29
Unge og museer – en best practice publikation kulturstyrelsen 2012

Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Unge og museer– en best practice publikation

kulturstyrelsen 2012

Page 2: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Hvorfor skal unge gå på museum? Og hvorforskal museerne bruge ressourcer på at tiltrækkeen målgruppe, som har meget forskellige ogmodsatrettede behov og interesser?

Det formelle svar er, at danske museer skalvæ re tilgængelige for offentligheden.

Hele den danske befolkning skal – ud fra etdemokratisk og inkluderende princip – haveadgang til museerne, fordi museer bidrager tillivslang læring, almen dannelse og styrker detaktive medborgerskab. Når kunst og kultur ertilgængelig, og når den formidles på en rele-vant og vedkommende måde, kan museernemedvirke til at udvikle de kulturelle og socialekompetencer, som særligt unge har brug for,når de skal finde sig selv og deres plads i sam-fundet.

Omvendt har museerne også meget at lære afunge. Det er et markant resultat af Kultursty-relsens kvalitative målgruppeundersøgelse afunges museumsbrug foretaget af konsulent -firmaet DAMVAD og Center for Museologi påAarhus Universitet, at samarbejdet med unge

er udviklende for museet som institution. Detfremgår også tydeligt af de 21 cases i dennebest practice publikation.

Et godt eksempel er Københavns Museums by-delsprojekt, publikationens sidste case.

I Bydelsprojekt Nørrebro. Mangfoldighed, delagtighedog rummelighed i Københavns historie blev ungeikke- brugere fra Nørrebro ansat til, sammenmed museet, at undersøge og udforske, hvadder binder bydelen sammen og til at skabe nyefortællinger og ny formidling, som museet må-ske ikke umiddelbart selv får øje på.

I takt med at projektet skred frem, blev muse-ets nye medarbejdere i stigende grad en del afmuseet, og de unge gik fra at have ingen ellerringe tilknytning til kulturarv og museet til attage ejerskab til en fælles fortælling om byenog til museet som institution. Men også muse-et rykkede sig hen imod at kunne favne mang-foldigheden af nye vinkler. Museets medarbej-dere har tilkendegivet, at de unges indflydelseog den større diversitet var reelt eksisterendeog positiv.

UNGE OG MUSEER 1

Forord

Page 3: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

UNGE OG MUSEER 3

Målgruppeundersøgelsen og de mange eksem-pler i denne publikation viser, at der ligger etmassivt uudnyttet potentiale i samarbejdet medunge. De kan se på museet med friske øjne, ogde er ofte trendsættere for bredere samfunds-mæssige udviklinger i bl.a. kulturforbrug. Ind-dragelsen af unge i udviklingen af museernesformidling og kommunikation er derfor et vig-tigt element, når fremtidens museum for allebrugere skal defineres.

Både målgruppeundersøgelsen og denne bestpractice publikation kan downloades påwww.kulturstyrelsen.dk.

Januar 2012

Kontorchef Ole Winther, Kulturstyrelsen

2 UNGE OG MUSEER

Indhold

Indledning 4

Anbefalinger 8

Ungestrategi på Brandts 10

Historiefortælleren 12

gipSMK 14

ARKEN Museumssatellit 16

Den varme stol 18

Middelfart i gennemsnit 20

Inspired By... Brandts 22

Hotel Aurelia 24

Identitet, historie og kultur 26

Myplace 28

Lige i medborgerskabet 30

Industrikultur for unge 32

Det er ikke din skyld 34

Kvinder til salg – et pilotprojekt 36

Flirt, filosofi og Facebook 38

intrface 40

Drømme om universet 42

Kunsten bag tremmer 44

Industrikultur, interaktion og intelligens 46

Industriarbejdet.dk 48

Bydelsprojekt Nørrebro 50

Page 4: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

I denne best practice publikation præsentererKulturstyrelsen, hvordan en række danske mu-seer har arbejdet med unge som målgruppe.

Eksemplerne er til inspiration for museer, kul-turinstitutioner og andre, der ønsker at styrkeinddragelsen af unge i udviklingen af formid-ling og kommunikation.

Det er hensigten, at best practice publikationen– sammen med den kvalitative undersøgelseaf unges brug og ikke-brug af museer – skaldanne grundlag for at skabe fælles engagementog et fælles ansvar for en professionel udviklingaf museernes formidling til og med unge.

Målgruppen på museerne er museumsledere,formidlingsmedarbejdere, inspektører samtpresse- og kommunikationsmedarbejdere. Pub -likationen kan også inspirere f.eks. uddannel-sesinstitutioner, kommuner og politiske beslut -ningstagere til at igangsætte nye initiativer, derhar fokus på målgruppen.

Rapporten er disponeret, så den både kan læsesi sin helhed, men også selektivt – afhængigaf, hvilke cases der har særlig interesse.

Baggrund

Museernes og Kulturstyrelsens nationale bruger -undersøgelse viser, at unge er underrepræsen-terede på museerne. I 2009 og 2010 var ande-len af unge mellem 14 og 29 år blandt museer-nes brugere kun 12-13 % (fraregnet brugereun der 14 år). Samme aldersgruppes andel i heleden danske befolkning var og er cirka 23 %(fraregnet danskere under 14 år).

Derfor igangsatte Kulturstyrelsen primo 2011en omfattende målgruppeundersøgelse af unges brug og ikke-brug af museer. Senere, isommeren 2011, inviteredes en række museerfra hele landet til at indsende bidrag til dennebest practice publikation.

4 UNGE OG MUSEER

Indledning

Page 5: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

UNGE OG MUSEER 7

FormidlingResultaterne af de to initiativer publiceres nu ito rapporter:

� En rapport om unges museumsbrug baseretpå en kvalitativ undersøgelse af unges brugog ikke-brug af museer. Rapporten, der hartitlen Unges museumsbrug, kan downloadespå www.kulturstyrelsen.dk.

� Denne best practice publikation med ek-sempler på danske museers formidling forog med unge brugere. Alle projekterne erstøttet af formidlings puljerne.

Kulturstyrelsen afholder desuden en stor kon-ference i foråret 2012, hvor de to undersøgel-sers resultater og erfaringer vil blive præsente-ret, og hvor medarbejdere fra museerne kandiskutere undersøgelsernes resultater og anbe-falinger og dele erfaringer med hinanden.

6 UNGE OG MUSEER

Page 6: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Samfundet: � Unge skal inddrages i museernes arbejde

med at adressere vitale problemstillingerog muligheder i samfundet.

� Unge skal inddrages i museernes arbejdemed at skabe møder mellem forskelligesamfundsgrupper for at fremme debat ogsocial interaktion.

� Unge skal inddrages i museernes arbejdemed at skabe bevidsthed om global ind -f lydelse på lokale forhold og beslutninger.

� Unge skal inddrages i museernes arbejdemed at skabe langsigtede samarbejdsrela-tioner med forskellige eksterne parter.

Anbefalinger til kommunerne� Museer kan bidrage til unges uddannelse

og identitetsdannelse i både formelle oguformelle læringssammenhænge. Det harafgørende betydning for unges senere

brug af museer, hvordan museerne funge-rer i skole- og uddannelsesregi.

� Kommunerne bør inddrage museerne somen læringsressource i deres uddannelses-

og kulturpolitiske strategier. 

� Kommunerne bør opfordre til etablering af partnerskaber på tværs af kommunen

mellem uddannelsesinstitutioner, museerog andre kulturinstitutioner.

Anbefalingerne er baseret på resultaterne afkonsulentfirmaet DAMVAD og Center for Mu-seologi på Aarhus Universitets kvalitative un -der søgelse af unges brug og ikke-brug af muse-er samt de 21 cases i denne publikation.

Begge rapporter kan downloades på www.kulturstyrelsen.dk

UNGE OG MUSEER 9

Anbefalinger til museerneMuseerne skal udvikle ungestrategier, der iden -tificerer museets potentialer over for unge, ogsom indeholder konkrete resultatmål for mu-seets arbejde med inddragelse og dannelse afunge som aktive medborgere.

Ungestrategierne skal udvikles i forhold til føl-gende tre niveauer:

Museet:� Unge skal deltage i udviklingen af museer-

ne til lærende organisationer, der under-støtter en strategisk ressourceudvikling afmedarbejdernes specialiserede viden ogkompetencer.

� Unge skal inddrages i museernes arbejdemed at udfordre deres institutionelle anta-gelser og i gentænkningen af museet sominstitution, herunder af museernes fysiskerammer og image.

� Unge skal inddrages i at udvikle museerneskommunikations- og formidlingskompeten-cer på både analoge og digitale platforme.

� Museerne skal indgå partnerskaber med lokale foreninger, virksomheder, kultur-

og uddannelsesinstitutioner, hvor unge errepræsenterede, om udvikling af museet.  

Borgerne:� Unge skal inddrages i museernes arbejde

med at generere ny viden, der har relevansfor, og forbindelse til, unges hverdag.

� Unge skal inddrages i museernes arbejdemed at stimulere nysgerrighed og fore -stillingsevne samt i at fremme personlig ref leksion og evnen til at tænke kritisk.

� Unge skal inddrages i museernes arbejdemed at skabe muligheder for at undersøgeog afklare værdier, der kan bidrage til atstyrke eller udfordre unges identiteter.

� Unge skal inddrages i museernes arbejdemed at øge borgernes evne til at håndterekompleksitet og usikkerhed og fremmemotivation og handling.

8 UNGE OG MUSEER

Anbefalinger

Page 7: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

10 UNGE OG MUSEER10 UNGE OG MUSEER

Baggrunden for ungestrategien var en kvalita-tiv brugerundersøgelse af unge brugere og ikke-brugere på Brandts, som blev gennemført i ef-teråret 2010. Undersøgelsens formål var at af-dække, hvilke potentialer og barrierer der ek-sisterer blandt unge på ungdoms- og videregå-ende uddannelser i Odense i forhold til at bru-ge Brandts som en aktiv medspiller i udviklin-gen af deres kulturelle identiteter.

Brandts ønskede desuden at undersøge, hvordanantallet af unge brugere kunne øges, samtidigmed de blev knyttet tættere til huset gennem in-volverende aktiviteter og nye formidlingstiltag. I den forbindelse var spørgsmålet om unges mo-tivation og forudsætninger for at bruge museerog kulturinstitutioner – samt deres udbytte vedat deltage i aktiviteter på Brandts – centralt.

Brugerundersøgelsens målgruppe var 15-20årige på ungdomsuddannelser (f.eks. STX ogHHX) og 20-25 årige unge på mellemlange oglange videregående uddannelser.

Undersøgelsen viste, at unge ikke-brugere ermeget formfikserede, og at kulturinstitutionensrammer har afgørende betydning for motivatio -nen til at bruge Brandts. Museumsoplevelsen

skal være social, hyggelig, utraditionel, uformelog gratis, og indholdet skal være aktuelt, per-sonligt, relevant, tilgængeligt, underholdendeog lærende. Svarene gav Brandts ideer til, hvorudviklingsmulighederne lå, og hvilke barriererder skal nedbrydes for at få unge til at opsøgestedet i deres fritid.

Undersøgelsen viste også, at Brandts med for-del kan kommunikere med unge via socialemedier og events.

Med udgangspunkt i undersøgelsen udvikledeBrandts en konkret handleplan, som blandtandet omfattede følgende punkter:

� Fortsat gratis adgang på Brandts hver torsdag aften kl. 17 – 21 samt etableringaf loungeområder

� Events 6 – 8 gange årligt i samarbejde medeksterne partnere, f.eks. Studiebyen Odense

� Kontakt til unge via værkstedsforløb iunder visningssammenhænge

� Brugeren som medproducent, f.eks. i projektet Inspired By… Brandts

� Formelt og uformelt samarbejde med uddannelsessektoren

� Markedsføring via de sociale medier.

Ungestrategi på Brandts

Brandts er Danmarks største kulturhus med optil 20 nye udstillin-ger årligt. Huset består af tre selv -ejende institutionermed hver deres direktør, bestyrelseog udstillings profil:Kunsthallen Brandts,Museet for Foto-kunst og Medie -museet.

Læs mere om projektet på:www.brandts.dk.

Kontaktperson: Publikumschef Leslie Ann Schmidt.

I 2011 arbejdede Brandts i Odense ud fra en samlet ungestrategi med en række nye initiativer, hvis effekt følges nøje. Formålet er at udvikle Brandts til et sted, unge opsøger i deres fritid.

“Vi oplever, at ungestrategien er en succes. Når vi møder de unge i undervisningssitua-tioner, giver det os samtidig muligheden for at vække deres nysgerrighed og at markeds-føre Brandts som et ‘cool’ sted at komme – også i fritiden. Torsdag aften på Brandtsmed gratis adgang er f.eks. perfekt til en date, for her er altid noget at tale om.”

Publikumschef på Brandts, Leslie Ann Schmidt

Page 8: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

12 UNGE OG MUSEER

Gammel Estrup – Herregårdsmuseets sitewww.historiefortaelleren.com rummer mangeaf de historier, der knytter sig til stedet – ikkemindst om slægterne Brock og Scheel, som igen -nem århundreder boede på den smukke øst -jyske renæssanceherregård.  

På Historiefortælleren er det imidlertid ikke kunmuseets fagpersoner, men også museets ungebrugere, der har medvirket til at opbygge hjem -mesiden, og som har produceret de små filmog podcasts om herregårdens genstande og historiske personer, der ligger på sitet.

Museet arbejdede i foråret 2009 med en rækkeungepaneler med deltagelse af blandt andreunge gymnasieelever. På baggrund af paneler-nes anbefalinger og ønsker valgte museet atsatse på digital formidling til unge. Nogle af deunges forslag til kreative virkemidler, f.eks. levendegørelse, udklædning og teater/rollespilblev efterfølgende brugt i forløbet.

For at få stof til historierne på hjemmesidenmåtte eleverne gå på opdagelse i museets kilde -

materiale. Her fandt de bl.a. ligprædikener frarenæssancen, bryllupsvers fra 1691 og obduk-tionsrapporter fra 1700-tallet. Eleverne fik næ-sten frie rammer: Genstandene måtte tages udaf montrerne, kopier af 1700-tals kjoler måtteprøves på, og kaminen måtte tændes for at ska -be den helt rigtige stemning.  

Mange af de unges filmproduktioner havde enhumoristisk vinkel på det historiske materiale.Det gav ifølge museet helt nyt liv til de gamlefortællinger og bragte dem i øjenhøjde medisær et yngre publikum.

Som afslutning på projektforløbet afholdt mu-seet et arrangement, hvor eleverne præsente-rede deres historier for museets fagpersonale,der undervejs havde fungeret som eksperterog sparringspartnere.  

At de unges produktioner skulle bruges på envirkelig hjemmeside – og ikke blot havde ka-rakter af en fiktiv opgave – virkede meget mo -tiverende og ansporende for de unge, der del-tog i projektet.

Historiefortælleren

I 2010 påbegyndteGammel Estrup -Herregårdsmuseetog museets ungebrugere arbejdetmed at udvikle sitet www.historiefortaelleren.com.

Projektet var en delaf intrface.

Læs mere om projektet på: www.gammelestrup.dk.

Kontaktperson:Museums formidlerStine Lucia Rasmussen.

På www.historiefortaelleren.com har Gammel Estrup – Herregårdsmuseets unge brugere pustet nyt, digitalt liv i museets formidling.

“Indretningen som interiørmuseum rummer en del udfordringer, hvis man ikke vil have tekster ogplancher over det hele. Derfor fik vi idéen til den virtuelle portal www.historiefortaelleren.com,hvor historien formidles til – og af – børn og unge gennem små filmproduktioner og podcasts.”

Museumsformidler Stine Lucia Rasmussen

Page 9: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

14 UNGE OG MUSEER

Hvad sker der, når museet lader sine unge bru-gere skabe deres egen udstilling med kunst fralandets største kunstsamlinger?

Ideen med Statens Museum for Kunsts projektgipSMK var at få konkrete erfaringer med bru-gerinddragelse i tilrettelæggelsen af museetsudstillinger. Derfor valgte museet at lade danse-re fra DANSEhallerne i Carlsberg Byen og billed -kunstklasser fra Sankt Annæ Gymnasium ogGefion Gymnasium udvælge kunst fra DenKongelige Afstøbningssamling.

De kongelige gipsskulpturer kom “på arbejde” ihelt nye omgivelser, hvor de blev iscenesat udfra helt andre kriterier end normalt – og til-med ude i byen hos dem, der udvalgte værker-ne. Danserne valgte f.eks. skulpturer, der blevflyttet til Carlsberg Byen, hvor de blev en del afdanseforestillingerne. Gymnasieeleverne udvalg-te skulpturer, der kunne opstilles og iscenesæt-tes i deres daglige omgivelser på gymnasierne.

Ved at lade unge kuratere kunst til helt nyesammenhænge uden for museet udfordredegipSMK museernes gængse faglige kriterier for,hvordan museumsgenstande udvælges og isce-nesættes. Resultatet blev en kreativ proces, hvormuseets unge brugere prøvede udstillingsme-diet af på en måde, museets egne kuratorerikke selv har mulighed for.   

Undervejs i forløbet faciliterede museet enræk ke workshops, hvor danserne og gymnasie -eleverne udvekslede erfaringer med det fagligepersonale tilknyttet Den Kongelige Afstøbnings -samling og museets undervisningsafdeling ogwebafdeling.

gipSMK kan følges på Facebook, hvor alle kanblande sig i debatten og kommentere på de ud -valgte værker. Statens Museum for Kunst pro-ducerer endvidere en film om projektet, somkan ses på museets hjemmeside til foråret.

gipSMK

gipSMK blev på -begyndt i efteråret2011 og kører fremtil sommeren 2012.

Projektet tager af-sæt i aktuel forsk-ning i museers sociale og demo -kratiske ansvar.

Læs mere om projektet på:www.smk.dk.

Kontaktperson:Museums inspektør Henrik Holm.

Professionelle dansere og dansestuderende fra DANSEhallerne i Carlsberg Byen har sammen med elever fra to billedkunstklasser iscenesat skulpturer fra Den Kongelige Afstøbningssamling “ude i byen”.

“I DANSEhallerne vil skulpturerne komme til ud-tryk på en ny måde. De iøjnefaldende skabningervil møde både publikum og dansere i et kultureltknudepunkt og dermed give de smukke, gamle fi-gurer nyt liv for en stund.”

Michael Junge, Dansehallerne

Page 10: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

ARKEN’s museumssatellit består af en serie på10 portrætfilm om samtidskunstnere, der blevvist i et loungemiljø på Ishøj Folkebibliotek ogsiden hen på Albertslund Bibliotek.

Ideen med ARKEN Museumssatellit er at formidlesamtidskunst fra museets samling til unge, somikke nødvendigvis besøger det fysiske museum.ARKEN ønsker med portrætfilmene, dels at gøreunge brugere opmærksomme på museet somet interessant og relevant fritidstilbud, dels ateksperimentere med at formidle kunst udenfor museets fysiske bygning.

Før optagelsen af portrætfilmene gennemførteARKEN seks fokusgruppeinterviews, hvor ud-valgte unge kommenterede på allerede eksiste-rende film om kunstnere.

Resultatet blev 10 film, der blandt andet viserkunstneren på arbejde. Ved at inddrage bru-gerne i processen, valget af materialer mv. gø-res kunstneren, kunstværket og kunstnerensarbejdsplads nærværende for brugerne.

De unge i fokusgruppeinterviewene pegede des -uden på vigtigheden af filmenes tekniske kvali-tet. Derfor samarbejdede ARKEN med DR omproduktionen af samtlige film. Samarbejdetgik både på tilrettelæggelse af “den gode tv- historie” samt på den tekniske udførelse. Detresulterede i visuelt meget levende film af højteknisk kvalitet. Filmene blev også vist på DR’skulturkanal, DR K, hvilket tilføjede projektetendnu en digital dimension – og et nyt publi-kum – uden for museets fysiske mure.

“Community outreach” har i en årrække væretet særligt satsningsområde for ARKEN, der øn-sker at udvikle en forståelse af museer som“steder hvorfra”, museernes kompetencer ogviden bringes i spil på forskellige platformeuden for det fysiske museum.

ARKEN arbejder aktuelt på at etablere apps tilsmart-phones samt en webbaseret tv-kanal,hvor filmene også vil blive vist.

16 UNGE OG MUSEER

ARKEN Museumssatellit

“Der er nogle kunstnere, der laver kunst, fordi de ikke kan formulere sigpå en anden måde. Vi laver nok kunst, fordi vi ikke kan holde kæft.”

Kunstneren Michael Elmgreen i portrætfilm

Museumssatellitten

blev vist på Ishøj

Folke bibliotek fra

den 12. november

2010 til den 11.

januar 2011 og på

Albertslund Bibliotek

fra den 13. april til

den 13. maj 2011.

ARKEN har sam -

arbejdet med DR

om produktionen af

samtlige 10 portræt-

film.

Læs mere om

ARKEN Museums -

satellit på:

www.arken.dk.

Kontaktperson: MuseumsinspektørMarie Laurberg.

ARKEN Museumssatellit

ARKEN Museumssatellit formidler samtidskunst til unge uden for museets mure i et“community outreach” projekt.

Page 11: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Den varme stol består af en interaktiv mediescene,hvor museumsbrugeren deltager i en medie-produktion. Placeret foran et kamera i studietslænestol interviewes brugeren af en kendt stu-dievært om temaer og problemstillinger, derogså belyses i museets basisudstilling. Værtener til stede i form af et præfabrikeret klip. Inter -viewet optages, og efterfølgende optræder stu-dievært og gæst i en samlet produktion, derpubliceres på en skærm i museets aktivitets-center. Optagelsen er desuden tilgængelig forbrugeren på www.mediemixeren.dk, hvorfraoptagelsen kan deles med andre.

Nye interviews udvikles løbende for at sikreaktualitet i projektets indhold og tema, menogså i takt med udviklingen og opbygningenaf museets basisudstilling. Den varme stol kandog også fungere helt uafhængigt af udstillin-gerne.

Siden 2005 har elever fra grundskolen og ung-domsuddannelserne produceret dagsaktuellenyheder i Mediemuseets tv-nyhedsstudie. Ele-verne udtrykte i den forbindelse et klart ønskeom også at kunne eksperimentere med medi-

erne i fritiden. Ideerne bag et større samlet ak-tivitetscenter tog herefter form. Den varme stolblev først udviklet på idéplan. Derefter fulgteopbygningen af et chroma-key studie, et lyd-studie, et mediatek og debatscenen “Ordet erfrit”. Et samlet aktivitetscenter blev etableretrettet mod brugere i alle aldre, men med sær-ligt udgangspunkt i unges ønsker og behov.

I udviklingsprocessen arbejdede museet medanalyser af de forskellige aktiviteters potentia-ler i forhold til både læring og til aktiviteternesautentiske og æstetiske elementer samt deresunderholdningsværdi. Museets medarbejderediskuterede også, hvordan henholdsvis “denaktive”, “den interaktive” og “den passive” bru-ger kunne tilgodeses i projektet.

Et pilotprojekt undersøgte om det teknisk varmuligt at udvikle aktiviteten og give den fær-dige produktion autenticitet. Herefter gennem -førte Mediemuseet en brugerundersøgelse i al-dersgruppen 13-20 år. Her blev der blandt an-det spurgt til medievaner og interessen for kon -ceptet Den varme stol. Desuden blev en lang ræk -ke forslag til emner og studieværter diskuteret.

18 UNGE OG MUSEER

Den varme stol

Den 20. august2010 blev den inter -aktive medie sceneåbnet for brugernepå DanmarksMedie museum.

Læs mere om projektet på:www.brandts.dk.

Kontaktperson: Publikumschef Leslie Ann Schmidt.

Danmarks Mediemuseum sætter unge brugere i tv-mediets “varme stol”, hvor en interaktiv mediescene giver dem mulighed for at reflektere over mediernes betydning,virkemidler og indhold.

“I studiet møder du en række professionelle tv-værter, derinterviewer dig om forskellige emner. Du vælger selv værtog emne: Vil du helst deltage i et nyhedsinterview, ellerer du mere en talkshow-type? Du vil få ca. otte spørgs-mål, og du skal prøve at svare så godt og præcist, somdu kan – det er din mening, vi gerne vil høre.”

Fra introduktion på www.mediemixeren.dk

Page 12: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Gennem antropologiske – og tilsyneladendeobjektive – 3D-briller afdækker dokumentar-filmen Middelfart i gennemsnit middelmådighe-den i en dansk provinsby anno 2011.

For at få greb om, hvad der er det gennemsnit-lige eller typiske for Middelfart i dag, tager pro-jektet udgangspunkt i “den saglige registrant”for kulturhistoriske museer. Registranten brin-ger orden i de genstande, der er registreret imuseernes samlinger. I filmen kommer detblandt andet til udtryk ved, at de med virkendefortællere kigger direkte i kameraet, når de op-tages forfra, men hvor kameraet desuden “re-gistrerer” dem med faste billeder taget fra sider-ne, bagfra og oppefra.

Mange museer benytter sig ofte af “tidens pri-vilegium” i indsamlingen af genstande. Ud-trykket henviser til, at afstanden i tid gør detlettere for museets medarbejdere at se, hvilkegenstande der er typiske for f.eks. livet i en be-stemt periode eller i en befolkningsgruppe. Menhvad er særligt for den tid, vi selv lever i?

Historier om civil ulydighed, borgmesterens be -søg hos en spåkone og en serie 3D-billeder afMiddelfart i 1880’erne blandes sammen i mo-saikker af sande og fiktive fortællinger, der medtydelige referencer til montrer på museet, ud-fordrer det middelmådige.

Middelfart i gennemsnit består af 12 kategoriermed hver deres lille film af 3-5 minutters varig -hed. Filmene er optaget i 3D for at komme såtæt som muligt på dagliglivet og de ting, vi om -giver os med i dag.

Filminstruktøren Michael Madsen og MiddelfartMuseum har med Middelfart i gennemsnit laveten ny og meget atypisk danmarksfilm, der medsine stærke visuelle kvaliteter henvender sigsærligt til unge brugere.

Filmen vil i februar 2012 blive vist på MoMA'sInternational Festival of Nonfiction Film.

20 UNGE OG MUSEER

Middelfart i gennemsnit

Middelfart igennem snit blevvist på dokumentar -film festivalenCPH:DOX i november 2011,hvor den også varnomineret til prisenårets danske dokumentarfilm.

Læs mere om projektet på:www.middelfart- museum.dk.

Kontaktperson: Museumsleder Maiken Rude Nørup.

Hvad finder man, hvis man opsøger det absolut ordinære, det som befinder sig på middelvejen – lige der, hvor Middelfart er? Det har dokumentaristen Michael Madsenog Middelfart Museum undersøgt i Danmarks første 3D dokumentarfilm.

“Opgaven var at skabe en film, som kommunikerer med unge og gørdem interesseret i, hvad et museum har at fortælle. Men valget af 3Dskyldes nu også, at jeg selv havde lyst til at arbejde med de muligheder,som den stereoskopiske teknik giver.”

Filminstruktør Michael Madsen

Page 13: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

På Brandts i Odense inviteres brugerne til at ind -sende egne værker udarbejdet med inspirationfra husets udstillinger og samlinger. Hermedåbner konkurrencen Inspired By… Brandts opfor en aktiv og deltagerstyret formidlingsform,hvor Brandts byder brugerne inden for som ud -stillere og samtidig giver respons på hans ellerhendes værker. Der etableres herved en dialog,hvor Brandts bliver klogere på de unges fortolk -ninger og udbytte af udstillingerne og samtidigfår indblik i, hvad der er vigtigt i deres liv, oghvad der optager dem.

Højskoleelever, deltidskursister eller studeren-de på kurser og uddannelser inden for kunst,kunsthåndværk, design, foto og multimediekan deltage i konkurrencen. Projektet har højstatus i forhold til andre amatørkonkurrencer,ikke mindst fordi tilknytningen til udstillin -ger ne på Brandts er tydeligt markeret. Brandtsanvender udtryk som “talenter”, “fremtidenskunstnere” eller “vækstlag” for at signalere, atdeltagerne er undervejs og endnu ikke er aner-kendte kunstnere.

Prisoverrækkelse og udstillingsåbning er enfestlig event med musik, taler og masser af gæ-ster. I 2011 har Brandts arbejdet med en event-baseret markedsføring i forhold til unge på bag -grund af Brandts egen brugerundersøgelse. Kickoff fest, lynkonkurrence med urimelige dom-mere, DJ, fadøl og prisoverrækkelser på tagter-rassen er elementer i denne markedsføring. Efterfølgende lever begivenhederne videre påFacebook.

Ideen bag Inspired By… Brandts stammer fraVic toria & Albert Museum i London. Ifølge Da vid Anderson, tidligere direktør for Learningand Interpretation ved V&A, har museerne pligttil at reducere ulighed, tilbyde muligheder fordeltagelse, igangsætte en kritisk offentlig debatog påtage sig rollen som centre for kultureltdemokrati.

Inspired By… Brandts indgår som en vigtig del afBrandts’ handleplan for at nå unge brugere oggive dem et tilhørsforhold til huset Brandts.

22 UNGE OG MUSEER

Inspired By… Brandts

Brandts indgik partnerskab medVic toria & AlbertMuseum i 2008.Sam arbejdet har givet museet etstort udbytte i formaf tæt erfarings -udveksling og diskus sioner af projektet.

Inspired By…Brandts fortsætterpå 4. år i 2012.

Læs mere om projektet på:www.brandts.dk.

Kontaktperson:Publikumschef Leslie Ann Schmidt.

Konkurrencen Inspired By… Brandts giver unge mulighed for at udstille egne værker. Detimødekommer den enkelte brugers ønsker om selvrealisering og aktiv deltagelse somen del af besøget på Brandts.

“The myth that the wider public is not clever enough to make an active and innova-tive contribution to museums is without substance. As recent projects have shown,visitors can produce ideas and works of art of great freshness and originality.”Tidligere direktør på Vic toria & Albert Museum i London, David Anderson

Page 14: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Skovgaard Museet åbnede i efteråret 2010 detfiktive Hotel Aurelia: Et gammelt badehotel, hvorder stadig boede enkelte gæster – eller spøgel-serne af dem – og hvor man kunne gå på op-dagelse i alle hotellets mærkelige gange og væ-relser.

Det centrale spørgsmål for museets formidlerevar, hvordan man kunne bruge teatrets virke-midler på museet, så udstillingen blev merekropslig og mere sanselig. Kunne man på den-ne måde gøre museumsoplevelsen mere leven-de og mere relevant for unge brugere?

Museet inviterede derfor den danske video-kunstner Lærke Lauta og de Barcelona-baseredescenekunstnere Gabriel Hernandez og MargaSocias til at skabe konceptet for Hotel Aurelia.

På Hotel Aurelia skulle man ikke lære noget be-stemt om en kunstner, en kunstart eller en“isme”. Man kunne udforske hotellet helt udenforudsætninger – man skulle blot følge de an-visninger, man modtog af kustoden, der agere-de som hotellets receptionist. Det stillede allegæster lige. Den sædvanlige rollefordeling, hvorden voksne er eksperten, der skal guide denunge eller barnet gennem besøget, blev af løstaf en mere ligeværdig relation eller udvekslingmellem forskellige aldersgrupper. Pludseligvar det den unge, der guidede den voksne tilat tage sine sko af eller førte ham eller hendegennem den hemmelige passage gennem ska-bet i Havmandens rum.

Mange unge vendte tilbage til hotellet igen ogigen med venner eller familiemedlemmer, ogudstillingen fik næsten dobbelt så mange bru-gere som normalt på museet. Børn og ungeunder 18 år udgjorde næsten 50 % af besøgs-tallet mod normalt 15-20 %.

24 UNGE OG MUSEER

Hotel Aurelia

Hotel Aurelia blevvist på SkovgaardMuseet fra den 3. september til 28. november 2010.

Udstillingen var endel af projekt VANDET, hvor firekunstmuseer og toegnsteatre arbejde-de med kunstud -stillinger og teater -forestillinger til enyngre målgruppe.

Læs mere om Hotel Aurelia på:www.skovgaardmuseet.dk.

Kontaktperson: MuseumslederAnne-Mette Villumsen.

Hotel Aurelia koblede kunst og teater i en innovativ sanseudstilling for børn og unge,hvor grænserne for, hvad man må og kan på et museum, blev rykket.

“Her var der plads til, at man måtte være og agere. Det var ikke et museumsbesøg med løftede pegefingre om at være stille, ikke røre, ikkeløbe eller følge efter en omviser i et dikteret tempo. Det skulle være enpersonlig oplevelse, hvor man selv bestemte, hvor meget man ville ellerikke ville lege med. Om man ville iføre sig noget af tøjet på værelserne,skrive flaskeposter eller breve, rode i kufferter, skabe og skuffer, eller omman ville gå lige igennem uden at forstyrre noget.”

Museumsleder Anne-Mette Villumsen

Page 15: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Projektet Identitet, historie og kultur i Den GamleBy i Aarhus tager udgangspunkt i unge medrødder i ikke-vestlige kulturer og deres – ellerderes familiers – fortid uden for Danmark somafsæt til at bygge bro til deres tilværelse i Dan-mark i dag.

Formålet er, at deltagerne oplever deres egenog/eller deres forældres historie og kultur i endansk historisk sammenhæng. 

Projektet består af en række forløb med forskel -lige temaer, men fokus har især været på madog madkultur. For at holde fokus på individethar forløbene taget udgangspunkt i spørgs målsom: Hvor er du fra? Hvordan ser der ud hjem-me hos dig? Hvordan var det i din barndom?

De unges forældre blev også inviteret med forat skabe et rum, hvor forældrenes barndoms-erindringer kunne inddrages, da de ofte er un-ges vigtigste kilder til viden om kulturen ogden historiske baggrund uden for Danmark.

I hvert forløb har forældrene bidraget med hi-storier eller kompetencer, der var nye for deresbørn. En mor skulle f.eks. vælge en genstand,der mindede om noget fra hendes barndomuden for Danmark. Hun valgte et gammelt kastespil, som hun underviste de andre delta-gere i. Normalt blev datteren brugt som tolk,og var den i familien, som udadtil kunne noget,men den dag var det moderen, der gang på gangblev bedt om at vise noget, hun var god til.

De unges egen baggrund i en historie og enkultur uden for Danmark blev særlig tydelig ikraft at, at deres kultur og baggrund blev sat irelation til de tilsvarende dele i danmarkshi-storien. En far fortalte f.eks. om dengang hansom barn skrev med uld, der var viklet hårdtog brændt. Det blev han mindet om, fordi hansbørn i et af forløbene prøvede at skrive medpen og blæk.

Projektet har på den måde medvirket til, at ref leksionerne over, hvad det vil sige at væredansk, kan krydse ind og ud mellem genera-tioner, kulturer og historiske baggrunde, somprojektet samtidig knytter tættere sammen.

26 UNGE OG MUSEER

Identitet, historie og kultur

Identitet, kultur oghistorie er en del afDen Gamle Bys arbejde med at ud -vikle særlige under -visningstilbud tilbørn, unge og voksne med ikke-vestlig kultur -baggrund.

Læs mere om projektet på: www.dengamleby.dk.

Kontaktperson: Afdelingsleder Marianne Bager.

Hvad sker der, når man tager udgangspunkt i brugernes historie og ikke i den historiemuseet vil fortælle? Og hvad sker der, når brugerne kommer med historier og erfaringermed rødder meget langt fra Danmark?

“Jeg fik en fornemmelse af, at unge og forældre følte sig “hørt”, når deskulle fortælle om, hvordan det var i deres hjemland.”

Klubleder på besøg med en gruppe somaliske mødre og døtre

Page 16: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Myplace var et webbaseret fotodelingsprojekt,der gjorde det muligt for brugerne at dele fo-tos og museumsoplevelser via nettet. Formåletmed projektet var at engagere regionens bor-gere i beskrivelsen og udviklingen af regionensidentitet.

Museerne ønskede at inddrage brugerne i skil-dringen af fem fysiske udstillinger med hvertderes tema: Havnen, Søen, Torvet, Parken ogHøjen. Myplace var derfor ikke kun et website,men indgik også som en integreret del af defem udstillinger i form af skærme på museer-ne, som viste slideshows med brugernes up -loadede billeder. Udstillingerne kom derved tildirekte at afspejle brugernes oplevelser og re-f leksioner over de fem temaer.

Myplace henvendte sig til alle borgere og turisteri Region Sjælland, men en del af formidlings-indsatsen var målrettet grundskolens ældsteklasser (7.-10. klassetrin) samt ungdomsuddan-nelserne i Region Sjælland.

Myplace var inspireret af udstillingen “How WeAre – Photographing Britain”, der blev vist påTate Britain i 2007. I forhold til briterne harmuseerne i Myplace arbejdet videre med at ska-be et mere funktionsdygtigt og f lot interface -design.

Vestsjællands Kunstmuseum (nu Sorø Kunst-museum), der har været primus motor på pro-jektet, arbejder løbende med formidlingsgreb,der trækker på erfaringer med brugerdreveninnovation og inddragelse fra Myplace. Den tek-niske dimension af Myplace bliver løbende af-prøvet og forsøgt implementeret i Sorø Kunst-museums generelle formidling.

28 UNGE OG MUSEER

MyplaceWebstedet Myplacevar åbent for bidragfra august 2009 til januar 2010.

Myplace var et sam -arbejdsprojekt mel-lem Kunst museernei Region Sjælland(KURS) beståendeaf Museet for Samtidskunst, KØS – Museum forkunst i det offentligerum, FuglsangKunst museum,Ods herreds Kunst -museum og Vest -sjællands Kunst -museum (nu SorøKunst museum).

Læs mere om KURSog Myplace påwww.myplace.kurs.dk.

Kontaktperson:Museums inspektør Tanya Lindkvist,Museet for Samtidskunst.

I projektet Myplace gav fem sjællandske kunstmuseer brugerne mulighed for at deltage i en fotografisk kortlægning af Region Sjællands identitet.

“Myplace var en stor succes blandt de unge. Det var især websitetstekniske og inkluderende detaljer, såsom tagging, tag clouds oggeotagging, der gjorde projektet interessant for dem.” Museumsinspektør Tanya Lindkvist, Museet for Samtidskunst

Page 17: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Hvordan kan kulturinstitutioner fungere somalternative læringsrum, der engagerer børn ogunge og fremmer medborgerskab?

Projektets pædagogiske udviklingsarbejde togsit afsæt i en dialektisk definition af medbor-gerskab med lige vægt på f lerstemmighed, ak-tiv deltagelse og selvref leksion. Projektet ognøglebegreberne blev udviklet af de undervis-nings- og udviklingsansvarlige på de otte mu-seer og kulturinstitutioner i samarbejde meden række forskere med speciale i henholdsvismuseologi, æstetik/kunsthistorie, arkitektur,samfundsfag og læring.

Kulturinstitutionernes læringspotentiale blevefterfølgende analyseret og evalueret ved, athver institution gennemførte et konkret un-dervisningsforløb i egen institution, hvor teo-rier og metoder blev overført til praksis. Alleundervisningsforløb tog udgangspunkt i endialogisk praksis, som er en del af skoletjene-stens grundlag, og alle forløb involverede envariation af undervisningsformer.

Olga Dysthe, professor i pædagogik ved BergenUniversitet, observerede og evaluerede samtli-

ge undervisningsforløb, og arbejder aktuelt påen publikation i samarbejde med de undervis-ningsansvarlige på kulturinstitutionerne. Ma-terialet forventes at udkomme i bogform i maj2012.

I september 2011 påbegyndtes en ny fase i for-løbet under navnet “Museer og kulturinstitu-tioner som rum for medborgerskab”. I dennefase inkluderes de undersøgelsesresultater, er-faringer og anbefalinger, som første del af pro-jektet afstedkom. Målet er at undersøge, hvor-dan museer og kulturinstitutioner kan skaberum for medborgerskab gennem formidlingmed særlig fokus på udstillingspraksis og kom-petenceudvikling af undervisere og omvisere.Perspektivet i denne fase udvides fra kun at om-fatte de undervisningsansvarlige på museernetil et fokus på de konstruktive krydsfelter, deropstår, når man inddrager andre af museernesfagligheder, f.eks. inspektører, udstillingsde-signere, museumsledere og brugerne. GeorgeE. Hein er tilknyttet udviklings- og forsknings-projektet som følgeforsker.

Projektet involverer elever fra både grundsko-len og ungdomsuddannelserne.

30 UNGE OG MUSEER

Lige i medborgerskabetLige i medborger-skabet – på kunstensmange måder er ettværmusealt udvik-lingsprojekt mellemotte undervisnings -afdelinger på ARKEN, NikolajKunsthal, KØS –Museum for kunst idet offentlige rum,Statens Museumfor Kunst, J.F. Vil -lum sens Museum,Design museumDanmark, Thorvald-sens Museum ogMusikken i Skole -tjenesten.

Kontaktpersoner:Undervisnings- ogudviklingsansvarligi Skoletjenesten,Nana Bernhardt,Statens Museumfor Kunst og under visnings- og udviklingsansvarligi ARKEN Undervis-ning, Lise Sattrup.

Otte sjællandske museer og kulturinstitutioner sætter medborgerskab i centrum i udviklingen af deres undervisningspraksis i et banebrydende udviklings- og forskningsprojekt.

“Det, at flere stemmer høres og rummes i museet, er ikke det samme, som atdisse stemmer skaber aktivt deltagende og selvrefleksive medborgere. Den storeudfordring er at få forskelligheder og de mest populære synspunkter i en gruppetil at slå gnister på en produktiv, inkluderende og lærende måde.”

Professor i pædagogik ved Bergen Universitet, Olga Dysthe

Page 18: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

“Industrikulturen og dens påvirkning på byen og velfærdssamfundeter lige uden for døren – vi skal bare kigge ordentligt på den!”

Projektleder og leder af Skole tjenesten

på Københavns Museum, Sidsel Risted Staun

Formålet med projektet Industrikultur for ungeer at gøre unge bevidste om industriens betyd-ning for dem og deres liv. Men hvordan gørman skorstene og lagerhaller vedkommende?

Det havde Københavns Museum ikke på for-hånd svar på, så museet spurgte de unge selv.Svaret var, at jo mere unge kunne relatere in-dustrikultur til deres egen hverdag, jo bedrelyttede de efter. Og at variation i måden og for-men for undervisningen var afgørende.

Med det afsæt udviklede Københavns Museum– i samarbejde med Gefion Gymnasium ogChristianshavns Gymnasium – et nyt under-visningsforløb om industrikultur, der givereleverne viden om industriens historie og be-tydning for Danmark. Det tværfaglige under-visningsforløb blev tilrettelagt, så det også visteindustrikulturens betydning for de unges egetliv i en ramme, hvor byen blev et nyt lærings-rum. Her har eleverne kunnet spørge, fotogra-fere, filme og skrive deres egne industrihistori-

er, som de efterfølgende har delt med de andrei klassen.

Det har ifølge museet været helt afgørende atkunne samarbejde med gymnasieskolen i ud-viklingen og udformning af materialet for atsikre, at både museet og underviserne følteejerskab for projektet, at læreplaner og mate-riale stemte overens samt at få så mange vink-ler på industrikultur som muligt.

Den største positive overraskelse ved forløbetvar ifølge museet at se eleverne blive så stærktpåvirkede ved selv at se, føle, høre (og f leresteder lugte) industrien. Den taktile og digitaleform krævede andre kompetencer end i dennormale undervisning, og elever, der ellersnormalt ikke var synlige eller særligt boglige,viste nye, produktive sider af sig selv.

Flere af projektets digitale produktioner er up -loadet på Københavns Museums digitale plat-form “VÆGGEN”.

32 UNGE OG MUSEER

Industrikultur for unge

I projektet Industri-kultur for unge ud-viklede KøbenhavnsMuseum – i sam -arbejde med GefionGymnasium og ChristianshavnsGymnasium – flerenye undervisnings-forløb om industri-kultur, der giver eleverne viden omindustriens historieog betydning forDanmark.

Læs mere om projektet på:www.copenhagen.dk.

Kontaktperson: Projektleder og lederaf Skole tjenesten påKøbenhavns Museum, Sidsel Risted Staun.

Rå beton, afskallede vægge, kæmpe maskiner og tomme lagerhaller. De færreste unge tæn -ker over, at de fester i gamle tappehaller og spiser pizza i et gammelt slagteri. Et nyt under -visningstilbud fra Københavns Museum vil ændre på unges bevidsthed om industrikultur.

Page 19: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Der anmeldes årligt 400-600 voldtægter ellervoldtægtsforsøg i Danmark. Hertil kommer devoldtægtsofre, som ikke henvender sig til myn-dighederne. Blandt ofrene er en overvægt afyngre kvinder. 75 % af ofrene er under 25 år,og hovedparten af sagerne involverer en per-son, ofret kender i forvejen.

Målgruppen for udstillingen Det er ikke din skyldpå Kvindemuseet i Aarhus var primært unge,men den henvendte sig også til ofre, pårørende,professionelle rådgivere og politiske menings-dannere.

Centralt i udstillingen var de personlige cases.Museet fik en række skuespillere til at indtalevirkelige beretninger om overgreb og deres ef-tervirkninger, som brugerne kunne lytte til iudstillingen. Brugerne kunne desuden selv ar-bejde med ord og begreber, som f.eks. afmagt,vrede, hævngerrighed og forsoning. En tidstav-le fortalte om voldtægt som en del af voreskulturarv, og præsenterede uddrag af voldtæg-tens historie samt de mange forskellige syn påvoldtægt, der har været gennem tiden.

Museet inviterede tre billedkunstnere til at de-signe udstillingens visuelle udtryk. De udvik-

lede blandt andet farvespil, labyrintiske rumog gav princippet om at “gå i et med tapetet”,som er en typisk reaktion hos voldtægtsofre,en fysisk manifestation i udstillingen.

I en længere periode opførtes en teatermonologom incestvoldtægter i udstillingen, som skole-klasser fra grundskolen og ungdomsuddannel-serne kunne booke tid til. Der var åbne fore-stillinger hver onsdag aften, hvor museet harlænge åbent.

Det var vigtigt for museet og for udstillingensindhold, at man fik etableret en fokusgruppemed tidligere voldtægtsofre, der mødtes bådeunder opbygningen, efter åbningen og til enevaluering af udstillingen, da den lukkede. Etpar af fokusgruppedeltagerne bidrog med egnehistorier om overgreb.

Museet havde mange etiske overvejelser i for-bindelse med at etablere en udstilling båret afautentiske, personlige beretninger om et så tabu iseret emne – men for Kvindemuseet harudstillingen bekræftet, at det kan lade sig gøreat nå unge med et vedkommende budskab, ogat museet som institution er velegnet til at be-lyse svære emner.

34 UNGE OG MUSEER

Det er ikke din skyld

Udstillingen blevvist på Kvinde -museet i Danmarkfra oktober 2010 til april 2011.

Museet udarbejdededesuden et digitaltundervisningsmate-riale – voldtaegt.wordpress.com –sammen med Center for Vold tægts - ofre. Materialet hen-vender sig til grund-skolens ældste klasser og ungdoms -uddannelserne.

Læs mere om projektet på:www.kvindemuseet.dk.

Kontaktperson: Museumsleder Merete Ipsen.

Med udstillingen Det er ikke din skyld satte Kvindemuseet fokus på unge og voldtægtgennem en række personlige cases.

“Hensigten med udstillingen var at sætte fokus på et emne, som er godt stof imedierne, men som man nødig taler om i familien og i vennekredsen – vold-tægt. Formålet var ret beset forebyggelse ved at skabe opmærksomhed omvoldtægtsproblemet og at få udstillingens brugere til at reflektere over, hvadvoldtægt er, og hvilke holdninger vi har til voldtægtsramte og gerningsmænd.”

Museumsleder Merete Ipsen

Page 20: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Pilotprojektet – der relaterede sig til en sær-udstilling udviklet på baggrund af en idé frakunstneren John Kørner om handlede og pro-stituerede kvinder i Danmark – afprøvede mu -ligheden for at integrere museets formidling igrundskolernes projektarbejde. Samtidig skulleprojektet udfordre eleverne på deres forestillin-ger om det samfund, de er en del af.

Resultatet blev Kvinder til salg – et pilotprojekt omprojektarbejde, hvor elever fra fire københavnske8. klasser udarbejdede oplysningskampagnerom trafficking og prostitution til forskelligemålgrupper.

Eleverne forberedte sig til opgaven med at ud-arbejde kampagnerne ved at deltage i workshopsmed forfatteren Jens Høvsgaard og hjælpeorga-nisationen HopeNow samt ved at del tage i un-dervisningsforløb på Arbejdermuseet og på de-res egen skole.

Undervisningen handlede om trafficking, tvangs -prostitution og de prostitueredes vilkår i Dan-mark. Derudover arbejdede eleverne med op-

bygning af oplysningskampagner, og med hvor -dan man kommunikerer med forskellige mål-grupper. Elevernes slutprodukter havde mangeforskellige former, såsom plakater, foldere, in-stallationer, interviews, musik, facebook-grup-per og internetsider. Det færdige kampagnema-teriale blev udstillet på Arbejdermuseet, og ele-verne fik professionel feedback på deres arbej-de af Erich Karsholt, der er partner i Bates Y&R.

Ifølge Arbejdermuseet har museerne et stortpotentiale i forhold til at styrke og udvikle bådeindhold og form i grundskolernes projektopga-ver ved at inddrage aktuelle udstillinger og for -midlingstilbud, fordi museerne kan levere denekspertviden, som det er tidskrævende for læ-rerne at indsamle til projektforløbene.

Pilotprojektet blev en stor succes, og både læ-rere og elever fandt det berigende at få lov tilat arbejde uden for skolens rammer. At resul-tatet skulle udstilles for et rigtig publikum pået museum skærpede sanserne hos eleverne i engrad, de f leste af lærerne ikke før havde ople-vet i et projektarbejde.

36 UNGE OG MUSEER

Kvinder til salg – et pilotprojekt

Fra 29. november til29. december 2011blev elevernes op-lysningskampagnerom trafficking og prostitution vist påArbejdermuseet.

Læs mere om projektet på:www.arbejdermuseet.dk.

Kontaktperson:Projektansat museums inspektør Connie Hansen.

I forbindelse med særudstillingen “JOHN KØRNER – Kvinder til salg” har Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv gennemført et pilotprojektom integrering af museumsformidling i grundskolernes projektarbejde.

“John Kørners måde at arbejde på falder helt i tråd medArbejdermuseets ønske om at vise kunst, der tør engage-re sig i sin samtids væsentlige og vanskelige spørgsmål.”

Fra Arbejdermuseets pressemeddelelse

Page 21: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

interesse for sørgetøj i, at en sørgekjole hurtigtmåtte tilvejebringes ved hjælp af billedbehand -ling.

Projektet foregik på både digitale og analogeplatforme, men det var en vigtig præmis, at dedigitale aktiviteter skulle fungere selvstændigtog ikke blot være en reklame for analoge akti-viteter på det fysiske museum. Analogt bestodprojektet af en række hands-on arrangementer,hvor deltagerne f.eks. kunne lære at sminke sigog danse menuet som i 1700-tallet.

Projektets mål om at etablere en “fanskare”, dervar betydeligt yngre end fans på Nationalmu-seets ordinære Facebookside, lykkedes. Et stær-kere samarbejde med ét eller f lere ungdoms-medier (analoge eller digitale) kunne ifølge mu -seet have givet projektet en endnu større ud-bredelse hos den yngre del af målgruppen.

Året er 1772, og Ida Charlotte Finnelstrup erlige rejst fra Ålborg til København for at bo hossin onkel og tante. Her skal hun i et halvt årlære at føre hus og begå sig i det bedre borger-skab, inden hun skal videre til Vestindien forat gifte sig med embedsmanden Jørgen.

I et halvt år blev Ida Charlotte Finnelstrups Facebookside løbende opdateret. Den fungere-de som hendes dagbog, hvor hun fortalte omsine glæder, bekymringer og forventninger tillivet. Gennem Ida Charlotte mødte hendes Face -book-venner 1700-tallets samfund, etikette,mode, litteratur m.m.

Museet udviklede en omfattende storyline medtilhørende personbeskrivelser for de enkelte(fiktive) 1700-tals karakterer. Storylinen blevbygget op omkring såvel den fiktive Ida Char-lottes dagligdag som virkelige historiske begi-venheder. Ida Charlottes venner fik således ind -

sigt i både barnedåb og begravelse, de oplevedeoffentlig pryglestraf, mærkelig folkemedicinog tjenestepiger, der kom i ulykke. Vennerneblev også bedt om at hjælpe Ida Charlotte medat træffe vigtige valg: Skulle hun tage til Vest-indien for at gifte sig med den stenrige, menkedelige, forlovede? Eller skulle hun vælge denfattige spillelærer, som hjertet var kommet tilat banke for i løbet af sommeren?

Projektet gav museet værdifulde erfaringer meddigital realtidsformidling. Det var f.eks. tyde-ligt for museet, at opdateringer inden for nor-mal arbejdstid (hvor færre brugere er på de so-ciale platforme) fik mindre respons end opdate-ringer i aftentimerne. Museet erfarede også, atdet er vigtigt at være meget opmærksom påbrugernes reaktioner, og at reaktionerne skalinddrages i formidlingen. Museet måtte f leregange ændre “handlingen” som reaktion påbrugernes ønsker. F.eks. resulterede en brugers

38 UNGE OG MUSEER

Flirt, filosofi og Facebook

Ida Charlotte Finnelstrups Face-bookside blev op -rettet i april 2010 ogvar aktiv et halvt årfrem.

Læse mere om projektet på: www.natmus.dk.

Kontaktperson: Webredaktør Charlotte S.H. Jensen.

Den fiktive 1700-tals frøken Ida Charlotte Finnelstrup var Nationalmuseets historiskeaktivitet på Facebook. Hendes opgave var bl.a. at engagere en yngre målgruppe enddem, der typisk kommer på museet.

“En ung kvinde blev valgt som hovedperson. Det var en, hvis fortælling målgruppen kunne spejlesig i. Gennem hende kunne vi gå i dialog med brugerne om universelle emner som kærlighed,moral, ægteskab, fødsel, død – eller mere jordnære emner som tøj, hår og makeup.”

Webredaktør Charlotte S.H. Jensen

Page 22: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

UNGE OG MUSEER 41

Projektet intrface blev etableret for at binde Region Midtjyllands gymnasier og museer sam -men ved at udvikle og vedligeholde partnerska-ber, hvor museets personale, samlinger, biblio-tek og permanente udstillinger indgår som op-levelses-, videns- og læringsressource for ung -domsuddannelserne. Målet i partnerskabernehar været at udvikle, gennemføre og evaluereundervisningsforløb samt at stille disse til rå-dighed på www.intrface.dk.

Ambitionen er, at både museer og ungdomsud -dannelser får ny indsigt og udvikler ny praksis,når lærere og elever opdager, hvordan museer-nes ressourcer gavner undervisning og læring,mens museerne får kendskab til unge sompublikumsgruppe og lærerne som samarbejds-partnere.

intrface har skabt en lang række konkrete pro-jekter: Egå Gymnasium gennemførte sammenmed Steno Museet et atombombeprojekt, hvoreleverne producerede to udstillingselementer,der i tre måneder var en del af museets perma-nente udstilling om atombomben.

I Horsens resulterede et undervisningsforløb,som Horsens Gymnasium og Danmarks Indu-strimuseum havde samarbejdet om, i podcasts,som eleverne lavede om industrialiseringen iDanmark.

To billedkunsthold fra Herning Gymnasiumsamarbejdede med HEART om en udstillingbaseret på elevernes viden og indtryk fra mu-seet med både analoge værker og digitale præ-sentationer.

En lærer fra Tørring Gymnasium siger om intr -face: ”Museerne er en helt ny verden, vi kanåbne for eleverne: De har brug for at få en for-klaring på, hvorfor museerne i det hele tageter derude – og at de kan bruge dem til noget.Museerne kan fortsat være lige præcis det, deer tænkt som: Et dannelsesredskab. Og museer-ne kan og skal dermed ikke leve op til de sam-me krav som andre attraktioner, men derimodstå som en vidensressource, der eksisterer vedsiden af internettet og kan byde på meget merenuanceret og specifik viden”.

På websitet kan interesserede finde undervis-ningsforløb, undervisningsmaterialer, opgave -løsninger, noter, arbejdspapirer mv.

40 UNGE OG MUSEER

intrface

intrface blev etable-ret som et t reårigtprojekt i 2008. Detvidereføres nu somen forening, der eråben for nye part-nerskaber fra helelandet.

Læs mere om projektet på:www.intrface.dk.

Kontaktpersoner:Museumsleder Ole Puggaard, Danmarks Industri -museum og gymnasielærer Jens SøndergaardBønløkke, Horsens Gymnasium.

I udviklingsprojektet intrface er der indgået flere end 30 partnerskaber mellem museerog ungdomsuddannelser i Region Midtjylland om skabelsen af en række undervisnings -forløb baseret på videndeling mellem institutioner.

“Vi styrede mere, hvad det var, vi skulle lave, og vi lærte atstrukturere vores måde at arbejde på. Vi befandt os i de om-givelser, vi lærte om, og man havde mulighed for at spørgefolk, der havde baggrundsviden inden for emnet. Man havdeogså selv mulighed for at gå rundt og iagttage de forskelligeting. Det kunne jeg godt lide.”

Elev i 1.g

Page 23: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Undervisningstilbuddet Drømme om universethandler om det mest berømte paradigmeskift ividenskabshistorien; skiftet fra det geocentri-ske til det heliocentriske verdensbillede. Medrollespillet som ramme skal eleverne selv op -leve de sociale processer og stridigheder, derop står, når videnskabelige sandheder brydesop. Formålet med undervisningstilbuddet er atfå de deltagende elever til i fællesskab at søge ividenskabelige kilder og på den baggrund fin-de og diskutere forskellige opfattelser af uni-verset.

I rollespillet arbejder eleverne både selvstæn-digt og i fællesskab med historiske kilder, gen-stande og rekonstruerede forsøg med kopiin-strumenter. De løser desuden en række fysik-og matematikopgaver gennem brug af it-pro-grammer og computere, der også anvendes tilvirtuelle observationer af stjernehimmelen. 

Nationalmuseet har valgt at bruge rollespil somværktøj, fordi eleverne her – gennem egneoplevelser, undersøgelser og beskrivelser – fåren levende og autentisk forståelse for renæssan-cens videnskabelige diskussioner, bl.a. i formaf kendskab til de brevudvekslinger, observa-tioner og resultater, der bidrog til skiftet til detheliocentriske verdensbillede. Eleverne opnårindsigt i, hvordan fortolkningen af naturviden -skabelige opdagelser altid sker inden for ram-merne af en historisk og tidsbestemt forståelseaf verden.

Rollespillet er en dynamisk ramme, der gør dehistoriske problematikker levende og nærvæ-rende for eleverne. Samtidig giver det museetmulighed for at præsentere sin samling på enny og kreativ måde, som eleverne skal forhol-de sig selvstændigt til. Undervisningsformenlægger vægt på eksperimenter, ref leksion ogudvikling af elevernes personlige kompetencerog er samtidig sjov og anderledes at deltage i.

42 UNGE OG MUSEER

Drømme om universet

Undervisnings - tilbuddet Drømmeom universet er udviklet i et sam -arbejde mellemNational museet,Skoletjenesten, Institut for Natur -fagenes Didak tiksamt Rysen steen Gymnasium.

Forløbet er nu enfast del af Natio nal - museets under -visningstilbud.

Læs mere om projektet på:www.natmus.dk.

Kontaktperson: Projektleder Vibeke Mader.

I Nationalmuseets undervisningstilbud til ungdomsuddannelserne Drømme om universet – fra Ptolemæus til Newton får eleverne en levende og autentisk forståelse forrenæssancens videnskabelige diskussioner gennem rollespil.

“De tre hold repræsenterer tre verdens-billeder: Det geocentriske verdensbille-de, Tycho Brahes kosmologiske kompro-mis og det heliocentriske verdensbillede.Eleverne fremfører så mange argumen-ter som muligt for gruppens verdensbil-lede. Læreren og omviseren afgør, om etargument er gyldigt i forhold til det un-dersøgte verdensbillede. Dem, der stårtilbage med flest gyldige argumenter,har vundet – også selv om gruppen harforsvaret et forældet verdensbillede.”

Projektleder Vibeke Mader

Page 24: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

UNGE OG MUSEER 45

Første del af undervisningsforløbet blev afvikletkort efter udstillingens åbning og tog udgangs-punkt i et samarbejde med samtidskunstnerenKenneth Balfelt, der blev bedt om at opbyggeen installation i forlængelse af den eksisteren-de udstilling, som siden skulle fungere som af-sæt for museets undervisning og formidlings-aktiviteter.

Balfelt indledte samarbejdet med en 10. klassefra Solrød ved at besøge dem på skolen. Her vi-ste han dem en dokumentarudsendelse fra DRom børn af indsatte. Ved det andet møde inter -viewede eleverne i klassen en klassekammerat,hvis far var i fængsel. Dette interview blev vi -deo filmet og indgik senere i installationen påmuseet. Eleverne besøgte også Køge Arrest, hvorde, dels via en omvisning ved en tidligere ind-sat, dels via interviews med to ind satte, fik ind-blik i de indsattes virkelighed. Der efter indled-te klassen en uges intenst arbejde i museetsværksted og i det udstillingsrum, hvor installa-tionen skulle opbygges.

Elever, lærere og kunstner opbyggede i løbet afdenne uge en udstilling, der omhandlede detanker og følelser, der knytter sig til det at værei fængsel og det at være barn af en indsat. Ud-stillingen indeholdt desuden elevernes konkre tebud på, hvordan de kunne ønske sig, at besøgs -lokalet i Køge Arrest i fremtiden skulle se ud.Eleverne lagde mange kræfter i at diskuterefarvesætning, indretning og møblering af detfiktive besøgsrum, så det fremstod mindrefremmedgørende og institutionaliseret.

Børn og unge, der i dag besøger deres far ellermor i Køge Arrest, sidder nu i et besøgsrum,der er indrettet efter 10. klasse-elevernes ogundervisningsforløbets forskrifter. Man kanderfor for alvor tale om, at kunst bliver til vir-kelighed, og at et musealt formidlingsprojektmed en gruppe unge kan få en reel og vigtigbetydning for andre end blot de deltagendeparter.

44 UNGE OG MUSEER

Kunsten bag tremmer

Særudstillingen Kunsten bag trem-mer blev vist påKØS i foråret 2008.

I forlængelse af ud-stillingen igangsat-tes et undervisnings -forløb med ind -dragelse af samtids-kunstneren KennethBalfelt og en 10. klasse fra Solrød.

Læs mere om projektet på:www.køs.dk.

Kontaktperson: Leder af KØS Skoletjeneste, Kirsten Hegner.

I tilknytning til udstillingen Kunsten bag tremmer gennemførte KØS Skoletjeneste et tvær -fagligt undervisningsforløb, der stillede skarpt på forholdet mellem børn og forældre, dersidder i fængsel.

“Projektugen var meget intens og en lærerig oplevelse for alle deltagere.Arbejdsformen var meget åben og fri uden et egentligt fastlagt program.Eleverne var i høj grad kunstnerens ligeværdige samarbejdspartnere medlige så stor medbestemmelse og indflydelse på beslutninger og proces.”

Leder af KØS Skoletjeneste, Kirsten Hegner

Page 25: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

Inspireret af pædagogisk forskning om forskel-lige læringsstile og intelligenser blev grundfor-tællingen, industrikulturens gennemtrængningaf samfundet, anskuet som et objekt, man kun -ne se gennem forskellige “briller” eller oplevel -sesformer. Gennem en længere udviklingsfaseblev mange forskellige idéer samlet, beskåretog opbygget, så der til sidst stod tre forskelligeelementer tilbage: En erkendelses mæs sig-tematisk, en visuelt fortællende og en kropsligudstilling.

Den første udstilling fik navnet Industrisamfundet– et sted for fordybelse og lavmælt diskussion.Den visuelt fortællende del blev den cinemato-grafiske og dramatiske Fabrikken: En udstillinghelt uden tekster, hvor indholdet er båret af enrække fiktive medarbejdere på en tek stilfabriken gang mellem 1920’erne og 1950’ erne. Fabrik-ken består af tekstilmaskiner, der er koblet medenkelte rumlige installationer, og filmfortællin -ger bygget op over seks figurer, som hver harsin historie og sin dagsorden i det sociale sy-stem. Tilsammen danner de et narrativt pusle-spil bygget op af 36 små dialoger.

For den kropslige oplevelse skabtes Maskinen– en installation af to fabrikker, hvor bruger-

ne kan konkurrere på samlebåndsarbejde. IMaskinen ser man sine resultater på Verdensmar-kedet, der med interaktive grafer og billeder re-gistrerer produktionen. Brugernes arbejdendehænder filmes og vises på en projektion ved si-den af historiske optagelser af hænder i indu-striarbejde.

Hver bruger udstyres med en “AktivBillet”, etplastickort med en stregkode, som brugerenregistrerer sig med og får oprettet sin personli-ge profil ved hjælp af. Billetten kan blandt an-det bruges til at hente film, svare på spørgsmål,vælge figurer og som stempelkort til at stempleind og ud ved samlebåndet.

Der har i løbet af museets første to sæsoner væ -ret udført to brugeranalyser, en kvantitativ ogen kvalitativ. Begge undersøgelser melder ommeget positive publikumsreaktioner, hvor deninteraktive formidlingsform fremhæves.

Den hastige udvikling inden for IT og socialemedier, parret med Brede Værks ønske om atud folde sit historieformidlende potentiale, gør,at der fortsat udvikles på brugernes mulighedfor at interagere og hente informationer fraudstillingerne.

46 UNGE OG MUSEER

Industrikultur, interaktion og intelligenser

I Danmarks største,fredede industri -anlæg, Brede Værk,slog National museeti maj 2009 døreneop for et helt nytmuseum, der gen-nem udstillinger ogworkshops for tællerhistorien om denindustri elle revolu-tion.

Læs mere om projektet på:www.natmus.dk.

Kontaktperson:Museums inspektørSigne Lykke Littrup.

Det nye Brede Værk var fra starten rammen om et eksperimenterende udstillingsprojekt,hvor brugerinddragelse og digitale medier stod centralt i de første formidlingsovervejel-ser. Målgruppen er børn og unge, fordi de er “fødte” brugere af interaktive teknologier. “En af konklusionerne på arbejdet med Fabrikken og Maskinen er, at enkel-

hed er et absolut nøgleord i forbindelse med brugerinddragelse i museums -udstillinger. Enkelhed er kompliceret at udvikle. Men den er samtidig uom-gængelig i en interaktiv udstilling, der vil have de digitalt indfødte i tale.”

Museumsinspektør Signe Lykke Littrup

Page 26: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

UNGE OG MUSEER 49

Industriarbejdet.dk er Arbejdermuseets særligeindsats over for unge på erhvervsuddannelser-ne. Til trods for, at museet beskæftiger sig medarbejderkultur og -historie, emner som ungefra erhvervsuddannelserne støder på i fag somarbejdsmiljø og samfundsfag, er netop dennegruppe sjældne brugere af museet.

Formålet med hjemmesiden er at give eleverneet indblik i den udviklings- og forandringspro-ces, som industrien og industriarbejderne hargennemgået de sidste 150 år i Danmark.

Hjemmesiden er knyttet til museets udstilling“Industriarbejdet”. På museet scanner elevernesig ind i udstillingen via opstillede trykskærmemed stregkodescannere. Efter at eleverne er ble-vet budt velkomne, går de på egen hånd rundt iudstillingen, hvor de ved hver trykskærm scan-ner sig ind og får stillet et spørgsmål, som be-svares ud fra udstillingen og dens genstande.Spørgsmålene kan enten handle om faktuel vi-den eller de unges egne ref leksioner over denudvikling, de selv er en del af i kraft af deresuddannelse. Forløbet fore går uden under viserpå museet.

Efter museumsbesøget kan eleverne logge sigind på www.industriarbejdet.dk, hvor han ellerhun kan downloade hjemmesidens materialer,såsom filmklip, lydfortællinger, fotos og småartikler. Materialet kan f.eks. bruges i forbindel-se med præsentationer og projektopgaver.

Det forhold, at eleverne på erhvervsuddannel-serne er en meget sammensat gruppe, og at un-dersøgelser desuden viser, at unge ofte vælgeren erhvervsuddannelse på grund af det prakti-ske indhold, har ifølge museet haft en afgøren-de indflydelse på museets valg af metoder, formog indhold.

Unge fra erhvervsuddannelserne vil gerne mø -de eksperten, der med sin viden om genstande -ne kan formidle deres unikke historier på eninteressant måde. Det er derfor også muligt atbestille et undervisningsforløb i udstillingen“Industriarbejdet” med en underviser. Her erdet særligt dialogen, som danner rammen omformidlingen af industriarbejdets historie.

48 UNGE OG MUSEER

Industriarbejdet.dk

Hjemmesidenwww.industriarbejdet.dk indehol-der artikler, fotos,historiske film- ogfilmklip, statistikkerog lydfortællinger,som alle giver et ind -blik i industriarbej-det og industriarbej-dernes historie.

Læs mere om projektet på:www.industriarbejdet.dk.

Kontaktperson: Udviklings- og under visnings- ansvarlig KathrineNoes Sørensen(barselsvikar).

Hjemmesiden industriarbejdet.dk er Arbejdermuseets forsøg på at integrere museums-besøget i erhvervsskolernes undervisning.

“Fra projektets start har der været et tæt samarbejde mellem museet og lærere og eleverfra erhvervsskolerne. Samarbejdet var helt afgørende for udviklingen af den endelige formog valg af indhold. Samtidig åbnede samarbejdet for en dialog med en gruppe unge, forhvem Industriarbejdet.dk var deres første egentlige møde med museumsverdenen.”

Udviklings- og undervisningsansvarlig Linda Nørgaard Andersen

Page 27: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

UNGE OG MUSEER 51

I museer over hele verden arbejdes aktivt på atstyrke relationerne mellem brugerne og mu-seumsinstitutionen. Det sker for at styrke mu-seernes legitimitet over for nye brugergrupperog for at forstærke museernes muligheder forat påvirke samfundsudviklingen. I 2008 gen -nem førte Københavns Museum derfor en bru -ger undersøgelse blandt unge, som tydeligt visteet gab mellem museets praksis, og hvad de ungesyntes var interessant.

På den baggrund formulerede museet Bydels-projekt Nørrebro. Mangfoldighed, delagtighed ogrummelighed i Københavns historie, hvor museetansatte ikke-brugere fra Nørrebro til, sammenmed museet, at undersøge og udforske, hvadder binder bydelen sammen og skabe nye for-tællinger og ny formidling, som museets øvri-ge ansatte måske har en blind vinkel for. Ikke-brugerne var afgrænsede til unge mel lem 18-25år med forskellige etniske og kulturelle bag-grunde, uddannelsesniveauer, tilknytning tilmuseet og køn.

Projektet har med foto, video, interviews ogobservationer produceret fortællinger til mu-seets interaktive, digitale platform “VÆGGEN”.

Da formatet ikke har kunnet rumme alt detmateriale, som projektdeltagerne lavede, harprojektet også udstillet på museet. Projektetstår desuden bag fællesspisning i byrummet,og projektet har været repræsenteret i køben-havner-arrangementer, som f.eks. InternationalDag.

Evalueringerne af projektet viste, at det “nørre -broske” kunne rummes på og i KøbenhavnsMuseum. I takt med at projektet skred frem,blev de nye medarbejdere i stigende grad endel af museet. De unge gik fra at have ingeneller ringe tilknytning til kulturarven og mu-seer til at tage ejerskab til en fælles fortællingom byen og til museet som institution.

Også museet rykkede sig. Når de nye medarbej -dere stillede spørgsmål ved indgroede praksis-ser, blev de taget op, vendt og drejet blandt mu -seets medarbejder – og nogle gange ligefremlavet om.

I en trivselsundersøgelse fra efteråret 2010 til-kendegav museets medarbejdere, at de opleve-de mangfoldigheden som reelt eksisterende ogpositiv.

50 UNGE OG MUSEER

Bydelsprojekt Nørrebro

Bydelsprojekt Nørre -bro. Mangfoldighed,delagtighed og rummelighed i Københavns historiegav museets ikke-brugere mulighedfor, sammen medmuseet, at under -søge og udforske,hvad der binder by-delen sammen ogskabe nye fortællin-ger og ny formidling.

Læs mere om projektet på:www.copenhagen.dk.

Kontaktperson: Projektleder og lederaf Skolet jenesten påKøbenhavns Museum, Sidsel Risted Staun.

Hvordan får et museum indblik i, hvad det er for en by, museet skal indsamle, dokumen-tere og formidle, når gennemsnitsalderen på museet er 45 år, de fleste ansatte har langevideregående uddannelser, og kun meget få har anden etnisk baggrund end dansk?

“Da en af medarbejderne – en ung pige med tyrkisk baggrund – i sidstefase af projektet fungerede som frontpersonale, blev mødet mellemmuseumsinstitutionen og projektets hensigter tydelig for alle. Hun blev– og bliver forsat – mødt af nysgerrighed, undren og anerkendelse, nårhun bruger sine kompetencer i mødet med brugerne.”

Projektleder og leder af Skoletjenesten på Københavns Museum, Sidsel Risted Staun

Page 28: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

TITEL: Unge og museer - en best practice publikation

UDGIVER: Kulturstyrelsen (2012)

REDAKTION: Kulturstyrelsen ved Thyge Moos, Stine Larsen

og Ida Brændholt Lundgaard.

TEKST:

Projektansat museumsinspektør Connie Hansen og leder af

Skoletjenesten, Kathrine Noes Sørensen, Arbejdermuseet;

Museumsinspektør Marie Laurberg, ARKEN;

Publikumschef Leslie Anne Schmidt, Brandts;

Museumsleder Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum;

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By;

Museumsformidler Stine Lucia Rasmussen,

Gammel Estrup – Herregårdsmuseet;

Museumsleder Merete Ipsen, Kvindemuseet i Danmark;

Leder af Skoletjenesten, Sidsel Risted Staun,

Københavns Museum;

Leder af Skoletjenesten, Kirsten Hegner,

KØS – Museum for kunst i det offentlige rum;

Museumsleder Maiken Rude Nørup, Middelfart Museum;

Museumsinspektør Tanya Lindkvist,

Museet for Samtidskunst;

Webredaktør Charlotte S.H. Jensen, projektleder Vibeke

Mader, museumsinspektør Signe Lykke Littrup og

museumsinspektør Mikkel Thelle, Nationalmuseet;

Museumsleder Anne-Mette Villumsen, Skovgaard Museet;

Undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten,

Nana Bernhardt, Statens Museum for Kunst.

FOTOS:

Forsiden: Lars Skaaning

Side 3: Ole Misfeldt

Side 5: Den Gamle By

Side 7: Brandts

Side 11: Brandts

Side 13: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet

Side 15: Lea Glob

Side 17: ARKEN

Side 19: Brandts

Side 21: Middelfart Museum

Side 23: Brandts

Side 25: Ole Misfeldt

Side 27: Den Gamle By

Side 29: Webstedet Myplace

Side 31: Lars Skaaning

Side 33: Københavns Museum

Side 35: Kvindemuseet i Danmark

Side 37: Arbejdermuseet

Side 39: Nationalmuseet, John Lee/Arnold Mikkelsen

Side 41: Danmarks Industrimuseum

Side 43: Jacob Nyborg

Side 45: KØS – Museum for kunst i det offentlige rum

Side 47: Nationalmuseet

Side 49: Arbejdermuseet

Side 51: Københavns Museum.

GRAFIK: Kristin Wiborg.

TRYK: P.J. Schmidt A/S.

OPLAG: 1.500 trykte versioner.

ISBN: 978-87-91298-91-2 (trykt version)/

978-87-91298-92-9 (webversion).

TAK: Kulturstyrelsen vil gerne takke de medvirkende museer

for deres bidrag til denne publikation.

KULTURSTYRELSEN

Center for kulturinstitutioner og driftsstøtte

H.C. Andersens Boulevard 2

1553 København V

Telefon 33 73 33 73

[email protected]

www.kulturstyrelsen.dk

Page 29: Unge og museer - SLKS€¦ · Det formelle svar er, at danske museer skal være tilgængelige for offentligheden. Hele den danske befolkning skal – ud fra et demokratisk og inkluderende

KULTURSTYRELSEN

H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2

1553 KØBENHAVN V

TELEFON: 33 73 33 73

[email protected]

www.kulturstyrelsen.dk

Unge og museer– en best practice publikation

Hvorfor skal unge gå på museum? Og hvorfor skal museerne bruge ressourcer på at tiltrække en målgruppe, som har meget forskellige ogmodsatrettede behov og interesser?

I Unge og museer – en best practice publikation præsenterer Kulturstyrelsen enhel række projekter fra danske museer, der viser, hvordan museerne kantænke formidling og kommunikation i samarbejde med unge.

Eksemplerne viser, at samarbejdet med unge er udviklende for museetsom institution. Unge kan se på museet med friske øjne, og de er oftetrendsættere for bredere samfundsmæssige udviklinger i bl.a. kulturfor-brug. Inddragelsen af unge i udviklingen af museernes formidling ogkommunikation er derfor et vigtigt element, når fremtidens museum foralle brugere skal defineres.