U N D E R V I S N I N G SM I N I S T E R I ET

Vejledende typeopgave

Dansk DAlmen forberedelseseksamen

Skriftlig fremstilling(4 timer)

Sprog og stil

Indhold

Tekst 1 Villavejen (kortprosa) side 3

Tekst 2 Rocken hjem til København (klumme) side 4

Tekst 3 Dronningens nytårstale 2008 (manuskript) side 6

Tekst 4 Signalement af essay (fagtekst) side 8

Tekst 5 Kejserens nye Klæder (eventyr) side 9

Bedømmelseskriterier side 12

Du har 24 timer til at gennemarbejde teksthæftet.Teksthæftet skal medbringes til prøven.Opgaverne udleveres i morgen og forudsætter kendskab til teksthæftets indhold.

Retskrivning og tegnsætning følger originalerne.

2

Villavejen

Vi er de livlige brikker på villavejens brætspil, vi leger på de stores ret og nåde i matriklernes sprækker, jublende på asfalt mellem pjevsede grundejertræer og sovende svenske biler.Et solidt stykke af den vestlige verdens omegn, hvor alt emmer byplan og hjemland for socialgrupper i midten, alt så tinglyst og terminsplaget, så typehusmuret, så projekteret og fundamentalt. Og alligevel, alligevel kan en enkelt dreng som mig få det hele til at forsvinde for en prærievind, blot ved at bøje de skrabede knæ bag en hæk,bøje og spænde de sølle muskler, og så, i et enkelt spring, en indianer.

Kim Fupz Aakeson: Sidemanden.Noveller. Gyldendal 1995

Tekst 1

3

KLUMMS

ROCKEN HJEM TIL KØBENHAVN

D

gang, hvor Horsens på en eller anden måde fik lokket en masse musi-kalske verdensstjerner til byen.

Så blev det pludselig moderne at stå derude på en pløjemark/fodboldbane i udkanten af Jylland med vores stadionpølse i den ene hånd og teaterkikkert i den anden, mens vi forgæves forsøgte at finde ud af, hvad der egentlig foregik på den scene, der var banket op på et stillads 700 meter væk.

Fuckin' HerningOp i røven med, at GPS'en ikke virkede på de østjyske landeveje, og vi sad fast i

mudderet på vej hjem til København, for jyderne var jo pludselig blevet storkulturelle, det lokale erhvervsliv blomstrede og Madonnas lyserøde lokumsbræt blev the talk of the town. Og før nogen kunne se sig om, skulle enhver håndboldklub vest for Middelfart nu også have sinegen kæmpekoncert. Don 0 og de andre arrogante tjywenhavnere skulle jo ikke sidde der og tro, at de havde patent på stjernerne, vel? Men så skete der pludselig noget. Horsens forsvandt igen fra det kulturelle verdenskort, og det eneste, der efterhånden syn ger derovre, er de lussinger, der bliver uddelt til turisterne på byens bodegaer. Men lige som vi troede, at alle os i hovedstaden nu atter kan nøjes med tur to zoner i bussen, når rockstjernerne kommer til byen - ligesom i de gode gamle dage - finder fuckin' Herning pludselig ud af, at de skam også har nok penge i den kommunale kaffekasse til at hive de helt store navne ud på heden.

Landets mest røvsyge gågadeFlot. Så er vi atter tvunget til at tage af sted fra Hovedbanegården klokken 05.30, skifte tog i Odense, Fredericia, Viborg, Esbjerg og Nørre Bælum, for at kunne være i Herning tidsnok til at få en bare nogenlunde god plads i baren. Hvorefter vi så misser det sidste tog hjem til København, fordi busserne sikkert kun kører en gang i timen i Jylland, og derfor må tilbringe hele

Tekst 1

4

er var en

natten på det, der i øvrigt er landets mest røvsyge gågade!

Stive Springsteen-fansSelvfølgelig har de også ret til at glo på Bey- oncés røv i Herning. Mit problem er, at der

5

Chilis i øvrigt svært jyske klummeskribent, Søren McGuire, er træt af, at

alle de andre jyder nu tvinger ham til at skulle køre hele vejen tilbage til

Jylland for at høre rock.

sidder en eller anden cityforening og tror at Herning bliver en kulturel verdensby, bare fordi Coldplay er komplet ligeglade med, om de skal spille i den ene eller den anden ende af Danmark.Enhver Springsteen-fan med et par millioner og en badmintonhal kan jo hyre et topnavn, men det bliver din by ikke sejere af, og vent nu lige med at flippe ud, derovre. Herning er en fin by, jeg er selv vokset op i Jylland, men dengang var vi sgu heldige, hvis Thomas Helmig gad spille til halballet. Hvis vi ville høre andet end Smokie, måtte vi altså til København. Jeg flyttede sgu herover for at SLIPPE for at køre i tog i sytten timer, og så kan du jo nok forstå, at tanken om nu at skulle køre den anden vej, tilmed i selskab med 647 stive og midaldrende Bruce Springsteen-fans, ikke virker så hulens tiltalende, vel? Kan vi så få hovednavnene hjem, hvor de hører til! I Hovedstaden.

ORD: Søren McGuire FOTO: Carsten Seidel ILLUSTRATION: Klaus Palle Chilinet marts 2009

"Selvfølgelig har de også ret til at glo på Beyoncés røv i Herning."

Tekst 1

6

Dronningens nytårstale 2008

Det er årets sidste aften. Efter julen med dens funklende lys og varme toner, med røde hjerter og dybgrønne grangrene, hvor vi helst samles med familien og dem, der står os allermest nær, kommer nytårsaften. Den bryder ind over os med stort rabalder, selv om nogle også i aften foretrækker at fejre den i det stille. For i nat tager vi afsked med det gamle år og byder det nye velkommen. Det maner til eftertanke. Det ny og ukendte kan virke både lokkende og skræmmende. Sådan oplevede vi det som børn, men, hånden på hjertet, sådan kan det stadig føles.

Netop i år kan der være mange, som be-kymrer sig for, hvad det nye år vil bringe. Overalt tales og skrives der alvorsfuldt om verdensøkonomien, der er ved at tabe pusten, og vi kan frygte, at vi også kommer til at mærke det i vores egen dagligdag. Mange vil naturligt være bekymrede for deres arbejde, og om det bliver sværere at få familiens økonomi til at hænge sammen.

Vi har længe vænnet os til, at alt gik bedre og bedre, at morgendagen tegnede stadig ly-sere. Nu males der med mørkere farver; men lad os alligevel se op og ud og sætte vore be-kymringer i forhold til et større perspektiv.

Andre steder kæmper mennesker med problemer af en helt anden karakter. Der hersker sult og sygdom, nød og krig. Målt med den målestok er Danmark så afgjort blandt verdens mest privilegerede nationer. Det forpligter. Vi kan ikke i en moderne verden isolere os og lade andre om at løse de problemer, der ikke umiddelbart berører os selv. Vi har igennem mere end et halvt århundrede engageret os i mangfoldige internationale sammenhænge, og Danmark har ydet betydelig bistand til udviklingsarbejde mange steder i verden. Særligt i nedgangstider er der behov for fortsat at tage et aktivt medansvar. Vi har mulighederne, og vi har meget at byde på. Det kan vi i grunden være stolte over.

Danmark skal i 2009 vise sin formåen på et område, der berører os alle. Vi har påtaget os værtskabet for FN's klimakonference. Det

er en stor opgave, og vi vil få brug for al vor viden og erfaring, når vi skal medvirke til at fin de løsninger på de klimaproblemer, som synes at blive stadig større. Vi har stor viden og erfaring, når det handler om at forvandle miljøproblemer til nye muligheder. Vi har også lange traditioner for at formidle synspunkter og for at få mange parter til at bøje sig mod hinanden og opnå den grad af enighed, som kan føre til resultater.

Danmark er trods den økonomiske krise stadig et rigt samfund og et trygt samfund. Det er noget som mange generationer har bygget op over lang tid, og fundamentet har først og fremmest været de menneskelige ressourcer: flid og godt humør, praktisk sans parret med venlighed.

De egenskaber skal vi holde fast ved. Dem har vi brug for til alle tider, ikke mindst når vanskelighederne begynder at melde sig. Så er det vigtigt, at vi ikke tager alle goderne for givet, eller betragter vore medmennesker som blot og bart en sag, der skal ekspederes. Man kan godt sige tak for det, man får, selvom man har ret til at få det. At yde med et smil og tage imod med et "tak!" Det får så meget til at glide lettere.

I vores samfund er vi dybt afhængige af hinanden, og af de grupper af mennesker, der får hverdagen til at hænge sammen. Det gælder skolelæreren, der lærer vore børn at læse og åbner en hel verden for dem. Det gælder hjemmehjælperen, som kommer rundt til de ældre og handicappede og får deres dagligdag til at fungere. Det gælder sygeplejersken og politibetjenten, der med lige dele professionalisme og omsorg sikrer vores tryghed. Endelig gælder det de mange, som rundt omkring i stat og kommune skal bistå og vejlede deres medborgere i stort og småt. Deres indsats har vi alle grund til at påskønne, og jeg vil gerne på denne årets sidste aften sige dem tak for hvad de yder og ønske godt nytår.

Også i år er der mange familier, som på denne aften må savne at være sammen med en af deres kære, fordi han eller hun må op holde sig langt fra hjemmet og fra Danmark

Her tænker jeg særligt på vore soldater

7

mange steder i verden, men først og fremmest på de, som er udsendt til Afghanistan. Her udfører de deres opgaver med dygtighed og stort mod, men til stadighed, trods alle farer med stor ansvarsfølelse og godt humør. De fortjener alle vores påskønnelse og vores tak for hvad de gør. Derfor var det en glæde for Kron-prinsen at besøge de danske soldater i Hel- mand provinsen og personligt få et indblik i deres liv dernede. Når vi har dem i vore tanker i aften så lad os også huske på de ofre, det har krævet og tænke på de efterladte som sidder tilbage med sorgen og savnet.

I aften omfatter min nytårshilsen også hele Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet med tak for hvad de dagligt yder for vores sikkerhed og tryghed her i Danmark.

Det har sin pris, at Danmark åbent forfæg-ter synspunkter og forsvarer ideer, som er rodfæstet i vores kultur og baggrund. Det mærker de mennesker som arbejder for Danmark i udlandet. Det er blevet tydeligt i dette år da den danske ambassade og et hotel i Islamabad i Pakistan blev ramt af terrorbombning. Mine tanker og min medfølelse går til de efterladte og de sårede.

Prinsgemalen og jeg havde i efteråret den store oplevelse at besøge Tanzania. Også der fik vi lejlighed til at møde nogle af de mange danske, som er med til at skabe bedre vilkår for mennesker i fjerne egne af verden. De gør en prisværdig indsats, som vi alle kan være stolte af. Jeg ønsker dem et godt nytår både for deres virke og for dem hver især.

Jeg sender min nytårshilsen til alle danskere i udlandet og til alle, der må tilbringe nytårsaften på søen. Her skal også gå en varm hilsen til Søværnets skib Absalon og hele dets besætning.

Det er mig altid en glæde at kunne sende min hilsen til de danske i Sydslesvig, og særligt i år hvor jeg for få måneder siden havde den gode og festlige oplevelse at være med til

Kongehuset.dk indvielsen af det nye danske gymnasium i Slesvig. Det var en bekræftelse af den smukke måde hvorpå sydslesvigerne stadig slutter op om deres danske arv, samtidig med at de er respekterede borgere i deres land.

Også i år går mine tanker til Færøerne og jeg mindes de mange gode møder med det færøske folk, som min familie og jeg har haft i årenes løb. Jeg ønsker et godt nytår til alle.

I dette efterår har Grønland taget en stor beslutning ved folkeafstemningen den 25. november. Jeg glæder mig til at være i Grønland på nationaldagen den 21. juni, hvor det nye grundlag for relationerne mellem Danmark og Grønland træder i kraft. Jeg ser hen til et fortsat tæt og fortroligt samarbejde mellem Danmark og Grønland. Jeg ønsker et godt nytår for det grønlandske samfund og for hvert enkelt hjem.

For min familie og mig har 2008 være et travlt år, men først og fremmest et glædeligt år, hvor vi kunne fejre Prins Joachim og Prinsesse Maries bryllup. Den måde hvorpå ikke blot egnen omkring Schackenborg, men hele landet samledes omkring vores søn og hans unge brud, har varmet vore hjerter. Prinsgemalen og jeg og hele familien bringer vores tak for al den hjertelighed, vi har mødt igennem hele året overalt, hvor vi er kommet både herhjemme og ude under fremmede himmelstrøg.

Nu er det gamle år næsten forbi. Om lidt river vi det sidste blad af kalenderen for 2008. Et nyt år kan begynde: 2009. Hvad vil det år bringe? Nye bekymringer? Ny udfordringer! Nye gode oplevelser med familien og med dem, vi arbejder sammen med. Hvis der skulle blæse lidt koldere vinde i det kommende år, kan det være en udfordring til os om at stå sammen og være opmærksomme på dem, som vi kan give en hjælpende hånd med et smil og med en tak, for det ethvert af vore medmennesker betyder for os.

Til hver og en ønsker jeg et godt og glædeligt nytår.

Tekst 1

8

GUD BEVARE DANMARKSignalement af essay

1. Essayet er en kort, afrundet prosatekst, der kan læses i ét stræk

2. Essayet giver udtryk for den skrivendes (= essayistens) subjektive forhold til sit emne, der kan være et hvilket som helst

3. Emnet er anledning til forfatterens personlige fremstilling af sine indtryk, erfaringer, tanker og forestillinger. Disse melder sig tilsyneladende spontant, de synes at blive til undervejs, mens essayet skrives

4. Forfatteren er en amatør, umiddelbart og kærligt optaget af sit emne, gerne på en søgende, spørgende, undrende måde

5. Emnebehandlingen er let og elegant. Den er ikke systematisk. Den er engageret, men ikke udtømmende. Den er øjebliksbestemt, derfor undertiden springende, omkringdansende. Beretning og beskrivelse kan indgå på linje med ræsonnement

6. Essayet ønsker at fascinere og udfordre læseren med overraskende formuleringer, sammenstillinger og synspunkter. Essayet vil ikke give læseren entydige svar. Det vil ikke servere færdige løsninger

7. Essayet er en opdagelsesfærd, hvor læseren betragtes som en jævnbyrdig og fortrolig, der indbydes til at slå følge med forfatteren i al uhøjtidelighed.

Thorkild Borup Jensen: At skiivetænke. Dansklærerforeningen 2000

Kejserens nye Klæder H. C. Andersen (1837)For mange Aar siden levede en Keiser, som holdt saa uhyre meget af smukke nye Klæder, at han gav alle sine Penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine

Soldater, brød sig ei om Comedie eller om at kjøre i Skoven, uden alene for at vise sine nye Klæder. Han havde en Kjole for hver Time paa Dagen, og ligesom man siger om

9

en Konge, han er i Raadet, saa sagde man altid her: "Keiseren er i Garderoben!" -

I den store Stad, hvor han boede, gik det meget fornøieligt til, hver Dag kom der mange Fremmede, een Dag kom der to Bedragere; de gave sig ud for at være Vævere og sagde, at de forstode at væve det deiligste Tøi, man kunde tænke sig. Ikke alene Farverne og Mønstret var noget usædvanligt smukt, men de Klæder, som blev syeede af Tøiet, havde den forunderlige Egenskab at de blev usynlige for ethvert Menneske, som ikke duede i sit Embede, eller ogsaa var utilladelig dum.

"Det var jo nogle deilige Klæder," tænkte Keiseren; "ved at have dem paa, kunde jeg komme efter, hvilke Mænd i mit Rige der ikke due til det Embede de have, jeg kan kjende de kloge fra de dumme! ja det Tøi maa strax væves til mig!" og han gav de to Bedragere mange Penge paa Haanden, for at de skulde begynde paa deres Arbeide.

De satte ogsaa to Væverstole op, lode som om de arbeidede, men de havde ikke det mindste paa Væven. Rask væk forlangte de den fineste Silke, og det prægtigste Guld; det puttede de i deres egen Pose og arbeidede med de tomme Væve, og det til langt ud paa Natten.

"Nu gad jeg nok vide, hvor vidt de ere med Tøiet!" tænkte Keiseren, men han var ordentligt lidt underlig om Hjertet ved at tænke paa, at den, som var dum, eller slet passede til sitEmbede, ikke kunde see det, nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han vilde dog sende nogen først for at see, hvorledes det stod sig. Alle Mennesker i hele Byen vidste, hvilken forunderlig Kraft Tøiet havde, og alle vare begjærlige efter at see, hvor daarlig eller dum hans Naboe var.

"Jeg vil sende min gamle ærlige Minister hen til Væverne!" tænkte Keiseren, "han kan bedst see, hvorledes Tøiet tager sig ud, for han har Forstand, og ingen passer sit Embede bedre end han!" -

Nu gik den gamle skikkelige Minister ind i Salen, hvor de to Bedragere sad og

arbeidede med de tomme Væve. "Gud bevar' os!" tænkte den gamle Minister og spilede Øinene op! "jeg kan jo ikke se noget!" Men det sagde han ikke.

Begge Bedragere bad ham være saa god at træde nærmere og spurgte, om det ikke var et smukt Mønster og deilige Farver. Saa pegede de paa den tomme Væv, og den stakkels gamle Minister blev ved at spile Øinene op, men han kunde ikke see noget, for der var ingen Ting. "Herre Gud!" tænkte han, "skulde jeg være dum! Det har jeg aldrig troet, og det maa ingen Mennesker vide! skulde jeg ikke due til mit Embede? Nei det gaaer ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan see Tøiet!"

"Naa, de siger ikke noget om det!" sagde den ene, som vævede!

"O det er nydeligt! ganske allerkjæreste!" sagde den gamle Minister og saae igjennem sine Briller, "dette Mønster og disse Farver! - ja, jeg skal sige Keiseren, at det behager mig særdeles!"

"Naa det fornøier os!" sagde begge Væverne, og nu nævnede de Farverne ved Navn og det sælsomme Mønster. Den gamle Minister hørte godt efter, for at han kunde sige det samme, naar han kom hjem til Keiseren, og det gjorde han.

Nu forlangte Bedragerne flere Penge, mere Silke og Guld, det skulde de bruge til Vævning. De stak Alt i deres egne Lommer, paa Væven kom ikke en Trevl, men de bleve ved, som før, at væve paa den tomme Væv.

Keiseren sendte snart igjen en anden skik-kelig Embedsmand hen for at see, hvorledes det gik med Vævningen, og om Tøiet snart var færdigt. Det gik ham ligesom den anden, han saae og saae, men da der ikke var noget uden de tomme Væve, kunde han ingen Ting see.

"Ja, er det ikke et smukt Stykke Tøi!" sagde begge Bedragerne og viste og forklarede det deilige Mønster, som der slet ikke var.

"Dum er jeg ikke!" tænkte Manden, "det er altsaa mit gode Embede, jeg ikke duer til? Det var løierligt nok! men det maa man ikke lade sig mærke med!" og saa roste han

Tekst 1

10

Tøiet, han ikke saae, og forsikrede dem sin Glæde over de skjønne Couleurer og det deilige Mønster. "Ja det er ganske allerkjæreste!" sagde han til Keiseren.

Alle Mennesker i Byen talte om det præg-tige Tøi.

Nu vilde da Keiseren selv see det, medens det endnu var paa Væven. Med en heel Skare af udsøgte Mænd, mellem hvilke de to gamle skikkelige Embedsmænd vare, som før havde været der, gik han hen til begge de listige Bedragere, der nu vævede af alle Kræfter, men uden Trevl eller Traad.

"Ja er det ikke magnifique!" sagde begge de skikkelige Embedsmænd. "Vil deres Majestæt see, hvilket Mønster, hvilke Farver!" og saa pegede de paa den tomme Væv, thi de troede, de andre vistnok kunde see Tøiet.

"Hvad for noget!" tænkte Keiseren, "jeg seer ingen Ting! det er jo forfærdeligt! er jeg dum? duer jeg ikke til at være Keiser? Det var det skrækkeligste, som kunde arrivere mig! "O det er meget smukt!" sagde Keiseren, "det har mit allerhøieste Bifald!" og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme Væv; han vilde ikke sige, at han ingen Ting kunde see. Hele Følget, han havde med sig, saae og saae, men fik ikke mere ud af det, end alle de Andre, men de sagde ligesom Keiseren, "o det er meget smukt!" og de raadede ham at tage disse nye, prægtige Klæder paa første Gang, ved den store Procession, som forestod. "Det er magnifique! nysseligt, excellent!" gik det fra Mund til Mund, og man var allesammen saa inderligt fornøiede dermed. Keiseren gav hver af Bedragerne et Ridderkors til at hænge i Knaphullet og Titel af Vævejunkere.

Hele Natten før den Formiddag Processionen skulde være, sad Bedragerne oppe og havde over sexten Lys tændte. Folk kunde see, de havde travlt med at faae Keiserens nye Klæder færdige. De lode, som de toge Tøiet af Væven, de klippede i Luften med store Saxe, de syede med Syenaal uden Traad og sagde tilsidst: "see nu er Klæderne færdige!"

Keiseren, med sine fornemste Cavalerer, kom selv derhen og begge Bedragerne løftede den ene Arm i Veiret ligesom om de holdt noget og sagde: "see her er Beenklæderne! her er Kjolen! her Kappen!" og saaledes videre fort. "Det er saa let, som Spindelvæv! man skulde troe man havde ingen Ting paa Kroppen, men det er just Dyden ved det!"

"Ja!" sagde alle Cavalererne, men de kun-de ingen Ting see, for der var ikke noget.

"Vil nu deres keiserlige Majestæt allerna- adigst behage at tage deres Klæder af!" sagde Bedragerne, "saa skal vi give dem de nye paa, herhenne foran det store Speil!"

Keiseren lagde alle sine Klæder, og Bedragerne bare sig ad, ligesom om de gave ham hvert Stykke af de nye, der skulde være syede, og Keiseren vendte og dreiede sig for Spei- let.

"Gud hvor de klæde godt! hvor de sidde dei- ligt!" sagde de allesammen. "Hvilket Mønster! hvilke Farver! det er en kostbar Dragt!" -

"Uden for staae de med Thronhimlen, som skal bæres over deres Majestæt i Processionen!" sagde Overceremonimesteren.

"Ja jeg er jo istand!" sagde Keiseren. "Sidder det ikke godt?" og saa vendte han sig nok engang for Speilet! for det skulde nu lade ligesom om han ret betragtede sin Stads.

Kammerherrerne, som skulde bære Slæ-bet, famlede med Hænderne hen ad Gulvet, ligesom om de toge Slæbet op, de gik og holdt i Luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunde see.

Saa gik Keiseren i Processionen under den deilige Thronhimmel og alle Mennesker paa Gaden og i Vinduerne sagde: "Gud hvor Keiserens nye Klæder ere mageløse! hvilket deiligt Slæb han har paa Kjolen! hvor den sidder velsignet!" Ingen vilde lade sig mærke med, at

Copyright © 2002-2008 wuvw.hcandersen-homepage.dk http://www.hcandersen-homepage.dk/eventyr kejserens nye klaeder.htm

han intet saae, for saa havde han jo ikke duet 11

i sit Embede, eller været meget dum. Ingen af Keiserens Klæder havde gjort saadan Lykke.

"Men han har jo ikke noget paa," sagde et lille Barn. "Herre Gud, hør den Uskyldiges Røst," sagde Faderen; og den Ene hvidskede til den Anden, hvad Barnet sagde.

"Men han har jo ikke noget paa," raabte til- sidst hele Folket. Det krøb i Keiseren, thi han syntes, de havde Ret, men han tænkte som saa: "nu maa jeg holde Processionen ud". Og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var.

Bedømmelseskriterier,skriftlig fremstilling niveau D

Når din besvarelse bedømmes, lægges der vægt på:Skriftlig formulering: Et præcist sprog, varieret ordvalg, komposition og syntaksEmnebehandling: En klar og fyldig besvarelse af den valgte opgave og hensigtsmæssig brug af teksthæftetKommunikationssituationen: Bevidsthed om genre, hensigt med teksten, modtager og medie

Undervisningsministeriet

Tekst 1

12

Almen forberedelseseksamen Vejledende typeopgave

Opgaver Dansk D

Sprog og stil

Du skal vælge én af opgaverne og besvare den. Du har 4 timer.

Opgave 1 Skriv et informerende oplæg om sprog og stil. Målgruppen er kursister på dansk niveau D.I oplægget skal du inddrage eksempler, som underbygger din behandling af emnet, fra mindst 2 af teksthæftets tekster. Du vælger selv hvilke.

Opgave 2 Skriv en artikel til Ud og Se* om sprog og stil. Du skalinddrage eksempler fra tekst 1, 2 og 5. De 3 tekster vil være trykt i bladet sammen med artiklen.* DSB's gratis månedsblad

Opgave 3 Skriv et essay med udgangspunkt i tekst 3, det sidste afsnit (side 7, spalte 2): "Nu er det gamle år....".Essayet skal bringes i en landsdækkende avis. Lav selv en overskrift.

13