Sundhedsstrukturreformen,forebyggelse af sygdomme

og sundhedsfremme

Status for forebyggelse og sundhedsfremme i 3-amtet og forslag til organiseringen af området i Region Sjælland.

1

Indholdsfortegnelse

1. Om 3-amts-forebyggelsesgruppen............................................................................3

1.1. Medlemmer af forebyggelsesgruppen..........................................31.2. Kommisorium for forebyggelsesgruppen.....................................3

2. Arbejdsgruppens sammenfatning..........................................................................4

2.1. Regionens opgaver........................................................................52.2. Kommunernes opgaver.................................................................62.3. Samarbejde mellem region og kommuner....................................72.4. Anbefalinger fra arbejdsgruppen..................................................7

3. Status for forebyggelsen i de 3 amter....................................................................8

3.1. Politisk organisering.....................................................................83.2. Økonomi og ressourcer.................................................................93.3. Administrativ placering..............................................................113.4. Indsatsområder............................................................................123.5. Strategi og metode......................................................................14

4. Den nye sundhedslov og ansvaret for forebyggelsesopgaven............................16

4.1. Kommunernes ansvar.................................................................164.2. Regionernes ansvar.....................................................................184.2.1. Almen praksis.............................................................................204.2.2. Sygehusene.................................................................................214.3. Cases...........................................................................................23

5. Strategi-oplæg........................................................................................................31

5.1. Prioritering af indsatsområder i forbindelse med dannelse af Region Sjælland..................................................................................................315.2. Forholdet til kommunerne i opgavevaretagelsen........................325.3. Regional ”implementerings-strategi” for forebyggelsesarbejdet i tid-spunktet omkring regionens dannelse.....................................................33

6. Bilag........................................................................................................................36

6.1. Sundhedsloven vedtaget den 16. juni 2005................................366.2. Definitioner på forebyggelse og sundhedsfremme.....................596.3. Standarder for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på sygehus

626.4. Baggrund for den regionale varetagelse af den sundheds-fremmende og forebyggende indsats og beskrivelse af opgaverne

636.5. Oversigt over de 3 amter på forebyggelsesområdet...................66

2

6.6 Aktivitetsskemaerne generelt..................................................686.7 Aktivitetsskema for Roskilde Amt..........................................686.8 Aktivitetsskema for Storstrøms Amt.....................................846.9 Aktivitetsskema for Vestsjællands Amt..............................100

3

1. Om 3-amts-forebyggelsesgruppen Som led i forberedelsen af Region Sjælland har 3-amtsfølgegruppen besluttet at nedsætte en række arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra Vestsjællands, Storstrøms og Roskilde Amter. Grupperne skal – inden for deres respektive område – udarbejde en rapport, der dels opsummerer status for området i hvert amt, og dels giver forslag til, hvordan området kan se ud i den nye region-kommune-struktur.

Inden for området ”forebyggelse af sygdom og sundhedsfremme”, er det arbejdsgruppens opgave at beskrive:

- Nuværende organisering af forebyggelsen i de 3 amter.- Lovtekstens ord om arbejdsfordelingen mellem region og kommune.- Aktuelle forebyggelsesaktiviteter i de 3 amter.- Forslag til organisering og arbejdsdeling mellem kommuner og region.

1.1.Medlemmer af forebyggelsesgruppenStorstrøms AmtTorben CordtzBernard EnkNina Støvring

Vestsjællands AmtRagnhild LindsøLone Ulholm Margit Knudsen

Roskilde AmtHenri GoldsteinLene SchwartzLars Onsberg Henriksen (formand)Britta Ortiz (sekretariat)

1.2.Kommisorium for forebyggelsesgruppenFor hvert amt beskrives kort status for den nuværende aktivitet med patientrettet sygdomsforebyggelse på sygehuse, særlige forebyggelsesaktiviteter på almen praksisområdet og den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Dette inkluderer de sundhedspersonalegrupper, der indgår.

De forventede “obligatoriske” regionale opgaver i forbindelse med den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme beskrives.

4

De mulige opgaver på forebyggelsesområdet, som regionen eventuelt kan varetage i henhold til samarbejdsaftaler med kommunerne, beskrives.

Der udarbejdes forslag til strategi for hvilke indsatsområder, der skal prioriteres i forbindelse med regionens dannelse (eksempelvis: bekæmpelse af tobaksrygning, bekæmpelse af alkoholisme, forebyggelse af osteoporose, forebyggelse af uønsket graviditet, forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, forebyggelse af specifikke livsstilssygdomme, som diabetes, hjerte-kar sygdomme, hypertension m.v.).

Der udarbejdes forslag til en samlet strategi for forebyggelse og sundhedsfremme i regionen, snitfladerne og forholdet til kommunerne i opgavevaretagelsen, samt en “regional-implementerings-strategi”, der skal tage sigte på forbyggelses-arbejdet i tidspunktet omkring regionens dannelse.

Der foreslås en arbejdsgruppe bestående af 3 medlemmer fra hvert amt, formandsskab og sekretariat i Roskilde amt.

Gruppen er siden starten blevet udvidet med repræsentanter fra det psykiatriske område med en repræsentant fra hvert amt.

5

2. Arbejdsgruppens sammenfatningSammenfattende notat fra 3-amts-arbejdsgruppen på forebyggelsesområdet.

Sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme er i dag amtslige opgaver. Det gælder for såvel raske borgere som patienter. I forhold til den patientrettede forebyggelse handler det både om forebyggelsestiltag, der skal hindre tilbagefald af sygdomme samt om at forhindre, at der opstår komplikationer til den kroniske lidelse, man måske har. Det drejer sig især om at forebygge lungesygdomme (kronisk bronkitis, rygerlunger og lungekræft), hjerte-karsygdomme forårsaget af åreforkalkning samt diabetes. Selve indsatsen er hovedsagelig rettet mod tobak, kost og motion.

I dag er det organiseret således, at

- amternes folkesundhedscentre/enheder/afdelinger for forebyggelse og sundhedsfremme tager sig af den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme samt i nogle steder af den patientrettede forebyggelse samt uddannelse af personale.

- forebyggelse på de forebyggende somatiske sygehuse omhandler den ”brede” forebyggelsesindsats i forhold til patienter. Det vil sige tilbud om f.eks. om rygestop for operationspatienter, forebyggelsessamtaler o.lign.

- de kliniske afdelinger tager sig af den patientrettede forebyggelse, rehabilitering og genoptræning i forhold til patienter med KOL, diabetes mellitus, hjerte-karsygdomme og astma.

- jordemødrene tager sig af forebyggelse i forhold til gravide.

- psykiatrien tager sig af forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til patienter og deres pårørende. Det handler både om forebyggelse i forhold til forskellige risikofaktorer så som tobak, alkohol, kost og motion, men også i forhold til specifikke områder i forhold til patienternes grundlidelse.

- almen praksis tager sig af forebyggelse i forhold til deres patienter.

Med den kommende sundhedslov er der lagt op til en styrkelse af den forebyggende indsats, og hovedansvaret herfor bliver tillagt kommunerne. Kommunerne skal opbygge organisationer, som – i samarbejde med sygehusene og de praktiserende læger – skal kunne tilbyde forebyggelsesaktiviteter for borgere og patienter.

6

Med sundhedsloven fasttømres princippet om lavest effektive omsorgs/behandlingsniveau, at sundhedstilbud skal være at finde så tæt på borgeren som muligt, og at der skal skabes bedre sammenhæng mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Grundtanken er, at disse mål bedst nås ved at kommunerne tildeles det fulde ansvar for den sundhedsfremme, forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, hvilket udtrykkes ved:

- Kommunerne overtager størstedelen af ansvaret for forebyggelse, undtagen når patienten er indlagt på sygehuset.

- Regionerne skal integrere forebyggelse i patientbehandlingen under indlæggelse.

Den overordnede opgavefordeling medfører efter arbejdsgruppens opfattelse, at kommunerne – udover at varetage den borgerrettede forebyggelse – også får til opgave at oprette tilbud, som sygehuse og praktiserende læger kan henvise til, og som ideelt set kan forebygge og reducere behovet for sygehusydelser, og at regionernes opgave på området består i rådgivning, samarbejde, kvalitetsudvikling og sundhedsplanlægning med mindre andet er aftalt i forhold til samarbejdsaftalerne med kommunerne.

2.1.Regionens opgaverRegionernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal ifølge loven indbefatte:

- Forebyggende helbredsundersøgelser hos jordemoder i forbindelse med graviditet og fødsel.

- Brystundersøgelse (mammografi) hvert andet år til kvinder, som er mellem 50 og 69 år (sundhedsministeren bestemmer, hvornår denne bestemmelse skal træde i kræft).

- Alkoholmisbrugsbehandling på sygehus og hos egen læge.

- Yde faglig bistand og rådgivning til kommunerne i forhold til stofmisbrug, og efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen skal regionsrådet stille behandlingspladser til rådighed i forhold til behandling af stofmisbrug.

- Den patientrettede forebyggelse, som finder sted under indlæggelse. Dette omfatter konceptet om de forebyggende sygehuse og

7

videreudvikling af forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet i almen praksis.

- Opgaver i relation til kommunerne som f.eks. overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning og kvalitetsudvikling.

- Det forebyggende og sundhedsfremmende element i sundhedsplanlægningen.

2.2.Kommunernes opgaverKommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal indbefatte:

- Sundhedstjenestens (sundhedsplejens) tilbud til børnefamilier om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, både i spæd- og småbarnsalderen samt til skolebørn.

- Tandpleje for børn og unge op til 18 år.

- Tilbud om forebyggende hjemmebesøg for ældre over 75 år.

- Tilbud om forebyggelse efter udskrivning fra sygehus, til patienter i ambulant behandling på sygehusene og hos praktiserende læge eller forud for en planlagt operation.

- Etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne med henblik på at forebygge livsstilssygdomme og ulykker.

2.3.Samarbejde mellem region og kommunerPå en del områder skal region og kommune i samarbejde løse forebyggelses opgaver. Det drejer sig om følgende:

- Kommunerne og regionerne skal indgå sundhedsaftaler om tilrettelæggelsen af sammenhængende patientforløb for både somatiske og psykiatriske patienter, og tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse skal være en obligatorisk del af sundhedsaftalerne ifølge bemærkningerne til loven.

- Regionerne skal rådgive kommunerne i forhold til sundhedsfremme og

forebyggelse.Der vil desuden være mulighed for:

8

- at regionerne i samarbejde med kommunerne bidrager til at forestå tværgående opgaver såsom overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedrørende borgerrettet forebyggelse og uddannelse, mens der ikke er lovkrav om – men mulighed for – at regionen bistår kommunerne med udførelsen af opgaver i forbindelse med den borgerrettede forebyggelse efter konkrete aftaler.

2.4.Anbefalinger fra arbejdsgruppenArbejdsgruppen anbefaler

- at Region Sjælland og kommuner i fællesskab formulerer et overordnet

grundlag (værdier, mål og strategier) for sundhedsfremme og forebyggelse i regionen.

- at der oprettes en regional funktion med ansvar for udarbejdelse af forebyggelsesindholdet i regionens sundhedsplan, for forebyggelsesdelen i sundhedsaftalerne med kommunerne, for rådgivning i forhold til den patient- og borgerrettede forebyggelse i kommunerne samt for rådgivning vedr. kvalitets- og metodeudvikling i kommunerne.

- at der som led i sundhedsaftalerne mellem Region Sjælland og kommuner laves konkrete aftaler for samarbejdet, herunder etablering af kommunale patientrettede forebyggelsestilbud for både somatiske og psykiatriske patienter.

- at der allerede tidligt i 2006 indledes en dialog med kommunerne omkring indholdet af og ansvarsfordelingen i forhold til forebyggelsesopgaverne således, at der allerede ved starten af 2007 er relevante tilbud og tilstrækkelig kapacitet i kommunerne indenfor forebyggelsestilbud, som sygehuse og de praktisrende læger kan henvise patienter til.

- at alle somatiske og psykiatriske sygehuse i Region Sjællands arbejder efter standarderne for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme udarbejdet af Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark.

- at der arbejdes for, at der oprettes et netværk omkring forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af regionerne.

9

- at der arbejdes for, at der oprettet et netværk omkring forebyggelse og sundhedsfremme i Region Sjælland på tværs af forskellige institutioner, kommuner og faggrupper.

10

3. Status for forebyggelsen i de 3 amterI det følgende er sammenfattet ligheder og forskelle på forebyggelsesområdet i de 3 amter. Hensigten er at besvare centrale spørgsmål som: Hvordan er den politiske organisering? Er der etableret et center, der tager sig af forebyggelse? Hvilken økonomi har man tillagt området? osv.

Notatet er for overskueligheden skyld sammenfattet i et skema som kan ses i bilag 6.5, side 62

3.1.Politisk organisering I alle tre amter er der i relation til forebyggelse og sundhedsfremme oprettet et særligt udvalg eller råd; herudover arbejder man med sundhedsfremme og forebyggelse i forskellige institutioner (somatiske og psykiatriske), som refererer til relevante politiske udvalg.

Vestsjællands Amt Råd for sundhedsfremme og forebyggelse

Storstrøms Amt Det Centrale Samordningsudvalg

Roskilde Amt Forebyggelsesrådet

Vestsjællands Amt: Rådet for sundhedsfremme og forebyggelse består af et medlem fra hvert af de stående udvalg. Politiske beslutninger sker i de respektive stående udvalg, Økonomiudvalg og Amtsråd. Sygehusets indsats hører under dette råd.

Storstrøms Amt: Sundhedsudvalget har uddelegeret kompetencen indenfor forebyggelse og sundhedsfremme til Det Centrale Samordningsudvalg. Samordningsudvalget består af amtsrådsmedlemmer og kommunale medlemmer samt en række tilforordnede, bla. en embedslæge og repræsentanter fra sygehuse m.v.. Sygehusets indsats hører under Sundhedsudvalget.

Roskilde Amt: Forebyggelsesrådet varetager den generelle, tværgående forebyggelse og sundhedsfremme. Indsatsen i det somatiske sygehus hører under Sundhedsudvalget, mens indsatsen i det psykiatriske sygehus hører under Social- og Psykiatriudvalget.

3.2.Økonomi og ressourcerFordi forebyggelse og sundhedsfremme er organiseret meget forskelligt i de tre amter, er det vanskeligt at sammenligne de ressourcer - dvs. personale og bevillinger, der bliver brugt til forebyggelse og sundhedsfremme i de tre amter.

11

Det kan også indebære, at tingene ikke er opgjort ensartet, hvorfor oplysninger, der er angivet her og i bilaget må tages med de forbehold, der ligger heri.

Vestsjællands Amt1 fuldtidsansat i Sundhedssekretariatet, 2 projektmedarbejdere på hhv. tobak og motion, kost, overvægt.

Forebyggelse og sundhedsfremme er i Vestsjællands Amt principielt en del af alle sektorers arbejde, og det er derfor meget svært at angive de samlede anvendte ressourcer.

Budgettet er for 2005 og 2006 på 4 mio. kr. pr. år til konkrete forebyggelsesaktiviteter. Heraf 2 mio. øremærket til motion på recept, diabetes og overvægt.

Der er i Psykiatrisk Center afsat midler i budgettet med ca. 150.000 kr.årligt til diverse forebyggelsesaktiviteter, herunder ”fysisk aktivt sygehus” og ”ernæringsrigtigt sygehus”

Storstrøms Amt17,5 ansatte i Folkesundhedscenteret. Hertil kommer et antal løst tilknyttede instruktører indenfor områderne: Tobak, sexualundervisning, kost, motion m.v. Til hvert af de fire geografiske sygehuse er knyttet en sundhedschef, der refererer til folkesundhedschefen. Sundhedscheferne varetager blandt andet lokale sundhedsfremmende og patientrettede forebyggelsesinitiativer.

Samlet bevilling: Anslået 12 mio. kr. inkl. sundhedschefer ved sygehuse med delopgaver vedr. patientrelateret forebyggelse. Af disse er der indtægter fra fonde på ca. ½ mio. kr. årligt. Ligeledes er der i 2005 iværksat Motion på recept/Motion i håndkøb, hvortil der af den samlede bevilling er reserveret 2 mio. kr.

De midler, som sygehusene i øvrigt anvender til forebyggende initiativer jf. Storstrøms Amts udviklingsplan og i regi af netværk af forebyggende sygehuse, er ikke medinddraget her.

Roskilde Amt7 fuldtidsansatte i Forebyggelsesafdelingen (placeret på Amtsgården) med tværfaglig kompetence. Hertil kommer de ca. 50 instruktører, som gennemfører de borgerrettede kurser og tilbud, 2-3 studentermedhjælpere samt praktikanter, som er tilknyttet afdelingen.

12

Forebyggelsesrådet/Forebyggelsesafdelingen har en bruttobevilling på 5,7 mio. kr., idet der er ca. 500.000 kr. i indtægter. Dels i form af brugerbetaling og dels puljebevillinger.

På Roskilde Amts Sygehus er placeret en afdeling for forebyggelse, som arrangerer forebyggelse for patienter – eksempelvis præoperative aktiviteter (rygestop, vægtreduktion, alkohol). I afdelingen er på fuld tid ansat en afdelingsleder, en reservelæge og en sekretær samt på deltid eller timelønnet: En projektleder, en sygeplejerske, rygestopinstruktører og en klinisk diætist. Afdelingens budget er på 3,1 mio.

I Sundhedsforvaltningen bliver brugt 1/10 projektlederløn samt 70.000 kr. til forebyggelse i forbindelse med seksuelt overførbare sygdomme.

Inden for det social-psykiatriske område er der et samlet budget for forebyggelse og sundhedsfremme på ca. 2.9 mio.

Udover disse områder arbejder Teknisk Forvaltning med borgerrettet forebyggelse. Der er her ansat 2½ medarbejder, og der er afsat 450.000 kr. i budgettet.

I Roskilde Amt bliver der samlet brugt ca. 12 mio. på forebyggelse og sundhedsfremme, der er beskæftiget 22 fuldtidsansatte, 7 deltidsansatte og ca. 70 timelønnede instruktører.

3.3.Administrativ placeringDet er kendetegnende for forebyggelse og sundhedsfremme i de tre amter, at der er flere aktører der fordeler sig på flere forvaltninger. I forhold til den patientrettede forebyggelse hører forebyggelse og sundhedsfremme for patienter med somatiske lidelser ind under Sundhedsforvaltningerne, mens patienter med psykiatriske lidelser hører ind under Social- og Psykiatriforvaltningerne.

Nedenfor er kort skitsere, hvorledes området administrativt er placeret i de tre amter.

Vestsjællands Amt. Forebyggelses- og sundhedsfremme arbejdet hører administrativt under Sundhedssekretariatet, som er en driftsenhed under Centralforvaltningen.

I Vestsjællands Amt arbejder man sammen med alle amtets sektorområder (teknik, misbrug, social, undervisning, miljø, arbejdspladsen) om at udmønte Amtsrådets prioritering. I Vestsjællands Amt er sygesikringssektoren – især

13

almen praksis og praktiserende fysioterapeuter også omfattet af sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen.

Behandlingspsykiatrien, Psykiatrisk Center i Vestsjællands Amt er organiseret under Sygehus Vestsjælland som et af fem centrer og socialpsykiatrien har sit eget center, Socialpsykiatrisk Center. Begge centrer refererer politisk til Psykiatriudvalget.

Psykiatrisk Center har etableret et Forebyggelsesråd, der har til opgave at udarbejde en politik på området samt være igangsættere på de forskellige indsatsområder.

Storstrøms AmtForebyggelsesarbejdet koordineres af et ”Folkesundhedscenter”, som administrativt hører under driftsniveauet på sundhedsområdet, ligesom Storstrømmens sygehus gør det (der findes ét forvaltningsniveau og ét driftsniveau). Folkesundhedscenteret ledes af folkesundhedschefen, som referer til sundhedsdirektøren. Folkesundhedschefen indgår i den samlede sundhedsledelse.

Psykiatrien i Storstrøms Amt er politisk organiseret i Social- og Psykiatriudvalget. Den administrative organisation varetages af Psykiatriafdelingen i Social- og Psykiatriforvaltningen.

Roskilde Amt Indtil 30/4-2005 hørte Forebyggelsesafdelingen under Centralforvaltningen, men hører nu til Sundhedsforvaltningen og afdelingslederen refererer til sundhedsdirektøren, ligesom forebyggelsen på det somatiske sygehus hører under sygehusledelsen og dermed sundhedsdirektøren. Forebyggelsen på det psykiatriske område hører ind under psykiatriledelsen på Fjorden og dermed under social- og psykiatridirektøren.

3.4. IndsatsområderVestsjællands AmtDer er i handlingsplanen 2003 til 2005 redegjort for indsatsen på følgende områder: Tobak, alkohol, kost- og overvægt, motion, ulykker, Sundhed på Arbejdspladsen, aids-forebyggelse/sexsygdomme/uønsket graviditet, svangreomsorg, livmoderhalsscreening, forebyggende sygehuse, hvor centrene er selvstændige medlemmer samt koordinationsgruppen for forebyggende sundhedsordninger for børn og unge samt netværkssamarbejde om forebyggelse på børn- og ungeområdet.

14

I planen for 2005 er der sket en prioritering af aktiviteter inden for de samme overordnede rammer som tidligere. Der er kommet øget vægt på motion på recept og forebyggelse på diabetes- og overvægtsområderne. Der er sket en præcisering af arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i almen praksis og i sygehus Vestsjælland, hvor ”Det fysisk aktive sygehus Vestsjælland” er indarbejdet i virksomhedsplanen for 2005.

Forebyggelsestiltag inden for psykiatrien i Vestsjællands Amt:- Røgfrit Sygehus Vestsjælland (patienter, medarbejdere og pårørende)- Selvmordsforebyggelse især blandt unge- Fysisk Aktivt Sygehus (patienter og medarbejdere)- Ernæringsrigtigt sygehus (patienter og medarbejdere)- Børn af psykisk syge (såvel lokale projekter som deltagelse i det

nationale netværk)

Storstrøms AmtAmtsrådet har i april 2005 vedtaget "Storstrøms Amts Folkesundhedsplan – mål værdier og strategi for folkesundheden i Storstrøms Amt". De prioriterede indsatsområder i Folkesundhedsplanen er tobaksområdet, hvor amtet fortsat vil have tilbud til rygere om rygestop, forebygge rygestart blandt unge og intensivere indsatsen for røgfrie miljøer.

På kost og motionsområdet fortsættes den folkeoplysende indsats med særlig opmærksomhed mod forekomsten af svær overvægt, især hos børn og unge samt særlige risikogrupper. Vedr. motion øges samarbejdet med organisationer og myndigheder om at udvikle sti- og skovsystemer m.v. til motionsformål.Endvidere prioriteres en indsats vedr. børn og unges livsstil, herunder sexual oplysning, reduktion i alkoholforbruget og forebyggelse af brug af rusmidler.

Folkesundhedsplanen prioriterer endvidere, at der udarbejdes konkrete handlingsplaner vedr. folkesygdommene: KOL og diabetes 2. Storstrøms Amt har siden 1992 været medlem af Sund By netværket, hvorfor amtet arbejder indenfor temaerne: Sundhed på arbejdspladsen, Kost og fysisk aktivitet samt ulykker.

Ud over de konkrete indsatsområder arbejder Folkesundhedscenteret med dokumentation af sundhed og sygelighed i amtet, udviklingsopgaver og større EU-støttede projekter, formidling om og koordination af indsatsen i forhold til nationale kampagner og puljer samt kompetenceudvikling og uddannelse af personale i sundhedsfremme og forebyggelse.

15

På Amtsungdomscentret, som er det amtsdækkende socialpsykiatriske tilbud på børne- og ungeområdet, er der en forebyggelsesafdeling, som fokuserer på psykisk sårbare og socialt svage unge. I Psykiatrisk Ekspertisecenter er der en klinik for selvmordsforebyggelse. I øvrigt er det forebyggende arbejde en integreret del af arbejdet i de Psykiatriske Centre og i Bo og Netværkene.

Roskilde AmtForebyggelsesrådet har p.t. prioriteret følgende udviklingsområder: Kost og Motion, Børn og Unge og Partnerskaber for Sundhed. Hertil kommer standardtilbud (kurser m.v.) til borgerne på en række områder: Tobak, sundhed på arbejdspladsen, ældre og alkoholområdet m.fl.

Herudover har Sundhedsudvalget sat fokus på motion i form af projekt ”Motion for livet” samt motionstilbud for type 2 diabetikere, som begge foregår i sygehusregi.

3.5.Strategi og metodeForskelligheden gør sig også gældende med hensyn til strategi og metode. Følgende er en forenklet beskrivelse, som illustrerer, at arbejdet strategisk er grebet forskelligt an.

I Vestsjællands Amt arbejdes der primært strategisk med at udmønte den vedtagne handleplan gennem at etablere faglige netværk og konkrete samarbejder om aktiviteter på de prioriterede områder. Vestsjællands Amt er medlem af Sund By Netværket og Sygehus Vestsjælland (de fem centre)er medlem af Netværk af forebyggende sygehuse.

Som konsekvens af de relativt få centrale ressourcer er indsatsen derfor meget afhængig af, at der er interesse og ressourcer ‘uden for’ Sundhedssekretariatet - på amtets institutioner og hos eksterne samarbejdspartnere, f.eks. kommuner, organisationer og institutioner. Sundhedssekretariatet varetager en omfattende formidlings- og kommunikationsaktivitet, ligesom sekretariatet indgår i udvikling, implementering og evaluering af de igangsatte aktiviteter.

Inden for psykiatrien er der udviklet et samarbejdsforum omkring socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien og de kommunale tilbud i særdeleshed omkring forebyggende tiltag således, at der ikke sker det store slip uanset, hvor patienten befinder sig. I Storstrøms Amt er Folkesundhedscenteret relativt nyetableret (januar 2003) og som sådan stadig i en etablerings- og udviklingsfase. Det var en nyskabelse, da man i Storstrøms Amt amtet valgte at sætte fokus på ‘folkesundhed’ og samle

16

den primære, sekundære og tertiære forebyggelse og sundhedsfremmende indsats.

Folkesundhedscenteret varetager bl.a.:- koordinerende opgaver- tilbud til borgerne - dokumentation og formidling vedr. sundhedstilstanden blandt amtets

borgere- udviklingsprojekter - kompetenceudvikling i form af kurser vedr. sundhedsfremme og

forebyggelse.

Inden for det psykiatriske område er der udviklet en formel samarbejdsorganisation med repræsentation af brugere og pårørende, kommunal socialpsykiatri, amtslig socialpsykiatri, amtslig sundhedsfaglig psykiatri og andre aktører på området (læger fra privat praksis, forsorgshjem, videnscenter og specilpædagogik).

Psykiatrien i Storstrøms amt er medlem af Netværk af forebyggende sygehuse.

I Roskilde Amt er Forebyggelsesafdelingen organiseret som et ‘videnscenter’ med indsats på tre områder: Dataindsamling, Kommunikation og Intervention.

Forebyggelsesafdelingen varetager således:- indsamling og bearbejdning af data om sundhed- og sygelighed og

sundhedsfaglig viden, - kommunikation og formidling om sundhedstilbud i amtet samt

formidling af sundhedsfaglig viden til borgere og samarbejdspartnere.- udadvendte tilbud og aktiviteter. Dels i form af forsøgs- og

udviklingsprojekter og dels af standardtilbud (‘hyldevarer’), som er tilbud, som løbende kan rekvireres af borgere og arbejdspladser m.fl. om tobak, kost, motion, alkohol etc.

Med hensyn til forebyggelse på amtets sygehuse tager:- Afdelingen for forebyggelse tager sig af forebyggelse overfor personale

og patienter i form af f.eks. livsstilskurser, rygestopkurser, og der er oprettet et forebyggelsesambulatorium.

- De kliniske afdelinger tager sig af særlige patientrettede forebyggelsestiltag, ofte i kombination med genoptræning/rehabilitering. Det drejer sig f.eks. om indsatser overfor patienter med diabetes (både børn og voksne), hjerte-karlidelser og KOL.

- I psykiatrien er den forebyggende indsats f.eks. psykoeducation (undervisning af patienter og pårørende om, hvad psykisk sygdom er, og

17

hvad man som patient og pårørende kan gøre for bedre at tackle livet, når man er psykisk sårbar/har en psykisk sygdom), ambulant behandling for at hindre tilbagefald af sygdom, herunder forebygge ny kriminalitet hos behandlingsdømte patienter.

- Både det psykiatriske og det somatiske sygehus er medlem af Netværk af forebyggende sygehuse.

18

4. Den nye sundhedslov og ansvaret for forebyggelsesopgaven

Med den nye sundhedslov fastlægges ansvarsplaceringen mellem region og kommuner for varetagelsen af forebyggelsesopgaven, hvor hovedansvaret placeres på kommunalt niveau, og indebærer at hovedparten af de nuværende amtslige forebyggelsestiltag i fremtiden skal foregå i kommunerne.

Nedenfor beskrives opgavefordelingen mellem kommuner og region nærmere under anvendelse af udvalgte citater fra sundhedsloven, incl. bemærkningerne hertil. Det skal bemærkes at alle ”forebyggelsesrelevante” afsnit af sundhedsloven kan ses i bilag 6.1, side 33 incl uddrag af svar til Amtsrådsforeningens formand Kristian Ebbensgaard fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om betydningen af kommunalfuldmagtens bortfald (side 51).

De fleste forhold er ret klart beskrevet i loven, men der er dog forhold i relation til den patientrettede forebyggelse, hvor der kan være tvivl om snitfladen, hvorfor arbejdsgruppen bl.a. med anvendelse af ”cases” vil give et bud på, hvor ”snitfladen” skal ligge i den forbindelse.

Omvendt er der også i lovteksten nøjagtig beskrevet ansvaret for varetagelsen af visse specifikke undersøgelser og tilbud, det drejer sig f.eks. om jordemoderundersøgelser og børneundersøgelser.

4.1.Kommunernes ansvarI sundhedsloven står anført: ”Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.” (§ 119, i lovforslaget hed denne paragraf 120) Endvidere står der i bemærkningerne til paragraffen:

I sundhedsloven § 119 stk. 1, 2 og 3 står anført:Stk. 1: ”Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.”Stk. 2: ”Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.”Stk. 3: Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.”

19

”For at tilskynde kommunerne til at investere i den primære forebyggende indsats, men især den patientrettede forebyggelse skal kommunerne som led i reformen medfinansiere deres borgeres behandling i sundhedsvæsenet. Kommunernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område omfatter dels en indsats i forhold til kommunens indbyggere med henblik på at forebygge sygdomme og ulykker (borgerrettet forebyggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer (patientrettet forebyggelse).

Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne. Lovforslaget indebærer derudover, at kommunerne som noget nyt får medlemskab af det centrale forhandlingsudvalg, der indgår overenskomster med de faglige organisationer i praksissektoren. Formålet er at sikre en effektiv opgavefordeling, således at de privatpraktiserende sundhedspersoner, fx de praktiserende læger, varetager de behandlingsmæssige kerneopgaver, der bedst løses i praksis, og at kommunernes indsats effektivt aflaster og supplerer praksissektoren fx i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, det socialmedicinske område og i relation til indsatsen for patienter med kroniske sygdomme.

Med hensyn til den patientrettede forebyggelse, herunder rehabilitering, forudsættes det, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene indgår aftaler, jf. § 205, med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb.”

I forhold til de langvarigt syge siges der i bemærkningerne til § 119:

”Kommunalbestyrelserne får fremover en væsentlig opgave med at samarbejde med regionsrådet om at udvikle og bidrage til indsatsen overfor denne patientgruppe (de kronisk syge). Sigtet er især at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv.

Det forudsætter et sammenhængende patientforløb. Tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse bør derfor være et obligatorisk punkt i sundhedsaftalerne jf. § 204.”

Genoptræning og rehabilitering vil langt hen ad vejen være det samme som tertiær forebyggelse. I bemærkningerne til lovens § 140 står der:

”….Sigtet er derfor som led i kommunalreformen at give kommunerne ansvaret for al den træning, der ikke foregår under indlæggelse på sygehus. Kun den træningsindsats, der sker under patientens ophold på sygehus, er sygehusets ansvar.”

20

Det betyder, at kommunerne skal:

- Medfinansiere borgernes behandling i sygehusvæsenet.

- Varetage borgerrettet forebyggelse- og sundhedsfremme med henblik på at forebygge sygdomme og ulykker1,2.

- Varetage den patientrettede indsats med henblik på at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og for at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer, når patienten ikke er indlagt på et sygehus.

Ovenstående opgaver indebærer, at kommunerne skal:

- Indgå aftaler med regionsrådene omkring den patientrettede forebyggelse.

- Sikre et fagligt fundament for at kunne løse opgaverne.

- Sikre at egne borgere der behandles i almen praksis eller i sygehusambulatorier kan tilbydes de relevante forebyggelsestiltag.

4.2.Regionernes ansvarI bemærkningerne til § 119 vedrørende regionernes ansvar, står der:

”Regionernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område vedrører specielt den patientrettede forebyggelse. Det drejer sig bl.a. om videreudvikling af de forebyggende sygehuse, almen praksis og deres opgaver på forebyggelse og sundhedsfremmeområdet og samarbejdet med kommunerne om især indsatsen i forhold til kronisk syge, langvarigt syge, patienter med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov.

Regionerne forudsættes samtidig at få tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring for den patientrettede forebyggelse. Det er

1 Som væsentlige områder for kommunerne for den borgerrettede forebyggende indsats kan nævnes: Rygning, alkohol, sund kost, svær overvægt (herunder børneovervægt), fysisk aktivitet, forebyggelse af ulykker og seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Ved et udbygget samarbejde med de praktiserende læger kan det være ydelser, som kan aflaste eller supplere de praktiserende læger, såfremt der er henvisningsmuligheder.2 De kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. De konkrete forpligtelser, der eksempelvis omfatter tilbud om sundhedsplejerske gennem hele skoletiden, kan ses i sundhedsloven, der også omfatter tilbud om alkohol, vedlagsfri behandling af stofmisbrug, mv. Hertil har kommunerne et rådgivende ansvar ved at bistå skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje ved vejledning om almene sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger.

21

meget væsentligt, at kvalitetsudviklingen sker parallelt i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen og følger fælles standarder. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at der i de kommende år er behov for at opprioritere kvalitetsarbejdet uden for sygehusvæsenet.

Regionerenes opgaver i forhold til de tværgående opgaver vil desuden finde sted i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med kommunerne. I den forbindelse vil regionerne få en viden, som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejde, erfaringer mv. mellem kommunerne i regionen.

Regionerne kan derudover i samarbejde med kommunerne bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering.”

I forhold til kvalitetsudvikling står der i bemærkningerne til § 193:

”Efter stk. 2 lovfæstes forpligtelsen til at fastlægge rammerne for den fortsatte kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Arbejdet hermed er i fuld gang. De centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne samarbejder efter aftale om udvikling og drift af Den Danske Kvalitetsmodel. Modellen skal fastlægge standarder for kvaliteten og sikre en akkreditering af sundhedsvæsenet. Kvalitetsmodellen er udviklet over en årrække og skal fortsat udvikles og etableres i et samarbejde mellem de centrale og de decentrale sundhedsmyndigheder. Herefter skal modellen gradvist udvides til at omfatte hele sundhedsvæsenet, altså også ydelser i praksissektoren og i kommunerne.”

Dette kan sammenfattes til følgende:

I forhold til loven er der ingen tvivl om, at regionernes ansvar er:

- Den patientrettede forebyggelse under indlæggelse.

- Rådgivning om forebyggelse i forbindelse med behandling i almen praksis eller ambulante forløb i sygehusvæsenet.

- Udarbejde en sundhedsplan, som især skal være et værktøj til at sikre samarbejdsaftalerne med kommunerne om patientforløb, samarbejdet med de praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og øvrige ydere i privat praksis, den præhospitale indsats, Regionens sundhedsberedskab og med videre.

22

Efter arbejdsgruppens opfattelse er loven uklar i forhold til skellet mellem, hvornår forebyggelse i forhold til en patient ved ambulante forløb og i almen praksis hører under regionens eller kommunernes ansvar. Dette vil derfor blive udførligt behandlet nedenfor, og skillelinien vil fremgå af konklusionen. Regionen har et særligt ansvar i relation til kommunerne i forbindelse med forebyggelse af sygdomme og sundhedsfremme i forhold til:

- indgåelse af sundhedsaftaler,- rådgivning, hvilket kan indbefatte:

o overvågning af sundhedstilstanden, o specialiseret rådgivning, o kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og o uddanelse med udgangspunkt i det regionale sundvæsens

erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering.

4.2.1. Almen praksisOmfanget af de forebyggende opgaver i almenpraksis er dels fastlagt via landsoverenskomsten mellem PLO og SFU og dels gennem lovgivningen (se bilag 6.1.2), og forventes ikke at ændre sig væsentligt i forbindelse med regionsdannelsen.

Den praktiserende læge skal således:

- Tilbyde børn under den undervisningspligtige alder på syv år forebyggende helbredsundersøgelser samt tilbyde børn og unge under 18 år visse gratis vaccinationer.

- Tilbyde gratis vaccination mod visse sygdomme (alle aldersgrupper).

- Vejledning om prænatal genetisk information, rådgivning og undersøgelse.

- Forebyggelseskonsultation (§ 68, nr. 0103), en almindelig konsultation med forebyggende sigte.

- Forebyggelseskonsultation i forhold til iskæmisk hjertesygdom (§ 68, nr. 0104)

- Vejledning i forbindelse med svangerskabsforebyggende metoder.

23

En tillægsoverenskomst (16 -04-99) rummer desuden mulighed for, at der lokalt (på nuværende tidspunkt i det enkelte amt) kan iværksættes forebyggende og sundhedspædagogiske ydelser, som ikke er omfattet af Landsoverenskomsten. Herudover forventes det. at den alment praktiserende læge i sit daglige arbejde har fokus på de mulige forebyggelsestiltag som patienterne kan have gavn af, rådgiver herom samt henviser til konkrete eksisterende forebyggelsestiltag. Som det fremgår af afsnit 4.1 er det den nye sundhedslovs intention, at den praktiserende læge skal sikres mulighed for at henvise patienter til konkrete forebyggelsestiltag i deres hjemkommune, idet der i bemærkningerne til loven står: ”De privatpraktiserende sundhedspersoner, fx de praktiserende læger, varetager de behandlingsmæssige kerneopgaver, der bedst løses i praksis, og at kommunernes indsats effektivt aflaster og supplerer praksissektoren fx i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, det socialmedicinske område og i relation til indsatsen for patienter med kroniske sygdomme”.

4.2.2. SygehuseneSygehusene skal generelt have fokus på det forebyggende element i forbindelse med undersøgelse og behandling af den enkelte patient.

I netværket af forebyggende sygehuse er der udarbejdet 5 standarder om forebyggelse, som sygehusene anbefales at leve op til (se bilag 6.3) Disse standarder indebærer, at sygehuset formulerer en skriftlig politik for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, at der foretages en vurdering af behov for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i alle patientforløb, at sygehuset sikrer rettidig information til patienten med angiveligelse af mulige tilbud om sygdomsforebyggelse, at sygehuset beskriver sit ansvar for at understøtte en sund og sikker arbejdsplads for personalet samt endelig, at der er fokus på kontinuitet og samarbejde med andre sundhedsaktører.

Der er ingen tvivl om, at forebyggelsen under indlæggelse er en regional (sygehus) opgave. Indlæggelsestiden på de somatiske sygehuse er i dag meget kort, fra fire (kirurgi) til seks dage (medicin) i gennemsnit, og et stigende antal patienter behandles i samme-dags eller ambulant regi. På det psykiatriske område er forholdene noget anderledes med længere indlæggelsestid og tættere ambulante forløb, idet den gennemsnitlige indlæggelsestid her er på 20-25 dage.

Forebyggelse under indlæggelse på de somatiske sygehuse vil derfor især dreje sig om primær motivering og undervisning og start på sygdomsrelaterede rehabiliterings- og forebyggelsestiltag. Eksempler herpå er hjerterehabilitering, diabetesskole, astmaskole, KOL-rehabilitering o.lign.

Når patienter med denne type sygdomme udskrives fra sygehus, vil der ofte være tale om et fælles patientforløb koordineret med almen praksis, og et typisk

24

besøgsmønster i sygehusambulatorium vil være tre til fire gange årligt. Sådanne kroniske patientforløb kan derfor, hvad angår forebyggelsesaspektet, på mange måder sidestilles med patienter i kontrol og behandling i almen praksis. Derfor bør sygehusene ved udskrivelse af patienter og i forbindelse med ambulante forløb kunne henvise til kommunale forebyggelsestiltag (rygestop, diætvejledning, motion etc.) – i lighed med mulighederne fra almen praksis og jvf. ansvarsforholdene ved genoptræning. Forebyggelsestilbud i kommunerne, som regionen kan henvise til, bør derfor indgå som en vigtig del af sundhedsaftalerne mellem Region Sjælland og kommunerne.

Der vil dog være enkelte specialiserede sygdomsrelaterede opgaver som eksempelvis diabetes-, astma- og KOL-skole, som fortsat bør være en sygehusopgave i ambulant regi.

De forebyggende opgaver på psykiatriområdet bør løses i tæt samarbejde mellem den kommunale socialpsykiatri, den amtslige socialpsykiatri og den amtslige behandlingspsykiatri. I det omfang kommunerne overtager de amtslige socialpsykiatriske tilbud, bør kommunerne tillige overtage ansvaret for større dele af den forebyggende indsats for mennesker med sindslidelser.

4.3.CasesFor bedre at kunne illustrere de forskellige aktørers ansvarsområder i forbindelse med den patientrettede forebyggelse er der nedenfor anvendt udvalgte typiske patientforløb (cases).

Case 1Jørgen er en mand på 39 år. Han ryger 40 cigaretter om dagen. Han har lidt morgenhoste, men har i øvrigt ikke nogen gener fra sin rygning. Han er dog bekymret for, at en fortsat rygning vil kunne have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser på langt sigt. Han skal nu ind og have foretaget en sterilisation. Hvis han skal på et rygestopkursus, vil det så være sygehuset eller kommunen, der skal tilbyde, at han kan komme på det? Vil der være nogen forskel på, hvem der skal påtage sig den opgave, hvis han bliver akut indlagt ved:

- et trafikuheld

- en akut medicinsk lidelse.

Svar på Case 1Sygehusets opgave:Vurdere patienten. Identificere forebyggelsestiltag. Informere patienten. Henvise til kommunale tilbud.

Kommunens opgave:

25

Have etableret tilbud om rygestop til patienten, med mulighed for kursus inden operation for bl.a. at nedsætte risiko for komplikationer i relation til operationen. I de to tilfælde med akut indlæggelse på sygehus, bør patienten efter udskrivelse kunne modtage et kommunalt tilbud.

Case 2Olga er 70 år. Hun lider af knogleskørhed. Hun har allerede haft et håndledsbrud, og der er flere ryghvirvler, der er faldet sammen. Hun har fået foretaget en scanning, der viser, at hun har knogleskørhed i ret udtalt grad, og der er risiko for, at hun vil få flere brud og sammenfald af flere hvirvler. Hun tager allerede medicin for sin knogleskørhed, men hun vil også gerne gøre noget aktivt for at bremse udviklingen af sin knogleskørhed via mere motion og en sund kost. Hvor hører forebyggelsen af progressionen af hendes knogleskørhed henne i systemet?

Svar på Case 2Regionens ansvarDet er regionens ansvar at diagnosticere, rådgive, foretage den medicinske behandling samt henvise patienten til relevante kommunale tilbud.

Kommunens opgave:At tilbyde aktiviteter for den ældre kvinde, der kan hjælpe hende til mere motion og bedre kost, vil igen være en kommunal opgave – selvom hun er inde i et ambulant forløb på sygehuset. Dvs., det er kommunen, som skal sikre, at der er en rimelig kort ventetid til et træningstilbud, som passer til syge/skrøbelige personer med behov for særlig træning og vejledning.

Case 3Birgit er 45 år. Hun er svært overvægtig med et BMI på 38 kg/m2. Der er flere tilfælde af type 2 diabetes i familien, men Birgit har endnu ikke symptomer på type 2 diabetes. Hun lider af forhøjet blodtryk og går til kontrol hos egen læge hver tredje måned. Hun er dog bekymret for, at hun en dag vil få type 2 diabetes, og hun vil gerne tabe sig. Hun har prøvet at tabe sig ved at gå til kontrol hos egen læge, hun har modtaget vejledning hos en klinisk diætist og har prøvet slankemedicin, men intet har hjulpet på lidt længere sigt. Hun tog det hele på igen.

Hvem skal tage sig af forebyggelsen af, at hun får en sundere livsstil, så hun ikke udvikler type 2 diabetes?

Svar på case 3 (del 1)Regionens ansvar

26

Regionen har på nuværende tidspunkt ikke noget ansvar for patienten udover, at hun har kontakt til egen læge, der skal råde og vejlede hende samt henvise hende til kommunale tilbud.

Kommunens ansvarKommunen skal stille relevante tilbud om forebyggelse af, at patienten ikke bliver yderligere overvægtig samt forebygge overvægt til rådighed, som den praktiserende læge kan henvise til.Birgit tabte sig ikke, og hun ændrede heller ikke livsstil, idet der ikke rigtigt var nogle tilbud, der passede til hende. Hun er nu blevet 50 år. Hendes BMI er steget til 42 kg/m2, og hun har udviklet type 2 diabetes. Hun har gået til kontrol hos egen læge, men den har været lidt svær at styre, og hun er henvist til kontrol på medicinsk ambulatorium, hvor hun går til kontrol to gange om året. Resten af tiden bliver hun kontrolleret hos egen læge.

Hvem skal nu tage sig af behandlingen af hendes overvægt, der er det grundlæggende problem? Er det en opgave for sygehusvæsenet, praktiserende læge eller kommunen?

Svar på Case 3Regionens opgave (sygehus og praktiserende læge)Hvad enten patienten går til kontrol og behandling hos egen læge eller på et af regionens sygehuse, er regionens opgave at diagnosticere, iværksætte relevant medicinsk behandling (bl.a. for at forebygge komplikationer og tidlig død), vejlede og finde frem til det/de rigtige øvrige forebyggelsestilbud til patienten.

Kommunen opgaveStille relevante forebyggelsestilbud til rådighed for patienten, som sygehus og den praktiserende læge kan henvise patienten til uden, at der er alt for lang ventetid, idet det vil kunne forværre patientens tilstand og evt. medføre senkomplikationer og indlæggelse på et af regionens sygehuse.

Case 4Stine er 29 år. Hun er svært overvægtig. Hun er gravid og venter sit første barn. Både egen læge og jordemoderen har opfordret hende til at spise sundere, dyrke mere motion og i øvrigt få nogle sundere vaner, idet svær overvægt øger risikoen for komplikationer under graviditet og fødsel og kan være til fare for både mor og barn. Hun er selv bekymret og vil gerne gøre det bedste for både sig selv og sit ufødte barn. Hun har tidligere prøvet at tabe i vægt og få nogle sundere vaner ved egen hjælp, men hun synes, at det er svært. Hun var ikke overvægtig som barn, men blev overvægtig i puberteten, mens hun var på efterskole, og hun har siden den gang taget 40 kilo på i vægt.

27

Hvem har ansvaret for at iværksætte forebyggende tiltag til overvægtige gravide? Er overvægtige gravide borgere eller patienter?

Svar på Case 4Regionens ansvarRegionen skal tage sig af kontrol af selve graviditeten. Desuden har regionen en rådgivende funktion i forhold til en livsstilsændring. Regionen skal desuden henvise den overvægtige gravide til et kommunalt tilbud.

Kommunens ansvarKommunen skal stille et hensigtsmæssigt og relevant tilbud til rådighed omkring ændring af livsstils hos den gravide og for at opnå det ønskede vægttab. Dels for at forhindre komplikationer under graviditet og fødsel, men også for at forhindre overvægt hos barnet.

Case 5Holger er en mand på 65 år, der har været ryger igennem mange år. Han har netop endnu en gang været indlagt på sygehuset for sin kronisk obstruktive lungelidelse. Udover sin kronisk obstruktive lungelidelse er Holger også i behandling for åreforkalkning, der især generer ham i form af lidt dårligt blodomløb i benene. Under indlæggelsen er han startet med at genoptræning i form af forskellige former for fysisk aktivitet, idet han har fået at vide, at det vil gavne både hans lungefunktion samt hans problemer med det dårlige blodomløb. Han har desuden fået rådgivning om, at han skal forsøge at holde op med at ryge.

Svar på case 5Regionens ansvarRegionen skal tage sig af genoptræning og rehabilitering under indlæggelsen samt rådgive patienten og tilrettelægge en genoptræningsplan, der også omfatter genoptræningen og rehabilitering efter hjemsendelsen fra sygehuset.

Kommunens ansvarKommunen skal forestå genoptræning og rehabilitering efter udskrivelsen fra sygehuset, hvilket i dette tilfælde også vil indbefatte en tertiær forebyggelse. Fra sygehusets side har man anbefalet, at Holgers genoptræning skal indbefatte forskellige former for fysisk træning samt rygestop, og det er disse tilbud, som kommunen i Holgers tilfælde skal stille til rådighed efter udskrivelsen.

Case 6Leif er 19 år gammel. Han har i det meste af sin opvækst været lidt af en enspænder. Han bruger det meste af sin tid foran en computer. Han går på HX sidste år. Han er begyndt at ændre døgnrytme, så han sover meget af dagtimerne

28

og har derfor igennem længere tid ikke været i skole. Det er tiltagende svært for forældrene at få kontakt med ham. Han bliver meget hurtigt vred og afvisende ved al kontakt.Da skolen meddeler, at han skal til en samtale vedr. sit fravær, forsøger forældrene at hjælpe Leif, men det hele ender med, at Leif bliver åbenlys psykotisk, smider omkring med hele sit møblement og bliver voldsom truende overfor forældrene, der ikke længere ser sig i stand til at hjælpe sønnen. Forældrene kontakter familiens egen læge, der kommer for at tilse Leif. Leif låser sig inde på sit værelse og er fortsat meget destruktiv og voldsom. Egen læge skønner, at der er behov for en tvangsindlæggelse, udfylder ”røde” papirer og tilkalder politiet for assistance.

Leif bliver tvangsindlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor diagnosen lyder på debuterende skizofreni.

Svar på case 6Regionens ansvarLeif er indlagt i næsten tre måneder. Det lykkes at få ham velmedicineret, og han udskrives til hjemmet med aftale om, at distriktspsykiatrien besøger Leif 2 gange om ugen for at sikre en fortsat kontinuerlig medicinering og støtte til Leif og familien. Det er planlagt, at distriktspsykiatrien skal følge Leif tæt i 3 måneder, herefter skal han overgå til ambulant behandling i distriktets lokale i nærområdet 1 gang månedlig i ca. 6 måneder, hvorefter han overgår til egen læge.

Kommunens ansvarKommunen skal efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling tilbyde Leif støtte til at genoptage sit uddannelsesforløb eller udarbejde plan for andet erhvervs/uddannelses valg afhængig af hans fremtidige muligheder, hvor der tages hensyn til hans sygdom. Derudover kan der blive tale om hjælp til at finde et botilbud i socialpsykiatrisk regi med henblik på en massiv støtte til at få udviklet sociale kompetencer og hans fremtidige kompetencer for at kunne flytte i egen bolig senere.

Case 7Karen er 59 år og er for nylig sagt op fra sit job i banken gennem 35 år. Hun blev sagt op pga rationaliseringer. Opsigelsen har store personlige og sociale konsekvenser for Karen, da hun for et år siden er blevet skilt og økonomisk er meget afhængig af sin arbejdsindkomst. Skilsmissen har også betydet, at hun er blevet isoleret fra tidligere fælles venner, og derfor er hun blevet mere afhængig af det sociale samvær på arbejdspladsen og med kollegerne i fritidstilbudene til Bankens ansatte.

29

Karen indlægges på psykiatrisk afdeling med selvmordstanker og depression. Hun har i løbet af 20 år haft 2 indlæggelser pga. depression og har været fulgt af egen læge kontinuerligt. Hun har altid haft et sårbart sind. Hvem skal tage sig af behandlingen og forebyggelse af nye depressioner?Svar på case 7Regionens opgave Sygehuset skal behandle den aktuelle depression og straks indlede et samarbejde med Karens hjemkommune mhp. rehabilitering, samt sikre, at Karens egen læge følger op på behandlingen efter udskrivning (hurtig udsendelse af epikrise) samt yder forebyggende samtaler med Karen..

Kommunens opgaveKommunen sikrer rehabilitering. Karen opfordres til at være opsøgende i forhold til foreningsaktiviteter i sin fritid mhp. opbyggelse at et nyt netværk.

StatenKaren henvises til arbejdsformidlingen med henblik på kurser til forbedring af hendes arbejdsmæssige kompetencer og dermed mulighed for et nyt arbejde.

Case 8Peter er 23 år og ingeniørstuderende. Han har gennem et stykke tid fået tiltagende svært ved at passe studierne og isolerer sig i forhold til vennekredsen og familien. Han bliver indlagt på psykiatrisk afdeling med psykotiske symptomer. Efter fire ugers indlæggelse og start af medikamentel behandling udskrives Peter til fortsat behandling i distriktspsykiatrien.

Svar på case 8Regionens opgaveDen regionale psykiatri skal behandle psykosen under indlæggelse og efterfølgende fortsætte behandlingen i distrikspsykiatrien med henblik på at forebygge tilbagefald. Allerede ved indlæggelsen skal regionens psykiatri indlede samarbejde med Peters hjemkommune om de eventuelle nødvendige socialpsykiatriske støtteforanstaltninger i eget hjem.

Kommunens opgaverKommunen skal i samarbejde med personalet fre den regionale distrikspsykiatri yden den nødvendige socialpsykiatriske støtte i eget hjem og eventuelt andre sociale foranstaltninger i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

30

Konklusion

Det kan i relation til patientrettet forebyggelse efter arbejdsgruppens opfattelse sammenfattes at:

- Det er kommunens opgave - i samarbejde med sygehuset - at modtage henvisninger og oprette tilbud om forebyggelse, som sygehus, praktiserende læger og kommunens eget personale kan henvise til.

- Opgaven for sundhedsfaglige personer i sygehusregi bliver, at man i enhver kontakt med patienten inddrager sundhedsfremme og forebyggelse, hvor dette er fagligt relevant i informationen til patienten og i relation til den behandling og pleje, der udføres.

- I det øjeblik patienten udskrives eller skal behandles på et senere tidspunkt, er det kommunens ansvar at tilbyde konkrete aktivitetstilbud samt følge op på de tiltag, der er iværksat samt vurdere, om den lagte plan følges og er tilstrækkelig.

31

5. Strategi-oplægDette afsnit indeholder forslag til tilrettelæggelse af den samlede regionale strategi for forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med strukturreformen. I afsnittet vil følgende blive behandlet:

- Forslag til prioritering af indsatsområder i forbindelse med regionens dannelse.

- Forslag til strategi for forholdet til kommunerne i opgavevaretagelsen.

- Forslag til ”regional-implementerings-strategi”, der skal tage sigte på forebyggelsesarbejdet i tidspunktet omkring regionens dannelse.

5.1. Prioritering af indsatsområder i forbindelse med dannelse af Region Sjælland

Som tidligere beskrevet i afsnit 4. overgår de fleste af amternes opgaver på den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse, herunder at bidrage til en sund og sygdomsforebyggende livsstil (rygestop, kostændring, motion etc.), til kommunerne.

Med baggrund i de beskrevne ansvarsområder for regionerne foreslås at der prioriteres følgende aktiviteter i relation til forebyggelsen:

- For at sikre et sammenhængende og ensartet tilbud til borgerne er det formålstjenligt, at Region Sjælland og kommunerne i fællesskab formulerer et overordnet grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse i regionen, som indeholder fælles værdier, mål og strategier for både den patientrettede og borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme.

- At tilvejebringe viden om befolkningens sundhedstilstand samt sundhedsvaner – på både regionalt og kommunalt niveau. Datagrundlaget vil kunne danne et godt udgangspunkt på kommunalt niveau i forhold til deres prioritering af deres fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende indsats, og på regionalt niveau vil det kunne være et godt redskab, når der skal indgås sundhedsaftaler med kommunerne. Det vil desuden kunne give et mere nuanceret billede af, hvordan sundhedstilstanden er i forskellige dele af Region Sjælland, og det kan være et godt redskab i sundhedsplanlægningen.

- At udarbejde forslag til sundhedsaftalernes indhold omkring forebyggelse og sundhedsfremme, herunder den patientrettede forebyggelse samt

32

omkring genoptræning og rehabilitering, når patienterne ikke er indlagt på et af regionens sygehuse.

- At have fokus på rådgivning til og samarbejde med kommunerne omkring metodeudvikling og kvalitetsudvikling i relation til forebyggelse.

- At have fokus på at det forebyggende element udvikles på alle regionens sygehuse og i almen praksis.

5.2. Forholdet til kommunerne i opgavevaretagelsenDet vil i forhold til den patientrettede forebyggelse være nødvendigt allerede tidligt i 2006 at indlede dialog med kommunerne om indholdet af og ansvarsplaceringen i forhold til forebyggelsesopgaverne. Således bør der indgås aftaler med faste retningslinier, der muliggør at den enkelte sundhedsperson kan varetage patientens interesser med hensyn til forebyggelsestiltag. Det bør her være regionens forventning at kommunerne fra 2007 har forebyggelsestilbud, som de ansatte i sygehusvæsenet og almen praksis kan henvise patienterne til.

Konkret betyder det, at kommunerne skal etablere tilbud om f.eks. rygestop, fysisk aktivitet, kostvejledning osv., som er til rådighed i tilstrækkeligt omfang til, at patienterne kan iværksætte eller fortsætte den sekundære eller tertiære forebyggelse, som der er vejledt om eller indledt i forbindelse med behandlingen.

Herudover bør det aftales hvordan regionen varetager sin rådgivende funktion i forhold til kommunernes opgaver med hensyn til den borgerrettede og patientrettede forebyggelse.

5.3.Regional ”implementerings-strategi” for forebyggelsesarbejdet i tidspunktet omkring regionens dannelse

De nuværende amter har igennem mange år oparbejdet en ekspertise indenfor forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. I forbindelse med delingsaftalerne med kommunerne vil en del personale ”følge med opgaven” til kommunalt regi, men det må sikres at der fortsat er faglig ekspertise til at løse de kommende regionale opgaver på området.

33

Regionen får en rådgivende funktion i forhold til kommunerne samtidig med, at den får opgaver i forbindelse med sundhedsplanlægning, den patientrettede forebyggelse under indlæggelse, indgåelse af sundhedsaftaler med kommunerne samt kvalitetssikring.

Regionerne kan desuden efter konkrete aftaler med kommunerne overtage nogle af deres forebyggelses- og sundhedsfremmeopgaver.

Det drejer sig således om at regionen skal sikre at nedenstående opgaver - på såvel forvaltningsniveau som på sygehusniveau - løses.

ForvaltningsopgaverDet foreslås at der i regionen i på forvaltningsniveau (somatisk og psykiatrisk) etableres en enhed til at varetage regionens udviklings-, dokumentations- og organisatoriske opgaver i relation til forebyggelse af sygdomme og sundhedsfremme.

Enhedens opgaver skal relatere sig til:

Den danske kvalitetsmodelEn af Region Sjællands opgaver bliver at sikre at den danske kvalitetsmodel udbredes og implementeres indenfor såvel den patientrettede som den borgerrettede forebyggelse. Der vil derfor være behov for overblik over forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Viden og kompetencer på områdetUdover øget kvalitetssikring og kvalitetsudvikling får regionerne funktioner i form af sundhedsplanlægning, specialiseret rådgivning og samarbejde med kommunerne omkring sundhedsaftaler. For blandt andet at sikre sundhedsaftaler af kvalitet i relation til sundhedsfremme og forebyggelse foreslås det at bygge videre på den viden, som allerede findes indenfor området.

NetværkI Region Sjælland vil der være behov for et bindeled mellem den overordnede sundhedsplanlægning og kommunale behov og ønsker om samarbejde. Der vil være behov for at udvikle en række netværk i samspil mellem region og kommuner. I sådanne netværk er der mulighed for at udveksle viden, fx via faglige regionale netværk for kvalitetssikring. Samtidig vil samarbejdet med kommunerne tilføre regionen øget kendskab til de lokale forhold, som vil gøre det lettere at samarbejde med kommunerne om udarbejdelse af sundhedsaftaler og fælles standarder.

Samarbejde og servicering af kommunerne

34

Lovgivningen giver mulighed for, at kommuner, som ikke ser sig i stand til at varetage visse opgaver som grundlag for en sundhedsfremmende og forebyggende indsats, kan samarbejde med regionen om fx vidensdeling og kvalitetsudvikling. Det kan nævnes at arbejdsgruppen af kommuner i Roskilde Amt i den forbindelse har udtrykt ønsker i retning af en regional enhed, hvor kommuner kan søge rådgivning og bestille ydelser som supplerende dataindsamling og konkrete forebyggelsestilbud.

Samarbejde med psykiatrienAfhængig af den fremtidige regionale forvaltningsstruktur forventes samarbejde med psykiatrien om monitorering af den mentale sundhedstilstand, indgåelse af sundhedsaftaler for mennesker med sindslidelser i relation til forebyggelse og sundhedsfremme samt implementering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag på psykiatriområdet.

Enhedens opgaverEnhedens opgaver bliver blandt andet:

sundhedsfremmes og forebyggelsens rolle i sundhedsplanlægning forebyggelsen i sundhedsaftalerne (indhold, opfølgning, standarder,

strategisk udviklingsarbejde) specialiseret rådgivning kvalitetssikring af forebyggelse, herunder større grad af inddragelse af

praksissektoren og kommuner koordinering, og samarbejde med kommunerne, andre regioner og

statslige myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen. metodeudvikling og evaluering i forhold til patient- og borgerrettet

forebyggelse.

For nærmere beskrivelse se bilag 6.4

SygehusopgaverSygehusene skal generelt have fokus på det forebyggende element i forbindelse med undersøgelse og behandling af den enkelte patient, idet følgende standarder skal implementeres på alle regionens sygehuse:

- Standard 1 stiller krav om, at sygehuset har en skriftlig politik for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

- Standard 2 beskriver sygehusets ansvar for at foretage en vurdering af behov for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i alle patientforløb.

- Standard 3 stiller krav om, at sygehuset sikrer rettidig information til patienten, og at der systematisk tilbydes sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af identificerede behov.

35

- Standard 4 beskriver sygehusets ansvar for at understøtte en sund og sikker arbejdsplads for personalet.

- Standard 5 stiller krav om fokus på kontinuitet og samarbejde med andre sundhedsaktører.

Regionens sygehuse skal sikre at forebyggelse under indlæggelse realiseres, hvilket især vil dreje sig om primær motivering og undervisning af patienter og start på sygdomsrelaterede rehabiliterings- og forebyggelsestiltag. Eksempler herpå er hjerterehabilitering, diabetesskole, astmaskole, KOL-rehabilitering o. lign.

Ved udskrivelse og ved ambulante forløb skal sygehusene sikre at sundhedspersonalet henviser patienten til kommunale forebyggelsestiltag (rygestop, diætvejledning, motion etc.) – i lighed med forpligtelsen for almen praksis og forholdene for genoptræning.

Endelig vil sygehusene være ansvarlige for enkelte specialiserede sygdomsrelaterede opgaver som eksempelvis diabetes-, astma- og KOL-skole, som fortsat bør være en sygehusopgave i ambulant regi.

Opgaver i almen praksis Den regionale enhed vil også få udviklings- og kvalitetudviklingsopgaver i relation til almen praksis. Omfanget og karakteren afhænger af overenskomsten, herunder af arbejdet i kvalitetssikringsudvalget.

36

6. Bilag

6.1.Sundhedsloven vedtaget den 16. juni 2005– uddrag om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og

genoptræning–

Af de almindelige bemærkninger til sundhedsloven fremgår at:

”Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet”. ”Med dette sigte vil kommunerne få en styrket rolle på sundhedsområdet, hvor kommunerne tilskyndes til en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats og bl.a. få ansvaret for al genoptræning udenfor sygehusregi samt for behandling af alkohol- og stofmisbrug. Der skabes således en forpligtelse for de lokale myndigheder til i et samarbejde at yde en indsats for primær forebyggelse og sundhedsfremme med det sigte at forhindre at sygdom opstår eller udvikler sig, ”

”Reformen medfører, at der skal gennemføres en ny finansieringsordning for sundhedsvæsenet, som kan understøtte de mål, der ligger til grund for reformen.” ”Det følger endvidere af aftalen om en kommunalreform, at kommunerne skal medfinansiere egne borgeres brug af ydelser, der leveres af det regionale sygehusvæsen eller af privatpraktiserende sundhedspersoner. Denne kommunale medfinansiering af udgifterne i det regionalt forankrede sundhedsvæsen har til formål at skabe klare økonomiske incitamenter for kommunalbestyrelserne til at samarbejde med regionsrådene om sammenhængende og omkostningseffektive behandlingsforløb samt til at styrke deres egen indsats på forebyggelses-, pleje- og genoptræningsområdet.”

”De økonomiske incitamenter suppleres i lovforslaget af nye forpligtende bestemmelser om samarbejde om og planlægning af opgavevaretagelsen på sundhedsområdet og tilgrænsende områder. Lovforslaget indebærer derudover, at kommunerne som noget nyt får medlemskab af det centrale forhandlingsudvalg, der indgår overenskomster med de faglige organisationer i praksissektoren. Formålet er at sikre en effektiv opgavefordeling, således at de privatpraktiserende sundhedspersoner, fx de praktiserende læger, varetager de behandlingsmæssige kerneopgaver, der bedst løses i praksis, og at kommunernes indsats effektivt aflaster og supplerer praksissektoren fx i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, det socialmedicinske område og i relation til indsatsen for patienter med kroniske sygdomme.”

”Kommunalreformen tillægger kommunerne et hovedansvar for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats.”

37

”For at tilskynde kommunerne yderligere til en forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal de fremover medfinansiere det regionale sundhedsvæsen.””Regionernes opgaver på forebyggelsesområdet knytter sig især til de patientrettede forebyggelse, herunder tværgående opgaver vedr. kvalitetssikring og udvikling. De nye obligatoriske samarbejdsaftaler mellem kommunalbestyrelser og regionsråd vil være et væsentligt redskab ved tilrettelæggelsen af en sammenhængende og tværgående forebyggelsesindsats. ””Sundhedsstyrelsen vil i dialog med de lokale myndigheder udstikke overordnede retningslinier og igangsætte udviklingsprojekter i samarbejde med kommuner, regioner mv. Sundhedsstyrelsen vil samtidig forestå nødvendig faglig opbakning til kommuner og regioner.” ”Formålet med den kommunale medfinansiering er at skabe bedre sammenhæng mellem opgaveansvar og finansieringsansvar på sundhedsområdet, herunder skabe mere synlige incitamenter for kommunerne til at investere i forebyggelse og samarbejde om sammenhængende patientforløb. ”

Af selve loven fremgår:

Afsnit IKapitel 1

§ 3 Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkning indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient.

§ 4 Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde mv.

BemærkningDet er regionerne og kommunerne, der er ansvarlige efter loven for at yde en forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats rettet til befolkningen samt tilbyde behandling til den enkelte patient.

Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner mv.

38

Regionsrådene og kommunalbestyrelserne skal sammen med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne løbende sikre udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet. Det skal ske gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde mv.

§ 5 Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

BemærkningMed bestemmelsen defineres, hvad der i loven forstås ved behandling, dvs. undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

Afsnit V

Kapitel 15

§ 61 Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til kvinder ved graviditet.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser efter stk. 1.

BemærkningBestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp § 1, stk. 1, hvor det dog er udtrykkeligt anført, at kvinder har ret til indtil 5 forebyggende helbredsundersøgelser i anledning af svangerskab hos en læge. med den foreslåede bemyndigelse vil det blive fastsat, at kvinden fortsat har ret til indtil 5 forebyggende helbredsundersøgelser hos en læge.

39

§ 62 Regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens valg.

Stk. 2 Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

BemærkningEfter bestemmelsen, der er en videreførelse af reglerne i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. § 1, stk. 2, yder regionsrådet vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder. Vejledningen ydes hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg og uanset personens sikringsgruppe.§ 63 Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri, forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, herunder tre undersøgelser i barnets første leveår.

BemærkningDet sker med bestemmelsen en videreførelse af de gældende regler i § 3 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som sikrer, at alle førskolebørn får tilbudt 7 forebyggende lægeundersøgelser, heraf 3 undersøgelser det første år.

Afsnit VI

Kapitel 16

§ 78Stk. 4 Et regionsråd kan efter indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse påtage sig opgaver og dermed forbundne udgifter, som ikke er omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagelsen af regionsrådet opgaver efter afsnit VI, XI, XIV-XVI.

BemærkningBestemmelsen vil herudover kunne benyttes til at fastsætte regler om, at regionsråd efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen vil kunne etablere eller videreføre de genoptræningstilbud, der i dag gives i sygehusregi. Sådan

40

regional opgaveløsning på kommunale ansvarsområder bør i øvrigt aftales i det sundhedskoordinationsudvalg, som regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal etablere efter lovforslaget og indgå fx i de aftaler, der skal udarbejdes om genoptræning eller om forebyggelse. Kapitel 17

§ 83 Regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder, samt jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.

BemærkningBestemmelsen fastlægger, at regionsrådet skal yde forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder samt jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.

§ 84 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der her et lægeligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

Bemærkning Der er tale om en videreførelse af sygehuslovens § 5 f.

§ 85 Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. § 277, stk. 9.

Stk. 2 Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi)

BemærkningDen fastlægger, at hvert regionsråd hvert andet år skal tilbyde en røntgenundersøgelse af brystet (mammografi) til kvinder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl o regionen. I henhold til § 279, stk. 5, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren tidspunktet for ikrafttræden af denne bestemmelse.

Afsnit IX

Kapitel 34

41

Kommunalbestyrelsens ansvar

§ 118 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX.

BemærkningDe sundhedstilbud, man som borger oftest har brug for, er typisk af vejledende, rådgivende, sundhedsfremmende og forebyggende karakter. De leveres også i dag i den primære sundhedssektor, særligt hos de praktiserende læger. Der er samtidig tale om tilbud og ydelser, der allerede i et vist omfang er placeret i kommunerne, fx i sundhedsplejen og ældreplejen, og som kommunerne med kommunalreformen og med reformen på sundhedsområdet tilskyndes til at forstærke indsatsen på. Der bliver herved også skabt et forbedret grundlag for en sammenhængende opgaveløsning på det kommunale sundhedsområde.

Et styrket kommunalt ansvar på sundhedsområdet skaber også forudsætninger for, at kommunerne - eventuelt på tværs af kommunegrænser og i samarbejde med regionerne – udvikler og anvender nye organisatoriske løsninger. Der kan på pleje, forebyggelses- og genoptræningsområdet være gevinster i form af styrket kvalitet, tværfaglighed, rekruttering eller stordriftsfordele mv. ved organisatorisk samling af opgaveløsningen i sundhedscentre el. lign. efter lokale behov.

Kapitel 35

Forebyggelse og sundhedsfremme

§ 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis.Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Stk. 3 Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v.. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2.

42

BemærkningBestemmelsen, som er ny, giver kommunerne ansvar for at skabe rammer for en sund levevis for borgerne. Bestemmelsen har til formål at sikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsat en forankring i kommunerne.

Kommunerne er nær på borgerne. Det er en væsentlig ressource i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Forebyggelsen foregår bedst i de miljøer, hvor borgeren færdes, fx børneinstitutioner, skoler, hjemmeplejen og lokalsamfundet.

Kommunerne har særlig god adgang til en række målgrupper. Det gælder fx børn og ældre. Samtidig har kommuner erfaring med driftsmæssigt at forestå forebyggende og sundhedsfremmende opgaver, fx den kommunale sundhedspleje, tandpleje og hjemmepleje.

Kommunernes meget brede opgaveportefølje gider dem et godt udgangspunkt for at prioritere tværgående og overordnet på forebyggelsesområdet. Dette kan fx ske gennem udformning af sundhedspolitikker.

For at tilskynde kommunerne til at investere i den primære forebyggende indsats, men især den patientrettede forebyggelse skal kommunerne som led i reformen medfinansiere deres borgeres behandling i sundhedsvæsenet.

Kommunernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område omfatter dels en indsats i forhold til kommunens indbyggere med henblik på at forebygge sygdom og ulykker (borgerrettet forebyggelse), dels en indsat med henblik på at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer (patientrettet forebyggelse)

Forebyggelse, der ikke foregår i forbindelse med patientbehandling i sygehusvæsenet og i almen praksis, varetages fremover af kommunerne.

Med hensyn til den patientrettede forebyggelse, herunder rehabilitering, forudsættes det, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene indgår aftaler, jf. § 206, med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb.

43

I forbindelse med at kommunerne fremover skal varetage væsentligt flere opgaver på sundhedsområdet, herunder vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, forudsættes det, at der tilsvarende på andre driftsområder som fx daginstitutioner, skolevæsenet, ældreplejen mv., udarbejdes flerårig planer mv.

Borgerrettet forebyggelse

Med de større kommuner bliver der skabt bedre rammer for en borgernær forebyggende indsats, som sundhedsfaglig prioriteret afspejler de lokale sundhedsmæssige udfordringer og hvor indsatsen tilrettelægges ud fra lokale behov for forudsætninger.De større kommuner får samtidig forudsætninger for at driftssikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, evt. i samarbejde med andre kommuner eller andre samarbejdspartnere.

Som væsentlige områder for kommunerne for den borgerrettede forebyggende indsats kan nævnes: Rygning, alkohol, sund kost, svær overvægt, herunder børneovervægt, fysisk aktivitet, forebyggelse af ulykker og seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter.

Patientrettet forebyggelseEn af de store udfordringer, samfundet står overfor i de kommende år, er indsatsen i forhold til kronisk syge personer. Det drejer sig særligt om sygdommene aldersdiabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger.

Kronisk og langvarigt syge har behov for regelmæssig og tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Der skal derfor ske tilpasninger i sundhedsvæsenets indsats.

Kommunalbestyrelserne får fremover en væsentlig opgave med at samarbejde med regionsrådene om at udvikle og bidrage til indsatsen overfor denne patientgruppe. Sigtet er især at optimere behandlingen og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv.

44

Det forudsætter et sammenhængende patientforløb. Tilrettelæggelsen af den patientrettede forebyggelse bør derfor være et obligatorisk punkt i sundhedsaftalerne jf. § 205.

Det forudsætter, at den enkelte patient i videst muligt omfang får de kompetencer, den nødvendige viden, og de nødvendige færdigheder til at tage vare på eget helbred og udøve en god egenomsorg, fx ved rehabilitering, patientundervisning og genoptræning.

Almen praksis spiller en vigtig rolle i forhold til sammenhængende patientforløb.

Tilrettelæggelsen af indsatsenDet er kommunernes ansvar at tilrettelægge deres indsats, det gælder også på det forebyggende og sundhedsfremmende område.

Også i forhold til de forebyggende og sundhedsfremmende opgaver er det væsentligt, at de varetages fagligt prioriteret på det bedst muligt dokumenterede grundlag og af personale mv. med de nødvendige kompetencer.

Det er ligeledes væsentligt, at tilrettelæggelsen sker med hensyntagen til svage grupper bl.a. ved koordination af forebyggelse på tværs af sundhedspleje, hjemmesygepleje, praksissektor og sygehus og ved integration i kommunens mange sektorer, som skole, fritids- og ældretilbud.

Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges på forskellige måder, fx i form af et sundhedscenter. Det væsentlige er hvilke ydelser og aktiviteter, der tilbydes og med hvilken kvalitet. Specielt i relation til et udbygget samarbejde med de alment praktiserende læger vil det være relevant at overveje ydelser, som kan aflaste eller supplere de praktiserende læger, fx i form af henvisningsmuligheder til rygestopkurser, kostvejledning, motion mv. Det kan evt. ske i et samarbejde med sygdomsbekæmpende foreninger, apoteker mv.

Regionerne

Regionernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område vedrører specielt den patientrettede forebyggelse. De drejer sig bl.a. om

45

videreudvikling af de forebyggende sygehuse, almen praksis og deres opgaver på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet og samarbejdet med kommuner om især indsatsen i forhold til kronisk syge, langvarigt syge, patienter med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov.

Regionerne forudsættes samtidig at få tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring for den patientrettede forebyggelse. Det er meget væsentligt, at kvalitetsudviklingen sker parallelt i det regionale og det kommunale sundhedsvæsen og følger fælles standarder. På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at der i de kommende år er behov for at opprioritere kvalitetsarbejdet uden for sygehusvæsenet.

Regionernes opgaver i forhold til de tværgående opgaver vil desuden finde sted i forbindelse med indgåelse af samarbejdsaftaler med kommunerne. I den forbindelse vil regionerne få en viden, som med fordel kan anvendes til at formidle samarbejde, erfaringer mv. mellem kommunerne i regionen.

Regionerne kan derudover i samarbejde med kommunerne bidrage til at forestå tværgående opgaver som fx overvågning af sundhedstilstanden, specialiseret rådgivning, kvalitetsarbejde vedr. den borgerrettede forebyggelse og uddannelse med udgangspunkt i det regionale sundhedsvæsens erfaringer og kompetencer, herunder metodeudvikling og evaluering.

Kapitel 36

Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

§ 120 Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Stk. 2 Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.

Bemærkning

46

Bestemmelsen fastlægger som opfølgning på kommunalreformen, at kommunerne får ansvaret for forpligtelser efter § 1 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Dette ansvar er i dag tillagt både kommuner og amtskommuner. Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af den gældende bestemmelse.

§ 121 Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og uge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge.

BemærkningVidereførelse af de gældende regler.

§ 122 Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og uge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.

Stk. 2 Personer, for hvem undervisningspligten er opkørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1 efter kommunalbestyrelsens beslutning.

BemærkningVidereførelse af de gældende regler.

§ 123 Kommunalbestyrelsen opretter, med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov, en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab.

Bemærkning

47

En videreførelse af de gældende regler. Dog foreslås det fastlagt ved bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 127, stk. 1, at en af gruppens medlemmer skal udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge. Der er hermed ikke tilsigtet ændring af de gældende regler. Barnet og dets familie vil således fortsat have en enkelt person at holde sig til.

§ 124 Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.

BemærkningEn videreførelse af de gældende regler.

Kapitel 37

Tandpleje til børn og unge

§ 127 Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 18. år.

BemærkningEn videreførelse af de gældende reglerKapitel 39

Genoptræning

§ 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner. Bemærkning…Sigtet er derfor som led i kommunalreformen at give kommunerne ansvaret for al den træning, der ikke foregår under indlæggelse på sygehus. Kun den

48

træningsindsats, der sker under patientens ophold å sygehus, er sygehusets ansvar.

Kapitel 40

Behandling af alkoholmisbrug

§ 141 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Stk. 2 Alkoholbehandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1, ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.

Stk. 4 Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser mv., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

BemærkningMed kommunalreformen henlægges ansvaret for behandlingen af alkoholmisbrugere til kommunerne. Kommunen beslutter, hvorvidt misbrugeren skal tilbydes ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Ansvar for forebyggelse, behandling og efterbehandling på alkoholområdet samles herved i kommunalt regi.

Vælger kommunalbestyrelsen at overlade behandlingen til regionsrådet i den region, hvori kommunen er beliggende, er regionsrådet ifølge bestemmelsens stk. 4 forpligtet til – efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen – at stille behandlingspladser til rådighed og til at yde faglig bistand og rådgivning.

49

Alkoholbehandling vil fortsat kunne finde sted på psykiatrisk afdeling på et sygehus og hos egen læge.

Med forslaget har en alkoholmisbruger ligesom i dag ret til vederlagsfri behandling på et alkoholambulatorium efter eget valg. Det vil sige, at en alkoholmisbruger uden henvisning har ret til behandling på et alkoholambulatorium, som ikke er en del af det kommunale tilbud.

Kapitel 41

Lægelig behandling af stofmisbrug

§ 142 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.

Stk. 3 Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser mv., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

BemærkningMed kommunalreformen henlægges ansvaret for lægelig behandling af stofmisbrugere med euforiserende stoffer (substitutionsbehandling) til kommunerne.

Kapitel XIV

Kvalitetsudvikling, forskning, indberetning og patientsikkerhed

Kapitel 58

50

Kvalitetsudvikling§ 193 Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i samarbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne en fælles ramme for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen.

BemærkningMed denne bestemmelse lovfæstes de decentrale myndigheders forpligtelse til at sikre kvalitet i sundhedsydelserne. Der er ikke tale om en ny opgave, selv om forpligtelsen ikke tidligere har været lovreguleret. Sikring af kvalitet indgår som et naturligt led i det decentrale driftsansvar for sundhedsvæsenet. Amtskommuner og kommuner skal således også i dag sikre, at sundhedsvæsenets ydelser har høj kvalitet både fagligt, patientoplevet og organisatorisk.

Efter stk. 2 lovfæstes forpligtelsen til at fastlægge rammerne for den fortsatte kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Arbejdet hermed er i fuld gang. De centrale sundhedsmyndigheder og sygehuse gerne samarbejder efter aftale om udvikling og drift af Den Danske Kvalitetsmodel. Modellen skal fastlægge standarder for kvaliteten og sikre en akkreditering af sundhedsvæsenet. Kvalitetsmodellen er udviklet over en årrække og skal fortsat udvikles og etableres i et samarbejde mellem de centrale og de decentrale sundhedsmyndigheder. Herefter skal modellen gradvist udvides til at omfatte hele sundhedsvæsenet, altså også ydelser i praksissektoren og i kommunerne.

Afsnit XV

Samarbejde og planlægning

Kapitel 62

51

Samarbejde

§ 203 Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

§ 204 Regionsrådet nedsætter i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen et sundhedskoordinationsudvalg vedrørende den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

BemærkningerRegionsrådet skal efter stk. 1 nedsætte et sundhedskoordinationsudvalg vedrørende den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet. Det lovpligtige sundhedskoordinationsudvalg har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsansvar, herunder understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen.

Det er hensigten, at sundhedskoordinationsudvalget skal drøfte og eventuelt forhandle de aftaler, som regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå i medfør af lovforslagets § 205 samt løbende følge parternes opfølgning på aftalerne.

§ 205 Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte.

Stk. 3 Aftaler vedrørende indsatsområder, som er omfattet af de af indenrigs- og sundhedsministeren nærmeres fastsatte regler efter stk. 2, indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse.

Bemærkninger

52

Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal efter bestemmelsen indgå sundhedsaftaler. Formålet med forslaget er at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de to myndighedsniveauer, regioner og kommuner. Regionsrådet skal indgå sundhedsaftaler med alle regionens kommunalbestyrelser.

Der findes i dag flere eksempler på formaliserede aftaler mellem amtsråd og kommunalbestyrelser om samarbejde på særlige indsatsområder, fx ældreaftaler og aftaler om særlige forebyggelsesindsatser. Og der er gode erfaringer med disse aftaler, der hvor man har haft dem. Imidlertid er der langt fra tale om et landsdækkende fænomen, ligesom det langt fra har været på alle områder, hvor amtskommuner og kommuner har fælles ansvar og forpligtelse for opgaveløsningen, hvor man har indgået aftaler. Resultatet er, at sammenhæng i indsatsen og sammenhæng for patienten ikke er sikret og kan afhænge af, hvor man bor. Som led i dette lovforslags sikring af en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne, formaliseres samarbejdet mellem regioner og kommuner ved lovkravet om sundhedsaftaler på visse, vigtige områder.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter stk. 2 nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte.

Der vil blive fastsat regler om, at der bl.a. skal indgås sundhedsaftaler på følgende områder:

Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Efter stk. 3 fremsender regionsrådet de indgåede aftaler til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Godkendelsen vil afhænge af, om regionsrådet og kommunalbestyrelsen har indgået aftaler på de områder, der er udmeldt som obligatoriske.

Kapitel 63

53

Planlægning

§ 206 Regionsrådet udarbejder en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

BemærkningerDer skal med § 206 for hver region foreligge en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.

Bestemmelsen viderefører dermed § 27 e i sygesikringsloven, der blev indført ved L 1992 1024, jf. bilag, hvorefter der i hvert amt skal foreligge en sundhedsplan. Den regionale sundhedsplan vil fungere som den samlede beskrivelse af regionens sundhedsindsats og vil naturligt gengive regionens planlægning på specialeområdet (sygehusspecialer og praksisplaner) og beskrive de aftaler, regionsrådet har med kommunalbestyrelserne på de centralt udmeldte områder, men også på områder man i øvrigt lokalt har valgt at gøre en indsats på.

Herudover vil en sundhedsplan naturligt indeholde følgende: Planens forudsætninger, herunder en beskrivelse af sundhedstilstanden i

regionen. Det regionale sundhedsvæsens betjening af regionens borgere for så vidt

angår ydelser efter denne lov om sygehusvæsenet, svangerskabshygiejne og fødselshjælp, vaccination mod visse sygdomme, lægeundersøgelse af børn samt forebyggelse.

Regionens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt herunder aftaler med kommunerne om særlige indsatsområder.

Regionens samarbejde med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og øvrige ydere i privat praksis (praksisplanlægning).

Regionens samarbejde med kommunerne i regionen og med andre regioner om varetagelse af sundhedsvæsenets opgaver.

Regionens tilrettelæggelse af den præhospitale indsats. Regionens sundhedsberedskab.

Sundhedsplanen vil fungere som regionens samlede ramme om indsatsen på sundhedsområdet. Den vil give de regionale aktører (politikere, administratorer og sundhedspersonale), samarbejdsparter (kommunerne og de

54

privatpraktiserende) og borgerne et samlet overblik over den regionale sundhedsplanlægning.

Regionsrådet skal efter stk. 2 indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning forud for rådets behandling af sundhedsplanen. De centrale sundhedsmyndigheder får med det samlede forslag til sundhedslov styrket den koordinerende rolle, for så vidt angår specialeplanlægning, sundhedsberedskab og sundhedsaftaler. For disse tre vigtige elementer i sundhedsplanen er der således allerede sikret en central koordinering og styring. Herudover vil Sundhedsstyrelsens rådgivning til regionernes sundhedsplanlægning yderligere bidrage til sikring af sammenhæng og kvalitet i den regionale indsats på sundhedsområdet.

Den regionale sundhedsplan skal ikke sendes i egentlig høring i kommunerne i regionen eller hos de privatpraktiserende sundhedspersoner. Det forudsættes, at den regionale sundhedsplan er udarbejdet efter drøftelser med repræsentanter herfra i det regionale sundhedskoordinationsudvalg efter § 204.

6.1.1 Regionernes råderum ved kommunalfuldmagtens bortfaldSom en konsekvens af strukturreformen vil kommunalfuldmagten ikke finde anvendelse for regionernes virksomhed. I den anledning har Amtsrådsforeningen med brev af 21.april 2005 til indenrigs- og sundhedsministeren spurgt til mulighederne for at regionerne viderefører en række opgaver på især på social- og sundhedsområdet, som amterne efter egen vurdering varetager efter kommunalfuldmagtsreglerne.

I sit svarbrev af 1. juni 2005 til amtsborgmester Kristian Ebbensgaard foretager indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen en gennemgang og vurdering af regionernes mulighed for at videreføre en række amtskommunale aktiviteter, og skriver i relation til forebyggelse bl.a.:

”Hertil bemærkes, at efter sundhedslovforslagets § 120, stk. 1, får kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis for borgerne. Bestemmelsen har til formål at sikre den forebyggende og sundhedsfremmende indsats en forankring i kommunerne. Herudover skal kommunerne efter stk. 2 etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Regionerne er forpligtede til – på samme måde som amtskommunerne er det i dag – at give forebyggelsestilbud til den enkelte patient som led i undersøgelse

55

og behandling af patienter på sygehus og i praksissektoren, jf. sundhedslovforslagets § 5.

Eksempler på sådanne patientrettede forebyggelsestilbud kan være kostvejledning til fx diabetikere, patienter med hjertekarsygdomme og til overvægtige, vejledning om rygestop til fx patienter med diabetes og hjerte og kredsløbssygdomme.

Med bestemmelsen i sundhedslovsforslagets § 120, stk. 3, fastlægges det, at regionsrådet herudover skal tilbyde rådgivning mv. til forhold til kommunernes indsats med henblik på at skabe rammer for sund levevis og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Regionerne forudsættes endvidere at få tværgående opgaver i relation til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i forhold til den patientrettede forebyggelse. Regionernes tværgående opgaver forventes løst i samarbejde med kommunerne.I forhold til de af Amtsrådsforeningen nævnte eksempler på forebyggelsestiltag betyder kommunalreformen, at regionerne som udgangspunkt ikke kan påtage sig generelle borgerrettede forebyggelsesopgaver.

I forbindelse med kommunernes og regionernes pligt til at yde patientrettet forebyggelse i praksissektoren og i sygehusvæsenet vil de samme aktiviteter, som fx tilbud om rygestop, kostvejledning og tilbud om fysiske aktiviteter, komme på tale.

Det vil derfor være naturligt i forbindelse med indgåelse af de obligatoriske sundhedsaftaler om sundhedsfremme og forebyggelse, at regionerne og kommunerne indgår nærmere samarbejder om løsning af disse forebyggelsesopgaver.

Opgaver, som regionerne selv kan varetage, fx information om forebyggelse og behandling af sygdomme, vil regionerne også kunne varetage gennem tilskud til fx foreninger såsom kræftrådgivning og Patientforeningernes Information.”

6.1. 2 Forebyggelse i almen praksisI det følgende forsøges foretaget på et overordnet plan en opgørelse af den forebyggelse - og hjemlen for samme - der foretages i almen praksis.

Afgørende for forebyggelsen i almen praksis er, i hvilket omfang lovgivningen pålægger det offentlige at tilbyde forebyggelsesydelser fra almen praksis.

56

Da almen praksis er organiseret som selvstændigt erhvervsdrivende læger, må en sådan lovgivningsmæssig forpligtelse omsættes til en overenskomst mellem lægernes organisation (PLO) og det offentlige (SFU), hvor der nøje specificeres lægernes ydelser og de modsvarende honorarer. Praktiserende læger honoreres overvejende efter Landsoverenskomsten mellem PLO og SFU om almen lægegerning. Landsoverenskomsten baserer sig på Sygesikringenslovens regel om, at alle gruppe 1-sikrede har ret til vederlagsfri lægehjælp ved alment praktiserende læge. Overenskomsten beskriver overordnet lægens ydelse som “lægehjælp” (§ 29), hvilket i relation til forebyggelse tolkes, således at den alment praktiserende læge kan lave forebyggende arbejde, der sker som led i den almindelige patientbehandling, hvor det er nødvendigt at tage rådgivningsmæssige og andre initiativer med forebyggende sigte. (Herudover rummer overenskomsten enkelte særligt specificerede forebyggelsesydelser.)Et væsentligt aspekt ved ordet “lægehjælp” er, at det er patienten, der søger lægens hjælp. Det betyder i alt overvejende grad, at lægen ikke på eget initiativ kan tilbyde sin hjælp til en patient. Hermed falder den forebyggelse, der retter sig mod grupper af individer uden at være direkte efterspurgt af disse, uden for den praktiserende læges område.

Nedenfor oplistes under A love, bekendtgørelser og vejledninger, som omhandler forebyggelse i almen praksis. Under B oplistes de tilsvarende overenskomster.

A Lovgivning og bekendtgørelser

1 Sygesikringslovens § 6: “Til personer, der er omfattet af § 2, stk. 1 (gruppe 1-sikrede) yder den offentlige sygesikring vederlagsfri lægehjælp ved alment praktiserende læge”

En bekendtgørelse udstedt i medfør af Sygesikringslovens § 6 bestemmer, at gruppe 1-sikrede har ret til fri lægehjælp ved alment praktiserende læge i medfør af overenskomst, der er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Bekendtgørelsen siger yderligere, “at lægehjælp også kan omfatte forebyggende helbredsundersøgelser og lignende, for så vidt der foreligger overenskomst om vilkårene for lægens ydelser i sådanne tilfælde”. Sygesikringsloven overlader det altså til overenskomsten at definere, hvilken forebyggelse, der kan foregå i almen praksis.

57

2 Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.Loven retter sig både mod kommuner og amter og handler bredt om børn og unges sundhed. I denne lov findes forpligtelsen til at tilbyde børn under den undervisningspligtige alder 7 forebyggende helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læge (§ 3) samt forpligtelsen til at tilbyde børn og unge under 18 år visse gratis vaccinationer (§ 5) jfr. også nedenfor under 3.

3 Lov om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme. Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme.

Lov og bekendtgørelse opregner, hvilke sygdomme amterne skal tilbyde vaccination mod (kighoste, difteri, stivkrampe, mæslinger, røde hunde m.v.). Pr. 1. april 2005 træder bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til stiknarkomaner i kraft.

4 Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp. Vejledning om oplysningsvirksomhed om svangerskabsforebyggende metoder.

5 Vejledning om prænatal genetisk information, rådgivning og undersøgelse.

B Overenskomster

1 Landsoverenskomsten omfatter forebyggende arbejde, der sker som led i den almindelige patientbehandling. § 68 nr. 0103 (forebyggelseskonsultation) indeholder den almindelige konsultation med forebyggende sigte. § 68 nr. 0104 indeholder den særlige forebyggelseskonsultation vedrørende iskæmisk hjertesygdom, der normalt skal forudgås af en almindelig konsultation, hvor der optages anamnese og målinger (samt aftales en særligt tilrettelagt forebyggelseskonsultation vedrørende iskæmisk hjertesygdom).

Herudover rummer Landsoverenskomsten honorering for vejledning i svangerskabsforebyggende metoder og fødselshjælp.

2 En tillægsoverenskomst (16 -04-99) rummer mulighed for, at amterne kan iværksætte forebyggende og sundhedspædagogiske ydelser, som ikke er omfattet af Landsoverenskomsten. Roskilde Amt har tilsluttet

58

sig aftale om honorering af den praktiserende læge for udførelse af opsøgende forebyggende helbredsundersøgelser af skrøbelige ældre, som er opsporet i samarbejde med hjemmesygeplejen.

3 Aftale mellem SFU og PLO vedrørende profylaktiske helbredsundersøgelser af gravide og børn samt vaccinationer.

4 “Bedre sundhed for mor og barn. Den Nationale Fødselskohorte”

5 “Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder” - i forhold til patienter, der ikke er tilmeldt lægen.

6.2.Definitioner på forebyggelse og sundhedsfremme22. december 2004 kom der en afrapportering fra en arbejdsgruppe under Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, der har arbejdet med begrebsafklaring indenfor området forebyggelse, sundhedsfremme og folkesund. De definitioner, der er opregnet her, er hentet herfra.

FolkesundhedDefinition: Befolkningens samlede sundhedstilstand. Bemærkninger: Begrebet folkesundhed blev benyttet i Danmark i 1940’erne og blev lanceret i midten af 1990’erne i forbindelse med stagnation i udviklingen af danskernes middellevetid. Man kan skelne mellem tilstanden folkesundhed, dvs. befolkningens sundhedstilstand, og arbejdet for at forstå og fremme folkesundheden: Folkesundhedsarbejde. Sundhedstilstanden omfatter både fysiske, psykiske og strukturelle aspekter samt fordelingen af sundhed og sygdomsbyrden i befolkningen.

ForebyggelseDefinition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden.

Bemærkninger: Indenfor de indsatser, som fremmer folkesundheden ved at identificere og hindre eller hæmme risikofaktorer, risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos patienter eller andre borgere. Forebyggelsen omfatter

59

blandt andet primær forebyggelse, sekundær forebyggelse, tertiær forebyggelse og rehabilitering. Aktørerne kan være politikere, myndigheder, sundhedsprofessionelle, patienter og andre borgere. Målgruppen og arenaerne for forebyggelsen kan tilsvarende variere. Der er gennem en årrække sket en udvikling fra lægevidenskab til sundhedsvidenskab, medinddragelse af flere faggrupper og videnskaber, hvorved den traditionelle forebyggelsespraksis er udvidet. I dag bruges forebyggelse og sundhedsfremme som sideordnede begreber for at synliggøre forskellige indsatser for at opnå sundhed.

Forebyggelse og sundhedsfremme indeholder gensidigt elementer af hinanden. Eksempler på forebyggelse er tandpleje, sundhedspleje, vaccination, oplysningskampagner og strukturel forebyggelse, f.eks. arbejdsmiljø-lovgivningen.

Primær forebyggelseDefinition: Forebyggelse som har til formål at forhindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå.

Bemærkninger: Målgruppen kan være hele befolkningen eller udvalgte grupper og enkeltindivider, og aktører er sundhedsprofessionelle og professionelle fra andre sektorer, herunder myndigheder. Primær forebyggelse foregår bl.a. i lokalsamfund, skoler, institutioner, arbejdspladser og den primære og sekundære sundhedssektor. Den lovgivende og regulerende del af primær forebyggelse betegnes strukturel forebyggelse. Eksempler på primær forebyggelse er tandplejens undervisning i god tandhygiejne, vaccinationer, folkeskolens seksualundervisning, den kommunale sundhedstjenestes ydelser (børne-unge læger og sundhedsplejersker) og miljølovgivning.

Sekundær forebyggelseDefinition: Forebyggelse der har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt.

Bemærkninger: Sekundær forebyggelse anvender systematisk screening og opportunistisk screening som opsporende redskaber, mens interventionsdelen kan omfatte vejledning, behandling, adfærdsændring eller mere strukturelle indgreb for at undgå yderligere sygdomsudvikling.

60

Sekundær forebyggelse finder typisk sted i den primære sundhedssektor, men også på sygehuse og i andre sektorer såsom undervisnings- og socialsektoren. Sekundær forebyggelse udføres af sundhedsprofessionelle, f.eks. den praktiserende læge, sundhedsplejersker, sygehuspersonale, tandlæger og tandplejere. Målgruppen er befolkningsgrupper, patienter eller andre borgere med erkendt eller uerkendt sygdomme eller risikofaktorer. Eksempler på begrebet er screening for livmoderhalskræft og brystkræft, forebyggende astmabehandling, regelmæssig tandeftersyn, ind- og udskolingsundersøgelse, tidlig opsporing af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og nakkefoldsscreening.

Tertiær forebyggelseDefinition: Forebyggelse der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse.

Bemærkninger: Tertiær forebyggelse er målrettet patienter med erkendt sygdom og foregår i sundhedsvæsenet ofte i tværsektorielt samarbejde. Aktørerne er sundhedsprofessionelle i samarbejde med professionelle fra bl.a. socialsektoren.

Tertiær forebyggelse er defineret ud fra sygdomsstadie, mens rehabilitering er defineret ud fra patientens helbredssituation inkl. egne behov og ønsker. Tertiær forebyggelse indgår ofte som en naturlig del af rehabiliteringen. Eksempler på tertiær forebyggelse er forebyggelse af (nye) frakturer hos patienter med osteoporose vha. hoftebeskyttere, forebyggelse af kontrakturer ved lammelse, hygiejneinstruktion til patienter med manifest oral sygdom, forebyggelsessamtaler ved den praktiserende læge med henblik på rygestop hos patienter med KOL, forebyggelse af recidiv hos afhængige alkoholmisbrugere, normalisering af blodsukker hos diabetes patienter, palliation af kroniske smerter hos kræftpatienter.

SundhedsfremmeDefinition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, rammer og processer der fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden.

Bemærkninger: I sundhedsfremmearbejdet vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier frem for på risici.

Sundhedsfremmearbejdet bygger på et salutogenetisk perspektiv, mens forebyggelsesarbejdet bygger på et patogenetisk. Salutogenes er læren om sundhedens opståen og udvikling, mens patogenesen er læren om sygdoms opståen og udvikling.

61

I sundhedsfremmearbejdet er der fokus på begrebet ”sund”, hvor sund forstås som en stærk følelse af sammenhæng, dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig (Aaron Antonowsky).

Sundhedsfremme kan foregå i alle rammer og både professionelle i sundhedsvæsenet og udenfor, samt patienter og andre borgere kan være aktører.

Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan væge målrettet såvel enkelt personer som befolkningsgrupper.

Sundhedsfremme og forebyggelse anvendes som sideordnede delvist overlappende begreber for at synliggøre forskellige strategier og for at opnå og øge sundheden.

Forebyggelse og sundhedsfremme indeholder gensidigt elementer i hinanden. Eksempler på sundhedsfremme er dannelse af mødregrupper i sundhedsplejen til støtte for børnefamiliers ressourcer og netværk, sundhedspleje, tandpleje-ordninger, socialpolitik, forebyggende hjemmebesøg, børneundersøgelser og motion på arbejdspladsen.

6.3. Standarder for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på sygehus

Standarder for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på sygehuse er udarbejdet af en interessegruppe under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark (Netværket) i tæt samarbejde med det europæiske netværk af Health Promoting Hospitals (HPH) i WHO. Netværket fremkom i oktober 2003 med en anbefaling for ”Standarder for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på sygehus”. Grundprincipperne fra denne anbefaling sammenfattes i dette bilag.

Standarderne retter sig mod patientforløb, og definerer sygehusets ansvar for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme som et element, der indgår i alle patientforløb. Standarderne

- bygger på den bedste foreliggende evidens.

- retter sig med såvel den sundhedsfaglige, den organisatoriske som den patientrelaterede kvalitet.

- har fokus på involvering af personale og etablering af et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

62

Det er hensigten, at standarderne skal indgå som integreret del af sygehusenes generelle kvalitetssystem. Standarderne kan endvidere indgå som supplement til eksisterende akkrediteringsstandarder, herunder standarder, som er under udvikling til Den Danske KvalitetsModel.

Der er opstillet fem standarder, der lyder som følger:

- Standard 1 stiller krav om, at sygehuset har en skriftlig politik for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

- Standard 2 beskriver sygehusets ansvar for at foretage en vurdering af behov for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i alle patientforløb.

- Standard 3 stiller krav om, at sygehuset sikrer rettidig information til patienten, og at der systematisk tilbydes sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af identificerede behov.

- Standard 4 beskriver sygehusets ansvar for at understøtte en sund og sikker arbejdsplads for personalet.

- Standard 5 stiller krav om fokus på kontinuitet og samarbejde med andre sundhedsaktører.

6.4. Baggrund for den regionale varetagelse af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats og beskrivelse af opgaverne

De forvaltningsmæssige opgaver bliver:- sundhedsfremmes og forebyggelsens rolle i sundhedsplanlægning- forebyggelsen i sundhedsaftalerne (indhold, opfølgning, standarder,

strategisk udviklingsarbejde) - specialiseret rådgivning- kvalitetssikring af forebyggelse, herunder større grad af inddragelse af

praksissektoren og kommuner- koordinering, og samarbejde med kommunerne- metodeudvikling og evaluering i forhold til patient- og borgerrettet

forebyggelse.

SundhedsplanlægningOvervågning af sundhedstilstanden, sundhedsvaner, livsstil mv. Dette kan evt. foregå i samarbejde med en regional sundhedstjenesforskningsenhed samt statslige styrelser og ministerier.

Sundhedsaftaler

63

I forbindelse med sundhedsloven forudsættes det, at der indgås en sundhedsaftale mellem region og kommune. Denne indbefatter mange elementer og én af disse er en aftale omkring sundhedsfremme og forebyggelse, herunder også omkring den patient rettede og den borgerrettede forebyggelse.

Specialiseret rådgivning For at kunne opfylde lovens krav om, at der skal ske en øget kvalitetsudvikling indenfor sundhedsfremme og forebyggelsesområdet både indenfor den patient rettede og borger rettede forebyggelse, er det vigtigt, at der er en regional enhed, der både har en specialiseret viden omkring metodeudvikling, evaluering samt indenfor de forskellige faglige områder, som er beskrevet i ”Sund hele livet”. Det drejer sig om:

- Risikofaktorerne: o Rygning, o alkohol, o kost, o fysisk aktivitet, o svær overvægt o ulykker

- Folkesygdommene: o Type 2 diabetes, o forebyggelige kræftsygdomme, o hjerte-karsygdomme, o knogleskørhed, o muskel- og skeletlidelser, o overfølsomhedssygdomme, o psykiske lidelsero rygerlunger.

- Målgrupperne: o Gravide, o børn, o unge, o udsatte voksne , o ældreo langvarigt syge.

Regionen vil desuden via sundhedsaftaler og sundhedsplanlægning få en viden om, hvad der foregår inden for både den patient rettede og borger rettede forebyggelse og sundhedsfremme. Denne viden kan med fordel anvendes til at formidle samarbejde, erfaringer mv. mellem kommunerne i regionen.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

64

I sundhedsloven er det anført, at man skal arbejde på, at der sker en kvalitetssikring og kvalitetsudvikling indenfor forebyggelsesområdet, hvilket betyder at den skal indbefatte sygehusene almen praksis og kommunerne. Det kan ske ved, at man gradvist arbejder på, at Den Danske Kvalitetsmodel elementer vedr. forebyggelse bliver indført alle de tre nævnte steder.

Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling indbefatter:- Monitorering- Evaluering- Uddannelse af fagpersoner i relation til folkesundhed og

metodeudvikling.

For at få en dynamisk udvikling i Region Sjælland, højne standarden indenfor forebyggelse og sundhedsfremme området samt som et redskab i sundhedsplanlægningen er det nødvendigt, at der er en regional enhed, der følger med i udviklingen i kommuner og almen praksis samt støtter udviklingen, der foregår her.

Politisk betjeningSagsbehandling i forbindelse med politisk behandling indenfor områderne forebyggelse og sundhedsfremme.

65

6.5.Oversigt over de 3 amter på forebyggelsesområdet.ROSKILDE AMT STORSTRØMS AMT VESTSJÆLLANDS AMT

Politisk organisering Forebyggelsesrådet m. 7 AR- medlemmer (heraf 3 fra Sundhedsudvalget)

Det Centrale Samordningsudvalg (6 AR-medlemmer og 6 kommunale m.fl.) 1 gang årligt drøftes området i Sundhedsudvalget

Råd for Sundhedsfremme og Forebyggelse (2003), AR-medl. fra alle stående udvalg. Konkrete indsatser og planer besluttes i de respektive fagudvalg, Økonomiudvalg og AR.

Har overordnet plan for indsatsen

Seneste plan vedtaget i AR i 2000 1-årige planer i FR

Ja, 4-årig overordnet + 1 årig (økonomi) Der er vedtaget Storstrøms Amts Folkesundhedsplan 2005

Ja, handlingsplan 2003 til 2005. Er en videreførelse af amtets 1. plan fra 2001.

Prioriterede indsatsområder Udviklingsområder Kost og MotionBørn, Unge og FamilierPartnerskab for SundhedStandardtilbud/kurser:tobak, alkohol m.v.

Kost og motion, tobak, unges livsstil. Sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Forebyggelse af ulykker sammen med Sund-By Netværket. Der planlægges handlingsplaner på folkesundhedsområderne: KOL og diabetes 2

Kost, motion, tobak, alkohol, ulykkesforebyggelse, sundhed påarbejdspladsen, aldersgrupper, miljøer, folkesygdomme, indsats på sygehuse og i sygesikringsområdet.

Administrativ placering Centralforvaltningen Driftsniveau Centralforvaltningen(Sundhedssekretariatet)

Betegnelse Forebyggelsesafdelingen Storstrøms Amts Folkesundhedscenter

Sundhedssekretariatet

Daglig leder referer til Sundhedsdirektøren Sundhedsdirektøren Sundhedsdirektøren

Økonomi 2004 Brutto 5,7 mio. kr. I 2004 var samlet budget 11 mio. kr. Hidtil 2 mio. kr. årligt. 4 mio. kr. i

66

inkl. sundhedschefer på sygehusene med delopgaver vedr. patientrettet forebyggelse (ekskl. motion på recept / motion i håndkøb).

2005 (centralt).

Ansatte 7 fuldtidsansatte heraf en afdelingsleder

17 fuldtidsansatte, heraf en Folkesundhedschef

1 fuldtidsansat + 2 projektansatte. (eksklusiv vicekontorchef).

Strategi Videnscenterfunktion m. dataindsamling kommunikation og intervention i form af udviklingsområder (nye tilbud) og standardtilbud(‘hyldevarer’) til borgerne Partnerskaber m. organisationer m.fl. som metode

Folkesundhedscenteret udbyder forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud til borgerne på baggrund af tværsektoriel indsats- Samarbejde med kommuner og andre om de konkrete tilbud. Varetager løbende formidling og dokumentation om borgernes sundhedstilstand, sikrer kompetenceudvikling og realiserer for større udviklingsopgaver.

Forebyggelse er/skal være en integreret del af alle sektorer indsats. Derfor arbejdes der centralt for at etablere netværk og samarbejde med amtets sektorer, kommuner og andre interessenter for at udmønte handleplanen. Initiering, formidling og kommunikation er centrale opgaver.

Andet Den forebyggende indsats i sundhedsvæsenet (sygehuse) og den primære indsat ikke(formelt) koordineret

I Folkesundhedscenteret er forebyggelse og sundhedsfremme samlet(minus alkohol og trafik)

Medlem af SUND-BY NetværketStorstrømmens Sygehus er medlem at Netværk af forebyggende sygehuse.

I Sundhedssekretariatet arbejdes med forebyggelse og sundhedsfremme på alle områder inden for risikofaktorer, aldersgrupper og miljøer. Er tages i udstrakt grad udgangspunkt i egen virksomhed (sundhed, trafik, misbrug, miljø, social, erhverv, undervisning). Medlem af Sund-By-Netværket. Alle centre i Sygehus Vestsjælland er medlem af Netværk af forebyggende sygehus i Danmark. Deltager desuden i alle nationale faglige relevante netværk (Cen/Lok-princippet)

67

68

6.6 Aktivitetsskemaerne genereltI afsnit 6.7, 6.8 og 6.9 har de tre amter anført hvilke ting, de laver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Som det vil fremgå af skemaerne, er det forskelligt, hvor meget og hvor lidt de enkelte amter har medtaget især indenfor den patientrettede forebyggelse, idet nogle måske vil betegne, det de gør som en del af den almindelige behandling, mens man andre steder betegner det som en speciel indsats indenfor forebyggelse. Skemaerne vil dog samlet give et overblik over, hvilket broget felt forebyggelse og sundhedsfremme udgør, men også at der mange steder foregår meget.

6.7 Aktivitetsskema for Roskilde Amt

Indsatsområde: TOBAK

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Røgfri graviditet

Individuelle rådgivningsforløb til gravide og deres partnere

Begge Gravide rygere og deres partner

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med Fødegangen

Call & Quit

Telefonrådgivning om rygestop for unge

Borgerrettet Unge rygere Forebyggelsesrådet i samarbejde med Københavns Kommune

Røgfri haller

Oplysning mv. Borgerrettet Ledere, trænere, børn og unge

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samt haller og klubber i amtet

Unge og rygning

Tilbud om kortvarig indsats om rygestop på ungdomsuddannelserne i amtet

Borgerrettet Unge på ungdomsuddannelserne

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med amterne i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Nationalt center for Rygestop samt ungdomsuddannelserne i amtet

Rygestop på apotekerne

Kurser samt individuelle forløb. Kurser med teoretisk og praktisk indhold.

Borgerrettet Voksne rygere

Partnerskabsaftale mellem Forebyggelsesrådet og apotekerne i amtet

Rygestopdag

Forskellige aktiviteter i forbindelse med den årlige rygestopdag - varierer fra år til år.

Borgerrettet Borgere i amtet

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med de andre amter og Sundhedsstyrelsen.

69

Indsatsområde: ALKOHOL

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Dyre dråber Hjemmeside og unge og alkohol

Borgerrettet Forældre til unge

Samarbejde mellem 3-amtet

Uge 40 kampagnen

Bestemmes fra år til år

Borgerrettet Voksne borgere, fagpersoner og frivillige indenfor alkoholområdet

Kampagne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsesafdelingen, Blå Kors Behandlingshjem, Basen, ansatte og frivillige i kommuner samt foreninger samt SSP konsulenter

Indsatsområde: KOST OG FYSISK AKTIVITET

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Lettere fremtid

Kurser med teori og praksis om både kost, motion og psykologi

Borgerrettet Overvægtige børn og unge og deres familier

Forebyggelsesafdelingen

Lettere Liv

Kurser med teori og praksis om både kost, motion og psykologi samt fødselsforberedelse og jordemoderundersøgelser.

Begge Overvægtige gravide og deres familier

Samarbejde mellem Forebyggelsesafdelingen og Fødegangen på RAS

PLAY Roskilde Amt

Via aktiv deltagelse i et kursustilbud at give fysisk inaktive børn og deres familier oplevelsen af, at fysisk aktivitet er sjovt samt give viden om sund kost

Borgerrettet Fysisk inaktive børn og deres famililer

Partnerskabsprojekt mellem Forebyggelsesrådet, DGI Roskilde Amt samt lokale idrætsforeninger

70

Grøn Erfa i Køge

Indførsel af kost- og motionspolitik i daginstitutioner i Køge Kommune samt implementering af denne

Borgerrettet Personale og bestyrelsesmedlemmer i daginstitutioner inkl. SFO’er i Køge Kommune

Partnerskabsprojekt mellem Forebyggelsesrådet, Grøn Erfa og interesserede daginstitutioner i Køge Kommune.

Spis-dig-slank

Kurser med teori og praksis om både kost, motion og psykologi

Borgerrettet Overvægtige voksne

Forebyggelsesafdelingen

Sundhed og Glæde

Motivere psykisk udviklingshæmmede til at blive mere fysisk aktive samt få nogle sundere kostvaner. At give viden til personalet om kost og motion samt om, hvordan man får psykisk udviklingshæmmede til at ændre vaner

Borgerrettet Psykisk udviklingshæmmede samt personale tilknyttet Støttecentret 5’eren

Partnerskabsprojekt mellem Forebyggelsesrådet og Støttecentret 5’eren

Motionspakken

Forskellige kursustilbud med inspirationsoplæg om forskellige former for fysisk aktivitet

Borgerrettet Fysisk inaktive i Gundsø Kommune og omegn

Partnerskabsaftale mellem Forebyggelsesrådet og Afspændingspædagogisk Aftenskole i Gundsø Kommune

Motivationsgrupper

Kurser, hvor diabetikere motiveres til en sundere livsstil. Instruktørerne er frivillige, der har gennemgået et kursus

Patientrettet Voksne borgere med diabetes

Partnerskabsaftale mellem Forebyggelsesrådet og Diabetesforeningen, centralt og lokalt

Temamøder

Temamøder om kost, motion og vægt

Borgerrettet Voksne samt personale ansat forskellige steder

Forebyggelsesafdelingen.

Gør det sammen

Kurser med teoretisk rådgivning om livsstilsændringer og netværksdannelse

Borgerrettet Overvægtige voksne

Partnerskabsaftale mellem Forebyggelsesrådet og tre apoteker i Roskilde Amt.

Kampagne om fysisk

Lokale tiltag i forbindelse med central kampagne.

Borgerrettet Målgruppen fastsættes år for år

Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsesafdelingen samt lokale

71

aktivitet Fastsættes år for år. centralt samarbejdspartnere.

Indsatsområde: ULYKKER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Ung Bil Dag Oplysningsdag med aktiviteter på Køreteknisk Institut om trafiksikkerhed og alkohol

Borgerrettet Primært 18-24 årige og voksne

Teknisk Forvaltning, Køreteknisks Institut samt Forebyggelsesafdelingen. Samarbejde med Vestsjællands og Storstrøms Amt.

Sikker i trafikken – seniortræf

Trafiksikkerhedsdag Borgerrettet Ældre der færdes i trafikken

Teknisk Forvaltning, KTI, Hjælpemiddelcentralen, frivillige organisationer samt Forebyggelsesrådet.

Fyrværkerikampagne

Oplysning, konkurrence og fyrværkeridemonstrationer

Borgerrettet Børn og unge i 3. – 10. kl., forældre, forhandlere af fyrværkeri, butikscentre mv.

Amterne i Danmark, Sundhedsstyrelsen, Sygekassernes Helsefond, Øjenforeningen Værn om Synet, Landsforeningen for Bedre Hørelse, Beredskabsstyrelsen, Tips/Lotto m.fl. Politi, Hærhjemmeværn, Københavns Amt

Farligt kryds Kampagne – vejskilte Borgererettet Bilister Samarbejde med vejfolk og vejmyndighed

72

Pas på mig Vejkantplakater, foldere, div. tryksager, Internet mv.

Borgerrettet Trafikanter ved skoleveje samt forældre og skolebørn

Samarbejde med amter, kommuner og skoler samt Internetkonsulentfirma. Teknisk Forvaltning i RA

Private virksomheder

Endagsseminar Borgerrettet Chauffører og vognmænd

Teknisk Forvaltning. Samarbejde med Køreteknisk Institut

Lokal hastighedskampagne

Vejskilte og foldere Borgerrettet Bilister Teknisk Forvaltning i samarbejde med vejfolk og vejmyndigheder

Fart gør ondt værre

Vejskilte, TV spots Internet m.m.

Borgerrettet Bilister Teknisk Forvaltning. Samarbejde med Rådet for Større Færdelssikkerhed.

Drop det nu TV spots, vejskilte, foldere, plakater m.m.

Borgerrettet 18-24 bilister Teknisks Forvaltning. Samarbejde med andre amter og Rådet for Større Færdelssikkerhed

Færdselssikkerhedsseminar

Endagsseminar Borgerrettet Færdelskontaktlærere på skoler, politi, vejteknikere, forebyggelsesmedarbejdere

Teknisk Forvaltning.

Hop i kanen, nu!

Julespritkampagne Borgerrettet Julefrokostdeltagere

Teknisk Forvaltning. Samarbejde med Storkøbenhavns Trafiksikkerhe

73

dsråd og Frederiksborg Amt

5. klasses færdselskursus

Færdselskursus Borgerrettet Elever i 5. klasse Teknisk Forvaltning. Samarbejde med Køreteknisk Institut.

Indsatsområde: BØRN OG UNGE´S TRIVSEL

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Barnets Bog Løbende redigering og udsendelse af en ny kommunikationsbog for forældre, sundhedspleje samt andet sundhedspersonale.

Borgerrettet Forældre til nyfødte, sundhedspleje, sygehusafdelinger og praktiserende læger

Arbejdsgruppe nedsat af TVÆRS og samarbejde med lokal kommunal sundhedspleje samt Forebyggelsesafdelingen.

Tackling – sundhed, selvværd, samvær

Forebyggelsesprogram vedr. unge og deres brug af rusmidler. Forskningsprojekt

Borgerrettet Elever i 7. til 9. klasse. Der er både indsatsskoler og kontrolskoler.

Samarbejde mellem Forebyggelsesafdelingen, Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, skolebogsforlaget Alinea samt involverede skoler og forebyggelseskonsulenterne i Danmark.

Du bestemmer

Kursus i en anderledes sundhedsvejledningsmetode.

Borgerrettet Nøglepersoner som har elever i folkeskole og på ungdomsudd

Samarbejde med ungdomsuddannelserne og Forebyggelsesafdelingen.

74

annelserne som målgruppe for indsatsen.

Kompas Pilotprojekt. Består af åbne kurser, hvor unge får støtte til at styrke deres selvværd og handlekompetence samt dannelse af netværk Bestør af gruppeforløb med samtaler og opgaver.

Borgerrettet Unge på ungdomsuddannelserne med erkendt behov for støtte til personlige problemstillinger som f.eks. overforbrug af rusmidler.

Samarbejde mellem Forebyggelsesafdelinge, ungdomsuddannelserne og Roskilde Amts Behandlingscenter for Stofmisbrug (RABS)

Temaarrangementer

Fællesarrangementer der fokuserer på at styrke dialogen og samarbejde mellem elever og forældre – især vedr. alkoholpolitik.

Borgerrettet SSP, lærere, sundhedsplejersker m.fl. I anden række er målgruppen forældre og elever

Samarbejde mellem Forebyggelsesafdelingen og SSP konsulenterne i Roskilde Amt.

Dialogmøder

Møder i kommuner om trivsel og sundhed hos unge

Borgerrettet Faglige og politiske ledere på børn- og ungeområdet i kommunerne

Samarbejde mellem Forebyggelsesafdelingen og Embedslægeinstitutionen i Roskilde Amt.

Netstof Informations- og debathjemmeside om unge og stoffer.

Borgerrettet Unge, deres forældre, fagpersoner m.fl.

Samarbejde med Vestsjællands amt – samt Alkohol og Narkokonsulenterne i Danmark.

Indsatsområde: ÆLDRE

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

75

I gang hvor du bor

Projekthold med to timers ugentlig motion og samvær i et år

Borgerrettet Borgere over 60 år

Forebyggelsesafdelingen. Implementeret i frivillige foreninger, aftenskoler mv.

Opfølgning efter faldprojekt

Ad hoc møder Begge Professionelle der arbejder med forebyggende besøg hos ældre i kommunerne

Samarbejde mellem kommunerepræsentanter og Forebyggelsesafdelingen og amtets sygehuse.

Indsatsområde: ARBEJDSPLADSER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Rygestop på arbejdspladser

Kurser med teoretisk og praktisk indhold.

Borgerrettet Voksne rygere på arbejdspladser

Samarbejde med amterne i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Nationalt center for Rygestop samt de enkelte arbejdspladser

Bistand til indførsel af en rygepolitik på arbejdspladsen

Rådgivning vedr. udarbejdelse og implementering af en rygepolitik på virksomheder

Borgerrettet Arbejdspladser

Samarbejde med amterne i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Nationalt center for Rygestop samt de enkelte arbejdspladser

Spis-dig-slank

Kurser med teori og praksis om både kost, motion og psykologi

Borgerrettet Ansatte på arbejdspladser, der er motiveret for at deltage

Samarbejde mellem arbejdspladsen og Forebyggelsesafdelingen

Temadage, kurser og

Oplæg, organisering af

Borgerrettet Ansatte og ledere på

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med

76

sparring i.f.t. sundhedsfremme på arbejdspladser

kurser. Formidling af instruktører til arbejdspladser. Sparring med fagpersoner eller arbejdspladser

alle typer arbejdspladser

arbejdspladser.

Rygskoler, kurser for nakke, skuldre, musearm, pausegymnastik m.m.

Kurser af varierende længde

Borgerrettet Ansatte og ledere på alle typer arbejdspladser

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med arbejdspladser.

Temadag / temamøde om stress

Skabe opmærksomhed om, hvad stress er og enkelte redskaber til stresshåndtering

Borgere Ansatte og ledere på alle typer arbejdspladser

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med arbejdspladser.

Kursus i stresshåndtering

Kurser på op til tre dag i stresshåndtering

Borgere Ansatte og ledere på alle tyrper arbejdspladser.

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med arbejdspladser.

Indsatsområde: TVÆRGÅENDE NETVÆRKSAKTIVITETER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

TVÆRS Lederforum, tværkommunalt og tværamtsligt, der sætter fokus på sundhed og sundhedsopfattelse hos børn, unge og familier. Sikrer kontinuitet og kvalitet i samarbejde om børn og familier

Begge Børn, unge og familier

Ledere i kommuner og amtet.

Netværk for forebyggende besøg hos

4 møder ´3 timer årligt, hver med et fagligt emne –

Borgerrettet Professionelle der arbejder med

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med kommunerepræsentant

77

ældre i Roskilde Amt

ofte med udefra kommende oplægsholder

forebyggende besog hos ældre i kommunerne

er.

Tykke børn arbejdsgruppe

Erfamøder om om kost, motion, overvægt og familier

Borgerrettet Repræsentanter fra amt og kommuner, der arbejder med problematikken

Forebyggelsesafdelingen samt repræsentanter fra de kommunale sundhedstjenester samt RAS

Roskilde Amts indsats mod depression

Deltagelse i baggrundsgruppe og lokale oplysningsaktiviteter

Begge Patienter, pårørende, behandlere og andre.

Projektkoordinator og styregruppe på Fjorden samt Psykiatrifonden

Indsatsområde: DOKUMENTATION OG KOMMUNIKATIONSOPGAVER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrette/Begge

Målgruppe Udfører

Hjemmeside om stofmisbrug under udarbejdelse

Hjemmeside Borgerrettet Unge, pårørende og fagpersoner

Samarbejde mellem repræsentanter fra kommuner, Social- og Psykiatriforvaltningen og Forebyggelsesafdelingen.

Sundhedsdag€

Oplysningsdag med varierende indhold

Borgerrettet Borgere i amtet Samarbejde mellem mange forskellige aktører i Roskilde Amt

E-sund Elektronisk nyhedsbrev om sundhed og forebyggelse.

Begge Interesserede borgere i amtet, presse og samarbejdspartnere

Sundhedsforvaltningen og Forebyggelsesafdelingen.

Sundhed.dk Ajourfører de dele af sundhed.dk, der vedrører amtet

Borgerrettet Afdelingens interessenter

Sundhedsforvaltningen og Forebyggelsesafdelingen samarbejder med Sundhed.dk

I gang med motion

Hjemmeside om motionstilbud i amtet

Borgerrettet Borgere og sundhedsmedarbejdere.

Forebyggelsesafdelingen i samarbejde med Kultunaut.dk

MULD-undersøgelse

Rapport om unges trivsel og

Borgerrettet Professionelle som beskæftiger

Forebyggelsesafdelingen

78

i Roskilde Amt

sundhed sig med unge.

Evaluering af Forebyggelsesafdelingens diverse tilbud.

Evaluering af de forskellige tilbud via kvalitative og kvantitative metoder.

Borgerrettet Professionelle og politikere i og udenfor amtet

Forebyggelsesafdelingen og i udvalgte tilfælde eksterne evaluatorer.

Dokumentation af fyrværkeriulykker

Indsamling, analyse og behandling af spørgeskemadata. Formidling via Internettet

Borgerrettet Borgere og professionelle.

Samarbejde mellem Forebyggelsesafdelingen og skadestuerne i Roskilde Amt.

Dokumentation af ældres faldulykker

Indsamling, analyse og behandling af registermateriale fra data indsamlet på skadestuerne. Formidling via Internettet

Begge Borgere og professionelle

Samarbejde mellem skadestuerne i Roskilde Amt og IT-afdelingen ved Roskilde Amts Sygehus i Roskilde og Køge.

Indsatsområde: ØVRIGE FOREBYGGELSESAKTIVITER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Du bestemmer for voksne

Kursus med formål at sundhedspædagogisk samtale- og gruppeforløb med borgere i socialt og ældre regi

Borgerrettet Fagpersoner, der har kontakt med voksne/ældre borgere med livsstilsproblemer, manglende socialt netværk mv.

Forebyggelsesafdelingen.

Støttepulje til lokale aktiviteter

Varierende Begge Borgere, virksomheder, foreninger, aftenskoler eller

Ansøgerne

79

offentlige institutioner

Ung til Ung Dialog

Sexvejledning v. unge i folkeskolen.Netværksdannelse på tværs af kommuner.

Borgerrettet Folkeskoleelever Sundhedsforvaltningen er tovholder og har en koordinerende funktion i forhold til indsatsen.

Rock og Rul på

Event – projekt åbent hele tiden under Roskilde Festivalen.

Borgerrettet Deltagere i Roskilde Festivalen

Sundhedsforvaltningen

Indsatsområde: FOREBYGGELSE PÅ SYGEHUSE

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Forebyggende opgaver for patienter

Forskellige indhold for patienter med hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, cancer, knogleskørhed, overfølsomhedssygdomme, psykiske

Patienter Patienter med kroniske lidelser

RAS

80

lidelser og kronisk obstruktive lungelidelser

Rygeafvænning

Rygestopklinik med rygestopkurser

Begge Patienter og deres pårørende, sygehusets personale og i et vist omfang borgere

RASK

Præoperativ forebyggelse

Forebyggelseskonsultationer præoperativt

Patienter Henviste præoperative patienter

RASK

Livsstilskurser

3-4 livsstilskurser årligt. Tager udgangspunkt i sundhedsfaglig undervisning.

Begge Patienter i sygehus og almen praksis samt deres pårørende og i et vist omfang borgere

RASK

Sundhedsfaglig rådgivning, undervisning og sundhedsfremme på sygehuset

Rådgivning og undervisning

Patienter Sygehusets personale, herunder medicin – og sygeplejestuderende

RASK

Motion for livet

Motion og kost på recept til udvalgte patientgrupper

Patienter Patienter i almen praksis

RASK

Indsatsområde: FOREBYGGELSE I ALMEN PRAKSIS

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Forebyggende helbredsundersøgelse til børn

Borgerrettet Børn under den skolepligtige alder

Visse vaccinationer

Borgerrettet Børn og unge under 18 år

Prænatal genetisk

Borgerrettet Voksne i den fertile alder

81

information, rådgivning og undersøgelseForebyggelseskonsultation

Begge Patienter med uhensigsmæssig livsstil

Vejledning i forbindelse med svangerskabsforebyggende metoder

Borgerrettet Voksne i den fertile alder.

Indsatsområde: SOCIAL- OG PSYKIATRIOMRÅDET

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Familierådgiver – Forankring af støtte til børn i familier med alkoholproblemer

Et 4-rigt projekt. Delopgaver – Tværfaglige kurser, udarbejde handlevejledninger, temaoplæg i institutioner og for medarbejdere i kommunerne, servicere nøglepersoner, yde konsulentbistand. Tilbyde rådgivning og vejledning til børn og forældre. Være sparringspartner i forhold til igangsættelse af lokale projekter

Borgerrettet Børn (= 0-18 år) i familier med alkoholproblemer

Social- og Psykiatriforvaltningen. Styregruppe med kommunale socialchefer, amtslige repræsentanter og projektets medarbejdere.

Det Ambulante Team (DAT)

Gratis og anonomt tilbud til borgere og pårørende. Kortvarig rådgivning eller længerevarende behandlingsforløb ved alkoholproblemer – herunder tilbud

Borgerrettet Borgere og pårørende til alkoholikere

Social- og Psykiatriforvaltning – DAT

82

til voksne børn af alkoholikere.

Alternativ Til Vold (ATV – Roskilde)

Tilbud til mænd, der har brug for alternative løsninger til at være voldelige

Borgerrettet Voldelige mænd Social- og Psykiatriforvaltningen – ATV

Tidlig indsats Ved at udvikle et nyt gruppebehandlingskoncept

Borgerrettet Alkoholafhængige uden social deroute, pårørende til alkoholafhængige og personer, der er vokset op i alkoholiserede familier

Social- og Psykiatriforvaltningen.

Rådgivning Videnscenter på alkoholområdet i Roskilde Amt.

Borgerrettet Amtets forvaltning, amtets borgere, virksomheder i amtet og medarbejderne på disse, kommuner i amtet og medarbejderne på disse

Social- og Psykiatriforvaltningen.

Undervisning/formidling

Borgerrettet Nøglepersoner på arbejdspladserne, faggrupper i kontakt med alkoholafhængige, frivillige medarbejdere

Social- og Psykiatriforvaltningen.

Forebyggelse/information

Borgerrettet Personer uden alkoholafhængighed, børn og unge

Social- og Psykiatriforvaltningen.

Rådgivning Videnscenter på alkoholområdet i Roskilde Amt.Faglig rådgiver for diverse instanser

Begge Fagpersoner samt borgere

Social- og Psykiatriforvaltningen

Undervisning/formidling

Begge Nøglepersoner på arbejdspladser,

Social- og Psykiatriforvaltningen.

83

faggrupper i kontakt med alkoholafhængige, frivillige medarbejdere.

Forebyggelse/information

Borgerrettet Personer uden alkoholafhængighed, herunder børn og unge

Social- og Psykiatriforvaltningen.

Pårødrendekursus Kursus på tre dage. Afholdes hvert kvartal.

Borgerrettet Pårørende til misbrugere.

Bjæverskov Behandlingsinstitution.

Samtaletilbud Gruppeterapi, individuelle eller parsamtaler mv.

Begge Pårørende til misbrugere

Bjæverskov Behandlingsinstitution.

Efterværn og opfølgning

Indsats i forbindelse med at brugerne flytter i egen bolig.

Begge Hjemløse med og uden psykiske og fysiske lidelser

Roskildehjemmet

Gruppearbejde Styrkelse af selvværd og egne ressourcer og kompetencer

Begge Hjemløse med psyko-sociale problemer samt misbrugsproblemer

Roskildehjemmet

Miljøterapeutisk arbejde

Aktivering, hjælp til selvhjælp, medicinering og psykologsamtaler

Begge Hjemløse med og uden fysiske og psykiske problemer samt misbrugsproblemer

Roskildehjemmet

rygeforbud for personale

sygehuset forbereder rygeforbud for personale pr. 1.1.06

personale og patient/pårørende

personale Psykiatrien, alle afdelingsledelser

rygeforbud inden døre

integreret del af det daglige arbejde

patient/pårørende/personale

for unge i ungdomspsykiatrien

Psykiatrien,alle i afdelingen

røggruppe arbejdsgruppe under psykiatriens MED udvalg

patient/pårørende/personale

alle ansatte og alle patienter/pårørende og besøgende

Psykiatrien

Roskilde Amts alkohol og patient/ personale Psykiatrien, alle

84

Rusmiddelpolitik arbejde er uforenelige faktorer

pårørende/personale

ledelser sikrer, at politikken overholdes

kost og motion indgår som en integreret del af det daglige arbejde

patient unge indlagt i ungdomspsykiatrien

ungdomspsykiatrisk afdeling

kost og motion indgår som en integreret del af det daglige arbejde

patient voksne indlagte

voksenpsykiatriske afdelinger

aggressionsforebyggelse

fast tilrettelagt og udført kursusprogram om at forebygge aggression

patienter personale Psykiatrien. sekretariats – og udviklingsafdelingen i samarbejde med praktikere

graviditetsforebyggelse

indgår som en integreret del af det daglige arbejde

patient unge og voksne

Psykiatrien, klinisk tvæfagligt personale

Støtte til svage unge der er færdigbehandlet i psykiatrien

rådgivning patient unge der er færdigbehandlet i psykiatrien

ungdomspsykiatrisk afdeling

fokus på læring ag utilsigtede hændelser

systematisk registrering og evaluering af utilsigtede hændelser

patient personale Psykiatrien, den enkelte, der udførte fejlen, ledelser og nøglepersoner

OPUS medicin elektronisk medicin modul

patient personale Psykiatrien, alle der har patientkontakt

fælles patientjournal

alle med patientkontakt dokumenterer i samme journal

patient personale Psykiatrien, alle der har patientkontakt

Projekt ”Børn af psykisk syge”

landsprojekt i ”Netværk af Forebyggende sygehuse”

patient/pårørende

patienter/pårørende

Psykiatrien, udvalgte medarbejdere i samarbejde med andre fra hele Danmark

Landsindsatsen mod depression

3 årigt projekt i samarbejde med Psykiatrifonden

borgere borgere i Roskilde Amt

Psykiatrien, projektkoordinator

Utilsigtede hændelser

Systematisk registrering og undersøgelse af utilsigtede hændelser mhp. at

Patienter Personale Den person, der udførte fejlen, kontaktperson, nøglepersoner

85

forebygge gentagelser.

og ledelser

”Løsninger for livet”

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Patienter Patienter i ambulant behandling

Tværfagligt personale i distrikspsykiatrierne.

Direkte og konkret indsats rettet mod børn af psykisk syge forældre samt koordination og oplysning af denne gruppe børn.

Opkvalificerer, styrke og udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Patienter. Børn af psykisk syge patienter, som er forældre

Tværfagligt personale i samarbejde med projektkoordinator.

6.8 Aktivitetsskema for Storstrøms Amt

Indsatsområde: TOBAK

86

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Røgfrit amt – rygestopkurser

Tilbud om hjælp til rygestop

Borgerrettet Borgere som ønsker at holde op med at ryge.

Folkesundhedscenteret

Røgfrit amt – konsulentkorps

Uddannelse og efteruddannelse af rygestopkonsulenter og -instruktører

Begge Fagpersoner som arbejder med rygestop på apoteker, i almen praksis, kommuner og på kurser.

Folkesundhedscenteret

Røgfrit sygehus - opfølgning

Rådgivning og efteruddannelsestiltag for rygestopinstruktører

Patientrettet Ca. 120 rygestopinsttruktører i Storstrømmens Sygehus

Folkesundhedscenteret

Rygestop på virksomheder

Tilbud om rådgivning om rygepolitk og rygestopkurser.

Borgerrettet Private og offentlige virskomheder i Storstrøms amt

Folkesundhedscenteret

Rygeforebyggen-de undervisning i folkeskolen

Undervisning 2 x 2 timer v.h.a. metoden "Aktive vurderinger" til motivering for udsættelse af unges rygedebut

Borgerrettet Elever i folkeskolens 7. klasse. Ca. 120 klasser om året

Folkesundhedscenteret

Rygevaneundersøgelse

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse om unges rygevaner.

Borgerrettet Elever på efterskoler i Storstrøms Amt.

Folkesundhedscenteret og Kræftens Bekæmpelse

Rygevaneundersøgelse

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse om unges rygevaner.

Borgerrettet Ansatte på Storstrømmens sygehus

Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Indsatsområde: ALKOHOL

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Indsatsområde: KOST OG FYSISK AKTIVITET

87

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Motionskampagne Opmærksomhedsskabende kampagne for at øge viden om anbefalinger vedr. daglig motion

Borgerrettet Alle danskere – voksne og børn.

Sundhedsstyrelsen i samarbejde med alle amter/Folkesundhedscenteret

Sundhed på arbejdspladsen

Sundere livsstil for medarbejdere.

Borgerrettet 60 – 80 medarbejdere på Scandlines

Folkesundhedscenteret i samarbejde med søfartslægen & Scandlines.

Projekt "Sunde familier"

Kursus med kost og motionstilbud.

Borgerrettet Overvægtige gravide og børnefamilier

Folkesundhedscenteret i samarbejde med Jordemodervæsenet.

Familiemotion Informationsmateriale til folkeskoler om mere motion for børn og familier.

Borgerrettet Elever i 4., 5., og 6. klasser

Folkesundhedscenteret i samarbejde med Dansk Skoleidræt

Bevæg dig sund Samtaler ud fra "Du bestemmer metoden" og tilbud om sjov motion 2 timer ugentligt

Borgerrettet Overvægtige børn og unge i foreløbig 15 kommuner

Folkesundhedscenteret i samarbejde med de kommunale sundhedstjenester og DGI

Børnehaver i bevægelse

Kurser og efteruddannelses af personale i daginstitutioner

Borgerrettet Daginstitutionspersonale i kommunerne i Storstrøms amt

Folkesundhedscenteret med tilskud fra EU (Leader + Program)

Motion på recept Strukturerede 5-6 måneders motionsforløb med træning 3 gange om ugen. (350 forløb årligt)

Patientrettet Borgere/patienter med hjertekarsygdom, forhøjet blodtryk og kolesterol og diabetes 2

Folkesundhedscenteret i samarbejde med 8 motionskonsortier

Motion i håndkøb Incitamentspulje, som kan støtte foreninger og

Borgerrettet Foreninger, det frivillige idrætsliv m.fl.

Folkesundhedscenteret

88

idrætsliv i at igangsætte motionsaktiviteter.

Indsatsområde: ULYKKER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Skolestart T-shirts til børnehaveklasser, folder til forældre, vejkantplakater for trafikanter

Borgerrettet Alle trafikanter Trafiksikkerhedsrådet i Storstrøms Amt/kommuner

Cyklistkursus Øvelser (cykler/lastbiler)

Borgerrettet 5. klasser EUC/politiet/Trafiksikker-hedsrådet

Doctor Driver Hjemmeside: Doctordriver.dk om sprit, fart og sikkerhedssele

Borgerrettet 18-20 årige Trafiksikkerhedsrådet Storstrøms/Vestsjællands/Ros-kilde Amt

Trafikinformatører Foredrag/debat med en trafikskadet

Borgerrettet 15-20 årige Trafiksikkerhedsrådet

Ung Bil Dag Aktivitetsdag på Køreteknisk Institut

Borgerrettet 15-30 årige Trafiksikkerhedsrådet Storstrøms/Vestsjællands/Ros-kilde Amt

Unge Kampagne dropdet.nu + TV- og biografspots om sprit, fart og sele

Borgerrettet 18-20 årige Alle amter / Rådet for Større Færdselssikkerhed

Ældre bilister Teori og praktiske øvelser på bane

Borgerrettet fra 65 år Kørelærere/Trafiksikkerheds-rådet (Ældre Sagen)

Cykelhjelmkampagne

T-shirts til børn, foldere til forældre

Borgerrettet Børnehavebørns forældre

Trafiksikkerhedsrådet

Selekampagne Vejkantplakater Borgerrettet Førere og passagerer i biler

Trafiksikkerhedsrådet/kommu-ner/andre amter/RfSF

Krydskampagne Vejkantplakater i uheldsbelastede kryds

Borgerrettet Alle trafikanter Trafiksikkerhedsrådet/kommu-ner

89

Hastighedskampagne

Vejkantplakater, avisartikler

Borgerrettet Alle trafikanter Trafiksikkerhedsrådet/kommu-ner/andre amter/RfSF

Stop en spritbilist Vejkantplakater, streamers

Borgerrettet 30-50 årige Trafiksikkerhedsrådet/Nord-jyll./RfSF

Firmabilkampagne Materialer om hensynsfuld kørsel til ledere og ansatte + streamers til deres biler

Borgerrettet Varebiler Trafiksikkerhedsrådet/Ros-kilde-/Fyns-/Århus-/Viborg-/Nordjyllands Amt

Lægeundersøgelse ved fornyelse af kørekort til borgere over 70 år

Forslag til indhold af lægeundersøgelse

Borgerrettet Alle borgere over 70 år med kørekort

Arbejds- og Miljømedicinsk samarbejde med Københavns Universitet, Sundhedsstyrelsen, Praktiserende læger

Forebyggelse af faldulykker blandt ældre

Informationsfoldere om "Årsager til fald": kost, syn, motion, fodtøj, påklædning, medicin, væske og fællesskab

Borgerrettet Ældre som modtager forebyggende hjemmebesøg

Folkesundhedscenteret i samarbejde med Sund By Netværket.

"Vi kan selv" – mestring af småskader

Informationshåndbog og forebyggelse af børneulykker

Borgerrettet Personale i daginstitutioner og skolefritidsord-ninger

Folkesundhedscenteret i samarbejde med Sund By Netværket

Fyrværkerikampagne

Deltagelse i Sundhedsstyrelsens, amternes og Værn om synets årlige informa-tionskampagne

Borgerrettet Folkeskoleele-ver

Folkesundhedscenteret i samarbejde med politi, Hærhjemmeværn, og Værn om synets lokalforening

Indsatsområde: BØRN OG UNGE´S TRIVSEL

90

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Unges trivsel i Nykøbing F kommune

Temadage og efteruddannelse af nøglepersoner

Borgerrettet Lærere og personale på ungdoms-uddannelser

Folkesundhedscenteret i samarbejde med Ungdomsuddannelses. institutioner, amtets UKA forvaltning og Amtsungdomscentret

Sexualundervisning i Folkeskolen

2 lektioners undervisning i Sexualitet, Prævention, Abort og Sexsygdomme

Borgerrettet Elever i folkeskolens 8. klasse

Folkesundhedscenteret i samarbejde med uddannede "SPAS-magere"

Sexualisterne Ung til ung undervisning om sex, kærlighed, følelser, abort, prævention og kønssygdomme

Borgerrettet Unge i ungdomsklubber og efterskoler

Folkesundhedscenteret i samarbejde med "Sexualisterne" – uddannede ung til ung undervisere

Informationsindsats vedr. Hiv og AIDS

Løbende distribution af informations-materiale vedr. Hiv – og AIDS

Borgerrettet Primært børn og unge – men også voksne og professionelle.

Folkesundhedscenteret

Indsatsområde: ÆLDRE

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Gå-tur projekt Friske ældre går tur med motionssvage ældre

Borgerrettet Ældre borgere i kommunerne

Folkesundhedscenteret i samarbejde med kommuner og ældreorganisationer

91

Hoftebeskyttere Informationspjece med erfaringer vedr. systematisk brug af hoftebeskyttere

Borgerrettet Beslutningstagere og professionelle indenfor ældreområdet i kommuner og amt

Folkesundhedscenteret i samarbejde med Sund By Netværket

Indsatsområde: ARBEJDSPLADSER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Gruppeundersøgelseraf dele eller alle ansatte m .h. p. påvisning af helbredsskadelig arbejdsmiljøpåvirkning

Virksomhedsbesøg/vurdering af arbejdsmiljø.Klinisk undersøgelse af ansatte.Rapport til sikkerhedsorganisation.

Borgerrettet Ansatte på virksomheder

AMK i samarbejde med sikkerhedsorganisationen evt. fagforening

Helbredsundersøgelser af ansatte med specifik udsættelse i henhold til arbejdsmiljøloven

Undersøge om ansatte med specifik påvirkning f.eks. bly har pådraget sig arbejdsbetinget sygdom.

Borgerrettet evt. patientrettet

Ansatte på virksomhed

AMK i samarbejde med sikkerhedsorganisationen evt. praktiserende læger

Undervisning af ansatte på virksomheder om arbejdsbetingede sygdomme

Borgerrettet Ansatte på virksomheder

AMK i samarbejde med sikkerhedsorganisationen

Sundhed på arbejdspladsen

Modelprojekt vedr. sundere livsstil specielt vedr. kost og motion.

Borgerrettet 60 – 80 medarbejdere på Scand-lines færger

Folkesundhedscenteret i samarbejde med Søfartslægen, Scandlines og Sundhedsstyrelsen.

92

Indsatsområde: TVÆRGÅENDE NETVÆRKSAKTIVITETER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Deltagelse i Netværk af Tobaksnøglepersoner

Folkesundhedscenteret

Deltagelse i netværk af Hiv- og AIDS konsulenter

Folkesundhedscenteret

Deltagelse i Netværk af amtslige forebyggelseskonsulenter

Folkesundhedscenteret

Deltagelse i Sund By Netværket plenum og arbejdsgrupper

Folkesundhedscenteret

Indsatsområde: DOKUMENTATION OG KOMMUNIKATIONSOPGAVER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Sundhedsprofil for Storstrøms amt

Beskrivelse af sundhedsprofilen for borger i Storstrøms amt p.b.a. SUSY data

Borgerrettet / patientrettet

Beslutningstagere, professionelle og borgere i Storstrøms amt

Folkesundhedscenteret

MULD undersøgelse

Beskrivelse af unges livsstil og dagligdag.

Borgerrettet Beslutningstagere, professionelle og borgere i Storstrøms amt

Folkesundhedscenteret

Løbende foredragsvirksomhed

Information om borgernes sundhed og sygelighed i Storstrøms Amt

Borgerrettet Foreninger, uddannelsesinstitutioner, borgermøder

Folkesundhedscenteret

Toksikologiske Toksikologisk Begge Ansatte på Arbejds- og

93

udredning af specifikke produkter/påvirkninger på arbejdsplads m.h.p. forebyggende foranstaltninger

vurdering virksomheder.Ansatte i BST.Ansatte i AT.

Miljømedicinsk klinik (= AMK)

Udarbejdelse af pjecer om arbejdsmiljøforhold

Begge Ansatte på virksomheder

AMK evt. i samarbejde med fagforeninger

Indsatsområde: ØVRIGE FOREBYGGELSESAKTIVITER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Det Centrale Samordningsudvalg

Sekretariatsbetjening af politisk udvalg vedr. sundhedsfremme og forebyggelse

Borgerrettet Amts og kommunalpolitikere

Folkesundhedscenteret

Undervisning præ og postgraduat vedr. arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsskader

Undervisning Borgerettet Studerende/elever

AMK

Indsatsområde: FOREBYGGELSE PÅ SYGEHUSE

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Livmoderhalskræftscreening

Tilbud om systematisk forebyggende smearundersøgelser

Borgerrettet Kvinder i alderen 23 – 59 år

Patologisk/ana-tomisk afdeling i samarbejde med gynækologisk afdeling og praktiserende læger.

Tromboseprofylakse ved operationer

Patientrettet sygehuse

94

Antibiotikaprofylakse ved operationer

Patientrettet sygehuse

Anti-D ved aborter Patientrettet Gyn. afd.Hørescreening af nyfødte

Patientrettet

Rygestopkurser Patient/peronale/pårørende

sygehuse/rygestopinstruktører

PKU Patientrettet Gyn. afd.Håndtering af risikogravide bl.a. ISIS-program for misbrugere og socialt belastede kvinder, overvægt, sukkersyge, prænatal diagnostik (nakkefoldsscreening)

Patientrettet Gyn afd.

Projekt om gigt og sund livsstil

Tilbud om råd og vejledning vedr. kost og motion og screening af udvalgte livsstilsparametre

Patienter Gigtpatienter i biologisk antistofbehandling

Reumasygepl. og læger

Rygestop primær vejledning og info om amtets rygestopkurser

indlagte patienter

alle, men især hjerte- lunge-og diabetesptt.

Amtets rygestopinstruktører

Lipidsænkende kost + medicin

vejledning patienter hjerte- og lungepatienter

Afdelingens diætister

Lungerehabilitering, i begrænset omfang nu, men planlagt udvidet

Vejledning og fysisk træning + info om medicin, kost og tobak

patienter KOL patienter sygepl. + fysioterapeut.

Hjerterehabilitering, i begrænset omfang nu, men planlagt udvidet

vejledning og fysisk træning + info om kost og tobak

patienter AMI + iskæmikere

sygepl. + fysioterapeut

Diabetes forebyggelse af fodsår

patienter diabetikere Fodterapeut/ sygepl

Teenagegravide Fastlagt samtaleforløb efter behov

ambulante patienter

Gravide under 18 år

Læge og sygeplejerske

Adipositas hos børn

Gennemførelse af projekt indeholdende kost, motion og livsstilsparametre

ambulante patienter

Overvægtige børn og deres familie

Tværfagligt team., læge, sygepl og diætist

95

Forældregrupper tilPræmature

Opfølgning på langtidsindlæggelser af præmaturt fødte børn

Udskrevne patienter

Forældre til børn udskrevet fra neonatalafsnittet Næstved Sygehus

Sygeplejersker

Rygestopkurser til forældre til astma/allergi børn

primær vejledning og info om amtets rygestopkurser

forældre til indlagte patienter

forældre til astma/allergi børn

Børneafd's rygestopinstruktører

Shelterfunktion, børn udsat for vold

Indlæggelse af barnet, dannelse af netværk

børn under 18 år

truede børn under 18 år

Team læge, sygeplejerske, psykolog

Børnebeskyttelsesteam, børn udsat for seksuelle overgreb

Indlæggelse af barnet, dannelse af netværk

børn under 18 år

børn under 18 år udsat for overgreb/krænkelse

Team læge, sygeplejerske, psykolog

Ernæring, specielt ved forundersøgelser af operationspatienter, herunder rygning/operation.

Patienter Sygehuse

Apopleksipatienter sættes i tromboseprofylaktisk behandling

Opfyldelse af NIPstandard

Patientrettet Apopleksi-patienter

Neurologisk afd.+ medicinsk afd.

Motion for kroniske neurologiske patienter

Motionstilbud til-passet de pågældendes handicap, f.eks. stavgang for parkinsonpatienter

Patientrettet Patienter med kroniske neurologiske lidelser

Folkesundhedscentret i samarbejde med kommunerne

Påvirkning af livsstilsfaktorer ved hjerte-karsygdom

Sund kost, motion, rygeophør

Patientrettet Patienter i neurol. + medicinsk regi

Sygehuse

Alkoholstop ved dementilstande og nervebetændelse

Tilbud om antabus/henvisning til alkoholamb.

Patientrettet Patienter i neurol. regi med ønske om alkoholophør

Neurologisk afd.

Profylaktisk trombosebehandling

Antikoagulationsbehandling og anvendelse af TED-strømper.

Patientrettet Patienter der skal have udført tand-, mund- og kæbekirurgiske indgreb.

Tandlæger,læger og sygepl. i TMK / ØNH – afd.

Faldklinik Udredning, behandling og

Patient Ældre FBE Geriatri

96

specifik træning af patienter med faldtendens

opfølgning af apopleksipatienter

En serie af strukturerede hjemmebesøg ved tværfagligt geriatrisk team hos patienter udskrevet efter apopleksi

Patient Apopleksipatienter

FBE Geriatri

Klamydia-screening hos yngre voksne

planlægges…….:

Tilbud om lettilgængelig1)årlig under-søgelse for urogenital Chlamydia trachomatis2)udbredt an-vendelse af partner prøver for do.

Borger 18-25 årige(evt. også 16-17 årige, seksuelt aktive)

Landsdækkende projekt lanceres af Sundhedsstyrelsen efterår 2005. Alm. praksis og dermatologer medvirker. Mulighed for selvindsendte prøver fra borgere?

Patientundersøgelser indeholdende rådgivning/vejledning vedr. forebyggelse i forhold til videre ansættelse på virksomhed/fag

Klinisk undersøgelseEvt. virksomhedsbesøgRådgivning/vejledning

Patientrettet Patienter på AMK

AMK i samarbejde med praktiserende læger, sikkerhedsorganisation, fagforening

Patientundersøgelse vedr. fastholdelse på arbejdsmarkedet

Klinisk undersøgelseRådgivning/vejledning

Patientrettet Patienter på AMK

AMK i samarbejde med kommuner, evt. fagforening

Patientundersøgelse vedr. miljømedicinsk påvirkning m.h.p. forebygge udsættelse

Klinisk undersøgelseBesøg i miljøetRådgivning/vejledning

Patientrettet Patienter på AMK

AMK i samarbejde med praktiserende læger, kommuner

97

Forebyggelse af hudsygdomme på sygehus/andrearbejdspladser

Undersøgelse af forekomst, klinisk diagnose, intervention.

Begge Ansatte på sygehus

AMK i samarbejde med sikkerhedsorganisation

Undersøgelse og rådgivning af særlige risikogrupper f. eks. gravide kvinders fortsatte tilknytning til arbejdet

Klinisk undersøgelseRådgivning/vejledning

Patientrettet Særlige grupper i samfundet/patienter

Erhvervsvejledning af unge med særlig risiko

Klinisk undersøgelseRådgivning/vejledning

Patientrettet Unge i f.m. afslutning af skole

AMKevt. i samarbejde med skole, praktiserende læger

Projekter om lænderyg-/skuldernakkebesvær i erhvervs med specifikke påvirkninger

Klinisk undersøgelseRapport vedr. resultater og rådgivning/vejledning om forebyggende tiltag

Patientrettet Ansatte AMK

Psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladser med specifikke arbejdsmiljøbelastninger

Klinisk undersøgelseTestningRapport med rådgivning/vejledning om forebyggende tiltag

Patientrettet Ansatte på virksomheder

AMKevt. i samarbejde med sikkerhedsorganisation eller fagforening

Rådgivning ved konkrete telefonforespørgsler

Vejledning/rådgivning i konkrete forespøgsler

Begge AMK

Indsatsområde: FOREBYGGELSE PÅ SYGEHUSE

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

98

Forebyggelse af faldulykker

Vejledning om hoftebeskyttere

Begge Ældre, der har haft hoftefraktur

FBE Ort-kir.+FBE Geriatri.Udlevering af pjece

Rygning i forb. med planlagt operation

Vejledning og tilbud om rygereduktion/rygestop

Patientrettet Elektive patienter

Ambulatorier + rygestopinstruktører.

Forebyggelse af selvmord

Vejledning/henvis-ning til relevante tilbud om hjælp

Begge Indlagte/efter udskrivelse

Personale/læger i modtagelse/skadestue.Psykolog/socialrådg.

Tryksår Forebyggelse, aflastende beh. og vejl.

Patientrettet Indlagte Sygehuse

Inkontinens obs./vejl. Patientrettet Indlagte SygehuseSygehusinfektion obs./vejl. Patientrettet Indlagte SygehuseErnæring vejl. om optimal

og sufficient ernæring

patientrettet alle indlagte og deres pårørende

ernærings spl. og SSA samtplejepersonale på afd.8

Kroniske lungepatienter

Hjemmebesøg Patientrettet KOL-patienter med hjemmeilt

Iltsygeplejerske

Tryksår Vurdering v.hj.a. Bradenscore, vejledning, aflastende behandling

Patientrettet alle sengeliggende, svækkede patienter, evt. inkl. pårørende

Sårsygeplejersker og øvrige plejepersonale i samarbejde med ergoterapeut.

Alkohol observation, afrusning, vejledning i forhold til videre kontakt

patientrettet Patienter indlagt til afrusning, samt øvrige med alkoholanamnese, der indlægges

SSA med misbrug som interesseområde samt øvrige plejepersonale.

Tryksår vurdering v.hj.a. Bradenscore, vejledning, aflastende behandling

patientrettet alle sengeliggende, svækkede patienter, evt. inkl. pårørende

sårsygeplejerske samt øvrige plejepersonale afd. 7 evt. i samarbejde med ergoterapeut

Postoperativ urinretention

observation og vejledning, blærescanning og engangskateterisation, evt. videre udredning /

patientrettet alle patienter der opereres observeres i det postoperative forløb, og der handles i

sygeplejerske med inkontinens / urinretention som ansvarsområde

99

henvisning tilfælde det er relevant

samt plejepersonale afd. 7

sårheling observation, pleje, vejledning om faktorer af betydning for heling (eks. immobilisering, kost, rygning…)

patientrettet patienter som indlægges med sår, eller som pådrager sig sår under indlæggelsen (operationssår eller tryksår), inkl. pårørende

sårsygeplejerske, samt øvrige plejepersonaleafd. 7

diabetes vejledning i forhold til sår, fodpleje, kost, insulin

patientrettet patienter med diabetes, evt. pårørende

sygeplejerske med diabetes som ansvarsområde, samt plejepersonale afd. 7

osteoporose give forebyggende behandling, vejledning om videre behandling efter udskrivelse

patientrettet patienter indlagt med frakturer der skyldes osteoporose

plejepersonale afdeling 7

Gode udskr. samt undgå genindlæggelse af respiratorptt.

Kvalitative udskr. samt hjemmebesøgVejl. vedr. det respiratoriske, motion, kost, tobak, forebyggende sygepleje

Begge kommende og nuværende borgere/pt. samt familie

sundhedschefen, personale på respektive afd. samt RH

Indsatsområde: FOREBYGGELSE I ALMEN PRAKSIS

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Indsatsområde: SOCIAL- OG PSYKIATRIOMRÅDET

Titel Indhold Kategori Patient-/

Målgruppe Udfører

100

Borgerrettet/Begge

Løsninger for Livet

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Patientrettet Sindslidende som er i psykiatrisk behandling

Psykiatrisk Center Nord, Midt og Syd

Idrætsklub for sindslidende

Motion og samvær. Forebygge inaktivitet og social isolation

Patientrettet og borgerrettet

Sindslidende med interesse for fællesskabet og aktiviteterne i en idrætsklub

Bo og Netværk Næstved

Børn af psykisk syge

Støttende og afdækkende samtaler med børn og familier, hvor en forælder er psykisk syg

Borgerrettet (børnene)Patientrettet (den sindslidende forælder)

Børn af psykisk syge og deres familier, hvor den psykisk syge forælder er tilknyttet behandlings-psykiatrien

Behandlings-psykiatrien i samarbejde med Familiecentrene

Arbejdsgr. vedr. familier med børn, hvor en forælder er psykisk syg

Gennem vidensspredning, øget opmærksomhed, samarbejde på tværs af sektorer at forebygge følelsesmæssige skader hos børn af psykisk syge

Borgerrettet (børnene)

Børn i familier, hvor en forælder er psykisk syg

Behandlings- og socialpsykiatrien i samarbejde med kommuner og amtslig børnerådgivning

www.netstof.dk Hjemmeside om stoffer, alkohol og misbrug

Borgerrettet Unge Amterne samt enkelte kommuner. I Storstrøms amt: Forebyggelses-afdelingen i Amtsungdoms-centeret

"Kosmos eller Kaos""Ung til Ung"

Generelle oplysningstilbud om 'ungeproblemer'. Skræddersys til den enkelte

Borgerrettet Unge Forebyggelses-afdelingen i Amtsungdoms-centeret

101

kommuneAnonym rådgivningstelefon om 'ungeproblemer'

Anonym og gratis telefon-rådgivning om 'ungeproblemer'

Borgerrettet Unge, unges familier og netværk, ungdomsuddannelser, unges fritidstilbud, unges arbejdspladser mv.

Forebyggelses-afdelingen i Amtsungdoms-centeret

Personlig rådgivning om 'ungeproblemer'

Individuel rådgivning om 'ungeproblemer'

Borgerrettet og patientrettet

Unge, unges familier og netværk, ungdomsuddannelser, unges fritidstilbud, unges arbejdspladser mv.

Forebyggelses-afdelingen i Amtsungdoms-centeret

Mobil House Forebyggelses- og udviklingstilbud til kommuner. Metodeudviklingsprojekt: afdækning og håndtering af grundliggende sociale problemer.

Borgerrettet og patientrettet

Misbrugstruede 12-17-årige

Forebyggelses-afdelingen i Amtsungdoms-centeret

Center for Selvmords-forebyggelse

Individuel krisebehandling. Generel konsulentbistand. Information og undervisning. Hjemmeside under udarbejdelse

Patientrettet og borgerrettet

Borgere og patienter, med selvmordstanker og –risiko.Ansatte i sundheds- og omsorgssektorenBorgere i almindelighed, når hjemmesiden bliver oprettet

Center for Selvmords-forebyggelse i Psykiatrisk Ekspertisecenter

Socialpsykiatriske akutpladser

Uvisiteret, akut og eventuelt anonym socialpsykiatrisk støtte . Op til to overnatninger. Tidlig opsporing af sindslidelse og af forværring i

Patientrettet og borgerrettet

Sindslidende og psykisk sårbare, som har behov for kortvarig intensiv socialpsykiatrisk støtte. Kan både være 'kendte' og

Fem Socialpsykiatriske Bo og Netværker, et Socialpsykiatrisk Støttecenter og

102

sindslidende. 'ikke kendte' i psykiatrien

Amtsungdoms-centret

Døgnåbne telefoner

Telefonisk rådgivning og vejledning

Patientrettet og borgerrettet

Sindslidende, sindslidendes familier og netværk, alle borgere

Psykiatrisk Skadestue, Bo og Støttecenter Saksenhøj, fem Bo og Netværker, Amtsungdoms-centeret

Opsøgende medarbejdere

Opsøgende socialpsykiatrisk støtte efter Servicelovens §80. Støtte, tidlig opsporing.

Patientrettet Sindslidende, som har behov for støtte, men ikke er eller ønsker sig visiteret til §73 støtte

Socialpsykiatrien er entreprenør i Rudbjerg, Nakskov, Ravnsborg, Højreby, Vordingborg, Langebæk, Fladså, Holmegård og Suså kommuner

Monitorering Vejning og blodprøver mhp. identifikation af diabetes og hjertekarsygdomme mv.

Patientrettet Sindslidende i behandling i behandlings-psykiatrien

Psykiatrisk Center Nord

6.9 Aktivitetsskema for Vestsjællands Amt

Indsatsområde: TOBAK

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe

Udfører

Røgfrit Sygehus Vestsjælland

Trinvis implementering af NFS strategi for Røgfrit sygehus

Politik for Sygehus Vestsjælland

MedarbejderePårørende PatienterBorgere

De fem centre i Sygehus Vestsjælland og Sundhedssekretariatet

Tilbud om rygeafvænning i Sygehus Vestsjællan

Motiverende samtale og rådgivning

Patientrettet/ ansatte

Patienter og medarbejdere

Kliniske afdelinger/ambulatorier i Sygehus Vestsjælland

103

dRygestoptilbud til borgere i lokalsamfundet

Gratis rygestoptilbud (gruppekursus og individuel samtale)

Borgerrettet/patientrettet

Alle borgere Amtets apoteker (samarbejdsaftale med amtet/Sundhedssekretariatet)

Rygestoptilbud til patienter i almen praksis

Gratis rygestoptilbud (gruppekursus og individuel samtale)

Patientrettet/borgerrettet

Tilmeldte patienter

Flere alment praktiserende lægehuse/lægeklinikker (aftale med amtet/Sundhedssekreta-riatet)

Rygestoptilbud til gravide(under udvikling)

Motiverende samtale

Patientrettet/borgerrettet

Gravide kvinder

Rygestopinstruktører i Jordemodercentrene

Rygestoptilbud og rygepolitik til arbejdspladser i Vestsjælland (offentlige og private), understøtter samarbejdet ”Sund cocktail”*

Konsulentbistand og kurserRygestopkursus – gruppe.Delt finansiering amt/arbejdsplads

Borgerrettet Ansatte på arbejdspladser i Vestsjælland (offentlige og private)

Lokale apoteker og (nogle) almen praksis

Rygestoptilbud til unge

Røgfrie erhvervsskoler

Borgerrettet Slagelse handelseskole

Sundhedssekretariatet og Kræftens Bekæmpelse

Røgfri sportshaller

Formidling af informationsmateriale

Borgerrettet Sportsudøvere

Sundhedssekretariatet

Rygestopinstruktører

Vedligeholdelse af faglighed

Patientrettet, borgerrettet

Relevante faggrupper

Sundhedssekretariatet

3-amtssamarbejde

Fælles strategi på flere områder

Borgerrettet Definerede målgrupper

Amternes rygestopkoordinatorer/ konsulenter

Årlig rygestopdag

Happenings f.eks. på stationer

Borgerettet Alle borgere Amternes rygestopkoordinatorer/ konsulenter

Indsatsområde: ALKOHOL

104

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe

Udfører

Forebyggelse af alkoholmisbrug på ungdomsuddannelserne

Driftsopgave Borgerrettet Unge Misbrugscentret

Alkoholpolitik på grundskoler

Driftsopgave Borgerrettet Børn/unge/forældre/lærere

Misbrugscentret

Udskydelse af alkoholde-but(unge)

Driftsopgave Borgerrettet Forældre (backup)

Misbrugscentret/uddannede forældre

Akohol og fritidsliv hænger ikke nødvendigvis sammen

Driftsopgave Borgerrettet Frivillige i klub og idrætsliv

Misbrugscentret

Uge 40 kampagne 2005”Sundhedsmæssige og sociale risici og konsekvenser ved et stort alkoholforbrug

Oplysningskampagne

Borgerrettet Voksne, Storforbrugere og relevante faggrupper

Misbrugscentret/SST

”Netstof” webside

driftsopgave borgerrettet for unge Misbrugscentret driver den alle amter

Alkohol på arbejdspladsen – understøtter samarbejdet ”Sund cocktail”*

Konsulent-bistand og kurser

Arbejds-pladser i Vestsjælland

Ansatte på private og offentlige arbejdspladser

Misbrugscentret

Tidlig indsats i almen praksis mod storforbrugere af alkohol

Metoder til livsstilssamtaler

Patientrettet Alment praktiserende læger

Sundhedssekretariatet/Misbrugscentret/ lægekonsulenter

Forebyggelse på alkoholområdet

Deltager i udarbejdelsen af en national strategi for NFS vedr. forebyggelse på alkoholområdet

Politik Patienter/pårørende/ansatte

Sundhedssekretariatet og Misbrugscentret i nationalt samarbejde under NFS

105

Indsatsområde: KOST OG FYSISK AKTIVITET

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe

Udfører

Motion på recept til personer med slidgigt

Sundhedsprofil og træningsprogram i 3 måneder. Evaluering v. SDU. Pilotprojekt

Patientrettet Personer med diagnosticeret slidgigt i den erhvervsakti-ve alder

Sundhedssekretariatet/ Gigtforeningen/SDU/ praktiserende læger/3 fysioterapiklinikker i V.A.

Motion for livet Projekt om livsstil, netværk og aktiv forebyggelse

Borgerrettet/patientrettet

Inaktive og sårbare +35 årige – både raske og syge

Sundhedssekretariatet/ DAI/DIF/kommunerne/frivillige

Motion på arbejdspladsen. Understøtter samarbejdet ”Sund cocktail”*

Konsulentbistand og kurser

Offentlige og private arbejdspladser

Ansatte Gerlev Idrætshøjskole og andre alliancepartnere vedr. fysisk aktivitet

Motion på recept(under udvikling)

Sundhedsprofil og træningsprogram i 3 måneder.

Patientrettet Tilbud til personer med folkesygdomme

Sundhedssekretariatet/ praktiserende læger/fysioterapiklinikker i V.A.

Familiemotion Kampagne Borgerrettet Skolebørn i 4. og 5. klasser samt 1., 2. og 3. klasse i 2005

Sundhedssekretariatet/Dansk Skoleidræt/ Amtscentralen/kommunerne

Kostprojekt for overvægtige gravide i Korsør

Motivering til ændring af livsstil

Borgerrettet/patienterettet

Overvægtige gravide

Jordemoder i Korsør

Forebyggende indsats rettet mod overvægtige gravide i V.A. (under udvikling)

Kurser med udgangspunkt i motiverende samtale, kontrolvejninger, netværksdannelse

Borgerrettet/patientrettet

Overvægtige gravide

Jordemodercentrene (særligt uddannede)

106

Børnehaver i Bevægelse (SBN)

Kurser om sundhedsfremme (kost og fysisk aktivitet)

Borgerrettet Personale i dagpasningstilbud, pædagogiske konsulenter i kommunerne

Sundhedssekretariatet/ SBN

Kampagne Børn og Bevægelse 2005 (SST)

Understøtter kampagne fra Sundhedsstyrelsen

Borgerrettet 6-9 årige børn

Sundhedsstyrelsen/Sundhedssekretariatet

Forebyggelse i almen praksis/kostvejledning

Kostvejledning

Patientrettet/borgerrettet

Patienter og tilmeldte med behov for kostvejledning

Klinikpersonale i almen praksis, praktiserende læger, Kvalitetsudviklingsudvalget for almen praksis, Sundhedssekretariatet

Kost og ernæring i Sygehus Vestsjælland (primært underernæring)

Implementering, udvikling og opfølgning af kost- og ernæringspolitikken i Sygehus Vestsjælland(jf. strategien for ”Ernæringsrigtigt sygehus” fra NFS

Personalerettet Motivation og information til patienter

Medicinsk Center i S.V., Ernæringsrådet i S.V. De lokal ernæringsudvalg under de respektive FBE i S.V., Sundhedssekretariatet

Det fysisk aktive Sygehus

Kortlægning af eksisterende motionsfaciliteter, tilbud og projekter for patienter og ansatte i S.V. Efterfølgende forslag til politik for det ”Fysisk aktive sygehus” for patienter og ansatte.

Patientrettet/personalrettet

Ansatte i S. V.

Centrene i S.V., Sundhedssekretariatet

Indsatsområde: ULYKKER

107

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Ulykkesforebyggelse generelt (SBN)

Generel prioriteret indsats. Løbende indsats

Borgerrettet/patientrettet

Børn, unge, voksne. ældre

SBN, sundhedssekretariatet, relevante interessenter

Forebyggelse af børneulykker (SBN)

Formidling af metoder og materiale til udvikling og opfølgning på forebyggelse af børneulykker.Løbende indsats

Borgerrettet Kommunernes faggrupper, der har med børn i de forskellige lokale miljøer at gøre

Sundhedssekretariatet/SBN/relevante faglige lokale netværk

Forebyggelse af ældres faldulykker (SBN)

Formidling af metoder og materiale til udvikling og opfølgning på forebyggelse af ældres faldulykker.Løbende indsats

Borgerrettet Kommunernes faggrupper, der har med ældre at gøre i forskellige lokale miljøer

Sundhedssekretariatet/SBN/relevante lokale faglige netværk

Forebyggelse af Fyrværkeriulykker

Skadesregistrering, SSP-samarbejde og kampagne

Borgerrettet Børn, unge, voksne

Slagelse Politikreds, Sygehus Vestsjælland, Skadestuen Slagelse Sygehus, Sundhedssekretariatet, Amtscentralen, kommuneskolerne

Forebyggelse af trafikulykker.Ulykkesregistrering via skadeklinikkerne i V. A.

Registrering af alle trafikulykker, der kommer i V.A.s skadeklinikker med henblik på forebyggende trafikplanlægning i amt og kommuner

Borgerrettet Vejområdet/Vej og miljø-udvalg, kommunernes tekniske afdelinger

Vejområdet, Sygehus Vestsjælland, kommunerne, Sundhedssekretariatet

Trafiksikkerhedskampagner

Diverse forebyggelseskampagner. (10

Borgerrettet Målgrupperettet

Vejområdet/diverse interessenter regionalt og

108

stks. i 2005/2006

nationalt

Unge trafikanter - landsprojekt

Specifik forebyggende trafiksikkerhedsindsats målrettet unge

Borgerrettet Unge trafikanter

Landsdækkende sekretariat med alle amter som deltagere

SBN – ulykkesstyregruppen

Udvikling af metoder og materialer samt implementering og evaluering vedr. generel og specifik ulykkesforebyggelse

Patientrettet/borgerrettet

Relevante faglige aktører

Sundhedssekretariatet/ SBN

IM/SBN/SIF/VA Ulykkesårsmøde 2006

Landmøde om ulykkesforebyggelse

Patientrettet/borgerrettet

Interessentorienteret

SBN – ulykkesstyregruppe, SIF – Center for ulykkesforskning, øvrige interessenter vedr. ulykkesforebyggelse

Forebyggelse af selvmord/forgiftning med Paracetamol

Forebyggelse af unges forgiftningsforsøg

Patientrettet/borgerrettet

Indlagte med forgiftning/voksne, der har med unge at gøre

Medicinsk FBE i Slagelse, Sundhedssekretariatet

109

Indsatsområde: BØRN OG UNGE´S TRIVSEL

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Forebyggelsesgruppe i Odsherred

Optimering af indsatsen vedr. sundhedsfremme og forebyggelse med udgangspunkt i ”Sund hele livet” og amtets handlingsplan for s. og f. Strategi- og politikudvikling, organisering og aktivitetsudvikling

Borgerrettet/patientrettet

Faglige aktører, frivillige, foreninger, arbejdspladser, myndigheder, politikere

Medlemmer udpeget fra faglige miljøer i kommunerne, almen praksis, Sundhedssekretariatet i samarbejde med Embedsmandsgruppen for Odsherredsprojektet (amt/kommune)

Børnehaver i Bevægelse

Se under kost og motion

” ” ”

Forebyggelse af børneulykker

Se under ulykkesforebyggelse

” ” ”

Svangreomsorg Se under risikofaktorerne tobak, alkohol, kost og fysisk aktivitet

” ” ”

Seksualitet (SOS)

Forskellige aktiviteter i relation til Hiv/Aids-forebyggelse, Seksuelt overførbare sygdomme og seksualvejledning generelt

Borgerrettet/patientrettet

Relevante borgere, faggrupper, aldersgrupper og miljøer

Sundhedssekretariatet, Amtscentralen

110

Indsatsområde: ÆLDRE

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe

Udfører

Forebyggelse af ældres faldulykker

Se under ulykkesforebyggelse

” ” ”

Kost og ernæring

Se under kost og ernæringsprojekt i S.V. og under SBN forebyggelse af ældres faldulykker

Borgerrettet/patientrettet

Kommunernes ældreområde og aktive ældremiljøer

S.V./SBN/Sundhedssekretariatet

Indsatsområde: ARBEJDSPLADSER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe

Udfører

”Sund cocktail” samarbejdet (Tobak, alkohol, motion, kost, arbejdsmiljø)

Se i øvrigt under de enkelte risikoområder (tobak, alkohol, kost og fysisk aktivitet)

Fagligt samarbejde mellem faglige videncentre vedr. sundhed på arbejdspladsen

Borgerrettet Ansatte på arbejdspladser i Vestsjælland

Alle aktører i samarbejdet. Sundhedssekretariatet er sekretariat for samarbejdet

Sund og Sammen

Sundhedsfremme på arbejdspladser i Odsherred. Støttet af SST

Borgerrettet Ansatte i de tre Odsherredskommuner

Fælleskommunal arbejdsmiljøkonsulent, Sundhedskoordinator, ”Sund cocktail” aktører, Sundhedssekretariatet

* ”Sund cocktail” nedsat af Ideforum for sundhed på arbejdspladsen i samarbejde med Vestsjællands Erhvervsråd. Omfatter faglige aktører, der har kernekompetence/nøgleviden, og som har samarbejdet med forskningsinstitutioner, hvilket sikrer formidling af den nyeste faglige viden inden for det specifikke område

111

Indsatsområde: TVÆRGÅENDE NETVÆRKSAKTIVITETER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe

Udfører

Forebyggelsesgruppe i Odsherred

Optimering af indsatsen vedr. sundhedsfremme og forebyggelse med udgangspunkt i ”Sund hele livet” og amtets handlingsplan for s. og f. Strategi- og politikudvikling, organisering og aktivitetsudvikling

Borgerrettet/patientrettet

Faglige aktører, frivillige, foreninger, arbejdspladser, myndigheder, politikere

Medlemmer udpeget fra faglige miljøer i kommunerne, almen praksis, Sundhedssekretariatet i samarbejde med Embedsmandsgruppen for Odsherredsprojetet (amt/kommune)

Sund By Netværket(SBN)

V.A. deltager i Plenummøder, ulykkesstyregruppe og evalueringsgruppe

Patientrettet/borgerrettet

Netværksorienteret

SBN/Sundhedssekretariatet/SST/SIF

Forum af amtslige forebyggelseskonsulenter (FAF)

V.A. deltager i landsmøder i FAF. ARF er sekretariat

Patientrettet/borgerrettet

Netværksorienteret

Alle amter/ARF/SST/Sundhedssekretariatet

Netværk af forebyggende sygehuse (NFS)

Udvikling af forebyggende indsat i sygehusvæsenet og samarbejde med nærliggende sektorerSpecifikke indsatser udvikles. Se under risikofaktorer

Patientrettet Patienter og ansatte

NFS/Sygehus Vestsjælland/ Sundhedssekretariatet

Netværksgruppen vedr. forebyggelse af aids og andre sexsygdomme

Samme netværksprincip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

SST/amtskonsulenterne/Sundhedssekretariatet/Amtscentralen

Netværksgruppe Samme Borgerrettet/ Relevante SST/

112

n vedr. forebyggelse af aids og andre sexsygdomme

netværksprincip som ovenfor

patientrettet målgrupper for specifik indsats

amtskonsulenterne/Sundhedssekretariatet/Amtscentralen

Netværket af tobakskonsulenter

Samme princip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

SST, Tobakskonsulenter, Sundhedssekretariatet

Netværket af Alkohol og Narkotikakonsulenter

Samme princip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Borgerrettet/patientrettet

SST/Alkohol og narkotikakonsulenter/Misbrugscentret

Netværket af tobakskonsulenter

Samme princip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

SST, Tobakskonsulenter, Sundhedssekretariatet

Netværket af Alkohol og Narkotikakonsulenter

Samme princip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Borgerrettet/patientrettet

SST/Alkohol og narkotikakonsulenter/Misbrugscentret

Indsatsområde: DOKUMENTATION OG KOMMUNIKATIONSOPGAVER

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe

Udfører

Ulykkesregistrering vedr. trafik

Se under Ulykkesregistrering

” ” ”

Sund By Netværket- Amter og kommuner(WHO)

Gennem samarbejde og erfariungsudveksling at udvikle metoder og materiaer med henblik på at styrke det lokale/regionale sundhedsfremmende og forebyggende

Borgerrettet/patientrettet

Alle aldersgrupper og miljøer

SBN/Sundhedssekretariatet/SST/IM

113

arbejde Forum af amtslige forebyggelseskonsulenter

Samme netværksprincip som ovenfor vedr. amternes forebyggelsesopgaver

Borgerrettet/patientrettet

Alle aldersgrupper og miljøer

FAF/ARF/Sundhedssekretariatet/SST/

Netværket af forebyggende sygehuse i Danmark

Samme netværksprincip som ovenfor vedr. sygehussektoren

Patientrettet/borgerrettet/ansatte

Relevante målgrupper for specifik indsats

NFS/Sygehus Vestsjælland/Sundhedssekretariatet

Netværksgruppen vedr. forebyggelse af aids og andre sexsygdomme

Samme netværksprincip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

SST/amtskonsulenterne/Sundhedssekretariatet/Amtscentralen

Netværksgruppen vedr. forebyggelse af aids og andre sexsygdomme

Samme netværksprincip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

SST/amtskonsulenterne/Sundhedssekretariatet/Amtscentralen

Netværket af tobakskonsulenter

Samme princip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

SST, Tobakskonsulenter, Sundhedssekretariatet

Netværket af Alkohol og Narkotikakonsulenter

Samme princip som ovenfor

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

SST/Alkohol og narkotikakonsulenter/Misbrugscentret

Motionsmanualen

3-amts web om motionsmuligheder i lokalmiljøet

Borgerrettet/patientrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

Sundhedssekretariatet i samarbejde med S.A. og R.A.

Formidling og koordinering og viden og materialer

Generel formidling af egne, andres metoder og materialer

Patientrettet/borgerrettet

Relevante målgrupper for specifik indsats

Sundhedssekretariatet, diverse samarbejdsparter

Indsatsområde: ØVRIGE FOREBYGGELSESAKTIVITER

114

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Svangreomsorg

Se under risikofaktorer

” ” Sygehus Vestsjælland, Fødeplanudvalget, Sundhedssekretariatet

Livmoderhalsscreening

Alle kvinder i alderen 23 – 50 år tilbydes livmoderhalsscreening hvert 3. år

Borgerrettet Kvinder i alderen 23 - 59

Sygehus Vestsjælland/Sundhedssekretariatet

Brystkræftscreening

Alle kvinder i alderen 50 – 69 år tilbydes screening hvert 2. år

Borgerrettet Kvinder i alderen 50 – 69 år

Sygehus Vestsjælland, Fyns Amt, Sundhedssekretariatet

Indsatsområde: FOREBYGGELSE PÅ SYGEHUSE

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Røgfrit sygehus

Se under risikofaktor

” ” ”

Ernæringsrigtigt sygehus

Se under risikofaktor

” ” ”

Fysisk aktivt sygehus

Se under risikofaktor

” ” ”

Standarder for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på sygehus

Standarder for ledelse, vurdering af patienter, patientinformation og intervention, en sundhedsfremmede arbejdsplads, kontinuitet og samarbejde (NFS)

Patientrettet, borgerrettet, ansatte

Ansatte i Sygehus Vestsjælland

Sygehus Vestsjælland/Sundhedssekretariatet

Ulykkesregistrering

Se under ”Ulykker”

” ” ”

115

Landsindsatsen mod Depression

Se under ”Social- og psykiatriområdet”

” ” ”

Svangreomsorg

Se under ”Øvrige forebyggelsesaktiviteter”

” ” ”

Hygiejnestandarder

Standarder for håndhygiejne og i.v. kath

Patientrettet Sundhedsfagligt personale

Sygehus Vestsjælland

Sårbehandling Forebyggelse af tryksår

Patientrettet Sundhedsfagligt personale

Sygehus Vestsjælland

Indsatsområde: FOREBYGGELSE I ALMEN PRAKSIS

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

Forebyggelse i almen praksis

Se under risokofaktorer

” ” ”

Livsstilssamtaler

Et særligt udviklet koncept målrettet kompaniskaber

Patientrettet/borgerrettet

Praktiserende læger (og klinikpersonale fremover)

Misbrugscentret, Sundhedssekretariatet, lægekonsulenter

Projekt forebyggelse i almen praksis

Gensidige praksisbesøg og temadage

Patientrettet/borgerrettet

Praktiserende læger og klinikpersonale

Klinikpersonale i almen praksis, praktiserende læger, Kvalitetsudviklingsudvalget for almen praksis, Sundhedssekretariatet

Indsatsområde: SOCIAL- OG PSYKIATRIOMRÅDET

Titel Indhold Kategori Patient-/Borgerrettet/Begge

Målgruppe Udfører

116

Landsindsatsen mod depression

Centralt koncept fra Psykiatrifonden

Patientrettet/borgerrettet

Befolkningen – herunder faglige miljøer

Psykiatrifonden, sundhedssekretariatet, Socialpsykiatrisk Center, Psykiatrisk Center

Fællespolitikker for Sygehus Vestsjælland

Se under risokofaktorer

” ” ”

Røgfrit sygehus

Under ”Sygehus Vestsjælland”

Der er vedtaget en handleplan der har til formål at gøre Sygehus Vestsjælland Røgfrit med udgangen af 2006.Der blev vedtaget en tidsplan, således: At

pårørende fik forbud mod rygning under besøg pr. 1.4.02

At personalet er røgfri i arbejdstiden pr. 1. maj 2004

At patienterne generelt er røgfrie pr. 1.11.2006.

Patienter og personaler samt pårørende

Alle medarbejdere er røgfrie på arbejdet pr. 1. maj 2004Pårørende er ligeledes røgfrie under besøg på afdelingerne pr. 1.4.02Patienterne skal være røgfrie under indlæggelse pr. 1.11.2006, dog med enkelte dispensationsmuligheder, herunder ptt. indlagt på Sikringen.

Røgfrit område gælder samtlige matrikler i Sygehus Vestsjælland.

Der er og har været tilbud om rygestopkurser for såvel patienter som personale afholdt af de uddannede rygestopinstruktører der er dels lokalt inden for Psykiatrisk Center og dels af de instruktører der er på amtsplan.Samt rygestopkurser, der er borgerrettede, der afholdes bl.a. i samarbejde med apoteker m.fl.

Misbrugspolitik

Under ”Sygehus Vestsjælland”

Det er forbudt at indtage alle former for rusmidler i arbejdstiden.Det er forbudt at møde på arbejde i påvirket

Medarbejdere i centret.

Centerledelsen og Center MED – udvalget

117

tilstand.Brud for reglerne medfører øjeblikkelig bortvisning.Er der mistanke om egentligt misbrug, tilbydes hjælp.

Misbrug af euforiserende stoffer + alkoholPsykiatrisk CenterUnder ”Sygehus Vestsjælland”

Det forsøges at holde stoffer og alkohol uden for sengeafsnit.Der kommer jævnligt besøg af politiets narkohunde som led i bekæmpelsen af stoffer på afdelingerne.Der er ikke noget tiltag omkring alkohol specifikt, men ptt. der har et overforbrug, bliver henvist til alkoholamb. – misbrugscentret.

Patienter Patienter Afdelingsledelser samt personale på de forskellige sengeafsnit.

Fysisk aktivt sygehus –En del af programmet: ”Løsninger for Livet”

LFL er et program udviklet til specielt psykiatriske patienter der p.g.a. deres psykiske lidelse samt indtag af forskellige psykofarmaka er i risiko for vægtøgning og dermed et mere inaktivt liv. Der er derfor sat fokus på: at

Patienter i Psykiatrisk Center

Psykiatriske patienter der bl.a. grundet medicin får vægtstigning

Personale der er instruktøruddannet

118

bevidstgøre patienterne om de helbredsmæssige risici, der er forbundet med et højt BMI og taljemål

At gøre et vægttab eller vægtstabilisering relevant for patienten

at påbegynde den regelmæssige vejning og måling

at give patienten forståelse for sammenhænge mellem energiindtag og –energiforbrug, samt øvrige faktorers betydning for vægtudviklingen, herunder psykofarmaka

at patienten forstår betydningen af en sund livsstil, herunder indvirkningen på vægten

at give patienten en realistisk forventning

119

til programmets effekt på vægten, herunder vægtstabilisering kan være et mål i sig selv

Ernæringsrigtigt sygehus En del af programmet: ”Løsninger for Livet”

Patienter i Psykiatrisk Center

Psykiatriske patienter der bl.a. grundet medicin får vægtstigning

Personale der er instruktøruddannet

ArbejdsmiljøPsykiatrisk Center

Der er den almindelige sikkerhedsorganisation i centret, med sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper m.m.Arbejdsskader indrapporteres til denne organisation, der sikre at arbejdsskader videresendes til sikringsstyrelsen.Der ansættes pr. 1.9.05 en sikkerhedsleder der er specielt uddannet inden for sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø til varetagelse af alt sikkerhedsarbejde /arbejdsmiljø, således at antal af arbejdsskader/ulykker mindskes.

Medarbejdere Der fokuseres på at arbejdsmiljø/sikkerhed bliver forbedret for medarbejderne

Sikkerhedslederen med hele sikkerhedsorganisationen samt Center-MED.

120

Patientsikkerhed – Utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet.

Deltagelse på landsplan –Sikre at utilsigtede hændelser, såsom medicineringsfejl og lignende hændelser indrapporteres, behandles og udarbejde retningslinier/standarder således at lignende hændelser kan undgås i fremtiden, samt sikre at der tages læring af hændelserne.

Patienter Patienter Der er en uddannet RiskManager, en nøgleperson på hver afdeling, samt en patientsikkerhedsansvarlig på hvert sengeafsnit.

Utilsigtede hændelser indrapporteres til sundhedsstyrelsens patientsikkerheds Database i anonymiseret form.

VoldsforebyggelseskurserPsykiatrisk Center

Under ”Sygehus Vestsjælland”

Der afholdes løbende ugekurser for medarbejdere, med patientrelateret arbejde, ansat i Psykiatrisk CenterKurset er dels teoretisk og dels praksisbaseret, således at medarbejderne både gennem teori og praksis får viden om og kendskab til hvordan de skal håndtere trusler, vold og især hvordan de kan medvirke til at vanskelige situationer ikke tilspidses.Der bruges video som undervisning,

Medarbejdere Medarbejdere Kursusafdelingen i PC samt de faste undervisere.

121

hvor forskellige sekvenser efterfølgende vises og drøftes.

Forebyggelse af faldulykker hos ældre patienter

Psykiatrisk CenterUnder ”Sygehus Vestsjælland”

Der har været et projekt omkring forebyggelse af faldulykker hos de ældre patienter, hvor det lykkedes at nedbringe disse ulykker til et absolut minimum ved indførelse af forskellige procedurer og brug af hjælpemidler, hoftebeskyttere m.m.

Patienter Specielt ældre patienter

Ergoterapeuter samt det øvrige plejepersonale

Børn af Psykisk syge forældre2½ årigt lokalt projekt - Holbæk almenpsykiatriske afdeling.

Psykiatrisk Center under ”Sygehus Vestsjælland”

Overordnet formål med projektet: at udbygge

indsatsen i relation til pårørende til sindslidende, særligt indsatsen for børn og unge af psykisk syge forældre

at udvikle, afprøve og evaluere en model for et tilbud til en afgrænset aldersgruppe af børn/unge med psykisk syge forældre

Patienter og deres børn som pårørende

Børn/unge med psykisk syge forældre

Der er ansat en projektleder i en tidsbegrænset stilling, med henblik på at få udarbejdet en brugbar model for indsatsen til børn/unge der er pårørende.Der er til projektet tilknyttet baggrundsgruppe og styregruppe, således at der sikres et bredt udsnit af samarbejdspartnere som deltagere i udviklingen af nye tilbud til målgruppen.

Deltagelse i Netværk Af

Netværksgruppe nedsat,

Pårørende (Børn og unge med psykisk

Pårørende (Børn og unge med

Nedsat netværksgruppe

122

Forebyggende Sygehuse – netværksgruppen, der skal beskrive indsatsområder for Børn/unge med psykisk syge forældre på nationalt plan

kommissorium er udarbejdet, og der arbejdes med at fa afdækket eksisterende tilbud, udarbejdelse af en definition og strategi for implementering af eksisterende og nye tiltag inden for området.

syge forældre) psykisk syge forældre)

(tværfagligt sammensat) under Netværk af Forebyggende Sygehuse.

Landsindsatsen mod Depression i samarbejde med Vestsjællands amt og Psykiatrifonden

Sikre at oplysninger om depression kommer til borgernes kendskab, således at der kan iværksættes behandling hvor denne er påkrævet.Arbejdsgruppe nedsat i V.A. med henblik på at sikre oplysning til borgerne omkring depression, dette bliver arrangeret i samarbejde med Psykiatrifonden.

Borgere Borgere Sundhedssekretariatet i V.A. i samarbejde med bl.a. Psykiatrisk Center.

Fysisk Aktivt Sygehus Vestsjælland

Der er nedsat en arbejdsgruppe i Sygehus Vestsjælland, med henblik på at få etableret fysisk aktivitet til medarbejderne som en forebyggende

Medarbejderne Der skal udarbejdes tilbud til samtlige ansatte omkring fysisk aktivitet.

Tværfaglig arbejdsgruppe under Sygehus Vestsjælland.

123

indsats. Samt foretage en afdækning af allerede igangværende aktiviteter.

Fysisk Aktivt Sygehus Vestsjælland

Der er nedsat en arbejdsgruppe i Sygehus Vestsjælland, med henblik på at få etableret fysisk aktivitet til patienter som en forebyggende indsats. Samt foretage en afdækning af allerede igangværende aktiviteter.

Patienter Der skal udarbejdes tilbud til alle relevante patienter omkring fysisk aktivitet.

Tværfaglig arbejdsgruppe under Sygehus Vestsjælland.

124