Sygeplejeteori i uddannelse og udvikling

Danish University Colleges

Sygeplejeteori i uddannelse og udvikling

oplæg til debat

Munck, Karin Siff; Jensen, Kirsten Pryds

Publication date:2015

Document VersionPost-print: Den endelige version af artiklen, der er accepteret, redigeret og fagfællebedømt (peer-review) afudgiveren, men uden udgiverens layout.

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Munck, K. S., & Jensen, K. P. (2015). Sygeplejeteori i uddannelse og udvikling: oplæg til debat.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 27. Mar. 2018

https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/sygeplejeteori-i-uddannelse-og-udvikling(2c3e1eb7-ff7d-4a5c-831e-79f8e16f3119).html

RAPPORT

Sygeplejeteori i uddannelse og udvikling – oplæg til debat 28. januar 2015

Campus Nord, Sygeplejerskeuddannelsen, 2014/2015 Karin Siff Munck, Lektor, cand.cur. sygeplejerske, sundhedsplejerske. Kirsten Pryds, Lektor, Med.lic. arbejdsmiljøsygeplejerske, sygeplejerske

SYGEPLEJETEORI I UDDANNELSE OG UDVIKLING – OPLÆG TIL DEBAT 2

Indholdsfortegnelse

Baggrund for projektet .................................................................................................................... 3

1.0 Kommissorium, formål, mål og metode .................................................................................... 4 1.1 Kommissorium ........................................................................................................................... 4 1.2 Formål ....................................................................................................................................... 4 1.3 Mål ............................................................................................................................................ 5 1.4 Metode og plan for arbejdsproces.............................................................................................. 5 1.5 Delelementer i afrapporteringen ................................................................................................ 5

2.0 Oversigt over hvor, der i modulbeskrivelserne indgår sygeplejeteori ....................................... 7 2.1 Oversigten er opbygget i tre søjler ............................................................................................. 7 2.2 Sammenfatning .......................................................................................................................... 8

3.0 Interviewundersøgelsen ............................................................................................................ 9 3.1 Sammenskrivning af interviews ud fra de fire temaer i interviewguide ....................................... 9 3.2 Udledning af budskaber på tværs af interviews ud fra de fire temaer ......................................... 9 3.3 Sammenfatning af interview. Del I Tema 1 ................................................................................. 9 3.4 Oversigt over de teorier der ud fra interviews er oplyst indgår i de enkelte moduler. ............... 10 3.5 Oversigtsskema over de oplyste sygeplejeteorier der anvendes ............................................... 12 3.6 Sammenfatning af interviews. Del I Tema 2 .............................................................................. 12 3.7 Sammenfatning af interview. Del I Tema 3 ............................................................................... 13 3.8 Sammenfatning af interview. Del I Tema 4 ............................................................................... 13 3.9 Sammenfatning af de udledte centrale budskaber. Del II .......................................................... 14

4.0 Data og udledning af ideer til det fortsatte arbejde ................................................................ 16

5.0 Annoteret bibliografi ud fra udvalgte oversigts antologier inden for området sygeplejeteori ............................................................................................................................... 17 5.1 Internationale bidrag ............................................................................................................... 17 5.2 Skandinaviske bidrag ................................................................................................................ 18 5.3 Links til sygeplejeteoretikere og sygeplejeteorier på YouTube .................................................. 20

6.0 Litteraturliste over nyere teori inden for området sygeplejeteori og sygeplejeteoretikere ..................................................................................................................... 21 6.1 Litteraturliste over brede værker om sygeplejeteori fra 2010 og frem. ..................................... 21 6.2 Sygeplejeteoretikere - enkelte.................................................................................................. 21

7.0 Oversigt over filosofiske, videnskabsteoretiske og centrale begreber inden for sygeplejeteorier ............................................................................................................................ 22

8.0 Refleksioner over sygeplejeteori i et tids, kultur og videnskabsteoretisk perspektiv .............. 27

9.0 Fremtiden: Hvad, hvorfor og hvordan ..................................................................................... 41

10.0 Litteraturliste for afsnit 7.0 ................................................................................................... 43

11.0 Bilagsliste .............................................................................................................................. 44


Baggrund for projektet

Sygeplejeteori og implementering af sygeplejeteori opfattes internationalt (International

Council of Nurses (ICN)) som en væsentlig del af sygeplejens professionalisering.

Baggrunden for dette projekt i Campus Nord kan ses som første skridt i en fælles faglig

afklaring og præcisering af sygeplejeteoriens indplacering og kvalificering i

sygeplejerskeuddannelsen Campus Nord. Foreliggende rapport har til opgave at indkredse

og kortlægge eksisterende praksis på området for herigennem, at få et mere nuanceret

kendskab til: ”Hvilke, hvorfor og hvordan sygeplejeteori” der i dag introduceres, anvendes

og kvalificeres gennem uddannelsen moduler. I denne proces er det samtidig ønsket, at

opnå mere kendskab til de ideer, muligheder, barrierer der opleves af underviserne i

forbindelse med varetagelse af denne opgave.

Denne rapport skal ud fra ovenstående ses som del af fælles faglig indsats for, at

tydeliggøre og afklare uddannelsens sygeplejeteoretiske referenceramme. Sigtet er at

kunne bidrage til, at fremme og styrke de studerendes viden og anvendelse af

sygeplejeteori på et akademisk professionsbachelor niveau.

Projektets kommissorium og projektplan blev besluttet på pædagogisk forum den 23. april

2014.


1.0 Kommissorium, formål, mål og metode

1.1 Kommissorium

Med udgangspunkt i de samfundsmæssige og sundhedspolitiske krav og forventninger til sundhedsvæsnets og heri sygeplejens bidrag til borgernes sundhed, pleje, behandling og rehabilitering er det ønsket, at et systematisk overblik over sygeplejeteori kan bidrage på flere niveauer:

- Generelt fremme kendskabet til sygeplejeteorier, som både kundskabsfelt og handlegrundlag

- Ud fra en historisk udviklingsprofil inden for sygeplejeteorier og potentielle sygeplejeteorier i dag skabe grundlag for fælles faglig afklaring, prioritering og vægtning i sygeplejerskeuddannelsen i dag.

- Bidrage til drøftelse og tydeliggørelse af sammenhæng og mening mellem sygeplejens værdiggrundlag og valg af sygeplejeteorier i undervisning, formidling og praksis.

- Medvirke til, at tydeliggøre og styrke de studerendes fagidentitet og sygeplejefaglighed.

- Fremme sammenhæng, mening og en mere tydelig fælles platform for undervisning, praksishandlinger og formidling om sygepleje og af sygeplejersker.

- I det tværfaglige, tværsektorielle og offentlige rum tydeliggøre sygeplejerskers ideer om fag og sag.

Ud fra foranstående kommissorium er der arbejdet ud fra følgende godkendte formål, mål, metode og plan:

1.2 Formål

Fremme et bredere og mere nuanceret faglig syn på sygeplejeteorier og deres relevans for

udvikling af sygeplejen i dag. Herunder, inden for efterkrigstidens sygeplejeteoriudvikling

øge de studerendes kendskab til centrale filosofiske og teoretiske kategorier, og inden for

de enkelte kategorier skabe overblik over potentialer og muligheder, så valg/begrundet

fravalg både kvalificeres og forenkles såvel for undervisere, studerende, og for

sygeplejersker i praksisfeltet.

Heri er formålet ligeledes, at fremme gennemskuelighed, forenkle valg/ fravalg, og

herigennem give de studerende et bedre grundlag for at inddrage og anvende

sygeplejeteori i deres uddannelse og praksis.

Endelig at skabe grundlag for, at de studerende kan identificere og genkende

sygeplejeteorier eller delelementer af en teori, når de studerende møder dem i anden

sammenhæng fx i praksis, ved nye dokumentationsskemaer, skemaer for indledende

sygeplejefaglig vurdering mm.


1.3 Mål

Skabe et fagligt og systematisk opbygget overblik over konkurrerende sygeplejeteorier i

spil i dag.

Ud fra en historisk kontekst anskueliggøre mønsteret og retningen inden for udvikling

af sygeplejeteorier.

Udlede særlige positioneringer inden for sygeplejeteorier i dag, og udlede argumenter

for deres relevans for sygeplejen i dag.

1.4 Metode og plan for arbejdsproces

Metoden er det systematiske review som beskrevet i notat: Formater til kobling af

uddannelse og forskning, af 8 oktober 2013, side 6.

Gennemføre en lokal semistruktureret interview undersøgelse i samarbejde med de

undervisere, der underviser på moduler, hvor sygeplejeteori indgår. Der vil her være fokus

på, at afdække og indkredse hvilke, hvorfor og hvordan sygeplejeteorier inddrages i

undervisningen/ uddannelsen, og ligeledes efterstræbes, at afdække en eventuel

progressions tanke i uddannelsesforløbet, som helhed.

Gennemføres et litteraturstudie over antologier inden for udgivelser om sygeplejeteorier,

og herigennem medvirke til, at skabe en mere sammenhængende faglig profil af

argumentationer for hvorfor sygeplejeteorier i denne kontekst findes relevante i dag.

Ud fra samme litteratur udarbejdes en oversigt over filosofiske, videnskabsteoretiske og

centrale begreber inden for sygeplejeteorier. Der vægtes de repræsentationer, der

formodes at kunne bidrage til, at forenkle anvendelse af sygeplejeteorier, og tydeliggøre,

hvilke kriterier der kan begrunde valg/fravalg inden for efterkrigstidens udbud af

sygeplejeteorier.

For et begrundet udvalg af eksisterende sygeplejeteorier udarbejdes der en annoteret

bibliografi. Denne vil sammen med de øvrige data danne udgangspunkt for en fremadrettet

faglig debat og stillingtagen til implementering og anvendelse af sygeplejeteorier i

uddannelse og praksis i dag.

Fremlæggelse og debat/debatforum i Campus nord, Sygeplejerskeuddannelsen med henblik

på afklaring af lokale tiltag.

1.5 Delelementer i afrapporteringen

1. Udarbejdet oversigt over moduler, hvor der i dag ifølge tekst i modulbeskrivelserne

indgår sygeplejeteorier.

2. Semistruktureret interviewundersøgelse.

3. Litteraturliste der giver et overblik over nyere og central kilder inden for området

sygeplejeteori (Udført i samarbejde med biblioteket).


4. Annoteret bibliografi ud fra udvalgte oversigts antologier om sygeplejeteori og

sygeplejeteoretikere

5. Oversigt over filosofiske, videnskabsteoretiske og centrale begreber inden for

sygeplejeteori, som kundskabsfelt

6. Refleksioner over sygeplejeteori i samfund, kultur og videnskabsteoretisk

perspektiv (Fremsendes med plan for den fælles drøftelse)

7. Fremtiden: Hvad, hvorfor og hvordan


2.0 Oversigt over hvor, der i modulbeskrivelserne indgår

sygeplejeteori

2.1 Oversigten er opbygget i tre søjler

1. Angivelse af hvilket modul det drejer sig om,

2. Hvilke sygeplejeteorier, der er nævnt i det respektive modul

3. Sygeplejeteori der er anvendt i det pågældende modul.

Heraf fremgår:

Modulbeskrivelser Sygeplejeteori Anvendt sygeplejeteori

ECTS point i sygepleje

Modul 1 8 i teori og praktik Ikke nævnt Virginia Henderson Joselyn Lawla

Modul 2 3 i teori Ikke nævnt Florence Nightingale Virginia Henderson Kari Martinsen

Modul 2a Ikke nævnt R.R. Parse

Modul 2b Nu begynder de studerende at blive præsenteret for sygepleje teori, først som sekundær litteratur og senere som primær litteratur

Virginia Henderson Florence Nightingale

Modul 2c Martha Rogers

Modul 3 5 i teori Ikke direkte nævnt Katie Eriksson, Joyce Travelbee

Modul 4 7 i praktik Ikke nævnt Ikke nævnt

Modul 5 3 i teori Ikke nævnt Ikke nævnt

Modul 6 1 i teori og 11 i praktik Ikke nævnt Ikke nævnt

Modul 7 6 i teori Ikke nævnt En enkelt sygeplejeteori nævnt i litteraturlisten; Joyce Travelbee




Modul 11 7 i praksis Ikke nævnt Ikke nævnt

Modul 12 11 i praksis Ikke nævnt Ikke nævnt


Modul 14 14 i teoretisk sygepleje 5 i praksis

Ikke nævnt Ikke nævnt


2.2 Sammenfatning

Det fremgår, at sygeplejeteorier er på nær modul 2 påfaldende sjældent anført i de

eksisterende modulbeskrivelser. Der er en væsentlig kontrast mellem antallet af ECTS point

i sygepleje i alt 120 og så den teorimængde der specificerer hvilke sygeplejeteorier der

indgår. I forhold til fordelingen af ECTS point i sygepleje mellem uddannelsessted og klinik

skal det bemærkes at fordelingen er 58 ECTS i sygepleje er udlagt til klinikken og 61 ECTS er

tillagt undervisningen på uddannelsesstedet.


3.0 Interviewundersøgelsen

Flere af de dokumenter der er udarbejdet og anvendt i dette projekt indgår kun som bilag.

3.1 Invitation til kolleger om deltagelse i interview (Bilag 1)

3.2 Interviewguide (Bilag 2)

3.3 Transskriberede interviews (Bilag 3 i alt ca. 130 sider. Tilgængelig ved anmodning på

mail).

3.1 Sammenskrivning af interviews ud fra de fire temaer i interviewguide

Ud fra interview guide (bilag 3) til interview af underviserkolleger i projekt: En review

undersøgelse af sygeplejeteorier i sygeplejerske uddannelsen nu og fremover.

Interviewets fire temaer:

1. En indholdsdel,

2. En procesdel

3. En erfaringsudvekslingsdel,

4. Ideer til forbedringer mm.

Interviewets opbygning ud fra disse fire temaer, blev formidlet til informanten ved opstart

af interviewet. Informanter var i mail til de 9 deltagere anmodet om, at medbringe tekster,

litteraturlister mm om sygeplejeteori, som de finder relevant og selv anvender i deres

undervisning.

Forud var alle undervisere forespurgt om deltagelse. Der var 9 tilmeldte til interviews.

5 havde fravalgt deltagelse i interview: Alle med den begrundelse, at de ikke anvender

sygeplejeteori i deres undervisning.

1 havde fravalgt mundtligt og med samme begrundelse.

De to intervieweres brug af sygeplejeteori indgår ikke i denne undersøgelse

Sammenfatningen omfatter i alt 16 sider og foreligger som bilag 4.

3.2 Udledning af budskaber på tværs af interviews ud fra de fire temaer

Bearbejdelsen af data omfatter to dele:

Del I:l Består i en sammenfatning på tværs af de 9 interview og ud fra samme fire temaer,

som fremgår af interviewguiden.

Del II: Består af de centrale budskaber, der kan udledes og inspirere til det fortsatte

arbejde på området, og samtidig danne baggrund for vores fælles drøftelse af hvordan

forbedringer inden for området kan prioriteres og tilrettelægges.

3.3 Sammenfatning af interview. Del I Tema 1

Tema 1: Hvordan anvender du og hvor inddrager du sygeplejeteori i din

undervisning? Og hvilke vælges til hvilke moduler?

Der udtrykkes gennemgående uklarhed om definition og afgrænsning af begrebet og

fænomenet sygeplejeteori. Der er en generel uklarhed om afgrænsningen af begrebet

sygeplejeteori. Omfatter det teori der er udviklet af sygeplejersker eller teori der kan


anvendes af sygeplejersker i sygeplejen, er to overordnede positioner inden for

uklarheden. Flere tilkendegiver usikkerhed og forvirring både i forhold til i det hele taget

området: Sygeplejeteori. Handler det om metateorierne? Er det forskning? Er det

udviklingsarbejdet? Er det sygeplejefortællinger? Sygepleje som begreb og fænomen

inddrages som del af denne uklarhed. Sygeplejersker har ikke patent på ”sygepleje” som

det udtrykkes. Samtidig er der flere der udtrykker både, at de selv gerne vil medvirke til

fremme og styrkelse af sygeplejeteori, og styrke sygeplejeteoriområdet som fast og

gennemgående kundskabsfelt i uddannelsen. Ligeledes, at det opleves af underviserne, at

de studerende også gerne vil vide mere og gerne mere i dybden og nuanceret om dette

teorifelt. Det fremhæves af stort set alle der deltog i interviews, at området er fraværende

både i modulbeskrivelser og i den frie og planlagte faglige debat på uddannelsesstedet. Der

er gennemgående enighed om, at området trænger til faglig opmærksomhed,

opkvalificering og en tydeligere indplacering i både uddannelsens modulbeskrivelser, og i

modulindhold på tværs af uddannelsen. Der udtrykkes ønske om en tydeligere markering

af ”hvem gør hvad” på hvilke moduler, og et fælles fagligt afklaret og begrundet valg af de

teorier, der inddrages i uddannelsen.

Ved omtale af hvilke teorier der inddrages omtales de oftest som at de ”nævnes” og ”vi

snakker om” eller aspekter af nogle af disse teorier ”nævnes” i konkrete sammenhænge

især ved omtale af uddannelsens 1. år der vægter den grundlæggende sygepleje. Det

fremgår, at der ikke er tale om præsentation af en eller flere teorier og af de respektive

videnskabelige referencerammer de knytter an til. Der indgår ikke en systematiseret

oversigt eller sammenligning på tværs af de teorier der indgår. Området er præget af

tilfældighed og til dels personlige præferencer.

3.4 Oversigt over de teorier der ud fra interviews er oplyst indgår i de

enkelte moduler.

Oversigt over de teorier der indgår i de enkelte moduler med eventuelle begrundelser,

kommentarer, og synspunkter hertil. Det omfatter de enkelte teorimoduler, og moduler

med kombination af klinik og teori (modul 2, 6 og 8)

Modul 1: (8 ECTS i sygepleje): Det oplyses, at der nævnes mange sygeplejeteorier på modul

1, men primærkilder er fravalgt på grund af deres kompleksitet og krav til

abstraktionsniveau. Det oplyses, at følgende omtales, men der indgår ikke fordybelse

inkluderende referenceramme og værdisyn, der er mere tale om konkret anvendelse/

omsætning til sygeplejehandling/praksis: Ida Jean Orlando i forhold til sygeplejeprocessen,

Virginia Henderson, Kari Martinsen, Florence Nightingale, M. Leininger, Jocelyn Lawler.

Modul 2: Sygepleje Sundhed og sygdom. (3 ECTS i teoretisk sygepleje og 2 i klinik) der

indgår mange timer (24) til patientologi, men sygeplejeteorier er fravalgt for i stedet at

bygge på psykologiske og antropologiske referencer.

I de tre temaer i modul 2: krop og velvære, sundhed og sygdom oplyses Virginia

Henderson, Jocelyn Lawler, og en artikel om Rosemari Rizzo Parses syn på

sundhed/sygdom og omsorg og sygepleje (Florence Nightingale, Virginia Henderson, Kari


Martinsen), her fremstår det, som om det igen er en del der nævnes men samtidig, at det

er meget forskelligt hvordan og i hvilken grad sygeplejeteori inddrages. Der arbejdes

tilsyneladende ikke i dybden eller systematisk med overblik over sammenhænge, eller

paralle sygeplejeteorier om fx omsorg

Modul 3: Sygepleje somatisk sygdom og lidelse (6ECTS) og opbygget omkring 5 temaer:

Lidelse og smerte (Katie Eriksson, J. Travelbee), rehabilitering, Ernæring og måltidets

betydning, udskillelse af affaldsstoffer, aktivitet, mobilitet og immobilitet. Igen tegner sig

samme billede af, at der er stor variation og forskel på om og hvordan sygeplejeteori

inddrages i dette modul

Modul 5: (3 ECTS i teori) Tværprofessionel virksomhed. Her nævner en at sygeplejeteori

inddrages omkring det tværprofessionelle samarbejde, og sygeplejens kernekompetencer i

forhold til virksomhedsområder. I den sammenhæng ”snakkes” der også om sygepleje.

Flere fremhæver, at det føles forkert og vanskeligt at omtale og inddrage sygeplejeteori i

modul 5, da det ikke har relevans for de andre studerende på modulet.

Modul 6: Sygepleje – Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. (1 ECTS i sygepleje

teori og 11 i sygepleje i klinikken) I teoridelen er der i bekendtgørelsen lagt vægt på

Folkesundhed, miljø og arbejdsmedicin. I dette moduls teoretiske del inddrages der ikke

sygeplejeteori. I den kliniske del er det ikke undersøgt om og hvordan det inddrages.

Modul 7: (6 ECTS i teori) Relationer og interaktioner. Det fremhæves af flere, at det

positive på dette tidspunkt er, at de studerende har mere erfaring med klinisk sygepleje.

Joyce Travelbee og hendes teori indgår og perspektiveres på tværs af de tre målgrupper:

børn, unge og voksne. Vibeke Zoffmann metode guided egen beslutning indgår ligeledes i

dette modul. Det nævnes som et dilemma, at V. Zoffmann i sin metode er

handleanvisende. Og det anføres at det er Kari Martinsen ikke, og det tilkendegives, at det

gælder mange andre sygeplejeteorier. I forhold til relationer og interaktioner er der flere

der fremfører værdien af, at vægte det eksistentielle perspektiv som grundlag for

sygepleje.

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. (1 ECTS i sygepleje teori og 8

ECTS i sygepleje i klinik). Her oplyses det, at reaktualisering af J. Travelbee og Virginia

Henderson indgår, især i forhold til personlig omsorg og hygiejne. De to teorier gennemgås

ikke men anvendes som referenceramme for faglig debat om den specifikke målgruppe

med de studerende. En ny model: tidevandsmodellen fremhæves som potentiel ny

mulighed, men det er ikke helt klart om det er en sygeplejeteori, en model eller en teori

om psykisk syge. Det må afvente til senere uddybning.

Modul 9 Sygepleje – etik og videnbaseret virksomhed (15 ECTS heraf 8 i sygepleje) I

interviewene er der ingen der har nævnt modul 9. Sygeplejens historie indgår og i den

sammenhæng er nogle af de klassiske sygeplejetænkere fremhævet.

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere (15 ECTS heraf 8 i sygepleje) Det oplyses,

at der ikke indgår specifikke sygeplejeteorier i dette modul. Det begrundes med, at der er

for meget stoftrængsel, og så mange konkrete procedurer og opgaver de studerende skal

have styr på om ”den akutte patient”. Som indirekte kilde indgår som supplerende tekst af

Janice Morse, (anerkendt amerikansk sygeplejeforsker og teoriudvikler).


Katie Eriksson og Kari Martinsen inddrages omkring den kritisk syge og lidende

patient/familie. (Tilføjelse: fra foråret 15 indgår i modulbeskrivelsen Merry Scheels

Interaktionel sygeplejepraksis v. kap. 4 om Livsverden og systemverden i relation til

organisation og ledelse i sygeplejen.)

Modul 13 Valgfag (13ECTS) hvor den studerende har mange valgmuligheder for fordybelse.

Der er ikke noget krav til sygeplejeperspektiv eller til at sygeplejeteori skal inddrages.

Modul 14 Bachelor – sygeplejeprofession – kundskabsgrundlag og metoder (14 ECTS i

sygepleje og 6 ECTS i klinisk sygepleje. I interviewene kan udledes en uklarhed i

undervisergruppen om der er et officielt eller indirekte krav om sygeplejeteori skal indgå i

de studerendes bacheloropgaver.

3.5 Oversigtsskema over de oplyste sygeplejeteorier der anvendes

For at skabe overblik over hvilke sygeplejeteorier der i dag indgår i uddannelsen er

følgende skema udarbejdet:

3.6 Sammenfatning af interviews. Del I Tema 2

Tema 2: Erfaringsudveksling blandt kolleger om sygeplejeteorier og anvendelse af sygeplejeteori/er i uddannelsen:

Der er bred enighed om, at erfaringsudveksling stort set ikke forekommer hverken i planlægningen af undervisningen, ved afviklingen af undervisningen på det enkelte modul eller på tværs af uddannelsens moduler. Erfaringsudveksling forekommer ud fra disse

MODUL KLINISK

TEORI

(ECTS)

PRAKSIS

(ECTS)

Sygeplejeteorier, der ifølge interview indgår i

undervisningen i dag:

1 8 1

Ida Jean Orlando (Sygeplejeprocessen)

Kari Martinsen (Faglige skøn)

2 3 2

Florence Nightingale,

Virginia Henderson (Grundlæggende sygepleje)

Kari Martinsen (Omsorg)

R. R. Parse (Sundhed og sygdom)

Jocelyn Lawler (Forlegenhed og minifisme)

3 6 0

Katie Eriksson,

Joyce Travelbee

4 K 0 7

5 3 0 Ingen sygeplejeteori nævn

6 K 1 11 Ingen sygeplejeteori nævnt

7 6 0 Joyce Travelbee

8 K 1 8

Joyce Travelsbee (Relationer)

Virginia Henderson (Hygiejne og velvære)

Phil Barkers (ny) (Tidevandsmodellen)

9 7 0 Ingen sygeplejeteori nævnt

10 8 0

Janice Morse (Akutsygepleje/Betydning af berøring)

Katie Eriksson (Lidelse)

11 K 0 7

12 K 0 11

13 4 6 Ingen sygeplejeteori nævnt

14 14 6 Studerende vælger selv sygeplejeteori

61 59


interview mere tilfældigt end systematisk ved gennemførelse eller forandring/udvikling af de enkelte moduler/teams eller på tværs af uddannelsen ved koordinatorerne. Flere giver udtryk for både et åbenlyst behov for erfaringsudveksling, og især forholdsvis nyansatte giver udtryk, at det er en viden de har brug for, at opdatere bl.a. fordi de ikke indgår i deres respektive videreuddannelser.


Tema 3: Erfaringer med at omsætte, anvende og formidle sygeplejeteori

De studerende beskrives som interesseret i at vide mere om sygeplejeteori,- de vil gerne

vide mere sammenhængende, og mere i dybden om de enkelte teorier. Flere nævner at de

erfarer, at de studerende oftest kun når et overfladisk kompetenceniveau, hvor de kan

beskrive en teoris grundbegreber og oftest kun én, men oftest ikke formår at omsætte eller

reflektere denne teori til et sygepleje handleniveau.

Ligeledes fremhæves, at de studerende ikke kan huske sygeplejeteorier fra fx 1.år hvor

sygeplejeteori introduceres på første uddannelses år, til genoptagelse af sygeplejeteorier

på senere moduler fx 7- 8 -9 -10 -11-12-13-14. Det er meget ofte nødvendigt med det en

benævner ”genkaldelses undervisning”.

Det er som det at formidle sygeplejeteori sidst i uddannelsen og ville bygge bro til

uddannelsens første moduler med fokus på sygeplejeteori støder på nogle oplagte

barrierer. Det beskrives, som om de fleste studerende ikke oplever/opfatter, at der er en

indbygget progression gennem uddannelsen. De anser mere uddannelsen, som 14

isolerede elementer uden sammenhæng til tidligere/senere modulers indhold. Denne indre

logik er ikke tydelig for de studerende.

De fleste interviewede giver udtryk for at de arbejder meget alene om det de vælger at

inddrage, og det de vælger ikke at inddrage af sygeplejeteori, på det enkelte modul, på

tværs af modulerne, men også inden for det samme team, er det sådan for en del.


Tema 4: Ideer til forbedringer på området sygeplejeteori i sygeplejerskeuddannelsen i dag:

1. Sygeplejeteori kan med fordel være tydeligere og gennemgående i uddannelsen, og

kunne sættes mere direkte i spil i de respektive moduler. Også klinik modulerne.

2. Sygeplejeteori kan anvendes til dels at styrke det sygeplejefaglige perspektiv og dels

mere målrettet til at bygge bro og sammenhæng i uddannelsen.

3. Sygeplejeteori kan formidles og gøres mere nærværende og relevant for de

studerende. Det foreslås at vi lærer de studerende, at blive entreprenører på området

sygeplejeteori, og i undervisningen vægter struktur, bredde og logik som en form for

oversigt mere end løsrevet detailviden. Hvor det foreslås, at det så er op til den enkelte

studerende, at gå i dybden, oprette studiegrupper mm.

4. Porte folie systemet og logikken i anvendelse af dette system også i

teoriundervisningen kunne medvirke til fremme af den enkelte studerendes

inddragelse af præsenterede sygeplejeteorier, og måske samtidig styrke den enkelte


studerendes oplevelse af hukommelsesspor og sammenhæng på tværs gennem

uddannelsen.

5. Mere ”fælles input” og fælles opkvalificering – det giver ikke mening som underviser, at

studere sygeplejeteori alene. Forslag om studiekredse, udviklingsgrupper mm.

6. I forhold til sygeplejeteori i uddannelsen,- se nærmere på udformning og formidling i de

eksisterende modulbeskrivelser. I forhold til sygeplejeteori fremstår de hverken

inkluderende, motiverende eller inspirerende, mere præget af fravær af

opmærksomhed over for området sygeplejeteori.

7. Vi - som undervisere skal blive bedre til at kunne reaktivere de studerendes viden om

sygeplejeteori, og være mere opmærksom på at inddrage /italesætte andre modulers

vidensformidling om sygeplejeteori på aktuelle moduler.

8. Der er brug for at højne det faglige niveau i området sygeplejeteori ved bl.a. at formidle

og stille krav om et mere intellektuelt, akademisk niveau, og samtidig stilles krav om et

højere abstraktionsniveau inden for området sygeplejeteori.

9. Der udtrykkes behov for, at der udarbejdes og forefindes et fælles kompendie inden for

sygeplejeteori gældende for sygeplejerskeuddannelsen Campus Nord. Kompendiet

ønskes tilgængeligt både for undervisere og studerende.

10. Opmærksomhed på, at der i dag ikke eksisterer en litteraturbase der hedder: Sygepleje.

Det kunne være en fælles base, hvor vi samler og deler de tekster vi hver især anvender

på området sygeplejeteori i de respektive moduler i uddannelsen.

3.9 Sammenfatning af de udledte centrale budskaber. Del II

Denne del af sammenfatningen består af de centrale budskaber, der ud fra vores opfattelse

findes centrale og vurderes kan inspirere til det fortsatte arbejde på området. Samtidig

skønnes det, at de kan danne baggrund for vores fælles drøftelse af ”hvilke og hvordan”

forbedringer inden for området kan prioriteres og tilrettelægges.

1. En alt overvejende del (7) Tilkendegiver direkte, at de anser sygeplejeteori som en

væsentlig del af uddannelsen og del af fagets identitet. De samme tilkendegiver, at

inddragelse, opkvalificering og synliggørelse af forskellige og relevante

sygeplejeteorier er en vigtig opgave at varetage.

2. Et flertal tilkendegiver, at de ikke i dag har tilstrækkelig viden, indsigt eller erfaring

med anvendelse og formidling af sygeplejeteorier som kundskabsfelt. Men i stedet

enten vælger, at forholde sig til en teori eller få teorier, eller beskriver, at de

oplever sig famlende og usikre på området. En overvejende del tilkendegiver, at det

er et område de gerne vil vide mere om, men ikke har haft tid.

3. Alle - på nær en – udtrykker direkte eller indirekte, at de oplever uklarhed om

grundlæggende definitioner, som sygepleje, teori, metateori, sygeplejeteori og

sygeplejeteori i forhold til andre fagområders teorier. I forhold til syn på hvad

sygeplejeteori er, kan der udledes to hovedpositioner: Det er teorier udviklet af

sygeplejersker eller det er teorier anvendt af sygeplejersker i sygeplejen.

4. Ingen finder der er tidsramme eller rum for, at formidle sygeplejeteori som et

samlet kundskabsfelt skabt over tid af sygeplejersker om sygepleje.


5. Generelt udtrykkes der uklarhed og usikkerhed inden for videnskabsteoretiske

grundbegreber, og inden for indplacering af sygeplejeteori i de

videnskabsteoretiske referencerammer.

6. Der er nogle få der udtrykker direkte kritik af sygeplejeteori. De finder, at de

sygeplejeteorier de kender udelukkende er beskrivende og ikke handleanvisende.

En fremfører at de sygeplejeteorier hun kender mere er afskrift af andres teorier, og

derfor ikke finder sygeplejeteorier er relevante i sig selv.

7. Flere har meget positive erfaringer med anvendelse af sygeplejeteori fx inden for

sorg, krise, lidelse, psykisk syge.

8. En overvejende del af de interviewede udtrykker ønske om mere fagligt fællesskab

på området. Heri indgår også et ønske om mere synlige og fagligt begrundede valg

og konsensus om både valg/fravalg af fokusområder, og af tilrettelæggelse over tid

af de faglige foki inden for området sygeplejeteori i uddannelsen som helhed. I

denne proces fremhæves igen et ønske og behov for faglig opkvalificering, og mere

faglig debat inden for dette område. Ønsket er i denne sammenhæng, at gøre

sygeplejeteori til en mere levende del af uddannelsen.

9. Nogle argumenterer for, at en tydeliggørelse af sygeplejeteori i uddannelsen kan

medvirke til, at synliggøre en progressionstænkning i uddannelsen som helhed.

10. Nogle fremfører, at en tydeliggørelse og opprioritering af området sygeplejeteori

kan medvirke til at styrke de studerendes fagidentitet både i forhold til de

tværprofessionelle miljøer på uddannelsen, i klinikken og som kommende

sygeplejersker.

11. I forhold til sygeplejeteori og dets sammenhæng med sygeplejefagets

virksomhedsområde udtrykkes på sigt et ønske om, at tydeliggørelse og

opprioritering af sygeplejeteori kunne medvirke til at styrke sygeplejefagets

argumentation for, hvorfor det er nødvendigt, at opprioritere og kvalificere de

mellemmenneskelige og humane værdier og kompetencer i mødet med patienter,

borgere og pårørende. Sundhedsvæsnets og sygeplejens ressourcer opleves i for høj

grad, at blive bundet i administrative og sundhedsvidenskabelige interesser mere

end i patientens interesser, behov og udbytte. Det tolkes, at denne udvikling, oftest

sker på bekostning af sygeplejens ideer om sygepleje, og de fleste patienternes

ønsker om værdighed og medinddragelse. I stedet anvendes der mange ressourcer

på dokumentation, kontrol, vurderinger, evalueringer af medicinsk relaterede

udførte tekniske sygeplejehandlinger. De sygeplejehandlinger der omfatter de mere

humane, kulturelle, sociale og mellemmenneskelige aspekter i relation til

samarbejde og samspil med patienter, borgere og pårørende udestår i nuværende

gængse dokumentations systemer, og forbliver på denne måde usynlige i

nuværende systemlogik.


4.0 Data og udledning af ideer til det fortsatte arbejde

I det følgende er listet 6 områder der ud fra vores opfattelse kan udledes og

udkrystalliseres som ideer i det fortsatte arbejde på området sygeplejeteori i uddannelsen.

1. Forbedre modulbeskrivelserne generelt og specifikt skabe større overensstemmelse

mellem den faktuelle undervisning og det der står i modulbeskrivelserne.

2. Herunder, øge synliggørelse af sygeplejeteori i modulbeskrivelserne, som del af

uddannelsens 3,5 år, ved at specificere delelementer og den progression, der

ønskes for sygeplejeteoriområdet i uddannelsen.

3. Skabe rum for faglig fordybelse og drøftelser inden for både specifikke teorier, den

overordnede referenceramme og inspiration til kvalificering, didaktiske

overvejelser/fornyelse og formidlingskompetencer om sygeplejeteorier som

vækstområde i uddannelsen.

4. Til både undervisere og studerende præcisere, konkretisere, inspirere i fx katalog de

nøgleteorier og den faglige grundstamme, der ønskes skal indgå i

sygeplejerskeuddannelsen Campus Nord.

5. Formulere til intern og ekstern formidling uddannelsens engagement og grad af

ansvar i sygeplejens professionsdannelse.

6. Kvalificere og implementere kundskabsfeltet sygeplejeteori til et fagområde i

uddannelsen svarende til fx Klinisk sygepleje, videnskabsteori og metode, og

tilpasset svarende til uddannelsens tre årstemaer:

1. år: Den grundlæggende sygepleje

2. år: Menneske, relationer, samspil, samarbejde, og samfund

3. år: Den komplekse sygepleje, forskning og udvikling.

Det er tanken at ovenstående ideer kan danne udgangspunkt for den fælles faglig debat.

I de følgende afsnit sættes der fokus på overblik og indblik i den teoretiske og faglige

udvikling inden for sygeplejeteori som kundskabsfelt. Afsnittene er tænkt som inspiration

og guidning.


5.0 Annoteret bibliografi ud fra udvalgte oversigts

antologier inden for området sygeplejeteori

De udvalgte kilder redegør for en historisk kontekst, begrebsafklaring for kategorisering og

belysning af de sygeplejeteorier der indgår, og en præsentation af den sygeplejeteoretiker

og hendes /hans betydning.

5.1 Internationale bidrag

En af de mest anerkendte og anvendte bøger om sygeplejeteori er følgende:

Kim H. S. & Kollak I (red.) 2006, Nursing Theories. Conceptual and philosophical

Foundations, Springer Publishing, NY.

Bogen er, som anført, redigeret af Hesook Suzie Kim, Ph.d. RN og Ingrid Kollak Ph.d., de er

begge internationalt kendte sygeplejersker og inden for sygeplejeforskning aktive

bidragsydere. Bogen kan i fuldt omfang downloades.

I forlængelse af ovenstående bog, med fokus på sygeplejeteorier, begreber og filosofi,

udgør følgende bog:

Innovations in Theory Development for the Nursing, volume 1 af G. Browning, B.

Cheuvant, A. DelGrande, V. Ice, S. Lynch, K. Lottis, T. Radasa, L. Ticas, L. Marsh, S.

McClelland (141 sider kan downloades).

Bogen repræsenterer en flerstrenget demonstration af sammenhæng mellem

sygeplejeteorier (”middle range” teorier) og sygeplejepraksis. Bogen kan downloades

gratis. Bogen findes, i forhold til dette projekt, inspirerende og relevant både i forhold til

grund-, efter- og videre uddannelse i sygeplejen. Den er udarbejdet af 10 Ph.d. studerende

og udgør deres afsluttende opgave på forløb: ”Theory Development for the Nursing”. Den

ansvarlige for dette undervisningsforløb: Jennifer B. Averill, Ph.D., RN, Instructor,

præsenterer og anbefaler bogen i følgende forord:

“For the final assignment in this class on theory development, I asked these creative

nursing PhD students to either adapt or extend an existing midrange theory.

However, the desired vision of this extension would far exceed something to sit

gathering dust in a file cabinet or electronic storage space! Instead, the students

chose to focus their work on research, practice, educational, or administrative

applications critical to their evolution as nurse scientists. It is my view that scholarly

achievement in the nursing discipline should accomplish three things: (1) it should in

some way inform, improve, or advance our practice, in whatever setting or manner

is significant for the individual; (2) it should demonstrate the essential linkage

between the conceptual/theoretical and the operational, so that readers can

appreciate the value and necessity of both dimensions; and (3) it should in some

way ignite curiosity and passion about the reason the theory or model exists. I

believe the examples offered by this set of writers succeed in all three domains. The


following papers represent great hope for the future of nursing knowledge, and we

offer them as evidence to interested readers at any level who want to know why

theory matters, how it relates to actual practice, and why the voices of reflective

nurses at all levels of educational attainment are needed to advance our thinking

and unfolding in the context of all health professions.”

I forhold til afklaring og præcisering af: Hvad er sygeplejeteori? Hvordan kan sygeplejeteori

anvendes i praksis? – er det skønnet, at denne bog er en konkretisering og belysning af

disse spørgsmål.

5.2 Skandinaviske bidrag

I skandinavisk sammenhæng er Norge den væsentligste repræsentant inden for anvendelse

og formidling om sygeplejeteori. Flere har udgivet oversigtsværker, - men i dag må Marit

Kirkevold anses som den væsentligste. I Sverige og Danmark har man valgt at få oversat

amerikanske oversigtsværker for på den måde at gøre dem tilgængelige for flere og især

for de studerende.

Marit Kirkevold, der er norsk og i dag professor i klinisk sygepleje ved Oslo universitet har

gennem mange år bidraget med artikler og bøger om sygeplejeteori.

Kirkevold, Marit (2010) Sygeplejeteorier. Analyse og evaluering, Munksgaard 3. udgave.

Denne er en oversigtsbog om sygeplejefagets teoretiske udvikling.

1. del: Teoriernes historiske udvikling, samt hvorledes man kan analysere teorierne.

2. del: En række teoretikere præsenteres med fremstilling af, hvad deres sygeplejeteorier

står for.

Omvårdnadsteorier I- IV (1995), en svensk oversættelse af serien: Notes on Nursing

Theories, udgivet af Sage Publications, oversat og udgivet af Studenterlitteratur. Svensk

redaktør på bøgerne er: Liselotte Rooke Dr. Phil, sygeplejerske

De enkelte bøger repræsenter en systematisk gennemgang af de udvalgte sygeplejeteorier,

og afslutter hver teori præsentation med at vejlede læseren om teoriernes

anvendelsesområder i sygeplejen.

I: Johnson Lutjens L. R., Bunting S., Marchione J. Omvårdnadsteorier I (1995); Martha

Rogers: Vetenskapen om den odelade människan, Rosemarie Rizzo Parse: Teorien om hälsa

som mänsklig utveckling, Margaret Newman: Hälsa som växande medvetande.

II: Forchuk C., Sieloff Evans, C. L., O´Connor, N. (1995). Anteckningar om

Omvårdnadsteorier II. Hildegard E. Peplau, Imogene King, Josephine G. Paterson och

Loretta Zderad. Lund: Studentlitteratur.


III: Johnson Lutjens, L. R., Reynolds, C. L., Leininger, M., Reed, K.S. (1995). Anteckningar om

Omvårdnadsteorier III. Lund: Studentlitteratur. Callista Roy, Madeleine Leininger, Betty

Neuman. Lund: Studentlitteratur.

IV: Selanders, L. C., Schmieding, N. J., Hartweg, D. L. (1995). Anteckningar om

Omvårdnadsteorier IV. Lund: Studentlitteratur. Florence Nightingale, Dorothea Orem, Ida

Jean Orlando

Bogen: Sygeplejeteoretikere. Bidrag og betydning for moderne sygepleje (2011) er den

første danske udgave og samtidig en forholdsvis ny dansk oversættelse af den 6. udgave af

den amerikanske bog: Nursing Theorists and their work 6th edition by Ann Marriner Tomey

and Martha Raile Alligood, forlaget Elsevier.

Fagkonsulenter på oversættelsen er: Karen V. Bertelsen og Helle Barbesgaard. Den

amerikanske udgave betragtes ligeledes som en klassiker inden for sygeplejeteori, og dens

forfattere er anerkendte forskere og undervisere inden for området.

I forordet til bogen er Jean Watson citeret for følgende om sygeplejeteoriens

nødvendighed for fagets udvikling:

”Hvis en profession ikke besidder sit eget sprog, så eksisterer den ikke. Det er derfor vigtigt

at sætte navn på og gøre krav på de fænomener, der knytter sig til sygeplejen, at formulere

dem og omsætte dem i handling, hvis sygeplejen skal opfylde sit mandat og sin

eksistensberettigelse i samfundet”.

Bogen er opdelt i 6 dele.

Del 1: Behandler sygeplejeteoriernes udvikling, herunder videnskabshistorie,

videnskabsfilosofi, logik, teoriudviklingsprocessen og oversigt over sygeplejeteoretikere af

historisk betydning.

Del 2: Behandler filosofier: Florence Nightingale, Jean Watson, Patricia Benner, Kari

Martinsen, Katie Eriksson.

Del 3: Behandler sygeplejemodeller: Martha Rogers, Dorothea Orem, Betty Newman,

Callista Roy, Anne Boykin og Savina O. Schoenhofer.

Del 4.: Belyser Ida Orlando, Nola J. Pender, Madeleine Leininger, Margaret A. Newman.

Del 5.: Behandler ”middle range” teorierne udviklet af: Ramona T. Mercer (teorien om

indtræden i moderrollen – at blive mor), Merle H. Mishel (Teorien om usikkerhed ved

sygdom), Pamela G. Reed (Selvtranscendensteori), Phil Parker (tidevandsmodellen for

psykisk rehabilitering), Katharine Kolcaba (Teorien om velbefindende).

Del 6.: Behandler sygeplejeteoriens fremtid – sygeplejeteoriens status som kunst og

videnskab


Bogen: Grundbog i sygepleje (2014), kapitel 8, side 175-198: Teoriudvikling i sygeplejen

skrevet af Elisabeth O.C. Hall, Ph.d., sygeplejerske og Ingerd Harder Ph.d., Sygeplejerske i

Munksgaards nye fagbogsserie ”Fag”. Forfatterne har begge en Ph.d. i klinisk sygepleje. De

har i mange år blandt andet undervist på videreuddannelsen til cand.cur. ved Århus

universitet, og de har gennemført flere centrale forskningsprojekter inden for sygepleje. I

kapitlet indgår følgende delelementer: Oversigt over sygeplejefagets idéhistorie, en

drøftelse af ”Hvad er grundlæggende sygepleje”, bud på ”Hvordan udvikle sygeplejen til en

praksisdisciplin”, ”Hvad er sygeplejens værdigrundlag” og endelig ”Udviklingen af ”midle-

range” teorier og situationsbestemte teorier”. Herudover indgår præsentation af centrale

”Grand Theories” inden for sygeplejeteori.

Dette kapitel udgør et, også for studerende, tilgængeligt materiale, og er samtidig et

kompetent sammensat overblik over den sygeplejefaglige udvikling. Kapitlet behandler

overordnede centrale spørgsmål i sygeplejen og om sygeplejen og dens udvikling. Denne

meget komplekse opgave er udført i en noget komprimeret form men udført meget

kompetent.

DSR’s artikelserie i 2012 kaldt: Sygeplejefagets fyrtårne. I serien indgår: Patricia Benner –

”Omsorg er menneskets grundlag”, Madeleine Leininger – ”Alt udspringer af kultur”, Kari

Martinsen – ”Kontroversiel ridder”, Dorothea Orem - ”Hvad gør en sygeplejerske” (nr. 4 i

2012), Virginia Henderson – ” Faglighed på dagsordenen”. Artiklerne præsenterer, såvel de

respektive sygeplejeteoretikere, og omtaler deres teorier. Artiklerne udgør et relevant

introduktionsmateriale og fremstår som et let tilgængeligt materiale. Kan findes ved at

søge på nettet på navn og titel.

5.3 Links til sygeplejeteoretikere og sygeplejeteorier på YouTube

De fleste kendte sygeplejeteorier er i dag præsenteret på YouTube.

Det er såvel teoretikerne selv der formidler, og det er andre, herunder studerende der

fremlægger deres projekt og en eller flere teorier.

Det er en ny og mere dynamisk måde at få overblik og indblik i de enkelte sygeplejeteorier,

deres filosofiske grundlag, videnskabelige tilknytning og teoriens grundbegreber mm.

Der er mange inspirerende bidrag og tilgangen forekommer som et inspirerende

supplement til undervisning og projekter inden for området.

Et konkret film klip som eksempel, hvor studenter præsenterer deres projekt om Martha E.

Rogers, PhD i sygepleje og hendes Grand Theory: Science of Unitary Human Beings, hentet

på YouTube dec. 2014:

http://www.youtube.com/watch?v=S72wj2h6NO0 om Martha Rogers 2011 udarbejdet af

en gruppe sygeplejestuderende i USA, som del af deres uddannelse til sygeplejerske.

http://www.youtube.com/watch?v=S72wj2h6NO0


6.0 Litteraturliste over nyere teori inden for området sygeplejeteori og sygeplejeteoretikere

6.1 Litteraturliste over brede værker om sygeplejeteori fra 2010 og frem.

Der er søgt i en base, der rummer materialer fra danske biblioteker, så I har mulighed for at

se bøgerne ”i virkeligheden”.

I en anden base (World Cat) kan der finde yderligere værker, men en del er sparsomt

beskrevet, så de er svære at vurdere og kan ikke skaffes fra danske biblioteker.

Her finder du en liste over kandidatspecialer i cand.cur. uddannelsen: http://ph.au.dk/om-

instituttet/sektioner/sektion-for-sygepleje/uddannelse/publiKatieoner/kandidatspecialer/

Den samlede litteraturliste fremgår af bilag 5.

6.2 Sygeplejeteoretikere - enkelte

Denne litteraturliste indeholder nye bøger udgivet 2010-2015.

For beskrivelse af teoretikerne samt deres værker se fx: Sygeplejeteoretikere - bidrag og

betydning i moderne sygepleje (2011) samt Fag - grundbog i sygepleje (2014).

Se endvidere PH Bibliotekets guide til sygeplejerskeuddannelsen (Dit fagområde):

http://phbibliotek.libguides.com/content.php?pid=258412&sid=2132693

Artikler af teoretikerne kan søges frem i fx Cinahl og Pubmed. Videoer mm. søges frem i

Google / YouTube: http://www.fitne.net/nurse_theorists1.jsp

Litteraturlisten fremgår af bilag 6.

http://ph.au.dk/om-instituttet/sektioner/sektion-for-sygepleje/uddannelse/publikationer/kandidatspecialer/

http://ph.au.dk/om-instituttet/sektioner/sektion-for-sygepleje/uddannelse/publikationer/kandidatspecialer/

http://www.fitne.net/nurse_theorists1.jsp


7.0 Oversigt over filosofiske, videnskabsteoretiske og centrale begreber inden for sygeplejeteorier

For at træde ind i sygeplejeteoriens univers beskrives her udviklingen frem til sygeplejens

metaparadigme samt hvorledes sygeplejen har ændret sig over tid.

Sygeplejeteoriernes historie:

Den professionelle sygeplejes historie begynder med Florence Nightingale (1820 -1910).

Der beskriver sygeplejerskens rette funktion som at ”bibringe patienten i den bedst mulige

tilstand til at naturen kan øve sin virkning på vedkommende”. Omsorgen for de syge bygger

på viden om mennesker og omgivelserne (Alligood, 2002a).

Incitamenter til at udvikle egne teorier i sygeplejen:

Kritik af niveauet på sygepleje fra samfundets side

Et ønske om at frigøre sig, fra lægernes dominans.

Indtil 1950’erne, hvor sygepleje bliver etableret som videnskabeligt fag i USA, byggede

sygeplejepraksis primært på principper og traditioner der blev viderebragt gennem

mesterlæremodellen (Meleis, 2011).

Udviklings perioder i USA:

Curriculum perioden -1958 begynder herefter med diskussioner om indhold i

sygeplejens uddannelsesplan.

Forskningsepoken - med målet at udvikle ny viden inden for sygepleje

Definitionsepoken - i begyndelsen af 1960’erne udvikler der sig en øget erkendelse

af sygeplejeteoriens betydning for faget og fagets udvikling. Den kulminerede i at

det amerikanske sygeplejeforbund i 1965 udsendte en programerklæring hvor

sygepleje defineredes som et selvstændigt fag, og hvor man indtog det standpunkt,

at et af sygeplejens vigtigste mål var teoriudvikling.

Sygeplejeteoriepoken – parret med en ny erkendelse af sygeplejen som profession

og selvstændig akademisk disciplin – tog sin begyndelse i 1960’erne. I 1970’erne

afslørede evaluering af 25 års sygeplejeforskning, at der manglede

begrebsmæssige forbindelser og teoretiske rammer, hvorfor begrebs og teori

udviklingen blev intencifiered. Teachers College, Columbia University, udviklede

behovsteorier, ud fra naturvidenskabelige kriterier. Yale University udviklede

teorier om, hvad der karakteriserer effektiv og god sygepleje, og fokuserede på

interaktionen mellem patient og sygeplejerske (Orlando, 1961; Travelbee, 1966)

ud fra humanvidenskabelige kriterier. Carper (1978) hævdede, at

kundskabsformer som etik, æstetik og personlig viden, ligeledes spiller en

væsentlig rolle sammen med teoretisk kundskab i sygeplejen.

Iagttagelser af sygeplejevidenskabens udvikling kan illustreres med Kuhns (1970)

forestillinger om normalvidenskabens fremvækst. Hans videnskabsfilosofi

fremmer forståelsen af sygeplejeteoriens udvikling til en paradigmatisk videnskab.

Han mener, at ”det hovedsageligt er studiet af paradigmer der forbereder den


studerende til medlemskab af det bestemte videnskabelige samfund” og at

”medlemmerne af det tilsvarende samfund lærer deres fag ved at studere og

anvende disse paradigmer” (Kuhn, 1970). Sygeplejevidenskab er en

tværvidenskabelig disciplin, der beskæftiger sig med det holistiske menneske, og

derfor trækker på teorier fra andre discipliner som psykologi, sociologi, teologi og

naturvidenskab. Begrebet holisme kommer fra græsk og betyder helhedslære.

Hermed menes, at komplekse fænomener udgør en helhed, som ikke kan

analyseres ved at dele helheden i enkeltdele. Til forskel fra sygeplejevidenskab er

lægevidenskab en monovidenskabelig disciplin, der beskæftiger sig med at

reparere dårligt fungerende dele af mennesket og arbejder ud fra naturvidenskab.

Den pre-paradigmatiske epoke i sygeplejen.- Spørgsmålet som ledte frem til den

paradigmatiske epoken var om sygeplejen kunde nøjes med at bygge på andre

fagområders viden eller om sygepleje også bør bygge på sygeplejevidenskab.

Dette blev afklaret med at: ”Sygeplejepraksis skal bygge på Sygeplejevidenskab”

(Alligood, 2002a; Fawcett, 1978). Den paradigmatiske epoke - et paradigmeskift

finder sted i slutningen af 1980’erne, hvor man forsøger at revidere den

”positivistiske tradition”i sygeplejen under hensyn til den massive kritik og med

henblik på at inkorporere væsentlige elementer af de ”nyere” traditioner

(Norbeck, 1987; Gortner, 1990). I og med at Fawcett foreslår og vægter at globale

sygeplejebegreber som person, miljø, sundhed og sygepleje, skal udgøre et

metaparadigme, hvor de øvrige paradigmer kan systematiseres under så finder et

paradigmeskifte sted. Når Donnelson & Crowley (1978) presenterede artiklen ”the

Discipline of Nursing” der bliver skælsættende fordi de bland andet hævder at

sygeplejeforskning er afgørende for, at sygepleje som praksisdisciplin får

betydning for sundhed og sygdom, og de foreslår at forskning i sygepleje bedrives

med en sygeplejeteoretisk begrebsramme.

Sygeplejens metaparadigme i følge Jacquline Fawcett (1978)

1. Person: den som modtager pleje, begrebet omfatter enkeltpersoner, grupper og

samfundet.

2. Sundhed: refererer til personens tilstand af velbefindende både som syg og rask.

3. Miljø: refererer til for personen betydningsfulde andre, de fysiske omgivelser,

såvel som de omgivelser, hvor plejen udføres.

4. Sygepleje: refererer til definitionen på sygepleje, handlinger som sygeplejersken

foretager for eller sammen med personen, samt mål med og resultat af

sygeplejehandlinger.

Relationen mellem disse begreber beskrives i fire antagelser

1. Den første antagelse fokuserer på person og sundhed og fastslår at sygepleje som

disciplin beskæftiger sig med de principper og lovbundenheder der styre

livsprocesser, velbefindende og optimal funktion for mennesker syge som raske.

2. Den anden antagelse understreger samspillet mellem person og omgivelser. Den

fastslår at sygepleje som disciplin interesserer sig for menneskets adfærdsmønstre


i interaktion med omgivelserne såvel i det normale liv som ved kritiske

livshændelser.

3. Den tredje antagelse fokuserer på sundhed og sygepleje: Den forklarer at sygepleje

som disciplin beskæftiger sig med de processer som initierer positive forandringer

i sundhedstilstanden.

4. Den fjerde antagelse forener begreberne person, omgivelser og sundhed. Denne

antagelse understreger, at sygepleje som disciplin beskæftiger sig med det hele

menneske, eller mennesket i sundhed, og er klar over at mennesket er i stadig

interaktion med sit miljø (Fawcett, 1995).

Sygepleje som videnskabelig disciplin - og profession anerkendes i det tyvende århundredes

anden halvdel (1965).

Definition af sygepleje over tid (Meleis, 2011):

De første sygeplejeteoretikere koncentrerede sig om: Behov

(Faye Glenn Abdella, Virginia Henderson, Dorothea Orem).

Faye Glenn Abdella: Ser sygepleje fra patientens side opstiller en og tyve aktiviteter som

sygeplejersken bør arbejde med for at hjælpe patienten til at genvinde sundhed. Hun ser

sygeplejerskens opgave som sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Eksemplificeret ved Virginia Henderson: Sygepleje er at hjælpe med 14 aktiviteter, som

bidrager til sundhed og recovery og hjælpe individet til at blive uafhængig af andres hjælp.

Den i ICN anerkendte definition på sygepleje er udarbejdet i 1955 af Virginia Henderson,

som var behovsteoretiker, hun beskriver: ”Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den

enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundhed

(eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne

styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som

muligt at blive selvhjulpen”

Eksemplificeret ved Dorothea Orem: En sygepleje tjeneste, der hjælper mennesker med

behov for selvhjælps handlinger, for at opretholde liv og sundhed, komme sig efter sygdom

eller skader eller leve med følgerne.

Den næste generation af sygeplejeteoretikere koncentrerede sig om: Samspil

(Imogene King, Ida Orlando, Hildegard Peplau, Joyce Travelbee, Josephine Paterson and

Loretta Zderad, Ernstine Wiedenbach).

Ernstine Wiedenbach: Patientperspektivet fremhæves i interaktionen med sygeplejersken

og konsepter som patient centreret pleje, opfattelse, validering og undersøgelse af tanker,

følelser og handlinger bliver brugt flere steder i praktikken. Hendes teori giver

retningslinier for hvordan sygeplejeprocessen bør implementeres. Imoge King, Ida Orlando,

Joyce Travelbee, Josephine Paterson and Loretta Zderad,arbejder videre med samme

tanker og udgiver artikler Om sygeplejeprocessen. I 1961 introducerer Orlando

sygeplejeprocessen bestående af dataindsamling, analyse, udarbejdelse af diagnose, mål,

interventioner, og evaluering, som et redskab i praktikken og undervisningen. NANDA

definerer en sygeplejediagnose som: ”En sygeplejediagnose er en klinisk vurdering af et

individs, en families eller et nærsamfunds reaktioner på aktuelle eller potentielle


sundhedsproblemer/livsprocesser. Sygeplejediagnosen danner grundlaget for valget af

sygeplejehandlinger, der fører til de resultater, der hører under sygeplejerskens ansvar.”

Eksemplificeret ved Hildegard Peplau: En terapeutisk mellemmenneskelig kontinuerlig

målorienterede processer. Et sundheds fokuseret menneske fællesskab.

Eksemplificeret ved Joyce Travelbee: En indre proces, en hjælp til at forebygge, eller leve

med oplevelser af sygdom eller lidelse og at finde mening I disse oplevelser.

Den tredje generation sygeplejeteoretikere koncentrerede sig om: resultatet af sygepleje

(Dorothy Johnson, Myra Levine, Marta Rogers, Madeleine Leininger, Sister Callista Roy)

Dorothy Johnson: behaviroral system model, havde et paradigme der rummede orden, caos

og kontrol. Hun mente, at tre sociale spørgsmål, burde besvares hvis en sygeplejemodel

skulle evalueres nemlig: congruence, significance og nytte.

Myra Levines (1971) teori handler om ”Hollistic nursing”, hvor sygeplejersken fungerer som

en mediator mellem individet og omgivelserne.

Sister Callista Roys (1981) teori var udviklet i et system, adaptation og interaktions

paradigme. Ifølge teorien, var sygeplejerskens opgave at hjælpe patienten med at adaptere

i fire systemer: det fysiologiske system, selv concept systemet, rollefunktions systemet og

uafhængigheds systemet.

Eksemplificeret ved Martha Rogers (1914-1994) : I bogen (1970) : An Introduktion to the

Theoretical Basis of Nursing og den udviklede metateori: The Science of Unitary Human

Being. M. Rogers teori er inspireret af det enhedsvidenskabelige grundlag og de

homeodynamiske principper. Videnskabeligt er M. Rogers inspireret af Bohm, Capra,

Einstein, Polanyi, Russel mfl . Sygepleje beskrives som en videnskabelig profession, og i sit

virke forene videnskab og kunst.

Livsprocessen beskrives evolutionær, tilkendegiver, at `årsag – virknings` duaden er en

illusion. I stedet forstås kausalitet, som en mulighed blandt mange.

Det 20 århundredes sygeplejeteoretikere koncentrerede sig om: energi og healing

(Jean Watson, Rose Marie Rizzo Parse)

Eksemplificeret ved Jean Watson: Sygepleje defineres som en humanvidenskab, der

beskæftiger sig med personer og menneskelige oplevelser med sundhed og sygdom og

formidles af professionelle, personlige, videnskabelige, æstetiske og etiske sygeplejersker.

Caring Science befinder sig i en etisk, moralsk, filosofisk udviklet videnskabelig kontekst.

Mennesket ses som et udeleligt hele af vibrerende energi, der er integreret med

omgivelserne. Watson har beskrevet 10 Carative faktorer, der anvendes for at få

mennesket helet. Hun anvender begrebet carative faktorer for at understrege, at det

handler om (caring) omsorg ikke om behandling. Sygeplejens mål er at hjælpe personer

med at opnå større harmoni i sind, krop og sjæl, en harmoni der skaber selvindsigt,

selvagtelse, selvhelbredelse og omsorg for sig selv, i og med at der gives mulighed for

mangfoldighed(Watson, 2007).

Eksemplificeret ved Rosemarie R Parse Ph.D., professor i sygepleje: ”The Human Becoming

Scool of Thoughts” er en sygeplejeteori udviklet af R.R. Parse. R.R. Parses metateori


syntetiserer M. Rogers Science of Unitary Beings med den eksistentialistiske fænomenologi

og her især inspireret af S. Kirkegaard, M. Heidegger, J.P.Sartre, M.Merleau –Ponty. Teorien

danner grundlag for hendes uddannelse af sygeplejersker i henholdsvis Chicago og

Pittsburgh. Martha Rogers sygeplejeteori ”The Science of Unitary Human Beings” har

dannet skole for mange senere sygeplejetænkere, og betragtes som grundlæggende

nytænkende inden for ideer om sygepleje og sygeplejeteori. R.R. Parse bygger i sin teori om

”Human Becoming Theory” på 3 af Rogers 4 principper: helicitet, integralitet og resonans

og på begreberne: energifelt, åbenhed og mønster. Energifeltet er det grundlæggende for

alt liv. Åbenhed tilkendegiver, at såvel menneske og miljø er i et konstant åbent system i

bevægelse. Et mønsterfelt er altid uforudsigeligt, dynamisk, kreativt og konstant

nyskabende. Mønsteret for et menneskes energifelt beskrives, som en kalejdoskopisk

oplevelse under konstant forandring. R.R. Parses teori bygger samlet på tre principper og ni

antagelser om menneskelig udvikling. Sundhed forstås som en integreret og uadskillelig del

af det levede liv. Mennesket beskrives som kreativt skabende i eget liv. Mennesket lever

sundhed, forstået som de mønstre der kan udledes, som en syntese af de meninger,

værdier, handlinger, som det enkelte menneske tillægger situationer og perioder i dets liv.

Mennesket og mennesker i fælleskab har potentiale til at overskride det åbenbart mulige.

Tidsbegrebet er tilsvarende flerdimensionalt. Et nu - skal ses som en proces af rytmiske

mønstre skabt af fortidens liv og erfaringer, nuets udfordringer og gennem valg af

meninger i gang med skabelse af fremtiden. Den levede sundhed har på den måde mange

virkeligheder. Hvad vi vælger at tillægge mening i vores liv, ja, det vælger vi selv. Sygeplejen

skal inspirere, understøtte, medskabe i den menneskelige transformationsproces.

Sygeplejens udvikling i Norden

I 1996 afholdes den første Nordiske konference om Sygeplejeteori i Malmø, hvor

sygeplejeteoretikerne fra USA deltager, disse var: Leininger, Parse, Simpson, King og Peplau

(Ania Willman).

I 1999 afholdes en workshop på Vårdalstiftelsen i Stokholm med navnet:

Teori udvikling i sykepleivetenskab / Omvårdnadsvetenskap / Vårdvetenskap i Norden.

(Lorensen & Hamrin, 1999):

Teoriudviklingen i Norden starter ca. 1970. På workshoppen nævnes de første

sygeplejeteoretikere i Norden, der alle havde fokus på patientperspektivet.

Disse var Professor Katie Eriksson, Professor Unni Lindström, Professor Helena Leino – Kilpi

i Finland, Professor Kari Martinsen i Norge og Danmark, Professor Astrid Norberg, og

Professor Kim Lützen i Sverige samt Professor Sigrídur Halldorsdottir fra Island.

I 2015 kan der studeres sygeplejevidenskab ud fra et sygeplejevidenskabeligt paradigme

I Sverige: Borås, Göteborg, Stockholm, Umeå og Lund

I Norge: Oslo og Bergen,

I Finland: Helsinki og Åbo.

I Danmark: Århus (1990), Institut for folkevidenskab og i Emdrup


8.0 Refleksioner over sygeplejeteori i et tids, kultur og

videnskabsteoretisk perspektiv

Af Karin Siff Munck, 2015

Udvikling og dannelse af sygepleje, som kundskab og praksis er tæt knyttet til den tid, det

samfund, den kultur sygeplejen formes, udføres og udvikles indenfor.

Sygeplejeteori, som del af dansk sygeplejes videns og kundskabsfelt kan retrospektivt

anskues som en turbulent, tilfældig og til tider anekdotisk proces.

Følgende kalejdoskopiske belysning kan opfattes som et forsøg på, at finde mening,

mønstre, sammenhænge, barrierer for inddragelse og anvendelse af sygeplejeteori i

uddannelse og praksis. Teksten kan danne udgangspunkt for yderligere fordybelse. Her i

denne sammenhæng til fælles drøftelse af projektet: Sygeplejeteori i uddannelse og

udvikling.

I denne sammenhæng er sigtet primært, at teksten kan indgå i fælles refleksioner om,

hvilke fordele og muligheder, der kunne ligge i seriøst, at forholde sig til området. Fx

hvordan kunne sygeplejeteori indgå og styrke dansk sygeplejes ønske om, at forankres,

som selvstændigt fag og kundskabsområde. Spørgsmålet er om en mere målrettet og

opkvalificeret inddragelse af sygeplejeteori, kunne bidrage til, at tydeliggøre fagets ”egen

logik” både over for fagets udøvere, for samarbejdspartnere, og for samfund, samt i denne

proces medvirke til supplering af fagets genstands- og kundskabsfelt, og opdatere

samfundets forståelse af sygepleje og sygeplejersker.

I følgende tekst beskrives kort først den historiske forankring af teori og sygeplejeteori i

uddannelse og fag. Dernæst følger en kalejdoskopisk profil af teori og sygeplejeteoriers vej

i uddannelse og praksis. Det afsluttes med en kort refleksion over forandringer og

sammenhænge mellem generelle videnskabsteoretiske positioner inden for samfund, natur

og humanvidenskab, og de der danner grundlag i centrale sygeplejeteorier.

Den historiske forankring af teori i sygeplejen

I det følgende, dels en historisk forankring af sygeplejeteori, som del af fag og uddannelse,

og dels erkendelse af, at ”teori” i sygeplejen fra fagets oprindelse som fag er blevet

bekæmpet som både farligt, usundt, unødvendigt til spild af tid i et kvindefag. Dette både

eksternt og internt blandt fagets udøvere.

Oprettelse af sygepleje som offentligt virke er en direkte konsekvens af vækst i både

antallet af læger og nye behandlingsmetoder og nye typer opgaver i de tilsvarende nye

offentlige sygehuse. I slutningen af det 18. århundrede og begyndelsen af det 19.

århundrede forandredes både arbejdsmarked, de social-økonomiske muligheder styrkes i

både befolkning og samfund, og ikke mindst samfundets og industriens behov for borgere

med et bedre helbred steg. En større og styrket over- og mellemklasse stillede i samme


periode krav om bedre behandling og pleje. Oprettelse og udbygning af et offentligt

sundhedsvæsen krævede andet og mere end våge- og gangkoner. Det krævede dannede,

belæste, ansvarsfulde, næstekærlige og ydmyge kvinder. Kvinder, der uden klage dagligt

ville arbejde mellem 10 og 12 timer for en ringe løn, en ringe bolig, og hvor både sengetid

(kl. 22) og fritid var fastsat i instrukser udarbejdet af arbejdsgiver.

Toneangivende læger stillede direkte politiske krav, at de havde brug for sygeplejersker på

niveau med de uddannede ved de engelske sygehuse, om lægerne skulle kunne tage ansvar

for patienterne i de nye sygehuse.

Lægers ideer om hvilket videns og færdighedsniveau sygeplejersker skulle kunne præstere

er udtrykt i mange sammenhænge. Her er valgt et udpluk af en tekst af overlæge, professor

ved Kommunehospitalet i København (1876) Sophus Engelsted, hvori han ønskede, at

udtrykke sin positive holdning til sygeplejersker og deres særlige virke på de offentlige

sygehuse:

”Ligesaa meget som man maa betvivle at Kvinden i Reglen kan gjøre Fyldest i en læges

Gjerning, ligesaa maa man erkjende, at hun er i Besiddelse af de Egenskaber, som

Sygeplejen fordrer; hun har legemlig og aandelig Udholdenhed, Taalmodighed, Evne til at

gaa i Detail, forstaar at vurdere Betydningen af hvad man ofte med Uret kalder Smaating,

bliver ikke træt af at tage sig af de mange Hensyn, som den maa kunne tage, som ofrer sig

for Pleie af den enkelte Syge, Dag og Nat, og hvis Ansvar for Udfaldet af Behandlingen

ingenlunde er mindre end lægens, som har lagt Planen og leder den, men som kun kan se

den syge med lange Mellemrum”.

Mere direkte og elegant kan datidens victorianske grundprincipper og ideer til et virksomt

liv for kvinder ikke udtrykkes, og kun kvinder fra det bedre borgerskabs kvindeoverskud

forstås. Gifte kvinder var udelukket. Grundtanken blandt læger og i lægegerningen var

mange år frem, at viden om ”smaating” kan ikke tage lang tid at lære. DSR udgav i 1926 et

3-binds værk om teori og metoder i grundlæggende sygepleje. Lægeforeningen fandt dette

værk for omfangsrigt og nedlagde forbud mod dets udgivelse og anvendelse på landets

sygeplejeskoler. DSR afkortede og fik lov til at udgive 2 bind.

Både i magistrater, sundhedsstyrelse, landsting og folketing havde lægeforeningen særlig

indflydelse og blev af myndighedssystemet anmodet om, at udtale sig/godkende i hvilken

grad sygeplejersker havde behov for viden, uddannelse, videreuddannelse, og for at sikre

at sygeplejersker kunne få de færdigheder læger fandt nødvendige.

Dansk Sygeplejeråds formand Charlotte Munck udtalte i 1909 på meget beskeden vis, og

under hensyn til alle omgivende interesser, følgende om sygepleje:

”En stand hvor sygeplejersken fungerede som lægens manuelle hjælper, ikke kun i

kraft af kvindelige instinkter og et godt håndelag, - men også i kraft af en

selvstændig faglig opfattelse funderet i næstekærlighed”.

Ideen om sygepleje og forudsætninger for at kunne udføre, justere og udvikle fagets

erfarings- og videns grundlag for pleje og omsorg, har fra opstart haft snævre rammer og et


meget sammensat idegrundlag. Udviklingen af sygeplejen som et selvstændigt fag med en

særlig sag var end ikke italesat. Sygeplejens ramme for erhverv og virke omfattede ikke

selvstændighed, eksperimenterende virke eller fokus på styrket fagidentitet og fagstolthed.

Historisk er sygeplejens grundlag som et kludetæppe formet og udviklet ud fra de

organisatoriske principper henhørende i den militæriske disciplin, værdierne i det

victorianske samfunds- og kvindesyn, kulturelt rodfæstet i det bedre borgerskabs ideer om

moral, og ikke mindst kirkens ideer om ydmyghed, omsorg og næstekærlighed.

De første uddannelser

De første uddannelser i Danmark blev oprettet i tilknytning til større sygehuse og opbygget

direkte inspireret fra især enten den engelske model ved Florence Nightingale (1820-1910)

eller især inspireret af den østrigske model ved Frederikke Fliedner (1800 -1842).

Sidstnævnte regnes for grundlægger af diakonisse sygeplejerskeuddannelsen. Både

Nightingale og Fliedners modeller repræsenterede krav om:

Sygepleje som et selvstændigt fagområde

Krav om en formel uddannelse der opbygges ud fra turnusplaner

Sygepleje skulle organiseres og ledes af sygeplejersker

Stram regelstyring gennem omfangsrige husordenreglementer

Etik i sygeplejen

Systematiske metoder i sygeplejen omkring observationer, dokumentation,

statistik, vurderinger, evalueringer

Sygepleje som fag knyttes til kaldstanken, - begge var imod fagforeninger

Sygepleje og god sygepleje beskrives som en barmhjertighedsgerning enten

inspireret i det katolske trossystem eller med rødder i klostervæsnet.

Sundhed og sygdom opfattes som udtryk for ubalance i kropsnaturen, og

helbredelse/ død som Guds værk

Sygeplejens opgave var, at følge naturens principper, så naturen kan genfinde sin

indre og ydre balance. Mennesket er Gudsskabt og underlagt de samme principper,

som gældende for al anden natur.

F. Nightingales tanker om sygepleje og natursyn kan eksemplificeres med følgende citat fra

Notes on Nursing:

” What Nurses has to do is to put the Patient in the best Condition for Nature to Act

upon him”.

Ved opbygningen af Dansk Sygeplejeråd fremgår de åbenlyse dilemmaer, der kan udledes

ud fra ovenstående grundlag for sygepleje over for ønsket om, at opbygge en effektiv

fagforening ud fra ICN´s mere progressive grundtanker. Opgaven var, at forene kaldstanken

med idegrundlaget i en typisk fagforening. Det må betragtes, som mere end en almindelig

udfordring. Det betyder, at også i sygeplejens ”maskinrum” er der åbenlyse ambivalenser

omkring fag, sag og behovet for teori. De respektive formænd i DSR har i skrift og tale

forsøgt, at tilgodese såvel diakonisse sygeplejen, som den verdslige sygepleje, og i denne

proces samtidig sikre lægeforeningens ”medvind” før nye projekter kunne sættes i værk.

De to og oftest tre retninger, og de heraf følgende implicitte dilemmaer kan følges op til


nutiden. Dansk Sygeplejeråd (DSR) har trods de åbenlyse forskeligheder gjort meget for, at

forene de to og stadig tre retninger i arbejdet for, at skabe nye muligheder for at udvikle og

styrke sygeplejen, og samtidig sikre uddannelse, videreuddannelse- og

forskningsmuligheder på sammenligneligt niveau med andre lande. I de sidste 40-50 år har

DSR i tekster og udmeldinger klart udtrykt, at sigtet var, at skabe en professionel dansk

sygepleje med et selvstændigt fag og kundskabsfelt, og ikke mindst med egen videns-

produktion. Fremdriften for denne vision og mission fremstår dog også som et kludetæppe,

og synergieffekten har kun i korte perioder været overbevisende.

ICN (1900) konstitueres og udvikles af kvinder, der var aktive i kampen for kvinders

stemmeret (suffragets) og denne organisation har fra start haft et erfaringspotentiale

indenfor, at kæmpe for en sag og samtidig konstitueret på et mere fremadrettet grundlag

og grundsyn end det danske. De første medlemslande var USA England og Tyskland.

Danmark blev medlem i 1909. ICN´s primære mission har fra opstart været, at fremme

professionen, påvirke sundhedsplanlægningen, og sundhedspolitik på verdensplan og

nationalt.

De første officielle krav til teoriniveau i sygeplejerskeuddannelsen

Fra oprettelse af det første sygeplejeuddannelsessted i 1860erne ved Den danske

Diakonissestiftelse i København og frem til ” Lov om sygeplejersker nr.127 af 25 maj 1956”

er der gået 96 år. Det er først i 1956, at der indgår landsdækkende krav til teoriniveau i

sygeplejerskeuddannelsen. Indenrigsministeriets cirkulære om sygeplejerskeuddannelsen

af 30 januar 1957, og i det efterfølgende cirkulære af 1. juni samme år:

”sundhedsstyrelsens cirkulære til sygeplejeskoler mm”, er det tilsvarende første gang, der

bliver stillet mindstekrav til de lokale uddannelsessteder. Det er mindstekrav både til

uddannelsens teoretiske indhold, og krav om, at teoriundervisningen fremover skulle indgå

i elevernes arbejdstid. Før 1957 henlå teoriundervisningen i elevernes fritid.

Læsning og teori var som tidligere nævnt ikke en del af god sygepleje, og ikke godt for

kvinder generelt. Læsning fremgik det, kunne give frustration, overbelastninger og blev

ikke opfattet som nødvendig for, at udføre sygepleje. Det var et dominerende samfunds-

og kultursyn overfor alle kvinder uanset klasse og samfundsopgave. Sygeplejens rødder,

med tætte forbindelser til klostervæsenet mm, forstærkede ideen om, at disse kvinder var

sårbare overfor både læsning, og tilegnelse af mere kompleks viden.

Den gode sygepleje, som det fremstår som det efterstræbelsesværdige, bestod i loyalt, at

kunne følge lægens anvisninger og anprisninger, og følge de dannelsesidealer, der lå

implicit i den victorianske kultur. Sådan var det dengang, og ud fra nyere ph.d. afhandlinger

(Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs (2002) Kirsten Beedholm &

Uddannelse til ordentlighed - at lære sygepleje gennem 200 år (2005) Kirsten Frederiksen

kan det udledes, at sådan er det også i dag. I både skrift og offentlig tale er sygeplejen

fortsat loyal, og faget selvunderkendende i forhold til de værdier og ideer om sygepleje,

der tilkendegives i uddannelse og fag. Både i forhold til borgere, patienter, familier og i

forhold til etik, faglighed, virksomhed, uddannelse og udvikling. Sygepleje forstået som

etisk funderet og at omfatte såvel udførende, ledende, formidlende og udviklende


virksomged, - er på vej, men det går langsomt. Den kulturskabte arv og selvforståelse som

fag og kvinde i dette fag er åbenlyst vanskelig at ryste af.

I 1970erne var der generelt et krav om forandringer i samfundets og sundhedsvæsnets

institutioner

Nye politiske vinde og et tiltagende kritisk holdning til sundhedsvæsnets overforbrug af

ressourcer uden egentlig af bidrage til en befolkning med bedre helbred og sundhed bliver

udtrykt i indenrigsministeriets Perspektivplan I (1970-1985) og II (1972-1987). Kilde:

Indenrigsministeriet Statens trykningskontor 1971 og 1973. WHO er i samme periode i

gang med samme opgør udtrykt i bl.a. Alma Ata deklarationen, 1978 senere i WHO strategi

1984 Sundheds for alle.

Efter et grundigt forarbejde udført af DSR blev optagelseskriterierne i 1971 jævnfør

anordning om sygeplejerskeuddannelsen ændret til krav om realeksamensniveau. I 1975

blev der fremlagt forslag til ny Betænkning nr.730 om Grunduddannelse af sygeplejersker.

Uddannelsen skulle skifte fra mesterlære princippet til et studium, og med nye anvisninger

til både optagelseskriterier og lærerkapaciteter, de skulle tilpasses denne ændring.

Sundheds- og sygepleje skulle være uddannelsens hovedfag, men inddrage andre fag.

Uddannelsen skulle semester opdeles, så samarbejde og fordybelse mellem uddannelse og

praksis kunne foregå. Evaluering og justering af uddannelsen introduceres, som en

kontinuerlig proces, dette for at tilgodese en dynamisk udvikling og tilpasning af

uddannelsen.

Både DSR og amtsrådsforeningen stemte ovenstående forslag ned. Amtsrådsforeningen

begrundede det med, at klinikken ikke kunne undvære de studerende. DSR var bange for at

nye hjælpediscipliner i den medicinske klinik ville overtage de studerendes arbejdsopgaver

i klinikken. I stedet forelå i 1978 en nyt forslag fra sundhedsstyrelsen, der i typer af fag stort

set var identisk med 1957 uddannelsen. Det er fortsat en lærlingeuddannelse. Det nye var

at uddannelsen nu omtales, som uddannelse til en profession i stedet for et erhverv.

Professionsforståelsen var ikke udtryk for en sociologisk forståelse af en profession, men i

stedet udtryk for ændrede optagelseskriterier. I 1957 blev den enkelte vurderet i forhold til

personlig udvikling, modenhed og egnethed. Fra 1979 blev kravet mindst 10 års skolegang,

og med den tanke at den øgede teoriundervisning skulle fremme elevens

personlighedsudvikling i samspil med den faglige udvikling.

I 1984 og bl.a. som følge af EF harmonisering til fremme af arbejdskraftens frie

bevægelighed, overflyttes sygeplejerskeuddannelsen fra sundhedsstyrelsen til Direktoratet

for de Videregående uddannelser under indenrigsministeriet. Ønsket var at samle

sundhedsuddannelserne og sikre en national harmonisering omkring planlægning, indhold,

optagelseskriterier m.m.

I 1990 Bekendtgørelse beskrives faget fortsat som en mellemlang, erhvervsrettet

generalistuddannelse, men uddannelsen ændres til et studium, og praktikkens formål

ændres. Den studerende skulle ikke længere studere praksis, men i stedet lære at udføre

den kliniske praksis. Der argumenteres for et skift til mere vægt på metoder, principper,

ledelse, organisation, teknologier end på den udførende daglige sygepleje. Den studerende


skulle tituleres studerende og ikke elev. I forhold til målgrupper i sygeplejen skulle

fordelingen i praktikken skulle være 75 % til akut og kronisk syge og 25% til sundheds og

sygepleje til raske mennesker eller mennesker hvis sundhedstilstand var truet. I samme

bekendtgørelse omtales sundheds og sygeplejefaget for første gang på niveau med øvrige

sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, samt human og

samfundsvidenskabelige fag. Men det ekspliciteres ikke fra ministeriel side. Det er

fagområdet egen opgave.

I 2001 oprettes professionsbacheloruddannelsen, som i dag i 2015 står foran

justering/forandringer. Optagelseskriterier mm er som de er i dag.

Grunduddannelsens balancen mellem teori og klinik over tid:

1957: 2/3 praktik og 1/3 teori

1979: 55% praktik og 45 % teori

1990 44% praktik og 56 % teori

2001: 90 ECTS i klinik og 120 ECTS i teori, og er fortsat gældende.

Ovenstående afspejler en udviklingstendens, som er tilsvarende udviklingen i andre

professionsuddannelser ´mere teori og mindre klinik/praktik´. Det kan opfattes som et skift

mod akademisering. Samtidig er balancen mellem direkte undervisning/vejledning

reduceret ca. 50% og den studerendes tid til selvstudier og ansvar for egen læring

tilsvarende opgraderet.

De der underviser i dag er oftest en sammensat faggruppe med mange forskellige typer af

akademisering, og mange forskellige kvalifikationer, sygeplejeerfaringer, pædagogiske

erfaringer mm. Der er en tydelig tendens til, at yngre undervisere har korttidserfaring med

praksis, og oftest kombineret med en videreuddannelse fra uddannelsesinstitutioner, der

ikke omfatter sygeplejeteori eller teori om sygepleje. Det betyder, at de studerende ikke i

deres grunduddannelses teoridel i samme omfang møder praksis erfarne sygeplejersker.

Tilsvarende møder de studerende ikke i samme omfang, som tidligere undervisere, der

gennem deres videreuddannelses grundlag kan bistå de studerende i, at reflektere deres

optagethed i forhold til et sygeplejeteoretisk perspektiv.

Videreuddannelsesmuligheder

Videreuddannelsesmuligheder blev oprettet i 1938 og anledningen var oprettelsen af

sundhedsplejerskeordningen. Videreuddannelsesudbuddet omfattede områderne ledelse,

undervisning og sundhedspleje. Den nye institution blev oprettet på fondsmidler fra

Rockefeller Foundation og de danske livsforsikringsselskaber. Staten kunne ikke blive enige

om, at støtte i første omgang. Det blev statens opgave fra 1942. Indhold og tilrettelæggelse

af videreuddannelsen, kan for de første mange år opfattes som mere en supplering og

opdatering af en utilstrækkelig og meget tilfældig grunduddannelse Efter 1957, hvor

enslydende krav til grunduddannelsens teoretiske indhold blev indført, og strukturen i

uddannelsen blev ændret fra mange små uddannelsessteder til 33 større


uddannelsesenheder. Antallet af uddannelsessteder blev over en årrække reduceret fra

godt 115 til 33.

Videreuddannelsens titel over tid kan på sin måde afspejle den udvikling området har

gennemgået. I 1938 hed den: Kursus ved Aarhus universitet for sundhedsplejen og for

ledende og undervisende sygeplejersker. I 1958 ændret til Institut for syge og

sundhedsplejersker. I 1965 omdøbt til Danmarks sygeplejerskehøjskole ved Aarhus

universitet og i 2001 ændret til Afdelingen for sygeplejevidenskab overordnet i regi af

statens institut for Folkesundhed og under Det sundhedsvidenskabelige fakultet ved

Aarhus universitet.

Fra 1969 blev der oprettet en overbygning på den eksisterende videreuddannelse. Den fik

titlen: Fortsat videregående uddannelse for sundheds-og sygeplejersker. Den der senere

blev omdøbt til 2.dels uddannelsen og senere igen: Sygeplejefagligt afgangseksamen inden

for Sygepleje, forskning og ledelse.

Antallet af uddannelsespladser ved Danmarks sygeplejerskehøjskole har fra opstart været

sporadisk i forhold til antallet af sygeplejersker, der ønskede og havde behov for

videreuddannelse.

I forbindelse med EU's indsats for harmonisering og komparabilitet mellem uddannelserne

i de enkelte lande, og på tværs af lande er der i dag ens krav og krav om de samme tre

niveauer for uddannelse/videreuddannelse:

1. Bachelor niveau

2. Master niveau, der omfatter 120 ECTS point (i DK er der fortsat tre niveauer af

master: henholdsvis på 60 -90 -120 ECTS) Master uddannelsen giver adgang til alle

faggrupper.

Kandidatgrad er specielt i DK. Kandidatuddannelsen oprettes i 1991og får titlen:

cand.cur. (candidata curationes). Optagelse forudsætter en

professionsbacheloruddannelse i sygepleje. Der er gjort en stor indsats, for at

bevare og sikre en videreuddannelse for specifikt sygeplejersker som målgruppe, og

hvor sygeplejeteori er et centralt element i videreuddannelsens teorigrundlag.

3. PhD niveau (de første mange har været optaget af enten fagets historie og udvikling af det empiriske/ kliniske område.

Refleksioner over sammenhæng mellem praksisfeltets ”egenlogik” i forhold til vægtning

af sygeplejeteori og prioritering af selvstændige udviklingsområder.

Ovenstående er udtryk for en lang proces med mange milepæle, men spørgsmålet er om

sygeplejefag og uddannelse i dag er et sted det selv har ønsket og valgt. Eksempler på

stolte milepæle fremhæves ofte fx oprettelse af forstanderindestillinger (1913),

statsanerkendelse (1933), oprettelse af kursus for Sygeplejersker og sundhedsplejersker

ved Aarhus Universitet (1938), stadig mere teoretiske og landsdækkende uddannelser fra

1957, og fra 1994 mulighed for både kandidat uddannelse i sygeplejevidenskab, og Ph.d.

som overbygningsmulighed.


Alligevel beskrives sygeplejefagets position af toneangivende forskere med et Foucault

udtryk, at faget også i dag er underlagt diskursive kontrolprocedurer, der fungerer som

inklusions og eksklusionskriterier for mulighedsbetingelser i faget. Dominansforholdet før

og i dag beskrives som det samme mellem læger og sygeplejersker (Hedegaard Larsen

(2008) I: Sygepleje i fortid og nutid). Det er i følge autorisationsloven for sygeplejersker

”forbudt” sygeplejersker, at stille kritiske spørgsmål til den medicinske logik og

behandlingsmonopol. Det er ikke forbudt læger, at stille kritiske spørgsmål til sygeplejens

logik og kundskabsfelt. Sygeplejersker har i samarbejdets ånd over tid i alt overvejende

grad vist høj grad af faglig anerkendelse, loyalitet og samarbejde med både medicinen og

det lægevidenskabelige virksomhedsområde. Sygeplejens eget ønske om en ligeværdighed

og ligestilling mellem lægevidenskab over for sygeplejens optagehed af de mere

eksistentielle, humanvidenskabelige områder, har derimod haft trange kår. Spørgsmålet er

i dag hvorfor sygeplejersker ikke griber de sidste 15-20 års tiltagende kritik af den

positivistiske og naturvidenskabelige forståelsesramme, og den samtidige tiltagende kritik

af RCT, som områdets foretrukne videnskabelige metode til at begribe sygdom og

afgrænsede behandlingsindsatser over for sygdom.

De to kundskab og videnskabsområder: lægevidenskab og sygeplejevidenskab - må som det

fremstår nødvendigvis betragtes, som mere komplementære end at udgøre et muligt

fælles samarbejds- og udviklingsgrundlag. Lægevidenskabens er optaget af at identificere

og handle ud fra diagnoser, som internationalt klassificerede omdrejningspunkt.

Sygeplejevidenskaben er optaget af mennesket i det levede liv. Relationer, sprog, kultur,

sundhed, sygdom, kriser, chok, traumer mm er en del af hverdagslivet, og del af det levede

liv.

Ph.D afhandlinger med fokus på fag, uddannelse og potentiale for forandring/udvikling

Følgende Ph.d. afhandlinger har været optaget af disse dilemmaer og illustreret dilemmaet

mellem sygeplejens opgaver, videns og udviklingsbehov.

1. Fra KN Frederiksen (2006) I; Uddannelse til ordentlighed – at lære sygepleje gennem 200 år. En ph.d. afhandling. Viborg forlaget PUC er fremhævet følgende eksempler:

Ideen om sygeplejerskens og lægens bundethed i en naturskabt orden, som en fader og en

moder er lægen og sygeplejersken gensidigt forbundet i en fælles opgave. Hvad der er

naturskabt er som bekendt ikke til at forandre. Sygeplejersken er som en moder der

døgnets 24 timer et til rådighed både for patienten og for at indsamle korrekte og relevant

iagttagelser til lægen. Denne grundforskel bestemt af selve naturens lov er udtrykt

igennem citater fra henholdsvis ledende sygeplejersker, DSR, tidskriftet og læger (side 151-

154).

Ligeledes fremgår dilemmaet mellem `hånd og ånd`- den skrubbende hånd og den

ophøjede ånd. En ledende sygeplejerske citeres for: at det nytter ikke, hvis man kun kan

teorierne og ikke er praktisk dygtig. Sygeplejerskens egenskaber beskrives som:

”Intelligens, godhed, samvittighedsfuld, properhed, ordenssans, flid, selvbeherskelse, takt.

Den ideelle sygeplejerske har et ligeligt, roligt, og fornøjeligt sind, eller i det mindste formår


at virke som om hun har det, hun må både leve for og med patienterne, og glemme sig selv

og gå op i andres vel”.

Orden, ordentlighedsstrategier, disciplin og et hospital beskrevet som et maskineri er det

dominerende billede der formidles. Det handler mest om sygeplejerskens væren mere end

om hendes kunnen. Citat: ”En sygeplejerske kan i grunden ikke blive for beskeden, jo mere

man mærker hendes hænders gerninger, jo bedre er hun” side 152.

Bedford Fenwick forkvinde for ICN citeres for en udtalelse om `næring af forstand og sind`.

Dette for at illustrere, at tanken om akademisering af sygeplejen har sin oprindelse i

starten af forrige århundrede. Fenwick udtaler at kravet er, at sygeplejerskeuddannelsen

skal bringes på højde med det videnskabelige niveau i medicin og kirurgi. Sygeplejen skal

have deres egne akademiske læreanstalter, deres akademiske grader, deres autorisation,

sådan at sygeplejersker får den anerkendelse de fortjener, men at dette kan ikke gøre det

alene. Her citeret: ”Sand Sjælsstorhed vindes i Reglen ved Selvopdragelse, ved

taalmodighed og utrættet Stræben og Hvilen på den forvisning, at Tilegnelser paa

forstandens Omraade højner Sindet; men at det kun er de rene sædelige følelser, som giver

det Skønhed” Bedford Fenwick, 1902, side 153. Dette tolkes som at opgaven er at skabe

balance mellem Nursing Science og Art, og i dette sikre helhed i sygeplejens relationer og

samarbejde med borgere og patienter. Det autentiske nærværende menneske til

menneske møde.

2. Kirsten Beedholm (2003) I; Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs –

en ph.d. afhandling. Viborg: forlaget PUC.

Beedholm er både optaget af henholdsvis forandringer men også af træghed i de givne

mønstre. Det fremstår som diskursive mønstre at sygeplejen efterstræber selvstændighed i

fag og uddannelse men uanset det så afspejler forandringer i både relation til

sygeplejerske/læge, relationen sygeplejerske/ patient, opstart og udfoldelse af egen viden

produktion, som påfaldende fastholdt i en normativ, restriktiv og på et instrumentelt

vidensgrundlag meget lig det medicinske. Det fremstår som om sygeplejen og udvikling i

sygeplejens teoretiske felt er fastholdt og ikke formår at frigøre sig fra tidligere faglige og

kulturelle læringer.

Beedholm inddrager Karin Anna Petersen typologi udviklet i hendes afhandling:

Sygeplejevidenskab – myte eller virkelighed. K.A. Petersen udleder i alt 5 positioner. Heraf

to hovedpositioner og tre midt positioner. Den første hovedposition- kaldt den ydre højre

pol, står for udviklingen af faget ud fra databearbejdelse, forvaltningsteknikker og

administrativt sigte i direkte tilknytning til fagforeningsmæssige, politiske administrativ

forvaltning af sundhedsvæsnet.

Den ydre venstre pol beskrives stræber efter konstitueringen af et nyt videnskabsfag, helst

af grundfagskarakter på linje med fag af høj prestige inden for de samfundsvidenskabelige

discipliner.

De tre midt-positioner beskrives, som de der er mest i spil:


1. En der fastholder fagets praktiske identitet

2. En position der betragter faget som selvstændigt og søger, at give det en lige så

selvstændig human og samfundsvidenskabelig grund at stå på ved siden af

medicinen som lægevidenskab

3. En position, som opfatter faget som et omsorgsfag adskilt fra medicinen og som

søger en filosofisk etisk begrundelse. (Beedholm, side 203)

Opdeling i de tre midt positioner kan i sammenhæng med sygeplejeteori og deres

positioneringer genkendes og anvendes.

I bogen Sygepleje i fortid og nutid (2008) beskriver Birte Hedegaard Larsen i kapitlet:

Sygeplejen mellem autonomi og dominans en noget mere pragmatisk forståelse end den

Kirsten Beedholm har formidlet.

Det fremgår, at først da læger i begyndelsen af det 19. århundrede mere og mere gik væk

fra en lægegerning forstået som ”lægekunst”, og i stedet prioriterede de

naturvidenskabelige og de logiske positivistiske ideer om videnskab, blev sygeplejerskers

ønsker om uddannelse og anerkendelse af sygepleje tilsvarende mere ufarlig for læger og

samfund. En ”plads” var ledig og sygeplejen fik et ufarligt frirum for udvikling af fagets

ideer om faglighed. Det var områder som behovsteori, omsorgsteori, kommunikationsteori,

psykologi, pædagogik, sociologi mm. forskende og udviklende sygeplejersker var optaget

af. Områder der alle kan betragtes, som uden interesse for det naturvidenskabelige

kundskabsfelt. Paradokset var, at området for udvikling og implementering af denne nye

viden, fortsat var defineret og rammesat af det lægefaglige område. Et egentligt særskilt

sygeplejekontrolleret fagligt genstandsfelt-, videns og virksomhedsområde udestår,

fremgår det samtidig. Uanset de mange år, der er gået må det erkendes, at både læger og

de fleste kliniske sygeplejersker i dag fortsat opfatter sygeplejen, som primært

hjælpedisciplin til lægegerningen og til det administrative system i sundhedsvæsnet.

Der er i dag tilsvarende oplagte dilemmaer mellem klinikkens valg af logik og fokus, at

understøtte den del af sundhedsvæsnets indsats, der er relateret til diagnoser og

behandling, over for den del af sundhedsvæsnets indsats, der har fokus på patienten.

Patienten, forstået som et menneske med en egen livshistorie, egne

kundskaber/kompetencer og med en familie med ressourcer, der har ønsker og ideer for

sig selv og hinanden, og i relation til de konkrete helbredsproblemer. Denne del af både

sundhedsvæsnets opgaver og ikke mindst sygeplejens opgaver ifølge fagets egne

udmeldinger om fagets genstandsfelt, udestår paradoksalt nok for nuværende til tid haves.

LUP undersøgelserne viser igen og igen, at patienter og borgere ønsker mere guidning,

sparring, vejledning m.v. men samtidig viser undersøgelser, at sygeplejersker anvender

mere end dobbelt tid til administration m.m. i forhold til tid til kontakt med patienter. Det

må tages med forbehold, men det kan udledes, at sygeplejersker i deres

handleprioriteringer af tid, har en anden logik end sygeplejens grundtanke om mennesket

og patienten i en mellemmenneskelig relation med sygeplejersken. LUP undersøgelserne

afspejler samme tendens uanset om det er afdelinger for børn, voksne, ældre området.


Merry Scheel skrev i 1994, om sygepleje i en position mellem fundamentalisme og

relativisme, hvor den heri udtrykte udviklingsopgave var, at skabe en dialektisk balance

mellem den interne og eksterne videnskabsudvikling. Udvikling af fagets egen logik og

faglighed er beskrevet som knyttet både til teoretisk, praksis og forskningspraksis. Denne

udvikling beskrives, som dynamo for fagets udvikling til en ”selvstændig vidende praksis”.

Der er tale om kundskabsområder, der både omfatter faglighed om menneske og

menneskelige problemer, og teorier om sundhed, sygdom, forebyggelse, sundhedsfremme,

omsorg mv. Egen-logikkens domæne for undersøgelser beskrives, at være de fænomener,

der indgår i faget, og i kundskabssøgning i videste forstand. I relation til denne

udviklingsproces fremhæver Scheel det dilemma, at både sygeplejens genstandsområde er

uafklaret og fagets egen-logik tilsvarende uklar, utilstrækkelig og direkte tvetydighed

(Scheel (1994) kap. 4).

I et 2015 perspektiv fremstår denne ufuldstændighed, uklarhed og tvetydighed ikke

mindre. Tilsyneladende er det som fortidens kultur og samfundslogik i dag fortsat

dominerer og er medskaber af både fagets selvforståelse og accept af ”livsvilkår” for faget

både i det kliniske felt, i uddannelse, videre uddannelse og forskning. Den medicinske og

naturvidenskabelig funderede logik og kundskabsområde, fremstår styrket i det kliniske og

sygeplejefaglige forskningsområde. Det er sundhedsvæsnets administrative systemer og

den medicinske ide om sygdom, kropsforståelse, prioritering, dokumentation, evidens m.v.

der er handleanvisende også i sygeplejen.

Spørgsmål er derfor, hvor uddannelsen til sygeplejersker står i forhold til denne udvikling,

og hvilke ideer og strategier, der skal til for at styrke det Scheel omtaler som en ”

selvstændigt vidende praksis”. Sygeplejeteorier og anvendelse af dette teoriområde har

tankevækkende nok en stærk position i de lande, hvor sygeplejersker har høj grad af

selvstændighed i eget fagområde.

Marie Rizzo Parse opdeler sygepleje viden i henholdsvis den ” tekniske” viden om moderne

sygepleje og viden om det ”levede liv”. Parse kalder denne dualitet i sygeplejen som et

møde mellem ”fix it” kulturen og over for kulturen ”The Human as a Creative Author”. Det

eksistentielle, det menneskelige projekt i sundhed og sygdom er kun sporadisk en del af

den udførende sygepleje. Spørgsmålet er, om det er en aktiv del af den uddannende,

forskende og formidlende sygepleje. Parse RR i (1990) side 89 I: Fokus på sygepleje –

videnskab og samfund 2002. Munksgaard.

Sygeplejens genstandsfelt med Scheels terminologi fremstår derfor fortsat, som udfordret

og ”underernæret” i handling.

Stinne Glasdam giver i bogen (2008) Sygepleje i fortid og nutid et eksempel fra 2006. En

overlæge udtrykker i de offentlige medier kritik og direkte latterliggør nyuddannede

sygeplejerskers færdigheder, og kræver uhæmmet på egne lokale ortopædkirurgiske

erfaringer opprioritering af de natuvidenskabelige fag, og nedprioritering af de human og

samfundsvidenskabelige. Dette indslag medførte en voldsom debat. Sygeplejens vægtning

af de human og samfundsvidenskabelige områder i uddannelsen blev angrebet, og senere

overhørt i nye undervisningsministerielle krav om justering af uddannelsens faglige


grundlag. Der ønskes igen højere vægtning af de naturvidenskabelige og

sundhedsvidenskabelige disciplinområder, og sådan at de givne færdigheder kontinuerligt

tilpasses de lægefaglige og teknologiske behov for færdigheder.

Sygeplejerskeuddannelserne rettede ind og Dansk Sygeplejeråd stod for få år siden i

samme situation, som Charlotte Munck, da hun for mere end 100 år siden fremførte ønsket

om en 3. årig uddannelse og en statsautorisation. Uddannelsen skal tjene ”sagen” og sagen

er i denne sammenhæng lægegerningen. End ikke i 2006 var toneangivende fagpersoner i

sygeplejens fag og uddannelse i stand til at ”blive hørt”.

Retningen for nuværende udviklingstendenser

I det sundhedspolitiske strategipapir, 2014 fremgår det strategiske budskab: ” Mere borger

mindre patient”. Sammenholdt med andre politiske udmeldinger kan der generelt

fornemmes nye politiske vinde, der omfatter ny orientering mod mere borgerindflydelse og

mere medinddragelse. Måske er tiden inde til konsensus om at planlægge og handle ud fra,

at sygdom og sundhed er andet og mere end et naturvidenskabeligt objektivt

symptomkompleks, men lige så meget,- om ikke langt mere et personligt og familiært

anliggende i et givent miljø.

WHO kommunikerede i 1984 en tredeling inden for sundhedsvæsnets aktører og opgaver:

Hvad kan den enkelte gøre? Hvad kan samfundet gøre? og hvad kan sundhedsvæsnet

gøre? Det stod i den første sundhedsstrategi: ”Sundhed for alle” ratificeret i DK 1984, og

opdateret flere gange siden. Det har været gældende siden og kan opfattes som udtryk for

et sundhedspolitiske ønske om, at sundhedsvæsnet skulle prioritere borgerinddragelse og i

højere grad tilgodese den tidlige indsats, forebyggelse og sundhedsfremme, både langt

højere og langt tidligere i livet end det sker i dag. Dette er fortsat kun en meget lille del af

sygeplejens og sundhedsvæsnet ydelser. I sammenhæng kunne denne udviklingstendens

fra regionale udmeldinger om konkrete krav om nytænkning inden for samarbejde med

borgere, samtidig med, at mange borgere i dag selv langt tydeligere viser nye veje i

sundhed og helbred, og krav om ordentlighed i mødet med sundhedsvæsnet tolkes, som en

grad af opgør med den konventionelle logik.

Måske kan denne udviklingstendens virke som et springbræt og styrke sygeplejens

interesse for et endeligt opgør med både den resterende cartesianske ide om dualitet, og

et dominerende virksomhedsområde, der agerer ud fra en forståelse af menneskekroppen,

som organopdelte enheder. Det er ikke tidsvarende og det er spild af menneskers tid, og af

samfundets ressourcer.

Kalejdoskopisk profil af sygeplejeteoriers videnskabelige grundlag

Sygeplejeteorier og udviklingen på området fremstår som tidligere nævnt lig alle andre

fagområders teoriudvikling, at der oftest er tale om knopskydninger, og få perioder med

skift af mere paradigmatisk karakter. Men uanset hvad kan de anskues som udtryk for og

spejlinger af den tid og kultur de er skabt i.

ICN´s oversættelse og publicering af Virginia Hendersons bog og her i Hendersons 14

punkter for god sygepleje, kan ses som en sådan spejling. Henderson giver udtryk for i tale


og skrift, at hun mener ikke selv hendes tanker om sygepleje, udgør en teori. I stedet skal

teksten forstås som anvisninger for grundlæggende sygepleje. Fra ICN´s side blev denne

oversættelse af bogen til alle medlemslandes eget sprog udtrykt, som et ønske om et opgør

med 50. og 60ernes meget brogede billede af, hvad ”god sygepleje” er. ICNs strategi for

sygepleje, som profession med ansvar for eget virksomhedsområde forudsatte en mere

professionel og teoretisk funderet praksis, blev udtrykt ved publiceringen i den

internationale udmelding i 1970. Billedet i 60erne og 70erne var både i DK og andre lande,

at stort set hvert uddannelsessted og ofte også kliniske områder havde deres anvisninger

og ideer om sygepleje. Grundlaget var ofte et lokalt udarbejdet dokument og oftest bestod

det af anvisninger for god opførsel over for patient, pårørende, lægens anvisninger for

praktiske procedurer, faglige, etiske og personlige krav til den gode sygeplejerske.

Sygeplejeteorier i sammenhæng med et videnskabeligt grundlag er først aktuel i

begyndelsen af 1970erne.

Mange sygeplejeteoretikere og de respektive sygeplejeteorier uanset hvilken er oftest

funderet i de filosofiske, samfunds-og human, systemteoretiske videnskabsområder. I

tekster om teorierne vægtes især de menneskelige, de mellemmenneskelige, sociale,

kommunikative, pædagogiske videns og kompetenceområder. Det systemteoretiske

område har sin oprindelse i biologisk forskning, og kombineres i 1960erne med moderne

fysik og fysiske lovmæssigheder omkring energi, bevægelse og udvikling.

Ud fra erfaringer fra andre lande, vil mange af de sygeplejeteorier, der eksisterer i dag

kunne inspirere og styrke både fagets egen-logik og fagets genstandsfelt til at kunne træde

mere åbenlyst i karakter. De fleste teorier argumenterer, at sygeplejersker har et særligt

ansvar for, at borgeren i mødet med sundhedsvæsenet oplever mening, sammenhæng og

læring i fx et behandlings rehabiliterings eller sundhedsfremme forløb. Lægen beskrives, at

være ansvarlig for diagnose og behandling. Mål i sygeplejen er fx velvære, tryghed,

livskvalitet, læring, handlekompetence og mestring, som eksempler på faglige mål i

sygeplejen. De to dimensioner den ”kreative” og ”Fix it” sygepleje udtrykkes på forskellig

vis afhængigt af teori, og om der er tale om en meta- eller midle-range teori, men

opfattelsen er, at de konstruktivt kan forenes i et moderne mangfoldigt sundhedsvæsen.

De eksistens fænomenologiske og det systemteoretiske videnskabsteoretiske retninger er i

dag de to dominerende inden for det sygeplejeteoretiske felt. Generelt har det

eksistentielle perspektiv fra tiden efter 2.verdenskrig fået ny opmærksomhed inden for alle

humanistiske områder, og dannet inspiration for 70ernes hastige udvikling af nye teorier.

Det gælder for alle human og samfundsvidenskabelige områder. Det tilknyttede

menneskesyn i sammenhæng med det fænomenologiske syn på krop, sundhed, helbred

m.v. er ligeledes gennemgående i denne udviklingstendens. Mennesket forstået som en

enhed i en helhed, og kroppen som en sansende levende krop, der på alle måder lever og

interagerer, afspejler og udvikles i samspil med indre og ydre miljø er central for disse

sygeplejeteorier. Det er i dag videnskabeligt funderet viden, men den omsættes og

anvendes kun sporadisk i dansk sygepleje.


Ud fra foranstående er der ikke tale om revolutioner, der er mere tale om et paradoks.

Akademisering af sygeplejens aktører i grund uddannelse og videreuddannelse har

tilsyneladende ikke styrket fagets teoretiske grundlag eller øget fagområdets

sammenhængskraft, snarere tvært imod. Den atomare opdeling i uddannelsen uden

indsats for vækst af sammenhæng forekommer risikabel i forhold til udfoldelse og udvikling

af sygeplejeteori og et sygeplejevidenskabeligt grundlag.

Afrunding

Foranstående gennemgang afspejler at teori og sygeplejeteori i uddannelse, praksis og

udvikling har en tæt forankring i tid, kultur og samfundsudvikling. Det fremstår heri også

som en del af et køns historisk perspektiv. Rollerne i sundhedsvæsnet optræder og kan

anskues ud fra et arketypisk perspektiv. At anskue og erklære sygeplejersken og

sygeplejens rolle ud fra naturlovens principper er virkelig stigmatiserende og ikke lige til at

ændre. Måske derfor er det så påfaldende vanskeligt at frigøre sig fra de over mange år og

generationers syn på sygepleje og på autoriteter.

Kvinder der er skolet i, at tage sig af `småting´ under andres kontrol, hvor teori skulle være

noget særligt vanskeligt for kvinder til direkte unødvendigt, hvor autoriteters anvisninger,

regler og procedurer var lov og bestemt tilstrækkeligt, som gældende paradigme for

sygeplejen frem til 1960 -70erne, det har sat sine spor. De personlige egenskaber og

færdigheder der skulle mestres, hvor selvunderkendelse og ydmyghed tillæres som en dyd,

hvor loyalitet over for andre fag er et krav, men sygeplejen kan ikke stille de samme krav til

disse andre fag, og må afvige fra loyalitet overfor eget fags værdi- og kundskabsområde.

Ovenstående prægning fra sygeplejens dannelse som fag og kundskabsfelt vil jeg påstå

stadig er i spil. Akademiseringen har ikke ændret ovenstående i væsentlig grad. Sygeplejen

har blot tillagt sig nye autoriteter. Sygeplejen fremstår stadig som en fagligt ansvarlig for en

”alt mulig rolle” og fremstår stadig som en subkultur både i sundhedsvæsen og i samfund. I

befolkningen er det stadig den `søde, venlige, vrede, arrige´ der ofte nævnes i

tilfredshedsundersøgelser.

Udviklingen af sygeplejens kundskabsfelt og videnskabelige grundlag kan ud fra Kirsten

Beedholm analyse udtrykkes, at udfoldelse af egen viden produktion, er påfaldende

fastholdt i en normativ, restriktiv instrumentelt videns- og metodeforståelse meget lig det

medicinske. Det fremstår som om sygeplejen og udvikling af sygeplejens teoretiske område

er fastholdt og ikke formår at frigøre sig fra tidligere faglige og kulturelle læringer.

Akademiseringen af grund- og videreuddannelse har medført mangfoldighed og nye former

for optagethed af tanker og ideer fra både nye og klassiske akademiske uddannelser. Det

udestår, at denne viden og indsigt transformeres og indgår som andet end knopskydninger,

og formår at blive til en gevinst for sygeplejens kerneydelser, og for det sundheds- og

sygeplejevidenskabelige udviklingsområde.


9.0 Fremtiden: Hvad, hvorfor og hvordan

Det følgende afsnit er tænkt som et oplæg til diskussion i lærergruppen om hvilke sygepleje

teoretikere vi kunne tænke os at præsenterer de studerende for i uddannelsen, og på

hvilket niveau det ville være meningsfyldt at anvende teorierne i forhold til lærerplanens

indhold.

Forslag til teorianvendelse i Sygeplejerske uddannelsen:

1 år: Grundlæggende sygepleje

Florence Nightingale (F.N.), som nedskriver den første filosofiske teori om sygepleje, og

udarbejder den første sygeplejeuddannelse.

Virginia Henderson (V.H.), som behov teoretiker

Jocelyn. Lawler om hvordan man omgås patienter i intime situationer,

Hildegard Peplau, er kendt over hele verden, som ”mother of psykiatric nursing” satte med

hendes Interpersonel Relations paradigme, en middelrange teori som har sat fokus på

opfattelsen af sygepleje – patientrelationens vigtighed.

Dorothea Orem med sin selvhjælpsteori kunne ligeledes tages ind i uddannelsen, da de

politiske vinde ønsker mere borger, mindre patient. Hvor?

2. år: Relationer, samspil og samfund

Imogene King, Ida Orlando, Josephine Paterson and Loretta Zderad, Ernstine Wiedenbach,

Patricia Benner og Judith Wrubel, Joyce Travelbee, Merry E. Scheel, Madeleine Leininger, Fill

Baker,

Patricia Benner og Judith Wrubel: beskriver også omsorg i sygeplejen, men gør det i en

række fortællinger om hvordan menneskers subjektive oplevelse af lidelse ved kronisk

sygdom opleves.

Hildegard Peplau: En terapeutisk mellemmenneskelig kontinuerlig målorienterede

processer. Et sundheds fokuseret menneske fællesskab. Hildegard Peplau, er kendt over

hele verden, som ”mother of psykiatric nursing” satte med hendes Interpersonel Relations

paradigme, en middelrange teori som har sat fokus på opfattelsen af sygepleje –

patientrelationens vigtighed.

Joyce Travelbee: En indre proces, en hjælp til at forebygge, eller leve med oplevelser af

sygdom eller lidelse og at finde mening I disse oplevelser.

Merry E. Scheel: interaktionelle praksis kunne ligeledes anvendes i forbindelse med hendes

tanker om sygeplejen som praksisdisciplin udviklet fra et kommuniKatievt – og

handlingsparadigme inspireret af kritisk teori.

Madeleine Leininger: anvendes hvor flere kulturer arbejder sammen.

Fill Baker: er kendt for sin tidevandsmodel.


3. år: Kompleks sygepleje, forskning og udvikling

Martha Rogers: En humanistisk videnskab for at opretholde og fremme sundhed og

forebygge sygdom, samt, yde omsorg og rehabilitering til syge og funktionshindrede.

Janice Morse: Har forsket indenfor akut sygepleje området bland andet om lidelse.

Primarily interested in teaching qualitative research methods: Concept development and

qualitatively-derived theory, qualitative microanalysis, ethnography, grounded theory,

issues in qualitative research, both at the basic and advanced levels.

Kari Martinsen: Har en fænomenologisk tilgang til sygeplejen men tager den sansende

erfaringsverden ind som fundament for sygeplejen. Relationen betragter Kari Martinsen

som grundlæggende for mennesket, og udtrykker at mennesket ikke er noget uden i

relationen. Kari Martinsens omsorgsteori tager udgangspunkt i solidaritet med de svage,

hvilket hun mener er omsorgens og sygeplejens grundlov. Omsorg som kærnen i sygepleje

beskriver Kari Martinsen som indeholdende: Relation, moral og handling.

Katie Eriksson: En del af hendes forskning handler om lidelsesbegrebet. Hun deler lidelse

op i Livslidelse, sygdomslidelse og plejelidelse og beskriver gennem empiriske studier

hvordan sygeplejersken kan imødegå og lindre lidelse.

Jean Watson: Sygepleje defineres som en humanvidenskab, der beskæftiger sig med

personer og menneskelige oplevelser med sundhed og sygdom og formidles af

professionelle, personlige, videnskabelige, æstetiske og etiske sygeplejersker. Caring

Science befinder sig i en etisk, moralsk, filosofisk udviklet videnskabelig kontekst.

Mennesket ses som et udeleligt hele af vibrerende energi, der er integreret med

omgivelserne. Watson har beskrevet 10 Carative faktorer, der anvendes for at få

mennesket helet. Hun anvender begrebet carative faktorer for at understrege, at det

handler om (caring) omsorg ikke om behandling. Sygeplejens mål er at hjælpe personer

med at opnå større harmoni i sind, krop og sjæl, en harmoni der skaber selvindsigt,

selvagtelse, selvhelbredelse og omsorg for sig selv, i og med at der gives mulighed for

mangfoldighed.(Watson, 2007).

Rose Marie Rizzo Parse: Se tekst side 25.Kilder:

1. Quality of Life: Sciencing and Living the Art of Human Becoming. Nursing Science

Quarterly, 7, 1, 16-21

2. Pilkington F.B RN, PhD The Human Becoming Theory. A Manual for the Teaching-

Learning Process, udgivet af International Consortium of Parse Scholars, 1996),

3. Bunting.S (1995) Rosemarie Parse: Teorin om hälsa som menneskelig utveckling. I: L.R.

Johnson Lutjens, S. Bunting&J. Machione, Anteckninger om Omvårdnadsteorier, (side 45-

100) Lund: Studenterlitteratur.


10.0 Litteraturliste for afsnit 7.0

Alligood, M.R. (2002a). In A. M. Tomey & M. R. Alligood (Eds.). Nursing theorists and their

work. St. Louis: Mosby. Inc. Erickson.

Carper B. A. (1979). The ethics of caring. Advances in Nursing Science Apr: 1(3):11-9.

Donaldson, S.K. & Crowley, D.M. (1978). The discipline of nursing. Nursing Outlook, 26 (2):

113–120.

Eriksson, K (1994). Den lidande människan, 1. udgave, Berlings, Arløv.

Fawcett, J. (1978). The “what” of theory development. In Theory development: What, why,

how? (pp. 17–33). New York: National League for Nursing.

Fawcett, J. (1995): Analysis and Evaluation of conceptual Modals of Nursing. 3 edition, F.A.

Davis, Philadelphia.

Gortner, S.R. (1990). Nursing Values and Science: Toward a Science Philosophy. Image: the

Journal of Nursing Scholarship. Volume 22, 2): 101–105.

Kirkevold, M. (2010). Sygeplejeteorier. Analyse og evaluering, 3 udgave. Munksgaard,

København.

Martinsen, K.(2001): Øjet og Kaldet, 1. udgave, Munksgaard, København.

Meleis, A.I. (2011). Theoretical nursing: Development and progress (5th Ed.). Philadelphia,

PA: Lippincott Williams & Wilkins.

Orem, D. E. (2001). Nursing: Concepts and Practice (6th ed.). St. Louis, MO: Mosby.

Scheel, M.E. (1995): Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag, etik og sygepleje.

Munksgaard, København.

Tomey, A. M. & Alligood, M. R. (2011). Sygeplejeteoretikere. Bidrag og betydning for

moderne sygepleje 6. udgave, Munksgaard, København.

Watson, J. (2008). Nursing. The Philosophy and Science of Caring (rev. ed.), Boulder:

University Press of Colorado.

Watson J. (2007):Watson’s theory of Human Caring and subjective living experiences:

Caratative factors/ caritas processes as a disciplinary guide to the professional nursing

practice, Texto Contexto Enferm, Florianópolis; 16(1):129 - 35.Vårdalstiftelsens

rapportserie Nr. 2/2001

Rogers, Marta http://www.youtube.com/watch?v=S72wj2h6NO0

Watson, Jean https://www.youtube.com/watch?v=qX1fxKfZifo

http://www.youtube.com/watch?v=S72wj2h6NO0


11.0 Bilagsliste

Bilag 1: Invitation til kolleger

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 3: Transskriberede interviews – fremsendes ved anmodning

Bilag 4: Sammenfatning af interviews

Bilag 5: Litteraturliste over brede værker om sygeplejeteori fra 2010 og frem

Bilag 6: Sygeplejeteoretikere - enkelte

Bilag 7: Sygepleje teoretiske definitioner


Bilag 1: Invitation til kolleger

Kære Kollega,

Med henvisning til orientering på pædagogisk forum den 23. april inviteres du herved til at deltage i

en samtale om din anvendelse af sygeplejeteorier i uddannelsen. (se bilag: Kommissorium, formål,

mål).

Vi har brug for svar fra alle undervisere senest den 26. maj på mail til Karin ([email protected]) og Kirsten

([email protected]). Hvis i anvender særlige centrale bøger, artikler, tekster, PP/slides som er centrale i

jeres formidling, er det hensigtsmæssigt at de vedhæftes som fil. Dette materiale vil indgå i vores

forberedelse til samtalen.

Såfremt du ikke anvender sygeplejeteori i din undervisning, vil vi bede dig om en kort, skriftlig

tilbagemelding (max.½ side) om, hvilke moduler du underviser på, hvad du underviser i og evt. dine

grunde til fravalg.

Såfremt du anvender sygeplejeteori i undervisningen, ønsker vi udover din korte skriftlige (max. ½

side) tilbagemelding en dialog på max en time, om dine tanker vedrørende valg af teori, herunder,

hvem, hvorfor og hvordan sygeplejeteori inddrages i din undervisning.

Er du nyansat vil vi især lægge vægt på hvilke tanker og ideer, du har for inddragelse af

sygeplejeteorier i uddannelsen.

Vi lægger en doodle ud med de tider vi kan afholde interviewer og vi beder jer så skrive jer på, når

det passer jer.

Vi glæder os til at høre fra jer, og til, at vi sammen får skabt et overblik over sygeplejeteorier i spil i

sygeplejerskeuddannelsen 2014, Campus Nord.

Med venlig hilsen

Karin Siff Munck Kirsten Pryds Jensen Merete Brædder

mailto:[email protected]


Bilag 2: Interviewguide

Interview guide til interview af underviserkolleger i projekt en review undersøgelse af sygeplejeteorier i sygeplejerske uddannelsen før, nu og i fremtiden. Mundtlig introduktion til informant ved interviewstart om selve interviewets ide og opbygning: Ud fra det projektoplæg der blev godkendt på pædagogisk Forum 15 januar 2014, handler dette interview om, og skal bidrage til, at kortlægge den eksisterende praksis omkring brug af sygeplejeteori i uddannelsen. Interviewet omhandler derfor både 1. en indholdsdel, 2. en procesdel og 3. en erfaringsudvekslingsdel. Interviewet er opbygget ud fra disse tre niveauer og temaer 1. Indholdsdel

Forståelser af begrebet sygeplejeteori, hvordan definerer og anvender du dette begreb for dig selv og overfor de studerende? Har du særlige referencer for din definition?

Hvilke teorier inddrager du og på hvilke moduler? Herunder kilder om sygeplejeteori du er særligt glad for eller særligt lægger vægt på?

Hvilke faglige eller andre grunde har du for de teorier du netop vælger at inddrage? Fx: Det kan være modulet fokus, det kan være filosofiske/teoretiske overvejelser, samfundsmæssige udviklingstendenser, etiske, eller overvejelser om progression såfremt modulet er senere i uddannelsen mm.

2. Procesdel

Hvordan tilrettelægger og introducerer du disse teorier? Hvilke dilemmaer/ erfaringer har du med at arbejde med den opgave? Fx kan de studerende se mening, har interesse og forstå de teorier du formidler? Har du gode eksempler på hvordan de omsætter dem til deres egne faglige argumenter, i skriftlige opgaver eller i praksis ?

Oplever du særlige uddannelses, administrative og organisatoriske udfordringer og barrierer omkring at forvalte denne opgave omkring, at gøre sygeplejeteori nærværende og relevante for de studerende i uddannelsen?

Hvordan indtænker du progression omkring de sygeplejeteorier der allerede indgår i uddannelsen i dag? og hvilke muligheder og barrierer har du oplevet omkring muligheder for at skabe progression og sammenhæng i feltet sygeplejeteori i sygeplejeuddannelsen i dag? Har du ideer til dette område?

3. Erfaringsudvekslingsdel

Hvilke faglige overvejelser gør du dig omkring form og implementering af sygeplejeteori i fremtidens sygeplejerske uddannelsen?

Har du ideer til hvordan sygeplejeteori eventuelt kunne forbedre sit fodfæste og få en mere tydelig platform i uddannelsen? Også omkring teoriernes anvendelse i de studerendes kliniske praksis? Har du gode ideer og erfaringer på dette område og til den udfordring området står overfor i dag?

Karin Siff Munck, 14 juni 2014


Bilag 3: Transskriberede interviews – bilaget kan rekvireres på mail til enten [email protected]

eller [email protected]


Bilag 4: Sammenfatning af interviews

Sygeplejeteorier: Bearbejdelse af interview udført i maj/juni 2014: KSM de 6 første og KP de 3 efterfølgende Ud fra interviewguide Bilag 2 og på grundlag af 9 transskriberede interviews: En review undersøgelse af sygeplejeteorier i sygeplejerske uddannelsen nu og fremover. Maj 2014 /KSM Interviewet omhandler derfor: 1. En indholdsdel, 2. En procesdel 3. En erfaringsudvekslingsdel, 4. Afsluttes med ideer til forbedringer mm.

1. Tema: Indholdsdel

Nr. 1: ”Jeg definerer ikke sygeplejeteori som sådan. Uklar på struktur og terminologi. Svært at følge med i udviklingen indenfor sygeplejeteori. Men der er nogen der lyder spændende. Fx Parse har jeg lyst til at læse/sætte mig ind i . Der indgår mange kilder om sygepleje i starten af uddannelsen, men de omtales og inddrages ikke specifikt. Vi drøfter ikke sygeplejeteori for ”sygeplejeteori”, mere sygepleje tænker jeg. I klinisk beslutningstagning modul 1 er det Orlando og sygeplejeprocessen, Kari Martinsen og det faglige skøn. Det er den basiskilde vi anvender der bygger på disse. Men det er ikke om teorien men om de aspekter der er relevant i kliniks beslutningstagning. Der hvor jeg tænker det indgår mere konkret det på modul 7 i forbindelse med Vibeke Zoffmann og Joyce Travelbee. På det tidspunkt har de studerende mere erfaringer med sygepleje og ideer med hvad sygeplejeteori er. Uddyber at definition af hvad er sygeplejeteori er uklar. Tænker det ud fra en som(kan ikke huske navnet) som deler det op i at sygeplejeteori er en noget overordnet forståelse og så er der det forskningsbaserede. Sammenligner Zoffmann og Kari Martinsen, at den ene er en slags overordnet og den anden konkret i forhold rehabilitering i sygepleje. Hvor Kari Martinsen ikke forholder sig til konkret sygepleje. På modul 13 ved valgfag kan metoderne gå ind. Nr. 2:Har intension om at inddrage Scheel kender hendes teori fra eget projektarbejde ( det sociologiske), Benner, Wrübel, kender til dem men har ikke anvendt dem, Orem, Henderson, og har konkret inddraget Kari Martinsen og Travelbee på modul 7 og 8. Især vægt på de humanvidenskabelige værdier/sprog og relationer.. Er nyansat men har undervist før på uddannelsen. Finder det er lidt svært at tage sygeplejeteori ind på modul 5, da det er et tværprofessionelt modul. Mener det er en god ide at inddrage sygeplejeteori noget mere. Til at diskutere de mange nye tiltag accelerede patientforløb, og andre programpakker, om ressourceforbrug overfor sygeplejens indsats og valg. Så det ikke kun bliver kommercielt. NR.3: Anvender ikke noget sygeplejeteori dissideret i undervisningen. Men der indgår et supplerende kapitel i modul 10 Akut sygepleje. Janice Morse der har udviklet sådan nogle velværestrategier. Teksten er meget kort kun på et par sider og er sekundær kilde til Janice Morse. Det handler bl.a. om betydning af berøring, ” keeping things cool”, ”clicking threw the assesment” og er en rigtig god tekst. Janice Morse er professor i sygepleje . ( ved opslag efterfølgende: En af de mest producerende amerikanske forskere i sygeplejeforskere indenfor klinisk kvalitativ sygeplejeforskning. Meget internationalt aktiv og anerkendt ,- og hun er sygeplejeteoretiker KSM). Ved spørgsmål til indhold i learning lab oplyses, at her er det primært det tekniske og det super akutte,- hvad gør man. Akut kommunikation er også i fokus i 10, men det er den særlige kommunikation ved akut sygdom: Korte opmuntrende budskaber med fokus på ”talking them through it”, ”godt gået”, ”kom så” osv.. På modulet er der meget store problemer med stoftrængsel. Der er egentlig mange ECTS til sygeplejen i modul 10, men der er så meget konkret sygepleje som ”håndværk fx crisis resolve management strategier som


simulationstræning og kommunikation”, som de studerende skal nå at lære. Derfor nedprioriteres af nød sygeplejeteoridelen. NR.4: Spørgsmålet er, hvad er egentlig sygeplejeteori. Er det metateorierne? Er det forskning? Er det udviklingsarbejde? Er det sygeplejefortællinger? Hvad er det for noget? Jeg er nok rimelig rummelig, jeg synes ikke man skal sige det ene er bedre end det andet, jeg synes de er vigtige alle sammen. Eksemplificerer ud fra modul 3 og her rehabilitering. De mange definitioner af dette begreb fra offentlige instanser og de mange måder det udfoldes på. Anvender Travelbee på modul 7 . Modul 8 psykiatrisk sygepleje også Travelbee. Spørgsmålet er om vi kan argumentere for hvad er sygepleje? Der er jo ligesom ikke nogen der har retten til den definition. Hvis man tænker sådan socialkonstruktivistisk så går vi ud i et kampfelt. Det centrale i sygepleje er vel at samarbejde med patient og pårørende, tale patienten sag overfor lægen. Nr. 5: I de kilder der oplyses til de studerende på modul 1 især og lidt på modul 3. På modul 1 henvises og nævnes der mange sygeplejeteorier. Der arbejdes ikke ud fra primær kilder i dette modul. Teorierne gennemgås ikke hver især, eller sættes overfor hinanden, eller systematiseres i forhold til videnskabsteoretisk kontekst, men de nævnes og underviseren snakker om dem i forhold til fx de temaer der indgår i modulet . Det er fx Virginia Henderson, Karin Martinsen, Florence Nightingale, K. Leininger og Jocelyn Lawler omkring, at overkomme forlegenhed. Anviser at de studerende kan lade sig inspirere omkring sygeplejeteoriernes grundsyn, syn på samfund, på sygdom og sundhed. Nogle af sygeplejeteorierne har et voldsomt abstraktionsniveau. Bl.a. studiemetodik og tekstanalyse som metode kan inddrages af de studerende her. Men ikke at sygeplejeteori hører til på ét modul men skulle sættes i spil gennem uddannelsen som helhed. I temaet: Patientologi på modul 2, hvor der er 24 lektioner, arbejder vi fx ikke med sygeplejeteorier. Det er mere psykologiske og antropologiske referencer og med vægt på patientperspektivet. Nr. 6.: Det drejer sig om modul 7 og 8 og især 8. Anvender ikke nogle af de klassiske sygeplejeteorier. Men er netop efter en konference meget inspireret af en i dansk regi ny model, den der hedder tidevandsmodellen. Udviklet af ægteparret Phil Barker og hans hustru Poppy Buchanan der har udviklet den. Phil er kunstner og har arbejdet mange år indenfor psykiatrien i Skotland. Bl.a. i psykiatrien i Helsingør hvor vi har studerende er de i gang med denne model også. Det er uklart om det er en teori eller kun en model. Det er uklart om det egentlig er en sygeplejeteori. Tidevandsmodellen knytter an til teorier om recovery. Den er ret filosofisk . Den har to dimensioner: en ret praktisk og et holistisk assesment, som forudsætter et særligt sæt af dokumenter til dokumentation af proces og dialog med patienten. Der er ti principper eller commandments. Det er vist nok et systemisk perspektiv og den narrative metode indgår, og så nok også socialkonstruktivistisk. ”Jeg skal have sat mig noget bedre ind i det.” Men min opfattelse er, at den vil kunne indgå og blive relevant i forhold til det paradigmeskift der er i gang indenfor psykiatrien. De nye politiske og sundhedspolitiske krav om, at sygeplejersker skal være åbne, nysgerrig og opmærksomme overfor patienterne, krav om en recovery orienteret sygeplejetilgang og krav om, langt højere grad af patientinddragelse. Der undervises i denne model på den psykiatriske efteruddannelse i dag. Det indgår ligeledes, at sygeplejersker skal lære at respektere borgerens sprog og være mere lydhør for patientens egne oplevelser og forandringer i omtale af egen tilstand. Der er for patienten nødvendigvis ikke noget galt med at have vrangforestillinger.

2. Tema - Procesdel

Nr. 1:. Vi arbejder med hvad sundhedsstyrelsen siger/anbefaler, de lovsmæssige ting, i sundhedsloven og serviceloven, kommuner og hospitaler, men det har jo ikke noget, at gøre med det jeg mener er sygeplejeteori. Progression i uddannelsen, det er mere noget de studerende varetager ved de valg og fravalg de gør.


Ved spørgsmål om koblinger mellem teorier på tværs i de enkelte moduler i uddannelsen. Svarer: Mener ikke der indgår koblinger på tværs af modulernes sygeplejeteorier. Hvert modul for sig. NR. 2: De studerende vil gerne vide mere om disse teorier, men de kommer ikke grundigt nok ind i dem. Det er for overfladisk og referende - ofte kun få nøglebegreber. Kun få gange er teorien omsat og anvendt til konkrete sygeplejeovervejelser. NR. 3: I processen er det vægtet at de på de studerende konkrete handlinger og kommunikative områder studerende skal føle sig trygge ved de akutte processer og ved mødet med den akutte patient. På grund af stoftrængsel på modulet er sygeplejeteori derfor nedprioriteret . NR. 4: Modul 3 er der grundlæggende omkring rehabilitering. På modul 5 indgår sygeplejeteori ikke. På modul 7 er det Travelbee og så på modul 8 er det Travelbee og Henderson. På modul 8 tilkendegiver de studerende ofte at de har glemt al grundlæggende sygepleje, og derfor vægtes Virginia Henderson også og hendes behovsforståelse overfor fx en case om en hallucineret og psykisk syg mand. Helhedssyn på mennesket ,- et er at lære det, men gør vi det og forstå hvad det betyder i praksis? Betydningen af den medicinske og organopdelte sundhedsvæsen er tydelig især i forhold til psykiatrien. På 2 modul i klinik fortælles det af kolleger, at der er de studerende meget optaget af sygepleje og patientens behov. Men det forsvinder under uddannelsen. Spørgsmålet er hvorfor? På modul 8 inddrager jeg i øvrigt også Hummelvoll og specifikt i forhold til paradigme forståelser indenfor psykiatrien i dag. Nr.5: I processen er det et problem, at modulerne er delt op i så mange små delelementer. Det er et problem i forhold til sammenhængskraften. Blev usikker da det pludselig fremgik at Virginia Henderson og Karin Martinsen også indgik i modul 2 (det var kun i forhold til deres respektive syn på sundhed og sygdom KSM). Vi kører for meget med skodder i forhold til vores egen undervisning, ikke bare i undervisningen men også i forberedelsen og i valg af litteratur. I vejledningen af de studerende lægges der vægt på, at du studerende ikke skal ”elske alle” men vælge den de kan identificere sig fx i forhold til værdier og menneskesyn og gå i dybden der. Dvs. du guider til, at de studerende selv skal skabe deres progression indenfor området? Ja det er her tekstanalyse er så vigtig. Oplever at fx Katie Eriksen i modul 4 klinik, og her er lidelsesbegrebet relevant at reflektere fx patientforsømmelse ud fra. Men den teori er jo ikke handleanvisende eller foreskrivende, hvordan gør man så, når man u ikke har haft tid til en patient?? Hvordan skal den studerende så gøre? Mange af teorierne er for abstrakte for de fleste studerende. Måske en ide´ at vi mere konkret gennemgik enkelte af de udleverede tekster sammen med de studerende, og ud fra trinene i tekstanalyse i grupper eller sammen kunne udlede fund fra teksten. Det kunne måske lette det, at de oftest kun kan genfortælle fx Joyce Travelbee. Samtidig høres det også fra nogle studerende at de oplever, at denne form er for kedelig og så kunne de lige så godt læse derhjemme. Nr.6: Oplyser har ikke erfaring som sådan endnu med det. Men de studerende er interesseret når der fortælles om recovery og tidevandsmodellen.

3. Tema : Erfaringsudveksling

Nr. 1: Der er ikke erfaringsudveksling omkring sygeplejeteori hverken i teams eller i andre sammenhænge. Det er modulbeskrivelserne der sætter dagsordenen, og her er sygeplejeteori ikke så tydelig. NR. 2: Godt at der her er mere åbenhed for at drøfte sygeplejeteori. Mit tidligere sted blev teorierne kritiseret og opfattet som forældet. Den åbenhed og udveksling er jeg glad for.


NR.3: Der er ikke erfaringsudveksling på sygeplejeteori, ville gerne noget mere og være mere opsøgende men det er svært at nå. NR. 4: Det nås ligesom ikke kun på det uformelle plan, men tænker i perioder meget over det selv. Nr.5: Oftest når vi ikke den erfaringsudveksling heller ikke i forberedelsen Nr. 6: Der er ikke rigtig nogen udveksling på dette område, og det her er ret nyt for mig også i forhold til min videreuddannelse. Jeg har kun 5 lektioner.. Men de studerende er interesseret i at høre om denne model.

4. Tema: Ideer og forslag til nye tiltag

Nr. 1: For at gøre sygeplejeteori mere nærværende og relevant for de studerende så kan jeg godt se, at den måde jeg har arbejdet på er sådan mere drypvis på rigtig mange moduler, men det er jo sådan vi arbejder på uddannelsen. Jeg synes vores temaer er meget små nogle gange, og det er en barriere. Der er alt for mange korte forløb. Der mangler kontinuitet, sammenhæng og sammenhængskraft i uddannelsen og også omkring implementering af sygeplejeteori. Måske har vi valgt al for meget for de studerende hvad de skal læse. Vi har ikke et fag der hedder: ”gå ud og opdag verdens sygeplejeteoretikere” I stedet for kunne vi lære dem at blive entreprenører – præsentere bredden og logikken indenfor sygeplejeteori så de kunne blive gode til at finde og vælge sygeplejeteori til både sygeplejeidentitet og til de forskellige typer udførende sygepleje de møder. Også så de kan skelne mellem hvilke der er relevant indenfor psykiatri, børneområdet osv. Sygeplejeteori kan også ses som noget rollemodel og noget forbillede,- en slags styrkelse af sygeplejeidentiteten. I forhold til udvikling af sygeplejeteori. Og måske også udvikling af de store, nu ved jeg ikke hvad de hedder, altså omkring sygepleje som sådan … men også inden for særlige områder. Det synes jeg måske ikke vi har ret meget opmærksomhed på. Der ligger helt sikker rigtig meget forskning indenfor forskellige områder af sygeplejen. Vi har heller ikke ret meget omkring kronisk syge. Havde ikke litteratur til deling. NR. 2: God ide at man som underviser har kendskab til indhold i alle moduler i uddannelsen så man forstår den helhed de studerende er igennem. Begrundelse herfor, at man kan begrunde ud fra denne indsigt, hvorfor det der skal læres i dette modul og det der skal bygges videre på. Sygeplejeteori skal være gennemgående i uddannelsen, ikke at man skal vide alt men have en grundforståelse af hvor og hvad. Så har man sine egne særlige moduler med dybde og bredde. - og sygeplejeteori må kunne indgå og sættes i spil i alle moduler på forskellig vis. Også der hvor de ikke er i direkte fokus eller indgår i modulbeskrivelsen. Sygeplejeteori kunne anvendes til at bygge bro og sammenhæng i uddannelsen. Sygeplejeteori er noget unikt i uddannelsen og kunne medvirke til at sygeplejen fastholder det humanistiske og humanvidenskabelige perspektiv i faget. Fastholde fokus på det hele menneske og et endeligt opgør med ”kropsfejls” tankegangen Måske er der noget paradigme skift i denne for og imod sygeplejeteori. Evidensdomineringen overfor de bløde værdier i faget. Psykiatrien er begyndt hårdt presset af offentlig kritik af det der foregik. NR.3: Porte-folierne kunne være og skabe sammenhæng på tværs af uddannelsen og det kunne sygeplejeteori også, men det sker ligesom ikke noget af det. Det er vigtigt at tænke uddannelsen meget mere sammenhængende generelt. Det kunne øge læring og mening. NR.4: Jeg kunne rigtig godt tænke mig noget mere fælles in-put. Det giver ikke så meget inspiration, at gøre det alene fx fordybe sig i en sygeplejeteori. Så tænker jeg, at vore modulbeskrivelser er uinspirende og al for foreskrivende uden, at indfange det enkelte


moduls særlige ”drive”. Selvfølgelig skal der være fælles mål og opgaver det er dikteret. Men det øvrige kunne godt tænke mere i dilemmaer, spændingsfelter og modsætninger ind i teksten. At det fremgår klart, at der er ikke en løsning men mange. Og også arbejde på den måde i undervisningen. Så de studerende ikke starter på 0 men er inspireret. Der kunne være en mere tydelig pædagogisk funderet tankesæt, og tilgang i modulbeskrivelser og undervisning, der mere indtænker ideer om hvordan fremme af læring. Vi havde en underviser fra RUC i Frederiksborghallen som var inde på dette på en virkelig god måde. Al for mange studerende går død i disse modulbeskrivelser og mister orienteringen. Vore studerende er meget inspireret af mødet med psyko-motorik studerende og deres undervisere fx et emne som krop og nærvær. De er langt mere orienteret mod, at sanser og sanseoplevelser er meget væsentlig i læring i professionsuddannelserne. Vi kunne anvende undervisere fra psyko-motorik uddannelsen og lade os inspirere. Ang. Litteratur så en særlig god artikel om rehabilitering og pårørendes rolle. Nr.5: Vi lever i en brydningstid på vej væk fra tidligere ideer om omsorgstænkning til mere og mere ressourcetænkning. Vi mangler al for meget den sociologiske tilgang, og det har vi gjort i mange år. Det kunne hjælpe de studerende til i højere grad, at inddrage og forstå det samfund/kultur og de samfundsskabte arenaer de skal agere i både som studerende, og som kommende sygeplejersker. Det e r dybt problematisk, at vi ikke har det repræsenteret i dag i uddannelsen, sådan som den er i dag. Anser det ikke som organisatoriske, eller administrative rammer der begrænser for nytænkning på dette område. Argumenterer for, at man som underviser har ret frie rammer til både at vælge tekster og perspektiv, forme tekst i modulbeskrivelserne mm. Det er i stedet de skodder vi selv skaber, og de ”parallelsyn” der skaber disse problematiske mangler i uddannelsen. Oplyser, at det drøftes i teamet og at de årligt har en øvelse omkringmed hvad der skal ind i uddannelsen, og samtidig overvejelser om sammenhængskraft. Det oplyses, at de studerende giver alt for ofte udtryk for, at de på modul 10 fx ikke kan huske hvad de lærte om på 1-2-3-4. Måske kunne vi indføre porte-folie også til teoriundervisningen og det kunne måske styrke anvendelse også i klinikken. Flere eksempler in i teori fra deres 14 dages klinik i modul 2 kunne være en ide. Foreslår i stedet, at vi på uddannelsen skal tænke nyt og lægge de historiske sygeplejeteorier bag os. Der må findes noget nyt på området! I bachelorprojektet skal man fx kunne bestå også uden at anvende sygeplejeteori, hvis kravet om teori og forskning er anvendt, og det er teori der er skabt i relation til sygepleje også er opfyldt. Det er uklart om man kan stille sådanne krav til de studerende, at de skal anvende sygeplejeteori. Det står ikke i læringsmålene for fx BA. Vi må blive enige om det også til de kliniske prøver om det skal være et krav, at inddrage sygeplejeteori.

Nr. 6: Oplever sig for ny i stillingen til at kunne se det i et større og mere sammenhængende perspektiv har rigeligt med sine egne fag og temaer. Slut

7. Interview Indholdsdel

Når du taler om sygeplejeteori, hvordan definerer du det så for de studerende? Nogle mennesker, med forskellig baggrund, der tit er inspirerede af andre teoretikere eller filosofier – der har forsøgt at sætte det i en sammenhæng i forhold til hvordan vi… nu underviser i pædagogik også, så i forhold til hvordan denne her filosofi eller tanke, sociologi, hvordan kan vi kombinere det og sætte det i sammenhæng i forhold til sundhedsvæsenet, og i forhold til især den der måske mere, også den direkte patientkontakt, men også hvordan tænker man bare mennesker, og mennesker og sygdom. Jeg tror, det er lidt det. Jeg varierer så med variation… Tænker du sygeplejeteori anderledes end andre teorier? Eller er de ligeværdige?


Jeg tænker… der er måske nogle få, hvor jeg tænker, at de står mere selvstændigt, altså, lidt som andre teoretikere har udviklet teori i forhold til sociologi og psykologi, men det er, jeg tænker det lidt som sådan en sociologisk videreudvikling af andre teorier, jeg synes tit de er inspirerede af… så er det jo lidt lige meget om det er Bourdieu eller Fuko eller Wenger eller Freire eller… - altså, men jeg synes tit det bliver sådan en lidt meget stærkt inspirerede af andre, og så udvikler det sig på en eller anden måde derfra til en sådan lidt selvstændig gren. Proces På modul 7 indrager jeg Dreyfus, Schøn og Benner, der også er inspireret af Dreyfus. , og når de taler om, at f.eks. man har lavet læringskontrakter, så har det været meget inspireret af Schön; hvordan er det vi oplever ting, hvordan kan man reflekterer over ting i sundhedsvæsenet, så prøver jeg også at vise dem Kolbs læringscirkel, så jeg prøver ligesom at finde ud af, hvordan kan jeg få det til at hænge sammen med den klinik, eller den virkelighed, de møder derude? Og det er jo fordi jeg prøver at spille på mange strenge, og så håber på at noget af det, det giver mening. Jeg prøver målrettet at reaktivere sammenhængen med de sygeplejeteoretikere de har haft tidligere.

1. Erfaringsudveksling

Ja. Jeg synes det virker nyt for dem, at vi kan kombinere det med pædagogik, altså selvom de har været introducered til sygeplejeteoretikere, så tænker de det meget plejerelateret, tror jeg, også fordi det er da noget af det, der bidder sig fast, alt sådan noget som Lawler og sådan nogen meget, måske handle orienterede teoretikere, altså, hvor det ikke er så meget filosofien i det, der betyder noget, Så bruger vi meget Bjarne Bruun Jensen, fordi han er meget omkring sundhedspædagogik, men samtidig bruger jeg selvfølgelig også bare de traditionelle Illeris og Hiim og Hippe fordi, der er så mange aspekter, de skal tænke med. Så jeg prøver, altså, ja, det er jo en udvikling, der sker. Det er svært at komme ind og arbejde pædagogisk hvis man ikke ved, hvor det er, det menneske kommer fra. Det enkelte menneske. Så derfor bliver det jo… I1: Men er det ikke også grundlæggende i sygepleje? S: Jo. Så det er også derfor jeg prøver på en eller anden måde, at få det til at hænge sammen for dem, at hvis du ikke ser individet og det enkelte menneske i den kontekst, de er i, så kan du ikke arbejde sygeplejefagligt, så kan du ikke arbejde sundhedspædagogisk, så kan du ikke… Så, ja. Jeg ved ikke om det lykkes, men det er en intention, jeg har.

2. Forslag til nye tiltag

I1: Ville det hjælpe for dig, hvis der var en oversigt over hvilke teorier, de blev præsenteret for? S: Det ville være en meget stor hjælp, for jeg vil rigtig gerne inddrage det, for jeg prøver at, altså, de påstår jo f.eks. når jeg møder dem på modul 10, at de ikke ved noget om, hvad der er sket forud for det. Så jeg synes det er vigtigt, at vi i alle fagene ligesom prøver, at trække tråde, både til klinikkerne og hjemmeplejen og psykiatrien, men også til den anden teoretiske undervisning. Det er korrekt forstået, at jeg gerne vil vide noget mere om, hvad de bliver undervist i, fordi jeg har jo kun det med mig som, altså, jeg kender måske lidt til Parse eller kender måske lidt til, altså, forskellige som jeg synes er interessante at tage med, og så er der nogen, jeg synes er måske direkte kedelige, som, jeg prøver at undgå at snakke om… Har du ideer til, hvordan man kunne få mere sammenhæng? Altså mere synliggjort progression ind tænkt i det her område; sygeplejeteori i uddannelsen? S: (stilhed) Der tror jeg man skal vide lidt mere, altså, være lidt mere inde i hvilke fag, der ligger hvor i uddannelsen for at vurdere, hvor det kunne være relevant, og hele tiden og


holde det, og det er jo også, man skal jo også have en hensigtserklæring, altså, man skal jo også vide, hvad er det vi vil med det, og hvordan er det vi tænker det skal arbejdes ind. Det der tror jeg, er lidt svært for mig at vurdere hvordan, fordi de vælger jo meget selvstændigt også på bachelordelen, som jeg har, der vælger de jo meget selvstændigt, på det tidspunkt er de meget trimmet til at sige: ”jamen, vi skal jo have nogle sygeplejeteoretikere med”, altså, selv hvis det er de undersøger noget mere organisatorisk eller, så bliver de sådan helt nervøse hvis de ikke har en sygeplejeteoretiker med i forhold til, f.eks. jeg har et bachelorprojekt hvor de undersøger kommunikationen mellem sygeplejersker i forhold til patientovergange, og der bliver det jo meget grænseoverskridende for dem, fordi, det får de i hvert fald med sig, at der skal altid være sygeplejeteoretikere med næsten lige meget, hvad temaet er. I1: Der er jo også en hel del sygeplejeteorier, der arbejder med kommunikation. S: Jo, men også hvis det, nu er kulturkløfter eller, altså, så prøver de, hvis de nu har fundet noget, som ikke lige er en sygeplejeteoretiker, så bliver det meget grænseoverskridende, altså fordi det bliver sådan lidt lov, at der skal være en sygeplejeteoretiker, der ligesom…. Derfor kan man godt lave et bachelorprojekt på sygepleje uden at der er en sygeplejeteoretiker, alt efter hvad man undersøger I1: Ja. Så er det sådan erfaringsudveksling, eller ideer til fremtiden. Nu ved jeg ikke, jeg er ikke helt klar på, men i forhold til… synes du, det er noget, vi skal fremme og styrke i sygeplejeuddannelsen at gøre brug af og synliggørelse af anvendelse af sygeplejeteori? S: Det er jo meget subjektivt, fordi det handler om hvilken sygeplejeteori, man selv synes er fantastisk og S: Ja, det er klart, det er klart. Altså, jeg synes, det, der er vigtigt for mig, altså, som jeg synes er vigtigt, hvilke kompetencer, man skal have som sygeplejerske handler meget - i forhold til at det er en akademisk uddannelse – om abstraktionsniveau. Og hvis vi kan bruge nogle sygeplejeteoretikere til det, udover at jeg synes de stadig har en rigtig stor plads, jeg kan da huske de grundlæggende som Henderson og Lawler, hvor det giver en sådan nogle redskaber i forhold til… og reflekterer også, også fordi, man kan sagtens reflektere: ”Hvad er det egentlig…”, få en forståelse af sig selv når man bruger Lawler, det synes jeg er rigtig fint til mange ting, men jeg synes det ville være rigtig dejligt hvis de også får et mere intellektuelt abstraktionsniveau, som man netop måske opnår bedre hvis man bruger nogle nordmænd, altså, hvis man bruger nogle andre sygeplejeteoretikere, også f.eks. synes jeg måske at,jeg synes det er fint, at de bruger S: Travelbee. Jeg synes det er fint nok, bare ikke refleksionen, abstraktionsniveauet er ikke så stort hos de studerende i forhold til hende, det bliver sådan meget: ”Så gør vi sådan og så tager vi det her og så initierer vi denne her relation” : Ja, og så sige: ”Hvad er det hun mangler, Travelbee?”, for hun mangler jo rigtig meget for, at man kan omsætte hende i forhold til at sygeplejen arbejder tværvidenskabeligt, altså. ”Hvad har hun med, og hvad mangler vi?”. Og det bliver nemlig nemmere at forstå hvis man tager det ud fra problemet selv, i stedet for at tage det den anden vej rundt.

8. Interview: 1. Indholdsdel

Hvordan definerer du sygeplejeteori overfor de studerende? S: Jeg har omtalt det som en form for et sæt briller, altså et perspektiv, man kan tage på. Jeg bruger eksemplet, i forhold til modul 2, fordi de spørger om de kan bruge mere end én teori, mere en én sygeplejeteoretiker, så siger jeg: ”Jamen, de kan jo nogle forskellige ting, derfor vil det så også være nærliggende”. Og så tegner jeg et par trekantede briller, et par runde og et par firkantede. så siger jeg: ”jeg har fænomen x og måske y, for de siger de gerne må have ét til to fænomener. Så handler det om, at kigge I gennem de briller på den ene, den anden og den tredje måde,… De er jo til, for at hjælpe jer i forhold til jeres tænkning, så I kan argumentere for at være sygeplejerske. Det er jo det, der adskiller jer fra


at være SOSU’er og så til at være en sygeplejerske, at I har en akademisk argumentation i forhold til hvad, det er, I gør, og hvorfor. Hvilke teorier anvendes? Der har jeg Henderson og Lawler, det ligger jo i pensum, ikke? Og så arbejder vi også med den artikel af Parse. Og hvor jeg har sagt til dem, at vi går i dybden med den. Og så tager jeg en lille smule Nightingale og ja, Nightingale, Henderson og Parse og Lawler. Det er vel dem, jeg sådan har. Nu vil jeg sige, sådan en som Nightingale kommer jeg ganske kort ind over i modul 5 i sundhedsinformatik, fordi hun er den, der startede med at dokumentere, og journalisere. Og der kan man sige: ”Det er jo ikke nogen ny ting, at vi skal dokumentere”. Så derfor prøver jeg at holde mig til Lawler og Henderson, Nightingale og Parse. Jeg holder det indenfor den ramme. Også fordi, jeg er jo stærkere på teknologien end jeg er på sygeplejeteoretikere, så jeg holder mig indenfor de teorier jeg er stærkere i, hvilket også indebærer Bob Price, og Benner.

Proses:

De studerende starter med de lettere teoretikere (FN, VH JL.), og derefter kan de gå over til de tungere (KM) begreberne sansning, svag paternalisme, osv. Jeg mangler overblikket over området. Der er ingen progression, da springet til næste gang jeg har dem er fra 2 – 14.

2. Erfaringsudveksling

På hvilke moduler inddrager du sygeplejeteori? S: På, 2, 5 og 14. S: Jeg gør det ikke på 1, som jeg også er på, altså, der gør jeg det ikke rigtig, fordi det kun er introduktionen til vores IT. Men på 2’ren har jeg, tema 1 og tema 3. Og på 5’eren, der har vi det tværprofessionelle samarbejde, hvor det handler om sygeplejerskens kernekompetencer, og der kommer vi jo ind på sådan noget som virksomhedsområder, Henderson, og der kommer man helt naturligt ind på nogle ting, hvor man snakker sygepleje også. De skriver også en opgave.

På 3’eren er vi ligesom kommet skridtet videre, hvor de skal til at vise, hvad de kan rent sygeplejefagligt. Jeg prøver bevidst at reaktivere deres viden fra tidligere moduler og forberede dem på de kommende. Jeg prøver simpelthen at få dem til, at se et mønster, men en af de store barrierer, er, at der i forhold til sygeplejeteori ikke er en indre struktur, der er synlig for de studerende? Ja. Det snakkede vi også om i dag, hvor jeg sagde: ”Det er jo det, I skal opbygge professionsidentiteten med, ved at I kan forstå og argumentere for faget”, sagde jeg, ”Det kommer vi til at tale mere om senere men professionsidentiteten er vigtig i forhold til at vide, hvem I er, professionelt. På 5’ren går det jo måske mere på at bruge nogle af de tværprofessionelle teoretikere; Højholt eller Solav, men vi kommer også nogle gange ind på noget omkring sygepleje. Fordi det er min kernekompetence, selvom jeg har dem tværfagligt så kan man sige, det fylder jo nok lidt, at man er sygeplejerske frem for noget andet, når man sidder i et tværprofessionelt samarbejde, for mine eksempler, dem tager jeg fra sygeplejen.

3. Forslag til nye tiltag

Jeg kunne godt tænke mig at lave et kompendium med alle sygeplejeteoretikerne, og alle de begreber, de står for, og hvad de egentlig betyder. Vi har jo faktisk ingen Litteraturbase der hedder Sygepleje, hvor vi kunne samle det vi anvender og dele det med hinanden. Så kunne vi spare med hinanden og tale om, hvordan vi bruger det og hvorfor.

Jeg synes de tidligt skal have originallitteraturen på engelsk, så siger jeg: ”Så kan I gemme den til senere.


9. Interview 1 Indholdsdel:

Jeg arbejder med at reaktivere deres viden, netop ved hjælp af Katie Erikssons (KE) teori, som jeg har med de studerende på modul 3, Jeg forsøger at få dem til at forstå via nogle forskellige øvelser på tavlen. Altså, nu kan jeg så bare give et eksempel på en øvelse: Vi starter med at gennemgå lidt af hendes teori, og på et tidspunkt, så tegner jeg bare et pindemenneske på tavlen, og så siger jeg: ”Prøv, at gå op og fyld tavlen med alt hvad I mener et menneske er”. Og så skal de fylde tavlen med det, hvad de umiddelbart tænker, hvad er et menneske. KE: krop, sjæl og ånd. Når vi arbejder med lidelsesformer anvender jeg. Susan Rydahl Hansen’s (SRH) totalsmerte begreb. Hun trækker meget på KE og Janice Morse. KE siger jo, at menneskets lidelse er, ikke at blive set som den, man er. For at få dem til at forstå det, anvender jeg eksempler som… Patienterne har en tendens til at blive numre i sengene, og bare et ansigt under dynen og ikke Hr. Hansen, der gik og slog græsplæne i går før han kom her, altså, hvordan fastholder man det.

Procesdel SRHs artikler omkring totalsmertebegrebet, hvor hun bl.a. arbejder med Katie Eriksson. Jeg har også en anden originalartikel af Katie Eriksson og en anden en mere omkring smertens udtryk og lidelsens udtryk, som de også ind i mellem har arbejdet med. Den er på engelsk, og på modul 3 har de ind imellem syntes den var svær og jeg har ofte givet dem, ved siden af min undervisning som er 20 timer, så sidder de sideløbende og arbejder med forsknings - og udviklingsbaserede artikler, som relaterer sig til det tema, jeg har omkring lidelse og smerter, hvor de arbejder i grupper, og hvor de den sidste dag skal fremlægge en eller anden artikel, som relaterer sig til temaet : Jeg tænker, de studerende er jo forskellige, de kommer alle sammen til, altså, jeg kan ikke sige alle sammen, det er en generalisering, rigtig mange kommer til undervisningen omkring Katie Eriksson og siger: ”Hold da op, det var da godt nok noget langhåret noget”, og nogle af dem er direkte provokerede. Så bliver jeg jo altid rigtig glad, fordi jeg tænker, så har vi da i det mindste et udgangspunkt. Så jeg håber jo, de er lidt provokerede og jeg håber, de synes det er lidt langhåret, og så vil jeg også sige, at min erfaring er, at langt de fleste af dem går fra undervisningen og tænker: ”Hold da op, hun kan godt nok bidrage med noget, selvom jeg ikke er enige med hende og synes hun ind imellem kører rundt i det kristne og hvad ved jeg, så kan jeg godt se, at der er noget i de her store fortællinger, hun trækker på, som har universel karakter. Ligesom at Katie Eriksson også prøver at få dem til at forstå, hvorfor sygepleje er pleje, leg og læring.

2. Erfaringsudveksling Den er sikker hver gang. (diskussionen om sjæl og ånd) Altså, bare for at få dem ti at reflektere over, at du behøver jo ikke nødvendigvis selv at have en færdig afklaret tro, men som sygeplejerske bliver du nødt til at have bevidsthed og en åbenhed overfor at mennesket kan have andre behov, end lige præcis dem, du synes er vigtige her og nu, og hvis ikke du f.eks. kender til sådan en teori som Katie Eriksson, så tror jeg faktisk det påvirker din måde, at se på mennesket på. Så jeg er meget stærk fortaler for, at Katie Eriksson er med til at forandre deres menneskesyn. Ikke nødvendigvis til at blive enige med hende, men den er med til at udvide og mobilisere et mere rummeligt menneskesyn, som jeg mener, er nødvendigt i mødet med så mange forskellige patienter. For nogle mennesker har religiøsitet stor betydning. Jeg kan relatere til Katie Eriksson, for det er mest hende, jeg arbejder med. For mig er der forskel på, om man arbejder med en sygeplejeteori, som skal arbejde med deres metatænkning, og teori om sygepleje, for jeg præsenterer dem for masser af teori, der er udviklet om sygepleje, men visse typer af teorier, som f.eks. Katie Eriksson, og for den sags skyld også Kari Martinsen, i min forståelse, er noget du ikke bare kan gå direkte ud og trække ned over patienten. Det er noget, der er inde og påvirke din sygeplejefaglige identitet, noget der skal hjælpe dig til at vokse som professionel i din tænkning og din refleksion, og du bliver i mødet med de her teorier en dygtigere tænker om sygepleje, og


det påvirker dine handlinger, og derfor skal du beskæftige dig med den her type teori, og ikke udelukkende med teori, der fortæller om, hvad gør vi når en patient har smerter? For du har brug for i dit møde med så mange forskellige og unikke patienter, der udtrykker vidt forskellige typer af fænomener, der har du brug for noget til at tænke med, noget til at føle med, og noget til også at beslutte med, og det vil være vidt forskelligt ved ti vidt forskellige patienter, og derfor er de ikke på den måde handlingsanvisende, men de giver stof til refleksion, som påvirker dine handlinger. En refleksionsramme.

3. Forslag til nye tiltag Vi skal blive bedre til at reaktivere deres viden På modul 10 starter vi forfra, tegner vores case, som om ”Marianne”, som har haft brystkræft som er inde i et rehabiliteringsforløb, og så siger jeg: ” Nu skal I passe Marianne, hvad har I med jer i rygsækken fra denne her uddannelse af teorier, som indtil videre kan hjælpe jer til at vandre sammen med Marianne, hendes mand og hendes to børn?” Og så prøver vi at aktualisere alle de teorier, som er relevante at have vidne om for kvalificeret at kunne give et bud ind i den her medvandring. Det er de psykologiske teorier, for jeg er så heldige også at undervise på modul 7, så jeg ved, hvad de har været igennem i psykologi, i kommunikation, i pædagogik i sygeplejefaget. Og det, og så fylder vi tavlen med alt det, og så spørger jeg ind til de teorier. Og så spørger jeg ind til de teorier, og siger: ”Nu siger I ”var det ikke noget med Katie Eriksson?””, så siger jeg: ”Jo, hvad var det Katie Eriksson sagde? Hvorfor er hun vigtig i denne her sammenhæng? Hvad er det, hun går ind og påvirker?”. Så kommer de i tanke om Bo Jakobsen, som psykolog, eksistenspsykolog, okay, hvad var det han sagde? Og hvordan det var også jeres andre psykologiske perspektiver var på modul 7? Hvad kan det ene bidrage med, og hvad kan det andet bidrage med, og hvad betyder det i forhold til Marianne og familien? Så får de stille og roligt sådan opbygget den der faglige base, og sidder tilbage. Jeg får så meget respons på lige præcis denne her øvelse. Som sent som for 14 dage siden er der en studerende, der sender en mail; Nej, de fik en god fornemmelse af, at hold da op, jeg har jo lært noget! På modul 10 så sidder de og så tænker de ”Vi kan jo ingenting. Vi kan ingen anatomi og fysiologi, vi kan ingen sygepleje, vi kan ingen ting.” Men når de får mulighed for ar reaktivere den viden, der er og man giver sig tid til at hive skufferne ud sammen med at man ser på en patient, så er der faktisk en hel del at hente stadig væk. Hos mange af dem. I1: Så man kan sige, du laver sådan din egen private progression, for hvis det ikke havde været dig, der havde været på 10, så var det der jo ikke sket. Så starter vi forfra, tegner vores case, som ”Lise” har sendt, som er ”Mariannes”, som har haft brystkræft som er inde i et rehabiliteringsforløb, og så siger jeg: ” Nu skal I passe Marianne, hvad har I med jer i rygsækken fra denne her uddannelse af teorier, som indtil videre kan hjælpe jer til at vandre sammen med Marianne, hendes mand og hendes to børn?” Og så prøver vi at aktualisere alle de teorier, som er relevante at have vidne om for kvalificeret at kunne give et bud ind i den her medvandring. Det er de psykologiske teorier, for jeg er så heldige også at undervise på modul 7, så jeg ved, hvad de har været igennem i psykologi, i kommunikation, i pædagogik i sygeplejefaget. Og så fylder vi tavlen med alt det, og så spørger jeg ind til de teorier, og siger: Nu siger I ”var det ikke noget med Katie Eriksson?”, så siger jeg: ”Jo, hvad var det Katie Eriksson sagde? Hvorfor er hun vigtig i denne her sammenhæng? Hvad er det, hun går ind og påvirker?”. Så kommer de i tanke om Bo Jakobsen, som psykolog, eksistenspsykolog, okay, hvad var det han sagde? Og hvordan var også jeres andre psykologiske perspektiver på modul 7? Hvad kan det ene bidrage med, og hvad kan det andet bidrage med, og hvad betyder det i forhold til Marianne og familien? Så får de stille og roligt sådan opbygget den der faglige base, og sidder tilbage. Jeg får så meget respons på lige præcis denne her øvelse. På modul 10 så sidder de og tænker ”Vi kan jo ingenting. Vi kan ingen anatomi og fysiologi, vi kan ingen sygepleje, vi kan ingen ting.” Men når de får mulighed for ar reaktivere den viden, der er og man giver sig tid til at hive skufferne ud sammen med at man ser på en patient, så er der faktisk en hel del at hente stadig væk. Hos mange af dem. I1: Så man kan sige, du laver sådan din egen private progression,


Ja, ofte synes jeg, vi smider dem ud i ting, uden at præsidere hvilke redskaber de kan bruge, og der synes jeg de skal bruge det, de har i deres portofolie i stedet for at jeg opfinder fem punkter, de skal igennem. Og der siger jeg så til dem; ”I behøver ikke at følge det slavisk, men lad jer inspirere af de redskaber, der allerede er; Hvordan knækker man koden i en forsknings- og udviklingsbaseret artikel?” Og så få hevet essensen ud i forhold til det her tema, så man eksemplarisk også træner dem i at læse artikler, men også hive essensen ud af en artikel; hvordan kan denne her viden bruges til at kvalificere lige præcis det, vi er optaget af her. Så det ikke sådan bliver så voldsomt stort. Hvordan kan vi sørge for at det får mere fodfæste i uddannelsen, og bliver mere, relevant for de studerende.? Det bliver ikke relevant for den studerende så længe det ikke er relevant for underviseren. Men det er fordi, vi ikke har vidst… Det er fordi vi ikke ved, hvem vi er. Ja. Men det synes jeg da er et meget klart budskab. S: Vi ved ikke hvem, vi er, og vores uddannelse er én shoppebank med alt muligt, ikke? Alle mulige med og uden sygeplejefaglig identitet, og fint nok for det, men det har bare en konsekvens, og den konsekvens, at sygeplejefaglig identitet ikke er, hvad det har været. Ja, vi skulle arbejde med narrativer om, hvad en professionel sygeplejerske er. Jeg er ikke sikker på, jeg ved, om vi har en fælles forståelse i sygeplejerske uddannelsen i dag, hvad en sygeplejerske er.


Bilag 5: Litteraturliste over brede værker om sygeplejeteori fra 2010 og frem

Udarbejdet af Bodil Veileborg, bibliotekar

1.

An Introduction to Theory and Reasoning in Nursing

Betty M. Johnson; Pamela Bayliss Webber

Emne: sygeplejeteori ; sygepleje ; filosofi ; patientpleje ; sygeplejefilosofi Forlagets beskrivelse: This nursing text is devoted to the teaching of theory, research, and reasoning. It helps nursing students develop a foundation of reasoning skills that are necessary to integrate the components of knowledge, [...] skills, values, meanings, and experiences into nursing practice. The text delivers a clear and understandable message about theory, what it is, and how it supports nurses and their practice. It provides an overview of theory, theory development, important nursing theories and nursing theorists, as well as a method for critiquing theory.

BOG: Fourth Edition. - Philadelphia, Wolters Kluwer, Lippincott Williams & Wilkins Health, 2015. - xxiii, 340 p., illustreret

Betty M. Johnson, Pamela B. Webber ; Foreword by Julie Cowan Novak ; With contributions from Barbara E. Chandler m. fl. ISBN: 9781451190359 ISBN: 1451190352

2.

Nursing theories : a framework for professional practice Kathleen Masters

Emne: Nursing models ; Nursing. Philosophy Indhold: Introduction to theoretical nursing knowledge as the framework for practice -- Introduction to non-nursing theories that have influenced critical thinking in the discipline of nursing -- Environmental model of nursing : [...] Florence Nightingale -- Fourteen components of basic nursing care : Virginia Henderson -- Philosophy and theory of transpersonal caring : Jean Watson -- Clinical wisdom in nursing practice : Patricia Benner -- Behavioral system model : Dorothy Johnson -- Interacting systems framework and theory of goal attainment : Imogene King -- Science of unitary human beings : Martha Rogers -- Roy adaptation model : Sister Callista Roy -- The Neuman systems model : Betty Neuman -- The conservation model : Myra Estrin Levine -- Self-care deficit theory of nursing : Dorothea Orem -- Theory of interpersonal relations : Hildegard Peplau -- Theory of culture care diversity and universality : Madeleine Leininger -- Nursing process theory : Ida Jean Orlando (Pelletier) -- Health as expanding consciousness : Margaret Newman -- The health promotion model : Nola J. Pender -- Theory of humanbecoming : Rosemarie Rizzo Parse -- The theory of nursing as caring : a model for transforming tractice : Anne Boykin and Savina O. Schoenhofer -- Modeling and role-modeling : Helen C. Erickson, Evelyn M. Tomlin, Mary Ann P. Swain -- Transitions theory : Afaf Ibrahim Meleis -- Parent-child interaction model : Kathryn E. Barnard -- Maternal role attainment--becoming a mother : Ramona T. Mercer -- Self-transcendence theory : Pamela G. Reed -- Theory of chronic sorrow : Georgene Gaskill Eakes, Mary Lermann Burke, and Margaret A. Hainsworth -- Theory of caring : Kristen M. Swanson -- Theory of comfort : Katharine Kolcaba -- Postpartum depression theory : Cheryl Tatano Beck -- Uncertainty in illness theory : Merle H. Mishel -- Theory of bureaucratic caring : Marilyn Anne Ray -- Synergy model for patient care : The American Association of Critical-Care Nurses

BOG: Second edition. - Burlington, Massachusetts, Jones & Bartlett Learning, 2015. - xviii, 406 pages, illustrations

Kathleen Masters, DNS, RN, University of Southern Mississippi College of Nursing, Hattiesburg, Mississippi ISBN: 9781284041392 ISBN: 9781284048353 ISBN: 1284041395


3.

Strategies for theory construction in nursing Lorraine Olszewski Walker; Kay Coalson Avant

Emne: Nursing Theory ; Models, Nursing ; sygeplejeteori ; Nursing. Philosophy ; Nursing models Indhold: Theory in nursing : past to present -- Using knowledge development and theory to inform practice -- Approaches to theory development used in this book -- Concept derivation -- Statement derivation -- Theory derivation -- Concept synthesis -- Statement synthesis -- Theory synthesis -- Concept analysis -- Statement analysis -- Theory analysis -- Concept, [...] statement, and theory testing

BOG: 5. edition. - Harlow, Pearson, 2014. - xi, 242 s., illustreret. - (Pearson Custom Library)

Lorraine Olszewski Walker, Kay Coalson Avant Serie: Pearson Custom Library ISBN: 9781292027760

4.

Theoretical nursing : development and progress Afaf Ibrahim Meleis

Emne: sygepleje ; sygeplejevidenskab ; sygeplejeteori ; filosofi Summary: "An additional assumption was that the processes for theory development were new to nursing and hence, nurses in graduate programs learned strategies for advancing knowledge from other disciplines. [...] This assumption was debunked with the knowledge that nurses were always engaged in knowledge development, driven by their experiences in clinical practice. Because of these assumptions, most of the early writing about theory development was about outlining strategies that should be used, rather than strategies that have already been used in the discipline to develop theories. Theorists themselves did not uncover or adequately discuss ways by which they developed their theories, therefore the tendency was to describe processes that were based on theories developed in other disciplines, mainly the physical and social sciences. And an implicit assumption was made that there should be a single strategy for theory development, some claiming to begin the process from practice, and others believing it should be driven by research"--Provided by publisher

BOG: 5. ed.. - Philadelphia, Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins, 2012. - xiii, 672 s., illustreret

Afaf Ibrahim Meleis ISBN: 9781605472119

5.

Nursing theories : the base for professional nursing practice redaktør: Julia B. George

Emne: sygeplejeteori ; sygeplejeforskning Niveau: fagligt niveau Indhold: 1. An Introduction to Nursing Theory 2. Nursing Theory and Clinical Practice 3. Environmental Model: Florence Nightingale 4. Interpersonal Relations in Nursing: Hildegard E. Peplau 5. [...] Definition and Components of Nursing: Virginia Henderson 6. Self-Care Deficit Nursing Theory: Dorothea Elizabeth Orem 7. Behavioral System Model: Dorothy E. Johnson 8. Nursing Process Discipline: Ida Jean Orlando 9. Other Theories from the 1950s and 1960s 10. The Conservation Principles: A Model For Health: Myra Estrin Levine 11. Conceptual System and Theory of Goal Attainment: Imogene M. King 12. Science of Unitary Human Beings: Martha E. Rogers 13. The Roy Adaptation Model: Sister Callista Roy 14. The Neuman Systems Model: Betty Neuman 15. Other Theories from the 1970s 16. Theory of Culture Care Diversity and Universality: Madeleine M. Leininger 17. Health as Expanding Consciousness: Margaret A. Newman 18. Theory of Transpersonal Caring: Jean Watson 19. Human Becoming School of Thought: Rosemarie Rizzo Parse


20. The Modeling and Role-Modeling Theory: Helen Lorraine (Cook) Erickson, Evelyn M. Tomlin, and Mary Ann P. Swain 21. Health Promotion Model: Nola J. Pender 22. Philosophy of Caring and Expert Nursing Practice: Patricia Benner 23. Other Theories of the 1980s 24. Other Nursing Theories from the 1990s

BOG: 6. ed.. - Upper Saddle River, New Jersey, Pearson Education, 2011. - xviii, 685 sider, illustreret

redaktør: Julia B. George ISBN: 9780135135839

6.

Med sygeplejeteori som referenceramme - i forskning og udvikling redaktør: Birgit Bidstrup Jørgensen ; redaktør: Vibeke Østergaard Steenfeldt

Emne: sygeplejeteori ; sygeplejeforskning ; sygepleje ; udvikling Indhold: Elisabeth OC Hall: Sygeplejeteori - udvikling, begreber og anvendelse. Betydning af sygeplejeteori i faglige undersøgelser: belyst i et spørgsmål-metode-konklusion-perspektiv / Anne Sievert og Seth Chaiklin. [...] Birgit Bidstrup Jørgensen: Sygeplejeteori som referenceramme. Charlotte Delmar: Udvikling af en sygeplejefaglig teori om livsfænomener med Kari Martinsens omsorgsfilosofi som tænkehorisont. Vibeke Østergaard Steenfeldt: Kari Martinsens omsorgsfilosofi som referenceramme for undersøgelse af sygeplejerskens stedfortrædende praksis. Lena Wiklund Gustin: Katie Erikssons teori som referenceramme for undersøgelse af lidelse og lidelsens drama. Erik Elgaard Sørensen: Interaktionel sygeplejepraksis som referenceramme i undersøgelse af hospitalssygeplejerskers ledelsespraksis. Lisbeth Uhrenfeldt: Patricia Benners teori som referenceramme for undersøgelsen af dygtige sygeplejersker ; Forskernetværk : omsorgsteori som ramme for forskning. Biddy Madsen: Implementering af en teoretisk referenceramme som grundlag for klinisk sygepleje

BOG: 1. udgave. - Kbh., Gad, 2010. - 216 sider

redaktør: Birgit Bidstrup Jørgensen ; redaktør: Vibeke Østergaard Steenfeldt ISBN: 978-87-12-04467-3

7.

The nature of theoretical thinking in nursing

Hesook Suzie Kim

2010

3. ed.

Bogen introducerer til den nyeste udvikling indenfor den teoretiske tænkning i sygeplejen. Den

beskriver hvordan terminologien og begrebsdannelsen er udviklet og raffineret indenfor sygeplejen

og præsenterer desuden en begrebsmæssig ramme, der kan bruges til at afgrænse teoretiske

elementer af afgørende betydning for sygeplejen.


Bilag 6: Litteraturliste over sygeplejeteoretikere - enkelte

Listen indeholder nye bøger udgivet 2010-2015. For beskrivelse af teoretikerne samt deres værker

se fx: Sygeplejeteoretikere - bidrag og betydning i moderne sygepleje (2011) samt Fag - grundbog i

sygepleje (2014).

Se endvidere PHBibliotekets guide til sygeplejerskeuddannelsen (Dit fagområde):


Artikler af teoretikerne kan søges frem i fx Cinahl og Pubmed. Videoer mm. søges frem i Google.

Rosemarie Rizzo Parse:

Hjemmeside: http://www.humanbecoming.org/rosemarie-rizzo-parse.php

Se PHbibliotekets guide til sygeplejerskeuddannelsen:


Grundlægger og redaktør på tidsskriftet Nursing Science Quarterly

Bøger:

Ingen nyere (efter 2003) bøger på danske biblioteker (Danbib)

I Worldcat:

The humanbecoming paradigm: a transformational worldview

Rosemarie Rizzo Parse

Emne: Nursing. Philosophy ; Quality of life ; Nursing. Philosophy ; Quality of life

BOG: Pittsburgh, Discovery International Publication, 2014. - xiii, 219 pages,

illustrations

Rosemarie Rizzo Parse

ISBN-13: 9780578138190

ISBN: 0578138190

Janice Morse:

Hjemmeside: https://faculty.utah.edu/u0556920-

Janice_Morse_RN,_PhD,_FAAN/biography/index.hml

Bøger:

Readme first for a user's guide to Qualitative Methods

Lyn Richards, 1944-; Janice M. Morse

Emne: Social sciences. Research. Methodology ; Qualitative research

Summary: "The Third Edition of this popular text offers those new to qualitative inquiry a clear and

practical guide to the reasons for doing qualitative research, matching questions to appropriate

methods, [...] and the tasks necessary for getting started. In their direct and friendly style, Lyn

Richards and Janice M. Morse help researchers reflect on why they are working qualitatively and

how to choose an appropriate method, and then approach confidently the tasks of research design,

data making, coding, analyzing, and, finally, writing up results."--Publisher's website

BOG: 3. ed.. - Thousand Oaks, Calif., Sage, 2013. - xx, 311 s., illustreret

Lyn Richards, Janice M. Morse

ISBN: 9781412998062

ISBN: 1412998069

Morse, Janice M.

Qualitative health research : creating a new discipline

BOG: Walnut Creek, Calif., Left Coast Press, 2012. - 176 s., illustreret

http://nsq.sagepub.com.ez-jmk.statsbiblioteket.dk:2048/content/by/year


ISBN: 9781611320107

En del ældre titler af Janice Morse kan søges frem i bibliotekets base:

https://www.phbibliotek.dk/da

Jocalyn Lawler

Hjemmeside: http://sydney.edu.au/nursing/staff/honorary_appointments/jocalyn_lawler.shtml

Se PHBibliotekets guide til sygeplejerskeuddannelsen:


Ingen bøger udgivet 2010-2015. Ældre titler I PHBibliotek.

Phil Barker

Hjemmeside: http://www.clan-unity.co.uk/philbarkerbiog.htm

Bøger:

Mental health ethics, the human context

Phil Barker

BOG: Nueva York, Routledge, 2011. - xviii, 378 s.

Phil Barker

ISBN-13: 9780415571005

ISBN: 0415571006

Vi har adgang til e-bogen:

Barker, Philip J.

The tidal model : a guide for mental health professionals / Phil Barker and Poppy Buchanan-Barker.

- Hove, East Sussex, England ; New York : Brunner-Routledge, 2005. - xx, 282 s. : ill. ; 24 cm.

ID-NUMMER: 10162858

(Tekst (online))

Barbara Dossey

Hjemmeside: http://www.dosseydossey.com/barbara/nursinginfo.html

Bøger:

Holistic nursing : a handbook for practice

Barbara Montgomery Dossey; Lynn Keegan

Emne: Holistic Nursing

BOG: Seventh edition. - Burlington, Massachusetts, Jones & Bartlett Learning, 2016.

- p.

edited by Barbara Dossey, Lynn Keegan, Deborah Shields, Mary Helming, Cynthia

Barrere, and Karen Avino

ISBN: 9781284082456

Florence Nightingale : mystic, visionary, healer

Barbara Montgomery Dossey

Emne: Nightingale, Florence, 1820-1910 ; Nightingale, Florence, 1820-1910 ; Nurses ; England ;

History of Nursing ; England ; Nurses. England. Biography

Indhold: A different kind of child. Call & awakening. Egypt, Greece, & Kaiserswerth. Harley Street.

Departure for the East. "The whole army is coming". Commissions, illness, & accolades. Achieving

command & control. [...] "At the altar of the murdered men". The drive for army reform. Nurses

training & health statistics. Literary fame & personal misfortune. Private life. Sanitation for a

subcontinent. Nursing reform & progress for women. Spiritual surrender & mysticism. Years of loss.

The birth of Indian nationalism. Nursing moves forward. Union with the divine

BOG: Commemorative ed.. - Philadelphia, F.A. Davis, c2010. - vii, 458 s., illustreret

(some col.), maps (some col.)


Jean Watson

Hjemmeside: http://www.ucdenver.edu/academics/colleges/nursing/caring/Pages/Caring.aspx

Se PHBibliotekets guide til sygeplejerskeuddannelsen:


Bøger:

Caring Science, Mindful Practice : implementing Watson's human caring theory

Kathleen Sitzman; Jean Watson, f. 1940

Emne: sygepleje ; filosofi ; modeller ; sygeplejeteori ; omsorg ; sygeplejefilosofi ; sygeplejemodeller

; patientpleje

Forlagets beskrivelse: This is the first text to help students and practicing nurses translate and

integrate the philosophy and abstracts of Caring theory into everyday practice. It was developed for

use as the primary text for an online caring theory course that will be offered through the Watson

Caring Science Institute in October 2013. [...] Through case examples and guiding activities, the

book helps students and practitioners to more fully comprehend the meaning and use of each

Caritas Process. It draws upon the contemplative and mindfulness teaching of Thich Nhat Hahn, a

renowned Buddhist monk, poet, author, teacher, and peace activist. Each of the ten Caritas

Processes are clearly presented by the author and accompanied by guided mindfulness and artistic

practices to support learning and absorption of the method. These artistic practices include the use

of images, art, metaphors, and expressive symbols that are designed to promote meaningful

introspection and self-awareness-the underpinnings of genuine Caritas practice. The book reflects

several years of teaching by the author, who has been invited by several large health care

institutions (including Kaiser-Permanente) to provide training based on her materials. Key Features:

Helps students and practitioners to integrate the philosophy and abstracts of Caring theory into

clinical practice. Offers case studies and guided activities to reinforce content. Draws upon the

contemplative and mindfulness teachings of Thich Nhat Hahn. Includes concrete guided

mindfulness and artistic practices for each of the ten Caritas Processes. Designed for a wide

audience including undergraduate, graduate and international nursing students.

BOG: New York, Springer Publishing Company, LLC, 2014. - xvi, 152 pages

Measuring caring : international research on caritas as healing

John Nelson, R.N; Jean Watson, 1940-

Emne: sygeplejefilosofi ; omsorg ; patient sygeplejerske samspillet ; sygeplejerskerollen ; empati

Indhold: Concepts of caring as construct of caritas hierarchy in nursing knowledge: conceptual-

theoretical-empirical (CTE) / John Nelson ... [et al.] -- Caring science as metaparadigm / Jean

Watson -- The caritas process of hope as a midrange theory / Giuliana Masera and Karen Gutierrez -

- Caring factor survey and adaptations -- The practice of loving kindness to self and others as

perceived by nurses and patients in the cardiac interventional unit (CIU) / Iris Lawrence and Mavra

Kear -- Measuring caring in primary nursing / Georgia Persky, [...] Jayne Felgen, John Nelson --

Patient and nurse perception of the individual caring relationship / Patti Leger ... [et al.] -- Profile of

a nurse effective in caring / Georgia Persky ... [et al.] -- Making the 'quantum leap' : biochemical

markers of human caring science / Dax Andrew Parcells, John Nelson -- Measurement of caring in a

relationship based care model of nursing / Georgia Persky ... [et al.] -- Integrating human caring

science into a professional nursing practice model / Karen Drenkard -- Impact of intentional caring

behaviors nurses' perception of caring in the workplace, nurses intent to stay and patients'

perceptions of being cared for / Anna Herbst -- Caring at the core, maximizing the likelihood that a

caring moment will occur / Mary Ann Hozak, Maria Brennan -- "Partners in care" : patient and staff

responses to a new model of care delivery / Dawn Julian, Marjorie J. Bott -- The caring moment and

participative action research (PAR) for outcomes management / Joyce Turner, M. Linda Toomer --

Therapeutic music pilot in the context of human caring theory / Shannon Spies Ingersoll, Ana M.


Schaper -- CaritasheartmathTM in the emergency department setting the impact of self-care on

practitioners / Diane Raines, Peggy McCartt,Pamela Turner -- First measurement of caritas in Italy /

Giuliana Masera -- Utilization of the clinical caritas process in a selected tertiary hospital in the

Philippines / Reyes, P. Avecilla ... [et al.]-- Reflective practice as a process to understand caring

behaviors during implementation of relationship based care in a community health service in

England / Allison Tinker, Janina Sweetham,and John Nelson -- A Chinese cultural perspective of

nursing care in Macau, China -- Michelle Zhu ... [et al.] -- Comparison of caritas across three

countries as perceived by patients / John Nelson ... [et al.]

BOG: New York, Springer, c2012. - xxiv, 436 s., illustreret

Watson, Jean, 1940-

Human caring science : a theory of nursing

Emne: Philosophy, Nursing ; Nursing Theory ; sygepleje ; sygeplejeforskning ; sygeplejeteori ;

omsorg ; Nursing. Philosophy ; Caring

Niveau: fagligt niveau

Indhold: Introduction : context for theory development. Nursing as human science/caring science.

Human caring in nursing. Nature of human caring and caring values in nursing. Nursing and

metaphysics. [...] Nature of human life as subject matter of nursing. Theory components and

definitions. Transpersonal caring relationship. Structural overview of Watson's theory of human

caring. Methodology

BOG: 2. ed.. - Sudbury, MA, Jones & Bartlett Learning, 2012. - xiii, 122 s., illustreret

Creating a caring science curriculum : an emancipatory pedagogy for nursing

Marcia Hills; Jean Watson, 1940-

Emne: Nursing. Study and teaching ; Curriculum planning

BOG: New York, Springer, c2011. - xvi, 310 s., illustreret

Ældre titler I PHBibliotek.

Monica Nurminen

Bøger:

Tid och det tidlösa i tiden

Åbo Akademis Forlag, 2009

9517654944, 9789517654944

196 sider

Hildegard Peplau

Hjemmeside: http://publish.uwo.ca/~cforchuk/peplau/hpcb.html

Ingen nye udgivelser.

Ældre titler i PHBibliotek.

Betty M. Johnson

Bøger:

An Introduction to Theory and Reasoning in Nursing

Betty M. Johnson; Pamela Bayliss Webber

Emne: sygeplejeteori ; sygepleje ; filosofi ; patientpleje ; sygeplejefilosofi

Forlagets beskrivelse: This nursing text is devoted to the teaching of theory, research, and

reasoning. It helps nursing students develop a foundation of reasoning skills that are necessary to

integrate the components of knowledge, [...] skills, values, meanings, and experiences into nursing

practice. The text delivers a clear and understandable message about theory, what it is, and how it

supports nurses and their practice. It provides an overview of theory, theory development,

important nursing theories and nursing theorists, as well as a method for critiquing theory.


BOG: Fourth Edition. - Philadelphia, Wolters Kluwer, Lippincott Williams & Wilkins

Health, 2015. - xxiii, 340 p., illustreret

En søgning i Cinahl's liste over tidsskrifter med emnet "nursing theory" giver disse 5:

Theoria Journal of Nursing Theory

Bibliographic Records:2000 to 2006

Nover: Az Apolas Polas Elmelete es Gyarkorlata /Journal of Nursing Theory & Practice

Bibliographic Records:2003 to present, with selective coverage back to 1994

Nursing Science Quarterly

Bibliographic Records:1988 to present

Self-Care, Dependent-Care & Nursing


Full Text:04/01/2003 to present

Korean Journal of Adult Nursing



Bilag 7: Sygepleje teoretiske definitioner:

Sygeplejefilosofi: udlægger betydningen af fænomenet sygepleje gennem analyser,

ræsonement, argumentation og fremstilling. Eksempler: Nightingale, Martinsen, Eriksson,

Benner og Watson.

Sygeplejevidenskab: består af sygeplejeteori og forskning i sygepleje.

Paradigme: (modeller) stiller forskellige perspektiver til rådighed for sygeplejens praksis,

administration, uddannelse og forskning og yderligere teoriudvikling.

Begrebsmodeller for sygepleje: omfatter værker af de store teoretikere eller pionerer

indenfor sygeplejefaget. ”En begrebsmodel udgør en særskilt referenceramme for sine

tilhængere som fortæller om hvordan de skal iagttage og fortolke de fænomener, der er af

interesse for fagområdet”.(Fawcett, 2000, s. 24) Eksempler: Orem, Rogers, Newman, Roy,

Boykin og Schoenhofer.

Grand theories (brede teorier), som teoretikerne selv har udledt af deres egne modeller.

Grand theories adskiller sig fra modellerne i den henseende at de giver forslag til retning

eller handling for professionens udøvere. Eksempler: Leininger, Orlando.

Middle range teorier kan udledes af grand teorier. Middle range teorier er teorier specifikke

for sygeplejepraksis. Eksempler: Barker, Reed og Michel.

Begrebet disciplin: høre til den akademiske verden og refererer til et uddannelsesområde,

et institut på en læreanstalt eller et videns felt. (Donaldson & Crowley, 1978; Orem, 2001;

Styles, 1982).

Begrebet profession: refererer til et specialiseret praksisområde. Dette bygger på den

teoretiske struktur i disciplinens videnskab eller viden og de ledsagende praksis

færdigheder. (Donaldson & Crowley, 1978; Orem, 2001; Styles, 1982).

Documents

Sygeplejeteori i uddannelse og udvikling