Ventilation - Skoler

PROCESVENTILATIONRen luft - Godt indeklima - Bedre indlæring

Vi skaber

et rent og

lovligt arbejds-

miljø i skolens-

undervisnings-

lokaler.

��

A Fysik & Kemi

B Træværksted

C Metalsløjd

D Overfl adebehandling

E Hjemkundskab

F Keramikovn

G Håndarbejde

H Pædagogisk værksted

I Indblæsning af erstatningsluft

J Luftskifteanlæg

K Faglokaler og Inventar

L Før vi begynder - Opgaven er udført

M Bekendtgørelser

Indeks

Linå A/S • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tel. 8680 2666 • fi [email protected] • www.linaa-ventilation.dk

Vi løser dine problemer omkring procesventilationVentilation er for mange en noget uhåndterlig størrelse. Det er umiddelbart svært at se effekten af et almindeligt komfortventilationsanlæg. Anderledes er det med procesventilation hvor opgaven oftest er meget konkret. Der skal fjernes en forureningskilde fra arbejdstedet. Det kan være støv, røg, dampe eller andet der er generende eller direkte sundhedsfarligt. Vores udgangspunkt er de bekendtgørelser som er udarbejdet af arbejdstilsynet. Vi finder praktiske løsninger der tilgodeser disse lovkrav, og som samtidig er opbygget således at brugere kan udføre deres arbejde uden at ventilationsanlægget er til gene for dem. Dette præsentations katalog, viser løsninger udført af LINÅ og godkendt af Arbejdstilsynet. Vi tilbyder gratis rådgivning, udarbejdelse af projektbeskrivelse samt tegningsmateriale. Derudover udarbejder vi tilbud, leverer og monterer anlæggene. Efterfølgende sikrer vi at anlæggene overholder Arbejdstilsynets krav.

Venlig hilsenLinå Procesventilation

Introduktion

��Linå A/S • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tel. 8680 2666 • [email protected] • www.linaa-ventilation.dk

��4

Procesventilation FysiklokalerI disse lokaler er der oftest 2 til 3 ventilationsbehov, der skal dækkes.

Fysik & KemiA

1. Procesventilation fra forsøgsborde og demonstrationsbord.2. Konstantsug fra kemikalieskabe.3. Almenventilation. Vi opbygger proces- ventilationsanlæggene, så de er tilpas- set behovet i de enkelte lokaler. Ønskes både procesventilationsanlæg og almenventilationsanlæg er det oftest hensigtsmæssigt at opbygge anlægget med udgangspunkt i et luftbehandlingsanlæg med indbygget krydsvarmeveksler.

Findes der allerede komfortventilations-anlæg i lokalet, kan procesventilations-anlægget opbygges med udgangspunkt i en boksventilator. Denne placers hen-sigtsmæssigt i loftrum eller andet egnet sted. Fra kemikalieskabe etableres konstantsug, således at der altid er undertryk i skabene. Dette sikrer, at der ikke spredes giftige dampe til omgivelserne. Alle anlæg er forsynet med systemvagte, som overvåger anlæggets funktion.

�� 5

Kanaler og ventilator på loft

Fysik & KemiA

Systemvagt.Ventilator monteret på tag.

Lyddæmper

Udsugningsventilator

Kanaler synlige under loft

Afkasthætte

Udsugningsarm

Udsugningsarm

Udsugningsarm

��6

Fysik & KemiA

Elevforsøg med afsugning via bordmonteret sugearm.

Sugearme montereti loft. Armene er monteret så højt, at der er frit udsyn under dem.

Sugearme er placeret i instalationskassei forsøgsbord.

Anlægget overvåges

af lovbefalet systemvagt.

�� 7

Afkasthætte

Syrefast og eksplosionssikret

udsugningsventilator

Kemikalieskabe

Afsugning fra kemikalieskabe som konstantsug

Fysik & KemiA

Kemikalieskab

Afsugning fra kemikalieskabe

Fysik & KemiFysik & KemiAA

Kemikalieskab

Ventilator monteret på tag.

��8

Træværksted

Teknisk beskrivelse af ÅSS-Procesventi-lationsanlæg til effektiv fjernelse af enhver form for støv, spåner, materialerester og andet, der kræver højeffektiv procesventi-lation.Generelt: Systemet er af højvakum typen, d.v.s. at anlægget, når det udnyttes maximalt, arbejder med et undertryk i kanalsystemet på 6000-20000 Pa. Et anlæg består af følgende kompo-nenter: Ventilatordel, separator (filteren-hed), styreenhed samt kanalsystem med ventiler, sugemundstykker, sugeslanger, rengøringsudrustning og tilbehør for spe-cialmaskiner.

Anlæggene er konstrueret således, at recirkulering af den bortsugede luft ikke finder sted. Samtidig er der mulighed for at udnytte varmen i afkastluften. Denne luft er ca. 50 grader varm. Det skyldes bl.a. friktionsvarme og motorvarme. Ved at udnytte denne varme i en krydsvarme-veksler er det muligt at tilføre lokalerne opvarmet luft i en mængde, der svarer til den bortsugede. Hermed er et af hoved-kravene i “Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning” opfyldt. Det er ligeledes muligt, at anvende anlægget som ventilations-anlæg. Det betyder, at det svævestøv, der uvilkårligt vil være i lokalerne, kan opfanges og bortskaffes.

Centrale støvsugeanlæg

B

�� 9

Træværksted

OpbygningÅSS Procesventilationsanlæg

B

��10

Linå installerer komplette anlæg til værkstederne

TræværkstedBKanalsystem: Udføres i helsvejsede stålrør med en godstykkelse, der tåler et tryk på 5,0 Bar, således at støveksplosioner ikke kan sprænge et rør.Kanalsystemet føres i hhv. 100 og 80 mm rør. Der føres således flere rørstam-mer frem fra sugeenheden. De forholdsvis små rørdimensioner sikrer en konstant høj lufthastighed i rørene. Min. 20 m/sek. Det sikrer, at der ikke sker aflejringer i rørsyste-met, samt at man opnår en effektiv mate-rialetransport. Rørsystemet afgrenes til de enkelte

sugesteder og afsluttes med enten klapventiler, hånd- eller automatventiler. Hånd- og klapventiler er udstyret med mikrobrydere, som starter hhv. slukker anlægget. Automatventiler åbner og starter anlægget, når en maskine startes. Der leveres komplette suge-slanger til store maskiner på 100 mm hhv. 80 og 63 mm. Til rengøring leveres gulvrengøringsmund-stykker med 50 mm gummislange. Til rengøring iøvrigt leveres slanger på 38, 32 og 28 mm efter behov.

�� 11

Træværksted

Rørsystemets opbygning

Principskitse af sugeenhedens opbygning.

1. Krydsveksler 2. Filter for frisk luft 3. Ventilator 4. Remme 5. Til veksler 6. Motor 7. Motor ramme 9. Front låger 10. Overtryks ventil

Separatorens opbygning

Principskitse af separatorens opbygning.

Sugeenhedens opbygning

1. Separator 2. Rystemotor 3. Forbindelsesstang 4. Spændering 5. Grovfilter 6. Ring for ryst 7. Spændering 8. Skumgummiring 9. Fotocelle 10. Fjeder 11. Spændebånd 12. Udjævningsfilter 13. Sækkevogn (Pat.)14. Fast front15. Frontlåge

1. Filterenhed 2. Ventilatordel 3. Afkast med dæmper 4. Bøjning 5. Tætningsgummi 6. Tape 7. Vægfæste 8. Rør Ø 100 mm 9. Grenrør 10. Bøjning med overgang 11. Motorstyret ventil 12. Håndventil 13. Klapventil 14. Slanger

Principskitse af rørsystemet for udsugningsanlæg

B

��12

Sløjdværksted

TræværkstedB

Alle maskiner tilsluttes anlægget. Aggregatet kan i visse tilfælde placeres i maskinrummet.

Exentersliber tilsluttet anlægget med Ø25mm fleksibel sugeslange.

Maskinrum

�� 13

1. Affald opfanges effektiv tæt ved produktionsstedet.2. Anlægget skal kunne opfylde alle krav stillet af myndighederne. Dvs. sugeeffekt, støvmission, støj, eksplosions- og elsikkerhed.3. Alle må kunne anvende anlægget til rengøring af værkstedet. Det sikrer at det sundhedsskadelige støv fjernes effektivt fra lokalet, og at det ikke spredes gennem anvend- elsen af almindelige støsugere, koste m.v.4. Anlægget skal kunne hastigheds- reguleres automatisk, således at der ikke bruges mere effekt end nød- vendigt, og således at der ikke opstår unødvendige støjgener.5. Anlægget må ikke være mere plaskrævende, end højst nødvendigt.

Højvakuum- indre og ydre miljøHængende udtag hvori rengøringsslange med sugemundstykke er monteret.ÅSS anlæggene er af højvakuum typen. Fordelene ved høj-vakuum er mange:1. Små rørdimensioner og smidige rengøringsslanger (50 mm).2. Effektiv rengøringsfunktion med stor sugeevne.3. Effektiv fjernelse af støv og spåner ved produktionsstedet. Inden der vælges anlægstype: Se et af vore anlæg i brug - det er ganske gratis!

Træværksted B

Vigtige overvejelser før man vælgerNår man står overfor valget af centraludsugningsanlæg skal man være kritisk og stille følgende vigtige krav til et anlæg:

Kompakte anlæg placeres

evt. inde i bygningen. Nem affaldshåndter-

ing ved mindre affalds-mængder. Patenteret

sækkevogn med alm. affaldssæk.

ÅSS anlæggene opfylder alle disse krav!

��14

Rengøring med gulvmund-stykke gennem 50 mm. gum-mislange, tilsluttet direkte til klapventil. Anlægget starter når ventilen åbnes.

Træværksted

Håndventil ved maskine. Anlægget starter når ven-tilen åbnes.

Rengøring med gulvmund-stykke gennem 50 mm. gum-mislange, tilsluttet direkte til klapventil. Anlægget starter når ventilen åbnes.

Rengøringsslange med gummimundstykke tilsluttes klapventil, placeret i bilade.

Automatventil åbner og starter sugeanlæg når rundsaven startes.Automatventil åbner og starter sugeanlæg når rundsaven startes.

B

Slangeophæng til rengørings-slanger for gulv og arbejdborde.

�� 15

Svævestøvsmodul

Træværksted

Styreskab

Indblæsning

Arbejdstilsynet kræver at anlægget overvåges af en systemvagt. Systemvagten melder fejl ved svigtende sug eller elfejl.

Svævestøvsmodulet bortsuger svævestøv fra lokalet i hele undervisningstiden -eller når man ønsker det.

Der indblæses opvarmet erstatningsluft. Det er et arbejdstilsynskrav. Derudover sikrer indblæsningen sammen med svævestøvsmodulerne et passende luftskifte i lokalet.

Systemvagt

Styreskab med frekvensomformer, der sikrer at anlægget arbejder med den styrke der er behov for.

B

Rengøring tilsluttes let ventiler overalt i værkstedet.

��16

Metalsløjd

Afsugning fra loddebord med sugearm.

Røgsug ved Esser

Når vi etablerer procesventilation fra metal-sløjdafdelingen i et sløjdværksted, er der følgende afsugningsbehov der skal dækkes. Afsugning fra: Svejsebord - Loddebord - Esse - Smykkeborde - Udstødningsrøg

Vi kan normalt samle procesventilationen fra disse arbejdspladser i et anlæg. Man skal dog være op-mærksom på at afsugning fra en esse oftest skal betragtes som et åbent ildsted og derfor kræver en brandisoleret afkastkanal.

Afsugning fra esse med røghætte. Der afsuges gennem isoleret stålskorsten, og med brandsikker ventilator.

Afsugning fra smykkearbejdspladsen med 3-leds fl eksible sugearme. Sugeanlægget er meget støj-svagt og sikrer effektivt afsugning af giftige dampe.

C

�� 17

Afsugning fra malebord med rist og undersug.

Overfladebehandling

Afsugning fra overfladebehandling

Afsugning via ventiler monteret over malebord.

D

Der er en del lugtgener samt meget fugt i luften i male-rummene. Det er vel heller ikke bevist at de vandopløselige malin-ger er uskadelige. Vi løser ofte afsugningsopgaverne med en af de viste løsninger. Der kan være behov for efterløb på anlægget, da der under tørringen udvikles luft og fugt.

Der må ikke anvendes maling mv. med opløsningsmidler som terpentin eller lignende i undervis-ningen. Men på trods af dette er der behov for afsugning fra male-afdelingen i sløjdværkstedet.

��18

Afkast gennem væg

OverfladebehandlingD

Lyddæmper


Malebord

Blandebord

�� 19

HjemkundskabE

Procesventilation HjemkundskabI hjemkundskabslokalerne er der oftest to ventilationsbehov, der skal dækkes.1. Fjernelse af stegeos og damp fra kogezonerne.2. Almenventilation af lokalerne. Vi anbefaler, at man anvender fedtfiltre eller emfang som vist på fotos. Begge løsninger er effektive. Fedtfiltre kan monteres således, at de ikke øde-lægger overblikket over lokalet. Det er af stor betydning i den daglige undervisning. Vi anbefaler ydermere, at der anvendes luftbehandlingsanlæg med krydsvarmeveksler, da der kræves forholdsvis store luftmængder for at anlægget virker optimalt. Driftomkostning-erne til opvarmning af erstatningsluft holdes på et minimum, og merinvesteringen er hurtigt tjent ind. Alternativt kan vi tilbyde et anlæg opbygget med udgangspunkt i en boksventila-tor til afsugning og indblæsning af erstatningsluft som er opvarmet af en vandvarmeflade.

��20

HjemkundskabE

Ventilator monteret på tag, lyddæmper og afkasthætte monteret på rørsystem.

Afkasthætte

Luftbehandlingsanlæg som udnytter en del af varmen I afkastluften.


Lyddæmper

Emfang monteret i

hjemkundskab med fedtfi ltre

og lys.

�� 21

Keramikovn med udsugningshætte.

KeramikovnF

Afsugning fra keramikovnProcesventilationsanlægget til afsug-ning af overskudsvarme samt dampe fra keramikovne. Brænding af keramik og lignende ting foregår over et langt tid-srum, og udvikler meget varme. Derfor

er det nødvendigt at fjerne denne varme luft fra lokalerne. Anlægget styres således at det er i funktion mens ovnen er varm. Anlægget starter under opvarmningen og kører til ovnen igen er næsten kold.

��22

KeramikovnFAfkasthætte

LyddæmperUdsugningsventilator

Kanaler på loft

Udsugningshætte

Keramikovn

�� 23

HåndarbejdeG

I håndarbejdslokalet er der behov for afsug-ning fra strygebræt. Den bedste løsning er placering af en fleksibel sugearm over strygebrættet. Armen kan skubbes sammen og op langs væggen, dermed er den ikke i vejen når strygebrættet ikke er i brug.

��24

Kopimaskinen med afsugningsrør med dyser monteret tæt på maskinens afkaststeder i kombi-nation med afsugning over papir udkastbakke via sugeaarm.

Pædagogisk værkstedHAfsugning fra kopimaskine

Kopimaskinen med afsugningsrør med dyser monteret udfor luftudkast, samt oversug.

Kopimaskinen med sugekasette monteret på væg bag maskinen. Udsugningspunkter placeret tæt på maskinens afkaststeder.

Fra kopimaskinen afgives udover varm luft fra køling af maskinen også forskellige dampe. Disse bør bortsuges med et punkt-sugeanlæg der fjerner forure-ningen tæt på udslipstedet uden at være til gene for brugeren. Vi har flere løsninger på dette problem.

�� 25

Pædagogisk værksted H


SugeskærmUdsugnings kasette

Kopimaskine

Afkasthætte

��26

Ventilator for indsugning af erstatningsluft

ErstatningsluftIIfølge AT meddelse Nr. 1.01.8 “Ventilation på faste arbejdssteder” skal der tilføres erstatningsluft i form af frisk udeluft. Denne erstatningsluft skal være opvarmet til passende temperatur. I forbindelse med etablering af afsugning-sanlæg til de forskellige lokaler, hvor der ikke anvendes varmegenvindingsanlæg skal der altså etableres anlæg for indblæs-ning af erstatningsluft. Skitsen viser prin-cippet i et indblæsningsanlæg.

Anlægget dimensioneres således det passer til den afsugede luftmængde. Erstatningsluften indblæses gennem ind-blæsningsposer, armaturer, riste eller andet der er velegnet til den konkrete opgave. En mere driftøkonomisk løsning er ind-blæsning af erstatningsluft hvor varmen i afkastluften genvindes.Er der tale om større procesventilationsan-læg er det den eneste rigtige løsning.

Indblæsningspose monteret under loft

�� 27

Princip for indblæsning af erstatningsluft

Erstatningsluft I

Varmeflade

Motorspjæld med spring and return

Filter (EU5)

Indblæsnings ventilator

Frisklufts indtag

Lyddæmper

Indblæsningspose

Luftudlader

Ventil Danfoss RAV15/8 VVS nr. 403150.004 Følerelement Danfoss RAVV VVS nr. 451252.005

Magnetventil Danfoss EVSIT 1/2” VVS nr. 470322.004 Spole T/EVSI 230/50HZ VVS nr. 470401.100

Afspændings ventiler

Aftapningsventil

Frostsikringsventil Danfoss kp 71Danfoss nr. 60L1113 (ventilen afbryder strømmen til spjældog ventilator ved for lav temperatur. Føler monteres direktepå Varmeflade).

��28

Vi tilbyder komplete ventilationsløsninger til alle skolens undervisningslokaler, kontorer, lærerværelser mv.

LuftskifteanlægJ

AlmenventilationKlasselokaler og faglokaler er elevernes og lærernes arbejdsplads. Der er mange faktorer der er med til at gøre det til en god arbejdsplads. Lokalets størrelse, indret-ning, inventar mv. Derudover er frisk luft i den rette temperatur en afgørende fak-tor for elever og læreres velbefindende og arbejdsevne. Rumluftens kvalitet afhænger af forureningen og luftskiftet.

Luften forurenes af personer, som afgiver kuldioxid (CO2) vanddampe, lugt samt par-tikler som hudskel mv. Høje koncentration-er af kuldioxid i luften medfører utilpashed, hovedpine og som et resultat af dette en stærk nedsat arbejdsevne. I lokaler der

ikke ventileres mekanisk, altså med et ven-tilationsanlæg, stiger CO2 koncentrationen meget hurtigt til et kritisk niveau.

Der stilles ifølge bygningsreglementet 1995 (BR95) krav til at undervisningsrum og lignende normalt skal ventileres med et ventilationsanlæg der både afsuger den forurenede luft og indblæser opvarmet erstatiningsluft. Der skal ske en genvinding af varmen i den bortsugede luft. Derfor skal anlægget være med indbygget varmevek-sler der genvinder fra 60-85% af varmen i den bortsugede luft.

�� 29

Skolens ventilation skal forbedres

Luftskifteanlæg JK

umul

ativ

rel

ativ

ford

elin

g (%

)

En undersøgelse i 64 klasselokaler på 16 folkeskoler og gymnasier har vist, at i halvdelen af undervisningstimerne i de naturligt ventilerede klasselokaler og i ca. 10 pct. af de mekanisk ventilerede klasse-lokalers timer var kuldioxidkoncentrationen over den værdi, hvor Arbejdstilsynet nor-malt anbefaler forbedringer af forholdene.

Resultater i denne undersøgelse viser:• at ingen af de naturligt ventilerede og kun 25 pct. af den mekanisk ventilerede klasse lokaler havde en kuldioxidkoncentration på 1000 ppm eller mindre i undervisningstiden.• at Arbejdstilsynets værdi på 2000 ppm kuldioxid, hvor der kan stilles krav om forbedringer, blev overskredet i halv-

delen af klassetimerne i de naturligt ventilerede klasselokaler, men kun i 10 pct. af den mekanisk ventilerede skoler.• at ingen af de naturligt ventilerede og kun 35 pct. af de mekanisk ventilerede klasselokaler havde en ventilation på 6 I/s pr. person eller mere.• at støjniveauet gennemsnitligt steg med 11 dB, når vinduerne blev åbnet.

Ingen af de skoler, der er omtalt i denne undersøgelse, er bygget efter, at BR95 trådte i kraft og er derfor ikke omfattet af kravet om større rumvolumener ved anvendelse af naturlig ventilation.

Ved om- eller nybygning af skoler bør ventilationen prioriteres højt og forbedres.

Kurverne viser den andel af klasselokalerne, i hvilke der er målt en lavere udelufttilførsel end de værdier, der er anført på den vandrette akse.

Mekanisk ventilerede klasselokaler

Kum

ulat

iv r

elat

iv fo

rdel

ing

(%)

CO2-koncentration (ppm) Lufttilførsel (I/s person)

Naturligt ventilerede klasselokaler.

Overførselsluft fra gange/opholdsrum til de naturligt ventilerede rum.

��30

FaglokalerK

Inventar Vi leverer alt i

faglokaleinventar. Rekvirer vort

inventarkatalog

Fysik

Træværksted

�� 31

FaglokalerK

Hjemkundskab

Billedkunst

��32

Vi udarbejder, uden beregning, projektbeskrivelse og tegnings-materiale på de ønskede anlæg. Herefter udarbejdes tilbud evt. incl. Følgeudgifter som el, vvs- samt isoleringsarbejder.

Før vi begynderL

�� 33

Efter afslutning af installeringen af anlægget, udføres kontrolmålinger og opstart af anlægget. Mundtlig samt skriftlig instruktion af brugerne er en naturlig del af afleveringen af anlægget.

Opgaven er udførtL

��34

BekendtgørelserM

IndholdsfortegnelseBaggrundProcesventilationTilførsel af erstatningsluftForbud mod recirkulationKabiner mv.Kontrolanordning med alarmVarmegenvindingProcesventilationens udformningVentilationsanlæggets kanalerStøj fra ventilationsanlægVedligeholdelse og rengøring

BaggrundAt-vejledningen oplyser om krav til procesventilation og vejleder om, hvordan kravene kan opfyldes.Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal und-gås, og påvirkning fra stoffer og materialer skal ned-bringes så meget, som det er rimeligt under hen-syntagen til den tekniske udvikling. Udgangspunktet er, at stoffer og materialer, der kan være farlige for - eller i øvrigt forringe - sikkerhed eller sundhed, skal erstattes af noget, der er ufarligt, mindre farligt eller mindre generende, i det omfang det er muligt. Det vil sige substitution.

Er det ikke muligt at substituere, skal påvirkningen fjernes på anden måde, fx ved ventilation.Regler om faste arbejdssteders indretning angiver, at der skal etableres en mekanisk udsugning ved arbejdsprocesser, der udvikler luftarter, støv e.l., som er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller ud-vikler røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening. Udsugningen skal så vidt muligt fjerne forureningen på det sted, hvor den udvikles, og samtidig tilføre frisk erstatningsluft af passende temperatur (procesventilation).

Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter desuden, at ethvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Bestemmelsen dækker som udgangspunkt over et komfortkrav og har - foruden at sikre frisk luft i arbejdsrum - også til formål at fjerne fx mindre, spredte forureninger fra

mennesker og materialer i rummet. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet særlige forskrifter om forebyggelse af brand og eksplosion. Forskrifterne er relevante for virksomheder, der opbevarer, anvender eller fremstiller faste, flydende eller luftfor-mige brandfarlige eller eksplosive stoffer. Bygningsreglementets bestemmelser er mini-mumskrav. Det gælder også bestemmelserne om ventilation.

Procesventilation Procesventilation er en mekanisk ventilation, der består af en udsugning - der så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet - og af en tilfør-sel af frisk luft af passende temperatur. Den tilførte luft må ikke give anledning til træk. Der er krav om procesventilation, når der under en arbejdsproces udvikles luftarter, støv e.l., der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det gælder også, hvis der udvikles røg, mikroorganismer, aerosoloer, ildelugt eller anden generende luftforurening.

Procesventilation kræves, selv om den forurenende arbejdsproces ikke forekommer hele tiden. Det er nok, at den er jævnligt gentaget og af en vis varighed, fx ved afvaskning af grafiske trykvalser, arbejde med anæstesigas og reparationssvejsning.Bestemmelserne gælder enhver forurening, der har sammenhæng med en arbejdsproces, herunder også forurening i forbindelse med for- og efterbe-handling, fx klargøring og tørring.

Procesventilationen skal indrettes, så den ned-bringer luftforureningen effektivt. Det er ikke til-strækkeligt at nedbringe forureningen til en eventuel grænseværdi, hvis det er muligt og rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling at fjerne luftforureningen yderligere. En grænseværdi er ikke udtryk for en projekteringsnorm.

Procesventilation skal så vidt muligt etableres med procesudsugningen i direkte tilknytning til den for-urenende arbejdsproces - det vil sige punktud-sugning.

Ventilation på faste arbejdssteder

At-vejledning Nr. A.1.1Maj 2001Erstatter nr. 1.01.8 af september 1999

�� 35

Bekendtgørelser MSelv om punktudsugningen er så effektiv som muligt i forhold til arbejdsprocessen, kan forureningen måske alligevel, på grund af sin eller arbejdsproces-sens art, slippe forbi punktudsugningen og spredes til rummet. Det kan fx være tilfældet ved svejsning. I de tilfælde vil der normalt være behov for at etablere rumventilation som supplement til punktud-sugningen.

Endvidere kan der i mange situationer forekomme små, spredte forureningskilder, hvor det ikke vil være muligt eller rimeligt at etablere punktudsug-ning ved hver enkelt arbejdsproces. I de tilfælde skal der etableres en procesventilation, der består af rumventilation.

Afkastningsluften fra udsugningen skal i flere til-fælde også filtreres og eventuelt opsamles mv. inden afkast til det fri efter regler i miljølovgivningen.

Tilførsel af erstatningsluft Ventilationsanlæg skal normalt indrettes med afba-lancerede luftmængder. Det betyder, at der tilføres frisk luft i en mængde, der svarer til den udsugede mængde. Dog kan der holdes overtryk i arbejdsrum, der ikke ønskes forurenet fra omgivelserne. Det vil sige, at der indblæses mere luft i rummet, end der suges ud.

Tilførslen skal sikre en effektiv erstatning af den udsugede luft. Den tilførte luft skal være frisk og have en passende temperatur og må ikke give træk på steder, hvor de ansatte opholder sig - herefter benævnt opholdszonen.Ved frisk luft forstås den bedst mulige udeluft fra området. Det vil sige udeluft fra omgivelserne, der tages ind, så den er mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, trafikmidler, naboindustrier og fra egne afkast af udsuget luft.

Hvis udeluftindtagene og afkastene er uheldigt placerede i forhold til hinanden, kan der opstå risiko for, at den forurenede luft føres tilbage til arbejds-rummet. Vær ligeledes opmærksom på temperatur-forhold ved placeringen af udeluftindtag, så luften ikke opvarmes unødigt af solen, sorte tage eller solopvarmede facader.

Erstatningsluftens temperatur og hastighed har betydning for risikoen for træk. Derfor skal erstatningsluften opvarmes i fornødent omfang, og lufthastigheden i opholdszonen bør ikke overstige 0,15 m/s ved stillesiddende arbejde og 0,4 m/s ved fysisk arbejde.

En omhyggelig projektering af en mekanisk tilførsel af erstatningsluft vil normalt kunne sikre, at ven-tilationen er velfungerende, og at den tilførte luft er tempereret og trækfri.Tilførsel af erstatningsluft gennem fx en dør, en port eller et vindue, der åbnes og lukkes flere gange i løbet af dagen, sikrer normalt ikke en velfungerende ventilation.

Ved industrielle forhold vil det oftest være nødven-digt med en mekanisk tilførsel af erstatningsluft. Her er der tit tale om større udsugede luftmængder.Tilførsel af erstatningsluft kan ske naturligt gennem fx ventiler og spjæld eller fra et tilstødende arbejds-rum i de tilfælde, hvor den udsugede luftmængde er relativt lille. Forudsætningen er, at der ikke forekom-mer forureningskilder i arbejdsrummet.

Forbud mod recirkulation Luft, der suges ud ved procesventilation - det vil sige punktudsugning og rumventilation - må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller til andre lokaler. Det betyder, at luften ikke må recirkuleres, men skal føres ud i det fri.Forbudet mod recirkulation har undtagelser. Fx er recirkulation af udsuget luft, der stammer fra sand-blæsning, tilladt under visse forudsætninger. For lukkede ventilationssystemer gælder særlige regler.

Kabiner, mv. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på arbejdsstedet, skal arbejdsprocessen foregå i et særligt rum, kabine e.l., hvor der ikke udføres andet arbejde. Rummet skal være udstyret med tilstræk-kelig mekanisk ventilation.

Når der arbejdes med fx malevarer, lime, udfyld-ningsmidler, tryk- og serigrafifarver, fortyndings-midler, klargøringsmidler, kræftfremkaldende stoffer og materialer, er der særlige krav til ventilation. Det følger bl.a. af regler om arbejde med kodenum-mererede produkter og regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

I visse tilfælde er det ikke muligt at fjerne forure-ningen effektivt i særlige rum og kabiner. I så fald skal der bruges egnede personlige værnemidler under arbejdet.

��36

Bekendtgørelser

Kontrolanordning Procesventilationsanlæggets enkelte udsugninger skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig. Utilstrækkelig funktion betyder, at mængden af udsuget luft falder til et niveau, der ligger under den projekterede luftmængde.

En kontrolanordning på procesventilationsan-læggets hovedstreng er tilstrækkelig, hvis den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet, og hvis ventilationsanlægget holdes i funk-tionsdygtig stand ved leverandøren eller anden sagkyndig.

Kontrolanordningen kan i de tilfælde placeres på den del af ventilationskanalen, hvor alle enkelte udsugninger er sammenført.Spjældet til den enkelte udsugning kan forsynes med en kontakt, så det sikres, at spjældet er åbent, når der arbejdes

maskinen kun kan startes, når spjældet er åbent. Kontrolanordningen skal udløse en alarm i form af et lys- og/eller lydsignal, hvis den utilstrækkelige funk-tion kan medføre en påvirkning af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive. Det fremgår af regler om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

De ansatte skal nemt kunne forbinde en alarm med den enkelte udsugning i de tilfælde, hvor hver enkelt udsugning skal være forsynet med en kontrolan-ordning. Alarmen skal også nemt kunne sættes i relation til en hovedstreng i de tilfælde, hvor den enkelte udsugning ikke er selvstændigt mekanisk drevet.

Alarmen skal placeres i arbejdslokalet på et sted, hvor den tydeligt kan ses eller høres af de ansatte,

som vil blive berørt, hvis ventilationsanlægget ikke fungerer, som det skal. Fx skal en utilstrækkelig funktion i en hovedstreng udløse alarm i de arbejds-lokaler, hvor ansatte vil kunne blive berørt.Ved luftforureninger, som ikke er sundhedsskadelige eller eksplosive - fx ildelugt eller anden generende luftforurening _ er der ikke krav om, at kontrolan-ordningen skal udløse en alarm. Kontrolanordningen skal vise de ansatte utilstrækkelig funktion af ventilationsanlægget.

De ansatte skal instrueres i funktionen af kontro-lanordningen og alarmen. De ansatte skal kende de forholdsregler, der skal træffes, når alarmen udløses. Alarmen skal være tilsluttet to uafhængige energikilder, medmindre den sundhedsskadelige påvirkning ophører, samtidig med at energitilførslen afbrydes. Kontrolanordninger og alarmer skal af-prøves med regelmæssige mellemrum.

Varmegenvinding Ved varmegenvinding i forbindelse med procesven-tilation skal det sikres, at den friske indblæsningsluft ikke bliver forurenet af udsugningsluften/afkastluften i varmeveksleren. Det betyder fx, at roterende varmevekslere ikke bør bruges ved procesventilation.

M

�� 37

Bekendtgørelser MProcesventilationens udformningUdformningen af procesventilationen er afhængig af forureningen og arbejdsprocessen. Et eksempel på udformning af en punktudsugning er udsugning fra en indkapslet proces, se fig. 1.

Et andet eksempel er udsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Se fig. 2 og 3.

Den luftmængde, der er nødvendig for at suge forureningen bort, afhænger af, hvor tæt på og hvor i forhold til forureningskilden udsugningsåbningen placeres, og hvordan selve udsugningsåbningen udformes. Se fig. 4.

Ved varme forureningskilder placeres udsugnings-åbningen normalt over kilden, så den udnytter den opadstigende luftstrøm.

Det er vigtigt at huske, at jo længere væk fra forureningskilden punktudsugningen placeres, desto dårligere er udsugningsevnen. Derimod har en indblæsning virkning i en ret lang afstand fra indblæsningsåbningen. Virkningen af en indblæs-ning kan bruges til at “styre” forureningen hen mod en udsugning. Se fig. 5.

��38

BekendtgørelserMI arbejdsrummet skal indblæsning og udsugning placeres hensigtsmæssigt i forhold til aktiviteterne. Luften bør indblæses, så den går fra de rene om-råder til de mindre rene områder, hvor udsugningen skal være placeret.Indblæsningsåbningens placering og udform-ning har betydning for risikoen for træk, ligesom indblæsningsluftens temperatur og hastighed har betydning. Udsugningens placering har derimod ringe betydning.

Ved udformningen skal det sikres, at punktudsug-ningen generer arbejdsoperationerne mindst muligt.Vær opmærksom på, at ukontrollerede luftstrømme i arbejdsrummet kan betyde en utilsigtet spredning af luftforureningen. Luftstrømninger opstår på grund afindblæsning af luft

temperaturforskelle - fx ved varme processer eller i direkte forbundne lokaler maskiner med bevægelige dele personer, der bevæger sig. Luftstrømme i arbejdsrummet bør undersøges efter en ny instal- lation eller ved væsentlig ændring af produktions-forholdene. Luftstrømme kan ses ved at sprede røg i rummet, fx med en røgpistol. Stinkskabes udsug-ningseffektivitet måles ved sporgasanalyse.

Ventilationanlæggets kanaler Kanalsystemer skal være udformet, så der kan skabes en tilstrækkelig stor lufthastighed til at transportere luftforureningen gennem hele kanal-systemet. De skal være indrettet på en måde, så forureningen ikke aflejres i kanalerne og efterhånden blokerer for luftgennemstrømningen.Fx skal udfældning forebygges effektivt i kanal-systemer til udsugning, hvor der findes brandbart støv i væsentlige mængder.

Kanalsystemet skal være udformet og placeret, så det kan renses og rengøres. Rense- og rengøringsmuligheden skal sikres ved at anbringe det nødvendige antal renselemme, aftagelige kanalstykker e.l. Kanalsystemet skal udformes og placeres, så der tages hensyn til bygningens opdel-ing i brandceller og brandsektioner.

Sikring mod brand- og røgspredning i kanalsy-stemet fremgår af DS 428 om brandtekniske foran-staltninger ved ventilationsanlæg og Beredskabs-styrelsens tekniske forskrifter.Sammenføring af udsugninger er ikke tilladt, hvis det kan betyde brandspredning eller eksplosion, herunder støveksplosion.

�� 39

Bekendtgørelser MVentilationskanaler fra områder, hvor der er mu-lighed for gnistdannelse eller andre mulige tænd-kilder, må derfor ikke tilsluttes ventilationskanaler, der er klassificerede som eksplosionsfarlige om-råder. Sammenføring af ventilationskanaler kan fx ikke tillades ved sammenblanding af gnistgivende stoffer og materialer med opløsningsmiddeldampesammenblanding af stoffer og materialer, der kan medføre brand eller eksplosion fare for spredning af udsugede forureninger til andre sugesteder/arbejdssteder. På autoværksteder er der en praksis for, hvordan udsugningskanaler fra de enkelte arbejdsprocesser må sammenføres.

Bemærk, at ventilationsanlæg skal indrettes, så de opfylder de særlige krav i fx Boligministeriets stærkstrømsbekendtgørelse, Miljø- og Energimini-steriets autoværkstedsbekendtgørelse, Bygge- og Boligstyrelsens bygningsreglement, Dansk Gasma-teriel Prøvnings gasreglement og Arbejdstilsynets bekendtgørelser om indretning af tekniske hjælpe-midler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære, om arbejde med kodenummererede produkter og om indretning af faste arbejdssteder.Efter brandmyndighedernes regler bliver en stof-pose i en længde over to meter betragtet som en kanal. Brandmyndighederne har også regler om, hvornår stofposer ikke må bruges.

Støj fra ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så unødig støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg bør ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 dB(A) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor an-lægget skal placeres. Er baggrundsstøjen i arbejds-rummet meget lav, er dette ikke muligt. Støjen fra ventilationsanlæg skal dog altid holdes så lav, som det er teknisk muligt og rimeligt.

Støj kan modvirkes ved at bruge runde kanaler adskille kanaler fra bygningselementer og maskiner ved fx brug af gummimellemlæg undgå at bruge højere lufthastigheder end nødvendigt isolere ven-tilatorer mv.

undgå at anbringe motorer til ventilatorer i arbejds-rummet udforme armaturer til indblæsning og udsugning på en hensigtsmæssig måde etablere lyddæmpere i kanalerne.Det er vigtigt at være op-mærksom på, at lyd kan føres via kanalsystemet til arbejdsstedet eller andre rum. Det kan være årsagen til generende støj og skal i videst muligt omfang undgås.

Vedligeholdelse og rengøring Leverandøren skal levere en fyldestgørende brugs-anvisning sammen med ventilationsanlæg. Til det hører bl.a. de nødvendige angivelser for drift og vedligeholdelse samt et sæt hovedtegninger.

Inden ventilationsanlægget tages i brug, bør det sikres, at anlægget leveres indkørt med måle-resultater, der dokumenterer, at anlægget fungerer effektivt. Det gælder også ved enhver væsentlig ændring af anlægget.

Alle ventilationsanlæg skal kontrolleres - eventuelt justeres - regelmæssigt og holdes forsvarligt rene af personale med særligt kendskab til ventilationsan-læggets funktion og formål.Rengøring af anlægget, herunder kanaler indven-digt, er navnlig påkrævet, hvis anlægget er tilstop-pet anlæggets funktion i øvrigt er forringet der i anlægget kan dannes sundhedsskadelige stoffer og materialer, fx mikroorganismer. De kan dannes, hvis der udsuges biologisk aktivt støv/materiale.Ved indvendig rengøring eller reparation af kanaler o.l., hvor der forekommer skadelige stoffer og ma-terialer, skal der benyttes egnet åndedrætsværn og eventuelt støvafvisende tøj.

Jens Jensen

Linå A/S • Bergsøesvej 11 • 8600 Silkeborg • Tel. 8680 2666 • fi [email protected] • www.linaa-ventilation.dk

��

Documents

Ventilation - Skoler