VIDENSKAB OG SAMFUND - ?· VIDENSKAB OG SAMFUND John vAery 1 H.C. Ørsted Institutet Københavns Universitet…

  • Published on
    27-Feb-2019

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Transcript

<p>VIDENSKAB OG SAMFUND</p> <p>John Avery 1</p> <p>H.C. rsted Institutet</p> <p>Kbenhavns Universitet</p> <p>26. november 2008</p> <p>1Oversttelse af Aase Lundsteen og Ole D. Rughede</p> <p>2</p> <p>Indhold</p> <p>1 CIVILISATIONS BEGYNDELSE 5</p> <p>1.1 Menneskets tidlige forfdre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51.2 Terra Amata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61.3 Soultriane og Magdalene kulturerne . . . . . . . . . . . . . . . 61.4 Agerbrugsrevolutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.5 Mesopotamien. Skriftens opndelse . . . . . . . . . . . . . . . 81.6 Mesopotamisk videnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81.7 Tidlig metallurgi i Lilleasien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.8 Den gyptiske civilisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.9 Hieroglyfskriften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.10 Papirets opndelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.11 Nilens oversvmmelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17</p> <p>2 OLDTIDENS GRAEKENLAND 19</p> <p>2.1 Minoerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192.2 Den mykenske kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202.3 Thales fra Milet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212.4 Pythagoras . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232.5 Den pytagoriske harmoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252.6 Det pythagoriske ideal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282.7 Athens guldalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312.8 Anaxagoras . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 322.9 Atomisterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332.10 Hippokrates . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342.11 Sosterne og Sokrates . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352.12 Platon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372.13 Aristoteles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37</p> <p>3</p> <p>4 INDHOLD</p> <p>3 DEN HELLENISTISKE TIDSALDER 43</p> <p>3.1 Alexander af Makedonien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433.2 Alexandria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443.3 Euklid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463.4 Eratosthenes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473.5 Aristarchos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 483.6 Archimedes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50</p> <p>4 STENS CIVILISATIONER 59</p> <p>4.1 Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 594.2 Bogtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 614.3 Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 664.4 Nestorianerne og Islam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68</p> <p>5 VIDENSKABEN I RENSSANCEN 73</p> <p>5.1 st-vest kontakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 735.2 Humanismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 755.3 Leonardo da Vinci . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 765.4 Coppernikus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 815.5 Tycho Brahe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 865.6 Johannes Keppler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92</p> <p>6 GALILEI 97</p> <p>6.1 Eksperimentalfysik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 976.2 Teleskopet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1026.3 Den bevger sig alligevel! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105</p> <p>7 FORNUFTENS TIDSALDER 111</p> <p>7.1 Descartes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1117.2 Newton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1137.3 Huygens og Leibniz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1237.4 Bernoulli'erne og Euler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1277.5 Politisk loso i Oplysningstiden . . . . . . . . . . . . . . . . 131</p> <p>8 DEN INDUSTRIELLE REVOLUTION 137</p> <p>8.1 Tekniske forandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1378.2 Cullen, Black and Watt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1388.3 Boulton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141</p> <p>INDHOLD 5</p> <p>8.4 The Lunar Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1448.5 Adam Smith . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1468.6 The dark, satanic Mills . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1488.7 Overbefolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1528.8 Kolonialismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155</p> <p>9 UDVIKLINGSLREN 159</p> <p>9.1 Linn, Lamarck og Darwin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1599.2 Charles Darwin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1619.3 Lyells hypotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1639.4 Arternes Oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166</p> <p>10 Sejr over sygdomme 175</p> <p>10.1 Jenner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17510.2 Pasteur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17710.3 Sygdommenes Kim-teori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18310.4 Vacciner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18510.5 Rabies . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187</p> <p>11 Atomer i kemien 191</p> <p>11.1 Dalton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19111.2 Gay-Lussac og Avogadro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19311.3 Mendelejev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197</p> <p>12 Elektricitet og magnetisme 201</p> <p>12.1 Galvani og Volta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20112.2 rsted, Ampre og Faraday . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20512.3 Maxwell og Hertz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209</p> <p>13 ATOM- OG KERNEPARTIKELFYSIK 215</p> <p>13.1 Elektronens opdagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21513.2 Rntgenstrler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21713.3 Radioaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22013.4 Marie og Pierre Curie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22113.5 Rutherfords atommodel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22613.6 Planck, Einstein og Bohr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22913.7 Atomtal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23313.8 Stoets blgeligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237</p> <p>6 INDHOLD</p> <p>14 Relativitet 241</p> <p>14.1 Einstein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24114.2 Speciel relativitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24414.3 Almindelig relativitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24814.4 Massedefekten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253</p> <p>15 Kernession 259</p> <p>15.1 Kunstige grundstoorvandlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . 25915.2 Neutroner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26015.3 Fermi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26215.4 Hahn, Meitner og Frisch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 267</p> <p>16 Hiroshima og Nagasaki 277</p> <p>16.1 Kdereaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27716.2 Einstein skriver til Roosevelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28116.3 Den frste atomkerne reaktor . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28316.4 Atombomben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28616.5 Den 6. august 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 296</p> <p>17 Gensplejsning 301</p> <p>17.1 Genetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30117.2 DNA-strukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30417.3 Proteinstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30717.4 RNA og ribosomer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31117.5 Den genetiske kode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31217.6 Genetisk manipulation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31317.7 Asilomar Konferencen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316</p> <p>18 Kunstig intelligens 321</p> <p>18.1 De frste computere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32118.2 Mikroelektronik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32818.3 Automation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33218.4 Neurale netvrk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339</p> <p>19 Omsorg for Jorden 343</p> <p>19.1 Eksponentiel vkst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34319.2 Befolkning og fdevareforsyning . . . . . . . . . . . . . . . . . 34519.3 Byernes vkst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350</p> <p>INDHOLD 7</p> <p>19.4 Den demograske overgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35119.5 Uerstattelige ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353</p> <p>8 INDHOLD</p> <p>Kapitel 1</p> <p>CIVILISATIONS BEGYNDELSE</p> <p>1.1 Menneskets tidlige forfdre</p> <p>For nsten 3 millioner r siden levede der menneskelignende skabninger vedbredderne af Lake Rudolf i Kenya. Kraniet af en af disse tidlige homenoi-der"blev i 1972 fundet af Richard E. Leakey. Ved at hlde nt sand ind iden rekonstruerede hovedskal mlte Dr. Leakey og hans medhjlpere hjerne-kapaciteten til ca 800 kubikcentimeter - betydeligt mindre end det modernemenneskes hjernevolumen p ca 1.400 kubikcm., men dog bemrkelsesvrdigstor i betragtning af hjerneskallens tidlige datering. Kalium-argon dateringenaf den vulkanske aske, hvori hjerneskallen blev fundet, fastslog dens alder tilca 2,8 millioner r.</p> <p>Ved Oldavai klften i Tanzania, ikke langt fra Lake Rudolf, fandt Louisog Mary Leakey (Richard Lekeys far og mor) mange rester af en noget mereudviklet homenoid, som de kaldte Homo habilis. Imellem disse rester, somviste sig at vre 1,8 mio r gamle, fandt Louis og Mary Leakey mange til-huggede sten, sandsynligvis vrktj og vben brugt af Homo habilis. Leakeyfamiliens opdagelser, sammen med dem der blev gjort af Raymond Dart ogRobert Broom, indicerer, at den menneskelige races tidlige udvikling sand-synligvis fandt sted i Afrika. Menneskets tidlige forfdre synes at have vretjgere og samlere, som levede i sm okke p det stafrikanske grsland.</p> <p>9</p> <p>10 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEGYNDELSE</p> <p>1.2 Terra Amata</p> <p>Vi fr endnu et glimt af det tidlige menneske ved Terra Amata omrdet vedNice i Sydfrankrig, hvor en lille stamme for 300.000 r siden i den varmeperiode mellem Mindel og Riss istiderne hver sommer kom for at tilbringenogle f uger med at jage og samle fde ved Middelhavets kyst. Hytterne,som disse tidlige folk byggede under deres korte sommerbesg ved stranden,er blandt de tidligste menneskeskabte boliger, der er fundet. De var mellem 8og 10 m lange, og bygget i oval form af lvrige grene, der lnede sig mod encentral tagstolpe i midten. Den midterste tagstolpe i hver hytte blev stttetaf vertikale trstammer placeret i sandet. Rundt om hytternes ovale omkredsvar der vgge af store sten til beskyttelse imod vinden, og inde i hytterne varder ildsteder til sm bl. Det er nsten den tidligste brug af ild, der kendes,selv om tidligere ildsteder er fundet i lag fra Mindel istiden ved Vertezlos iUngarn.</p> <p>Vand til lejren kom fra en nrliggende kilde. Middelhavets vandstandvar dengang ca 28 m hjere end idag. Det dkkede det meste af lavlandetved Nice, og nr lejren havde havet dannet en lille hule med en sandet ogstenstret strand ind i den vestlige skrning af Boron bjerget. P bjergetsskrninger groede lyng, nletrer som Aleppo fyr og stedsegrnne ege. Aftrykaf en menneskefod p godt 24 cm er bevaret i det gamle klitsand. Der ervidnesbyrd om, at disse sommergster for 300.000 r siden brugte tiden til atsamle skaldyr, til at jage og lave vrktj. Blandt dyrene de jagede var hjorte,en uddd elefantart, vildsvin, stenbuk, nsehorn og vildokse. De opholdt sigkun nogle f uger hvert r ved Terra Amata, og de fortsatte deres rejser, idetde fulgte jagtdyrenes vandring.</p> <p>1.3 Soultriane og Magdalene kulturerne</p> <p>I spanske og sydfranske huler, ikke langt fra Terra Amata regionen, ndesspor efter ivrigt jagende storjgerkulturer, der blomstrede i en meget senereperiode for mellem 30.000 og 10.000 r siden. De mennesker, som tilhrtedisse sene palolitiske kulturer, levede af den rigdom af vildt, der holdt tilp de sydlige brmmer af islaget under den Wurmske istid: store okke afrensdyr, heste og vildkvg foruden mammuter og pelskldte nsehorn. Demalerier, der er fundet f.eks. ved Dordogne i Frankrig kombinerer dekorativeog reprsentative elementer p en mde, som nutidens kunstnere kan misun-</p> <p>1.4. AGERBRUGSREVOLUTIONEN 11</p> <p>de. Her og der mellem malerierne ndes stiliserede symboler, der kan mindeom tegn som de frste skridt i retning af et skriftsprog.</p> <p>I denne periode er ikke blot billedkunst, men ogs vrktjs- og vbenpro-duktion hjt udviklede kunstarter. For eksempel skabte Soultriane kulturen,der blomstrede i Spanien og Sydfrankrig for ca 20.000 r siden, smukt forar-bejdede lansespidser i sten formet som laurbr- og pileblade. Forkrlighedenfor disse udsgt kke-forar bejdede redskaber m have vret bde stetiskog funktionelt betinget. Menneskene i den soultrianske kultur havde nebennle med jer; armbnd og smykker med ben- eller elfenbensvedhng ogperler, samt lange bennle med udskringer til hrpleje. De havde ogs rde,gule og sorte farvestoer til kropsbemaling. Den soultrianske kultur varedei 4000 r. Den sluttede omkring 17.000 r fr vor tidsregning, da den blevefterfulgt af Magdalene kulturen. Vi ved ikke, om de soultrianske menne-sker blev besejret af en anden omvandrende gruppe jgere, eller om de selvudviklede Magdalene kulturen.</p> <p>1.4 Agerbrugsrevolutionen</p> <p>Fra omkring 9000 f.v.t. blev jgerens livsstil ast af en gennemgribenderevolution: opndelsen af jordbruget. Opstet i Vestasien fejede den neolitiskelandbrugsrevolution vest over i Europa og stp i de omrder, der idag erIran og Indien.</p> <p>I den neolitiske tidsalder var landbrug og kvgavl godt etableret i dennre Orient. Kulstofdateringer viser, at omkring r 8500 f.v.t. havde de men-nesker, der boede i Shanidar hulerne ved foden af Zagros bjergene i Iran, tam-fr. Omkring 7000 f.v.t. havde landbrugssamfundet ved Jarmo i Iraq tammegeder, ligesom de af korn havde byg og to forskellige hvedesorter.</p> <p>I Jeriko i Ddehavsdalen har man ved udgravninger fundet en fr-keramisk,neolitisk beboelse, omgivet af en imponerende stenmur, 2 m bred og 4 m hj.Kulstofdateringer viser, at byens forsvarsvrker blev bygget omkring 7000f.v.t. Sandsynligvis reprsenterer muren et fastboende landbrugsfolks forsgp at forsvare sig imod mindre udviklede nomadestammers plyndringstogter.</p> <p>Omkring 4300 f.v.t. havde landbrugsrevolutionen spredt sig mod sydvesttil Nildalen, hvor udgravninger langs bredderne af Fayum sen har afsl-ret rester af kornbeholdere og siloer. Langsomt bragte Nilen landbrugs- ogkvgavlsteknikkerne sydp, og hvor de end kom frem, fejede de jger- ogsamler-kulturerne bort. Omkring 3200 f.v.t. var landbrugsrevolutionen net</p> <p>12 KAPITEL 1. CIVILISATIONS BEG...</p>

Recommended

View more >