eksportfokus
på vingerne med supply chain managementVestas produktion af vindmøller kræver et meget tæt samarbejde med koncernens underleverandører. Tema om ledelses-værktøjet Supply Chain Management.tema side 12-17
0607
TIRANA ALGIER SYDNEY BRYSSEL SARAJEVO LYON BRASILIA SOFIA MONTREAL VERDEN VENTER
nordisk eksportpotentiale
Svenske, norske, fi nske og islandske forbrugere efterspørger danske varer som aldrig før. Landefokus på Norden.
side 20-46
Situation Produktionen kører optimalt
Ønske Ligeså effektiv valutastyring
Løsning Markets Online
Markets Online giver dig overblik, før du handler valuta. Du kan følge kursudviklingen
her og nu og får desuden nem og hurtig adgang til historisk markedsinformation.
Du kan handle valuta (spot, termin og swap) inden for åbningstiderne på børserne
– hovedvalutaer kan handles døgnet rundt. Du kan også handle med obligationer og
får adgang til de 12 førende aktiemarkeder.
Markets Online er en integreret del af officebankingsystemet Business Online. Du
bestemmer selv, hvilke funktioner den enkelte medarbejder skal have adgang til. Hver
bruger får en personlig autorisation, ligesom alle data mellem bank og virksomhed er
sikret med en digital signatur.
Læs mere om Markets Online og Business Online på www.danskebank.dk/erhverv
Jesper Stolbjerg / Økonomidirektør
210x297 Markets Online C.indd 1 04/06/07 9:10:54
0607
> markedsnoter
Blandt andet om de gode muligheder for dansk eksport til
Polen, Iværksætterdagen med fokus på netværk, rekruttering
af tysk arbejdskraft til Danmark og den latinamerikanske
mineindustri – en guldgrube for danske virksomheder.
side 5-8
> klumme
Ved cheføkonom Jacob Warburg, Danmarks Eksportråd
side 10
tema
> supply chain management
Ledelsesværktøjet SCM – et skridt mod større åbenhed
side 12-17
> aktivitetskalender
side 18
> ny portal til det nordiske marked
side 19
landefokus om norden
side 20-46
globalisering og konkurrenceevne i praksis
Danske virksomheder er med i forreste
række, når det drejer sig om at udnytte
globaliseringens muligheder, men med disse
muligheder følger ligeledes større konkur-
rence. Hvordan vedligeholdes en plads i
forreste række i det dynamiske globale
marked?
Ét af redskaberne er at tænke sin virk-
somheds værdikæde i et sammenhængende
perspektiv. Supply Chain Management
(SCM) er en praktisk strategi til at skabe overblik over værdikæden
fra udvikling over sourcing til produktion og videre til salg og levering
af den færdige vare til kunden og den endelige forbruger. I sin fulde
udstrækning inkluderer SCM håndteringen af de brugte produkter efter
endt nytteeffekt hos forbrugeren. Et område hvor danske kompetencer
ligeledes nyder global anerkendelse.
Varernes proces anskues med SCM som et koordineret samarbejde
på tværs af virksomhedens afdelinger og søjler. Udnyttelsen af det fulde
potentiale ved SCM inkluderer en åben tilgang og informationsdeling
mellem alle parter i processen – ikke blot imellem virksomhedens
interne afdelinger men ligeledes til leverandører, serviceudbydere og
kunder. Udbyttet herved er et produkt med forbedret kundeservice og
indtjening.
I takt med den øgede internationalisering af danske virksomheder
er netop værdikæden også blevet mål for optimering gennem inter-
nationalisering. Samarbejde på tværs af landegrænser udgør ofte en
vigtig del af virksomhedernes værdikæde og kan være en betydelig
fordel, hvis de håndteres rigtigt. Supply Chain Management er det
langsigtede perspektiv og en investering i samarbejder, IT-systemer og
måling af performance-processer. Et så intenst leverandør-, logistik- og
kundesamarbejde er ofte ekstra krævende, hvis det foregår på tværs
af markeder. Der er kulturelle barrierer, tekniske barrierer, sproglige
barrierer og nye og anderledes handelsbarrierer.
I dette nummer af Eksport Fokus ser vi på begrebet Supply Chain
Management, og du kan blandt andet læse om, hvordan virksomheder
som Vestas Wind Systems A/S og Gabriel A/S bruger SCM-strategier til
at forbedre deres globale konkurrenceevne.
Susanne Hyldelund
Kunderelationer og internationalisering
kontorchef i danmarks eksportråd, udenrigsministeriet
indhold
4
nr. 6/2007
eksportfokus udgives af
danmarks eksportråd
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon: 33 92 00 00
ansvarshavende for eksportfokus
Ambassadør, Chef for Eksport og
Internationalisering
Jarl Frijs-Madsen
abonnementsservice
Oxygen Media Service
Postbox 865
2400 København NV
Telefon +45 38 16 80 18
(Hverdage ml. 9–13)
Fax +45 39 16 26 17
annoncer
DG Media as
Telefon: 70271155
Telefax: 70271156
E-mail: [email protected]
www.dgmedia.dk
redaktion
Redaktør Claus Clausen
Signe Jønsson
Line Langoni Leonhard
design produktion og tryk
Datagraf Auning AS
Salogruppen A/S
danmarks eksportråds hjemmeside
www.eksportraadet.dk
Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig for
oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat tilladt
efter nærmere aftale med redaktionen.
ISNN 1601-4669
Kontrolleret oplag: 9.585
i perioden 1. juli 2005 – 30. juni 2006
Kontrolleret af
Verdens førende business to business database
Prøv et gratisdemopassword til
KOMPASS
• Find relevante kunde- ogleverandøremner i mere end70 lande
• Find producenter, distribu-tører og serviceydere af etgivent produkt/serviceydelse
• Find opdaterede kontaktper-soner
• Find konkurrenter af et speci-fikt produkt/serviceydelse
www.kompass.dk · [email protected] · Tlf. 45 46 09 10
december
14.-21. Japan Erik Friis Mondorf
januar
2.-11. Tyrkiet Keld M. Christensen
9.-16. Slovenien, Østrig Hans Peter Kay
11. Island Ernst Hemmingsen
februar
4.-8. Frankrig Stig Fugl Lund
tilmelding på www.eksportraadet.dk
mød en eksportrådgiver
VERDEN VENTER – DELTAG I ET NETVÆRKSMØDE
I DANMARKS EKSPORTRÅD DEN 8. JANUAR 2008
Du kan møde Danmarks Eksportråds handelschefer fra hele verden, som er samlet i København,
og du får mulighed for at høre nyt fra eksportmarkeder og blive introduceret til Eksportrådets
serviceydelser samt de særlige tilbud til SMV’er. Desuden vil der være mulighed for at du kan
tale personligt med handelscheferne under et efterfølgende netværksarrangement.
Arrangementet fi nder sted i Danmarks Eksportråd, Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2,
København K. den 8. januar 2008 kl. 14.00-16.00. Dørene åbnes kl. 13.30. Deltagelse er gratis.
Du skal melde dig til hos Louise Skærbæk, Danmarks Eksportråd, via e-mail til [email protected]
eller telefon 33 92 08 84 inden den 19. december 2007.
5
I fremtiden kan Polen meget nemt gå hen
og blive et af Danmarks største eksport-
markeder, viser en ny undersøgelse fra
Danmarks Eksportråd. I de kommende år
får landet desuden en saltvandsindsprøjt-
ning i form af midler fra EU’s strukturfonde,
som også kan være af interesse for danske
virksomheder.
Polen stormer frem som et af de meget
interessante nærmarkeder for danske
virksomheder. En ny analyse fra Danmarks
Eksportråd viser, at i løbet af de næste 20-30
år kan Polen meget nemt gå hen og blive
Danmarks tredjestørste eksportmarked, kun
overgået af lande som Sverige og Tyskland.
– Den polske økonomi står til at vise høj
vækst i mange år fremover for at nå op på
samme velstandsniveau som i Vesteuropa.
Derfor er der et kæmpe potentiale for
danske virksomheder på markedet, og
desuden kan vi se, at danske fi rmaer endnu
ikke udnytter mulighederne på det polske
marked, siger cheføkonom i Danmarks
Eksportråd, Jacob Warburg.
Saltvandsindsprøjtning Polen vil i de kommende år modtage mere
end 500 milliarder danske kroner fra EU’s
fonde, hvilket åbner store markedsmulig-
heder for danske virksomheder. Polen er
den største enkeltmodtager af støtte fra
EU’s fonde i perioden 2007-2013. Og med
afholdelsen af europamesterskaberne i
fodbold i Polen og Ukraine i 2012 opstår
yderligere eksportmuligheder for danske
virksomheder.
Danske virksomheder vil kunne drage
fordel af disse midler enten som direkte
støtte blandt andet i forbindelse med etab-
lering af produktion, som leverandør af
ydelser (udstyr og rådgivning) til primært
offentlige infrastrukturprojekter især
indenfor energi og miljø, og i sidste ende
gennem den øgede købekraft og efterspørg-
sel på det voksende marked.
– Der er sket meget i Polen på få år, men
der er stadigvæk et stykke vej at gå. Derfor
kræver det tålmodighed og et velforberedt
stykke arbejde at erobre markedet. Men
mulighederne i Polen er meget store, siger
Søren Juul Jørgensen, leder af handels-
afdelingen på den danske ambassade i
Warszawa.
yderligere information
Leder af handelsafdelingen
Søren Juul Jørgensen
Danmarks ambassade i Warszawa
E-mail: [email protected]
Mobil: +48 601420810
www.ambwarszawa.um.dk
>markedsnyt
Vækstrater på detafrikanske kontinent
I de sidste ti år er den økonomiske
situation stabiliseret på det afrikanske
kontinent, viser en undersøgelse fra
Verdensbanken.
I perioden fra 1995-2005 har det afrikan-
ske kontinent haft en forholdsvis stabil
økonomi, og fl ere lande præsterer høje
vækstrater, viser en ny undersøgelse fra
Verdensbanken. I modsætning til årtierne
fra 1975-1995 som var præget af øko-
nomisk stagnation og sammenbrud i de
afrikanske landes økonomier.
– I det seneste årti har Afrika i gen-
nemsnit haft en økonomisk vækst på
5,4 procent, hvilket ligner vækstrater fra
andre dele af verden. Evnen til at støtte,
opretholde og variere kilderne til denne
vækst er afgørende ikke bare for Afrikas
evne til at leve op til FN’s årtusindemål om
at halvere fattigdommen, men også for at
sikre, at Afrika bliver et spændende mål for
udenlandske investeringer, siger Obiageli
Ezekwesili, Verdensbankens præsident for
det afrikanske kontinent.
Men den økonomiske vækst på det afri-
kanske kontinent er skævt fordelt, således
havde Zimbabwe i 2005 en økonomisk
vækst på minus 2,2 procent, mens Ækvato-
rial Guinea havde en vækst på 30,8 procent.
polen:
fremtidens marked for dansk eksport
6
Tirsdag den 22. januar 2008 afholdes den årlige
IVÆRKSÆTTERDAG.
Årets tema er netværk og vækst, der formidles
gennem en række foredrag og konkret netværks-
træning. Blandt talerne er Marianne Toftegaard
Poulsen fra Innovation Center Denmark i Silicon
Valley, hvor netværksdannelse i mange år har væ-
ret en af hemmelighederne bag succesen, eller
”The Secret Sauce”, som man siger på de kanter.
IVÆRKSÆTTERDAGEN byder derudover på ind-
læg om netværk og netværksdannelse på kinesisk,
indlæg om danske iværksætteres vækstambitioner
og præstationer, erfaringer fra Dansk Industris
iværksætternetværk og meget andet godt til
iværksættere og deres samarbejdspartnere.
Kom og hør, hvordan iværksætteren, idealisten
og ildsjælen Tim Vang netværker! Tim Vang er
medstifter af MyC4 netværket, der har skabt en
blomstrende forretning for investeringer i Afrika
IDEAs (International Danish Entrepreneurship
Academy) direktør Torben Bager præsenterer
resultaterne fra årets GEM (Global Entrepreneurs-
hip Monitor) rapport, som er en international
komparativ undersøgelse, der afdækker ramme-
betingelser og aktivitetsniveau for iværksætteri.
I år kan du som noget helt nyt booke 5x20
minutters GRATIS toprådgivning på IVÆRKSÆT-
TERDAGEN 2008.
Rådgivningstemaer er:
■ Personaleforhold, ved rådgivere fra Dansk
Industri
■ Eksport og internationalisering, ved rådgivere
fra Danmarks Eksportråd
■ Ledelse, strategi og vækst, ved rådgivere fra
Ernst & Young
■ Finansiering, ved rådgivere fra Den Danske
Bank
■ IP og rettigheder – patentering og licenser, ved
rådgivere fra Plougman & Vingtoft
■ Juridisk rådgivning – IT-ret og klausuler, ved
rådgivere fra Bender Von Haller Draugsted
■ Hvad skal der til for at vækste din virksom-
hed, ved iværksættere fra Dansk Iværksætter
Forening
IVÆRKSÆTTERDAGEN har i de senere år samlet
200-300 deltagere. Konferencen afholdes på
IT-universitetet i et samarbejde mellem Børsen
og IDEA. Danmarks Eksportråd er en af part-
nerne bag arrangementet, der henvender sig
til alle med interesse i iværksætterprocesser
og intraprenørskab – iværksættere, ejerledere,
erhvervsledere, investorer, rådgivere, forskere,
embedsmænd og politikere – og dermed et unikt
forum, hvor man kan møde mange andre med en
anderledes baggrund.
Pris for deltagelse er 250 kroner for iværksæt-
tere og 500 kroner for andre deltagere.
Prisen inkluderer den nye GEM Antologi ”Iværk-
sætterne og deres netværk” skrevet af en række
eksperter og erhvervsfolk samt årets Global En-
trepreneurship Monitor rapport 2008. Og Børsen
leveret gratis i to uger på privatadressen.
Tilmelding: www.borsen.dk/konference
markedsnyt
Der blev lyttet ivrigt på sidste års IVÆRKSÆTTERDAG. Her taler Thomas Schøtt, lektor ved institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddanskuniversitet (SDU).
iværksætterdagen 2008>
7
Uanset hvor dit arbejde fører dig hen, så finder du os der allerede. For at kunne sikrer at du når fremtidens vækstmarkeder allerede i dag, tilbyder vi nu 175 flyforbindelser om ugen til Asien. Find os i byer som Busan, Guangzhou eller Bangalore. www.lufthansa.com
Oplev Busan og alle vore andre destinationer i Asien.
21 destinationer i 10 lande over hele Asien.
Trygheden ved et pålideligt, globalt flyselskab.
Alt for dette ene øjeblik.
LUFT 7362_Crane_178x135_DK.indd 1 07-04-12 12.27.32
8
markedsnyt
8
Gyldner tider i Latinamerikas mineindustri åbner muligheder for
danske virksomheder.
I dag er Latinamerika den vigtigste destination for mineinvesteringer
i verden. Med historisk høje priser på ædel- og basemetaller samt en
enorm efterspørgsel er det nødvendigt for mineselskaberne at mak-
simere produktiviteten. Erhvervelse af nyt udstyr til produktionen,
udvidelse af de nuværende miner, samt søgen efter nye forekomster
af mineraler er nødvendigt. Dette kræver ofte mere – og i mange
tilfælde nyt – udstyr, som de fl este latinamerikanske lande ikke selv
producerer. Der er derfor et vækstmarked for danske virksomheder,
som beskæftiger sig med procesudstyr, maskiner med mere, der kan
hjælpe mineindustrien med at optimere effektiviteten i forbindelse
med udvinding og raffi nering af metaller.
De private og offentlige mineselskaber fokuserer blandt andet
på minimering af omkostninger, IT-løsninger til processtyring, øget
mekanisering og automatisering, samt på brug af positionering via
satellitteknologi. Samtidig efterspørger mineindustrien løsninger,
der kan reducere det høje forbrug af vand, elektricitet og brændsel.
En god indgang til markedet vil være deltagelse på verdens
anden største minemesse Expomin 08, der fi nder sted den 15.-18.
april 2008 i Chiles hovedstad Santiago. Messen samler mere end
1000 virksomheder fra 25 lande og mere end 45.000 besøgende.
Deltagerne vil i løbet af messen have rig lejlighed til at møde nye
forretningspartnere såvel som at forstærke relationerne med eksi-
sterende kontakter fra Chile og fl ere andre lande i regionen såsom
Argentina, Brasilien, Peru og Mexico.
yderligere information
Mette Roll
Danmarks Eksportråd
Danmark Ambassade i Santiago
Tlf: +56 2 941 51 00
Hjemmeside: www.ambsantiago.um.dk
E-mail: [email protected]
Den latinamerikanske mine-industri – en guldgrube for danske virksomheder
Rekruttering af tysk arbejdskraft til Danmark
I Tyskland er der stor fokus på, at Danmark er et attraktivt
arbejdsland med et fl eksibelt arbejdsmarked. Den danske
ambassade i Berlin tilbyder derfor danske virksomheder at
rekruttere arbejdskraft til Danmark, blandt andet via en inter-
netportal.
Selv om Tyskland oplever et markant fald i arbejdsløsheden,
fi ndes der stadig tyske arbejdstagere, der har interesse i et
arbejde i Danmark. De tyske mediers positive historier om
tyskere, der har fundet arbejde i Danmark, har bidraget til at
sætte fokus på det danske arbejdsmarked.
I forhold til det tyske arbejdsmarked er lønnen i mange
brancher meget attraktiv i Danmark, desuden er arbejdstiden
kortere. Danmark er ikke kun kendt et land med feriekvaliteter,
men også for en god familiepolitik med mulighed for gode
børnepasningsordninger.
Få dit virksomhedslink på ambassadens hjemmesideNår tyske arbejdstagere søger et arbejde i Danmark er ambas-
sadens hjemmeside www.daenemark.org ofte den første infor-
mationskilde. På hjemmesiden fi nder den tyske arbejdssøgende
oplysninger om Danmark, dansk kultur og information om at
leve og arbejde i Danmark.
Som noget nyt tilbyder ambassaden nu danske virksomheder
et link på ambassadens hjemmeside www.daenemark.org.
Linket indeholder en kort tekst om ledige stillinger i virksom-
heden samt virksomhedens logo. Det er ikke muligt at placere
stillingsannoncer direkte på ambassadens hjemmeside.
Ambassaden følger og analyserer løbende situationen på
det tyske arbejdsmarked. På baggrund af udviklingen på det
danske arbejdsmarked tilbyder ambassaden danske virksom-
heder assistance og rådgivning i forbindelse med rekruttering
af tysk arbejdskraft til Danmark. Ambassaden kan blandt andet
hjælpe med generel rådgivning, analyse af arbejdskraft indenfor
forskellige brancher, arrangere messer og deltagelse på job- og
karrieremesser.
yderligere information
Eksportrådgiver Tanja Asmussen
Danmarks ambassade i Berlin
Telefon: +49 (30) 5050 2000
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.eksporttiltyskland.um.dk
Vi er med dig hele vejenSkotte Business Travel er et godt bud på dit nye erhvervsrejsebureau. Lille og
verdensomspændende. Top professionelt og uafhængigt. Og til rådighed 24 timer
i døgnet - året rundt.
Vi er IATA autoriseret og medlem af Dansk Rejsebureauforening, og medio 2006
blev vi del af den verdensomspændende rejsebureaukæde Lufthansa City Center
- en af rejsemarkedets største globale succeser. Det betyder, at vi kan tilbyde service
fra mere end 550 kontorer i 61 lande.
Skotte Business Travel kan i år fejre 10 års jubilæum, og nøgleordene har altid været
kvalitet og personlig service. Vi har markedets mest avancerede Business On-line
Booking maskine, hvorfra De i én søgning får den bedste kombination af alle vore
specielle aftalepriser og lavprisselskabernes internetbaserede priser.
Hos Skotte Business er alle kunder ”vigtige kunder” - uanset størrelse. Vi har ingen
metervarer på hylderne, men foretrækker at skære rejserne til, så de passer præcist
til behovet. Og så har vi det med at yde lidt mere, end man forventer af os.
Kig forbi på www.skottebt.dk eller kontakt os for yderligere information.
København, tel. +45 33 14 99 00 | Aalborg, tel. +45 96 33 04 11 | www.skottebt.dk
Skotte Business Travel
10
Lavere vækst, opbremsning og endda risi-ko for recession fylder for tiden meget i overskrifterne. Banker, journalister, bør-ser, tænketanke og virksomheder verden over taler om, at den amerikanske økono-mi er på vej mod dårligere tider. Faresig-nalerne er der. Lav dollar, høj rente, usik-kerhed i det fi nansielle system, stigende energipriser, faldende huspriser og svæk-ket forbrugertillid er alle faktorer, der væk-ker bekymring. Men der er stor uenighed blandt økonomer og analytikere omkring, hvor hurtigt og hvor galt det vil gå.
Det er endnu for tidligt at tale om en krise. Ingen af de toneangivende analy-seinstitutter – OECD, IMF og EU-Kommis-sionen – forventer recession. Vækstskøn-nene for USA i 2008 er blevet nedjusteret, og man taler om forøgede risici, men den globale økonomi ventes at fortsætte sit pæne væksttempo. Der er en tiltro til, at den amerikanske økonomi klarer skæ-rene samt en forhåbning om, at den høje vækst i Asien og til dels Europa kan sti-mulere væksten i USA. Efterspørgsel-strækket fra især Kina har i de seneste år haft en stor del af æren for den høje glo-bale vækst, og de asiatiske økonomier er nu så solidt funderet, at de ikke i samme udstrækning som tidligere er afhængi-
ge af USA til at trække for. Problemet er imidlertid, at Kina fortsat opbygger meget store handelsoverskud overfor både USA og Europa. Det skyldes en kombination af en for lav valutakurs, en for høj opsparing i Kina men også at udenlandske virksom-heder har svært ved at komme ind på det kinesiske marked. Hvis udviklingen skal vende, er det nødvendigt, at kinesernes forbrug stiger betydeligt, og at markeds-barriererne nedbrydes.
I Danmark er der stor opbakning til globalisering og fri konkurrence på ver-densmarkederne, men i en række andre lande vokser bekymringen for de øgede handelsunderskud og den lavere beskæf-tigelse, især for ufaglærte. Det kan give grobund for national og regional protekti-onisme, som vil ramme alle handelsnatio-ner, herunder Danmark.
Bekymringen ses også i EU. Mandel-son, EU’s handelskommisær, har langet ud efter kinesernes overvurderede valuta, store handelsunderskud og strenge mar-kedsbarrierer. Fortsætter denne protek-tionistiske kurs samtidig med, at Kinas handelsoverskud vokser, kan konsekven-sen blive en europæisk modreaktion. Danmarks Eksportråd advarer dog, lige-som Mandelson, mod protektionisme, og mener at vejen frem nærmere er kinesisk markedsåbning i tråd med arbejdet for en succesfuld afslutning på Doha-forhandlin-gerne om øget global frihandel. Ved siden af det multilaterale handelssystem, som fortsat har førsteprioritet, arbejder Rege-ringen for bilaterale handelsaftaler, der ikke bliver mindre vigtige i en verden, der trues af øget protektionisme.
Vi kender ikke det endelige udfald, men vi ved, at det er vigtigt for virksom-
hederne at have mulighed for rådgivning og repræsentation ude på de enkelte mar-keder. I vores opbakning til virksomheder-ne har Danmarks Eksportråd derfor gen-nem en årrække øget tilstedeværelsen på de globale vækstmarkeder.
Rammes USA af lavere vækst vil det uundgåeligt kunne mærkes på vores breddegrader. Europa kan allerede nu føle konsekvenserne af den svagere dol-lar, der har ramt den europæiske kon-kurrenceevne. Og meget peger på en yderligere nedtur for dollaren. Presset fra markedet om en lavere rente og på den anden side den amerikanske cen-tralbanks egen infl ationsfrygt har sat dem i en vanskelig situation. Men der er lagt op til endnu en rentenedsættelse i december, hvilket bestemt ikke gør dol-laren mere attraktiv. Samtidig har USA et stort fi nansieringsbehov til servicering af udlandsgælden.
Men trods de lidt dystre udsigter kla-rer danske virksomheder sig ganske godt i den skærpede internationale konkurrence. Den danske eksport vokser pænt trods en svækket konkurrenceevne. Særligt godt går det på fjernmarkederne. Den danske eksport til Kina er i årets første ni måneder steget med knap 40 procent sammenlig-net med den samme periode sidste år. Det er en væsentlig højere stigning end, hvad andre EU-lande har præsteret.
Men ingen kan se ind i fremtiden. Dan-marks Eksportråd vil via vores repræsen-tationer i udlandet beholde fi ngeren på pulsen og indrette os efter de nye forhold, den internationale økonomi byder os, så danske virksomheder fortsat kan regne med hjælp og rådgivning i de mere turbu-lente tider forude.
Mere turbulente tider forude
af cheføkonom jacob warburg
danmarks eksportråd
Blue Water Shipping | www.bws.dk
Vi skaber løsningerEksport kræver en pålidelig og kompetent speditør
Med 45 kontorer over hele verden, samt et verdensomspændende
agentnet, er vi tæt på både kunder og leverandører og kan tilbyde
alle transportformer til vands, til lands og i luften.
Your Worldwide Transport Partner
Spar penge på telefoni og bredbånd med DEGA’s foreningsaftaler med TDC!
FDE Service Partner A/SLyren 1 . 6330 Padborg . Tlf. 7430 3300 . Fax 7430 3333 . [email protected] . www.fde.dk . www.fdenetshop.dk
i samarbejde med
• Husk at få en smart og billig telefon med, når du tilmelder dig. Se www.fdenetshop.dk
• 12% rabat på TDC Bredbånd Professionel.
• Mobilrabatter op til 30% (til udlandet 25%).
• Fastnetrabatter op til 36% (til udlandet op til 38%).
• Halvér minutprisen på opkald fra fastnet til egne mobiltelefoner.
Ring på tlf. 7430 3384 og hør, hvor meget du kan spare!
DEGA annonce.indd 1 26-03-2007 14:16:25
12
Supply Chain Management (SCM) handler om at organisere produktion og afsætning på tværs af en virksomheds grænser. En supply chain manager ser på virksomhedens aktiviteter i et bredt perspektiv og tager højde for hele den værdi- og forsyningskæde, som en virksomhed indgår i. Formålet er at forbedre kundeservice og indtjening samtidig med, at man sænker omkostningerne til produktionen.
af egil ussing
Biler, fl y og vindmøller, møbler, tøj og elektronik. Flere og fl ere af de varer, vi forbruger i dag, er pro-duceret med udgangspunkt i Supply Chain Manage-ment (SCM) – et ledelsesbegreb, som gør op med den klassiske opdeling af en virksomheds funktio-ner i separate søjler eller siloer. Og som minder om, at vejen til nye internationale markeder ofte kræver et skridt mod større åbenhed og mere samarbejde.
– SCM’s indtog betyder, at mange virksomhe-der er nødt til at genopfi nde sig selv. En virksom-hedsleder er i dag nødt til at spørge sig selv: Hvor går grænsen for min virksomhed? Stopper den ved døren eller går den videre ud i verden, fortæller professor Poul Houman Andersen fra Handelshøj-skolen i Århus.
SCM er en holistisk tilgang, som går ud på at sammentænke eller integrere virksomhedens inter-ne aktiviteter med dens eksterne partnere – kun-der som leverandører. Som sådan betyder SCM ikke bare en ændring af virksomhedens interne organisation, men også en større åbenhed og sam-arbejdsvilje overfor eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
– For en virksomhed, der arbejder bevidst med SCM, handler det eksempelvis ikke om at spil-
le sine leverandører ud mod hinanden i konkur-rence om en ordre. I stedet vil virksomheden invi-tere underleverandørerne til at samarbejde om at videreudvikle slutproduktet for siden hen at dele gevinsten. Samarbejdet hviler på en erkendelse af, at det er vigtigt at gøde jorden for sine underleve-randører, hvis slutproduktet skal være konkurren-cedygtigt, fortæller Poul Houman Andersen.
Fra råvare til forbrugerUdgangspunktet for SCM er, at kundens behov for varer eller serviceydelser skaber en tilsvaren-de efterspørgsel ned gennem forsyningskæden af leverandører. Idealet er at frembringe varer eller serviceydelser fra råvare til forbruger i den højeste kvalitet med de mindst mulige samlede omkost-ninger og med det rette tidsforbrug.
I praksis handler SCM om, hvordan virksomheder arbejder sammen. Her skelner Poul Houman Ander-sen mellem tre forskellige niveauer: det operationel-le, det ledelsesmæssige og det strategiske plan.
– På det operationelle plan handler SCM for eksempel om, hvilken it-platform man skal have for at kunne fl ytte stregkoder fra et system til et andet? På ledelsesplan drejer det sig om fordeling af ansvar.
– Hvis ansvar er det for eksempel, at lageret er fyldt op? Leverandørens eller producentens? På strategisk plan afgøres det blandt andet, hvem der er med i værdikæden, hvilke udviklingsaktiviteter man satser på, og hvilke kunder man vil investere i at udvikle et forhold til, fortæller Poul Houman Andersen.
Toyota og General MotorsPoul Houman Andersen peger på bilindustrien, som et af de tidligste eksempler på en af de bran-
supply chain
SCM – et skridt mod større åbenhed
– Work smarter, not harder er et
motto, der ofte forbindes med sup-
ply chain management, fortæller
professor Poul Houman Andersen
fra Handelshøjskolen i Århus.
13
cher, som benytter SCM som et værktøj til at optimere deres produktion. I 1970’erne lyk-kedes det japanske Toyota at lave biler med en lavere fejlrate end amerikanske General Motors. Årsagen til Toyotas succes var, at de havde fokus på hele værdikæden: de delte information med deres leverandører og inve-sterede i dem, i modsætning til for eksempel General Motors som kun tænkte i sig selv.
Toyotas måde at organisere produktionen på blev kendt som Lean Manufacturing – en produktionsmåde, som blev videreudvik-let i 90’erne under navnet Business Process Reengeneering. Det, som er fælles for de to begreber, er et skift fra et internt til et eks-ternt perspektiv i forsøget på at opnå gevin-
ster fra rationalisering. ’Work smarter, not harder’ er et motto, der ofte forbindes med disse tilgange.
Virksomheder kunne ikke længere nøjes med at strømline interne forhold og arbejds-gange, sådan som Frederick Taylor havde præ-diket i ’The Principles of Scientifi c Manage-ment’, og automobilindustrien fader Henry Ford havde gjort, da han indførte samlebåndet i produktionen af Ford T i 1913 på sin bilfabrik i Highland Park, Michigan.
Nu skulle leverandører og aftagere i langt højere grad tænkes ind i virksomhedens drift. Meningen med det hele var dog den samme: at lave bedre og billigere produkter på kortere tid, end det hidtil havde været muligt.
Poul Houman Andersen fortæller, at der er mange forskellige brancher, som er i gang med at tage SCM op i dag. Typisk er der tale om industrier, som masseproducerer standar-diserede varer – tekstil-, elektronik- og fl yin-dustrierne er gode eksempler. Virksomheder med produktion af færre enheder eller i min-dre skala har også haft fordele ved at indføre SCM, og her er vindmølleindustrien et godt eksempel.
På de næste sider kan du læse om, hvordan vindmøllefabrikanten Vestas og tekstilvirk-somheden Gabriel arbejder med Supply Chain Management.
14
Tekstilvirksomheden Gabriel A/S har outsour-cet hele sin produktion af møbeltekstiler. Virk-somheden er gået fra at være en traditionel fabrik med alle dele af produktionen in house til at være en supply chain partner, som styrer forsyningskæden ved at planlægge og optime-re underleverandørernes produktion fra råuld til færdigt møbelstof
af egil ussing
– Mens de fl este tekstilfabrikker stadig konkur-rerer på pris, så er vi gået fra at være en tekstilfa-brik med alt in house til at være en logistikpartner. Som nichevirksomhed har vi valgt at specialisere os i kunder, der stiller specielle krav til kvalitet og miljø, design og logistik, fortæller Anders Hedega-ard Petersen, som er chef for logistik, indkøb og it hos Gabriel A/S.
Alle Gabriels kerneprocesser er omfattet af arbejdet med Supply Change Management. Det drejer sig om salg og udvikling, logistik og et såkaldte kostpris-indeks, som blandt andet dæk-ker over indkøb og generel forbedring af arbejds-processer, hvor pris er et konkurrenceparameter.
Arbejdet med SCM omfatter hele forsyningskæ-den fra råvare til færdigt produkt – om end selve fremstillingsprocessen er mindre i fokus, da hele produktionen er outsourcet. I praksis er logistik det primære arbejdsområde.
– Vi ejer ingen produktionsanlæg, men arbej-der sammen med vores underleverandører om at optimere frembringelsesprocessen. Vi styrer råva-
re-fl ow’et fra uld til færdigt tekstil. For eksempel beregner vi, hvor stor en seriestørrelse/batch skal være for at produktions-fl owet er jævnt. Det er vig-tigt for hele værdikæden med et jævnt fl ow, fordi det er med til at reducere omkostningerne, siger Anders Hedegaard Petersen.
Tæt samarbejde med underleverandørerGabriel indgår et tæt samarbejde med sine under-leverandører for at sikre, at kundens krav og ønsker bliver formuleret hele vejen ned gennem værdikæden. For Gabriel handler det blandt andet om at reducere leveringstiden ved at øge produk-tionshastighed og om at styrke ordrefl eksibiliteten via mindre seriestørrelser.
– Et eksempel kan være en kunde, som for-venter en levering med en kort tidshorisont – for eksempel to dage. Umiddelbart er der ingen, som kan levere færdigt stof i den rigtige farve to dage efter, at ulden er klippet af fåret. Derfor samarbej-der vi med vores leverandører om lagerstyring. Vi skal sikre et optimalt forhold mellem produktion til lager og ordreproduktion, så der ikke ligger unød-vendig meget garn eller stof på lager i de forskel-lige produktionsled. Det gælder om at sikre, at den rette mængde af en vare er tilgængelig på rette tid og sted i den ønskede form og til den rette pris, forklarer Anders Hedegaard Petersen.
Åben tilgang til udviklingProduktudvikling er endnu et område, hvor Gabri-el drager nytte af det tætte samarbejde med sine underleverandører. En åben tilgang, der gør brug
supply chain
Fra fabrikant af tekstiler tilekspert i forsyning
– Supply chain management
handler om at sikre, at den rette
mængde af en vare er tilgængelig
på rette tid og sted i den ønskede
form og til den rette pris, fortæller
Anders Hedegaard Petersen, som
er chef for logistik, indkøb og it
hos Gabriel A/S.
15
af underleverandørernes knowhow har gjort det hurtigere og nemmere for virksomheden at udvikle nye produkter.
– SCM forudsætter en åben tilgang til udvik-lingsprocessen: vi prøver at dele så mange oplysninger som muligt. Alle parter skal være velinformerede. På den måde kan vi udnytte underleverandørernes ekspertise langt bedre, end vi ellers ville have gjort. Samarbejdet gør det ganske enkelt nemmere at ramme plet. Projekter med deltagelse af underleverandø-rer bliver hurtigere og oftere til produkter, som kan markedsføres, forklarer Anders Hedegaard Petersen,
Langsigtet samarbejde Der er selvfølgelig også udfordringer forbundet med at udvikle nye produkter sammen med sine underleverandører, og derfor er åben kommu-nikation og langsigtet samarbejde ofte en nød-vendig forudsætning for at overvinde de udfor-dringer, der opstår.
– Undervejs kan det for eksempel vise sig, at vi har inviteret de forkerte leverandører, fordi vi skal bruge nogle andre komponenter, end dem vi regnede med i begyndelsen. Det er nemt nok at fi nde en ny leverandør, men det kræver omtan-ke at sige farvel og på gensyn til en leverandør midt i et udviklingsprojekt – uden at det langsig-tede samarbejde sættes over styr. Det er blandt andet derfor, at åben kommunikation er så vigtig en ingrediens i samarbejdet, konstaterer Anders Hedegaard Petersen.
– Gabriel A/S er gået fra at være en tekstil fabrik med
alt in house til at være en logistik partner.
16
Vestas bruger Supply Chain Management (SCM) til at sætte fokus på forsyningskæden og samarbejder med sine underleverandører for at løse problemer med mangel på komponen-ter i produktionen. Løbende måling af virksom-hedens og leverandørernes performance skal sikre stabilitet, kvalitet og kundetilfredshed.
af egil ussing
– Supply Chain Management og fokus på forsy-ningskæden er det vigtigste i hele vores forretning. Der er en generel mangel på komponenter til vind-møller, og vi har et stort behov for at udvikle nye leverandører, samtidig med at vores eksisterende partnere udvider deres produktion og vokser sam-men med os, fortæller Tommy Rahbek Nielsen, Vice President for Global Capacity Planning hos Vestas.
Vestas’s arbejde med Supply Chain Manage-ment (SCM) handler primært om sourcing. Når det gælder produktion af tårne, styresystemer og selve hovedet på Vestas vindmøller, så stammer 80 – 90 procent af produktionsomkostningerne fra kom-ponenter leveret af koncernens underleverandø-rer. Virksomheden indgår bindende partnerskaber med leverandører og foretager løbende målinger af deres produktivitet. I 2008 er det målet, at alle underleverandører med 99,4 procents sikkerhed skal leve op til de performancekrav, som Vestas stiller.
– Vestas er tidligere blevet skudt i skoene, at vi ikke ville indgå bindende aftaler med vores under-leverandører, men vi indgår nu partnerskabsafta-ler af to til fem års varighed. Vi lægger stor vægt på samarbejde. Vi udvikler vores leverandører og hjælper dem med at blive bedre, hvis det er nød-vendigt. Har en leverandør for eksempel haft svært
ved at levere til tiden, så hjælper vi ham med at optimere sin produktion, lyder meldingen fra Tommy Rahbek Nielsen
– Det er vigtigt, at vi giver vores partnere sik-kerhed for, at de er med på vognen, og at vi ikke shopper rundt. Det skaber for stor uro i produk-tions-fl owet. En stabil forsyningskæde er en for-udsætning for at forbedre kvaliteten og øge kun-detilfredsheden. Kravet fra vores kunder er kort og godt, at vi skal holde det vi lover, så de får det afkast på deres investering, de regner med, kon-staterer Tommy Rahbek Nielsen.
Fælles forståelseVestas har indført et såkaldt Supplier Loyalty Pro-gram, som skal hjælpe virksomheden med at for-stå samspillet med dens underleverandører. Pro-grammet giver en årlig indikation af, hvor god Vestas er til at samarbejde set fra leverandørens synspunkt. På den måde er virksomheden hele tiden opmærksom på, hvor der skal gøres en eks-tra indsats for at få tingene gjort.
Samtidig måler Vestas løbende sine underleve-randører ud fra parametre som kvalitet, leverings-sikkerhed og -præcision, fremtidig kapacitet, ser-vice, pris, mv. Bedømmelsen skal være med til at skabe gennemsigtighed i forsyningskæden. Målin-gerne er med til at sikre, at Vestas og underleve-randørerne har et fælles verdensbillede.
– Vi tager løbende temperaturen på vores forsy-ningskæde. Vi måler på, hvor mange komponen-ter der kommer til tiden, hvor lang tid vi bruger på at bearbejde dem, og om vi overholder vores pro-duktionsplaner. Vi ser på, om vi har bestilt til tiden og spørger til, om de enkelte produktionsenheder har sikret sig de komponenter, de får brug for til den kommende produktion, siger Tommy Rahbek Nielsen.
supply chain
Fokus på forsyningskæden
– Det er vigtigt, at vi giver vores
partnere sikkerhed for, at de er
med på vognen, fortæller Tommy
Rahbek Nielsen, som er såkaldt
Vice President for Global Capacity
Planning hos Vestas.
17
Stabil produktionVestas arbejde med at udvikle leverandører har forbedret virksomhedens leveringsevne i løbet af det sidste år. Produktiviteten er steget, og det er leveringsstabiliteten også. Stabilitet giver kontrol og øger kvaliteten. Det er alt sam-men med til at give en positiv bundlinie. Allige-vel er det en stor udfordring at overbevise folk om at lyset i vores arbejde med at optimere for-syningskæden – både for Vestas egne medar-bejdere og dens underleverandører.
– Vi har nok at gøre med at skrabe kompo-nenter sammen, for vi vokser jo hele tiden. Det er selvfølgelig sjovt, men ekstrem vækst
kan være opslidende. Det kan være svært at forklare omverdenen dilemmaet i den vold-somme vækst, som Vestas og hele forsynings-kæden oplever, siger Tommy Rahbek Nielsen.
Mangel på komponenterManglen på hovedkomponenter til vindmøl-ler er et godt eksempel på en af de udfordrin-ger, som Vestas står over for. Manglen bety-der nemlig, at Vestas køber komponenter hos leverandører, som er ejet af konkurrenter.
– Det lægger en begrænsning på udviklin-gen af vores Supply Chain, fordi det er svært at se sig selv i et varigt partnerskab med en
konkurrent. Vi er selvfølgelig nødt til at over-veje nøje, hvor meget vi skal samarbejde med vores konkurrenter, fortæller Tommy Rahbek Nielsen.
Løsningen er muligvis at fi nde i det nye tek-nologicenter, som Vestas vil opføre i Skejby ved Århus. Tanken bag centeret er at invitere virksomhedens leverandører til Skejby, så de kan bidrage til Vestas’ udviklingsarbejde. Mål-sætningen er klar: Vestas skal være før ende på ikke bare på teknologi. Virksomhedens performance skal være konkurrencedygtig i enhver henseende.
– Vestas’s arbejde med SCM handler primært om sourcing. I 2008 er det målet, at alle underleverandører med 99,4 procents sikkerhed skal leve op til de performance-
krav, som Vestas stiller.
vestas
18
nyhed
Danmarks Eksportråd, Udenrigsministe-riet, lancerer ny portal, som dels skal give danske virksomheder løbende informa-tioner om markedsmuligheder i Norden – dels give en enkel, hurtig og koordineret platform for eksport til de nordiske mar-keder.
af claus clausen
Som dansk eksportvirksomhed er det oplagt at have fokus på de nordiske markeder Sverige, Norge, Finland og Island. Der er tale om rige samfund med mange lighedspunkter til Dan-mark. Vi har langt hen ad vejen de samme vær-dier, fælles forbrugsvaner, og så er der meget få tekniske handelshindringer.
Men hvor følger man med i markedsmulighe-derne på de fi re markeder, og hvor fi nder man hjælp til en koordineret indsats på de nordiske markeder? Et godt bud er en ny portal fra Dan-marks Eksportråd, Udenrigsministeriet – en hjemmeside, der samtidig skal fungere som et One-Stop-Shop for virksomhederne. Det vil i praksis sige, at virksomhederne kun behøver henvende sig et sted for at få en samlet tilgang til de nordiske markeder, forklarer koordina-tor på hjemmesiden, Kristian Borg H. Thomsen, eksportattache i handelsafdelingen på den dan-ske ambassade i Stockholm.
– Handelsafdelingerne på ambassaderne i Stockholm, Oslo, Helsinki og Reykjavik har et tæt regionalt samarbejde. Samarbejdet udspringer i, at det kan være naturligt at tænke eksport til fl ere nordiske lande på een gang. Og har man som virksomhed ønske om at gå ind på fl ere af de nordiske markeder på een gang – eller måske i etaper afhængig af strategi, tid og kræfter – kan vi på ambassaderne bringe dette regionale samarbejde i spil. Den nye hjemme-side skal derfor også fungere som et One-Stop-Shop til de nordiske markeder – et sted, hvor virksomhederne kan få en samlet tilgang til markederne, siger Kristian Borg H. Thomsen.
Nyheder og messerPå hjemmesiden www.eksportnorden.um.dk/da kan man blandt andet få løbende nyheder om markedsmuligheder, arrangementer og messer samt per e-mail kontakte eksportråd-giverne på de danske ambassader i Sverige, Norge, Finland og Island.
Handelsafdelingerne assisterer, som Eksport rådets andre afdelinger kloden rundt, blandt andet med markeds- og konkurrent-analyser, søgning og udvælgelse af samar-bejdspartnere- og kundeemner. Desuden også assistance i forbindelse med etablering – her-under ansættelse og rekruttering af medarbej-dere samt profi lering af virksomheden over for potentielle kundeemner ved arrangementer og seminarer på ambassaderne.
Eksport for over 135 milliarderDen danske eksport til Norden er i vækst, og ikke mindst Sverige og Norge ligger højt på listen over Danmarks største eksportmarkeder. De to markeder aftog sidste år dansk eksport for knap 120 milliarder, hvilket sidste år place-rede Sverige som Danmarks andet største eks-portmarked med 77,5 milliarder og Norge på en femteplads med en eksport på 40 milliar-der. Finland aftog sidste år dansk eksport til en værdi af 16,4 milliarder, mens tallet for Island var 2,8 milliarder kroner.
Du kan på siderne 20-46 læse mere om eks-port til de nordiske lande.
Ny portal om eksport til Norden
www.eksportnorden.um.dk/da er en ny portal, som skal give danske virksomheder en samlet ind-
gang til eksport på de nordiske markeder Sverige, Norge, Finland og Island. På hjemmesiden kan
du blandt andet fi nde løbende nyheder om markedsmuligheder, arrangementer og messer, lige-
som du kan tage direkte kontakt til eksport rådgivere på de danske ambassader i Norden.
Kristian Borg H. Thomsen, eksport-
attache i handelsafdelingen på den
danske ambassade i Stockholm:
– Handelsafdelingerne på ambassa-
derne i Stockholm, Oslo, Helsinki og
Reykjavik har et tæt re gionalt sam-
arbejde. Har man som virksomhed
ønske om at gå ind på fl ere af de nor-
diske markeder på een gang – eller
måske i etaper afhængig af strategi,
tid og kræfter – kan vi på ambassa-
derne bringe dette regionale samar-
bejde i spil.
19
Tag med Dachsers flyvende tæppe til Indien
Flyvende tæpper eller ej, Indiens eventyr er først lige begyndt.
Den verdensomspændende transport- og logistikvirksomhed
Dachser er én af de førende inden for fragt til og fra Indien.
30 egne kontorer med lokal know-how og 3 faste ugentlige
afgange med sø- eller luftfragt er med til at sikre en stabil,
sikker og effektiv transport.
Kontakt manager Jesper Johansen på tlf.: 36 34 77 65.
Dachser har 15.000 medarbejdere på verdensplan fordelt på 295 afdelinger. Vi har 11 afdelinger i Skandinavien med 320 dedikerede medarbejdere.
www.dachser.dk
januar 2008
aCES2008 – IT/Forbrugerelektronik fremstød til USA
Konference, Udstilling
Dato 7.-10. januar 2008
marked USA
branche IT, telekommunikation og elektronik
PSI Düsseldorf 2008
Messe i udlandet
Dato 9.-11. januar 2008, Düsseldorf
markedTyskland
Arab Health 2008
Udstilling
Dato 28.-31. januar 2008, Dubai
marked De Forenede Arabiske Emirater
branche Sundhed, medico og biotech
februar 2008
Kollektiv dansk fællesstand på
”Mobile World Congress 2008”
Messe
Dato 11.-14. februar 2008, Barcelona
marked Spanien
branche IT, telekommunikation og elektronik
Fælles eksportfremstød med dansk fællesstand på bolig-
indretningsudstillingen ”Euroshop 2008”
Eksportfremstød
Dato 23.-27. februar 2008, Düsseldorf
marked Tyskland
Virksomhedsgruppes deltagelse på
udstillingen ”Gulfood 2008” i Dubai
Udstilling
Dato 24.-27. februar 2008, Dubai
marked De Forenede Arabiske Emirater
branche Fødevarer, landbrug og fi skeri, Sundhed,
medico og biotech
marts 2008
Internorga
Messe i udlandet
Dato 7.-12. marts 2008, Hamburg
marked Tyskland
branche Fødevarer, landbrug og fi skeri
kommende eksportfremstød og messer
Oversigt over de arrangementer, som Danmarks Eksportråd er
involveret i. Du kan læse mere på www.eksportraadet.dk ”Eksport-
fremstød” I menuen til venstre på siden. Du kan også få yderligere
information hos Danmarks Eksportråd på telefon 33920000.
20
Skattelettelser og faldende ledighed har givet det svenske privatforbrug et kraftigt skub fremad. Den svenske økonomi er samtidig i god form og har præ-steret vækstrater, som er højere end niveauet hos de fl este andre lande i eurozonen. De gode takter i Sverige gør det oplagt for danske virksomheder at sætte yderligere blus under eksporten over Katte-gat og Øresund, lyder opfordringen fra den danske ambassade i Stockholm.
tekst og foto claus clausen
Regnen ligger tungt hen over det indre Stockholm. Allige-vel vrimler det med mennesker i Drottninggatan, Stock-holms svar på Strøget i København, denne torsdag efter-middag sidst i oktober. Svenskernes privatforbrug er i vækst, og pengene sidder løst, når Hr. og Fru Jønsson går på shopping i indkøbscentre og butikker. Det kan end ikke en smule regn sætte en stopper for. Det svenske pri-vatforbrug tegner sig for knap halvdelen af Sveriges brut-tonationalprodukt og er en væsentlig drivkraft i landets økonomi. En økonomi som i de senere år også har præ-steret pæne vækstrater højere end niveauet hos de fl e-ste andre lande i eurozonen. Primært takket være en svag svensk krone og en ekspansiv fi nans- og fordelingspoli-tik, men også en stabil og stærk eksportsektor med store koncerner som Volvo, Scania, SKF, ABB, Astra Zeneka, NCC, IKEA, H&M og Ericsson i spidsen, har været med til at sætte kursen for den svenske økonomi.
Markedspotentialet i Sverige er stort, og det er dan-ske virksomheder i stigende omfang opmærksomme på. Den danske eksport til Sverige er gennem de sidste ti år mere end fordoblet og nærmer sig nu knap 80 milliar-
der danske kroner om året, hvoraf godt 25 milliarder er energiydelser. Det gør Sverige til Danmarks andet stør-ste eksportmarked efter Tyskland. Med til billedet hører også, at der er godt 82 millioner indbyggere i Tyskland mod ni millioner i Sverige. Væksten i den danske eks-port til Sverige tæller en bred palette af varer og sekto-rer, men specielt indenfor tekstiler, landbrug og fødeva-rer, industrielle råvarer, underleverancer, maskiner samt byggematerialer har der været høj vækst. Også antallet af danske virksomhedsetableringer på det svenske mar-ked har været i kraftig stigning i takt med, at eksporten til Sverige er vokset. I dag er der mere end 1.000 dansk-ejede virksomheder i Sverige, der tilsammen beskæfti-ger godt 55.000 mennesker.
Oplagt nærmarkedPå Jakobs Torg i Stockholm, kun få minutters gang fra de mange handlende på Drottninggatan, ligger den danske ambassade i Stockholm. Her glæder ambassadør Tom Risdahl Jensen sig over, at Sverige for mange danske eksportører er et af de vigtigste eksportmarkeder.
– Vi oplever en stadig stigende interesse hos dan-ske virksomheder for det svenske marked. Den stabile svenske økonomi og udsigten til, at den samlede vækst i Sverige også de nærmeste år vil ligge over væksten i euroområdet, gør det svenske marked til et oplagt mar-ked at satse på, siger Tom Risdahl Jensen.
Han peger på, at de fl este større danske virksomhe-der anser det svenske marked som en naturlig del af hjemmemarkedet og et fundament for virksomhedens internationalisering. For førstegangseksportøren er Sve-rige også en selvfølgelighed på grund af den geografi -ske nærhed og de sproglige og kulturelle lighedspunk-
sverige
>
SVENSK VÆKST OG FORBRUGSFEST
Tom Risdahl Jensen,
Danmarks ambassadør i
Sverige:
– Udsigten til at den sam-
lede vækst i Sverige også
de nærmeste år vil ligge
over væksten i euroom-
rådet, og gør det svenske
marked til et oplagt marked
at satse på.
ud
enrig
smin
isteriet
fortsættes side 22
21
Det svenske privatforbrug er i vækst. Shoppingstemning på Drottninggatan, Stockholms svar på Strøget i København.
22
ter. Størstedelen af de små og mellemstore danske virksomheder – SMVerne – oplever Sverige som det nærmarked, hvor man møder de laveste barrierer. Her er geografi sk nær-hed, kulturelle ligheder, meget få handelsbar-rierer, svensk loyalitet overfor dansk erhvervs-liv og forholdsvis lave opstartsomkostninger. Samtidig er det svenske markedspotentiale til at få øje på. Sammenligner man med det danske marked, antages det svenske marked for mange virksomheders og branchers ved-kommende at udgøre et markedspotentiale lig markedsstørrelsen i Danmark gange faktor 1,5-2,5.
– Set i strategisk øjemed kan det være for-delagtigt at søge nye markedsandele i Sverige sammenholdt med at jagte større markedsan-dele i Danmark. Mange danske virksomheder er selvfølgelig klar over de muligheder, som det svenske marked tilbyder, men det næste skridt bliver, at de danske virksomheder vil opfatte
Sverige som et ligeså vigtigt og naturligt mar-ked som det danske. Det vil sige, at de res-sourcer, der anvendes til bearbejdning af det danske marked, skal stå mål med ressourcerne anvendt på det svenske marked. Først dér vil de danske virksomheder få fuldt udbytte af det attraktive nærmarked, siger Tom Risdahl Jensen.
Underleverancer og danske fremstødIkke mindst i form af underleverancer til den svenske industri har danske eksportø-rer godt fat. Det gælder ikke mindst til jern- og maskinindustrien, der på svensk kaldes for ”verkstadsindustrien” og er svensk indu-stris hjerte. Det er også her, at man fi nder den betydelige svenske bilindustri.
– Danske underleverandører nyder stor anerkendelse i Sverige, og det er sigende, at også de store svenske industrikoncerner benytter sig af danske underleverancer, siger Tom Risdahl Jensen.
I 2008 har handelsafdelingen på den dan-ske ambassade i Stockholm også fortsat underleverancer til den svenske industri samt afsætning af danske byggematerialer til det svenske byggemarked som et prioriteret ind-satsområde. Indsatsen indebærer blandt andet gennemførelsen af to fælles eksport-fremstød i forbindelse med Nordeuropas stør-ste underleverandørmesse Elmia Subcon-tractors i Jönköping og Nordbygg-messen i Stockholm 1.-4. april 2008.
Ambassaden vil i 2008 også øge indsat-sen indenfor fødevarer og energi. Også her vil der være to eksportfremstød – dels i forbin-delse med GastroNord i Stockholm den 22.-25. april 2008 og World Bioenergy i Jönköping den 27-29. maj 2008. Sverige har i de seneste år set en kraftig stigende efterspørgsel af pro-dukter relateret til miljø- og energiteknologi. Sverige er om noget land en frontløber inden-for anvendelsen af bioenergi og beskyttelse
sverige
polfo
to
>fortsættes side 24
23
ww
w.im
ageban
k of sw
eden
Stor-Stockholm ligger med sine knap 1,9 millioner indbyggere smukt udbredt på en række
skærgårdsøer. Byen kaldes af mange for Nordens smukkest beliggende hovestad.
Handelsafdelingen på den danske ambassade i
Stockholm har blandt andet følgende råd til danske
virksomheder:
■ Sats på differentiering. Det vil sige nicheproduk-
ter, innovative løsninger, professionel rådgivning,
design og høj kvalitet. Prisen er ikke den vigtigste
parameter.
■ Ofte kan danske virksomheder benytte sig af allerede
dansk-svensk etablerede branchenetværk. Og i Sve-
rige kan man tilmed benytte sine danske referencer.
■ Vær forberedt på at svensk forretningskultur er
kendetegnet ved omhyggelige analyser, grundige
beslutningsprocesser og langsigtede strategier.
■ Det forekommer ofte, at danske eksportører under-
vurderer de sproglige problemer, som fi ndes mellem
danskere og svenskere. Skåningerne er som regel
gode til at forstå dansk. På den anden side har dan-
skerne ofte svært ved at forstå den skånske dialekt.
Når man kommer længere op i landet, hvor sproget
bliver mere ”rigssvensk”, får danskerne lidt lettere
ved at forstå det talte svenske, men til gengæld har
svenskerne i denne del af landet sværere ved at forstå
dansk. Sprogproblemet kan mange gange løses ved,
at den ene part – som regel den danske – forsøger at
anvende nogle svenske ord, som iblandes det dan-
ske. I næsten alle situationer er det en fordel at kunne
benytte en svensktalende ansat. Derfor er det også
meget udbredt, at danske virksomheder benytter sig
af svensktalende ansatte til markedsbearbejdning.
■ Svenske forretningsfolk har generelt en lidt mere
formaliseret forhandlingskultur end deres danske
kolleger. Husk i den sammenhæng også, at der er
forskel på svensk og dansk humor. Sidstnævnte byg-
ger ofte på selvironi, og som så mange andre steder i
verden kan den også i Sverige blive misforstået.
■ God takt og tone kommer man, også i Sverige, langt
med.
gode råd
ww
w.im
ageban
k of sw
eden
/ han
s bjurlin
g
SET I STRATEGISK ØJEMED KAN DET VÆRE FORDELAGTIGT AT SØGE NYE MARKEDSANDELE I SVERIGE SAMMENHOLDT MED AT JAGTE STØRRE MARKEDSANDELE I DANMARK.
tom risdahl jensen · danmarks ambassadør i sverige
24
af miljøet, og disse sektorer har i Sverige en betydelig opbakning fra befolkning, erhvervs-liv og politikere.
Foruden de prioriterede indsatsområder vil IT og telekommunikation, produkter inden-for life science, mode, møbler og design og adgang til offentlige indkøb også være fortsat-te fokusområder for ambassaden. Ikke mindst har det øgede svenske privatforbrug også en afsmittende effekt på mulighederne for at afsætte danske luksusprodukter, og ambassa-den har planer om at gennemføre et fremstød med fokus på design i slutningen af 2008.
Stor svensk interesseDen danske ambassadør hæfter sig også ved, at der i Sverige er en voksende interesse for Danmark.
– Det gælder også danske varer og produk-ter. Kombineret med, at vi danskere i Sverige anses for at være dygtige forretningsfolk, giver det dansk erhvervsliv en rigtig god platform. Men også på politisk niveau oplever vi, at dia-logen bliver stadig tættere. Det gælder ikke mindst i hele Øresundsregionen, hvor Øre-sundsbroen jo har skabt en meget positiv inte-gration mellem Danmark og Sverige. Generelt er der også i Sverige øget interesse for den danske samfundsmodel. Det gælder blandt andet den måde, vi har indrettet os med et fl eksibelt arbejdsmarked og den måde, hvorpå vi i Danmark har tacklet globaliseringsproces-sen, siger Tom Risdahl Jensen.
Om end den svenske interesse for Danmark er stor, og handelsbarriererne mellem de to lande er nærmest ikke-eksisterende, peger
ambassadøren dog også på, at der er forskelle i kultur og måden at gøre forretning på imel-lem de to lande, som danske forretningsfolk bør være opmærksomme på.
– Der er relativt store forskelle mellem virk-somhedskulturen i danske og svenske virk-somheder. For eksempel er danskere generelt mere uformelle end svenskerne. Det er ikke det samme, som at svenskerne er overseriø-se – måske snarere, at vi danskere i udgangs-punktet er meget uformelle, når vi rejser ud. Også når det kommer til beslutningsprocesser, er der forskelle. Beslutningsprocessen i sven-ske virksomheder er generelt mere grundig, mens vi i Danmark er hurtigere til at træffe beslutninger, siger Tom Risdahl Jensen.
Mens der er forskelle, man som dansk for-retningskvinde eller mand skal være opmærk-
sverige
■ stockholm
göteborg ●
Orkney Øerne
Sverige
Norge
Danmark
Finland
Estland
Letland
Litauen
Rusland
Hviderusland
Polen
Holland
Rusland
Storbritanien
sverigefakta sverige
indbyggertal: 9,1 mio.
hovedstad: Stockholm (1,9 mio. indbyg-
gere i Stockholm Län)
sprog: Svensk er offi cielt sprog
areal: 450.000 km2 (Danmark 43.000
km2)
religion: Evangelisk-luthersk (87%)
statsoverhoved: Kong Carl XVI Gustaf
regeringsleder: Statsminister Fredrik
Reinfeldt (Moderaterna)
valuta: 100 SEK (kronor) = cirka 80,31 DKK
bnp pr. capita: 330.241 SEK (Prognose
2007)
vækst i bnp pr. capita: 4,3% (2006)
3,6% (Prognose 2007)
vigtigste eksportvarer: Biler, papirvarer,
kemiske produkter, elektronik, jern og stål
vigtigste importvarer: Kemiske produk-
ter, biler, olie, fødevarer og elektronik
25
Kristian Thomsen
eksportattaché
Energi og miljø, fødevarer
og landbrug
Sophie Lempert
eksportrådgiver
IT/Telekommunikation
og underholdning
Thomas Rizk
leder af handelsafdelingen
Life science, offentlige indkøb
Jess Knudsen
sektorekspert
Byggeri, Construction &
Home Improvement, Retail
Marika Johansson
eksportrådgiver
Mode, møbler og design
Johanna Telander
eksportrådgiver
Industri, produktion,
underleverancer, forsvar
eksportrådgivere
Handelsafdelingen på den danske ambassade i
Stockholm består af følgende seks medarbejdere:
som på i Sverige, er der andre myter, for eksempel om livsstil mellem de to lande, som ambassadøren gerne ser punkteret.
- Der eksisterer nogle klichéer på begge sider af Sundet. For eksempel har myten om et ”Forbuds-Sverige”, hvor man knap nok kan se den muntre side af tilværelsen, ikke meget hold i virke-ligheden. Omvendt har det heller ikke meget hold i virkeligheden, at danskerne er en nation af letsindige anarkister, der i afslappet og gemytlig stil nyder livet. Både Sverige og Danmark er del af en globaliseret verden, hvor vi er præget af nogle nye livsstilsmønstre.
Fra ”glödhet” til varmNetop den globaliserede verden spil-ler også ind på svensk økonomi. Dollar-fald og stigende olie- og stålpriser har betydning for en industrination som Sve-rige, der også har stor eksport til USA. Men det er ikke noget, der er på vej til at trække sorte skyer henover svensk øko-nomi, vurderer den danske ambassade i Stockholm. Det bekymrer heller ikke, at den svenske konjunktur på det seneste er gået fra ”glödhet” til varm. Eksportor-dreindgang og produktivitet har haft en afmatning, men den svenske fremstil-lingsindustri forventer en fortsat stabil produktionsvækst i de nærmeste måne-der. I såvel byggeindustrien som detail-handlen oplever man stærke konjunktu-rer, men også serviceerhvervene oplever fortsatte gode vækstrater.
Ifølge det svenske Konjunkturinstitutet vil det svenske BNP stige med 3,5 procent i år, 3,8 procent næste år og 3,1 procent i 2009. Det svenske privatforbrug vil spille en lang større rolle for Sveriges fremtidige vækst, hvorimod væksten i private inve-steringer forventes at aftage grundet kon-
junkturen. Beskæftigelsen forventes at fortsætte med at stige. De nyeste tal viser en rekordlav ledighed på 3,3 procent, og svenske virksomheder har generelt i øje-blikket samme udfordringer som danske i forhold til at fi nde tilstrækkelig arbejds-kraft. Det strammere arbejdsmarked og mulige fl askehalsproblemer kan give anledning til stigninger i reallønnen og dermed mulige infl ationsstigninger. Den svenske Riksbank ventes derfor at hæve renten til 4,75 procent i 2008.
De økonomiske prognoser giver ikke anledning til hævede øjenbryn på den danske ambassade i Stockholm.
– De offentlige fi nanser er stærke i for-hold til de budgetpolitiske målsætnin-ger. Udgifterne ligger under 50 procent af BNP i 2009, hvilket ikke er set siden midten af 1970’erne. Generelt er svensk økonomi inde i en meget stabil og posi-tiv udvikling med gode perspektiver. For danske eksportører og underleverandø-rer taler vi et stort nærmarked med en vækst, der også i de kommende år ser ud til at ville ligge over væksten i euro-området – og ikke mindst et privatfor-brug, der vil spille en langt større rolle for Sveriges fremtidige vækst. Forhåbentligt vil endnu fl ere danske virksomheder tage turen over Kattegat eller Øresund – eks-portpotentialet er langtfra udnyttet, og vi vil på ambassaden gøre vort til at bistå virksomhederne på det svenske marked, fastslår Tom Risdahl Jensen.
Du kan læse mere om markeds-
mulighederne i Sverige på
ambassadens hjemmeside
www.ambstockholm.um.dk
hjemmeside på svensk
Som et nyt tiltag tilbyder den danske ambassade i Stockholm også assistance til udarbej-
delse af virksomheders hjemmesider på svensk på en hurtig, professionel og omkostnings-
effektiv måde. En svensksproget hjemmeside er en helt klar fordel i bearbejdning af det
svenske marked. Alligevel har mange danske virksomheder ikke en sådan.
læs mere om sverige på side 26-27
yderligere information
Danmarks ambassade i Stockholm
Telefon: +46 (8) 406 7500
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ambstockholm.um.dk
26
sverige
Den positive forbrugsudvikling i Sverige smitter også af på modebranchen. Et af de danske modefi rmaer, som vinder terræn i Sverige, er Bitte Kai Rand. Siden Bitte Kai Rand første gang kom på markedet i Sverige tilbage i 1994, er det gået én vej med omsæt-ningen, og det er opad.
Bitte Kai Rand har i dag butikker i Stock-holm og Malmø samt et netværk af sælgere, der dækker resten af det store svenske land.
På den eksklusive handelsgade Grev Ture-gatan i det indre Stockholm slog Bitte Kai Rand i august dørene op til en ny og ombyg-get butik. Butikschef Gerd Hallén beskriver tøjet som innovativt, dansk design med et moderne look. Hun fortæller, at omsætnin-gen i butikken i Stockholm vokser med godt
ti procent om året. – Svenskerne kan godt lide dansk desig-
net modetøj, for det er lige lidt mere specielt og spændende end det svenske. Prisen er ikke den vigtigste parameter for vores mål-gruppe, men vi mærker alligevel, at kun-derne har fået fl ere penge mellem hænder-ne og køber større ind. Samtidig oplever vi, at vores mærke bliver stadig mere kendt og efterspurgt rundt om i Sverige. Et indsats-område for os bliver nu at gøre de svenske mænd opmærksom på, at Bitte Kai Rand også har en ny jeanskollektion, Rand, med både herre- og damemodeller. Det skal også gerne give os yderligere vækst i de kommen-de år, siger Gerd Hallén.
clacla
Svenskerne køber mere modetøj
Gerd Hallén, butikschef hos Bitte Kai Rand i Stockholm:
– Vi mærker, at kunderne har fået fl ere penge mellem
hænderne og køber større ind. Samtidig oplever vi, at
vores mærke bliver stadig mere kendt og efterspurgt
rundt om i Sverige.
claus clau
sen
Danske B&O har været hele 35 år i Sverige og er et stærkt varemærke hinsidan. B&O er til stede stort set overalt i Sverige – dels med kon-cept butikker, hvor der kun forhandles B&O – dels med de såkaldte shop in shop, hvor B&O er på hylderne sammen med andre produkter. I Stockholm fi nder vi virksomhedens country manager, Tommie Lindberg, der har base i kon-torlokaler på hovedstrøget Drottningsgatan med fl ot udsigt over Stockholms tage.
Også B&O kan nikke genkendende til, at svenskernes privatforbrug er i vækst i kølvan-det på en sund og stærk svensk økonomi.
– Vi mærker i vore butikker, at der købes store systemer – at det ofte er hele hjem-met som udstyres med B&O. Men generelt er vores produkter ikke så konjunkturfølsomme. Uanset om det er høj eller lavkonjunktur, har vores primære målgruppe en stabil platform, er i job og har råd til at købe B&O. Men i vores sekundære målgruppe – det kan for eksempel være folk, som sparer op, fordi de bare må eje et B&O-system – giver en højkonjunktur natur-ligvis mere afsætning, siger Tommie Lindberg.
Om end B&O har en solid platform på det svenske marked, er det en udfordring løbende at styrke brand og salg. Blandt andet arbejder
B&O på at positionere sig sammen med andre velkendte varemærker på svenske messer og udstillinger – for eksempel i selskab med dan-ske kvalitetsprodukter som Egetæpper og Louis Poulsen lamper.
Desuden har B&O via den danske ambassa-de i Stockholm brugt danske konsuler i Sverige som lokale ambassadører for deres produkt.
– Sverige er et stort land, og de færreste har netværk i alle afkroge af landet. Vi har haft
succes med, at de danske konsuler har været gode lokale ambassadører for vores produkt og introduceret os til de rette netværk, siger Tommie Lindberg.
B&O har gennem alle årene i Sverige ople-vet vækst. I de seneste år har væksten ligget på godt 10 procent årligt. Seneste regnskabsår omsatte B&O i Sverige for 130 millioner dan-ske kroner netto.
clacla
Bruger konsuler som lokale ambassadører
claus clau
sen
Tommie Lindberg, country manager for B&O i Sverige:
– Vi har haft succes med, at de danske konsuler har været gode lokale ambassadører for vores produkt og
introduceret os til de rette netværk.
27
Sverige er et stort land. Arealmæssigt er det over ti gange større end Danmark, men der bor kun en sjettedel så mange mennesker per kvadratkilometer som i Danmark. Derfor kan det svenske marked også rent geografi sk være svært at angribe for en virksomhed. Men et godt værktøj er de store svenske messer.
En af de danske virksomheder, som har brugt messerne til at få hul på markedet, er Chem-Tec. Virksomheden, der har specialise-ret sig i at levere især metalliske overfl adebe-lægninger til industrien, har gennem de sene-re år satset på blandt andet Sverige og Norge som nye eksportmarkeder.
– Sverige og Norge er jo inde i en utrolig god vækst i forhold til det øvrige Europa, så i stedet for at kigge mod syd eller øst kiggede vi mod nord, fortæller administrerende direk-tør i Chem-Tec, Thorkild Mikkelsen.
I Sverige har virksomheden især brugt den
store svenske underleverandørmesse Elmia til at opbygge et solidt netværk af kunder.
– I Sverige er messer et godt redskab til at skabe nye kontakter, og vi bruger også mes-serne til at holde kontakt med allerede eksi-sterende kunder, siger Thorkild Mikkelsen.
Sverige er i dag Chem-Tecs største eksport-marked og står nu for godt en femtedel af virk-somhedens samlede omsætning. Den danske underleverandør har en gunstig konkurrence-situation i Sverige, da der ikke er mange sven-ske virksomheder med de samme specialer i overfl adebelægninger.
– Derudover oplever vi hos vore svenske kunder, at de sætter stor pris på vores fl eksibi-litet og omstillingsparathed. Det forhold, at vi hurtigt kan tilpasse os nye krav, er for os også en god konkurrenceparameter på det svenske marked, siger Thorkild Mikkelsen.
clacla
Netværk og nye kunder på svenske messer
chem
-tec
Thorkild Mikkelsen, administrerende direktør
i Chem-Tec:
– Det forhold, at vi hurtigt kan tilpasse os nye
krav, er for os også en god konkurrencepara-
meter på det svenske marked.
Sverige efterspørger stadig fl ere produkter relateret til miljø- og energiteknologi, og sven-skerne er i front, når det gælder anvendelsen af bioenergi og beskyttelse af miljøet. Bio-brændstoffet bioethanol er udbredt i Sverige, hvilket den fynske Haarslev-koncern nyder godt af. Den fynske koncern har igennem sit københavnske datterselskab Atlas-Stord A/S modtaget en ordre til en værdi af et trecifret millionbeløb på anlæg til et stort svensk bioet-hanolprojekt.
Anlægget, som opføres af det svenske fi rma Lantmännen Agroetanol AB i Norrköping, er et såkaldt førstegenerationsanlæg inden for bio-ethanol, hvor man omdanner stivelsen fra korn til bioethanol.
Atlas-Stord skal levere et anlæg til projek-tet, som gennem mekanisk separering, ind-dampning og tørring kan omdanne biproduk-tet fra selve fremstillingen af bioethanol til et foderstof, kaldet DGGS.
Salgschef i Atlas-Stord, Torben Preisz, for-tæller, at det er anden gang, virksomheden lander en stor ordre i Sverige.
– Vi har været leverandør til et DGGS-anlæg hos V&S, Absolut Spirits i Åhus, og det er også via det projekt, at vi nu har fået denne ordre. Man er langt fremme i Sverige, når det gæl-der udnyttelsen af bioethanol – blandt andet har man meldt ud, at man i 2020 vil være fri af fossile brændstoffer, og den svenske regering har indført en række ordninger for at udbrede anvendelsen af bioethanol i Sverige. Vi følger det svenske marked tæt og ved, at endnu fl ere inte-ressante projekter er på vej, siger Torben Preisz.
For Atlas-Stord er Europa det primære ind-satsområde inden for bioethanolanlæg. USA er også et stort marked for bioethanol, men et marked der er svært at hægte sig på, forklarer Torben Preisz. Det europæiske marked for bio-ethanol er dog generelt langt fra inde i så posi-tiv en gænge som det svenske.
– Vi savner generelt i Europa politiske initia-tiver som det svenske. Stigende råvarerpriser på korn gør også, at man i mange lande i øje-blikket er tilbageholdende med at investere i nye anlæg, siger Torben Preisz.
Lantmännen Agroetanol AB forventer årligt
at producere cirka 150 millioner liter bioetha-nol på det nye anlæg baseret på cirka 400.000 tons korn fra 70.000 hektar landbrugsjord.
clacla
Trecifret millionordre på udstyr til bioethanol-anlæg
atlas stord
Salgschef i Atlas-Stord, Torben Preisz:
– Man er langt fremme i Sverige, når det gæl-
der udnyttelsen af bioethanol – blandt andet har
man meldt ud, at man i 2020 vil være fri af fossile
brændstoffer. Vi følger det svenske marked tæt og
ved, at endnu fl ere interessante projekter er på vej.
28
Det går forrygende godt i Norge. Pengene fra eks-porten af olie- og gas strømmer ind til fjeldlandet. Nordmændene kærer sig meget om deres guldgrube, og derfor er der gode muligheder for danske fi rmaer i forbindelse med underleverancer til offshore-sek-toren. Pengene fra det sorte guld har også sat gang i forbruget. Nordmændene køber ivrigt ind, blandt andet udstyr til huset, fjeldhytten og båden. Men øget vækst giver også problemer, og fra norsk side er der stor fokus på at tage et ansvar for miljøpro-blemerne ved at investere i fornuftig miljøteknologi.
af signe jønsson
Hvilken vej skal vi tage ind til Oslo?, spørger taxa-chauf-føren rådvild, imens vi suser af sted fra lufthavnen gen-nem tunnellerne i fjeldet. Det er forståeligt, at det ikke er til at bestemme sig for vejen, for det virker som om nordmændene har bestemt sig for at omdanne fjeldlan-det til et moderne, højhastighedssamfund med et velud-bygget vej- og tunnelnet.
I Oslo er livet også sat op i et højere gear. Byen er for-vandlet til en moderne storby med fokus på business. Det vrimler med travle forretningsfolk med laptop i hån-den, rullekufferter og mobilen ved øret. Når man går ned ad Karl Johansgaten, hovedstrøget i Oslo, minder det om et mini-London. Luksusbutikker med fl adskærme, smyk-ker, ure og mærketøj ligger på rad og række. Det eneste, som bryder det ellers smarte islæt, er de norskstrikke-de huer og vanter, som folk bærer til det mørke jakke-sæt – for kulden bider. Men byen kan også bryste sig af andet end luksusvarer. I indre by i Oslo ligger boghand-lerne næsten dør om dør, med store læsehjørner med
chesterfi eldstole, og fra byens mange gallerier lyser de farvestrålende malerier op i de brostensbelagte gader, hvor mørket falder tidligt på i det høje nord. Hvor nord-mændene tidligere dyrkede den enkle, folkelige kultur, som faldt i tråd med det barske liv i naturen, har landets gode økonomi også sat gang i en kulturindustri.
Det norske eventyrOmkring 1999 begyndte Norges moderne storheds-tid, da de høje priser på olie og gas gav landet massi-ve overskud på betalingsbalancen. En god økonomi og overskud på betalingsbalancen har skabt stor økono-misk tryghed i Norge, og derfor er det heller ikke under-ligt, at nyheder om offshore-sektoren bliver dækket lige så intensivt som kriminalstoffet i de norske aviser.
Dagligt producerer Norge 3,2 millioner tønder råolie, og Norge rangerer blandt verdens 10 største olieekspor-tører. Men det er ikke bare olie- og gas, som har bragt lykke til Norge. En anden kæmpe industri er fi skeeks-porten. I fjordene og ved kysten fi ndes de store laksefar-me, og Norge er i dag verdens største eksportør af laks, samtidig med en stor eksport af andre opdrættede fi sk: ørred, østers, kammuslinger osv. Det faktum betyder også, at landet på mange måder balancerer på en knivs-æg: at fi nde en balance, så miljøomkostningerne ved at drive store offshore-platforme ikke kommer til at gå ud over de norske kyster og fjorde.
Angst for overophedning – Norge har en stabil økonomi med en vækstrate på 4,5 procent i 2006. Men det er ikke ensbetydende med, at økonomien nødvendigvis er sund i alle henseender, siger den danske ambassadør i Oslo, Theis Truelsen.
norge
EKSPORT TIL NORDENS SAUDI-ARABIEN
– Danske virksomheder har
gode muligheder på det nor-
ske marked, for norske virk-
somheder er ikke nødven-
digvis interesseret i at gå til
lavprislande, siger Theis Tru-
elsen, den danske ambassa-
dør i Norge.
>
29
Norge er ved at forvandle sig til et moderne højhastighedssamfund. Her er det view over Oslo, en by i hastig vækst.
takt & tone
Det norske forretningsmiljø er i mindre grad end det danske fokuseret på
pris, kvalitet og leveringstid med mindre og i højere grad på etablerede
forbindelser og bekendtskaber, end vi er vant til.
Under forhandlinger og møder serveres normalt ikke alkoholholdige
drikkevarer (også under forretningsfrokoster er udskænkningen mindre
end i Danmark).
Sproglige forhold
Præsentationsmateriale på dansk vil som regel være tilstrækkeligt i den
indledende fase.
Et særegent norsk sprogproblem er, at Norge har to offi cielle sprog,
nemlig bokmål og nynorsk. Mens bokmål oprindeligt var stort set
identisk med dansk skriftsprog, er nynorsk en sprognorm opbygget i
det 19. århundrede af en blanding af vestnorske dialekter. Bokmål har
de sidste tre-fi re generationer tilnærmet sig talesproget i Oslo-området,
og retskrivningen er gradvist tillempet det talte sprog. Den sprogstrid,
der har været fremherskende i fl ere generationer, er nu stort set bilagt,
og de to sprog lever i dag side om side.
For danskere og nordmænd føles det mest naturligt, at indbyrdes
kommunikation sker på deres respektive sprog. For de fl este nordmænd
og danskere vil der næppe være store vanskeligheder med at forstå
hinanden i det talte sprog, om end der kan være mulighed for misfor-
ståelser.
30
Derfor forsøger Norge at tage sine forholds-regler.
– Nordmændene lever i en evig angst for overophedning af økonomien. Det har ført til oprettelsen af ”Statens pensionsfond” (tid-ligere Statens petroleumsfond). Idéen er, at olieformuen ikke skal forbruges, men deri-mod omdannes til en fi nansiel formue ved at fondens midler placeres i udenlandske vær-dipapirer, således at overophedningen af den norske økonomi undgås, forklarer Theis Tru-elsen.
Norge har valgt lige som Island at stå uden for EU. Ved to folkeafstemninger i henholds-vis 1972 og 1994 blev et medlemskab afvist. Men en stor del af den norske udenrigshandel, omkring 70 procent, afsættes til EU-lande.
– Den store samhandel med EU har i de sid-ste seks-syv år bragt Norge i en konkurrence-mæssig svær situation, på grund af at Norge har haft et forholdsvist højt lønniveau. Men en
fornuftig styringsrente har stabiliseret udvik-lingen i produktion og beskæftigelse og red-det Norge fra en yderligere forringelse af kon-kurrenceevnen, fortæller Theis Truelsen.
Tætte båndNorge er Danmarks femte største eksportmar-ked, og her ved udgangen af 2007 viser den danske eksport til Norge en god vækst, påpe-ger ambassadøren. Som billedet tegner sig for det første halve år af 2007, udgør den største eksportvaregruppe til Norge diverse forarbej-dede varer, herefter fulgt af møbler, maskiner, metalvarer og beklædningsgenstande. Bemær-kelsesværdigt er, at danske møbler i fl ere år har været en stor eksportvare til vores broderfolk.
Den danske ambassadør Theis Truelsen peger på, at markedet specielt er godt for små- og mellemstore danske virksomheder.
– Det norske marked er utrolig købestærkt, og samtidig er det et gennemskueligt mar-
ked i forhold til regelsæt og etablering. Der-for er det et marked, hvor smv’erne kan gøre sig erfaringer, inden de forsøger kræfter med andre typer markeder – samtidig skal man ikke glemme, det at der ikke er nogen sprog-barrierer, gør det meget nemmere i forretnin-ger, siger Theis Truelsen.
Danmark og Norge har historisk set haft tætte bånd med rigsfælleskabet (Kalmarunio-nen), som varede i 400 år. En ny norsk under-søgelse viser, at hver fjerde nordmand er i Danmark mindst en gang om året.
Fokus på netværkDen danske ambassade i Norge har fokus på, at netværk er én af de ting, som kan gavne danske virksomheder på markedet. Nord-mændene er meget interesserede i at skaffe sig stabile underleverancer, som med præci-sion passer ind i industrien. Derfor er fokus-området på ambassaden at opbygge stærke
norge
indbyggertal: 4,6 mio.
hovedstad: Oslo
sprog: Norsk er offi cielt sprog
areal: 385.200 km2 (Danmark 43.000)
religion: Luthersk-evangelisk
statsoverhoved: Kong Harald V
regeringsleder: Statsminister Jens
Stoltenberg (Arbeiderpartiet)
valuta: 100 NOK = 96,96 DKK
bnp pr. capita: NOK 461.000
vækst i bnp pr. capita: 3,3% (2007);
2,6% (2008)
hovederhverv: Handel, servicefag, turisme
(69%), industri (15%), samfærdsel, transport
(8%), bygge- og anlægsvirksomhed (6%) og
landbrug og fi skeri (4,7%)
vigtigste eksportvarer: El, olie og
naturgas, bearbejdede varer, maskiner og
transportmidler, levnedsmidler
vigtigste importvarer: Maskiner, trans-
port og forarbejdede varer
fakta norge
bergen ●
● trondheim
Sverige
Norge
Danmark
oslo ■
Finland
Estland
Letland
Litauen
Rusland
norge
Eksportrådgiver
Benedicte Strugstad
Offshore-sektoren, underleveran-
cer, maskiner og fødevarer, er de
områder som norske Benedicte
har fokus på.
– For danske virksomheder i
offshoreindustrien er der brug
for store underleverancer til den norske sektor og danske
virksomheder bliver tit foretrukket på grund af den kultu-
relle lighed, siger Benedicte. Desuden arbejder hun på at
få åbnet dørene for danske fødevareproducenter, men her
foretrækker nordmændene fødevarer i det dyre segment
– gerne økologisk.
Eksportrådgiver
Henrik Visby
Har fokus på IT, telekommunika-
tion, miljø, sundhed, landbrug
og fi skeri.
– IT og telekommunikation er
vigtigt i et land som Norge med
en ofte uvejsomt terræn, samtidig
er der et stærkt stigende fokus på at tage hånd om miljøet.
Specielt i Nordnorge er der også et stort behov for at ud-
bygge sundhedssektoren, siger Henrik Visby.
Eksportrådgiver
Tine Hylleberg
Leder af handelsafdelingen. På
grund af personaleudskiftning
varetager Tine Hylleberg pt. mø-
belsektoren, design, arkitektur
og byggeri.
– Norge er et kræsent marked
med en stor konkurrence, men for danske virksomheder
er det også et godt marked med muligheder inden for
offshore, møbler, design, industri med mere, siger Tine
Hylleberg. Men som hun påpeger er netværk på det norske
marked af stor vigtighed, derfor bruger hun meget tid på at
optimere danske virksomheders muligheder på markedet
via netværk og fremstød.
yderligere information
Danmarks ambassade i Oslo
Telefon: +47 22 540 800
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.amboslo.um.dk
netværk mellem danske og norske virksomheder inden for de vigtigste eksportsektorer, hvor der er potentiale for danske virksomheder.
– Danske virksomheder har gode muligheder på det norske marked, for de norske virksomheder er ikke nød-vendigvis interesseret i at gå til lavpris-lande, men vil gerne betale for leve-rancer, hvis de er sikret levering og præcision, siger Theis Truelsen.
Netværket blev der også for nylig inden for designsektoren, da danske virksomheder deltog i designdagene ’House of Oslo’. Det købestærke nor-ske publikum viser nemlig stor interes-se for danske møbler og design, og for nylig åbnede Illums Bolighus en afde-ling i Oslo.
Rød-grøn regeringI 2005 fi k Norge en rød-grøn regering med statsminister Jens Stoltenberg i spidsen. På indenrigsplan er det poli-tiske program at fremme velfærds-samfundet og en fornuftig fordeling af goder via en fornuftig skattepolitik. Men Norge har også tradition for at vise soli-daritet udadtil, blandt andet er et af målene at optrappe bistandsbevillinger-ne, så de når op på en procent af BNI. Samtidig er der fokus på at gøre Norge til et foregangsland i miljøpolitiken.
– Når det gælder miljø- og energi er der store muligheder for danske virk-somheder. På ambassaden arbejder vi med en tobens-strategi. Der er rigtig gode muligheder for, at vi kan få dan-
ske underleverandører på banen i for-hold til underleverancer til energirigtige løsninger til offshore samt til byggeriet. Det store byggeboom fortsætter nemlig i Norge. Men samtidig arbejder Ambas-saden på at markedsføre Danmarks spidskompetencer inden for energi i forhold til en Public Diplomacy-strate-gi. Blandt andet vil vi bruge miljøkonfe-rencen, COP15, i København i 2009 og som optakt til denne lave udstillingsvin-duer af danske miljøprojekter, fortæller Theis Truelsen. Af interessante eksport-områder lige nu, peger ambassadøren på havvindmølleområdet og gassekto-ren. Begge sektorer er i kraftig vækst i landet.
Et af ambassadens fokusområder vil også være mulighederne i den nordlige del af landet:
– Et af regeringens mål nu er at få udviklet den nordlige del af landet. Her er brug for en mere veludviklet infra-struktur, nye boliger, et bedre sund-hedsvæsen, samtidig er det også i nordområderne, at der er gode mulig-heder for eksport til offshore, siger Theis Truelsen.
En af de store erhvervsnyheder i Norge i 2007 er, at norske Statoilhy-dro er blevet valgt af russiske Gazprom som samarbejdspartner på et stort felt, som er placeret under yderst barske forhold i Barentshavet, 600 kilometer fra Kolahalvøen. Feltet menes at have en værdi på 130 milliarder kroner. Det sætter for alvor fokus på, at erhvervsli-vet skal åbne porten til det nordlige.
31
eksportrådgivere
32
Offshore-sektoren i Norge byder på store mulighe-der for dansk eksport af underleverancer. Specielt i det nordlige Norge og i området omkring Barentsha-vet, er der store muligheder, vurderer Rambølls nor-ske direktør.
af signe jønsson
Norges offshore-industri er 12 gange større end den danske, men mange danske virksomheder har stor erfa-ring med offshore fra aktiviteterne i Nordsøen, og derfor er der gode muligheder for at blive underleverandører på det norske marked, vurderer Jan Ove Holmen, adm. Direktør for Rambøll Norge.
Fra felterne i Nordsøen har danske virksomheder opbygget en stor ekspertise og viden. Og for danske virksomheder, som ikke har lyst til at prøve kræfter med markederne i Mellemøsten, er der derfor grund til at vende blikket mod de nordlige breddegrader. Et marked, som ifølge Rambøll Oil & Gas, byder på rige muligheder.
– Offshore markedet i Norge er kendetegnet ved, at der lige nu er afsætning i forhold til den daglige drift, for eksempel udvikling af eksisterende felter samt ind-førelse af ny og mere effektiv teknologi, siger Jan Ove Holmen. Han peger også på muligheder i forhold til pro-duktion på havbunden, som er stærkt stigende, samt færdigbehandling af olie- og gas på land.
At der er gode muligheder i offshore-sektoren i nord, er Rambøll et godt eksempel på. Firmaet har fl ere kon-torer i Norge, som kun tager sig af olie- og gassektoren, og selskabet er nu rykket ind i et kontor i Murmansk, i de nordlige isfyldte områder ved Barentshavet.
– Bevægelsen i offshore-sektoren, som vi ser det, fl yt-ter mod det nordlige Norge, som der også fra den nor-ske regerings side er stor fokus på i forhold til regions-udvikling. Men i området omkring Barentshavet: den nordlige del af Norge, Sverige, Finland samt Nordvest-Rusland, vil der også ske en betydelig udvikling i forhold til olie-og gassektoren, hvilket også vil sætte sit aftryk på områdets økonomiske vækst og infl uere på industri, byggeri og infrastruktur, siger Jan Ove Holmen.
Lokal tilstedeværelseNorskbaserede fi rmaers andel af de samlede leveran-cer i forbindelse med feltudbygningen har de senere år ligget på 60-70 procent. Omkring en tredjedel af disse leverancer indkøbes fra udenlandske underleverandører. Det vil sige, at cirka halvdelen af den norske offshore-sektor køber ind hos udenlandske selskaber. Den nor-
ske adm. direktør lægger ikke skjul på, at mange norske fi rmaer prioriterer norske samarbejdspartnere, men pro-blemet kan overvindes.
– Tendensen er nok, at mange norske fi rmaer priorite-rer at samarbejde med fi rmaer med lokal tilstedeværelse. Det er trygt og godt og giver en større fl eksibilitet, fordi man hurtigt kan tilpasse produktionen nye rammer. Der-for tror jeg, at mange danske fi rmaer vil have glæde af at indgå samarbejde med norske fi rmaer, så de har repræ-sentanter på markedet. Men man skal ikke glemme, at danske fi rmaer har et godt navn i Norge. Norske fi rmaer er ikke interesserede i at købe billigst, men foretrækker stabilitet og præcision i leverancer, siger Jan Ove Holmen.
Den norske direktør peger på, at gassektoren også er i hastig vækst i Norge, og her er der også brug for store underleverancer.
Miljø er fremtidenOffshore-industrien vækker stigende bekymring i Norge, for godt nok er der tale om en Alladins hule for nord-mændene, men den voksende industri er også en sti-gende forureningskilde. De store olieplatforme udleder store mængder drivhusgas, blandt andet på grund af afbrænding af naturgas på platformene, det som man kalder for Gasfl aring.
– Den store udfordring, som Norge står over for nu, er at få taget vare på miljøet. Norge har de økonomi-ske ressourcer til at gøre noget ved miljøproblemet. Hos mange erhvervsledere er holdningen, at det er nu, der skal fi ndes miljørigtige løsninger og investeres i denne teknologi, inden det går galt. Det åbner store mulighe-der for leverancer af grøn teknologi i fremtiden, siger den norske direktør.
norge
Offshore eksport til Nord
– Mulighederne i off-
shorevirksomheden
er i disse tider store i
det nordlige Norge og
Barentshavet. Samti-
dig er der også meget
udvikling og pleje af
eksisterende felter,
siger Jan Ove Holmen,
adm. direktør i Ram-
bøll, Norge.
I det barske og iskolde Barentshav er der tryk på offsho-
revirksomheden.
33
Enkelt, dansk design falder i nordmænde-nes smag. Møbler er den andenstørste eks-portvare til Norge, mens design- og tilbe-hør indtager en femte plads. Intet tyder på, at markedspotentialet er opbrugt. Det nor-ske forbrug er nemlig stort, ikke mindst på grund af pengene fra det sorte guld, som har gjort det norske marked til et marked for absolut luksus.
af signe jønsson
Kaffekander i gul, grøn, rød. Vandkarafl er. Kop-per. Glas. Dækkeservice. Julepynt inspireret af Karen Blixens jul. Margit Sollis agentur lidt uden for Oslos hjerte står i danskhedens tegn. Hun har valgt en fokuseret linje med primært to danske mærker: Stelton og Rosendahl.
– I de senere år er det slået meget tydeligt igennem, at nordmændene har penge til overs og ikke er bange for at bruge dem, siger Mar-git Solli. For omkring 13 år siden begyndte hun at introducere dansk design på det norske marked, og det har været en sand guldgrube for hende. Årligt har hun en omsætning på 100 millioner norske kroner.
Enkel naturForklaringen på succeshistorien er ganske enkel, ifølge Margit Solli:
– Dansk design er enkelt, rustikt og nord-mændene kan forstå det. Det passer ind i vores opfattelse af skønhed og natur. Nord-mænd bryder sig ikke om design for desig-nets skyld, men det skal have en enkelhed og funktionalitet, som er karakteristisk for dansk design. Samtidig med at dansk design er en lille smule forfi net – det kan vi gode lide, fortæller Margit Solli. Et af de store eventyr i Margit Sollis forretningshistorie er Rosendahls vandkaraffel.
– Da jeg først lancerede vandkarafl en, tænkte jeg: den kommer nok ikke til at sælge på det norske marked. Det var ligesom en lidt for avanceret ting til norsk smag. Men den blev en kanonsællert. Måske fordi den udstråler naturlighed og vitalitet, fortæller Margit Solli.
Et dyrt markedUdstyr til hjemmet er der et stort marked for i Norge, som Margit Solli påpeger:
– Nordmændene køber ind i rigelige mængder. De skal både have udstyr til huset og fritidshuset, og det er lækkert, dyrt design, som der er efterspørgsel på. Jeg har valgt ikke at have mange mærker i min butik, for jeg tror, at det er den enkle, genkendelige stil, som
vækker genklang hos de norske forbrugere, siger Margit Solli, som ellers får mange tilbud fra designfi rmaer, som vil ind på markedet. Hun tror på, at der er et kæmpe markedspo-tentiale for design i fremtiden, for moderne tider er også kommet til Norge:
– Skilsmisseraten er i hastig vækst her i Nor-ge. Det betyder etablering af fl ere husstande.
Agent for Rosendahl og Stelton i Norge, Margit Solli, med sin højre hånd gennem otte år, Christine Søberg.
Sammen har de skabt dansk succeshistorie for design på det norske marked. Til venstre ses Steltons
kaffekan der, som er en fast del af Sollis sortiment.
Enkelt dansk design hitter
34
Finland befi nder sig geografi sk og sprogligt længere væk fra Danmark end Norge og Sverige. Det afspej-ler sig i en væsentlig mindre dansk eksport – men det kan der laves om på. Virksomhedskulturen i Fin-land er den samme som i resten af Norden og den fi nske økonomi befi nder sig i en højkonjunktur.
af poul kjar
– Finland er det oversete nordiske marked, og Finland har potentialet til at blive et endnu større eksportmar-ked for danske virksomheder, siger den danske ambas-sadør i Finland, Niels Dyrlund.
Ambassadørens optimisme bunder i, at fi nsk øko-nomi befi nder sig i en højkonjunktur med en forventet økonomisk vækst på 4,3 procent i 2007. Finnerne har stor købekraft. Og det fi nske marked er åbent og tilgæn-geligt for de allerede tilstedeværende danske eksport-virksomheder, der klarer sig strålende og oplever gode vækstrater. I store træk er virksomhedskulturen den samme som i de øvrige nordiske lande.
Der er over et hundrede danske virksomheder i Fin-land inden for handel, service, produktion, spedition og bankvæsen. Blandt de største danske virksomhe-der er Danfoss, Maersk, Danske Bank og ISS. Men den danske eksport til Finland per indbygger er stadig kun halvt så stor som for eksempel eksporten per indbygger til Sverige – og Finland udgør ’kun’ Danmarks 9. stør-ste eksportmarked. I 2006 eksporterede Danmark for
14 milliarder kroner fordelt med ni milliarder kroner på industrivarer, 3,5 milliarder kroner på olie og 1,5 milliar-der kroner på landbrugsvarer.
Modetøj og landbrugsmaskinerNiels Dyrlund kan berette om vækst i eksporten inden for så forskellige sektorer som levnedsmidler, land-brugsmaskiner, dansk modetøj og danske møbler - og ambassadens handelsafdeling har ydet sit bidrag her-til ved at bistå små- og mellemstore virksomheder i at etablere sig på det fi nske marked.
Den fi nske levnedsmiddelimport fra Danmark steg i 2006 med 17 procent. Danske virksomheder som Arla, Carlsberg og Danisco har etableret sig på det fi nske marked via store virksomhedsopkøb. Om eksporten af danske landbrugsmaskiner, der steg med seks procent i 2006, siger ambassadøren:
– I Finland anser man Danmark som et foregangsland med hensyn til produktion og markedsføring af land-brugsmaskiner. På den årlige landbrugsmesse i Herning udgør fi nnerne den næststørste gruppe af udenlandske besøgende.
Dansk mode er i meget høj kurs og passer godt ind i den uformelle fi nske smag. Det skønnes, at alle fi nske kvinde er iført eller ejer et dansk beklædningsstykke. Finnerne anser dansk design som originalt og trendy. Danske møbler er også i høj kurs, og ambassadens han-delsafdeling har for nyligt udarbejdet en rapport til den danske møbelfabrikantforening om mulighederne for
finland
DET OVERSETE NORDISKE MARKED
Niels Dyrlund, den danske
ambassadør i Finland
>
35
Finlands erhvervsmæssige struktur med mange store virksomheder inden for blandt andet teknologi, metal og papir åbner gode eksportmuligheder for danske
underleverandører.
■ helsinki
Sverige
Norge
Danmark
Finland
Estland
Letland
Litauen
Rusland
finland
befolkning: 5,277 MIO.
hovedstad: Helsinki (cirka 1 mio. indbyggere)
regeringsform: Republik
statsoverhoved: Tarja Halonen
(socialdemokrat)
bnp pr. capita: 31.866
eksport: Papir, jern og stål, ingeniørarbejde
og maskiner samt IT, telekommunikation og
elektronik.
import: Olie (herunder olieprodukter), indu-
strivarer, beklædning og møbler. I de seneste
år har også importen af landbrugsprodukter
været stigende.
religion: Evangelisk-luthersk (cirka 85%)
valuta: Euro (EUR)
hovedsprog: Finsk og svensk (92% hhv. 6%)
fakta finland
36
finland
eksportrådgivere
Handelsrådgiver
Sture Carlson
+358 (0)9 684 10523
+358-50-4648083
sprog: Svensk, fi nsk,
engelsk, fransk, tysk
industrivarer:
Byggeindustri
Maskinindustri
Skibsindustri
Procesteknik
Ingeniørrådgivning
Leverandører
IT
Handelsrådgiver
Jonas Rosenberg
+358 (0)9 684 10522
+358 (0)50 401 5887
sprog: Svensk,
fi nsk, engelsk, tysk
dagligdagsvarer:
Fødevarer
Medicin
Beklædning
Møbler
Legetøj
større markedsandele på det fi nske marked. Det fi nske møbelmarkeds samlede vækst for-ventes at blive på omkring 10 procent i 2007, hvoraf omkring halvdelen er importerede møbler.
Verdensmester i innovationFinland er kåret til et af verdens teknologisk set mest avancerede og konkurrencedygtige sam-fund, og fi nnernes innovationskultur og -politik skaber også nye muligheder for danske virk-somheder. I ’clusters’ samarbejder offentlige og private virksomheder inden for 26 udvalgte pro-grammer, der omfatter miljø, energi, nye mate-rialer, informationsteknologi, bioteknologi og vidensintensive serviceindustrier.
– Danske virksomheder har mulighed for at koble sig på disse programmer og navnlig bør danske virksomheder se på muligheder-ne inden for den offentlige servicesektor, som i de kommende år vil gennemgå en reform-proces blandt andet inden for sundhed og e-government, siger Niels Dyrlund.
Miljø- og energisektoren udgør også et inte-ressant potentiale for danske virksomheder.
– Finland er således det land i Europa, der bruger mest energi per indbygger. Det skyldes blandt andet klimaet og de store energislu-
gende industrier. EU’s krav om anvendelse af nye energiformer vil indebære omfattende fi n-ske investeringer i bio- og vindenergi. Og det udgør ifølge ambassadør Niels Dyrlund lidt af en udfordring for fi nnerne – understreget af at den fi nske statsminister, Matti Vanhanen, afl agde vindmøllefabrikken Vestas et målrettet visit på sit seneste besøg i Danmark.
Gode muligheder for underleverandørerFinlands erhvervsmæssige struktur med mange store virksomheder åbner gode eksportmulig-heder for danske underleverandører til den fi n-ske metal- og teknologiindustri, hvor det nor-diske broderland har nogle af verdens førende virksomheder som for eksempel Nokia.
– Store dele af industrien i Finland har kapacitetsproblemer og mangler veluddan-net arbejdskraft. Derfor retter de blikket mod underleverandører på nærmarkederne, siger Niels Dyrlund, der tilføjer, at mønstret inden for outsourcing følger de globale tendenser med færre og større underleverandører.
Ambassadøren anbefaler interesserede virksomheder at deltage i industrimessen for underleverandører, ’Alihankinta’, i Tammers-fors. På messen i år deltog over 800 virksom-heder fra 18 forskellige lande.
yderligere information
Danmarks ambassade i Helsinki
Telefon: +358 (9) 684 1050
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ambhelsingfors.um.dk
takt & tone
Den fi nske forretningsmand er alvorlig og
formel. Påklædningen er en mørk habit,
og det forventes, at man er punktlig og
velforberedt, så der kan føres seriøse
forhandlinger. Ord er et knapt gode, så
man går direkte til sagen, og småsnak
er sjælden. Man giver hånd, og fornavn
er almindeligt brugt, men lad udspillet
komme fra fi nnerne. Bliver man inviteret i
sauna, bør man ikke afslå. Forhandlinger
gennemføres hurtigt og effektivt og forud-
sætter gensidig tillid. Forretningssproget
er normalt engelsk, svensk eller tysk i
nævnte rækkefølge.
Fremstød rettes imod lufthavnsindustrien
Leverandørerne i eksportnetværket Danish Airport Group (DAG) ser et stort potentiale i den massive udbygning og modernisering af lufthavne, som net- op nu finder sted overalt i verden. Særligt i Mellemøsten, hvor der inves-teres milliarder af kroner i udbygning af infrastrukturen, har virksomhederne i Danish Airport Group allerede med succes iværksat flere tiltag. Men også adskillige andre lufthavnsprojekter i Europa, Asien og resten af verden har gruppens bevågenhed. Danish Airport Group tæller 45 medlemmer, der leve- rer alt lige fra bagagehåndteringsanlæg, landingslys og forskellige former for rådgivning, software og teknologi til lufthavene - men også inden for om-rådet interiør, design og møbler er der store afsætningsmuligheder. I 2008 planlægger gruppen blandt andet følgende fremstød:
� Fællesstand på Passenger Terminal Expo i Amsterdam, 15.-17. april 2008. � Fællesstand på Airportshow Dubai, 2.-4. juni 2008. � Seminarer rettet imod lufthavnsindustrien i Dubai, Abu Dhabi og Oman.
Se mere om Danish Airport Group og om de danske fremstød i lufthavns- industrien på www.dk-airport.dk eller kontakt Dansk Eksportforening.
Udveksling af information, viden og erfaring er en nem og hur-tig genvej til øget international afsætning. Det mærker medlem-merne i Dansk Eksportforening, der er netværksorganisation for næsten 500 danske eksportvirksomheder. Virksomhederne er tilknyt-tet en eller flere branchesektioner, der samarbejder omkring ek-sportfremstød og international marketing med henblik på at trænge ind på nye markeder og projekter. I processen bruger leverandør-erne hinandens kontakter og erfaringer til at opnå fordele og gen-veje i eksportarbejdet, ligesom man i fællesskab ofte kan skabe bedre løsninger for kunder. Se mere om Dansk Eksportforening på www.dk-export.dk.
Dansk EksportforeningTelefon 8681 3888 | [email protected] | www.dk-export.dk
Genvej til øget eksport
The mostgemütlich airline!Prøv vores fantastiske Business Class til konkurrencedygtige priser. Flyv til Tokyo fra 24.118 kr., til Beijing fra 20.587 kr. og til Delhi og Mumbai fra 18.353 kr. inkl. alle skatter samt udstedelsesgebyr ved bestilling på www.austrian.com
Husk vores nye Lie-fl at stol med integreret massagefunktion – stolen kan lægges ned i næsten vandret position, så du får en optimal nattesøvn. Prøv også verdens bedste mad på Business Class! Austrians catering på Business Class er netop offi cielt blevet kåret til verdens bedste af Skytrax Research.
For mere information og bestilling kan du besøge www.austrian.com, ringe på 7011 3000 eller kontakte dit nærmeste rejsebureau.
Attraktive kampagnepriser på Business Class med Austrian!
WeWeWe WeWeWe WeWe flyflyflyflyflyflyflyfly fofofofof fofoof r r your smilel .
www.austrian.comOptjen bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus
aua_most_gemu�tlich_nye priser.indd 1 23/11/07 14:15:57
38
Kriss A/S er ny på det fi nske marked, som virksomheden valgte ud fra en betragtning om, at det orkede konkurrenterne nok ikke på grund af sproglige barriere.
af poul kjar
– Vi valgte i år at gå ind på det fi nske marked ud fra en forventning om, at det ville mange af vores konkurrenter ikke gøre, fordi det opfat-tes som et mere besværligt marked, end de øvrige nordiske, siger administrerende direktør, Mogens Kristensen i Kriss A/S, der designer og producerer radiatorer og badeværelsesudstyr.
Og det har vist sig at være en god beslutning. Der er stor efterspørgsel på virksomhedens pro-dukter, og det fi nske marked er ikke mere kom-pliceret end det norske, som er virksomhedens foreløbigt største eksportmarked.
– Det gør varetransporten nem og effektiv, at Finland er en del af EU, siger Mogens Kristen-sen, der slipper for at tolddeklarere hver eneste pakke med håndklæderadiatorer, som det er til-fældet, når Kriss A/S sender varer til Norge. Han tilføjer:
– Det er lige så nemt at sende en pakke til Hel-singfors, som det er at sende den til København.
Det er især virksomhedens design i rustfrit stål, som fi nnerne efterspørger, og som er rela-tivt unik på det fi nske marked.
– Finnerne er meget åbne over for nyheder, og indimellem kan man se, at nogle produkter er lang tid om at blive introduceret på det fi n-ske marked, som helt sikkert bliver opfattet som mere besværligt på grund af de sproglige barri-erer, siger Mogens Kristensen.
Den administrerende direktør fremhæver samarbejdet med den danske ambassade i for-
bindelse med etableringen i Finland i foråret 2007. Han siger:
– Ambassadens handelskontor hjalp os med at fi nde adresser på VVS-grossister og agerede døråbner i en række sammenhænge. Derud-over tilbyder ambassaden en god tolkehjælp, hvis vi skal holde seminar for et større delta-gerantal.
Selv kommunikerer Mogens Kristensen både på dansk/svensk, engelsk og såmænd tysk med de fi nske samarbejdspartnere.
Lige som mange andre eksportører på det fi nske marked holder Kriss A/S øje med mulig-hederne for at bruge de fi nske samarbejds-partnere til at ekspandere videre øst på til Rusland og de Baltiske lande.
finland
Designer-radiatorer til Finland
Kriss A/S valgte at gå ind på fi nske marked ud fra en forventning om, at det ville mange af konkurrenterne ikke gøre. Foto: Niels Jacobsen/Polfoto
40
finland
Det danske softwarehus Systematic har vundet en kæmpe ordre om salg af et kom-mando- og kontrolsystem til det fi nske militær. Nu etableres datterselskab i Tam-pere – og Finland gøres til testmarked for virksomhedens eksport af elektroniske patientjournaler.
af poul kjar
Danmarks største privatejede softwarehus Systematic har været i benhård konkurrence om en ordre til det fi nske militær på komman-do- og kontrolsystemer, der bruges i forbin-delse med militære indsatser. Og som blandt andet har til formål at holde styr på, hvor egne og modpartens styrker befi nder sig, så man undgår at skyde på de forkerte i kritiske situa-tioner.
Svenske SAAB, norske Kongsberg, franske Tales og tyske EADS, som blandt andet ejer Airbus, kunne nok skræmme en i international målestok århusiansk miniput. Men Systematic
med 450 medarbejdere og en omsætning på omkring 350 millioner kroner løb af med sej-ren efter et langt udskilningsløb, hvor de kon-kurrerende virksomheder af to omgange blev inviteret til Finland for at installere, uddanne og demonstrere systemet.
– Vi har en super moderne løsning til en tiendedel af de andres pris, og den cocktail kunne fi nnerne ikke sige nej til, siger salgsdi-rektør i Systematic, Jeppe Nielsen. Det dansk udviklede software hedder SitaWare og er allerede solgt til en række andre lande - og benyttes også af EU’s nordiske indsatsgruppe, som fi nsk militær også er en aktivt medlem af.
Systematic lægger op til et tæt samarbejde med den fi nske industri og etablerer sig med datterselskab i Tampera med fi nske medar-bejdere
– Vi laver et kompetencecenter, der udvik-ler systemerne til det fi nske militær i tæt sam-arbejde med fi nsk forsvarsindustri, men som også skal udvikle andre løsninger, der kan sælges ud af Finland, siger Jeppe Nielsen.
Ifølge Systematic-direktøren er hensigten at indgå i forskellige samarbejdsrelationer – de såkaldte clusters – med andre end den fi nske forsvarsindustri. Det kan for eksempel være lokale uddannelsesinstitutioner.
Derudover planlægger Systematic at bruge det fi nske marked som testmarked for virk-somhedens produkter til sundhedssektoren, i første omgang elektroniske patientjournaler.
– Finland er et oplagt marked for produk-ter til sundhedssektoren. Det er den samme offentlige sundhedsmodel - og derudover kan vi konstatere, at vi samarbejder utroligt godt med fi nnerne, siger Jeppe Nielsen.
Han fremhæver, at dansk mentalitet passer meget fi nt til den fi nske. Det er den samme udprægede forretningsmæssige og profes-sionelle tilgang til tingene, og folk deler de samme værdier, påstår Jeppe Nielsen, der mener, at selv humoren er den samme. Man skal bare lige ind under overfl aden på den ellers alvorlige fi nske karakter.
Finsk militær vælger dansk software
Det danske softwarehus Systematic har fået en stor ordre til det fi nske forsvar på kommando- og kontrolsystemer, som bruges i forbindelse med militære indsatser.
scanpix
Danish ExportersInternational markedsføring, der virker
Bliv fundet af internationale indkøbere påDanmarks officielle eksportmarkedspladsFå nye kontakter med DanishExporters.dkDanishExporters.dk har over 100.000 unikke brugere fra hele verden, der hver måned søger efter danske leverandører. Du kan sikre, at det er dig, de finder, når de søger efter dine produkter og ydelser – og det gør du ved at blive en del af Danish Exporters.
Synlighed på det globale eksportmarkedVi har gjort Danish Exporters let tilgængelig med et søgefelt på de danske ambassaders hjemmesider. Det gør Danish Exporters’ annoncører endnu mere synlige på det globale marked.
Bliv annoncørVil du vide mere om, hvordan du kan markedsføre dig internationalt gennem Danish Exporters, så kontakt Krak på tlf. 4595 6500 eller mail [email protected].
er.erle
anmlf.
42
Island er det land i verden, der per indbygger køber fl est danske varer – og Danmarks eksport til saga-øen er i pæn vækst. Den islandske økonomi buldrer af sted og de nyrige efterspørger kvalitetsprodukter uanset prisen.
af poul kjar
På Island har befolkningen netop fejret 100 året for besøget af den danske kong Frederik den 8. Markerin-gen af kongebesøget illustrerer den historiske tilknyt-ning og loyalitet til Danmark, og er forklaringen på, at Danmark, danske værdier og produkter er i høj, høj kurs blandt den moderne islandske befolkning, der hørte under den danske krone indtil 1944.
– Islændinge har en meget stor fortrolighed med dan-skere. Som det eneste sted i verden er dansk et obli-gatorisk fremmedsprog. Når vi arbejder på at stimulere den danske eksport til Island, så er der ingen kulturelle barrierer eller berøringsangst, siger den danske ambas-sadør på Island, Lasse Reimann.
Den danske eksport til Island er i pæn vækst med syv procent i de første otte måneder af 2007. Dermed når eksporten op i nærheden af tre milliarder kroner, samme niveau som eksporten til Tjekkiet, Ungarn og Portugal.
En befolkning på størrelse med ÅrhusEksporten består først og fremmest af medicinske og farmaceutiske produkter, møbler, beklædningsgenstan-de, køretøjer og en lang række forarbejdede varer.
Island er dog et meget lille land med en befolkning på 300.000 indbyggere – eller nogenlunde hvad der bor i Århus. Ambassadør Lasse Reimann siger:
– Er markedet for lille? Kan det overhovedet svare sig? Vi møder ofte disse spørgsmål fra danske eksport-virksomheder. Og der er mange eksempler på danske eksportvirksomheder, der har for travlt med at etablere sig i de øvrige nordiske lande, og som ikke mener, at det kan svare sig også at bruge energi på det islandske marked.
Men ambassadøren understreger, at der er et poten-tiale på Island, især for færdigproducerede varer, dansk design og ikke mindst dansk møbeldesign. En tredje-del af møblerne på det islandske marked er produceret i Danmark. Danske designmøbler i den dyre ende fi n-der vej til de nyrige islændinge, der har stor købekraft på grund af den islandske økonomi, der buldrer af sted med høje vækstrater.
– Islændinge er rede til at importere og bruge en del af købekraften på importerede produkter, også selv om de er dyre. De følger med i, hvad der foregår i Paris og
island
MINI-MARKED MED STOR VÆKST
Lasse Reimann, den danske
ambassadør på Island.
>
43
Den danske eksport til Island er på omkring tre milliarder kroner, samme niveau som eksporten til Tjekkiet, Ungarn og Portugal.
scanpix
44
Milano, og efterspørger alle mulige produkter i udlandet, fortæller Lasse Reimann.
Momsnedsættelse, powershopping og uddannelseIslands høje toldsatser og importafgifter har virket direkte begrænsende på muligheder-ne for eksport. Men fra den 1. marts 2007 blev momsen på levnedsmidler sat ned fra 14 til syv procent, fl ere importafgifter blev helt afskaffet og tolden sænket. Og det har ifølge ambassadøren allerede betydet en stigning i eksporten af danske fødevarer og særligt ani-malske fødevarer.
Lasse Reimann ser også gode muligheder for islandsk turisme i Danmark.
– Islændingene valfarter til København for at powershoppe på strøget og for at møde gamle venner og studiekammerater. De lejer biler, sommerhuse og tager i Legoland – og
det marked kunne man udvide med nye tilbud til de købedygtige og internationalt orientere-de islændinge, siger ambassadøren.
Han nævner også markedsføringen af Dan-mark som et vidensland, hvor der er et yder-ligere potentiale. Der er i dag næsten 2000 islandske studerende i Danmark. Den danske ambassade på Island gennemførte i 2007 et pilotprojekt, hvor videregående uddannelses-institutioner fra Danmark præsenterede mulig-hederne på en uddannelsesmesse i Reykja-vik. Interessen var så stor, at projektet vil blive gentaget i februar 2008.
De investeringslystne islændingeIslandske forretningsfolk og bankhuse har i de seneste år investeret voldsomt i danske virk-somheder, og således er både Magasin, Illum, Merlin, FIH Erhvervsbanken, fl yselskabet Sterling og Nyhedsavisen på islandske hæn-
der. Man skulle derfor ikke tro, at den danske ambassadør ville pege på fi nansiering som et område, hvor der kunne være mulighed for danske virksomheder på Island. Men Lasse Reimann mener, at en aktør fra den danske banksektor kunne hjælpe islændinge med at placere deres penge rigtigt i udlandet.
– En fi nansiel aktør kunne godt tilbyde nogle nicheprodukter, som de ikke kender til heroppe, og der har da også været nogle følere, fastslår ambassadøren, der selvfølgelig opfordrer inte-resserede danske virksomheder til at kontakte ambassaden, hvis de er interesseret i at høre mere om mulighederne for eksport til Island.
yderligere information
Danmarks ambassade i Reykjavik
Telefon: 00354 575 0300
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.danmark.is
island
■ reykjavik
● akureyri
island
atlanterhavet
Færøerne
Grønland
island
befolkning: 310.000
hovedstad: Reykjavik (cirka 113.000
indbyggere)
statsoverhoved: Præsident Ólafur
Ragnar Grimsson
bni pr. capita: USD 52.679
vækst i bnp pr. capita: 1-4 procent (2007)
eksport: Fisk, fi skeprodukter, aluminium,
skind, stål og malm
import: Maskiner, olie, mad, tekstiler og
cement.
religion: Luthersk-evangelisk (86 procent)
romersk-katolsk (2 procent)
valuta: Islandske kroner. ISK 100 = DKK
8,69
hovedsprog: Islandsk
fakta island
takt & tone
Hvad der er god takt og tone i Danmark er også god takt
og tone på Island og omvendt.
Det eneste punkt, hvor der er forskel, er med hensyn
til alkohol. På Island er det en uskreven regel, at der ikke
nydes hverken øl eller stærkere drikke på arbejdsplad-
serne. Ved frokoster er det til gengæld almindeligt at
drikke vin med maden, også selv om den ikke er billig.
Handelsrådgiver
Ernst Hemmingsen
Kgl. Dansk Ambassade
Hverfi sgata 29
Tlf. +354 575 0300
dækker alt:
konsumvarer, varige
forbrugsgoder, IT,
etablering etc.
eksportrådgiver
46
Møbler fra BoConcept sælger godt på Island – den urbane livsstil passer perfekt til de moderne og internationalt orientere-de islændinge
af poul kjar
– Vores koncept er ikke nordisk, men inter-nationalt og passer godt til den moderne islandske befolkning, siger Per Nielsen, regi-onsdirektør i den danske retail møbelkæde BoConcept med butikker og studios i mere end 47 forskellige lande.
Det er den islandske møbelbutik Innx, der har indrettet sig som BoConcept butik i Reyk-javik, og det er der ifølge Per Nielsen kommet en rigtig god forretning ud af. Han understre-ger, at det ikke er uden grund, at multinatio-nale amerikanske selskaber bruger Island som testmarked.
– Hvis et nyt internationalt koncept sæl-ger godt på Island, så er der gode meget gode chancer for, at det også sælger i resten af ver-den, siger Per Nielsen, der beskriver islændin-ge som et folk med det smarteste tøj og frisu-rer, som vi aldrig har set i Danmark.
Islændinge med stor købekraft bruger lige som mange andre moderne mennesker boli-gen til at fortælle omverdenen, hvem de er. Per Nielsen lægger heller ikke skjul på, at den islandske økonomi og den meget store inden-landske efterspørgsel gør Island til et lille, men lukrativt marked.
– Reykjavik er jo trods alt en by med 180.000 indbyggere, og vi har jo butikker i langt mindre byer som Vejle og Kolding. Der er ikke så mange konkurrenter i vores segment, og det er klart, at markedet er for lille for mange af de store internationale boligkoncep-ter, siger BoConcepts. regionsdirektør
Per Nielsen fremhæver det gode partner-skab med ejeren af Innx som den vigtigste årsag til den islandske succes. Det startede med, at ejeren solgte BoConcept møbler sam-men med blandt andet italienske køkkener og kontormøbler, men i dag er butikken indrettet som en BoConcept butik med det samme vare-udbud og indretning som i resten af verden.
Salget er nu så godt – at der for første gang udkommer et salgskatalog på islandsk i 2008 – og ellers kommunikerer Per Nielsen med den islandske partner på engelsk. Regionsdirektø-ren er nemlig ikke så imponeret af islændin-genes danske sprogkundskaber. Per Nielsen siger:
– De tror, at de kan tale dansk, men det hele fungerer meget bedre, når man kommu-nikerer på engelsk. Det passer også bedre til deres internationale og amerikansk inspire-rede livsstil.
island
Det perfekte marked for internationale koncepter
– Hvis et nyt internationalt koncept sælger godt på Island, så er der gode chancer for, at det også sælger i resten af verden, siger regionsdirektør Per Nielsen fra BoConcept.
dave g. h
ou
ser/scanpix
We champion your ideas.
www.hsh-nordbank.dk
COMMITTED. RESULTS-ORIENTED.
Eksp
ortf
okus
Post
box
7777
7000
Fre
deri
cia
Mas
kine
l Mag
asin
post
Id. n
r. 42
122
Recommended
