Download pdf - Modul nr. 2 Læring, didaktik og curriculum · 1 af 24 København Efterår 2013 19. juni 2013 Modul nr. 2 Læring, didaktik og curriculum Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik

1 af 24

København Efterår 2013 19. juni 2013

Modul nr. 2 Læring, didaktik og curriculum

Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik

Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Anders Skriver Jensen ([email protected])

Undervisere og e-mail-adresser: Stig Brostrøm ([email protected]), Anders Skriver Jensen ([email protected]), Ole Henrik Hansen ([email protected]), Kamilla Pernille Johansen Nørtoft ([email protected]).

Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget): Undervisningen afvikles i udgangspunktet tirsdage kl. 9-12. Vigtigt: Se de enkelte sessions i denne undervisningsplan for variationer, samt tidspunkter for workshops.

Mål (jf. gældende studieordning):

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag:

• identificere, analysere og kritisk diskutere grundproblemer vedrørende læring, didaktik og curriculum inden for den angelsaksiske og den kontinentale tradition.

2 af 24

Indhold (jf. gældende studieordning):

Modulet behandler klassiske og moderne teorier vedrørende læring og undervisning. Der arbejdes med didaktik og curriculum som videnskab og som planlægnings- og refleksionsaktivitet.

Undervisningssprog: Dansk

Deltagerbegrænsning: Ingen

Tilrettelæggelsesform:

Undervisningen vil typisk have form af forelæsninger/oplæg suppleret med plenum og/eller gruppediskussioner. Desuden vil der blive etableret studiegrupper til mere tekstnært arbejde samt aflevering af én opgave undervejs i forløbet relateret til den afsluttende skriftlige eksamensopgave. Der vil blive tilbudt individuel og/eller gruppe-vejledning i forhold til eksamen.

Som studerende er du forpligtet til regelmæssigt at holde dig orienteret på Blackboard, samt jævnligt at tjekke den AU-mailadresse som du får udleveret i forbindelse med studiestart. Modul 2 får - som alle andre moduler - en særlig plads (eller 'mappe') inde på Blackboard. Kan du ikke komme ind, har du besvær med at finde rundt, m.m., så få hjælp af studiekammerater eller på DPU's bibliotek.

Undervejs i semestret kan der forekomme ændringer i forhold til tider, indhold, lokaler, organisering m.m. udmeldt i denne undervisningsplan. Disse ændringer vil blive annonceret inde på Blackboard. Det er derfor vigtigt at du holder dig orienteret!

Eksamen (jf. gældende studieordning):

3 af 24

Kommentarer til studieordningens tekst:

Prøveformen på modulet er kombineret skriftlig og mundtlig eksamen.

Den skriftlige eksamen er baseret på 2 skriftlige produkter, kaldet hhv. den lille opgave (som teksten ovenfor henviser til under omtalen af ”1-3 opgaver af forskellig karakter”) og den store opgave (som ovenfor omtales som ”afslutningsopgaven”). Disse uddybes nedenfor:

Den lille opgave

Intern godkendelse af gruppevis eller individuel besvarelse af en opgave på maksimalt 5 normalsider (12.000 anslag), stillet i forbindelse med undervisningen d. 10. september 2013 og besvaret og afleveret i den dertil indrettede ’gruppe’ på Blackboard senest 19. september kl. 12.00. Den lille opgave må udarbejdes af en gruppe bestående af maksimum 5 studerende. Antallet af gruppemedlemmer har ikke indflydelse på det maksimale omfang af opgaven.

4 af 24

Se flere detaljer vedr. den lille opgave i bilaget bagerst i denne undervisningsplan.

BEMÆRK: Godkendelse af den lille opgave er forudsætningen for at kunne aflevere den store opgave (afslutningsopgaven) til uddannelseskontoret indenfor de herfra udmeldte frister, og herefter at forsvare den store opgave til mundtlig eksamen.

Den store opgave

Den store skriftlige opgave – som er modulets afslutningsopgave - kan besvares individuelt eller af en gruppe bestående af maksimum 5 studerende. Se i øvrigt omfang og formalia i citatet fra studieordningen ovenfor.

Bemærk: Hvis den store opgave besvares af en gruppe har gruppen mulighed for at gå op til mundtlig gruppeeksamen. Gruppen kan også vælge blot at skrive opgaven sammen, men at forsvare den individuelt.

Forslag til sekundærlitteratur:

Broström, S. & Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven. Planer, principper og praksis. Frederikshavn:

Dafolo forlag.

Cornelius, H. & Schnack, K. (red.). (2005). Voksenpædagogisk opslagsbog. (3. udg.). Chr. Ejlers’ Forlag.

Hermansen, M. (2005). Læringens univers (5. udg.). Klim.

Illeris, K. (2006). Læring (2. udg.). Roskilde Universitetsforlag.

Imsen, G. (2003). Lærerens verden. Indføring i almen didaktik. Gyldendal.

Jank, W. & Meyer, H. (2006). Didaktiske modeller. Gyldendal. (oversat fra Jank, W. & Meyer, H.

(2003). Didaktische Modelle. 5. udg. Frankfurt a.M.: Cornelsen Scriptor).

Laursen, P. F. (1999, 2004). Didaktik og kognition. En grundbog. Gyldendal.

Muschinsky, L. J. & Schnack, K. (red.). (2001). Pædagogisk opslagsbog (5. udg.). Chr. Ejlers’ Forlag.

Schnack, K. (Red.). (2004). Didaktik på kryds og tværs. DPU’s Forlag.

Uljens, M. (Red.). (1997). Didaktik – teori, refleksion og praktik. Lund: Studentlitteratur.

På Blackboard vil man i øvrigt kunne finde forslag til baggrundslitteratur.

5 af 24

Bemærk: Ved litteraturen ud for de enkelte sessions betyder * at den pågældende tekst vil være at finde i kompendiet.

6 af 24

Undervisningsplan - oversigt:

Lokalerne kan ses på Blackboard

Session Dato Titel Underviser

1 3/9 Læring, didaktik og curriculum. Introduktion + dannelse af studiegrupper.

SB

2 10/9 Didaktik - mellem kritiske og postmoderne perspektiver (I) ASJ

3 17/9 Arbejde med den lille opgave i studiegrupper. Bemærk: Aflevering af den lille opgave i denne uge!

ASJ

KPJN

4 24/9 Didaktik - mellem kritiske og postmoderne perspektiver (II) ASJ

5 8/10 Introduktion til læringsteori. Forskellige læringsteorier i pædagogisk perspektiv 1 del

SB

6 22/10 Læringsteori fortsat. Forskellige læringsteorier i pædagogisk perspektiv 2 del

SB

7 29/10 Demokratisk dannelse, handlekompetence, faglighed og erfaring 1.

OHH

X 5/11 Workshop. Kom og skriv på din afhandling. KPJN

8 12/11 Demokratisk dannelse, handlekompetence, faglighed og erfaring 2.

OHH

9 19/11 Løse ender ASJ

Vejledning:

Vi anbefaler at man som studerende finder sammen i grupper mht. at udarbejde de skriftlige opgaver på modulet. Dette gøres ud fra både pædagogiske og ressourcemæssige hensyn.

Underviserne tildeler vejledere til de studerende i forbindelse med bedømmelse af den lille opgave. Der er ikke vejledning som sådan på den lille opgave, men tilbud om deltagelse i workshop.

7 af 24

Skrivningen af den store opgave er støttet af workshops og af vejledning. Hvis den store opgave udarbejdes af en gruppe på 2-3 studerende er der mulighed for ca. 2-3 vejledningsmøder inkl. skriftligt oplæg som vejlederen kan give respons på. Hertil kommer løbende mailvejledning efter behov.

Hvis den store opgave udarbejdes af en enkelt studerende har denne mulighed for maksimalt 2 møder med vejleder, inkl. skriftligt oplæg som vejlederen kan give respons på. Disse møder vil typisk være et opstartsmøde vedr. problemformulering og emnevalg, og et opfølgende møde midtvejs eller hen imod slutningen. Hertil kommer mailvejledning i mere begrænset omfang.

Bemærk at der er indlagt workshops hvor du kan møde frem og skrive på refleksionspapir og/eller eksamensopgave. Dette tilbud gælder naturligvis for alle studerende, uanset om man er på et individuelt eller gruppebaseret forløb. Ved en workshop vil der være en underviser til stede, med henblik på at hjælpe med spørgsmål, skriveteknik, tips og tricks.

Fjernstuderende, eller andre i lignende situationer, opfordres til at bruge Blackboard til at danne studiegrupper. Det er muligt at tage modul 2 som et fjernstudium, men ressourcerne og strukturen er tilrettelagt sådan, at man får størst udbytte ved en studieproces kendetegnet ved løbende fremmøde, studiegruppeaktivitet, m.m.

8 af 24

Session 1

Dato og klokkeslæt: 3. september kl. 9-12

Titel: Introduktion + dannelse af studiegrupper.

Underviser(e): Stig Broström, Kamilla Nørtoft.

Læringsmål:

- at få en sikrere fornemmelse af modulets mål, indhold og tilrettelæggelse,

- at opnå en udvidet og skærpet forståelse af begreber og problemstillinger i feltet læring, didaktik og curriculum.

- at udvikle et skarpere syn på pædagogens/lærerens rolle.

Indhold:

- Modulets mål, indhold og tilrettelæggelse - Sammenhænge mellem centrale begreber; herunder hvad er henholdsvis ’didaktik’ og curriculum’? - Eksempler på temaer og problemstillinger i feltet

Litteratur knyttet til undervisningen:

Schnack, K. (2004). Didaktik og læreplaner. I: Broström, S. (red.). Pædagogiske læreplaner– at arbejde med didaktik i børnehaven. Århus: Systime Academic.

*Broström, S. (2009). Trivsel, omsorg og læring i småbørnspædagogikken – på vej mod educare. I: Carlsson, M., Simovska, V. og Jensen, B.B. (red.). Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. København: Aarhus Universitetsforlag.

Hopmann, S., & Riquarts, K. (2000). Starting a Dialogue: A Beginning Conversation Between Didaktik and the Curriculum Traditions. In S. Hopmann, K. Riquarts, & I. Westbury (Red.), Teaching as a Reflexive Practice (s. 3–11). Mahwah, New Jersey, London: Lawrence Erlbaum Associates.

* Schnack, K. (1999). Er didaktik og curriculum det samme? Unpublished.

*Schnack, K. (2002). Vejen skal ikke bare vises, den skal også gås. Asterisk nr. 5, 16-17.

*Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. I: Schnack, K. (Red.). Didaktik på kryds og tværs, København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

9 af 24

Tyler, R.W. (1974). Undervisningsplanlægning. København: Christina Ejlers Forlag. 2. udgave 2. oplag. (Original: 1949: Basic principles of curriculum and instruction).

Forberedelse til undervisningen:

- Læs i den ovenfor anførte litteratur om de i modulets mål nævnte centrale begreber. - Tænk over modulets målformulering og de indgående begreber og forbered eksempler på de omtalte temaer og problemstillinger.

- Tænk over hvordan barnet/eleven lærer, og hvilken betydning det har for planlægning af læreprocesser.

10 af 24

Session 2


Titel: Didaktik - mellem kritiske og postmoderne perspektiver (I)

Underviser(e): Anders Skriver Jensen, Kamilla Nørtoft.

Læringsmål:

- at få viden om kritisk didaktik og om hvordan postmoderne perspektiver kan og vil kritisere denne tradition

- at blive klædt på til at skrive den lille opgave.

Indhold:

- Kritisk didaktik og postmoderne perspektiver - Den lille opgave præsenteres med udgangspunkt i bilaget bagerst i denne undervisningsplan.


* Biesta, G. J. J. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder: Etik, politik, demokrati. Aarhus: Klim.

(kap. 1 – hvad er uddannelse til for?).

Giroux, H. A., & Giroux, S. S. (2006). Challenging Neoliberalism's New World Order: The Promise

of Critical Pedagogy. Cultural Studies <=> Critical Methodologies, 6(21), 21-32.

* Jensen, A. S. (2013) På vej mod en postmoderne didaktik. Håndbog til pædagoguddannelsen: Ti

perspektiver på pædagogik. København: Hans Reitzel.

Klafki, W. (2005). Dannelsesteori og didaktik - nye studier (2nd ed.). Århus: Klim. (Anden og tredje

studie )

Krejsler, J. (2004). Introduktion: Når uddannelse rammes af individualisering. In J. Krejsler (Ed.),

Pædagogikken og kampen om individet: Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker (pp. 7-

31). København: Hans Reitzels Forlag.

* Kvale, S. (2004). Frigørende pædagogik som frigørende til forbrug. In J. Krejsler (Ed.),

Pædagogikken og kampen om individet: Kritisk pædagogik, ny inderlighed og selvets teknikker (pp.

32-62). København: Hans Reitzels Forlag.

11 af 24

Schnack, K. (2004). Dannelsens indhold som didaktikkens emne. I: Schnack, K. (Red.). Didaktik på

kryds og tværs, København: DPU’s Forlag.


- Læs som minimum teksterne i kompendiet.

12 af 24

Session 3


Titel: Workshop: Studiegrupperne arbejder

Underviser(e): Anders Skriver Jensen og Kamilla Nørtoft er tilgængelige for spørgsmål m.m.

Læringsmål:

- at få et vist overblik over modulets litteratur, - at kunne redegøre for indholdet i udvalgte tekster - at få erfaringer med at problemformulere og emneafgrænse indenfor modulets temaer

Indhold:

Den lille opgave og evt. tekstlæsning på gruppernes egne initiativer.


Efter eget valg


Efter eget valg

13 af 24

Session 4


Titel: Didaktik - mellem kritiske og postmoderne perspektiver (II)

Underviser(e): Anders Skriver Jensen

Læringsmål:

- at få viden om hvordan accountability som dominerende uddannelsespolitiske strategi påvirker didaktikken.

- at få indblik i forbindelser mellem accountability og curriculum-tænkning

Indhold:

- Accountability og didaktik - Curriculum


* Biesta, G. J. J. (2011). God uddannelse i målingens tidsalder: Etik, politik, demokrati. Aarhus: Klim.

(kap. 3 – Uddannelse mellem accountability og ansvarlighed).

* Jensen, A. S. (2012). Didaktik i dagtilbud og indskoling: To modtræk til det målbare børneliv.

CURSIV, (10), 31–46.

Hopmann, S., & Riquarts, K. (2000). Starting a Dialogue: A Beginning Conversation Between Didaktik and the Curriculum Traditions. I S. Hopmann, K. Riquarts, & I. Westbury (Red.), Teaching as a Reflexive Practice (s. 3–11). Mahwah, New Jersey, London: Lawrence Erlbaum Associates. (litteratur til session 1 – bruges også her)

Klafki, W. (2005). Dannelsesteori og didaktik - nye studier (2nd ed.). Århus: Klim. (Anden og tredje

studie)

* Rasmussen, J. (2007). Accountabilitypolitik. Unge Pædagoger, (6), 3–21.

Schnack, K. (1999). Er didaktik og curriculum det samme? Unpublished. (litteratur til session 1 – bruges også her. Denne tekst er i kompendiet, se under session 1)

14 af 24


- Læs som minimum teksterne i kompendiet. - Læs supplerende litteratur efter interesse.

15 af 24

Session 5

Dato og klokkeslæt: 8. oktober kl. 9-12 (undervisning), 12-15 (workshop)

Titel: Teori om forskellige læringsteorier i pædagogisk perspektiv.

Underviser(e): Stig Broström og Kamilla Nørtoft.

Læringsmål:

At de studerende opnår overblik og indsigt i det læringsteoretiske landskab, bemærker sig forskelle og ligheder og væsentlige dilemmaer og diskussioner i tilknytning til disse læringsteorier i pædagogisk perspektiv.

Indhold:

- Præsentation af læringsteoretiske dilemmaer: Læring via tilegnelse og / eller konstruktion (se Bråten)

- Præsentation af forskellige læringsteorier: Virksomhedsteori, eksistentiel læring, erfaringslæring, systemiske læringsteori, systemteori: kognitiv og operativ konstruktivisme, samt konstruktionisme.


*Bråten, I. (2002). Ulike perspektiver på læring. I: Bråten (Red.), Læring i sosialt, kognitivt og sosialt-kognitivt perspektiv. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Virksomhedsteori *Broström, S. (2007). Læring og den kulturhistoriske skole. I: Ritchie, T. (red). Teorier om læring. En

læringspsykologisk antologi. København: Billesø & Baltzer. *Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk

psykologi. I: Hermansen (red). Fra læringens horisont. Århus: Klim. Eksistentiel læring *Pahuus, M. (2007). Læring – i et humanistisk perspektiv I: T. Ritchie (red.). Teorier om læring – en

læringspsykologisk antologi. (side 72-91) Værløse: Billesø & Baltzer. *Colaizzi, P (1998). Læring og eksistens I: M. Hermansen (red.). Fra læringens horisont (side 185).

Aarhus: Klim

Fra kl. 12-15 er der workshop, for dem der ønsker en sikker start ind i det selvstændige arbejde med læringsteori.

16 af 24


Læsning af den ovennævnte litteratur.

Tænk over metaforerne tilegnelse og deltagelse. Beskriv en læringssituation der illustrerer de to tilgange.

17 af 24

Session 6

Dato og klokkeslæt: 22. oktober kl. 9-12

Titel: Læringsteorier, fortsat

Underviser(e): Stig Broström

Læringsmål:

At de studerende opnår overblik og indsigt i det læringsteoretiske landskab, bemærker sig forskelle og ligheder og væsentlige dilemmaer og diskussioner i tilknytning til disse læringsteorier i pædagogisk perspektiv.

Indhold:

- Præsentation af flere læringsteorier: Systemiske læringsteori, systemteori: kognitiv og operativ konstruktivisme, samt konstruktionisme.


Systemisk teori *Keiding og Lauersen: Batesons systemiske læringsteori I: Ritchie (2007) Teorier om læring – en

læringspsykologisk antologi. (49-70) Værløse: Billesø & Baltzer. *Bateson: De logiske kategorier for læring og kommunikation I: Hermansen (1998) Fra læringens

horisont (side 63-91). Aarhus: Klim Systemteori *Jens Rasmussen (1998): Radikal og operativ konstruktivisme. I Bisgaard: Pædagogiske teorier (side

120-137). Værløse: Billesø & Baltzer. *Rasmussen, J (2004) Læring versus undervisning. I: Rasmussen: Undervisning i det refleksivt

moderne (side 278- 306) København: Hans Reitzels Forlag Konstruktionisme (social konstruktivisme) *Dupond (2007): Jerome Bruner: og socialkonstruktivisme I: Ritchie. Teorier om læring – en

læringspsykologisk antologi. (side 93- 112) Værløse: Billesø & Baltzer. *Gergen (1997): Social Construction and the Educational process. In: L.P. Steffe & J. Gale.

Constructivism in Education (pp. 17-40). Hillsdale, New Jersey: LEA Publishers. Forberedelse til undervisningen:

Læsning af den ovennævnte litteratur.

Tænk over metaforerne tilegnelse og deltagelse. Beskriv en læringssituation der illustrerer de to tilgange.

18 af 24

Session 7

Dato og klokkeslæt: 29. oktober kl. 9-12

Titel: Demokratisk dannelse, handlekompetence, faglighed og erfaring - 1.

Underviser(e): Ole Henrik Hansen og Kamilla Nørtoft

Læringsmål:

At kunne analysere og vurdere problemstillinger i samspillet mellem demokratisk dannelse, deltagelse og erfaring.

Indhold:

- Politisk dannelse, participation og erfaring.


*Schnack, K. (2000). Faglighed, undervisning og almen dannelse, I: Kristensen, H.J. & Schnack, K. (red.). Faglighed og undervisning, København: Gyldendal.

*Schnack, K. (2001) Dannelse. I: Muschinsky & Schnack (2001) Pædagogisk opslagsbog, 5. udgave. København: Chr. Ejlers Forlag. S 60-66. (Kompendium)

*Dewey, J. (1938/1974): Uddrag af Erfaring og opdragelse. København: Chr.Ejlers Forlag. (s.33-61)


Tænk over jeres opfattelse og forståelse af demokrati, handling, erfaring og faglighed

19 af 24

Session X

Dato og klokkeslæt: 5. november kl. 9-14

Titel: X-tra workshop session

Underviser(e): Kamilla Nørtoft er til stede, ikke som underviser, men er tilgængelig for spørgsmål, sparring, m.m.

Mål:

At de studerende oplever trygge rammer om skrivning af eksamensopgaven og/eller gruppearbejde i øvrigt.

At få lejlighed til at drøfte temaer og løse ender, som evt. kan tages op i session 9 (se denne session her i undervisningsplanen).

Indhold:

- Efter eget valg

Temaer/indhold:

- Efter eget valg


- Efter eget valg, se evt. Blackboard.


- Efter eget valg, se evt. Blackboard.

20 af 24

Session 8

Dato og klokkeslæt: 12. november kl. 9-12

Titel: Demokratisk dannelse, handlekompetence, faglighed og erfaring 2.

Underviser(e): Ole Henrik Hansen

Mål:

At de studerende får en forståelse for ideologiske forskelle (ideer og værdier) i pædagogisk arbejde (opdragelse) med henblik på transparent og kritisk at kunne analysere pædagogisk praksis.

Indhold:

- Handlekompetence som eksempel på et dannelsesideal. - Faglighed og erfaring som tilbud og udfordring.

Temaer/indhold:

Med udgangspunkt i opdragelsens klassiske paradoks: hvordan lede et andet menneske til at lede sig selv og den aktuelle værdipluralisme (kulturelle frisættelse) gives en kort præsentation af nogle klassiske syn på opdragelse: Platon, Locke, Rousseau, Kant og Ny-humanismen. Begreberne om socialisering og dannelse, herunder dannelsesidealer og –teori introduceres og som grundlag for en diskussion af de aktuelle værdimæssige udfordringer i at ville opdrage. En aktuel case danner grundlag for at studiegrupperne analyserer udvalgte tekster om opdragelse


*Schnack, K. (1993). Handlekompetence og politisk dannelse. I: Jensen, B.B. & Schnack, K. (Red.). Handlekompetence som didaktisk begreb. Didaktiske studier bd. 2, København: Danmarks Lærerhøjskole.

*Schnack, K. (2005). Handlekompetence. I: Bisgaard, N.J. & Rasmussen, J. (Red.). Pædagogiske teorier (4. udg.), København: Billesø & Baltzer.

*Klafki, W. (2001). Dannelsesteori og didaktik. Nye studier. Århus: Klim. (Tredje del, ottende studie).

* Klafki, W. (1983) Kritisk-konstruktiv didaktik. København: Nyt Nordisk. Uddrag.

21 af 24


Kompendieteksterne forudsættes læst før undervisningen.

.

22 af 24

Session 9

Dato og klokkeslæt: 19. november kl. 9-12 (undervisning) 12-15 (workshop)

Titel: Afslutning og løse ender

Undervisere: Anders Skriver Jensen og Kamilla Nørtoft.

Læringsmål:

- at være generelt klædt på til eksamen og til skriveprocessen mht. den store opgave. - at få styrket overblik over grundtemaerne på modulet; et tilbageblik

Indhold:

- temaer vil dukke op; hold øje med Blackboard - løse ender forsøges bundet - eksamen – spørgsmål og svar (bemærk: IKKE vejledning!) - Bemærk at der fra 12-15 er workshop, hvor man kan skrive på sin afhandling, få faglig

sparring, m.m.


- tilgår (hold øje med Blackboard)


Vær ude i god tid: Hvis der er temaer, begreber, problemstillinger fra undervisningen og/eller litteraturen m.m. som du/I ønsker uddybet eller perspektiveret, så skriv en mail herom til Anders ([email protected]) senest d. 12. november.

Orientér dig i litteratur og materiale lagt ud på Blackboard.

23 af 24

Bilag 1: Præcisering af den lille opgave Dette bilag beskriver vigtige detaljer vedr. den lille opgave. Formål: At støtte den enkelte studerende mht. at starte tidligt og kvalificeret med didaktiske refleksioner, med det formål at facilitere et udbytterigt modul. Formalia: Se s. 3 i denne undervisningsplan. Indhold: Den lille opgave består af to dele: 1) Problembeskrivelse Vælg et emne/problemfelt indenfor modulets rammer (brug undervisningsplanen og studieordningen som afsæt), og indkreds det vha. følgende spørgsmål:

Hvad er problemet? Hvem er det et problem for? (Udpeg „problemejerne"). I hvilke situationer er det et problem? Hvor observerer du problemet (i virkeligheden eller i tekster)?

Eksemplificér problemet. (pædagogisk praksis, politisk, diskurs i medierne, offentligheden, m.m.)

Diskutér/kommenter dine eksempler - hvilket problem er de eksempler på? Hvilke andre problemer er de eksempler på?

Hvorfor er problemet så problematisk? Hvorfor er du/I interesseret i problemet? Hvordan har man før prøvet at løse problemet? Er det overhovedet et problem der kan 'løses'?

2) Problemformuleringer Skriv 2-4 stk. problemformuleringer ud fra ovennævnte problembeskrivelse. Se f.eks. i Rienecker & Stray-Jørgensen (2001) for inspiration til en god problemformulering. Godkendelse forudsætter:

1) Rettidig aflevering. Se undervisningsplanen for detaljer vedr. hvor, hvornår og hvordan (s. 3).

2) Teksten tager på rimelig vis de krav til form og indhold i betragtning som er angivet ovenfor.

Senest 14 dage efter afleveringsfristen for den lille opgave bliver en liste med godkendte opgaver gjort tilgængelig på modulets side på Blackboard. I forlængelse heraf er det vigtigt at bemærke at det er DEN STUDERENDES ANSVAR at følge med på Blackboard og følge op hvis opgaven enten ikke bliver godkendt eller slet ikke bedømt. En godkendt lille opgave er en forudsætning for at kunne indlevere og mundtligt forsvare den store opgave på modulet. Hvis den lille opgave ikke bliver godkendt: Tag kontakt til din vejleder. Hvis den lille opgave ikke er blevet bedømt: Tag kontakt til din vejleder.

24 af 24

BEMÆRK: Hvis du som studerende ikke senest 14 dage efter offentliggørelsen af godkendelser har rettet henvendelse til din vejleder i de to ovenstående tilfælde, bortfalder din ret til at indlevere og mundtligt forsvare den store opgave på modulet dette semester. Ligeledes bortfalder din ret til at modtage yderligere vejledning dette semester. Feedback og opgavens videre funktion som studiedokument: Den eneste feedback man vil modtage på sin lille opgave er om den er godkendt eller ej (se ovenfor). Det er dog oplagt at bruge teksten (eller dele af den) som udgangspunkt for den videre proces med at formulere det problem, og det tema, man vil undersøge i den store opgave. Således vil tekst fra den lille opgave kunne indgå i den almindelige vejledning, hvor den pågældende vejleder kan forholde sig til indholdet heri. Det kan være hårdt at blive tvunget til at problemformulere tidligt i forløbet. Det er en del af udfordringen. Og husk at problemformuleringen ikke behøver at blive dit/jeres 'hjertebarn' her i første hug. De problemformuleringer der indgår i den lille opgave er på ingen måde bindende for problemformulering/emne ved den store opgave. Bordet fanger altså ikke her mht. indhold/fokus for den store og afsluttende opgave. Der er ikke vejledning på den lille opgave, men en workshop indrettet til formålet. Se i undervisningsplanen.