Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte

Teknologien skal være til for mennesker og ikke omvendt. FTFs digitaliserings-

politik har fokus på bl.a. kompetencer og kvalifikationer, krav til ny teknologi-

udvikling og -implementering, flexicurity som forudsætning og offentlig-privat

samarbejde.

Teknologi for mennesker

UDKAST

Når digitalisering er på alles læber, så er det fordi, vi

nu står i et skift, som er mere omfattende og med et

højere tempo, end vi har set før.

Det er ikke nyt, at teknologi overtager gamle job

og nye opstår. Det nye er tempoet. Store kendte

virksomheder bukker under på få år, og mange

faggrupper oplever at deres arbejdsopgaver skifter

indhold og karakter. Det påvirker både arbejdsvilkår

og arbejdsmiljø og rejser nye kvalifikations- og

kompetencebehov. Samtidig opstår der nye virk-

somheder og job på rekordtid. Det er kombinationen

af en række nye teknologier og arbejdsformer,

der samtidig ændrer vores samfund. Det er lige

fra kunstig intelligens til 3D-print, fra avancerede

robotter til big data – og meget mere.

Hvad der kommer til at ske, og hvor meget udvik-

lingen for alvor kommer til at betyde, er der grund-

læggende ingen, der kan give et sikkert svar på. En

ny rapport fra McKinsey siger, at 60 pct. af alle job

har et arbejdsindhold, hvor mindst 30 pct. allerede

i dag kan overtages af den eksisterende teknologi1.

En anden McKinsey analyse2 viser, at der bliver

skabet 2,6 nye job, for hvert job internettet har

afskaffet. Men bliver de nye job skabt i Danmark?

Det er altså ikke nødvendigvis massearbejdsløshed

vi står overfor, men forandringer, der kræver massive

omstillinger for den enkelte, for arbejdsmarkedet og

for samfundet.

Uanset hvordan man vender og drejer denne frem-

tidsdagsorden, så vil uddannelse og kompetencer

stå som centrale fyrtårne i dette usikre hav. Vi skal i

fagbevægelsen gøre alt for, at vores medlemmer er

klar til de nye teknologier, at de i højere grad bliver

medudviklere af teknologien. Medarbejderne skal

være omdrejningspunkt for forandringen, så den

ikke kører hen over hovedet på os – til skade for

både medarbejderne og arbejdspladsen.

I lyset af, at vi skal holde længere på et stadig mere

intensiveret arbejdsmarked, er det også vigtigt, at

finde gode løsninger på, hvordan mennesker og

teknologi spiller godt sammen.

Det er afgørende, at politikken på dette område

udvikles i dialog mellem politikerne, arbejdsgivere

og arbejdstagere, og at der findes fælles løsninger,

der anerkendes af alle parter. Vi har i Danmark gode

traditioner for at store samfundsmæssige udfor-

dringer løses i et konstruktivt samarbejde. Danmark

kan vinde og blive et bedre samfund med de nye

teknologier, men det kræver netop en fælles national

strategi, der har fokus på alt fra virksomhedernes

rammevilkår, til udvikling af vores uddannelser og

overenskomster.

I den sammenhæng er regeringens oprettelse af

”disruptionsrådet” og trepart om fremtidens arbejds-

marked helt rigtige værktøjer til at sikre forpligtende

aftaler, der får alle med om bord i den digitale

udvikling.

Dette udspil er FTF’s bud på, hvordan vi sikrer at

medarbejderne kommer i centrum for udviklingen.

Vi har et godt udgangspunkt, og FTF’erne ser

positivt på udviklingen. En FTF-analyse fra april 2017

viser, at næsten 80 pct. af FTF’erne er positivt indstil-

lede overfor ny teknologi. Kun ca. 3 pct. er negative.

Vi ønsker at gribe udviklingen. I FTF vil vi gøre alt

for at være på forkant med de nye teknologier. Vi

vil sætte retning, og sikre at digitaliseringen bliver

til gavn for både borgerne, kunderne og medarbej-

derne.

De nye tider er spændende, mulighederne er mange.

Bente Sorgenfrey

Formand

1 McKinsey Global Institute. A Future that works:

Automation, employment and productivity.

Januar 2017.

2 McKinsey Global Institute. Internet matters:

The Net’s sweeping impact on growth, jobs,

and prosperity. Maj 2011.

Medarbejderne skal i centrum for digitaliseringen

2

Teknologi for mennesker

Digitaliseringen er en god tjener – men en ond

herre. De nye teknologier rummer en række mulig-

heder, men der er også en række eksempler på

teknologier, og virksomheder, som skaber ulighed,

dårlige job og som kan underminere vores skattesy-

stem.

De nye teknologier skaber også mulighed for at

arbejde mere fleksibelt i forhold til tid og sted, men

de kan samtidig skabe stigende udfordringer i

forbindelse med grænseløst arbejde. Vi skal huske

at teknologien kommer fra mennesker. Den skal

derfor også være til for mennesker. Vi skal sikre,

at teknologien ikke betyder stigende ulighed og

stigende udfordringer med stress, mistrivsel og

manglende balance mellem arbejde og privatliv.

Teknologien skal give os bedre og mere spændende

job, et holdbart arbejdsliv og et løft i kvaliteten af

vores indsats i både den offentlige og private sektor.

Vi bør derfor sikre, at mennesket kommer i centrum.

Det er os, der har skabt teknologien og kombina-

tionen af menneske og teknologi er langt mere

effektiv end hver for sig.

Men der er flere eksempler på ny teknologi, der

udfordrer den danske model og vores velfungerende

samfund.

Og forskellige reaktioner: Nogle ønsker, at vi skal

tilpasse os de nye teknologier, og indrette lovgiv-

ningen på teknologiernes præmisser - men så bliver

teknologien en herre, vi skal bøje os for. Andre taler

om fremtidsscenarier hvor borgerløn og beskatning

af robotter er en nødvendighed for at sikre livsgrund-

laget for borgere såvel som samfund. Men er det

realistiske eller attraktive modeller?

I FTF tror vi, at teknologierne rummer en række

muligheder, som bør afsøges og gribes, men det skal

være med mennesket og det gode liv som centrum i

den politiske målskive.

Samtidig rejser de nye digitale teknologier en

række etiske og demokratiske problemstillinger og

udfordrer på en række punkter vores privatliv bl.a.

gennem opsamling og anvendelse af de mange

personlige oplysninger og data, vi gennem brug af

digitale medier etc. efterlader os i datasystemer, vi

ikke har kontrol over.

Der er ikke en nødvendighedens politik, der tvinger

os til at gå på kompromis med de værdier, vi tror på.

Vi skal fortsat satse på ordnede forhold, gode job,

fornuftig balance mellem arbejde og privatliv og et

frit og lige samfund. Vi skal bruge de nye teknologier

til at opnå vores mål.

3

F T F M E N E R :

• Teknologi må ikke gå på kompromis med det

gode arbejdsliv. Der skal arbejdes for teknologi,

der skaber bedre liv for mennesker og bedre

job for medarbejderne.

• Ny teknologi skal føre til et bedre arbejdsmiljø.

De muligheder ny teknologi giver for at arbejde

mere flexibelt, effektivt og med højere kvalitet

skal udnyttes positivt samtidig med, at der på

den enkelte arbejdsplads gøres en effektiv

indsats for at reducere stress og nedslidning.

• Der skal i arbejdsmiljøsystemet igangsættes et

udviklingsarbejde med fokus på digitaliserin-

gens betydning for arbejdsmiljøet med henblik

på at sikre en målrettet indsats for at forebygge

negative arbejdsmiljøeffekter af øget digitalise-

ring.

• Digitalisering og arbejdsmiljø skal være et prio-

riteret forskningstema på NFA – Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

• Digitale virksomheder skal fungere på lige

vilkår med andre virksomheder og medarbej-

dere – også i forhold til skattebetaling.

• Der skal laves et udredningsarbejde, så

det fremtidige skattesystem kan følge med

udviklingen og sikre, at der fortsat er et

skattegrundlag til at opretholde velfærdssam-

fundet – også i en situation, hvor markant flere

arbejdsopgaver overtages af teknologi, og hvor

virksomheder og digitale platforme kan have

mange landetilknytninger samtidig.

• Den stigende ulighed skal bremses. Digitali-

seringen må ikke betyde, at stigende værdier

koncentreres på stadigt færre hænder, og at

nye job bliver så dårligt lønnede, at de fører til

’working poors’. Gode løn og ansættelsesvilkår

er afgørende – nu og i fremtiden.

• Ny teknologi skal udvikles med fokus på det

enkelte individs ejerskab til egne data og på

den nødvendige cybersikkerhed. ”Privacy by

design” og borgerens kontrol over de data, som

indsamles, er afgørende.

4

De nye teknologier vil i stigende omfang indgå i

vores hverdag såvel som i de forskellige jobfunkti-

oner på arbejdsmarkedet. Det vil derfor også være

relevant i alle lærings- og uddannelsesområder fra

børnehave til universiteter at tænke ”computional

thinking” ind som en integreret del af indholdet

og som et nyt væsentligt dannelseselement. Ved

”computional thinking” forstås evnen til at formulere

et problem, så det kan løses af en computer. Det

forudsætter bl.a. forståelse for data, algoritmer og

programmering.

Det vil være nødvendigt for at give de kommende

generationer en grundforståelse for teknologiens

måde at virke på og potentialet for at gøre brug af

teknologien og forandre den – både som medar-

bejdere, borgere i et demokratisk samfund og som

private individer.

Når det kommer til teknologiens betydning for

arbejdslivet findes der ikke ét svar på, hvordan digi-

talisering og nye teknologier stiller krav til medarbej-

deres kompetencer. Det afhænger af de konkrete

job- og fagområder. Men uanset hvilken funktion

man har som medarbejder, vil det at arbejde med og

tage nye teknologier i brug fylde meget på fremti-

dens arbejdsmarked. Det gør det allerede på en lang

række områder3 :

Automatisering og selvbetjening har overflødiggjort

mange arbejdsopgaver i banksektoren. Det har

medført mange fyringer og højere kompetencekrav

til de tilbageværende medarbejdere. Der rekrutteres

stort set ikke bankelever længere, idet minimumsni-

veauet nu er en videregående uddannelse.

For 30 år siden blev meget medicin stadig fremstillet

på det enkelte apotek. I dag er farmakonomernes

opgave den lovpligtige rådgivning af kunderne

om brug af medicinen. Faget har dermed ændret

karakter, så farmakonomen er gået fra at være

producent til at være vejleder.

På dagtilbudsområdet er ipad’en i løbet af få år

blevet en fast integreret del af hverdagen og på

undervisningsområdet indføres der i stigende

omfang læringsplatforme. På begge områder rejser

det diskussioner om indholdet og konsekvenser for

professionsfagligheden.

I sundhedssektoren satses der massivt på digitale

løsninger, som påvirker arbejdets indhold og

Kompetencer og kvalifikationer udfordres

3 Teknologisk Institut: Digitalisering i

FTF-organisationerne – Muligheder og

konsekvenser. April 2017

5

samspillet mellem faggrupper, mens der i politiet

investeres i POL-intel, som vil betyde en højere grad

af dataintensitet i kriminalitetsbekæmpelsen. Det

stiller nye kompetencekrav.

Det vil ikke alene være afgørende at have de

nødvendige it-kompetencer. Det er også afgørende

at have kompetencer til at se muligheder for at

skabe bedre service og bedre produkter gennem

anvendelse af nye teknologier i kombination med

fagligheden i det enkelte fag. Det kræver teknologi-

forståelse. Det vil sige viden om tekniske muligheder

kombineret med social og kulturel forståelse.

Grundlæggende vil samspillet mellem gode almene

kvalifikationer, et stærkt fagligt fundament og

personlige, sociale og generiske kompetencer være

afgørende for den enkelte.

Selvom der sker ændringer i opgaverne, står det helt

centralt, at kernefagligheden og dyb viden om det

konkrete faglige område fortsat vil være en afgø-

rende forudsætning for at kunne løse opgaverne på

et professionelt fagligt grundlag. Men udviklingen på

tværs af fagene og øget teknologiindhold i opgave-

løsningen i praksis i virksomhederne og på arbejds-

pladserne vil også betyde, at de videregående

uddannelser risikerer, at være ude af trit med de nye

kompetencebehov.

For det første skal uddannelserne rent praktisk være

ajour i forhold til de teknologier og arbejdsopgaver,

som løbende bliver en del af fagene. For det andet

skal fagligheden bringes i spil på nye måder, når

dele af arbejdsopgaverne løses af teknologien eller i

et meget tæt samspil med den.

Fremtidens professionelle vil ud over dyb viden om

det konkrete faglige kerneområde skulle spænde

over at være:

• Teknologiekspert på eget område – Anvendelsen

af teknologi skal bygge på de fagprofessionelles

viden og erfaringer. Det stiller krav til medarbej-

derne om at kunne bruge teknologien sammen

med deres faglighed til at løse kerneopgaven – og

meget gerne kunne bidrage som medudvikler

af teknologien. Begge dele kræver stor indsigt i

teknologiens udformning og muligheder kombi-

neret med en solid grundfaglig viden.

• Vejleder i forhold til borgere, brugere og kunder

– I de tilfælde, hvor teknologien løser en større del

af arbejdsopgaverne fx gennem automatisering

og selvbetjening/selvhjælp skal medarbejderen i

højere grad vejlede, rådgive, uddanne og formidle

til brugeren.

• Dataanalytiker i forhold til at indsamle og forstå

evidensdata – Den ny teknologi bygger på og

producerer data i et hidtil ukendt omfang. Det

betyder, at medarbejderne kritisk skal kunne tolke

data og vurdere hvilke faglige konsekvenser, der

skal drages på baggrund af disse.

• Kvalitetssikrer i forhold til at sikre kernefagligheden

i tilbud og ydelser – Der er i mange tilfælde behov

for et fagligt kvalitetstjek når teknologien overtager

en opgave. Medarbejderen skal ikke udføre selve

opgaven, men skal kvalitetssikre og kontrollere, at

resultatet giver mening i den sammenhæng, det

skal bruges – fx ved at inddrage de faktorer, som

teknologien ikke indregner.

• Integrator af teknologier og fagligheder – Ønsket

om at sætte borgeren, patienten eller kunden

i centrum kræver en helhedsorienteret tilgang.

Medarbejderne skal kunne bringe egne og andre

professionelles forskellige fagligheder og teknolo-

gier sammen, så de løser en opgave med borgeren,

brugeren eller kunden for øje.

Men det er ikke tilstrækkeligt kun at se på grundud-

dannelserne. Det tager en del år før effekten heraf

slår igennem på arbejdsmarkedet. Efter- og videre-

uddannelse spiller derfor også en helt central rolle

for at sikre at de, der allerede er på arbejdsmarkedet

får reelle muligheder for at kunne udvikle deres

kompetencer og kvalifikationer, der matcher kravene

og behovene på arbejdsmarkedet. Det vil være

forudsætningen for at bevare et job eller hurtigt få et

nyt, når det er nødvendigt.

Det er nødvendigt at øge fokus på efter- og vide-

reuddannelse i gennem hele livet og gøre det til

en mere central del af uddannelsessystemet, hvis

medarbejderne skal kunne følge med på et forander-

ligt arbejdsmarked.

6

F T F M E N E R :

• De erhvervs- og professionsrettede videregå-

ende uddannelser skal inden for de kommende

tre år gennemgås og kvalitetssikres, så de

indholds- og tilrettelæggelsesmæssigt matcher

kravene til kompetencer og kvalifikationer i

forhold til teknologiforståelse og samspillet

mellem teknologi og kernefaglighed. Gennem-

gangen skal sket i tæt samarbejde med arbejds-

markedets parter.

• Teknologiforståelse og ”computional thinking”

skal som digital dannelse indlejres i alle uddan-

nelser som en del af de enkelte fag. Teknolo-

gien giver ikke mening i sig selv, men skal indgå

i konteksten af de forskellige fag for at få en

konkret betydning. Derudover skal de fire K’er,

være integreret i alle erhvervsrettede uddan-

nelser.

– Kritisk tænkning – kritisk og fagligt funderet

refleksion over den måde, som teknologien

benyttes på og over teknologiens rolle i

samfundet og den enkelte organisation.

Kritisk tænkning er forudsætning for høj

faglig kvalitet og står på et fundament af

evnen til at være fagligt refleksiv.

– Kreativitet – innovation og løbende udvikling

af nye faglige løsninger i samspil med tekno-

logi kræver kreativitet.

– Kommunikation – evnen til at formidle sine

faglige budskaber og indsigter – og begrun-

delserne for dem - til borgere, brugere og

kunder såvel som kollegaer og samarbejds-

partnere.

– Kooperation – samarbejde på tværs af

faggrænser og evnen til at skabe kerne-

ydelsen sammen med brugeren – og ikke kun

for brugeren.

• Efter- og videreuddannelse er et fælles ansvar

for den enkelte medarbejder, virksomhederne,

arbejdsmarkedets parter og politikerne.

Parterne og politikerne skal sikre, at der er

både økonomi og systemer, der understøtter

at medarbejdere og virksomheder udvikles, og

den enkelte medarbejder og virksomhed kan

udfolde sit potentiale.

• Efter- og videreuddannelsestilbuddene skal på

linje med grunduddannelserne indlejre tekno-

logiforståelse og ”computional thinking” med

afsæt i de fire K’er.

• Efter- og videreuddannelsessystemet skal

være sammenhængende fra top til bund, med

mulighed for at kompetencer og kvalifikationer,

uafhængigt af hvor de er opnået, anerkendes

og giver merit.

• Blindgyder og unødige barrierer skal ophæves.

Uddannelsesloft og manglende samspil og

sammenhæng mellem de videregående uddan-

nelser skal fjernes.

• Der skal etableres et reelt og tilgængeligt

vejledningstilbud for alle beskæftigede uanset

uddannelsesniveau. Derudover skal der skabes

et samlet og lettilgængeligt overblik over,

hvilke støtte- og uddannelsesmuligheder der

findes og er relevante for den enkelte og for

virksomheder.

• Alle kompetencer skal kunne anerkendes på

en troværdig og tilgængelig måde - uanset

hvordan de er erhvervet. Det skal bidrage til

at sætte fokus på vigtigheden af systematisk

læring på arbejdspladsen.

• Uddannelsessystemet skal være mere respon-

sivt i forhold til medarbejdere og arbejdsplad-

sers behov for grund-, efter- og videreuddan-

nelse. Dimensionering og indholdsmæssig

udvikling af uddannelserne skal sket i et

fremadrettet perspektiv og i tæt dialog med

arbejdsmarkedets parter.

7

Skal vi have det maksimale ud af de nye teknologier,

så skal medarbejderne sættes i centrum for udvik-

lingen.

Center for Offentlig Innovations Innovationsba-

rometer viser, at 86 pct. af innovationerne i den

offentlige sektor har medarbejderne i en nøglerolle4.

Samtidig viser en analyse foretaget af Teknolo-

gisk Institut og Cevea, at det der kendetegner højt

præsterende virksomheder er en klar strategi, der

involverer medarbejderne fra top til bund, og at de

tager et efteruddannelses- og opkvalificeringsan-

svar5 .

Erfaringerne viser således, at innovation i både den

offentlige og private sektor udspringer fra medar-

bejderne, som med afsæt i en konkret faglighed

og engagement i at sikre kvalitet i leverancen til

borgeren/brugeren ser mulighederne for at bruge ny

digital teknologi i opgaveløsningen og i produkter.

Meget tyder også på, at kuldsejlede teknologi-

projekter bl.a. er kendetegnet ved, at de er imple-

menteret top-down uden tilstrækkelig inddragelse

af den relevante praksisviden og erfaring, som

medarbejderne kan bidrage med. Det samme gør sig

gældende, når standardløsninger, som er udviklet i

en kontekst, presses ned over andre områder uden

tilstrækkelig tilpasning eller udvikling i forhold til den

konkrete sammenhæng teknologien skal virke i.

Det er afgørende at forstå, at udvikling ikke nødven-

digvis handler om den nyeste eller bedste teknologi.

Det handler om den mest gennemtænkte udvikling

og implementering. Centralt i en undersøgelse

foretaget af Teknologisk Institut for FTF er, at ny

teknologi bør betragtes som en organisationsæn-

dring, der vedrører medarbejdersammensætning,

kompetencer, struktur, ledelse og samarbejde på

langs og tværs6.

Top-down implementering uden tilstrækkelig

inddragelse, standardløsninger, der ikke tager højde

for konteksten samt manglende fokus på gennem-

tænkt udvikling og implementering – er udtryk for

en teknologiopfattelse, der lægger for meget vægt

på teknologien i sig selv. I stedet bør teknologien

opfattes som noget der skaber værdi og giver

mening i samspil med sociale, kulturelle, organisato-

riske og andre forhold. Først dér får vi som samfund

det fulde udbytte og undgår fejl og spildte investe-

ringer.

Vi har et godt udgangspunkt. Ifølge EU-kommissi-

onen er Danmark det mest digitale land i EU7 . Men

vi kan ikke hvile på laurbærrene. Mange andre lande

rykker meget hurtigt og vi har behov for at holde

fokus, hvis vi skal følge med nogle af de fremmeste

lande globalt.

Krav til teknologiudvikling og -implementering

4 Center For Offentlig Innovations

Innovationsbarometer

5 Teknologisk Institut og Cevea, En

treenighed, der gør en forskel. 2016.

6 Teknologisk Institut. Digitalisering i

FTF-organisationerne – Muligheder

og konsekvenser. April 2017

7 EU-kommissionen. Digital Economy

and Society Index 2017

8

F T F M E N E R :

• Medarbejderinnovation skal systematisk på

dagsordenen på både offentlige og private

arbejdspladser. Det bliver stadig vigtigere, at

virksomheder og arbejdspladser lægger en

konkret strategi for, hvordan man vil fremme

et tæt samspil mellem ledelse og medarbej-

dere om udvikling og brug af nye teknologier.

MED og SU er det oplagte omdrejningspunkt

for udvikling af de konkrete initiativer på

arbejdspladserne.

• Der skal derfor sættes fokus på digital ledelse,

så ledere på både offentlige og private

arbejdspladser får forståelse for og kompe-

tencer til offensivt at kunne lede en digital

udvikling i et samarbejde med medarbejdere

– det handler lige så meget om kultur, adfærd

og mindset, som om konkret teknologikend-

skab. Alt for mange ledere står famlende

overfor de nye udfordringer og muligheder,

og der er brug for en omfattende lederuddan-

nelse/udviklingsindsats.

• Det er afgørende, at der stilles krav til

teknologien – kopier ikke og indfør aldrig

ukritisk teknologi, som er udviklet i en anden

kontekst, men tilpas den i forhold til den

sammenhæng, den skal indgå i.

• Der skal afsættes den fornødne tid til en

fornuftig implementering af nye teknologier

og rationaliserings- og effektiviseringsgevin-

ster må ikke ”høstes”, før de faktisk viser sig.

• IT-systemer skal tilrettes til brugerne for at

fungere optimalt. Godt og intuitivt design

indarbejdet helt fra starten af udviklingen

af nye it-systemer, er et af midlerne til god

og effektiv implementering. Med systema-

tisk analyse, inddragelse af brugerne samt

veltilrettelagte brugertests kan man styrke

brugervenlige løsninger i offentlige, såvel som

private it-systemer, og undgå modstand hos

medarbejdere og at skulle opgive et nyind-

købt it-system.

• Der skal være et stærkt fokus på og konkret

tages stilling til ansvarsplaceringen i de

tilfælde, hvor det viser sig, at robotter og algo-

ritmer tager fejl med negative konsekvenser

for mennesker.

9

Flexicurity er svar på digitale platforme og disruption

Det dynamiske danske arbejdsmarked er en styrke

og udgør et godt grundlag for at lønmodtagere er

både fleksible og trygge på arbejdsmarkedet i for-

hold til at kunne gribe nye muligheder og omstillin-

ger. Det er af stor betydning, når forandringerne vil

få stadig større betydning og gennemslagskraft.

Digitale platforme, hvor arbejdsopgaver udbydes på

freelancevilkår og arbejdssøgende kan tilbyde sig

bestemte opgaver, breder sig på mange områder.

Vikararbejde udbydes i stigende omfang på alle

områder. Fleksible beskæftigelsesformer, der

veksler fra regulært lønarbejde til freelancevirk-

somhed til personligt arbejde i egen selvstændige

virksomhed, vil blive udbredt på store dele af

arbejdsmarkedet.

Disse nye fleksible beskæftigelsesformer udfordrer

i høj grad a-dagpengesystemet, sygedagpenge-

systemet, opsigelsesvarsler, kompetenceudvikling

og arbejdsmiljøsikringer, der er bygget op om faste

normer for opfattelse af beskæftigelse, arbejdstid,

løn, pension, ferie mv.

Digitaliseringen udfordrer generelt det arbejds-

marked, der er bygget op under industrialiseringens

Danmark og under opbygningen af en stadigt større

offentlig sektor med stabile beskæftigelsesvilkår.

Det dynamiske arbejdsmarked i Danmark rummer

i 2016 800.000 jobskifte. Det betyder at der hver

time - døgnet rundt – er næsten 100 personer, der

starter i nyt job. Denne dynamik vil blive presset

yderligere i vejret og udfordre de basale rettigheder

på arbejdsmarkedet som aftalt løn, ferieoptjening,

pensionsindbetaling og a-forsikringsrettigheder.

Derfor har fagbevægelsen en aktuel og fremadrettet

udfordring at sikre ordentlige forhold i relation til de

nye beskæftigelsesformer.

Disruption kan desuden betyde store omvæltninger

inden for hele brancher, der midlertidigt vil overflø-

diggøre store grupper af medarbejdere og tiltrække

nye medarbejdere med andre kompetencer. Omstil-

lingshastigheden tiltager og vil tage til fremover og

det udfordrer. Disruption rummer både afvikling af

produktions- og serviceformer og etablering af nye

muligheder og krav om nye kompetencer. Der er fx

en klar tendens til at udflytningen af danske arbejds-

pladser til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere

begrænses, fordi digitalisering over en bred front

bedre kan gennemføres med dansk omstillingsparat

arbejdskraft.

10

F T F M E N E R :

• Digitale platforme der udbyder arbejdsop-

gaver på freelancebasis på alle samfunds-

områder skal underkastes en samfundsregu-

lering for at sikre skattebetaling og ordnede

forhold vedr. bl.a. ferieoptjening, arbejdsmiljø-

sikringer og adgang til kompetenceudvikling,

a-dagpenge og sygedagpenge.

• Den grundliggende økonomiske tryghed på

arbejdsmarkedet skal fortsat sikres og styrkes

i arbejdsløshedsforsikringen.

• Flexicuritysystemet skal omfatte og give

reelle muligheder for personer i fleksible

beskæftigelsesformer - atypisk beskæftigede.

Freelancere skal have dagpengeret, hvis

deres indkomst beskattes som lønmodtager-

indkomst.

• Beskæftigelsespolitikken skal være dynamisk

og aktiv i forhold til alle grupper på arbejds-

markedet og der vil i stigende grad være

behov for nye trænings- og kompetencetilbud

når der opstår ledighedsperioder på grund

af disruption, forandringer og omstillinger på

arbejdsmarkedet.

• Beskæftigelsespolitik, vækst- og erhvervs-

politik og uddannelsespolitik skal spille aktivt

sammen nationalt og regionalt. Beskæfti-

gelsesindsatsen overfor ledige skal direkte

understøtte kompetenceudviklingen som

følge af og som led i digitaliseringen.

• Overvågningen af udviklingen på arbejds-

markedet skal yderligere skærpes, så det er

muligt - så tidligt som muligt - at understøtte

en effektiv omstilling og sikre, at medarbej-

dere får gode muligheder for at finde nye job,

hvor gamle måtte forsvinde.

• Arbejdsmarkedsstatistik og behovsoverblik

skal kunne give et her og nu overblik bl.a. ved

digital læsning af jobopslag.

11

Vi har adskillige eksempler i Danmarkshistorien, hvor

den offentlige sektor er gået foran med forsknings-

investeringer, innovative indkøb eller smart regule-

ring, der har skabt grundlaget for verdensførende

virksomheder fx inden for medicinalindustrien eller

grøn teknologi. Med de nye digitale teknologier står

vi igen i en situation, hvor den offentlige sektor kan

være med til at trække privat udvikling og vækst.

Den offentlige sektor skal gå foran i den digitale

udvikling. Den danske offentlige sektor er allerede

langt forud for de fleste andre lande og medarbej-

derne i den offentlige sektor er åbne overfor – og

bidrager i høj grad selv til – teknologiudvikling på

deres områder. Men en del af det der foregår sker

stykvist og delt fx som en række små forsøg inden

for telemedicin på kommunalt plan, som på ingen

måde får den volumen, der skal til for at give det

maksimale udbytte. Samme problematik ses inden

for innovative udbud, som er meget krævende at

opbygge ekspertise inden for, og hvor transaktions-

omkostningerne kan mindskes ved samtænkning.

Et tættere og mere systematisk samarbejde mellem

offentlige velfærdsområder og private teknologi-

virksomheder vil kunne føre til flere gode løsninger

og kvalitet i den offentlige sektor og skabe grobund

for produktudvikling og vækst i den private sektor.

Fx kunne en række kommuner gå sammen om et

udbud, hvor de bad virksomheder i samarbejde med

ledere og medarbejdere om at udvikle bud på tekno-

logier, der fx kunne give socialrådgiverne maksimal

borgertid, lærerne optimale didaktiske teknologier

eller sygeplejerskerne systematisk adgang til nyeste

forskning.

Hertil kommer, at der bruges alt for megen tid og

ressourcer til dokumentation og administration

i den offentlige sektor. FTF’erne i den offentlige

sektor alene bruger 60 mio. timer på dokumentation

om året. Teknologier som kunstig intelligens kan

overtage en del af den dokumentation, så medarbej-

derne får mere tid til kernefagligheden.

F T F M E N E R :

• Der skal etableres en national enhed for

offentligt-privat samarbejde (OPS), der kan

samle viden og udbud på tværs af landet,

så fejl kun begås èn gang, og det sikres

at indkøb og innovationsprojekter får en

størrelse, så der for alvor skabes udvikling

og vækst.

• Der skal laves innovative udbud, så den

offentlige sektor bliver udviklet sammen med

de digitale teknologier, og så virksomheder

udvikler nye digitale løsninger, der kan skabe

privat vækst.

• Der skal være mod og vilje til at udvælge

offentlige områder til radikale eksperimenter.

Hvis vi har visionerne og samler kræfterne om

dem, kan Danmark være markant foran vores

nabolande. Allerede i 2007 var årsopgørelsen

fra SKAT stort set afskaffet i papirform. I

Tyskland har de lige nu en vision om, at halv-

delen af alle årsopgørelser skal være digitale i

2022. På samme måde kan der udvælges nye

områder, hvor vi sætter baren ekstra højt for

de digitale visioner.

Offentligt-privat samarbejde skal styrkes

12

Hovedorganisation for 450.000offentligt og privat ansatte