Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE

- din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov

2. oplag, 2011

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34

02

Indhold

Indledning 3

Børn med særlige behov – hvem er de 5

Hvad gør du, når et barn har særlige behov 7

Samarbejds-partnere i det tværfaglige samarbejde 10

Det tværfaglige samarbejde 13

Videregivelse af oplysninger 17

Underretning 20

Vil du vide mere… 23

Bilag 1: Skema til brug for underretning Bilag 2: Skabelon til brug for samtykkeerklæring Bilag 3: Skema til handleplan for den tværfaglige indsats

Bilag 4: Observationsskema

Alle bilag kan hentes på kommunens intranet under ’Børn og Undervisning’ - ’Børne- og Familieafde-

lingen’ samt på skolernes fællesnet.

NB! Alle børn, som er afbildet i denne folder er fotograferet i hverdagssammenhænge, og børne-ne på billederne har ingen relation til folderens indhold. Billederne er venligst udlånt af Erling Borre.

03

Indledning I arbejdet med børn med særlige behov er det afgø-rende, at indsatsen sker så tidligt som muligt, og at der gennem det tværfaglige samarbejde skabes helhed og sammenhæng i indsatsen. Denne folder udgør et vigtigt bidrag til • At holde det fælles mål for øje – at sikre barnets

udvikling og trivsel • At sikre, at de medarbejdere som indgår i et tvær-

fagligt samarbejde har et overskueligt og entydigt arbejdsredskab, som skaber klarhed i forhold til begreber, værdier og lovgivning

• At afklare ansvarsfordelingen og skabe tryghed i det tværfaglige samarbejde.

Fokus for denne folder er den gruppe af børn i alderen 0-18 år, som har særlige behov, og hvor der derfor skal iværksættes en tværfaglig og koordineret indsats. Fol-deren henvender sig til alle, der i det daglige arbejder med børn, f.eks. lærere, pædagoger, dagplejere osv. Derudover henvender den sig til de øvrige aktører i det tværfaglige samarbejde, f.eks. ledere, psykologer, sundhedsplejersker osv.

Fol-deren

er tænkt

som et op-slagsværk

og et hjæl-

pe-mid-del,

hvor du

kan finde svar

på dine

spørgsmål,

når

du i dit arbejde møder et barn med særlige behov. Folderens indhold Denne folder tydeliggør dels, hvordan vi skal reagere på børns signaler, og dels hvordan vi tilrettelægger det tværfaglige samarbejde omkring de børn, der har sær-lige behov. Folderen beskriver: • Fælles værdier og faglig etik i arbejdet med børn i

Albertslund Kommune • Hvornår er der tale om et barn med særlige behov • Hvem skal inddrages, hvornår og hvordan • Videregivelse af oplysninger i det tværfaglige sam-

arbejde • Underretningspligten. Hvem har ansvaret Indsatsen over for børn i Albertslund Kommune vareta-ges af flere forskellige faggrupper. Som medarbejder med kontakt til børn, er du ansvarlig for at reagere, hvis du vurderer, at et barn har særlige behov. Du forventes at kunne opfange og forstå de signaler, som børn med særlige behov sender. Ofte vil det være tilstrækkeligt at etablere et samarbejde med forældrene for at imøde-komme barnets behov, men indimellem kan der også være brug for at arbejde på tværs af faggrupper. Ud-gangspunktet for arbejdet bør altid være, at hjælpen først og fremmest skal ydes gennem dialog og samar-bejde med forældrene og barnet.

04

Fælles værdier i arbejdet med børn i Albertslund Kommune Arbejdet med børn med særlige behov bygger på et fælles familie- og børnesyn, som er beskrevet i kom-munens sammenhængende børnepolitik og i børn og unge-politikken. Familie- og børnesynet sammenfatter værdierne for arbejdet med børn med særlige behov og dermed også for det tværfaglige samarbejde.

Faglig etik God etik i arbejdet med børn og deres forældre handler om at kunne vurdere, hvad der vil være ’det gode’ og ’det rigti-ge’. Etik i arbejdet indebærer, at alle fagpersoner arbejder ud fra følgende principper: • At barnet altid er i fokus • At barnet inddrages i videst muligt omfang • Åben og ærlig information: forældrene til barnet er et

uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal etableres, når en vanskelig situation skal lø-ses

• At barnet og forældrene har ressourcer og styrkesi-

der, der kan udvikles • At fortrolige oplysninger håndteres korrekt • At drøftelser vedrørende børn og forældre bygger på

et sagligt grundlag.

Fælles værdier for arbejdet med børn med særlige behov • Det er forældrene, der har det primære ansvar for

deres barns udvikling. Det er forældrene, der skaber rammerne for barnets grundlæggende tryghed

• Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i

samklangen mellem forældre, barnet og de professionelle

• Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse af

familien og barnet – også i de tilfælde, hvor kommunen af hensyn til barnet må gribe ind mod forældrenes ønske

• Børn med særlig behov for støtte skal i videst muligt

omfang bevare tilknytningen til de almindelige tilbud • Det forventes, at alle medarbejdere samarbejder på

baggrund af deres forskellige faglighed. Samarbejdet kan tage mange former, men baserer sig grundlæggende på dialog

• Børn og unge, der er socialt udsatte, handicappede

eller har brug for specialpædagogisk bistand, forbliver i de almindelige institutioner og i det almindelige foreningsliv så længe, det er til gavn for dem. Det vil sige, at undervisningen og aktiviteterne skal tilrettelægges, så der er udfordringer for alle børn.

Kilde: Albertslund Kommunes sammenhængende

børnepolitik og Børn og unge-politik i Albertslund

Kommune

05

Børn med sær-lige behov – hvem er de I dit daglige arbejde med børn bruger du din faglige vi-den og indsigt. Derfor bliver du opmærksom på, hvis et barn ikke trives. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der kan være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel. Så skal du i gang med at observere barnet. Hvad skal du lægge mærke til? Når du skal observere, om barnet er i mistrivsel, kan der være flere forskellige signaler, som du skal være opmærksom på. Disse signaler kan – hver for sig eller sammen – være udtryk for, at barnet ikke er i trivsel, men det behøver ikke at være tilfældet. Det er derfor vigtigt, at du i samarbejde med dit team og din leder hurtigt afklarer, om barnets adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene. Du skal være opmærksom på signaler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. På den måde kan der ske en tidlig og hensigtsmæssig indsats, hvis det er nødvendigt.

Børn

s sig-

naler Ud fra

den nyere forskning

og viden

om børns

ad-færd

og udvikl

ing, finder

du her

en oversigt over signaler, som kan være tegn på, at barnet mistrives. Oversigten skal ikke ses som en facit-liste eller endelig, men som eksempler, der kan være med til at skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod barnets adfærd og ud-vikling, hvilket oversigten er et eksempel på. Først der-efter kan du gøre dig overvejelser over, hvad du tror, adfærden er udtryk for.

06

Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger Første skridt er altså at du er blevet opmærksom på, at et barn ikke trives. Næste skridt er at følge op på din observation med mere systematiske iagttagelser og/eller praksisfortællinger1. Systematiske iagttagelser og praksisfortællinger er konstruktive metoder til fælles faglig refleksion og resulterer muligvis i vished eller for-stærkede indtryk. Når du vurderer dine iagttagelser og praksisfortællin-ger, skal du både inddrage din viden om børn og fami-lier, men du bør også medtænke dine egne normer i dine overvejelser. Det er først og fremmest din faglige viden, som skal danne afsæt for dine iagttagelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen ’fælles’, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan ha-ve stor betydning for, hvad vi synes er ’det rigtige’ og ’det gode’ at gøre. Det et vigtigt at respektere, at foræl-dre kan have andre normer end dig.

1 Praksisfortællinger er en udbredt metode i dagtilbuddene i Alberts-

lund Kommune. Praksisfortællinger er fortællinger, der beskriver børn

i forskellige hverdagssammenhænge, og som danner grundlag for ef-

terfølgende refleksioner over iagttagelserne.

Til brug for dine systematiske iagttagelser er der udar-bejdet et observationsskema med en række observati-onspunkter (bilag 4). Som hjælp eller forberedelse til at kunne udfylde observationsskemaet kan du eller hele personalegruppen arbejde med praksisfortællinger om barnet, der kan give jer viden om barnet, så det bliver muligt efterfølgende at udfylde skemaet. Observationspunkterne skal opfattes som et hjælpe-redskab og ikke som et afkrydsningsskema. Du skal nødvendigvis ikke svare på alle punkter, og samtidig kan du observere andre relevante punkter end disse. Du skal med andre ord bruge din faglighed. Dog skal du observere barnets adfærd inden for alle fire hoved-områder, således at en konklusion på en observations-periode kan træffes på et bredt grundlag.

Psykiske og sociale forhold

• Mangelfuld sproglig udvikling • Mangler nysgerrighed og interesse for omgivel-

serne

• Holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af andre

• Ekstrem påvirkelig af uro

• Aggressivitet

• Overansvarlig

• Kriminalitet

• Virker angst/skræmt

• Koncentrationsvanskeligheder

• Indlæringsvanskeligheder

• Er ukritisk i sin kontakt

• Ændret adfærd

• Kontaktproblemer, appellerende, krævende

• Virker trist, depressiv eller ulykkelig og/eller so-

cialt isoleret

Fysiske forhold

• Hyppige eller pludselige opståede sygdomsperi-oder

• Belastende kroniske sygdomme

• Hyppigt fravær

• Langvarig stresspåvirkning

• Motoriske problemer

• Ikke alderssvarende udvikling

• Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet

• Stor overvægt eller ekstrem undervægt

• Problemer med syn, hørelse og andre sanser

• Mærker efter vold

• Misbrugsproblemer

• Har mange fysiske klager (hovedpine, mave-

smerter, ufrivillig afføring mm.)

Informer din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din le-der om dine iagttagelser.

07

Hvad gør du, når et barn har særlige behov Forældresamarbejde og dialog Når du og din leder har vurderet dine iagttagelser og barnets behov, skal I altid først forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og I skal fortælle dem, hvad I har lagt mærke til. Forældrene er dine vig-tigste samarbejdspartnere, når det gælder børn, hvilket er i tråd med kommunens familie- og børnesyn. Selv om du vurderer, at forældrenes situation kan være en del af baggrunden for, at barnet eller den unge er i problemer skal du inddrage forældrene. Forældrene er også en del af løsningen på problemstillingen. Foræl-drene skal være med til at drøfte og vurdere iagttagel-serne. De skal have mulighed for at komme med løs-ninger og føle sig involveret i hele processen. Dialogen med forældrene er yderst vigtig. Forældrene har nemlig ikke kun ret til at bestemme over barnet, de har også pligt til at drage omsorg for barnet.

Hvad kan du

selv gøre

Du har

som med-

ar-bejde

r sammen med

dit ar-bejdssted

en for-

plig-telse

til at gøre

en særlig faglig indsats over for barnet, hvis du vurde-rer, at et barn har særlige behov. Det kan f.eks. være at ændre på pædagogikken eller intensivere indsatsen – og i det hele taget være ekstra opmærksom på bar-net. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at ska-be en ændring i barnets trivsel. Det er vigtigt, at forældrene er inddraget i beslutningen om, hvilke handlinger der skal sættes i værk for at imø-dekomme barnets særlige behov. Inddragelse af det tværfaglige samarbejde Det er vigtigt, at du har gjort et godt forarbejde, inden du inddrager andre faggrupper. Du skal formidle dine observationer og beskrive det forløb, barnet og familien hidtil har haft. Til dette kan du bruge observationsske-maet (bilag 4). Du har mulighed for at drøfte barnet anonymt i det kon-sultative team. Det konsultative team er beskrevet nærmere i afsnittet ’Det tværfaglige samarbejde’. Du har også mulighed for at drøfte barnets situation i det tværfaglige råd. Forældrene skal inddrages i over-vejelserne om, at barnets situation drøftes i rådet. De skal som udgangspunkt også inviteres til at deltage i de drøftelser, der foregår. Hvis forældrene ikke deltager i mødet, skal du forinden have sikret dig forældrenes accept (se samtykkeerklæringen, bilag 2). Først heref-ter er der skabt det fornødne grundlag for, at det tvær-faglige samarbejde kan gå i gang. Et samtykke sikrer, at forældrene er indforstået med, hvilke oplysninger,

08

der skal drøftes på rådsmødet, og hvad formålet med rådsmødet er. Samtidig sikrer samtykket, at rådsmed-lemmerne får de bedste betingelser for at drøfte bar-nets situation. Det tværfaglige råd er også beskrevet nærmere i afsnittet ’Det tværfaglige samarbejde’. Hvis dialogen med forældrene ikke lykkes Hvis dialogen og samarbejdet med familien ikke lykkes, skal du i samarbejde med din leder underrette Familie-afsnittet om, at barnet har brug for hjælp. Det er bedst at få forældrenes samtykke, men underretningen kan også ske uden forældrenes samtykke, når hensynet til barnet er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne holdes hemmelige. Du kan læse mere om underretninger senere i denne folder. SSD-samarbejdet

Hvis dialogen med familien ikke lykkes, har du også mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde uden samtykke. Forældreinddragelse stadig afgørende

Men før du udveksler fortrolige oplysninger i det tvær-faglige samarbejde uden samtykke, skal du stadig for-søge eller have overvejet muligheden for at indhente et samtykke fra forældrene. Du skal forsøge at indhente et samtykke, både når forældrene – og evt. barnet eller den unge – vælger at deltage i det tværfaglige møde, og når de vælger ikke at deltage. Hvornår kan jeg bruge SSD-samarbejdet

Hvis dialogen og inddragelsen af forældrene ikke er lykkedes og du forgæves har forsøgt at få samtykke, har du mulighed for at benytte SSD-samarbejdet, hvor du kan udveksle oplysninger med andre fagpersoner om et konkret barn eller en ung. Du kan også gøre brug af SSD-samarbejdet i de tilfælde, hvor du ikke kan få et samtykke, fordi du ikke kan få kontakt til forældre-ne.

Hvad må jeg drøfte i SSD-samarbejdet

Du har mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger om ’rent private forhold’ vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder. Men du kan også udveksle oplysninger om barnets el-ler den unges udvikling eller adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og ven-skaber og oplysninger om forholdene i det konkrete barns eller unges hjem. I afsnittet ’ Videregivelse af op-lysninger’ kan du finde eksempler på fortrolige oplys-ninger om ’rent private forhold’. Krav om nødvendighed

Det er vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på, at du kun kan udveksle oplysninger inden for SSD-samarbejdet, hvis det er nødvendigt som led i det tidli-ge eller forebyggende tværfaglige samarbejde i forhold til et konkret barn eller en ung. Det betyder, at

� Du som fagperson vurderer, at det er nødven-digt at drøfte din bekymring tværfagligt inden for SSD-samarbejdet for nærmere at få afkla-ret, om bekymringen skal give anledning til en underretning og særlig støtte efter Servicelo-ven. Din vurdering skal tage udgangspunkt i en konkret bekymring for barnets eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed

� Du ikke må udveksle flere oplysninger end de oplysninger, der er nødvendige for at de fag-personer inden for SSD-samarbejdet, der del-tager i den tværfaglige drøftelse, kan afdække problemets karakter og tage stilling til hvilken indsats, der vil være den mest hensigtsmæssi-ge for barnet eller den unge, herunder om der er behov for en underretning.

Kun én gang

SSD-samarbejdet giver kun mulighed for, at du kan drøfte en konkret situation vedrørende et barn eller en ung uden samtykke fra forældrene én gang ved et mø-de. I særlige tilfælde kan der dog afholdes et opfølgen-de møde. Et opfølgende møde kan f.eks. være aktuelt, hvis en problemstilling er sat som sidste punkt på dagsorde-nen, og fagpersonerne ikke når at blive færdige med drøftelsen. Et opfølgende møde kan desuden være ak-tuelt i tilfælde, hvor den første tværfaglige drøftelse vi-ser, at der er behov for at inddrage yderligere fagper-soner fra SSD-samarbejdet. Inddragelse af familien efter den tværfaglige drøf-

telse

Hvis forældrene ikke har givet samtykke til den tvær-faglige drøftelse, og hvis den tværfaglige drøftelse fører

SSD-samarbejdet er et tværfagligt samarbejde mellem Familieafsnittet, PPR, skole, Sundhedsplejen og skole eller dagtilbud. Du har mulighed for at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet efter Servicelovens § 49 a, hvis du er ansat i:

� En kommunal forvaltning, der løser opgaver in-den for området børn med særlige behov

� En skole eller SFO � Sundhedsplejen � Et kommunalt dagtilbud � En selvejende eller privat institution, som løser

opgaver for kommunen inden for social- og un-dervisningsområdet.

Klubtilbud, foreninger, tandlæger og privatpraktiserende læger er ikke omfattet af SSD-samarbejdet.

09

til en beslutning om at indlede et nærmere samarbejde mellem flere faggrupper, bør forældrene og børn over 15 år efterfølgende orienteres og inddrages i samar-bejdet.

10

Samarbejds-partnere i det tværfaglige samarbejde Det vil ofte være relevant for dig at inddrage andre fag-personer, når du vurderer, at et barn har særlige be-hov. Nedenfor kan du læse, hvem der er hvem i kom-munen. Daginstitutioner Daginstitutionerne - herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, sammensatte institutioner, fritids-, junior- og ungdomsklubber (0-18 år) - er et led i kommunens samlede børnepolitik og har som sit overordnede for-mål at være med til at sikre børnene en betryggende opvækst og høj livskvalitet. Kommunens daginstitutioner skal sikre, at børnene får en tryg, men alligevel udviklende og udfordrende hver-dag.

Arbejdet i

kommu-

nens dag-insti-tutio-

ner tager

ud-gang

s-punkt i Lov

om dag-,

fri-tids-

og klub-tilbud

mv.

til børn og unge. Folkeskoler Kommunens folkeskoler er et tilbud til børn fra ca. 5-17 år. Skolens opgave er i samarbejde med forældrene at medvirke til at fremme den enkelte elevs tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryks-former. Det er skolens opgave at sørge for at skabe rammer, der giver eleven mulighed for oplevelse, virke-lyst og fordybelse. Endelig er det skolens opgave at gi-ve børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige, ansvarsfulde og livsduelige mennesker, der kan være aktive i et demokratisk samfund. Arbejdet tager udgangspunkt i Lov om folkeskolen. Familieafsnittet Familieafsnittets rådgivere udfører arbejdet med børn, der har særlig behov for støtte efter reglerne i Lov om Social Service. Inden for lovens område har Familieafsnittet følgende arbejdsområder: • Tilbyder råd og vejledning til børn og familier, der

søger rådgivning • Når det antages, at barnet trænger til særlig støtte,

udarbejder rådgiveren en systematisk tværfaglig og helhedsorienteret undersøgelse, som grundlag for at iværksætte foranstaltninger (en § 50 undersø-gelse)

11

• Der kan træffes afgørelse om foranstaltning i hen-hold til Lov om Social Service, hvis det er af væ-sentlig betydning af hensyn til et barns særlige be-hov for støtte. Det tilstræbes, at barnet kan forblive i hjemmet. Afgørelsen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehave-ren. I enkelte tilfælde kan der træffes afgørelse om foranstaltning uden at forældrene har givet deres samtykke.

PPR PPR yder specialpædagogisk bistand til børn i alderen 0-18 år. PPRs arbejde tager udgangspunkt i Lov om folkeskolen og Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. PPR har en generel rådgivnings- og undersøgelsesfor-pligtelse med henblik på at vurdere barnets behov for specialpædagogisk bistand i daginstitution, dagpleje el-ler i skoleregi. PPR har følgende arbejdsområder: • konsultativ bistand • rådgivning og vejledning • udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering,

hvis lærere, pædagoger eller forældre vurderer, at barnet eller en gruppe af børn har særlige behov, som påvirker barnets/gruppens trivsel og udvikling i skolen eller daginstitutionen.

Støttepædagogkorpset Støttepædagogkorpset er en del af det forebyggende arbejde i Albertslund Kommune. Korpsets arbejde ta-ger udgangspunkt i Dagtilbudsloven. Støttepædagog-korpsets primære opgave er at medvirke til, at daginsti-tutionerne og SFO’erne kan løse deres opgave i for-hold til børn med særlige behov. Arbejdet skal foregå i et tæt samarbejde med forældre, institutionspersonale og rådgivere og vedrører børn med psykiske eller soci-ale/emotionelle vanskeligheder. Støttepædagogkorpset har følgende arbejdsområder:

• Yder rådgivning og vejledning til pædagoger, som arbejder med børn med særlige behov

• Tilbyder observationer af børn med særlige behov og handleplaner på baggrund heraf

• Yder rådgivning og vejledning i forhold til han-dicappede børn

• Udlån af materialer til børn med særlige behov samt vejledning i brugen af disse materialer.

Sundhedsplejen

Sundhedsplejens indsats er et led i kommunens gene-relle sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Indsatsen tager udgangspunkt i Sundhedsloven. Sundhedsplejen har følgende arbejdsområder: • At yde en generel sundhedsfremmende og syg-

domsforebyggende indsats • At styrke og forbedre indsatsen overfor børn med

særlige behov • At yde en individorienteret indsats, der retter sig

mod alle børn • At medvirke til så tidligt som muligt, at opspore

eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos børn og iværksætte tiltag overfor disse.

Familiehuset Aktiviteterne i Familiehuset er støtte i hjemmet, familie-dagbehandling og ordninger med fast kontaktperson. Aktiviteterne i Familiehuset er til børnefamilier med børn og unge under 18 år, hvor forældrene selv, lære-re, pædagoger, familierådgivere eller andre i bar-net/den unges omgivelser er bekymrede for barnets el-ler den unges trivsel og udvikling. Aktiviteterne kan i enkelte tilfælde også være til den unge selv. Det er gratis at deltage i Familiehusets aktiviteter. Hvis forældre vil bruge nogle af Familiehusets aktiviteter, skal de først have en henvisning fra Familieafsnittet i Børne- og Familieafdelingen. Åben Rådgivning Åben Rådgivning er et tilbud til familier, børn, unge og andre, der tager sig af børn i aldersgruppen 0-18 år i Albertslund kommune. Rådgivningen tilbyder professi-onel hjælp og rådgivning til forældre, børn og unge. Det er gratis at bruge Åben Rådgivning, og forældre og børn kan henvende sig anonymt. Åben Rådgivning til-byder op til tre samtaler. Hvis du vurderer, at en familie kunne drage nytte af til-buddet om Åben Rådgivning, kan du oplyse den om muligheden. Hvis der er tale om et barn med særlige behov, og hvor der skal iværksættes en tværfaglig og koordineret indsats, bør du dog altid først tage barnet op til drøftelse i det tværfaglige råd. Børne- og Familieafdelingen – et samlet overblik I figuren nedenfor kan du få et samlet overblik, hvem Børne- og Familieafdelingen er:

12

13

Det tværfaglige samarbejde Struktur for det tværfaglige samarbejde I Albertslund Kommune er der vedtaget en struktur for det tværfaglige samarbejde. Strukturen skal udvikle og understøtte det forebyggende arbejde med børn. Det tværfaglige samarbejde er organiseret omkring det konsultative team og det tværfaglige råd. Her kan du drøfte og få vejledning omkring børn, både på det ge-nerelle plan og i konkrete sager.

Det konsultative team

Hvordan

arbejder det

kon-sul-tati-

ve team

Det kon-

sulta-tive

team hjælper gennem dialog lærere, pædagoger og dagplejere frem til fælles beskrivelser af situationen og til nye idéer til handlinger med udgangspunkt i egne ressourcer. Tanken er, at du kan få råd, vejledning og idéer til videre handling hos det konsultative team, så indsatsen sker så tidligt som muligt. Det konsultative team er ansvarlig for processen med at finde alternative muligheder. Du har som lærer, pæ-dagog eller dagplejer ansvaret for løsningen af pro-blemstillingen. Hvad kan du tage op i det konsultative team

Du kan tage problemstillinger af generel eller specifik karakter op i det konsultative team. Problemstillingerne behandles anonymt. Du kan med fordel tage mange problemstillinger op i det konsultative team, inden du beder om, at det drøf-tes på et møde i det tværfaglige råd. Du kan ikke drøfte indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i det konsultative team. Hvordan henvender jeg mig til det konsultative team

Alle lærere, pædagoger og dagplejere kan henvende sig til det konsultative team.

Hvilke opgaver har det konsultative team • støtter skolerne, daginstitutionerne og dagplejen i ar-

bejdet med børn • tilbyder råd og vejledning til de professionelle, så de

kan udnytte egne ressourcer i arbejdet med børn • tilbyder hjælp til at finde alternative muligheder i ar-

bejdet med børns trivsel og udvikling.

Hvem er det k På skolerne: En psykolog og en I daginstitutionerne:En psykolog, en

Hvor finder jeg det konsultative team Som lærer, pædagog eller dagplejer kan du finde en liste over tidspunkter for træffetider på din skole eller i din insti-tution.

14

Det tværfaglige råd I Albertslund Kommune er der et tværfagligt råd på hver skole og et i hvert af daginstitutionsområderne. Dagplejen er tilknyttet et råd på daginstitutionsområdet. Ungdomsskolen og 10. Element er sammen om et tværfagligt råd. I rådet er flere faggrupper samlet for at byde ind med hver sin faglighed i forhold til at hjælpe et barn med særlige behov. Som lærer/pædagog/dagplejer skal du - i samarbejde med din leder - tage initiativ til, at et barn drøftes i det tværfaglige råd, når I vurderer, at der er behov for at involvere andre faggrupper. Det er den enkelte skole-leder og leder fra dagområdet, som fungerer som mø-deleder for rådet. I det følgende kan du læse mere om retningslinjerne for mødeledelsen af rådene.

Deltagere

Deltagerne i det tværfaglige råd kan deles op i to grup-per. Der er de faste deltagere, som deltager på alle møder, og der er ad hoc deltagere, som indkaldes efter behov. De faste deltagere i det tværfaglige rådsmøde er: en leder, en sundhedsplejerske, en familierådgiver, en psykolog og en specialpædagogisk udviklingskon-sulent/pædagogisk vejleder. Ad hoc deltagerne er de medarbejdere, der har viden om et konkret barn, der bliver drøftet i rådet. Det kan være en daginstitutionsle-der, en medarbejder fra dagplejen, en lærer, en tale- og hørelærer, en pædagog fra en daginstitution, en SFO eller en klub. Alle faggrupper skal have en reel mulighed for at byde ind med sin faglighed. Derfor er det nødvendigt, at fremlæggelsen af barnet er velforberedt. Som hjælp til fremlæggelsen bruges observationsskemaet (bilag 4). Du kan læse mere om observationer i afsnittet ’Børn med særlige behov – hvem er de’ i denne folder.

Alle parter er forpligtet til at deltage aktivt i det tværfag-lige råd.

Mødelederen

Mødelederen har det overordnede ansvar for rådet. Det er også mødelederens ansvar at vurdere, om for-ældrene skal indkaldes til rådsmødet. Mødelederen har ansvaret for enten selv at indhente forældresamtykke eller sørge for, at en medarbejder indhenter samtykke. Hvis der er tilfælde, hvor forældrene ikke deltager i rådsmødet, er det mødelederens ansvar at sørge for, at drøftelser og beslutninger bliver formidlet videre til forældrene. Mødeindkaldelse og dagsorden

Mødeindkaldelse og dagsorden sendes ud samlet se-nest tre dage før mødedatoen.

Forældreinddragelse I mange tilfælde vil det være af stor værdi, at forældrene er med til det rådsmøde, hvor deres barn bliver drøftet. Det er forældrene, der kender deres barn bedst. Deltager foræl-drene ikke i rådsmødet, skal de altid involveres i forløbet og i indsatsen. Det er mødelederens ansvar at sørge for, at det sker.

Hvilke opgaver har det tværfaglige råd Det tværfaglige råd skal sikre samarbejdet og koordinatio-nen omkring konkrete børn og familier med særlige behov. Rådet skal drøfte og koordinere aftaler, så der sker en fæl-les indsats omkring det konkrete barn og familien.

Formålet med rådsmødet er at • Afklare og afdække barnets forhold i sin helhed • Danne en fælles viden • Give gensidig inspiration til den videre indsats.

Mødelederens opgaver • Ansvar for at indkalde til møderne med den mødefre-

kvens, der er fastsat • Ansvar for at indkalde relevante ad hoc medlemmer • Ansvar for at udarbejde dagsorden • Ansvar for at prioritere de sager, der skal drøftes • Ansvar for, at der er udarbejdet en observation af barnet

til brug ved fremlæggelsen • Ansvar for mødets ledelse • Ansvar for, at der udarbejdes en handleplan med tydelig

arbejdsfordeling • Ansvar for at udsende referat af mødet til deltagerne • Ansvar for at sikre opfølgningen på sagerne.

De faste punkter på dagsordenen for hvert enkelt barn er: 1. Mødedeltagere 2. Mødebegrundelse 3. Hvad har forældrene tilkendegivet, at de oplever som

15

Som et generelt punkt på dagsordenen evalueres mø-det i det tværfaglige råd i slutningen af mødet. Handleplan

På mødet formuleres en fælles accepteret handleplan for det enkelte barn ovenpå rådets drøftelser. Handle-planen beskriver i punktform de enkelte elementer. Handleplanen beskriver desuden, hvem der er primær handleperson i forhold til hvert enkelt element i handle-planen. Bilag 3 er en skabelon til udfærdigelse af en handle-plan. Handleplanen for hvert barn udarbejdes på mø-det. Referat

Efter eller under hvert møde udarbejdes et referat. Re-feratet er et kortfattet beslutningsreferat, hvori hoved-punkterne fra de konkrete handleplaner indgår samt den primære handleperson i forhold til handleplanens realisering. I referatet skrives ligeledes, hvornår der følges op på den enkelte sag. Referatet sendes ud til de faste medlemmer af rådet senest en uge efter rådsmødet. Opfølgning på handleplan

Det er vigtigt, at der følges op på de indsatser, der er aftalt i handleplanen. I både handleplan og referat er der skrevet, hvornår og hvordan der skal følges op på

hvert enkelt barn. Ved opfølgningen gennemgås hand-leplanens punkter og justeres, hvis det er nødvendigt. Erfarings- og vidensopsamling

Vidensopsamlingen formidles videre på f.eks. et pæ-dagogisk rådsmøde på skolerne én gang om året eller på et årligt temamøde for området. Mødelederen er ansvarlig for, at vidensopsamlingen formidles videre. Opsamlingen tager udgangspunkt i følgende områder: • Konkrete temaer efter eget valg, f.eks. involvering

af forældrene – hvornår og hvordan? • Eksempler på ’de gode historier’ • Hvilken betydning har de tværfaglige rådsmøder

haft – for barnet, for lærere og pædagoger? • Hvad er det, der har fyldt mest? • Vurderer rådet, at det er i overensstemmelse med,

hvad der burde have fyldt mest? • Hvordan har samspillet været mellem de forskellige

faggrupper, som indgår i rådet? Det tværfaglige råds kompetencer

Det tværfaglige råd har til opgave at sikre samarbejde og koordinering af den støtte, der skal ydes i forhold til barnet. I forhold til at iværksætte/bevillige de forskellige former for støtte, kan rådet handle ud fra de mulighe-der, de enkelte fagpersoner hver især medbringer af kompetence til rådsmødet. Du kan læse om dine sam-arbejdspartneres kompetencer i afsnittet om samar-bejdspartnere i det tværfaglige samarbejde. Det tværfaglige råd har kompetence til at sikre de rele-vante og nødvendige indsatser, der er behov for i en konkret sag. Hvis der er tale om foranstaltninger, invol-veres Familieafsnittet. Indstillinger til PPR foretages af skolelederen/den pæ-dagogiske leder af institutionen. Det kan være hen-sigtsmæssigt at drøfte indstillinger forinden i det tvær-faglige råd. Drøftelsen i det tværfaglige råd kan i man-ge tilfælde være med til at afdække alternativer. Der kan være tilfælde, hvor deltagerne i det tværfaglige råd ikke kan nå til enighed om en handleplan. Ved uenighed er det mødelederen, der træffer en foreløbig afgørelse. Afgørelsen gælder, indtil der er indhentet rådgivning fra PPRs eller Familieafsnittets ledelse. Mø-delederen er ansvarlig for at indhente rådgivningen. Rådgivningen drøftes efterfølgende i det tværfaglige råd. Er det fortsat ikke muligt at blive enige om en handleplan, bringer parterne hver især spørgsmålet vi-

Rådsmedlemmerne er forpligtet til én gang årligt at lave en erfarings- og vidensopsamling af det forgangne år.

Hvor ofte mødes det tværfaglige råd På skoleområdet mødes rådet minimum en gang om må-neden. På daginstitutionsområdet mødes rådet minimum hver anden måned.

Handleplanen skal som minimum indeholde svar på • Hvilken indsats skal iværksættes? • Hvem gør hvad? • Tidsplan? • Hvilke ændringer forventer vi af indsatsen?

16

dere til det næste ledelsesniveau med henblik på en afklaring.

17

Videregivelse af oplysninger Som fagperson, der arbejder med børn, bør du være opmærksom på dine samarbejdspartneres behov for oplysninger. Det betyder, at du efter anmodning og af egen drift skal formidle viden til dine samarbejdspartne-re. F.eks. skal du som medarbejder i Familieafsnittet være bevidst om, at skolen eller daginstitutionen også arbejder med barnets sociale udvikling og derfor kan have behov for viden om Familieafsnittets indsats i for-hold til familien. Den videregivelse af oplysninger, som herefter kommer på tale, skal ligge inden for de ram-mer, som lovgivningen har lagt. Reglerne sætter græn-ser for, hvilke oplysninger der må videregives. Disse grænser skal sikre, at børn og deres forældre trygt kan tale med dig uden at være nervøse for, at oplysninger om dem gives videre til uvedkommende. Forældreinddragelse Forældre skal opleve, at de er inddraget i arbejdet om-kring deres barn. Det er derfor vigtigt, at du • Fortæller forældrene, at vi i Albertslund Kommune

samarbejder mest muligt og udveksler oplysninger

indbyrdes – naturli

gvis i

nden

for lovgivningens rammer • Orienterer forældrene om, hvilke oplysninger der

gives videre, hvem de gives videre til, og hvad de skal bruges til

• Sørger for, at forældrene og/eller barnet er til ste-de, når det er relevant for at sikre oplevelsen af medinddragelse og følelsen af medansvar for det videre forløb.

Hvis du ønsker at drøfte et barn i det tværfaglige råd, skal du have samtykke fra forældrene (se samtykkeer-klæringen, bilag 2). Hvad siger reglerne Når du skal vurdere, om du må videregive oplysninger til en samarbejdspartner, skal du afklare følgende: 1) Hvem skal oplysningerne videregives til? Er det vi-

deregivelse

• Inden for samme forvaltningsmyndighed eller • Til en anden forvaltningsmyndighed? 2) Hvilke oplysninger er der tale om? Er der tale om

• Oplysninger om rent private forhold eller • Andre fortrolige oplysninger? Videregivelse inden for samme forvaltningsmyn-dighed eller til anden myndighed

Alle forvaltninger og institutioner i kommunen er – med enkelte undtagelser – dele af den kommunale enheds-forvaltning og betragtes derfor som værende inden for samme myndighed. En af undtagelserne er folkesko-lerne.

18

Inden for den kommunale enhedsforvaltning må alle oplysninger videregives og indhentes, når de er af be-tydning for arbejdet. Det et ikke nødvendigt at skelne mellem forskellige typer af fortrolige oplysninger. Der er forbud mod at skaffe sig oplysninger uden betydning for arbejdet. Mellem forskellige forvaltningsmyndigheder er der kun begrænset adgang til at videregive fortrolige oplysnin-ger. Oplysninger om rent private forhold eller andre for-trolige oplysninger

Der skelnes mellem to forskellige typer af oplysninger: 1) Oplysninger om rent private forhold 2) Andre fortrolige oplysninger. Oplysninger om rent private forhold afslører særligt føl-somme forhold i privatlivet. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives til anden myndighed. Vide-regivelse kan dog ske, hvis • Der er givet samtykke • Der er tale om en underretning • En vurdering efter ’værdispringsreglen’ fører til, at

hensynet til f.eks. forældrene skal vige • Videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehand-

lingen eller er nødvendig for tilsyns- eller kontrol-opgaver.

Andre fortrolige oplysninger må kun videregives, hvis de er af væsentlig betydning for arbejdet. Oplysninger-ne må videregives, hvis • Der er givet samtykke • Der er tale om en underretning • En vurdering efter ’værdispringsreglen’ fører til, at

hensynet til f.eks. forældrene skal vige • Videregivelsen er et nødvendigt led i sagsbehand-

lingen eller er nødvendig for tilsyns- eller kontrol-opgaver.

Værdispringsreglen Der findes en regel, som kaldes værdispringsreglen.

I praksis skal der meget til, før du skal bruge værdi-springsreglen. Da din underretningspligt indtræder, før problemerne bliver så store, vil det sjældent være rele-vant at bruge værdispringsreglen. I de tilfælde, hvor forældrene ikke giver deres samtykke til at videregive fortrolige oplysninger, skal der foretages en vanskelig vurdering, som du ikke kan tage alene. Du skal derfor

Værdispringsreglen Ifølge værdispringsreglen kan du give oplysninger om bar-net videre uden samtykke. Det kan du kun gøre i de tilfæl-de, hvor hensynet til barnet er klart større end hensynet til dét, forældre og evt. barn ønsker skal videregives. Barnets problemer skal være så store, at der er fare for den fysiske og psykiske udvikling.

Eksempler på andre fortrolige oplysninger • Hvem af forældrene har forældremyndighed over bar-

net • CPR-nummer • Der er sociale problemer i hjemmet • Der arbejdes på at anbringe barnet uden for hjemmet • Forældre og børn er i familiebehandling • Barnet modtager særlig støtte i daginstitutionen • Forældrene er ikke i stand til at støtte skolens arbejde

med barnet.

Inden for ’samme forvaltningsmyndighed’ findes bl.a. • Børne- og Ungeforvaltningen • Daginstitutioner, dagplejen • Familieafsnittet, Sundhedsplejen*, PPR • Ungdomsskolen • Fritids- og ungdomsklubber. * Sundhedsplejen kan dog kun videregive oplysninger, hvis der er indhentet samtykke, da sundhedsplejen ifølge sund-hedsloven er underlagt andre regler om tavshedspligt.

Eksempler på en ’anden myndighed’ er bl.a. • Den enkelte folkeskole, herunder SFO’en • Politiet • Statsforvaltningen • Sygehuse.

Oplysninger om rent private forhold må kun undtagelsesvis videregives Undtagelse er f.eks. • Der er givet et samtykke • Der er tale om en underretning.

Andre fortrolige oplysninger må kun i no-gen udstrækning videregives Det kan f.eks. være, når • Oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdet • Der er givet et samtykke.

Eksempler på rent private forhold

• At familien er Jehovas Vidner • At en far er i fængsel • At forældrene er voldelige over for hinanden • At der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion • At der er indgivet anmeldelse for seksuelt misbrug.

19

altid drøfte anvendelse af værdispringsreglen med din leder. Om pligten til at give oplysninger videre Det er myndigheden, der besidder oplysningen, der skal vurdere, om oplysningen er af betydning for den anden myndigheds arbejde. Når det er inden for sam-me myndighed, skal oplysningerne efter anmodning vi-deregives, bortset fra de tilfælde, hvor oplysningerne er klart uden betydning for udførelsen af arbejdet. Når Familieafsnittet ønsker oplysninger Hvis der er lavet en underretning, kan Familieafsnittet indhente oplysninger fra dig som fagperson i form af en udtalelse. I sådan en situation er du altid forpligtet til at give relevante oplysninger videre uanset din tavsheds-pligt.

20

Underretning Hvornår skal du underrette Hvis du mener, at et barn har behov for særlig støtte, skal du altid forsøge at få en dialog og et samarbejde med forældrene, og du skal fortælle dem, hvad du ser. Når du har fået skabt dialogen og samarbejdet med familien og barnet, skal du kontakte relevante fagpersoner. Hvis du i den forbindelse involverer en rådgiver fra Familieafsnittet, kan du hermed leve op til underretningspligten og skabe et godt grundlag for det videre samarbejde.

Er du i tvivl, om du skal underrette, kan din leder altid kontakte Familieafsnittet.

Un-der-ret-ningspligt før tavshedspligt Som fag-per-son har

du en sær-

lig pligt

til at hand-

le, hvis

du ser

faresignaler hos børn eller familier. Det er vigtigt, at du ikke – af misforstået hensyn til forældrene – undlader at gå videre med dine iagttagelser. Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Hvad er en underretning Når du laver en underretning, gør du opmærksom på, at et barn har særlig behov for støtte. Som medarbej-der med kontakt til børn skal du tidligst muligt i et forløb vurdere, om der er behov for en underretning. En un-derretning skal ses som en hjælp – ikke som en an-meldelse. Hvordan underretter du Du skal altid drøfte en underretning med din nærmeste leder. Det er bedst at få forældrenes samtykke, inden du sender en underretning. Men du kan komme i situa-tioner, hvor hensynet til barnet er større end hensynet til forældrenes interesse i, at oplysningerne ikke vide-regives. Det er tilfældet, hvis du har mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mistanke om strafbare for-hold. Kan du ikke få forældrenes samtykke, skal du orientere forældrene om, hvad der står i underretningen. Det gør du ved at indkalde forældrene til et møde eller som mi-nimum ved at give dem en kopi af underretningen.

Hvad siger loven Ifølge Lov om Social Service har offentligt ansatte pligt til at underrette Familieafsnittet, hvis de gennem deres arbej-de får kendskab til forhold for børn i alderen 0-18 år, der giver en faglig formodning om, at barnet har behov for sær-lig støtte.

Stå aldrig alene med en underretning – inddrag altid din leder

En underretning er udtryk for omsorg for et barn.

21

Det forventes også, at du har taget initiativ til, at bar-nets behov forinden har været drøftet på et møde i det tværfaglige råd, medmindre der er tale om en akut si-tuation, hvis der er mistanke om strafbare forhold, eller hvis barnet er i livsfare. Underretningen udarbejdes i samarbejde med din le-der, og din leder skal underskrive underretningen. Der-efter sendes den til: Pr post: Familieafsnittet Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Tlf.: 43 68 68 68 Hvad skal underretningen indeholde Som ansat kan du have en usikkerhed overfor at skulle udforme og sende en underretning til de sociale myn-digheder. Du skal betragte underretningen som en struktureret og skriftlig professionel dokumentation, der skal sikre barnets trivsel og udvikling. Den skal beskri-ve de iagttagelser, der får dig til at vurdere, at barnet har brug for social bistand. Det primære formål med en underretning er, at den kan danne grundlag for en vur-dering af, om barnet får den rette støtte. Det er vigtigt, at underretningen ikke indeholder vurde-ringer eller løsningsforslag. Underretningen skal ude-lukkende beskrive, hvad du har set/observeret ud fra din faglighed. Der er udarbejdet en skabelon til underretning, som findes som bilag til denne folder (bilag 1).

Ved mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mistanke om strafbare forhold Ved mistanke om, at et barn er i livsfare eller ved mis-tanke om strafbare forhold (vold eller seksuelle over-greb), skal Familieafsnittet straks underrettes. Familie-afsnittet overtager herefter sagen. • Det aftales, hvem der gør hvad mellem Familieaf-

snittet og dig • Familieafsnittet tager stilling til, om der er grundlag

for at indgive politianmeldelse • Hvis forældrene politianmeldes, må de ikke oriente-

res af hensyn til politiets efterforskning. Det videre forløb, når der er sendt en underretning Når Familieafsnittet modtager en underretning, sendes en kvittering til afsender hurtigst muligt og senest 6 hverdage efter, at underretningen er modtaget. Kvitteringsbrevet indeholder en bekræftelse for modtagelse af underretningen samt oplysning om, hvilken rådgiver der arbejder på sagen. Når Familieafsnittet modtager en underretning, er det første der sker, at rådgiveren kontakter forældrene mhp. et møde om underretningen. Hvis Familieafsnittet konkluderer, at der bør udarbejdes en socialfaglig undersøgelse af barnets forhold efter Servicelovens § 50, udarbejdes denne. I ventetiden har skolen/institutionen/dagplejen fortsat ansvaret for at handle og imødekomme barnets behov. Det er derfor vigtigt, at du og dine kolleger fortsat er opmærksomme på barnets situation. Du har mulighed for at søge råd og vejledning i det tværfaglige råd i den periode, hvor Familieafsnittet undersøger barnets forhold.

God etik i forbindelse med underretninger

• Forældrene indkaldes til en gennemgang af underret-ningen. Underretningen underskrives herefter af foræl-drene, og forældrene får udleveret en kopi af underret-ningen

• Leder deltager i gennemgangen af underretningen med

forældrene • Forældrene skal have mulighed for at kommentere un-

derretningen. Forældrenes eventuelle kommentarer skal skrives ind i underretningsskemaet (bilag 1) eller vedlægges som et bilag til underretningen

• Underretningen bør ikke udleveres eller sendes til for-

ældrene op til en weekend, idet forældrene ikke skal ’bære’ på disse oplysninger uden at have mulighed for hurtigt at komme i kontakt med afsender eller Familie-afsnittet.

I underretningen skal du beskrive • Barnets fysiske/psykiske og sociale udvikling • Barnets adfærd og trivsel • Barnets forhold til forældre og søskende, samt andre

børn og voksne • Hvad er der indtil videre gjort for at hjælpe barnet og fa-

milien • Har familien kendskab til underretningen, og har de fået

information om indholdet.

22

Du har som fagperson ret til at få oplyst, hvorvidt din underretning har givet Familieafsnittet anledning til handling. Familierådgiveren giver – inden for de rammer, som reglerne om videregivelse af oplysninger har lagt – en tilbagemelding til underretteren på, om der er iværksat en undersøgelse eller egentlige foranstaltninger, men du skal selv kontakte rådgiveren for at få de oplysninger. Du har som underretter dog ikke krav på at få oplysninger om hvad undersøgelsen eller foranstaltningerne nærmere går ud på. Når der er underrettet, kan der etableres et samarbejde mellem de parter, der har opgaver med og ansvar for barnet. Underretteren vil typisk være repræsenteret her. F.eks. kan Familieafsnittet indkalde til et netværksmøde, hvor forældre og relevante fagpersoner fra barnets netværk drøfter, hvad der videre skal ske. Er der oplysninger, som er nødvendige for rådgiverens videre arbejde, vil Familieafsnittet anmode om en udtalelse fra f.eks. skole eller daginstitution. En udtalelse er ikke det samme som en underretning. Den socialfaglige undersøgelse kan munde ud i, at sagen enten henlægges, eller at der iværksættes foranstaltninger. Når der etableres støtte, der har relevans for det videre arbejde med barnet og skolen/institutionen/dagplejen, vil Familieafsnittet orientere disse parter. Ligeledes vil Familieafsnittet inddrage relevante samarbejdspartnere, hvis der er behov for at etablere et samarbejde om indsatsen.

23

Vil du vide me-re… Har du brug for mere information om emner, der er be-rørt i denne folder, henvises til kommunens intranet under ’Børn og undervisning’ – ’Børne- og Familieafde-lingen’ samt skolernes fællesnet. Her kan du bl.a. finde de skemaer, som er med som bilag til denne folder. Hvis ikke du har adgang til kommunens intranet, kan du få adgang gennem din leder. På kommunens intranet under ’Børn og undervisning’ – ’Børne- og Familieafdelingen’ kan du også finde indstil-lingsskema til PPR og støttepædagog, samt en over-sigt over de faste medlemmer i det tværfaglige råd i dit skoledistrikt/område. På intranettet under ’Børn og undervisning’ – ’For sko-ler og SFO’ kan du finde pjecen (og tilhørende skema-er) ”Samarbejdet om overlevering af børn fra børneha-

ve til skole”.

Des-uden hen-vises

til føl-gen-

de lit-tera-

tur: ”Dia-

log

om

tidlig

ind-

sats.

Ud-

veks-

ling

af op-

lysnin

ger i

det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners un-

derretningspligt, Servicestyrelsen (2011) ”Hvad må du sige? – udveksling af fortrolige oplysnin-

ger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og

unge”, Socialministeriet (2005). Kan også hentes elektronisk på http://www.social.dk/netpublikationer/2005/p2unge2709/pdf/publikation.pdf ”Handbog om Barnets Reform”, Servicestyrelsen (2011) ”Børn og unge-politik i Albertslund Kommune”, Alberts-lund Kommune (2006) ”Albertslund Kommunes sammenhængende børnepoli-

tik”, Albertslund Kommune (2011) Du kan læse mere om kriterierne for underretning på www.voresansvar.dk.

24

Adresser, telefonnumre og åbningstider Familieafsnittet Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Tlf. 43 68 68 68 Åbningstider: mandag – onsdag kl. 8.30-15, torsdag kl. 8.30-18, fredag kl. 8.30-14.30 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Tlf. 43 68 61 95 Åbningstider: mandag – onsdag kl. 8.30-15, torsdag kl. 8.30-18, fredag kl. 8.30-14.30 Støttepædagogkorpset v/ den ledende støttepædagog Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund 43 68 61 82 Åbningstider: mandag – fredag kl. 9-15 Sundhedsplejen Damgårdsvej 18 2620 Albertslund Tlf. 43 68 66 70 Træffetider: dagligt kl. 12.30-13.30 Åben Rådgivning ’Familiehuset’ Sletteland 20 2620 Albertslund Tlf. 40 38 48 64 E-mail: aar@albertslund.dk www.albertslund.dk/aar Åbningstider: torsdag kl. 16-18 Københavns Vestegns Politi Birkelundsvej 2 2620 Albertslund Tlf.: 43 86 14 48 Åbningstider: døgnåbent