Download pdf - Danskernes tolerance over for indvandrere - vbn.aau.dkvbn.aau.dk/files/18905821/Rapporten.pdf · Zygmunt Bauman ‐ ... Kritik af Allport

Danskernes tolerance over for indvandrere

1

Titelblad

Temaramme:

Sociale strukturer under forandring

Projektgruppe:

Gruppe 20

Afleveringsdato:

17. december - 2009

Vejleder:

Ruth Emerek

Antal sider:

Gruppemedlemmer:

Asbjørn Dam Schiøller_____________ Kristine Skriver Larsen_______________

Lotte Frøjk Knudsen_______________ Lyng Gregersen_____________________

Stine Mahler Pedersen_____________________


2

Indholdsfortegnelse Indledning .................................................................................................................................... 6

Historisk kontekst ......................................................................................................................... 7

Dokumentation ............................................................................................................................ 9

Eventuelle årsager til danskernes holdninger til indvandrere ....................................................................................... 9

Uddannelse .................................................................................................................................................................. 11

Kontakt til indvandrere ................................................................................................................................................ 12

Afgrænsning og fravalg .............................................................................................................. 14

Problemformulering ................................................................................................................... 15

Rapportens opbygning ...................................................................................................................................................... 16

Teori ........................................................................................................................................... 18

Zygmunt Bauman ‐ senmoderniteten ............................................................................................................................... 18

Globalisering ................................................................................................................................................................ 18

Individualisering ........................................................................................................................................................... 19

Storbyens civilitet ........................................................................................................................................................ 20

Rumkrig ........................................................................................................................................................................ 22

Pierre Bourdieu ................................................................................................................................................................. 23

Kulturel og økonomisk kapital ..................................................................................................................................... 24

Habitus ......................................................................................................................................................................... 24

Det sociale rum ............................................................................................................................................................ 26

Uddannelse .................................................................................................................................................................. 28

Det franske system ...................................................................................................................................................... 30

Gordon W. Allport – Kontaktteorien ................................................................................................................................. 30

Kategoriseringer og fordomme .................................................................................................................................... 31

Kontakt ......................................................................................................................................................................... 31

Kritik af Allport ............................................................................................................................................................. 33

Teoretisk diskussion .......................................................................................................................................................... 33

Hypoteser .......................................................................................................................................................................... 36

Operationalisering af centrale begreber .......................................................................................................................... 37

Indvandrere: ................................................................................................................................................................ 37

Uddannelsesniveau ...................................................................................................................................................... 38

Højtuddannede ............................................................................................................................................................ 38

Lavtuddannede ............................................................................................................................................................ 38


3

Metode ...................................................................................................................................... 39

Datapræsentation............................................................................................................................................................. 39

Fordelingen i forhold til populationen. ........................................................................................................................ 39

Videnskabsteori ................................................................................................................................................................ 40

Metodisk fremgangsmåde ................................................................................................................................................ 42

Forskningsdesign .......................................................................................................................................................... 42

Tværsnitsdesignet ........................................................................................................................................................ 42

Validitet ........................................................................................................................................................................ 43

Reliabilitet .................................................................................................................................................................... 45

Statistisk fremgangsmåde ................................................................................................................................................ 45

Hypotesetest ................................................................................................................................................................ 45

Bivariat analyse ............................................................................................................................................................ 46

Gamma......................................................................................................................................................................... 47

Multivariat analyse ...................................................................................................................................................... 47

Elaborering ................................................................................................................................................................... 48

Multipel logistisk regression ........................................................................................................................................ 49

Nagelkerke R Square .................................................................................................................................................... 50

Analyse strategi ................................................................................................................................................................ 50

Valg og fravalg af variable ............................................................................................................................................... 51

Præsentation af variable .................................................................................................................................................. 52

Statistisk analyse ....................................................................................................................... 61

Bivariat elaborering .......................................................................................................................................................... 61

Multivariat sammenhæng ................................................................................................................................................ 62

Indkomst ...................................................................................................................................................................... 63

Urbanisering ................................................................................................................................................................ 65

Alder............................................................................................................................................................................. 69

Tillid ............................................................................................................................................................................. 73

Køn ............................................................................................................................................................................... 76

Opsamling .................................................................................................................................................................... 79

Simpel logistisk regression ................................................................................................................................................ 80

Multipel logistisk regression ............................................................................................................................................. 81

Teoretisk analyse af empirisk data ................................................................................................................................... 88

Uddannelsesniveau og tolerance ................................................................................................................................. 88


4

Den legitime kultur ...................................................................................................................................................... 89

Individualiseringen ....................................................................................................................................................... 90

Konkurrenceperspektivet ............................................................................................................................................ 91

Indkomst og urbanisering ............................................................................................................................................ 92

Køn og alder ................................................................................................................................................................. 95

Tillid og tolerance over for indvandrere ...................................................................................................................... 97

Revidering af hypoteser ............................................................................................................................................... 98

Konklusion ............................................................................................................................... 100

Pilotundersøgelse ..................................................................................................................... 102

Spørgeskemaets opbygning ............................................................................................................................................ 102

Indsamling af data .......................................................................................................................................................... 104

Overvejelser efter foretaget pilotundersøgelse .............................................................................................................. 105

Perspektivering ........................................................................................................................ 106

Litteraturliste ........................................................................................................................... 108

Bilag ......................................................................................................................................... 112

Bilag 1) Sammenhænge mellem variable ....................................................................................................................... 112

A) Oftest anvendte sammenhænge ........................................................................................................................... 112

B) Samfundsmæssig sammenhæng ........................................................................................................................... 112

Bilag 2) Cronbachs alfa ................................................................................................................................................... 113

Bilag 3) Indkomst ............................................................................................................................................................ 113

A) Eleborering over tolerance og indkomst kontrolleret for uddannelse............................................................. 113

B) Krydstabel over tolerance og indkomst ........................................................................................................... 114

Bilag 4) Urbanisering ...................................................................................................................................................... 114

Elaborering over tolerance og urbanisering kontrolleret for uddannelse ................................................................. 114

Bilag 5) Alder .................................................................................................................................................................. 115

A) Krydstabel over alder og tolerance .................................................................................................................. 115

B) Krydstabel over alder og uddannelse ............................................................................................................... 116

C) Elaborering over alder og tolerance kontrolleret for uddannelse ................................................................... 117

Bilag 6) Tillid ................................................................................................................................................................... 117

A) Krydstabel over tillid og uddannelse ................................................................................................................ 117

B) Krydstabel over tillid og tolerance ................................................................................................................... 118

C) Elaborering over tillid og tolerance kontrolleret for uddannelse ..................................................................... 118

Bilag 7) Køn ..................................................................................................................................................................... 119


5

A) Krydstabel over køn og uddannelse ................................................................................................................. 119

B) Krydstabel over køn og tolerance .................................................................................................................... 120

C) Elaborering for køn og tolerance kontrolleret for uddannelse ........................................................................ 121

Bilag 8) Respondenter i logistiske regression uden indkomst ......................................................................................... 121


6

Indledning

I Danmark har der i de seneste år været en stigende debat omkring forholdet mellem danskere og

indvandrere. Dette emne er især blevet diskuteret politisk, og medierne har også haft en stor

indvirkning på diskussionerne. Der har især været fokus på at uligheden mellem danskerne og

indvandrerne er stigende, hvilket også har skabt en række konflikter, hvor især nogle grupper af den

danske befolknings intolerance over for indvandrere har vist sig tydeligt. Dette har givet os en

undren over, hvor denne intolerance kommer fra. Umiddelbart kan der være mange forskellige

faktorer der spiller ind på intolerancen, men vi har valgt at kigge nærmere på uddannelsesniveau og

dets betydning for danskernes tolerance over for indvandrere, da vi ser uddannelsessystemet i

Danmark som en vigtig dannelsesproces for alle.

Der er ingen tvivl om, at politikernes målsætning er at skaffe et stigende antal unge ind på

uddannelsescentrene for på den måde at lancere Danmark som et videnssamfund, hvor innovation,

teknologi og udvikling er i højsædet (Uddannelsesguiden 2009). Gennem uddannelsen skal vi lære

at være selvrefleksive, og vi bliver hele tiden sat i positioner, hvor vi er tvunget til at overveje vores

handlinger og eventuelle konsekvenser. Samtidig er man i det senmoderne samfund, med stigende

individualisering i højere grad tvunget til at tænke selvstændigt og tage ansvar for eget liv. Det

betyder, at vejen ikke længere er ensporet men derimod fyldt med valg og fravalg, som sætter krav

til individet, og med kravene kommer tvivlen og usikkerheden. Vi går ud fra, at individet i

fremtiden vil få det svært uden en uddannelse, da Danmark, som nævnt, vil bevæge sig over imod et

videnssamfund. Uden uddannelse bliver individet på mange måder dårligere stillet, da viden og

refleksivitet, både af sig selv og samfundet, er essentielt for at individet kan tilpasse de nye

transformationer, og ”de fremmede” der bor og kommer til landet. Uddannelse kan derfor ses som

en meget vigtig faktor for at bekæmpe de fordomme danskerne besidder i forhold til indvandrere,

og i stedet skabe højere tolerance blandt alle danskere. Om dette er korrekt vil vi forsøge at

undersøge nærmere i rapporten.


7

Historisk kontekst

Indvandringen til Danmark har ændret sig, fra at være en lokal og gensidig ind- og udvandring fra

de nærmeste nabolande, til at tage en mere global karakter, hvor indvandringen hovedsageligt

kommer fra lande, som er mere ulig Danmark i henholdsvis demokratiopfattelse, arbejdsmarked,

familiestruktur etc. (Emerek 2003:2-3). For Danmarks vedkommende startede indvandringen for

alvor i midten af 1960’erne, hvor man på baggrund af det økonomiske opsving modtog

gæstearbejdere fra lande som Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien. Allerede i 1973 indførte regeringen

fuldstændigt stop for nye gæstearbejdere på baggrund af oliekrisen, som forårsagede en stigende

ledighed og i slutningen af 1970’erne skete der ligeledes stramninger i forhold til reglerne for

tildeling af arbejdspladser til gæstearbejdere. Indvandrerstoppet omfattede ikke indvandrere fra de

Nordiske lande eller det daværende EF (Emerek 2001:36).

På trods af politikernes forsøg på at bremse indvandringen, steg antallet af individer fra

tredjelande i Danmark drastisk. Mange gæstearbejdere valgte, trods den stigende ledighed, at blive i

Danmark, og igennem familiesammenføringer blev de genforenet med deres familier, hvor de

skabte sig en tilværelse. Således voksede indvandringen, trods indvandrerstoppet, betydeligt og især

den tyrkiske indvandrergruppe voksede mærkbart (Emerek 2001:36). I 1973 befandt der sig

eksempelvis 8130 tyrkiske statsborgere i landet. Denne gruppe var i 1996 vokset til 35.739 personer

- altså en stigning på omkring 400 % (Togeby 1997:27).

Som resultat heraf opstod der i den offentlige debat en større fokus på indvandring, og hermed

også en større fokus på ”det fremmede” i danskernes bevidsthed (Togeby 1997:25). Det er dog

væsentligt at der først og fremmest skelnes imellem ”gæstearbejdere” og ”flygtninge” når det

gælder indvandring; I 1984 skete der en markant stigning i antallet af asylansøgere, der kom fra Sri

Lanka og en række lande i Mellemøsten. Disse individer fik hovedsageligt opholdstilladelse i

Danmark, af humanitære årsager. Efter 1984 gik antallet af asylansøgere igen ned på et forholdsvis

lavt niveau, hvorefter antallet af asylansøgere steg drastisk i forbindelse med Balkankrigen i 1992

(Togeby 1997:29). Danmark har endvidere modtaget flygtninge fra Vietnam, Iran, Irak, Libanon,

Somalia og seneste Ex-Jugoslavien. Mange af disse har senere opnået dansk statsborgerskab,

hvilket igen har givet anledning til yderligere indvandring fra familiemedlemmer (Emerek 2001:

38). På baggrund af dette, har der været stor diskussion i Danmark omkring, hvordan man skal

forholde sig til indvandrerspørgsmålet. Fra 1992 til 2001, havde Danmark med en

socialdemokratisk regering en forholdsvis blød tilgang til indvandrerspørgsmålet i den politiske


8

debat. Dette ændrede sig med regeringsskiftet i 2001, hvor en borgerlig regering med støtte fra

Dansk Folkepart vandt valget, blandt andet på grund af en langt mere kritisk tilgang til indvandrere.

Inden da har udenlandske medier altid beskrevet Danmark som et land med høj tolerance og

åbenhed, men folketingsvalget i 2001 slog for alvor skår i billedet af Danmark, som et fordomsfrit

land og danskerne som et åbent folkefærd (Andersen 2002:1-2). I forbindelse med valget i 2001

foregik der blandt politikerne en heftig indvandrerdebat, som ud ad til kunne få Danmark til at

fremstå som et snæversynet, nationalistisk og åbenlyst intolerant land. Der dannede sig et klart

billede af at der forelå en voksende fremmedfjendtlighed i befolkningen, hvilket viste sig i

debatterne inden valget (Andersen 2002:1-2), men bestemt også i det endelige resultat, hvor Dansk

Folkeparti eksempelvis steg fra 12 mandater ved det foregående valg til 21 mandater ved valget i

2001 (Folketinget.dk). Den danske professor i politisk sociologi, Jørgen Goul Andersen, berører de

tydelige holdningsændringer i sit work paper ”Danskernes holdninger til indvandrere” fra 2002,

som er udgivet af det danske akademi for migrationsstudier i Danmark. Her beskriver han blandt

andet, hvordan der to måneder før det danske valg i 2001, blev afholdt valg i Norge – et land med

ligeså stor indvandrerbefolkning som Danmark og med et parti, der skarpt har kritiseret

indvandrertilstrømningen til Norge. I Danmark dominerede diskussionerne omkring

indvandrerspørgsmålene især debatten i valgkampen, hvor halvdelen af den danske befolkning

nævnte indvandrere som et af de vigtigste problemer, mens det til sammenligning i Norge kun var

et par procent af befolkningen, der mente at indvandrere var et problem (Andersen 2002:1-2). Vores

interesse i rapporten ligger dog ikke i valget og valgkampen, da denne proces ofte er præget af

politiske virkemidler som til tider kan gøre debatten usaglig, hvilket kan influere på mange

områder. Den ligger heller ikke i sammenligningen af Norge og Danmark, men episoderne har givet

grundlag for undring. Der hersker ingen tvivl om at valget i 2001 viste, at der var sket en

holdningsændring blandt danskerne i forhold til indvandrerne i Danmark. Det er svært at præcisere,

hvad der har forårsaget denne udvikling, men vi finder det spændende at undersøge, hvilke faktorer

der har spillet ind på danskernes holdninger til indvandrere.


9

Dokumentation

Eventuelle årsager til danskernes holdninger til indvandrere Der kan være mange årsager som kan være medvirkende til at påvirke danskernes holdning til

indvandrerspørgsmålet. Mange indvandrere kommer fra oprindelseslande med en meget anderledes

kultur, hvor deres normer og værdier er meget ulig de danske (Emerek 2001:38). Dette problem vil

formentlig blive anderledes med efterkommerne, som er vokset op i det danske samfund og som i

de kommende år vil komme ud på det danske arbejdsmarked. Efterkommere udgør dog stadig en

relativ lille andel, 6 % af den samlede indvandrer- og efterkommergruppe i den mest erhvervsaktive

alder fra 20 til 59 år (Emerek 2001:38).

Integration er et meget komplekst begreb alt efter hvem der beskriver det. Grundlæggende bliver

integration beskrevet som en tosidet proces, hvor minoritetsgruppen og majoritetsgruppen i den

pluralistiske integration gensidigt tilpasser sig hinanden (Emerek 2003:5). I modsætning til den

gensidige integration er der assimilationstanken, som bygger på at minoritetsgruppen bliver tvunget

eller frivilligt må indordne sig majoritetens kulturelle normsæt og værdier (Emerek 2003:5). Ud fra

den tanke kan der argumenteres for, at den danske integrationspolitik i dag primært bygger på

assimilation, idet indvandrerne bliver tvunget til at fralægge deres egne værdier og tillægge sig de

danske, som eksempelvis kommer til udtryk ved en indfødsretsprøve1, som skal bestås for at få

opholdstilladelse (Ny i Danmark 2009). Når det danske samfund og indvandrerne ikke formår at

skabe integration, skabes der en polarisering hvor distancen mellem danskere og indvandrere stiger.

Praktiske problemer kan blandt andre være for dårlige danskkundskaber og faglige kvalifikationer

eller diskrimination fra arbejdsgiver. En anden stor forskel som ofte er til debat er de anderledes

familieforhold, som ses ved minoritetsgrupperne. De har ofte tradition for at få flere børn end

danske familier og samtidig har nogle danskere svært ved at forstå det ulige forhold der er mellem

mænd og kvinder, hvor der i det vestlige ægteskab efterhånden er tradition for ligestilling (Togeby

1 Indfødsretsprøven blev indført af regeringen og Dansk Folkeparti i 2005. Til indfødsretsprøven stilles der i alt 40

spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie. Spørgsmålene udarbejdes særskilt til hver

prøve. 35 spørgsmål udarbejdes inden for rammerne af lærematerialet 'Danmark før og nu – læremateriale om

historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøven’. Derudover omfatter indfødsretsprøven fem aktuelle

spørgsmål. Du skal for at bestå prøven svare rigtigt på 32 ud af de 40 spørgsmål. Du har 45 minutter til at besvare

spørgsmålene (Ny i Danmark 2009)


10

1997:31-32). Kriminalitet og den hårde mediediskurs, eksempelvis fra Dansk Folkeparti, kan også

være medvirkende til at skabe et anstrengt forhold mellem danskere og indvandrere.

Andre samfundsmæssige forhold, som også kan have spillet en afgørende faktor i danskernes

holdning til indvandrere i dag, herunder især muslimer, var blandt andre terrorangrebet på World

Trade Center, 2001, hvor frygten for terror for alvor blev en realitet i den vestlige verden. Dette

blev begyndelsen på en lang kamp mod terrorisme, som for USA’s vedkommende startede med

indtrængen i Afghanistan og senere i Irak i 2003, hvor Danmark også indgik som allieret i kampen

mod terror. En kamp som mange muslimer anså, som værende en krig mod islam, og med den

danske krigsstøtte, spillede Danmark en stor rolle i den sammenhæng. Oven i det udgav

Jyllandsposten i 2005 karikaturtegninger af profeten Muhammed, som gjorde at dele af den

arabiske verden blev dybt forarget over den manglende respekt for deres religion. Det udviklede sig

ydermere til en diplomatisk krise mellem Danmark og de arabiske lande, herunder en

handelsboykot af danske varer, hjemkaldelse af ambassadører, afbrænding af Dannebrog samt den

danske ambassade i Beirut og Damaskus. Senest er der rydningen af Brorsonskirken, hvor afviste

irakiske asylansøgere blev hentet af politiet om natten. Dette satte atter Danmark på landkortet i

især den arabiske verden, og var på ingen måde med til at mildne forholdet mellem danskere og

indvandrere, især indvandrere med muslimsk baggrund.

Derudover kan den økonomiske situation også have en indvirkning på danskernes holdninger, da

tidligere erfaringer viser, at den økonomiske situation i Danmark, har haft indflydelse på både

indvandrerpolitikken, tilstrømningen af indvandrere, og derfor også formodentligt danskernes

holdninger til indvandrere2. I 2008 var Danmark i en finansiel situation, der var præget af flere års

opgang, som nu blev vendt til en nedgang af uventet størrelse. Blandt andet en stigning i prisen på

olie og fødevare, samt den generelle internationale økonomiske uro var med til at sætte en dæmper

på efterspørgslen. Dog eksisterede der endnu ikke en frygt for stigende ledighed, og det lille fald,

der ventedes i det private forbrug var ikke alarmerende, da mange forventede at have en nogenlunde

disponibel indkomst grundet kommende skattelettelser. Den finansielle krise var på daværende

tidspunkt ikke noget den enkelte dansker generelt følte sig ramt af, og dermed var frygten for den

økonomiske udvikling ikke stor (De Økonomiske Råd 2008:1-3). Da den nutidige krise endnu ikke

var slået igennem i 2008, kan vi kun konkludere at der var fortsat herskede økonomisk optimisme i

den danske befolkning. Hvis Danmark havde været inde i en lavkonjunktur, og mange danskere var

begyndt at miste deres arbejde, kunne man forestille sig at nogle danskeres holdninger til

2 Jævnfør ovenstående


11

indvandrere kunne blive influeret af dette, hvis de arbejdsløse danskere følte at indvandrere tog

arbejdspladser fra dem. Dette var dog ikke tilfældet, da finanskrisen først for alvor tog fat i

slutningen af 2008, hvor datamaterialet allerede var indsamlet.

Ovenstående forhold viser tegn på stigende konflikter mellem den danske befolkning og

indvandrere, grundet de store kulturforskelle og den fortsat stramme integrationspolitik, som i

højere grad skaber en kløft mellem danskere og indvandrere frem for integration. Vi undrer os

stadig over, hvad de danske holdninger reelt er til de indvandrere, der befinder sig i landet. Udover

det, hvordan holdningerne opstår og hvad det har af betydning for den gensidige forståelse mellem

indvandrere og danskere. Men hvilke elementer spiller de vigtigste roller i forhold til danskernes

holdninger til indvandrere?

Uddannelse Uddannelse er vigtig både for individet, men også det samfund som individet er en del af.

Uddannelse skaber arbejde, velfærd og vækst i samfundet, og i de danske medier fremlægger

politikerne ofte uddannelse, som et af de vigtigste elementer i den fortsatte udvikling af samfundet.

Det er den uddannelsesmæssige baggrund der beskriver os, og et individ får derigennem sin rolle i

samfundet præciseret. Vi finder det interessant at undersøge uddannelse og dets betydning, da vi

mener at uddannelsesniveau har en stor betydning for de holdninger et individ besidder. Blandt

sociologer findes en bred enighed om, at uddannelse er en vigtig medfaktor til at forklare tolerante

og intolerante holdninger til indvandrere. De politiske sociologer Lise Togeby (Togeby) og Øystein

Gaasholt (Gaasholt) skildrer, hvordan der for mange år siden blev lavet undersøgelser i Norden,

som viste, at uddannelse har en stærk sammenhæng med tolerance til etniske grupper (Gaasholt &

Togeby 1996:75). Ydermere har den danske politolog, Christian Albrekt Larsen, skrevet bogen

”Danskernes nationale forestillinger”, som bygger på en ISSP-undersøgelse3 om danskernes forhold

til nationalstaten. Herunder behandler han danskernes forhold til indvandrere, og kommer frem til,

at uddannelse spiller den vigtigste rolle i danskernes holdninger til indvandrere. Han peger primært

på de store forskelle, der er i tolerancen over for indvandrere mellem henholdsvis de lavt- og

højtuddannede danskere. Her pointerer han blandt andet, at der er en tendens til, at højtuddannede

generelt besidder høj tolerance. Herudover har han også undersøgt, at der er en signifikant

sammenhæng mellem at bo i hovedstadsområdet og have positive holdninger til indvandrere, og at

3 ISSP = International Social Survey Program


12

det derfor kunne tyde på at kontakten til indvandrere spiller en vigtig rolle i forhold til tolerancen,

hvilket leder os videre til en undersøgelse, 3F har foretaget angående etnisk ligestilling, hvor de

beskæftiger sig med kontakten mellem danskere og indvandrere på arbejdsmarkedet.

Kontakt til indvandrere Ifølge denne undersøgelse omhandlende ”Etnisk ligestilling i 3F” fremgår det at 7 % af

medlemmerne i 3F kommer fra ikke-vestlige lande. Koncentrationen af indvandrere er størst i

hovedstadsområdet og i de store byer, så her må vi gå ud fra, at de faglærte og ufaglærte har mest

kontakt til indvandrere via arbejdspladsen. Konsulentfirmaet New Insight har desuden foretaget en

undersøgelse for 3F som omhandler forskelsbehandling, og hvordan man kan håndterer situationer

med ulovlig forskelsbehandling. Undersøgelsen er foretaget i ti afdelinger udtaget fra de fem

regioner på baggrund af høj andel af indvandrere med anden etnisk baggrund. Der er 55 ud af 60

forventede respondenter som har svaret på undersøgelsen (New Insight 2006:10). Tabel 1 viser en

oversigt over andelen af medlemmer med indvandrerbaggrund i ti forskellige afdelinger.

Afdelingerne er valgt på baggrund af geografisk placering i de fem regioner samt deres andel af

medlemmer med anden etnisk baggrund (New Insight 2006:14).

Tabel 1

Det fremgår tydeligt af tabellen at koncentrationen af indvandrere er størst i hovedstadsområdet.

Ifølge New Insight fylder medlemmer med anden etnisk baggrund meget i de ti afdelingers arbejde.

60 % af de adspurgte taler dagligt med medlemmer med anden etnisk baggrund, og 29 % taler

ugentligt med medlemmer med anden etnisk baggrund (New Insight 2006:14). Desuden er det

interessant at kvinder oftere har kontakt til indvandrere end mænd. Faktisk har over 70 % af

kvinderne daglig kontakt til indvandrere mens denne andel er under 50 % for mændene. (New

Insight 2006:14). Overordnet viste undersøgelsen, at jo flere medlemmer med anden etnisk


13

baggrund den enkelte afdeling har, desto mere kontakt ville de enkelte medarbejdere have med

indvandrere hver dag. Ifølge New Insights undersøgelse holder vores forventning om de faglærte og

ufaglærtes hyppigere kontakt til indvandrere stik. Specielt i hovedstadsområdet er andelen af

indvandrere i de forskellige afdelinger stor.

Forskelsbehandling af medlemmer med anden etnisk baggrund er dog et kendt fænomen både

blandt ledere og medarbejdere i fagforening og a-kasse. Tre ud af fire af de adspurgte respondenter

siger, at de har oplevet eller hørt om situationer, hvor medlemmer er blevet forskelsbehandlet (New

Insight 2006:16).

Tabel 2

I de ti undersøgte afdelinger har mindst én medarbejder eller leder oplevet eller hørt om situationer

hvor medlemmer med anden etnisk baggrund er blevet forskelsbehandlet. Undersøgelsen viser dog

også, at det er relativt sjældent at der opleves sager med forskelsbehandling - de fleste oplever det et

par gange om året. Eksempler på forskelsbehandling kan være chikane eller mobning, hvor der i

nogle situationer er blevet talt nedladende til eller set skævt til indvandrere (New Insight 2006:17).

Det skal pointeres at vi er opmærksomme på at New Insights undersøgelse, grundet det lave antal

respondenter, på ingen måde er repræsentativ. Vi vil derfor ikke bruge den som empiri, men

derimod bruge den til at vise nogle tendenser, som kan støtte op omkring Gordon W. Allports

kontaktteori, som bliver præsenteret i teoriafsnittet. Derfor vil der i de foregående afsnit blive

redegjort for en række faktorer som kan have indflydelse på danskernes holdninger til indvandrere.


14

Afgrænsning og fravalg

Der vil i dette afsnit blive redegjort for de fravalg, der er truffet undervejs i processen og

baggrunden for dette, samt den nødvendige afgrænsning, der er foretaget i forhold til denne

undersøgelse. Oprindeligt var målsætningen at fokusere på udviklingen i danskernes holdning til

indvandrere ud fra to værdiundersøgelser omkring danskere fra henholdsvis 1999 og 2008. Dette

viste sig dog vanskeligt, da vi ikke havde så meget tid, og da det nemt kunne gå hen at blive et for

bredt projekt. Derfor valgte vi at afgrænse os til udelukkende at arbejde med Værdiundersøgelsen

fra 2008. Begge værdiundersøgelser beskæftiger sig med mange forskellige aspekter af danskernes

liv, og ikke blot danskernes holdninger til indvandrere. Derfor var vi nødt til at udvælge de

spørgsmål, vi fandt relevant for vores problemstilling, og i denne udvælgelse fandt vi det for

omfattende at beskæftige os med begge værdiundersøgelser. Ydermere er de spørgsmål, der ligger

til grund for vores indeks over tolerancen ikke med i Værdiundersøgelsen fra 1999, hvilket gør, at

en sammenligning af tolerancen ikke var mulig. Udover at vi afgrænsede os til udelukkende at

arbejde med variable fra Værdiundersøgelsen 2008 foretog vi yderligere afgrænsninger. Ud fra

analysen af Værdiundersøgelsen var vores målsætning at danne et billede af, hvordan danskernes

aktuelle holdning til indvandrere anno 2008 ser ud, hvor vi diskuterede en række faktorer som

kunne have en effekt. Vi overvejede blandt andet hvordan kontakt til indvandrere, individets

generelle tillid, geografisk placering og uddannelsesniveau kunne have stor betydning for

holdninger til indvandrere. Da hver af disse faktorer kunne være emne for et projekt i sig selv,

besluttede vi som nævnt til at afgrænse os yderligere, og udvalgte derfor uddannelsesniveau som

hovedfokus. Danskernes uddannelsesniveau kan ikke sige noget generelt om, hvorfor deres

holdninger til indvandrere er som de er, men nærmere belyse, hvilken effekt uddannelsesniveau har

på holdningerne. Derfor er det uddannelsesniveau vi vil arbejde med empirisk i form af de variabler

vi har udvalgt, hvor det vil blive kombineret med en række holdningsspørgsmål udvalgt fra

værdiundersøgelsen 2008. Teoretisk vil vi inddrage den franske sociolog Pierre Bourdieu (1930-

2002), og hans teori om habitus, kulturel kapital og det sociale rum til at skabe forklaringskraft

omkring den distinktion, der sker mellem højt- og lavtuddannede. Derudover vil vi benytte

kontaktteorien af Gordon W. Allport (1897-1967), som er en amerikansk psykolog. Kontaktteorien

bliver inddraget til at forklare, hvilken betydning personlig kontakt har for fordomme og tolerance

over for indvandrere. Her er det ikke uddannelsesniveauet, der har den store betydning, men

nærmere den personlige relation. For at skabe et overordnet sociologisk blik på globaliseringens


15

konsekvenser for de sociale relationer, har vi valgt at inddrage den polske sociolog, Zygmunt

Bauman (f. 1925), og hans teori om globalisering og den flydende modernitet. Dette leder over til

vores problemformulering.

Problemformulering Vi vil nu præsentere vores endelige problemformulering. Problemformuleringen bliver den røde

tråd gennem hele vores rapport, så vi har bestræbt os på at lave den så præcist og fyldestgørende

som muligt. Vores endelige problemformulering lyder derfor:

Vores problemformulering er hovedsageligt forklarende, da vi gennem kvantitative analyser vil

forsøge at bevise og forklare årsagssammenhænge i danskernes holdninger til indvandrere ved at

kigge på betydningen af uddannelsesniveau. Vi vil besvare vores problemformulering ved hjælp af

nogle opstillede hypoteser, som vi vil udlede ud fra vores teori. Teorien vil blive præsenteret i

nedenstående afsnit.

Eksisterer der en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og holdning til indvandrere og

i så fald, hvorledes kan denne sammenhæng forklares?


16

Rapportens opbygning Dette afsnit har til hensigt at give læseren et udførligt indblik i rapportens opbygning og de enkelte

afsnit, hvilket er illustreret i nedenstående figur.

Figur 1

Da vi arbejder med danskernes holdning til indvandrere, finder vi det vigtigt, at indlede rapporten

med at give læseren et overblik over indvandringens udvikling i Danmark set i en historisk

kontekst. Derefter vil vi dokumentere problemstillingen ud fra relevante samfundsmæssige forhold.

I afsnittet med afgrænsning og fravalg klargør vi de til- og fravalg, vi har gjort os i forhold til


17

rapportens udførelse, hvilket leder ud i en konkret problemformulering. Teoriafsnittet indeholder en

præsentation af de valgte teorier, hvor vi også vil argumentere for vores valg samt påpege de

kritiske elementer i de enkelte teorier i forhold til valgte problemstilling. Da vi arbejder deduktivt,

vil vi aflede nogle hypoteser ud fra vores teorier, som vil blive præsenteret i efterfølgende afsnit om

hypoteser. Her vil vi også argumentere for vores opstillede hypoteser og klargøre, hvordan vi vil

arbejde med dem i praksis. Metodeafsnittet indeholder de metodiske overvejelser, herunder

datapræsentation, vores videnskabsteoretiske position, metodiske og statistiske fremgangsmåde

samt analysestrategien. Når de metodiske overvejelser er fastlagt, kan vi gå i gang med analysen,

som er inddelt i to. Vi starter med en statistisk analyse af vores data, hvor vi søger at forklare de

fremkomne resultater ud fra nogle statistiske værktøjer, hvorefter anden analysedel vil udmunde i

en teoretisk diskussion af de empiriske data. Rapporten vil blive afsluttet med en konklusion og

herefter en perspektivering i forhold til problemstillingen.


18

Teori

Til vores teoriafsnit har vi fundet inspiration i Jens Peter Frølund Thomsens bog ”Konflikten om de

nye danskere”, som omhandler danskernes holdninger til indvandrere. Vi har herigennem fået

kendskab til forskellige teoretikere, der kan være med til at forklare hvorfor nogle grupper ikke

besidder tolerance over for indvandrere, heriblandt Michael Braun og Walter Müller, Gitte Sommer

Harrits samt Gordon W. Allport. Vi finder det især spændende at uddybe Allports teori om

kontaktens betydning for holdninger til indvandrere samt Bourdieus teori om kulturel kapital,

habitus og det sociale rum. Følgende afsnit omhandler en gennemgang af teorierne, som kan være

medforklarende til, hvorfor nogle grupper af individer er mindre tolerante end andre. Som start på

teoriafsnittet vil vi indlede med at belyse senmodernitetens konsekvenser, og hvordan det påvirker

de sociale relationer, når de fysiske grænser udviskes, og nye sociale grænser skabes. I forbindelse

med senmoderniteten er der blevet skabt et multikulturelt samfund, hvor danskerne i højere grad er

blevet nødsaget til at forholde sig til flygtninge og indvandrere. Vi finder det nødvendigt at beskrive

denne overordnede samfundstendens, for bedst mulig at kunne besvare vores problemstilling. I den

forbindelse har vi valgt at inddrage Bauman.

Zygmunt Bauman - senmoderniteten For at skabe et indblik i senmodernitetens konsekvenser for de sociale relationer, finder vi det

nødvendigt, at beskrive overgangen til det senmoderne samfund, hvor globaliseringen og

individualiseringen spiller en afgørende rolle. Herefter vil vi komme ind på den sociale distance,

som er skabt i kølvandet på globaliseringen, samt civilitetsbegrebet, der af Bauman ses som

løsningen. Vi er opmærksomme på, at Bauman har et meget kritisk samfundssyn, hvilket vi vil have

med i vores overvejelser, når vi inddrager hans teori i vores analyse.

Globalisering Bauman beskriver globalisering og individualisering som de to mest markante forandringer, det

senmoderne samfund har bragt med sig. Bauman beskæftiger sig hovedsageligt med, hvad

globaliseringen har af betydning for sociale relationer mellem individer. Globaliseringen giver

mulighed for nye kommunikationsmetoder, og det har ført en metaforisk nedbrydning af

landegrænser med sig. Med globaliseringen bliver verden mere mobil, og de geografiske


19

landegrænser betyder ikke længere så meget, som de har gjort. Bauman beskriver, hvorledes

afstanden eller grænser ikke længere er fysisk eller geografisk skabte produkter, men derimod er

socialt skabt (Bauman 1998:19; Jacobsen 2004:28). Det kendetegnende for globaliseringen er

derfor den stigende mobilitet, som er krævet af det enkelte individ. Herigennem kan man

kontrollere tid og rum, men på den anden side også flygte fra tid og rum uden konsekvenser eller

forpligtelser over for ”den anden”. Derfor bliver høj mobilitet lig med magt, og grundlæggende

mener Bauman, at dette er med til at skabe vindere og tabere, hvor han henholdsvis betegner

vinderne som ”turister” og taberne som ”vagabonder”. Bauman betegner turisterne som de

økonomisk velstillede, der kan bevæge sig frit rundt efter behov og behag. Vagabonderne er

derimod de økonomisk fastlåste, og er dermed tvunget til at forblive i lokalsamfundet (Bauman

1998:91-92). Der skabes altså en social grænse mellem individerne, som fører til opløsningen af de

gamle fællesskaber, og en ny form for adskillelse, hvilket også kommer til udtryk gennem

individualiseringen, som vil blive beskrevet i følgende afsnit. I rapporten vil vi sidestille turisterne

med de højtuddannede, da vi mener disse har mulighed for at være mobile, hvis de ønsker det.

Vagabonder sidestiller vi med de lavtuddannede. Bauman selv bruger indvandrere og flygtninge

som eksempel på vagabonder, men vi mener at nogle lavtuddannede heller ikke har mulighed for at

være mobile, til trods for at viljen er der. De er tvunget til at blive tilbage i lokalsamfundet og har

ikke de samme muligheder eller ressourcer som de højtuddannede.

Individualisering

Bauman er på den ene side positiv over for den stigende individualisering, da den forårsager en øget

frisættelse af individet fra fortidens forudbestemte identitet og livsmønster. På den anden side

medfører frisættelsen også en frygt for ikke at kunne slå til både personligt og i forbindelse med de

mange valg, som individet står over for i kølvandet af det senmoderne samfund. Når de sociale

problemer og livsprojekter individualiseres, er der fare for, at de menneskelige relationer vil blive

kortvarige, kyniske og konkurrenceprægede. Udover det skaber individualiseringen også en

usikkerhed hos det enkelte individ, som skyldes det moralske og etiske tomrum. Tidligere blev

individet pålagt en bestemt morale fra en højere autoritet, hvilken man hverken havde brug for eller

lyst til at sætte spørgsmålstegn ved. I dag er det den enkeltes eget ansvar at definere, hvad der er

moralsk rigtigt eller forkert. Bauman fremfører en ansvarsdimension, hvor det er den enkeltes

ansvar at opretholde en moralsk forpligtelse over for andre individer (Bauman 2006:45-47).

Yderligere medfører individualiseringen en mangel på socialt fællesskab, da alle individer sætter sig


20

selv højest, og i stedet bliver forbrugere af fællesskaber. Dette får en stor betydning for

nærhedsgraden blandt de individer, man støder på i hverdagen. Man kommer ikke hinanden ved. Et

spørgsmål kan således være, hvorvidt der i en verden, hvor nærheden udlejres, overhovedet er

mulighed for, at skabe en moral, når kontakt i langt mindre grad foregår i ansigts-til-ansigts

interaktion? Der opstår ifølge Bauman en moralsk begrænsning, når individer er på afstand af

hinanden. Når vi ikke kan se ”den anden” tydeligt for os, bliver det lettere at distancere sig og løbe

fra det moralske ansvar (Jacobsen 2007: 460). Bauman mener derigennem, at den moralske kontakt

er stort set fraværende, da det er svært at definere ”den anden”. Tidligere var moral defineret

igennem et moralsk ansvar over for ”den anden”, der var en del af dig, dit fællesskab og dit liv. I

dag er mødet med ”den anden” blevet flyvsk og overfladisk, og dermed er det blevet legalt at

forholde sig sådan til alle individer. I den forbindelse benytter Bauman sig af begrebet civilitet, som

er måden, hvorpå individerne kan omgås og tolerere hinandens forskelligheder i det senmoderne

samfund (Jacobsen 2007:452-453).

Storbyens civilitet Ifølge Bauman er storbyen stedet, hvor fremmede mødes som fremmede i et tilfældigt møde, der

slutter så pludseligt, som det begyndte. Mødet mellem fremmede er altså anderledes end mødet

mellem slægtninge, venner eller bekendte og kan nærmest betragtes som: ”en begivenhed uden en

fortid og som regel også en begivenhed uden en fremtid” (Bauman 2006:125). Bauman bruger som

nævnt betegnelsen distance, på individernes (manglende) kompetence, når det gælder relationer

individer imellem.

Bauman skriver, hvordan storbylivets interaktion kræver en specialiseret og sofistikeret

færdighed, som han sammenfatter med Richard Sennets begreb om civilitet. I storbyens

mangfoldighed er individer nødsaget til at omgås hinanden med en vis civilitet. Det betyder at

individer, bosat i storbyen, må skabe rum, så alle kan mødes på tværs af forskellige interesser og

baggrund. For at dette kan lade sig gøre, må storbyboerne, ifølge Bauman, påtage sig en offentlig

maske, hvor de sidestiller personlige behov med henblik på at skabe et offentligt civilt miljø, hvor

alle kan færdes. Civiliteten er dermed en måde, hvormed individet kan kommunikere, både fysisk

og verbalt med ukendte personer, uden at nogen føler sig besværet af den manglende baggrund for

kommunikation. Bauman skriver om storbyens civilitet:


21

”(…)den aktivitet, der på én gang beskytter mennesker mod hinanden og tillader dem at nyde hinandens

selskab. Civilitetens kernepunkt er, at mennesker bærer masker. Masker muliggør en ren selskabelighed

befriet for den magt, den modvilje og de private følelser, deres bærere måtte besidde eller nære. Civiliteten

har til formål at beskytte andre mod at blive bebyrdet med det fremmede jeg. (Bauman 2006: 125).

Udgangspunktet for civiliteten er gensidighed, da civiliteten er nødt til at udspille sig fra begge

sider i en interaktion. Den offentlige maske er altså ikke et udtryk for løsrivelse af fællesskabet og

tilbagetrækning af sit sande jeg, men snarere et udtryk for engagement og deltagelse (Bauman 2006:

126).

Men civiliteten og evnen til at leve med forskelle og drage nytte af dem er vanskelig at tilegne sig,

og ikke noget der kommer af sig selv. Den manglende evne til at acceptere andre individers

mangfoldighed er en selvforstærkende effekt, og derfor skal der meget til for at opretholde

civiliteten hos individet. Jo stærkere driften er mod homogenitet og bestræbelserne på at eliminere

forskelle, desto sværere bliver det at føle sig hjemme i selskab med fremmede, og jo mere truende

opleves fremmedheden (Bauman 2006: 138-139). I søgen efter ensartethed vokser frygten for de

fremmede, Bauman skriver:

”Det bliver lettere at sammenblande synet af de fremmede med den diffuse bekymring for sikkerheden, og

hvad der til at begynde med blot har været en formodning, bliver med tiden bekræftet den ene gang efter den

anden for til sidst at fremstå som en selvindlysende kendsgerning” (Bauman 2006: 139).

Hermed mener Bauman, at gennem frygten for ”det fremmede” kan der ske en selvforstærkende

effekt, hvor man bekræfter sig selv i den ubegrundede frygt. Bauman ser den manglende evne til

civilitet, som en ond cirkel, der i stedet for at gøre det muligt at skabe fællesskaber gennem

forhandlinger med fremmede, gør det umuligt (Bauman 2006:139). Han finder dog også en udvej.

Her er vigtigheden af civilitet enorm, da individet herigennem får evnen til at interagere med

fremmede, uden at se ned på dem på grund af eksempelvis kulturelle og religiøse forskelle (Bauman

2006:137). I forlængelse af dette beskriver han, som tidligere nævnt, vigtigheden i opretholdelsen af

individets morale, hvor individer i et evigt foranderligt samfund, er nødsaget til at genopfinde en ny

morale med et mere autentisk fundament. Dette kan netop beskrives som den indefra kommende

ansvarlighedsdimension, der opstår i mødet med ”den anden”. ’Det er op til os selv at være denne

”morale” for den ”anden”, og her er der nogle, der har større mulighed for, at danne en

handlingsvejledende morale end andre. Moralen bliver dermed et parameter for, hvorvidt vi ser op

til andre eller ned på dem (Bauman 2006:125-126). Den går hånd i hånd med vigtigheden af


22

civilitet, da disse to faktorer danner grundlag for, at mange forskellige individer kan fungere

sammen i et globaliseret samfund.

Rumkrig For opnå gnidningsfri interaktion mellem individer, i et offentligt rum, skal man, som beskrevet i

ovenstående, besidde en vis grad af civilitet. Uden civiliteten kan der opstå en ”rumkrig”, hvor der

dannes modgrupper. Som følge heraf vil den øvrige befolkning opfatte denne afgrænsning som

noget påtvunget. Den kulturelle pris, de derfor må betale for denne ufrivillige isolation, er dermed

ligeledes påtvunget dem, og mulighederne for at ændre på denne adskillelse er for dem, der ikke

befinder sig i de høje sociale lag, stort set umulig. Den kulturelle afstand, der hermed er opstået, er

således et non-verbalt, men et ganske tydeligt regelsæt for, hvor i ”rummet” man bevæger sig, og

overskrides grænser, dikterer normerne, hvorledes denne overskridelse er uacceptabel (Bauman

1998: 27). Bauman definerer ud fra denne kulturelle adskillelse en såkaldt ”rumkrig”, der giver sig

til udtryk i det urbane miljø ved demonstrationer, optøjer og konflikter med ordensmagten. Til

daglig er denne ”rumkrig” dog ikke synligt tilstede, og bliver ikke omtalt af diverse medier. Et

resultat af denne ”rumkrig” er, at vagabonderne, de socialt og økonomisk svage, til gengæld for

deres nødvendige isolering fra turisterne, de socialt og økonomisk stærke, opsætter deres egne

grænser, som det bliver kulturelt uacceptabelt for andre at overskride. Hermed opstår der

ghettoiseringer og subkulturer, der, til trods for den oprindelig hensigt, ofte bliver anset for

lovmodstridende, og deres forsøg på at udspille en modpart til turisternes egen isolering bliver ikke

aktualiseret (Bauman 1998: 28). På samme måde, som vagabonderne bliver til genstand for den

øvrige befolknings frustration over afgrænsninger, opstår der ligeledes en modvilje mod flygtninge

og indvandrere, da disse er et symbol på den mistede sans for territorialitet, som det postmoderne

samfund har ført med sig. Ligesom turisterne er en modpol til vagabonderne, er de også en modpol

til flygtningene, som kan siges at være en del af vagabonderne. Da kampen mod de økonomisk

stærke er for hård at tage op for den almindelige borger, er det flygtningene og indvandrerne, der

bliver ramt af befolkningens modvilje og frygt grundet en flydende verden uden territorialitet

(Bauman 2004: 167-169). Bauman beskriver med følgende citat det dilemma, som flygtninge

besidder i det postmoderne samfund:

”Eftersom deportationer og udstødelser er dramatisk tv-stof, der sandsynligvis vil udløse et offentligt

ramaskrig og stemple gerningsmændene i det internationale samfund, foretrækker regeringerne at holde sig


23

problemerne fra livet ved at låse dørene for enhver, der banker på og beder om asyl” (Bauman 2004:167-

168)

Bauman beskriver videre, hvorledes regeringer i vestlige lande som USA og Storbritannien efter 11.

september 2001 har fået en legitim grund til at tilbageholde og afgrænse flygtninge og indvandrere

fra resten af samfundet, med begrundelsen ”terrorbekæmpelse”. Disse metoder til at holde

flygtninge ”for døren” mener Bauman dog ikke udelukker problemet med modviljen og frygten

imod disse. I Danmark har vi, som tidligere nævnt, også skærpet adgangen for indvandrere. Der er

dog stadig skabt en modstand mod de indvandrere, som er bosat i landet, hvilket har skabt en social

grænse mellem nogle grupper af indvandrere og danskere. Der kan være mange grunde til den

skabte distance, og en af grundene kan være, at nogle danskere besidder en lav tolerance over for

indvandrere, og derfor automatisk tager afstand til det, de ikke forstår. Der er dog stor forskel på

hvilke danskere, der besidder henholdsvis høj eller lav tolerance over for indvandrere, og dette leder

os over til næste afsnit.

Det kan være svært at sige, hvad der skyldes forskellene i danskernes toleranceniveau, men vi har

valgt at fokusere på uddannelsens betydning som afgørende for toleranceniveau over for

indvandrere. Derfor vil vi i det følgende afsnit kigge nærmere på uddannelse og dets betydning for

individet. Her vil vi blandt andet benytte os af Bourdieus teorier om habitus og klasseopdeling, og

senere forsøge at vise en kobling til nutidens Danmark, hvor vi ser et samfund, hvor klasserne

kommer til udtryk gennem danskernes forskellige uddannelsesniveau. Derfor mener vi også, at

danskernes toleranceniveau over for indvandrere er meget influeret af uddannelsesniveau, som

Bourdieu derfor skal hjælpe til at skabe forklaringskraft omkring.

Pierre Bourdieu4 Vi valgt at inddrage Bourdieus teorier om habitus, kulturel kapital og de sociale felter. Dog er vi

opmærksomme på, at teorierne er fremstillet ud fra det franske samfund, og dermed er

grænsedragningerne væsentligt mere ekstreme end det danske. Ligeledes er de franske hierarkier

skarpere opdelt end de danske. På trods af disse væsentlige forskelle mellem Frankrig og Danmark,

mener vi at kunne argumentere for at benytte Bourdieus teoretiske pointer i en dansk kontekst, da

de er teoretiske konstruktioner, der er fremsat i et elitært samfund, og således kan fungere som

4 Det er den norske udgave af ”Distinktionen”, som vi benytter, hvoraf citaterne vil forekomme på norsk.


24

idealtyper, når vi analyserer i forhold til det danske samfund. På baggrund af dette mener vi, at

teorierne kan overføres til en dansk kontekst, men vi vil undervejs forholde os kritisk.

Bourdieu brugte begrebet klasse, men dette skal ikke forstås i en marxistisk forstand med skellet

mellem arbejdsgiver og arbejdstager. De tre forskellige klasser, som Bourdieu beskæftigede sig

med, kaldte han henholdsvis den herskende klasse, den mellemliggende klasse og den folkelige

klasse (Bourdieu 1995:39,41-42). I rapporten vil vi fokusere på de forskelle, der eksistere imellem

de forskellige uddannelsesniveauer, som vil være afgørende for, hvilket felt man tilhører.

Kulturel og økonomisk kapital Ifølge Bourdieu eksisterer der fire slags kapitaler; kulturel, økonomisk, social og symbolsk kapital.

Vi har valgt at inddrage den kulturelle og den økonomiske kapital, idet de er mest relevante i

forhold til rapportens fokus på uddannelse. Ifølge Bourdieu besidder alle individer en kulturel

kapital, men der er forskel på, hvor meget det enkelte individ besidder af denne. Den økonomiske

kapital består af materielle ressourcer og penge. Kulturel kapital er udtryk for individets samlede

kendskab til historie, sprog, politik og kunst, samt uddannelsesniveau, altså den brede viden inden

for alle aspekter i samfundet. Den kulturelle kapital kan også bestå af individets forståelse for de

kulturelle koder, og at individet efterlever koderne i den tilhørende habitusgruppe5 (Järvinen

2007:3). Den kulturelle kapital kan tilegnes på forskellige måder, hvor man kan skelne mellem den

primære og sekundære socialisering. Den primære tilegnelse af kulturel kapital sker gennem

familien, som netop besidder en bestemt kulturel kapital. Hvorimod den sekundære tilegnelse sker

gennem institutionalisering, som eksempelvis kan være gennem uddannelsessystemet. Får individet

kulturel kapital gennem primær socialisering, vil det forekomme lettere, end hos de individer som

blot opnår højere kulturel kapital gennem uddannelsessystemet, da de først skal tillære det

akademiske sprog og normer (Bourdieu 1995:82). Vi har hovedsageligt valgt at fokusere på den

tilegnelse af kulturel kapital, som sker gennem den sekundære socialisering.

Habitus Ifølge Bourdieu besidder alle individer en habitus, som består af individets normer, værdier,

holdninger og kulturelle vaner. Det afgørende for hvilken habitus individet besidder, afhænger af

ens sociale baggrund. Individets habitus er uforanderligt, men derimod kan individets kulturelle og 5 Habitus bliver forklaret nærmere nedenstående


25

økonomiske kapital ændres. Ifølge Bourdieu foregår der i uddannelsessystemerne en form for

reproduktion, som fastholder den sociale orden og reproducerer hierarkierne. De boglige fag i

skolesystemerne får tildelt en langt større kulturel værdi og højere status end de praktiske fag.

Dermed bliver elever med praktiske evner allerede i folkeskolen bevidste om deres position. Børn

fra eksempelvis akademiske og økonomiske velsituerede hjem kan derfor have en større

fortrolighed med den boglige kultur. De er vokset op i et miljø, hvor kulturen er overdraget til dem i

form af kulturel kapital, og er inkorporeret som habitus. For disse børn vil skolen have en

bekræftende funktion af deres egen familiebaggrund og ligge tæt op af den kultur, de allerede er

bekendt med fra hjemmet. Omvendt vil børn fra middelklasse- eller arbejderhjem opleve skolen og

uddannelsessystemet som mere fremmed og vejen gennem uddannelsessystemet som opadgående

(Bourdieu og Passeron 2006:8). Bourdieu beskriver også, hvordan individer, som ingen

uddannelsestitel besidder, nærmest bliver betegnet som handikappede, idet uddannelse sættes lig

med værdighed (Bourdieu 1995:204-205). Det sidstnævnte er vi dog opmærksomme på, ikke kan

stilles nær så skarpt op i det danske system, og det kan diskuteres, hvor reproducerende det danske

uddannelsessystem er i forhold til det franske, hvilket tages op til diskussion senere i rapporten.

Hver uddannelsesklasse har altså forskellige habitus, som er en bestemt måde at udtrykke sin livsstil

på. Bourdieu deler samfundet op i felter, hvor der eksisterer sociale forskelle mellem felterne. I det

sociale rum er der klasser, men det skal dog påpeges, at det blot er teoretisk, og at virkeligheden

ikke nødvendigvis ser sådan ud (Thomsen 2006:25). En arbejdsgivers kulturelle vaner, normer og

værdier vil være forskellige fra en arbejdstageres, hvilket hænger sammen med forskellen imellem

deres habitus. Altså befinder arbejdstagere sig i et felt, mens arbejdsgivere befinder sig i et andet

felt. Inden for hvert socialt felt vil der forekomme en historisk betinget legitim livsstil med bestemte

normer, værdier og holdninger, som individerne forsøger at efterleve (Bourdieu 1995:36).

Nedenstående citat er med til at forklare, hvordan man ud fra individets position i samfundet,

musiksmag, politiske holdninger, fritidsinteresser og valg af mad og alkohol kan gruppere

individerne i forskellige sociale felter og habitusgrupper (Bourdieu 1995: 36-38).

”Habitusformene er prinsipper for å generere atskilte og atskillende virksomheter. Hva arbeidsmannen

spiser, og særlig måten han spiser på, hvilken idrett han utøver og måten han utøver den på, hvilke politiske

meninger han har og måten han uttrykker dem på - alt skiller seg systematisk fra de tilsvarende forbruk og

aktiviteter vi vil finne hos en industrileder” (Bourdieu 1995:37).


26

Helt ned til små detaljer som spise- og alkoholvaner vil ens habitus være forskellig fra andre,

hvilket hænger sammen med, at der eksisterer forskelle på, hvad der kan defineres som den legitime

livsstil og smag mellem felterne (Bourdieu 1995:36-37). Udover livsstil og holdningsforskelle

imellem felterne, beskriver Bourdieu også, hvordan de højtuddannede eksempelvis skaber deres

livsstil ved at tage afstand fra de lavtuddannedes livsstil. De distancerer sig fra de lavtuddannede

ved at besidde materielle ressourcer og genstande, så som dyr kunst, eller ved at have andre

politiske holdninger. Ved bevidst eller ubevidst at tage afstand fra racistiske og intolerante

holdninger fra de lavtuddannede, fremstilles de højtudannede mere dannede og demokratiske

(Thomsen 2006: 26).

Ud fra ovenstående afsnit om habitus, kan der argumenteres for, at der eksisterer en gensidig

påvirkning mellem habitus og uddannelse, hvilke begge påvirker danskernes holdninger til

indvandrere. Dette er illustreret i den nedenstående figur.

Figur 2

Det sociale rum Bourdieu har gennem korrespondanceanalyser fra Frankrig opstillet teorier omkring de forskellige

sociale lag, og hvad der er karakteriserende for netop de forskellige felters livsstil og smag. Som

tidligere beskrevet, er der forskel mellem de sociale felter, da der til hvert socialt felt tilhører

særlige normer, værdier og holdninger, som er legitime i netop dette felt, men ikke nødvendigvis i

et andet (Bourdieu 1995:37-38). Dertil har han opstillet en konstruktion, som gennem position,


27

økonomisk og kulturelt kapital viser, hvor individerne er placeret. Vi bruger konstruktionen ”Det

sociale rum” i analysen til at forklare nogle af forskellene mellem lavt- og højtuddannede.

Figur 3

(Bourdieu 1995: 35) 6

Ud fra konstruktionen beskriver Bourdieu, at jo tættere grupperne er på hinanden i det sociale rum,

desto mere tilfælles har de. Afstandene i konstruktionen imellem grupperne svarer dermed til de 6 En forsimplet udgave af ”Det sociale rum” fra bogen ”Distinksjonen”.


28

sociale afstande. (Bourdieu 1995: 33-34). Konstruktionen viser samtidigt, hvordan ufaglærte og

jordbrugsarbejdere er placeret nederst på den første dimension over samlet kapital, mens direktører,

ingeniører og andre privatansatte ligger øverst på dimensionen over samlet kapital. På trods af, at

disse forskellige jobpositioner besidder samlet høj kapital, er der forskelle imellem de forskellige

erhverv. Konstruktionen viser, at universitetsprofessorer besidder større kulturel kapital end for

eksempel direktører for handel eller industri, hvor disse derimod besidder større økonomisk kapital,

hvilket, ifølge Bourdieu også medfører at deres holdninger og etiske overvejelser vil være

forskellige (Bourdieu 1995:35).

Vi er opmærksomme på, at denne model er skabt ud fra et fransk samfund, og dermed vil der

være grundlæggende forskelle, som ikke umiddelbart kan overføres til det danske samfund

Bourdieus måde at inddele de forskellige grupper og deres fritidsinteresser på kan kritiseres for at

være for generaliserende. Konstruktionen viser, at de grupper som befinder sig højt på dimensionen

over samlet kapital højst sandsynligt vil have jagt, ridning og golf som fritidsinteresse, men set i en

dansk kontekst giver disse sportsgrene ikke høj prestige længere, men er blevet almene

fritidsinteresser. Konstruktionen viser ligeledes, at alle med høj samlet kapital stemmer ens på den

politiske skala og dyrker samme fritidsinteresser. Vi mener, at de forskellige felter og de tilhørende

interesser er ekstreme, meget stereotypisk inddelt og mangler variationer. På trods af disse skarpe

opdelinger finder vi den nyttig, idet den er med til at give et overordnet blik over de store forskelle,

der eksisterer imellem felterne og individernes habitus.

Uddannelse Ifølge Bourdieus sociale rum giver uddannelse større kulturel kapital, og i og med at alle i

samfundet ikke besidder den samme mængde uddannelse, vil det være med til at skabe et skel

mellem højt- og lavtuddannede. Den kulturelle kapital bliver forstærket i kraft af uddannelse og jo

højere uddannelse, desto flere analytiske redskaber og ressourcer har individet tilegnet sig. Dermed

mener Bourdieu også, at ressourcer og viden er vigtige medfaktorer for individets tolerance over for

etniske grupper (Thomsen 2006:26). Individernes smagspræferencer vil adskille sig fra hinanden,

netop på grund af uddannelsesniveau, som dermed skaber betingelserne for deres habitus. Ifølge

Bourdieu viser det sociale rum også, hvordan individer, som befinder sig i gruppen blandt

højtuddannede, har meget lav sandsynlighed for at blive gift med individer fra den lavtuddannede

gruppe. Med det argument mener Bourdieu, at sandsynligheden for, at to individer med to vidt


29

forskellige habitus mødes, er meget lille, og sker det, ville de to individer have meget lidt tilfælles

(Bourdieu 1995:40).

Udover Bourdieu kan vi nævne Braun & Müller, som peger på fire vigtige egenskaber, der gennem

uddannelse fremmer tolerance til indvandrere. Den første er stærke demokratiske normer, anden

egenskab er stor kognitiv kapacitet, tredje egenskab er stor viden om samfundsmæssige

samfundsforhold og sidste egenskab er konsistente holdninger og værdier (Thomsen 2006:24). I

tidsperioden, hvor individet befinder sig i uddannelsessystemet, sker der en socialiseringsproces.

Desto længere tid uddannelsen varer, desto større bliver muligheden for, at de fire ovennævnte

egenskaber hos individet bliver kraftigere. Altså får individet, gennem uddannelse flere ressourcer

og mere viden om normer, samt sociale og politiske sammenhænge. Dermed bliver individet bedre

rustet til at være kritisk over for etniske fordomme og får en mere logisk forståelse. Med andre ord

socialiseres individet gennem uddannelse til at besidde tolerance og en mere demokratisk tankegang

over for indvandrere (Thomsen 2006:24). Dette giver Gaasholt og Togeby et eksempel på ”Mener

man eksempelvis, at man som dansker skal have lov til at leve i Spanien, vil man også finde det helt rimeligt,

at spaniere skal have lov til at bo i Danmark” (Gaasholt & Togeby 1996:76). Højtuddannede individer

siges at besidde mere konsistente holdninger. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kun besidder

tolerance over for indvandrere, men også udviser stor åbenhed over for individer med en anden

seksualitet eller lignende. Derimod ses oftest det modsatte mønster hos de lavtuddannede, hvor man

generelt er mere intolerant over for det anderledes (Thomsen 2006:25). Det er dog vigtigt at påpege,

at der også findes intolerante individer blandt de højtuddannede og tolerante individer blandt de

lavtuddannede. Hovedessensen består i, at lavtuddannede ikke nødvendigvis er mere intolerante end

højtuddannede, men lavtuddannede besidder ikke de samme ”demokratiske normsæt” (Thomsen

2006:26), som højtuddannede er i besiddelse af. Dermed har de højtuddannede flere ressourcer til at

mestrer deres intolerance over for etniske grupper, hvorimod de lavtuddannede er mindre kritiske til

mediernes fremstilling af indvandrere (Thomsen 2006:26). Ifølge politologen Harrits, består en

vigtig del af forklaringen også i, at det er et normsæt blandt højtuddannede ikke at udtale sig

racistisk over for indvandrere. Det er ikke velanset at have intolerante holdninger, og det vil direkte

bryde med de normer, som eksisterer i den højtuddannedes kreds. Anderledes ser det ud blandt de

lavtuddannede, hvor det er mere tilladeligt at have intolerante holdninger (Thomsen 2006:26).


30

Det franske system Bourdieus teori om det sociale rum, tager som nævnt udgangspunkt i det franske

uddannelsessystem. Det er derfor vigtigt at tage til overvejelse, hvorvidt teorien kan overføres til

det danske samfund. Kim Wittendorf (Wittendorf), lektor på Sorbonne Universitet i Paris, beskriver

i artiklen ”Kæft, trit og indlæring” det franske uddannelsessystem og sammenligner det med det

danske. Ifølge Wittendorf er det tydeligt, at de grundlæggende principper for undervisningen i

Frankrig er grundlagt for over 200 år siden. Når eleverne kommer på gymnasium, bliver de delt op i

to retninger, førsterangsgruppen som er eliteeleverne, og andenrangsgruppen som består af de

almindelige elever. Tests, eksaminer, karakterer og høje uddannelsestitler dominerer de franske

elevers hverdag, hvor der kæmpes for at opnå topresultater og dermed komme på ind på de bedste

universiteter. Samtidig eksisterer der eliteskoler for de bedste elever, som er mere prestigefyldte,

kræver højere adgangskrav og er dyrere end andre universiteter, men som skaber adgang til de høje

poster i samfundet. Elever, som ikke opnår samme karakterniveau eller har økonomi til at søge ind

på de prestigefyldte universiteter, har kun de offentlige institutioner af vælge imellem. Deres

muligheder for at opnå de høje poster er dermed allerede svækket. Sådan skabes et langt større

konkurrencepræget uddannelsessystem end det danske. En væsentlig forskel hos det danske

uddannelsessystem er netop også, at vores folkeskoler, gymnasiale uddannelser og langt de fleste

videregående uddannelser er offentligt finansierede. Der gives økonomisk støtte til alle elever, som

er i gang med en gymnasial eller videregående uddannelse, hvilket er helt exceptionelt i forhold til

andre lande. Dermed er det ikke på grund af økonomien, at nogle individer bliver hindret i tage en

uddannelse, hvilket kan være tilfældet i det franske uddannelsessystem (Wittendorf 2001).

Umiddelbart har uddannelsesniveau altså en stor altså en stor indflydelse på individers livsstil,

holdninger og smag. Holdningsmæssigt kan habitus være en medfaktor i forklaringen af, hvorfor

visse grupper er mere intolerante end andre. Det kan være tilladeligt at have intolerante holdninger i

en gruppe, mens det er ilde set at have disse holdninger i en anden gruppe. Dermed efterlever

individer disse habitusnormer både bevidst og ubevidst, og reproducerer de skel, der eksisterer

mellem de forskellige habitusgrupper.

Gordon W. Allport – Kontaktteorien For at inddrage et andet perspektiv end uddannelse på, hvorfor nogle danskere har en negativ

holdning til indvandrere, finder vi det relevant at inddrage den amerikanske sociolog Gordon W.

Allport (Allport), som har formuleret kontaktteorien. Teorien har sine rødder helt tilbage i


31

1950’erne, hvor Allport undersøgte, hvorledes fordomme over for etniske grupper opstår, og

hvordan de eventuelt kunne nedbrydes. Vi mener dog stadig, at teorien har relevans i dag, da

undersøgelser tyder på, at kontakten til indvandrere har en stor betydning for danskernes holdning

til indvandrere, set i lyset af Albrekt og 3F’s undersøgelse.

Kategoriseringer og fordomme Det teoretiske udgangspunkt for kontaktteorien er, at individer forstår verden ved hjælp af

kategoriseringer og generaliseringer. Alle individer er nødsaget til at generalisere for at gøre

virkeligheden mere overskuelig og tilgængelig, men generaliseringerne danner ofte grobund for en

række fordomme. En person danner således stereotype forestillinger om andre, som han eller hun

har et begrænset kendskab til. Med stereotyp menes, at man overkategoriserer og dermed skaber en

usand generalisering af bestemte samfundsgrupper (Allport 1954:263). Sådanne stereotype

forestillinger findes også i forbindelse med indvandrere i Danmark. Disse forestillinger kan være

medvirkende til at skabe en social distance mellem danskere og indvandrere. Ser vi en indvandrer

på gaden, bliver vi ofte påvirket af vores stereotype forestillinger, og ifølge Allport vil man typisk

være tilbøjelig til at være opmærksom på de tegn, som kan bekræfte de stereotype forestillinger,

man i forvejen har (Allport 1954:264).

”From a large number of Negroes in a subway we may select the one who is misbehaving for our attention

and disapproval. The dozen or more well-behaved Negroes are overlooked, simply because prejudice

screens and interprets our perceptions.” (Allport 1954:264).

Selvom en stor gruppe individer egentlig modsiger de fordomme, man har, vil man i stedet være

mere opmærksom på de enkelte tilfælde, som bekræfter dem, hvilket kan forstærke ens fordomme.

Kontakt Allport skelner i sin teori imellem to former for kontakt – ”casual contact” og ”acquaintance”.

”Casual contact” er en overfladisk og tilfældig form for kontakt, som eksempelvis den korte kontakt

i supermarkedet, på gaden, i skolen eller i boligkvarteret. Modsætningen hertil er ”acquaintance”,

hvor der er potentiale for venskab (Allport, 1954:264). Ifølge Allport forstærkes de stereotype

forestillinger, hvis de to grupper har begrænset eller ingen kontakt med hinanden. Den manglende

personlige kontakt gør det lettere at danne sig negative forestillinger om den respektive gruppe, og

det gør det samtidig sværere at foretage en kvalificeret vurdering af, hvorvidt ens forestillinger er

korrekte.


32

”Contacts that bring knowledge and acquaintance are likely to engender so under beliefs concerning

minority groups, and for this reason contribute to the reduction of prejudice.” (Allport 1954:268).

Har man derimod viden samt jævnlig kontakt og personligt kendskab til en bestemt gruppe, vil det

formindske fordommene samt fjendtligheden over for dem (Allport 1954:265). De negative

forestillinger kan her blive skubbet i baggrunden til fordel for et mere venskabeligt forhold og mere

imødekommende holdninger.

Allport pointerer dog i sin teori, at der er visse betingelser, som skal opfyldes, før kontakten bliver

optimal – eksempelvis er det vigtigt, at kontakten mellem grupper er baseret på statuslighed

(Allport 1954:262). Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis kontakten finder sted inden for et

hierarkisk system, hvor etniske grupper enten tildeles en underordnet position eller bliver udsat for

særbehandling. Dette vil ikke føre til en ligelig dialog, og forventningen er derfor, at det optimale

for en personlig kontakt vil være et møde mellem to ligestillede, for eksempel to ufaglærte der

tvinges til et samarbejde. Kontakten skaber kun positive følelser, hvis de involverede har samme

udgangspunkt og kommer fra samme sociale kår. Det vil derfor være lettere at skabe en gensidig

opfattelse af ligeværd (Thomsen 2006:34). En anden vigtig faktor er, at kontakten må finde sted

inden for bestemte organisatoriske rammer, hvor der er opstillet overordnede regler for, hvordan

interaktionen mellem de forskellige grupper skal finde sted. Ifølge Allport fungerer det bedst, når de

institutionelle rammer forbyder diskriminerede adfærd samt tilskynder etniske grupper til at

samarbejde ved løsning af fælles opgaver (Allport 1954:276).

”Only the type of contact that leads people to do things together is likely to result in changed attitudes”

(Allport 1954:276).

Hvis vi i forbindelse med vores problemstilling skal tage udgangspunkt i Allports kontaktteori, vil

det være interessant at undersøge, hvorvidt danskere med flest fordomme og negative holdninger til

indvandrere har en kontinuerlig og personlig eller overfladisk kontakt med indvandrere. I henhold

til Allports teori vil der opstå flere fordomme, hvis man ikke har daglig og personlig kontakt med

indvandrere, og det kunne være interessant at undersøge, om denne tese holder stik. Da

Værdiundersøgelsen ikke behandler dette område, finder vi det relevant at lægge vægt på

ovenstående i vores pilotundersøgelse. Desuden vil det, ifølge vores tese, som udgangspunkt være

faglærte eller ufaglærte, der har mest kontinuerlig kontakt til indvandrere, da de oftest har daglig

kontakt med indvandrere via arbejdspladsen.


33

Kritik af Allport Kontaktteorien af Allport blev udarbejdet i 1950érne ud fra et amerikansk samfund, og det kan

derfor diskuteres, hvorvidt teorien kan overføres til nutidens Danmark. Vi har dog valgt at bruge

den som en del af vores teori og analyse, idet vi finder teoriens essens uafhængig af tid og sted.

Med dette mener vi, at teorien ligeså vel kunne have omhandlet kontakten mellem forskellige

sociale grupper, mellem heteroseksuelle og homoseksuelle eller højtuddannede og lavtuddannede.

Pointen er, at det er selve kontakten imellem to forskellige typer individer eller grupper. Dette gør

teorien uafhængig af tid, men samtidig er den også uafhængig af sted, hvilket er årsagen til, at vi

finder den brugbar i forhold til vores projekt. Et kritikpunkt til Allports teori kunne bestå i, at han

ikke skelner mellem positiv og negativ kontakt, og dermed ikke siger noget om forskelle i disse to.

Man må antage, at en positiv kontakt har en anden påvirkning af holdninger, end en negativ kontakt

vil have.

Teoretisk diskussion Vi mener, at de valgte teoretikere Bauman, Allport og Bourdieu supplerer hinanden udmærket, da

de alle kan bidrage med forskellige perspektiver, der kan være afgørende for tolerancen over for

indvandrere. Bourdieu lægger vægt på kulturel kapital og specielt habitus’ effekt for individets

dannelse. I Bourdieus optik vil den enkeltes habitus spille en afgørende rolle for, hvilke egenskaber

individet besidder og dermed umiddelbart influere på individets holdninger. Dermed ikke sagt at

individer med lavt uddannelsesniveau er intolerante, men Bourdieu mener at den almene dannelse

fra uddannelsen gør individet i stand til at abstrahere fra fordomme og intolerante holdninger. Ud

fra Bourdieus teori, set i dansk kontekst, vil man være tilbøjelig til at sige, at de lavtuddannede,

herunder faglærte og ufaglærte, formentligt er de mest intolerante. Omvendt handler Allports teori

udelukkende om kontaktens betydning for nedbrydning af fordomme over for indvandrere uanset

uddannelsesniveau eller habitus. Dermed mener Allport, at alle generaliserer for at overkomme

virkeligheden, herunder også de højtuddannede. Derimod har de faglærte og ufaglærte, i henhold til

3F’s undersøgelse, en del kontakt til indvandrere via arbejdspladsen, hvilket formentligt

formindsker fordommene hos denne gruppe ud fra et kontaktteoretisk perspektiv. Derfor er det

modsat Bourdieu ikke uddannelsesniveau, som nedbryder fordomme og fremmer tolerancen, men

derimod kontinuerlig personlig kontakt til indvandrere.

Bourdieu beskriver også det sociale rum, som består af forskellige felter. Hvert felt besidder

forskellige former for kulturel og økonomisk kapital, og hvert felt består også af bestemte typer af

grupper, som har en række regelsæt, der er vigtige at overholde for at undgå sociale sanktioner.


34

Dette kan sidestilles med Baumans syn på det senmoderne samfund, hvor han beskriver en tendens

til dannelse af modgrupper – henholdsvis turister versus vagabonder, som eksempelvis i vores

tilfælde kunne være højtuddannede kontra lavtuddannede eller indvandrere. Hver gruppe besidder

en forskellige livsstil, og derfor vil forskellene også nemt komme til udtryk grupperne imellem.

Bauman pointerer, at det kræver meget af det enkelte individ at danne forståelse for de andre

grupper, og dermed også forstå, hvad der er legitimt i en gruppe, og hvad der bliver sanktioneret i

en anden. Ifølge Bourdieu, er der stor forskel på højt- og lavtuddannedes legitime livsstil. Derfor vil

man have sværere ved at relatere sig til hinanden, hvilket også kan medføre en manglende forståelse

for hinandens forskellige livsstile og holdninger. Her mener Bauman at det er op til individet selv at

skabe sig denne forståelse, eller i det mindste tolerere at nogle grupper eller individer er anderledes

end én selv. Den store forskel grupperne imellem vil dog ikke gælde i ligeså høj grad i det danske

samfund som i det franske, da der ikke eksisterer samme skarpe skel mellem felterne i Danmark.

Dette kan forklares ud fra et fransk samfund, som er mere elitært end det danske.

For at opsummere hvordan vi vil bruge de forskellige teorier i henhold til hinanden, har vi i det

nedenstående opstillet to modeller. Henholdsvis et skema over hvad de forskellige teoretikere

pointerer med deres teorier og efterfølgende en teoretisk oversigt over vores teorisammensætning.

Efterfølgende vil vores metode blive præsenteret.


35

Figur 4

Den ovenstående figur 4 viser hvilke begreber de forskellige teoretikere fortæller om, og hvordan vi

placerer deres teorier i forhold til forskellene mellem lavt- og højtuddannede


36

Figur 5

Figur 5 er en oversigt over, hvordan vi vil analyserer på teorierne.

Vi har i det ovenstående afsnit præsenteret vores teori, som skal bruges til at udlede en række

hypoteser, der skal benyttes til at besvare vores problemformulering. På baggrund af dette vil vi i

det nedenstående præsentere to hypoteser. Dette mener vi kan være med til at forklare, hvordan

uddannelse og kontakt spiller ind på danskernes holdning til indvandrere samt hjælpe med at

bekræfte, hvorvidt vores antagelser er korrekte.

Hypoteser De følgende hypoteser vil blive besvaret empirisk ved hjælp af sekundært kvantitativt datamateriale

fra Værdiundersøgelsen 2008. Inden vi beskriver vores fremgangsmåde nærmere, vil vi i første

omgang præsentere hypoteserne:

1. Uddannelsesniveau har en stor betydning for danskernes holdning til indvandrere - jo højere

uddannelse desto større tolerance.

2. På den anden side har nogle lavtuddannede mere kontakt til indvandrere for eksempel på

arbejdspladser, boligområder etcetera, hvilket kan være med til at skabe højere tolerance

over for indvandrere.


37

Den første hypotese har en meget generel karakter, som omfatter alle danskere, mens den anden

hypotese er medierende, da den berører én bestemt gruppe. Ud fra hypoteserne mener vi at kunne

aflede nogle sammenhænge mellem en række forhold, som kan være afgørende for danskernes

tolerance over for indvandrere. Hypoteserne har vi udarbejdet ved hjælp af vores teori, og målet er

dermed at teste teorierne. Det betyder, at vi arbejder deduktivt i forhold til besvarelsen af

problemformuleringen.

Vi vil i det nedenstående afsnit gå mere konkret ind i vores fremgangsmåde til problemstillingen.

Her vil vi forklare, hvordan vi vil gribe projektet an, både empirisk, videnskabsteoretisk og

analytisk, dog vil vi først præsentere de centrale begreber i rapporten.

Operationalisering af centrale begreber

Indvandrere:

En person betegnes som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i

Danmark. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i

Danmark.

Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende:

• indvandrer, hvis personen er født i udlandet af udenlandske forældre

• efterkommer, hvis personen er født i Danmark af udenlandske forældre

Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selvom de

opnår dansk statsborgerskab. I statistisk forstand kan en familie i flere generationer være

efterkommere, hvis forældrene bibeholder deres udenlandske statsborgerskab.

Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er

dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i

udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i

Danmark (Ny i Danmark 2009).


38

Uddannelsesniveau Med begrebet uddannelsesniveau ønsker vi at kunne gøre respondenterne placerbare i forhold til det

sociale rum og positioneringer i samfundet. Vi anser uddannelsesniveau som værende en sigende

indikator på, hvilke holdninger individer besidder i forhold til indvandrere. Vi ønsker i rapporten at

inddele vores uafhængige variabel uddannelsesniveau i fem kategorier, som er karakteriseret ved

hver at repræsentere et vist vidensniveau. De fem kategorier omhandler ufaglærte, faglærte, kort

videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse samt lang videregående

uddannelse.

Højtuddannede Når vi benytter os af begrebet højtuddannede, indbefatter det personer med en mellemlang- og lang

videregående uddannelse.

Lavtuddannede Når vi benytter os af begrebet lavtuddannede, indbefatter det personer som enten er ufaglærte,

faglærte eller har en kort videregående uddannelse.


39

Metode I dette afsnit vil rapportens metodiske overvejelser blive præsenteret. Først vil det valgte datasæt

kort blive præsenteret. Vi vil derefter klargøre processen fra problemformuleringen og den

opstillede teori til databehandling og analyse. Kapitlet starter med et afsnit m videnskabsteoretiske

overvejelser, hvorefter forskningsdesign beskrives. Sidst i kapitlet vil de statistiske redskaber, som

vi vil gøre brug af i rapporten, blive beskrevet.

Datapræsentation

Vi vil her kort præsentere vores datasæt. Til udarbejdelse af projektet er anvendt datamateriale fra

Den Danske Værdiundersøgelse 2008, hvilken blev stillet til rådighed af Dansk Data Arkiv (DDA).

Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse udført af SFI7 for DDA, med Peter Gundelach som

primærundersøger. Værdiundersøgelsen er den danske del af et internationalt komparativt

spørgeskemaprojekt8, som omhandler måling af befolkningens værdier på forskellige dimensioner.

Alt materialet er indsamlet gennem strukturerede interviews over det opstillede spørgeskema.

(DDA 2009: 1-10). Da værdiundersøgelsen er struktureret og indsamlet som et spørgeskema, giver

det mulighed for at indsamle store mængder data og analysere statistiske sammenhænge. Data er

indsamlet inden for en kort periode, fra april 2008 til august 2008. Alle 1507 respondenter er simpel

tilfældigt udvalgt i cpr-registret, og ud fra et minimumskriterium på 18 år. Responsraten var kun på

51 %,9 hvilket skaber nogle konsekvenser omkring validiteten, som vil blive uddybet i afsnittet om

rapportens validitet. Værdiundersøgelsen består af 448 variable (DDA 2009:1), men vi har kun

medtaget nogle få variable, som vi finder relevante for at kunne svare på den valgte problemstilling.

Vores udvalgte variable vil blive argumenteret for i afsnittet Valg og fravalg af variable, samt

redegjort for præsentationen af variable. Validitet og reliabilitet af undersøgelsen vil blive vurderet

senere i metodeafsnittet.

Fordelingen i forhold til populationen. Vi har undersøgt fordelingen af respondenter i Værdiundersøgelsen i forhold til fordelingen af den

danske befolkning i 2007/2008. Vi har grundet den høje frafaldsprocent følt os nødsaget til at

7 Tidligere hed SFI Det Sociale Forskningsinstitut, men det har ændret navn til Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 8 The European Values Survey (EVS) er gennemført over en lang årrække i lande i Europa siden 1981. Der er tale om næste identiske spørgeskemaer i alle medvirkende lande. Danmark har deltaget i alle undersøgelser undtagen i 1995. 9 Vi har fået kendskab til svarprocenten gennem en forespørgsel til DDA.


40

undersøge om Værdiundersøgelsen er repræsentativ. Det har vist sig at der er en skæv fordeling i

urbaniseringsgraden. Her er byer med 10.000-99.999 indbyggere overrepræsenteret på bekostning

af indbyggere i de større byer, især hovedstadsområdet (Danmarks Statistik 2008:30) I henhold til

kontaktteorien kunne det have været spændende at se om respondenterne i hovedstadsområdet

generelt var mere tolerante end resten af landet, da vi må gå ud fra at koncentrationen af

indvandrere er større her, sammenlignet med resten af landet. Dette vil naturligt føre til en

hyppigere kontakt med indvandrere, hvilket i henhold til Allports kontaktteori, kan være

medvirkende til at nedbryde fordomme.

Der er ydermere en skæv fordeling af køn og alder ud fra højeste opnået uddannelsesniveau. Der

er i Værdiundersøgelsen en tydelig tendens til underrepræsentation af respondenter med folkeskole

eller studentereksamen som højeste uddannelsesniveau10. Dette gælder for stort set alle

aldersgrupperne, samt for både mænd og kvinder. Derimod er der er i Værdiundersøgelsen en

overrepræsentation af mænd med en mellemlang videregående uddannelse. Hos kvinderne er

tendensen ydermere at de i Værdiundersøgelsen er underrepræsenteret i kategorien ”Faglært” og

overrepræsenteret i de mellemlange videregående uddannelser (Danmarks statistik 2008:89).

Netop den lavtuddannede gruppe er meget relevant i forhold til vores rapport, da vi undersøger de

lavt- kontra de højtuddannede. Underrepræsentationen har negative konsekvenser for rapportens

validitet, idet vi ikke får et repræsentativt udsnit af de lavtuddannede i den danske befolkning.

Videnskabsteori I dette afsnit vil vi præsentere de videnskabsteoretiske overvejelser som ligger til baggrund for

rapporten. I vores videnskabsteoretiske tilgang benytter vi os af metodisk kollektivisme, hvor

forklaringsretningen går fra sociale fænomener til enkeltindivider (Gilje og Grimen 2002:214).

Individerne i samfundet påvirkes og formes af de sociale strukturer i samfundet. Det skal ikke

opfattes strukturdeterministisk i den forstand at strukturerne fuldstændig begrænser individets

handlemuligheder, men derimod som en antagelse om at individets handlinger påvirkes af de

strukturelle rammer som de befinder sig under. I forbindelse med vores problemstilling ser vi

uddannelsessystemet som værende strukturbetinget og dermed reproducerende for den viden der

bliver givet fra forældre til barn. Uddannelsessystemet er med til at reproducere viden, som vi

mener, er fordrende for tolerance i forbindelse med indvandrere. 10 Det har kun været muligt at se fordelingen i forhold til uddannelse, alder og køn for de 30-69 årige.


41

Vi forsøger at besvare vores problemstilling ud fra en hypotetisk, deduktiv tilgang, hvor vores

opstillede hypoteser fremkommer gennem teoretisk deduktion (Gilje og Grimen 2002:27). Ud fra

vores valgte teori har vi udledt to hypoteser, som vi ønsker at teste ud fra vores empiri. Hypoteserne

er opstillet på baggrund af Bourdieus teori om habitus, kapital og det sociale rum samt Allports

teori om kontakt. Den ene hypotese udgør udelukkende en antagelse om hvordan

uddannelsesniveau hænger sammen med holdning til indvandrere. Mens den anden hypotese

fokuserer både uddannelsesniveau og kontakt til indvandrere.

Den hypotetiske deduktive tilgang læner sig op ad kritisk rationalisme, som blev grundlagt af Karl

Raimund Popper (Popper). Den kritiske rationalismes grundantagelse er, at menneskelig erkendelse

aldrig er endegyldig eller sikker og man skal altid stille sig kritisk over for videnskabelig teori. Det

er vigtigt at betragte videnskabelige sandheder som forsøgsvise hypoteser som skal testes og stilles

foran rationel kritik. Sandheden kan søges via eliminering af fejlagtige teorier. Popper arbejder

med et falsifikationsprincip, hvor teorier må være testbare og ved hjælp af falsifikation kommer vi i

kontakt med virkeligheden (Gilje og Grimen 2002:74). Selve erkendelsesprocessen i kritisk

rationalisme ser ud som følgende:

P1 Teori/ Hypotese FE P2

Ifølge Popper begynder enhver erkendelsesproces med et problem (P1). Problemet løses via en teori

og i vores tilfælde af de opstillede hypoteser, som er udledt af Bourdieu og Allports teorier.

Derefter forsøger man at eliminere fejl (FE) ved hjælp af den empiriske data, og dette udmunder i

en formulering af et nyt og modificeret problem (P2) (Koch 2004:86). Vi har altså at gøre med en

proces, hvor vi via vores analyse af vores empiriske data fra Værdiundersøgelsen søger at afkræfte

de teoretiske hypoteser og dermed at komme tættere på sandheden. Dog er det vigtigt at påpege, at

et udsagn om virkeligheden, ifølge de kritiske rationalister aldrig endegyldigt kan bevises som sandt

eller falsk (Koch 2004:83). Teorier bliver betragtet som fejlbarlige i den forstand, at det aldrig med

sikkerhed er muligt at vide om et udsagn der siger noget om virkeligheden er sandt (Koch 2004:83).

I forbindelse med rapporten arbejder vi med teorier som ikke bygger på det danske samfund

hverken i tid eller sted. Bourdieus teori er lavet på baggrund af det franske samfund, som på mange

måder er forskelligt fra det danske. Lige så vel er Allports teori skrevet om det amerikanske

samfund, og er tilmed fra 1954, hvilket kan gøre det svært at sætte den op på det nutidige danske

samfund. Derfor er det vigtigt for os, at forholde os kritisk til teorierne og teste de afledte


42

hypotesers holdbarhed ved hjælp af vores empiriske data, for til sidst af komme frem til et

modificeret problem.

Metodisk fremgangsmåde

Forskningsdesign I dette afsnit vil vi gøre os nogle overvejelser omkring vores forskningsdesign. Her vil blive nævnt

nogle ting, som tidligere er præsenteret, som eksempelvis tilgang til teori, vores operationaliserede

begreber med mere. Dette er naturligt, da begrebet forskningsdesign dækker mange af de

overvejelser, vi har gjort os tidligere. Afsnittet skal dog være med til at skabe et overblik over,

hvordan vi designmæssigt vil opstille rapporten i forhold til vores interessefelt.

Som nævnt arbejder vi med en problemformulering, der indeholder et forklarende

forskningsspørgsmål, da vi søger at finde en årsagssammenhæng mellem de ting der påvirker

danskernes holdninger til indvandrere. Forklarende forskningsspørgsmål kan karakteriseres som, en

undersøgelse af årsager eller konsekvenser af et bestemt fænomen (de Vaus 2001:19). Vores tilgang

til dette projekt vil være deduktiv, da vi, via teori, vil teste om vores hypoteser er holdbare.

Karakteristisk ved den deduktive tilgang er netop, at udgangspunktet er teori, og at denne dermed

guider hvilken empiri, der skal indsamles for at teste teorien (de Vaus 2001:6). Det vil altså sige, at

det er teorien der skal forklare, hvorfor vores data og resultaterne heraf, ser ud som de gør.

Uddannelsesniveau er vores uafhængige variabel (x), som skal hjælpe til at karakterisere vores

afhængige variabel (y), som er danskernes tolerance over for indvandrere. I nedenstående afsnit vil

overvejelser omkring den valgte forskningsdesigntype, tværsnitsanalysen, fremgå. Da vi ikke selv

har lavet den empiriske dataindsamling, er det klart at det sætter nogle begrænsninger i forhold til

valg af forskningsdesign, hvilket vi vil komme ind på i nedenstående.

Tværsnitsdesignet

Vi har valgt at benytte et tværsnitsdesign design til bearbejdelsen af data. Dette design giver os

mulighed for at jonglere med flere variable af gangen, hvilket er af stor betydning for os, da det

netop er det vi gør. Vi vil i vores analyse, som nævnt, hovedsageligt fokusere på

uddannelsesniveau, men vi vil samtidig elaborere for andre faktorer, såsom tillid, indkomst,

urbanisering, alder og køn. Derfor er tværsnitsdesignet velegnet at benytte som vores design. Vi vil

derigennem forsøge at skabe et øjebliksbillede af situationen i Danmark, der skal beskrive de


43

variationer, der er mellem forskellige grupper i samfundet i forhold til deres holdninger til

indvandrere. Derfor er det også af vigtig betydning, at al den data, vi benytter, er indsamlet inden

for den korte periode fra april 2008 til august 2008 (DDA 2009).

”A tværsnitsdesign design entails the collection of data on more than one case and at a single point in time

in order to collect a body of quantifiable data in connection with two or more variables, which are then

examined to detect patters of association” (Bryman 2004:41).

Med tværsnitsdesignet udelukker vi os selv fra at undersøge forandringer over tid ved hjælp af

variablerne, da data er indsamlet over en kort periode, hvilket vil sige, at der ikke er nogen

tidsdimension. Et tværsnitsdesign er også karakteriseret ved at respondenterne inddeles i grupper alt

afhængig af, hvordan de placerer sig i forhold til den uafhængige variabel (de Vaus 2001:170-172).

Derigennem kan forskellen ses på de forskellige grupper i befolkningen. Det ønskes dermed at

undersøge, om variation i den uafhængige variabel kan forklare variation i den afhængige variabel,

og derfor er det nødvendigt at undersøge mere end én variabel (de Vaus 2001:172-173). Da vi som

hovedfokus kun benytter os af én uafhængig variabel – nemlig uddannelsesniveau, vil vi elaborere

for en række baggrundsvariable, da vi har en formodning om, at disse også kan være af vigtig

betydning. Formålet med rapporten er netop at undersøge, hvad der præger danskeres tolerance over

for indvandrere, når uddannelsesniveau varierer. Dette vil vores hovedanalyse også tage

udgangspunkt i, men da et tværsnitsdesign beskriver sammenhænge og årsagsforklaringer, vil flere

baggrundsvariable give nogle ekstra dimensioner at tolke på (Bryman 2004:42). I forbindelse med

brugen af et tværsnitsdesign er det største problem, at data er indsamlet over en kort periode. Derfor

kan vi ikke observere forandringer over en længere periode (Agresti & Finlay 1997:302).

Validitet Validiteten er det vigtigste kriterium for rapporten, da det er her vi kan bestemme, om der er

gyldighed omkring vores empiriske resultater. Der er tale om forskellige former for gyldighed, og i

dette afsnit vil vi diskutere den interne og eksterne validitet. Den interne validitet belyser, hvorvidt

der er en signifikant sammenhæng mellem de opstillede variable. Den eksterne gyldighed

omhandler, hvorvidt man kan generalisere resultaterne ud på samfundet (Bryman 2004:27-28).

Da vi har valgt at bygge vores rapport op omkring tværsnitsdesignet, er det væsentligt også at

gøre sig nogle overvejelser omkring de metodiske problematikker, der ligger i valget af dette. Da


44

det, som nævnt tidligere, kan være svært at klarlægge de kausale sammenhænge i forbindelse med

et tværsnitsdesign, betyder det, at den interne validitet, i nogle tilfælde, kan være lav (Bryman

2004:42).

Værdiundersøgelsen bygger, som nævnt, på et tilfældigt udtrukket sample fra cpr-registret, og det

styrker i midlertidig validiteten i undersøgelsen, idet respondenterne gerne skulle repræsentere et

bredt udsnit af den samlede danske population. I dette tilfælde er undersøgelsen dog ikke

repræsentativ, blandt andet på grund af den lave repræsentation af respondenter i de store byer.

Dette kan skyldes den lave svarprocent, jævnfør datapræsentationen.

Da alt datamaterialet er indsamlet ved hjælp af ansigt-til-ansigt interview, vil det højst sandsynligt

være med til at øge validiteten, da det sikrer, at det er den tilsigtede respondent, som svarer på

spørgsmålene. Et problem ved dette kan dog være, at nogle respondenter kan have svært ved at

svare ærligt. Her kan det for nogle være svært at svare ærligt på spørgsmål af negativ karakter,

grundet interviewerens tilstedeværelse (de Vaus 2002:97). Det største interne validitetsproblem for

Værdiundersøgelsen er, at den er indsamlet med fokus på danskernes værdier, og ikke på

sammenhængen mellem uddannelsesniveau og tolerance over for indvandrere. Hvis vi skulle have

indsamlet empirien ville spørgeskemaet have været væsentligt anderledes opbygget11. Dette

vanskeliggør analysen af vores problemstilling, og derfor har vi været igennem en længere proces

omkring udvalget af variable til besvarelsen af vores problemstilling. De variable, vi har udvalgt,

finder vi derfor relevante i forhold til at måle sammenhængen mellem uddannelsesniveau og

tolerance over for indvandrere. Vores mål bliver dermed at højne validiteten omkring rapporten ved

at benytte os af en række analytiske værktøjer, som kan måle signifikansen af de variable, vi har

udvalgt til vores analyse.

Yderligere er det vigtigt at sikre sig at, at respondenterne tillægger spørgsmålet den hensigtede

betydning. På trods af, at man aldrig kan være sikker på, at respondenterne tillægger spørgsmålene

den samme mening, som man selv gør, mener vi stadig, at vi vil være i stand til at foretage en

kvalificeret analyse af det indsamlede data i forhold til vores problemstilling omkring uddannelse

og tolerance.

Udover det må vi formode, at den eksterne validitet er stærk i Værdiundersøgelsen, da

respondenterne som nævnt er tilfældigt udtrukket. En lav svarprocent kan være årsag til bias, da

dem, der ikke svarer, ofte adskiller sig på flere forskellige baggrundsvariable i forhold til dem, der

svarer på spørgeskemaet (de Vaus 2002:84). Denne slags bias kan medføre, at nogle bestemte

11 Jævnfør pilotundersøgelsen, vedlagt på CDrom


45

grupper i samplet bliver under- eller overrepræsenteret i forhold til den population, der undersøges.

Dermed kan det mindske repræsentativiteten af samplet, og således både den interne og eksterne

validitet. Dog er der stadig et forholdsvist højt antal respondenter, som har svaret på spørgeskemaet,

og derfor bliver det indsamlede data også generaliserbart til resten af samfundet.

Reliabilitet Reliabilitet omhandler, hvorvidt man kan finde frem til de samme resultater ved at foretage en ny

undersøgelse. Den mest oplagte måde at teste reliabiliteten på er ved en test-retest, hvor man

gentager samme interviews med andre respondenter, og undersøger om svarerne er ens i begge

dataindsamlinger. Der skulle gerne være høj korrelation mellem test 1 og 2 (Bryman 2004:70). Da

vi har valgt et tværsnitsdesign, er det dog svært at foretage undersøgelsen igen, for på denne måde

at finde ud af, om vi ville opnå de samme resultater. Dette skyldes, at der ved et tværsnitsdesign

design ikke er nogen tidsdimension. Udover det kan reliabiliten være lav, hvis spørgsmålene i

Værdiundersøgelsen er formuleret vagt, og respondenterne derfor svarer på noget andet end det, de

bliver spurgt om. De personlige interviews mindsker dog muligheden for at respondenterne kan

misforstå spørgsmålene, hvilket øger reliabiliteten (de Vaus 2002:122). Udover det vil vi forsøge at

skabe reliabilitet omkring vores undersøgelse, ved at implementere teorien til at skabe

forklaringskraft omkring respondenternes svar, og yderligere viser vi med vores pilotundersøgelse,

at reliabiliten kan styrkes ved at tilføje en række variable, som fortæller noget uddybende om vores

problemstilling.

Statistisk fremgangsmåde

Det følgende afsnit vil tage udgangspunkt i vores statistiske analyseredskaber, som vi vil benytte os

af i forbindelse med analysen af de statistiske resultater.

Hypotesetest

Besvarelsen af vores problemformulering sker ved hjælp af de fem z-variable vi inddrager –

indkomst, urbanisering, alder, køn og tillid. Disse fem variable er inddraget for at teste vores

opstillede hypoteser, og de søger at finde sammenhængen mellem uddannelse og tolerance over for

indvandrere, kontrolleret for hver enkelte variabel. For at teste validiteten af disse hypoteser er det


46

relevant at foretage en hypotesetest12. En hypotesetest indbefatter en opstilling af to hypoteser for

hver af de fem variable, en nulhypotese, H0, og en alternativ hypotese, Ha. Vi opstiller ligeledes en

H0 og en Ha for sammenhængen mellem uddannelse og holdning til indvandrere. H0 bygger på en

antagelse om, at der ingen korrelation er mellem variablene, hvor Ha derimod antager, at der er en

sammenhæng mellem variablene – både positiv såvel som negativ – og er dermed en modsat

hypotese til H0 (Agresti & Finlay 1997:156).

For at beskrive det kort, er hypotesetest en test, der kontrollerer, hvorvidt dataene modsiger H0.

Dette gøres ved hjælp af proof by contradiction, hvor den alternative hypotese anses for at være

acceptabel, hvis dataene, der testes, viser sig forskellige fra H0. Den alternative hypotese

understøttes således, hvis H0 kan forkastes ved hjælp af hypotesetesten (Agresti & Finlay

1997:156). Dog synes det vigtigt at pointere, at Ha aldrig kan godtages på baggrund af forkastelsen

af H0. Dermed vil en hypotesetest altid blot kunne anvendes til at forkaste H0, idet denne aldrig vil

kunne godtages. Dermed vil man ud fra en hypotesetest, der ikke forkaster H0 blot konkludere, at

der ikke findes nok beviser til, at denne kan falsificeres (Agresti & Finlay 1997:158).

Vurderingen af hvorvidt H0 kan forkastes, finder man ved hjælp af en p-værdi. P-værdien13 er

sandsynligheden for, at få det fremkomne resultat, i så fald H0 er sand, og den vil falde mellem 0 og

1. En lav p-værdi betyder, at det ville være usandsynligt, at finde det fremkomne resultat i samplet,

hvis H0 er sand. Altså er der med en lav p-værdi stor sandsynlighed for, at man kan forkaste H0

(Agresti & Finlay 1997:157). Den anbefalede p-værdi, man i de fleste undersøgelser benytter er P ≤

0,05, og det er således også denne værdi, vi i rapporten vil gå ud fra. Denne p-værdi angiver, at man

med 5 % sandsynlighed kan antage, at H0 er sand, og dermed med 95 % sandsynlighed kan sige, at

den alternative hypotese kan accepteres, og at det fremkomne resultat vil forekomme i samplet

(Agresti & Finlay 1997:158-159).

Bivariat analyse Ved en bivariat analyse undersøger man hvorvidt der er en sammenhæng mellem to variable. Det er

afgørende, at den afhængige af disse to variable er binær, og dermed kun har to kategorier. I

rapporten er den binære variabel ”Tolerance”, der er delt i kategorierne tolerant og intolerant.

Sammenhængen kan måles ved både chi2 og gamma-korrelationskoefficienten, alt efter

analyseniveauet. Vi benytter også gamma-korrelationskoefficienten, da den kan måle både styrke 12 Også kaldet signifikansen (Agresti & Finlay 1997: 155) 13 Signifikans


47

og retning for sammenhængen, hvilket chi2-testen ikke kan. Dette vil blive beskrevet nærmere i

nedenstående. Ydermere måler man ved hjælp af signifikansen14 også hvor stor sandsynlighed der

er for, at den sammenhæng vi finder i stikprøven er sand (Agresti & Finlay 1997:211-212). Den

bivariate analyse bliver benyttet i sammenhæng med krydstabeller, og vil således i rapporten blot

blive anvendt i forbindelse med vores krydstabel over uddannelse og holdning, der laves for at give

et overordnet overblik over sammenhængen mellem disse to variable.

Når man undersøger to variable sammenhænge, er der tre kriterier, der skal være opfyldt, for at

man kan sige, at der eksisterer en sammenhæng. Der skal først være en forbindelse mellem de to

variable, dernæst er det vigtigt, at den uafhængige kommer før den afhængige variabel i tid og

slutteligt, at man kan eliminere alternative forklaringer. I samfundsvidenskabelig forskning, kan vi

aldrig bevise kausal sammenhæng, men blot afvise denne ved at undersøge de empiriske data. Hvis

disse ikke lever op til blot ét af de tre kriterier eksisterer der ingen kausal sammenhæng (Agresti &

Finlay 1997:357). Dermed har vi i rapporten valgt at opstille mulige sammenhænge mellem de

forskellige variable, frem for kausale sammenhænge, da vi ikke mener, at holdningen til

indvandrere (y) alene skyldes uddannelse (x). Derfor opstiller vi flere z-variable, hvilket vi

beskriver nærmere i nedenstående afsnit ”Multivariat analyse”.

Gamma Gamma-korrelationskoefficienten måler, som nævnt tidligere, styrken af sammenhængen mellem to

variable. Værdien af gamma kan ligge mellem -1 og 1, hvor de to yderpunkter indikerer den

stærkest mulige sammenhæng. En gammaværdi med minus-fortegn angiver en negativ

sammenhæng, mens en sammenhæng med plus-fortegn angiver en positiv sammenhæng (Agresti &

Finlay 1997:276). Antaget at vi ved den bivariate analyse mellem uddannelse og holdning ville få

en gammaværdi på -0,3, ville grafen for denne sammenhæng have en svag, negativ hældning,

hvilket ville betyde, at man med højere uddannelse ville blive mere intolerant (antaget at kategorien

intolerant havde værdien 1, og kategorien tolerant havde værdien 2)15.

Multivariat analyse I de fleste undersøgelser benytter man blot den bivariate analyse som indgangsvinkel til data.

Efterfølgende benytter man multivariat analyse, til at undersøge andre variable, der kan have

indflydelse på de oprindelige to. Således undersøger vi for denne påvirkning med variablene

14 Hypotesetest 15 Dette er blot en antaget værdi af gamma for krydsning mellem uddannelse og holdning.


48

indkomst, urbanisering, køn, alder og tillid i rapporten. Når vi inddrager disse variable, kontrollerer

vi for deres indflydelse på de oprindelige sammenhænge.

I rapporten laver vi to multivariate analyser, henholdsvis elaborering og multipel logistisk

regression. I følgende afsnit vil der blive redegjort de disse analysemetoder.

Elaborering Ved at benytte elaborering kan vi efter at have fastslået den bivariate sammenhæng, undersøge,

hvordan andre variable har en forklaringskraft på denne sammenhæng. Når vi kontrollerer for disse

variable, undersøger vi alt andet lige om uddannelse så har en effekt på holdning til indvandrere (de

Vaus 2002:297). Vi kan dog aldrig kontrollere for alle variable, der kunne have en påvirkning på

denne sammenhæng, så derfor kan vi ikke antage, at den eneste påvirkning på holdningen til

indvandrere er uddannelse – hvilket vi som nævnt tidligere heller ikke regner med.

Vi kan ikke umiddelbart sige noget om hvorfor sammenhængen mellem uddannelse og holdning

eksisterer, men blot angive om der eksisterer en sammenhæng, og i så fald hvor stærk denne

sammenhæng er. Når vi inddrager kontrolvariablene i en elaborering kan vi med disse forsøge at

opsætte forklaringer på den sammenhæng vi finder mellem de oprindelige variable (de Vaus

2002:297). Kontrolvariablen urbanisering kan på denne måde hjælpe med at forklare

sammenhængen mellem uddannelse og holdning. Der er forskellige typer af forhold mellem de

oprindelige variable og kontrolvariablene. De typer af forhold, vi ser mellem vores variable bliver

klargjort i afsnittet ”Redegørelse af elaborering”. De grundlæggende forhold er dog direkte forhold,

indirekte forhold og spuriøs sammenhæng16. Derudover ser man ofte forholdet direkte/indirekte

sammenhæng17. Der findes også andre forhold end disse, men de nævnte er de mest grundlæggende

(de Vaus 2002:300-301).

Når man elaborerer, tjekker man den originale sammenhæng fra den bivariate analyse med den

sammenhæng, man får ud fra kontrolvariablen. Den bivariate sammenhæng kaldes Zero-Order, og

denne er i rapporten angivet som gammaværdi, da vi vælger gamma som vores

sammenhængsindikator. Sammenhængen for de elaborerede variable kaldes 1st.-Order Partial, eller

den partielle gammaværdi. Forskellen mellem de to værdier angiver således om kontrolvariablen

har en indvirkning på den oprindelige sammenhæng, og ligeledes i hvilken retning. Er Zero-Order

på 0,54 og 1st.-Order Partial på 0,23 viser det først og fremmest, at kontrolvariablen ændrer på 16 Se bilag 1, A 17 Se bilag 1, B


49

sammenhængen mellem de originale variable, og ligeledes at denne ændring gør sammenhængen

mellem de originale variable svagere. Yderligere fremkommer der ved elaboreringen lokale

gammaværdier, der angiver sammenhænge for hver enkelt værdi af kontrolvariablen (de Vaus

2002:303).

Multipel logistisk regression Med en multipel logistisk regression kan vi på en og samme tid forklare flere uafhængige, eller

forklarende, variable. På den måde kan vi estimere effekten af hver af de forklarende variable, når

der kontrolleres for de resterende forklarende variable. Den multiple logistiske regression er dermed

anvendelig i stedet for elaborering når man skal undersøge for flere uafhængige variable. Dog er der

en betydelig forskel mellem regression og elaborering. Ved elaborering specificeres korrelationen

mellem den uafhængige og den afhængige variabel, når der kontrolleres for andre variable. Med

den logistiske regressionsmodel får vi derimod oddsene for et givent udfald af den afhængige

variabel ud fra de angivne forklarende variable. Derfor har vi valgt at benytte både elaborering og

multipel logistisk regression i den multivariate analyse.

Den multiple logistiske regression anvendes ud fra en binær responsvariabel, der kun har to mulige

udfald. I rapporten er denne variabel selvfølgelig holdningsvariablen. Med multipel logistisk

regression anvendes logit link funktionen, der beregner sandsynligheden for at y=1 eller y=0. 1 og 0

angiver i denne sammenhæng værdierne for dummyvariablen af den binære responsvariabel.

Funktionen for den multiple logistiske regressionsmodel er:

Logit[P(y=1)] = α + β1x1 + … + βkxk(Agresti & Finlay 2009:488)

α er her konstantleddet, altså dermed skæringen med y-aksen og β angiver hældningen for

modellen.

Formlen for at udregning sandsynligheden for at y=1 er følgende (Agresti & Finlay 2009; 488):

1 1

Hermed anvendes antiloggen på logit link funktionen for den logistiske regressionsmodel. Med

denne formel vil vi beregne sandsynligheden for at være tolerant, når der testes for

forklaringsvariablene.

Vi ønsker ligeledes at undersøge sammenhængen af hver af forklaringsvariablene i forhold til

responsvariablen, når der kontrolleres for de øvrige forklaringsvariable. Dette gøres med odds-ratio.


50

Når denne variabel ingen effekt har, eller når den ikke er forskellig fra referencekategorien, er odds-

ratio=1. Hvis odds-ratio er over 1, viser dette, i rapporten, at respondenterne i denne kategori i

højere grad er tolerante, end respondenterne i referencekategorien. Er odds-ratio mindre end 1 er det

omvendte tilfældet (Agresti & Finlay 2009:488).

Nagelkerke R Square Nagelkerke bruges til at måle sammenhængen mellem x og y. Metoden kan bruges til at måle

forskellige kombinationer af baggrundsvariable, forskellige modeller, og derved finde, hvor den

stærkeste korrelation eksisterer. Derved kan man bruge Nagelkerke til at måle styrken af en model.

Værdierne kan ligge mellem 0 og 1, det ideelle er, at værdien er så tæt på 1 som muligt.

Analyse strategi I forbindelse med analysen vil vi det følgende opstille en figur, som skal vise hvordan vi vil

elaborere med vores Z-variable. Den nedenstående figur viser en oversigt over vores afhængige og

uafhængige variabler. Vores afhængige variabel (y) er danskernes holdning til indvandrere, mens

vores uafhængige variable (x) er uddannelsesniveau. Derudover vil vi inddrage en række andre

uafhængige variable (z), hvor vi vil teste om de også har en betydning for danskernes holdninger til

indvandrere. Disse vil bestå af alder, køn, indkomst, geografisk placering og tillid, for at se hvorvidt

disse faktorer har en effekt på uddannelsesniveau og holdninger til indvandrere.

Figur 6


51

Valg og fravalg af variable I forbindelse med brugen af vores variable, er det vigtigt, at vi forholder os kritisk over for valg og

fravalg af data fra Værdiundersøgelsen. Vi måtte nødvendigvis, for overskuelighedens skyld, skære

ned i antallet af anvendte spørgsmål omhandlende indvandrere i Værdiundersøgelsen, og kun

udvælge nogle få, for at de statistiske resultater i rapporten ikke blev for omfattende. Dette betyder

følgelig at vi har begrænset vores variable til at belyse danskernes holdninger til indvandrere

væsentligt. Med de seks udvalgte holdningsspørgsmål, som vi har sammenlagt til ét indeks delt i to

– tolerance og intolerance, nedbryder vi den varians der kunne have været, hvis vi havde beholdt

holdningsspørgsmålene for sig, og analyseret på dem separeret. Vi kunne således også have valgt at

dele indekset i tre eller fire dele frem for to, og dermed have beholdt en del af den varians, der

oprindeligt var i spørgsmålene. Dette fravalgte vi dog at gøre, da dette ville have skabt

uoverskuelighed i vores elaboreringstabeller. Samtidig var en variabel med to værdier nødvendig i

forhold de valgte logistske regressionsmodeller, da disse er binære.

Yderligere har vi begrænset os væsentligt i valget af vores kontrolvariable, da man kan

argumentere for, at flere faktorer kan spille ind på sammenhængen mellem uddannelse og holdning

til indvandrere. Blandt andet har vi fravalgt at undersøge hvilken effekt religion og social status har

på holdninger til indvandrere, på trods af, at disse antageligt også spiller en vigtig rolle i denne

sammenhæng. Dette gjorde vi af to grunde. Først og fremmest er der igen et spørgsmål om

overskuelighed og prioritering. Havde vi udvalgt samtlige af de spørgsmål, der kunne belyse

sammenhængen mellem uddannelse og holdning til indvandrere, ville vi få uoverskueligt meget

statistiske materiale at analysere ud fra. Ydermere foretager vi en deduktiv undersøgelse, og vi

havde dermed udvalgt vores teorier, inden vi undersøgte vores empiri. Dermed valgte vi naturligt

variable ud, der kunne belyse og undersøge vores valgte teori.

Generelt kan vi sige at generaliserbarheden for vores rapport falder, når vi rekoder vores variable

ind til færre værdier, da der således bliver færre kategorier respondenterne kan inddeles i. Dette er

ikke blot med vores indeksering af holdningsspørgsmålene, men således også med rekodningen af

uddannelse, indkomst og alder. Dog mener vi, at generaliserbarheden fortsat er til stede, og vi

vælger derfor overskueligheden ved at gøre variablerne mindre frem for den store generaliserbarhed

ved at beholde variablene, som de oprindeligt var i Værdiundersøgelsen.

Nu vi har redegjort for de variable, vi benytter, kan vi påbegynde analyse.


52

Præsentation af variable For at skabe et overblik over vores anvendte variable følger en præsentation af hver enkelt variabel,

og baggrunden for deres relevans i forhold til vores problemstilling. Yderligere vil vi præsentere de

enkelte inddragede variable i henhold til vores teori.

Tolerance

Tolerance er vores primære hovedvariabel, og den afhængige af de to hovedvariable, vi benytter os

af i rapporten. Variablen skal forklare, hvorvidt respondenterne alt efter uddannelsesniveau er

tolerante eller intolerante, når vi kontrollerer for de øvrige uafhængige variable.

Vi opstiller først et skema med variabelnavn, spørgsmålsformulering, skalatype og værdier i

variablen.

Skema 1 Variabelnavn Spørgsmål Skalatype Min. værdi Maks. værdi

Tolerance De bedes se på de følgende udsagn og fortælle, hvor på skalaen Deres synspunkter ligger?18

Dikotom 1 (Intolerant) 2 (Tolerant)

Variablen er dannet ud fra seks holdningsspørgsmål omkring indvandrere målt på påstande, hvor

respondenten skulle angive deres holdning til pågældende påstand på en skala fra et til ti.

Påstandene lød således:

1. Indvandrere tager jobs fra danskere / Indvandrere tager ikke jobs fra danskere

2. Landets kultur bliver undergravet af indvandrere / Landets kultur bliver ikke undergravet af

indvandrere

3. Indvandrere gør problemerne med kriminalitet værre / Indvandrere gør ikke problemerne

med kriminalitet værre.

4. Indvandrere belaster velfærdssystemet / Indvandrere belaster ikke velfærdssystemet.

5. I fremtiden bliver antallet af indvandrere en trussel mod samfundet / I fremtiden bliver

antallet af indvandrere ikke en trussel mod samfundet.

18 Uddybelse følger


53

6. Samfundet er bedst tjent med at indvandrere fastholder deres egne skikke og traditioner /

Samfundet er bedst tjent med at indvandrere ikke fastholder deres skikke.

Skalaen var som nævnt inddelt fra et til ti, hvor første påstand blev målt ved et og den modsatte

påstand blev målt ved ti. Da vi ønskede at måle disse holdningsspørgsmål i én variabel, var det

vigtigt at sørge for, at den samme holdningsgrad konsekvent blev målt samme sted på skalaen.

Altså måtte vi sørge for at de negative påstande blev målt i den ene ende af skalaen og de positive

holdninger i den anden ende. Således måtte vi rekode spørgsmål 6, så påstanden om, at samfundet

er bedst tjent med, at indvandrere ikke fastholder deres egne skikke, blev målt på samme måde som

de øvrige negativt ladede spørgsmål.

Inden vi kunne lave et indeks over de seks spørgsmål, måtte vi først måle den interne realibilitet

mellem disse. Vi benyttede os i dette tilfælde af Cronbach’s Alfa, som netop måler

korrelationskoefficienten for flere skalainddelte spørgsmål (Bryman 2004:72). Cronbach’s Alfa var

for disse seks spørgsmål på 0,7519. Den acceptable alfa skal gerne ligge på 0,8 (Bryman 2004:72),

men vi mener, at den i dette tilfælde er så tæt på det acceptable, at reabiliteten stadig er god.

Efter at have undersøgt for Cronbach’s Alfa, kunne vi således samle de seks spørgsmål i et

indeks. Vi valgte herefter at frasortere alle missing værdier, samt respondenter, der havde svaret

”Ved ikke” til de seks spørgsmål. Ved at fravælge disse fra mistede vi kun 107 ud af 1507

respondenter, hvilket vi mener, er en tilpas lille andel af stikprøven at udelade.

Et histogram over indekset ser således ud:

19 Se bilag 2


54

Figur 7

Den stiblede streg angiver værdien 60, hvor vi har valgt at frasortere missing værdier samt ”ved

ikke”. Efter at have inddelt spørgsmålene i et indeks, har vi opdelt dette indeks i to ved

gennemsnittet og medianen, som begge lå på 5,5, eller i indekset 33. Dette er angivet ved prikken

og pilen. Respondenterne, der har svaret med værdier under 33 er således i gruppen ”Intolerant”

med værdien 1 i den nye variabel og respondenter, der har svaret med værdier over 33 er i gruppen

”Tolerant” med værdien 2 i den nye variabel. Variablen er dermed dikotom.

Uddannelse

Uddannelsesvariablen er den anden og uafhængige variabel af vores to hovedvariable. Den bliver

brugt i samtlige elaboreringer, og skal bruges til at belyse uddannelsesniveauet og hvorvidt, der er

en forskel i tolerancen mellem disse. Vi inddrager variablen i henhold til Bordieus teori om

forskellige normer og vaner indenfor forskellige uddannelsesniveauer.

Skema 2 Variabelnavn Spørgsmål Skalatype Min. værdi Maks. Værdi

Uddannelse ‐ ”Hvilken erhvervsuddannelse har De gennemført eller er De i gang med?”

Ordinal 1 (Ufaglært) 5 (Lang

Videregående

uddannelse)


55

Vi har rekodet den oprindelige variabel fra Værdiundersøgelsen om til fem grupper, hvor

respondenterne er inddelt efter højeste erhvervede eller nuværende uddannelse. Disse grupper er

henholdsvis ”Ufaglærte”, ”Faglært”, ”Kort videregående uddannelse”, ”Mellemlang videregående

uddannelse” og ”Lang videregående uddannelse”. Vi har kodet de irrelevante værdier (værdi 100) i

den oprindelige variabel om til at være under værdien ”Ufaglærte” i den nye variabel. Disse er

irrelevante i pågældende spørgsmål, da de ikke har eller er i gang med en erhvervsuddannelse, og

dermed må have folkeskolen eller studentereksamen som højeste opnåede uddannelse.

Uddannelsesvariablen er ordinalskaleret, da kategorierne kan rangordnes, men ikke har bestemte

intervaller. Variablen er inddelt i fem kategorier, hvor minimumværdien er angivet 1 og

maksimumværdien er angivet 5.

Vi mener at sammenhængen mellem vores to hovedvariable er som følgende:

Figur 8

Uddannelse Tolerance

Som denne figur viser, mener vi altså, at uddannelse har en indflydelse på tolerancen over for

indvandrere.

I det følgende vil vi beskrive de z-variable vi vil kontrollere for i elaboreringen og den multiple

logistiske regression.

Indkomst

Indkomst inddrages som variabel i henhold til Bourdieu og den økonomiske kapital. Således

antager vi, at tolerancen i takt med stigningen af indkomst vil falde, da det er denne gruppe, der er

mest distanceret fra indvandrerne, jævnført Bourdieus sociale rum. Ligeledes vil vi i henhold til

Bauman og turisterne mene, at tolerancen vil falde i takt med stigende indkomst, da turisterne på

samme måde distancerer sig fra den øvrige befolkning. Vi ønsker med indkomstvariablen at

undersøge den reelle sammenhæng mellem uddannelse, tolerance og indkomst.

Dog vil vi først præsentere denne variabel i følgende.


56


Indkomst ”Omtrent hvor stor er husstandens samlede årlige bruttoindkomst, inklusive løn, pension og anden indkomst, dvs. husstandens samlede indkomst før skat og andre fradrag?”.

Ordinal 1 (100.000‐300.000)

3 (Over 600.000)

Indkomstvariablen var i datasættet inddelt i mange værdier, med den mindste som 100.000kr., den

største som 8.000.000kr. og en forskel mellem værdierne på ned til 1000kr. Derfor rekodede vi den,

for overskuelighedens skyld, til en variabel med tre værdier som intervaller mellem 100.000-

300.000, 300.001-600.000 og over 600.00020.

Variablen er ordinalskaleret, da den er rangordnet, men ikke er inddelt i bestemte intervaller. Den

er opdelt i tre grupper med minimumværdien 1 og maksimumværdien 3. Man kunne således også

have inddelt kategorierne i lige intervaller, hvormed vi ville få en interval- eller ratioskalering.

Sammenhængen mellem de tre variable vil se således ud:

Figur 9


Indkomst

Vi mener således, at uddannelse i sig selv har en indflydelse på tolerancen over for indvandrere,

men at den samtidig har en indflydelse på indkomsten, som igen har en indflydelse på tolerancen.

Urbanisering

I henhold til Allports kontaktteori mener vi, at urbaniseringen vil have en indflydelse på tolerancen

over for indvandrere, da koncentrationen af indvandrere, jævnført 3Fs undersøgelse, er større i de

store byer. Yderligere inddrager vi urbanisering i henhold til Bauman og hans begreb om civilitet

20 Vi er efter at have foretaget vores statistiske analyse blevet opmærksomme på, at denne inddeling af variablen er uhensigtsmæssig, da kun få respondenter vil placere sig i den laveste indkomstgruppe. Dermed kan denne inddeling give bias i resultaterne.


57

som er nødvendig at besidde især i storbyen, når en mangfoldighed af individer skal omgås

hinanden. Således inddrager vi variablen i en elaborering over uddannelse og tolerance, for at

undersøge hvorledes urbaniseringen vil influere denne sammenhæng. Men først følger en

præsentation af variablen.


Urbanisering ”Hvor mange indbyggere er der i den by/det sted hvor De bor nu?”.

Ordinal 1 (<5000) 3 (>50.000)

Vi rekodede den oprindelige variabel fra datasættet om fra 8 til 3 værdier, så vi havde en inddeling

efter landområder/små byer, mellemstore byer og store byer. Dette gjorde vi igen for at få et bedre

overblik over værdierne, når vi elaborerede.

Denne variabel er som de foregående ordinal, delt i tre grupper, men kunne ligeledes have været

delt op i lige store intervaller, og dermed være blevet interval- eller ratioskaleret.

Da vi mener, at sammenhængen mellem uddannelse og tolerance vil variere alt efter de

forskellige værdier for urbanisering, mener vi at sammenhængen mellem de tre variable vil se

således ud:

Figur 10


Urbanisering

Således specificerer urbaniseringsgraden sammenhængen mellem uddannelse og tolerance.

Alder

Alder er ligeledes i henhold til Allports kontaktteori en variabel, vi finder vigtig at inddrage. De

ældste i befolkningen har ikke i samme grad, som de yngre kontakt til indvandrere, i det de ikke

længere er på arbejdsmarkedet. Derudover var koncentrationen af indvandrere langt fra lige så stor,

da de ældre var på arbejdsmarkedet, som den er i dag, og dermed har de ikke oplevet den kontakt til

indvandrere, man har i dag. Til sidst har de ældre generelt en lavere uddannelse, end de yngre, og


58

dermed vil uddannelsesaspektet også spille ind i inddragelsen af aldersvariablen. Dette vil vi

undersøge i den statistiske analyse.


Alder ”Hvilket år er De født?” Interval 1 (18‐29) 6 (70+)

Svarene på spørgsmålet gav naturligt en del kategorier i variablen, der lå mellem 1913 og 1990.

Derfor rekodede vi denne variabel, så vi delte svarene op i tiårs-intervaller efter alder frem for

fødselsår, med laveste værdi ”18-29” og højeste værdi ”70+”. Vi valgte at inddele i disse

intervaller, da vi ønskede aldersgrupper med nogenlunde homogene respondenter. Ved at inddele i

tiårs-intervaller er respondenterne fra nogenlunde samme årgang, og har dermed samme mængde

erfaringer, som er præget af samme livsperiode. Ved at inddele i de udvalgte tiårs-intervaller, fik vi

en variabel med blot seks værdier, som på den måde blev langt mere overskuelig, end den

oprindelige inddeling, uden at lave for store aldersinddelinger. Denne variabel er intervalskaleret,

da alderskategorierne er delt ind efter tiårs-intervaller.

Vi mener, at sammenhængen mellem de tre variable vil se således ud:

Figur 11


Alder

Alder vil altså specificere sammenhængen mellem uddannelse og alder for hver enkelt kategori af

alder.

Tillid

Vi inddrager variablen omkring tillid i forbindelse med Braun og Müller, og deres antagelser om, at

man socialiseres til at få højere tillid gennem uddannelsessystemet. Argumentet for at inddrage

tillid er derfor, at jo højere den generelle tillid er, jo mere tolerant vil man være over for

indvandrere.


59

Vi har ikke rekodet denne variabel, da den i forvejen var dikotom. Oversigt over variablen findes i

følgende skema:


Tillid ”Alt i alt – mener De, at folk er til at stole på, eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig når man har med mennesker at gøre?”

Dikotom 1 (De fleste er til at stole på)

2 (Man kan ikke være for forsigtig)

Sammenhængen, når vi inddrager tillidsvariablen, vil se ud som størstedelen af de ovenstående

variable, da vi mener, at de forskellige værdier for ”Tillid” vil påvirke sammenhængen mellem

uddannelse og tolerance, således, at hvis man generelt stoler på folk, også vil være mere tolerant

over for indvandrere.

Figur 12


Tillid

Køn

Vi inddrager ikke variablen køn i forbindelse med en bestemt teori, da ingen af vores anvendte

teoretikere beskæftiger sig med dette aspekt. Dog mener vi, at det er en vigtig variabel at inddrage i

forbindelse med variation i tolerance i henhold til uddannelse, da vi mener at kunne argumentere

for, at kvinder og mænd vælger forskellige uddannelser, og dermed placerer sig forskelligt i

uddannelseskategorierne.

Oplysninger for variablen ”Køn” er som i dette skema:


60


Køn ”Er De:

- Mand?

- Kvinde?”

Dikotom/Nominal 1 (Mand) 2 (Kvinde)

Kønsvariablen har naturligvis ikke været nødvendig at rekode. Skalatypen er dikotom med to

værdier, og nominal, da den ikke kan rangordnes.

Vi mener at denne variabel er relevant at se på, da man kan forestille sig en forskel i tolerancen

hos henholdsvis kvinder og mænd. Dermed ser sammenhængen mellem de tre variable således ud,

da sammenhængen mellem uddannelse og tolerance vil blive specificeret ud fra kønnet:

Figur 13


Køn


61

Statistisk analyse Følgende er en præsentation af vores statistiske resultater, og vil dermed indeholde vores

elaboreringer og logistiske regressioner, samt overvejelser omkring resultaterne af disse. I

forbindelse med de enkelte elaboreringer har vi opsat en H0 og Ha, som bliver undersøgt med

elaboreringen. Dette gøres også med vores to hovedvariable i forbindelse med krydstabellen over

disse, hvor vi undersøger hvorvidt uddannelsesniveau påvirker tolerancen over for indvandrere.

Bivariat elaborering Krydstabellen nedenfor viser den bivariate sammenhæng mellem uddannelse (x) og tolerance

over for indvandrere (y), og de statistiske redskaber, vi har valgt at inddrage. Vi har valgt at

inddrage gamma korrelationskoeficienten og de rå frekvenser. Vi sætter den uafhængige variabel i

kolonner og den afhængige i rækker, og procentuerer i kolonner, hvormed vi procentuerer i den

uafhængige variabels retning. Vores H0 og Ha er for denne krydstabel følgende:

H0: Der er ingen sammenhæng mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere

Ha: Der er sammenhæng mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere.

Ud fra krydstabellen aflæses de umiddelbare tendenser. Yderligere undersøger vi signifikansen21,

der viser p-værdien, og dermed angiver hvorvidt H0 kan forkastes.

21 Hypotesetest


62

Tabel 3 Uddannelse

Tolerance Ufaglærte Faglærte Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Total

Intolerant 209

60,2%

232

57,4%

93

53,4%

119

36,2%

40

27,4%

693

49,5%

Tolerant 138

39,8%

172

42,6%

81

46,6%

210

63,8%

106

72,6%

707

50,5%

Værdi Signifikans

Gamma 0,316 0,000

Krydstabellen viser, at tolerancen over for indvandrere bliver større med uddannelsesniveauet. Altså

er de højtuddannede de mest tolerante, hvorimod de lavtuddannede er de mest intolerante.

Gammaværdien for krydstabellen (0,316) viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem

uddannelse og tolerance over for indvandrere. Da gammaværdien ligeledes er forskellig fra nul, og

der er høj signifikans (0,000), forkastes nulhypotesen, og dermed afvises det, at der ikke er en

sammenhæng mellem uddannelse og tolerance, hvilket tyder på, at der er sammenhæng mellem

uddannelse og tolerance over for indvandrere, som den alternative hypotese angiver.

Multivariat sammenhæng Efter at have redegjort for den bivariate sammenhæng, og forkastet nulhypotesen, vil vi nu lave fem

multivariate analyser, hvor vi kontrollerer for de forskellige z-variable. Vi har derfor lavet fem

krydstabeller, som den ovenstående, hvor vi i hver krydstabel inddrager én af de fem z-variable, og

således får en elaboreringstabel. På denne måde får vi en oversigt over de multivariate

sammenhænge, samtidig med at vi får de lokale gammaværdier, som måler sammenhængen mellem

x og y for hver værdi af z. Efter elaboreringerne vil vi revidere vores først antagede sammenhænge

mellem variablene, og undersøge om disse eventuelt ændrer sig. Ydermere vil vi kort inddrage

forklaringer på de resultater vi opnår gennem elaboreringerne ud fra de teorier, der lå til grund for

inddragelsen af disse. Dette vil dog blot være en kort forklaring, der vil blive uddybet nærmere i

den teoretiske analyse.


63

Indkomst Vi lægger ud med at præsentere vores nul- og alternative hypotese for elaboreringen af de to

hovedvariable kontrolleret for indkomst.

H0: Sammenhængen mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere vil ikke ændre sig, når

man inddrager indkomst.

Ha: Sammenhængen mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere vil ændre sig, når man

inddrager indkomst.

Med inddragelsen af indkomst-variablen, mener vi, som nævnt i præsentationen af variablen, ud fra

Bourdieu teori om økonomisk kapital, at kunne vise en tendens til, at sammenhængen mellem

uddannelse og tolerance vil ændres.

Tabel 4 Uddannelse

Indkomst Tolerance

Ufaglærte Faglærte Kort vidg. uddannelse

Ml. vidg. uddannelse

Lang vidg. uddannelse

Total

100.000‐ Intolerant

300.000

76

68,5%

36

50%

16

57,1%

18

36,7%

6

18,2%

152

51,9%

Tolerant 35

31,5%

36

50%

12

42,9%

31

63,3%

27

81,8%

141

48,1%

300.001‐ Intolerant

600.000

53

64,6%

83

56,1%

31

53,4%

33

33%

5

20%

205

49,6%

Tolerant 29

35,4%

65

43,9%

27

46,6%

67

67%

20

80%

208

50,4%

Over Intolerant

600.000

19

43,2%

61

56%

25

45,5%

35

30,4%

19

27,9%

159

40,7%

Tolerant 25

56,8%

48

44%

30

54,5%

80

69,6%

49

72,1%

232

59,3%


64

Indkomst Værdi Signifikans

100.000‐300.000 Gamma 0,448 0,000

300.001‐600.000 Gamma 0,370 0,000

Over 600.000 Gamma 0,281 0,000

Tabellen viser, at der ligesom i den oprindelige krydstabel mellem ”Uddannelse” og ”Tolerance” til

indvandrere, uanset den inddragede z-variabel, indkomst, stadig er en tendens til, at jo højere

uddannelse, jo mere tolerant er man over for indvandrere. Dog viser den ligeledes en afvigelse, idet

respondenterne i grupperne ”Faglært” og ”Lang videregående uddannelse” (markeret med fed)

bliver mere intolerante over for indvandrere, jo højere indkomstgruppe, de befinder i. Der er dog

ikke så mange respondenter med lang videregående uddannelse, hvilket kan skyldes en stor andel af

missing værdier i indkomst-variablen, og dermed kan være medvirkende til bias.

De lokale gammaer viser, at sammenhængen mellem uddannelse og tolerance til indvandrere

gælder for hver enkelt z-værdi. Dog falder sammenhængen, jo højere indkomstgruppen bliver, og

hvor der i den laveste og mellemste indkomstgruppe er tale om høj korrelation (0,448 og 0,370), er

den i den højeste indkomstgruppe moderat til høj (0,281). Denne faldende sammenhæng kan hænge

sammen med tendensen til, at respondenterne med lang videregående uddannelse, bliver mere

intolerante, jo mere de tjener. Ydermere har alle værdierne for indkomst en høj signifikans, og

dermed må det kunne antages, at vi med 95 % sandsynlighed kan forkaste H0, da signifikansen

ligger under 0,05.

Tabel 5

Zero‐Order

1st‐Order Partial

Gamma 0,374 0,353

Da Zero-Order gammaværdien er 0,374, er der en lille forskel fra den gamma-værdi, vi fik med

krydstabellen over uddannelse og tolerance (0,316), men den er ikke væsentlig. 1st-Order

gammaværdien er, som nævnt, den kontrollerede gammaværdi, når z-variablen, indkomst,

inddrages. Da denne er på 0,353, er der ikke den store forskel, men dog ændres den en anelse. Vi

kan hermed antage, at den bivariate sammenhæng ikke ændrer sig meget, når den tredje variabel


65

inddrages, men at der dog er en lille ændring. Den lille forskel, skyldes antageligt den faldende

tolerance ved højtuddannede og faglærte, når de stiger i indkomstgruppe.

Elaboreringstabellen over sammenhængen mellem ”Uddannelse” og ”Tolerance”, når vi

kontrollerer for ”Indkomst”, tyder på, at indkomst ligeledes har en selvstændig påvirkning på

tolerance over for indvandrere. Vender vi elaboreringstabellen om, således at vi kontrollerer

sammenhængen mellem ”Indkomst” og ”Tolerance”, når ”Uddannelse” inddrages, ændres billedet

markant. De lokale gammaværdier22 er svage til moderate, og der er ligeledes meget lav signifikans

for disse sammenhænge, undtagen gruppen ”Ufaglærte” (0,013). Den partielle gammaværdi viser,

at Zero-Order stort set er den samme, som gammaværdien for krydstabellen over ”Tolerance” og

”Indkomst”23 (0,151 og 0,154). Dog afviger 1st-Order Partial fra denne (0,055), og dermed sker der

en markant ændring i sammenhængen, når vi inddrager z-variablen ”Uddannelse”. Der er altså en

svag sammenhæng, når vi elaborerer for indkomst og tolerance kontrolleret for uddannelse.

Uddannelse påvirker således sammenhængen mellem tolerance og indkomst, hvor indkomsten ikke

i samme grad påvirkede sammenhængen mellem uddannelse og tolerance. Dette er logisk ud fra den

betragtning, at uddannelse naturligt må påvirke indkomsten, men at indkomsten ikke på samme

måde kan påvirke uddannelsen. Dermed ændres den sammenhæng, vi opstillede under

præsentationen af variablen indkomst, ikke.

Med de resultater vi har fået ud fra vores elaborering, kan vi således udlede, at indkomsten har en

væsentlig betydning i forhold til tolerancen. Dog viser den generelle tendens det modsatte af, hvad

vi antog ud fra Bourdieus teori. Tolerancen stiger nemlig i størstedelen af uddannelseskategorierne i

takt med, at indkomsten stiger. Det vil altså sige, at vores elaboreringstabel viser den modsatte

tendens, af hvad vi havde antaget, da vi mente, at tolerancen ville falde i takt med at indkomsten

steg, i henhold til Bourdieus økonomiske kapital. Dog kan respondenterne med lang videregående

uddannelse og de faglærte forklare vores antagelse ud fra Bourdieus økonomiske kapital, da

tolerancen i disse grupper falder i takt med at indkomsten stiger.

Urbanisering

Ud fra Allports kontaktteori, mener vi, som nævnt i præsentationen af variablen, at urbaniseringen

har en effekt på tolerancen. Dermed inddrager vi denne, for at undersøge hvorvidt tolerancen stiger

22 Se bilag 3A 23 Se bilag 3B


66

eller falder i takt med urbaniseringen. Vi mener i forbindelse med Allports kontaktteori og 3Fs

undersøgelse, at tolerancen vil være størst i de store byer og mindst i de små byer.

Vores nulhypotese og alternative hypotese, for sammenhængen mellem hovedvariablene og z-

variablen ”Urbanisering” er som følger:


urbanisering inddrages.

Ha: Sammenhængen mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere vil ændre sig, når

urbanisering inddrages.

Ud fra ovenstående hypoteser mener vi, at tolerancen over for indvandrere vil stige, jo større en by,

man bor i, hvilket belyses med elaboreringstabellen.

Tabel 6

Uddannelse

Urbanisering Tolerance Ufaglært Faglært Kort vidg. udd.

Ml. vidg. udd.

Lang vidg. udd.

Total

>5000 Intolerant 85

65,4%

77

53,8%

28

65,1%

36

39,6%

6

42,9%

232

55,1%

Tolerant 45

34,6%

66

46,2%

15

34,49

55

60,4%

8

57,1%

189

44,9%

5001‐ Intolerant

50.000

81

63,8%

96

58,5%

38

59,4%

48

35,3%

10

24,4%

273

51,3%

Tolerant 46

36,2%

68

41,5%

26

40,6%

88

64,7%

31

75,6%

259

48,7%

>50.000 Intolerant 30

50%

50

62,5%

21

40,4%

26

40,6%

20

26,7%

147

41,6%

Tolerant 30

50%

30

37,5%

31

59,6%

60

69,8%

55

73,3%

206

58,4%


67

Urbanisering Værdi Signifikans

<2000‐5000 Gamma 0,249 0,001

5000‐50.000 Gamma 0,354 0,000

Over 50.000 Gamma 0,337 0,000

Denne tabel viser en afvigelse fra den generelle tendens til, at tolerancen stiger med

uddannelsesgraden. Gruppen ”Faglærte” skiller sig ud, da denne gruppe i de mindste byer har en

større andel tolerante respondenter, end respondenterne i gruppen ”Kort videregående uddannelse”.

Dog skal det her påpeges, at der også er en stor forskel i antallet af respondenter i de to grupper. De

tolerante faglærte har 66 respondenter, hvorimod de tolerante med kort videregående uddannelse

kun har 15 respondenter. Ydermere viser tendensen i den faglærte gruppe, at tolerancen falder i takt

med at urbaniseringsgraden stiger, hvilket strider imod vores hypotese om, at større

urbaniseringsgrad fører til større tolerance over for indvandrere. Dette understøtter resten af tabellen

dog.

De lokale gammaværdier viser, som i forrige elaboreringstabel, at der er sammenhæng mellem

uddannelse og tolerance over for indvandrere for hver z-værdi. I de mindste byer er gammaværdien

moderat (0,249), hvor den i de mellemstore og største byer er forholdsvis høj (0,354 og 0,337).

Dette kan forklares ved en skæv fordeling af uddannelse i forhold til by/land. Der er ikke nær så

mange højtuddannede på landet og i de mindste byer, som der er i de mellemstore og største byer.

Dette antydes svagt i ovenstående tabel, hvor der er en tendens til, at grupperne ”Ufaglærte” og

”Faglærte” angiveligt er større end de tre andre grupper i især de mindste byer, men til dels også i

de mellemstore byer. Her er gruppen ”Mellemlang videregående uddannelse” dog lige så stor som

”Ufaglærte” og ”Faglærte”. Dette har en svag forklaringseffekt, da den højtuddannede gruppe som

nævnt, ikke er så stor. Der er igen en stærk signifikans i samtlige z-værdier, hvilket giver god

mulighed for at forkaste H0.

Tabel 7

Zero‐Order

1st‐Order Partial

Gamma 0,334 0,320


68

Den partielle gammaværdi viser, ligesom den foregående, at forskellen fra den bivariate

sammenhæng (gamma 0,316) ikke er stor. Her er Zero-order på 0,334. Denne skulle ligne

gammaværdien fra den bivariate sammenhæng, og gør det tilnærmelsesvis også, med en forskel på

0,014. Forskellen mellem Zero-Order og 1st-Order Partial er ligeledes meget lille, og vi kan dermed

med stor sikkerhed sige, at den bivariate sammenhæng ikke ændres betydeligt, når urbanisering

inddrages, men at der fortsat er en stor sammenhæng mellem de tre variable.

I tidligere redegørelse for sammenhængen mellem ”Uddannelse” og ”Tolerance”, når vi

kontrollerede for ”Urbanisering”, nævnte vi, hvorledes uddannelsen også kunne have en

indvirkning på urbanisering, da de højtuddannede ofte vil placere sig i de større byer, grundet bedre

jobmuligheder. Derfor elaborerede vi ligeledes for urbanisering og tolerance kontrolleret for

uddannelse. De lokale gammaværdier for denne elaborering24, viser klart, at der kun ved ”Kort

videregående uddannelse” er en høj gammaværdi. Ligeledes er signifikansen ved samtlige grupper

lav, undtaget kort videregående uddannelse, og dermed kan vi ikke med høj sandsynlighed forkaste

H0. Der er altså ingen umiddelbar sammenhæng mellem tolerance og urbanisering, når vi

kontrollerer for uddannelse. Dette ses også ud fra den partielle gammaværdi, som ved Zero-Order

ligger tæt på den bivariate gammaværdi, og 1st-Order Partial ligger på 0,056. Urbaniseringen har

således ikke blot en indvirkning på sammenhængen mellem uddannelse og tolerance, men der er

også en selvstændig sammenhæng mellem uddannelse og urbanisering. Derfor ændres den

sammenhæng, vi først havde antaget. Sammenhængen ser i stedet således ud:

Figur 14


Urbanisering

Ud fra en teoretisk vinkel kan vi således med Allport forklare den høje tolerance i de store byer, da

der her, jævnført 3Fs undersøgelse, er en større koncentration af indvandrere. Yderligere kan

intolerancen i de mindste byer forklares ud fra dette perspektiv, da der ikke naturligt findes den

samme koncentration af indvandrere, og dermed ikke samme mulighed for kontakt. Igen er de

24 Se bilag 4


69

højtuddannede de mest tolerante, hvilket viser hvorledes socialisering gennem uddannelsen har stor

betydning for tolerancen.

Alder

Vi inddrager variablen alder for at give et indblik i tidsperspektivet, og samtidig i henhold til

Allports kontaktteori, som beskrevet i præsentationen af variablen. Alder inddrages for at give et

indblik i, hvorledes normer og værdier ændres over tid, og hvorledes dette kan have indflydelse på

tolerancen i de forskellige aldersgrupper. Yderligere er der en skæv fordeling af respondenter i

henhold til uddannelse og alder. De ældre vil antageligt have lavere uddannelse, da det ikke for dem

har været en nødvendighed, at opnå en høj uddannelse. Derfor vil der være en høj koncentration af

denne gruppe i uddannelseskategorien ”Ufaglærte”.

Vi har også opstillet en nulhypotese og en alternativ hypotese for alder, der angiver, hvilken

påvirkning vi mener, denne variabel har på sammenhængen mellem uddannelse og indvandrere.


alder inddrages.

Ha: Sammenhængen mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere vil ændre sig, når alder

inddrages.

Her er vores hypotese, at de ældre vil være mere intolerante end de yngre generationer, og at

tolerancen hos de højtuddannede ældre dermed vil være mindre, end tolerancen er hos de

højtuddannede i krydstabellen over uddannelse og tolerance.


70

Tabel 8

Uddannelse

Alder Tolerance Ufaglærte Faglærte Kort vidg. udd.

Ml. vidg. udd.

Lang vidg. udd.

Total

18‐29 Intolerant 27

42,9%

21

58,3%

8

44,4%

12

41,4%

7

19,4%

75

42%

Tolerant 36

57,1%

15

41,7%

10

55,6%

17

58,6%

29

86,6%

107

58,8%


64,5%

38

55,9%

13

38,2%

14

26,4%

10

22,2%

95

41,1%

Tolerant 11

35,5%

30

44,1%

21

61,8%

39

73,6%

35

77,8%

136

58,9%


51%

55

56,7%

14

36,8%

29

31,4%

8

28,6%

131

43%

Tolerant 24

49%

42

43,3%

24

63,2%

64

68,8%

20

71,4%

174

57%


51,1%

46

53,5%

26

59,1%

24

34,3%

7

41,2%

126

48,1%

Tolerant 22

48,9%

40

46,5%

18

40,9%

46

65,7%

10

58,8%

136

51,9%


68,6%

42

57,5%

18

75%

23

43,4%

4

33,3%

146

58,9%

Tolerant 27

31,4%

31

42,5%

6

25%

30

56,6%

8

66,7%

102

41,1%

70+ Intolerant 55

75,3%

30

68,2%

14

87,5%

17

54,8%

4

50%

120

69,8%

Tolerant 18

24,7%

14

31,8%

2

12,5%

14

45,2%

4

50%

52

30,2%


71

Alder Værdi Signifikans

18‐29 Gamma 0,219 0,036

30‐39 Gamma 0,455 0,000

40‐49 Gamma 0,306 0,000

50‐59 Gamma 0,175 0.050

60‐69 Gamma 0,279 0,003

70+ Gamma 0,227 0,075

Tabellen viser først og fremmest, at mange af grupperne har et meget lille antal respondenter. Disse

grupper er markeret med fed i tabellen. Dette kan skabe problemer med generaliserbarheden, da der

på den måde er en stor forskel i gruppernes størrelse. Dog er grupperne i tabellen generelt ikke

store, og dermed mener vi, at de mindste grupper stadig kan inddrages. Vi ser for eksempel en lille

andel af højt uddannede ved respondenter der er over 50. Dette kan skyldes at høj uddannelse for

nogle år siden ikke var så normalt, som det er i dag.

Generelt viser tabellen en tendens til, at aldersgrupperne mellem 18-29 og 40-49 er mere tolerante

over for indvandrere, end de ældre aldersgrupper. Dog skiller de faglærte sig ud, da der i denne

gruppe, uanset alder, er flere intolerante, end tolerante. Fordelingen mellem tolerant og intolerant er

dog nogenlunde middel i aldersgrupperne mellem 18-29 og 50-59. De lavtuddannede i

aldersgrupperne 60-69 og 70+ er overvejende intolerante, hvor de samme aldersgrupper, men med

høj uddannelse er fordelt nogenlunde lige mellem intolerant og tolerant. De lokale gammaværdier

viser, at der kun ved aldersgrupperne 30-39 og 40-49 og til dels 60-69 er høj sammenhæng mellem

uddannelse og tolerance, når man inddrager z-variablen alder. Generelt vil vi ud fra dette sige, at

der er en nogenlunde moderat sammenhæng mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere,

når vi kontrollerer for alder, hvilet også kan ses ud fra den partielle gammaværdi.

Tabel 9

Zero‐Order

1st‐Order Partial

Gamma 0,316 0,284


72

Zero-Order adskiller sig i dette tilfælde slet ikke fra den gammaværdi der fremkom ved den

bivariate krydstabel, hvorimod 1st-Order Partial er på 0,284. Der er ikke stor forskel mellem de to

gammaværdier, men vi mener dog stadig at det viser, at sammenhængen mellem uddannelse og

tolerance ændres, når aldersvariablen inddrages. Da 1st-Order Partial er mindre end Zero-Order, må

denne sammenhæng siges at falde, hvilket vi også ser i elaboreringstabellen, hvor tolerancen falder,

når alderen stiger.

Slutteligt er det ikke alle værdierne for alder, der er signifikante. Dog er det kun for den ældste

gruppe, at den er over 0,05. Vi kan altså med en vis sandsynlighed forkaste H0 ud fra vores

empiriske resultater. En grund til at der ikke er høj signifikans for aldersgruppen 70+ er muligvis

denne aldersgruppes skæve fordeling på uddannelseskategorierne. En stor andel af gruppen er

ufaglærte eller faglærte, hvorimod en mindre del har højere uddannelse.

Vi må nødvendigvis også revidere sammenhængen mellem uddannelse og tolerance, når vi

kontrollerer for alder. Alderen alene påvirker uddannelsen, da det er naturligt, at en 18-årig, umuligt

kan have opnået en mellemlang videregående uddannelse. Derfor må vi antage, at der forekommer

en mindre bias i forhold til aldersgruppen 18-29-årige, da det ikke er alle i denne gruppe, der er

påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen eller studentereksamen, og dermed stadig befinder sig i

den ufaglærte gruppe. Derudover kan alder have en selvstændig påvirkning på tolerance, da

erfaringer kan påvirke holdningen både positivt og negativt. For at teste for disse sammenhænge har

vi lavet krydstabeller over sammenhængen mellem såvel uddannelse og alder, som alder og

tolerance25. Krydstabellen over uddannelse og alder viser, at der er en stor andel af de 18-29-årige,

der er ufaglærte. Ligeledes er der en stor andel af de 70+, og forholdsvis stor andel af de 60-69-

årige, der er ufaglærte. Dette hænger derimod, som nævnt ovenstående, sammen med, at det for

mange i denne gruppe ikke var aktuelt at opnå højere uddannelse efter endt folkeskole. Den

tilhørende gammaværdi viser, at der er en svag sammenhæng mellem alder og uddannelse (0,169),

hvilket øjensynligt hænger sammen med, at der for aldersgrupperne mellem 30 og 59 ikke er en

direkte sammenhæng mellem alderen og den opnåede uddannelse.

Sammenhængen mellem alder og tolerance, viser, som vi havde regnet med, en tendens til, at

intolerancen bliver større med alderen. Således er aldersgrupperne mellem 18-29 og 40-49

forholdsvis tolerante, hvor der er en mere ligelig fordeling mellem tolerant og intolerant for de 50-

59årige, og de ældste aldersgrupper er overvejende intolerante. Gammaværdien for denne

krydstabel viser en moderat sammenhæng på -0,242. Ud fra dette kan vi sige, at alderen har en

forholdsvis påvirkning på tolerance over for indvandrere, og som nævnt, ligger denne sammenhæng

25 Se bilag 5A og B


73

antageligt i, at de ældre ikke er opvokset med den store koncentration af indvandrere, som de yngre

grupper, og dermed, jævnført Allport, ikke har haft samme kontakt som de yngre generationer har.

Dette vil blive uddybet nærmere i den teoretiske analyse.

De lokale gammaværdier for elaboreringstabellen over sammenhængen mellem alder og

tolerance, når vi kontrollerer for uddannelse26, viser, at det kun er i grupperne ”Ufaglært” og ”Kort

videregående uddannelse”, der er en stærk sammenhæng. Yderligere er der for de faglærte en meget

lav gammaværdi og ingen signifikans. Vi kan hermed antage, at der er en vis sandsynlighed for, at

vi kan forkaste vores H0 ud fra disse værdier, da signifikansen for de andre kategorier er høj. Ud fra

dette må vi således revidere vores oprindelige antagelse om sammenhængen mellem uddannelse og

tolerance, når vi kontrollerer for alder. Den nye sammenhæng kommer i stedet til at se således ud:

Figur 15


Alder

Allports teorier er således også anvendelig i forbindelse med variablen alder, da de ældre hverken

har, eller har haft samme kontakt til indvandrere, som de yngre generationer har. Dermed kan vi

med inddragelsen af alder undersøge hvorledes holdninger ændres med tiden, grundet

samfundsmæssige udviklinger.

Tillid Vi inddrager tillid som variabel i henhold til Bourdieu samt Braun og Müller. Vi vil undersøge,

hvorledes den generelle tillid ved respondenterne påvirker deres tolerance over for indvandrere.

Hvis tilliden til andre er høj, vil tolerancen antageligt også være høj over for indvandrere.

Som i de øvrige fire har vi naturligt også opstillet en nulhypotese og en alternativ hypotese for

sammenhængen mellem vores hovedvariable, når vi kontrollerer for z-variablen ”Tillid”.


tillid inddrages.

26 Se bilag 5C


74

Ha: Sammenhængen mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere vil ændre sig, når tillid

inddrages.

Vores hypotese er her, at jo større tillid man har til andre, jo mere tolerant vil man være over for

indvandrere. Sammenhængen mellem uddannelse og tolerance, når man inddrager tillid vil således

komme til udtryk ved at højt uddannede med høj tillid vil have stor tolerance over for indvandrere.

Tabel 9 Uddannelse

Tillid Tolerance


Ml. vidg. Uddannelse


Total

De fleste Intolerant

er til at

stole på

110

53,1%

152

51,4%

68

49,3%

91

32,3%

37

27%

458

43,2%

Tolerant 97

46,95%

144

48,65%

70

50,7%

191

67,7%

100

73,5%

602

56,8%

Man kan Intolerant

ikke være for

forsigtig

95

71,4%

76

73,1%

24

68,6%

23

57,5%

3

33,3%

221

68,8%

Tolerant 38

28,6%

28

26,9%

11

31,4%

17

42,5%

6

66,7%

100

31,2%

Tillid Værdi Signifikans

Stole på Gamma 0,282 0,000

Forsigtig Gamma 0,168 0,080

Tabellen viser, at der igen er en tendens til at respondenterne med en lang videregående uddannelse

er overvejende tolerante. Ligeledes viser den, at der for de lavtuddannede , er flest intolerante, af

dem, der også mener, at man ikke kan være for forsigtig. I disse kategorier er fordelingen mellem

tolerant og intolerant dog mere ligeligt fordelt. For respondenterne i den højeste


75

uddannelseskategori, er de fleste tolerante, uanset om de mener de fleste er til at stole på, eller at

man ikke kan være for forsigtig. Respondenterne med mellemlang videregående uddannelse er den

eneste gruppe, der fordeler sig, som forventet. Her er der flest tolerante, der også mener, de fleste er

til at stole på, og flest intolerante, der mener, man ikke kan være for forsigtig. Totalen viser også, at

der alt i alt for dem, der generelt ikke har tillid, er flest intolerante, og der for dem, der har tillid, er

flest tolerante, så denne angiver således også den forventede tendens.

De lokale gammaværdier for denne elaborering viser, at der for dem, der har tillid, er en moderat

sammenhæng, med høj signifikans, Anderledes er det for dem, der ikke har tillid. Her viser den

lokale gammaværdi en svag sammenhæng, og der er en lav signifikans. Vi kan således ikke på dette

grundlag med høj sandsynlighed forkaste vores nulhypotese omkring denne sammenhæng. Dermed

kan vi ikke ud fra vores empiri forkaste den hypotese, at sammenhængen ikke vil ændre sig, når vi

inddrager variablen ”Tillid”.

Tabel 10

Zero‐Order 1st‐Order Partial

Gamma 0,321 0,274

Den partielle gammaværdi viser, at sammenhængen mellem uddannelse og tolerance ændrer sig en

smule i negativ retning, når vi kontrollerer for tillid. 1st-Order Partial er nemlig på 0,274, hvor

Zero-Order, der ligger forholdsvis tæt på gammaværdien, der fremkom, da vi krydsede uddannelse

og tolerance, er på 0,321. Altså har tillid en effekt på sammenhængen mellem uddannelse og

tolerance. Og derudfra kan vi sige, at de empiriske resultater tyder på at vi kan forkaste H0, da den

partielle gamma netop viser, at der sker en ændring i sammenhængen mellem uddannelse og

tolerance, når vi kontrollerer for tillid.

Det er nødvendigt også at teste sammenhængen mellem tillid og uddannelse, da der kan

argumenteres for, at tilliden vil stige med graden af uddannelse. Ligeledes tester vi for

sammenhængen mellem tillid og tolerance27.

Krydstabellen mellem tillid og uddannelse viser, at størstedelen mener, at de fleste er til at stole

på. Dog stiger denne tillid markant med graden af uddannelse, og for respondenterne med en lang

27 Se bilag 6


76

videregående uddannelse er der hele 93,4%, der mener, at de fleste er til at stole på. Gammaværdien

for denne krydstabel er meget stærk (0,425) og der er høj signifikans. Altså må vi antage, at tilliden

stiger med graden af uddannelse.

Krydstabellen for tillid og tolerance til indvandrere viser også en meget stor sammenhæng med en

gammaværdi på -0,488 samt høj signifikans. Tabellen viser ydermere, at størstedelen af dem, der

mener, man ikke kan være for forsigtig, ligeledes er intolerante over for indvandrere. Forskellen er

ikke lige så markant for dem, der mener, de fleste er til at stole på, men flertallet af disse er

tolerante over for indvandrere.

De lokale gammaværdier for elaboreringen mellem tillid og tolerance kontrolleret for uddannelse

viser også en høj gammaværdi for hver uddannelse, på nær ”Lang videregående uddannelse”, der

har en svag sammenhæng på 0,149. Signifikansen for alle grupperne er også høj, undtagen ”Lang

videregående uddannelse”. Således er der en stærk sammenhæng mellem tillid og tolerance, når der

kontrolleres for uddannelse, hvilket den partielle gammaværdi også viser, da den er på -0,416, og

dermed heller ikke adskiller sig meget fra den binære sammenhæng. Efter denne testelaborering må

vi formode, at sammenhængen mellem uddannelse, tolerance og tillid ser anderledes ud, end først

antaget.

Figur 16


Tillid

Altså viser inddragelsen af ”Tillid” som kontrolvariabel, at hvis man har en generel tillid til andre,

har man også i nogen grad tolerance over for indvandrere.

Køn

Vi har som nævnt ikke nogen teorier, der belyser, hvorledes køn kan spille ind i sammenhængen

mellem uddannelse og tolerance. Dog mener vi i sammenhæng med uddannelse at kunne forklare,

at mænd og kvinder vil vælge forskellige uddannelser, og dermed vil placere sig forskelligt i

uddannelseskategorierne. Derfor vil køn eventuelt være en forklarende medfaktor til forskelle i


77

tolerancen mellem uddannelseskategorierne, da tolerancen muligvis vil være anderledes for kvinder

end den er for mænd.

Vi har opstillet følgende hypoteser, når vi kontrollerer for variablen ”Køn”:


køn inddrages.

Ha: Sammenhængen mellem uddannelse og tolerance over for indvandrere vil ændre sig, når køn

inddrages.

Vores hypotese er her, at kvinder vil være mere tolerante, end mænd, og at sammenhængen mellem

uddannelse og tolerance således vil kunne ses idet kvinder med høj uddannelse er mere tolerante

end mænd med en høj uddannelse.

Tabel 11 Uddannelse

Køn Tolerance


Ml. vidg. Uddannelse


Total

Mand Intolerant 111

62,4%

155

57,4%

27

45%

49

40,8%

25

31,6%

367

51,9%

Tolerant 67

37,6%

115

42,6%

33

55%

71

59,2%

54

68,4%

340

48,1%

Kvinde Intolerant 98

58%

77

57,5%

66

57,9%

70

33,5%

15

22,4%

326

47%

Tolerant 71

42%

57

42,5%

48

42,1%

139

66,5%

52

77,6%

367

53%

Køn Værdi Signifikans

Mand Gamma 0,297 0,000

Kvinde Gamma 0,346 0,000


78

Denne tabel viser ikke stor forskel fra den bivariate krydstabel. Tolerancen over for indvandrere

stiger fortsat med længden af uddannelse ved begge værdier for køn, mand og kvinde. Tabellen

viser, at der er en lille tendens til, at mænd er mere intolerante end kvinder. I gruppen ”Kort

videregående uddannelse” er mændene dog mere tolerante end kvinderne, hvilket er markeret med

fed, og i gruppen ”Faglært” er mænd og kvinder stort set lige tolerante. Dog er kvinderne i de

øvrige uddannelseskategorier en del mere tolerante, end mændene med samme uddannelsesniveau.

Samlet set er der kun en lille forskel mellem mænd og kvinders tolerance, da 53 % af kvinderne er

tolerante, mod 48,1 % af mændene.

De lokale gammaværdier viser, at der for værdien kvinder er en stærk sammenhæng mellem

uddannelse og tolerance, mens sammenhængen for mænd er mere moderat, grænsende til stærk.

Ydermere er der en høj signifikans for begge køn, og dermed kan vi igen forkaste H0, og dermed

acceptere at en anden hypotese er gældende.

Tabel 12

Zero‐Order 1st‐OrderPartial

Gamma 0,316 0,321

Ud fra den partielle gamma og Zero-Order kan vi antage, at sammenhængen mellem uddannelse og

tolerance ikke ændres betydeligt, når vi inddrager køn som z-variabel, da disse ikke er meget

forskellige fra hinanden.

I redegørelsen for sammenhængen mellem uddannelse og tolerance, når vi kontrollerede for køn,

viste vi hvorledes kønnet ville have en indvirkning på sammenhængen mellem uddannelse og

tolerance, men man vil ligeledes kunne argumentere for, at der er en sammenhæng mellem køn og

uddannelse, da mænd i højere grad vil vælge faguddannelse, hvor kvinder vil vælge en mellemlang

videregående uddannelse. For at tjekke denne sammenhæng, lavede vi en krydstabel mellem køn og

uddannelse28. Denne viser netop, at der er flere mænd i kategorien ”Faglært”, og flere kvinder i

kategorien ”Mellemlang videregående uddannelse”, men ligeledes i kategorien ”Kort videregående

uddannelse”.

For at kunne teste vores hypotese om, at mænd er mere intolerante end kvinder, lavede vi

ligeledes en krydstabel over sammenhængen mellem køn og tolerance29. Denne viser, at der ikke er

28 Se bilag 7A 29 Se bilag 7B


79

stor forskel på tolerance og intolerance i de to grupper. Dog er flere mænd intolerante og flere

kvinder tolerante.

Herefter elaborerede vi for sammenhængen mellem køn og tolerance, når der blev kontrolleret for

uddannelse30. Her viser de lokale gammaværdier, at der kun er en moderat sammenhæng ved ”Kort

videregående uddannelse” og ”Lang videregående uddannelse”, og at sammenhængen er svag ved

de resterende kategorier. Der er ligeledes ingen signifikans ved nogle af de lokale gammaværdier.

Der er således ingen umiddelbar sammenhæng mellem køn og tolerance, når vi kontrollerer for

uddannelse, hvilket den partielle gammaværdi ligeledes viser, da den er signifikant anderledes fra

Zero-Order værdien. Test-elaboreringen viser således, at den først antagede sammenhæng mellem

uddannelse, tolerance og køn ændres til at se ud som følgende:

Figur 17


Køn

Vi kan efter denne elaborering forklare, at der er en klar forskel i hvilke uddannelser henholdsvis

mænd og kvinder vælger. Ligeledes er der en lille forskel i kønnenes tolerance, hvor kvinder er

mere tolerante end mænd. Dette beviser vores antagelse om, at mænd er de mest intolerante.

Således kan intolerancen i den faglærte gruppe også forklares ud fra, at der er flest mænd i denne

gruppe, og at disse ligeledes er de mest intolerante. Dog er det klart, at dette ikke er den eneste

forklaring på intolerancen hos de faglærte, da der, som nævnt tidligere, tydeligt også er andre

faktorer, der spiller ind.

Opsamling Vi har i dette afsnit foretaget fem elaboreringer for vores hovedvariable og kontrolvariablene, og

efterfølgende undersøgt sammenhængen ved at vende elaboreringerne om, og kontrolleret for

uddannelse, samt undersøgt selvstændige sammenhænge mellem kontrolvariablene og vores

hovedvariable. Dette har givet grund til at revidere de oprindelige sammenhænge, vi først havde

antaget ud fra vores teorier, og i de fleste tilfælde, har vi måtte ændre disse sammenhænge. Flere af 30 Se bilag 7C


80

eleaboreringerne gav dog resultater, som vi kan forklare og analysere ud fra vores anvendte teori.

Dog blev nogle af resultaterne ikke som forventet, som vil give anledning til diskussion omkring

teoriernes forklaringskraft i disse tilfælde, hvilket vil blive gjort i den teoretiske analyse. Før vi

påbegynder den teoretiske analyse, vil vi dog først foretage en række logistiske regressioner ud fra

vores resultater i elaboreringerne.

Simpel logistisk regression Vi har som tidligere beskrevet i metodeafsnittet, valgt at benytte os af analysemodellen multipel

binær logistisk regression.

Vi begynder med at lave en simpel binær logistisk regression, hvor vi krydser vores afhængige

variabel, ”Tolerance”, med ”Uddannelse”, vores uafhængige variabel. Variablen ”Tolerance” kodes

i den logistiske regression som en dummyvariabel, således at intolerant er y=0 og tolerant er y=1.

Resultatet af denne regression, kan ses i nedenstående tabel.

Tabel 13

Uddannelse og tolerance Β Sig. Exp(B)/Odds Ratio

Tolerant P(y=1)

Intolerant P(y=0)31

Ufaglært ,000 39,8% 60,2%

Faglært ,116 ,436 1,123 42,6% 57,4%

Kort vidg. uddannelse ,277 ,140 1,319 46,6% 53,4%

Mellem vidg. uddannelse ,983 ,000 2,673 63,8% 36,2 %

Lang vidg. Uddannelse 1,390 ,000 4,013 72,6% 27,4%

Konstant, α -,415 ,000 ,660

Ovenstående tabel viser dele af outputtet fra den logistiske regression, samt udregningerne for

sandsynlighederne for tolerance/intolerance i alle uddannelseskategorierne. Vi vil i nedenstående

komme med et eksempel på en udregning for sandsynligheden. Udregningerne er lavet ved hjælp af

formlen for sandsynlighed (Agresti og Finlay, 2009:486):

31 Udregnet ved hjælp af de generelle regler for sandsynlighed. P(not A) = 1‐ (P(A) (Agresti og Finlay 2009:74)


81

1 …

…

I eksemplet med sandsynligheden for at faglærte er tolerante, sættes x til at være 1, som betyder at

kriteriet, at være tolerant, er opfyldt. Formlen bliver således:

1 , ,

, , = ,,

= 0,426.

Dette betyder, at sandsynligheden for at en faglært er tolerant, er 42,6 %. Dette tal understøtter den

krydstabel over vores hovedvariable, ”Tolerance” og ”Uddannelse”, vi har lavet under afsnittet

omhandlende elaborering, da sandsynligheden for at en faglært er tolerant er 42 %, og vi kan se at

42 % af de faglærte respondenter i vores data er tolerante. Ligeledes understøtter udregningerne fra

de andre uddannelseskategorier de resterende resultater i krydstabellen. Resultaterne fra

udregningerne, kan ses i kolonnen længst til venstre i tabel 13. Værdierne i odds ratio, viser

ydermere en klar tendens til, at tolerancen stiger i takt med, at man går ned i

uddannelseskategorierne. Tabellen viser således, at sandsynligheden for at respondenterne med lang

videregående uddannelse er tolerante, er omkring fire gange så stor, som hos de ufaglærte

respondenter. For respondenterne med mellemlang videregående uddannelse er sandsynligheden

omkring 2,7 gange så stor. Derimod er forskellen ikke er så stor ved hverken faglærte eller kort

videregående uddannelse, her er sandsynligheden henholdsvis 1,1 og 1,3 gang større.

Efter at have undersøgt sammenhængen mellem ”Uddannelse” og ”Tolerance”, og den tydelige

tendens til, at tolerancen stiger i takt med uddannelsesniveau, vil vi i nedenstående afsnit vise en

multipel binær logistisk regression, for at finde ud af hvilken indflydelse de forklarende variable har

på sammenhængen.

Multipel logistisk regression Vi havde først valgt at lave en analyse over tolerancen, forklaret ud fra alle vores variable.

Konsekvensen af denne regression var, at vi, grundet mange missing værdier i indkomst-variablen,

kun havde 1026 respondenter med i analysen32. Grundet det meget høje antal missing, har vi lavet

en regressions analyse uden indkomst. Nedenstående tabel viser Nagelkerke for vores tre modeller,

32 Størstedelen ad disse, var på grund af variablen, indkomst. 89 respondenter havde ikke svaret på spørgsmålet om bruttoindkomst. Hertil kommer 262 respondenter, som havde svaret ”ved ikke”, hvilket sammenlagt medfører 351 missing i vores rekodning af indkomst.


82

den simple binære logistiske regression samt de to multiple modeller. Denne har vi lavet, for at

kunne sammenligne styrken i de tre modeller.

Tabel 14

Nagelkerke

Uddannelse og tolerance

Med alle variable

Uden indkomst

Kun med signifikante

Nagelkerke R Square ,075 ,183 ,156 ,153

Tabellen over Nagelkerke viser hvilken model, der måler den stærkeste sammenhæng. Det er

tydeligt, at modellerne hvor de forklarende variable er inddraget, er dem med den stærkeste

sammenhæng. Den stærkeste model er modellen, hvor alle vores forklarende variable indgår. Dette

kan vi se, da denne værdi er 0,183, og dermed tættere på 1 end de to andre. På trods af disse

udregninger, har vi alligevel valgt, at vores primære logistiske regression er modellen uden

indkomstvariablen. Dette valg er foretaget for at bibeholde flest mulige respondenter i analysen.

Ved at lave den logistiske regressionsanalyse uden indkomst, har vi bibeholdt 1288 af

respondenterne, hvilket svarer til 85,5 % af de oprindelige respondenter33. Vi vil senere i afsnittet

inddrage den logistiske regression med alle vores forklarende variable, men først og fremmest er

der taget udgangspunkt i modellen uden indkomst.

Vi har i den logistiske regression, på baggrund af vores hypoteser, taget udgangspunkt i de

kategorier, vi har en formodning om, indeholder de mest intolerante respondenter. Vi har i

kategorien ”Uddannelse” taget udgangspunkt i de ufaglærte, da vi har en antagelse om at

lavtuddannede er mindre tolerante end højtuddannede. Ved alder har vi sat den sidste

alderskategori, 70+, som vores responskategori, da vi har en formodning om at de ældre er mindst

tolerante, hvilket vi også kunne se i elaboreringen. Derudover har vi i ”Køn” valgt mænd som

referencekategorien, man kan ikke være for forsigtig i ”Tillid” samt byer med under 5000

indbyggere i ”Urbanisering”.

Vi har, som tidligere nævnt, brugt vores variabel ”Tolerance” som den afhængige variabel i

regressionsanalysen. Vi kan udregne sandsynligheden for, at forskellige grupper af vores

respondenter er tolerante, altså sandsynligheden for at y er 1, ud fra odds ratio. Dette gør vi ved

hjælp af formlen for odds:

33 Udregning fra SPSS, se bilag 8


83

1 1

altså i vores tilfælde:

1 ø

1 ø

Nedenstående tabel er en del af outputtet fra den logistiske regressionsanalyse lavet i SPSS, og det

er herfra tallene til vores udregninger skal hentes.

Tabel 15

Multipel binær logistisk regression Alle variable, uden indkomst

Β Sig. Exp(B)/ Odds ratio

Exp(B) (de signifikante)

Ufaglært ,000

Faglært ,008 ,960 1,008 1,012

Kort vidg. Uddannelse ,010 ,962 1,010 1,051

Mellem vidg. Uddannelse ,832 ,000 2,297 2,356

Lang vidg. Uddannelse ,901 ,000 2,461 2,665

70 år og derover ,000

18-29 år 1,198 ,000 3,313 3,413

30-39 år ,989 ,000 2,689 2,682

40-49 år , 882 ,000 2,415 2,376

50-59 år , 832 ,000 2,298 2,272

60-69 år , 507 ,026 1,661 1,629

Mænd ,000

Kvinder , 026 ,830 1,027

De fleste er til at stole på , 855 ,000 2,350 2,365

Land eller by -5.000 ,262

By 5.001-50.000 ,026 ,851 1,027

By 50.001 og derover ,243 ,134 1,274


84

Konstant, α -1,776 ,000 ,169 ,182

Vi har som tidligere nævnt en formodning om, hvilken gruppe af vores respondenter der er mindst

tolerante, og det er disse kategorier vi har sat som vores referencekategorier. Hvis vi derved skal

udregne sandsynligheden for at en respondent fra disse kategorier34 er tolerant, kan man dermed

udregne kun ved hjælp af konstanten, da alle de ønskede kategorier er udgangspunktet.

Udregningen bliver således:

P(y=1): ,

, = 0,145.

Sandsynligheden for at en respondent fra vores referencekategorier er tolerant, er dermed 14,5 %.

Hvis vi derimod laver en udregning med den gruppe respondenter vi har en formodning om vil være

mest tolerant, en 18-29-årig kvinde (”Alder”, ”Køn”), med en lang videregående uddannelse

(”Uddannelse”), som bor i en by med mere end 50.000 indbyggere (”Urbaniseringsgrad”) og som

mener, at man generelt kan stole på folk (”Tillid”), kommer udregningen til at se sådan ud:

P(y=1): , , , , , ,

, , , , , , = ,

, =,,

=0,810 eller 81,0%.

Vi kan dermed udlede, at sandsynligheden for at være tolerant er højere, hvis vi tager udgangspunkt

i de kategorier, vi har en formodning om, vil være de mest tolerante.

Hvis vi tager et eksempel med sandsynligheden for at en kvinde på 30-39 år, med en mellemlang

videregående uddannelse, som bor i en mellemstor by, og som mener at de fleste er til at stole på,

vil være tolerant, kommer formlen til at se sådan ud:

, , , , , ,

, , , , , , = 0,721 eller 72,1%.

Det ville således være 72,1% sandsynligt at en respondent er tolerant, når alle disse kriterier er

opfyldte. Hvis vi laver den samme udregning, men blot sætter kvinden til at bo i en by med mere

end 50.000 indbyggere, kommer udregningen til at se sådan ud:

34 En mand på 70 eller derover, der kun har folkeskole eller studentereksamen, bor på landet eller i en mindre by, og som mener at man ikke kan være for forsigtig.


85

, , , , , ,

, , , , , , = 0,763,

Altså er der 76,3 % sandsynlighed for at hun er tolerant over for indvandrere. Vi kan dermed se at

urbanisering har påvirket sandsynligheden for tolerance i en positiv retning.

Værdierne for odds ratio viser, at der stadig er en tendens til at tolerancen stiger i takt med

uddannelseskategorierne, altså en positiv stigning, men de viser samtidig at hverken kategorien

”Faglært” eller ”Kort videregående uddannelse” skiller sig væsentligt ud fra ”Ufaglært”. De

tendenser vi kunne se i den logistiske regression af ”Tolerance” og ”Uddannelse”, er bibeholdt ved

inddragelsen af de resterende variable. Hvis vi eksempelvis ser på værdierne for odds ratio for

”Alder”, kan vi se en tendens til at forskellen falder, jo højere aldersværdien bliver, hvilket vi også

havde en formodning om. Der er dog ikke den store forskel på kategorierne i både ”Køn” og

”Urbanisering”. Sammenstillet med det lave signifikansniveau ved de to variable, kan vi se en

tendens til at disse ikke har så stor en forklaringskraft, og vi har derfor lavet en regressionsanalyse,

jævnfør højre kolonne i tabel 14, uden de to variable, for at se hvordan signifikansniveau og styrken

i sammenhængen ændrer sig. Nagelkerke falder til 0,153, hvilket viser at der er en lidt svagere

sammenhæng end tidligere. Ens for alle kategorierne er, at odds ratio ikke ændrer sig markant,

hvilket er den samme tendens for signifikansen i de enkelte kategorier.

Signifikansniveauet i de enkelte kategorier i tabel 14 viser, at de ikke er forskellige fra

referencekategorien. Med andre ord, når signifikansen hos de faglærte er på 0,960, betyder det, at

deres tolerance ikke er betydelig anderledes end hos referencekategorien, ufaglært. Dette viser odds

ratio også, da denne for kategorien, faglært, kun er 1,008, hvilket kan sammenstilles med, at de er

omtrent lige så tolerante som referencekategorien. Det samme gør sig gældende for kategorien kort

videregående uddannelse, som ligeledes ikke er forskellig fra ufaglært, hvilket også kommer til

udtryk i odds ratio-værdien, 1,010.

I ovenstående afsnit har vi gennemgået den logistiske regressionsanalyse med alle vores

forklarende variable, med undtagelse af ”Indkomst”. Vi vil nu inddrage analysemodellen med

indkomst, for vise betydningen af denne variabel.


86

Tabel 16

B

Sig

Exp(B)

Ufaglært ,000

Faglært ,165 ,399 1,180

Kort vidg. Uddannelse ,220 ,368 1,246

Ml. vidg. Uddannelse 1,041 ,000 2,833

Lang vidg. Uddannelse 1,198 ,000 3,312

70 år og derover ,000

18-29 år 1,292 ,000 3,642

30-39 år 1,244 ,000 3,469

40-49 år 1,189 ,000 3,283

50-59 år 1,058 ,000 2,880

60-69 år ,790 ,005 2,204

Kvinder ,036 ,799 1,036

De fleste er til at stole på ,956 ,000 2,602

Land eller by -5.000 ,699

By 5.001-50.000 ,060 ,709 1,062

By 50.001 og derover ,156 ,400 1,169

<300.000 ,496

300.000-600.000 ‐,223 ,239 ,800

>600.000 ‐,183 ,375 ,833

Konstant ‐2,010 ,000 ,134

Vi har i denne logistiske regression taget udgangspunkt i de samme responsvariable, som den anden

logistiske regression. I ”Indkomst”, havde vi først en antagelse om at intolerancen ville stige i takt

med at indkomsten steg, og vi skulle derfor have taget udgangspunkt i ”>600.000”. Dette har vi

imidlertid ikke gjort, da vores elaborering med indkomst viste, at tolerancen generelt stiger i takt


87

med indkomsten. På baggrund af dette, har vi således valgt at revidere vores antagelse, og sat den

laveste indkomstkategori som vores referencekategori.

Inddragelse af ”Indkomst”, har både en positiv og negativ indvirkning på signifikansniveauet hos

de resterende variable. Signifikansen ved ”Urbanisering” bliver markant forringet, fra 0,262 til

0,709. Derimod bliver signifikansen lavere for både ”Faglært” og ”Kort videregående uddannelse”,

men begge kategorier er, på trods af det faldende signifikansniveau, stadig ikke signifikante. Den

generelle tendens for forskellen mellem de to tabeller er, at odds ratio bliver højere for alle

kategorierne i ”Uddannelse” og ”Alder”, mens den er stort set uændret for kategorierne i

”Urbanisering” og ”Køn”.

For at se påvirkningen af indkomst, vil vi inddrage de samme eksempler som i den multiple

logistiske regression uden indkomst. Af denne grund vil vi først lave en udregning for den gruppe af

vores respondenter, der er mindst tolerante. Dette kan vi som tidligere nævnt gøre ved hjælp af

konstanten:

,

, = ,,

= 0,118, eller 11,8 %.

Sandsynligheden for at en respondent, der opfylder kriterierne i referencekategorierne, er tolerant,

er dermed 11,8 %. Vi kan med dette sige at indkomst har en forstærkende effekt på tolerancen, da vi

i den tidligere logistiske regression fik en sandsynligheden til at være 14,5 %, hvilket viser at

inddragelse af det lave indkomstniveau får tolerancen til at falde yderligere.

Sandsynligheden for den antagede mest tolerante gruppe, bliver således:

, , , , , , ,

, , , , , , , = ,,

= 0,809.

Dermed er sandsynligheden for tolerance i den beskrevne gruppe 80,9 %. Dette tal er ikke

væsentligt forskelligt fra udregningen uden indkomst, hvor sandsynligheden var 81 %. Denne

tendens kan tolkes som at indkomst har en forstærkende effekt på de allerede intolerante, men hvis

man er overvejende tolerant, har indkomst ikke nogen indvirkning.


88

Teoretisk analyse af empirisk data I ovenstående statistiske analyse har vi gennemgået de fremkomne dataresultater. Vi vil nu

analysere vores data ud fra et teoretisk perspektiv, hvor Bourdieu, Bauman og Allport vil blive

inddraget. Vi har valgt at inddrage analytiske pointer fra Lise Togeby og Øystein Gaasholts

(Togeby og Gaasholt) bog ”I syv sind”, da de kan være med til at formidle vores statistiske

resultater. Togeby og Gaasholt bliver inddraget på trods af at vi ikke har introduceret dem i

teoriafsnittet som selvstændig teori og det skal understreges at de kun inddrages til at formidle vores

empiriske resultater.

Uddannelsesniveau og tolerance I vores opstillede hypotese præsenterede vi en antagelse om, at der var en sammenhæng mellem

uddannelsesniveau og tolerance over for indvandrere, og at man med en højere uddannelse vil have

større tolerance. Denne formodning viste sig at holde stik, idet vores krydstabel over uddannelse og

tolerance, jævnfør afsnittet Bivariat sammenhæng, tydeligt viser, at tolerancen stiger, jo højere

uddannelsesniveau respondenterne har. I forhold til Bourdieus konstruktion af det sociale rum og

vores statistiske resultater, mener vi, at uddannelsesniveau er en afgørende faktor for, hvilket felt

individet befinder i. Derfor må vi formode, at uddannelse har en stor effekt på individers tolerance

over for indvandrere. Det kan dog diskuteres, hvorvidt det er individets primære eller sekundære

socialisering, der præger den kulturelle kapital mest, og dermed tolerancen over for indvandrere.

Den primære socialisering er meget vigtig, idet den præger individets valg af uddannelse og måske

er afgørende for, at individet overhovedet får en uddannelse. Hertil kan der argumenteres for, at den

primære kulturelle kapital er mere vigtig og afgørende i det franske uddannelsessystem, end i det

danske. Da Danmark har et gratis uddannelsessystem og ikke inddeler eleverne i ”eliter” og ”de

almindelige” elever, vil individer i Danmark have flere lige muligheder for at opnå en høj

uddannelse. Dermed er det danske uddannelsessystem ikke i samme grad, som det franske,

reproducerende, hvormed det i Danmark gennem sekundær socialisering, er muligt at opnå en høj

position i samfundet. Har man evnerne er det altså umiddelbart muligt at opnå en uddannelse i

Danmark. Det har ikke, ud fra vores valgte data, været muligt at undersøge, hvorvidt

respondenternes forældre er højt- eller lavtuddannede. Dermed kan vi ikke vide hvor stor en rolle

forældrenes uddannelsesniveau spiller for respondenternes valg af uddannelse. I og med vores

statistiske resultater viser, at jo højere uddannelsesniveau, desto større tolerance, hænger det

sammen med, at den sekundære tilegnelse netop består af institutionalisering, som for eksempel

uddannelsessystemet. Vi kan derfor ud fra vores statistiske resultater konstatere, at uanset hvilken


89

habitus individet besidder, så har den sekundære tilegnelse af kulturel kapital en meget stor

indflydelse på tolerance.

Ifølge Bourdieu besidder de højtuddannede flere ressourcer, hvilket gør dem i stand til at reflektere

og nuancere samfundets problemstillinger, og dermed fremstår de eventuelt mere tolerante.

Omvendt har de lavtuddannede færre ressourcer, som på samme måde påvirker deres opfattelse af

samfundet. Hvor de højtuddannede gennem deres uddannelse opnår ressourcer til at tolke og

analysere indtryk, eksempelvis fra medierne, har de lavtuddannede ikke samme muligheder, og

dermed kan vi antage, at de lavtuddannede er mere modtagelige over for eksempelvis negative

fremstillinger af indvandrere. De højtuddannede kan i princippet være lige så modtagelige for denne

fremstilling af indvandrere, men har med de opnåede ressourcer gennem uddannelsen mulighed for

at forholde sig kritisk til disse, og danne deres egen forståelse og tolerance til indvandrere.

Den legitime kultur Det kan diskuteres, hvorvidt det udelukkende handler om uddannelsesniveau og stor kontra lav

tolerance over for indvandrere, eller om der også er andre elementer der spiller ind. Der er så stor

toleranceforskel mellem de lavt- og højtuddannede grupper, at uddannelsesniveau naturligvis må

spille en vigtig rolle, men omvendt kan det ligeså vel opfattes som et udtryk for forskellene i den

legitime kultur højt- og lavtuddannede imellem. Det er ikke legitimt at besidde lav tolerance over

for minoriteter og udsatte grupper, når man er højtuddannet, da kulturen her forventer, at man kan

sætte sig ud over de ”dårlige” eksempler, og i stedet se tingene i en større sammenhæng. På samme

måde eksisterer der en legitim kultur blandt de lavtuddannede, hvor nogle kan føle sig tvunget til at

påtage sig den samme holdning, som er dominerende for hele gruppen og hele den legitime kultur.

På den ene side kan det være alt for svært at gå imod strømmen, og på den anden side kan det være

svært ikke lade sig påvirke af de stærke holdninger fra ens omgivelser. Dermed ikke sagt at

gruppepres er forklaringen på lavtuddannedes lave tolerance over for indvandrere, men

formodentligt betyder den legitime kultur i feltet både, at man groft sagt bliver indoktrineret med de

holdninger, som er legitime, og at man også nemmere overgiver sig til den herskende holdning i

den pågældende kultur. Gruppepresset kan derfor bedre beskrives, som et slags spilleregler, som

skal overholdes for at undgå sanktionering fra gruppen. Hos højtuddannede er det nøjagtigt det

samme, da man også her er tvunget til at overgive sig til den legitime kultur, da man ellers uden

tvivl vil blive udsat for sanktioner fra eksempelvis sine medstuderende eller kollegaer, hvis man har

meget stærke holdninger om indvandrere, som går imod den legitime kultur. Dermed ikke sagt at


90

individet konstant skal tilpasse sin adfærd for at kunne bestå i en gruppe, men nogle kan blive

nødsaget til at gøre det. Denne pointe kan sammenlignes med Baumans teori om rumkrig, hvor der

ved overtrædelse af de sociale grænser, vil opstå sanktioner fra den modstridende gruppe. Dog skal

det pointeres, at det ikke udelukkende er et individs uddannelsesvalg, der former holdninger, men i

ligeså høj grad habitus og socialiseringsprocessen gennem opvæksten og folkeskolen, som har en

stor indvirkning på de holdninger, man bærer med sig videre i livet. Derfor vil en persons valg

gennem livet formodentligt også være præget af, at man søger efter individer og strukturer, som

ligner det man kender. I Danmark bryder mange den ”sociale arv”, og kommer eksempelvis ind på

universitetet, og får en høj uddannelse. Derfor kan man ikke konkludere at habitus er ene

bestemmende for uddannelsesniveauet, men man kan nærmere konkludere, at individer med en

opvækst med høj kulturel kapital, vil være mere fortrolige med den legitime kultur i

uddannelsessystemet og dermed have lettere ved at gennemføre en videregående uddannelse. Det

betyder at de allerede kender og efterlever de kulturelle koder, der er legitime i den respektive

kultur. Det bliver derfor vanskeligt at konkludere noget om, hvorvidt tolerancen er et resultat af

habitus eller uddannelsesniveau. Det handler formodentligt om, at individets tolerance er en

blanding af individets primære og sekundære socialisering gennem opvæksten. Derfor sker det

også, at mange danskere bryder med deres habitus og stifter bekendtskab med legitime kulturer,

som de ikke i forvejen er fortrolige med – i hvert fald ikke fra hjemmet. Der kan også opnås

fortrolighed med disse legitime kulturer på andre måder end i hjemmet, fra eksempelvis

børnehaven, skolen, venner og voksne som præger livet på andre måder end familien.

Individualiseringen Det senmoderne samfund har medført en stigende individualisering, som har gjort det til individets

eget ansvar at opnå uddannelse. Det er blevet muligt for alle at tage en uddannelse, så hvis man ikke

opnår en, er der ikke andre end én selv at give skylden. Ifølge Bauman er det op til individet selv at

tage ansvar for eget liv i det senmoderne samfund. Derfor vil opnåelse af uddannelse også være

individets eget ansvar, hvilket må skabe et vist pres for nogle individer. Hertil kan den danske

regering inddrages, da nogle af de store fokusområder for regeringen er, at flere og flere skal

uddannes, at ungdomsuddannelser er vejen frem, at flere voksne skal have en efteruddannelse, og,

at danske uddannelser skal være på verdensklasseniveau (Undervisningsministeriet 2009).

Samtidigt bliver de individer, som vælger at tage en videregående uddannelse, belønnet, og jo

hurtigere man færdiggør en videregående uddannelse, desto større er belønningen. Der vil uden

tvivl være mange danskere, som ikke kan leve op til de mange krav. Altså vil man som ufaglært


91

eller som lavtuddannet eventuelt føle, at man ikke kan leve op til statens idealer, og man bliver

stillet til ansvar for egen situation. En situation, der kan føre til stigmatisering, hvis man ikke

besidder høj kulturel kapital. Det er muligt at de lavtuddannede føler sig stigmatiseret af de

højtuddannede, og af de positioner, som de højtuddannede oftest besidder, eksempelvis politiske

poster og indflydelsesrige stillinger. Ifølge Allport vil alle individer være tilbøjelige til at

stigmatisere, men føler man sig selv stigmatiseret, er det muligt, at man i højere grad har behov for

at stigmatisere andre for at bekræfte sit eget værd.

Konkurrenceperspektivet Ud fra vores krydstabel over uddannelse og tolerance35 kan vi se, at de lavtuddannede er mere

intolerante over for indvandrere end de højtuddannede. I forbindelse med de ufaglærte kan

intolerancen eventuelt forklares ud fra et konkurrenceperspektiv, da det primært er de ufaglærte og

indvandrere, der kæmper om de samme jobs. Denne intolerance kan også blive skærpet, hvis man

går arbejdsløs over en længere periode og konkurrenterne til stillingen er indvandrere. Da vil nogen

være tilbøjelige til at være mere intolerante og føle sig snydt i konkurrencen om de danske

arbejdspladser (Gaasholt og Togeby 1996:80). Omvendt kan vi, i henhold til Allport, argumentere

for, at det netop ud fra et kontaktperspektiv er disse to grupper, der mødes dagligt på arbejdspladsen

og dermed får et større kendskab til hinanden, hvilket kan mindske fordommene. I forbindelse med

Bourdieu og det sociale rum vil det umiddelbart også være mere sandsynligt, at ufaglærte danner

relationer med indvandrere på baggrund af fælles social status, frem for med højtuddannede

danskere, som umiddelbart repræsenterer en helt anden livsstil end den, de lavtuddannede har

kendskab til. Lavtuddannede og indvandrere vil nemlig i henhold til Bourdieus teori befinde sig

samme sted i det sociale rum, men vi tolker at indvandrere befinder sig længere nede i dimensionen

over kulturel kapital i det sociale rum, da indvandrere samtidigt skal kæmpe med kulturforskelle.

Ydermere kan det påpeges, at de lavtuddannedes kontakt til indvandrere er en anden, end den de

højtuddannede har. Man må formode, at de lavtuddannede danskere er i kontakt med indvandrere,

der også er lavtuddannede, og at højtuddannede danskere er i kontakt med indvandrere, der

ligeledes er højtuddannede. Dermed er de indvandrere, de højtuddannede danskere har kontakt til,

via arbejdet, indvandrere der sandsynligvis har flere ressourcer end andre indvandrere. Derfor har

de mere overskud, og fremstår ofte som de ”gode eksempler”. Derimod er de indvandrere, som de

lavtuddannde danskere har kontakt til, højst sandsynlig mere ressourcesvage, og statuerer dermed

35 Jævnfør afsnit ”Bivariat analyse”


92

ikke samme gode eksempel, som de højtuddannede indvandrere. Således kan det også argumenteres

for, at der eksisterer en større følelse af konkurrence mellem de lavtuddannede danskere og de

lavtuddannede indvandrere, da de konkurrerer om de samme sociale ydelser og arbejdspladser.

Dog må konkurrenceperspektivet som forklaring på intolerance overvejes nøje. Da

Værdiundersøgelsen blev foretaget i en periode med økonomisk opgang og højkonjunktur, var der

på daværende tidspunkt ikke mangel på arbejdspladser. Dermed er konkurrenceperspektivet i

henhold til intolerancen, i den lavtuddannede gruppe, et argument, der kan diskuteres. De ufaglærte

har i undersøgelsesperioden ikke været truet på arbejdssituationen, og dermed vil følelsen af

konkurrence om arbejdspladser med indvandrere umiddelbart ikke være til stede. Dog kan der

argumenteres for, at de, der har været på arbejdsmarkedet under en lavkonjunktur, fortsat vil have

konkurrencefølelsen i sig, og dermed fortsat vil være intolerante over for indvandrere. Den

intolerance, denne gruppe eventuelt har opnået under lavkonjunkturen, vil angiveligt ikke ændres,

blot fordi, den økonomiske situation ændres, og dermed er de fortsat intolerante. De, der har været

på arbejdsmarkedet under en lavkonjunktur er således primært aldersgrupperne fra 40-49 til 70+.

Elaboreringen over alder, uddannelse og tolerance viser netop, at især de ældste i den ufaglærte

gruppe er særligt intolerante. Dette kan således forklares ud fra konkurrenceperspektivet, da denne

aldersgruppe på daværende tidspunkt, måtte konkurrere om arbejdspladser med indvandrere.

Ligeledes er netop denne gruppe intolerante, da de ikke har haft samme kontakt til indvandrere, som

de yngre generationer, da der gennem deres opvækst og tid på arbejdsmarkedet ikke har været

samme koncentration af indvandrere i landet, som der har været for de yngre generationer.

Aldersdimensionen vil blive uddybet senere i analysen. Således kan vi ikke udelukkende ud fra

konkurrenceperspektivet forklare de lavtuddannedes intolerance over for indvandrere, blandt andet

også fordi det må antages, at det blot er de ufaglærte, der vil føle den primære konkurrence, og ikke

de faglærte eller dem med kort videregående uddannelse. Dermed kan dette perspektiv blot

understøtte intolerancen ved de ældre aldersgrupper sammenholdt med Allports kontaktteori, og det

faktum, at de ældre generationer ikke har haft samme kontakt som de yngre.

Indkomst og urbanisering For vores elaborering med urbanisering mente vi, at tolerancen ville stige, desto større byer

respondenterne boede i. Baggrunden for dette var en antagelse om, at der i de store byer, som

eksempelvis København eller Århus, eksisterer mere mangfoldighed, som derved også vil influere

holdningerne. Samtidig er koncentrationen af indvandrere højere i de store byer sammenlignet med


93

de små provinser, og dermed er sandsynligheden for daglig kontakt med indvandrere ligeledes

større. Selvom indvandrerne, i de store byer, måske stadig afviger fra den lokale befolkning, er der

også mange andre der gør det, og derfor bliver forskelligheden mindre synlig. Flytter indvandrere

derimod til et lokalsamfund med meget homogene normer, påklædning og adfærd, vil

fremmedheden måske virke mere tydelig og afvigende fra de øvrige beboere. Ifølge Gaasholt og

Togeby, vil de sociale omgivelser typisk spille en stor rolle for individers holdninger til

indvandrere. Socialpsykologiske studier beviser, at individer ofte tilpasser egne holdninger efter de

sociale omgivelser, som de befinder sig i (Gaasholt og Togeby 1996:92).

I henhold til Allport vil en øget kontinuerlig kontakt mindske eventuelle fordomme. Allport gør

dog klart, at det først er ved en personlig relation til indvandrere at fordommene nedbrydes. Dog må

vi gå ud fra, at der er større sandsynlighed for, at skabe en personlig kontakt til indvandrere i de

store byer, da indvandrertætheden er større, end i de små lokale samfund, hvor der er knap så

mange indvandrere. Der er altså større mulighed for at skabe ”aquaintance” relation i de store byer,

og når indvandrerne på en eller anden måde enten via skolen, arbejdet eller fritidsforeningen er en

integreret del af hverdagen. Selvom man har fordomme om indvandrere, vil der i de store byer være

større sandsynlighed for, at fordommene bliver afkræftet. Omvendt må vi også være opmærksomme

på at kontakt ikke altid er positiv. Har man dårlige personlige oplevelser med indvandrere, vil

fordommene ikke blive nedbrudt, nærmere tværtimod. Dette leder også op til en diskussion om,

hvorvidt individer med de mest negative holdninger er dem med problemerne tættest inde på livet,

eller dem som hovedsageligt får kendskab til indvandrere gennem medier, men som ikke omgås

dem i hverdagen. Ud fra Værdiundersøgelsen var det ikke muligt at undersøge hvorvidt

respondenterne havde kontakt til indvandrere, og heller ikke hvorvidt de fulgte med i medierne.

Derfor er denne diskussion ud fra vores empiri ikke mulig. Dog kan vi argumentere for de

lavtuddannedes intolerance ud fra Baumans begreb vagabonder. Da de lavtuddannede primært

befinder sig i de mindste og mellemstore byer, vil de ikke have den store kontakt til indvandrere, og

dermed kan deres frygt for ”det fremmede” forstærkes blandt andet gennem medierne.

Globaliseringen har givet mulighed for at sympatisere med individer på den anden side af jorden,

men ligeså snart de fremmede kommer ind i nærområdet, har man, ifølge Bauman, tendens til at

trække sig tilbage i det homogene fællesskab, hvilket kunne være lokalsamfundet, fordi man frygter

de fremmede. I henhold til Allport, og eksemplet med, at det enkelte tilfælde bekræfter

fordommene, vil de lavtuddannede således i høj grad lægge mærke til de negative indtryk, de får

omkring indvandrere, og ikke give eventuelle positive oplevelser eller informationer


94

opmærksomhed. Yderligere bliver frygten for og fordommene over for én bestemt gruppe, i

henhold til Bauman, overført til en frygt for alle fremmede grupper. Således bliver fordommene

over for eksempelvis irakere til fordomme over for tyrkere, somaliere og alle andre indvandrere, da

mange ikke kan skelne mellem de forskellige grupper. Intolerancen bekræftes således gennem

enkelte enestående tilfælde, og forstærker deres frygt gennem de negative historier omkring alle

indvandregrupper.

I henhold til Allport kan vi ligeledes inddrage vores elaboreringstabel over uddannelse og

tolerance kontrolleret for indkomst. Denne viser en generel tendens til, at tolerancen over for

indvandrere stiger i takt med, at indkomsten stiger, på nær for de højtuddannede, hvor tolerancen

modsat falder med indkomstniveauet. Dette kan således forklares med, at de højtuddannede med

den høje indkomst opnår en anden livsstil, hvormed de vælger at bosætte sig i boligområder, hvor

indvandrerne er afskåret grundet indkomst. Med denne distancering fra indvandrerne mister de

højtuddannede med den høje indkomst kontakten, og dermed øges deres intolerance over for

indvandrerne. Indkomstvariablen blev dog oprindeligt inddraget i forbindelse med Bourdieu og den

økonomiske kapital. Vi mente her, at tolerancen ville falde i forbindelse med den stigende

indkomst. Elaboreringen over uddannelse og tolerance kontrolleret for indkomst viser således

netop, at tolerancen for respondenterne med lang videregående uddannelse samt de faglærte falder i

takt med at indkomsten stiger. Dog er respondenterne med lang videregående uddannelse fortsat

langt de mest tolerante, hvilket kan forklares med, at den dannelse, man opnår gennem

uddannelsen, fortsat er en vigtig faktor i forhold til tolerancen over for andre. Elaboreringen viser

samtidig en overordnet tendens til, at tolerancen stiger med højere indkomst. Dette kan eventuelt

være grundet en høj kulturel kapital, der fører individerne over i et andet felt med en højere kulturel

kapital, hvor intolerance ikke i samme grad er acceptabel, jævnfør afsnittet ”Den legitime kultur”.

Samtidig viser elaboreringen også en svag tendens til, at de faglærtes tolerance falder med den

stigende indkomst. Dette kan ligeledes ud fra det sociale rum forklares, da eksempelvis

håndværkere er placeret i gruppen med lav kulturel kapital. Hvis disse arbejder sig op og dermed får

en højere økonomisk kapital, bliver deres kulturelle kapital samtidig mindre, og dermed falder

tolerancen også over for indvandrere. Det skal dog understreges, at der blot er en svag tendens til

denne nedgang, og dermed blot et muligt forklaringsgrundlag til denne tendens.

Krydstabellen over sammenhængen mellem urbanisering og uddannelse viser, hvorledes de

ufaglærte og faglærte, har en tendens til at placere sig i de små og mellemstore byer, hvor der er en

mindre andel af dem i de store byer. Omvendt bosætter dem med en lang videregående uddannelse


95

sig primært i de store byer, da der her er flest jobmuligheder. Vi mener i henhold til Bauman at

kunne karakterisere de lavtuddannede som vagabonder og de højtuddannede som turister. Ved at

karakterisere uddannelsesniveauerne efter disse idealtyper, kan vi således forklare tendensen til

fordelingen af uddannelsesniveauerne i de forskellige byer. De højtuddannedes placering i de store

byer kan forklares ud fra, at de i forbindelse med uddannelsen har været nødsaget til at bosætte sig i

store byer. Ønsker man en høj uddannelse må man være mobil, og dermed søge mod de store byer,

da det er her, uddannelsesinstitutionerne er. Efter endt uddannelse må de højtuddannede ligeledes

befinde sig et sted, hvor de har stor mulighed for mobilitet, da det må forventes at dette ofte kræves

i forbindelse med deres arbejde. Dermed bliver de højtuddannede oftest i de store byer, da det

øjensynligt er her den største mulighed for mobilitet til resten af verden findes. I modsætning hertil

har de lavtuddannede ikke samme mulighed for at bevæge sig væk fra deres lokalområder, og bliver

dermed bosiddende i de mindre byer, da de ikke har andet valg. De lavtuddannede kan umiddelbart

opnå arbejde i de små byer, og dermed er det ikke nødvendigt eller muligt for disse, at bevæge sig

mod de større byer. Altså er de højtuddannede turisterne, der rejser mod storbyerne eller frivilligt

bliver tilbage i de mindre byer, og som har mulighed for at efterleve kravet om mobilitet, der

eksisterer i det senmoderne samfund. Derimod er de lavtuddannede vagabonderne, der bliver hvor

de er, da der ikke, for dem, er nogen mulighed for at bevæge sig væk fra lokalområdet.

Køn og alder I vores elaborering testede vi blandt andet for køn og alder. Vi vil nu på baggrund af vores teori

analysere køn og alders betydning for danskernes holdning til indvandrere. Ifølge Gaasholt og

Togeby har kvinder tidligere været en smule mere intolerante over for indvandrere end mænd.

(Gaasholt og Togeby 1996:77). Det skyldes at kvinder tidligere ikke var nær så højtuddannede som

mænd. Størstedelen af kvinderne var ydermere hjemmegående og havde derfor ikke kontakt til

indvandrere gennem arbejdsmarkedet. Ud fra vores krydstabel over køn og tolerance over for

indvandrere36, er der ikke en stor forskel mellem kønnene i tolerancen, men der er dog en svag

tendens til, at kvinder er mere tolerante end mænd. Den udligning i tolerancen, som krydstabellen

viser, formoder vi skyldes, at kvinder i dag er lige så veluddannede som mænd, og i lige så høj grad

befinder sig på arbejdsmarkedet. Den lille forskel der findes mellem mænd og kvinders tolerance,

kan eventuelt forklares ud fra kønnenes uddannelsesvalg. Som beskrevet tidligere i analysen af

36 Se bilag 7B


96

vores elaboreringstabeller37, har mænd en større tendens til at vælge en faguddannelse, end kvinder,

hvor kvinder derimod i højere grad vælger en mellemlang videregående uddannelse38. I henhold til

Bourdieus teori kan kvinders højere tolerance til dels forklares ud fra deres uddannelsesniveau.

Ydermere har kvinder en tendens til at vælge omsorgsfag, og man kunne derfor have en formodning

om at de er mere tolerante generelt, hvilket måske kan forklare en del af forskellen på tolerancen i

de forskellige uddannelseskategorier. Dog er den forskel, der eksisterer mellem kønnenes tolerance

så lille, at vi ikke mener, at det er muligt, at anvende denne som en forklaringsfaktor i henhold til

forskellen i tolerance, hvilket Togeby og Gaasholt ligeledes pointerer (Gaasholt og Togeby

1996:78).

Anderledes er forskellen i tolerance, når vi ser på alder, hvor der er en tydelig tendens til, at

tolerancen falder i takt med, at alderen stiger39. Som en forklaringsfaktor til dette nævner Gaasholt

og Togeby begrebet livscyklus. Dette begreb forklarer den høje intolerance hos de ældre med, at

intolerance ved det enkelte individ generelt stiger med alderen, og dermed også intolerancen over

for indvandrere. Ældre har sværere ved at forholde sig til det nye, der sker, og reagerer derfor imod

det med en negativ indstilling, altså intolerance. Med denne forklaring forholder ældre sig således

intolerant over for indvandrere, da de ikke kan forholde sig til nye og anderledes etniske kulturer

(Gaasholt og Togeby 1996:77).

En anden forklaringsfaktor på forskellen mellem unge og ældres tolerance, er uddannelse. Her

viser vores krydstabel over sammenhængen mellem alder og uddannelse, jævnfør bilag 5B, at en

stor andel af de ældre er ufaglærte. Tabellen viser altså at for de yngre generationer, dem under 60

år, er en tendens til at de er højere uddannet. I henhold til Bourdieu stiger tolerancen i takt med

uddannelsesniveauet, da uddannelse er med til at forøge den samlede kapital. Denne tendens kan vi

ligeledes bekræfte ud fra vores elaborering mellem uddannelse og tolerance, hvor vi kontrollerer for

alder40. Her ser vi at den generelle tendens er, at tolerancen stiger i takt med uddannelsesniveau for

samtlige aldersgrupper. Derudover kan vi dog også se en tendens til, at tolerancen ved hvert enkelte

uddannelsesniveau falder med alderen, således at de ældste i hver enkelt uddannelseskategori, er de

mest intolerante.

En anden forklaring kan også være, at de ældste i befolkningen er vokset op i en tid, hvor der ikke

var nær så mange indvandrere, som der er i dag. Dermed er de ikke vokset op i en tid, hvor andre

37 Se afsnittet ”Elaborering” 38 Se bilag 7A 39 Se bilag 5A 40 Se afsnittet ”Elaborering”.


97

etniske kulturer har været en del af det danske samfund. Dette står i modsætning til de unge, der i

dag er vant til forskellige og anderledes kulturer, og som er vokset op i et globaliseret samfund,

hvilket gør, at de har lettere ved at tilpasse sig de hurtige og konstante forandringer, og er bedre til

at forholde sig til ”det fremmede” uden ligeså meget frygt. Dette stemmer overens med Gaasholt og

Togeby, som pointerer at holdninger og værdier bliver skabt i de unge år, og dermed vil tolerancen

over for ”det anderledes” være større hos de unge, som er bedre til at tilpasse sig nye forandringer

(Gaasholt og Togeby 1996:78). Dermed har de ældre ikke den samme tolerance, som de yngre, da

de i deres ungdom ikke har haft kontakten til indvandrere. Den manglende kontakt og dermed det

manglende kendskab til de anderledes kulturer kan ligeledes føre til den stereotypificering som

Allport beskriver i sin kontaktteori41. At de ældre ikke i samme grad som de yngre har haft

kontakten til indvandrere gennem deres opvækst og ungdom kan være medførende til, at de

stereotypificere indvandrerne ud fra de negative forestillinger, de har omkring disse, eksempelvis

gennem medier. Man kan således antage, at de ældre ikke har samme kontakt til indvandrere, som

yngre, da den yngre generation har en daglig kontakt, der kan betegnes med Allports

”acquaintance”-begreb, hvorimod de ældre må antages blot at have ”casual contact”, da de ikke i

samme grad har kontakt til indvandrere i det daglige. Det skal understreges, at vi ikke kan påvise

denne antagelse med vores empiri, da kontakt med indvandrere, som nævnt, ikke er blevet

undersøgt i Værdiundersøgelsen. Men derimod kan vi antage at dette er tilfældet, da de ældre, i og

med at de er pensionister, ikke har kontakt med indvandrere på arbejdspladsen. Ydermere var der

ikke den samme koncentration af indvandrere for bare 30 år siden, og det kunne derfor tænkes at de

ældre ikke har haft kontakt til indvandrere, den gang de var på arbejdsmarkedet. Dog kan vi med

Baumans distance-begreb yderligere understøtte denne påstand. Frygten for de fremmede gør, at de

ældre skaber en distance, og i stedet for at imødegå dem med åbenhed, møder dem med intolerance.

Man kan derfor antage, at de yngre generationer i højere grad end de ældre besidder den tolerance,

der skal til for at ændre distancen. I mangel på denne tolerance, har de ældre ikke mulighed for at

bryde den manglende civilitets ”onde cirkel”, og vil dermed bibeholde frygten over for ”det

fremmede”, da de ikke giver sig selv muligheden for at indgå i fællesskaber og forhandlinger.

Tillid og tolerance over for indvandrere Vores logistiske regression viser, at har man generel tillid til andre, er man højst sandsynligt 2,350

gange mere tolerant over for indvandrere end de personer, som ikke har generel tillid til andre. Det

41 Jævnfør afsnittet ”Gordon W. Allport – Kontaktteori


98

betyder, at jo mere tillid man har til andre individer, desto højere tolerance har man over for

indvandrere. Samtidig viser vores krydstabel over uddannelse og tillid42, at højtuddannede generelt

har mere tillid end de lavtuddannede. En forklaring på dette kunne, ud fra habitusbegrebet, samt

Braun & Müller teori om de fire egenskaber, være, at højtuddannede befinder sig i en mere

privilegeret position. Idet de højtuddannede har en højere indkomst, besidder stærkere demokratiske

normer og mere viden om samfundsforhold, har de dermed også mulighed for at opnå en højere

position i samfundet. Dermed er de højtuddannede generelt sikret, og bør således ikke føle en

usikkerhed i forhold til deres økonomiske såvel som samfundsmæssige situation. De lavtuddannede

har derimod ikke den samme form for og mængde af ressourcer, da de ikke nødvendigvis gennem

deres uddannelse er sikret en fast økonomisk position i samfundet. Således kan det formodes at de

lavt uddannede føler en generel usikkerhed i forhold til deres position i samfundet, og dermed føler

de ikke i samme grad som de højtuddannede, at de kan stole på andre. Dog skal det nævnes, at både

de lavtuddannede og højtuddannede ud fra krydstabellen generelt har tillid til andre, men at der

også i overvejende grad er en større andel af de højt uddannede, der er tillidsfulde, end af de

lavtuddannede.

Der forekommer altså en sammenhæng mellem tillid, tolerance over for indvandrere og

uddannelsesniveau, hvilket ses i vores elaboreringstabel43, som netop viser, at de højtuddannede har

mere tillid til andre og samtidig er de mest tolerante. Vi formoder, at de højtuddannede oftest

besidder en større logisk forståelse for de politiske beslutninger, som bliver foretaget i det danske

samfund, hvormed de får mere tillid til at alt bliver besluttet på demokratisk vis. Her kan vi

inddrage Gaasholt og Togeby, som pointerer, at tillid kan betragtes som en ”psykisk ressource”

(Gaasholt & Togeby 1996:84), hvormed jo mere tillid individet har, desto mere tolerant bliver man,

idet at man vil være mere åben over for nye forandringer eller ”det anderledes”(Gaasholt & Togeby

1996:84).

Revidering af hypoteser Vores første hypotese lød som følger: Uddannelsesniveau har en stor betydning for danskernes

holdning til indvandrere – jo højere uddannelse desto større tolerance. Ud fra vores teoretiske

analyse af de empiriske resultater kan vi hovedsageligt konkludere, at det er de lavtuddannede

danskere der har de mest negative holdninger til indvandrere. Ifølge Bourdieu har uddannelse en

stor effekt i den forstand, at det giver dannelse og dermed analytiske redskaber til at beherske en 42 Se bilag 6A 43 Jævnfør afsnittet ”Elaborering”


99

eventuel intolerance. De legitime kulturer, der dominerer på forskellige niveauer, kan ligeledes

påvirke individers holdninger til indvandrere, idet der i hvert felt dannes bestemte normer og

værdier, som dermed præger individets holdninger. Ifølge Bauman er det hovedsageligt de

lavtuddannede og indvandrere, som begge kan betegnes som de mindre bemidlede vagabonder, der

er bundet til én bestemt lokalitet. Dette er en forklaring på, hvorfor det er de lavtuddannede

danskere som er mest negative over for indvandrere, da det umiddelbart er den gruppe hvor

indvandrerne udgør størst konkurrence både med hensyn til arbejde, bolig og sociale ydelser.

Vores anden hypotese lød: På den anden side har nogle lavtuddannede mere kontakt til

indvandrere for eksempel på arbejdspladser, boligområder etcetera, hvilket kan være med til at

skabe højere tolerance over for indvandrere. De to grupper vil oftest være i kontakt med hinanden

igennem eksempelvis arbejdet, hvilket i henhold til Allport kan nedbryde eventuelle fordomme. Ud

fra Bourdieus konstruktion af det sociale rum, vil det umiddelbart også være disse to grupper, som

har størst grundlag for kontakt – hvis vi ser bort fra kulturforskelle. Derfor kan det synes

modstridende, at de to grupper med mest kontakt og fælles interesser ud ad til også er de to grupper

som har den største modstand mod hinanden i hvert fald fra de lavtuddannede danskeres side. Alder

har ligeledes en væsentlig betydning i forhold til denne hypotese, da mange ældre er placeret i den

lavtuddannede gruppe, og dermed automatisk gør intolerancen større, rent statistisk. Ud fra vores

empiriske resultater afkræfter vi således vores anden hypotese, da det er tydeligt, at de

lavtuddannede er de mest intolerante.


100

Konklusion

Formålet med denne rapport var at belyse, hvorvidt der ”eksisterer en sammenhæng mellem

uddannelsesniveau og holdninger til indvandrere”. Denne del af problemformuleringen har vi

forsøgt at besvare gennem udvalgte spørgsmål fra Værdiundersøgelsen. Gennem vores statistiske

analyser har vi undresøgt sammenhængen mellem flere forskellige faktorer, og deres betydning for

danskernes tolerance over for indvandrere.

Uddannelsessystemet er en vigtig faktor, som på den ene side kan ses som en institution,

hvorigennem den sociale ulighed bliver reproduceret, men på den anden side som en institution, der

er med til at skabe højere tolerance over for indvandrerne i Danmark. Danskernes

uddannelsesniveau har været vores hovedfokus og har vist sig at være en vigtig faktor for

danskernes tolerance. Jo højere uddannelse det enkelte individ har opnået, desto større

sandsynlighed er der for, at individet er mere tolerant. Det hænger især sammen med en akademisk

tankegang, som man tilegner sig gennem uddannelse, og som dermed giver ressourcer til at tackle

en eventuel intolerance. Anderledes forholder det sig med de lavtuddannede, som har vist sig at

være den gruppe med mindst tolerance over for indvandrere. Det kan blandt andet skyldes det lave

uddannelsesniveau, men også at det hovedsageligt er denne gruppe, som har den største kontakt

med indvandrere, og at indvandrerne for dem udgør den største konkurrent i forbindelse med

arbejde, bolig og sociale ydelser. Vi havde en formodning om, at kontakten til indvandrerne ville

medvirkende til at nedbryde fordomme. Umiddelbart lader det ikke til, at dette er tilfældet, da det

udpræget er de lavtuddannede, der besidder lav tolerance. Dette kan forklares ud fra at de

lavtuddannedes kontakt, i mange tilfælde vil være negativ, idet indvandrerne udgør en konkurrence

i kampen om de samme velfærdsydelser i det danske samfund. Her oplever de højtuddannede en

mere positiv kontakt, idet de oftere via arbejdspladsen møder højtudannede indvandrere, som

forsørger sig selv, og dermed ikke ser dem som konkurrenter.

Yderligere er den legitime kultur hos henholdsvis højt- og lavtuddannede meget forskellig,

hvilket betyder at ens holdninger er influeret af, hvilken uddannelsesgrad man har, og hvilken

sociale gruppe man befinder sig i. Tilmed har vores data vist, at urbaniseringen også har stor

betydning for den enkeltes tolerance til indvandrere. Vores data viser at tolerancen er størst i de

store byer, hvor der hersker mere mangfoldighed end i de små bysamfund. Dermed har man også en

større kontakt og kendskab til indvandrere. Tilmed bosætter langt de fleste højtuddannede sig i det

store byer, da der her er flere jobmuligheder. Dette påvirker at de højtuddannede med deres


101

overvejende høje tolerance, også vil påvirke den høje tolerance, der eksisterer i de store byer. Alder

er også en vigtig faktor i forklaringen af danskernes tolerance over for indvandrere. Grundlæggende

kan vi konkludere, at tolerance falder i takt med alderen, hvilket kan forklares ved en manglende

kontakt, og at man som en naturlig konsekvens af at blive ældre finder det sværere at forholde sig til

alt det nye og herunder det fremmede, som globaliseringen har bragt med sig.

Grundlæggende kan vi altså konkludere, at uddannelse har en betydelig effekt på danskernes

tolerance over for indvandrere, men samtidig kan vi konstatere, at personlige erfaringer, oplevelser

og relationer også har en stor betydning. I takt med overgangen til et multikulturelt samfund i

Danmark, og de fortsat stigende konflikter mellem danskere og indvandrere, bliver det i endnu

højere grad end tidligere vigtigt, at danskere, såvel som indvandrere, bliver i stand til at omgås

hinanden med en civilitet og morale. En iførelse af masker, og en tilbagetrækning af det sande jeg

er kernepunktet i civiliteten, hvilket tillader individet at bestå i samme fællesskab uden at være

påvirket af den modvilje og de holdninger, man nærer. Dette er en nødvendighed for at alle

individer kan leve sammen med fortsat tolerance over for forskelligheder og dermed hinanden. Et

Danmark hvor man ikke nødvendigvis accepterer andres forskelligheder, men nærmere tolererer

dem.


102

Pilotundersøgelse Når man foretager statistiske undersøgelser, hvor data indsamles ved hjælp af strukturerede

interviews eller udsendte spørgeskemaer, kan man med fordel lave en pilotundersøgelse, inden det

endelige interview foretages eller spørgeskema udsendes. Ved at lave en sådan pilotundersøgelse

eliminerer man eventuelt dårligt formulerede spørgsmål, mangelfulde svarmuligheder og mulige

forståelsesproblemer. Pilotundersøgelsen foretages ved en mindre gruppe respondenter, der minder

om den population, den endelige undersøgelse skal foretages på. Her er de kriterier, man udvælger

efter, som regel alder, køn, uddannelse og etnicitet. Andre kriterier kan, alt efter undersøgelsens

karakter, være nødvendige at udvælge efter (de Vaus 2002:117).

Vi har som tidligere nævnt i dette projekt ikke indsamlet vores egne data til undersøgelse af vores

problemfelt, men i stedet anvendt allerede eksisterende data fra Værdiundersøgelsen 2008. Vi har

derfor valgt at vise, at vi er i stand til at konstruerer et spørgeskema, ved at lave vores eget, mindre

spørgeskema, der indeholder spørgsmål, vi mener, er relevante for at undersøge vores problemfelt.

Dette spørgeskema44 indeholder både spørgsmål fra den oprindelige værdiundersøgelse,

omformulerede spørgsmål fra Værdiundersøgelsen, samt vores egne spørgsmål. Da brugen af

værdiundersøgelsen er brug af sekundær data, er det selvfølgeligt, at disse data ikke er

fyldestgørende for vores problemstilling angående danskernes tolerance over for indvandrere. Vi

har derfor selv konstrueret spørgsmål angående hvilke medier, respondenterne benytter til at få

nyheder, da vi mener, at dette har betydning for, hvor kritisk man er over for nyhedskilder, og

ligeledes for, hvordan ens holdning kan påvirkes af de respektive kilder. Ud over det har vi

konstrueret spørgsmål angående respondenternes personlige forhold til indvandrere, og hvor ofte de

omgås disse. Disse spørgsmål inddrager vi, for at gøre spørgeskemaet fyldestgørende for at besvare

vores problemstilling. Det synes dog vigtigt at pointere, at svarene på dette spørgeskema

umiddelbart ikke vil blive analyseret på, da det blot er en pilotundersøgelse.

Spørgeskemaets opbygning De første tre spørgsmål i spørgeskemaet går på, om respondenten ville stemme ved næste

folketingsvalg, og hvilet parti, der i så fald ville blive stemt på, samt hvilket parti respondenten

stemte på ved sidste folketingsvalg. Disse spørgsmål er fra Værdiundersøgelsen, og vi ville i en

bredere undersøgelse af vores problemstilling inddrage disse spørgsmål som indikator på, om

44 Se bilag 9 – Vedlagt på CD‐rom


103

politisk overbevisning hænger sammen med holdninger til indvandrere, og i så fald, på hvilken

måde dette kom til udtryk. Fjerde spørgsmål omhandler respondentens generelle tillid til andre,

hvilket vi også har inddraget i vores undersøgelse som en z-variabel til at kontrollere

sammenhængen mellem uddannelse og tolerance, alt efter om man generelt stoler på folk eller ej.

De følgende seks spørgsmål omhandler de anvendte medier, respondenten benytter til at holde sig

opdateret angående nyheder, samt hvor ofte denne gør det. Der er i alt fem spørgsmål, der

omhandler de forskellige medier, og disses kategorier, eksempelvis Jyllands Posten, Information,

Ekstra Bladet under mediet aviser). Under disse spørgsmål har vi listet en række kategorier som

svarmuligheder, samt svarmuligheden ”Andet”, hvor respondenten, i tilfælde af, at han/hun

opdateres angående nyheder andre steder, end dem vi har oplistet, kan skrive, hvor dette i så fald

sker. Denne svarmulighed giver os muligheden for at konstruere flere svarmuligheder i det endelige

spørgeskema, og på denne måde undgå at miste eventuelle svar.

De følgende spørgsmål i spørgeskemaet omhandler respondenternes holdning til en række

spørgsmål angående indvandrere. Disse er alle inddraget fra Værdiundersøgelsen, og vil være en

god indikator på, hvor tolerant eller intolerant respondenten er over for indvandrere. Grunden til vi

ikke har inddraget alle disse spørgsmål i undersøgelsen i rapporten er, at vi grundet tid og

overskuelighed har måttet begrænse os væsentligt. Derfor har vi udvalgt de seks

holdningsspørgsmål under spørgsmål 8, som de holdningsspørgsmål vi analyserer på i denne

rapport45. Spørgsmål 10, 11 og 11a i spørgeskemaet har vi selv inddraget, da vi mener at

Værdiundersøgelsen mangler disse i forhold til at kunne belyse respondentens forhold til

indvandrere. Vi mener, at en inddragelse af netop disse spørgsmål, vil være behjælpelige til at

belyse, hvorvidt den daglige og personlige kontakt til indvandrere, har en indvirkning på

holdningen til indvandrere.

Som afslutning på spørgeskemaet inddrager vi en række spørgsmål angående køn, alder,

uddannelse, erhverv, indkomst og urbanisering. Disse inddrages, da det er disse vi benytter os af

som z-variable i undersøgelsen i denne rapport. Spørgsmålene er hovedsageligt fra

Værdiundersøgelsen, men nogle få af dem har vi omformuleret, og i andre har vi ændret

svarmulighederne for at gøre det mere overskueligt for respondenten. Det skal yderligere nævnes, at

respondenterne i størstedelen af spørgsmålene har svarmuligheden ”Ved ikke”, i så fald, at det

synes svært at svare på spørgsmålet. Ydermere er der ved spørgsmålene angående hvilket parti

45 Se nærmere beskrivelse af disse spørgsmål i afsnittet ”Redegørelse for elaborering”.


104

respondenten vil stemme på, samt tidligere har stemt på og også angående husstandens indkomst,

angivet svarmuligheden ”Ønsker ikke at svare”, da nogle kan finde disse for personlige at svare på.

Indsamling af data Vi valgte at foretage spørgeskemaundersøgelser, hvor respondenterne selv udfyldte spørgeskemaet.

Dette gjorde vi primært af den grund, at nogle respondenter eventuelt ville føle sig intimideret af, at

skulle svare på nogle holdningsspørgsmål, der på mange områder ikke er acceptable at svare

negativt på, hvis dette skulle gøres ansigt til ansigt med en interviewer46. Vi delte således femten

spørgeskemaer ud til primært studerende. Grunden til, at vi ikke søgte at afdække

samplepopulationen så vidt muligt, var, at vi på denne måde kunne se en eventuel tendens til

bestemte holdninger i svarene. Dette viste sig dog ikke at være tilfældet, da respondenterne svarede

forholdsvis spredt på spørgsmålene.

Efter at have indsamlet dataene ville vi ved en anvendelig undersøgelse have indført disse i SPSS,

for således lettere at kunne analysere på dem. Dette synes dog ikke at være nødvendigt ved denne

lille pilotundersøgelse, og vi ser derfor blot på de umiddelbare tendenser, der fremgår af svarene,

med det faktum in mente, at vi ud fra stikprøvens størrelse, ikke vil kunne sige noget

generaliserende. Samtlige respondenter havde personlige relationer til indvandrere, undtaget en

enkelt. Disse relationer var primært forhold af karakteren venskab. Dette havde således ikke

umiddelbar indflydelse på tolerancen over for indvandrere. Respondenterne var fordelt nogenlunde

lige mellem højre- og venstrefløj hvad angår politisk overbevisning. Ud fra dette kunne vi se, at de,

der var længst ude på venstrefløjen, SF og Enhedslisten, ligeledes var dem, der umiddelbart havde

den mest positive indstilling til indvandrere generelt. Dermed omvendt for de personer, der stemte

Venstre og Konservativt. Særligt tre spørgsmål skille de to fløje. Disse spørgsmål er angående om

indvandrere gør problemet med kriminalitet værre, om indvandrere belaster velfærdssamfundet, og

om antallet af indvandrere i fremtiden bliver en trussel mod samfundet. Her svarer

højrefløjstilhængerne overvejende negativt, hvor de, der stemmer til venstre svarer overvejende

positivt. Altså ses ud fra denne lille pilotundersøgelse en tendens til, at politisk overbevisning har en

sammenhæng med holdning til indvandrere. Vi har dog ikke ud fra pilotundersøgelsen kunne se en

sammenhæng mellem anvendelse af medier og holdning, indkomst og holdning eller

urbaniseringsgrad og holdning. De to sidste skyldes eventuelt, at spørgeskemaet primært er uddelt

46 Fordele ved ansigt‐til‐ansigt interviews beskrevet i afsnittet ”Afgrænsning”.


105

til studerende med lav indkomst, og som alle bor i en by med mellem 100.000 og 500.000

indbyggere – antageligt Aalborg.

Overvejelser efter foretaget pilotundersøgelse Efter at have foretaget denne pilotundersøgelse, er vi blevet opmærksomme på en række ting, som

kunne være grebet anderledes an.

Blandt andet var der øjensynligt nogle respondenter, der ikke vidste, hvad de skulle svare på

spørgsmålet angående højeste erhvervede uddannelse. Dette skabte dermed en smule forvirring

angående placering af disse respondenter. Dette kunne eventuelt have været undgået ved at have

uddybet svarmulighederne yderligere. For eksempel kunne vi ved svarmuligheden ”Mellemlang

videregående uddannelse” have beskrevet dette som en bacheloruddannelse. Ligeledes var der,

under spørgsmålet angående hvilken uddannelse respondenten for tiden var i gang med, forvirring.

De fleste respondenter havde angivet studentereksamen som højeste erhvervede uddannelse, og

dette til trods, var de fleste af respondenterne i gang med en lang videregående uddannelse. Dette

skyldes sandsynligvis, at respondenterne medregner deres kommende kandidat uddannelse, på trods

af, at de endnu ikke har gennemført bacheloren. Dette kunne ligeledes have været undgået ved at

uddybe disse svarmuligheder. Således er vi blevet opmærksomme på bedre formulering af

spørgsmål samt uddybning af svarmulighederne. Dette kunne eventuelt også have været undgået

ved at personligt interview.

Dog synes det vigtigste, vi er blevet opmærksomme på, efter at have foretaget denne

pilotundersøgelse, at være, at vi ikke har givet respondenterne muligheden for at evaluere på

spørgeskemaet. Havde vi efter hvert spørgsmål angivet mulighed for at give udtryk for

forståelsesproblemer eller mangelfulde svarmuligheder, ville vi på denne måde kunne revidere

dette, i det tilfælde, at vi skulle konstruere et endeligt spørgeskema. Yderligere havde det været

optimalt med en mulighed for at respondenten kunne evaluere hele spørgeskemaet til sidst. Med

sådanne evalueringer ville vi ligeledes være bedre i stand til at konstruere et mere uddybet og

overvejet spørgeskema, hvis dette var tilfældet.


106

Perspektivering Vi har i vores rapport ikke fokuseret på mediernes påvirkning af holdning til indvandrere, men

ifølge flere eksperter spiller de danske medier en væsentlig rolle, da det er meget få danskere, som

har en personlig kontakt til etniske minoriteter. Dermed bliver medierne, for mange danskere, den

eneste kilde til deres viden. En artikel fra Menneskerettigheder pointerer ligeledes, at Danmark har

vækket opsigt i Europa på grund af den grove mediehåndtering af etniske minoriteter. Den

Europæiske Komité imod Racisme og Intolerance (ECRI) offentliggjorde i 2006 en rapport om

racisme og diskrimination, og her var der flere kritikpunkter til mediernes hårde tone (Høi og

Nielsen 2006:1) Sociologen Mustafa Hussein (Hussein) har været med til at udarbejde en

undersøgelse af danske nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. Han beskriver hvordan

de danske medier er med til skabe et forvrænget billede af indvandrere, da de oftest bliver omtalt i

forbindelse med kriminalitet og vold. Derudover har medierne skabt en rangorden, hvor det er

individer med en bestemt religion, kultur og hudfarve, som bliver fokuseret mest på i medierne, og

dermed altid bliver forbundet med noget negativt. Hvis nogle indvandrere eksempelvis har begået

kriminalitet eller andre ulovligheder, bliver det i nyhedsmedierne oftest pointeret i overskrifterne, at

det er personer med anden etnisk baggrund, samtidig med at der sættes lighedstegn mellem

muslimer og indvandrere (Hussein et al 1997:263).

Problemet bunder i, at medierne er med til at skabe en diskurs om vores måde at opfatte og omtale

etniske minoriteter på. Det danske samfund er præget af demokrati og ytringsfrihed, men tonen i de

offentlige debatter er, ifølge Hussein, gået for vidt. Gennem de sidste 20-25 år er omgangstonen

over for indvandrere blevet mere hård og negativ, og har derigennem været med til at legalisere

racismepræget ytringer og fordrejet det reelle billede af etniske minoriteter i Danmark. Vi har fået

et samfund, som er præget af at være opdelt i ”os” og ”dem”, og det skaber endnu større distance

imellem danskere og indvandrere. Dette skaber modgrupper, hvor danskerne, set ud fra Husseins

perspektiv, vil være de velstillede, og indvandrerne gennem mediernes fremstilling, vil fremstå som

de magtesløse og stigmatiserede, jævnfør Bauman (Hussein et al. 1997:262). En væsentlig faktor er

også, at medierne fremstiller det danske samfund som homogent, og indvandrere bliver den gruppe

som ”ødelægger” dette kunstige billede af det danske samfund. Derfor kan medierne, for nogle

individer, medvirke at danskernes opfattelse af indvandrerne bliver negativ (Hussein et al

1997:266).


107

Den generaliserende diskurs inden for journalistik og de danske medier medvirker, at medierne får

en afgørende rolle for det generelle syn på indvandrere blandt danskere. De sensationsprægede

historier i medierne, hvor indvandrere oftest bliver gjort til skurke, burde erstattes med sagligt og

nuanceret journalistisk, som viser et sandt billede af virkeligheden.


108

Litteraturliste

Artikler:

Wittendorf , Kim (2001): ”Kæft, trit og indlæring”. Samvirke, august 2001.

Lokaliseret 28/11-2009 på: http://www.odel.dk/franskold/fransk/tekster/skolesystemet%20i%20Frankrig1.htm

Bøger:

Allport, Gordon W. (1954): The Nature of Prejudice. Massachusetts: Addison-Wesley Publishing Company.

Agresti, Alan og Barbara Finlay (1997): Statistical Methods for the Social Sciences. 3. oplag. New Jersey: Prentice Hall International, Inc.

Agresti, Alan og Barbara Finlay (2009): Statistical Methods for the Social Sciences. Fourth Edition. New Jersey: Person Prentice Hall

Andersen, Jørgen Goul (2002): Danskernes holdning til indvandrere. En oversigt. AMID Working Paper Series, 17(3):

Bauman, Zygmunt (1998/1999): Globalisering – de menneskelige konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag A/S

Bauman, Zygmunt (2002/2004): Det belejrede samfund. København: Hans Reitzels Forlag

Bourdieu, Pierre (1995): Distinksjonen –En sociologisk kritikk av dømmekraften. Oslo: Pax Forlag A/S.

Bourdieu, Pierre og Jean-Claude Passeron (2006): Reproduktion –Bidrag til en teori om undervisningssystemet. Gyldendals Bogklubber.


109

Bryman, Allan (2004): Social Research Methods. Second Edition. New York: Oxford University Press.

Danmarks Statistik (2008): Statistisk årbog 2008. Danmarks Statistik

Dansk Data Arkiv, (2009): Datamateriale- Den danske værdiundersøgelse, 2008. 1. udgave. Odense: Dansk Data Arkiv.

de Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: Sage Publications.

de Vaus, David (2002): Surveys in Social Research. Fifth Edition. London: Routledge

Emerek, Ruth (2001): “Migration, arbejdsliv og levevilkår” i Jørgen Goul Andersen og Per H Jensen (red.): Marginalisering integration velfærd. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Emerek, Ruth (2003): Integration –eller inklusion? Den danske diskussion om integration. AMID Working Paper Series, (31).

Gaasholt, Øystein og Lise Togeby (1996): I syv sind – Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere. Politica.

Gilje, Niels og Harald Grimmen (2002): Samfundsvidenskabernes forudsætninger. 1. udgave, 3. oplag. København: Hans Reitzles forlag.

Jacobsen, Michael Hviid (2004): ”Globaliseringens byrde og det postmoderne ubehag – om den postmoderne globale verden hos Zygmunt Bauman” i Mikkel Thorup (red.): At tænke globalt. København: Hans Reitzels Forlag

Jacobsen, Michael Hviid (2006): ”Zygmunt Bauman: Nærhed i en global verden –om moral og etik i postmoderniteten” i Michael Hviid Jacobsen, Mikael Carleheden og Søren Kristiansen (red.): Tradition og fornyelse. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.


110

Järvinen, Margaretha (2007): ”Pierre Bourdieu” i Heine Anderson og Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udgave, 2. oplag. København: Hans Reizels Forlag

Koch, Carsten A. (2004): ”Kritisk retionalisme” i Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag.

Larsen, Christian Albrekt (2008): Danskernes nationale forestillinger. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag

Togeby, Lise (1997): Fremmedhed og fremmedhad i Danmark. 1. udgave, 1. oplag. Columbus.

Thomsen, Jens Peter Frølund (2006): Konflikten om de nye danskere –om danskernes holdning til etniske minoriteters kultur og rettigheder. Akademisk Forlag.

Internetsider:

De Økonomiske Råd (2008): Dansk økonomi, forår 2009.

Lokaliseret på:

http://www.dors.dk/sw5855.asp

Folketinget.dk (2009): Valg og tendenser.

Lokaliseret på:

http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/FAQ/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Informationsark/Tal%20og%20fakta/Valg_og_tendenser.ashx

Høi, Karen og Anne Nielsen (2006): SOS mod Racisme om ECRI’s 3. rapport. Lokaliseret på: http://www.sosmodracisme.econtent.dk/downloads/sosModRacismeOmEcris3Rapport.pdf

Mustafa Hussain, Ferruh Yilmaz og Tim O’Connor (1997): Medierne, minoriteterne og majoriteten –en undersøgelse af nyhedsmedier og den folkelige diskurs i Danmark. Nævnet for etnisk ligestilling. Lokaliseret på: http://communication.ucsd.edu/fyilmaz/book.pdf


111

New insight (2006): 3F og bekæmpelse af forskelsbehandling. Analyse af integration og evnen til at håndtere forskelsbehandling.

Lokaliseret på:

http://www.newinsight.dk/uploads/projectfiles/Forskel_3F.pdf

Ny i danmark (2009): Begreber og definitioner i integrationsstatistikken

Lokaliseret på:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/integrationsomraadet/begreber_definitioner.htm


112

Bilag

Bilag 1) Sammenhænge mellem variable

A) Oftest anvendte sammenhænge

1. Direkte sammenhæng

x y

z

2. Indirekte sammenhæng

x z y

3. Spuriøs sammenhæng

X y

z

B) Samfundsmæssig sammenhæng

‐ Direkte/indireke sammenhæng

x y

z


113

Bilag 2) Cronbachs alfa

Reliability Statistics

Cronbach's

Alpha N of Items

,750 6

Bilag 3) Indkomst

A) Eleborering over tolerance og indkomst kontrolleret for uddannelse

‐ Tilhørende partielle gamma


114

B) Krydstabel over tolerance og indkomst

‐ Tilhørende gammaværdi

Bilag 4) Urbanisering

Elaborering over tolerance og urbanisering kontrolleret for uddannelse

‐ Tilhørende partielle gamma


115

Bilag 5) Alder

A) Krydstabel over alder og tolerance

‐ Tilhørende gammaværdi:


116

B) Krydstabel over alder og uddannelse



117

C) Elaborering over alder og tolerance kontrolleret for uddannelse

‐ Tilhørende partielle gamma:

Bilag 6) Tillid

A) Krydstabel over tillid og uddannelse


Zero-Order and Partial Gammas

Gamma

N of Valid CasesZero-Order 1st-Order Partial

-,245 -,184 1400


118

B) Krydstabel over tillid og tolerance


C) Elaborering over tillid og tolerance kontrolleret for uddannelse


119

‐ Tilhørende partielle gamma:

Bilag 7) Køn

A) Krydstabel over køn og uddannelse


120


B) Krydstabel over køn og tolerance



121

C) Elaborering for køn og tolerance kontrolleret for uddannelse


Bilag 8) Respondenter i logistiske regression uden indkomst

Case Processing Summary

Unweighted Casesa N Percent

Selected Cases Included in Analysis 1288 85,5

Missing Cases 219 14,5

Total 1507 100,0

Unselected Cases 0 ,0

Total 1507 100,0

a. If weight is in effect, see classification table for the total number of

cases.