Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk 2015. 3. 25.¢  Anbefaling 5/9 Tidlig sprog er mere end

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Text of Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk 2015. 3. 25.¢  Anbefaling 5/9 Tidlig sprog...

  • Tidligere sprogstart i

    engelsk, fransk og tysk

  • Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: ”Tidligere sprogstart:

    begrundelser og praksisanbefalinger”

    Søgaard, Andersen: ”Evaluering af tidlig

    engelskundervisning i Danmark”

  • Daryai-Hansen, Gregersen,

    Revier, Søgaard: ”Tidligere sprogstart:

    pædagogiske veje at gå”

  • State-of-the art: en forskningsopsamling

    •  Addressing ’the age factor’: some implications for languages policy (Europarådet, 2002)

    •  The Early Language Learning in Europe Project (ELLiE, 2011)

    •  Languages for the children of Europe. Published Research, Good Practice & Main Principles (Europa-Kommissionen, 2006)

    •  Evalueringen av forsøk med fremmedspråk som felles fag på 6.-7. trinn (Siri et al., 2013)

  • Godt nyt

    ”Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige sprogstart, men at den skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt.”

  • Tre aldersgrupper

    6-9 år: en legende tilgang til læring Fra 9 år: mere skolelæringstænkende Fra 11 år: i højere grad bevidst om deres styrker og svagheder og har i gode læringsforløb har udviklet redskaber til at håndtere disse.

  • Elever  fra  11  år:         -­‐  Kogni2v  fordel   -­‐  Læringsmæssig   fordel  

    Elever  under  11  år:       -­‐  ’naturlige’  sprog-­‐ læringsmekanismer     -­‐  ak2vt  deltagende  

  • Jugendliche lernen anders Deutsch (http://www.goethe.de/lhr/jug/deindex.htm)

    Kropslige Kognitive Sociale forandringer forandringer forandringer ê ê ê unges læring

  • Selvværd   Robins  et  al.  2002,  citeret  eEer  Salomo  2013  

  • Ubehag i formelle situationer

    Imaginary audience Sunter et al. 2009, citeret efter Salomo 2013

  • Lærernes betydning

    Bokhorst, Sumter, Westenberg 2009, citeret efter Salomo 2013

  • Ni praksisanbefalinger

    ”Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige sprogstart, men at den skal tilrettelægges omhyggeligt,

    hvis den skal have en positiv effekt.”

    Formuler  ud  ud  fra  jeres  erfaringer  tre  praksis-­‐ anbefalinger  for  den  2dligere  sprogstart     -­‐  i  øvrigt  er  de  fleste  anbefalinger  for  den  2dligere   sprogstart  anbefalinger  for  god  fremmedsprogs-­‐ undervisning  generelt  :-­‐)    

  • Anbefaling 1/9: Sæt tilstrækkelig tid af til den tidlige sprogstart

    –  tid / antal lektioner –  elevantal

    –  lokalers størrelse og indretning

  • Anbefaling 2/9

    •  Sørg for at eleverne få succesoplevelser

    •  Skab en positiv, tryg atmosfære

  • Anbefaling 3/9 Byg på barnets veje til læring

    Leg:  at  lære  sprog  gennem  leg  

    Narra2on:  at  lære  sprog  gennem  fortællinger  

    Immersion:  at  lære  sprog  gennem  verden  

  • Anbefaling 4/9

    •  Byg på emner der interesserer eleverne

    •  Brug målsproget i undervisningen

    •  Skab meningsfulde sprogbrugssituationer, fx gennem internationale projekter og udveksling

    Input  –  output  –  interak2on     (Haastrup  &  Pedersen,  1998)      

  • Anbefaling 5/9 Tidlig sprog er mere end leg

    •  Sproglige aktiviteter, som skaber selvtillid, suppleres af aktiviteter, der har fokus på fluency og sproglig opmærksomhed

    •  Læsning og skrivning indføres på et tidligt tidspunkt snarere end udelukkende at koncentrere sig om at lytte og tale

  • Anbefaling 6/9 Progression og læringsmål

    •  At udvikle velstrukturerede forløb, der tager højde for en progression fra indskoling til udskoling

    •  At formulere præcise læringsmål

    •  At holde eleverne fokuserede på deres læring og læringsforløb

  • Anbefaling 7/9

    Feedback  

    Refleksion  af   læringsstrategier    

    Feedback  

    Fx  gennem  brug  af   porVolioer  

  • Anbefaling 8/9

    •  Byg på elevernes flersprogede kompetencer

    •  Byg på elevernes interkulturelle kompetencer

    ”Interkulturel   forståelse”    

    (Risager,  2014)  

  • interkulturelle  og   flersprogede   kompetencer  

    Viden   den  kogni2ve   dimension  

    Holdninger   den  affek2ve   dimension  

    Færdigheder   den  adfærds-­‐ mæssige   dimension  

  • Interkulturelle kompetencer

     viden    

       holdninger  

    færdigheder  

    færdigheder  

    færdigheder  

    Eksempel:  ”De”  (”Sie”)  

    ”kri0sk  bevidsthed  og  s0llingtagen”  (Risager  2014,  Byram  1997)  

  • Det komplekse kulturbegreb

    dynamisk    

    åbent  

                     transna2onalt   (Risager,  2014)  

       

    komplekst  

     person    

    -­‐    situa2on    

  • Anbefaling 9/9 Læreren som nøgleperson

    •  Vær bevidst om at det kræver velfunderede

    sproglige, kulturelle og didaktiske kompetencer at undervise denne aldersgruppe.

    •  Invester i didaktisk, sproglig og kulturel grund-/ efteruddannelse.

  • Tidlig engelsk i Københavns kommune – resultater og anbefalinger

  • Evalueringens område:

    •  Tidlig sprogstart på tre skoler i Københavns kommune, som havde fået dispensation til at starte med engelsk i 1. klasse.

  • Evalueringsdesignet:

    •  Evalueringen er baseret på tre typer af dataindsamling:

    1)  interviews på engelsk med mindre grupper af børn på de tre skoler

    2) en selvevaluering foretaget med de samme grupper af børn

    3)  lærerinterviews med lærere på de tre skoler, som har undervist i 1. og 2. klasse.

  • Resultater -  de elever, som blev interviewet, kunne ’føre en

    kort, individuel samtale på engelsk om hverdagssituationer med udgangspunkt i elevernes begrebsverden’.

    -  børnene er villige til at løbe risici, når de taler engelsk og gætte på svar, selvom de ikke er helt sikre.

    -  Overordnet set er børnenes vilje til kommunikation meget stor, det ses f.eks. når de vælger at svare på dansk, når de har forstået spørgsmålet, men ikke nødvendigvis kan svare på engelsk.

  • Resultater - selvevaluering -  Generelt var børnene glade for at lære engelsk -  Der var stor enighed blandt børnene om, at de

    mødte masse engelsk uden for skolen, især i form af computerspil, på nettet og i fjernsynet.

    -  Børnene var opmærksomme på det faktum, at engelsk var et fremmedsprog, der kunne bruges i mange lande og reflekterede over dette.

    -  En del børn havde kontakt til den engelsktalende del af verden gennem familie eller venner.

  • Lærerinterviews •  Formålet med lærerinterviewene var, overordnet set, at

    undersøge lærernes erfaring med den tidlige start. Interviewguiden var inddelt i tre dele, der omhandlede:

    •  1) lærernes uddannelsesmæssige baggrund samt erfaring med og holdninger til at undervise i engelsk

    •  2) lærernes pædagogiske og fagdidaktiske overvejelser •  3) lærernes brug af den kommunale læseplan.

  • Resultater •  Den overvejende forskel på undervisningen ift. 3. klasse er,

    iflg. lærerne, at der ikke er læsning og skrivning. Dette kan opleves som en udfordring for lærerne, fordi det betyder at didaktikken fra 3. klasse ikke blot kan føres ned i 1..

    •  Lærerne oplever, at de fleste elever har en høj grad af motivation for faget. De synes det er spændende at skulle lære engelsk.

    •  Mange af eleverne møder op med en viden om og kendskab til engelsk. Denne viden kan kommer fra forskellige steder – nogle kender til engelske ord fra rejser og fordi de har familie, der er engelsktalende.

    •  Differentieringsbehovet er stort og det er nødvendigt for lærerne med redskaber til at håndtere disse niveauforskelle.

  • Undervisningens organisering,

    aktiviteter og materialer, evaluering •  - Alle lærerne udtrykte, at de havde en klar struktur på deres timer med mange skift mellem aktiviteter, mellem fire og fem.

    -  Alle lærerne i evalueringen bruger de samme typer af aktiviteter, som har fokus på bevægelse, gentagelser og lege.