kunne undgås eller udskydes, hvis der ikke havde været forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. For patienter med apopleksi ville dødeligheden inden for 30 dage og inden for 1 år potentielt kunne reduceres. For patienter med KOL ville genindlæggelserne potentielt kunne reduceres, men resultatet skal tolkes med forbehold.



Behandlingskvaliteten inden for 4 sygdomsområder | 23

For patienter med hoftenære lårbensbrud var det derimod hovedsageligt forhold uden for sygehusene, som bidrog til, at der var forskelle i genindlæggelser og dødelig-hed inden for 1 år.

50. Dette kapitel handler om, hvorvidt der er ikke-begrundede forskelle i, om patien-ter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjerte-svigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud. Dette undersøges via en register-analyse af ikke-begrundede forskelle i opfyldelse af samtlige relevante procesindika-torer og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf.

3.1. Forskelle

51. Vi har undersøgt, om der er ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer inden for 4 sygdomsområder: hjertesvigt, KOL, apoplek-si og hoftenære lårbensbrud. Dette har vi gjort ved at undersøge, hvad sandsynlighe-den er for at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, når man er henholdsvis blandt de bedst og de værst stillede patienter. Vi har også undersøgt, om der er ikke-begrundede forskelle, når man ser isoleret på de enkelte procesindikatorer. 52. Vi undersøger ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante pro-cesindikatorer for 2 patientkategorier inden for hvert sygdomsområde. Patientkate-gorierne udtrykker et samlet sæt af patientkarakteristika, der gør patienterne hen-holdsvis bedst og værst stillet i forhold til at få opfyldt samtlige relevante procesindi-katorer inden for et givent sygdomsområde et givent år. Figur 2 viser de samlede ka-rakteristika, der kendetegner de bedst og værst stillede patienter i perioden 2007-2016.




Figur 2 Samlede karakteristika for de bedst og værst stillede patienter i perioden 2007-2016

Hjertesvigt KOL Apopleksi Hoftenære lårbensbrud

Bedst stillede patienter

mand ▲ mand mand kvinde

45-64 år uklart billede af alder ▲ 45-64 år 75-85 år

beskæftiget uden for arbejdsstyrken ▲ beskæftiget uden for arbejdsstyrken ▲

uddannet højere end grundskolen

kun gennemført grundskolen


kun gennemført grundskolen ▲

høj husstandsindkomst uklart billede af husstandsindkomst

høj husstandsindkomst uklart billede af husstandsindkomst ▲

samboende samboende samboende ▲ enlig ▲

uklart billede af konkurrerende sygdomme


ingen konkurrerende sygdomme


moderat hjertesvigt ved indlæggelse

sværhedsgraden af KOL ved indlæggelse er uklar

mild apopleksi ved indlæggelse

sværhedsgraden af hoftenært lårbensbrud ved indlæggelse er uklar

Værst stillede patienter

mand ▲ kvinde kvinde mand

over 75 år uklart billede af alder ▲ 75-85 år over 85 år

uden for arbejdsstyrken uden for arbejdsstyrken ▲ uden for arbejdsstyrken uden for arbejdsstyrken ▲




kun gennemført grundskolen ▲

lav husstandsindkomst høj husstandsindkomst lav husstandsindkomst uklart billede af husstandsindkomst ▲

enlig enlig samboende ▲ enlig ▲

svær konkurrerende sygdom




svært hjertesvigt ved indlæggelse

svær KOL ved indlæggelse sværhedsgraden af apopleksi ved indlæggelse er uklar

svært hoftenært lårbens-brud ved indlæggelse

Note: ▲ viser sammenfaldende karakteristika for de bedst og værst stillede patienter inden for sygdomsområdet.

Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 2, at de bedst og værst stillede patienter med samme sygdom og ens behandlingsbehov adskiller sig fra hinanden på en række karakteristika. Nogle karakteristika er dog sammenfaldende (markeret med trekant). Det fremgår endvi-dere, at der er en række karakteristika for de værst stillede patienter, der er ens på tværs af sygdomsområderne særligt for hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lårbens-brud. Det fremgår desuden af figuren, at KOL adskiller sig fra de andre sygdomsområder i forhold til, hvad der karakteriserer de bedst og værst stillede patienter. Karakteristi-ka som fx høj uddannelse og indkomst, som man typisk vil forbinde med de bedst stil-lede patienter, knytter sig her til de værst stillede patienter.




Undersøgelsen viser, at karakteristikaene for de 2 patientkategorier har ændret sig for KOL i perioden 2010-2016. Således var de bedst stillede patienter i 2016 typisk æl-dre enlige med svær KOL, grundskole som højeste uddannelse og lav husstandsind-komst, hvilket ikke var tilfældet i 2010. Det skal dog bemærkes, at undersøgelsens re-sultater for KOL-patienter er behæftet med usikkerhed, fordi der har været en man-gelfuld registrering af sygdommens sværhedsgrad i databasen. Derfor skal resulta-terne for denne patientgruppe tolkes med forbehold.

Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesin-dikatorer for de enkelte sygdomsområder 53. Vi gennemgår i det følgende undersøgelsens resultater for ikke-begrundede for-skelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for hvert sygdomsområ-de opgjort ved all-or-none-metoden. Bilag 2 viser, hvilke procesindikatorer der indgår i undersøgelsen.

Hjertesvigt 54. Undersøgelsen omfatter 2.638 bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og 2.638 værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt 26.377 patienter med hjer-tesvigt. Figur 3 viser udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for de bedst og de værst stillede hjertesvigtpatienter. Figur 3 All-or-none-opfyldelse for hjertesvigt i perioden 2008-2016

Note: Tallene er afrundede.

Kilde: Registeranalyse udført for Rigsrevisionen. Det fremgår af figur 3, at andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante pro-cesindikatorer, lå på et lavt niveau i perioden 2008-2016. Blandt de bedst stillede pa-tienter var der ca. 42 %, som fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer i 2016, hvor det i 2009 var ca. 18 %. For de værst stillede patienter lå andelen mellem 1 % og 5 % i perioden 2008-2016.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 20

19 16 1824 24 28 35 27

36

Bedst stillede patienter Værst stillede patienter

All-or-none All-or-none-metoden beror på, om patienten har fået op-fyldt samtlige relevante pro-cesindikatorer (all), eller om én eller flere ikke er blevet op-fyldt (none).




Det fremgår desuden af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i op-fyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier. For-skellene steg gennem perioden, og i 2016 udgjorde forskellen 36 %-point. 55. Undersøgelsen viser, at der var samme tendens i de ikke-begrundede forskelle, når de individuelle procesindikatorer gennemgås enkeltvist. Således var der for 3 af de 4 procesindikatorer for hjertesvigt med høje kvalitetsmål en forskel i opfyldelsen af procesindikatorerne mellem de 2 patientkategorier på mellem 14 og 40 %-point i 2016. Et eksempel på en procesindikator med betydelige ikke-begrundede forskelle var struktureret undervisningsprogram. Indikatoren afspejler, om patienten har påbe-gyndt et individualiseret undervisningsprogram, som kan indeholde følgende temaer: ernæring, fysisk træning, symptom-, medicin- og sygdomsforståelse og risikofakto-rer, inden for 12 uger efter indlæggelse/første ambulante kontakt. At påbegynde un-dervisning betyder ikke nødvendigvis, at patienten gennemfører undervisningen. Un-dervisningen spiller dog en vigtig rolle i forhold til at sikre, at patienten kan forstå sin sygdom og i samarbejde med sundhedsvæsenet tilrettelægge og følge behandlingen bedst muligt.

KOL 56. Undersøgelsen omfatter 11.312 bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og 11.312 værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt 113.123 patienter med KOL. Figur 4 viser udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer for de bedst og de værst stillede patienter med KOL. Figur 4 All-or-none-opfyldelse for KOL i perioden 2010-2016



0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 20

87 90

7683 83 87 85





Det fremgår af figur 4, at de værst stillede KOL-patienter kun i lavt omfang fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer i perioden 2010-2016. De bedst stillede patien-ter fik derimod generelt opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. I 2016 fik 93 % af de bedst stillede patienter opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, mens det samme kun gjorde sig gældende for 8 % af de værst stillede patienter. I 2012 faldt an-delen af opfyldelse for begge patientkategorier som følge af, at indikatorsættet blev ændret. Det fremgår videre af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i opfyl-delsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier. For-skellen var konstant høj gennem perioden. I 2016 var forskellen 85 %-point. Det skal bemærkes, at resultaterne i figur 4 er behæftet med usikkerhed vedrørende det reelle omfang af de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Det skyldes, at sværhedsgraden af sygdommen ikke er registreret systematisk. Sensitivitetsanalyserne, jf. bilag 1, har vist, at forskellene mellem de 2 pa-tientkategorier i 2016 kun ville være på 5 %-point, hvis man ekskluderede de patien-ter, hvor der manglede oplysninger om sværhedsgraden af deres sygdom. Dermed ville 88 % af de værst stillede patienter få opfyldt alle procesindikatorerne. 57. Vores undersøgelse har vist, at der var samme tendens i de ikke-begrundede for-skelle, når de individuelle procesindikatorer blev gennemgået enkeltvist. Således var der for 4 af de 5 procesindikatorer for KOL en konstant høj forskel i opfyldelsen af in-dikatorerne mellem de 2 patientkategorier, hvor forskellen i 2016 udgjorde mellem 76 og 86 %-point. Et eksempel på en procesindikator med store ikke-begrundede forskelle i hele perio-den var ernæringstilstand. I 2016 var forskellen i opfyldelsesgraden mellem de 2 pati-entkategorier 79 %-point. Indikatoren afspejler, om patienten har fået målt og regi-streret sit BMI mindst én gang årligt. Registreringen gør, at de relevante tilbud om er-næringstilskud til de undervægtige og individuel ernæringsterapi formentlig bliver an-vendt hyppigere.




Apopleksi 58. Undersøgelsen omfatter 8.585 bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og 8.585 værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt 85.853 patienter med apo-pleksi. Figur 5 viser udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer målt for de bedst og de værst stillede apopleksipatienter. Figur 5 All-or-none-opfyldelse for apopleksi i perioden 2007-2016



Det fremgår af figur 5, at andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante pro-cesindikatorer, overordnet set var stigende i perioden 2007-2016. Der var dog en stor andel, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. I 2016 fik 75 % af de bedst stillede patienter opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, hvor det for de værst stillede patienter var 47 %. I 2008 var der et fald for begge patientkategori-er, hvilket formentlig skyldes, at der blev tilføjet en ny indikator undersøgelse af hals-kar, hvor det tog nogle år at få indikatoropfyldelsen op på et stabilt højt niveau. Det fremgår desuden af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i op-fyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier. I 2016 udgjorde forskellen 28 %-point. De ikke-begrundede forskelle var forholdsvis stabile i perioden 2007-2016. 59. Undersøgelsen viser, at der var samme tendens i de ikke-begrundede forskelle, når de individuelle procesindikatorer blev gennemgået enkeltvist. Således var der for 9 af de 11 procesindikatorer for apopleksi en forskel på mellem 5 og 24 %-point i 2016.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 20

33

25

23 2626 32 28


21

2327




Et eksempel på en indikator med ikke-begrundede forskelle var AK-behandling. Den-ne afspejler, om en patient med en blodprop i hjernen og forkammerflimren bliver sat i blodfortyndende behandling inden for 14 dage. Indikatoren er kun relevant, hvis patienten ikke har kontraindikationer, dvs. symptomer eller konkurrerende sygdomme såsom demens eller faldtendens, der taler imod behandlingen. Hurtig iværksættelse og efterfølgende fastholdelse af blodfortyndende behandling er af stor betydning for patientens langtidsprognose, fordi patienten har stor risiko for at få nye blodpropper.

Hoftenære lårbensbrud 60. Undersøgelsen omfatter 6.028 bedst stillede patienter (svarende til 10 %) og 6.028 værst stillede patienter (svarende til 10 %) ud af i alt 60.275 patienter med hof-tenære lårbensbrud. Figur 6 viser udviklingen i opfyldelse af samtlige relevante pro-cesindikatorer for de bedst og de værst stillede patienter med hoftenære lårbens-brud. Figur 6 All-or-none-opfyldelse for hoftenære lårbensbrud i perioden 2007-2016



Det fremgår af figur 6, at andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante pro-cesindikatorer, har været svingende i perioden 2007-2016. Siden 2014 har begge pa-tientkategorier oplevet, at opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer er fal-det. I 2016 fik kun 34 % af de bedst stillede patienter opfyldt samtlige relevante pro-cesindikatorer, hvor det for de værst stillede patienter var 11 %. Det var dermed en markant andel af patienterne, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikato-rer.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 20

1216

22

20

2126

23


1327

28




Det skal dog bemærkes, at der har været væsentlige udskiftninger i indikatorsættet i undersøgelsesperioden, som har påvirket opfyldelsen af indikatorerne. Vores gen-nemgang viser, at hvis man ser isoleret på de indikatorer, der ikke er blevet udskiftet i perioden, har opfyldelsen overordnet set været stigende i perioden. Det fremgår desuden af figuren, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i op-fyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de 2 patientkategorier, som ikke er blevet reduceret siden 2010. I 2016 udgjorde forskellen 23 %-point. 61. Undersøgelsen viser, at der var samme tendens i de ikke-begrundede forskelle, når de individuelle procesindikatorer blev gennemgået enkeltvist. I 2016 var der ikke-begrundede forskelle for alle procesindikatorerne, hvor forskellen mellem de 2 patientkategorier udgjorde mellem 6 og 39 %-point. Et eksempel på procesindikatorer med ikke-begrundede forskelle var operations-delay under 24 timer og operationsdelay under 36 timer. Indikatorerne handler om, hvorvidt patienten er blevet opereret senest 24 eller 36 timer efter ankomsten til sy-gehuset. Det er vigtigt for patientens samlede forløb, at der ikke går unødigt lang tid, før patienten opereres. Det skyldes bl.a., at patienten skal faste op til operationstids-punktet. Da der er tale om ældre patienter med et stort traume, er en lang fasteperio-de ofte meget indgribende. Det kan påvirke patientens efterfølgende forløb og risiko for dødsfald negativt.

Regionale resultater for udviklingen i opfyldelsen af samtlige relevante procesin-dikatorer 62. Undersøgelsen viser, at der i flere tilfælde var betydelige forskelle mellem regio-nerne i forhold til opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Regionernes opfyldelse af procesindikatorer svingede dog mellem sygdomsområder og mellem de enkelte procesindikatorer, og man kan derfor ikke udpege en region, der havde entydigt værre eller bedre opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer end de andre. Undersøgelsen viser desuden, at der ingen systematiske forskelle var mellem de 5 regioner i forhold til omfanget af forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante proces-indikatorer mellem de 2 patientkategorier. Dvs. at der ikke var nogen regioner, hvor der var systematisk større eller mindre ikke-begrundede forskelle end i andre regio-ner. Bilag 3 indeholder en nærmere gennemgang af undersøgelsens resultater fordelt på de 5 regioner. Resultater Undersøgelsen viser, at der overordnet set har været et løft i andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt og apopleksi i perioden 2007-2016. Udviklingen i andelen af patienter, der fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, har været konstant for KOL og faldende for hoftenære lårbensbrud. Undersøgelsen viser, at andelen af patienter, der ikke fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer, var betydelig inden for hjertesvigt, apopleksi og hoftenære lår-bensbrud. Denne tendens sås på tværs af de 5 regioner.




Undersøgelsen viser, at der var betydelige ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer inden for sygdomsområderne hjertesvigt, apo-pleksi og hoftenære lårbensbrud. Forskellene er ikke blevet reduceret over tid. Det betyder, at de værst stillede patienter i mindre omfang fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer sammenlignet med de bedst stillede patienter. For patienter med hjertesvigt og hoftenære lårbensbrud steg forskellene, mens de var konstante for pa-tienter med KOL og apopleksi. Forskellene var i 2016 størst for patienter med hjerte-svigt (36 %-point) og KOL (85 %-point). Resultatet for KOL skal dog tolkes med for-behold. Forskellene var mindre for patienter med apopleksi (28 %-point) og hoftenæ-re lårbensbrud (23 %-point). Undersøgelsen viser desuden, at forskellene mellem de værst stillede og de bedst stillede patienter genfindes ved hovedparten af de indivi-duelle procesindikatorer. Undersøgelsen viser, at der ingen systematiske forskelle var mellem de 5 regioner i forhold til forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem pati-enter med forskellig baggrund.

3.2. Konsekvenser

63. Vi har undersøgt, om der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyl-delsen af samtlige relevante procesindikatorer og sundhedskonsekvenserne for de værst og bedst stillede patienter. Sundhedskonsekvenser er opgjort i forhold til resul-tatindikatorerne genindlæggelse inden for 30 dage, dødelighed inden for 30 dage og dødelighed inden for 1 år. Det har dog for sygdomsområderne hjertesvigt og KOL ikke været muligt at opgøre dødeligheden inden for 30 dage. Det skyldes, at styregrup-perne for disse 2 kvalitetsdatabaser ikke har udpeget dødelighed inden for 30 dage som en resultatindikator. 64. Det er ikke kun de ikke-begrundede forskelle i forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene, som har en betydning for patienternes sundhedskonsekvenser. Forhold uden for sygehusene, og som sygehusene dermed ikke har et ansvar for, spiller en væsentlig rolle for patienternes risiko for genindlæg-gelse og død. Forholdene kunne fx være den enkelte patients livsstil, evne til at reage-re på symptomer efter udskrivelse fra sygehuset og indsatsen over for patienterne i kommunerne og i almen praksis. I bilag 4 fremgår resultaterne for henholdsvis de bedst og værst stillede patienters sundhedskonsekvenser samlet set. Det fremgår af bilaget, at hovedparten af de samlede forskelle i genindlæggelse og død skyldtes for-hold, som ligger uden for sygehusene. I dette afsnit undersøger vi, hvor stor en del af de samlede forskelle i genindlæggelser og dødelighed der statistisk kan henføres til de ikke-begrundede forskelle i opfyldel-sen af samtlige relevante procesindikatorer. Resultaterne giver en indikation på, hvil-ken betydning de ikke-begrundede forskelle har for de værst stillede patienters ef-terfølgende risiko for genindlæggelse og død.




Tabel 2 viser, hvor meget de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige rele-vante procesindikatorer forøger risikoen for genindlæggelse og død inden for de 4 sygdomsområder. Tabellen opgør den relative risiko, dvs. hvor meget de værst stille-de patienters risiko for genindlæggelse og død er forøget sammenlignet med de bedst stillede patienters som følge af de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Tabel 2 Betydning af ikke-begrundede forskelle for de værst stillede patienter

Sygdomsområde Genindlæggelse Dødelighed inden for 30 dage

Dødelighed inden for 1 år

Hjertesvigt 20 % - 133 %

KOL 19 % - -

Apopleksi - 23 % 19 %

Hoftenære lårbensbrud 6 % - 4 %

Note: Tabellen indeholder kun resultater, der er statistisk signifikante. Der er derfor ikke resultater for døde-

ligheden inden for 1 år for KOL, for genindlæggelse for apopleksi og for dødeligheden inden for 30 dage for hoftenære lårbensbrud.


Det fremgår af tabel 2, at de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige rele-vante procesindikatorer potentielt kan have forøget risikoen for at blive genindlagt med 20 % blandt de værst stillede hjertesvigtpatienter sammenlignet med de bedst stillede patienter. For KOL kan risikoen for at blive genindlagt potentielt være forøget med 19 % blandt de værst stillede patienter som følge af ikke-begrundede forskelle, men resultatet skal tolkes med forbehold. Risikoen kan potentielt være blevet for-øget med 6 % for hoftenære lårbensbrud. Det fremgår endvidere af tabellen, at de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer potentielt kan have forøget de værst stillede apopleksipatienters risiko for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse med 23 % sammenlignet med de bedst stillede patienter. Endelig fremgår det af tabellen, at de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer potentielt kan have forøget de værst stillede hjertesvigtpatienters risiko for at dø inden for 1 år med 133 % sammenlignet med de bedst stillede patienters. For apopleksi og hoftenære lårbensbrud kan risikoen po-tentielt være forøget med henholdsvis 19 % og 4 %. 65. Undersøgelsen indikerer, at de ikke-begrundede forskelle mellem de 2 patientka-tegorier i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer sandsynligvis havde en betydning for genindlæggelse og dødelighed. Undersøgelsen indikerer dermed, at forskellen i genindlæggelser og dødelighed mellem de 2 patientkategorier potentielt kunne reduceres, hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede patienter. Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i risikoen for genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene.




For hjertesvigtpatienterne ville dødeligheden blandt de værst stillede patienter sand-synligvis kunne reduceres, hvis de værst stillede patienter modtog samme behand-ling som de bedst stillede patienter. Det ville samtidig betyde, at der sandsynligvis kunne være færre genindlæggelser blandt de værst stillede patienter. For KOL-patienter kunne forskellen i genindlæggelser mellem de værst og bedst stil-lede patienter sandsynligvis reduceres, hvis der ikke var ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Resultatet skal tolkes med for-behold. For apopleksipatienterne ville forskellen i dødeligheden mellem de værst og bedst stillede patienter sandsynligvis kunne reduceres, hvis der ikke var ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. For patienter med hoftenære lårbensbrud ville forskellen i genindlæggelser og døde-lighed mellem de værst og bedst stillede patienter sandsynligvis ikke kunne reduce-res, hvis der ikke var ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Resultater Registeranalysen indikerer, at hovedparten af forskellene i genindlæggelse og død skyldtes forhold, som ligger uden for sygehusene. Registeranalysen viser herudover, at der er en statistisk sammenhæng mellem forskellene i opfyldelsen af samtlige rele-vante procesindikatorer og risikoen for genindlæggelse og død. Registeranalysen in-dikerer dermed, at effekten af forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante proces-indikatorer var, at det potentielt kunne have betydning for de værst stillede patien-ters efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. Registeranalysen indikerer dermed, at risikoen for genindlæggelse og død inden for 1 år for de værst stillede patienter med hjertesvigt sandsynligvis ville kunne reduceres, hvis der ikke havde været ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige rele-vante procesindikatorer. For patienter med apopleksi ville dødeligheden inden for 30 dage og inden for 1 år sandsynligvis kunne reduceres. For KOL ville genindlæggelser-ne sandsynligvis kunne reduceres, men resultatet skal tolkes med forbehold. For hof-tenære lårbensbrud ville genindlæggelser og dødeligheden inden for 1 år formentlig ikke kunne reduceres. Rigsrevisionen, den 11. januar 2019

Lone Strøm

/Claus Vejlø Thomsen



34 | Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Derfor har vi undersøgt følgende: • Har Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne etableret tilstrækkelige ram-

mer for at sikre ens behandlingskvalitet på sygehusene, der gør det muligt for re-gioner og sygehuse at afdække årsager til forskelle i sygehusenes behandlings-kvalitet og reducere ikke-begrundede forskelle?

• Er der ikke-begrundede forskelle i, om patienter får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene inden for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hofte-nære lårbensbrud?

I undersøgelsen indgår Sundheds- og Ældreministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. Derudover indgår alle 5 regioner, 2 sygehuse i hver region i delmål 1 og alle sygehuse i delmål 2. Undersøgelsens delmål 1 omhandler primært perioden 2015-2018. Delmål 2, hvor re-gisteranalysen indgår, omhandler perioden 2007-2016, fordi der inden for denne pe-riode findes data med høj dækningsgrad i de kliniske kvalitetsdatabaser, der dækker de 4 sygdomsområder. Undersøgelsen bygger ud over registeranalysen på en gennemgang af dokumenter fra Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne. Vi har desuden interviewet Sund-heds- og Ældreministeriet og de 5 regioner. Endelig har vi besøgt 2 sygehuse og en række sygehusafdelinger i hver af de 5 regioner. Tabel A viser de sygehuse og afdelinger, der indgår i analysen i kapitel 2. Kriterierne for valget af sygehusene har været, at både et større og et mindre sygehus fra hver region skulle indgå i undersøgelsen. Desuden skulle de valgte sygehuse udføre be-handling inden for flest mulige af vores 4 sygdomsområder.

Interviews Vi har holdt møder med følgende: • Sundheds- og Ældreministeriet, hvor Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrel-

sen har deltaget på udvalgte møder • de 5 regioner • 10 sygehuse og behandlende afdelinger (jf. tabel A) • ledelsen for Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram • Dansk Selskab for Patientsikkerhed • Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) • sundhedsfaglige eksperter.



Metodisk tilgang | 35

Tabel A Sygehuse og afdelinger, der indgår i undersøgelsen

Sygehus Afdelinger

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital • Lungemedicinsk Afdeling • Neurologisk Afdeling • Hjerteafdelingen/Kardiologisk Afdeling • Ortopædkirurgisk Afdeling

Nordsjællands Hospital • Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling • Neurologisk Afdeling • Kardiologisk Afdeling • Ortopædkirurgisk Afdeling

Region Sjælland Universitetshospital Sjælland, Roskilde • Medicinsk Afdeling • Neurologisk Afdeling • Kardiologisk Afdeling • Ortopædkirurgisk Afdeling

Slagelse Sygehus • Medicinsk Afdeling 1 (bl.a. lungemedicin) • Medicinsk Afdeling 2 (bl.a. kardiologi) • Medicinsk Afdeling 3 (bl.a. neurologi) • Ortopædkirurgisk Afdeling

Region Syddanmark Odense Universitetshospital • Lungemedicinsk Afdeling • Neurologisk Afdeling • Hjertemedicinsk Afdeling • Ortopædkirurgisk Afdeling

Sygehus Lillebælt, Kolding • Medicinsk Afdeling (bl.a. lungemedicin) • Neurologisk Afdeling • Kardiologisk Afdeling • Ortopædkirurgisk Afdeling

Region Midtjylland Aarhus Universitetshospital • Lungemedicinsk Afdeling (lungesygdomme) • Neurologisk Afdeling (neurologi) • Neurokirurgisk Afdeling (hjerne og rygkirurgi) • Kardiologisk Afdeling (hjertesygdomme) • Ortopædkirurgisk Afdeling (ortopædkirurgi) • Geriatrisk Afdeling (ældresygdomme)

Hospitalsenhed Midt, Viborg • Lungemedicinsk Afdeling • Neurologisk Afdeling • Diagnostisk Center, Silkeborg • Kardiologisk Afdeling • Ortopædkirurgisk Afdeling

Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital • Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder • Klinik Hoved-Orto • Lungemedicinsk Afdeling • Neurologisk Afdeling • Kardiologisk Afdeling • Ortopædkirurgisk Afdeling

Regionshospital Nordjylland, Hjørring • Lungemedicinsk Afdeling • Kardiologisk Afdeling




Formålet med interviewene på sygehusene har været at opnå en forståelse af, hvor-dan der konkret arbejdes med at forbedre behandlingskvaliteten på sygehusafdelin-gerne.

Registerdata Formålet med analysen af registerdata har været at undersøge, om der er ikke-be-grundede forskelle i, om patienter med hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lår-bensbrud får opfyldt samtlige relevante procesindikatorer på sygehusene. Formålet har desuden været at vurdere, om der er en statistisk sammenhæng mellem forskel-lene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer og de værst og bedst stil-lede patienters risiko for genindlæggelse og død. Undersøgelsen omfatter 4 sygdomsområder, hvor opfyldelsen af procesindikato-rerne over flere år er blevet målt systematisk. Registeranalysen anvender data fra de afsluttede årlige registreringer, som er blevet valideret af sygehusene. Det betyder, at der er justeret for eventuelle registreringsfejl i løbet af året. Det er derfor Rigsrevisio-nens opfattelse, at kvaliteten af data er høj. Analysen er udført af Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospi-tal. Rigsrevisionen har på baggrund af registeranalysen udarbejdet de afsluttende analyser og konklusioner. Registeranalysen er baseret på data i de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er herud-over inddraget data fra Landspatientregistret, CPR-registret, Uddannelsesregistret, Familieindkomstregistret, Befolkningsregistret, Den Registerbaserede Arbejdsstyr-kestatistik og AEPI – Ældredokumentation borgere på plejehjem (imputeret) med henblik på at konstruere en række variable for patienternes karakteristika. Analysen omfatter alle patienter, der er blevet behandlet på danske sygehuse for hjertesvigt, KOL, apopleksi og hoftenære lårbensbrud i perioden 1. januar 2007 - 31. december 2016 (dog først fra 2008 for hjertesvigt og fra 2010 for KOL). Der blev identificeret i alt 309.665 patientforløb. For at sikre, at analysen kun omfatter patienter, som ho-vedparten af de inkluderede indikatorer er relevante for, er der frasorteret en række patienter. Fx patienter, hvor mindre end 50 % af de gældende procesindikatorer var relevante i behandlingsforløbet, og patienter, der var registreret på afdelinger med mindre end 10 forløb årligt. Analysen er dermed baseret på i alt 285.628 patientfor-løb, der omfatter data for 26.377 hjertesvigtpatienter, 113.123 KOL-patienter, 85.853 apopleksipatienter og 60.275 patienter med hoftenære lårbensbrud. Forskellene i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer er undersøgt mel-lem 2 patientkategorier. Til at konstruere patientkategorierne anvendes en prædiktiv modellering baseret på en logistisk regressionsmodel til at konstruere 2 patientkate-gorier – de bedst og de værst stillede patienter – for hvert af de 4 sygdomsområder og hvert år i undersøgelsesperioden. Hver patientkategori består af kombinationer af patientkarakteristika, der er forbundet med at have henholdsvis størst og mindst sandsynlighed for at få opfyldt alle procesindikatorer. De patientkarakteristika, som indgår i undersøgelsen, er: alder, køn, samlivsstatus, konkurrerende sygdom, uddannelsesniveau, husstandsindkomst, immigrationssta-tus, sværhedsgrad af aktuel sygdom, arbejdsmarkedstilknytning, skrøbelighed (pleje-hjemsbeboer eller ej), region og kommunetype (udkantskommune eller ej).

Prædiktiv modellering Prædiktiv modellering foregår ved at anvende statistiske metoder og sammensætte forskellig information på indi-vidniveau til at identificere og vægte faktorer, der er stær-kest forbundet med en fremti-dig hændelse, man ønsker at forudsige sandsynligheden af.




Den valgte tilgang med at konstruere 2 patientkategorier betyder, at det ikke er mu-ligt at isolere de enkelte karakteristikas effekt på sandsynligheden for at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Årsagen til dette metodiske valg er, at vi øn-sker at vise den maksimale forskel, som en patient med en samlet pakke af karakteri-stika vil kunne møde. De logistiske prædiktionsmodeller viser dog, at alder og svær-hedsgrad af aktuel sygdom er de karakteristika, der isoleret set havde de største ef-fekter i forhold til at kunne forudsige, om patienten ville få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer. Registeranalysens første del anvender en all-or none-tilgang, som er hyppigt anvendt og anerkendt inden for den internationale litteratur. All-or-none-tilgangen står ikke alene, idet der er gennemført analyser for de individuelle procesindikatorer for at af-dække, om resultaterne for disse afveg fra all-or-none-resultaterne. Registeranalysen beregner ud fra all-or-none-tilgangen, om der er statistisk signifi-kante forskelle mellem de 2 patientkategorier for den procentvise opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer. Ved all-or-none-tilgangen vil de behandlings-forløb, som ikke har opfyldt alle, men kun én eller flere procesindikatorer, indgå som none. Der er ikke i registeranalysen foretaget en vægtning af procesindikatorerne. Det skyldes, at styregrupperne bag de kliniske kvalitetsdatabaser har foretaget en faglig vurdering og udvalgt et sæt af procesindikatorer, som styregrupperne på bag-grund af kliniske retningslinjer og eksisterende viden vurderer alle er relevante i et kli-nisk behandlingsforløb inden for de 4 sygdomsområder. Vores interviews med klini-kere i de 5 regioner har bekræftet, at alle procesindikatorer er relevante. Styregrupperne har for hvert sygdomsområde defineret, hvilke relevante patienter der skal være inkluderet i den kliniske kvalitetsdatabase. Ligesom styregrupperne også for hver enkel procesindikator har definereret, hvilke patienter indikatoren vil være relevant for. Dermed har styregrupperne forsøgt at afgrænse de patienter, som må forventes at drage fordel af de fastlagte procesindikatorer. De in- og eksklusionskriterier, som afgrænser patienterne, kan variere på tværs af procesindikatorerne inden for de enkelte sygdomsområder. For nogle sygdomsom-råder, fx apopleksi, anvendes meget detaljerede in- og eksklusionskriterier. Desuden har det behandlende sundhedspersonale mulighed for eksplicit at angive, hvis en procesindikator ikke er relevant for en patient. Det kan fx være, hvis patienten får medicin for en anden sygdom og derfor ikke er egnet til at modtage den anbefalede behandling. For andre sygdomsområder, mest udtalt for hjertesvigt, anvendes bre-dere og mindre detaljerede in- og eksklusionskriterier for de enkelte indikatorer, hvil-ket skal ses i lyset af, at der overvejende er tale om meget basale procesindikatorer, fx fastlæggelse af sygdommens sværhedsgrad, hvilket skønnes at være relevant for næsten alle patienter. Derfor er det heller ikke for hjertesvigt muligt at angive ikke re-levant ud for en procesindikator. Det gælder endvidere særligt for Dansk Hjertesvigt-database, at der anvendes ganske snævre kriterier for, hvornår en patient kan inklu-deres i databasen. Dermed fås der en forholdsvis homogen patientgruppe, som i ud-gangspunktet bør have opfyldt alle procesindikatorerne. For 2 af de 6 indikatorer for hjertesvigt har styregruppen fastsat et lavt kvalitetsmål, hvilket indikerer, at disse in-dikatorer ikke vil være relevante for alle patienter.




Der er derfor foretaget sensitivitetsanalyser for at afdække, om forskellene i all-or-none mellem de bedst og værst stillede hjertesvigtpatienter var drevet af disse 2 indi-katorer, hvilket de ikke var. Der er ikke foretaget sensitivitetsanalyser på registerana-lysens anden del. Registeranalysens anden del består af en analyse af, om de ikke-begrundede for-skelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, som blev undersøgt i før-ste del, har en selvstændig statistisk betydning for patienternes sundhedskonsekven-ser målt som risiko for genindlæggelse og død. Dette analyseres via en mediations-analyse, hvorved det undersøges, hvor stor en del af forskellen i patienternes sund-hedskonsekvenser der kan tilskrives de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Dette gøres ved, at man fratrækker den forskel i sundhedskonsekvenser, der ifølge modellen må forventes at være mellem patienter med forskellig baggrund, hvis de værst stillede patienter havde fået opfyldt samtlige relevante procesindikatorer lige så ofte som de bedst stillede. Den del af forskellene i sundhedskonsekvenser, der ikke skyldes den undersøgte sammenhæng mellem pa-tienternes baggrund og opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, kaldes den naturlige direkte effekt. Omvendt kaldes den del af forskellen i sundhedskonse-kvenser, som i mediationsanalysen kan henføres til ikke-begrundede forskelle i opfyl-delsen af samtlige relevante procesindikatorer, den naturlige indirekte effekt. Analy-sen er baseret på en statistisk sammenhæng, der er underbygget af den eksisteren-de videnskabelige evidens på området. Begge analyser er opgjort separat for hvert af de 4 sygdomsområder. Hovedparten af resultaterne er statistisk signifikante på 0,05-niveau inden for alle sygdomsområ-der i alle de undersøgte år. I bilag 4 er der enkelte tilfælde, hvor det ikke er tilfældet, hvilket fremgår af teksten.

Sensitivitetsanalyser Der har inden for alle 4 sygdomsområder i nogle tilfælde manglet oplysninger om pa-tientens sværhedsgrad af sygdom. For at afdække, om det påvirker resultaterne, er der gennemført sensitivitetsanalyser, hvor patienter med manglende oplysninger om sværhedsgrad af sygdom er frasorteret. Analyserne for hjertesvigt, apopleksi og hof-tenære lårbensbrud viste kun små forskelle i resultaterne, afhængigt af om svær-hedsgraden var taget med eller ej. For KOL viste sensitivitetsanalyserne imidlertid betydelige forskelle i resultaterne, afhængigt af om sværhedsgraden var inkluderet eller ekskluderet i analyserne. Her var der en stærk sammenhæng mellem registre-ring af sværhedsgrad af KOL og opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Der er gennemført analyser for de individuelle procesindikatorer for at afdække, om resultaterne for disse afveg fra all-or-none-resultaterne. Det gælder for hjertesvigt-området, at 2 ud af 6 procesindikatorer havde markant lavere kvalitetsmål end de øvrige indikatorer (aldosteron, kvalitetsmål: 35 % og fysisk træning, kvalitetsmål: 30 %). All-or-none-analyserne vedrørende forskelle i brugen af anbefalet behandling hos patienter med hjertesvigt blev derfor også foretaget uden inklusion af disse 2 in-dikatorer. Resultaterne afveg kun meget lidt fra de primære analyseresultater, dvs. at forskellene i all-or-none mellem de bedst og de værst stillede patienter ikke var dre-vet af disse 2 indikatorer.

Mediationsanalyse En mediationsanalyse er en modellering af, hvor meget af en effekt der går gennem et givent sæt af mediatorer (den naturlige indirekte effekt), og hvor meget af effekten der baserer sig på andre årsags-mekanismer (den naturlige di-rekte effekt).




Standarderne for offentlig revision Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).



40 | Procesindikatorer anvendt i registeranalysen

Bilag 2. Procesindikatorer anvendt i registeranalysen

Tabel A indeholder de procesindikatorer fra de 4 kliniske kvalitetsdatabaser, som indgår i registeranalysen. Procesindikatorerne er valgt ud fra et sæt af forhåndsfast-lagte kriterier, som bl.a. indebærer, at procesindikatorerne skal kunne isoleres til sy-gehusenes behandling og således ikke kunne tilskrives indsatsen i almen praksis og kommuner. I tabellen præsenteres indikatorernes navne, indikatorbeskrivelserne, og i hvor stor en del af dataindsamlingsperioden de har været gyldige.

Tabel A Inkluderede procesindikatorer fra de 4 kliniske kvalitetsdatabaser

Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Gyldigheds- periode

Dansk Hjertesvigtdatabase

1. Ekkokardiografi Andel af patienter, der får foretaget ekkokardiografi. 2008-2016

2. ACE-hæmmer Andel af patienter med nedsat systolisk funktion, der er opstartet eller forsøgt opstar-tet behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist.

2008-2016

3. Betablokker Andel af patienter med nedsat systolisk funktion, der er opstartet eller forsøgt opstar-tet behandling med betablokker.

2008-2016

4. Aldosteron Andel af symptomatiske patienter med nedsat systolisk funktion, der er opstartet eller forsøgt opstartet behandling med aldosteron antagonist.

2008-2016

5. Fysisk træning Andel af patienter, der henvises til fysisk træning ved fysioterapeut og påbegynder denne enten på sygehus eller i kommunalt regi.

2008-2016

6. Patientundervisning Andel af patienter, der i ambulant opfølgning/under indlæggelse påbegynder et struk-tureret undervisningsprogram (ernæring, fysisk træning, symptom-, medicin- og syg-domsforståelse og risikofaktorer).

2008-2016

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

1. Lungefunktion Andel af ambulante KOL-patienter, som har fået målt og registreret FEV1 i % af for-ventet mindst én gang om året.

2010-2016

2. Ernæringstilstand Andel af ambulante KOL-patienter, som har fået beregnet og registreret BMI mindst én gang om året.

2010-2016

3. Rygestatus Andel af ambulante KOL-patienter, som er blevet forespurgt om og har fået registreret rygestatus mindst én gang om året.

2010-2016

4. Inhalationsteknik Andel af ambulante KOL-patienter behandlet med inhalationsmedicin, som får tjekket deres inhalationsteknik med relevante inhalatorer mindst én gang om året.

2012-2016

5. Rygestop Andel af ambulante KOL-patienter, der er rygere eller nyligt er stoppet med at ryge, som opfordres til rygestop mindst én gang om året.

2010-2014

Dansk Apopleksiregister

1. Trombolyse inden for 1 time

Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi, som bliver behandlet med trombo-lyse, hvor behandlingen er påbegyndt inden for 1 time efter ankomst til trombolyseen-hed.

2012-2016

2. Indlæggelse på apopleksienhed

Andel af patienter med akut apopleksi, der bliver indlagt i en apopleksienhed senest på 2. indlæggelsesdag.

2007-2016

3. Trombocythæm-merbehandling

Andel af patienter med akut iskæmisk apopleksi uden atrieflimren, der sættes i trom-bocythæmmerbehandling senest på 2. indlæggelsesdag.

2007-2016



Procesindikatorer anvendt i registeranalysen | 41

Inkluderede procesindikatorer fra de 4 kliniske kvalitetsdatabaser

Indikatornavn Indikatorbeskrivelse Gyldigheds- periode

4. AK-behndng Ande f ptenter med kut skæmsk popeks og trefmren, der sættes n-tkogunsbehndng senest 14 dge efter ndæggesen.

2007-2016

5. Vurdering ved fysioterapeut

Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes af fysioterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering og tidspunkt for opstart af fysioterapi senest på 2. indlæggelsesdag.

2007-2016

6. Vurdering ved ergoterapeut

Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes af ergoterapeut med henblik på afklaring af omfang og type af rehabilitering samt tidspunkt for opstart af ergoterapi senest på 2. indlæggelsesdag.

2007-2016

7. Tidlig mobilisering Andel af patienter med akut apopleksi, der mobiliseres på indlæggelsesdagen. 2011-2016

8. Vurdering af ernæringsrisiko

Andel af patienter med akut apopleksi, der får vurderet ernæringsrisiko senest på 2. indlæggelsesdag.

2007-2016

9. Indirekte synketest Andel af patienter med akut apopleksi, der vurderes med indirekte synketest (vå-genhed, evne til at hoste og synke) inden indtagelse af oral føde eller væske på ind-læggelsesdagen.

2012-2016

10. Direkte synketest (vandtest)

Andel af patienter med akut apopleksi , der vurderes med direkte synketest (vand-test med/uden fortykkelsesmiddel samt fast føde) på indlæggelsesdagen.

2012-2016

11. Undersøgelse af halskar

Andel af patienter med akut apopleksi, der får foretaget ultralyd/CT-/MR-angiografi af halskar senest på 4. indlæggelsesdag.

2008-2016

Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud

1. Smerter Andel af patienter, der postoperativt i hvile og i forbindelse med mobilisering, syste-matisk får vurderet deres smerteintensitet ved hjælp af en valideret smerteskala. 2007-2014

2. Operationsdelay under 24 timer

Andel af patienter, der opereres senest 24 timer efter ankomst til sygehuset. 2015-2016

3. Operationsdelay under 36 timer

Andel af patienter, der opereres senest 36 timer efter ankomst til sygehuset. 2015-2016

4. Tidlig mobilisering Andel af patienter, der efter operationen mobiliseres inden for 24 timer. 2010-2014, 2016

5. Basismobilitet før brud1)

Andel af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med Cumulated Ambulation Score (CAS) forud for aktuelle fraktur.

2007-2009, 2013-2016

6. Basismobilitet ved udskrivelse1

Andel af patienter, der får vurderet deres basismobilitet med CAS ved udskrivelsen. 2007-2016

7. Ernæring Andel af patienter, hvor ernæringsplan er udarbejdet. 2007-2009, 2015-2016

8. Rehabilitering Andel af patienter, der inden udskrivelsen får udarbejdet en skriftlig genoptrænings-plan, som indeholder både ADL funktionsvurdering forud for bruddet og ADL-funkti-onsvurdering inden udskrivelsen.

2007-2014, 2016

9. Brudprofylakse Andel af patienter, der har fået taget stilling til tiltag med henblik på brudprofylakse. 2007-2009

10. Profylakse osteoporose

Andel af patienter, hvor der er taget stilling til medicinsk osteoporoseprofylakse. 2010-2016

11. Profylakse fald Andel af patienter, hvor der er taget stilling til behov for faldprofylakse. 2010-2016

12. Præoperativ optimering

Andel af patienter, der er set og vurderet af speciallæge eller af læge i hoveduddan-nelsesforløbets sidste år med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan senest 4 timer efter ankomst til sygehus. 2016

1) I perioden 2007-2009 var indikatoren ikke specificeret til basismobilitet, men vurdering af funktionsniveau som helhed via funktionstest.

Kilde: Årsrapporterne for de 4 databaser.



42 | Procesindikatorer anvendt i registeranalysen

Gennemgang af de ikke-begrundede forskelle for de enkelte procesin-dikatorer

Hjertesvigt For 2 af indikatorerne (4 og 5) steg den procentvise forskel mellem de bedst og værst stillede patienter i perioden 2008-2016 fra 22 til 46 %-point (5) og fra 17 til 25 %-point (4), fordi opfyldelsen steg for de bedst stillede patienter, men var uændret for de værst stillede. For indikatorerne 2 og 3 var forskellen mellem de bedst og værst stil-lede patienter stabilt i perioden på 14-19 %-point for indikator 2 og 12-20 %-point for indikator 3. For én af procesindikatorerne (6) steg opfyldelsen for begge grupper, hvorfor forskellene blev reduceret fra 63 til 40 %-point. For den sidste indikator (1) lå opfyldelsen stabilt omkring 100 %, og der var dermed ingen forskelle i opfyldelsen. Registeranalysen viser, at 2 (4 og 5) procesindikatorer spillede en væsentlig rolle i den samlede all-or-none-udvikling, hvor de ikke-begrundede forskelle har været sti-gende i perioden 2008-2016. Det gjaldt dog for 5 (2, 3, 4, 5 og 6) af de 6 indikatorer, at der har været tydelige ikke-begrundede forskelle mellem de bedst og værst stil-lede patienter igennem hele perioden.

KOL De ikke-begrundede forskelle i all-or-none-opfyldelsen genfindes, når opfyldelsen blev opgjort isoleret for 4 (1, 2, 3 og 4) af de 5 indikatorer, omend den maksimale for-skel mellem de bedst og værst stillede patienter særligt for én af indikatorerne (2) har været marginalt faldende i perioden. For 3 af indikatorerne (1, 2, 3) havde de bedst stillede patienter en stabil høj opfyldel-se på over 97 %, hvorimod de værst stillede patienter havde en opfyldelse på højst 27 %. Forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter lå derfor mellem 78 og 97 %-point. For endnu en af indikatorerne (4) var der en mindre stigning i den procentvise opfyl-delse for begge patientkategorier. Opfyldelsen steg for de bedst stillede patienter fra 84 % i 2012 til 97 % i 2016, mens den steg for de værst stillede patienter fra 14 % i 2012 til 21 % i 2016. Forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter forblev dermed konstant over 76 %-point gennem perioden undtaget i 2012. For den sidste af indikatorerne (5) var opfyldelsesgraden for de værst stillede patien-ter væsentligt højere, og i 2012 og 2013 var den på niveau med opfyldelsesgraden for de bedst stillede patienter. Forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter på mellem 2 %-point i 2012 og 15 %-point i 2010 lå derfor væsentligt lavere end for de øv-rige indikatorer.

Apopleksi Der har for alle 11 indikatorer været en stigning i den procentvise opfyldelse for begge patientkategorier i undersøgelsesperioden med undtagelse af 2 indikatorer (9 og 10). For 7 af indikatorerne (2, 3, 4, 5, 6, 8 og 11) blev forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter reduceret i perioden, fordi den procentvise opfyldelse steg mere for de værst stillede end for de bedst stillede patienter.



Procesindikatorer anvendt i registeranalysen | 43

For indikatoren (8) med det største fald mindskedes forskellen mellem de bedst og værst stillede patienter fra 40 %-point i 2007 til 14 %-point i 2016. De ikke-begrun-dede forskelle var dog fortsat statistisk signifikante for alle 7 indikatorer. For 3 af indikatorerne (7, 9 og 10) lå den procentvise opfyldelse for de bedst stillede patienter stabilt højt mellem 87 % og 95 %, mens opfyldelsen for de værst stillede lå mellem 58 % og 79 %. Indikator 7 havde med 24 %-point i 2016 og 32 %-point i 2011 den største forskel mellem de bedst og værst stillede patienter. For den sidste af indikatorerne (1) var der ingen tydelig forskel i opfyldelsesgraden for de 2 patientkategorier.

Hoftenære lårbensbrud Der har været en varierende procentvis opfyldelse af de 12 procesindikatorer inden for de 2 patientkategorier i perioden. For 4 af indikatorerne (1, 7, 10 og 11) var der ten-dens til stigende opfyldelse for de bedst stillede patienter, men et fald for de værst stillede patienter. Det betød, at den mindste procentvise forskel mellem de bedst og de værst stillede patienter var 30 %-point (10 og 11), og den største forskel var 39 %-point (7) i 2016. Et lignende billede tegnede sig også for 2 af indikatorerne (5 og 6), hvor opfyldelsen for de værst stillede patienter lå stabilt, mens den blev forbedret for de bedst stillede patienter. Herved voksede de ikke-begrundede forskelle mellem de bedst og værst stillede patienter til 11 %-point for den ene indikator (5) og 13 %-point for den anden (6) i 2016. Det gjaldt for alle indikatorerne med undtagelse af én (8), at der var en mere eller mindre markant ikke-begrundet forskel mellem de bedst og værst stillede patienter på mellem 11 %-point (3) og 39 %-point (7) i 2016.



44 | Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau

Bilag 3. Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samt-lige relevante procesindikatorer på regionalt niveau

Figur A-D viser de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante pro-cesindikatorer for de 5 regioner inden for hvert sygdomsområde. De geografiske for-skelle er målt ved forskel i den procentvise opfyldelse af samtlige relevante procesin-dikatorer mellem de bedst og værst stillede patienter.

Hjertesvigt Figur A Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede hjertesvigtpatienter i perioden 2008-2016 (%-point)


Figur A viser, at der var væsentlige forskelle mellem regionerne inden for de enkelte år. Ingen regioner markerede sig dog systematisk som værende dårligere eller bedre end de øvrige gennem hele perioden med hensyn til forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Den største forskel var i 2016, hvor der i Region Nordjylland var en forskel på 62 %-point mellem den bedst og værst stillede patient. Forskellen i Region Nordjylland var øget med 47 %-point i forhold til i 2008. Udviklingen var dog generelt svingende, da Region Nordjylland i 2014 havde den næstmindste forskel på kun 3 %-point.

-10

0

10

20

30

40

50

60

70

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Landsgennemsnit Region Hovedstaden Region Midtjylland

Region Sjælland Region Syddanmark Region Nordjylland



Ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer på regionalt niveau | 45

Den mindste forskel var i Region Sjælland i 2009, hvor der var en negativ forskel mel-lem opfyldelsen for de bedst og værst stillede på 3 %-point. Dvs. at de værst stillede patienter dette år faktisk fik opfyldt alle procesindikatorer 3 %-point oftere end de bedst stillede. Det kan lade sig gøre, fordi den statistiske konstruktion af de bedst og værst stillede patientkategorier udelukkende er foretaget på nationalt plan og ikke inden for de enkelte regioner. Det betyder, at den værst stillede patientkategori på nationalt niveau derfor godt kan få en bedre behandling end de bedst stillede inden for en enkelt region. I perioden efter 2009 blev forskellene i Region Sjælland forøget markant og var i 2014 på 46 %-point. I 2016 var forskellene reduceret til 29 %-point, hvilket dog stadig var en stigning på 13 %-point i forhold til niveauet i 2008. I Region Hovedstaden var udviklingen mere stabil, bortset fra udviklingen fra 2013 til 2014, hvor forskellen steg fra 17 %-point til 47 %-point. I 2016 var forskellen igen fal-det til 23 %-point. I forhold til 2008-niveauet var der en stigning på 8 %-point i løbet af hele perioden. Region Midtjylland havde den mest stabile udvikling, men også her var der en ten-dens til øgede forskelle i løbet af perioden. I 2016 var forskellene mellem de bedst og værst stillede patienter 40 %-point mod 30 %-point i 2008, dvs. en stigning på 10 %-point over hele perioden. Samme tendens gjorde sig gældende for Region Syddanmark, omend forskellene øgedes mere markant. I 2016 var forskellen 39 %-point, mens den i 2008 var 14 %-point. Dvs. at der over hele perioden har været en stigning i forskellen på 25 %-point. De øgede forskelle i regionerne afspejles i udviklingen i landsgennemsnittet. Fra 2008 til 2016 var forskellen i landsgennemsnittet således øget fra 19 %-point i 2008 til 36 %-point i 2016, dvs. en stigning på 17 %-point.




KOL Figur B Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede KOL-patienter i perioden 2010-2016 (%-point)


Figur B viser, at de geografiske forskelle synes konstante over årene. Tabellen viser, at de ikke-begrundede forskelle mellem patientkategorierne var konstant høj i alle regioner, men at der i perioden var begrænset geografisk variation. Ingen regioner markererede sig systematisk som værende dårligere eller bedre end de øvrige regio-ner gennem hele perioden. Resultater for KOL skal dog tolkes med forbehold. Den største forskel var i 2011, hvor Region Hovedstaden havde en forskel på 94 %-point mellem de bedst og værst stillede patienter. Region Syddanmark havde i 2012 den mindste forskel på 68 %-point. Generelt har udviklingen på tværs af de 5 regioner været relativt ens. Alle regioner havde store forskelle i 2010, hvorefter alle oplevede en reduktion i forskellene fra 2011 til 2012. Herefter steg forskellene igen. Kun Region Sjælland oplevede fra 2012 til 2016 en samlet reduktion i forskellen på 3 %-point. I 2016 var de ikke-begrundede forskelle mellem de bedst og værst stillede patienter næsten tilbage på niveauet fra 2010 i alle regioner. I perioden 2010-2016 faldt for-skellen i Region Hovedstaden med 4 %-point, i Region Midtjylland faldt den med 1 %-point, i Region Nordjylland steg forskellen med 1 %-point, og i Region Syddanmark steg forskellen med 6 %-point. Region Sjælland havde den mest positive udvikling fra 2010 til 2016 med en reduktion i forskellen på 9 %-point. Forskellen var dog også i Re-gion Sjælland fortsat meget stor i 2016 (77 %-point). I hele landet blev forskellen reduceret med 2 %-point fra 2010 til 2016.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016






Apopleksi Figur C Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede apopleksipatienter i perioden 2007-2016 (%-point)


Figur C viser, at der var væsentlige forskelle regionerne mellem i de enkelte år. Re-gion Nordjylland havde generelt de største ikke-begrundede forskelle i starten af un-dersøgelsesperioden fra 2007 til 2010 og igen i 2016. Figuren viser derudover, at Re-gion Sjælland generelt havde den mindste forskel set over hele perioden. Den største forskel var i Region Nordjylland i 2016, hvor forskellen var 49 %-point. Region Syddanmark havde den mindste forskel i 2008, hvor forskellen var 7 %-point. Udviklingen i både Region Nordjylland og Region Syddanmark har dog været præget af markante udsving. Bl.a. havde Region Nordjylland i 2013 den mindste forskel blandt alle regioner, men året efter i 2014 den næststørste forskel, kun marginalt lavere end forskellen i Region Midtjylland. Udviklingen i Region Midtjylland har også været præget af udsving, da regionen efter at have haft store forskelle i 2007 og i 2008 oplevede markante fald i forskellen fra 2008 til 2012. Regionen havde den mindste forskel i 2010 og 2012. Fra 2012 til 2016 steg forskellen dog igen og var den højeste i 2014 og 2015 og den næsthøjeste i 2016. Udviklingen i Region Hovedstaden har generelt været stabil og har i store træk fulgt landsgennemsnittet. I 6 af de 10 år havde regionen den tredjehøjeste forskel, og i de resterende 4 år havde regionen den næsthøjeste forskel. Region Sjælland har generelt haft de mindste forskelle set over hele perioden, da de i 5 ud af 10 år havde de mindste forskelle, og i de resterende 5 år de næstmindste for-skelle.

0

10

20

30

40

50

60

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016






Set over hele perioden fra 2007 til 2016 er det dog Region Syddanmark, der opleve-de den mest positive udvikling. Region Syddanmark har fra 2007 til 2016 reduceret forskellen med 8 %-point, Region Hovedstaden har reduceret forskellen med 5 %-point, Region Sjælland har reduceret forskellen med 2 %-point, mens forskellen i Re-gion Midtjylland steg med 3 %-point og i Region Nordjylland med 5 %-point. I hele landet blev forskellen reduceret med 5 %-point fra 2007 til 2016.

Hoftenære lårbensbrud Figur D Forskel i opfyldelse af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud i perio-den 2007-2016 (%-point)


Figur D viser, at der var væsentlige forskelle mellem regionerne inden for de enkelte år med hensyn til ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante pro-cesindikatorer. Det største udsving i forskellene var i 2010, hvor Region Midtjylland havde en markant lavere forskel end de øvrige regioner og faktisk gav de værst stil-lede patienter en bedre behandling end de bedst stillede. Det kan lade sig gøre, fordi den statistiske konstruktion af de bedst og værst stillede patientkategorier udeluk-kende er foretaget på nationalt plan og ikke inden for de enkelte regioner. Det bety-der, at den værst stillede patientkategori på nationalt niveau derfor godt kan få en bedre behandling end den bedst stillede inden for en enkelt region. Ingen regioner markerede sig dog systematisk som værende dårligere eller bedre end de øvrige gennem hele perioden. Den største forskel var i 2014 i Region Nordjylland, hvor forskellen var 35 %-point. Den var dog kun marginalt (0,2 %-point) højere end Region Sjællands forskel i 2014. Region Midtjyllands forskel i 2010 var gennem hele perioden den mindste, da forskel-len her var negativ med 8 %-point.

-10

-5

0

5

10

15

20

25

30

35

40

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016






Udviklingen var i alle regionerne præget af flere markante udsving. Det var således forskelligt, hvilken region der gennem årene havde henholdsvis den største og den mindste forskel. Set over hele perioden har Region Hovedstaden haft den mest positive udvikling med en reduktion i forskellen på 4 %-point. De resterende 4 regioner har oplevet en stig-ning i forskellen fra 2007 til 2016. Region Midtjylland har haft den største stigning på 17 %-point. Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Syddanmark har haft en næsten ens stigning på henholdsvis 5, 5 og 4 %-point. I hele landet blev forskellen øget med 12 %-point fra 2007 til 2016.

Regionale forskelle i den anbefalede behandling på indikatorniveau Registeranalysen viser, at der med få undtagelser ikke er systematiske regionale for-skelle i den procentvise opfyldelse af enkeltindikatorer mellem de bedst og værst stil-lede patienter inden for nogen af sygdomsområderne. Inden for hjertesvigt var de regionale forskelle for indikatorerne ACE-hæmmer og be-tablokker mindre end for de øvrige 4 indikatorer. Ingen af regionerne klarede sig dog systematisk bedre eller dårligere end de øvrige gennem hele perioden i forhold til de 6 individuelle indikatorer. Inden for KOL havde Region Midtjylland en lavere forskel mellem de bedst og værst stillede patienter for indikatorerne lungefunktion og ernæringstilstand end de 4 øv-rige regioner. Variationen mellem de 4 øvrige regioner var begrænset. Der sås ingen regional variation for indikatorerne rygestatus og inhalationsteknik, hvor den pro-centvise forskel var konstant høj i alle 5 regioner. For patienter med KOL sås den mindste forskel i procentpoint for indikatoren rygestop med en tendens til, at forskel-len blev mindre over årene undtagen hos Region Midtjylland i 2014. Inden for apopleksi var der en tendens til, at Region Nordjylland for de tidligere år (2007-2010) havde større forskelle mellem bedst og værst stillede patienter end de øvrige regioner for indikatorerne indlæggelse på apopleksienhed, vurdering af ernæ-ringsrisiko og undersøgelse af halskar. Derudover synes der ikke at være en tydelig geografisk variation for de enkelte indikatorer mellem regionerne. For hoftenære lårbensbrud sås en øget variation mellem de enkelte regioner for indi-katorerne profylakse fald, profylakse osteoporose og smerter. Det varierede dog fra år til år, hvilken region der havde de største eller mindste forskelle. Der var begræn-set regional variation for indikatorerne operationsdelay under 24 timer og opera-tionsdelay under 36 timer, tidlig mobilisering og brudprofylakse. For indikatorerne basismobilitet før brud og ernæring fandtes en begrænset regional variation i den første periode fra 2007 til 2009, mens den regionale variation i den sidste periode fra 2013 til 2016 var øget. For basismobilitet ved udskrivelse var variationen mellem regi-onerne begrænset i de første år for herefter at øges i de efterfølgende år, undtagen i 2016, hvor variationen svarede til de første år. For indikatoren rehabilitering var der minimal forskel mellem regionerne, som havde en konstant lav variation hen over årene.



50 | Forskelle i sundhedskonsekvenser

Bilag 4. Forskelle i sundhedskonsekvenser

De samlede sundhedskonsekvenser for alle 4 sygdomsområder Det interessante for vores undersøgelse er, hvor meget af forskellen i sundhedskon-sekvenser der skyldes ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. Figur A illustrerer, at patienternes risiko for genindlæggelse og død dels bliver påvir-ket af den behandling, som sygehusene giver (den indirekte effekt), dels af andre år-sagsmekanismer, fx patientens livsstil og egenomsorg (den direkte effekt).

Figur A Sammenhæng mellem patientkategori, behandlingskvalitet og sundhedskonsekvenser

Kilde: Rigsrevisionen.

Figur A viser, at den indirekte effekt er et udtryk for, hvilken betydning ikke-begrun-dede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer har for de 2 pati-entkategoriers efterfølgende risiko for genindlæggelse og død. Den direkte effekt udgøres af alle de forhold, som ikke er relateret til de ikke-begrun-dede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer, og som sygehu-sene derfor ikke selv har entydig mulighed for at styre. Det kan fx være patienternes livsstil, som forværrer deres helbredelsesmuligheder, eller at nogle patienter er dårli-gere til at reagere på deres symptomer eller tage deres medicin. Vi har således i undersøgelsen modelleret, hvor stor en del af sundhedskonsekven-serne der passerer gennem de ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer (indirekte effekt), og hvor meget der passerer via andre mekanismer (direkte effekt). Det har vi gjort ved at undersøge, hvor store forskellene i sundhedskonsekvenser ville være, hvis de værst stillede patienter havde fået sam-me behandling som de bedst stillede patienter. På den måde bliver det muligt at se, hvilken selvstændig betydning de ikke-begrun-dede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer har for patienter-nes sundhedskonsekvenser.

Patientkategori (bedst eller værst stillede patienter)

Behandlingskvalitet(opfyldelse af procesindikator)

Sundhedskonsekvens(genindlæggelse eller død)

Direkte effekt(fx livsstil eller patientens evne til at håndtere egen sygdom)

Indirekte effekt



Forskelle i sundhedskonsekvenser | 51

Ved at gange de direkte og indirekte effekter fås den samlede effekt, som i figuren er illustreret som sundhedskonsekvenser, der er opgjort i forhold til genindlæggelser og dødelighed. Effekten i de nedenstående tabeller er opgjort som en faktor, dvs. hvor mange gange er risikoen for at blive genindlagt eller dø for de værst stillede patienter i forhold til bedst stillede. Tallene kan omsættes til procenter, fx vil en faktor 1,23 svare til, at risi-koen er øget med 23 %, hvor en faktor 1 vil svare til, at risikoen er øget med 0 %. I de følgende afsnit er resultaterne vist for de samlede, indirekte og direkte effekter. Resultaterne gennemgås enkeltvis for hvert sygdomsområde. De fleste af resultater-ne er statistisk signifikante, og de steder, hvor det ikke er tilfældet, vil det fremgå af teksten.

Hjertesvigt Tabel A viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og døde-lighed mellem de bedst og værst stillede hjertesvigtpatienter. Tabel A Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 1 år for hjertesvigtpatienter

Samlet effekt Direkte effekt Indirekte effekt

Genindlæggelser 2,27 1,89 1,20

Dødelighed inden for 1 år 15,54 6,67 2,33


Det fremgår af tabel A, at de værst stillede hjertesvigtpatienter potentielt havde me-re end dobbelt (2,27) så stor risiko for at blive genindlagt inden for 30 dage sammen-lignet med de bedst stillede patienter. Hvis alle patienter i den værst stillede kategori modtog samme behandling som de bedst stillede, ville de værst stillede patienter po-tentielt have 1,89 gange så stor risiko for at blive genindlagt. De ikke-begrundede for-skelle forøgede sandsynligvis genindlæggelser med 1,20. De værst stillede hjertesvigtpatienter havde potentielt 15,54 gange så stor risiko for dø inden for et år sammenlignet med de bedst stillede patienter. En væsentlig del af denne forskel skyldtes forhold, som sygehusene ikke havde et ansvar for. Hvis alle patienterne i den værst stillede kategori modtog samme behandling som de bedst stillede patienter, ville de værst stillede patienter potentielt have 6,67 gange så stor risiko for at dø som de bedst stillede. De ikke-begrundede forskelle forøgede sand-synligvis dødeligheden inden for 1 år med 2,33. For hjertesvigtpatienterne gælder således, at hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede patienter, så ville dødeligheden blandt de værst stillede patienter potentielt kunne reduceres markant. Det ville samtidig bety-de, at der potentielt ville være færre genindlæggelser for de værst stillede patienter.




KOL Tabel B viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og døde-lighed mellem de bedst og værst stillede patienter med KOL. Tabel B Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 1 år for KOL-patienter


Genindlæggelser 1�13 0�95 1�19

Dødelighed inden for 1 år 1�22 1�00 1�221)

1) Resultatet er ikke signifikant.


Det fremgår af tabel B, at de værst stillede patienter potentielt havde 1,13 gange stør-re risiko for blive genindlagt sammenlignet med de bedst stillede. Forhold, som syge-husene ikke havde et ansvar for, udgjorde med en faktor 0,95 kun en meget beske-den del af den samlede forskel. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis genindlæggelser med 1,19. De værst stillede patienter med KOL havde potentielt 1,22 så stor risiko for at dø in-den for 1 år sammenlignet med de bedst stillede patienter. Forhold uden for sygehu-sene påvirkede ikke den samlede forskel, og hele forskellen skyldtes dermed ikke-begrundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 1 år med 1,22. Der skal dog tages forbehold for resultatet. For KOL-patienterne gælder det således, at hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede patienter, ville forskellen i genindlæggelser og dødelighed potentielt kunne fjernes, omend der må tages forbehold for bl.a. stati-stisk usikkerhed.



Forskelle i sundhedskonsekvenser | 53

Apopleksi Tabel C viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og døde-lighed inden for 30 dage og inden for 1 år mellem de bedst og værst stillede apoplek-sipatienter. Tabel C Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 30 dage og 1 år for apopleksipatienter


Genindlæggelser 3,16 3,13 1,011)

Dødelighed inden for 30 dage 24,60 20,00 1,23




Det fremgår af tabel C, at de værst stillede patienter potentielt havde 3,16 gange så stor risiko for at blive genindlagt sammenlignet med de bedst stillede. De ikke-be-grundede forskelle forøgede sandsynligvis genindlæggelser med 1,01. Der skal dog tages forbehold for resultatet. Forskellene mellem de bedst og værst stillede apo-pleksipatienters risiko for at blive genindlagt skulle derfor umiddelbart tilskrives for-hold uden for sygehusene. De værst stillede apopleksipatienter havde potentielt 24,6 gange så stor risiko for at dø inden for 30 dage sammenlignet med de bedst stillede apopleksipatienter. En væ-sentlig del af denne forskel skyldes forhold uden for sygehusene, idet de værst stille-de patienter stadig havde 20 gange så stor risiko for at dø inden for 30 dage, selv om de havde modtaget samme behandling som de bedst stillede. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 30 dage med 1,23. Det samme billede tegnede sig for dødeligheden inden for 1 år, hvor de værst stillede apopleksipatienter potentielt havde 19,84 gange så stor risiko for at dø inden for 1 år sammenlignet med de bedst stillede apopleksipatienter. Hvis alle patienter modtog samme behandling som de bedst stillede, så ville de værst stillede patienter fortsat have 16,67 gange så stor risiko for at dø inden for 1 år. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 1 år med 1,19. For apopleksipatienterne gælder således, at hvis de værst stillede patienter modtog samme behandling som de bedst stillede, ville dødeligheden potentielt kunne redu-ceres, men der ville ikke umiddelbart ske ændringer i andelen af patienter, der gen-indlægges.




Hoftenære lårbensbrud Tabel D viser den samlede, direkte og indirekte forskel på genindlæggelser og døde-lighed inden for 30 dage og inden for 1 år mellem de bedst og værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud. Tabel D Samlet, direkte og indirekte effekt på genindlæggelser og dødelighed inden for 30 dage og inden for 1 år for patienter med hoftenære lår-bensbrud


Genindlæggelser 1,74 1,64 1,06

Dødelighed inden for 30 dage 2,74 2,63 1,041)




Det fremgår af tabel D, at de værst stillede patienter potentielt havde 1,74 gange så stor risiko for at blive genindlagt end de bedst stillede havde. Selv om de værst stille-de patienter modtog samme behandling som de bedst stillede, ville de fortsat have 1,64 gange så stor risiko for at blive genindlagt. De ikke-begrundede forskelle forøge-de sandsynligvis genindlæggelser med 1,06 og bidrog dermed kun til en mindre del af forskellen. De værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud havde potentielt 2,74 gange så stor risiko for dø inden for 30 dage sammenlignet med de bedst stillede patienter. Forhold, som sygehusene ikke havde et ansvar for, udgjorde med 2,63 langt største-delen af denne forskel. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis døde-ligheden inden for 30 dage med 1,04. Der skal dog tages forbehold for resultatet. De værst stillede patienter med hoftenære lårbensbrud havde potentielt 2,36 gange større risiko for dø inden for 1 år sammenlignet med de bedst stillede patienter. Lige-som ved dødelighed inden for 30 dage var det forhold uden for sygehusene, som bi-drog til forskellen, idet de værst stillede patienters risiko for at dø potentielt var 2,27 gange større end de bedst stillede patienter, selv om de modtog samme behandling. De ikke-begrundede forskelle forøgede sandsynligvis dødeligheden inden for 1 år med 1,04, og de bidrog dermed kun til en mindre del af forskellen. For patienter med hoftenære lårbensbrud gælder således, at selv hvis de ikke-be-grundede forskelle i opfyldelsen af samtlige relevante procesindikatorer mellem de bedst og værst stillede patienter blev fjernet, ville forskellen i genindlæggelser og dø-deligheden formentlig kun falde lidt.



Ordliste | 55

Bilag 5. Ordliste

All-or-none I analysen defineret som et samlet mål for opfyldelsen af procesindikatorer i hele patientens forløb. Patientforløb med alle relevante procesindikatorer opfyldt angives all, mens patientforløb med én eller flere procesindikatorer, der ikke er opfyldt, angives none.

Apopleksi Blodprop eller blødning i hjernen, hvorved blodforsyningen til et større eller mindre område i hjer-nen stopper.

Audit Fagfolks systematiske vurdering af konkrete forløb ud fra opstillede rammer, mål og metoder, fx gennemgang af patienternes journaler med det formål at vurdere kvaliteten af en konkret praksis. Audit kan udføres internt eller eksternt.

Bedst stillede patient I analysen defineret som patienter med den 10 % højest prædikterede sandsynlighed for opfyldelse af all-or-none-procesindikatorer.

Det nationale kvalitetsprogram Indgået i en politisk aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i 2015 som afløser for Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsprogrammet består af 3 hovedelementer: 8 nationale mål for sundhedsvæsenet, etablering af Lærings- og Kvalitetsteams på udvalgte områder og et nationalt ledelsesprogram. Andre elementer er systematisk inddragelse af patienter og pårørende, værdiba-seret styring, arbejdet med bedre brug af sundhedsdata og et E-læringskursus om forbedringsar-bejde i sundhedsvæsenet.

Evidens Forskningsbaseret viden om videnskabeligt dokumenterede effekter.

Hjertesvigt En tilstand, hvor hjertemusklen er svækket og derfor ikke i stand til at pumpe blodet tilstrækkeligt effektivt rundt i kroppen. Blodtilførslen til de enkelte organer bliver mindre, og typiske gener er be-sværet vejrtrækning og nedsat fysisk ydeevne.

Hoftenære lårbensbrud Fraktur på hoften, som typisk opstår ved større ulykker og kræver operation for reetablering af led og fiksation med skinner og skruer.

Ikke-begrundede forskelle (i behandlingskvalitet)

Utilsigtet over- eller underbehandling af patienter med samme diagnose, hvor underbehandling må antages at have negativ betydning for behandlingsresultatet og dermed sundhedskonsekvenser.

KOL Samlebetegnelse for lungesygdomme med luftvejsobstruktion, som ikke er fuldt reversibel og der-med kronisk.

Kliniske kvalitetsdatabaser Indsamler og behandler informationer (data) om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe. Informationerne kan give et billede af den samlede behandlingskvalitet. Det sundhedsfaglige personale på afdelingerne registrerer og indberetter informationerne til data-basen.

Kliniske retningslinjer Konkret systematisk udarbejdet vejledning og beslutningsstøtte i forbindelse med behandlingen af den enkelte patient i specifikke kliniske situationer. Kan bruges til at beskrive udredning og be-handling af enkelte sygdomme eller kliniske procedurer. Er baseret på den bedst tilgængelige forskningsbaserede viden (evidens) eller i fravær af evidens på bedste kliniske praksis.

Kvalitetsmål Mål for kvalitet, som de enkelte styregrupper fastsætter for hver proces- og resultatindikator i de kliniske kvalitetsdatabaser. Målet angiver, hvor høj opfyldelsen af de enkelte indikatorer som mini-mum bør være.

Kvalitetsindikator I analysen brugt som samlebetegnelse for proces- og resultatindikatorer.



https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/symptomer/aandedraetsbesvaer-hos-voksne/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/symptomer/aandedraetsbesvaer-hos-voksne/

56 | Ordliste

Landspatientregistret (LPR) Indeholder data om danske patienters kontakt med sygehuse i Danmark. Når en person har været til undersøgelse eller været indlagt på et sygehus, registrerer sygehuset en række oplysninger om patienten i registret. Oplysningerne kan fx være, hvornår og hvor patienten er blevet indlagt, eller kan beskrive patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger og operationer mv. Det er således et meget omfattende register.

Lærings- og kvalitetsteams Er etableret på tværs af regionerne og kommuner og består af et netværk af relevante afdelinger/ enheder og en ekspertgruppe med førende klinikere, eksperter i forandring, data mv. Lærings- og kvalitetsteams skal understøtte, at der sker kvalitetsforbedringer på udvalgte områder med util-fredsstillende kvalitet eller uønsket variation.

Nationale mål 8 mål for sundhedsvæsenet, som blev indgået i en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i 2015 som led i et nyt nationalt kvalitetsprogram, der afløste Den Danske Kvalitetsmodel. For hvert mål er der udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Lokale mål og indsatser skal forankre de nationale mål i kommuner og regioner og adressere lokale kvalitets-udfordringer.

Patientkarakteristika Forskellige karakteristika for en patient, der bruges til at betegne patientens baggrund, fx uddan-nelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, immigrationsstatus og sværhedsgrad af aktuel sygdom.

Patientkategorier Udtrykker et samlet sæt af patientkarakteristika, der gør patienterne henholdsvis bedst og værst stillet i forhold til at få opfyldt samtlige relevante procesindikatorer inden for et givent sygdomsom-råde et givent år.

Patientrelaterede forskelle (i behandlingskvalitet)

Forskelle i behandlingskvalitet, som systematisk kan henføres til en patients karakteristika.

Procesindikator Målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten af en given proces i form af en behandlingsydelse.

Resultatindikator Målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten af resultatet af en given proces (behandlingsydelse). Resultatet opgøres typisk i forhold til genindlæggelser og dødelighed.

RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram)

Etableret i 2011, hvor bl.a. databaserne under NIP og kliniske databaser vedrørende kræft blev samlet under en fælles ledelse. De skal levere sygdomsspecifikke data på højt niveau som grundlag for regionernes og sygehusenes kvalitetsarbejde og den fortsatte udvikling af patientforløb.

Styregrupper for de kliniske kvalitetsdatabaser

Alle kvalitetsdatabaser administreres af en klinisk faglig styregruppe med udgangspunkt i de læge-videnskabelige selskaber og faglige fora med særlig ekspertise og indsigt i det kliniske område, som databasen dækker. Styregruppen fastlægger og definerer det faglige indhold i databasen, her-under indikatorer og kvalitetsmål.

Sundhedskonsekvenser De sundhedsmæssige konsekvenser patienter oplever som følge af deres sygdom. Måles ofte i form af resultatindikatorer for genindlæggelser og dødelighed.

Videnskabelig selskaber Består af repræsentanter for klinikere inden for de enkelte speciale- og sygdomsområder. Sel-skaberne varetager de enkelte specialers faglige interesser og er bl.a. involveret i klinisk kvalitets-udvikling gennem initiering og udarbejdelse af landsdækkende kliniske retningslinjer.

Værst stillede patient I analysen defineret som patienter med den 10 % laveste prædikterede sandsynlighed for opfyl-delse af all-or-none-procesindikatorer



Center for Sundhed

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Telefon 38 66 52 43

Mail anne.thesbjerg.christensen@re

gionh.dk

Journal-nr.: 19003165

Dato: 23-01-2019

NOTAT

Til: Regionsrådet

Orientering vedr. Rigsrevisionsbe-retningen: ”Forskelle i behandlings-kvalitet på sygehusene”.

Rigsrevisionen har i januar 2019 offentliggjort en rapport, der bl.a. indeholder

en registerundersøgelse af forskellene i behandlingskvalitet inden for følgende

behandlinger:

- Apopleksi (blødning/blodprop i hjernen)

- Hoftenære lårbensbrud

- Hjertesvigt

- Lungesygdommen KOL

Rapporten undersøger, om patienterne får en ”optimal” behandling ud fra, om

behandlingen opfylder alle de kvalitetsmål for god behandling, der er fastsat i

de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er tale om mål for processer f.eks. henvis-

ning til bestemte undersøgelse, genoptræning mv.

Statsrevisorernes bemærkninger

På baggrund af Rigsrevisionens rapport har Statsrevisorerne fremført føl-

gende bemærkninger:

• at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne skal tage initiativ til at få

mere viden om evt. forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. Den

viden skal bruges til at målrette og kvalitetssikre patientbehandlingen.

• at der er en statistisk sammenhæng mellem at en patient kun får opfyldt

få af databasens kvalitetsmål og en øget risiko for akut genindlæggelse

og død.



Side 2

• at der i perioden 2007-2016 var mange patienter, der ikke fik opfyldt alle

relevante kvalitetsmål for god behandling inden for de fire sygdomsområ-

der.

• at de ”værst” stillede patienter fik opfyldt færre kvalitetsmål for god be-

handling end de ”bedst” stillede patienter, hvilket er en indikation på

uensartet behandling.

• at undersøgelsen ikke viser systematiske forskelle mellem regionerne el-

ler hospitaler.

• Der har været et fald i målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser fra

2015-2017.

Som opfølgning på rapporten, skal sundhedsministeren afgive en redegørelse

til Statsrevisorerne, hvor det beskrives, hvordan ministeren vil imødekomme

de anbefalinger, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er kommet med. Mi-

nisteriet har anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens re-

degørelse. Administrationen forelægger et udkast til udtalelse for Sundheds-

udvalget, forretningsudvalget og regionsrådet på møderne i marts og april.

Administrationens kommentarer til Rigsrevisionens beretning og ana-

lyse

• Rigsrevisionen konkluderer, at hovedparten af forskellene i patienternes

risiko for genindlæggelser og død skyldtes forhold, som ligger uden for

hospitalerne. Tilrettelæggelsen af behandlingen af patienterne på hospi-

taler, er dermed kun et mindre element i den samlede indsats for at fore-

bygge genindlæggelser og død.

• Alle regioner har påpeget problemer og svagheder ved Rigsrevisionens

analysemetode, og ved de konklusioner, Rigsrevisionen drager af analy-

sen.

• Regionerne har bl.a. været meget kritiske over for, at analysen blander-

ikke-sammenlignelige faktorer, og fortolker tendenser og statistisk sam-

menhæng som årsagssammenhænge. Det er beklageligt, fordi det ville

have været meget nyttigt med ny viden på området.

• Hovedparten af de statistiske sammenhænge mellem behandlingskvalitet

og risikoen for genindlæggelser og død skyldes, at patienterne har varie-

rende sværhedsgrad af deres sygdom (f.eks. KOL) og varierende grad af



Side 3

multisygdom (f.eks. samtidig diabetes, kredsløbsproblemer, hjertesyg-

dom, psykisk sygdom). Risiko for genindlæggelse og død hænger i langt

højere grad sammen med disse forhold end med hvorvidt alle elementer i

deres behandling sker inden for rammerne af de kliniske kvalitetsdataba-

ser.

• Analysen inddrager ikke, om forskelle i behandlingen kan skyldes en fag-

professionel vurdering af, hvilken behandling der er den relevant og bed-

ste for den konkret patient.

Arbejdet med kvalitet i behandlingen og ulighed i sundhed

På tværs af Region Hovedstaden arbejdes der allerede i dag med at give pati-

enter behandling af høj kvalitet, der er tilpasset den enkelte patients livssitua-

tion, ressourcer og ønsker.

Det sker bl.a. i arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser, som er del af regi-

onens fokus på at sikre høj kvalitet i behandlingen til alle patienter. Der kom-

mer løbende resultater fra kvalitetsdatabaserne i ledelsesinformationssyste-

met FLIS, og der udgives årligt en rapport. Resultaterne bidrager til kvalitets-

udviklingen på afdelingerne til gavn for den enkelte patient. Desuden følger de

sundhedsfaglige råd op på data fra databaserne, bl.a. ved at lave audit, som

er en metode der benyttes til at undersøge kvaliteten af en bestemt indsats.

Målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser indgår i driftsmålstyringen og i

De nationale mål for sundhedsvæsenet. Målopfyldelsen har meget stor bevå-

genhed i Region Hovedstaden.

Der arbejdes desuden med ulighed i sundhed i en række projekter på hospita-

lerne, inden for en lang række områder og diagnoser. Der er bl.a. fokus på at

få viden om, hvorfor nogle patienter udebliver fra konsultationer for at kunne

forbedre patienternes fremmøde og dermed behandlingen af disse patienter.

Desuden er der fokus på socialt udsattes kontakt med sundhedsvæsenet, her-

under stofmisbrugere og alkoholikere. Det sker bl.a. som forskning og gennem

konkrete projekter, der støtter op om socialt udsatte f.eks. sociolancen, social-

sygeplejersker og indsatser på afdelingerne.

Regionen har også fokus på at sikre, at medarbejder har de rette kompetencer

i forhold til socialt udsatte, og har derfor lavet et grundkursus for sygeplejer-

sker, der arbejder med socialt udsatte.



Center for Sundhed

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Dato: 07-03-2019

Til: Sundheds- og Ældreministeriet

Udtalelse fra Region Hovedstaden vedr. Rigsrevisi-

onsberetningen: ”Forskelle i behandlingskvalitet på

sygehusene”.

Region Hovedstaden har den 12. februar 2018 modtaget en anmodning fra

Sundheds- og Ældreministeriet om en politisk godkendt udtalelse ang. Rigsre-

visionsberetningen ”Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene”.

Regionsrådets kommentarer til Rigsrevisionens beretning og analyse

Regionsrådets mener, at det er væsentligt at:

• Rigsrevisionen konkluderer, at hovedparten af forskellene i patienternes

risiko for genindlæggelser og død skyldtes forhold, som ligger uden for

hospitalerne. Tilrettelæggelsen af behandlingen af patienterne på hospi-

taler, er dermed kun et mindre element i den samlede indsats for at fore-

bygge genindlæggelser og død.

• Alle regioner har påpeget problemer og svagheder ved Rigsrevisionens

analysemetode, og ved de konklusioner, Rigsrevisionen drager af analy-

sen.

• Regionerne har bl.a. været meget kritiske over for, at analysen blander-

ikke-sammenlignelige faktorer, og fortolker tendenser og statistisk sam-

menhæng som årsagssammenhænge. Det er beklageligt, fordi det ville

have været meget nyttigt med ny viden på området.



Side 2

• Hovedparten af de statistiske sammenhænge mellem behandlingskvalitet

og risikoen for genindlæggelser og død skyldes, at patienterne har varie-

rende sværhedsgrad af deres sygdom (f.eks. KOL) og varierende grad af

multisygdom (f.eks. samtidig diabetes, kredsløbsproblemer, hjertesyg-

dom, psykisk sygdom). Risiko for genindlæggelse og død hænger i langt

højere grad sammen med disse forhold end med hvorvidt alle elementer i

deres behandling sker inden for rammerne af de kliniske kvalitetsdataba-

ser.

• Analysen inddrager ikke, om forskelle i behandlingen kan skyldes en fag-

professionel vurdering af, hvilken behandling der er den relevant og bed-

ste for den konkret patient.

Region Hovedstadens arbejde med kvalitet i behandlingen og ulighed i

sundhed

På tværs i Region Hovedstaden arbejdes der allerede i dag med at give pati-

enter behandling af høj kvalitet, der er tilpasset den enkelte patients livssitua-

tion, ressourcer og ønsker.

Det sker bl.a. i arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser, som er del af regi-

onens fokus på at sikre høj kvalitet i behandlingen til alle patienter. Der kom-

mer løbende resultater fra kvalitetsdatabaserne i ledelsesinformationssyste-

met FLIS, og der udgives årligt en rapport. Resultaterne bidrager til kvalitets-

udviklingen på afdelingerne til gavn for den enkelte patient. Desuden følger de

sundhedsfaglige råd op på data fra databaserne, bl.a. ved at lave audit, som

er en metode der benyttes til at undersøge kvaliteten af en bestemt indsats.

Målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser indgår i driftsmålstyringen og i

De nationale mål for sundhedsvæsenet. Målopfyldelsen har meget stor bevå-

genhed i Region Hovedstaden.

Der arbejdes desuden med ulighed i sundhed i en række projekter på hospita-

lerne, inden for en lang række områder og diagnoser. Der er bl.a. fokus på at

få viden om, hvorfor nogle patienter udebliver fra konsultationer for at kunne

forbedre patienternes fremmøde og dermed behandlingen af disse patienter.

Desuden er der fokus på socialt udsattes kontakt med sundhedsvæsenet, her-

under stofmisbrugere og alkoholikere. Det sker bl.a. som forskning og gennem

konkrete projekter, der støtter op om socialt udsatte f.eks. sociolancen, social-

sygeplejersker og indsatser på afdelingerne.

Regionen har også fokus på at sikre, at medarbejder har de rette kompetencer

i forhold til socialt udsatte, og har derfor lavet et grundkursus for sygeplejer-

sker, der arbejder med socialt udsatte.



1

Åbne Ambulatorier i Region Hovedstaden - Erfaringer og gode råd til videre udbredelse af Åbne Ambulatorier

I budget 2017 blev det fastlagt, at det er en politisk ambition, at der i regionen som udgangspunkt er Åbne

Ambulatorier. Sundhedsudvalget har efterfølgende drøftet udbredelse og principper for det videre arbejde

med åbne ambulatorier. Det skal bemærkes, at der ikke er afsat midler til projektet, hvorfor det skal

gennemføres inden for de normale økonomiske rammer.

I denne erfaringsopsamling beskrives mulige generiske indsatser der kan skabe mere fleksible

ambulatorietilbud. Derudover beskrives generelle og konkrete opmærksomhedspunkter ved indførsel af

Åbne Ambulatorietilbud. Opsamlingen baserer sig primært på interviews med medarbejdere der har erfaring

med Åbne Ambulatorietilbud i Region Hovedstaden. Målgruppen for denne erfaringsopsamling er primært

hospitaler og afdelinger der vil indføre Åbne Ambulatorier.

Hvad er Åbne Ambulatorier?

Åbne Ambulatorier er ikke et fast defineret koncept, men en tilgang til udformning af ambulatorietilbud, der

tager afsæt i at patientens behov og ønsker skal være omdrejningspunktet for patientforløbet. Åbne

Ambulatorier dækkes således over en lang række indsatser, hvor patienten sættes i centrum og oplever

medinddragelse og større kontrol over egen sygdom, samtidig med at forløbet formes så det passer ind i

patientens liv og hverdag.

Formålet med Åbne Ambulatorier er at sikre, at patientens møde med sundhedspersonalet sker når det er

relevant og er tilpasset patientens tilstand og behov. Dette opnås ved at behandlings- eller kontrolforløbet

tilpasses, så det tilgodeser patientens præferencer, livssituation og ressourcer.

Ved udbredelse af Åbne Ambulatorier, er det forventningen at vi kan højne patienttilfredsheden,

behandlingskvaliteten og patienternes livskvalitet, samtidig med at der skabes rum og luft i ambulatorierne

til at se patienterne når de har behov for det.

Åbne Ambulatorietilbud i Region Hovedstaden

Nedenfor beskrives en række konkrete eksempler på åbne ambulatorietilbud i Region Hovedstaden. Der er

ikke tale om en udtømmende liste over åbne ambulatorietilbud. Mange andre tiltag, vil derfor ligeledes

kunne betragtes som værende Åbne Ambulatorietilbud. Indsatserne er inddelt i tre hovedgrupper og kan

enten implementeres enkeltvis, eller som en del af en større omlægning af afdelingens ambulatorietilbud. De

forskellige indsatser vil desuden ofte være overlappende, og vil kunne supplere hinanden.

Patientinitieret kontakt omfatter tilbud hvor patienten, i samarbejde med sundhedspersonalet, selv

tilrettelægger deres forløb. Dette kan fx være behovsstyrede kontrolforløb, hvor patienten selv er med at

vurdere hvornår de har behov for kontakt til hospitalet, og hvilken form denne kontakt skal have. Ligeledes

er hvilende ambulante kontakter og selvbooking eksempler på patientinitieret kontakt. Disse tilbud ses ofte i

kombination med tilbud om fleksibel adgang, der sikrer mulighed for hurtig kontakt til fagpersonale på

hospitalet.

Punkt nr. 24 - Arbejdet med åbne ambulatorierBilag 1 - Side -1 af 12


2

Patientstyret behandling dækker over indsatser hvor patienten styrer og eller udfører dele af behandlingen

selv, enten i eget hjem eller på hospitalet. Dette kunne fx være patientudført behandling herunder fx

hjemmedialyse eller telemedicinsk kontrol/behandling. Ofte vil disse tilbud også rumme elementer af

patientinitieret kontakt og fleksibel adgang, hvor patienten efter vurdering behov kan kontakte

hospitalspersonalet for råd og vejledning eller yderligere kontrol eller behandling.

Fleksibel adgang omfatter tilbud der øger patientens mulighed for at tilpasse kontakt og besøg på hospitalet,

så det passer ind i patientens liv og hverdag. Dette kan være tiltag der indebærer fleksible muligheder for

besøg på hospitalet, fx drop-in tider og udvidede åbningstider. Ligeledes dækker tilbud under fleksibel

adgang over tiltag der sikrer at patienten kan komme i kontakt med sundhedspersonalet, når patienten har

behov for det. Kan for eksempel være sundhedsfagligt bemandede telefoner, øget tilgængelighed af

speciallæger med kort varsel eller dedikerede akuttider og akutspor.

EKSEMPER PÅ ÅBENE AMBULATORIER

FÆLLES MEDICINSK AMBULATORIE PÅ BORNHOLMS HOSPITAL

Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital har et fælles ambulatorie, med deltagelse fra 13 specialer– dog ikke alle på én gang. Det giver mulighed for at patienter med flere sygdomme kan ses samme dag. Ambulatoriet har også mulighed for at give patienterne et tilbud om et lidt længerevarende dagsforløb, således at der startes med blodprøver mv, hvorefter de relevante specialers læger og sygeplejersker kan yde den nødvendige indsats. Implementeringen har krævet fokus på samarbejde mellem både de enkelte medicinske specialer og de forskellige faggrupper. Desuden er det en forudsætning at der er et hurtigt og smidigt samarbejde mellem ambulatoriet og laboratorier.

Neden for uddybes de tre indsatsområder, herunder fordele, ulemper.

Generelle opmærksomhedspunkter ved arbejde med Åbne Ambulatorier

Ved af Åbne Ambulatorietilbud er der en generelle opmærksomhedspunkter man bør være opmærksom på i

sin planlægning.

7 FOKUSPUNKTER VED INDFØRSEL AF ÅBNE AMBULATOREIER

✓ Tal med patienten – det er dem der ved hvad de ønsker. ✓ Indsatserne skal tilpasses den enkelte afdeling og dennes patientpopulation. ✓ Åbne Ambulatorier er ikke en spareøvelse, men en forbedring af kvaliteten. ✓ Det er vigtigt at sikre stærk ledelsesopbakning og engagement i personalegruppen. ✓ Vær åben for løbende tilpasninger af indsatserne. ✓ Sørg for at personalet er klædt ordentligt på til at løfte opgaven. ✓ Der skal være de nødvendige ressourcer til implementering af de nye indsatser.

One size doesn’t fil all

Der kan være stor forskel på patientsammensætning, organisering, arbejdsgangene og størrelse i de enkelte

specialer og afdelinger. Der findes derfor ikke en samlet model for indførsel af åbne ambulatorietilbud som



3

vil passe alle steder. Hver afdeling bør derfor udvælge de tiltag, der passer til afdelingen og

patientpopulationen, og tilpasse tilbuddet til de lokale forhold.

Eksempelvis er der en række sygdomme hvor det er nødvendigt med faste kontroller, da patienten ikke selv

kan mærke forværringer, og derfor har behov for fx blod- eller urin prøver med faste intervaller. I sådanne

tilfælde vil det ikke være hensigtsmæssigt at indføre kontrolforløb der alene bygger på patientens vurdering

af, hvornår de har behov for kontakt til hospitalet. Man kan dog godt forestille sig en tilpasset version, hvor

forløbet består af en kombination af faste og behovsstyrede besøg. Ligeledes kan antallet af patienter være

afgørende for hvilke tiltage der er meningsfulde, samt hvordan de bedst muligt tilrettelægges.

Udover tilpasninger på afdelingsniveau bør tilbuddet tilpasses den enkelte patients kompetencer, ønsker og

behov. Nogle patienter vil selv efter grundig oplæring ikke være trygge ved, eller i stand til, at vurdere deres

egen tilstand, og disse patienter har derfor behov for faste kontrolbesøg frem for et behovsstyret forløb.

Derudover bør man altid tage patienten med på råd, og spørge ind til de gerne vil. Patienten skal således

have mulighed for at sige nej tak til et åbent ambulatorietilbud.

Endelig er det vigtigt at skabe plads til løbende tilpasninger og optimeringer af indsatsen. Det er derfor

hensigtsmæssigt at både ledelse og personale fra implementeringens start, er indstillet på at måtte lave

løbende tilretninger efterhånden som man bliver klogere på hvad der virker, og hvad der ikke virker.

I den forbindelse er vigtigt at gennemføre løbende evalueringer i forbedringsøjemed. Her kan det være en

fordel på forhånd at have planlagt hvordan der skal følges op på, herunder konkrete ting der skal indgå i

evalueringen, både i forhold til patientoplevelse, personaleoplevelse, organisatoriske konsekvenser samt i

forhold til kliniske effekter.

Kulturændringer og ledelsesopbagning

Omlægning til mere fleksible og åbne ambulatorietilbud sker ikke fra dag til dag, og det kræver både

engagement og energi. Det er derfor vigtigt at ledelsen går forrest og sikrer prioritering, strukturering,

motivation og allokering af resurser, både før under og efter implementeringen.

Indførsel af Åbne Ambulatorier vil i mange afdelinger være en stor kulturforandring, som kræver

omstillingsparathed hos både personale og patienter. Denne opstilling kan være vanskelig, og afhængigt af

tiltagets karakter er det derfor vigtigt, at have fokus på hvordan man bedst muligt sikrer at alle parter føler

sig trygge og er klædt godt på til opgaven.

Det er derfor væsentligt at italesætte betydningen af omlægningen. Det er jævnfør ovenstående derfor

vigtigt med ledelsesopbakning og det kræver vedholdenhed fra både ledelse og fra det øvrige personale. Det

er en vanskelig opgave at ændre kultur og traditioner som fx hvordan vi betragter et ambulant forløb, de

forskellige faggruppers roller, opgaver og forpligtelser, samt samarbejdet på tværs af faggrupper. Måske

kræver det at lægerne skal turde give slip, og lægge opgaver over til andre faggrupper og patienten, og disse

skal være parate til at overtage noget af ansvaret. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på hvilke

personalemæssige holdninger der er i spil, og sikre sig at alle personalegrupper inddrages og føler ejerskab.

Ligeledes skal der sikres enighed om fleksibilitet i forhold til for eksempel udvidede/ændrede arbejdstider, og

nye arbejdsopgaver for personalet i afdelingen.

Implementering af nogle former for Åbne Ambulatorietilbud fordrer en vis opgaveglidning, fx at

sygeplejersker i endnu højere grad varetager patientkontakter. I disse tilfælde er det særligt vigtigt med en

åbenhed og fleksibilitet fra alle faggrupper.



4

Derfor er det vigtigt at:

✓ Inddrage fagpersonale i udvikling og implementering for at skabe ejerskab og motivation. ✓ Sikre opbakning fra klinikledelsen, og at ledelsen sikrer fokus og engergement i hele afdelingen. ✓ Skabe god støtte både ledelsesmæssigt og i form af støttefunktioner – særligt i starten. ✓ Alle personalegrupper skal være med på vognen. ✓ Huske fokus på formålet – Vi gør det her sammen, for at skabe mere fleksible tilbud og sætte

patienten i centrum.

I forhold til patienterne, er det vigtigt at de både inddrages i processen og klædes ordentligt på, så de føler

sig trygge ved det nye tilbud. Patienterne bør ligeledes systematisk inddrages i udvikling, implementering og

evaluering, så tilbuddet tilpasses den relevante patientgruppe samt deres ønsker og behov. Hvis der

nedsættes en styregruppe bag et nyt tilbud kan patienter med fordel sidde med dér. Ved nogle former for

åbne ambulatorietilbud vil det derudover være nødvendigt med egentlig patientuddannelse. I disse tilfælde

vil det være oplagt at inddrage patienter i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Uddannelse og opkvalificering

Ved ændring af ambulatorietilbuddet er det er væsentligt at sikre, at personalet har de rette kompetencer,

er klædt godt på til at varetage deres nye funktioner, og føler sig godt tilpas i deres nye roller. Der kan i den

forbindelse være behov for kompetenceudvikling hos personalet. Dette kan fx være i form af undervisning,

workshops eller sidemandsoplæring. Dette gør sig især gældende for brugerstyrede forløb, brugerstyret

behandling og telefonkonsultationer, hvor personalets rolle for manges vedkommende vil ændres markant.

Uddannelsen af relevant personale skal sikre, at personalet er klædt godt på til at varetage de nye opgaver.

Afhængigt af indsatsens type og karakter kan det fx være at personalet har den fornødne viden til at kunne

udvælge egnede patienter, kunne klæde patienterne på til at kan vurdere deres symptomer, kan oplære

patienter i varetagelse af egen behandling, rådgive patienter ved usikkerheder og tvivlsspørgsmål, og kan

vurdere hvornår patienten har behov for at komme til kontrol.

Kommunikation og koordination

Intern kommunikation og koordination: Ved implementering af Åbne Ambulatorietilbud bør man ikke

underkende vigtigheden af kommunikationen omkring omlægningen, samt formålet med indsatsen, og

budskaberne bør gentages jævnligt, så der sikres en fælles forståelse for mål og formål. Ved at huske

hinanden på hvad det er vi er i gang med, hvorfor vi gør det og hvordan vi gør det, opnår man en højere

motivationen og højere implementeringsgrad.

Inden en indsats implementeres er det derfor væsentligt at både personale og patienter er tilstrækkelig

informeret, samt at der er lavet en forventningsafstemning i forhold til hvad ledelse, personale og patienter

forventer af hinanden. I den forbindelse er det væsentlig at have gennemgået afdelingens organisering,

arbejdsgange og arbejdsfordeling. Eksempelvis kan der være behov for at afklare rammerne for

sygeplejerskernes beføjelser, herunder hvad kan sygeplejerskerne gøre på egen hånd, og hvornår skal de

involvere en læge. Rammerne og organiseringen bør aftales i samspil mellem ledelsen og de forskellige

faggrupper. Man bør i den forbindelse overveje hvordan der kan skabes rammer og arbejdsgange der

fremmer kommunikationen faggrupperne imellem fx faste aftaler for lægefaglig sparring på sygeplejefagligt

bemandede telefonkonsultationer.



5

Patientinformation: Patientinformationen har stor betydning for patienternes tryghed, og deres evne til at

gøre brug af de fleksible tilbud. Patientinformationen bør inkludere dialog med personalet, og bør således

ikke alene være skriftlig. Den patientrettede information skal være overskuelig og må ikke kunne

tolkes/misforstås. Den skal ligeledes være handleanvisende og ikke kun informerende. Man bør yderligere

være opmærksom på hvordan patienterne får deres information, og der kan være en fordel at have flere

forskellige kilder til information fx breve, flyers og plakater i afdelinger, apps etc.

Inddragelse af netværk og øvrige instanser: Ved implementering af Åbne Ambulatorier bør man være

opmærksom på inddragelse af relevante samarbejdspartner fx kommune samt patientens pårørende/

netværk. God kommunikation med disse parter kan optimere patientforløbet. Husk også at holde egen læge

opdateret på patientens situation.

Kapacitetsudnyttelse

Flere af tiltagene omfattet af Åbne Ambulatorier kræver, at patienten har adgang til hurtig kontakt med

relevant fagpersonale. Det er således nødvendigt at have ledige tider til akutte besøg. Dette kan potentielt

betyde at personalets tid ikke udnyttes fuldt ud. Det er derfor væsentlig at overveje hvordan man kan

tilrettelægge arbejdet, således at der ikke opstår unødig spildtid. Der er ikke nogen enkel løsning på dette

problem, men det kan fx afhjælpes ved at lægen løse andre opgaver, hvis der skulle være en tid uden

patienter eller at der vagtplanlægges med ”flyvende læger” der er fritaget for program, men som kan se

akutte patienter eller agere rådgivende funktion for sygeplejerskerne.

Kom godt i gang – Gode råd til en vellykket implementering af åbne ambulatorier

✓ Lav en plan for implementeringen og tænk alle aspekter af indsatsen igennem før I går i gang. Husk for eksempel:

Kortlægning af patientforløb

Stratificering af patientgruppe

Afdækning af patenternes ønsker, kompetencer og behov

Uddannelse af personale og for patienter og evt. pårørende

Udvikling af støtteredskaber og patientinformation

Afklaring af fremtidig organisering og planlægning af arbejdsgange

Information og uddannelse af personale

Evt.tilpasning af fysiske rammer og tekniske forhold

Forberedelse af evaluering ✓ Det kan være en fordel, at lave en øvelse, hvor hele forløbet gennemgås ud fra både patientens

og klinikkens perspektiv. Ved at gå ned i alle detaljer, kan der ofte opfanges svagheder, som ville blive overset i et rent skrivebord-projekt.

✓ Overvej sparring i forbindelse med implementering – hvor kan man søge hjælp og vejledning, nogen der har prøvet det før?

✓ Start evt. med lavthængende frugter med høj succesrate. Succes avler succes og skaber motivation. ✓ Italesæt indsatsen som en omlægning – ikke som et projekt. ✓ Implementering i perioder hvor der ikke er så travlt, kan give en bedre overgang til de nye rutiner.

Hvis der indføres flere forskellige nye tilbyd, kan det overvejes at lave en trinvis implementering.



6

Patientinitieret kontakt

Patientinitieret kontakt omfatter tilbud hvor patienten, i samarbejde med sundhedspersonalet, selv

tilrettelægger deres forløb.

Behovsstyrede forløb

Ved behovsstyrede forløb erstattes faste kontrolbesøg af forløb hvor patientens selv overvåger sine

symptomer, og løbende vurderer sin tilstand og kontakter hospitalet ved behov. Ofte vil der dog også være

tale om faste kontroller, men færre end før. Behovstyrede forløb kan have mange forskellige udformninger

og tilpasningsmuligheder. Et eksempel kan være at patienten overvåger sin tilstand, evt. ved brug af

støtteværktøjer, der hjælper patienten med at vurdere hvornår der er behov for kontakt til hospitalet. Ved

spørgsmål eller behov for kontrol kontakter patienten selv til hospitalet, og i samarbejde med det

sundhedsfaglige personale aftaler det videre forløb. Nogle gange kan en telefonsamtale være nok, andre

gange kan der være behov for et besøg hos en læge eller sygeplejerske.

Behovsstyrede forløb kræver at patienten er i stand til at vurdere egen tilstand og behov for kontrolbesøg.

Da ikke alle patienter har ressourcerne og kompetencerne til at vurdere egen tilstand, er det vigtigt at lave

en grundig patientstratificering, evt. i samarbejde med egen læge, kommune eller pårørende. De patienter

der har ønske om at blive omfattet af de åbne ambulatorietilbud, men af faglige grunde ikke vurderes at

have gavn af det, skal informeres om hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt.

Uddannelse

Brug af behovstyrede forløb kræver en grundig uddannelse af både patienter og personale jf. tidligere afsnit.

Patienterne skal bl.a. undervises i hvilke symptomer de skal være opmærksom på, hvornår de skal reagere,

og hvordan de skal reagere. Patientuddannelsen skal være handleanvisende og gøre at patienterne bliver

kompetente og trygge. I nogle tilfælde kan det eventuelt være relevant at uddanne de pårørende.

Uddannelsen kan have mange former, fra vejledning, over gruppeoplæring, til patient til patient oplæring.

Tryghed og opfølgning

For at opnå gode forløb, er det vigtigt at patienten er tryg ved selv at monitorere deres tilstand. Det er

erfaringen at gode relationer og personlig kontakt gør patienterne mere trygge og giver bedre forløb. Dette

er særligt vigtigt under oplæring og introduktion, da det kan være voldsomt og utrygt for patienten selv at

skulle have af del af ansvaret for overvågningen af sin sygdom.

Ved behovstyrede forløb, er det patientens opgave løbende at vurdere deres tilstand og behov, men

patienterne kan, særligt i begyndelsen, have behov for bekræftelse fra sundhedspersonalet i at det de

mærker/tolker og den måde de reagerer på er korrekt.

Det kan derfor være en fordel at etablere kontaktteams hvor patienten i videst muligt omfang ser det

samme personale, samt indtænke den patientansvarlige læge når ordningen udbredes. Faste

kontaktpersoner er også en mulighed, dette kan dog være mere følsomt ift. døgndækning, ferie og sygdom.

Brug af kontaktteams kræver dog en større grad af koordination internt i teamet, og ansvaret for patienterne

kan lettere falde mellem to stole.

Selv om patienten selv vurderer det løbende behov for kontakt bør der holdes kontakt med patienterne fra

afdelingens side. Dette gælder særligt ved sårbare eller socialt udsatte borgere, samt ved patienter med

mindre velfungerende netværk, men kan også gøre sig gældende for velfungerende patienter hvor deres

eller omgivelsernes forhold ændrer sig, så de ikke selv er i stand til at vurdere deres behov. Dette kan fx



7

gøres ved at en sygeplejerske der tager kontakt til patienterne hvis de ikke selv henvender sig over en

kortere eller længere periode afhængigt af patientens tilsand.

Nogle patienter vil, når de har en god og tryg relation til afdelingen, henvende sig med problemer af en

karakter der ikke ligger inden for afdelingens behandlingsområde. Dette kan fx være andre lidelser, sociale

problemstillinger el.lign. Det er derfor vigtigt at finde en balance omkring hvad der skal ses i ambulatoriet og

hvad der skal ses af egen læge (både iht. den behandlede lidelse og andre lidelser).

Derudover kan det være en fordel allerede ved forløbets opstart at tale med patienten om, hvordan man

forestiller sig at forløbet skal være, og hvornår patienten forventeligt kan afsluttes, så patienten er klar over

at de ikke nødvendigvis skal fortsætte deres forløb på hospitalet ud over en vis periode. Dette kan gøre det

lettere og mere trygt for patienten at blive afsluttet, fordi det hele tiden har været planen.

EKSEMPLER PÅ ÅBNE AMBULATORIER

Patientinitieret kontakt: Behovsstyret ambulant forløb

For flere KOL patienter er der sket en drejning væk fra de mange faste kontroller og over mod at patienten selv vurderer hvornår de har behov for kontakt til hospitalet, og kan få en hurtig tid på ambulatoriet, hvis der spores en forværring af sygdommen.

Et eksempel på dette er hos Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital. I stedet for faste kontroller med fokus på de kliniske sider af sygdommen er er fokus er i højere grad på håndtering af livet med svær sygdom, lindring af symptomer end på objektive målinger, som prægede de tidligere kontroller. Der er mulighed for telefonkontakt og subakutte tider, når patienten har spørgsmål eller oplever en forværring. I stedet for faste kontroller afholdes som minimum en samtale mellem patient, eventuelt pårørende og kontaktsygeplejerske og læge ud fra patientens behov, herunder også patientens ønsker for fremtidig behandling.

Mulighed for kontakt

I mange tilfælde vil det være praktisk med en telefon-hotline hvor patienterne kan henvende sig ved behov,

og tale med en sygejerske el.lign., der kan rådgive patienten. Dette fungerer ligeledes som

gatekeeperfunktion, da sygeplejersken sammen med patienten vurderer behov for et eventuelt besøg hos

en læge eller sygeplejerske, eller om vejledning over telefon er tilstrækkeligt. For at opnå den ønskede effekt

kræver det, at det rådgivende personale har de rette kompetencer. Hvis personalet ikke har de fornødne

kompetencer kan det fx medføre, at patienter tilbydes et besøg, selvom det kunne være klaret med en

telefonsamtale, ligesom der skabes utryghed for patienterne. I mange tilfælde vil det være relevant at

sygeplejersken kan konferere med en læge ved usikkerheder, hvorfor en lægelig bagvagt er nødvendig. Det

er også muligt at lave dedikerede akutspor eller akuttider som sygeplejersker på telefonen kan visitere til.

Forskellige behov – forskellige forløb

Nogle patienter eller patientgrupper har gavn af faste rammer for deres kontrolforløb. Dette kan enten være

ved helt alm. faste kontrolbesøg, ved en kombination af faste og behovsstyrede kontrolbesøg, eller ved at

patienten i tillæg til den løbende monitorering, med faste intervaller vurderer sin situation. Fx at pt. aktivt

hver 3 måned skal tage stilling til deres situation og om de har brug for en lægekonsultation, en

telefonkonsultation, en sygeplejerskekonsultation eller ingen konsultation.



8

Vurderingen kan evt. ske på baggrund af prøvesvar fra hospitalet, kliniske målinger foretaget af pt. selv (fx

blodtryk eller blodsukker) og vurderingsskemaer. Ligeledes kan der laves forløb hvor patienten fx ses fast en

gang om året, og derudover kun ses ved behov. I tilpasningen af patientforløbet skal man naturligvis være

opmærksom på anbefalinger i de faglige retningslinjer.

Fordele

Patienten ses ved behov. Patienterne ses således når de er syge og ikke når de er raske, og

unødvendige besøg undgås. Dette kan frigive tider til mere behandlingskrævende patienter.

Potentielt ses patienterne hurtigere når nye symptomer opstår, fordi de ikke venter med at kontakte

afdelingen til de alligevel har en tid, hvorved tilkomne komplikationer kan tages i opløbet.

Kan potentielt reducere antallet af udeblivelser, sammenlignet med ambulatorier med faste tider.

Mulighed for let kontakt til fagpersonale skaber tryghed for patienterne.

Større fleksibilitet for patienterne.

Patienterne tager ansvar for egen sygdom og bliver herre over eget forløb.

Ulemper

Risiko for at patienter kan blive tabt, hvis de ikke selv er i stand til at vurdere deres situation

- Dårlige patienter kan måske ikke overskue at tage kontakt til afdelingen, hvilket kan

resultere i at de ikke får den nødvendige behandling. Det kan derfor være nødvendigt med

løbende opfølgning.

Af hensyn til kapacitetsudnyttelsen kan det være problematisk at lade tider stå åbent til at se

patienter akut, da man risikerer at de ikke bliver brugt.

Kompleksiteten af patientforløb øges, da antallet af konsultationer blandt lette patienter udgår eller

erstattes af telefonkonsultationer. Denne øgede kompleksiset kan have betydning for tidsramme pr.

patient og for arbejdsmiljøet. Specialisternes kompetencerne udnyttes bedre, men kan potentielt

skabe hårdere arbejdsmiljø for læger og sygeplejersker.

Lægen og sygeplejerskerne ser ikke patienten så ofte, og har derfor mindre mulighed for at reagere

ved ændringer i patientens tilstand, hvis patienten ikke selv er opmærksom på at tage kontakt.

Husk også…

- Der kan være en del ”skjult” arbejde i form af opfølgning på patientforløb og koordinering - Ved nogle sygdomme kan der være brug for støtteskemaer eller andre redskaber, der kan hjælpe

patienten til at vurdere sin egen tilstand, samt hvornår der er behov for kontakt til hospitalet. - Patientrapporterede data og prøvesvar kan være nyttige redskaber til vurdering af patientens

tilstand og behov for kontrol eller tilretning af behandling, men man skal være opmærksom på, at jo mere data man indhenter, des mere tid skal lægen bruge på forberedelse. Til gengæld vil lægen være bedre forberedt, og kan tilpasse besøget efter patientens behov.

Hvilende ambulante forløb

Ved hvilende ambulante forløb forstås åbne forløb hvor patienten ikke ses i ambulatoriet, men kan

henvende sig direkte til afdelingen igen, uden at skulle forbi egen læge først. Dette kan skabe tryghed for

patienterne og lette afslutningen.

De hvilende forløb kan efter aftale med patienten lukkes hvis pt ikke har henvendt i fx et eller tre år.



9

Fordele

Skaber tryghed for patienten og de pårørende, at de kan henvende sig igen uden at skulle via egen

læge.

Kan lette afslutningen af patienter.

Ulemper

Det kan medføre administrativt arbejde at skulle holde øje med hvilke patienter der skal afsluttes fra

hvilende ambulante forløb.

Patientstyret behandling

Patientstyret behandling dækker over indsatser hvor patienten styrer og eller udfører dele af behandlingen

selv, enten i eget hjem eller på hospitalet.

Patientudført behandling

Ved patientudført behandling varetager patienten selv hele eller dele af behandlingen enten i hjemmet eller

i særlige ambulatorier på hospitalet, fx patienter i hjemmedialyse, hvilket skaber en langt mere fleksibel

behandlingsform for patienterne.

Lige som ved behovstyrede forløb, er patientens tryghed essentiel ved patientudført behandling. Det kan

være skræmmende for patienten at stå med ansvaret for sin egen behandling, personalet har derfor en stor

opgave I at sikre, at både patienter og pårørende er trygge. For at skabe tryghed er det yderligere vigtigt at,

det sikres at patienterne kan kontakte afdelingen ved behov for vejledning, rådgivning eller assistance.

Endeligt er det vigtigt med velfungerende patientuddannelse og oplæring af patienter og evt. pårørende i at

varetage eller assistere ved behandlingen. Som ved behovsstyrede forløb skal patienten uddannes til at

kunne vurdere sin egen situation, hvordan de reagerer på symptomer og bivirkninger, hvornår de skal tage

kontakt til hospitalet og naturligvis hvordan behandlingen varetages.

EKSEMPLER PÅ ÅBNE AMBULATORIER

Patientstyret behandling: Hjemmedialyse

Traditionelt foregår dialyse for nyrepatienter i ambulatoriet. Her kan patienten få hjælp af en sygeplejerske til hele forløbet. Mere erfarne patienter kan - efter et grundigt optræningsprogram – primært selv blive ansvarlige for dialyseforløbene i ambulatoriet

Når det er fagligt forsvarligt og patienten selv ønsker det, kan der installeres et dialyseapparat hjemme hos patienten. Også det kræver grundig optræning, men sparer patienten for mange og lange ophold på hospitalet. Og stiller patienten meget mere frit i forhold til at kunne bruge sin tid.

Der er dog altid mulighed for at ringe til ambulatoriet, hvis der er behov for det. Og der vil typisk stadig være kontroller, hvis der skønnes behov for det

Flere afdelinger har desuden oprettet et såkaldt Self Care Center. Her står dialyseapparatet på et hospital, men patienten kan komme og bruge det, når det passer med patientens hverdag

Fordele

Skaber stor fleksibilitet og gør det lettere for patienten at passe behandlingen ind i sit liv. Skaber

større frihed for patienterne.



10

Ulemper

Lægen og sygeplejerskerne ser ikke patienten så ofte, og har derfor mindre mulighed for at reagere

ved ændringer i patientens tilstand.

Kræver hotline eller anden form for akut kontaktmulighed, hvilket kan være ressourcekrævende

Husk også…

- Opmærksomhed på inddragelse af relevante samarbejdspartner fx kommune og pårørende

Fleksibel adgang

Fleksibel adgang omfatter andre tilbud der øger patientens mulighed for at tilpasse kontakt og besøg på

hospitalet, så det passer ind i patientens liv og hverdag.

Drop-in tider

Drop-in tider kan enten være fuldstændig frie så patienten kan komme når det passer dem inden for

åbningstiden, eller mere fast, så patienter fx kan komme inden for et bestemt tidsinterval, eller på en

bestemt dag, men ikke til en bestemt tid.

Der kan også være mulighed for drop-in tider til afhentning af medicin.

Det er vigtigt at gennemtænke de tekniske løsninger omkring tilbuddet. Der kan fx være behov for en tavle

som den i akutmodtagelsen, der viser at patienten er kommet.

Som ved flere af de øvrige indsatser kan det være vanskeligt at udnytte kapaciteten optimalt, da man ikke

ved hvornår eller hvor mange patienter der kommer, hvilket man skal være opmærksom på i planlægningen.

Fordele

Skaber fleksibilitet for patienterne. Besøg kan lettere passes ind i deres hverdag fx i mellemtimer for

studerende.

Ulemper

Svært at kapacitetstilpasse: Kan medføre ledige tider/tid hvor klinikerne går og venter på

patienterne, men kan også skabe ventetid for pt. og mange pt. på samme tid.

Udvidede åbningstider

Ved at udvide åbningstiderne øges fleksibilitet for patienterne, da de kan møde på hospitalet uden for

arbejdstid. Dette betyder at behandlings- eller kontrolforløbet bedre kan bedre tilpasses patienternes liv, og

at patienterne reducerer fravær fra arbejde eller skole.

Nogle ambulatorier har oplevet problemer med udeblivelser i ydertimerne, mens andre har oplevet at pt.

har været glade for at kunne komme uden for alm. åbningstid, og hverken har oplevet problemer med at få

fyldt tiderne ud, eller med udeblivelser.

Hvis der etableres særlige ambulatoriespor med tider udenfor normal arbejdstid- skal man sikre sig, at

personale, der udelukkende arbejder i dag-ambulatoriet, ikke opfatter det som at patienterne stjæles fra

dem.



11

Fordele

Fleksibilitet for patienterne

Ulemper

Kan medføre meromkostninger til aflønning af personale

Husk også…

Det kan være nødvendigt med tilpasning af lokaler og faciliteter. Flere ting kan være anderledes når patienterne kommer uden for normal arbejdstid fx adgang til ambulatoriet, lys, varme og alarmer, mulighed for aflevering af prøver osv. Der kan også være behov for fx øget skiltning el.lign.

Telefonkonsultationer og e-konsultationer

I nogle tilfælde vil spørgsmål og vejledning af patienter kunne klares gennem en telefonsamtale med en

sygeplejerske eller en læge.

Inden man opretter en sundhedsfagligt bemandet telefonhot-line bør man overveje om funktionen alene

skal agere gatekeeper eller om det skal være muligt at have få råd og vejledning eller reelle konsultationer.

I nogle tilfælde kan patienterne skulle vente længe på at komme igennem på telefonen. Det kan derfor

overvejes at indføre en call-back-funktion. Det kan ligeledes overvejes at oprette telefonsvarerfunktioner,

hvor patienter har mulighed for at lægge besked, som personalet kan hurtigt kan vende tilbage på.

I det omfang, det er teknisk muligt og fagligt meningsfuldt, kan man yderligere se på muligheden for e-

konsultation, en mulighed mange patienter i forvejen har erfaring med fra fx praktiserende læger.

Fordele

Patienterne undgår transport frem og tilbage til hospitalet. Et besøg på 20 min kan hurtigt blive et

heldagsprojekt for patienterne. Særligt dem der skal med flextrans el.lign. For nogle patienter er det

krævende at skulle møde op, og det tager meget energi. Patienterne kan således være trætte og

uoplagte når de endelig kommer ind hos lægen.

Ulemper

Patienten får ikke den sociale kontakt som de ellers ville have fået.

Hvis der ikke er faste telefontider risikerer patienten ventetid, hvilket ikke er god service. Omvendt

kan faste telefontider – men få opkald – medføre spildtid for personalet

Selvbooking

Mange afdelinger har allerede en høj grad af frihed/fleksibilitet ifm. booking af nye tider. Fx ved at

patienterne selv booker en ny tid hos sekretæren når de forlader afdelingen. Hvor der findes en teknisk

løsning – på sigt også via. Min sundhedsplatform - er der mulighed for at patienterne fremover kan booke

deres egen tider hjemme fra, som vi kender det fra nakkefoldscanninger og tidsbestilling hos mange alment

praktiserende læger.

Fordele

Skaber større mulighed for fleksibilitet.



12

Kan aflaste telefonerne

Ulemper

Problemer i samspil mellem selvbooking og Sundhedsplatformen har været nævnt

Med mindre arbejdet tilrettelægges fleksibelt, så der kan skiftes til andre opgaver, kan ikke-

boookede tider være et problem

Kan reducere kapacitetsudnyttelsen, da det gør det sværere at pakke dagen.

Til sidst

Denne erfaringsopsamling er ikke krav på at være en fuldt dækkende beskrivelse af de tilbud om Åbne

Ambulatorier, der findes i Region Hovedstaden. Den indeholder beskrivelser af nogle af de mere udbredte

former for åbne ambulatorier. Beskrivelserne bygger på de indmeldinger fra hospitalerne om tiltag, som de

selv ser som Åbne Ambulatorietilbud, samt interview med klinikere fra Åbne Ambulatorietilbud på alle

Regionens Hospitaler.

Vigtigere er, at den indeholder en række erfaringer som ansatte på klinikkerne har gjort sig, da de opbyggede

deres egne åbne ambulatorier.

Erfaringer som forhåbentlig kan komme til gode, når der fremover – formentlig – skal arbejdes videre med

Åbne Ambulatorier, for at give patienterne et endnu bedre tilbud – og en endnu større indflydelse på eget

forløb i sundhedsvæsenet.



Patientinddragelse i planlægning af kontrolforløb

Akutte tider/spor eller mulighed for akutte tider Drop-in

Patientinddragelse i tidsbestilling

Telefontid, hotline eller telemedicin

Tilgængelighed af speciallæger med kort varsel

Udvidede åbningstider

Sammedags-udredning og koordinerede forløb

Hvilende ambulante kontakter

Andre former for åbne ambulatorietilbud

Gastroenhedenx x x x x

Gynækologisk-obstetrisk ambulatorium x x x x* *Ambulant efterfødselsklinikBørneafdelingen x xMedicinsk enhed x xInfektionsmedicinsk afdeling x xFysio- og ergoterapeutisk afdeling xOrtopædkirurgisk afdeling xMedicins afdeling M (Glostrup) x Geriatrisk funktion, Akutmodtagelsen xMedicins afdeling Amager x* x x *FællesambulatorieFunktions- og billeddiagnostisk Enhed xAK-ambulatoriet (Hjerteafdelingen) x xDermato-venerologisk afdeling og Videncenter for sårheling x x xVaciantionsklinikken (Lungemedicinsk afdeling) xEndokrinologisk afdeling x xOrtopædkirurgisk afdeling x* x x *inkl. telefonkonsulatationerNeurologisk afdeling N x x* x x *Tidsbestilling i MinSPKlinisk biokemisk afdeling xRøntgenafdelingen xAbdominalcenter K x* x* *Tidsbestilling i MinSP og konsultationer i MinSPLungemedicins afdeling x* *Telemedicinsk tilbud i form af video-konsultation mellem kommunal sygeplejer-ske og patient i samarbejde med KKHjerteafdelingen x x x* x *Video-konsultation mellem hjertesvigtssygeplejerske og patientArbejds- og Miljømedicinsk afdeling og Dermatologisk Afdeling xFælles medicinsk ambulatorium x *Fælles medicinsk ambulatorie

Alle ambulatorier på hospitaletx*

* Alle ambulatorier tilbyder subakutte, hvortil der kan henvises pati-enter fra de praktiserende læger mv. med henblik på fremskyndet udredning samme dag eller dagen efter. Formålet er tilbyde udvalgte patienter et ambulant alternativ til akut indlæggelse i form af et accelereret og fokuseret udrednings- og vurderingsforløb.

Børne- og ungeafdelingen x x x x x* *Arbejder på at indføre hvilende ambulante kontakterNefrologisk afdeling x x x xOnkologisk afdeling x x x x x x xMedicinsk afdeling, Gentofte x x x x xMedicinsk afdeling, Herlev x x x x xNeurologisk afdeling x xBrystkirurgisk afdeling x x x xHud- og allergiafdelingen x x x x xPlastikkirurgisk afdeling x x x x x x xHæmatologisk afdeling x xGynækologisk afdeling x x x xOrtopædkirurgisk afdeling, Gentofte x x x x xOrtopædkirurgisk afdeling, Herlev x x x x x xUrologisk afdeling, Gentofte x x x xUrologisk afdeling, Herlev x x x x xRadiologisk afdeling, Gentofte xGastroenheden x x x x x xHjertemedicinsk, Gentofte x x x xHjertemedicinsk, Herlev x x x xHjerteambulatoriet x x xEpilepsiklinikken, Neurologisk Klinik x x (fremtidigt) x Åbent ambulatorie, Apopleksienheden, Neurologisk Klinik x xSubakut-ambulatorium, Neurologisk Klinik. xNeurokirurgisk Klinik x x x (x) x x x (x)Klinik for Rygmarvsskade x* *For visse patientkategorierTværfagligt Smertecenter, Neuroanæstesiologisk Klinik x x x xOrtopædkirurgi x (x) x x (x)Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling x (x) x x (x) x xVidenscenter for reumatologi og rygsygdomme (Shared Care, HovedOrtocenteret) x x x x x x x

Ortopædkirurgisk afdeling x x x x xKirurgisk afdeling x x x x x xLunge- og infektionsmedicinsk afdeling (Projekt "Captain") x x x x (x)Onkologisk og palliativ afdeling (brystkræftpatienter) x x x x x (forår 2019) xBørne- og Ungeafdelingen x x x xNeurologisk afdeling x x x x x x xØre-, Næse- og Halsafdelingen x x x x x xHjertepateinter x x x x xGynækologisk Obstetrisk afdeling x x x x x x* *Pakke- og filterforløb

Endokrinologiske og nefrologiske kronikerforløbx x nefro x x x nefro x endo (midlertidigt) x* *Koordinerede forløb

Kardiologi x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisygeEndokrinologi x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisygeNeurologi x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisygeGastroenterologi x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisygeLungemedicin x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisygeReumatologi x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisygeNefrologi x x x x x* *Koordinerede patientforløb og forløbskoordinator for multisygePrøvetagning/Laboratorie xRøntgen/Skanning xAmbulatorier x x xOP-teams x x

75 30 52 15 35 49 30 28 25 5 3Nye funktioner er markeret med grøn

Region Hovedstadens

Bornholms Hospital

Herlev og Gentofte Hospital

Amager- og Hvidovre Hospital

Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital

Rigshospitalet

Nordsjællands Hospital



Åbne Ambulatorier – en kernefortælling

Hvordan kan åbne ambulatorier være med til at skabe et mere menneskeligt

sundhedsvæsen?

Flere og flere danskere lever med en kronisk sygdom, men at være patient – i kortere eller længere tid –

kan være en udfordring for mange. Det kan påvirke både familie- og arbejdsliv at skulle gå til behandling og

kontrol.

Derfor skal det være patientens liv og behov, der styrer behandlingen – og ikke omvendt. For partierne, der

indgik forlig om budgettet for 2017 i Region Hovedstaden var det en klar ambition, at der som

udgangspunkt er åbne ambulatorier på regionens hospitaler, hvor det er nemt for borgerne at komme i

kontakt med afdelingen og få behandling, når behovet er der

Der er ikke en fast definition af åbne ambulatorier, men et overordnet formål med åbne ambulatorier er at

sikre, at patientens møde med sundhedspersonalet sker, når det er relevant og på vilkår, der er tilpasset

patientens tilstand, behov og ressourcer.

Hospitalerne i Region Hovedstaden har allerede mange forskellige tiltag på ambulatorierne, der gør det

lettere at være patient. Det kan være udvidede åbningstider, så borgeren måske kan slippe for at tage fri

fra arbejde for at gå til kontrol på hospitalet. Der er telefon-hotlines, så patienten altid kan få fat på en

sygeplejerske eller læge, hvis der opstår akutte spørgsmål i forhold til sygdommen eller behandlingen. Eller

at patienten skal til kontrol, når der er behov for det – når han eller hun er syg eller oplever forværring

fremfor en fast aftale hver 3., 6. eller 12. måned, hvor patienten måske slet ikke har brug for det.

Der findes endnu ingen store undersøgelser, der viser, at patienttilfredsheden eller patientens livskvalitet

bliver forbedret markant. Men sygeplejersker og læger kan allerede mærke forskel hos patienterne.

Patienter fortæller dem eksempelvis om, hvordan de har fået mere frihed, tid til familien eller kan passe et

arbejde, fordi de er i hjemmedialyse i stedet for dialyse på hospitalet. Andre patienter fortæller om,

hvordan de har fået ”et løft” og selv tager mere ansvar for deres egen sygdom, fordi de nu i højere grad

bliver inddraget i planlægningen af behandlingsforløbet.

Vi skal udnytte de teknologiske og digitale muligheder, der hele tiden bliver udviklet, for eksempel

Sundhedsplatformen og telemedicin. Patientens ”MinSundhedsplatform” letter patientens mulighed for at

booke tider til besøg i ambulatoriet og giver patienten mulighed for at skrive egne helbredsoplysninger ind i

MinSundhedsplatform til brug ved konsultationer og holde videokonsultationer med lægen eller

sygeplejersken i stedet for et besøg på hospitalet. Telemedicin giver mulighed for eksempelvis selv at lave

løbende kontroller derhjemme eller ligefrem klare dele af behandlingen selv derhjemme.

På den måde kan man spare patienten for rejsetid til og fra hospitalet for blot at få et enkelt prøvesvar

eller patienten kan styre og tilrettelægge behandlingen derhjemme, så det passer bedst muligt ind i

hverdagen.

Åbne ambulatorier er ikke lavet for at spare penge, men for at give patienterne et bedre behandlingsforløb.

På sigt kan der måske komme nogle besparelser ud af det, hvis eksempelvis læger og sygeplejerskers tid

kan planlægges og bruges bedst muligt eller udstyr kan udnyttes mest effektivt. Men den store gevinst for

samfundet kommer, når vi kan give patienten bedre behandling, livskvalitet og mulighed for at bevare et

godt hverdagsliv med familie og arbejde.



**CASE **

Rigshospitalet: Videncenter for Reumatologi og

Rygsygdomme

På Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet, Glostrup skal de fleste patienter med

gigt kun møde op til to årlige, planlagte konsultationer i ambulatoriet, eller når de oplever, at deres

symptomer bliver værre. For i Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme har man gjort op med de

faste kontrolbesøg hver 3. måned som tidligere var normen.

Formålet er at skabe et åbent ambulatorium, hvor det er let at være patient. Ud med de faste tre måneders

kontroller og ind med fleksible konsultationer og åben telefonrådgivning.

For en patient med gigt giver det ofte ikke mening at gå i fast kontrol hver 3. måned. For udbrud i

sygdommen er ofte uforudsigelig. Men hvis de planlagte konsultationer ligger på et tidspunkt, hvor

sygdommen er i ro, hvad skal man så tale med lægen om? Hvis sygdommen så bryder ud to dage efter

besøget, er der i princippet flere måneder til næste konsultation. I det åbne ambulatorium kan patienten

nu bede om en tid, når deres gigt er i udbrud eller på vej til det. Hvis patienten har brug for vejledning

undervejs, men ikke har brug for at blive tilset af en læge, kan patienten altid komme i kontakt med en

sygeplejerske, der kan give gode råd på telefonen.

Mange af de patienter, der er tilknyttet Åbent ambulatorium-projektet er erhvervsaktive, og tidligere har

deres gigt påvirket deres dagligdag og arbejdsliv, fordi besøgene i ambulatoriet virkede forstyrrende i

hverdagen. Nu melder patienterne om, at de bedre kan passe deres arbejde, da de både undgår nogle

besøg i ambulatoriet og måske kan nøjes med en telefonkonsultation.

Patientens behov, ikke skemaet, styrer systemet

Selvom patienten nu kun bliver indkaldt til to årlige konsultationer, føler de ikke, at de bliver glemt.

Nærmest tværtimod. For patienterne oplever det som let at få hjælp, når de har brug for det, både

telefonrådgivning af en sygeplejerske og konsultation hos en speciallæge indenfor få dage.

Når patienterne evaluerer Åbent ambulatorium, er der flere, der fremhæver det positive i, at der bliver

handlet ud fra de behov, der opstår, frem for at følge et skema. På den måde oplever patienterne, at

behandlingsforløbet bliver styret af patientens behov, og ikke af et skema.

Patienter med kroniske sygdomme ved ofte rigtig meget om sin egen sygdom. Efter nogle år med en

gigtsygdom kender patienten typisk symptomerne og ved, hvornår han eller hun skal reagere på dem. Og

derfor bliver de faste kontroller oplevet som næsten overflødige af mange patienter. For patienten kan selv

tjekke blodprøvesvar online inden og har derfor selv styr på deres blodprøver. Så er der ingen grund til at

konsultere lægen for blot at få at vide, at alt ser normalt ud.

Til gengæld oplever patienterne også, at der bliver taget hånd om situationen, hvis der er noget, der ikke

er, som det skal være. Lægen reagerer, hvis der eksempelvis er afvigende blodprøver.

Ressourcer udnyttes bedst muligt

Den patientstyrede tanke giver mening for patienterne. Patienttilfredsheden er steget, og patienterne

melder om, at de føler sig mindre syge, når de ikke skal gå til konsultation på hospitalet så tit. Samtidig får

afdelingen også mere tid til de patienter, der har brug for det.



Patienter i ambulatoriet har i forbindelse med tidligere faste konsultationer oplevet et unødvendigt

tidsforbrug, bl.a. ventetid og spildtid. Nu vurderer patienter, at de både sparer egen og lægens tid, hvis de

ikke skal møde i ambulatoriet unødvendigt.

**CASE **

Region Hovedstadens Psykiatri: Åbne ambulatorier og F-ACT

I Region Hovedstadens Psykiatri kan alle ambulatorierne i forskelligt omfang betragtes som

åbne ambulatorier. Den første mødeindkaldelse patienten får, er den eneste aftale, patienten

ikke selv har haft indflydelse på. Dog har patienten naturligvis altid mulighed for at få ændret

tidspunktet, hvis det ikke passer godt.

Ved det første møde tilrettelægges det videre forløb sammen med patienten og evt. de

pårørende. Da der i forvejen er en gennemsnitlig udeblivelsesprocent på 20 procent af alle

patientaftaler i de ambulante enheder, gør personalet en stor indsats for at tidspunktet for

aftalerne – og også ofte sted – passer for patienten, så det ikke griber forstyrrende ind i

patientens almindelige hverdagsliv.

En del ambulante enheder arbejder udgående og opsøgende, hvilket vil sige, at afaler med

patienten finder sted i patientens hjem eller nærmiljø. Hvis patienten udebliver fra en aftale,

forsøger behandleren også at sikre sig kontakt til patienten.

Hollandsk model sætter patientens behov i fokus

Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2016 arbejdet efter den hollandske F-ACT-model, der

står for ”Flexible Assertive Community Treatment og kan oversættes til ”Fleksibel udgående og

opsøgende behandling i nærmiljøet”.

I starten var det en forsøgsordning på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Frederikssund og

på Psykiatrisk Center København i Bispebjerg/Brønshøj, hvor man lagde de

distriktspsykiatriske og Opsøgende Psykiatriske teams sammen. I 2018 blev ordningen så gjort

permanent på de to centre, fordi tilbagemeldingerne fra både personale, patient og pårørende

var så positive. Og samme år begyndte man implementeringen på de øvrige psykiatriske

centre.

F-ACT er både en måde at organisere medarbejderne på i teams, så man udnytter

ressourcerne bedst muligt og det er en måde at arbejde sammen med patienter med svære

psykiske lidelser på.

F-ACT-modellen gør det bl.a. lettere at tilpasse intensiteten af behandlingen, så den passer

til patientens aktuelle behov. Hvis patienten har det særlig dårligt, øges behandlingen eller

støtten, så patienten får intensiv hjælp i hjemmet eller nærmiljøet, og i perioder hvor

patienten har det godt og er stabil skrues der ned for indsatsen.

På patientens præmisser

Mange patienter i psykiatrien har ikke kun en psykisk sygdom. De har også problemer på

andre punkter - i boligen, på jobcentret eller uddannelsesstedet eller hos familien.

”Så det at skulle møde op på et ambulatorium og sidde og tale om de her problemer inde på

et kontor – et behandlerrum - og så bagefter gå hjem til sig selv og sidde med alle tankerne

om problemerne, er svært. Så i F-ACT-teamet kommer vi til patienterne i stedet for, at de skal



komme til os. Vi tager med på jobcentret, hjem til familien eller med i børnenes daginstitution,

hvis der er der, patienten har nogle udfordringer,” fortæller Anne Rosenquist, der er

sygeplejerske og F-ACT-projektleder i Region Hovedstadens Psykiatri, og fortsætter:

”Grundlæggende handler det om, at vi er til stede, hvor patienten har brug for det. Der hvor

patienten har problemer.”

Målet for behandlingen har patienten selv stor indflydelse på. Patienten definerer, hvor det er

svært og hvor han eller hun vil have hjælp. Det kan ifølge Anne Rosenquist være helt

lavpraktisk som ”at kunne stå op om morgenen”. Ud fra det mål arbejder personalet og

patienten sammen mod det mål.

Bedre samarbejde gavner patienterne

Anne Rosenquist har arbejdet indgående med F-ACT og kan kun se fordele for medarbejderne.

Modellen, hvor personalet er inddelt i teams med forskellige faggrupper sammen, giver

nemlig bedre mulighed for sparring og videndeling.

Hvis én medarbejder oplever stilstand hos patienten – hvis det ikke rigtigt er noget, der

rykker sig - kan han eller hun altid få hjælp fra en kollega. Måske er der bare lige behov for et

sæt nye øjne på situationen, så en kollega med en anden faglig baggrund, måske en

socialrådgiver eller sygeplejersker, tager med ud til patienten og giver sit bud på hvad man

kan gøre derfra.

”At vi har et helt team omkring patienten, giver stor fleksibilitet, både for patienten og for

personalet. Og meldingerne fra patienterne er, at de er glade for det. De synes, det er rart, at

de er i kontakt med flere forskellige faggrupper,” siger Anne Rosenquist.

**ANDRE GODE EKSEMPLER PÅ ÅBNE AMBULATORIER**

• Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

o Sub-akutte tider: Der er netop etableret sub-akutte tider i alle ambulatorier på hospitalet,

hvortil praktiserende læger mv. kan henvise patienter til udredning samme dag eller dagen

efter, hvis patienten ikke er så syg at der er brug for en akut indlæggelse.

o Hjerteafdelingen

▪ Telemedicin i hjertesvigtklinikken: Telemedicinsk tilbud i form af videokonsultation

mellem hjertesygeplejerske og patient i stedet for fremmøde i ambulatoriet.

Tilbuddet benyttes af patienter med et fortsat aktivt arbejdsliv og sårbare

patienter.

• Rigshospitalet

o Hjerteambulatoriet

▪ Videokonsultationer forventes åbnet i løbet af foråret 2019.

▪ Der arbejdes på mulighed for, at patienten selv kan indtaste helbredsoplysninger i

MinSundhedsplatform ved hjemmemålinger, bl.a. til brug ved videokonsultationer.

o Neurokirurgisk Klinik

▪ Åbne telefoner hele dagen, så patienten altid kan komme i kontakt med en

sygeplejerske eller sekretær.



▪ Patienterne kan desuden skrive til klinikken døgnet rundt via

MinSundhedsplatform.

▪ Drop-in konsultationer med en sygeplejerske, hvor patienten kan komme uden

forudgående aftale.

▪ Patienter kan henvende sig til klinikken efter afsluttet forløb uden en ny

henvisning.

• Amager og Hvidovre Hospital

o Medicinsk Afdeling, Amager:

▪ Fællesambulatorie med specialerne lungemedicin, endokrinologi, geriatri og

kardiologi, hvor patienterne kan få en subakut tid inden for det næste døgn, hvis de

ikke har behov for en akut indlæggelse.

▪ Alle ambulatorier har åbne telefoner, så man altid kan komme i kontakt med

afdelingen.

▪ Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

• Ny efterfødselsklinik, der varetager opgaver, som tidligere har ligget i

barselsafsnittet. Struktureres som i en ambulatoriefunktion.

o Bl.a. mulighed for akutte tider for kvinder, der endnu ikke har haft

besøg af sundhedsplejen.

• Herlev og Gentofte Hospital

o Onkologisk Afdeling:

▪ Patienten inddrages i planlægning af patientforløb og ved tidsbestilling.

▪ Muligt at blive tilset akut, hvis det skønnes nødvendigt af den patientansvarlige

læge. Dog er det ikke muligt for afdelingen at have akuttider stående åbne.

▪ Kontaktcenter, hvor patienten i dagtid altid kan komme i kontakt med afdelingen

for at få råd og vejledning samt etablere kontakt til den patientansvarlige læge.

▪ Speciallæger altid tilgængelige i situationer, der kræver en speciallægevurdering.

o Urologisk Afdeling:

▪ Tilgængelighed af speciallæger med kort varsel.

▪ Udvidede åbningstider med bl.a. aftenambulatorier på både Gentofte og Herlev

matriklerne.

▪ Sammedagsudredning og koordinerede forløb. Afdelingen planlægger flere

undersøgelser for patienten på samme dag, så patienten kan få afviklet sit

udredningsforløb på kort tid.

o Plastikkirurgisk Afdeling:

▪ Mulighed for akutte tider ved forvagt, supervisor (speciallæge/1. reservelæge) og

sygeplejerske. Speciallæger kan tilkaldes med kort varsel. Supervisor kan tilkaldes i

dagtiden.

▪ Udvidede åbningstider. Ambulatorier også på helligdage.

▪ Telefontider ved sygeplejerske.

▪ Sammedagsudredning og koordinerede forløb: Patienter med hudkræft kan, hvis

muligt, opereres med det samme ved forundersøgelsen

• Nordsjællands Hospital

o Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling:



▪ Dialysepatienter kan blive oplært til at modtage dialyse derhjemme eller i det

særlige ”selfcare-afsnit” på afdelingen, hvis deres sygdomsforløb og patientens

egne behov og ressourcer tillader det. Her sørger patienten selv for at koble sig til

dialysemaskinen. Ved selfcare-dialyse bestiller patienten tid til dialyse via

MinSundhedsplatform, og det er muligt både at booke tider tidligt og sent på

dagen samt i weekenden.

o Ortopædkirurgisk afdeling:

▪ Mindst to akutte tider i hvert ambulatorie

▪ I speciallægeambulatorierne er der altid skemalagt tid til telefonkonsultationer

sidst på dagen.

▪ Patienter inddrages altid, når deres kontrolbesøg skal planlægges.

▪ Åbne telefoner, så patienter altid kan komme i kontakt med en sygeplejerske.

▪ Afdelingen anvender telemedicin i sårbehandlingen i dialog med hjemmeplejen.

o Infektions- og Lungemedicinsk ambulatorium:

▪ KOL-patienter i Captain-projektet har ikke længere forløb med faste kontroller. I

stedet skræddersyes forløbet til den enkelte patient, og både patient og pårørende

deltager i tilrettelæggelsen.

• Åbne telefoner, så patient eller pårørende altid kan komme i kontakt med

afdelingen.

• Ved forværring af sygdommen kan der bookes tid hos en speciallæge til

dagen efter.

o Onkologisk og Palliativ afdeling:

▪ Udvidede åbningstider til kl. 18 (fra foråret 2019). I første omgang for patienter i

kontrolforløb ifm brystkræft. Patientinddragelse ved tidsbestilling i skranken.

▪ Akutspor i ambulatoriet med mulighed for telefonisk konsultation ved læge og

sygeplejerske. Ved behov tilbydes patienten en tid i ambulatoriet med henblik på

vurdering og evt. indlæggelse.

▪ Udenfor ambulatoriets åbningstid er der mulighed for telefonisk kontakt til

sygeplejerske med specialviden på området med henblik på råd og vejledning.

▪ Mulighed for subakut tid hos speciallæge i onkologi.

▪ Koordinerede forløb:

• Sammedagsbehandling, dvs lægekonsultation med ordination af fx kemo,

som gives samme dag i løbet af dagtimerne.

• Evt. behov for blodtransfusioner gives samme dag som kemoterapi.

• Bornholms Hospital

o Fælles Medicins Ambulatorie:

• Ambulatorium med 13 deltagende specialer. Med det fælles ambulatorium

gives der blandt andet mulighed for at patienter med flere sygdomme kan

samle ambulatoriebesøg på én dag, hvis de ønsker det.

• Samarbejde mellem ambulatorium og laboratorium, der fx giver mulighed

for hurtig blodprøvetagning og opfølgning på resultaterne.



Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019)

Ansøgningsfrist: 20. marts 2019 kl. 12.00.

1. Formål

Regeringen ønsker at investere i moderne læge- og sundhedshuse. Hovedformålet med

puljen er at medvirke til at understøtte bedre lægedækning i alle dele af landet samt

medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og aktører.

Puljen til læge- og sundhedshuse skal herudover understøtte en modernisering af organi-

seringen af almen praksis, herunder i forhold til de nye opgaver, almen praksis skal vare-

tage i henhold til overenskomstaftalen om almen praksis for 2018 samt de nye opgaver en

omstilling af dele af det specialiserede sundhedsvæsen hen mod det nære sundhedsvæ-

sen vil medføre. Puljens midler skal derfor blandt andet understøtte, at de praktiserende

læger arbejder sammen i større enheder med tilknyttet praksispersonale og bor sammen

med f.eks. speciallæger, kommunale sundheds-tilbud og udgående sygehusfunktioner. En

bevægelse imod etablering af større praksis kan være medvirkende til at fremme rekrutte-

ring og fastholdelse af læger i almen praksis – og derigennem understøtte kapaciteten i

sektoren og sikre bedre lægedækning.

Derudover skal puljen understøtte et stigende antal uddannelseslæger.

Der ønskes en udvikling af almen praksis, hvor kvaliteten er høj og ensartet, uanset hvilken

læge man vælger, hvor man bor i landet, og som er tilgængelig, når borgeren har brug for

det. Borgere i hele landet skal have let adgang til almen praksis, både i by- og landområ-

der, og det skal være muligt for den enkelte borger at vælge en praktiserende læge, når

dette ønskes, eller når borgeren flytter. Derudover skal læge- og sundhedshuse medvirke

til at styrke sammenhængen i det nære sundhedsvæsen og sikre bedre integration mellem

almen praksis, kommunale sundhedsydelser og sygehusene.

På den baggrund indkalder Sundheds- og Ældreministeriet med dette brev ansøgninger

om støtte fra følgende pulje:

1. Etablering af læge- og sundhedshuse

2. Baggrund

På Finansloven for 2017 er der afsat 800 mio. kr. over 4 år (200 mio. kr. årligt i 2018-2021)

til en pulje til læge- og sundhedshuse. De første midler fra puljen blev udmøntet i maj

2018. Med dette opslag udmøntes 200 mio. kr. for år 2019 til etablering af læge- og sund-

hedshuse i hele landet, etablering af flerlægepraksis i de større byer samt til etablering af

21. januar 2019

1

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 392

OffentligtPunkt nr. 25 - Ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering aflæge- og sundhedshuseBilag 1 - Side -1 af 5


Side 2

pladser til uddannelseslæger. De resterende midler udmøntes ifm. regeringens Nærheds-

fond.

3. Generelt om ansøgningspuljen

Udmøntning af midlerne fra puljen varetages af Sundheds- og Ældreministeriet med invol-

vering af Sundhedsstyrelsen.

Puljen bliver udmøntet på baggrund af ansøgninger og i overensstemmelse med de be-

skrevne formål og kriterier.

Midlerne vil ikke blive udmøntet efter en given fordelingsnøgle (kvote) i forhold til de

enkelte regioner og kommuner.

4. Støtteberettigede parter

Både regioner og kommuner er ansøgningsberettigede parter til denne pulje. Kommuner

eller regioner, der fik tildelt midler fra puljen til læge- og sundhedshuse udmøntet i foråret

2018, kan ligeledes ansøge denne pulje, også i tilfælde hvor støtten ønskes til en ny fase af

et allerede støttet projekt. Der kan dog ikke søges til allerede kendte og dækkede udgifter

ifm. tidligere støttede projekter.

De ansøgningsberettigede parter kan udarbejde ansøgning til puljen i fællesskab med an-

dre relevante aktører (eksempelvis praktiserende læger) og hinanden. Det skal dog fremgå

af ansøgningen, hvilken part der er administrativ projektejer.

Midlerne kan anvendes til etablering eller renovering af læge- eller sundhedshuse, hvor

myndighederne udlejer lokaler til praktiserende sundhedspersoner eller sundhedstilbud

på markedsvilkår, jf. sundhedslovens §§ 205 a-205c.

Der kan også ydes støtte til projekter mellem private parter og det offentlige, fx i tilfælde,

hvor en læge eller kreds af læger (eller andre sundhedsfaglige grupper) selv ønsker at eje

sit praksislokale, og hvor projektet herudover indeholder regionale eller kommunalt ejede

lokaler. I sådanne projekter kan der ydes etableringsstøtte til de offentlige lokaler, og evt.

til indkøb af udstyr, der stilles til rådighed for f.eks. de alment praktiserende læger i egne

lokaler. Udstyr, der stilles til rådighed for private parter, sker ligeledes på markedsvilkår, jf.

SUL §§ 205 a - c.

5. Støtteberettigede formål og kriterier

Formålet med puljen er at investere i moderne læge- og sundhedshuse, der understøtter

lægedækning i alle dele af landet samt sikrer den fornødne kapacitet til at håndtere et sti-

gende antal opgaver i almen praksis samt et stigende antal uddannelseslæger. Læge- og

sundhedshusene skal have fokus på at sikre bedre lægedækning og den rette kvalitet i det

nære sundhedsvæsen. Derfor skal der enten være alment praktiserende lægepraksis(ser)

tilstede i huset eller sekundært være sikret et samarbejde med alment praktiserende læ-

ger, som således ikke nødvendigvis har til huse i læge- og sundhedshuset.

Der kan søges om:

• Midler til etablering, renovering eller udbygning af moderne lægehuse og sund-

hedshuse, hvor alment praktiserende læger og evt. andre relevante faggrupper

f.eks. speciallæger og kommunale sundhedstilbud arbejder sammen i større en-

heder.

• Midler til indkøb af nødvendigt udstyr/apparatur til varetagelse af behandlings-

opgaverne i læge- og sundhedshusene.

2

Punkt nr. 25 - Ansøgninger til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering aflæge- og sundhedshuseBilag 1 - Side -2 af 5


Side 3

Ved vurdering af ansøgningen vil der blive lagt vægt på følgende kriterier:

Sammenhæng og samarbejde

• At der er tale om en koordineret indsats imellem relevante aktører (fx kommu-

ner, regioner og almen praksis), hvor det prioriteres at undgå overlappende ind-

satser, og der lægges vægt på samarbejde, kommunikation og gensidigt kendskab

til hinandens tilbud på tværs af sektorer. Ved etablering af nye sundhedstilbud,

bør der desuden redegøres for, hvorfor dette tilbud er relevant at etablere, her-

under en beskrivelse af, hvordan tilbuddet bidrager til det samlede sundhedstil-

bud i området.

• At der i læge- og sundhedshuset fokuseres på tværfaglig og tværsektoriel opgave-

løsning med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb, fx gennem

samarbejde med speciallæger og relevante sygehusafdelinger.

Opgavevaretagelse

• At læge- og sundhedshusene tænkes ind i den regionale sundhedsplan og prak-

sisplan, inden for såvel somatik og psykiatri, og understøtter den samlede akut-

dækning og behovet for nære sundhedstilbud i området ved at huse f.eks.:

o flerlægepraksis,

o vagtlægefunktion/almen medicinsk tilbud uden for egen læges åbnings-

tid

o praktiserende speciallæger,

o andre ydere inden for praksissektoren (som f.eks. fysioterapeuter, kiro-

praktorer eller diætister),

o kommunale funktioner (f.eks. forebyggelsestilbud, genoptræningstilbud,

sundhedsplejerske, tandpleje, hjemmesygepleje, herunder akutfunktio-

ner),

o Civilsamfund, fx idræts- og patientforeninger.

• At der er sikret opbakning til projektets gennemførelse fra relevante sundheds-

faglige aktører på ansøgningstidspunktet gennem skriftlige interessetilkendegivel-

ser fra de sundhedspersoner, som skal indgå i huset, herunder almen praktise-

rende læger.

• At der i læge- og sundhedshusene er fokus på øget brug af praksispersonale, her-

under sygeplejersker, sekretærer, bioanalytikere m.fl. og samarbejde med kom-

munale sundhedstilbud.

Kapacitet og tilgængelighed

• At læge- og sundhedshusene muliggør og understøtter faglighed, fleksibilitet og

tilgængelighed. Eksempelvis ved:

o Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og øget adgang til ikke-akutte

konsultationer i ydertimerne, fx sen eftermiddag.

o Mulighed for konsultation via tele- og videoudstyr.

o Tilgængelighed for fx patienter med handicap og ældre patienter.

• At der i læge- og sundhedshuset er fokus på uddannelse af uddannelseslæger

samt at sikre bedre fysiske rammer til uddannelseslæger, herunder eget konsulta-

tionsværelse.

• At der indtænkes fleksible fællesfunktioner og lokaleudnyttelser, herunder fælles

administration, IT-løsninger, laboratorium mv., som kan skabe incitament til, at

3



Side 4

de enkelte læge- og sundhedshuse (som både kan indeholde solopraksis og fler-

lægepraksis) øger deres samarbejde på en række områder, som skaber øget ef-

fektivitet og rentabilitet.

Adgang til relevant og tidssvarende udstyr

• At læge- og sundhedshusene bliver forsynet med relevant og tidssvarende udstyr til

undersøgelse og behandling (ikke inventar), f.eks.

o udstyr til blodprøvetagning

o laboratorium til akutte analyser

o EKG- og røntgenudstyr – evt. til udgående funktioner

o telemedicinske muligheder for at få vurderet bl.a. EKG på et specialiseret sy-

gehus, videokonferenceudstyr

o genoplivningsudstyr, overvågningsudstyr m.v.

Egenfinansiering

• At regioner, kommuner eller leverandører af almen medicinske ydelser selv bidrager

til investeringen med en egenfinansiering. En egenfinansiering forventes særligt ved

etablering af nye læge- og sundhedshuse samt en større renovering i eksisterende.

6. Ansøgningsprocedure og øvrige vilkår

Efter fristen vurderes ansøgningerne af Sundheds- og Ældreministeriet under inddragelse

af Sundhedsstyrelsen. Derefter vil ministeriet tilstræbe, at tilsagnsskrivelser senest er ud-

sendt til regioner og kommuner ultimo april 2019.

Ansøgningerne skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet pr. e-mail til [email protected]

og [email protected].

Ansøgningerne skal indeholde:

• Et udfyldt ansøgningsskema, se bilag X. En projektbeskrivelse kan, hvis det er relevant

vedlægges som bilag.

• En tidsplan for projektet.

• Et specificeret budget for projektet. Der gøres opmærksom på, at alle ansøgninger

skal være ekskl. moms.

Ansøgninger kan indsendes med forbehold for politisk godkendelse. Ansøgninger med for-

behold for politisk godkendelse vil blive vurderet på lige fod med øvrige ansøgninger. I

disse tilfælde vil et evt. tilsagn dog være med forbehold for, at den politiske godkendelse

kommer på plads og eftersendes hurtigst muligt til Sundheds- og Ældreministeriet.

Bevillingen udmøntes som tilskud til dækning af de regionale og/eller kommunale udgif-

ter, med fradrag af regional/kommunal egenfinansiering. Den konkrete tilskudsandel fast-

sættes i forbindelse med tilskuddet.

Bevillingen udbetales i takt med finansieringsbehovet – dog udbetales hele beløbet inden

udgangen af 2019.

Det skal bemærkes, at midlerne ikke kan anvendes før, at ministeriet har givet tilsagn.

4



Side 5

7. Yderligere oplysninger

Sundheds- og Ældreministeriet kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til pul-

jen.

Spørgsmål vedr. økonomi og administration:

Kasper Dahl, T: 72 26 94 54, M: [email protected]

Generelle faglige spørgsmål:

Louise Sevel Lundstrøm, T 72 26 95 97, M: [email protected]

5

