Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund … · 2016-03-21 · Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der

Ledelse & Organisation/KLEO

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund

2015 – 2016

5. temadag

29. marts 2016

https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materialer-til-forloeb/albertslund-kommune










Ledelse & Organisation/KLEO Ledelsesforløb i Albertslund 2015 – 2016

Elvi Weinreich & Mikael Axelsen

1. temadag

kl. 9 - 15

29. september 2015

2. temadag

kl. 9 - 15 27. oktober

2015

Analyse af trivselsdata +

lærings-samtale

3. temadag

kl. 9 - 15 15. december

2015

Opsamling på samtaler om

trivsel

4. temadag kl. 9 - 15

9. februar 2016

Analyse af

matematik-data +

lærings-samtale

5. temadag

kl. 10 - 16 29. marts

2016

Om den faciliterende forvaltning

Opgave på

skolen

Opgave på

skolen

Opgave på

skolen

Opgave på

skolen

Afsæt: Viviane Robinson’s ledelsesmodel Overordnet mål: Forløbet skal lægge op til ændring og forbedring af skolernes undervisning med afsæt i indsamling og anvendelse af relevant data. (Er præciseret af forløbets

styregruppe)

Her er vi

2



Ved dagens afslutning vil I…

… have bud på konkrete forbedringer af forvaltningens læringscentrerede og faciliterende indsats overfor skolerne på baggrund af en faglige input og refleksioner

3


9.15 – 9.50 Gruppearbejde 1: Opsamling på hjemmeopgave

9.50 – 10.00 Pause

10.00 – 10.30 Fælles opsamling

10.30 – 11.00 Oplæg 1: Om den læringscentrerede og faciliterende forvaltning

11.00 – 11.15 Pause

11.15 – 12.00 Fælles brainstorm: Hvad beder forvaltningen pt. skolerne om tilbagemelding på?

12.00 – 12.45 Frokost

12.45 – 13.30 Oplæg 2: Om den læringscentrerede og faciliterende forvaltning

13.30 – 13.45 Pause

13.45 – 14.30 Gruppearbejde 2: Ideer til hvordan kan blive endnu mere læringscentreret og faciliterende.

14.30 – 15.00 Opsamling på forløbet


Dagens videre program

4



Elevens læring

og trivsel

Undervisning

De professionelles samarbejde

Læringscentreret skoleledelse

Læringscentreret forvaltningsledelse

Pædagogisk praksis

1.

2.

3.

4.

Inspireret af Helen Timperly

5.

5


Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse

(Ledelse af pædagogisk udvikling

og læring)

Styring (styring af pædagogisk udvikling

og læring)

Niveau 4

Niveau 3

Niveau 2

Niveau 1

Der findes viden om,

læring, og hvad der

kendetegner ”god

undervisning”.

Fx Meyer (2005) og

Hattie (2013)

Der findes viden om, hvad

der kendetegner

skoleledelse, der fremmer

elevernes læring, den

gode undervisning og

lærernes læring. Fx

Robinson (2011)

Der findes viden om,

hvordan styring kan

understøtte ”ledelse af

læring”. Fx

Levin (2008), Majgaard

(2013), Marzano (2015)

Elvi Weinreich & Mikael Axelsen 6


Med dette oplæg ønsker Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen at indbyde til dialog mellem skoleledere, forvaltninger og politikere om, hvordan vi kan styrke samarbejdet i hele ledelseskæden i det kommunale skolevæsen, så alle beslutninger og handlinger først og fremmest understøtter elevernes læring. http://www.skolelederforeningen.org/images/Media/Nyheder_/Nyheder_2014/Kommunalt_partnerskab.pdf


http://www.skolelederforeningen.org/images/Media/Nyheder_/Nyheder_2014/Kommunalt_partnerskab.pdf




Hjemmeopgave til d. 29. marts

Elvi Weinreich & Mikael Axelsen Inspireret af Helen Timperly

Elevens læring

og trivsel

Undervisning




Pædagogisk praksis

1

2

3

4

5

I skal (i jeres ledelsesteam) tænke over og medbringe svar på følgende spørgsmål:

• Hvordan kan forvaltningen understøtte og kvalificere vores arbejde med brug af data i hhv. ring 1, 2, 3 og 4?

8



Grupper på tværs af skolerne

Gruppe 1: Starter med ring 1, så ring 2, ring 3 og evt. ring 4

Gruppe 2: Starter med ring 2, så ring 3… osv.

Gruppe 3: Starter med ring 3… osv.

Gruppe 4: Starter med ring 4 … osv.

GRUPPEARBEJDE frem til kl.

9


Hvad siger litteraturen om ‘den læringscentrerede og faciliterende forvaltning’?


1. etape

Forvaltningens metier: At facilitere oversættelser

mellem politik og pædagogik i et felt fyldt med modsigelser

Maigaard 2015

10



Robert J. Marzano De grundlæggende spørgsmål i skolen: • Hvad er det, vi ønsker, at eleverne

skal lære?

• Hvordan kan vi vide, om vores elever lærer noget?

• Hvad vil vi gøre, når eleverne ikke lærer?

• Hvordan kan vi differentiere undervisningen, så alle elever stimuleres bedst muligt?

Elevens læring

og trivsel

Undervisning




Pædagogisk praksis

1

2

3

4

5

11



En vigtig pointe ift. Marzano!

Det amerikanske skoledistrikt er ikke en del af en ‘kommune’!

Skal kun tage sig af ‘skole’

12


Effektive forvaltninger er både styrende og myndiggørende

• ‘Defineret autonomi’ – klare, ikke-valgfrie mål og fælles forskningsbaserede strategier for at nå disse mål. Men autonomi til at beslutte fx hvordan PLF skal organiseres

• Behov for specificitet – en tydeliggørelse af de handlingstrin skolerne forventes at tage, samt hvilken dokumentation der skal vise deres arbejde

• Assertion og respekt – at være præcis ift. hvad der er fælles og ligger fast - og undersøgende ift. hvordan skolelederne forstår og arbejder med det fælles.



Effektive forvaltningsledere udvikler fælles sprog

• Hvis det skal lykkes for forvaltningsledere at opbygge et fælles sprog, bør de identificere de nøgletermer, som personer igennem hele organisationen må forstå for at komme videre

• undervise direkte i disse termer gennem beskrivelser, forklaringer og eksempler

• engagere de lærende i en diskussion af termerne

• og periodisk vurdere forståelsesniveauerne



Effektive forvaltningsledere udvikler skoledernes evne til at lede PLF-processen på hver enkelt skole – og understøtter dette

• Der skal etableres en ramme for opbygning af skoleledernes individuelle og kollektive kapacitet til at lede processen med succes – fx ved at gøre møder til kollaborativ og kollektiv bestræbelse på at identificere, analysere og løse implementeringsproblemer



Effektive forvaltningsledere begrænser initiativer

• Identificer nogle få nøgleprioriteringer og forfølg dem utrætteligt

• Læg vægt på sammenhæng – og optræd som stødpude for skolen ift. andre forbedringsinitiativer

• Brug 10 gange mere energi på at styrke den forandring, der lige er blevet gennemført, i stedet for at lede efter den næste store forandring, som kan afprøves



Effektive forvaltningsledere kommunikerer prioriteringer effektivt

• løbende kommunikation er langt vigtigere end kommunikation forud for implementering


Ledelse & Organisation/KLEO Den faciliterende forvaltning i en dansk kommune

jf. Maigaard 2015


• Fastlægge mål og rammer

– at skabe fokus og sammenhæng fx mellem reform, inklusionslov og tilrettelæggelsen af arbejdstiden

• Lede lederens læring og udvikling

– at gøre samarbejdet mellem forvaltning og skoleledere til en arena for åbenhed og fælles læring i forbindelse med oversættelser mellem politik og pædagogik

Side 18

Ledelse & Organisation/KLEO Mere faciliterende forvaltning i DK jf. Maigaard 2015


• Understøtte netværk og videndeling

– at skabe anledninger til at dele viden med henblik på at kvalificere den lokale evne til at udvikle praksis

• Autorisere løsninger - fx

– udbrede redskaber, som fremmer en høj standard af lokale begrundelser

– introducere nye læremidler – og sætte gang i erfaringsdannelse herom

– standardisere processer, som kan stjæle opmærksomheden fra den faglige og pædagogiske udvikling

Side 19

Ledelse & Organisation/KLEO Sumning

Hvad kan I bruge dette input om ‘den faciliterende forvaltning’ til?



Pause til kl.

21 Elvi Weinreich & Mikael Axelsen


De konstitutive

effekter

• Vi skal styre på og dermed undersøge ”det rigtige”

Atså – hvordan gavner det (vi sætter fokus på) elevernes læring og trivsel

• … og vi skal styre ”rigtigt” = kvalificeret

• … endelig skal vi bruge styringen

”rigtigt” = fremadrettet


Der skal styres – og der bli’r styret

22

Ledelse & Organisation/KLEO Brainstorm

Først 3 og 3 i 5 min. – skrive ned:

• Hvad beder forvaltningen skolerne om at dokumentere og melde tilbage på pt.?

Fælles tavle-skrivning v. Mikael




Elevens læring

og trivsel

Undervisning




Pædagogisk praksis

1

2

3

4

5

24


FROKOST TIL KL. 12.45


2. etape

Hvordan skal den faciliterende forvaltning facilitere ?


Det handler både om ledelse

og styring

26

Ledelse & Organisation/KLEO 3 ledelseskapaciteter

’Hvordan det skal gøres – i praksis’

• At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis

• At (analysere) og løse KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER

• At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER

… denne type ledelse er præcis lige så relevant for skolechefen som for skolelederen!


Først ‘ledelse’

Robinson 2011


Forskellige opgaver på forskellige niveauer

Elvi Weinreich & Mikael Axelsen Offentlig Leadership Pipeline, Thorkil Molly-Søholm og Kristian Dahl,

Mere ‘ledelse’

Der skal ledes nedad

og der skal ledes opad

28


Nogle tendenser, jeg ser!

• I kommunerne går det bedre med at lede ned – end med at lede op

• Jo højere man som leder kommer i hierarkiet – jo mindre faglig ledelse og personale ledelse modtager man selv – og derved kommer der mindre fokus på samme



Styring handler fundamentalt om:

At minimere forskellen mellem det, man gerne vil – og det man gør

Åkerstrøm & Thygesen (2003)


Så ‘styring’

30

Ledelse & Organisation/KLEO Lidt mere om styring

• Styring er de ”samtaler”, hvor vi aftaler mål, lægger planer

og budgetter, koordinerer, følger op og evaluerer…

• Dermed er styring altid engageret i en bearbejdning af kompleksitet – dvs. et valg mellem konkurrerende fortolkningsmuligheder og perspektiver, der indebærer grundlæggende konflikter

• Vi er både objekter (underlagt styringen) – og subjekter (med mulighed for at påvirke styringen)

Majgaard (2013)


Ledelse & Organisation/KLEO Styringens konstitutive effekter

Konstitutive effekter kan sætte sig i:

• en problemforståelse ud fra et bestemt verdenssyn

Fx – Hvad skal der måles på ift. skolereformen??

• ydelsens indhold

”Man taler om indikatorfiksering, altså at indikatoren så at sige ender med at blive mere vigtig end det gode arbejde som sådan”

Dahler Larsen (2008)




Målsætning Folkeskolen i XX Kommune arbejder målrettet for, at eleverne tidligt opnår gode danskkundskaber, og at elever, der har vanskeligt hermed, støttes bedst muligt. Mål • 75% af eleverne på 3. klassetrin skal læse

sikkert

Målemetode styrer mere end mål

33


Flere konstitutive effekter

Effekterne kan også påvirke:

• mennesker og relationer ”Indikatorer baseret på standardiserede mål har en tendens til at trække det professionelle element ud af den professionelle. En professionel er nemlig i princippet en, der har et mandat til at bruge kompleks viden til at træffe varierede beslutninger med ift. komplekse situationer.

Evalueringer baseret på fagprofessionel viden lægger i stedet op til, at den fagprofessionelle netop

træder i karakter Dahler Larsen (2008)



SKOLE

KOMMUNE


UVM

SKOLE

MINISTERIE

DAGTILBUD

ÆLDRE

JOB

VEJ & PARK

BØRN & FAMILIE ØKONOMI

TEKNIK & MILJØ

KULTUR & FRITID


Tendenser i den aktuelle styring af folkeskolen i DK

Styring fra kommune-logikken

Fokus på:

• økonomi og ”cost-benefit” – større og mere rentable enheder

• store og generelle styringssystemer af generelle forhold

• ”ledelse” som fag – uafhængigt af profession

• skoleleder på flere matrikler - tættere på forvaltningen

Styring fra UVM-logikken

Med skolereformen fokus på:

• skolens grundlæggende opgave

• effekt af indsats ift. kerneopgaven

• brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven

• involvering og medtænkning fra de fag-professionelle

• faglig ledelse jf. Robinson – tættere på elevernes læring



I styringen er der forskellige rationaler

Det politiske

Det pædagogiske Det

økonomiske

Det juridiske

• Forskelligt sprog • Forskellige interesser • Forskellige værdier • Forskellige logikker og

kulturer

37

Det organisatoriske


Ledelse & Organisation/KLEO Det er ikke nødvendigvis let

Skolechefen/-direktøren skal lede og styre efter kommune-logikken

… og efter UVM-logikken


Hvilke problemer skaber det? Hvor ender oversættelsesopgaven mellem

de to logikker? 38


Gruppeopgave til kl. 14.15


Elevens læring

og trivsel

Undervisning




Pædagogisk praksis

1

2

3

4

5

Med den viden I har nu:

• Hvordan kan forvaltningen så understøtte og kvalificere arbejdet i hhv. ring 1, 2, 3 og 4?

39

Grupper på tværs af skolerne

Gruppe 1: Arbejder med ring 1




Ledelse & Organisation/KLEO Speed-dating


Forløbets overordnet mål:

Forløbet skal lægge op til ændring og forbedring af skolernes undervisning med afsæt i indsamling og anvendelse af relevant data.


Speeddating

Hvide hat

• Hvilke informationer, viden, oplæg, øvelser har vi haft, har gjort indtryk på dig?

• Hvad har været din mest interessante erfaring i arbejdet med at analysere og anvende data?


ca. 2 min. interview til hver!

Ledelse & Organisation/KLEO Speeddating

Gule hat

• Hvad har været særlig betydningsfuldt og givende for dig, dit ledelsesteam og din skole i dette forløb?



Grøn hat

• Hvilke ”andre/nye veje” kunne der være for at komme tættere på elevernes læring og understøtte og udfordre den gode undervisning med afsæt i data?



Blå hat

• Ud fra de erfaringer du og dit team har fået i dette forløb, hvad er så vigtigt at arbejde med fremadrettet? Hvorfor og hvordan kunne det gøres?

• Hvad kunne være de næste skridt?



Tak for nu!

Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 45

HUSK



Documents

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Albertslund … · 2016-03-21 · Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der