10
136 for vanupplevelser, och har den tydligaste effekten i fall son1 saknar demenssymptoni. Forfattarna har phborjat en dubbelblindforsoksserie med Sor- dinol, klorpromazin och placebo samt dartill forsok med sniH doser Sordinol vid neuros- och granspsykosfall varav resultaten kommer att publiceras i ett senare skede. Overlakare Christer Sourander, Kuppis sjukhus, AbO. Videre erfaring rned Sordinol Jdrgen Ravn (Middelfart) I november mined 1959 begyndte vi ph statshospitalet i Mid- delfart, afd. K, med at anvende forsogspraeparatet N 746, som nu har fHet navnet SordinolB. (Lundbeck & Co., KGbenhavn). Sordinolet er ikke, sHledes som det er blevet omtalt i dagspres- sen, et vidunderprqarat, men vi mener alle ph afdelingen, at det er et godt psykofarmakon, som vel saerlig vil finde sin plads i behandlingen af patienter med svzre psykoser, altsh et stof, der fortrinsvis vil blive brugt ti1 de patienter, der omfattes af begrebet B Psychiatria major <. Vore erfaringer med behandling af de forste 95 patienter er offentliggjort i Ugeskrift for Laeger, (1). I samme nummer har P. V. Petersen & J. Mdller Nielsen gjort rede for stoffets kemi og farmakologi, (2). Vi har indtil dato behandlet eller har i behandling 217 patien- ter med Sordinol. Vi har lige hdrt, at stoffet i sin kemiske konstitution meget niinder om Perfenazin (Trilafonm). Det var derfor at vente, at dets Miniske virkning ville minde om Trilafon, og det synes vi ogsi, at det gar. Vi har imidlertid det indtryk, at virkningen kommer hurtigere, nir man bruger Sordinol end Trilafon. Desvaerre fremkalder Sordinolet i lige s i stor udstraekning som Trilafonet extrapyramidale komplikationer, men vi synes dog, at de for Sordinolets vedkommende ikke er sh udtalte, som de forandringer, man ser under Trilafon-behandling, og vi me- ner, at de Gvrige bivirkninger er meget fh og faerre end Trila- fonets. I Ruds og mit arbejde i IJgeskriftet kunne vi gore rede for 56 behandlede skizofrene. Jeg vil gerne i dag kort omtale behand- lingen af yderligere 4, siledes at det samlede materiale af skizo- frene patienter kommer op ph 60, og det vil jo virke som en lille rekapitulation af resultaterne ved behandling af denne Fra Statshospitalet i Middelfart, afd. K. Chef: Dr. med. J. Ram. Indledningsforedrag ved Sordinolsymposiet i Kobenhavn 15/12 1961. Nord J Psychiatry Downloaded from informahealthcare.com by QUT Queensland University of Tech on 10/31/14 For personal use only.

Videre erfaring med Sordinol

  • Upload
    jorgen

  • View
    226

  • Download
    2

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Videre erfaring med Sordinol

136

for vanupplevelser, och har den tydligaste effekten i fall son1 saknar demenssymptoni.

Forfattarna har phborjat en dubbelblindforsoksserie med Sor- dinol, klorpromazin och placebo samt dartill forsok med sniH doser Sordinol vid neuros- och granspsykosfall varav resultaten kommer att publiceras i ett senare skede.

Overlakare Christer Sourander, Kuppis sjukhus, AbO.

Videre erfaring rned Sordinol Jdrgen Ravn (Middelfart)

I november mined 1959 begyndte vi ph statshospitalet i Mid- delfart, afd. K, med at anvende forsogspraeparatet N 746, som nu har fHet navnet SordinolB. (Lundbeck & Co., KGbenhavn).

Sordinolet er ikke, sHledes som det er blevet omtalt i dagspres- sen, et vidunderprqarat, men vi mener alle ph afdelingen, at det er et godt psykofarmakon, som vel saerlig vil finde sin plads i behandlingen af patienter med svzre psykoser, altsh et stof, der fortrinsvis vil blive brugt ti1 de patienter, der omfattes af begrebet B Psychiatria major <.

Vore erfaringer med behandling af de forste 95 patienter er offentliggjort i Ugeskrift for Laeger, (1). I samme nummer har P . V. Petersen & J . Mdller Nielsen gjort rede for stoffets kemi og farmakologi, (2) .

Vi har indtil dato behandlet eller har i behandling 217 patien- ter med Sordinol.

Vi har lige hdrt, at stoffet i sin kemiske konstitution meget niinder om Perfenazin (Trilafonm). Det var derfor at vente, at dets Miniske virkning ville minde om Trilafon, og det synes vi ogsi, at det gar. Vi har imidlertid det indtryk, a t virkningen kommer hurtigere, n i r man bruger Sordinol end Trilafon.

Desvaerre fremkalder Sordinolet i lige s i stor udstraekning som Trilafonet extrapyramidale komplikationer, men vi synes dog, at de for Sordinolets vedkommende ikke er sh udtalte, som de forandringer, man ser under Trilafon-behandling, og vi me- ner, at de Gvrige bivirkninger er meget fh og faerre end Trila- fonets.

I Ruds og mit arbejde i IJgeskriftet kunne vi gore rede for 56 behandlede skizofrene. Jeg vil gerne i dag kort omtale behand- lingen af yderligere 4, siledes at det samlede materiale af skizo- frene patienter kommer op ph 60, og det vil jo virke som en lille rekapitulation af resultaterne ved behandling af denne

Fra Statshospitalet i Middelfart, afd. K. Chef: Dr. med. J . R a m . Indledningsforedrag ved Sordinolsymposiet i Kobenhavn 15/12 1961.

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 2: Videre erfaring med Sordinol

137

gruppe patienter, son1 stoffet vel er iiiest egnet til. Der er iltlte i opgqirelsen inedtaget patienter, som er kommet i behandling senere end 15/9 1961, og resultaterne er gjort op i dagene fra 9.-10. oktober 1961.

Den yngste af palienterne var 14 l r , og den aeldste 64 l r . Gennenisnitsalderen var 39,4 l r .

Psgltosevarigheden fremgiir af label 1 .

Psykosevarighed.

Ar: 1 0-2 1 2-5 1 Over 5 I Ialt

Antal ptt. I 12 I 10 I 32 1 60

t iennemsnit 7,6 h.

Tahel 1 .

Den korteste psykosevarighed var et halvt l r , og den lzngste 34.12 patienter havde en psykosevarighed pb 2 l r eller derunder. Mellem 2 og 5 Hr var der 16 patienter, og med en psykosevarig- lied over 5 l r var der 32. Gennemsnitsvarigheden 1H p l 7,6 l r .

Behandlingstiderne har vaeret meget varierende. En patient er kun behandlet i en mlned, 7 i 2-3 miineder, den laengste be- handlingstid var 20 mlneder. 15 af patienterne har vaeret be- handlet et l r eller derover, middelbehandlingstiden var 71/2 mii- ned.

Af de 60 ptt. har de 7 vaeret indlagt 2 gange under forsogs- perioden, deraf har den ene under 2. indlaeggelse f le t et andet psykofarmakon, hvorfor man i opgqirelsen kun har regnet med f#rste indlzggelse. Af de 6 andre var de 3 efter udskrivningen af sig selv ophqirt med behandlingen af Sordinol, men begyndte igen med sanime behandling ved genindlaeggelsen. For de #vrige 3’s vedkommende var man sikkert kommet for langt ned i ved- ligeholdelsesdose, hvorfor man under 2. indlaeggelse steg med doseringen. I opgqirelsen om patienternes tilstand har man regnet nied forholdene under 2. indlceggelse.

Doseringen har vaPret meget varierende. Jeg tror, at det er overordentligt vigtigt, bl. a. af hensyn ti1 komplikationerne, at inan begynder med en lille dose, men sb kan man godt stige ti1 store doser, men jeg tror, man skal gqire det langsomt. Vor al- niindeligste begyndelsesdosering har Iigget p l 15 mg. i d#gnet. I<un hos 6 patienter begyndte vi behandlingen med begyndelses- dose pd fra 15-30 mg. pr. d@gn givet intramuskulaert, stigende ti1 125 nig., idet vi dog hurtigt er glet over ti1 tabletdosering. 54 patienter har slledes fiiet peroral dosering i begyndelses- doser fra 10-45 mg. i dGgnet, hvorpd de almindeligvis er steget langsomt med 15-30 mg. pr. d#gndose indtil omkring 150 mg., idet enkelte dog har vaeret oppe p l 225 mg.

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 3: Videre erfaring med Sordinol

138

Vedligeholdelsesdoseringen har vaeret overordentlig vekslende ; den har ligget pb fra 10-180 mg. i dggnet, men er almindeligvis under 100 mg. Jeg tror nok, man skal vaere varsom med at komme under 50 mg. i d#gndose, ngr det drejer sig om svaert psykotisk, gamle skizofrenier. PH den anden side har vi patien- ter, der klarer sig ude pP mindre doser, men det har mest vaeret hos ptt. med friske psykoser.

Jeg har fornylig i Tyskland h#rt, at man er gHet over ti1 at kun give een dose i d#gnet som vedligeholdelsesdosering, idet hele dflgndosen gives om aftenen, og jeg vil gerne spflrge farma- kologerne, om dette af hensyn ti1 elimineringsforholdene og de- struktionen af stoffet i organismen er forsvarligt, for hvis det er det, s i er det j o langt at foretraekke ved den ambulante efter- behandling.

Jeg ved godt, at mange anser den dosering, vi bruger i Middel- fart, afd. K, for at vaere lav, men vore resultater synes at vise, at den ikke er for lav. Nu mb man jo nok huske pb, a t vort materiale udelukkende bestir af kvindelige patienter, og kvinder skal jo almindeligvis have mindre doser psykofarmaka end maend.

Ingen af de omtalte patienter har samtidig med Sordinol-be- handlingen fAet andre psykofarmalta, og heller ikke hypnotika, eller i det hele anden behandling som f. eks. ELS. Det er klart, a t man samtidig med den medikamentelle terapi har benyttet sig af beskaeftigelses- og bevaegelsesterapi, ligesom patienterne er blevet flyktet ti1 et bedre milj@, sH snart det har kunnet lade sig g#re.

Skizofreni.

Hebefrene 1 8 I 0 I 1 I 5 I 2

Katatone 1 20

Paranoide 1 32 I 1 2 I 1 4 1 5 1 1

Ialt ..... I 60 18 I 23 14 I 5

Tabel 2.

I tabel 2 er behandlingsresultaterne opf#rt. Ved betegnelsen +++ har vi forstget patienter, son1 er ble-

vet udskrevet, og som har fHet fuld sygdomsindsigt, og hvor man ikke mere har kunnet afslgre skizofrene symptomer. Ved + + har man forstget dels patienter, der er blevet udskrevet, men hvor der endnu har vaeret psykotiske symptomer ti1 stede, men i me- get afdaempet form, dels patienter, der ikke er udskrevet, men som man har kunnet flytte ti1 bbne afdelinger, og hvor man har

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 4: Videre erfaring med Sordinol

139

kunnet komme i kontakt med dem, flet dem i arbejde, og hvor de psykotiske symptomer i det hele er trgdt i baggrunden. Ved + har man forstlet patienter, hvor der er indtrldt en vis bedring, men som stadig er tydelig psykotiske. De er blevet roligere, er kommet i arbejde, men man har ilrke kunnet flytte dem.

Men ser ph skemaet, at stoffet har virltet i gunstig retning 110s 55 af patienterne. Deraf har de 18 eller 300/0 kunnet pla- ceres i rubrikken + + +, og de 41 i rubrikkerne + + + og + +, eller 68,3 O/O.

Af de 60 patienter har man kunnet udskrive 36, hvilket vil sige over halvdelen, men de 7 er blevet genindlagte, men deraf er de 5 atter udskrevet.

Af de 36 patienter er de 21 blevet efterbehandlet ambulant i afdelingens ambulatorier.

5 af de udskrevne patienter boede sh langt borte, at efterbe- handling ikke var mulig. Man seponerede derfor Sordinolet et stykke tid inden udskrivningen og gik over ti1 a t give Truxal. Man indstillede patienterne pii en passende dose og udskrev dem, og det synes at vaere glet godt. Jeg tror nok, at man i fremtiden skal forsage denne form for behandling hos patienter med svaere psykoser, at man starter behandlingen med Sordinol og derefter, n l r der er kommet god virkning, forsgige at g l over ti1 Truxal.

Af de 60 skizofrene har de 56 tidligere vaeret behandlet, kun 4 er blevet behandlet relativt tidligl i psylrosens forl#b og kun med Sordinol.

Over halvdelen af patienterne havde en psyltosevarighed over 5 hr, og de har vaeret igennem talrige andre behandlinger, s l s o m insulincoma, elektroshock, lobotomi, ligesom de har vzret be- handlet med en rakke forskellige psykofarniaka. Det liar altsi vaeret relativ behandlingsrefraktaere patienter, der for st@rste- delen har fhet Sordinol, d. v. s . , at stoffet har vaEret sat pA en meget h l rd prgve.

Skal j eg sammenfatte Sordinolets virkning PA de skizofrene patienter, m l det blive, at den sederende virkning er saerdeles udtalt, isaer hvis man giver stoffet parenteralt. Man lran hurtigt fh ro p& stajende og motorisk urolige skizofrene. Den lave be- gyndelsesdosering og langsomme stigning gar sikkert, at patien- terne ilrke bliver s l slplve som ved hflje og hurtigt stigende do- ser, og det er jo en fordel, n l r man samtidig skal saette ind med andre terapiformer som beskaeftigelsesterapi, milj@behandling, socioterapi 0. s . v.

Sordinolet har en god virkning p i spaendte, zngstelige skizo- frene, og vi mener at have iagttaget en virkelig antipsykotisk ef- fekt. Patienternes hallucinationer kan helt forsvinde, det samme gaelder vrangforestillingerne, autismen brydes, og patienterne fAr sygdomsindsigt, ligesom de i det hele bliver mere naturlige af vzsen. Flere af patienterne, som er blevet udskrevet, og som har vaeret syge i lang tid, klarer sig godt ude i livet, og de p&r@rende

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 5: Videre erfaring med Sordinol

140

har meddelt os, at de ikke har kunnet opdage psykotiske traek 110s patienterne.

Jeg skal kort referere 3 illustrerende sygehistorier.

1 ) Kvinde. 34 br (journ. nr. 253/59). Diagnose: Skizofrenia katatonica.

En kusine skizofren. Blev syg 17 i r gammel, blev sax , gik i s t l , mente at folk iagttog hende,

hun fgilte sig forfulgt. Forl0bet var i begyndelsen meget vekslende. Blev indlagt fgirste gang

1944 og har ialt vaeret indlagt 7 gange. Sidste gang 8/5 1959-22/6 1960. Har ikke p i noget tidspunkt vaeret helbredt, men der har vaeret gode perio- der vekslende med urofaser, ligesom hun ind imellem har vaeret hallucineret, og der har vaeret usystematiserede vrangforestillinger.

I de fgirste l r kunne hun ind imellem attakkcrne passe sine pladscr som husassistent. Hun klarede sig ude fra 1947 ti1 1954, men derefter har der vaeret tydclig tilbagegang.

Hun er 2 gange blevet behandlet med insulincoma (summation med ELS). Desuden er hun i flcre perioder blevet behandlet med Largactil og Lacumin, Trilafon og l'ruxal. Hun blev hver gang noget bedre og har flere gange kunnet udskrives med en passende vedligeholdelsesdose, som hun sikkert har fiet, da moderen, som hun bor hos, er meget pgpasselig; men bedrin- gerne har ikke holdt sig i laengere tid.

22/12 1959, da patienten havde vaeret syg i 15 ir , begyndte man a t be- handle hende med Sordinol, 30 mg. i dgigndose, stigende ti1 105 mg. Hun reagerede saerdeles godt pB denne behandling, og hun blev udskrevet 22/6 1960, a l t s l for 11/, Br siden. Man er glet meget langsomt, gradvist ned i dose, og patienten fir nu 30 mg. pr. dgign. Hun g i r ti1 ambulant efterbchand- ling.

Patientens hallucinationer og vrangforestillinger er forsvundet, men hun cr stadig aparte, saer og stemningsflad og uden dybere emotionel kontakt. Hun klarer sig scrdeles godt ude, er flink ti1 a t hjaelpe moderen med hus- fgirelse, og de pirgirende haevder samstemmende, at de ikke i de sidste 7 l r liar sct patienten s l flink. Det er aftalt, a t hun i begyndelsen af januar skal forsgige a t f l en formiddagsplads. Hun har ikke haft plads siden 1953.

Vi mener, a t patienten har reageret langt bedre pb Sordinol end pA Largactilm, Lacumin@, Trilafons og TruxaIB, som hun f@r har fbet.

2) Kvinde. 44 Ar (journ. nr. 82/57). Diagnose: Skizofrenia

Der er svaer belastning i familien ti1 skizofreni. Blev syg 1949. Var indlagt p i statshospitalet i Vedsted under diagnosen :

Neurosis psykogenica. Blev behandlet med insulincoma og elcktrostimula- tion. Efter mandens udsagn har hun derefter ikke vacret helt rask. Efter- hinden begyndte hun at fgile sig udspioneret nf alle; mente, a t mandcn kom gift i maden, og der blev str@et giftstgiv p i blomsterne derhjemme.

Hun var indlagt 4 mineder i 1956 i Middelfart. Man var meget i tvivl om diagnosen, men endte med a t mene, a t det havde drejet sig om en atypisk depression. Hun blev behandlet med insulincoma (summation med ELS) og var tilsyneladende rask ved udskrivningen. Men allerede 4 mineder efter blev hun genindlagt. Hun havde smurt alt ind i tandpaste derhjemme for a t modvirke giftstgivet, som manden plfgirte hende. Hun var ved ind- laeggelsen meget spaendt, ind imellem urolig og fyldt med vrangforestillin- ger. Hun blev behandlet med ELS, senere insulincoma (summation med

paranoides.

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 6: Videre erfaring med Sordinol

141

ELS), Largactil, Rauvilid, et forsgigsprreparat N 550 og Trilafon, a l t uden storre virkning. Hun blev efterhinden ret opl@st, urolig, ti1 tider meget sprendt, dirrende og autistisk og af og ti1 aggressiv. Hun var en af vore d l r - ligste patienter. I 1958/59 blev hun behandlet med Truxal med nogen virk- ning, men man kunne dog ikke flytte hende. Manden begyndte a t tale om *det hvide snit<, men denne behandling forlod vi i februar mined 1957, og vi ville meget n@dig genoptage den, isier da vi vidste, at forsogspraeparatet N 746 var under opsejling.

11/11 1959 begyndte vi a t hehandle patienten med Sordinol, hun havde da vaeret syg i 10 lr . I begyndelsen fik hun 30 mg i dgignet, stigende ti1 160 mg. Allerede efter 3 ugers forl@b var der tydelig virkning af stoffet, patienten blev roligere, noget afspaendt, man kunne begynde a t beskreftigc hende, og da manden var her i julen 1959, maerkede han tydelig forskel i patientens opf@rsel, hun var venlig imod ham og talte om forholdene der- hjemme. I de fgilgende mlneder blev patienten mere tilgzngelig. Efter 11 inlneders forlgib flyttede man hende ti1 en modtageafdeling, og 30/12 19fi0 kom hun hjem p i ferie, og da dette gik over a1 forventning, blev hun ud- skrevet. Hun er siden blevet ambulant efterbehandlet og fdr nu en ved- ligeholdelsesdose p l 50 mg.

Efter udskrivningen er patienten blevet mere og mere naturlig af vresen, og efter 2 mineders forl@h kunne man ikke fremdrage psykotiske traek, hun havde fuld sygdomsindsigt, og manden fortalte, a t det eneste, han kunne marke p i hende, som ikke var som tidligere, var, a t hun var helt blottet for sexuel interesse, men ogs& dette forhold har aendret sig i den sidste tid. Hun begyndte hurtigt a t tage sig af husfgirelsen, og den eneste vanskelighed her var, at hun ikke rigtig kunne finde sig i, a t alle priser var steget si strerkt, hun blev lidt fornaermet pB de handlende.

I oktober maned i ir havde familien konfirmation, og hendes slaegtninge kunne, efter hvad manden har oplyst, ikke bemaerke noget som helst aparte ved patienten, intet sygeligt. Hun var, som fgir hun hlev syg for nu 12 Br siden.

Pt. har ikke reageret pii Largactil, Rauvilid eller Trilafon. I h n lidt pH Truxal, men saerdeles godt pA Sordinol.

Jeg skal derefter omtale en patient, der aldrig liar fHet behand-

3) Kvinde. 50 Br (journ. nr. 305/61). Diagnose: Skizofrenia

ling, f@r hun fili Sordinol.

paranoides. Der var ingen disposition i familien, og hun havde tidligcre vieret psykisk

rask. Hun blcv syg ca. 2 i r far indlzggelsen 3/5 19fi1, men liar aldrig f i e t nogen behandling.

Hun mente, at manden tilsatte visse kemikalier ti1 maden, siledes a t hun kunne hlive erotisk opstemt, og han omgav sig med mystiske dunster, der riarkotiserede hende, s l han kunne f i sanileje med hende, medens hun var l>ed@vet. Desuden nlente hun, a t han flirtede groft med andre kvinder, men mente samtidig, a t han egentlig var impotent, men fik *noget< derimod, som var ineget unaturligt. Dette og de mierkelige kemikalier fik manden ude i en skov af mystiske folk.

Efterhdnden blev patienten mere og mere vanskelig og passede ikke sit hus srerlig godt.

Ved indlaeggelsen var hun stemningsflad og meget optaget af sine vrang- forestillinger og ganske uden sygdomsindsigt.

Hun hlev behandlet med Sordinol med en begyndelsesdose pd 10 mg, relativ hurtigt stigende ti1 120 mg.

Efter en mlneds forlab hegyndte vrangforestillingerne at blege af, og hun

Nordisk psyk. tidsskrift 5

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 7: Videre erfaring med Sordinol

142

fik sygdomsindsigt. NBr manden havde besfigt hende i begyndelsen, var hun meget afvisende overfor ham, men blev nu venligere, og hendes fremtonings- praeg begyndte a t ligne hendes praepsykotiske tilstand. Efter 2 mineders for- lob begyndte hun a t aflaegge besfig i hjemmet lfirdag-sondag, og dette gik godt. Ved udskrivningen den 6/8, altsH efter 3 mineders behandling, kor- rigerede hun sine vrangforestilliuger helt og havde fnld sygdomsindsigt. Hun efterbehandles ambulant og f&r nu en vedligeholdelsesdose pB 50 mg. Hun har sidst vaeret i ambulatoriet 27/11 1961 06 var da stadig helt naturlig af vaesen.

Jeg er ganske klar over, at man med andre psykofarmaka kan opleve ganske lignende ting, men jeg har fremdraget disse 3 sygehistorier for at vise Dem, at Sordinolet er et meget potent stof. De 2 fqirste patienter har gennemgBet mange behandlinger og havde en sygdomsvarighed pii henholdsvis 15 og 10 Br, og begge reagerede saerdeles godt pii Sordinolet. Den sidste patient har en sygdomsvarighed, der er langt kortere, og har ikke for fBet behandling. Hun blev hurtigt symptomfri og med sygdonis- indsigt og 15 kun i afdelingen i 3 mheder .

I meddelelsen i Ugeskr. f. Lzger kunne vi oplyse om behand- lingsresultaterne af 6 patienter med 7 maniske anfald, behandlet nied Sordinol.

Vi har behandlet flere nu, idet vi nu ialt har 13 patienter med 14 maniske anfald. Af disse har Sordinolet ikke virket hos 2 patienter, den ene reagerede senere godt pB ELS, den anden reagerede heller ikke pii ELS, men pB Truxal.

Doserne har ligget imellem 40-250 mg. i dqignet. Ved de 9 af de maniske anfald begyndte man med at give Sordinolet intra- muskulaert.

Hos de patienter, hvor der kom effekt af Sordinolet, og det var jo langt den st#rste part, har liggetiden ikke hos nogen over- skredet 2 miineder. Vi har ikke iagttaget recidiv.

Vi har desuden fornylig behandlet en patient med delirium acutum med Sordinol, og jeg skal kort referere sygehistorien.

4) Kvinde. 35 &I. (journ. nr. 689/61). En soster er skizofren. Selv har patienten vaxet psykisk rask tidligere. Hun var indlagt 18/10-6/12 1961. Hun har de sidste par Br ffilt sig lettere nervfis, af og ti1 lidt uligevaegtig,

sandsynligvis p i grund af vanskeligheder med den 6-Brige sfins opdragelse. Hendes nervfisitet har dog ikke vreret s i udtalt, a t hun er blevet behandlet herfor.

I tiden ffir indlaeggelsen ffilte hun sig overanstrengt, idet familien byggede nyt hus.

Dagen ffir indlaeggelsen begyndte patienten a t lide af en staerk tfirst, blev derefter meget urolig, bevidsthedsslGret, ligesom hun var aggressiv mod man- den.

Ved indlaeggelsen var hun meget staerkt motorisk urolig, ustandseligt pil- lende med konstant taletrang, men uden manisk praeg. Hun var spaendt, sve- dende, nied tor belagt tunge og subfebril temperatur.

Blodurinstof, bicarbonat og klorid i serum viste normale vaerdier. Qvrige laboratorieundersfigelser var normale.

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 8: Videre erfaring med Sordinol

143

Klinisk frenibod hun det typiske billede af en patient i begyndendc acut delir, der sikkert ville have udviklet sig pA den kendte vis, hvis man ikke straks var begyndt a t behandle patienten. Hun fik Sordinol intramuskulaert i doser p i fra 90-120 mg i dognet, og efter 6 dages forlob begyndte Inan a t give tabletter, 45 mg i dogndose, men steg hurtigt og ophorte med injec- tionerne efter ialt 8 dages forlob. Allerede 2. dagen efter indlzggelsen var patienten tydelig roligere, samlet, konfusionen svandt, og efter 5 dages for- lob blev hun flyttet ti1 rolig afdeling, og efter 14 dages forlfib p i Bben afde- ling. Hun var den forste tid noget rastlos, men efter 4 ugers forlob fuldstatn- dig naturlig af vzsen og er nu udskrevet ti1 ambulant efterbehandling med en dogndose p i 20 mg.

I artiklen i Ugeskr. f. Laeger omtalte vi, at vi havde behandlet 3 patienter nied diagnosen: Dementia senilis, men i smA doser, ilike over 30 mg. i degnet.

Vi har nu ialt behandlet 8 patienter lidende af senile psykoser, og hos de 2 sHs der ingen virkning, men hos 4 patienter var der god effekt, blandt disse hos 2 patienter, der havde parafreni- lignende former. Hos 2 var der nogenlunde virkning. 2 af patien- terne har liunnet udskrives. Doseringen har almindeligvis ligget imellem 10-30 mg. i dggndose, en enkelt har dog en liort over- gang fiiet 60 mg. Denne lave dosering synes at give godt resultat, og vi er derfor noget liede af, at man, da Sordinolet kom i hande- len, ikke ogsB lavede 5 mg.s tabletter. Vi har endnu en del til- bage af fors@gspra?paratet, men vi frygter den dag, det slipper op.

Ingen af de 8 patienter har haft alvorlige komplikationer. Hos en enkelt var der forbigAende svimmelhed, men uden blodtryks- fald. Vi har ikke set ekstrapyramidale komplikationer hos disse patienter, men doserne har jo ogsA vaeret smB. Dog m5 man erindre, at i det flvrige materiale synes de elistrapyramidale kom- plikationer at vaere relativ uafhaengige af doseringsstgrrelsen.

3 af de patienter, der reagerede godt p5 Sordinolet, er tidligere blevet behandlet med meprobamat uden virkning.

I de sidste m%neder er vi begyndt a t kombinere Sordinolet med Truxal. Jeg ved godt, a t man her i landet almindeligvis iklie ynder kombinationsterapi, muligt fordi vor fremragende kliniker, professor Warburg es imod det, og han has jo uden tvivl praeget flere generationer af laeger. Warburg har en gang om kombina- tionsterapien sagt, at han ikke ynder italiensk salat, men i den moderne behandling af psykotislie patienter, tror jeg, a t kombi- nationsterapien i mange tilfaelde kan vaere indiceret.

Det er jo ligesom om, at vort diagnosesystem er ved at smuldre, og mange steder er man ved at gB tilbage ti1 symptomdiagnoserne. Vi har jo ogsii fiiet stoffer, jeg tzenker isaer p B klordiazepozid, der synes at virke selektivt pB angst, medens f. eks. chlorpro- mazin og chlorprotixen virker pA affektspzndingen, imipramin og aniitriptylin pH depressive symptomer.

I de sidste mBnedes har vi p B Middelfart afdeling Ii med stort held konibineret LibriumB med Truxal i neurosebehandlingen,

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 9: Videre erfaring med Sordinol

144

og ltendt er jo, at vi har haft stor glaede, synes vi, af Tofranilm- Truxal-kombinationen, (3) , og som jeg anforte i ghr, har vi ogsA kombineret SarotenB med Truxal, (4).

Sordinolet er jo et staerkt virkende psykofarmakon, og det kan betegnes som det, man med klinisk slang kalder et vaekkestof, men over halvdelen af patienterne fir ekstrapyramidale sympto- mer. Disse komplikationer ses ikke ved Truxalet, og vi har der- for forsogt 0s med behandling af kroniske, dhrlige skizofrene med en relativ lav Sordinol-dose og en stor Truxal-dose, og i den allersidste tid har vi ogsH gjort det ved akutte psykoser.

Vi har behandlet 64 patienter med denne kombination, men jeg synes ikke, a t behandlingstiden har vaeret lang nok til, a t vi har kunnet gore resultaterne op endnu, men vort indtryk er, at man f i r faerre ekstrapyramidale komplikationer og ligesi god ltlinisk virkning.

Jeg liar naevnt, at vi hos nogle patienter, der boede langt borte fra hospitalet, ved udskrivningen er ghet over ti1 a t give Truxal, hovedsagelig fordi de ikke kunne komme ti1 efterbehandling, og stoffet iklte var i handelen, men vi har i sinde i frenitiden at praktisere dette noget mere, ogsd f. elts. hos manierne.

Vi vil altsd forst bruge det staerkt virkende, Sordinolet, vaeklte- stoffet, og dernzst s#ge at fastholde bedringen, evt. helbredelsen med Truxalet, for derved at niindske antallet af ekstrapyrami- dale komplikationer. Jeg lror iklte pd, at der skal komme ekstra- pyrainidale komplikationer for at f H ltlinisk virkning. Vi har set patienter, der har reageret szrdeles godt pd Sordinol, og hvor der iklte har vzret ekstrapyramidale komplikationer.

Med henblik pB kompliltationerne skal jeg atter henvise ti1 Ruds og mit arbejde i Ugeskr. f. Lzger, hvor disse er indggende omtalt. Jeg skal blot tilf#je, at Ti ikke mener at have set tempera- turforhojelser, som kan tilskrives stoffet, hvilltet jeg liar h#rt, at man skulle have iagttaget et enkelt sted.

Som anfart kommer der hos 56,8 010 af patienterne ekstrapyra- niidale komplikationer, hvilket ikke er mere end Trilafoiiet giver, og koniplikationerne synes jeg ikke, er sd udtalte som for Trila- fonets vedkomniende. De ekstrapyramidale komplikstioiier er meget lette at styre, og i de sidste mdneder har vi udelukkende brugt Cogentin@ i doser fra l / i tablet ti1 i sjaeldne tilfaelde 1 tablet, den alrnindeligste dosering ligger pd l/z tablet, d. v. s . 1 mg., der gives oni aftenen. Hos alle de 55 patienter, der har fdet Cogentin, har dette kunnet holde de ekstrapyramidale komplika- tioner i skak.

Vi har f@rt regnskab 017er komplikationerne hos ialt 164 pa- tienter behandlet med Sordinol, og resultatet ligger helt pd linie med, hvad vi har nieddelt i Ugeskr. f. Laeger.

Vi har ikke iagttaget nogen som helst farlige komplikationer, og vi har endda det indtryk, at stoffet, nhr man ser vaek fra de

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y Q

UT

Que

ensl

and

Uni

vers

ity o

f T

ech

on 1

0/31

/14

For

pers

onal

use

onl

y.

Page 10: Videre erfaring med Sordinol

145

ekstrapyramidale komplikationer, er mindre toxisk end Truxalet, som jo nu almindeligvis anses for at vaere et meget lidet toxisk psykofarmakon. Jeg ved, man liar de samme meninger p i flere af de tyske klinikker, hvor man har prplvet Sordinolet pA lige SA store materialer som vort.

SkaI jeg, der nu har brugt Sordinol i behandlingen p i min af- deling i 2 Ar, sammenfatte vore erfaringer med stoffet, mA det blive, at Sordinol er et staerkt virkende neurolepticum, der vel isaer mA blive benyttet inden for den tunge psykiatri, al tsi hos patienter lidende af skizofreni, svaere manier og svaere psykogene psykoser, isaer den paranoide form og muligt ved behandling af akut delir, nAr denne kan saettes hurtigt ind.

I sm& doser kan stoffet ogsA bruges i geriatrien, og muligvis i neurosebehandlingen, n i r andre psykofarmaka har svigtet.

Sordinolet vil sandsynligvis derfor blive et praeparat, der isaer vil blive brugt pA hospitaler. Det er naeppe egnet ti1 brug for den praktiserende laege, dertil er det efter min mening for staerkt virkende, og det fremkalder jo relativ hyppigt ekstrapyramidale komplikationer, som vi dog helt har kunnet styre.

Sordinolet er et godt praeparat ti1 brug ved behandling af pa- tienter med svaere psykoser og som anfplrt vel anvendeligt som et sikaldt vaekkestof, men jeg synes, det er langt bedre egnet ti1 sit formil end f. eks. Haloperidol (SerenaseB), thioproperazin (Majeptil@) eller de trifluorsubstuerede stoffer, hvor der ses langt flere bivirkninger ti1 dels af alvorligt art, og disse stoffers kli- niske virkning er efter vor erfaring i Middelfart, afdeling K, ikke bedre end Sordinolet, tvaertimod. Selvom vi dog m& sige, at vi kun har brugt naevnte stoffer i begraenset omfang. Majeptil er vi helt ophert med at bruge, og de andre stoffer anvender vi kun nu og da - og kun i de relativ f A tilfaelde, hvor vi ikke har set virkning af Sordinol eller andre stoffer som Largactil, Rauvilid, Trilafon eller Truxal.

Litteratur: 1. Raun, J . & Chr. R u d : Ugeskr. f . Lreger 123: 1663, 1961. 2. Petersen, P . V. & I . Mbller Nielsen: Ugeskr. f . Laeger 123: 1669, 1961. 3. Raun, J . : The Combined Treatment of Endogenous Depression with

Imipramine and Chlorprotixene. Proceedings of the Scandinavian Sym- posium of Depression. Aeta Psychiat. Sean. Suppl. 162, vol. 37, 1961.

4. Razm, J . : Diskussionsindlreg. Sarotensymposiet. Kbbenhavn 14/12 1961.

Overlaege, dr. med. Jbrgen R a m , Statshospitalet, afd. K., MiddeIfart. N

ord

J Ps

ychi

atry

Dow

nloa

ded

from

info

rmah

ealth

care

.com

by

QU

T Q

ueen

slan

d U

nive

rsity

of

Tec

h on

10/

31/1

4Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.