Udgivet af Rehabiliterings- og Forskningscentret for …...vedtog en række stater i 1984 derfor FN’s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdi-gende behandling

– en tikkende bombe

Udgivet af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) Forfatter journalist Eva Tingkær

UdgiverRehabiliterings- og Forskningscentretfor Torturofre, RCT

Borgergade 13Postboks 21071014 København K

Tlf.: +45 33 76 06 00Fax: +45 33 76 05 10e-mail: [email protected]://www.rct.dk

SE-nr. 69 73 51 18Giro BG Bank nr. 1199-0007383940Dansk Bank nr. 3001 4310821209

Layout:PAFF ProduktionMail: [email protected]: Handy-print A/S

Undervisningsmaterialet er støttet økonomisk af Hermod Lannungs Fond, JL-Fondet og Enkefru Plums Støttefond

Værs’goMaterialet må frit kopieresog kan downloades på www.tortur.dk

- Hvad er værst: Tortur eller terror?- Tortur. Det er helt klart, at dér hvor man torterer mennesker, skaber man terrorisme. Jeg forsvarer

ikke terroristerne. Men tingene hænger sammen.- Fattigdom og mangel på demokrati er fundamentet, men når man oveni torterer mennesker, så skaber man et voldsomt had. Jeg tror ikke, at man kan finde en eneste palæstinensisk familie, der ikke har oplevet tortur.

Inge Genefke, stifter af RCT, i Ekstra Bladet 23. juli 2005

”VæRRE End ToRTUR?

IndholdForord 5

Kapitel 1 – Forbuddet mod tortur 6 Tortur: Det totale forbud 7 Spørgsmål og svar om tortur 10 Case: Hommelsagen: I torturens gråzoner 13

Kapitel 2 – Tortur: Et dilemma? 14 Skal vi redde menneskeliv eller vores samfund? 15 Case: CIA-officerer: ”Det er dårlig afhøring” 17 Torturens forbudte gradbøjning 18 Torturens glidebane 21

Kapitel 3 – Torturens onde cirkel 24 Torturen stopper aldrig 25 Arven efter tortur 28 Case: Torturens offer kan også være sandheden 29

leksikon 30

� Tortur • En tikkende bombe

”Ja, vi begår tortur.” Den sætning har været tabubelagt si-den tiden efter Anden Verdenskrig, hvor FN’s medlemsstater besluttede at lave Menneskerettighedserklæringen og gjorde tortur forbudt på linie med slaveri.

Vi har en fælles overbevisning om, at tortur ikke hører hjemme i civiliserede stater. For tortur bliver som regel brugt af sta-ter, der ønsker at holde politiske modstandere skræmte og ukampdygtige. Og derfor er brugen af tortur oftest et tabu. Selvom tortur bliver brugt i over 120 af verdens lande, ønsker ingen at vedkende sig det.

Efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 og i den erklærede krig mod terror har dette tabu fortonet sig. Flere vestlige stater bruger nu næsten åbenlyst tortur, men giver det andre navne såsom torture light – en metode, som ifølge visse efterretningsfolk kan få potentielle terrorister til at give oplysninger, men som flere eksperter advarer imod.

Opbakningen til tortur er vokset i en række vestlige stater efter terrorangrebet mod USA. Ingen stater, der bruger tortur, har dog bevist, at de nøjes med at bruge tortur i enkelte, særlige tilfælde. Tværtimod viser undersøgelser, at torturen ikke kun anvendes i undtagelsestilfælde, men breder sig som ringe i vandet og anvendes mod en stor del af de tilbageholdte fanger. Soldater og afhøringsledere holder op med at vurdere,

hvorvidt det er nødvendigt at bruge tortur i lige netop dette tilfælde, og dermed bliver tortur til rutine.

Til gengæld bliver der sat spørgsmålstegn ved om, man kan blive ved at være et demokratisk land og et moderne rets-samfund, når man tillader brugen af vold i afhøringer? Kan man opretholde en retfærdig behandling af fanger, når man tillader soldater og politi at bruge tortur? Findes den tikkende bombe? Hvad betyder det for et samfund, at tortur anvendes? Hvad gør tortur egentlig ved mennesker?

Dette undervisningshæfte vil stille skarpt på disse spørgsmål. Det første kapitel fortæller historien om, hvorfor tortur blev forbudt efter Anden Verdenskrig. Kapitel 2 går tæt på den aktuelle debat om brug af tortur, især i den vestlige verden. Og kapitel 3 fortæller om de mærker, tortur efterlader bl.a. på de danske modstandsfolk, der blev tortureret under Anden Verdenskrig.

hæftet suppleres af hjemmesiden www.tortur.dk, hvor man kan gå i dybden og læse mere om de forskellige temaer samt finde spørgsmål til hvert kapitel.

God læselyst!

FoRoRd: ToRTUREns TabTE TabU

Ja, vi begår tortur (...)””Forord • Torturens tabte tabu �

Vi synes, at udtrykket mo-derat fysisk pres er en for blød vending.

De bruger sproget til at sige noget andet end tortur. Men det er tortur … og det er forbudt.”

Hannah Friedmann, formand for Den Offentlige Komité mod Tortur i Israel (PCATI)

”FoRbUddET Mod ToRTUR

Jeg kan ryste ham, jeg kan slå ham i ansigtet, jeg kan tage fat i huden på ham og

vride rundt. Jeg gør aldrig mere end det, for jeg ønsker selvfølgelig ikke, at fangen skal dø under afhøringen. Men, tro mig, det er effektivt. Specielt hvis du samtidig har nogen i rummet ved siden af, som råber op, som om der bruges elektricitet. Når jeg samti-dig slår ham og antyder, at det næste skridt kan være det samme som inde ved siden af, altså strøm, men kun for at narre ham, så bliver fangen bange. Han tror, at værre ting kan ske. Men det passer ikke.”

Michael Khoubi, forhørsleder i den israelske efterret-ningstjeneste.

”

Kapitel 1

Hollywoodstjerne efter Hollywoodstjerne har gjort det: fået skurken til at tale efter en ordentlig omgang tæsk eller tortur, hvorefter helten har reddet byer fra bomber, kemiske angreb og masseødelæggelsesvåben. De fiktive eksempler ses sjældent – eller faktisk aldrig – i virkeligheden, men hvis de gjorde, kunne heltene blive retsforfulgt, for på internatio-nalt plan er tortur forbudt. Sådan har det været siden 1948 – tre år efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Torturkam-rene i Nazityskland stod da tomme, men tortur-grusomhe-der, begået af både nazister, stalinister i Sovjetunionen og fascister i Spanien, spøgte i Europa. Det internationale forbud mod tortur blev gennemført umiddelbart efter Anden Verdenskrig som en reaktion på de barbariske handlinger under krigen. For at undgå en gentagelse af krigens rædsler og for at sikre respekten for menneskers værdighed vedtog FN’s generalforsamling derfor Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i 1948. Den 10. december 1948 stemte 48 lande for – ingen stemte

imod, mens otte lande undlod at stemme. Artikel 5 lyder ganske enkelt: ”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”. Denne artikel blev en hjørnesten i det internationale værn mod tortur.

Fn’s konvention mod torturVerdenserklæringens forbud mod tortur er siden 1948 blevet gentaget i en række regionale og internationale konventio-ner, hvilket betyder, at forbuddet er juridisk bindende for de stater, som har tiltrådt konventionerne. Det gælder fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 og FN’s Konvention om civile og politiske rettigheder fra 1966. Tortur er med andre ord totalt forbudt i alle de lande, der har tiltrådt en af disse konventioner. I begyndelsen af 1970’erne viste det sig, at forbud-det mod tortur ikke i sig selv var nok til at udrydde tortur. For at sikre en mere effektiv indsats i kampen mod tortur

TORTUR Tortur: det totale forbud

Torturens efterveer prægede verden efter anden Verdens-krig. Verdenssamfundet besluttede derfor i 1948 at forbyde tortur. det forbud gælder stadig.

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur �

Årstal Konvention

1948 Verdenserklæringenom Menneskerettighederne

1949 Genève-konventionerne

1950 DenEuropæiskeMenneske- rettighedskonvention

1966 FN’sKonventionomcivile ogpolitiskerettigheder

1984 FN’sKonventionmodtortur ogandengrusom,umennes- keligellernedværdigende behandlingellerstraf

2002 TillægsprotokollentilFN’s Konventionmodtorturog andengrusom,umennes- keligellernedværdigende behandlingellerstraf

Se mere i leksikonet bagerst i hæftet eller på www.menneskeret.dk

Indhold

Verdenserklæringen om Menneskerettighederne er den første internationale princip-erklæring om menneskerettigheder. Menneskers rettigheder bliver vedtaget for at sikre det enkelte menneske mod overgreb fra staten og mod personlige krænkelser fra andre borgere. Eksempler på menneskerettigheder er: Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed – Ingen må holdes i slaveri eller trældom – Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

De fire Genève-konventioner fastsætter reglerne for staters adfærd i krig, og alle stater skal rette sig efter disse regler. De fire konventioner dækker behandling af syge og sårede på slagmarken og til søs, behandlingen af krigsfanger samt behandlingen af civile i krigstid. I 1949 vedtog Den internationale Røde Kors Komité de fire Genève-konventioner, og 48 stater godkendte konventionerne, der forbyder umenneskelig behandling af fanger både i internationale krige og i borgerkrige.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter de borgerlige og politiske rettigheder, man har som individ i Europa, fx retten til livet, retten til frihed fra tortur, retten til frihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til frihed for diskrimina-tion.

FN’s Konvention om civile og politiske rettigheder en den første internationale men-neskerettighedskonvention. Civile rettigheder er borgeres rettigheder til frihed i pri-vatlivet og i samfundslivet. Politiske rettigheder sikrer, at borgere har mulighed for at deltage i det politiske liv – ikke kun i stemmeboksen, men også i det daglige politiske liv.

Konventionen underbygger torturforbuddet i Menneskerettighedserklæringen fra 1948. Konventionen styrker torturforbuddet ved at forpligte stater til at forbyde tortur, indføre uddannelse mod tortur hos politi og andre myndigheder samt at retsforfølge torturbødler.

Tillægsprotokollen har til formål at forebygge tortur. Tillægsprotokollen etablerer et to-strenget system af uafhængige internationale og nationale organer, der skal inspicere politistationer, fængsler og andre detentionscentre. Protokollen trådte i kraft i 2006.

Folkeretten og torturFolkeret – også kaldet international ret – regulerer staters adfærd over for hinanden – både i fredstid og i krigstid.

� Tortur • En tikkende bombe

vedtog en række stater i 1984 derfor FN’s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller straf. Denne konvention forpligter staterne til at gøre en ekstra indsats for at komme torturen til livs. Konventionen siger bl.a., at staterne skal forbyde tortur, retsforfølge torturbødler, undervise politi og militær om torturforbuddet og give torturofre adgang til erstat-ning. Konventionen fastslår samtidig, at: ”Ingen særlige omstændigheder af nogen art, hverken krigstilstand eller trussel om krig, indre politisk ustabilitet eller nogen anden offentlig nødstilstand kan påberåbes til retfærdiggørelse af tortur”.

Tortur trods forbud Med Menneskerettighedserklæringen fra 1948 – og de efter-følgende konventioner – har man gang på gang bekræftet den enkelte borgers rettigheder, og at det enkelte menneske-liv er ukrænkeligt. To tredjedele af FN’s medlemslande har ratificeret – det vil sige godkendt – konventionen mod tortur af 1984, det gælder lande fra Indien til Israel. Ingen lande i verden har tilladt tortur formelt, og ingen regering i verden anerkender åbent brugen af tortur. Men trods dette kunne menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i 2006 rapportere om systematisk tortur og mishandling begået af og i over 120 af verdens lande. Herunder flere af de lande, der har ratificeret konventionen.

Et torturoffer helt isoleret fra omverdenen: personen føler sig uden håb, alene og isoleret. Hvis ingen hjælper, er der ikke nogen fremtid. Man mister derfor hurtigt orienteringen mod tid og sted. Tegning: RCT

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur �

hvad er tortur? FN’s konvention mod tortur indeholder en klar definition af tortur, der rummer fire elementer:

1. Tortur er en bevidst handling.2. Tortur er enhver handling, hvor en person bevidst på- føres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk. 3. Torturen skal ske med et bestemt formål, fx at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse eller at straffe.4. Torturen skal udføres af en offentlig myndighed, fx en politimand.

Hvorvidt der foreligger tortur i det enkelte tilfælde afhænger af, om de fire elementer er opfyldt. Det er en konkret afgø-relse, som enten nationale eller internationale domstole må træffe i hvert enkelt tilfælde. Man kan således ikke abstrakt sige, at 20 piskeslag er tortur, mens et enkelt piskeslag ”kun” er umenneskelig behandling. Domstolene foretager en samlet vurdering, hvor de ser på følgende momenter:

• Voldens omfang (én enkelt handling eller systematisk tortur?)• Voldens varighed (få minutter, timer eller mange dage?)• Voldens intensitet (hvilke torturmetoder er anvendt?)• Skaden på fangen (hvilke fysiske og psykiske skader har offeret efter volden?) • Fangens alder, køn, og helbredstilstand

hvordan afgør man så, hvornår der er tale om tortur?Hvis man gerne vil vide, hvad der ligger i forbuddet mod tortur, skal man se på alle de domme, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt, og de afgørelser, som FN’s Komité mod Tortur har truffet. De giver et indtryk

af, hvad tortur er, og hvad det ikke er. Her kan man også se, at afgørelserne følger udviklingen i samfundet. Med tiden har man i højere grad sikret individets rettigheder. Derfor kan metoder, som i 1970’erne ”kun” betragtedes som umenneskelig behandling, i dag betragtes som tortur.

hvorfor begår stater tortur?Torturen kan have mange forskellige formål. I nogle tilfælde bliver tortur brugt politisk som et undertrykkelsesmiddel over for personer, der arbejder for politiske forandringer, eller det, som nogle landes regimer kalder for ”samfundsfjendtlige” forandringer. I disse sammenhænge rammer torturen ofte journalister, fagforeningsledere, politikere eller intellektuelle, der arbejder for at forandre styret i deres land eller arbejder for demokrati eller andre friheder. Eksemplerne strækker sig fra 1970-80’ernes militære diktaturer i Latinamerika til i dag i Kina og mange lande i Mellemøsten.

I andre tilfælde bliver tortur brugt over for ganske alminde-lige småforbrydere. Her er formålet typisk at fremtvinge en tilståelse eller at fremskaffe oplysninger om en forbrydelse, som politiet ikke har opklaret. Men i mange tilfælde springer politiet en retfærdig rettergang over og bruger torturen til at straffe den formodede forbryder for en forbrydelse, politiet tror, han har begået. Formålet kan også være at vise autori-tet og skabe frygt blandt formodede kriminelle og befolknin-gen generelt. Denne form for mere eller mindre rutinemæs-sig polititortur forekommer på politistationer verden over, især i Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten.

Endelig har man siden 11. september 2001 set, at også vest-lige regeringer, som ikke ellers er kendt for at bruge tortur, har taget mere hårdhændede afhøringsmetoder i brug over for formodede terrorister – metoder, som enten er på kant med loven eller klart overtræder den.

Q&ASpørgsmål og svar om tortur

10 Tortur • En tikkende bombe

FAKTA: FN’sKoNVENTioNMoDTorTur

artikel 1:I denne konvention betyder udtrykket “tortur” enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en hand-ling, som han selv eller en tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvil-ligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.

FAKTA: DEMEsTbENyTTEDEMEToDErEn undersøgelse af 135 torturofre fra en række forskellige lande afslø-rer, hvilke former for fysisk og psykisk tortur ofrene har været udsat for. Flere af ofrene har været udsat for flere former for tortur:

Slag forskellige steder på kroppen: 93%Slag mod hovedet: 62%Slag mod kønsdelene: 33%Falanga (slag under fodsålerne): 30%Elektrisk tortur: 42%Søvnmangel (mere end 48 timer): 30%Isolation (mere end to uger): 37%Trusler mod pårørende: 33%Kilde: RCT

andre metoder kan være:• Desorientering i form af bind for øjnene eller hætte over hovedet• Ydmygelser, herunder nægtelse af toiletbesøg• Seksuelle ydmygelser• Trusler om vold eller dødstrusler • At man tvinges til at udføre eller overvære mishandling eller tortur mod andre • Rystelser af hoved• Brug af stramme lænker over længere tid

FAKTA: DEaMEriKaNsKEMEToDEr–TorTurEllErTorTurEliGhT?

USA har en række afhøringsmetoder med navne som ”forbedrede forhørsteknikker” eller ”stress og tvang”. Det er den amerikanske efterretningstjeneste CIA, der bruger teknikkerne, som dækker over følgende seks metoder:

1. Kravegreb: Afhøringslederen tager fat i fangens bluse og ryster ham 2. lussing3. Maveslag: Et hårdt, åbenhåndet slag mod maven. Formålet er at skabe smerte, men ingen indre blødninger eller ska-der.4. stå oprejst i lang tid: Fangerne er tvunget til at stå med håndjern, fødderne lænket og øjnene rettet mod gulvet i mere end 40 ti-mer. 5. den kolde celle: Fangen bliver efterladt nøgen i en celle med 10 grader. Ind i mellem bliver fangen overhældt med koldt vand.6. Vandbrættet: Fangen bliver bundet til et bræt, der vippes, så fødderne stikker højere op end hovedet. Cellofan bliver trukket over fangens mund og næse, og vand bliver hældt over ham eller hende. Det sætter opkast-refleksen i gang og giver en angst for at drukne.

Metoderne minder om metoden ”moderat fysisk pres” i Israel, der desuden bruger søvnberøvelse. Menneskeret-tighedsorganisationer verden over betegner metoderne som tortur, hvis de bliver brugt efter et fast mønster i en forhørssituation eller over en længere periode. Kilde: ABC News

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur 11

at bøje den afhørte og placere ham i pinefulde stillinger:’Bøje’- metoden foregår som regel ved at den afhørte sidder bundet til en stol uden ryglæn. Her tvinges den afhørte bag-over i en tilbagelænet stilling på 45 grader i en halv time eller længere. Dette foregår ofte ved at udøve pres på den afhørtes kind eller krop, samtidig med at han bliver udsat for slag.

SøvnberøvelSe Den tidligere israelske premierminister Menachem Begin husker sin oplevelse med søvnberøvelse i et sovjetisk fængsel i 1940’erne: ”I den afhørte fanges hoved bliver alting uklart. Hans ånd er slidt til døden, hans ben er ustabile, og han har kun et klart øn-ske: at sove, at sove bare lidt, ikke at skulle op, at ligge, at hvile, at glemme … enhver, som har mærket det behov, ved, at selv sult eller tørst ikke kan sammenlignes med det … jeg har mødt fanger, som underskrev det, de var beordret at underskrive kun for at opnå, hvad fangevogteren lovede dem. Han lovede dem ikke deres frihed. Han lovede dem – hvis de underskrev – uafbrudt søvn! Og de underskrev … og efter at have skrevet under, var der intet i verden, som kunne få dem til at risikere den slags nætter eller dage igen… det vigtigste var – at sove”.

(Menachem Begin, White Nights: The Story of a Prisoner in Russia, Jerusalem: Steimatzky, 1977, RCT’s oversættelse).

I slutningen af 1970’erne sørgede Menachem Begin som premierminister for, at Israel mindskede sin brug af tortur, efter at internationale medier afslørede, at Israel systematisk brugte tortur mod palæstinensiske fanger.Læs mere om Israels brug af tortur på www.tortur.dk

Forbandelser, trusler og ydmygelser:Denne metode indebærer som regel seksuelle forbandelser, spyt på den afhørte samt trusler om at tage voldelige metoder i brug – eller trusler om ødelæggelse af den afhørtes hjem, og arrestation, snigmord eller attentater på den afhørtes familie-medlemmer. Desuden kan denne metode føre til afklædning af den afhørte og seksuelle ydmygelser.

Tegning: PCATI

Tegning: PCATI


?Annemette Hommel skrev historie under sit ophold i den danske militærlejr Camp Eden i Irak i foråret 2004. Hendes metoder til afhøring af irakere sendte hende og fire militær-politifolk på anklagebænken. For første gang i danmarks-historien blev danske soldater anklaget for at have overtrådt internationale konventioner.

Officeren Annemette Hommel, havde ifølge anklagen kaldt irakiske fanger for ’hund’, ’svin’, ’røve’ og ’mænd uden pik’. Hun havde angiveligt også forlangt, at fangerne blev fastholdt i smertefulde stillinger på knæ på gulvet med ret ryg – og de blev rettet op af militærpolitifolkene, hvis de ændrede stilling.

Annemette Hommel og de fire militærpolitifolk blev kendt skyldige i grov pligtforsømmelse efter den militære straffelov ved Københavns Byret (januar 2006). De havde overtrådt den fjerde Genève-konvention, der fastsætter reglerne for beskyttelse af civile i krigssituationer.

Dommen fra Byretten bidrog til at fastslå, hvor grænsen mel-lem inhuman behandling og lovlig magtudøvelse går. Dom-merne i byretten fastslog, at det efter dansk retsopfattelse er ulovligt at kalde fanger ’hund’, ’svin’, ’røve’ og ’mænd uden pik’ og at lade dem sidde i flere timer på knæ på gulvet med ret ryg for at få oplysninger ud af dem.

Annemette Hommel ankede sin dom til Landsretten, som efterfølgende frikendte hende. Dommerne i Landsretten

tog ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de anvendte forhørsteknikker var lovlige, fordi dommerne mente, at der ikke var tilstrækkelig bevis for, at de påståede handlinger havde fundet sted. I domsudskriften fra Landsretten hedder det dog:

”Landsretten bemærker generelt om den fremgangsmåde vedrørende udspørgningerne, som den tiltalte kaptajn selv har beskrevet, at denne næppe ganske er i overensstem-melse med den beskyttelse, der ønskes givet tilbageholdte gennem bestemmelserne i IV Geneve-konventions art. 27 og 31.” Og fortsætter:” Landsretten skal imidlertid ikke foretage nogen nærmere bedømmelse heraf”.

Den fjerde Genève-konvention går på beskyttelse af civile i krigstid. Civile har blandt andet krav på, at deres person såvel som deres sæder og skikke bliver respekteret. De skal særligt beskyttes mod alle voldshandlinger, trusler om vold og fornærmelser. Det var disse grundprincipper, Annemette Hommel ikke overholdt ifølge Byretten.

hoMMElsaGEn: I ToRTUREns GRÅzonER

KoM I dYbdEn

Læs mere om torturens historie og sagen om de danske officerer og Annemette Hommel på www.tortur.dk

CASE

En kvindelig dansk officer tvang irakiske fanger til at sidde på knæ med ret ryg i flere timer og kaldte dem for ’hund’ og ’mænd uden pik’. det blev hun dømt for ved byretten, men se-nere frikendt for ved landsretten.

Kapitel 1 • Forbuddet mod tortur 13

Kapitel 2

I al den tid, jeg har arbejdet i Komitéen imod Tortur, har jeg aldrig set en tikkende

bombe. Hvis du torturerer mig, kan jeg fortælle hvad som helst, fordi jeg ikke kan holde smerterne fra torturen ud. Når du torturer folk, ved du, hvor du starter, men du ved ikke, hvor du ender.”

Hannah Friedmann, formand for Den Offentlige Komité mod Tortur i Israel (PCATI).

”ToRTUR: ET dIlEMMa?

Jeg ved, at det (mode-rat fysisk pres) er imod de internationale kon-

ventioner. Alle konventionerne vender sig imod det. Men det er ikke imod israelsk lov.”

Michael Khoubi, tidligere afhøringsleder, den israelske sikkerhedstjeneste.

Kapitel 2

”

1� Tortur • En tikkende bombe

Tv-helten Jack Bauer fra serien ”24 timer” slår og torturerer skurke og redder i tusindvis af amerikanere fra atombomber og andre masseødelæggelsesvåben, som terrorister står klar til at bruge. ”Målet helliger midlet”, lyder tv-heltens motto. Selvom de scenarier, Jack Bauer oplever, stort set aldrig forekommer i virkeligheden, bruger nogle stater den samme argumentation, når det kommer til tortur.

“Hvorfor skal vi ofre civile og børn i stedet for at udsætte en terrorist for pres, der kan hjælpe os med at redde en masse civile?” spørger Yuval Steinitz, der er formand for det isra-elske sikkerhedsudvalg. Det argument kan man ikke bruge som stat, mener den tyske sociolog Jan Reemtsma. Som privatperson erkender han, at han formentlig vil bruge vold, hvis hans familie blev holdt fanget et sted, og han havde kidnapperen over for sig. Men som stat – og især som et moderne demokrati, der baserer sig på principperne i et rets-samfund – kan man ikke argumentere sådan, mener han.

”Overalt, hvor regimer har grebet til tortur, har de også ødelagt retsstaten. Og hvor retsstaten blev afskaffet, blev

torturen genindført. Da det nationalsocialistiske Tyskland beherskede en stor del af Europa, blev torturen indført over-alt. Det samme gælder de mange andre militærdiktaturer, vi har haft i anden halvdel af det 20. århundrede. Tortur er ikke noget, man kan omgås lemfældigt,” siger Jan Reemtsma i et interview i Politiken 31. december 2005.

Han mener, at idéen om retsstaten bliver udvandet - altså at man giver slip på princippet om, at magten skal begrænses, og enhver magtudøvelse skal være i overensstemmelse med loven, sådan at intet kongedømme eller folkestyre må gøre, hvad det vil med en borger.

”Med til forestillingen om en retsstat hører forestillingen om en fri borger. Man kan lægge pres på denne borger, ja under bestemte omstændigheder straffe ham. Den straf må borgeren tage med i købet, hvis han skulle overtræde loven. Men han har lov til at forsvare sig, og staten har ikke ret til at knuse denne modstand fx ved tortur. En lega-lisering af tortur ville være retsstatens selvødelæggelse,” fortsætter han.

skal vi redde nogle menneskeliveller vores samfund?

Vi vil hellere ødelægge ét liv for at redde mange, lyder argumentet for at bruge tortur. Men den tikkende bombe er hypotetisk. og tillader man tortur, smuldrer principperne for det civi-liserede samfund, siger modstanderne.

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 1�

særlige tilladelser?En del af det tankegods henter Jan Reemtsma i den europæiske afvisning af tortur. En afvisning, der har rødder tilbage til 1700-tallet, hvor oplysningsfilosoffen Beccaria skrev om tortur: ”Det er en sikker vej til frikendelsen af brutale banditter og domsfældelse over svage uskyldige”. I tiden efter Beccaria ophørte man med at bruge tortur i sager mod kriminelle i Europa. I dag kan tilståelser, der er fremkommet under tortur, ikke bruges som et gyldigt bevis i nogen vestlige retssale.

Men lige som dét er et faktum, er det også et faktum, at tortur stadig bliver brugt i stater verden over. Tortur holder i nogle situationer politiske modstandere fra at vælte magthaverne. Eller man kan ifølge myndigheder bruge det i helt særlige tilfælde, hvor man føler, at staten er truet af fx terrorister. I mange stater bruges tortur og mishandling som en ganske almindelig metode for at få almindelige kriminelle til at tilstå forbrydelse. Mange jurister verden over argumen-terer for, at man må bruge tortur i nogle tilfælde. En af dem er den amerikanske jurist Alan Derschowitz, der går ind for, at man bruger særlige tilladelser til tortur, når man mener at have fanget en såkaldt tikkende bombe.

“Jeg synes, det er meget, meget bedre, at vi indrømmer, at vi gør det, eller at vi ikke bruger tortur overhovedet. Men når vi gør det som nu ved at lade andre gøre det, er det meget bedre at give tilladelser i særlige tilfælde,” forklarer Alan Dershowitz på CNN den 4. marts 2003

den gode bøddelAlan Dershowitz’ modstandere argumenterer med, at hans eksempel forudsætter, at man får nyttige oplysninger ud af tortur. Og det er der ingen klare beviser for. Desuden angriber de idéen om den tikkende bombe, der mere er et hypotetisk spørgsmål end noget, der sker i virkeligheden.

Den amerikanske filosof, David Luban spørger: ”Hvis du havde 100 fanger og kun én indsat sad inde med de informationer, du havde brug for, ville du så torturere alle 100?””Selvom stort set ingen mennesker har oplevet at stå over for en tikkende bombe, bliver det altid brugt som det, der skal retfærdiggøre en ændring af vores lovgivning. Men ændrer du først den lov, vil tortur blive brugt hele tiden,” siger David Luban.

Han mener desuden, at billedet med den tikkende bombe indikerer, at den, der bruger tortur, bliver stillet i et meget mere positivt lys. ”Han er ikke en ond mand eller en sadi-stisk mand eller en brysk, ufølsom mand. I stedet er bødlen en samvittighedsfuld embedsmand, der er klar til at redde menneskeliv,” forklarer David Luban. Endvidere skjuler billedet, hvad det vil betyde for et samfund at tillade tortur. Efter David Lubans mening vil det civiliserede samfund miste sit fodfæste, og han støtter op om Jan Reemtsmas betragtning:

”De, der argumenterer for at legalisere tortur, har omhyg-geligt undladt at sige, hvordan torturen så skal se ud. Dertil rækker den juridiske fantasi ikke. Man vil helst ikke tale om, at det nødvendigvis må komme til en lovgivning, hvor man sætter tekst på forskellige torturmetoder. At der må parlamentsdebatter til. At der må offentlige debatter til. At det skal med i partiprogrammerne, og at jeg må læse dem, inden jeg beslutter mig for, om jeg går ind for en udvidet torturpraksis eller en restriktiv. At vi altså måtte have en of-fentlig debat om torturmetoder, og at den ville få civilisato-riske følger, som man slet ikke kan tænke til ende. Følgerne for vores civiliserede samliv ville være katastrofale. Og den diskussion har de, der argumenterer for brug af tortur, slet ikke forudset. Tortur vil forrå vores samfund”.

Foto: Zuma Press/PO

LFOTO


Da det kom frem, at CIA blev opfordret til at bruge metoden ”stress og tvang” (se kapitel 1), nægtede en række CIA-folk at bruge metoden. De følte, at metoden gav utroværdige oplysnin-ger, og to anonyme CIA-officerer fortalte til den amerikanske tv-station ABC News, at teknikken ikke var mere effektiv end en metodisk, grundig psykologisk afhøring. ”Det er dårlig afhøring. Du kan få hvem som helst til at tilstå hvad som helst, hvis torturen er slem nok,” sagde den tidligere CIA-officer Bob Baer til ABC News ved afsløringen af metoderne i november 2005.

Han fik opbakning af sin tidligere kollega, Larry Johnson, der også havde været chef for den ame-rikanske anti-terror myndighed. ”Rigtige CIA-folk ved, at det er bedre at opbygge et tillidsforhold til fangen ... end at opnå hurtige tilståelser med en taktik, som nazisterne og Sovjet brugte,” konsta-terede Larry Johnson.

CIA-folkene brugte et eksempel med Ibn Shayk al-Libbi, som efter to uger med afhøringer, hvor torturmetoderne vandbrættet og den kolde celle blev benyttet, kom med tilståelser om, at Irak trænede al-Qaida-medlemmer til biologisk krig. En oplysning, der var medvirkende til den ameri-kanske invasion af Irak, men også en oplysning, som Ibn Shayk al-Libbi senere trak tilbage, fordi den var urigtig. Han var bange for, at der vil blive taget endnu værre metoder i brug, hvis han ikke talte.

CASE CIa-oFFICERER: ”dET ER dÅRlIG aFhøRInG”


”Måske Mongoliet,” svarede Manfred Nowak på spørgs-målet om, hvor den mest grusomme tortur foregår. Som FN’s særlige rapportør om tortur har han mødt torturofre i lande som Kina, Mongoliet, Nepal og Georgien. Her er fangerne ofre for, at regimer holder politisk modstand nede med tortur. Han har set fængslerne indefra og forsøger at ændre regimernes handlemønstre. Men han er også begyndt at se med bekymring på vestlige stater– ikke mindst USA, selvom landet langt fra udøver samme grad af tortur som de førnævnte stater.

Grunden til bekymringen er, at USA har introduceret begrebet torture light. Samtidig må Manfred Nowak ikke besøge den amerikanske lejr i Guantánamo, hvor USA har tilbageholdt op mod 600 personer, mistænkte for at være en del af al-Qaida-netværket. Mange af fangerne i Guantánamo er blevet udsat for de såkaldte torture light-metoder, som CIA kalder ”stress og tvang”. Et notat fra den amerikan-

ske regering i 2002 beskrev tortur som vold, der medfører ”alvorlig fysisk skade, såsom organnedbrud, ødelæggelse af kropsfunktioner eller død”.

Manfred Nowak mener, at USA’s egen fortolkning er et tegn på, at landet har mistet sin uskyld. Og han påpeger, som mange andre, at staternes regeringer ikke selv har ret til at fortolke konventionerne. Det har kun domstolene og FN-komitéerne.

”Som det er med alle folkeretlige konventioner, er det ikke staten selv, der har adgang til at fortolke dem. Det svarer til, at jeg stjæler 50 øre fra én, og jeg siger, det ikke er tyveri. Men det er ikke mig, der har kompetence til at tolke den danske lovgivning. Det er de danske domstole. Det samme gælder folkeretten. Det er kun FN’s torturkomité eller den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har kompe-tence til at tolke,” forklarer Therese Rytter, jurist i RCT.

Torturens forbudte gradbøjning

det, man kalder torture light i dag, blev dømt som mishandling i 1970’erne, og stater har ikke lov til at gradbøje torturforbuddet. Men det internationale samfund har begrænsede midler til at ændre på, at nogle stater gradbøjer torturforbuddet.


de fem teknikkerDen metode, amerikanerne bruger i Guantánamo, ligner til forveksling den, som Storbritannien i 1970’erne kaldte de fem teknikker. En nøje udarbejdet metode, der kombinerer fysisk og psykisk pres, som ikke medfører døden eller svære fysiske mén, men som stadig nedbryder fangen psykisk.

Storbritannien brugte metoden på IRA-folk i 1970’erne. Teknikkerne dækker over, at man tvinger fanger til at stå op meget længe, dækker deres ansigter med hætter, næg-ter dem søvn, mad og vand og udsætter dem for meget høje lyde (se kapitel 1).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømte i 1978 metoderne for at være umenneskelig behandling og i strid med Menneskerettighedskonventionen. Storbritan-nien fraveg derefter helt ønsket om at bruge disse særlige afhøringsmetoder, og i årene efter indførte Storbritannien en række af de regler og procedurer, der forebygger over-greb på fanger. Dermed tog den britiske stat bedre vare på fangernes rettigheder (læs mere om fangers rettigheder i det supplerende materiale på www.tortur.dk).

Juridiske armbøjningerTrods udviklingen i Storbritannien diskuterer stater som Israel og USA i dag fortsat definitioner og særlige omstæn-digheder, der skal gøre det muligt for stater at gradbøje torturforbuddet. Israel er dog hidtil det eneste land, der har foretaget en juridisk gradbøjning af torturforbuddet ved at tillade brugen af ”moderat fysisk pres” i perioden 1987-1999. Baggrunden for den israelske beslutning var en afsløring af, at israelske efterretningsfolk i 1970’erne og 1980’erne systematisk havde anvendt tortur mod fanger. Og de løj i retten om, at de havde opnået tilståelserne ved brug af tortur.

Resultatet var, at en regeringskommission – Landau Commi-sion – ønskede at begrænse brugen af tortur. Men samtidig mente kommissionen, at sikkerhedstruslen mod Israel tillod brugen af særlige metoder. Derfor blev det lovligt i tilfælde af såkaldte ”tikkende bomber” at bruge særlige metoder, således at afhøringsofficerer ikke kunne retsforfølges.

FAKTA: TorTurENsusKylDiGEoFrE?

Den israelske menneskerettighedsorganisation, B´Tselem, rapporterer, at mindst fem fanger døde under afhøring mellem 1988 til 1990.

B’Tselem skønner, at den israelske sikkerheds-tjeneste i perioden 1987 til 1999 årligt afhørte i gennemsnit mellem 1.000 og 1.500 palæstinensere og cirka 85% blev tortureret.

I perioden 1996 til 1998 blev 24 palæstinensiske fanger rystet under forhør (torturmetoden ”sha-king”, red.) i israelsk fangenskab. Metoden risikerer at medføre permanente hjerneskader. 11 fik ikke nogen tiltale efter deres afhøring, og de blev løsladt uden rettergang. Ni andre blev løsladt efter mange måneders tilbageholdelse uden domfældelse. Fire gennemgik retssager – og to af disse blev straffet med fængsel.

Siden 2002 er mindst 44 fanger døde i amerikansk varetægt i Afghanistan og Irak ifølge det amerikan-ske forsvar. Mindst 8 af de 44 døde under eller efter afhøring.

Læs mere om tortur i Israel på www.tortur.dk

•

•

•

•


KoM I dYbdEn

Læs mere om FN’s nye tillægsprotokol og andre meto-der til at forebygge tortur på www.tortur.dk

Anvendelsen af moderat fysisk pres var officiel israelsk regeringspolitik indtil 1999, hvor den israelske Højesteret fastslog, at enhver form for fysisk magt under forhør var ulovlig. Domstolen kunne konstatere, at brugen af moderat fysisk pres var eskaleret – og afhøringsmetoderne var ikke begrænsede til det moderate eller til særlige tilfælde. Den israelske erfaring viser, at det ikke er muligt at indkapsle brugen af tortur til enkelte tilfælde. Når man én gang lovlig-gør tortur, så har man åbnet op for Pandoras æske, med det resultat, at der er udbredt risiko for, at tortur vil blive anvendt mere eller mindre rutinemæssigt. Ingen politistyrke – men mulighederSelvom Israel i perioden 1987-1999 besluttede, at moderat fysisk pres ikke er det samme som tortur, blev Israel kritiseret af bl.a. FN´s Komité mod Tortur. Problemet er imidlertid, at FN’s eneste ”våben” over for krænkende stater er at rette en verbal kritik mod dem. FN har ikke en mekanisme, der sikrer, at de internationale konventioner bliver håndhævet i praksis.

”Det internationale samfund har ikke en international politistyrke, der kan rykke ud mod stater, der krænker kon-ventionerne. I praksis er det staterne selv, der er ansvarlige for overholdelsen af torturforbuddet, og det kan jo være et problem, når det er den selv samme stat eller dennes politistyrke, som begår torturen,” siger Therese Rytter, jurist hos RCT.

Selvom det internationale samfund ikke kan straffe, hvis konventionerne ikke bliver respekteret i praksis, findes der alligevel en række mekanismer, der kan være med til at sikre, at konventionerne bliver overholdt. Fx pålægger konventio-nerne staterne at forbyde tortur, at forebygge tortur og at undervise politi og militær i torturforbuddet. Domstole og FN-komitéer overvåger, at konventionerne bliver overholdt.

Og FN har en særlig rapportør på torturområdet, Manfred Nowak, der inspicerer fængsler verden over og forsøger at overbevise stater om ikke at bruge tortur.

”Man har også mulighed for at hænge stater ud og bebrejde dem for krænkelserne. Effekten af det skal man ikke under-vurdere, for de færreste lande ønsker at have et umenneske-ligt image,” forklarer Therese Rytter.

Den amerikanske regering og præsident Bush gentager også gang på gang, at USA ikke bruger tortur. Men diskussionen om torture light fortsætter, og det kan ikke undgå at sætte spørgsmålstegn ved torturforbuddet i de internationale konventioner.

Men FN holder fast: ”Det må være muligt at kæmpe mod terror inden for folkerettens rammer. Tortur er uretfærdigt, hver gang,” konstaterer FN’s rapportør Manfred Nowak kategorisk.


Hvor skal grænsen trækkes ved en tikkende bombe? Skal det være den tikkende bombe selv? Hans nærmeste med-sammensvorne? Hans bror? Hans ven? Hans nabo? Hans kollega? Hans vens ven? Den tikkende bombe kan risikere at blive et billede, som kan omfatte enhver, der har kendskab til eller muligvis har kendskab til eventuelle angreb i fremtiden.

”Eksemplet med den tikkende bombe bør blive, hvor den hører til; som en interessant sag for filosofistuderende,” be-mærker Eitan Fellner, der er tidligere direktør i den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem.

Den israelske sikkerhedstjeneste har ligesom en række andre sikkerhedstjenester forklaret, at tilfælde med tikkende bomber er uhyre sjældne. Alligevel optræder tortur langt oftere end enkelte tilfælde. Det viser praksis i Israel, som er det eneste eksempel på et land med en juridisk blåstempling af fænomenet den tikkende bombe.

Det var ellers pointen at begrænse brugen af tortur, da Landau-kommissionen i Israel i 1987 opstillede en række retningslinier for, hvornår moderat fysisk pres kan bruges. Men det viste sig hurtigt, at moderat fysisk pres blev brugt i langt videre omfang, end kommissionen havde forestillet sig.

Torturens glidebane

når man tillader brugen af tortur i visse tilfælde, anvendes tortur pludselig systematisk over for de fleste fanger.

>ETIK >MoRal>KoM I dYbdEn

Test din viden og læs mere om tikkende bomber, om sagen om den israelske ambassadør i Danmark, der gik ind for tortur og om den amerikanske senator og Vietnam-veteran, der vil have tortur forbudt i USA www.tortur.dk

”Der er åbenbart dobbelt-budskaber. Der var det skrevne kodeks – Landau-kommissionen – og så er der et andet mundtligt kodeks hos dem i marken. Det er forfærdeligt,” sagde Moshe Landau, kommissionens formand, i et inter-view i den israelske avis Haaretz i 2000.

Landaus kommentar gengav billedet fra en intern hemmelig-holdt, israelsk regeringsrapport, som dokumenterede brugen af tortur fra 1987 til 1992.”Overtrædelserne af Landau-kommissionens retningsli-nier og sikkerhedsregulativerne hos GSS (den israelske sikkerhedstjeneste, red.) fortsatte med at være udbredte på afhøringsstederne i Gaza og i et vist omfang i andre afhøringscentre [...] Disse overtrædelser skete ikke på grund af ukendskab til loven, men var med vilje.”

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 21

”Er der nogle situationer, der kan retfærdiggøre, at man bruger særlige afhøringsmetoder som fx USA og Israel, der bruger tvang eller moderat fysisk pres?”

Peter skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti

”Det synes jeg ikke godt om. Det er en uting, at man benytter sig af de metoder.” Men hvis man ved, at en person har infor-mationer om en bombe eller et angreb, og man kan redde menneskeliv med de meto-der? ”Det er et meget hypotetisk spørgsmål. Hvis ens egen familie befinder sig i et hus, hvor en bombe står og tikker, er det ikke til at sige, hvad man vil gøre. Men som politik mener jeg, at tortur er uacceptabelt.”

Elisabeth arnold, Det Radikale Venstre

”Nej. Vi skal overholde de inter-nationale konventioner. Når man bruger særlige metoder, er der risiko for, at der kan fremkomme falske oplysninger. Man har ikke garanti for, at vedkommende giver de sande oplysninger.”

Tom behnke, retsordfører, Det Konservative Folkeparti

”Nej. Tortur er forbudt, og det skal det blive ved med at være. Der findes sikkert masser af argumen-ter for situationer, hvor man mener, det kan være hensigtsmæssigt. Men det kræver, at nogen skal definere, hvornår det er tilladt, og hvornår det ikke er. Det er et skråplan at komme ud på, og det skal vi ikke.”

Vil danske politikere gradbøje tortur?Fem af Folketingets politikere svarer på spørgsmålet:

Foto: Helle Moos

Foto: Henrik Sørensen

Foto: Issak Hoffmeyer


Per Kaalund, Medlem af Rets-udvalget, Socialdemokraterne

”Nej, det er der ikke. Tortur-forbuddet kan ikke gradbøjes – for hvor går grænsen? Som jeg ser på det, kan det ikke gradbøjes hverken ved fysisk eller psykisk pres.”

birthe Rønn hornbech, rets-ordfører for Venstre

”Nej, fordi det er et overgreb fra den, der har magten, som jeg må tage afstand fra. Desuden viser erfaringen, at forklaringer og tilståelser, der fremtvinges ved hårdhændede afhøringsmetoder, sjældent kommer sandheden nærmere og desuden ikke står til troende i en retssal i et civiliseret samfund.”

Man Kan Jo IKKE REGnE MEd aT FÅ oPlYsnInGER Ud aF FolK VEd aT bYdE dEM PÅ En KoP KaFFE?Tre skarpe til tidligere justitsminister, jura-pro-fessor, ole Espersen,

Hvorfor kan man ikke som

Israel eller USA sige, jamen

det her er tilladt og det her

er ikke tilladt, når nu man

laver klare regler for, hvor-

dan og hvornår man må

bruge forskellige metoder

og fysisk pres?

Tortur er tortur, og det har man besluttet sig for at afskaf-fe. Der er situationer, hvor man kan fristes til at bruge tortur, men menneskerettigheder skal ikke kun holdes i situatio-ner, hvor der ikke er nogen modsatrettede interesser, men også i situationer, hvor der er – som fx krig. Tortur begået af USA viser, at det ikke kun er blevet brugt ved tikkende bomber, men også mod fanger, der er ved at afsone en dom.

Hvordan kan man forvente,

at soldater under krigens

pres skal overholde konven-

tionerne?

Det er grunden til, at man i årevis har forhandlet om kon-ventioner som Geneve-kon-ventionen, fordi man ved, at der er en risiko i krigstid, når de føler sig pressede. Derfor må man lave konventionerne, der forbyder tortur, så soldater ikke mister den omtanke, der ellers skal være kendetegnen-de ved menneskelig opførsel.

Men er det ikke naivt at tro,

at man kan få informationer

ud af folk ved bare at byde

på en kop kaffe og spørge

pænt?

Der er kloge og tålmodige af-hørere, der får meget mere ud af afhøringer. Jeg har ikke set noget bevis for, at tortur skaf-fer flere oplysninger. Til gen-gæld skaber tortur et enormt had. Det er et argument i primitive samfund, at man tror, man kan få mennesker til at sige det, man ønsker, ved at bruge vold.

Foto: Jens Honoré

Foto: Henrik Sørensen

Kapitel 2 • Tortur: Et dilemma? 23

Torturen af mennesker er ikke kun en kamp mod terror. Det er også en måde at skabe veje

til ny terror. For de mennesker, der bli-ver ydmyget i afhøringsrum, de vil ikke glemme. Og børnene, som ser deres forældre blive ydmyget, og de unge, der selv bliver afhørt og ydmyget, de bærer noget i sig, der i de fleste til-fælde er farligere end terror selv.” Gideon Levy, journalist og kommentator på den isra-elske avis Haaretz

”

Kapitel 3

ToRTUREns ondE CIRKEl


”Jeg har gennemlevet et helvede under og efter besættel-sen. Min mand er død. Selv fik jeg tre år efter befrielsen en angstneurose, som jeg aldrig er kommet af med. Jeg er 50 procent invalid efter erstatningsloven. Jeg har aldrig kun-net gå ud alene uden at få de forfærdeligste angstanfald. Hver nat har jeg de frygteligste mareridt. Jeg har været hos psykiater, men han har sagt, jeg må lære at leve med det. Det kom efter et forhør og min mands deportation. Forhøret var hos Johannes Randschau, som også gennemtævede min mand og meddelte ham, at han skulle skydes. Mine børn kunne ikke holde mig ud og har brudt med mig.”Sådan beskriver en dansk kvinde i 80’erne sine oplevelser med tortur for 65 år siden under den tyske besættelse af Danmark. Kvinden er én af de mange, der er mærket for resten af livet af den tortur, som op mod 2.000 danskere blev udsat for under den tyske besættelse. Hendes fortælling om oplevel-serne indkapsler torturens virkninger og efterveer – og ikke mindst smerten og angstens evne til at forplante sig i flere generationer.

Oplevelserne og virkningerne efter tortur er de samme, næsten uanset om de er sket under Anden Verdenskrig i Danmark, eller om de sker i de palæstinensiske områder, hvor Sameh Abed Alkarem Rahal blev tæsket og tvunget til at drikke urin af israelske soldater. ”Jeg ville hellere være død end udsættes for den ydmygelse. At have været død er bedre end mit liv i dag. Jeg har stadig smerter i maven. Før følte jeg mig som et menneske. Det gør jeg ikke mere. Og jeg går ingen steder,” forklarer han.

den usynlige smertePalæstinenseren Samehs oplevelser er typiske for torturofre. Torturen sætter sig som fysiske smerter, men den mest mar-kante smerte er den usynlige psykiske smerte – og ønsket om, at man var død i stedet for at mindes oplevelsen.

Hvad enten torturen har stået på i kortere eller længere tid, kan man risikere, at torturen sidder i sindet resten af livet, hvis ikke den bliver behandlet. Torturens hyppigste psykiske efterve er Post Traumatic Stress Disorder (PTSD), på dansk

ToRTUREn sToPPER aldRIG

Tortur står måske kun på i en time, i nogle uger eller måneder. Men det kan forfølge torturofre resten af livet. Tortur slider på tidligere fanger og deres familier.

Kapitel 3 • Torturens onde cirkel 2�

posttraumatisk stressforstyrrelse, der er betegnelsen for langvarige følgevirkninger efter svære psykiske traumer. Symptomerne er angst, irritabilitet, søvnløshed, natlige mareridt, nedsat hukommelse og oplevelser af flashbacks på alle tider af døgnet.

Det har rod i oplevelsen fra det øjeblik, man bliver arresteret under råb og tumult. Man bliver slået og ydmyget foran familien. Man aner ofte ikke, hvor man bliver ført hen, kun at man er alene med bødlerne. Og man ved ikke, hvad der sker med familie eller venner. Man bliver slået, nedværdiget og presset psykisk. ”Hvis ikke du taler, så voldtager vi din datter foran øjnene på dig,” kan truslen lyde.

Det efterlader psykisk smerte uanset om man kalder det tortur eller moderat fysisk pres. Hvis det ikke bliver behand-let, kan det ofte ende i indelukkethed og afvisning af andre mennesker. Og selvom det bliver behandlet, er det ikke sikkert, at efterveerne forsvinder.

Traumet vandrerEfter torturen hersker tavsheden ofte. Mange torturofre magter ikke at tale om det. Og traumet hænger uudtalt over hele familier. ”De første år gik det godt, men derefter gik det ned ad bakke. Min far havde store psykiske problemer, han så fjendebilleder og var vanskelig at omgås. Han kunne sidde længe og kigge ud i luften. Uhyggen hærgede hele hjem-met og livsglæden forsvandt . Jeg higede efter de små stunder, hvor vi stadig havde det rart sammen. Men de blev sjældnere og sjældnere. Min mor var meget nervøs det sidste halve år, han levede. Han kunne skyde sig selv når som helst, og til sidst gjorde han det,” fortæller sønnen til en tortureret dansk modstandskæmper under Anden Verdenskrig.

Tortur af forældre påvirker børn og familieliv. Men det kan også give varige problemer for børnene. Undersøgelser af store grupper torturofre og deres familier viser, at børnene ofte lider af angst, har depressiv adfærd, har svært ved at koncentrere sig i skolen, har mareridt og bliver indadvendte. Traumet kan leve videre i flere generationer. Men det kan også sprede sig til resten af ofrets omgivelser.

UdstødelseDet er dog ikke nødvendigvis torturofret, der lukker andre ude. Torturofre oplever også ofte at blive lukket ude af na-boer, venner og familie. Torturen vækker mistanken hos det omgivende samfund. Mistroen vokser, fordi de færreste tror, det er uden grund eller tilfældigt, at en enkelt person bliver anholdt og tortureret. På den måde bliver ofret gjort skyldig af sine omgivelser, hvad enten han eller hun har begået en forbrydelse eller ej.

Det fænomen har rødder helt tilbage til dengang, man kun torturerede kriminelle fanger, man anså for at være skyldige. Derfor spøger skyldsgenfærdet ofte omkring torturofre. Visse regimer har brugt og bruger stadig tortur til at udstøde torturofre fra samfundet.

ToRTUREns FølGERDe hyppigste psykiske følger af tortur er:• Angst• Søvnbesvær• Mareridt• Irritabilitet• Vredesudbrud• Svækket impulskontrol • Depression

Tal for torturMan har ikke tal for, hvor mange der bliver tortu-reret på verdensplan. Men tortur findes i over 100 lande. Det internationale rehabiliteringsråd for torturofre (IRCT) har 200 klinikker verden over og hjælper 100.000 torturofre årligt.


Men der kan også være en anden mistro forbundet med tor-tur. I de palæstinensiske områder bliver man ofte mistænkt for at være stikker, hvis man bliver hentet af soldater. Og hvis torturen er psykisk eller ikke efterlader mærker, er det meget svært at opnå anerkendelse og forståelse fra ens omgivelser. ”Man synes, det er frygteligt inhumant og brutalt, at men-nesker bliver gennemtævet, men det er lige så slemt at stå på en papkasse i 16 timer med armene ud til siden og få at vide, at hvis man falder ned, så dør man. Og det er en fryg-telig situation at blive udsat for tortur, og ingen tror på én,” siger Henrik Rønsbo, antropolog og seniorforsker ved RCT.

En blanding af fysisk og psykisk tortur. De truende soldater er parat til at slå det bagbundne offer, der har hætte over hovedet og opsvulmede fødder efter falanga tortur. Tegningen gengiver også, hvordan man har det under torturen. Tegning: RCT


20-årige Diego Gallardos lig blev fundet med 57 synlige slag på kroppen og i hovedet. De 57 slag og spark regnede ned-over ham, da han lå på gulvet på en politistation i 15 timer. Det kunne lyde som en historie fra Argentinas militærdikta-tur 1976-1983. Men Diego Gallardo levede i 2005 – flere år efter Argentina havde lagt diktaturet bag sig og var vendt tilbage til demokratisk styreform. Alligevel er det bare et af 189 voldelige drab, som argentinske sikkerhedsstyrker blev anklaget for i 2005.

aRVEn EFTER ToRTUR diktaturer bliver begravet, men torturen består.

Det argentinske eksempel er klassisk for tidligere diktaturer, hvor tortur har været en indgroet del af styrets magtudøvel-se. Selvom diktaturet er lagt i graven, lever torturen videre.

Voldelige vanerDet argentinske politis voldelige vaner har rødder tilbage til militærdiktaturet, der blev indført i 1976. Styret slog brutalt ned på politiske modstanderes strejker og uroligheder. Tusindvis blev afhørt, banket, voldtaget og tortureret under mistanke for at være terrorister. Selv kaldte styret de volde-lige afhøringer for intensiv terapi. Trods denne omskrivning nedbrød udøvelsen af tortur mora-len blandt politistyrkerne, og grænserne mellem den lovlige og ulovlige behandling af mistænkte blev grundlæggende forrykket.

Selvom der har været et retligt efterspil mod diktaturets bødler i Argentina, så er det svært at ændre årtiers dårlige vaner. Nutidens argentinske politi bruger ofte stadig de samme metoder. Det samme gælder i Sydafrika, hvor har man forsøgt at hele sårene efter årtiers voldeligt Apartheid-regime med en national forsoningsproces og en sandhedskommission. Selvom tusindvis af sydafrikanere har fortalt om torturens grusomheder under Apartheidtiden, og landet i dag er på vej mod demokrati, har det endnu ikke lukket torturkapitlet i landets historie. I 2003 – fem år efter sandhedskommissio-nen – rapporterede Amnesty International om fortsat tortur og 528 dødsfald i politiets varetægt.

Torturensvoldsspiral

TORTUR AVLER VOLD

DER

AVLE

R TO

RTU

R


KoM I dYbdEn

Læs mere om torturens påvirkning på torturofre og samfund på www.tortur.dk

19-årige Mohammed gik på en koranskole i Algeriet i 1994, mens islamister forsøgte at vælte det algeriske styre. En dag blev han hentet af 30 maskerede mænd. Torturen fik ham til at lyve.

”De torturerede os foran hinanden for den psykologiske effekts skyld. De viste os døde mennesker, der hang i håndjern i loftet. Disse mennesker var døde af tortur og sult. Jeg havde delt celler med dem. (…) De truede med at hente min kone, hvis jeg ikke fortalte sandheden. En mand ved navn Ahmed Shabla fra Baraki var i fængsel med mig. Han fortalte mig, at de havde tortureret hans kone. De kom med hans mor og voldtog hende foran øjnene på ham. Jeg var uden for rummet, da de gjorde det, og da hans mor kom ud. Hun var nøgen og smurt ind i blod. Hun bad os om at være tapre, at holde ud. Sid-Ahmed blev dømt til døden. I kommissariatet blev jeg tortureret så slemt, at jeg fortalte, at min egen bror var en del af modstandsbevægelsen. De bandt mine hænder og fødder og lagde mig på maven på gulvet. De bankede mit hoved mod gulvet indtil mine tænder faldt ud. De bragte min bror til kommissariatet og stillede os ansigt til ansigt i et rum. Jeg fortalte ham: ”Det er ikke rigtigt, jeg sagde det kun på grund af torturen.” Min bror græd og sagde: ”Må Gud tilgive dig.” De brækkede hans ribben og lod ham gå. Under torturen sagde jeg, at jeg samlede medicin og penge til modstandskampen. Det var ikke sandt. Jeg sagde det kun, fordi jeg ønskede, de skulle stoppe torturen.”

Uddrag fra Robert Fisk’s The Great War for Civilisation, Harpercollins Publishers, 2006, RCT’s oversættelse

CASE ToRTUREns oFFER Kan oGsÅ VæRE sandhEdEn

den onde cirkel

Den britiske journalist Robert Fisk så konsekvenserne af torturens onde cirkel på en rejse til Irak:

Jeg husker landsbyen Khan Dari, hvor den første amerikaner blev dræbt af en vejsidebombe i juli 2003. Hans blod lå endnu tværs over ho-

vedvejen, og folk på stedet hoverede over hans død. Og en mand kom op til mig for at tale om politik – den meget voldelige af slagsen. Han havde, sagde han, været fængslet under amerikanerne og var blevet udsat for barbarisk vold. ”Sådan behandler vi besættere,” sagde han. ”De kommer og siger, de er befriere, men når vi har indset, de er besættere, bliver vi nødt til at kæmpe. Vi er mennesker af stål. Amerikanerne og alle andre besættere vil blive brændt.”Så kom der noget, der var lige så skræmmende, som det var forfærdeligt.

”Jeg har en et-årig datter,” sagde han.”Og jeg vil med glæde komme en bombe i hendes tøj og sende

hende til amerikanerne for at dræbe dem.”

Uddrag fra Robert Fisk’s The Great War for Civilisa-tion, Harpercollins Publishers, 2006, RCT’s

oversættelse.


CaT – Committee against Torture (Fn’s komité mod tortur)Komitéen opstod som et FN-organ i 1988. Komitéen består af 10 uafhængige eks-perter, der har til opgave at overvåge, at torturkonventionen bliver overholdt, samt at behandle klager over tortur.http://www.ohchr.org/english/bodies/cat

den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstolHvis man som borger mener, at staten har forbrudt sig mod en eller flere af ens menneskerettigheder, og de nationale kla-geinstanser ikke har givet medhold, kan man som europæer gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen begyndte sit arbejde i 1959, og domsto-lens 41 dommere fældede 1105 domme i 2005. http://www.echr.coe.int/echr

den Europæiske Menneskerettig-hedskonventionI 1950 vedtog Europarådet Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention, der beskytter de borgerlige og politiske rettigheder, man har som individ i Europa, fx retten til livet, retten til frihed fra tortur, retten til frihed og en retfærdig rettergang, retten til frihed for diskrimination.http://www.menneskeret.dk/menneske-retieuropa/konventionen/

Europarådet46 europæiske stater udgør i dag Europa-rådet, der siden 1949 har haft til formål at

beskytte og udvikle menneskerettigheder, vedligeholde udviklingen af de europæiske lande som demokratiske og socialt ansvar-lige stater og at fremme den europæiske kulturelle identitet. Den daglige admi-nistration varetages af et internationalt sekretariat i Strasbourg.http://www.coe.int/dk/portal/?L=DK

Fn – Forenede nationer FN blev oprettet i 1945 med 51 medlems-stater. Målet med FN var at sikre verden mod krig og aggression. Men FN spiller også en stor rolle i internationalt udvik-lingsarbejde, miljøsamarbejde og kampen for menneskerettigheder. I dag har FN 191 medlemmer, der mødes én gang om året til Generalforsamlingen. www.un.org

FolkeretFolkeret regulerer staters adfærd over for hinanden – både i fredstid og krigstid. Menneskerettighederne og Genève-kon-ventionerne er en del af folkeretten. http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspo-litik/FredSikkerhedOgInternationalRetsor-den/Folkeret/

Genève-konventionerne I krig skal stater rette sig efter de fire Genève-konventioner, der sætter reglerne for krig i international ret. De fire kon-ventioner dækker behandling af sårede og andre tab på slagmarken og til søs, behandling af krigsfanger samt behand-ling af civile i krigstid. I 1949 vedtog

Den internationale Røde Kors Komité de fire Genève-konventioner og 48 stater godkendte konventionerne i 1949. http://www.um.dk/Publikationer/UM/Dansk/Udenrigspolitik/HumanitaerFolke-ret/kap07.asp

humanitær retNår borgere befinder sig i krigssituatio-ner, er stater forpligtede til at beskytte borgerens basale menneskerettigheder. Det vil sige at give hjælp til krigsofre og begrænse tab af menneskeliv, menneske-lig lidelse og materielle ødelæggelser. http://www.um.dk/Publikationer/UM/Dansk/Udenrigspolitik/HumanitaerFolke-ret/index.asp

International ret: Se Folkeret

KonventionStater forpligter sig juridisk, hvis de indgår en konvention. Konventioner er en overenskomst mellem stater om forskellige temaer. Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention og alle FN’s konventioner om alt fra miljø til tortur er bindende dokumenter for de stater, der har indgået dem.

MenneskerettighederOrdet menneskerettigheder er først blevet en del af hverdagssproget efter Anden Verdenskrig, hvor FN’s generalforsamling vedtog den universelle menneskerettig-hedserklæring i 1948. Menneskerettighe-der referer til de universelle rettigheder,

lEKsIKon


mennesker har uanset national lovgivning. Menneskerettigheder skal beskytte indivi-det mod statens overgreb eller krænkelser fra andre mennesker. http://www.menneskeret.dk/menneske-retieuropa/fn/verdenerklaring/

Militære straffesagerEn dansk militær straffesag er som udgangspunkt en sag mod en person i militærtjeneste, der er anklaget for at have overtrådt en af de militære love eller andre love, hvor overtrædelsen er sket i tjenesten, vedrører tjenesten eller er sket på militært område. Sagen bliver ført i byretten, landsretten eller Højesteret. www.forsvaret.dk

PTsd – Post Traumatic stress disor-der, (posttraumatisk stressforstyr-relse) PTSD er en belastningsreaktion, som oftest forekommer efter en traumatisk oplevelse. Det kan være en meget overvældende og ekstrem situation; man kan føle, at man ikke har indflydelse på situationens udvik-ling, eller man kan føle sig truet på livet. PTSD følger med fx krigsoplevelser, tortur, voldtægt, naturkatastrofer. Symptomerne kan fx være, at man genoplever traumet, fortrænger det, sover dårligt om natten, har vredesudbrud, føler sig fremmedgjort over for andre, har svært ved at koncen-trere sig m.m.www.rct.dk

RCT – Rehabiliterings- og Forsk-ningscentret for Torturofre En lægegruppe i Amnesty International besluttede i 1982 at oprette Rehabilite-ringscenteret for Torturofre efter at have oplevet følgetilstandene hos torturofre. Lægen Inge Genefke tog initiativet og tegnede i mange år centerets profil. RCT er siden blevet en organisation, der både arbejder internationalt mod tortur i sam-arbejde med lokale partnere i 3. verdens-lande og i Danmark, hvor der gives hjælp til torturofre. RCT har desuden verdens største dokumentationscenter om tortur og bedriver forskning i tortur. www.rct.dk og http://doc.rct.dk

IRCT – det Internationale Rehabilite-ringsråd for Torturofre Stifter af RCT, Inge Genefke, startede i 1995 det internationale rehabiliteringsråd, der er en paraplyorganisation for en stor del af verdens rehabiliteringscentre for torturoverlevere. www.irct.org

Ratifikation Ratifikation betyder godkendelse. Det bliver primært brugt, når stater (parla-menter) godkender en traktat, aftale eller konvention, der er indgået med en eller flere andre stater.

TerrorTerror er ikke endeligt defineret, men bli-ver beskrevet som forsætlig vold, ofte mod civile, udført af en lille gruppe mennesker

med det formål at skræmme mange. Ter-ror kan have et politisk sigte og kan være en metode til at tvinge en modstander til at give efter for krav. Der kan være flere former for terrorisme: privat terrorisme, som foretages af enkeltpersoner eller grupper, fx kapringer, bombninger, kidnap-ninger og attentater; eller det, som nogle kalder statsterrorisme, hvor en stat eller en regering udfører terrorhandlinger mod egne borgere eller andre landes borgere. I international lov findes begrebet statster-rorisme ikke, idet stater pr. definition ikke begår terrorisme. Hvis stater begår ter-rorlignende handlinger, vil det som oftest være betegnet krigsforbrydelser eller grove krænkelser af menneskerettigheder.http://www.leksikon.org/art.php?n=2543

TillægsprotokolNår et verdenssamfund udvikler sig, eller der er enighed om at stramme på nogle konventioner eller tilføre nye regelsæt, kan det være nødvendigt at justere på dele af Folkeretten. I de situationer skrives tillægsprotokoller. Tillægsprotokollen til FN’s konvention mod tortur blev vedtaget i FN i 2002 og trådte i kraft, da 20 stater havde ratificeret den i 2006. http://www.menneskeret.dk/menneske-retieuropa/protokoller/

Kapitel 3 • Torturens onde cirkel 31

Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte os på adressen:

rCTRehabiliterings- og Forskningscentret for TorturofreBorgergade 13Postboks 21071014 København Ktlf. : 33 76 06 00fax: 33 76 05 10

e-mail: [email protected]

Du kan også besøge voreshjemmeside: www.rct.dk

KlIK Ind PÅ www.ToRTUR.dK

Documents

Udgivet af Rehabiliterings- og Forskningscentret for …...vedtog en række stater i 1984 derfor FN’s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdi-gende behandling