Download pdf - eBibliotek 1800 Nyhedsbrev 2015-2 · eBibliotek 1800 Nyhedsbrev 1 Om forsiden Forsiden gengiver denne gang omslaget på Sophus Michäelis' Giovanna i en ungarsk udgave fra 1920. Michaëlis

Forside

eBibliotek 1800 Nyhedsbrev

1

Om forsiden

Forsiden gengiver denne gang omslaget på Sophus Michäelis' Giovanna i en ungarsk udgave fra 1920. Michaëlis var kendt ud over det ganske Europa, og hans bøger udkom på engelsk, tysk, fransk, polsk, finsk - og sikkert mange flere, som ikke lige kan findes ved en hurtig søgning på google og abebooks - og altså ungarsk.


2

Siden sidst

eReolen og eBib.dk

"De store forlags" bibliotekstjeneste eBib.dk blev nedlagt/fusioneret med eReolen den 1. januar. Af diverse pressemeddelelser fra eReolen i den anledning fremgik den glædelige nyhed, at bøgerne fra ebib.dk var flyttet over til eReolen, der dermed havde næsten fordoblet antallet af titler til udlån.

Det er dog en sandhed med modifikationer. Nærværende forlags titler er ikke flyttet til eReolen, og da ingen af vore nye titler siden 1. januar 2014 (hvor vi måtte meddele eReolen, at vi ikke vedblivende kunne stille vores katalog gratis til deres rådighed) har fundet nåde for det såkaldte nationale bogvalgs øjne, heller ikke selv om vi tilbyder dem vore nye titler til den ultralave afregningspris for "småskrifter", må vi desværre konstatere, at størstedelen af vore titler ikke mere er tilgængelige for udlån - ligesom ældre litteratur og klassikere i det hele taget er sjældne fugle på eReolen. Derimod har man valgt at bruge penge på fx. Margit Sandemos uendelige serier både på dansk og engelsk og som lydbøger - vi kender ikke deres litterære kvaliteter, og vil ikke føre nogen form for udryddelseskrig mod nogen, men hvis "riget fattes penge" forekommer det os, at man prioriterer lidt mystisk - for lidt og for meget …

Når man så samtidig noterer sig, at eReolen fx. har valgt at fokusere på Gyldendals forkortede udgave af Fr. Winkel Horns oversættelse af "De Elendige" frem for vores (eller et konkurrende forlags udgave med gammeldags retskrivning) uforkortede udgave af den samme oversættelse - begge udgaver er tilgængelige for udlån, men prøv selv en søgning på eReolen - … at Zola åbenbart er glimrende i en gammel oversættelse med opdateret retskrivning (når bare det ikke er fra dette forlag) … at de fleste af vore titler bliver afvist på eReolen samme dag, som de udkommer - så kunne man let forfalde


3

til dystre konspirationsteorier om, at nogen er blevet tøsefornærmet over, at vi ikke bare vil stille resultatet af vort arbejde gratis til rådighed for det offentlige. Den slags teorier ligger os naturligvis fjernt … en anden forklaring kunne være, at vore udgaver ikke findes i trykt form, at der derfor ikke laves lektørudtalelser på dem, og at anmeldelser af rene epublikationer i dagspressen er så sjældne som vand i Sahara. Altså, man er nødt til selv at tage stilling … Dén diskussion var bl.a. oppe på Lise Vandborgs blog på Litteratursiden:

http://www.litteratursiden.dk/blogs/lise-vandborg/20130529)

allerede i 2013 - debatten flød dengang lidt ud i sandet - og der er da heller ikke sket en hujende f.. på dette område siden. Der laves stadig ikke lektørudtalelser på rene ebogsudgivelser. På en eller anden måde vil man svært meget gerne være med på noderne, men når det kommer til stykket, så er der ikke nogen, der gør noget, og der er ikke nogen, der sætter sig ned og skaffer sig den fornødne viden. Og det er da også langt nemmere bare at gøre, som vi altid har gjort …

Nuvel … da vores priser jo ikke er synderlig høje i forhold til de traditionelle forlags, håber vi naturligvis ikke, at det vil afholde dig fra at følge os på vore udflugter i 1800- og det tidlige 1900-tals større og mindre klassikere, selv om "lav pris" hos boghandlerne selvfølgelig ikke er så billigt som "gratis" på bibliotekerne.

I den forbindelse anbefaler vi meget at bruge linkene til bogrobotten.dk og bogpriser.dk på den enkelte bogs omtale på forlagets hjemmeside. Vi vil ikke anbefale nogen boghandler frem for andre, men det er som regel muligt at finde vores bøger billigere (og for den sags skyld også dyrere) end den vejledende pris, vi har angivet.

http://www.litteratursiden.dk/blogs/lise-vandborg/20130529


4

Udenlandske e-bøger til alle

På en lidt anden kant, så stod der at læse i Netbib.dk - Nyt om bibliotekernes digitale services for, at eReolen havde indgået en aftale med det amerikanske firma Overdrive om levering af engelske titler til eReolen.

Overdrive slog sig engang op på et konverterings-program til Microsofts hedengangne .lit ebogsformat, og var tæt på at gå under sammen med det. Firmaet fungerer i dag alene som distributør til biblioteker.

Man vil udvælge omkring 2.500 e-bøger og 500 audio-bøger - og: "Desuden bliver der fri adgang til omkring 20.000 klassiske ebøger fra Project Gutenberg."

OOOOkay? 20.000 titler - hvor er så de øvrige mere end 25.000 titler, Gutenberg tilbyder - gratis og frit og uden at skulle besvære sig med eReolens eller Overdrives apps? Det eneste man får, et at man kan prale af en mangedobling af bogbestanden med udenlandske titler - som er lettere tilgængelige på anden vis.

Der er også et lille problem med Gutenberg, nemlig at hovedsitet er beliggende i USA og benytter amerikanske regler for ophavsret - bl.a. (sådan lidt firkantet sat op) at al litteratur, der er udkommet før 1923 er frit (uanset om ophavsmanden har været død i 70 år). Dette koncept er ikke kendt i europæisk ophavsret - hvilket betyder, at en hel del af titlerne på Gutenberg ikke legalt kan distribueres som eBøger i Danmark.

Som læser kan man selvfølgelig være ligeglad - det er eReolens ansvar at sørge for at overholde lands lov og ret - men det viser endnu engang, at ophavsretslovgivningen hverken her i landet eller på verdensplan er gearet til vores internet-baserede tidsalder.


5

Fakta: Netbib.dk er en hjemmeside og et nyhedsbrev, der fokuserer på de forskellige e-services fra bibliotekerne - både bøger, film og musik. Det er lidt underligt skruet sammen - som om det ikke rigtig kan finde ud af, om det mest henvender sig til biblioteker og bibliotekarer, eller til den menige bruger - men du kan jo prøve at se på det på http://netbib.dk/, hvor du også kan abonnere på deres nyhedsbrev.

Bogtilbud: Gøngehøvdingen

Svend Poulsen Gønge, Gøngehøvdingen, er en af vore nationale helte. Han blev kendt af hele landet, da Carit Etlar skrev romanen Gøngehøvdingen - og både den og efterfølgeren Dronningens Vagtmester var blandt de først udgivelser her på eBibliotek 1800, da vi startede for 13 år siden.

Men hvordan var Svend Poulsen, kan vi følge ham gennem livet, og hvordan endte han i Sydsjælland? Det har forfatter, etnograf mm. Gitte Kjær forsøgt at give et bud på i bogen Svend Poulsen Gønge - i Virkeligheden, hvor hun fortæller hans historie, illustreret med samtidige stik og nyere optagelser. Vi har fået et tilbud fra

http://netbib.dk/


6

forfatteren, der stadig ligger inde med et restoplag, som vi iler med at give videre (selv om det er en papir-bog og ikke en eBog):

Køb den direkte fra forfatteren, og betal 148.- incl. porto i stedet for normalprisen 199.-

http://gittekjaer.wix.com/goengehoevdingen

(Bemærk, at siden "flimrer" lidt, sådan at forstå, at den af og til er nede - i så fald vent en dags tid og prøv igen.)

http://gittekjaer.wix.com/goengehoevdingen


7

Nye forfattere

I dette afsnit af nyhedsbrevet finder du korte biografier af forfattere, der er blevet introduceret på forlagets hylder i den periode, det dækker. Der er i sagens natur tale om ganske indskrænkede og skematiske biografier, enten det så er, fordi kilderne er sparsomme eller måske endog det modsatte, alt for omfattende. Men vi håber, det giver anledning til, at en og anden måske vil få blod på tanden og selv gå videre med dem.

Ud over de nedenstående har vi siden sidst også introduceret værker af Lewis Wallace og Michaïl Lermontov.

Begges berømmelse hviler på én eneste titel, skønt de dog skrev andet - af Lewis findes også en anden bog, Den lyse Gud, som handler om Mexicos erobring, oversat til dansk af Vilhelm Møller -; og Lermontovs berømmelse i sin samtid grundede sig i lighed med Pusjkin mere på hans skuespil og digte end på Vor tids helt, som da også var noget af det sidste, han skrev før sin tidlige død i en duel med en officer, der førte sig frem i samme stil som Lermontovs roman"helt", og følgelig var udsat for forfatterens nådesløse spot.

Mange af Lermontovs digte er sat i musik, bl.a. af Tjajkovskij, og hans skuespil Maskerade blev senere til en ballet med (pragtfuld!) musik af Aram Khatjaturian. Et russisk filmselskab, Star Media, har i 2014 produceret en smuk halvanden time lang drama-dokumentarisk film om hans liv, som kan ses - ganske legalt og uploaded af Star Media selv - på nettet, og tilmed med engelske tekster.

Det vil dog næppe volde den interesserede læser noget besvær at finde oplysninger om disse andetsteds, som vil være langt mere omfattende, end pladsen og tiden gør det muligt her i nyhedsbrevet, og der er derfor ikke optaget nogen biografi her.

http://www.starmediafilm.com/en/cinema_hall/lermontov/lermontov_film




8

Johanne Louise Heiberg (1812-

1890)

Johanne Luise eller Louise (hun er døbt Johane Louise - således stavet i Skt. Petri Kirkes kirkebog ved dåben den 1. januar 1813), men skrev sig selv som Luise senere i livet) er født 22. november 1812 på Kapelvej på Nørrebro i København, hvor faderen holdt værtshus i "Lille Ravnsborg". (Bygningen findes vist ikke mere, men der er stadig den dag i dag værtshus på nogenlunde samme sted!)

Vi vil ikke her udbrede os i en længere biografi - andre har gjort det og fyldt hele bøger med hende - vil du vide mere om hende, vil det næppe volde større vanskeligheder at finde materiale om hende. Herfra skal særlig anbefales Wikipedia og Det danske Heiberg-Selskab. (Linkene virker selvfølgelig kun, hvis du har internet-forbindelse, og din ebogslæser understøtter det!)

Fotoet ovenfor er en daguerreotypi fra omkring 1855 af den tyske fotograf Carl Gustav Oehme. Originalen befinder sig i Det kgl. Bibliotek - vi har hentet det det på World Digital Library.

http://da.wikipedia.org/wiki/Johanne_Luise_Heiberg

http://www.heiberg-selskabet.dk/6.html




9

Arthur Schnitzler (1862-1931)

Hvis navnet ikke umiddelbart siger nogen noget, så tænk Stanley Kubricks film Eyes Wide Shut, som er baseret på en novelle af Schnitzler (Traumnovelle) og skuespillet Kærlighedskarussellen eller Runddans (Reigen) som er filmatiseret flere gange, bl.a. af dansk TV, og stadig opføres jævnligt i mere eller mindre bearbejdede udgaver på de danske scener - senest i Århus 2014. Han var en

fremtrædende personlighed i det, der kaldes Wiener Moderne, som ligger omkring 1890-1910 (selv om Schnitzler både var produktiv før og efter dette tidsrum), og som også tæller navne som Gustav Klimt, Egon Schiele, Hugo von Hoffmannsthal, Felix Salten (forfatteren til Bambi!) og Stefan Zweig.

En vis Lene Høgh har skrevet en udmærket introduktion til Schnitzler i det (vistnok?) hedengangne filmmagasin Sentura, som kan læses her:

http://www.sentura.dk/schnitzler.html

- og da vi som bekendt er dovne her på redaktionen, finder vi heller ikke her nogen grund til at udbrede os videre om forfatteren - når nu andre har gjort det så ganske udmærket!

http://www.sentura.dk/schnitzler.html


10

Seneste udgivelser

Der angives ikke pris i nyhedsbrevet. Det skyldes, at det jo er op til den enkelte detailhandler at fastsætte sin pris, og det er meget svingende, hvad den ender med at blive - der er set priser på både under og betydeligt over den vejledende pris, vi angiver på forlagets hjemmeside. Har du ikke en foretrukken ebogsforhandler, så brug linkene til bogrobotten.dk og bogpriser.dk på den enkelte bogs side. Der kan dog godt gå et par dage fra en ny bog er udkommet, til den kan findes på disse sider - især bogpriser.dk kan være langsom til at opdatere.

Johanne Louise Heiberg: En søndag på Amager

Johanne Louise Heiberg skrev i modsætning til sin mand kun tre vaudeviller - hendes felt var skuespillet - hvoraf den ene og mest kendte var "En søndag på Amager". Historien om den små amagerinde Lisbet, der elsker den fattige fisker Jokum, men begæres af den melankolske Rasmus og den træske nabo Hans er vel ikke stor kunst - men alligevel opføres den stadig i dag, næsten 170 år efter førsteopførelsen, og de fleste kender sikkert også melodierne

(som også er komponeret af fru Heiberg) til fx. "På søen, når den skummer vred", "Lisbet, Lisbet, oh hvor er du sød og net" eller "I Kongelunden skal brylluppet stå".

En Søndag paa Amager blev første gang opført på Det kgl. Teater den 5. marts 1848 - uden at forfatterinden var blevet nævnt - og


11

udkom første gang på forlaget J. H. Schubothe, København 1848, vor udgave er efter et senere oplag (1889) fra samme forlag. Forsiden gengiver et maleri af malerinden Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881): Amagerpigen. (Elisabeth Baumann var født i Polen, men var gift med den danske kunster Jens Adolf Jerichau, som hun havde mødt i Rom, og er også mester for flere af dansk kunsts klenodier, som fx. En såret dansk kriger fra 1865 og en klassisk allegorisk fremstilling af Danmark. Man kan læse mere om denne interessante skikkelse i dansk 1900-tals kunst på wikipedia:

http://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_Jerichau_Baumann

ISBN 978-87-7979-390-3

Nikolaj Gogol: Taras Bulba

Da de to ynglinge Andrei og Ostap kommer hjem efter at have endt deres studietid på Akademiet i Kiev, gør deres far, den gamle kosak Taras Bulba, nar ad deres lærdom, og tager dem straks med til den store kosaklejr ved bredden af Dnjepr for at de som ægte kosakker kan lære at blive krigere og mandfolk. Taras får snart gennemført, at kosakkerne skal gå i krig mod polakkerne, der efter hans udsagn - hensigten helliger midlet - har solgt den hellige kirke til

papister og jøder - og naturligvis skal både han selv og hans sønner med.

Taras Bulba er en episk og romantisk skildring af et folk, for hvem krigen var blevet en livsform, og kulminerer i en lang, åndeløs og

http://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_Jerichau_Baumann


12

næsten filmisk skildring af nedslagtningen af kosakhæren, division for division.

Тарас Бульба udkom første gang samlingen "Миргород" (Mirgorod), 1835 og senere i en revideret og forøget i 1842. Den foreliggende oversættelse er efter 2. udgaven.

Som grundlag for ebogs-udgaven er anvendt Nicolaus Gogol: Taras Bulba, Hetman ved Kosakkerne. H. Hagerups Forlag, København 1886. Oversætter er Ludvig Kragballe (1829-1905), som også har oversat vor udgave af Pusjkins Kaptajnens datter.

Til forsiden er anvendt en illustration af Pjotr Petrovitch Sokolov (1824-1899): Andrei's Død fra 1861.

ISBN 978-87-7979-391-0

Alexandre Dumas: Diana de Monsoreau

Historisk roman, der foregår omkring 1676-79, hvor kongen i Frankrig er den svage Henri III. Kongens broder, hertug François af Anjou, stræber efter magten, og det samme gør hertugerne af Lothringen. Sammen danner de Den hellige katolske Liga med det formål at styrke katolicismen mod huguenotterne (som nogle år i forvejen var blevet brutalt slået ned under Bartholomæusnatten) og ved samme lejlighed overtage magten i Frankrig. I den kongelige lejr prøver

kongens nar, den alvidende og allestedsnærværende Chicot, som kongen ser op til, at modvirke deres spil. (Chicot er på mange måder


13

en slags modstykke til d'Artagnan i de tre musketerer, og en hovedperson i bogen - måske mere end Diana selv, og så meget, at engelske udgaver af bogen hedder Chicot the Jester)

I dette kaotiske spil fanges hertug François' undergivne grev de Bussy, "den tapreste af alle franskmænd", og hans elskede Diana, der ved skæbnens ugunst og intriger er blevet gift med Henri III's hofjægermester Monsoreau, som hun hader.

La Dame de Monsoreau udkom første gang som føljeton i "Le Constitutionnel" 1845, og derefter i bogform hos forlaget Méline Cans et Cie, Bruxelles 1845-1846. Forlægget for denne udgave er Alexandre Dumas: Diana. Illustreret af Maurice Leloir. Bogforlaget Gefion, København 1939. Oversætteren er ikke nævnt i Gefion-udgaven, men teksten er identisk med Samuel Prahls (1863-1928) oversættelse fra 1903.

Til forsiden er brugt en illustration af Frank Thayer Merrill (1848-1936?).

ISBN 978-87-7979-392-7


14

Gottfried Keller: De tre retfærdige kammagere

Vi fortsætter vores serie af Kellers Seldwyla-fortællinger med historien om tre tyske håndværkersvende, som slår sig ned som kammagere i Seldwyla. De er alle tre lige flittige og nøjsomme, og forfølger alle tre det samme mål: at overtage kammagerforretningen fra mesteren. De spinker og sparer, og da de på et tidspunkt kommer under vejr med, at den meget veltalende jomfru Züs Bünzlin blandt mange andre rare sager ejer et pantebrev på 700 gylden, som

kunne bringe en heldig frier nærmere mod målet, og tilmed ikke er ligefrem grim, begynder de alle tre at gøre kur til hende.

Da kammageren på et tidspunkt er ved at gå fallit, foranlediger han et grotesk væddeløb mellem de tre svende om den ene plads som svend i forretningen, han har råd til - et kapløb som Züs også blander sig i, for hun vil kun have den af dem, der får forretningen. Det hele ender dog på en ganske anden måde, en Züs - og vi andre - umiddelbart havde kunnet forudse!

Die drei gerechten Kammmacher udkom først gang i Die Leute von Seldwyla, Vieweg Verlag, Braunschweig 1856 - en evt. tidligere bladudgave synes ikke at findes.

Til denne udgave er anvendt Folkene i Seldwyla. Fortællinger. Andr. Schous Forlag, København 1883, oversat af Alfred Ipsen (1851-1922)

Forsiden gengiver et træsnit af Ernst Gustav Würtenberger (1868-1934): Züs Bünzlin (1918)

ISBN 978-87-7979-393-4


15

Carl Ewald: Sulamiths have

Da en sælsom pest, som gør folk sure, selvretfærdige og overreligiøse, spreder sig blandt stadig flere af en unavngiven stads beboere, bygger en gammel grevinde et landsted, hvor hun tilbringer nætterne sammen med en svindende flok af unge veninder. Disse lystige kvinder fordriver - som i Decameron og Heptameron - tiden med at fortælle hinanden historier - og selv om slutningerne og den lære, der kan uddrages af historierne, som oftest overlades til

tilhørerne (og læseren), er der dog ingen tvivl om, at historiernes moral - ligesom i forbillederne - er noget anløben.

Sulamiths have er - ud over en parafrase over Decameron, Heptameron og andre lignende værker - en kommentar til Indre Missions sure og selvretfærdige repræsentation i Danmark, som irriterede Ewald voldsomt, og som han også angreb i mere direkte vendinger som journalist ved bl.a. Politiken.

Vilhelm Østergaard skriver i sin Illustreret Dansk Litteraturhistorie om Sulamiths Have: "Stilen, gammeldags snørklet, er gennemført med megen "indrighed. Bogen er ikke skrevet for unge piger og egner sig overhovedet ikke for unge ubefæstede sind, så lidt som dens klassiske forbillede, men bortset derfra er den fuld af munterhed og vid."

Bogen udkom første gang på Det nordiske Forlag/Bogforlaget: Ernst Bojesen, i København 1898 - denne udgave er fremstillet efter førsteudgavens andet oplag.


16

Til forsiden er anvendt et maleri af John William Waterhouse (1849-1917): A Tale from the Decameron (1916)

ISBN 978-87-7979-394-1

Fjodor Dostojevskij: Krotkaja

I et ellers tomt værelse sidder en mand og taler med sig selv. På bordet foran ham ligger liget af hans hustru - Krotkaja - den elskelige, som et par timer før har begået selvmord.

I en monolog, der går over selvbebrejdelse, fortvivlelse, retfærdiggørelse og sorg fortæller han om, hvordan han mødte sin hustru, og deres samliv, som han dræber med sin tavshed. Måske elskede hun ham - måske søgte hun bare beskyttelse.

Dostojevskij skrev novellen på kun tre uger i 1876, efter at have læst en avisnotits om en fattig syerskes selvmord.

Den udkom første gang i Dostojevskijs tidsskrift En Forfatters Dagbog med titlen Кроткая den 19. november 1876. Til denne udgave er anvendt Krotkaja. Fantastisk Fortælling af Dostojewski. Spalteføljeton i Politiken 2.11.-5.12.1885. Oversætteren foreligger ikke oplyst

Til forsiden er anvendt et maleri af Mikhail Nesterov (1862-1942): Portræt af en ung pige (ca. 1890).

Skulle du have lyst til at dyrke Krotkaja og Dostojevskij yderligere, er der stadig billetter at få til Viktor Melnikovs forestilling i det gamle,


17

røde gravkapel på Assistens Kirkegård i København. (http://assistens.dk/ og http://fjodordostojevskij.dk/)

ISBN 978-87-7979-395-8

Henry Rider Haggard: Verdens hjerte

Ifølge en legende skulle indianeren Ignatio, en efterkommer af de sidste mexicanske kejsere, blive i stand til at genoprejse det gamle indianerimperium, hvis han finder den anden halvdel af en sagnomspunden ædelsten, som han har i sin besiddelse. Han har dog ikke meget held med sig, indtil ham slutter venskab med englænderen James Strickland, og de sammen begiver sig ud på en rejse for at finde indianernes sidste, skjulte by: Verdens Hjerte. Undervejs møder de en gammel

indianerhøvding, Zibalbay, og hans smukke datter Maya, som de befrier fra en flok mexicanske banditter. Det viser sig, at Zibalbay er i besiddelse af den anden halvdel af Ignatios sten, men for at forene de to halvdele, må de sammen opsøge Verdens Hjerte.

Da den lille flok når den hemmelighedsfulde by, bliver de snart indviklet i en farlig kamp om magten i byen, og i en kærlighedsintrige mellem Maya og hendes tidligere forlovede, høvdingen Tikal, der har svunget sig op til hersker i Zibalbays fravær, og englænderen James Strickland.

Uforkortet oversættelse baseret på Jerndorff-Jessens udgave fra 1896.

http://assistens.dk/

http://fjodordostojevskij.dk/


18

Heart of the World udkom første gang som føljeton i Pearson's Weekly, 11. august 1894 - 26. januar 1895 og derefter som bog på forlaget Longmans, Green, and Co, New York 1895.

Grundlaget for denne udgave er H. Rider Haggard: Den gyldne Stad. Avtoriseret oversættelse ved Peter Jerndorff-Jessen (1853-1942). V. Pio's boghandel, København 1896. Da det viste sig, at Jessen havde forkortet romanen noget og bl.a. havde udeladt hele rammefortællingen, er der ved revision af teksten indføjet de manglende kapitler og afsnit.

Til forsiden er benyttet en illustration til den amerikanske førsteudgave af Amy Sawyer.

Haggard skrev i 1922 endnu en roman med motiv fra Latinamerika - The Virgin of the Sun - som imidlertid aldrig er blevet oversat til dansk. Med sine små 100.000 ord er den noget mindre end Verdens Hjerte og langt mindre end Montezumas Datter, så - nåja, vi vil ikke love noget, men - det kunne være, den kom på udgivelseslisten en skønne dag.

ISBN 978-87-7979-396-5


19

Sophus Michaëlis: Giovanna

Kondottièren Leone de' Salvucci bor sammen med sin skønne datter Giovanna i den lille italienske by San Gimignano i Toscana (San Gimigniano er "byen med de skønne tårne" - søg den på nettet, det er en højst særpræget by!) Han er en stolt mand, og han vogter over sin datter som en høg, at hun ikke skal komme i for nær forbindelse med nogen af alle de unge mænd, der kaster lange blikke efter hende. Da en af de mere ivrige elskere får held til at trænge

ind til den jomfruelige Giovanna, hugger den gamle lejesoldat i kampens hede den ene hånd af ham og pådrager sig derved den unge mands had - et had, der senere fører til Leones død.

Giovannas forkvaklede opvækst har ført til, at hun intet ved om mænd, og intet ønsker at have med dem at gøre, og da hun til sidst gifter sig med en ældre mand - en af hendes afdøde faders venner - bliver det hendes tragedie (af ren og skær uvidenhed - mere skal vi ikke røbe her).

Bogen udkom første gang som Sophus Michaëlis: Giovanna. En Historie fra Staden med de skønne Taarne. Illustreret af J. Wilhjelm. København og Kristiania, Det nordiske Forlag (Bogforlaget: Ernst Bojesen) 1901. Denne udgave er fremstillet efter førsteudgaven.

Til forsiden er brugt et motiv af Domenico di Tommaso Bigordi (1449-1494): Portræt af Giovanna Tornabuoni (1488). Det samme maleri er benyttet til en slags medaljon på forsiden af bogens førsteudgave, og den virkelige Giovannas historie - hun levede fra


20

1468 til 1486 og døde i barselsseng - kunne godt tyde på, at hun har ligget i Michaëlis' baghoved, da han skrev bogen.

Michaëlis var i øvrigt berømt og læst viden om i sin samtid - forsiden af nærværende udgave af nyhedsbrevet gengiver en ungarsk forside til Giovanna fra 1920.

ISBN 978-87-7979-397-2

Arthur Schnitzler: Løjtnant Gustl - Ti noveller

Arthur Schnitzler (1862-1931) var en de vigtigste forfattere indenfor den genre, der har fået etiketten "Wiener Moderne", og var i øvrigt ven med bl. a. Georg Brandes og den åndsbeslægtede Peter Nansen, der oversatte hans fem enaktere om "Anatol" til dansk.

Her får du 10 af hans kortere fortællinger om døden og kærligheden, ikke mindst "Løjtnant Gustl" - måske det tidligste eksempel på fortælleteknikken "stream of consciuosness", hvis

mere berømte eksponent, romanen Ulysses af James Joyce, først udkom mere end tyve år senere - og hvis indhold fik stillet forfatteren for en æresdomstol og smidt ud af hæren - hans fremstilling af tankevirksomheden hos en ung officer i den østrigske hær bekom ikke autoriteterne vel.

Samlingen indeholder i øvrigt:

● De tre eliksirer ● En afsked


21

● De døde tier ● Andreas Thameyers sidste brev ● Den græske danserinde ● Den nye sang ● Den døde Gabriel ● Morderen ● Redegondas dagbog

Novellerne er dels hentet i Illustreret Tidende og dagbladet Politikens "Magasinet" fra 1920'erne, dels oversat for denne udgave. Der er som sædvanlig nærmere bibliografiske oplysninger om den enkelte novelle i bogen.

Til forsiden har vi brugt en illustration af den danske maler Poul Fischer (1860-1934) til novellen Løjtnant Gustl fra Illustreret Tidende nr. 40/1901.

ISBN: 978-87-7979-398-9

Lewis Wallace: Ben Hur

Da den unge jøde Juda ben Hur ved et uheld får en tagsten til at falde ned og rammer den romerske landshøvding Valerius Gratus, bliver han dømt til galejerne, hans hus og rigdomme bliver konfiskeret, og hans moder og søster forsvinder sporløst. Medvirkende ved katastrofen er hans tidligere barndomsven, romeren Messala, som har været i Rom og antaget en romersk levemåde og moral: "Eros er død, Mars lever!" er den undskyldning, han bruger for sine


22

forræderier mod sin tidligere ven.

Mange år senere møder Ben Hur atter Messala under sin søgen efter moderen og søsteren, og søger hævn ved at vanære Messala under et hestevæddeløb i Antiochia ...

Romanen udspiller sig i de godt tredive år, der går fra Jesus' fødsel til hans død på korset, og begivenheder og personer fra Jesu liv er indvævet i handlingen.

Ben-Hur: A Tale of the Christ udkom første gang på forlaget Harper & Brothers New York 1880. Til denne udgave er anvendt Lewis Wallace: Ben Hur - en historisk Fortælling. Ved Julie Meyn (1846-1919), gennemset af Zakarias Nielsen (1844-1922). Aut. Udgave - Tredje Oplag. H. Hagerups Boghandel, København 1908.

Der findes så vidt vides ikke nogen dansk udgave af Ben Hur, der 100% svarer til den amerikanske original, men - uden at have drevet vidtgående sammenlignende studier - det er vor opfattelse, at Julie Meyns oversættelse er noget mere komplet end Vilhelm Møllers næsten samtidige udgave.

Til forsiden er anvendt et still-billede fra filmen fra 1925 med Ramon Novarro og May MacAvoy. Bogen blev i øvrigt filmatiseret allerede i 1907 - en stumfilm på et kvarters tid - desværre havde producenterne "glemt" at spørge, om de måtte, og den efterfølgende retssag havde en afgørende betydning for udviklingen af den amerikanske copyright-lovgivning.

ISBN 978-87-7979-399-6


23

Jules Verne: Hector Servadac - en rejse i solsystemet

Den dag, den franske officer Hector Servadac, der er udstationeret i den franske koloni i Algier, skal duellere med russeren greve Vassili Timascheff, vågner han op til en verden, der er forsvundet, hvor solen står op i vest og dagen er blevet forkortet til det halve.

I nattens løb er Jorden blevet strejfet af en komet, der har revet dele af Middelhavet og dets omgivelser med sig. Efterhånden finder han, at der er flere, der som han er blevet revet med: greve

Timascheff og hans dampyacht med besætning, en lille italiensk pige og hendes ged, en flok spaniere i den spanske koloni Ceuta i Nordafrika, en lille garnison englændere på det, der er tilbage af Gibraltar, en omrejsende handelsmand, den ubehagelige jøde Isak Hakhabut, og endelig en halvgal astronom, Palmyrin Rosette.

Rosette beregner, at kometen er i en elliptisk bane rundt om Solen og Jupiter - og at den vil vende tilbage til Jordens bane efter præcis to år. Hvordan klarer den lille flok sig i verdensrummets stigende kulde - og vil de kunne nå tilbage til Jorden, når kometen atter rammer den?

Både plottet og dets løsning hører til Vernes mere umulige, og bogen skæmmes med nutidens øjne af det ubehagelige portræt af jøden Isak Hakhabut - men det gør den nu ikke mindre læsværdig. (Det er ikke Rejsen til Månen i ny forklædning, selv om nogle måske kunne forledes til at tro det.)

Ret tidligt i bogen refererer Verne til det såkaldte Sahara-hav, som var et fransk projekt, der gik ud på at lede noget af vandet fra


24

Middelhavet ind i Sahara og dermed ændre klimaet og opdyrknings-mulighederne der. Det blev aldrig til noget, og lige så lidt kender historien til virkeliggørelsen af et engelsk Austral-havs-projekt, der er nævnt i en fodnote (ikke medtaget i ebogsudgaven). En af Vernes sidste bøger - L'Invasion de la mer fra 1905 - benytter projektet som et mere vidtgående tema, skønt det på det tidspunkt måtte betragtes som en særdeles død sild.

Hector Servadac har i nyere tid kun været udgivet på dansk som en noget bleg udgave i serien "Illustrerede klassikere" og i en forkortet og bearbejdet version på Ungdommens Forlag i 1963 - til denne udgave har vi benyttet Jules Verne: Hector Servadac. Rejse gjennem Verdensrummet. Efter originalens 17de oplag. Andr. Schous Forlag. København 1883. Den udkom første gang på fransk som Hector Servadac. Voyages et aventures à travers le monde solaire, føljeton i Magasin, vol. 25, no. 289 (1. Januar 1877) — vol. 26, no. 312 (15. december 1877) og i bogform i serien Bibliothèque d'éducation et de récréation. Paris, J. Hetzel et Cie. 1877.

Oversætteren foreligger ikke oplyst i bogforlægget.

Til forsiden er brugt en illustration af Paul Dominique Philippoteaux (1846-1923) på en baggrund af et computerbillede af en vandreplanet fra NASA/JPL-Caltech.

ISBN 978-87-7979-400-9


25

Wilkie Collins: Den ny Magdalene

En af vores yndlingsforfattere her på forlaget (ud over Zola og et par andre) er Wilkie Collins (1824-1889). Han var ven med, og står noget i skyggen af Charles Dickens, skønt hans romaner er ganske anderledes. Her kommer så igen en af hans større romaner, som handler om noget så moderne som identitetstyveri:

Under den fransk-tyske krig i 1870 mødes to kvinder tilfældigt i et hus mellem de franske og tyske stillinger: Mercy Merrick, der er

frivillige sygeplejerske på fransk side med en fortid i en "Magdalene-stiftelse", dvs. et hjem for faldne kvinder, og Grace Roseberry, der står alene i verden, men er på vej til London for at få en plads som selskabsdame hos en fjern slægtning, lady Janet Roy.

Grace bliver ramt af en tysk bombe og falder livløs om, og Mercy ser en chance for at befri sig for sin fortid og skaffe sig et bedre liv. Hun tilegner sig den dødes papirer og tøj og tager til London.

Den virkelige Grace Roseberry er imidlertid ikke død, men er blevet reddet af en tysk læge. Hun hører til den ubehagelige type, der ikke vil afstå fra, hvad hun mener er hendes ret, og dukker derfor snart op i London for at kræve den. Alle anser hende for at være sindssyg, og i virkeligheden er Mercy måske en bedre Grace Roseberry, end Grace selv ville have været. Men kan hun leve med sit bedrag?

Bogen udkom første gang som føljeton i Temple Bar, oktober 1872-juli 1873, og derefter i bogform med titlen The New Magdalen, By the Author of The Woman in White, Bentley & Son, London 1873. Til denne udgave er anvendt Den nye Magdalene af Wilkie Collins.


26

"Dags-Telegrafens" Feuilleton, København 1873. Oversætteren foreligger ikke oplyst.

Forsiden gengiver et maleri af englænderen Frank Bernard Dicksee (1819-1895): The Confession (1896)

ISBN 978-87-7979-401-6

Sophus Michaëlis: 1812 - Den evige søvn

Vores udgivelse af Sophus Michaëlis' (1865-1932) prosaværker fortsætter med "1812 - Den evige søvn", en hæsblæsende skildring af Napoleon og hans katastrofale felttog mod Moskva i 1812, fra han i maj 1812 sætter sig i spidsen for sine tropper og allierede - en hær på omkring 4-500.000 mand, den største, man på den tid havde set i Europa - til han i oktober vender tilbage, med en hær, der er mere end decimeret, slået af russernes "brændte jord"-

taktik og den russiske vinter.

Bogen udkom første gang præcis 100 år efter de begivenheder, den skildrer, på Gyldendalske Boghandel/Nordisk Forlag, København 1912. Til denne udgave er anvendt femte oplag fra 1921.

Forsiden benytter et motiv fra forsiden til femte oplag. Kunstneren er ikke kendt.

ISBN 978-87-7979-402-3


27

H. F. Ewald: Kristian den Anden

Historisk roman om kong Kristian II med hovedvægten på hans felttog mod Sverige, der kulminerede med det stockholmske blodbad i november 1520 - og om den stormfulde kærlighed mellem kongens hofsinde, Gert Jensen Ulfstand og den svensksindede Gjørrild Abrahamsdatter Gyldenstjerne. - Egentlig er det lidt sært, at Ewald har kaldt denne roman for Kristian den Anden, for kongens person optræder kun sporadisk - skønt hans gerninger

har stor betydning for den egentlige hovedperson, Gjørrild, og hendes kæreste.

Kristian den Anden - Historisk Roman af H. F. Ewald udkom første gange på Gyldendalske Boghandels Forlag, København 1898 - vi har benyttet førsteudgaven som forlæg. Forsiden gengiver et portræt af Kristian II fra omkring 1515, malet af den estiske maler Michel Sittow (1469-1525). Sittow var født i Reval (nu Tallinn), sandsynligvis en elev af den berømte Hans Memling i Brügge, og kendt for sit arbejde med portrætter af Europas fyrster.

ISBN 978-87-7979-403-0


28

Otto M. Møller: Af elskovs nåde

En mand midt i trediverne, lykkelig ægtemand, forelsker sig hovedkuls i den purunge Beatrice - men trods forelskelsen forbliver hans kærlighed til hustruen intakt. Han deler sig og elsker dem begge - hustruen og pigen.

Af hensyn til omverdenens dom og sladderen, og af ærbødighed mod hustruen, slår han sig ned med denne i et lille hus i en afsides liggende egn, fjernt fra Beatrice, hvor han tilbringer sin tid i fortvivlelse og længsel, og til sidst

også bliver fysisk syg.

Edvard Brandes skrev i sin anmeldelse ved bogens første fremkomst bl.a.: "Læseren bør ikke lade sig forskrække af bogens tilsyneladende immoralitet ... Man læserAf elskovs nådemed største interesse." Men ikke desto mindre kan man godt undre sig over, at Møller kunne slippe af sted med at udsende en roman med et så tvivlsomt moralsk budskab, uden at det havde konsekvenser. Andre forfattere omkring samme tid havde problemer med politiet af årsager, der - i hvert fald i dag - forekommer langt mere uskyldige …

Den første og vistnok eneste udgave af bogen udkom på Jens Møllers Forlag, Helsingør 1896, og det er (naturligvis) den udgave, der er benyttet som forlæg for ebogs-udgaven.

Til forsiden er benyttet et foto af skuespillerinden og modellen Evelyn Nesbit, optaget i 1901 af Rudolf Eickemeyer (1862-1932). Hun var meget smuk, sikkert også meget koket, og hendes livsløb omfatter en gal elsker, et mord og meget andet - hun udgjorde forlægget for flere bøger og film, bl.a. af Claude Chabrol. Men dét er


29

en anden historie, som ikke i mindste måde har noget at gøre med Otto Møllers bog - søg selv efter hende på din foretrukne søgemaskine!

ISBN 978-87-7979-404-7

Michaïl Lermontov: Vor tids helt

"Vor tids helt" er den ironiske titel på Michaïl Lermontovs eneste fuldendte roman, hvori læseren gennem andres fortællinger og hovedpersonens egne dagbogs-optegnelser får et billede af den kyniske og livstrætte linjeofficer Petchorin.

Denne udgave indeholder desuden novellen "Asjik-Kerib", et eventyr om en fattig georgisk sanger, der må gå en del igennem, før han kan få sin elskede Magul-Megeri; "Shtoss", en lille spøgelseshistorie,

der måske er et fragment af en ufuldendt roman, måske en spøg fra forfatterens side, samt endelig "Sasjas barndom", begyndelsen til en aldrig fuldendt roman om hovedpersonen i Lermontovs skuespil "Maskerade".

Vor tids helt udkom første gang som Герой нашего времени ("Geroj naschevo vremeni") i flere udgaver lige før og efter Lermontovs død: 1. udg. 1840, 2. udvidede udgave 1842, 3. udg. 1843. Flere af de enkelte dele havde tidligere været udgivet i "Отечественных записках" (ca. ~ "Noter til Fædrelandet").

Asjik-Kerib (Ашик-Кериб) er skrevet i 1837, men blev først udgivet posthumt i 1846 i "Вчера и сегодня" (I går og i dag) bd. 2. Novellen


30

er filmatiseret i en meget smuk - og meget særpræget, efter danske normer - udgave i 1988 af den armenske filmmager Sergei Parajanov og georgieren Dodo Abashidze. Filmen er med georgisk (grusisk) tekst og tale (men kan godt forstås uden at kunne nogen af delene, især hvis man kender novellen i forvejen).

Shtoss (Штосс) er antagelig skrevet i 1841, og blev udgivet posthumt i 1845 i "Вчера и сегодня" (I går og i dag). Ifølge en anden, dengang kendt forfatter, grevinde Rostopchina, bebudede Lermontov for sine venner i St. Petersborg, at han ville oplæse en helt ny roman non-stop ved et selskab af særligt indbudte. Det ville komme til at tage omkring fire timer. Da selskabet var forsamlet, indfandt Lermontov sig med en vældig notesbog under armen, en lampe blev bragt til veje, og han begyndte oplæsningen. "Det tog et kvarter - han havde læst op, hvad der virkede som det første kapitel af en eller anden spøgelseshistorie, han var begyndt at skrive på aftenen i forvejen. Han havde skrevet tyve sider, resten af notesbogen var blank." Romanen blev aldrig skrevet - men måske var der slet ikke mere at fortælle?

Sasjas barndom - egentlig har den ikke nogen titel, den blev skrevet omkring 1836 og udgivet posthumt med titlen "Я хочу рассказать вам" (som blot er den først linje af teksten) i 1845 i bogen "Вчера и сегодня" (I går og i dag) bd.1.

Ved fremstillingen af ebogsudgaven er anvendt Vor tids helt. Roman af Lermontoff. Oversat fra russisk af W. Gerstenberg (1844-1912). A. Christiansens Kunstforlag. København og Kristiania, 1897. Asjik-Kerib, Shtoss, Sasjas barndom er hentet fra en langt tidligere oversættelse af Vor Tids Helt. En Fortælling af M. Lermontoff. Med et Tillæg, indeholdende en mindre Fortælling og et Par Fragmenter af samme Forfatter. Efter det Russiske ved E. M. Thorson (1816-1889). Jacob Lunds Forlag, København 1856.

Til forsiden er benyttet en illustration til Vor tids helt af Rasmus Christiansen (1863-1940). ISBN 978-87-7979-405-4


31

Oscar Wilde: Canterville-spøgelset - Fortællinger og eventyr

Oscar Wilde skrev en del mindre fortællinger og eventyr - ofte meget poetiske og drømmende, men med en besk slutning - som oprindelig blev udgivet i fire små samlinger mellem 1888 og 1894. Her får du:

Canterville spøgelset

Modelmillionæren

Sfinksen uden hemmelighen

Den lykkelige prins

Nattergalen og rosen

Den egenkærlige kæmpe

Den hengivne ven

Den fornemme raket

Den unge konge

Infantaens fødselsdag

Fiskeren og hans sjæl

Stjernebarnet

samt de seks små prosadigte: Kunstneren, Velgøreren, Disciplen, Mesteren, Dommens hus, Visdommens lærer, som ikke tidligere har været udgivet i dansk oversættelse.

Man skal ikke lade sig narre af, at en del af fortællingerne bærer navn af eventyr og har børn i hovedrollerne. Wilde præsenterede


32

dem ofte som en del af underholdningen ved middagsselskaber, og udtalte i forbindelse med samlingen "House of Pomegranates", at "dens mål var hverken det engelske barn eller det engelske publikum i det hele taget".

Bibliografiske noter (det bliver en opremsning - ingen af disse udgaver har været udgivet i bogform):

Canterville spøgelset: Første udgave i The Court and Society Review, februar 1887; bogform i Lord Arthur Savile's Crime and Other Stories (London 1891). Denne udgave fra Illustreret Tidende 1915-16 nr. 2-4. Oversat af Jørgen Swane.

Model-Millionæren: Første udgave i The World, juni 1887; bogform i Lord Arthur Savile's Crime and Other Stories (London 1891). Denne udgave fra Illustreret Tidende 1910-11 nr. 40. Oversat af Jørgen Swane.

Sfinksen uden hemmelighed: Første udgave i The World, maj 1887; bogform i Lord Arthur Savile's Crime and Other Stories (London 1891). Oversat for denne udgave af Kim N. Jensen.

Den lykkelige prins: Første udgave i The Happy Prince and other tales (David Nutt, London 1888). Oversat for denne udgave af Kim N. Jensen.

Nattergalen og rosen: Første udgave i The Happy Prince and other tales (David Nutt, London 1888) Denne udgave fra Illustreret Tidende 1912-13 nr. 10. Oversat af Jørgen Swane.

Den egenkærlige kæmpe: Første udgave i The Happy Prince and other tales (David Nutt, London 1888). Denne udgave fra Illustreret Tidende 1915-16 nr. 12. Oversat af Jørgen Swane.

Den hengivne ven: Første udgave i The Happy Prince and other tales (David Nutt, London 1888). Oversat for denne udgave af Kim N. Jensen.


33

Den fornemme raket: Første udgave i The Happy Prince and other tales (David Nutt, London 1888). Denne udgave til dels fra Illustreret Tidende 1910-11 nr. 26. Oversat af Sten Drewsen og Kim N. Jensen. I Drewsens oversættelse for Illustreret Tidende var udeladt en del afsnit - faktisk næsten alle de afsnit, hvor Raketten taler og træder i karakter (hvilket måske kan tyde på, at Drewsen ikke rigtig havde fattet pointen i historien).

Den unge konge: Første udgave i A House of Pomegranates (James R. Osgood McIlvaine & Co., London 1891). Denne udgave fra Illustreret Tidende 1916-17 nr. 1+3. Oversat af Jørgen Swane.

Infantaens Fødselsdag: Første udgave i A House of Pomegranates (James R. Osgood McIlvaine & Co., London 1891). Denne udgave fra Illustreret Tidende 1916-17 nr. 42-44. Oversat af Jørgen Swane.

Fiskeren og hans sjæl: Første udgave i A House of Pomegranates (James R. Osgood McIlvaine & Co., London 1891). Oversat for denne udgave af Kim N. Jensen.

Stjerne-Barnet: Første udgave i A House of Pomegranates (James R. Osgood McIlvaine & Co., London 1891). Denne udgave fra Illustreret Tidende 1919 nr. 28-29. Oversat af Jørgen Swane.

Prosadigte: Første udgave Poems in Prose i The Fortnightly Review (1894), første udgave i bogform: Privattryk, ant. udg. af Charles Carrington, Paris 1905. Oversat for denne udgave af Kim N. Jensen.

ISBN 978-87-7979-406-1


34

Èmile Zola: Menneskedyret

Jacques Lantier - næstældste søn af Gervaise Macquart og Auguste Lantier (hovedpersoner i Faldgruben), er lokomotivfører på linjen Paris-Havre. Han lider af de samme nedarvede maniske tilbøjeligheder som resten af familien - hos ham giver det sig udslag i en overvældende trang til at myrde et menneske, der som regel dukker op, når han er sammen med en kvinde. Da en mand myrdes i "hans" tog, falder mistanken på vennen Roubaud og

hans kone Séverine. Da den sidstnævnte finder ud af, at Jacques har set et eller andet, bliver det starten på et forhold mellem ham og Séverine, medens Roubaud selv forsvinder i en stigende spillelidenskab, der gør ham ligegyldig for alt andet.

Lantier tror, han kan styre sin mani, når han er sammen med Séverine - men måske er det kun, hvis han kan få den tilfredsstillet på en anden måde.

I denne den måske mest "sorte" af romanerne i Rougon-Macquart-serien blander Zola kærlighed og død med de vældige maskiners - personificeret i lokomotivet Lison, som Jacques elsker næsten som en kvinde - ustoppelige fremdrift til en voldsom, medrivende og intens psykologisk thriller.

Bind 15 i Rougon-Macquart-serien.

La Bête humaine udkom første gang hos G. Charpentier (Paris 1890). Som forlæg for denne udgave er anvendt Menneskedyret. Roman af Emile Zola. Oversat af Oscar Madsen (1866-1902). Andr. Schous Forlag. København 1890


35

Til forsiden er benyttet et udsnit af Claude Monets (1840-1926) maleri La Gare Saint-Lazare, arrivée d'un train (1877)

ISBN 978-87-7979-407-8

Gustave Flaubert: Madame Bovary

Under et sygebesøg hos en gammel bonde får den lidt kedelige provinslæge Charles Bovary øje på dennes kønne datter Emma, som han bliver betaget af og gifter sig med.

Charles elsker hende oprigtigt, men er ikke i stand til at tilfredsstille Emmas virkelighedsfjerne drømme og forestillinger om kærlighed, spænding og romantik. Hun tager på skift flere elskere, og indlader sig med provinsbyens snu handelsmand Lheureux, der

forsyner hende med luksusvarer og samtidig skaffer sig viden om hendes hemmeligheder. Til sidst står Emma med en gæld, som hun ingen mulighed har for at komme ud af, uden at Charles får noget at vide; og alle hendes tidligere elskere vender hende ryggen.

Måske den første-og-største roman i den franske realisme - og ja, vi ved godt, at den findes i utallige andre udgaver, men vi måtte bare (gen)læse den.

Madame Bovary udkom første gang som føljeton i La Revue de Paris 1. oktober - 15. december 1856, og derpå i bogform på forlaget Michel Lévy Frères (Paris 1857).


36

Til denne udgave er anvendt Fru Bovary. Scener af det franske provinsliv, af Gustave Flaubert. På dansk ved N. J. Berendsen (1839-1920). L. A. Jørgensens Forlag, Kjøbenhavn 1875, samt samme oversætters reviderede udgave (Martins Forlag 1909).

Forsiden gengiver et maleri af den fransk engelske maler James Tissot (1836-1902): Et skænderi (ca. 1878).

ISBN 978-87-7979-408-5

Rudyard Kipling: Den hvide sæl - og - Kvikvern

- to fortællinger fra Arktis.

Kipling beskæftigede sig ikke meget med de arktiske egne, men skrev i 1893 og 1895 de to historier, der er samlet her. De blev efter den første offentliggørelse i magasiner taget med i de to Junglebøger - en i hver - men der er meget langt fra den indiske jungle til Ishavet - de virker lidt påklistrede dér, og de er som regel udeladt i ældre oversættelser - hvilket der kan være en hel del fornuft i. Vi har også her valgt at udelade dem fra vores udgave af

Junglebøgerne, og udsender dem hermed i et lille særskilt "bind".

I Den hvide sæl møder vi Kotick, en sælunge, der lever på stranden Novastosnah ved bredden af Beringshavet. Ved et tilfælde overværer han, hvordan andre sælunger bliver slået ned og flået af menneskene, og beslutter at finde et sikkert sted, hvor sælerne ikke er udsat for fare fra menneskene.


37

Kvikvern handler om inuitten Kotuko og hans hund af samme navn. Hunden bliver fører for drengens slædehunde, indtil den lille boplads bliver ramt af hungersnød, og den flygter. Da Kotuko - inuitten - drager ud for at finde føde, møder han "Kvikvern", en ottebenet ånd, der hjælper ham.

The White Seal udkom første gang i National Review for august 1893, og Quiquern i Pall Mall Gazette, oktober 1895.

Kvikvern er hentet i Rudyard Kipling: Udvalgte Fortællinger. Autoriseret oversættelse for Danmark og Norge ved Axel Halling (1869-1917), tredje oplag. V. Pios Forlag, Kbh. 1918; og Den hvide sæl i Illustreret Tidende 1894-95 nr. 47-48. Oversætteren af sidstnævnte er ikke oplyst i forlægget.

Til forsiden er benyttet en litografi af Samuel Gurney Cresswell (1827-1867).

ISBN 978-87-7979-409-2


38

Kommer snart på eBibliotek 1800

Nærmest i hælene på dette nyhedsbrev kommer Theodor Ewalds I tronens skygge - en mindre kendt "søsterserie" til broderen Carls Danske dronninger uden krone, om fire danske konger og deres elskerinder/friller/maitresser og hvad man nu har kaldt det gennem tiderne: Erik af Pommerns Cæcilie Jacobsdatter, Kong Hans' Edele Jernskæg, den gale Christian VIIs mindst lige så gale Støvlet-Cathrine og Frederik VIs "Fru Dannemand" - dernæst har vi fundet en kortere fortælling af Henry James: Eugene Pickering - og - ja så egentlig ikke mere "og" lige nu, for vi har adskillige ting liggende halvfærdige, og hvilken rækkefølge de bliver færdige i, er ikke til at sige. Charlotte Brontës "Jane Eyre" har fx ligget på listen længe og burde være udkommet for et år siden, men af en eller anden grund modstod den fysiske bog - et eksemplar af den uforkortede danske førsteudgave fra 1850 - ethvert forsøg på at få en anstændig OCR-læsning gennemført med vores ellers trofaste Finereader og in-house genkendelsesmønstre til frakturskrifter - så lange passager har måttet gennemskrives "i hånden" i deres helhed. Men nu varer det ikke så længe mere …

Den næste Sophus Michaëlis-titel i vores udgave af hans romaner bliver rumfantasien fra 1918 Himmelskibet, om den italienske soldat Ercole Sabene, der under et gasangreb tages op fra den 1. verdenskrigs-skyttegrav, han ligger i, og føres til Mars af et rumskib sammen med andre flygtninge fra den krigshærgede Jord. På den røde planet finder han, at marsboerne har opbygget et tilsyneladende fredeligt og utopisk samfund.

I en yderende af vores spekter planlægger vi en lille antologi af noveller af den canadiske humorist og satiriker Stephen Leacock (1869-1944). Humor kan være meget tidsbundet - i oversættelsen fra 1932 af novellen Asbestmanden nævnes fx. Stauning og valutakommissær Berntsen, men tænk Helle Thorning og Bjarne


39

Corydon, så fungerer det fint - og vi synes, at Leacocks galenskaber stadig kan få et solidt smil frem.

Så har vi tanker om Jules Vernes Sydstjernen, som er en slags kriminalfortælling fra Sydafrika om en stjålet diamant, hvor en kærlighedsaffære og en struds spiller en ikke så ringe rolle.

Dickens er også på tapetet med Et hus til leje - en fortælling fra et julenummer af Dickens' månedsskrift Household Words, hvor Dickens sammen med Wilkie Collins har skrevet en rammefortælling, og sammen med andre forfattere fylder rammen ud med hver sin selvstændige fortælling. Et hus til leje er så vidt vides aldrig udkommet i bogform på dansk.

En af vore læsere har spurgt efter Carl Muusmann, og i den anledning putter vi hans roman Tretten trumfer ind på produktionshylden.

Lidt længere fremme har vi endnu en af Victor Hugos store romaner på bedding, nemlig Manden, der ler fra 1869, Hugos sprogligt måske særeste roman. Bogen foregår i England under kong James II, og er skrevet under Hugos eksil på Kanaløerne. Glæd jer -!


40

Novelle

Stephen Leacock (1869-1944) var født i England, men familien flyttede til Canada, da han var seks år gammel. Han var lærer, historiker, taler og altså forfatter. Han skulle angiveligt i nogle år i 1920'erne have været verdens mest læste engelsksprogede forfatter. Det er dog ikke meget af hans produktion, der findes oversat til dansk.

Dagbladet Politiken bragte i 1932 nogle af Leacocks noveller i søndagstillægget Magasinet. Formentlig fordi det skulle indpasses i den spalteplads, der var til rådighed, er det i nogle tilfælde ikke bare oversættelser, men deciderede gendigtninger - et af de værre eksempler er den, vi bringer her i "rå" aftapning. Her har oversætteren - under pseudonymet Vagabundus - ikke alene slettet den ene hovedpersons navn og forlagt handlingen fra England til USA, men tilmed opfundet et medie ved navn Amfis Amdulia, som ikke findes i Leacocks original ("Q." a psychic pstory of the psupernatural) i samlingen Nonsense novels fra 1911.

Leacock benytter ofte i større eller mindre grad sproglige klicheer fra forskellige litterære genrer i sine historier, som han så vender et par gange i luften (hvilket gør nogle af dem næsten uoversættelige uden at have et grundigt kendskab til den pågældende genres hovedværker både på dansk og engelsk!) - her er det spøgelseshistorien, der får tørt på.

Vi gengiver her novellen i den bearbejdede form, der stod i Magasinet den 19. juni 1932 (med opdateret retskrivning) - så kan man jo selv sammenligne med den udgave, vi udsender senere på året.


41

Stephen Leacock: Q - En overnaturlig historie

Det kom sig over et Chicagoblads skændige forsøg på at "afsløre" det geniale medium Amfis Amdulia sidste vinter. Jeg sad en dag i de dage og talte med min ven Jones om det. Jones holdt først med avisen, men da han så, hvor sikker jeg var i min bag, holdt han til sidst også med Amfis Amdulia og var indforstået medd, at der er mere mellem himmel og jord, end selv journalister forstår.

Så var det en dag nogen tid efter, at Jones inviterede mig hjem til sig en aften.

"Jeg skylder Dem tak. Inderlig, hjertelig tak," sagde han.

"For hvad?" spurgte jeg forbavset.

"Fordi De har bragt mine tanker ind på det supernaturelle. Jeg har nu overværet et par seancer hos Amdulia, og jeg er aldeles overbevist om, at han er en mand med ganske særlige evner."

Jeg blev meget glad for dette bevis på forståelse hos Jones og sagde nogle ord i den retning.

"Tror De også på phantasmasi?" spurgte Jones så.

"Phantasmasi?" sagde jeg.

"Ja, phantasmasi eller, om De vil, phanogrami, phanogrammofide manifestationer - altså psychophantasmafale fænomener?"

Jeg sagde "ja", og så på Jones med større interesse end nogensinde før i de 3 uger, vi havde kendt hinanden.

Så sagde han:

"Jeg så Q i nat."

Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvem Q var, men det rislede mig koldt ned ad ryggen vej tanken om, at Jones havde set ham.


42

"Men jeg må måske hellere fortælle Dem om min tidligere tilknytning til Q, så vil De bedre kunne forstå denne mærkelige hændelse."

Han tændte en cigar og fortsatte:

"Da jeg første gang traf Q, boede han nede i Iowa i en by, jeg vil kalde X, og var forlovet med en ung pige, som vi kan kalde M."

Jeg havde på fornemmelsen at Jones blot havde valgt disse tilfældige bogstaver for at skjule de virkelige navne - endnu et tegn på denne mærkelige mands ejendommelige begavelse.

"Da Q og M lærte hinanden at kende, havde han en hund, som hed - nå ja, lad mig kalde den Z. Q og M havde netop arrangeret alting til deres bryllup. Nøjagtig 6 måneder og 4 dage før brylluppet kom Q ind til mig en aften i en voldsom ophidset tilstand. Han havde, sagde han, en frygtelig forudanelse om sine egen, pludselige død. Den samme aften havde han sammen med M siddet i på verandaen, da han pludselig havde set en projektion af sin hund, Z, løbe hen ad vejen. Projektionen eller phanogrammet løb så tydeligt over vejen, at også frøken M turde have svoret på, at det var hunden selv. Lige uden for verandaen stod phantasmaet stille og logrede med halen. Så forsvandt det lydløst i en grøft, som om det var sunket i jorden.

Q, som var en phantasmorfid spiritist, forstod, at dette var et varsel om hans øjeblikkelige død, og han forlod mig med et fast håndtryk og et farvel for stedse, for han vidste, at han ville være død, når han vågnede næste morgen."

"Du godeste!" hviskede jeg. "Var han så det?"

"Nej," svarede Jones roligt, "det er det mærkelige ved historien, at det var han ikke."

"Besynderligt!" sagde jeg. "Hvad så mere?"

"Næste morgen stod han op som sædvanligt, klædte sig på og gik hen på sit kontor. Han fortalte mig bagefter, at han huskede det så


43

tydeligt, eftersom han til en afveksling var gået den sædvanlige vej og ikke nogen omvej."

Jones røg lidt i stilhed. Havde jeg kendt ham bedre, havde jeg naturligvis bestormet ham med spørgsmål. Nu kendte jeg ham kun flygtigt - fra et tilfældigt møde i Jim's Bar - og jeg syntes ikke, jeg kunne trænge mig på. Han var øjensynlig fordybet i minderne. Endelig rev han sig løs og fortsatte:

"Nå, næste dag gik han igen på kontoret - og det blev han ved med. Dag efter dag. Der skete intet. Han så M regelmæssigt, og til sidst var det deres bryllupsdag, og de blev viet. Parret rejste til Australien. Det er nu fire år siden."

"Jamen, hvornår døde han da?" spurgte jeg, ganske desorienteret.

"Hør nu. De første 3 år skrev de jævnligt til mig, men i det sidste år har jeg overhovedet ikke hørt fra dem."

"Så er han død," råbte jeg triumferende.

"Ja, nu skal De høre," sagde Jones med lav stemme og bøjede sig frem imod mig. "Tænk Dem min overraskelse, da jeg i nat her i min stue ser en phantasmal manifestation af ham. Han syntes at være i stor uro og gestikulerede på uforståelig vis, idet han blandt andet blev ved at vende det indvendige ud af sine lommer. Jeg var selvfølgelig så betagat af synet, at jeg ikke turde tale, men pludselig greb phanogrammet min fyldepen fra skrivebordet og skrev på et stykke papir: "Tyve dollars - i morgen aften - tvingende". - Derpå forsvandt synet."

Jones tav. Sveden perlede mig på panden. Så spurgte jeg:

"Hvad i alverden kan det mon betyde?"

"Ja," svarede han, "jeg er kommet til den slutning, at Q's forudanelse må være gået i opfyldelse, og han er sikkert død. Og nu har han søgt at komme i forbindelse med mig for at deatomisere det faktum, at han skal bruge 20 dollars i aften."


44

Som et lyn slog det ned i mig, at Jones havde ret.

"Vi må skaffe dem," råbte jeg ivrigt. "Men hvordan?"

"Jeg har i sinde at prøve et dristigt eksperiment. Hvis det lykkes, vil vi dermed have skabt beviser for den astrale verdens eksistens, som endnu ingen anden har kunnet skaffe. Nu er det bare det, at jeg har ingen småpenge har hos mig i aften. De har vel ikke 20 dollars?"

Her var i sandhed en sjælden chance for mig til at træde i forbindelse med den overjordiske verden, som jeg ellers kun kendte gennem Amdulias vidunderlige seancer, og med rystende hænder trak jeg min tegnebog frem og gav Jones to ti-dollarssedler.

Jones blev meget glad for dem, og vore forberedelser til eksperimentet var hurtigt gjort. Vi anbragte bordet midt i værelset, således at intet andet møbel rørte ved det. Stolene stillede vi op ad væggen, idet vi nøje tog vare på, at ingen af dem rørte ved denne eller ved hinanden. Billederne på væggen lod vi hænge nøjagtigt som de hang. Derefter anbragte vi de to ti-dollarssedler på bordet med den ene side opad og den anden side nedad, begge fjernet nøjagtig 3½ centimeter fra hinanden. Så slukkede vi lyset og forlod værelset med et hviskende godnat.

Mine læsere vil kunne forstå, med hvilken spænding jeg den nat afventede morgenens komme!

De kan derfor tænke Dem min henrykkelse, da Jones ringede mig op og meddelte, at seancen var lykkedes! Begge sedlerne var borte, da han var kommet ind i stuen!

Jeg skal ikke dvæle ved den følelse af ophidselse og tilfredsstillelse, der i de følgende dage besjælede mig.

Mit eneste håb var nu, at der snart igen måtte indtræffe noget, som kunne bidrage til opretholdelsen af denne vidunderlige forbindelse med det hinsidige og allerede den næste aften skulle dette håb gå i opfyldelse, idet Jones ringede efter mig ved 22-tiden.


45

"Q har været her igen," sagde han. "Han er øjensynlig atter i forlegenhed. Jeg så tydeligt en projektion af ham før. Han stod og tegnede et 20-tal med pegefingeren i støvet på skrivebordet."

Nu havde Jones lige betalt en hel del regninger, så han havde slet ingen småpenge tilbage, men heldigvis var jeg mødt forberedt. Triumferende lagde jeg atter 2 ti-dollarssedler på bordet! Vi arrangerede værelset nøjagtigt som sidst, slukkede og gik hver til sit.

Hele natten, hvor jeg med den største spænding afventede resultatet, lå jeg og forsøgte at koncentrere mine tanker om andre ting, således at min åndelige glafus (som Jones siger, det hedder), ikke på nogen måde skulle kunne virke hæmmende på Q's bevægelsesfrihed i astralsfæren. Heldigvis faldt jeg på at tænke på Marlene Dietrich, og næste morgen viste det sig, at denne afledning havde været tilstrækkelig: pengene var borte! Q havde atter formået at gennemtrænge den jordiske atmosfære i Jones' værelse!

I næsten 2 måneder fortsatte vi disse eksperimenter. Det gjorde naturligvis et betydeligt indgreb i mine beskedne sparemidler, men når jeg tænkte på, hvordan Jones' og mit navn i en nær fremtid skulle blive nævnt mellem de allerstørste og dristigste forskere af det psykisk-astrale, så skælvede jeg af begejstring og blæste på den smule jordisk mammon.

Medens jeg i og for sig helst straks havde trukket vore overvældende resultater frem i dagens lys, gennem pressen og lignende, var Jones mere tilbageholdende. Han var bange for, sagde han, at det skulle afbryde vor forbindelse med Q, og han kunne mærke på ham, at vi snart stod foran det store og afgørende eksperiment.

Og det gjorde vi.


46

På 2-månedersdagen for vort første inter-astrale, psycho-monetære forsøg indtraf kulminationen af alt, hvad jeg nogensinde har oplevet af mystik.

Jones var kommet op til mig en eftermiddag. Han var nervøs og rastløs.

"Jeg har lige haft en phantomal kommunikation med Q," sagde han, "som gør mig lidt ængstelig. Det lader til, at han har arbejdet på en plan til at få andre phantasmaer interesseret i vore eksperimenter. Q beder os derfor om at samle alt, hvad vi overhovedet kan skrabe sammen af penge og lade dem forsøgsvis overgå til den phanogramme sfære. Til gengæld vil han opassociere tilstrækkelig phanoid interesse hos sine medphanophaner til at sende ganske overordentlig betydelige beløb tilbage til Jorden - og så er beviskæden sluttet!"

Det var et vidunderligt øjeblik! Vi var ved målet!

Desværre rådede jeg kun over relativt små beløb. Min mødrenearv, nogle få aktier og obligationer, som jeg straks realiserede, indbragte kun godt 30.000 dollars, men Jones ville så selv lægge 70.000 til, så snart jeg var gået. Af hensyn til dette eksperiments enorme betydning var det bedst, at vi forlod stuen enkeltvis, således at en eventuel konjunktion af vore monetære glafusser ikke skulle dematerialisere den astrale nimfogys, sagde Jones.

Jeg lagde så, med bankende hjerte, de 30.125 dollars i en gul konvolut på bordet, og Jones stod med sine 70.000 i en håndkuffert, som han ville stille ved siden af konvolutten, så snart jeg var gået.

Da alt således var i orden, trykkede jeg Jones i hånden og gik.

Den næste morgen ventede jeg forgæves på ham. Klokken blev 9 - 10 - 11 -. Han kom ikke.

Så greb jeg min hat og styrtede op i hans stue.


47

Den var tom.

Alt stod, som jeg havde forladt det den foregående aften. Men konvolutten, kufferten og Jones var væk.

Hvad det er, vi har gjort forkert, forstår jeg ikke. Jeg ved kun, at Jones er sporløst forsvundet. Men jeg ved også, hvor han er.

På en eller anden måde må vort arrangement have været ufuldkomment, og Q har, bevidst eller ubevidst, taget Jones med sig. Jones er i den astrale sfære.

Et yderligere bevis for, at det er gået sådan til, har jeg senere fundet ved hjælp af diskrete forespørgsler i nabolaget. Jones' bortfjernelse er sket så pludseligt og uforudset, at han end ikke fik tid til at betale den husleje, han skyldte for de fire sidste måneder, ligesom han også efterlod en del ubetalte regninger i kvarteret.

Når jeg nu henvender mig til offentligheden med denne beretning, er det dels for at føre ovennævnte bevis for tilstedeværelsen af den transformale phantomasi, men navnlig, fordi jeg ikke kan bære mit frygtelige ansvar og den frygtelige hemmelighed alene. Jeg ved, at Jones er faldet som et offer for sin dristige og selvopofrende forskerånd, men jeg har dog en andel deri, idet det jo var mig, der fra først af fik ham ind på den psuperpsykiske pforskning.

Døm mig ikke, kære læser! Vi har hver vore fejl.

Min fejl er vel så min usvigelige tro på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker ved af.

Og nu er der altså oven i købet Jones.


48

Om eBibliotek 1800's nyhedsbrev

Nyhedsbrevet udgives med uregelmæssige mellemrum af forlaget eBibliotek 1800.

Nyhedsbrevet kan frit citeres mod angivelse af kilde: "eBibliotek 1800 - www.ebib1800.dk"

Hvor ikke anden kilde er oplyst, står indholdet for udgivernes egen regning.

Redaktion, layout og css: Kim & Vivi N. Jensen.

© 2015 eBibliotek 1800

www.ebib1800.dk

http://www.ebib1800.dk/