!Jeg ønsker mig bare en sund og rask baby. Køn under-ordnet’ siger du med største selvfølgelighed, når omgi-velserne spørger til din voksende mave. Inderst inde ved du dog præcis,

hvad du drømmer om at holde i dine arme. En lille pige. Eller en knægt i mini-størrelse. Men skanningen viser det mod-satte af dit ønske, og du føler en pludselig skuffelse. Men er det ikke bare vildt for-kælet og utaknemmeligt?

– De fleste gravide kvinder nærer mere eller mindre ubevidst et lille håb om et

bestemt køn. Dit sind søger nogle pejle-mærker, så du kan forberede dig bedst muligt på fremtiden med en baby, forkla-rer jordemor og coach Mette Clay Holm.

– De skuffede tanker er langt mere normale, end du måske tror. For nogle er de kortvarige, for andre længerevarende.

Forbudte følelserSkuffelsen kan optage så meget plads, at du har svært ved at glæde dig, når skan-ningen viser, at din lille ønskepige er en dreng eller omvendt. Men må du være skuffet over dit eget barn?

– Det er ikke forbudt at ønske sig noget

PSYKOLOGI

54 VORESBØRN.DK

I tankerne har du "ettet din datters hår utallige gange eller optrådt som fodboldmor for din lille søn. Derfor kan skanningen blive en sku#else, hvis barnet ikke har det køn, du forestiller dig. Skam dig! Eller hvad?TEKST CHRISTINA FABRIN LARSEN FOTO NIMA STOCK, COLOURBOX OG PR

SKUFFET OVER BABYS KØN?

brændende. Heller ikke omkring babyens køn, mener Mette Clay Holm.

Men tankerne kan medføre skyld og skam, som du ifølge jordemoren skal er-kende ved at give dig selv tid, så du kan mærke skuffelsen og den bristede drøm. Selv oplever hun kun et fåtal, som åbent ‘sørger’ over, at det ikke blev den pige eller dreng, de drømte om, men det modsatte.

– Den manglen- de åbenhed skyldes nok, at det er tabu at føle skuffelse. Når du glæder dig til at skulle være mor, kan det over-raske, at længslen efter ét bestemt køn er så stærk, forklarer hun.

Ønsket efter et bestemt køn opstår som regel ubevidst, men ofte ønsker mænd sig en dreng og kvinder sig en pige, fordi det skaber gen-kendelighed og tryghed, men det kan også skyldes et ønske om at genopleve sine egne gode barndomsminder.

Del dine tankerIfølge Mette Clay Holm gentager drømmen om et bestemt køn sig ofte hos flergangs- fødende, hvis den ikke blev udlevet ved før-ste barn. Det kan være et endog meget presserende ønske, da graviditeten måske er sidste chance for, at ønsket går i opfyldelse.

Men når alle omkring dig er lykkelige over babyen i din mave, kan det være svært at håndtere dine egne følelser. Selv om du har lyst til at dele tankerne, kan det skabe frygt, for hvad vil andre ikke tænke?

– Følelser håndteres bedst, ved at du tør føle dem. Aflys andres behov og forvent-ninger, og mærk skuffelsen og den bristede drøm, råder Mette Clay Holm.

– Tag ansvar for din sårbarhed, og vælg, hvem du er fortrolig med. Hvis du vælger din partner, så husk, at det kan være svært for ham, da tankerne på sin vis ‘truer’ jeres lykke. Men hold det ikke skjult, da han på

“ Det kan over- raske, at længslen

e!er et bestemt køn er så stærk.Jordemor Mette Clay Holm

den måde kan føle sig svigtet, forklarer hun og foreslår, at du siger noget i stil med ‘jeg har behov for, at du lytter og ikke dømmer mig som utaknemmelig og forkælet’.

Vær samtidig realistisk, og forvent blan-dede reaktioner fra dine omgivelser. Mange vil sikkert forsøge at få dig til at se det posi-tive i at få en dreng frem for den pige, du drømte om. Nogle vil sågar reagere med

foragt og fordøm-melse a la ‘vær du bare glad for, at du kan få et barn!’. Sær-ligt onlinedebatter kan være grufulde, fordi nettet er et uforpligtende og distanceret sted, hvor enhver kan agere anonymt og helt uden konsekvenser.

– Hvis du bliver mødt med manglende forståelse, så sig det, eller skriv det: ‘Jeg bliver ked af det, når du siger, som du gør. Jeg føler mig forkert’, foreslår jordemoren.

Brug din jordemorVigtigst af alt: Skæld ikke dig selv ud. Der er andre med tanker som dine. Find gerne støtte hos din jordemor – en enkelt samtale er ifølge Mette Clay Holm nogle gange nok til at løsne din fastlåste følelse.

– Min erfaring siger mig heldigvis, at de fleste bliver afklarede ganske kort efter skanningen, fordi de konkret kan begynde at relatere til den lille pige eller dreng, de nu ved, de venter, forklarer hun.

Du bør til gengæld søge hjælp, hvis glæ-den ved at skulle have et barn slet ikke er der, for så er du i risiko for at udvikle en efterfødselsreaktion eller depression. Det er vigtigt at være opmærksom på skuffelsen og sorgen, hvis den går ud over dit eller dit ufødte barns helbred.

– Husk dig selv på, at du er modig at turde gå ind i din sorg og erkende den, og at du er modig at melde det ud og søge støtte. Du er allerede langt i din proces med at få det bedre, fastslår Mette Clay Holm.

Sådan håndterer du din skuffelse

Erkend, at du er skamfuld over dine følelser. Sig til dig

selv: ‘Det er ok at være skuffet, for min drøm er bristet. Jeg skal have tid til at mærke skuffelsen, bearbejde den og være sårbar.’

Glem andres forventninger til, hvordan du bør have det.

Tag fat i dine nære og sig: ‘Jeg har behov for, at du

lytter uden at dømme. Også selv om du måske synes, at jeg lyder utaknemmelig og forkælet’.

Vælg mennesker, du er tryg ved, når du deler dine tan-

ker. Modtageren skal kunne rumme dig. Ikke nødvendigvis forstå dig, men lytte åbent til dig.

Hvis du føler dig misfor-stået, så sig eller skriv det.

‘Jeg bliver ked af det, du si-ger ...’ eller ‘Jeg er ked af, at du ikke kan forstå mine tanker ...’.

Husk, at der er andre med tanker som dine. Tal gerne

med din jordemor – en enkelt samtale kan ofte løse op for dine tanker og bekymringer.

Hvis skuffelsen bliver alt-overskyggende, så søg

professionel hjælp.

1

23

4

5

6

7

EKSPERTENMette Clay Holm er jordemor og har taget imod over 1.200 børn. Hun er desuden coach og underviser på Mindjuices coachuddannelser. Se mere på Mindjuice.dk.

Læs om Nina, der ønskede sig en pige, men

fik en dreng ...

VORESBØRN.DK 55

PSYKOLOGI

“Jeg ønskede mig brændende en pige”Da en skanning viser, at Nina og Martins første barn er en dreng, er det kun Martin, der er rigtig glad. Nina er sku#et og ved at græde. Her fortæller hun om de forbudte tanker om barnets ‘forkerte’ køn.TEKST CHRISTINA FABRIN LARSEN FOTO MARIA SATTRUP, NIMA STOCK OG COLOURBOX

– Jeg burde være glad. Lykkelig faktisk, for-tæller Nina om episoden ved skanningen.

– Vi havde været i fertilitetsbehandling, og det var endelig lykkes mig at blive gravid efter et års behandling. Jeg skulle være mor! Taknemmeligheden burde fylde alt. Men i mit hoved og hjerte var det en pige, jeg ønskede mig. Faktisk så meget, at jeg havde bildt mig ind, at der var en pige i min mave.

Smilet sidder udenpåSkuffelsen er derfor stor, da Ninas ‘lille pige’ viser sig at have en tissemand. Hun skal sunde sig og vil hjem fra hospitalet med det samme. Hjemme igen taler hun og Martin oplevelsen igennem, og Martin prøver at bakke op, for han ved, at Nina ønsker sig en datter. Men han har svært ved at forstå for-tvivlelsens dybde, for de er jo lykkelige over

N ina har lagt sig til rette på brik-sen. Hendes hjerte hamrer i brystet, og blik-ket er stift rettet mod skærmen til venstre. Hen-

des kæreste Martin sidder ved siden af og knuger hendes hånd. Om lidt får de at vide, om det er en pige eller en dreng, der gem-mer sig bag Ninas maveskind. Skannings- lægen kører apparatet hen over maven, og Nina glemmer et øjeblik at trække vejret. Hendes indre monolog kører i ring: ‘En pige! Det skal bare være en pige!’

Sekunderne føles som en evighed, før lægen når rundt om hendes mave og siger: ‘Det er en dreng.’

Nina mærker sin krop blive tung på brik-sen, og det er, som om al den ophobede spænding omdannes til en knude i maven. Martin smiler. Hun prøver selv at smile, men tårerne presser sig på. Hun håber sådan, at lægen tager fejl. Men lægen er sikker: Det er en dreng.

at skulle være forældre. Samme dag melder han ud over for omgivelserne, at de venter en lille dreng. Så nemt er det ikke for Nina.

– Der går tre dage, før jeg selv kan få de ord ud. Selv efter at have sagt det højt er jeg ked af det, indrømmer Nina.

Hun bebrejder ikke Martin, og med vilje nedtoner hun de ‘forbudte’ følelser og smi-ler – udenpå. Hun vil bearbejde sine følel-ser selv, fordi hun ved, at de kan virke stø-dende på andre mennesker.

– Jeg er jo ikke et ondt menneske, der ikke ville have denne skønne dreng. Selv-følgelig ville jeg have ham! Jeg ville også bare så gerne have en pige. Det følte jeg mig skamfuld over, forklarer hun.

Nina har sine årsager til at ønske sig en pige. Hun har to brødre, Martin har lutter brødre, familien er god til at lave drenge

PSYKOLOGI

FAMILIEN MOR Nina Woller-Kirk, 24 år, jordemorstuderende. FAR Martin Kirk, 31 år, it-ingeniør. BABY August, 8 mdr.

VORESBØRN.DK 57

!!

Efter skanningen går der tre dage, inden Nina kan overskue at melde ud til omgivelserne, at babyen i maven er en dreng.

Nina var over- bevist om, at hun skulle have en pige – men så kom August!

Trods den umiddel-bare skuffelse over, at August viste sig at være en dreng, har alt (selvfølgelig) været helt perfekt, siden det øjeblik han kom ud. Nina kan i dag slet ikke forestille sig ham anderledes.

generelt. Hun har desuden luret i statistik-ken, at hvis førstefødte er en dreng, så er barn nummer to det med 60 procent sikker-hed også – og det samme gælder for tredje barn. Helt så tydelige er statistikkerne om piger ikke, så hvis bare første barn er af hun-køn, så mener Nina, at drømmen om både en pige og en dreng nok skal blive opfyldt. Hun vil nemlig gerne have et barn af hvert køn.

– Ønsket om en pige var stærkt. Men når mere perifere bekendte spurgte mig om min præference, svarede jeg på autopilot: ‘Bare en sund baby.’ Men jeg mente det jo ikke; jeg ville have en pige. Det siger man bare ikke til hvem som helst, husker Nina.

Skyld, skam og skældudDen nære kreds smiler overbærende af Ninas ønske, men der er anderledes modstand i det virtuelle debatunivers. Nina undersøger nemlig, om nogen deler hendes tanker på nettet. Det er der nogen, der gør. Mange.

De kvinder, der har det ligesom Nina, spørger anonymt, om deres følelser er okay. Om det er normalt at være ked af babys køn. Alle får det samme svar fra de øvrige debat- tører: ‘Nej, I er ikke normale. I er utaknem-melige, I er tarvelige, I er ubehøvlede, og I er dårlige mødre. I bør søge hjælp.’ Kun ganske få prøver at sætte sig ind i følelserne.

– Jeg kunne godt følge vreden; man skal jo være taknemmelig over at blive mor. Jeg havde elendig samvittighed, fortæller Nina.

– Jeg gik endda helt barnligt og håbede, at et familiemedlem, der ventede barn samtidig, ikke skulle have ‘min lille pige’. Og blev lyk-kelig, da de meldte ud, at det var en dreng. Tænk! Jeg var jo Nina, syv år gammel!

Vendepunktet kommer ved skanningen i uge 20. Natten før drømmer Nina, at lægen ved første skanning tog fejl, og at de i morgen vil få at vide, at babyen er en pige. At hendes ønske alligevel vil gå i opfyldelse. Men drøm-men gør hende mærkeligt nok ikke glad, for hun kan pludselig mærke, at hun faktisk er afklaret med, at det bliver en søn.

– Så da de næste dag til misdannelses- skanningen sagde ‘dreng’, kunne jeg mærke, at ‘ja! Det er min lille søn, der ligger der. Nu skal vi bare vente på ham. Jeg glæder mig!’.

Ren drengelykkeNina og Martins søn August er i dag otte måneder gammel, og intet er mere rigtigt end netop ham. Han sender dagligt de dej- ligste smil i sin mors og fars retning.

– Vi elsker ham uendeligt højt, vi er lykkelige, og alt har været helt perfekt, siden han kom ud til os, siger Nina.

Måske kommer pigen næste gang, men par-ret vil fravælge kønsskanning. For Ninas skyld. Bliver det en dreng, vil de nok forsøge igen. Hele forløbet har sat tanker i gang hos Nina, der paradoksalt nok er jordemoderstuderende.

– Jeg vil som jordemor bruge min person-lige erfaring konstruktivt og undgå at sige værdiladede ting som ‘nøj, endnu en dreng til fodboldholdet!’ til en mor, der venter sin fjerde søn. Jeg skal ikke ønske noget på deres vegne, for jeg forstår kvinder, der står i samme situation, som jeg selv har gjort.

Selv om Nina bebrejder sig selv for at have ønsket en pige, synes hun dybest set, at der skal være plads til sådanne tanker.

– De betyder ikke, at man ikke elsker det barn, man venter. Jeg elskede min søn fra før-ste sekund. Han er et ønskebarn. Men derfor kan man jo godt have haft en drøm om noget andet. Ikke noget bedre. Men noget andet. "

“ Jeg håbede helt barnligt, at et familie-medlem, der ventede barn samtidig, ikke

skulle have ‘min pige’.

58 VORESBØRN.DK

HAN GLEMMER SELVFARS DAG, MEN DEN HER GAVE HUSKERHAN I 6 MÅNEDER60 valgfri magasiner – fra en glad giver til en endnu gladere far

MagasinBoxen er den perfekte løsning, hvis du helst giver gaver med indhold. Et valgfrit abonnement, leveret i en fi n gaveæske, så modtageren selv kan vælge sin favorit blandt 60 af Danmarks mest populære magasiner. Se alle valg-mulighederne og læs mere på magasinboxen.dk

Forhandles bl.a. hos:

Scan koden og læs mere! 19995

Box med abonnement på 6 numre af det valgte magasin:

SPAR OP TIL 28000

MB_FarsDag_208x278.indd 1 2/26/14 1:31 PM

ANNONCE

HAN GLEMMER SELVFARS DAG, MEN DEN HER GAVE HUSKERHAN I 6 MÅNEDER60 valgfri magasiner – fra en glad giver til en endnu gladere far

MagasinBoxen er den perfekte løsning, hvis du helst giver gaver med indhold. Et valgfrit abonnement, leveret i en fi n gaveæske, så modtageren selv kan vælge sin favorit blandt 60 af Danmarks mest populære magasiner. Se alle valg-mulighederne og læs mere på magasinboxen.dk

Forhandles bl.a. hos:

Scan koden og læs mere! 19995

Box med abonnement på 6 numre af det valgte magasin:

SPAR OP TIL 28000

MB_FarsDag_208x278.indd 1 2/26/14 1:31 PM