Download pdf - Fremtidens Danmark 100 dage for Danmark

5. september 2011

100 dage for DanmarkFra opbrudssamfund til innovationssamfund

FREMTIDENS DANMARK

TILLÆG TIL MM29

MM100sammenfatning_MandagMorgen 02-09-2011 08:30 Side 1

Indhold

2 TILLÆG TIL MM29 100 dage for Danmark

SAMMENFATNING 3

DEL 1: OPBRUDSSAMFUNDETS UDFORDRING

Et samfund i opbrud 6

Fem barrierer for det politiske lederskab 8

• Kompleksitetsbarrieren 9

• Forståelsesbarrieren 10

• Tillidsbarrieren 11

• Omstillingsbarrieren 13

• Ansvarsbarrieren 15

DEL 2: OPBRUDSSAMFUNDETS MULIGHEDER

Fra opbrudssamfund til innovationssamfund 17

100 dage for Danmark 20

Udviklingen af innovationssamfundet 22

• Værdidreven vækst 23

• Institutionsdreven vækst 23

• Velfærdsdreven vækst 24

• Klyngedreven vækst 25

• Individdreven vækst 25

Otte år, der kan forandre Danmark 27

KILDER 28

MM100sammenfatning_MandagMorgen 02-09-2011 08:30 Side 2

5. september 2011 3

DET KOMMENDE FOLKETING står foran en af efter-krigstidens største og sværeste udfordringer. Valget hand-ler dybest set om, hvorvidt Danmark bliver offer for deninternationale økonomiske krise og mister yderligere vel-stand – eller profiterer på den og skaber ny velstand. For-enklet udtrykt har risiciene og mulighederne aldrig væretstørre for Danmark. Som udgangspunkt er Danmark antagelig et af de vest-

lige lande, der har størst mulighed for at omsætte den in-ternationale krise i ny og langsigtet vækst. Men alt afhæn-ger af den næste regerings evne til at aflæse den interna-tionale udvikling – og dens mod til at handle anderledes.De visioner, de værdier og det verdenssyn, den lægger tilgrund for sine handlinger, afgør Danmarks udvikling i år-tier frem.

Behovet for at gå nye veje er nemt at dokumentere. Vistår i den værste økonomiske krise siden 1930’erne og erløbet tør for løsninger. Herhjemme kan ingen af Dan-marks førende fagøkonomer udpege effektive indgreb, derkan bringe Danmark ud af vækstfælden. Da Mandag Mor-gen talte med formanden for Det Økonomiske Råd oghans tre forgængere, konkluderede den nuværende over-

vismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, at “dansk øko-nomi er fanget i et djævelsk og stadig voksende krydspres.”Dermed udtrykker han også præcist udfordringen for

en lang række af verdens øvrige industrilande. Chefen forVerdensbanken, Robert Zoellick har betegnet den nuvæ-rende krise som “en ny og anderledes storm end den, derslog til i 2008”. Den er farligere og vil især ramme de gamleindustrilande. Men krisen handler ikke kun om økonomi. Den økono-

miske krise er blot ét symptom på en række accelererendeglobale opbrud, der skubber til de internationale magtba-lancer og udfordrer de politiske og økonomiske modeller,som de vestlige samfund er bygget på.

Sammenfatning

“Behovet for at gå nye veje er nemtat dokumentere. Vi står i den vær-ste økonomiske krise siden1930´erne og er løbet tør for løsnin-ger.

Fremtidens Danmark er et parti, man ikke kan stemme på– et politisk eksperiment, der skal kvalificere den hjemligepolitiske debat i valgåret 2011. Det blev stiftet i januar påinitiativ af Mandag Morgen og tæller 15 ”ordførere” – tone-angivende eksperter og fagpersoner, der i artikler og inter-view har leveret nye og originale input til den politiske dis-kussion.

Dette notat bygger videre på tidligere udspil fra Fremti-dens Danmark. Ikke mindst oplægget “Gør Danmark til eteksperimenterende samfund”, der blev præsenteret 7.marts og tegnede de første skitser til et eksperimente-rende samfund.

En række af forslagene er senere taget op i forskelligeprogrammer og udspil fra de politiske partier.

Om Fremtidens Danmark

Opbruddene bliver stadig mere sammenvævede og der-for sværere at gennemskue. Det udløser en stadig merefragmenteret virkelighedsopfattelse, udstiller manglen påklare politiske svar og svækker dermed en allerede histo-risk lav tillid til de politiske og økonomiske autoriteter. Deter i sig selv med til at forhale den nødvendige omstillings-proces yderligere. Og således griber udfordringerne ind ihinanden i en selvforstærkende proces.

Opbruddene er imidlertid ikke kun en trussel. De re-præsenterer også en enestående mulighed for at gennem-føre et nødvendigt opgør med samfundsmodeller, der al-ligevel ikke er gearede til de 21. århundredes vilkår. Valgetstår mellem en fortsættelse af politics as usual – en defen-siv og kostbar omstillingsproces – og en offensiv strategi,der udnytter opbruddene til en at skabe ny udvikling ogvelstand.Som det fremgår af analysen på de følgende sider, er ho-

vedproblemet, at udfordringerne tilsyneladende er resi-stente over for velkendte og afprøvede strategier og hand-lingsplaner.Dermed rummer situationen også et klart budskab til

det Danmark, der nu skal til vælge sit politiske lederskab

for de næste fire år. Ingen af partierne kan hævde, at dehar fundet det troværdige svar på, hvordan Danmark brin-ger sig selv ud af vækstfælden. Det svar er der hårdt brug for. Både danske og interna-

tionale økonomer har gjort det klart, at vi endnu ikke haridentificeret de løsninger, der skal skabe fremtidens vækstog velstand. Den kendsgerning bliver næppe et domine-rende tema under valgkampen, men vil uundgåeligt blivedet efterfølgende. Ethvert parti må nødvendigvis hævde,at det har løsningen på nationens øjeblikkelige problemer– hvorfor ellers stemme på det? Men ét er at vinde valget,noget andet at sikre fremtiden. Det er to meget forskelligeudfordringer.

100 dage for DanmarkFremtidens Danmark har valgt at fokusere på den virke-lighed, der møder en ny regering efter valget, uanset hvilkepartier den består af og baserer sig på. Danmarks udvikling de kommende årtier bestemmes

udelukkende af, i hvilket omgang en ny regering erkenderbehovet for at nytænke såvel de politiske handlingsplanersom de processer, der skal sikre deres gennemførelse. Al-ternativet er, at politikerne mister stadig mere indflydelse,i takt med at udfordringerne bliver større og mere kom-plekse. Den situation bliver stadig mere åbenbar. Derfor foreslår Fremtidens Danmark, at det obligatori-

ske regeringsgrundlag efter dannelsen af en ny regeringsuppleres med gennemførelsen af et åbent konvent – et“politisk eksperimentarium” – der på 100 dage skal iden-tificere og drøfte nye typer løsninger på Danmarks fun-damentale udfordringer. Resultatet skal være et udvidetregeringsgrundlag, der anskuer Danmarks udfordringer

En ny vækstsmodelOpbrudssamfundet kræver et opgør med den hidtidigevækstforståelse. Innovationssamfundet skal bygge på en nyvækstmodel, hvor der skal udvikles nye løsninger på fem om-råder.

VÆRDIDREVET VÆKST• Danmark skal transformeres til en bæredygtig økonomi,der ikke blot fokuserer på at skabe størst mulig vækst påkortest muligt tid, men sikrer en bæredygtig vækst, derikke misbruger klodens ressourcer. Det vil kræve en funda-mental nytænkning af præmisserne for vækst.

INSTITUTIONSDREVET VÆKST• Danmark skal være et smart society, der fungerer mere en-kelt og effektivt. Betingelsen er, at vi slipper innovationenog kreativiteten løs ved at fjerne alle institutionelle barrie-rer og regler, der hæmmer institutioners og individers ud-viklingsmuligheder.

VELFÆRDSDREVET VÆKST• Danmark skal udvikle en ny, fleksibel velfærdsmodel, somgør op med one size fits all-tænkningen. Det kræver en

gennemgribende nytænkning af vores velfærdssystem, såvelfærden slippes løs – både når det gælder ydelser og finansiering.

KLYNGEDREVET VÆKST• Danmark skal iværksætte en systematisk, intelligent ogbredspektret national satsning på at udvikle og konsoli-dere egne styrkepositioner med udgangspunkt i fremtidensvækstmarkeder. De vil i stigende grad afspejle politikernesbehov for at finde løsninger på stadig større og mere kom-plekse samfundsproblemer.

INDIVIDDREVET VÆKST• Danmark skal skabe optimale rammer for den frie udfol-delse af det enkelte individs iboende muligheder og poten-tialer. Vi skal anerkende talentet og de menneskelige po-tentialer på alle niveauer og tilpasse udviklingen efter langtmere fleksible behov. Og vi skal sætte ind på at forebyggealt uhensigtsmæssigt spild af de menneskelige ressourcer.

“Opbruddene er imidlertid ikke kun entrussel. De repræsenterer også enenestående mulighed for at gennem-føre et nødvendigt opgør med sam-fundsmodeller, der alligevel ikke ergearede til de 21. århundredes vilkår.


5. september 2011 5

og muligheder frem til 2020. Det svarer til de næste tovalgperioder – en periode, hvor Danmark nødvendigvismå omstille sig til stærkt ændrede vilkår. Ud over partierne bør konventet omfatte repræsentanter

for forskellige befolkningsgruppers interesser samt etbredt udsnit af de andre interessenter, der har en egenin-teresse i – og en forpligtelse til – at sikre stabil vækst i dendanske velstand: Toneangivende interesseorganisationer,institutioner, almennyttige fonde, virksomheder m.fl.

Under overskriften “100 dage for Danmark” har Frem-tidens Danmark udarbejdet en række forslag til, hvilke te-maer der bør drøftes. De tager afsæt i en ny måde at op-fatte og beskrive vækst på, og de giver deres bud på en nystrategi. Stabil og langvarig vækst forudsætter et opgørmed de hidtidige og meget snævre vækstpakker til fordelfor en bredere og langt mere facetteret velstandsstrategi. Dette notat giver en række eksempler på, hvordan Dan-

mark i en åben, innovativ samarbejdsstruktur kan forløsenye og eksisterende ressourcer. De er ikke udtømmende,men beviser, at Danmark inden for de eksisterende ram-mer har muligheder for at tage et nyt stort udviklings-spring, der tåler sammenligning med skabelsen af indu-strisamfundet og etableringen af den moderne velfærds-stat. Om det kan realiseres, er først og fremmest et spørgsmål

om modet og evnen til at udvikle et nyt mindset. I bedstefald kan de globale opbrud blive et springbræt for ny vækstog velstand, der gør Danmark til protypen på en ny formfor eksperimenterende innovationssamfund. Det handler om at slippe de nytænkende, innovative og

eksperimenterende kræfter løs i forsøget på at identificereog udvikle de nye holdbare løsninger. Det indebærer et op-gør med institutionsvældet og bureaukratierne til fordelfor en langt mere åben, dialogbaseret udviklingskultur. Ien tid, hvor debatten fokuserer på redningsplaner, kunneDanmark stå som rollemodel for en helt anden form forkrisehåndtering. Det har Danmark alle forudsætninger for. For det første

er vi hårdt og tydeligt ramt af en vækst- og velstandskrise,der tvinger os til meget hurtigt at finde effektive løsninger.For det andet giver en relativ robust økonomi os flere fri-

hedsgrader til at eksperimentere end andre lande. For dettredje kan man allerede identificere en lang række ansatsertil de eksperimenter, der er brug for. De foregår endnu spredt og ukoordineret. Men tilsam-

men kan de blive drivkraften i en omstillingsproces moddet eksperimenterende samfund.

Dette notatNotatet består af to hovedafsnit.

• Det første analyserer de opbrud, der ligger bag kravetom at se Danmarks udfordringer og muligheder i et nytlys og eksperimentere med nye løsninger.

• Det andet beskriver projektet “100 dage for Danmark”og giver en række eksempler på, hvilke problemstillingerog løsningsmuligheder man kunne diskutere.

Notatet er blevet til på baggrund af diskussioner og drøf-telser blandt ordførerne i Fremtidens Danmark. Se tekst-boks. Ordførerne står bag det samlede udspil, mens Man-dag Morgen er ansvarlig for præsentation og formuleringaf analyse og konklusioner.

“Det handler om at slippe de nytæn-kende, innovative og eksperimente-rende kræfter løs i forsøget på atidentificere og udvikle de nye hold-bare løsninger.

• Jørgen Rosted, tidl. departementschef• Katherine Richardson, professor, KU• Claus Meyer, gastronomisk iværksætter• Birgit W. Nørgaard, bestyrelsesmedlem• Ove Kaj Pedersen, professor, CBS• Bente Klarlund Pedersen, professor, KU• Arne Rolighed, tidl. sundhedsminister• Johan Roos, tidl. rektor, CBS• Stina Vrang Elias, adm. direktør, DEA• Johannes Riis, litterær direktør, Gyldendal• Jørgen Ørstrøm Møller, tidl. ambassadør• Steen Hildebrandt, professor, Handelshøjskolen AarhusUniversitet

• Christian Stadil, ejer, Hummel• Alfred Josefsen, direktør, Irma• Erik Rasmussen, chefredaktør og stifter, Mandag Morgen

Ordførere i FremtidensDanmark

DEL 1: UDFORDRINGERNE

DE DANSKE POLITIKERE står i en historisk tillidskrise.Danskerne tror ikke på, at de nuværende politikere har vil-jen, evnen og modet til at adressere Danmarks grundlæg-gende udfordringer. En analyse i Mandag Morgen 26. juniviste, at vælgernes tillid til politikerne befinder sig på sitlaveste niveau siden 1975, hvor Danmark var ramt af ung-domsoprør, oliekrise og jordskredsvalg. Kun 31 pct. af væl-gerne har i dag tillid til, at politikerne træffer de rigtige be-slutninger for landet. 59 pct. har “ret lille” eller “meget lille”tillid til danske politikere i almindelighed. Se figur 1 og 2.Vælgerne tror heller ikke på rød og blå bloks økonomi-

ske planer. Tilliden til regeringens politik er lidt større (24pct.) end til oppositionens (18 pct.). Men for begge blok-kes vedkommende er der tale om en meget spinkel opbak-ning. Se figur 3. Den voksende mistillid er på ingen måder enestående

for Danmark. USAs gældskrise har sendt amerikanernestillid til deres parlamentariske styre i bund. I Europa erGrækenland aktuelt det stærkeste eksempel på mistilliden,men også lande som Island, England, Frankrig, Spanien,Italien og Israel m.fl. har i varierende omfang været sku-eplads for protestaktioner. Selv om mistilliden har megetforskellige udtryksformer – fra meningsmålingernes stilleprotester til voldelige konfrontationer med myndighe-derne – findes der flere fællesnævnere: En stadig større af-stand mellem de politiske beslutningstagere og befolknin-gerne, en manglende tiltro til, at politikerne kan løse hver-dagens problemer, og en manglende indsigt i og forståelsefor de politiske indgreb.Denne tillidskrise kan ikke vurderes isoleret. Den er

symptom på en langt dybere problemstilling, der har rodi en række accelererende globale opbrud. Vi lever i et op-brudssamfund, hvor kendte mønstre og udviklingstræknedbrydes, og de magtbalancer, der har domineret sam-fundene igennem generationer, udfordres. Opbruddene er et frontalangreb på vores forestillinger

om, hvordan verden ser ud og skal styres. De forstås og be-handles som kriser – klimakrise, ressourcekrise, fødeva-rekrise, sundhedskrise, vækstkrise osv. – men de viser sigresistente over for afprøvede og velkendte krisestrategierog handlingsplaner. De er ganske enkelt for komplekse oguigennemskuelige. Derfor vil politikernes forsøg på at

kontrollere og løse problemerne i stigende grad fejle, mensmistilliden vil vokse. Det er ud fra denne erkendelse, at World Economic

Forum i sin “Global Risk Report” for 2011 har udpeget failed governance som en af de største globale risici. Deter ikke de enkelte problemer – hvor store de end måttevære – der udfordrer os mest. Det er evnen til at håndteredem.Den tillidskrise, der bl.a. afdækkes i forårets hjemlige

meningsmålinger, er ikke nødvendigvis udtryk for, at dan-ske politikere er blevet “dårligere”. Men de er i vidt omfang– på linje med deres internationale kolleger – ofre for op-brud, som de ikke længere er herre over. Det tvinger demtil at handle reaktivt frem for proaktivt. Opbruddene burde ikke komme bag på os. De seneste

Et samfund i opbrud

Figur 1: Kun godt en tredjedel af vælgerne har tillid til de danske politikere og deres evner til at træffe de rigtige beslutninger for landet.

Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet?”

Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed?”

Stor politisk mistillid

Note: N = 1.005.Kilde: Mandag Morgen og Synovate.

Helt/delvis enigHverken enig eller uenigDelvis/helt uenigVed ikke

Meget stor og ret stor tillid Ret lille og meget lille tillid Ved ikke

31

31

59

36

36

2

4

pct.

pct.

“

“


5. september 2011 7

årtier har en række eksperter, samfundsanalytikere og in-ternationale institutioner forudset de store paradigmeskiftog beskrevet dem detaljeret. Allerede i 1969 gjorde Peter Drucker i “The Age of Dis -

continuity” opmærksom på, at globaliseringen ikke villefremskride lineært, men netop i voldsomme, diskontinu-erte ryk og forskydninger. Det fik senere den amerikanskefremtidsforsker og bestsellerforfatter Alvin Toffler til atadvare om “fremtidschokket” – den handlingslammelse,som beslutningstagere, institutioner og hele samfundkunne falde i, når de blev konfronteret med “for megenforandring på for lidt tid”. 40 år senere har OECD adopteret begrebet og under

overskriften “Future Global Shocks” iværksat et projekt,der skal forberede medlemslandene på at håndtere frem-tidige økonomiske og politiske “storme”. Det sker ud fraden erkendelse, at deres antal, voldsomhed og uforudsige-lighed vokser, og at de eksisterende institutioner og syste-mer ikke er gearet til at håndtere dem.En fællesnævner i de nævnte analyser er opfordringen

til at gøre op med de kendte økonomiske modeller og eks-perimentere med nye vækstbegreber for at udvikle nye ty-per løsninger på de stadig mere komplekse udfordringer.

Opbrudssamfundet er en invitation til at gennemføre enrække gennemgribende omstillingsprocesser på alle ni-veauer i samfundet.Det er ikke muligt at opstille langsigtede planer og stra-

tegier for, hvordan samfundet vil og bør udvikle sig. Deter netop den slags modeller, der har spillet fallit. Det, derskaber fremtidens vindere, er ikke evnen til at se 5, 10 eller100 år ud i fremtiden, men evnen til at omstille sig hurtigtog udnytte forandringerne i en stadig mere turbulent ver-den.Derfor bliver der også behov for at udvikle nye sam-

fundsmodeller, der baserer sig på en langt større fleksibi-litet. Den tid er forbi, hvor etiketter som landbrugs-, indu-stri- eller videnssamfund giver mening. Vi befinder os i etopbrudssamfund og er tvunget til at nytænke os frem tilde løsninger og strukturer, der kan gøre opbruddene til enmotor for ny vækst og velstand – og forvandle opbruds-samfundet til et innovationssamfund. Det bliver ingen enkel opgave. At gennemføre den kræ-

ver en ny forståelse af, hvordan moderne samfund kan le-des og udvikles.

Figur 2: Tilliden til de politiske ledere er den laveste siden 1975.

”Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet”, andel helt/delvis enige, pct.

Historisk mistillid

Note: 1N = 1.005.Kilde: Mandag Morgen og Synovate.

‘71 ’73 ‘75 ’77 ‘79 ’81 ‘84 ’87 ‘88 ’90 ‘94 ’98 ‘01 ’05 ‘07 ’1130

40

50

60

Figur 3: Der er flere vælgere, der finder de to planer utroværdige end troværdige.

Hvordan vurderer du troværdigheden af regeringens økonomiske plan – den såkaldte 2020-plan?”

“Hvordan vurderer du troværdigheden af Socialdemokratiets og SF’s økonomiske plan – den såkaldte Fair Løsning 2020?”

Begge planer dumpet

Note: 1N = 1.005.Kilde: Mandag Morgen og Synovate.

Meget eller ret troværdigHverken troværdig eller utroværdigRet eller meget utroværdigVed ikke

pct.pct.

25

31

33

11 19

3138

12

“

OPGAVEN ER IKKE ENKEL. Den udfordrer vores forstå-else af, hvordan moderne samfund skal ledes og udvikles.Og den skal gennemføres i en politisk virkelighed, hvorfem barrierer stiller sig i vejen for udøvelsen af et effektivtpolitisk lederskab. Barriererne forstærker hinanden i etsammenhængende mønster, der indskrænker mulighe-derne for at håndtere fremtidens udfordringer:

KOMPLEKSITETSBARRIEREN

• Den stigende politiske og økonomiske kompleksitet ud-fordrer de kendte rammer for politisk lederskab.

FORSTÅELSESBARRIEREN

• Kompleksiteten afføder manglende forståelse for de glo-

bale udfordringer. Det bliver stadig sværere at gennem-skue de politiske handlemuligheder og træffe de rigtigebeslutninger.

MISTILLIDSBARRIEREN

• Dette medfører igen, at befolkninger og virksomhedermister tilliden til politikernes vilje og evne til at gen-nemføre nødvendige reformer.

OMSTILLINGSBARRIEREN

• Mistilliden hæmmer en hurtig omstilling til nye vilkår– en omstilling, der også begrænses af de offentlige bu-reaukratiers sendrægtighed og demokratiernes behovfor konsensus.

ANSVARSBARRIEREN

• De stadig mere komplekst sammenvævede udfordringergør det tilsvarende sværere at placere et klart ansvar forkriser og nødvendige løsninger. Det udløser i sig selvnye komplekse og ustyrlige situationer.

Dermed bliver denne mekanisme en ond cirkel. Hvordanden sætter politikerne skakmat, har vi bl.a. oplevet i kam-pen for at løse de globale klimaproblemer og under de se-neste måneders tilspidsede gældskrise. De amerikanske politikeres manglende evne til at

håndtere landets hidtil alvorligste økonomiske krise er detstærkeste eksempel på failed governance. Da Standard &Poor’s nedgraderede USAs økonomiske rating fra AAA tilAA+, var det lige så meget en nedgradering af det politiskelederskab. I realiteten er det ikke de økonomiske proble-mer i sig selv, der er den største trussel, men de politiskeog økonomiske lederes manglende evne til at håndteredem.Netop i disse år befinder verdenssamfundet sig midt i

det voldsomste opbrud siden Anden Verdenskrig. De be-givenheder, der de seneste år har domineret overskrifterne,

Fem barrierer for det politiske lederskab

Figur 4: De fem barrierer griber ind i og forstærker hinanden. Kompleksitetsbarrieren forstærker forståelsesbarrieren, som forstærker tillidsbarrieren, som forstærker omstillingsbarrieren, som forstærker ansvarsbarrieren, som igen forstærker kompleksitetsbarrieren.

De fem sammenhængende barrierer for politisk lederskab

Barrierer for politisk lederskab

Kilde: Mandag Morgen.

��

�

~~

Ansvars-barrieren

Kompleksitets-barrieren

Forståelses-barrieren

TillidsbarrierenOmstillings-barrieren


er blot konturerne af en ny verdensorden, der på alle ni-veauer vil forandre vore samfund og markant ændre depolitisk-økonomiske magtbalancer. Resultatet er ikke givet på forhånd, men indflydelsen på

fremtiden bestemmes af den enkelte nations, virksomhedsog institutions evne til at aflæse udviklingen og reagere påden.Den følgende analyse af de fem barrierer viser, hvordan

opbrudssamfundet udfordrer det nationale og internatio-nale politiske lederskab og skaber et behov for gennem-gribende nytænkning af politiske instrumenter og proces-ser.

KompleksitetsbarrierenHvem ville for fem år siden haveforudset, at USA var timer fra atgå i betalingsstandsning ogskulle opleve en ydmygendenedgradering af sin kreditvær-dighed? Eller at en række euro-pæiske lande ville blive kastet ud

i så voldsom økonomisk krise, at de kun undgik bankerot,fordi andre EU-lande investerede astronomiske summer idiverse redningsaktioner? Store dele af verdenssamfundeter lammet af en historisk høj gældsætning og risikerer at

De syv sammenhængende megakriser


Sundhedskrise

Sikkerhedskrise

Livsstilssygdomme som diabetes, KOL og cancer koster hver dag 96.000 mennesker livet globalt set. De seneste år er omkostninger til sundhedsvæsenet i de vestlige lande eksploderet og udgør i dag en bombe under disse landes økonomier. Sideløbende er sundhedstilstanden blandt verdens fattigste en stor global udfordring. Selv om den globale sundhedstilstand generelt er forbedret, dør der hvert år 8 millioner børn under 5 år. Særligt i udviklingslandene må befolknin-gens sundhedsniveau forventes forværret, i takt med at klimakrisen og fødevarekrisen tager til. Globale sikkerhedsproblemer accelerer og bliver

mere komplekse. Ud over traditionelle sikkerhedstrusler som krig, terror og masseøde-læggelsesvåben står vi i dag over for helt nye typer af risikoscenarier, som truer den globale sikkerhed. Klimakrisen kunne blive den største sikkerhedstrussel i det 21. århundrede. ´Regionale konflikter, som f.eks. de store omvæltninger i Mellemøsten og Nordafrika, kan føre til helt nye sikkerhedsudfordringer for verdenssamfundet.

Vækstkrise

Mens EU, Japan og USA kæmper med at holde vækstrater, som kan matche inflationen, og vi i disse dage ser en række ’gamle’ nationer stå over for truslen om statsbankerot, fortsætter Asien sin massive vækst. Dette skaber nok nye vækstmarkeder og nye vækstmuligheder, men udgør samtidig en kilde til nationale, regionale og internationale magtforskydninger og spændinger – som vi endnu ikke har set det fulde omfang af.

Klimakrise

2010 satte ny rekord som det varmeste år nogensinde målt. Samme år nåede de politiske klimaforhandlinger sit absolutte nulpunkt. Resultatet af verdenssamfundets manglende handlekraft ift. at begrænse de globale CO2- udledninger er skræmmende: Vi står i dag over for 2-4 graders temperaturstigninger, som vil betyde destabilisering af globale øko-systemer, massive havvandsstigninger, markant flere naturkatastrofer – forandringer, som på få år vil true hele vores civilisation.

Fødevarekrise

Fattigdomskrise

Antallet af fattige i verden de seneste år er faldet. En rapport fra FN fra juli i år viser, at det ambitiøse mål om at halvere ekstrem fattigdom inden 2015 næsten er indfriet. Men fremgangen hviler på et ekstremt skrøbeligt fundament. Både vækstkrisen, klimakrisen og fødevarekrisen truer i dag med på få år at erodere dette fremskridt. Et eksempel: For hver en procent den globale vækst går tilbage, er mere end 20 mio. mennesker skubbet tilbage i fattigdom.

Ressourcekrise

Vi er i dag godt i gang med at udtømme naturressourcer som vand, olie, metaller og træ – og med voksende befolkningsantal og store velstandsforbedringer i lande som Kina og Indien sættes de allerede trængte ressourcer under yderligere pres. Prisen på olie og råstoffer nåede således sit hidtidige maksimum i foråret 2011, og der er intet, der tyder på, at de har ramt loftet endnu. De kommende år vil kampen om klodens svindende ressourcer skærpes med massive prisstigninger, globale magtkampe og sikkerhedsproblemer som afledte risici.

Vi bliver 9 mia. mennesker på jorden i 2050. Det vil øge efterspørgslen på fødevarer markant. Allerede i dag står verdenssamfundet over for en voksende fødevarekrise, med næsten 1 mia. mennesker underernærede. Det seneste års mange naturkatastrofer og politisk uro har fået de globale fødevarepriser til at ramme det højeste niveau siden 2007-2008, hvor stærkt stigende priser og mangel på fødevarer udløste voldsomme protester i verdens fattigste lande. Den nuværende situation på Afrikas Horn er blot en forsmag på de fødevarekatastrofer, der forventes de kommende år.

Politisk ledelseskrise

Figur 5: Syv globalt forbundne kriser griber ind i hinanden i et komplekst mønster.

5. september 2011 9

Kompleksitetsbarrieren:Verden er blevet mere kompleks – nationale og globale udfordringer påtvinger helt nye løsninger

ende i en alvorlig vækstfælde, fordi der ikke er råd til deinvesteringer, der skal sætte gang i væksten – som igen erforudsætning for at afdrage på gælden. Se tekstboks.Det betyder også mindre råderum for at investere i om-

stillingen til den grønne økonomi, der skal hindre klima-forandringerne i at løbe løbsk. Det kan yderligere under-minere fremtidige vækst- og udviklingsmuligheder. De se-neste par år med stadig flere naturkatastrofer er blot et for-varsel om de regninger, der skal betales, hvis vi ikke i tidesætter massivt ind på at reducere effekten af den globaleopvarmning.Den udvikling forstærker den uholdbare ulighed imel-

lem verdens befolkninger. Det er særligt udviklingslan-dene, der rammes af effekten af naturkatastrofer, tørke,vandmangel, fødevaremangel etc. Og det er den del af ver-den, der oplever den største befolkningsvækst de kom-mende årtier. Af de næsten 3 milliarder, som verdens be-folkning øges med frem til 2050, vil 87 pct. blive født i ud-viklingslandene. Det vil skabe en voldsom aldersmæssigforskydning mellem de aldrende industrinationer og destadig yngre udviklingslande. Og det vil udvide de kultu-relle og sociale kløfter i et omfang, som udfordrer voreslivsform og levevis. Vi vil opleve langt flere alvorlige kon-frontationer end hidtil, hvis ikke vi finder nye måder atudvikle og fordele verdens ressourcer på. Det sidste år-hundredes vestlige overherredømme holder ikke mangeårtier frem.Dette er blot et eksempel på den ondartede krisespiral

– og der er langt flere afledte konsekvenser end de nævnte.Man kan identificere mindst syv store, forbundne og pres-serende globale kriser, som fordrer fælles svar og løsninger.Se figur 5. Den enorme og tiltagende kompleksitet gør det tilsva-

rende sværere at over- og gennemskue udviklingen, forpolitikerne såvel som borgerne.

KonsekvensenDen forudsigelige og logiske konsekvens er failed policies– fejlslagne politikker. Det bliver stadig sværere at over-

skue konsekvenserne af politiske og økonomiske beslut-ninger, fordi forandringerne bliver stadig større, merekomplekse og hurtigere – og ikke lader sig bremse af vel-kendte politiske strategier.Det betyder bl.a., at enhver prognose og handlingsplan,

der rækker mere end fem-ti år frem, skal tages med megetstore forbehold. Afgørende præmisser vil så godt som altidnå at ændre sig markant.De velkendte økonomiske modeller, der bruges af fi-

nansministerier m.v. til at beregne effekterne af efterløns-reformer og andre langsigtede politiske beslutninger, byg-ger på den grundlæggende præmis, at fremtiden “alt andetlige” kommer til at ligne fortiden. Men i opbrudssamfun-det er alt andet ikke længere lige, og de økonomiske for-udsigelser bliver stadig oftere gjort til skamme af faktiskebegivenheder og udviklingsforløb, der demonstrerer, atfremtiden nægter at lade sig sætte på formel. Stadig flere undersøgelser bekræfter, hvor lidt man kan

forlade sig på økonomiske eksperters prognoser. F.eks. vi-ser den førende amerikanske samfundsforsker Philip Tet-locks systematiske undersøgelse af mere end 80.000 eks-pertforudsigelser over en 25-årig periode, at de professio-nelle prognosemagere har en træfsikkerhed på 50 pct. Medandre ord tager de lige så ofte fejl, som de har ret.

ForståelsesbarrierenI opbrudssamfundet øges kravettil at udvise politisk lederskablige så hurtigt, som grundlagetfor det svækkes. Det syvdobbelte krisebillede

konfronterer os med en forståel-sesbarriere, der rammer på alle

niveauer. Den gør det sværere for politiske beslutningsta-gere, borgere, virksomheder, organisationer og medierm.fl. at begribe og overskue udviklingen. Vi nærmer osgrænsen for, hvad det er muligt at overskue. Ifølge førende hjerneforskere har de store globale ud-

fordringer – hvad enten det er sikkerheds-, klima-, føde-vare- eller vækstkrisen – nået en kompleksitet og et om-fang, som overskrider det enkelte menneskes kognitive ka-pacitet og fatteevne. Ingen kan fuldt ud begribe det trus-selsbillede og de risikoscenarier, som de globaleudfordringer skaber. Et eksempel er klimakrisen. 97 pct. af verdens klimafor-

skere er enige om, at menneskeskabte klimaforandringerer en realitet og kræver global handling. Alligevel vokserbefolkningernes skepsis. En meningsmåling fra Rasmus-sen Reports viste i april, at 44 pct. af amerikanerne stadigmener, at den globale opvarmning primært er forårsagetaf jordens “naturlige udvikling”. 36 pct. mener ikke, at kli-maforandringer er et alvorligt problem. Den anerkendte neuroforsker Elke Weber forklarer for-

ståelseskløften med flere faktorer:


Forståelsesbarrieren:De globale og nationale udfordringer overstiger det enkelte menneskes fatteevne

“Det ser sort ud for verdensøkonomien”. Sådan lød or-dene fra chefen for Verdensbanken, Robert Zoellick, un-der et besøg i Australien i august. Zoellick advarede iskarpe vendinger om, at den globale økonomi står overfor en ny og mere farlig tid: “Vi er i begyndelsen af en nyog anderledes storm end den, der slog til i 2008. I deseneste par uger har vi bevæget os fra et begyndendeog problemfyldt opsving i flere hastigheder til en ny oganden og mere farlig fase.”

Han forudsiger, at den nye finansielle storm vil gåsærlig hårdt ud over de gamle industrilande, fordi de idag har betydeligt færre økonomiske instrumenter til atrette op på økonomien end for tre år siden. De kendteøkonomiske instrumenter er ved at være opbrugt.

Verden under pres

5. september 2011 11

• KLIMAKRISEN HAR LANG TIDSHORISONT. Konsekvenserneaf den globale opvarmning viser sig gradvist over årtier,hvis ikke århundreder. Det er tidsrum, der langt over-skrider politikeres valgperioder og menneskers leve-aldre – og dermed vores kollektive og individuelle for-ståelsesrammer.

• KRISEN ER ABSTRAKT.Vi kender ikke de præcise konse-kvenser, og de fleste af os mærker dem endnu ikke di-rekte på vores egen krop.

• DEN FORDRER ET MEGET HØJT VIDENSNIVEAU. De statistik-ker og videnskabelige data, der dokumenterer klimafor-andringernes realitet, kan almindelige mennesker ikkeafkode.

På grund af en voksende forståelseskløft mellem viden-skab, offentlighed og medier forbliver klimaforandrin-gerne – som de øvrige globale udfordringer – en uover-skuelig og ukonkret risiko, vi ikke tager stilling til og rea-gerer på, til trods for adskillige anbefalinger, beviser ogdata. Det underminerer mulighederne for at handle pro-aktivt og mindske udfordringerne. Hvordan bekæmperman en risiko, man ikke forstår og endnu ikke mærker devidtrækkende konsekvenser af? Forståelsesbarrieren næres yderligere af tiltagende me-

dieforurening og informationsoverload. Borgere i op-brudssamfundet bombarderes dagligt med budskaber oginformationer. Over en 10-årig periode er der sket en seks-dobling af antallet af nyhedshistorier i danske medier. Sefigur 6. Et øget medieforbrug er selvfølgelig positivt i sig selv.

Men hovedparten af medierne kommunikerer i dag i for-mater og kanaler, der egner sig til enkle, tilgængelige hi-storier – korte nyhedsopdateringer, sensationer og person-sager. 85 pct. af danskerne angiver, at de får nyheder frainternettet, men vi bruger i gennemsnit kun 27 sekunderpå en webside. Det mediebillede levner selvsagt ikke megetplads til dybdegående og nuancerede analyser af kom-plekst stof.Paradokset er, at vi døgnet igennem tæppebombes med

nyheder, mens det samtidig bliver stadig sværere for denenkelte at afkode mønstre, perspektiver og bagvedliggendesammenhænge.

KonsekvensenEn usikker, kompleks og uigennemskuelig samfundsud-vikling kombineret med en fragmenteret nyhedsformid-ling leveret i stadig kortere bites skaber en usammenhæn-gende og diffus virkelighedsopfattelse. Konsekvensen bli-ver, at vi “står af”. I stedet interesserer vi os for de nære be-givenheder, som umiddelbart øver indflydelse på voreshverdag. De globale udfordringer forbliver uoverskueligeog ukonkrete risici, vi ikke kan forstå og endnu mindremagter at tage stilling til. Det forvandler dem til politiske“tabersager”. Det mindsker spillerummet for proaktiv

handling. Politikere og medier er ofre for samme udvikling. De fo-

kuserer på den mulige politik, der interesserer vælgerneog kan give stemmer, frem for den nødvendige politik, deradresserer de mere fundamentale udfordringer. Fremtidens Danmark har tidligere beskrevet denne vir-

kelighedskløft mellem det mulige og det nødvendige. Deter i denne afgrund, politikerne taber deres indflydelse påfremtiden. Mens udfordringerne aldrig har været større,har politikernes indflydelse aldrig været mindre.

TillidsbarrierenSymptomerne på en regulær til-lidskrise mellem politikere ogbefolkninger genfindes i stadigflere undersøgelser. En undersø-gelse lavet af Intersearch for Ce-vea i 2010 viser, at 80 pct. af dan-skerne er bekymrede for, at poli-

tikerne ikke tør tage de beslutninger, som er nødvendigefor at imødegå de problemer, Danmark står over for. Se fi-gur 7.En undersøgelse fra 2010 fortæller, at politikerne er den

faggruppe i Danmark, der er mest presset på troværdig-heden – med journalister som den eneste seriøse konkur-rent. Se figur 8. Det kan ikke tolkes som andet end et fol-keligt mistillidsvotum – ikke til enkeltstående politikere,partier eller nyhedsmedier – men til hele den politiske ogjournalistiske stand. Billedet genfindes internationalt. Globalt er der en vok-

sende mistillid til, at politikerne evner og magter at løsevirkelighedens komplekse udfordringer. En omfattende undersøgelse af europæernes tillid til de-

res politikere og det politiske system, som Guardian ICM

Tillidsbarrieren:Voksende tillidskrise mellem politikere og befolkninger verden over

Figur 6: Der er sket en eksplosion i antallet af nyheder over de seneste 10 år. Antallet af nyhedsindslag og artikler fra de danske nyhedskilder er mere end seksdoblet.

Stigning i antal artikler pr. år, 2001-2010

Massiv stigning i antallet af nyheder

Kilde: Infomedia, 2011.

20002001200220032004200520062007200820092010

862.604

1.108.197

1.208.749

1.290.114

1.459.145

2.348.719

3.034.336

3.366.656

3.380.478

4.914.411

5.995.647

Poll offentliggjorde i marts, viser, at kun 6 pct. af europæ-erne har stor tillid til deres regering. Hele 89 pct. tror ikke,at deres nationale politikere handler med integritet og ær-lighed. 78 pct. har ikke tillid til, at deres regering kan løsede aktuelle problemer i deres land. Derfor er det heller ikkeoverraskende, at 47 pct. forventer, at landets økonomi vilblive værre i løbet af de næste 12 måneder, mens kun 20pct. mener, at den vil være forbedret. I USA viser Pew Research Centers sidste tillidsmåling,

at 80 pct. af befolkningen mangler tillid til, at regeringenvil gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre USAs fremtid.Det er den højeste mistillid i mere end et halvt århundrede.Mindre end hver femte amerikaner i dag er tilfreds medUSAs tilstand. Tallene er fra 2010, og den nuværendegældskrise har formentlig lagt yderligere brænde på bålet. I World Values Survey – en af de mest omfattende og

detaljerede målinger af verdensbefolkningens holdningerog værdier – er diagnosen den samme. Den seneste un-dersøgelse fra 2005-2007 viser, at kun hver anden borgerhar tillid til sin regering, kun hver tredje borger har tillidtil medierne, og kun hver femte har tillid til de politiskepartier. Målingen er foretaget på toppen af en historiskhøjkonjunktur og inden den globale finanskrise.Når omfattende reformer, der mangler befolkningens

opbakning, skal gennemføres, slår mistilliden om i protest.Det har vi de seneste måneder set i både England, Græ-kenland og Spanien – og tidligere i Frankrig, bl.a. i forbin-delse med regeringens bestræbelser på at gennemføre enpensionsreform. I Danmark har mistilliden ikke fundet så radikale ud-

tryk. Men det har heller ikke været nødvendigt at gennem-føre lige så drastiske indgreb i, hvad borgerne oplever somvelerhvervede rettigheder. Og vi står endnu kun ved be-

gyndelsen af en markant omstillingsproces. Det syvdobbelte krisemønster tvinger også Danmark til

at tænke samfundsstrukturer, rettigheder og pligter forfra.For en nation, der har velfærden som den måske stærkestefælles identitet, vil det forudsigeligt føre til store spændin-ger. Der vil hurtigt blive stor afstand mellem det, politi-kerne og eksperterne anser for nødvendigt, og det, væl-gerne anser for acceptabelt.Lige så alarmerende som optøjer og demonstrationer er

den protest, der ligger i apati og ligegyldighed. Siden fi-nanskrisen satte ind, har regering og opposition fremlagtflere og større reformudspil end i mange år. At de ikke harudløst større diskussioner – og vælgerbevægelser – er ikkenødvendigvis et sundhedstegn.

KonsekvensenMistilliden er den p.t. største udfordring til de demokrati-ske institutioner. Tillid og troværdighed er deres allervig-tigste kapital. Det er den, der giver det politiske lederskabmandat til at reagere rettidigt og klogt på opbrudssamfun-dets udfordringer.Udfordringen har bredere adresse end regeringer og po-

litiske partier. Den retter sig også mod det netværk af in-teresseorganisationer, styrelser og råd, der udgør det øvrigedemokratiske beslutningssystem. De er så integreret en delaf det politiske system, at de uvægerligt tillægges et med-ansvar for fejlslagne politikker m.v. Det er også deres ind-flydelse, der er truet.Det gælder også internationalt, hvor man kan iagttage

et opgør med flere af de gamle magtinstitutioner, som si-den Anden Verdenskrig har repræsenteret det globale le-derskab: FN, NATO, WTO, G8, G20 etc.


Figur 7: Fire ud af fem danskere tror ikke, at politikerne vil være i stand til at styre Danmark gennem den kommende tids udfordringer.

Jeg er bekymret for, at politikerne ikke tør tage de beslutninger, der er nødvendige for at imødegå de udfordringer, Danmark står over for

Lav tiltro til politikernes formåen

Kilde: Interresearch, 2010.

Ved ikkeUenigEnig

12,1

7,9

80

pct.

Figur 8: Politikerne er i dag den faggruppe, der har lavest troværdighed i befolkningens øjne – efter både ejendo-msmæglere og journalister.

Troværdigheden er målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 svarer til ’meget lav’, og 5 svarer til ’meget høj’.

Politikernes troværdighed styrtdykker

Kilde: Userneeds og Radius Kommunikation, 2010.

LægerSygeplejersker

PolitifolkIngeniører

SkolelærereRevisorer

PædagogerAdvokater

HjemmehjælpereLastbilchauffører

BankfolkPensionsrådgivere

TaxichaufførerJournalister

EjendomsmæglerePolitikere

4,04,0

3,9

3,93,63,6

3,63,5

3,4

3,0

3,02,9

2,8

2,52,5

2,2


Mistilliden til de etablerede institutioner efterlader etmagttomrum, der fremtvinger politiske forskydninger,hvor nye aktører, fællesskaber og institutioner træder indsom opbrudssamfundets nye magthavere. De sociale me-dier kan blive en vigtig drivkraft, der mobiliserer nye de-mokratiske ressourcer, hvor de gamle svigter. Men bevæ-gelsen risikerer nemt at blive fragmentarisk, og det udfor-drer den sociale sammenhængskraft, som det nuværendesamfund er bygget op på. Thomas Friedman beskrev i august i International Her-

ald Tribune, hvordan Facebook, Twitter og Google funda-mentalt ændrer præmisserne for politisk lederskab og ska-ber mulighed for, at nye aktører kan tage over: “Globalise-ringen/it-revolutionen giver en ny form for ‘super-bemyn-digelse’ til individer verden over, som gør dem i stand tilat udfordre hierarkier og traditionelle autoriteter – lige fravirksomheder til videnskab og regeringer. De sociale me-dier muliggør etableringen af en række magtfulde mino-riteter – det betyder, at traditionelt politisk lederskab bliversvært, mens mindretalsstyre bliver nemmere end nogen-sinde. “

OmstillingsbarrierenDet er svært at motivere nogentil forandringer, de ikke har tillidtid. Og dertil kommer, at dentræghed, der karakteriserernogle af samfundets centrale in-stitutioner og organisationer, isig selv hæmmer evnen til foran-

dring og udvikling. Jo større udfordringer og jo mindreoverblik, desto større risiko for, at myndigheder, offentligeinstitutioner og interesseorganisationer vil anlægge en for-sigtig strategi på bekostning af innovative men risikobe-hæftede satsninger. Problemet kan beskrives som ’bureaukratiets tyngdelov’:

Den institutionelle inerti tiltager med institutionens af-stand til markedet. Jo mindre en organisation er ekspone-ret for markedspres, desto mindre omstillingsparat vil den

være. Problemet er især udtalt i en udpræget konsensusnation

som Danmark. Det er en integreret del af vores kultur attilstræbe sammenhængskraft og brede forlig, der også kanstøttes af de toneangivende interesseorganisationer. Dethar igennem årtier været en styrke og bidraget til en socialog økonomisk stabilitet. Men det kan blive en storhæmsko i en tid, hvor kravet til hurtig omstilling bliver enafgørende udviklings- og konkurrencefaktor. Medmindredet fintmaskede netværk af institutioner og organisationer– politiske, faglige og offentlige – kan enes om at forfølgefælles visioner og strategier. Men jo mere diffus og frag-menteret virkelighedsopfattelsen er, desto sværere bliverdet selvsagt at skabe enighed om store gennemgribendereformer. Problemet kommer bl.a. til udtryk i dialogen mellem

virksomheder og politikere. Virksomhedernes forankringi den dynamiske markedsvirkelighed afføder krav om hur-tige politiske initiativer. Det blev bl.a. eksemplificeret i juli,hvor flere erhvervsledere i Politiken efterlyste mere hand-ling bag ordene i vækstpolitikken. De kritiserede regerin-gen for at nedsætte for mange udvalg og udarbejde formange analyser frem for at gennemføre de nødvendigeinitiativer. I bogen “Revolutionary Wealth” har Alvin Toffler ansku-

eliggjort udfordringen ved at beskrive forskellige centralesamfundsinstitutioner som biler på en motorvej, der be-væger sig med vidt forskellig hastighed – fra racerne i er-hvervslivets overhalingsbane til søndags- og spøgelsesbi-listerne i de politiske institutioner og embedsværket. Setekstboks på næste side. Tofflers motorvejsanalogi er en pædagogisk forenkling,

men illustrerer den udfordring, et komplekst samfunds-system konfronteres med, når det skal tilpasse sig stadigstørre forandringer. Evnen til konstant fornyelse på alle ni-veauer vil blive den måske vigtigste konkurrenceparame-ter for enhver nation de kommende år.

Konsekvensen Omstillingsevnen er nøglen til udviklings- og vækstmu-ligheder i opbrudssamfund. Konkurrenceevnen for enhvernation, region eller virksomhed bestemmes af, hvor hurtigtog præcist den er i stand til at opfange og fortolke turbu-lente og foranderlige signaler og udnytte dem strategisk.Det handler om, hvem der hurtigst og mest præcist kanomstille sig til nye vilkår. Udskilningsløbet mellem omstillingsstærke og omstil-

lingssvage er allerede i gang. Det verdensøkonomiskemagtskifte mellem gamle og nye økonomier er netop etudtryk for, at lande som Kina, Indien, Sydkorea, Brasilienm.fl. er i stand til at bevæge sig markant hurtigere end devestlige demokratier. De seneste år har de meget hurtigtog meget præcist afkodet nye globale udviklingstendenserog formået at omstille sig fleksibelt og dynamisk. Den se-neste prognose fra IMF viser, at de nye vækstøkonomiernu fylder 40 pct. af den globale økonomi og mere end to

De tre store amerikanske kreditvurderingsselskaber,Moodys, Fitch og Standard & Poors, har længe haft inter-nationalt monopol på analyser af landes finansielle si-tuation og kreditværdighed. Men det kinesiske kreditvur-deringsbureau, Dagong, har de seneste år med enrække skarpe analyser af særligt USA's økonomiske si-tuation meldt sig som en troværdig og seriøs konkurrenttil de amerikanske kreditvurderingsselskaber.

Dagong kom allerede i 2010 med en nedvurdering afden amerikanske kreditværdighed og placerer i dag USAi samme boks som Spanien, Sydafrika og Estland. Nogetsom Standard & Poors først erkendte i august i år, ogsom hverken Moodys eller Fitch har gjort endnu.

Kreditbureauer udfordres

Omstillingsbarrieren:Krav om tilpasning til stadig større forandringer og udfordringer

tredjedele af den globale vækst. Det vil blive endnu meremarkant, i takt med at gælds- og vækstfælden lammer flereaf de vestlige økonomier.Omstillingsparatheden har således allerede vist sig som

en afgørende udviklings- og konkurrencefaktor i opbruds-samfundet – krumtappen i en global vinderstrategi. Danmarks udfordring de kommende år bliver at udvikle

modeller og strategier, der gør os i stand til at følge med idet innovative vækstspor, som præger morgendagens glo-

bale lederskab. Danmark og andre gamle vækstøkonomierkan ikke blive ved med at søge de samme løsninger i håbom, at det vil redde os i fremtiden. Som Albert Einsteinhar formuleret det: “Insanity: doing the same thing overand over again and expecting different results”. Vi kan ikke forvente, at den type indgreb og handlings-

planer, som har ført til de nuværende kriser, kan føre osud af dem. Vi må omstille os til den nye globale virkelig-hed.

150 km/t: Erhvervslivet skal konstant tilpasse sig markedets vilkårog udgør i dag den primære driver af forandring i samfundet. De skabernye produkter, nye løsninger, nye markeder og nye trends. De er ikkeblot de mest omstillingsparate, men sætter også fartgrænsen for deøvrige agenter. Virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes, Grund-fos, Danfoss og DONG Energy har de seneste år bevist, at de mestreren proaktiv og løbende omstilling til nye vilkår. Derfor har de trods deseneste års globale og nationale vækstkrise oplevet markant økono-misk fremgang.

120 km/t: Sociale medier har hurtigt meldt sig på banen som enskarp og forandringsparat konkurrent til de traditionelle medier. Deskaber nye kommunikationsformer, som har potentialet til at omkalfa-tre sociale strukturer, kulturer og politiske magtforhold. Den måde,hvorpå de sociale medier i dag bruges som motor for forandring, kaneksempelvis ses i forhold til den enorme betydning Facebook og Twitterhar haft for det arabiske forår som afgørende kanaler for udviklingenog udbredelsen af revolutionen.

100 km/t: NGO’er og netværk, der arbejder direkte for forandring afsamfundet inden for specifikke områder som f.eks. klima, miljø, ar-bejdsliv og uddannelse. De er også tvunget til at være konstant foran-dringsparate på grund af offentlighedens omskiftelige engagement iforskellige dagsordener. Dog forandrer de sig ikke i samme hastighedsom virksomheder, på grund af deres medlemsfinansierede struktur ogen tendens til at bureaukratisere, når de vokser i størrelse.

75 km/t: Familien er under konstant forandring i forhold til udviklingeni samfundet. Den er dermed også en væsentlig og ofte overset foran-dringsdriver i forhold til arbejdsliv, forbrug og samfundsnormer, men er iet vist omfang hæmmet af faste traditioner og værdier.

60 km/t: Traditionelle medier må generelt vurderet betegnes somsamfundsbevarende ud fra den betragtning, at de spiller tæt sammenmed de gamle institutioner. Nok udfordrer de dem, men som regel påkendte præmisser. De sætter sjældent “ud-af-boksen-dagsordener”.Det er også symptomatisk for printmedierne, at de ikke i tide forstodudfordringen fra de sociale medier og tilpassede sig en ny medievirke-lighed, og derfor desperat jagter en økonomisk bæredygtig forretnings-model. Som en toneangivende forandringsagent er de ved at udspillederes rolle.

50 km/t: Arbejdsgiverorganisationerne er tæt forbundne med de poli-tiske institutioner og bliver ofte en integreret del af det politiske spil ogbureaukrati. Selv om deres rolle er at kæmpe for bedre rammebetingel-ser for deres omstillingsivrige medlemmer, har de en tendens til at in-teressere sig mest for de langsomste og mest udsatte medlemmer.Det nedsætter farten og hæmmer omstilllingsevnen.

40 km/t: Fagbevægelsen har som mission at sikre arbejdernes ogisær de svagestes rettigheder samt beskytte dem mod “kapitalens rovdrift på den arbejdende befolkning” – skarpt trukket op. Den vareta-ger derfor en beskyttende rolle og vil i sagens natur bevæge sig relativtlangsomt. Derfor risikerer den at komme ud af trit med udviklingen idet omgivende samfund, hvilket bl.a. afspejles i en tiltagende med-lemsflugt fra en række faglige organisationer, der ikke appellerer til enomstillingsvillig generation, som ikke tænder på røde faner.

30 km/t: De politiske institutioner og embedsværket har en naturligindbygget inerti, der dels er begrundet i demokratiets sendrægtighed,dels i en myndigheds- og embedsmandskultur, der ikke er underlagtandre pres end det, politikerne udøver. De politiske institutioner agererovervejende reaktivt frem for proaktivt. Holdningen synes at være, atafvente et problem frem for at forebygge det. Den nyligt vedtagne efter-lønsreform er et meget forsinket svar på en udvikling, der har væretåbenbar i adskillige år. Men på grund af demokratiets træghed er detførst nu lykkedes at få reformen vedtaget og i en reduceret udgave.Samtidig træder loven, der er udråbt til dansk økonomis rednings-pakke, først i kraft i 2014 og har en tidshorisont på mere end 20 år iforhold til sin fulde indfasning.

20 km/t: Uddannelsessystemet og forskningsverdenen er af natur entung institution at omstille. Den bygger på langsigtede planer og pro-cesser og er derfor forankret i en stærk inerti. Det står i skarpt mod-sætningsforhold til en udvikling, der med accelererende kadence ska-ber ny viden og nye teorier og derfor kræver en løbende opdatering afalle læringsprocesser. Derfor kan der forudses en stadig større kløftmellem markedernes behov for ajourført viden og uddannelsesinstitu-tionernes evne til at forny sig. De seneste måneders heftige debat omeliteklasser er et eksempel på den fastlåste tankegang, som prægerdet danske uddannelsessystem. Man fokuserer på fastholdelse af fol-keskolens gamle principper, frem for tilpasning til nye vilkår. Dette tiltrods for, at 56 pct. af danskerne mener, at vi burde have eliteklasser.Et andet eksempel er det danske uddannelsessystems manglende til-pasning til globaliseringen. Danmark har således været ude af stand tilat øge sin andel af internationale fuldtidsstuderende de seneste 10 år.Universiteternes andel af det samlede globale marked for internatio-nale studerende er faktisk gået tilbage fra 0,7 pct. til 0,6 pct.

Fartdjævle og spøgelsesbilister på forandringens motorvej


AnsvarsbarrierenHvem har ansvaret for finans-krisen og de efterfølgendebankpakker, genopretnings-pakker og andre redningsak-tioner, der har gældsat nationerverden over – også Danmark?Hvem har ansvaret for klima-

forandringerne og de afledte naturkatastrofer? For deneksplosive vækst i sundhedsudgifterne – eller de mangetimers ventetid på danske skadestuer? For én mands drabpå 76 uskyldige nordmænd? Figur 9 viser verdens største risici, sådan som de defi-

neres og beskrives i World Economic Forums “Global RiskReport 2011”. Det er en sund øvelse at forsøge at placereansvaret for de enkelte risici – og for at de håndteres – pånavne og institutioner. Øvelsen vil hurtigt afsløre vanske-ligheden ved at definere klare ansvar – og dermed ogsåhvorfor vi får stadig sværere ved at udvikle og gennemførede nødvendige løsninger. Det sætter også valgkampen i relief. Den drives frem af

gensidige beskyldninger for ansvarssvigt – for at køre Dan-mark økonomisk i sænk eller for at opstille luftige planerfor fremtidige løsninger.

Dybest set er det en meget naiv form for politisk debat,som kun øger afstanden mellem de parter, der nødvendig-vis skal samarbejde om at løse de fælles problemer. Der-med ender valgkampen med at skrue Danmark år tilbagei bestræbelserne på at omstille os til fremtidens vilkår. Rea-liteten er, at ingen af parterne har fremsat forslag, der ef-fektivt adresserer de mest kritiske udfordringer. Og afsamme grund vil et regeringsskifte i sig selv ikke løse lan-dets problemer.Vanskelighederne ved at definere et præcist ansvar for

udfordringerne står i skærende misforhold til mediernesstadig mere intense personjagt. Her er tendensen stærk ogentydig: Alle fejl og problemer i samfundet skal have etnavn og et ansigt, og enkeltpersoner skal stilles for “folketsdomstol”. Det kan føre til ministres fald, hvis det f.eks. kandokumenteres, at vedkommende år tilbage har misinfor-meret Folketinget – selv om forudsætninger og præmisservar helt anderledes. Den form for personhetz bidrager ikkealene til mistilliden mellem befolkning og politikere, menafspejler også en forældet virkelighedsopfattelse. Dette er ikke et argument for en generel ansvarsforflyg-

tigelse, men for at udvikle en langt mere nuanceret forstå-else af, hvordan ansvaret skal fortolkes og forvaltes i et tætsammenvævet opbrudssamfund.

Ansvarsbarrieren: Hvem har ansvaret for at løse samfundets udfordringer?

Figur 9: Hvilke politiske ledere og institutioner bærer i dag ansvaret for at kontrollere verdens største risici?

Forbundne globale kriser

Hvem har ansvaret?

Kilde: Global Risk Report 2011, WEF.

Indskrænkning af globaliseringen

Likviditets- og kreditkrise

Økonomisk afmatning i Kina

Priskollaps på aktiver

Finanspolitiske kriser

ReguleringssvigtUlovlig handel

Korruption Sikkerhed i verdensrummet

Organiseret kriminalitet

Online-data og informationssikkerhedTerrorisme

Skrøbelige stater

Manglende politisklederskab

Økonomisk ulighedDemografiske udfordringer

Migration

Infektionssygdomme

Kroniske sygdomme

Vandforsynings-sikkerhed

Klimaforandringer

Luftforurening

Tab i biodiversitet

Trusler fra nye teknologier

Infrastrukturens skrøbelighed

Sammenbrud i informations-infrastrukturen

OversvømmelseOcean governance

Geografiske konflikter

Masseødelæggel-sesvåben

Storme og cykloner

Jordskælv og vulkanudbrud

Fødevaresikkerhed

Stærkt svingendeenergipriser

Stærkt svingende råvarepriser

Global ubalance og kurs-volatilitet

Stærkt svingendeforbrugerpriser


Konsekvensen Uden en nyvurdering af ansvarsfordelingen risikerer op-bruddet at føre til sammenbrud. Det er f.eks. den udfor-dring, det amerikanske samfund konfronteres med. Na-tionen står foran sin største udfordring i generationer ogrisikerer at miste sin status som verdens ubestridte politi-ske og økonomiske stormagt. Men samtidig er landets po-litikere splittet i en indædt kamp for at placere – eller flygtefra – et ansvar, de alle er fælles om og nødvendigvis ogsåmå være fælles om at løse. Det er i den slags situationer, atfællesskabet skal stå sin prøve og demonstrere graden afomstillingsvilje og -evne. Svaret på udfordringen er et opgør med silosamfundet

– og siloansvaret. Ansvar og opgaver var klart og enkeltfordelt i den struktur og det hierarki, industrisamfundetvar bygget op efter. En form for vertikale ansvarsplacerin-ger: Det offentlige for sig og det private for sig, arbejdsgi-vere og fagbevægelse for sig, etc. Industrisamfundet var og er stadig noget af et stamme-

samfund, der udvikles efter devisen: “mit er mit, dit kan viforhandle om”. Med andre ord handler det om at varetageegne interesser bedst muligt, selv om det sker på bekost-ning af almenvellet og helheden. Men den strategi har kunét sikkert resultat: At alle taber – før eller siden.


De seneste års store magtforskydning mellem de tradi-tionelle medier og de nye sociale medier er et andetmarkant eksempel på konsekvenserne af udskilningslø-bet. De gamle medier har vist sig enormt omstillings-svage og har hverken i tilstrækkelig grad eller tids nokformået at omstille sig til nye markedsvilkår og forand-rede medie- og kommunikationsbehov. Det har på få årmedført, at de sociale medier er indtrådt som en ny ogmagtfuld aktør på mediescenen. De er en omstillingspa-rat aktør, som i stigende grad udfylder nogle af de funk-tioner, de traditionelle medier tidligere havde monopolpå.

Effekten er især mærkbar på den økonomiske vækst.Hvem havde for tyve år siden kunnet forestille sig, at in-ternettet ville udvikle sig til at blive den største enkeltdri-ver af økonomisk vækst og totalt revolutionere formidlin-gen af viden og nyheder i verden? Og vi står endda kunved begyndelsen.

Eksemplet illustrerer dynamikken i forandringerne ogkravet til omstilling.

Sociale medier til magten

DEL 2: MULIGHEDERNE


DEN MÅDE, de fem barrierer forceres på, bestemmer omopbrudssamfundet følger et risikoscenarie eller et mulig-hedsscenarie. Ét er sikkert: At fortsætte som hidtil i troenpå, at problemerne går over, at en højkonjunktur redderøkonomierne og genskaber væksten, og at vi vender til-bage til normale tilstande, vil blot accelerere udfordrin-gerne og yderligere indsnævre det politiske og økonomi-ske råderum. Det vil føre til stadig flere eksempler på failed gover-

nance og dermed accelerere kriserne til et niveau, hvor el-lers solide og stabile samfund bringes ud i mere eller min-dre kaotiske tilstande, splittet i interne opgør mellem sta-dig mere ekstreme kræfter. I takt med at den konsensussøgende midtbanepolitik

fejler, næres befolkningernes utilfredshed med main -stream -politikerne, mens opbakningen til yderfløje ogmere ekstreme verdenssyn øges. Således forstærkes en ondcirkel, der vil accelerere udskilningsløbet mellem omstil-lingsvillige og omstillingstræge nationer, lamme udviklin-gen og væksten i store dele af verden samt forspilde nogleaf de store muligheder, der ligger i opbrudssamfundet.Forenklet udtrykt: Udfordringerne har sjældent været

større, men det samme kan siges om mulighederne. Hver udfordring kræver nye typer af løsninger og åbner

for nye vækstskabende initiativer. Det afhænger alt sam-men af, hvilket mindset de enkelte landes politiske og øko-nomiske beslutningssystem vælger at møde opbrudssam-fundet med. Valget står dybest set mellem defensive kri-seløsninger eller offensive vækst- og velstandsskabendeinitiativer og reformer. De defensive løsninger – f.eks. at spare sig ud af krisen –

ligger ligefor, men risikerer at fastlåse samfundene i envækstfælde. De offensive er sværere at identificere. Den aktuelle økonomiske og finansielle krise afdækker

til fulde rådvildheden på tværs af de politiske og økono-miske magtcentre – regeringer, andre partier, nationalban-

ker m.fl. Det er, som om de er løbet tør for ideer og red-skaber til at håndtere en krise, som de ikke har oplevet førog ikke kan finde svar på i lærebøgerne. Hertil kommer,at de allerede har investeret sig fattige i forsøget på at ind-dæmme en ustyrlig, men selvforskyldt finanskrise. Tre årsenere er den redningskrans forvandlet til en uhyggeligttung møllesten om halsen på en række vestlige økonomier.Det forstærker rådvildheden og magtesløsheden.Der er brug for en slags timeout, hvor man kan under-

søge og afprøve mulighederne for nye politikker. Dennetimeout kan ikke kompensere for de øjeblikkelige tiltag,der skal berolige de internationale markeder. Men den ernødvendig, hvis man vil forberede mere langsigtede ini-tiativer. Den omstilling, vi er tvunget ud i, bliver meget omfat-

tende og kan sammenlignes med en ny revolution. Destore udviklingsspring i historien har haft karakter af re-volutioner, f.eks. den industrielle, der svarede på dybesamfundskriser. Her ved begyndelsen af det 21. århund-rede befinder vis os i en tilsvarende situation – bortset fraat revolutionen denne gang skal planlægges som en offen-siv proces.Det betyder, at vi skal eksperimentere os ind i fremtiden.

Svaret på opbrudssamfundet er at virkeliggøre visionenom et innovationssamfund, der forvandler opbruddene ogde afledte risici til nye muligheder og ny velstand. Det kankun ske ved at eksperimentere med nye løsninger og in-volvere alle dele af samfundet i udviklingen af en ny sam-fundsmodel. Der er ingen trylleformularer eller nemme opskrifter på,

hvordan dette kan realiseres, men en række grundpræmis-ser skal være opfyldt. Nogle af de vigtigste er:

KLART DEFINERET VISION OG AMBITION

• Innovationssamfundet tager afsæt i en vision om, hvil-ken slags samfund vi ønsker at være – og dermed hvad

Fra opbrudssamfund tilinnovationssamfund

der skal eksperimenteres med. Netop i en opbrudspe-riode er det vigtigt at definere en national ambition ogskabe fælles forståelse for risici såvel som muligheder.Det er også et svar på den fragmentering af virkelig-hedsopfattelsen, som truer sammenhængskraften. Må-let kan formuleres af den siddende regering, men kræ-ver bred opbakning i landets økonomisk-politiske be-slutningssystem, hvis det skal have en chance.

MOD TIL AT EKSPERIMENTERE OG GÅ NYE VEJE

• Innovationssamfundets første bud er at forfølge en eks-perimenterende politik. I opbrudssamfundet afhængeren nations konkurrenceevne, vækst og velstand i mindregrad af langsigtede, strukturelle økonomiske planer ogi langt højere grad af evnen til hurtigt og præcist at af-kode nye globale udviklingstræks betydning og tilpassesig fleksibelt og dynamisk. Det kræver, at både det poli-tiske lederskab og befolkningen har det fornødne modtil at eksperimentere. Der er brug for at afprøve sam-fundsmæssige løsninger og politikker, der bryder medde strukturer, barrierer og bureaukratier, som hæmmeren fri og fleksibel udnyttelse af samfundets innovativeressourcer.

FRIGØRELSE AF DE INNOVATIVE RESSOURCER

• Ethvert samfund rummer betydelige kreative og inno-vative potentialer, men ofte holdes de tilbage af rigideregler og bureaukratiske processer. Et eksperimente-rende samfund vil være karakteriseret af et udbredt en-treprenørskab. Det vil sige incitamenter for den enkeltetil at udfolde sine muligheder.

KOLLEKTIVT OG SYNLIGT LEDERSKAB

• Visionen og ambitionen skal deles af de toneangivendekræfter i samfundet: regeringen, andre politiske partier,interesseorganisationer, større virksomheder m.v. De måindgå en slags udviklingskontrakt, der sikrer et tæt sam-arbejde om at nå de fastsatte mål, klart beskriver an-svarsfordelingen og signalerer det udadtil. I en opbruds-og omstillingsfase er der brug for stærke og synlige rol-lemodeller. Det betyder bl.a., at udviklingen i starten dri-ves af de institutioner og virksomheder, der selv har be-vist evne og vilje til at gå nye veje.

FINTMASKET VIDENSDELING

• Kernen i innovationssamfundet er tæt samspil på tværsaf sektorer og institutioner. Den nødvendige viden til atløse selv de mest komplekse udfordringer eksisterer oftei forvejen, men er blot spredt i forskellige sektorer og in-stitutioner. Det repræsenterer et stort uudnyttet udvik-lingspotentiale. Derfor er målet at udvikle en model foren avanceret “open source-innovation”, der sikrer en tætvidensdeling omkring løsningen af udvalgte opgaver.

AKTIV INVOLVERING AF BEFOLKNINGEN

• En af de største barrierer for hurtig omstilling er mis-

tillid mellem politikere og befolkning, og derfor er derbrug for en tættere dialog. Nogle politikere er så småtved at få øjnene op for behovet for større involvering.USAs præsident Obama har siden valgkampen i 2008eksperimenteret med nye kommunikationsformer somYouTube, videostreaming, blogs, online borgermøder ogbedre adgang til offentlige data. Han er dermed gået for-rest med en ny form for Government 2.0 baseret på dengrundtanke, at staten skal betjene sig af de kommuni-kationskanaler, som borgerne faktisk bruger i det 21. år-hundrede.Herhjemme bruger de fleste partier i dag Facebook

og andre sociale medier i forsøget på at komme tætterepå vælgerne. Men det handler ikke kun om at sælge par-tiernes politik – vælgerne skal have indflydelse på at ud-vikle politiske initiativer. Det kræver en retorik og etsprog, der fungerer på borgernes præmisser og ikke påpolitikernes eller mediernes.

PRÆCISE SUCCESKRITERIER OG PEJLEMÆRKER

• Jo mere der eksperimenteres og nytænkes, desto størreer behovet for, at det sker inden for veldefinerede ram-mer og ud fra fastsatte mål og succeskriterier. Eksperi-menter skal iværksættes med udgangspunkt i en præcisdiagnose, og det skal defineres, hvornår de kan forventesat levere hvilken form for resultater. Der er forskel påtidshorisonten, alt afhængigt af om man skal adresserestore strukturelle ubalancer på arbejdsmarkedet, udvikleen ny uddannelsesmodel eller blot afprøve nye ledelses-former i offentlige institutioner.

Et innovationssamfund kan ikke vedtages ved lov. Det skalbygge på den inspiration og de initiativer, som progressiveog innovative kræfter i et samfund demonstrerer, og somkan brede sig som ringe i vandet til stadig flere grupper.Men nogen skal tage de første initiativer. Det kan typiskvære en regering, andre partier eller – hvad der måske erlangt mere sandsynligt – private organisationer og inter-essegrupper, som kan se forpligtelsen og egeninteressen iat sætte ny udvikling i gang.

Danmark som prototype på innovationssamfundetDer er tre grunde til, at Danmark bør satse på at udvikleprototypen på fremtidens innovationssamfund:

VI ER TVUNGET TIL NYTÆNKNING

• Danmark er havnet i en alvorlig strukturel krise med la-vere vækst og mindre produktivitet end de flesteOECD-lande. Situationen skærpes yderligere af et langtmindre privat forbrug end forventet i regeringens frem-skrivninger, mens vi ryger stadig længere ned på de in-ternationale ranglister over velstand og konkurrence-kraft. Efter at vi i en årrække har været et af verdensmest velstående lande, er vi nu rykket ned på en 14.-plads og forudses at tabe yderligere terræn de kom-mende år. Vi er samtidig rykket fra en 5.-plads i 2009



til en 13.-plads i 2010 på listen over verdens mest kon-kurrencedygtige nationer. Derfor har vi et påtrængendebehov for at finde nye veje ud af vækst- og velstandskri-sen og afprøve alternative metoder og modeller. Dan-marks reelle valg står mellem langvarig lavvækst og etnyt udviklingsspring.

VI HAR GODE FORUDSÆTNINGER

• Nok har vi en af de laveste vækstrater blandt industri-landene, men vi har også en af de laveste gældsbyrder,nemlig 41 pct. af BNP. Det vil sige, at vi alt andet lige haret bedre råderum for at stimulere nye initiativer endmange andre lande. Nedgraderingen af USAs kreditvær-dighed til AA+ sætter Danmarks dukseposition som enaf verdens få top ratede nationer yderligere i relief ogstyrker – trods ovennævnte problemer – respekten omdansk økonomi. Det er et vigtigt aktiv i omstillingen.Statens involvering er nemlig afgørende, eftersommange fremtidige vækstinitiativer skal udvikles i tætsamspil mellem private virksomheder og offentligemyndigheder og institutioner. Som et lille velorganise-ret samfund burde Danmark have optimale forudsæt-ninger for at afprøve og videreudvikle mulighederne idet partnerskab.

VI ER ALLEREDE ET EKSPERIMENTERENDE SAMFUND

• På en række områder har Danmark i forvejen iværksateksperimenter i bestræbelserne på at identificere nyeløsninger. De foregår spredt og initieres på mange for-skellige niveauer af meget forskellige instanser: regering,kommuner, regioner, private fonde m.fl. Men hver isærillustrerer de mulighederne i at nytænke og afprøve nyemetoder. Ni danske kommuner har f.eks. status af fri-kommuner og afprøver nye velfærdsmodeller. Ideen erbl.a. at udvikle ideer til at gøre borgerne mere velfærds-aktive. I den danske folkeskole eksperimenteres der pålivet løs med nye modeller til afløsning for et system,der efter alt at dømme har overlevet sig selv. Og Lindø-værftet er omdannet til et innovativt kraftcenter, derbl.a. har udviklet en fleksibel hospitalsmodel, som gørdet muligt at bygge nye hospitaler langt hurtigere, medfærre omkostninger og langt større tilpasningsmulighe-der.

Alene de kendte løsninger rummer et kolossalt uudnyttetudviklingspotentiale for Danmark. Hvis alle fulgte bestpractice, ville vi være nået langt. Se også tekstboks. En væ-sentlig del af udfordringen er derfor at skabe et samletoverblik over de mange eksperimenter, strukturere demog kommunikere dem i en åben og lærende proces.

Eksempler på potentielle økonomiske og samfundsmæs-sige gevinster i at følge best practice:

Udlicitering• En analyse fra DI viser, at den økonomisk pressede of-fentlige sektor kan hente milliarder hjem ved at udlici-tere opgaver i samme omfang som de kommuner, derbruger udlicitering mest. DI opgør potentialet til 14,7milliarder kr. om året. Alene kommunerne kan spare9,3 milliarder kr., hvis de hver især når op på sammeniveau af udlicitering som de fem kommuner med denhøjeste andel af udliciterede opgaver. Se MM10,2010.

Strammere førtidspension• Nogle kommuner tildeler kun én førtidspension pr.1.000 indbyggere, hvor andre tildeler 12. Ifølge en un-dersøgelse fra AKF kunne antallet af tildelte førtids-pensioner reduceres med 43 pct., hvis alle kommunergjorde som de 10 kommuner, der mindst hyppigt sen-der en borger på førtidspension.

Bedre selvbetjening• En undersøgelse af kommunernes internettilstand vi-ser, at hvis alle kommuner havde lige så gode selvbe-tjeningsløsninger som de bedste på området, ville detgive en besparelse i den kommunale administrationpå 420 millioner kr. Og i den offentlige sektor generelter potentialet endnu større. Beregninger fra Det Digi-tale Råd og CEDI viser, at manglende samarbejde ogdårlige digitale kompetencer koster den offentlige sek-tor op imod 9 milliarder kr. i uindløste effektivitetsge-vinster. Se MM05, 2011.

Nedbringelse af sygefravær• Hvis alle kommuner nedbragte borgernes sygefraværtil samme niveau som den bedste kommune medsamme socioøkonomiske forudsætninger, ville sam-fundet spare 1,3 milliarder i sygedagpenge, og ar-bejdsudbuddet ville stige med 7.500 personer.

En bedre skole• Hvis de danske skoleelever kom på niveau med Fin-land, der trods et lavere uddannelsesbudget er langtbedre til at få de svageste elever med, ville det øgeDanmarks vækst med over 10.000 milliarder kr. fremmod 2090. Det viser en rapport fra OECD, der byggerpå omfattende analyser af sammenhængen mellemlandes økonomiske vækst og uddannelsesniveau.

Hvis alle gjorde som debedste...

UDVIKLINGEN AF EN NY samfundsmodel når næppe atblive et tema i den igangværende valgkamp. Den er mereen intens magtkamp end en seriøs drøftelse af, hvilke ini-tiativer der skal løse landets langsigtede udfordringer. Envalgkamp er hård, kort og usaglig. Fremtidens Danmark ønsker ikke at blande sig i dét op-

gør. Derimod vil vi gerne diskutere den virkelighed, en nyregering skal forholde sig til, hvis den ønsker reel indfly-delse på samfundsudviklingen, frem for blot at admini-strere flere års lavvækst. Det forudsætter en utraditioneltilgang, også til den politiske proces.Med afsæt i de udfordringer, Danmark og andre natio-

ner konfronteres med de kommende år, og det afledte be-hov for nye typer løsninger, foreslår Fremtidens Danmarken ny proces for udviklingen af fremtidens regerings-grundlag.Det obligatoriske regeringsgrundlag suppleres med gen-

nemførelsen af et åbent konvent – et “politisk eksperimen-tarium” – der inden for de første 100 dage efter valget skalidentificere og drøfte nye typer løsninger på Danmarksfundamentale udfordringer frem mod 2020. Det skalmunde ud i et udvidet regeringsgrundlag, der rækker overto valgperioder. Det er i denne periode, Danmark nødven-digvis skal omstille sig til stærkt ændrede vilkår, og det erher, behovet for at nytænke løsninger og modeller er størst. Det perspektiv kan næppe omfattes af et traditionelt re-

geringsgrundlag, der dels skal udarbejdes hurtigt, dels skalvedtages i en lukket kreds af regeringspartnere.De udfordringer, Danmark skal løse de kommende år,

fordrer en bred forståelse og involvering af samfundetscentrale aktører og en mobilisering af flest mulige ideerog forslag. Derfor er “100 dage for Danmark” ikke tænktsom et traditionelt regeringsprojekt, men et samfundspro-jekt – bl.a. med den ambition at sætte en langsigtet fællesdagsorden for Danmarks fremtidige udvikling.Projektet tager afsæt i følgende erkendelser:

• At den globale udvikling stiller nye og anderledes kravtil skabelse af vækst og velstand.

• At Danmark i det lys har brug for at nyvurdere sin ak-tuelle politiske og økonomiske situation.

• At Danmark rummer et stort uudnyttet potentiale forat tage et nyt udviklingsspring.

• At mangel på tillid til det politiske system kan blokerefor den nødvendige omstilling af samfundet.

Målet er bl.a.:

• At initiere en bred samfundsdialog om Danmarks ud-fordringer og muligheder.

• At skabe en fælles forståelse for de vilkår, Danmark måforholde sig til de kommende år.

• At identificere og prioritere konkrete eksempler på nyetyper løsninger.

• At inspirere til en effektiv deling af viden og erfaringerpå tværs i samfundet.

• At opstille mulige scenarier og strategier for Danmarksudvikling frem mod 2020.

• At give Folketinget det bedst tænkelige grundlag attræffe beslutninger på.

• At bidrage til at lukke tillidskløften mellem politikereog befolkning.

Vi foreslår, at konventet involverer et repræsentativt udsnitaf de interessenter og institutioner, der har både en for-pligtelse og en egeninteresse i at sikre stabil vækst og vel-stand og også kan bidrage med konkrete ideer og løsnin-ger på udfordringerne. Det være sig toneangivende inter-esseorganisationer, udvalgte virksomheder, almennyttigefonde eller andre nøgleaktører – herunder repræsentanterfor private eller offentlige foretagender, der har opnåetoverbevisende resultater ved at gå nye veje og udfordrehævdvundne processer og modeller.

100 dage for Danmark



Danmark kan kun gennemføre et innovativt økono-misk turnaround, hvis vi gennemgribende nytænker ek-sisterende strukturer og processer og lader os inspirereaf best practice.Drøftelserne bør specielt fokusere på, hvordan Danmark

kan udvikle en ny vækststrategi, der er afstemt med denkompleksitet, som karakteriserer opbrudssamfundet, ogde potentialer, som Danmark besidder.Fremtidens Danmark vil nu undersøge mulighederne

for at gøre initiativet “100 dage for Danmark” til virkelig-hed. Det forudsætter selvsagt, at de udfordringer og mu-ligheder, der præsenteres i dette notat, deles af centrale in-stitutioner og organisationer, og at disse har vilje og modtil at forfølge nye visionære mål for Danmarks udviklingdet kommende årti. I positivt fald kan processen indledes umiddelbart efter

dannelsen af en ny regering. Dermed kan resultatet efter100 dage præsenteres primo 2012.

I flere lande ser processen med udformning af et rege-ringsgrundlag og ny politikudvikling fundamentalt ander-ledes ud end i Danmark. Der er særligt to fremgangsmå-der, som adskiller sig markant fra den danske:

Den hollandske model • I Holland tager det 2-4 måneder at lave et regerings-grundlag. De politiske vindere, der forhandler et nyt re-geringsgrundlag, udpeger en række politiske repræ-sentanter og eksperter, som udarbejder konkrete for-slag på baggrund af politiske ønsker. Resultatet er etomfattende og konkret regeringsgrundlag med politi-ske mål og ny politik for regeringsperioden – ofte heltned på budget-niveau. Hermed udformes et detaljeretog gennemarbejdet regeringsgrundlag, som ligger tilgrund for hele regeringsperioden.

Den engelske model• Efter et valg fungerer Statsministeriet som arnestedfor politikudvikling. Premierministeren udpeger enrække ministre uden portefølje, som får til opgave atudvikle ny politik på udvalgte områder. De har adgangtil en række eksperter i “Udviklingsdepartementet” ogbudget til at inddrage eksterne eksperter. Denne formfor politikudvikling er et vigtigt element i den engelskeregerings løbende udvikling af større reformprojekter.

Fælles for både den engelske og den hollandske modeler, at de i højere grad har tradition for at inddrage eks-perter i det politiske system og i selve politikudviklingen– det vil sige, at eksperterne inddrages direkte i udform-ningen af regeringsgrundlag og større reformforslag.Begge modeller bygger således på en erkendelse af, atpolitikerne udstikker de politiske visioner og fokusområ-der for en regeringsperiode, men ikke er primus motoreri politikudviklingens maskinrum.

Regeringsdannelse iandre lande

Udviklingen af innovationssamfundet

PÅ DE FØLGENDE SIDER beskrives nogle mulige bygge-sten til en fremtidig samfundsmodel. De er eksempler påområder, hvor eksperimenter kunne gennemføres og sikreen hurtigere omstilling til nye vilkår. Det gennemgåendetema er at forløse iboende kræfter og ressourcer igennemnye samarbejds- og organisationsmodeller, ud fra den er-kendelse, at Danmark langtfra udnytter sine egne poten-tialer, men f.eks. normaliserer og accepterer et betydeligtspild af menneskelige ressourcer. Det kommer bl.a. til ud-tryk i omfattende nedslidning, som hvert år koster sam-fundet over 100 milliarder kr. Se MM04, 2011. Der erumiddelbart langt større gevinster at hente ved en ambi-tiøs satsning på at forløse de skjulte potentialer i samfun-

det end f.eks. gennem generelle skattenedsættelser – hvorberettigede de end måtte være. Samfundet vil næppe have råd til inden for de kom-

mende år at sænke skatterne til et niveau, hvor det skaberet økonomisk turnaround. Derfor må andre mulighederafprøves. De er som udgangspunkt store og mangfoldige.Men en afgørende betingelse for konkrete resultater er, atdet lykkes at udvikle et offensivt mindset, der anskuer kri-ser og opbrud som en chance frem for en trussel. De konkrete forslag til nye eksperimenter, der nævnes

nedenfor, er blot eksempler i overskriftsform. De skal ud-dybes og suppleres af andre.

Figur 10: Den nye vækststrategi er drivkraften i en omstillingsproces mod en ny samfundsmodel: Danmark som prototypen på et nyt innovationssamfund.

Forslag til en fem-dimensional vækststrategi

Fra opbrudssamfund til innovationssamfund


Værdidrevet vækst: Transformation mod en bæredygtig økonomi – eksperimenter, der åbner for mere bæredygtig vækst og fundamental nytænkning af præmisserne for vækst.

Institutionsdrevet vækst: Udvikling af et smart society – eksperimenter, der fjerner de institutio-nelle barrierer, der hæmmer institutioners og individers udviklingsmuligheder.

Velfærdsdrevet vækst: Udvikling af en ny, fleksibel velfærdsmodel – eksperimenter, der slipper velfærden løs, både når det gælder ydelser og finansiering.

Klyngedrevet vækst: Iværksættelse af en ny national vækststrategi, som satser på udvikling af DKs styrkepositioner – eksperimenter, der åbner for udvikling af behovsdrevne klynger.

Individdrevet vækst: Udvikling af en ny forebyggelses– og udviklingsstrategi – eksperimenter, der kan skabe optimale rammer for udfoldelse af individets potentialer.



Værdidreven vækst Ethvert samfund tvinges dekommende år til at for-holde sig til dybere eksi-stentielle spørgsmål, f.eks.om hvilke værdier og men-neskesyn, det vil identifi-cere sig med. De globale

kriser som gældsætning, klimaproblemer, stigende ulighedog fattigdom, vækst i kroniske sygdomme etc. tvinger ostil at nyvurdere begrebet vækst. Se tekstboks. Det handler ikke kun om at skabe størst mulig vækst på

kortest muligt tid. I stigende grad må vi forholde os til pri-sen for vækst og især, hvordan vi skaber bæredygtig vækstuden at drive rovdrift på klodens ressourcer – de natur-givne såvel som de menneskelige. Begrebet sustainableeconomy bliver krumtappen for al økonomisk diskussionog udvikling det næste årti. Det betyder, at en nations stær-keste konkurrenceparameter dybest set bliver de værdierog holdninger, der lægges til grund for politikken. Danmark bør have gode forudsætninger for at blive et

foregangsland i en værdidreven vækstøkonomi. Stærkeværdier har historisk set været omdrejningspunktet formange af de store paradigmeskift i samfundet, det væresig andelsbevægelsen, højskolebevægelsen, arbejderbevæ-gelsen eller etableringen af det moderne velfærdssamfund. Her er det lykkedes at skabe ny udvikling igennem be-

vægelser, der mobiliserede store befolkningsgrupper ogpolitiske ledere i en fælles bestræbelse. De succeser har Danmark mere end nogensinde behov

for at gentage.

Forslag til eksperimenter:

AT UDVIDE KRITERIERNE FOR VÆKST

• Danmark nedlægger/udvider Det Økonomiske Råd ogetablerer i stedet et råd, der skal udvikle modeller ogforslag til et nyt økonomisk vækstbegreb. Det er ud fraden erkendelse, at de gamle makroøkonomiske teorierog modeller ikke er tilpasset opbrudssamfundet og dekræfter, der vil forme udviklingen i fremtiden. F.eks.ind regner de ikke de stigende omkostninger ved forbru-get af klodens ressourcer. Ved ensidigt at anvende dehidtidige modeller risikerer politikerne derfor at mistestadig mere indflydelse på udviklingen i samfundet. In-ternationalt spores derfor en stigende interesse for at ar-bejde med nye vækstmodeller. Danmark kunne havesom ambition at være det første – eller et af de første –lande i verden, der havde som erklæret mål at indførenye kriterier for vækst.

AT ACCELERERE OMSTILLINGEN TIL GRØN ØKONOMI

• Regeringen skal fremrykke og opprioritere overgangentil grøn økonomi. Netop omstillingen til grøn økonomirummer en win-win-situation. Dels forstærker satsnin-gen Danmarks muligheder på et stort og voksende

vækstmarked, dels skaber det muligheder for udviklingaf nye arbejdspladser. Det giver os et forspring i entransformation af økonomien, som vi alligevel tvingestil. Behovet for en grøn kickstart blev beskrevet i en ana-lyse i Mandag Morgen den 15. august 2011. Den doku-menterede, hvordan Danmark er i fare for at blive hæg-tet af førerfeltet i udskilningsløbet mellem den grønneøkonomis vindere og tabere. Derfor kan vi kun tabe vedat vente.

Institutionsdreven vækst Danmark er et udprægetinstitutionsdomineret land– udtrykt i det fintmaskedenet af myndigheder, orga-nisationer og andre instu-tioner, der binder velfærds-staten sammen.

Danmark er et af verdens mest bureaukratiserede lande,hvilket er en naturlig konsekvens af, at vi relativt set har

Værdidrevet vækst: Transformation mod en bæredygtig økonomi – eksperimenter, der åbner for mere bæredygtig vækst og fundamental nytænkning af præmisserne for vækst.

Som senest Stiglitz-kommissionen i Frankrig har gjort op-mærksom på, medregner vores nuværende målestok forvækst (BNP) ikke omkostningerne ved f.eks. miljøforure-ning. Til gengæld kan man bidrage til BNP-vækst ved atlække olie, brække et ben eller begå et mord. Ligeledessynes den foregående højkonjunktur primært at være bå-ret af en spekulativ vækst i den finansielle sektor parretmed en historisk voldsom gældsætning af de privatehusholdninger – ofte på meget kortsigtede, risikable vil-kår.På paradoksal vis bliver aktiviteter, som i alle andre

sammenhænge betragtes som onder, opfattet som go-der i en sådan økonomisk optik. Økonomisk vækst skif-ter karakter fra at være middel til at blive et samfunds-mæssigt mål i sig selv. Den form for vækst er kortsigtet og uholdbar – og vil

ikke i det lange løb levere løsninger på klodens fællesudfordringer. Uden en gentænkning og reformulering afselve vækstbegrebet vil både borgere og beslutningsta-gere være prisgivet en ukontrollabel bobleøkonomi. Enøkonomi, hvor vækst og udvikling i det globale, finansi-elle badekar alene holdes oppe af skiftende oppustedeforventninger til snart det ene, snart det andet aktiv. Den erkendelse har for længst bundfældet sig blandt

toneangivende aktører. EU-Kommissionen, Storbritannienog Kina er allerede blandt frontløberne, når det gælderom at afdække, hvordan et nyt bæredygtigt vækstbegrebkan defineres, måles og ikke mindst omsættes til poli-tisk handling. Et nyt vækstbegreb stiller store krav til alle landes om-

stillingsparathed og evne til samfundsinnovation, hvis devil gøre sig håb om at udnytte og tæmme de kræfter, derudløser stabil vækst og fremgang. Vækst skabes ikkekun igennem rationelle stimulanser, men gennem enbredspektret indsats, der respekterer kompleksiteten ivækstens dna.

Vækstsporet ender blindt

Institutionsdrevet vækst: Udvikling af et smart society – eksperimenter, der fjerner de institutionelle barrierer, der hæmmer institutioners og individers udviklingsmuligheder.

verdens største offentlige sektor. Det sikrer sammen -hængs kraften, men risikerer at lamme innovationskraften– især fordi den væves ind i et sindrigt spind af regler,standarder og sædvaner. Selv om regeringen gentagnegange har bebudet afbureaukratiseringer, er antallet af nyelove og regler f.eks. steget med 22 pct. det sidste år.Jævnfør Alvin Tofflers motorvejsmetafor er bureaukra-

tierne med til at bremse omstillingen til nye vilkår og mu-ligheder. Svaret på det problem er en flexreform, der gørop med fastlåste strukturer og samarbejdsrelationer til for-del for nye tværgående partnerskaber og langt friere mu-ligheder for at eksperimentere på kryds og tværs i sam-fundet. Der er brug for at udvikle en form for smart society – et

samfund, der sætter sig som mål at fungere enklere ogmere effektivt, simpelthen ved at slippe innovationen ogkreativiteten løs og fjerne alle barrierer og regler, der hæm-mer institutioners eller individers udfoldelsesmuligheder.Vi skal forvandle en institutionskultur til en innovations-kultur.


AT SLIPPE INSTITUTIONERNE LØS

• Der er allerede mange forsøg i gang med frikommuner,dispensationsskoler osv. Udbredelsen af sådanne forsøgskal styrkes markant for at give friest mulige rammer forat forløse idekraften og innovationsevnen i det offent-lige. Ud fra fastlagte kriterier må målet være at mindsthver fjerde kommune og én region samt et stort antalinstitutioner, styrelser m.v. får fri status til at eksperi-mentere med nye modeller. Betingelsen for at opnå denstatus skal være en løbende struktureret vidensdeling ograpportering om erfaringerne undervejs.

AT GENNEMFØRE NYE ORGANISATIONS- OG LEDELSESMODEL-

LER I DET OFFENTLIGE

• Forsøgene skal afprøve nye måder at lede og organisereoffentlige institutioner på. Det indebærer f.eks. at sikrestørre indflydelse og synlighed for ledere i såvel statensom kommunerne og regionerne – og hermed ogsålægge op til en klarere og skarpere fordeling af opgaverog ansvar mellem daglige ledere og politikere. Det vilsige et opgør med en embedsmandskultur til fordel foren ny ledelseskultur.

AT PRIORITERE UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF NYE FOR-

VALTNINGSTEKNOLOGIER

• Det uudnyttede potentiale i brug af nye styringstekno-logier i den offentlige sektor skal indfris. Det kan sikrestørre effektivitet, mere kvalitet og bedre resultater forborgere og brugere i levering af offentlige serviceydelser.Det indebærer en ny form for e-government, som byg-ger videre på de seneste års moderniserings- og effekti-viseringsproces, men i højere grad eksperimenterer medbedre udnyttelse af nye teknologiske muligheder.

AT NYTÆNKE OG UDVIKLE DE ALMENNYTTIGE FONDES ROLLE

SOM INNOVATIVE UDVIKLERE AF SAMFUNDET.

• Fondene repræsenterer en vigtig kapitalpartner for ud-vikling af fremtidens samfund – de har midlerne til ogmulighederne for at støtte eksperimenter og innovativeprojekter, som kan være med til at skubbe til nytænk-ning af samfundet. De udgør således en væsentlig kata-lysator i omstillingen til en ny samfundsmodel.

Velfærdsdreven vækstDen nuværende velfærds-model har overlevet sigselv. Valget står mellem engradvis afvikling af vel-færdssamfundet, som vikender det, og en ny udvik-ling. Besparelser vil alt an-

det lige forringe velfærden, men kan også resultere i en in-novativ omlægning og bidrage til at udvikle bedre velfærd– hvilket i sig selv vil være en vækstskaber. Kendsgerningen er, at det ikke de kommende år bliver

muligt at skattefinansiere kravene til bedre velfærdsydel-ser. Enten sker der en gradvis nedslidning, eller også åbnesder for flere finansieringskilder. Det forudsætter et opgørmed en model, der bygger på lige adgang til alle ydelser,til fordel for en fleksibel solidaritet. En fleksibel velfærdsmodel respekterer og adresserer, at

borgerne har forskellige behov, når kravet til primære vel-færdsydelser er dækket. Velfærdens leveres og finansierespå tre niveauer. Primær velfærd (offentligt finansieret),tilkøbs velfærd (delvis offentligt-privat finansieret) og pri-vat velfærd (forsikringsfinansieret). Den fleksible velfærdsmodel skal gennemføres gennem

en langt mere fleksibel finansieringsmodel, der på den eneside skal sikre solidaritet omkring basale ydelser, baseretpå den kollektive betalingsvilje, men samtidig gøre op meddogmet “one-size-fits-all” og udnytte den individuelle be-talingsvilje. Det handler om at slippe velfærden løs – ogsåhvad angår ydelser og finansiering.Omstillingen til nye vilkår må nødvendigvis indebære

en reformation af det danske velfærdssystem, alene ud fraden kendsgerning, at Danmark har verdens største offent-lige sektor, målt i forhold til den samlede økonomi. Det kan ikke ske igennem en enkelt reform eller hurtige,

taktisk motiverede initiativer. Dertil er for meget på spil.Det taler for at afprøve forskellige modeller gennem eks-perimenter. Ud over nedenstående vil forslagene under“Slip institutionerne løs” ramme en del af behovet.


FJERNE BARRIERER FOR PENSIONS- OG ERHVERVSDRIVENDES

FONDES INVESTERINGER I VELFÆRD OG INFRASTRUKTUR

• De offentlige finansieringskilder kan ikke sikre en nød-vendig fornyelse og omstilling af det danske velfærds-


Velfærdsdrevet vækst: Udvikling af en ny, fleksibel velfærdsmodel – eksperimenter, der slipper velfærden løs, både når det gælder ydelser og finansiering.


samfund. Derfor skal privat kapital motiveres til at del-tage i fornyelsen af infrastruktur, udvikling af nye skoler,plejehjem m.v. Det forudsætter et projekt, der har someneste formål at fjerne alle barrierer – politiske som ad-ministrative – der hæmmer fondsfinansiering af velfær-den. Det skal ikke fritage politikerne for et overordnetansvar for kvaliteten af velfærdsydelser m.v., men sikreen bedre udnyttelse af den viden og kapital, der er ak-kumuleret uden for det offentlige system.

Klyngedreven vækstFremtidens vækst drivesfrem af en systematisk, in-telligent og bredspektretnational satsning på deområder, hvor markedethar vist, at man besiddersærlige forudsætninger og

konkurrencefordele. I en verden, hvor ikke blot firmaer,men også nationer bliver stadig mere specialiserede ogsætter sig på stadig skarpere definerede segmenter af ver-densmarkedet, skal Danmark som lille og eksponeret øko-nomi satse på at udvikle, konsolidere og udbygge egnestyrkepositioner. Det er ikke en pick the winner-strategi,men en kombination af to andre strategier: Pick the pro-blems og pick the solutions. Politikerne har ansvaret for atidentificere problemerne, mens erhvervslivet har et med-ansvar for – og en stærk egeninteresse i – at bidrage medløsningerne.Fremtidens vækstmarkeder kommer ikke til at ligne for-

tidens. De vil i stigende grad afspejle politikernes behovfor at finde løsninger på de stadig større og mere kom-plekse samfundsproblemer. De syv forbundne globale kriser giver næring til store

fremtidige vækstmarkeder, hvor et tæt samspil mellemmyndigheder og erhvervsvirksomheder bliver afgørende.Ingen sektor kan alene løse udfordringerne. Derfor vil deropstå en række nye behovsdrevne klynger – offentlig-pri-vate alliancer rettet mod løsningen af udvalgte problem-stillinger.Regeringen har allerede adopteret ideen ved at udpege

grøn vækst og sund vækst som to vigtige satsningsområ-der. Det er således allerede en erklæret målsætning, atDanmark skal være internationalt førende inden for ud-viklingen af grønne vækstløsninger og sundhedsløsningerbaseret på avanceret teknologi.


AT SÆLGE LØSNINGER PÅ VERDENS PROBLEMER

• Danmark identificerer og prioriterer globale problem-stillinger, hvor nye løsninger er påkrævet, og hvor Dan-mark i forvejen har demonstreret unikke forudsætnin-ger eller kompetencer. F.eks. udvælges fem ud fra oven-nævnte kriterier. På den baggrund opbygges og designes

en intelligent infrastruktur og et innovationssystem, dersikrer et tæt samspil med markedets aktører – virksom-heder, entreprenører, universiteter m.fl. Samtidig etab-leres alliancer med tilsvarende centre og klynger i andredele af verden – på samme måde som regeringen f.eks.har etableret et tæt samarbejde med Sydkorea inden forgrøn vækst. Målet er, at Danmark opbygger en positionsom en af verdens førende leverandører af løsninger, derfremmer menneskers livskvalitet.

AT FJERNE ALLE BARRIERER FOR OFFENTLIG-PRIVATE PARTNER-

SKABER

• For at udnytte potentialet på de nye vækstmarkeder måalle barrierer for offentligt og privat samarbejde fjernes.Fremtidens klynger og “milliardindustrier” udviklesigennem tværgående alliancer og målrettet vidensde-ling. Derfor er der behov for at eksperimentere med mo-deller, der sikrer et optimalt samspil mellem alle rele-vante sektorer.

Individdreven vækstIndividdreven vækst hand-ler om at skabe optimalerammer for den frie udfol-delse af den enkeltes po-tentialer. Det kræver dels, at vi

anerkender talentet og detmenneskelige potentiale på alle niveauer og tilpasser ud-viklingen efter langt mere fleksible behov, dels at vi be-kæmper spild af menneskelige ressourcer. Altså en kom-bination af en udviklings- og forebyggelsesstrategi.


AT MINIMERE MENNESKELIGT RESSOURCESPILD GENNEM EN

AMBITIØS FOREBYGGELSESSTRATEGI

• Der er brug for et opgør med social og fysisk nedslid-ning. For et velstående industriland ligger Danmarkuhørt lavt på parametre som middellevetid. Det pro-blem løses ikke med kortvarige kampagner, men kræveren bredspektret og langsigtet indsats på alle niveauer isamfundet. Det kunne komme til udtryk i en handlings-plan 2020, der inddrager virksomheder, stat, regioner,kommuner m.fl. Planen må rumme incitamenter og ini-tiativer, der motiverer til ændret adfærd, herunder skat-temæssige. En række analyser dokumenterer, at der lig-ger uindløste forebyggelsesgevinster for trecifrede mil-liardbeløb.

AT GØRE OP MED ARBEJDSTID OG ALDERDOM

• Også her er der brug for at bryde med “one-size-fits-all”-modellen til fordel for en langt mere fleksibel anven-delse af humankapitalen. Det indebærer bl.a. et farvel tilfaste arbejdstider og pensionsgrænser til fordel for præ-

Klyngedrevet vækst: Iværksættelse af en ny national vækststrategi, som satser på udvikling af DKs styrkepositioner – eksperimenter, der åbner for udvikling af behovsdrevne klynger.

Individdrevet vækst: Udvikling af en ny forebyggelses- og udviklingsstrategi – eksperimenter, der kan skabe optimale rammer for udfoldelse af individets potentialer.

stationskriterier. Det handler nemlig ikke blot om at ar-bejde mere og længere, men om at præstere mere – atarbejde smartere. Troen på, at jo flere timer vi knokler,jo rigere bliver vi, holder ikke. Tværtimod risikerer om-kostningerne ved bl.a. nedslidning at udligne de bereg-nede gevinster ved en længere arbejdstid. Derfor harFremtidens Danmark foreslået at undersøge mulighe-den i at arbejde “12 minutter mindre”. Det kræver igeneksperimenter – nemlig med ledelses- og organisations-modeller, der sikrer et større udbytte igennem en merehensigtsmæssig måde at tilrettelægge arbejdet på oglangt friere rammer for, hvornår man trækker sig tilbagefra arbejdsmarkedet. I stedet for opgøre indsatsen i ar-bejdstid kunne man f.eks. udvikle et præstationsindeks,tilpasset individuelle muligheder, men naturligvis ud fraen målsætning om at øge den samlede produktivitet isamfundet.

AT GENNEMFØRE LIVSLANG LÆRING

• Et stigende ydre pres og faldende konkurrenceevne stil-ler krav om, at den danske flexicurity-model videreud-vikles, og at arbejdsstyrken gøres mere mobil på fleredimensioner. Vi skal både finde nye måder at øge med-arbejdernes funktionsmobilitet – deres evne til at vare-tage nye opgaver i det samme job – og deres overgangs-mobilitet. Det sidste handler om evnen til at håndteretilværelsens overgange mellem uddannelse og arbejde,mellem arbejde og arbejdsløshed eller sygdom, mellemarbejde og tilbagetrækning – med færrest muligt om-kostninger for såvel den enkelte som samfundsøkono-mien. Derfor bør der eksperimenteres med en mobica-tion-strategi, som øger medarbejdernes mobilitet ved atslippe uddannelsen løs. Det kræver bl.a. nye former forefteruddannelse, kompetenceudvikling og “livslang læ-ring” bredt i uddannelsessektoren, og en langt større ko-ordinering af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik-ken end hidtil.

AT REFORMERE UDDANNELSESSYSTEMET (FOLKESKOLE, ER-

HVERVSUDDANNELSER, UNIVERSITETER)

• De mange eksperimenter med folkeskolen, den senestegymnasiereform og restruktureringen af universiteternemå betragtes som første fase i en gennemgribende ny-tænkning af det danske uddannelsessystem. Inden forde næste fire år bør der gennemføres en samlet kortlæg-ning af det danske uddannelsessystems konkurrence-kraft i forhold til de krav, vi skal leve op til internationalt.Den skal følges op med en hurtig gennemførelse af demest oplagte initiativer til at styrke uddannelsesniveu-aet.

AT ETABLERE ET TEAM VÆKSTDANMARK

• Skal Danmark udnytte sine fulde økonomiske potentia-ler, kræver det en løsning på den danske vækstgåde: Re-kordmange iværksættere, men få stærke vækstskabere,der bygger internationale virksomheder. Vi har medandre ord brug for at skabe en ny vækstelite på niveaumed Foss, Thrane & Thrane, Simcorp og på længere sigtnye Danfoss’er og Lego’er. Med afsæt i de erfaringer,Fremtidens Danmark og Mandag Morgen har gjort medprojektet Væxt-Factor, foreslås et Team Vækstdanmarkder – efter inspiration fra sportens Team Danmark –skal bistå væksttalenter med at videreudvikle deres po-tentialer og udarbejde forslag til nye vækststrategier påbasis af best practice fra ind- og udland.



Otte år, der kan forandre Danmark

HOVEDBUDSKABET I DETTE NOTAT er, at vi endnu kunstår ved starten af et paradigmeskifte, der på få år vil skabeen helt ny verdensorden. Den udvikling er resistent over for politics as usual. De

seneste måneders og ugers begivenheder er blot sympto-mer på turbulensen. Og hvis vi forfalder til at behandlesymptomerne frem for årsagerne, forstærker vi blot enproces, der afkobler os stadig mere fra at øve indflydelsepå vores egen fremtid. Vi vil da være den sidste generation,der kan hævde, at vi havde en vis medbestemmelse overegne muligheder. Det vil næste generation ikke have, med-mindre vi forstår og udnytter den positive dynamik, op-bruddene også repræsenterer.Opbrudssamfundet er Danmarks største risiko og stør-

ste mulighed. Vi vælger selv, hvilket scenarie vi ønsker atforfølge. Begge optioner er åbne, og begge veje er udfor-drende, men resultaterne vidt forskellige. Dette oplæg argumenterer for, at Danmark benytter op-

bruddene lige så konstruktivt som en række danske kon-cerner har gjort det inden for de sidste par år. De har setkrisen som en anledning til at omstille sig til nye vilkår.De står i dag stærkere, end før finanskrisen satte ind, og erbedre rustede til de kommende års udfordringer.Frem mod 2020 har Danmark mulighed for at skabe

forudsætningerne for et økonomisk og innovativt turn -around – uanset hvordan verden ellers måtte udvikle sig. Nye bæredygtige løsninger på stadig mere komplekse

samfundsproblemer er et internationalt vækstmarked medgigantisk potentiale. Det åbner mulighed for, at Danmarkkan positionere sig som prototypen på et innovations -samfund, der lever af at eksperimentere og udvikle nye løs-ninger.

Den kritiske faktor i ligningen er lederskab. Manglen pålederskab har udløst og forstærket de globale kriser. Ogdet bliver udøvelsen af en ny form for offensivt og inno-vativt lederskab, der skal løse dem – og forvandle dem tilnye muligheder. Dét bliver den afgørende prøve for en ny regering. De

valg, den træffer, og det samarbejde, den evner at formidle,afgør, hvilket Danmark vi har om otte år.

“Hvis vi forfalder til at behandlesymptomerne frem for årsagerne,forstærker vi blot en proces, der af-kobler os stadig mere fra at øve ind-flydelse på vores egen fremtid.


Kilder• Global Risk Report, 2011, World Economic Forum• Global Risk Report, 2010, World Economic Forum• Global Risk Report, 2009, World Economic Forum• Danskernes brug af internettet, 2011, FDIM• Nye veje til vækst – redegørelse for transport og mobi-litet i Danmark frem til 2050, DI, 2011

• Analyse af prognoser over boligprisernes udvikling,2010, Boligøkonomisk Videnscenter, Realdania

• Expert Political Judgement, Philip E. Tetlock, 2005• Experience-based and description-based perceptionsof long-term risk: why global warming does not scareus, Elke Weber, 2006

• Danskernes brug af nyhedsmedier: et nyt landkort,Kim Schrøder, 2010

• Revolutionary Wealth, 2006, Alvin & Heidi Toffler• Future Shock, 1970, Alvin Toffler• The Age of Discontinuity: Guidelines to our changingsociety, 1969, Peter Drucker

• Hot, Flat and Crowded, 2008, Thomas Friedman• Forbrug af medier i Danmark, Multi Media Mennesket, 2011,Gallup

• Report by the Commission on the Measurement ofEconomic Performance and Social Progress, 2009,Stiglitz, Sen et. al.

• Fair Løsning, S og SFs vækstudspil, 2010• Reformpakken 2020 – kontant sikring af Danmarksvelfærd, regeringens 2020-plan, 2011

• Tag ansvar 2020, De Radikales 2020-plan, 2011• 2020-aftalen, 2011 • Regeringens Vækstpakke, 2011

• World Values Survey• Earth Policy Institute• Det Internationale Energiagentur, 2010• Risk and Opportunity Report, 2009, Mandag Morgen• China's population: The most surprising demographiccrisis, 2011, The Economist

• Konkurrencestaten, 2011, Ove Kaj Pedersen • OECD: The High Cost of Low Educational Perfor-mance, 2010

• OECD: Economic Survey of Denmark,2009• OECD: The Programme for International Student As-sessment (PISA), 2006

• OECD: Pathways to Success, 2010• World Economic Outlook Database – April 2011, IMF• OECD Statistikbank• Økonomisk Tema: Den Danske Produktivitetsudvik-ling, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2009

• Danmarks Statistiske Årbog, 2011• Danmarks Statistik, ledighedstal hentet 30. juni 2011• Monitoring economic performance, quality of life andsustainability, 2010, German Council of Economic Ex-perts

• SDC Challenge Paper: Measuring what matters in lightof the Stiglitz Report, 2011, Sustainable DevelopmentCommission

• Effektanalyse af konkurrenceudsættelse af pleje- ogomsorgsopgaver i kommunerne, Udbudsrådet, 2009