Upload
others
View
26
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Anne Fonnesbech ”Making language students engage in every-day dialogue through an innovative ICT integrated design for learning?”
Sara Maria Brygger ”En stemme i digital lyrik. På vej mod multimodale perspektiver i faget dansk på stx”.
Line Palle Andersen ”Making quantitative evaluation data more useful to teachers”.
Anette Degn ”Rum for fælles refleksiv videnskabelse - en eksemplarisk udviklingsproces”
Henriette Hjelm Hansen ”Hop ombord i makerspace”.
Anja Emilie Madsen “Hvorfor skal eleverne programmere i folkeskolen?”.
Sessionsleder: Lone Dirckinck-Holmfeld
Velkommen til MIL
Master I IKT og Læring – Hvad ved vi nu?
Mød os i MIL-boden: Nr. 388
Uformel samtale på fremmedsprog
i et ikt-didaktisk design
Marianne Nygaard Kolding: Lektor på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Brigitte Tonn: Pædagogisk afdelingsleder på Kildedamsskolen afd. Vipperød
Anne Fonnesbech: Lektor på Hjørring Gymnasium STX / HF
Maj 2017 / Vejleder: Bente Meyer, AAU
available
Problem
2. fremmedsprog på gymnasiale uddannelser:
• svært at opnå tilstrækkelige mundtlige kompetencer i uformel samtale om hverdagsemner
• kun tale i ganske få minutter
innovativt design:
• multimodale kommunikationsteknologier • skiftende praksisfællesskaber i processen • mundtlighed kun ud fra billeder og gloselister
Teori & metode • Bakhtin mfl.: Teorier om samtale / mundtlighed / sprogtilegnelse • Wenger: Praksisfælleskaber • Selander / Sørensen & Levinsen: Didaktisk design
• Survey (elever og lærere i 2. fremmedsprog på STX/HHX) • Design • Afprøvning • Data:
• Elevmaterialer • Optagelser af samtaler • Evalueringer • Fokusgruppeinterviews
Modificeret design
Design Stilladseret, kollaborativt setup Progression i opbygning og deling af viden Løbende refleksion over genren samtale Tid og rum til at træne, lytte og producere sprog Produkter gemmes Tydelig feedback / feedforward
Resultater & anbefalinger • Op til 20 minutters samtale med fremmede på Skype
• Samme sproglige elementer som i en face-to-face samtale
• Bedre til at interagere og samarbejde
• Bedre til at prøve sig frem og turde at lave fejl
Styrke mundtlighed i faglige kontekster
Tid til planlægning
Tid til at introducere teknologierne
Tid til feedback
Elevcitater
"Jeg er blevet bedre til at holde samtale kørende”
”Det er blevet nemmere at stille spørgsmål”
”Vi kan snakke mere spontant”
”Jeg fik mod til at tale frit, uden støtte”
”Jeg mangler gambitter (forbinderord)”
”Verber skal bøjes i præsens i ordlisten, ikke stå i infinitiv”
Få mere at vide her:
Fonnesbech, A., Kolding, M. N., & Tonn, B. (2017). Uformel samtale på fremmedsprog i et ikt-didaktisk design (Project Library, Aalborg University). http://projekter.aau.dk/projekter/en/studentthesis/uformel-samtale-paa-fremmedsprog-i-et-iktdidaktisk-design(419436c8-069f-4e65-87b7-49dc57dd451c).html Fonnesbech, A., Kolding, M. N., & Tonn, B. (2018). Making Language Students Engage in Everyday Dialogue through an Innovative ICT-Integrated Design for Learning. EDULEARN18 Proceedings, 2018, p. 1234-1241. Iated.org Fonnesbech, A., Kolding, M. N., & Tonn, B. (2018). Fremmedsproglig dialog i et IKT-didaktisk design. Sprogforum nr 67: Innovation og kreativitet, Roskilde Universitetsforlag, 2018, p. 60-67. Podcast fra Sprogforum (2019): https://soundcloud.com/user-388905626/fremmedsproglig-dialog-i-et-ikt-didaktisk-design?fbclid=IwAR2osmvJE1AKa0Gcq0OPbob4g7yf082Rb_khf3ukt__83XonShCN381vy3Y
En stemme i digital lyrik På vej mod multimodale perspektiver i
faget dansk på stx
Sara Brygger MIL, 2018 Vejleder: Thorkild Hanghøj, AAU
Forskningsproblem
• Kontekst: Gymnasiereformen 2017: Krav om at eleverne skal producere multimodale, digitale tekster i dansk på stx.
• Hvordan tænker vi den multimodale, digitale produktion ind i en fagdidaktisk kontekst, der allerede har didaktiske traditioner for elevproduktion (skriftlig), og hvis målsætning er, at eleverne både oparbejder tekstkompetence samtidig med at de identificerer sig med de tekster, de skaber?
• Problemformulering: Hvordan skaber man et didaktisk design, der iscenesætter elever i faget dansk på stx som producenter af multimodale, digitale produktioner, hvor eleverne både oparbejder multimodal literacy og stemme?
Undersøgelsens metode Inspireret af Design Based Research • 1. Analyse af praktiske udfordringer ved at undervise i multimodal, digital
produktion i danskfaglig kontekst. • Multimodal kommunikations- og læringsteori (Kress, van Leeuwen) • Skriftlig produktion i danskfaget mellem literacy og stemme (Krogh)
• 2. Udvikling af designprincipper for multimodal, digital produktion på baggrund af eksisterende principper for didaktisk design samt teknologisyn i danskfaget.
• 3. Analyse og fortolkning af empiri indsamlet i forbindelse med designeksperimentet.
• 4. Refleksion og videreudvikling af designprincipper på baggrund af analyse og fortolkning.
Pragmatisk perspektiv: Hvad er egentlig anvendeligt i praksis?
Resultater på baggrund af tematisk analyse af 4 gruppeinterviews med elever i egen 2.g-klasse
Justering af designprincipper – således at de endte ud med at lyde:
• Tag udgangspunkt i den digitale virkelighed
Vælg et udsigende perspektiv, hvor eleverne kan bruge deres ”egne” stemmer.
• Reception bør gå forud for produktion
Analyser, fortolk og vurdér – suppler med begreber til digital og multimodal kommunikation.
• Vellykkede produktioner kræver teknologiforståelse
Teknologien har sin egen taksonomi – husk praksisaspektet.
• Digital produktion bør suppleres med mundtlige refleksioner
Didaktisér det projektorienterede arbejde med ligelig vægt på elevernes mundtlige anvendelse af fagbegreber samt begrundelser for de individuelle valg, de har truffet.
Perspektiver
• En enkelt indledende undersøgelse kan næppe udgøre et nyt didaktisk grundlag for hele danskfaget i gymnasieskolen.
• Men min undersøgelse understreger behovet for, at undervisere løbende bør indtænke teknologiens rolle i en fagdidaktisk og almendidaktisk kontekst, hvor man skaber syntese mellem:
• Det faglige indholds taksonomiske progression
• Arbejds- og vidensformer
• De digitale redskabers affordanser
Designprincippernes anvendelighed er afhængig af praksisbaseret erfaring, hvilket er årsagen til mit engagement i at videreformidle dem.
Formidling
• Workshops på Faglig udvikling i praksis (FIP) for dansk på stx og HF i København, Odense og Aarhus.
• Oplæg i Dansklærerforeningen.
• Under udarbejdelse: Undervisningsmateriale til EMU’en.
• Brygger, S. (2018). En stemme i digital lyrik. På vej mod multimodale perspektiver i dansk på stx. Master Afgangsprojekt, MIL.
• https://projekter.aau.dk/projekter/da/studentthesis/en-stemme-i-digital-lyrik-paa-vej-mod-multimodale-perspektiver-i-faget-dansk-paa-stx(3ef4267e-1fad-474e-bf74-28f1f3bedb45).html
Københavns Professionshøjskole 14
Hvordan øges underviseres brug af kvantitative evalueringsdata?
Line Palle Andersen
Danmarks Læringsfestival
MIL: juni 2018
Vejledere:
Lars Birch Andreasen (AAU)
Torgny Roxå (LTH)
Københavns Professionshøjskole 15
Vigtig viden omkring evalueringer
1. Det er forskningsmæssigt veldokumenteret, at der ikke er nogen
sammenhæng i mellem evalueringer og de studerendes læring
2. Behandling af evalueringer har to spor
• Et formelt spor med fokus på kvalitetssikring
• Et uformelt spor med fokus på kvalitetsudvikling
3. Undervisere er meget sensitive omkring evalueringer – vigtigt ikke at
eksponere evalueringsdata unødigt
Københavns Professionshøjskole 16
Metode
Problemformulering:
How can we make the quantitative evaluation data more useful to teachers
so as to increase their use of or work on evaluations?
Empiri:
• 3 fokusgruppeinterview
• 1 interview med systemadministrator
• 1 interview med Dr. and AD Torgny Roxå
• Gatekeeper: Dr. and AD Torgny Roxå
Aktivitets-
system
Flerstem-
mighed
Historie Modsætninger Ekspansive
cyklusser
Hvem lærer?
Hvad lærer de?
Hvordan lærer de?
Hvorfor lærer de?
Københavns Professionshøjskole 18
Engeström’s Aktivitets Teori
• Hvem lærer?
• Hvorfor lærer de?
• Hvad lærer de?
• Hvordan lærer de?
Københavns Professionshøjskole 19
Løsningsforslag
1. Justering af spørgeskema
• Skriv hvilken underviser, du henvender dig til
• Hvor syndes du, at undervisningen kan forbedres – og hvorfor?
2. Arbejdsrapport – unødvendig statistik fjernes
3. Slutrapport/beslutningsreferat – karaktergennemsnit tilføjes
4. Fast tilbud om pædagogisk vejledning (især til nyuddannede)
5. Systemic alignment – strukturen/systemet skal understøtte vægten på
udvikling af undervisning
6. Oplysning – videoer, der forklarer evalueringssystemet
7. Opfordring – videoer med rigtige undervisere, der opfordrer til at være
konkret og konstruktiv
8. IT-system – undervisere kan arbejde med egne kvantitative data
Københavns Professionshøjskole 20
Publications
• Master: Making quantitative evaluation data more useful to teachers
(AAU/MIL 2018)
Link: Det digitale projektbibliotek på AAU
• Poster: Making quantitative evaluation data more useful to teachers
(DUN-konference 2018)
• Paper: How to increase teachers’ use of their quantitative evaluation
data at the Technical Faculty at Lund University (EduLearn Conference
2018)
”Rum for fælles refleksiv videnskabelse
- en eksemplarisk udviklingsproces”
Anette Degn Larsen, IT Pædagogisk Konsulent,
Randers Social- og Sundhedsskole
Speciale skrevet sammen med:
Line Vinterberg, Pædagogisk Specialkonsulent, Tradium
Dimitteret: Juni 2018
Vejleder: Mette Wichmand, RUC
Et organisatorisk udviklingsprojekt
• PTU (Parat til uddannelse) er en fælles afdeling for de to skoler
• PTU havde et ønske om at få skabt en mere tydelig profil for deres organisation
Forskningsproblem:
Vores projekt var delt i to:
1) Analyse af organisationen, der viste en fragmenteret organisation med en stor stolthed over deres arbejde med de unge, udfordret af en foranderlig verden og stort behov for at opdyrke fællesskabet
2) Design af og afvikling af en eksemplarisk udviklingsproces med det formål at bidrage til et permanent rum for fælles refleksiv videnskabelse
Metode og teori Aktionsforskning med en iterativ proces:
• Design, Udførsel, Analyse Design, Udførsel, Analyse……
• I praksis udformet som en række fælles møder, udviklingsarbejde i mindre arbejdsgrupper og et fælles digitalt rum gennem en periode på ca. 5 mdr.
Primær teori:
• 3. generations aktivitetsteori til organisationsforståelse
(Yrjö Engeström)
• Sensemaking
(Brenda Dervin)
• Rum for fælles refleksiv videnskabelse
(Nonaka & Konno)
Empiri:
• Interviews og observationer
• Data fra afholdte workshops
• Data fra det digitale rum
Resultater og konklusion
• PTU i bevægelse: fragmenteret → fællesskabsorienteret
• PTU er gennem fælles refleksiv videnskabelse kommet nærmere en fælles profil, og fortsætter en udviklingsproces faciliteret af en erhvervspsykolog
• Har fået et bedre fælles sprog og en fælles forståelsesramme: rum for refleksiv videnskabelse (fysisk, mentalt og digitalt) …. eksemplarisk
• Processen har ført til at alle medarbejdere er flyttet til samme adresse
• Teknologien har affordances, der kan komplementere det fysiske rum
MEN: det kræver tryghed, inddragelse og meningsskabelse
Hvad kan der læres af projektet? • I en individorienteret organisation er det nødvendigt, at have et
konstant fokus på at styrke fællesskabet, hvis målet er fælles refleksiv videnskabelse
• Man må tage højde for, at ikke alle medarbejdere udvikler sig i samme tempo – en udviklingsproces tager tid
• For at gå fra projekt til permanent tilstand af fælles refleksiv videnskabelse kræver det fælles sprog om teori og metode
• Potentialet ved et digitalt rum udnyttes kun, hvis medarbejderne finder mening med det og tryghed ved hinanden
Hop ombord i
Henriette Hjelm Hansen
Hanne Korsgaard Ørtved
Vejleder: Rikke Toft Nørgaard, AU
Opgaven er ikke tilgængelig pga.
fortrolige oplysninger.
Kontakt [email protected] for
information.
Vores Empiri rejse
Problemformulering:
“Hvordan involveres det
pædagogiske personale, så
de inviteres til ejerskab i
forhold til etablering
og brug af et Makerspace på
skolen?”
Bruges i spørgeskemaet til elever og personale
Konklusion
BAGGRUND BAGGRUND
#3
DIGITAL DANNELSE
#3
DIGITAL DANNELSE
#2
COMPUTATIONAL
THINKING
#2
COMPUTATIONAL
THINKING
#1
21ST CENTURY
SKILLS
#1
21ST CENTURY
SKILLS
METODE METODE
METODE
➜ 6. Klasse
➜ 19 elever
➜ 5 x 1,5 time
➜ Parprogrammering
➜ Deltagerobservation
➜ Videoobservation
➜ Interviews
#1
HVILKE 21ST
CENTURY SKILLS
UDVIKLER ELEVERNE,
NÅR DE
PROGRAMMERER?
Kereluik m.fl.’s (2013)
#2
UDVIKLER ELEVERNE
COMPUTATIONAL
THINKING, NÅR DE
PROGRAMMERER?
COMPUTATIONAL THINKING
“Computational thinking, som er en kompleks kompetence og har
tætte band til 21st century skills, ser vi flere tegn pa, at eleverne er
pa vej i mod…
Et af de centrale begreber inden for computational thinking er
Abstraktion. Ved nogle elever ser vi tegn hos pa, at de kan tænke og
handle abstrakt...
...Dermed nar alle elever større færdigheder inden for de forskellige
koncepter og tilgange i computational thinking, og vi ser tegn pa, at
alle er pa vej til at blive computational thinkers.
#3
UDVIKLER ELEVERNE
DIGITAL DANNELSE,
NÅR DE
PROGRAMMERER?
DIGITAL
DANNELSE Ifølge Jeppe Bundsgaard (1970),
professor i it og fagdidaktik, handler
begrebet digital dannelse “bade om
at kunne anvende og opføre sig
ordentligt med teknologi, erkende
teknologiens rolle i vores fælles liv,
forholde sig til udfordringer og
deltage engageret i at forsta og
handle i forhold til de muligheder og
udfordringer teknologier giver for os i
vores fællesskaber, i vores samfund
og som individer”. (Bundsgaard,
2017)
“Altsa jeg har lært… sadan hvad der
egentlig ligger bag at lave spil.
Selvom det bare er sådan et lille
spil...med en bold, som skal forbi
nogle forhindringer. Det tager sådan
virkelig lang tid. Så prøv at tænke på
dem, som sådan skal programmere
de der store spil fx. GTA eller sådan
noget”.
“Jeg synes, det har været meget
interessant at høre om
computerspillets historie. Det med,
hvor det først blev programmeret på
de der kæmpe maskiner og sådan
noget… at det nu har udviklet sig ved,
at nu har man sådan en virtuel
verden, hvor man bare får sådan
nogle virtuelle briller pa”
LÆS MERE
MASTERPROJ
EKT Hvorfor
skal eleverne
programmere i
folkeskolen?
Clemmensen &
Madsen 2017
DIGITAL
DANNELSE
Digital dannelse,
Bundsgaard
2017
21 ST CENTURY
SKILLS
What Knowledge Is of
Most Worth:
Teacher Knowledge
for 21st Century
Learning Kereluik
m.fl. 2013
21st century skills om
det 21. Århundredes
kompetencer - fra
arbejdsmarkedspolitik
til allemandseje,
Berthelsen, 2017
COMPUTATION
AL THINKING
What is
Computation
thinking?
Barefoot
Computing
Computational
thinking,
Jeanette Wing
2006