E N P H . D . A F H A N D L I N G A F C A N D . P Æ D . I P Æ D A G O G I S K F I L O S O F I L A R S E M M E R I K D A M G A A R D K N U D S E N

TEORI OG PRAKSIS I LÆRERUDDANNELSEN

- KUNDSKABSFORMER, KULTUR OG KROPSLIGHED

INDLEDNING

• Stort frafald på Professionsbacheloruddannelserne.• Kvantitative studier (AKF): Misforhold mellem

teori og praksis.• Bridging the gap: Fire uddannelser på første år

hvor frafald er størst • Ph.d. projekt: Læreruddannelsen fjerde år. Frafald

er mindst men tæt sammenhæng mellem uddannelse og aftagerfelt via praktik og professionsbachelorprojekt.

LÆRERUDDANNELSENS PROBLEMATIK

At uddanne til professionsfeltet og kandidatstudium• En spænding af

intentioner om mål

At veksle mellem uddannelses- og praktiksted• Et perspektivskifte i

kulturel praksis

At skelne mellem teori og praksis• En inkarneret

forestilling om vidensformer

UDSNIT AF FELTETS FORSKNING

RasmussenKoder for vidensformer.

Teori og praksis er et teoretisk problem.

DaleDidaktisk rationalitet.

Teori og praksis er relateret i kompetencer

Bourdieu m. fl. Viden som kapitalformer

og reproduktion. Akademisering

koloniserer praktikeren.

Lave m. fl.Professionslæring kontektualiseret. Deltagerbaner rammesætter

oplevelsen af teori og praksis

FORSKNINGSSPØRGSMÅL

Hvordan kan man forstå de kropsligt indlejrede kundskabsformer, som intenderes og praktiseres i vekslen mellem praktik- og uddannelsessted i forbindelse med praktikken og Professionsbachelorprojektet i læreruddannelsen?

TEORETISK REFERENCERAMME

Aristoteles

Kundskabsformer

Hexis

Borger i staten

Thomas HøjrupLivsformer

Praksis

Subjekter og kulturer

Merleau-Ponty

Kropslighed

Den intentionelle

bue

Menneske skabt i og skaber miljø

En karrierelivsforms praksisbegreb fx hos Rasmussen et al.

Forskningsbasering (mål) Refleksionsviden (middel)

Efterspørgsel (årsag) PISA og mobilitet (virkning)

En personorienteret livsforms praksisbegreb fx hos Lave, Dreier og Van Manen

Det hele menneske (mål) Praksisindhold (middel)

Studerendes liv (årsag) Studerendes læring (virkning)

En selvstændig livsforms praksisbegreb fx hos Dale

Elevernes læring (mål) Didaktisk rationalitet (middel)

Effektivitet (årsag) Studerendes læring (virkning)

FIRE TEORI- OG PRAKSISMODELLER IFLG. ESTELLE R. JORGENSEN

Relationer Grænser Ontologi Metodologi Modeller

Dikotomi Hårde grænser

Dualisme Deskriptiv T | P

Polaritet Bløde grænser

Polært Deskriptiv T<--->P

Fusion Ingen grænser

Holisme Normativ (T+P)

Dialektik Vekslende grænser

Epistemologi Deskriptiv og normativ

T->-<-P

BEGREBSMÆSSIG RELATION

Kundskabsformer

Thêorêsis

Thêoria

Prónêsis

Khrêsis

Páthos

Téchnê

Livsformer

Karrierelivsform

Selvstændig livsform

Lønarbejder-livsform

Personorienteret livsform

Teori- og praksis-modeller

Dikotomi

Polaritet

Fusion

Dialektik

ANALYSEMODEL

Professions-bachelor-

uddannelse

LogosTeori

Praktik-sted

Praksis

ToposUddannel-

sessted

UNDERSØGELSESDESIGN

CaseTo (+ tre) studerende, en under-viser, Tre praktiklærer.

ForløbFør, under, efter praktik.Professions-bachelor-projekt.Eksamen

(Figur 2: ’Metodedesignets bricolage’).

Observation

Videodagbog

DokumentInterview v.

videoklip

Videooptagelse

Interview

FORLØBSANALYSER AF

Eksaminer

Professionsbachelorprojekter

Professionsopgaver (praktikrapporter)

Tinas og Silles praktik

Overgangen mellem uddannelses- og praktiksted

Uddannelsens og uddannelsesstedets rammer

VIDEOKLIP

• Sille og ‘flip overen der overtager timen’

‘NÅR FLIP OVEREN OVERTAGER TIMEN’

Kundskabsformer:• Evaluering for evalueringens skyld? (techné) • At bruge situationen i situationen (phronesis)Livsformer:• Personorienteret: Ansvar for det sociale miljø i

klassen frem for evalueringens resultatKropslighed:• At lære at foregribe situationen tidsligt,

motorisk og intuitivt

LINJEFAG, PROFESSIONSOPGAVE OG -BACHELORPROJEKTET

Engelsklærerens selvforståelse: Sted og kultur

Før praktik: Modsætninger mellem kundskabsformer

Efter praktik: Syndsforladelsen uden almendidaktik

Under praktik: Interpelleres til skolekultur

Studerende optaget af lærerens værdier eller funktioner

Modsatrettede teori- og praksisforståelse i vejledningen

KONKLUSIONER

Bekendtgørelsen modsætningsfuld

Fortsat kulturelle modsætninger

mellem praktik- og uddannelsessted

Læreruddannelsens interpelleres til

praktikstedet

Skel mellem akademisering og professionsviden

er et spøgelse