Energirenovering af 60’er parcelhuse
- Energirigtige huse er fremtiden
2TitelbladForbrugerbrochureUdarbejdet til byggemesser og byggemarkeder
Antal sider: 7 sider
Vejledere
Arne Førland-Larsen [email protected] Svendsen [email protected]
Stud.nr. Navn E-mail Underskrift
11184 Ann-Cathrin Lund Degn [email protected]
07846 Sigrid Mathiasen [email protected]
Ingeniørhøjskolen i Århus
Maj 2013
Afgangsprojekt
B7BAC - B7BAM
Gruppe B7
3
Problemer i et 60’er parcelhus• Stort varmetab og varmeregning• Træk- og kuldegener• Slidte bygningsdele
Ydervægge 11 %
Tag17 %
Gulv / fundament 15 %
Vinduer / døre30 %
Utætheder27 %
Varmetab
Et hus fra 60’erne er ofte et længehus eller et vinkelhus iét plan uden kælder med lavt sadeltag i tegl eller eternit.Indretningen afspejler en typisk kernefamilie med mor,far og 2 børn. Husene består derfor af tre værelser, op-holdsstue, køkken og badeværelse samt gæstetoilet.Ydermurene er typisk opbygget som hulmure med ingeneller meget sparsom isolering og tagkonstruktionen har etsparsomt lag af isolering. Vinduerne er typisk 2-lagstermoruder.Mange af typehusene fra 1960’erne har nået den alder ogtilstand, hvor de trænger til en gennemgribende renove-ring.Hvis dit hus trænger til en renovering er det værd at over-veje, at mindske husets varmetab ved samme lejlighed.
60’er parcelhus- Hvad er det?
Læs mere om Side Andres erfaringer 4Oprindeligt hus med oliefyr 5Hus med fjernvarme og energiruder 6Renovering med præfabrikerede elementer 7
Før energirenovering
4Andres erfaringer- Hvad er de?
I Albertslund er foretaget flere energirenoveringer, der iblandt parcelhuset Flintager som er udgangspunkt for dennebrochure. Huset har fået frakke på i form af udvendigisolering samt solceller og optimeret ventilation.
Andres erfaringer med energirenovering er, at det ikke kuner energibesparelser, der er gevinsten. Beboerne mener, atden største fordel er forbedring af indeklimaet.
Albertslund kommune er bygget op i 60’erne og 70’erne, oghusene har derfor et stort behov for en gennemgribende re-novering. Projektet, ”Albertslund Konceptet”, klarlægger enrække energiløsninger, hvor energi- og omkostningseffektiveteknologier bliver kombineret med rationelle byggemetoder.Her indgik Flintager.
Udbytte af energirenovering• Større beboerglæde• Bedre dagslysforhold• Frisk luft• Ingen træk- og kuldegener• Huset ser ud som nyt• Lavere energiforbrug• Højere ejendomsværdi
Flintager efter energirenovering
5Oprindeligt hus med oliefyr- Hvad gør jeg?
Ønsker du kun at gøre en ting, skal du undersøge installationaf en varmepumpe først.
En mere omfattende energirenovering skal du udføre, hvisder er andre grunde end de økonomiske. Det kan være fxdårligt indeklima eller hvis huset står over for en størrerenovering grundet slitage. Er dette tilfældet, fås den størstegevinst ved at renovere og optimere både facade, vinduer ogtag inklusiv tiltag såsom varmepumpe, solceller til bygnings-drift samt solfangere til varmt brugsvand (aktive tiltag).
Er økonomien ikke til den helt store pakke, vil det normaltvære en fordel at begynde med en efterisolering af facaden ogudskiftning af vinduer, da den største besparelse ligger her. Økonomi for et hus på 156 m2
- Renovering af facade, vinduer og tag inklusiv aktive tiltag• Investering: 1.138.600 kr.• Simpel tilbagebetalingstid: 31,1 år • Værdistigning: ca. 35 %
- Renovering af facade, og vinduer• Investering: 385.000 kr.• Simpel tilbagebetalingstid: 20,9 år • Værdistigning: ca. 20 %
0
50
100
150
200
250
300
350
Før renovering Facade + taginkl. aktive
tiltag
Facade Tag inkl. aktivetiltag
kWh/
m2
pr. å
r
Beregnet årlig energiramme - i henhold til BR 2010
Facaderenovering Tagrenovering
Klargøring Isolering Pudsning Maling
Udskiftning af vinduer
Start 2 dage 9 dage 20 dage 22 dage 41 dage39 dage37 dage34 dage
Nedrivning af tag
Installationer Tagbeklædning
Spær Lægter
Solceller Solfangere
Afslutninger
6Hus med fjernvarme og energiruder- Hvad gør jeg?
En omfattende energirenovering skal du kun udføre, hvis derer andre motivationsfaktorer end de økonomiske, som fxdårligt indeklima eller hvis huset står over for en størrerenovering grundet slitage. Er dette tilfældet fås den størstegevinst ved at renovere og optimere taget inklusiv instal-lering af tiltag såsom solceller til bygningsdrift, solfangere tilvarmt brugsvand og mekanisk ventilation (aktive tiltag), daindeklimaet på denne måde forbedres mest. Derefter kan fa-caden efterisoleres og vinduerne flyttes. Den økonomiske ge-vinst ved energioptimering er dog lille, da fjernvarmeprisener lav, men gevinsterne på indeklimaet er store.
Økonomi for et hus på 156 m2
- Renovering af tag med aktive tiltag• Investering: 657.900 kr.• Simpel tilbagebetalingstid: 313 år • Værdistigning: ca. 25 %
- Renovering af tag med aktive tiltag, facade og flytning af vinduer• Investering: 950.900 kr.• Simpel tilbagebetalingstid: 147,7 år • Værdistigning: ca. 30 %
Tagrenovering Facaderenovering
Nedrivning af tag
SpærLægter
InstallationerTagbeklædning
+Klargøring af facade
SolcellerSolfangere
Afslutninger+
Facadeisolering
Start 12 dage 15 dage 17 dage 24 dage 37 dage35 dage
Flytning af vinduer
PudsningMaling
0
50
100
150
200
250
300
Før renovering Facade + taginkl. aktive
tiltag
Facade Tag inkl. aktivetiltag
kWh/
m2
pr. å
r
Beregnet årlig energiramme- i henhold til BR 2010
7Renovering med præfabrikerede elementer- Hvem gør det?
Ønsker du en hurtig og effektiv renoveringsproces er præ-fabrikerede elementer løsningen. Levetiden er desuden væ-sentlig højere for præfabrikerede facadeelementer end vedtraditionel renovering. Ved en præfabrikeret tagløsning fårman desuden en pakkeløsning hvor solceller, solfangere, me-kanisk ventilation og varmepumpe er medtaget. Styring afsystemet er tænkt ind i pakkeløsningen, som derfor er lige tilat gå til.Præfabrikerede elementer er dog et uprøvet marked forparcelhuse, som har en varierende facade, og investeringener på nuværende tidspunkt større end ved traditionel renove-ring. På grund af stor økonomisk usikkerhed, og risiko forfejlproduktion, kan du risikere øgede projektomkostninger tiludbedring af fejl.
0
5
10
15
20
25
30
Tag Fraflytning vedtagrenovering
Facade
Dag
e
Montagetid
Traditionelrenovering
Præfabrikeredeelementer
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
800.000
900.000
Tag Facade
Pris
[kr.
]
Investeringspris
Traditionelrenovering
Præfabrikeredeelementer
Hvem laver præfabrikerede elementer?Præfabrikeret facadeelementer: Connovate ApSPræfabrikeret tagløsning: Velux A/S & Danfoss A/S
Energirenovering af
tidstypiske 60’er parcelhuse
med præfabrikerede
elementer
- Teknisk rapport
Ingeniørhøjskolen i Århus
Maj 2013
Afgangsprojekt
B7BAC - B7BAM
Gruppe B7
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Titelblad
Teknisk rapport
Antal anslag: 85.209 uden tabeller og figurer
Antal normal sider: 35,5 + tabeller og figurer
Antal sider: 74
Vejledere
Arne FørlandLarsen [email protected]
Anne Svendsen [email protected]
Stud.nr. Navn E-mail Underskrift
11184 Ann-Cathrin Lund Degn [email protected]
07846 Sigrid Mathiasen [email protected]
Forside:
Figur 1 – Luftfoto af Flintager parcelhus efter renoveringen
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Forord i
1 Forord
(ALD, SIG)
Dette projekt forelægges for Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Universitet, som en opfyldelse af
kravene til afgangsprojektet på diplomingeniøruddannelsen i studieretningerne bygningsteknik og
bygningsdesign.
Projektet i nærværende rapport er udarbejdet på 7. semester i foråret 2013 og er vejledt af Lektor
Arne Førland-Larsen fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Vi vil gerne udtrykke vores tak til Arne for god
og konstruktiv vejledning.
Projektet indeholder nærværende rapport, bilagsrapport inkl. USB-stick, forbrugerbrochure samt
en elektronisk aflevering på dvd.
Vi vil sige specielt tak til Søren Gang og Ximena Caro, fra referencehuset Flintager 55, Albertslund,
for deres store velvilje og hjælp til at dele deres erfaringer med os vedrørende deres omfattende
energirenovering. Desuden skal lyde en tak til de mennesker, der har hjulpet os med indhentning
af prisdata og tekniske specifikationer; her iblandt Morten Nysøe fra Rockwool, Karsten Bro fra
Connovate og Christian Ladefoged Hedegaard og Ole Bech-Lisberg fra Danfoss. Til sidst en tak til
Steffen Gandrup fra EDC i Ebeltoft for hjælp til vurdering af den forventede prisstigning på et hus
ved forskellige energioptimeringer.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Resume ii
2 Resume
(ALD, SIG)
Danmark har igennem de sidste 30 år forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet for at
imødekomme den menneskeskabte klimaforandring. Energien til opvarmning af parcelhuse udgør
en stor del af Danmarks energiforbrug og er derved et godt begyndelsespunkt for at nedbringe
Danmarks samlede energiforbrug.
I 60’erne og 70’erne, hvor det store byggeboom kom, blev der opført omkring 450.000 typehuse
som i dag står over for en gennemgribende energirenovering. Der er mange udfordringer for en
parcelhusejer der står over for valget om huset skal energirenoveres eller ej. Det er ikke
gennemskueligt at finde den rette energioptimering som både er energieffektiv og samtidig kan
gøres enkelt, let og billigt. En løsning på at fremme energirenoveringer er at bruge
renoveringsmetoder, der er enkle og lette, hvilket kunne gøres med nye systemløsninger i form af
præfabrikerede produkter.
I dette projekt er rentabiliteten i præfabrikerede produkter til renovering af et tidstypisk parcelhus
fra 60’erne undersøgt.
På baggrund af denne rapport er der udarbejdet en forbrugerbrochure som skal hjælpe boligejere
med at danne et overblik over hvorvidt en eventuelt forestående energirenovering bør udføres med
præfabrikerede metoder eller traditionelle renoveringsværktøjer.
Udgangspunktet for denne rapport er et referencehus fra renoveringsforsøget Albertslund
Konceptet. Desuden er der benyttet en præfabrikeret tagløsning, Solar solution, som er brugt på et
andet hus i Albertslund Konceptet.
Solar solution bliver sammenlignet med en traditionel renoveringsmetode ved at holde alle de
aktive og passive tiltag brugt i Solar solution op mod en renovering på traditionel vis med samme
tiltag. Disse tiltag er merisolering, tagudskiftning, mekanisk ventilation, solceller, solfanger og evt.
en varmepumpe. Desuden er et præfabrikeret facadeprodukt fra Connovate undersøgt og
sammenlignet med en traditionel renoveringsmetode fra Rockwool.
Rapporten sluttes af med, at kombinere de forskellige tiltag og sammenligne den præfabrikerede
metode med de traditionelle løsninger ved brug af et vægtningssystem.
For at undersøge kvaliteten i de forskellige løsninger er BE101 brugt til beregninger af
energibesparelser og BSim2 er brugt til at sikre et godt indeklima efter en energioptimering. På det
økonomiske er der brugt to modeller til sammenligning af tiltagene; simpel tilbagebetalingstid og
NU-værdi.
Konklusionen blev, at hvis man har installeret fjernvarme som varmekilde, er der ikke mange
energirenoveringstiltag der er økonomisk rentable, da prisen på fjernvarme ikke kan opvejes af
vedvarende energimetoder. I disse tilfælde er det indeklimaet og slid på bygningen der som oftest
bestemmer om der skal renoveres eller ej. Hvis man derimod har installeret en oliekedel, kan der
være store økonomiske gevinster ved at energirenovere og skifte til mere vedvarende energikilder
såsom en varmepumpe.
1 Bygningers Energibehov, Version 5, 11, 3, 4 2 Building simulation, Version 7.12.9.4
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Abstract iii
3 Abstract
(ALD, SIG)
Over the past 30 years, Denmark has been committed to reducing CO2 emissions in response to
human induced climate change. The energy used for heating a single domestic dwelling constitutes
a significant proportion of the total energy used in Denmark (31 %). This paper examines viable
options for reducing domestic energy consumption.
The building boom of the 1960s and 1970s saw around 450,000 standard domestic dwellings
erected. These dwellings now need a major energy retrofit to make them more energy efficient, but
there are many factors an owner must consider before undertaking an energy renovation. For
example, which type of energy retrofit is the most efficient, the least expensive, and the simplest
and easiest to install? A way to promote energy retrofit is to address these issues through the
development of new system solutions such as prefabricated products.
This project examines the cost effectiveness of prefabricated products used in the renovation of a
single domestic dwelling from the 1960s.
On the basis of this report, a consumer booklet has been prepared to help homeowners decide
whether or not to embark on a retrofit using prefabricated methods or traditional renovation tools.
The report is based on a reference house in “Albertslund Konceptet” that has been part of a
renovation trial. A prefabricated roof solution (solar solution) used on another house in
“Albertslund Konceptet” is also examined for comparison.
The solar solution method is compared with a traditional renovation method by evaluating both
active and passive measures. These measures include the use of additional insulation, renewal of
the roof, mechanical ventilation, solar cells, solar panels and possibly a heat pump. Furthermore, a
prefabricated façade element from Connovate has been evaluated and compared with a traditional
renovation method from Rockwool.
At the end of the report, a ranking system is used that enables comparisons to be made between the
prefabricated method and the traditional solutions.
To determine the energy efficiency of the different solutions, the programs BE103, calculates energy
savings, and BSim4, checks the indoor temperature, were used. To determine the cost effectiveness
of the initiatives, two models were used: simple payback and present value.
The report concludes that if district heating is the heat source supplied to the domestic dwelling,
energy retrofitting is not very cost effective due to the low price of district heating. In such
dwellings, it is the indoor climate and the wear and tear on the building that generally determines
whether or not a retrofit is necessary. On the other hand, if an oil boiler is the dwelling’s main heat
source, there may be significant economic benefits from energy retrofitting, as well as switching to
more renewable energy sources, such as solar solutions and heat pumps.
3 Bygningers Energibehov, Version 5, 11, 3, 4 4 Building simulation, Version 7.12.9.4
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indholdsfortegnelse iv
Indholdsfortegnelse
1 Forord i
2 Resume ii
3 Abstract iii
4 Indledning ..................................................................................................................................... 1
4.1 Baggrund ................................................................................................................................ 1
4.1.1 Dansk klima- og energipolitik ........................................................................................... 1
4.1.2 Byggeriet ............................................................................................................................ 2
4.1.3 Udfordringer ved renovering ............................................................................................ 3
4.2 Problemformulering ..............................................................................................................4
4.3 Afgrænsning ........................................................................................................................... 5
4.4 Vægtning ................................................................................................................................ 5
4.5 Læsevejledning .......................................................................................................................6
4.5.1 Rapportens opbygning ......................................................................................................6
5 Renoveringsstrategier ................................................................................................................... 7
5.1 Renovering med præfabrikerede elementer ......................................................................... 8
5.2 Renovering med traditionelle metoder ................................................................................. 8
6 Hvad er "Albertslund konceptet" ..................................................................................................9
6.1 Flintager .................................................................................................................................9
7 Bygningsreglementet .................................................................................................................. 10
7.1 Lavenergibyggeri 2015 ......................................................................................................... 10
7.2 Lavenergibyggeri 2020 ........................................................................................................ 10
7.3 Enkeltforanstaltninger ved renovering ................................................................................ 11
7.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 11
8 Grundmodeller ............................................................................................................................ 12
9 Teoretiske beregninger ............................................................................................................... 13
9.1 Solfangere ............................................................................................................................ 13
9.1.1 Flintager (referencehus) .................................................................................................. 13
9.1.2 Solfangere til brugsvandsopvarmning ............................................................................ 13
9.1.3 Solfangere til brugsvandsopvarmning og varme ............................................................ 14
9.2 Varmepumpe ........................................................................................................................ 14
9.2.1 Effektfaktorer .................................................................................................................. 14
9.2.2 Dimensionerende varmebehov ....................................................................................... 15
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indholdsfortegnelse v
9.3 Ventilationsanlæg ................................................................................................................ 17
9.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 17
10 BE10 beregninger........................................................................................................................ 19
10.1 Energiberegning eksisterende 60’er parcelhus ................................................................... 19
10.2 Energiberegning af Flintager før renovering ....................................................................... 19
11 Indeklimasimulering – BSim ...................................................................................................... 21
11.1 Grundmodellen - Flintager og 60'er parcelhus ................................................................... 21
12 Parametervariationer ..................................................................................................................23
12.1 Traditionel facaderenovering .............................................................................................. 24
12.1.1 Levetid ............................................................................................................................. 25
12.1.2 Montage ........................................................................................................................... 25
12.1.3 Vedligeholdelse ............................................................................................................... 25
12.1.4 Merværdi ......................................................................................................................... 25
12.1.5 Energimærke .................................................................................................................. 26
12.1.6 Totaløkonomi ................................................................................................................. 26
12.2 Præfabrikeret facaderenovering ......................................................................................... 28
12.2.1 Levetid ............................................................................................................................ 29
12.2.2 Montage .......................................................................................................................... 29
12.2.3 Vedligeholdelse .............................................................................................................. 29
12.2.4 Merværdi ........................................................................................................................ 30
12.2.5 Energimærke .................................................................................................................. 30
12.2.6 Totaløkonomi ................................................................................................................. 30
12.3 Solfanger .............................................................................................................................. 31
12.3.1 Levetid ............................................................................................................................. 31
12.3.2 Montage ........................................................................................................................... 31
12.3.3 Vedligeholdelse ...............................................................................................................32
12.3.4 Merværdi .........................................................................................................................32
12.3.5 Energibesparelse og energimærke ..................................................................................32
12.3.6 Totaløkonomi .................................................................................................................. 33
12.4 Varmepumpe ........................................................................................................................ 33
12.4.1 Levetid ............................................................................................................................. 33
12.4.2 Valg af varmepumpe........................................................................................................ 33
12.4.3 Montage ...........................................................................................................................34
12.4.4 Vedligeholdelse ...............................................................................................................34
12.4.5 Merværdi .........................................................................................................................34
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indholdsfortegnelse vi
12.4.6 Energibesparelse og energimærke .................................................................................. 35
12.4.7 Totaløkonomi .................................................................................................................. 35
12.5 Ventilationsanlæg ................................................................................................................36
12.5.1 Levetid .............................................................................................................................36
12.5.2 Montage ...........................................................................................................................36
12.5.3 Vedligeholdelse ............................................................................................................... 37
12.5.4 Merværdi ......................................................................................................................... 37
12.5.5 Energimærke ................................................................................................................... 37
12.5.6 Totaløkonomi .................................................................................................................. 37
12.6 Solceller ............................................................................................................................... 38
12.6.1 Levetid ............................................................................................................................ 38
12.6.2 Montage .......................................................................................................................... 38
12.6.3 Vedligeholdelse .............................................................................................................. 38
12.6.4 Merværdi .........................................................................................................................39
12.6.5 Energimærke ...................................................................................................................39
12.6.6 Totaløkonomi ..................................................................................................................39
12.7 Traditionel tagrenovering .................................................................................................... 41
12.7.1 Levetid ............................................................................................................................. 41
12.7.2 Montage ........................................................................................................................... 41
12.7.3 Vedligeholdelse .............................................................................................................. 42
12.7.4 Merværdi ........................................................................................................................ 42
12.7.5 Energibesparelse og energimærke ................................................................................. 42
12.7.6 Nedrivning af eksisterende tag ........................................................................................43
12.7.7 Totaløkonomi ..................................................................................................................43
12.8 Solar Solution ...................................................................................................................... 44
12.8.1 Levetid ............................................................................................................................ 44
12.8.2 Montage ........................................................................................................................... 45
12.8.3 Vedligeholdelse ............................................................................................................... 45
12.8.4 Merværdi ......................................................................................................................... 45
12.8.5 Energibesparelse og energimærke .................................................................................. 45
12.8.6 Nedrivning af eksisterende tag ....................................................................................... 46
12.8.7 Totaløkonomi ................................................................................................................. 46
12.9 Delkonklusion ...................................................................................................................... 47
12.9.1 Sammenligning af præfabrikerede elementer med traditionelle renoveringsmetoder . 48
13 Renoveringskombinationer ....................................................................................................... 50
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indholdsfortegnelse vii
13.1 Grundlag for vægtning ........................................................................................................ 50
13.2 Renovering af oprindeligt 60’er parcelhus ......................................................................... 50
13.2.1 Facade ............................................................................................................................. 50
13.2.2 Tagrenovering ................................................................................................................. 51
13.2.3 Kombination - Facade / tagrenovering ........................................................................... 51
13.3 Renovering af Flintager ....................................................................................................... 54
13.3.1 Facade .............................................................................................................................. 54
13.3.2 Tagrenovering ................................................................................................................. 54
13.3.3 Facade / tagrenovering ................................................................................................... 54
13.4 Delkonklusion ...................................................................................................................... 57
14 Konklusion ................................................................................................................................. 58
15 Referenceliste .............................................................................................................................. 59
16 Figurliste .................................................................................................................................... 62
17 Programliste ............................................................................................................................... 62
18 Tabelliste .....................................................................................................................................63
19 Bilag ............................................................................................................................................ 65
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indledning 1
4 Indledning
(ALD, SIG)
I dette afsnit beskrives problemstillingen som ligger til grund for problemformuleringen og
afgrænsningen samt en læsevejledning.
4.1 Baggrund
4.1.1 Dansk klima- og energipolitik
(ALD, SIG)
Danmark har igennem de sidste 30 år forpligtet sig til at reducere CO2 udslippet for at
imødekomme den menneskeskabte klimaforandring. I energiaftalen, som regeringen og flere
oppositionspartier vedtog i 2012, er et af målene, at vedvarende energi skal dække 100 % af
energibehovet i 2050 5. I 2030 skal København og Aarhus desuden være CO2 neutrale. For at
opfylde disse ambitiøse mål, er det, ud over fokus på vedvarende energi, nødvendigt at reducere
vores energiforbrug markant.
I Danmark udgør parcelhusenes energiforbrug 31 % af det samlede energiforbrug6. Ud af dette
energiforbrug udgør varmeforbruget 83 %. Inden for parcelhusene er der derfor et stort potentiale i
at nedbringe Danmarks samlede energiforbrug.
I 1970’erne kom energikrisen, hvilket medførte fald i opførelsen af bygninger, se Figur 2, samt en
bedre energioptimering for at minimere forbruget efterfølgende.
Figur 2 – Bygningsbestandens udvikling fra 1904 til 20127
5 Klima- Energi- og Bygningsministeriet. Energiaftalen i korte træk 6 Energistyrelsen. Energistatistik 2011 7 JENSEN, Dan V. BYG33: Bygningsbestandens areal efter område, anvendelse, areal og opførelsesår (5
års intervaller)
0
10
20
30
40
50
60
70
190
4
190
9
1914
1919
192
4
192
9
193
4
193
9
194
4
194
9
195
4
195
9
196
4
196
9
197
4
197
9
198
4
198
9
199
4
199
9
20
04
20
09
20
10-
mio
. k
va
dr
atm
ete
r
Bygningsbestandens areal 1904-2012
Areal af parcelhusbestanden Areal af bygningsbestanden
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indledning 2
Dermed findes der et stort potentiale for energibesparelser ved renovering af parcelhuse bygget i
60’erne og 70’erne. Her steg bygningsbestanden meget og energiforbruget var, som det ses på
Figur 3, markant højere end ved nyere byggerier.
Figur 3 – Energiforbrugets udvikling8
Desuden har folketinget besluttet at indføre et håndværkerfradrag9 på op til 15.000 kr. pr. person i
2013 og 2014. Det kan blandt andet bruges på vedligeholdelse og reparation af eksisterende
ejendomme. Dette tiltag giver forhåbentlig et økonomisk incitament for parcelhusejerne til at gå i
gang med en energirenovering.
4.1.2 Byggeriet
(ALD)
Blandt parcelhusene, der blev bygget i 60’erne og 70’erne, tegner typehusene sig for en væsentlig
andel. I denne periode blev der opført omkring 450.000 typehuse, der stadig udgør en stor del af
de eksisterende parcelhuse. Et typehus fra 60’erne er ofte et længehus eller et vinkelhus i ét plan,
uden kælder med lavt sadeltag i tegl eller eternit10. Et typehus fra 70’erne er typisk et 1½ plans hus
med stort tag og udhæng.
Som ordet ”typehus” hentyder, var husene af denne type ikke specielt designet efter bygherrens
ønsker eller til placeringen. Der var tale om huse, som blev opført alle steder over hele landet. Til
disse huse begyndte man at bruge præfabrikerede og fabriksfremstillede elementer som f.eks.
letbetonvægge og færdige gitterspær. Disse tiltag blev lavet for at få byggeriet til at gå hurtigere og
være billigere.
Udefra kan et typehus fra denne periode kendes på at have store flader, enten med et fladt tag eller
med store facader og gavle uden mange vinduer til at bryde den. Husene skulle, i modsætning til
tidligere parcelhus-byggerier, ikke vises frem, men derimod gemmes væk, så der var bedre
8 Spar nord. Energiklasser og ældre boliger 9 SKAT. Håndværkerfradrag 10 CLASEN, Gusta. Typehuset fra 1960 til 1980
0
50
100
150
200
250
300
Fo
rb
ru
g i
kW
h p
r.
m2
Energiforbrugets udvikling
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indledning 3
mulighed for privatliv. Indgangspartier blev ofte flyttet fra forsiden af huset til siden af huset, så
indgangen ikke var synlig fra vejen.
Indretningen af typehusene afspejler en typisk kernefamilie med mor, far og 2 børn. Husene består
derfor af tre værelser, opholdsstue, køkken, badeværelse samt gæstetoilet.
Ydermurene er typisk opbygget som hulmure med ingen eller meget sparsom isolering. Inderdelen
af væggen er typisk ikke bærende og tagkonstruktionen har et sparsomt lag af isolering. Vinduerne
er typisk 2-lags termoruder.
Mange af typehusene fra 60’erne og 70’erne er nået den alder og tilstand, hvor de trænger til en
gennemgribende renovering. Da der, som tidligere nævnt, er mange parcelhuse fra denne periode,
vil det være en fordel for samfundet, hvis det kan gøres mere eftertragtet at energirenovere husene
frem for at lave lappeløsninger.
4.1.3 Udfordringer ved renovering
(ALD)
Der findes mange udfordringer ved en energirenovering; planlægning, økonomi og ikke mindst
hvilken rækkefølge renoveringstiltagene skal udføres i, for at opnå det bedste totaløkonomiske
resultat.
Bygherreforeningen har udarbejdet analyserapporten ”Renovering på dagsordnen”11, som belyser
nogle af de udfordringer der findes for en husejer. Rapporten skal være med til at skabe
opmærksomhed på renoveringsområdet og har opsat en række af de barrierer, der opstår via en
behovsanalyse. Nogle af punkterne i rapporten ”Renovering på dagsordnen” er:
1. Politisk bevidsthed og vilje til at handle: Politisk prioritering og klare politiske
målsætninger på sektorer eller andel af boligmasse.
2. Økonomiske incitamenter kan starte kædereaktion: Initiativer der gør det
attraktivt at renovere. Det totaløkonomiske perspektiv skal fremmes: Energirenovering
medfører både besparelser og en bygning/bolig af højere værdi.
3. Produktivitetsudvikling. Renovering skal gøres enklere, lettere og billigere med nye
materialer, standard/systemløsninger på forskellige bygningstyper.
En måde at imødekomme produktivitetsudviklingen, er ved systemløsninger i form af
præfabrikerede elementer. Disse giver en simpel og let udførelse og er en nytænkning af de
traditionelle renoveringsprocesser. I Danmark er der få produkter på markedet, hvor Connovate,
med facadeelementer, og Velux og Danfoss, med tagløsningen Solprism, er førende på markedet.
11 TROELSGAARD, Martin. Renovering på dagsordenen: Interessentanalyse
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indledning 4
4.2 Problemformulering
(ALD, SIG)
Fagområde: Energirenovering af tidstypiske 60’er parcelhuse med præfabrikerede
elementer.
Er der potentiale i energirenovering af 60’er parcelhuse med præfabrikerede elementer kontra
traditionelle renoveringsmetoder?
Når en ejer af et 60’er parcelhus har besluttet sig til at renovere, hvad kan så betale sig, både
økonomisk i forhold til besparelsen og fortjenesten, men også tidsmæssigt? Hvor skal der
begyndes? Kan indeklimaet forbedres som en bieffekt af at bruge præfabrikerede elementer frem
for traditionel renovering?
I forhold til ovenstående kriterier, kan det så for en parcelhusejer betale sig totaløkonomisk og
indeklimamæssigt at bruge produktet Solprism i forhold til en standard renoveringsmetoder, når
taget skal renoveres?
Ud fra de samme kriterier, er det så en fordel at renovere facaden med præfabrikerede elementer,
eller kan det bedre svare sig at renovere på traditionel vis?
Med udgangspunkt i et tidstypisk parcelhus, Flintager bygget i 1966, fra Albertslund Konceptet12,
vil to forskellige produkter af præfabrikerede elementer blive holdt op imod standard
renoveringsmetoder. Ud fra dette repræsentative hus vil rentabiliteten i de forskellige tiltag i
forhold til hinanden blive undersøgt. Det totaløkonomiske aspekt vil blive undersøgt for at kunne
udarbejde en forbrugerbrochure, som skal hjælpe husejere med, hvor de skal gribe ind, hvis de vil
energirenovere med præfabrikerede elementer i fremtiden.
For at give et overblik til forbrugeren udarbejdes et groft udkast til en tidsplan for en foreslået
energirenovering med den fundne optimale løsning for et tidstypisk 60’er hus, med udgangspunkt i
Flintager. Denne tidsplan skal skitsere i hvilken prioriteret rækkefølge, renoveringstiltagene skal
udføres i.
Parametre der ønskes undersøgt er:
Solceller
Solfangere
Varmepumpe
Solprism/Solar Solution (tagløsning)
Facaderenovering
Endvidere undersøges det, om en renovering skal holdes til passive virkemidler eller, om der også
skal installeres aktive virkemidler? Er det rentabelt at montere solceller med de nuværende regler?
Kan det betale sig at bruge en varmepumpe frem for traditionelle opvarmningsmetoder?
12 Se afsnit 6 – Hvad er "Albertslund konceptet"
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indledning 5
4.3 Afgrænsning
(ALD, SIG)
Som nævnt tidligere tages der udgangspunkt i et ud af ni huse i Albertslund Konceptet. Den
udvalgte bolig er: Parcelhuset Flintager med saddeltag. Ved indeklimasimulering tages i boligen
udgangspunkt i stuen og køkken-alrummet.
Der arbejdes videre på de energirenoveringsløsninger, der er valgt i Albertslund Konceptet12 samt
vurderingen af, om det kan betale sig at skifte nogen af de valgte løsninger ud med andre og nyere
løsninger såsom præfabrikerede elementer.
Det anses som en forudsætning, at der i Albertslund konceptet er benyttet den mest optimale
isoleringstykkelse i facaden og i taget.
Det forudsættes at det allerede opnåede indeklima er det optimale, hvorved vi tilstræber os at
simuleringerne lever op til dette. F.eks. betyder det at indetemperaturen for parcelhuset Flintager
skal ligge på 21 °C. Ved mekanisk ventilation skal luftskiftet ligge på 0,5 gang i timen og denne skal
være med varmeveksler.
Der kigges ikke nærmere på samlingsdetaljer og samlingsmetoder i denne rapport. Rapporten er
udelukkende til for at sammenholde energiforbruget og i mindre grad indeklimaet med
totaløkonomien for renoveringen.
4.4 Vægtning
(ALD, SIG)
Der er blevet lagt særligt vægt på indsamling af videnskabelige forskningsresultater og teknisk
viden til løsning af tekniske problemstillinger i forbindelse med energirenovering med
præfabrikerede elementer. Der er desuden blevet indhentet materiale vedrørende energirammen
og totaløkonomien, som er vurderet og analyseret og til sidst sammenholdt.
Integrering af økonomiske konsekvenser er blevet vægtet moderat når præfabrikerede og
traditionelle løsninger til energirenovering sammenlignes. Derudover er de sociale, miljømæssige
og arbejdsmiljømæssige konsekvenser blevet vægtet meget lavt.
Rutinearbejde, som simulering i BSim og inddatering af data i BE10, er blevet vægtet moderat til
højt, da det er disse modeller, der ligger til grund for energibesparelser og indeklimavurderinger i
rapporten.
Som afsluttende produkt har det været vigtigt, at resultater fra projektet er kommunikeret ud
skriftligt til fagfolk såvel som boligejere, da det er vigtigt, at alle forstår konsekvenserne af de
forskellige renoveringsmetoder, selv boligejere med ringe teknisk viden.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indledning 6
4.5 Læsevejledning
(ALD)
Denne tekniske rapport danner baggrund for udarbejdelsen af en brochure til den almindelige ejer
af et 60’er parcelhus. Arbejdet er udført som det afsluttende projekt på bygningsingeniør og
bygningsdesign studiet ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Projektet er udført med vejledning fra
lærere på Ingeniørhøjskolen i Aarhus.
Rapporten er 1 ud af 3 skriftlige dokumenter; Teknisk rapport, Bilagsrapport og en
forbrugerbrochure til parcelhusejeren.
Denne tekniske rapport er ikke skrevet med henblik på at blive læst fortløbende, men i stedet
støtter de enkelte kapitler op om områder, som er præsenteret i den mere kortfattede brochure.
Den tekniske rapport beskriver den nødvendige teoretiske baggrund såvel som antagelser og
fremstiller resultater af simuleringer og sammenligninger. I Bilagsrapporten findes alle bilagene til
den Tekniske rapport. Enkelte bilag er repræsenteret med et udvalgt eksemplar, mens alle
eksemplarer er vedlagt på en USB.
Rapporten er skrevet og kvalitetssikret i fællesskab. Forkortelserne, angivet i parentes i starten af
hvert enkelt afsnit, angiver den hovedansvarlige person for afsnittet. I forhold til de angivne ETCS
point har Sigrid udarbejdet en mængde der svarer til 15 point, mens Ann-Cathrin har udarbejdet en
mængde svarende til 20 point. Nogen af de ekstra 5 point som Ann-Cathrin har haft, ligger i
litteratursøgning og kildekritik i starten af projektforløbet og i de indledende betragtninger.
4.5.1 Rapportens opbygning
Baggrund: Kapitel 4, 5 og 6 uddyber baggrunden for projektet.
Bygningsreglement: Kapitel 7 redegøre for reglementet for BR10, energiklasse 2015 og
energiklasse 2020
Grundmodeller: Kapitel 8 giver kortfattet en beskrivelse af grundmodellerne brugt gennem
hele rapporten.
Teori: Kapitel 9 behandler de teoretiske beregninger for henholdsvis solfangere,
varmepumpe og ventilationsanlæg.
BE10 beregninger: BE10 beregninger klarlægges i kapitel 10 med selve BE10 udskrifterne
fundet i Bilag E og Bilag F samt på en USB.
BSim: Kapitel 11 redegøre for dataoutput fra BSim for hver af de to grundmodeller.
Parametervariation: I kapitel 12 redegøres for de renoveringstiltag, der kan foretages, når
præfabrikerede metoder skal sammenlignes med traditionelle
renoveringsmetoder.
Renoverings- I kapitel 13 behandles kombinationer af tiltag der er mulige og vægtningen
kombinationer: i forhold til hinanden samt rækkefølgen af renoveringstiltagene.
Bilag: Her findes længere beregninger, relevante produktkataloger,
korrespondancer samt tegninger. Kontrolrapporter, nøgletal og resultater
fra BE10, kontrolrapporter og energimærker fra Energy10 samt
resultatrapport og spørgsmål til vægtningsskemaerne findes kun af en
udvalgt parametervariation. De resterende findes på vedlagte USB.
USB: Her findes alle bilagene tilhørende den Tekniske rapport.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringsstrategier 7
5 Renoveringsstrategier
(SIG)
Inden for renovering af eksisterende boliger er der mange muligheder for at mindske bygningens
totale energiforbrug og der er mange måder at komme frem til det ønskede design. En
fremgangsmåde, for at designe den mest fordelagtige løsning for et projekt13, er at opdele projektet
i 5 faser som er beskrevet nedenfor.
Fase 1: Fastlæggelse af mål og rammer samt eventuel fastlæggelse af budget og omfang.
Fase 2: Forundersøgelser af boligen for at fastlægge energiforbrug og brugergener.
Fase 3: Klarlæggelse af renoveringsmuligheder ved brug af simulerings- og økonomiske modeller. Herefter kan renoveringstiltagene prioriteres efter økonomiske og ikke økonomiske faktorer.
Fase 4: Implementering af valgte løsning.
Fase 5: Verificering af energibesparelse.
I denne rapport er fase 1 til 3 behandlet. Fase 1 er behandlet i afsnit 0 imens fase 2 er behandlet ved
at besøge det udvalgt referencehus beliggende Flintager 55, Albertslund. Fase 3 er behandlet fra
afsnit 8 og frem. Hvorvidt et renoveringsprojekt bliver en succes afhænger af flere faktorer, som er
angivet i Figur 4.
Figur 4 – Elementer med indflydelse på en energirenovering13
I det efterfølgende sammenlignes traditionel renovering med renovering ved brug af
præfabrikerede elementer.
13 MA, Zhenjun, et al. Existing building retrofits: Methodology and state-of-the-art. p. 889-902
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringsstrategier 8
5.1 Renovering med præfabrikerede elementer
(SIG)
Brugen af præfabrikerede elementer har både fordele og ulemper i forhold til traditionelle
renoveringsmetoder. En af de store ulemper ved præfabrikerede elementer til renovering er deres
lille grad af tolerance. Derfor er det nødvendigt med en høj grad af dokumentation af bygningens
forhold inden produktion af elementerne. Hvis dette gøres, viser erfaringer, at der kan opnås
besparelser på mellem 2 % og 5 % af de totale projektomkostninger14. Fordele ved brug af
præfabrikerede elementer til renovering er bl.a.14:
- Høj produktionskvalitet, da dette udføres på en fabrik
- Mindre affald, da der er behov for mindre tilpasning
- Lavere omkostninger til montering på byggepladsen
- Kort anlægstid
- Vejruafhængig opførsel
5.2 Renovering med traditionelle metoder
(SIG)
Ved traditionel renovering foregår tilpasning og montering af hvert enkelt produkt på
byggepladsen, da materialerne ikke er bygget sammen på forhånd. Der kræves derfor stor
koordination håndværkerne imellem og arbejdet er meget vejrafhængigt. Til gengæld er det muligt
at lave en direkte tilpasning af hvert enkelt produkt onsite og materialeudgifterne vil være lavere
end ved præfabrikerede produkter.
I de senere år er styring og regulering af mekaniske systemer blevet inkorporeret i traditionelle
renoveringsmetoder, og et eksempel på hvor det er forsøgt udført på et parcelhus, er i Albertslund
konceptet som beskrives i næste afsnit. Ud fra denne allerede udførte renovering, er det muligt at
undersøge om styringen og reguleringen af systemerne har fungeret efter hensigten, og om de
sammen med de andre forbedringer som er foretaget, har givet de forventede energibesparelser.
Det har desværre ikke vist sig muligt at bruge målinger og registreringer efter renoveringen
grundet forkert indregulering af systemerne og andre opstartsproblemer.
14 LARSEN, Knut E., et al. Surveying and digital workflow in energy performance retrofit projects using
prefabricated elements. p. 999-1011
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Hvad er "Albertslund konceptet" 9
6 Hvad er "Albertslund konceptet"
(ALD)
Albertslund kommune er en kommune, der er blevet bygget op i 1960’erne og 70’erne, hvor alting
skulle ske hurtigt og billigt. Det betyder, at hovedparten af bygningerne er bygget op af
præfabrikerede betonelementer. Desuden var kommunen begyndt at eksperimentere med nye
bebyggelsesformer, såsom gårdhuse inspireret af middelhavsområdet.
Bebyggelsen i Albertslund kommune har dermed en alder på 40-50 år og har derfor et stort behov
for en gennemgribende renovering. Ud af dette behov opstod projektet ”Albertslund Konceptet”,
som skulle klarlægge en række energiløsninger, hvor energi- og omkostningseffektive teknologier
blev kombineret med rationelle byggemetoder. Udover økonomien og energien har der været fokus
på indeklima og øget komfort efterfølgende. Målet har været at få energirammen i bygningerne ned
til Lavenergiklasse 1 eller 2015, som det hedder fremadrettet.
Projektet omfatter 9 boliger; 3 forskellige parcelhuse og 6 rækkehuse, som er energirenoveret til
forskellige energiklasser. I det følgende er parcelhuset ”Flintager” benyttet som typehus og er
udgangspunktet for alle beregninger og simuleringer.
6.1 Flintager
(ALD)
Flintager er et parcelhus fra 1966 og er bygget efter BR196415. Huset går under betegnelsen typehus
fra 1960’erne. Der er i alt 156 m2 opvarmet bolig med 25 m2 garage/skur beliggende på en 719 m2
grund16.
Der er udført følgende tiltag under renoveringen:
Tagudskiftning med indblæsning af 300 mm granulat
Ydervægge er efterisoleret med 200 mm batts
Vinduer er oprindelige, da de var skiftet nogen få år forinden til 2-lags energiruder
Installation af ventilationssystem med varmegenvinding samt naturlig ventilation via nye
ovenlysvinduer.
Vedvarende energi: Der er installeret ca. 33 m2 solceller på taget, henholdsvis mod øst og
vest.
Styring: Danfoss intelligent styring af varme og styring af Velux ovenlysvinduer
Huset vil blive brugt som reference hus ved indtastning i BE10 (energiberegning) og BSim17
(Building Simulation). Det antages at mængden af isolering brugt i henholdsvis facader og loft er
det mest optimale. Dvs. at der i facaderne vil blive lagt 200 mm isolering på til i alt 300 mm og på
loftet vil der blive lagt 300 mm på til i alt 400 mm.
Varmeforbruget, der bliver brugt til videre beregninger af solfangerareal og varmepumpestørrelse,
er desuden beregnet ud fra BE10 beregningerne af Flintager.
15 Albertslund-Kommune. Albertslund konceptet - energirenovering til en fremtid uden fossile brændsler 16 Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter. Www.OIS.dk - din genvej til ejendomsdata. Input: Albertslund
kommune, flintager, 55 17 BSim, Version 7.12.9.4
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Bygningsreglementet 10
7 Bygningsreglementet
(ALD, SIG)
En bygning lever op til bygningsreglementet 2010 ved at overholde energirammen på18:
Energirammen dækker over bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning,
ventilation, køling og varmt brugsvand.
7.1 Lavenergibyggeri 2015
(ALD)
En bygning kan klassificeres som 2015 lavenergibyggeri ved at overholde energirammen på19:
Ifølge bekendtgørelse BEK 690 af 21/06/201120 kan der ikke pålægges forblivelsespligt for en
eksisterende lavenergibygning, hvis det kan påvises, at der i bygningen er installeret vedvarende
energianlæg, som tilsammen har en kapacitet på mere end halvdelen af bygningens energiforbrug
til opvarmning og forsyning af varmt vand.
7.2 Lavenergibyggeri 2020
(ALD)
En bygning kan klassificeres som 2020 lavenergibyggeri, når det samlede behov for tilført energi
ikke overstiger 20 kWh/m2 pr. år21. Udover dette må det dimensionerende transmissionstab ikke
overstige
. Dette er eksklusiv transmissionstabet gennem vinduer og døre samt
arealet af disse.
Energitilskuddet i opvarmningsperioden gennem vinduerne med en hældning på 90°, må ikke
være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. For vinduer med en mindre hældning må energitilskuddet ikke
være mindre end 10 kWh/m2. For yderdøre og lemme gælder at U-værdien skal være lavere end 0,8
W/m2K, 1 W/m2K, hvis de er med glas, samt at energitilskuddet i opvarmningsperioden ikke må
være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.
Rudearealet skal svare til mindst 15 % af gulvarealet i beboelsesrum og køkken/alrum, hvis
rudernes lystransmittans er større end 0,75. Ovenlysvinduer indregnes med en faktor 1,4.
Infiltrationen må ikke overstige 0,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning på 50 Pa.
18 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.2 19 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.4.1 20 Klima- Energi- og Bygningsministeriet. BEK nr 690 af 21/06/2011 gældende -
tilslutningsbekendtgørelsen, § 15 stk. 2 21 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.2.5.2
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Bygningsreglementet 11
Ventilation skal foregå med varmegenvinding med en tør virkningsgrad på mindst 85 %. Det
specifikke elforbrug til dette må ikke overstige 800 J/m3. Luftvarme må ikke udgøre bygningens
eneste opvarmningskilde.
7.3 Enkeltforanstaltninger ved renovering
(SIG)
Ved ændringer i klimaskærmen på en eksisterende ejendom, stiller bygningsreglementet krav til
isolering og linjetab22. Enkeltforanstaltningerne er kun gældende for den del af klimaskærmen der
er omfattet af ændringerne. Relevante forhold for denne rapport er angivet i Tabel 1.
Bygningsdel U-værdi
[W/m2K]
Linjetab
[W/mK]
Ydervægge 0,2
Loft- og tagkonstruktioner 0,15
Yderdøre og vinduer 1,65
Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre 0,03
Samling mellem tagkonstruktion og ovenlysvinduer
0,10
Tabel 1 – Krav til U-værdier og linjetab ved ændringer i klimaskærmen
Byggetekniske forhold kan indebære, at de i Tabel 1 angivne krav ikke kan opfyldes på rentabel
eller fugtteknisk forsvarlig måde. I disse tilfælde nedbringes energibehovet mest muligt.
7.4 Delkonklusion
(ALD, SIG)
Ud over de gældende regler for nybyggeri, er der i bygningsreglementet defineret to
lavenergiklasser; lavenergibyggeri 2015 og lavenergibyggeri 2020. I Albertslund Konceptet er
bygningerne renoveret så de lever op til lavenergibyggeri 2015. I denne rapport er det ikke en
bestemt energiklasse der er målet for renoveringen, men klassen bestemmes for at give et indtryk
af husets forbedringer grundet renovering samt for at have et sammenligningsgrundlag med nye
byggerier. Det vurderes desuden, at det ikke er rentabelt for en almindelig parcelhusejer at
renovere huset til lavenergiklasse 2020. Dette ville medføre en total renovering af alle bygningens
flader samt installation af energiproducerende medier i et omfang hvor det ikke nødvendigvis kan
svare sig for den enkelte ejer.
Ved renoveringstiltagene overholdes enkeltforanstaltninger som er angivet i bygningsreglementet.
22 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 7.4.2
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Grundmodeller 12
8 Grundmodeller
(SIG)
Til brug for energiberegningerne og indeklimasimuleringerne er der opstillet to modeller for
referencehuset Flintager. Modellerne bruges til at udføre de forskellige renoveringstiltag enkeltvis
og samlet.
Det er valgt at udføre alle tiltag på to modeller, da dette giver et bedre sammenligningsgrundlag for
flere boligejere, end hvis kun en grundmodel var valgt.
Den ene model, oprindeligt 60’er parcelhus, er opbygget ud fra referencehuset Flintager, men med
forhold der svarer til tilstanden af et traditionelt 60’er parcelhus uden løbende
energirenoveringstiltag. Flintager huset har altid været tilkoblet fjernvarme, men den generelle
udbredelse af fjernvarme kom først i 80’erne efter den første energiplan blev vedtaget. Derfor er
modellen, af et oprindeligt 60’er parcelhus, udført med et oliefyr. Desuden er de oprindelige
vinduer, 2-lags termoruder, valgt bevaret. Facader, loft med mere er udført som referencehuset
Flintager før den gennemgribende renovering ved Albertslund Konceptet, og er dermed bestemt ud
fra tegningsmaterialet.
Den anden model, Flintager før renovering, er opbygget som referencehuset Flintager var inden
renoveringen ved Albertslund Konceptet. Denne opbygning svarer til den nuværende tilstand
mange 60’er parcelhuse har i dag. Huset er tilsluttet fjernvarme og varmt brugsvand opvarmes via
fjernvarmeveksler. Vinduer og døre er udskiftet til 2-lags energiruder.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Teoretiske beregninger 13
9 Teoretiske beregninger
(ALD, SIG)
Dette afsnit vil omhandle de teoretiske beregninger for solfangere, varmepumper og mekanisk
ventilation. Beregningerne benyttes ved inddatering i BE10, BSim, Energy10 samt til
totaløkonomiberegninger for traditionel renovering af taget.
9.1 Solfangere
(ALD)
Der er foretaget beregninger ud fra, at solfangerne skal bruges til brugsvandsopvarmning, hvor
dækningsgraden er på 65 %, samt ud fra at solfangerne skal bruges både til brugsvandsopvarmning
og varme hvor dækningsgraden er på 30 %. I begge scenarier er det årlige brugsvandsforbrug23 på
. Dette svarer til
.
Alle beregninger findes i Bilag B - Dimensionering af solfanger.
9.1.1 Flintager (referencehus)
Parcelhuset Flintager er orienteret med tagfladerne mod henholdsvis øst og vest. Dette er den mest
ugunstige orientering i forhold til brug af solfangere, så det beregnede solfangerareal vil afspejle
det maksimale areal, der skal bruges ved installering af solfangere. Der vil desuden blive beregnet
hvor stort et areal, der skal installeres, hvis man har en tagflade, der vender mod syd, som er den
mest optimale orientering.
9.1.2 Solfangere til brugsvandsopvarmning
Med en dækningsgrad på 65 % skal solfangerne dække et energiforbrug på 2331 kWh. Dette er det
samme for begge grundmodeller samt alle parametervariationer, da varmtvandsforbruget ikke vil
ændre sig.
Orientering Flintager
Solfangerareal
[m2]
Øst/vest 6,5
Syd 4,7
Tabel 2 – Areal af solfangere ved 65 % dækningsgrad
23 HVIID PEJTERSEN, Børge and MICHEELSEN, Charlotte. Vand og afløb ståbi, p. 508 sider, ill. (nogle i
farver), Tabel 8.6
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Teoretiske beregninger 14
Ifølge Batec solvarme24 skal der bruges et solfangeranlæg på 2,2 m2 eller 3 m2 for at dække
varmtvandsforbruget for en familie på 2 voksne og 2 børn. Dette areal er meget lavt i forhold til de
teoretisk beregnede arealer. Dette kan skyldes at Batec Solvarme bruger et varmtvandsforbrug der
er væsentligt lavere, et andet temperaturset og ikke tager højde for korrektionsfaktorerne. Til de
efterfølgende beregninger og vurderinger vil det teoretisk beregnede resultat bliver brugt.
9.1.3 Solfangere til brugsvandsopvarmning og varme
Med en dækningsgrad på 30 % skal solfangerne dække et energiforbrug på henholdsvis 8461 kWh i
Flintager og 9317 kWh i 60'er parcelhuset.
Orientering Flintager
Solfangerareal
[m2]
60'er
Solfangerareal
[m2]
Øst/vest 28,3 m2 31,2 m2
Syd 18,1 m2 19,9 m2
Tabel 3 – Areal af solfangere ved 30 % dækningsgrad
9.2 Varmepumpe
(ALD)
Varmepumperne er dimensioneret ud fra to scenarier. Ved scenarie 1 skal varmepumpen klare hele
opvarmningen, dvs. med en udetemperatur ned til og ved scenarie 2 skal et fyr supplere
varmepumpen og tage spidsbelastningerne fra og ned. Fyret vil ikke blive dimensioneret. Da
renoveringen på traditionel vis skal sammenlignes med Solprism vil varmepumpen ikke bliver
dimensioneret med henblik på brugsvandsopvarmning, da Solprism har indbyggede solfangere til
dette formål.
Rentabiliteten i at udskifte radiatorsystemet ved installering af en varmepumpe vil ikke blive
kalkuleret, da dette ikke direkte har noget at gøre med præfabrikerede renoveringselementer.
9.2.1 Effektfaktorer
Følgende litteratur er brugt til at finde effektfaktorerne: STENE, J. Varmepumper: Grunnleggende
varmepumpeteknikk, p. 1 bd. (flere pagineringer) afsnit 2.2.3.
Cannot effekten:
Grundet temperaturfald i processen beregnes den teoretiske COP:
Kompressoren kan ikke laves 100 % effektiv. I virkeligheden er den kun ca. 55 %:
24 Batec Solvarme. Prisliste
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Teoretiske beregninger 15
For at tage højde for elforbrug til brine- og cirkulationspumper samt start/stop af varmepumpen,
som alle reducere reduceres den med 10 % 25.
9.2.2 Dimensionerende varmebehov
Varmebehovet og elforbruget er bestemt ud fra DRY-data, varmetabsberegninger fra BE10 samt
fundet i forrige afsnit, se Tabel 4 og Tabel 5.
60'er 60'er - ny
facade
60'er - nyt tag
60'er - fuld
renov.
Flintager Flintager - ny
facade
Flintager - nyt tag
Flintager - fuld
renov.
φdim,-5gr [kW] 9,46 6,87 8,02 5,92 8,67 7,40 7,23 6,34
% af opvarm. 62 % 62 % 62 % 62 % 62 % 62 % 62 % 62 %
φfyr [kW] 5,86 4,25 4,96 3,67 5,37 4,58 4,48 3,93
φel [kW] 3,63 2,64 3,08 2,27 3,33 2,84 2,78 2,44
Tabel 4 – Dimensionerende varmebehov samt varmepumpetype for dimensionering ned til -5 °C
60'er 60'er - ny
facade
60'er - nyt tag
60'er - fuld
renov.
Flintager Flintager - ny
facade
Flintager - nyt tag
Flintager - fuld
renov.
φdim,-21gr 15,31 11,12 12,98 9,59 14,04 11,98 11,71 10,27
φel 5,88 4,27 4,99 3,68 5,39 4,60 4,50 3,94
Tabel 5 – Dimensionerende varmebehov og varmepumpetype ved dimensionering ned til -21 °C
Ud fra varighedskurverne for henholdsvis 60’er parcelhuset og Flintager, inklusiv de forskellige
renoveringstiltag ses det, at antallet af timer, hvor fyret skal træde til, ikke er ret stort. Det drejer
sig om ca. 260 timer om året, se Figur 5 og Figur 6.
25 KRAMER, Steen. Hvad betyder COP, hvordan måler vi den, og hvorfor er den lavere end den fabrikanten
oplyser?
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Teoretiske beregninger 16
Figur 5 – Varmeforbruget for 60’er parcelhus, inklusiv renoveringstiltagene
Figur 6 – Varmeforbruget for Flintager, inklusiv renoveringstiltagene
-5
-3
-1
1
3
5
7
9
11
13
15
0 2000 4000 6000 8000
Eff
ek
t
Timer
Varighedskurve - 60’er parcelhus
Ny facade
Nyt tag
Fuld renovering
Før renovering -5 °C
-5
-3
-1
1
3
5
7
9
11
13
15
0 2000 4000 6000 8000
Eff
ek
t
Timer
Varighedskurve - Flintager
Ny facade
Nyt tag
Fuld renovering
Før renovering -5 °C
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Teoretiske beregninger 17
9.3 Ventilationsanlæg
(SIG)
For detaljerede udregninger se Bilag D - Udregning af energiforbrug til ventilator.
Beregninger udføres på baggrund af referencehuset Flintager. Centralaggregatet til
ventilationssystemet vælges til det samme anlæg, som er monteret i referencehuset Flintager, da
dette ifølge beboerne fungerer problemfrit og er nemt for dem at styre. Typen er et Danfoss Air a2
med krydsveksler med en virkningsgrad på 85 % og ingen varmeflade26. Det forudsættes at
varmeanlægget for bygningen kan opvarme rummet til den ønskede temperatur.
Minimumsventilationsskiftet sættes til 0,3 l/s pr. m2, der er mindstekravet fra
bygningsreglementet27. For Danfoss Air a2 vælges styringsprofil 2 28, svarende til en familie med
børn og en hjemmearbejdende voksen. Her angives at det laveste ventilatortrin er 60 % af
maksimalt flow. Det maksimale ventilationsskifte bliver 0,5 l/s pr. m2.
Ud fra maksimalt flow og anlægstype bestemmes ventilationsluftens minimale
indblæsningstemperatur til 16,1 °C og den øgede effekt, som varmeanlægget i bygningen skal
dimensioneres til, bliver 0,484 kW.
Det årlige energiforbrug for ventilatoren bestemmes ud fra en SEL-værdi29 på 1000 J/m3 og samme
styringsprofil som tidligere nævnt. Det årlige energiforbrug bliver E = 572 kWh.
For at sikre at energiforbruget i energirammeberegninger, der senere i rapporten udføres i BE10,
kan sammenlignes, bestemmes energiforbrug per kvadratmeter.
9.4 Delkonklusion
(ALD, SIG)
Solfangerarealet, som skal dække brugsvandsopvarmning og varme, er relativt stort i forhold til det
areal der ofte er til rådighed på et typehustag. I de efterfølgende kapitler vil der derfor kun være
fokus på solfangerarealet til dækning af brugsvandsopvarmning. Dette areal skal være mindst 4,7
m2 på Flintager og mindst 6,5 m2 på 60'er parcelhuset.
Orientering Areal af solpanel
Antal solpaneler
Solfangerareal
[m2]
Øst/vest 3 m2 2 6,0
Syd 2,2 m2 3 6,6
Tabel 6 – Areal af solfangere ved 65 % dækningsgrad
Hvis varmepumpen skal kunne klare opvarmningen ned til en udetemperatur på , vil prisen
for driften blive stor samt vil blive meget lav. Desuden er anlægsprisen høj. Derfor vælges
det at fortsætte med modellen, hvor varmepumpen varmer 100 % ned til en udetemperatur på
26 Danfoss. Teknisk katalog for danfoss air ventilation 27 Energistyrelsen. Bygningsreglementet 2010, afsnit 6.3.1.2 28Danfoss heating. Danfoss air - brugermanual til danfoss air a2, s. 10 og 11 29 AAGESEN, Vickie. Flintager 55, albertslund - BE10 beregninger, side 2
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Teoretiske beregninger 18
. Når temperaturen udenfor er under skal det eksisterende fyr klare spidsbelastningen.
Desuden gælder der for grundmodellen Flintager, at denne bliver forsynet med fjernvarme, hvilket
medfører, at det ikke er rentabelt at installere en varmepumpe til opvarmning.
Ved indførelse af mekanisk ventilation fastholdes brug af Danfoss Air a2 som allerede er brugt og
testet i referencehuset Flintager. Denne har en god virkningsgrad, en lav SEL-værdi samt en høj
grad af brugervenlighed.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indeklimasimulering – BSim 19
10 BE10 beregninger
(SIG)
Til bestemmelse af det sparede energiforbrug, ved forskellige renoveringstiltag, opbygges to
grundmodeller i BE10. På hver af disse tilføjes hvert enkelt renoveringstiltag et af gangen og
energibesparelsen findes heraf. Energibesparelsen bruges derefter til en totaløkonomisk beregning,
der belyser lønsomheden er et energibesparende tiltag.
BE10 modellerne bruges desuden til at belyse energibehovet i forhold til energiramme BR2010 og
Lavenergi 2015. Det giver et billede af, hvordan bygningens energiforbrug er i forhold til nybyggeri.
10.1 Energiberegning eksisterende 60’er parcelhus
(SIG)
Modellen er opbygget ud fra referencehuset Flintager, men med forhold der svarer til tilstanden af
et traditionelt 60’er parcelhus uden løbende energirenoveringstiltag. Gældende for huset er:
Vinduer: 2-lags termoruder med kold kant: U-værdi på 2,8 W/m2K (inkl. linjetab) og en g-
værdi på 0,7530
Opvarmet ved oliefyr
Ydervægge med U-værdi på 0,39 W/m2K for oprindelig væg og 0,28 W/m2K for
tilbygningsvæggen
Loft med en U-værdi på 0,37 W/m2K
Terrændæk med en U-værdi på 0,39 W/m2K
Indtastningsværdier kan ses i Bilag E - BE10 beregning – oprindelig 60’er parcelhus.
Energirammerne for BR10 og lavenergi 2015 bliver i dette tilfælde 305,9 kWh/m2 pr. år.
Det samlede varmeforbrug for bygningen bliver 46,87 MWh pr. år.
10.2 Energiberegning af Flintager før renovering
(SIG)
Modellen er opbygget som referencehuset Flintager var før renoveringen ved Albertslund
Konceptet. Parcelhuset er tilsluttet fjernvarme og vinduer og døre er blevet udskiftet. Gældende for
huset er:
Vinduer: U-værdi på 1,8 W/m2K (ekskl. linjetab) og en g-værdi på 0,75
Opvarmet ved indirekte fjernvarme
Varmt brugsvand opvarmet ved veksler
Ydervægge med U-værdi på 0,39 W/m2K for oprindelig væg og 0,28 W/m2K for
tilbygningsvæggen
Loft med en U-værdi på 0,37 W/m2K
Terrændæk med en U-værdi på 0,39 W/m2K
30 Sekretariatet for Energieffektive Bygninger. HÅNDBOG FOR ENERGIKONSULENTER -
ENFAMILIEHUSE beregnet forbrug 2012, s. 20
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indeklimasimulering – BSim 20
Indtastningsværdier kan ses i Bilag F - BE10 beregning – Flintager før renovering.
Energirammerne for BR10 bliver 258,4 kWh/m2 pr. år og energiramme for lavenergi 2015 bliver
207,7 kWh/m2 pr. år. Det samlede varmeforbrug for bygningen bliver 39,58 MWh pr. år.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indeklimasimulering – BSim 21
11 Indeklimasimulering – BSim
(ALD)
Det er vigtigt, at indeklimaet i et parcelhus er godt, så beboerne både har velvære ved at bo i
ejendommen, samt at bygningen bruges korrekt. For eksempel kan for mange overtemperaturtimer
medfører at bygningen vil blive brugt ukorrekt, da vinduer og døre vil blive åbnet uhensigtsmæssigt
og medfører forkert drift af ventilation og varmeinstallationerne. Til at lave en simulering af
indeklimaet, deriblandt indetemperaturen benyttes simuleringsprogrammet BSim (Building
simulation).
Data til grundmodellen er udtrukket fra det udleverede tegningsmateriale og en ny BE10
beregning, som er lavet på baggrund af samme tegningssæt samt en ældre BE10 beregning. BE10
beregningerne er klarlagt i kapitel 10 - BE10 beregninger. Tegningsmaterialet findes i Bilag A -
Tegningsliste og tegninger.
Efter at grundmodellen er simuleret, er der lavet et simuleringssæt for hver parametervariation,
hvor antallet af timer over 25 °C og under 19 °C vil blive klarlagt. Til hver simulering benyttes den
værste dag mht. indeklimaet, hvilket er den 11. juni i referenceåret for den varmeste dag og 8.
januar i referenceåret for den koldeste dag.
11.1 Grundmodellen - Flintager og 60'er parcelhus
(ALD)
Grundmodellen er lavet over det mest brugte rum, stue og
køkken-alrum, da BSim ikke kan håndtere flere rum på en
gang. BSim-modellen af stuen og køkken-alrummet er én
termisk zone. På Figur 7 er opbygningen af stuen vist.
Udtræk fra BSim-simuleringerne, med de indtastede data,
findes i Bilag G - BSim inddatering.
Det er vurderet at mange af de eksisterende typehuse ikke
har skiftet til energiruder endnu. Derfor bliver der også her
udarbejdet to grundmodeller; eksisterende 60’er parcelhus
med termoruder og oliefyr og Flintager før renovering med
fjernvarme og energiruder. Figur 7 – 3D tegning over stue/køkken
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Indeklimasimulering – BSim 22
Figur 8 – Varighedskurve over indetemperaturen på Flintager og 60’er parcelhuset
Varighedskurven viser, at problemet mht. indetemperaturen ligger i vinterhalvåret. Dette
underbygger udtalelsen fra familien fra Flintager, der fortalte at på kolde dage kunne temperaturen
komme under 17 grader. For at det bliver nemmere at varme rummet op og for at varmen ikke
mistes gennem konstruktionerne, skal der udføres gennemgribende renoveringstiltag.
Ud fra indtastede data findes det, at antallet af timer over 25 °C, for Flintager og 60’er parcelhus, er
896 timer og antal af timer under 19 °C er henholdsvis 1681 time og 1697 timer se Figur 8. Dvs. at
antallet af timer der ligger mellem 19 °C og 25 °C er 6166 timer og 6183 timer.
Perioderne hvor der er problemer er midt i juni og midt i januar. I Tabel 7 vises ekstremerne for
henholdsvis den varmeste dag inde og den koldeste dag inde.
11. Juni 8. Januar
Indetemperatur Udetemperatur Indetemperatur Udetemperatur
Flintager 35,9 29,7 16,03 -21,1
60’er 35,9 29,7 13,7 -21,1
Tabel 7 – Temperatur i °C på værste dage
15
17
19
21
23
25
27
29
31
87
60
84
09
80
59
77
08
73
58
70
07
66
57
63
06
59
56
56
05
52
55
49
05
45
54
42
04
38
53
35
03
315
2
28
02
24
51
210
1
175
0
140
0
104
9
69
9
34
8
0
Te
mp
er
atu
r,
Ti
[°C
]
Antal timer
Varighedskurve for Flintager og 60'er parcelhus
60'er
Flintager
25 °C
19 °C
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 23
12 Parametervariationer
(ALD, SIG)
Ved undersøgelse af renoveringstiltag for forbedring af bygningens energiforbrug, er der mange
forskellige parametre, der kan justeres. I denne rapport fokuseres kun på de parametre, der indgår
i de udvalgte præfabrikerede elementer, facade og tag.
Tiltag der undersøges som traditionel løsning og som elementer i en præfabrikeret løsning er:
Mekanisk ventilation
Solceller
Solfanger
Loftisolering / tagkonstruktion
Facaderenovering
Varmekilder (fjernvarme og varmepumpe)
Tiltag der ikke er medtaget, men med fordel kunne have været undersøgt, såfremt det var ønsket at
bestemme den optimale energioptimering:
Sokkelisolering
Renovering af terrændæk
Nyt tostrenget varmeanlæg
For hvert af de udvalgte parametre, er undersøgt flere forhold som introduceres nedenfor.
Levetid
Der er angivet en forventet levetid for hvert renoveringstiltag. Ved kombination af
renoveringstiltag er den gennemsnitlige levetid benyttet.
Montage
For hver parameter er der angivet den forventede monteringstid, og hvor omfattende eventuelle
brugergener under montagen er.
Vedligeholdelse
For hver parameter er angivet forventede udgifter til løbende vedligeholdelse i levetiden. Der
skelnes mellem vedligeholdelsesudgifter, som vil være det samme både før og efter renoveringen,
og vedligeholdelsesudgifter, som er ekstra udgifter grundet renoveringstiltaget. Det sidste gør sig
gældende for de aktive tiltag.
Merværdi
Merværdi for huset vurderes på to områder, indeklima og forventet forhøjet salgspris af huset.
Indeklima vurderingen omfatter det termiske indeklima og vurderes på antal kolde timer under 19
°C og antal varme timer over 25 °C. Antal af timer er bestemt ved simulering i BSim.
Den forventede forhøjede salgspris af huset er et skøn fra EDC ejendomsmægleren fra Ebeltoft.
Korrespondancen kan genfindes i Bilag S - Korrespondancer, og er et groft bud, hvor der må
forventes nogen usikkerhed.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 24
Energimærker
Der er oprettet energimærker i Energy10, et online program til udføresele af energimærker.
Energimærket for grundmodellen 60'er parcelhus er G, mens grundmodellen Flintager er F, se
Bilag H - Energimærker.
Totaløkonomi
Der er lavet to økonomiske betragtninger for hvert renoveringstiltag. En NU-værdi vurdering og en
beregning af simpel tilbagebetalingstid. Ved NU-værdi metoden er der brugt en nominel
kalkulationsrente på 4 %, en skatteprocent for renteindtægter på 34 %, en forventet
prisstigningstakst for energi på 2 % og en forventet prisstigningstakst for løbende udgifter på 2 %.
Se Bilag O - NU-værdi beregning.
I beregningen for den simple tilbagebetalingstid er investeringen delt med besparelsen (minus
vedligehold ved de aktive renoveringstiltag).
Ved de aktive tiltag er de årlige vedligeholdelsesudgifter fratrukket besparelsen, da disse som
tidligere angivet er ekstra udgifter grundet renoveringstiltaget. Vedligeholdelsen medtages
derimod ikke i de passive tiltag, da den ikke er en ekstraudgift grundet renoveringen.
Følgende energipriser er benyttet:
El31 Fjernvarme32 Olie33
2 kr./kWh 0,67 kr./kWh 1,15 kr./kWh
Tabel 8 – Energipriser for el, fjernvarme og olie
Besparelser er bestemt på baggrund af beregninger i BE10 34 og energipriserne som er angivet i
Tabel 8. Anlægspriser er bestemt på baggrund af V&S prisdata35 og priser modtaget fra
producenter, se Bilag S - Korrespondancer.
12.1 Traditionel facaderenovering
(SIG)
Rockwool er den førende forhandler af
isoleringsprodukter i Danmark. De angiver to
typeprodukter til efterisolering af en
murstensfacade. Den ene, Ecorock, er den
benyttede systemløsning på renoveringen, der har
fundet sted på Flintager, og denne vælges derfor
som referencesystem for traditionel renovering af
facaden.
Ecorock er et facadesystem, der består af både
isolering og puds. Der er mulighed for at anvende
31 TreFor. Specifikation af elpris 32 TreFor. Fjernvarmepriser 33 OK Benzin. Din besparelse når du skifter fra olie 34 Bilag E - BE10 beregning – oprindelig 60’er parcelhus og Bilag F - BE10 beregning – Flintager før
renovering 35 Byggecentrum. V&S prisdata
Figur 9 – Efterisolering af facaden med Ecorock
før udrykning af vinduer
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 25
flere forskellige typer af puds og har dermed et varierende facadeudtryk. Systemet kan optage en
stor grad af ujævnheder i facaden og er derfor særligt velegnet til renoveringsprojekter, hvor den
eksisterende facade er i dårlig stand.
Ud over en efterisolering af facaden bør vinduerne i grundmodellen oprindelig 60’er parcelhus,
udskiftes med nye 3-lags lavenergiruder. På grundmodellen Flintager flyttes vinduerne ud, så de
sidder yderst i facaden, da disse allerede er skiftet til 2-lags energiruder. Denne flytning giver de
bedste dagslysbetingelser i huset.
12.1.1 Levetid
Levetiden for facadesystemet er 40-60 år og vinduernes forventede levetid er 30 år. Den samlede
levetid vurderes derfor at være 35 år.
12.1.2 Montage
Montagetid
Facadesystemet tager ifølge V&S prisdata36 281 timer at udføre på 110 m2 facade. Det vil derfor tage
to håndværkere 3,5 uge at udføre denne del af renoveringen. Dertil kommer tiden for
flytning/udskiftning af vinduer. I henhold til beregninger fra V&S prisdata, se Bilag N - V&S
Prisdata, er arbejdstiden på udskiftning/flytning af vinduer og døre 67,35 timer. Dette svarer til en
uges arbejde for to håndværkere.
Beboer gener
Beboerne kan bo i huset under hele renoveringen. Der vil dog være støv, træk- og kuldegener i
forbindelse med vinduesudskiftningen.
12.1.3 Vedligeholdelse
Vedligehold af de pudsede facader er almindelig rengøring og eftersyn37. Ifølge V&S prisdata38
bliver den årlige omkostning hertil 510 kr.
Vinduer bør smøres og efterses årligt og trærammerne behandles udvendigt hvert 5. år og
indvendigt hvert 10. år. Dette giver en årlig gennemsnitlig udgift på 3035 kr. Denne
vedligeholdelsesudgift er dog ikke en større udgift end hvis energioptimeringen ikke blev udført og
derfor medtages vedligeholdelsesudgiften ikke i NU-værdi beregningen for energioptimeringen.
12.1.4 Merværdi
Indeklima
Ved en renovering af facaden i form af både udskiftning af vinduer (kun i grundmodellen for 60’er
parcelhus) og efterisolering af facaden vil husets tæthed og isoleringsevne øges markant. Dette vil
få en betydelig effekt på indeklimaet hvor temperaturen i huset generelt bliver hævet. Dette er både
gældende for de lave og de høje temperaturer og der bør derfor være særlig opmærksomhed på en
eventuel overophedning i huset.
36Byggecentrum. V&S prisdata 37 Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med connovate 38 Se Bilag N - V&S Prisdata
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 26
Antal kolde og varme timer er bestemt ved simulering i BSim og resultatet vises i Tabel 9.
Grundmodel Timer < 19 °C Timer > 25 °C
60’er parcelhus 127 1188
Flintager 160 1223
Tabel 9 – Kolde og varme timer
Ejendomsværdi
Ved renovering af facaden i form af efterisolering, ny facade og udskiftning af vinduer kan der
forventes en prisstigning39 på ca. 20 %.
Hvis der kun foretages udskiftning af vinduer kan der forventes en prisstigning på ca. 5 %.
For efterisolering af facaden vil prisstigningen kunne forventes at være ca. 15 %.
12.1.5 Energimærke
Ved en facadeoptimering af grundmodellen 60’er parcelhus (vinduer og efterisolering) og
grundmodellen Flintager (efterisolering) opnås energimærkning F, se Bilag H - Energimærker.
12.1.6 Totaløkonomi
Anlægspriser
Ifølge mailkorrespondance med Rockwool, se Bilag S - Korrespondancer, er prisen på
isoleringssystemet Ecorock 15 % billigere end deres nu udgåede isoleringssystem RockBase. Da
priser på Ecorock ikke fremgår af V&S prisdata40 bruges priserne for RockBase som udgangspunkt,
hvor priserne for materialer og løn er angivet inkl. moms39.
Prisen for 110 m2 efterisolering af facaden med Ecorock er for materialer 143.882 kr., for løn er
prisen 112.613 kr. og udgifter til leje er 10.879 kr. I alt bliver anlægsprisen 267.000 kr.
Hertil kommer prisen for udrykning af vinduer og nye vinduer alt efter hvilken af de to
grundmodeller der anskues. Priserne er bestemt ved brug af V&S prisdata40 og kan ses i Bilag N -
V&S Prisdata.
Pris for udskiftning af vinduer og døre med 3-lags ruder, med en U-værdi på 1,21 W/m2K og en g-
værdi på 0,5: 118.000 kr. inkl. moms. Denne udskiftning foretages på grundmodellen for et
oprindeligt 60’er parcelhus. I eksemplet hvor huset kun efterisoleres skal prisen for udrykning af
eksisterende vinduer dog tillægges.
Pris for flytning af eksisterende vinduer: 26.000 kr. inkl. moms. På grundmodellen Flintager før
renovering er der allerede foretaget en energioptimering ved vinduesudskiftning og derfor flyttes
vinduerne kun.
39 Se Bilag S - Korrespondancer 40 Byggecentrum. V&S prisdata
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 27
Total anlægspris for henholdsvis de to grundmodeller er inklusiv moms:
Grundmodel Efterisolering Vinduer
(flytning / udskiftning)
I alt
(flytning / udskiftning)
Oprindeligt 60’er parcelhus
267.000 kr. 26.000 kr. /118.000 kr. 293.000 kr. /385.000 kr.
Flintager før renovering
267.000 kr. 26.000 kr. 293.000 kr.
Tabel 10 – Anlægspriser for traditionel facaderenovering
Energibesparelse
Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 grundmodellerne.
Grundmodel: Oprindelig 60’er parcelhus
Energiforbrug Vinduer Efterisolering af facaden
Samlet
Energiramme BE10 272,1 kWh/m2 225,9 kWh/m2 194,2 kWh/m2
Energiramme 2015 272,1 kWh/m2 225,9 kWh/m2 194,2 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 41,68 MWh 35,90 MWh 30,83 MWh
Tabel 11 – Energiforbrug i oprindeligt 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering
Energibesparelse Vinduer Efterisolering af facaden
Samlet
Energiramme BE10 33,8 kWh/m2 80,0 kWh/m2 111,7 kWh/m2
Energiramme 2015 33,8 kWh/m2 80,0 kWh/m2 111,7 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 5,19 MWh 10,97 MWh 16,04 MWh
Økonomisk besparelse 5.968,50 kr. 12.615,50 kr. 18.446 kr.
Tabel 12 – Energibesparelse i oprindelig 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering
Grundmodel: Flintager før renovering
Energiforbrug Efterisolering af facaden
Energiramme BE10 184,3 kWh/m2
Energiramme 2015 148,3 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 29,13 MWh
Tabel 13 – Energiforbrug i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 28
Energibesparelse Efterisolering af facaden
Energiramme BE10 74,1 kWh/m2
Energiramme 2015 59,4 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 10,45 MWh
Økonomisk besparelse 7.001,50 kr.
Tabel 14 – Energibesparelse i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering
Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning.
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne, oprindeligt 60’er parcelhus og Flintager
parcelhus, bliver som vist i Tabel 12 og Tabel 14.
Vindues-udskiftning
Efterisolering Samlet
60’er parcelhus
Årlig besparelse 5.968,50 kr. 12.615,50 kr. 18.446 kr.
NU-Værdi 44.749 kr. 152.049 kr. 193.016 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
19,8 år 23,2 år 20,9 år
Flintager parcelhus
Årlig besparelse - 7.001,50 kr. 7.001,50 kr.
NU-Værdi - -73.604 kr. -73.604 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
- 41,8 år 41,8 år
Tabel 15 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for traditionel facaderenovering
12.2 Præfabrikeret facaderenovering
(SIG)
Connovate producerer præfabrikerede renoveringselementer
til facade- og energirenovering af eksisterende bygninger41,
der er opbygget af isolering og højstyrkebeton. Elementerne
er færdigproducerede fra fabrik og leveres til direkte
ophængning på den eksisterende facade. Der kan vælges
mellem flere typer facader og forskellige typer fuger, for at
give det ønskede udseende.
Den ønskede tykkelse af elementet skal vælges således, at U-
værdien bliver den samme som ved den traditionelle
renovering med 200 mm isolering. Varmeledningsevnen
bestemmes i Bilag I - Varmeledningsevne Connovate
41 Connovate. Teknologi renoveringspaneler
Figur 10 – Connovate renoveringspanel41
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 29
renoverings, hvor data fra Connovates egen hjemmeside benyttes. Ud fra varmeledningsevnen for
renoveringspanelet og den ønskede U-værdi42 på 0,12 W/m2K bestemmes den nødvendige tykkelse
af panelet.
Den eksisterende væg er opbygget af 108 mm mursten og 100 mm isolering, hvilket giver
varmeisolanser på henholdsvis 2,564 m2K/W og 0,177 m2K/W.
2 2 2 2 2
W
m K m K m K m K m KconnovateW W W W
10,12
2,564 0,177 0,13 0,04 R
2m K
connovate WR 5,42
Den nødvendige tykkelse af panelet bliver
2 Wm K
connovate connovate W mKs R 5,42 0,036 195mm
12.2.1 Levetid
Den forventede levetid er 100 år for Connovate renoveringspaneler43 og 30 år for vinduerne. Dette
giver en gennemsnitlig levetid på 65 år.
12.2.2 Montage
Panelerne ophænges på et ophængssystem som monteres på facaden. Elementerne kan optage
unøjagtigheder i facaden og montagen er vejruafhængig.
Montagetid
Forventet montagetid af Connovate renoveringspaneler er 3 dage for et parcelhus43.
I henhold til beregninger fra V&S prisdata, se Bilag N - V&S Prisdata, er arbejdstiden på
udskiftning/flytning af vinduer og døre 67,35 timer. Dette svarer til en uges arbejde for to
håndværkere.
Beboer gener
Beboerne kan bo i huset under hele renoveringen. Der vil dog være støv, træk- og kuldegener i
forbindelse med vinduesudskiftningen.
12.2.3 Vedligeholdelse
For vedligeholdelsespriser se Bilag N- V&S Prisdata.
Vedligehold af Connovate renoveringspaneler er almindelig rengøring og eftersyn43. Ifølge V&S
prisdata bliver den årlige omkostning hertil 510 kr.
Vinduer bør smøres og efterses årligt og trærammerne behandles udvendigt hvert 5. år og
indvendigt hvert 10. år. Dette giver en årlig gennemsnitlig udgift på 3.035 kr. Denne
vedligeholdelsesudgift er dog ikke en større udgift end hvis energioptimeringen ikke blev udført og
derfor medtages vedligeholdelsesudgiften ikke i NU-værdi beregningen for energioptimeringen.
42 AAGESEN. Flintager 55, albertslund - BE10 beregninger 43 Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med connovate
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 30
12.2.4 Merværdi
Indeklima
Det har ingen betydning for indeklimaet om facaderenoveringen udføres ved præfabrikerede
elementer eller traditionel renovering. Forholdene er derfor de sammen som ved traditionel
renovering.
Ejendomsværdi
Ejendommens salgsværdi vil stige tilsvarende som ved brug af traditionelle renoveringsmetoder.
12.2.5 Energimærke
Energimærkningen er tilsvarende som ved renovering ved traditionelle metoder, mærkning F for
begge grundmodeller.
12.2.6 Totaløkonomi
Anlægspriser
Facaden leveres i moduler og prisen vil derfor blive lavere jo højere grad af repetition der findes i
bygningen. I et parcelhus som Flintager er der dog en meget lav grad af repetition og prisen bliver
derefter. Fra producenten er oplyst en pris på 3.000 kr./m2 inkl. montage eksklusiv moms44.
Flytning og udskiftning af vinduer er som ved traditionel facaderenovering.
Total anlægspris for henholdsvis de to grundmodeller bliver inklusiv moms:
Grundmodel Facadeelementer Vinduer I alt
Oprindeligt 60’er parcelhus
413.000 kr. 26.000 kr. /118.000 kr. 439.000 kr. /531.000 kr.
Flintager før renovering
413.000 kr. 26.000 kr. 439.000 kr.
Tabel 16 – Anlægspriser for præfabrikeret facaderenovering
Energibesparelse
Energibesparelsen vil blive den samme som ved traditionel renovering, da den opnåede U-værdi er
den samme.
44 Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med connovate
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 31
Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning
Vindues-udskiftning
Efterisolering Samlet
60’er parcelhus
Årlig besparelse 5.968,50 kr. 12.615,50 kr. 18.446 kr.
NU-Værdi 44.749 kr. 232.677 kr. 451.106 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
19,8 år 34,8 år 28,8 år
Flintager parcelhus
Årlig besparelse - 7.001,50 kr. 7.001,50 kr.
NU-Værdi - -66.225 kr. -66.225 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
- 62,7 år 62,7 år
Tabel 17 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for præfabrikeret facaderenovering
12.3 Solfanger
(ALD)
I afsnit 9.1 - Solfangere blev det beregnet, at der, for at
kunne bruge solfangere til brugsvandsopvarmning, skal
installeres minimum 6,6 m2 solfangere. Dette er
gældende hvis solfangerne er orienteret mod vest. Et
solfangeranlæg orienteret mod syd skal kun være på
minimum 6,0 m2 for at kunne dække samme behov.
12.3.1 Levetid
Det skønnes at levetiden for solfangere er 30 år.
12.3.2 Montage
Montagetid
I følge V&S Prisdata vil det tage omkring 1,4 dage for to håndværkere at installere et
solvarmeanlæg på 6.6 m2. Montagetiden for et mindre anlæg vil ikke afvige væsentligt fra denne
montagetid da tiden per panel bliver udlignet med størrelsen af anlægget og derved er
håndteringen af panelerne mere besværlig.
Beboer gener
Under installationen behøver beboerne ikke at flytte, da det en simpel installationsprocedure, hvor
solfangerne monteres på det eksisterende tag. Rør og ledninger bliver trukket under
tagbeklædningen, hvor de vil blive forbundet med resten af anlægget, som er placeret på loftet eller
hvor den eksisterende varmtvandsbeholder er placeret.
I drift giver solvarmeanlægget heller ingen gener, da der ingen støj bliver genereret.
Figur 11 – Solfangeranlæg med fyr til
spidsbelastninger samt solceller til
elnet45
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 32
12.3.3 Vedligeholdelse
Et solvarmeanlæg skal have skiftet frostvæske i det lukkede rørsystem hvert 5. år. Desuden skal
anoden i varmtvandsbeholderen efterses 1 gang om året for rustdannelse og udskiftes hvert 8. år45.
Derudover skal trykket i manometret tjekkes jævnligt.
Prisen for vedligeholdelse bliver 200 kr. om året.
12.3.4 Merværdi
Indeklima
Indeklimaet bliver ikke påvirket hverken positivt eller negativt ved at installere solfangere på
boligen.
Ejendomsværdi
Der er delte meninger om hvorvidt placeringen af solfangere på taget giver en merværdi pga.
udseendet. Ifølge EDC46 vil det dog øge ejendomsværdien med ca. 2 % at få installeret solfangere.
12.3.5 Energibesparelse og energimærke
Den opnåede energiramme bestemmes i BE10, se Bilag E og Bilag F, for hver af grundmodellerne
derefter bestemmes den årlige besparelse.
Grundmodel: Oprindelig 60’er parcelhus
Energiforbrug 60’er parcelhus Flintager parcelhus
Energiramme BE10 300,6 kWh/m2 263,6 kWh/m2
Energiramme 2015 300,6 kWh/m2 214,1 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 44,35 MWh 38,66 MWh
Ekstra el ved tiltag 0,131 MWh 0,143 MWh
Tabel 18 – Energiforbruget med vest vendt solfangere
Energibesparelse 60’er parcelhus Flintager parcelhus
Energiramme BE10 5,3 kWh/m2 -5,2 kWh/m2
Energiramme 2015 5,3 kWh/m2 -6,4 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 2,52 MWh 0,92 MWh
Årlig besparelse 2636 kr. 330 kr.
Tabel 19 – Energibesparelsen med vest vendt solfangere
Energimærke
Energimærkningen ændres ikke for hverken 60'er parcelhus eller Flintager parcelhus, da
energiforbruget ikke mindskes væsentligt.
45 Se priser i Batec Solvarme. Prisliste 46 Se Bilag S - Korrespondancer
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 33
12.3.6 Totaløkonomi
Anlægspriser47
Vest-orienteret anlæg
Et solfangeranlæg af typen ”lodret” med 3 paneler á 2,2 m2 med et total areal på 6,6 m2, inklusiv
200 liter varmtvandsbeholder samt fittings og beslag koster 45.500 kr.
Syd-orienteret anlæg
Et solfangeranlæg af typen ”lodret” med 2 paneler á 3 m2 med et total areal på 6,0 m2, inklusiv 200
liter varmtvandsbeholder samt fittings og beslag koster 40.000 kr.
Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne 60'er parcelhus og Flintager parcelhus ses i Tabel
19.
Energi 60’er Flintager
Årlig besparelse 2.636 kr. 330 kr.
NU-Værdi 20.925 kr. -41.955 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
18,7 år -
Tabel 20 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for solfangere
12.4 Varmepumpe
(ALD)
12.4.1 Levetid
Levetiden for en varmepumpe afhænger af dens placering og vedligeholdelse. Gennemsnittet er 20
år ved normal brug48.
12.4.2 Valg af varmepumpe
Det er muligt at installere flere forskellige typer af
varmepumper. I denne rapport er der kun lagt vægt
på varmepumper af typen luft/vand, da det er
vurderet at brine/vand ikke er rentabelt for
størstedelen af parcelhusejere, grundet store
omkostninger ved anlæggelse af jordslanger samt
efterfølgende genopbygningen af haven. På
baggrund af beregninger i kapitel 9 - Teoretiske
beregninger, er det valgt, at varmepumpen skal
dække opvarmning af huset og ikke
brugsvandsopvarmning samt, at der skal være en
47 Batec Solvarme. Prisliste 48 Se Bilag S - Korrespondancer
Figur 12 – Varmepumpe DHP-AQ luft/vand,
Danfoss49
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 34
supplerende varmekilde i form af det eksisterende oliefyr til merproduktion af varme under
spidsbelastningerne. Dette betyder at der bruges tre forskellige varmepumpetyper49, DHP-AQ 6,
DHP-AQ 9 og DHP-AQ 11, se Tabel 24. Grundmodellen Flintager og parametervariationerne over
denne vil ikke blive undersøgt med en varmepumpe, da huset er forsynet med fjernvarme og har
tilslutningspligt med mindre lavenergiklasse 2015 opnås ved renovering50. Det er desuden
vurderet, at en varmepumpe ikke er rentabel til opvarmning i forhold til fjernvarme.
12.4.3 Montage
Montagetid
Montagetiden afhænger af hvordan de fysiske rammer og afstandene er. Normalt kan montage af
en varmepumpe færdiggøres på 2 arbejdsdage. Ønskes et nyt rørføringssystem må der påregnes 2
dage ekstra.
Beboer gener
Under installationen behøver beboerne ikke at flytte, da det en simpel installationsprocedure, hvor
varmepumpen installeres i loftsrummet. Rør og ledninger bliver trukket på loftet og frem til
tilslutningen af det eksisterende varmesystem og kun gennembrydningen af loftet kan genere
beboerne.
I normal drift giver varmepumpen meget lidt støj, hvilket ikke vil genere i opholdsrummene.
12.4.4 Vedligeholdelse
Ifølge bekendtgørelsen50 skal en varmepumpe have et årligt eftersyn. Salæret for et årligt eftersyn
af en varmepumpe er 2.700 kr.51. Derudover kommer der udgiften til reparationer, men disse er
ikke medtaget, da de anses for at være meget lave i varmepumpens levetid.
12.4.5 Merværdi
Indeklima
Indeklimaet bliver ikke påvirket hverken positivt eller negativt ved at installere en varmepumpe til
boligopvarmning, da det er den samme varme, som produceres til boligen som ved et oliefyr.
Ejendomsværdi
Ved installation af en luft/vand varmepumpe stiger ejendomsværdien med ca. 10 %, se Bilag S -
Korrespondancer.
49 Danfoss. Danfoss DHP-AQ luft/vand varmepumpe 50 Klima- Energi- og Bygningsministeriet. BEK nr 690 af 21/06/2011 gældende -
tilslutningsbekendtgørelsen, § 15 stk. 2 51Byggecentrum. V&S prisdata, ”Årligt service, varmepumpeanlæg, < 18 kW”
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 35
12.4.6 Energibesparelse og energimærke
Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 for grundmodellen 60'er parcelhus.
Energiforbrug 60'er
Energiramme BE10 157,5 kWh/m2
Energiramme 2015 157,5 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 13,03 MWh
Ekstra el ved tiltag 3,733 MWh
Tabel 21 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med varmepumpe
Energibesparelse 60'er
Energiramme BE10 148,4 kWh/m2
Energiramme 2015 148,4 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 33,84 MWh
Årlig besparelse 31.450 kr.
Tabel 22 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus ved varmepumpe
Energimærke
Energimærket for 60’er parcelhuset er ved montage af en varmepumpe optimeret til:
Grundmodel 60'er
Oprindelig 60’er parcelhus D
Tabel 23 – Energimærker for 60'er parcelhus med varmepumpe.
12.4.7 Totaløkonomi
Anlægspris
Anlægsprisen52 samt salæret for et anlæg af typen DHP-AQ med nedenstående udstyr er vist i Tabel
24.
Udstyr inkluderet i anlægsprisen er:
DHP-AQ varmepumpe
Styring m 180 l VVB
Flexrør Ø28
Buffertank
Følere
Alpha2 pumpe
52 Danfoss. DKSC-varme
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 36
60'er 60'er
- nyt tag 60'er
- fuld renov.
Type 11 9 6
Pris 88.075 kr. 84.089 kr. 78.870 kr.
Salær 20.000 kr. 20.000 kr. 20.000 kr.
Anlægspris 108.075 kr. 104.089 kr. 98.870 kr.
Tabel 24 – Valgte varmepumpetype ved dimensionering ned til -5 °C
Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning
Den årlige energibesparelse for grundmodellen 60'er parcelhuset ses i Tabel 22.
Energi 60'er
Årlig besparelse 31.450 kr.
NU-Værdi 430.700 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
3,8 år
Tabel 25– NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for varmepumpe
12.5 Ventilationsanlæg
(SIG)
Der er i grundmodellerne ikke behov for installering
af mekanisk ventilation, men ventilationen kan være
nødvendig for at opretholde en tilpas indetemperatur
i huset ved renoveringer, der omfatter tætning. Det
benyttede centralaggregat er af typen Danfoss Air a2
med krydsveksler og styring og ingen varmeflade.
12.5.1 Levetid
Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53
vurderes levetiden til 20 år.
12.5.2 Montage
Montagetid
Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53 vurderes montagetiden at være en uge for to
håndværkere.
Beboergener
Man kan bo i huset under hele montagen, men må påregne trækgener i perioder under montering.
53 Byggecentrum. V&S prisdata
Figur 13 – Ventilationsanlæg, Danfoss Air a2,
hos referencehuset Flintager
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 37
12.5.3 Vedligeholdelse
Ud fra lignende ventilationsanlæg på V&S prisdata53 vurderes den årlige vedligeholdelsesudgiften
til 2 % af anlægsprisen, og er dermed 1.920 kr. om året.
12.5.4 Merværdi
Indeklima
Da der i grundmodellerne ikke er behov for ekstra ventilation grundet en stor utæthed i
ejendommen, vil det ikke være aktuelt at installere mekanisk ventilation her. Derfor undersøges
ændringer på indeklimaet kun i sammenhæng med en tætning af bygningen.
Ejendomsværdi
Der forventes ingen forhøjet salgspris for huset grundet installering af mekanisk ventilation alene.
12.5.5 Energimærke
Ved installering af mekanisk ventilation alene ændres energimærkningen ikke.
12.5.6 Totaløkonomi
Anlægspris
Den totale anlægspris for levering og montering af ventilationsanlægget inklusiv styring er
erfaringsmæssigt 96.000 kr., se Bilag M - Priseksempel Flintager.
Totaløkonomi
Energibesparelsen vil for ventilationsanlægget alene være negativ, da der bruges ekstra energi på
el. Det er derfor ikke relevant at anskue den simple tilbagebetalingstid og NU-værdien anføres
derfor alene.
Energiforbrug 60’er parcelhus Flintager parcelhus
Energiramme BE10 325,4 kWh/m2 276,2 kWh/m2
Energiramme 2015 325,4 kWh/m2 223,7 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 48,53 MWh 40,99 MWh
Ekstra el ved tiltag 547 kWh 547 kWh
Tabel 26 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation
Energibesparelse 60’er parcelhus Flintager parcelhus
Energiramme BE10 -19,5 kWh/m2 -18,2 kWh/m2
Energiramme 2015 -19,5 kWh/m2 -16,0 kWh/m2
Årligt varmeforbrug -1,66 MWh -1,41 MWh
Årlig besparelse -3003 kr. -2039 kr.
Tabel 27 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning.
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne ses i Tabel 27.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 38
NU-værdien for kombinationerne ses i Tabel 28.
60’er Flintager
Årlig besparelse -3.003 kr. -2.039 kr.
NU-Værdi -188.261 kr. -170.195 kr.
Tabel 28 – NU-Værdier for ventilationsanlæg
12.6 Solceller
(SIG)
Den 15. november 2012 blev der vedtaget en ny
strategi for solcelleanlæg54. Denne har været
gældende fra december 2012. Her gøres der op med
den årsbaserede nettomålerordning og i stedet
indføres en timebaseret nettomålerordning.
Begrænsningen for solcelleanlæg på maksimalt 6kW
installeret effekt ophæves desuden. Overskudsel fra
solceller sælges til nettet for en forhøjet pris de første
10 år, hvis solcelleanlægget opføres i 2013 er prisen
130 øre/kWh og etableres anlægget i 2014 er prisen
116 øre/kWh. Efter de 10 år kan overskudsel sælges
til markedspris.
12.6.1 Levetid
Den forventede levetiden for solceller er 20-25 år.
12.6.2 Montage
Montagetid
Ifølge V&S prisdata55 tager det 18,7 timer at udføre montage af 9 m2 solceller. Det vil derfor tage to
håndværkere 1,5 dag at montere.
Beboergener
Under installationen behøver beboerne ikke at flytte da det en simpel installationsprocedure hvor
solcellerne monteres på det eksisterende tag.
I drift giver solcelleanlægget ingen gener fra støj eller andet.
12.6.3 Vedligeholdelse
Ifølge V&S prisdata55 er der vedligeholdelsesudgifter på ca. 1 % af anlægsudgiften. Dette svarer til
376 kr.
54 Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Om
strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 55 Byggecentrum. V&S prisdata
Figur 14 – Solceller monteret på hustag i
Ballerup.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 39
12.6.4 Merværdi
Indeklima
Montering af solceller har ingen indflydelse på indeklimaet i huset.
Ejendomsværdi
Den forventede prisstigning56 for huset efter montering af solceller er 5 %.
12.6.5 Energimærke
Ved en montering af 9 m2 solceller på grundmodellen 60’er parcelhus opnås ingen ændring i
energimærkningen som derved bibeholdes til G, og ligeledes er der ingen ændring ved
grundmodellen Flintager, hvor energimærkning F stadig er gældende.
12.6.6 Totaløkonomi
Større husanlæg
Til brug for beregning af tilbagebetalingstiden for forskellige anlægskombinationer, bruges en
Excel regnearksmodel fra Videnscenter for energibesparelser57. Her medtages forhold vedrørende
orientering, finansiering andel af el solgt til elnettet med mere. Regnearket er baseret på de regler,
der blev vedtaget i november 2012.
Anlægspriser er anslået ud fra V&S prisdata inklusiv montage og er angivet i Bilag N - V&S
Prisdata.
Anlæggets størrelse
Orientering Andel af elproduktion som forbruges direkte
Tilbagebetalingstid – finansieret investering/kontant investering
33 m2 Syd 30% > 25 år / > 25 år
33 m2 Øst/Vest 50% > 25 år / 21 år
50 m2 Syd 20% > 25 år / > 25 år
50 m2 Øst/Vest 50% > 25 år / 24 år
Tabel 29 – Tilbagebetalingstid for solceller
For indtastningsdata i regnearket se Bilag K - Beregning af tilbagebetalingstid for solcelleanlæg.
I beregningerne ses, at den laveste opnåede tilbagebetalingstid er på 21 år og det vurderes, at for en
almindelig familie er det ikke rentabelt at udføre renoveringstiltag med en så høj
tilbagebetalingstid med mindre, der er andre fordele såsom bedre indeklima eller forhøjet
salgsværdi af huset.
Husanlæg på 9 m2
Resultaterne i Tabel 29 indikerer, at det bedste resultat ved brug af solceller opnås ved, at en høj
andel af elproduktionen benyttes direkte i husstanden. Derfor er det oplagt at undersøge
mulighederne for at montere et mindre anlæg, som er dimensioneret primært til bygningsdrift. De
økonomiske konsekvenser undersøges derfor for et solcelleanlæg på 9 m2, og det er dette areal af
56 Se Bilag S - Korrespondancer, Mailkorrespondance med EDC 57 Deloitte & Videnscenter for energibesparelser i bygninger.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 40
solceller, der bruges til sammenligning mellem traditionel renovering og præfabrikerede produkter
som Solprism.
Anlægsprisen for et 9 m2 solcelleanlæg er ifølge V&S prisdata 37.600 kr. inklusiv montage.
Ved beregninger af besparelsen på el benyttes en pris på 2 kr./kWh for el brugt direkte i
husstanden og 1 kr./kWh (gennemsnit af forhøjet pris de første ti år og efterfølgende markedspris)
for el solgt til elnettet.
Grundmodel 60’er parcelhus
El til bygningsdrift omfatter varmepumpen, solfanger, ventilation og drift af kedel. Forholdet
mellem el der bruges i bygningsdrift og el produceret er illustreret i Figur 15.
Figur 15 – Elforbrug og produktion for solceller på 60'er parcelhus
I Bilag L - Solcellebesparelse er den årlige besparelse bestemt til 1.799 kr. for solceller orienteret
mod vest, men placeres solcellerne derimod orienteret mod syd, stiger solcelleproduktionen og
besparelsen bliver 2.189 kr.
Grundmodel Flintager
El til bygningsdrift omfatter pumpe til fjernvarme, solfanger og ventilation. Forholdet mellem el
der bruges i bygningsdrift og el produceret er illustreret i Figur 16.
Figur 16 – Elforbrug og produktion for solceller på Flintager
0
200
400
600
800
1000
1200
0 5 10 15
El
[kW
h]
Måned
Elforbrug og produktion
Samlet el behov til bygningsdrift
Solcelle produktion
0
50
100
150
200
0 5 10 15
El
[kW
h]
Måned
Elforbrug og produktion
Samlet el behov til bygningsdrift
Solcelle produktion
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 41
I Bilag L - Solcellebesparelse er den årlige besparelse bestemt til 1.674 kr. for solceller orienteret
mod vest, men placeres solcellerne derimod orienteret mod syd, stiger solcelleproduktionen og
besparelsen bliver 2.009 kr.
Totaløkonomi
Øst - Vest Syd
60’er parcelhus NU-værdi -4.770 kr. 4228 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
26,4 år 20,7 år
Flintager NU-værdi -7654 kr. 75 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
29,0 år 23,0 år
Tabel 30 – NU-værdi og simpel tilbagebetalingstid for solceller
12.7 Traditionel tagrenovering
(ALD)
For at kunne sammenligne de
præfabrikerede renoveringsmuligheder med
denne traditionelle tagrenovering skal taget
bygges op som følgende:
400 mm isolering på loft
Ovenlysvinduer med lysskakt
Solfangere
Solcelleanlæg
Varmepumpe ved 60’er parcelhus
Ventilationsanlæg; Danfoss Air a2
12.7.1 Levetid
Levetiden for et nyt tag af eternit forventes
at være 30 år. Levetiden vil variere afhængigt af hvilket type tag man vælger, men den generelle
levetid er 30 år.
Levetiden for installationerne varierer også, men gennemsnittet er 15 år.
12.7.2 Montage
Montagetid
Ifølge V&S prisdata, se Bilag N, tager det ca. 5 uger at rive det eksisterende tag ned og montere det
nye tag inkl. tilslutning af installationerne. Dette er med 4 håndværkere på stedet.
Beboer gener
Ved installation af ovenlysvinduer med lysskakte, laves der fuldstændig hul i loftet, hvilket
medfører, at beboerne skal flytte ud af huset i 2 uger, mens det installeres. Genhusning af beboerne
kan ske i en skurvogn, f.eks. af typen ”Genhusning - 2 voksne & 2 børn - trævogn” fra
Figur 17 – Opbygning af traditionelt tag på Flintager
parcelhus
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 42
Mobilhouse.dk. Dette vil koste omkring 5.000 kr. i leje og dertil kommer prisen for levering og
tilslutning.
12.7.3 Vedligeholdelse
Vedligeholdelse varierer afhængig af materialevalg for tagbelægningen. Det er dog generelt, at
tagene ikke behøver den store vedligeholdelse. Det tilrådes at rense taget for algevækst og mos med
års mellemrum, da uønsket vækst vil holde på fugt. Det skønnes at vedligeholdelsesudgiften per år
er 1000 kr.
Vedligeholdelsen af installationerne afhænger af typen. Ifølge bekendtgørelsen skal en
varmepumpe have et eftersyn hvert år58. Prisen for vedligeholdelsen er ca. 1 % af anlægsprisen59.
Det svarer til en vedligeholdelsesudgift på 2.500 kr. om året.
12.7.4 Merværdi
Indeklima
En renovering af taget med nye ovenlysvinduer vil forbedre indeklimaet ved, at der vil komme
mere dagslys ind i rummet, samt at det er nemmere at få luftet ud uden trækgener på varme
sommerdage. Dette kan ske automatisk med installation af automatiske åbnere som åbner, når der
nås en vis temperatur i opholdszonen.
Antallet af timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C ses nedenfor.
Under 19 °C Mellem 19 °C og 25 °C Over 25 °C
Flintager parcelhus 88 8340 332
60'er parcelhus 123 8245 392
Tabel 31 – Antal timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C for traditionel tagrenovering
Ejendomsværdi
Ejendommens værdi forventes at stige med 20-25 % se Bilag S - Korrespondancer.
12.7.5 Energibesparelse og energimærke
Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 for hver af grundmodellerne. For begge modeller
bestemmes sparet energi for både passive og aktive tiltag, samt samlet.
60’er parcelhus Flintager parcelhus
Energiforbrug Passive tiltag
Aktive tiltag
Samlet Passive tiltag
Aktive tiltag
Samlet
Energiramme BE10 [kWh/m2] 275,6 110,5 121,2 231,8 247,3 220,5
Energiramme 2015 [kWh/m2] 275,6 110,5 121,2 186,4 197,8 176,3
Årligt varmeforbrug [MWh] 42,22 7,96 9,36 35,42 38,66 34,48
Ekstra el ved tiltag [MWh] - 4,392 4,392 - 0,690 0,690
Tabel 32 – Energiforbruget ved traditionel tagrenovering
58 Arbejdstilsynet. BEK nr 1094 af - bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af
trykbærende udstyr, § 33 a 59 Byggecentrum. V&S prisdata
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 43
60’er parcelhus Flintager parcelhus
Energibesparelse Passive tiltag
Aktive tiltag
Samlet Passive tiltag
Aktive tiltag
Samlet
Energiramme BE10 [kWh/m2] 30,3 195,4 184,7 26,6 11,1 37,9
Energiramme 2015 [kWh/m2] 30,3 195,4 184,7 21,3 9,9 31,4
Årligt varmeforbrug [MWh] 4,65 38,91 37,51 4,16 0,92 5,1
Årlig besparelse [kr.] 5.348 35.963 34.353 2.787 -322 4.485
Tabel 33 – Energibesparelsen ved traditionel tagrenovering
Energimærke
Energimærket for vores referencehusene med passive og passive + aktive tiltag er som i Tabel 34.
Udspecificering findes i Bilag H - Energimærker:
Grundmodel Før renovering
Med passive tiltag
Med aktive tiltag
Med aktive og passive tiltag
Oprindelig 60’er parcelhus
G F E C
Flintager parcelhus F E E D
Tabel 34 – Energimærker for grundmodellerne, før samt aktive tiltag,
12.7.6 Nedrivning af eksisterende tag
Ifølge V&S Prisdata vil en nedrivning af eternittaget koste 233.000 kr. inkl. bortskaffelse, se Bilag
N - V&S Prisdata. Det vil tage 4 håndværkere ca. 2.37 uger at rive det eksisterende tag ned.
12.7.7 Totaløkonomi
Anlægspriser
Anlægsprisen varierer alt efter hvilken orientering huset har. I det følgende vil anlægsprisen for
den mest ugunstige orientering blive beregnet.
For grundmodellen Flintager er der ikke medregnet en varmepumpe, da huset er tilsluttet
fjernvarme og det skønnes derfor, at det er urentabelt, at installere en varmepumpe. Solceller,
varmepumper, ventilationsanlæg samt solfangere er beskrevet tidligere i dette kapitel.
Via V&S prisdata er materialepriser, lønomkostninger og leje af udstyr beregnet, se Bilag N - V&S
Prisdata, samt varigheden af arbejdet.
Grundmodel Passive tiltag Aktive tiltag I alt inkl. nedrivning
Arbejdstid v. 4 håndværkere
Oprindelig 60’er parcelhus 245.800 kr. 275.800 kr. 753.600 kr. 5,0 uge
Flintager før renovering 245.800 kr. 179.100 kr. 657.900 kr. 4,8 uge
Tabel 35 – Priser og arbejdstid for traditionel tagrenovering orienteret mod vest
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 44
Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning.
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne 60'er parcelhuset og Flintager parcelhus ses i
Tabel 33.
Passive tiltag Aktive tiltag Samlet
60’er parcelhus Årlig besparelse 5.348 kr. 35.963 kr. 34.353 kr.
NU-Værdi -99.971 kr. 326.903 kr. -21.395 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
46,0 år 9 år 25,8 år
Flintager Årlig besparelse 2.787 kr. -322 kr. 4.485 kr.
NU-Værdi -169.804 kr. -286.596 kr. -676.747 kr.
Simpel tilbagebetalingstid
88,2 år Negativ tilbagebetalingstid
331 år
Tabel 36 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for ved traditionel tagrenovering
12.8 Solar Solution
(ALD)
Solar Solution er præfabrikerede tagelementer, kaldet
Solprism, bestående af et basismodul med en ”skal” som
indeholder alt teknik og installationer, samt er isoleret
på alle sider. Dertil bruges tomme ”skaller”, der bliver
betegnet tillægsmoduler, og bruges til at bygge taget
færdigt og til montering af solceller og solfangere60.
Tillægsmodulerne er kun isoleret på loftsiden og har
ingen ovenlysvinduer.
Bestykningen i en Solprism består af:
Solceller
Solfangere, 6,6 m2
DHP-AQ luft/vand varmepumpe
2 stk. Ovenlysvinduer
Automatisering af varme og vinduer
For at kunne dække referencehusets tag, skal der bruges
1 stk. basis Solprism samt 13 stk. tillægsmoduler.
12.8.1 Levetid
Levetiden for et nyt tag af eternit siges at være 30 år. Levetiden vil afhænge af, hvilken type tag der
vælges, men er generelt 30 år.
Levetiden for installationerne variere også, men gennemsnittet her er 15 år.
60 Velux gruppen og Danfoss. Solar solution - bedre indeklima og grøn energi til række- og klyngehuse
Figur 18 – Solar solution fra Velux og
Danfoss60
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 45
12.8.2 Montage
Montagetid
Ifølge Danfoss, se Bilag S - Korrespondancer, tager det 190
timer at montere og installere taget. Med 4 håndværkere på
stedet vil det tage omkring 1,2 uge at få hele taget bygget op
inkl. tilslutning af installationerne. I dette er der ikke taget
højde for nedrivningen af det gamle tag, da denne tid er den
samme uanset om renoveringen udføres traditionelt eller ved
præfabrikerede metoder.
Beboer gener
Da taget ankommer til huset som præfabrikerede elementer,
skal beboerne flytte ud af huset i 1 uge, imens modulerne
bliver installeret. Genhusning af beboerne kan ske i en
skurvogn, f.eks. af typen ”Genhusning - 2 voksne & 2 børn -
trævogn” fra Mobilhouse.dk. Dette vil koste omkring 2.500
kr. i leje og dertil kommer prisen for levering og tilslutning.
12.8.3 Vedligeholdelse
Der gælder det samme som for Traditionel tagrenovering. Den samlede årlige udgift til
vedligeholdelse er 3.500 kr.
12.8.4 Merværdi
Indeklima
En renovering af taget med nye ovenlysvinduer vil forbedre indeklimaet, da der vil komme mere
dagslys ind i rummet, samt at det er nemmere at få luftet ud uden trækgener på varme
sommerdage, da varmen naturligt stiger op til ovenlysvinduerne som derfor åbnes. Dette kan ske
automatisk med installation af automatiske åbnere som åbner, når der nås en vis temperatur i
opholdszonen.
Ejendomsværdi
Ejendommens værdi forventes at stige med 20-25 % se Bilag S - Korrespondancer.
12.8.5 Energibesparelse og energimærke
Den opnåede energiramme bestemmes i BE10 for hver af grundmodellerne. For begge modeller
bestemmes sparet energi og derved sparet pris.
Figur 19 – Montage af Solar
Solution60
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 46
Oprindelig 60’er og Flintager parcelhus
Energiforbrug 60'er parcelhus Flintager parcelhus
Energiramme BE10 121,2 kWh/m2 220,5 kWh/m2
Energiramme 2015 121,2 kWh/m2 176,3 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 9,36 MWh 34,48 MWh
Ekstra el ved tiltag 4,392 MWh 0,690 MWh
Tabel 37 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er og Flintager parcelhus ved brug af Solprism
Energibesparelse 60'er parcelhus Flintager parcelhus
Energiramme BE10 184,7 kWh/m2 37,9 kWh/m2
Energiramme 2015 184,7 kWh/m2 31,4 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 37,51 MWh 5,1 MWh
Årlig besparelse 34.353 kr. 4.485 kr.
Tabel 38 – Energibesparelsen i oprindelige 60'er og Flintager parcelhus ved brug af Solprism
Energimærke
Energimærket for referencehuset har ændret sig som følgende, se også Bilag H - Energimærker.
Grundmodel Solprism
Oprindelig 60’er parcelhus C
Flintager før renovering D
Tabel 39 – Energimærker for grundmodellerne, før samt aktive tiltag
12.8.6 Nedrivning af eksisterende tag
Ifølge V&S Prisdata vil en nedrivning af taget koste 233.000 kr. inkl. bortskaffelse, se Bilag N - V&S
Prisdata.
12.8.7 Totaløkonomi
Anlægspriser
Anlægsprisen dækker over følgende:
Basis Solprism
Tillægsmodul
Ventilations + varmepumpe
Solceller inkl. invertor
Solfanger
Rørføring til ventilation inkl. løn
Rørføring til brugsvand inkl. løn
Rørføring til varme inkl. løn
Løn til påsætning og tilslutning
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 47
Via korrespondancer med Danfoss, Bilag S - Korrespondancer, og V&S prisdata, Bilag N - V&S
Prisdata, er prisen beregnet for 60'er parcelhuset og Flintager parcelhuset nedenfor, samt
varigheden af arbejdet.
Timer 190 timer
Tid ved 4 håndværkere 1,2 uger
Total inkl. moms (60'er parcelhus) inkl. nedrivning 843.000 kr.
Total inkl. moms (Flintager parcelhus) inkl. nedrivning 743.000 kr.
Totaløkonomi
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning
Den årlige energibesparelse for grundmodellerne 60'er parcelhus og Flintager parcelhus ses i Tabel
38.
60'er parcelhus Flintager parcelhus
Årlig besparelse 34.353 kr. 4.485 kr.
NU-Værdi -296.573 kr. -705.724 kr.
Tilbagebetalingstid 28.9 år 373 år
Tabel 40 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid ved præfabrikeret tagrenovering
12.9 Delkonklusion
(ALD, SIG)
For facaderenoveringen af grundmodellen oprindeligt 60’er parcelhus er NU-værdien for
energioptimeringen bedst ved optimering med både efterisolering af facaden og
vinduesudskiftning. I de videre beregninger bruges derfor kun en total facaderenovering
omfattende efterisolering af facaden og vinduesudskiftning. For grundmodellen Flintager
fortsættes som tidligere med efterisolering af facaden og udrykning af eksisterende vinduer.
Energioptimeringen for tagkonstruktionen er undersøgt både med og uden aktive og passive tiltag.
Fremadrettet i rapporten udføres der en direkte vurdering og vægtning af præfabrikerede
renoveringsmetoder i forhold til traditionelle metoder. Det er derfor kun den samlede løsning for
både aktive og passive tiltag der er aktuel. Dette gør sig gældende på begge grundmodeller hvori
den eneste forskel er, at der er et aktivt tiltag mere, i form af varmepumpen, på 60’er parcelhuset.
På Figur 20 ses temperaturfordelingen ved de forskellige tiltag. Heraf ses det, at det er en fordel at
montere mekanisk ventilation for at undgå for mange timer med overophedning ved efterisolering.
Mekanisk ventilation er medtaget i alle modeller, hvor en ændring af taget indgår. Desuden ses at
alle energirenoveringstiltagene øger antallet, af timer der ligger imellem 19 °C og 25 °C.
Der er stor usikkerhed i de forskellige sammenlignede parametre, hvor det specielt i økonomi og
størrelsen af ejendomsstigningen gør sig gældende. Priserne på de præfabrikerede produkter
indeholder ikke samlinger, eventuelle statiske beregninger og der er kun i ringe grad taget hensyn
til den lave grad af repetition. Størrelsen af ejendomsstigningen er meget afhængig af
beliggenheden af parcelhuset.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 48
Figur 20 – Antal timer under 19⁰C, mellem 19 ⁰C og 25 ⁰C og over 27 ⁰C
I renoveringskombinationerne medtages kun solceller, der er placeret øst/vest, da dette svarer til
referencehusets beliggenhed. Det er dog mere fordelagtigt med en placering imod syd, såfremt der
vælges et lille solcelleanlæg, hvor elproduktionen kan bruges direkte til bygningsdrift. Der
medtages ligeledes kun solfangernes placering imod øst/vest. Grundmodellen 60’er parcelhus
opvarmes af en varmepumpe, som suppleres af det eksisterende oliefyr, således at varmepumpen
varetager rumopvarmning ned til en udetemperatur på -5 °C. Spidsbelastningerne dækkes af den
eksisterende oliekedel, som også varetager brugsvandsopvarmning uden for solfangernes
arbejdsperiode. Ved grundmodellen Flintager beholdes fjernvarme.
12.9.1 Sammenligning af præfabrikerede elementer med traditionelle
renoveringsmetoder
Traditionelt (60’er / Flintager)
Præfabrikeret (60’er / Flintager)
Montage tid 4,5 uge 3 dage
Tid væk fra boligen 0 dage 0 dage
Vedligehold 3545 kr. pr. år 3545 kr. pr. år
Timer < 19 °C 127 / 160 127 / 160
Timer > 25 °C 1188 / 1223 1188 / 1223
Ejendomsværdi +20 % +20 %
Energimærke F / F F / F
NU-værdi 193.016 kr. / -73.604 kr. 451.106 / -66.225 kr.
Simpel tilbagebetalingstid 20,9 år / 41,8 år 28,8 år / 62,7 år
Tabel 41 – Facaderenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering
0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 9000
60'er 60'er - Facade
60'er - Tag Flintager Flintager - Facade
Flintager - Tag
An
tal
tim
er
Oprindelige og tiltag som berører indeklimaet
Antal timer under 19 ⁰C, mellem 19 ⁰C og 25 ⁰C og over 25 ⁰C
<19
19-25
25<
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Parametervariationer 49
Traditionelt (60’er / Flintager)
Præfabrikeret (60’er / Flintager)
Montage tid 5,0 uge 1,2 uge
Tid væk fra boligen 2 uger 1 uge
Vedligehold 5196 kr. pr. år / 2496 kr. pr. år 5196 kr. pr. år / 2496 kr. pr. år
Timer < 19 °C 123 / 88 123 / 88
Timer > 25 °C 392 / 332 392 / 332
Ejendomsværdi 20-25 % 20-25 %
Energimærke C / D C / D
NU-værdi -207.173 kr. / -620.624 kr. -296.573 kr. / -705.724 kr.
Simpel tilbagebetalingstid 25.8 år / 313 år 28.9 år / 373 år
Tabel 42 – Tagrenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 50
13 Renoveringskombinationer
13.1 Grundlag for vægtning
(SIG)
For at vurdere de traditionelle renoveringsløsninger med de præfabrikerede renoveringsløsninger
er der udviklet et vægtningssystem. Systemet indeholder spørgsmål vedrørende de forhold, der er
undersøgt tidligere i rapporten; energi, indeklima, økonomi og komfort. Vægtningsmodellen tager
dermed ikke højde for beliggenhed, miljø, sundhed, arkitektur mm. Som udgangspunkt for
systemet er brugt BBB, Bæredygtigt Boværdi Barometer som beskrives i Bilag P - Indledning til
BBB, Bæredygtigt Boværdi Barometer.
I de følgende afsnit vil seks renoveringskombinationer, for hver grundmodel, blive vurderet i
vægtningssystemet og heraf få en vurdering på skalaen 1 – 10 inden for hvert af de fire områder,
hvor 10 er topkarakter. Dette kan dermed bruges til at belyse stærke og svage sidder ved hver
enkelt renoveringskombination og dermed også til at holde traditionel renovering og præfabrikeret
renovering op imod hinanden.
De fire hovedemner vægtes for at give en total score:
Energi: 25 %
Indeklima og luftkvalitet: 25 %
Økonomi: 35 %
Komfort: 15 %
Resultatrapporter for hver renoveringskombination samt beregningsbilag findes i Bilag R -
Vægtnings.
13.2 Renovering af oprindeligt 60’er parcelhus
(ALD)
Traditionel og præfabrikeret renovering er vægtet og sammenholdt for både facade-, tag- og
kombineret renovering.
13.2.1 Facade
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
Energi 2,1 2,1
Indeklima og luftkvalitet 6,1 6,1
Økonomi 9,0 8,6
Komfort 6,2 8,0
Total score 6,1 6,3
Tabel 43 – Vægtning 60’er parcelhus – Facade
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 51
13.2.2 Tagrenovering
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
Energi 6,6 6,6
Indeklima og luftkvalitet 7,9 7,9
Økonomi 4,2 4,2
Komfort 2,3 5,6
Total score 5,4 5,9
Tabel 44 – Vægtning 60'er parcelhus - Tag
13.2.3 Kombination - Facade / tagrenovering
For kombinationen af facade- og tagenovering er det nødvendigt at bestemme forholdene der gør
sig gældende for den samlede model. For de forhold hvor der er forskel for traditionel og
præfabrikeret renovering, er det angivet under hvert enkelt afsnit.
Levetid
Den gennemsnitlige levetid for facaden og taget inklusiv installationer vurderes til 30 år for
traditionel renovering. For præfabrikeret renovering vurderes den gennemsnitlige levetid til 40 år.
Montage
For traditionel renovering vurderes montagetiden til 9,5 uger, og beboerne skal fraflytte huset i 2
uger.
For præfabrikeret renovering vurderes montagetiden til 4,2 uger, og beboerne skal fraflytte huset i
1 uge.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelsesudgifter, der medtages i de økonomiske beregninger, er for solceller, solfangere,
ventilationsanlæg og varmepumpe er 5.196 kr.
Øvrige vedligeholdelsesudgifter for facade og tag bliver 4.545 kr.
Merværdi – Indeklima og ejendomsstigning
Påvirkningen af det termiske indeklima er undersøgt i en simulering i BSim og resultatet er angivet
i Tabel 45.
Antallet af timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C ses i nedenfor.
Under 19 °C Mellem 19 °C og 25 °C Over 25 °C
426 timer 8142 timer 193 timer
Tabel 45 – Antal timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 52
Figur 21 – Antallet af timer i forskellige intervaller ved 60’er parcelhus inkl. kombinationen
Ejendommens værdi forventes at stige med ca. 35 % se Bilag S - Korrespondancer.
Energimærke og Energibesparelse
Ved en facade- og tagoptimering af grundmodellen 60’er parcelhus opnås energimærkning C, se
Bilag H - Energimærker.
Oprindelig 60’er parcelhus
Energiforbrug Tag- og facaderenovering
Energiramme BE10 64,0 kWh/m2
Energiramme 2015 64,0 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 7,04 MWh
Ekstra el ved tiltag 2,005 MWh
Tabel 46 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er ved tag- og facaderenovering
Energibesparelse Tag- og facaderenovering
Energiramme BE10 241,9 kWh/m2
Energiramme 2015 241,9 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 39,83 MWh
Årlig besparelse 41.795 kr.
Tabel 47 – Energibesparelsen i oprindelige 60'er ved tag- og facaderenovering
Totaløkonomi
Den samlede anlægspris for traditionel renovering af tag og facade inklusiv installationer er
1.138.600 kr. For renovering med præfabrikerede elementer er anlægsprisen 1.374.000 kr.
0
2000
4000
6000
8000
10000
60'er - Facade
60'er - Tag 60'er - Kombi
An
tal
tim
er
Antal timer under 19 ⁰C, mellem 19 ⁰C og
25 ⁰C og over 25 ⁰C
<19
19-25
25<
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 53
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning
Økonomien for de to renoveringsmetoder er vist i Tabel 48.
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
NU-Værdi -140.621 kr. -82.861 kr.
Årlig besparelse fratrukket vedligehold 36.599 kr. 36.599 kr.
Simpel tilbagebetalingstid 31,1 år 37,5 år
Tabel 48 – Økonomi for præfabrikeret og traditionel renovering af tag og facade
Opsummering
Traditionelt Præfabrikeret
Montage tid 9,5 uger 4,2 uger
Tid væk fra boligen 2 uger 1 uge
Vedligehold 9741 kr. 9741 kr.
Timer < 19 °C 426 426
Timer > 25 °C 193 193
Ejendomsværdi +35 % +35 %
Energimærke C C
NU-værdi -140.621 kr. -82.861 kr.
Simpel tilbagebetalingstid 31,1 år 37,5 år
Tabel 49 – Tag- og facaderenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering
Vægtning
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
Energi 7,0 7,0
Indeklima og luftkvalitet 8,4 8,4
Økonomi 7,0 6,6
Komfort 0,8 3,8
Total score 6,4 6,7
Tabel 50 – Vægtning 60’er parcelhus – Facade og tag
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 54
13.3 Renovering af Flintager
(SIG)
Traditionel og præfabrikeret renovering er vægtet og sammenholdt for både facade-, tag- og
kombineret renovering.
13.3.1 Facade
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
Energi 3,6 3,6
Indeklima og luftkvalitet 5,6 5,6
Økonomi 5,8 5,6
Komfort 6,2 8,0
Total score 5,3 5,5
Tabel 51 – Vægtning Flintager – Facade
13.3.2 Tagrenovering
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
Energi 7,5 7,5
Indeklima og luftkvalitet 9,1 9,1
Økonomi 2,4 2,4
Komfort 2,9 5,6
Total score 5,4 5,8
Tabel 52 – Vægtning Flintager – Tag
13.3.3 Facade / tagrenovering
For kombinationen af tag og facaderenovering er det nødvendigt at bestemme forholdene, der gør
sig gældende for den samlede model. For de forhold hvor der er forskel for traditionel og
præfabrikeret renoveringen, er dette angivet under hvert enkelt afsnit.
Levetid
Den gennemsnitlige levetid for facaden og taget inklusiv installationer er vurderet til 30 år for
traditionel renovering. For præfabrikeret renovering er den gennemsnitlige levetid vurderet til 40
år.
Montage
For traditionel renovering vurderes montagetiden til 9,5 uger og beboerne skal fraflytte huset i 2
uger.
For præfabrikeret renovering vurderes montagetiden til 4,2 uger og beboerne skal fraflytte huset i 1
uge.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 55
Vedligeholdelse
Vedligeholdelsesudgifter der medtages i de økonomiske beregninger er for solceller, solfangere og
ventilationsanlæg og er 2.496 kr.
Øvrige vedligeholdelsesudgifter for facade og tag bliver 4.545 kr.
Merværdi – Indeklima og ejendomsstigning
Påvirkningen af det termiske indeklima er undersøgt i en simulering i BSim, og resultatet er
angivet i Tabel 53.
Antallet af timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C ses nedenfor.
Under 19 °C Mellem 19 °C og 25 °C Over 25 °C
358 timer 8.135 timer 267 timer
Tabel 53 – Antal timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C
Figur 22 – Antallet af timer i forskellige intervaller ved Flintager parcelhus inkl. kombinationen
Ejendommens værdi forventes at stige med ca. 30 % se Bilag S - Korrespondancer.
Energimærke og Energibesparelse
Ved en facade- og tagoptimering af grundmodellen Flintager parcelhus opnås energimærkning C,
se Bilag H - Energimærker.
Grundmodellen Flintager
Energiforbrug Tag- og facaderenovering
Energiramme BE10 146,3 kWh/m2
Energiramme 2015 116,9 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 23,77 MWh
Ekstra el ved tiltag 0,693 MWh
Tabel 54 – Energiforbruget i Flintager ved tag- og facaderenovering
0
2000
4000
6000
8000
10000
Flintager - Facade
Flintager - Tag
Flintager - Kombi
An
tal
tim
er
Antal timer under 19⁰C, mellem 19 ⁰C og 25 ⁰C og over 25 ⁰C
<19
19-25
25<
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 56
Energibesparelse Tag- og facaderenovering
Energiramme BE10 112,1 kWh/m2
Energiramme 2015 90,8 kWh/m2
Årligt varmeforbrug 15,81 MWh
Årlig besparelse 9207 kr.
Tabel 55 – Energibesparelsen i Flintager ved tag- og facaderenovering
Totaløkonomi
Den samlede anlægspris for traditionel renovering af tag og facade inklusiv installationer er
950.900 kr. For renovering med præfabrikerede elementer er anlægsprisen 1.182.000 kr.
For NU-værdi beregninger se Bilag O - NU-værdi beregning
Økonomien for de to renoveringsmetoder er vist i Tabel 56.
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
NU-Værdi -767.905 kr. -945.249 kr.
Årlig besparelse fratrukket vedligehold 6711 kr. 6711 kr.
Simpelt tilbagebetalingstid 141,7 år 176,1 år
Tabel 56 – Økonomien for præfabrikeret og traditionel renovering af tag og facade
Opsummering
Traditionelt Præfabrikeret
Montage tid 9,5 uger 4,2 uger
Tid væk fra boligen 2 uger 1 uge
Vedligehold 7041 kr. 7041 kr.
Timer < 19 °C 358 timer 358 timer
Timer > 25 °C 267 timer 267 timer
Ejendomsværdi +30 % +30 %
Energimærke C C
NU-værdi -767.905 kr. -945.249 kr.
Simpel tilbagebetalingstid 147,7 år 176,1
Tabel 57 – Tag- og facaderenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Renoveringskombinationer 57
Vægtning
Traditionel renovering
Præfabrikeret renovering
Energi 8,2 8,2
Indeklima og luftkvalitet 8,0 8,0
Økonomi 2,8 2,8
Komfort 2,3 3,8
Total score 5,4 5,6
Tabel 58 – Vægtning Flintager – Facade og tag
13.4 Delkonklusion
(ALD, SIG)
I grundmodellerne er der forskel på energi og indeklima på grund af forskellen i valgte vinduer og
varmeforsyningen. Tages økonomi og komfort med i betragtningen, bliver den totale score højest
for de præfabrikerede renoveringsmetoder. Det skyldes i særdeleshed den lave montagetid.
Energioptimeringerne er generelt urentable især de høje simple tilbagebetalingstider er et problem
for parcelhusejere, da man sjældent bor i det samme hus hele livet. Står huset for en nødvendig
renovering grundet slidtage, peger vægtningen på, at de præfabrikerede løsninger bør vælges.
For grundmodellen 60’er parcelhus belyses det, at den bedste total score i vægtningssystemet fås
ved at udføre en facaderenovering frem for en tagrenovering. Derimod gælder de omvendte forhold
for grundmodellen Flintager, hvor vinduer allerede ved udgangspunktet var forbedret.
Sammenlignes den totale score for kombinationen, facade- og tagrenovering, med henholdsvis
renovering af kun facade eller tag klarlægges det ved grundmodel 60’er parcelhus, at det er en
fordel at udføre kombinationsrenoveringen. For grundmodellen Flintager ligger den totale score
for kombinationen på samme niveau som facade og tag hver for sig. Det er derfor ikke en entydig
fordel at renovere hele klimaskærmen. Her bør det dog bemærkes, at der ikke indgår en
mængderabat i priserne for den kombinerede renovering.
På Figur 21 og Figur 22 fremgår det, at antallet af timer under 19 °C stiger ved
kombinationsrenoveringen i forhold til tag- og facaderenoveringen hver for sig. Dette skyldes, at
nattemperaturen uden for opvarmningssæsonen falder grundet et mindre varmeindfald gennem
klimaskærmen, hvor varmeledningsevnen er sænket betydeligt.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Konklusion 58
14 Konklusion
(ALD, SIG)
For en almindelig parcelhusejer vil vi på nuværende tidspunkt fraråde brug af præfabrikerede
elementer til energirenovering på trods af, at vægtningen peger i modsat retning. Præfabrikerede
elementer er et uprøvet marked for parcelhuse med en lav grad af repetition, og investeringen på
nuværende tidspunkt er større end ved traditionel renovering. Dertil kommer en stor usikkerhed
inden for specielt økonomien og risikoen for fejlproduktion grundet upræcis opmåling af huset og
deraf evt. øgede projektomkostninger til tilpasning.
Ved fremadrettet forskning og produktionsmuligheder kan potentialet øges, da fordelene i
præfabrikerede elementer er mange, særligt i form af den lave monteringstid og vejruafhængige
montering. Særligt tagløsninger som Solprism kan fremadrettet have et potentiale, da den giver en
pakkeløsning som også løser nogle af de indeklima udfordringer, der kan opstå ved en tætning af
huset.
Ejere af 60’er parcelhuse, der stadig har oliefyr og gamle vinduer, bør renovere både facade og tag,
såfremt de har den nødvendige økonomi hertil. Såfremt der kun ønskes at renovere den ene del,
bør der startes med en renovering af facaden, da der her er den bedste fortjeneste, og generne
under montagen er forholdsvis små. Ønsker man at udføre et enkelt tiltag bør en installation af en
varmepumpe vælges. Her opnås en NU-værdi på 430.000 kr. og en simpel tilbagebetalingstid på
kun 3,8 år. Hertil skal lægges undersøgelser for, om det eksisterende vandbårne varmeanlæg i
huset kan bruges eller om det er nødvendig med en optimering af dette. I denne rapport er det en
luft til vand varmepumpe der er undersøgt, i andre tilfælde kan det være fordelagtigt med en anden
type.
Hvis man er ejer af et tidstypisk 60’er parcelhus, som er tilsluttet fjernvarme og allerede har fået
udført en vinduesudskiftning, bør man starte med at renovere taget, da der her vil være den største
gevinst.
Tidsplaner for de foreslåede renoveringstiltag er i Bilag T og er gengivet i forbrugerbrochuren.
Tidsplanerne er udført således, at ønskes det kun at udføre enten facade- eller tagrenoveringen,
kan der stoppes efter den første fase.
For begge hustyper gælder det, at indeklimaet kan forbedres markant i forhold til en traditionel
tætning af klimaskærmen uden tiltag som for eksempel mekanisk ventilation og ovenlysvinduer,
der giver bedre mulighed for naturlig ventilation. Det må formodes, at ejere er mere tilbøjelige til at
medtage disse tiltag, hvis de kommer i en samlet pakkeløsning. Såfremt en traditionel renovering
udføres med de samme tiltag som de præfabrikerede produkter, er der ingen forskel på
indeklimaet.
Generelt må det konkluderes, at en energirenovering kun bør udføres, såfremt der er andre
motivationsfaktorer end de økonomiske, såsom dårligt indeklima, som det var tilfældet i det
specifikke referencehus Flintager parcelhus. Hvis huset står over for en større renovering, er det en
fordel på samme tid at energioptimere boligen inklusiv tiltag, der mindsker en fremadrettet risiko
for mange varme timer. Efter de nye solcelleregler bør man dog ikke installere solcelleanlæg større
end til bygningsdrift og selv her, bør man lave yderligere undersøgelser inden en investering. Hvis
huset er tilsluttet fjernvarmenettet, er det heller ikke en fordel at installere solfangeranlæg til varmt
brugsvand.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Referenceliste 59
15 Referenceliste
AAGESEN, V., 2012. Flintager 55, Albertslund - BE10 Beregninger. Cenergia, 20120307.
Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti. Om Strategi for Solcelleanlæg Og Øvrige Små Vedvarende Energi (VE)-Anlæg. , 15-11-
2012,.
Albertslund-Kommune. Albertslund Konceptet - Energirenovering Til En Fremtid Uden Fossile
Brændsler.
ANDERSEN, N.B. and BIRKKJÆR LAURITSEN, A., 2012. Varme Ståbi. 6. udgave ed. Kbh.: Nyt
Teknisk Forlag ISBN 9788757127515.
ANDERSEN, N.B. and BIRKKJÆR LAURITSEN, A., 2009. Varme Ståbi. 5. udgave ed. Kbh.: Nyt
Teknisk Forlag ISBN 9788757126822.
Arbejdstilsynet., 2011. BEK Nr 1094 Af - Bekendtgørelse Om Ændring Af Bekendtgørelse Om
Anvendelse Af Trykbærende Udstyr. , 01/12/2011,.
Batec Solvarme., 2013. Prisliste. , 15.04.2013.
Byggecentrum., 2013. V&S Prisdata.
CLASEN, G., 2008. Typehuset Fra 1960 Til 1980. Bolius. 1. marts 2007, Available from:
www.bolius.dk/alt-om/hustyper-og-arkitektur/artikel/typehuset-fra-1960-til-1980.
Connovate. Teknologi Renoveringspaneler. Available from:
http://connovate.dk/teknologi_connovate/teknologi_renoveringspaneler/.
Danfoss., 2013. DKSC-Varme. 1. April 2013, Available from:
http://dk.varme.danfoss.com/PCMFiles/14/prisliste/Danish/prisliste/2013/afsnit11_Pricelist_Ap
ril2013(1).pdf.
Danfoss., 2012. Danfoss DHP-AQ Luft/Vand Varmepumpe. , Oktober 2012.
Danfoss. Teknisk Katalog for Danfoss Air Ventilation . Available from:
http://dk.varme.danfoss.com/PCMPDF/Air%20Ventilation%20datablad%20VBEWG101.pdf.
Danfoss heating., 2012. Danfoss Air - Brugermanual Til Danfoss Air A2.
Deloitte & Videnscenter for energibesparelser i bygninger. Available from:
http://deloittedk.deloitteresources.dk/deloittedk/homepage/solceller/index.html.
Energistyrelsen., 2012. Energistatistik 2011. , September.
Energistyrelsen., 2011. Bygningsreglementet 2010. 29.08.2011, Available from:
www.bygningsreglementet.dk/br10/0/42.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Referenceliste 60
Energistyrelsen., 1998. Bygningsreglementet 1998. 01.01.2007, Available from:
www.bygningsreglementet.dk/brs98_11/0/42.
HVIID PEJTERSEN, B. and MICHEELSEN, C., 2012. Vand Og Afløb Ståbi. 4. udgave ed. Kbh.: Nyt
Teknisk Forlag ISBN 9788757127577.
JENSEN, D.V., 2012. BYG33: Bygningsbestandens Areal Efter Område, Anvendelse, Areal Og
Opførelsesår (5 Års Intervaller). Bolius. 1. marts 2007, Available from:
http://www.statistikbanken.dk/bygb33.
Klima- Energi- og Bygningsministeriet., 2012. Energiaftalen i Korte Træk. , 22. marts.
Klima- Energi- og Bygningsministeriet., 2011. BEK Nr 690 Af 21/06/2011 Gældende -
Tilslutningsbekendtgørelsen. , 21-06-2011,.
KRAMER, S., 2013. Hvad Betyder COP, Hvordan Måler Vi Den, Og Hvorfor Er Den Lavere End
Den Fabrikanten Oplyser? Available from: http://www.styrdinvarmepumpe.dk/node/96.
LARSEN, K.E., LATTKE, F., OTT, S. and WINTER, S., 2011. Surveying and Digital Workflow in
Energy Performance Retrofit Projects using Prefabricated Elements. Automation in Construction,
12, vol. 20, no. 8, pp. 999-1011 ISSN 0926-5805. DOI 10.1016/j.autcon.2011.04.001.
MA, Z., COOPER, P., DALY, D. and LEDO, L., 2012. Existing Building Retrofits: Methodology and
State-of-the-Art. Energy and Buildings, 12, vol. 55, no. 0, pp. 889-902 ISSN 0378-7788. DOI
10.1016/j.enbuild.2012.08.018.
Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter., 2013. Www.OIS.Dk - Din Genvej Til
Ejendomsdata. Input: Albertslund Kommune, Flintager, 55. Available from:
https://www.ois.dk//.
OK Benzin., 2013. Din Besparelse Når Du Skifter Fra Olie. Available from: http://www.ok-
varmepumper.dk/alt-om-varmepumper/dine-fordele/besparelse-naar-du-skifter-fra-olie.aspx.
Sekretariatet for Energieffektive Bygninger., 2012. HÅNDBOG FOR ENERGIKONSULENTER -
ENFAMILIEHUSE Beregnet Forbrug 2012. , 1/7-2012.
SKAT., 2013. Håndværkerfradrag. Available from: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947018.
SolEnergiCentret. PVydelse. Available from: http://www.solenergi.dk/SEC/visTekst.asp?id=44.
Spar nord., 2012. Energiklasser Og Ældre Boliger. Bolius. 1. marts 2007, Available from:
https://www.sparnord.dk/privat/produkter/bolig/energirigtig_boligraadgivning/nybyggeri/energ
iklasser/folderlayout.
STENE, J., 1997. Varmepumper: Grunnleggende Varmepumpeteknikk. 4. udg. ed. Oslo: Skarland
Press ISBN 8214003970.
TERPAGER ANDERSEN, K., HEISELBERG, P.and AGGERHOLM, S., 2002. Naturlig Ventilation i
Erhvervsbygninger: Beregning Og Dimensionering. 1. udgave ed. Hørsholm: Statens
Byggeforskningsinstitut ISBN 87-563-1128-1.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Referenceliste 61
TreFor., 2013a. Fjernvarmepriser. 1. januar 2013, Available from:
http://www.trefor.dk/default.aspx?m=2&i=787.
TreFor., 2013b. Specifikation Af Elpris. 2. kvartal 2013, Available from:
http://www.trefor.dk/default.aspx?m=2&i=1716.
TROELSGAARD, M., 2011. Renovering På Dagsordenen: Interessentanalyse. , 11/08/11.
Velux gruppen og Danfoss, 2012. Solar Solution - Bedre Indeklima Og Grøn Energi Til Række- Og
Klyngehuse.
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Figurliste og Programliste 62
16 Figurliste
Figur 1 – Luftfoto af Flintager parcelhus efter renoveringen ............................................................ 2
Figur 2 – Bygningsbestandens udvikling fra 1904 til 2012 ................................................................. 1
Figur 3 – Energiforbrugets udvikling .................................................................................................. 2
Figur 4 – Elementer med indflydelse på en energirenovering13 .......................................................... 7
Figur 5 – Varmeforbruget for 60’er parcelhus, inklusiv renoveringstiltagene .................................. 16
Figur 6 – Varmeforbruget for Flintager, inklusiv renoveringstiltagene ............................................ 16
Figur 7 – 3D tegning over stue/køkken ............................................................................................. 21
Figur 8 – Varighedskurve over indetemperaturen på Flintager og 60’er parcelhuset ......................22
Figur 9 – Efterisolering af facaden med Ecorock før udrykning af vinduer ..................................... 24
Figur 10 – Connovate renoveringspanel41 ......................................................................................... 28
Figur 11 – Solfangeranlæg med fyr til spidsbelastninger samt solceller til elnet45 ............................ 31
Figur 12 – Varmepumpe DHP-AQ luft/vand, Danfoss49 ................................................................... 33
Figur 13 – Ventilationsanlæg, Danfoss Air a2, hos referencehuset Flintager ....................................36
Figur 14 – Solceller monteret på hustag i Ballerup. .......................................................................... 38
Figur 15 – Elforbrug og produktion for solceller på 60'er parcelhus ............................................... 40
Figur 16 – Elforbrug og produktion for solceller på Flintager .......................................................... 40
Figur 17 – Opbygning af traditionelt tag på Flintager parcelhus ....................................................... 41
Figur 18 – Solar solution fra Velux og Danfoss60 .............................................................................. 44
Figur 19 – Montage af Solar Solution60 .............................................................................................. 45
Figur 20 – Antal timer under 19⁰C, mellem 19 ⁰C og 25 ⁰C og over 27 ⁰C ........................................ 48
Figur 21 – Antallet af timer i forskellige intervaller ved 60’er parcelhus inkl. kombinationen ........ 52
Figur 22 – Antallet af timer i forskellige intervaller ved Flintager parcelhus inkl. kombinationen.. 55
17 Programliste
BSim - Building simulation, Version 7.12.9.4
BE10, Version 5, 11, 3, 4
Energy10, Lanceret 1. september 2012
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Tabelliste 63
18 Tabelliste
Tabel 1 – Krav til U-værdier og linjetab ved ændringer i klimaskærmen .......................................... 11
Tabel 2 – Areal af solfangere ved 65 % dækningsgrad ...................................................................... 13
Tabel 3 – Areal af solfangere ved 30 % dækningsgrad ...................................................................... 14
Tabel 4 – Dimensionerende varmebehov samt varmepumpetype for dimensionering ned til -5 °C 15
Tabel 5 – Dimensionerende varmebehov og varmepumpetype ved dimensionering ned til -21 °C . 15
Tabel 6 – Areal af solfangere ved 65 % dækningsgrad ...................................................................... 17
Tabel 7 – Temperatur i °C på værste dage .........................................................................................22
Tabel 8 – Energipriser for el, fjernvarme og olie .............................................................................. 24
Tabel 9 – Kolde og varme timer ........................................................................................................ 26
Tabel 10 – Anlægspriser for traditionel facaderenovering ................................................................ 27
Tabel 11 – Energiforbrug i oprindeligt 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering ............... 27
Tabel 12 – Energibesparelse i oprindelig 60’er parcelhus ved traditionel facaderenovering ........... 27
Tabel 13 – Energiforbrug i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering .......... 27
Tabel 14 – Energibesparelse i oprindelig Flintager parcelhus ved traditionel facaderenovering .... 28
Tabel 15 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for traditionel facaderenovering ................. 28
Tabel 16 – Anlægspriser for præfabrikeret facaderenovering .......................................................... 30
Tabel 17 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for præfabrikeret facaderenovering ............. 31
Tabel 18 – Energiforbruget med vest vendt solfangere .....................................................................32
Tabel 19 – Energibesparelsen med vest vendt solfangere .................................................................32
Tabel 20 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for solfangere ............................................... 33
Tabel 21 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med varmepumpe ............................. 35
Tabel 22 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus ved varmepumpe .......................... 35
Tabel 23 – Energimærker for 60'er parcelhus med varmepumpe..................................................... 35
Tabel 24 – Valgte varmepumpetype ved dimensionering ned til -5 °C .............................................36
Tabel 25– NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for varmepumpe ...........................................36
Tabel 26 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation ................................ 37
Tabel 27 – Energibesparelsen i det oprindelige 60'er parcelhus med ventilation ............................ 37
Tabel 28 – NU-Værdier for ventilationsanlæg ................................................................................. 38
Tabel 29 – Tilbagebetalingstid for solceller .......................................................................................39
Tabel 30 – NU-værdi og simpel tilbagebetalingstid for solceller ...................................................... 41
Tabel 31 – Antal timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C for traditionel
tagrenovering .................................................................................................................................... 42
Tabel 32 – Energiforbruget ved traditionel tagrenovering ............................................................... 42
Tabel 33 – Energibesparelsen ved traditionel tagrenovering ............................................................43
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Tabelliste 64
Tabel 34 – Energimærker for grundmodellerne, før samt aktive tiltag,............................................43
Tabel 35 – Priser og arbejdstid for traditionel tagrenovering orienteret mod vest ...........................43
Tabel 36 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid for ved traditionel tagrenovering ................ 44
Tabel 37 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er og Flintager parcelhus ved brug af Solprism ... 46
Tabel 38 – Energibesparelsen i oprindelige 60'er og Flintager parcelhus ved brug af Solprism ..... 46
Tabel 39 – Energimærker for grundmodellerne, før samt aktive tiltag............................................ 46
Tabel 40 – NU-Værdier og simpel tilbagebetalingstid ved præfabrikeret tagrenovering ................. 47
Tabel 41 – Facaderenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering ........... 48
Tabel 42 – Tagrenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering ................ 49
Tabel 43 – Vægtning 60’er parcelhus – Facade ................................................................................ 50
Tabel 44 – Vægtning 60'er parcelhus - Tag ....................................................................................... 51
Tabel 45 – Antal timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C ....................................... 51
Tabel 46 – Energiforbruget i det oprindelige 60'er ved tag- og facaderenovering ............................ 52
Tabel 47 – Energibesparelsen i oprindelige 60'er ved tag- og facaderenovering .............................. 52
Tabel 48 – Økonomi for præfabrikeret og traditionel renovering af tag og facade ........................... 53
Tabel 49 – Tag- og facaderenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering
............................................................................................................................................................ 53
Tabel 50 – Vægtning 60’er parcelhus – Facade og tag ...................................................................... 53
Tabel 51 – Vægtning Flintager – Facade ............................................................................................ 54
Tabel 52 – Vægtning Flintager – Tag ................................................................................................. 54
Tabel 53 – Antal timer under 19 °C, mellem 19 °C og 25 °C og over 25 °C........................................ 55
Tabel 54 – Energiforbruget i Flintager ved tag- og facaderenovering ............................................... 55
Tabel 55 – Energibesparelsen i Flintager ved tag- og facaderenovering ........................................... 56
Tabel 56 – Økonomien for præfabrikeret og traditionel renovering af tag og facade ....................... 56
Tabel 57 – Tag- og facaderenovering – sammenligning af traditionel og præfabrikeret renovering 56
Tabel 58 – Vægtning Flintager – Facade og tag ................................................................................ 57
Energirenovering med præfabrikerede elementer - Teknisk rapport
Bilag 65
19 Bilag
Bilag A Tegningsliste og tegninger
Bilag B Dimensionering af solfanger
Bilag C Dimensionering af varmepumpe og anlægspriser
Bilag D Udregning af energiforbrug til ventilator
Bilag E BE10 beregning – oprindelig 60’er parcelhus
Bilag F BE10 beregning – Flintager før renovering
Bilag G BSim inddatering
Bilag H Energimærker
Bilag I Varmeledningsevne Connovate renoveringspanel
Bilag K Beregning af tilbagebetalingstid for solcelleanlæg
Bilag L Solcellebesparelse
Bilag M Priseksempel Flintager
Bilag N V&S Prisdata
Bilag O NU-værdi beregning
Bilag P Indledning til BBB, Bæredygtigt Boværdi Barometer
Bilag R Vægtningsskema
Bilag S Korrespondancer
Bilag T Tidsplan for traditionel renovering
Recommended
