Download ppt - Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt

Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt

Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze

Viborg Amt

Miljø og Teknik

Anvendelse af fosforindeksViborg Amt

Miljø og Teknik

0

500

1000

1500

2000

2500

1950

1972

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

MÅL

tons/år

ÅBNE LAND

DAMBRUG

RENSANLÆG

Hvorfor er der nu fokus på fosfor fra det åbne land ?


Miljø og Teknik

0

100

200

300

400

500

600

1980 1985 1990 1995 2000 2005

ton

s/år

tendenslinie 1989-2003

Udviklingen i fosfortilførslen fra det åbne land (afstrømningskorrigeret)


Miljø og TeknikK

once

ntra

tion

af o

plø

st P

Fosformætningsgrad

P-balance

0

5

10

15

20

25

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

År

P k

g/h

a

P-balance

Anvendelse af fosforindeks

Dyretæthed i amterne, 2002

0

0.4

0.8

1.2

1.6

dyr

een

hed

er p

r. h

a

Viborg Amt

Miljø og Teknik

Udvikling i antal dyreenheder

90

95

100

105

110

115

120

125

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002An

tal D

E, r

elat

ivt

DE kvæg VA DE kvæg DK DE svin VA DE svin DK

Vi har et problem med fosfor til Limfjorden, menlandbruget betyder meget som erhverv i amtet.

Gennemsnitlig modtager amtet cirka 320 VVMscreeningssager om året


Hvad har vi gjort i Viborg Amt?

Limfjordsamterne er gået sammen om udvikle redskaber til at lave en fosforrisiko kortlægning sammen med DMU, DJF og Conterra. Projektet forventes færdig om to år.

Som en konsekvens af ovennævnte projekt og andre, eksempelvis VMP II vådområder og Nørreåen, kunne vi se at de eksisterende højdemodeller ikke var gode nok.

Hvad er så problemet med højdemodellerne ?

Viborg Amt

Miljø og Teknik


Miljø og Teknik

Rivestruktur og forskydninger mellemkortbladene, bygger på KMS´s høj-demodel


Hvilke fosformodellerings værktøjer findes i dag ?

USLE og RUSLE er de alt dominerende.

Herudover er der en række mere eller mindre modificerede modeller af ovennævnte, eksempelvis WaTem.

Og så er der lige Moore (TapesG, Wet og Eros) og Hutchinson (ANUDEM).

Grundet, at det er en mere korrekt højde – hydrologisk model har vi anvendt sidst nævnte model værktøjer.

Viborg Amt

Miljø og Teknik


Miljø og Teknik

plus Interflow

Fosfors veje til vandløbet, kilde DMU


Anvendelsen af USLE/RUSLE har følgende problemer:

Kvaliteten af højdemodellen Markgrænser, afgrøder og pløjemønster Længden af overland flow før der dannes kanaler Længden af den enkelte nedbørs hændelse Hortonian overland flow contra interflow Depositionen er måske mere interessant end erosionen


Vi har i beregningen taget følgende forudsætninger (blandt andet):

Regnbyger er normalt ikke over tre timer.

Flow er en kombination mellem Hortonian overland flow og interflow (mættet zone).

Flow er ikke en kontinuer proces.

Viborg Amt

Miljø og Teknik


Miljø og Teknik

Forsøgsområde ved Kjeldbjerg, inkl. højdekurver


Miljø og Teknik

Eksisterende DHM, Kjeldbjerg

Efter en del mellem regninger nogle eksemplerpå resultater


Miljø og Teknik

WET, runoff fraction mm/day


Miljø og Teknik

EROS, erosion index


Miljø og Teknik

kilde DJF


Miljø og Teknik

kilde DJF


Men så lang tid modellerne ikke er operationelle og amterne hele tiden modtager nye ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktionen, VVM screening, skal der tages initiativer der på en praktisk måde indtil videre løser problemet.

Ved at se på forudsætningerne for de eksisterende modeller/indeks har vi i Viborg Amt vedtaget et administrationsgrundlag for fosfor.

Her belyst med et eksempel.

Viborg Amt

Miljø og Teknik


Miljø og Teknik

Ikke på skrånende arealer< 10 %

Afstand til vandløb200 m, jordbundstype, dræning0 kg P eller 0 – 5 kg P

Opland, sø eller fjord (husk Natura 2000 områder)0 kg P eller 0 – 5 kg P


Hvor langt er vi før indeksmodeller kan anvendes?

Der er behov for modeller/indeks, som er operationelle og som ikke behøver store mængde data. Indtil disse er tilgængelige må der ageres på bedst mulige vidensniveau.

Via forsøg med beregninger i Tapes og ANUDEM har Viborg Amt taget nogle skridt i en retning men er det den rigtige ?

Vi ser frem til at der kommer mere gang i vores projekt med DMU, DJF og Conterra.

Og endelig, vi er som praktiske grise nødt til at kende forudsætningerne i de modeller vi anvender og hvad der ligger bag før vi bruger dem.

Tro ikke blindt på oraklerne.

Viborg Amt

Miljø og Teknik