Kulturkonference i Haderslev 5. april 2011

Interfolk Institut for civilsamfund

Den frie kultur

Hans Jørgen Vodsgaard

Den frie kultur2

Disponering

I Problem og fremgangsmåde

II Tolkningsnøgler - Habermas og Grundtvig Ide- og værdigrundlag Teori om system og livsverden Systemkritikken

III Paradigmestrid Om læring Om kultur Om civilsamfund

IV Kommunal kulturpolitik Udfordringer for den kommunale kulturpolitik Økonomiske nøgletal

V Anbefalinger

Problemdefinering - Det frivillige kulturlivs kerneydelse?Misforholdet mellem

De aktives begrundelser Egenværdi - mål i sig selv

De officielle politiske grunde Middel til at løse systemproblemer

3

Ledetråde for problembesvarelse4

Humanistisk tilgang - et velfærdsgode /et mål i sig selv

kontra

Instrumentel tilgang - et middel til at løse systemproblemer

• De aktives grunde handler om kerneydelsen, mens de politisk-administrative grunde handler om periferiydelser

• Man kan ikke bygge en kulturpolitik på periferiydelser

• Især ikke for amatørkultur og det frivillige kulturelle område

Enevældens stat

CivilsamfundMarked

Habermas - værdigrundlag

Enevældens kristne offentlighed

Laug Menighed og hushold

RetsstatHumanisme / individet som suveræn Demokrati / folket som suveræn

Rettighedskæden: civile, politiske, sociale og kulturelle rettigheder

5

Retsstaten

Civilsamfund Marked

Fri borgerlige offentlighed

Privatsfære

Vores alles værdigrundlag6

Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 ”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”

Slagordet fra den Franske Revolution 1789”Frihed, lighed og broderskab” (Liberté, égalité, fraternité)

Den franske tricolore fra 1790

Frihed Lighed Broderskab

Vores værdigrundlag7

FN’s MenneskerettighedserklæringVedtaget 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling

Artikel 1: ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd .”

Artikel 22Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger

Artikel 26 Enhver har ret til undervisning (..) Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder

Artikel 27Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.

Grundtvig – pædagogiske værdier

Moderne

menneske

Med-arbejder

Med-borger

Med-mennes

ke

8

Pædagogikkens fokus• Mellem dannelse og duelighed • Mellem frihed og nytte • Menneske først ..

At finde sangen bag ploven

Habermas –kritisk teori om det moderne livFremskridtets Janus ansigt Frigørelse fra naturtvang - produktivkræfter og arbejdsliv Den nye samfundstvang - JERNBURET Fornuftens dialektik

Kritikkens metode Afveje samfundets realiteter med dets egne idealer

9

Marked Stat

Folkestyre Demokratisk offentlighed

Civilsamfund Personlig og privat sfære

Habermas – samfundsmodel10

Teknisk instrumentel forklaringBureaukratisk og økonomisk fornuft

(hvordan om midler)

Human og kulturel forståelse Kommunikativ og ekspressiv fornuft

(Hvorfor om mål og mening)

SYSTEM

LIVSVERDEN

System

Marked Stat

Demokratisk offentlighed

Civilsamfund Personlig og privat sfære

Livsverden

Habermas – Livsroller

Medarbejder Kunde / klient

Medborger

Medmenneske

MENNESKE

11

Instrumentel fornuft

Marked Stat

Folkestyre Demokratisk offentlighed

Civilsamfund

Personlig og privat sfære

Kommunikativ fornuft

Habermas – Viden, pædagogik, kunst

Hvordan om midler Det der kan betale sigDet vi kan leve afPåregnende

Hvorfor om mål og meningVærdi i sig selv Det vi lever for Generøs

Modsætninger Anvendt videnskab Uddannelse KulturindustriKontra Rene videnskab Dannelse Den frie kunst og kultur

12

System

Marked Stat

Tilskuer demokrati

Civilsamfundets privatisering Personlig afdannelse

Livsverden

Habermas – Systemet koloniserer livsverdenen

Det nyliberale system Konkurrencestaten Markedsgørelse New public management Instrumentalisering

Den koloniserede livsverden Fra public service til infotainement Fra tanke til faktura Fra dannelse til kompetencer Fra oplysning til omskoling Fra kunst til kulturindustri Fra kultur til oplevelsesøkonomi

13

Paradigmeskifte for LÆRING

UNESCO lancerede ”livslang læring” i 1970’erne

Et humanistisk paradigme

OECD overtog ”livslang læring” i 1980erne Et økonomisk-instrumentelt paradigme

EU-Kommissionens Memorandum for livslang læring i 2000

14

LÆRINGENS FORFALD

EU’s syn på livslang læring Livslang - fra vugge til grav Livsbred - formel læring, ikke-formel læring og uformel læring

EU’s splittede læringsmål Beskæftigelsesegnethed Aktivt medborgerskab, social og kulturel inklusion, personlig realisering

Den danske udvikling Fra dannelse til kompetencer Nyttiggørelse af ikke-formel og uformel læring

Den nordiske udvikling Fra folkeoplysning til voksenlæring Folkeoplysningens nedbrud

15

Paradigmeskifte for KULTUREN

Den nordiske kulturmodel Humanistisk kulturpolitik – demokratisering af kulturen (60erne, Bomholt, Sølvhøj og Koch)

Fokus på kunstens indre værdier Personlig dannelse og demokratisk fællesskab Armslængde-princippet (støtte men ikke styre)

Folkelig kulturpolitik - kulturelt demokrati (70erne, Helveg Petersen, Matthiasen, Lind) Øget deltagerorientering og mere amatørkultur Mere lokalt forankret Øget orientering mod civilsamfundet

PS: Verdens bedste fritidslov i 1968

16

Paradigmeskifte for KULTURENDe instrumentelle kulturmodeller Fokus på kunstens ydre værdier – kunst skal kunne betale sig Kunst og kultur som midler

En kulturpolitik med socialpolitiske mål (slut 90erne, Lundgaard)Tony Blairs tredje vej – det civile samfund som statens tjener

En kulturpolitik med erhvervspolitiske mål (00erne, Mikkelsen)Kreativitetsreserve, oplevelsesøkonomi, borgmesterkultur, pavarottisering

En kulturpolitik med værdipolitiske mål (00erne, Mikkelsen) Danske kanons – Gud, konge og fædreland

17

Paradigmeskifte for KULTURENDen eksklusive kunstpolitik - kultur uden amatører (tidlig 90ere, Rostbøll og Hilden – stadig understrøm)

Kritik af Ole Vigs Kulturfond i 1989 Midler skal prioriteres til det professionelle område

Kulturministeriets faktiske tilskudspolitik bygger på denne eksklusive forståelse

18

Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET- historisk baggrund

Civilsamfundets klassisk moderne rolle Vækstlag for frie fællesskaber Grundlag for et levende folkestyre

Civilsamfundet fortrænges i 1900-tallet Liberalismen og socialismen fjerner civilsamfundet fra dagsordenen

Civilsamfundets renæssance i 1980erne Det nye venstre og græsrodsbevægelserne Dissidenterne i Østeuropa Kommunitaristerne i USA Den nyliberale dagsorden og statens finansieringsproblemer

19

Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET- nye tendenserNyliberalisme og New Public Management Markedsgørelse Fra armslængde til styring

Civilsamfundets privatisering Udlicitering og privatisering af velfærdsydelser - foreningslivet byder ind Fra frivilligt foreningsliv til frivillige

Resultater Civilsamfundets læringskapacitet og kritiske fora smuldrer Foreninger og frivillige stemmer med fødderne Det offentlige eller markedet overtager opgaverne Velfærdsgoderne bliver dyrere for borgerne og samfundet

20

Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET

Skræk-eksempler fra det folkeoplysende områdeDFS søgte at blive underleverandører til systemet – men fik en lang næse

Men de offentlige udgifter til samme undervisning er blevet dyrere VUC Biblioteker Musikskoler Andet

Hovedregel - det offentlige betaler gerne mere, når de kan sikre sig (sindelags-)kontrollen- Ikke kun økonomisk dagsorden, også kulturkamp

21

Paradigmeskifte for CIVILSAMFUNDET

Skræk-eksempler fra det frivillige sociale område

- Du er ikke den jeg giftede mig med

De frivillige besøgsvenner hjælper staten med at gøre hjemmehjælpen umenneskelig

22

23

Opsamling på problemdefinering

Konklusioner Det systemiske pres mod det frivillige kulturelle område er led i en mere omfattende nyliberal omstilling af samfundet

Den frivillige kulturs kerneydelse rammes især af pres på delområderne: Læring, kultur og civilsamfund

Det frivillige kulturelle foreningsliv indgår i en bredere politisk og kulturel strid, som de må forholde sig til

23

24

Opsamling på problemdefinering

Modsvaret er At arbejde for en bedre balance mellem system og livsverden

At det gode liv både handler om at kunne pløje og finde sin egen sang

At undgå sammenblanding af domæner - giver kvalitetsforringelser

At koloniseringen får kontraintentionelle konsekvenser: Dårligere uddannelser generelt Dårligere kunst og kultur generelt Mere ineffektivitet i løsning af samfundsopgaverne Dyrere løsninger for skatteborgerne Dårligere liv for borgerne

Fra verdensklasse til Danmarksserien

24

Kommunal kulturpolitik Udfordring generelt for det lokale kulturområdeat den overlejres af en markedsøkonomisk dagsorden

A. Pavarottisering, eventkultur, borgmesterkultur, - for at gøre kommunen attraktiv for nye virksomheder og ny arbejdskraft

B. Kulturturisme og oplevelsesøkonomi, city-branding - for at tiltrække turister og få øget omsætning for handelsstandsforeningen

”Pixi for kommunalpolitikere: Kultur og fritid”. ”Lav koblede strategier, hvor kulturen og fritiden er med til at realisere politiske mål på andre områder” ”Kulturens og fritidens egenværdi må vige for vigtige samfundsopgaver, såsom erhvervsudvikling, sundhed, integration, etc.”

25

Kommunal kulturpolitik og det frivillige kulturelle foreningsliv

Problem især for det frivillige kulturområde

At den ”koblede dagsorden” for et øget samarbejde kan dræne det frivillige kulturelle foreningsliv og demotivere de frivillige

Sirene-sang fra Pixi: for kommunalpolitikere:”De fleste kommuner har en lang tradition og stor respekt for foreningslivets uafhængighed”

En nordisk undersøgelse har vist, at kun én dansk kommune har svaret, at en bevarelse og støtte til foreningslivet er en vigtig kulturpolitisk udfordring”

Katarina Michnik: Lokal Kulturudvikling i nordisk perspektiv, nordisk utredning. Norsk Kulturforum med støtte fra Nordisk Kulturfond, 2010.

26

Kulturpolitik for det frivillige kulturelle område Nøgletal for indsatsen

Indsatsen fra de frivillige foreninger i kultur og fritid 90 mio. timer lig med /1650 = 55.000 årsværk I gennemsnit pr. kommune = ca. 500 fuldtidsstillinger

Kilde 1: Boje, Fridberg og Ibsen: Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning (2006)

Kilde 2: Schindel: Kulturelle Samråd i tal, 2007: De Lokale Samråd repræsenterer i gennemsnit 55 foreninger med i gennemsnit 192 enkeltmedlemmer, lig ca. 10.000 medlemmer pr. kommune.

Indsatsen fra de kommunalt ansatte i kultur og fritid Et slag på tasken = ca. 100 - 150 medarbejdere pr. kommune Effekt en af den frivillige indsats 3/4 af de lokale kultur- og fritidstilbud sikres af det frivillige foreningsliv? 

27

Kulturpolitik for det frivillige kulturelle område

Nøgletal for ressourceforbruget

Mio. kr. Samlede udgifter til kultur og fritid

Frivillige kulturelle område

Procentvise andel

Staten 10.688 13 ** 1,2 promille

Kommunerne 9.367 310 *** 3,3 procent

I alt 20.055 * 323 1,6 procent

* Kulturministeriet: Kulturpenge 2008

** Finansloven 2010: Tipsmidler aktstykke: DATS 3.684 mio, AKKS, Huse og KSD 1.569 mio. Statens Kunstråds Musikudvalg: Til amatørmusik 6,2 mio + portostøtte m.v.

*** Karbo, Mikkelsen og Windinge: ”Kommunernes støtte til det frivillige kulturliv”, i: Undersøgelsen af det frivillige kulturelle område”, Kulturministeriet, 2006.

Deres total var 259,7 - men ikke medregnet sekretariatsbistand. Her skønnet til 50,3 mio.

28

29

30

Andet:Kommunernes tilskud til idrætsforeningernes aktiviteter (f.eks. i form af medlemstilskud, tilskud til kurser, instruktører m.v.) og støtte til foreningernes udgifter til leje af lokaler.

31

Kulturpolitik for det frivillige kulturelle område

Nøgletal for amatøridræt, folkeoplysning og frivillig kultur

UdgifterMio. kr.

Amatør-idræt

Folkeoplysning- Aftenskolerne

Folkeoplysning- Foreningsliv

Frivilligkultur

Staten 594 ? ? 13

Kommunerne 4.407 * 346** 250 *** 310

I alt 5.001 350? 255? 323

* Kulturpenge 2008: Direkte idræt / 3.166,5 + idrætsanlæg / 1.239,1

** DFS-notat, nov. 2009: 2008-tal. Fra 2002 til 2011 har aftenskolerne mistet 46,4 % af den støtte, de modtager fra kommunerne. I 2002 blev der i alle landets kommuner brugt 625,9 mio kr., og i 2011 vil det være 335,6 mio. kr.

*** UNI-C, 2005: Kun for unge under 25 år. Heraf modtog idrætsforeninger 83 %, øvrige er ungdomsklubber, spejdere, religiøse og politiske ungdomsforeninger. I gennemsnit udbetalte kommunerne 245 kr. pr. aktivitetsmedlem under 25 år (varierer fra 850 til 110 kr.)

32

Anbefalinger for samarbejdet mellem kommunen og det frivillige kulturliv Ledetråde

1. Velfærdspolitik handler også om at lokalsamfundets borgere har gode muligheder for at opleve og deltage i kultur og kunst

2. En stor del af disse lokale kulturtilbud sikres gennem indsats fra det frivillige kulturelle område

3. Det samlede kulturtilbud for borgerne kan styrkes ved At de frivillige foreninger får og påtager sig et større ansvar for det samlede

kulturtilbud i lokalsamfundet At kommunen og dens kulturinstitutioner har en bevidst politik om at

uddelegere midler, kompetencer og opgaver til civilsamfundets kulturelle foreninger

Husk - subsidiaritetsprincippet / nærhedsprincippet

33

Anbefalinger for samarbejdet mellem kommunen og det frivillige kulturliv Mulige barrierer

Generelt – vi mangler viden om effekten af de frivillige kulturelle foreningers indsats og af kommunens indsats

De kulturelle foreninger kan være for lukkede om sig selv kan blive bedre til at dokumentere og profilere deres indsats kan tage mere politisk ansvar som kulturudbydere i lokalsamfundet

Kommunen og de lokale kulturinstitutioner Har svært ved at afgive midler selvom det giver bedre effekt for borgernes

skattekroner Har svært ved at afgive magt selvom det styrker idealer om nærdemokrati,

selvforvaltning og et stærkt civilsamfund

34

Kommunal kulturpolitik og det frivillige kulturelle foreningsliv

Anbefalinger

1. Fasthold kulturens egenværdi når kulturpolitikken formuleres

2. Fremhæv de frivillige kulturelle foreningers store bidrag

3. Lav et lokalt charter for det kulturelle samarbejde

4. Styrk de frivillige foreninger med midler og ansvar

5. Branding af kommunen for et levende og tilgængeligt frivilligt kulturliv

35