of 17 /17
Uddannelsesprogram fagområde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI

UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGIdanskallergi.dk/wp-content/uploads/Uddannelsesprogram... · 2016-04-17 · * Anatomi, fysiologi og patologi i involverede organer * Klinisk

Embed Size (px)

Text of UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE...

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

1

UDDANNELSESPROGRAM

FOR

FAGOMRDE ALLERGOLOGI

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

2

Indhold

FORUDSTNING FOR FAGOMRDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI.............................. 3

GENEREL MLSTNING ............................................................................................................. 3

VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLGE .................................................... 5

GODKENDELSE AF FAGOMRDEUDDANNELSEN ............................................................... 5

BESKRIVELSE AF KOMPETENCENIVEAU ............................................................................... 6

UDDANNELSESPROGRAMMETS INDHOLD ............................................................................ 7

Teoretisk viden .............................................................................................................................. 7

Selvstudium ............................................................................................................................... 7

Konferencer ............................................................................................................................... 7

Kurser ........................................................................................................................................ 8

Klinisk uddannelse ........................................................................................................................ 8

Generel mlstning for uddannelsesforlbet ............................................................................ 8

Diagnostiske procedurer ............................................................................................................ 9

Terapeutiske procedurer .......................................................................................................... 10

Profylaktiske procedurer ......................................................................................................... 11

Patientinformation/kommunikation ........................................................................................ 11

Lovgivningsmssige forhold .................................................................................................. 11

Egen vejlederfunktion ............................................................................................................. 12

Undervisning ........................................................................................................................... 12

Holdning og etik ...................................................................................................................... 12

FRDIGHEDSLISTE .................................................................................................................... 13

PRAKTISK ERFARING ................................................................................................................ 17

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

3

FORUDSTNING FOR FAGOMRDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI

Speciallgeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi, arbejdsmedicin eller evt.

andet speciale (f.eks. NH-sygdomme eller anstesiologi).

GENEREL MLSTNING

Det overordnede ml for uddannelsen inden for fagomrdet er, at den uddannelsessgende efter

afsluttet ansttelse har erhvervet sig en teoretisk-videnskabelig viden om det allergologiske

sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og frdigheder, der gr ham/hende kvalificeret til

selvstndigt at varetage funktioner inden for fagomrdet allergologi. Dette betyder, at den

uddannelsessgende ud fra anamnese og objektiv undersgelse af en patient selvstndigt skal

kunne tilrettelgge et diagnostisk udredningsforlb, der under hensyntagen til aktuel viden, frer

til den korrekte diagnose. Herudover skal den uddannelsessgende vre i stand til at ivrkstte

forebyggelse og behandling af de allergologiske sygdomme. Den uddannelssgende skal desuden

have gjort sig bekendt med og forholdt sig til de etiske aspekter af faget. Endelig skal den

uddannelsessgende efter endt uddannelse kunne deltage i undervisning p specialistniveau af

yngre kolleger og andre grupper af sundhedspersonale.

Sammenfattende sigter uddannelsen mod at opfylde de vigtigste krav, UEMS har opstillet til den

kliniske del af en allergologisk speciallgeuddannelse. Formlet er, at den uddannelsessgende

efter afsluttet uddannelse skal kunne ptage sig et selvstndigt ansvar for undersgelsesprogram,

behandling, og kontrol, prognosevurdering samt profylakse forebyggelse af allergologiske

patienter.

En fagomrdeuddannelse er bygget oven p en af flere forskellige speciallgeuddannelser. En

fagomrdeekspert forventes, i forhold til sit fagomrde, at have erhvervet srlig viden og

kompetence inden for sit felt ud over, hvad der er indeholdt i speciallgeuddannelsen.

De primre forudstninger er forskellige, og det samlede endelige kompetenceniveau inden for

visse omrder af allergologien vil derfor variere afhngigt af grundspecialet. I fagomrde-

uddannelsen sikres dog at alle uafhngigt af speciale opnr fuld kompetence i et allergologisk

kerneomrde og et vist minimum af kompetencer inden for alle omrder af allergologien. Dette vil

sikre dkning af de omrder af allergologien, der stort set ikke dkkes af de nuvrende

speciallgeuddannelser, samt sikre en bred tilgang til det allergologiske fagomrde og de ofte

komplekse problemstillinger, allergologiske patienter prsenterer.

I respekt for dette er kompetencekravene i frdighedslisterne forskellige for lger med specialet

intern medicin: lungemedicin; for lger med specialet dermatologi og for lger med specialet

arbejdsmedicin.

En allergologisk fagomrdeuddannelse skal ogs vre mulig for lger med andre

speciallgeuddannelser (f.eks. NH-sygdomme), og en tilpasset frdighedsliste kan skabes i

samarbejde med det givne speciallgeselskab og DSA.

Dansk Pdiatrisk Selskab (DPS) har allerede etableret et fagomrde for pdiatrisk allergologi i

overensstemmelse med UEMSs retningslinier og med et 3-rigt klinisk uddannelsesforlb. Det vil

vre hensigtsmssigt at udvikle et nrmere samarbejde mellem DSA og DPS om f.eks. flles

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

4

kliniske uddannelsesmoduler og allergikurser, hvor indholdet er flles for brne- og voksenlger.

P lngere sigt kan fagomrdeuddannelserne evt. yderligere integreres.

Varetagelse af brn med allergi (p hjt specialiseret niveau) er forskelligt organiseret i de

forskellige regioner. Andelen af pdiatriske patienter, der ses af en lungemediciner, en

arbejdsmediciner eller en dermatolog i et fagomrdeuddannelsesforlb, vil derfor variere og bero

p lokale forhold.

For de der tager fagomrdeuddannelsen i allergologi p baggrund af en speciallge-uddannelse i

intern medicin: lungemedicin eller arbejdsmedicin er det primre krav at de kan varetage

udredning og behandling af voksne patienter, hvorimod der kun stilles beskedne absolutte krav om

at kunne varetage pdiatriske patienter. Dermatologer behandler i forvejen bde brn og voksne,

sledes at det for dermatologer, der tager fagomrdeuddannelsen i allergologi, vil vre naturligt,

at de ogs som fagomrdeallergologer kan varetage svel pdiatriske som voksne patienter, og

deres fagomrdeuddannelse skal reflektere dette.

Mens der er et veldefineret og etableret fagomrde for pdiatrisk allergologi har der efter

nedlggelsen af specialet Medicinsk allergologi kun vret en etrig fagomrdeuddannelse

primrt tiltnkt speciallger i intern medicin: lungemedicin, og det har kun vret muligt at give

meget f lger denne videreuddannelse. Da flertallet af de lger, der har en

speciallgeuddannelse i medicinsk allergologi (voksenallergologi), nrmer sig pensionsalderen,

er der et stort tidspres for etablering af en bredere og mere omfattende fagomrdeuddannelse

svarende til den i andre lande for at sikre befolkningen at der i fremtiden vil vre allergologisk

kompetence til udredning, behandling, forskning og udvikling p hjt niveau ogs vedrrende

voksne patienter med allergiske sygdomme.

Fagomrdeuddannelsen i relation til de grundlggende specialer

Den fagomrdeuddannede lge vil, ud over omrder der p nuvrende ikke eller kun drligt er

dkket af eksisterende specialer, have erhvervet en srlig viden og kompetence inden for

sygdomsomrder, der i forvejen varetages af speciallger i grundspecialet. Med sin specielle

viden og ekspertise kan den dedikerede fagomrdeuddannede speciallge fungere som srlig

henvisningsinstans, superviser og underviser vedrrende udredning og behandling af srligt

komplicerede patienter samt varetage udredninger og behandlinger, hvor centralisering er

hensigtsmssig.

I de sygdomsomrder der omfattes af fagomrdet forventes en fagomrdeekspert at have erhvervet

srlig viden og kompetence vedrrende epidemiologi, tiologi, patofysiologi, diagnostik,

sygdomsforlb, co-morbiditet, farmakologisk behandling, milj- og livsstilsfaktorer, psykologiske

og sociale faktorer, tidlig intervention, kvalitetsudvikling, forskning, undervisning og supervision.

Det forventes at en fagomrdeekspert har forskningsmssig erfaring og er forskningsaktiv

indenfor det allergologiske omrde.

Det allergologiske fagomrde berrer sygdomsomrder, der udover den primre udredning og

behandling i almen praksis allerede varetages af organspecialer som internmedicin:

lungemedicin, dermatologi og re-, nse-, halssygdomme, og indgr i disse specialers

uddannelsesprogrammer. Speciallgeudredning og behandling af fx eksem, urticaria og rhinitis vil

fortsat vre hjemmehrende i organspecialerne, men der br kunne henvises til en allergologisk

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

5

uddannet fagomrdespecialist ved mistanke om en srlig allergologisk problematik ved sdanne

tilstande.

I det daglige kliniske arbejde forventes fagomrdeeksperten sledes at kunne varetage

organisering af fagomrdet

guidelines for fagomrdet

uddannelse indenfor fagomrdet

konsulentfunktion indenfor fagomrdet

supervisorfunktion indenfor fagomrdet

udrednings- og behandlerfunktion indenfor fagomrdet

evt. udvelse af ledelse indenfor fagomrdet.

VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLGE

Fra starten p fagomrdeuddannelse skal lgen have en vejleder med en funktion svarende til

vejlederopgaven i speciallgeuddannelserne. Der skal dertil p uddannelsesstederne vre en

uddannelsesansvarlig overlge, der superviserer vejlederne og sikrer at uddannelses-funktionen er

en prioriteret og integreret del af afdelingens arbejde. Funktioner for og krav til vejledere og

uddannelsesansvarlige overlger skal beskrives nrmere med inspiration fra reglerne i

speciallgeuddannelserne.

GODKENDELSE AF FAGOMRDEUDDANNELSEN

Der skal fr pbegyndelse af fagomrdeuddannelse sges om forhndsgodkendelse hos DSA

og det pgldende specialeselskab. Ansgningen sendes til sekretr i DSA. Efter

ansgningen er modtaget i DSA vil der blive nedsat et udvalg bestende af en reprsentant fra

hhv. DSA og specialeselskabet med henblik p bedmmelse af ansgningen.

Ansgningen skal indeholde oplysninger om ansttelse p allergologisk specialafdeling eller

allergicenter i 24 mdr. Heraf kan dog op til 6 mdr.s ansttelse vre i andre relevante specialer

(f.eks. klin. biokemisk eller immunologisk laboratorium, NH-afdeling, lungemedicinsk afd.,

dermatologisk afd., pdiatrisk afd., arbejdsmedicinsk afd) eller arbejde med

allergologisk/allergirelateret forskning.

Herudover skal ansgningen indeholde oplysninger om forventet kursus og konference deltagelse,

forskningserfaring samt videnformidling.

Nr de 2 r er fuldfrt indsendes ansgning med redegrelse for forlb inkl.

undervisning/videnformidling, kurser, konferencer og evt. forskningdeltagelse samt

frdighedsskema til DSAs sekretr mhp. at udvalget bestende af DSA reprsentant og

reprsentant fra specialeselskabet godkender fagomrdeuddannelsen endeligt.

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

6

BESKRIVELSE AF KOMPETENCENIVEAU

I det flgende anvendes beskrivelsen af kompetenceniveauer p flgende mde:

Have kendskab til betyder at den fagomrdeuddannede skal kunne arbejde p det

pgldende omrde under supervision.

Have et dybtgende/indgende kendskab til betyder at den fagomrdeuddannede i detaljer

skal kende tiologi, patogenese, diagnostiske og terapeutiske muligheder for de

omhandlede sygdomskategorier. Han/hun skal kunne anvende denne viden i under-sgelse

og behandling af ukomplicerede tilflde uden supervision.

Have rutine i betyder at den fagomrdeuddannede skal kunne fungere p omrdet uden

supervision.

Have viden og kompetence som dedikeret specialist betyder at den fagomrdeuddannede

skal have en srlig viden og kompetence sammenlignet med, hvad der krves af en

speciallge i det pgldende sygdomsfelt.

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

7

UDDANNELSESPROGRAMMETS INDHOLD

Teoretisk viden

Selvstudium

Det forudsttes, at lgen i uddannelsesforlbet ved selvstudium af internationale allergologiske

tekstbger og internationale videnskabelige tidsskrifter sikrer sig en indgende teoretisk viden om

faget.

Den teoretiske viden, der forventes tilegnet i uddannelsesforlbet omfatter:

* De allergiske sygdomme (inkl. allergilignende og allergirelaterede sygdomme)

* Immunsystemets opbygning og funktion og allergologiske/immunologiske

sygdomsmekanismer

* Anatomi, fysiologi og patologi i involverede organer

* Klinisk farmakologi relevant for fagomrdet

* Epidemiologi, herunder klinisk epidemiologi relevant for fagomrdet

Det forventes, at lgen i uddannelsesforlbet er bekendt med de vigtigste internationale

allergologiske tidsskrifter og regelmssigt lser disse samt vrig litteratur og artikler med

relevans for allergologi i de store internationale medicinske tidsskrifter. En opdateret viden om

nyere forskningsresultater, opnet specielt ved lsning af relevante oversigtsartikler, er en

forudstning for at kunne opn fagomrdekompetence.

Uddannelsen er ikke primrt baseret p en systematisk gennemgang af det allergologiske

sygdomsspektrum via lrebger, men p en problemorienteret undervisning med baggrund i

specifikke patientorienterede problemstillinger. Det forventes sledes, at den uddannelsessgende

p egen hnd eventuelt efter rdfring med vejlederen sger den ndvendige information for at

kunne diagnosticere, identificere risikofaktorer og behandle komplicerede sygdomstilstande.

Oplysningerne kan findes i internationale tekstbger, oversigtsartikler og relevant litteratur om

emnet. Den problemlsende undervisning formodes at have en strre indlringsvrdi og dermed

strre anvendelighed i de daglige kliniske patientsituationer end en systematisk gennemgang af

lrebogsstof.

Konferencer

Lgen i uddannelsesforlbet skal deltage i uddannelsesafdelingens konferencer/mder og i

flleskonfrerencer med relevante afdelinger og samarbejdspartnere (f.eks. arbejds- og

miljmedicin, lungemedicin, dermatologi, pdiatri, NH-sydomme mm).

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

8

Lgen i uddannelsesforlbet skal p ovennvnte mder fremlgge relevante problem-cases,

kongres/mdereferater, og referat af relevante videnskabelige artikler.

Lgen i uddannelsesforlbet skal regelmssigt deltage i indenlandske og/eller udenlandske mder

af relevans for omrdet, specielt mder arrangeret af Dansk Selskab for Allergologi, Det

Europiske Allergologiske Selskab EAACI eller andre nationale eller internationale konferencer

med relevant allergologiske indhold.

Kurser

Lgen i uddannelsesforlbet skal gennemg mindst 2 specialistkurser i allergologi (f.eks. det

engelske Basics of Allergy samt et dansk eller nordisk specialistkursus eller et EAACI-kursus).

Lgen br deltage aktivt i kurser omhandlende allergologiske emner arrangeret af det

videnskabelige selskab eller andre institutioner.

Klinisk uddannelse

De relevante kompetencer i fagomrdeuddannelsen forventes opnet ved klinisk

ansttelse p en allergologisk specialafdeling/afsnit eller allergicenter i 24 mdr.

Op til 6 mdr.s ansttelse kan vre i andre relevante specialer (f.eks. klinisk biokemisk

eller immunologisk laboratorium, NH-afdeling, lungemedicinsk afd., dermatologisk

afd., pdiatrisk afd., arbejdsmedicinsk afdeling) eller arbejde med allergologisk/allergirelateret

forskning.

Generel mlstning for uddannelsesforlbet

Lgen i uddannelsesforlbet skal efter gennemfrelse af uddannelsesprogrammet med tilhrende

frdighedsliste, som mere specifikt beskriver sygdomme, procedurer mm. samt forventet

kompetenceniveau, have erhvervet sig en bred teoretisk viden om det allergologiske

sygdomsspektrum samt praktisk klinisk erfaring og frdigheder, der gr ham/hende kvalificeret til

selvstndigt at varetage fagomrdet allergologis funktioner p en allergologisk specialenhed, eller

i speciallgepraksis.

Det allergologiske sygdomsspektrum omfatter bde rent allergiske tilstande, sygdomme hvor

allergi kan spille en strre eller mindre rolle samt allergilignende sygdomme.

* Astma

* Rhino-conjunctivitis og rhino-sinusitis

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

9

* Urticaria/angiodem

* Anafylaksi

* Allergiske lgemiddelreaktioner (inkl. intolerancereaktioner)

* Fdevareallergi/intolerance

* Insektstiksallergi

* Atopisk dermatitis

* Allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk alveolitis

* Erhvervsbetingede allergiske sygdomme

* Indeklimarelaterede tilstande med allergilignende symptomer

Lgen i uddannelsesforlbet skal efter endt uddannelse kunne klassificere de allergiske

sygdomme samt kende de vsentligste risikofaktorer, differentialdiagnoser og opstille et

udredningsprogram for de pgldende tilstande.

Diagnostiske procedurer

Lgen i uddannelsesforlbet skal jvf. Frdighedslisten med tilhrende kompetenceniveau kunne

udfre/ordinere de procedurer, der anvendes ved diagnostisk af de allergiske sygdomme, sledes

at lgen besidder det beskrevne kompetenceniveau m.h.t. indikationer, tolkning, fejlkilder og evt.

komplikationer ved disse procedurer.

* Allergologiske specialundersgelser

- Hudtest (hud priktest & intracutantest)

- Serologiske undersgelser (totalt, specifikt IgE, CRD, specifikt IgG, histaminfrigrelsestest

samt mling af forskellige allergi- eller inflammationsmarkrer (f.eks. tryptase, ECP).

- Lappetest (test for type IV allergi) i relation til mistnkt lgemiddel- og fdevareallergi

* Nasale undersgelser

- Smear for eosinofili

- Anterior rhinoskopi

- Rntgen/ CT-scanning af nsens bihuler

* Provokationsundersgelser

- Bronkiale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener

- Nasale provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

10

- Conjunctivale provokationer med allergen

- Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede fdevareprovokationer

- Placebo-kontrollerede dobbelt-blindede fdevareprovokationer med tilstningsstoffer

- bne fdevareprovokationer

- Provokationer med fysiske og kemiske stimuli og allergener ved urticaria/ angiodem

- Provokationer med lgemidler

- Provokationer med erhvervsallergener

- Stikprovokation med levende insekt

* Miljanalyser

- Bolig- og erhvervsmssig miljudredning, incl. analyser for allergener, kemikalier eller andre

relevante stoffer, herunder kendskab til mling af skimmelsvampeforekomst. Peak flow og

lungefunktionsundersgelse i hjemmet og p arbejdspladsen med henblik p identifikation af

provokerende faktorer

* Lungeundersgelser

- Alm. spirometri, helkropspletysmografi, lungerumfang og diffusions-mling

- Ekspiratorisk NO-mling

- Blodgasanalyse & pulsoximetri

- Specialundersgelser, incl. beskrivelse af rntgen af thorax og vurdering af HRCT-thorax

Terapeutiske procedurer

Lgen i uddannelsesforlbet skal erhverve sig erfaring, der gr vedkommende i stand til

selvstndigt at vurdere behandlingsindikationer, terapeutisk effekt, rationale for behandling,

alternative behandlingsmuligheder, interaktion og bivirkninger ved alment anvendte

allergologiske behandlingsprincipper som:

Allergensanering og/eller sanering af andre relevante eksponeringer (sekundr profylakse)

Medikamentel behandling (vedligeholdelsesbehandling) af astma (og kronisk obstruktiv

lungesygdom), allergisk bronkopulmonal aspergillose og allergisk alveolit

Behandling af akut astma

Medikamentel behandling af allergisk og non-allergisk rhinitis, rhino-sinusitis,

nsepolypper og allergisk conjunctivitis

Behandling af atopisk dermatitis

Behandling af urticaria/angiodem

Behandling af anafylaksi inklusive anafylaktisk chok

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

11

Behandling af allergiske lgemiddelreaktioner

Behandling af fdevareallergi/-intolerance

Behandling af allergi overfor insektgift

Allergen-specifik immunterapi/hyposensibilisering

Basal lungefysioterapi inkl. PEP-maske/fljte og CPAP

Profylaktiske procedurer

Lgen i uddannelsesforlbet skal erhverve sig indgende viden om og erfaring med hvilke

faktorer, der kan fremkalde, provokere og forvrre udvikling af allergiske sygdomme samt hvilke

primre & sekundre profylaktiske foranstaltninger, specielt af rdgivningsmssig karakter, der

skal trffes for at imdeg udvikling af disse sygdomme. Der tnkes i den sammenhng specielt

p rdgivning vedr. graviditet, amning, kost, rygning, erhvervsvejledning inklusiv erhvervsvalg,

husstvmidesanering og an-/afskaffelse af husdyr m.m. Med hensyn til erhvervsrelaterede

allergologiske sygdomme (herunder medregnes i denne sammenhng astma og atopisk eksem)

br lgen have kendskab til arbejdsprocesser, der specielt rummer risiko for allergikere og for

udvikling af allergi, samt kunne rdgive om forebyggelse af disse sygdomme.

Patientinformation/kommunikation

Lgen skal i uddannelsesforlbet have opnet teoretisk viden om patientinformation/

- kommunikation og dennes betydning for patientens oplevelse og hndtering af sygdommen inkl.

compliance ved behandling og kontrol af sygdommen, samt praktisk vejledning i og erfaring med

god patientinformation/- kommunikation.

Lovgivningsmssige forhold

Lgen i uddannelsesforlbet vil under ansttelsen skulle udfylde attester og erklringer fra

offentlige myndigheder, forsikringsselskaber m.m. Det forventes, at lgen qua sin allerede

erhvervede speciallgeanerkendelse er bekendt med love, bekendtgrelse, cirkulrer m.m. som er

af betydning for det lgelige arbejde specielt regler for anmeldelse af arbejdsbetingede

sygdomme.

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

12

Egen vejlederfunktion

Lgen i uddannelsesforlbet skal p baggrund af teoretisk viden og erfaringer opnet under

ansttelsen, kunne vejlede kliniske assistenter og andre yngre lger.

Undervisning

Lgen i uddannelsesforlbet skal kunne deltage i bedside undervisning af yngre lger bde vedr.

teori og praktiske frdigheder og deltage i undervisning af vrigt personale s som sygeplejersker,

fysioterapeuter, laboranter m.m.

Holdning og etik

Lgen i uddannelsesforlbet vil under hele uddannelsesforlbet blive konfronteret med etiske

aspekter af klinisk praksis. Det forventes, at den uddannelsessgende qua sin allerede erhvervede

speciallgeanerkendelse, har de ndvendige kvalifikationer p dette omrde.

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

13

FRDIGHEDSLISTE

* = kendskab; ** = dybtgende/indgende kendskab; *** = rutine, **** = dedikeret specialist For yderligere definition se side 4, Beskrivelse af kompetenceniveau

Ml Opnet

DIAGNOSTIK Lungemedicin/dermatologi/arbejdsmedicin

Alment om diagnostik:

Anamnese, valg af metoder,

tolkning af anamnese og tests

****

Allergenekstrakter: Typer, Kvantitering, Standardisering

**

Symptomregistrering: Indikation, Udfrelse, Tolkning

****

Milj-undersgelse: Indikation, Udfrelse, Tolkning

***

Hud priktest: Indikation, Udfrelse, Tolkning

****

Intracutan test: Indikation, Udfrelse, Tolkning

***

Specifikt IgE: Indikation, Tolkning

****

Total IgE: Indikation, Tolkning

****

Eosinofil-tlling: Indikation, Tolkning

***

Specifik IgE: Component

Resolved Diagnostics (CRD);

Molecular Allergy diagnostics

(MA) - Indikation, Tolkning

***

Basofil histaminfrigrelse (HR-test) Basophil Activation Test (BAT) Indikation, Tolkning

***

Tryptase (og histaminmetabolitter): Indikation, Udfrelse, Tolkning

***

ECP

Indikation, Udfrelse, Tolkning

**

Specifikt IgG

Indikation, Udfrelse, Tolkning

***

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

14

Ml Opnet

Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin

Conjunctival allergenprovokation: Indikation, Udfrelse, Tolkning

*** *** ***

Nasalallergenprovokation: Indikation, Udfrelse, Tolkning

*** *** ***

Bronchial allergenprovokation: Indikation, Udfrelse, Tolkning

*** ** ***

Anstrengelsesprovokation: Indikation, Udfrelse, Tolkning

*** *** ***

Bronkial metakolinprovokation: Indikation, Udfrelse, Tolkning

*** ** ***

Bronkial mannitolprovokation:

Indikation, Udfrelse, Tolkning

*** ** ***

Peak flow mling: Indikation, Udfrelse, Tolkning

**** *** ****

Spirometri (inkl. reversibilitetstest): Indikation, Udfrelse, Tolkning

**** *** ****

Udvidet lungefunktionsmling incl. diffusion: Indikation, Udfrelse, Tolkning

*** ** ***

Exhaleret NO-mling:

Indikation, Udfrelse, Tolkning

**** ** ****

Anterior rhinoskopi:

Indikation, Udfrelse, Tolkning

** ** **

Rntgen af thorax:

Indikation, Tolkning

*** ** **

CT-scanning af thorax:

Indikation, Tolkning

** * **

Epicutantest (lappetest)

Indikation, Udfrelse, Tolkning

* **** **

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

15

SYGDOMME Ml Ml Opnet

ANAFYLAKTISKE REAKTIONER Lungemedicin/dermatologi Arbejdsmedicin

Definitioner **** ****

Udredningsprogram **** ****

Behandling og monitorering **** ****

FDEVAREALLERGI

Definitioner **** ****

Udredningsprogram **** ****

Diagnostiske diter **** ****

Provokationsmodeller **** ****

Ditvejledning ** **

Medicinsk behandling *** ***

LGEMIDDELALLERGI

Definitioner **** ****

Udredningsprogram **** ****

Behandling og monitorering **** ****

Intravens provokation **** ****

Peroral provokation **** ****

Desensibilisering ** **

Prmedicinering ved rntgenkontrastallergi

**** ****

INSEKTALLERGI

Definitioner **** ****

Udredningsprogram **** ****

Behandling og monitorering **** ****

ASTMA BRONKIALE Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin

Definitioner **** *** ****

Udredningsprogram **** ** ****

Behandling og monitorering **** ** ****

Akut astma **** *** ****

ALLERGISK RHINOCONJUNCTIVITIS

Definitioner **** **** ****

Udredningsprogram **** **** ****

Behandling og monitorering **** **** ****

ALLERGISK ALVEOLITIS OG ALLERGISK BRONKOPULMONAL ASPERGILLOSE

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

16

Definitioner ** ** **

Udredningsprogram ** * **

Behandling og monitorering ** * **

ERHVERVSALLERGI, LUFTVEJE

Definitioner *** ** ****

Udredningsprogram *** ** ****

Behandling og monitorering *** ** ***

ALLERGEN SPECIFIK IMMUNTERAPI

**** **** ****

LUFTVEJSALLERGI

Behandlingsvejledning samt rdgivning vedr. sanering, milj, arbejde og livsstil

**** **** ****

URTICARIA/ANGIODEM

Definitioner *** **** ***

Udredningsprogram *** **** ***

Behandling og monitorering *** **** ***

ATOPISK DERMATITIS

Definitioner *** **** ****

Udredningsprogram ** **** **

Behandling og monitorering ** **** **

KONTAKTDERMATITIS

Definitioner ** **** **

Udredningsprogram * **** **

Behandling og monitorering * **** **

ERHVERVSALLERGI, HUDEN

Definitioner ** **** ****

Udredningsprogram * **** ***

Behandling og monitorering * **** ***

ATOPISK EKSEM / KONTAKTEKSEM Behandlingsvejledning samt rdgivning vedr. eksponering, milj, arbejde og livsstil

** **** ***

Uddannelsesprogram fagomrde allergologi Lungemedicin Dermatologi Arbejdsmedicin jan 2015

17

PRAKTISK ERFARING

Antal egne patienter Minimumsantal

Udfrt antal

Lunge-

medicin

Dermatologi Arbejds-

medicin

Nye patienter 500 500 500

Kontrolbesg 500 500 500

Rhinitis (allergisk, non-allergisk) 100 100 100

Astma (allergisk, non-allergisk) 200 70 200

Urticaria/angiodem 50 100 50

Insektallergi 20 20 20

Fdevareallergi 100 100 100

Lgemiddelallergi 80 105 80

Erhvervsallergi 15 15 50

Atopisk dermatitis 40 100 40

Anafylaksi 20 20 20

Sjldne allergiske/allergilignende

tilstande (for eksempel allergisk

alveolitis, bronkopulmonal

aspergillose)

5 5 5