Download pdf - Obligatorisk Opgave 2

Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 Økonomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 1 af 10

Obligatorisk Opgave 2 Økonomiske Principper A, efteråret 2012

Opgave 1 Angiv og begrund, hvorvidt følgende konklusioner (i kursiv) er korrekte:

Opgave 1.1 Børsens læsere har i gennemsnit større formue og højere indkomst end den gennemsnit-‐lige dansker. Vi kan heraf konkludere, at ens evne til at tjene penge bliver større af at læse Børsen. Falsk. Der kan være tale om omvendt kausalitet. Det er muligt, at der er en omvendt år-‐

sagssammenhængen, således at personerne med en formue større og en indkomst høje-‐

re end gennemsnittet vælger at læse Børsen, fordi den varetager netop deres interesser

eller bringer emner, der er aktuelle for personer med højt indkomst og stor formue. En

tredje og skjult faktor, kunne være at Børsens målgruppe er højt uddannede mennesker

med høje stillinger især inden for den finansielle sektor, og disse mennesker tjener ofte

mere. Det er altså ikke Børsen, der gør dem ’rige’, men de læser Børsen fordi de er ’rige’.

Opgave 1.2 Danmark har et meget højt uddannelsesniveau og er af den grund mere produktiv end de fleste andre lande i fremstilling af stort set alle typer af varer. Vi kan heraf konkludere, at det ikke kan betale sig for Danmark at handle med andre lande. Falsk. Vi har absolut fordel dvs. vi kan producere mest, men ikke komparativ fordel. Vi

kan derfor komme uden for vores eget produktionsmulighedsområde ved handel med

andre lande, som har komparativ fordel i noget, hvor vores alternativomkostninger ved

at producere denne gode er højere end deres. Derfor skal vi specialisere os i det vi er

gode til, da vi har den laveste alternativomkostning på det område.

Opgave 1.3 Et fald i prisen på vare X medfører, at der bliver købt mindre af vare Y. Vi kan heraf kon-‐kludere, at varerne X og Y er inferiøre. Falsk. Vi kan ikke sige om hverken vare X eller vare Y er inferiøre. Dette skulle betyde, at

en stigning i velstanden/indkomsten ville betyde en større efterspørgsel på varerne

hver især. I dette tilfælde er varerne substitutter, dvs. at når vare X bliver billigere, er

der flere forbrugere, der skifter over til at bruge vare X i stedet for vare Y, på hvilken ef-‐

terspørgslen altså falder.


Opgave 2 Fra midten af 90’erne og frem til 2006 steg priserne på danske ejerboliger voldsomt. Ale-‐ne i 2006 blev både enfamiliehuse og ejerlejligheder mere end 20 procent dyrere.

Opgave 2.1 Forklar hvordan en ændring i hhv. udbud og efterspørgsel kan øge prisen på et marked. Det forudsættes at der er tale om et kompetitivt marked eller perfekt konkurrence, hvor

der handles med homogene goder, og der er mange aktører på markedet, så den enkelte

aktørs valg ikke har nogen betydning for prisen. Desuden må der heller ikke være nogen

omkostninger ved at træde ind eller ud af markedet.

En negativ ændring (fald) i udbuddet vil betyde, at udbudskurven forskydes mod ven-‐

stre, og der udbydes således færre goder til enhver given pris. I dette tilfælde opstår der

en overskudsefterspørgsel. Dermed er nogle forbrugere villige til at betale mere, for at få

fat i godet, da de værdsætter den højere, mens andre falder fra, da de ikke ønsker at be-‐

tale mere for godet. Derved opstår der en ny og højere ligevægtspris. Omvendt vil en po-‐

sitivt ændring (stigning) i udbuddet forskyde kurven mod højre og skabe et overskuds-‐

udbud, da der til enhver given pris udbydes flere goder. Nogle producenter er villige til

at sælge godet til en lavere pris, mens andre producenter værdsætter godet højere, og

derved ikke har interesse i et sælge til den lave pris, da de ikke vil få noget producent-‐

overskud, dvs. markedets pris er lavere end producentens værdi af godet. Det betyder,

at der opstår en ny og lavere ligevægtspris.

Ligeledes betyder en negativ ændring (fald) i efterspørgslen at efterspørgselskurven

forskydes mod venstre, så der til enhver given pris efterspørges færre goder, og der op-‐

står et overskudsudbud. Igen er nogle producenter villige til at sælge til den lavere pris,

mens andre falder fra. Det betyder, at der opstår en ny og lavere ligevægtspris, hvis ef-‐

terspørgslen falder. Omvendt betyder en positiv ændring (stigning) i efterspørgslen at

kurven forskydes mod højre, så der til enhver given pris efterspørges flere goder, og der

opstår en overskudsefterspørgsel. Nogle købere værdsætter varen højere, og er derfor

villige til at betale mere for den, så længe at de har et forbrugeroverskud på handlen,

dvs. at den pris de køber godet for, skal være lavere end deres subjektivt givne værdi af

godet. Det betyder altså at der opstår en ny og højere ligevægtspris, hvis efterspørgslen

stiger.

Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 Økonomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 3 af 10 Opgave 2.2 Overvej om årsagerne til de kraftige stigninger i ejendomspriserne primært skal forklares ved ændringer på udbudssiden eller på efterspørgselssiden. Begrund. Selvom ejendomsmarkedet langt fra har perfekt konkurrence, da det man handler med

som regel ikke er homogent, vil det stadig i overvejende grad være efterspørgselssiden,

der udgjorde de kraftige stigninger i ejendomspriserne. Eller måske snarere forholdet

mellem udbud og efterspørgsel, da udbuddet steg i perioden, i og med, der blev bygget

en masse nyt, og tomme grunde blev sat til salg osv., så var den stigning i udbuddet langt

fra ligeså stor, som stigningen i efterspørgslen. Det betyder egentlig at stigningerne i

ejendomsprserne, udelukkende må forklares ud fra stigningerne i efterspørgslen, da te-‐

orien om en stigning i udbuddet, jo siger at priserne ville falde, med mindre at efter-‐

spørgslen altså steg kraftigere end udbuddet.

Opgave 2.3 Dansk økonomi var i perioden inde i en gunstig udvikling med store indkomststigninger. Forklar kort, hvordan det kan have påvirket boligmarkedet. Da ejendom regnedes, for en af de sikreste investeringer på lang sigt, var det naturligt, at

det opførte sig som en normal gode, og efterspørgslen efter ejendom steg i og med ind-‐

komsten steg. Men udbuddet af ejendomme stiger først på længere sigt pga. produkti-‐

onsapparatets fleksibilitet, da det ikke er muligt at åbne en byggeplads og bygge en bo-‐

ligblok eller erhvervsejendom over en nat, ligesom man ønsker at undersøge, om det er

en god investering, før man foretager sig noget. Da priserne var steget tilstrækkeligt pga.

den øgede efterspørgsel, nåede de et punkt, hvor det var billigere at bygge nyt end at

købe eksisterende ejendom. På længere sigt steg udbuddet altså, men kunne ikke følge

med efterspørgslen og ejendomspriserne blev ved med at stige kraftigt, så det lignede en

god investering med stensikkert højt afkast. Derfor var det næsten muligt at blive kre-‐

ditværdig til at optage et ejendomslån i en hæveautomat.

Opgave 2.4 Hvilken betydning har udbuddets priselasticitet for størrelsesordenen af effekterne be-‐skrevet i foregående spørgsmål? Hvis udbuddets priselasticitet er mindre end 1, vil en stor ændring i pris betyde en rela-‐

tivt mindre ændring i udbudt mængde, som netop er det, vi ser på kort sigt.

Hvis udbuddet priselasticitet derimod havde været præcis 1, var påbegyndelse af nye

boliger straks begyndt, da efterspørgslen og ejendomspriserne steg. Ydermere ville ud-‐

buddet stige med samme hastighed som efterspørgslen, og hvis man så grafisk på det,

ville både udbud og efterspørgselskurven forskydes med samme kvotient mod højre. I

Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 Økonomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 4 af 10 sidste ende ville det betyde at ligevægtsprisens x-‐koordinat ville være større, men y-‐

koordinaten ville være den samme, dvs. prisen ville være uændret.

Hvis udbuddets priselasticitet havde været større end 1, ville det betyde at hvis prisen

steg, så ville udbuddet stige relativt mere end prisstigningen, altså ville udbudskurven

forskydes mere til højre end efterspørgselskurven, og der ville opstå en ny og lavere li-‐

gevægtspris.

Opgave 2.5 Hvilke forhold omkring efterspørgsel og udbud kan forklare, at priserne på ejerboliger steg mest i relativt befolkningstætte områder? Begrund. Vi arbejder med to ting, der skaber prisstigninger. Stigning i efterspørgslen og fald i ud-‐

buddet. Prisen stiger relativt mere i de områder fordi efterspørgslen stiger, der bor flere

mennesker, som gerne vil bo samme sted, men med mere plads pr. person. Samtidig er

det sværere at lave større udbud i disse områder, da de næsten er fuldt udnyttede, dvs.

der er ingen steder at bygge nyt, så gammelt skal rives ned eller renoveres til at give fle-‐

re boliger.

Opgave 3 Den 1. april 2012 blev afgiften (inkl. moms) på en typisk pakke cigaretter hævet med 4 kr. En pakke cigaretter, som inden reformen kostede 34 kroner kom efter reformen til at ko-‐ste 38 kroner. Producenternes pris før skat var upåvirket af reformen. Forbrugerunder-‐søgelser for Danmark viser, at den gennemsnitlige husstand inden reformen brugte om-‐kring 2.500 kroner om året på cigaretter. Heraf udgjorde afgifter (inkl. moms) på cigaret-‐ter ca. 2.000 kroner. Empiriske undersøgelser fra bl.a. WHO har fundet en egenpriselasti-‐citet for cigaretter på 0,4 (numerisk værdi) i vestlige lande.

Opgave 3.1 Hvad angiver cigaretefterspørgslens egenpriselasticitet? Er rygernes cigaretefterspørgsel elastisk eller uelastisk? Cigaretefterspørgslens egenpriselasticitet angiver, hvor prisfølsom cigaretkøbernes ef-‐

terspørgsel er, dvs. hvor meget en ændring i prisen betyder for ændringen i den efter-‐

spurgte mængde af cigaretter. En elastisk efterspørgsel ville betyde, at rygerne ville

”overreagere” på en ændring stigning i prisen så for hver 1 % prisen stiger, vil den efter-‐

spurgte mængde cigaretter falde med 1 % eller mere.

En enhedselastisk efterspørgsel ville betyde, at de reagerede ”korrekt”, så ledes at for

hver 1 % priser på cigaretter stiger, så vil efterspørgslen falde med præcis 1 %.

I dette tilfælde er elasticiteten dog uelastisk, da egenpriselasticiteten på cigaretter fra

WHO er opgivet til 0,4. Det betyder at for hver 1 % prisen på cigaretter stiger, så vil ef-‐

terspørgslen kun falde med mindre end 1 % nemlig 0,4 %.

Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 Økonomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 5 af 10 Opgave 3.2 Anvend egenpriselasticiteten til at udlede et skøn over reformens ændring i cigaretefter-‐spørgslen (målt i procent). Først skrives de forskellige faktorer der indgår i udregningen af egenpriselasticiteten.

Disse faktorer er original efterspurgt mængde (Q1), ny efterspurgt mængde (Q2), origi-‐

nal pris (P1), ny pris (P2) og elasticiteten (𝜀p).

Den efterspurgte mængde før reformen, Q1, findes ved at tage husholdningernes gen-‐

nemsnitlige udgift til cigaretter divideret med prisen på en pakke cigaretter før refor-‐

men. Da den ene af ændringerne er negativ, skal man huske at vi normalt ser på den

numeriske værdi af elasticiteten, men den negative værdi i formelen. Faktorernes vær-‐

dier er derfor:

𝑄! =250034

= 73,53 𝑝𝑎𝑘𝑘𝑒𝑟 𝑔𝑛𝑠. 𝑝𝑟. ℎ𝑢𝑠ℎ𝑜𝑙𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔 å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡

𝑄! = 𝑥

𝑃! = 34 𝑘𝑟

𝑃! = 38 𝑘𝑟

ε! = -‐0,4

I formlen for elasticiteten, der er ændring i mængden divideret med ændring i prisen, er

den eneste ukendte faktor altså Q2, og den kan derfor findes ved isolation.

ε! =(𝑄! − 𝑄!)/𝑄!(𝑃! − 𝑃!)/𝑃!

→

−0,4 =(𝑄! − 73,53)/73,53

(38 − 34)/34

→

Q! = 70,07

Dvs. med en egenpriselasticitet på 0,4 i efterspørgslen, og en prisstigning på 4 kr. pr.

pakke cigaretter svarende til en prisstigning på ca. 11,76 %, vil den efterspurgte mæng-‐

de efter reformen gennemsnitligt være 70,07 pakker pr. husstand årligt. Dette svarer til

en negativ procentuel ændring i efterspørgslen på:

73,53 − 70,0773,53

∗ 100 = 4,71 %

Dette passer med egenpriselasticiteten på 0,4 der siger at ændring i efterspørgslen skal

udgøre 40 % af ændringen i prisen på den udbudte vare, som var 11,76 %:

11,76 % ∗ 0,4 = 4,70 %


Den lille forskel på 0,01 procentpoint ligger i afrundingerne.

Opgave 3.3 Udregn afgiften pr. pakke cigaretter inden reformen, Afgiften pr. pakke cigaretter inden reformen, kan findes, da det vides at ud af det årlige

gennemsnitlige forbrug på cigaretter pr. husstand på 2500 kr. er 2000 kr. afgifter. Dvs.

4/5 er afgifter. Da det er opgivet, at cigaretpakkerne kostede 34 kr. stk. før reformen, og

4/5 er afgifter, da må afgiften pr. pakke være: 45∗ 34 𝑘𝑟.= 27,2 𝑘𝑟.

Opgave 3.4 Statens gennemsnitlige antal pakker solgt pr. husstand er givet ved afgift pr. pakke gange det gennemsnitlige antal pakker solgt pr. husstand. Den procentvise ændring i statens indtægter som følge af reformen kan (approksimativt) udregnes som

Procentvis ændring i afgift pr. pakke +

Procentvis ændring i pakker solgt

Beregn disse to effekter samt den samlede effekt på statens indtægter. Beskriv hvilken be-‐tydning egenpriselasticitetens størrelse har for resultatet.

Afgiften pr. pakke før reformen fandtes i forrige opgave til 27,2 kr. pr. pakke, og efter re-‐

formen må den naturligvis være steget med 4 kr. til 31,2 kr. Den procentvise ændring er

altså: 31,2 − 27,2

27,2∗ 100 = 14,71 %

Den procentvise ændring i pakker solgt fandtes i opgave 3.2 til: 70,07 − 73,53

73,53∗ 100 = −4,71 %

Den samlede effekt på statens indtægter er altså summen af de to ændringer:

14,71% + −4,71% = 10 %

Dvs. statens indtægter stiger med 10 %, og det er altså profitabelt for staten, at hæve af-‐

giften, udover at det måske styrker den generelle folkesundhed. Men det er netop kun

profitabelt, fordi efterspørgslen er uelastisk, dvs. egenpriselasticitet er numerisk mindre

end 1. Havde den været elastisk, ville egenpriselasticiteten være større end 1, og for

hver 1 % prisen steg, ville efterspørgslen falde mere end 1 %. I regnestykket ovenover

ville, den numeriske ændring i pakker solgt være større end den procentuelle ændring i

afgiften, og den samlede effekt på statens indtægter ville være negativ.


Kræftens bekæmpelse ønskede, at hæve afgiften på cigaretter endnu mere, men det blev

afvist af regeringen, bl.a. fordi man frygtede, at det ville øge grænsehandelen med cigaret-‐

ter.

Opgave 3.5 Udregningen i spm. 3.4 inddrog ikke reformens indvirkning på grænsehandel. For at ind-‐

drage dette element bør man alt andet lige anvende en højere egenpriselasticitet med

hensyn til cigaretter købt i Danmark. Prøv at forklare, hvorfor man må forvente en højere

elasticitet.

Da cigaretter er afhængighedsskabende, og nærmest et nødvendigt gode for nogle ryge-‐

re, stopper de ikke bare med at ryge, hvorfor efterspørgslen er uelastisk. Men hvis pri-‐

sen stiger tiltrækkeligt, bliver omkostningerne ved at handle over grænserne dvs. pris

for cigaretterne, transport og tid lavere end ved at handle herhjemme. Derfor ville en

prisstigning som følge af reformen, skabe en højere egenpriselasticitet på efterspørgs-‐

len, da det for hver procent prisen på cigaretter stiger bliver mindre attraktivt at handle

cigaretter i Danmark.

Opgave 3.6 Hvordan vil resultatetet i spm. 3.4 ændres, hvis det i stedet antages, at efterspørgslen er

enhedselastisk.

Hvis efterspørgslen havde været enhedselastisk, ville ændringen i afgiften gå ud med

ændringen i solgte pakker, for hver gang prisen stiger med 1 % falder efterspørgslen

med den samme procentsats. Summen af den positive ændring i afgiften og den negative

ændring i solgte pakker ville være 0, og det ville hverken have negativ eller positiv effekt

på statens indtægter, såfremt vi antager, at der ikke er nogle omkostninger ved at indfø-‐

re nye reformer.

Opgave 3.7 Hvor stor skal egenpriselasticiteten være for at afgiftforhøjelsen faktisk giver lavere ind-‐

tægter til staten? Relater dette til den såkaldte Lafferkurve.

Som beskrevet sidst i opgave 3.4, så vil egenpriselasticitet i efterspørgslen på over 1, be-‐

tyde at der for hver ene procent priserne stiger, vil ske et fald i efterspørgslen på mere

end 1 procent. Ændringen i statens samlede indtægt, som er givet ved summen af æn-‐

dringen i afgifterne og ændringen i solgte pakker, vil falde, da den numeriske værdi af

Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 Økonomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 8 af 10 den negative ændring i solgte pakker vil være større end ændringen i afgiften, og det vil

derved blive en negativ ændring i statens indtægt. Lafferkurven handler om skattetryk

og skatteindtægter. Hvis man sammenligner afgiften på cigaretter med skattetryk og af-‐

giften gange solgte pakker med skatteindtægter, får man nogle lunde samme model. For

Lafferkurven starter i (0,0) og slutter i (100,0), dvs. at ved et skattetryk på 0 %, får man

ingen penge i kassen, og ved et skattetryk på 100% får man hellere ingen penge i kassen,

fordi indbyggerne ikke har noget incitament til at arbejde. Man kan ikke lige opgøre af-‐

giften i procent, men pointen er at i mellem disse to punkter, findes der et punkt, hvor

statens indtægt er højst. Bliver skattetrykket eller afgiften højere end dette, så mister

folk incitamentet til at arbejde eller i dette tilfælde købe cigaretter i Danmark. Fra det

punkt og op efter falder efterspørgslen på cigaretpakker kraftigere end afgiftindtægter-‐

ne stiger. Så efterspørgslen egenpriselasticitet kan ændre sig med prisen, og er fra det

punkt og udad større end 1.

Opgave 4 I det følgende antages, at produktionsmulighederne for fjernsyn og bacon i henholdsvis Danmark og Japan er beskrevet ved diagrammet på næste side.

Opgave 4.1 Forestil dig at Danmark uden handel ville forbruge i punkt A, og at Japan uden handel ville

forbruge i punkt B. Vil man ifølge teorien om komparative fordele forvente, at de to lande

var interesseret i at handle med hinanden? Begrund. Hvis ja, skitser i diagrammet en mu-‐

lig løsning på de to landes produktion og forbrug af de to varer, når der er frihandel. For-‐

tolk.

Hvis vi antager, at der er ens akseforhold på begge figurer, så ses det at Japan har kom-‐

parativ fordel i at producere fjernsyn, da kurven er høj og smal. Fordi det koster Japan

mindre bacon at producere et fjernsyn, end det koster Danmark at producere et fjern-‐

syn. Omvendt kan Danmark producere mere bacon på den tid, det tager for Danmark at

lave et fjernsyn end Japan kan producere på den tid det tager Japan at lave et fjernsyn.

Det ses ved at Danmark har en lav og bred transitionskurve. Hvis Danmark har et for-‐

brug i punktet A uden handel, og Japan i punktet B uden handel, har deres hældnings-‐

kurver samme hældning dvs. alternativomkostning i dette punkt. Derfor kan handel ikke

betale sig for nogen af dem. Det ses også at de begge ønsker et forbrug med mere bacon

end fjernsyn, ser man imidlertid på kurverne, kan det ikke betale sig for nogen af dem at

producere mere bacon, da kurverne bliver meget stejle til sidst, da transitionen ikke er

lineær pga. fjernsynsteknikerne og deres ressourcer er ineffektive i baconproduktionen.

Obligatorisk Opgave 2 Hold 4 Økonomiske Principper Alexander Bolvig Lund Side 9 af 10 Opgave 4.2 Forestil dig at Danmark uden handel ville forbruge i punkt C, og at Japan uden handel ville

forbruge i punkt B. Vil man ifølge teorien om komparative fordele forvente, at de to lande

var interesseret i at handle med hinanden? Begrund. Hvis ja, skitser i diagrammet en mu-‐

lig løsning på de to landes produktion og forbrug af de to varer, når der er frihandel. For-‐

tolk.

I dette tilfælde ønsker Danmark et forbrug, hvor de selv skulle bruge flere ressourcer til

fjernsynsproduktionen end baconproduktionen. Omvendt ønsker Japan stadig et for-‐

brug, hvor de selv skulle bruge flere ressourcer til baconproduktionen end i fjernsyns-‐

produktionen. Det har dog begge komparativ fordel i det modsatte.

Det ses på figuren herunder, at hvis Japan skulle producere samme mængde bacon, som

Danmark gør i punkt C, ville de kunne producere flere fjernsyn (en forskel på a) end

Danmark gør i punkt C. Omvendt ville Danmark kunne producere mere bacon (en for-‐

skel på b) i punkt B, hvis de skulle producere samme antal fjernsyn som Japan gør i

punkt B.

Så man kunne meget simpelt opstille en handel, hvor de byttede om på deres produkti-‐

onsmodeller, og byttede forskellen i fjernsynsproduktionen a for forskellen i baconpro-‐

duktionen b. Således ville Danmark have den mængde bacon og fjernsyn, som det har i

punkt C plus forskellen i fjernsynsproduktionen på a. Japan ville have den mængde ba-‐

con og fjernsyn, som det har i punkt B plus forskellen i baconproduktionen på b. C1 vil

være Danmarks mulige forbrug efter handel og B1 vil være Japans mulige forbrug efter

handel.

Bacon

Fjernsyn

Japan

Danmark

C1

B1

C

B

a

b


Opgave 4.3 Hvordan afviger formen på produktionsmulighedsområderne fra Mankiw og Taylor kapi-‐

tel 3? Overvej hvilken betydning det har for resultaterne. Begrund.

I Economics af Mankiw og Taylor er produktionsmulighedsområderne simplificerede

modeller, og er derfor lineære. Transitionen mellem de to produktioner er dog imidler-‐

tid sjældent lineær. Som nævnt tidligere, vil arbejdere og maskiner, der bliver flyttet fra

den ene produktion ikke fungere optimalt i den anden produktion. Det betyder at det

trade-‐off, der er mellem bacon og fjernsyn, er afhængig af, hvor meget der produceres af

de to goder. Det er netop det, der betyder at handel ikke er interessant i opg. 4.1. Hvis

der havde været en lineær kurve mellem de to landes maksimale produktion af hhv.

fjernsyn og bacon, ses det med det blotte øje at kurver ikke ville være parallelle, og der-‐

for ville de have komparativ fordel i en af produktionerne. I opg 4.1 ville Danmark kun-‐

ne have specialiseret sig udelukkende i baconproduktionen, og handlet det der ville væ-‐

re til over efter Danmarks eget forbrug væk. Japan ville skulle producere deres eget for-‐

brug af bacon minus Danmarks overskud af bacon, og ville derfor kunne specialisere sig

mere i fjernsynsproduktion. I og med begge lande ville være specialiseret i det de hver

især har komparativ fordel i, ville den samlede produktion også være større, og efter

handel ville de hver især have mere end deres oprindelige forbrug.