SUND Villiam Miklos Andersen - Projekt Forskerspirer · MMSE anvendelse En MMSE-screening (jf. Bilag 3) udføres som et struktureret interview for at teste den screenedes kognitive

Villiam Miklos Andersen

Side 2 af 25

Indholdsfortegnelse INDLEDNING .................................................................................................................................................. 3

PROBLEMFORMULERING OG AFGRÆNSNING .................................................................................. 4

TEORI ............................................................................................................................................................... 4

METODER ........................................................................................................................................................ 6 DEMENS OG DEPRESSIONSMÅLING ................................................................................................................. 6

MMSE anvendelse ...................................................................................................................................... 7 GDS anvendelse .......................................................................................................................................... 7

FREMGANGSMÅDE ...................................................................................................................................... 8

BUDGET ......................................................................................................................................................... 10

PERSPEKTIVERING .................................................................................................................................... 10

TAK .................................................................................................................................................................. 11

REFERENCER ............................................................................................................................................... 11

BILAG 1 .......................................................................................................................................................... 15

BILAG 2 .......................................................................................................................................................... 16

BILAG 3 .......................................................................................................................................................... 17

BILAG 4 .......................................................................................................................................................... 19

BILAG 5 .......................................................................................................................................................... 20

BILAG 6 .......................................................................................................................................................... 21

BILAG 7 .......................................................................................................................................................... 22

BILAG 8 .......................................................................................................................................................... 23

BILAG 9 .......................................................................................................................................................... 24

BILAG 10 ........................................................................................................................................................ 25


Side 3 af 25

Indledning Der har tidligere hersket en konsensus blandt arkitekter om, at den enkelte arkitekts egne betragtninger og referenceramme alene kan ligge til grund for planlægningen af et byggeprojekt (Frandsen, et al., 2011). En af repræsentanterne for dette synspunkt var arkitekten Henning Larsen, han udtaler i sit filmatiserede protræt ”Lyset og Rummet”: ”Man må tro på, at det, man selv holder af, også kan glæde andre mennesker. Det er en af arkitekternes store opgaver.” (Rex, 2012).

Men når det kommer til den helende arkitektur som hospitals- og plejehjemsarkitekturen, må vi genoverveje, om subjektive betragtninger alene skal danne rammerne for samfundets svageste, som netop er særligt sårbare overfor de arkitektoniske rammer.

Videnskabeligt dokumenterede arkitektoniske faktorer kan nemlig påvises at have betydning for helingsproces og livskvalitet. Af disse faktorer er dagslysets rolle markant: Der findes i dag evidens for, at dagslys bl.a. har positiv indflydelse på stressniveauet og forbruget af smertestillende medicin hos rygpatienter (Walch, Rabin, Day, Williams, Choi, & Kang, 2005). Desuden er der evidens for kortere indlæggelsestid og lavere dødelighed på østvendte stuer med høj dagslyspåvirkning sammenlignet med vestvendte stuer med lav dagslyspåvirkning (Beauchemin & Hays, 1998).

Lysbehandling i forbindelse med depression har i flere forsøg vist sig effektiv (Hillerød, 2006) (Benedetti, Colombo, Barbini, Campori, & Smeraldi, 2001) (Beauchemin & Hays, 1998).

Kunstligt lys har også vist sig at have en helbredende effekt på kognitiv dysfunktion hos demente (Hillerød, 2006), men der er stadig ingen solid evidensbaseret forskning indenfor området.

85.263 (2011) af den danske ældrebefolkning (60+ årige) har en diagnosticeret demenssygdom, svarende til en andel på 6,57 % (Nationalt Videnscenter for Demens, 2011). Depression forekommer hos op mod halvdelen af demente med Alzheimers sygdom1 (Nationalt Videnscenter for Demens(2), 2013). Læs det efterfølgende med dette in mente:

Det tyder altså på, at der er flere væsentlige perspektiver i at forske i dagslysets påvirkning på depression hos demente set i forhold til vores medmenneskelige ansvar i vores velfærdssamfund og i et nationalt samfundsøkonomisk perspektiv.

1 Alzheimers er den hyppigste demenssygdom, som er årsag til ca. 60 % af alle tilfælde af demens

”Ifølge WHO er depression en af de sygdomme, der potentielt kan underminere velfærdssamfundet, og depression estimeres i dag til at være den 4. største lidelse i den vestlige verden, kun overgået af kræft, hjerte-kar-sygdomme og fedme. I fremtiden forventes det, at depression vil være en af de lidelser, som vil resultere i størst tab af rask levetid.” (Volf C. , Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-afhandling af Carlo Volf, 2013)


Side 4 af 25

Problemformulering og afgrænsning Dette forskningsprojekt har som formål at undersøge, om dagslyspåvirkning i plejehjemsarkitekturen har en indvirkning på depressionssygdom hos demente. På baggrund af dette fremsættes følgende hypotese:

I forskningsprojektet bliver respondenternes alder, bopæl og type demensdiagnose ikke taget i betragtning. Ligesom dagslysets kvalitet i form af det anvendte vinduesglas refleksionsgrad af højfrekvent lys ej heller undersøges2.

Forskningsprojektet har til formål at undersøge om der kan påpeges en overordnet sammenhæng mellem dagslysforhold og depression. - Derfor bliver de anvendte data og forskningsresultaterne herved udelukkende baseret på patienternes depressionsgrad3 og demensgrad4.

Teori Ny forskning som resulterede i opdagelsen af en ny 5. type ganglia-celle5 i 2002 ( (Berson, Dunn, & Takao, 2002) og (Lambert, Reid, Kaye, Jennings, & Esler, 2002) i (Volf C. , Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-afhandling af Carlo Volf, 2013)) har været med til at gøre op med den klassiske modernistiske tanke om, at en øget lyspåvirkning i den helende arkitektur direkte resulterer i mere sundhed (Volf C. , Interview om udformning af forskningsprojekt, 2013) (Frandsen, et al., 2011). Man skal i stedet studere lyset i sammenspil med det cirkadiske system6. Således kan lys og mørke i løbet af dagen i sammenspil skabe balance og stimulere det cirkadiske system. Arkitekt Carlo Volf MAA og Mikkel Bille, Adjunkt ved Institut for tværkulturelle og regionale studier på KU, beskriver, at det optimale er at skabe ”en balance mellem åbenhed og lukkethed” (Volf & Bille, 2011) i hospitalsarkitekturen. Det er dog værd at bemærke, at det primært er det kortbølgede blå lys, som fx himmellyset, der synkroniserer det cirkadiske system. Lyset styrer mange og vidt forskellige faktorer såsom appetit, blodtryk, aktivitetsniveau og hormonbalancen (Volf C. , Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-afhandling af Carlo Volf, 2013). Interessant for dette forskningsprojekt er sidstnævnte, da 5. type ganglia-celle styrer to vidt forskellige hormonelle processer i kroppen:

2 (for mere information herom se (Volf C. , Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-afhandling af Carlo Volf, 2013, s. 172-183 og 193-198) 3 i form af GDS-screenings scoren, se afsnittet Metoder 4 i form af MMSE-screenings scoren, se afsnittet Metoder 5De andre fire almindelig kendte er stavceller som styrer orienteringssyn og kontrastsyn og R-, G- og B-tapcellerne som styrer central og detaljesynet (Volf, Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-afhandling af Carlo Volf, 2013). 6 Det cirkadiske system kaldes også den menneskelige døgnrytme (Wikipedia(2), 2013)

Demente beboere i plejehjemsværelser med en østvendt geografisk orientering er mindre deprimerede end demente beboere i værelser med vestvendt orientering.


Side 5 af 25

Disse to processer er der en direkte forbindelse imellem: Melatonin syntetiseres ud af serotonin, det vil sige, at produktionen af serotonin kan være en vigtig faktor i kroppens produktion af melatonin (se figur 2) (ibid.).

Begge hormoner styres af 5. type ganglia-celler som er placeret i den nederste del af perifere retina7, hvilket fra naturens side er oplagt, da det er himmellyset oppefra, som bærer det kortbølgede blå lys (se figur 1). Der er ca. 5000 5. type ganglia-celler i øjet, og disse sender lyssignaler via Opn 4 (fotopigmentet melanopsin) til SCN (den Supra-Chiasmatiske Nucleus), som derved styrer døgnrytmen ved produktion af serotonin i hjernestammen og melatonin i knoglekirtlerne8 (ibid. s. 50).

Højfrekvent lyspåvirkning om morgenen fremrykker trætheden om aftenen og søvnbehovet efterfølgende nat, dette forbedrer søvnperioden (ibid.). Dagslys om morgenen understøtter således døgnrytmen og derved sundheden på grund af den forbedrede restitution som følge af forbedret søvnperiode. Sundheden understøttes også af lykkehormonet serotonin, som er vigtigt for vores generelle trivsel og derved bl.a. kan være med til at reducere almindelig depression (ibid. s. 50-51).

7 Som ligger i udkanten af nethinden. Nethinden ligger på indersiden af øjets baghinde. (Wikipedia, 2013) 8 For mere information om disse processer, se (Volf C. , Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-afhandling af Carlo Volf, 2013, s. 49-54).

1. Der er påvist en sammenhæng mellem højfrekvent lyspåvirkning og fraværet af søvnhormonet melatonin: Lys hæmmer udskillelsen af melatonin, imedens mørke frembringer selvsamme hormon (ibid.).

2. Der er en sammenhæng mellem højfrekvent lyspåvirkning og tilblivelsen af lykkehormonet serotonin, som skaber humør, aktivitet og velvære (ibid.).

Det højfrekvente dagslys stimulerer dannelsen af lykkehormonet serotonin og øger mængden af søvnhormonet melatonin i kroppen.

Figur 1, 5. type ganglia-celler er markeret med blå, himmellysets indfaldsområde er markeret med gule streger

Egen illustration med billede hentet fra (American Academy of Ophthalmology, 2013).


Side 6 af 25

Desuden er vi mest modtagelige for dagslyspåvirkning i morgentimerne, da produktionen af serotonin primært finder sted på netop dette tidspunkt. (ibid.)

Derimod kan dagspåvirkningen, hvis den først optræder sent på dagen, forsinke trætheden og behovet for søvn og derved virke kontraproduktivt set i et sundhedsmæssigt perspektiv (ibid.) (for illustration af tidspunktet på dagslysindfald i forskellig geografiske orientering se bilag 2).

Med denne viden om melatonin og serotonin in mente fremlægger arkitekt Carlo Volf MAA, hvorledes dagslyset kan have en direkte helende effekt på demenssygdom:

”Sygdomme som demens, der i øvrigt også er relateret til serotonin, kan på samme måde behandles og bedres ikke-medicinsk ved hjælp af intenst lys om morgenen” (ibid. s. 53)

I forlængelse af dette forklarer Volf, at døgnrytmen generelt forringes med alderdommen, da hornhinden gulnes i komplementærfarven til det højfrekvente blå lys, og evnen til at lukke det selvsamme højfrekvente lys ind forringes derved. Derfor påpeger Volf, at ældre borgere i særlig grad kan have gavn af en øget dagslyspåvirkning (ibid. s. 53).

Metoder

Demens og depressionsmåling I den lægevidenskabelige praksis anvendes screeningsredskabet MMSE9 for screening af kognitiv dysfunktion (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004). Metoden er et veletableret screeningsinstrument, som bl.a. anvendes af sygeplejesker i Aalborg kommune (Kvist, et al., 2001) (Ærthøj, Bernhard, & Ottesen, 2001).

9 Mini-Mental State Examination (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004)

Figur 2, serotonin omdannes til melatonin når det bliver mørkt via aminosyren tryptophan (Volf C. , Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-afhandling af Carlo Volf, 2013, s. 49)


Side 7 af 25

En GDS-screening10 screener for depression. GDS fremstår som et effektivt supplement til almindelig lægefaglig observation for depressionssygdom hos ældre (ibid.). GDS-screenings resultater er anerkendt til anvendelse i dansk lægepraksis (Montorio & Izal, 1996).

En MMSE-screening og en GDS-screening hører altid sammen (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004, s. 14). En MMSE-screening foretages derfor umiddelbart efter GDS-scanningen, således at MMSE-screeningen ikke påvirker GDS-screeningsresultatet. MMSE-screeningen foretages, hvis der ikke allerede foreligger et nyligt MMSE-resultat for den GDS-screenede, eller hvis det vurderes, at nogle anselige forhold har ændret sig siden sidste MMSE-screening (ibid.).

Disse to metoder er valgt som analysegrundlag i forskningsprojektet, da anvendelsen af begge er udbredt i Danmark, og der forefindes danske normer for begges anvendelse: Der fremkommer derved et sammenligningsgrundlag for data udledt af dette projekt.

MMSE anvendelse En MMSE-screening (jf. Bilag 3) udføres som et struktureret interview for at teste den screenedes kognitive færdigheder. Der gives en samlet score på 0-30, hvor scoren 0 gives til screeningspersoner med laveste niveau af kognitive færdigheder (ibid.). MMSE-screeningen screener for evnen til at orientere sig, den episodiske hukommelse, koncentrationsevnen, sprogfunktionen, de praktiske færdigheder11, læsefærdigheder12 og evnen til at kopiere en visuel-rumlig konstruktion13.

Forud for en MMSE-scanning er det vigtig at lave en vurdering af følgende funktioner hos den interviewede: Bevidsthed, motivation og evnen til kommunikation (ibid.). Grunden til dette er bl.a., at hvis motivationen er dårlig, kan MMSE-resultatet være misvisende, da den interviewede sandsynligvis vil være ufokuseret og samarbejdstrodsig. Andre komplikationer kan opstå, hvis den interviewede for nyligt har været udsat for et slagtilfælde, som midlertidigt har nedsat vedkommendes kognitive færdigheder. Ved situationer som de to beskrevne og lignende vil det ikke være hensigtsmæssigt at gennemføre MMSE-screeningen, og screeningen må således droppes og personens data kan ikke indgå i forskningsprojektet (jf. bilag 8).

GDS anvendelse En GDS-screening (jf. bilag 4) er normalt designet som et spørgeskema i papirform til uddeling til respondenterne. Men ved screening af let demente (MMSE-score <25 point) har GDS vist sig bedre anvendelig, hvis den udføres som struktureret interview (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004). Spørgeskemaet er opbygget således, at der stilles 15 spørgsmål omhandlende den adspurgtes livsfølelse, som hver kan udløse et point. GDS-Skæringsscoren ligger på 5-6 point, og depressionsmistanken øges således jo flere point over 5-6, den adspurgte scorer14 (ibid.).

10 Geriatric Depression Scale (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004) 11 Jf. øvelsen, hvor screeningspersonen skal folde papir (se bilag 3) 12 Jf. øvelsen, hvor screeningspersonen skal gøre som der står på et stykke papir (se bilag 5) 13 Jf. øvelsen, hvor screeningspersonen skal kopierer femkantsfiguren (se bilag 6). 14 For uddybet fremgangsmåde, se bilag 4.


Side 8 af 25

GDS-screeningen viser sig inkompetent som anvendelsesgrundlag, hvis den screenedes tilstand er påvirket af en akut situation som fx sorgreaktion månederne efter et nærtstående familiemedlems dødsfald, eller ved akut sygdom hvor almentilstanden og derved også livskvaliteten er forringet (ibid.). Hvis disse to tilfælde eller andre lignende tilfælde gør sig gældende vil screeningsresultaterne ikke kunne bruges til at fastslå en depressionssygdom eller som sammenligningsgrundlag i dette forsøg (jf. bilag 8).

I et interview med centerleder på Plejecenter Astervej i Roskilde, Gitte Limkilde, og afdelingsleder Gitte Hansen (Limkilde & Hansen, 2013) om GDS-screeningens anvendelsesmuligheder, udtrykker Limkilde, at der kan frembringes uprovokeret vrede og magtesløshed, som kan føre til destruktiv adfærd hos demente, som ikke er i stand til at svare på GDS-screeningsspørgsmålene:

Limkilde forklarer i forlængelse af dette, at en af plejehjemmets vigtigste opgaver er ikke at stille krav, som ikke giver mening for den demente at skulle forholde sig til. Det ville være et unødigt angreb.

Gitte Hansen supplerer:

Flere engelske og amerikanske undersøgelser har også påvist, at GDS som screeningsredskab for depressionssygdom hos personer med middelsvær til svær demens (MMSE <15 point) er uegnet (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004)

Fremgangsmåde Der udføres først et pilotprojekt på Plejecenter Astervej i Roskilde15.

15 Lokalcenter Astervej, hvori plejecenter Astervej ligger, er tegnet af Arkitekt Finn Monies, og åbnede 15. juni 1972. Der er udført tilbygninger i 1990 og 1998. (Monies, 1972)

”Hvis du kommer med spørgsmål eller bare et skema hun (anonymiseret beboer red.) skal forholde sig til og spørgsmål med større kompleksitet, så vil hun ikke kunne det. Så vil det påvirke hende … både medens og efter spørgsmålene er blevet stillet.”

”Når vi stiller de krav til vores demente … krav som de ikke umiddelbart kan honorere, så bliver de konfronteret med det de ikke længere kan magte, og demente har jo få muligheder for at vise, at nu er det her ikke noget som jeg (den demente red.) har lyst til længere. Det kan de oftest ikke … og det er dér hvor de bruger andre ting, det kan være at de slår fra sig eller tager noget og smider med…”

”Demente tidligere i demensfasen kan i en eller anden udstrækning sagtens deltage i en kommunikation og en relation uden at have nogen som hjælper én”


Side 9 af 25

Pilotprojektet skal efterprøve interview-spørgsmålene og teste hvilke komplikationer, som kan opstå undervejs. Pilotprojektet foretages af forskeren selv og omfatter 6 GDS- og MMSE-screeninger af henholdsvis 3 beboere på østvendte værelser og 3 beboere på vestvendte værelser (Lysindfaldet på plejehjemmets værelser ved middagstid er fotodokumenteret i bilag 1) (for skitsering af de enkelte standartværelsers grundplan se bilag 9) (For illustration af plejehjemmets og værelsernes geografiske orientering se bilag 10).

Forskningsprojektet begynder en dag før efterårsjævndøgn 2014. Dette gøres for at have et sammenligningsgrundlag med tidligere foretagne forskningsprojekter (Volf C. , Interview om udformning af forskningsprojekt, 2013).

Ved selve forskningsprojektets begyndelse afholdes et kursus i anvendelsen af GDS- og MMSE-screening på demente for forskeren samt to studentermedhjælpere. Kurset afholdes af en sygeplejeske som er bekendt med metoderne GDS og MMSE, som de er beskrevet i materialet ”Lær at screene for depression hos ældre” (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004). Kurset strækker sig over en arbejdsdag og omfatter også praktiske øvelser i brugen af screeningsredskaberne (ibid.) og en introduktion til anvendelsen af luxmeter.

Bemærk at beboere med en allerede foreliggende MMSE-score på under 15 ikke kan deltage i screeningen16.

Den efterfølgende dag starter screeningerne: Der screenes på tre plejehjem samtidigt, hvis arkitektoniske rammer opfylder kravene beskrevet i tabel 1.

Forud for screeningerne bliver der foretaget lux-målinger med et luxmeter på et østvendt og et vestvendt værelse på hvert plejehjem kl. 12.

Screeningerne starter kl. 12:30 og udføres af de to studentermedhjælpere og forskeren på 3 forskellige plejehjem. Screeningsproceduren forløber over 4 timer inkl. indlagt pause.

GDS-screening udført som interview tager 4 minutter ± 1 minut (ibid.)

En MMSE-scanning tager op til 10 minutter (ibid.) 16 For skematisk opstilling af karakteristika for beboere, som ikke kan deltage, se bilag 8.

Tabel 1, arkitektoniske krav til screeningsrammerne:

• Der skal være vinduer på plejehjemmets værelser, og disse må ikke være permanent fuldstændig eller delvist (>35%) tildækkede.

• De screenede beboeres værelser på hvert plejehjem skal have en tilnærmelsesvis identisk arkitektonisk udformning med plejehjemmets andre standartværelser.

• Alle værelser skal have enten en orientering mod øst eller vest inden for et spektrum på 75°-105° øst og 255°-285° vest, for eksempel se bilag 10.

• Der skal minimum være 5 screenede beboere på hvert plejehjem som bor på et østvendt værelse, og ligeledes skal der minimum være 5 screenede beboere som bor på et vestvendt værelse


Side 10 af 25

Det forventes at hver interviewer når at screene 12 beboere. Således at det samlede datamateriale repræsenterer 36 beboere. De beboere som indgår i forskningsprojektet skal udvælges tilfældigt. Det skal dog oplyses, at det er frivilligt at deltage.

Efterfølgende opsamles datamaterialet, og arkitekt Carlo Volf MAA og forskeren udfører statistiske normalfordelingstest for data fra hver af de 3 plejehjem og for den samlede datamængde. Dette gøres for at undersøge, om der forefindes en statistisk signifikans for at arbejde videre med hypotesen beskrevet i problemformuleringen.

Grunden til, at der udføres en normalfordelingstest er, at datamaterialet i lignende forskningsprojekter er blevet behandlet på selvsamme måde (Hillerød, 2006). Således at der er et sammenligningsgrundlag og der derved senere kan dannes større fællesvide og danske normer på området (Frandsen, et al., 2011).

Herefter igangsættes skriveprocessen, som skal udmønte sig i en videnskabelig artikel.

Budget Forskningsprojektet udføres sammen med en sygeplejeske og to assisterende interviewere som aflønnes. Projektets budget er på 14.850 kr.. Udredningen forefindes i bilag 7.

Perspektivering Af forskningsprojektet forventes det ikke, at der kan udledes solid evidens for lysets helende effekt. Det forventes således ikke, at forskningsprojektet kan konkludere nogle normer for fremtidens helende arkitektur, men derimod vil resultaterne forhåbentligvis ægge til videre forskning inden for området. Fremtidige forskningsresultater kan i det lange løb være med til at inkorporere dagslysets helende kvaliteter i evidensbaserede designløsninger som grundlag for fremtidens standarter i planlægningen af plejehjemsarkitekturen og den helende arkitektur generelt.

Ny forskning har påvist, at kunstlys kan have en direkte helbredende virkning på demenssymptomer (Hillerød, 2006). Set i lyset af dette forskningsprojekt kunne det være interessant at undersøge dagslysets indvirkning på demenssygdom ydereligere, da denne viden i sammenspil med viden om dagslysets virkning på depressionssygdom hos demente yderligere kan biddrage til optimering af fremtidens helende arkitektur.

Tabel 2, Tidsforbrug. Det samlede tidsforbrug forløber sig på ca. 21 dage: Dag 1-2: Pilotprojekt Dag 3: Kursus i anvendelsen af GDS- og MMSE-screeningsinstrumenterne og luxmeter. Dag 4: Luxmålinger kl. 12 og Screeninger kl. 12:30-16:30 på alle tre plejehjem Dag 5-8: Databehandling Dag 9-21: Udarbejdelse af videnskabelig artikel


Side 11 af 25

Konkret er regionerne på landsplan i gang med en byggeproces af 6 supersygehusbyggerier, som skal stå færdige mellem 2019-21 (Knudsen, 2011), og der bygges netop nu ”effektiviserede” plejehjem over hele landet (fx (Rise Plejehjem, 2011) og (Plejecenter Trekroner, 2013)).

Arkitekt Carlo Volf MAA har været samarbejdspartner ved planlægningen af Ny Herlev Hospital sammen med Henning Larsen Arkitekterne (Region Hovedstaden, 2013). Volf udtaler i et interview med dette projekts forsker (Volf C. , Interview om udformning af forskningsprojekt, 2013), at byggeteamet med hans konsultation har valgt klart brudt vinduesglas, som ikke stopper det helende højfrekvente himmellys, selvom dette resulterede i en øget udgift for det samlede byggeprojekt. Den samme rådgivning blev givet ved planlægningen af udbygningen til Aarhus Universitetshospital, Skejby, men her blev det brudte vinduesglas sparet væk.

Hvis der havde været mere evidensbaseret viden på området havde man måske også valgt Ny Herlev-løsningen i Skejby.

Man skal huske på, at arkitektoniske beslutninger er blivende beslutninger. Rent samfundsøkonomisk vil valget oftest falde på det byggeprojekt med laveste omkostninger, hvis der ingen beviselige fordele er ved de dyrere løsninger. Men hvis vi i stedet vælger de dyrere byggeprojekter med deres helende arkitektur, som kan forbedre livet på vores plejehjem eller nedsætte indlæggelsestiden på hospitalerne, vinder vi som samfunds så ikke på den lange bane både økonomisk og menneskeligt?

Det kræver selvfølgelig, at vi kan fremvise overbevisende evidens.

Tak Der skal lyde en stor tak til min forskerkontakt Carlo Volf MAA Ph.d. ved Aarhus Arkitektskole, som har været en fantastisk rådgiver i tide og i utide.

Min tak går også til centerleder Gitte Wallin Limkilde og afdelingsleder Gitte Hansen på Plejecenter Astervej for at stillet jeres kompetencer og jeres fantastiske plejehjem til rådighed for mig.

Der skal også lyde en stor tak til min forskerspirerkoordinator Liv Fernley Schoppe, cand.mag. i engelsk og spansk, lektor ved Roskilde Gymnasium.

______________________________ 2466 ord ______________________________

Referencer Ancoli-‐Israel, S., Martin, J., P, G., & al., e. (2003). Effects of light on agitation in institutionalized patients with severe Alzheimer Disease. Am J Geriatr Psychiatry (11), s. 194-‐203.


Side 12 af 25

American Academy of Ophthalmology. (2013). Hentede 19. Oktober 2013 fra http://www.geteyesmart.org/eyesmart/diseases/detached-‐torn-‐retina.cfm

Ulrich, R. S., Zimring, C., Joseph, A., Quan, X., & Choudhary, R. (2004). The Role of the Physical Environment in the Hospital of the 21st Century: A Once-‐in-‐a-‐Lifetime Opportunity. Concord, CA: Center for Health Design.

Walch, J. M., Rabin, B. S., Day, R., Williams, J. N., Choi, K., & Kang, J. D. (2005). The effect of sunlight on post-‐operative analgesic medication usage: A prospective study of spinal surgery patients. Psychosomatic Medicine , 67, s. 156.

Wikipedia(1). (12. Marts 2013). Hentede 18. Oktober 2013 fra http://da.wikipedia.org/wiki/Nethinde

Wikipedia(2). (15. Marts 2013). Hentede 23. Oktober 2013 fra http://da.wikipedia.org/wiki/Døgnrytme

Wilson, L. M. (1972). Intensive care delirium. the effect of outside deprivation in a windoeless unit. Archives of internal Medicine , 130 (2), s. 225.

Van Someren, E. J., Kessler, A., Mirmiran, M., & Swaab, D. F. (1997). Indirect Bright Light Improves Circadian Rest-‐Activity Rythm Disturbances in Demented Patients. Biological psychiatry (41), s. 955-‐963.

Volf, C. (Juli 2011). Det nødvendige dagslys og det nødvendige kunstlys. Arkitekten , s. 62-‐65.

Volf, C. (18. September 2013). Interview om udformning af forskningsprojekt. (V. M. Andersen, Interviewer) København, Danmark.

Volf, C. (2013). Lys, arkitektur og sundhed – en metode Ph.d.-‐afhandling af Carlo Volf. Aarhus: Carlo Volf; Arkitektskolen Aarhus.

Volf, C. (2013). Light, Architecture and Health a Method. Aarhus, Danmark: Carlo Volf, Aarhus School of Architecture.

Volf, C., & Bille, M. (2011). En åben lukkethed. Percipio Praksis II/II , s. 69-‐78.

Ærthøj, J. P., Bernhard, F., & Ottesen, A. M. (2001). Demensudredning i Aalborg Kommune. Evalueringsrapport. Ældre-‐ og Handikapforvaltningen, Aalborg Kommune.

Beauchemin, K. M., & Hays, P. (1998). Dyring in the dark: Sunshine, gender and outcomes in myocardial infarction. Journal of the Royal Society og Medicine , 91.

Benedetti, F., Colombo, C., Barbini, B., Campori, E., & Smeraldi, E. (2001). Morning sunlight reduces lenght of hospitalization in bipolar depression. Journal of Affetive Disorders , 62 (3).

Berson, D. M., Dunn, F. A., & Takao, M. (Februar 2002). Phototransduction by retinal ganglion cells that set the circadian clock. Science .

Dirckinck-‐Holmfeld, K., Hornung, P. M., Damgaard-‐Sørensen, H., & Heslet, L. (2007). Sansernes Hospital. (L. Heslet, & Dirckinck-‐Holmfeld, Red.) Danmark: Lars Heslet og Arkitektens Forlag.


Side 13 af 25

Djernes, J. K., Gulmann, N. C., Abelskov, K. E., Juul-‐Nielsen, S., & Sørensen, L. (1996). Funktionsforbedring ved behandling af depression hos ældre. Ugeskr Læger , 158 (51).

Frandsen, A. K., Ryhl, C., Folmer, M. B., Fich, L. B., Øien, T. B., Sørensen, N. L., et al. (2011). Helende Arkitektur. Aalborg Ø: Aalborg Universitetsforlag.

Frydenborg Gruppen. (2013). Hentede 27. Oktober 2013 fra http://www.spejderhat.dk/mini/kompasrose

Graf, A., Wallner, C., Schubert, V., & al., e. (2001). The effects of light therapy on mini-‐mental state examination scores in demented patients. . Biol Psychiatry (50), s. 725-‐727.

Hamilton, K. D. (2004). Hypothesis and measurement: Essential steps for evidence-‐based design. Healthcare Design , 4 (1), s. 43-‐46.

Hill, K., & Romich, B. (September 2002). Evidence based practice -‐ en metode til at måle fremskridt hos AAC-‐brugere. Hentet fra www.HMI.dk/NetHIT.

Hillerød, K. M. (27. Marts 2006). Lysbehandling af søvn-‐ og adfærdsforstyrrelser samt depressive symptomer ved demens. Ugeskrift For Læger .

Kvist, E., Djernes, J. K., Møgelsvang, S., Bjørn, A., Gulmann, N. C., Munk-‐Jørgensen, P., et al. (2001). Forekomst af depressionssygdom hos ældre og sygdommens kliniske fremtrædelsesformer. Sygeplejesken (45), s. 34-‐40.

Knudsen, J. W. (29. August 2011). Hentede 19. Oktober 2013 fra http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/213887/svensk_ledestjerne_for_danske_supersygehuse.html

Koefoed, E. M., Levring, E., & Djernes, J. K. (2004). Lær at screene for depression hos ældre. Sygeplejersken (12), s. 20-‐24.

Lambert, G. W., Reid, C., Kaye, D., Jennings, G., & Esler, M. D. (2002). Effect of sunlight and season on serotonin turnover in the brain. The Lancet (12).

Limkilde, G., & Hansen, G. (09. Oktober 2013). Interview omkring depression blandt Plejecenter Astervejs beboere, arkitekruens indvirkning på dagligdagslivet på plejecentret og de dementes evne til at svarer på et spørgeskema. (V. M. Andersen, Interviewer) Roskilde, Danmark.

Nationalt Videnscenter for Demens. (2011). Nationalt Videnscenter for Demens. Hentede 18. sebtemper 2013 fra http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-‐om-‐demens/noegletal/forekomst-‐af-‐demens-‐i-‐danmark: http://www.videnscenterfordemens.dk/media/940047/hele%20landet%20og%20regioner.pdf

Nationalt Videnscenter for Demens(1). (2013). Hentede 27. Oktober 2013 fra http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-‐om-‐demens/demenssygdomme/neurodegenerative-‐demenssygdomme/alzheimers-‐sygdom

Nationalt Videnscenter for Demens(2). (11. September 2013). Hentede 20. Oktober 2013 fra http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-‐om-‐demens/demenssygdomme/sygdomstegn-‐og-‐symptomer/psykiatriske-‐symptomer/depression-‐og-‐demens


Side 14 af 25

Molloy, D. W., Alemayehu, E., & Roberts, R. (1991). Reliability of a Standardized Mini-‐Mental State Examination comparted with the traditional Mini-‐Mental State Examination. (J. K. Djernes, Red.) Am J Psychiatry (148), 102-‐105.

Monies, F. Plejehjem. Lokalcentret Astersvej, Adresse Astersvej 9, Postnr. og by 4000 Roskilde, Roskilde, Danmark.

Montorio, I., & Izal, M. (1996). The Geriatric Depression Scale: A Review of its Development and Utility. Int Psychogeriatrics (8), s. 103-‐112.

Plejecenter Astervej. (2013). Velkommen til plejecenter Astervej. (LS, Red.) Roskilde: Plejecenter Astervej.

Plejecenter Trekroner. (2013). Hentede 20. Oktober 2013 fra http://plejecentertrekroner.roskilde.dk/omplejecentertrekroner.asp

Sheikh, J. I., & Yesavage, J. (1986). Geriatric Depression Scale (GDS): Recent Evidence and Development of a shorter version. (J. K. Djernes, Red.) Clinical Gerontology (9), 165-‐173.

Rex, J. (Instruktør). (2012). Henning Larsen -‐ Lyset og Rummet [Film].

Region Hovedstaden. (9. Oktober 2013). Hentede 20. Oktober 2013 fra http://www.herlevhospital.dk/nythospital/Menu/

Rise Plejehjem. (14. Juni 2011). Modelprogrammet. Hentede 14. Oktober 2013 fra http://www.youtube.com/watch?v=H_T0gFUHWf0

TerraMetrics for Google. (2013). Hentede 27. Oktober 2013 fra https://maps.google.dk


Side 15 af 25

Bilag 1 På denne illustration fra Plejecenter Astervej ses det, at beboeren på det østvendte værelse får markant højere lyspåvirkning ved middagstid end beboeren på det vestvendte værelse.

Egne fotos fra Plejecenter Astervej (Monies, 1972)


Side 16 af 25

Bilag 2 På illustrationen kan det ses, at lyset stimulerer en normal døgnrytme når værelset vender mod øst (noteret e på billederne). Da står solen op i øst og går ned i vest, altså meget lys først på dagen og derefter aftagende. Således frigives der meget serotonin om morgenen, og melatonin påvirkningen om aftenen gør at værelsets beboer bliver træt om aftenen og falder i en dyb nattesøvn.

Hvis værelset derimod vender mod vest (noteret w på billederne), er det modsatte tilfældet, hvor lyspåvirkningen først indtræffer om aftenen. Her bliver personen i rummet aktiv om aftenen og får svært ved at falde i søvn.

Billeder taget ved jævndøgn.

Fra (Volf C. , Light, Architecture and Health a Method, 2013, s. 157)


Side 17 af 25

Bilag 3

Minimal-Mental State Examination

Maksimal score Scoring Orientering: Hvilket årstal har vi? 1 ______ Hvilken måned er vi i? 1 ______ Hvilken årstid har vi 1 ______ Hvilken dato er det i dag? 1 ______ Hvilken ugedag er det i dag? 1 ______ Hvilket land befinder vi os i? 1 ______ Hvilken region er vi i? 1 ______ Hvilken by/egn er vi i? 1 ______ Hvad er din adressen? 1 ______ Hvilket postnummer hører til din adresse?

1 ______

Indlæringsevne: Brug 1 sekund til at udtale hvert af disse ord: ”Ost”, ”cykel”, ”bog”. Bed herefter om at få gentaget alle 3 ord. 1 point gives pr. ord - Gentag de tre ord og sig: ”Du skal huske de tre ord til senere”

3 ______

Abstrakt tænkning: Stav ordet ”spade” bagfra. 1 point for hvert bogstav i rigtig rækkefølge.

5 ______

Korttidshukommelse: Kan du huske de tre ord fra før?

3 ______

Kortikale funktioner: Fremvis en blyant og spørg: ”hvad er det?”

1 ______

Fremvis et armbåndsur og spørg: ”hvad er det?”

1 ______


Side 18 af 25

Bed om at få sætningen ”aldrig andet end om og men!” gentaget

1 ______

Her får du en opgave: 1. Tag dette stykke papir med din venstre hånd. 2. Fold det på midten 3. og læg det på gulvet (eller et andet sted) Hvert korrekt element giver 1 point

3 ______

Bed om at få en tilfældig sætning skrevet.

1 ______

Læg et skilt påskrevet ”Luk øjnene!” (bilag 5) på bordet og bed om at den adspurgte gør hvad der står.

1 ______

Bed om at få tegnet figuren med de to femkanter (Bilag 6) som ligger på boret.

1 Total score:

______

Frit efter (Molloy, Alemayehu, & Roberts, 1991) i (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004)


Side 19 af 25

Bilag 4 På spørgeskemaet er der svarmulighederne ja og nej, for hvert spørgsmål er én af disse svarmuligheder skrevet med store bogstaver, og hvis den adspurgte vælger svarmuligheden skrevet med stort udløses et point.

De 15 Geriatric Depression Scale-spørgsmål Svar: Score: 1 Er du stort set tilfreds med livet? Ja/NEJ _______ 2 Har du opgivet mange af dine aktiviteter og

interesser JA/nej _______

3 Føler du et stort tomrum i dit liv JA/nej _______ 4 Keder du dig ofte? JA/nej _______ 5 Er du for det meste i godt humør? Ja/NEJ _______ 6 Er du bang for, at der skal ske dig noget alvorligt? JA/nej _______ 7 Føler du dig glad og tilfreds? Ja/NEJ _______ 8 Vil du hellere blive hjemme end ud og opleve noget

nyt? JA/nej _______

9 Tror du at din hukommelse er værre end de flestes? JA/nej _______ 10 Er du lykkelig ved livet lige nu? Ja/NEJ _______ 11 Føler du dig værdiløs? JA/nej _______ 12 Har du masser af energi? Ja/NEJ _______ 13 Føler du dig ofte hjælpeløs? JA/nej _______ 14 Syntes du at din situation er hjælpeløs? JA/nej _______ 15 Tror du at de fleste mennesker har de bedre end dig? JA/nej _______

Den interviewede scorer 1 point, hvis svaret var det samme som det fremhævede svar.

Tolkning

0-4 point = Normal scoring ____ 5-7 point = Mulig depression ____

8-10 point = Sandsynligvis let-middelsvær depression

____ ____

11-12 point = Middelsvær-svær depression

____

> 12 point = Svær depression ____

Total score:

Frit efter (Sheikh & Yesavage, 1986) i (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004)


Side 20 af 25

Bilag 5 Denne seddel anvendes som led i en MMSE-screening: Sedlen lægges frem i på bordet og derefter bedes screeningsdeltageren om at gøre hvad der står på sedlen.

Egen illustration

Luk øjnene


Side 21 af 25

Bilag 6 Denne figur ligger fremme under hele screeningsprocessen ved en MMSE-screening: Den der undersøges skal som led i screeningsprocessen tegne figuren.

Egen illustration frit efter (Koefoed, Levring, & Djernes, 2004)


Side 22 af 25

Bilag 7

Budget

Post Detaljer Beløb i DKK Dagsløn til sygeplejeske ifm. instruktion af assistenter

350 kr./time *8 timer

2800 kr.

Løn til studentermedhjælpere 200 kr./time 26 timer

5200 kr.

Matematisk værktøj til udførelse af statistisk test

1 års licens Ti-nspire CAS

250 kr.

Papir og skriveredskaber N/A 200 kr. Proviantering til assistenter og snacks til interviewpersoner

N/A 1000 kr.

Luxmeter 3*1799,95kr. 5400 kr. Total 14850 kr.


Side 23 af 25

Bilag 8 Beboere hvis data ikke kan indgå i forskningsprojektet Demente med en MMSE Score under 15 og over 25 Ved akut situation som fx sorgreaktion månederne efter et nærtstående familiemedlems dødsfald Ved akut sygdom hvor almentilstanden og derved også livskvaliteten er forringet Hvis beboeren for nyligt har været udsat for et slagtilfælde, som midlertidigt har nedsat vedkommendes kognitive færdigheder Hvis beboeren er dårligt motiveret for at gennemfører screeningerne Hvis intervieweren vurderer at beboeren enten psykisk eller fysisk ikke er i stand til at deltage, eller screeningens udfald vil blive misvisende.


Side 24 af 25

Bilag 9 Værelsesplan for standartbolig på Plejecenter Astervej (Monies, 1972)

Fra Plejecenter Astervejs velkomsthæfte (Plejecenter Astervej, 2013)


Side 25 af 25

Bilag 10 Illustration af Lokalcenter Astervejs beliggenhed med geografisk orientering. Det blå felt repræsenterer det vestvendte værelse med en geografisk orientering 262° vest (se bilag 1). Det orange felt repræsenterer det østvendte værelse med en geografisk orientering 82° øst (se bilag 1).

Egen illustration med billeder fra (Frydenborg Gruppen, 2013), (TerraMetrics for Google, 2013)

Documents

SUND Villiam Miklos Andersen - Projekt Forskerspirer · MMSE anvendelse En MMSE-screening (jf. Bilag 3) udføres som et struktureret interview for at teste den screenedes kognitive