1. INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske nytteplanter Af
stjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum
2015
2. Indhold 1. Om dette materiale 2. bler Butterble Bghs
Citronble Marselisborg Sommerble Oudrupgrds Hstble Ringkloster
Kammerjunker 3. Rabarber 4. Stikkelsbr og kirsebr 5. Humle,
peberod, jordskokker og skalottelg 6. rter og bnner 7. Kartofler,
ribs og jordbr 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen)
Kornsorter og lokal tilknytning Vinterhvede Vrhvede Dvrghvede
Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort Spelt Enkorn og
emmer Havre Vinterhavre Ngen havre Byg Ngenbyg Vinterbyg Vinterrug
Midsommerrug Vrrug Hirse Anskaffelse af ssd 9. Hvor kan jeg
erhverve planterne? 10. Hvor kan jeg sge flere oplysninger?
3. 1. Om dette materiale Dette materiale er til dig, der vil
vide mere om og mske dyrke gamle danske nytteplanter. Vi fokuserer
p have- og markplanter, som har en srlig tilknytning til stjylland
og kunne have interesse for stjyske fdevarevirksomheder. Desuden
oplyser vi, hvor du kan f mere at vide og erhverve historiske
nytteplanter. Det kan dokumenteres, at en del fdevareplanter har
deres oprindelse i stjylland, mens andre har vret srlig udbredte og
almindeligt anvendt i omrdet. For en del sorters vedkommende
foreligger der dog ikke sikker dokumentation for deres geografiske
oprindelse, da der kun i begrnset omfang har vret forsket i
skriftlige kilder, der kunne indeholde disse oplysninger. Sorterne
kan meget vel have vret dyrket i stjylland og er derfor
interessante for stjyske fdevarevirksomheder. Vores viden om de
sorter, der i srlig grad har vret anvendt i stjylland, er heller
ikke komplet for alle arters vedkommende. Der indsamles lbende ny
viden og med tiden fr vi et bedre overblik over, hvad der har vret
dyrket hvor. Da listen over arter af nytteplanter anvendt
fdevareproduktionen er temmelig omfattende, prsenterer dette
materiale alene eksempler p arter og sorter, der kunne have
interesse for en moderne fdevareproduktion. Har du interesse i at
ivrkstte produktion af andre plantearter, bistr Dansk
Landbrugsmuseum gerne med hjlp og henvisninger.
4. 2. bler Der findes 264 forskellige, lokale danske blesorter,
hvoraf 41 stammer fra eller har en srlig tilknytning til stjylland.
Samtlige sorter findes i Dansk Landbrugsmuseums bleplantage,
ligesom de ogs findes hos Pometet i Hje Taastrup, som er en
forskningsinstitution under Kbenhavns Universitet. De 41 stjyske
sorter er: Aabyble, Barritskov Madble, Brostrm Guldreinet,
Butterble, Bghs Citronble, Comtesse Johannes ble, Grmlle ble,
Herschendsgave, Holmble, Hjbjerg Kalvil, Hjbjerg Sommerble, Karen
Blixen, Kathrineble, Kattehovedble Sams, Kronprins Frederiks
Taffelble, Kyholm Reinette Sams, Lunds Doucin, Markussens ble,
Marselisborg Sommerble, Mikkel Peders ble, Ondrup Moseble, Ondrup
Sommerble, Oudrupgrds Hstble, Prinsesse Anne Marie, Prinsesse
Benedikte, Prinsesse Margrethe, Ringkloster Kammerjunker, Risskov
Rambour, Rosenholm, Rosenholm Sams, Signe Tillisch, Spiseble fra
Vejle, Stjerneble nr. 1, Stjerneble nr. 2, Sde bler fra Aalsrode,
Terndrup ble, Thoras ble, Thyrislund, Tjele ble, Tyrrestrup og
beltoftble. For de fleste sorters vedkommende har vi oplysninger
om, hvem der har fremavlet sorten, hvornr det er sket og i visse
tilflde ogs andre kulturhistoriske oplysninger knyttet til sorten.
Se fem udvalgte eksempler p nste side.
5. 2. bler stjyske eksempler Butterble, Bghs Citronble,
Marselisborg Sommerble, Oudrupgrds Hstble, Ringkolster Kammerjunker
Butterble Butterblet stammer fra en fstegrd under Rosenholm ved
Hornslet og er fra 1813. I fstebrevet fra dette r plgger
herremanden fsteren sporenstregs at plante et antal abildtrer p
grden. Den samme familie fstede grden fra 1700-tallet og kbte den
senere til selveje. Familien Rasmussen p grden har altid kaldt blet
Butterble. Der er tale om et spiseble, der er tidligt modent og
allerede kan hstes i august. Bghs Citronble Denne sort stammer fra
herregrden Stensballegrd ved Horsens. Planteskoleejer G.J. Bgh
fandt tret, da han i 1800-tallet rejste rundt p egnen for at finde
egnede bletrer til opformering. Tret er frste gang beskrevet i 1863
og blev senere anbefalet til plantning i Jylland i 1888. Sorten
kendes ogs under navnene Stensballegrds Hstcitronble, Hstcitronble,
Barritskov Krnestensble og Krneble. Der er tale om et godt
spiseble, som er modent allerede i august. Det er velegnet til
marmelade, most og mos, men ikke srlig anvendt i kkkenet p grund af
sin lille strrelse. Marselisborg Sommerble Dette ble stammer fra
Marselisborg ved Aarhus og er fra 1850. Sorten kendes ogs under
navnet Marselisborg Store Sommerble. blet er meget tidligt modent
og kan nogle r plukkes allerede i slutningen af juli. Oudrupgrds
Hstble Sorten stammer fra Oudrupgrd ved Horsens og er opkaldt efter
grden, hvor den blev fundet omkring 1898 af planteskoleejer G.J.
Bgh, der ogs fandt Bghs Citronble og Tyrrestrup-sorterne. blet blev
udstillet i Horsens og Tivoli i Kbenhavn i 1900. Sorten er p
Aarhus-egnen kendt som Kongeble, ligesom den kendes under navnene
Oudrupgrd og Oudrupgrds Stribede Hstble. Der er tale om et godt
spiseble, som er modent i slutningen af august. Ringkloster
Kammerjunker blet er fundet p Ringkloster ved Skanderborg S. Det
menes at vre kommet til Danmark med munkene i middelalderen. Andre
oplysninger angiver, at sorten er dannet omkring 1800. Uanset
oprindelsen har sorten vret kendt siden 1877. blet er et spiseble,
som er modent fra september-oktober.
6. 3. Rabarber I Danmark er der registreret 81 forskellige
rabarberkloner (sorter), hvoraf to stammer fra stjylland. Samtlige
kloner findes p Aarhus Universitets afdeling for Fdevarevidenskab i
Aarslev p Fyn. Af de 81 kloner er ca. 50 af dansk oprindelse, og de
findes i Den Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugsmuseum. Klon
nr. 75 er indsamlet i Mariager, mens klon nr. 76 er indsamlet i
Aarhus.
7. 4. Stikkelsbr og Kirsebr P Dansk Landbrugsmuseum findes ca.
75 forskellige stikkelsbrsorter og ca. 60 forskellige
kirsebrsorter. Materialet er indsamlet af Pometet i Hje Taastrup,
der ikke kan oplyse, om der er sorter, som stammer fra
stjylland.
8. 5. Humle, peberrod, jordskokker og skalottelg Aarhus
Universitets afdeling for Fdevarevidenskab i Aarslev p Fyn har
kloner (sorter) af humle, peberod, jordskokker og skalottelg.
Planterne er en blanding af forskellige fordlingsprogrammer og
indsamlinger, der har vret gennem tiden. Umiddelbart har afdelingen
ikke kendskab til sorter af de fire planter, som har en srlig
tilknytning til stjylland med undtagelse af to kloner af peberrod:
nr. 52 stammer fra rum p Djursland, mens nr. 57 er fra Sams. I Den
Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugs- museum findes en
dubletsamling af de ca. 25 humlekloner, som findes i Aarslev.
9. 6. rter og bnner Formand for Foreningen Frsamlerne Lila
Tovle oplyser, at der er knyttet lange og spndende historier til
flere sorter rter og bnner. Kontakt foreningen for en afklaring af,
hvorvidt udvalgte sorter har en srlig tilknytning til
stjylland.
10. 7. Kartofler, ribs og jordbr Ingrid Nolde fra Sams, der er
medlem af Foreningen Frsamlerne, oplyser flgende vedrrende
kartofler, ribs og jordbr: Sydens Dronning Denne kartoffelsort blev
dyrket hemmeligt p Sams i 100 r, indtil den for nogle r siden ved
en DNA-test blev identificeret som Sharps Express. Det er muligt,
at I allerede har den p Gl. Estrup. Jeg havde en del kontakt med
[jeres gartner] Mette Frisk i sin tid. Det er jo en fantastisk og
morsom historie om denne kartoffels indfrelse og dyrkning p en.
Sydens Dronning blev meget vrdsat, fordi den er tidlig og lkker.
Gommesens Hvide Ribsbusk Der str utrolig mange hvide ribsbuske i de
gamle haver herovre. For nogle r siden fik jeg en busk af en
museumsgst med hele den lange historie i Gommesen-slgten. Dybdahl
Jordbr Jeg har ikke en nedskrevet historie om dem, men har talt med
mange gamle samsinger, som mener, at Dybdahl er det allerbedste og
eneste rigtige jordbr i landet. Det er meget sdt og meget
skrbeligt, og det kan jo ikke transporteres langt og er derfor
anvendeligt i et lille lokalsamfund. I Den Landbrugsbotaniske Have
p Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 40 forskellige sorter af ribs og
15 forskellige danske jordbrkloner.
11. 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen) Der er en
stigende interesse for lokalt producerede fdevarer og for fdevarer,
som har historisk eller anden konkret relation til det omrde, de er
produceret i. I forbindelse med projektet stjyllands Spisekammer
nsker Dansk Landbrugsmuseum at rdgive stjyske fdevarevirksomheder
om de stjyske fdevarers historie, herunder hvilke kornsorter, der
har oprindelse i eller p anden mde har haft dyrkningsmssig betyd-
ning i stjylland. Denne rapport forsger at give en introduktion til
emnet. P hjemmesiden http://www.kulturplanter.dk kan man finde
links til yderligere informationer om de enkelte sorter. Desuden er
der indskannet tekster fra en del af den litteratur, som danner
baggrund for denne rapport. Kornsorter og lokal tilknytning Korn
blev tidligere dyrket ved, at landmnd tog ssd af deres
kornproduktion eller byttede eller handlede sig til ssd lokalt.
Derfor var der lokale og regionale forskelle mellem kornet, og jo
lngere man gr tilbage i tiden, jo strre har de geografiske
forskelle nok vret. Dette korn kaldes landsorter i modstning til
fordlede sorter. Det karakteristiske ved fordlede sorter er, at der
er udvalgt i planterne for at udvikle en sort med en hj grad af
ensartethed. I moderne sorter i en grad, at alle planter i marken
er genetisk identiske. Hvede, byg og havre er selvbestvende og i
princippet vil de ikke forandre sig ved gentagen dyrkning.
Imidlertid vil der i naturen altid forekomme mutationer,
krydsninger og andre ndringer i de arvelige egenskaber, som gr, at
der med tiden vil opst ndringer. Selv en fordlet ensartet sort af
selvbestvende arter vil derfor med tiden udvikle sig til en
landsort, hvis den i tilstrkkeligt mange rtier bliver dyrket uden
at fjerne afvigende typer. I genbankerne kan man finde landsorter,
men i praksis er landsorterne i genbankerne ofte meget ensartede,
da de enten i forbindelse med indsamlingen eller senere er blevet
udsat for selektion, som har fjernet strre eller mindre dele af
diversiteten. Ofte dkker betegnelsen landsorter sledes over en mere
eller mindre snver slektion af planter fra den pgldende landsort.
Efter at landsorterne blev aflst af fordlede sorter, kan kornsorter
i Danmark ikke lngere relateres til en bestemt region.
Pajbjergfonden har som den eneste stjyske plantefordlingsstation
siden starten af 1900-tallet ligget i Dyngby nr Hov ved Odder. Fra
1947 har ogs Sejet Plantefordling ligget nr Horsens, men ud over,
at deres plantefordling er foreget i stjylland, kan relationen ikke
siges at vre specielt rettet mod stjylland, idet sorter herfra har
vret anvendt i hele landet, ligesom sorter fra Tystofte, Abed,
Trifolium og andre har vret anvendt i stjylland.
12. Tilbage i starten af 1800-tallet omtales de danske
landsorter som den gule hvede, der blev dyrket i stdanmark og om
den brune hvede, der blev dyrket i Vestdanmark. Hvede har dog vret
en afgrde, der kun blev dyrket i begrnset omfang, isr i Jylland.
Den danske hvededyrkning var koncentreret isr p Lolland, Falster og
Mn. Hvede er en nringskrvende afgrde, og fr indfrel- sen af klver,
mergling og forbedret gdningshndtering har almindelige bnder
prioriteret dyrkning af mere nj- somme afgrder. I 1870erne udgjorde
hvededyrkningen i Danmark sledes kun 3,6 % af landbrugsarealet. I
stjylland har der utvivlsomt vret dyrket bde gul og brun hvede.
stjylland har geografisk nrhed med de mere nringsfattige jorder i
Vest- og Nordjylland, og p sandjorde i stjylland har den brune
hvede mske haft fordele, mens den gule hvede nok har vret den mest
udbredte. Gul hvede er det, man i dag med inspiration fra engelsk
vil kalde hvid hvede, mens den brune hvede har mrkere kerner og
kaldes rd hvede. Der findes i dag kun en enkelt hvedesort, som med
sandsynlighed kan betegnes som en oprindelig gul dansk hvede:
sorten Lading Skghvede. Oprindelsen er ukendt, men navnet
sandsynliggr, at det er en landsort, som kommer fra landsbyen
Lading mellem Aarhus og Viborg. Af hvedesorter med mrkere kerner
findes der i den russiske genbank to sorter, som er indsamlet i
Danmark i starten af 1900-tallet. Det er usikkert, hvor disse
sorter 20343 og 20354 er indsamlet, men det er sandsynligt, at
Vavilov Instituttet i Sct. Petersborg har oplysninger om det.
NordGen har gennemfrt et repatrieringsprojekt, hvor sorterne og
oplysninger om dem er kommet til NordGen og vil blive tilgngelige.
Der findes to sorter i NordGen, hvis oprindelse er ukendt, men som
kan vre gamle danske landsorter: Skghvede Hvid Glatavnet (NGB9001),
st (NGB4786). De kan ikke med sikkerhed relateres til stjylland,
men det kan heller ikke udelukkes. I lbet af 1800-tallet blev de
danske landsorter aflst af importerede hvedesorter fra isr England
og Tyskland. En udbredt sort i midten af 1800-tallet var
Kolbehveden. Omkring r 1900 begyndte man i Danmark at fordle nye
hvedesorter ved krydsning mellem sorter eller ved udvlgelse af
afvigende planter i udvalgte sorter. Nsten al dansk plantefordling
bygger p de importerede sorter, isr den skotske sort Squarehead.
Den eneste undtagelse er sorten Als, som er udvalgt fra en landsort
fra Als. Sorten Als blev den mest dyrkede hvedesort i Danmark i
tiden op til 2. verdenskrig. 8. Korn - Vinterhvede
13. 8. Korn Vrhvede Vrhvede har kun vret dyrket i begrnset
omfang i Danmark og stjylland. Der findes ingen gamle sorter, som
med sikkerhed kan relateres til Danmark. P denne baggrund er det
pudsigt, at de fleste vil tnke p vrhveden landshvede og mske Dalana
hvede som er de to mest udbredte gamle korn- sorter, der dyrkes og
kan kbes i Danmark nr man taler om gamle kornsorter. Dette skyldes,
at Hans Larsson fra Sveriges Lantbruksuniversitet har vret en af
pionerene i Skandinavien i arbejdet med de gamle kornsorter. Han
har taget isr gamle svenske sorter ud af genbanken og selekteret i
materialet og fundet frem til nogle linjer, som han synes var gode.
Det danske arbejde med gamle sorter, som startede for sm ti r
siden, er startet med at arbejde med Larssons selektioner side-
lbende med, at der ogs er taget danske sorter ud. Da vrhvede
generelt giver den bedste bagekvalitet, er det de svenske
vrhvedesorter, der har fet den strste udbredelse, selvom vrhvede
alts genetisk og kulturhistorisk ikke kan siges at bygge p nogen
dansk tradition. Der er en enkelt sort af vrhvede i genbanken, hvor
der str, at den kommer fra Danmark, og det er sorten stby.
Imidlertid dkker den danske reference over, at den kommer fra den
danske Landbohjskoles genbank, men ikke ndvendigvis, at sorten har
vret dyrket i Danmark. Der er to landsbyer i Danmark, der hedder
stby, og hvoraf den ene ligger p Djursland, men sandsynligvis
refererer navnet efter min overbevisning til den norske by stby,
idet der findes oplysninger om en norsk landsort ved navn stby. Der
findes ingen litteraturreferencer, der nvner en dansk sort ved navn
stby.
14. 8. Korn Dvrghvede Dvrghvede (Triticum compactum) var den
frste hvedeart i Danmark med ngne kerner. Arten minder om
almindelig hvede, men har et kort kompakt aks og sm kerner. Vor
tids dvrghvede har en drligere bagekvalitet end almindelig hvede,
men om det ogs har vret tilfldet med oldtidens sorter vides ikke.
Dvrghveden har p et tidspunkt krydset sig med emmer, og dette gav
sandsynligvis ophav til den europiske spelt. I hvert fald kan man
finde genetiske spor af emmer og dvrghvede i spelt, som ikke findes
i moderne sorter af almindelig hvede. Imidlertid har bde almindelig
hvede, dvrghvede og spelt samme kromosomtal, og de kan og har
gennem tiden krydset sig med hinanden, s det kan vre vanskeligt
helt at adskille arterne og spore deres oprindelse. Der findes
dvrghvede af bde vr- og vinterform i NordGen, men ingen af dem har
en dokumenteret oprindelse i stjylland eller Danmark.
15. 8. Korn Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort Den
almindelige hvede har 32 kromosomer, mens de mere primitive former
som durum og emmer kun har 28. Den endnu mere primitive nkorn har
kun 14 kromosomer. Der er alts tale om helt adskilte arter. Ogs
inden for grupper med samme kromosomtal taler man om adskilte
arter, selvom de principielt godt kan krydse med hinanden. Det
skyldes, at de har forskellige egenskaber, og at man ud fra deres
genetiske egenskaber kan se, at de har forskelligt genetisk ophav.
Den mindre kendte hvedeart Triticum turgidum har ligesom durum og
emmer 28 kromosomer. Den dyrkes kun sjldent i dag, men i
1800-tallet var det en udbredt kornart i Danmark, og ogs tidligere
har hvede i Danmark sandsynligvis vret mere eller mindre en
blanding mellem almindelig brdhvede og turgidum. Undersgelser af
korn fra meget gamle strtage tyder i alt fald p, at dette var
tilfldet i England. Her er teorien, at turgidum blev bragt til
England af Normannerne, som i vikingetiden havde taget det med fra
Middelhavsegnene, og det sandsynliggr, at noget tilsvarende har
vret tilfldet i Danmark. Der findes sledes former af turgidum, som
er tilpasset nordeuropisk klima, i modstning til durumhveden, som
er bedre tilpasset lngere sydp. I 1800-tallet dyrkedes en del
skaldt Manchester hvede og Riwett hvede, og der er sandsynligvis
tale om turgidum hvede. Der dyrkes mig bekendt ikke turgidum hvede
i Danmark i dag, men NordGen har flere accessioner af turgidum af
ukendt herkomst.
16. 8. Korn Spelt, nkorn og emmer Spelt Spelt blev dyrket i
Danmark i oldtiden, men der er ikke noget der tyder p, at spelt har
vret dyrket udbredt i Danmark i nyere tid. Det er derfor lidt
overraskende, at der i den russiske genbank Vavilov ligger en
accession af spelt, som er indsamlet i Danmark i 1928. Vavilov
Instituttet har oplysninger om detaljerne vedrrende indsamlingsdata
og har givet sorten nummeret K23291. nkorn og emmer nkorn og emmer
var sammen med ngenbyg de frste afgrder, som blev dyrket i Danmark,
da agerbruget kom hertil. Bde nkorn og emmer har fastsiddende
avner, og da dvrghveden kom til Danmark i bronzealderen, forsvandt
disse afgrder stille og roligt ud af mark og kkken i Danmark.
Enkelte steder p Gotland, land og visse andre steder i Skandinavien
er der fundet nkorn og emmer som en del af landsorter og ogs i det
sydligere Europa er der bevaret sorter af nkorn og emmer, som kan
bruges til at genoptage dyrkningen af disse oprindelige
kornarter.
17. 8. Korn Havre Havre fandtes tidligere i tre-fire former.
Den gr havre blev dyrket p sandjordene, isr i Vest- og Nordjylland
samt Nordsjlland, mens den gule og hvide havre blev dyrket p de
almindelige gode landbrugsjorder isr i stjylland og p erne. Gul og
hvid havre er stort set det samme; forskellen kan kun ses i
ultraviolet lys. Den sorte havre havde et stivere str og blev
derfor dyrket p nringsrige lavbundsjorder og i marsklandet i
Snderjylland. Allerede tidligt i 1800-tallet har man vret bevidst
om disse forskelle i havretypernes egnethed til forskellige
jordtyper, og sorthavre er sledes blevet dyrket p lavbundsjorder og
gr havre p sand- jorder i stjylland svel som i andre regioner. Den
gule og hvide havre har dog vret den dominerende havretype i
stjylland og i resten af stdanmark. Den oprindelige gule og hvide
havre blev i 1800-tallet i stigende grad rendyrket p udvalgte grde
og leveret som ssd til landbruget. De mest kendte grde er Frslevgrd
og Thurebygrd p Sjlland samt Hessel og Katholm ved Gren. Sidstnvnte
gik under navnet Gren havre, som kan siges at vre en underkategori
under betegnelsen Dansk havre. Der findes ikke lngere kornprver af
Gren havre, men der findes prver af typen Dansk havre hos NordGen.
Senere dansk havrefordling bygger i vid udstrk- ning p Dansk havre,
og havresorterne fra dansk plantefordling langt op i 1900-tallet
kan siges at vre efterkommere af de oprindelige danske landsorter
af havre. Der er dog ingen havresorter, der specifikt kan relateres
til stjylland, om end der hos NordGen findes to havresorter med
oprindelse tt p stjylland: Bur og Stvning.
18. 8. Korn Vinterhavre og Ngenhavre Vinterhavre Der er ikke
tradition for at dyrke vinterhavre i Danmark, hvilket blandt andet
skyldes, at de sorter af vinterhavre, som har vret afprvet, har
drlig overvintringsevne i vores klima. Hos NordGen findes tre gamle
vinterhavresorter: Grey Winter, Sort vinterhavre og Hvid
vinterhavre, men oprindelsen er uvis. Disse sorter har en bedre
vinterfasthed end de moderne sorter, men kernerne er mindre og
udbyttet muligvis ogs lavere. I England dyrkes en del vinterhavre,
og der findes ogs ngen vinterhavre. Jeg har selv en population af
vinterhavre med hj genetisk diversitet, og den har de seneste r
overvintret udmrket, inklusiv 2012-13 som var en hrd vinter. Med
tiden kan dette sledes blive en moderne landsort. Ngenhavre
Havrekernerne har fastsiddende avner, som m fjernes, fr de kan
bruges til havregryn, mel eller anden menneskefde. Tidligere blev
havre primrt brugt til hestefoder, hvor avnerne ikke er nogen
ulempe. Der findes imidlertid havretyper, hvor avnen falder af
under trskningen. For ikke- industriel forarbejdning af havre kan
ogs Ngenhavre vre interessant. Den oprindelige ngne havre (Avena
nuda) er en helt anden primitiv art med sm kerner og lavt udbytte:
Det er blevet forsgt, men den har aldrig vundet udbredelse i dansk
landbrug. Senere er der udviklet ngne typer ud fra almindelig
havre. Denne type har mere realistiske udbytter og kunne vre
interessant for sm lokale fdevareproducenter i stjylland. Hvede med
ngne kerner har vret dyrket i omkring 6000 r. Sammenlignet med
dette er Ngenhavre en forholdsvis ny afgrde, og ngen havre er
fortsat ikke tilpasset et liv uden de beskyttende avner. Kernerne
er forholdsvis lange og tynde og beskadiges let under trskningen,
hvilket kan resultere i spireskader. P ldre sorter af Ngenhavre er
kernerne behrede, hvilket kan give en lidt bitter smag og en
ubehagelig fornemmelse i munden. Der findes nu moderne ubehrede
sorter, blandt andet den canadiske sort Gehl. Ngenhavre kan alts
ikke siges at vre en gammel afgrde med tilknytning til stjylland,
men kunne alligevel godt vre en interessant afgrde for fremtidens
lokale fdevareproducenter.
19. 8. Korn Byg Byg kan inddeles i to typer: den 2-raddede og
den 6-raddede byg. De gamle 6-raddede bygtyper havde kortere
vksttid end de 2-raddede og blev derfor brugt til sen sning, hvor
den 2-raddede ikke kunne n at modne. Der er ikke noget, der tyder
p, at byggen har vret geografisk opdelt i landet. Til gengld er der
flere indsamlinger af kornsorter, hvis navne peger p en geografisk
oprindelse i stjylland. Navnet Sballe byg (NGB8906) kan referere
til landsbyen Sballe mellem Skanderborg og Hammel. Lynderupgrd
(NGB9529) og Stvring (NGB4641) refererer muligvis til oprindelse i
Himmerland, mens sorten Varde (MGB8861) peger sydp. Sorterne
Stensgrd (NGB9469 og NGB13415) og Nordgrden 115 (NGB9621) kan komme
mange steder fra, da mange danske grde har disse navne. I
1800-tallet blev de danske landsorter gradvist skiftet ud med
importerede sorter fra England og Tyskland. Frst Chevallier og
senere Pentice fik meget stor udbredelse, men ogs sorter som
Goldthorpe blev dyrket p grund af sine store kerner, og Flynderbyg
(= Imperial) blev dyrket p grund af sit for datiden stive str. Som
en af de frste begyndte redaktr Erhard Frederiksen allerede i
slutningen af 1800-tallet at fordle isr 6-radet byg, og i mange r
var hans byg den mest dyrkede byg af denne type. Senere kom
Karlsbyggen og Abed Juli byg til. Efterhnden som mekaniseringen og
selvejet gjorde det muligt at frdiggre sningen tidligere og
malterierne foretrak den 2-raddede bygtype, forsvandt de 6-raddede
bygtyper fra dansk landbrug. Danmark har meget stolte traditioner
for bygford- ling, og nordeuropisk bygfordling bygger i vid
udstrkning p danske sorter fra starten af 1900- tallet, isr to
sstersorter Maja og Kenia fra Abed p Lolland, begge fra 1927.
Imidlertid er disse fordlet ud fra sorterne Binder, som oprindelig
kommer fra Bhmen/Tjekkiet, og Guld, der oprindelig kommer fra
Gotland. Kun i mindre grad er de oprindelige danske landsorter
anvendt i fordlingen af moderne sorter. De bygsorter, der har vret
dyrket i stjylland, har sledes op gennem 1900-tallet vret de samme,
som har vret dyrket andre steder i Danmark.
20. 8. Korn Ngenbyg og vinterbyg Ngenbyg Ngenbyg er en af de
mest dyrkede afgrder i de ldste agerbrugskulturer i Danmark, og den
har sandsynligvis primrt vret anvendt til grd og brd. I lbet af
bronzealderen blev den aflst af dkket (avnkldt) byg og anvendelsen
skiftede samtidig til l. I de seneste 2000 r har byg i Dan- mark
hovedsagligt vret dkket byg til malt og foder, og der er mig
bekendt ikke bevaret Ngenbyg fra Danmark. Derimod har Ngenbyg vret
udbredt i Tibet og Himalaya og ogs visse steder i Skandi- navien er
der bevaret lokal dyrkning af Ngenbyg, hvorfra der nu kan hentes
korn til genoptagelse af dyrkningen. Ngenbyg og dkket byg minder
meget om hinanden, nr det angr indholdsstoffer, s forskellen bestr
isr i, at avnen falder af Ngenbyggen under trskningen. Ngenbyg
byder derfor p en mulighed for at arbejde med et fuldkorn af byg,
hvilket kan vre relevant ved anvendelse af bde hele kerner og mel.
Vinterbyg Byg blev tidligere stort set kun dyrket som vrbyg. Meldug
har altid vret en meget alvorlig plante- sygdom i byg, og meldug
fra vinterbyggen kan smitte vrbyggen. Frem til omkring 1970 var
vinterbyg derfor forbudt i Danmark, men dyrkningen blev tilladt, da
man i stigende grad begyndte at bekmpe meldug med pesticider.
Senere er pesticiderne blevet suppleret med resistensgener. Der er
kun ganske f gamle vinterbygsorter fra Danmark, blandt andet Lyngby
A og Lyngby B. Ogs ngenbyg dyrkes primrt som vrbyg, men der findes
ngen vinterbyg af udenlandsk oprindelse.
21. 8. Korn Vinterrug 1:2 Rug er i modstning til andre
kornarter fremmed- bestvende. Det betyder, at rugmarker, der dyrkes
i nrheden af hinanden, vil krydse med hinanden. Det betyder ogs, at
de enkelte planter i en rugmark er forskellige fra hinanden og vil
konkurrere med hinanden. Derfor vil rug ndre sig fra r til r og fra
sted til sted for hvert r den dyrkes. I modstning til byg, havre og
hvede, hvor en gammel sort kan dyrkes gentagne gange og stadig
nogenlunde beholde sine oprindelige egenskaber, s er en rugsort
langt mere dynamisk. Rug vil forandre sig og kan kun bevares
tilsyneladende uforandret ved systematisk udvlgelse af planter, der
ligner og har de egenskaber, som man nsker at bevare. Permanent
fordling er sledes en ndvendighed for at bevare rugen. Dette har
sledes betydning for forstelsen af, hvad der menes med en gammel
rugsort. Ligeledes har det betydning for den praktiske hndtering af
de gamle rugsorter, hvis man nsker at genopdyrke en gammel rugsort.
Med fortidens ssdsystem, der byggede p land- sorter, som blev
vedligeholdt p grdene, ville det ikke vre muligt at have bde vrrug
og vinterrug, da de ville krydse med hinanden og dermed delgge
hinandens egenskaber. I starten af 1800-tallet dyrkedes der derfor
kun to typer rug i Danmark: den brune rug og den danske rug. Begge
er vinterrug. Vrrug har vret dyrket i begrnset omfang og lngere
tilbage i historien. Den brune rug blev ogs kaldt hederug eller
smkernet rug, og den dyrkedes p de magre jorder isr i Vest- og
Nordjylland. Den havde en hj klidandel og var meget njsom. Den
danske rug blev dyrket p de bedre jorder, men blev i lbet af
1800-tallet aflst af eller opblandet med Provsti rugen, der kom fra
Holsten. Samtidig blev der indfrt sorter fra Tyskland med strkere
str, blandt andet Bestehorn og Schlanstedt, og fra Frankrig kom
Campine rug. I starten af 1900-tallet kom Petkus fra Polen og
Brattingborg rug fra Sams, og disse to sorter blev totalt
dominerende i starten af rhundredet. Petkus rug blev dyrket i hele
Nordeuropa og sgen efter en oprindelig dansk rugsort kan med rette
koncentrere sig om Brattingborg rugen. Der er usikkerhed, om den
har sine genetiske rdder i den oprindelige brune hederug, eller om
den er udviklet af fransk rug fra Bretagne. Den blev udviklet p
Brattingborg p Sams ud fra rug fra Viborg, men det er usikkert, om
rugen ved Viborg er oprindelig lokal hederug eller om det var rug,
som fra Bretagne blev indfrt til Viborgegenen. Sorten blev ogs
kaldt Bretagnerug, men der kan vre tale om det, man p nudansk ville
kalde et markedsfringstrick. Dyrk- ningsegenskaberne med
forholdsvis f mrke kerner og en sort, der klarer sig godt p de
magreste danske jorder, tyder p, at det helt eller delvist er
oprindelig hederug, der er det oprindelige ophav.
22. 8. Korn Vinterrug 2:2 Den oprindelige Brattingborg rug
findes sandsynlig- vis ikke lngere i nogen samling, men en sort ved
navn Borris Perlerug blev senere udviklet fra Brattingborg rugen og
skulle vre srlig egnet til magre jorder. Borris Perlerug m sledes
betegnes som et godt bud p en arvtager efter de oprindelige danske
rugsorter. Sorten findes hos NordGen. En anden sort, som pkalder
sig interessen i sgningen efter oprindelig jysk rug, er Tjelerugen.
Sorten ligger hos NordGen, ligesom den findes i Landbohjskolens
kornsamling. Det er uvist, hvor de har den fra, men navnet antyder,
at der er tale om en landsort indsamlet nr Tjele. Der er ingen
dokumentation for det, men omvendt er der heller ikke noget, der
taler imod det.
23. 8. Korn Midsommerrug og vrrug Midsommerrug I de senere r er
Bageriet Aurion og andre begyndt at dyrke svedjerug, og flere roser
denne rugtype for sin gode smag og bageegenskaber. Svedjerug blev
tidligere dyrket p svedjebrug i Finland, Sverige og Norge, men i
Danmark har der ikke vret prak- tiseret svedjebrug siden oldtiden.
Imidlertid har der i Danmark vret praktiseret halvbrak, hvor jorden
blev harvet og pljet flere gange gennem forret for at bekmpe
ukrudt. Midt p sommeren kunne man s midsommerrug, der ligesom
svedjerug har den egenskab, at den har en kraftig vegetativ vkst
efter sning. Det kunne udnyttes til h eller grs- ning, og ret efter
kunne afgrden hstes til modenhed. I Tyskland kaldes denne rugtype
Stauderroggen eller Waldroggen, s den findes alts ikke kun i
Norden. Sandsynligvis vil midsommerrug have egenskaber og en
genetisk oprindelse, der minder meget om den svedjerug, der nu er
indfrt i Danmark, men alt andet lige vil historiefortllingen
omkring midsommerrug have en mere dansk tilknytning. Der er ingen
accessioner med specifik stjysk oprindelse. Vrrug Rug har de sidste
par rhundreder primrt vret dyrket som vinterrug, mens vrrug har
vret en marginal niche. Dette afspejles af, at der hos NordGen kun
findes ganske enkelte accessioner af vrrug. En af de f er Vrrug fra
Bur, som sandsynligvis er en landsort indsamlet nr Bur ved
Holstebro. Sorten er bldstret og har en meget kraftig vkst.
24. 8. Korn Hirse Hirse er en samlebetegnelse for smfrede korn-
arter, og for de fleste af nutidens danskere opfattes de nok som
ret eksotiske. Imidlertid blev almindelig hirse (Panicum mileaceum)
dyrket i bronze- og jernalderen, men forsvandt nsten helt muligvis
i forbindelse med det gradvist koldere klima, som kom efter
middelalderen. Kolbehirse (Setaria italica) er ikke fundet med
sikkerhed i Danmark, men er arkologisk fundet i bde Sverige og
Tyskland, hvorfor det sandsynligvis ogs har vret dyrket i Danmark.
I vore dage er klimaet igen blevet varmere, og der findes nu
hirsesorter, som kan dyrkes.
25. 8. Korn Anskaffelse af ssd Mange gamle kornsorter findes
hos NordGen, hvor- fra alle kan f tilsendt sm portioner. NordGens
database over kornsorter er tilgngelig p hjemmesiden
http://www.nordgen.org/sesto/ . Det er principielt ulovligt at slge
ssd, som ikke er certificeret, hvilket ikke kan lade sig gre med de
gamle sorter. Forring af ssd fortolkes officielt som et salg.
Imidlertid er det lovligt, hvis formlet er forsg eller fordling, og
da det altid i en vis udstrkning er en prvedyrkning at dyrke korn i
sm mngder af en sort, som man ikke har dyrket fr, s kan det
fortolkes som distribution af korn til forsg, hvilket vil vre
lovligt. Ogs NordGens distribution af korn til andet end forsg og
fordling er principielt ulovligt, s i praksis administreres
lovgivningen p nuvrende tidspunkt p en mde, som gr en vis dyrkning
af gamle kornsorter mulig. Enkelte steder i Danmark dyrkes der
forskellige sorter fra blandt andet NordGen, hvor man kan vre
heldig at skaffe korn i lidt strre mngder, som kan anvendes til
ssd. Anders Borgen Agronom
26. 9. Hvor kan jeg erhverve planterne? NordGen (Nordisk
Genbank) Ved at rette henvendelse til den flles nordiske genbank,
der ligger i Alnarp nr Lund i Sydsverige, kan du hente oplysninger
om dansk plantemateriale og f tilsendt frprver af gamle sorter.
http://www.nordgen.org/ Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Museet
har en af landets strste samlinger af forskellige fdevare- og
landbrugsplanter, der blandt andet kan ses i Den Landbrugsbotaniske
Have. Her finder du et bredt udvalg af grntsager, krydderurter, br
og markafgrder af de gamle sorter. Museet har desuden en stor
samling af frugttrer og brbuske, blandt andet samtlige danske
blesorter. Kontakt museet p tlf. 86 48 34 44 eller mail
[email protected] for yderligere oplysninger og aftale om
besigtigelse af plantematerialet. Foreningen Frsamlerne Dette er en
landsdkkende forening af private ildsjle, som interesserer sig for
fr og planter af dansk oprindelse. Foreningen vejleder gerne, hvis
man er interesseret i at erhverve fr og planter af gamle sorter.
http://www.froesamlerne.dk/ Blomstergrden ved Viborg/v. Villy
Mougaard Blomstergrden har mange gamle danske sorter til salg,
blandt andet gamle danske blesorter, stikkelsbr, kirsebr, rabarber,
timian, jordskokker og majroer. Der slges til almindelige
planteskolepriser. Blomstergrdens ejer Villy Mougaard har en del
kontakter til offentlige institutioner og private, som arbejder med
gamle plantesorter, og vil ofte kunne henvise og vejlede. Kontakt
Blomstergrden p tlf. 86 65 12 88 eller mail
[email protected]
http://www.blomstergaardenvedviborg.dk Mrdrupgrd Korn/ v. Per Grupe
(Lynge p Sjlland) Forhandler og fremavler korn af de gamle sorter.
For yderligere oplysninger kontakt Per Grupe p tlf. 48 17 71 08
eller mail [email protected] http://www.moerdrupkorn.dk
Agrologica/ v. Anders Borgen (Mariager) Her haves en betydelig
viden om gamle kornsorter og deres dyrkning. Forhandler korn af de
gamle sorter og kan henvise til en rkke avlere og samlere. For
yderligere information ring p tlf. 55 81 35 18 eller send en mail
til [email protected] http://www.agrologica.dk/ Aurion/ v. Jrn
Ussing Larsen (Hjrring) Forhandler og anvender korn og frplanter af
de gamle sorter. Aurion har blandt andet selv en opformering og en
produktion af en rkke af de gamle kornsorter, som forarbejdes og
slges som mel. http://www.aurion.dk/
27. 10. Hvor kan jeg sge flere oplysninger? Er du interesseret
i at dykke ned i planternes kultur- historie, er der mange
muligheder for at finde oplysninger og spndende historier. Foruden
hjemmesiderne, som er omtalt p forrige side, er biblioteket er et
godt sted at starte. Gennem tiden er der samlet og udgivet en del
litteratur, der beskriver de mest betydningsfulde frugtsorter,
kornsorter og grntsagssorter. I den forbindelse skal det nvnes, at
Dansk Landbrugs- museum har udgivet en rkke bger og artikler om
danske fdevareplanter med fokus p deres historie i Danmark. Andre
vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af ubearbejdet
materiale rundt omkring i forskellige offentlige arkiver blandt
andet i det omfattende Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs
Arkiv, der findes hos Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand
guldgrube, nr det glder fordlingen af de tidligste fdevareplanter.
I vrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk
Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som gerne bistr med hjlp i
form af henvisning til litteratur og andre kilder.
28. Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum Udgivet med sttte
fra: