Transcript
  1. 1. INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske nytteplanter Af stjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015
  2. 2. Indhold 1. Om dette materiale 2. bler Butterble Bghs Citronble Marselisborg Sommerble Oudrupgrds Hstble Ringkloster Kammerjunker 3. Rabarber 4. Stikkelsbr og kirsebr 5. Humle, peberod, jordskokker og skalottelg 6. rter og bnner 7. Kartofler, ribs og jordbr 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen) Kornsorter og lokal tilknytning Vinterhvede Vrhvede Dvrghvede Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort Spelt Enkorn og emmer Havre Vinterhavre Ngen havre Byg Ngenbyg Vinterbyg Vinterrug Midsommerrug Vrrug Hirse Anskaffelse af ssd 9. Hvor kan jeg erhverve planterne? 10. Hvor kan jeg sge flere oplysninger?
  3. 3. 1. Om dette materiale Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og mske dyrke gamle danske nytteplanter. Vi fokuserer p have- og markplanter, som har en srlig tilknytning til stjylland og kunne have interesse for stjyske fdevarevirksomheder. Desuden oplyser vi, hvor du kan f mere at vide og erhverve historiske nytteplanter. Det kan dokumenteres, at en del fdevareplanter har deres oprindelse i stjylland, mens andre har vret srlig udbredte og almindeligt anvendt i omrdet. For en del sorters vedkommende foreligger der dog ikke sikker dokumentation for deres geografiske oprindelse, da der kun i begrnset omfang har vret forsket i skriftlige kilder, der kunne indeholde disse oplysninger. Sorterne kan meget vel have vret dyrket i stjylland og er derfor interessante for stjyske fdevarevirksomheder. Vores viden om de sorter, der i srlig grad har vret anvendt i stjylland, er heller ikke komplet for alle arters vedkommende. Der indsamles lbende ny viden og med tiden fr vi et bedre overblik over, hvad der har vret dyrket hvor. Da listen over arter af nytteplanter anvendt fdevareproduktionen er temmelig omfattende, prsenterer dette materiale alene eksempler p arter og sorter, der kunne have interesse for en moderne fdevareproduktion. Har du interesse i at ivrkstte produktion af andre plantearter, bistr Dansk Landbrugsmuseum gerne med hjlp og henvisninger.
  4. 4. 2. bler Der findes 264 forskellige, lokale danske blesorter, hvoraf 41 stammer fra eller har en srlig tilknytning til stjylland. Samtlige sorter findes i Dansk Landbrugsmuseums bleplantage, ligesom de ogs findes hos Pometet i Hje Taastrup, som er en forskningsinstitution under Kbenhavns Universitet. De 41 stjyske sorter er: Aabyble, Barritskov Madble, Brostrm Guldreinet, Butterble, Bghs Citronble, Comtesse Johannes ble, Grmlle ble, Herschendsgave, Holmble, Hjbjerg Kalvil, Hjbjerg Sommerble, Karen Blixen, Kathrineble, Kattehovedble Sams, Kronprins Frederiks Taffelble, Kyholm Reinette Sams, Lunds Doucin, Markussens ble, Marselisborg Sommerble, Mikkel Peders ble, Ondrup Moseble, Ondrup Sommerble, Oudrupgrds Hstble, Prinsesse Anne Marie, Prinsesse Benedikte, Prinsesse Margrethe, Ringkloster Kammerjunker, Risskov Rambour, Rosenholm, Rosenholm Sams, Signe Tillisch, Spiseble fra Vejle, Stjerneble nr. 1, Stjerneble nr. 2, Sde bler fra Aalsrode, Terndrup ble, Thoras ble, Thyrislund, Tjele ble, Tyrrestrup og beltoftble. For de fleste sorters vedkommende har vi oplysninger om, hvem der har fremavlet sorten, hvornr det er sket og i visse tilflde ogs andre kulturhistoriske oplysninger knyttet til sorten. Se fem udvalgte eksempler p nste side.
  5. 5. 2. bler stjyske eksempler Butterble, Bghs Citronble, Marselisborg Sommerble, Oudrupgrds Hstble, Ringkolster Kammerjunker Butterble Butterblet stammer fra en fstegrd under Rosenholm ved Hornslet og er fra 1813. I fstebrevet fra dette r plgger herremanden fsteren sporenstregs at plante et antal abildtrer p grden. Den samme familie fstede grden fra 1700-tallet og kbte den senere til selveje. Familien Rasmussen p grden har altid kaldt blet Butterble. Der er tale om et spiseble, der er tidligt modent og allerede kan hstes i august. Bghs Citronble Denne sort stammer fra herregrden Stensballegrd ved Horsens. Planteskoleejer G.J. Bgh fandt tret, da han i 1800-tallet rejste rundt p egnen for at finde egnede bletrer til opformering. Tret er frste gang beskrevet i 1863 og blev senere anbefalet til plantning i Jylland i 1888. Sorten kendes ogs under navnene Stensballegrds Hstcitronble, Hstcitronble, Barritskov Krnestensble og Krneble. Der er tale om et godt spiseble, som er modent allerede i august. Det er velegnet til marmelade, most og mos, men ikke srlig anvendt i kkkenet p grund af sin lille strrelse. Marselisborg Sommerble Dette ble stammer fra Marselisborg ved Aarhus og er fra 1850. Sorten kendes ogs under navnet Marselisborg Store Sommerble. blet er meget tidligt modent og kan nogle r plukkes allerede i slutningen af juli. Oudrupgrds Hstble Sorten stammer fra Oudrupgrd ved Horsens og er opkaldt efter grden, hvor den blev fundet omkring 1898 af planteskoleejer G.J. Bgh, der ogs fandt Bghs Citronble og Tyrrestrup-sorterne. blet blev udstillet i Horsens og Tivoli i Kbenhavn i 1900. Sorten er p Aarhus-egnen kendt som Kongeble, ligesom den kendes under navnene Oudrupgrd og Oudrupgrds Stribede Hstble. Der er tale om et godt spiseble, som er modent i slutningen af august. Ringkloster Kammerjunker blet er fundet p Ringkloster ved Skanderborg S. Det menes at vre kommet til Danmark med munkene i middelalderen. Andre oplysninger angiver, at sorten er dannet omkring 1800. Uanset oprindelsen har sorten vret kendt siden 1877. blet er et spiseble, som er modent fra september-oktober.
  6. 6. 3. Rabarber I Danmark er der registreret 81 forskellige rabarberkloner (sorter), hvoraf to stammer fra stjylland. Samtlige kloner findes p Aarhus Universitets afdeling for Fdevarevidenskab i Aarslev p Fyn. Af de 81 kloner er ca. 50 af dansk oprindelse, og de findes i Den Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugsmuseum. Klon nr. 75 er indsamlet i Mariager, mens klon nr. 76 er indsamlet i Aarhus.
  7. 7. 4. Stikkelsbr og Kirsebr P Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 75 forskellige stikkelsbrsorter og ca. 60 forskellige kirsebrsorter. Materialet er indsamlet af Pometet i Hje Taastrup, der ikke kan oplyse, om der er sorter, som stammer fra stjylland.
  8. 8. 5. Humle, peberrod, jordskokker og skalottelg Aarhus Universitets afdeling for Fdevarevidenskab i Aarslev p Fyn har kloner (sorter) af humle, peberod, jordskokker og skalottelg. Planterne er en blanding af forskellige fordlingsprogrammer og indsamlinger, der har vret gennem tiden. Umiddelbart har afdelingen ikke kendskab til sorter af de fire planter, som har en srlig tilknytning til stjylland med undtagelse af to kloner af peberrod: nr. 52 stammer fra rum p Djursland, mens nr. 57 er fra Sams. I Den Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugs- museum findes en dubletsamling af de ca. 25 humlekloner, som findes i Aarslev.
  9. 9. 6. rter og bnner Formand for Foreningen Frsamlerne Lila Tovle oplyser, at der er knyttet lange og spndende historier til flere sorter rter og bnner. Kontakt foreningen for en afklaring af, hvorvidt udvalgte sorter har en srlig tilknytning til stjylland.
  10. 10. 7. Kartofler, ribs og jordbr Ingrid Nolde fra Sams, der er medlem af Foreningen Frsamlerne, oplyser flgende vedrrende kartofler, ribs og jordbr: Sydens Dronning Denne kartoffelsort blev dyrket hemmeligt p Sams i 100 r, indtil den for nogle r siden ved en DNA-test blev identificeret som Sharps Express. Det er muligt, at I allerede har den p Gl. Estrup. Jeg havde en del kontakt med [jeres gartner] Mette Frisk i sin tid. Det er jo en fantastisk og morsom historie om denne kartoffels indfrelse og dyrkning p en. Sydens Dronning blev meget vrdsat, fordi den er tidlig og lkker. Gommesens Hvide Ribsbusk Der str utrolig mange hvide ribsbuske i de gamle haver herovre. For nogle r siden fik jeg en busk af en museumsgst med hele den lange historie i Gommesen-slgten. Dybdahl Jordbr Jeg har ikke en nedskrevet historie om dem, men har talt med mange gamle samsinger, som mener, at Dybdahl er det allerbedste og eneste rigtige jordbr i landet. Det er meget sdt og meget skrbeligt, og det kan jo ikke transporteres langt og er derfor anvendeligt i et lille lokalsamfund. I Den Landbrugsbotaniske Have p Dansk Landbrugsmuseum findes ca. 40 forskellige sorter af ribs og 15 forskellige danske jordbrkloner.
  11. 11. 8. Korn (Rapport af agronom Anders Borgen) Der er en stigende interesse for lokalt producerede fdevarer og for fdevarer, som har historisk eller anden konkret relation til det omrde, de er produceret i. I forbindelse med projektet stjyllands Spisekammer nsker Dansk Landbrugsmuseum at rdgive stjyske fdevarevirksomheder om de stjyske fdevarers historie, herunder hvilke kornsorter, der har oprindelse i eller p anden mde har haft dyrkningsmssig betyd- ning i stjylland. Denne rapport forsger at give en introduktion til emnet. P hjemmesiden http://www.kulturplanter.dk kan man finde links til yderligere informationer om de enkelte sorter. Desuden er der indskannet tekster fra en del af den litteratur, som danner baggrund for denne rapport. Kornsorter og lokal tilknytning Korn blev tidligere dyrket ved, at landmnd tog ssd af deres kornproduktion eller byttede eller handlede sig til ssd lokalt. Derfor var der lokale og regionale forskelle mellem kornet, og jo lngere man gr tilbage i tiden, jo strre har de geografiske forskelle nok vret. Dette korn kaldes landsorter i modstning til fordlede sorter. Det karakteristiske ved fordlede sorter er, at der er udvalgt i planterne for at udvikle en sort med en hj grad af ensartethed. I moderne sorter i en grad, at alle planter i marken er genetisk identiske. Hvede, byg og havre er selvbestvende og i princippet vil de ikke forandre sig ved gentagen dyrkning. Imidlertid vil der i naturen altid forekomme mutationer, krydsninger og andre ndringer i de arvelige egenskaber, som gr, at der med tiden vil opst ndringer. Selv en fordlet ensartet sort af selvbestvende arter vil derfor med tiden udvikle sig til en landsort, hvis den i tilstrkkeligt mange rtier bliver dyrket uden at fjerne afvigende typer. I genbankerne kan man finde landsorter, men i praksis er landsorterne i genbankerne ofte meget ensartede, da de enten i forbindelse med indsamlingen eller senere er blevet udsat for selektion, som har fjernet strre eller mindre dele af diversiteten. Ofte dkker betegnelsen landsorter sledes over en mere eller mindre snver slektion af planter fra den pgldende landsort. Efter at landsorterne blev aflst af fordlede sorter, kan kornsorter i Danmark ikke lngere relateres til en bestemt region. Pajbjergfonden har som den eneste stjyske plantefordlingsstation siden starten af 1900-tallet ligget i Dyngby nr Hov ved Odder. Fra 1947 har ogs Sejet Plantefordling ligget nr Horsens, men ud over, at deres plantefordling er foreget i stjylland, kan relationen ikke siges at vre specielt rettet mod stjylland, idet sorter herfra har vret anvendt i hele landet, ligesom sorter fra Tystofte, Abed, Trifolium og andre har vret anvendt i stjylland.
  12. 12. Tilbage i starten af 1800-tallet omtales de danske landsorter som den gule hvede, der blev dyrket i stdanmark og om den brune hvede, der blev dyrket i Vestdanmark. Hvede har dog vret en afgrde, der kun blev dyrket i begrnset omfang, isr i Jylland. Den danske hvededyrkning var koncentreret isr p Lolland, Falster og Mn. Hvede er en nringskrvende afgrde, og fr indfrel- sen af klver, mergling og forbedret gdningshndtering har almindelige bnder prioriteret dyrkning af mere nj- somme afgrder. I 1870erne udgjorde hvededyrkningen i Danmark sledes kun 3,6 % af landbrugsarealet. I stjylland har der utvivlsomt vret dyrket bde gul og brun hvede. stjylland har geografisk nrhed med de mere nringsfattige jorder i Vest- og Nordjylland, og p sandjorde i stjylland har den brune hvede mske haft fordele, mens den gule hvede nok har vret den mest udbredte. Gul hvede er det, man i dag med inspiration fra engelsk vil kalde hvid hvede, mens den brune hvede har mrkere kerner og kaldes rd hvede. Der findes i dag kun en enkelt hvedesort, som med sandsynlighed kan betegnes som en oprindelig gul dansk hvede: sorten Lading Skghvede. Oprindelsen er ukendt, men navnet sandsynliggr, at det er en landsort, som kommer fra landsbyen Lading mellem Aarhus og Viborg. Af hvedesorter med mrkere kerner findes der i den russiske genbank to sorter, som er indsamlet i Danmark i starten af 1900-tallet. Det er usikkert, hvor disse sorter 20343 og 20354 er indsamlet, men det er sandsynligt, at Vavilov Instituttet i Sct. Petersborg har oplysninger om det. NordGen har gennemfrt et repatrieringsprojekt, hvor sorterne og oplysninger om dem er kommet til NordGen og vil blive tilgngelige. Der findes to sorter i NordGen, hvis oprindelse er ukendt, men som kan vre gamle danske landsorter: Skghvede Hvid Glatavnet (NGB9001), st (NGB4786). De kan ikke med sikkerhed relateres til stjylland, men det kan heller ikke udelukkes. I lbet af 1800-tallet blev de danske landsorter aflst af importerede hvedesorter fra isr England og Tyskland. En udbredt sort i midten af 1800-tallet var Kolbehveden. Omkring r 1900 begyndte man i Danmark at fordle nye hvedesorter ved krydsning mellem sorter eller ved udvlgelse af afvigende planter i udvalgte sorter. Nsten al dansk plantefordling bygger p de importerede sorter, isr den skotske sort Squarehead. Den eneste undtagelse er sorten Als, som er udvalgt fra en landsort fra Als. Sorten Als blev den mest dyrkede hvedesort i Danmark i tiden op til 2. verdenskrig. 8. Korn - Vinterhvede
  13. 13. 8. Korn Vrhvede Vrhvede har kun vret dyrket i begrnset omfang i Danmark og stjylland. Der findes ingen gamle sorter, som med sikkerhed kan relateres til Danmark. P denne baggrund er det pudsigt, at de fleste vil tnke p vrhveden landshvede og mske Dalana hvede som er de to mest udbredte gamle korn- sorter, der dyrkes og kan kbes i Danmark nr man taler om gamle kornsorter. Dette skyldes, at Hans Larsson fra Sveriges Lantbruksuniversitet har vret en af pionerene i Skandinavien i arbejdet med de gamle kornsorter. Han har taget isr gamle svenske sorter ud af genbanken og selekteret i materialet og fundet frem til nogle linjer, som han synes var gode. Det danske arbejde med gamle sorter, som startede for sm ti r siden, er startet med at arbejde med Larssons selektioner side- lbende med, at der ogs er taget danske sorter ud. Da vrhvede generelt giver den bedste bagekvalitet, er det de svenske vrhvedesorter, der har fet den strste udbredelse, selvom vrhvede alts genetisk og kulturhistorisk ikke kan siges at bygge p nogen dansk tradition. Der er en enkelt sort af vrhvede i genbanken, hvor der str, at den kommer fra Danmark, og det er sorten stby. Imidlertid dkker den danske reference over, at den kommer fra den danske Landbohjskoles genbank, men ikke ndvendigvis, at sorten har vret dyrket i Danmark. Der er to landsbyer i Danmark, der hedder stby, og hvoraf den ene ligger p Djursland, men sandsynligvis refererer navnet efter min overbevisning til den norske by stby, idet der findes oplysninger om en norsk landsort ved navn stby. Der findes ingen litteraturreferencer, der nvner en dansk sort ved navn stby.
  14. 14. 8. Korn Dvrghvede Dvrghvede (Triticum compactum) var den frste hvedeart i Danmark med ngne kerner. Arten minder om almindelig hvede, men har et kort kompakt aks og sm kerner. Vor tids dvrghvede har en drligere bagekvalitet end almindelig hvede, men om det ogs har vret tilfldet med oldtidens sorter vides ikke. Dvrghveden har p et tidspunkt krydset sig med emmer, og dette gav sandsynligvis ophav til den europiske spelt. I hvert fald kan man finde genetiske spor af emmer og dvrghvede i spelt, som ikke findes i moderne sorter af almindelig hvede. Imidlertid har bde almindelig hvede, dvrghvede og spelt samme kromosomtal, og de kan og har gennem tiden krydset sig med hinanden, s det kan vre vanskeligt helt at adskille arterne og spore deres oprindelse. Der findes dvrghvede af bde vr- og vinterform i NordGen, men ingen af dem har en dokumenteret oprindelse i stjylland eller Danmark.
  15. 15. 8. Korn Buttet hvede, Turgidum eller Engelsk Hvedesort Den almindelige hvede har 32 kromosomer, mens de mere primitive former som durum og emmer kun har 28. Den endnu mere primitive nkorn har kun 14 kromosomer. Der er alts tale om helt adskilte arter. Ogs inden for grupper med samme kromosomtal taler man om adskilte arter, selvom de principielt godt kan krydse med hinanden. Det skyldes, at de har forskellige egenskaber, og at man ud fra deres genetiske egenskaber kan se, at de har forskelligt genetisk ophav. Den mindre kendte hvedeart Triticum turgidum har ligesom durum og emmer 28 kromosomer. Den dyrkes kun sjldent i dag, men i 1800-tallet var det en udbredt kornart i Danmark, og ogs tidligere har hvede i Danmark sandsynligvis vret mere eller mindre en blanding mellem almindelig brdhvede og turgidum. Undersgelser af korn fra meget gamle strtage tyder i alt fald p, at dette var tilfldet i England. Her er teorien, at turgidum blev bragt til England af Normannerne, som i vikingetiden havde taget det med fra Middelhavsegnene, og det sandsynliggr, at noget tilsvarende har vret tilfldet i Danmark. Der findes sledes former af turgidum, som er tilpasset nordeuropisk klima, i modstning til durumhveden, som er bedre tilpasset lngere sydp. I 1800-tallet dyrkedes en del skaldt Manchester hvede og Riwett hvede, og der er sandsynligvis tale om turgidum hvede. Der dyrkes mig bekendt ikke turgidum hvede i Danmark i dag, men NordGen har flere accessioner af turgidum af ukendt herkomst.
  16. 16. 8. Korn Spelt, nkorn og emmer Spelt Spelt blev dyrket i Danmark i oldtiden, men der er ikke noget der tyder p, at spelt har vret dyrket udbredt i Danmark i nyere tid. Det er derfor lidt overraskende, at der i den russiske genbank Vavilov ligger en accession af spelt, som er indsamlet i Danmark i 1928. Vavilov Instituttet har oplysninger om detaljerne vedrrende indsamlingsdata og har givet sorten nummeret K23291. nkorn og emmer nkorn og emmer var sammen med ngenbyg de frste afgrder, som blev dyrket i Danmark, da agerbruget kom hertil. Bde nkorn og emmer har fastsiddende avner, og da dvrghveden kom til Danmark i bronzealderen, forsvandt disse afgrder stille og roligt ud af mark og kkken i Danmark. Enkelte steder p Gotland, land og visse andre steder i Skandinavien er der fundet nkorn og emmer som en del af landsorter og ogs i det sydligere Europa er der bevaret sorter af nkorn og emmer, som kan bruges til at genoptage dyrkningen af disse oprindelige kornarter.
  17. 17. 8. Korn Havre Havre fandtes tidligere i tre-fire former. Den gr havre blev dyrket p sandjordene, isr i Vest- og Nordjylland samt Nordsjlland, mens den gule og hvide havre blev dyrket p de almindelige gode landbrugsjorder isr i stjylland og p erne. Gul og hvid havre er stort set det samme; forskellen kan kun ses i ultraviolet lys. Den sorte havre havde et stivere str og blev derfor dyrket p nringsrige lavbundsjorder og i marsklandet i Snderjylland. Allerede tidligt i 1800-tallet har man vret bevidst om disse forskelle i havretypernes egnethed til forskellige jordtyper, og sorthavre er sledes blevet dyrket p lavbundsjorder og gr havre p sand- jorder i stjylland svel som i andre regioner. Den gule og hvide havre har dog vret den dominerende havretype i stjylland og i resten af stdanmark. Den oprindelige gule og hvide havre blev i 1800-tallet i stigende grad rendyrket p udvalgte grde og leveret som ssd til landbruget. De mest kendte grde er Frslevgrd og Thurebygrd p Sjlland samt Hessel og Katholm ved Gren. Sidstnvnte gik under navnet Gren havre, som kan siges at vre en underkategori under betegnelsen Dansk havre. Der findes ikke lngere kornprver af Gren havre, men der findes prver af typen Dansk havre hos NordGen. Senere dansk havrefordling bygger i vid udstrk- ning p Dansk havre, og havresorterne fra dansk plantefordling langt op i 1900-tallet kan siges at vre efterkommere af de oprindelige danske landsorter af havre. Der er dog ingen havresorter, der specifikt kan relateres til stjylland, om end der hos NordGen findes to havresorter med oprindelse tt p stjylland: Bur og Stvning.
  18. 18. 8. Korn Vinterhavre og Ngenhavre Vinterhavre Der er ikke tradition for at dyrke vinterhavre i Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at de sorter af vinterhavre, som har vret afprvet, har drlig overvintringsevne i vores klima. Hos NordGen findes tre gamle vinterhavresorter: Grey Winter, Sort vinterhavre og Hvid vinterhavre, men oprindelsen er uvis. Disse sorter har en bedre vinterfasthed end de moderne sorter, men kernerne er mindre og udbyttet muligvis ogs lavere. I England dyrkes en del vinterhavre, og der findes ogs ngen vinterhavre. Jeg har selv en population af vinterhavre med hj genetisk diversitet, og den har de seneste r overvintret udmrket, inklusiv 2012-13 som var en hrd vinter. Med tiden kan dette sledes blive en moderne landsort. Ngenhavre Havrekernerne har fastsiddende avner, som m fjernes, fr de kan bruges til havregryn, mel eller anden menneskefde. Tidligere blev havre primrt brugt til hestefoder, hvor avnerne ikke er nogen ulempe. Der findes imidlertid havretyper, hvor avnen falder af under trskningen. For ikke- industriel forarbejdning af havre kan ogs Ngenhavre vre interessant. Den oprindelige ngne havre (Avena nuda) er en helt anden primitiv art med sm kerner og lavt udbytte: Det er blevet forsgt, men den har aldrig vundet udbredelse i dansk landbrug. Senere er der udviklet ngne typer ud fra almindelig havre. Denne type har mere realistiske udbytter og kunne vre interessant for sm lokale fdevareproducenter i stjylland. Hvede med ngne kerner har vret dyrket i omkring 6000 r. Sammenlignet med dette er Ngenhavre en forholdsvis ny afgrde, og ngen havre er fortsat ikke tilpasset et liv uden de beskyttende avner. Kernerne er forholdsvis lange og tynde og beskadiges let under trskningen, hvilket kan resultere i spireskader. P ldre sorter af Ngenhavre er kernerne behrede, hvilket kan give en lidt bitter smag og en ubehagelig fornemmelse i munden. Der findes nu moderne ubehrede sorter, blandt andet den canadiske sort Gehl. Ngenhavre kan alts ikke siges at vre en gammel afgrde med tilknytning til stjylland, men kunne alligevel godt vre en interessant afgrde for fremtidens lokale fdevareproducenter.
  19. 19. 8. Korn Byg Byg kan inddeles i to typer: den 2-raddede og den 6-raddede byg. De gamle 6-raddede bygtyper havde kortere vksttid end de 2-raddede og blev derfor brugt til sen sning, hvor den 2-raddede ikke kunne n at modne. Der er ikke noget, der tyder p, at byggen har vret geografisk opdelt i landet. Til gengld er der flere indsamlinger af kornsorter, hvis navne peger p en geografisk oprindelse i stjylland. Navnet Sballe byg (NGB8906) kan referere til landsbyen Sballe mellem Skanderborg og Hammel. Lynderupgrd (NGB9529) og Stvring (NGB4641) refererer muligvis til oprindelse i Himmerland, mens sorten Varde (MGB8861) peger sydp. Sorterne Stensgrd (NGB9469 og NGB13415) og Nordgrden 115 (NGB9621) kan komme mange steder fra, da mange danske grde har disse navne. I 1800-tallet blev de danske landsorter gradvist skiftet ud med importerede sorter fra England og Tyskland. Frst Chevallier og senere Pentice fik meget stor udbredelse, men ogs sorter som Goldthorpe blev dyrket p grund af sine store kerner, og Flynderbyg (= Imperial) blev dyrket p grund af sit for datiden stive str. Som en af de frste begyndte redaktr Erhard Frederiksen allerede i slutningen af 1800-tallet at fordle isr 6-radet byg, og i mange r var hans byg den mest dyrkede byg af denne type. Senere kom Karlsbyggen og Abed Juli byg til. Efterhnden som mekaniseringen og selvejet gjorde det muligt at frdiggre sningen tidligere og malterierne foretrak den 2-raddede bygtype, forsvandt de 6-raddede bygtyper fra dansk landbrug. Danmark har meget stolte traditioner for bygford- ling, og nordeuropisk bygfordling bygger i vid udstrkning p danske sorter fra starten af 1900- tallet, isr to sstersorter Maja og Kenia fra Abed p Lolland, begge fra 1927. Imidlertid er disse fordlet ud fra sorterne Binder, som oprindelig kommer fra Bhmen/Tjekkiet, og Guld, der oprindelig kommer fra Gotland. Kun i mindre grad er de oprindelige danske landsorter anvendt i fordlingen af moderne sorter. De bygsorter, der har vret dyrket i stjylland, har sledes op gennem 1900-tallet vret de samme, som har vret dyrket andre steder i Danmark.
  20. 20. 8. Korn Ngenbyg og vinterbyg Ngenbyg Ngenbyg er en af de mest dyrkede afgrder i de ldste agerbrugskulturer i Danmark, og den har sandsynligvis primrt vret anvendt til grd og brd. I lbet af bronzealderen blev den aflst af dkket (avnkldt) byg og anvendelsen skiftede samtidig til l. I de seneste 2000 r har byg i Dan- mark hovedsagligt vret dkket byg til malt og foder, og der er mig bekendt ikke bevaret Ngenbyg fra Danmark. Derimod har Ngenbyg vret udbredt i Tibet og Himalaya og ogs visse steder i Skandi- navien er der bevaret lokal dyrkning af Ngenbyg, hvorfra der nu kan hentes korn til genoptagelse af dyrkningen. Ngenbyg og dkket byg minder meget om hinanden, nr det angr indholdsstoffer, s forskellen bestr isr i, at avnen falder af Ngenbyggen under trskningen. Ngenbyg byder derfor p en mulighed for at arbejde med et fuldkorn af byg, hvilket kan vre relevant ved anvendelse af bde hele kerner og mel. Vinterbyg Byg blev tidligere stort set kun dyrket som vrbyg. Meldug har altid vret en meget alvorlig plante- sygdom i byg, og meldug fra vinterbyggen kan smitte vrbyggen. Frem til omkring 1970 var vinterbyg derfor forbudt i Danmark, men dyrkningen blev tilladt, da man i stigende grad begyndte at bekmpe meldug med pesticider. Senere er pesticiderne blevet suppleret med resistensgener. Der er kun ganske f gamle vinterbygsorter fra Danmark, blandt andet Lyngby A og Lyngby B. Ogs ngenbyg dyrkes primrt som vrbyg, men der findes ngen vinterbyg af udenlandsk oprindelse.
  21. 21. 8. Korn Vinterrug 1:2 Rug er i modstning til andre kornarter fremmed- bestvende. Det betyder, at rugmarker, der dyrkes i nrheden af hinanden, vil krydse med hinanden. Det betyder ogs, at de enkelte planter i en rugmark er forskellige fra hinanden og vil konkurrere med hinanden. Derfor vil rug ndre sig fra r til r og fra sted til sted for hvert r den dyrkes. I modstning til byg, havre og hvede, hvor en gammel sort kan dyrkes gentagne gange og stadig nogenlunde beholde sine oprindelige egenskaber, s er en rugsort langt mere dynamisk. Rug vil forandre sig og kan kun bevares tilsyneladende uforandret ved systematisk udvlgelse af planter, der ligner og har de egenskaber, som man nsker at bevare. Permanent fordling er sledes en ndvendighed for at bevare rugen. Dette har sledes betydning for forstelsen af, hvad der menes med en gammel rugsort. Ligeledes har det betydning for den praktiske hndtering af de gamle rugsorter, hvis man nsker at genopdyrke en gammel rugsort. Med fortidens ssdsystem, der byggede p land- sorter, som blev vedligeholdt p grdene, ville det ikke vre muligt at have bde vrrug og vinterrug, da de ville krydse med hinanden og dermed delgge hinandens egenskaber. I starten af 1800-tallet dyrkedes der derfor kun to typer rug i Danmark: den brune rug og den danske rug. Begge er vinterrug. Vrrug har vret dyrket i begrnset omfang og lngere tilbage i historien. Den brune rug blev ogs kaldt hederug eller smkernet rug, og den dyrkedes p de magre jorder isr i Vest- og Nordjylland. Den havde en hj klidandel og var meget njsom. Den danske rug blev dyrket p de bedre jorder, men blev i lbet af 1800-tallet aflst af eller opblandet med Provsti rugen, der kom fra Holsten. Samtidig blev der indfrt sorter fra Tyskland med strkere str, blandt andet Bestehorn og Schlanstedt, og fra Frankrig kom Campine rug. I starten af 1900-tallet kom Petkus fra Polen og Brattingborg rug fra Sams, og disse to sorter blev totalt dominerende i starten af rhundredet. Petkus rug blev dyrket i hele Nordeuropa og sgen efter en oprindelig dansk rugsort kan med rette koncentrere sig om Brattingborg rugen. Der er usikkerhed, om den har sine genetiske rdder i den oprindelige brune hederug, eller om den er udviklet af fransk rug fra Bretagne. Den blev udviklet p Brattingborg p Sams ud fra rug fra Viborg, men det er usikkert, om rugen ved Viborg er oprindelig lokal hederug eller om det var rug, som fra Bretagne blev indfrt til Viborgegenen. Sorten blev ogs kaldt Bretagnerug, men der kan vre tale om det, man p nudansk ville kalde et markedsfringstrick. Dyrk- ningsegenskaberne med forholdsvis f mrke kerner og en sort, der klarer sig godt p de magreste danske jorder, tyder p, at det helt eller delvist er oprindelig hederug, der er det oprindelige ophav.
  22. 22. 8. Korn Vinterrug 2:2 Den oprindelige Brattingborg rug findes sandsynlig- vis ikke lngere i nogen samling, men en sort ved navn Borris Perlerug blev senere udviklet fra Brattingborg rugen og skulle vre srlig egnet til magre jorder. Borris Perlerug m sledes betegnes som et godt bud p en arvtager efter de oprindelige danske rugsorter. Sorten findes hos NordGen. En anden sort, som pkalder sig interessen i sgningen efter oprindelig jysk rug, er Tjelerugen. Sorten ligger hos NordGen, ligesom den findes i Landbohjskolens kornsamling. Det er uvist, hvor de har den fra, men navnet antyder, at der er tale om en landsort indsamlet nr Tjele. Der er ingen dokumentation for det, men omvendt er der heller ikke noget, der taler imod det.
  23. 23. 8. Korn Midsommerrug og vrrug Midsommerrug I de senere r er Bageriet Aurion og andre begyndt at dyrke svedjerug, og flere roser denne rugtype for sin gode smag og bageegenskaber. Svedjerug blev tidligere dyrket p svedjebrug i Finland, Sverige og Norge, men i Danmark har der ikke vret prak- tiseret svedjebrug siden oldtiden. Imidlertid har der i Danmark vret praktiseret halvbrak, hvor jorden blev harvet og pljet flere gange gennem forret for at bekmpe ukrudt. Midt p sommeren kunne man s midsommerrug, der ligesom svedjerug har den egenskab, at den har en kraftig vegetativ vkst efter sning. Det kunne udnyttes til h eller grs- ning, og ret efter kunne afgrden hstes til modenhed. I Tyskland kaldes denne rugtype Stauderroggen eller Waldroggen, s den findes alts ikke kun i Norden. Sandsynligvis vil midsommerrug have egenskaber og en genetisk oprindelse, der minder meget om den svedjerug, der nu er indfrt i Danmark, men alt andet lige vil historiefortllingen omkring midsommerrug have en mere dansk tilknytning. Der er ingen accessioner med specifik stjysk oprindelse. Vrrug Rug har de sidste par rhundreder primrt vret dyrket som vinterrug, mens vrrug har vret en marginal niche. Dette afspejles af, at der hos NordGen kun findes ganske enkelte accessioner af vrrug. En af de f er Vrrug fra Bur, som sandsynligvis er en landsort indsamlet nr Bur ved Holstebro. Sorten er bldstret og har en meget kraftig vkst.
  24. 24. 8. Korn Hirse Hirse er en samlebetegnelse for smfrede korn- arter, og for de fleste af nutidens danskere opfattes de nok som ret eksotiske. Imidlertid blev almindelig hirse (Panicum mileaceum) dyrket i bronze- og jernalderen, men forsvandt nsten helt muligvis i forbindelse med det gradvist koldere klima, som kom efter middelalderen. Kolbehirse (Setaria italica) er ikke fundet med sikkerhed i Danmark, men er arkologisk fundet i bde Sverige og Tyskland, hvorfor det sandsynligvis ogs har vret dyrket i Danmark. I vore dage er klimaet igen blevet varmere, og der findes nu hirsesorter, som kan dyrkes.
  25. 25. 8. Korn Anskaffelse af ssd Mange gamle kornsorter findes hos NordGen, hvor- fra alle kan f tilsendt sm portioner. NordGens database over kornsorter er tilgngelig p hjemmesiden http://www.nordgen.org/sesto/ . Det er principielt ulovligt at slge ssd, som ikke er certificeret, hvilket ikke kan lade sig gre med de gamle sorter. Forring af ssd fortolkes officielt som et salg. Imidlertid er det lovligt, hvis formlet er forsg eller fordling, og da det altid i en vis udstrkning er en prvedyrkning at dyrke korn i sm mngder af en sort, som man ikke har dyrket fr, s kan det fortolkes som distribution af korn til forsg, hvilket vil vre lovligt. Ogs NordGens distribution af korn til andet end forsg og fordling er principielt ulovligt, s i praksis administreres lovgivningen p nuvrende tidspunkt p en mde, som gr en vis dyrkning af gamle kornsorter mulig. Enkelte steder i Danmark dyrkes der forskellige sorter fra blandt andet NordGen, hvor man kan vre heldig at skaffe korn i lidt strre mngder, som kan anvendes til ssd. Anders Borgen Agronom
  26. 26. 9. Hvor kan jeg erhverve planterne? NordGen (Nordisk Genbank) Ved at rette henvendelse til den flles nordiske genbank, der ligger i Alnarp nr Lund i Sydsverige, kan du hente oplysninger om dansk plantemateriale og f tilsendt frprver af gamle sorter. http://www.nordgen.org/ Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Museet har en af landets strste samlinger af forskellige fdevare- og landbrugsplanter, der blandt andet kan ses i Den Landbrugsbotaniske Have. Her finder du et bredt udvalg af grntsager, krydderurter, br og markafgrder af de gamle sorter. Museet har desuden en stor samling af frugttrer og brbuske, blandt andet samtlige danske blesorter. Kontakt museet p tlf. 86 48 34 44 eller mail [email protected] for yderligere oplysninger og aftale om besigtigelse af plantematerialet. Foreningen Frsamlerne Dette er en landsdkkende forening af private ildsjle, som interesserer sig for fr og planter af dansk oprindelse. Foreningen vejleder gerne, hvis man er interesseret i at erhverve fr og planter af gamle sorter. http://www.froesamlerne.dk/ Blomstergrden ved Viborg/v. Villy Mougaard Blomstergrden har mange gamle danske sorter til salg, blandt andet gamle danske blesorter, stikkelsbr, kirsebr, rabarber, timian, jordskokker og majroer. Der slges til almindelige planteskolepriser. Blomstergrdens ejer Villy Mougaard har en del kontakter til offentlige institutioner og private, som arbejder med gamle plantesorter, og vil ofte kunne henvise og vejlede. Kontakt Blomstergrden p tlf. 86 65 12 88 eller mail [email protected] http://www.blomstergaardenvedviborg.dk Mrdrupgrd Korn/ v. Per Grupe (Lynge p Sjlland) Forhandler og fremavler korn af de gamle sorter. For yderligere oplysninger kontakt Per Grupe p tlf. 48 17 71 08 eller mail [email protected] http://www.moerdrupkorn.dk Agrologica/ v. Anders Borgen (Mariager) Her haves en betydelig viden om gamle kornsorter og deres dyrkning. Forhandler korn af de gamle sorter og kan henvise til en rkke avlere og samlere. For yderligere information ring p tlf. 55 81 35 18 eller send en mail til [email protected] http://www.agrologica.dk/ Aurion/ v. Jrn Ussing Larsen (Hjrring) Forhandler og anvender korn og frplanter af de gamle sorter. Aurion har blandt andet selv en opformering og en produktion af en rkke af de gamle kornsorter, som forarbejdes og slges som mel. http://www.aurion.dk/
  27. 27. 10. Hvor kan jeg sge flere oplysninger? Er du interesseret i at dykke ned i planternes kultur- historie, er der mange muligheder for at finde oplysninger og spndende historier. Foruden hjemmesiderne, som er omtalt p forrige side, er biblioteket er et godt sted at starte. Gennem tiden er der samlet og udgivet en del litteratur, der beskriver de mest betydningsfulde frugtsorter, kornsorter og grntsagssorter. I den forbindelse skal det nvnes, at Dansk Landbrugs- museum har udgivet en rkke bger og artikler om danske fdevareplanter med fokus p deres historie i Danmark. Andre vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af ubearbejdet materiale rundt omkring i forskellige offentlige arkiver blandt andet i det omfattende Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Arkiv, der findes hos Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand guldgrube, nr det glder fordlingen af de tidligste fdevareplanter. I vrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som gerne bistr med hjlp i form af henvisning til litteratur og andre kilder.
  28. 28. Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum Udgivet med sttte fra:

Recommended