Download pdf - PRESSEMATERIALE HEDDA GABLER - Aarhus Teater · HEDDA GABLER Af Henrik ibsen Iscenesættelse anJa susa Scenografi Helga buMscH kostumer MaJa Mirkovic Lysdesign kasper daugberg Lysdesign

PRESSEMATERIALE

HEDDA GABLERAARHus TEATER scALA31. JANUAR - 28. FEBRUAR 2015

”Vi lever i en verden, hvor en betydelig del af vores opmærk-somhed er rettet mod at købe og anskaffe os ejendele. Vi vil forbruge i stedet for at producere og forfølge store tanker eller ideer. Det er virkelig svært at skabe noget, som kan fange folks opmærksomhed – på et højere plan. I stykket repræsenterer Løvborgs manuskript netop denne åndelighed. På den måde mener jeg, at man kan se vores forbrugersamfund som en form for nutidig pendant til det borgerlige samfund, som Ibsen så ofte kritiserede. Det vækker genklang, når Hedda siger, at hun kun har anlæg for en ting i livet, nemlig at kede sig ihjel. Jeg tror mange i dag kan identificere sig med Heddas kedsom-hedsfølelse, som blandt andet kommer af den konstante over-flod, vi er omgivet af. Vi er mætte til bristepunktet. Og det dræ-ber vores lyst og trang til fx. større livsopgaver.”

Anja Susa, instruktør

(fra chefdramaturg Trine Holm Thomsens interview til programmet)

3Pressemateriale til Hedda GablerAarhus Teater Scala, sæson 2014-15

TiL BoRDs mED HEDDA

Man skal ikke forvente sig en klassisk op-sætning af Hedda gabler på aarHus teater. Den serbiske prisvindende instruktør Anja Susas livtag med Ibsens klassiker er gennemført ved at lade handlin-gen foregå omkring et langt bord og have alle skuespil-lere på scenen i forestillingen. Om sit greb fortæller Anja Susa:- I Ibsens oprindelige manuskript vil jeg mene, at alle også er til stede hele tiden. Det er et mindre samfund, hvor alle ved alt om hinanden. Det eneste, jeg gør, er at jeg tydeliggøre det visuelt. Vi er konstant eksponeret og vi er konstant bevidste om, hvordan vi ser ud i andres øjne og hvordan andre opfatter os. Vi bliver hele tiden observeret og vi er meget bevidste om, at vi bliver det. Scenografien og arrangementet til Hedda understreger en blanding af kedsomhed og ensomhed, som jeg er meget optaget af at forfølge i mit arbejde som instruktør.

ikke kun en Historie oM kønnenes kaMp I følge Anja Susa er der i fortolkningerne af Hedda Gabler altid fokus på køn og de forskelle, der var og er mel-lem mænd og kvinder. “Men for mig kan køn ikke gøre det alene. Opsætninger af den art havde vi til overflod i 1970’erne og 1980’erne, og jeg er ikke interesseret i at lave endnu en i rækken.”

kvinderollernes HaMletDen gådefulde og fascinerende Hedda Gabler regnes for en af de største udfordringer for en skuespillerinde - en drømmerolle, ligesom Hamlet er for de fleste mandlige skuespillere. Den ikoniske hovedrolle gestaltes i Aarhus Teaters version af Marie louise Wille, der i 2013 blev nomineret til Årets Skuespillerinde af Berlingske ligesom hun samme år blev nomineret til den prestigefyldte Teat-erpokalen, der uddeles af de danske teaterjournalister.

Marie Louise Wille flankeres på scenen af Jacob Madsen kvols som Jørgen Tesman, niels ellegaard som Dommer Brack, bue Wandahl som Ejlert Løvborg, Mette døssing som Thea Elvsted, Inge Sofie Skovbo som Juliane Tes-man og sicilia gadborg Høegh som rengøringsdamen Berte.

Det kreative hold bag forestillingen består foruden instruk-tør anja susa, der arbejder i Danmark for første gang, af den svenske scenograf Helga bumsch og den serbiske kostumedesigner Maja Mirkovic. Lys- og lyddesign laves af kasper daugberg og kim engelbredt.

et 15 meter langt bord midt på scenen. Syv skuespillere bænket omkring bordet under hele forestillingen. det er omdrej-ningspunktet i den serbiske instruktør Anja Susas nutidige iscenesættelse af Ibsens klassiker Hedda Gabler. Forestil-lingen får premiere på scala 31. januar med Marie Louise Wille i den ikoniske titelrolle.

den rastløse Hedda føler sig indespærret i sit ægteskab og låst bag borgerskabets pæne fa-cade. Hun kæmper indædt for ikke at blive sat i bås, men hendes kamp får fatale konsekvenser.

Heddas ægteskab med Jørgen Tesman er praktisk og lidenskabsløst. Da hendes gamle flamme, den lidenska-belige og kaotiske Ejlert Løvborg pludselig dukker op, indleder Hedda et farligt spil.

Hedda bruger hæmningsløst sin seksuelle kraft til at ma-nipulere med sine omgivelser. Men gradvist mister hun kontrollen med sig selv og sin egen skæbne.

Jeg mener, at hver eneste opsætning af en klassiker skal frembringe noget nyt – ellers kan man ligeså godt se den på dvd Jeg er

af den klare overbevisning, at de såkaldte klassikere bør fortolkes igen og igen i forhold til det aktuelle publikum! Anja Susa, instruktør


cREDiT

sKuEsPiLLERE

Inge Sofie Skovbo

Marie Louise Wille

Niels Ellegaard Sicilia Gadborg Hoegh

Thomas Bang Bue Wandahl

Marie louise Wille // HEDDDA GABLER

Jacob Madsen kvols // JøRGEN TESMAN

bue WandaHl // EJLERT LøvBORG

niels ellegaard // DOMMER BRAck

Mette døssing // THEA ELvSTED

inge sofie skovbo // JULIANE TESMAN

sicilia gadborg HøegH // BERTE,

RENGøRINGSDAME

Mette Døssing

HEDDA GABLER

KREATiVT TEAm HEDDA GABLER

Af Henrik ibsen

Iscenesættelse anJa susaScenografi Helga buMscHkostumer MaJa Mirkovic

Lysdesign kasper daugberg

Lysdesign kiM engelbredt

AARHus TEATER scALA // PREmiERE 31. JANuAR - 28. FEBRuAR 2015


HANDLiNGEN oG PERsoNERNE i HEDDA GABLER

PERsoNGALLERi

JuLiANE TEsmANJørgens tante Julle, som aldrig har været gift og har tilbragt det meste af sit liv med at tage sig af Jørgen efter hans forældres død. Hun er af den gamle skole og hun lever sit liv for at se Jørgen lykkelig. Hun har de sidste mange år taget sig af sin syge søster Rina og hun gør nu alt hvad hun kan for at Jørgen og Hedda skal finde sig godt tilrette i huset efter bryllupsrejsen.

BERTERengøringsdame hos Jørgen og Hedda.

JøRGEN TEsmANJørgen er fornylig blevet gift med den mest eftertragtede kvinde af dem alle: Hedda. Han er en respekteret, men ikke nødvendig-vis beundret, akademiker, hvis arbejde har aldrig sat verden på den anden ende. Han har altid modtaget stor støtte fra sin Tante Julle og hendes mening betyder stadig meget for ham.

THEA ELVsTED (F. RysiNG)Det lykkedes ikke Thea at finde en ægtemand i byen, så hun rejste på landet og blev lærerinde for Dommer Elvsteds børn. Efter en årrække blev hun gift med dommeren og levede et ulykkeligt liv med ham. Men hendes tomme liv ændrede sig, da Ejlert Løvborg dukkede op – og sammen med ham skrev hun hans revolutionære bøger. Da Ejlert igen dukker op i byen, forlader hun sit hjem og sin ægtemand og følger efter ham.

HEDDA TEsmAN (F. GABLER)Hedda er fra den absolutte top af samfundet og datter af den afdøde general Gabler, der med sine pistoler hele tiden spøger i baggrunden. Hedda har gennem sin ungdom været den mest feterede og beundrede kvinde i byen og hun har altid været centrum i det sociale liv, der har udspillet sig omkring hende. Hun har med glæde lyttet med på sidelinien, når Ejlert Løvborg har fortalt om sine eventyr. Men Hedda er bange for skandaler og beslutter sig efter sin faders død til at gifte sig med Jørgen Tesman – og håber på, at hun dermed kan opretholde sit so-ciale liv og sin status. Hedda er presset fra mange fronter, ikke mindst fordi hun efter bryllupsrejsen må se i øjnene, at hun er gravid. En graviditet, der slår hende ud af kurs, for hun ønsker ikke at være mor.

ADVoKAT BRAcKAdvokat Brack er fra samme sociale lag som Hedda, han er vellidt i byen og lidt af en charlatan. Det er lykkedes ham at undgå ægteskab, men han nyder meget at være i selskab med charmerende kvinder.

EJLERT LøVBoRGEjlert er den rebelske ungkarl, der nægter at ligge under for sam-fundets normer. Han har kendt Hedda i sin ungdom og har her underholdt hende med mangt og meget fra sit festlige liv. Han er et klogt menneske, men hans passion for kvinder og alkohol øde-lægger hans karriere. Thea Elvsted hjælper ham på ret kurs og han bydes velkommen tilbage i byen, da hans nye bog udkommer.

HANDLiNGEN KoRT

Hedda og Jørgen Tesman vender hjem fra en bryllupsrejse, der har varet et halvt år. Rejsen har samtidig været en stu-dierejse for Jørgen, der forsker i husflid i Brabant i middelal-deren.

Mens de har været ude at rejse, har de fået sat et hus i stand med hjælp fra husvennen assesor Brack og Jørgens tante, Juliane Tesman. Pludselig dukker Thea Elvsted og Eilert Løvborg op. Jørgen har læst sammen med Eilert Løvborg og åbenbart er der også en gammel historie mellem Hedda og ham. Eilert Løvborg har været huslærer for Theas mand og hun og han har fundet et stærkt arbejdsfællesskab. Hun har inspireret ham, som hun siger. Under Theas indflydelse er Eilert begyndt på ny og har lagt sit tidligere udsvævende liv bag sig. Nu er Thea rejst fra sin mand og vil finde Eilert for at redde ham fra at falde tilbage i sit gamle liv.

Eilert Løvborg har, under Hedda og Jørgens rejse, udgivet en bog om kulturens udvikling. Bogen er blevet en kæmpesuc-ces og Eilert kandiderer nu til den samme professorstilling som Jørgen. En stilling som Jørgen har regnet med at få.

Hedda føler sig indespærret i sit nye ægteskab og begynder en farlig leg med skæbnen. Hun spinder alle ind i sit char-merende spind, men inden længe løber begivenhederne hende af hænde.


Hedda Gabler(Marie Louise Wille)

JørGen Tesman(Jacob Madsen Kvols)

dOmmer brack(Niels Ellegaard)

eJlerT løvbOrG(Bue Wandahl)

THea elvsTed(Mette Døssing)

Juliane Tesman(Inge Sofie Skovbo)

berTe(Sicilia Gadborg Høegh)

PERsoNERNE i HEDDA GABLER


cV sKuEsPiLLERNE

JAcoB mADsEN KVoLs / JØRGEN TESMAN Jacob Madsen kvols er uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 2007. Han har siden været tilknyttet tea-trets faste ensemble og har spillet flere hovedroller på Aarhus Teater - i Antichrist, Brødrene Løvehjerte, Frankenstein og den reumertvindende forestilling Skakten. Publikum har også kunnet opleve hans mangefacetterede skuespil i blandt andre Steen Körners Sylfiden, Dostojev-skijs Idioten og Shakespeare / christian Lollikes Romeo og Julie. Og ikke mindst hans store musikalitet i cederholm og Brdr. Hellemanns teaterkoncerter Beach Boys, Bob Dylan og Mozart samt de tre musicals chess, La cage aux Folles og Les Misérables. I denne sæson har Jacob medvirket i Dürrenmatts Besgøet.

På tv har Jacob Madsen kvols medvirket i Frank Molinos For-

underlige verden, Flemmings Helte og Dicte.

NiELs ELLEGAARD / DOMMER BRACKNiels Ellegaard (f.1962) er uddannet skuespiller fra cafe Teatret i 1983. Niels Ellegaard gæstede første gang Aarhus Teater i 1997 som Antonius Hjulmager i Den politiske kande-støber. Mange vil kende Niels Ellegaard for morsomme roller i bl.a. cirkusrevyen. Han har dog spillet en række seriøse

hovedroller på Aarhus Teater; blandt andet som Bo Gre-gersen i kampmanns Gregersen Sagaen, k i kafkas Slottet, Estragon i Becketts Mens vi venter på Godot, som Polonius i Hamlet, i Jeppe på bjerget, Musicalen Snehvide og senest som Georges i La cage aux Folles. Niels Ellegaard har desuden medvirket i film og tv-serier, bl.a. Nynne. Han har fungeret som instruktør af bl.a. Århus revyen og modtaget flere hædersbevisninger i revysammenhænge samt Reu-merts rejselegat for sin rolle i Gregersen Sagaen. I 2006 blev Niels Ellegaard den første modtager af Ove Sprogøe prisen, der tildeles en skuespiller, som har ydet en usædvanlig præ-station på teatret eller på film. Niels Ellegaard kunne i sidste sæson opleves som fedtsylen Harpagon i Molières komedie Den gerrige og i Ibsen-klassikeren Rosmersholm.

BuE WANDAHL / EJLERT LØVBORGBue Wandahl er uddannet fra Skuespillerskolen ved aarhus

teater i 1990 og var herefter ansat i aarhus teaters ensem-

ble frem til 2001. Fra 2001-2007 var han ansat i ensemblet

på aalborg teater, og spillede her blandt andet i the full

monty, Hitler i albert Speer og Salieri i amadeus.i foråret

2010 spillede Bue Wandahl fængselspræsten i Besæt-

telse på Svalegangen, inden han vendte tilbage til Aarhus

Teater i rollen som biskop Edvard i Fanny og alexander i

efteråret 2010.

mARiE LouisE WiLLE / hEDDA GABLERMarie Louise Wille er født i Roskilde 1970 og uddannet skue-spiler fra Statens Teaterskole.

Hun har modtaget ”Prinsegemalens legat” og ”Reumerts Rejselegat” for sit arbejde på tv og teater i 2008, samt ”Årets Reumert kvindelige birolle”, 2005. Berlingske kårede Wille til Årets Skuespillerinde 2013 og samme år blev hun nomieret til den prestigefyldte Teaterpokalen 2013. Begge for hendes præstation i christian Lollikes All My Dreams come True.

væsentligste opgaver: ”Teater Grob” (1994-97), Tv-vært og tilrettelægger, PULS,Tv2 (1997-98), ensemblet Aalborg Teater (2002-2005), Mille, tv-serien ”Sommer”, DR (2007-2008), Astrid, tv-satireserien ”Wulfs Magasin”, DR2 (2008), Nora, ”et dukkehjem”, Betty Nansen Teatret (2005), ”Thor”, ”Undskyld”, ”Forbrændt”, ”De tre musketerer”, Det konge-lige Teater (2005-2010), filmen ”Dreng” (2009) Del af Aarhus Teaters ensemble 2011-2015, hvor hun har spillet ”Fanny og Alexander”, ”Det normale liv”, ”Faces look ugly”, ”Jeppe på Bjerget”, ”Other dessert cities”, ”kirsebærhaven”, ”Farlige forbindelser”, ”All my dreams come true”, ”Rosmorsholm”, ”Dans under høstmånen”


siciLiA GADBoRG HøEGH / BERTESicilia Gadborg er uddannet skuespiller fra Statens Sce-

nekunstskole 2009-2013 og musical-performer fra Det

Danske Musicalakademi 2005-2008.

Sicilia er med i Aarhus Teaters ensemble og debuterede

på landsdelsscenen i Den Gerrige som Mariane. På Aarhus

Teater har Sicilia også medvirket i familieforestillingen

Brødrene Løvehjerte, Simon Stahos Hjertet skælver, Brian

Friels Dans under høstmånen og Besøget.

Under sin uddannelse har Sicilia medvirket i bl.a. Genera-

tion Hamlet (afgangsforestilling på Teaterskolen 2013), Det

epileptiske Pejlemærke (2012), DNA (Præsentationsforestil-

ling på Det kongelige Teater, 2012), Tilfældet Woyzeck

(2012), Orlando (2011) og Sommergæster (2010). Sicilia har

desuden medvirket i En Skærsommernats drøm på Grøn-

negårdsteatret (2011) og The Wild Party på Gladsaxe Ny

Teater (2008).

iNGE soFiE sKoVBo / JULIANE TESMANInge Sofie Skovbo er uddannet fra Skuespillerskolen ved

Odense Teater i 1978. Hun var herefter ansat ved Odense

Teater til 1982, inden turen gik til københavn og Det Dan-

ske Teater, Nørrebros Teater samt Det kongelige Teater,

hvor hun, som en del af ensemblet i tre sæsoner, havde

adskillige roller. Inge Sofie Skovbo har desuden haft roller

på cafe Teatret, Bådteatret, Fiolteatret, Folketeatret, Hu-

sets Teater, Betty Nansen Teatret, Rialto Teatret og Mam-

mut Teatret. Hun var medstifter af Grønnegårds Teatret

i 1982. Hun var frem til 1992 en del af ensemblet og sad

med i det kunstneriske råd. Inge Sofie Skovbo har været

fast tilknyttet Aarhus Teater siden 2004, hvor hun

blandt meget andet har spillet Bea i Gregersen Sagaen,

den gamle i Undskyld gamle …, farmor i Fanny og Alexan-

der, fru Alving i Gengangere, Silda Gruman i Other Desert

cities og Madam Helseth i Rosmersholm. I denne sæson

spillede Inge Sofie Skovbo hovedrollen som den gamle

dame, der vender tilbage til byen i Besøget, instrueret af

Mick Gordon.

Inge Sofie Skovbo har desuden medvirket i en række film

og tv-produktioner sin kun en pige og Skyggen af Emma.

Fra sæson 2011/2012 blev Bue Wandahl igen ansat i aarhus

teaters faste ensemble og har bl.a. medvirket i Hamlet i Ste-

fan larssons iscenesættelse og Gengangere i Mick Gordons

iscenesættelse. Siden har Bue bl.a. medvirket i Nekrologer,

Frankenstein. kirsebærhaven, La cage aux Folles, Den

Gerrige, Rosmersholm og Dans under høstmånen. I denne

sæson har han også medvirket i Besøget og karlas kabale

samt i Teatrets Som i Himlen.

mETTE DøssiNG / ThEA ELVSTEDMette Døssing er uddannet fra Skuespillerskolen ved

Aarhus Teater i 2007. Herefter fik hun straks kontrakt med

Aarhus Teater og har været en fast del af ensemblet siden.

Efter sin debut i Hvordan vi slipper af med de andre har

hun medvirket i mange af teatrets forestillinger på teatret,

blandt andet kafkas Slottet, Det gyldne kompas 1 og 2,

Petra von kants bitre tårer, Mesteren og Margarita, De

andres drømme, Fremtidens historie, Fanny og Alexander,

Tartuffe, kasimir og karoline, Brødrene Løvehjerte, Jeppe

på bjerget, Gengangere og Nekrologer. Senest har Mette

medvirket i Besøget, instrueret af Mick Gordon.


cV DET KREATiVE TEAm

HELGA BumscH / SCENOGRAf Uddannet fra Nordiska Scenografiskolan i 1997 og har siden stået bag scenografier og kostumer til både teater, film og tv. Hun arbejdet for et stort antal teatre i Sverige og er i øjeblikket aktuel med forestillingen ”Ungdommen är deras sjukdom” på Backa Teater, ”kungens Rosor” på Östgötatea-tern, filmene ”Unga Sophie Bell” produceret af Breidablick og filmen ”Från Djupet Av Mitt Hjärta” produceret af Solid Entertainment. ”Hedda Gabler” på Aarhus Teater er det tredje samarbejde med instruktøren Anja Suša, der tidligere har samarbejdet på Backa Teater på forestillingerne ”Ung-domen är deras sjukdom” i denne sæson og ”5 Boys.com” som i 2013 endvidere vandt Nöjesguidens Göteborgspris og desuden blev udtaget til Scenkonstbiennalen samme år.

Maja Mirković / KOSTUMEDESIGN Er uddannet i 2001 ved Faculty of Applied Arts and Design ved universitetet i Beograd og tog endvidere i 2013 endnu en mastergrad i Scene Design ved Beograds University of Arts. Hun arbejder indenfor kostumedesigns, visuel arts og teorier indenfor kunst og poesi og har stået bag mere end hundrede produktioner i Serbien såvel som internationalt inden for dette felt. kostumedesignet til ”Hedda Gabler” vil være hendes fjerde forestilling på Aarhus Teater, hvor hun tidligere har designet kostumer til ”Gengangere”, ”Sweeney Todd” og senest ”Besøget”. Er hædret på sit felt op til flere gange senest i 2011, hvor hun modtog den fornemme Steri-jino Pozorje pris, som i Serbien anses for at være den største anerkendelse inden for det kunstneriske område.

KAsPER DAuGBERG / LySDESIGNUddannet fra Statens Scenekunstskole i 2014 og har allerede stået bag lysdesigns til flere forestillinger, såsom ”Teater til salg” på teater Momentum i Odense, ”Break On Thrught” på københavns Musikteater, samt på Hjørring revyen 2014 og igen her til sommer2015. Er endvidere producent på ”A Night with Lorraine” på cafe Hack og skal i foråret efter ”Hedda Gabler” stå for lysdesignet på ”IMYMINIME” på Åben dans i Roskilde. Han kommer dog hurtigt tilbage til ”ON/OFF” på Aarhus teater.

Kim ENGELBREDT / LyDDESIGNHar igennem over 40 år som fastansat lyddesigner ved Aar-hus Teater stået bag over 150 forestillingers lydunivers.

ANJA sušA / INSTRUKTØR

Serbisk instruktør, uddannet i 1995 ved Faculty of Drama Arts i Beograd og tog i 2002 en mastergrad ved Faculty of Philosophy. Har derudover ved Theatre studies department of the vienna University taget et år i professionel udvikling.Har iscenesat over 40 forestillinger på næsten alle teatre i Beograd, men også i kroatien, Sverige, Slovenien, Mon-tenegro og nu for første gang i Danmark. Er en af grund-læggerne og siden kunstnerisk chef for Torpedo Theatre company (1997-2001) og har endvidere også tidligere været kunstnerisk chef ved Little Theatre Dusko Radovic i Beograd. Skriver kronikker, essays og artikler i Serbiske og udlandske teatermagasiner og aviser, som fx TkH (Walking Theory). Er en del af den redaktionelle styringsgruppe på teatermagasi-net Teatron. Fra 2006 har Anja Suša fungeret som kurator for BITEF Beograds international teaterfestival. Hun er igennem karrieren blevet hædret med flere teaterpriser særligt for hendes arbejde inden for børne- og ungeteater.

Jeg har altid været af den opfattelse, at Hedda Gabler er et af de bedste stykker, der nogensinde er skrevet. Instruktør Anja Susa


”Den store jam-mer i verden er at så mange ikke har andet at tage sig

til end at jage efter lykke uden at kun-

ne finde nogen.”

Fra opptegnelsene til Hedda Gabler

Hedda:

”Mangen gang synes jeg at jeg bare

har anlæg til en eneste ting i

verden.”

Brack:

”Og hvad er så det, om jeg tør spørge?”

Hedda:

”Til at kede livet af mig.”

Hedda Gabler (2. akt)

”Jeg vil for en ene-ste gang i mit liv ha magt over en

menneskeskæbne”.

Hedda til Fru Elvsted i Hedda Gabler (2. akt)


Se video med Marie Louise Wille

AT BLiVE ET mED HEDDA GABLER

vores videofotograf Mikkel cantzler har fulgt Marie Louise Wille under forberedelserne til prøverne på Hedda Gabler. I de tre videoer fortæller Marie Louise om arbejdet med at blive et med rollen Hedda Gabler.

Du finder videoerne på vores hjemmeside under Hedda Gabler:

http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/store-scene-og-scala/hedda-gabler/#video-at-blive-et-med-hedda-gabler

”Jeg har mødt Hedda i forskellige personer, de har fascineret mig, gjort mig bange, fået de nederdrægtigste sider frem i mig, aldrig empati , men jeg bliver nok nødt til at finde ind til noget, jeg kan forbinde mig med … uden at tegningen bliver visket ud. Hedda siger og gør ting, der virker ugennemtænkte, impulsive eller er det bevidst ondskab? Hun virker ikke dum, men forkælet; hun har dyre vaner - indkøb, ridning – og hvis hun ikke har lov til at holde feste, købe, ride, så keeeeder hun sig. Hvad vil det sige at kede sig? Dækker dette at kede sig over noget andet? Hun øn-sker heller ikke ansvar for noget, drømmer ikke om, at ægteskabet fører til børn, som hun kan fylde sit liv med, men hvad vil hun så fylde sit liv med? Hun har ikke udviklet sin intelligens, så den kan folde sig. Der er også noget, der tyder på, at hun lider under ikke at have en dybere kon-takt til andre mennesker, samtidigt med at hun afviser tilnærmelser eller i hvert fald har disse udfald mod dem/lyst til at gøre dem ondt/straffe dem for deres held. Ser hun egentlig, hvor heldig hun selv er?”

Marie Louise Wille om Hedda - i undervisningsmaterialet til forestillingen


om HEDDA GABLERAf chefdramaturg Trine Holm Thomsen (fra programmet)

Henrik Ibsens skuespil udkom normalt i bogform før de fik premiere på teatret. Hedda Gabler blev udgivet på Gyldendalske Boghandels Forlag i københavn og christiania (senere Oslo) 16. december 1890. Stykket havde urpremiere på Residenztheater i München den 31. januar 1891, og det blev derefter hurtigt spillet rundt omkring i Europa. Det havde Danmarkspremi-ere på Det kongelige Teater i københavn den 25. februar 1891 og dagen efter i christiania i Norge.

Ibsen havde på dette tidspunkt de fleste af sine store, kendte dramatiske værker bag sig, som Peer Gynt (1876), Et dukkehjem (1879), Gengangere (1881), En folkefjende (1882), vildanden (1884), Rosmersholm (1886) og Fruen fra havet (1888). Med Hedda Gabler ønskede Ibsen at skrive et stykke, der ikke var så tydeligt debatterende, som hans tidligere skuespil. Han skrev til sin franske oversætter Moritz Prozor den 4. december 1890: Det er i dette stykke ikke egentlig såkaldte problemer jeg har villet behandle. Hovedsa-gen har for mig været at skildre mennesker, menne-skestemninger og menneskeskæbner på grundlag af visse gældende samfundsforhold og anskuelser.

Med Hedda Gabler skabte Ibsen endnu en af sine store kvindeskikkelser. Hedda Gabler var dog mere uhåndgribelig i sin adfærd og sine motiver, end f.eks. Nora fra Et dukkehjem. Den fascinerende og gådefulde Hedda Gabler regnes for en af de største

udfordringer for en skuespillerinde – en drømmerolle, ligesom Hamlet er for de fleste mandlige skuespillere.

Hvorfor opfører Hedda Gabler, sig som hun gør? Det har altid undret publikum, anmeldere og teaterfor-skere. Og netop Hedda Gablers komplekse adfærd bidrog til en meget blandet modtagelse, da stykket i sin tid havde premiere. De fleste kritikere var skep-tiske, hvis ikke chokerede, da stykket kom ud. De kunne ikke begribe Hedda. Sådan en kvinde eksiste-rede ikke i virkeligheden. Hun var et monster iklædt kvindeskikkelse og havde ikke noget med den virke-lige verden at gøre. Sådan var den generelle opfat-telse. Flere mente, at hun var pervers. Hvorfor havde Ibsen nu lavet sådan et mærkværdigt kvindeportræt? Da han tidligere skrev Et dukkehjem, var ingen i tvivl om, at når han lod Nora forlade mand og børn, lan-gede han ud efter den borgerlige familie, men hvad var meningen med Hedda Gabler? Mange anmeldere og publikummer beundrede dog også stykket for dets raffinerede kvindeportræt, og i England og USA flokkedes publikum om det på grund af dets over-raskende elementer og dramatiske kraft. Siden er Hedda Gabler blevet et af de mest berømte stykker af Ibsen, og det spilles overalt på verdens scener. Noget kunne tyde på, at tiden fulgte med Hedda, og at den i dag i hvert fald ikke er løbet fra hende.

Fra Hedda Gabler på Aarhus Teater i 1902 og 1927


uDVALGTE FoREsTiLLiNGER i FoRÅRET 2015 ...

oN/oFF- af instruktøren af Blam

my FAiR LADy- Annette heick i drømmerolle

i FøLiNG- en krigsballet af Chr. Lollike

scala 17. april - 16. MaJ 2015

En klassisk og tragisk kærlighedshistorie, udspillet i en vanvittig virtuel verden ...

ON/OFF er en kærlighedshistorie, der løber løbsk. Det er samtidig en hyldest til fantasiens evne til at opdigte en dramatisk og forførende verden, der kan fjerne os fra en grå virkelighed. Stykket blander kær-lighed, komedie, action og gys i et tragisk univers, der bygger på en afgrundsdyb ensomhed og behov for anerkendelse.

Med Michael Lundbye Slebsager i hovedrollen.

store scene 20. Marts - 2. MaJ ÅRETS MUSIcAL

Melodier som Alfred skal giftes nu til morgen, En snegl på vejen og Med lidt lykke og lidt held har sikret My Fair Lady en plads blandt alle tiders musi-calklassikere. My Fair Lady repræsenterer noget af det ypperste indenfor genren. Iørefaldende melo-dier og en tekst med elegance, komik og romantik. Hvad mere kan man ønske sig?

Annette Heick spiller hovedrollen som Lady’en.

store scene 28.-29. MaJ 20151/2 pris for unge under 25 år, fra 150 kr.

Det kgl. Teater Ballet corpus, Sort/Hvid og krigsvet-eraner på scenen instrueret af christian Lollike ’I Føling’ tager favntag med moderne krigsførelse, menneskerne i frontlinjen, rædslerne på slagmarken og de hjemvendte soldater, der er mærket for livet – både fysisk og psykisk. - Tre krigsveteraner er gået sammen med Den kongelige Ballet om at fortælle deres historie. De gik med i prøvesalen, de tog scenen. De fortalte om krigen og konsekvenserne i ord og bevægelse. Resultatet var en autentisk tour de force gennem det psykiske landskab, som mødet med krigen efterlader hjemvendte soldater i.


Kl.12.00 sTiLLs

1. Brack læser avis, Hedda og Tessman ryg mod rygMarie Louise Wille, Niels Ellegaard og Jacob Mad-sen kvols

2. Hedda truer Brack og Berte med geværMarie Louise Wille, Niels Ellegaard og Sicilia Gad-borg Høgh

3. Brack sætter blomster i Heddas hårMarie Louise Wille, Niels Ellegaard

4. love hurtsJacob Madsen kvols, Sicilia Gadborg Høegh og Niels Ellegaard

5. Hedda og løvborg Marie Louise Wille og Bue Wandahl

FoToLisTE HEDDA GABLER

Kl.12.40 PRÆsENTATioN AF FoREsTiLLiNGEN (Anja Susa og de medvirkende)

KL.12.50 iNDiViDuELLE iNTERViEWs - for de skrivende journalister

Kl. 13.20 TV-scENER oG iNTERViEWs TV

1. Hedda truer Brack og Berte med geværMarie Louise Wille, Niels Ellegaard og Sicilia Gadborg Høgh

2. Brack sætter blomster i Heddas hårMarie Louise Wille, Niels Ellegaard

3. love hurts (sangnummer)Jacob Madsen kvols, Sicilia Gadborg Høegh og Niels Ellegaard






jeg) underlagt sociale normer og spilleregler, som er meget patriarkalske i deres udtryk. Hedda er desuden en figur som bærer på en stor grad af kompleksitet og i både den praktiske og den teoretiske teaterverden betragtes hun ofte som en kvindelig Hamlet-figur, fordi hun er så sammensat en karakter. Og det kommer bl.a. til udtryk i deres fortid, den døde faderfigur og deres politiske samtid og de restriktio-ner og barrierer de møder her.

I Hedda Gabler har der altid været – og vil der altid være – fokus på køn og de forskelle der var og er mellem mænd og kvinder, men for mig kan køn ikke gøre det alene. Og opsætninger af den art havde vi til overflod i 1970’erne og 1980’erne, så jeg er ikke interesseret i at lave endnu en i rækken. Det er derfor ikke nok for mig at betragte Hedda som kvinde. Hun må også betragtes som menneske og dermed bliver hendes udfordringer og problemer af mere eksistentiel karakter. Ibsen sagde selv, og jeg ynder at citere ham for det, at han egentlig ikke var så interesseret i at skrive om problemer mellem mænd og kvinder, men mere om at skrive om og referere til dybere eksistentielle udfordringer ved det at være menneske i hans samtid. Og nu nærmer vi os kernen af, hvad jeg gerne vil udtrykke med netop denne forestilling på Aarhus Teater – ved at flytte et 120 år gammelt stykke dramatik op til i dag, så føler jeg, at jeg er meget tro mod Ibsen, for det var det, han gerne ville: vise de eksistentielle udfordringer der er ved at være menneske lige netop nu. Han var ikke interesseret i at skrive

et af de bedste stykker der nogensinde er skrevet. Det er et stykke dramatik, der er omgærdet af kontroverser og uoverensstemmelser og det er sat op i utallige versioner siden slutningen af 1800-tallet. Da det havde premiere var anmelderne ikke udelt begejstrede, men af en eller anden årsag, så har publikum altid elsket det. Og måske netop derfor har stykket overlevet og er nu blevet spillet gennem mere end 100 år. Der findes mange opsætninger og endnu flere analyser og fortolkninger af stykket og det kræver kun en simpel googling at blive overvældet af interessante essays og akademiske studier omhandlende Hedda Gabler. Bare prøv!

Det er også interessant for mig at prøve kræfter med op-sætningen af stykket, fordi jeg selv er en kvinde på samme alder som Hedda – her mener jeg ikke hendes faktiske alder, da hun i stykket blot er 29 år – men den alder, hvor kvinder bliver opfattet som værende for gamle til stadig at være unge. Personligt kan jeg også identificere mig med Hedda gennem mit arbejde som instruktør. Det er en profession, der indtil for ikke så længe siden kun var forbeholdt mænd og selvom vi bryster os af ligestilling i den vestlige verden, så eksisterer der stadig skjulte forestillinger om, at jobbet er for ’tungt’ til kvinder. Så set fra det perspektiv kan jeg identificere mig med Hedda, da hun er fanget i en meget mandsdomineret verden og på mange måder er hun (og

1. iNTERViEW mED ANJA susA

Af Sissel Worm Glass Interviewet er lavet 17/12 2014 (efter læseprøve og tre prøvedage)

Jeg mener, at hver eneste opsætning af en klassiker skal frembringe noget nyt – ellers kan man ligeså godt se den på dvd!

Hvad var det ved Hedda Gabler, der fik dig til at sige ja til at sætte stykket op på Aarhus Teater?

Da jeg for snart to år siden mødtes med Mick Gordon (teaterdirektøren på Aarhus Teater) for at tale om fremtidige muligheder for et samarbejde, så var det en titel vi begge, helt uafhængigt af hinanden, bragte på banen. Og vi blev hurtigt enige om at vores fælles fascination af netop dette stykke af Ibsen var en oplagt idé at følge. Så man kan sige, at vi sagde ja i fællesskab.

Jeg har altid været af den opfattelse, at Hedda Gabler er


Du har før talt om den kedsomhed, der omgiver det mo-derne menneske og som er et eksistenitelt karaktertræk ved mennesker i dag. Er det kernen i Hedda Gabler?

For mig er det, ja. Og faktisk kan jeg helt personligt relatere til Hedda, når hun og Brack har følgende dialog i 2. akt:

hEDDA: (henne ved glasdøren)Åh, ti stille, siger jeg! – Mange gange synes jeg, at jeg kun har anlæg for én ting i hele verden.

BRACK: (går nærmere)Og hvad er det, om jeg må spørge?

hEDDA: (står og kigger ud)At kede livet af mig. Nu ved De det.

Jeg tror, det er meget rigtigt i den moderne verden og det er spørgsmål, der har optaget mig meget. Jeg er selv et produkt af den moderne vestlige civilisation, hvor vi er så optagede af effektivisere alle aspekter af livet og hvor vi er konstant eksponeret for materielle goder, at det gør os dovne. vi er ikke vant til at skulle arbejde hårdt i livet; alt ligger for vores fødder, vi har alle muligheder og er vant til en konstant vifte af variationer og muligheder. Og sådan er

forslag, men hvor stor frihed giver du skuespillerne, når det kommer til stykket?

Som instruktør lærer jeg altid meget af de skuespillere, jeg arbejder med. Og skuespillerne på Aarhus Teater giver mig god kvalificeret feedback, vi forstår hinanden og støtter hinanden – og det er en meget vigtig del af det samarbejde vi har begyndt. Jeg har ikke en færdig forestilling med mig i kufferten, selvom jeg selvfølgelig har en idé om, hvilken vej vi skal gå og hvilken forestilling jeg er interesseret i få frem. Men selve forestillingen fremelskes lige her og nu i prøvelo-kalet i et meget tæt samarbejde mellem mig, dramaturgen og skuespillerne. Og for hver ny dag sker der nye ting. Jeg ved aldrig, hvad der sker i løbet af prøvedagen og jeg opfor-drer skuespillerne til at byde ind med tanker og ideer. Det skal så samtidig understreges at den demokratiske proces på teatret selvfølgelig er præget af, at det er mig, der står med det endelige ansvar. Det er mig der står for skud, hvis det går galt. Derfor er det mig, der skal vælge mellem de forskellige muligheder vi har i spil og træffe de endelige beslutninger. Jeg har altid holdt meget af starten på et prøveforløb, hvor alle ideer kastes op i luften og prøves af – hvor alt er muligt! Og på det tidspunkt opmuntrer jeg skuespillerne til at føle sig frie til at lege med alt, der bringes på banen. Og det er der vi er lige nu, da prøveforløbet blot er tre dage gammelt. Hvor vi ender, ja, det vil tiden vise.

dramatik, der senere kun ville kunne ses på et museum som et minde om en svunden tid.

Når du så vælger at flytte stykkets nutid fra 1890’erne til i dag, hvad gør du så? Researcher du Ibsens samtid først og tager du derefter fat på din egen tid?

Jeg har studeret og læst så meget jeg kunne, men samtidig, så ville jeg meget nødig lægge nogle begrænsninger på mit arbejde. Jeg ville være så velinformeret som muligt, men ikke lade mig styre af, hvordan andre har gjort det før mig. Det er et stykke det er meget let at blive bange for, for der har gennem tiderne være ligeså mange store fortolkninger af Hedda som af Hamlet og det er svært at undgå at blive sammenlignet. Og specielt i år, hvor Det kongelige Teater netop har haft stor succes med en opsætning af Hedda; en forestilling jeg desværre ikke har nået at se, men har hørt rigtig meget godt om.Jeg vil gøre Hedda til min egen i samarbejde med skuespil-lerne og alle de andre, der er involveret i produktionen. Og vi moderniserer Hedda ved ganske enkelt at trække på, hvad vi oplever ved at være i live lige nu og her. Hvor vi ender henne er svært at sige, da vores prøveforløb kun er tre dage gammelt.

Opsætningen af Hedda er et tæt samarbejde mellem dig og skuespillerne. Du er meget åben for deres ideer og


har foran mig i en engelsk oversættelse) eller om jeg skal se på skuespillerne – eller begge steder hen på en gang? Men det er en mindre problemstilling, som selvfølgelig kræver en anden slags energi end den jeg bruger, når jeg arbejder på mit eget sprog. Men det er absolut muligt – og meget spændende – at arbejde på denne måde!

Prøvesalen Snedkeriet d. 17. december 2014

og ensomhed, jeg nævnte før, og som jeg er meget optaget af at forfølge i mit arbejde som instruktør.

Du instruerer Hedda på et fremmed sprog, som du hver-ken forstår eller taler. Det må der være nogle udfordrin-ger i?

Det er ikke første gang jeg kaster mig ud i et projekt med denne udfordring og jo, der er både fordele og ulemper. Den største fordel er, at når jeg arbejder på et fremmed sprog, så kan jeg ikke læne mig op ad sproget. Situationer-ne på scenen skal stå lysende klart frem og arbejdet stiller derfor nogle andre krav til kropssprog og arrangement. Og det kan faktisk give teksten en ny dimension, fordi kontek-sten skal stå så meget stærkere. Når jeg arbejder på mit eget sprog, så bliver jeg ind imellem lidt doven, fordi man ”så bare kan sige det”. Men selvfølgelig er det også van-skelig at arbejde på et fremmed sprog og jeg føler, at ting tager længere tid – specielt med Ibsen, hvis sprog og faste vendinger er fra slutningen af det 19. århundrede. Så her er det altafgørende for mig at have et meget tæt samarbejde med dramaturgen og skuespillerne, som jo har en meget bedre forståelse for det danske sprog. Og der er også altid et tidspunkt, hvor forvirringen er total og jeg er i vildrede omkring, om jeg skal støtte mig til teksten (som jeg også

jeg bange for, at det bliver ved med at være. vores samfund ændres ikke og det har den ulempe, at det moderne men-neske mangler et kompas, en ledetråd i livet. Det føder den ultimative fornemmelse af kedsomhed, der på et tidspunkt fører til en kollektiv depression. Manglen på kommunika-tion mellem mennesker, trods vores enormt store virtuelle netværk og alle de sociale medier vi frekventerer på daglig basis, gør os ensomme. Og med ”det moderne menneske” mener jeg også mig selv! Så derfor arbejder jeg kunstnerisk meget med denne dimension og prøver at fange denne tidsånd i mine produktioner. Og det giver også publikum en fornemmelse af at være vidne til noget, der i høj grad også angår dem selv.

I opsætningen af Hedda på Aarhus Teater er alle skuespiller-ne placeret om det samme bord, de forlader aldrig scenen og på den måde er de alle hele tiden vidner til hinandens liv.

I Ibsens oprindelige manuskript vil jeg mene, at alle også er til stede hele tiden. Det er et mindre samfund, hvor alle ved alt om hinanden. Det eneste jeg gør, er, at jeg tydeliggør det visuelt. vi er konstant eksponeret og vi er konstant be-vidste om, hvordan vi ser ud i andres øjne og hvordan andre opfatter os. vi bliver hele tiden observeret og vi er meget bevidste om, at vi bliver det. Og scenografien og arrange-mentet til Hedda understreger den blanding af kedsomhed