Indholdsfortegnelse

1.0 INDLEDNING ......................................................................................................................................... 4

1.1 PROBLEMFORMULERING..............................................................................................................................51.2 SPECIALETS METODE OG OPBYGNING..............................................................................................................51.3 PRÆSENTATION AF EMPIRISK MATERIALE.........................................................................................................61.4 BEGREBSAFKLARING...................................................................................................................................71.4.1 TEKSTNING OG OVERSÆTTELSE..........................................................................................................................71.4.2 NAVNE OG TITLER...........................................................................................................................................7

2.0 TEKSTNING ........................................................................................................................................... 8

2.1 TEKSTNINGENS HISTORIE.............................................................................................................................82.1.1 TEKSTNING I DANMARK...................................................................................................................................82.1.2 DUBBING....................................................................................................................................................102.1.3 AUDITIV TEKSTNING......................................................................................................................................102.1.4 VOICE OVER................................................................................................................................................112.1.5 VERSIONERING.............................................................................................................................................112.2 TEKSTNING SOM OVERSÆTTELSESFORM........................................................................................................112.2.1 TEKSTNINGENS KARAKTERISTIKA......................................................................................................................122.2.2 REDUKTION AF ORIGINALDIALOGEN..................................................................................................................142.2.2.1 SLADREEFFEKTEN FRA BILLEDSIDEN................................................................................................................142.2.3 KENDSKAB TIL GENREN OG PUBLIKUMSDESIGN...................................................................................................162.2.4 RETNINGSLINJER FOR GOD TEKSTNING..............................................................................................................182. 3 ER TEKSTNING OVERSÆTTELSE?..................................................................................................................192.4 OPSUMMERING.......................................................................................................................................21

3.0 PRIDE AND PREJUDICE ........................................................................................................................ 23

3.1 RESUMÉ AF PRIDE AND PREJUDICE..............................................................................................................233.2 FORFATTERPORTRÆT................................................................................................................................243.3 GENRE..................................................................................................................................................253.4 SPROG..................................................................................................................................................263.5 FYSISK STED OG HISTORISK TID....................................................................................................................273.6 TEMA OG BUDSKAB..................................................................................................................................273.7 JANE AUSTENS POPULARITET......................................................................................................................283.8 PERSONGALLERI......................................................................................................................................293.8.1. ELIZABETH BENNET......................................................................................................................................293.8.2 MR DARCY.................................................................................................................................................293.8.3 MR BENNET................................................................................................................................................303.8.4 MRS BENNET..............................................................................................................................................303.8.5 MR COLLINS...............................................................................................................................................303.8.6 CAROLINE BINGLEY.......................................................................................................................................30

1

4.0 ANALYSE AF MAKROSTRATEGI ............................................................................................................ 31

4.1 GENRE.................................................................................................................................................314.2 OPDRAG...............................................................................................................................................324.3 OVERSÆTTELSESSITUATIONEN.....................................................................................................................334.3.1 ANALYSE AF UDGANGSTEKSTEN.......................................................................................................................334.3.3 ANALYSE AF MÅLTEKSTEN..............................................................................................................................344.4 OVERSÆTTELSESPROBLEMER.......................................................................................................................354.5 VALG AF MAKROSTRATEGI........................................................................................................................35

5.0 TEORI BAG ANALYSEMODEL ................................................................................................................ 36

5.1 REGISTERANALYSE...................................................................................................................................365.1.1 FIELD.........................................................................................................................................................375.1.2 TENOR.......................................................................................................................................................385.1.3 MODE........................................................................................................................................................385.2 IRONI...................................................................................................................................................395.2.1 KOMMUNIKATIONSSITUATION.........................................................................................................................405.2.2 VIRKEFELT...................................................................................................................................................415.2.3 SIGNALER....................................................................................................................................................415.2.4 KONTEKST...................................................................................................................................................415.2.5 KATEGORIER AF IRONI...................................................................................................................................415.2.6 FORMÅL.....................................................................................................................................................435.2.7 DELTAGERE.................................................................................................................................................435.2.8 SAMMENFATNING........................................................................................................................................435.3 TAKSONOMI..........................................................................................................................................445.3.1 OVERFØRSEL...............................................................................................................................................445.3.2 DIREKTE OVERSÆTTELSE.................................................................................................................................455.3.3 EKSPLICITERING............................................................................................................................................455.3.4 EKSPLICITERING AF PERSONLIGE PRONOMENER..................................................................................................465.3.5 TRANSPONERING..........................................................................................................................................485.3.6 PARAFRASE................................................................................................................................................485.3.7 NEUTRALISERING.........................................................................................................................................495.3.8 FORMALISERING..........................................................................................................................................505.3.9 KONDENSERING...........................................................................................................................................515.3.10 DECIMERING.............................................................................................................................................525.3.11 ANNULLERING............................................................................................................................................53

6.0 ANALYSE AF MIKROSTRATEGIERNE ..................................................................................................... 54

6.1 PRÆSENTATION AF ANALYSEMODEL.............................................................................................................546.2 SCENE 1: “FOR A YOUNG MAN IN POSSESSION OF A GOOD FORTUNE MUST BE IN WANT OF A WIFE”.........................556.2.1 REGISTERANALYSE........................................................................................................................................556.2.2 IRONI.........................................................................................................................................................596.2.3 OPSUMMERING...........................................................................................................................................606.3 SCENE 2: “NOTHING BUT THE DEEPEST LOVE WILL INTRODUCE ME INTO MATRIMONY”............................................616.3.1 REGISTERANALYSE........................................................................................................................................616.3.2 OPSUMMERING...........................................................................................................................................636.4 SCENE 3: “I AM NO LONGER SURPRISED AT YOU KNOWING ONLY SIX ACCOMPLISHED WOMEN, MR DARCY”................636.4.1 REGISTERANALYSE........................................................................................................................................64

2

6.4.2 IRONI.........................................................................................................................................................666.4.3 OPSUMMERING...........................................................................................................................................676.5 SCENE 4: “THE GARDEN, WHICH STANDS MY HUMBLE ABODE, IS SEPARATED ONLY BY A LANE FROM ROSINGS PARK”....676.5.1REGISTERANALYSE.........................................................................................................................................686.5.2 IRONI.........................................................................................................................................................716.5.3 OPSUMMERING...........................................................................................................................................736.6 SCENE 5: “BUT YOU CAN HARDLY DOUBT THE OBJECT OF MY DISCOURSE”...........................................................736.6.1 REGISTERANALYSE........................................................................................................................................746.6.2 OPSUMMERING...........................................................................................................................................776.7 SCENE 6: ”BE NOT ALARMED MADAM”.......................................................................................................776.7.1 REGISTERANALYSE........................................................................................................................................776.8 RESULTAT AF ANALYSEN............................................................................................................................81

8.0 KONKLUSION ...................................................................................................................................... 84

9.0 ABSTRACT ........................................................................................................................................... 86

10.0 LITTERATURLISTE .............................................................................................................................. 88

11.0 BILAG ................................................................................................................................................ 92

3

1.0 Indledning

Hvilke metoder anvender en tekster i sit arbejde, når originaldialog bliver overført til skrift nederst

på skærmen? Dette spørgsmål er min motivationsfaktor for dette speciale. Jeg har igennem mit studie

erhvervet erfaring indenfor oversættelse og tekstproduktion, og har derved fået kendskab til metoder

og strategier, der er med til at løse oversættelsesproblemer i forskellige fagtekster.

Jeg har ikke kendskab til tekstning på et professionelt niveau, men ved at oversættelsesprocessen kan

indeholde udfordringer, når der skal opnås en god og forståelig måltekst. Når man bevæger sig ud på

tekstningens dybe vand, er der flere udfordringer at tage stilling til. Tekstningen skal fungerer som

en del af et polysemiotisk billede, hvor teksterne skal gengive originaldialogen kort og præcist

indenfor bestemte rammer, tonen fra originaldialogen skal holdes, og samtidig skal det være skrevet

på et idiomatisk dansk, så den danske målgruppe forstår tekstningen. På denne baggrund synes jeg, at

det kunne være interessant at undersøge, hvilke teorier og metoder fra traditionel oversættelse man

kan bruge i tekstning.

For at finde ud af hvordan en tekstningsproces kan være foretaget, arbejder jeg i dette speciale med

BBC’s tv-serie fra 1995 Pride and Prejudice som er produceret på baggrund af Jane Austens roman

fra 1813 af samme navn. Serien er en af mine personlige favoritter, og jeg kan godt få øje på de

faglige udfordringer der ligger i at tekste denne serie.

Jane Austen er en kendt britisk forfatter, og Pride and Prejudice er et af hendes bedste og mest

gennemførte værker (Flavin 2004: 55). Dialogen i serien er udarbejdet med udgangspunkt i bogens

dialog og dermed talesprog fra 1800-tallet, som er en del mere formelt end det sprog, vi kender fra

Storbritannien i dag. Et af kendetegnene ved Jane Austens skrivemåde er hendes evne til at forme

personerne ud fra deres dialog, hvilket betyder, at personernes kendetegn og personlighed bliver

formet ud fra det de siger. Desuden er Jane Austen også kendt for brug af ironi i sit sprog, som hun

bruger til diskret at kritisere menneskelige træk og normer, som hun ikke bryder sig om i samfundet.

For at holde sig loyalt til udgangsteksten skal formelt sprogbrug samt ironi videreføres i tekstningen,

og dette har gjort mig interesseret at undersøge, hvordan den danske tekster har løst denne opgave.

4

1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at analysere, hvilke mikrostrategier den danske tekster har brugt til at

overføre den formelle sproglige stil samt ironi i BBC’s Pride and Prejudice.

For at finde svar på ovenstående spørgsmål vil jeg:

Undersøge hvordan tekstning adskiller sig fra andre oversættelsesformer, herunder hvad der

kendetegner en god tekstning.

Analysere makrostrategien anvendt i tekstningen og

Analysere mikrostrategierne anvendt i tekstningen og efterfølgende diskutere den danske

teksters valg af disse.

1.2 Specialets metode og opbygningFokus i denne opgave er at analysere hvilke mikrostrategier den danske tekster har brugt til at

oversætte den formelle sproglige stil samt ironi i sin udarbejdelse af de danske tekster til Pride and

Prejudice. Der er flere forskellige måder at gribe en sådan opgave an på. Jeg har valgt at udarbejde

en komparativ analyse, hvor jeg først analysere originalteksten og derefter analyserer målteksten

med særlig henblik på oversættelsen af ironi samt den formelle sproglige stil. Jeg har valgt at bruge

flere teorier og metoder, for at indkredse det jeg vurderer vigtigt i dette speciale. I nedenstående

afsnit vil de teorier og metoder, jeg har valgt, blive præsenteret.

Kapitel 2 omhandler tekstning og de karakteristika der kendetegner tekstning. Jeg bruger Henrik

Gottliebs teorier om tekstning til at belyse tekstnings historie og tekstning som oversættelsesform.

Henrik Gottlieb er en fremtrædende forsker indenfor tekstning. Han er lektor ved Københavns

Universitet og har selv arbejdet som tekster og har derfor både teoretisk og praktisk erfaring med

tekstning som oversættelsesform. Til at supplere Henrik Gottlieb bruger jeg Ib Lindbergs teorier

(1989) om tekstning i praksis.

Georg-Michael Luyken udarbejdede i 1991 en afhandling om Language Transfer i Europa, hvor han

kategoriserer billedmedieoversættelse som language transfer. Jeg stiller hans teori op imod Henrik

Gottliebs og Ives Gambiers teori (2003) og diskuterer, hvordan de tre teoretikere opfatter tekstning

som oversættelsesform.

5

I kapitel 3 bruger jeg Jørn Ingemand Knudsens analysemodel til at analysere baggrunden for tv-

serien. Analysemodellen er vedlagt som bilag 1. Dette er baggrundsinformation for kapitel 4 der

bestemmer udgangstekstens makrostrategi.

I oversættelse er der, ifølge Christiane Nord (1997) tre aspekter, der er vigtige at analysere inden

man udarbejder en oversættelse. De tre aspekter er: analyse af udgangsteksten, opdrag og

identifikation af oversættelsesproblemer. Disse tre aspekter, samt genren, bliver analyseret i kapitel 4

og leder til redegørelsen for tekstens makrostrategi.

I kapitel 5 udarbejder jeg min analysemodel, der søger at indkapsle den formelle sproglige stil samt

ironien. Jeg bruger M.A.K. Hallidays registeranalyse (1977) til at analysere den formelle sproglige

stil. Registeranalysen indeholder tre elementer; tenor, field og mode. Ved at analysere de tre

elementer, opnår man et indgående kendskab til temaerne i teksten, til formaliteten i teksten samt

produktions- og udgivelsesformen for teksten. Tilsammen danner de tre elementer basis for en

analyse, der viser oversættelsesproblemer på tekstens mikroniveau. Til at analysere ironien i teksten

bruger jeg Katharina Barbes (1995) model til at identificerer ironiske ytringer.

Halliday og Barbes metoder indkapsler den formelle sproglige stil samt ironien og danner basen for

næste skridt i analysemodellen, nemlig analysen af de mikrostrategier den danske tekster har brugt.

Jeg har udarbejdet en taksonomi af mikrostrategier baseret på Birgit Nedergaard-Larsens taksonomi

(1992) Henrik Gottliebs taksonomi (1994) samt Anne Schjoldagers taksonomi (2008) Taksonomien

indeholder kategorier, der viser hvordan den formelle sproglige stil samt ironien er oversat.

Kapitel 6 indeholder selve analysen, hvor seks udvalgte sekvenser fra serien bliver analyseret, Hver

sekvens indledes med en præsentation, hvorefter det formelle sprogbrug bliver indkredset og de

anvendte mikrostrategier bliver identificeret. Derefter bliver ironien identificeret ud fra Barbes

(1995) model, og de anvendte mikrostrategier bliver identificeret. Sidste del af kapitlet indeholder

resultater af analysen og en vurdering af tekstningen.

Specialet afsluttes med den endelige konklusion i kapitel 7, hvor svarene på spørgsmålene fra

problemformuleringen fremgår.

1.3 Præsentation af empirisk materialeSerien Pride and Prejudice blev udarbejdet af BBC i samarbejde med den amerikanske kanal A&E

Entertainment og vist første gang i Storbritannien i oktober/november 1995 og i USA i

6

januar/februar 1996, begge steder med stor succes (Sokol 1999) Serien er også vist på dansk tv. TV2

viste serien første gang i 1997, og efterfølgende er den vist ikke mindre end otte gange på TV2 og

TV2’s søsterkanaler (bilag 2) Derudover er den også udgivet på DVD i Danmark i 2004, og det er

tekstningen af DVD udgaven, jeg vil analysere i dette speciale.

Pride and Prejudice serien varer i alt 327 minutter, og er derfor for stort et korpus til et speciale som

dette. De seks udvalgte sekvenser er alle valgt ud fra kriteriet om, at de indeholder et sprogbrug der

viser de forskellige personers måde at bruge sproget på. Tre af scenerne indeholder ironi, og er nogle

af de scener der ofte bliver nævnt af teoretikere som eksempler på ironiske ytringer. De udvalgte

scener er primært fra den første halvdel af serien, idet den verbale ironi er stærkest her.

Handlingsresumé af serien samt personkarakteristikker findes i afsnit og x.xx. De udvalgte

sekvenser bliver præsenteret individuelt i specialets analysedel. En transskribering af de udvalgte

sekvenser findes i bilag 3.

1.4 Begrebsafklaring

1.4.1 Tekstning og oversættelse

For overskuelighedens skyld adskiller jeg de to termer tekstning og oversættelse. I min terminologi

er tekstning den arbejdsproces der fremkommer, når en billedmedieoversætter overfører

originaldialogen fra en film, tv-serie eller program til tekst, der står skrevet nederst i billedet på en

eller to linjer. Oversættelse omfatter den traditionelle opfattelse af ordet, hvor en oversætter skriftligt

overfører en tekst fra et sprog til et andet. Desuden bruger jeg termen tekster om

billedmedieoversættere, da det er den term som forbundet Forum for Billedmedieoversættere

(herefter forkortet FBO) bruger. Oversætter bruger jeg om personer der udarbejder oversættelser i

den traditionelle opfattelse af ordet.

1.4.2 Navne og titler

Jeg bruger de engelske titler fra bogen og serien i dette speciale. Dvs. at hvis et navn på en person

indeholder en titel bliver dette ikke oversat, men overført til denne tekst. Baggrunden for dette er, at

både i bogens danske udgave (Austen 2006) samt i dvd-udgaven er titlerne ikke oversat, og derfor

vurderer jeg at en oversættelse af titlerne vil skabe unødige forstyrrelser i læsningen.

7

2.0 Tekstning

Dette kapitel giver en introduktion til tekstningens historie set i et dansk perspektiv samt et indblik i

andre arbejdsmetoder man bruger indenfor billedmedieoversættelse. Efterfølgende analyseres

tekstningens generelle udfordringer og begrænsninger, herunder tekstningens karakteristika,

reduktion af originalversionen, kendskab til målgruppen samt retningslinjer for god tekstning. Sidst i

kapitlet diskuteres, hvordan tekstning passer ind i den generelle opfattelse af oversættelse og

forskningen indenfor tekstningen gennemgås.

2.1 Tekstningens historieBilledmedieoversættelse startede for alvor i 1929, da man i Hollywood gik fra stumfilm til talefilm. I

stumfilmene brugte man såkaldte ”mellemtekster” til at fortælle, hvad der foregik i scenerne. Disse

”mellemtekster” kunne klippes ud af filmen og erstattes af ”mellemtekster” på et andet sprog, og på

denne måde kunne den enkelte stumfilm tilpasses det nationale sprog i et land. Ved overgangen fra

stumfilm til talefilm var dette ikke længere muligt. I talefilm skulle hele dialogen overføres til

nationale sprog og alternativer til ”mellemteksterne” skulle udtænkes. Der var to metoder, der hurtigt

blev dominerende; nemlig dubbing (også kendt som eftersynkronisering) og tekstning. I Europa var

det primært de store sprog som tysk, fransk, spansk og italiensk der benyttede sig af dubbing,

hvorimod små sprog som f.eks. dansk benyttede sig af tekstning.

2.1.1 Tekstning i Danmark

I Danmark har vi tradition for at tekste udenlandske biograffilm, tv-serier, udsendelser og dvd-film.

Metoden foregår ved, at dialogen bliver gengivet på skrift nederst i billedet synkront med at

billederne vises. Metoden blev første gang anvendt i en dansk biograf d. 17. august 1929, da den

amerikanske film The singing fool havde premiere under titlen Den syngende Nar. Berlingske

Tidende gav efterfølgende denne anmeldelse, der ikke umiddelbart er positiv overfor tekstningen,

men erkender at det er en begyndelse:

”Irriterende er det at faa danske, ufyldestgørende Tekster ind paa selve Filmsbilledet, samtidig med

at Personerne siger Ordene paa engelsk (…) men vi er jo endnu ved Begyndelsen.

(citeret fra Gottieb 1994: 22)

8

Årsagen til, at man valgte at bruge tekstning, var ikke at man ønskede at bevare originaldialogen, og

dermed også lade seerne få et indblik i den fremmede kultur, men fordi tekstning var, og stadig er

den billigste måde at oversætte udenlandske biograf eller TV produktioner.

Gottlieb (1994) bruger følgende citat fra Dinesen og Kau (1983) for at beskrive hvorfor dubbing blev

fravalgt til fordel for tekstning:

”Processen var besværlig, omstændelig og alt for dyr til at kunne betale sig i et lille land som

Danmark”

I 1956 fik DR lov til at sende spillefilm på skærmen, hvilket, indtil da, havde været forhindret af

filmbranchen, der stadig krævede at film skulle ses i biografen, frem for hjemme i stuerne. Grundet

at det nu var muligt at se udenlandske film og udsendelser i dansk tv, var man nødt til at udarbejde

metoder til at tekste disse.

I takt med udviklingen indenfor mediebranchen har udbuddet af udenlandske kanaler været stødt

stigende, og i 1970erne blev det muligt at modtage andre kanaler end DR i Danmark. 1988 blev

DR’s markedsmonopol brudt og de fik konkurrence fra TV2 og andre kanaler. DR og TV2 er public

service kanaler, hvilket betyder at de skal sende nyheder og en del af udsendelserne skal være

egenproduktioner, hvilket betyder DR og TV2 ikke kan sende udenlandske serier som det passer

dem. Det kan derimod kommercielle tv-kanaler og de sender i højere grad udenlandske tv-

produktioner, idet de er billigere at sende, og derfor stiger behovet for tekstere der kan tekste de

udenlandske udsendelser.

Som en bonus har danskernes brug af undertekster resulteret i at vi generelt er bedre til at forstå og

tale engelsk, end de mennesker der bor i de lande, hvor dubbing er den foretrukne måde at gengive

dialogen på (Gottlieb 1994: 22). Tekstning er også den foretrukne metode, når udenlandske film skal

fremvises på internationale filmfestivaler, da der er bred enighed om at filmen bevarer største delen

af sin originalitet, når også sproget bliver bevaret, og selv blandt fortalere for dubbede film hersker

der enighed om, at der er langt mellem gode dubbede film.

Danmark og resten af Skandinavien opfattes som rene tekstningslande, og generelt har dubbing et

dårligt ry her. Imidlertid bruges dubbing også i Danmark som oversættelsesmetode, men dog kun i

animerede film, tegnefilm eller familiefilm. (Gottlieb: 2008 og Luyken: 1991) Som eksempel kan

nævnes at filmene om den populære troldmandslærling Harry Potter også er eftersynkroniseret med

dansk tale. Der findes dog ikke film i Danmark der udelukkende sælges som dubbede film. Alle film

i Danmark sælges med muligheden for at se originalversionen med tekster på (Gottlieb 2008).

9

2.1.2 Dubbing

Dubbing er betegnelsen for den teknik, der erstatter originaldialogen i en film eller en tv-serie med

dialog på det enkelte lands nationalsprog. Hver skuespiller i filmene eller tv-serierne bliver således

stemmemæssigt erstattet af en skuespiller af samme alder og køn fra det pågældende land. I stedet

for at høre den originale skuespillers stemme, hører seerne i den dubbede version en national

skuespiller erstatte de replikker som originalskuespilleren fremfører synkront med at

originalskuespilleren bevæger sine læber. Dubbing er en forholdsmæssig dyr måde at erstatte

originaldialogen på, da der er flere personer involveret i dubbingproceduren end i

tekstningsproceduren, hvor det typisk kun er en person, der udfører tekstningsarbejdet.

Dubbing er ofte kritiseret for at skabe et manipulerede billede af en udenlandsk produktion. Da

seerne ikke hører originalsproget, bliver de snydt for den del af kulturen som sproget står for, og de

får derfor ikke et retvisende billede af den samlede kultur fra oprindelseslandet. Da hele lydsporet

bliver erstattet har modtagerne heller ikke mulighed for at høre den originale dialog, og dermed høre

om der er fejl i oversættelsen. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Hvis modtagerne ikke

kan høre originaldialogen, kan de ikke koncentrere sig om at høre efter fejl, hvilket kan være en

fordel for billedmedieoversætteren, der i tekstningens univers ofte må stå for skud, hvis

modtagergruppen ikke helt fanger den mikrostrategi, som teksteren har anvendt. Men det kan også

være en ulempe at målgruppen ikke kan høre originaldialogen, idet der kan være manipuleret med

det, som skuespillerne egentlig siger (Gottlieb 2008).

Dubbing har den fordel for seerne at de undgår støj i modtagelsen af kommunikationen. Ved dubbing

skal seerne kun koncentrere sig om handlingen og billederne og får dialogen gengivet på deres eget

sprog, hvorimod tekstning har mere støj i kommunikationen. Her skal seerne koncentrere sig om

handling og billeder, samtidig med at de skal lytte til et, nogle gange uforståeligt sprog, og læse

underteksterne. Det vil sige, at der er mere at koncentrere sig om i tekstede versioner af film eller tv-

udsendelser.

2.1.3 Auditiv tekstning

Udover tekstning og dubbing blev der også eksperimenteret med andre former for oversættelse af

udenlandske produktioner, når film skulle vises i biografen. En af dem var auditiv tekstning, der er

en hybrid mellem tekstning og dubbing. Ved auditiv tekstning blev den originale lydside bibeholdt,

10

mens en optagelse af dialogen på det enkelte lands sprog blev afspillet i høretelefoner, der var

installeret i hvert biografsæde. Metoden giver den fordel at seerne oplever originalsproget, samtidig

med at de hører deres eget sprog i høretelefonerne. På den måde bevares originaldialogen uden at

billedet bliver forstyrret af teksterne som ved tekstning. Denne metode vandt aldrig indpas i Vesten,

men er stadig brugt i Østen. (Gottlieb 1994)

2.1.4 Voice over

En fjerde metode der blev eksperimenteret med var voice over. Denne metode består i at

originaldialogen på filmen bevares, mens en person ”taler ind over” den originale lyd med reduceret

lydstyrke, der lige akkurat kan høres af seerne. Første del samt sidste del af replikken kan høres af

seerne, men ind imellem er der en person der oversætter dialogen til målsproget. Det er den samme

person, der oversætter samtlige personer i originaldialogen. Man afprøvede også denne metode i

danske biografer, men fravalgte den til fordel for tekstning. Metoden er dog stadig brugt i

udenlandske børneudsendelser der bliver sendt på dansk tv eller udsendt på dvd. Den svenske

børneserie om Emil fra Lønneberg er et godt eksempel på, hvordan voice over bliver anvendt.

2.1.5 Versionering

Versionering er endnu en metode der anvendes i billedmedieoversættelse. I Danmark bruges

versionering i udenlandske dokumentarprogrammer, hvor man erstatter fortællerens stemme i

originalversionen med en dansk fortæller. Versionering giver mulighed for at adapterer en

udenlandsk dokumentar til danske forhold. Metoden bliver ofte brugt sammen med tekstning, idet

interviews i dokumentarprogrammer er tekstede.

2.2 Tekstning som oversættelsesformI det følgende afsnit vil jeg belyse nogle af de generelle udfordringer og begrænsninger der

karakteriserer tekstning som oversættelsesform, og nedenstående punkter bliver gennemgået:

1. Tekstningens karakteristika

2. Reduktion af originaldialogen

3. Kendskab til genre og målgruppe

4. Retningslinjer for god tekstning

11

Punkt et, to og fire er karakteristiske for tekstning, hvorimod punkt tre er karakteristisk såvel for

tekstning som traditionel oversættelse.

2.2.1 Tekstningens karakteristika

Henrik Gottlieb definerer tekstning som følgende: (2000:55)

”Tekstning udmærker sig ved at være (1) forberedt kommunikation med et (2) skriftligt udtryk af (3)

additiv natur (4) præsenteret synkront i en (5) flygtig og (6) polysemiotisk helhed”.

Da tekstning er udarbejdet på forhånd, differentierer den sig fra anden oversættelse, hvor tale er

involveret. Tolkning foregår ved mundtlig oversættelse af dialog fra et sprog til et andet, og er

kendetegnet ved at det foregår simultant med taleren af originalsproget, og kan derfor ikke være

forberedt. Oversættelse i den traditionelle forstand foregår skriftligt fra et sprog til et andet.

Tekstning foregår fra tale til skrift og er den eneste kommunikation, hvor mundtlig dialog bliver

gengivet i skriftlig form. Nedenstående model viser, hvordan tekstning bevæger sig diagonalt fra

originaldialog til skrift på målsproget.

Tale (SL) Tale (TL) Tolkning

Teksning

Skriftlig oversættelse

Skriftlig (SL) Skriftlig (TL)

SL = Source language

TL = Target language

(Gottlieb 2008)

Talesprog er defineret ved at være impulsiv og indeholde korte sætninger, der nogle gange er

uafsluttede. Talesprog indeholder mange småord og mange gentagelser, og indeholder også spontane

pauser og er mere personligt end skriftsprog. Kendetegnene ved skriftsprog er, at det er envejs, og

det er planlagt. Derudover indeholder det få gentagelser, nogle gange med lange sætninger, der er

afsluttede og kan være informationstunge. (Becker-Jensen 1998).

12

Tekstningen tilføjer informationer til originaldialogen, idet originaldialogen bliver bibeholdt og

teksterne er et supplement til de seere, der ikke forstår originaldialogen.

Teksterne eksponeres synkront med den billedblok, som de skal supplere. Derfor er der tale om tekst,

der kun er der flygtigt. Dog skal nævnes, at det kun gælder biograffilm og almindelig tv. Det er

muligt for seeren at gense en sekvens på en dvd, hvis man ikke fik det hele med. Men i biografen og

på almindeligt tv kan man ikke selv bestemme hastigheden på teksterne, hvilket gør at teksterne

opfattes som flygtige. Her skal det også nævnes, at Gottlieb (1997) mener, at idet teksterne gengives

synkront med billederne skaber det en ny version af filmen eller udsendelsen for den nye målgruppe.

Mens der er mest fokus på billede og dialog i originalversionen, er der mere fokus på både billede og

undertekster i den tekstede udgave. Originaldialogen vejer ikke nær så højt i den tekstede udgave

som i originalversionen. Dette skyldes at den nye målgruppe skal koncentrere sig om billeder, og

selv om de forstår dele af originaldialogen, vil de ufravigeligt støtte sig til underteksterne (Gottlieb

1994: 125ff)

Tekstning er en del af et polysemiotisk billede, hvilket betyder at det er en del af en samlet helhed.

Billede, dialog og lyd fungerer sammen i den originale version, og teksterne skal fungere

selvstændigt og samtidig spille sammen med billede, dialog og lyd.

Henrik Gottlieb (1997) definerer tekster som ”gengivelser af verbalelementer i billedmedierne i form

af synkront eksponerede tekstblokke”.

Verbalelementerne er oftest dialog men dækker også over følgende mundtlige ytringer:

speakerkommentarer,

(indre) monolog hos hovedpersonen,

samtalen mellem to eller flere personer,

situationer hvor mange taler uafhængigt af hinanden eller i munden på hinanden, og

sang, enten handlingsbærende, som i musicals og operaer eller blot stemningsskabende.

(Gottlieb 1997:139)

Udover verbalytringerne er det også andre skriftlige ytringer, der bliver tekstet. Gottlieb kalder disse

ytringer for skilte og det dækker over begreber som f.eks. avisoverskrifter eller titler på f.eks.

offentlige steder. Derudover er der billedtekster som Gottlieb kalder de tekstede informationer der

angiver f.eks. titlen på filmen, ofte skrevet med en speciel font. Billedtekster kan også være navn og

titel på interviewede personer i f.eks. nyhedsudsendelser og dokumentarprogrammer.

13

Gottlieb (1994: 55-56) inddeler tekstning i yderligere to kategorier; nemlig interlingval tekstning og

intralingval tekstning. Interlingval tekstning er overførsel af dialog fra et sprog til et andet, som vi

kender det fra udenlandske biograffilm, film, tv-serier eller programmer. Intralingval tekstning er

overførsel af dialog fra tale til skrift men inden for samme sprog. Denne form for tekstning bruges

som hjælp til døve og hørehæmmede.

2.2.2 Reduktion af originaldialogen

Når man arbejder som tekster, er der flere mediespecifikke faktorer man skal tage hensyn til under en

arbejdsproces. Teksteren er nødt til at tekste efter de vilkår, som mediet giver, hvilket betyder at der

kan forekomme en reduktion i tekstningen. Reduktion betyder, at originaldialogen bliver beskåret i

tekstningen, og kun det vigtigste fra dialogen overføres til tekstningen. Reduktion er en

nødvendighed i tekstning, som både teoretikere og erfarne tekstere er klar over, og som også er et af

kritikpunkterne ved tekstning. (Gottlieb 1994)

Gottlieb (1994:73) opstiller følgende faktorer som er medvirkende til at teksteren er nødt til at

reducere i tekstningen:

Sladreeffekt fra billedsiden

Sladreeffekt fra den nonverbale lydside

Sladreeffekt fra dialogen

Mediets tekniske begrænsninger

Tale- og klipperytme

2.2.2.1 Sladreeffekten fra billedsiden

Teksterne bliver influeret af hvordan personerne på skærmen gestikulerer og bruger mimik.

2.2.2.2 Sladreeffekten fra den nonverbale lydside

Den nonverbale lydside er f.eks. stemmeføring. Lydsiden vil nogle gange hjælpe seerne på vej, idet

de kan høre, hvilken sindsstemning, personen der ytrer udtalelsen, er i. Et eksempel på en person der

bruger sin stemme og intonation til at vise, hvad hun mener, er Mrs Bennet i Pride and Prejudice. I

startscenen, som bliver analyseret senere, bruger hun sin stemme og toneleje til at vise, hvordan hun

opfatter nyheden om, at en ung ugift mand netop er flyttet til egnen.

14

2.2.2.3 Sladreeffekten fra syntaktiske, semantiske og leksikalske størrelser i dialogen

Ifølge Gottlieb (2008) forstår ca. 80% af danskerne engelsk, og jo mere engelsk den danske

målgruppe kan, jo mere detaljerede bliver underteksterne. Teksteren følger så og sige

originaldialogen og oversætter mere i overensstemmelse med originaldialogen, idet seerne ellers vil

føle sig snydt for noget, og dermed klassificere teksten som dårlig.

Et eksempel på dette viser Gottlieb (2008) i filmen Sabrina fra 1954. Følgende replik indgår:

”I’m not very bright. It took me until this morning to add two and two together”

I biograf udgaven fra 1954 er denne replik tekstet med følgende:

”Jeg lagde to og to sammen”

I den danske dvd-udgave fra 2001, er mere af originalreplikken tekstet;

”Det varede indtil i morges, før jeg havde lagt to og to sammen”.

Dette er et godt eksempel på, at den danske tekster er nødt til at følge originaldialogens rytme, ellers

vil de danske seere føle sig snydt for en del af oversættelsen. Lindberg (1989) mener, at når man

oversætter fra engelsk skal man holde sig 90% til originaldialogen. Havde det været et andet, mere

eksotisk sprog, som færre danskere kender, kan man godt slippe af sted med at tekste mere litterært,

men når seerne kan høre og forstå det meste af originaldialogen, skal man som tekster holde sig tæt

til originalen (Lindberg 1989 og Gottlieb 1994)

Men det kan også være farligt at holde sig for tæt til udgangsteksten. På den måde kan der opstå

uidiomatiske sætninger på dansk og tekstning kan være præget af anglicismer, der får danske seere til

at studse ved oversættelsen. Jeg vurderer, at det ikke er nødvendigt at fordanske det engelske udtryk,

hvis der findes et idiomatisk passende udtryk på dansk.

2.2.2.4 Mediets tekniske begrænsninger

Folk læser langsommere end de taler, og derfor er det nødvendigt at gengive dialogen i en reduceret

udgave. I tekstning opererer man med begrebet eksponeringstid, hvilket er det tidsrum, hvor den

enkelte undertekst er i billedet. Man regner i anslag pr. linje eller tegn i sekundet (characters per

second). 37 tegn pr linje inklusivt mellemrum er det antal man regner hos Dansk Video Tekst.

(Andersen: 2004 og Gottlieb 2008. Eksponeringstiden for en enkelt tekstningslinje er på 3 sekunder,

hvorimod en dobbelt tekstningslinje er på skærmen i 5-7 sekunder. Hvis en tekstningslinje fylder

mindre end 37 tegn, skal linjen stå på skærmen i tilsvarende kortere tid.

15

Desuden varierer tegn i sekundet også efter, hvilket medie teksteren udarbejder tester til. De

skandinaviske public service kanaler holder sig til 10-12 anslag pr. sekund, hvorimod nogle af de

kommercielle tv-kanaler er oppe på 14-16 tegn i sekundet. Dvd- og biograftekstning er oppe på ca.

16 tegn i sekundet (Gottlieb 2008: 233-234) Grunden til denne forskel er at koncentrationen ofte er

anderledes alt afhængigt af, hvor man befinder sig som seer. Hjemme i stuerne bliver fjernsynet tit

opfattet som baggrundsstøj, mens målgruppen laver andre ting, og ikke følger koncentreret med i

udsendelsen.(Gottlieb 1994: 133ff) Når seerne køber en dvd eller går i biografen for at se en film, må

man formode, at det er for at holde fokus på filmen, og derfor er seerne mere koncentrerede om

denne end havde det blot været et tilfældigt program i fjernsynet. Biografen giver også mulighed for

at koncentrere sig om filmen uden afbrydelser der kunne forekomme, hvis man befandt sig hjemme i

sin stue.

2.2.2.5 Tale- og klipperytmen i programmet

Tale og klipperytmen kan være en medvirkende faktor til at teksteren er nødt til at reducere i teksten.

Hvis klipningen ligger op til noget andet, er man nødt til at rette sig efter filmen. En gylden regel er,

at teksterne skal af ved sceneskift, eller når billedet skifter. F.eks. hvis en bjergbestiger forklarer at

han skal bestige et bjerg, og billedet skifter til et billede af bjerget, må teksterne ikke hænge ind over

billedet af bjerget. (Lindberg 1989) Her må teksteren se bort fra 3 sekunders og 5-7 sekunders reglen.

(Lindberg 1989)

2.2.3 Kendskab til genren og publikumsdesign1

Uanset om man udarbejder tekstning eller anden oversættelse er det vigtigt at kende formålet med

oversættelsen, genren og det publikum som skal læse målteksten. Genren og publikumsdesign vil

blive præsenteret i dette afsnit mens formålet med oversættelsen vil blive analyseret i afsnit 4.3.

I tekstningsarbejde findes der forskellige genre, såvel som i andre dele af oversætterindustrien.

Programmer, film og serier deles, ligesom fagtekster, op i genrer, der har sproglige træk, som man

som tekster skal være opmærksom på.

I satire, komedier, sit-coms og sangprogrammer er sproget i centrum. Her ligger fokus på

sproglige virkemidler som f.eks. ordsprog, allusioner og sproglig rytme. Teksteren skal ligge

vægt på det sproglige.

1 ‘Publikumsdesign’ er min oversættelse af A.Bells begreb audience design (Hatim og Mason 1997)

16

I spillefilm, portrætudsendelser og shows er sproget med til at uddybe den talendes

personlighed, og derfor er det vigtigt for teksteren at ramme den tone der beskriver den

talende.

I nyheder, dokumentarprogrammer og sport er begivenheden i centrum, så derfor er det

informationen der her er vigtigst.

(Gottlieb 1994: 70-71)

Målgruppen for filmen eller tv-serien spiller også en rolle for teksteren. Begrebet publikumsdesign

betegner de potentielle modtagere som en film eller en tv-serie har. A. Bell deler modtagerne op i

fire kategorier (Hatim og Mason 1984): addressees, auditors, overhearers og eavesdroppers. Han ser

filmens eller tv-seriens karakterer (addressees) som de primære modtagere af originaldialogen.

Auditors er de karakterer, der er tilstede i scenen, som kan byde ind i samtalen og overhearers er

karakterer, der er med i scenen, men ikke er med i samtalen. Eavesdroppers er seerne. Bell antager,

at en manuskriptforfatter først og fremmest skriver replikkerne til den første kategori addressees i

den fiktive verden, hvor addressees opholder sig.

Teksterens rolle i publikumsdesignet er, at han/hun bør danne sig et billede af de forskellige

modtagere der findes i filmen eller serien, og holde sig loyalt både overfor den første

modtagergruppes samtale samt overfor seerne, hvilket nogle gange er umuligt, idet nogle ytringer er

svære at overføre til målteksten. Dermed opstår konflikten, hvor teksteren typisk prioritere

forståelighed overfor målgruppen frem for loyalitet mod originaldialogen.

2.2.3.1 Genre og publikumsdesign for Pride and Prejudice

Ifølge ovenstående skal der være fokus på karakterernes personlighed i spillefilm, portrætudsendelser

og shows, mens satire og komedier har fokus på det sproglige. Spørgsmålet er blot, hvor Pride and

Prejudice placerer sig? Jeg vurderer, at Pride and Prejudice er en hybrid af ovenstående. Det er en

serie, hvor fokus traditionel er på karaktererne, samtidig med at seerne får vigtige oplysninger om

karaktererne gennem sproget, så en del af fokus bør også være på sproget. Forståelsen for målteksten

er altafgørende for tekstningen, så derfor må teksteren vurdere fra replik til replik, hvad der er

vigtigst at medtage i tekstningen.

17

2.2.4 Retningslinjer for god tekstning

Direktør for Dansk Video Tekst, Ib Lindberg vurderer, at den gode tekst er den, man aldrig ligger

mærke til (1989). Dette er også sloganet for hans virksomhed, og må derfor være den mission og

strategi som virksomheden holder sig til. Teksteren skal ganske enkelt udarbejde en tekstning under

de vilkår beskrevet ovenfor og som fungerer som del af en helhed.

En dansk målgruppe sætter sig ikke tilrette i sofaen for at se gode tekster (Gottlieb 1994), men sætter

sig for at blive opdateret via nyhederne eller ved at lade sig underholde af udsendelser eller film.

Teksterne skal ”bare være der”, uden at man ligger mærke til dem.

Tekster, skal, som enhver anden oversættelse også være forståelige for modtagergruppen, ellers

falder ideen om oversættelse til jorden. Gottlieb opstiller to faktorer, der er medvirkende til at en

tekstning er vellykket; nemlig at teksteren får mest muligt med i oversættelsen, og seeren får mest

muligt ud af programmet, og hvordan opnår man så dette? Det gælder om at opnå en funktionalistisk

ækvivalens der fungerer for målgruppen. Dette opnås ved at oversætte til et flydende dansk, der

holder sig op af originaldialogen. Tekstningen skal være let at overskue for den danske målgruppe,

så derfor skal den danske tekster tage stilling til eksponeringstid samt at linjedelingen er foretaget på

de rette tidspunkter. Til slut skal teksterne synkront supplere den del af originaldialogen der bliver

ytret i samme øjeblik som teksten er på, så det danske publikum aldrig er i tvivl om hvem der siger

hvad. (Gottlieb 1994:72)

En god tekstning kræver også, at den danske tekster har overblik over det emne, der tekstes indenfor

samt behersker de særlige tekniske karakteristika. Kirstine Batoli (2009) gør i sin artikel om

tekstning opmærksom på at tekstningen på DR’s kanal DR Update bliver overladt til journalisten, der

har udarbejdet indslaget. Journalisterne er modvilligt gået med til at tekste, men da journalister ikke

nødvendigvis har oversættererfaring, eller kender til de metoder som erfarne tekstere har, kan det

resultere i en uheldig oversættelse på skærmen. Dette er et billede på at sproget i tekstningen er

vigtig, men at sprog desværre bliver underkendt. Det er efter min mening sørgeligt at en public

service station som DR bruger journalister uden teknisk efteruddannelse til at tekste nyheder, da det

spreder en dårlig opfattelse af tekstning generelt.

Derudover kan man se på FBO’s hjemmeside, at der findes mange skruebrækkere i tekstningsfaget.

FBO har listet de tekstningsbureauer som der er indgået overenskomst med og samtidig også listet de

tekstningsbureauer, som der ikke er indgået en overenskomst med (bilag 4).

18

2. 3 Er tekstning oversættelse?Spørgsmålet om hvorvidt tekstning er oversættelse eller ej er ofte debatteret blandt sprogforskere.

Luyken (1991) bruger termen language transfer, når han beskriver de metoder hvorpå, man

overfører dialog fra et sprog til et andet i billedmedieoversættelse. Han erkender dog, at der er tale

om en form for oversættelse, men at den ikke passer ind i den traditionelle opfattelse af oversættelse

på grund af de karakteristiske træk som billedmedieoversættelse har.

“Common sense seems to indicate that, of course, Language Transfer is a form of translation. But in

fact, most text book definitions of ‘translation’ simply do not fit audiovisual Language Transfer. It

differs from other forms of translation in at least four essential features”

(Luyken 1991: 153ff)

Ifølge Luyken (1991) har tekstning følgende karakteristiske træk som gør den anderledes end

traditionel oversættelse. For det første indebærer en oversættelse i den traditionelle forstand en

overførsel fra et sprog til et andet sprog, og målgruppen har typisk ikke adgang til originalteksten.

Herved adskiller tekstning sig idet originalteksten bevares, og målteksten tilføjes.

For det andet er det tekstningens begrænsninger, der bestemmer, hvad der skal oversættes eller ej.

Det er ikke muligt at tilføje forklaringer og noter som det er i anden skriftlig oversættelse, og

teksteren må ofte fortolke det, som originalversionen siger.

For det tredje er tekstning gengivet kortere end originalen, hvilket kan betyde, at noget af meningen

går tabt i oversættelsen.

Sidst men ikke mindst, mener Luyken, at teksteren som den eneste har mulighed for at redigere i

teksterne, og at teksteren på den måde har et ansvar for, hvad der skal med, og hvad der skal sorteres

fra. Luyken erkender, at ligesom i traditionel oversættelse, skal teksteren kende til kultur og

sprogbrug i det land, hvor originalteksten kommer fra og samtidig have stor sproglig viden og

forståelse indenfor det sprog der bliver oversat til, der som oftest vil være teksterens modersmål. Det

kræver indsigt at formidle et budskab på et andet sprog indenfor de begrænsninger som tekstning

sætter.

Ovenstående observationer leder Luyken frem til, at tekstning og andre former for

billedmedieoversættelser hører ind under den kategori som oversættelsesteoretikeren Peter Newmark

(1977/1989) kalder communicative translation. Dette betyder, at man som oversætter bruger

19

udgangsteksten som en vejledning eller guideline for oversættelsen, hvor ikke alle ord bliver oversat

men meningen kommer frem:

”Following Peter Newmark’s distinction between semantic and communicative translation,

subtitling is a communicative translation par excellence. As such it is much less concerned with the

words of the speaker than with the intention of what the speaker wanted to say”

(Luyken 1991: 156)

I Gottliebs teori (2000) hører tekstning ind under begrebet oversættelse, men han kategoriserer

oversættelse alt afhængigt af, hvilken form det er. Den ene kategori er isosemiotiske oversættelse og

foregår, når udgangstekst og måltekst har samme form. Tolkning og skriftlig oversættelse er derfor

begge isosemiotiske oversættelser, for oversættelsen har samme form som originalen. Den anden

kategori er diasemiotisk oversættelse og foregår, når udgangstekst og måltekst har forskellige former.

Tekstning hører under kategorien diasemiotisk oversættelse. Gottlieb mener, (2001) at der er tale om

oversættelse, både indenfor den isosemiotiske og diasemiotiske oversættelse.

Som det kan ses ud af ovenstående opfatter Luyken og Gottlieb begge tekstning som oversættelse,

men som en anderledes form for oversættelse end traditionel oversættelse, da det er en del af en

polysemiotisk helhed. Begge teoretikeres terminologi viser, at de kategoriserer tekstning som en

oversættelsesdisciplin der differentierer fra traditionel oversættelse. Luyken kalder det language

transfer, mens Gottlieb kalder det isosemiotisk oversættelse.

En tredje teoretiker indenfor tekstning, Yves Gambier (2003), argumenterer for at

billedmedieoversættelse skal være en helt ny genre. Han tilslutter sig Luyken og Gottlieb, da han

også anerkender at det er oversættelse, men ikke i traditionel forstand. Han påpeger også, at

billedmedieoversættere bliver kategoriseret forskelligt i forskellige nationale sprogforbund. Nogle

gange hører billedmedieoversættere under litterære oversættere, nogle gange tekniske oversættere og

andre gange er de placeret under tolke. Jeg vurderer, at de forskellige kategorier kan afhænge af det

enkelte lands kultur indenfor billedmedieoversættelse. Danmark er som førnævnt et primært

tekstningsland, og som bekendt er Danmark også et foreningsland og et land, hvor fagforeninger står

stærkt, og billedmedieoversættere har deres eget forbund i Danmark. Holland er også et

tekstningsland, og hollænderne har også deres eget forbund for billedmedieoversættere (Gambier og

Gottlieb: 2001). Ved at have en forening for billedmedieoversættere viser medlemmerne at de ikke

20

bare vil presses ind under en anden kategori af oversættere, men erkender at det er en speciel form

for oversættelse som stiller særlige kompetencemæssige krav.

De tre teoretikere er alle enige om at billedmedieoversættelse er oversættelse, men en anderledes

form end traditionel oversættelse, hvilket jeg er enig med dem i. I billedmedieoversættelse arbejder

man med overførsel af sprog indenfor mediets begrænsninger, men der er stadig tale om

oversættelse. Gambier og Gottlieb (2001) understreger også, at billedmedieoversættelse indeholder

samme problemstillinger og udfordringer som traditionel oversættelse, og derudover har hele det

audiovisuelle aspekt med:

”It reveals the complexities and challenges of all types of communication and highlights the

necessary functions of any translation”

(Gambier and Gottlieb: 2001)

Derudaf tolker jeg, at traditionelle metoder til analyse af afsender/modtagerforhold, udgangstekst,

årsagen til oversættelsen er vigtige elementer for alle oversættelser, uanset om det handler om

billedmedieoversættelse eller traditionel oversættelse. Derfor bruger jeg i de følgende kapitler

analysemetoder fra traditionel oversættelse til at analysere tv-serien Pride and Prejudice for at

vurdere hvilke oversættelsesstrategier, der er fulgt under udarbejdelsen af teksterne.

2.4 OpsummeringDette kapitel har givet et indblik i baggrunden for billedmedieoversættelse, med særlig henblik på

tekstning. Tekstning skal helt naturligt indgå i et samlet polysemiotisk billede, hvilket teksteren er

ansvarlig for indenfor de begrænsninger som tekstning sætter. Tekstningen er den eneste form for

oversættelse der går fra tale til skrift, hvilket kan resultere i reduktion i originaldialogen. Derudover

skal tekstning rette sig efter billedsiden, den nonverbale lydside og dialogen, samt de begrænsninger

som filmklipning og redigering ligger op til.

Tekstning som oversættelsesform bliver debatteret på internationale konferencer for teoretikere

indenfor faget, idet tekstning ikke er en del af det, man opfatter som traditionel oversættelse. Til

trods for forskellige terminologier er Luyken, Gottlieb og Gambier enige om, at det er oversættelse

med flere faktorer end traditionel oversættelse, og derfor vurderer jeg at metoder som bruges i

traditionel oversættelse også kan bruges i udarbejdelsen af tekster. Derfor undersøger jeg i næste

kapitel baggrunden for Pride and Prejudice og dens enorme succes inden en analyse af

udgangsteksten foretages i kapitel 4.

21

22

3.0 Pride and Prejudice

Dette kapitel danner grundlag for kapitel 4, der er en analyse af udgangsteksten. For at forstå

udgangsteksten, er det vigtigt at forstå baggrunden for Pride and Prejudice som serie. Serien er

udarbejdet på baggrund af en klassik roman, og informationer om forfatteren, genre, sprog og hensigt

med romanen er vigtige informationer at kende til for at forstå baggrunden for udgangstekstanalysen.

Dette kapitel indledes med et handlingsresumé af Pride and Prejudice, hvorefter bogen analyseres, og

sidst i kapitlet præsenteres personerne, der er med i de analyserede sekvenser.

Bogen Pride and Prejudice bliver analyseret ud fra Jørn Ingemand Knudsens analysemodel til

romaner og noveller (Bilag 1) Der er ikke tale om en dybdegående analyse, da dette vurderes

overflødigt i dette speciale, men nærmere som en baggrundsinformation der skal bruges i analysen af

udgangsteksten i kapitel 4. I analysen har jeg valgt at ligge vægt på forfatterportræt, genre, sprog,

fysisk miljø, historisk tid samt bogens tema og budskab, da jeg vurderer de er de vigtigste

informationer at få med.

3.1 Resumé af Pride and PrejudicePride and Prejudice er en mini-serie i seks dele der foregår i England i slutningen af 1700-tallet. Den

kvindelige hovedperson Elizabeth Bennet bor sammen med sin familie på Longbourn i den

opdigtede by Meryton i Hertfordshire. Elizabeths mor, Mrs Bennet ser det som det eneste formål i

livet at få afsat sine fem giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt. Elizabeth og hendes søster

Jane vil gerne giftes af kærlighed, men er klar over at de ikke er attraktive på ægteskabsmarkedet,

idet deres far ikke er velhavende og derfor er deres medgift heller ikke særlig stor.

Mr Bingley flytter til egnen, og han og hans ven Mr Darcy bliver introduceret for Bennet-pigerne.

Bingley fatter hurtigt interesse for Jane, mens Mr Darcy fornærmer Elizabeth ved deres første møde

og efterfølgende vokser hendes afsky mod ham, mens han bliver mere og mere tiltrukket af hende.

Elizabeths følelser bliver yderligere forstærkede, da hun hører, at den charmerende soldat Wickham

er blevet ilde behandlet af Mr Darcy. Familien Bennet får besøg af Mr Collins, der er en slægtning til

Mr Bennet, og som skal arve familiens hjem Longbourn, når Mr Bennet dør, da hans døtre ikke kan

arve ham. Mr Collins viser sig at være kunstig og opstyltet, og Elizabeth afviser hans tilbud, da han

frier til hende. Mr Bingley forlader pludseligt Netherfield uden planer om at vende tilbage til alles

store forbløffelse. Under et besøg hos sin veninde Charlotte Lukas krydser Elizabeth og Mr Darcys

veje igen, og til hendes store overraskelse frier han til hende på en meget nedladende måde. Hun

afslår hans tilbud om ægteskab, og de skilles i vrede. Dagen efter giver han hende et brev, hvor han

23

forklarer sine bevæggrunde for at skille Jane og Bingley ad, samt hans tilknytning til Mr Wickham,

der viser sig at være en del anderledes end det Wickham har fortalt hende. Langsomt begynder hun at

se Mr Darcy i et andet lys. På en ferietur til Derbyshire sammen med sin onkel og tante besøger de

Mr Darcys gods Pemberley. Elizabeth er under det indtryk, han ikke er hjemme, hvilket er årsagen til

at hun går med til at se Pemberley. Han dukker dog uventet op, og er mere charmerende og venlig,

end han har været ved tidligere lejligheder. Elizabeth og Mr Darcys forhold begynder at udvikle sig,

men bliver pludseligt afbrudt, da Elizabeth får brev fra Longbourn, hvor Jane skriver at Lydia, deres

yngste søster, er stukket af med Wickham, hvilket kaster skygge over alle Bennet-pigerne. Uden

Elizabeths viden tager Darcy til London, hvor han finder Lydia og Wickham, og får dem til at gifte

sig, og redder dermed hele Bennet-familiens ære. Elizabeths følelser for Mr Darcy er ændret, men

hun indser nu, at en alliance mellem dem vil være umulig på grund af Lydias eskapader. Bingley

kommer tilbage til egnen, og Mr Darcy er med ham igen. Snart genoptager Bingley sin forbindelse

med Jane, og de bliver forlovede. Elizabeth finder ud af at det var Darcy der stod bag Lydia og

Wickhams bryllup og får mulighed for at takke Mr Darcy, for alt det han har gjort for familien, men

han siger, at han kun har gjort det for hendes skyld. Han gentager sit frieri, og denne gang får han et

ja fra Elizabeth.

3.2 ForfatterportrætPride and Prejudice er skrevet af den britiske forfatter Jane Austen som levede i England fra 1775 –

1817. Bogen blev skrevet i 1796-1797, og blev også forsøgt udgivet på det tidspunkt, men det

lykkedes først i 1813 (Flavin 2004: 55). Jane Austen skrev i alt seks romaner, der alle efterfølgende

er dramatiserede, nogle af dem flere gange, som biograffilm, tv-serier eller teaterforestillinger (Ray

2006: 11). Derudover har adskillige forfattere op gennem tiden lavet individuelle fortsættelser til

Jane Austens romaner. Som eksempel kan nævnes at der er lavet ikke færre end seks individuelle

fortsættelser af Pride and Prejudice. (Sachs 1986), hvilket også viser at fænomenet Jane Austen er

populært. Dette bliver nærmere belyst i afsnit 3.6

Jane Austen blev født i 1775 i Steventon i Hampshire. Hendes far var præst, og hun var den

næstyngste af otte søskende. Jane og hendes søster Cassandra Austen, der var 3 år ældre, var de

eneste piger i søskendeflokken, og de forblev hinandens fortrolige frem til Janes død i 1817.

Allerede som ung begyndte hun og skrive noveller, og hendes familie støttede hende i hendes arbejde

(Drabble 1995) I 1801, da Jane var 25 år, flyttede familien til Bath, hvor hendes far blev præst i et

nyt sogn. Årene i Bath var ikke lykkelige for Jane, der ikke var begejstret for dette sted, hvilket man

24

kan tolke ud af hendes beskrivelser af byen i hendes efterfølgende litteratur. Jane Austens far døde i

1806 og efterfølgende flyttede Jane, Cassandra og deres mor til Southhampton. I 1809 tilbød Jane

Austens bror sine søstre og mor et sted at bo i Chawton tæt på Steventon, hvor Jane følte sig bedre

tilpas, og umiddelbart efter genoptog hun sine skriverier, og i de følgende år blev romanerne Sense

and Sensibility, Pride and Prejudice, Emma og Mansfield Park udgivet og efter hendes død blev

romanerne Northanger Abbey og Persuasion udgivet af hendes broder Henry Austen.

Til trods for at Jane Austens bøger handler om ægteskaber samt indgåelse af ægteskaber blev hun

ikke selv gift, selvom hun opnåede flere tilbud om ægteskab. Jane Austen blev 42 år og døde i 1817

af Addison’s sygdom.

3.3 GenrePride and Prejudice er en skønlitterær roman fra 1813, og ved første øjekast kunne Pride and

Prejudice godt ligne et romantisk drama, da fortællingen handler om giftefærdige unge kvinder,

frierier, misforståelser, stolthed og fordomme og de to hovedpersoner, der får hinanden til sidst efter

adskillige forhindringer. Men hvis man undersøger romanens sprog samt temaer og budskaber

opdager man at fortællingen rummer mere end blot en kærlighedshistorie.

Fortællingen rummer humor, og flere Jane Austen-skribenter argumenterer for, at Jane Austen bruger

humor og ironi i sine romaner.

Robert M. Polhemus skriver i sin artikel Jane Austens comedy (1986), at Jane Austen var en

kvindelig pionerer i brug af humor i sine romaner. Polohemus argumenterer for, at Jane Austen

bruger humor og ironi til at gøre opmærksom på kvinders rolle og status på daværende tidspunkt og

dermed kritiserer dette.

“She was, after all, the first woman to write great comic novels in the English language, a fact that

has great historical as well as literary significance. She led the way in making comic fiction a chief

means of exploring the individualization of women’s lives and the revolution in the relation of the

sexes that was well under way in the nineteenth century.”

Quilliam (1999) kategoriserer Pride and Prejudice på følgende måde:

”At first sight, Pride and Prejudice may not seem a humorous novel. We do not immediately laugh

out loud at the course of events. Nevertheless, once we have learned to appreciate the kind of

25

humour it contains and its reason for being there, we can see that Pride and Prejudice is, in fact, just

this sort of book, a social comedy.

Jane Austen’s humour pokes fun at people by comparing the way they are with the way they should

be. This satire makes us smile rather than laugh at peoples faults, and we may also some, rather

ruefully, as we recognize our own faults in theirs.”

Quilliam definerer Pride and Prejudice som en social comedy. Der er ikke tale om en ”falde-på-

halen” komedie, men en komedie hvor de medvirkende personers fejl bliver fremstillet via den måde

de taler eller opfører sig på, og dermed får grinagtige eller morsomme træk frem i dem. (Quilliam)

Jeg vurderer at ordet ”social comedy” rammer genren godt. Pride and Prejudice er en mild

samfundssatire, der med ironi og humor som virkemidler viser mennesker fra flere samfundsklasser

og deres fejl samt fortæller om forholdene for unge kvinder i 1800-tallets England.

3.4 SprogJane Austen er kendt for sit ironiske sprog i sine romaner, og hun bruger den til at give sin mening til

kende; som nævnt ovenfor til at kritisere samfundet og de holdninger og normer der findes der, og

derudover bruger hun ironien til at udstille uheldige menneskelige træk som f.eks. selviskhed og

snobberi (Polhemus 1986).

Som eksempel kan nævnes at den måde Pride and Prejudice indledes på. Fortælleren i bogen starter

med følgende erklæring:

”IT is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be

in want of a wife.

However little known the feelings or views of such a man may be on his first entering a

neighbourhood, this truth is so well fixed in the minds of the surrounding families, that he is

considered as the rightful property of some one or other of their daughters”

Disse sætninger bliver efterfulgt af en dialog mellem Mr og Mrs Bennet, hvor Mrs Bennet fortæller

at der er en ung, ugift mand, der flytter ind på det nærliggende gods. Mrs Bennet øjner straks en

mulighed for at få en af sine døtre afsat til ham, uden at kende noget til den unge mand og hans

motiver for at flytte til egnen.

26

Jane Austens holdning til dette ses i de indledende sætninger. Her bruger hun ironien til at distancere

sig fra omverdenens normer og opfattelse af at en tilflytter kommer til området, blot for at gifte sig

med en af de omkringboende unge ugifte kvinder. Desuden bruges ironien til at skabe en intellektuel

samhørighed mellem fortælleren i historien og læserne. Det vil sige at læserne skal opfatte det der

står ”mellem linjerne” for at fange budskabet i handlingen.

Ironien ligger i ordet truth og de ord der modificerer truth nemlig universally acknowledged. Ifølge

Falvin (2004:55) er ordene universally acknowledged en overdrivelse. Ordene skal i stedet ses som

en hentydning til de lokale gifteknive som Mrs Bennet, der ser det som deres mission i livet at få

afsat sine døtre i ægteskaber. Andet afsnit indeholder udtrykket the rightful property som hentyder til

det faktum, at kvinders formue overgik til deres ægtemænd efter indgåelse i ægtestand jf. Married

Women’s Property Act af 1753 (Stafford 2004). Derfor henviser rightful property til kvinders

situation på dette tidspunkt, og dermed også en kritik af datidens samfund, hvor kvinder ikke havde

samme rettigheder som mænd blot på grund af deres køn.

3.5 Fysisk sted og historisk tidPride and Prejudice foregår sidst i 1700-tallets England. På daværende tidspunkt er England på vej til

at blive industrialiseret, samtidig med at der er krige rundt omkring i Europa som reaktion på

Napoleon og den franske revolution. England er på dette tidspunkt også i krig mod Frankrig.

(Quilliam 1984: 3) Dette er dog ikke noget, der berører handlingen i Pride and Prejudice. Kun en

replik i bogen forsvarer soldaternes tilstedeværelse i bogen, nemlig hvor Elizabeth spørger en af

bogens bipersoner oberst Foster om regimentet er der for at beskytte mod franskmændene. Ellers

opfatter man soldaterne som nogle der er der for at underholde de unge damer i Meryton. På et

tidspunkt besøger Elizabeth og hendes tante og onkel Derbyshire på deres ferietur rundt i England.

Dette er ikke medtaget for at beskrive Derbyshire, men for at fortælle hvad der sker på den tur, og et

eksempel på at handlingen udspiller sig ud fra Elizabeths verden og hendes situation.

3.6 Tema og budskabJane Austen skrev om den del af samfundet som hun kendte med selskaber, fester og indgåelse af

ægteskaber set fra en ung kvindes synspunkt (Quilliam 1984:3) Det gennemgående tema i Pride and

Prejudice er ægteskaber. I bogen hører læserne om potentielle ægteskaber, indgåelse af ægteskaber

samt allerede eksisterende ægteskaber. Jane Austen ønskede at gøre opmærksom på den daværende

situation for unge ugifte kvinder, hvor det vigtigste i livet var at blive gift og stifte familie, og

herigennem skabe sig en identitet.(Quilliam 1984: 87-91) Ved hjælp af ironi som sprogligt

27

virkemiddel gør Jane Austen opmærksom på det urimelige i at kvinder skal gifte sig, blot fordi det er

den eneste måde at skabe sig en identitet på, starte sin egen familie på og undgå udstødelse fra det

omkringliggende samfund. Og derudover bruger hun ironien i romanen til at udstille personer, der

deler denne holdning eller mangler menneskelig og intellektuel indsigt.

3.7 Jane Austens popularitetBCC’s udgave af Pride and Prejudice startede en bølge af Jane Austen film og serier. Gennem de

seneste 14 år er der udarbejdet adskillige film eller tv-serier baseret på hendes romaner eller

forestillinger om hvordan hendes liv har set ud. Som eksempel kan nævnes at der fra1995 til 1996 er

udkommet seks forskellige biograffilm eller tv-serier. Tre af produktionerne er udarbejdet i

Hollywood, og tre andre er inspireret af Hollywood (Troost og Greenfield: 1998 og Martin 2007)

Som førnævnt har serien opnået stor succes både i og udenfor Storbritannien. Men hvorfor er Jane

Austen dramatiseringer pludselig blevet så populære?

Ifølge Martin (2007: 66) er der flere faktorer, der spiller ind, siden filmatiseringerne af Jane Austens

romaner er så populære. For det første er bogen allerede skrevet og plottet er udtænkt, hvilket

betyder at manuskriptforfatteren har inspiration og ikke skal starte helt forfra. For det andet kender

de fleste engelsktalende personer forfatteren eller nogle af hendes værker, hvilket vil skaber en

samhørighed blandt læserne og forfatteren. For det tredje indeholder hendes bøger en god

kærlighedshistorie med en heltinde og en helt, der får hinanden til sidst, hvilket appellere især til

kvinderne og til sidst viser filmatiseringerne England fra en romantisk og charmerende side med

fantastiske flotte herregårde, palæer og godser som giver et idyllisk billede af England.

Ifølge Cardwell (2002) skyldes succesen at tempoet er skruet en del op i de nye dramatiseringer. De

ældre dramatiseringer er primært filmet indendørs og uden aktivitet, og kan derfor virke statiske og

kedelige. Manuskriptforfatter på Pride and Prejudice, Andrew Davies, udtaler i et interview på

dvd’ens ekstramateriale, at han ønskede at overføre energien fra bogen til skærmen og dermed vise

personernes livlige og handlekraftige væremåde i serien modsat de tidligere BBC dramatiseringer af

Jane Austen romaner, hvilket stemmer godt overens med Cardwells (2002) beskrivelse af de tidligere

dramatiseringer.

Derudover var Andrew Davies nødt til at ændre på Mr Darcy for at få ham til at fremstå mere

menneskelig og attraktiv. Der er tilføjet scener, hvor man ser Mr Darcy dyrke sport; fægtning og

28

jagt. Dette er medtaget for at skabe et billede på at han er aktiv og handlekraftig, og for at få ham til

at fremstå som en moderne helt som målgruppen kan relatere til. I bogen hører vi ikke noget til ham,

medmindre han er i selskab med Elizabeth.

De tilføjede scener er også taget med for at skabe en balance mellem de to hovedpersoner. I bogen

drejer handlingen sig om den kvindelige hovedperson Elizabeth og vi hører kun om Mr Darcy, når

han er i selskab med Elizabeth. Ifølge Andrew Davies valgte man at indlægge flere scener med Mr

Darcy for at gøre det til en fortælling om Elizabeth og Mr Darcy frem for kun en fortælling om

Elizabeth (Birdwistle & Conklin, 1995).

3.8 Persongalleri Følgende afsnit giver en præsentation og en karakteristik af de personer, der er med i de udvalgte

scener der bliver analyseret senere i specialet. Følgende personkarakteristikker bygger på Quilliams

(1984) analyse af de medvirkende personer.

3.8.1. Elizabeth Bennet

Elizabeth Bennet er den kvindelige hovedperson i Pride and Prejudice. Hun er 20 år, og bor sammen

med sine forældre og sine fire søstre på Longbourn. Hun er sin fars yndlingsdatter, da han opfatter

hende som den mest intelligente af sine døtre, og de deler samme form for humor. I serien er

Elizabeth præsenteret som en aktiv person, der går ture og opholder sig i naturen. Hun er intelligent,

og kan svare for sig. Hun afslår flere ægteskabstilbud gennem serien, idet hun ikke vil giftes af nød

og for at opnå økonomisk sikkerhed som mange unge kvinder var nødt til på hendes tid. I stedet er

hun fast besluttet på, at hun kun vil indgå i et ægteskab der er baseret på gensidig respekt og

kærlighed.

3.8.2 Mr Darcy

Mr Darcy er den mandlige hovedperson. Han er den mest velhavende person i serien, og har en høj

social status. Seerne møder ham første gang ved et bal i Meryton, hvor hans ven Mr Bingley netop er

flyttet til. Ved ballet er han uhøfligt og fornærmer Elizabeth, der herved får et dårligt indtryk af ham.

På grund af hans opførsel i starten af serien samt Wickhams historie, kan seerne opfatte ham som

skurken i serien. Dette ændres ca. midtvejs i serien, og langsomt begynder han at vinde mere og mere

sympati. I første del af serien opfattes han som snobbet og utilnærmelig, men efter at seerne har fået

forklaringer på hans handlinger qua hans brev i starten af 4. episode vender stemningen til hans

fordel, og han viser sig fra en ny og meget mere tiltalende side.

29

3.8.3 Mr Bennet

Mr Bennet er med i serien – og bogen – for at tilføje humor og ironi. Mr Bennet forholder sig ironisk

alt inklusiv til sin kones evige jagt på ægtemænd til deres døtre, og lader som om at han ikke forstår,

hvorfor han skal drages ind i denne jagt. Han opholder sig meget i sit bibliotek, og undgår

selskabslivet hvis muligt.

3.8.4 Mrs Bennet

Mrs Bennets er med i serien som en karikatur over datidens mødre, der ville gøre alt for at få døtrene

afsat. Hun klager konstant over Mr Bennets manglende forståelse for hendes sarte nerver. Hun er

højlydt, og Elizabeth er ofte pinligt berørt over hendes udtalelser og opførsel, når hun er i selskab

med andre mennesker. Hun er først arrig, da hun erfarer at Mr Collins kommer på besøg, i det hun

bliver mindet om at han skal arve hendes hjem, men hun bliver dog straks venligere stemt, da hun

erfarer, at han har i sinde at gifte sig med en af hendes døtre.

3.8.5 Mr Collins

Mr Collins er en af seriens mere underholdende personer. Han er præst og har fået tildelt et sogn af

sin protektrice, Lady Cathrine de Bourgh, som han taler om og roser i høje vendinger. Mr Collins er i

familie med Mr Bennet, og han skal arve Longbourn, når Mr Bennet dør, idet ingen af døtrene kan

arve efter deres far. Mr Collins’ sprog og hans fremtoning gør ham til en af seriens komiske figurer.

Han sprog er højtravende og han bruger tomme klicheer til at sleske for andre mennesker, men

egentlig føler han sig højt hævet over dem. Han frier til Elizabeth, men ikke fordi han er forelsket i

hende, men snarere af praktiske årsager, og han prøver at lokke hende ind i ægteskabet ved at tilbyde

hende de forbindelser som han har qua sin kontakt til Lady Cathrine de Bourgh

3.8.6 Caroline Bingley

Caroline Bingley er søster til Mr Bingley og en af de personer som seerne ikke fatter sympati med.

Hun er snobbet, og tror sig bedre end andre mennesker. Hun håber at vinde Mr Darcy, men han viser

ikke interesse for hende. I serien er hende og hendes søster fremstillet anderledes end de andre

kvinder. De er meget fine i tøjet, hvilket symbolisere deres status og rigdom og dette står i skarp

kontrast til Elizabeth og hendes søstre. (Birdwhistle og Conklin 1995)

30

4.0 Analyse af makrostrategi

Ifølge Christiane Nord (1997) er der tre aspekter der er vigtige i oversættelsesarbejdet nemlig

opdrag, analyse af udgangsteksten samt en klassifikation af oversættelsesproblemer. I det følgende

kapitel vil jeg anvende hendes teori (1997) til at bestemme, hvilken makrostrategi den danske tekster

har brugt i sit arbejde med Pride and Prejudice. Jeg tilføjer desuden bestemmelse af genren til

teorien, idet den også spiller en rolle i oversætterarbejde. Først bliver genren bestemt, og

efterfølgende bliver opdraget bestemt. Derefter bliver oversættelsessituationen med hhv. en analyse

af udgangsteksten og en analyse af målteksten foretaget for at bestemme de oversættelsesproblemer

der er i teksten. Til slut i dette kapitel bliver makrostrategien for tekstningen bestemt.

4.1 GenreNord (1997) definerer genre som de normer og konventioner der knytter sig til en bestemt form for

kommunikation, og i oversættelse er det vigtig at oversætteren kender konventionerne indenfor

genren både i udgangsteksten samt i målteksten. Når en oversætter kender genren på begge sprog

bruger han/hun de konventioner for kommunikation, der eksisterer indenfor genren, for at opnå den

bedst mulige oversættelse.

I dette tilfælde er udgangsteksten kategoriseret som et costume drama (Nelson 2001), hvilket er en

underkategori til kategorien drama. Costume drama er en relativ ny genre, der er opstået som en

videreudvikling af det klassiske og historiske drama, som BBC før i tiden brugte til undervisning.

Costume dramas er en hybrid mellem et historisk drama og et romantisk drama.

Costume dramas er primært et britisk fænomen, og har en målgruppe på ca. 10 millioner seere i

Storbritannien og Irland alene, men til trods for at det er et britisk fænomen, er der også et

internationalt marked for serierne indenfor denne kategori. Siden midten af 1990erne har flere

Hollywood skuespillere som f.eks. Hugh Grant, Emma Thompson og Kate Winslet spillet med i

costume dramas, hvilket har tilføjet en vis portion glamour over genren, og dermed været med til at

brede den ud til et globalt internationalt publikum (Nelson 2001).

De typiske træk for costume dramas er, at de er baserede på klassiske romaner og indeholder en

kærlighedshistorie med en helt og en heltinde. Derudover er trækkene at seerne oplever flotte godser

og herregårde i imponerende parklandskaber, personerne er klædt efter datidens klædedragt med

31

flotte kjoler og uniformer. Transporten foregår til hest eller i hestevogn, og generelt får seerne et

romantisk, næsten glasbilledagtigt billede af England fra den tid.

Tv-serien Pride and Prejudice indeholder alle disse træk, og tilhører som førnævnt genren costume

drama. Ifølge DVD-kassetten er serien kategoriseret under genren drama, hvilket må være den

kategori man bruger for costume dramas på dansk. Derfor må den danske tekster bruge de

konventioner, der er indenfor denne genre for at oversætte Pride and Prejudice. Som førnævnt er

costume drama en hybrid mellem et romantisk drama og et historisk drama, som ikke umiddelbart

produceres i Danmark, men romantiske dramaer og historiske dramaer kendes fra danske film- og tv-

produktioner. Derfor må den danske tekster bruge de konventioner, der ligger indenfor disse, til at

tekste Pride and Prejudice. Desuden skal den danske tekster vurdere publikumsdesignet for de

enkelte scener og vurdere hvilken tekst der er bedst i den enkelte sekvens.

4.2 Opdrag Jeg har ikke været i stand til at frembringe det originale opdrag eller instruktioner som den danske

tekster har modtaget i forbindelse med udarbejdelsen af teksterne, så opdraget i dette speciale er

baseret på mine formodninger og erfaringer.

Ifølge Nord (1997: 60) bør et opdrag indeholde følgende oplysninger:

The (intended) text function(s) Tekstfunktion/ tekstens skopos

The target-text addressee(s) Modtagere af målteksten

The (prospective) time and place (Muligt) tidspunkt og sted for

of text reception modtagelse af teksten

The motive for the production or Årsag til tekstproduktion.

reception of the text

Kolonnen til højre er mine oversættelser

4.2.1 Tekstens skopos

Tekstens skopos er at supplere originaldialogen i den britiske udgave af Pride and Prejudice med

danske undertekster. Teksterne skal tilføje informationer til den danske målgruppe, så de forstår

dialogen, og teksten skal fungere som del af et polysemiotisk billede. Derfor skal teksterne være

forståelige for målgruppen og fungerer i billedet uden at nogen ligger mærke til, at de er der.

32

4.2.2 Modtagere af målteksten

Modtagerne af målteksten er danskere der køber serien på DVD.

4.2.3 (Muligt) tidspunkt og sted for modtagelse af teksten

Ifølge omslaget på kassetten er den danske version udgivet i 2004, hvilket betyder at Pride and

Prejudice har været tilgængelig med danske undertekster siden 2004. Det er stadig muligt at købe

DVD’en i 2009, så modtagere kan stadig læse målteksten her fem år efter udgivelsen på dansk.

4.2.4 Årsag til tekstproduktion

I dette tilfælde er årsagen til tekstproduktionen at dvd’en skulle udgives til et dansk publikum.

Dvd’en har været til salg i Storbritannien og USA siden 1996, og har været store salgssucceser der

(Sokol 1999: 78) Serien har været vist på TV2 ikke færre end otte gange, hvilket viser, at der er

interesse for serien og kunne skabe en kommerciel succes for distributøren af den danske udgave.

Serien er udarbejdet til underholdningsbrug, og salget af denne dvd kan eventuelt også vække

interessen for andre Jane Austen film og serier, og dermed skabe en endnu større kommerciel succes

for distributøren.

4.3 OversættelsessituationenFølgende afsnit vil give et indblik i oversættelsessituationen med først en analyse af udgangsteksten,

og efterfølgende en analyse af målteksten. Disse to analyser bliver sammenlignet og

oversættelsesproblemerne bliver identificeret og en overordnet oversættelsesstrategi bliver fastslået.

I hver af de to analyser vil afsender og modtagerforhold samt den kommunikative situation for

udgangsteksten og for målteksten vil blive analyseret.

4.3.1 Analyse af udgangsteksten

4.3.1.1 Afsender

Afsender af dvd’en er BBC og deres distributør af dvd’en. BBC har eksisteret siden 1926, og er

kendt over hele verden og har et troværdigt image som en public service kanal. (Sevaldsen 2001) og

derfor konnoterer navnet kvalitet.

4.3.1.2 Modtager

Modtagerne er de britiske forbrugere der køber dvd’en. Målgruppen til costume dramas er primært

kvinder i alle aldre (Nelson 2001)

33

4.3.1.3 Kommunikative formål med udgangsteksten

Det kommunikative formål med at sende dvd’en på gaden er at sælge den til interesserede seere.

Som førnævnt var serien en overvældende succes, da den blev sendt i 1995, og efterfølgende har den

også været en kommerciel salgssucces (Sokol 1999).

4.3.1.4 Særlige kendetegn ved terminologien

Det specielle ved Pride and Prejudice er det formelle sprogbrug der bliver anvendt i serien. Briterne

har et større kendskab til Jane Austen, idet hun var en britisk forfatter og nu er en del af deres

kulturarv. Hendes bøger er kendte og flere af dem dramatiserede flere gange, og derfor kender

briterne mere til hende end den danske målgruppe gør.

4.3.3 Analyse af målteksten

4.3.2.1 Afsender

Afsenderen af den danske version er Svensk Filmindustri A/S som distribuerer dvd’en i Danmark.

Producenten af de danske tekster er tekstningsbureauet Dansk Video Tekst, der er en virksomhed

med lang erfaring indenfor tekstning. Virksomheden udarbejder tekster til bl.a. de to danske public

service kanaler DR og TV2 i Danmark. Eftersom at DR og TV2 bruger Dansk Video Tekst, vurderer

jeg, at virksomheden lever op til public service kanalernes krav til kvalitet og professionalisme i det

tekstningsarbejde, de leverer.

4.3.2.2 Modtagere

Modtagerne af dvd’en er de danske forbrugere der køber dvd’en til eget forbrug. Målgruppen er

primært kvinder, der traditionelt interesserer sig for denne genre. Serien er sendt på TV2, TV2 Zulu

og TV2 Charlie. TV2 Zulus seere er primært den unge del af befolkningen, mens TV2 Charlie

primært henvender sig til den ældre del af befolkningen. At serien har kørt på både TV2 Zulu og

TV2 Charlie viser, at der er et bredt publikum for serien. Jeg formoder at seerne, der har set den på

de to kanaler også er målgruppen for dvd’en, og derfor vurderer jeg at målgruppen er kvinder i

alderen 18-95 med interesse i costume dramas, britisk historie eller litteraturhistorie.

4.3.2.3 Det kommunikative formål med målteksten

Det kommunikative formål med teksten er at sørge for at den danske målgruppe kan forstå den

britiske udgave af Pride and Prejudice.

4.3.2.4 Særlige kendetegn ved terminologien

Terminologien, der bruges i Pride and Prejudice, er kendetegnet ved at være engelsk som man brugte

i 1800-tallet, og derfor ikke noget som danskere typisk er bekendte med. Da sprog udvikler sig i takt

34

med tiden, kan der derfor forekomme udtryk og vendinger som ikke eksisterer længere, hverken i det

britiske eller det danske samfund. Derfor skal den danske tekster være opmærksom på det specielle

sprogbrug, der er knyttet til denne serie og tekste i et sprog, der er tro mod udgangsteksten, samtidig

med at det skal være forståeligt for den danske målgruppe.

4.4 OversættelsesproblemerDe oversættelsesproblemer der findes i denne tekstningsopgave består i terminologien. Der bruges

ord som dækker over begreber der ikke længere anvendes i de britiske samfund som f.eks.

” entailed away…”

”… elopement….”

Derudover er der vendinger som ikke bruges i det engelske sprog længere som f.eks.:

”she is 10 years my junior…”

“I am not one and twenty”

Begreber og vendinger som disse skal overføres til den danske tekst til et idiomatisk og forståeligt

dansk indenfor de tekniske begrænsninger som tekstningen sætter.

Eksemplerne bliver analyseret yderligere i kapitel 6 Analyse af mikrostrategier

4.5 Valg af makrostrategiUdgangstekstens skopos er, at målteksten først og fremmest skal kunne forstås af den danske

målgruppe. Teksten skal fungerer som en del af et polysemiotisk billede, og skal hjælpe den del af

den danske målgruppe som ikke forstår originalsproget. Derfor vælger den danske tekster at anvende

en måltekstorienteret makrostrategi, som altid vælges, når det handler om tekstning. I alle former for

tekstning gælder det at udgangstekstens budskab og funktion er vigtigst, frem for udgangstekstens

form, hvilket også er det som Luyken (1991) anviser i sin teori om tekstning jf. afsnit 2.3.

35

5.0 Teori bag analysemodel

For at finde frem til det interessante i denne tekstning udarbejder jeg en analysemodel, der indkapsler

det formelle sprogbrug samt ironi. Til at analysere de udvalgte scener har jeg valgt at bruge M.A.K.

Hallidays registeranalyse (1977), der indeholder tre variabler; field, tenor og mode. Ved at analysere

de tre variabler opnår man et indgående kendskab til temaerne i teksten, formaliteten i teksten samt

den måde som en tekst er fremstillet på.

Katharina Barbe (1995) har opstillet en række parametre der er med til at identificere ironiske

ytringer. Parametrene vil blive forklaret og brugt i analysemodellen.

Registeranalysen og ironi-parametrene bliver suppleret med en taksonomi af mikrostrategier, der

viser, hvilke mikrostrategier den danske tekster har brugt. Taksonomien bliver præsenteret i afsnit

5.3 og udarbejdet med inspiration fra Birgit Nederhold-Larsens teksonomi (1992), Henrik Gottliebs

taksonomi (1994) samt Anne Schjoldagers taksonomi (2008).

5.1 RegisteranalyseI min analyse af udvalgte scener fra Pride and Prejudice benytter jeg M.A.K. Hallyday’s (1977)

registeranalyse, der indeholder de tre variabler field, tenor og mode. Jeg vælger denne metode, da de

tre variabler viser temaerne i teksten, formaliteten i teksten samt den måde som en tekst er fremstillet

på. Halliday definerer tekst på følgende måde:

”…a text is an instance of social meaning in a particular context of situation. We shall therefore

expect to find the situation embodied or enshrined in the text not piecemeal, but in a way which

reflects the systematic relation between the semantic structure and the social environment.”

(Halliday 1977 i Webster 2005):

Det vil sige, at en tekst indgår i en situationel kontekst, hvor indflydelser fra omverdenen reflekteres

i tekstproduktionen. Ved at bruge de tre variabler til tekstanalyse opnår man et indgående kendskab

til teksten og dens kontekst.

Halliday definerer de tre variabler på følgende måde:

36

”(1) the social meaning: that which is going on”, and has recognizable meaning in the social

system: typically a complex of acts in some ordered configuration, and in some part: and including

“subject-matter” as one special aspect.

(2) the role structure: the cluster of socially meaningful participant relationships; both permanent

attributes of the participants and role relationships that are specific to the situation: including the

speech roles, those that come into being through the exchange of verbal meanings.

(3) the symbolic organizations: the particular status that is assigned to the text within the situation:

its function in relation to the social action and the role structure; including the channel and medium

and rhetorical mode.

(Halliday 1977 i Webster 2005)

Den første definition dækker over field, den anden definition dækker over tenor, mens den sidste

definition dækker over mode. Suzanne Eggins (2004) har uddybet de tre variabler, og følgende afsnit

bygger på hendes teori.

5.1.1 Field

Eggins (2004: 111) definerer field således:

”field: what the language is being used to talk about”

Field viser det emne eller tema som udgangsteksten handler om. Der skelnes imellem to ydrepunkter

i sproget, hvor det ene punkt repræsenterer dagligdagssprog, mens det modsatte punkt repræsenterer

fagspecialiseret sprog. I Pride and Prejudice vil man som seer ligge mærke til det specielle

sprogbrug, som personerne i serien bruger. Det lyder formelt, idet det er gammeldags, men i flere

tilfælde forgår samtalerne ikke i formelle sammenhænge.

Field er også det gennemgående tema eller emne der kan findes i en tekst. I Pride and Prejudice er

det gennemgående tema ægteskaber, indgåelse af ægteskaber og forskellige personers holdning til

ægteskaber. Som eksempel kan nævnes scene 1 der bliver analyseret i kapitel 6.2. Her snakker Mrs

Bennet om ægteskaber og hendes ordbrug viser, hvordan hun opfatter ægteskaber. I scene 2, som

bliver analyseret i afsnit 6.3, er det Elizabeth og Jane der taler om ægteskaber og det samme er

gældende her, at det er deres ordbrug, der viser, hvordan de opfatter ægteskaber.

37

5.1.2 Tenor

Eggins (2004: 111) definerer tenor således:

”tenor: the role the relationships between the interactants”

Tenor viser den sociale interaktion, der foregår mellem de deltagende personer i scenerne og

analyserer det sprogbrug, som de medvirkende i scenen bruger overfor hinanden. Eggins (2004:100-

101) bruger tre skalaer til at illustrere tenor: magtdistance, kontakt samt følelsesmæssig distance.2

Magtdistance henviser til hvilken magtdistance, der er blandt de deltagende i en samtale. F.eks. er

magtdistancen mellem Elizabeth og hendes søster Jane lige, da de er søstre og kommer fra den

samme familie og er hinandens fortrolige. Et eksempel på det modsatte er forholdet mellem

Elizabeth og Caroline Bingley. Caroline Bingleys familie har flere økonomiske værdier end

Elizabeths og er derfor i forhold til Elizabeth, der kommer fra en lavere samfundsklasse.

Det andet parameter, kontakt-parameteret, viser, i den ene ende at sproget mellem nære

familiemedlemmer og venner er tættere end sproget i den anden ende af parameteret, hvor samtalen

foregår mellem bekendte der kun mødes ved sjældne lejligheder, eller er fra forskellige

samfundsklasser.

Det tredje parameter er følelsesmæssig distance, og beskriver hvordan personernes indbyrdes forhold

også har indvirkning på sprogbruget. Elizabeth og Jane er hinandens fortrolige, og deres sprogbrug

viser følelser og er ikke formelt, hvorimod Elizabeths og Caroline Bingleys er mere formelt, idet de

kun mødes lejlighedsvis.

Eggins (2004) viser med de tre skalaer at sproget er mere formelt blandt mennesker, hvor der er en

magtdistance, hvor der kun er sporadisk kontakt og ingen følelsesmæssig involvering. Derimod er

sproget ikke-formelt blandt mennesker, der har en lige magtdistance, snakker jævnligt og er tætte på

hinanden følelsesmæssigt.

Mousten (2005) fremhæver, at de deltagende parter i samtalen/teksten og deres magtposition skal

defineres, og høflighedsmarkører samt formalitet i teksten skal analyseres for at finde frem til

tekstens tenor.

5.1.3 Mode

Eggins (2004: 111) definerer mode således:

”mode: the role language is playing in the interactions”

2 Mine oversættelser fra ”The power continuum”, ”The contact continuum og “The affective involvement continuum”

38

Mode bruges til at beskrive det medie som teksten er produceret til. Eggins (2004) bruger to skalaer

til at illustrere mode; tale/skrift parameteret og engagement parameteret 3

Tale/skrift parameteret viser, hvilken kontakt der er mellem de involverede parter i samtalen/teksten.

I den ene ende af parameteret findes samtale på venskabeligt plan, hvor der er mulighed for at

respondere på det, der lige er blevet sagt. Det vil sige, at man bruger sproget, og den øjeblikkelige

respons til at skabe samtalen. I den anden ende af parameteret findes romaner, hvor forfatter og læser

meget sjældent er til stede i samme øjeblik. Her er sproget, der bruges i bogen konstrueret, og der er

ingen mulighed for at respondere på det, man læser (medmindre man har i sinde at skrive til

forfatteren).

I engagement parameteret vurderes, hvordan sproget bruges. Bruges sproget i en aktivitet, der

foregår samtidig med at man taler som f.eks. i en fodboldkamp eller et kortspil er samtalen en del af

interaktionen, der foregår. Den modsatte ende af parameteret ses fiktion, hvor sproget er skrevet, og

handlingen er opdigtet og konstrueret.

I analysen vil variablen mode indeholde den specifikke scene som bliver analyseret. Her bliver

scenen analyseret, ud fra at det er en samtale der foregår. Dog skal det nævnes, at alle samtalerne i

Pride and Prejudice virker spontane, men de er konstruerede idet skuespillerne arbejder ud fra et

manuskript.

Field, tenor og mode bruges i analysen til at indkapsle det formelle sprogbrug. Ved at bruge

ovenstående variabler analyseres udgangsteksten på sætningsniveau, og oversættelsesproblemerne

identificeres. Taksonomien, som findes i kapitel 5.3, bruges til at vurderer, hvilken mikrostrategi den

danske tekster har brugt til at tekste den analyserede sætning.

5.2 IroniDette analysedesign skal indkapsle ironi i udvalgte sætninger i Pride and Prejudice, og for at gøre

dette, vil jeg i det følgende definere ironi og belyse, hvordan ironi anvendes.

Nogle teoretikere opfatter ironi som en del af humor, mens andre deler de to begreber som to

forskellige størrelser (Pelsmaerker og Van Besien 2002) Jeg vælger, at følge Pelsmaeker og Van

Besien definition (2002: 242) der siger, at ironi bliver brugt for at skabe humor:

”By far the most common view seems to be that humour is a function or an intended effect of irony”.

Grunden til, at jeg vælger denne tilgang, er, at jeg skal bruge et middel til at analysere, hvordan

ironien er oversat, og ikke diskutere om ironi og humor hænger sammen eller ej, så derfor vælger jeg

3 Mine oversættelser fra ”Spatial/interpersonal distance” og ”experiental distance”

39

at antage at ironi er et middel til at skabe humor. Som førnævnt bruger Jane Austen ironien til at

udstille og gøre grin med personer i samfundet, så derfor mener jeg at denne definition passer godt.

Katharina Barbe (1995) definerer ironi på følgende måde:

“Commonly, an ironic meaning has been described as the opposition, negotiation, or contradiction

of the sentence meaning”.

Både Barbe (1995: 70) og Ross (1998: 50) peger på, at ironi let kan misforstås, hvis

modtagergruppen ikke forstår ironien i det ytrede. Så hvorfor overhovedet bruge ironi, hvis der er en

risiko for at blive misforstået? Ironi bruges primært som et middel til kritik, hvilket vil sige at

personen, der ytrer en udtalelse ironisk, gør det, for ikke at støde eller virke fjendsk overfor den eller

det som kritikken er rettet imod (Barbe 1995: 73). Ligesom Barbe (1995: 92) argumenterer

Pelsmaekers og Van Besien (2002: 242) for at ironi bruges til at formidle kritik mod en person,

personer, fænomener eller opfattelser i samfundet. Dette betyder også, at der skal være en fælles

forståelsesramme mellem den, der ytrer noget ironisk og modtagergruppen, ellers går meningen med

den ironiske ytring tabt. Ironi bliver ofte forbundet med intelligens og overlegenhed, da man som

modtager skal fange ironien for ikke selv blive offer for den. I ironi er en af de vigtige faktorer, at der

er et mål eller et offer for ytringen, og at personen, der har formuleret den ironiske ytring, opnår

anerkendelse hos dem, der fanger ironien (Pelsmaekers og Van Besien).

Katharina Barbe (1995: 74-81) har opsat en række faktorer, der fungerer som en tilgang til ironi, og

er samtidig en metode til, hvordan man kan identificere og analysere ironi. Metoden indeholder

følgende faktorer:

Kommunikationssituation, virkefelt, signaler, kontekst, forskellige kategorier for ironi, formål,

deltagere 4. De enkelte faktorer vil blive gennemgået i det følgende og derefter brugt i

analysemodellen.

5.2.1 Kommunikationssituation

Ironiske ytringer forekommer oftest i det talte sprog, men kan dog også fremkomme i det skrevne

sprog. Barbe (1995: 74) fremhæver Jane Austens Pride and Prejudice som et værk, hvor ironi indgår

i det skrevne ord.

4 Mine oversættelser fra” medium”, “scope”,” signals”, “context”, “discernable types and forms of irony”, “purpose”,

“participant constellation”.

40

I det talte sprog kan toneleje og intonation være indikator for at noget er ironi, hvorimod dette ikke

kan ses ud af det skrevne sprog, og derfor kan det være sværere at identificere om noget er ironi eller

ej.

5.2.2 Virkefelt

Virkefelt er de niveauer i sproget, hvor ironi fungerer. Ironi kan virke i alle dele af sproget, lige fra

blot et ironisk ord til en overordnet ironisk diskurs. Det ironiske kan være til stede i et ord, en

sætning, en udtalelse og som en diskurs i en tekst. Det vil sige, at ironi kan være alle steder i et

sprog, men som nævnt under medie vil ironi typisk være til stede i det talte sprog, så derfor vil

ironien ligge i et ord eller en sætning.

5.2.3 Signaler

Ironi er ofte markeret eller bliver signaleret ved hjælp af sproglige virkemidler. Det kan være

intonation i stemmen, eller andre ord eller en bisætning der indikerer, at der er tale om ironi. Mimik

og kropssprog kan også være medvirkende faktorer til at noget opfattes ironisk.

5.2.4 Kontekst

I punktet kontekst analyseres de personer der er til stede, når den ironiske ytring falder og deres

indbyrdes forhold. Herudover analyseres de gængse normer der normalt eksisterer indenfor denne

situation.

5.2.5 Kategorier af ironi

Ironi kan deles op i flere forskellige kategorier: Verbal og situationel ironi, tilsigtet og utilsigtet ironi

samt forskellige sproglige virkemidler som overdrivelser og underdrivelser.

Verbal ironi refererer til ironi, der fremkommer via det talte sprog, mens situationel ironi

fremkommer, når ironiske situationer fremkommer. Et eksempel på situationel ironi fra Pride and

Prejudice er Mrs Bennets mange intentioner for at få sine døtre afsat. Dog ser hun ikke, at hendes

egen opførsel er en af årsagerne til at døtrene ikke er blevet gift.

I dette speciale vil fokus være på det sproglige, så derfor vil situationel ironi ikke blive uddybet

yderligere.

Ironi kan både være tilsigtet eller utilsigtet. For det meste vil ironien være tilsigtet, da den talende –

eller skrivende - har en plan med det ytrede, men nogle gange kan en modtagergruppe opfatte en

ytring ironisk, selv om det ikke var meningen at den skulle opfattes sådan. Barbe giver et eksempel i

sin bog, hvor hun beskriver en episode med en familiefar, der bliver interviewet i radioen til en

41

udsendelse der handler om voldelige tv-programmer, og hvordan man kan undgå dem. Familiefaren

fortæller, at for at undgå voldelige tv-programmer har han og familien skilt sig af med deres tv og i

stedet spiller de brætspil, når de er sammen. Et af yndlingsspillene er Sænke slagskibe, som jo

handler om at sænke modstanderens skibe, selvfølgelig langt fra virkelighedens torpedoer og anden

militær materiel men stadig giver associationer til ødelæggelse og sårede personer.

Familiefaren prøver ikke at være ironisk, men bliver opfattet som ironisk, da familien erstatter en

slags opfundet vold med en anden slags opfundet vold, hvilket er et eksempel på utilsigtet ironi.

Den ironiske ytring kan opnås gennem forskellige sproglige virkemidler. Metaforer, overdrivelser,

underdrivelser og ironi findes i ironiske ytringer. Pelsmaekers og Van Besien (2002: 243) giver

følgende eksempler på overdrivelse og underdrivelse:

”This speaker is really fascination.

(said of someone who is apparently very boring)”

“It is a bit breezy today.

(said by someone who is at sea amidst gale-force winds)”

I begge sætninger bliver der sagt noget er ikke stemmer overens med virkeligheden, og begge

sætninger fremstår underholdende, hvilket er et af kendetegnene ved ironi.

Brug af metaforer kan også få en ironisk mening frem. Barbe (1995: 77) giver et eksempel med et

barn, der er sat til at rydde op på sit værelse, men ikke har gjort det tilfredsstillende ifølge den

person, der satte barnet til det, og derefter siger følgende:

”You have been growing a garden full of weeds”.

Ironi fremkommer også, som førnævnt ved at sige det modsatte af, hvad man egentlig mener. I næste

eksempel er situationen den samme som i ovenstående eksempel, og her siger den personen til

barnet:

”Your room is a mess now after all that cleaning”

42

5.2.6 Formål

Det primære formål med ironi er at kritisere på en diskret måde. Der er dog også andre formål med at

bruge ironi. Sekundære formål kan være at drille en person eller gøre andre personer mindre i

målgruppens øjne. Her er ironi forbundet med magt. Hvis personen, der ytre noget ironisk, opnår

anerkendelse eller en reaktion hos målgruppen i form af grin eller smil vil personen, der har ytret det

ironiske opnå status blandt målgruppen, og offeret vil blive den lille. Såvel i ironi som i humor er der

et offer for morsomheden. Dette kan enten være en person eller en persongruppe (svigermødre,

blondiner m.v.) personer fra en anden del af et land (jyder og sjællændere, skotter og irer)

befolkningsgrupper i andre nationer (englændere og franskmænd) osv. At der er et offer for

morsomheden er af vital karakter for humor generelt (Ross 1998: 53)

5.2.7 Deltagere

Når en ironisk sætning bliver ytret er der tre forskellige deltagere i samtalen; taleren, offeret og

modtagergruppen. De behøver dog ikke alle at være til stede. Den eneste person der skal være der, er

taleren, men kun en ud af de to andre skal være der. De kan alle tre være der, men kun en af de to

sidstnævnte behøver at være der. Det skal også nævnes, at rollerne kan skifte jo længere hen

samtalen mellem de tilstedeværende deltagere når.

Deltagernes indbyrdes forhold er også medvirkende til at bestemme graden af ironi der bliver brugt.

Hvis det er personer der kender hinanden, bruges ironi på en anden måde, end hvis det var personer

der ikke kendte hinanden ret godt.

5.2.8 Sammenfatning

Ironi er en ytring, der bruges for at rette en indirekte kritik af en person/personer/opfattelser i

samfundet. Ironi bliver ofte forbundet med humor, fordi ironiske ytringer tit er humoristiske. Ironiske

ytringer består tit og ofte af overdrivelser, underdrivelser, metaforer eller andre sproglige former, der

er med til at separere ironi fra andre udtalelser.

Ironi kan ikke ses som en separat del af et sprog, men skal ses i sammenhæng med sproget, idet ironi

virker sammen med sproget. Det er svært at finde en teori der kan indfange ironi, men ovenstående

faktorer hjælper med til at identificere ironi, og vil blive brugt i analysen til at bestemme de ironiske

ytringer, der er i de udvalgte scener.

43

5.3 TaksonomiDenne taksonomi skal vise hvilke mikrostrategier den danske tekster har brugt til at oversætte Pride

and Prejudice. Taksonomien er udarbejdet med inspiration fra Birgit Nedergaard-Larsen (1992),

Henrik Gottlieb (1994) og Anne Schjoldager (2008), der alle har udarbejdet deres taksonomier på

baggrund af Vinay og Dabernet (1999). Taksonomien består af 11 mikrostrategier der bliver

gennemgået i nedenstående afsnit.

5.3.1 Overførsel

Mikrostrategien gengivelse overfører ord fra originaldialogen direkte i den danske tekst. Her bliver

der altså ikke oversat, men et udenlandsk ord bliver overført til den danske tekst. Schjoldager (2008)

kalder denne oversættelsesstrategi for ”Direct transfer” og Henrik Gottlieb (1994) kalder

oversættelsesstrategien ”Identitet” Jeg vurderer, at ordet ”identitet” kan konnotere noget, der har med

en persons identitet at gøre, hvilket er grunden til at jeg ikke bruger dette udtryk, da min kategori

også indeholder navne på byer og steder. Nedergaard-Larsen (1992) kalder strategien for

”overførsel”, hvilket jeg finder mere rammende og det er også det udtryk jeg også bruger i min

taksonomi.

Nedenstående eksempel er taget fra scenen på Netherfield, hvor Elizabeth er taget over for at passe

Jane, der ligger syg. Om aftenen opholder Elizabeth sig i stuen sammen med Mr Bingley, Mr Darcy,

Miss Bingley, Mr og Mrs Hurst. Miss Bingley prøver at få en samtale i gang med Mr Darcy ved at

spørge til Mr Darcys søster Georgiana, og om hvor høj hun nu er blevet, hvortil Mr Darcy svarer:

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

She is now about Miss Elizabeths height

or a little taller

Hun er som miss Elizabeth Bennet

eller lidt højere

Mr., Mrs. og Miss bliver ikke på noget tidspunkt oversat, men direkte overført i den danske tekst.

Den danske målgruppe forstår at serien foregår i England, og strategien bevarer lokalkoloritten ved

at bibeholde titlerne på engelsk. Ifølge Lindberg (1989), er det almindeligt at benytte titlerne fra

fremmede sprog i danske undertekster.

Navne på steder og byer er ikke oversat, hvilket heller ikke er nødvendigt her, da målgruppen igen er

bekendt med at det er en britisk serie, og at der derfor vil indgå nogle britiske navne.

44

Et alternativ kunne være at lave oversættelse til danske byer eller steder, men dette vil virke højst

uheldigt, da den danske målgruppe ved, at det er en oversættelse, og derfor vil finde det utroværdigt,

hvis en dansk by blev nævnt. Desuden afslører lydsiden af serien også, at personerne ikke siger

navne på danske byer.

5.3.2 Direkte oversættelse

Direkte oversættelse betyder, at teksteren oversætter med et lingvistisk ækvivalent udtryk som

rammer samme indhold som i originaldialogen. Min definition af direkte oversættelse er lig med

Schjoldagers (2008) ”direct translation”. Ordene i originaldialogen har samme indhold som ordene i

oversættelsen, og oversættelsen giver en idiomatisk korrekt sætning. Gottlieb (2008) kalder denne

oversættelsesstrategi ”transponering”, og definerer det som ukomplicerede tekstninger der kan

oversættes ’lige over’.

Denne scene er første scene, hvor seerne møder familien Bennet. Mrs Bennet har lige hørt fra en

nabo at Netherfield er udlejet til en ung ugift mand. Derfor tænker hun straks, at han vil være et

passende parti for en af hendes døtre.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

My dear,

Mr Bennet, wonderful news

Min kære,

Mr Bennet, herlige nyheder.

Sætninger som ovenstående kan sagtens oversættes direkte uden det går ud over indholdet og

teksteren bør gøre dette, hvor det er muligt, da det giver en god og idiomatisk tekstning.

5.3.3 Eksplicitering

Min definition af eksplicitering er lig med Schjoldagers (2008) ”Explicitation” og Gottliebs

”eksplicitering”. Her bliver et udtryk, der er implicit i udgangsteksten gjort eksplicit i målteksten.

Ved at gøre noget implicit eksplicit bliver underteksten ofte længere, hvilket gør op med myten om

at tekstning altid er beskåret og dermed forkortet. Nogle gange forholder det sig anderledes.

Scenen udspiller sig, da Elizabeth bliver inviteret til middag på Rosings Park hos Lady Catherine de

Bourgh sammen med sin veninde Charlotte, der nu er gift med Mr Collins. Lady Catherine spørger

til Elizabeth og hendes familie, for at danne sig et billede af hvordan Elizabeth er.

45

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

Are any of your younger sisters out? Har de yngre haft deres debut?

I ovenstående eksempel har oversætteren valgt at forklare begrebet ”out”. I denne sammenhæng

ligger det implicit i originaldialogen, at Lady Catherine spørger om Elizabeths søstre har gjort deres

debut i selskabslivet. Dette er ikke åbenlyst for den danske målgruppe, og derfor er der i den danske

tekst tilføjet ”gjort deres debut” som meget elegant forklarer hvad ordet ”out” dækker over.

Nedenstående replik kommer fra Mr Darcys brev. Efter at Elizabeth har afslået Mr Darcys tilbud om

ægteskab, beslutter Mr Darcy at skrive et brev til hende for at forklare sin side af sagen.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

After his father’s early death, my father

supported him at school and at Cambridge

Efter hans faders død betalte

min fader hans skolegang og studier

I det andet eksempel har den danske tekster valgt at oversætte ”Cambridge” med det danske ord

”studier”. Cambridge er sammen med Oxford kendt som britiske universitetsbyer, hvor landets

dyreste uddannelser er placeret, og dermed også uddannelser for de særdeles velhavende. I den

danske tekst er ”Cambridge” oversat med ”studier”, idet den danske målgruppe ikke vil få samme

konnotationer, når byen Cambridge bliver nævnt. Derfor vil der også gå noget sprogligt tabt, hvis

strategien ”Direkte oversættelse” var brugt i dette tilfælde.

5.3.4 Eksplicitering af personlige pronomener

Denne kategori indeholder en eksplicitering af de personlige pronomener. På dansk kan man skelne

mellem du og De, dig og Dem alt afhængigt at formalitetsniveauet i konteksten. Denne form findes

ikke på engelsk, i stedet for bruger man titler som Sir, hvis man skal illustrere at to personer er

formelle overfor hinanden.

Ifølge Politikens Dansk Ordbog bruges De, Dem og Deres på følgende måde;

”1. den el. de voksne, ældre eller fremmede personer den talende henvender sig til. Fx ønsker De

fløde i kaffen, frue? ; denne kage er til Dem.”

46

I de danske tekster er de personlige pronomener brugt til at illustrere det formalitetsniveau der er

mellem de talende personer:

Første eksempel er fra 2. scene, hvor Elizabeth og Jane er på Janes værelse og taler om ægteskab.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

And since you are quite five times as

pretty as the rest of us and have the

sweetest disposition

Og da du er fem gange så køn

som os andre, og den sødeste

Her er det personlige pronomen ”you” oversat med det danske ”du”. Ved at bruge det danske ord

”du” viser den danske tekster, at de to søstre er tæt knyttede og hinandens fortrolige.

Næste eksempel er fra den første scene, hvor seerne møder familien Bennet for første gang. Følgende

viser det formalitetsniveau der mellem de to ægtefæller:

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

Mrs Bennet:

And do you not want to know who has

taken it?

Mr Bennet:

You want to tell me and I have no

objection to hearing it

Vil De ikke vide, hvem lejeren er?

De må gerne fortælle mig det.

Ovenstående eksempel er medtaget for at illustrere, hvordan tiltaleformerne mellem Mr og Mrs

Bennet er oversat. Den danske tekster har valgt at oversætte deres brug af personlige pronomener

med den formelle form ”De” og ikke ”du” til trods for at de to er gift og har fem voksne døtre

sammen. Jeg antager, at årsagen til at denne mikrostrategi er valgt for at indikere forholdet mellem

Mr og Mrs Bennet ikke er baseret på tillid, fortrolighed, og fælles forståelse, men nærmere er af

praktiske årsager.

47

5.3.5 Transponering

Transponering dækker over sætninger, hvor den danske tekster har oversat meningen i sætningen,

frem for at oversætte den ord-for-ord. Hermed ligger min definition af transponering sig op af

Schjoldagers ”oblique translaton” der argumenterer for en oversættelse der oversætter meningen med

originaldialogen, og ikke holder sig til direkte oversættelse.

Nedenstående scene udspiller sig igen i stuen på Netherfield, hvor Elizabeth opholder sig sammen

med Mr Bingley, Mr Darcy, Miss Bingley, Mr og Mrs Hurst. Miss Bingley føler sig hævet over

Elizabeth idet hendes familie har flere penge end Elizabeths, og prøver at få Elizabeth til at fremstå

som uintelligent. Elizabeth har opdaget Miss Bingleys spil, og lader sig ikke tryne og svarer følgende

på Miss Bingleys kommentar:

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

I am not a great reader, and I take

pleasure in many things

Jeg er ingen læsehest,

og holder af mange ting

I stedet for at oversætte sætningen ord for ord har den danske tekster oversat meningen i teksten og

dermed erstattet ”great reader” med ordet ”læsehest”, der på dansk giver samme konnotationer som

”great reader” gør på engelsk. Hvis oversætteren havde brugt oversættelsesstrategien direkte

oversættelse kunne ”great reader” være oversat til ”stor læser”, men dette giver ikke samme

konnotationer som ”læsehest” på dansk, og derfor er transponering en god løsning at vælge i dette

tilfælde.

5.3.6 Parafrase

I denne taksonomi betyder parafrase at teksteren oversætter frit for at opnå samme mening med

andre ord eller vendinger. Både Schjoldager (2008) og Gottlieb (1994) har også en kategori med

samme indhold. Schjoldager (2008) kalder sin paraphrase og hun definerer den som følgende:

”When paraphrasing, translators render source-text meaning freely”

Gottlieb (1994) har også denne mikrostrategi, som han kalder “Parafrase” og bruger den, når en

oversættelse kræver en ændret form for en uændret funktion Denne kategori bruges også ved ikke-

kalkerebare idiomer eller talemåder (Gottlieb 1994).

48

Nedenstående scene er taget fra Mr Collins frieri til Elizabeth. Mr Collins fremfører en enetale, hvor

han forklarer Elizabeth hvorfor han har udvalgt hende – til trods for at han kun har kendt hende en

uge. Elizabeth afslår hans tilbud om ægteskab, men han vil ikke accepterer dette. Han prøver ved

brug af klicheer at få hende til at ændre mening.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

You are uniformly charming De er og bliver charmant!

Oversættelsen fungerer med det danske udtryk ”er og bliver”, erstatter det engelske udtryk ”are”.

”Uniformly” modificere ”charming”, hvilket dog ikke er med i den danske oversættelse, men på

dansk er udtrykket ”er og bliver” en fast vending og oversættelsen er ligeså dækkende på dansk som

på engelsk. Hvis oversættelsesstrategien direkte oversættelse skulle bruges ville oversættelsen lyde

”De er virkelig charmerende”, hvilket ikke vil vise Mr Collins’s måde at udtrykke sig på. Som

førnævnt bruger Mr Collins klicheer og floskler i sit sprog, og den danske tekster gør meget elegant

opmærksom på dette her ved at bruge oversættelsesstrategien parafrase, og oversætte det med en fast

vending.

5.3.7 Neutralisering

Denne kategori er typisk for Pride and Prejudice, idet der er mange ord og vendinger der har tabt

deres mening eller ikke kan oversættes direkte til dansk fordi der ikke findes et ækvivalent ord,

udtryk eller vending på dansk. Dvs. den danske tekster finder et udtryk så den danske målgruppe

forstår hvad der menes, men konnotationer fra det engelske sprog går tabt, og ordet bliver

neutraliseret på dansk.

Nedenstående replik er taget fra Mr Darcys brev der bl.a. fortæller om, hvordan han kender Mr

Wickham. Mr Wickham er ude efter Mr Darcys penge, og har fået kontakt til Georgiana Darcy, Mr

Darcys søster. Wickham har nu overtalt hende til at de skal stikke af sammen for at blive gift uden

broderens viden.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

She was persuaded to believe herself in

love and to content to an elopement

Hun troede naivt at hun var forelsket,

og sagde ja til at løbe bort.

49

Jf. Macmillan English Dictionary betyder ordet “elope” følgende:

”if two people elope, they go away secretly to get married”

Det vil sige, at det britiske udtryk konnoterer to personer der løber bort med det formål at blive gift i

hemmelighed, men dette udtryk findes ikke på dansk. Derfor er ordet vendingen ”løbe bort” brugt,

men den konnoterer ikke det samme på dansk, hvorfor der går noget tabt i oversættelsen. Seerne

forstår godt meningen, og da der ikke er et ækvivalent ord på dansk har jeg ikke noget alternativ til

en anden oversættelse.

Nedenstående replik er taget fra en scene der foregår på Janes værelse. Jane og Elizabeth er

hinandens fortrolige, og taler sammen om ægteskaber og deres muligheder for at blive godt gift.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

With father’s estate entailed away from

the female line we have little to

recommend us but our charms

Da vi piger ikke kan arve far,

må vi forlade os på vores charme

I ovenstående sætning er ordet ”entailed” brugt, og jf. Macmillan English Dictionary betyder ordet

følgende

“LEGAL an old word meaning to arrange for property to be given to someone when you die”.

Dette udtryk findes ikke på dansk, og derfor har den danske tekster oversat det med “ikke kan arve”

som dækker, men ikke giver de same konnotationer som originaldialogen gør. Derfor bliver ordet

neutraliseret på dansk.

5.3.8 Formalisering

Denne oversættelseskategori er specifik for Pride and Prejudice, idet den danske tekster har været

nødt til at formalisere nogle af de danske tekster som kompensation for at nogle af de engelske

vendinger er blevet neutraliseret.

Som nævnt i afsnit 2.2.3 skal tekstningen afsløre de forskellige personers karaktertræk og deres måde

at tale på. Mr Collins engelske sprog er højtravende og formelt, og dette viser den danske tekster i

nedenstående eksempel. Mr Collins er ved at fri til Elizabeth, og han fortæller hende hvorfor han

netop har valgt hende som sin udkårne:

50

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

For almost as soon as I entered the house Thi næsten så snart

jeg trådte ind i dette hus -

Det engelske ord ”for” er oversat med det danske ord ”thi”. Ifølge Politikens Dansk Ordbog betyder

thi:

1. (ældre): udtryk for at den efterfølgende sætning giver begrundelse. Fx selv dansede han ikke,

thi det var ikke helt passende

(adv) (ældre, form): udtryk for at det følgende er begrundet i det forudgående. Fx thi kendes

for ret.

Thi er ikke et ord der bruges i dansk hverdagssproget, men det kendes fra ældre dansk, og fra

formelle situationer, som f.eks. retten. I denne sammenhæng er thi brugt til at vise Mr Collins meget

formelle måde at tale til Elizabeth på. Han ønsker med sit sprog at fremstå som lærd, men hans sprog

får ham blot til at virke opblæst. Ved at bruge thi viser den danske tekster dermed, at Mr Collins’

sprog er meget pompøst.

5.3.9 Kondensering

I denne taksonomi betyder kondensering at originaldialogen bliver forkortet i tekstningen, men

indholdet af originaldialogen bevares. Dvs. at kondensering bliver brugt for at opnå en god tekstning,

hvor læseren ikke føler sig stresset ved at skulle mange sætninger igennem for at fange meningen fra

originalteksten. Kondensering giver meningen præcist ved brug af færre ord.

Både Schjoldager (2008) og Gottlieb har hver især en mikrostrategi, der dækker over samme

indhold. I Schjoldagers taksonomi (2008) hedder den Condensation, og henviser til at en sætning

bliver forkortet i oversættelsen, dog uden at der går noget tabt i originalteksten. Gottlieb definerer sin

mikrostrategi som følgende:

”Forkortet udtryk, dækkende indhold”

Desuden understreger Gottlieb at kondensering bruges af hensynet til seeren der skal følge med i

seriens handling samt underteksterne.

Nedenstående replik er fra Mr Darcys brev til Elizabeth, hvor han forklarer sit forhold med Mr

Wickham.

51

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

Mr Wickham is the son of a very

respectable man whom had the

management of our estates

Mr Wickham er søn af vor gamle

forvalter, en meget agtværdig mand.

Her er ”man, whom had the management of our estates” oversat med det danske ord “forvalter”.

Jf. Politikens Dansk Ordbog betyder forvalter;

”1. en person der leder det daglige arbejde på en gård, et lager el.lign.”

og derfor kan ordet i dette tilfælde dække indholdet i originaldialogen.

5.3.10 Decimering

Her har den danske tekster forkortet udtrykket, samtidig med at indholdet er blevet beskåret. Gottlieb

har også ”decimering” i sin taksonomi, og definerer kategorien som:

”Den mest kongruente af de tre ikke-korrespondente strategier”

I denne taksonomi bruges kategorien decimering også hvor indhold og udtrykket er beskåret, og hvor

seerne ikke opnår samme effekt ved at læse tekstningen. Noget af originaldialogen går tabt.

Nedenstående replik er fra scenen, hvor seerne møder familien Bennet første gang. Mrs Bennet har

lige hørt fra en af naboerne at Netherfield Park er udlejet, og vil gerne dele sin entusiasme over dette

sammen med sin mand. Imidlertid deler hendes man ikke helt hendes entusiasme. Mrs Bennet

spørger sin mand om han ikke vil vide, hvem der har lejet Netherfield.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

You want to tell me and I have no

objection to hearing it

De må gerne fortælle mig det.

To sætninger fra originaldialogen er blevet beskåret til en sætning. Det er kun den første sætning der

er oversat, og den danske målgruppe mangler her anden sætning og går glip af Mr. Bennets drillende

måde at tale til sin kone på.

52

5.3.11 Annullering

Ved annullering forstås små sætninger der ikke har den store betydning for forståelsen, og derfor

sagtens kan udlades ved hurtig snak. Både Schjoldager (2008), Gottlieb (1994) og Nedergaard-

Larsen (1992) har en kategori for dele af en originaltekst der ikke er medtaget i målteksten.

Schjoldagers definition hedder “Deletion” (2008) og hun definerer den som:

”…deletion means that certain source-text units of meaning are missing from the target text all

together”.

Gottliebs kategori hedder “Annullering” og han definerer det som:

”Udeladt replik (ved hurtig tale ’uden’betydning)”.

Det er også den definition jeg bruger i denne taksonomi.

Under besøget på Rosings Park spørger Lady Catherine til Elizabeths familie og bliver meget

overrasket, da Elizabeth fortæller at alle hendes søstre har gjort deres debut i selskabslivet. Elizabeth

svarer, at blot fordi de ældste søstre ikke er gift bør det ikke holde de yngste søstre fra selskabslivet.

Hun prøver derefter at få opbakning fra Sir William, der er tøvende i sit svar og straks bliver afbrudt

af Lady Catherine de Bourgh, der ikke er vant til at blive sagt imod.

Sætningsnr. Originaldialog Oversat

Sir William, wouldn’t you agree?

Well…

Er De ikke enig, sir William?

”Well” er i dette tilfælde ikke tekstet. Det er imidlertid heller ikke nødvendigt, idet seerne bliver

hjulpet på vej af sladreeffekten fra billedsiden. Billedet hviler på Sir William og Elizabeth. De to

sidder i en sofa og Elizabeths hoved er vendt mod Sir William, mens han tøvende kigger ned i

gulvet. Seerne opnår samme effekt, da de samtidig kan se situationen udfolde sig, og derfor ikke

behøver en oversættelse, for at forstå hvad der foregår i billedet.

53

6.0 Analyse af mikrostrategierne

Dette kapitel indledes med en gennemgang af analysemetoden, jeg vil bruge i min analyse af

mikrostrategierne i tekstningen af tv-serien Pride and Prejudice. Derefter følger selve analysen, hvor

seks udvalgte scener fra serien bliver analyseret. Afslutningsvis findes en diskussion og en vurdering

af, hvordan det formelle sprog samt ironien er oversat. Det er kun de mikrostrategier, der er brugt i

arbejdet med at oversætte det formelle sprogbrug og ironi der analyseres og diskuteres. Før analysen

påbegyndes vil jeg introducere analysemodellen. De udvalgte scener er transskriberede med

originaldialogen og den danske tekst og er vedlagt i bilag 3.

6.1 Præsentation af analysemodelHver scene indledes med en kort gengivelse af scenen. Derefter analyseres mode, tenor og field med

eksempler på de tre kategorier identificeres og eksemplificeres med replikker fra scenen. Indholdet af

replikkerne analyseres, og mikrostrategien bestemmes.

Efterfølgende identificeres de(n) ironisk(e) sætning(er) ved at bruge Katharina Barbes model (1995)

Begreberne i hendes model; deltagere, signaler, kontekst, forskellige kategorier og formål bliver

identificeret, og efterfølgende eksemplificeres de(n) ironisk(e) sætning (er) og mikrostrategien

bestemmes.

Under registeranalysens kategori field gives eksempler på sprogbrugen for at illustrere, hvordan

replikkerne er opbygget, og hvilke ord der bliver brugt.

Replikkerne bliver eksemplificeret på følgende måde:

“So that is his design for settling here? To marry one of our daughters” (Sc.1, 175)

Når den anvendte mikrostrategi skal identificeres stilles replikken og den danske tekst op på følgende

måde:

EKSEMPEL 2:

Scene 2, linje 8

The garden, which stands my humble Haven til min ydmyge bolig adskilles

abode, is separated only by a lane from Rosings blot med en stil fra Rosings Park.

Park.

5 Sc.1, 17 er en forkortelse af scene 1, linje 17. En fuld transskribering af scenerne findes i bilag 3

54

Eksemplerne er nummererede i fortløbende numre, og til slut i kapitlet diskuteres den danske teksters

valg af mikrostrategier.

6.2 Scene 1: “For a young man in possession of a good fortune must be in want of a wife”Nedenstående sekvens er taget fra indledningen af 1. episode, hvor vi første gang møder familien

Bennet, der er på vej hjem fra kirke. Mrs Bennet har netop hørt fra en nabo at det nærliggende gods

Netherfield Park er udlejet til en ung ugift mand og øjner straks muligheden for at få afsat en af sine

ugifte døtre til den nye lejer, Mr Bingley. Hun prøver at få sin mand, Mr Bennet, til at besøge Mr

Bingley for på den måde at få gjort ham opmærksom på, at Bennet-familien har fem giftemodne

døtre. Mr Bennet, der ofte driller sin kone, siger til hende at han ikke ser grund til at besøge Mr

Bingley, og at hun og døtrene selv kan tage på besøg hos Mr Bingley.

6.2.1 Registeranalyse

6.2.1.1 Mode

Samtalen foregår mellem Mr og Mrs Bennet. Elizabeth har en replik, og det samme har de yngste

Bennet-piger Kitty og Lydia. Mrs Bennets refererer til ægteskab, og prøver at få Mr Bennet til at se

at Mr Bingley passer perfekt ind i hendes tankespind som ægtemand for en af deres døtre, og derfor

prøver hun, at overtale ham til at aflægge visit hos Mr Bingley. Mr Bennet driller hende, ved at lade

som om at han ikke forstår, hvorfor han skal opsøge Mr Bingley, selv om han godt ved, hvorfor han

skal gøre det.

6.2.1.2 Tenor

Mrs Bennet kalder ikke sin mand ved fornavn, men bruger i stedet hans titel ”Mr” og hans efternavn,

hvilket i nutidens sprog virker underligt, men det var måden, man brugte egennavne på dengang. Ud

over brug af titel, er der ikke andre markører, der indikerer en formel kontakt mellem de to talende

personer i den britiske udgave. De yngste søstre Lydia og Kitty har hver en replik, som bliver sagt,

mens de griner, hvilket indikerer, at der er en afslappet og uformel stemning blandt pigerne. Desuden

foregår samtalen på vej hjem fra kirken, hvilket er en uformel situation, og sproget er tilpasset

derefter. Dog er sproget mere formelt end hverdagssprog fra Storbritannien i dag.

55

Den danske tekster bruger mikrostrategien overførsel i sin tekstning af titler og navne.

EKSEMPEL 1: Scene 1, linje 1:

My dear, Kæreste!

Mr Bennet, wonderful news Mr Bennet, herlige nyheder.

Ved at overføre Mr til den danske tekst bevares en del af lokalkoloritten, og måden man brugte

navnene på dengang bevares også. Genren indikerer, at bl.a. sprogbrugen er anderledes, idet costume

dramas foregår i de gode gamle dage, og derfor ved den danske målgruppe også at titler og

tiltaleformer er anderledes. I den danske version er tiltaleformen mere formel end i den britiske

udgave. Mrs Bennet siger you til sin mand, men i den danske udgave er det tekstet til det danske ord

De som bruges i formelle sammenhænge jf. afsnit

EKSEMPEL 2: Scene 1, linje 5

And do you not want to know Vil De ikke vide hvem ejeren er?

who has taken it?

Her har den danske tekster brugt mikrostrategien eksplicitering af personlige pronominer. ”De” kan

være brugt for at vise at sproget er mere formelt, og at det svarer til den måde, man tiltalte hinanden

på i Danmark på samme tid. Den danske tekster kan også have brugt denne strategi for at vise, at til

trods for at Mr og Mrs Bennet har været gift i mange år og har fem døtre sammen, bygger deres

ægteskab ikke på fortrolighed, men er derimod en praktisk foranstaltning.

6.2.1.3 Field

Samtalens emne er den nyankomne nabo, og i sin omtale af ham ligger Mrs Bennet vægt på hans

civilstand samt hans formue, og hun ser ham som en potentiel partner for en af sine døtre.

”A single man of large fortune” (Sc.1, 8)

“And he has 5000 a year” (Sc.1, 10)

“Oh, Mr Bennet, how can you be so tiresome?

You must know that I am thinking of his marrying one of them” (Sc. 1, 13)

Hun prøver også at få sin mand til at dele sin entusiasme, men han lader som om, at han ikke forstår,

hvorfor han skal besøge Mr Bingley, hvilket ses i næste replik.

56

”Visit him? Oh no, I see no occasion for that” (Sc. 1, 20)

Han er dog ganske udmærket klar over datidens etikette, der foreskriver, at han som faderen i

familien skal aflægge formelt besøg hos Mr Bingley, og en introduktion skal finde sted, inden hans

kone og døtre må tale med Mr Bingley (Stafford 2004).

Dialogen i denne scene indeholder komplekse sætningskonstruktioner, og flere af ordene virker

formelle, når de bliver brugt i denne sammenhæng. Dialogen lyder meget formel, men

omstændighederne omkring dialogen er ganske uformelle. Det er et ægtepar der taler sammen på vej

hjem fra kirke, og det er en sladderhistorie som Mrs Bennet videregiver. Desuden svarer Mr Bennet

drillende på sin kones spørgsmål, hvilket også er meget uformelt. Men alligevel fremstår dialogen

som formel, da det er sprog fra 1800-tallet, som er anderledes end det vi kender fra Storbritannien i

dag.

EKSEMPEL 3: Scene 1, linje 10

He will be in possession by Michaelmas Han flytter ind til Mikkelsdag

And he has 5000 a year Og han har 5000 om året!

Ifølge Macmillan Dictionary (2003) betyder be in possession følgende:

“Be in possession of something FORMAL

to have something”

Det betyder, at det er et formelt udtryk, der bliver brugt på engelsk, men den danske tekster har valgt

at bruge oversættelsesstrategien neutralisering og tekste det med det danske udtryk ”flytter ind”,

hvilket ikke er et formelt udtryk på dansk. Den danske modtagergruppe går herved glip af et formelt

udtryk i den britiske originaldialog.

Et andet eksempel på formelt sprogbrug er Mr Bennets spørgsmål til Mrs Bennet, da hun afslører sit

tankespind om Mr Bingley som en kommende svigersøn:

EKSEMPEL 4: Scene 1, linje 17

So that is his design in settling here? To Han kommer altså for at gifte sig

57

marry one of our daughters? med en af vore døtre?

De to sætninger i originalteksten er her kondenseret til en sætning i den danske tekst. Ifølge

Longman Dictionary of Contemporary English (2001) har design bl.a. følgende betydning:

“5. INTENTION (C) a plan that someone has in their mind”

Det engelske ord design betyder en plan eller intention, men dette er ikke medtaget i den danske

tekstning. Den danske tekster har brugt kondensering i tekstningen af denne replik, da indholdet af

ordet design ikke er dækket i den danske tekst, men oversat til han kommer altså. Dog skal det

nævnes, at ordet altså dækker over den tone, som Mr Bennet bruger i originaldialogen.

Mrs Bennet taler meget og flere af hendes replikker er blevet kondenseret i den danske tekst, hvilket

følgende eksempler beviser:

EKSEMPEL 5: Scene 1, linje 2, 4 og 15

2.

Netherfield Park is let at last Netherfield Park er udlejet

4.

Yes it is. I have just had it from mrs Long Ja, jeg har det fra Mrs Long

15

Yes he must indeed. And who better than Ja, det må han. Og hvem bedre

one of our five girls end en af vore fem piger.

I linje 2 er at last decimeret, og linje 4 er it is og just decimeret og i linje 15 er indeed kondenseret.

Det er de små forstærkende udtryk i Mrs Bennets tale der ikke bliver tekstet. På den måde går den

danske målgruppe glip af Mrs Bennets måde at tale på. Dog bliver de hjulpet godt på vej af

sladreeffekten fra billed- og lydsiden idet skuespillerens mimik og stemmeføring opvejer teksterens

kondensering og decimering.

58

6.2.2 Ironi

Udover kompleks sætningskonstruktion indeholder dialogen i den indledende scene også eksempler

på ironi. Dette er Elizabeths replik et eksempel på:

EKSEMPEL 6: Scene 1, linje 14

For a single man in possession of a good En velhavende ugift ung mand

fortune must be in want of a wife må ønske sig en kone

Replikken er en omskrivning af bogens indledende sætning. Som førnævnt er åbningslinjen fra

bogen Pride and Prejudice kendt som et eksempel på ironi (Ross 1998:50 og Flavin 2004: 56-57), og

producenterne bag serien Pride and Prejudice har valgt, at Elizabeth skal ytre denne replik. Denne

replik er et eksempel på verbal ironi, og den er tilsigtet, dvs. at det er med fuldt overlæg at Elizabeth

siger dette. Formål med ytringen er at kritisere den del af samfundet, der kun tænker på at få døtre

afsat til ægtemænd – og moderen er det direkte offer i denne scene, sekundære ofre er andre mødre,

der opfører sig på tilsvarende samme måde som Mrs Bennet. Modtagergruppen for ironien er Jane og

Mr Bennet. Elizabeth ligger tryk på verbet must, samtidig med at hun og hendes søster Jane veksler

indforståede blikke, og derved bruger Elizabeth sin stemmeintonation og kropssprog til at signalere,

at der er tale om ironi.

I den danske udgave er oversættelsesstrategien parafrase benyttet. Den danske tekster har ikke været

i stand til at følge originaldialogens syntaktiske sætningsopbygning, men har derimod stillet

velhavende foran ugift ung mand. Den danske tekster har også tilføjet ordet ung i teksten, hvilket

ikke fremgår af udgangsteksten, så her er mikrostrategien eksplicitering brugt, da dette ikke er med i

originalversionen. Elizabeth ligger tryk på ordet must, og ordet må er kursiveret i den danske tekst

for at vise, at dette skal opfattes som ironi.

En alternativ måde at oversætte replikken på kunne være:

For en ugift ung mand med en stor

formue må ønske sig en kone.

Denne version følger originaldialogen tættere, og som førnævnt mener Lindberg (1989), at man som

tekster skal holde sig tæt til originaldialogen, hvis muligt. Den alternative tekstning holder sig

stadigvæk indenfor de 37 tegn inklusiv mellemrum, og tidsmæssigt er der plads til tekstningen.

59

Mr Bennet benytter sig også af ironiske bemærkninger i denne scene. Da Mrs Bennet giver udtryk

for, at det er en fantastisk hændelse, at Mr Bingley er flyttet til egnen svarer Mr Bennet:

EKSEMPEL 7: Scene 1, linje 12

How so? How can it affect them? Hvordan kan det angå dem?

Trods hans spørgsmål er han godt klar, hvordan det kan angå hans døtre at en ung mand er flyttet ind

i nabolaget. Her er der igen tale om verbal ironi, og sætningen er tilsigtet, da Mr Bennet er klar over,

hvad han siger. Han er klar over samfundets opfattelse af ægteskaber, men lader som om, at han ikke

kan se sammenhængen. Han ytrer sætningen for at drille sin kone, og dermed bliver hun offeret i

situationen, og hans ældste døtre Jane og Elizabeth er målgruppen for ironien. Han stopper op og

kigger på sine døtre, mens han siger sætningen og bruger dermed sit kropssprog til at forstærke

ytringen.

Den danske tekster har brugt oversættelsesstrategien kondensering. Den danske tekst rummer ikke

hele denne drillende spørgemåde, men seerne bliver hjulpet på vej af sladreeffekten fra billedsiden,

idet Mr Bennet stopper op og kigger på sine døtre, og samtidig kan de høre i hans intonation at han

spørger på en drillende måde.

6.2.3 Opsummering

Dette er den første scene, hvor seerne stifter bekendtskab med familien Bennet. Sætningernes

kompleksitet sammen med et anderledes ordforråd resulterer i et sprog der er formelt i forhold til det

vi kender fra i dag. Mrs Bennet kalder sin mand for Mr Bennet, hvilket godt kan virke formelt. Dette

er overført til den danske tekst, og den danske tekster har desuden brugt ”De” som tiltaleform

mellem de to ægtefæller for at bibeholde noget af formaliteten i den danske tekst. Nogle af de

formelle ord og vendinger bliver neutraliseret og kondenseret i den danske tekstning, hvilket betyder

at den danske målgruppe går glip af sproglige elementer i tekstningen, men dette bliver formentlig

opvejet af sladreeffekten fra billed- og lydsiden.

Den ironiske indledning af romanen er overført til Elizabeths replik i startscenen. Den danske tekster

har brugt mikrostrategien parafrasering, for at opnå samme ironiske effekt i den danske tekst.

60

6.3 Scene 2: “Nothing but the deepest love will introduce me into matrimony”Nedenstående scene udspiller sig i seriens første episode. Elizabeth og Jane er på Janes værelse, hvor

de snakker om deres forventninger og håb til ægteskab. Mr Bennet er ikke velhavende, så døtrene får

ikke meget med i medgift, hvilket betyder at de ikke er attraktive på ægteskabsmarkedet. Begge

piger er enige om at de vil indgå i et ægteskab af kærlighed frem for at indgå et fornuftsægteskab, til

trods for deres ringe medgift.

6.3.1 Registeranalyse

6.3.1.1 Mode

Samtalen foregår på Janes værelse, hvor de to søstre bruger samtalen til at styrke og bevare deres

fortrolige forhold. De er begge frie til at tale som de vil, og de kan svare den anden person uden at

andre dømmer dem for deres holdninger og meninger. Samtalen skal også præsentere de to piger for

seerne, og vise hvilke personer de er, og hvilke holdninger de har.

6.3.1.2 Tenor

Der er en afslappet stemning i scenen, og de to søstre er uformelle overfor hinanden. De er søstre og

de er veninder og er hinandens fortrolige, hvilket også kan ses ud af samtalen. Jane bruger Elizabeths

kaldenavn, Lizzy, når hun taler til hende.

I tekstningen af de personlige pronominer er deres tætte forbindelse illustreret på følgende måde:

EKSEMPEL 8: Scene 2, linje 18

Only take care you fall in love with Men forelsk dig nu

a man of good fortune i en velhavende mand

EKSEMPEL 9: Scene 2, linje 19

Well, I shall try Jeg skal prøve

To please you For at glæde dig

Her bruger den danske tekster mikrostrategien eksplicitering af personlige pronominer til at vise det

fortrolige og uformelle forhold som de to søstre har. Der er ikke brugt De, Dem eller Deres, hvilket

61

ville illustrere en distance mellem de to søstre, ligesom der er gjort i scene 1 mellem Mr og Mrs

Bennet.

6.3.1.3 Field

Jane og Elizabeth er klar over at deres medgift ikke er ret høj, og derfor er det sværere for dem at

blive godt gift. Elizabeth prøver at se det fra den positive side, og bruger sin humor til at fortrænge at

det i virkeligheden er en alvorlig sag, hvis det virkelig skulle hænde at ingen af dem blev gift.

Følgende replik viser hvordan hun drillende siger til sin søster, at det må være op til hende at finde

en rig mand, som kan forsørge dem alle, da hun er den kønneste.

EKSEMPEL 10: Scene 2, linje 12 og linje 13

12.

And since you are quite five times as pretty Og da du er fem gange så køn

as the rest of us and have the sweetest som os andre og den sødeste-

disposition

13.

I fear the task will fall on you to raise er jeg bange for,

our fortunes du må sikre vor lykke.

I linje 12 bruger hun sproget på en drillende måde, da hun siger at hendes søster er ansvarlig for alle

fem pigers lykke. Den danske tekster har brugt mikrostrategien kondensering i da the sweetest

disposition er blevet forkortet til den sødeste.

I linje 13 er mikrostrategien parafrase brugt, idet tekstningen indeholder originaldialogens mening

men er tekstet med en anden form der dog stadig bibeholder originaldialogens mening.

Der sker også et registerskift i Elizabeths replikker:

EKSEMPEL 11: Scene 2, linje 8 og 9

8.

As we have daily proof. But beggars, you know Hvad vi dagligt ser bevis på.

62

cannot be choosers Men tiggere kan ikke selv vælge.

9.

With father’s estate entailed away from Da vi piger ikke kan arve far,

the female line we have little but our charm må v forlade os på vores charme

to recommend us

Udtrykket beggars cannot be choosers er ifølge Macmillan Dictionary (2003) et uformelt udtryk, og

dette står i kontrast til det næste som Elizabeth siger, nemlig entailed away som er et formelt udtryk

der betyder følgende:

”Entail FORMAL:

“LEGAL an old word meaning to arrange for property to be given to someone when you die”

I den danske tekstning er udtrykket entailed away blevet neutraliseret, da det er tekstet til ikke kan

arve, hvilket er en god løsning her, da den danske målgruppe ikke ville forstå ordet betydning i

denne sammenhæng, hvis det blev oversat i den korrekte betydning, som ifølge Pals Frandsen (2005)

er:

”fideikommis, overgang til fri ejendom, ophævelse af fideikommis”

6.3.2 Opsummering

Det interessante i denne scene er at den danske tekster har valgt at bruge mikrostrategien

eksplicitering af personlige pronominer til at illustrerer søstrenes forhold til hinanden. Ved at bruge

det personlige pronomen du i stedet for De viser teksteren at der er en god og uformel stemning

mellem de to. Elizabeths sprogbrug er svær at oversætte direkte og stadig bevare indholdet i

replikken, så derfor har den danske tekster brugt neutralisering og parafrase for at bevare indholdet i

tekstningen.

6.4 Scene 3: “I am no longer surprised at you knowing only six accomplished women, Mr Darcy”Scenen udspiller sig på Mr Bingleys gods Netherfield Park, hvor Elizabeth besøger Jane, der ligger

syg. Elizabeth sidder i opholdsstuen og sammen med de andre gæster der opholder sig på

Netherfield. Udover Mr Bingley er også hans to søstre Caroline Bingley og Louisa Hurst, hans

63

svoger Mr Hurst og hans ven Mr Darcy. Mr Bingley og hans søstre og svoger spiller kort, mens

Elizabeth læser, og Mr Darcy skriver et brev til sin søster. Elizabeth opholder sig kun på Netherfield

fordi hendes søster ligger syg. Hun bryder sig ikke om at være der, da hun opfatter Bingleys søstre

og Mr Darcy som snobbede og utilnærmelige.

6.4.1 Registeranalyse

6.4.1.1 Mode

Samtalen foregår mellem de tilstedeværende i opholdsstuen, med Miss Bingley som den person der

prøver at holde gang i samtalen. Hun prøver forgæves at få Mr Darcys opmærksomhed ved at stille

ham spørgsmål, og samtidig prøver hun at udstille Elizabeth som ubegavet overfor de andre, da

Elizabeth er fra en lavere social klasse end hende selv.

6.4.1.2 Tenor

Samtalen foregår i en privat opholdsstue, hvor nogle af gæsterne spiller kort, så der er en uformel

stemning. Dog har Elizabeth kun mødt personerne på Netherfield ved to tidligere selskaber i

Meryton, og derfor kender hun dem ikke så godt endnu. Dog har hun dannet sig et indtryk af dem ud

fra deres opførsel ved disse selskaber. Til trods for at det meste af selskabet kender hinanden tiltaler

de hinanden på en formel måde:

EKSEMPEL 12: Scene 3, linje 10

And what do you do so secretly, sir? Og hvad sidder De

så hemmeligt med, sir?

Her har den danske tekster brugt overførsel til at tekste det engelske ord sir med, og desuden

eksplicitering af personlige pronominer til at oversætte det engelske ord you med. Den danske

tekstning viser, at selvom de tilstedeværende kender hinanden godt, er der stadigvæk en formel

tiltaleform. Dog sker der en ændring i Miss Bingleys måde at tale til Mr Darcy på. Ovennævnte

eksempel, eksempel 12, viser hvordan hun tiltaler ham sir, men efterfølgende sker der et spring i

formalitetsniveauet. Mr Darcy svarer, at han er i gang med at skrive til sin søster, hvortil Miss

Bingley svarer:

EKSEMPEL 13: Scene 3, linje 12

64

Oh, sweet Georgiana Søde Georgiana!

Oh, I long to see her Jeg længes efter hende.

Fra at sige sir i linje 11 og efterfølgende i linje 12 bruges det danske ord søde samt fornavnet på Mr

Darcys søster sker der et skift i formaliteten. Samtidig bruger hun det engelske udtryk long to,

hvilket er overført til den danske tekst med længes, og er et ord som ikke bruges i formelle

sammenhænge på dansk. Her er mikrostrategien direkte oversættelse brugt i den første ytring og

transponering bliver brugt i anden del af ytringen.

EKSEMPEL 14: Scene 3, linje 1

I starten af scenen spørger Mr Darcy Elizabeth, hvordan hendes søster har det, hvilket bliver tekstet

på følgende måde:

May I inquire after your sister, Hvordan har Deres søster det?

Miss Bennet

May er et modalverbum, der kan bruges som høflig forespørgsel, hvilket er tilfældet i ovenstående

tilfælde. Ifølge Swan (2005: 318) bruges may og might på følgende måde:

”May and might are used for permission mostly in a formal style. They are much less common than

can and could”

Den høflige spørgeform i may er ikke oversat i den danske tekst, og derudover går den danske

målgruppe glip af det formelle i udtrykket May I inquire after. Ifølge Macmillan Dictionary (2003)

er inquire after en formel måde at spøge til en anden person.

“BRITISH FORMAL - inquire after someone to ask someone about someone else, especially about

how they are or what they are doing”

Den danske tekster har brugt mikrostrategien neutralisering, idet den danske målgruppe går glip af

Mr Darcy’s formelle måde at spørge på. Det personlige pronomen er tekstet med det danske ord

Deres, hvilket giver den danske sætning formel klang, men ikke helt på højde med den engelske

sætning.

65

6.4.1.3 Field

Samtalen drejes ind på kvinder og dannelse, og Miss Bingley prøver at få Elizabeth til at fremstå

uintelligent og prøver at hævde sig ved at tale Mr Darcy efter munden som f.eks.:

EKSEMPEL 15: Scene 3, linje 20

Certainly. No woman can be esteemed Nej, ingen kvinde kan kaldes dygtig

accomplished, who does not also uden en vis holdning -

possess a certain something in her air

Ifølge Macmillan Dictionary er det britske ord esteemed meget formel, og i den danske tekst er dette

oversat til det danske ord kaldes. Sætningen er lang på engelsk, og den danske tekster har været nødt

til at kondensere i tekstningen for at få meningen med i denne sætning, da den efterfølgende sætning

også er meget lang. Esteeme er mere formelt end det danske udtryk kaldes, men begge steder bliver

ordet brug i den passive form, hvilket på dansk får det til at lyde formelt. Generelt er passiv form af

verber på dansk forbundet med formelt og gammeldags sprog (Jacobsen og Skyum-Nielsen 2003),

og selvom kaldes er formelt, er det ikke så formelt som originaldialogen. Tekstningen er decimeret,

idet udtrykket er forkortet og indholdet er beskåret.

6.4.2 Ironi

Elizabeths eneste grund til at opholde sig på Netherfield, er, at hendes søster er der, og det er absolut

ikke på grund af selskabet. Hun finder Mr Darcy og Mr Bingleys søstre snobbede og nyder ikke at

være i deres selskab.

Miss Bingley prøver i denne scene at imponere Mr Darcy ved at tale ham efter munden, men Mr

Darcy ignorerer dette. I samtalen om kvinders dannelse siger Mr Bingley, at alle kvinder er dannede,

men Mr Darcy mener, at der skal mere til end blot færdigheder for at være dannet, og at han kun

kender få kvinder, der lever op til hans standard for dannede kvinder. Miss Bingley giver ham ret, og

Mr Darcy tilføjer, at kvinder skal læse for at opnå mere viden, ganske som Elizabeth gør. Imidlertid

ser Elizabeth ikke, at Mr Darcy egentlig her giver hende et kompliment. Hun ser ham stadig som

snobbet og utilnærmelig, og driller ham ved at hentyde:

EKSEMPEL 16: Scene 3, linje 24 og 25

24.

I am no longer surprised at you knowing Så undrer det mig ikke,

66

only six accomplished women Mr Darcy, De kun kender seks dygtige kvinder

25.

I rather wonder at you knowing any at all Snarere at De kender nogen.

Ironien består i, at Mr Darcy lige har udtalt, at ikke mange kvinder han kender, lever op til hans

opfattelse af dannelse, og Elizabeth opfatter dette som endnu et eksempel på hans snobberi. Hun

driller ham derved ved at hentyde, at han ikke kender nogle, der kan leve op til hans høje standarder.

Det er verbal ironi, og den er tilsigtet, idet Elizabeth er klar over, hvad hun siger. Formålet er at drille

Mr Darcy og kritisere hans stolthed, som hun ser det. Offeret for ytringen er Mr Darcy og Miss

Bingley, og målgruppen for ytringen er de, der er på Elizabeth side, hvilket der ikke er nogen der er,

i dette tilfælde. Den ytrede ironiske bemærkning bliver også yderligere forstærket af situationen.

Elizabeth er gæst i huset hos Mr Bingley, og Mr Darcy besøger ham som en ven, og derfor er det en

uvant situation for Mr Darcy at blive tiltalt på denne måde af en anden gæst, som ingen af de andre

tilstedeværende kender godt.

Den danske tekster har valgt at bruge kondensering i tekstningen af denne sætning. Den danske

seergruppe går glip af formaliteten i det engelske udtryk at you knowing, men indholdet bliver

bevaret og den danske målgruppe opnår samme effekt som i den britiske version.

6.4.3 Opsummering

I denne scene har den danske tekster været nødt til at kondensere og neutralisere flere steder, idet det

er en scene med mange informationstunge sætninger, der er bærende for dialogen. Dog formår den

danske tekster at bevare formaliteten ved hjælp af passive verber og mikrostrategien eksplicitering af

personlige pronominer.

6.5 Scene 4: “The garden, which stands my humble abode, is separated only by a lane from Rosings Park”Scenen udspiller sig i seriens 2. episode, hvor Mr Collins er på besøg hos familien Bennet. Mr

Collins, der er i familie med Mr Bennet, skal arve Longbourn, når Mr Bennet dør, idet pigerne ikke

kan arve deres far. Til trods for at Mr Collins er i familie med Mr Bennet, og han skal arve

67

Longbourn, har de aldrig set ham før. Mr Collins er præst og har embede i Hunsford, og har fået

tildelt sit sogn af sin protektrice Lady Cathrine de Bourgh, som han taler meget om.

6.5.1Registeranalyse

6.5.1.1 Mode

Samtalen finder sted i familien Bennets spisestue umiddelbart efter Mr Collins ankomst. Mr og Mrs

Bennet fører høflig samtale med deres gæst. Hele familien er samlet, og dialogen foregår primært

mellem Mr Bennet og Mr Collins samt Mrs Bennet.

6.5.1.2 Tenor

Både Mr og Mrs Bennet tiltaler Mr Collins sir, og Mr Collins bruger også sir som tiltaleform, når

han tiltaler Mr Bennet og han tiltaler Mrs Bennet Ma’am, hvilket viser, at der er en formel distance

mellem dem.

Ifølge Macmillan Dictonary (2003) bliver sir brugt i følgende sammenhæng;

1. “SPOKEN used as a polite way of speaking to a man.”

Ifølge Longman Dictionary of Contemporary English bruges ma’am på følgende måde:

“BrE spoken a way of addressing the Queen, some women in authority, and, especially in the past,

women of high social class.”

EKSEMPEL 17: Scene 4, linje 1

I de danske tekster er Sir og Ma’am overført på følgende måde:

You seem very fortuante with your De er meget….heldig

patroness, sir? med Deres protektrice, sir?

Oversættelsesstrategien overførsel er brugt i dette tilfælde, hvor det engelske ord sir ikke er oversat i

den danske tekst. Derudover er formaliteten i den danske tekst yderligere forstærket med det

personlige pronomen De. I den ovenstående danske tekst bruger den danske tekster mikrostrategien

eksplicitering af personlige pronomener, for at vise at Mr Bennet tiltaler Mr Collins på en høflig

68

måde. Dvs. at den danske tekst er blevet formaliseret både ved at overføre ordet sir og samtidig

skrive De og Dem med stort.

EKSEMPEL 18: Scene 4, linje 11

Ma’am bliver tekstet på følgende måde:

She has one daughter, ma’am. The heiress En datter, frue. Arvingen til Rosings

of Rosings and of very extensive property og en meget stor formue.

Her har den danske tekster valgt oversættelsesstrategien direkte oversættelse, idet ma’am er blevet

oversat med det danske ord frue. Det er bemærkelsesværdigt at det engelske ord sir bliver overført,

mens det engelske ord ma’am bliver tekstet til et dansk ord til trods for at det begge er høflige

tiltaleformer, og at de fleste danskere ved hvad ma’am betyder.

6.5.1.3 Field

Samtalens emne er Mr Collins’ yndlingsemne, nemlig hans protektrice Lady Cathrine de Bourgh og

hendes fortræffeligheder. Han roser sin protektrice og hendes ejendom Rosings Park meget højt, og

senere i samtalen fremhæver han sine egne evner til at give kvinder komplimenter. Mr Collins’ sprog

er meget formelt, hvilket ses af nedenstående eksempel:

”I have been treated with such affability, such a condensation, as I have never dared to hope for”

(Sc. 4, l.3)

“The garden, which stands my humble abode, is separated only by a lane from Rosings Park”

(Sc. 4, l. 8)

Desuden indeholder hans sprog mange adjektiver:

”She has deprived the British Court for one of its brightest ornaments” (Sc. 4, l. 14)

“You may imagine sir, how happy I am, on every occasion

to offer those little delicate compliments, which are so acceptable to ladies” (Sc. 4, l. 15)

Mr Collins’s brug af disse formelle vendinger og hans overdrevne brug af adjektiver gør hans sprog

opsyltet og unaturligt, hvilket også afspejler hans personlighed. De følgende to replikker er

eksempler på dette:

69

EKSEMPEL 19: Scene 4, linje 3 + 4

Bemærk at det er linje 3, der bliver analyseret. Linje 4 er med for at vise sammenhængen i replikken.

3.

I have been treated with such affability, Jeg behandles med

such a condescension en forbintlighed og nedladenhed

4.

as I have never dared to hope for jeg ikke havde vovet håbe på.

Ifølge Kjærulff Nielsen (1999) betyder affable følgende:

”venlig, elskværdig, forekommende, forbintlig, beleven”

og det engelske ord er oversat med det danske ord forbintlighed, som ifølge Politikens Dansk Ordbog

(2002) betyder;

”(ældre): som er venlig på en formel måde”

Det vil sige, at den danske tekster har valgt at bruge et ældre dansk ord til at oversætte det engelske

ord, og ved at tekste ordet på denne måde bevares den formelle ordlyd, som den engelske

originaldialog har, og dermed også måden, som Mr Collins bruger sproget på.

Det engelske ord condescension bliver ifølge Macmillan Dictionary (2003) brugt i formelle

situationer og betyder følgende:

”the behaviour of someone that shows they think they are more important or more intelligent than

other people”

Den danske tekster har valgt at oversætte condescension med det danske ord nedladenhed og bruger

mikrostrategien neutralisering, da det lille engelske ord such ikke er medtaget i den danske version,

men i den engelske version ligger meget til det Mr Collins ytrer. Dette er ikke medtaget i den danske

version, hvorved lidt af det formelle mistes. Den danske tekster har dog, ganske elegant, brugt det

danske ældre ord forbintlighed, for at vise at Mr Collins’ sprog er opsyltet og formelt.

Et andet eksempel på Mr Collins’ sprogbrug er nedenstående eksempel.

70

EKSEMPEL 20: Scene 4, linje 8

The garden, which stands my humble Haven til min ydmyge bolig adskilles

abode, is separated only by a lane from Rosings blot med en sti fra Rosings Park

Park

Ifølge Kjærulff Nielsen (1999) er abode et formelt udtryk for en bolig. Humble, der er foranstillet

abode får det hele til at lyde ekstra formelt, og meningen er, at tilhørerne skal fatte medlidenhed for

Mr Collins, der lever i en humble abode. Men det har modsat effekt, idet det får hans samtalepartner

Mr Bennet til at reagere humoristisk, idet han skifter formalitetsniveau og kommenterer drillende på

Mr Collins’ ytring, dog uden at Mr Collins opdager det. Dette bliver analyseret nærmere i

nedenstående afsnit om ironi.

Sætningskonstruktionen og tonen er svær at overføre til dansk, og den danske tekster har valgt

strategien neutralisering, idet den danske tekst er gjort knap så formel. ”The garden, which stands

my humble abode” er tekstet til ”Haven til min ydmyge bolig” og når ikke helt samme

formalitetsniveau som originalversionen, hvilket jeg også vurdere til at være umuligt i en tekstning,

da tekstningen stadig skal kunne læses og forstås af den danske målgruppe indenfor

eksponeringstiden.

Det danske udsagnsord ”adskilles” efterfulgt af adverbiet ”blot” giver konnotationer til noget

formelt, og jeg vurderer, at den danske tekster her rammer Mr Collins’ måde at tale på ganske godt.

6.5.2 Ironi

Mr Bennet har humor, og bruger ironi i mange af sine udtalelser, hvilket også er tilfældet i denne

scene. Mr Collins taler gennem hele serien om Lady Cathrine de Bourgh og hendes rigdom, og dette

kan opfattes som unødig viden for mange af personerne, han fortæller det til, inklusiv Mr Bennet.

Mr Bennet bruger ironi for at signalere til sin kone og døtre, hvad han synes om Mr Collins. Mr

Bennet formår, trods den formelle situation med en gæst ved middagsbordet, at være ironisk hele

vejen igennem scenen. Mr Bennet bruger verbal og tilsigtet ironi, idet han er klar over, hvad han

siger, og det er hans mål at vise sin kone og sine døtre, at Mr Collins er uintelligent og overfladisk.

Aktørerne i denne scene er Mr Bennet som taleren, Mr Collins som offeret og Jane og Elizabeth som

målgruppen. De yngste søstre og Mrs Bennet reagerer ikke på udtalelserne, hvilket seerne må opfatte

som om, de ikke har fanget ironien. Mr Bennet bringer Elizabeth ind i samtalen ved at nævne hendes

71

navn, og Elizabeth reagere på den sidste replik ved at skjule et grin, samtidig med at hun kigger

indforstået på sin søster.

Da Mr Colins fortæller at han har været inviteret til middag hele to gange på Rosings Park siger Mr

Bennet følgende:

EKSEMPEL 21: Scene 4, linje 6

Is that so? Amazing Siger De det? Utroligt!

Her har den danske tekster brugt mikrostrategien parafrase for at opnå samme effekt i tekstningen

som i originaldialogen. Mr Bennet lader sig ikke imponere af en dame han ikke kender, og

overflødige informationer om, hvor mange gange Mr Collins har spist på Rosings Park interesserer

ham ikke. Her bruger han en overdrivelse til at forstærke sin ligegyldighed overfor Mr Collins’

ytringer.

Da Mr Collins fortæller at hans og Lady Cathrines ejendomme kun er adskilt med en sti svare Mr

Bennet følgende:

EKSEMPEL 22: Scene 4, linje 9

Only by a lane eh? Kun en sti?

Fancy that Lizzy. Tænk engang Lizzy.

Den danske tekster har brugt mikrostrategien direkte oversættelse for at opnå samme udtryk som i

originaldialogen i den første del af replikken. I den anden del af replikken har den danske tekster

brugt strategien parafrase idet samme effekt skal opnås, men dette kan ikke gøres ved at oversætte

direkte.

Ifølge Macmillan Dictionary (2003) bruges udtrykket fancy that, når taleren vil udtrykke at

vedkommende er meget overrasket over noget:

“fancy or fancy that SPOKEN

used when you are very surprised about something”

Den danske tekster har valgt det danske udtryk tænk engang, som jeg vurderer, er en god tekstning af

replikken, idet udtrykket rummer samme værdi på dansk.

Mr Collins har netop fortalt, at han holder meget af at give komplimenter til damer, hvortil Mr

Bennet svarer:

72

EKSEMPEL 23: Scene 4, linje 19 + 20

19.

May I ask whether these pleasing attentions Sig mig lige: Er disse indtagende

proceed from the impulse of the moment opmærksomheder impulsive -

20.

or are they the result of previous study? eller resultatet af et

forudgående studium?

I sætning 19 har den danske tekster brugt mikrostrategien neutralisering, idet den danske målgruppe

går glip af Mr Bennets høflige måde at spørge på. Desuden bruger Mr Bennet verbet ”proceed” som

er decimeret i tekstningen.

6.5.3 Opsummering

Scene 4 udspiller sig i familien Bennets spisestue, hvor seerne bliver præsenteret for Mr Collins’

måde at tale på, samt hans ordforråd. Ved tekstningen af de udvalgte replikker har den danske tekster

primært valgt at bruge strategierne neutralisering og parafrase. Analysen viser, at visse formelle ord

er udeladt til fordel for knap så formelle ord på dansk, men at den danske tekster alligevel formår at

ramme originaldialogens tone godt ved at anvende danske udtryk med samme ækvivalente indhold.

Sladreeffekten fra billed- og lydsiden opvejer også nogle af de neutraliserede ord, idet man ser Mr

Collins’ kropssprog og hører hans stemme og begge dele understreger hans personlighed som en

krukket person.

6.6 Scene 5: “But you can hardly doubt the object of my discourse”Nedenstående scene er fra slutningen af 2. episode, hvor Mr Collins frier til Elizabeth. Han har

gennem hele denne episode kurtiseret Elizabeth, der dog ikke på nogen måde har gengældt hans

tilnærmelser. Mr Collins har i sinde at gifte sig med en af Mr og Mrs Bennets døtre, idet han skal

arve Longbourn, når Mr Bennet dør. Situationen udspiller sig i Bennet-familiens hjem, hvor Mr

73

Collins har bedt om en stund alene med Elizabeth. Elizabeth kan godt fornemme, hvad der er på vej,

og ønsker ikke at blive ladt alene med Mr Collins, men hendes mor insisterer.

Denne scene indeholder ikke ironiske ytringer, som de foregående, men indeholder nogle gode

eksempler på Mr Collins sprogbrug og tekstningen af disse. Derfor vil der i dette afsnit kun være en

analyse af den formelle sproglige stil.

6.6.1 Registeranalyse

6.6.1.1 Mode

Samtalen består primært af en enetale fra Mr Collins. Elizabeth har kun få replikker i denne scene.

Mr Collins bruger talen til at fortælle Elizabeth om sine overvejelser for at indgå ægteskab, sin grund

til at vælge hende samt sin forbindelse med familien de Bourgh. Elizabeth prøver at afbryde ham

undervejs i talen, idet hun ved, at hun ikke vil tage imod hans tilbud omægteskab, men han bliver

ved med at tale og tale. Mr Collins formår også at fornærme hende undervejs i frieriet ved at nævne

hendes medgift, der ikke er ret høj. Mr Collins’ årsager til at gifte sig bliver struktureret meget

grundigt i hans tale, og hans frieri kan på flere måder sammenlignes med et forretningstilbud. Han

ønsker med sin tale at gøre opmærksom på de fordele Elizabeth vil opnå hvis hun indgik ægteskab

med ham. Mr Collins er ikke forelsket i Elizabeth, men tilbyder hende trygheden i ægteskabet samt

en introduktion til sine forbindelser, hvis hun til gengæld vil være hans kone.

6.6.1.2 Tenor

Elizabeth og Mr Collins er i familie, men har kun kendt hinanden i de 14 dage, hvor Mr Collins har

boet hos familien. I den engelske udgave kalder Mr Collins Elizabeth for Miss Elizabeth eller My

dear cousin, hvilket betyder, at han bruger hendes fornavn, mens hun kalder ham for Mr Collins.

EKSEMPEL 24: Scene 5, linje 11

Believe me, my dear miss Elizabeth Tro mig kære miss Elizabeth

Her har den danske tekster valgt at anvende mikrostrategien overførsel, idet det engelske ord miss er

overført til den danske tekst.

EKSEMPEL 25: Scene 5, linje 34

74

Now, as to my particular choice, Med hensyn til mit specielle valg,

my dear cousin kære kusine

Her har den danske tekster brugt mikrostrategien direkte oversættelse, da hans måde at tiltale

Elizabeth er overført til den danske tekst.

EKSEMPEL 26: scene 5, linje 19:

Mr Collins Mr Collins…

Elizabeth bruger titel og efternavn, når hun tiltaler Mr Collins, hvilket viser, at der er et uligt

magtforhold mellem de to. Mr Collins er mere formelt end my dear cousin. Og ved at bruge Mr

Collins’ titel og efternavn tiltaler hun ham på en mere formel måde, end han tiltaler hende på.

Til trods for at Mr Collins kalder Elizabeth ved fornavn, og kalder hende dear cousin er der stadig en

formel distance mellem dem. For at vise formaliteten mellem de to har den danske tekster også valgt

at oversætte det personlige pronomen med det danske ord De. Her først eksemplificeret ved Mr

Collins i eksempel 27 og ved Elizabeth i eksempel 28:

EKSEMPEL 27: Scene 5, linje 13

But you can hardly doubt Men De kan næppe

the object of my discourse være i tvivl om emnet

EKSEMPEL 28: Scene 5, linje 52

Upon my word, your hope is an Deres håb er i sandelighed utrolig

extraordinary one, in view of my declaration i betragtningen af min erklæring

Ved at bruge mikrostrategien eksplicitering af personlige pronominer viser den danske tekster

formaliteten i situationen. Desuden kan strategien også være brugt for at vise hvordan danskere

tiltalte hinanden på samme tidspunkt.

6.6.1.3 Field

Mr Collins’ emne i denne scene er ægteskab, og fordelene ved indgåelse af ægteskab. I selve frieriet

nævner Mr Collins også sin forbindelse til sin protektrice, hvor emnet måske i stedet burde dreje sig

75

om hans eventuelle tilkomne. Som nævnt i sidste afsnit bruger Mr Collins formelle ord og vendinger,

som kan være svære at overføre direkte til de danske tekster, og som vist i sidste afsnit bliver mange

af Mr Collins’ replikker neutraliseret. Dette er også tilfældet i denne scene, men der er dog også

eksempler på det modsatte.

EKSEMPEL 29: Scene 5, linje 15

For almost as soon Thi næsten så snart

as I entered this house jeg trådte ind i dette hus

I singled you out as the companion udså jeg mig Dem

of my future life til mit fremtidige livs partner

Den danske tekster har her valgt at bruge mikrostrategien formalisering for at give den danske

målgruppe en fornemmelse af at Mr Collins sprog er pompøst og formelt. Som nævnt i afsnit 5.3.8

bliver thi brugt ved formelle lejligheder, og i dette tilfælde kunne det danske ord thi godt have været

oversat med for, men ved at bruge thi bliver replikken mere formel og viser, hvordan Mr Collins

bruger sproget.

Det samme er gældende i følgende eksempel:

EKSEMPEL 30: Scene 3, linje 28 + 29

28.

Find such a woman as soon as you can Find hende snarest

and bring her to Hunsford tag hende med til Hunsford

29.

and I will visit her så skal jeg aflægge visit.

Replik nr. 30 kunne være oversat med følgende, hvilket også ville være korrekt og stadigvæk holder

sig indenfor eksponeringstiden.

”Find hende snarest,

tag hende med til Hunsford

og så vil jeg besøge hende”

76

Ifølge Politiken Dansk Ordbog (2002) er visit et formelt ord, som betyder besøg:

”1. (form): = besøg”

Men ved at bruge mikrostrategien formalisering bliver det danske udtryk i teksten er mere formelt

end det engelske. Jeg vurderer, at det er en god måde at opveje nogle af de neutraliseringer,

kondenseringer og decimeringer, der foretages i den danske tekst til at vise, hvordan Mr Collins

bruger sproget.

6.6.2 Opsummering

Mr Collins bruger i denne scene sproget til at opnå et mål, nemlig at blive gift med en af Bennet-

døtrene, men dette lykkes ikke, idet Elizabeth, som han frier til, ikke vil acceptere hans tilbud om

ægteskab. Hans sprog er som førnævnt fyldt med formelle vendinger, som kan være svære at

overføre til dansk. Derfor er nogle af hans udtryk blevet neutraliserede, kondenserede og decimerede.

Som kompensation for dette har den danske tekster, meget elegant, formaliseret sproget, hvor muligt,

i de danske tekster, for at give den danske målgruppe et billede af, hvordan Mr Collins bruger

sproget.

6.7 Scene 6: ”Be not alarmed Madam”Denne scene er anderledes end de foregående, idet at det ikke er en dialog, men i stedet et brev, der

bliver fremført som en monolog. Scenen foregår i starten af 4.episode. Mr Darcy har friet til

Elizabeth på en meget nedladende måde, og hun har afslået hans tilbud om ægteskab. Dels fordi hun

finder ham snobbet og utilnærmelig, og dels fordi hun har hørt historier om hans behandling af

Wickham, og dels fordi det er kommet hende for øre, at han var den primære årsag til, at Mr Bingley

opgav Jane. Efter frieriet skændes de to, og Mr Darcy forlader stedet i vrede over hendes opfattelse

af ham. Han beslutter at skrive et brev til hende for at forklare sin side af sagen.

Denne scene indeholder ikke ironiske ytringer, men indeholder nogle eksempler på Mr Darcys sprog,

der er præcist og informativt.

6.7.1 Registeranalyse

6.7.1.1 Mode

Kommunikationsformen i denne sekvens er et brev. I starten vises Mr Darcys siddende ved sit

skrivebord i sit kammer, og scenen går så over i et flashback, mens Mr Darcys stemme fortæller

77

brevets indhold i en monolog. Brevet skal bruges til at bevise overfor Elizabeth, at hun har fået en

forkert opfattelse af ham. Elizabeth får brevet den næste dag, og læser det mens hun er alene, og har

derfor ikke mulighed for at respondere på brevet med det samme.

6.7.1.2 Tenor

Elizabeth og Mr Darcy har mødt hinanden ved selskaber, og de har tilbragt en tid sammen på Mr

Bingleys gods Netherfield Park, mens Jane var syg. Elizabeth har fået et dårligt førstehåndsindtryk af

Mr Darcy, og dette indtryk forstærkes ved deres efterfølgende møder. Han har derimod fået følelser

for hende, uden hun har registreret dette. Elizabeth og Darcy er fra hver deres samfundsklasser, og

derfor synes en alliance mellem dem utænkelig pga. klasseskellet. Han har netop friet til en kvinde,

der har en lavere status end sig selv, og er blevet afvist, hvilket næsten var utænkeligt på det

tidspunkt. Til trods for hans følelser holder hans brev sig nøgternt og forklarende til de

beskyldninger, som Elizabeth kom med, og han skriver brevet for at få hende til at se

beskyldningerne fra hans side.

6.7.1.3 Field

Verberne, der bliver brugt i brevet kunne associere en diskurs som man bruger i forbindelse med

forsvar af en sag eller i forretningssprog:

”…defend…”, “… refute…”, “...declined…”, “…requested…”, “…expressed…”, ”…dissolved…”

Dette viser, at Mr Darcy vil gøre sig den ulejlighed at vise Elizabeth hans udlægning af sagen, der

bliver fremlagt på en struktureret, professionel og nøgtern måde.

I de danske tekster findes også denne rets- eller forretningsdiskurs, men de danske verber er ikke nær

så stærke som de engelske

”…forsvare mig…”, ”…indvie…”, ”…meddele…”, ”…var ikke interesseret…”, ”…meddelte..”, ”…

syntes nu ophørt…”

Ikke alle verber fra originaldialogen er tekstet med verber i den danske udgave, men tekstet til en

anden ordform i stedet for. Herved går den danske målgruppe glip af de stærke verber. I stedet for er

verberne oversat til andre ordklasser på dansk der giver samme mening i tekstningen.

Brevet indeholder formelle ord og vendinger, og de næste replikker er medtaget for at analysere,

hvordan den danske tekster overfører dette til den danske tekst.

78

EKSEMPEL 31: Scene 6, linje 4

But I must be allowed to defend myself Men jeg må have lov til at forsvare mig

against the charges laid at my door mod de anførte anklager.

Den danske tekster har her brugt mikrostrategien direkte oversættelse. Her er det engelske udtryk

defend myself tekstet til forsvare mig og begge udtryk giver associationer til et forsvar indenfor

retsplejevæsenet, hvilket er oversat direkte til den danske tekst. Et andet udtryk i samme sætning er

laid at my door bliver tekstet på følgende måde:

EKSEMPEL 32: Scene 6, linje 4

But I must be allowed to defend myself Men jeg må have lov til at forsvare mig

against the charges laid at my door mod de anførte anklager.

Ifølge Oxford Idioms Dictionary (2004) er udtrykket lay something at somebody’s door formelt og

betyder følgende:

”Blame somebody for something”

Den danske tekster har her brugt mikrostrategien parafrasering, da et udtryk er udskiftet med en

anden form, der giver samme mening. Den danske tekst er blevet formaliseret med adjektivet

anførte, der ifølge Politikens Dansk Ordbog betyder følgende:

”2. anføre ng(t) = nævne

anføre ngt oplyse noget på skrift

Herved er anføre med til at formalisere den danske tekst, så den når op på samme formelle niveau

som den britiske udgave.

Ovenstående eksempel fortsætter med nedenstående replikker:

EKSEMPEL 33: Scene 6, linje 5, 6 og 7.

Linje 7 er medtaget for at vise sammenhængen i sætningen, men analyseres ikke.

5.

In particular those relating to Især om Mr Wickham, som,

Mr Wickham which if true would be grievous hvis sande, sandelig var alvorlige

79

6.

but are wholly without foundation and At de er grundeløse,

which I can only refute to you by laying kan jeg kun vise ved at indvie Dem -

before you

7.

his connection with my family i hans forbindelse

med min familie

I linje 5 er det engelske ord grievous brugt, hvilket ifølge Macmillan Dictionary (2003) er et formelt

ord. Dette er oversat med sandelig var alvorlige. Ved at tilføje sandelig til teksten kommer der mere

formalitet ind i teksten. Ifølge Politikens Danskordbog (2002) betyder sandelig:

”1. Udtryk for at taleren giver sætningen eftertryk”

Her har den danske tekster brugt mikrostrategien transponering, idet meningen med sætningen er

bevaret.

I linje 6 bruges det engelske verbum refute som ifølge Macmillan Dictionary (2003) er et formelt ord

og bruges i følgende sammenhænge:

”1. To say that a statement is not true or accurate without giving proof.

2. To prove that a statement is false.”

Ordet refute konnoterer et formelt forsvar på en erklæring, hvilket igen giver associationer til en

retssag, som også var tilfældet med verbet defend, som bliver nævnt i starten af brevet. Den danske

tekster har brugt mikrostrategien neutralisering idet refute er oversat med vise, hvilket ikke

konnoterer den samme formelle form som i den britiske udgave.

EKSEMPEL 34: Scene 6, linje 17

De næste to eksempler viser, hvordan de præcise verber i den britiske udgave er blevet tekstet i den

danske version.

Mr Wickham declined any interest in the Mr Wickham var ikke interesseret.

church as a career

80

For at opnå samme ækvivalente udtryk på dansk er den danske tekster nødt til at ændre declined til

en anden form og forkorter også replikken i den danske tekst idet church as a career ikke er oversat.

Herved har den danske tekster brugt mikrostrategien kondensering. Grunden til kondenseringen kan

være at originaldialogen på dette tidspunkt er meget informationstung, og derfor er der ikke

eksponeringstid til yderligere uddybelse af originaldialogen.

EKSEMPEL 35: Scene 6, linje 19

He expressed an intention of studying Han meddelte,

the law at han ville læse jura

I dette eksempel er expressed an intention blevet til meddelte som ikke har helt samme klang på

dansk. Her har den danske tekster brugt mikrostrategien kondensering idet teksten er forkortet, men

indholdet er bevaret.

6.7.3 Opsummering

Mr Darcy skriver brevet til Elizabeth fordi han vil gøre op med den forestilling, hun har om ham.

Han har et informativt sprog, der nøgternt forklarer hans side af sagen. Nogle af verberne i brevet

giver associationer til et forsvar som vi kender det fra retsplejen, og nogle af disse ord er overført til

den danske tekst. Dog er det ikke muligt at overføre dem alle samme med samme ækvivalente

mening, så derfor har den danske tekster brugt mikrostrategierne transponering, neutralisering eller

kondensering i tekstningen af originaldialogen.

6.8 Resultat af analysenI de foregående afsnit er mikrostrategierne i tekstningen blevet analyseret i seks udvalgte scener.

Fokus har været at analysere, hvordan den formelle sproglige stil og ironi er oversat.

Makrostrategien, som blev fastlagt i kapitel 4, argumenterer for at fokus skal være på måltekstens

funktion og forståelighed frem for loyalitet overfor udgangsteksten.

I de danske tekster er der en formalitetsmarkør der går igen gennem alle de analyserede eksempler,

nemlig brugen af det personlige pronomen De og Dem. I scene 1 bruger den danske tekster det

personlige pronomen De i tekstningen, til trods for at det er to ægtefolk der taler sammen i en

81

uformel situation. Hverken Mr Bennet eller Mrs Bennet bruger titlerne sir eller ma’am, hvilket nogle

gange udløser brug af De eller Dem i danske tekster.

Den efterfølgende scene indeholder en samtale mellem Jane og Elizabeth Bennet, der er søstre og

hinandens fortrolige, og her er det personlige pronomen tekstet med det uformelle du og dig. I de

resterende scener er der brugt De, Dem og Deres i teksterne, hvor også titler som Mr, Mrs og Miss er

brugt. Jeg vurderer, at årsagen til at bruge De, Dem eller Deres skyldes at den danske tekster først og

fremmest ønsker at vise at tiltaleformerne var mere formelle for 200 år siden. Sekundært kan det

være for at vise, hvordan tiltaleformerne var i det danske sprog på daværende tidspunkt. Derudover

kan årsagen til brugen af De i scene 1 skyldes at Mr og Mrs Bennet, på trods af at have været gift i

over tyve år ikke har et fortroligt og tæt forhold, og dette bliver illustreret ved at bruge de personlige

pronominer De og Dem.

I scene 3 er det britiske ord sir overført til den danske tekst, mens det britiske ord ma’am er oversat

til frue. Dette er ganske bemærkelsesværdigt, idet de begge er høflige måder at henvende sig til en

mand eller kvinde på. Årsagen til dette kan være at ma’am bruges i det amerikanske sprog i dag, når

man skal henvende sig til en kvinde man ikke kender navnet på og på britisk engelsk vil man bruge

ordet Madam i samme situation. Hvis ordet ma’am, blev overført til den danske tekst kunne det

konnotere den amerikanske brug af ordet, hvilket ikke er dækkende i denne situation. Ma’am i den

amerikanske version bruges i hverdagssproget i dag, hvorimod ma’am i gammeldags britisk engelsk

betyder en kvinde med høj social rang. Derfor konnoterer det danske ord frue mere formalitet, som

passer bedst ind i konteksten her, hvilket er årsagen til at den danske tekster har benyttet

mikrostrategien direkte oversættelse, vurderer jeg.

Ud af de 43 eksempler der er givet i analysen er seks af dem ironiske ytringer. I fire ud af de seks

gange (eksempel 6,16, 17 og 23) har den danske tekster brugt mikrostrategien parafrase, hvor alle de

ironiske ytringer er bevaret i den danske tekst, idet den danske tekster har formået at overføre

meningen fra originaldialogen til teksten. En gang har den danske tekster brugt direkte oversættelse,

hvor den ironiske ytring er stadig bevaret. Der er brugt en neutralisering i eksempel 18, hvor den

danske målgruppe går glip af Mr Bennets formelle måde at spørge på, men den ironiske mening med

sætningen er stadig bevaret. I de udvalgte scener er den ironiske ytring gengivet på dansk, så den

danske målgruppe har mulighed for at fange ironien.

82

Neutraliseringsstrategien er anvendt i otte tilfælde ud af de 43. Denne kategori indeholder de

sværeste udtryk at overføre, idet man ikke bruger nogle af disse udtryk dækker over ordvalg som

man ikke bruger i nutidig britiske hverdagssprog.

”…be in possession…” fra eksempel 3 kan ikke tekstes på mange andre måder end det den danske

tekster har gjort. ”…flytter ind..”er et dækkende udtryk, men den danske målgruppe går glip af

udtrykket i originaldialogen.

”…Entailed away…” fra eksempel 11 er et udtryk der er blevet neutraliseret, hvilket er nødvendigt

her, da målgruppen ikke vil forstå, hvad der menes. Neutraliseringerne bliver også foretaget i Mr

Collins’ sprogbrug, men dette bliver meget elegant opvejet af den danske tekster der, hvor muligt

formår at gøre de danske tekster mere formelle for at illustrere, hvordan Mr Collins bruger sproget.

Mrs Bennet bruger adjektiver til at forstærke sine udtalelser, men disse er ikke alle med i den danske

tekst jf. eksempel 5. Disse små ord er med til at understrege Mrs Bennets personlighed som en dame,

der snakker meget, uden egentlig at sige noget fornuftigt. Jeg vurderer, at det er ærgerligt, at disse

små biord ikke er med, når der er plads til dem indenfor eksponeringstiden.

Jeg vurderer, at der er tale om en god tekstning, da den danske tekster holder sig så vidt muligt loyalt

overfor målgruppe såvel som udgangsteksten. Teksten formaliseres ved at bruge de personlige

pronomener De, Dem og Deres, der giver underteksterne en formel klang. Derudover bruger hun

mikrostrategien formalisering, for at gøre de danske tekster mere formelle, hvilket jeg mener, er

meget elegant og kreativt gjort. Nogle af sætningerne mister deres formelle klang pga. kondensering

eller neutralisering, men den danske målgruppe får stadig en fornemmelse af, at det er en anderledes

sprogbrug, da den danske tekster i disse tilfælde bruger danske ord med en formel klang til at veje op

for neutraliseringerne eller kondenseringerne. I kondensering og neutralisering er det svært at

bibeholde samme formelle klang, men det er forsøgt, og den danske målgruppe forstår ud fra

ordvalget og den formelle tiltaleform at der er tale om formelt sprog.

83

8.0 Konklusion

Formålet med dette speciale var at undersøge hvilke mikrostrategier, den danske tekster har brugt til

at oversætte den formelle sproglige stil samt ironi i BBC’s Pride and Prejudice fra 1995.

For at finde frem til de metoder der anvendes i tekstning, har jeg analyseret tekstningen som

oversættelsesform. Tekstning adskiller sig først og fremmest fra anden oversættelse, idet formen

ændrer sig fra tale til skrift. Tekstningen tilføjer flygtige elementer til billedet og skal indgå i et

samlet polysemiotisk billede. Samtidig er mediets tekniske begrænsninger medvirkende årsager til, at

tekstningen skal foregå på en helt bestemt måde. Originaldialogen bliver ofte reduceret på grund af

sladreeffekten, eksponeringstiden samt tale- og klipperytmen i programmet. Desuden afhænger

tekstningen også af program- eller filmgenren. I film og tv-serier ligger man fokus på den talendes

tone, der er med til at uddybe den talendes personlighed, hvorimod man i satire og komedier ligger

vægt på det sproglige. Ovennævnte karakteristika er med til at gøre tekstning til en anderledes

oversættelsesdisciplin, der kræver særlige kompetencemæssige krav. Jeg vurderer, at tekstning er

oversættelse, men de to begreber skal adskilles, idet der er mange flere faktorer, man som tekster

skal tage hensyn til i en tekstningsopgave frem for en ordinær oversætteropgave. Dog vurderer jeg, at

man godt kan overføre traditionelle teorier og metoder fra oversættelse til tekstning.

Måltekstens skopos viser, at det skal være en tekst, der er forståelig for målgruppen og at fokus er på

at udarbejde en tekst der forståelig for målgruppen. Derfor er en måltekstorienteret makrostrategi der

skal vælges. Analysen af hhv. udgangstekst og måltekst viser at terminologien og formelt sprog er de

primære oversættelsesproblem i arbejdsprocessen med Pride and Prejudice. Ofte har den engelske

terminologi intet dansk ækvivalent ord, idet begreberne ikke eksisterer længere, hvilket vil sige at

den danske tekster er nødt til at finde ækvivalente begreber i det danske sprog til brug i tekstningen.

Jane Austens sprog er overført til serien, hvilket betyder at 1800-tals engelsk inklusiv ironi er

overført til serien. For at indkapsle det formelle sprogbrug brugte jeg M.A.K. Hallidays

registeranalyse samt Katharina Barbes model i min analysemodel. En taksonomi af mikrostrategier

er udarbejdet til at analysere, hvordan den danske tekster har løst problemerne med at oversætte det

formelle sprogbrug samt ironi. Taksonomien indeholder mikrostrategier der traditionelt findes i

oversættelsesstrategi men også tre strategier, der er specifikke for denne tekstning; nemlig

eksplicitering af personlige pronominer, neutralisering og formalisering. Eksplicitering af

personlige pronominer viser formaliteten mellem de involverede i samtalen. Ved at bruge det

84

personlige pronomen De i tekstningen holdes formaliteten og gør op for nogle af de gange, hvor

teksteren har været nødt til at parafrasere til et lavere formalitetsniveau, neutralisere, kondensere

eller decimere. Neutralisering bruges i de situationer, hvor originaldialogen ikke kan overføres til

dansk, men hvor den danske tekster har fulgt måltekstens skopos og gjort teksten forståelig ved at

tekste med et mindre formelt udtryk på dansk. Formalisering bruges i de vendinger, der kan laves

mere formelle på dansk, om end den engelske originaldialog er tæt på normalsprog. Denne

mikrostrategi kan ses som en opvejning af de parafraseringer, neutraliseringer og kondenseringer der

ikke bliver tekstet med samme formalitetsniveau. De ironiske ytringer blev primært oversat med

mikrostrategien parafrase, hvilket betyder, at der måske går nogle formelle vendinger tabt, men

effekten, som er den vigtigste i disse tilfælde, er bevaret.

Jeg vurderer, at der er tale om en god tekstning, da teksteren holder sig loyal overfor

originaldialogen, men samtidig gør tekstningen forståelig overfor målgruppen, hvilket er det primære

mål i tekstning. Noget af det formelle sprogbrug går tabt i tekstningen, men den danske målgruppe

får formentlig dette opvejet af sladreeffekten fra billed- og lydsiden.

85

9.0 Abstract

Subtitling of Pride and Prejudice

Which parameters of translation does a subtitler use when transferring source language speech to

target language writing? This is my motivating question for this thesis. During my time as a language

student, I have required knowledge of translation methods and strategies for English for Special

Purposes, but I have only briefly touched upon the concept of subtitling, although I find this type of

language transfer very interesting. The subtitler must work with media-specific constraints and

furthermore render the dialogue as faithful as possible and still understandable to the audience

although the subtitle is only present at a certain amount of time. Due to the semantic reduction and

the changing from speech to writing some theorists within the translation field do not regard

subtitling as translation, while others argue for subtitling as translation. Most of the theorists agree

that subtitling is translation, but a specific type of translation. I agree that subtitling is a specific type

of translation and I hypothesize that it is possible to use traditional translation methods and theories

in the subtitling process.

My empirical data to support my hypothesis is the 1995 BBC version of Pride and Prejudice and the

aim of this thesis is to analyse the micro strategies used for transferring formal language and irony.

The BBC series is adapted from the novel by Jane Austen. The language in the series is kept in the

18th century language, which is more formal or even frozen than contemporary British English and

furthermore the language contains discreet irony to criticize certain norms in society and characters

in series. Six different sequences have been elected from the series, each containing different types

of formal language and some of them containing ironic utterances.

In chapter 4, the macro strategy and the translation problems are identified by conducting a

comparative analyse of the source text and the target text using the theory of Christiane Nord. This

reveals the use of an oblique translation strategy at macro level which means that words and phrases

are translated rather freely.

Chapter 5 presents the taxonomy of micro strategies containing traditional categories like direct

transfer, paraphrase and condensation and furthermore specific categories adjusted for the subtitling

86

of Pride and Prejudice. Explicitation of personal pronouns, neutralization and formalization are all

categories used when subtitling Pride and Prejudice into Danish.

M.A.K. Halliday’s register analysis is used for identifying the formal language and Katharina

Barbe’s model is used for identifying irony in the language.

In chapter 6 the actual analysis is conducted. First of all mode, tenor and field are established and the

micro strategies for transferring the formal language is analysed. If ironic sentences are uttered these

are identified using the model presented in chapter 5.

The results of the analysis show that the neutralization strategy is used when transferring words and

phrases which do not exist in contemporary British English. The subtitler is forced to use a

contemporary expression to ease the comprehension for the target group. As a compensation for

neutralizing words or phrases, she uses the micro strategy formalization to make some of the neutral

words or phrases in the dialogue more formal in the Danish subtitle.

When translating the ironic utterances the micro strategy paraphrase is often used. The dialogue is

transferred rather freely, but the meaning is still intact which the main goal when transferring ironic

utterances is and thereby the utterance is transferred successfully.

In general, the subtitler has done a good job subtitling Pride and Prejudice. She keeps loyal to the

dialog as well as producing a good quality subtitling understandable to the audience, which is the

main task in the subtitling process.

87

10.0 Litteraturliste

DVD-udgaven af BBC’s Pride and Prejudice fra 1995

Andersen, Mie Broe. 2004. Tekstning af humor. Cand. ling. merc speciale. Århus: Handelshøjskolen

i Århus

Austen, Jane. 2004 Pride and Prejudice. Oxford: Oxford University Press.

Austen, Jane. 2006. Stolthed og fordom. Lindhardt og Ringhof.

Barbe, Katharina. 1995 Irony in Context. Pragmatics and beyond. Amsterdam/Philadelphia; John

Benjamins Publishing Company.

Bartoli, Kirstine 2009: ”Stil krav til tekstningskvalitet” i ModersmålSelskabets Sprog & Samfund,

april 2009. Artikel downloadet fra FBO’s hjemmeside:

http://www.fbo-dj.dk/sw3879.asp

Becker Jensen, Leif. 1998 ”Han taler som en bog – og skriver som han taler!” I: Mundtlighed: en

antologi. Århus: KvaN, pp. 95 -105

Becker-Christensen, Christian og Gitte Hou Olsen. 2002 Politikens dansk ordbog. Politiken

Birdwhistle, Sue og Sue Conklin. 1995. The Making of Pride and Prejudice. London: Penguin Books

Cardwell, Sarah. 2002 Adaptation revisited. Television and the classic novel. Manchester:

Manchester University Press.

Drabble, Margaret. 1995, The Oxford Companion to English Literature. Oxford: Oxford University

Press

88

Eggins, Suzanne 2004 An Introduction to Systemic Functional Linguistics. London: Continuum

Internatioanl Publishing Group

Flavin, Louise. 2004 Jane Austen in the classroom. Viewing the Novel/Reading the Film. New York:

Peter Lang Publishing, Inc.

Frandsen, Helle Pals. 2005. Engelsk Dansk Juridisk Ordbog, København: Gyldendal

Gambier, Yves (ed) 2003 Screen Translation. Special issue. The Translator. Studies in Intercultural

Communication 9:2.

Gambier, Yves og Henrik Gottlieb (eds). 2001. (Multi) Media Translation. Concepts, Practices, and

Ressearch. Amsterdam/Philidelphia: John Benjamins Publishing Company

Gottlieb, Henrik 1994 Tekstning. Synkron Billedmedieoversættelse [DAO Danske Afhandlinger om

Oversættelse 5]. København: Center for Oversættelse. Københavns Universitet.

Gottlieb, Henrik.1997. Subtitles, Translation and Idioms. Copenhagen: Center for Translation

Studies, University of Copenhagen.

Gottlieb, Henrik. 2000. Screen Translation. Six studies in subtitling, dubbing and voice-over.

Copenhagen: University of Copenhagen, Center for Translation Studies

Halliday, M.A.K. 1977 “Text as Semantic Choice in Social Contexts” i Jonathan Webster (ed.) 2002

Linguistic Studies of Text and Discourse. (s. 23-81) London: Continuum.

Hatim, Basil og Ian Mason (1997) The Translator as Communicator. London: Routledge.

Jacobsen, Henrik Galberg og Skyum-Nielsen. 2003. Dansk sprog. En grundbog. Viborg: Schjønberg

Kjærulff Nielsen, B. 1999 Engelsk-dansk ordbog. Gyldendals Store Røde Ordbøger, København:

Gyldendal.

Lindberg, Ib. 1989. Nogle regler om tv-tekstning

89

Kompendium downloaded fra Dansk Video Teksts hjemmeside

http://www.danskvideotekst.dk/tekstning_kompendium.htm

Longman 2003 Longman Dictionary of Comtemporary English. Pearson Education Limited

Luyken, Georg-Michael. 1991. Overcoming language barriers in television. Dubbing and subtitling

for the European audience. Manchester: The European Institute for the Media

Macmillan Education. 2003 Macmillan English Dictionary for Advanced Learners. Oxford:

Macmillan Publisher Limited. Internet: http://www.macmillandictionary.com/

Martin, Lydia. 2007. “Jane Austen on Screen: Deference and Divergence” i Maddalena Pennacchia

Punzi (ed) Literary internediality: the transit of literature through the media circuit. Bern: Peter

Lang AG

Mousten, Birthe. 2005. Communicating in English science and technology. Second edition. Århus:

The Århus School of Business, Department of Language and Business Communication

Nedergaard-Larsen, Birgit. 1992. “Kulturbundne problemer ved tekstning” i Allan Hilton Andersen

og Birgit Nedergaard-Larsen m.fl. Tv-tekster: Oversætter efter mål (s. 25-73) [DAO Danske

Afhandlinger om Oversættelse 3] København: Københavns Universitet

Nelson, Robin. 2001 “Costume Drama” i Glen Creeber The Television Genre Book London: British

Film Institute

Nord, Christiane. 1997. Translating as a Purpuseful Activity. Translation Theories Explained.

Manchester; St Jerome.

Nord, Christiane. 2005. Text Analysis in Translation. Theory, Methodology, and Didactic

Application of a Model for Translation-Oriented Text Analysis. Second edition. Amsterdam: Rodipi.

Oxford University Press. 2001. Oxford Idioms dictionary for learners of English Oxford: Oxford

University Press

90

Pelsmaekers, Katja og Fred Van Besien. 2002. “Subtitling Irony. Blackadder in Dutch” i Vandaele,

Jeroen (ed.) The Translator Manchester: St. Jerome Publishing. (s. 241 – 266)

Polohemus, Robert M. 1986 ”Jane Austen’s Comedy” i J. David Grey (ed) The Jane Austen

Handbook. London, The Athlone Press.

Quilliam, Susan, 1984 Jane Austen: Pride and Prejudice. London: Penguin Books.

Ray, Joan Klingel. 2006 Jane Austen for Dummies, Hoboken, Wiley Publishing, Inc

Ross, Alison. 1998. The language of Humour. London: Routledge.

Sachs, M. 1983. “The sequels to Jane Austens Novels” i J.David Grey (ed) The Jane Austen

Handbook, London, The Athlone Press.

Schjoldager, Anne. 2008 Understanding Translation Århus; Academica

Sevaldsen, Jørgen; O.Vadmand: J. E. Mustad. 2001. Contemporary British Society. Copenhagen:

Academic Press.

Sokol, Ronnie Jo. 1999. “The importance of being married” i Barbara Tepa Lupack Nineteenth-

Century Women at the Movies: Adapting Classic Women’s Fiction to Film. Bowling Green: Bowling

Green State University Popular Press. s 78-105

Stafford, Fiona. 2004 “Explanatory Notes” i Jane Austen (1813) Pride and Prejudice. Oxford:

Oxford University Press

Swan, Michael. 2005. Practical English Usage Oxford: Oxford University Press

Troost, Linda og Sayre Greenfield. 1998. “Watching ourselves Watching” i Linda Troost og Sayre

Greenfeld (eds) Jane Austen in Hollywood. The University Press of Kentucky.

91

11.0 BILAG

Bilag 1: Jørn Ingemand Knudsens analysemodel

Bilag 2: Mail fra TV2

Bilag 3: Transkriberede scener

Bilag 4: FBO’s hjemmeside

92