Marts 2011

NY VÆKST I DANMARK – HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM

Marts 2011

NY VÆKST I DANMARK – HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM

1

Forord

Vækstforum blev nedsat af regeringen i sep-tember 2009 med det formål at bidrage til at analysere og besvare de væsentligste udfor-dringer, som dansk økonomi står over for nu og de kommende mange år, jf. bilaget Kom-missorium Danmark i vækst – holdning og handling. Vækstforum har holdt i alt otte møder. Drøf-telserne på møderne har taget udgangspunkt i debatoplæg fra regeringen og i analyser, oplæg og anbefalinger fra danske og interna-tionale eksperter. Materialet til møderne er tilgængeligt på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk, jf. også materialeliste i bilag 2. Arbejdet i Vækstforum er forløbet i en række faser. Efter det indledende møde fulgte tre temamøder under overskrifterne Grøn vækst, Vækst i en åben verden og Viden og kompeten-cer – fra folkeskole til universitet. Her blev en række af de udfordringer, som Danmark står over for, identificeret og drøftet. På den baggrund holdt Vækstforum sit femte møde under overskriften Ny vækst i Danmark – hvad er diagnosen? Og nåede til enighed om de ti største udfordringer for vækst i Danmark. Arbejdet i Vækstforum fokuserede herefter på forslag til anbefalinger og konkrete løs-ninger på udfordringerne – og det sjette mø-

de blev på den baggrund afholdt under over-skriften Vækst gennem fornyelse, med fokus på konkurrence, innovation og klima. Arbej-det fortsatte på de to sidste møder under overskriften Ny vækst i Danmark – hvad er kuren?, og resultatet foreligger i dette kon-klusionspapir. Papiret indeholder Vækstforums anbefalin-ger til regeringen og er derfor udarbejdet af Vækstforum uden regeringens medlemmer. Det skal bemærkes, at Vækstforums med-lemmer Harald Børsting og Thorkild E. Jen-sen på det næstsidste møde i Vækstforum tilkendegav, at de ikke kan tilslutte sig kon-klusionspapiret. Der er blandt Vækstforums øvrige medlem-mer konsensus om den samlede pakke af anbefalinger, men ikke nødvendigvis fuld enighed om alle de enkelte anbefalinger. Vækstforums fokus har været på bredt at styrke væksten i Danmark og ikke på forde-lingen af velstanden. Vækstforum opfordrer til, at regeringen og Folketinget, så hurtigt som muligt gennemfø-rer konkrete initiativer på baggrund af de anførte anbefalinger. Vækstforum

2

Ny vækst i Danmark - hovedkonklusioner fra Vækstforum

Det danske samfund står over for store ud-fordringer fra globalisering, aldring, klima og en hastig teknologisk udvikling. Den økono-miske krise har gjort Danmarks udfordringer større. Siden krisen satte ind, har Danmark tabt 175.000 arbejdspladser i den private sektor. Der er brug for hurtig handling for at imøde-gå udfordringerne. Jo længere vi venter, de-sto større bliver problemerne. Hvis vi fort-sætter uden at gøre noget, vil Danmark sakke agterud. Vi vil blive et lavvækstsamfund. Det vil få mærkbare konsekvenser for os alle. Vi vil ikke længere kunne opretholde det velfærdssamfund, vi kender i dag. For den enkelte families privatøkonomi svarer for-skellen på høj og lav vækst til, at en alminde-lig familie om bare ti år har 40.000 kroner mindre til sig selv om året. Derfor er der et stort behov for bredt anlagt og ambitiøse reformer, der kan hanke op i alle områder i det danske samfund af betyd-ning for vores fremtidige vækst og velstand. Der findes ingen lette løsninger på de udfor-dringer, Danmark står over for. Først og fremmest er der behov for markante ændringer i de rammebetingelser, virksom-hederne har for at skabe nye arbejdspladser og vækst. Det er kun stærke og dynamiske virksomheder, der i sidste ende kan sikre, at vi i Danmark også om 10 og 20 år har råd til den velfærd, vi gerne vil have. Heldigvis har vi en række fundamentale styrker at trække på, når vi skal møde udfor-dringerne.

Vores samfund er præget af åbenhed, frihed, lighed, kreativitet og tryghed. Det har histo-risk været med til at sikre, at Danmark er et af de mest velstående samfund i verden. Når vi skal have gang i væksten igen og fortsat skal være et af verdens mest velstående lan-de, får vi brug for alle vores styrker. Det er vores ambition, at vi kan videregive et sam-fund, som vi kan være stolte af til vores børn. De direkte årsager til vores udfordringer er klare. Velstand skabes af to forhold: Hvor meget vi arbejder, og hvad vi får ud af vores arbejdsindsats. Og Danmark er udfordret på begge områder. Hidtil har demografien holdt hånden under vores velstand… I mange år har vi nydt godt af, at store årgan-ge har været ude på arbejdsmarkedet. Dan-mark har haft demografisk medvind. Derfor har vi kunnet opretholde en høj velstand, trods alvorlige problemer med væksten i produktiviteten. …men fremover bliver vi færre om at gøre en indsats Sådan bliver det ikke fremover. I disse år vender den demografiske udvikling. I fremti-den har vi ikke store årgange til at holde hånden under vores velstand. Tværtimod. Fra nu af bliver vi færre til at arbejde og ska-be vækst, jf. figur 1 og 2.

3

Figur 1. Mindre end halvdelen af befolkningen er i arbejde

Figur 2. Ændring i antal 15-64-årige, 1970-2030

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Anm.: Andelen af befolkningen i ustøttet beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Dertil kommer, at vi ikke arbejder så meget. Danske unge er lang tid om at tage deres uddannelse og blive fuldt effektive på ar-bejdsmarkedet. Danskerne holder tidligere op med at arbejde, end man gør i andre skandinaviske lande. Og mens vi er på ar-bejdsmarkedet, er vores arbejdstid forholds-vis lav. Samtidig store problemer med produkti-viteten… Siden midten af 1990’erne er produktiviteten i Danmark vokset betydeligt langsommere end i andre lande. Vi er ikke dygtige nok til at skabe værdi, når vi går på arbejde, jf. figur 3. Hvis der ikke sker ændringer, er der derfor udsigt til modvind, både når det gælder pro-duktiviteten, dvs. hvad vi får ud af vores ar-bejde, og når det gælder arbejdsudbuddet, dvs. hvor mange vi er til at arbejde. Det hæmmer vores muligheder for ny vækst. Hertil kommer en række forhold, der yderli-gere gør det vanskeligt at sikre en fremgang i væksten på kort og mellemlangt sigt.

Figur 3. Produktivitetsvækst, 1998-2008

Kilde: OECD og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i faste priser. Konkurrenceevnen i Danmark er under pres… Højkonjunkturen op til den internationale krise har efterladt danske virksomheder med højere omkostninger end i udlandet. Fra at have ligget på omtrent samme niveau er lønningerne de seneste 10-15 år steget bety-deligt mere i Danmark end i Sverige og Tysk-land – Danmarks to største eksportmarkeder.

4

Blandt OECD-landene har kun Norge højere omkostninger i fremstillingssektoren end Danmark. Sammen med den svage produkti-vitetsudvikling giver det alvorlige problemer for konkurrenceevnen. Det efterlader Dan-mark i en sårbar situation, jf. figur 4. Stærk global konkurrence… På den ene side giver globaliseringen os mu-lighed for at øge velstand og velfærd. På den anden side skærper globaliseringen konkur-rencen om investeringer og jobs. Danske virksomheder flytter i stigende omfang ar-bejdspladser til andre lande, hvor de kan opnå den samme eller bedre kvalitet til løn-ninger, der er langt lavere end i Danmark. Det gælder ikke alene produktion, men også administration, forskning og udvikling. Udflytningen af arbejdspladser kan være nødvendig for at sikre den enkelte virksom-heds konkurrenceevne. Det kan være med til at sikre virksomhedernes beskæftigelse i Danmark. Men for hvert produktionsjob, der

flytter ud, er der risiko for, at øvrige jobs følger efter. Den strategi, der er positiv for virksomhedernes indtjeningsmuligheder, er ikke nødvendigvis positiv for jobskabelsen i Danmark. Vi skal sikre erhvervsvilkår, så de arbejdspladser som forsvinder, bliver afløst af andre. Danmark har et meget højt offentligt udgifts-niveau – blandt de højeste i OECD-landene – og dermed et højt skattetryk. Det betyder, at vi kan få vanskeligere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft, virksomheder og investeringer. …og pressede offentlige finanser Den internationale økonomiske krise har gjort udfordringerne større. Det er vigtigt, at det offentlige underskud ikke bider sig fast. Ellers kan væksten hurtigt blive bremset. I 2011 er der forventning om et underskud på de offentlige finanser på knap 85 mia. kr. eller knap 5 pct. af BNP, jf. figur 5.

Figur 4. Højere omkostninger i industrien fra 1998 til 2008

Figur 5. Faktisk og konjunkturrenset (struktu-rel) offentlig saldo, 2005-2011

Kilde: US Bureau of Labor og Nationalbanken. Anm.: Arbejdsomkostninger inkl. indirekte omkostnin-ger i form af sociale bidrag betalt af arbejdsgivere.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

5

Svækkelsen af de offentlige finanser afspejler tilbageslaget i dansk økonomi og lempelserne af finanspolitikken. Men det afspejler også en utilstrækkelig styring af de offentlige udgifter, som i mange år er vokset mere end de målsæt-ninger, der er planlagt efter. Med knap 30 pct. af BNP udgør de offentlige forbrugsudgifter i dag en højere andel af produktionen i Danmark end i noget andet land. Det er ikke holdbart, hvis den offentlige sektor fortsat vokser hurti-gere end den private sektor, som skal finansie-re de offentlige udgifter. De offentlige finanser vil komme under yder-ligere pres i årene fremover. Indtægterne vil falde, både fordi store årgange forlader ar-bejdsmarkedet og bliver erstattet af mindre, og fordi indtægterne fra olien i Nordsøen falder. Og udgifterne til folkepension, ældre-pleje og sundhed vil stige. Derfor risikerer Danmark at blive et lav-vækstsamfund… Velstanden i Danmark har i de seneste 15 år ikke kunnet følge med velstandsudviklingen i

de andre OECD-lande. Danmark er således blandt de lande, der har haft den laveste årlige vækst i BNP pr. indbygger. Hvis der ikke gen-nemføres omfattende reformer, som kan få væksten i produktiviteten op på et højere ni-veau end i perioden 1995-2010, vil Danmarks position som et af de rigeste lande i OECD komme under yderligere pres, jf. figur 6. …med permanente budgetproblemer… Der er samtidig – i fravær af væsentlige re-former – udsigt til en markant forringelse af den offentlige økonomi i de kommende årti-er. Uden yderligere reformer, der forbedrer udgiftsstyringen og styrker vækst og beskæf-tigelse, vil det offentlige underskud stige støt frem mod 2030, hvor det kan nå over 10 pct. af BNP, jf. figur 7. En sådan udvikling vil være helt uholdbar. Det viser erfaringerne fra en række EU-lande, som i kølvandet på den internationale krise har oplevet markante rentestigninger, fordi de ikke i tide fik de offentlige finanser under kontrol.

Figur 6. Udviklingen i velstanden (BNP pr. indbygger) i Danmark og OECD frem mod 2020

Figur 7. Udviklingen i den offentlige saldo i fravær af reformer, 2000-2030

Kilde: OECD, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finans-ministeriet. Anm.: For Danmark viser forløbet efter 2010 et scenarium, hvor produktivitetsvæksten fortsætter på samme niveau som gennemsnittet i perioden 1995-2010. Forløbet for de øvrige OECD-lande er baseret på OECD’s vækstscenarium.

Kilde: Finansministeriet. Anm.: Der er forudsat en offentlig forbrugsvækst på ca. 2 pct. årligt – svarende til den gennemsnitlige årlige forbrugsvækst i perioden 1995-2010.

6

Ti udfordringer for vækst

• Produktiviteten står i stampe

• Konkurrenceevnen er under pres

• Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande

• Demografisk modvind

• Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

• Fornyelse og innovation ikke i top

• For få nye vækstvirksomheder

• Behov for en mere effektiv offentlig sektor

• For lidt konkurrence

• Et samfund uafhængigt af fossile brændsler

De ti udfordringer er uddybet i Vækstforums diagnosepapir Ti udfordringer for vækst af 10. september 2010.

…hvis vi ikke gennemfører reformer nu For at trække Danmark ud af den truende lavvækstfælde er det afgørende, at vi handler nu. Vækstforum har identificeret ti udfordringer, som skal overvindes for at få gang i væksten i virksomhederne og dermed skabe dynamik og udvikling i hele det danske samfund. Der findes ikke én enkelt løsning, der kan sikre Danmarks fremtidige vækst. Der er tværtimod brug for en bred vifte af initiati-ver, der kan forbedre rammerne for vækst generelt i alle danske virksomheder. Vækstforums anbefalinger har primært fokus på at forbedre rammerne for vækst for alle virksomheder frem for at udpege nye særlige erhvervsmæssige satsningsområder mv. Hidtidige erfaringer med at udpege brancher eller teknologier, man vil satse på, er dårlige. I en række tilfælde har lande forsøgt aktivt at fremme en omstilling til fremtidige høj-

produktive ”vindererhverv”, enten i form af direkte støtteordninger eller indirekte op-bakning f.eks. via lempelig regulering og skattebegunstigelser. Historiske eksempler på sådanne ”picking-the-winner” strategier omfatter bl.a. forsøg på at fremme europæisk it-industri og flyindustri. Eksemplerne viser, at det langt fra er givet, at en picking-the-winner strategi skaber virk-somheder og industrier, der efterfølgende formår at stå på egne ben uden varig stats-støtte. Det er vanskeligt eller umuligt for offentlige beslutningstagere at forudsige hvilke erhverv, der bliver ”vindererhverv”. Og det er vanskeligt at skabe levedygtige virksomheder, medmindre der i forvejen er de rette kompetencer og omkostningsstruk-turer på området. Omvendt kan det være fornuftigt at tilrette-lægge erhvervspolitikken og investeringerne i forskning og udvikling på universiteterne, så man understøtter brancher, hvor Danmark i forvejen har etablerede styrkepositioner og

7

klarer sig godt i den internationale konkur-rence. Historisk har Danmark f.eks. udviklet en række kompetencer inden for fødevare-produktion, medico- og lægemiddelindustri, shipping og grøn teknologi, som det vil være naturligt at holde fast i og videreudvikle. Disse kompetencer er blevet suppleret af det gode købmandskab, som bl.a. er udviklet på handelsskoler og handelshøjskoler. En effektiv vækststrategi skal øge produktivi-teten og arbejdsudbuddet. Samtidig skal det sikres, at væksten baserer sig på et solidt grundlag. Langtidsholdbar vækst kan ikke baseres på stigende omkostninger og stigen-de offentlig gældsætning. Den økonomiske fremgang skal desuden være bæredygtig i forhold til energiforsyning, miljø og klima.

Vækstforums anbefalinger falder derfor un-der tre overskrifter: 1. Øget produktivitet – vi skal have mere ud

af vores indsats.

2. Højere arbejdsudbud – flere skal arbejde mere.

3. Holdbar velstandsudvikling – varig vækst med sunde offentlige finanser og bære-dygtig energiforsyning.

Under de tre overskrifter er der i det følgen-de anført en lang række anbefalinger til rege-ringen fra Vækstforum.

8

1. Øget produktivitet – vi skal have mere ud af vores indsats

I perioden 1995-2009 voksede produktivite-ten i Danmark kun med 0,5 pct. om året i gennemsnit, jf. tabel 1. Den svage produktivitetsudvikling har bety-det, at Danmarks velstand er faldet tilbage i forhold til de rigeste lande i OECD, og Dan-mark vil tabe yderligere terræn, hvis produk-tivitetsvæksten ikke øges. Den svage produktivitetsudvikling er ikke et problem i alle Danmarks erhvervssektorer. Mange af de sektorer, som er udsat for inter-national konkurrence, har haft en højere produktivitetsvækst. Det gælder især frem-stillingserhverv, hvor størstedelen af virk-somhederne er udsat for konkurrence ude-fra, men også for dele af servicesektoren. Men de internationalt konkurrerende virk-somheder fylder ikke meget i dansk økono-mi. Forværringen af konkurrenceevnen over det seneste ti-år har været med til at bremse væksten i fremstillingssektoren, så den nu kun beskæftiger hver sjette dansker på ar-bejdsmarkedet. Det er en udvikling, som må og skal vendes. Fremstillingssektoren har stor betydning som vækstmotor for dansk økonomi. Det gælder både for høj-produktive

jobs og eksportindtjening. Det er derfor væ-sentligt, at fremstillingssektoren og den pro-duktive del af servicesektoren fremover styrkes og udgør en større del af økonomien. Den pressede konkurrenceevne kan give anledning til en negativ spiral. Virksomheder, der flytter produktion til udlandet, flytter også i stigende grad forsknings- og udvik-lingsaktiviteter til udlandet. Det understreger behovet for at genoprette dansk konkurren-ceevne gennem en lønudvikling, der modsva-rer produktiviteten. De private serviceerhverv og byggeriet udgør tilsammen knap halvdelen af den samlede beskæftigelse i Danmark, mens den offentlige sektor beskæftiger over en tredjedel. Et løft i produktiviteten i disse sektorer vil derfor øge den samlede produktivitet mærkbart. Vækst-forum har identificeret en række områder, hvor rammerne for høj produktivitet særligt bør styrkes i disse sektorer. Derudover må produktivitetsudviklingen generelt fremmes gennem uddannelse, innovation og investe-ringer i kapitalapparat. Ligesom en velud-bygget national og international infrastruk-tur, der sikrer høj mobilitet, er et afgørende rammevilkår.

Tabel 1. Beskæftigelse og værditilvækst i Danmark fordelt på sektorer

Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

9

1.1 Stærkere konkurrence skal drive vækst og fornyelse Når fremstillingserhverv og visse dele af servicesektoren har haft en positiv vækst i produktiviteten, skyldes det som nævnt bl.a., at de er udsat for konkurrence fra udlandet. Skarp konkurrence holder virksomhederne til ilden, så de bliver effektive, produktive og idérige. Konkurrence fremmer den løbende omstilling i erhvervslivet, så arbejdskraft og kapital frigøres til de brancher og virksom-heder, som er mest produktive, og hvor løn-ninger og forrentning er størst. Det er med til at fastholde produktion og højtlønnede jobs i Danmark. Skarp konkurrence betyder også, at forbru-gerne kan købe flere, bedre og billigere varer og tjenesteydelser. Og internationalt konkur-rerende virksomheder får en stærkere kon-kurrenceevne, når indenlandske underleve-randører leverer til en lavere pris. Et højt prisniveau i forhold til andre lande er et signal om manglende konkurrence. Kon-

kurrencen i Danmark er forbedret de seneste år, men Danmark har stadig høje priser på varer, og især på tjenesteydelser, jf. figur 8 og 9. Effektiv konkurrence afhænger af en række forhold: Konkurrenceloven og dens håndhæ-velse, regulering via sektorlovgivning, graden af liberalisering på infrastrukturområdet, åbenhed over for udlandet og vilkår for op-start af virksomheder. Det er Vækstforums vurdering, at der er be-hov for markante tiltag for at sikre mere konkurrence i de private serviceerhverv, byggeriet og den offentlige sektor. Konkurrence skal i det hele taget præge vo-res samfund og kultur i højere grad end i dag. Konkurrence ansporer til at sætte høje mål og gå nye veje. Derfor skal det offentlige hele tiden have for øje, at ny regulering ikke må hæmme konkurrencen.

Figur 8. Priser på varer i Danmark i forhold til EU7, 2008

Figur 9. Priser på tjenesteydelser i Danmark i forhold til EU7, 2008

Kilde: Konkurrenceredegørelse 2010. Anm.: Velstands- og afgiftskorrigerede forbrugerpriser.

10

Vi skal have mere konkurrence i handel, service og byggeri Detailhandelen er et af de serviceerhverv, hvor konkurrencen fra udlandet er meget begrænset. Det kan være en af forklaringerne på, at væksten i produktiviteten i detailhand-len har været svag siden 1995. Øget produk-tivitet i branchen vil have et mærkbart gen-nemslag på vækst og velstand og desuden reducere omkostningerne i andre erhverv. Sundhedstjenesterne (apoteker, praktise-rende læger, tandlæger mv.) er stærkt regu-lerede erhverv. Reguleringen sker ud fra hensyn til kvalitet, kapacitet og økonomi og lige adgang til sundhedsydelser i alle dele af landet. Men reguleringen begrænser konkur-rencen og produktiviteten. En række andre servicebrancher, som f.eks. taxaer og advoka-ter, er også underlagt regulering med fornuf-tige formål, som bl.a. forbrugerbeskyttelse og retssikkerhed, men som begrænser konkur-rencen.

I bygge- og anlægssektoren er produktivite-ten faldet det seneste årti. Prisniveauet for færdigt byggeri er 10-30 pct. højere end i andre vestlige lande. Hensynet til konkurrence bør have større opmærksomhed. Konkurrence skal være en del af dansk mentalitet og det danske sam-fund. Der bør bl.a. fokuseres på, at konkur-rencen begrænses mindst muligt, når der laves ny regulering. Vi skal have mere konkurrence om of-fentligt finansieret service Danmark har en større offentlig sektor og anvender en større del af BNP på offentligt finansieret service end de fleste andre OECD-lande. Men det er ingen naturlov, at offentligt finansieret service skal være offentligt pro-duceret. Det er på tværs af lande ofte tilfæl-digt hvilke opgaver, der løses af offentlige leverandører, og hvilke der løses af private leverandører.

Mere konkurrence i handel, service og byggeri – Vækstforums anbefalinger

• Danske og internationale hindringer for konkurrence skal fjernes og undgås. Eksisteren-de regulering skal gennemgås systematisk branche for branche. Og ny sektorregulering skal vurderes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden iværksættelse.

• Mere konkurrence i detailhandelen. Det kan bl.a. ske ved at ændre planloven, så der åbnes for tilgang af f.eks. hypermarkeder, som man kender dem fra udlandet, og ved at liberalisere næringsloven.

• Mere konkurrence i andre serviceerhverv, f.eks. sundhedstjenester og taxi- og togtrans-port. Det kan bl.a. ske gennem en reduktion af de eksisterende barrierer for at etablere virk-somheder og for at sammenlægge til større, mere effektive enheder.

• Mere konkurrence i bygge- og anlægssektoren. Det kan bl.a. ske ved en bedre adgang til udenlandske byggevarer, større accept af udenlandske standarder og en mere ensartet og hur-tigere byggesagsbehandling.

• Mere effektive offentlige indkøb. Bedst kvalitet til prisen skal være det afgørende kriterium ved offentlige indkøb.

11

Konsekvent brug af konkurrence om de of-fentlige opgaver bidrager til udvikling og effektivisering, f.eks. gennem anvendelse af ny teknologi, ny organisering, bedre ledelse eller udvikling af bedre arbejdsgange. Mere konkurrence vil derfor medvirke til, at de skattefinansierede opgaver løses, så der op-nås mere velfærd for pengene, uanset om det sker med offentlige eller private leverandø-rer. Den offentlige sektor konkurrenceudsætter årligt opgaver for et stort mia. beløb, men der kan og bør udbydes langt mere. Udbudsreglerne skal indrettes, så offentligt finansieret service leveres på den bedste og billigste måde, samt at alle virksomheder har adgang til at byde på de offentlige opgaver. Det er afgørende for konkurrencen, at det er nemt at udbyde opgaver og at samarbejde om opgaverne efterfølgende. Men mange offentlige ordregivere oplever, at det er ressourcekrævende at udbyde opga-ver. Tilsvarende oplever private virksomhe-der, at det er besværligt at byde ind på of-fentlige kontrakter, og at de offentlige myn-

digheder stiller krav om løsning af opgaven på samme måde og med samme vilkår som i den offentlige sektor. Det kan f.eks. være krav til, hvordan opgaverne skal organiseres, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges, her-under hvilke vilkår der skal anvendes i for-bindelse med opgaveløsningen. Det begræn-ser de private virksomheders mulighed for at løse opgaven bedst muligt. Derfor skal det offentlige i forbindelse med udbud klart formulere, hvilke resultater man vil opnå, mens leverandører skal formulere, hvordan opgaven løses. Der skal således være plads til at løse offentlige opgaver på nye og bedre måder. Der eksisterer betydelige erhvervsmulighe-der i indkøb af varer og udbud af offentlige investeringer inden for infrastruktur, it, vel-færdsservice mv. Men ønsket om at realisere erhvervsmulighederne må ikke overskygge, at det primære formål er at få opgaven løst, så der opnås størst mulig velfærd for penge-ne. Tildelingen af ordrer skal ske på basis af konkurrence og ikke for at tilgodese konkre-te virksomheder eller sektorer.

Mere konkurrence om offentligt finansieret service – Vækstforums anbefalinger

• Udbudspligt. Der skal indføres udbudspligt for alle opgaver, hvor det er muligt, herunder vel-færdsopgaver.

• Nemmere at udbyde og byde på opgave. Det skal bl.a. ske ved 1) mere smidige udbudsreg-ler og bedre vejledning, 2) at Klagenævnet for Udbud kun skal fokusere på grove overtrædel-ser, 3) at der arbejdes på at opnå en forenkling af EU´s udbudsdirektiv, 4) at indsatsen for et omkostningseffektivt offentlig-privat partnerskab styrkes, og 5) etablering af en central udbuds-platform.

• Mere resultatorienteret udbudsmateriale. Udbudsmateriale skal udformes, så det retter sig mod at opnå bestemte resultater og løsninger frem for detaljerede specifikationer af, hvordan opgaven skal løses, herunder hvilke vilkår der skal anvendes i forbindelse med opgaveløsnin-gen.

12

1.2 Bedre uddannede medarbejdere til virksomhederne Et højt og stigende uddannelsesniveau er en helt central drivkraft bag vækst og velstand og for, at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence. Globaliseringen betyder, at studerende, med-arbejdere og virksomheder i stigende grad rejser og samarbejder med folk i andre lande og kulturer. Derfor skal uddannelsessystemet bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvali-ficeret arbejdskraft og vækstvirksomheder og gøre danske unge i stand til at arbejde og begå sig internationalt. Samtidigt skærper den teknologiske udvik-ling og globaliseringen kravene til kvalifika-tioner for at komme ind på og blive på ar-bejdsmarkedet og for at opnå en høj løn. Det forstærker behovet for, at flere får en uddan-nelse, at uddannelsernes niveau hæves, og at man fremmer talenter på alle niveauer i ud-dannelsessystemet. Unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, får derfor også sværere ved at opretholde en tilknytning til arbejdsmarke-det. Derfor er det afgørende, at uddannelses-systemet også fokuserer på tilbud til elever med svage uddannelsesmæssige forudsæt-ninger. Desuden er det væsentligt med en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked og en velkvalifi-ceret arbejdsstyrke, og for at den enkelte kan omstille sig til nye erhverv. På nogle af de store overenskomstområder er der, som opfølgning på drøftelserne om voksen- og efteruddannelsessystemet i 2006, givet prio-ritet til videre- og efteruddannelse. Det er bekymrende, at det uddannelsesfor-spring, som Danmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret. Lande, hvis befolk-

ninger før var dårligere uddannede end i Danmark, er i fuld gang med at hale ind på os. Vi får ikke nok uddannelse for pengene Det er ikke tilfredsstillende, at danske frem-skridt på uddannelsesområdet er så meget langsommere end i andre lande. Danmark er et af de samfund, der samlet set bruger flest ressourcer på uddannelse i forhold til landets produktion. Danmarks høje udgifter til ud-dannelse skyldes bl.a., at vi er det land, der bruger flest penge på direkte uddannelses-støtte som andel af BNP. Men selv uden SU mv. ligger vi i toppen med hensyn til offentli-ge udgifter til uddannelse, jf. figur 10.

Figur 10. Samlede udgifter pr. elev i Dan-mark og OECD (ekskl. SU, lån mv.), 2007

Kilde: OECD Education at a glance 2010. De internatio-nale tal for ungdomsuddannelserne skal tolkes med forsigtighed, da indhold og opbygning af uddannelserne varierer meget på tværs af landene. De danske tal for de videregående uddannelser inkluderer universiteternes udgifter til forskning og udvikling.

Det er Vækstforums vurdering, at de mange ressourcer, der anvendes til uddannelse kan anvendes bedre, både i folkeskolen, ung-domsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Folkeskolen skal være fagligt stærkere Folkeskolen udgør fundamentet for videre uddannelse. Det er i høj grad kvaliteten af folkeskolen, der afgør, om unge kan gennem-føre en ungdomsuddannelse.

13

Der er i de senere år gennemført en række tiltag, der har forbedret folkeskolen. Men de seneste resultater fra PISA-undersøgelsen 2009 viser fortsatte problemer: Danske ele-vers læsekundskaber ligger på en 18. plads blandt OECD-landene. Der er fortsat ca. 15 pct. af eleverne på 15 år, som er uden reelle læsekompetencer, og ca. 17 pct. er uden grundlæggende matematiske færdigheder. Samtidigt er gruppen af særligt dygtige ele-ver væsentligt mindre i Danmark end i man-ge andre lande. Danske og internationale analyser har ført til en stigende erkendelse af, hvad der virker og ikke virker i forbindelse med den obligatori-ske skolegang. Læreren og skoleledelsen er helt centrale for elevernes læring, ligesom skolens kultur, herunder det disciplinære klima og de sociale normer, påvirker elever-nes udbytte. Gode vilkår for de mest talent-fulde elever kan også være med til at trække niveauet for de øvrige elever op. Bedre erhvervsuddannelser, hvor færre falder fra Næsten alle unge tilmelder sig i dag en ung-domsuddannelse, men alt for mange falder fra. Derfor er der stadig et stykke vej til målet om, at 95 pct. af alle unge skal have en ung-domsuddannelse. Det er væsentligt, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Unge uden kompeten-cegivende uddannelse har væsentligt større

risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. Frafaldet på ungdomsuddannelserne er især højt på erhvervsuddannelserne, hvor næsten halvdelen falder fra. Samtidig har erhvervs-uddannelserne gennem en årrække haft en vigende søgning af elever direkte fra grund-skolen. For mange unge har ikke forudsætningerne for at kunne gennemføre en erhvervsuddan-nelse. For mange er ikke tilstrækkeligt ud-fordrede i uddannelsesforløbet. Og for mange vælger gymnasiet, selvom en erhvervsud-dannelse burde være et attraktivt tilbud. Den udvikling skal vendes. Det skal sikres, at de dygtige elever får flere udfordringer i undervis-ningen, f.eks. via de nyoprettede Centres of Ex-cellence for erhvervsskolernes talenter. Og der skal overvejes alternative indgange for unge med svagere forudsætninger for uddannelse. For få unge med en erhvervsuddannelse fortsætter på en teknisk eller merkantil vide-regående uddannelse, hvilket ellers kunne være nærliggende for mange. Mere smidige og fleksible overgange fra erhvervsuddan-nelserne til de videregående uddannelser og mellem de videregående uddannelser kan være med til at højne uddannelsesniveauet i de private virksomheder.

Folkeskolen – Vækstforums anbefalinger

• Større faglighed i folkeskolen. Det skal bl.a. ske ved 1) at opstille tydelige mål for, hvad elever skal lære, 2) større åbenhed om skolens resultater, 3) at dygtige og talentfulde børn skal udfor-dres mere, 4) at forbedre lærernes kompetencer, 5) at justere overenskomsterne, så lærerne un-derviser mere, 6) at fremme brugen af it, jf. også anbefalingerne fra Skolens rejsehold.

• Bedre ledelse i folkeskolen. Lederne skal vælges på basis af lederkvalifikationer og skal have frihed til at udøve ledelse.

14

Bedre erhvervsuddannelser – Vækstforums anbefalinger

• Erhvervsuddannelserne skal tilpasses fremtidens arbejdsmarked. For at opfylde målsæt-ningen om at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal der iværksættes et bredt funderet eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder af 1) om udviklingen af nye og eksisterende uddannelser kan forbedres, 2) om mulighederne for, at unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse kan opnå en erhvervsrettet uddannelse, kan forbedres, 3) om der er tilstrækkelige udfordringer for de dygtigste elever, og 4) om overgangene mellem er-hvervsuddannelserne og de videregående uddannelser kan gøres mere smidige og fleksible.

Videregående uddannelser til erhvervs-livets behov I Danmark bliver mange højtuddannede an-sat i den offentlige sektor, og færre ansættes i den private sektor sammenlignet med andre lande. Der er behov for et bedre match mel-lem de kandidater, der uddannes, og de kan-didater, som virksomhederne har brug for. F.eks. uddannes der for få inden for naturvi-denskabelige og tekniske uddannelser, som er nogle af de uddannelser, der er størst ef-terspørgsel efter, og som bidrager mest til produktiviteten i den private sektor. Desuden er det et fåtal af de studerende, der træder ud på arbejdsmarkedet efter bachelor-uddannelsen. Derved adskiller Danmark sig fra en række lande, hvor andelen af bachelorer, der læser videre, er væsentligt lavere. En kortere uddannelse efterfulgt af en mål-rettet efter- og videreuddannelsesindsats vil indebære et højere udbud af arbejdskraft, da dimittenderne vil være flere år på arbejds-markedet. Det er også muligt, at sådanne uddannelsesforløb vil appellere til nye grup-per af studerende og dermed styrke det sam-lede uddannelsesniveau. Bacheloruddannede kan også være relevante for f.eks. private virksomheder med opgaver, som ikke kræver højeste kompetenceniveau. Hurtigere gennem uddannelsen De årlige udgifter til uddannelsesstøtte for-ventes at ligge på omkring 15 mia. kr. i de

kommende år. Dermed er Danmark det land, der bruger flest penge på uddannelsesstøtte i forhold til BNP. Tidligere færdiggørelse af kompetencegiven-de uddannelser giver et højere uddannelses-niveau for de beskæftigede og et større ar-bejdsudbud. Og den enkelte vil kunne bruge sin uddannelse i flere år og få en højere ind-komst i løbet af livet. Det danske SU-system understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at unge kommer hurtigt igennem uddannelsessyste-met. Sammenlignet med andre lande begyn-der danske studerende sent på deres studier og er lang tid om at færdiggøre dem, jf. figur 11.

Figur 11. Andel af studerende, der er 25 år eller yngre, når de har gennemført en vide-regående uddannelse, 2008

Kilde: Eurostat og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: Vedr. første gennemførte videregående uddannel-se, herunder universitetsbacheloruddannelser.

15

Derfor bør den eksisterende SU-ordning omlægges, bl.a. så den i højere grad belønner fremdrift i uddannelsen. Mere generelt kan man sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i at give tilskud, snarere end lån, til unge, der kan se frem til høje indtægter i fremtiden. Flere private penge til eliten Forsknings- og uddannelsesmiljøer i interna-tional topklasse på danske universiteter er

vigtige for at tiltrække studerende, forskere og videnarbejdere. Det er eliten, der skal sikre, at dansk forskning og videregående uddannelser når nye højder. Øgede private investeringer fra virksomhe-der og fonde og et større samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv kan bidrage til at sikre, at der udvikles topmiljøer på områder, der har særlig betydning for vækst.

Videregående uddannelser til erhvervslivets behov – Vækstforums anbefalinger

• Bedre match mellem de kandidater, der uddannes, og de kandidater, som virksomhe-derne har brug for. Det skal bl.a. ske ved en øget prioritering af de uddannelser, som fører til høj beskæftigelse, herunder naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, samt et styrket samarbejde med virksomheder om uddannelser.

• Uddannelsesstrukturen på de videregående uddannelser skal imødekomme erhvervsli-vets behov. Bl.a. skal det overvejes 1) om der kan laves mere fleksible modeller for bachelor, kandidat- og ph.d.-uddannelser, 2) om overgangene mellem korte, mellemlange og lange vide-regående uddannelser er tilstrækkeligt fleksible, 3) hvilke barrierer der hindrer brugen af bache-lorer på arbejdsmarkedet, 4) om studerende fortsat skal have et retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af deres bacheloruddannelse.

• Reform af SU-systemet. SU skal gøres afhængig af den studerendes uddannelsesfremskridt og SU på den afsluttende del af de videregående uddannelser skal omlægges til lån, jf. bl.a. også anbefalingerne fra Velfærdskommissionen.

• Øget prioritering af forsknings- og uddannelsesmiljøer i international topklasse på uni-versiteterne. Det gælder især på områder, som er af væsentlig betydning for dansk erhvervsliv f.eks. indenfor natur-, samfunds-, teknik- og sundhedsvidenskab.

• Større satsning på eliten. Der skal i samarbejde med erhvervslivet tilbydes flere eliteuddan-nelsesforløb særligt inden for de områder, hvor dansk forskning tilhører verdenseliten.

16

1.3 Innovation skal være drivkraft for væksten Innovation er en central drivkraft for pro-duktivitetsvækst. Virksomheder, der løbende introducerer nye varer og tjenesteydelser, nye produktionsprocesser samt nye organi-sationsformer, markedsføring og design, har højere produktivitet og skaber mere værdi end andre virksomheder. Nye attraktive produkter kan sælges til en højere pris og giver dermed mulighed for højere aflønning af medarbejderne. Nye ma-skiner og teknologi kan sænke produktions-omkostningerne og derved øge virksomhe-dernes indtjening. Danske virksomheder er ikke opfind-somme nok Men kun knap 40 pct. af de danske virksom-heder angiver, at de var produkt- eller pro-cesinnovative i perioden fra 2006 til 2008. I flere andre lande var andelen noget større, jf. figur 12. Hvis man ser på organisations- og markeds-føringsinnovation, er billedet det samme, jf. figur 13.

Danske virksomheder er ikke så ofte pro-dukt- og procesinnovative som virksomheder i Sverige og Finland, men er til gengæld ofte-re organisations- og markedsføringsinnov a-tive. Det er især en udfordring at styrke innovati-on og vækst i små og mellemstore virksom-heder, som udgør størstedelen af dansk er-hvervsliv. Rammevilkårene for innovation er styrket betydeligt de seneste år, men der er fortsat en række udfordringer. Flere investeringer i højproduktive og innovative arbejdspladser Uddannelsesniveauet i den private sektor ligger i international sammenligning i mid-terfeltet. Det er derfor ikke klart om uddan-nelserne i tilstrækkeligt omfang understøtter private virksomheders innovation og forny-else. Især højtuddannede med teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund understøt-ter innovationen bredt i virksomhederne.

Figur 12. Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, 2006-2008

Figur 13. Organisations- og/eller markedsfø-ringsinnovative virksomheder, 2006-2008

Kilde: Eurostat.

17

Udbuddet af højtkvalificeret arbejdskraft spiller sammen med en række andre ramme-vilkår en vigtig rolle for virksomhedernes beslutning om produktionssted med hensyn til højproduktive og innovative arbejdsplad-ser. Af øvrige rammevilkår kan blandt andet nævnes attraktive vidensmiljøer, indretnin-gen af skattesystemet, effektiv erhvervsregu-lering, infrastruktur og en sund samfunds-økonomi. Manglende konkurrence kan desuden være en årsag til, at så mange danske virksomhe-der uden innovation kan overleve uden at blive udkonkurreret af mere innovative virk-somheder. Forskningsinvesteringerne skal omsæt-tes i mere innovation De offentlige investeringer i forskning, udvik-ling og innovation er øget betydeligt de sene-ste år og udgør nu 1 pct. af BNP. Det gør Danmark til et af de mest ambitiøse lande på dette område. Men der er behov for et langt stærkere fokus på at sikre gennemslag i virk-somhederne af den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation. De seneste års øgede offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation er bl.a. gået til at løfte forskningen og dermed også kvaliteten i uddannelserne. Derudover er investeringerne især foretaget inden for prioriterede områder med fokus på grøn omstilling og velfærdsteknologi. Indsat-sen kan dog samles i større programmer, så der skabes overskuelighed for virksomhe-derne og mere ens ansøgnings- og tildelings-kriterier mv., så midlerne anvendes mere effektivt. Tilsvarende kan en del af de eksisterende danske støtteordninger til forsknings- og udviklingsaktiviteter med fordel omlægges

til generelle virkemidler, så der opnås et større afkast af de offentlige investeringer. I den forbindelse har skattekreditter den fordel i forhold til skattefradrag, at virksom-heder, der endnu ikke har et overskud, og som derfor ikke betaler selskabsskat, får et decideret tilskud. Et sådant tilskud, der beta-les til en virksomhed uden fortjeneste, kan være en afgørende kapitalindsprøjtning for nyetablerede virksomheder, der endnu ikke betaler selskabsskat. Et skattefradrag får virksomheden derimod først gavn af i den situation, hvor driften begynder at give over-skud. På dette tidspunkt vil behovet for støtte imidlertid være mindre relevant. Rammerne for videnformidling og -deling er ligeledes styrket de seneste år. Viden fra den offentlige forskning mv. formidles blandt andet gennem de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, gennem formidling af in-ternationale kontakter og via rådgivning i de regionale væksthuse. Samspillet mellem de offentlige forskningsinstitutioner og de pri-vate virksomheder skal imidlertid forbedres. Sammenlignet med andre lande er den priva-te medfinansiering af den offentlige forsk-ning lav, selv om den er øget i de seneste år. Et element i globaliseringen består i øget mobilitet af arbejdskraft på tværs af lande-grænserne. Udenlandske videnarbejdere giver adgang til nye kvalifikationer samt ny viden om teknologi og organisationsformer. Udenlandske videnarbejdere har ofte et godt netværk i andre lande, hvilket styrker afsæt-ningsmuligheder og spredning af viden. Der-ved supplerer de den indenlandske arbejds-kraft og bidrager til væksten både i den en-kelte virksomhed og i samfundet. For Danmark er der omtrent balance mellem ind- og udvandringen af højt kvalificeret arbejdskraft. Men andre lande, også nogle af

18

de nordiske lande, har en større nettoind-vandring af højt kvalificeret arbejdskraft. Forskerskatteordningen er fra 2011 ændret for at forbedre mulighederne for at tiltrække udenlandske eksperter, som kan bidrage til at styrke virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne. Fortsat digitalisering og styrket offent-lig-privat samarbejde Digitalisering har de seneste år været en væsentlig drivkraft i nytækningen af såvel private virksomheders produkter som den offentlige service. Danmark har en digital førerposition, som kan udnyttes i den inter-nationale konkurrence. Danske borgere og virksomheder er blandt de mest it-parate i verden, og OECD vurderer, at Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor. Fra 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og den offentlige sektor foregå digitalt (e2012-målsætningen). Den offentlige sektor skal fortsætte de senere års målrettede indsats med at udnytte de muligheder for en smartere offentlig sektor, som digitaliseringen indebærer. Det vil smit-

te positivt af på de private virksomheders innovation. F.eks. skal virksomhedernes samspil med det offentlige gøres nemmere gennem genbrug af offentlige data, hvilket fjerner bøvl og administration. Samtidig skal mulighederne for nytænkende offentlige-private samarbejder i stil med f.eks. NemID og eFaktura udnyttes. Offentlig-privat samarbejde og konkurrence om de offentlige opgaver kan tilskynde til nye og billigere måder at løse opgaverne på. Samtidig styrker det muligheden for at om-sætte viden i den offentlige sektor til vækst og arbejdspladser i det private erhvervsliv. Derfor skal det bl.a. være lettere for virk-somhederne og de offentlige myndigheder at arbejde sammen, bl.a. ved at skabe klare og enkle regler og rammer. Det er væsentligt, at det offentlige indkøber den ønskede kvalitet af varer og serviceydel-ser, der samlet set er billigst. Ønsker om at fremme innovation mere direkte gennem offentligt indkøb kan netop mest hensigts-mæssigt løftes gennem f.eks. offentlig-privat samarbejde.

19

Mere innovation – Vækstforums anbefalinger

• Mere effektiv innovationsindsats. Det nuværende innovationssystem skal gennemgås med henblik på at vurdere, om innovationsindsatsen kan samles i færre, mere effektive programmer.

• Forsknings- og udviklingsstøtteordninger skal omlægges. Alle forsknings- og udviklings-støtteordninger skal gennemgås for at vurdere, hvilke der mest hensigtsmæssigt kan omlæg-ges til mere generelle virkemidler, som f.eks. skattekreditter.

• Mere privat medfinansiering af offentlig forskning. Indsatsen for at tiltrække mere privat medfinansiering af den offentlige forskning skal øges ved at nedbryde praktiske og holdnings-mæssige barrierer.

• Større udbytte af erhvervspotentialet i den offentlige sektor. Der skal udvikles nye løsnin-ger og samarbejdsformer, der kan medvirke til, at erhvervspotentialet i den offentlige sektor i højere grad kan omsættes til vækst og arbejdspladser i det private erhvervsliv.

• Øget rekruttering af internationale videnmedarbejdere. Det kan bl.a. ske ved øget adgang til internationale skoler og en indsats for at lette medfølgende ægtefællers/samleveres adgang til beskæftigelse.

• Højere produktivitet i den offentlige sektor. Det skal bl.a. ske ved at effektivisere og auto-matisere arbejdsgange. Den offentlige service skal moderniseres via en gennemgribende digi-talisering af den offentlige sektor.

• Anvendelsen af de digitale selvbetjeningsløsninger skal øges betydeligt. e2012-målsætningen skal realiseres, og der skal sættes nye ambitiøse og forpligtende mål.

1.4 Danmark har for få vækstvirk-somheder Der starter hvert år mange nye virksomheder i Danmark, også i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med. De nye virksomheder skaber mange nye job i Danmark. Samtidig bidrager de til dynamik ved at udfordre eksi-sterende virksomheder med nye løsninger. De nye virksomheder er derfor med til at skærpe konkurrencen og styrke danske virk-somheders konkurrencedygtighed. Ikke alle nye virksomheder overlever. Det er en styrke, at nye virksomheder lukker igen, hvis det viser sig, at forretningskonceptet ikke er konkurrencedygtigt. I så fald kan ressourcerne bruges bedre i andre virksom-heder. Det er dog en udfordring, at kun få nye

virksomheder udvikler sig til vækstvirksom-heder med hurtig og kraftig stigning i antal medarbejdere og omsætning. En række rammebetingelser har betydning for nye og mindre virksomheders vækst, herunder adgang til kapital, skat, effektiv regulering, deltagelse på internationale mar-keder, infrastruktur samt adgang til viden og kompetencer. Behov for bedre finansiering Den finansielle krise har begrænset udbud-det af risikovillig kapital og gjort det vanske-ligere for små og mellemstore virksomheder at skaffe finansiering. I kølvandet på den finansielle krise stilles der ligeledes større krav til virksomhedernes soliditet for at opnå

20

lånefinansiering. Det hæmmer udviklingsmu-lighederne for konkurrencedygtige og højpro-duktive virksomheder med vækstpotentiale. Derfor er der et behov for at forbedre vækst-virksomheders adgang til finansiering. Aftalen med pensionskasserne om investeringer i små og mellemstore virksomheder og iværksætte-re for op imod 10 mia. kr. vil styrke markedet for risikovillig kapital væsentligt. Det er også vigtigt, at beskatningen ikke ud-gør en barriere for finansiering til nye vækstvirksomheder. I forbindelse med skat-tereformen blev der indført et nyt regelsæt for beskatningen af selskabers aktiebesiddel-ser. Skattekommissionen anbefalede denne harmonisering for at nedbringe forvridnin-gerne i skattesystemet. Med henblik på at øge tilskyndelsen til at tilføre risikovillig kapital til vækstvirksom-heder er der indført en særlig lempelse af ”iværksætterskatten”, hvor afkastet af sel-skabers unoterede porteføljeaktier under visse omstændigheder er skattefrit. Lempel-sen er blandt andet målrettet investeringer i små og mellemstore virksomheder. Byrderne skal ned Administrationen i virksomhederne er lige-ledes et centralt område. Administration må ikke stjæle tiden fra vækstindsatsen. Siden 2001 har regeringen arbejdet på at nedbrin-ge de administrative byrder for erhvervsli-vet. Den endelige slutmåling er endnu ikke afsluttet, men foreløbige målinger viser, at de administrative byrder for virksomhederne er reduceret med næsten 25 pct. i forhold til niveauet i 2001. Men regler og krav fra det offentlige fjerner fortsat fokus fra at drive forretning og skabe vækst. Det er en større udfordring for mindre virksomheder i vækst. Derfor er det afgørende, at der også fremover sættes fokus på at indrette danske regler og

krav effektivt, så de administrative byrder for virksomhederne begrænses mest muligt. Mindre virksomheder skal eksportere mere Det er vigtigt, at danske virksomheder efter krisen igen får gang i eksporten. Det danske marked er lille, og det er derfor nødvendigt for mange nye virksomheder at eksportere for at vokse og opnå skalafordele. Men det er ofte vanskeligt at komme ud på eksportmar-kederne. SMV´ers andel af den samlede dan-ske eksport er faldet fra en tredjedel til en fjerdedel fra 2000 til 2009. I Danmark står ca. 10 pct. af virksomhederne for hele eksporten. Flere undersøgelser viser også, at danske virksomheder i forhold til virksomheder i en række sammenlignelige lande ikke i tilstræk-kelig grad udnytter handelspotentialet på vækstmarkederne. Når det f.eks. drejer sig om den andel af eksporten, der går til vækstmarkederne (BRIK og Next 11), ligger Danmark i den sidste halvdel af OECD-landene, jf. figur14.

Figur 14. OECD-landenes eksportandele på vækstmarkederne, 2009

Kilde: OECD og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: Vareeksport til BRIK (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) og NEXT-11 (Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Korea, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet, Vietnam) i forhold til landets samlede vareeks-port.

21

Kompetencer og professionalisering Endelig er kompetencer inden for iværksæt-teri og vækst vigtigt ved etablering og vide-reudvikling af virksomheder. Især vækstfa-sen giver nye udfordringer for virksomhe-den, og kendskab til den nyeste viden, globa-le markeder og ledelsesredskaber er vigtige i

den fase. Kompetencer kan derfor bidrage til professionaliseringen af virksomhederne og kan både være indlejret i virksomheden eller tilføres udefra f.eks. gennem professionelle bestyrelser eller rådgivere.

Flere vækstvirksomheder – Vækstforums anbefalinger

• Markedet for risikovillig ejer- og lånekapital skal styrkes. Nye og mindre virksomheder med vækstpotentiale skal sikres bedre adgang til risikovillig ejer- og lånekapital, så de kan få finan-sieret vækstinitiativer.

• Virksomhedernes administrative byrder skal reduceres yderligere. Der skal opstilles kon-krete, forpligtende mål herfor.

• Bedre vilkår for små og mellemstore virksomheders deltagelse på de internationale markeder. Det skal bl.a. ske ved at reducere barriererne for SMV´er i forhold til konkurrence-dygtig eksportfinansiering og eksportfremme. De eksisterende ordninger skal i højere grad fo-kuseres mod vækstmarkederne, så vi bedre udnytter vores handelspotentiale.

• Professionaliseringen i virksomhederne skal styrkes. Det skal bl.a. ske gennem adgang til professionelle bestyrelser.

• Mere fokus på iværksætteri. Iværksætteri skal integreres i undervisningen i erhvervsuddan-nelsernes hovedforløb og i grundforløbene på de videregående uddannelser.

22

2. Højere arbejdsudbud – flere skal arbejde mere

Udviklingen i væksten og velstanden afhæn-ger af, hvor mange der arbejder, og hvor mange timer de arbejder. I Danmark er erhvervsdeltagelsen høj, mens arbejdstiden blandt de beskæftigede er lav sammenlignet med andre lande. Samlet set er arbejdsudbuddet pr. indbygger (i alderen 15-64 år) omkring gennemsnittet for OECD-landene, jf. figur 15. Samtidig er kravet til beskæftigelsen særligt højt i Danmark for at kunne finansiere et højt serviceniveau inden for sundheds- og om-sorgsområdet, et veludbygget uddannelses-system og et stærkt socialt sikkerhedsnet. Udviklingen i beskæftigelsen har stor betyd-

ning for de offentlige finanser og dermed for mulighederne for at opretholde og udvikle vores velfærd. Vi bliver færre om at arbejde Den demografiske udvikling reducerer ar-bejdsstyrken allerede nu og endnu stærkere i de kommende år. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, kommer kun fire nye ind. Det er et markant skifte i forhold til de sene-ste mange år, hvor demografien har medvir-ket til at øge arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken, og dermed potentialet for at skabe vækst, er påvirket af, at store årgange trækker sig til-bage fra arbejdsmarkedet til fordel for efter-løn og folkepension.

Figur 15. Arbejdsudbud i OECD-lande, 2009

Kilde: OECD og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: I beregningen af det samlede arbejdsudbud antages det, at ledige udbyder samme gennemsnitlige antal arbejds-timer som beskæftigede.

23

Højere tilbagetrækningsalder er central af flere grunde. Personer, der allerede er i ar-bejde, har gode kompetencer og værdifuld erfaring. Hvis flere tager nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, vil det desuden betyde lavere udgifter og højere indtægter for det offentlige. Jo før en ændring af tilbagetræk-ningsadfærden kan træde i kraft, jo før vil den få betydning for væksten. Det er i den forbindelse Vækstforums vurdering, at en hurtig afskaffelse af efterlønsordningen vil være det mest effektive og hensigtsmæssige tiltag. Det er samtidigt nødvendigt at reformere førtidspensions- og fleksjobområdet. I dag er 300.000 personer, eller hvad der svarer til hver tiende i den erhvervsaktive alder, på førtidspension, i fleksjob eller venter på at få ét. Det er især bekymrende, at der i de senere år har været en stor stigning i antallet af personer under 40 år, som kommer på før-tidspension på grund af psykisk lidelse. Skatten påvirker arbejdsindsatsen Skattesystemet har indflydelse på arbejds-udbuddet. Det gælder især de høje marginal-skatter, som sætter ind ved et – i internatio-nal sammenhæng – lavt indkomstniveau, og som reducerer udbyttet ved at arbejde ekstra for mange mennesker. Det er en del af forkla-ringen på, at danskerne i gennemsnit arbej-der relativt få timer. Skattesystemet betyder også, at der er til-skyndelse til selv at producere privat service i stedet for at købe det. Der er endvidere en række administrative barrierer i form af indberetninger til det offentlige, forsikrings-forhold mv., der gør det kompliceret for pri-vate at ansætte private. Dermed bliver ar-bejdsudbuddet mindre, og lav-produktive gør-det-selv aktiviteter erstatter høj-produktiv arbejdsindsats.

Danmark har et meget højt offentligt udgifts-niveau og dermed et højt skattetryk. Det betyder, at vi kan få vanskeligere ved at til-trække og fastholde arbejdskraft, virksom-heder og investeringer i takt med den stigen-de globalisering. Højere skatter er derfor ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. Det er afgørende, at skattesystemet og ind-komstoverførselssystemet indrettes, så der er tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde, dygtiggøre sig, gøre en ekstra indsats og investere. Og der skal være en bedre balance mellem f.eks. skat på fast ejendom og skatter, der er mere forvridende, som f.eks. skat på arbejdskraft. Mange ældre medarbejdere i det offentlige Forholdsmæssigt mange medarbejdere i den offentlige sektor vil de kommende år gå på efterløn og pension, jf. figur 16.

Figur 16. Offentlig og privat ansatte fordelt efter alder, 2009

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Det indebærer en rekrutteringsudfordring for den offentlige sektor, men især en risiko for, at den offentliges sektors rekruttering af nye medarbejder vil begrænse den private sektors muligheder for at rekruttere ar-bejdskraft og dermed begrænse væksten.

24

Flere skal arbejde mere – Vækstforums anbefalinger

• Reform af tilbagetrækningssystemet. Tilbagetrækningsalderen skal øges betydeligt, herun-der ved en afskaffelse af efterlønnen. En tilbagetrækningsreform skal gennemføres hurtigt, så den også på kortere sigt bidrager til at skabe vækst.

• Færre på førtidspension og fleksjob. Der skal gennemføres tiltag i forhold til førtidspension og fleksjobområdet, så 1) færre og især unge ikke placeres på livslang offentlig forsørgelse, 2) flere får mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet, 3) løntilskud i fleksjob målrettes til de svageste personer med nedsat arbejdsevne, og 4) ordningerne indrettes, så de tilskynder til til-bagevenden til det ordinære arbejdsmarked, jf. bl.a. også anbefalingerne fra Arbejdsmarkeds-kommissionen.

• Skattesystemet skal understøtte vækst og beskæftigelse. Skattetrykket er højt i Danmark, og øgede skatter er ikke løsningen på udfordringerne. Der er behov for reformer, der øger til-skyndelsen til at arbejde, dygtiggøre sig, gøre en ekstra indsats og investere.

25

3. Holdbar velstandsudvikling – varig vækst med sunde of-fentlige finanser og bæredygtig energiforsyning

Stigende økonomisk velstand skal være holdbar. Fremgang i aktivitet og beskæftigel-se, som bliver ledsaget af forværret konkur-renceevne eller offentlige underskud, er som udgangspunkt ikke holdbar. Der har historisk været flere eksempler på overophedning af økonomien fulgt af kraftige lønstigninger, markante stigninger i boligpri-serne og stor risikovillighed i kreditgivnin-gen. Disse perioder efterfølges typisk af en længere periode med høj ledighed og lav vækst, indtil konkurrenceevnen bliver gen-oprettet, og de offentlige finanser bringes på ret køl. Når skaden først er sket, kan en forværret konkurrenceevne kun genoprettes gennem lavere lønstigninger eller højere produktivi-tetsstigninger end i udlandet. En af årsagerne til, at f.eks. både Sverige og Tyskland i disse år har et stærkere vækstforløb end Danmark, er formentlig netop, at lønniveauet er vokset væsentligt mindre i disse lande de seneste 10 år end i Danmark. Fremadrettet er det derfor afgørende, at udviklingen i konkurrenceevnen får høj prio-ritet. Der skal fokus på balance mellem løn og produktivitet. Løndannelsen i Danmark afta-les mellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdsplads mellem medarbej-derne og ledelsen, mens regeringen kan bi-drage til en sund udvikling ved at føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmar-kedet. Den økonomiske politik skal i den forbindel-se rettes stærkere ind efter en stabil økono-misk udvikling, så overophedning undgås. I Danmark har finanspolitikken et særligt an-

svar her, fordi pengepolitikken udelukkende fastlægges efter at sikre en fast kurs over for euroen. Samtidig bør reguleringen af og til-synet med den finansielle sektor tilsigte, at de finansielle markeder ikke forstærker både opgang og nedgang. Den økonomiske krise har medført, at de offentlige finanser på kort tid er vendt fra store overskud til store underskud. En gen-opretning af de offentlige finanser er nød-vendig for, at tilliden til og troværdigheden om finans- og fastkurspolitikken kan fasthol-des. Det forudsætter en stram styring af de offentlige udgifter og reformer, der styrker beskæftigelsen. Nødvendigheden af sunde offentlige finanser og en holdbar finanspolitik er blevet tydeli-gere efter krisen, hvor der er opstået usik-kerhed om en række EU-landes solvens. Det har bl.a. medført betydelige rentestigninger i landene, som hæmmer deres vækstmulighe-der og øger de finanspolitiske udfordringer. 3.1 Bedre styr på de offentlige udgif-ter I de kommende årtier vil der være behov for en historisk stram styring af de offentlige udgifter, hvis der skal sikres en stabil øko-nomisk udvikling med troværdige og holdba-re offentlige finanser. Det er nødvendigt, at der fastholdes et stærkt fokus på at nå de politisk fastsatte mål for den offentlige service på den billigste og mest effektive måde. Desuden bliver det nødven-digt i højere grad at prioritere de offentlige udgifter og samtidig iværksætte en gennem-gribende effektivisering af den offentlige sektor.

26

Den offentlige forvaltning og service i Dan-mark er kendetegnet ved en betydelig grad af decentralisering med udstrakt delegering af ansvar til kommunerne og regionerne. Det udgør en selvstændig udfordring i forhold til at sikre en nødvendig offentlig udgiftsstyring. Erfaringerne viser, at det er svært at holde væksten i de offentlige udgifter inden for de politisk fastsatte mål og rammer. Det offent-lige forbrug har i mange år ligget betragteligt over de pejlemærker, der har været sat for at sikre troværdige og holdbare offentlige fi-nanser. I dag udgør de offentlige udgifter en højere andel af BNP i Danmark end i noget andet land i OECD. Med en vækst i det offent-lige forbrug, der svarer til den historiske vækst siden 1995, vil det offentlige forbrugs-tryk i pct. af BNP stige til knap 35 pct. frem mod 2030, jf. figur 17.

Figur 17. Offentligt forbrugstryk, hvis væk-sten i det offentlige forbrug fortsætter som i perioden 1995-2010

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Anm.: Der forudsættes en offentlig forbrugsvækst på ca. 2 pct. årligt – svarende til den gennemsnitlige årlige forbrugsvækst i perioden 1995-2010.

Danmark har et af verdens højeste skatte-tryk. Vejen frem er derfor ikke at øge beskat-ningen. Endnu højere skatter vil skade ar-bejdsudbud og produktivitet. Samtidig vil det forringe den danske konkurrenceevne i for-hold til udlandet og dermed lægge en dæm-per på væksten. Her skal det understreges, at råderummet for de offentlige finanser ikke bliver øget væ-sentligt af højere produktivitetsvækst. Med de gældende regler for satsregulering mv. har vi indrettet os sådan, at offentlige lønnin-ger og indkomstoverførsler også stiger, når højere produktivitet i den private sektor fører til højere lønninger i virksomhederne. Derfor er reformer, der øger arbejdsudbud-det, nødvendige, uanset hvor meget det lyk-kes at øge produktiviteten. Og samtidig skal de offentlige udgifter holdes i meget stram snor.

27

Holdbar økonomisk velstandsudvikling – Vækstforums anbefalinger

• Finanspolitikken skal stabilisere økonomien i de kommende år og understøtte en for-bedring af konkurrenceevnen. Finanspolitikken skal generelt modvirke overophedning og bi-drage til en genopretning af virksomhedernes konkurrenceevne i de kommende år.

• Behov for en afdæmpet lønudvikling. Der er behov for, at arbejdsmarkedets parter tilstræ-ber, at den danske lønudvikling i en periode ligger under lønudviklingen på de nære eksport-markeder, så konkurrenceevnen genoprettes. Det gælder især, hvis produktiviteten ikke styr-kes.

• Holdbar og troværdig finanspolitik. Finanspolitikken skal generelt tilrettelægges, så den er troværdig, holdbar og understøtter lave renter. Gældsafviklingen skal tilbage på sporet fra før den internationale økonomiske krise.

• Styr på de offentlige udgifter. De offentlige udgifter skal holdes inden for de fastsatte mål og rammer, f.eks. ved at indføre et politisk forpligtende loft for de offentlige udgifter, så udgifts-skred undgås i fremtiden. Det skal samtidig undgås, at udgifter i stedet tager form af eksempel-vis skatteudgifter (dvs. lempelser til særlige formål).

• De finansielle markeder skal være mindre konjunkturforstærkende. Regulering og tilsyn skal sikre, at de finansielle markeder og institutioner er mindre konjunkturforstærkende og ud-gør en mindre risiko for den samlede økonomi og de offentlige finanser.

3.2 Miljømæssig bæredygtig vækst En gradvis udfasning af fossile brændsler og øget anvendelse af vedvarende energi (VE) vil bidrage til at imødegå de globale klima-forandringer og på længere sigt forøge forsy-ningssikkerheden. Samtidig vil en fortsat effektivisering af energiforbruget reducere energiudgifternes andel af BNP og dermed gøre dansk økonomi mere robust over for fremtidige stigninger og udsving i energipriserne. Energipolitikken skal være økonomisk ansvarlig Det er afgørende for omkostningerne til den grønne omstilling, at der sikres en passende balance mellem udbuddet af vedvarende energi og initiativer til at effektivisere og reducere forbruget af energi.

40 pct. af det samlede energiforbrug anven-des i bygninger, mens godt 30 pct. anvendes i virksomhederne. Energieffektiviseringerne bør ske der, hvor de er samfundsøkonomisk rentable. Klimakommissionen har vurderet, at der er mulighed for rentable energibespa-relser særligt i bygningsmassen, men også i forbindelse med anvendelse af energi til pro-duktion og proces. Øgede priser på anvendelse af fossil energi, f.eks. i form af afgifter, vil styrke energieffek-tiviseringen og skiftet væk fra fossil energi. På kort sigt kan resultatet blive et øget af-giftsprovenu. Men på længere sigt vil skatte-basen svinde ind. Det er væsentligt, at om-lægningen finder sted på en måde, så den ikke underminerer de offentlige finanser. Udbygningen af vedvarende energi er ikke profitabel med de eksisterende priser. Der er derfor behov for yderligere økonomisk til-

28

skyndelse. Det kan f.eks. have samme karak-ter som den eksisterende støtte til VE, der betales af brugerne. Øgede afgifter på fossil energi og højere pri-ser for VE vil være en omkostning for virk-somhederne. De fleste virksomheder har så lavt et energiforbrug, at det vil være til at håndtere. Dog kan det være nødvendigt at tage særlige hensyn til virksomheder, som er energitunge, og som samtidig, på grund af stærk udenlandsk konkurrence, ikke kan vælte de øgede omkostninger over i priserne. Etablering af kapacitet for vedvarende energi er kapitalintensiv. Langsigtede og forudsige-lige rammevilkår kan bidrage til at mindske usikkerheden for de potentielle investorer og dermed mindske deres krav om tilskud. Sam-tidig skal der sikres mest mulig konkurrence blandt udbyderne for at øge omkostningsef-fektiviteten i udbygningen af vedvarende

energi. For at understøtte konkurrencen er det vigtigt, at udbud og tilskud sker på et teknologineutralt grundlag. Forskning, udvikling og demonstration skal skabe grøn vækst Overgangen til et energisystem uafhængigt af fossile brændsler forudsætter nye løsninger på en række områder. Et tættere samarbejde mellem offentlige videninstitutioner og pri-vate virksomheder om forskning, udvikling og demonstration kan bidrage til at skabe grøn vækst. En særlig udfordring bliver, at fremtidens energisystem bliver baseret på vedvarende energi, hvor produktionen svinger – det gæl-der især vindkraft. Der vil være behov for at opbygge intelligente elsystemer og styrke transmissionskapaciteten både i Danmark og i EU.

En miljømæssigt bæredygtig fremgang – Vækstforums anbefalinger

• Eftersyn af energibeskatningssystemet. Eftersynet skal understøtte reduktion af fossil ener-gi, samfundsøkonomisk effektivitet, sunde offentlige finanser, konkurrenceevnen, udbygningen med vedvarende energi og et fortsat incitament til energieffektivisering bredt i det danske sam-fund.

• Mere energieffektivisering. Der skal gennemføres omkostningseffektive tiltag til energieffekti-visering i tråd med anbefalingerne fra Klimakommissionen, herunder justeringer af bygnings-standarder og anvendelse af prismekanismen.

• Vedvarende energi skal være konkurrencedygtig i forhold til fossile brændsler. Det kan ske gennem fortsatte brugerbetalte tilskud til produktion af vedvarende energi.

• Der skal udarbejdes langsigtede udbudsplaner for vedvarende energi. Det skal ske for at tiltrække relevante producenter/investorer. Samtidig skal udbudsprocedurerne forbedres for at opnå en omkostningseffektiv udbygning af den vedvarende energi.

• Transmissionskapaciteten mellem Danmark og vores nabolande skal styrkes. Danmark skal arbejde for, at det danske elmarked bliver en del af et stærkt integreret indre marked for energi i EU.

• Det strategiske fokus i forskning, udviklings- og demonstrationsprogrammerne på ener-giområdet skal styrkes. Det gælder særligt i forhold til etableringen af smart grids i Danmark.

29

Bilag 1. Kommissorium: Danmark i vækst – holdning og handling

Regeringens Vækstforum Regeringen nedsætter et nyt vækstforum, der skal rådgive regeringen i foreløbig det kom-mende år. Den nye Vækstforum skal bidrage til at ana-lysere og besvare morgendagens udfordrin-ger og ruste dansk økonomi til fornyet vækst. Regeringens Vækstforum er sammensat af førende erhvervsledere, forskere og andre, som har bred erfaring med forhold, der har betydning for Danmarks vækstmuligheder og konkurrenceevne. Vækstforummets opgaver Danmark er et af verdens rigeste samfund. Det har givet mulighed for at forene gode private forbrugsmuligheder med offentlig service af høj kvalitet. Danmark er samtidig et af de mest lige samfund. Vi har således et godt udgangspunkt, men det er ingen selvfølge, at vi kan fastholde den gode position. Danmark er blevet overhalet i velstand af en række andre lande, afstanden op til de rigeste lande er øget, og flere lande har kraftigere vækst end os. Dertil kommer, at en række af de arbejdspladser, der er ned-lagt under den økonomiske krise, ikke kan forventes at komme igen. Det er regeringen mål, at vi i Danmark skal fastholde vores position som et af verdens rigeste lande med et udbygget velfærdssam-fund. Vi skal derfor – samtidigt med at vi sætter vores kræfter ind på at få Danmark så skån-somt som muligt gennem den aktuelle øko-nomiske krise – løfte blikket og se fremad. Vi skal forberede os, så det danske samfund er klar til fornyet vækst, når der igen kommer gang i den internationale økonomi. Vi skal

styrke den danske vækstmodel og sikre, at vi er klar til at skabe fremtidens arbejdspladser. Regeringen vil derfor fortsætte de senere års reformkurs og tage aktivt hånd om de udfor-dringer, Danmark står overfor. Dansk øko-nomi har tidligere vist, at den kan håndtere større tilpasninger. Regeringens Vækstforum skal bl.a. drøfte og rådgive regeringen om følgende udfordrin-ger: Stærk konkurrenceevne. Et dansk er-hvervsliv, der kan gøre sig gældende globalt, er afgørende for vækst og velfærd. Danmark skal fortsat kunne udvikle, producere og sælge produkter, som er internationalt kon-kurrencedygtige. Et højt lønniveau kræver en tilsvarende høj produktivitet, og at vore pro-dukter kan sælges til en høj pris. Men Dan-marks konkurrenceevne er svækket i de senere år. Lønningerne er vokset mere end i sammenlignelige lande. Samtidig er produk-tiviteten i Danmark vokset mindre end i de fleste andre OECD-lande. Hvad er for-klaringen på denne udvikling? Og hvordan kan Danmark opnå en stærkere konkurren-ceevne? Stabil makroøkonomi og sunde offentlige finanser. En fortsat ansvarlig økonomisk politik skal sikre, at også kommende genera-tioner har råd til et velfærdssamfund i en situation, hvor vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Hvad vil det give af ændrede rammevilkår, at mange lande sam-tidigt skal håndtere meget store offentlige underskud og stigninger i den offentlige gæld? En veluddannet arbejdsstyrke og høj be-skæftigelse. I dag er der for mange unge, som ikke får en kompetencegivende uddan-

30

nelse. Vi skal sikre en veluddannet arbejds-styrke og en høj beskæftigelse, der opfylder behovene i fremtidens samfund. Hvordan sikrer vi, at vi lever op til målene i Globalise-ringsstrategien? Hvordan fremmer vi et sam-fund, hvor alle tager aktiv del i udviklingen, og vi gør brug af alle vores menneskelige ressourcer? Grøn vækst – hen imod et fossilfrit sam-fund. Klimaforandringer er en stor global udfordring. Hvordan kan vi omstille os, så vi bevæger os frem mod et samfund, der har frigjort sig fra fossile brændstoffer som kul, olie og gas? Og hvordan kan vi udnytte de muligheder, der er for, at klimaindsatsen og en stærk miljøbeskyttelse og konkurrence-evne sammen kan trække i samme retning? Vækstforummets arbejdsform Vækstforummets drøftelser vil tage ud-gangspunkt i debatoplæg fra regeringen og i analyser, oplæg og anbefalinger fra eksperter og andre særligt sagkyndige fra Danmark og udlandet. Vækstforummet skal se på fremtidens udfor-dringer med friske øjne og komme med for-slag og input, som kan inspirere regeringens indsats i de kommende år.

Regeringen vil indbyde til et første indleden-de møde i Vækstforummet i slutningen af september, hvor medlemmerne kan komme med deres perspektiv på de nævnte udfor-dringer. På baggrund af mødet vil regeringen udarbejde en arbejdsplan for en række te-mamøder i 2010. Til det første møde i Vækstforummet vil re-geringen udarbejde et debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre høj vækst og velstand fremover. Vækstforummets sammensætning Regeringens Vækstforum består af 31 med-lemmer. Statsministeren er formand for Vækstfo-rummet og økonomi- og erhvervsministeren er næstformand. Desuden deltager uden-rigsministeren og finansministeren i Vækst-forummets møder. Regeringen nedlægger samtidigt Globalise-ringsrådet. Regeringens Vækstforum skal bygge videre på Globaliseringsrådets omfat-tende arbejde.

31

Vækstforums medlemmer • Klaus Holse Andersen Area Vice President of Western Europe & Corporate Vice President Microsoft • Nils Smedegaard Andersen

Adm. direktør A.P. Møller – Mærsk Gruppen

• Ulla Brockenhuus-Schack Managing partner SEED Capital Management

• Harald Børsting Formand Landsorganisationen i Danmark (LO)

• Hans Skov Christensen Adm. direktør Organisation for erhvervslivet (DI) (Stoppet 22. november 2010)

• Niels B. Christiansen Adm. direktør Danfoss

• Karsten Dybvad Adm. direktør Organisation for erhvervslivet (DI) (Tiltrådt 22. november 2010)

• Julie Edwards Adm. direktør GlaxoSmithKline (Stoppet 16. februar 2010)

• Jørgen Elmeskov Direktør OECD

• Mette Kynne Frandsen Adm. director Henning Larsen Architects A/S

• Mikkel Vestergaard Frandsen CEO Group Vestergaard Frandsen

• Lykke Friis Prorektor Københavns Universitet (Stoppet 23. februar 2010)

• Karen Frøsig Bankdirektør Sydbank (Tiltrådt 14. april 2010 og stoppet 24. november 2010)

• Thorkild E. Jensen Formand CO-industri

• Birgitte Hald Adm. direktør Nimbus Film

• Lauritz B. Holm-Nielsen Rektor Aarhus Universitet

• Lars Nørby Johansen Formand Danmarks Vækstråd

• Jørn Neergaard Larsen Adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

• Jens Winther Moberg Adm. director Leadership Institute

• Henning Nielsen Adm. direktør ABTEK International ApS

32

• Karen Nielsen Salgs- og marketingsdirektør KMD

• Randi Bach Poulsen Managing partner Bech-Bruun

• Steen Riisgaard Adm. direktør Novozymes A/S

• Lars Rohde Direktør ATP

• Peter Schütze Bankdirektør Nordea

• Jan Rose Skaksen Professor Copenhagen Business School

• Anne Kathrine Steenbjerge Adm. director Anders Nielsen & Co A/S

• Peder Tuborgh Adm. direktør Arla

• Mette Vestergaard Adm. direktør Mannaz

• Gitte Pugholm Aabo Adm. direktør Leo-Pharma (Tiltrådt 14. april 2010)

Ministre: • Lars Løkke Rasmussen

Statsminister Formand for Vækstforum

• Lars Barfoed Justitsminister Næstformand for Vækstforum (Tiltrådt den 14. januar 2011)

• Claus Hjort Frederiksen Finansminister

• Brian Mikkelsen Økonomi- og erhvervsminister (Tiltrådt 23. februar 2010)

• Lene Espersen Udenrigsminister (Stoppet den 14. januar 2011)

• Per Stig Møller Kultur- og kirkeminister (Stoppet den 23. februar 2010)

33

Bilag 2. Materialeliste til møderne i Vækstforum

28. september 2009 – Indledende møde Debatoplæg: Danmark styrket ud af krisen 25.-26. februar 2010 – Grøn vækst Debatoplæg: Grøn vækst – udfordringer, muligheder og dilemmaer i den grønne omstilling Baggrund: Fakta om grøn forskning og udvikling Baggrund: Fakta om klima og energi Baggrund: Fakta om miljø Baggrund: Fakta om støtte til grønne virksomheder Baggrund: Analyse af dansk cleantech 15.-16. april 2010 – Vækst i en åben verden Debatoplæg: Veje til vækst Debatoplæg: Vækst i en åben verden Baggrund: Produktivitet i den offentlige sektor Baggrund: Europa 2020-strategien Baggrund: OECD´s Going for Growth-projektet Baggrund: Status for implementering af globaliseringsstrategien 3.-4. juni 2010 – Viden og kompetencer – fra folkeskole til universitet Debatoplæg: Højere og hurtigere – bedre uddannelse skal drive væksten 9.-10. september 2010 – Ny vækst i Danmark – hvad er diagnosen? Vækstforum – Ti udfordringer for vækst Baggrund: Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virk-somheder 25.-26. november 2010 – Vækst gennem fornyelse Debatoplæg: Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence Debatoplæg: Vækst gennem innovation og fornyelse Debatoplæg: Klimakommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Baggrund: Forslag til initiativer vedr. øget privat og offentlig konkurrence Baggrund: McKinsey & Co. – Creating Economic Growth in Denmark Through Competition Baggrund: Den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation Baggrund: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Baggrund: Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling Baggrund: Oversigt over dansk erhvervsstøtte

34

21. januar 2011 – Ny vækst i Danmark – hvad er kuren? Debatoplæg: Erhvervsuddannelserne i et fremtidsperspektiv Debatoplæg: Flere højtuddannede og bedre match med erhvervslivets behov Debatoplæg: Internationalt konkurrencedygtige universiteter Baggrund: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrund: Effektivt offentligt indkøb 17.-18. marts 2011 – Ny vækst i Danmark – hvad er kuren? Ny vækst i Danmark – hovedkonklusioner fra Vækstforum Materialet er tilgængeligt på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk

NY VÆKST I DANMARK – HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUMMarts 2011:9

Henvendelse om publikationenkan ske til:

StatsministerietChristiansborgPrins Jørgens Gård 111218 København K

ISBN elektronisk publikation: 978-87-92727-17-6

Design: BGRAPHIC

Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside

www.stm.dk