TEMA - Dansk Metal · TEMA 5000 Robot-Odense Robotterne er myldret frem i er nu blevet Danmarks hoved-stad for robotteknologi. 10 ”Vi vil gerne se på en overenskomst” Maritime

FEBRUAR 2016 · METAL MAGASINET 1

1 2 3 4

MAGASINET FRA DANSK METALFEBRUAR 2016

RULLENDE TV-TEKNIKERE MARTIN SKAFFER DIG LIVE-TV

GUIDE Firmabilen

- hvad må du?

DIT ARBEJDSMILJØOvervågning:

Når chefen holder øje med dig

TEMA5000 ODENSE

Byen er besat af robotter

AKADEMIUDDANNELSEBLIV BEDRE TIL DET,

DU ER GOD TIL

PÅ BESØGTDC FIKSER

DIT BREDBÅND

1.365 MEDLEMMER FIK JOB

GENNEM METAL JOBSERVICE I 2015

2 METAL MAGASINET · FEBRUAR 2016

Leder

Molestien 7, 2450 København SV Telefon: 3363 [email protected]/metalmagasinet

UDGIVER

Dansk Metal

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR

Anders Frederik Gjesing

REDAKTØR

Allan Petersen

REDAKTION

Rasmus Stegmann, Andreas Knudsen, Mette Rugaard og Anne Gooseman Hove

LAYOUT

Jette Nielsen

TRYK

Stibo Graphic

LEVERING

Henvendelser om levering af Metal Magasinet: Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller [email protected] Metal Magasinet fås som lydfil på danskmetal.dk

OPLAG IFØLGE DANSK

OPLAGSKONTROL

119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876Magasinet udkommer 4 gange årligt

UDKOMMER NÆSTE GANG

26. maj 2016

FORSIDE/FOTO

TV-tekniker Martin Evald Petersen sørgede for, at TV 2’s OB-vogn holdte signalet kørende under VM i kvinde håndbold. Foto: Brian Rasmussen.

MAGASINET FRA DANSK METALFEBRUAR 2016

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

5041-0004TRYKSAG

Svejserobotterne gjorde deres indtog på min gamle arbejdsplads, Lindøværftet, for mere end 15 år si-den. Dengang var vi nok ikke mange, der forudså, hvad det ville betyde: At svejserobotterne blev startskuddet til den robotindustri, der har sat Odense på det teknologiske verdenskort. Men sådan blev det, og i dag giver robotterne arbejde til 1.800 med-arbejdere i Odenseområdet.

Robotter og automatisering er nogle af de teknologier, som kan stille danske virksomheder endnu bedre i konkurrencen med udlandet. Derfor er det ikke alene i Odense, der er brug for dygtige faglærte, der for-står de nye muligheder. Det gælder over hele landet. Efterspørgslen på specialiseret faglært arbejdskraft er stigende, for der er brug for faglærte med de rigtige kvalifikationer, når

robotterne skal produceres, mon-teres, tages i brug og serviceres.

Drømte du om at arbejde med robotter som barn, eller er du blevet interesseret i dem siden hen, er det nu, du har chancen. Der er brug for dig, også selvom du ikke har kvalifi kationerne endnu. Dem kan du få – blandt andet ved at tage en akademiuddannelse i automation og drift. Du kan læse mere om akademi-uddannelserne på side 20-21 her i Magasinet. Du kan også tage et eller flere af de 12 populære AMU-kurser om robotteknologi. Tag fat i din tillids repræsentant eller din afdeling for at høre mere om dine muligheder for efter- og videreuddannelse.

Du kan læse meget mere om robotternes danske hovedstad, Odense, på side 24-29.

AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN

Danske robotter har brug for dig

Drømte du

om at arbejde med robotter som barn, er

det nu, du har chancen

Indhold

ØVRIGT INDHOLD SIDEN SIDST

4 Nyt & noter

7 Branchenyt

8Top 6: Byggerier i milliardklassen

KOM VIDERE

9Livet bliver aldrig det samme

16 A-kasse

18 Brug for 50 F16-smede

20 Bliv bedre til det, du er god til

22 Få svar om ferie

GODT ARBEJDE

31Plus: Tips, viden og gode tilbud

40 Spot på: Teslaværkstedet

44 På besøg: TDC’s tekniske support

48 Min svendeprøve: Kølemontør

TEKNIKRUMMET

51Historien om: Låsen

58 Mig og min maskine: Kraniesaven kan ikke skære i hud

Tager helikopter på arbejdeHos Vattenfall i Esbjerg har de ansvaret for vedligeholdelsen af vindmøllerne på Horns Rev. Mød Per Heindorff, der er vind-mølletekniker.

32

12

GUIDE

Når firmabilen kan koste dig penge Er du i tvivl om, hvad reglerne egentlig er for din firmabil, så læs vores guide og se, hvad du skal passe på.

24

52

TEMA

5000 Robot-OdenseRobotterne er myldret frem i Odense siden 90’erne, og byen er nu blevet Danmarks hoved-stad for robotteknologi.

10

”Vi vil gerne se på en overenskomst” Maritime Engineering på Ærø manglede med-arbejdere. Det resulterede i, at de selv efterspurgte en overenskomst hos Metal Sydfyn.

34

DIT ARBEJDSMILJØ

OvervågningFlere og flere arbejdsgivere bruger gps i biler og kameraer på værksteder og i produktions-haller. Overvågningen kan bruges fornuftigt – men kan også bruges til udbredt kontrol og gå ud over den gode trivsel.

Stort event – kæmpe produktionDet kræver enorme mængder udstyr at lave live-tv. Kom tæt på OB-vognen brugt af TV 2 under VM i håndbold.



Siden sidstNYT OG NOTER • BRANCHENYT • 6 BYGGERIER I MILLIARDKLASSEN

FÆRRE DØR PÅ JOBBET2015 har den foreløbige bundrekord, når det gælder folk, der dør som følge af en arbejdsulykke. I december viste Arbejdstilsynets opgørelse, at døds-ulykkerne var på 26 mod 37 året før. I 1998 var tallet 80.I det hele taget er antallet af anmeldte arbejdsulykker faldet med 14 procent på 10 år.

Bidrag til politiske partierDansk Metals kongres har besluttet, at for-bundet kan yde økonomiske bidrag til poli-tiske partier – nemlig 10 kroner pr. medlem pr. valg (kommunalvalg, folketingsvalg og europaparlamentsvalg), som anvendes fra det faglige kontingent. Medlemmer af Dansk Metal kan hver især frabede sig, at der af kontingentet gives økonomisk bidrag til politiske partier. Det sker ved at udfylde nedenstående kupon, hvorved det samlede økonomiske bidrag fra forbundet reduceres med oven-nævnte beløb.Det er revisionsfirmaet Revisionsinstituttet, der modtager kuponerne. Dansk Metal får derfor ikke kendskab til navnene på disse medlemmer, men får alene oplyst det samlede antal.Hvis du tidligere har afmeldt støtten, men har fortrudt, kan du også fortryde din af-melding herunder.

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over med-lemskontingentet.

Jeg har fortrudt min fritagelse.

Navn:

Cpr. nr.:

Underskrift:

Kuponen skal indsendes til: Revisionsinstituttet, Skagensgade 1, Postboks 76, 2630 Taastrup.Mærk kuverten ’Dansk Metal’. Husk porto.

Den 1. marts stiger en række lønninger og tillæg ifølge overenskomsterne. I Industriens Overenskomst gælder det:

Fritvalgs Lønkonto Overarbejde Forskudt arbejdstid Skiftehold Ude- og rejsearbejde Lærlingelønnen Mindsteløn

Der kan være andre ændringer i de øvrige overens-komster, ligesom I kan have lokale aftaler på jeres virksomhed. Husk at tjekke din lønseddel, om du

får, hvad du skal have. Se overenskomsten på danskmetal.dk/overenskomst. Du kan også få

mere at vide hos din tillidsrepræsentant eller Metalafdeling.

FLERE PENGE TIL DIG

kroner. Så lidt koster det for dig at få Industriens Pension til at få din pensionsordning til at vokse i 2016. Det er et fald på 120 kroner i forhold til sidste år og mere end en halvering i forhold til 2010.Også Pension Danmark sætter administrations-omkostningerne ned – nemlig fra 336 kroner

til 297 kroner.

Herning på vingerneDen store europæiske flyproducent Airbus er gået i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Dansk Metal Herning. Aftalen betyder, at et antal elever fra industri-teknikeruddannelsen fra næste sommer får mulighed for at komme i tre måneders praktik hos Airbus i München.Virksomheden Multicut fra Vildbjerg, som er underleverandør til Airbus, har været med til at sætte de første kontakter op for samarbejdet.Formanden for Metal Herning Egon Nykjær håber og tror, at satsningen på uddannelse inden for flyindustrien kan skabe grundlag for flere og bedre jobmuligheder.

192


Nyt & noter • Siden sidst

NYT OG NOTER • BRANCHENYT • 6 BYGGERIER I MILLIARDKLASSEN LØNLønnen landet rundt

Juli kvartal 2015

Metal Sønderborg 166,77

Metal Himmerland 168,26

Metal Storstrøm 168,75

Metal Brønderslev 171,23

Metal Sønderjylland 172,63

Metal Sydøst 173,69

Metal Bornholm 174,75

Metal Sydfyn 175,88

Metal Odense 176,80

Metal Thy-Mors 177,62

Metal Nordvestjylland 177,65

Metal Sæby 177,78

Metal Midt Skive-Viborg 177,85

Metal Skjern-Ringkøbing 178,34

Metal Vejle-Grindsted 181,11

Metal Vendsyssel 182,25

Metal Skanderborg-Odder 182,33

Metal Kolding-Vejen-Vojens 183,08

Metal Herning 183,12

Metal Nordvest Sjælland 183,45

Metal Aalborg 183,54

Metal Horsens 183,85

Metal Bjerringbro Silkeborg 184,16

Metal Lillebælt 184,35

Metal Vest 185,65

Danmark total 186,43

Metal Østjylland 188,20

Metal Midt-Vestsjælland 193,26

Metal Roskilde 195,96

Hovedstaden - Transportsekretariatet 201,23

Hovedstaden - Industri og Byg 204,79

Hovedstaden - Offentlige 207,41

Nordsjælland 207,87

Metal Hovedstaden - Teknologi og Kommunikation 214,37

København, Afd.16 247,84

Baseret på 41.086 medlemmer

SE LØNNEN FOR DIT FAG PÅDANSKMETAL.DK/LON

MØD OP, SÅ BESTEMMER DU – OGSÅ Med foråret kommer også Metalafdelingernes generalforsamlinger. Hvis du vil have indflydelse, så er det der, du skal møde op. Du er med til at:

Vælge formand, kasserer og øvrig bestyrelse. Bestemme, hvad din Metalafdeling skal arbejde for. Beslutte, hvilke forslag afdelingen ønsker at få med i næste overenskomst. Vælge kongresdelegerede (dem der lægger linjen for hele Dansk Metal). Stille forslag til næste kongres.

Du kan naturligvis selv stille op til de forskellige poster. Du kan læse mere i Dansk Metals love på danskmetal.dk/love, og du kan se, hvornår din Metal afdeling holder generalforsamling på side 6.

Sagt på facebook


Siden sidst • Generalforsamlinger

GENERALFORSAMLINGERAFDELING 16 Mandag den 9. maj kl. 16.30 i SALEN, Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Tilmelding til spisning sker i henhold til fremsendte indkaldelse.

BJERRINGBRO SILKEBORG Torsdag den 7. april kl. 19.00 på Silkeborg Tekniske Skoles Hotel- & Restaurantskole, Kejlstrup 99, Silkeborg. Spisning kl. 18.00 ved tilmelding på [email protected] senest 31. marts.

BORNHOLM Tirsdag den 12. april kl. 17.00 i afdelingen, Ved Lunden 16. Spisning bagefter ved tilmelding senest 8. april i kontortiden på 5695 6789 eller [email protected]

BRØNDERSLEV Torsdag den 28. april kl. 18.30 i afdelingen. Spisning kl. 17.30 ved tilmelding senest 21. april.

HERNING Tirsdag den 5. april kl. 18.45 i afdelingen på Neksøvej 7A, 7400 Herning. Spisning kl. 18.00 ved tilmelding på 9712 0455.

HIMMERLAND Tirsdag den 1. marts kl. 18.00 på Kimbrer Kroen, Markedsvej 8, 9600 Aars. Generalforsamlingen indledes med spisning. Tilmel ding senest 25. februar på 9852 1012 eller [email protected]

HORSENS Tirsdag den 5. april kl. 18.00 i Learnmarks lokale, Vejlevej 150, Horsens. Spisning fra kl. 18.00 ved tilmelding i afdelingen.

HOVEDSTADEN Tirsdag den 12. april kl. 17.00 i Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen. Der er spisning mellem kl. 16-17 ved tilmelding til [email protected] senest 5. april.

KOLDING-VEJEN-VOJENS Tirsdag d. 5. april kl. 17.45 i afdelingen, Esbjergvej 30, 6000 Kolding. Spisning kl. 17.00 ved tilmelding på [email protected] eller 7552 1599.

LILLEBÆLT Mandag den 7. marts kl. 17.00 i fagforeningshuset, Vesterballe-vej 3A, 7000 Fredericia. Spisning efter generalforsamlingen.

MIDT-VESTSJÆLLAND Tirsdag den 26. april kl. 18.00 på Selandia, Bredahlsgade 1 B, Slagelse. Spisning kl. 17.00 ved tilmelding senest 19. april kl. 12.00 på [email protected] eller 5852 1342.

MIDT SKIVE-VIBORG Onsdag den 9. marts kl. 19.00 i 3F-lokalerne, Gothersgade 41, 8800 Viborg. Spisning kl. 18.00. Der er transport fra Fagforenings huset i Skive kl. 17.15. Tilmelding til spisning og transport senest 2. marts kl. 12.30 på 9625 2520.

NORDSJÆLLAND Tirsdag den 26. april kl. 18.00 på Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød. Der serveres sandwich fra kl. 17.30 ved tilmelding senest 18. april på 337 337 00 eller [email protected]

NORDVESTSJÆLLAND Onsdag den 20. april på Hotel Sidesporet, Ahlgade 1 b, Holbæk. Spisning kl. 17.00 ved tilmelding i afdelingen. Oplæg kl. 17.30 om Dansk Metals kongres og om organisering. Generalforsamling begynder ca. kl. 18.45.

ODENSE Tirsdag den 19. april kl. 19.00. Odin Havnepark, Lumbyvej 11, Odense C. Spisning kl. 18-18.45 ved tilmelding senest 12. april på [email protected]. Mailen bedes mærket ’gene-ralforsamling’ og indeholde dit navn og fødselsdato.

ROSKILDE Torsdag den 26. maj kl. 18.00 på Roskilde Tekniske Skole, Pul-sen 2, (tidligere Maglelunden 2), 4000 Roskilde. Spisning for tilmeldte kl. 17.00, pris 20 kr.

SKANDERBORG-ODDER Torsdag den 14. april kl. 17.00 på Restaurant Sølyst, Sølystvej 32, 8660 Skanderborg. Tilmelding senest 11. april kl. 12.00 på 8652 0392 eller [email protected].

SKJERN RINGKØBING Torsdag den 31. marts kl. 19.00 på Hotel Smedegården i Lem. Spisning kl. 18.00 ved tilmelding til afdelingen senest 24. marts kl. 17.00.

STORSTRØM Onsdag den 20. april kl. 18.00, Kirketorvet 9, 4760 Vordingborg. Spisning bagefter. Tilmelding senest 15. april på 5535 1730 eller [email protected].

SYDFYN Mandag den 11 april kl. 18.30 på Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43, 5700 Svendborg. Spisning kl. 17.45 ved tilmelding senest 7. april på 6221 1099 eller [email protected].

SYDØST Tirsdag den 26. april kl. 19.00 i Rønnedehallen, Eskilstrupvej 7, Kongsted, 4683 Rønnede. Spisning kl. 18.00. Busser fra Nakskov, Maribo, Nykøbing F, Køge og Næstved. Tilmelding til busser og spisning senest 7. april på 5572 1216 eller [email protected].

SØNDERBORG Mandag den 22. februar kl. 17.00 på EUCSYD, Hilmar Finsens Gade 18. Tilmelding til spisning senest 17. februar kl. 12.00.

SØNDERJYLLAND Torsdag den 10. marts kl. 18.30 på Røde-Kro, Vestergade 2. 6230 Rødekro. Spisning fra kl. 17.30. Tilmelding på 7462 2885 eller [email protected] senest 4. marts.

SÆBY Tirsdag den 1. marts kl. 19.00 i Sæby Fritidscenter. Spisning kl. 18.00 ved tilmelding senest 25. februar. Metal Sæbys bestyrelse stiller forslag om, at Metal Sæby ophører som selv-stændig afdeling, og at samtlige medlemmer den 31. marts 2016 overflyttes til Metal Vendsyssel.

TELE VEST Lørdag den 16. april kl. 9.30 til cirka 13.30 på Koldkærgaard Konferencecenter, Agro Food-Park 10, 8200 Aarhus N. For-middagsbuffet kl. 9.30, frokost ca. kl. 12.00.

THY-MORS Mandag den 4. april kl. 19.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stran-den 2, Vildsund, 7700 Thisted. Spisning kl. 18.00 ved tilmelding senest 31. marts kl. 17.00.

VEJLE-GRINDSTED Mandag den 11. april kl. 17.30 i Ungdomsgården, Østergade 16, Grindsted. Spisning fra kl. 17.00. Der afgår bus fra Diget 2, Vejle kl. 16.00. Tilmelding til spisning og bustransport senest 4. april kl. 16.00.

VENDSYSSEL Tirsdag den 26. april kl. 19.00 i afdelingen, Håndværkervej 2, 9900 Frederikshavn. Der ser-veres en lun ret fra kl. 18.00. Tilmelding til spisning senest onsdag den 20. april på 9622 2324.

VEST Tirsdag den 5. april kl. 18.00, Sallingsundvej 6A, Esbjerg N. Spisning kl. 17.15 ved tilmelding senest 29. marts på [email protected].

ØSTJYLLAND Mandag den 25. april kl. 18.00 i LO Aarhus, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C.

Fagklubben for små og mel-lemstore virksomheder: 14. april kl. 17.00. Rørklubben: 7. april kl. 16.00. Mekanikerklubben: 7. april kl. 17.00. Brancheklubben for offentligt ansatte: 17. marts kl. 16.15. Klubgeneralforsamlingerne i Metal Østjylland holdes i Smedehuset, Mejlgade 95, 8000 Århus C.

AALBORG Tirsdag den 12. april kl. 19.00 i mødelokalerne hos 3F, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg. Spisning kl. 17.30 ved tilmelding på [email protected].

(Dagsorden ifølge lovene). For yderligere information henvises til de enkelte afdelinger.


IND

US

TR

I

KUN FÅ BRUGER 3D-PRINT

Branchenyt • Siden sidst

21-årige Ronni Larsen blev i november kåret til Danmarks bedste landbrugsmaskinmekanikerlærling efter to dages konkurrence.”Det er det vildeste at vinde, og svendeprøven er småting ved siden af det her”, sagde Ronni Larsen efter finalen. Til daglig er han i lære hos J. Hundahl i Thisted, hvor han også selv kommer fra.Det er tredje gang, at kåringen finder sted.På de efterfølgende pladser kom Søren Lykke Døssing fra Grundvad Maskinhandel i Viborg, Morten Enok Hansen fra Søllested Maskinforretning i Nr. Alslev samt Michael Mandau Schmidt, Herborg Smede- og Maskinforretning i Farre.

Havvindmøller, ophugning af skibe og service af off shoreinstallationer er nogle af de områder, som Frederikshavn vil have bedre plads til på sit havne-område fremover. Der bliver derfor udvidet med 600 meter ny havnekaj, 30 hektar nyetableret bagland samt en bredere og dybere sejlrende. Havne ledelsen mener, at det vil kaste 1.000 nye arbejdspladser af sig i løbet af de næste fire år, mens kommunen er mere optimistisk og spår det dobbelte. Det kommer oven i de 3.000 arbejdspladser, der i forvejen findes på havnen.

DANMARKS BEDSTE

FREDERIKSHAVN UDVIDER FOR EN HALV MILLIARD

AU

TO

OFFS

HO

RE

ELE

KT

RO

NIK

Crisplant har udviklet tredje generation af et screeningssystem til bagagehåndtering, som blandt andet er solgt til Londonlufthavnen Heathrow, skriver stiften.dk. Syste-met skal sikre, at lufthavnene kan leve op til skærpede krav til flysikkerhed. Den store udfordring er at skelne sprængstoffer, som typisk er fremstillet af organisk materiale, fra andre organiske materialer, der ikke udgør en risiko. Det stiller blandt andet krav til udformning og materialevalg til den bakke, der skal fragte tasker og kufferter rundt i bagagehåndteringen, så man finder det, der skal findes uden at få fejlalarmer.

AARHUSFIRMA SIKRER HEATHROW MOD TERROR

Kun fire procent af danske virksomheder udnytter muligheden for at lave 3D-print. Det viser en undersøgelse fra Teknologisk Institut.3D-print bliver hovedsa-ligt brugt til fremstilling af prototyper og produktion af små serier. I dag kan man printe i både plast, keramik og metal. I Danmark er det primært større virksomheder, som bruger 3D-print.I 2012 blev der på ver-densplan taget 268 pa-tenter inden for området. Det steg til 1.269 patenter i 2013, skriver ing.dk.


Siden sidst • 6 byggerier i milliardklassen

6 BYGGERIER I MILLIARDKLASSEN

1 FEMERN-

FORBINDELSEN

62-64 mia. kroner

Forventet åbning: 2025 Kunne købes i stedet: Fire amerikanske Virginia-ubåde til 16 mia. kroner stykket.Den direkte forbindelse til naboerne i syd er endnu ikke endeligt vedtaget, men projektet ser ud til at blive det dyreste nogensinde.

2 METRO-

BYGGERIET

34 mia. kroner

Åbnet: 2002 og 2019 Kunne købes i stedet: 5,9 mio. iPhone 6s – altså én til hver ind-bygger i Danmark.Metroen er det største anlægsprojekt i København siden Christianshavn.Den første del af me-troen kostede 12 mia. kroner, og den anden del kommer til at koste 22 mia. kroner.

3 ØRESUNDS-

FORBINDELSEN

30 mia. kroner Åbnet: 2000 Kunne købes i stedet: 10 Airbus A380 – verdens største pas-sagerfly – til 2,9 mia. kroner pr. stk.Halvt bro, halvt tunnel – og kendt fra DR under det korte navn ’Broen’ og for at være den eneste faste forbin-delse til Sverige.

4 STOREBÆLTS-

FORBINDELSEN

21,4 mia. kroner

Åbnet: 1998 Kunne købes i stedet: 5.448 spritnye Porsche 911 Turbo S Coupé PDK til 3,9 mio. kroner pr. styk. Storebæltsbroens pyloner er 254 meter høje, og det gør dem til nogle af Danmarks højeste punkter.

5 ANHOLT VIND-

MØLLEPARK

10 mia. kroner

Åbnet: 2013 Kunne købes i stedet: Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Sammenlagt frikøbs-klausul er 9,1 mia. kroner.111 vindmøller kan tilsammen levere op til 400 MW. Det er mere end Horns Rev 1 og 2 tilsammen. Parken leverer omkring fire procent af den danske elproduktion.

6 OPERAEN

2,3 mia. kroner

Åbnet: 2005 Kunne købes i stedet: 9.641 kilo rent guld.Mærsk Mc-Kinney Møller sponsorerede Operaen, der er tegnet af Henning Larsen.

Danmark har, på trods af sin lille størrelse, store ambitioner, når det handler om bygge- og anlægsprojekter. Få et overblik over nogle af de helt store – og hvad de har kostet.TEKST: RASMUS STEGMANN

VIDSTE DU? Storebæltsbroen var to måneder fra at blive den længste hængebro i verden. Den blev slået af den japanske Akashi-Kaikyo-bro, som åbnede to måneder før, og som stadig er den længste hængebro i verden.


Kom videreSAGEN ER LØST • GUIDE • A-KASSEN • JOB & KARRIERE • FÅ SVAR

Arbejdsulykker kommer i mange størrelser. Det kan være alt fra en brækket arm til en ulykke, som kan ændre ens liv.

Den 26. august 2014 var Mogens Hansen ude for en af de sidstnævnte, da han befandt sig på Storebælts-broen i en mandskabsvogn, der blev ramt af en trolje i alt for høj fart. Mogens var på nattevagt og havde netop færdiggjort sit arbejde, da han lå på gulvet og tog et hvil. Da sammenstødet skete, blev han slynget op ad væggen, så han brækkede den nederste nakkehvirvel og den øverste ryghvirvel.

”Troljeføreren kørte 49 km/t., selvom han kun måtte køre 15”, fortæller Mogens.

”Rangermanden på den bageste vogn skal holde øje med, hvor langt der er til os, og så meddele det op til trol-jeføreren, så han kan se det. Han var dog faldet i søvn, og han havde heller ingen radio”, uddyber han.

3,3 MILLIONERUlykken blev begyndelsen på et 10 måneder langt ind-læggelsesforløb, hvor der nærmest ikke er et hospital på Sjælland, som Mogens ikke har besøgt. Han kommer desværre til at være bundet

til en kørestol resten af sit liv. Oven i det fik Mogens et sår, som tvang lægerne til at amputere hans ene ben.

Trods sin skæbne har Mogens kæmpet og holdt ud – blandt andet med hjælp fra Dansk Metal.

”Det er så ekstraordinær en skade, at vi har bevæget os længere, end vi nor-malt gør”, forklarer Niels Ole Larsen fra Metal Midt- Vestsjælland.

Mogens Hansen har fået tilkendt 3,3 millioner kroner i erstatning.

”Dansk Metal har hjulpet mig med alt”, bemærker Mogens, der opholder sig på

plejehjemmet Blomstergår-den i Slagelse, men han ser frem til at skulle hjem.

”Jeg glæder mig som et lille barn”, fortæller Mogens, der ikke har været hjemme siden ulykken.

Heldigvis er hele Mogens’ og hans kones hjem blevet bygget om, så det kan klare en kørestolsbruger, og de kan leve et, efter omstændig-hederne, normalt liv frem-over.

LIVET BLIVER IKKE DET SAMMEMogens Hansen blev ramt af en arbejdsulykke, som betyder, at han aldrig kommer til at gå igen. Midt i mørket kan han dog finde nogle lyspunkter.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: CARSTEN SNEJBJERG


Kom videre • Sagen er løst

Maritime Engineering på Ærø vil have fat i nye med-arbejdere. En overenskomst skal være med til at give virksomheden et positivt omdømme, og de ansatte får flere feriedage og nye muligheder for uddannelse.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

AFTALEN KOM SIKKERT I HAVN

FÅ EN OVERENSKOMST

– se hvordan I kan få overenskomst

på jeres virksomhed på danskmetal.dk/ overenskomst


Kom videre

Det var ikke et positivt indtryk, som direktøren og medejeren af Maritime Engineering på Ærø, Ulrik Lassen, havde af fagforeninger, da han første gang satte sig sammen med Dansk Metal Sydfyn for at blive enige om en overens-komst.

Hans opfattelse har dog ændret sig, og da underskrif-terne skulle på papiret den 21. december i Metalafdelin-gen i Svendborg var stemnin-gen munter, og der var god kemi mellem parterne.

HVORDAN OPSTOD IDEEN TIL AT FÅ EN OVERENSKOMST?Ulrik Lassen: ”Jeg har nok mest været imod af princi-pielle grunde. Det var da helt ærligt også min kompagnon, som pressede mig lidt ud over kanten til det. Vi har ikke undgået det, fordi vi er næri-ge. Vi giver faktisk en ret god løn på 180 kroner i timen plus 70 kroner ved rejse-arbejde, og så har vi haft en pensionsordning, hvor virk-somheden betaler 10 procent og medarbejderne 5”.

HVAD GJORDE, AT I GERNE VILLE HAVE EN OVERENSKOMST?Ulrik Lassen: ”Vi har haft nogle medarbejdere, som stoppede hos os. Nogle af dem mente efterfølgende, at de havde penge til gode. Det var vi ikke enige i, men rygterne går jo på en mindre ø som Ærø, og så kunne man høre nede i Brugsen, at vi ikke ville betale pension, og at vi nærmest heller ikke gav folk løn. Det kan vi jo ikke leve med. Vi har brug for at få rene linjer for, hvad der gælder og for at få et positivt omdømme”.

HVORDAN HAR FORLØBET VÆRET?Freddy Knecht, formand for Dansk Metal Sydfyn: ”Vi farer ikke frem med bål og brand. Når vi gennemgår elemen-terne i overenskomsten med en arbejdsgiver og finder nogle løsninger, der passer

til de lokale forhold, så kan arbejdsgiverne også se en fordel i en aftale”.

Ulrik Lassen: ”Mit første indtryk var, at det ville kom-me til at koste mange penge, men jeg var noget mere po-sitiv efter vores første møde. Overenskomsten bliver nok en smule dyrere for os, men det er ok, hvis vi kan tiltrække nye, dygtige medarbejdere”.

Henrik Holleris Petersen, skibsmontør og ansat på Maritime Engineering: ”Det har været et positivt forløb, hvor Ulrik først sagde ja til aftalen, da han havde hørt, om vi kunne godkende den”.

HVAD ER FORDELEN VED EN OVERENS-KOMST?Claus Jørgen Madsen, faglig sekretær i Dansk Metal Sydfyn: ”Med Industriens Pension får virksomheden en ordning med billig og nem administration, mens medarbejderne får et højere afkast, end de ville få hos private pensionsselskaber. De får uddannelsesmuligheder gennem Industriens Kompe-tenceudviklingsfond (IKUF), hvor virksomheden slipper med et mindre kontingent, mens medarbejderne får en masse uddannelser at vælge imellem”.

Ulrik Lassen: ”Vi undgår forhåbentlig fnidder og misforståelser. Derudover håber jeg, at folk finder ud af, at de godt kan søge job hos os, fordi de ved, at vi med en overenskomst har ordentlige vilkår. Jeg regner også med, at vi kan få glæde af uddan-nelsesmulighederne.

Henrik Holleris Petersen: ”Jeg tror, at de fleste af os har været godt tilfredse. Vi har haft en god timeløn og en god pensionsordning. Men det er da en fordel for os alle, at der nu kommer rene linjer, og så kommer der nogle nye ting med ferie og uddannelse, som er godt”.

DET FÅR DEMedarbejderne på Maritime Engineering får med overens-komsten nogle ekstra fordele:

6. ferieuge Selvvalgt uddannel-

se gennem IKUF Fritvalgs Lønkonto Krav på en årlig

lønforhandling

Ulrik Lassen, til højre, og en af hans ni medarbejdere Henrik Holleris Petersen på havnen i Svendborg efter underskrivelsen af overenskomst med Dansk Metal. De to mænd fra Maritime Engineering i Marstal kunne tage færgen hjem til Ærø – ikke bare med en overenskomst – men også med hjælp til at blive godkendt som læreplads og med et godt tilbud om at bruge Metal JobService til at finde nye medarbejdere.


Kom videre • Guide

NÅR FIRMABILEN KAN KOSTE DIG PENGEMå du svinge forbi supermarkedet på vej hjem fra arbejde, når du kører i en firmabil? Og hvad sker der, hvis du er involveret i en ulykke med firmabilen? Lær her, hvad du må og ikke må i din firmabil – og undgå, at firmabilen pludselig koster dig penge.TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN


Kom videre

ørdag den 21. februar 2015 er en dag, VVS-montør

Rasmus Juul Mortensen sent glemmer.

Efter en dag med adskillige tilkald fra tidligt om morge-nen, er Rasmus på vej hjem til familien i Skanderborg- forstaden Mesing. Telefonen ringer endnu en gang. Rasmus besvarer opkaldet fra rattet via Bluetooth, afslutter samtalen og så BANG! Rasmus overser det røde lys i lyskrydset og kører ind i fronten på en bil, som krydser vejen.

”Jeg når lige at tænke ’hvad laver den bil midt ude i krydset’, før jeg rykker hårdt i rattet for at undvige. I første omgang tror jeg ikke, at jeg har ramt den anden bil så hårdt, men da jeg kommer ud af min bil, ser jeg, at beg-ge airbags i den anden bil er udløst”, siger Rasmus.

Han skynder sig at kontak-te alarmcentralen, der sender både politi og ambulancer af sted.

Ingen kommer alvorligt til skade i ulykken, men små 14 dage senere begynder et efterspil, som kan få alvorlige konsekvenser for Rasmus. Forsikringsselskabet Codan kræver nemlig, at Rasmus skal betale 146.000 kroner, som er de udgifter forsik-ringsselskabet har i forbin-delse med ulykken. Codan mener, at Rasmus skal betale, da han har kørt ’groft ufor-svarligt’.

NEJ TIL FORLIGMen er det virkelig Rasmus, der hæfter for udgifterne, når han kører galt i sin firmabil, mens han passer sit arbejde?

Nej, mener Palle Langkjær, der er afdelingsformand i Metal Skanderborg-Odder.

”Normalt har vi ikke noget med folks private forsikrings-sager at gøre, men her er et medlem, som står med en potentiel kæmperegning på grund af en fejl, han begik i arbejdstiden. For os at se, er det helt urimeligt, at Rasmus skal betale de penge”, siger Palle Langkjær.

Og Palle Langkjær er ikke den eneste, som synes, det er forkert, at Rasmus risikerer at stå med en kæmpereg-ning. Rasmus’ mester er også uforstående over for, at hans eget forsikringsselskab vil have penge ud af Rasmus, og han støtter derfor Rasmus gennem hele forløbet.

Dansk Metal fører sagen for Rasmus, og efter juri-disk tovtrækkeri fremsender Codan et forligstilbud på 21.000 kroner. Rasmus siger nej til forliget, velvidende at han risikerer at tabe en even-tuel retssag og dermed være forpligtet til at betale hele beløbet på 146.000 kroner.

”Min kone og jeg overvejer, om vi ikke bare skal betale de 21.000, for så er sagen ligesom ude af verden, men vi bliver enige om, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, at jeg skal betale. Og derfor takker vi nej”, siger Rasmus.

Og det er ret heldigt, at Rasmus og hans kone beslut-ter at sige nej til forliget. For cirka halvanden måned efter modtager Rasmus et brev fra Codan, der nu skriver, at de har besluttet at frafalde erstatningskravet.

”Jeg tænker egentlig ikke så meget over sagen, mens den står på, men det er da en kæmpe lettelse, da forsikringsselskabet kommer frem til, at jeg ikke skal betale noget”, siger Rasmus med et smil.

L

Rasmus Juul Mortensen blev afkrævet 146.000 kroner efter at have for-årsaget en ulykke, men han klarede frisag med hjælp fra Dansk Metal.


Kom videre • Guide

FART BØDER I FIRMA BILER

Den 1. februar 2015 blev der indført nye regler om fartbøder ved automatisk

trafikkontrol. Reglerne betyder, at det er ejeren af motorkøretøjet – det kan være en arbejdsgiver – der betaler bøder for

hastighedsovertrædelser på op til 30 procent. Som medarbejder skal man som udgangspunkt forvente, at arbejdsgiveren sender bøden videre

til den, som har kørt for hurtigt.

LAV AFTALER OM P-AFGIFT

Som udgangspunkt er det føreren af bilen, der hæfter for en p-afgift,

men i nogle tilfælde accepterer virksomheder, at medarbejderne parkerer

ulovligt, hvis arbejdet ellers ikke kan lade sig gøre. Sørg for

at få lavet klare aftaler om, i hvilke situationer virksomheden vil

betale p-afgifter.


Kom videre

• Vær opmærksom på reglerne for privatkørsel. Og vær op-mærksom på, at der er forskel på, om du kører i en special- eller ikke-specialindrettet firmabil. I en specialindrettet firmabil er tommelfinger-reglen, at du må køre 1.000 kilometers privatkørsel om året – notér al privatkørsel. Du må ikke køre privat i en ikke- specialindrettet firmabil.

• Vær opmærksom på de regler, der gælder, hvis du har skif-tende arbejdssteder og derfor tager firmabilen med hjem ef-ter arbejde. I så fald må du kun køre direkte fra dit hjem til din virksomheds adresse én gang om ugen fra morgenstunden – ellers betragtes kørslen som privat, og så bliver du beskattet.

• Vær opmærksom på, om din firmabil er tilstrækkeligt forsikret – din arbejdsgivers forsikring skal betale, hvis du laver en skade på firmabilen.

• Vær opmærksom på, om passagerer, der ikke er ansat i virksomheden, er forsikret. Det gælder særligt ved privatkørsel i firmabilen.

• Vær opmærksom på, at din firmabils stand er dit ansvar. Du får en bøde, hvis dækkene er nedslidte, og derfor skal du fortælle virksomheden om defekter og slidtager, så snart du opdager dem.

• Vær opmærksom på, at du er virksomhedens ansigt udadtil, når du kører i firmabilen. Du bør derfor køre forsvarligt og anstændigt.

NÅR DU HAR FIRMABIL

6 GODE RÅD

SPECIALIND-RETTET ELLER IKKE-SPECIAL-IND RETTET? Der er store brugs- og skattemæssige forskelle på, om din firmabil er special-indrettet eller ikke- specialindrettet. Du må for eksempel ikke køre svinkeærinder i en ikke-special-indrettet bil.

En specialindrettet bil er blandt andet ken-detegnet ved, at:

der er tale om en større bil, eksempel-vis en kassevogn.

der ikke er sideruder i bilens varerum.

der, som følge af det erhvervsmæssige behov, er indrettet mange fastmon-terede reoler, der fylder det meste af bilens varerum.

den er nødvendig, for at brugeren kan udføre sit arbejde.

der er indrettet erhvervsbetingede installationer på sædet ved siden af føreren.

bilen er beskidt eller lugter ubehageligt som følge af den erhvervsmæssige brug.

Du kan læse mere om specialindrettede og ikke-specialindrettede firmabiler på skat.dk

I TVIVL? KONTAKT DANSK METAL! Du bør altid kontakte din Metalafdeling, hvis du er i tvivl om brugen af din firmabil. Dansk Metal kan nemlig både rådgive om korrekt brug, forklare reglerne på området og hjælpe med at løse tvister.


Kom videre • A-kasse

Nyt fra A-kassenLæs om din joblog, ny smileyordning og hvilke workshops, vi tilbyder dig.

KontaktHar du spørgsmål om dagpenge, efterløn eller andet på a-kasseområdet, kan du altid kontakte Metal A-kasse.

Telefon33 63 22 00Mandag til torsdag 8.30-17.00Fredag 8.30-14.00

Du kan også finde din lokale afdeling på danskmetal.dk/finddinafdeling

JOBLOG

Sådan bruger du din joblog

En ny video viser dig fordelene med Metal A-kasses joblog, hvordan du får overblik over jobsøg-ningen, hvordan du overfører job fra Metal JobService og booker personlig sparring fra a-kassen. danskmetal.dk/joblog

JOBLOG

Smiley-ordning i din joblog

En ny smileyordning i din joblog fortæller dig, hvor aktiv du er i din jobsøgning. En grøn smiley indikerer, at du er aktiv nok på din joblog. Smileyen bliver gul, hvis du for eksempel mangler at opdatere

jobloggen. Er smileyen rød, bliver du indkaldt til en sam-tale i a-kassen.

WORKSHOP

Tag på workshop Metal A-kasse tilbyder dig

tre workshops, når du har været ledig i mere end seks måneder. ’Kom godt i gang’ kickstarter din jobsøgning. ’Skriv dig i job’ giver konkrete tips til at skrive ansøgning og cv. ’Tal dig i job’ er din guide til jobsamtalen. danskmetal.dk/workshop

1.365 medlemmer har fået nyt job med Metal JobService i 2015. Tilmeld dig på danskmetal.dk/ jobservice

VIDSTE DU? Du kan se 2016-satserne for dagpenge, efterløn og midlertidig arbejdsmarkedsydelse på danskmetal.dk/satser.

TILLYKKE MED

JOBBET

Jens Erik Meier• Montør i støbe

afdelingen hos Aasted ApS

• Begyndte 6. oktober 2015

• 43 år

1. Hvordan kom du i job?Jeg var vikar, og så blev jeg træt af det. Så tog jeg ind i Metal Hovedstaden og snakkede med Kurt Mikkelsen. Så stak han mig fabrikschefens telefonnummer. Jeg kontaktede dem og var til samtale, men nåede kun lige ud i bilen, så ringede telefonen, og jeg fik jobbet.

2. Hvad skal du lave?Jeg samler støbema-skinerne, der laver småkager. Lige nu står jeg og arbejder på en sukkerdrysser. De rekrutterer internt herude, så hvis jeg har lyst til at lave noget andet på et tidspunkt, spørger jeg bare.

3. Er du kommet godt i gang med jobbet?Ja, det synes jeg. Der er godt styr på det. De har taget godt imod mig. Det er dog et maskinværksted, og der en vis jargon, og så må man tage det, som det kommer.


Kom videre

Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasses delegeretmøde

2016Metal A-kasse indkalder til delegeretmøde, der afholdes

ONSDAG DEN 21. SEPTEMBER 2016 KL. 9.00

Scandinavian Congress Center, Margrethepladsen 5,8000 Aarhus C.

Delegeretmødet sammensættes i overensstemmelse med a-kassens vedtægt.

Delegeretmødets dagsorden er foreløbigt fastsat som følger:

1. Delegeretmødets konstituering

2. Beretning3. Regnskaber4. Forslag5. Valg af formand,

næstformand og hovedkasserer

6. Valg af revisorer7. Fastsættelse af næste

delegeretmøde8. Eventuelt

Forslag til behandling under punkt 4 skal være modtaget af Hovedbestyrelsen senest mandag den 24. maj 2016 på adressen:

Metal A-kasseHovedbestyrelsenMolestien 72450 København SV

eller på mail sendt til [email protected]

Der er bedre vilkår på vej til ledige, der er på supplerende dagpenge – dvs. arbejder på nedsat tid og får suppleret lønnen op med dagpenge: Kort før jul kom der en ny, politisk aftale, der giver flere muligheder for ledige på denne ordning.

Dagpengekommissionen havde ellers foreslået en ny ordning, der især ville være dårligt nyt for LO-lønmod-tagere: De supplerende dagpenge skulle gøres op i kalendermåneder i stedet for i uger. Det betød, at hvis man fx havde et vikariat på 14 dage, der løb hen over den 1. i en måned, ville man opbruge hele 2 måneders dagpenge-”klip”.

Vi advarede stærkt politikerne mod at gennemføre kommissionens forslag, og politikerne valgte at lytte til os. Det er jeg meget tilfreds med.

Der er også andre positive ting i afta-len mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. For eksempel kan man fremover forlænge de 30 ugers supplerende dagpenge med op til 12 uger, hvis man har uger med fuldtidsar-bejde undervejs.

Samtidig afskaffer man også regler-ne om overskydende timer. Reglerne betyder, at man bliver trukket i dagpenge, hvis man har haft overarbejde op til man blev ledig. De regler har vi gerne villet af med længe.

De nye regler træder i kraft 1. januar 2017. Desværre betyder reformerne på dagpengeområdet ikke ligefrem mindre administration og bureaukrati. Til gengæld vil jeg gerne love, at vi vil gøre alt, vi kan for gøre det så enkelt at være ledig og komme i arbejde igen gennem Metal.

Torben Poulsen Hovedkasserer, Metal A-kasse

LETTERE MED JOB OG DAGPENGE


Kom videre • Underemne

GITTE FÅR 50 NYE

KOLLEGER

Danmarks F16-kampfly var ved at være skrotklare, men de skal tage en ny tørn i Danmark og på missioner i udlandet. Derfor skal Forsvarets Hovedværksted i Nørresundby bruge 50 nye medarbejdere – især smede og flymekanikere.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

F16-SMEDE Forsvarets Hovedværk-sted i Nørresundby har brug for både smede og flymekanikere. Smedene kan komme fra stort set alle typer metalfag. Vil du søge, skal du have:

1. Håndværksmæssigt håndelag

2. Tålmodighed3. Gode samarbejdsevner4. Godt kendskab til

engelsk 5. God tegningsforståelse


Job & Karriere • Kom videre

Danmarks F16-kampfly har været på hårdt arbejde de seneste år. Danmarks delta-gelse i kampen mod terror har sendt flyene på vingerne i Afghanistan, Libyen og Irak. Og da de danske politikere har udskudt indkøb af nye kampfly, giver det nu arbejde til 50 nye medarbejdere på Forsvarets Hovedværksted i Nørresundby i mindst fem år frem.

Det bliver især klejnsmede og flymekanikere, men også elektrikere og malere, der skal sørge for, at Danmarks kampfly fortsat kan gå på vingerne.

De op til 35 år gamle F16’ere er løbende blevet fornyet med våbensystemer og elektronik, men det er ikke længere nok.

”Flyene har fløjet det dobbelte af, hvad de op-rindeligt var beregnet til. På aktionerne i udlandet flyver de det samme på en måned, som man ville gøre i og omkring Danmark på et helt år”, fortæller flymekaniker og tillidsrepræsentant på Hoved-værkstedet Jan Leth.

NYE DELE TIL GAMMELT FLYI de lyse haller står tre F16-fly i dok – det ene står stadig komplet med cockpit, vinger, halefinne og landingsstel, mens et andet stort set er skrællet helt ned, så kun kroppen er tilbage mellem to stilladser. Fra et fly bliver trukket ind i dokken, til det vender kampklart ud igen, går der et år.

”Det er især strukturarbejde, vi skal i gang med – altså vinger og flyets krop. Der begynder at opstå revner og korrosion, som selvfølgelig kan være fatalt for et kampfly, der bliver presset til det yder-ste med op til 2.000 kilometer i timen”, forklarer Jan Leth.

Da mange dele ikke bliver fremstillet længere, må værk-stedet gøre det selv.

”Så vi har brug for folk med et godt håndelag, og vi tager folk med så forskellige uddannelser som skibsbyg-gere og værktøjsmagere”, fortæller overværkmester Frank Kjærup og bliver sup-pleret af tillidsrepræsentant Allan Slot, der er maskin-arbejder:

”Det er vigtigt at følge de rigtige procedurer og tegnin-ger, men også at man vælger det rigtige materiale. Man går ikke bare ud på hylden og snupper en plade eller en nagle, man synes, ser rigtig ud. Det skal være den helt rigtige”.

EN NY UDDANNELSEAlle de nyansatte, som skal lave pladearbejde på flyene, kommer først ind på struktur-værkstedet i seks-otte uger, hvor de lærer at nitte, bukke, valse, file og undersænke.

For to af de nyest ansatte, Chamal Tashkilot og Claus Egebæk Mortensen, er det et anderledes arbejde, end de har været vant til fra deres klejnsmedejob. Der kunne en smedehammer og en vinkelsliber være effektive og hurtige arbejdsredskaber. Nu skal der bruges andre værtøjer.

”Man skal stadig have den håndværksmæssige fornem-melse af, hvordan ting skal laves, men ellers er næsten alt nyt. Blandt andet skal man nitte pladerne sammen. Det tror jeg ikke, at mange har prøvet før”, siger Chamal.

”Og så er den helt store udfordring også arbejdsteg-ningerne. De er meget mere komplekse, end dem jeg har set før. Der står meget mere på dem, og så er de på en-gelsk. Det tager tid at sætte sig ind i, og man får nær-mest en helt ny uddannelse her”, tilføjer Claus Egebæk Mortensen.

SAMARBEJDE MED DANSK METAL Da Forsvarets Hoved-værksted besluttede at slå mange ledige stillinger op, gik man videre end de sædvanlige metoder med kun at slå jobannoncer op.”Vi blev enige om at tage kontakt til Dansk Metal i Aalborg. De har jo et stort netværk til deres medlem-mer”, fortæller overværk-mester på Hovedværkste-det Frank Kjærup.Metal Aalborg indbød der-efter til informationsmøde sammen med Forsvarets Hovedværksted for alle in-teresserede medlemmer – både ledige og dem i job. Dagen efter tilbød Dansk Metal en workshop i at skrive ansøgninger. Det resulterede i, at 38 ledige medlemmer havde sendt en ansøgning til Forsvaret, inden de gik ud af døren hos Metal.For Frank Kjærup har sam-arbejdet også en anden værdi:”Når Metal er gået med i det, tager vi det som en blåstempling af, at her kan man godt søge hen, fordi forholdene må anses for at være i orden”.

Flymekaniker Gitte Thornbech har været på Forsvarets Hovedværksted i et halvt år. Nu skal hun have 50 nye kolleger – for mange af dem er det en drengedrøm at få Danmarks kampfly på vingerne.


Kom videre • Job & Karriere

En kort videregående uddannelse kan give dig nye, stærke kort på hånden, hvis du vil videre med dit arbejdsliv – eller bare vil blive klogere på dit nuværende job. Klejnsmeden Erik Hald er en de faglærte, som bygger oven på sit svendebrev.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

Højere løn og bedre job-muligheder. Lyder det interessant, eller vil du bare gerne blive klogere på det arbejde, du går med til hver-dag? Så kunne det være, at du skulle overveje at tage en akademiuddannelse.

42-årige Erik Hald fra Hjallerup i Nordjylland er en af de faglærte, som har taget springet ud i en akademiud-dannelse, som bygger oven på hans svendebrev som klejnsmed.

”Det var der to grunde til. Der var ikke så meget at lave i firmaet, da jeg begyndte for to år siden. Så jeg tænkte, at det var godt at kunne noget mere, hvis jeg skulle ud at søge nyt job. Det spillede også ind i mine overvejelser, at jeg har gået som sjakbajs i nogle perioder og gerne vil gå mere i den retning, hvis muligheden byder sig”, for-tæller Erik Hald, der snart skal i gang med sit sidste modul på uddannelsen i innovation, produkt og produktion, som han tager på University Col-lege Nordjylland (UCN).

Det har dog ikke væ-ret afgørende for ham, at uddannelsen skulle føre til et karriereskifte væk fra hans

nuværende job hos Unistaal, hvor han til dagligt går fast på Arla, primært med rørarbejde:

”Jeg ville egentlig også bare udvide min horisont og blive lidt klogere på, hvordan man tilrettelægger en virksomheds opgaver bedst muligt med hensyn til projektledelse og organisering”.

TÆT PÅ HVERDAGENErik Hald bruger muligheden i Industriens Overenskomst for selvvalgt uddannelse (IKUF) til at tage akademiud-dannelsen. Han har bygget uddannelsen op, så han går på skole en dag om ugen i de perioder, hvor han tager et modul på uddannelsen.

”Man kommer dog til at bruge lidt af sin fritid også, fordi man skal forberede sig med lidt læsning før undervis-ningen. Det er nu ikke særlig meget. Til gengæld har jeg brugt cirka 20 timer om ugen i de sidste to uger inden en eksamen på at læse op og skrive den skriftlige opgave, som skal være på to-otte si-der. Men det er jo kun en eller to gange på et år, og jeg må også sige, at det skriftlige har været min største udfordring”, siger Erik Hald.

Modulerne tages typisk over en otte-ugers periode, og den samlede uddannel-se kan man så gennemføre henover tre år.

Eriks uddannelse er sat sammen, så han har tre obligatoriske moduler, og to retningsbestemte modu-ler samt kan vælge mellem nogle valgfrie moduler.

Det giver god mulighed for at sammensætte uddan-nelsen ud fra interesse og det arbejde, man går med til hverdag eller sigter imod, hvis man vil bruge uddannel-sen som springbræt til en ny stilling.

Under alle omstændighe-der er uddannelsen bygget op, så den kommer så tæt på kursisternes hverdag som muligt – også selv om det hele er baseret på det boglige.

”Underviserne er gode til at bruge eksempler fra det arbejde og de virksomheder, vi kommer fra, og inddrage det i undervisningen. De op-gaver, vi afleverer, tager også udgangspunkt i vores egen virksomhed, så det bliver ikke så teoretisk endda”, siger Erik Hald.

BLIV BEDRE TIL DET, DU ER GOD TIL

ADGANGS-KRAVRelevant erhvervsud-dannelse eller gymna-sial uddannelse + to års erhvervserfaring.

ØKONOMIHvert modul koster mellem 2.500 og 12.000 kroner. Men med selvvalgt uddannelse gennem Industriens Kompe-tenceudviklingsfond (IKUF) får du dækket dine udgifter. Du får dækket 85 procent af din løn, når du er væk fra dit job. Din virksomhed kan også vælge at betale såvel deltagergebyr på alle eller nogle af modu-lerne som løn.

OVERENS-KOMSTEN BANER VEJENAkademiuddannelsen er sammensat sådan, at du kan tage den med de to ugers selvvalgt uddannelse, du har ret til om året gennem Industriens Overenskomster og flere andre overens-komster inden for

Metals område. Du kan spare op til seks uger sammen.


Kom videre

4 AKADEMI-UDDANNELSER TIL DIGFor medlemmer af Dansk Metal er der fire relevante akademiuddannelser:

INNOVATION, PRODUKT OG PRODUKTIONUddannelsen ruster dig til at udvikle ideer og føre dem ud i livet. Hvad enten du ønsker at udvikle produkter, optimere en produktion eller stå i spid-sen for innovationsprocesser. Du kan specialisere dig inden for produktion eller innovation.

AUTOMATION OG DRIFTUddannelsen giver dig forudsætninger for at del-tage, når der skal udvikles og driftes automatiske anlæg i industrien. Du kan specialisere dig inden for industri eller offshore.

ENERGITEKNOLOGIDu lærer at varetage tekniske rådgivningsopgaver inden for industriprocesser og bygningers tekniske installationer på tværs af el- og vvs-områderne.

INFORMATIONSTEKNOLOGIUddannelsen gør dig i stand til at analysere og imødekomme en virksomheds behov for it-løs-ninger, så de får størst muligt udbytte af deres it-systemer. Man kan tage uddannelse med eller uden studieretning. Studieretningerne er: software-udvikling, webudvikling og systemadministration.


Kom videre • Få svar

Dansk Metals afdelinger får dagligt spørgs-mål fra medlemmer, som gerne vil vide mere om deres løn- og arbejdsvilkår, om arbejds-miljø, uddannelse og meget mere. I Metal Magasinet sætter vi fokus på nogle af de fordele, du har som medlem. Denne gang handler det om ferie.TEKST: ALLAN PETERSEN / ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

Hvor lang er min ferie?Alle lønmodtagere har ret til at holde fem ugers ferie. Metalmedlemmer med overenskomst har desuden en uges ekstra ferie (de fem feriefridage).

Kan jeg selv bestemme, hvornår jeg vil holde ferie?Din arbejdsgiver kan vælge at holde ferielukket og der-med fastlægge ferien. Hvis virksomheden ikke lukker i bestemte ferieperioder, skal du aftale med din leder, hvor-når du holder ferie. Kan I ikke blive enige, bestemmer din arbejdsgiver.Du har ret til at holde tre ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september (hovedferien). Din arbejdsgiver skal tage et særligt hensyn til børns ferie ved sommerferieplanlægnin-gen. Den enkelte medarbej-der kan aftale med sin leder at lægge sin hovedferie uden for sommerperioden – hvis der er givet lov til det gen-nem en lokalaftale.

Hvad får jeg i feriepenge?Du optjener 12,5 procent af din løn i løbet af kalenderåret. De kan bruges i det efterføl-gende ferieår, der begynder 1. maj. Pengene udbetales en måned, før du skal holde ferie. Der kan også være aftalt ferie med løn, hvor der så gives en procent af lønnen oven i.

Kan jeg spare ferie op?Du kan, efter aftale med din arbejdsgiver, overføre op til 10 feriedage til det efterføl-gende ferieår. Hvis du må udskyde ferie på grund af sygdom eller orlov, kan du overføre mere end 10 dage.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg i min ferie?Hvis du bliver syg i din ferie eller lige op til din ferie, har du ret til at holde ferien på et senere tidspunkt. Du skal huske at melde dig syg på sædvanlig vis.

FERIETID

Artiklen tager udgangspunkt i Industriens Overenskomst, ligesom enkelte forhold kan være bestemt af lovgivning. Vær opmærksom på, at der er tale om generelle retningslinjer. Der kan gælde andre forhold for dig – afhængig af overenskomst og lokalaftaler.


Underemne • Kom videre

SKAL JOBBET FINDE DIG?Så brug Metal JobService

DANSKMETAL.DK/METALJOBSERVICE

1.365 MEDLEMMER FIK JOB

GENNEM METAL JOBSERVICE I 2015


Hvis man vil lave film, tager man til Hollywood. Hvis man vil lave biler, tager man til Bayern. Hvis man vil lave robotter, skal man tage til Odense. TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

5000ROBOTODENSE

POSTNR.

Det er utroligt, at en milliard-industri kan være så stille. Et enkelt ’klonk’ høres i ny og næ, men her er ingen brummende maskiner, ingen gnistrende svejsning og ingen hvinende fræsning. Til gengæld er her masser af fremtidsteknologi og dygtige, innovative medarbejdere med smil på læberne.

Vi befinder os få kilome-ter uden for det, eksperter omtaler som én af verdens robothovedstæder: 5000 Odense. Vi er på Jorgensen Engineering, en mere end 80 år gammel virksomhed, der dog på ingen måde ser gam-mel ud. Her er højt til loftet, lyst og så rent, at direktør Jens Nyengs spidse sko ikke

bliver det mindste beskidte under rundvisningen. Jorgensen er én af de mange virksomheder i Odense, der har taget fremtiden til sig.

”Vi begyndte at arbejde med robotter for cirka syv år siden. Dengang var alle med-arbejderne skeptiske over for den nye teknologi, men i dag er alle begejstrede for, at vi

satsede, som vi gjorde”, siger tillidsrepræsentant Johnny Hansen og understreger, at der nok ikke var noget Jorgensen Engineering i dag, hvis ikke virksomheden var begyndt at arbejde med robotter.

Jorgensen Engineering har altid beskæftiget sig med håndteringen af fødevarer,

ODENSE

men i de senere år er fokus blevet rettet mod at fremstille automationsanlæg til håndte-ring af fødevareemballage.

DET BEGYNDTE PÅ LINDØMen hvordan ender en – på det tidspunkt temmelig presset – virksomhed med at satse på robotteknologi?

Forklaringen skal findes i virk somhedens beliggenhed i Odense. Odense er nemlig Danmarks robotby nummer ét.

”I slutningen af 1990’erne fandt folkene på Lindøværftet ud af, at man kunne bruge robotter til besværlige svejse-opgaver. Siden er det gået rigtig stærkt, blandt andet

fordi Mærsk Mc-Kinney Møller brugte 75 millioner kroner på et institut i eget navn ved Syddansk Universitet. I dag er der skabt en robotklynge i Odense, som består af flere end 70 virksomheder og interesseorganisationer og cirka 1.800 medarbejdere”, forklarer Mikkel Christoffersen,

René Kristensen er tillids-repræsentant på Universal Robots – virksomheden, som revolutionerede robotindustrien med sine ’collaborative robotter’, der kan arbejde side om side med os mennesker.

ODENSE

SLUT 1990’erne

På et møde mellem

Lindøværftet og Syddansk Universitet får værftets

ledelse øjnene op for robot-

teknologi. Kort tid efter ser den første svejserobot til dobbeltskro-gede skibe dagens lys.

2005

Universal Robots

grundlægges med et mål om at gøre

robotteknologi tilgængelig for små og

mellemstore virksomheder.

2007

Teknologisk Institut lægger

Center for Robot -

tekno logi i Odense.

2014

Invest In Odense

etableres. Organisatio-nen arbejder

for at tiltrække virksomheder og kapital til

Odense.

2015

Odense Robotics

etableres. Flere end 70 virksom-heder og 1.800 medarbejdere

arbejder i byens robot industri.

Universal Robots bliver

købt af Teradyne for 1,9 mia. kr.

1997

Mærsk Mc-Kinney

Møller Institut-tet etableres som en del af Syddansk Universitet.

Bygningen på billedet tages i

brug i 1999.

Odense

Den 50-årige maskinbygger Michael Scharff er en af de mange innovative medarbejdere på Jorgensen Engineering. Her arbejder han på et automations anlæg til håndtering af konservesdåser.

en del af Udvikling Fyn


FOTO

: MÆ

RSK

MC

-KIN

NE

Y

MØ

LLE

R IN

STIT

UT

TE

T


der er forretningschef i det kommunale vækstinitiativ Odense Robotics.

FAGLÆRTE SKAL OPFINDE ROBOTTERAmbitionen i Danmarks robot by nummer ét er, at robotindustrien skal vokse endnu mere. Det fortæller Mads Wojtynka, der er tiltrækningschef i Invest In Odense, som arbejder for at få både virksomheder og kapital til byen.

”Odense skal fortsat være en af verdens robothoved-stæder, men vi vil gerne skille os ud ved at være førende inden for robotiværksætteri. Og her spiller uddannelses-institutioner en vigtig rolle i forhold til at få uddannet de unge, som skal skabe de nye virksomheder, som sidenhen skaber nye job i byen”, siger Mads Wojtynka.

På Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet påtager de sig gerne rollen som første led i fødekæden af byens robot industri.

”Vi kan godt bryste os af, at vi har en andel i, at Odense er den robotby, Odense nu er. Vi har selvføl-gelig langt fra gjort det alene, men vi har været med til at støbe kuglerne til den indu-stri, vi ser i dag, og vi oplever, at vores studerende ønsker at skabe noget på egen hånd. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være”, siger Kasper Hallenborg, institut-leder på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.

Universitetsuddannelserne er dog ikke ene om at bevare Odense i førerpositionen.

”Det er ikke nok at uddan-ne en masse akademikere. Robotmiljøet har i høj grad brug for dygtige og innovati-ve faglærte, som kan bidrage til at skabe nye produkter ude på produktionsgulvene”, siger Søren Peter Johansen, der er sekretariatsleder i Dansk Robot Netværk, DIRA, som har kontorer i Odense.

NYE MEDARBEJDEREPå Energivej i det sydli-ge Odense finder man en virksomhed, som er udsprun-get af universitetsverdenen og i dag er i kraftig vækst – blandt andet på grund af dygtige faglærte.

Universal Robots er en pionervirksomhed grund-lagt i 2005 af tre innova-tive robotentusiaster, der mødte hinanden på Syddansk Universitet. Deres idé var at fremstille en robot, der var nem at indstille og anvende, og kunderne skulle være små og mellemstore virksomhe-der verden over.

I dag, små syv år efter Universal Robots solgte sin første robot, er forretnings-ideen stadig den samme. Og det er da også tydeligt, når man lægger vejen forbi de anonyme produktionshaller i den sydlige del af Odense.

Lange rækker af ensartede, simple robotter står og rote-rer og udsender en monoton summen. Først drejer det ene led den ene vej. Så drejer det andet led den anden vej. Og så igen.

”Vi har tre robotter, UR3, UR5 og UR10, som ligner hinanden. Den mindste kan løfte tre kilo, den mellemste fem kilo og den største 10 kilo. Teknikken i dem er den samme, og derfor kan vi altid hjælpe hinanden på pro-duktionslinjerne, hvis der er behov for det”, siger tillidsre-præsentant René Kristensen, mens han viser rundt i de nærmest klinisk rene pro-duktionshaller, hvor adskillige medarbejdere bærer T-shirts påtrykt ’1.000.000.000’, som er den forventede omsæt-ning i kroner senest i 2017.

FRA SKIBE TIL ROBOTTERRené Kristensen har arbej-det hos Universal Robots de seneste tre år – og han har været tillidsrepræsentant de seneste to. Det gør ham til en af virksomhedens mest erfar-ne produktionsmedarbejdere.

Odense er unik, fordi byen har det hele. Her er penge,

uddannelses institutioner og masser af virksomheder og dygtige

mennesker”. BJARKE NIELSEN, ROBOCLUSTER.

Jan Grønkilde har arbejdet som ind-gangskontrollant på Universal Robots i små syv måneder. ”Jeg laver stikprøve-kontroller af de dele, der kommer ind. Jeg synes, det er vildt spændende at arbejde på en robotvirksomhed”, siger Jan Grønkilde.

VIDSTE DU, at Odense Kommune fik prisen som Årets Iværksætterkommu-ne 2015, fordi byen gjorde ekstraordinært meget for at lave et godt miljø for robot-teknologi?


På grund af virksomhedens rivende udvikling har der igen og igen været behov for at ansætte flere medarbejdere, og derfor er der mange rela-tivt nye ansigter på virksom-heden. En af de nye er Frank Tufvesson, der har været ansat som robotmontør i små fem måneder.

”For en skibsbygger som mig er det virkelig skønt at arbejde på Universal Robots. Her er stille, rent og lunt, og arbejdet med at samle robot-ternes gear er slet ikke lige så fysisk hårdt som det, jeg har lavet tidligere”, fortæller Frank Tufvesson.

I virksomhedens indgangs-kontrol arbejder en anden af de nye. Jan Grønkilde har været hos Universal Robots i otte måneder efter 20 år på Lindøværftet.

”Her er en stærk tilknyt-ning mellem os lagerfolk og produktionen. Hvis jeg er i tvivl om noget, går jeg bare ud og spørger, og så finder vi en løsning i fælles-skab”, siger Jan Grønkilde, der er uddannet plade- og konstruktionssmed, men i dag arbejder med robotter,

fordi han finder teknologien interessant og tror på, at der er fremtid i den.

HJÆLPER HINANDENMen er der så rent faktisk fremtid i robotter? Og hvad er det særlige ved Odenses robotklynge? Det ved Bjarke Nielsen, der er daglig leder af det landsdækkende innovati-onsnetværk RoboCluster en masse om.

”Robotindustrien kommer til at vokse helt vildt meget i fremtiden. Der er kæmpe ud-viklingspotentiale i de mobile robotter, der kan tænke og navigere selv, og så forventer vi også, at velfærdsteknologi-en for alvor slår igennem in-den for kort tid”, siger Bjarke Nielsen og fortsætter:

”Odense er rigtig godt med på alle områder. Byen er unik, fordi den har alle facetter. Der er folk, som ønsker at investe-re, der er en uddannelsesinsti-tution i absolut verdensklasse, der er interesseorganisatio-ner, der arbejder for at øge væksten, og så er der masser af virksomheder og utallige idérige mennesker, der hellere end gerne arbejder sammen”.

På Jorgensen Engineering nikker de genkendende til det gode samarbejde med andre robotaktører i byen.

”Vi har arbejdet sammen med både instituttet og an-dre virksomheder. Vi udveks-ler viden, erfaring og nogle gange endda medarbejdere”, fortæller administrerende di-rektør Jens Nyeng og sender en venlig opfordring til de unge, der drømmer om at arbejde med robotter:

”Det er indimellem svært for os at finde kvalificeret arbejdskraft. Så hvis man går rundt og har interesse for ro-botter, så skal man nok få lov at arbejde med dem, for der er masser af arbejde i byen fremover”, lover Jens Nyeng.

METAL ODENSEUnderstøtter robotmiljøet i Odense ved blandt andet at tilbyde relevant efter-uddannelse. Har aktier i Forskerparken.

JORGENSEN ENGINEERINGAutomationsvirksomhed med speciale i at integrere robotter i automationsan-læg. Virksomheden beskæf-tiger 110 personer – heraf 51 medlemmer af Dansk Metal.

UNIVERSAL ROBOTSOdenses mest kendte robot-virksomhed. Robotterne er kendetegnet ved nem instal-lering og programmering. Universal Robots beskæfti-ger 175 personer i Odense – heraf 21 medlemmer af Dansk Metal.

MÆRSK MC-KINNEY MØLLER INSTITUTTET, DET TEKNISKE FAKULTETGrundlagt i 1997. Instituttet hører under Det Tekni-ske Fakultet på Syddansk Universitet, som tilbyder ni uddannelsesretninger inden for robot- og automations-teknologi. Fakultet har 1.025 studerende.

FORSKERPARKENCentrum for velfærdstekno-logi med 60 virksomheder, organisationer og institutio-ner – blandt andre Odense Robotics og Teknologisk Institut, der netop har søsat et initiativ, der skal udvikle robot- og teknologivirksom-heder.

ODENSE KOMMUNEHuser byens beslutningsta-gere, herunder borgmester Anker Boye (S), som har stor andel i robotternes fremmarch. Et enigt byråd har besluttet at bruge 100 millioner kroner ekstra om året i de kommende år på en vækststrategi med særligt fokus på blandt andet robot-ter, automation og droner.

ROBOCLUSTERNationalt innovationsnet-værk, der samler danske kompetencer inden for robotteknologi. Arbejder for at gøre Danmark til fore-gangsland for udvikling og anvendelse af robotter og automation.

”Vores medarbejdere er utroligt fleksible, intelligente og engagerede. De er medspillere, og de bidrager til virksomhedens udvikling – blandt andet ved at komme med ideer til forbedringer af vores produkter”, siger Jens Nyeng, administrerende direktør i Jorgensen Engineering (th.), der her ses sammen med tillidsrepræsentant Johnny Hansen.


ODENSE

ODENSE KOMMUNE

FORSKERPARKEN

MÆRSK MC-KINNEY

MØLLER INSTUTTET

ROBO CLUSTER

JORGENSEN ENGINEERING

UNIVERSAL ROBOTS

ROBOTBYEN ODENSE

Robotbyen Odense består af flere end 70 virksomheder og

interesse organisationer og cirka 1.800 medarbejdere. Her er nogle

af de centrale aktører i byen.

KOM GRATIS TIL ROBOTMESSE!Som medlem af Dansk Metal

får du helt eksklusivt gratis adgang til fremtiden på RoboBusiness Europe

d. 1.-3. juni 2016 i Odense. Læs mere på

danskmetal.dk/robobusiness

BLIV BEDRETIL DET DU ER GOD TILByg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte. En akademiuddannelse styrker din faglighed og gør dig endnu bedre til det, du er god til. Og så kan du tage den i moduler, mens du arbejder, og i præcis det tempo der passer dig.

Se mere på bygovenpå.dk

11707 VEU ann 208x280 FaglærtB.indd 1 07/01/16 08.58

BLIV BEDRETIL DET DU ER GOD TILByg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte. En akademiuddannelse styrker din faglighed og gør dig endnu bedre til det, du er god til. Og så kan du tage den i moduler, mens du arbejder, og i præcis det tempo der passer dig.

Se mere på bygovenpå.dk

11707 VEU ann 208x280 FaglærtB.indd 1 07/01/16 08.58

Godt arbejdePLUS • JOBSTAFETTEN • DIT ARBEJDSMILJØ • SPOT PÅ • PÅ BESØG • MIN SVENDEPRØVE

Tips, viden og gode tilbudNYTTIG VIDEN TIL DIT ARBEJDSLIV OG GODE TILBUD FRA METAL.

Kom gratis til ishockey i Metal LigaenMetal Ligaens grundspil nærmer sig sin afslutning, og der er hård kamp om de sidste slutspilspladser! Husk, at du som medlem af Dansk Metal får gratis adgang til dig selv og en gæst til alle grundspils kampe i Metal Ligaen. Og at du tilmed får 30 procent rabat på din billet til slutspilskampene (én billet pr. kamp). Læs mere og find billetter på danskmetal.dk/metalligaen

NY SÆSON, NYT NAVN, STADIG GRATISDen 29. april skydes speedwaysæsonen 2016 i gang. Ligaen har skiftet navn til Metal Speedway League, og du kan som medlem af Dansk Metal fortsat komme gratis ind til samtlige ligaløb i sæsonen – du skal blot vise dit medlemskort ved indgangen. Læs mere om Metal Speedway League og se løbs kalenderen på metalspeedwayleague.dk.

BOOK SOMMERFERIEN NUPå Metals kursusejendom i Nordsjælland kan I komme på aktiv Metalferie. I kan hygge jer, mens der bliver sørget for mad og rengøring.I 2016 vil vi udforske vikingetiden, lege vikingelege og tage på tur til Roskilde Vikingeskibsmuseum. Traditionen tro tager vi også til Dyrehavsbakken.Læs mere og tilmeld dig på danskmetal.dk/metalferie eller Metalskolen Jørlunde på telefon 4739 0100.

Skriv dig i jobDansk Metal har udgivet en ny pjece, der giver dig råd til at skrive gode ansøgninger. Du får konkrete råd til, hvordan du skriver selve ansøgningen og cv’et, der følger med. Og du får konkrete eksempler, som du kan lade dig inspirere af. Find pjecen på danskmetal.dk/udgivelser.

SKRIV DIG I JOBFå konkret sparring til at skrive jobansøgning og cv.

WORKSHOP FOR ALLE MED MERE

END 6 MÅNEDERS LEDIGHED

DU BEHØVER IKKE AT HAVE

IT-KENDSKAB.

WORKSHOP 2


SPEEDWAYLEAGUE


NAVN: Per Heindorff.

ALDER: 38 år.

BESKÆF-TIGELSE: Vindmølle-tekniker.

ARBEJDS-PLADS: Vattenfall i Esbjerg og Horns Rev 1.

GRUNDLØN: 33.000 kr. om måneden.


Jobstafetten • Godt arbejde

NÅR EN TUR I HELIKOPTER BLIVER HVERDAGVindmølletekniker Per Heindorff arbejder for Vattenfall i Esbjerg. De er ansvarlige for, at havvindmøllerne på Horns Rev 1 holder sig kørende.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

HVORDAN SER EN TYPISK ARBEJDSDAG UD FOR DIG?Vi møder klokken seks om morgenen og bruger en time på at finde ud af, om møl-lerne kører normalt. Derefter pakker vi det, der skal bruges, og så kører vi ned til havnen, hvor en båd venter på os. Der er plads til 12 teknikere i båden, og vi sejler så ud til møllerne, hvorefter vi arbej-der i hold af minimum to pr. mølle. Hvis bølgerne er for høje, til at vi kan sejle, så har vi helikopteren.

HVAD ER DET BEDSTE VED JOBBET?Det er, at man passer sig selv. Der står ikke nogen og ban-ker dig oven i hovedet. Der er meget frihed under ansvar.

Det skal dog helst virke i sid-ste ende. Det er fedt, at man kan se det direkte resultat af ens arbejde. Hvis møllen virker, når du er færdig, så har du gjort et godt stykke arbejde. Vores skema er lagt sådan, at vi arbejder en uge, og så har vi en uges fri.

HVAD ER DET MINDRE GODE?Man har i tidernes morgen ikke tænkt over, hvordan møllen er designet, og man kommer til at skulle stå i nogle akavede positioner for at kunne komme til. Det er risikabelt, fordi man kan glide. Der er dog så meget fokus på sikkerhed, at hvis man passer godt på og tænker sig om, så sker der ikke noget.

HVORDAN ER DET AT HAVE HELIKOPTER-FLYVNING SOM EN DEL AF SIT ARBEJDE?I starten var det ren James Bond, når vi blev firet ned på møllen, men det bliver jo også hverdag. Nu skal vi bare ud og have det lavet og så hjem igen.

HVORFOR VILLE DU VÆRE VINDMØLLETEK-NIKER?Det var et tilfælde. Jeg er udlært maskinarbejder og fik så job på Vestas. Jeg kunne mærke, at jeg ikke ville stå ved en maskine resten af mit liv, og på Vestas fandt jeg ud af, hvad man ellers kunne lave. Derefter blev jeg rejse-montør, og jeg har brugt 14 år på at rejse rundt i verden

og få løn for det, så jeg har ikke fortrudt det.

HVAD KENDETEGNER EN GOD VINDMØLLE-TEKNIKER?Det er en fordel at være i god fysisk form, når man skal klatre op på vindmøllen. Man skal også kunne bruge ho-vedet, fordi det ikke er altid, at fejlen er opstået der, hvor man tror, og så skal man kunne tænke sig om og finde den, når man er på møllen.

HVEM SKAL HAVE STAFETTEN NÆSTE GANG?Jeg kunne godt tænke mig at se noget med en, der arbejder i motorrummet på et stort skib.

Sådan bliver du vindmølleteknikerDer er mange veje til at få job som vindmølle-tekniker, og der er flere relevante uddannelser, der kan lede hen mod branchen. Automatik-teknikeruddannelsen er et eksempel på en uddannelse, der kan lede til at arbejde med vindmøller. Ud over erhvervsuddannelsen skal man efteruddanne sig for at få forskellige påkrævede certifikater, bl.a. GWO-certifikatet, der viser, at man har gennemgået forskellige kurser i sikkerhedspro-cedurer. Du kan læse mere om automatiktekniker-uddannelsen på ug.dk.

Det kan være svært for Per Heindorff at komme til inde i den smalle vindmøl-le, når den skal repareres, men med lidt kvik tanke-gang så lykkes det.

Per Heindorff startede som maskinarbejder,

men nu er han nået ’til tops’. Udsigten heroppe fra er svær at klage over.


Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø

ange medlem-mer af Dansk Metal bruger

firmabil i deres daglige arbej-de. I flere og flere biler in-stallerer arbejdsgiverne GPS, så de kan følge med i, hvor bilerne kører, hvor hurtigt de kører, samt hvor og hvor længe de holder stille.

Prikkerne på skærmen giver chefen et øjebliksbillede af, hvor hans medarbejdere befinder sig, men han kan også gemme alle mulige informationer.

Det er ikke bare GPS, som kan være chefens øjne på dig. Du sætter dig også elek-troniske fodspor med nøg-lekort, telefonen, tablets og andet elektronisk isenkram, ligesom din arbejdsgiver kan overvåge arbejdspladsen med kameraer.

Den stigende brug af ud-styr, som din chef kan bruge til overvågning, påvirker naturligvis trivslen på arbejds-pladsen. Bliver udstyret brugt fornuftigt, kan det være et godt arbejdsredskab. Bliver det brugt til konstant at være over medarbejderne og hive oplysningerne frem i tide og utide, kan det skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Derfor er det væsentligt at lave aftaler mellem ledelse og medarbejdere.

M

Især GPS i biler, men også kameraer på arbejdspladserne bliver mere og mere udbredt. Din chef kan bruge GPS’en til at plan-lægge din og kollegernes rute bedst muligt, men han kan også bruge det til minutiøs kontrol af din færden, og så kan det gå ud over din trivsel på jobbet. Dansk Metal opfordrer til klare aftaler.TEKST: ALLAN PETERSEN / ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

PRIK PÅ EN SKÆRM

VIDSTE DU? GPS er udviklet af det amerikanske militær. Indtil 2000 forvrængede militæret signalet for civile. Nøjagtigheden blev derefter forbedret fra cirka 200 til 20 meter.


Godt arbejde

METAL HJÆLPER MED AFTALENDansk Metal får i stigende grad henvendelser fra tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter og andre medlemmer for at få råd, når deres arbejdsgiver vil installere GPS i firmabilerne eller sætte kameraer op på arbejdspladsen.Arbejdsgiveren skal varsle indførelsen af GPS og andet overvågningsudstyr med seks uger og i øvrigt følge lovgivningen og de regler, som er aftalt mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening.

Af hensyn til det gode samarbejde og trivslen opfor-drer Dansk Metal til, at ledelsen og medarbejderne la-ver en skriftlig aftale om, hvordan overvågningen må finde sted, og hvad de opsamlede data må bruges til.

Det bedste er at få det skrevet ned i en lokalaftale. Ud fra de hovedaftaler, der er lavet, har arbejdsgiver-ne også forpligtet sig til at søge at finde aftaler med medarbejderne. Opstår der uenighed, kan sagen behandles fagretligt.

Dansk Metal vil meget gerne hjælpe med at for-mulere en aftale og rådgiver i øvrigt om, hvilke regler der gælder. Forbundet holder også fyraftensmøder rundt om i landet, hvor eksperter fortæller om reg-lerne og svarer på spørgsmål fra medlemmerne.

Dansk Metal har udgivet pjecen GPS-overvågning, som du kan finde på danskmetal.dk/gps eller få i din Metalafdeling.

SIKKERT NYTI det nye nummer af Dansk Metals nyheds-brev om arbejdsmiljø, SikkertNyt.dk, får du gennemgået reglerne om overvågning og hvorfor misbrug kan gå ud over det psykiske arbejdsmiljø. Din arbejdsmiljø- og til-lidsrepræsentant har fået SikkertNyt.dk på mail. Du kan læse det på dansk-metal.dk/sikkertnyt

FÅ EN AFTALE Det er i alle parters interesse at få en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejdere – og helst på skrift, så der er enighed og ikke kan opstå misforståelser.

I aftalen bør der står:

1 Hvilke oplysninger der indsamles.

2 Hvad formålet med overvågningen er.

3 Hvor længe de indsamlede oplysninger må gemmes.

4 Hvem der har adgang til at følge overvågningen.

5 Hvem der må se og bruge de opbevarede data.

6 At medarbejderne har adgang til at se de gemte oplysninger om sig selv.

7 Hvilke konsekvenser de indsamlede oplysninger kan få for medarbejderne i forhold til personalesager.



SÅDAN ER REGLERNEGPS-udstyr i firmabiler giver mulighed for at op-timere medarbejdernes hverdag. Unødig tid på landevejen kan undgås, og tidsforbruget kan do-kumenteres over for kunden. Men overvågningen kan også bruges til at følge hver enkelt medarbejder minut for minut – og bruge det mod ham. Dansk Metal opfordrer til fornuftige aftaler.

Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt

varsle de ansatte om overvågning mindst seks uger, før den

træder i kraft.

Arbejdsgiveren skal informere de ansatte

om formålet.

Overvågningen skal være sagligt begrun-det i driftsmæssige

årsager.

Overvågningen skal have et fornuftigt

formål.

Omfanget af over-vågningen skal stå

mål med det, som ar-bejdsgiveren vil opnå med overvågningen.

Overvågningen må ikke give lønmodta-

geren nævneværdige ulemper eller forvolde

ham tab.

De indsamlede data må kun anvendes til de formål, som arbejdsgiveren har

oplyst.

Oplysningerne må kun opbevares i

det tidsrum, der er nødvendigt for at

opfylde det formål, som arbejdsgiveren

har angivet.

Oplysningerne skal ajourføres, og det skal sikres, at de er

korrekte.

Kun dem, der har behov for at følge

overvågningen og se oplysningerne

efterfølgende, skal have adgang.

FORNUFTIG LAGRING

Hvis firmaet kun bruger GPS’en til at sende nærmeste bil,

er der ikke behov for at gemme data. Hvis systemet bruges til at udskrive

regninger til kunderne, vil det i de fleste tilfælde være relevant at have oplysningerne

i op til tre måneder, hvor regningen må forventes at være betalt.

FORNUFTIGBRUG

Når firmaet vil bruge systemet til at kunne sende den nærmeste bil, når en kunde ringer med et akut problem og til at fakturere

kunder efter.

Reglerne for brug af GPS i firmabiler er reguleret efter person dataloven og en aftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiver forening fra 2007 – ’Aftale om kontrolforanstaltninger’.


Godt arbejde

september 2015 fik de 47 serviceteknikere hos Nassau Doors installe-

ret GPS i deres biler.Tillidsrepræsentant Claus

Van Dijk har gennem hele forløbet forsøgt at få en skriftlig aftale med virksom-heden om betingelserne.

”Ledelsen har hele tiden sagt, at formålet var at kunne sende den nærmeste bil til en opgave og for at kunne dokumentere tidsforbruget hos en kunde, hvis der opstod en klage over en regning. Det er sådan set helt fint med os. Men alligevel har ledelsen ville have nogle ting med i aftalen, som vi ikke kunne acceptere”, siger Claus Van Dijk.

Især to forhold ønskede han anderledes.

”For det første vil de gem-me data i 12 måneder, hvor vi mener, at tre måneder må være nok, fordi der inden for den periode må være afreg-net med kunderne. Desuden er vi utilfredse med, at der i retningslinjerne for formå-let står, at ledelsen i særlige tilfælde kan bruge overvåg-ningen til at følge op på en medarbejders færden”, siger Claus Van Dijk og konstaterer:

”De to forhold frustrerer mange af kollegerne. Især det sidste opfatter vi som mistro til os medarbejdere, og det går ud over trivslen på arbejdspladsen. Det har aldrig før været nødvendigt at overvåge folk – hvorfor skal det så være det nu”?

Ledelsen og tillidsrepræ-sentanten er enige om for-målet, der handler om plan-lægning for servicevognene og dokumentation på køre- og arbejdstider. Ledelsen gør opmærksom på, at man har gjort meget ud af information og at være ærlige.

”Derfor har vi også infor-meret om, at det i særlige tilfælde kan bruges som dokumentation i forhold til personalesager. Jeg har generelt stor tiltro til mine medarbejdere, så det handler på ingen måde om mistillid”, oplyser service- og monta-gechef Lars Kyndesen, der understreger, at tillidsrepræ-sentanten bliver involveret i tilfælde af personalesager.

BRUG AF KAMERAVideoovervågning

finder man for eksem-pel i butikker og hos autoforhandlere. For-målet vil ofte være,

at overvågningen bru-ges for at modvirke

indbrud og tyveri og til politimæssig opklaring. Kamera-erne kan dog også

bruges til overvågning af medarbejderne.

Hovedreglerne er de samme som for brug af GPS. Desuden skal man være opmærk-

som på, at:

Optagelserne som udgangspunkt skal

slettes efter 30 dage.

Optagelserne ikke må bruges mod

medarbejderne, hvis kameraerne kun er

sat op for at overvåge kunderne.

Kameraer ikke må sættes op, hvor

de kan krænke med-arbejderne, som fx i omklædningsrum.

Der ikke må foretages aflytning af

med arbejderne.

Serviceteknikerne hos Nassau Doors har fået installeret GPS i deres biler. De ansatte og ledel-sen ser forskelligt på, hvordan oplysningerne må bruges, og hvor længe de må gemmes.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: CARSTEN SNEJBJERG

”DET ER MISTRO”

I

Tillidsrepræsentant for serviceteknikerne hos Nassau

Doors mener ikke, at GPS-overvågning skal

kunne bruges til at hive flere måneder gamle oplysninger

frem og bruge dem i personalesager.


På skærmen lyser 32 blå, lilla, grønne og røde prikker op på et danmarkskort med et udsnit af Nord- og Vest-jylland fra Holstebro i syd til Blokhus i nord. En grøn og en blå prik bevæger sig. Resten rører sig ikke.

Vi befinder os i kommando- centralen hos den store ma-skinhandler og vvs-virksom-hed J. Hundahl i Thisted. Her på kontoret mellem butik, administration og værksted sidder tre værkførere, som dirigerer firmaets montører rundt i Jylland sammen med en værkfører i Skive.

Prikkernes fire farver angiver, om det er montører fra Thisted- eller Skiveafde-lingen, vvs-biler eller trailere med landbrugsmaskiner. På skærmen kan man se, hvor bilerne holder, eller hvor de kører, hvis de er på lande-vejen – og med hvilken hastighed.

Systemet blev indført for to et halvt år siden.

”Nu har vi et langt bed-re overblik. Vi ved, hvor de forskellige montører er, og hvor længe de har været hos en kunde. Ud fra det – og de specialer montørerne har – kan vi meget bedre

planlægge, hvilken opgave de skal køre til. Det sparer tid og brændstof, og vi kan ofte betjene vores kunder hurti-gere”, siger Søren Hundahl, der sammen med broren Erik er anden generationsejere af forretningen, der i dag har 64 ansatte.

IKKE TIL OVERVÅGNINGMed indførelsen af GPS vil der ofte opstå en vis skepsis hos medarbejderne. J. Hun-dahl var ingen undtagelse.

”Der var da nogle hos os, som gav udtryk for, at det her ville ledelsen bare indføre for hele tiden at holde øje med os. Men det er min opfat-telse, at alle kollegerne er positivt indstillede nu, hvor det kører”, siger arbejdsmiljø-repræsentant og landbrugs-maskinmekaniker Michael Jensen.

For ledelsen hos J. Hun-dahl har det været vigtigt at understrege, at GPS’en skulle ses som et arbejdsredskab og ikke overvågning.

”Vi kan trække mange data ud af systemet, men vi har gjort det klart, at vi ikke går ind og måler på hver enkelt medarbejder. Vi ser ikke, hvor længe han er om en opgave,

om han har holdt kaffepause i 12 eller 16 minutter, og om han er kørt den ene eller den anden vej”, siger Søren Hun-dahl og bliver suppleret af værkfører John Christensen:

”Det er i virkeligheden ikke anderledes, end det var, før vi fik GPS. Hvis folk ikke passer deres arbejde, finder man jo alligevel ud af det. I sidste ende handler det om tillid, respekt og fleksibilitet, som skal gå begge veje”.

RO TIL ARBEJDETIfølge John Christensen er systemet på flere måder en gevinst for de ansatte:

”Før i tiden blev mon-tørerne ofte forstyrret af telefonen, når vi ringede for at høre, hvornår de var klar til næste kunde. Nu ringer vi først, når vi ved, at montøren er ved at være færdig med en opgave eller sidder i bilen, og så kan vi give kunden besked om et ret præcist ankomst-tidspunkt”.

J. Hundahls arbejdsmiljø-repræsentant er enig i syste-mets fordele.

”Nu er det kun et par år siden, at jeg blev udlært, men jeg kan også godt mærke, at telefonen ringer mindre. Den

helt store fordel er, at vi ikke kører så meget forbi hinan-den mere. Men vi er stadig i en opstartsfase, og systemet klarer ikke det hele. Der skal jo stadig planlægges efter, om man har de reservedele i bilen, som man skal bruge til en bestemt opgave”, siger Michael Jensen.

Et par andre fordele er, at systemet sammen med en tidsregistrering på telefo-nerne automatisk udskriver dagssedler og fakturaer. På telefonerne taster montører-ne ind, hvornår de påbegyn-der en opgave, hvornår de kører, og hvornår de holder pause.

”Det giver mindre papir-arbejde for montørerne, og med tidsregistreringen og GPS’en har vi dokumentation over for kunderne og over for os selv på, hvor længe vores folk har været på stedet, hvis der skulle opstå tvivl om det”, siger John Christensen.

Maskinhandlervirksomheden J. Hundahl har installeret GPS i sine biler. Firmaet har 32 biler kørende rundt på de nord- og midtjyske lande veje og skal kunne rykke hurtigt ud til landmænd, når deres traktorer og mejetærskere går i stykker. Med GPS’en går det hurtigere og nemmere.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

GPS ER ET ARBEJDS- REDSKAB


Værkfører John Christensen har fået et godt værktøj til at

dirigere de 32 biler rundt på landevejene

omkring Limfjorden og det øvrige

Nord- og Midtjylland, når landbrugsma-

skinmekanikere og vvs’ere skal service

J. Hundahls kunder.


Godt arbejde

J. HUNDAHLS GPSPlatform: Webbaseret (kan bruges overalt med internet adgang).Pris: 5.000 kroner pr. enhed inklusive tre års forbrug og herefter 900 kroner om året.

Giver bedre overblik for værkførere.

Giver færre telefonopkald til montører.

Sparer tid og brændstof.

Kan dirigere montører helt frem til et reparationssted, som fx en markvej.

Kan dokumentere nøjagtigt tidsforbrug hos kunderne.

Mindre stress for både værkfører og montør.

Der kan ikke opstå tvivl om, hvorvidt montøren har faktureret kunden rigtigt.

Kan bruges til detaljeret overvågning af ansattes kørsel og tidsforbrug.


Godt arbejde • Underemne

FØRSTEHJÆLP TIL FØRSTE-KLASSESBILER

TE

KST: A

ND

RE

AS K

NU

DSE

N / FO

TO: M

AR

TIN

BU

BA

ND

T


Underemne • Godt arbejde


Godt arbejde • Spot på

1

2

3

1 Hen over natten har inderskærmen været spændt fast til Teslaens karrosseri. Inderskær-men er – som resten af karrosseriet – af alumi-nium. Enkelte steder er karrosseriet forstærket med stålvanger for at beskytte passagerer og batterier i ulykker. De blå streger viser, hvor Nicolai skal slibe.

2 Slibningen støver og larmer. Derfor bruger Nicolai både maske, høreværn og udsugning. Et tæppe på inderskærmen absorberer vibrationer og fjerner støj. Det tager 10 minutter at slibe inderskærmen af.

3 Inderskærmen slibes både indvendigt og udvendigt, for der skal sættes yderligere en skærm uden på den. Der er stor forskel på at slibe på aluminium og stål, men Nicolai foretrækker at lave pladearbejde på de dyrere aluminiumsbiler. ”Det kræver lidt ekstra af os, for det er jo ikke alle, der får lov at arbejde på dem, og så er det da meget sjovt at fortælle vennerne, at man har arbejdet på en Tesla frem for på en almindelig bil”, smiler Nicolai.


Godt arbejde

4 Inden Nicolai monterer inderskærmen, gennemgår han Teslas arbejdsbeskri-velser på computeren. Tesla stiller strenge krav til, hvordan mekanikere og pladesmede håndterer deres biler, og derfor har Nicolai og en kollega været på kursus i England for at blive certifice-ret til at udføre pladearbejde på elbilerne. ”Vi skal følge arbejdsbeskrivelserne, men der kan være ting, de ikke tager højde for, og så er man nødt til at kunne tænke selv”, siger Nicolai, der lader værkstedets mekanikere om at tage sig af Teslaens elektronik.

6 Tesla stiller krav om, at limen tørres med en IRT-tørrer, som egentlig bare er en forvokset varmelampe. Limen varmes med 60-80 graders celcius i en halv time. Ved at blive ’bagt’, opnår limen op til 60 procent mere styrke, end hvis den var lufttørret.

5 Der er stort set intet svejsearbejde på en aluminiumsbil som en Tesla. I stedet bliver pladedele limet og nit-tet fast. Det er vigtigt, at limen bliver påført og indenskærmen mon-teret inden for to timer efter slibningen, for ellers dannes et oxy-genlag, som svækker kvaliteten af limningen. Når inderskærmen er sat på plads, sættes der popnitter i, som bliver trykket fast med en speciel popnittepistol.

STED:

DAS Karrosseri, Rødovre.

DATO:

1. december 2015.

MANDSKAB:

Pladesmed Nicolai Dam.

OPGAVE:

Montering af inder-skærm – en såkaldt quarter inner section – på en Tesla Model S P85D, der koster cirka 1.500.000 kroner fra ny. En inderskærm på en Tesla må ikke rettes op ved skade, og derfor erstattes den af en ny.DAS Karrosseri er ét af blot to karrosseriværk-steder i Danmark, der må udføre pladear-bejde på Teslaer, og derfor er der nok at se til for de to Tesla- certificerede plade-smede, som arbejder i et afgrænset område på værkstedet. Det andet certificerede karrosseriværksted ligger i Aarhus.DAS Karrosseri udfører stort set kun plade-arbejde på biler med forsikringsskader. Værkstedets i alt 10 pladesmede og tre mekanikere håndte-rer alt fra kassevogne til Poloer og Aston Martiner, og de har sågar udført plade-arbejde på konge-husets biler.25-årige Nicolai Dam arbejdede på denne Tesla i en uge, før den blev sendt til maler. Den var blevet påkørt bagfra og havde fået ødelagt store dele af bagenden. Ved ankomst blev den tak-seret af en værkfører. Reparationerne løb op i cirka 275.000 kroner.

4

5

6


Godt arbejde • På besøg

”Det er Morten fra TDC”

På TDC’s tekniske supportcenter i Aarhus løser de dine problemer, hvis din telefon, dit bredbånd eller tv driller. Her sidder Morten Mosbæk og hans kolleger klar til at hjælpe dig.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN


Godt arbejde

oget af det første, man møder, når man går ind ad døren i TDC’s

store, røde murstensdomicil i Slet syd for Aarhus er et lille stykke danmarkshistorie. Lige inden for døren møder man nemlig den gamle Frøken Klokken- maskine.

Det var ’hende’, du rin-gede til før i tiden, når du skulle have justeret tiden på dit armbåndsur eller ’bornholmeren’ i stuen. Nu står Frøken Klokken bag en glasrude, som et symbol på TDC’s mange års involvering i dansk telefoni, og kigger ud på forbipasserende. Hun er blevet reduceret til en muse-umsgenstand og har måttet overgive sig til den nyere teknologi og de ændrede behov.

I dag går der helt andre opkald ind til de 126 medar-bejdere på TDC’s Slet-kontor, hvor hele koncernens tekni-ske support ligger.

SIDDENDE TEKNIKEREEn af teknikerne er Morten Mosbæk, der også er fælles-tillidsrepræsentant for hele teknisk support. Selv er han ansat i den afdeling, der be-skæftiger sig med bredbånd og bredbåndstelefoni.

Morten og hans kolleger er dem, der ringer dig op, når du har meldt en fejl på dit bredbånd til TDC. Før du er kommet så langt, har du dog været gennem TDC’s hotline, hvis du har proble-mer med dit TDC-produkt. Det kan være din telefon der driller, dit bredbånd der har udsving, eller dit tv-signal der har forstyrrelser. Under teknisk support er der nemlig også en afdeling for tv og en afdeling for almindelig telefoni.

Hvis problemet kræver større teknisk viden og ikke kan løses i hotline, vil mel-dingen blive lagt i systemet. Mortens arbejde er så at rin-ge dig op og guide dig frem til en løsning.

Det betyder, at Morten skal kunne kommunikere sin tekniske viden til dig, så du – med Morten i telefonen – kan afhjælpe problemet selv.

Bag Mortens skrivebord findes også en teknikvæg, hvor de forskellige routere kan inspiceres. Kan proble-met ikke løses telefonisk, sendes en tekniker ud.

”Vores mål er, at 75 procent af fejlene kan løses telefonisk, og at vi derfor ikke behøver at sende en tekniker ud til adressen. Det lever vi op til”, forklarer Morten.

GORM GAV TRAVLHEDPå en almindelig arbejds-dag møder Morten og hans kolleger ind, og så begynder de bare fra en ende af med at ringe op til fejlmeldinger-ne. De har en halv time per kunde og rundt regnet 1.400 meldinger om ugen. Der kan dog være uger, hvor der er ekstra mange.

”I ugen efter stormen Gorm havde vi 2.000 meldinger, og

NTDC i Slet - Teknisk Support CenterOpgave: At løse kundernes tekniske problemer via telefon.Beliggenhed: Slet ved Aarhus. TDC’s andre afdelin-ger ligger i Odense og København.Ansatte: I alt 126. 90 af dem er medlemmer af Dansk Metal.Ejer: Aktieselskab.Kunder: Telefon-, bredbånds- eller tv-kunder hos TDC – både private og erhverv.

Tidslinje for TDCDen første abonnentcen-tral åbnes i København af det amerikanske selskab Bell.

1881 1990 2000

Folketinget vedtager lov om et landsdækkende teleselskab, og Tele Danmark bliver dannet.

Tele Danmark skifter navn til TDC.

Teleselskaberne er samlet i KTAS, Jydsk Telefon og Fyns Kommunale Telefonselskab.

De regionale selskaber samles under Tele Danmark.

1950 1995

2 styrker

• Meget stort fokus på kundeservice

• Teknisk indsigt hos medarbejderne

1 udfordring

• Leveringstiderne når der er flere fejlmel-dinger end normalt


Godt arbejde • På besøg

der havde vi svært ved at følge med. Der kunne godt gå op til en uge, fra kunden første gang kontaktede os, til problemet var løst”, forklarer Morten, der er 59 år, og som har været ansat i 36 år som driftstekniker.

Morten begyndte i Jydsk Telefon og overgik til TDC ved sammenlægningerne af de regionale telefonselskaber. Oprindeligt er han elektri-ker, men de fleste ansatte i afdelingen er ufaglærte, som først har været ansat i hotline og er blevet lært op der. Derefter er de rykket videre i systemet og har lært teknik-ken internt i huset.

STØJ I HJEMMETDet kan være en udfordring at skulle løse noget teknisk over telefonen. Nogle gange er det umuligt at sige præcis, hvad der skaber udsvingene.

”Der kan være mange årsager til, at man oplever udsving på sin bredbåndsfor-bindelse. Ting som lysstof-rør og lavenergipærer kan skabe støj. Jeg havde på et tidspunkt en kunde, der ikke kunne forstå, at forbindelsen røg hver aften ved sekstiden. Det passede lige med, at der ikke var forbindelse, når han skulle lave mad. Det viste sig, at der var en fejl i motoren på emhætten, og det drillede den trådløse forbindelse”.

Selv om teknologien har udviklet sig kolossalt, siden Frøken Klokkenmaskinen første gang kunne oplyse tiden i 1939, så eksisterer den stadig. Du kan ringe til ’hende’ på 7010 1155, hvis du har brug for at få oplyst klokken – eller hvis du bare lige føler dig nostalgisk.


Godt arbejde

STEEN HAUGAARD 53 år, driftstekniker, ansat i teknisk support i 6 år og i TDC i 30 år.

Hvad skal du være god til?Jeg skal have teknisk forståelse og indsigt i vores produkter. Nogle gange kan der godt lig-ge nogle skjulte fejl, som ligger dybt inde i tingene og er svære at finde, og så har vi heldigvis nogle gode værktøjer og kan rette fejlen herfra uden at be-høve at have en tekniker ud.

Hvad lavede du før, du startede i TDC?Jeg var i en møbelforretning i et par år, og jeg er salgs-uddannet.

Hvordan gik du fra en sælgeruddannelse til teknisk support i TDC?Jeg nød godt af at kende nogen, der kunne anbefale mig. Jeg startede i det, der hed Jydsk Telefon i sin tid, og det var det, man kaldte en ’evig’ arbejdsplads, hvilket det også har vist sig at være, da jeg er her endnu. Jeg sad dog ovre i hotline de første 24 år.

ERIK MICHAEL LETH OLSEN 24 år, driftstekniker, ansat i teknisk support i en måned og i TDC i halvandet år.

Du er ny her?Ja, jeg startede 1. december og er stadig i vores to måneders oplæringsperiode. Jeg kommer dog ovre fra hotline, hvor jeg har siddet i halvandet år.

Kan du følge med? Vi har cirka en halv time til hver sag og 14 sager i løbet af en dag, og det når jeg. De, der har været her længere tid, kan godt nå mere.

Hvad synes du om arbejdet? Jeg synes, det er rigtigt, rigtigt spændende. Forskellen herfra og til, hvor jeg sad før, er, at nu ringer jeg ud, hvor jeg modtog kald førhen. Det er mere afslappet, og der er ikke så meget stress på hernede.

THOMAS BECK 46 år, driftstekniker, ansat i teknisk support i 7 år og i TDC 10 år.

Hvordan havnede du i teknisk support?Jeg startede som så mange andre ovre i hotline. Meget af det, vi bruger, er nogle interne værktøjer, så hvis man allerede kan det, så er man nået langt.

Hvad laver du, hvis der ikke er fejlmeddelelser?Så laver vi proaktive opgaver. Hvis vi har spottet et problem, så går vi selv ud og kontakter kunden, for at undgå at de kommer ind med en fejl senere hen. Det er dog ikke så tit, der er tid til det.

Du startede, da du var 36 – hvad lavede du før?Jeg har været musiklærer, men det blev jeg træt af. Jeg tænk-te, at jeg skulle prøve noget helt andet, så jeg søgte jobbet hos TDC.

Metallere

Løn: Startløn 26.000 kroner som stiger med anciennitet.

Overenskomst: Industriens Overenskomst med tilpasninger.

Goder: Motionscenter, kiropraktor, fysioterapeut, fri frugt, fri telefoni og frit bredbånd.

Løn- og arbejds forhold


Godt arbejde • Min svendeprøve

TO SVENDEPRØVER MED 35 ÅRS MELLEMRUM

HVAD GIK SVENDE-PRØVEN UD PÅ?Prøven bestod af fem dele. I første omgang havde vi en tretimers regneprøve og en femtimers tegneprøve. Derefter skulle vi bevise, at vi kunne bukke og lodde et kobberrør efter nøjagtige mål. Derefter skulle vi lave et projekt, hvor vi tilfældigt blev sat sammen med to andre. Vi skulle lave et boosterkøle-anlæg og sætte det op med elektronisk overvågning. Det er et anlæg, man typisk bru-ger i supermarkeder med en frostdel og en køledel.

HVORDAN SKULLE OPGAVEN LØSES?Til projektet var der sat 42 timer af over halvanden uge. Vi fik udleveret en fordamper,

kondensator, to kompres-sorer og en receiver. Ud fra det skulle vi så beregne rørstørrelser og effekt på kø-leanlægget ud fra, hvor stort rummet er, hvad det skal køle, isolering på vægge med mere. Vi skulle bestille resten af de varer, vi skulle bruge. Vi skulle bygge hele anlægget: lave rørarbejdet og program-mere styringen – kort sagt: sætte et komplet køleanlæg op med komplet brugsanvis-ning og dokumentation.

HVORDAN VAR EKSAMENEN?Til selve eksamenen skulle vi enkeltvis fortælle om opga-ven. Det havde vi 20 minutter til. Bagefter skulle vi hver især trække en opgave, som vi skulle fortælle om.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ DINE TO SVENDE-PRØVER?De kan slet ikke sammen-lignes. Da jeg blev uddannet elektronikmekaniker i 1980, lå svendeprøven i forlængelse af et fire uger skoleforløb, hvor vi lærte om fejlfinding. Til svendeprøven fik vi så et elektrisk apparat, hvor vi skulle finde en fejl og fortæl-le, hvordan vi ville foretage reparationen. Det var slet ikke så krævende som i dag.

HVORFOR BLEV DU KØLEMONTØR?Jeg havde lavet pc’er, siden de kom til Danmark og var i 1984 med til at sætte sparekassernes it-systemer op i hele landet. Fra 1999 r ejste jeg rundt og instal-

lerede pc’er i alle byretter i Østdanmark. Da det job stoppede, søgte jeg til Knudsen Køling, hvor jeg sad på kontor, hjalp til i værk-stedet og var med ude på opgaver. I forbindelse med nogle nedskæringer skulle der kun bruges certificerede folk, og Dansk Metal hjalp mig til at få en voksenlære-plads som kølemontør, så jeg kunne fortsætte.

HAVDE DU JOB BAGEFTER?Jeg er blevet udlært pr. 31. december 2015 og havde af-spadsering de sidste 14 dage hos Knudsen Køling, hvor jeg søgte job. Jeg blev kaldt ind til tre jobsamtaler og fik job hos DSB, hvor jeg skal repa-rere klimaanlæg i togene.

Jan Gerner-Knudsen har to svendebreve. I 1980 blev han uddannet elektronikmekaniker, 25 år senere fik han bevis som kølemontør. Der er en verden til forskel på de to svendeprøver.TEKST: ALLAN PETERSEN / FOTO: MARTIN BUBANDT

Navn: Jan Gerner- Knudsen.

Alder: 57 år.

År for sven-deprøve: 2015.

Fag: Kølemontør.

Svendeprøven i 1980 var slet ikke så krævende, som

den er i dag

En af opgaverne til svendeprøven som kølemontør er en værkstedsprøve,

hvor man skal bukke og lodde et kobberrør efter helt nøjagtige mål med

tolerancer ned til 1 mm på alle mål på kryds, længde og højde.


Underemne • Godt arbejde

Har du mistet dit medlemskort til Metal – og dermed også dit LO Plus-rabatkort?Bestil et nyt kort på loplus.dk/mistetkort, eller kontakt LO Plus-kundeservice på 70 10 20 60.

Se flere tilbud på loplus.dk – også på mobilen!

Få dit medlemskort på mobilen med medlems-kortapp’en. Send en sms med teksten ’kort’ til 1999. Det koster alm. sms-takst.

Medlemstilbud til dig fra

Med et Shell Card sparer du altid 17 øre pr. liter benzin og 22 øre pr. liter diesel.

Tilmeld dig på loplus.dk/shell

På ezzence.dk finder du flere end 7.000 skønhedsprodukter og 170 mærker. Udvalget dækker både til mænd, kvinder og børn. Bestil online og indtast kampagnekoden LOPLUS og få 7 % rabat. Eller betal med LO Plus Guldkort, så trækkes rabatten automatisk.

Læs mere på loplus.dk/ezzence

Få 6 % rabat på alt til din bolig i SILVAN

Fyld tanken uden at tømme banken

Få 7 % rabat på mere end 7000 skønheds-produkter

7 % rabat

6 % rabat

Kom i SILVAN og få råd og vejledning til dit gør-det-selv-projekt. Vis dit kort eller betal med LO Plus Guldkort og få 6 % rabat. Læs mere på loplus.dk/silvan

Særpris

TeknikTrænger bilen til et serviceeftersyn?

HISTORISK UDSALG i Synoptik

Få en SDS Service Basis for kun 895 kr. 34 kontrolpunkter inkl. olieskift og filter. Normalpris 1.195 kr.

Læs mere på loplus.dk/sds

Oplev kvalitetsforskellen - få 50 % på glas eller kontaktlinser og 10 % LO Plus rabat oveni.

Læs mere på loplus.dk/synoptik

Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende: din fagforening og din smartphone. Med app’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle dine med-lemsrabatter.Send en sms med teksten ’KORT’ til 1999, så modtager du et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm. sms takst.

10 % rabat

10 % rabat

HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORT APP OG FÅ DIT MEDLEMSKORT PÅ MOBILEN

Få 10 % på hele Zalando, når du køber for min. 500 kr. Du finder tøj til både ham, hende og børnene.

Læs mere på loplus.dk/zalando

Sådan får du dit medlemskort:

SEND EN SMS MED TEKSTEN ’KORT’ TIL 1999 ELLER

SCAN QR-KODEN

Forny garderoben med 10 % rabat

10 % rabat


HISTORIEN OM • TÆT PÅ TEKNIKKEN • MIG OG MIN MASKINE

TeknikLåsenTEKST: RASMUS STEGMANN

OLDTIDEN De første låse bestod blot af reb, der var bundet i svære knuder. De første eksempler på mekaniske låse er cirka 4000 år gamle og stammer fra Assyrien, Egypten og Persien. Disse låse bestod af træ.

1784 Joseph Bramah opfinder ”Bramah- låsen”. Den bruger en cylinderformet nøgle og er den første højsikkerhedslås. Opfinderen sætter en udfordring op og lover 200£ til den, der kan dirke låsen op. Udfordringen står til skue i hans butiksvindue i London.

1848 Linus Yale Sr. byg-ger videre på Abraham O. Stansburys design med stifter fra 1805. Den lås, som Linus Yale Sr. udvikler, bruges stadig i dag. Låsen består af fem stifter, der sidder fast på en fjeder. Indsættes den rigtige nøgle, vil stifterne blive skubbet op, indtil nøglehullet kan rotere og dermed åbnes.

1976 Norske Tor Sørnes opfinder VingCard, der er den første serieproduce-rede lås, der fungerer med et kort som nøgle. Kortet har 32 mulige huller, som låsen aflæser – det giver 4,3 milliarder mulige kombinationer af koder.

LÅSEN ER EN SIKKER HEDSAN ORDNING, DER FORHINDRER UVEDKOMMENDE I AT FÅ ADGANG TIL DINE PRIVATE SAGER. FÅ HISTORIEN OM LÅSEN HER.

CA. 870 De første me-tallåse blev opfundet i England. Låsen var simpel og bestod af simple forhindringer, der gjorde, at man ikke kunne dreje nøglen rundt, hvis ikke den passede.

1820 Charles og Jeremiah Chubb starter deres firma. De bygger videre på Robert Barrons lås fra 1778. Den benytter sig af et løftestangsprin-cip, hvor låsen skal skubbes igennem nogle plader i forskellige længder, som så interagerer med nøglen.

1851 Det lykkedes Alfred Charles Hobbs at dirke Bramah- låsen op. Det skete under ”Den store udstilling” i Krystalpaladset i London, og det tog ham hele 51 timer spredt over 16 dage. Han vandt derfor de 200£.

I DAG Din iPhone indeholder en finger aftryksscanner, og det kaldes en biometrisk lås. Biometriske låse findes eksempelvis også som nethinde-scannere og ansigts-genkendelse, og det er derfor baseret på nogle menneskelige karakteristika som nøgle.

KILDER: WIKIPEDIA, HISTORIENET.DK


Teknik • Tæt på teknikken


Teknik

STORT EVENT – KÆMPE PRODUKTION

VM-slutrunden i håndbold i Danmark i december blev produceret af DR og TV 2. Hele produktionen foregik i en OB-vogn, der dækker live-events. TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: ROBERT ATTERMANN ILLUSTRATION: ALLAN HØJEN

en harpiksind-smurte bold flyver med enorm kraft

mod målmanden. Uret viser 59.58, og Rumænien har fået et straffekast. Stillingen er 27-27, og du sidder på kan-ten af sofaen med rød-hvide julelys i øjnene. Rumænien brænder, og kampen går i forlænget spilletid. Håbet om VM-titlen 2015 lever endnu for Danmarks kvindelands-hold i håndbold. Det er ikke nu, forbindelsen må ryge...

Før du kan se live-tv i stu-en, skal signalet dog igennem en omfattende behandling.

Ude foran Jyske Bank Boxen-arenaen i Herning står en stor, hvid lastbil med TV 2-logo parkeret. Den er på størrelse med en almindelig lastbil, men når den bliver

parkeret, kan den slås ud, så den fungerer som et tv-pro-duktionsstudie på hjul.

Inde i den render op mod 20 mennesker rundt blandt blinkende farverige skærme. For det utrænede øje er vog-nen enormt kaotisk. Tingene går lynhurtigt herinde, men der er en imponerende orga-nisering, da hver enkelt ken-der sin egen og sidemandens opgaver. Inde i vognen sidder der blandt andre tv-teknikere, en lydtekniker, en grafiker og en producer. Produceren er ham i den hvide skjorte og de spidse sko. Han styrer hele showet.

Det er den proces og de folk, der sørger for, at du ikke går glip af så meget som ét sekunds håndbold. Vognen er en OB-vogn, som tv-stationer

bruger, når de skal producere tv ’i marken’. Martin Evald Pedersen og Benny Topbjerg arbejder som tv-teknikere på TV 2’s OB-vogn, hvor de står for meget af det tekniske og praktiske arbejde. Vognen har normalt hjemme i Odense, og det er Benny, der har kørt den til Herning.

Når vognen ankommer, er det Martins og Bennys ansvar at stille den op, så den bliver til en arbejdsplads. Det indebærer at slå den ud, stille op og pakke ned, når de skal hjem igen. Det tager cirka fire timer fra vognen bliver parke-ret, til den er produktionsklar.

TIL MINDSTE DETALJEMartin og Benny har spe-cialiseret sig i at arbejde i en OB-vogn. Det indebærer et

dybdegående systemkend-skab til, hvordan vognen er skruet sammen.

”Man kan sammenligne det lidt med en musiker, der skal kende alt til sit instrument, før det spiller”, forklarer Martin.

Martin og Benny sidder i den del af vognen, der hed-der ’Support’. Herfra holder de overblikket og sørger for at identificere problemer, der kan opstå – for eksempel hvis signalet ikke udkommer.

”Grundfilosofien i arbejdet er ’hvad er problemet, og hvad kan vi gøre, så vi kan fortsætte udsendelsen’. Det vigtigste er til hver en tid, at vi udkommer. Det er vores ansvar, at vognen fungerer, som den skal, og at den kan sende”, siger Martin.

D



Martin er uddannet elek-troniktekniker, og Benny er uddannet radiomekaniker. Martin har været på TV 2 siden 1999 – Benny i fire år.

Når transmissionen kører, er der altså forholdsvist stille på Martin og Bennys pladser. Deres hovedopgaver er at holde øje med, at tv-signalet bliver sendt ud og sørge for, at kampen bliver optaget på en harddisk samt brændt ned på XDCAM-HD-diske efterfølgende.

Billedet fra hallen kommer via kameraet frem til billed-mikseren, så produceren kan udvælge, hvilke vinkler og indstillinger, der skal sendes videre. Hvert kamera har sit eget kabel, og produceren kan via sin monitorvæg holde overblik over alle kamera-erne på én gang. Han skal blot trykke på en knap, og så har seeren et andet billede hjemme i stuen. Det gør hans

arbejde nemmere, at han kan regne med, at teknikken bare kører.

HELE VERDEN SER MEDDet er ikke kun i de danske stuer, at man fik Martin og Bennys signal ind.

”Det Internationale Hånd-bold Forbund (IHF) ejer ret-tighederne til slutrunden. Det er så DR og TV 2, der står for at producere det. Ud over de danske kanaler, producerede vi også til resten af verden”, forklarer Martin.

TV 2 og DR indgik et samarbejde om at producere VM i håndbold. Det betyder, at mens TV 2’s OB-vogn stod i Herning, så stod DR’s i Kolding. VM foregik nemlig i fire forskellige danske byer, og der var også lejet ekstra OB-vogne ind til at dække kampene i Næstved og i Frederikshavn.

Martin og Bennys plads i vognen er her. Herfra kan de holde øje med, at signalet og vognen opfører sig, som de skal.

Producerens bord hvor han styrer, hvilket kamera der skal sende, og om der er noget, der skal ses i langsom gengivelse


Underemne • Teknik

Benny Topbjerg og Martin Evald Pedersen foran TV 2’s OB-vogn, hvor de arbejder som tv-teknikere. Benny er siddende og Martin er stående.



PRODUKTIONEN VED HÅNDBOLD-VM I TAL

KAMERAER: 17.MIKROFONER: 25.ARBEJDSTID: I SNIT 10 TIMER PR. DAG OG CA. 175 TIMER UNDER HELE VM. DATA: CIRKA 6400 GB OPTAGET – 128 TIMER.

OB-VOGN PAKKET SAMMEN:

HØJDE: 4 METER.LÆNGDE: 16,5 METER. BREDDE: 2,5 METER.

SLÅET UD:

LÆNGDE: 20 METER. BREDDE: 6 METER.

VÆGT: 40 TON.

PRIS: 40 MILLIONER KR.

MANDSKAB: OP TIL 20.

OB-VOGN

35

4


Teknik

1 CCU Her sørger man for, at alle kameraerne er indstillet korrekt. Det vil sige, at alle kameraerne skal have sam-me farve og lys. Ellers kom-mer det til at se mærkeligt ud på skærmen. Kamerafol-kene inde i hallen behøver derfor ikke at indstille deres kameraer, da det bliver kla-ret herfra. Martin og Benny sidder også til tider og styrer CCU’en.

2 Support Under VM er det her, Martin og Benny sidder. De har ansvaret for opstillingen af vognen. Deres vigtigste job er at kende OB-vognen ind og ud, så hvis der går noget galt, så har de erfaringen og den rette viden til at løse det hurtigst muligt. Når der sen-des, sidder de derfor stand-by. De laver også præventivt arbejde for at mindske risikoen for problemer, der kan opstå senere. Desuden optager de udsendelserne på en harddisk og brænder dem senere ned på diske.

3 Audio Her sidder der kun én per-son – en lydtekniker. Som i CCU’en bliver al lyd styret herfra, men lydteknikeren er også afhængig af lydfolkene inde i hallen. De fungerer som lydteknikerens forlæn-gede arm. Det vil for eksem-pel være dem, der står og optager lyden ved interview med spillerne.

4 EVS Herfra bliver alt i slowmo-tion styret. Når der er mål eller andre gensynsværdige begivenheder under kampe-ne, sørger man herfra for, at produceren uden videre kan skifte over, så optagelsen af

begivenheden under kam-pen bliver sendt ud i stedet for live-feedet.

5 Billedmixeren Her sidder produceren og holder hele overblikket. Han har et panel med en masse knapper, som han bruger til at styre, hvilket kamera der sender ud. Produceren har alle 17 kameraer at vælge imellem inklusiv slowmo-tionoptagelser fra EVS’en. Ved siden af ham sidder en grafiker, som blandt andet lægger navne på spillere un-der interviews og laver den grafik, der viser stillingen.

12


Teknik • Mig og min maskine

HEBU MEDI-CAL HB 8894 Dimensioner: Længde 33 cm. Omkreds ved hånd-taget er 24 cm. Længden på klingen er 65 mm.Pris: 5-6.000 kronerPræstationer: Oscillerer og skærer derfor kun i hårdt materiale. Kan slet ikke skære i blødt materiale, og kan der-for bruges til knogler og gips.

år der bliver fundet et lig efter et mistænkeligt

dødsfald, skal liget obduce-res, så man kan finde ud af, hvordan personen er afgået ved døden. Den opgave klares på en af Danmarks tre retsmedicinske institut-ter. Erling Laursen på 48 år arbejder som retsmedicinsk tekniker på Aarhus Univer-sitetshospital. Her tager han imod ligene, når de ankom-mer, og han klargør dem til retsmedicineren ved at skære brystet op og kranieskallen af, så hjernen og andre organer er nemt tilgængelige. Når der skal skæres i knogler, bliver det hurtigt hårdt arbejde at være retsmedicinsk tekniker. Heldigvis har Erling et specielt værktøj til rådighed, som gør

arbejdet en hel del nemmere, nemlig en kraniesav.

HVAD GØR KRANIE-SAVEN SPECIEL?”Den bliver faktisk brugt til at skære gips op med. Den fungerer nemlig ikke som en vinkelsliber, selvom den ligner én. I stedet for at dreje rundt, så ’oscillerer’ den. Det betyder, at den svinger frem og tilbage mange gange i sekundet, hvilket gør, at den ikke kan skære i bløde materialer. Det betyder for eksempel, at man undgår at skære hele armen op, når man fjerner gipsen. Det bety-der også, at man kan undgå at gøre skade på hjernen forud for den retsmedicinske undersøgelse. Når vi har læ-gestuderende eller politifolk

med hernede, så tager vi lige saven og kører på kraniet, så det siger ’VRUUM’. De fleste træder et skridt tilbage, fordi de tror, det er en vinkelsliber. Så siger jeg ’nu skal du se noget sjovt’, og så kører jeg den lige rundt i hånden”.

HVORFOR ANSÆTTER MAN HÅNDVÆRKERE TIL DET ARBEJDE?”Det gør man, fordi hånd-værkere er vant til at arbejde med elektriske værktøjer, og de er vant til at håndtere dem. Man foretrækker hånd-værkere, fordi de har erfaring med elektriske værktøjer. Jeg er uddannet elektriker og faktisk også udlært frisør. Det er også kun i Aarhus, man ansætter håndværkere som retsmedicinske teknikere. Jeg

havnede her ved en tilfældig-hed. Jeg søgte bare stillin-gen, da den blev slået op”.

HVORDAN VEDLIGE-HOLDER I SAVEN?”Vi vasker den bare af med en opvaskebørste efter brug. Der er intet her, der er klinisk rent. Her har vi beskyttelse på for at holde os selv beskyt-tede. Det er ikke ligesom på operationsstuen, hvor man er pakket ind for at beskytte patienten. Hvis noget af vo-res andet udstyr går i stykker, og vi skal bruge noget nyt, så køber vi det nogle gange bare ovre i Stark. Det sparer os for en masse penge. Det gælder blandt andet en finecutter, vi også bruger til knogler. Kraniesaven kommer dog ikke fra Stark”.

N

Erling Laursen er frisør og elektriker – og nu retsmedicinsk tekniker på Aarhus Universitetshospital, hvor han skærer lig op og gør dem klar til obduktion. Et af hans værktøjer er en kraniesav, som kan skære gennem knogler på sekunder, men ikke kan trænge gennem huden.TEKST: RASMUS STEGMANN / FOTO: BRIAN RASMUSSEN

Kraniesaven kan ikke skære i hud

Når Erling Laursen skal skære i knogler, så bruger han en oscillerende sav. Den kan kun skære i hårdt materiale, og man kan derfor ikke skære sig på den.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. RING 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK

Faktisk er Alkas årsrejseforsikring for dig som medlem, 50% billigere i sammen- ligning med tilsvarende forsikringer hos andre selskaber. Rejseforsikringen inkluderer afbestillingsforsikring, dækker i hele verden og hele året. Rejseforsikringen er en tillægsforsikring til indboforsikringen.

Med Alkas rejseforsikring kan du og din familie nyde ferien fuldt ud

Få 10% i rabat som medlem


FÅR DUNOK I LØN?Der er fejl på alt for mange lønsedler. Lad os tjekke din lønseddel, så er du sikker på, at du får nok i løn, tillæg og pension.

LÆS MERE PÅ DANSKMETAL.DK/LONTJEK

Documents

TEMA - Dansk Metal · TEMA 5000 Robot-Odense Robotterne er myldret frem i er nu blevet Danmarks hoved-stad for robotteknologi. 10 ”Vi vil gerne se på en overenskomst” Maritime