Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
1
UDDANNELSESPROGRAM
FOR
FAGOMRDE ALLERGOLOGI
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
2
Indhold
FORUDSTNING FOR FAGOMRDEUDDANNELSE I
ALLERGOLOGI.............................. 3
GENEREL MLSTNING
.............................................................................................................
3
VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLGE
.................................................... 5
GODKENDELSE AF FAGOMRDEUDDANNELSEN
...............................................................
5
BESKRIVELSE AF KOMPETENCENIVEAU
...............................................................................
6
UDDANNELSESPROGRAMMETS INDHOLD
............................................................................
7
Teoretisk viden
..............................................................................................................................
7
Selvstudium
...............................................................................................................................
7
Konferencer
...............................................................................................................................
7
Kurser
........................................................................................................................................
8
Klinisk uddannelse
........................................................................................................................
8
Generel mlstning for uddannelsesforlbet
............................................................................
8
Diagnostiske procedurer
............................................................................................................
9
Terapeutiske procedurer
..........................................................................................................
10
Profylaktiske procedurer
.........................................................................................................
11
Patientinformation/kommunikation
........................................................................................
11
Lovgivningsmssige forhold
..................................................................................................
11
Egen vejlederfunktion
.............................................................................................................
12
Undervisning
...........................................................................................................................
12
Holdning og etik
......................................................................................................................
12
FRDIGHEDSLISTE
....................................................................................................................
13
PRAKTISK ERFARING
................................................................................................................
17
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
3
FORUDSTNING FOR FAGOMRDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI
Speciallgeuddannelse i intern medicin: lungemedicin,
dermatologi, arbejdsmedicin eller evt.
andet speciale (f.eks. NH-sygdomme eller anstesiologi).
GENEREL MLSTNING
Det overordnede ml for uddannelsen inden for fagomrdet er, at
den uddannelsessgende efter
afsluttet ansttelse har erhvervet sig en teoretisk-videnskabelig
viden om det allergologiske
sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og frdigheder,
der gr ham/hende kvalificeret til
selvstndigt at varetage funktioner inden for fagomrdet
allergologi. Dette betyder, at den
uddannelsessgende ud fra anamnese og objektiv undersgelse af en
patient selvstndigt skal
kunne tilrettelgge et diagnostisk udredningsforlb, der under
hensyntagen til aktuel viden, frer
til den korrekte diagnose. Herudover skal den uddannelsessgende
vre i stand til at ivrkstte
forebyggelse og behandling af de allergologiske sygdomme. Den
uddannelssgende skal desuden
have gjort sig bekendt med og forholdt sig til de etiske
aspekter af faget. Endelig skal den
uddannelsessgende efter endt uddannelse kunne deltage i
undervisning p specialistniveau af
yngre kolleger og andre grupper af sundhedspersonale.
Sammenfattende sigter uddannelsen mod at opfylde de vigtigste
krav, UEMS har opstillet til den
kliniske del af en allergologisk speciallgeuddannelse. Formlet
er, at den uddannelsessgende
efter afsluttet uddannelse skal kunne ptage sig et selvstndigt
ansvar for undersgelsesprogram,
behandling, og kontrol, prognosevurdering samt profylakse
forebyggelse af allergologiske
patienter.
En fagomrdeuddannelse er bygget oven p en af flere forskellige
speciallgeuddannelser. En
fagomrdeekspert forventes, i forhold til sit fagomrde, at have
erhvervet srlig viden og
kompetence inden for sit felt ud over, hvad der er indeholdt i
speciallgeuddannelsen.
De primre forudstninger er forskellige, og det samlede endelige
kompetenceniveau inden for
visse omrder af allergologien vil derfor variere afhngigt af
grundspecialet. I fagomrde-
uddannelsen sikres dog at alle uafhngigt af speciale opnr fuld
kompetence i et allergologisk
kerneomrde og et vist minimum af kompetencer inden for alle
omrder af allergologien. Dette vil
sikre dkning af de omrder af allergologien, der stort set ikke
dkkes af de nuvrende
speciallgeuddannelser, samt sikre en bred tilgang til det
allergologiske fagomrde og de ofte
komplekse problemstillinger, allergologiske patienter
prsenterer.
I respekt for dette er kompetencekravene i frdighedslisterne
forskellige for lger med specialet
intern medicin: lungemedicin; for lger med specialet dermatologi
og for lger med specialet
arbejdsmedicin.
En allergologisk fagomrdeuddannelse skal ogs vre mulig for lger
med andre
speciallgeuddannelser (f.eks. NH-sygdomme), og en tilpasset
frdighedsliste kan skabes i
samarbejde med det givne speciallgeselskab og DSA.
Dansk Pdiatrisk Selskab (DPS) har allerede etableret et fagomrde
for pdiatrisk allergologi i
overensstemmelse med UEMSs retningslinier og med et 3-rigt
klinisk uddannelsesforlb. Det vil
vre hensigtsmssigt at udvikle et nrmere samarbejde mellem DSA og
DPS om f.eks. flles
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
4
kliniske uddannelsesmoduler og allergikurser, hvor indholdet er
flles for brne- og voksenlger.
P lngere sigt kan fagomrdeuddannelserne evt. yderligere
integreres.
Varetagelse af brn med allergi (p hjt specialiseret niveau) er
forskelligt organiseret i de
forskellige regioner. Andelen af pdiatriske patienter, der ses
af en lungemediciner, en
arbejdsmediciner eller en dermatolog i et
fagomrdeuddannelsesforlb, vil derfor variere og bero
p lokale forhold.
For de der tager fagomrdeuddannelsen i allergologi p baggrund af
en speciallge-uddannelse i
intern medicin: lungemedicin eller arbejdsmedicin er det primre
krav at de kan varetage
udredning og behandling af voksne patienter, hvorimod der kun
stilles beskedne absolutte krav om
at kunne varetage pdiatriske patienter. Dermatologer behandler i
forvejen bde brn og voksne,
sledes at det for dermatologer, der tager fagomrdeuddannelsen i
allergologi, vil vre naturligt,
at de ogs som fagomrdeallergologer kan varetage svel pdiatriske
som voksne patienter, og
deres fagomrdeuddannelse skal reflektere dette.
Mens der er et veldefineret og etableret fagomrde for pdiatrisk
allergologi har der efter
nedlggelsen af specialet Medicinsk allergologi kun vret en etrig
fagomrdeuddannelse
primrt tiltnkt speciallger i intern medicin: lungemedicin, og
det har kun vret muligt at give
meget f lger denne videreuddannelse. Da flertallet af de lger,
der har en
speciallgeuddannelse i medicinsk allergologi
(voksenallergologi), nrmer sig pensionsalderen,
er der et stort tidspres for etablering af en bredere og mere
omfattende fagomrdeuddannelse
svarende til den i andre lande for at sikre befolkningen at der
i fremtiden vil vre allergologisk
kompetence til udredning, behandling, forskning og udvikling p
hjt niveau ogs vedrrende
voksne patienter med allergiske sygdomme.
Fagomrdeuddannelsen i relation til de grundlggende specialer
Den fagomrdeuddannede lge vil, ud over omrder der p nuvrende
ikke eller kun drligt er
dkket af eksisterende specialer, have erhvervet en srlig viden
og kompetence inden for
sygdomsomrder, der i forvejen varetages af speciallger i
grundspecialet. Med sin specielle
viden og ekspertise kan den dedikerede fagomrdeuddannede
speciallge fungere som srlig
henvisningsinstans, superviser og underviser vedrrende udredning
og behandling af srligt
komplicerede patienter samt varetage udredninger og
behandlinger, hvor centralisering er
hensigtsmssig.
I de sygdomsomrder der omfattes af fagomrdet forventes en
fagomrdeekspert at have erhvervet
srlig viden og kompetence vedrrende epidemiologi, tiologi,
patofysiologi, diagnostik,
sygdomsforlb, co-morbiditet, farmakologisk behandling, milj- og
livsstilsfaktorer, psykologiske
og sociale faktorer, tidlig intervention, kvalitetsudvikling,
forskning, undervisning og supervision.
Det forventes at en fagomrdeekspert har forskningsmssig erfaring
og er forskningsaktiv
indenfor det allergologiske omrde.
Det allergologiske fagomrde berrer sygdomsomrder, der udover den
primre udredning og
behandling i almen praksis allerede varetages af organspecialer
som internmedicin:
lungemedicin, dermatologi og re-, nse-, halssygdomme, og indgr i
disse specialers
uddannelsesprogrammer. Speciallgeudredning og behandling af fx
eksem, urticaria og rhinitis vil
fortsat vre hjemmehrende i organspecialerne, men der br kunne
henvises til en allergologisk
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
5
uddannet fagomrdespecialist ved mistanke om en srlig
allergologisk problematik ved sdanne
tilstande.
I det daglige kliniske arbejde forventes fagomrdeeksperten
sledes at kunne varetage
organisering af fagomrdet
guidelines for fagomrdet
uddannelse indenfor fagomrdet
konsulentfunktion indenfor fagomrdet
supervisorfunktion indenfor fagomrdet
udrednings- og behandlerfunktion indenfor fagomrdet
evt. udvelse af ledelse indenfor fagomrdet.
VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLGE
Fra starten p fagomrdeuddannelse skal lgen have en vejleder med
en funktion svarende til
vejlederopgaven i speciallgeuddannelserne. Der skal dertil p
uddannelsesstederne vre en
uddannelsesansvarlig overlge, der superviserer vejlederne og
sikrer at uddannelses-funktionen er
en prioriteret og integreret del af afdelingens arbejde.
Funktioner for og krav til vejledere og
uddannelsesansvarlige overlger skal beskrives nrmere med
inspiration fra reglerne i
speciallgeuddannelserne.
GODKENDELSE AF FAGOMRDEUDDANNELSEN
Der skal fr pbegyndelse af fagomrdeuddannelse sges om
forhndsgodkendelse hos DSA
og det pgldende specialeselskab. Ansgningen sendes til sekretr i
DSA. Efter
ansgningen er modtaget i DSA vil der blive nedsat et udvalg
bestende af en reprsentant fra
hhv. DSA og specialeselskabet med henblik p bedmmelse af
ansgningen.
Ansgningen skal indeholde oplysninger om ansttelse p
allergologisk specialafdeling eller
allergicenter i 24 mdr. Heraf kan dog op til 6 mdr.s ansttelse
vre i andre relevante specialer
(f.eks. klin. biokemisk eller immunologisk laboratorium,
NH-afdeling, lungemedicinsk afd.,
dermatologisk afd., pdiatrisk afd., arbejdsmedicinsk afd) eller
arbejde med
allergologisk/allergirelateret forskning.
Herudover skal ansgningen indeholde oplysninger om forventet
kursus og konference deltagelse,
forskningserfaring samt videnformidling.
Nr de 2 r er fuldfrt indsendes ansgning med redegrelse for forlb
inkl.
undervisning/videnformidling, kurser, konferencer og evt.
forskningdeltagelse samt
frdighedsskema til DSAs sekretr mhp. at udvalget bestende af DSA
reprsentant og
reprsentant fra specialeselskabet godkender fagomrdeuddannelsen
endeligt.
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
6
BESKRIVELSE AF KOMPETENCENIVEAU
I det flgende anvendes beskrivelsen af kompetenceniveauer p
flgende mde:
Have kendskab til betyder at den fagomrdeuddannede skal kunne
arbejde p det
pgldende omrde under supervision.
Have et dybtgende/indgende kendskab til betyder at den
fagomrdeuddannede i detaljer
skal kende tiologi, patogenese, diagnostiske og terapeutiske
muligheder for de
omhandlede sygdomskategorier. Han/hun skal kunne anvende denne
viden i under-sgelse
og behandling af ukomplicerede tilflde uden supervision.
Have rutine i betyder at den fagomrdeuddannede skal kunne
fungere p omrdet uden
supervision.
Have viden og kompetence som dedikeret specialist betyder at den
fagomrdeuddannede
skal have en srlig viden og kompetence sammenlignet med, hvad
der krves af en
speciallge i det pgldende sygdomsfelt.
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
7
UDDANNELSESPROGRAMMETS INDHOLD
Teoretisk viden
Selvstudium
Det forudsttes, at lgen i uddannelsesforlbet ved selvstudium af
internationale allergologiske
tekstbger og internationale videnskabelige tidsskrifter sikrer
sig en indgende teoretisk viden om
faget.
Den teoretiske viden, der forventes tilegnet i
uddannelsesforlbet omfatter:
* De allergiske sygdomme (inkl. allergilignende og
allergirelaterede sygdomme)
* Immunsystemets opbygning og funktion og
allergologiske/immunologiske
sygdomsmekanismer
* Anatomi, fysiologi og patologi i involverede organer
* Klinisk farmakologi relevant for fagomrdet
* Epidemiologi, herunder klinisk epidemiologi relevant for
fagomrdet
Det forventes, at lgen i uddannelsesforlbet er bekendt med de
vigtigste internationale
allergologiske tidsskrifter og regelmssigt lser disse samt vrig
litteratur og artikler med
relevans for allergologi i de store internationale medicinske
tidsskrifter. En opdateret viden om
nyere forskningsresultater, opnet specielt ved lsning af
relevante oversigtsartikler, er en
forudstning for at kunne opn fagomrdekompetence.
Uddannelsen er ikke primrt baseret p en systematisk gennemgang
af det allergologiske
sygdomsspektrum via lrebger, men p en problemorienteret
undervisning med baggrund i
specifikke patientorienterede problemstillinger. Det forventes
sledes, at den uddannelsessgende
p egen hnd eventuelt efter rdfring med vejlederen sger den
ndvendige information for at
kunne diagnosticere, identificere risikofaktorer og behandle
komplicerede sygdomstilstande.
Oplysningerne kan findes i internationale tekstbger,
oversigtsartikler og relevant litteratur om
emnet. Den problemlsende undervisning formodes at have en strre
indlringsvrdi og dermed
strre anvendelighed i de daglige kliniske patientsituationer end
en systematisk gennemgang af
lrebogsstof.
Konferencer
Lgen i uddannelsesforlbet skal deltage i uddannelsesafdelingens
konferencer/mder og i
flleskonfrerencer med relevante afdelinger og samarbejdspartnere
(f.eks. arbejds- og
miljmedicin, lungemedicin, dermatologi, pdiatri, NH-sydomme
mm).
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
8
Lgen i uddannelsesforlbet skal p ovennvnte mder fremlgge
relevante problem-cases,
kongres/mdereferater, og referat af relevante videnskabelige
artikler.
Lgen i uddannelsesforlbet skal regelmssigt deltage i
indenlandske og/eller udenlandske mder
af relevans for omrdet, specielt mder arrangeret af Dansk
Selskab for Allergologi, Det
Europiske Allergologiske Selskab EAACI eller andre nationale
eller internationale konferencer
med relevant allergologiske indhold.
Kurser
Lgen i uddannelsesforlbet skal gennemg mindst 2 specialistkurser
i allergologi (f.eks. det
engelske Basics of Allergy samt et dansk eller nordisk
specialistkursus eller et EAACI-kursus).
Lgen br deltage aktivt i kurser omhandlende allergologiske emner
arrangeret af det
videnskabelige selskab eller andre institutioner.
Klinisk uddannelse
De relevante kompetencer i fagomrdeuddannelsen forventes opnet
ved klinisk
ansttelse p en allergologisk specialafdeling/afsnit eller
allergicenter i 24 mdr.
Op til 6 mdr.s ansttelse kan vre i andre relevante specialer
(f.eks. klinisk biokemisk
eller immunologisk laboratorium, NH-afdeling, lungemedicinsk
afd., dermatologisk
afd., pdiatrisk afd., arbejdsmedicinsk afdeling) eller arbejde
med allergologisk/allergirelateret
forskning.
Generel mlstning for uddannelsesforlbet
Lgen i uddannelsesforlbet skal efter gennemfrelse af
uddannelsesprogrammet med tilhrende
frdighedsliste, som mere specifikt beskriver sygdomme,
procedurer mm. samt forventet
kompetenceniveau, have erhvervet sig en bred teoretisk viden om
det allergologiske
sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og frdigheder,
der gr ham/hende kvalificeret til
selvstndigt at varetage fagomrdet allergologis funktioner p en
allergologisk specialenhed, eller
i speciallgepraksis.
Det allergologiske sygdomsspektrum omfatter bde rent allergiske
tilstande, sygdomme hvor
allergi kan spille en strre eller mindre rolle samt
allergilignende sygdomme.
* Astma
* Rhino-conjunctivitis og rhino-sinusitis
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
9
* Urticaria/angiodem
* Anafylaksi
* Allergiske lgemiddelreaktioner (inkl.
intolerancereaktioner)
* Fdevareallergi/intolerance
* Insektstiksallergi
* Atopisk dermatitis
* Allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk
alveolitis
* Erhvervsbetingede allergiske sygdomme
* Indeklimarelaterede tilstande med allergilignende
symptomer
Lgen i uddannelsesforlbet skal efter endt uddannelse kunne
klassificere de allergiske
sygdomme samt kende de vsentligste risikofaktorer,
differentialdiagnoser og opstille et
udredningsprogram for de pgldende tilstande.
Diagnostiske procedurer
Lgen i uddannelsesforlbet skal jvf. Frdighedslisten med
tilhrende kompetenceniveau kunne
udfre/ordinere de procedurer, der anvendes ved diagnostisk af de
allergiske sygdomme, sledes
at lgen besidder det beskrevne kompetenceniveau m.h.t.
indikationer, tolkning, fejlkilder og evt.
komplikationer ved disse procedurer.
* Allergologiske specialundersgelser
- Hudtest (hud priktest & intracutantest)
- Serologiske undersgelser (totalt, specifikt IgE, CRD,
specifikt IgG, histaminfrigrelsestest
samt mling af forskellige allergi- eller inflammationsmarkrer
(f.eks. tryptase, ECP).
- Lappetest (test for type IV allergi) i relation til mistnkt
lgemiddel- og fdevareallergi
* Nasale undersgelser
- Smear for eosinofili
- Anterior rhinoskopi
- Rntgen/ CT-scanning af nsens bihuler
* Provokationsundersgelser
- Bronkiale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og
allergener
- Nasale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og
allergener
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
10
- Conjunctivale provokationer med allergen
- Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede
fdevareprovokationer
- Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede fdevareprovokationer
med tilstningsstoffer
- bne fdevareprovokationer
- Provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener ved
urticaria/ angiodem
- Provokationer med lgemidler
- Provokationer med erhvervsallergener
- Stikprovokation med levende insekt
* Miljanalyser
- Bolig- og erhvervsmssig miljudredning, incl. analyser for
allergener, kemikalier eller andre
relevante stoffer, herunder kendskab til mling af
skimmelsvampeforekomst. Peak flow og
lungefunktionsundersgelse i hjemmet og p arbejdspladsen med
henblik p identifikation af
provokerende faktorer
* Lungeundersgelser
- Alm. spirometri, helkropspletysmografi, lungerumfang og
diffusions-mling
- Ekspiratorisk NO-mling
- Blodgasanalyse & pulsoximetri
- Specialundersgelser, incl. beskrivelse af rntgen af thorax og
vurdering af HRCT-thorax
Terapeutiske procedurer
Lgen i uddannelsesforlbet skal erhverve sig erfaring, der gr
vedkommende i stand til
selvstndigt at vurdere behandlingsindikationer, terapeutisk
effekt, rationale for behandling,
alternative behandlingsmuligheder, interaktion og bivirkninger
ved alment anvendte
allergologiske behandlingsprincipper som:
Allergensanering og/eller sanering af andre relevante
eksponeringer (sekundr profylakse)
Medikamentel behandling (vedligeholdelsesbehandling) af astma
(og kronisk obstruktiv
lungesygdom), allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk
alveolit
Behandling af akut astma
Medikamentel behandling af allergisk og non-allergisk rhinitis,
rhino-sinusitis,
nsepolypper og allergisk conjunctivitis
Behandling af atopisk dermatitis
Behandling af urticaria/angiodem
Behandling af anafylaksi inklusive anafylaktisk chok
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
11
Behandling af allergiske lgemiddelreaktioner
Behandling af fdevareallergi/-intolerance
Behandling af allergi overfor insektgift
Allergen-specifik immunterapi/hyposensibilisering
Basal lungefysioterapi inkl. PEP-maske/fljte og CPAP
Profylaktiske procedurer
Lgen i uddannelsesforlbet skal erhverve sig indgende viden om og
erfaring med hvilke
faktorer, der kan fremkalde, provokere og forvrre udvikling af
allergiske sygdomme samt hvilke
primre & sekundre profylaktiske foranstaltninger, specielt
af rdgivningsmssig karakter, der
skal trffes for at imdeg udvikling af disse sygdomme. Der tnkes
i den sammenhng specielt
p rdgivning vedr. graviditet, amning, kost, rygning,
erhvervsvejledning inklusiv erhvervsvalg,
husstvmidesanering og an-/afskaffelse af husdyr m.m. Med hensyn
til erhvervsrelaterede
allergologiske sygdomme (herunder medregnes i denne sammenhng
astma og atopisk eksem)
br lgen have kendskab til arbejdsprocesser, der specielt rummer
risiko for allergikere og for
udvikling af allergi, samt kunne rdgive om forebyggelse af disse
sygdomme.
Patientinformation/kommunikation
Lgen skal i uddannelsesforlbet have opnet teoretisk viden om
patientinformation/
- kommunikation og dennes betydning for patientens oplevelse og
hndtering af sygdommen inkl.
compliance ved behandling og kontrol af sygdommen, samt praktisk
vejledning i og erfaring med
god patientinformation/- kommunikation.
Lovgivningsmssige forhold
Lgen i uddannelsesforlbet vil under ansttelsen skulle udfylde
attester og erklringer fra
offentlige myndigheder, forsikringsselskaber m.m. Det forventes,
at lgen qua sin allerede
erhvervede speciallgeanerkendelse er bekendt med love,
bekendtgrelse, cirkulrer m.m. som er
af betydning for det lgelige arbejde specielt regler for
anmeldelse af arbejdsbetingede
sygdomme.
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
12
Egen vejlederfunktion
Lgen i uddannelsesforlbet skal p baggrund af teoretisk viden og
erfaringer opnet under
ansttelsen, kunne vejlede kliniske assistenter og andre yngre
lger.
Undervisning
Lgen i uddannelsesforlbet skal kunne deltage i bedside
undervisning af yngre lger bde vedr.
teori og praktiske frdigheder og deltage i undervisning af vrigt
personale s som sygeplejersker,
fysioterapeuter, laboranter m.m.
Holdning og etik
Lgen i uddannelsesforlbet vil under hele uddannelsesforlbet
blive konfronteret med etiske
aspekter af klinisk praksis. Det forventes, at den
uddannelsessgende qua sin allerede erhvervede
speciallgeanerkendelse, har de ndvendige kvalifikationer p dette
omrde.
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
13
FRDIGHEDSLISTE
* = kendskab; ** = dybtgende/indgende kendskab; *** = rutine,
**** = dedikeret specialist For yderligere definition se side 4,
Beskrivelse af kompetenceniveau
Ml Opnet
DIAGNOSTIK Lungemedicin/dermatologi/arbejdsmedicin
Alment om diagnostik:
Anamnese, valg af metoder,
tolkning af anamnese og tests
****
Allergenekstrakter: Typer, Kvantitering, Standardisering
**
Symptomregistrering: Indikation, Udfrelse, Tolkning
****
Milj-undersgelse: Indikation, Udfrelse, Tolkning
***
Hud priktest: Indikation, Udfrelse, Tolkning
****
Intracutan test: Indikation, Udfrelse, Tolkning
***
Specifikt IgE: Indikation, Tolkning
****
Total IgE: Indikation, Tolkning
****
Eosinofil-tlling: Indikation, Tolkning
***
Specifik IgE: Component
Resolved Diagnostics (CRD);
Molecular Allergy diagnostics
(MA) - Indikation, Tolkning
***
Basofil histaminfrigrelse (HR-test) Basophil Activation Test
(BAT) Indikation, Tolkning
***
Tryptase (og histaminmetabolitter): Indikation, Udfrelse,
Tolkning
***
ECP
Indikation, Udfrelse, Tolkning
**
Specifikt IgG
Indikation, Udfrelse, Tolkning
***
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
14
Ml Opnet
Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin
Conjunctival allergenprovokation: Indikation, Udfrelse,
Tolkning
*** *** ***
Nasalallergenprovokation: Indikation, Udfrelse, Tolkning
*** *** ***
Bronchial allergenprovokation: Indikation, Udfrelse,
Tolkning
*** ** ***
Anstrengelsesprovokation: Indikation, Udfrelse, Tolkning
*** *** ***
Bronkial metakolinprovokation: Indikation, Udfrelse,
Tolkning
*** ** ***
Bronkial mannitolprovokation:
Indikation, Udfrelse, Tolkning
*** ** ***
Peak flow mling: Indikation, Udfrelse, Tolkning
**** *** ****
Spirometri (inkl. reversibilitetstest): Indikation, Udfrelse,
Tolkning
**** *** ****
Udvidet lungefunktionsmling incl. diffusion: Indikation,
Udfrelse, Tolkning
*** ** ***
Exhaleret NO-mling:
Indikation, Udfrelse, Tolkning
**** ** ****
Anterior rhinoskopi:
Indikation, Udfrelse, Tolkning
** ** **
Rntgen af thorax:
Indikation, Tolkning
*** ** **
CT-scanning af thorax:
Indikation, Tolkning
** * **
Epicutantest (lappetest)
Indikation, Udfrelse, Tolkning
* **** **
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
15
SYGDOMME Ml Ml Opnet
ANAFYLAKTISKE REAKTIONER Lungemedicin/dermatologi
Arbejdsmedicin
Definitioner **** ****
Udredningsprogram **** ****
Behandling og monitorering **** ****
FDEVAREALLERGI
Definitioner **** ****
Udredningsprogram **** ****
Diagnostiske diter **** ****
Provokationsmodeller **** ****
Ditvejledning ** **
Medicinsk behandling *** ***
LGEMIDDELALLERGI
Definitioner **** ****
Udredningsprogram **** ****
Behandling og monitorering **** ****
Intravens provokation **** ****
Peroral provokation **** ****
Desensibilisering ** **
Prmedicinering ved rntgenkontrastallergi
**** ****
INSEKTALLERGI
Definitioner **** ****
Udredningsprogram **** ****
Behandling og monitorering **** ****
ASTMA BRONKIALE Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin
Definitioner **** *** ****
Udredningsprogram **** ** ****
Behandling og monitorering **** ** ****
Akut astma **** *** ****
ALLERGISK RHINOCONJUNCTIVITIS
Definitioner **** **** ****
Udredningsprogram **** **** ****
Behandling og monitorering **** **** ****
ALLERGISK ALVEOLITIS OG ALLERGISK BRONKOPULMONAL
ASPERGILLOSE
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
16
Definitioner ** ** **
Udredningsprogram ** * **
Behandling og monitorering ** * **
ERHVERVSALLERGI, LUFTVEJE
Definitioner *** ** ****
Udredningsprogram *** ** ****
Behandling og monitorering *** ** ***
ALLERGEN SPECIFIK IMMUNTERAPI
**** **** ****
LUFTVEJSALLERGI
Behandlingsvejledning samt rdgivning vedr. sanering, milj,
arbejde og livsstil
**** **** ****
URTICARIA/ANGIODEM
Definitioner *** **** ***
Udredningsprogram *** **** ***
Behandling og monitorering *** **** ***
ATOPISK DERMATITIS
Definitioner *** **** ****
Udredningsprogram ** **** **
Behandling og monitorering ** **** **
KONTAKTDERMATITIS
Definitioner ** **** **
Udredningsprogram * **** **
Behandling og monitorering * **** **
ERHVERVSALLERGI, HUDEN
Definitioner ** **** ****
Udredningsprogram * **** ***
Behandling og monitorering * **** ***
ATOPISK EKSEM / KONTAKTEKSEM Behandlingsvejledning samt
rdgivning vedr. eksponering, milj, arbejde og livsstil
** **** ***
Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi
Arbejdsmedicin jan 2015
17
PRAKTISK ERFARING
Antal egne patienter Minimumsantal
Udfrt antal
Lunge-
medicin
Dermatologi Arbejds-
medicin
Nye patienter 500 500 500
Kontrolbesg 500 500 500
Rhinitis (allergisk, non-allergisk) 100 100 100
Astma (allergisk, non-allergisk) 200 70 200
Urticaria/angiodem 50 100 50
Insektallergi 20 20 20
Fdevareallergi 100 100 100
Lgemiddelallergi 80 105 80
Erhvervsallergi 15 15 50
Atopisk dermatitis 40 100 40
Anafylaksi 20 20 20
Sjldne allergiske/allergilignende
tilstande (for eksempel allergisk
alveolitis, bronkopulmonal
aspergillose)
5 5 5
