Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
TEMARAPPORT 2017
Mobning
SVIGT AF BØRN I DANMARK
Indholdsfortegnelse
Forord 3
Resumé 4
Anbefalinger: Ingen børn skal lades i stikken 6
Indledning: Mange børn udsættes stadig for mobning 8
Mobning: Omfang, konsekvenser og forebyggelse 10
Sådan står det til i landets kommuner 14
Inspiration: Sådan forebygges og bekæmpes mobning 16
Noter 18
Litteraturliste 18
Bilag 20
TEMARAPPORT 2017: MOBNINGRedaktør: Marianne With BindslevAnalyseansvarlig: Anne Marie Bach SvendsenAnalyse og anbefalinger: Sofie Stage, Sofie Birch og Cecilie Linding Fredberg Layout: Peter Folkmar
Rapporten er en del af et partnerskab mellem TrygFonden og Børns Vilkår
TEMARAPPORT 2017
M bning
SVIGT AF BØRN I DANMARK
Forord
Tidligere på året udgav Børns Vilkår og TrygFonden for første gang rapporten ’Svigt af
børn i Danmark’. Rapporten havde til formål at give et årligt overblik over omfanget af
nogle af de svigt, børn i Danmark udsættes for samt beskrive udviklingen på området.
I tillæg til rapporten ’Svigt af børn i Danmark’ udgives fremover en temarapport, som
hvert år sætter særligt fokus på 1-2 af de typer af svigt, som hovedrapporten belyser.
Formålet med dette er at bidrage til bedre beslutninger på området.
I 2017 sætter Børns Vilkår og TrygFondens temarapport fokus på mobning, som er
et af de emner, der fylder mest på BørneTelefonen. Mobning kan have store konse-
kvenser. På den korte bane er mobning ofte forbundet med ensomhed, selvskade og
selvmordstanker. På den lange bane kan mobning gå ud over barnets mulighed for at
få uddannelse, job og nære sociale relationer i voksenlivet.
Det er et kommunalt ansvar, at mobning forebygges og bekæmpes, så børnene ikke
lades i stikken. Kommunerne skal sikre, at skolerne har en inkluderende skolekultur
med trygge fællesskaber, og at de er i stand til at stoppe mobning, når den opstår. Af
den grund bør mobning og trivsel stå højt på dagsordenen hos samtlige kommunal-
politikere, der interesserer sig for børne- og skoleområdet.
Vi håber, rapporten er anvendelig for beslutningstagere og embedsmænd på det kom-
munale niveau – og for andre fagfolk og organisationer på skoleområdet.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl Gurli Martinussen
Direktør i Børns Vilkår Direktør i TrygFonden
TEMARAPPORT 2017: MOBNING 3
Resumé
Mobning kan have store konsekvenser for den enkelte og for samfundet. På
BørneTelefonen hos Børns Vilkår ses en tæt sammenhæng mellem mobning, ensom-
hed, selvskade og selvmordstanker. Konsekvenserne kan række langt ind i voksenli-
vet, hvor mobning kan gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære
sociale relationer.
Mobning har politisk set haft stor bevågenhed i de senere år. Særligt kommer rege-
ringens aktionsplan mod mobning, der blev lanceret i 2016, med ambitiøse forslag
til, hvordan en række aktører kan indlede eller fortsætte kampen mod mobning.1
Men skal mobning stoppes helt, kræver det, at kommunerne har større fokus.
Denne temarapports formål er at komme med anbefalinger til, hvordan kommuner-
ne kan sætte yderligere ind over for mobning. Dette gøres med udgangspunkt i den
nationale trivselsmåling2 og forskningsbaseret viden om, hvordan mobning bedst
forebygges og bekæmpes.
Den nyeste forskning forstår mobning som en gruppedynamik, der opstår i utrygge
fællesskaber med lav tolerance over for hinanden og uden noget positivt at samles
om. Angst for eksklusion er tegn på, at et fællesskab er utrygt og ubehageligt for alle
børn. Børn, der mobber, er børn, der er bange for at falde uden for fællesskabet.
Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbe-
strategi som en del af skolens værdiregelsæt. Imidlertid har 13 pct. af alle skoler ikke
en sådan strategi, viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.
I skoleåret 2016/2017 angav 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse i den årlige nationale
trivsels måling, at de ’meget tit’, ’tit’ eller ’engang i mellem’ var blevet mobbet i løbet
af skoleåret. Omfanget af mobning varierer meget fra kommune til kommune og fra
skole til skole.
Cirka 80 pct. af kommunerne ligger to procentpoint fra landsgennemsnittet enten i
den positive eller negative ende. Syv kommuner har et omfang af mobning på under
seks pct. I den anden ende af skalaen skiller 13 kommuner sig ud fordi flere end hver
tiende skoleelev i 4.-9. klasse i disse kommuner oplever at blive mobbet. I kommunen
med det største omfang af mobning gælder dette for 16,3 pct. af eleverne.
Det er Børns Vilkårs erfaring, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne og de
enkelte skoler arbejder med at mindske mobning. Børns Vilkår oplever ligeledes, at
skolerne mange steder har utilstrækkelig viden om, hvad mobning er, og hvordan
man kommer den til livs.
4 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR
Et fælles mobbesyn på den enkelte skole er ifølge forskningen essentielt for at fore-
bygge og bekæmpe mobning. Desuden er et vidensløft og en kapacitetsopbygning
på det kommunale niveau en forudsætning for, at landets kommuner i højere grad
prioriterer og iværksætter tiltag, der kan mindske mobning. Fra forskning ved vi, at
en god implementering af indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af mobning er
afgørende for indsatsernes effekt.
Helskoleindsatser (Whole School Approaches) er en af de mest effektfulde tilgange
til at forebygge mobning, fordi alle aktører omkring barnet/børnene uddannes til at
udvikle et trygt skolemiljø. En helskoleindsats baserer sig på en tankegang om, at
mobning kan foregå hvor som helst og når som helst. Derfor skal alle aktører på sko-
len vide, hvordan de forebygger og håndterer mobning.
For at skabe gode læringsmiljøer og høj trivsel skal det sikres, at ingen børn bliver
mobbet. Børns Vilkår og TrygFonden anbefaler, at kommunerne bruger trivsels-
målingerne som løftestang til at sikre, at alle skoler har en klar strategi for, hvordan
de forebygger og griber ind over for mobning og tilser, at problemet med mobning
ikke overlades til børnene og deres forældre.
TEMARAPPORT 2017: MOBNING 5
1.
2.
3.
ANBEFALINGER TIL KOMMUNER
Ingen børn skal lades i stikken
Mobning handler ikke om enkeltindivider, men om uhensigtsmæssige mønstre. At
forebygge mobning gennem en inkluderende skolekultur med trygge fællesskaber er
kommunens ansvar. Ligesom det er kommunens ansvar at sikre, at skolerne er i stand
til at stoppe mobning og ikke overlade problemerne til barnet og forældrene. Ingen
børn skal lades i stikken.
Af hensyn til børnenes trivsel og for at skabe gode læringsmiljøer er det afgørende, at
det sikres, at ingen børn bliver mobbet. Derfor anbefaler Børns Vilkår og TrygFonden,
at kommunen højner trivslen gennem følgende forslag:
Kortlæg mobningen og hullerne i indsatsenNogle skoler har en kultur, hvor trivsel er i højsædet, og de skiller sig markant ud
i trivselsmålingerne. På andre skoler går det ikke helt så godt. Har man en skole i
kommunen, hvor det halter med trivslen, er det et kommunalt ansvar, at strategi,
mobbesyn (børnesyn) og kompetencer er på plads. Den kommunale myndighed
bør derfor følge trivselsmålingerne tæt og sikre, at skoler med særlig lav trivsel
får en akut helskoleindsats. Det anbefales, at kommunen bruger kvalitetsrappor-
ten som en løftestang for dialogen om trivslen på de enkelte skoler.
Styrk kompetencerneKommunen bør sikre, at forældre og fagfolk har et fælles sprog omkring mob-
ning, trivsel og betydningen af en inkluderende kultur. Skolerne skal have den
nødvendige ekspertise til at udføre klasseledelse og relationsarbejde, f.eks.
gennem efteruddannelse og kompetenceløft. I tilfælde af mobning skal der være
kompetencer og værktøjer til at gribe ind over for klassen som helhed – og ikke
kun over for det enkelte barn.
Ekstern hjælp til trivselsarbejdet på skolerneSkoler og andre institutioner skal kunne hente ekspertise fra kommunen, når
der forekommer mobning, eller når der er behov for at styrke det forebyggende
arbejde. Det kan f.eks. være ved at nedsætte trivselsenheder, som har det over-
ordnede ansvar for, at børn, unge og forældre i kommunen dannes og uddannes
til et inkluderende liv uden mobning (både off- og online). Det vil typisk være
relevant, hvis kommunen har en pædagogisk central enhed, der kan videre-
uddannes. Børns Vilkår og lignende organisationer tilbyder desuden oplæg og
uddannelse rettet mod kommuner og skoler - og der er en vifte af tilgængelige
redskaber til antimobbearbejdet, f.eks. skolesundhed.dk.
6 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR
Brug antimobbestrategien som løftestang for trivslen Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en anti-
mobbestrategi, men kun 78 pct. af skolerne angiver, at de har en ifølge en ny
undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kommunen bør sikre, at
alle skoler har den lovpligtige antimobbestrategi og i samarbejde med den en-
kelte skole tage stilling til, om der er de nødvendige kompetencer i forhold til at
forebygge mobning. Er der en fælles forståelse for, hvad mobning er – og hvordan
man fremmer god trivsel på skolen? Inddrages forældrene i trivselsarbejdet? En
usynlig antimobbestrategi, som ikke bliver brugt til noget, hjælper ikke børnene.
Løft barnets rettigheder lokaltBørn har fra starten af skoleåret 2017/2018 fået mulighed for og ret til at klage til
kommunalbestyrelsen, hvis skolen undlader at tage hånd om et mobbeproblem.
Kommunalbestyrelsen har dermed fået en helt central rolle i forhold til at sikre,
at skoleledelsen passer ordentligt på børnene og tager hånd om mobning. Und-
lader kommunalbestyrelsen at rette op på problemerne, kan barnet klage til en
ny, statslig myndighed, Klageinstans mod mobning.3 Børns Vilkår og TrygFonden
bakker i høj grad op om den nye klageinstans. Vi opfordrer til, at man i kommu-
nalbestyrelsen er på forkant med at løfte barnets rettigheder og hjælper skolen
med at løse problemerne lokalt.
Alliancen mod mobning
Alliancen mod mobning, som er indgået af Red Barnet, Børns Vilkår og
Mary Fonden, er lige nu i gang med at udvikle et uddannelsesprogram, der
skal klæde alle relevante aktører på til at forebygge og bekæmpe mobning.
Kommunen kan f.eks. i samarbejde med Alliancen mod mobning kortlægge
trivslen og de interventioner, der allerede er i gang. Med udgangspunkt i
analysen bliver der lavet en handlingsplan, der passer til kommunens res-
sourcer, visioner og organisering.
Læs mere på www.alliancenmodmobning.dk
4.
5.
TEMARAPPORT 2017: MOBNING 7
INDLEDNING
Mange børn udsættes stadig for mobning
“Drengene har opfundet en leg, der hedder ”Smadr (mit navn)”. Den går ud på, at man skal få mig ned på jorden og banke mig ind i væggen og råbe ad mig. Drengene griner bare, når de gør det. Det gør jeg også – udenpå, men ikke indeni. Indeni gør det meget ondt.” Dreng, 14 år
På BørneTelefonen hører vi dagligt fra børn, der fortæller, at de går i skole med en
knude i maven og hjem med ondt i hovedet. Som drengen ovenfor beretter de om sko-
ledage, hvor hån, tilråb, udelukkelser fra lege og gruppearbejde er hverdagskost. Når
de kommer hjem, har de ikke fred, da ydmygelserne fortsætter på sms og de sociale
medier.
I skoleåret 2016/2017 handlede 1.954 samtaler på BørneTelefonen om mobning, og det
er dermed et af de emner, der fylder mest i Børns Vilkårs rådgivning af børn og unge.
På BørneTelefonen hører vi, at mobningen ofte har stået på i årevis, og mange børn
mangler hjælp til at håndtere deres situation. Børnene fortæller f.eks., at de på skolen
bliver mødt med udsagn som: ’Ignorer det, det går over af sig selv’ og ’Der er ikke
mobning på vores skole’. Vi hører ofte om, at et barn, der mobbes, er nødt til at skifte
skole. Men fra BørneTelefonen ved vi også, at skoleskift ikke altid hjælper. Desuden
ændrer et skoleskift som regel intet i den klasse, der må formodes at have trivsels-
problemer, der ikke bliver taget hånd om.
I Børnekonventionen er det anført, at børn og unge har ret til en skolegang uden
mobning, og der er også fremgang at spore på området. Regeringens aktionsplan mod
mobning har bl.a. medført en ændring af undervisningsmiljøloven, så der er oprettet
en national klageinstans. Det betyder, at børn har fået et sted at klage, hvis de bliver
mobbet, og skolen ikke griber ind. Det er en milepæl i bekæmpelsen af mobning.
Flere undersøgelser og senest den nationale trivselsmåling indikerer, at andelen af
børn, der mobbes, er faldende. Dog er det Børns Vilkårs erfaring, at mobbearbejdet
prioriteres meget forskelligt i kommunerne. Samtidig mangler fagpersoner viden om,
hvad mobning er, og hvordan man kommer den til livs.
Skal mobning stoppes helt, kræver det fokus i hver eneste kommune og på hver
eneste skole.
Formålet med denne rapport er at komme med anbefalinger til, hvordan kommu-
nerne kan sætte yderligere ind over for mobning. Dette gøres med udgangspunkt i
den nationale trivselsmåling og forskningsbaseret viden om, hvordan mobning bedst
bekæmpes.
8 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR
Rapporten henvender sig primært til beslutningstagere og embedsmænd på det kom-
munale og statslige niveau, men er også henvendt til fagfolk og organisationer, der
arbejder med trivsel og mobning.
Rapportens indhold og opbygning
For at kvalificere anbefalingerne til kommunale beslutningstagere og
embedsmænd belyses det, hvordan man sætter ind over for mobning og
fremmer trivsel. Dette gøres med udgangspunkt i den nyeste mobbe-
forskning samt Børns Vilkårs erfaringer fra arbejdet mod mobning, som
hvert år foregår på flere hundrede skoler landet over.
Dernæst indeholder rapporten en oversigt over omfanget af mobning i den
enkelte kommune med udgangspunkt i Undervisningsministeriets trivsels-
måling. Resultaterne fra målingen er et oplagt redskab, som kommunerne
kan bruge i det systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø.
Som inspiration til antimobbearbejdet gives der desuden konkrete eksem-
pler på, hvordan udvalgte kommuner og en enkelt skole arbejder med at
forebygge mobning.
TEMARAPPORT 2017: MOBNING 9
MOBNING:
Omfang, konsekvenser og forebyggelse
I løbet af de seneste ti år er der sket en stor forandring i måden, hvorpå man anskuer
mobning, bl.a. som resultat af et øget forskningsmæssigt fokus på området. Tidligere
forklarede man mobning med individuelle problematikker, såsom særlige karaktertræk
ved dem, der bliver mobbet og dem, der mobber4. I dag har man gjort op med dette
mobbesyn, fordi ny forskning viser, at mobning er et komplekst fænomen med mange
forskellige årsager, som derfor ikke kan forklares med enkeltindividers adfærd.5
Mobning kan grundlæggende forstås som en gruppedynamik, der opstår i utrygge
fællesskaber med lav tolerance over for hinanden og uden noget positivt at samles
om. Hvis klassekulturen er præget af utryghed, og børnene er usikre på, om de har en
plads i fællesskabet, kan mobning blive en overlevelsesmekanisme for den enkelte og
den lim, der binder fællesskabet sammen. Angst for eksklusion er tegn på, at et fæl-
lesskab er utrygt og ubehageligt for alle børn. Børn, der mobber, er børn, der er bange
for at falde uden for fællesskabet.
Børns Vilkår besøger hvert år flere hundrede skoler i arbejdet med at højne skolebørns
trivsel. Herfra ved vi, at mange skoler stadig ikke har taget det nye mobbesyn til sig
og fortsat arbejder ud fra et individorienteret perspektiv, hvor enkelte elever udpeges
som ’mobbere’ og ’ofre’. Begge prædikater kan være med til at fastholde elever i roller
og positioner, som kan være svære at ændre.
Mobningens konsekvenser
På BørneTelefonen hos Børns Vilkår ses en tæt sammenhæng mellem mobning,
ensomhed, selvskade og selvmordstanker. Fra forskning ved vi, at mobning kan have
store konsekvenser helt ind i voksenlivet. Børn, som i barndommen er blevet udsat for
mobning, har en mindre sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. Risikoen
for, at man har svagere netværk og oplever mindre tryghed i livet, er større hos denne
gruppe. Mobning i barndommen kan også medføre helbreds problemer såsom angst,
depression og ukontrolleret vrede i voksenlivet.6 Forskning peger desuden på en sam-
menhæng mellem mobning og senere udvikling af bl.a. krimi nalitet og radikalisering.7
Hvordan bekæmpes mobning?
Der er stor forskel på, hvordan kommunerne og de enkelte skoler arbejder med at
mindske mobning. Børns Vilkårs erfaring er, at skolerne mange steder mangler viden
om, hvad mobning er, og hvordan man kommer den til livs. Men det gælder ikke kun
for det faglige personale og skoleledelsen – det gør sig også gældende på det politiske
og det forvaltningsmæssige niveau.
Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbe-
strategi, som en del af deres værdiregelsæt – og som noget nyt herunder en strategi
mod digital mobning. I 2017 er det også blevet lovpligtigt for fri- og privatskoler samt
ungdomsuddannelser at have en antimobbestrategi. Strategien skal sikre, at alle på
10 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR
og omkring skolen har en fælles retning, når det handler om at beskytte børn mod
mobning.
En ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø blandt 608 skoler viser,
at 78 pct. har en antimobbestrategi, 13 pct. ikke har en antimobbestrategi, og 1 pct.
ikke ved, om de har det. Derudover er der for 8 pct. af skolerne uoverensstemmelse
mellem svaret fra hhv. skolelederen og skolebestyrelsesformanden.8 Det kan vidne
om, at der på nogle skoler ikke er en fælles opfattelse af, hvad en antimobbestrategi
er, eller at det ikke er tydeligt, hvad strategien konkret indeholder.
I det følgende beskrives faktorer, som ifølge forskningen er væsentlige for at forebyg-
ge og bekæmpe mobning.
Kommunalt fokus
På mange skoler formår man at forebygge mobning og tage hånd om elever, der
ikke trives. Nogle skoler i Danmark har dog stadig en høj andel af elever, der ople-
ver mobning. Har man en skole, hvor det halter med trivslen, er det et kommunalt
ansvar, at strategi, mobbesyn og kompetencer er på plads. Kommunerne bør følge
trivselsmålingerne tæt, og skoler, der skiller sig ud med lav trivsel, bør sikres en akut
helskoleindsats.
Et vidensløft og kapacitetsopbygning af det kommunale niveau anses som en forud-
sætning for, at landets kommuner i højere grad prioriterer og iværksætter tiltag på
mobbeområdet. Fra forskning ved vi, at en god tilrettelæggelse og gennemførsel af
indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af mobning er afgørende for indsatsens ef-
fekt.9 Derfor har den kommunale forvaltning en vigtig rolle i forhold til at understøtte
skolernes prioritering af trivselsarbejdet.
Fælles mobbesyn
Hvis mobning skal forebygges og stoppes, viser forskningen, at det er essentielt at
have en fælles forståelse af, hvad mobning er. En antimobbestrategi kan bidrage til
dette, idet der her kan nedfældes et mobbesyn og et grundlag for antimobbearbejdet,
som skolen arbejder ud fra.
Med det nye mobbesyn afholder man sig fra at placere skyld. Når problemer med
mobning opstår, fokuseres der derimod på de sociale dynamikker i klassen – herunder
det fællesskab og den ramme, hvori mobningen foregår.
Helskoletilgang
Helskoleindsatser (Whole School Approaches) er en af de mest effektfulde tilgange
til at forebygge mobning, fordi alle aktører omkring barnet/børnene uddannes til at
udvikle et trygt skolemiljø.10
En helskoleindsats baserer sig på en tankegang om, at mobning kan foregå hvor som
helst og når som helst. Derfor skal alle aktører på skolen vide, hvordan de forebyg-
ger og håndterer mobning. Det gælder både gårdvagten, der skal stoppe slåskampen
i skolegården; pedellen, der skal rengøre de tilskrevne toiletter; bibliotekaren, der
overhører, at en elev bliver holdt ude af fællesskabet; skolepædagogen, der får kend-
skab til en hadeprofil på nettet; forælderen, der er bekymret for et barn mv. For at
TEMARAPPORT 2017: MOBNING 11
bekæmpe mobning er det vigtigt at arbejde med alle omkring skolen samtidigt – og
inddrage alle relevante parter i udviklingen af en fælles antimobbestrategi.
Forældrene har et medansvar for klassens trivsel og inkluderende fællesskab11 – en
antimobbestrategi, som forældregruppen har bidraget til, kan være et godt redskab i
skole-hjem-samarbejdet.12
Værdighedsskabende klasseledelse
Lærere og skolepædagoger har en unik mulighed for at præge elevernes kammerat-
skaber gennem arbejdsfællesskaber i klassen. I forskning om mobning står begre-
bet ‘værdighedsskabende klasseledelse’ centralt i forhold til at mindske mobning.13
Tydelige instrukser, aftaler og rammesætning for både enkelte elever og klassen som
helhed er med til at skabe god klasseledelse. At alle klassens elever deltager i et fæl-
lesskab, tilbydes en værdig position og har en rolle i de faglige og sociale aktiviteter,
er vigtige elementer i det mobbeforebyggende arbejde. Det er ikke et supplement til
undervisningen men indlejret i det, man i forvejen gør som lærer, pædagog og skole.
Så mange oplever at blive mobbet
Sidste skoleår angav 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, at de ‘meget tit’, ‘tit’ eller
‘engang i mellem’ oplever at blive mobbet14, som man kan se af nedenstående figur.
Trivselsmålingerne viser desuden, at der forholdsmæssigt er flest elever, som oplever
at blive mobbet på de laveste klassetrin. Andelen falder nogenlunde støt op igennem
skoletiden.
Figuren viser kommunernes gennemsnit af elever på folkeskoler og kommunale internationale skoler, som har svaret ‘meget tit’, ‘tit’ eller ‘engang i mellem’ på spørgsmålet “Er du blevet mobbet i dette skoleår?” Der er sket en positiv udvikling i antallet af elever i 4.-9. klasse på landets folkeskoler, som oplever at blive mobbet. I skoleåret 2014/2015 var der i gennemsnit 11,1 pct. af eleverne på disse klassetrin, som angav, at de oplevede at blive mobbet. I 2015/2016 var dette tal faldet til 8,6 pct., og i 2016/2017 var det faldet yderligere til 8,3 pct.
Figur: Udviklingen i andelen af elever i 4.-9. klasse som oplever at blive mobbet
Kilde: Undervisningsministeriet: Nationale måltal - Trivsel.
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2014/2015 2015/2016 2016/2017
12 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR
FAKTA
16 pct. af unge i 9. klasse har været udsat for digital mobning inden for det seneste år
Det viser en analyse foretaget af Børnerådet i 2017 på baggrund af en under-
søgelse blandt 1.390 elever i 9. klasse i 2015. Undersøgelsen viser også, at
unge, der lever i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge,
der er anbragt uden for hjemmet, oftere bliver udsat for digital mobning end
andre unge. De unge, der er blevet udsat for digital mobning, er mere en-
somme og har lavere selvværd end andre unge. 37 pct. af de unge, som har
oplevet digital mobning, har også mobbet andre på digitale medier inden
for det seneste år, viser undersøgelsen.15 Dette understreger, at mobning
skal ses som et komplekst problem, der opstår i negative og utrygge fælles-
skaber, frem for som et forhold mellem én mobber og ét offer.
FAKTA
Mindre mobning siden skoleåret 2014/2015
I 94 kommuner er andelen af elever, som oplever at blive mobbet, faldet
siden skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2016/2017. Der er fire kommuner,
hvor der er sket en forringelse. Her er andelen af elever, der oplever at blive
mobbet, steget med mellem 0,1 og 2,1 procentpoint.
TEMARAPPORT 2017: MOBNING 13
Færre end 6 pct.af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
6-7,9 pct.af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
8-9,9 pct.af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Flere end 10 pct.af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Sådan står det til i landets kommuner
Sidste skoleår angav 8,3 pct., at de ’meget tit’, ’tit’ eller ’engang i mellem’ er blevet mobbet. På danmarks-
kortet er landets kommuner inddelt i fire grupper på baggrund af det gennemsnitlige omfang af mobning
i kommunen - baseret på den seneste nationale trivselsmåling blandt 4.-9. klasses elever. Ca. 80 pct. af
kommunerne ligger to procentpoint over eller under landsgennemsnittet. Syv kommuner har et omfang
af mobning på under seks pct. I den anden ende af skalaen skiller 13 kommuner sig ud ved, at flere end
hver tiende skolelev i 4.-9. klasse i disse kommuner oplever mobning. Se bilag 1, som er en samlet over-
sigt over, hvordan det står til i den enkelte kommune.
Jeg bliver konstant mobbet på Facebook, hvor folk kommenterer rigtig sarkastisk på mine billeder og skriver rigtig grimme ting til mig. Jeg kan ikke klare disse kommentarer længere, og jeg føler virkelig ikke, at livet er noget værd at leve længere. Jeg har ikke sagt noget til mine forældre, fordi jeg ikke vil have dem til at lave noget stort ud af det på skolen. Jeg kan ikke holde skolen ud mere og har flere gange sagt, at jeg har haft ondt i maven for at slippe væk, men mobningen fortsætter bare, lige så snart jeg kigger på min telefon.”Pige, 15 år til BørneTelefonen
“
INSPIRATION
Sådan forebygges og bekæmpes mobning
Furesø Kommune: Stort politisk fokus på trivsel betaler sig Furesø Kommune er en af de kommuner med den laveste andel af børn i 4.-9.
klasse, som oplever at blive mobbet (5,1 pct.).
Velfærdsdirektør Niels Milo Poulsen fortæller, at de i den kommunale forvaltning
har et stort politisk og ledelsesmæssigt fokus på skolebørns trivsel. Alle skolerne
i kommunen har en trivselsstrategi, og den er gennemlæst af både forvaltning
og byråd. De anvender kvalitetsrapporterne til at drøfte med hver enkelt skole,
hvordan trivslen kan højnes, og mobningen mindskes. Forvaltningen og byrådet
kræver, at skoler med trivselsproblemer sætter ind over for problemet. Dernæst
skal skolerne afrapportere til forvaltning og byråd om, hvordan de arbejder med
eventuelle udfordringer – og der følges løbende op fra forvaltningens side.
Mange skoler i kommunen er med i Red Barnets antimobbeprogram ’Fri for
Mobberi’ og anvender skolekufferten i indskolingen. For elever på 5.-9. klassetrin
er der eksempler på, at man har nedsat et antimobberåd/trivselsråd, hvor elever
jævnligt drøfter trivslen. I øjeblikket er der her særligt fokus på trivsel og god
kultur i forhold til elevernes digitale liv og brug af sociale medier.
Aalborg Kommune: Trivsel skal være et konstant fokus7,2 pct. af eleverne i Aalborg Kommunes 4.-9. klasser oplever mobning. Sam-
tidig er der dog meget stor forskel på omfanget af mobning på skolerne (fra
0-26,2 pct.). En forklaring på dette er ifølge sektorleder i Aalborg Kommune,
Brian Klitgaard, at forvaltningen ikke har haft et konstant fokus på antimobbe-
arbejdet. For år tilbage var trivselsarbejdet kommunens prioritet - alle skoler fik
således en trivselsperson i 2008. Store skoler fik en på fuld tid, mindre skoler
lidt færre timer. Trivselsmedarbejderen koordinerer skolens arbejde med trivsel,
så det integreres i det daglige arbejde med undervisning i trygge fællesskaber.
Imidlertid har kommunen haft stort fokus på inklusion, og det har betydet, at
det forebyggende mobbearbejde, ifølge Brian Klitgaard, er gledet lidt i bag-
grunden og har udviklet sig uensartet på skolerne. Forvaltningen har dermed
erfaret, at antimobning kræver et konstant fokus. I det lys blev alle skoler efter
sommerferien 2017 bedt om at opdatere deres antimobbestrategi, ligesom
mobning og trivsel sættes på dagsordenen i forbindelse med trivselspersoner-
nes halvårlige seminarer.
FURESØ KOMMUNE
AALBORG KOMMUNE
16 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR
Gribskov Kommune som højdespringerGribskov Kommune er nu blandt de 20 kommuner, som har den laveste andel af
børn i 4.-9. klasse, som oplever at blive mobbet med 7,1 pct. Det er en markant
forbedring siden trivselsmålingen i 2014/2015, hvor niveauet var 12,5 pct. Det be-
tød, at Gribskov Kommune dengang placerede sig blandt de 20 kommuner, som
havde den største andel af børn i 4.-9. klasse, som oplevede at blive mobbet.
Centerchef i Center for Børn og Unge, Anne Steffensen, fortæller, at Gribskov
Kommune i 2016 satte en proces i gang, hvor alle skoler i kommunen skulle opda-
tere deres antimobbestrategi. I dette arbejde blev der taget udgangspunkt i den
nationale aktionsplan mod mobning.1 I udviklingen og opdateringen af antimob-
bestrategierne blev der lagt vægt på inddragelse. Således har skoleleder, skole-
bestyrelse, personale og elever været en del af arbejdet med antimobbestrategi-
erne. Anne Steffensen fortæller, at det strategiske arbejde med antimobning er
forankret hos centerchefen for skole og dagtilbud i den kommunale forvaltning.
Skolernes antimobbestrategi har været et punkt på skolernes ledermøder med
centerchefen tre gange, siden arbejdet blev igangsat. Gribskov Kommune anbe-
faler, at man italesætter det positive fællesskab frem for at tale om mobning.
”Ordet mobning er ikke på dagsordenen hele tiden på skolerne i Gribskov Kom-
mune. Til gengæld tales og arbejdes der meget med trivsel, demokrati, inklude-
rende fællesskaber og respekt,” siger Anne Steffensen.
Allingåbroskolen: Et fyrtårn i en kommune med meget mobning Norddjurs Kommune er en af landets kommuner, hvor der er det største omfang
af mobning – mere end hver tiende elev oplever mobning16. Allingåbroskolen
stikker dog ud, idet 4,5 pct. af børnene oplever at blive mobbet – dette omfang
af mobning er væsentligt under landsgennemsnittet på 8,3 pct.17
Allingåbroskolen er en lille skole med 126 elever, 11 lærere og fire pædagoger. Det
betyder, at alle kender alle – også ved navn. Ifølge afdelingsskoleleder Torben
Reinholdt accepteres mobning ikke. Allingåbroskolen har siden 2013 anvendt
metoden PALS (Postiv Adfærd i Læring og Samspil)18. Afdelingsskolelederen me-
ner, at det har været medvirkende til, at der er så lavt et niveau af mobning på
skolen. “Børnene ved, hvordan man er sammen med hinanden på en god måde”,
lyder det fra Torben Reinholdt.
Han fortæller, at fordi skolen er lille, bliver det meget hurtigt kendt, hvis der er
trivselsproblemer. Alle relevante parter bliver inddraget: lærerne, eleverne, foræl-
drene, PPR osv.
Udover at være en PALS-skole afholder skolen en årlig trivselsuge med works-
hops om sundhed og trivsel, som afholdes på tværs af klassetrin. Derudover er
alle 6. klasseseleverne legepatrulje i frikvartererne, hvor de sørger for at sætte
lege i gang for de små elever.
GRIBSKOV KOMMUNE
NORDDJURS KOMMUNE
TEMARAPPORT 2017: MOBNING 17
NOTER
1. I 2016 lancerede Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling aktionsplanen ’Alle for en mod mobning – Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning, i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser’, som indeholder en række anbefalinger henvendt til stat, kommunal-forvaltninger, organisationer, dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.”
2. I 2014 vedtog man Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. Her fastsættes det, at ”kommu-nalbestyrelsen har ansvaret for, at der for elever, som mod-tager undervisning i henhold til folkeskoleloven, én gang årligt gennemføres en måling af elevernes trivsel.” Ministeriet for Brn, Undervisning og Ligestilling (2015): Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. BEK. Nr. 1167 af 12/10/2015
3. Se her, hvordan din kommune bli-ver klar til at håndtere klager om mobning: http://dcum.dk/media/ 2009/kommbestyrelse17.pdf
4. Olweus, D. (2000). Mobning i skolen: hvad vi ved og hvad vi kan gøre. Hans Reitzel Forlag.
5. Se f.eks. forskningsprogram-met eXbus: Exploring bullying in Schools, http://exbus.dk/omprojektet/
6. Henningsen, I. (2009): Sammenhænge mellem mobning, barndomserfaringer og senere livskvalitet. I: Søndergaard, D. M. & Kofoed, J. R. (red.): Mobning, Sociale processer på afveje.
7. Rådgivende Sociologer & Dansk Center for Undervisningsmiljø (2003): Mobning og udvikling af kriminelle – et kendetegn ved skolen?
8. Dansk Center for Undervisningsmiljø (2017): Antimobbe strategier i fol-keskolen. En undersøgelse af folkeskolers arbejde med antimobbestrategier.
9. National Academies of Sciences, Engineering and Medicine (2016): Preventing Bullying Through Science, Policy and Practice.
10. Et udpluk af kilder, som peger på dette: Beran (2006); Chalmers m.fl. (2016); Dawson & McHugh (2006); Espelage m.fl. (2010); Long & Alexander (2010); Nordahl m.fl. (2008); NOU (2015); Olweus & Limber (2010); Salmivalli m.fl. (2005); Slee & Mohyla (2007); D. J. Smith m.fl. (2004); P. K. Smith m.fl. (2003); Whitted & Dupper (2005).
11. Kjær T. m. fl. (2011): Trivsel i folkeskolen. Og Højholt, C. (2005): Forældresamarbejde – Forskning i fællesskab. Og Børnerådet & Dansk Center
for Undervisningsmiljø (2004): Mobning 2004. En undersøgelse i 7. klasse.
12. Jørgensen, S. K. (2016): Mobning og interventioner – Positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn,
13. Bl.a. Allen (2010), Plauborg (2016), Søndergaard m.fl. (2014) og Molbæk & Tetler (2015).
14. Tallene er beregnet på bag-grund af Excel-rapporter fra Undervisningsministeriets Datavarehus. Data omfatter omfatter elever på folkeskoler og kommunale internationale skoler, som i den årlige, nationale trivselsmåling svarede, at de var blevet mobbet ”meget tit”, ”tit” eller ”engang i mellem” i løbet af det seneste skoleår. Udover disse tre kategorier, kan eleverne svare ”sjældent” og ”aldrig”. De elever, der angiver, at de sjældent har oplevet at blive mobbet i det se-neste skoleår, kunne også indgå i statistikken. Det gør de imidlertid ikke her, fordi analyserne i denne rapport er foretaget på baggrund af de elever, for hvem mobbe-problematikken må antages at være størst. Det kan være svært at vide, hvad kategorien “sjældent” dækker over. Dette kan være eksempler, hvor mobbe-problematikken hurtigt er blevet håndteret af skolen eller andre i
barnets omgivelser. Hvis kategori-en ”sjældent” bliver medtaget i det gennemsnitlige omfang af mobning, er landsgennemsnittet på 20,3 pct. Mere end 500.000 elever har deltaget i trivselsmålin-gen i 2017.
15. Børnerådet (2017): Børneindblik 4/17: Unges erfaringer med digital mobning.
16. 11.1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse i Norddjurs Kommune oplever at blive mobbet.
17. I de kommuner i Danmark, der er bedst til at forebygge mobning, angiver 5,1 pct. af børnene, at de bliver mobbet.
18. PALS er en udviklingsmodel, som i følge Socialstyrelsen ’har til hensigt at udvikle, styrke og støtte en positiv, inkluderende og proaktiv skolekultur, som omsæt-tes til handling i læringsmiljøet. PALS tager således sit afsæt på en platform, der fremmer positive interaktioner i samspillet mellem lærere, pædagoger og elever. PALS opstiller derved klare ”hjør-neflag”, der sætter rammen for læringsmiljøet på skolen. Målet er, at både elevernes skolefag-lige og sociale kompetencer styrkes.’ PALS er en dokumenteret metode, som bygger på viden fra henholdsvis USA og Norge. (Socialstyrelsen)
LITTERATURLISTE
Allen, K. P. (2010): Classroom Management, Bullying, and Teacher Practices. I The Professional Educator, 34 (1), s. 16-33.
Beran, T. N. (2006): Preparing Teachers to Manage School Bullying: The hidden curriculum. Journal of Educational Thought, 40(2), s. 119-128.
Børnerådet (2017): Analyse fra Børnerådet: Unges erfaringer med digital mobning. Børneindblik 4/17.
Børnerådet & Dansk Center for Undervisningsmiljø (2004): Mobning 2004. En undersøgelse i 7. klasse. Børnerådet.
Chalmers, C. m.fl. (2016): School Policies on Bullying and Cyberbullying: Perspectives Across three Australian states. Educational Research, 58 (1), s. 91-19.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (2017): Antimobbestrategier i folkeskolen. En undersøgelse af folkeskolers arbejde med anti-mobbestrategier. Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Dawson, N. & McHugh, B. (2006): Commentary – A Systemic Response to School-based Violence from a UK Perspective. Journal of Family Therapy, 28(3), s. 267-271.
Den nationale klageinstans mod mobning (2017): Sådan bli-ver I klar. Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Departementenes sikkerhets- og serviceorganisasjon Informasjonsforvaltning (2015): Å høre til - Virkemidler for et trygt psykososialt skolemiljø. Norges offentlige utredninger (NOU), 2015 (2).
Espelage, D. L. m.fl. (2010): What Can Be Done About School Bullying? Linking Research to Educational Practice. Educational Researcher, 39(1), s. 38-47.
Henningsen, I. (2009): Sammenhænge mellem mobning, barndomserfaringer og senere livskvalitet. I: Søndergaard, D. M. og Kofoed, J. R. (red.): Mobning. Sociale processer på afveje (1. udgave, kapitel 6, s. 191-224). København: Hans Reitzels Forlag.
Højholt, C. (2005): Forældresamarbejde – Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag.
Jørgensen, S. K. (2016): Mobning og interventioner – Positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn (Phd.-afhandling). Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet.
Kjær T. m.fl. (2011): Trivsel i folkesko-len. Indsatser, organisering og effektvurdering. Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Long, T., & Alexander, K. (2010): Bullying: Dilemmas, Definitions and Solutions. Contemporary Issues in Education Research, 3 (2), s. 29.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2015): Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. BEK. Nr. 1167 af 12/10/2015.
Molbæk, M. og Tetler, S. (2015): Inkluderende klasseledelse. Dafolo.
National Academies of Sciences, Engineering and Medicine (2016): Preventing Bullying Through Science, Policy, and Practice. Washington, DC: The National Academies Press.
Nordahl, J. K. m.fl. (2008): A Review of School-Based Bullying Interventions. Democracy & Education, 18(1), s. 16-20.
Olweus, D. (2000): Mobning i skolen: hvad vi ved og hvad vi kan gøre. Hans Reitzels Forlag.
Olweus, D., & Limber, S. P. (2010): Bullying in School: Evaluation and Dissemination of the Olweus Bullying Prevention Program. The American Journal of Orthopsychiatry, 80(1), s. 124-134.
Plauborg, H. (2016): Klasseledelse gentænkt. Hans Reitzels forlag.
Rådgivende Sociologer & Dansk Center for Undervisningsmiljø (2003): Mobning og udvikling af kriminelle – et kendetegn ved skolen? Dansk Center for Undervisningsmiljø.
Salmivalli, C., m.fl. (2005): Anti-Bullying Intervention: Implementation and Outcome. The British Journal of Educational Psychology, 75 (3), s. 465-487.
Slee, P. T., & Mohyla, J. (2007): The PEACE Pack: An Evaluation of Interventions to Reduce Bullying in Four Australian Primary Schools. Educational Research, 49 (2), s. 103-114
Smith, D. J. m.fl. (2004): The Effectiveness of Whole-School Antibullying programs: A Synthesis of Evaluation Research. School Psychology Review, 33 (4), s. 547-560.
Smith, P. K., m.fl. (2003): Interventions to Reduce School Bullying. Canadian Journal of Psychiatry.
Søndergaard, D. M. m.fl. (2014): Ro og klasseledelse i Folkeskolen – rapport fra ekspertgruppen om ro og klasseledelse i folkeskolen. Undervisningsministeriet.
Whitted, K. S., & Dupper, D. R. (2005): Best Practices for Preventing or Reducing Bullying in Schools. Children and Schools, 27 (3), s. 167-174.
18 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR
1.954Så mange rådgivningssamtaler var der
om mobning på BørneTelefonen.
om MOBNINGBASERET PÅ SKOLEÅRET 2016/2017
13% af samtalerne om mobning handlede om digital mobning.
Sådan mobbes børn
Låses inde i rum, i skabe og på toiletBørn får klippet håret af Får taget deres mobil Forsøges druknet
Udelukkes og ignoreres Får ødelagt deres ting Modtager dødstrusler og hånende sms’er
Fotos lægges ud på nettet og deles De bliver gjort nar ad og trues Bliver slået, sparket og spyttet på
Der sendes sedler rundt i klassenSkolebøger smides i vandet Der hældes vand i deres tasker
380Så mange gange holdt Børns Vilkår oplæg om
klassetrivsel, mobbefrit fællesskab og digitalt liv
for børn, forældre og fagfolk over hele landet.
Kilde: Data fra BørneTelefonen og Uddannelsesafdelingen, Børns Vilkår 2016/2017.
7% drenge 5% pigerSå meget udgør disse samtaler for hhv. drenge og piger.
Så meget udgør samtaler om mobning inden for den givne aldersgruppe.
Samtaler om mobning fylder mest blandt de 6-9-årige
Mobning er også digital
Facebook ASKfm
Instagram Snapchat YouTube
Musical.ly
Samtaler om mobningfylder mest hos drengene
6-9 år (11,8%)
16-17 år (2,4%) 18 år og derover (1,7%)
10-12 år (8,5%) 13-15 år (4,5%)
5%
10%
15%
3
Bilag 1: IndholdSådan står det til med mobning i landets kommuner
Flere end 10 pct.ISHØJ KOMMUNE 3
NORDDJURS KOMMUNE 3
VORDINGBORG KOMMUNE 3
HERLEV KOMMUNE 3
BRØNDBY KOMMUNE 3
GULDBORGSUND KOMMUNE 3
LANGELAND KOMMUNE 4
ALBERTSLUND KOMMUNE 4
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 4
SORØ KOMMUNE 4
SAMSØ KOMMUNE 4
FANØ KOMMUNE 4
HOLBÆK KOMMUNE 4
8-9,9 pct.ODSHERRED KOMMUNE 5
KALUNDBORG KOMMUNE 5
FAXE KOMMUNE 5
NYBORG KOMMUNE 5
LOLLAND KOMMUNE 5
VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 5
KERTEMINDE KOMMUNE 5
BILLUND KOMMUNE 5
RANDERS KOMMUNE 6
FREDERICIA KOMMUNE 6
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 6
AABENRAA KOMMUNE 6
RINGSTED KOMMUNE 6
GLADSAXE KOMMUNE 6
SLAGELSE KOMMUNE 6
NÆSTVED KOMMUNE 6
HALSNÆS KOMMUNE 7
VALLENSBÆK KOMMUNE 7
HVIDOVRE KOMMUNE 7
TØNDER KOMMUNE 7
FREDERIKSHAVN KOMMUNE 7
HJØRRING KOMMUNE 7
GREVE KOMMUNE 7
SYDDJURS KOMMUNE 7
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 8
HORSENS KOMMUNE 8
RØDOVRE KOMMUNE 8
MORSØ KOMMUNE 8
JAMMERBUGT KOMMUNE 8
GLOSTRUP KOMMUNE 8
VIBORG KOMMUNE 8
ODDER KOMMUNE 8
HILLERØD KOMMUNE 9
BALLERUP KOMMUNE 9
SOLRØD KOMMUNE 9
BRØNDERSLEV KOMMUNE 9
AARHUS KOMMUNE 9
6-7,9 pct.TÅRNBY KOMMUNE 10
HEDENSTED KOMMUNE 10
KØBENHAVNS KOMMUNE 10
EGEDAL KOMMUNE 10
KØGE KOMMUNE 10
VEJEN KOMMUNE 10
SØNDERBORG KOMMUNE 10
STEVNS KOMMUNE 10
IKAST-BRANDE KOMMUNE 11
MIDDELFART KOMMUNE 11
HOLSTEBRO KOMMUNE 11
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 11
HADERSLEV KOMMUNE 11
ODENSE KOMMUNE 11
SVENDBORG KOMMUNE 11
HELSINGØR KOMMUNE 11
LEJRE KOMMUNE 12
FAVRSKOV KOMMUNE 12
REBILD KOMMUNE 12
THISTED KOMMUNE 12
ROSKILDE KOMMUNE 12
VARDE KOMMUNE 12
ASSENS KOMMUNE 12
FREDERIKSSUND KOMMUNE 12
AALBORG KOMMUNE 13
STRUER KOMMUNE 13
GRIBSKOV KOMMUNE 13
FREDERIKSBERG KOMMUNE 13
HERNING KOMMUNE 13
SKIVE KOMMUNE 13
GENTOFTE KOMMUNE 13
MARIAGERFJORD KOMMUNE 13
SKANDERBORG KOMMUNE 14
NORDFYNS KOMMUNE 14
VEJLE KOMMUNE 14
DRAGØR KOMMUNE 14
FREDENSBORG KOMMUNE 14
HØRSHOLM KOMMUNE 14
ESBJERG KOMMUNE 14
SILKEBORG KOMMUNE 14
RUDERSDAL KOMMUNE 15
Færre end 6 pct.KOLDING KOMMUNE 15
ÆRØ KOMMUNE 15
LEMVIG KOMMUNE 15
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 15
ALLERØD KOMMUNE 16
LÆSØ KOMMUNE 16
FURESØ KOMMUNE 16
Baggrund og metode 16
SÅDAN STÅR DET TIL
Hvor mange børn oplever mobning i hver kommune?På landsplan er der i gennemsnit 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, som oplever at blive mobbet.
Flere end 10 pct.ISHØJ KOMMUNE16,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Ishøj Kommune hø-rer til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 18,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ishøj Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 16,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 8,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 26,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 18,1 pct.
NORDDJURS KOMMUNE11,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Norddjurs Kommu-ne hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 15,8 pct. af 4.-9. klas-ses eleverne i Norddjurs Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 11,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 22,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 15,8 pct.
VORDINGBORG KOMMUNE11,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Vordingborg Kom-mune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vordingborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 11,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 15,6 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,9 pct.
HERLEV KOMMUNE10,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Herlev Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I dis-se 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 13,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Herlev Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 10,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,3 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 13,9 pct.
BRØNDBY KOMMUNE10,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Brøndby Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I dis-se 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 17,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Brøndby Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 17,7 pct.
GULDBORGSUND KOMMUNE10,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Guldborgsund Kom-mune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 14,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Guldborgsund Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 24,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 14,7 pct.
3BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
LANGELAND KOMMUNE10,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Langeland Kommu-ne hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forringelse siden 2014/2015, hvor 10,2 pct. af 4.-9. klas-ses eleverne i Langeland Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 9,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 20,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,2 pct.
ALBERTSLUND KOMMUNE10,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Albertslund Kommu-ne hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 17,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Albertslund Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 9,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 17,8 pct.
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 10,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Bornholms Regionskommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 13,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Bornholms Regionskommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 8,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 20,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 13,2 pct.
SORØ KOMMUNE10,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Sorø Kommune hø-rer til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 14,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Sorø Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 14,0 pct.
SAMSØ KOMMUNE10,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Samsø Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I dis-se 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 13,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Samsø Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning *Kun en skole
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning *Kun en skole
Omfang af mobning i 2014/2015 13,7 pct.
FANØ KOMMUNE10,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Fanø Kommune hø-rer til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Fanø Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning *Kun en skole
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning *Kun en skole
Omfang af mobning i 2014/2015 12,5 pct.
HOLBÆK KOMMUNE10,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Holbæk Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I dis-se 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Holbæk Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 10,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 9,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 21,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,4 pct.
4BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
ODSHERRED KOMMUNE9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Odsherred Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Odsherred Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 9,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,2 pct.
KALUNDBORG KOMMUNE9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Kalundborg Kommu-ne hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 14,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Kalundborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 26,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 14,3 pct.
FAXE KOMMUNE9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Faxe Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,2 pct. af 4.-9. klas-ses eleverne i Faxe Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 8,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12,9 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,2 pct.
NYBORG KOMMUNE9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Nyborg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forringelse siden 2014/2015, hvor 9,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Nyborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 15,3 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,2 pct.
LOLLAND KOMMUNE9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Lolland Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 15,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lolland Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 15,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 15,4 pct.
VESTHIMMERLANDS KOMMUNE9,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 15,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vesthim-merlands Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 15,4 pct.
KERTEMINDE KOMMUNE9,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Kerteminde Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,7, pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12,9 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,6 pct.
BILLUND KOMMUNE9,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 12,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Billund Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,8 pct.
8-9,9 pct.
5BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
RANDERS KOMMUNE9,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 10,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Randers Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 18,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,8 pct.
FREDERICIA KOMMUNE9,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 11,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Fredericia Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 8,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,9 pct.
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE9,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 15,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Høje-Ta-astrup Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 16,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 15,5 pct.
AABENRAA KOMMUNE9,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 11,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Aabenraa Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 17,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,3 pct.
RINGSTED KOMMUNE9,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 12,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ringsted Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 16,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,1 pct.
GLADSAXE KOMMUNE9,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 10,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Gladsaxe Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,2 pct.
SLAGELSE KOMMUNE9,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 12,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Slagelse Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 23,3 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,3 pct.
NÆSTVED KOMMUNE9,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 12,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Næstved Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,0 pct.
6BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
HALSNÆS KOMMUNE9,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 15 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Halsnæs Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 8,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 15,0 pct.
VALLENSBÆK KOMMUNE9,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forrin-gelse siden 2014/2015, hvor 7,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vallens-bæk Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,6 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 7,6 pct.
HVIDOVRE KOMMUNE9,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 11,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hvidovre Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 9,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,6 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,6 pct.
TØNDER KOMMUNE8,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 11,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Tønder Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,0 pct.
FREDERIKSHAVN KOMMUNE8,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 13,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Frede-rikshavn Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 13,4 pct.
HJØRRING KOMMUNE8,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 13,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hjørring Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 13,4 pct.
GREVE KOMMUNE8,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Greve Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 15,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,6 pct.
SYDDJURS KOMMUNE8,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Syddjurs Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,6 pct.
7BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Faaborg-Midtfyn Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 29,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,7 pct.
HORSENS KOMMUNE8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 10,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Horsens Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,9 pct.
RØDOVRE KOMMUNE8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 11,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Rødovre Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,3 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,5 pct.
MORSØ KOMMUNE8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 11,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Morsø Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 17,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,5 pct.
JAMMERBUGT KOMMUNE8,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 12,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Jammer-bugt Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 16,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,5 pct.
GLOSTRUP KOMMUNE8,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 11,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Glostrup Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning *Kun en skole
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning *Kun en skole
Omfang af mobning i 2014/2015 11,3 pct.
VIBORG KOMMUNE8,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbed-ring siden 2014/2015, hvor 10,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Viborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,9 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,5 pct.
ODDER KOMMUNE8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det svarer til landsgennemsnittet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Odder Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 15,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,9 pct.
8BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
HILLERØD KOMMUNE8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det svarer til landsgennemsnittet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hillerød Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,8 pct.
BALLERUP KOMMUNE8,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ballerup Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,8 pct.
SOLRØD KOMMUNE8,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en for-bedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Solrød Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 8,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,5 pct.
BRØNDERSLEV KOMMUNE8,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Brønderslev Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,3 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,5 pct.
AARHUS KOMMUNE8,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Aarhus Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 8,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 20,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,5 pct.
9BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
TÅRNBY KOMMUNE7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Tårnby Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,3 pct.
HEDENSTED KOMMUNE7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hedensted Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,6 pct.
KØBENHAVNS KOMMUNE7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Københavns Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 17,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,6 pct.
EGEDAL KOMMUNE7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Egedal Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,1 pct.
KØGE KOMMUNE7,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en for-bedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Køge Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,6 pct.
VEJEN KOMMUNE7,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en for-bedring siden 2014/2015, hvor 11,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vejen Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,9 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,9 pct.
SØNDERBORG KOMMUNE7,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Sønderborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,3 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,1 pct.
STEVNS KOMMUNE7,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en for-bedring siden 2014/2015, hvor 11,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Stevns Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 18,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,1 pct.
6-7,9 pct.
10BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
IKAST-BRANDE KOMMUNE7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ikast-Brande Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,2 pct.
MIDDELFART KOMMUNE7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Middelfart Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 18,6 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,1 pct.
HOLSTEBRO KOMMUNE7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Holstebro Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,0 pct.
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 19,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,5 pct.
HADERSLEV KOMMUNE7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Haderslev Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,5 pct.
ODENSE KOMMUNE7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Odense Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 17,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,5 pct.
SVENDBORG KOMMUNE7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Svendborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,6 pct.
HELSINGØR KOMMUNE7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Helsingør Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,7 pct.
11BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
LEJRE KOMMUNE7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en for-bedring siden 2014/2015, hvor 10,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lejre Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 12,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,2 pct.
FAVRSKOV KOMMUNE7,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Favrskov Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,9 pct.
REBILD KOMMUNE7,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Rebild Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,6 pct.
THISTED KOMMUNE7,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Thisted Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,5 pct.
ROSKILDE KOMMUNE7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Roskilde Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,6 pct.
VARDE KOMMUNE7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en for-bedring siden 2014/2015, hvor 11,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Varde Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 11,8 pct.
ASSENS KOMMUNE7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Assens Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,7 pct.
FREDERIKSSUND KOMMUNE7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Frederikssund Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 6,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 8,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,8 pct.
12BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
AALBORG KOMMUNE7,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Aalborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 26,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,5 pct.
STRUER KOMMUNE7,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Struer Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,2 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,0 pct.
GRIBSKOV KOMMUNE7,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Gribskov Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 8,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,5 pct.
FREDERIKSBERG KOMMUNE7,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Frederiksberg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 13,6 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,0 pct.
HERNING KOMMUNE7,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Herning Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,5 pct.
SKIVE KOMMUNE7,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Skive Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Skive Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 14,8 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,3 pct.
GENTOFTE KOMMUNE7,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Gentofte Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Gentofte Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 7,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,3 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 7,9 pct.
MARIAGERFJORD KOMMUNE6,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Mariagerfjord Kom-mune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever eleverne oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Mariagerfjord Kommune ople-vede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,8 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 17,0 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,6 pct.
13BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
SKANDERBORG KOMMUNE6,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Skanderborg Kommu-ne hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Skanderborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 1,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 23,6 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,6 pct.
NORDFYNS KOMMUNE6,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Nordfyns Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Nordfyns Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 2,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 10,0 pct.
VEJLE KOMMUNE6,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Vejle Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vejle Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 1,6 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 7,5 pct.
DRAGØR KOMMUNE6,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Dragør Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forringelse siden 2014/2015, hvor 6,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Dragør Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 6,5 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 6,4 pct.
FREDENSBORG KOMMUNE6,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Fredensborg Kommu-ne hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Fredensborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,5 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 4,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,9 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,6 pct.
HØRSHOLM KOMMUNE6,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Hørsholm Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hørsholm Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 8,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,6 pct.
ESBJERG KOMMUNE6,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Esbjerg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Esbjerg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 5,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,6 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 12,1 pct.
SILKEBORG KOMMUNE6,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Silkeborg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Silkeborg Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,9 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 8,5 pct.
14BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
RUDERSDAL KOMMUNE6,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Rudersdal Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Rudersdal Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 6,0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 10,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 7,3 pct.
KOLDING KOMMUNE5,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Kolding Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Kolding Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 5,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 1,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 11,1 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 9,4 pct.
ÆRØ KOMMUNE5,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Det er noget under landsgennemsnittet på 8,3 pct. Ære Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ærø Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 5,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning *Kun en skole
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning *Kun en skole
Omfang af mobning i 2014/2015 8,8 pct.
LEMVIG KOMMUNE5,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Lemvig Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lemvig Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 5,4 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 0 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 9,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 7,8 pct.
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE5,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Lyngby-Taarbæk Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor fær-rest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 6,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 5,3 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 8,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 6,0 pct.
Færre end 6 pct.
15BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
ALLERØD KOMMUNE5,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Allerød Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Allerød Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 5,2 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,7 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 6,4 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 7,2 pct.
LÆSØ KOMMUNE5,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Læsø Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Læsø Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 5,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning *Kun en skole
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning *Kun en skole
Omfang af mobning i 2014/2015 11,0 pct.
FURESØ KOMMUNE5,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.
Furesø Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Furesø Kommune oplevede at blive mobbet.
FAKTA
Så mange bliver mobbet 5,1 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mindst mobning 3,9 pct.
Så mange bliver mobbet på skolen med mest mobning 7,7 pct.
Omfang af mobning i 2014/2015 7,6 pct.
Baggrund og metode
Det er lovpligtigt for folkeskoler og specialskoler at gennemføre en årlig trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen, hvor et af resultatmålene er, at elevernes trivsel skal øges. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse) får eleverne 40 spørgsmål, og i indsko-lingen (0.-3. klasse) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål. Den første måling blev gennemført i foråret 2015.
Resultaterne i dette notat er baseret på data fra Undervisningsmini-steriets trivselsmåling foretaget i foråret 2017. Tallene er beregnet på baggrund af Excel-rapporter fra Undervisningsministeriets Datavare-hus. Der indgår data fra folke skolernes og kommunale internationale skolers 4.-9. klasses elever, fordi disse elever bliver direkte spurgt til, hvorvidt de er blevet mobbet i dette skoleår. I beregningen indgår kommunernes gennemsnitlige andel af elever, som angiver, at de ’meget tit’, ’tit’ eller ’engang i mellem’ er blevet mobbet.
16BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING
www.bornsvilkar.dk
www.trygfonden.dk