børn&unge | nr. 06 | 20. marts 201410

Inklusion indhold

>Vidensdeling, samarbejde på tværs af faggrupper og sågar en kunstinstallation. Mens nogle advarer mod, at guldrandet spe-cialviden smuldrer i inklusionens navn, eksperimenterer andre for at løse udfordringen. Det kan lykkes, viser erfaringen.

Af Marie Bille og Anne Anthon Andersen, b&u@bupl.dkIllustration: Jørgen Stamp

tema

Skolen får vores viden

15

Her deles livligt

Kom og få vores guld

14

Gavmilde specialpædagoger

Vi har ekspertisen, men få ressourcer

16

Bekymrede ledere

Et 14-dages kursus er ikke nok

18

Specialpædagog advarer

Skrumlet skaber nye rum

22

Avanceret kunstprojekt

12-23DyBDE, InSpIrAtIon oG InforMAtIon

1111

82 % Af lEDErnE I DAGtIlBuD

SIGEr, At DE ArBEJDEr MålrEttEt MED InKluSIon

Scan koden og gå direkte til kataloget.

Eller send en mail til post@frydenlund.dk med navn og adresse– så sender vi det trykte katalog… gratis!

Læs om alle NYHEDERNE

www.frydenlund.dk

FRYDENLUND_ANNONCE_BORN_OG_UNGE_03_2014.indd 1 2/24/2014 11:35:30 AM

13børn&unge | nr. 06 | 20. marts 201412 12

Viden er guld og guldet skal med

børn&unge | nr. 06 | 20. marts 2014 1514

inklusion

Børn med særlige behov og udfor-dringer kan få en bedre hver-dag i folkeskolen, hvis SFO'ens pædagoger, folkeskolens lære-re og PPR-medarbejdere indgår i et praksisnært samarbejde med specialinstitutionernes lærere og pædagoger.

Der er nemlig udviklet en solid faglig viden og praksis i specialinstitutionerne, og den viden kan komme mange flere børn til gavn gennem samarbejder med institutioner og skoler på normalområdet.

Det konkluderer forskere fra RUC i rappor-ten ’Projekt Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen’.

»Specialinstitutioner har udviklet deres praksis og kvalitet igennem mange år, men de har været isoleret. Bare det, at de begynder at kommunikere med hinanden og udvikle

viden og erfaring, er interessant. Dernæst er der bud efter dem i og med, at man sætter en inklusionsdagsorden politisk. Så det gælder om at få dem i spil,« siger lektor og leder af forskningsprojektet Jesper Holm fra RUC.

Vidensdeling. Efter projektets afslutning har institutionerne indgået forskellige typer af samarbejder, der sikrer, at deres viden og erfaring kommer i spil til gavn for børn og unge der, hvor de er i fremtiden.

Specialinstitutionen Sigrid Undset i Ka-lundborg samarbejder for eksempel med folkeskolerne i kommunen, og Marjattas uddannelsescenter og seminarium er i gang med et samarbejde med UC Sjælland om den nye pædagoguddannelse.

Det giver god mening, for meget special-pædagogisk viden er ikke nedskrevet i bøger, men forankret i den erfaring og ekspertise,

som er opbygget i specialinstitutionerne gen-nem mange år.

Den erfaring skal beskrives og bredes ud i takt med, at flere og flere børn flytter fra specialtilbud til inklusion i de almindelige dagtilbud og skoler, mener Jesper Holm.

»Guldet ligger derude. Det gælder bare om at hente det. Inklusion fordrer virkelig nye typer af indsatser, og det er et spørgsmål om at organisere sig på en anden vis og at skabe nye praksisfællesskaber, vidensnetværk og erfaringsgrupper,« siger han. n

om forskningsprojektet

’Projekt Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen’ er blevet til i et partnerskab mellem tre specialinstitutioner for børn og unge med handicap: Skolehjem-met Marjatta, Himmelev Behand-lingshjem og Specialcenter Sigrid Undset samt forskere fra Center for Sundhedsfremmeforskning (CSUF) på Roskilde Universitet.

Formålet har været at udvikle erfaringsbaseret, forskningsbe-arbejdet viden om god sundheds-fremmende pædagogisk praksis i de tre institutioners hverdags-kultur. Projektet er finansieret af Region Sjælland, Trygfonden, RUC og de tre specialinstitutioner.

forskning:

Guldet skal ud i daginstitutionerne

Vi kan gøre inklusion i skolen nemmereDa børnene sivede fra Specialcenter Sigrid Undset, fik de ansatte en god idé. Nu deler de deres viden med lærerne i skolerne, og det er en stor succes.

når der skal skabes ro og gode rammer for indlæring i en folkeskoleklasse, kan de specialpædagogiske værktøjer og

erfaringer gøre stor gavn.Det er erfaringen fra Kalundborg, hvor to

lærere fra specialinstitutionen Sigrid Und-set siden sommerferien sidste år har været tilknyttet hver deres folkeskole. Planen er, at institutionens pædagoger også skal dele deres viden med folkeskolerne.

»De er typisk ude i klasser, hvor der er brug for at finde en løsning på, hvordan der skabes ro i klassen og have nogle særlige øjne på to-tre elever, der har vanskeligheder af en eller anden årsag,« fortæller skoleleder Vagn Engell fra Sigrid Undset, som huser både en skole og en SFO fra 0. til 10. klasse.

Da kommunen for alvor satte inklusion på dagsordenen i skolen, fik Sigrid Undset færre børn. De bliver i stedet langt oftere indskrevet i den almindelige folkeskole.

»Vi tænkte: Hvad sker der med vores børn, og hvad er det for en udvikling? Kan vi un-derstøtte dem der, hvor de skal hen? Vi kom så på den idé at udvikle et samarbejde med folkeskolen,« fortæller Vagn Engell.

Institutionen kontaktede Pædagogisk Udviklingscenter i Kalundborg Kommune, og her blev idéen godt modtaget.

Når medarbejderne fra Sigrid Undset kom-mer ind i folkeskoleklassen, er det ikke for at fortælle lærerne, hvordan de skal gøre, men for at deltage og se nye muligheder på bag-grund af deres erfaring.

»De er i øjenhøjde med kollegaerne ude på skolen. Det handler om, at vi har en fælles opgave. At man diskuterer sig frem som i et normalt teamarbejde. Og det har været van-vittigt vigtigt,« siger Vagn Engell.

Han mener, at det er en fordel med de lange forløb i forhold til at få en konsulent eller et kursus ude på skolerne.

»Hurtigt ind og ud er jo fint nok i forhold til at få gode idéer og input, men idéen med det her er, at vi sammen kan løfte opgaven og forpligter hinanden,« siger han. n

Specialinstitutionernes viden og ekspertise kan komme mange flere børn til gavn, hvis institutionerne indgår i samarbejder om vidensdeling med lærere og pædagoger i de al-mindelige tilbud, viser forskningsprojekt.

Vi øser gerne af vores erfaringMarjattas uddannelsescenter og seminarium skal samarbejde med UC Sjælland om at ud-danne pædagoger, der skal rustes til inklusion af alle børn.

Specialinstitutionen Marjatta i Tapper-nøje nord for Præstø har igennem 20 år haft sin egen pædagoguddannelse med

fokus på special- og socialpædagogik.Fra sommeren 2014, når den nye pædagog-

uddannelse træder i kraft, vil også studerende på University College Sjælland kunne speciali-sere sig på Marjatta, hvor de både vil modtage undervisning og komme i praktik.

»Med den nye uddannelse har vi fået lyst til at samarbejde med UC Sjælland, for nu kommer specialpædagogik mere på banen. Pædagoger har ikke vidst så meget om det før, men det kan de komme til nu. Det er jo en forudsætning for at give børnene bedre vilkår i de almindelige institutioner,« fortæl-ler leder på Marjatta Lisbet Kolmos.

I takt med at kommunerne har sat inklusion på dagsordenen, har flere og flere børn i skoler og daginstitutioner brug for en særlig indsats.

»Der er et kæmpestort behov for special-viden,« siger Lisbet Kolmos, der har været ude i mange institutioner som konsulent, når pædagoger har brug for hjælp til inklu-sionsopgaven.

»Et autistisk barn, der kommer ind i en almindelig børnehave, ser helt normalt ud. Men barnet opfører sig anderledes, og så ved pædagogerne ikke altid, hvad de skal gøre. Men hvis man har specialviden, så ved man også, hvad man skal gøre,« siger hun.

står i katastrofen. Lisbet Kolmos ser lyst på fremtiden, for specialuddannede pæ-dagoger vil efter hendes mening have langt bedre forudsætninger for at få inklusionsind-satsen til at lykkes. Men vi er endnu langt fra målet mange steder, mener hun.

»Hvis børn med helt særlige forudsætnin-ger skal inkluderes, og ingen ved noget, så

er det forfærdeligt. Hvis vi sender dem ud i børnehaver og skoler uden at tænke på, at folk skal uddannes til det, så kommer kata-strofen. Der er vi nu. Når jeg er positiv, så er det, fordi jeg siger: Det er en udfordring, nu tager vi fat på den.«

Mange børn, der tidligere opholdt sig i specialinstitutioner, kan og vil gerne være i de almindelige institutioner, mener Lisbet Kolmos. Men i disse år går udviklingen hur-tigt, og den nødvendige viden og erfaring er endnu ikke på plads i institutionerne.

»Der er mange fortvivlede forældre, mange fortvivlede børn og mange fortvivlede lærere og pædagoger i denne her tid. Men det er en kraft, der bringer os fremad. For der opstår nye behov, og de behov gør vi alt for at arbejde med og udvikle os frem imod at opfylde.« n

Sådan lykkes samarbejdetLeder af Sigrid Undset, Vagn Engell, fortæller, hvad forudsætningerne er for, at et samarbej-de mellem en specialinstitution og en skole/et dagtilbud kan lykkes.

• Medarbejderne fra skole, dagtilbud eller SFO skal aktivt ønske at få en ekstra kollega i teamet i en periode. De skal være indstillet på at diskutere egen praksis.

• Inden forløbet skal der være en grundig forventningsafstemning mellem teamet og medarbejderen fra specialinstitutionen.

• Der skal være den fornødne tid til fælles refleksion over dagen.

• Der skal være tydelig ledelsesmæssig op-bakning fra begge institutioners side.

børn&unge | nr. 06 | 20. marts 2014 1716

inklusion

Anette Bang Jensen arbejder på Firklø-verskolen for børn med autisme og svær ADHD i Mørke på Djursland. Hun har i 20 år arbejdet som specialpædagog og mener, at inklu-sion er vejen frem. Men ressourcerne skal følge med.

Hvordan oplever du, at inklusionen fungerer i praksis?

»Jeg oplever det som en politisk beslutning, som bliver trukket ned over skoler og institutioner i krisetider, hvor institutioner ikke har økonomi til at sætte det i værk, der skal til, for at det kan lykkes. Man kan ikke bare uden videre inkludere de her børn i almindelige tilbud. Kun med de rette redskaber er inklusion en reel mulighed.«

Hvad oplever du, at der sker med den specialiserede viden?

»Det politiske mål er, at 96 pro-cent af alle danske børn i 2015 skal være inkluderet i folkeskolen. Jeg er nervøs for, at det vil få den spe-

cialiserede viden til at smuldre. I det øjeblik man opløser de her tilbud, bliver den specialiserede viden, der er brugt flere år på at opbygge, spredt for alle vinde. Det er dybt bekymrende. Socialmi-nisteriet lægger op til, at vi skal værne om de såkaldte viden-cen-tre. Det kan undre mig, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Vi oplever hos os, at eleverne trives. Det skyldes i høj grad det miljø og den faglige ekspertise, der omgiver dem. Jeg tænker: Kan man bare smide det hele væk? Inklusion er en fin tanke, men det skal tage den tid, det kræ-ver. Ellers ender hele denne her øvelse med, at man ekskluderer en masse børn.«

Hvilke konsekvenser kan det få for børnene?

»Vi får skabt ensomme og må-ske selvskadende og udadreage-rende børn, hvis man på så kort tid flytter dem ud i folkeskoler og institutioner, hvor man ikke har redskaberne til at inkludere dem. Man kan godt lære, hvad børn med ADHD er for nogle, men man kan ikke lære at arbejde med dem på et 14-dages kursus. Man oplever hele tiden, at der er nye politiske vinde, der blæser, og at man er tvunget til at følge med. Men jeg kan ikke komme i tanke om tidligere politiske vinde, der har været så voldsomme, som den her er.« n

Vi har ekspertisen, men mangler ressourcer8 ud af 10 ledere mener, at deres personale har ekspertisen til inklusionsopgaven. Allige-vel mener kun lidt over halvdelen, at deres institution er godt nok rustet til opgaven.

Dygtige pædagoger med de rette fagli-ge kompetencer og gode intentioner. Langt de fleste ledere, 8 ud af 10, me-

ner, at de har adgang til den ekspertise, der skal til for at løse inklusionsopgaven.

Alligevel mener kun lidt over halvdelen af lederne, at deres institution er ’godt rustet’ til arbejdet med inklusion. Det viser en ny undersøgelse blandt et udsnit af BUPL’s ledere.

»Fagligt er vi godt rustet i kraft af nogle dyg-tige pædagoger, tankegang og handlekraft. Men rammerne og vilkårene for at udføre et godt stykke inklusionsarbejde er ikke ok. Res-sourcer og hænder til rådighed er ikke nok,« forklarer en leder i undersøgelsen.

»Vi er faglig godt forberedte, men mangler, at de fysiske rammer tilpasses. Det handler om de specielle muligheder, der skal kunne gives til børn med særlige behov. Der er for få rum, både til arbejdet med børn og hvilerum,« siger en anden.

rammer er det Vigtigste. Undersøgel-sen resultater peger på, at mangel på viden ikke er det det største problem, selvom det er den historie, vi ofte hører fra eksperter og medier, mener næstformand i BUPL, Birgitte Conradsen.

»Jeg tror, at den pædagogiske viden er langt højere, end hvad vi ofte hører. Det største

problem er rammerne for det pædagogiske arbejde. Hvis ikke de rigtige rammer er til stede, så kan pædagogerne ikke udføre deres arbejde optimalt. Man kan hurtigt komme til at konkludere, at der ikke er nok viden, men spørgsmålet er nok snarere, om der er nok pædagoger,« siger hun.

»40 procent er en stor gruppe, der ikke me-ner, de er godt rustet. Det er et billede på, at det er meget forskelligt i kommunerne, hvilke rammer institutionerne har, både i forhold til normering og de fysiske rammer.«

At rammerne, især de fysiske, er afgørende for, om inklusionen kan lykkes, mener også forsker i inklusion Bjørg Kjær fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Uni-versitet.

»De rette rum og rammer kan have enorm betydning i arbejdet med at inkludere. Fordi de kan skabe muligheder for at dele børn op i mindre grupper og fællesskaber,« siger han.

Derfor er det ikke her, kommunerne skal spare, hvis inklusionen skal lykkes, mener han.

»Med den eksisterende inklusionspolitik har vi sat en ambitiøs og visionær dagsorden. Hvis vi vil det, er vi nødt til at tage konsekven-sen og betale det, det koster.« n

Sådan siger lederne om inklusion

»Vi er pædagogisk og professionelt rustet til inklu-sionsopgaven, men har desværre ikke de fornødne ressourcer til arbejdet.«

»Inklusion er en svær opgave. De fleste lærere og pædagoger ved godt, hvad der virker overfor inklu-sionsbarnet: forudsigelighed, struktur, tydelighed og skærmning. De føler sig dog pressede af også at have ansvaret for læring og trivsel i hele klassen/børnegruppen.«

»Inklusion er et meget dilemmafyldt arbejde, og der er børn, der ikke får hjælp nok i de ’normale’ tilbud, ligegyldigt hvor rustede og dygtige mine pædagoger bliver.«

»Det er min klare oplevelse, at en del medarbejdere ikke er rustet til opgaven, mens det falder mere na-turligt for andre. Det kan være vanskeligt at flytte tænkningen fra almen pædagogik til mere special-pædagogisk tænkning.«

Specialpædagog advarer:

Inklusion kan ikke læres på et 14-dages kursus

Foto

: Jen

s H

asse

om undersøgelsen 615 ledere med persona-leansvar fra BUPL’s panel fik spørgeskemaet om inklusion. 168 besvarede spørgeskemaet. Under-søgelsen blev sendt ud og afsluttet i februar.

Det viser undersøgelsen• Størstedelen (82 %) af lederne

arbejder målrettet med inklusion.

• Langt de fleste af lederne (81 %) mener, at de har adgang til den ekspertise, de har brug for for at løse inklusionsopgaven.

• Mere end halvdelen (56 %) bruger rådgivningstilbud og eksterne res-sourcer i arbejdet med inklusion.

• 59 % af lederne mener, at deres institution er rigtig godt eller godt rustet til arbejdet med inklusion.

• 27 % svarer, at de hverken er godt eller dårligt rustet.

• 13 % svarer, at de er dårligt eller rigtig dårligt rustet til arbejdet med inklusion.

Kun med de rigtige redskaber er inklusion en reel mulighed, mener Anette Bang Jensen.

børn&unge | nr. 06 | 20. marts 2014 1918

inklusion

Er inklusionsprojektet kørt af sporet på grund af manglende viden og ressourcer, eller kører det fint på skinner? Det er eksperter, politikere og praktikere uenige om.

Hvad er specialpædagogik?

DiplomSiden 1992 har der ikke eksisteret en særskilt pædagoguddannelse i specialpædagogik, men det har siden 1997 været muligt at tage en videreuddannelse i specialpædagogik som en pædagog isk diplomuddan-nelse.

ny uddannelseFra optaget 2014 bliver det muligt for pædagogstude-rende at specialisere sig i social- og specialpædagogik. Specialpædagogikken place-rer sig dermed i krydsfeltet mellem at været et selvstæn-digt fag og en deldisciplin til almenpædagogikken.(Læs nyhed side 9)

Strømningerne Gennem tiden har spe-cialpædagogikken været influeret af forskellige strømninger, der groft sagt har placeret sig mellem to yderpositioner. Enten ses det som specialpædagogik-kens opgave at afhjælpe og kompensere for individuelle problemer, eller også er må-let at gøre hele samfundet mere inkluderende gennem en differentieret pædagogik.

Mange metoderI specialinstitutionerne arbejder pædagogerne med udgangspunkt i mange forskellige pædagogiske me-toder, alt efter hvilke typer af udfordringer og handicap, børnene kommer med, og afhængigt af institutionens værdigrundlag.

Konsulenten:

pædagogisk specialviden smuldrerDa man med kommunalreformen flyttede ansvaret for lan-

dets specialinstitutioner fra amter til kommuner, var det ud fra et ønske om at indrette et dyrt område mere effektivt. Dengang advarede eksperter imod, at øvelsen ville sprede den pædagogiske viden på specialområdet for alle vinde.

Bent Lund Madsen mener, at spådommene gik i opfyldelse. Han er selvstændig konsulent på specialområdet og rådgiver kommuner, institutioner og organisationer om inklusion.

»Det er gået galt mange steder, og der er lang vej til, at pæda-gogerne også i deres hverdag har den nødvendige specialviden. Der er brug for mange flere ressourcer til kompetenceudvikling. Kommunalreformen opløste en række unikke specialenheder med massiv viden. Den viden er tabt for evigt,« siger han.

Bent Lund Madsen vurderer, at der er lang vej igen, før man har de rette ressourcer, der gør det muligt at inkludere. Som konsulent er han dagligt i kontakt med pædagoger, politikere og embedsfolk i kommunerne.

»Pædagogerne fortæller ofte, at de ikke har den viden, der skal til for at håndtere den opgave, de bliver stillet overfor,« siger han.

Selv om Bent Lund Madsen også dag-ligt møder stor velvilje til, at projekt inklusion skal lykkes, er det afgørende, at besparelser ikke bliver incitament for inklusionen.

»Hvis målet med inklusion er at spare penge, skaber man eksklusion – for da har man ikke blik for, at det kræver res-sourcer og viden at flytte den viden, der er udviklet i specialmiljøer, over i de almindelige dagtilbud. Man kan ikke bare flytte pengene,« forklarer han.

forskeren:

Et strategisk dilemmaKommunalforsker Kurt Klaudi Klausen kalder inklu-

sionsudfordringen et ’ægte strategisk dilemma’: På den ene side er kommunerne blevet pålagt ansvaret på specialområdet. På den anden side er de tvunget til at spare. Det får konsekvenser mange steder.

»Det betyder, at kommunerne vælger den billigste frem for den bedste løsning. Det er ikke af ond vilje, men det er en betingelse. Det er efter min mening en umulig opgave, de er blevet sat til at løse,« siger han.

Økonomen:

Vigtig viden udvandesSundhedsøkonom Kjeld Møller Petersen fra Syddansk Uni-

versitet hæfter sig ved det, han kalder ’den omvendte logik’ på specialområdet.

»I sundhedssystemet argumenterer man for, at fasthol-delse og udvikling af ekspertise kræver et vist antal patienter. På socialområdet smører man i stedet ekspertisen bredt ud i de almindelige pædagogiske miljøer med den konsekvens, at den bliver udvandet og utilstrækkelig,« siger han.

Opløsningen af centrale enheder er gået hårdt ud over det specialiserede socialområde, vurderer han.

»Den specialpædagogiske viden spredes for alle vinde. Den ekspertise, man har været årtier om at opbygge, skal man nu til at etablere igen.«

Ministeren:

Viden bliver samlet opManu Sareen (R), der er minister for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold, er selv uddannet pædagog. Han giver kritikerne ret i, at kommunalre-formen har betydet et tab af viden.

»Jeg arbejdede selv på døgninstitution på det tidspunkt, og vi oplevede jo, at der forsvandt en del viden. Men meget af den viden er forsøgt samlet op igen via Social-styrelsen,« siger han.

Sidste år blev der givet 60 millioner kroner på finansloven til at uddanne konsu-lenter, som skal hjælpe pædagogerne med inklusion i institutionerne.

»Det burde give et løft i pædagogernes kompetencer, og vi må jo se, om det er nok. Måske er 60 millioner kroner ikke er meget til at dække hele området. Jeg håber, at pædagogerne bliver klædt bedre på til at klare opgaven, for det er meningen med pengene,« siger Manu Sareen.

lederen:

Inklusion kan lykkesI Svendborg er Fie Lademann dagtilbudsleder og leder for de decentrale 'resursepæda-

goger'. Hun mener, at det kan lade sig gøre at fastholde og udvikle den pædagogiske specialviden i de almindelige dagtilbud. Det er erfaringen fra hendes kommune, hvor alle børn på dagtilbudsområdet i dag bliver inkluderet.

I 2011 blev de centrale specialpædagoger decentraliseret, og de var bekymrede for, at deres specialpædagogiske viden ville gå tabt.

»Men efter halvandet år kom de, der syntes, at inklusion var det værste, og at al specialviden ville gå tabt, og sagde: Nu kan vi se, hvad I mente,« siger Fie Lademann.

Hun oplever modstanden fra de specialpædagogiske miljøer som en stor udfor-dring for arbejdet med inklusion i dagtilbud.

»Dem, der sidder på specialviden, skal ud og dele den. Det er ikke konstruktivt og fair, at der sidder nogle i en osteklokke med specialviden om for eksempel autister, for er det ikke noget, som vi alle skal vide lidt om?« spørger hun.

Opskriften på succesen i Svendborg er ’resursepædagoger’, der sendes ud i dagtil-buddene og ser med nye øjne på pædagogikken. Dertil kommer ekstra normering til særlige 'resursepladser' kombineret med massiv, løbende efteruddannelse af hele det pædagogiske personale i institutionerne.

»Inklusion kræver samarbejde og en ny kultur,« siger Fie Lademann, der under-streger, at det har betydet meget, at inklusionsarbejdet i Svendborg er vokset fra det pædagogiske personale og deres projekter og ikke er blevet dikteret oppefra i systemet.

»Der har ikke været en sparedagsorden. Vi har hele vejen kunnet se fag-ligheden, og at det giver god mening for børnene.«

Svendborg Kommune luk-kede ’Specialbørnehaven’ i 2012. Selvom udgangspunk-tet ikke har været ønsket om at spare, så har de nye løsninger været billigere for kommunen.

Meninger brydes

Læs også BUPL MENER side 43.

21børn&unge | nr. 06 | 20. marts 201420

InKluSIon

Da scenograf og kunstformidler Luise Midtgaard for et par år siden fik idéen til kunstinstallationen ’Skrumlet’, var det ikke i første

omgang med begrebet inklusion i tankerne. Hun var blevet spurgt, om hun ville lave en række workshops for børnehavebørn under overskriften ’Det naturlige eventyr’.

»Men realiteten er, at installationen kan skabe en fysisk ramme for at danne fællesska-ber mellem børn med vidt forskellige forud-sætninger,« forklarer Luise Midtgaard, som siden har leveret et såkaldt skrummel til seks børnehaver på Sydfyn, som ivrigt bruger det i arbejdet med at skabe et inkluderende rum for at møde børnenes forskellige behov.

’Skrumlet’ er et stativ i træ, som kan bruges både inde og ude som omdrejningspunkt for alt fra kreativt hulebyggeri til udsmykning og ophængning af materialer, som børnene har fundet i naturen, tegninger, billeder og andet. ’Skrumlet’ kan give plads til den ro og fordybelse, som er nødvendig for nogle børn, der bliver stressede og forvirrede af at være sammen med mange mennesker.

Det er præcis, hvad pædagogerne i Gudme Børnehave på Sydfyn har oplevet. Børneha-ven har de sidste par år haft en god håndfuld såkaldte ressourcepladser til særligt udfor-drede børn, og her har ’Skrumlet’ været et succesfuldt redskab, forklarer leder Charlotte Jørgensen.

»At arbejde med inklusion kræver, at man

kan dele børnene op i mindre fællesskaber og skabe aktiviteter i mindre grupper. Børn skal have mulighed for at trække sig,« siger lede-ren, der har tænkt alternativt og taget både personalestue, kontoret og vindueskarmene i brug for at skærme børnene.

»Med ’Skrumlet’ kan man skabe et rum i rummet – for eksempel beklæde det med tæp-per og lave en hule. Det fylder ikke så meget, det er fleksibelt, og det er et nøglebegreb i arbejdet med inklusion,« siger Charlotte Jørgensen.

nørkler med skoVfund. En af Luise Midtgaards workshops med børnene var en tur i skoven, hvor børnene samlede kogler, blade og andre naturfund, som de efterføl-gende udsmykkede ’Skrumlet’ med.

»Pointen er, at børnene får mulighed for selv at vælge, hvad de vil beskæftige sig med og skifte mellem aktiviteterne. Styrken er, at de får mulighed for at deltage i samme projekt på deres måde – at samarbejde, fordybe sig i detaljen og deres eget rum, sortere, danne overblik eller noget helt femte,« forklarer hun.

På den måde bliver ’Skrumlet’ rammen, som skaber et overskud til at hjælpe børnene til hver især at finde en god aktivitet i et fæl-les projekt.

»Faktisk er det nødvendigt, at alle bidrager på forskellig vis,« siger Luise Midtgaard og nævner en situation, hvor en dreng satte sig for sig selv for at nørkle med et detaljeret lille

værk i værket. Han flettede omhyggeligt gre-ne, blade og andre skovfund ind i hinanden.

»Han arbejdede alene, men var stadig med. For han bidrog til det fælles projekt og sad helt fysisk i centrum af aktiviteten. Og de andre børn respekterede hans ønske om at arbejde for sig selv, samtidig med at de nysgerrigt fulgte med i hans frembringelser og roste dem,« forklarer Luise Midtgaard.

rammer som fælder. Når et redskab som ’Skrumlet’ kan gøre en stor forskel i arbejdet med inklusion, er forklaringen i høj grad, at de rette rammer kan skabe et nødvendigt rum til at dele børn op i mindre fællesskaber. Det mener forsker i inklusion, Bjørg Kjær, fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

»En afgørende faktor, for at inklusion kan lykkes, er, at der er plads nok og forskellig slags plads. Det vil sige plads, der giver mu-lighed for forskellige aktiviteter,« siger Bjørg Kjær.

»En af de mest alvorlige inklusionsfælder er, hvis rammerne ikke bliver tænkt ind som en del af inklusionen. I så fald kan det være med til at ekskludere børn snarere end at in-kludere. Måden, vi organiserer det fysiske rum på, er med til at definere dem, som kan fungere inden for dem som normalt funge-rende, de andre som afvigere,« siger han. n

Kunst styrker inklusionenPå Sydfyn skaber ’Skrumlet’ rum for, at børn med forskellige forudsætninger møder hin-anden i et inkluderende fællesskab. De fysiske rammer er afgørende, vurderer forsker.

Foto

: Hun

g Ti

en V

u

Luise Midtgaard (th.) er kunstner og arbejder med 'inkluderende rum'. Dem har man stærkt brug for, fortæller leder Charlotte Jørgensen.

Små rum, hvor børn kan trække sig tilbage, er nødvendige, når man arbejder med inklusion.

børn&unge | nr. 06 | 20. marts 201422

inklusion

23

VISoVISO er et landsdækkende netværk af specialister, som yder special-viden inden for socialområdet og specialundervisning til kommuner, institutioner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. VISO kan bistå kom-muner og borgere med udredning i komplicerede sager, hvor kommu-ner eller regioner ikke har den for-nødne ekspertise. VISO finansieres solidarisk af kommunerne, og alle pædagoger har adgang til netvær-kets støtte.

MarselisborgMarselisborg er en rådgivnings-virksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle rammerne for indsatsen i den offentlige sektor.Marselisborg løser udviklingsopga-ver på børne-/ungeområdet, sund-hedsområdet og ældreområdet. Her kan I få adgang til kompetence-udviklingsforløb i form af videreud-dannelse, kursusforløb, temadage og workshops.

lEVDen landsdækkende private for-ening LEV arbejder for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Her kan I søge råd om, hvordan man håndterer forskellige udfordringer i hverdagen knyttet til håndtering af udviklingshæmmede børn og unge.

ressourcecenter for Inklusion og Special-undervisning Centret er etableret af regeringen for at sikre mere viden om, hvordan man i skolen skaber et inkluderende læringsmiljø og god specialunder-visning. Her kan I søge viden om inklusion og specialundervisning og gode råd til, hvordan I skaber inkluderende læringsmiljøer og kvalificeret specialundervisning i folkeskolen. 

Inklusionsakademiet, nVIENVIE blev i 2005 etableret med støtte fra Undervisningsministe-riet som Nationalt Videncenter. NVIE har i dag projekter i mange af landets kommuner. Her kan I søge viden og rådgivning om udviklings-arbejde og forskning og råd til, hvordan I integrerer den nye viden i den praktiske dagligdag.

SISoSISO arbejder med forskellige, korte og længerevarende projekter, der handler om sociale indsatser mod seksuelle overgreb og vold mod børn. SISO yder blandt andet konsulentbistand til forebyggende arbejde i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder. SISO er en del af NUBU, der står for Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge.

Her kan du få mere viden

Her kan pædagoger hente viden og redskaber om specialpædagogik og inklusion.

1803Den første danske specialskole bliver oprettet. Den er for blinde. Specialinstitutioner for udvik-lingshæmmede kommer først til i midten af 1800-tallet.

1958Kommunerne får pligt til at etablere specialundervis-ning i skolerne. Den fandt ofte sted i specialklasser og på specialskoler.

1960’erneIntegration er et hot begreb i slutningen af 1960’erne. Ingen skal gemmes væk på institu-tioner. Alle skal have et liv i samfundet. Børn fra spe-cialskoler skal integreres i almindelige klasser.

1981Særforsorgen ned-

lægges efter et ideal om at øge fokus på

at integrere.1990’erneInklusion og rum-melighed slår igen-nem som begreber. Der kommer fokus på læringsmiljø-ets betydning for inklusionens succes i modsætning til in-tegrationsbegrebets fokus på individet.

1992Uddannelsen til social-pædagog nedlægges og bliver lagt sammen med alle andre pæda-goguddannelser til en enhedsuddannelse.

1994 Danmark tiltræder Salamanca-erklæ-ringen. Det er en in-ternational princip-erklæring med fokus på alle børns ret til uddannelse på lige vis. Dokumentet får stor indflydelse på inklusionsindsatsen.

00’erneUdgifterne til det specia-liserede sociale område stiger, og området får gang på gang skylden for kommunernes dårlige økonomi. Området skal også spare.

2007Ved kommunalreformen overtager kom-munerne specialinstitutionerne fra amterne. Specialinstitutionerne bliver fredet til og med den 1. januar 2009.

2010Foreningen Specialbørnehaver i Dan-mark stiftes med henblik på at kæmpe for specialbørnehaverne og de faglige miljøers overlevelse efter kommunalre-formen. Foreningen nedlægger sig selv to år senere.

2012Regeringen gennemfører en ændring af folkeskoleloven, der medfører, at spe-cialundervisning er forbeholdt elever med omfattende støttebehov. Lovæn-dringen skal give kommunerne større fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge inkluderende undervisning.

2014 (august)Den nye pædagoguddannelse træder i kraft, og det bliver muligt for studerende at specialisere sig i social- og specialpædagogik.

Undgå pletter på tøjet

HAGESMÆKKE ECO-LINEFremstillet i en blød og slidstærk kvalitet. 100% bomulds- frotté, 380 gram pr. m². Fås med enten bindebånd eller to trykknapindstillinger. Øko-Tex 100 godkendt.

Tønnesen A/S · Frydensbergvej 13 · 3660 Stenløse Tlf: 47 12 54 54 · Fax: 47 12 54 60 · www.b-toennesen.dk

Specialområdets historie

Succes’engentages...

Studietur til CUBA2014: uge 15 og 16 & uge 46 og 47

2015: uge 13 og 14 & uge 47 og 48

14 dage • Pris 15.800 kr. Incl: Fly tur-returRundrejse i Cuba • Halvpension • Dobbeltværelse med bad

Program • Dansk tolk/guide • Visum6 dage i Havana, 3 dage i Pinar del Rio

og 4 dage i Trinidad

Yderligere oplysninger: Brian Rasmussen, tlf: 2241 3049 eller Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212 • www.frydenlund.dk

Inden afrejse afholdes informationsmøde.

Rejsegarantifonden: T4C. reg.nr. 114