Download pdf - DAKOFA konference d. 12. maj 2009 “Affald og klima ... · DAKOFA-konference Affald og klima - en dansk ouverture til ’Waste and Climate 2009’ Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 09.00-15.55

DAKOFA konference d. 12. maj 2009 “Affald og klima – en dansk

ouverture til Waste and Climate 2009”

DAKOFA-konference

Affald og klima - en dansk ouverture til ’Waste and Climate 2009’

Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 09.00-15.55 i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

PROGRAM 09.00-09.30 Registrering og kaffe 09.30-09.40 Velkomst v/Suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Ordstyrer: Henrik Wejdling, DAKOFA 1. session: Affaldet og Kyoto-protokollen 09.40-10.10 Kyoto-protokollen, EU's implementering – og affaldet v/Søren Dyck, Det Økologiske Råd

Affaldssektoren er i EU havnet i den ikke-kvotebelagte sektor i f.t. Kyoto-protokollen. Det betyder, at det er de enkelte EU-medlemsstaters hovedpine at få nedbragt emissionen af klimagasser fra affaldssektoren. Omvendt godskrives de klimagevinster, som f.eks. genanvendelse og energiudnyttelse medfører, ikke affaldssektoren. Der redegøres for de lidt komplicerede forhold.

10.10-10.35 Affaldssektorens klima-effekter – om behovet for konsensus v/Thomas Højlund Christensen, DTU

Der er et påtrængende behov for at skabe konsensus om, hvad de reelle klima-gevinster og udslip er i forbindelse med de forskellige affaldshåndteringsformer. DTU arbejder herpå, og der redegøres for projektet.

10.35-10.55 Kaffe 2. session: Emissioner ved forskellige behandlingsformer – gevinster og udslip 10.55-11.20 Om genanvendelse og forbrænding i et livscyklusperspektiv - papir som eksempel v/Ole Dall, SDU

Genanvendelse giver i et livscyklusperspektiv ofte anledning til energi- og dermed CO2-besparelser et eller flere steder i cyklus. For en række fraktioner betyder det sammenlagt en besparelse set i forhold til forbrænding. Disse fraktioner præsenteres, men der kan være faldgruber, som illustreres med papir som eksempel.

11.20-11.40 Genanvendelse af jern & metal v/Thorvald Isager, H.J. Hansen H.J. Hansen har udarbejdet et ambitiøst CO2-regnskab for virksomheden, som sætter den CO2-reducerende effekt ved genvinding af jern & metaller på dagsordenen. I samarbejde med Syddansk Universitet udarbejdes Carbon-footprint for de vigtigste metaller og til august udgives en debatbog om genvinding & klima. De hidtidige resultater samt det fortsatte arbejde vil blive præsenteret.

11.40-12.00 Genanvendelse eller forbrænding af plast v/Lars Blom, Plastindustrien

Plastaffald er særdeles energiholdigt, men ikke CO2-neutralt. Alt afhængig af renhed og indsamlingslogistik m.v. er der fordele og ulemper forbundet med såvel genanvendelse som forbrænding. Trådene søges udredet.

12.00-12.20 Genanvendelse eller forbrænding af organisk affald? v/Jacob Møller, Allessio Boldrin & Jacob K. Andersen, 3R/DTU

Kompostering af organisk affald giver i sig selv anledning til emission af visse drivhusgasser, men komposten fortrænger omvendt andre emissioner, hvis den substituerer f.eks. kunstgødning og sphagnum. Der redegøres for emissioner og reduktioner, set i forhold til en forbrændingsløsning.

12.20-13.20 Frokost 3. session: Klima-effekter set i systemperspektiv 13.20-13.45 Avfall Norges klima-udredning – en præsentation v/Henrik Lystad, Avfall Norge

Avfall Norge har ladet gennemføre en livscyklusbaseret vurdering, som bl.a. konkluderer, at man burde brænde papiret og genanvende plastikken. Udredningen og dens konsekvenser for den fremtidige affaldshåndtering i Norge fremlægges. Fremlæggelsen sker på norsk.

13.45-14.05 Klimabetragtninger i den kommunale affaldshåndtering v/Lizzi Andersen, COWI

COWI har dels udarbejdet en CO2-beregner til brug for kommunerne, dels gennemført affaldsrelaterede CO2-beregninger for nogle kommuner, herunder også en miljøvurdering for Trondheim omkring brug af affaldsproduceret biogas til busdrift. Der redegøres for systemtankegange i f.t. den kommunale affaldshåndtering.

14.05-14.30 Klima-regnskab på virksomhedsniveau – en protokol v/Gary Crawford, Veolia Environmental Services

EpE, ’Enterprises pour l’Environnement’ har med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Séchè Environment, Suez Environment og Veolia Environmental Services udviklet en protokol for kvantificering af drivhusgasemissioner fra affaldsbehandling. Protokollen præsenteres. Fremlæggelsen sker på engelsk

14.30-14.50 Affald som energikilde – en systembetragtning v/Thomas Astrup, DTU, Marie Münster, AAU & Thilde Fruergaard, DTU

I forbindelse med gennemførelsen af energiforligets overførsel af affald til kulfyrede kraftværker er systembetragtninger vigtige ved vurderingen af eventuelle klimagevinster. Oprindelsen af den fortrængte energi kan medføre endda store forskelle i klimagevinster og miljøbelastning. Der redegøres herfor på basis af konkrete studier af affaldsteknologier i DK, og den forventede nye forbrændingsafgift diskuteres i relation hertil.

14.50-15.10 Kaffe 4. session: Om at sætte affaldssektoren på klima-dagsordenen 15.10-15.30 Københavns Kommunes affalds-klimakampagne

v/ Le Lyby, Københavns Kommune København har som værtsby for COP15 ekstra meget fokus på klimaområdet. Hør og se hvordan affaldsområdet bruger denne oplagte chance for igen af skabe fokus på affaldets indvirken på miljøet via kommunikation og kampagner.

15.30-15.50 Om ‘Waste & Climate’ op til COP15 v/Jens Aage Hansen, AAU & ISWA Task Force for klima og bæredygtig udvikling

ISWA sætter sammen med DAKOFA affaldet på den internationale klima-dagsorden op til og under COP15 i København. Indlægget vedrører tilblivelse, sammensætning og servering af de forslag til global indsats, som affaldsindustrien skal fremlægge ved COP15.

15.50-15.55 Afslutning

Affald & klima- en dansk ouverture til

’Waste & Climate’

v/Suzanne Arup Veltzé, DAKOFAVelkomst ved DAKOFA-konferencen

12. Maj 2009

CC

O2O2 O2

CO2

O2CCO2

CO2

Biogent

CO2O2

CC

CC

O2O2 O2

CO2CO2

O2CCO2

CO2

Biogent Fossilt

CO2CO2CO2CO2

CO2CO2CO2CO2CO2

CO2O2CO2

Affaldsbehandling

OpstrømseffekterF.eks. fortrængt CO2 fra produktion af råstoffer

NedstrømseffekterF.eks. fortrængt CO2 fra energiproduktion

Op- og nedstrømseffekter

Ikke-kvote Kvote

Kvote eller ikke-kvote- Hvad betyder det for valg af behandling?

Systemvalg- Hvad betyder det for emissionerne?

Konsensus om regnskaber

• Vigtigt med konsensus på– Globalt niveau– Nationalt niveau– Regionalt (kommunalt) niveau– Virksomhedsniveau

• I dag eksempler på det hele!

Sæt kryds !• Konferencen i dag er optakt til ’Waste &

Climate’ 3.-4. december 2009 i Kbh!

Der ud over kan DAKOFA byde på bl.a.:– 19. maj 2009: Høringsseminar om den nye elskrot-

bekendtgørelse

– 28. maj 2009: Cradle-to-Cradle i Danmark

– 15. juni 2009: De nye affaldsafgifter

– 25. august 2009: Affald eller ej – om End-of-Waste- kriterier og affaldsdefinitionen

– 17.-18. september 2009: DAKOFAs årskonference i Nyborg, Affaldet i et strategisk krydsfelt + Anne Marie Helger!

N O T A T

1. maj 2009

hw/-

Vedr. emission af klima-gasser fra dansk affaldshåndtering

IDA’s projektgruppe vedr. ’Future Climate - Engineering Solutions’, der skal munde ud i en samlet

klimaplan for Danmark med anbefalinger til, hvordan Danmark kan reducerer sit udslip af

klimagasser, har stillet følgende tre spørgsmål til DAKOFA vedr. affald og klimagasser:

1. I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til

Danmarks udledninger af klimagasser?

2. Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald?

3. Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO2 ækvivalenter.

Indledning

Indledningsvis skal det påpeges, at der fra det samlede affaldshåndteringssystem i Danmark også

fremkommer mange andre såvel positive som negative klimaeffekter, og at det således ikke

udelukkende er de to kilder (hhv. forbrænding og deponering), som fremgår af spørgsmålene, der er

interessante. Det redegøres der indledningsvist ganske kort for.

Endvidere skal det understreges, at selv de måske ellers relativt simple spørgsmål ikke er så lette at

besvare, som det måske i første omgang kunne se ud. Det vil fremgå af såvel de enkelte besvarelser

som indledningen.

Affaldet er således havnet i lidt af en ’klima-klemme’ i f.t. Kyoto-mekanismerne, eftersom

affaldshåndteringen - ud over at være en del af klimaproblemet – også kunne blive en væsentlig del

af løsningen herpå, dersom systemerne opbygges med henblik på en klimamæssig optimering.

Således vil optimal affaldshåndtering i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af

emissionen af klimagasser (f.eks. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen

af jomfruelige materialer, der har et større carbon footprint end genanvendte materialer, eller

gennem nyttiggørelse af den CO2-neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne

fortrænge fossile energikilder).

Efter de gældende IPCC-principper bliver de gevinster, som affaldshåndteringen måtte give

anledning til, imidlertid ikke direkte ’bogført’ som gevinster, affaldssektoren har bidraget med, men

skal i stedet findes som gevinster i andre sektorer eller andre lande.

Tvært imod bliver energiforbruget (og de dermed forbundne CO2-emissioner) til national

indsamling, transport og oparbejdning af genanvendelige materialer bogført som negative, mens

gevinsterne ofte ’falder’ i de lande, hvor de råstoffer og produkter, der fortrænges, ikke længere skal

udvindes eller produceres. Resultatet er, at affaldssektoren i Danmark så godt som altid kommer ud

med et negativt resultat, da meget få af de fortrængte nye produkter skulle have været produceret

her, desuagtet at genanvendelse medfører klimagevinster på globalt plan.

2

Denne ’klima-klemme’ er nøjere beskrevet i DAKOFAs baggrundsnotat til ’Waste & Climate’-

konferencen i december 2009, ligesom også ’ Denmark's Fourth National Communication on

Climate Change’ (Miljøministeriet, december 2005) har et afsnit herom p. 50 (højre spalte).

De tre spørgsmål:

ad. 1) I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til

Danmarks udledninger af klimagasser?

CO2-emission fra affaldsforbrænding

Mens affaldsforbrænding i afgiftsmæssig forstand hidtil har været anset for ’CO2-neutral’ er der

ingen tvivl om, at forbrændingen i praksis giver anledning til CO2-emisioner, både fordi organisk

affald ved forbrænding afgiver den CO2, som det har opaget (og som derfor kan regnes som CO2-

neutralt) og især fordi en del af affaldet (specielt plastik-affaldet) er baseret på fossilt kulstof.

Emissionsfaktoren har imidlertid været gjort til genstand for nogen diskussion.

Således har Energistyrelsen i sine hidtidige beregninger (i f.m. fastsættelse af emissionerne i

basisåret) antaget, at emissionen udgjorde 17,6 kg CO2/indfyret GJ.

I en rapport fra 2008 antager DTU på basis af konkrete vurderinger af affaldets sammensætning, at

emissionsfaktoren snarere er 34 kg CO2/indfyret GJ.

I bemærkningerne til lovforslaget om ændring af forbrændingsafgiften til en kombination af en

udvidet energi- og CO2-afgift antager Skatteministeriet, at emissionen svarer til 28,34 kg CO2 pr.

produceret GJ – eller (ved 85 % energieffektivitet, som er det aktuelle beregningsgrundlag) til i

størrelsesordenen 24 kg CO2/indfyret GJ.

DTU har netop – sammen med en række aktører på forbrændingsområdet og støttet af PSO-midler –

iværksat en konkret analyse af den korrekte emissionsfaktor (som dog altid vil være direkte

korreleret til affaldets sammensætning).

Indtil en sådan analyse foreligger, kunne det foreslås at anvende Skatteministeriets data som må

anses for de for tiden mest ’officielle’ (om end det fortaber sig lidt i tågerne, hvordan de er blevet

til…).

Emissionerne fra affaldsforbrænding er ikke særskilt opgjort i DKs indrapportering af emissioner,

idet det bemærkes i indrapporteringen, at emissionerne i henhold til IPCC-principperne er indregnet

i emissionerne fra energifremstilling (eftersom al affaldsforbrænding i DK indgår i

energiforsyningen).

Emissionerne må således beregnes særskilt, og eftersom der årligt afbrændes 3.489.000 t affald i

DK (nyeste tal, ISAG 2006) med et antaget energiindhold på i størrelsesordenen 10,8 GJ/t, og

emissionen antages at være 24 kg CO2/indfyret GJ vil emission pr. ton forbrændt affald ligge på i

størrelsesordenen 10,8 x 24 ~ 260 kg CO2/ton eller i alt ~910.000 t CO2/år

http://www.wasteandclimate.org/c/portal/layout?p_l_id=PUB.1.5

http://www.wasteandclimate.org/c/portal/layout?p_l_id=PUB.1.5

http://www2.mst.dk/udgiv/Publications/2005/87-7614-890-4/pdf/87-7614-891-2.pdf


http://www.affalddanmark.dk/docs/udgivelser/Miljovurdering.pdf

http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&Itemid=73&id=1137

http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2008/05/978-87-7052-753-8.htm

3

Hertil kommer et begrænset bidrag fra medforbrænding af affald på cementovne, men eftersom

med-forbrænding af dansk affald er afgiftsbelagt, må det antages, at det i hovedsagen er udenlandsk

affald, der med-forbrændes, og hvorvidt det ønskes medregnet i IDA’s beregninger, er uklart.

Emissionerne vil utvivlsomt være velkendte for cementindustrien, eftersom denne industri er

kvotebelagt, og derfor er forpligtet til at karakterisere deres brændsler (og altså også

affaldsbrændsel) m.h.t. fossilt kulstof.

Endelig kan det ikke afvises, at der forekommer et mindre methan-udslip fra affaldssiloerne på

affaldsforbrændingsanlæggene (under affaldets oplagring inden forbrænding), men eftersom

sådanne anlæg almindeligvis henter deres indfyringsluft netop fra siloerne (primært for at nedbringe

lugt-generne) må det antages, at størstedelen heraf nedbrydes i selve forbrændingsprocessen.

Methan-emissioner fra lossepladser

I udgangspunktet er methan-emissionen fra danske lossepladser nedbragt betragteligt i f.m.

gennemførelsen af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald fra 1997.

Miljøstyrelsen skønner således, at størstedelen af methan-emissionen fra danske lossepladser i dag

stammer fra affald, der er deponeret før 1997.

Imidlertid sker der periodevis oplagring af forbrændingsegnet affald, som muligvis kan give

anledning til methan-emissioner, men for tiden genereres der grundet finanskrisen mindre affald til

forbrænding end den aktuelle kapacitet giver mulighed for at afbrænde, hvorfor der nu sker store

indhug i det oplagrede affald.

De samlede methan-emissioner fra danske lossepladser frem til 2003 – og estimatet på den

fremtidige udvikling – er opgjort i tabel 5.14 p. 186 i ’ Denmark's Fourth National Communication

on Climate Change’ (Miljøministeriet, december 2005) til 63.200 t CH4 i 2003 hvoraf 8.300 ton

blev genvundet på gasanlæg, efterladende en netto-emission på 54.900 ton methan/år (svarende til

godt 1,1 mio ton CO2-ekv. ved en omregningsfaktor på 21).

I 2010 skønnes emissionen at blive 56.300 t CH4 og indvindingen på 5.300 t med en nettoudledning

på 51.000 ton.

På deponeringsanlæg med stor gas-dannelse etableredes frem mod stoppet for deponering af

forbrændingsegnet affald således en del opsamlingsanlæg for lossepladsgas som enten afbrændes i

fakkel, eller anvendes som brændstof i gasgeneratorer, som fremstiller strøm.

Udnyttelsen på gasgeneratorer toppede omkring år 2000 med 11.000 ton indvundet, men i takt med

at gasproduktionen aftager, bliver de mindre og mindre rentable at drive, og der etableres ikke

længere nye anlæg i DK.

I stedet udvikles på bl.a. DTU alternative metoder til nedbrydning af den rest-gas, som måtte være i

ældre depoter efter det såkaldte ’biocover-princip’, hvor afdækningerne gøres gastætte, men med

kontrollerede ’vinduer’, der opfyldes med et metertykt kompostlag, hvori methan-nedbrydende

bakterier opformeres og nedbryder methanen til CO2.



4

Opsummerende må det bedste bud på et estimat af CO2-emissionerne fra affaldsforbrænding og

deponering i Danmark i dag ligge på i størrelsesordenen 2 mio t CO2-kvivalenter, nemlig hhv

910.000 t CO2-ekvivalenter fra forbrænding og 1,1 mio t C02-ekvivalenter fra deponering.

Dansk landbrug – en anden aktør i den ikke-kvotebelagte sektor – har til sammenligning en

emission på ~9,9 mio t CO2-ekvivalenter/år.

Det skal påpeges, at udledningen af de 910.000 t CO2 fra affaldsforbrænding med energiudnyttelse

giver anledning til en langt større mindsket udledning fra kraftværkssektoren i det omfang

forbrændingsenergien fortrænger energiproduktion på hovedsagelig fossile brændsler som kul og

naturgas.

Men der er som anført også andre klimaeffekter (positive som negative) forbundet med det samlede,

danske affaldssystem – ud over bidragene fra forbrænding og deponering.

ad. 2) Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald?

Begrænsning af udledningen fra affaldsforbrænding

Emissionen fra affaldsforbrænding kan nedbringes relativt (dvs. mere energi pr. emitteret mængde

CO2) gennem øgning af energieffektiviteten på forbrændingsanlæggene, eller ved at overføre (en

del af) affaldet til kraftværksovne med højere elvirkningsgrad.

Energiregnskabet er imidlertid meget kompliceret og korreleret meget snævert til det energisystem,

hvortil varmen fra forbrændingen leveres.

DTU arbejder minutiøst med dette, og har eftervist hvorledes indplaceringen af

forbrændingsanlægget i et konkret fjernvarmeopland har stor betydning for de eventuelle CO2-

gevinster ved at flytte affald til f.eks. kraftværker.

Optimering af energieffektiviteten på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg er mulig gennem en

række tiltag. RenoNord i Aalborg og forbrændingsanlægget i Århus har begge gennemført en række

sådanne foranstaltninger og præsenteret dem på bl.a. DAKOFA-konferencen 04.12.07 (læs outputs

fra konferencen og find link til præsentationerne her)

Kort fortalt handler det om at hæve dampparametrene (højere tryk og temperatur = højere

elvirkningsgrad = højere samlet energieffektivitet) og at genvinde mere varme fra røggas og

returvand.

RenoNord har således – bl.a. drevet af nogle meget lave fjernvarmepriser – siden 1991 kørt med

nogle dristige dampdata (425 grader celcius, 50 bar mod traditionelt 400 grader/40 bar), og det

udlæg har man også valgt ved den seneste udbygning i 2005, hvor også luftforvarmning ved

røggaskøling og køling af fjernvarmereturvand (ud over tromledamp) og forvarmning af

kondensat/fødevand både ved røggaskøling og udtagsdamp har bragt den samlede

energivirkningsgrad op på 98 %, heraf elvirkningsgraden alene på 27 %.

Århus Nord kan tilsvarende opvise en samlet energivirkningsgrad på 91,5 % gennem optimering af

processerne, herunder ikke mindst opvarmning af såvel primær- som sekundærluft med

røggaskøling.

http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=866&Itemid=119



5

Der er således samlet set muligheder for at øge energieffektiviteten yderligere på de danske

affaldsforbrændingsanlæg, men utvivlsomt med en øvre grænse – som dog ikke er nået endnu - for,

hvor langt man kan nå med selve elvirkningsgraden (for høje dampparametre øger korrosionsfaren).

Det skal her påpeges, jf. ovenstående, at selve emissionen af CO2 fra affaldsforbrændingen ikke

mindskes ved en højere energieffektivitet, men at fortrængningen af forsilt brændsel i

kraftvarmesektoren øges gennem en højere energiproduktion fra affaldsforbrænding – med en netto

faldende CO2-udledning til følge.

Den ændring af forbrændingsafgiften til en varmeafgift, som p.t. forhandles i Folketinget, vil

imidlertid virke kontra-produktiv i f.t. øget energieffektivitet, da anlæggene vil skulle betale afgift

efter hvor meget varme, de genererer!

Emissionen fra affaldsforbrændingen vil tillige kunne nedbringes absolut ved udsortering og

genanvendelse af de fossilt baserede affaldsfraktioner som eksempelvis plastik. Det forudsætter

dog en livscyklusvurdering af de enkelte affalds- (dvs. materiale-) strømme at kunne estimere

præcis hvor meget CO2, der vil kunne spares – specielt når sammenholdes med øgede emissioner

fra kraftvarmesektoren på grund af mindre produceret energi i affaldssektoren ved udsortering og

genanvendelse af dele af brændslet – tillagt udledningen fra separat indsamling og transport m.v.

Hertil kommer tillige, at den øgede udsortering modsvares af et mindsket behov for ny produktion

af plastik, hvilket normalt ikke vil blive opført i det danske CO2-regnskab, da denne plastik

importeres og den mindre udledning på grund af mindsket produktion derfor indregnes i

produktionslandets CO2-regnskab.

Udsortering af fossilt affald og overflytning til forbrænding i kraftvarmesektoren vil fra 2013 have

en yderligere effekt, idet affaldsforbrændingens udledning omfattes af den nationale, danske

reduktion af udledninger af drivhusgasser, mens energisidens udledninger omfattes af et samlet EU-

fastlagt udledningsloft. I bege tilfælde er der lagt loft over offsetting-mulighederne ved anvendelse

af de fleksible mekanismer JI og CDM.

En flytning af udsorteret plastik fra affaldsforbrændingen vil således medvirke til at opfylde de

nationale reduktionskrav i den ikke-kvoteomfattede sektor, og således give anledning til f.eks. et

mindsket behov for besparelser i udledningen fra transporten, landbruget eller bygninger uden for

fjernvarmen – eller i et mindsket behov for kvotekøb.

Modsat vil forbrænding af udsorteret plastikaffald give anledning til enten en dansk besparelse på

fossile brændsler i krafvarmesektoren, og således give mulighed for at andre kvoteomfattede

virksomheder udleder mere CO2, eller til at EU samlet set lettere kan sænke deres politisk

besluttede udledningsloft i forbindelse med klimaforhandlingerne i Københvan til COP 15, eller

endelig til at behovet for de klimaproblematiske CDM-kvoter kan reduceres.

Udsortering af organisk affald med henblik på bioforgasning og efterfølgende genanvendelse af

det forgassede materiale på landbrugsjord ville også tælle positivt, eftersom energieffektiviteten er

højere ved bioforgasning af vådt organisk affald, og eftersom restmængden af biogent kulstof i et

vist omfang (antageligvis 14-17%, jfr. Stoumann et al, 2008) bindes i jorden ud over 100 år (og

derfor reelt kan tælles med efter IPCC-principperne), og eftersom det forgassede materiale erstatter

kunstgødning (og dermed energiforbrug) i et vist omfang. Der skal som for plastens og andre

6

genanvendelige materialers vedkommende selvsagt foretages en modregning af de øgede

emissioner, der er forbundet med separat indsamling og transport og eventuel forbehandling.

DTU har tidligere fundet en marginalt bedre score på drivhuseffekt ved bioforgasning frem for

forbrænding, og institutionen søger løbende at forbedre datagrundlaget for at forbedre

vurderingerne.

Begrænsningen af udledningen fra deponeringsanlæg

Eftersom det største bidrag fra deponeringsanlæg formodes at hidrøre fra allerede deponeret affald

vil de væsentligste reduktioner kunne opnås gennem opsamling og nyttiggørelse af den gas, der

dannes på disse. Som beskrevet ovenfor er der imidlertid næppe længere hverken økonomi eller

miljømæssig idé i at etablere yderligere opsamlingsanlæg (gasdannelsen er simpelthen for lav), og

andre metoder som eksempelvis bio-cover vil sandsynligvis være en bedre løsning.

Hertil kommer, at der utvivlsomt fortsat deponeres energiholdigt affald iblandet deponeringsegnet

affald, og at dette affald dels giver anledning til fortsatte methan-emissioner, dels ville have kunnet

fortrænge yderligere fossile brændsler, hvis de havde været udsorteret og forbrændt på anlæg med

energiudnyttelse i stedet.

Netto-emissionerne fra affald vil således kunne nedbringes yderligere ved bedre kildesortering af

det deponeringsegnede affald, med øget forbrænding til følge og dermed også øget udledning af

CO2 fra affaldsforbrænding, men med større reduceret udledning fra kraftvarmesektoren (og

reduktion fra deponeringsanlæggene, selvfølgelig). Det er dog vanskeligt at estimere den eksakte

gevinst. En gruppe, der etableredes i forlængelse af DAKOFAs AffaldsCamp08 arbejder imidlertid

videre ad dette spor.

ad. 3) Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO2 ækvivalenter

Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at beregne omkostningerne pr. ton

Hvad angår Biocover vil Peter Kjeldsen, DTU være den rette at spørge.

Hvad angår optimering af energieffektiviteten vil de to anlæg, der synes at være kommet længst

(Aalborg og Århus) være de rette at spørge, men prisestimaterne bliver jo temmelig grumsede af, at

netto-omkostningerne (herunder ikke mindst de statslige afgifter) vil afhænge af udviklingen i el-

og varmepriserne. HVIS de stiger, vil det bedre kunne betale sig at øge effektiviteten, som så giver

CO2-besparelsen i kraftvarmesektoren som sidegevinst.

Hvad angår omkostninger ved øget genanvendelse findes der nogle samfundsøkonomiske analyser

på hhv. bioaffald og plast, som imidlertid har været kritiseret for at anvende sidetunge, højt

estimerede indsamlingsomkostninger, ligesom datagrundlaget i øvrigt må betragtes som relativt

usikkert.

Igen vil omkostningerne pr. ton reduceret CO2 blive sløret af markedspriserne på genanvendelige

materialer.

hw, 01.05.09


7

DAKOFA

Referencer:

DAKOFA (2007): Forbedret energieffektivitet i affaldsforbrændingen. Kompendium for konference

04.12.07.

DAKOFA (2008): Waste & Climate Change. Background document for the ISWA & DAKOFA

conference on Waste & Climate Change 3-4 December 2009 in Copenhagen

DAKOFA (2008): Fakta-ark om affaldet, CO2 og Kyoto

DAKOFA (2009): Portal vedr. Affald & klima

Miljøministeriet (2005): Denmark's Fourth National Communication on Climate Change

Møller, J., Fruergaard, T., Riber, C., Astrup, T & Christensen, T.H. (2008): Miljøvurdering af

affaldsforbrænding og alternativer. DTU (for affald danmark)

Stoumann Jensen, L; Magid, J & Kirkeby, J.T. (2008): Slam som brændsel eller gødning?

Præsentation ved DAKOFA-seminar 15.05.08

http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_conferenceprogram&conf_id=60&Itemid=67

http://www.dakofa.dk/index.php?option=com_conferenceprogram&conf_id=60&Itemid=67

http://www.wasteandclimate.org/DocumentDownloadServlet?id=1&language=en

http://www.wasteandclimate.org/DocumentDownloadServlet?id=1&language=en

http://www.dakofa.dk/downloads/Billeder/CO2,%20affald%20og%20Kyoto.pdf





http://www.dakofa.dk/downloads/Konferencer/080515,%20seminar%20om%20Slam,%20affald%20og%20CO2/1100,%20Lars%20Stoumann%20Jensen,%20KU%20Life.pdf

http://www.dakofa.dk/downloads/Konferencer/080515,%20seminar%20om%20Slam,%20affald%20og%20CO2/1100,%20Lars%20Stoumann%20Jensen,%20KU%20Life.pdf

DAKOFA M E M O: Waste & Climate Change Background document for the ISWA & DAKOFA conference on

Waste & Climate Change 3-4 December 2009 in Copenhagen - to be held in connection to the UN Climate Summit COP 15 in

Copenhagen 7-18 December 2009

26 March 2008 HW/-

Waste and Climate Change – from Life Cycle Thinking to Life Cycle Acting

At first sight, the waste management sector’s contribution may seem relatively unimportant compared with traditional players’ emissions of greenhouse gases (energy generation, transport, industry, and agriculture). For example, greenhouse gas emissions from waste management in Europe only constitute around 3% of total emissions, but this figure only includes direct emissions from waste (primarily methane from landfill facilities) and not total emissions associated with society’s waste management as a whole – emissions that may be significantly reduced.

For example, emissions that are related to collection and transportation of waste ’disappear’ into the statements of traffic emissions, and emissions that may be avoided by material or energy recovery of waste, appear in emissions from industry and energy generation.

Since waste is generated and managed at the global level, and since it represents an energy and material resource, an intelligent design of waste management and prevention may contribute with substantial, yet more or less cost-neutral reductions in society’s emissions of greenhouse gases.

The waste management sector is a key player in overall resource management at the global level. Next to all extracted resources will take the form of ‘waste’ at some point in their life cycle, and in this phase ’life cycle thinking’ may be converted into ’life cycle acting’. Decisions about the fate of discarded resources have a decisive impact upstream in the supply chain and downstream in society’s energy and material supply. Is ‘waste’ to be replaced by new resources while already extracted resources are ’discarded’, which means that they will sooner or later appear as emissions to the surroundings somewhere on earth – or may energy and material resources in the waste be recovered and substitute virgin resources, which by their mere acquisition contribute to increasing greenhouse effect? – This is the key challenge that the waste management sector is facing constantly in all corners of the world.

Optimum design of waste management may lead to a win-win-situation, where resource consumption is limited hand in hand with a reduction in overall emissions of both greenhouse gases and other environmentally harmful gases and substances – and without significant drawbacks in gross domestic products in the countries of the world – and maybe even along with a contribution to economic growth on a sustainable basis.

This may be achieved regardless of the starting point that is regardless of the actual technological level of waste management in a given country. Optimisation of a given management form can

2

always lead to a reduction in greenhouse gas emissions. Therefore, the conference has a global outset as well as a global aim, and thus UNEP is a key player.

Life cycle aspect is focal – from undertaker to resource manager The entire material flow and the associated emissions of greenhouse gases must be seen in an overall life cycle context, no matter where in the world we act and regardless of present collection, treatment and disposal methods. And this is the aspect that the waste and climate conference wishes to bring into focus. For example, there is no point in increasing emissions from the collection stage beyond the benefits gained from a given alternative form of treatment; nor is there any point in exploiting a CO2 neutral energy content in a waste product in thermal treatment, if total CO2 avoidance may be maximised in a material recovery of the waste product et vice versa.

UK DEFRA has in the below figure illustrated the global life cycle perspective in which we should consider greenhouse effects from waste management, and in the following we present a number of examples of how the waste management sector may contribute to reductions in greenhouse gas emissions within the different spheres. In the intelligent design of overall waste management these individual measures may be infinitely combined and contribute to optimisation, regardless of time and place.

Concrete examples of reductions in greenhouse gas emissions

Reuse/prevention The reuse of products – bottles being a good example – for their original purpose significantly prevents waste generation, and the energy consumption for manufacture of new bottles is avoided – thus avoiding significant CO2 emissions. Generally, prevention of waste generation limits resource

3

consumption – and thus emissions of greenhouse gases associated with the necessary energy consumption for extraction and processing of the resources; however the accounts must naturally still be made in a life cycle perspective. Will it, for example, cause larger emissions of greenhouse gases to collect, rinse and refill bottles compared with discarding the used ones and producing new bottles – if so, it makes no sense to reuse, at least not from a climate perspective.

Optimisation of collection logistics Logistics optimisation (exploitation of return logistics in supply chain, compaction, lower collection frequency etc.) of collection of those wastes that are generated in spite of prevention initiatives, and change to CO2 neutral fuels in the collection can lead to reductions in total emissions of greenhouse gases per collected tonne of waste.

Material recycling Recycling of materials in collected waste, in line with reuse, leads to significant avoidance of greenhouse gas emissions, though with less net benefit since it also costs energy to recover and reprocess materials (however generally much less than in virgin production).

Furthermore, both in reuse and recycling very significant and often neglected environmental impacts are avoided: impacts which in addition to climate effects are associated with extraction and processing of resources and which are related to the so-called ’hidden flows’ arising concurrently with the material flows actually involved in industrial production and manufacturing processes.

An average inhabitant in the industrialised world causes through his consumption and lifestyle an annual mobilisation of around 50 tonnes of materials at the global level, of which two thirds never enter the actual manufacture of goods and services, but remain ’hidden flows’, of which more than half are left unattended on other continents in the form of mining waste, burned rainforests, ruined agricultural land, leachate-producing landfills, or merely as dumps.

Material type Saved CO2 emission in recycling compared with virgin manufacture (t/t)

Saved ’hidden flow generation’ in recycling compared with virgin manufacture (t/t)

Copper 13-19.7 346.04 Aluminium 4.6-12.4 36.15 Steel 0.9-1.3 7.85 Plastic 1.7-4.7 Paper and cardboard

1.3-1.7 1.04

Glass 0.6 2.17 Table 1: Saved CO2 emissions and saved ’hidden flows’ in recycling compared with virgin manufacture. By recycling copper instead of producing new, 13-19.7 tonnes of CO2 equivalents are saved per tonne of recycled copper. Similarly energy – and thus CO2 emissions – are saved by recycling other metals such as aluminium and steel or by recycling, for example, plastics and glass or paper and cardboard. When paper is manufactured from paper the trees that would otherwise have been used for paper manufacture continue to grow and while growing they take up CO2 from the atmosphere and thus work like a ‘sink’. Saved CO2 emissions and saved ’hidden flows’ in recycling compared with virgin manufacture appear from Table 1.

4

Reduction potentials in thermal recovery By incinerating waste at modern, energy-efficient waste incineration plants up to 98% of the energy contained in waste can be recovered as power and heat; furthermore, depending on the capacity and outlet through a district heating network this energy can be utilised throughout the year, in the summer months in the form of district cooling, and thus substitute fossil energy sources. Incineration also reduces the weight and volume of waste, it is hygienised and xenobiotic organic compounds are destroyed, allowing for utilisation of the residues for, for example, construction purposes where they may substitute virgin raw materials that would otherwise have caused energy consumption (and thus CO2 emissions) in their manufacture.

Diversion of organic waste from landfill Diversion of organic waste away from landfill to biogas, composting or incineration facilities can reduce emissions of the aggressive greenhouse gas of methane from landfills. If residues from biogasification are used as a fertiliser and soil improver in agriculture, further CO2 emissions per tonne of waste is saved in avoided manufacture of commercial fertiliser, substitution of peat and long-term storage of organic carbon in the soil, just as a further, hardly quantifiable, reduction will be achieved in the form of reduced energy consumption in agriculture through easier soil cultivation.

By capturing and burning methane from landfills already containing organic waste, or where organic waste for historical or financial reasons is still landfilled greenhouse gas contributions from the facility can be reduced, and even more, if the energy contained in the collected landfill gas is utilised for power and heat generation, thus substituting fossil fuels.

Combination of individual measures in intelligent systems These various individual measures and more importantly their intelligent combination in a global life cycle perspective will be the main contribution from the waste and climate conference 2009. Also, the conference will seek consensus about accounting (CO2 contribution from management processes and preventive measures, including estimates of products’ carbon footprint avoided through recycling etc.) and system boundaries in life cycle assessments in view of arriving at a common ground for further action.

In conclusion DAKOFA states that waste management is an important tool for fighting climate change.

The DAKOFA and ISWA Waste and Climate Change Conference in Copenhagen 2009 DAKOFA will in cooperation with ISWA host an international DAKOFA/ISWA conference on 3 - 4 December 2009 in Copenhagen with a possible subsequent ISWA ’side event’ at the UN climate conference, COP15, scheduled for 7 -18 Dec. 2009.

1. Session: Affaldet og Kyoto-protokollen

Kyoto-protokollen, EU’s implementering – og affaldet

v/Søren Dyck, Det Økologiske Råd

1

Affaldsforbrænding, Kyoto-protokollen og EU’s kvotesystem

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd

1Affald og Klima - DAKOFA 12.5.09

Det Økologiske Råd

Affaldsforbrændingen

• Organisk affald regnes som CO2 neutralt

• Fossil andel medregnes i CO2 udslippet

• Affaldsforbrænding er p.t. ikke omfattet af EU’s kvotehandelssystem

• Affaldsforbrænding placeres fra 2013 under den nationale reduktionsforpligtelse


2

Kvotesystem / personligt ansvar

• Frivillig indsats før Kyoto Protokollen

• Baseret på engagement - utilstrækkeligt

• Erkendelsen af utilstrækkeligheden i frivillige aftaler førte til Kyoto-protokollen, hvor de rige lande hver får et overordnet samfundsansvar for at nå de fastlagte reduktioner


• Hermed flyttes frivillig indsats fra at gøre en særlig forskel til at medvirke til at staterne opfylder deres (skrappere) målsætninger

Elbesparelser

Ingen overordnet dansk reduktionsforpligtelse

Kraftvarme

VE i stedet

for fossil

Elbesparelser

Transport


Varmebesparelser

Før KP

3

CDM

Danmarks forpligtelse i 2008-12 efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande

VE i stedet for fossil

Elbesparelser

Kyoto Kraftvarme

Transport


Kyoto protokollen

Varmebesparelser

EU’s Kvotesystem 2008 - 12

• Energitunge virksomheder tildeles en politisk fastlagt b t d dl d i k t i h t l dbegrænset mængde udledningskvoter i hvert land

• Resten af KP-reduktionerne skal klares i de ikke kvote omfattede sektorer eller ved køb af CDM projekt kreditter i fattige land

• Politisk modvilje mod nationale virkemidler til f.eks. reduk-tioner fra transporten medfører således større reduktions-


tioner fra transporten medfører således større reduktionskrav til virksomhederne - og dermed færre kvoter

4

CDM Inden for ETS

Danmarks forpligtelse i 2008-12 efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande

VE i stedet for

fossil

Elbesparelser

CDM

Uden for ETS

Landbruget

Kvotekøbi ETS

Flytning af reduktionskrav

Affald organisk

Affald fossilt


Efter 2005 KraftvarmeVarme

BesparelserKollektiv

VarmeBesparelserIndividuel

reduktionskrav

Transport

Kvotesystemet efter 2012

Kvoteomfattede sektor Ikke kvoteomfattet sektor

Elektricitet Olie/gas i transportFjernvarme Individuel varme (olie, naturgas)Store industrielle anlæg Små industrielle anlægVisse kemikalieprodukter Metan og lattergas fra landbruget

Affaldsforbrænding


Et EU reduktionsmål (-30%) EU gns. -10%, Ingen national forpligtigelse DK -20%

5

CDM

Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel EU bestemte krav til

reduktioner i energiintensive sektorer

Projekter i u-lande

VE i stedet for

fossil

Elbesparelser

CDM

Nationale krav til reduktioner Land

bruget

Kvotekøbi ETS

Behov for begrænsning

Affald organisk

Affald fossilt


Efter 2012 Kraftvarme

VarmeBesparelser

Kollektiv


Transport

Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (1)

• Forbrænding af organisk affald erstatter fortsat fossile b d l i k t f tt d ktbrændsler i kvoteomfattede sektorer

• Herved reduceres udledningen fra kraftværkerne

• De kan få kvoter til overs, som kan sælges – da den samlede udledning i EU-boblen er politisk fastlagt

• At lette reduktionerne giver mulighed for politisk at f t tt k d kti i f l d i d


fastsætte skrappere reduktioner i følgende periode

6


• Forbrænding af fossilt affald på affaldsforbrænding b l t d ti l dl d i k tbelaster den nationale udledning og kræver større reduktioner i de andre sektorer (I praksis sker der nok køb af flere CDM kvoter)

• Reduceres mængden af fossilt affald i affaldsforbrænding vil det medføre køb af færre CDM kvoter

• CDM kvoterne er absolut ikke 100% additionelle – så


mindsket behov for køb gavner klimaet


• Udsortering af fossilt affald og forbrænding i kraftvarme-l df ikk idd lb t t dl d i danlæg medfører ikke umiddelbart øget udledning – da

den samlede udledning er politisk fastlagt

• Da der er loft for køb af CDM kvoter – og CDM kvoterne normalt er billige, og derfor købes først - så vil fossilt affald i kraftvarmen give en faktisk reduktion af brug af andet fossilt brændsel


7

CDM

Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel EU bestemte krav til

reduktioner i energiintensive sektorer

Projekter i u-lande

VE i stedet for

fossil

Elbesparelser

CDM

Nationale krav til reduktioner Land

bruget

Kvotekøbi ETS

Behov for begrænsning

Affald organisk

Affald fossilt


Efter 2012 Kraftvarme

VarmeBesparelser

Kollektiv


Transport

Forskellen

• Forbrænding af organisk affald erstatter fossile brændsler i k t f tt d kt d i k å i t til ti kvoteomfattede sektorer – og medvirker på sigt til at gøre det lettere at sætte skrappere målsætninger

• Forbrænding af fossilt affald på kraftvarmeanlæg i stedet for forbrændingsanlæg vil:

• Mindske finansministeriets behov for køb af CDM kreditter i den nationale sektor (eller mindske behovet for at finde


(yderligere nationale reduktioner)

• Muligvis give god økonomi for kraftværkerne

• Reducere behovet for fossile brændsler i EU boblen

8

Genanvendelse af plastik og papir etc.

• Ved genanvendelse bruges nationalt omfattet brændstof til t t i f tt t f EU b bltil transport og energi omfattet af EU-boblen

• Genanvendelse af plastik fjerner fossilt brændsel fra affaldsforbrænding eller kraftvarme

• Genanvendelse af papir fjerner ”VE” brændsel fra affaldsforbrænding


• Genanvendelse kræver således mere fossilt brændsel til energiproduktion = øgede reduktionskrav i andre sektorer, men samme udslip

Genanvendt i stedet for nyt papir eller plastik påvirker efter produktionsland

Ikke produceret i EU indsats lettes i EU boblen men• Ikke-produceret i EU – indsats lettes i EU-boblen, men reducerer ikke

• Ikke-produceret i andet land med reduktionsforpligtelser –lettes i dette lands samlede udledningsret, men reducerer ikke

• Ikke-produceret i USA – udslip reduceres frem til 2012


p p

• Ikke-produceret i u-land – udslip reduceres

9

Aluminium

• Genbrug af aluminium koster 5 % energi, mens køb af nyt koster 100 % energi

• Genbruges i land med reduktionsforpligtelse og købes i land med reduktionsforpligtelse giver det ingen øjeblikke-lig forskel i udledning, men forskel i reduktionskrav

• Genbruges i land med reduktionsforpligtelse, men købes


nyt i u-land, så vil genbrug gøre det sværere at nå nationale reduktionsmål, men vil gavne klimaet

Tak foropmærksomheden

www.ecocouncil.dk


1. Session: Affaldet og Kyoto-protokollen

Affaldssektorens klimaeffekter – om behovet for konsensus

v/ Thomas Højlund Christensen, DTU

1

Affaldssektoren og klimaet-om behovet for konsensusThomas Højlund ChristensenDTU Miljø

2 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet

Introduktion: Klima er en del af “affaldet”

• IPPC 4th Assessment Report (2007) indeholder et kapitel om affaldssektoren

• LCA-modeleringer på affaldsområdet opgør “potentiel klimapåvirkning” i form af CO2 –ekvivalenter

• Kommuner etc. efterspørger oplysninger om affaldssystemers og affaldsteknologiers CO2-regnskab

• CO2-kvoter ved samforbrændiing men ikke ved affaldsforbrænding

• Man er i gang mange steder - det bliver en markedsføringsparameter, et bidrag til CSR, osv.

2


Introduktion: Problemet

• Eksisterende vejledninger (IPPC, ISO, etc..) hjælper os ikke med de virkelige problemer i at opgøre CO2-regnskabet i affaldssektoren

• Selve affaldssektoren belaster med CO2, men vi bidrager til at der kan spares CO2-udledninger andre steder i samfundet ved genanvendelse af materialer og ved at kraftvarmeværkerne ikke skal bruge så meget fossilt brændsel: gevinsterne ligger uden for affaldsområdet

• Klimaet er et global problem – det er ligegyldigt hvor udledninger og besparelser sker – og det er vigtigt at affaldssektoren – selv om den selv er en belastning -synliggør dens bidrag til den overordnede løsning

• Transparens er afgørende for troværdighed i denne sammenhæng


Datagrundlaget (teknologi/system/anlæg)

Gentil, E., Aoustin, E. & Christensen, T.H. (2009) Waste management: Accounting of greenhouse gases and global warming contributions. Waste Management & Research, Special Issue November.

Ikke medregnet:Xxxxxxx

Ikke medregnet:Xxxxx

Ikke medregnet:XxxxXxxx

Medregnet (enhed/ton vv):•Xxx•Xxx•Xxx

Medregnet (enhed/ton vv):Xxx

XxxxXxxx

Medregnet (enhed/ton vv):XxxxxXxxxXxxx

GWF (kg CO2-eq./ton vv):Xxx

XxxxXxx

GWF (kg CO2-eq./ton vv):•Xxx•Xxx•Xxx

GWF (kg CO2-eq./ton vv):XxxXxxXxx

GWF (kg CO2-eq./ton vv):GWF (kg CO2-eq./ton vv):GWF (kg CO2-eq./ton vv):

Indirekte: NedstrømsDirekte: AffaldetIndirekte: Opstrøms

3


Not accounted:Transport of residue material to treatment

plant Treatment of residue material

Not accounted:Consumption of auxiliaries and packaging

materialsConstruction of buildings and machineryTransport between facilities

Not accounted:Provisions of glass waste (collection and

transport)Provision of building and construction

materials

Accounted (unit/tonne ww):Reuse bottles, substituting 1 tonne of virgin

glass:Energy use at manufacturing plant: -9.0 to -

6.5 GJCalcination: -200 kg CO2Provision of raw materials: -1200 kg

Accounted (unit/tonne ww):Use of electricity from the grid: 52-60

kWhCombustion of fossil fuel (assumingly

natural gas) for machinery and heating of buildings: 25-29.3 Nm3

Use of water: 3 m3

Use of sodium hydroxide (50%): 9 kg

Accounted (unit/tonne ww):Provision of electricity from the grid: 52-60

kWhProvision of fossil fuel (assumingly natural

gas) for machinery and heating of buildings: 25-29.3 Nm3

Provision of water: 3 m3

Provision of sodium hydroxide (50%): 9 kg

GWF (kg CO2-eq./tonne ww):Energy use at manufacturing plant: -1187 to

-341 (GWP=1)Calcination: -200 (GWP=1)Provision of raw materials: -130 (GWP=1)

GWF (kg CO2-eq./tonne ww):Combustion of fossil fuel (assumingly

natural gas) for machinery and heating of buildings: 55-64.5 (GWP=1)

GWF (kg CO2-eq./tonne ww):Provision of electricity from the grid: 5.2-54

(GWP=1)Provision of fossil fuel (assumingly natural

gas) for machinery and heating of buildings: 5-8.8 (GWP=1)

Provision of water: 1.0 (GWP=1)Provision of sodium hydroxide (50%): 10.1

(GWP=1)

GWF (kg CO2-eq./tonne ww):-1517 to -617

GWF (kg CO2-eq./tonne ww):55 to 65

GWF (kg CO2-eq./tonne ww):21 to 74

Indirect: DownstreamDirect: Waste ManagementIndirect: Upstream

Eksempel: Genanvendelse af flasker


Not accounted:Long-haul transport of recovered scrap to smelters Transport of residue material to treatment plant Treatment of residue waste material

Not accounted:Consumption of packaging materialConsumption of lubricating oil and other auxiliaries

Not accounted:Provision of waste scrap metal (Collection and transport)Construction of buildings, fixtures and other equipment

Accounted (unit/tonne ww):Recycling of 980 kg sorted iron scrap

Accounted (unit/tonne ww):Combustion of diesel in forklift: 0.87-1 literCombustion of fuel oil or natural gas for heating of buildings: 15- 87 MJUse of electricity from the grid: 19-27 kWh

Accounted (unit/tonne ww): Provision of diesel: 0.87-1 literProvision of fuel oil or natural gas: 15-87 MJ Provision of electricity: 19-27 kWh

CO2- equivalents (kg/tonne ww):Recycling of 980 kg sorted iron scrap: -560 to -2360 (GWP=1)

CO2- equivalents (kg/tonne ww):Combustion of diesel in fork-lift: 2.3-2.7 (GWP=1)Combustion of fuel oil or natural gas for heating of buildings: 0.8-6.7 (GWP=1)

CO2- equivalents (kg CO2/tonne ww):Provision of diesel: 0.3-0.5 (GWP=1)Provision of fuel oil or natural gas: 0.1-1.2 (GWP=1)Provision of electricity: 1.9-24.3 (GWP=1)

GWF (kg CO2- equiv./tonne ww):-560 to -2360

GWF (kg CO2- equiv., kg/tonne ww):3.1 to 9.4

GWF (kg CO2- equiv./tonne ww):2.3 to 26

Indirect: DownstreamDirect: Waste ManagementIndirect: Upstream

Eksempel: stålskrot

4


Nøgleaspekter -konsensusbehov

• C:- Biogent C er neutralt når emitteret som CO2- Biogent C bundet i jord og deponier: -3.67 Kg CO2/kg C- Fossilt C emitteret som CO2 tælles- Fossilt C som bindes i deponi er neutralt

• Nedstrømsafgrænsning - hvorlangt følges kaskade-effekten?


Christensen, T. H., Gentil, E., Boldrin, A., Larsen, A. W. Weidema, B. P. and Hauschild, M. (2009): C balance, carbon dioxide emissionsand global warming potentials in LCA-modeling of waste management systems. Waste Management and Research. (accepted)

Nedstrøms afgrænsninger?

5


Nedstrøms afgrænsninger: papir





• Marginal el for Danmark• Princip for fastlæggelse af marginal varme

Ens for alle I Danmark

Afhæger af hvorman er

6


Varme

Fruergaard, T., Ekvall, T. & Astrup, T. (2009) Energy use and recovery in waste management andimplications for accounting of greenhouse gases and global warming contributions.

Waste Management & Research, Special Issue , November.

Green accounts Danish cogeneration plants

(green accounts)

20070.0050.018District heating– biomass based

Green accounts Danish cogeneration plants

(green accounts)

20070.0720.26District heating – natural gas based

Danish cogeneration plants (green accounts)

20070.190.69District heating – coal based

Skovgaard et al. (2008)20040.0750.27EU25

Smith et al. (2001)20000.0780.28EU15

Smith et al. (2001)20000.130.45Electric heating

Smith et al. (2001)20000.0750.27Gas boiler

Smith et al. (2001)20000.100.37Oil boiler

ReferenceYearKg CO2-eq./MJKg CO2-eq./kWhProvision of heat





• Marginal el for Danmark• Princip for fastlæggelse af marginal varme• Gevinst ved genanvendelse af papir, pap, jern,

stål, aluminium, glas, flasker…• Kompost anvendt i jordbruget (C-binding, NPK besparelse)• Kompost anvendt i jordfremstilling (tørv, NPK besparelse)

Markedsstyret –ens for alle

100 årig periode– ens for alle

100 årig periode– ens for alle

7


Forslag:Fælles danske principper for

• Transparente data (O-A-N tabel)• Enighed om GWP for carbon• Enighed om opstilling af nedstrømsgrænse• Enighed om princip for fastlæggelse af varmesubstitution• Fælles data for materiale genanvendelse• Fælles data for kompost anvendelse

Stillet forslag om at der gennemføres i

offentlighed en øvelse med tre typiske danske cases

og at der udarbejdes forslag til fælles data


Afslutning• Ingen fælles metode og data:

- den enkelte vælger sin egen metode og egne data for eksterne processer- vi får meget uigennemsigtige data der varierer meget- vi får lange og dumme diskussioner- CO2-regnskaberne vil ikke hjælpe til afklaring- vi mister troværdighed

• Fælles metoder og data:- let at lave CO2-regnskaber- gennemskuelige data også hvor der kun er få tal- vi kan forklare at selv om vi er en “belastning” bidrager vi til samfundets målsætning om reduktion af CO2-emissioner- vi vinder respekt i samfundet selv om vi alle erskraldemænd- Skraldemændene lever i harmoni med hinanden hvadangår C02

Tak for opmærksomheden

2. Session: Emissioner ved forskellige behandlingsformer – gevinster og udslip

Om genanvendelse og forbrænding i et livscyklusperspektiv – papir som eksempel

v/ Ole Dall, SDU

Ole DallSeniorkonsulent, Cand. Techn. Soc.

Syddansk UniversitetCenter for Energi- og Miljøeffektiv teknologi

Genanvendelse og forbrænding af papir i et

livscyklusperspektiv

Regeringens affaldsstrategi 2003

Ressourcebesparelser ved affaldsbehandling i Danmark, 2003.www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/87-7972-603-8/pdf/87-7972-604-6.pdf

Affaldsmængder fordelt på fraktioner

Potentiale for energibesparelser

Miljøfordele ved genbrug af papir og pap

LCA af affald til energi – eks: papir and pap

Af Henrik Wenzel and Alejandro Villanueva -Syddansk Universitetscenter, Institut for Kemi, Biologiog Miljøteknologi-Danish Topic Centre on Waste, Denmark

For EU kommissionen DG Environment og WRAP – the Waste an d Ressource Action Programme, UK

www.wrap.org.uk – søg ”wenzel”

Review af LCA-studierUndersøgt 108 LCA studier

Udvalgt 9 sammenlignende studier med tilsammen 64 forskellige scenarier (systemgrænser, papirtyper og affaldsbehandlingsform) udgivet til og med 2005.

Sammenligner • genanvendelse med forbrænding• genanvendelse med deponi• forbrænding med deponi

Energi: genanvendelse vs. forbrænding

Klimaeffekt: genanvendelse vs. forbrænding

Afgørende foreskelle i LCA-systemgrænserRåvarer: • Alternativ brug af areal/skov?• Sparret træ anvendt til energi? Papir produktion og genanvendelse af papir:• EL-marginal• Damp marginalForbrændings- eller deponi- forhold:• Energiudnyttelse til el eller varme?• Energiudnyttelse af lossepladsgas?• Alternativ udnyttelse af behandlingskapacitet?

Cascade effekten

Deponi Forbræn-ding Genan-

vendelse

Klimafordele ved genanvendelse af papirPapir og pap fra TMP or CTMP (avispapir)Genbrug>forbrænding>deponi– uanset forudsætninger

Andet papir og pap (Sulfatmasse) Genbrug>forbrænding>deponi– når der indregnes cascade- effekt og/eller alternativ

energiudnyttelse af træ

Genbrug af alle typer papir er bedre end deponi

Ændringer i ”klimapotentialet” for papir?

Mængden af papir/pap som kan flyttes fra deponi/forbrænding til genanvendelse?

Papir og pap til affald i år 2000 (tons)Deponi Forbrænding Genanvendelse 77.600 570.000 680.000

Potentiale for øget genanvendelse (mp 804, 2003)Deponi Forbrænding Genanvendelse 77.600 428.013 824.387

(For) mange papirsorteringerEx på ”fraktioner” i 8 TAF- kommuner:

• Andet papir• Aviser• Aviser og blade• Bedre papirkvaliteter• Fortroligt papir• Pap• Papir og pap (usorteret)• Ugeblade og brochurer

Automatisk sortering af blandet papir/pap?

En beholder til pap og papir

Enkelt system

Billig indsamling

Automatisk sortering

www.buhck.de/bestsort/home/index.php

2.Session: Emissioner ved forskellige behandlingsformer – gevinster og udslip

Genanvendelse af jern og metal

v/Thorvald Isager, H.J. Hansen


Genanvendelse eller forbrænding af plast?

v/ Lars Blom, Plastindustrien

1

G d l llGenanvendelse eller energiudnyttelse af plast

DAKOFA, 12. maj 2009

Lars BlomLars Blom

Miljøchef, DVM, Ph.D

Plastindustrien

PlastfamilienI dag er der mere end 700 typer plast,

der kan opdeles i 18 grupper af polymerer

2

Hovedtyper af plast

• To hoved plasttyper o oved p as ype– Termoplast (PE, PET, PP, PS, PVC m.fl.)

udgør 80 % af forbruget. Smelter ved opvarmning.

– Hærdeplast (umættet polyester, EPS, PUR, phenol- og aminoplast) udgør dePUR, phenol og aminoplast) udgør de sidste 20 % af forbruget. Kan ikke smelte, men nedknuses.

Plastforbrug ialt 52,5 mio tons i 2007 i EU 27 + NO/CH

3

Genanvendelse og energiudnyttelse af plastaffald fra husholdningerne

(EU27+NO/CH 2007)

Øget genanvendelse og energiudnyttelse af plastaffald i EU

(EU15+2 to EU27+2 in 2005)

ktonne

Mechanical recycling

Energy recovery

ktonneper y7000600050004000300020001000

4

Danske plast data

– Årlig forarbejdes 600.000 tons plast (2007) (eksport > 50% som færdige produkter)

– Heraf til emballage 155.000 tons (2006)– Genanvendt i alt 54.000 tons (2006)– Heraf emballage 39.000 tons, der udgjorde 20,3%

(2006). 21,7% uofficielt tal for 2007. Målsætning for 2008 er 22½ %for 2008 er 22½ %

– Tidligere stor eksport til fjernøsten af indsamlet dansk plast emballageaffald

– Med nuværende priser på jomfruelig plast er dansk genanvendelseskapacitet i fare

Genanvendelse af plastemballage (2006)

(total 38.695 tons)20000

80001000012000140001600018000

HDPELDPEPPPETEPS

0200040006000 PS

Andet

5

Fremstillings- og materialeenergi af plasttyper

MJ/kg MJ/kggFremstilling

gMateriale

PE(polyethylen)

25 49

PP (polypropylen)

19 50

PET(polyethylen

38 37(polyethylen terephthalat)PA(polyamid, ”nylon”)

89 45

Genanvendelse ved omsmeltning

16

CO2 besparelser ved plastgenanvendelse frem for at producere dem af jomfruelige

materialer.

Undersøgelsen udført af det tyske forskningsinstitut ”Fraunhofer Institute for Environmental, Safety and Energy Technology” i samarbejde med genanvendelsesvirksomheden Interseroh (oktober 2008).

Materiale CO2 ved primær produktion

CO2 ved genanvendelse

Reduceret CO2 ved

(jomfruelig) [ton CO2 pr. ton]

[ton CO2 pr. ton]

genanvendelse [ton CO2 pr. ton]

PE 1,69 0,50 1,19

PET 3,01 0,47 2,54

6

WRAP undersøgelse af de miljømæssige forhold ved genanvendelse af plastaffald

(WRAP: Waste and Resources Action Programme, UK)

10 undersøgelser udvalgt ud fra >200 om LCA b i f b h dli f l ff ldberegninger af behandling af plastaffald (genanvendelse, energiudnyttelse og deponi). Plasttyperne PVC, PP, PE og PET fra bl.a. emballager, kabler og kofangere.

Tre scenarier identificeret:1) Genanvendt plast substituerede virgint materiale i

forholdet 1:1 (w/w)forholdet 1:1 (w/w)2) Genanvendt plast substituerede virgint materiale i

forholdet 1:0,5 (w/w)3) Scenarier hvor genanvendelse af forurenet

plastaffald (1 kg COD/kg plast) krævede forudgående vask/rengøring

WRAP undersøgelse af de miljømæssige forhold ved genanvendelse af plastaffald

Resultater:Scenarie 1) Gennemsnitlig sparet 1.5-2.0 ton

CO2 ækv per tons plastaffald ved genanvendelse sml. med energiudnyttelse

Scenarie 2) Omtrent neutralt Scenarie 3) Brug af varm vand ogScenarie 3) Brug af varm vand og

brændværdien af organisk indhold gjorde energiudnyttelse fordelagtig i forhold til genanvendelse

7

WRAP undersøgelse af de miljømæssige fordele ved genanvendelse af plastaffald

Relativ forskel: (genanvendelse-energiudnyttelse)/energiudnyttelse

12

2

4

6

8

10Nyttiggjort :virginsubstitution 1:1Nyttiggjort :virginsubstitution 1:0,5

0Genanvendelse

bedreForbrænding

bedreRelativ forskel (%)

Forurenetplastaffald - højCOD/varm vask

Generelt om genanvendelse af plast

• Alle termoplaster er genanvendeligep g g– Bør derfor ikke deponeres, men materiale-

eller energiudnyttes (afhængig af regionale forskelle)

– Er en relativ billig råvare, hvilket stiller store krav til økonomien i genanvendelsesprocessengenanvendelsesprocessen

– Består af mange materialetyper og mange forskellige tilsætningsstoffer, hvilket stiller krav til identifikation og udsortering

8

Hvad bør indsamles og materialegenanvendes

• Transportfolier og skyllede hårde p g yplastemballager (dunke,spande) uden kemikalier

• Termoplast affald fra industrien (processpild)

• Termoplast affald fra byggerietTermoplast affald fra byggeriet (afskær)

• Termoplast affald fra bilskrot og elektronik (Obs! additivproblematik)

Resten bør energiudnyttes!!

(i hvert fald når vi taler(i hvert fald når vi taler om danske forhold)


Genanvendelse eller forbrænding af organisk affald?

v/ Jacob Møller, Allessio Boldrin og Jacob K. Andersen, 3R/DTU

1

Genanvendelse eller forbrGenanvendelse eller forbræænding af nding af organisk affald?organisk affald?

Jacob møller

DTU MiljøInstitut for Vand og Miljøteknologi

Danmarks Tekniske Universitet

DetDet kommerkommer an an ppåå::

Hvilke specifikke teknologier, der er tale om?

Hvilken energiproduktion erstattes?

Hvad benyttes kompost og rådnerest til?

Det er nødvendigt at anlægge et livscyklusperspektiv for at svare seriøst på spørgsmålet!

2

Energiproduktion fra organisk affaldEnergiproduktion fra organisk affald

4,0 (0,9 el+3,1 varme)

2,3 i biogas (0,9 el+1,0 varme)

0Energiprod.

El/varme+askeBiogas+rådnerestKompostProdukter

4,24,24,2EnergiindholdI organisk affald

ForbrændingBioforgasningKomposteringNedre brændværdi: GJ/ton vådvægt

Biogasprod.: 76 m3 CH4/ton affald=70% af metanpotentialet (Davidsson et al., 2007)

Gasmotor: 40 % el- og 45 % varmeprod.

22 % el-

og 73 % varmeprod.

LCA: LCA: opstillingopstilling afaf scenarierscenarierScenarie 1a og b: Kompostering inkl. anvendelse af kompost som gødnings/jordforbedringsmiddel (a) og/eller som sphagnumerstatning i voksemedier (b).

Scenarie 2a og b: Bioforgasning inkl. forbrænding af gas og eksport af el til el-nettet (a) eller oparbejdning af gas til bilbrændsel. I begge tilfælde anvendelse af rådneresten som gødnings/jordforbedringsmiddel

Scenarie 3: Forbrænding inkl. eksport af el til el-nettet og varme til et fjernvarmenet samt bortskaffelse af restprodukter

Emissioner kan hensigtsmæssigt angives i en UOD-tabel, (Upstream Operation Downstream)

3

UODUOD--tabeltabel for behandling af for behandling af organisk affaldorganisk affald

Indirekte - Upstream:Emissioner fra produktion af materialer og energi som forbruges under behandlingen

Direkte - Operation:Emissioner fra selve affaldsbehandlingen påanlæggene

Indirekte - Downstream:Emissioner og undgåede emissioner ved substitution af anden energiproduktion samt anvendelse eller bortskaffelse af restprodukter

Scenarie 1a og b: komposteringScenarie 1a og b: komposteringIndirekte - Upstream:Emissioner fra produktion af el og diesel som forbruges på anlægget

Direkte - Operation:Emissioner fra komposteringsprocessen, typisk CH4, N2O og NH3. Afstrømning og nedsivning. Forbrænding af diesel i maskiner

Indirekte - Downstream:1a: Substitution af kunstgødning, emissioner af CH4, N2O og NH3, kulstoflagring1b: Substitution af sphagnum, emissioner af CH4, N2O og NH3

4

Scenarie 2a og b: Scenarie 2a og b: BioforgasningBioforgasningIndirekte - Upstream:Emissioner fra produktion af el og diesel som forbruges på anlægget

Direkte - Operation:Emissioner fra biogasprocessen, typisk tilfældige udslip af CH4. Forbrænding af diesel i maskiner. Emissioner fra forbrænding af biogas eller opgradering af biogas til bilbrændstof

Indirekte - Downstream:2a: Substitution af el-produktion, emissioner fra restproduktet, sub. af NPK, kulstoflagring2b: Substitution af naturgas eller diesel, emissioner fra restproduktet, sub. af NPK, kulstoflagring

Scenarie 3: ForbrScenarie 3: ForbræændingndingIndirekte - Upstream:Emissioner fra produktion af el og diesel samt hjælpestoffer, f.eks. NH3 til røggasrensning

Direkte - Operation:Emissioner fra forbrændingsprocessen, typisk småmængder CH4 og N2O. Forbrænding af diesel i maskiner.

Indirekte - Downstream:Substitution af el- og varmeproduktion, emissioner fra restprodukter

5

UODUOD--tabeltabel for organisk affaldfor organisk affald

-257 til 30-318 til -1542 til 2659 til 158Forbrænding***Scenarie 3:

-375 til -75-249 til 111

-414 til -197-304 til -47

20 til 765 til 9

19 til 4650 til 149

Bioforgasning** Scenarie 2a:Scenarie 2b

-77 til 160-867 til 185

-145 til 19-880 til 44

5 til 818 til 60Kompostering* Scenarie 1a:Scenarie 1b

TotalDownstreamOperationUpstreamKg CO2-ækvivalenter per ton affald

*Fra Boldrin et al., **Fra Møller et al., ***Beregnet på grundlag af Astrup et al. Artiklerne kommer i et specialnummer af Waste Management & Research, som udgives i forbindelse med ISWA’s ”sideshow” til COP15

LCALCA--projekterprojekter udfudføørt af DTU Miljrt af DTU MiljøøMøller et al. (2008) Affaldsforbrænding og alternativer. Projekt udført for affald danmark.Hovedkonklusion mht. biobehandling: Scenarier med biogas- og kompostproduktion havde praktisk taget samme miljøpåvirkning som forbrændingsscenarier.

Møller & Christensen (2007) LCA af dagrenovationssystemet i 7 nordsjællandske kommuner. Projekt udført for I/S Vestforbrænding. Hovedkonklusion: Kombineret biogas- og kompostproduktion resulterede i marginalt mindre miljøpåvirkning end forbrænding

Kirkeby & Christensen (2004) Miljøvurdering af affaldssystemet for dagrenovation i Århus Kommune. Projekt udført for Århus Kommune.Hovedkonklusion: Bioforgasning og forbrænding var miljømæssigt set meget ens.

6

KonklusionerKonklusionerGenanvendelse eller forbrænding?Dette spørgsmål kan ikke besvares entydig ved simple betragtninger f.eks. om direkte energiproduktion, men kræver en LCA-tilgang.

UOD-tabeller viser hvorfra i systemet miljøpåvirkningerne stammer og demonstrerer derved, hvor en optimeringsindsats kan sættes ind.

Netto-miljøpåvirkningerne sker upstreams og ved operation på selve anlæggene, mens miljøforbedringer ved substitution af mere forurenende teknologier, sker downstreams.

Konklusioner Konklusioner -- fortsatfortsat

Forbrænding, bioforgasning såvel som kompostering kan lede til netto-miljøforbedringer

Kompostering: Afgørende faktor er, hvordan komposten anvendes

Bioforgasning: Afgørende faktorer er størrelse af biogasproduktionen, samt rådnerestens udnyttelse

Forbrænding: Afgørende faktor er energieffektiviteten

3. Session: Klima-effekter set i systemperspektiv

Avfall Norges klima-udredning – en præsentation

v/ Henrik Lystad, Avfall Norge


Klimabetragtninger i den kommunale affaldsbehandling

v/ Lizzi Andersen, COWI


Klima-regnskab på virksomhedsniveau – en protokol

v/ Gary Crawford, Veolia Environmental Services

EPE Protocol for the Quantification of GHG Emissions from Waste

Activities

Gary CRAWFORDGreenhouse Gas Department

Dakofa SeminarCopenhagen, 12 May 2009

Background : International response to climate change

Climate change is one of the most important global environmental issues facing our planet.

In recent years we have seen a number of events demonstrating the international attention to this subject :

The Kyoto Protocol was signed in 1997, establishing limits for greenhouse gas emission reductions for industrialized. (ratified in 2005)

The European Emission Trading Scheme was launched in 2005 (waste sector has not been included)

The flexible mechanisms (CDM / JI) of the Kyoto Protocol are operational.

Today, more than 1400 projects have been registered by the CDM Executive Board

The Stern report was released in 2006 detailing the economic impact of climate change. Its main conclusions are that one percent of global GDP is required to be invested a year in order to mitigate the effects of climate change, and that failure to do so could risk global GDP being up to twenty percent lower than it otherwise might be.

The IPCC report was published in February, 2007 and summarized the scientific consensus that : it is highly probable that the increase in GHG caused by human activity is in large part the cause of the elevation of global average temperatures.

A number of regional / Country emission trading systems have been or are being developed (US, Australia, …)

…

Climate Change Implications for Industry

The engagements and political measures taken by countries will be translated into obligations for the industry.

As these programmes mature, the « carbon constraint » will become an integral element of a Company’s financial and environmental considerations.

Companies must adopt a pro-active approach to :• Evaluate their « carbon footprint » (establish viable GHG emission

inventories).• Maximize the opportunities and minimize the risks associated with GHG

emissions.

Important 1st step : have proper systems in place to quantify, report, and verify Greenhouse Gas (GhG) emissions

Background

Increasing requirements for annual reporting of environmental data, including GhG’s :

• (Pollutant Release and Transfer Register (PRTRS) in Europe; Clean Air Act in US; Regulation 127 in Ontario…)

The Greenhouse Gas Protocol was established by WBCSD and WRI, to standardise the reporting process for GhG’s

A number of sector-specific protocols have been developed to supplement the GhG Protocol :

• Aluminum, • Forest and Paper,• Iron and Steel,• Cement and, • Petroleum industries

Objective

Why is a waste management sector GhG emission protocol needed ?(for preparation of an annual inventory)

Create a coherent quantification and reporting approach within the sector

Serve as a technical base for future communication on the subject

Improve consistency, transparency, and understandability of reported information

Prepare the sector for the new « carbon era »- Evaluation of the impact of our activities- Raise awareness on the uncertainty of certain emission estimates

Protocol intended for :1. Companies whose activity is waste management,2. Local authorities, and3. Companies managing their own waste

Various tools for the reporting and quantification of GHG emissions with different objectives and scopes

•GHG Tracker (VES’s Carbon Footprint Tool)

Various (site, contract…)

Other quantification tools for commercial purpose (comparison between scenarios; integration of the carbon aspects in bids…)

•ISO 14048•LCA databases and tools :

WRATEEASEWASTEUSEPA model “WARM”…

•PAS 2050

Various(National, regional, local)

Life Cycle Analysis used in Decision making or planning support

•European Pollutant Emission Register (EPER) / Pollutant Release and Transfer Register (PRTRS) - (Europe)•USEPA Clean Air Act rules•EU ETS directive (guidelines for monitoring and reporting GHG emissions from covered installations)

Installation Mandatory/Regulatory annual reporting for regulated facilities covering numerous parameters including GHG’s

•CDM approved methodologies•Voluntary project standards•Offset protocols (CCX, RGGI…)•GHG Protocol for Project Accounting

Project Carbon Trading Project Mechanisms

•GHG Protocol (WRI / WBCSD)•EpE Waste Sector Protocol (2007)•ISO 14064 •CCAR Landfill Protocol

Company /Local Government/ Organisation

Annual Reporting Protocols to prepare GHG inventory for Companies, local Governments, or facilities (often on a voluntary basis)

ExamplesReportingLevel

Reporting Methods

Project Organisation

Suez Environnement, Séché Environnement and Veolia Environmental Services joined together through the association Entreprise Pour L’Environnement (EPE) in order to :

Guarantee the coherence with other existing sector protocols

Work through the french partner of the WBCSD

Utilise the calculation tools already implemented by the EPE for certain waste activities

The protocol was developed taking into account the following :

Bibliographic research (GhG Protocol, Cement GhG Sector Protocol, REGES, ISO Standards, EPER, Ademe, Fnade …)

Reporting Protocols of the Work Group participants

EPE Sectorial Protocols

Protocol Contents

The protocol consists of two distinct parts :The text presenting the recommended reporting requirementsA calculation Workbook (excel)

Table of Contents • Waste Management Sector Presentation • Objectives and Principles• SECTION 1 : Scope• SECTION 2 : Annual Inventory • SECTION 3 : Emissions Calculation • SECTION 4 : Reporting Requirements • SECTION 5 : Managing Uncertainty • SECTION 6 : Verification • ANNEX 1 : Global Warming Potential • ANNEX 2 : Comparative Analysis of GhG Models for

Landfills• ANNEX 3 : Additional information about waste

landfilling and composting• ANNEX 4 : Bibliography • ANNEX 5 : Calculation Tool

+ FAQ : document containing a list of responses to frequently asked questions on the EpE Protocol.

Protocol Contents

Sector Specificities :• Managing others waste• Uncertainties associated with emission estimates :

Certain waste treatment activities involve complex (biological) processesWaste management activities are interdependentComposition of waste is often very heterogeneous

Protocol includes standard GhG emission accounting principles and rules• Principles : Consistency, Completeness, Accuracy, Transparency

Scope : Boundary for annual inventory based on “operational control”• Entity exercises dominant influence over a source type (if 1 of the following is fulfilled):

It holds a majority of the voting rightsIt holds the operating permit It has the power to impose its Health, Safety, and Environmental proceduresIt has been delegated the authority to make economic decisions concerning the technical operations

Annual inventory : provides table of source types ; rules concerning adjustment for aquisitions / divestitures and historical modifications, etc.

Definitions

Direct Emissions« emissions from process or equipment owned or controlled by the entity »Distinction between gross and net emissions (affected by Biomass)

Indirect Emissions « emissions linked to the activity of the entity, but physically occurring at sites or operations owned or controlled by an organisation other than the reporting entity »

Avoided Emissions «certain waste management activities contribute to energy generation or re-use of materials or fuels…the GhG emissions of an equivalent quantity of energy or materials from raw materials or fossil fuels are avoided»

Actions to reduce emissions :«actions that the entity can undertake to reduce its direct or indirect emissions or to increase it’s avoided emissions »

Reporting of emissions types should be differentiated.

Greenhouse Gas Protocol Scopes

TreatmentCollection

End of life / deconstruction

Upstream emissions

Downstream emissions

Construction of facilities, reagent manufacturing…

Indirect emissions

Waste management : which reporting scope?

Electricity purchased by the collection agencies and the treatment facilities

Avoided emissions

through energy and material recovery

Direct emissionsFuel

consumptionEmissions associated with waste treatment

Employees commuting / business travel

Major Direct Emission Sources

All activities : Onsite Equipment

CO2 from fuelcombustion

CO2 Landfill

CH4 from landfillgas

CH4Incineration

CO2 / N2O from wastecombustion

CO2N2O

CO2 from fuel combustion

Collection

CO2

Avoided Emissions

Recycling :- Avoided emissions associated with the

production of equivalent material from raw materials

Waste to Energy Plants :- CO2 avoided due to energy production- CO2 avoided due to slag and ash

recycling

Landfill Gas to Energy :- CO2 avoided due to energy production

Methanisation :- CO2 avoided due to energy production

Actions to reduce GHG emissions

COLLECTION, TRANSPORT

RECYCLING

INCINERATION

BIOLOGICAL TREATMENT

LANDFILL

Calculation tool

An excel spreadsheet is provided to calculate GhG emissions from different waste activities.

The following tabs are included in this tool :

• Introduction

• Transport

• Combustion / indirect

• Landfill

• Incineration

• Wastewater

• Avoided

• Factors

• SynthesisRecommended / Default

Emission Factors provided

Protocol’s validation and distribution Status as of May 2009

To date, the protocol has been :

• Reviewed and endorsed by the Fédération Nationale des Activités de Dépollution et de l’Environnement (FNADE).

• Presented to the FEAD Greenhouse Gas Task Force (part of the «Energy Recovery » Committee) in July 2006.

• Orignally presented at ISWA Congress in October 2006.• Circulated to the SWANA and to the California Climate Action Registry’s

(CCAR) waste work group.• Reviewed by French technical authorities (ADEME, D4E).• Reviewed and used by the Environmental Service Association in the UK for

the preparation of an annual consolidation by its member companies. • Submitted to the WBCSD and WRI for endorsement as the waste

management sector protocol. The Protocol is currently under technical review by WRI.

• Routed Protocol to the ISWA Work Groups for review and comment in 2008.• Presented at DAKOFA Working Group meeting in February 2009. Protocol is

being reviewed by DAKOFA members.

Protocol’s validation and distribution Status as of May 2009

Next Steps

• Continue to distribute Protocol to national waste associations for review, comment and endorsement.

• Prepare a Spanish version for use in Spain, South and Central America, following a request from ATEGRUS, the Spanish waste management association (member of ISWA).

• Wait for the outcome of the technical review of the protocol by WRI and have it registered as the waste management sector protocol (including list of endorsing associations).

• Update the document, as necessary, and continue to work on areas within the waste sector GHG accounting that require further research and study (following slide).

Areas requiring continued research

Landfilling:• LFG modelling• Oxidation rates through soil cover• LFG capture rates• Carbon sequestration in landfills

Composting:• N2O, CH4 emissions• Carbon binding in soil• Avoided emissions for replacing fertiliser, amendments

Incineration:• Biogenic waste content• N2O emissions from combustion processes• Avoided emission factors from bottom ash, metals recycling

Recycling:• Avoided emission factors by material type• Geographic / boundary issues for material flow and recovery

Conclusions

Waste management sector and other stakeholders will benefit fromconverging on a common protocol :

• Provide a consistent approach to calculate and report impacts and actions to

reduce GhG emissions

• Allow comparison of reported information throughout the sector

• Permit businesses to manage GhG risks and identify reduction opportunities

• Demonstrate sector’s proactive approach to quantify and report GhG emissions

The Protocol for the quantification of GHG emissions from waste management activities, as well as the Excel emissions calculation worksheet, can be downloaded :

-on EpE’s website (www.epe-asso.org), in the “Documents and Reports” section

-on the FNADE’s website(http://www.fnade.com)

Gary CRAWFORDVice President – Greenhouse Gas Department

169, avenue Georges Clemenceau92735 Nanterre Cedex, France

Tel : +33 1 46 69 36 16 - Fax : +33 1 46 69 34 67e-mail : [email protected]

Thank you for your attention !


Affald som energikilde – en systembetragtning

v/Thomas Astrup, DTU, Marie Münster, AAU og Tilde Fruergaard, DTU

11-05-2009

1

Affald som energikilde Affald som energikilde –– en en systembetragtningsystembetragtning

Thomas Astrup

DAKOFA Konference d. 12. maj 2009

SystembetragtningenSystembetragtningen

Opstrøms Direkte Nedstrøms Opst ø sbidrag

e tebidrag

edst ø sbidrag

• Vigtige bidrag...

• Systembetragtninger:

• energiteknologien

• Eksempler på nedstrøms substitution

• Tidshorisonter, systemgrænserg g

• energiprodukterne• energisubstitutionen

y g

• CO2 kvoter

11-05-2009

2

Vigtige bidrag...Vigtige bidrag...

Drivhusgasser er ikke den Drivhusgasser er ikke den eneste ene!

Alle aspekter kan være væsentlige:

• Øvrige emissioner til jord, luft og vand• Tab af ressourcer

H i j f h ld b jd iljø• Hygiejneforhold, arbejdsmiljø

Her fokuseres kun på drivhusgasser(udtrykt som CO2 ækvivalenter)

- andre påvirkninger ignoreres derved

Teknologier: AffaldTeknologier: Affald--tiltil--energienergiEnergiprodukter:

El

Varme

Flydende brændsler

Gasformige brændsler

Konverteringseffektiviteten:

El-effektivitet

Samlet effekti itetSamlet effektivitet

Driftsformer, lastregulering, indpasningsmuligheder, osv.

11-05-2009

3

Teknologier: AffaldTeknologier: Affald--tiltil--energienergi

Affald Energi-teknologi

El-nettet

Varme Fjernvarme-net

Transport

Elektricitet

Flydende brændsel

Opvarmning, el, transport Gas

Nedstrøms substitutionNedstrøms substitution

Forskellige metoder til identifikation Nedstrøms Forskellige metoder til identifikation af nedstrøms substitution

GennemsnitsbetragtningOverordnet, typisk national tilgang

Marginal betragtningFastlæggelse af de teknologier og brændsler som påvirkes af en

edst ø sbidrag

"marginal" ændring

Substitutionen bør være identisk opstrøms og nedstøms

11-05-2009

4

nitd

ata

subs

titut

ion:

Gen

nem

sn

Fruergaard et al. (2009): Energy use and recovery in waste management and implications for accounting of greenhouse gases and global warming contributions. Submitted to Waste Management & Research

Ned

strø

ms

s

Nedstrøms substitution: Marginale dataNedstrøms substitution: Marginale dataForskellige typer af marginal: Afhænger af tidsperspektiv og systemgrænser!

Produktionsmarginal:

Ændringer i energiproduktion andre steder i systemet

Ændret brændselsforbrug

Ingen ændringer i produktionskapacitet forudsættes

Kort tidshorisont (typisk <10 år)

lKapacitetsmarginal:

Ændringer i udbygning af ny kapacitet/nedlukning af eksisterende kapacitet

Ændret brændselsforbrug

Lang tidshorisont (typisk >10 år)

11-05-2009

5

Identifikation af marginal: eksempelIdentifikation af marginal: eksempel

Affald

73%

Marginal el fra kraftværk (kul)

Forbrændings-anlæg El

Varme

22%

Varme på kraftvarmeværk (kul)

(Data fra Thilde Fruergaard's PhD projekt)

Affald

Identifikation af marginal: eksempelIdentifikation af marginal: eksempel

Marginal el fra kulkraftværk

Forbrændings-anlæg El

Varme

22%

73%-54%

Varme (naturgas) El (naturgas)54%

Varme fra spidslastkedler

(naturgas)

0,3*73% 0,7*73%

(Data fra Thilde Fruergaard's PhD projekt)

11-05-2009

6

Opstrøms Direkte NedstrømsGWF (kg CO2-eq/ton affald)

Høj CO2: 59 - 158Lav CO2: 7 - 62

GWF (kg CO2-eq/ton affald)

347 - 371

GWF (kg CO2-eq/ton affald)

Høj CO2: -818 til -1374Lav CO2: -487 til -826

(kg CO2-eq/ton affald)

Fremskaffelse af:

• El - høj CO2: 59-108


• CO2 støttebrændsel: 0-21


Substitution:

• El - Høj CO2: -372 til -743 eløb

ige

data

)

El høj CO2: 59 108• El - lav CO2: 7-12• Støttebrændsler: 0-3• Røggasrensning: 0-47

CO2 støttebrændsel: 0 21• Fossilt CO2 fra affald: 345• N2O emissioner: 2-5

El Høj CO2: 372 til 743• El - Lav CO2: -41 til -83• Varme: -446 til -631

Inkluderet (pr. ton affald)

•El: 65-120 kWh•Naturgas: 0-7 Nm3

•Olie: 0-2 l•CaCO3: 0-8 kg•Ca(OH)2: 0-12 kg•NaOH: 0-7 kg•NH3: 0-5 kg


•Naturgas: 0-7 Nm3

•Olie: 0-2 l•Fossilt C i affald: 94 kg•Biogent C i affald: 191 kg•N2O: 8-18 g

(ca. 70 % biogent C i affald)


•Elproduktion (15-30% af LHV): 413-825 kWh

•Varmeproduktion (60-85% af LHV): 5940-8415 MJ

ffald

sfor

bræ

ndin

g (fo

re

g•Vand: 0-1 m3

( g )

Ikke inkluderet

•Transport•Forbehandling•Anlægskonstruktion•Dioxinrensning

Ikke inkluderet

•Anlægskonstruktion•Emissioner fra oplagret affald•Emissioner af sporgasser

Ikke inkluderet

•Restproduktdisponering

Astrup et al. (2009): Incineration and co-combustion of waste: Accounting greenhouse gases and global warming contribution. Submitted to Waste Management & Research

Ove

rsla

g: a

f

Konklusioner: Nedstrøms substitutionKonklusioner: Nedstrøms substitutionTo typer af data: gennemsnitlige eller marginale data

I begge tilfælde potentielt store forskelleI begge tilfælde potentielt store forskelle

Tidsperspektiv og systemgrænser er vigtige:

Kort 5-10 års horisont?

Fremtidig udbygning med energiteknologier: vind, biomasse,...?

Nationalt eller regionalt system?

• Gennemsnitsbetragtning: brug interval, fx• Lav CO2: 0,1 kg CO2-eq/GJ• Høj CO2: 0,9 kg CO2-eq/GJ

• Marginal betragtning: test resultater ud fra flere marginale teknologier

- Fruergaard et al. (2009)

11-05-2009

7

Affald i COAffald i CO22--kvotesystemetkvotesystemetek

tor

Fossilt CO2

Biogent CO2 (affald)

Fossilt CO2

Biogent CO2, CDM, kvoter

Biogent CO2 (affald)

2 em

issi

oner

fra

kvot

ebel

agt s

Kvoteloft

Fossilt CO2 (affald)

Fossilt CO2 (affald)

Situation A Situation BCO

2

• Kun biomassedelen af affaldet tæller med! (værdier på 45-85 % biogent C kan findes i litteraturen)

• På længere sigt: vigtigt at afbrænding af affald ikke sker på bekostning af andre initiativer!

For yderligere information:

ENSUWEEnvironmentally Sustainable Utilization of Waste

R f E P d tiResources for Energy Production(DTU, AAU, Risø, DONG)

PhD studerende Thilde Fruergaard (LCA)PhD suderende Marie Münster (ESA)

PSO-0213 Biogenic Carbon in Danish Combustible Waste

(DTU Force DMU Forbrændingsanlæg)(DTU, Force, DMU, Forbrændingsanlæg)

GHG-opgørelser: affald-til-energi (DTU)

Thomas Astrup ([email protected])

4. Session: Om at sætte affaldssektoren på klima-dagsordenen

Københavns kommunes affalds-klimakampagne

v/ Le Lyby, Københavns Kommune

07-05-2009

1

SORTÉR DIT AFFALDKlimaet vil ♥dig for det

Københavns kommunikation af affaldets betydning for miljøet og klimaet

v. Le Lyby, kommunikationskonsulent. DAKOFA 12. maj 2009

Målet: Det lange seje træk med store og små mellemregninger___________________________________________________________



2

07-05-2009

2

Definér målgrupperne, og mød dem hvor de er___________________________________________________________



3

Primærpræmis: Gør det nemt – og kommunikér sandt___________________________________________________________

You can fool some people sometimes

But you can’t fool all the people all the time

- Der skal være overensstemmelse mellem de krav, kommunen stiller, og de driftstilbud, den stiller til rådighed.



4

07-05-2009

3

Moral eller konsekvens ?___________________________________________________________

Teknisk information?

Motivér holdning

Vær handlingsanvisende adfærd

De fleste folk vil gerne, men det skal være nemt og helst gratis.

P kti é é å d t f l i ti t



5

Perspektivér, og nuancér så det føles vigtigt. Klima er et parameter i en megatrend

Relevant måleparameter for MODTAGERNE___________________________________________________________

CO2- Kan I mærke, hvor det gi’r billeder og rykker helt ind i hjertekulen?

Prøv nu med ISBJØRN



6

07-05-2009

4

Eksemplificere - nuancere uden at missionere___________________________________________________________



7

Budskaberne på flere platforme___________________________________________________________

Udnyt forskellige kommunikationskanaler til at få kampagnebudskaberne ud – også i driften



8

07-05-2009

5

Indgå alliancer på kryds og tværs___________________________________________________________

I har samme endemål, hvad angårilj klimiljø og klima.

Foren jer og nå dobbelt så langt for halvt så mange penge

Fx www.affaldetsvej.dkwww.affald.dk etc.



9

Held & lykke med at få gjort affald sexet !___________________________________________________________

Vh/ Le LybyMail: [email protected]

For Københavns Kommune*Jens Purup*Hans Lunde*Merete KristoffersenTlf: 3366 5922



10

Mail: [email protected] er kun relevant, hvis det har relevans for mennesker

4. Session: Om at sætte affaldssektoren på klima-dagsordenen

Om ”Waste & Climate” op til Cop 15

v/ Jens Aage Hansen, AAU & ISWA Task Force for klima og bæredygtig udvikling

1

JAaH 12.05.09 1

DAKOFA Affald & KlimaISWA Task Force - GHG

Affald og klima ved COP 15:– Forstå og vide noget mere om affald (hele

flowet (VtV eller VtG) af materialer og energi, effekt af forebyggelse og genanvendelse, behandlinger og systemer, energiproduktion og -substitution, rester)

– Anvise forandring i tænkning og handling (globalt (Kyoto), regionalt (EU), lokalt (Kommune)). Prioritere hvad og hvem

– Gøre fælles sag ud af det (videnskab, erhverv, administration) i innovation, forskning og uddannelse

JAaH 12.05.09 2


Task Force members:– Simon Aumonier, UK (LCA-GHG specialist)– Jean Bogner, US (IPCC 2007, CC Mitigation)– Gary Crawford, F (GHG Corporation Protocol)– Jens Aage Hansen, DK, chairAssociate member: Christian Fischer,

EEA/ETCNetwork members: Individuals from IC, DC

and ISWA Working Groups

2

JAaH 12.05.09 3


Vide mereWorkshop A: Accounting of GHG in WMDTU, Oktober 15-16, 2008Grundlæggende processer og mekanismer for

væsentlige affaldsfraktioner, for eksempel papir, metal, glas, …(UOD modeller)

Resultat: 14 artikler som præsenteres i WM&R i November 2009 lige før W&C og COP 15:”Fundamentals in GHG accounting in WM”

JAaH 12.05.09 4


Vide mereJoint ISWA WG: CDM mechanisms and casesISWA Congress, Singapore 01.11.09– CDM project Cycle/Crawford– Guangzhou Xingfeng Landfill/Li Hui– M2M, Landfill gas Utilization/R. Goldstein– RDF project in Malaysia/P. RamasamyForeløbigt resultat på

http://www.iswa.org/c/portal/layout?p_l_id=PUB.1.118

3

JAaH 12.05.09 5


Vide mereWorkshop B: Accounting of GHG in WMDTU, Februar 26-27, 2009.Eksempler på praktisk anvendelse af GHG Acc. – Efter 3R, GHG-sammenligning forbrænding og

deponering med gasudnyttelse– Udvalgte byers integrerede affaldssystemer– Udvikling over tid af GHG emission fra affaldResultat: 10 artikler som præsenteres i WM&R i

november 2009 lige før W&C og COP 15 i Kbh.:”Applications of GHG accounting in WM”

JAaH 12.05.09 6


Anvise forandring som fælles sagWorkshop: Securing the benefitsParis 17-19. maj, 2009– Our industry’s response to climate change– Industry practices– Reduction opportunities– Interfaces & symbioses– Framing of positions for COP 15 (breakout/plenaryFormål: Involverede parter (”stakeholders”) mødes og

hjælpes ad med at formulere relevante emner for COP 15 og COP 15 Side-Event (ref. WasteManagement kapitel i IPCC 2007: Mitigation)

4

JAaH 12.05.09 7


Anvise forandring som fælles sagTF mellem Paris i maj og København i

december 2009:– Hvidbog til ”Waste & Climate” og COP 15

• Quantification of GHG emissions from waste• CDM project development (after 2012/Kyoto?)• Translating case experiences into global action• Adaptation strategies• Legislation and policy

– 10 (?) ”Position Statements”

JAaH 12.05.09 8


Anvise forandring som fælles sagTF efter København i december 2009:– Tømmermænd?– Rapport til ISWA om affald og klima

• Handlingsplan på bestyrelses- og arbejdsgruppeniveau i relation til emnerne i hvidbogen og virkeliggørelse af de 10 ” GHG position statements”

– Forslag til samspil mellem erhverv, administration og videnskab

– Forslag til samspil mellem uddannelse, forskning og innovation

– Forslag til ISWAs rolle i disse sammenhænge

5

JAaH 12.05.09 9


Efter COP 15:Bæredygtig udvikling er andet end forebyggelse

af og tilpasning til klimaforandringer. Affald skal derfor ses i relation til …?

Der bliver brug for en ny Task Force i ISWA!

”Waste Management & Climate Change: Securing the Benefits” 17-19 May 2009, Paris, France

Waste Management & Climate Change: Securing the Benefits 17-19 May 2009 Organized by the ISWA General Secretariat Programmed by the ISWA Task Force on Greenhouse Gases and Solid Waste Management Sunday Evening Networking Session – 19:00 Welcome to the Veolia Environmental Services Campus! Following check-in and registration please join your colleagues at 19:00 for a light meal and beverages.


Preliminary Agenda

Monday 18 May

9:00 Assembly, coffee/tea, registration materials

9:30 WORKSHOP OPENING: Welcome, objectives, arrangements

Jens Aage Hansen, Aalborg University

9:40 SESSION 1: Our Industry’s Response to Climate Change

Chair: Antonis Mavropoulos, EPEM Urgency of the Need for Climate Change Response John Christensen, UNEP Framing the Way Ahead Atilio Savino, President, ISWA Waste Industry Response to Climate Change Gary Crawford, Veolia Environmental Services Panel discussion with Q&A 11:10 Coffee break

11:30 SESSION 2: Industry Practices

Chair: Simon Aumonier, ERM Uncertainties in modelling and reporting Thomas Christensen, Technical University of Denmark Greenhouse Gas Management case studies:

- LIPOR Nuno Barros, LIPOR

- City of Düsseldorf Henning Friege, City of Dusseldorf Panel discussion with Q&A 13:00 Lunch break


14:00 SESSION 3: Reduction Opportunities

Chair: Gary Crawford, Veolia Environmental Services Bringing Waste Management into Carbon Markets Catherine Lee, Lee International

EU Opportunities and Barriers to reduce WM-GHG Emissions Christian Fischer, ETC/EEA 15:00 Coffee break 15:30 Current Project-based Emission Reduction Opportunities Jean Bogner, Landfills+, Inc. Post-2012 Global Opportunities and Potential Barriers Adriaan Korthuis, Climate Focus Panel Discussion with Q&A 17:15 Summary of Day 1 - Framing of Day 2 Jens Aage Hansen, Aalborg University 17:30 End of day 1 18.30 Networking Session/Reception, followed by 19.30 Dinner

Tuesday 19 May

8:30 SESSION 4: Interface and Symbiosis Chair: Jean Bogner, Landfills+, Inc. Renewable Energy Aspects Tom Kerr, International Energy Agency Related Aspects for MSW facilities Azad Kibarian, Suez Environment Soil Carbon and Related LCA Implications Konrad Schleiss, UMWEKO, CH Panel discussion with Q&A 9:50 Coffee break


10:20 SESSION 5a: Framing of ISWA Positions for COP 15

Chairs: Simon Aumonier, ERM and Jens Aage Hansen, AAU

The purpose of the break-out sessions is to set the scope and define the focus of the ISWA positions to be finally discussed at Waste & Climate in Copenhagen on 03-04.12.09 and presented at COP 15. It is organised by having groups work on selected themes. Provisionally the list of themes is as follows:

Theme A: Quantification of GHG Emissions from Waste Theme B: CDM Project Development Theme C: Translating Case experience into Global Action Theme D: Adaptation Strategies

Theme E: Legislation & Policy

Work is going on to further structure these themes. A plan will be presented on day one for participant distribution, final choice of themes, sub-themes, number of groups, chairs and rapporteurs.

12:30 Lunch break

13:30 SESSION 5b: Framing of ISWA Positions - breakout group feedback

Chairs: Simon Aumonier, ERM and Jens Aage Hansen, AAU

Feedback from groups by Rapporteurs/Chairs 14:45 Coffee break 15:15 Summary and Conclusions 16:00 Workshop Adjourn 16:30 ISWA bus departs from Campus to return to CDG International Airport directly. Drop-off at CDG Terminal is scheduled to be not later than 18:00