Dubrovnik

Udsigten er vidunderlig her oppe fra bastio-nerne på den imponerende middelalderby-mur, der omkranser det gamle Dubrovnik.

Hvide småbåde glider dovent over Adria-terhavet, der changerer mellem en dybe blå

og glimtende sollysrefleksioner, og blot 600 meter mod sydøst – et skud med en mellemstor 1400-tals kanon – ly-ser den lille, grønklædte ø Lokrum op. Mod begge sider strækker den mægtige gråhvide bymur sig over samlet to kilometer og fremstår stort set, som da den blev bygget for mere end et halvt årtusind siden. Og vender man ryggen til havet, ser man hundredvis af røde tegltage, enkelte tårne og domkirkens kuppel.

Men størstedelen af turisterne heroppe ignorerer ud-sigten og befinder sig på bastionens modsatte side, hvor de kigger ned på en lillebitte plads mellem muren og byens yderste huse. Her løber en flok unge mænd i smarte jakke-sæt barfodet rundt og spiller gadefodbold. Slipsene flyver om ørerne på dem, mens de grinende forsøger at få bolden fra hinanden. En ung kvinde i hvid-og-blå-stribet skjorte, lysegule sommershorts og alt for store målmandshand-sker forsøger at forhindre dem i at score mål, men det er temmelig svært, når man har højhælede sko på.

Både mændene og kvinden er usandsynligt smukke. De er fotomodeller, og hele seancen er en modeoptagelse. Mens en ivrigt råbende fotograf herser rundt med model-lerne, venter makeup-artister, stylister og assistenter i den sparsomme skygge under et par slanke træer. I samme øjeblik, fotografen dikterer pause i optagelserne, strøm-mer de ud og begynder at rette på modellernes tøj, hår og makeup. De unge mænd er ikke sådan lige at fange ind, de vil hellere spille fodbold.

Det er ikke sært, at fotografen har valgt netop Dubrov-niks historiske centrum som location for sin modeserie, for hele den gamle bydel er som én stor kulisse, og adskil-lige film og tv-serier er da også optaget her. Senest har den kroatiske kystby haft rollen som De Syv Kongerigers ho-vedstad King’s Landing i kultserien »Game of Thrones«.

Tag med til den kroatiske kystby, der er en smuk og usædvanligt velbevaret hilsen fra en tid, der var engang.Tekst og foto: Lars JohansenDubrovnik

rejsemagasinet escape / #7 / vinter 2013 / 45

Men Dubrovnik er ikke en kulisse. Den er skinbarlig virkelighed. Gennem århundreder kendt som »Adriater-havets Perle« og nu en usædvanligt velbevaret hilsen fra en verden, der var engang. Meget romantisk og særdeles fotogen. Ganske som Dubrovniks større, rigere og, ja, det må indrømmes, smukkere konkurrent længere mod nord: Venedig – »Adriaterhavets Dronning«.

Dubrovniks oprinDeLse er et diskussionsemne blandt de lærde. Man mente længe, at den opstod i det 7. århundrede, da indbyggere fra den græske by Epidaurus, som lå små 15 kilometer sydpå, søgte tilflugt her på klip-peskærene ud mod havet, efter at de var flygtet fra slaviske angribere. Men senere års arkæologiske fund indikerer, at her har været en græsk bosættelse helt tilbage fra Antik-ken. Dubrovnik ligger, hvad der svarer til en af datidens dagssejladser fra hver af de dengang vigtige græske byer, som vi i dag kender som Budva og Korcula, og det er oplagt at tro – mener kroatiske historikere – at Dubrovnik oprin-deligt var en mellemstation mellem de to større byer. Her var nemlig adgang til både rent drikkevand, læ for vinden og god mulighed for at forsvare sig mod pirater.

Gennem tiderne var Dubrovnik under først romersk, siden byzantinsk herredømme og derefter underlagt korstogsfarere på vej mod Det Hellige Land, for så i 1205 at komme under Venedig, der på det tidspunkt var den helt store handelsmagt i regionen. En magt, der blev udbygget, efter at venetianeren Marco Polo i 1295 vendte tilbage fra sin rejse til Kina, og handlen med Asien tog fart.

Dubrovniks venetianske periode, om man så må sige, varede frem til 1358, hvor Venedig ragede uklar med Un-garn og måtte afstå sine besiddelser i den del af Kroatien, der hedder Dalmatien, herunder altså Dubrovnik. Heref-ter opnåede byen en form for selvstændighed under nav-net Ragusa – dog som vasalstat under Ungarn.

Ironisk nok for Venedig var det under netop Venedigs overherredømme, at Dubrovnik blomstrede så meget, at byen kunne udvikle sig til at blive Venedigs hårde kon-kurrent. Handlen blomsterede, og med al den rigdom, der strømmede til byen, opstod overskuddet til at indrette

samfundet på en måde, der var ganske ny. Helt tilbage i 1301 introducerede man et slags sundhedssystem, hvor fattige kunne få gratis behandling, og i 1317 åbnede fran-ciscanermunke et apotek, der her 700 år senere stadig er i funktion (det sælger nu mest cremer og naturmedicin til turisterne, men se gerne det lille, spændende museum om apotekerkunstens historie, der ligger i klostret nu). I 1347 oprettede byen et fattighus, det første karantæne-ho-spital, der skulle forhindre, at de handlende og søfolkene bragte sygdomme med hjem fra den store verden, kom til i 1377. Og lang tid før alle andre ophævede byen slaveriet – det var i 1418.

Dubrovnik var en republik, og skønt den stadig var delt op i klasser, og kvinder ikke havde noget at skulle have sagt, så adskilte dens styreform sig alligevel fra de fleste. For at forhindre nepotisme og almindeligt magtmisbrug blev byen styret af et råd, sammensat af adelige, og hver måned overtog en ny mand posten som byens leder og flyttede ind i regeringspaladset.

Dubrovnik – nu Ragusa – var formelt en selvstændig stat til 1808, hvor Napoleon erobrede byen, men var dog fra 1440 og frem underlagt det ottomanske imperium og måtte betale tribut. For at stække Venedig yderligere, hvilket ottomanerne også var svært interesseret i, indgik Dubrovnik en alliance med den italienske by Ancona og skabte dermed en alternativ handelsrute uden om Vene-dig – fra Dubrovnik via Ancona og Firenze videre til Flan-dern i nord.

Dubrovnik og Venedigs skæbner hører uløseligt sam-men, for ligesom det var tilfældet for konkurrenten mod nord, aftog Dubrovniks indflydelse i takt med, at handlen i 1500- og 1600-tallet skiftede fra Østen til de nyopdagede lande i Den Nye Verden mod vest.

Man forneMMer Dog TyDeLigT Dubrovniks storhed, når man har passeret vindebroen, og så den første byport, for derefter at blive ledet gennem en smal gade langs by-muren (hvor man levende kan forestille sig, hvordan for-tidens forsvarere kunne stå deroppe og fyre pile af mod indtrængende tropper og hælde kogende olie ned over

dem), inden man via den anden byport kommer ind i selve byen. Her åbner byens centrale plads sig med domkirken på højre hånd – på pladsen er der ofte marked, hvor lokale bønder sælger deres produkter – og til venstre det tidligere regeringspalads, der nu er kombineret rådhus/museum.

Ret forude ligger den godt 300 meter lange Stradun-gade, der er byens hovedfærdselsåre og vrimler med turi-ster. Store dele af den ældste bebyggelse blev jævnet med jorden ved et kæmpe jordskælv i 1667, så de stenbygninger, man ser nu, stammer fra tiden umiddelbart efter. Dengang var det primært beboelse for de velhavende købmænd og adelen; i dag er stueetagerne lavet om til en uskøn blan-ding af souvenirbutikker, modeshops og restautanter. På etagerne over er der stadig beboelse.

Ud fra Stradun breder en mængde smalle sidegader sig og ender labyrintisk ved bymuren, der afgrænser byen. Her ligger også masser af souvenirbutikker og spisesteder. Men her er ganske stemningsfuldt og hyggeligt alligevel.

Dubrovnik har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1979, og derfor kom det som et chok for alle, da ser-biske tropper bombarderede byen i 1991, efter at Kroa-tien havde erklæret sig selvstændig. Da byen ingen militær betydning havde, lovede den serbiske leder Milošević at skåne den, men han holdt ikke ord. Angrebet udløste et ramaskrig, og efter et stort pres fra omverdenen fortrak serberne. Men da havde 114 indbyggere mistet livet, og mange bygninger var skadet.

I dag er byen – med hjælp fra blandt andre UNESCO – genopbygget ved hjælp af de oprindelige håndværkstek-nikker, og selv om både byen og dens indbyggere stadig har sår efter krigen, ånder der i dag fred og ro. Bortset fra de timer midt på dagen, hvor tusindvis af krydstogtturi-ster strømmer til ...

Så kom gerne en sen eftermiddagstime, tag en tur ned ad Stradun og ind på de vigtigste museer – de er ikke så sto-re, så det går hurtigt. Se derefter det hele oppefra ved en tur rundt på bymuren og slut af med at spise på en af de mange hyggelige restauranter (dem ved vandet og på Stradun er dyre, de øvrige på københavner-niveau) og drøm dig så tilbage i tiden. n

nfo

kroatienDubrovnik

Hvordan kommer du til Dubrovnik?Escape fløj med Croatian Airlines via Zagreb. En returbillet over en forlænget weekend i april 2013 koster ca. 1.500 kr.

Hvor skal du bo?Der er flere hoteller i Dubrovniks gamle bydel – pri-serne ligger i april fra ca. 600 kr. pr. overnatning. På grund af de mange turister, kan der være ret livligt, så du kan overveje at bo lidt længere væk. escape boede på det femstjernede spa-resort Radisson Blu Dubrovnik Sungarden ca. 12 km fra byen. Priser fra ca. 950 kr. pr. overnatning. Resortet har også familielejligheder.

Hvornår skal du rejse?Fra april til oktober, men undgå august, da her kan være meget varmt.

Mere info:croatiaairlines.com, radissonblu.com, dk.croatia.hr

rejsemagasinet escape / #7 / vinter 2013 / 47