Click here to load reader

Vindmøller i Holstebro Kommune

  • View
    218

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Text of Vindmøller i Holstebro Kommune

  • Arbejdsnotat Udvlgelse af omrder til store vindmller i Holstebro Kommune

    Vindmller i Holstebro Kommune

  • UDVLGELSE AF OMRDER TIL STORE VINDMLLER I HOLSTEBRO KOMMUNE2

    Denne rapport er udarbejdet af Planenergi ved Susan Jessien og Runa Hyldegrd Pedersen for Holstebro Kommune april 2011.

  • UDVLGELSE AF OMRDER TIL STORE VINDMLLER I HOLSTEBRO KOMMUNE 3

    Forml og baggrund side 4

    Landskabsbeskrivelse side 6

    Omrde 1: Husby/Sdr. Nissum side 8

    Omrde 2: st for Tvind side 10

    Omrde 3: st for Ulfborg side 12

    Omrde 4: Vemb Syd side 14

    Omrde 5: Nordvest for Ulfborg side 16

    Omrde 6: Slyk side 18

    Omrde 7: Skalstrupvej side 20

    Omrde 8: Nordst for Vemb og vest for Bur side 22

    Omrde 9: Bur Mllepark side 24

    Omrde 10: Vest for Gedmose Mllepark side 26

    Omrde 11: Gedmose Mllepark side 28

    Omrde 12: Asp side 30

    Omrde 13: Vest for Krunderup side 33

    Omrde 14: Vest for Holstebro side 34

    Omrde 15: Idom, udskiftning side 36

    Omrde 16: Harrestrupvej side 38

    Omrde 17: Avsumgrd side 40

    Omrde 18: Sydvest for Hvam side 42

    Omrde 19: Kvium side 44

    Omrde 20: st for Rydhave side 46

    Omrde 21: Syd for Ejsing side 48

    Omrde 22: Syd for Svenstrup side 50

    Omrde 23: Sevelskovby side 52

    Omrde 24: Svendshede side 54

    Omrde 25: Mellem Skave og Herrup side 56

    Omrde 26: Hogager side 58

    Omrde 27: Sydst for Mejrup Kirkeby side 60

    Omrde 28: Tvis side 62

    Omrde 29: Trindmose side 64

    Omrde 30: Skautrup syd for Tvis side 66

    Oversigt over omrder - skema side 69

    Oversigt over omrder - kort side 70

    Signaturer til omrdekort side 73

    INDHOLD

  • UDVLGELSE AF OMRDER TIL STORE VINDMLLER I HOLSTEBRO KOMMUNE4

    KORT 1: VINDHASTIGHED OG EKSISTERENDE VINDMLLER

    FORML OG BAGGRUND

    BAGGRUNDByrdet har i Plan- og agenda 21-strategi 2008 besluttet, at der skal foretages arealudlg til en fordobling af den installerede vindmlleeffekt i kommunen. I 2008 var den installerede vind-mlleeffekt cirka 63 MW fordelt p 122 mller. Efterflgende har ClimateCircle arbejdet med muligheden for en tredobling af den installerede effekt, idet vindressourcen anses for meget vsentlig i den samlede energiforsyning.

    PLANPROCESSENTemaplanen er indledningen til en lngerevarende proces, som involverer borgerne i Holstebro Kommune, borgere og eventuelt byrd i nabokommuner og relevante andre myndigheder.

    METODENrvrende arbejdsnotat redegr for og vurderer 31 poten-tielle omrder for nye vindmller i kommunen. Heraf er de 5 omrder allerede udlagt i kommuneplanen, og de bliver derfor ikke nrmere vurderet.

    De vrige 26 omrder er vurderet ud fra :1. vrige arealinteresser i omrdet, som naturbeskyttelse, fredskov, Natura2000, rstoffer mv.

    2. Nrhed til og visuelt samspil med eksisterende og planlagte vindmller i Holstebro og nabokommuner, specielt Lemvig, Struer og Herning.

    3. Muligheden for at udskifte eksisterende vindmller til strre.

    4. Omrdets rummelighed og vindressourcer.

    5. Landskabelige forhold

    Omrderne er nummereret 1-30, herunder med svel et omrde 5 som et omrde 5a (med tal for ikke-udvidet omrde 5), hvor-ved vurderingen i alt omfatter de nvnte 31 omrder.

    EKSISTERENDE FORHOLDI 2009 var der installeret 63 MW i Holstebro Kommune. Siden er 10 vindmller nord og vest for Ulfborg med en samlet kapaci-tet p knap 2 MW blevet nedtaget, og istedet er der opsat 3 vindmller med en samlet kapacitet p 10,8 MW ved Kyttrup nordvest for Ulfborg.

    P kort 1 er de eksisterende vindmller i april 2011 vist. Man kan se, at kun et ftal er placeret, hvor vindforholdene er bedst i den vestligste del af kommunen samt nord for Vinderup.

  • UDVLGELSE AF OMRDER TIL STORE VINDMLLER I HOLSTEBRO KOMMUNE 5

    KORT 2: VINDENERGI OG OMRDER TIL NYE STORE VINDMLLER

    I marts 2011 var der opstillet 118 vindmller med en samlet ka-pacitet p 72,4 MW. Hvis man ser bort fra de tre nye vindmller, var der 115 mller med en samlet kapacitet p 61,6 MW, hvilket giver en gennemsnitlig strrelse p 536 kW.

    Produktionen fra de 115 vindmller var i 2010 cirka 100 million-er kWh. De tre nye vindmller forventes at producere cirka 35 mio. kWh rligt i et middelr. I 2010 var produktionen i Holste-broomrdet cirka 85% af et middelr, og de 115 vindmller ville sledes have kunnet produceret op til 118 GWh i et normalr. Nye vindmller er mere effektive end gamle, men deres produk-tion afhnger selvflgelig af, hvor godt de placeres i forhold til vindenergien.

    Ser man p placeringsmulighederne for nye vindmller i kom-munen sammenholdt med vindenergien, er der en klar forskel p produktionsmulighederne. Ml for vindenergi br forholde sig til vindressourcen og dermed hvor meget konventionelt produceret elektricitet, der kan erstattes af el produceret p vedvarende energikilder. Installeret MW fortller ikke noget om produktionsmulighederne. Hvis man vlger at opstille vind-mller, hvor det blser mest, kan man med frre vindmller n et givet ml for vedvarende energi.

    P kort 2 er omrderne til nye store vindmller sat ind p et kort, der viser vindenergien i 100 meters hjde over terrn. Kortet viser tydeligt, at den bedste vindenergi fi ndes i omrde 1 til 13 samt 17 til 21.

    P signaturen kan man se den relative produktion for de enkelte farver. Ud fra det kan man stte nogle relative vrdier for de enkelte omrder, sledes at de rde omrder kan sttes til 50, de orange til 45, de gule til 39 og de grnne til 34. Ved at anvende disse vrdier p den mulige kapacitet i de enkelte omrder kan man f et relativt tal for vindressourcen i de en-kelte omrder, hvilket kan bruges til prioriteringen af omrderne.

    Prioriteres omrderne efter produktionskapacitet, kan man ved af tilvlge omrde 1 med minimum 8 vindmller erstatte 5-6 mindre omrder, hvoraf nogle mske ligger tt p boligomrder eller kulturinstitutioner. Man kunne for eksempel fravlge om-rde nr. 18, 20, 22, 23, og 27. Ved at tilvlge omrde 5 nord-vest for Ulfborg kunne man ogs fravlge omrde 18 sydvest for Hvam Mejeriby.

    Se tabel og kort bagest i dette notat.

  • UDVLGELSE AF OMRDER TIL STORE VINDMLLER I HOLSTEBRO KOMMUNE6

    Holstebro Kommune udgr sammen med Lemvig og Struer Kommuner den nordvestlige del af Region Midtjylland. Kom-munen er 800 km2 stor og huser 57.000 indbyggere, hvilket svarer til en befolkningstthed p 71,3, indbyggere pr. km2 tt p Jyllands gennemsnitlige befolkningstthed p 72,78. Nabokommuner er i urets retning startende mod nordvest: Lemvig, Struer, Skive, Viborg, Herning, RIngkbing-Skjern. Kommunens hovedby er Holstebro med ca. 34.000 indbyggere. Andre strre bysamfund er Vinderup (3.170) Ulfborg (2030), Vemb (1.320) og Tvis (1210). Holstebro rummer et bredt udbud af kulturelle attraktioner, derudover kan nvnes badestrandene og sommerhusomrderne p Vestkysten, Hjerl Hede og de mange middelalderkirker. Endelig er det storslede landskab en attraktion i sig selv, kommunen rummer hav, fjord, hedeslette, mornebakker m.v.

    GEOLOGIDet landskab, vi ser i dag, er i store trk et resultat af isens bevgelse og afsmeltning gennem de seneste to istider. Over-ordnet fi ndes der i Holstebro Kommune geologiske spor efter seneste istid (Weichsel) og forrige istid (Saale). Under Weich-selistidens sidste del for ca. 10.000 r siden, rykkede isen frem fra nordst, indtil den gjorde ophold langs en nord-sydgende

    LANDSKABSBESKRIVELSE HOLSTEBRO KOMMUNE

    linje midt ned gennem Jylland og langs en st-vestgende linje lige nord for Holstebro. Linjen kaldes Hovedopholdslinjen. Fra denne position begyndte isen dels at erodere under iskappen og dels at smelte. Smeltevandet lb ud under iskappen og henover de isfri omrder mod vest. Derved dannedes det store slettelandskab Karup Hedeslette, hvori Storen i dag lber. Ved Holstebro smaller hedesletten ind til en bredde p 2-3 km, st og vest for byen breder slettelandskabet sig vidt. I kanten af iskappen dannedes randmorner, nr store isfl ager lsrev sig og bevgede sig ud mod kanten. Den sydlige halvdel af Holste-bro Kommune var sledes ikke dkket af is under Weichselis-tiden, derfor ses Skovbjerg Bakke, som allerede blev dannet under Saaleistiden, stadig tydeligt, som den ligger omgivet af smeltevandssletterne. Saaleistidens bakkeer nord og st for Hoved-opholdslinjen blev dkket af is under Weichselistiden. Da isen begyndte at smelte, lb smeltevand og afbrkkede is-fl ager sydp hen over bakkeerne, som blev omdannet omtrent til deres nuvrende udseende.

    I det flgende gennemgs de betydeligste landskabselementer i kommunen. I parantes nvnes de udpegede potentielle vind-mlleomrder.

    Geologisk landskabskort. Holstebro Kommune.

    LANDSKABSBESKRIVELSE

  • UDVLGELSE AF OMRDER TIL STORE VINDMLLER I HOLSTEBRO KOMMUNE 7

    Skovbjerg Bakke (omrde 2, 3, 4, 14 (ligger p mindre bakke nord for Holstebro), 16, 29, 30: Den 1.500 m2 store Skovbjerg Bakke, Danmarks strste bakke, strkker sig langt ind i Holstebro Kommune sydfra og bestr primrt af sandbund dkket af hede og nletrsplan-tager. Bakkeens nordlige kant rejser sig stejlt fra hedesletten parallelt med Storen. Bakkeens hjeste punkter, Tihje (111 meter) og Trehje (102 meter), ligger syd for Srvad i HerningKommune. Omrde 2 ligger p sanderne syd for Ulfborg i kote 15. Omrde 3 ligger i kanten af Skovbjerg Bakke i kote 12. Omrde 4 ligger p kanten af Skovbjerg Bakke i kote 12 syd for Vemb. Omrde 14 ligger p den mindre bakke p den nordlige side af Storen. Omrde 16 ligger umiddelbart syd for Holstebro i kote 40, hvor den stejle stigning fl ader en smule ud. Omrde 29 og 30 ligger sydst for Holstebro i henholdsvis kote 40 og kote 55.

    Karup Hedeslette (omrde 7-12, 15, 21 (ligger p Havris Hede), 25-28):Karup Hedeslette er det fl ade slettelandskab,

Search related