34
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug DN landbrugsfaglige netværk Korsør. Lørdag 2. april 2005 Per Christensen

Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

  • Upload
    sirius

  • View
    29

  • Download
    0

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug. DN landbrugsfaglige netværk Korsør. Lørdag 2. april 2005 Per Christensen. Tips og gode råd om husdyrsager. Program Hvad er VVM Screening som regulering Udviklingen i debatten VVM – og det kumulative Tålegrænser - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

DN landbrugsfaglige netværkKorsør.

Lørdag 2. april 2005

Per Christensen

Page 2: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Tips og gode råd om husdyrsager

Program

Hvad er VVM

Screening som regulering

Udviklingen i debatten

VVM – og det kumulative

Tålegrænser

VVM og NATURA 2000

Gunstig bevaringsstatus og tålegrænser

Miljøvurdering i NATURA 2000

Hvor skal vi hen ?

Page 3: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Hvad er VVM af projekter

Eksempler: Råstofgrave Etablere og udvide dyrehold Store bygningsværker og

infrastrukturelle anlæg Kraftværker

VVM optages i regionplanlægningen som: Regionplantillæg

Der udfærdiges enten almindelige tilladelser (miljøgodkendelse, råstoftilladelse etc.) eller en VVM-tilladelse

Page 4: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Formålet med VVM

Direktiv 85/337/EØF samt ændret ved 97/11/EF)

Forebyggelse fremfor at modvirke gener senere

Vurdering af projektets indvirkning på miljøet under hensyn til: menneskers sundhed forbedre miljøet og

bevare biodiversiteten

Formidling til offentligheden

Ændre på projekterne Vælge de bedste

alternativer Ændre projektet til

fordel for miljøet Etablere afbødende

foranstaltninger

Page 5: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

VVM-proceduren

Ansøgning: ansøger om f.eks miljø-godkendelse hos kommune, der herefter sender ansøgning til screening i amt

Screening: amtet vurderer om projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen offentligøres

Miljøvurdering: Påvirkningerne af miljøet vurderes og afvejes

Offentlighedsfase: Et udkast til VVM-redegørelse og regionplanretningslinier offentliggøres i mindst 8 uger.

Page 6: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

VVM og screeninger

Der skal laves VVM ved sager på over 250 DE. Der kan stilles vilkår. Derfor er denne slags sager sjældent et ”problem”

Ved sager under 250 skal der screenes for at se om der skal laves en VVM eller ej. Projekttilpasninger – men der kan ikke stilles vilkår

Anmeldeordning for brug under 100 DE. Hvis der ingen problemer er kan de bare fortsætte – ligger de i problematiske zoner skal de screenes.

Page 7: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Screeningen

Screeningen er et reguleringsinstrument idet den lægger op til projekttilpasninger

Problemet er at der ikke kan stilles vilkår – man må henholde sig til, at hvis forudsætnin-gerne for screeningsafgørelsen ændres så skal der ansøges igen

Hvem kontrollerer dette ? INGEN ! Her må kommunerne tvinges på banen fremover.

Page 8: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Miljøbegreb i VVM

Det smalle miljøbegreb: Inspireret af traditionel miljøregulering Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”

Det brede miljøbegreb: Er helhedsorienteret – ligesom planlægningen Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”, flora og

fauna, landskab, befolkning, kultur, æstetiske påvirkninger, kumulative effekter, offentlighedens adgang, barrierer

Page 9: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

VVM – er en vurdering af ”væsentlige påvirkninger” af omgivelserne

Hvad skal vurderes: Befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klima, transport,

kulturarv, landskab og adgang for offentligheden Indbyrdes sammenhæng mellem ovenstående punkter, Afledte socioøkonomiske konsekvenser som følge af

miljøpåvirkninger. Kumulative effekter

Hvad er ”væsentlig” : Fra: grænseværdier, målsætninger i planer osv Til : tålegrænser, gunstig bevaringsstatus

Page 10: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Udvikling i forholdet mellem kilde og omgivelser - historisk

Kilden kan vurderes – men det er kun aktiviteter indenfor området der tæller

Kilden kan vurderes, men der er ingen mål for baggrundsbelastningen – næsten intet skal VVM-vurderes

Baggrundsbelastningen er opgjort men kildens bidrag er lille – salami-taktik

Baggrundsbelastningen ses i forhold til en specifik naturkvalitet (tålegrænser/gunstig bevaringsstatus) – der gribes ind

Natura

2000§ 3

Page 11: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Udviklingen i debatten

1999-2001: Screeninger leder kun i ekstreme tilfælde til VVM-pligt

2001: Nærhed ved særlige drikkevands-interesser og natura 2000 vejer nu lidt tungere

2002-03: Større krav ved Natura 2000: Pålidelighed, detaljeringsgrad og sikkerhed opprioriteres. Baggrundsbelastning med – ikke kun netto-bidrag fra udvidelse. § 3 områder tæller nu også! Nitratfølsomme områder tæller også højt

2004: Gunstig bevaringsstatus må lægges til grund ved Natura 2000.Forsigtighedsprincip introduceres.

Page 12: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Nye værktøjer dukker op !

Visualiseringer (GIS, håndtegninger og andre 3d-værktøjer)

Nitratudvaskningsmodeller (Water-Info, SimIIIb)

Fosforbalance

Kvælstofdeposition (NDEP, nye Vejledning/manual)

Lugtmodeller

Page 13: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

De vigtige nyudviklinger i vores forståelse af naturbeskyttelsen

Naturen er ikke kun en afgrænset lokalitet men påvirkes udefra Luftforurening med ammoniak Natura 2000-tankegang sætter § 3 i relief

Målet er gunstig bevaringsstatus Fra vattede mål til økologiske krav Kumulative vurderinger og ikke salami-taktik Tålegrænser er den indikator vi har brug for!

Page 14: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

3 vigtige nye begreber i naturbeskyttelsen

Kumulative påvirkninger

Tålegrænser

Natura 2000 og gunstig bevaringsstatus

Page 15: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Hvad er problemet ?

Kilde NH3-N i tons pr. år, 1996

NH3-N i tons pr. år, 1999

NH3-N i tons pr. år, 2003

Husdyrgødning i alt 70.200 58.500 51.900

Handelsgødning 6.500 5.700 3.800

Halmludning 4.200 1.700 1.600

Voksende afgrøder 11.700 11.200 10.800

Spildevandsslam 100 100 100

Total udslip 92.700 77.200 68.200

Det reelle udslip var i 2003 på 85.000 tons incl NOx´erne. Gennemsnitligt faldt der 20 kg. N/ha/år

Antallet af DE er vokset fra 2,3 til 2,5 mio. fra 1990-2002

Halvdelen af mindre bedrifter (<120 DE) halveret siden 1990 – fordobling af dem fra 120-250 men 4-5 gange så mange over 250 DE

Page 16: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Wilhjelm-udvalget satte skub i den danske udvikling

Kritik fra OECD af dansk natupolitik

EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010

NATURA 2000 skal implementeres ordentligt

Page 17: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Hvad siger lovgivningen?

EU direktivet – Bilag III med reference til Artikel 4(3)

”Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:- projektets dimensioner- kumulation med andre projekter- anvendelsen af naturressourcer- affaldsproduktion- forurening og gener- risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier.”

Page 18: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Kumulative konsekvenser

Konsekvenser som er et resultat af summen af ændringer, der skyldes

tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter sammen med projektet

ProjektKonsekvens A

Konsekvens A

Konsekvens AProjekt

Page 19: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Eksempler på kumulative konsekvenser Støj fra forskellige aktiviteter fra aktivitet, der hver

især vurderes ikke væsentlige, men som til sammen har en væsentlig kumulativ konsekvens.

En kombineret effekt af individuelle konsekvenser, eks. Støj, støv og visuel påvirkning, på et bestemt område.

Visuel påvirkning af en ny vejforbindelse i et område med eksisterende infrastruktur.

Udledning af næringssalte til et allerede belastet vandmiljø eller naturtype

Page 20: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Kumulation i screeninger og VVM

Baggrundskoncentrationen kendes (fra 13-25 kg afhængig af kommune)

Væsentlighed skal vurderes i forhold til: den nye belastnings størrelse i forhold til

baggrundsniveauet Set samlet med andre tilladelser og projekter i

området, andre foreliggende planer osv. Set i forhold til påvirkede områders

tålegrænser

Page 21: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Tålegrænser for forskellige naturtyper

Page 22: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Tålegrænser

Nogle gange tages udgangspunkt i laveste værdier (fx overdrev) andre gange i de største (fx fersk natureng)

Naturtype Kg N/ha/år

Højmose 5 (7.5)

Lobeliesø 5-7,5 (10)

Ekstremfattigkær 5-7,5 (12)

Hedemoser 5-7,5 (12)

Fersk natureng 10-17 (22)

Ekstremrigkær 10-15 (20)

Heder 10-15 (22)

Lichen-heder 7-12 (17)

Overdrev 10-25 (35)

Løvskov/naturs. 10-20 (30)

Nåleskov 7-20 (30)

Grundvand 31-55

Page 23: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Natura 2000

Natura 2000 består af fuglebeskyttelses og -habitatområder

252 habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planter

112 fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fugle

27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fugleliv

Page 24: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

http://natura2000.sns.dk

EF-Habitatområder

Page 25: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Eksempler på naturtyper (Habitatdirek. bilag 1) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og

grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende

træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling

Page 26: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Arter der skal udpeges levesteder for (Habitatdirek. Bilag 2) Stor vandsalamander Klokkefrø Flodlampret Bæklampret Havlampret Stavsild Majsild Laks * Snæbel Stør Hvidfinnet ferskvandsulk Pigsmerling Dyndsmerling Bred vandkalv

Lys skivevandkalv * Eremit Eghjort Violsmælder Hedepletvinge Stor ildfugl Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Stellas mosskorpion Skæv vindelsnegl Kildevælds-vindelsnegl Fruesko Mygblomst Og mange flere

Page 27: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Eksempler på ynglende fuglearter der skal udpeges levesteder for Dværgterne Fjordterne Havterne Hedehøg Hvepsevåge Høgesanger Isfugl Klyde Mosehornugle Rørdrum Rørhøg Sortspætte Sortterne Splitterne Tinksmed

Page 28: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Eksempler på trækfugle der skal udpeges rasteområder for Islandsk ryle Klyde Knopsvane Knortegås Kortnæbbet gås Krikand Lille kobbersneppe Lille regnspove Lille skallesluger Pibeand Pibesvane Rødben

Page 29: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Eksempel fra Rold Skov

Page 30: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Artikel 6, stk 2.

”Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.” (Artikel 6, stk. 2).

Der skal sikres GUNSTIG BEVARINGSSTATUS

Page 31: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Artikel 6, stk. 3.

”Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.” (Artikel 6, stk. 3).

Page 32: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Page 33: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Skismaer mellem VVM og NATURA 2000

Der skal ”miljøvurderes” efter 2 uafhængige sæt regler, med hver sine målsætninger – ”Væsentlige påvirkninger” contra ”gunstig bevaringsstatus”

En screenings-sag kan godt vise sig ikke at være hjemfalden til en VVM-sag, men at der så alligevel skal laves en vurdering af indflydelsen på gunstig bevaringsstatus

VVM reglerne om at det er ”mer-belastningen” der skal vurderes væsentlig, overtrumfes af Natura 2000 vurderingen af om den samlede belastning gør at gunstig bevaringsstatus ikke kan opnås.

Page 34: Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug

Forslag til hvordan vi kommer videre i arbejdet med at anke HUSK MÅLET – biodiversiteten falder fortsat

og INTET tyder på at faldet er stoppet i 2010 !

DERFOR skal vi presse screenings- og VVM arbejdet i retning af at sikre en langt bedre beskyttelse end det sker i dag

DERFOR skal ankerne blandt andet lægge vægt på følgende forhold :…fortsæt selv