TSMEDICIN TSMEDICIN DIMS ÅRSMØDE · vil få en osteoporose-relateret fraktur. Antallet af hoftenære frakturer vil stige fra 1.7 millioner i 1990 til 6.3 millioner i 2050, med mindre

faggruppenforidrætsfysioterapi

NR. 4, 4. årgang, NOVEMBER 2000ISSN 1397-4211

UNDERBEN, ANKEL OG FOD•

INFORMATIONSSØGNING•

DIMS ÅRSMØDE

SPO

RTS

MED

ICIN

SPO

RTS

MED

ICIN

DAN

SK

DAN

SK

DANSK SPORTSMEDICIN • Nr. 4, 4. årg., NOVEMBER 2000

2R

edaktio

nelt

Dansk Sportsmedicin nummer 4,4. årgang, november 2000.ISSN 1397 - 4211

FormålDANSK SPORTSMEDICIN er ettidsskrift for Dansk Idrætsmedi-cinsk selskab og Faggruppen forIdrætsfysioterapi. Indholdet ertværfagligt klinisk domineret.Tidsskriftet skal kunne stimuleredebat og diskussion af faglige ogorganisationsmæssige forhold.Dermed kan tidsskriftet være medtil at påvirke udviklingen afidrætsmedicinen i Danmark.AbonnementTidsskriftet udsendes 4 gange år-ligt i månederne februar, maj,august og november til medlem-mer af Dansk Idrætsmedicinsk Sel-skab og Faggruppen for Idrætsfy-sioterapi.Andre kan tegne årsabonnementfor 250 kr. incl. moms.

Adresse:DANSK SPORTSMEDICINRed.sekr. Gorm H. RasmussenTerp Skovvej 82DK - 8270 HøjbjergTlf, tlf.-svarer og fax: 86 14 42 87E-mail: [email protected]æge Allan Buhl, overlægeSvend Erik Christiansen, afde-lingslæge Arne Gam, overlægeUffe Jørgensen, FysioterapeutHenning Langberg, fysioterapilæ-rer Nina Schriver, fysioterapilærerLeif Zebitz.Ansvarshavende redaktørOverlæge Allan BuhlIndlægRedaktionen modtager indlæg ogartikler. Redaktionen forbeholdersig ret til at redigere/forkorte i ma-nuskripter efter aftale med forfat-teren. Stof modtages på diskettevedlagt udskrift eller (efter aftale) imaskinskrevet form.

Manuskriptvejledning kan rekvire-res hos redaktionssekretæren.Artikler i tidsskriftet repræsenterer ik-ke nødvendigvis redaktionens hold-ninger.Priser for annonceringOplyses ved henvendelse til re-daktionssekretæren.Tryk og LayoutTryk: EJ Offset AS, BederDTP: Gorm Helleberg RasmussenForsidefotoSportsfoto ApS, motiv fra de pa-raolympiske lege

Dansk Sportsmedicin udgives medstøtte fra Kulturministeriet.

© Indholdet må ikke genbrugesuden tilladelse fra ansvarshavenderedaktør.

Det faglige indhold af det sidstenummer af Dansk Sportsmedicin i2000 er en genoptagelse af temaetom ankel- og fodlidelser hosidrætsaktive personer.

Den ene faglige artikel er led iserien “sådan gør jeg” hvor fysio-terapeut Henrik Hougs Kjær be-skriver den primære behandling afankelledsdistorsion hos især fod-boldspillere. Metoderne beskrives ien meget praktisk klinisk anvende-lig form. På flere områder er denanvendte behandling anført udenat have en videnskabelig doku-mentation for behandlingseffekten.Redaktionen har dog med indfø-relsen af denne artikelform vedta-get, at artiklerne ikke nødvendig-vis skal indeholde al relevant litte-ratur (referencer), der skal doku-mentere de forskellige påstande iartiklen, men på den anden sidemå forfatteren være klar til at argu-mentere på en videnskabelig måde

i en eventuel efterfølgende debatmed andre læsere eller medlem-mer i redaktionen.

Den anden faglige artikel erskrevet af fysioterapeut og banda-gist Thomas Kaiser, der igennemflere år har arbejdet rigtig megetmed underbenets og fodens bio-mekaniske forhold og korrektionaf de uhensigtsmæssige belastnin-ger og fejlstillinger med bl.a. fod-indlæg og andre former for ortho-ser. Artiklen er på ingen måde vi-denskabelig i sin form, hvilket for-fatteren også klart gør rede for,men også denne artikel har redak-tionen fundet meget praksisorien-teret med en formentlig stor inte-resse for både fysioterapeuter oglæger.

Artikelserien om foden og an-kelleddets skader og idrætsmedi-cinske sygdomme vil blive rundetaf i det næste nummer af bladet,hvor en ortopædkirurgisk og ope-

rationsteknisk artikel vil blivepræsenteret.

Bladets informationsafsnit inde-holder en meget tidsaktuel artikelom søgning af medicinske infor-mationer på internettet. Artiklener skrevet af forskningsbibliotekarEdith Clausen, der har emnet heltinde på livet.

Traditionen tro afsluttes dettenummer med en række abstractstil DIMS årsmøde i Køge den kom-mende weekend. Indholdet i disseabstracts ser bredt og spændendeud. Der må stilles forventninger tilen række gode frie foredrag og eninteressant posterfremvisning vedårsmødet. Vi ses ved mødet.

Endelig vil bladet ønske allemedlemmerne en glædelig jul oget godt nytår.

Redaktør Allan Buhl


3

4

6

10

16

19

26

28

34

Ledere

Belastningsskader i underben og fod – fukus på indlægThomas Kaiser

Konservativ genoptræning efter lateral ankeldistorsionHenrik Hougs Kjær

Sportsmedicinske informationer på internettetEdith Clausen

DIMS årsmøde 2001 – program og abstracts

Stretching – et betydningsfuldt ordJohn Brincks, Freddie Julsgaard, René Kaastrup

Indhold:

FORENINGSNYT

FAGLIGT

AKTUELT

DIMS ÅRSMØDE

DEBAT

KURSER OG MØDER

NYTTIGE ADRESSER


4 Foreningsnyt

DanskIdrætsmedicinskSelskab

v/ Klaus Bak,formand

Bevægeapparatets årti

Initiativet til ”Bevægeapparatets årti”blev taget i Sverige i 1998 og siden erideen blevet udbredt over hele ver-den. Den 30. november 1999 blev”The Bone and Joint Decade 2000-2010” officielt anerkendt af FNs gene-ralsekretær Kofi Annan. DanskIdrætsmedicinsk Selskab har væretrepræsenteret i forbindelse med stif-telsen af den danske del, ”Foreningentil fremme af Bevægeapparatets årti”.Der er nedsat et foreløbigt forret-ningsudvalg med repræsentanter frapatientforeninger og videnskabeligeselskaber. Målet med Bevægeappara-tets årti er at øge helbredsrelateretlivskvalitet for folk med bevægeap-paratslidelser i hele verden ved 1) atreducere de sociale og økonomiskeomkostninger af bevægeapparatsli-delser, 2) at øge forebyggelse, diagno-se og behandling for alle patienter, og3) at øge forskningsindsatsen inden-for forebyggelse og behandling.

Nedenstående er faktuelle oplysningerom problemets størrelse på verdens-plan:• I hele verden lider hundrede af milli-oner af mennesker af bevægeapparat-relaterede sygdomme som medførerstore personlige og økonomiske om-kostninger. I USA er omkostningerneestimeret til 215 milliarder $.• På verdensplan er bevægeapparatsli-delser den hyppigste årsag til alvorligkronisk smerte og nedsat funktion.• I USA er bevægeapparatslidelserden vigtigste årsag til nedsat funktionog udgør mere end 131 millioner pa-tientkontakter årligt• Ledsygdomme udgør halvdelen afalle kroniske tilstande hos personerover 60 år• Trafikulykker er i markant stigning,og det forventes at disse i år 2010 viludgøre 25% af alle omkostninger isundhedsvæsenet i udviklingslande• Antallet af osteoporose relateredefrakturer er fordoblet det seneste tiår.Fyrre procent af alle kvinder over 50 årvil få en osteoporose-relateret fraktur.Antallet af hoftenære frakturer vil stigefra 1.7 millioner i 1990 til 6.3 millioner i2050, med mindre der startes et omfat-tende forebyggelsesprogram• Artrose udgør halvdelen af alle kro-niske tilstande hos personer over 65.Omkring 25 % af alle personer over 60

år har betydelige smerter og nedsatfunktionsniveau som følge af artrose.De økonomiske konsekvenser herafer betydelige: Artrose udgør denhyppigste årsag til arbejdsevnetab iUSA til trods for at artrose i øvrigthyppigst forekommer i pensionsalde-ren.• Lænderygsmerter er den hyppig-ste årsag til aktivitetsbegrænsningerhos yngre og midaldrende, en af dehyppigste årsager til konsultations-besøg, og den hyppigste arbejdsbe-tingede sygdom. Rygsmerter er dennæsthyppigste årsag til sygefravær.• I Sverige har man beregnet, at desamlede samfundsomkostninger forbevægeapparatslidelser langt over-går de omkostningerne for hjerne-sygdomme og psykiatriske lidelser.• Antallet af individer over 50 år for-ventes at blive fordoblet mellem år1990 og 2020. I Europa vil der i 2010for første gang være flere menneskerover 60 år end under 20 år, hvilket vilmedføre en ekstrem eskalering i be-handlingsomkostningerne.

Interesserede kan få yderligere op-lysninger på www.bonejointdecade.org. Bestyrelsen har besluttet at mel-de selskabet ind i foreningen for atbidrage til debatten og være med tilat præge kommende møder og hø-ringer i Danmark.

AIRCAST KB, Tel 80 88 05 48, Fax 80 88 05 49

CPS

Air Stirrup

Pneumatic Walker

Cryo/Cuff

Vena Flow

Hypex

OPTIMAL BEHANDLINGOPTIMAL BEHANDLINGfrakturer meniskskaderdistorsioner ligamentskaderartroser akutte idrætsskaderhælseneskader fuld fysiologisk bevægelighedtennisalbuer tromboseprofylakseknæskalsskader med mere

Aircasts brede produktprogram giver mulighed forhurtigere og mere effektiv rehabilitering.


5

FaggruppenforIdrætsfysioterapi

v/ Svend B. Carstensen,Bestyrelsen

Foreningsnyt

Fokus på fremtiden

Det er sæson for konferencer og års-møder. Her opsummeres og udveks-les viden, erfaringer og idéer, og derer mulighed for at stille kritiskespørgsmål. Hvad holder vand oghvad gør ikke? Kort sagt er det blandtandet her, vi har mulighed for at bliveklogere og bidrage til den videre ud-vikling inden for idrætsfysioterapien.

Bestyrelsen og uddannelsesudvalgetvar repræsenteret på den netop af-holdte "5th Scandinavian Congress onMedicine and Science in Sports" i Lil-lehammer, Norge. Et imponerendeflot og omfattende fagligt og socialtprogram blev afviklet under mottoet"Sports medicine in the past, the pre-sent and the future".

De fremtidige udfordringer iidrætsfysioterapien blev behandlet i etindlæg af den norske fysioterapeutpå "Toppidrettsenteret", Bjørn Fossan.Han trak tre hovedområder frem:

1. Udvikling fra passive til aktive be-handlingsformer.2. Udvikling af forebyggende tiltag.3. Satsning på langt mere tværfagligtsamarbejde end det er tilfældet nu.

Dette kan vi kun bifalde fra danskside, og samtidig pege på behovet foren intensiveret forskning inden foridrætsmedicinen; en forskning, hvorogså fysioterapeuten indgår. Vi halterangiveligt efter de øvrige nordiskelande på det forskningsmæssige om-råde.

Hvordan skal vi så presse på for enudvikling i den skitserede retning?Det kan vi blandt andet ved at frem-hæve den efterhånden massive videnog dokumentation, der taler til fordelfor de aktive behandlingsformer ogfysisk aktivitet generelt. Her har vialle en rolle at spille med hensyn til atlægge pres på så mange niveauer sommuligt – fra det praktiske i vores klini-ske hverdag med hensyn til udstyr ogindretning af klinikken eller hospi-talsafdelingen, til det politiske, hvorbeslutningstagere skal "fodres" medrelevant viden.

Den relevante viden og dokumenta-tion er tilgængelig! På kongressensnæstsidste dag blev der offentliggjorten omfattende norsk rapport fra "Sta-tens råd for ernæring og fysisk aktivi-tet". Rapporten slog ud fra en meget

grundig gennemgang af hidtil gen-nemførte undersøgelser fast, at derer solid evidens for at pege på fysiskaktivitet som såvel sundhedsfrem-mende som sundhedsbevarende –det anede os jo nok!Forebyggelse af idrætsskader er i højgrad mulig! Ganske vist er der kunfå studier, men disse viser vældiggod effekt ved selv ret beskedne,profylaktiske tiltag.

Efteruddannelse, kurser, en kritiskvurdering af egen praksis og åbnediskussioner må være elementer i etfagligt fællesskab og en udvikling afkvaliteten i praksis. Dette er ogsåmed til at gøre os troværdige i ettværfagligt samarbejde. Beklagelig-vis belønner man ikke kvalitet – sna-rere tværtimod! Investering i videnog tidssvarende klinikindretning,foruden forbruget af den nødvendi-ge tid til at gøre tingene ordentligtsker i høj grad for egen regning. Tingta'r tid – kvalitet ta'r ekstra tid!

Lad os tage tiden! Satse på, at inve-steringen og satsningen på kvalitetbærer frugt i det lange løb. Kanidrætsfysioterapien være tjent medandet?

Lad os ses til årsmødet i februar næ-ste år!

FFI årsmøde og generalforsamling 2001Faggruppen for Idrætsfysiotera-pi afholder årsmøde – og 15 årsfødselsdag – i dagene 22. til 24.

februar 2001.Generalforsamling afholdes fre-

dag den 23. februar.

Se annonceringen side 31.


6 Fagligt

A B

DC

Belastningsskader i underben og fod– fokus på indlægThomas Kaiser, bandagist og fysioterapeut, Brønshøj

ResuméFejlstillinger og funktionel instabilitetaf underben og fod kan være årsag tilbelastningsskader i UE. Artiklen be-skriver de mest almindelige biomeka-niske årsagssammenhænge til disseskader, og giver forfatterens forslag tilkorrektion og behandling af disse.

Indledning:Ved mange idrætsrelaterede belast-ningsskader i UE kan årsagen findes ifunktionelle og biomekaniske sammen-hænge. Små fejlstillinger og ændredebevægemønstre kan give muskulærubalance, unormale rotationer og dys-funktioner i UE. (fig.1)

Hvis focus lægges på kun at behand-le patientens symptomer hvor disseoptræder, vil effekten ofte være be-grænset. Symptomerne har en tendenstil at komme igen, ligeså snart aktivi-tetsniveauet igen øges, hvis behandlin-gen begrænser sig til smerteog symp-tombehandling.

Baseres behandlingen derimod påen bredere biomekanisk forståelse afUE´s funktion og sammensatte bevæ-gemønstre, vil mange af disse skadervære relativt lette at behandle med etgodt resultat.

Især i idrætsgrene med monotonebevægemønstre, asymmetrisk brug afkroppen eller stort antal repetitionerses denne form for belastningsskader.

Jeg har i dette indlæg især rettetblikket på skader opstået i forbindelsemed løb, eller andre sammenligneligeidrætsgrene med megen bevægelse iUE (feks. fodbold, håndbold, tennis ogbadminton).

Flere fysioterapeutiske og lægeligebehandlingsmetoder har bevist sine ef-fekter på denne type skader, og oftekan de suppleres med dynamiske fod-

indlæg. Hermed kan man påvirke årsa-gen til skaden ved at ændre statik ogdynamik i patientens bevægemønster.

Jeg vil dog gerne understrege at jegikke mener, at alle skader udelukkendekan/skal behandles med fodindlæg.

SkadesbaggrundÅrsagen til skaderne er ofte dysfunkti-oner udløst af små fejlstillinger i fod ogunderben, og flere af disse sammen-hænge er kun mangelfuldt beskrevet.Jeg er derfor klar over, at flere af minesynspunkter og konklusioner måske vilvirke både overraskende og lidet un-derbygget. Ved at tilføre debatten nyeaspekter håber jeg at kunne medvirketil en ændring af holdningen til be-handling af disse skader.

De belastningsskader jeg oftest ser iklinikken er:• Achillessenetendinit/peritendinit• Medial shinsplint (traktions periostit)• Løberknæ (det klassiske)• Patellofemorale smertesyndromer• Fasciitis plantaris (svangsene inflam-mation)• Hælspore• Hælsmerter (slidte/overbelastedehælpuder)

Men også andre smertesyndromer iknæ, baglår og lyske viser sig ofte athænge sammen med dysfuntioner i un-derben, ankelled og fod.

Typiske skadefremkaldende fejlstillin-ger:• Overpronation (valgusfod)• Hulfod (cavusfod)• Forfodsvarus• Forfodsplatfod (pes planus transver-sus)• Knyster (hallux valgus)

Mange af de ovenstående skader op-står, fordi foden ikke arbejder i et nor-malt leje med et fuldt og normalt be-vægemønster. Dette enten på grund afen fejlstilling, og/eller fordi der er ned-sat styrke eller bevægelighed i et ellerflere led.

OverpronationDen hyppigste og bedst beskrevne år-sag til flere af de ovennævnte skader eroverpronation af bagfoden (1,2).

Ved denne tilstand valgiserer bagfo-den i den vægtbærende fase af afvik-lingen over foden, således at calcaneusog talus tiltes (medialt og plantart). Af-sættet forplantes således primært overmediale fodrand og storetå i stedet forgennem anden tå som normalt. (fig. 2)

Dette giver en uhensigtsmæssig for-deling af belastningen på foden, menforårsager samtidig også en bundenindadrotation af underbenet (3,5). Deter denne valgisering og (for store) ind-adrotation, der i mange tilfælde udlø-ser skaderne i fodens og underbenetsstrukturer.

AchillesseneskaderDet vil blive for omfattende at beskrive

Fig. 1: Fodaftryk af cavus-, normal- ogvalgusfod


Fagligt 7

A

alle årsager og behandlingsmetoder tilachilllesseneskader i denne artikel.

Men skaden opstår ofte – eller vedli-geholdes – hvis belastningen af senenog dennes hæfte på calcaneus ændreseller øges.

Ved en valgisering (overpronation)af bagfoden ændres trækretningen, dernormalt løber tæt på senens længderet-ning, således at senens mediale strøgudspændes og må yde en større del afarbejdet.

Når vi laver løbestilsanalyser påachilles-patienter ses ofte, at senen un-der afvikling af den vægtbærende fasefår et ”svirp”, fordi pronationsbevæ-gelsen i bagfoden indsættes for hurtigteller bliver for stor. Arbejdsbetingelser,som ikke er kræs for en kraftig sene,der overfører store kræfter. (fig. 3)

Generne svinder hyppigt overra-skende hurtigt ved korrektion af bagfo-den og skift til en passende løbesko,hvorved senens normale arbejdsbetin-gelser kan genoprettes.

ShinsplintDen mediale shinsplint (traktionsperio-stit i m. tibialis posterior) fremkommeroftest pga. overdrevent excentrisk ar-bejde af m. tibialis posterior. Dennemuskel fungerer i hælisættet som enbremse på fodens fulde kontakt medunderlaget, og bremser samtidig ogsåpronationsbevægelsen i bagfoden. Bag-fodspronationen er i normal udstræk-ning en væsentlig del af underbenetsindbyggede støddæmpende funktion.Men når pronationen bliver for kraftig,ændres belastningsmønstret i bagfo-den.

Calcaneus og talus tilter som førnævnt medialt og indadroterer samti-

dig talocruralleddet. M. tibialis posteri-or tvinges til at modvirke denne funkti-onelle instabilitet af bagfoden og bela-stes kraftigt.

I idrætsgrene med meget løb udføresdenne bevægelse med mange repetitio-ner, hvorved sene, muskel og især peri-ost kan irriteres. Det giver de klassiskesmerter fra skinnebenet, hvor sympto-merne svinger i styrke afhængig af ak-tivitetsniveau.

Smerterne kan også minde om smer-tebilledet ved compartment-syndrom,men bedres hurtigt ved korrektion afbagfodens instabilitet.

Den mediale shinsplint er oftest be-skrevet i forbindelse med pes planus,som er kendetegnet ved den affladedesvangbue og valgisering af bagfod(2,5).

Men jeg ser ofte medial shinsplintved cavusfødder, hvor en funktionelinstabilitet af bagfoden ofte giver sam-me symptombillede (se senere).

LøberknæDet klassiske løberknæ opstår også ty-pisk ved en overdreven pronation afbagfoden. Den beskrevne indadrotati-on af underbenet får tractus iliotibialistil at glide frem og tilbage over den la-terale condyl, og derved opstår en irri-tation af sene eller bursa. Smerten tilta-ger under bevægelse. En sviende smer-te med udbredning som en 5-krone påydersiden af knæet umuliggør ofte løbefter få hundrede meter.

Min erfaring er, at den mest effektivebehandling af løberknæ og andre ska-der udløst af en overpronation af bag-foden er et dynamisk fodindlæg, somkorrigerer bagfodens bevægemønster.

Patellofemorale smerterDisse smerter forsøges ofte behandletmed træning, tapening af m.vastus me-dialis og/eller patellastabiliserendebandage – og ofte med god effekt.Også ved dette bredt definerede smer-tesyndrom mener jeg det er vigtigt atkaste et blik på fødderne.

Hvis bagfoden er funktionelt insta-bil, vil indadrotationen i underben ogknæ medføre, at vastus lateralis arbej-der under forlængelse og vastus me-dialis under forkortning. Dette forryk-ker den patellare sporing, og patellatrækkes lateralt.

Smerter kan strække sig ned overområdet ved mediale menisk. Det trorjeg skal tilskrives, at især den medialemenisk belastes ved den gentagneunormale rotation af leddet.

ACL - skaderJF. Ebstrup og F. Bojsen-Møller viser ideres seneste undersøgelse af bl.a.håndboldspillere (4), at indadrotationaf knæet kan være en udløsende faktorved ACL skader.

Hvis spilleren i forvejen, pga enoverpronation, er præget af en indad-rotation af underben og knæ, kan manderfor let forestille sig, at risikoen for atpådrage sig en ACL skade er endnustørre.

For at aflaste eksisterende ACL ska-der og menisksmerter hos sportsfolkmed kraftig indadrotation og overpro-nation, forsyner jeg dem ofte med kor-rigerende fodindlæg, som mindskerpronationsbevægelsen i bagfoden ogstabiliserer foden og underbenets ar-bejde. En behandling som oftest mind-sker generne væsentligt. Herudoverskal der naturligvis instrueres i rele-vant træning og skoene skal udskiftesmed en model med en stabiliserendehælkappe.

Figur 2: Valgiseret bagfod Figur 3: Afsæt med venste fod


8 Fagligt

A

Jeg har i en del år tilpasset og udle-veret 4-punkt ortoser til ACL-operere-de patienter. I den sammenhæng hardet overrasket mig hvor hyppigt dennepatientgruppe overpronerer. Denne ob-servation deler jeg med mange fysiote-rapeuter som genoptræner korsbånds-opererede patienter.

Fasciitis plantarisAndre belastningsskader som plantarfasciitis og hælspore ses hyppigst i for-bindelse med cavusfødder eller over-pronation af bagfoden.

Cavusfodens stramme svangsenemedfører, at kroppens vægt og belast-ninger overføres til et meget lille arealunder foden. Det lille areal giver storetryk, som igen transformeres til storetrækkræfter på svangsenen. (fig. 4)

Også ved overpronation af bagfodenudspændes svangsenen konstant, idetfoden strækkes i længderetningen vedvalgisering af bagfoden.

Denne stadige udspænding giverisær smerter i svangsenens bagerstetrediedel, samt ved senens hæfte påcalcaneus (5,7).

Den klassiske behandling af dennetilstand har i mange år været en hælki-le, enten hesteskoformet eller i silikone(6).

Denne behandlingsform har dog of-test en begrænset effekt. Og af den år-sag, at man godt nok aflaster hælen lo-kalt, men samtidig mindsker den i for-vejen lille vægtbærende flade, og der-med øger udspændingen og trækket isvangsenens tilhæftning på calcaneus.

Jeg har gode erfaringer med behand-ling af hælspore og plantar fasciit ved istedet at forsyne patienten med et kor-rigerende, men flexibelt og stødabsor-

berende fodindlæg. Udspændingen afsvangsenen, og dermed trækket i calca-neus mindskes ved at understøttesvang og midtfod. Calcaneus rettessamtiidig op og patienten træder igenfladt på hælpuden. Samtidig suppleresdenne korrektion af fodens dynamiskearbejde med udspænding af m. ga-strocnemius, m. soleus og svangsene(3).

Slidte hælpuderHælpuden har en vigtig støddæmpen-de funktion i forbindelse med al bevæ-gelse, og en defekt hælpude belasterderfor hele underekstremiteten. Bursamellem hælpude og knogle kan ogsåirriteres, især ved medial eller lateralforskydning af bagfoden.

Ved cavusfod er hælpuderne pga.det store tryk ofte blevet mindre stress-resistente og stødabsorbende. Hælpu-den optager ved denne fodtype unor-malt store belastninger og ændrer ef-terhånden struktur i fedt- og bindevæv.

Tapening af hælpuden har ofte over-raskende god effekt på smerter i hælen,men det slider hårdt på huden. I stedetkan hælen aflastes ved fremstilling afet kraftigt, skålformet, stødabsorberen-de fodindlæg (helst til hele foden), somsamler hælpuden og aflaster hælen vedat fordele vægten på hele fodens areal.

Forfodsplatfod (pes planus trans-versus)Ved cavusfoden overføres kroppensvægt som nævnt til et meget lille areal.Forfodens tværbue belastes hårdt ogkollapser, således at det ikke længereer første og femte caput i mellemfoden,der bærer størstedelen af belastningen.

Trykket på de midterste stråler sti-

ger, og trædepuderne forskydes vækfra det vægtbærende område på grundaf det store træk i svangsenen. Denøgede belastning af området kan givesmerter (metatarsalgi) (1,2,3) og ødem,hvorved nerver og kar kan blive yderli-gere irriterede. (fig. 5)

Typiske symptomer fra en nedfaldenforfod kan veksle fra milde symptomersom følelsen af at have en “pude” un-der forfoden, til svært invaliderendesmerter som umuliggør normal gang.

En vedvarende irritation kan udvik-le et Mortons neurom. Operation kanher være den eneste udgang på proble-met, hvis ikke et fodindlæg med pelot-te afhjælper problemet.

Fodindlæg til aflastning af forfods-problemer fremstilles med fordel medforfodspelotte og svangløft for at øgedet vægtbærende areal. Derved mind-skes trykket på forfoden.

Ved forfodsfald er det også af storvigtighed, at patienten går med fodtøjmed bløde, stødabsorberende såler,samt at muskulaturen i forfoden op-trænes.

Hallux valgusUdvikling af Hallux valgus eller kny-ster er arveligt betinget. Hvis der ertendens til udvikling af knystdannelse,er det vigtigt at patienten vælger fodtøjmed god plads til forfoden, samt at m.abductor hallucis trænes for at modvir-ke fejlstillingen.

En valgusfejlstilling af bagfoden kanvære med til at accellerere udviklingenaf hallux valgus. Ved overpronation afbagfoden overføres en for stor del afkropsvægten over den mediale fod-rand. Afsættet vil derfor foregå let ud-adroteret over storetåen, hvilket bevir-

Figur 4: Cavusfodens fascia plantaris Figur 5: Forfodsfald


9Fagligt

A

B

ker at denne belastes unormalt og ”vri-des” i fejlstillingens retning.

Når senen først har ændret sin træk-retning på tåen så meget, at den er ryk-ket til den mediale side af tåen, vil mu-skeltrækket forværre fejlstillingen.Øvelser for tåen skal derfor udføres ikorrekt udgangsstilling for at virkesom ønsket.

En knyst kan ikke kureres, mensymptomerne kan lindres. Først ogfremmest ved fodtøj med tilstrækkeligbredde. Men også med et fodindlægsom aflaster storetåens grundled ogøvrige forfod, og som samtidig styrerbagfoden når dette er nødvendigt.

Der findes bandager, som i natteti-merne kan genskabe senens normaletrækretning, og dermed aflaste leddet.Men operation kan i svære tilfældevære eneste løsning på problemet.

Den instabile bagfodDenne tilstand har jeg kun set beskre-vet i forbindelse med pes planus ogoverpronation. Men i klinikken møderjeg ofte samme instabilitet hos patien-ter med cavus fod. Symptombilledethos patienten med den høje, strammefod kan derfor være det samme somhos patienten med platfod.

Det kan måske virke lidt overra-skende, men som beskrevet i et tidlige-re afsnit er cavusfoden kendetegnetved vægtbæring på et meget lille areal(primært hæl og 2.+3. capiti metatar-sii).

Dette giver en lille to-punkts belast-ningsflade, som ikke er et stabilt funda-ment. Det bliver derfor primært mu-skulaturen i fod og underben som skalopretholde den funktionelle stabilitet.

Ved løbestilsanalyser er det ikke ual-mindeligt, at vi ser idrætsudøvere med

en umiddelbar normal fodbue overpro-nere, når de løber. Dette vil yderligereforværres når foden udtrættes, eller lø-bet foregår i en sko uden den fornødnestabilitet.

ForfodspronationDette er en vigtig, men ofte overset år-sag til problemer.

Især ved cavusfod ses ofte nedsat ro-tationsbevægelighed af forfod i forholdtil bagfod. En rigid skråtstillet forfod,hvor storetåen ligger højere end lilletå-en, kan give problemer i afsætsfasen afløbet (2). (fig. 6)

Kraften i afsættet ligger primært i 1.og 2. tå, og hvis disse ikke rigtigt kan fåkontakt med jorden, tvinges bagfoden iafsættet ned i en overpronation. Detteforårsager igen indadrotation af under-benet, og kan fremkalde nøjagtig desamme symptomer som hos den plat-fodede overpronationsløber. Men årsa-gen skal i dette tilfælde findes helt udei forfoden.

LøbeskoenFodtøjet er en faktor med et betydeligtansvar for mange belastningsskader iUE. Jeg har i utallige tilfælde set en for-kert type løbesko være den udløsendefaktor ved en belastningsskade.

I mange sportsforretninger sælgesløbesko mest på prisen og skoens udse-ende. Gennem effektiv markedsføringer det købelystne publikum vænnet tilat udseende og stødabsorbtion er devæsentligste parametre ved køb af lø-besko.

At en meget stor procentdel af alleløbere også har brug for en stabilise-rende sko, er der knap så mange derhar hæftet sig ved. Netop løb i for blø-de sko, som ikke understøtter bagfo-dens (instabile) funktion, er årsag tilmange løbeskader, idet skoen her lige-frem kan øge overpronationen af bag-foden.

Skoens egenskaber skal passe, ikkekun til modens eller sponsoratets tekstog betingelser, men også til idrætsud-øverens fodtype, træningsmængde,vægt, løbestil og underlag.

Det er derfor vigtigt, at idrætsfolkmed problemer i fødder og underbensikrer sig fornøden og tilstrækkeligrådgivning og vejledning i forbindelsemed valg af løbesko og andet fodtøj tilderes idræt.

Kontaktadresse:Thomas KaiserKaiser Sport og OrtopædiFrederikssundsvej 1432700 BrønshøjTlf: 3828 6989E-mail: www. kaisersport.dk [email protected]

Figur 6: Forfodsvarus (overdrevet)

Referencer:1. Lund B.: Fod- og ankelproble-mer, 2. udgave Forlaget IBL, 1992,s. 392. Caillet R.: Foot and ankle pain, 3.edition, F.A Davies Co. s. 76,105,1983. Hoppenfeld S.: Physical exami-nation of the spine and extremities.s. 210,4. Ebstrup J.F.: Ant. cruciate liga-ment injury in indoor ball games.Scand J Med Sci Sports, 2000, vol.10, 114-1165. Peterson/Renström: Idrætsska-der/idrætstræning, s. 314, 349, 345.6. Sneppen O.: Ortopædisk Kirur-gi, s 4437. Cornwall M.: Plantar Fasciitis:Etiology and Treatment. Journal ofOrthopaedic and Sports PhysicalTherapy, 1999, 29: 756-760


10 Fagligt

Lateral ankeldistorsionKonservativ genoptræning – sådan gør jegHenrik Hougs Kjær, fysioterapeut, Hvidovre Hospital og Lyngby FC

IndledningAlle, der dyrker eller arbejder medsport, vil før eller siden løbe ind ien lateral ankel distorsion. Efter 15år med elitesport, først som volley-ballspiller og fysioterapeut med 5danmarksmesterskaber og 120landskampe på bagen, og i de se-nere år som fysioterapeut i en su-perligaklub, har jeg udviklet en na-turlig interesse for dette vigtigeområde. Fysioterapeuter med til-knytning til sport har alle mulighe-der for at være med i hele genop-træningsforløbet. Vi ser ofte spille-ren vride rundt på sin ankel, vi ap-plicerer den første is og tape ogkan være med fra de første skridttil spilleren skal i kamp igen. Samtidigskal vi dog være os vores ansvar sombehandlere bevidst og prøve at lærespillere og trænere at tage distorsion-skaden alvorligt. Indenfor elitesport erder en tendens til at negligere denvævsskade og det funktionstab, derfølger med en distorsion. Det kan letbetyde for tidlig tilbagevenden til træ-ning og kamp med øget risiko for enny skade og unødvendige varige mèn.

Jeg vil i det følgende beskrive, hvor-dan vi i Lyngby FC ser på det klassiskeinversionstraume og hvilke retnings-linjer, vi prøver at følge under genop-træningen. De rammer, jeg har at arbej-de under i fodboldklubben, er ganskegode. Vi er 2 fysioterapeuter, der delerlidt mere end en fuldtidsstilling, såle-des at mindst én af os er til stede til alletræninger og kampe. Derudover kom-mer vores læge 2 gange om ugen og tilhjemmekampe. Med hans hjælp kan vifå lavet knoglescintigrafi, UL- ellerMR-scanning i løbet af en uge, og vikan som regel få foretaget operationer iløbet af få dage. Vi har også tilknytteten massør og en zoneterapeut, som

begge kommer 2 gange om ugen.Selv om der selvfølgelig er skrevet

store mængder litteratur om emnet, erder alligevel fortsat uenighed om vigti-ge områder som for eksempel den me-kaniske og proprioceptive værdi af delaterale ankelligamenter, hvilke formfor beskyttelse der er bedst, og om kon-servativ eller operativ behandling gi-ver det bedste resultat.

Det er blevet anslået, at der hver dagsker en inversionsskade for hver 10.000personer, svarende til 500 af dennetype skade i Danmark dagligt. Inden-for fodbold er det den hyppigste akutteskade, idet den udgør ca. 20 % af alleskader. Af disse involverer ca. 80 % detlaterale ligamentkompleks, hvor de 3laterale ligamenter ved forceret inversi-on beskadiges, oftest i følgende række-følge: det anteriore talofibulare liga-ment, det calcaneofibulare ligament ogdet posteriore talofibulare ligament.

SkademekanismeAnkelleddet beskyttes lateralt både sta-tisk og dynamisk.

Den statiske stabilitet skabes afknoglestrukturerne, ligamenter ogkapsel. Under vægtbæring er detisær knoglerne, der sørger for sta-biliteten, men deres stabiliserendevirkning aftager med øget plantar-flexion. Det stiller større krav tilbindevævet, som derfor er mereudsat for overbelastning i ikke–vægtbærende og plantarflekteredesituationer.

Den dynamiske stabilitet klaresisær af de 2 peroneus muskler. Dis-se muskler styres både på spinaltog corticalt niveau. Det sker blandtandet ved hjælp af refleksmekanis-mer samt visuelle og vestibulæreindtryk, som kan være med til at

sætte beskyttende muskelaktivitetigang, før skaden sker. Man kan altsåved specifik træning delvist lære at for-udse en kraftig inversion, så peroneer-ne reflektorisk forsinker inversionenog/eller everterer foden.

Hvis man ser på årsagerne til ankel-distorsioner, er det oplagt at lave enopdeling i skader på baggrund af entenudtrætning (fatigue) eller uheld.

Udtrætning: Spillere uden tidligeredistorsioner vil sjældent ”bare” trædeforkert på en linie eller græstot ellerunder hurtige retningsskift. Derimoder de næsten uprovokerede distorsio-ner ikke ualmindelige blandt de kro-nisk instabile, som efter tidligere ska-der er blevet klinisk og/eller funktio-nelt instabile. De har måske dårligerestyrke og proprioception omkring an-kelleddet og vil sidst i træning ellerkamp blive udtrættet med forøget risi-ko for distorsion. Disse skader bør medgrundig sekundær profylaktisk træ-ning kunne undgås.

Uheld: Når underlaget er uden skyld,kommer de laterale ankeldistorsioner ifodbold typisk efter forkerte landinger

Foto: Michael Boesen ©


11Fagligt

fra hovedstødsdueller, efter voldsom-me tacklinger fra ydersiden (så fodeninverteres) eller lidt sjældnere hvisman rammes uheldigt af bolden, så fo-den inverteres før en landing. I volley-ball ser vi de voldsomme distorsionerefter landing på med- og modspilleresfødder. Af den mere kuriøse slags harjeg et par gange set spillere hænge fasti harpiksen fra håndboldkampen forin-den.

De voldsomme tacklinger er desvær-re svære at forebygge med andet endregelstramninger, men vi kan godt for-bedre spillernes landingsteknik ogkontrol med specifik koordinationstræ-ning, med særlig vægt på stabilitetmed foden i plantarfleksion. (figur 1)

DiagnosticeringDet er utroligt smertefuldt at forstuvesin ankel, og man tror næsten ens kar-riere er forbi, når man ligger og vridersig. Så slemt er det heldigvis sjældent,men det er ofte svært med det sammepræcist at vurdere skadens omfang,

fordi smerterne tit ikke tillader en præ-cis objektiv undersøgelse af de relevan-te ligamenter. Hvis det tillades af spil-leren på banen, prøver lægen eller fysi-oterapeuten at teste for skuffeløshed ogøget inversion. Spillerens smerte erikke nødvendigvis udtryk for en alvor-lig skade, så selvom det er meget sværtat teste akut, kan tydelig klinisk løshedgive et indtryk af skadens omfang ogdermed prognosen.

En mere præcis stabilitetstest kan visom regel først udføre efter 4-5 dage,hvor den mest akutte smerte og hævel-se er væk, så spilleren kan slappe bedreaf under undersøgelsen.

Kraftig palpationsømhed over de be-kadigede ligamenter vil ofte give etumiddelbart fingerpeg om, hvilke liga-menter der er involverede. En svenskundersøgelse viste, at der ved akutteankeldistorsioner var ruptur af det an-teriore talofibulare ligament i 65% afskaderne, mens en kombination meddet calcaneofibulare ligament skete i20% af tilfældene. Som regel vil hurtighævelse indikere betydelig ligament-skade, specielt hvis der også dannes ethæmatom. Ofte vil hæmatomet dogførst udvikle sig i løbet af 3-4 dage.Hvis der dannes et hæmatom, er dermed stor sandsynlighed sket mindst enpartiel ligamentruptur.

Det er slet ikke nødvendigt at rønt-genfotografere efter alle distorsioner.Der er på internationalt niveau lavetretningslinier for, hvornår man børtage et røntgenbillede efter en forstuv-ning: 1: ømhed ved den laterale malle-olspids, 2: ude af stand til at gå 4 skridtmed vægtbæring lige efter skaden og 3:ømhed af basis af femte metatars.

Hvis der er ømhed ved indirektetryk på en knogle, vil vi normalt ogsåfå taget et røntgenbillede. Ved at følgedisse enkle regler prøver vi at undgå atsende spillere unødigt på skadestuen.

TapeningBåde inden for fodbold og volleyballbruger vi meget tape, især i de førsteuger og måneder efter akutte distorsio-ner. Enkelte fodboldspillere med kro-nisk ankelinstabilitet bruger tape førhver træning og kamp, mens kroniskinstabile volleyball spillere oftere bru-ger semi-rigide ankelstøtter, som tilla-der næsten fuld plantar/dorsiflexion,men effektivt begrænser inversion og

pronation. På mange volleyball hold erdet mere reglen (eller et krav fra klub-ben!) end undtagelsen at spille meddisse skinner. (figur 2)

Jeg er klar over, at brugen af tape imange år har været et kontroversieltemne indenfor skadeforebyggelse. Fle-re ældre studier har således vist, at denmekaniske stabilisering ved hjælp aftape gradvist mistes efter 20-60 minut-ter. Samtidig har enkelte studier vist, atpræstationen kan hæmmes en smuleved brug af tape eller ortose, men deter ikke min eller andre kollegers erfa-ring.

Der er heldigvis efterhånden en delstudier, der har kunnet dokumentereen klart skadesforebyggende effekt aftape, og et ret nyt tysk studie har end-da også kunnet påvise en langtidsvirk-ning (24 timer) af den mekanisk stabili-serende effekt ved det ene af 2 under-søgte produkter.

Svenskeren Hans Tropp har i et stortstudie med raske fodboldspillere sam-menlignet den forebyggende effekt påankelskader ved skinnebrug, et 6 må-neders proprioceptivt træningspro-gram og en kontrolgruppe. Han fandten ankeldistorsionsincidens på hen-holdsvis 3%, 5% og 11% for de tregrupper. I et lignende studie på tidlige-re skadede spillere var tallene 2% forskinnegruppen, 5% for træningsgrup-pen og 25% for kontrolgruppen.

Fysioterapeuter, der ofte arbejdermed forstuvede fødder, har i tråd meddisse studier gennem mange år gjortden erfaring, at tape fungerer som etuvurderligt redskab i arbejdet med an-kelskader. Jeg tilskriver selv tapen endelvis mekanisk beskyttelse af de læde-

Figur 1: Koordinationstræning Figur 2: Ankelledsstabiliserende skinne

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard


12 Fagligt

rede laterale ligamenter, men en kor-rekt anlagt tape vil især nedsætte in-versionskraften, og det kan gøre detmuligt for peroneerne aktivt at nå atbeskytte mod et inversionstraume. Ta-pen kan nok også hjælpe med at regi-strere taktile input fra især vores fodså-ler, som spiller en vigtigt rolle i voresnormale forsvar mod ankeldistorsio-ner.

Mine optapeninger består af en ”ba-sketweave” (figur 3a) suppleret med etpar hællåse og afsluttet med 8-tals luk-ninger, som lukker eventuelle huller itapen. Den første tid, hvor vi arbejdermeget manuelt med anklen, lægger jegtapen inden den aktive genoptræning,men så hurtigt som muligt prøver vialtid at lære spilleren selv at lægge eneffektiv tape (figur 3b). Enkelte af vores”kronikere”, som taper sig før hvertræning, er heldigvis så gode til at tapeankler, at de efterhånden sagtens kansupervisere de spillere, som i kortereperioder selv må tape.

Vi vil helst barbere ankler og under-ben for at få optimal kontakt mellemtapen og huden. De fleste ”kronikere”foretrækker dog tyndt skumgummi(underwrap) under tapen, og de bru-ger så en pretape spray for at gøre ta-peningen så stærk som muligt. Harman i en akut situation med en svedigfod ikke sådan en spray, kan en velry-stet Faxe Kondi også virke som et godtklistret underlag.

GenoptræningNår vi som klinikere tilrettelægger etfunktionelt genoptræningsforløb er detvigtigt at tage hensyn til den biologiskehelingsproces.

Helt fra starten prøver vi efter RICEprincippet hurtigst muligt at få denakutte skade under kontrol for at mini-mere hævelse og inflammation, sombegge kan forsinke vævshelingen. Efter4-14 dage er vaskularisering og nydan-nelse af kollagent væv så småt i gang,så det er vigtigt i denne periode atundgå kraftig inversion, så det nye kol-lagen ikke bliver for langt. Efter 2-3uger starter den langvarige modnings-proces af det kollagene væv, og vi kanforsigtigt begynde at belaste ledbåndetfor at optimere fiberretningen. Samti-dig med at ligamentet heler op, vil detkollagene væv fortsætte med at modne,og ved langt de fleste ankeldistorsionervil spilleren kunne træne med holdet 4-6 uger efter skaden og spille kamp efteryderligere et par ugers træning.

Ved lettere grad 1-distorsioner vilspilleren tit kun være generet de førstepar dage efter skaden, og han vil deref-ter kunne gå i gang med regulær gen-optræning. Her tillader vi som regelfuld vægtbæring fra anden dag, let løb

på 3-5 dagen og en funktionel test todage før næste uges kamp, hvis spille-ren virker klinisk og funktionel stabil.

Den anden yderlighed er alvorligegrad 3-skader med total ligament rup-tur. Her vil der ved omhyggelig akutskadesbehandling og grundig funktio-nel træningsprogression sjældent gåmere end 2 måneder fra skade tilkamp.

Selv ved de alvorlige ankeldistorsio-ner konkluderer Pekka Kannus og PerRenström, at man med genoptræningkommer dobbelt så hurtigt tilbage tilarbejde og mindst ligeså hurtigt tilbagetil sit niveau fra før skaden som vedakut operation.

BehandlingsprocedureI det følgende vil jeg beskrive et gen-nemsnitligt genoptræningsforløb iLyngby FC, hvor vi prøver at minimerefunktionstabet efter laterale ankeldis-torsioner. Tempoet i den beskrevneprogression er selvfølgelig forskelligtfra skade til skade, og samtidig er over-gangen meget flydende mellem de fa-ser, jeg for overskuelighedens skyld de-ler programmet op i.Selv om det kan være svært at overhol-de i praksis, prøver vi at have klare ret-ningslinier for hvornår vi tillader pro-gression fra en fase til den næste. I star-ten bruger vi naturligvis hævelse ogsmerte som guide for, om vi skrider forhurtigt frem, men når spilleren begyn-der at være mere aktiv i den subakuttefase, er vi nødt til også at bruge andreparametre. Vi må huske på, at smerter-ne forsvinder, før vævet er ophelet, sådet er vigtigt med klare retningslinjertil at styre progressionen. Jeg prøver

Figur 3a: Tapeteknik Figur 3b: Spillerne taper selv

Figur 4: Styrketest

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard


13Fagligt

selv at være meget opmærksom på be-vægekvaliteten, det vil sige, om der ersymmetri, minus halten, spændstighedog god koordination i øvelserne. Der-udover skal der være god bevægelig-hed, styrke og udholdenhed, før mangår til næste fase. Før deltagelse i træ-ning med holdet skal spilleren havefuld bevægelighed i foden, kunne”låse” foden i eversion (figur 4) modmin modstand (det kræver næsten fuldstyrke!), og han skal kunne hoppe, løbeog vende i højt tempo uden halten ellersmerter. Vi laver også et par funktio-nelle tests, som jeg beskriver senere.

Den akutte faseHer følger vi naturligvis RICE(M) prin-cipperne for at minimere skadens ogden følgende inflammations negativeindvirken på helingsforløbet:

Ro – aflastning ud over helt nødvendigvægtbæring.Is – ispose om foden 15-20 min. hveranden time minimum det første døgn.Herefter bruger vi is efter hvert (gen-op-)træningspas, både i klubben oghjemme, indtil spilleren kan spillekamp igen uden smerte og hævelse.Compression – et ret stramt elastikbindlægges med foden i eversion og dorsi-flexion og en skumgummipude medhul i omkring den laterale malleol,hvor risikoen for hævelse er størst.Spilleren skal kunne sove sikkert medforbindingen, så den skal forhindre in-version uden at standse kredsløbet i fo-den.Elevation – foden skal være over hjer-tehøjde så meget som muligt det førstedøgns tid, også om natten, hvor foden-den løftes eller man sover med storepuder under benene. De efterfølgendedage eleveres foden efter træning og

når man sidder med is.(figur 5)Mobilisering – så hurtigt, som smerter-ne tillader, skal spilleren i gang med atlave sikre, ubelastede bevægelser medfoden, det vil sige plantar- og dorsal-fleksion af fod og tæer.

Efter aftale med klubbens læge giverjeg også rutinemæssigt NSAID ved an-keldistorsioner, for sammen med denanden akutte skadesbehandling at for-hindre en for voldsom inflammation.

Desuden synes jeg, man bør udleve-re krykker og give tilladelse til gradvisøget vægtbæring. Der må kun støttestil smertegrænsen i den akutte fase,men herefter lægger jeg meget vægt påat normalisere gangen, så hurtigt hæ-velsen og smerterne overhovedet tilla-der det.

Ved superligakampe er der altid enlæge til stede, der kan hjælpe med atlave en vurdering om røntgen, menhvis der ikke er en læge, foretager jegselv en vurdering ud fra de før nævnteretningslinier.

Vi har altid Danske Fysioterapeuterspjece ”Av min ankel” liggende. Denudleverer jeg og prøver samtidig at fåen rolig snak med spilleren om skaden.Han er selvfølgelig altid frustreret, såen grundig information om skaden ogdet efterfølgende genoptræningsforløber faktisk en meget vigtig akut opgave.

Den subakutte faseNår de første dage med akut smerte oghævelse er ovre, er der nogle basaleting, der skal være på plads før den ak-tive genoptræning starter:• hævelse og smerte skal hurtigst mu-ligt under kontrol: spilleren brugerfortsat meget is, ultralyd bruger jeg istarten til at fordele hæmatomet, jegstarter med tværmassage for at ensrettedet kollagen væv og rolig massage affod og underben for at drænere yderli-gere• forsigtig, generel manuel ledmobili-sering uden at gå ind i modstandenvirker smertedæmpende. Under mobi-liseringen er det oplagt at teste talus, osnaviculare og (caput) fibula• aktiv bevægetræning uden vægtbæ-ring• begyndende træning af peroneerne(evt. med et sjippetov som hjælp) ogderes synergist gluteus medius• normalisering af gangfunktionen harhøj prioritet for at undgå fejlbelastnin-

ger andre steder• cykling på kondicykel (evt. svøm-ning)• begynde simple balance- og koordi-nations øvelser (på stabilt underlag)som 1-bensstand (efterhånden medsmå skridtsekvenser og figurtegningmed den raske fod). Jeg anbefaler ogsåspillerne at stå på træningsbenet hjem-me, når de snakker i telefon, børstertænder o.lign.• vippebræt for muskelkoordinatio-nen• små hop frem og tilbage på en tæp-peflise for at udsætte leddet for denførste skånsomme impact.

Pre-aktivitet• Trampolinjog (eller trappemaskine)giver er god, skånsom træning af ankelmobiliteten (figur 6)• begyndende idrætsrelateret funkti-onstræning på jævnt underlag: småhop og småløb med fokus på den blødelanding med et minimum af impact.Efterhånden introduceres sideværts be-vægelser og rolige retningsskift• elastiktræning for peroneerne, hæl-løft og gluteus medius-øvelser somhjemmetræning. I starten anbefaler jegmange gentagelser med mindre mod-stand, men når vejen er banet, skalstyrketræningen være hårdere. Jeg kansom træningspartner supplere med

Figur 5: Elevation Figur 6: Mobilisering i mini-trampolin

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard


14 Fagligt

hårdere excentrisk træning af peroneer-ne• der introduceres også flere elemen-ter i koordinationstræningen for grad-vist at få spillerens opmærksomhedvæk fra den skadede fod (fysiotera-peut, underlag, bold, træning i plantar-fleksion) (figur 7)

Tilbage til idrætJeg lægger stor vægt på træning af sta-biliteten med foden plantarflekteret,hvor stabiliteten i ankelleddet somnævnt leveres af ligamenter og musk-ler.• vi starter i gummisko på stabilt un-derlag med forskellige hopkombinatio-ner i højere og højere tempo. Spillerenskal kunne lave hop og løb uden tøvenpå stabilt underlag, før jeg ændrer etfor fodboldspillere vigtigt parameter:underlaget• når spilleren har vist, at han ogsåmestrer de tidligere øvelser på græs,øger jeg tempoet i de enklere øvelser• på græs er det oplagt at lave en træ-ningsbane omkring fodboldbanen. Denindeholder de fysiske elementer, spille-ren skal kunne klare når der senerebygges med- og modspillere på genop-træningen. Banen er bygget op, så spil-leren på forskellige afsnit af banen la-ver slalom med og uden bold, hopperpå et og to ben, vender 180 og 360 gra-der, laver rullefald (faldteknik), sprin-

ter og laver forskellige løbevariationer• boldtræningen i denne fase bestårhovedsageligt af teknisk øvelser for atgenindlære bevægelsesmønstrene frafodbold i sikre omgivelser, uden atskulle bekymre sig om med- og mod-spillere. Denne del af genoptræningenlaver vi i samarbejde med hjælpetræne-ren.

Tilbage på banenFør vi tillader spilleren at deltage i træ-ning med sine holdkammerater igen,tester fysioterapeuten at spilleren harfuld bevægelighed i ankelleddet, athan har næsten fuld styrke og at hankan løbe, hoppe og vende i høj fart.Som funktionelle tests løber vi medspilleren og prøver at trække ellerskubbe ham ud af balance (figur 8), viprøver at skubbe ham ud af en lille fir-kant mens han hinker (figur 9), og viøver at han kan vende omkring fysiote-rapeuten begge veje med bold.

Hvis spilleren har været borte fra 1.-holdet mere end 1 kamp, skal han nor-malt spille en enkelt kamp på 2.-holdet,hvor tempoet et noget lavere, før haner superliga-aktuel igen.

KomplikationerJeg har beskrevet et optimalt genoptræ-ningsforløb, men helt så enkelt er det jodesværre sjældent. En gang imellemforløber optræningen ikke som plan-

Figur 7: Træning med afledning Figur 8: Funktionel balancetræning Figur 9: Funktionel balancetræning

Kontaktadresse:Henrik H. KjærFysioterapienHvidovre HospitalKettegårds Allé2650 Hvidovre

lagt, og i de tilfælde er vi nødt til atoverveje om vi har fokuseret så megetpå distorsionen, at vi har overset andreskader. Sådanne forværrende kompli-kationer kan være kapselruptur, enoverset fraktur (specielt på basis af 5.metatars), osteochondrale læsioner(specielt medialt), osteofytdannelse(som kan føre til mus) eller dysfunktio-ner.

Tilsvarende får enkelte spillere – udover kronisk mekanisk og/eller funkti-onel instabilitet – også vedvarende se-quelae i form af stivhed, synovitis,smerte eller nedsat muskelstyrke.

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard

Foto

: Sus

anne

Øst

erga

ard


15Fagligt

OAdjuster ™ – ny étkammer artroseskinne

Bilateral skinne der inkorporerer det patenterede4-punkts princip med et 3-punkts tryksystem ivarus/valgus plan.

Nyt bi-aksialt led der tillader en jævn, glidendebevægelse af knæet, mens tryksystemet anvendesmodsat smertesiden.

20° varus/valgus range.

Letvægtsskinne – ca. 700 g.

Slank profil.

Som tilbehør et manometer, der ved indstillingviser hvor stort tryk skinnen giver.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Innovation KD Innovation A/SKongevejen 47, 12840 HolteTlf. 4541 0670e-mail: [email protected]

Udvalgte referencer om ankelskader

• Lohrer, H, Alt W, Gollhofer A: Neuromuscular Proper-ties and Functional Aspects of Taped Ankles. The Am. J. ofSports Med., vol. 27. no. 1, 1999, pp. 69-75.• Konradsen L, Voigt M, Højgaard, C: Ankle InversionInjuries. The Am J. of Sports Med., vol. 25, no.1, 1997, pp.54-58.• Lynch S A, Renström P A F H,: Treatment of Acute Late-ral Ankle Ligament Rupture in the Athlete. Sports Med,

vol. 27, No. 1, pp. 61-71, 1999.• Robbins S, Waked E: Factors Associated with Ankle Inju-ries. Sports Med, Vol. 25, No. 1, pp.63-72, 1998.• Callaghan M: Role of Taping and Bracing in the Athlete.Br. J Sports Med, Vol. 31, pp. 102 –108, 1997.• Beyer N, Verner J, Kristensen J H: Genoptræning afidrætsskader. Månedsskr Prakt Lægegern, oktober, 1989,pp. 711-726.


16 Aktuelt

InformationssøgningSportsmedicinske informationer på internettetEdith Clausen, forskningsbibliotekar, Lægebiblioteket, Århus Amtssygehus

IndledningMœngden af information, der stilles tilrådighed via Internettet, er vokset eks-plosivt igennem de seneste år. Flere ogflere foreninger, selskaber, virksomhe-der og institutioner har egen hjemmesi-de, hvor de giver adgang til generelleinformationer om aktiviteter og pro-dukter og også til de tidsskrifter, somudgives af de enkelte organisationer.Nogle gange er informationerne gratis,andre gange bliver man afkrœvet etpassword, der så er betalt for. Samlin-ger af tidsskrifter, der ligger i fuld tekstpå nettet, stilles til rådighed af forsk-ningsbibliotekerne, ligesom bibliote-kerne også giver adgang til elektroni-ske bibliografier og til online at bestillekopi af de artikler, som endnu ikke ertilgœngelige på nettet i fuld tekst.

Søgning af informationMen hvordan finder man nu ligeprœcist de informationer, man harbrug for, hvad enten det drejer sig omen artikel, et firmas produktbeskrivel-se, en oversigt over litteratur om et be-stemt emne, standarder, love og megetandet?

Ja, nogle gange har man en adresse(en URL=Uniform Resource Locator),man kan skrive ind i sin browser (fxNetscape, Internet Explorer) og der-nœst koble sig op til den server på In-ternettet, der har de ønskede informati-oner, eller også bruger man en søgema-skine (fx AltaVista, Hotbot, Yahoo, In-foseek, Northern Light) og laver så ensøgning på de ønskede oplysninger ogfinder forhåbentlig noget, man kanbruge.

I denne artikel vil jeg bringe adres-ser/links til sportsmedicinske tidsskrif-ter, tidsskriftsamlinger og relevantebiblioteker. Jeg vil beskrive, hvordanMedline i den nye version på NationalLibrary of Medicine bruges og nœvnesøgemulighederne i The Cochrane Li-

brary. Til slut vil jeg kort beskrive,hvordan nogle søgemaskiner kan bru-ges til at finde flere informationer in-den for det sportsmedicinske område.Det vil formodentlig vœre lettere atforstå det følgende, hvis man sidderbag en pc og prøver de nœvnte adres-ser og faciliteter.

Adresser til sportsmedicinsketidsskrifterDer ligger mange tidsskrifter i fuldtekst på nettet, og det går stœrkt medat lœgge nye tidsskrifter på. Den føl-gende liste vil indeholde adresser påsportsmedicinske tidsskrifter, hvornogle bringer teksten, andre indholds-fortegnelsen og atter andre blot oplys-ning om tidsskriftet - pris, udgivelses-hyppighed, instructions for authorsetc. Listen er kun et udpluk af sports-medicinske tidsskrifter.

Vœr opmœrksom på, at sider på In-ternettet kan slettes eller flyttes, sådanat et link kan vœre dødt, når der klik-kes på det. Alle links i denne artikelvar aktive i maj 2000.

American Journal of Sports Medicine:www.sportsmed.org/j/j.htmBritish Journal of Sports Medicine:www.bmjpg.com/data/jsm.htmClinical Journal of Sport Medicine:www.cjsportmed.comClinics in Sports Medicine:www.wbsaunders.com/catalog/wbs-prod.pl?0278-5919Exercise and Sport Sciences Reviews:www.acsm-essr.comJournal of Orthopaedic & Sports Physi-cal Therapy: www.allenpress.com/cgi-bin/test-cat.cgi?journal=josptJournal of Sports Sciences:www.journals.routledge.com/jss-aims.htmlKnee Surgery, Sports Traumatology,Arthroscopy: link.springer.de/link/

service/journals/00167/tocs.htmMedicine & Science in Sports & Exerci-se: www.ms-se.comSports Medicine and Arthroscopy Re-view: www.sportsmedarthro.comSports Medicine Digest:www.sportsmeddigest.com

På nettet bringes også samlinger aflinks til sportsmedicinske tidsskrifterog organisationer. Her bringes blot etenkelt eksempel.American Journal of Sports Medicine,Links www.sportsmed.org/g/g.htm

Bibliotekerne og de services destiller til rådighedHovedfagbiblioteket for medicin i Dan-mark er Danmarks Natur- og Lœgevi-denskabelige Bibliotek (DNLB). Biblio-tekets hjemmeside har adressenwww.dnlb.dk. Herfra kan man underRessourcer bl.a. se elektroniske tids-skrifter, bibliografier, digitale monogra-fier og lœrebøger, faktadatabase, link-sam linger. Under Søg kan man søge ibibliotekets database (Cosmos) medbøger fra 1970- og de tidsskrifttitler, deabonnerer på, med angivelse af bestan-den. Man kan også online bestille bø-ger og artikler fra biblioteket. Det krœ-ver et lånerkort, som man får ved hen-vendelse til biblioteket. Alle oplysnin-ger om dette ligger på hjemmesiden.

Statsbiblioteket (SB) har også storesamlinger af medicinsk litteratur, somfor de nyeste tidsskrifters vedkommen-de et placeret i Victor Albeck Bygnin-gen i Universitetsparken. SB’s hjemme-side har adressen www.statsbiblioteket.dk. Under Søgemenu findes links bådetil bibliotekets database (SOL) og tilelektroniske tidsskrifter og bibliografi-er (E-tidsskrifter, E-bibliografier). Mankan også online bestille bøger og artik-ler hos Statsbiblioteket. Her krœvesogså et lånerkort, og alle oplysninger


17Aktuelt

om, hvordan man erhverver det, findespå hjemmesiden.

Videnscentret ved Odense Universi-tetshospital giver også på deres hjem-meside www.sdu.dk/videncentret ad-gang til forskellige ressourcer på nettet.

Der er biblioteker ved Institut forIdrœt ved Københavns Universitet ogved en del sygehuse i landet; men destørste samlinger findes ved de treovennœvnte biblioteker.

Man skal vœre opmœrksom på, atnogle af de ressourcer, bibliotekernestiller til rådighed, betaler de for via fxnationale licenser. Det betyder, at dekun stilles gratis til rådighed på uni-versitetsnettene, og hvis man prøver atbruge dem hjemme fra sin pc, vil manblive afkrœvet en adgangskode.

Entrez PubMed (Medline)Den nye version af PubMed giver flerefaciliteter end den gamle PubMed.Adressen er www.ncbi.nlm.nih.gov/PubMed. Herfra kan man koble op tilden gamle PubMed, hvis man fore-trœk ker den. Men lad os se på devœsentligste œndringer.

En søgning kan foretages ved blotat skrive et ord i søgeboksen og klik-ke på Go. Søgeordet vil blive slåetop i tesaurusen (MeSH Browser) ogfindes et emneord for det søgeord, derer valgt, vil der blive genereret en søge-streng, hvor der søges på søgetermensom emneord kombineret med søgeter-men som fritekst søgeord. Kombinatio-nen er OR, dvs. at vi får en forenings-mœngde af de to begreber. Det førerofte til store søgesœt, så derfor er detvigtigt at gå ind og redigere i søges-trengen. Det gøres ved at klikke på De-tails, og her kan man så fx delete OR-kombinationen, således at det kun ervores søgeord som emneord, vi får hitpå. Der kan også sœttes begrœnsningerpå vores søgestreng med Limits. Manklikker på ordet Limits og får forskelli-ge valgmuligheder fx Publication Ty-pes, Publication Date, Languages, Gen-der. Men pas på, når der er anvendt be-grœnsninger i et søgesœt, vil disse be-grœnsninger gœlde for de efterfølgen-de søgninger, hvis ikke man œndrerdem. Derfor er der også en markeringved Limits, og begrœnsningerne anfø-res efter Limits: for hele tiden at gøreopmœrksom på de satte begrœnsnin-ger.

Man kan som skrevet blot skrive etsøgeord i søgeboksen; men det er altiden god idé at gå over i tesaurusen(MeSH Browser) og så samle alle de re-levante emneord med over i søgesyste-met. I MeSH Browseren får man hjœlpi form af en ordliste, hvis den søgteterm ikke er et emneord, og man fårprœsenteret de enkelte emneord i ethierarki med broader og narrowerterms. I MeSH Browseren kan hele sø-gestrengen sœttes op med de ønskedeoperatorer (AND OR NOT) imellem,inden man vender tilbage og foretagerselve søgningen.

I den nye PubMed er der et Clip-board, der kan indeholde 500 referen-

cer. Det betyder, at man kan afmœrkede ønskede referencer fra forskelligesøgninger og så først downloade demtil sidst, hvis man ikke er nået over de500. Men pas på forlader du pc’en midti en søgning, og der går mere end entime, inden du vender tilbage, så er allereferencer i Clipboardet forsvundet.

Og til slut vil jeg nœvne mulighedenfor at gemme en søgestreng, som såkan aktiveres med det tidsinterval,man måtte ønske. - Når en søgestrenger bygget op med emneord, limitsm.m. ønsker man måske at foretageden samme søgning hver måned for atsikre, at man er orienteret om de nyestereferencer på området. Det kan let ladesig gøre ved at omdanne søgestrengentil en URL og så lœgge et bogmœrke(foretrukne) ved den. Det gøres ved at

klikke på URL i det skœrmbillede, derfremkommer, når man klikker på De-tails i forbindelse med en søgning. Nårman klikker på URL, får man søgnin-gen igen, og det er så her, man klikkerpå Add Bookmark eller Føj til Fore-trukne afhœngig af, hvilken browserman bruger. Det bogmœrke, der nu erlagt, har navnet Entrez-PubMed, så deter vigtigt at gå ind og omdøbe det tilnoget, der er genkendeligt for den fore-tagne søgning. Har man problemermed søgning i PubMed, er der en ud-mœrket online hjœlpefunktion.

The Cochrane LibraryThe Cochrane Library, som har adres-sen www.update-software.com/clib-home/clibip.htm, registrerer den evi-densbaserede medicin og består af 4databaser: The Cochrane Database ofSystematic Reviews, The CochraneControlled Trials Register, The Databa-se of Abstracts of Reviews of Effective-ness og The Cochrane Review Metho-dology Database. Man kan lœse mereom Cochrane samarbejdet og det Nor-diske Cochrane Center på adressenwww.cochrane.dk.

The Cochrane Library har også entesaurus, hvor emneordene (MeSH)

slås op, og det er muligt at søge påemneordet som enkeltord(Single term) eller at søge påemneordet med alle underbe-greberne (narrower terms) in-

kluderet (Exploded term). I Cochra-ne databaserne kan der også sœttesvisse begrœnsninger (Options) mht.søgning på tid og specielle felter. Hversøgning får et fortløbende nummer, ogklikker man på History, kan man sealle de søgninger, man har foretaget, oglave søgninger ved blot at kombineresøgenumrene fx #12 AND #16. OgsåThe Cochrane Library’s online hjœlpe-funktion er god at konsultere.

SøgemaskinerDer findes et vœld af søgemaskiner påInternettet. Hvor mange er der nœppenogle, der ved. Der er ikke én søgema-skine, der indekserer hele Internettet;men der er metasøgemaskiner, der sø-ger i flere søgemaskiner på en gang.

Men hvad er en søgemaskine? Jakort kan man sige, at det er et stykkesoftware, der kravler rundt på nettet ogindekserer hjemmesider. Alle de indek-


18 Aktuelt

SÅDAN BEHANDLER MAN EN KVINDE

Skinnen er ikke bare lettere og kortere. Med den originaleTradition som udgangspunkt er rammen nydesignetmed det formål at gøre pasformen bedre til formenog vinklen af kvindens ben.Indikationer:• Manglende ACL og

ACL-rekonstruktion• Manglende PCL og

PCL-rekonstruktion• MCL/LCL-

forstrækninger• Unikompartmentiel

osteoarthritis

Den første knæskinne,der er designet

specielt og kun til kvinder

serede sider gemmes i en database, ogdet er den database, vi søger i, når vibruger en søgemaskine. Ud over denofte meget store maskinindekserededatabase laves der hos nogle søgema-skiner et emneindeks, hvor levendemennesker har vurderet hjemmesider-ne og lagt dem ind i et emnesystem.Disse emneindekser er langt mindreomfattende, men indeholder ofte hen-visninger til institutioners og organisa-tioners hjemmesider. Så det er vigtigtat bruge disse indekser, hvor man ogsåhar mulighed for at søge i de enkeltekategorier. - Jeg vil nœvne et par af destørste søgemaskiner, som har forskel-lige brugergrœnseflader og nogle me-dicinske søgemaskiner.

Northern Light (www.northernlight.com) skulle i følge Politiken (den 10.februar 2000) vœre den største søgema-skine, og Northern Light indekserer“kun” 16% af nettet. Northern Lighthar en base med fuld tekst tidsskrifter(Special Collection documents); mendet krœver et password og altså beta-

ling, for at få adgang til denne service,ellers er det gratis at bruge søgemaski-nen. Skriver man et søgeord i søgebok-sen, får man et samlet resultat, og tilvenstre på skœrmen er søgeresultatetopdelt i undermapper. Der er altsåforetaget en emnesortering af det fund-ne søgesœt. Man kan nu vœlge den afundermapperne, man finder relevant,og igen bliver søgesœttet delt op i em-neundermapper og sådan fortsœtterdet, til underinddelingen ikke lœngereer relevant.

En anden søgemaskine er AltaVista(altavista.com). Her er der mulighedfor både at lave en simpel og en avan-ceret søgning. Det er også muligt atklikke på et fanekort, hvis man fx vilbruge en illustration af det, man harsøgt på. AltaVista har lokale søgema-skiner, som indekserer det land, dedœkker, bedre end den internationaleAltaVista.

Af metasøgemaskiner kan nœvnes etpar: InFind (www.infind.com) og Me-taCrawler (www.metacrawler.com), de

er meget forskellige, men nyttige atbruge.

Søgemaskiner, der kun indekserermedicinske informationer, findes ogsåpå nettet. Her kan nœvnes Healthfin-der (www.healthfinder.gov),MDchoice.com (www.mdchoice.com),MedHunt (www.hon.ch/cgi-bin/find),WebMedLit(webmedlit.silverplatter.com), SUM-Search (SUMsearch.UTHSCSA.edu/cgi-bin/SUMsearch.exe) og mange fle-re.

AfslutningDet er vanskeligt på få sider at give sø-gevejledninger til alle de muligheder,der er på Internettet både via de kendtedatabaser som Medline og via de man-ge søgemaskiner, der er gratis til rådig-hed på nettet. Men ideen med artiklenhar vœret at nœvne det vœld af infor-mation, nettet giver adgang til, så deter blot med at komme i gang og få sineegne erfaringer.


19DIMS årsmøde

DIMS årsmøde 2000Torsdag 23.11.00:15.00 – 16.30 Registrering16.30 – 18.30 ”Idrætsmedicin i teamfunktion ved holdidræt”.

Symposium.Jens HansenMikael TrolleSepp Piontek

18.30 – 19.00 Kaffepause og udstilling.19.00 – 20.30 ”Billeddiagnostik i idrætsmedicin, specielt MR

og UL”. Symposium.Karl Erik JensenW.W. Gibbon, UK

20.30 Get2gether arrangementBuffet, underholdning.

Fredag 24.11.00:09.00 – 10.30 ”Adventuresport”. Symposium.

Inge-Lis KanstrupHenrik Jessen HansenMaurice Cross, UK

10.30 – 11.00 Kaffepause og udstilling.11.00 – 12.30 ”Børn og idrætsmedicin”. Symposium.

Branko Kopjar, Norge/USABente Jensen

12.30 – 13.30 Frokost.13.30 – 15.00 ”PCL”. Symposium.

Philipp Lobenhoffer, TysklandLars Engebretsen, NorgeJonna Kvist, Sverige

15.00 – 15.30 Kaffepause og udstilling.15.30 – 16.30 Frie foredrag A (parallel).

Abstract A1-A6.

"DET SKAL KOGE I KØGE"

15.30 – 16.30 Posterfremvisning (parallel).Abstract P1-P9.

16.30 – 18.00 Generalforsamling, DIMS.19.00 Festmiddag

Lørdag 25.11.00:09.00 – 10.00 Frie foredrag B.

Abstract B1-B6.10.00 – 10.30 Kaffepause og udstilling.10.30 – 11.30 Foredragskonkurrence.

Abstract K1-K5.11.30 – 12.30 ”Ketcher sport”. Symposium.

Flemming EnochJon Holst-Christensen

12.30 – 13.00 Præmieoverrækkelse og afslutningPræsentation af næste årsmøde

Abstracts:Frie foredrag A, fredag kl. 15.30 – 16.30:

A1ASSESSMENT OF ACHILLES TENDINOSIS BY ULTRASONOGRAP-HY, CLINICAL EXAMINATION AND QUESTIONNAIRECharlotte C. Larsen, Jesper Nørregaard, Louise CPR DiederichsenSports Medicine Research Unit, Bispebjerg HospitalINTRODUCTION: There is no accepted standard for assessment of severi-ty of achilles tendinosis in clinical studies. We wanted to determine the in-ter-observer reliability when two experienced sonographists examined thesame achilles tendons clinically and by ultrasonography. Furthermore wewanted to compare ultrasonographic findings, clinical examination of ten-don tenderness and subjective symptoms determined by a self-composedquestionnaire.METHODS: In 53 patients with pain from the achilles tendon a diagnosticultrasonographic examination was performed. Thickness and focal changes(oedema, fibre splitting and calcifications) was assessed. Clinical examinati-on included assessment of tendon tenderness by manual pressure. A self-

composed questionnaire included questions on pain, stiffness and function.In 20 patients the ultrasonography and clinical exam was performed by twoobservers. Patients were re-examined after a 3 months training regimen.RESULTS: Tendon thickness showed moderate to good inter-observer reli-ability (correlation coefficients of 0,67-0,82). The degree of oedema and fibresplitting could not be reliably assessed (kappa<0,4). Manual palpation oftenderness showed high inter-observer agreement (Kappa > 0,6 for singlepoints). The total tenderness scores of the two observers had a correlationof 0,78. The correlation between the 3 different assessment methods (ultra-sonographic thickness, tenderness, and symptoms) was low (r<0,4). Afterperforming a treatment regimen of 3 months subjective symptoms were of-ten improved, whereas thickness determined by ultrasonography wasunchanged.CONCLUSIONS: Tendon thickness assessed by ultrasonography and ten-derness showed acceptable inter-observer reliability. These ‘objective’ fin-dings were however only weakly related to subjective symptoms.


20 DIMS årsmøde

A2THE EFFECT OF TRAINING ON ACHILLES APONEUROSIS PROPER-TIESSofie Rosager, Per Aagaard, Michael Kjaer, S Peter MagnussonTeam Danmark Test Center/Sports Medicine Research Unit, Bispebjerg Hospital,CopenhagenINTRODUCTION: We measured the load-displacement and stress-straincharacteristics of the human triceps surae aponeurosis and tendon, in vivo,during voluntary plantarflexion, in trained (n=7) and control (n=8) subjects.METHODS: During a 10-s ramp isometric maximal plantarflexion simulta-neous and synchronous measures of real-time ultrasonography of aponeu-rosis displacement, EMG of the gastrocnemius, soleus, and tibialis anteriormuscles, and joint angular motion were obtained. MRI was used to estimatetendon CSA and moment arm. Force and EMG data from maximal isome-tric dorsiflexion efforts were used to examine the effect of coactivity on themechanical properties. Tendon force was calculated from the measured jointmoment and tendon moment arm, and stress was obtained by dividing itwith CSA. Tendon strain was obtained from displacements normalized totendon length, and subsequently stiffness and Young’s modulus were calcu-lated.RESULTS: (meansem).

CSA,mm2 Force N Displ, mm Strain, % Stress, MPaRunner 925 2114456 8.71.6 3.60.7 224Control 784 2095330 9.41.2 4.20.8 297The stiffness was 40085 N/mm for controls and 28146 N/mm for runners.The modulus was 74390 MPa for runners and 1131224 Mpa for controls.Controls only differed from runners in CSA, P<0.05.CONCLUSIONS: These data suggest that mechanical and material proper-ties do not differ significantly in runners and control subjects. However,runners have increased Achilles tendon CSA to withstand the larger loadsimposed during running.

A3CO-AKTIVERING AF HASEMUSKULATUR UNDER ISOKINETISKKNÆEKSTENSION HOS PATIENTER MED OVERREVET FORRESTEKORSBÅNDTine Alkjær1, Per Aagaard2, Erik B. Simonsen1, S Peter Magnusson2, Poul Dyhre-Poulsen1

Medicinsk Anatomisk & Fysiologisk Institut1, Team Danmarks Testcenter2

INTRODUKTION: Kontraktion af quadriceps kan medføre anterior for-skydning af tibia relativt til femur. Det forreste korsbånd (ACL) er med til atmodvirke denne forskydning. Co-aktivering af hasemusklerne kan medvir-ke til stabilisering af knæleddet og for ACL patienter vil dette spille en vig-tig rolle. Formålet med studiet var at undersøge co-aktivering af antagonistmuskulaturen hos ACL patienter (n=7) samt hos raske personer (n=16) un-der en maksimal isokinetisk knæekstension.METODE: EMG signaler og momenter omkring knæleddet blev opsamletunder maksimale koncentriske kontraktioner af quadriceps og maksimaleekscentriske kontraktioner af hasemuskulaturen. Antagonist EMG fra hase-musklerne opsamlet under koncentriske quadriceps kontraktioner blev om-regnet til et antagonistmoment baseret på et EMG-moment forhold etableretunder de ekscentriske hase kontraktioner.RESULTATER: Der var ingen forskel i hase antagonistmomentet mellemhhv. det skadede (ACLD) og raske ben (UNI) i patient gruppen samt mel-lem ACLD og kontrolgruppens højre ben (CON). Hase antagonistmomentetberegnet som fraktion af det målte netto knæekstensormoment viste signifi-kante forskelle mellem ACLD (0.560.08 – 0.300.06) og CON (0.360.05 –0.190.02) fra 20-50 knæ fleksion (p<0.05). Hase antagonist EMG aktivitetenvar signifikant højre i ACLD (29-45%) end CON (19-26%).KONKLUSION: Resultaterne antyder, at hasemuskulaturen spiller en væ-sentlig rolle i stabiliseringen af knæleddet under en isoleret knæekstension.Denne effekt var øget hos ACL patienterne. Det er muligt, at det observere-de hase antagonist co-aktiveringsmønster er en integeret del af det motori-ske program, der kontrollerer knæekstension. Øget co-aktivering hos ACLpatienter kan være en kompensation for den øgede instabilitet i knæleddet.

A4ANTAGONIST MUSCLE COACTIVATION DURING MAXIMAL KNEEEXTENSION: CHANGES EVOKED BY RESISTANCE TRAININGPer Aagaard1,4, Erik B Simonsen2, Jesper L Andersen3, S Peter Magnusson4, PoulDyhre-Poulsen1

1Dept Neurophysiology MFI, 2Anatomy Dept C, Panum Institute; 3CopenhagenMuscle Research Centre; 4Team Danmark Testcentre, Sports Medicine ResearchUnit, Bispebjerg HospitalINTRODUCTION: Maximal quadriceps contraction can induce anterior

translation and internal rotation of the tibia, in turn causing significant ACLstress. Substantial hamstring co-activation has been observed by recordingof electromyography (EMG) signals in maximal isolated knee extension.This coactivation provides dynamic stability to the knee joint by preventinganterior tibial displacement and assisting to the mechanical and sensory ro-les of the ACL (Aagaard et al., Scand J Med Sci Sports 10(2), 2000). Sincecoactivation appears to be 2-fold greater in the lateral (m. biceps femoriscap long: Bfcl) compared to medial hamstrings (m. semitendinosus: ST) thiscould represent an important mechanism to counteract excessive internaltibial rotation and corresponding elevations in ACL stress.AIM AND METHODS: The present study examined whether antagonisthamstring coactivation would change in response to resistance training, in-cluding differential shifts in medial versus lateral coactivation. Quadriceps-hamstring EMG and moment of force were recorded during maximal isoki-netic knee extension (KinCom) pre and post 14 wks of heavy resistancestrength training (n=12). All hamstring EMG signals obtained during maxi-mal quadriceps contraction were normalized to the EMG recorded in sepa-rate trials of maximal hamstring contraction (Aagaard et al., 2000).RESULTS: ST coactivation decreased with training (pre: 20.7 ±7.2%, post:8.9±1.2%, ±SEM; p<0.001). In contrast, no changes were seen in Bfcl coacti-vation (pre: 42.5 ±4.4%, post: 41.6±8.9%) or average coactivation (pre: 31.6±3.7%, post: 25.2±4.5%). Coactivation was always greater in Bfcl comparedto ST (p<0.001).CONCLUSION: Heavy resistance training evoked selective changes in thepattern of antagonist muscle activation. A reduction in medial hamstringcoactivation was observed which may constitute an important aspect ofneural adaptation as it ensures dynamic knee joint stability along with re-duced internal rotation of the tibia.

A5ISOMETRISK TRUNKUS MUSKELSTYRKE HOS ÆLDRE KVINDER:EFFEKT AF TRÆNINGAnne C. Rosell, Nina Beyer, Michael KjærIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg HospitalINTRODUKTION: Trunkus muskelstyrke falder med alderen. I hvilkengrad dette skyldes aldring eller inaktivitet er uvist. Studiets formål var atundersøge om 1) muskelstyrke var større hos aktive vs. inaktive ældre kvin-der 2) træning havde effekt på trunkus muskelstyrke hos de inaktive.MATERIALE OG METODE: Max. isometrisk trunkus ekstensions/fleksi-onsstyrke blev målt på 43 fysisk inaktive (FI) og 20 fysisk aktive kvinder(FA). FI blev randomiseret til en kontrol gruppe (KG, n=22) og en trænings-gruppe (TG, n=21, træning 2 x 1 t/ugl. i 6 mdr.). KG og TG blev yderligeretestet efter 6 måneder. Data fra 22 personer i KG og 15 i TG, som gennem-førte de 6 måneders træning, blev sammenlignet med data fra FA.RESULTAT: (middelSE) Der var ingen signifikante forskelle mellem grup-perne m.h.t. alder, højde eller vægt (FA: 71.0år/ 1600.9cm/601.7kg;KG:780.9år/1601.2cm/642.5kg; TG:781.0år/1611.5cm/693.8kg). Baselinetrunkusstyrke (ekstension/fleksion, N) var signifikant højere i FA (39023N/37817N) sammenlignet med KG (24619N/25914N), p<0,001, og TG(23319N/25118N), p<0,001, men der var ingen forskel mellem KG og TG.Efter 6 måneder var styrken øget i TG (33819N/31719N), P<0.0001, hvilketikke var tilfældet for KG (26419N/24711N), og der var ingen forskel i styrkemellem TG og FA.KONKLUSION: Træning af fysisk inaktive kvinder medførte en signifikantøget trunkus muskelstyrke, der kom op på samme niveau som hos fysiskaktive kvinder. Dette indikerer, at lav muskelstyrke hos inaktive personerskyldes manglende belastning af muskulaturen, men at styrken kan genop-rettes ved 6 måneders træning.

A6ASTMASYMPTOMER HOS ELITETRÆNEDE SPORTSFOLKLars Pedersen, Thomas Lund, Benny Larsson, Birgitte Nybo Jensen, Vibeke BackerLungemedicinsk Ambulatorium og Idrætsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital,KøbenhavnINTRODUKTION: Elitetrænede sportsfolk med stort respiratorisk arbejdeer kendt for at have øget forekomst af astmalignende symptomer.MATERIALE OG METODE: I aktuelle studie deltog 76 mandlige elitetræ-nede sportsfolk fordelt på 27 cykelryttere, 30 ishockeyspillere og 19 svøm-mere. I alt gennemførte 69 (hhv. 23, 27, 19). Testene blev foretaget i og udenfor sæson. Der blev målt maksimal iltoptagelse samt foretaget allergitest ogudvidet lungefunktionsundersøgelse med diffusionskapacitetsbestemmelse(DL,CO). Deltagerne besvarede desuden spørgeskemaer om astmasymptomeri.e. hoste, åndenød, pibende vejrtrækning samt hoste og åndenød efter an-strengelse.


21DIMS årsmøde

RESULTATER: Deltagernes alder (median) var 22 år (range 18-55), og dehavde en maksimal iltoptagelse på 256 ml O2/min/kg2/3 (range 198-310) un-der sæson. Vi fandt, at deltagernes lungefunktion var 109% af forventetFEV1, og at FVC og DL,CO også var signifikant højere end forventet (p<0.001).Derimod fandtes obstruktion med nedsat FEV1/FVC-ratio i alle grupper.Svømmerne havde signifikant større total lungekapacitet end de øvrigegrupper (p<0.01). Forekomsten af astmasymptomer i sæson var 50%, hvil-ket var højere end uden for sæson, hvor den var 30% (p<0,05). Svømmernehavde størst stigning (35% til 65%, p<0,07). Astma, i.e. symptomer og posi-tiv astmatest findes hos 11% (henholdsvis 13%, 8%, 12%) uden signifikantforskel mellem de to testperioder. Der fandtes ingen signifikant sammen-hæng mellem VO2,max og astma og astmalignende symptomer. Endelig fand-tes signifikant sammenhæng mellem astma og positiv allergitest både i oguden for sæson (p<0,001).KONKLUSION: Elitetrænede sportsfolk har flot spirometri og DL,CO, dogmed obstruktivt mønster. Astmalignende symptomer, men ikke definitoriskastma, stiger under idrætsudøvernes sæson.

Frie foredrag B, lørdag kl. 09.00 – 10.00:

B1KNÆET SOM ET PIVOT-AND-FLANGE LEDFinn Bojsen-MøllerLaboratoriet for Funktionel Anatomi og Biomekanik, Københavns UniversitetINDLEDNING: Knæet er et åbent led, hvor eminentia intercondylaris ofteanføres som værende eneste ossøse sikring. I ledfladerne ligger der imidler-tid en morfologi af betydning for funktionen og for belastningen af de sty-rende ligamenter specielt under fleksionsrotationen.MATERIALE OG METODE: De proximale ledflader på tredive macereredetibiae fra Medicinsk Anatomisk Instituts knoglesamling er undersøgt meden optisk Moiré teknik, hvorved et sæt højdekurver er lagt ind på ledflader-ne med en ækvidistance på 2 mm.RESULTATER: Det mediale femurotibialled er ovalt og tallerkenformetmed en lidt fordybet midte, hvori femurkondylen står, og med et perifertrandparti, som er fladt og liggende an mod menisken. Det laterale femuroti-bialled er konkav-konvekst, udformet som et udsnit af et roteret keglesnitmed en vertikal hovedakse, der er noget forskudt ind i det mediale ledkam-mer. Eminentia intercondylaris danner ledfladens taljeparti, mens resten affladen danner en bærende og styrende flange for den laterale femurkondyl.Ledtypen er generel og kan kaldes et drejeled med styreflange (pivot-and-flange joint).

KONKLUSION: I en kombination af nedspring og tibial indadrotation vilden mediale femurkondyl blive fastholdt i den centrale fordybning, mensden laterale vil bevæge sig i en cirkelbane som angivet af højdekurverne.Herved vil forreste korsbånd blive anspændt og belastet, idet det forløbertangentielt i forhold til bevægelsen, mens det bageste, som løber radiært, vilblive mindre påvirket. Ved valgusering reduceres/ophæves styringen fradet mediale ledkammer, hvorved den laterale kondyl står ustabilt på enproksimalt konveks flade.

B2ULTRALYDS-SCANNING AF MENISKLÆSIONER I DET ORTOPÆD-KIRURGISKE AMBULATORIUMHenrik StaunstrupIdrætsklinikken, Ortopædkirurgisk afdeling, Århus Amtssygehus, Århus Universi-tetshospitalINTRODUKTION: Diagnostik af menisklæsioner er stadig behæftet meden vis usikkerhed. Der forekommer stadig mange artroskopier hvor den for-ventede patologi ikke findes. MR scanning øger den diagnostiske sikker-hed, men er en dyr undersøgelse, der desuden ikke udføres alle steder. ULscanning er ligeledes en ikke invasiv metode, men denne er kontroversiel.Undersøgelsen er undersøgerafhængig og meniskdiagnostik er svær og ud-

føres kun af få radiologer.Undersøgelsen har ikke tidligere været udført i det ortopædkirurgiske am-bulatorium, af ortopædkirurgen, som paraklinisk hjælpemiddel for orto-pædkirurgen, til at øge den præoperative diagnostiske sikkerhed.MATERIALE OG METODE: 53 patienter opskrevet til artroskopi, blev ul-tralydsscannet i ortopædkirurgisk ambulatorium, af en ortopædkirurg 1 - 3uger inden artroskopien. Patienterne fik derefter foretaget artroskopi udenartroskopøren var bekendt med UL resultatet. Resultaterne fra artroskopienblev derefter sammenholdt med UL resultatet.RESULTATER: Af de 53 patienter var der overensstemmelse mellem artros-kopi og UL i 43 tilfælde. Der var 6 falsk positive UL-scanninger og 4 falsknegative UL-scanninger. Sensitiviteten for undersøgelsen var 84% og speci-ficiteten var 79%.KONKLUSION: Ultralyds-scanning er et godt hjælpemiddel i det ortopæd-kirurgiske ambulatorium til diagnostik af menisklæsioner.

B3BIOMECHANICAL PROPERTIES OF SHEEP MENISCUS ALLO-GRAFTSHenrik Aagaard1,3, Uffe Jørgensen2, Finn Bojsen-Møller3

Dept. Orthopaedic Surgery, RASK Køge Roskilde County1, Dept. Orthopaedic Sur-gery, Copenhagen County Hospital in Gentofte2, Dept. Medical Anatomy C, Pa-num Institute3, University of CopenhagenINTRODUCTION: The compressive forces of the menisci are important fortheir ability to function as shock absorber and load transmitter in the knee.The aim was to test the compressive properties of allograft menisci.MATERIALS AND METHODS: The medial menisci from sheep kneeswere harvested and tested biomechanically. Fourteen menisci were takenfrom knees 6 months after implantation, which was performed immediatelyfollowing meniscectomy in a one-step procedure (group I). Another 13 me-dial menisci were taken from knees 3 months after medial allograft trans-plantation. These 13 menisci were implanted with a 3-month delay frommeniscectomy (group D). Sixteen control menisci were from sham operatedknees (group C). The menisci were placed in a hydraulic, uniaxial materials-testing machine (Instron® 8500+) for dynamic compression tests and loadedcyclically with 500 N at 1 and 3 Hz.RESULTS: Stiffness in control group C was less than in both transplantgroups (I and D) at both 1 Hz and 3 Hz (p<0.01). Hysteresis at 1 Hz in Cwas less than in both I and D (p<0.01). Creep at 3 Hz in C was greater thanin I (p<0.05), and creep in I was greater than in D (p<0.05).Table 1. The results from the two test frequencies. Mean SD.GROUP (N) C (16) I (14) D (13)Stiffness 1 Hz 1696 183 3244 671 3551 461N/mm 3 Hz 2443 335 4722 1106 5326 784Hysteresis 1 Hz 17.0 2.2 22.2 4.1 23.7 3.8% 3 Hz 20.0 2.4 23.6 4.6 27.2 4.5Creep 1 Hz 167 37 196 66 162 42m 3 Hz 95 9 84 27 66 13CONCLUSION: The biomechanical properties of meniscus allografts werereduced both 3 and 6 months after implantation, but seamed to stabilisefrom 3 to 6 months. Experimental studies aimed at time-dependent changesto the biomechanical properties of the graft are encouraged.

B4KLINISK OUTCOME EFTER ACL - REKONSTRUKTION, HOS PA-TIENTER MED HENHOLDSVIS ISOLERET ACL - LÆSION OG ACL +MENISK LÆSIONLone H. Andersen, Allan B. NielsenFysioterapien, Idrætsmedicinsk klinik, Viborg SygehusINTRODUKTION: Undersøgelsen har til formål at belyse sammenhængenmellem meniskstatus ved operationstidspunktet med det kliniske outcome2 år efter ACL - rekonstruktion.MATERIALE OG METODE: 109 ACL - rekonstruerede patienter er inklu-deret i denne prospektive kohorte-undersøgelse. Patienterne blev inddelt ito undergrupper, gruppe 1 inkluderede patienter med isoleret ACL - læsion(N=38) og gruppe 2 bestod af patienter med både ACL + menisk læsion.(N=71) Knæfunktionen blev evalueret præoperativt, og 2 år postoperativt (range 15-40 måneder). Evalueringen blev foretaget vha. IKDC evalueringsform, funktionstests og Lysholm Score.RESULTAT: De to gruppers sammenlignelighed er testet og accepteret.2 år postoperativt var medianværdien for Lysholm Score 95 (range 70-100)point i gruppe 1 og 95 (range 66-100) point i gruppe 2. Der ses i begge grup-per en statistisk signifikant forbedring (p=0,000). I gruppe 1 på gennemsnit-lig 27,24 (95 % konfidensinterval 22,38/32,09). I gruppe 2 på gennemsnitlig


22 DIMS årsmøde

28,27 (95 % konfidensinterval 25,26/31,28) i gruppe 2. Der er i de to grup-per ikke statistisk signifikant forskel på forbedringen. IKDC evalueringen,den subjektive evaluering og resultaterne af funktionstests viste ingen sig-nifikante forskelle imellem grupperne.KONKLUSION: Meniskstatus ved tidspunktet for ACL - rekonstruktiontyder, ifølge denne undersøgelse, ikke på at have nogen indflydelse på detkliniske outcome 2 år postoperativt. Undersøgelsens resultater skal ses ilyset af en grov subgruppering, hvor samtlige typer meniskskader er inklu-deret i én gruppe.

B5REDUKTION AF IDRÆTSSKADER PÅ BORNHOLM EFTER ÆN-DRING AF TRÆNINGSADFÆRDBenny Christensen, Dorte Fink, John Kofod, Ole NybyBornholms amts kultur- og socialforvaltningINTRODUKTION: I Bornholms amts regi i samarbejde med de Bornholm-ske idrætslæger er gennemført et interventions-projekt for at undersøgeom det var muligt, ved ændringer i træningsadfærd, at nedsætte antallet afidrætsskader ved fodbold- og håndboldspil på serieplanMATERIALE OG METODE: Skadede spillere på 11 serie-fodboldhold og18 serie-håndboldhold udfyldte skadesedler omhandlende skadelokalisati-on, opståelsesmåde, behandling og varighed. I observationsperioden ob-serverede 5 fysioterapeuter spillernes op-og nedvarmningsadfærd. Pågrundlag af disse observationer og skadernes art blev kurser afholdt fortrænere i interventionsperioden I slutningen af perioden blev op-og ned-varmningsadfærd atter registreret. Enkelte hold og trænere blev systema-tisk interviewet.RESULTATER: 11 fodboldhold spillede 9.196 fodboldtimer pr. sæson. Derblev afleveret 61 skadekort i observationsperioden og 21 i interventionspe-rioden, svarende til skadefrekvenser på henholdsvis 6,5 og 2,3 skader pr.1000 fodboldtimer. Skadereduktionen er signifikant (x2 –test. p<0,001). 18håndboldhold spillede 8.820 håndboldtimer pr. sæson. Der blev afleveret23 skadekort i observationsperioden og 16 i intervertionsperioden svaren-de til skadefrekvenser på henholdsvis 2,6 og 1.6 skade pr. 1.000håndboldtimer.Skadereduktionen er ikke signifikant. Standardiseret inter-view af udvalgte hold viste at træningsadfærden næppe var vedvarendeuden fremtidige tiltag.KONKLUSION: Selvom undersøgelsen viste at det var muligt at reducereantallet af idrætsskader i serie-fodbold ved ændringer i op-og nedvarm-nings rutiner, viste analyse af interview sektionen at adfærden næppe bre-der sig som „ringe i vandet“, hvorfor det må antages at en pædagogiskindsats rettet mod de yngre idrætsudøvere vil have størst effekt på længeresigt.

B6COMPUTER SIMULATION AS AN INJURY ETIOLOGY RESEARCHTOOLHenrik SørensenDepartment of Sport Science, University of AarhusInjury prevention includes knowledge about injury etiology. Qualitativedata about the mechanisms causing specific injuries can be obtained fromobservations of actual sports performance when an injury coincidentallyhappens. Another source of qualitative data is post-injury interviews ofathletes. Quantitative data, e.g. forces in tendons and ligaments, are moredifficult to obtain. The most frequently employed method of obtaining qu-antitative biomechanical data of human movement is inverse dynamics.This method comprises filming, in a laboratory setting, of the movement,from which data such as segmental velocities and joint moments can becalculated. However, the inverse dynamics method has two major draw-backs: Firstly, the calculated results pertaining to inner structures of thebody are net joint moments; the distribution of these moments among vari-ous joint structures such as joint capsule, ligaments and tendons, is uncer-tain. Secondly, as the method is film-based, the investigated movement hasto be performed by a human subject in the laboratory. This is acceptable fornormal movements, but not for movements causing acute injury.Computer simulation1 of human movement offers an alternative to inversedynamics. This method is based on a computer model of the human body,complete with skeletal segments, joints, muscles and ligaments. The modelis driven by neural stimulation, i.e. the researcher specifies when and howeach muscle is activated, enabling any conceivable movement, includingthose causing injuries to human subjects. Biomechanical data, for instanceforce and strain in individual structures such as specific tendons or liga-ments, can be read out from the model consecutively for the entire simu-lated movement.

1. Sørensen H (1999). Mathematical modeling, simulation and optimizationof musculo-skeletal systems - applied to long jump take-off. Ph.D. thesis, Facultyof Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark

Foredragskonkurrence, lørdag kl. 10.30 – 11.30:

K1EFFEKTEN AF ET SKADESFOREBYGGENDE TRÆNINGS PROGRAMMED OG UDEN BRUG AF VIPPEBRÆTNiels Wedderkopp, Michael Kaltoft, Randi Holm, Karsten FrobergInstitut for Idræt og Biomekanik, SDU-Odense UniversitetBAGGRUND: Yngre kvindelige håndboldspillere har stor risiko for skaderunder træning og kamp. Vi har tidligere vist at brugen af et træningspro-gram med funktionel styrke (TP) og vippebræt kan reducere antallet af ska-der hos yngre kvindelige håndbold spillere med 78%. Formålet med dettestudie var at undersøge effekten af træningsprogram inklusiv vippebræt iforhold til det samme træningsprogram uden vippebræt.METODER OG MATERIALE: Undersøgelsen forløb over en hel sæson og14 junior hold med 163 kvindlige spillere i alderen 14-16 år deltog. Der blevved lodtrækning fordelt 7 klubber med 77 spillere til intervention med TPinklusiv vippebræt og 7 klubber med 86 spillere til intervention med TPuden vippebræt. Lodtrækningen var således en “one stage cluster samp-ling”. Træningsprogram og vippebræt benyttedes ved hver klub trænings-session, vippebræt i 10-15 minutter hver gang.STATISTIK: Alle analyser blev foretaget med STATA 6. Odds-ratios for ska-der ved ikke at bruge vippebræt blev beregnet med multiple logistisk regres-sion, justeret for spillerposition, antal træningstimer og antal timer i kamp.RESULTATER: Der blev fundet en signifikant odds-ratio på 3,1 (p=0,009) forat blive skadet og på 4,2 (p=0,005) for at få en traumatisk skadet hvis ikkespillerne brugte vippebræt. Endvidere var antallet af antal timer i kamp ogsåsignifikant med en odds-ratio på 1,05 (p<0,0001)KONKLUSION: Et TP med vippebræt forebygger skader i håndbold hos 14-16 årige piger i et signifikant større omfang end et TP uden brug af vippe-bræt.

K2LANGVARIG TRÆNINGS INDFLYDELSE PÅ NYDANNELSE AF SENE-VÆVHenning Langberg, Lars Rosendal, Michael KjærIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg HospitalINTRODUKTION: Overbelastning af sener udgør et stort problem indenforsåvel sport som ergonomi. Tiltrods for problemets størrelse er der kun spar-som information omkring senevævets adaptation til fysisk træning. I et ny-ligt studie blev det ved hjælp af mikrodialyse demonstreret at akut træningkan stimulere kollagen nydannelsen i human sene (36 km løb hos veltræne-de personer). Det er imidlertid ubeskrevet hvorvidt kronisk træning påvir-ker kollagen omsætningen i senevævet.MATERIALE OG METODE: I nærværende studie blev effekten af langvarigtræning (12 ugers militær træning) på koncentrationen af lokale markørerfor type-I-kollagen syntese (PICP) og nedbrydning (ICTP) målt omkringachillessenen på 19 raske forsøgspersoner (mean: 20 1 år) med mikrodialyse.RESULTATER: Vævskoncentrationen af PICP steg 7-8 fold efter 4 uges træ-ning og forblev eleveret sv.t. dette niveau 11 uger efter start af træning(p<0.05). Blodkoncentrationen af PICP forblev derimod uændret under de 11ugers træning (p0.05). Vævskoncentrationen af ICTP var signifikant forhøjetefter 4 ugers træning, men var efter 11 uger tilbage på et niveau sv.t. før træ-ning. Blodkoncentrationen af ICTP var signifikant lavere efter både 4 og 11ugers træning.KONKLUSION: Nærværende studie indikerer at kollagent væv adapterertil øget belastning initialt gennem at accelerere omsætningen (såvel øgetdannelse som nedbrydning), efterfulgt af en mere kronisk adaptation hvorkollagen dannelsen overstiger nedbrydningen og resulterer i en netto til-vækst i kollagen. Mikrodialyse metoden vil i fremtiden kunne vise sig at bli-ve et særdeles vigtigt redskab i forbindelse med afklaringen i patogenesenbag belastningsskader i senevæv ligesom den kan få stor betydning i kort-læggelsen af effekten af forskellige typer intervention på omsætningen afkollagent væv.


23DIMS årsmøde

K3KOMBINATIONSBEHANDLING MED DICLOFENAC OG MISOPRO-STOL PÅVIRKER IKKE DNA- OG PROTEINSYNTESEN I HUMANEPCL-FIBROBLASTERMogens Gisselbæk, Uffe Jørgensen, Ole BaadsgaardOrtopædkirurgisk og Dermatologisk afd., Amtssygehuset i GentofteINTRODUKTION: Efter beskadigelse af korsbånd ses kun ringe opheling.Når korsbåndet beskadiges ødelægges den omgivende synoviale membranog korsbåndet udsættes for ledvæske. Ofte behandles knæskader medNSAID m.h.p. at dæmpe smerter og ansamling. Det diskuteres om dennebehandling kan hæmme fibroblasters aktivitet og dermed ligamenthelin-gen. Vi ønskede at undersøge a) om kombinationsbehandling med Diclofe-nac og Misoprostol (Arthrotec) formindskede ansamlingen i et beskadigetknæ, samt b) hvordan ledvæske fra patienter i denne behandling påvirkedeDNA- og proteinsyntesen i humane PCL-fibroblaster.MATERIALE OG METODE: Patienter med traumatisk betinget hæmar-tronknæ blev randomiseret til behandling med ”Arthrotec” (n=5) eller”Kodein” p.n. (n=5). Ledvæsken blev udtaget fra knæene efter 7 dages be-handling (+/- 24 timer)Fibroblasterne blev opdyrket fra PCL – biopsier udtaget under ACL–rekon-struktion (n=5). Fibroblasterne blev opdyrket under standardiserede for-hold. Inkorporationen af thymedin og prolin blev brugt til bestemmelse afDNA og proteinsyntesen. Tovejs varians analyse blev brugt til resultatanaly-se.RESULTAT: I gruppen randomiseret til behandling med ”Arthrotec” kunneder udhentes den signifikant laveste mængde ledvæske (p < 0.05).Ledvæsken stimulerede signifikant optagelsen af thymedin i PCL fibrobla-ster (p < 0.005). Ledvæske udtaget fra de to grupper udviste ingen forskel ievnen til at stimulere optagelsen af thymedin (p > 0,05). Ledvæsken hæm-mede signifikant optagelsen af prolin i ACL fibroblaster (p < 0,005). Ledvæ-ske udtaget fra de to grupper udviste ingen forskel i evnen til at hæmmeoptagelsen af prolin (p > 0,05).KONKLUSION: En uges behandling med ”Arthrotec” mindskede signifi-kant den intraartikulære ansamling samtidig med at der ikke kunne påvisesnogen påvirkning af PCL fibroblasternes evne til at syntetisere DNA og Pro-tein. Disse resultater viser at behandling af knæskader med kombinationenDiclofenac og Misoprostol ikke påvirker ophelingen af en evt. korsbåndska-de.

K4EVALUATION OF FEMORAL CONDYLE CARTILAGE DEFECTSUSING ULTRASONOGRAPHYLars Konradsen, Ole Mathiesen, Søren Torp-Pedersen, Uffe JørgensenDepartment of Orthopaedics and Radiology, Gentofte hospital, University of Co-penhagen, DenmarkOBJECTIVE: To test the accuracy of ultrasonography in measuring: 1) carti-lage thickness, and 2) the extent and depth of induced cartilage defects onthe medial and lateral femoral condyles of the knee in a cadaver study.METHOD: The knee was maximally flexed. Part 1: Cartilage thickness at 24marked sites in 4 knees was measured with a 10 MHz probe. The areas ofmeasurement were then excised and the thickness measured with a callipergauge. Part 2: 21 cartilage defects were produced in 7 knees. Defect size: 4 to8 mm in diameter. Defect depths: Partial cartilage defect (grade 2), defect tointact subchondral bone (grade 3), and subchon-dral defect (grade 4) (classi-fication by ICRS).RESULTS: Limits of agreement ultrasonography/actual measurement: Car-tilage thickness: Xdiff ± 2sddiff = 0.0 ± 0.4 mm. Cartilage defects: Diameter ofthe lesions: Xdiff ± 2sddiff = -0.2 mm ± 1.0 mm. Depth of the lesions: 100%agreement for the classification into grades 2, 3, and 4.CONCLUSION: Ultrasonography could accurately measure cartilage thick-ness and the extent and depth of induced cartilage defects.CLINICAL IMPLICATIONS: Ultrasonography can provide a non-invasivemethod for monitoring the course of healing for different cartilage treat-ment modalities.

K5GROIN INJURIES CAN BE PREVENTED – RESULTS OF A RANDO-MISED CLINICAL TRAILPer Hölmich, Kim Krogsgaard and the “Groin trial study group”Amager Hospital, University of Copenhagen & Copenhagen Trial Unit, Institute ofPreventive Medicine H:S, DenmarkOBJECTIVE: Groin pain is a major problem in many sports. The treatmentof groin pain in athletes is often very difficult and long standing. A recentstudy in the Lancet (1) showed a very good effect of a training program for

adductor-related groin pain in athletes. Based on this program we have de-veloped a program aimed at the prevention of groin pain in soccer. The aimof this study was to compare the preventive program with a control group.METHODS: 55 Danish soccer clubs were randomized by cluster randomi-zation to either the program aimed at prevention of groin injuries (A) or tocontinued training as before (B). The exposure time, all groin injuries, allother injuries in general and the basic demographic data of all the playerswere registered. Al injuries were registered on separate data sheets by phy-siotherapists, who also examined all players with groin injury. A standardi-zed clinical examination protocol was used. All data were analyzed beforethe code was broken.RESULTS: 1209 soccer players were included. Drop-out rate in the twogroups were 5 and 6 clubs. The time of exposure was calculated for all play-ers individually. The total incidence of groin injuries was 8 %. On basis ofthe exposure time an intention to treat analysis showed the preventive pro-gram (A) to be significantly more effective in preventing groin injuries (p =0.04).CONCLUSION: Implementation of the preventive program in soccer trai-ning, could be a very valuable tool in order to avoid the difficult and timeconsuming groin injuries.1) Hölmich et al, The Lancet 1999; 353: 439-43

Postere, præsenteres fredag kl. 15.30 – 16.30:

P1POSTERIOR CRUCIATE LIGAMENT RECONSTRUCTION USING AL-LOGRAFT TISSUEPreben S. Duun, Henrik Husted, Claus H. Jensen, Søren WingeOrtopædkirurgisk afd., Hvidovre HospitalINTRODUCTION: Posterior cruciate ligament reconstruction is a chal-lenging procedure yielding variable results. The use of allograft tissue hasseveral advantages including shorter operating time, no donorsite morbidi-ty and the option of using a larger graft. The purpose of this study is to re-port our short term follow up results with the use of allograft tissue in po-sterior cruciate ligament reconstruction.MATERIAL AND METHODS: Six male patients, age 20-39 years withsymptomatic posterior knee instability of ten mm or more were includedafter failed conservative treatment with physiotherapy. Achilles tendonsingle bundle allografts were used in four patients, achilles tendon twobundle in one patient and BPTB allograft in one patient was used. Additio-nal surgical procedures included medial and posteromedial ligament rahpiin two patients and partiel medial menisectomy in two patients. Follow upwas 22-29 months.RESULTS: The mean Tegner score increased from three to six, the meanLysholm score increased from 57 to 83. The mean KT-1000 side to side diffe-rence at follow-up was 4.5 mm at 20 dg. of knee flexion and 5,0 mm at 80dg. of knee flexion. Patient satisfaction was high. No major complicationswere encountered.CONCLUSION: The short term results have yielded satisfactory resultscompared to other studies. There have been no complications related to theuse of the allograft tissue. We will continue to use allograft tissue as our pri-mary graft in posterior cruciate ligament reconstruction.

P2ER DEN MENISKEALE FORHORNSSYNOVIT TEGN PÅ EN ACL-LÆ-SION?Jens V BruunOrtopædkirurgisk klinik, KøgeINTRODUKTION: Synovit ved den centripetale del af forhornet på media-le menisk er et velkendt fænomen, som ses ved en stor del af knæ-artrosko-pierne. Ohkoshi kalder det Variant of the Anterior horn of Medial Meniscus(VAMM), men stiller spørgsmål om, hvad årsagen er. Fænomenet ses fra enganske let synovial bræmme langs den centripetale del af menisken til atfylde hele forhornets bredde. Formålet med arbejdet er at se, om der er sam-menhæng mellem synovialovervækst ved forhornet på mediale menisk ogacl ruptur.METODE OG MATERIALE: I tidsrummet 1.1.98 til 31.12.98 blev der art-roskoperet 561 knæ og ved alle artroskopier registreredes, om der ved sko-pien fandtes enten acl-læsion alene, acl læsion i kombination med synovi-alovervækst, eller synovialovervækst uden tilhørende acl læsion. Acl vurde-redes med lachmann test medens acl direkte observeredes. Evt. løshed og/eller forhornssynovit blev ligeledes registreret.


24 DIMS årsmøde

RESULTAT: 11 knæ havde acl læsion uden synbar synovialovervækst.202 havde kombineret acl læsion og synovialovervækst og 8 havde syno-vialovervækst uden synbar acl læsion.DISKUSSION: Bojsen-Møller beskriver hyperboloidens akseforskydnin-ger ved acl. Indadrotation og valgus giver så stort stress, at der opstår enacl ruptur i en eller anden grad. Tilsvarende stress for udadrotation ogvarus kan give en grad af acl ruptur. Der sker imidlertid 2 andre forholdved rotationen under fart. For det første vil tibia og femur trækkes nær-me-re hinanden pga kræfters paralellogram. For det andet vil rotationfortsætte udover det tidspunkt, rupturen indtræffer. Forhornet vil tvin-ges ind imellem tibia og femur og sammenpresses med stor kraft medtraumatisk kvæstelse af meniskens struktur. Det beskrives af Ohkoshi,men han har ikke taget acl-læsion ind i sine overvejelser, formodent-ligtfordi han overser dem ved ikke at lave Lachmanns test og i stedet brugekrog til at teste acl. Acl-læsion af menisken vil organismen søge at repare-re ved at lade synovialis vokse ind over forhornet i en grad svarende tillæsionens omfang.KONKLUSION: Forhornssynoviten er et led i en grad af acl-ruptur.

P3REGISTRATION OF SPORTS INJURIES IN PATIENTS REFERREDTO A CLINIC OF SPORTS MEDICINETove Lorenzen, Jesper NørregaardThe Clinic of Sports Medicine, Bispebjerg HospitalINTRODUCTION: Registration of patients with sports injuries may haveseveral aims: 1) Description of the patients including sport, injury mecha-nism, anatomic region and pathology. 2) Evaluation of used patient in-structions and treatments. 3) Documentation of used resources. 4) Selec-tion of specific patient groups for further research.MATERIAL AND METHODS: Since 1999 we have performed a prospec-tive, systematic registration of sports injuries. Data on the first 340 pa-tients are presented. Using patient questionnaires we obtained informati-on on the injury, sport activity, duration of symptoms, previous treatmentand the functional status. In record forms we registered performed exami-nations, the given patient information and treatment, injury mechanism,injured anatomic region, pathology and diagnosis.RESULTS: The median age of the patients was 27 years (range 11-67 ye-ars) and 65 % were males. Most common injury-related sports were run-ning (25 %), soccer (20 %) racquet sports (9 %) and handball (9 %). Theinjury-mechanisms most often identified were trauma (26 %) and incre-ased intensity of training (16 %). The regions most frequently injuredwere knee (38 %), ankle (13 %), lower leg (12 %) and shoulder (8%). Twen-ty-four percent of the patients were diagnosed with tendinitis or tendino-sis, 12 % with sequelae after injury of ligaments or joint-capsule, 11 %with periostitis and 8 % with chondromalacia. Fifty-nine percent only ne-eded one visit at the clinic and further 27 % were seen twice. Thirty-onepercent were referred to a physiotherapist. In 50 % of the patients the pri-mary clinical evaluation included a diagnostic ultrasonography. Forty-nine patients (14 %) had a conventional X-ray examination, 25 had a MR-scan (7 %) and 8 had a bone-scintigraphy (2 %).CONCLUSION: The registration gives valuable information on the pa-tients referred to the sports clinic.

P4MILITÆR TRÆNING - EFFEKT PÅ PRÆSTATION & SKADESINCI-DENSLars Rosendal, Henning Langberg, Arne Schou-Jensen, Michael KjærIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital, KøbenhavnINTRODUKTION: Overbelastningsskader udgør et stort problem indenfor idrætten såvel som inden for forsvaret, hvor skaderne resulterer i lan-ge skadesforløb og udgør en stor socioøkonomisk belastning. Hvert årstarter 8500 unge mænd på den fysiske basisuddannelse i den danskehær. De danske soldater indgår, på tværs af træningstilstand, i et 12 ugersstandardiseret fysisk træningsprogram. Det er ikke undersøgt hvorledeset sådant træningsprogram påvirker den funktionelle fysiske præstations-evne og hvorledes incidencen for udvikling af overbelastningsskader er igrupper af soldater med forskellig træningstilstand.METODE: 330 værnepligtige soldater ved Den Kgl. Livgarde blev fulgtunder de første 12 ugers militær træning (rekrutperioden). Soldaterneblev på baggrund af selvrapportering inddelt i 4 grupper af hhv. veltræ-nede (VT, n=66) trænede (TR, n=153) mindre trænede (MT, n=88) og utræ-nede (UT, n=23). Skader i underekstremiteterne, som foranledigede læge-konsultation, blev kontinuert registreret og blev opdelt i akutte skader ogoverbelastningsskader. Desuden måltes den funktionelle præstationsevne

før og efter træningsperioden. Muskelstyrken blev bestemt som maksimalspringstyrke og løbekapaciteten måltes v.h.a. en interval-udholdenhedstest.RESULTATER: Tabel 1. Militær trænings indvirkning på præstationsevnensamt incidensen for pådragelse af akut skade eller overbelastningsskade. *P<0.05 versus før træning, P<0.05 versus VT, P<0.05 versus TR, P<0.05 ver-sus MT.Grupper Vægt Interval-udholdenhed Spring- styrkeVT -1.1 kg. * + 13% * - 13% *TR -2.1 kg. * + 21% * - 9% *MT -1.2 kg. * + 43% * - 12% *UT -4.7 kg. * + 62% * - 1%

Akutte Overbelastnings- Samletskader skader skadesrisiko

VT 9 % 5% 14%TR 9 % 14% 23%MT 10 % 27% 37%UT 13% 43% 56%

KONKLUSION: Nærværende studie viser at 12 ugers militær træning resul-terer i en øget intervaludholdenhed for alle grupper, med den største effekt ide mindst trænede grupper. Til gengæld synes militær træning at forårsageen nedgang i den funktionelle muskelstyrke hos 93% af alle soldater (VT, TR,MT). Der viste sig desuden en klar sammenhæng mellem træningstilstand ogskadesincidens (UT>MT>TR>VT), hvor de mindst trænede soldater havde en4 gange så høj skadeshyppighed sammenlignet med de mest veltrænede.

P5SAMMENHÆNGEN MELLEM HABITUEL FYSISK AKTIVITET OG FY-SIK FORM HOS BØRN OG UNGENiels Wedderkopp, Karsten Froberg, Henrik Steen Hansen, Lars Bo AndersenInstitut for Idræt og Biomekanik, SDU-Odense UniversitetBAGGRUND: Sammenhængen mellem fysik form og træning er veldoku-menteret hos børn, hvorimod sammenhæng mellem fysisk form og habituelfysisk aktivitet ikke er det. En årsag hertil kan være, at der ikke er gennemførtstørre undersøgelser hvor fysisk aktivitet er målt med objektive målemetoder.I European Youth Heart Study, der blev gennemført i 1997/98 i Odense, blevfysisk aktivitet målt ved hjælp af Computer Science & Applications (CSA)Model 7164 accelerometre. På den baggrund har det været muligt at beregnesammenhængen mellem fysisk form og habituel fysisk aktivitet hos danskebørnMATERIALE OG METODER: Ved brug af en to stadie ”cluster sampling”blev der udvalgt 694 skolebørn i alderen 8-10 år. Børnene og deres forældreblev gennem skolerne spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen, og 589 varvillige til at deltage. Alle børnene blev udstyret med et CSA-accelerometer,som de skulle bære i 4 dage i forbindelse med målingerne af deres fysiske ak-tivitets niveau. CSAen er et 4x4x1,5 cm instrument, som vejer 40 gram. Detvirker via en pizo-elektrisk krystal og et indbygget analog filter. Acceleratio-nerne samples 10 gange i sekundet og ”down loades” til en ”volatil ram”.CSAen er valideret med en beregnet R2 på 0,8 i forhold til målt VO2 ved engang/løbe test på løbebånd. I EYHS undersøgelsen blev VO2max målt vedhjælp af en indirekte wattmax test, som er en progressiv cykelergometer test,hvor belastningen øges hvert tredje minut indtil udmattelse. Testen blev vali-deret på en ”sub-sample” med en R2 på 0.9. Fedtfri masse blev målt ved skin-fold målinger 4 steder ved brug af en Harpenden caliberSTATISTIK: Al statistik blev beregnet på en PC med STATA 6. Univariat sam-menhænge blev beregnet som Pearsons korrelations koefficient. Multivariatesammenhænge blev undersøgt ved hjælp af multiple linear regression, hvorder blev justeret for confounderne køn, alder, højde og pubertetsstadie.RESULTATER: Korrelations koefficienten mellem fysisk form og habituel fy-sisk aktivitet var 0,21 ved total VO2, 0,25 ved VO2 per kg fedtfri masse og 0,21ved VO2 per kg legemsvægt. I alle tilfælde med p<0,0001. Ved multivariatanalyse kunne fysisk aktivitet med justering for køn, alder, højde og puber-tetsstadie forklare 42% af variationen i total VO2 (p=0.0024 for fysisk aktivi-tet), 20% af VO2 per kg fedt fri masse (p=0.0001 for fysisk aktivitet) og 24% afVO2 per kg legemsvægt (p=0.0003 for fysisk aktivitet).KONKLUSION: Undersøgelsen viste således, at der er selvstændig sammen-hæng mellem børns fysiske form og deres objektivt målte habituelle fysiskeaktivitet.


25DIMS årsmøde

P6CROSS-SECTIONAL AREA OF THE ACHILLES TENDON IN YOUNGAND ELDERLY WOMENHeidi Abrahamsen, Nina Beyer, Kirsten Neergaard, Michael Kjaer, Per Aagaard, SPeter MagnussonSports Medicine Research Center / Team Danmark Test Center, Dept. Radiology, Bi-spebjerg Hospital, CopenhagenINTRODUCTION: The aging process is reportedly associated with connecti-ve tissue changes, although no data exists to substantiate such changes in el-derly women. The present study investigated the effect of age on the cross-sectional area (CSA) of the Achilles tendon.METHODS: The CSA was obtained with MRI in young (Y) healthy untrainedwomen (n=9, age=290.7 yrs (meanSE)) and elderly (E) healthy untrained wo-men (n=10, 79.41.9 yrs). Mean CSA was obtained from 3 measures 3 cm proxi-mal to the Achilles tendon insertion. CV for the measures was 3.4 %. Achillestendon force was obtained from maximal isometric ankle moment and mo-ment arm data from MRI. Pearson correlation coefficients and unpaired t-testswere used for statistical evaluation.RESULTS: (meanSE) Y and E did not differ in height (Y: 1673 cm, E: 1633 cm)or weight (Y: 71.34.4 kg, E: 62.13.6 kg). Achilles tendon CSA was greater in E(56.3+3.0 mm2) compared to Y (46.0+ 1.9 mm2), P 0.01. Tendon force was grea-ter in Y (1930393 N) compared to E (982107 N), P<0.05. Tendon CSA was cor-related to weight (r=0.67, P<0.05), and approached a significant relationshipto tendon force (r=0.65, P=0.056) for Y, but not E.CONCLUSION: These data suggest that Achilles tendon CSA increases withage. Further, it appears that body weight and maximal strength (tendon for-ce), in part, influences Achilles tendon CSA in young adults.

P7BRADYKININ AND ADENOSINE CONCENTRATIONS IN THE INTER-STITIUM OF HUMAN SKELETAL MUSCLE AND PERITENDINOUS TIS-SUE DURING GRADED EXERCISEClaus Bjørn, Henning Langberg, Robert Boushel, Ylva Hellsten, Michael KjærIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg HospitalINTRODUCTION: Bradykinin and adenosine are strong vasodilators andsuggested playing a role in regulation of bloodflow, inflammation (bradyki-nin) and angiogenesis (adenosine). We examined if bradykinin and adenosineis present in the interstitium of the human skeletal muscle and peritendonand if the concentrations fluctuate with work intensities.MATERIAL AND METHODS: Bradykinin and adenosine concentrationswere determined in m.gastrocnemius medialis and in the peritendinous spaceof the Achilles tendon on 10 healthy humans using dialysis probes penetra-ting the muscle and peritendon, respectively. The probes were perfused (5 l/min) with a Ringer acetate solution containing 0,5mmol/L lactate and3mmol/L glucose. Furthermore, [2-3H]-bradykinin or [2-3H]-adenosine wasadded the perfusate for calculation of fiber recovery. Subjects performed inter-mittent dynamic plantar flexion contractions, 10min.exercise /10min pause at30 min-1 pace using incremental loads at 0.75W, 2W, 3.5W and 4.75W.RESULTS: Bradykinin levels in the muscle interstitium (n=3) were 18,37nmol/l (range: 18,23-18,51) and increased to 73,62 nmol/l (range: 26,78-150,75) at exercise (0,75W). When exercise was performed at 2W, 3,5W or4,75W the bradykinin level was higher during the working periods than du-ring the rest periods, yet the rise in concentration was not directly correlatedto the load increment. In the peritendon a similar pattern was seen. Adenosi-ne level increased in the peritendon (n=3) during exercise to. Ex1: 0,789 mol/l(range: 0,648-0,931), Ex2: 0,516 mol/l (range: 0,339-0,694), Ex3: 0,439 mol/l(range: 0,369-0,508) and Ex4: 0,517 mol/l (range: 0,358-0,676).CONCLUSION: From these preliminary results we conclude, that both bra-dykinin and adenosine are present in the interstitium of human skeletal mus-cle as well as in the peritendinous tissue, and that the levels increase withexercise, without any direct coupling to exercise intensity. These substancesare likely to be involved in the increased flow to tendon during exercise.

P8EFFECTS OF HEAVY RESISTANCE TRAINING ON STRENGTH ANDSOCCER PERFORMANCE IN FEMALE SOCCER PLAYERSMette K Zebis, Jens Bangsbo, Michael Kjær, Per AagaardIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg HospitalINTRODUCTION: It is well established that resistance training results in in-creased muscle strength and it is widely used as a training regime in soccer.The aim of the present study was to evaluate the effects of progressive heavyresistance training on maximal strength of the knee extensors (quadriceps)and flexors (hamstrings) and if increases in maximal strength were accompa-nied by enhanced functional soccer performance.

MATERIALS AND METHODS: Seven female elite soccer players weretested at end of half-season (P1), after 12 weeks of isolated heavy resistan-ce training (2/week) (P2), and again at end of half-season (P3). Unilateraleccentric and concentric peak moments were measured (KinCom) at slow(30/sec) and fast (240/sec) velocity in the preferred ‘kicking leg’. Further-more, explosive strength was determined as the contractile Rate of ForceDevelopment (RFD) in maximal isometric contraction. Sprint time at 10m,20m and 30m was measured by light cells (Newtest 2000). Vertical jum-ping height, (counter movement jump) was measured by a digital timerconnected to a contact mat (Newtest 2000). Kicking performance esti-mated by maximal ball flight velocity was measured with a Doppler ra-dar.RESULTS: Eccentric quadriceps strength measured as peak moment in-creased 12.5% from P1 to P2 (P<0.05). No increase in strength was seen forthe hamstrings. Likewise, H/Q strength ratio remained unchanged. PeakRFD for the quadriceps muscle increased from P2 to P3 by 6% (P<0.05).No change was seen between P1 and P2 in any of the functional tests.However, at P3 jumping height increased by 8.6% (P<0.05) and kickingperformance increased from 87 km/h (2.8) at P1 to 91 km/h (2.8) at P3(P<0.02). Also, sprint performance was improved significantly at all threedistances from P1 to P3.CONCLUSION: Resistance training induced significant increases in ma-ximal eccentric and explosive quadriceps strength. Functional soccer per-formance was only improved when resistance training was followed by aperiod of soccer training.

P9EMG RESPONSES IN THE SHOULDER MUSCLES AFTER ELECTRI-CAL STIMULATION OF THE CORACOACROMIAL LIGAMENTLouise CPR Diederichsen, Jesper Nørregaard, Poul Dyhre-Poulsen, Michael RKrogsgaardSports Medicine Research Unit, Bispebjerg Hospital, Copenhagen.INTRODUCTION: The potential role of joint mechanoreceptors in thedynamic function of the human shoulder joint is not clarified yet. The aimof this study was to investigate the possible existence of reflexes from thereceptores in the coracoacromial ligament to the muscles surrounding theglenohumeral joint in humans and the role of such reflexes in the dyna-mic stability of the shoulder joint.MATERIAL AND METHODS: Eight healthy men (aged 21–30 years)with no history of shoulder injuries participated in the study. In the rightshoulder electrodes for electrical stimulation were inserted ultrasonic gui-ded in the coracoacromial ligament, in the anterior part of the deltoidmuscle and in the tendon of the supraspinatus muscle. IntramuscularEMG electrodes for electromyografic recordings were inserted in the su-praspinatus and infraspinatus muscles and surface electrodes were placedover superficially located shoulder muscles. Under isometric contractionno-noxious electrical stimulations were given. The EMG signals from theshoulder muscles were statistically analysed for inhibition or facilitationresponses.RESULTS: The average latency of the responses depended on the structu-re stimulated. In general, responses to the stimuli were most frequentlyseen in the activated muscles. Stimulating the coracoacromial ligamentthe average latency was 58 ms. The average latency for the deltoid andthe supraspinatus muscle stimuli was 47 ms and 38 ms, respectively. Fi-nally the average latency stimulating the supraspinatus tendon was 44ms.CONCLUSIONS: The results point out a potent proprioceptive feedbackmechanism for motor control of the human shoulder joint.


26 Debat

BaggrundDet er før blevet påpeget, at der er enterminologisk forvirring indenfor feltetudspænding (1).

I forbindelse med en kvalitativ un-dersøgelse om udspænding i behand-lingen af en vævsskade fik vi bekræf-tet, at dette i høj grad er tilfældet (2).

Denne artikel er et forsøg på at udre-de denne forvirring.

I litteraturen og i praksis bruges or-det stretching både om „passiv ud-spænding“ (3), om „hold/slip“ meto-den (4) og ikke mindst som en fælles-betegnelse for udspænding i det heletaget (5).

Denne terminologiske ærtesuppe erskyld i forvirring blandt lægfolk, såvelsom fagfolk, og kan i yderste konse-kvens være skyld i, at fysioterapeutermister troværdighed i forhold til be-folkningen.

Også indenfor forskningen, hvor enfælles forståelsesramme er en absolutnødvendighed for videre udvikling ogen effektiv formidling, kan der opståmisforståelser.

En af grundene til miséren er, at detengelske ord „to stretch“ eller „stretch-ing“ bl.a. gennem aerobic-sporten erblevet en del af det danske sprog underbetydningen udspænding generelt.Denne betydning må være at foretræk-ke, da det vil gøre det nemmere atkommunikere med fagfolk fra andrelande.

Problemet er bare, at ordet alleredevar litterært defineret som „en vedva-rende udspænding, passiv, i yderstil-lingen – som bibeholdes i 10-30 sek.“(3).

Forvirringen tydeliggøres yderligereaf, at stretching andre steder i litteratu-ren står anført som det vi normalt be-tegner som „hold/slip“-metoden (4).

Neurofysiologiske principperTerminologien er heller ikke klar, når

Stretching – et betydningsfuldt ord!Af fysioterapeuterne John Brincks, Freddie Julsgaard og René Kaastrup

man taler om metoder som benytterneurogen hæmning.

Termen PNF-udspænding (PNF stårfor Proprioceptiv Neuromuskulær Fa-cilitering) dækker eksempelvis over 2metoder, nemlig „hold/slip“ og „kon-traher/slap af“ (6). I litteraturen bliverPNF-udspænding dog hovedsageligtkun brugt om hold/slip-metoden (7).

Autogen hæmning er en anden be-tegnelse for „hold/slip“ metoden (8).

Ved hold/slip-metoden foretages enisometrisk kontraktion af den muskel,der ønskes udspændt, inden selve ud-spændingen. Dette gøres for at udnytteden antimyotatiske refleks og den der-af følgende hæmning. Indenfor PNF’enforegår udspænding i bestemte møn-stre (6). Det er derfor lidt misvisende atkalde hold/slip-metoden for PNF-ud-spænding.

Reciprok antagonist-hæmning harogså sit udspring fra PNF’en. Metodenbenyttes ofte i forlængelse af hold/slipmetoden eller i forbindelse med passivudspænding. Ved brug af metoden op-når man en yderligere afslapning afden muskel, der ønskes udspændt. Af-slapningen opnås ved at kontrahereantagonisten under udspændingen.

BevægelighedstræningEn lidt anden form for udspænding erden intermitterende, mere rytmiskemetode, vi ofte kalder bevægeligheds-træning eller aktiv mobilisering.

Denne metode bruges til det mereakutte stadie eller ved nedsat bevæge-lighed. Metoden består af gentagne,kontrollerede, langsomme bevægelsertil smertegrænsen (2). Til tider kaldesdenne metode for ballistisk udspæn-ding, men den betegnelse er nogetvildledende, idet den mere hentyder tilsving med høj hastighed, som i den tra-ditionelle gymnastik (9), eller til pro-jektiler og missilers bevægelser (10).

Vores forslagVi foreslår, at der fremover benyttesfølgende betegnelser forudspændingsmetoderne:

Stretching: Betegnelse for udspændinggenerelt.Passiv udspænding: En vedvarendeudspænding, med muskien i afslappettilstand, i yderstilling.Hold/slip: En isometrisk kontraktion afagonisten umiddelbart forinden ud-spænding.Reciprok hæmning: Kontraktion af an-tagonist, mens agonisten udspændes,enten i forbindelse med hold/slip ellerpassiv udspænding.Bevægelighedstræning: Gentagne,kontrollerede, langsomme bevægelsertil smertegrænsen.

Om STRETCHING:

• “udspændingsteknikker, der hartil formål at øge bevægelighedeneller nedsætte den passive muskel-modstand“ (5).

• „en vedvarende udspænding,passiv, i yderstillingen - som bibe-holdes i 10-30 sek.“ (3)

• „anvendes ofte fejlagtigt om be-grebet „bevægelighed“ eller „smi-dighed“ (3).

• „anden betegnelse for autogenhæmning eller hold/slip“ (8).

• “1: musklen spændes i ca. 10 sek.,2: træk vejret dybt ind, ånd ud ogslap af i ca. 2 sek., 3: „stræk numusklen langsomt under udåndin-gen“ (4).


27Debat

Dansk Sportsmedicin har modtaget to korte artikler fra en gruppefysioterapistuderende ved Holstebro Fysioterapiskole. Artiklerneer udfærdiget på baggrund af den afsluttende projektopgave vedskolen. Den ene artikel “Stretching - et betydningsfuldt ord” harbladet valgt at publicere, idet redaktionen finder det væsentligt atder fokuseres kritisk på anvendelsen af terminologi for metoderinden for forebyggelse, diagnostik og behandling af idrætsskader.

Der hersker stor forvirring i terminologien omkring udspændingaf muskulatur, og både læger og fysioterapeuter tolker og anven-der terminologien forskelligt – men hvorfor? Flere forhold gør sigformentlig gældende – således er forskningen på området begræn-set, og den danske del af forskningen omfatter kun ganske få vi-denskabelige undersøgelser. Der mangler yderligere basal og kli-nisk forskning på området. De kliniske resultater af forskellige for-mer for udspænding er meget sparsomt belyst, og der er langt fraevidens for metodernes indbyrdes værdi og den enkelte metodeseffekt på muskelømhed, forebyggelse af skader, ledmobilitet og an-dre forhold. Denne noget usikre viden udmønter sig ofte i en deva-luering af metodernes terminologi. Læger, fysioterapeuter og an-dre behandlere har en tendens til at tilegne sig personlige og grup-pedannende termer for at bringe metoderne ind i forståelige ram-mer for de enkelte faggrupper. Samtidig er ordet stretching blevetmediepopulært, og det anvendes således også af en række ikke-medicinske fagpersoner. Det bedrer absolut ikke afklaringen. Deter nødvendigt, at medierne/befolkningen forklares hvordan vi(læger/fysioterapeuter) for nuværende forstår og afgrænser begre-bet stretching.

Artiklen “Stretching - et betydningsfuldt ord” baserer sit indholdpå resultatet af en litteraturgennemgang og på forfatternes egne er-faringer fra en (meget lille) forbrugerundersøgelse om fysiotera-peuters forståelse af begrebet stretching. Redaktionen vil gerneknytte følgende kommentarer til artiklen:

Forfatterne har forsøgt at bringe større klarhed på området vedat definere de forskellige former for muskeludspænding, muskel-kontraktion og bevægelighed. De anførte definitioner er dog tidli-gere beskrevet i flere større idrætsmedicinske fagbøger, og ideerneer således ikke nye. Artiklen bygger i sine antagelser udelukkendepå skandinavisk litteratur. En mere nuanceret vurdering af meto-derne kunne formentlig opnås ved også at studere (specielt) denamerikanske litteratur på området.Vi har således ingen sikkerhedfor, at de anførte udspændingsmetoder er helt korrekt defineret iartiklen.

Det er redaktionens forhåbning, at kommende forfattere i deres ar-tikler redegør klart for hvordan de definerer de forskellige meto-der. Vi håber, at artiklen og kommentaren kan adstedkomme flereindlæg i bladet om dette (ud-)spændende område.

På redaktionens vegneAllan Buhl

Alle metoder kan udføres alene ellermed partner/terapeut.Vi har bevidst valgt at lade være medat sætte tid sammen med metoderne,da tiden varierer fra terapeut til tera-peut, fra patient til patient og fra for-sker til forsker.

DiskussionUdspændingsmetoderne bliver i prak-sis ofte mikset og brugt meget indivi-duelt (2).

At idrætsfysioterapeuter kan jongle-re rundt med flere forskellige udspæn-dingsmetoder, således at de kommerigennem med den mest effektfulde be-handling til den enkelte patient, er ef-ter vores opfattelse en stor force.

For fagets udvikling ville det dogvære fordelagtigt at få formidlet denerfaringsbaserede viden, som liggerhos fagets praktikere. Viden om, hvor-når, hvorfor og hvordan metodernemikses. Med en fælles forståelsesram-me bliver forskningen og formidlingenaf den erfaringsbaserede viden nem-mere at forstå for alle.

Referencer1. Bojsen-Møller F: Danske Fysiote-rapeuter, 1998; 12: 12-152. Brincks J, Julsgaard F, KaastrupR: Udspænding - en individuel sag.Holstebro Fysioterapeutskole, 2000.3. Peterson L, Renström P: Idræts-skader-idrætstræning, Nordisk for-lag, 1997: 94.4. Tybjerg-Pedersen E & L: Krop ogtræning. Gyldendal Uddannelse,1999: 102-106.5. Magnussen P: Dansk Sportsme-dicin, 1997; 2:6.6. Linde N, Risbjerg Å, Schibye B:PNF. FADL, 1994: 44-477. Gjerset A m.fl.: Idrættens træ-ningslære. GEC GAD. København,1996: 318-3318. Kissow AM, Pallesen M: Menne-sket i bevægelse. FADL, 1995: 589. Sölverborn S-A: Stretching. Bor-gens Forlag, 1991: 20-2210. Fremmedordbog

Redaktionens kommentar:


28 Kurser og møder

INTERNATIONALE

Kongresser • Kurser • Møder6. - 8. december 2000, Frankrig20th National Congress, PhysicalActivity, Health & Sport, Paris.Info: Société Francaise de Médecine duSport.

8. - 9. december 2000, DanmarkThe Third Bispebjerg Symposium onSports Medicine: The Sensory Functionof Ligaments, København.Info: Anne Mette Brøgger, Dep. ofOrthopaedic Surgery M, CopenhagenUniversity Hospital Bispebjerg, DK-2400 Copenhagen NV.Tel: +45 35 31 24 40Fax: +45 35 31 39 56E-mail: [email protected]

7. - 12. januar 2001, ItalienFourth Advanced Arthroscopy Course,Courmayeur.Arranged by: E. Eriksson in collabora-tion with ESSKAFax: +46 8 511 729 84E-mail: [email protected]

13. - 20. januar 2001, USAArthroscopy And ReconstructiveSurgery 2001, Sun Valley.Info: Orthopedic Surgery SeminarsInc., 410 Chipeta Way, Suite 240, SaltLake City, UT 84108, USA.

13. - 15. februar 2001, FinlandInternational Congress on BridgingSport, Exercise and Lifestyle Activityfor Health, Lahti.Info: The Finnish Society for Researchin Sport and Physical Education,Stadion, Eteläkaarre, FIN - 00250Helsinki, Finland.Tel: +358 9 45 42 720Fax: +358 9 45 42 7222E-mail: [email protected]: www.stadion.fi/LTSInfo: www.isakos.com

19. - 20. april 2001, USAThe 20th Annual Meeting of theArthroscopy Association of NorthAmerica, Seattle.

Info: Holly R. Albert, ArthroscopyAssociation of North America, 6300 N.River Rd, Suite 104, Rosemont, IL60018Tel: (847) 282-2262Fax: (847) 292-2268E-mail: [email protected]

23. - 26. april 2001, SydafrikaThe 8th International Congress onSurgery of the Shoulder, Cape Town.Info: South African Shoulder andElbow Surgeons Association.Tel: 27-21-762-8600Fax: 27-21-762-8606E-mail: [email protected]: www.globalconf.co.za/icss2001

14. - 18. maj 2001, SchweizISAKOS Third Biennial Congress,Montreux.

30. maj - 2. juni 2001, USA48th Annual Meeting, AmericanCollege of Sports Medicine, Baltimore.Info: www.acsm.org

“THE SENSORY FUNCTION OF LIGAMENTS”(3. Bispebjerg symposium i sportsmedicin)

Tid :Fredag d. 8 December kl. 11.00 - 18.30.Lørdag d. 9 December kl. 8.00 - 15.00.Sted:Bispebjerg Hospital Ortopædkirurgiskafdeling M.Målgruppe:Læger og fysioterapeuter beskæftigetmed eller interesseret i idrætsmedicin.Indhold:Siden 1950’erne, har undersøgelserøget vores forståelse for at ligamenterikke bare er mekaniske men også funk-tionelle stabilisatorer samt vigtige sen-soriske organer for musklerne omkringet led. Gennem de sidste 10 - 15 år harsystematiske studier af den sensoriskefunktion af forskellige ligamenter i dyrog mennesker fundet sted.

Dette symposium vil omhandle alle denye aspekter og viden om ligamenterssensoriske funktioner samt dets konse-kvens for træning, genoptræning og ki-rurgi.Symposiet vil foregå på engelsk.Undervisere:Moshe Solomonov - New Orleans,Sten Holm - Göteborg, Michael Voigt -Aalborg, Jens Ole Nielsen- København,Lars Konradsen- Gentofte, Poul Dyhre-Poulsen - København, Torsten Fischer-Rasmussen - Bispebjerg, Louise Diede-richsen - Bispebjerg, Michael Krogsga-ard - Bispebjerg, Eva Ageberg - Lund,Aage Indahl- Norge.Videnskabelig komite:Michael Krogsgaard, Poul Dyhre-Poul-sen, Michael Kjær, Torsten Fischer-Ras-mussen.

Arrangører:Michael Krogsgaard, Torsten Fischer-Rasmussen, Peter Lavard, Anette HolmKourakis, Marianne Backer, Ortopæd-kirurgisk afdeling M, Bispebjerg Ho-spital.Symposie-afgift:1.000,- kr. t.o.m. 30. November 2000.1.500,- kr. fra 1. December 2000.Dækker deltagelse i symposiet inklusivkaffe, velkomst-sandwich og middagfredag samt morgenmad og frokost lør-dag.Registrering:Skriftlig tilmelding til:Sekretær Anne-Mette BrøggerOrtopædkirurgisk afdeling MBispebjerg Hospital2400 NVTelefon: 35322440; fax: 35313956


29Kurser og møder

Generelt om DIMS kurser

DIMS afholder faste årlige trin 1 ogtrin 2 kurser for læger som ønsker atopnå kompetence som idrætslæge.

DIMS trin 1 kursus: er et basal-kur-sus, der henvender sig til færdigud-dannede læger, som ønsker at be-skæftige sig med den lægelige råd-givning og behandling af idrætsud-øvere.

Alle regioner vil blive gennemgåetmed gennemgang af de almindeligsteakutte skader og overbelastningsska-der.

Kurset afholdes i samarbejde medForsvarets Sanitetsskole, og en væsent-lig del af kurset beskæftiger sig medden praktiske kliniske udredning ogbehandlingsstrategi af nytilskadekom-ne militær-rekrutter. Man får såledeslejlighed til at undersøge 30-40 patien-ter under supervision og vejledning aflandets eksperter indenfor de enkelteemner.

Kurset varer 40 timer over 4-5 hver-dage.

Hvert år afholdes et eksternatkursus(med mulighed for overnatning) øst forStorebælt på Forsvarets Sanitetsskole iJægersborg i uge 11, mandag - fredag,og et internatkursus vest for Storebælt,i reglen uge 40 på Fredericia Kaserne.

DIMS trin 2 kursus: er et videregåen-de kursus, der henvender sig til lægermed en vis klinisk erfaring (mindst rettil selvstændig virke) samt gennemførtDIMS trin 1 kursus eller fået dispensa-

tion herfor ved skriftlig begrundetansøgning til DIMS uddannelsesud-valg.

Kurset afholdes på en modernedansk idrætsklinik, hvor man gen-nem patientdemonstrationer får etindblik i moderne undersøgelses- ogbehandlingsstrategier.

På dette kursus forklares princip-perne i den moderne idrætstræningog der bliver lagt mere vægt på debiomekaniske årsager til idrætsska-der og en uddannelse af kursisterne ipraktisk klinisk vurdering heraf. Der-udover diskuteres træningens konse-kvens og muligheder for udvalgtemedicinske problemstillinger (overle-velse, fedme, endokrinologi, hjerte/kar sygdomme, lungesygdomme,osteoporose, arthritis, arthrose).

Kurset varer 40 timer over 4 dage(torsdag-søndag).

Hvert år afholdes et eksternat kur-sus i oktober måned (overnatningsørger kursisterne selv for). I lige årafholdes kurset øst for Storebælt (Bi-spebjerg Hospital), i ulige år vest forStorebælt (Århus Amtssygehus).

DIMS kurser

Info: Idrætsmedicinsk Uddannelses-udvalg, c/o sekr. Lissi Petersen, Fa-sanvænget 307, 2980 Kokkedal.

IDRÆTSMEDICINSK KURSUS april 2001

Arrangør:Københavns Amts IdrætsmedicinskeFunktion.Titel:Belastninger og skader hos senioratle-ten.Smertebehandling til ekstremitetsska-der, herunder akupunktur (Chan Gun).Max antal deltagere:60Søjler:AlleFormål og indhold:Overbelastningsskader: forekomst,diagnostik, behandling, rehabilitering.Smerteterapi herunder akupunktur tillidelser i bevægeapparatet (intramu-skulær stimulation, Chan Gun’s prin-cipper).Træningsbelastning og energiomsæt-ning ved motionsidræt. Specielle for-

hold ved motion i højden. Træning vedhjerte- og lungelidelser.Målgruppe:Fortrinsvis praktiserende læger ogyngre læger med interesse for idræts-medicin.Form:Internat. Forelæsninger, plenumdiskus-sioner, demonstrationer, praktiskeøvelser, work shops.Kursusledelse:Per Hölmich,Uffe Jørgensen og Inge-Lis KanstrupUndervisere:John Verner, fysioterapeutBengt Johannson, bedriftsläkare, Sveri-gePer Hölmich, overlægeUffe Jørgensen, overlæge, dr.med.Inge-Lis Kanstrup, overlæge, dr.med.Tid:Mandag den. 2.april til torsdag den 5.april 2001

Sted:Monte Rosa, Italien.Afrejse med fly fra Kastrup lørdag den31.3., hjemkomst lørdag d. 7.4.Kursusafgift:9.800 kr. incl. transport Kastrup - Mila-no (fly), bustransfer, ophold på 4-stjer-net hotel incl. halvpension.Alternativt ophold kan evt. arrangerestil reduceret pris. Forsikring tegnes in-dividuelt.Kurset søges godkendt af efteruddan-nelsesfonden for 4 dage.Kursussekretær:Inge-Lis Kanstrup Klin.fys.afd., KASHerlev, tlf. 44883404.email: [email protected]:Movement Travel tlf. 70152153 inden1.12.2000. Ved afmelding før 1.1.2001mistes depositum 1000 kr. Ved senereafmelding mistes herudover kursusge-byr på 3800 kr.


30 Kurser og møder

OBS!Medlemmer af FFI, der er interesserede i at deltage, opfor-dres til at kontakte Vibeke Bechtold (adresse/tlf. side 34 her ibladet).

TimeFriday and saturday, december 8. and 9., 2000

VenuesGeneral Meeting and Scientific Program on Friday:RONDOM, Bezoekerscentrum van Cultureel HistorischUtrechtDomplein 93512 JC UtrechtCocktail Party and Buffet after the general Meeting:ACADEMIEGEBOUW UNIVERSITEIT UTRECHTDomplein 293512 JE UtrechtScientific Program on Saturday:Koninklijke Jaarbeurs Utrecht, BEATRIXGEBOUWJaarbeursplein (beside the Central Station of Utrecht)Utrecht

CostsGeneral Meeting including Scientific Program on Friday and Sa-turday 9 December: ƒ275,- (Dutch guilders)Cocktail Party and Buffet on Friday 8 December: ƒ85,- (Dutchguilders)

PROGRAM friday, december 8.:15.00 Opening and welcome by the chairman of

NVFS mr. F.H.F.J. Kramer15.05 Address from representative of Dutch Government15.15 General Meeting IFSP16.45 Rehabilitation for shoulder instability.

Dr. M. L. Voight, DTP, SCS, OCS, ATP, Belmont University, Nashville Tennessee, TN.

17.15 Ultrasound imaging in sports injuries.Prof. Dr. W.W. Gibbon, Consultant Skeletal Radiologist, Leeds teaching Hospitals NHS Trust; VisitingProfessor in Sports Medicine, Sheffield Hallam University; Member of the Sports Medicine Sub-committee, European Society for Skeletal Radiology; EditotialBoard Member, British Journal of Sports Medicine.

18.00 Why are female athletes at greater risk to suffer a catastrophic knee injury?S.M. Jacoby, Product Sales Manager for Neuromuscular Systems

18.30 Cocktail Hour and Buffet22.00 Closing by the first chairman of IFSP and F.H.F.J. Kra

mer, chairman NVFS

IFSP – International Federation of Sports Physiotherapy

PROGRAM saturday, december 9.:10.00 City Tour Utrecht12.00 Lunch and possibility to visit the exhibition13.30 Workshop: Balance, testing and training for the athle

tic population.S. M. Jacoby, Product Sales Manager for Neuromuscular Systems

14.30 Ultrasound Imaging in sport injuries.Prof. Dr. W.W. Gibbon

14.50 Interactive forum discussion15.00 Minibattle about the use of ultrasound by (Sports-)

Physiotherapists for diagnosing soft tissue problems.Prof. Dr. P.J.M. Helders, professor in Physiotherapy,DTP, University of Utrecht; Wilhelmina Children’sHospital, department Children’s Physiotherapy; andProf. Dr. W.W. Gibbon

15.15 Teabreak and possibility to visit the exhibition15.45 Reactive Neuromuscular Training for the shoulder:

Restoring stability and function.Dr. M.L. Voight, DPT, CSC, OCS, ATC Belmont University, Nashville Tennessee, TN

16.45 Discussion and Evaluation.Dr. A. de Wijer, Chairman of the congress and Chairman of the Education and Science Committee ofNVFS

16.55 Closing.P.C. Visser, Chairman Scientific Congress CommitteeNVFS

17.00 Cocktail hour

Nominates for the first Executive Board IFSP:

President:The Netherlands, Laetitia M.M.C.J. Dekker-Bakker, PT, MSM (Master in StrategicManagement), Director of the Dutch Sports Physiotherapy Association and privatepractioner in her own (Sports) Physiotherapy Practise.Vice President:Spain, José Antonio Martin Urrialde, PTR, Teacher of Biomechanics in University ReyJuan Carlos, Teacher in Sports P.T, in University San Pablo, Madrid, National co-ord-inator of Sports Physiotherapy in Spanish Physiotherapy Association.Secretary:USA, Mike L. Voight, DHSc, PT, OCS, SCS, ATC, Associate Professor Belmont Univer-sity, Department of Physical Therapy, Vice President of the Sports Physical TherapySection of APTA.Treasurer:Portugal, José Esteves, PT, Chairman of the Sports Physiotherapy Interest Group ofthe Portuguese Physiotherapy Association, Teacher in Human Movement (Biomecha-nics) in the Escola Superior de Saúde do Instituto Politécnico Setúbal, Teacher of Phy-siopathology of Musculoskeletal Injuries in the Escola Superior de Saúde de Alcoitão,Teacher of Electrotherapy in Escola Superior deú Saúde de Alcoitão.Executive member:Denmark, Vibeke Bechtold, PT, Dip.paed., Teacher at the School of Physiotherapy inOdense.Executive member:Turkey, Gül Baltaci, PT, PhD, Associate Professor Hacettepe University, School of Phy-sical Therapy and Rehabilitation, secretary general of Turkish Sports PhysiotherapyAssociation.

First GeneralMeeting to establish the "International Federation of Sports Physiotherapy"


31Kurser og møder

Faggruppen for Idrætsfysioterapi afholder 15 års jubilæums-årsmøde 22. - 24.februar 2001 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg, med følgende program:

Torsdag 22.02.0117.00-18.30 Registrering og indkvartering18.30-19.30 Rygsundhed i relation til aktivitet

Professor, overlæge Claus MannicheRygambulatoriet, Ringe

19.30-20.30 ”Forfald og nedslidning”Professor Michael KjærIdrætsmedicinsk forskningsenhed Bispebjerg

20.30- Get together party med buffet

Fredag 23.02.0109.00-12.30 “Sportsinducerede kropsholdninger/asymmetri i specifikkeidræt- ter/dysbalance”

Fysioterapeut M. Cummerford, Kinetec Control, EdingburgFysioterapeut Ruth Jones, Kinetec Control, SouthamptonChairman: Lektor Finn Bojsen Møller, Panum Instituttet, Køben-

havnUndervejs kaffepause og udstilling 30 min.

12.30-13.30 Frokost13.30-14.00 “Billeddiagnostiske muligheder og begrænsninger”

Overlæge Thomas Skjødt, Vejle Amt14.00-14.30 Pause og udstilling14.30-xx.xx Generalforsamling FFIxx.xx-18.00 Pause og udstilling18.00 “Before dinner-time”

Tema om posturalitet med en anden indgangsvinkelv/ “posturale instruktører” (sanger, karatekæmpere m.fl.)

19.30 Festmiddag

Lørdag 24.02.0109.30-10.30 Workshops A og BA: Pilates-træning v/ danser og instruktør Iben RohdeB: Bækkenbundstræning v/ fysioterapeut Birthe Bonde10.30-11.00 Pause og udstilling11.00-12.00 Gentagelse workshops A og B12.00-13.00 Frokost13.00-14.00 Workshops C og DC: Truncusstabilitet v/ fysioterapeut Flemming EnochD: Scapula-stabilisering v/ fysioterapeut Ruth Jones14.00-14.15 Pause14.15-15.15 Gentagelse workshops C og D15.15 Afslutning

(Ret til ændringer forbeholdes)

Pris og tilmelding:Medlemmer kr. 2.450. Ikke-medlemmer kr. 2.850. Prisen inkluderer indkvarte-ring på dobb.vær., alle måltider og kursusafgift. Enkeltværelse + kr. 500. Eks-ternater får ikke reduktion i prisen.Tilmelding til: Marianne Thomsen, Kongensgade 96, 6700 Esbjerg, senest den5. februar 2001 på Dansk Sportsmedicins tilmeldingsblanket (bagest i tids-skriftservice). Krydset check på deltagerprisen skal vedlægges.

FFI generalforsamling 2000

I henhold til vedtægterne indkal-des hermed til

ORDINÆR GENERALFORSAMLINGfredag, den 23. februar 2001kl. 14.30

på Hotel Nyborg Strand, 5800 Ny-borg

Dagsorden:

1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen3. Fremlæggelse af det reviderederegnskab for 20004. Fastsættelse af kontingent for20015. Indkomne forslag6. Valg af bestyrelseMedlemmerne Henning Langbergog Gorm H. Rasmussen afgår ef-ter turSuppleanterne Marianne Thom-sen og Marianne Dall-Jepsen af-går efter tur7. Valg af 2 revisorerMarianne Mogensen afgår efterturNiels Bo Andersen afgår efter tur8. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet un-der punkt 5, samt kandidatfor-slag til valg under punkt 6 og 7,skal være bestyrelsen i hænde se-nest den 10. februar 2001, og ind-sendes til:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiGorm H. RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg

FFI Årsmøde 2001


Kurser og møder32

FFI kurser

Info: Kursusudv., Vibeke Bechtold,Kærlandsvænget 10, 5260 Odense S.Tlf. 6591 6693/2149 2363Mail:[email protected]

Faggruppen for IdrætsfysioterapiKursusbeskrivelser

I faggruppens regi kører 3 efterud-dannelseskurser:Kursus (1) er relateret til idrætgreneog idrætsskader i den øvre del afkroppen (truncus og O.E.).Kursus (2) er relateret til idrætgreneog idrætsskader i den nedre del afkroppen (truncus og U.E.).Kursus (3) er relateret primært tilidrætsfysioterapi på idrætspladsen (i“felten”)Kurserne skal ikke nødvendigvis ta-ges i en bestemt rækkefølge, men detmå anbefales, at man tager kursus 1og 2 før kursus 3, medmindre manhar virket som idrætsfysioterapeut imange år.

(1) “Idrætsfysioterapi relateret til problemeri truncus og overekstremiteterne”

Kursusformål:At kursisterne:• får kendskab til udbredelse og år-sagermuligheder i forbindelse medidrætsskader i O.E.• får forståelse for overuse og over-load problematik .• kan analysere belastningsforholdved idræt incl. analyse og anvendelseaf funktionelle tests og scoresystemeri relation til O.E.• får forståelse for og kan anvendeprimær undersøgelse og behandlingved akutte skader i O.E..

• kan anvende fysioterapeutisk under-søgelsesmetodik i forbindelse medidrætsskader og vurdere skadens om-fang og alvorlighed.• kan vurdere og anvende målrettedebehandlingsstrategier i relation tilidrætsskader• kan vurdere og give vejledning i for-bindelse med tilbagevenden til en spe-cifik idrætsgren• får kendskab til netværksmulighederog eventuelle samarbejdsparteres funk-tioner

Følgende emner kan indgå - teoretiskog praktisk:• epidemiologi i relation til de enkelteområder• overuse og overload suppleret medundersøgelser, inflammations- ogsmerteproblematik samt medicinskeaspekter• undersøgelsesmetodik og -principper• hypo og hypermobilitetsproblemer• funktionelle behandlingsstrategier• specifikke forhold vedrørende de en-kelte områder og enkelte idrætsgrene

(2) “Idrætsfysioterapi relateret til problemer itruncus og underekstremiteterne”

Kursusformål:At kursisterne:• får kendskab til udbredelse og årsa-germuligheder i forbindelse medidrætsskader i U.E.• får forståelse for overuse og overloadproblematik• kan analysere belastningsforhold vedidræt incl. analyse og anvendelse affunktionelle tests og scoresystemer i re-lation til U.E.• får forståelse for og kan anvende pri-mær undersøgelse og behandling vedakutte skader i U.E.• kan anvende fysioterapeutisk under-søgelsesmetodik i forbindelse medidrætsskader og vurdere ska-dens omfang og alvorlighed.• kan vurdere og anvende målrettedebehandlingsstrategier i relation tilidrætsskader

• kan vurdere og give vejledning iforbindelse med tilbagevenden til enspecifik idrætsgren• får kendskab til netværksmulighe-der og eventuelle samarbejdsparteresfunktioner

Følgende emner kan indgå - teoretiskog praktisk:• epidemiologi i relation til de enkel-te områder• overuse og overload i relation til deenkelte områder• undersøgelsesmetodik incl. smerteog traumer (udbredning)• hypo og hypermobilitetsproblemer• funktionelle behandlingsstrategier• specifikke forhold vedrørende deenkelte områder• tape og ortoser

(3) “Idrætsfysioterapi relateret til idræts-pladsen (“i felten”)”

Kursusformål:At kursisterne• kan analysere typiske bevægelses-mønstre og -belastninger i nogle ud-valgte idrætsgrene• kan anvende målrettede undersø-gelses- og behandlingsstrategier medhenblik på at undgå idrætsskader ogvende tilbage til idræt efter skade• kan anvende funktionstests rettetbåde mod profylakse, rehabiliterings-strategier og klarmelding• får kendskab til fysiske, psykiskeog traumatologiske barrierer i forbin-delse med tilbagevenden til idræt

Følgende emner kan indgå - teoretiskog praktisk:• grenspecifikke bevægelsesmønstreog -strategier• funktionelle tests og scoresystemer• forskellige former for trænings- ogbehandlingsstrategier• fysiske, psykologiske og traumato-logiske barrierer for tilbagevenden tilidræt• idræt og ernæring


33Kurser og møder

Kursus i Neurodynamik

Mobilisering af nervesystemet i be-handlingen af patienter med idrætsska-der.

Sted:Holstebro Fysioterapiskole/HolstebroCentralsygehusTid:Lørdag d. 9. dec. 2000 , kl. 10.00 –15.30. Frokost medbringes af deltager-ne selvUnderviser:Amad Shayan, fysioterapeut. Tidl. Te-rapi Zentrum Burgau nu Ikast/Bordingelitehåndbold.Mål:At deltagerne får forståelse for denneurodynamiske proces i nervesyste-met og kendskab til diagnosticering afasymmetrier, kompensationer og denneurodynamiske behandling af disse iforhold til belastningsskader i rask- så-vel som handicapidræt.Kurset er klinisk orienteret og indehol-der teori om nervesystemets mekanik,tests, behandling og patientdemonstra-tion.Pris:300,- kr. for medlemmer af faggruppen,350,- kr. for ikke medlemmerAntal deltagere:24, medlemmer af faggruppen har for-trinsret.Arrangør:Faggruppen for idrætsfysioterapi,kreds 12Tilmelding:Skriftlig senest d. 20. nov. 2000 inkl. be-taling på crosset, udateret check til JanLundsgaard, Østerled 4, 6950 Ringkø-bing.

FFI kurser 2001

Faggruppen for Idrætsfysioterapi afholder føl-gende kurser i 2001:

Kursus 1 i Idrætsfysioterapi16. - 18. marts i København30. marts - 1. april i Odense eller Århus

Kursus 2 i Idrætsfysioterapi4. - 6. maj i København27. - 29. april i Odense eller Århus

Kursus 3 i Idrætsfysioterapi26. - 28. oktober i København

Kursus 1+2 i Idrætsfysioterapi9. - 15. november på La Santa Sport,Lanzarote

Tilmeldingsfrister:Ca. 1 måned før kursernes afholdelse,for kursus 1+2 på La Santa dog ca. 7måneder før.Hold øje med annoncering i DanskSportsmedicin og Danske Fysiotera-peuter.

FFI lokale kurser Andre kurser og møder

KURSUS I UDHOLDENHEDSIDRÆT(fælleskursus DIMS/FFI)

Delkursus 1, svømning (teori og praktik):29. marts 2001 kl. 17:30 - 21:30 påOdense Universitet.

Delkursus 2, løb (teori og praktik):19. april 2001 kl. 17:30 - 21:30 påIdrætsmedicinsk Forskningsenhed, Bi-spebjerg Hospital.

Delkursus 3, cykling (teori og praktik):22. maj 2001 kl. 17:30 - 21:30 på Scalaog Scandic Hotel (Sheraton) i Køben-havn.

Hovedkursus:3. - 5. august 2001 i trekantsområdet,Jylland, i forbindelse med VM i triath-lon i Fredericia.

Tilmelding:Hold øje med yderligere annonceringog tjek jævnligt www.sportsmedicin.dkog www.sportsfysioterapi.dk


34 Adresser

Redaktionsmedlemmer for FFI:

Fysioterapilærer Nina SchriverElmehøjvej 708270 Højbjerg 8627 2875 (P)

Fysioterapilærer Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense M 6612 3220 (P)

Fysioterapeut Henning LangbergWillemoesgade 61 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)

Redaktionsmedlemmer for DIMS:

Overlæge Allan BuhlKraghøjen 58800 Viborg 8667 1196 (P)

Overlæge Uffe JørgensenIbsgården 34000 Roskilde

Afdelingslæge Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanløse 3874 3021 (P)

Overlæge Svend Erik ChristiansenEmborgvej 42 A8660 Skanderborg 8788 5272 (P)

SPORTSMEDICINDansk

Adresse:

DIMSc/o sekretær Birthe JochumsenLiljeparken 14, 2625 Vallensbæk4326 2001 (A), 4264 0196 (P)4326 2628 (fax)[email protected] (e-mail)www.sportsmedicin.dk

Adresse:

Faggruppen for IdrætsfysioterapiTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (tlf.+tlf.svarer+fax)[email protected] (e-mail)www.sportsfysioterapi.dk

Adresse:

RedaktionssekretærGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg8614 4287 (A+fax), 8614 4288 (P)

Formand Klaus BakRosenstandsvej 132920 Charlottenlund, tlf. 3964 0302 (P)[email protected]

Næstformand Finn JohannsenEllebækvej 102820 [email protected]

Kasserer Bent Wulff JakobsenStenrosevej 498330 [email protected]

Kjeld B. AndersenTranevej 137451 [email protected]

Inge Lunding KjærKløvervænget 20 B, 3.tv.5000 Odense [email protected]

Arne Nyholm GamLyngholmvej 532720 Vanlø[email protected]

Fysioterapeut Leif ZebitzDankvart Dreyersvej 565230 Odense [email protected]

Suppleant Lars KonradsenBirkehaven 263400 Hillerø[email protected]

Suppleant, fysioterapeutGorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Hø[email protected]

Formand Gorm Helleberg RasmussenTerp Skovvej 828270 Højbjerg 8614 4288 (P)[email protected]

Sekretær Birgith AndersenSædding Strandvej 596710 Esbjerg V 7611 9088 (P)[email protected]

Svend B. CarstensenLindegårdsvej 8A8320 Mårslet 8629 2057 (P)[email protected]

Vibeke BechtoldKærlandsvænget 105260 Odense S 6591 6693 (P)[email protected]

Henning Langberg JørgensenWillemoesgade 61, 3.tv.2100 København Ø 3526 2595 (P)[email protected]

Suppleant Marianne ThomsenKongensgade 966700 Esbjerg 7545 9596 (P)[email protected]

Suppleant Marianne Dall-JepsenStampelunden 22970 Hørsholm 45864485 (P)[email protected]


Adresser 35

Hovedstadskredsen og Københavns Amtskreds:Christian Couppé, Willemoesgade 61, 3.th.,2100 KØBENHAVN Ø, 31426141(P)Frank Jacobsen, Vejringevej 30, 2730 HER-LEV, 44921090(P)

Frederiksborg Amtskreds:Lotte Bølling, Håndværkerhaven 22, 2200KØBENHAVN N, 31678467(P)Klaus Petersen, Broholms Allé 26, 2620CHARLOTTENLUND

Roskilde Amtskreds:Dorte Thorsen, Kildehusvej 27, 4000 ROS-KILDE, 46322323(A)Vibeke Pedersen, Munkedammen 4, 4320LEJRE, 46480208(P)

Vestsjællands Amtskreds:Hanne Merrild, Sct. Knudsgade 13 B, st.,4200 SLAGELSE, 53534118(P), 58559790(A)Gurli Knudsen, Garvergårdsvej 80, 4200SLAGELSE, 53527138(P), 53523941(A)

Kontaktpersoner 2000

Storstrøms Amtskreds:Philippa Nielsen, Vestensborgallé 72, 4800 NY-KØBING F, 54857002(P), 54885534(A)Susanne M. Læssøe, Brorsonsvej 7, 4600 KØGE,56632125(P), 54885534(A)

Fyns Amtskreds:Lau Rosborg, Kongensgade 38, 2.tv., 5000 ODEN-SE C, 66120140(P), 66121431(A)Henriette Heingart Jepsen, Kongensgade 38,2.tv., 5000 ODENSE C, 66121431(A)

Nordjyllands Amtskreds:Anders Nielsen, Hans Aabelsvej 11, 9300 SÆBY,9689096(P), 98842800(A)Steven Franch, Stormgade 8, 1.th., 9000 ÅL-BORG, 98115905(P), 96225860(A)

Viborg Amtskreds:Peter Lasse Pedersen, Præstemarken 11 - Vristed,7800 SKIVE, 97522489(P), 97524500(A)Morten Sode, Sct. Nikolajgade 23, 1.tv., 8800 VI-BORG, 86614006(P), 86622254(A)

Århus Amtskreds:Per Krag Christensen, Skernvej 12, 1.tv., 8000ÅRHUS C, 86202555(P), 86121070(A)Erik Schmidt, Søndre Ringgade 19, 2.tv., 8000ÅRHUS C, 86142811(P), 70221217(A)

Ringkøbing Amtskreds:Anne Mette Antonsen, Urnehøjen 12 - Tjørring,7400 HERNING, 97268297(P), 97223236(A)Jan Lundsgaard, Østerled 4, 6950 RINGKØ-BING, 97325610(P), 97492220(A)

Vejle Amtskreds:Jesper Hove Frehr, Svalevej 16, 6000 KOL-DING, 75539596(P), 75533222#6067(A)Hanne Skov, Engstien 10, 3.th., 6000 KOL-DING, 75533447(P), 75533222 (A)

Ribe Amtskreds:Marianne Thomsen, Kongensgade 96, 6700 ES-BJERG, 75459596(P)

Sønderjyllands og Bornholms Amtskredse:Ledige

IDRÆTSKLINIKKERBortset fra klinikkerne på KAS Glostrup,KAS Gentofte og KAS Herlev i Københavnsamt og lægeværelset i Ribe amt, kræver allehenvendelser henvisning fra læge.

Frederiksberg og Københavns kommuneBispebjerg HospitalTlf. 35 31 35 31Overlæge Michael KjærMandag til fredag 8.30 - 14

Københavns amtKAS GlostrupTlf. 43 43 08 72Overlæge Claus HellesenTirsdag 16 - 18.30, torsdag 16 - 18

KAS GentofteTlf. 39 68 15 41Overlæge Uffe JørgensenTirsdag 15.30 - 18.30

KAS HerlevTlf. 44 88 44 88Overlæge Bent EbskovTorsdag 18 - 19.30

Amager Hospital, Skt. ElisabethTlf. 31 55 45 00Overlæge Per HölmichTirsdag 14 - 16

Frederiksborg amtFrederikssund SygehusTlf. 48 29 55 80Overlæge Tom NicolaisenMandag, tirsdag og torsdag 8 - 16, onsdag 8 - 19og fredag i lige uger 8 - 12

Storstrøms amtNæstved CentralsygehusTlf. 53 72 14 01Overlæge Jes HedeboTirsdag 16 - 18

Nykøbing Falster CentralsygehusTlf. 54 85 30 33Overlæge Troels HededamTorsdag 15.30 - 17.30

Fyns amtOdense UniversitetshospitalTlf. 66 11 33 33Overlæge Søren Skydt KristensenOnsdag 10.45 - 13.30, fredag 8.30 - 14

Ribe amtEsbjerg Stadionhal (lægeværelse)Tlf. 75 45 94 99Læge Nils Løvgren FrandsenMandag 18.30 - 20

Ringkøbing amtHerning CentralsygehusTlf. 99 27 27 27Overlæge Johannes YdeTorsdag 12 - 15

Århus amtÅrhus AmtssygehusTlf. 89 49 75 75Overlæge Bent Wulff JakobsenTirsdag 15 - 18, torsdag 14 - 17

Viborg amtViborg SygehusTlf. 89 27 27 27Overlæge Allan BuhlTirsdag og torsdag 13 - 16.30

Nordjyllands amtÅlborg Sygehus SydTlf. 99 32 11 11Overlæge Gert KristensenMandag til fredag 8.50 - 14

Bornholms amtBornholms CentralsygehusTlf. 56 95 11 65Overlæge John KofodTirsdag (hver anden uge) 16.30 - 18

Postbesørget bladnr. 12133 (8245 ARC)

Adresseændringer:Medlemmer af DIMS og FFI skal meddeleændringer til den repektive forenings medlems-kartotek.Abonnenter skal meddele ændringer til DanskSportsmedicins adresse.

Documents

TSMEDICIN TSMEDICIN DIMS ÅRSMØDE · vil få en osteoporose-relateret fraktur. Antallet af hoftenære frakturer vil stige fra 1.7 millioner i 1990 til 6.3 millioner i 2050, med mindre