Biologi, 2. studieprodukt: Fysiologi og sundhed.

(Biologi, 2. studieprodukt: Fysiologi og sundhed.) (2)

Biologi, 2. studieprodukt: Fysiologi og sundhed.Om fordøjelsessystemet.

Studieproduktet er udarbejdet af: Dennis Flemling Hansen, stud. nr.: 109925 Mail: 109925@viauc.dk Johannes Harreby-Hansen, stud. nr.: 109929 Mail: 109929@ viauc.dk

Vejleder: Ulla Hjøllund LinderothAnslag: 14579

IndholdsfortegnelseIndledning:3Problemformulering:3Mindmap:4ROSE-undersøgelsen, (Relevance of Science Education):4Den didaktiske relationsmodel:5Mål:5Rammefaktorer:6Læringsforudsætninger:6Læreprocessen – organisering af undervisningen:6Indhold:8Undervisningsforløbet:8Evaluering:9Konklusion:10Litteraturliste:11Tidsskrifter:11

Indledning:

Ifølge ROSE-undersøgelsen foretaget hos DPU, fremkommer det, at der i Folkeskolen tilsyneladende er en stor problematik omkring naturfagene. Det viser sig, at en stor del af eleverne ikke ser relevansen i naturfagene, og ydermere, at der er opstået en tydelig kønsopdeling, imellem hvad henholdsvis drenge og piger finder interessant. Årsagen til at dette bliver til et problem er, at eleverne ifølge undersøgelsen, har en forståelse af at naturfag er vigtige, men at de ikke ser relevansen i dem. Vores job som undervisere må da være, i denne situation, at vække elevernes interesse for emnerne i fagene, samt at klarificere og derved få dem til at opdage relevansen for fagene.

Når vi ser under formålet for faget biologi stk. 2., bemærker vi at [...undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere]. Lige netop denne formulering er essentiel i forlængelse af hvad ROSE-undersøgelsen konkluderer, nemlig, at vi som undervisere skal have fokus på, hvorledes vi faciliterer elevernes lyst til naturfagene. Dette har ledt os frem til følgende problemformulering:

Problemformulering:

[Hvordan får vi i undervisningen i biologi i en 8.klasse, vakt interessen for menneskets fordøjelsessystem?]

Figur fra nettet.

Mindmap:

(Mindmap - Fordøjelsen)

ROSE-undersøgelsen, (Relevance of Science Education):

Med resultaterne af den første danske ROSE-undersøgelse[footnoteRef:1] in mente, står det klart for os, at der eksisterer en problematik som vi er nødt til at forholde os til i vores undervisning og forberedelse af denne, da undersøgelsen viser, at der er store interesseforskelle kønnene imellem. Pigerne synes naturfagene er svære og de kan ikke se koblingen mellem en naturfaglig relevans og dette som afsæt til et senere job[footnoteRef:2]. Iflg. undersøgelsen har pigerne interesse for det kropsligt æstetiske, såsom sundhed, helse og kropskultur. Drengene derimod er meget teknisk interesserede. Her handler det om interessen for teknologi og fysik. [1: ROSE-undersøgelsen] [2: Op.cit., p. 2]

Undersøgelsen er vigtig for os at have kendskab til, da den giver os et fingerpeg om, at vi ikke kan nøjes med kun, at interessere os for enten krop og kultur på den ene side, eller fysik og teknik på den anden. Vi er tvunget til at omfavne alle aspekter i vores undervisning, for på den måde at indfange flest mulige elever. Det bliver, som undersøgelsen konkluderer, vigtigt at have fokus på form og indhold i den fremtidige naturfagsundervisning for så vidt angår, hvordan vi gør undervisningen interessant og nærværende for eleverne. Hvordan bringer vi dette i spil?

Iflg. [footnoteRef:3]Svein Sjøberg kunne vi undersøge hvilke aspekter og hvilket indhold der ville gøre naturfagsundervisningen mere interessant for især pigerne. Han lister i punktform nogle vigtige parametre op, som vil være medvirkende til, at gøre naturfagsundervisningen mere ”pigevenlig”. Her har vi plukket i denne liste og bragt punkter som vi finder har størst relevans: [3: Sjøberg, S. (2005), Naturfag som almendannelse, En kritisk fagdidaktik, p. 422]

· Lægge vægt på fagets æstetiske sider.

· Fremstå som mindre abstrakt, teoretisk og kun intellektuelt.

· (Undervisningen)Knyttes til krop, sundhed og biologi, hvor det er muligt.

· Gøre faget mere personorienteret, knytte det til mennesker og deres behov.

Dette, samt et par punkter mere skulle så gøre den store forskel. Dette mener vi er rigtigt et langt stykke ad vejen, men det gør det dog ikke. Svein Sjøberg siger endvidere, at det i stort omfang handler om at gøre undervisningen mere interessant ved at tage udgangspunkt i [footnoteRef:4]elevernes holdninger, erfaringer, værdier og interesser. Med andre ord, så skal eleverne i højere grad involveres i planlægningen af undervisningen, og der lægges i det store hele op til en omskrivning af Fælles Mål (FM) for undervisningen. I sidste ende bliver det derfor en opgave for politikerne, hvad der skal ske med naturfagsundervisningen i fremtiden. [4: Op.cit., p. 423]

Den didaktiske relationsmodel:Mål:

Iflg. Fælles Mål 2009(FM2009), Trinmål for faget biologi efter 8.klassetrin under ”Miljø og sundhed” står der bl.a. at:

· Redegøre for vigtige funktioner af indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder optagelse af næringsstoffer og energi samt bortskaffelse af affaldsstoffer.

· Kende nerve- og hormonsystemet samt deres funktion.

Iflg. Fælles Mål 2009(FM2009), Trinmål for faget biologi efter 8.klassetrin under ”Arbejdsmåder og tankegange” står der bl.a. at:

· Anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i… laboratoriet, herunder… udstyr til analyse af fysiske… forhold.

Rammefaktorer:

Rammefaktorerne er bl.a.:

· Skolens biologilokale, med dertil indrettede faciliteter til bl.a. forsøg og opbevaring af dyr og planter.

· Tidsrammen er sat til 12 lektioner i alt, hvor timetallet fordeler sig således: En temadag bestående af tre dobbeltlektioner.

· Muligheder for ekskursioner m.m.

· Skolens undervisningsmaterialer som bøger, it-udstyr, tv, overheadprojektorer, digitalkameraer m.m.

Læringsforudsætninger:

· Eleverne er på forskellige faglige niveauer i klassen.

· De skal kunne indgå i gruppearbejde med klassens øvrige elever.

· Vi forudsætter at eleverne har erfaring og viden om arbejdet med farlige væsker i biologilokalet/kemilokalet.

Læreprocessen – organisering af undervisningen:

Undervisningens organisering skal besluttes ud fra, hvilken type mål (vidensmål, færdighedsmål, holdningsmål[footnoteRef:5]) der er sat for undervisningen. Dette har vi lagt ind under vores undervisningsforløb, og det fremgår heraf, hvordan vi har tænkt undervisningen skal forløbe med hhv. klasseundervisning og en smule gruppearbejde. Der gives ikke nogen eksakt opskrift på hvorledes organiseringen af undervisningen skal forløbe, da der i Folkeskolen lægges stor vægt på metode-”frihed” [footnoteRef:6], og vi skal derfor også medtænke, hvilket fagligt niveau hver enkelt elev befinder sig på. Det vil således være hensigtsmæssigt, at variere sværhedsgraden i de forskellige opgaver som klassens elever stilles overfor. [5: Læreruddannelsen i fokus, p. 48] [6: Op.cit., p. 49]

Sheila Jelly (S.J.) har beskæftiget sig med elevspørgsmål i natur/teknik som vi umiddelbart godt kan anvende i faget biologi[footnoteRef:7]. Det hun betoner er, at eleverne gennem de spørgsmål de stiller, viser os hvad det er der interesserer dem. Dette er vigtig viden for os, da vi herigennem bør gribe muligheden for at arbejde videre indenfor elevens interesseområde og måske herigennem videreudvikle det naturfaglige perspektiv, når eleven stiller de såkaldte produktive spørgsmål[footnoteRef:8]. Et produktivt spørgsmål vil føre til en produktiv aktivitet, og adskiller sig fra det uproduktive spørgsmål som i reglen ikke fører til ny viden, men blot en repetition af noget der tidligere er lært. Som lærere skal vi over for eleverne lære, at stille de produktive spørgsmål, og det kan læres, bl.a. ved at holde sig tre vigtige punkter for øje:[footnoteRef:9] [7: Tougaard, S. m.fl. (2009), Metoder i naturfag – en antologi, p.103] [8: Tougaard, S. m.fl. (2009), Metoder i naturfag – en antologi p.104] [9: , Op.cit., p.105]

1. Man skal forbedre sin egen evne til at stille spørgsmål.

2. Man skal skabe et klima af nysgerrighed og videbegærlighed, der inspirerer børnenes spørgelyst.

3. Man skal udvikle strategier for, hvordan man takler børns spontane spørgsmål.

I tråd med Svein Sjøberg foreslår S.J. også, at vi må sørge for at vække børnenes interesse[footnoteRef:10], og det betyder at give dem direkte kontakt med materialerne. På samme måde tages der udgangspunkt i hvad der interesserer eleverne og hvad de er nysgerrige omkring. [10: Tougaard, S. m.fl. (2009), Metoder i naturfag – en antologi, p.106]

Sammenfattende gør S.J. os opmærksomme på, hvor vigtigt det er, ikke bare at stille produktive spørgsmål, men også at svare på spontane spørgsmål med produktive modspørgsmål. Hun bruger betegnelsen[footnoteRef:11] ”lad os se, hvad vi kan gøre for at finde ud af det”-tilgang. På denne måde vender hun spørgsmålet til at eleverne skal gøre noget (aktivt)andet for at få en anden og ny forståelse. [11: Op.cit., p.111]

Indhold:Undervisningsforløbet:

Lektion nr.:

Uv.-indhold:

Mål:

Arbejdsform:

Materialer:

1-2

Igangsættelse af blodglukoseforsøget.

Kort oplæg for eleverne om fordøjelsessystemet.

Oplægget er tænkt som info. og, at give eleverne en visuel illustration af fordøjelsessystemet.

Samtale omkring mund/svælg, hvad sker der? Herunder mekaniske processer, enzymer, proteiner, fedt, kulhydrater. Leverens funktion.

At se sammenhængen mellem kulhydratindtag og blodsukkertallet.

Oplægget skal bidrage til en forståelse af madens vej gennem fordøjelsessystemet.

Forståelse af fordøjelse i mund/svælg.

Forståelse af enzymernes betydning for madens nedbrydning.

Klasseundervisning.

Blodsukkermåleapperat. Morgenmadsprodukter. Mælk, havregryn, cornflakes og branflakes.

Smartboard/internettet.

Glykæmisk indeks.

3-4

Afslutning af blodglukoseforsøget.

Samtale samt illustrationer om mavens fordøjelse og funktioner.

Forsøg med syre/base.

Tolvfingertarmen, galdeblæren og bugspytkirtlens funktioner. Hvad sker der?

Herunder enzymer, signalstoffer, proteiner, fedt, kulhydrater.

Eleverne skal have en forståelse af hvad der sker i henholdsvis maven og tolvfingertarmen, herunder hvordan mavesaften fungerer.

Forståelse af samspillet imellem mavesækken, leveren, galdeblæren og bugspytkirtlens funktioner.

Klasseundervisning.

Smartboard/internettet.

HCI (saltsyre)

NaOH (natriumhydroxid)

Indikatorvæske (Phenolpthlalein)

Glaskolbe.

5-6

Samtale samt illustrationer om tarmsystemets fordøjelse og funktioner.

Forsøg med spytamylase.

Samtale i grupperne omkring betydningen af proteiner, fedt og kulhydrater for vores muskler (energi), respiration, sundhed, livsstil mm.

Eleverne skal opnå viden omkring tyndtarmens optagelse af næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Viden omkring konsekvenser for forskellige fødevareindtag.

Vidensdeling.

Klasseundervisning og gruppearbejde.

Smartboard/internettet.

Jodjod kalium (indikator)

Benedict (indikator)

HCI (saltsyre)

CUSO4 (Kobbersulfat/tungmetal)

Pipetter

Kogeplader samt gryder

Reagensglas

Tænger

Fryser

Evaluering:

Igennem vores undervisningsforløb har vi hovedsageligt gjort brug af tavleundervisning, og i mindre grad gruppearbejde. Via S.J. er vi gjort bevidste om, hvad god spørgeteknik kan gøre for elevernes udbytte af undervisningen, og det ændrede perspektiv og den nye viden som det kan medføre. Vi mener, at det ligeledes kan være medvirkende til en forbedret summativ som formativ evaluering af den enkelte elev. Formativ i den forstand, at vi løbende via de såkaldte produktive spørgsmål får løbende information om elevernes faglighed og summativ i den forstand, at vi kan teste på elevernes ”her-og nu-viden”. Vi vælger at benævne elevernes faglighed på denne måde, når vi taler summativ evaluering, da vi mener at summativ evaluering som regel, eller i visse tilfælde bare, blot er et øjebliksbillede af elevernes faglige formåen.

Vi mener, at det må give god mening at trække tråden via Svein Sjøbergs formuleringer omkring Piagets epistemologiske tænkning, og de tanker S.J. gør sig. Der er visse ligheder mellem det, at kunne se et problem i et nyt perspektiv for herefter at omformulere en ny og mere plausibel tese, i forsøget på at komme til en ny erkendelse i verden. Piaget siger bl.a. at kundskabens struktur og natur kun kan forstås ved at studere, hvordan den udvikler sig[footnoteRef:12]. Ingen struktur uden konstruktion. Dette er efter vores mening også det der sker når eleverne skal udvikle deres intellekt. Iflg. Piaget skelnes der mellem to aspekter i denne udvikling: Det ene er selve processen, det andet er resultatet eller produktet af denne proces[footnoteRef:13]. Hvis eleverne gennem naturfagsundervisningen er stødt på et problem som ikke umiddelbart kan besvares (akkommoderes), så skal den indre struktur på elevens viden omstruktureres (assimileres), før den kan indpasses i de indre strukturer som Piaget benævner skemata. Piaget lægger på denne måde op til at eleverne selv skal konstruere deres viden via nye erkendelser. [12: Sjøberg, S. (2005), Naturfag som almendannelse, En kritisk fagdidaktik, p. 305] [13: Op.cit., p. 308]

Konklusion:

Hvis vi skal vække elevernes interesse for fordøjelsessystemet, så er det med udgangspunkt i Svein Sjøbergs bog Naturfag som almendannelse og ROSE-undersøgelsen, vigtigt at vi holder os for øje, at undervisningen skal rette sig mod emner der appellerer til både pigers og drenges interesseområder, altså en fornuftig blanding af noget teknisk-fagligt og noget sundheds-fagligt. Det skal være nærværende for eleverne i den forstand, at de skal kunne relatere sig til naturfagenes problemstillinger, og se deres relevans i deres egen dagligdag og i de omgivelser de befinder sig i. Kan vi opnå dette med en mindre abstrakt og teoretisk tilgang, så vil vi herigennem have et bedre udgangspunkt for, at ramme et bredere udsnit at klassens elever.

Sheila Jelly taler for elevinvolvering således, at elevernes interesse og læring påvirkes positivt bl.a. ved, at stille modspørgsmål og, at vi som lærere, øver os i at stille de produktive spørgsmål. Nye spørgsmål fører til nye erkendelser, og dette ser vi som et godt grundlag at arbejde ud fra i naturfagsundervisningen.

Litteraturliste:

· Bidstrup, B. Blem m.fl.(2011), Fysiologibogen – den levende krop, Forlaget Nucleus.

· Fælles Mål 2009, Biologi, Faghæfte 15, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 17 – 2009.

· Sjøberg, S. (2005), Naturfag som almendannelse, En kritisk fagdidaktik, Forlaget Klim

· Tougaard, S. m.fl. (2009), Metoder i naturfag – en antologi, Forlaget Experimentarium.

· Wahl, M. m.fl. (2007), Læreruddannelsen i fokus, Matematik i læreruddannelsen, Forlaget Kroghs Forlag.

Tidsskrifter:

· Busch, H. (2004), 15-åriges interesse for naturvidenskab, teknologi og naturfag i skolen, De første resultater fra den danske ROSE-undersøgelse, Udgiver Danmarks Pædagogiske Universitet.

Af: Dennis Flemling Hansen 109925 og Johannes Harreby-Hansen 109929 (2)

Vand

Vitaminer

Fedtsyrer

Optagelse

LipaseFedt

TrypsinProteiner

AmylaseKulhydrater

Nedbrydning

Sekretin

Kolesystokinin

HormonerSignalstoffer

GaldesalteGaldeblæren

Affaldstoffer

Omdannelseaf

stoffer

Jern

Fedt

Vitaminer

Glykogen

Optagelse

Leveren

Insulin

Glykagon

Hormoner

Enzymer

Producerer

Trypsin

Bugspytkirtlen

Tolvfingertarmen

GastrinHormonerSignalstoffer

PepsinEnzymer

Mavesækken

Fordøjelsessystemet

Tyktarmen

Affaldsstoffer

Reflektoriske

sammentrænkning

er

Bakterier

Kostfibre

Endetarmen

Fedtstoffer

Frieaminosyrer Proteiner

Nedbrydning

Aminosyrer

Monosakkarider

Vand

Mineraler

Næringsstoffer

Vitaminer

Optagelse

Tyndtarmen

Peristlatiske

bevægelser

Svælget

Monosakkarider

Disakkarider

Polysakkarider

Kulhydrater Nedbrydning

Tænder

Mekanisk

nedbrydning

Ørespytkirtel

Tungespytkirtel

Kæbespytkirtel

Spytkirtler

Spytamylase Enzymer

Munden

Buy SmartDraw!- purchased copies print this

document without a watermark .

Visit www.smartdraw.com or call 1-800-768-3729.