UDKIGFRA 1600-TALLET HISTORIEKANON STATSKUPPET Tallet statskuppet.pdf · en russisk-ortodoks kirke…

  • Published on
    11-Mar-2019

  • View
    212

  • Download
    0

Transcript

<p>1/5</p> <p>I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den </p> <p>Westfalske Fred og Statskuppet 1660.</p> <p>For alle tre kanonpunkters vedkommende ligger begrundelse i, at der er tale om vsentlige nationale </p> <p>og internationale brud og forandringer, der satte deres dybe spor og p forskellig vis kom til at prge </p> <p>den historiske udvikling p langt sigt.</p> <p>Med den brede pensel og noget forenklet kan man mske finde en overordnet fllesnvner for de </p> <p>tre kanonpunkter nemlig, at de alle tre udspiller sig i en tid, hvor Europa s smt begyndte at spille </p> <p>en global rolle. De store opdagelsers tid var ved at vre forbi. Strre og strre dele af verden var </p> <p>nu kendt og inden for europernes rkkevidde. Mange myter og sre forestillinger om verden </p> <p>og verdens tilstand var p vej til at blive aflst af et mere sikkert geografisk overblik over verden, </p> <p>begyndende viden om verdens ressourcer og et mere indgende kendskab til verdens lande og folk.</p> <p>P trods af 1600-tallets voldsomme konflikter om religion, delggende krige og markant </p> <p>klimaforvrring (den lille istid) begyndte der at tegne sig et billede af mere robuste statsdannelser </p> <p>i Europa, hvor et voksende embedsvrk sikrede bedre styr p fx skatte- og toldinddrivelse. I </p> <p>forlngelse heraf udvikledes der ogs en rkke statsinstitutioner, der regulerede og kontrollerede </p> <p>udvalgte sektorer i samfundene isr hren og flden og srlige industrier knyttet hertil.</p> <p>Med merkantilismen som overordnet konomisk teori skulle det ikke bare vre landbruget alene, </p> <p>der skulle vre grundlaget for staternes velstand og rigdom. Der fokuseredes nu ogs p handel og </p> <p>varefremstilling baseret p forestillingen om, at de enkelte lande skulle fremstille de ndvendige varer </p> <p>selv og kbe s lidt som muligt i andre lande.</p> <p>I dette perspektiv blev verden, i frste omgang Asien, rigtig interessant. En hjere grad af </p> <p>selvforsyning forudsatte, at staterne havde fri adgang til de ndvendige ressourcer og s vidt muligt </p> <p>sikrede sig kontrollen med bde markeder og handel. I lbet af 1600-tallet skete der en gradvis </p> <p>udvikling fra sporadiske kontakter til fremmede lande frem mod forsg p at igangstte egentlige </p> <p>koloniseringer.</p> <p>Udkik fra Statskuppet 1660</p> <p>I midten af 1600-tallet stod katastroferne nrmest i k set fra et dansk synspunkt. Ved Brmsebrofreden efter Torstensson-krigens afslutning i 1645 havde Danmark mistet Gotland og sel, de norske landsdele Jmtland og Hrjedalen samt Halland i 30 r. </p> <p>Lidt over ti r senere mistede Danmark ved Roskildefreden i1658 de sknske landsdele for altid. Hertil kom Bornholm, der dog senere kom tilbage til Danmark, og de norske omrder Bohus Len og Trondhjem Len.</p> <p>UDKIGFRA</p> <p>HISTORIEKANON1600-TALLETSTATSKUPPET 1660</p> <p>2/5</p> <p>UDKIG</p> <p>FRA HISTORIEKANON</p> <p>1600-TALLET STATSKUPPET 1660</p> <p>Som om dette ikke var nok, s var store dele af den danske befolkning kldt af til skindet af de svenske soldaters hrgen og plyndringer. I denne skbnetime begik Frederik 3. statskup. Stttet af de kbenhavnske borgere erklrede kongen sig enevldig, og adelen blev sat uden for enhver indflydelse.</p> <p>Den indenrigspolitiske situation var hermed afklaret, og genopbygningen efter krigene kunne langsomt g i gang.</p> <p>Udenrigspolitisk s det imidlertid srdeles truende ud. Sverige var blevet Nordens altdominerende stormagt. Danmark var omringet af de svenske besiddelser langs stersens kyst og af de slesvig-holstenske hertuger, der var i alliance med Sverige. Situationen s nrmest umulig ud, for ingen kunne vre i tvivl om, at Sverige var langt fremme med planer om at gre arbejdet frdig og udslette Danmark som selvstndig stat.</p> <p>Sdan kom det som bekendt ikke til at g, for det skulle vise sig, at Sverige fra slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet fik nok at gre med at holde den nye stormagt Rusland fra livet.</p> <p>Rusland havde frem mod r 1600 vret et sammensurium af mere eller mindre veldefinerede fyrstendmmer, der konstant var truet af mongolerne fra st. Med afst i storfyrstendmmet Moskva var Ruslands samling imidlertid ved at vre afsluttet i midten af 1600-tallet. De russiske zarer herskede over enorme omrder, men drmmene om adgang til stersen blev bremset af de svenske besiddelser. Men med en begyndende modernisering af det russiske samfund voksede presset mod Sverige. Konflikter var uundgelige.</p> <p>Med zar Peter den Store kom Sverige omkring r 1700 for alvor i klemme. En alliance mellem et revancheivrigt Danmark p den ene side og Rusland p den anden satte gang i Den store nordiske Krig fra 1700-1721.</p> <p>Danmark indledte krigen r 1700 ved at g ind i hertugdmmerne, der var allierede med Sverige. Sverige svarede igen ved at g i land p Sjlland. Ved en hurtig fredsslutning samme r enedes de krigsfrende parter dog om, at situationen skulle vre status quo. Herefter kunne den svenske konge Karl 12. vende sig mod Rusland. I begyndelsen var krigslykken p svensk side, men da Karl 12. indledte et storstilet felttog rettet direkte mod Moskva, gik det galt. Svenskerne blev i 1709 slet af den russiske hr, og Karl 12. mtte flygte til Tyrkiet, hvor han opholdt sig i flere r. Det magttomrum udnyttede Danmark. Under feltrbet Nu eller aldrig! gik en dansk hr i efterret 1709 i land i Skne.</p> <p>Den store nordiske Krig blev en skuffelse for Danmark. Trods store bedrifter af fx Tordenskjold endte krigen for Danmarks vedkommende uafgjort.</p> <p>For Sverige betd krigen enden p landets status som stormagt. Rusland blev den store vinder. Landet nede frem til stersen, hvor St. Petersborg blev base for en stor flde og udgangspunktet for Ruslands store indflydelse i Norden og stersomrdet, der er fortsat helt frem til vores tid.</p> <p>Koloniseringen af Sibirien var, samtidig med Ruslands samling og begyndende modernisering, en enorm kraftanstrengelse. Det stort set ukendte Sibirien blev med afst i Peter den Stores visioner opdaget og kortlagt af danskeren Vitus Bering p de to fantastiske ekspeditioner fra 1725 frem til Berings dd i 1743.</p> <p>3/5</p> <p>UDKIG</p> <p>FRA HISTORIEKANON</p> <p>1600-TALLET STATSKUPPET 1660</p> <p>P trods af de kolossale omkostninger bde menneskeligt og konomisk blev Sibirien fra frste frd en vsentlig forudstning for udviklingen i det store imperium. Sibirien viste sig at vre et skatkammer af de rstoffer, som Rusland selv og resten af verden til forskellige tider har efterlyst. Fra at vre storleverandr af skind, tr, lder og tjre til de vesteuropiske markeder udvikledes regionen gennem 1700-, 1800- og 1900-tallet til at kunne producere rstoffer som jern, kul, metaller, delmetaller og senere olie og uran. Uden inddragelsen af Sibirien havde det nppe vret muligt for Rusland (Sovjetunionen) at placere sig bde historisk og i vore dage som en af verdens stormagter.</p> <p>Om undervisningen</p> <p>Nr man retter kikkerten vk fra Danmark omkring 1660 er det vigtigt, at eleverne kort introduceres til situationen i Nordeuropa. Dette kan enten ske gennem en flles gennemgang af bogens indledningsafsnit eller en lrerstyret gennemgang med udgangspunkt i historiske kort, der viser forholdene i Nordeuropa omkring Norden og stersen. Afsttet kan vre problemstillingen: Hvorfor var stersen og Norden p vej til at blive et sprngfarligt konfliktomrde?</p> <p>Ligeledes vil det vre oplagt, at klassen fr et kort kursus i Nordens, Ruslands og Sibiriens geografi, s de kan placere steder, navne og begivenheder i en geografisk sammenhng.</p> <p>P denne baggrund kan arbejdet med Ruslands historie opdeles i to hovedomrder: Det gamle Rusland og Peter den Stores Rusland. I grupper kan klassen fx dele omrderne op og undersge fx samfundets indretning og dagligliv for samfundets forskellige lag (zarhoffet, adelen, bnderne, de livegne, handelsfolkene osv.). Nr det glder arbejdet med Sibirien kan udgangspunktet vre en prsentation af Sibirien i billeder eller p film, s eleverne fr en fornemmelse af omrdet.</p> <p>Herefter kan hovedvgten lgges p de to Berings-ekspeditioner fx i form af elevfremstillede historiebger, der indeholder alt om ekspeditionen (rute, udrustning, skibe, opdagelser osv. osv.). Her er det selvflgelig vigtigt, at der i fllesskab drftes en struktur for arbejdet og aftales fremlggelsesformer.</p> <p>Intern evaluering </p> <p>Gennem elevernes egne konkurrencer, spil, lege osv. kan alle dele af emnet inddrages i den interne evaluering. Udover fx 13 rigtige, Hvem ved det frst? m.fl. kan der arrangeres skattelege, hvor posterne rummer sprgsml, som skal besvares. Andre muligheder er stafetlb p tid, hvor stafetten bestr i at tage stilling til sandt/falsk p et givet sprgsml og aflevere det rigtige svar til nste lber.</p> <p>Udarbejdelse af sm historier med udgangspunkt i de billeder, der er medtaget i bogen. Klassen skal herefter bedmme historierne som kilde til forhold og begivenheder i Ruslands historie.</p> <p>4/5</p> <p>UDKIG</p> <p>FRA HISTORIEKANON</p> <p>1600-TALLET STATSKUPPET 1660</p> <p>Der udarbejdes sm korte beskeder fx Peter den Store grundlagde St. Petersborg i 1703. Frste elev lser beskeden og hvisker den videre til nste elev osv. Hvordan lyder beskeden, nr sidste elev siger den hjt? Ovennvnte velser kan give anledning til en bredere kildekritisk diskussion i klassen om mundtlig overlevering; afstand i tid; frstehndsvidne eller p anden/tredje hnd osv. </p> <p>Aktiviteter</p> <p>4 Ruslands geografi. Lav vgkort og vis fx Ruslands (Sibiriens) fem strste byer, fem lngste floder, fem hjeste bjerge, fem strste ser, havene omkring landet osv. St billeder p.Ml ogs, hvor stort Rusland (Sibirien) er fra nord til syd og fra st til vest sammenlign disse afstande med afstande i Europa.</p> <p>4 Verdens dybeste s ligger i Sibirien og hedder Bajkalsen. Lav et billedforedrag om Bajkalsen og omrdet omkring den strrelse, dybde, fisk og dyr, erhverv, mennesker osv. Brug biblioteket og nettet til at finde oplysninger.</p> <p>4 FN har en organisation, UNESCO, der tager sig af undervisning, forskning og kultur. P UNESCOs liste over Verdensarv er der udvalgt en rkke byer, bygninger, mindesmrker og naturomrder, som skal bevares for eftertiden. Find nogle bermte Verdensarv-steder fra Rusland/Sibirien. Brug biblioteket eller nettet med sgeord som UNESCO Verdensarv. Prsentr nogle af de russiske Verdensarvs-steder i klassen.</p> <p>4 Hvad er russisk vodka? Find ud af, hvad den er lavet af. Undersg om man slger vodka i butikkerne i jeres lokalomrde. Er der tale om russisk vodka?</p> <p>4 Russisk kaviar er en meget dyr spise, men hvad er kaviar egentlig for noget? Kan man kbe kaviar, der hvor I bor? Hvad koster gte kaviar?</p> <p>4 En af de kendteste madretter i Rusland hedder Borsch. Hvad er det for noget? Brug kogebger eller sg p nettet. Mske kan I lave denne russiske ret i skolekkkenet til hele klassen?</p> <p>4 Den russiske kirke kaldes ogs den ortodokse kirke. Find ud af, hvad der er det srlige ved denne kirke. Lav en udstilling, hvor I fortller om denne kirkeretnings historie, gudstjenesten, kirkebygninger osv. Der findes ogs en russisk-ortodoks kirke i Kbenhavn. Mske kan de hjlpe jer?Inden for den ortodokse kirke bruger man ikoner, der er billeder af hellige personer eller hellige genstande, som fx Jesu kors. Find billeder af ikoner til jeres udstilling. Kan man kbe ikoner i Danmark? Besg antikvitetsforretninger eller sg p nettet med sgeord som auktioner, Bruun-Rasmussen eller Lauritz.com.</p> <p>4 F musiklreren til at hjlpe jer med at finde eksempler p russisk musik klassisk og moderne musik. Et meget kendt musikstykke hedder 1812-overturen af komponisten Tchaikovsky. Her prver han i musik at skildre kejser Napoleons nederlag ved Moskva i 1812. Hr 1812-overturen. Lykkes det komponisten at fortlle om denne begivenhed uden ord?</p> <p>5/5</p> <p>UDKIG</p> <p>FRA HISTORIEKANON</p> <p>1600-TALLET STATSKUPPET 1660</p> <p>4 Ordet Gulag betyder Centraladministrationen for Arbejdslejrene. Bag ordet gemmer der sig en uhyggelig og brutal historie om, at millioner af russere blev sendt til Sibirien i enorme fangelejre. G p biblioteket eller sg p nettet for at f afdkket den historie. </p> <p>4 Man mener, at navnet Rusland stammer fra svenske vikinger, der blev kaldt rus. Undersg denne historie. Har vikingerne virkelig vret i Rusland i vikingetiden (ca. 7001000 e. kr.)? Hvad skulle de der? Brug biblioteket og nettet og find oplysninger.</p> <p>4 Lav en illustreret tidslinie, hvor I viser, hvor mange gange Danmark og Sverige har vret i krig med hinanden. Brug bger og nettet med fx sgeordet svenskekrige. Snak ogs med IT-lreren om hjlp til at lave jeres egen hjemmeside om ddsfjenderne Danmark og Sverige. </p>

Recommended

View more >