Upload
sirius
View
29
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug. DN landbrugsfaglige netværk Korsør. Lørdag 2. april 2005 Per Christensen. Tips og gode råd om husdyrsager. Program Hvad er VVM Screening som regulering Udviklingen i debatten VVM – og det kumulative Tålegrænser - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug
DN landbrugsfaglige netværkKorsør.
Lørdag 2. april 2005
Per Christensen
Tips og gode råd om husdyrsager
Program
Hvad er VVM
Screening som regulering
Udviklingen i debatten
VVM – og det kumulative
Tålegrænser
VVM og NATURA 2000
Gunstig bevaringsstatus og tålegrænser
Miljøvurdering i NATURA 2000
Hvor skal vi hen ?
Hvad er VVM af projekter
Eksempler: Råstofgrave Etablere og udvide dyrehold Store bygningsværker og
infrastrukturelle anlæg Kraftværker
VVM optages i regionplanlægningen som: Regionplantillæg
Der udfærdiges enten almindelige tilladelser (miljøgodkendelse, råstoftilladelse etc.) eller en VVM-tilladelse
Formålet med VVM
Direktiv 85/337/EØF samt ændret ved 97/11/EF)
Forebyggelse fremfor at modvirke gener senere
Vurdering af projektets indvirkning på miljøet under hensyn til: menneskers sundhed forbedre miljøet og
bevare biodiversiteten
Formidling til offentligheden
Ændre på projekterne Vælge de bedste
alternativer Ændre projektet til
fordel for miljøet Etablere afbødende
foranstaltninger
VVM-proceduren
Ansøgning: ansøger om f.eks miljø-godkendelse hos kommune, der herefter sender ansøgning til screening i amt
Screening: amtet vurderer om projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen offentligøres
Miljøvurdering: Påvirkningerne af miljøet vurderes og afvejes
Offentlighedsfase: Et udkast til VVM-redegørelse og regionplanretningslinier offentliggøres i mindst 8 uger.
VVM og screeninger
Der skal laves VVM ved sager på over 250 DE. Der kan stilles vilkår. Derfor er denne slags sager sjældent et ”problem”
Ved sager under 250 skal der screenes for at se om der skal laves en VVM eller ej. Projekttilpasninger – men der kan ikke stilles vilkår
Anmeldeordning for brug under 100 DE. Hvis der ingen problemer er kan de bare fortsætte – ligger de i problematiske zoner skal de screenes.
Screeningen
Screeningen er et reguleringsinstrument idet den lægger op til projekttilpasninger
Problemet er at der ikke kan stilles vilkår – man må henholde sig til, at hvis forudsætnin-gerne for screeningsafgørelsen ændres så skal der ansøges igen
Hvem kontrollerer dette ? INGEN ! Her må kommunerne tvinges på banen fremover.
Miljøbegreb i VVM
Det smalle miljøbegreb: Inspireret af traditionel miljøregulering Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”
Det brede miljøbegreb: Er helhedsorienteret – ligesom planlægningen Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”, flora og
fauna, landskab, befolkning, kultur, æstetiske påvirkninger, kumulative effekter, offentlighedens adgang, barrierer
VVM – er en vurdering af ”væsentlige påvirkninger” af omgivelserne
Hvad skal vurderes: Befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klima, transport,
kulturarv, landskab og adgang for offentligheden Indbyrdes sammenhæng mellem ovenstående punkter, Afledte socioøkonomiske konsekvenser som følge af
miljøpåvirkninger. Kumulative effekter
Hvad er ”væsentlig” : Fra: grænseværdier, målsætninger i planer osv Til : tålegrænser, gunstig bevaringsstatus
Udvikling i forholdet mellem kilde og omgivelser - historisk
Kilden kan vurderes – men det er kun aktiviteter indenfor området der tæller
Kilden kan vurderes, men der er ingen mål for baggrundsbelastningen – næsten intet skal VVM-vurderes
Baggrundsbelastningen er opgjort men kildens bidrag er lille – salami-taktik
Baggrundsbelastningen ses i forhold til en specifik naturkvalitet (tålegrænser/gunstig bevaringsstatus) – der gribes ind
Natura
2000§ 3
Udviklingen i debatten
1999-2001: Screeninger leder kun i ekstreme tilfælde til VVM-pligt
2001: Nærhed ved særlige drikkevands-interesser og natura 2000 vejer nu lidt tungere
2002-03: Større krav ved Natura 2000: Pålidelighed, detaljeringsgrad og sikkerhed opprioriteres. Baggrundsbelastning med – ikke kun netto-bidrag fra udvidelse. § 3 områder tæller nu også! Nitratfølsomme områder tæller også højt
2004: Gunstig bevaringsstatus må lægges til grund ved Natura 2000.Forsigtighedsprincip introduceres.
Nye værktøjer dukker op !
Visualiseringer (GIS, håndtegninger og andre 3d-værktøjer)
Nitratudvaskningsmodeller (Water-Info, SimIIIb)
Fosforbalance
Kvælstofdeposition (NDEP, nye Vejledning/manual)
Lugtmodeller
De vigtige nyudviklinger i vores forståelse af naturbeskyttelsen
Naturen er ikke kun en afgrænset lokalitet men påvirkes udefra Luftforurening med ammoniak Natura 2000-tankegang sætter § 3 i relief
Målet er gunstig bevaringsstatus Fra vattede mål til økologiske krav Kumulative vurderinger og ikke salami-taktik Tålegrænser er den indikator vi har brug for!
3 vigtige nye begreber i naturbeskyttelsen
Kumulative påvirkninger
Tålegrænser
Natura 2000 og gunstig bevaringsstatus
Hvad er problemet ?
Kilde NH3-N i tons pr. år, 1996
NH3-N i tons pr. år, 1999
NH3-N i tons pr. år, 2003
Husdyrgødning i alt 70.200 58.500 51.900
Handelsgødning 6.500 5.700 3.800
Halmludning 4.200 1.700 1.600
Voksende afgrøder 11.700 11.200 10.800
Spildevandsslam 100 100 100
Total udslip 92.700 77.200 68.200
Det reelle udslip var i 2003 på 85.000 tons incl NOx´erne. Gennemsnitligt faldt der 20 kg. N/ha/år
Antallet af DE er vokset fra 2,3 til 2,5 mio. fra 1990-2002
Halvdelen af mindre bedrifter (<120 DE) halveret siden 1990 – fordobling af dem fra 120-250 men 4-5 gange så mange over 250 DE
Wilhjelm-udvalget satte skub i den danske udvikling
Kritik fra OECD af dansk natupolitik
EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010
NATURA 2000 skal implementeres ordentligt
Hvad siger lovgivningen?
EU direktivet – Bilag III med reference til Artikel 4(3)
”Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til:- projektets dimensioner- kumulation med andre projekter- anvendelsen af naturressourcer- affaldsproduktion- forurening og gener- risikoen for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier.”
Kumulative konsekvenser
Konsekvenser som er et resultat af summen af ændringer, der skyldes
tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter sammen med projektet
ProjektKonsekvens A
Konsekvens A
Konsekvens AProjekt
Eksempler på kumulative konsekvenser Støj fra forskellige aktiviteter fra aktivitet, der hver
især vurderes ikke væsentlige, men som til sammen har en væsentlig kumulativ konsekvens.
En kombineret effekt af individuelle konsekvenser, eks. Støj, støv og visuel påvirkning, på et bestemt område.
Visuel påvirkning af en ny vejforbindelse i et område med eksisterende infrastruktur.
Udledning af næringssalte til et allerede belastet vandmiljø eller naturtype
Kumulation i screeninger og VVM
Baggrundskoncentrationen kendes (fra 13-25 kg afhængig af kommune)
Væsentlighed skal vurderes i forhold til: den nye belastnings størrelse i forhold til
baggrundsniveauet Set samlet med andre tilladelser og projekter i
området, andre foreliggende planer osv. Set i forhold til påvirkede områders
tålegrænser
Tålegrænser for forskellige naturtyper
Tålegrænser
Nogle gange tages udgangspunkt i laveste værdier (fx overdrev) andre gange i de største (fx fersk natureng)
Naturtype Kg N/ha/år
Højmose 5 (7.5)
Lobeliesø 5-7,5 (10)
Ekstremfattigkær 5-7,5 (12)
Hedemoser 5-7,5 (12)
Fersk natureng 10-17 (22)
Ekstremrigkær 10-15 (20)
Heder 10-15 (22)
Lichen-heder 7-12 (17)
Overdrev 10-25 (35)
Løvskov/naturs. 10-20 (30)
Nåleskov 7-20 (30)
Grundvand 31-55
Natura 2000
Natura 2000 består af fuglebeskyttelses og -habitatområder
252 habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planter
112 fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fugle
27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fugleliv
http://natura2000.sns.dk
EF-Habitatområder
Eksempler på naturtyper (Habitatdirek. bilag 1) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og
grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende
træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling
Arter der skal udpeges levesteder for (Habitatdirek. Bilag 2) Stor vandsalamander Klokkefrø Flodlampret Bæklampret Havlampret Stavsild Majsild Laks * Snæbel Stør Hvidfinnet ferskvandsulk Pigsmerling Dyndsmerling Bred vandkalv
Lys skivevandkalv * Eremit Eghjort Violsmælder Hedepletvinge Stor ildfugl Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Stellas mosskorpion Skæv vindelsnegl Kildevælds-vindelsnegl Fruesko Mygblomst Og mange flere
Eksempler på ynglende fuglearter der skal udpeges levesteder for Dværgterne Fjordterne Havterne Hedehøg Hvepsevåge Høgesanger Isfugl Klyde Mosehornugle Rørdrum Rørhøg Sortspætte Sortterne Splitterne Tinksmed
Eksempler på trækfugle der skal udpeges rasteområder for Islandsk ryle Klyde Knopsvane Knortegås Kortnæbbet gås Krikand Lille kobbersneppe Lille regnspove Lille skallesluger Pibeand Pibesvane Rødben
Eksempel fra Rold Skov
Artikel 6, stk 2.
”Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.” (Artikel 6, stk. 2).
Der skal sikres GUNSTIG BEVARINGSSTATUS
Artikel 6, stk. 3.
”Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.” (Artikel 6, stk. 3).
Kriterier for gunstig bevaringsstatus
Skismaer mellem VVM og NATURA 2000
Der skal ”miljøvurderes” efter 2 uafhængige sæt regler, med hver sine målsætninger – ”Væsentlige påvirkninger” contra ”gunstig bevaringsstatus”
En screenings-sag kan godt vise sig ikke at være hjemfalden til en VVM-sag, men at der så alligevel skal laves en vurdering af indflydelsen på gunstig bevaringsstatus
VVM reglerne om at det er ”mer-belastningen” der skal vurderes væsentlig, overtrumfes af Natura 2000 vurderingen af om den samlede belastning gør at gunstig bevaringsstatus ikke kan opnås.
Forslag til hvordan vi kommer videre i arbejdet med at anke HUSK MÅLET – biodiversiteten falder fortsat
og INTET tyder på at faldet er stoppet i 2010 !
DERFOR skal vi presse screenings- og VVM arbejdet i retning af at sikre en langt bedre beskyttelse end det sker i dag
DERFOR skal ankerne blandt andet lægge vægt på følgende forhold :…fortsæt selv