38
studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013

Studieordning for uddannel-

sen Installatør- EL (AK)

Page 2: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

2

Indholdsfortegnelse INDLEDNING .................................................................................................................................. 4 En bred og fleksibel uddannelse ..................................................................................................... 4 ECTS-pointsystem .......................................................................................................................... 5 FÆLLESDEL .................................................................................................................................. 6 Beskrivelse af kerneområder........................................................................................................... 6

1.1 Installationstekniske basiselementer 20 ECTS-point, ............................................................ 6 1.2 Virksomhedsrelaterede elementer 20 ECTS-point, ................................................................ 6 1.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm 40 ECTS-point ............................................ 7

2. Obligatoriske uddannelseselementers indholdsbeskrivelse ...................................................... 8 2.1 Installationstekniske basiselementer ..................................................................................... 8 2.2 Virksomhedsrelaterede elementer ....................................................................................... 10 2.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm ................................................................... 13

3. Praktik. 15 ECTS-point i 2. studieår. ......................................................................................... 16 4. Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen. .................. 16 5. Krav til det afsluttende eksamensprojekt ................................................................................... 17 Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS ......................................................................................... 17 Prøver ........................................................................................................................................... 17 Digital aflevering ........................................................................................................................... 17 6. Regler om merit, ....................................................................................................................... 17 INSTITUTIONSDEL ...................................................................................................................... 18 7. Skolens organisation ................................................................................................................. 18 8. Hvor findes studieordningen ...................................................................................................... 18 9. Studieforløb .............................................................................................................................. 18 10. Elementfordeling ..................................................................................................................... 19 11. Temaet/projekter ..................................................................................................................... 20

11.1 Temaet i 1. semester er bygningsinstallationer og bygningsautomatik. ....................... 20 11.2 Temaet i 2. semester er industrielle og tekniske installationer. .................................... 21 11.3 Temaet i 3. semester er energiforsyning og installationsoptimering. ............................ 22 11.4 Temaet i 4. semester er professionen til El-installatør. ................................................ 23

12. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer .......................................................................... 24 12.1 Valgfri uddannelseselement inden for El: 15 ECTS-point ............................................ 24

13. Regler for praktikkens gennemførelse. .................................................................................... 25 13.1 Løn. ................................................................................................................................... 25 Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. .......................................................... 25 13.2 Evaluering. ........................................................................................................................ 25 13.3 Forsikring. ......................................................................................................................... 25

14. Kvalitetssikring ........................................................................................................................ 25 15. Uddannelsesudvalg................................................................................................................. 26 16. Øvrige forhold ......................................................................................................................... 26

16.1 Adgangskrav ............................................................................................................... 26 , tilmelding, optagelse, orlov ...................................................................................................... 26 16.2 Optagelse .................................................................................................................... 26 16.3 Orlov ........................................................................................................................... 26

17. Angivelse af prøver, der i øvrigt indgår i uddannelsen. ............................................................ 27 17.1 Prøveformer ved eksamen .......................................................................................... 27 17.2 Bedømmelser m.v. ...................................................................................................... 27 17.3 Afmeldning af eksamen og prøver ............................................................................... 30 17.4 Regler for beståelse .................................................................................................... 30 17.5 Regler for omgængere ................................................................................................ 31 17.6 Klage over prøver ........................................................................................................ 31

Page 3: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

3

18. Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen (udlandet) ............................................................... 33 19. Krav til skriftlige opgaver og projekter (valgfri), ....................................................................... 33 20. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. ........................................................ 34

Arbejdsformer på studiet ........................................................................................................... 34 Erhvervskontakt ........................................................................................................................ 34 Undervisningsorienteret organisation ........................................................................................ 34 Studietur ................................................................................................................................... 35

21. Retningslinjer for eventuel differentieret .................................................................................. 35 22. Regler om merit, (institutionsdel) ............................................................................................. 35 23. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet. ..................................... 35 24. Ikrafttrædelse og overgangsordning ........................................................................................ 37 25. Lovgrundlag for uddannelsen .................................................................................................. 37 26. Bilag - eksempel på et valgfri uddannelseselement. ................................................................ 38

Page 4: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

4

INDLEDNING

En bred og fleksibel uddannelse I et konstant omskifteligt og uforudseeligt samfund er der brug for mennesker, der ud over høje faglige kvalifikationer, kan tilegne sig ny viden og bidrage til udvikling af nye produkter, produktionsmetoder og forretningsmodeller. Derfor lægger installatøruddannelsen vægt på udvikling af de studerendes personlige kompetencer inden for tværfagligt samarbejde, innovation og entrepreneurship. Installatøruddannelsen er opbygget således, at den studerende på den første del af uddannelsen via projekter/temaer bliver introduceret til grundlæggende problemstillinger indenfor bygningsinstallationer og bygningsautomatik, se nedenstående uddannelsesmodel.

1. studieår

2. studieår

Bygningsinstallationer og bygningsautomatik Industrielle - og tekniske installationer

Energiforsyning og installationsoptimering Professionen til installatør

Fagelementernes indbyrdes placering sikrer progression i uddannelsesforløbet og vil således give den studerende grundlæggende viden og færdigheder og forståelse for den nødvendige tværfaglighed i installationsmæssige sammenhænge. Herudover omhandler første del også tilegnelse af generelle studiekompetencer. I andet studieår vælger den enkelte studerende sin specialisering i forbindelse med de valgfri uddannelseselementer, praktikopholdet og det afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende udbygger sine færdigheder og tilegner sig kompetencer i praksisnære problemløsninger og metodetilgang. Der vil under uddannelsen være forskellige undervisningsformer og varierede arbejdsmetoder. Der kan både være tale om klasseundervisning og casearbejder, i perioder vil der blive arbejdet med tværfaglige projektorienterede gruppearbejder, samt mere individuelt tilrettelagte studieforløb. Projekter skal indeholde relevante emner der har været behandlet, f.eks. bygningsinstallationer, industriinstallationer og energiforsyning m.v. Grundlaget for de enkelte projekter hentes fra aktuelle projekter i el- og vvs-branchen. Disse projekter der har stigende progression i løbet af uddannelsen danner grundlag for den pædagogiske ide om problembaseret læring. Der bliver krav om en stor grad af tværfaglighed i de temaer der skal dokumenteres i de enkelte projekter. Den studerende skal på en innovativ måde, kunne kombinere eksisterende viden og løsninger i udarbejdelsen af projekter. Praktik og afgangsprojekt tænkes placeret i sidste studieår. I praktikken får den studerende udbygget sin viden om el- eller vvs-branchen og styrket sine professionelle kompetencer indenfor det område der for den enkelte studerende er relevant. Afslutningsprojektet skal dokumentere at den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer svarende til uddannelses mål.

Page 5: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

5

ECTS-pointsystem ECTS (European Credit Transfer System) er indført med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige at det er et europæisk meritoverførelsessystem. ECTS-pointsystemet består af flere elementer. I det følgende beskrives den kvantitative del. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder du møder på uddannelsen, og med det formål, at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller anden former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser, og i forbindelse med meritoverførsel.

Page 6: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

6

FÆLLESDEL

Beskrivelse af kerneområder Installatøruddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse med et omfang svarende til 120 ECTS. 1.1 Installationstekniske basiselementer 20 ECTS-point,

herunder sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, matematik og informationsteknik.

Viden Den uddannede installatør har viden om

1) teori og metode i forbindelse med matematiske beregninger, 2) gældende love og regler, 3) standarder for teknisk dokumentation, 4) teori og metode i forbindelse med kommunikation og informationsteknik.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til brugere og samarbejdspartnere på dansk og mindst et fremmedsprog,

2) anvende tidssvarende og relevante værktøjer til kommunikation og dokumentation, 3) måle og vurdere data i relation til tekniske problemstillinger.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.

1.2 Virksomhedsrelaterede elementer 20 ECTS-point, herunder projektledelse og entreprisestyring, økonomi og virksomhedsdrift, kvalitet, sikkerhed og miljø samt organisation og ledelse. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) centrale begreber og metoder inden for entreprisehåndtering, 2) relevante værktøjer og praksis i forbindelse med virksomhedsdrift og ledelse, 3) gældende love og regler.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) udarbejde udbuds- og tilbudsmateriale samt beregne og afgive tilbud, 2) håndtere og lede installationstekniske opgaver, projekter og entrepriser, 3) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og i forbindelse med

projektering efter gældende lovgivning, regler og kvalitetskrav, 4) udføre ledelsesopgaver og anvende tidssvarende og relevante ledelsesværktøjer samt

håndtere et autorisationsmæssigt ansvar, 5) lede og drive en installatørvirksomhed.

Page 7: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

7

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) etablere eller overtage samt drive en installatørvirksomhed, 2) indgå i en installationsteknisk virksomheds ledelsesfunktioner og påtage sig et

ledelsesansvar, 3) varetage rollen og opgaven som projektleder.

1.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm 40 ECTS-point herunder teknisk beregning af elforsyningsanlæg, bygningsinstallationer samt bygningsautomatik og automatik til mindre maskiner og anlæg. Viden Den uddannede har viden om

1) stærkstrømsområdets teori og dens betydning for installationers og anlægs funktion og energimæssige konsekvenser på et specialiseret niveau,

2) gennemførelse af projekter i forbindelse med elektriske anlæg og mindre automatiske anlæg,

3) el-installationer og installationsarbejder på elektriske anlæg.

Færdigheder Den uddannede kan

1) planlægge, projektere, dokumentere og gennemføre el-tekniske projekter og entrepriser vedrørende elektriske installationer, bygningsautomatik samt mindre automatiske anlæg,

2) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger,

3) i forbindelse med el-tekniske projekter og entrepriser, 4) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære el-tekniske problemløsninger under

hensyntagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske installationer, bygningsautomatik og mindre automatiske anlæg med anvendelse af den nyeste teknologi,

2) håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for det el-tekniske fagområde.

Page 8: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

8

2. Obligatoriske uddannelseselementers indholdsbeskrivelse 2.1 Installationstekniske basiselementer

a. Sproglig kommunikation. 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Forfatning af forretningsbreve på dansk og fremmedsprog. Samtale og diskussion på fremmedsprog. Læsning og forståelse af manualer og datablade på fremmedsprog. Præsentation af et emne for en forsamling. Viden Den uddannede installatør har viden om skriftlig og mundtlig kommunikation

1) inden for tekniske og virksomhedsrelaterede emner, 2) i forhold til inden- og udenlandske samarbejdspartnere, 3) med henblik på ledelsesmæssig kommunikation og præsentationsteknik.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) forstå, meddele og forklare tekniske instruktioner til interessenter, 2) præsenterer forslag og løsninger til interessenter, på dansk og mindst et andet sprog.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) samarbejde med danske og udenlandske interessenter, 2) virke indenfor sit felt i danske og udenlandske kulturer, 3) sikre effektiv kommunikation i eget firma eller afdeling.

b. Teknisk dokumentation, 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Software til tegning og dokumentation af tekniske installationer Normer for teknisk dokumentation Ajourføring af normer Viden Den uddannede installatør har viden om

1) dokumentation af installationer, 2) udformning af projektrapporter, afhandlinger og manualer, 3) regler og normer.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) udarbejde tidssvarende dokumentation af arbejde, 2) strukturere og organisere viden og data.

Page 9: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

9

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) håndtere og sikre korrekt teknisk dokumentation.

c. Matematik 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Grundlæggende matematik og fysik. Håndtering af ligninger. Enheder og præfix. Trigonometri. Lommeregner og regneark. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) grundlæggende, relevante matematiske værktøjer, 2) grundlæggende, relevante fysiske værktøjer.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) anvende relevante matematiske værktøjer, 2) anvende relevante fysiske værktøjer.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) vælge relevante matematiske og naturfaglige værktøjer, og udføre tekniske beregninger indenfor kerneområderne.

d. Informationsteknik 5 ECTS-point i 1. studieår Indhold: Software til beregning af installationer. Ajourføring af software og metoder. Internet. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) relevant og tidssvarende IT software, 2) relevant og tidssvarende beregningssoftware.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) anvende relevant og tidssvarende IT software, 2) anvende relevant og tidssvarende beregningssoftware.

Page 10: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

10

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) benytte software til at beregne og dimensionere installationer, 2) analysere tekniske systemer med relevant software.

2.2 Virksomhedsrelaterede elementer a. Projektledelse og entreprisestyring. 6 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Planlægning og organisering samt ledelse og styring af opgaver, projekter og entrepriser. Udarbejdelse af et udbuds- og et tilbudsmateriale samt kalkulation. Tilbudsgivning og entrepriseret. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) projekt- og entrepriselederens funktion, opgaver og rolle samt ansvar ved, udførelsen af projekter og entrepriser,

2) relevante love og regler samt ansvar, forpligtelser og rettigheder i forbindelse med entrepriser,

3) moderne kalkulationsmetoder og tidssvarende programmer til prisberegning, 4) procedurer og regler i forbindelse med tilbudsgivning og indgåelse af aftaler, 5) projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder og redskaber samt

gruppedynamiske arbejdsprocesser.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) opbygge en projektorganisation, håndtere samarbejdsprocesser samt etablere og formidle et tværfagligt samarbejde,

2) anvende relevante værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse samt dokumentation af projekter,

3) udarbejde udbuds- og tilbudsmaterialer, 4) beregne pris og afgive tilbud, planlægge, 5) organisere og styre daglige arbejdsopgaver og større entrepriser,

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) varetage rollen både som rådgiver og som projekt- eller entrepriseleder, 2) lede installationstekniske projekter og entrepriser samt daglige opgaver i en

installatørvirksomhed.

b. Økonomi og virksomhedsdrift. 6 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Etablering og drift af en virksomhed. Virksomhedsøkonomi og logistik. Relevante emner inden for erhvervsjura.

Page 11: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

11

Viden: Den uddannede installatør har viden om

1) etablering, opbygning og overtagelse af en virksomhed, samt udvikling og skabelse 5) af et idé- og et forretningsgrundlag, 2) centrale metoder og praksis inden for virksomhedsdrift, 3) indkøb, lager og materialestyring, styring af arbejdsopgaver og personale samt 6) styring af ordrer levering/aflevering og afsætning, 4) regnskaber og budgetter samt økonomisk analyse, 5) økonomisk og administrativ styring af virksomhed, opgaver og projekter samt 7) entrepriser, 6) de centrale love og regler der regulerer forholdet mellem en installationsteknisk 8) virksomhed og dens interessegrupper.

Færdigheder: Den uddannede installatør kan

1) etablere, overtage og opbygge en virksomhed samt planlægge, styre og organisere den daglige drift,

2) udarbejde et regnskab, opstille budgetter samt vurdere investeringsbehov og økonomi, 3) styre og administrere en virksomheds og en entreprises økonomi, 4) anvende relevante analyseværktøjer vedrørende økonomi, drift og ledelse, 5) skabe et relevant beslutningsgrundlag og omsætte grundlaget til konkrete handlingsplaner

for økonomi og drift, 6) udarbejde forretningsplaner.

Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) etablere, overtage og drive en installationsteknisk virksomhed, 2) varetage ledelsesopgaver i forbindelse med styring af drift og økonomi.

c. Kvalitet, sikkerhed og miljø. 4 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Kvalitet, kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Miljø og miljøledelse. Arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. Relevante love og regler vedrørende miljø og arbejdsmiljø. Viden: Den uddannede installatør har viden om

1) arbejdsbetingede sygdomme og brancherelevante arbejdsmiljøproblemer samt miljøforhold og miljøpolitik,

2) gældende lovgivning og branchekrav vedrørende kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø,

3) relevante styresystemer til sikring af kvalitet (SKS / KS), sikkerhed og arbejdsmiljø.

Færdigheder: Den uddannede installatør kan

1) analysere og vurdere arbejdsmiljø og miljøforhold samt kvalitetsbehov i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav udvikle,

Page 12: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

12

2) opbygge, implementere, vedligeholde og anvende relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø,

3) håndtere et autorisationsmæssigt ansvar og både kvalitetssikre og udarbejde vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise.

Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) påtage sig ledelsesopgaver, der indbefatter ansvaret for arbejdsmiljø, miljø og kvaliteten, 2) forvalte et autorisationsmæssigt betinget ledelsesansvar.

d. Organisation og ledelse. 4 ECTS-point i 1.- 2. studieår. Indhold: Etablering og opbygning af organisationer samt organisationsudvikling. Ledelse af organisationer, systemer, kulturer og personale samt udviklingsprocesser. Arbejdsret og personalejura samt relevante emner fra erhvervsjura. Viden: Den uddannede installatør har viden om

1) virksomhedsformer, organisationsmodeller, innovation og organisationsudvikling, arbejdspladsens formelle og uformelle organisationer, organisering af personale samt opbygning af medarbejdergrupper,

2) strategisk ledelse og lederens funktioner, opgaver og roller, relevante ledelsesværktøjer, ledelse og samarbejde, almen arbejdspsykologi samt forandrings- og udviklingsprocesser,

3) den danske arbejdsmarkedsmodel og personalejura.

Færdigheder: Den uddannede installatør kan

1) organisere virksomhed og arbejdsplads, etablere, opbygge og udvikle 2) organisationer og et personale, håndtere organisationsmodeller og kulturer samt sociale og

interpersonelle relationer, 3) arbejde med strategisk ledelse og anvende relevante ledelsesværktøjer i en given situation

samt håndtere forandrings-, udviklings- og implementeringsprocesser, 4) lede et personale, sikre trivsel og motivation, tiltrække og fastholde medarbejdere samt

håndtere samarbejds- og personaleforhold efter gældende love og regler.

Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til

1) indgå i en installatørvirksomheds ledelsesfunktioner og påtage sig et personaleansvar, 2) deltage i udviklingsopgaver af organisation og personale samt håndtere udviklings-,

forandrings- og implementeringsprocesser i forbindelse med innovation.

Page 13: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

13

2.3 Teknologi og projektering inden for stærkstrøm

a. Teknisk beregning. 5 ECTS-point i 1.studieår. Indhold: Grundlæggende beregning af elektriske kredsløb og elektriske maskiner. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) stærkstrømsområdets teori og dens betydning for elektriske installationer og anlægs funktion,

2) stærkstrømsområdets passivkomponenter og deres anvendelse, 3) metoder og værktøjer til beregning af elektriske kredsløb, 4) virkemåden og den praktiske opbygning af elektriske maskiner på grundlæggende niveau.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) udføre beregning af almindeligt forekomne elektriske kredsløb opbygget af passivkomponenter,

2) vurdere og formidle praksisnære problemstillinger indenfor stærkstrømsområdets teori og opstille løsningsmuligheder i relation til denne.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til

1) i en struktureret sammenhæng at tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til stærkstrømsområdets grundlæggende teori.

b. Elforsyningsanlæg. 5 ECTS-point i 2.studieår. Indhold: Planlægning, projektering, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elforsyningsanlæg i mellemspændingsområdet (over 1 kV og under 30 kV) og lavspændingsdistributionsnettet. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) elforsyningsanlæggets opbygning, komponenter og funktion, 2) gældende love og regler indenfor området, 3) begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) planlægge, projektere, dokumentere, idriftsætte og deltage i servicering af

elforsyningsanlæg, 2) vurdere og formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder indenfor området.

Page 14: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

14

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til

1) indenfor området at deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 2) at håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området.

c. Bygningsinstallationer. 15 ECTS-point i 1. studieår og 5 ECTS-point i 2. studieår.

Indhold: Planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) elektriske bygningsinstallationers opbygning, anvendte komponenter og deres funktion, 2) gældende love og regler indenfor området, 3) begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) planlægge, projektere, dokumentere, idriftsætte og servicere elektriske

bygningsinstallationer, 2) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige

løsninger inden for området, 3) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området

under hensyntagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af elektriske bygningsinstallationer under anvendelse af den nyeste teknologi,

2) håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området.

d. Bygningsautomatik. 5 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI) og Building Management Systems (BMS). Viden Den uddannede installatør har viden om

1) elektriske og elektroniske systemer til styring og regulering af bygningers drift og

energieffektivisering, 2) komponenter, deres anvendelse og funktion, 3) begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området.

Page 15: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

15

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige

løsninger inden for området, 2) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området

under hensyntagen til energi- og miljøtekniske forhold.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for området med en professionel tilgang, 2) håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området.

e. Automatik til mindre maskiner og anlæg. 5 ECTS-point i 1. og/eller 2. studieår.

Indhold: Automatik og elektriske installationer på mindre maskiner og anlæg. Viden Den uddannede installatør har viden om

1) elektriske og elektroniske systemer til styring af mindre maskiner og anlæg, 2) komponenter, deres anvendelse og funktion, 3) gældende standarder og normer inden for området.

Færdigheder Den uddannede installatør kan

1) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området,

2) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger til mindre automatiske anlæg under hensyntagen til drifts-, sikkerheds- og miljømæssige forhold.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for området med en professionel tilgang, 2) håndtere installationstekniske situationer i relation til området.

Page 16: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

16

3. Praktik. 15 ECTS-point i 2. studieår. Indhold: I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken skal så vidt muligt være hos en virksomhed indenfor den professionsretning (f.eks. rådgivning, installation eller energioptimering) som den studerende har valgt, for at danne grundlag for tema til afgangsprojekt. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, således at den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig få kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdigudannet installatør. Viden Den studerende har viden om

1) professionens arbejdsopgaver og kendskab til metoder, redskaber og værktøjer.

Færdigheder Den studerende kan

1) selvstændigt vurdere og gennemføre relevante praksisnære problemstillinger, der er indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden.

Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at

1) håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor den valgte professionsretning.

4. Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen. Installatøruddannelsen har tre fælles prøver, 1. årsprøve der er placeret inden udgangen af 2. semester, praktikprøven der afvikles umiddelbart efter praktikopholdet samt det afsluttende eksamensprojekt 1. og 2. semester: 1. Årsprøven er en ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter. 3. og 4. semester: Praktikevalueringen ligger efter den studerendes gennemførelse af praktikken og skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. En eller flere repræsentanter for den studerendes praktikvirksomheder bør medvirke ved bedømmelsen.

Page 17: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

17

5. Krav til det afsluttende eksamensprojekt samt eventuelle andre skriftlige opgaver og projekter, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen.

Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS Den studerende skal i sit afsluttende eksamensprojekt dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i et konkret opgave/projekt indenfor uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt er en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter. Den studerende tilknyttes en institutionsvejleder og har mulighed for yderligere at blive tilknyttet en virksomhedsvejleder i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende eksamensprojekt.

Prøver Hver institution skal derudover evaluere de uddannelseselementer der afsluttes på 3. semester. Evalueringsformen skal fremgå af institutionsdelen for den enkelte institution.

Digital aflevering Alle eksamensprojekter afleveres elektronisk i pdf-format som én fil til den eksamensafholdende skole. Den eksamensafholdende skole sørger for, at censorer får adgang til de aktuelle projekter i forbindelse med projektets aflevering.

6. Regler om merit, jf. § 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel. Der er ingen gældende meritaftaler til studieordningens fællesdel.

Page 18: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

18

INSTITUTIONSDEL

7. Skolens organisation University College Nordjylland (UCN) er den nordjyske uddannelsesinstitution for videregående uddannelser. Teknologi & Buisness er afdelingen for såvel det tekniske som det merkantile område og er placeret på h.h.v. Sofiendalsvej 60 og Hobrovej. Installatør - El er placeret på Sofiendalsvej.

8. Hvor findes studieordningen Studieordningen vil være tilgængelig for de studerende på intranettet. Endvidere er studieordningen tilgængelig for alle interesserede på UCN’s hjemmeside www.ucn.dk. Undervisningsministeriet, censorer og relevante uddannelsesinstitutioner orienteres om studieordningen og ændringer heraf.

9. Studieforløb Uddannelsen er delt i 4 semestre, som hvert har et gennemgående tema. I hvert af semestrene gennemføres tværfaglige projekter i de aktuelle emner (studieområder). Disse projekter er omtalt under afsnittet temaet/projekter.

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester

Bygningsinstallationer og bygningsautomatik

Industrielle- og tekniske installationer

Energiforsyning og installationsoptimering

Professionen til El-installatør

Projekt 1a: 1 bolig

Projekt 1b: Etagehus og/eller tæt lav beboelse

Projekt 2a: Erhvervs- eller institutions-byggeri

Projekt 2b: Erhvervs- eller institutions-byggeri

Projekt 3a: Forsynings- og produktions-anlæg

Projekt 3b: Forretnings-plan/Forretningsudvikling

Praktik Afgangs-projekt

Valgfag Valgfag

Page 19: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

19

10. Elementfordeling De i fællesdelen omtalte obligatoriske uddannelseselementer fordeles over de 4 semestre i henhold til følgende oversigt:

Installatør – EL (AK) Elementfordeling

ECTS

1. sem.

2. sem.

3. sem.

4. sem.

i alt

Installationstekniske basiselementer

12 8 20

Sproglig Kommunikation 3 2 5

Teknisk dokumentation 3 2 5

Matematik 3 2 5

Informationsteknik 3 2 5

Virksomhedsrelaterede elementer 6 6 8 20

Projektledelse og entreprisestyring 2 1 3 6

Økonomi og virksomhedsdrift 3 3 6

Kvalitet, sikkerhed og miljø 1 2 1 4

Organisation og ledelse 4 4

Teknologi og projektering indenfor stærkstrøm 12 16 12 40

Teknisk beregning 3 2 5

Elforsyningsanlæg 5 5

Bygningsinstallationer 7 8 5 20

Bygningsautomatik 2 3 5

Automatik til mindre maskiner og anlæg 3 2 5

Valgfri uddannelseselement 10 5 15

Valgfri uddannelseselement 3.1 2,5 2,5

Valgfri uddannelseselement 3.2 2,5 2,5

Valgfri uddannelseselement 3.3 5 5

Valgfri uddannelseselement 4 5 5

Praktik 15 15

Afsluttende eksamensprojekt 10 10

Samlet 30 30 30 30 120

Page 20: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

20

11. Temaet/projekter 11.1 Temaet i 1. semester er bygningsinstallationer og bygningsautomatik.

Målsætning Målet med projekterne i 1. semester er, at den studerende får mulighed for at arbejde med et tværfagligt, sammenhængende projekteringsforløb i byggeri med en eller flere etager i overensstemmelse med gældende normer og regler. Der skal opnås indsigt og øvelse i Planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer, samt planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI). Den studerende skal kunne vurdere installationsmulighederne og vælge relevante løsninger for de forskellige installationer under hensyn til komfort og energiforbrug. Hovedindhold

- Installationsprojekt, der indeholder relevant dokumentation. - Mødereferater eller anden dokumentation af samtaler/aftaler. - Beskrive de tekniske muligheder og vurdere de mest hensigtsmæssige installationer. - Analysere de forskellige typer af installationsmuligheder. - Projektplanlægning og –styring. - Kvalitetssikring i forhold til myndighedskrav.

Arbejdsform Projektarbejderne udføres efter given bygningstegning. Arbejdet udføres som gruppearbejde. Der udføres et projekt 1a i første halvdel af semesteret med udgangspunkt i en enfamiliebolig. Herudover udføres et projekt 1b i anden halvdel af 1. semester med udgangspunkt i et etagehus og/eller tæt lav beboelse. Under projektarbejderne vil der være tilknyttet underviser som vejledere i de relevante fagområder. Evaluering Projekt 1a og 1b evalueres som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af aktuelle undervisere/vejledere. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, indblik i Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer.

Page 21: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

21

11.2 Temaet i 2. semester er industrielle og tekniske installationer. Målsætning Målet med projekterne i 2. semester er, at den studerende får mulighed for at arbejde med et tværfagligt, sammenhængende projekteringsforløb i erhvervsbyggeri i overensstemmelse med gældende normer og regler. Der skal opnås indsigt og øvelse i planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer, samt planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI) og Building Management Systems (BMS). Desuden skal der opnås forståelse for anvendt automatik og elektriske installationer på mindre maskiner og anlæg. Den studerende skal kunne vurdere installationsmulighederne og vælge relevante løsninger for de forskellige installationer under hensyn til komfort og energiforbrug samt økonomiske parametre. Hovedindhold

- Installationsprojekt, der indeholder relevant dokumentation. - Mødereferater eller anden dokumentation af samtaler/aftaler. - Beskrive de tekniske muligheder og vurdere de mest hensigtsmæssige installationer. - Projektplanlægning og –styring. - Kvalitetssikring i forhold til myndighedskrav. - Udarbejde økonomisk kalkulation for udvalgte dele af projektet. - Økonomiske konsekvenser for egen virksomhed.

Arbejdsform Projektarbejderne udføres efter given bygningstegning. Arbejdet udføres som gruppearbejde. Der udføres et projekt 2a i første halvdel af semesteret med udgangspunkt i erhvervs- eller institutions-byggeri. Herudover udføres et projekt 2b i anden halvdel af 2. semester ligeledes med udgangspunkt i erhvervs- eller institutions-byggeri. Under projektarbejderne vil der være tilknyttet underviser som vejledere i de relevante fagområder. Evaluering Projekt 2a evalueres som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af aktuelle undervisere/vejledere. Projekt 2b afvikles som 1. årsprøve ved mundtligt projektforsvar ved deltagelse af ekstern censor og interne eksaminatorer. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, indblik i Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer.

Page 22: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

22

11.3 Temaet i 3. semester er energiforsyning og installationsoptimering. Målsætning Målet med projektet i forsynings- og produktionsanlæg i 3. semester er, at den studerende får mulighed for at arbejde med et tværfagligt, sammenhængende projekteringsforløb i en produktionsvirksomhed i overensstemmelse med gældende normer og regler. Der skal opnås indsigt og øvelse i planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygnings- og maskininstallationer. Desuden skal der opnås forståelse for anvendt dokumentation i forbindelse med automatik og maskiner. Den studerende skal kunne vurdere mulighederne for de forskellige løsninger under hensyn til energiforbrug og økonomiske parametre. Målet med projektet forretningsplan/forretningsudviklingen i 3. semester er, at den studerende får indsigt i virksomhedsrelaterede forhold ved opstart af egen virksomhed, overtagelse af eksisterende virksomhed, ved at indgå partnerskab, udvikling af nyt forretningsområde eller andre relevante virksomhedsrelaterede forhold. Valgfag Der vælges emner som beskrevet i bilag. Hovedindhold

- Projekter, der indeholder relevant dokumentation. - Mødereferater eller anden dokumentation af samtaler/aftaler. - Beskrive de tekniske muligheder og vurdere de mest hensigtsmæssige løsninger. - Beskrive de forretningsmæssige muligheder og vurdere løsningerne. - Udarbejde økonomisk grundlag for forretningsplan/forretningsudvikling.

Arbejdsform Projektet er efter eget valg. Arbejdet udføres som gruppearbejde. Der udføres et projekt 3a i første halvdel af semesteret med udgangspunkt i en produktionsvirksomhed. Herudover udføres et projekt 3b i sidste halvdel af 3. semester som en forretningsplan/forretningsudvikling. Under projektarbejderne vil der være tilknyttet underviser som vejledere i de relevante fagområder. Evaluering Projekt 3a og 3b evalueres som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af aktuelle undervisere/vejledere. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer.

Page 23: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

23

11.4 Temaet i 4. semester er professionen til El-installatør.

Målsætning Målet med semestret er, at den studerende får mulighed for at arbejde videre med de teknologiske og virksomhedsrelaterede elementer efter eget valg. Semestret omfatter praktikforløb og et afslutningsprojekt. Valgfag Der vælges emner som beskrevet i bilag. Praktikken Praktikkens omfang og forløb fremgår af kapitel 13. Afslutningsprojekt I afslutningsprojektet skal de studerende bevise, at de kan benytte den viden, færdigheder og kompetencer, som er erhvervet i løbet af studiet. Projektet skal tage udgangspunkt i centrale problemstillinger fra uddannelsens mangeartede elementer samt den studerendes valgfri uddannelseselementer. Afslutningsprojektet udføres individuelt eller i gruppe. Evaluering Afslutningsprojektet afvikles som mundtligt projektforsvar ved deltagelse af ekstern censor og intern/ekstern eksaminator. Vægtning I bedømmelsen af projekterne vægtes den studerendes forståelse af Installations-tekniske basiselementer, Virksomhedsrelaterede samt håndtering af de Teknologiske elementer.

Page 24: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

24

12. Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer 12.1 Valgfri uddannelseselement inden for El: 15 ECTS-point Valg af det valgfrie uddannelseselement “Autorisation stærkstrøm“ er en betingelse for senere at kunne søge autorisation. Eksempler på valgfrie uddannelseselementer:

a) Autorisation stærkstrøm. 5 ECTS-point.

b) Ventilations- og varmeanlæg. 2,5 ECTS-point.

c) LON, intelligente installationssystemer. 2,5 ECTS-point.

d) KNX, intelligent installationssystem. 2,5 ECTS-point.

e) Alternativ energi/Energibesparende foranstaltninger. 2,5 ECTS-point.

f) Klima & miljø. 2,5 ECTS-point.

g) Konstruktion af tavler. 2,5 ECTS-point.

h) Arbejdsledelse, kalkulation og projektledelse. 2,5 ECTS-point.

i) Maskinanlæg. 2,5 ECTS-point.

j) Touch paneler og industrielt netværk. 2,5 ECTS-point.

k) Andet PLC system. 2,5 ECTS-point.

l) Styringsteknik, programmering af PLC systemer. 2,5 ECTS-point.

m) Reguleringsteknik, P, PI og PID regulatorer. 2,5 ECTS-point.

n) Reguleringsteknik, drift og optimering af P, PI og PID regulatorer. 2,5 ECTS-point.

o) SCADA systemer. 2,5 ECTS-point.

p) Bygnings- og installationstegninger i Autocad. 2,5 ECTS-point.

q) Innovation. 2,5 ECTS-point.

r) Organisation og ledelse. 2,5 ECTS-point.

I bilag ses eksempel på et valgfri uddannelseselement. Øvrige beskrivelser af indhold i valgfrie uddannelseselementer udleveres i forbindelse med valg her af.

Page 25: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

25

13. Regler for praktikkens gennemførelse. Der indgås en skriftelig aftale mellem virksomheden, institutionen og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og fastsætter mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede installatør må forventes at møde i sit første job. Under praktikken er den studerende tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Det er den studerendes eget ansvar, at finde en praktikplads. Praktikperioden skal være godkendt for at færdiggører uddannelsen som Installtør-EL (AK). Praktikenperioden udgør 15 ECTS-point og gennemføres på 10 effektive arbejdsuger. Yderligere oplysninger om praktik og praktikaftale udleveres i forbindelse med opstart af praktikperioden. 13.1 Løn. Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende. 13.2 Evaluering. Den studerende skal udarbejde et skrifteligt produkt over praktikopholdet, som skal forvises til kontaktpersonen i virksomheden, og er eksaminationsgrundlaget for praktikprøven. Prøven er en intern prøve, der fortages af praktikvejlederen fra uddannelses institutionen i samråd med virksomhedens kontaktperson og der gives karakteren Bestået/ikke bestået. 13.3 Forsikring. Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte.

14. Kvalitetssikring Kvalitetsbekendtgørelsen er gældende for UCN. Et værktøj til udvikling og sikring af uddannelsen er UCN’s evalueringspraksis. Herunder skal UCN sikre, at interessenter inddrages. Studerende. Igennem De Studerendes Råd har de studerende indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på UCN. Den enkelte studerende kan have indflydelse på uddannelsen gennem spørgeskemaer, høringer mv. Aftagere. Det lokale uddannelsesudvalg som skal have indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på UCN. Det lokale uddannelsesudvalg høres ved indførelse af studieordningen. Censorer høres ved indberetninger og lignende i relation til studieordningen.

Page 26: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

26

Vigtige kvalitetsparametre:

- Efterspørgsel efter uddannelsen og de uddannede. - UCN’s faciliteter. - Undervisere- og ledelseskvalifikationer. - Tilbud om studie- og erhvervsvejledning. - UCN’s erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser.

UCN’s selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse:

- Undervisningsmetoder og –indhold. - Behovsudviklingen i erhvervslivet. - Ajourføring af lærernes kvalifikationer. - At indberetninger og eksterne evalueringer inddrages.

UCN skal ud fra selvevalueringen udarbejde en opfølgningsplan som skal dokumentere ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål.

15. Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget vil blive sammensat af personer/brancheorganisationer med særlig interesse for uddannelsen. De studerende vil også have en repræsentant i dette udvalg.

16. Øvrige forhold 16.1 Adgangskrav , tilmelding, optagelse, orlov For at blive optaget på installatør - El uddannelsen skal man have en El-faglig baggrund. 16.2 Optagelse Alle studerende optages og indskrives på studiet i Aalborg på University College Nordjylland, Teknologi & Business. Alle studerende som opfylder adgangskravene optages på studiet. Tvivlsspørgsmål omkring optagelsesberettigelse afgøres af UCN efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Studievejlederen behandler alle spørgsmål omkring optagelse og vil normalt sørge for afklaring af eventuelle spørgsmål om optagelsen, ved en samtale med ansøgeren. 16.3 Orlov Det er muligt at tage orlov fra studiet. Dog skal man være opmærksom på at forløbet til installatør - El skal være afsluttet inden for 4 år fra studiestart.

Page 27: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

27

17. Angivelse af prøver, der i øvrigt indgår i uddannelsen.

Eksamen består af prøver og bedømmelse Formålet med eksamen er at bedømme om den studerendes kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelsesbekendtgørelsen. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/bestået. Ved 4 semesters afsluttende projekt uploades projektet til den fælles vidensdatabase PURE UC-Viden, udover den almindelige digitale aflevering. Øvrige prøver på uddannelsen. De obligatoriske prøver er fastsat i den generelle del af studieordningen. Øvrige evalueringer og interne prøver og dertilhørende prøveformer er fastsat i semesterplanen. 17.1 Prøveformer ved eksamen På uddannelsen indgår der følgende prøveformer: Valgdel Evaluering og prøveform findes i beskrivelsen for det pågældende valgfrie uddannelseselement. Projekt/projektforsvar Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af UCN er særligt tilrettelagt inden for et eller flere emneområder, og som af UCN på forhånd er særligt udpeget for den studerende som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Projektforløbet tilrettelægges i samarbejde med UCN og kan gennemføres uden for UCN efter aftale med en virksomhed. UCN eller virksomheden stiller vejleder til rådighed for de studerende. Projekter dokumenteres som skriftlige afleverede rapporter. Rapporter kan indeholde dokumentation af praktiske opstillinger. Praktiske opstillinger kan være en del af projektet. Individuel prøve/gruppearbejde Prøven er individuel. Krav til individualisering ved gruppearbejde: I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens delelementer, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Elementerne deles ligeligt mellem gruppens studerende. Individualisering kan ske via ansvarsliste. 17.2 Bedømmelser m.v. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver én karakter. Karakteren for prøven er et gennemsnit af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der anvendes bedømmelsen ”Bestået/ikke bestået” eller ”Godkendt/ikke godkendt” og der er uenighed om bedømmelsen, er censors bedømmelse afgørende.

Page 28: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

28

Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven

1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder

2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk

3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis

4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3.

Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve

En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve

uretmæssigt skaffer sig hjælp eller

giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller

benytter ikke tilladte hjælpemidler

og en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd

kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til uddannelsen.

Page 29: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

29

Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder.

Page 30: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

30

Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens § 50. 17.3 Afmeldning af eksamen og prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens § 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens § 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. 17.4 Regler for beståelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

Page 31: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

31

Uddannelses- og eksamensbevis kan udstedes når alle beskrevne prøver, interne og eksterne, på uddannelsesforløbet er bestået. 17.5 Regler for omgængere En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse. UCN kan dog tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Tredje (og evt. fjerde) gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. 17.6 Klage over prøver Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt. Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over:

1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav

2. prøveforløbet 3. bedømmelsen

Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen.

Page 32: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

32

Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) – dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen

Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på

1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller

Page 33: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

33

3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder – ved sommereksamen 3 måneder – efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. Klage over retlige forhold Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse kan indbringes for University College Nordjylland inden for en frist af 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen (fx inhabilitet, høring, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

18. Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen (udlandet) den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet. Praktikopholdet

19. Krav til skriftlige opgaver og projekter (valgfri), der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer. Sikkerhedsstyrelsens regler for deltagelse i autorisationsgivende prøver. Øvrige valgfrie uddannelseselementer evalueres internt.

Page 34: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

34

20. Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer. Arbejdsformer på studiet Undervisningen og projektarbejdet foregår normalt i 8 timer dagligt, men de åbne laboratorier og undervisningsfaciliteter giver den studerende mulighed for selv at tilrettelægge en del af sin dagligdag. Den studerende vil opleve en tæt kontakt til undervisere ofte i form af undervisning i mindre hold, grupper og individuelle vejledninger. Der kan forekomme forelæsninger, hvor mange studerende er samlet på en gang. Undervisningen bygger på flere forskellige indlæringsformer f.eks. e-læring, klasseundervisning, individuelle opgaver, kursusarbejder, projektarbejder samt vejledning individuel og i gruppe. Der er dele af pensum, hvor undervisningen gennemføres som e-læringsundervisning, den studerende er forpligtet til at indgå en registrering i forbindelse med e-læringsundervisning. Løbende vil der blive lavet tværfaglige arrangementer for at styrke helheden i og mellem elementerne. Dette giver perspektiv og helhedsfornemmelse allerede fra starten af studiet, og det er med til at skabe en afvekslende og spændende dagligdag. Tværfaglige arrangementer kan f.eks. være studierejser, seminarer, foredrag, udstillinger og messer. Derudover er vi altid åbne for inspiration fra erhvervslivet og universiteter. Erhvervskontakt På installatøruddannelsen vil der være en løbende kontakt til det lokale erhvervsliv. Kontakter, som vil være med til at give et praktisk element i uddannelsen. Erhvervskontakter undervejs i studiet kan både være i form af foredragsholdere, virksomhedsbesøg samt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af projektdokumentation. Derudover er der praktikophold i en virksomhed. I uddannelsesforløbet tilstræbes der at anvende projektvejledere og censorer fra erhvervslivet. Dette er med til at øge erhvervslivets kendskab til, viden om og accept af uddannelsen. Undervisningsorienteret organisation På UCN har vi ikke som f.eks. på universiteterne forskningsforpligtigelser. Vi lægger mere vægt på et godt undervisningsmiljø end på et forskningsmiljø. Underviserne har flere års erfaring fra erhvervslivet, inden de startede som undervisere på uddannelsen. Det vil sige, at uddannelsens undervisere har et godt indblik i erhvervslivets forhold samtidig med, at de holder sig ajour med den nyeste udvikling og forskning indenfor fagområderne. Løbende evalueringer af undervisningen og personlige samtaler mellem studerende og undervisere sikrer såvel en høj indlæring som de studerendes indflydelse på, hvordan der undervises. Underviserne har frihed til at vælge den undervisningsform, der passer dem og deres studerende bedst. Fleksibilitet er nøgleordet i undervisningen.

Page 35: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

35

Studietur På installatøruddannelsen i Aalborg er der tradition for at gennemføre en studietur som tilrettelægges af de studerende i samarbejde med underviserne, både hvad angår indhold og omfang.

21. Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet. For at give hver enkelt studerende mulighed for – uanset optagelsesbaggrund – at kunne følge med i studiets videre forløb, lægges der i starten af 1. semester, vægt på at bringe de studerende frem til et fælles forståelsesniveau. Dette opnås gennem at differentiere målene for semesterets projekter.

22. Regler om merit, (institutionsdel) herunder angivelse af eventuelle indgåede meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel. Der er for tiden ingen aftaler om merit.

23. Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet. For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås og dertil hørende undervisningsformer kan fungere, er der til visse studieelementer deltagelsespligt, i form af fx

aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter og

mødepligt i form af fysisk tilstedeværelse

Deltagelses- herunder mødepligten kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af studieordningen og/eller semesterplanen for den enkelte prøve. Ligesom det vil fremgå, om det er forudsætningskrav til prøven. Ikke rettidig og korrekt overholdelse af formelle krav fx:

afleveringsfrist

afleveringsform

ikke opfyldelse af formkrav til fx en skriftlig opgave

ikke opfyldt mødepligten

vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et prøveforsøg. Ikke overholdelse af indholdskrav: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil, jf. institutionens krav til skriftlige opgaver, vil den blive afvist, med henvisning til, at deltagelsespligten og dermed det indholdsmæssige forudsætningskrav ikke er opfyldt. vil, hvis aktiviteterne er forudsætningskrav til prøven ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et prøveforsøg.

Page 36: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

36

En afvisning af opgaven samt ikke overholdelse af formelle krav vil tillige blive noteret som en ikke opfyldelse af studieaktivitet, set i relation til modtagelse af SU. Se reglerne herom. Uddannelsen kan gribe ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en studerende ikke overholder sin deltagelsespligt. Forudsætninger (opfyldelse af deltagelsespligt) for at gå til prøven For at gå til prøven skal indholdet af den skriftlige opgave være redeligt. Opgaven skal opfylde formkrav samt være korrekt og rettidig afleveret. Aflevering Den skriftlige opgave afleveres som det fremgår af institutionens bestemmelser herom. Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive. [Regelsættet fastsættes af alle udbydere af samme uddannelser og skal fremgå af uddannelsens studieordning.] Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Studieaktivitet er defineres således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder

1. har deltaget i mindst 2 forskellige prøver 2. har bestået mindst 1 prøve 3. har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som en del af

uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernundervisning, mv. som det fremgår af studieordningen

4. har afleveret, som det fremgår af studieordningen, de opgaver, rapporter, (lærings)portfolier mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til

5. er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen Ikke opfyldelse ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til lederen af uddannelsen. Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, udskrives vedkommende.

Page 37: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

37

Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af lederen af uddannelsen. Den studerende kan klage til lederen over lederen af uddannelsen over den trufne afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Hvis lederen fastholder afgørelsen, kan den studerende klage til Ministeriet for inden for 2 uger efter modtagelse af afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal have deltaget i inden udgangen af 2. semester og bestået inden udgangen af 4. semester, og hvor der i bekendtgørelsen for denne uddannelse er fastsat tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne ovenfor. Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

24. Ikrafttrædelse og overgangsordning Denne studieordning træder i kraft den 1.2.2013 og har virkning for studerende, som påbegynder uddannelsen den 1.2.2013.

25. Lovgrundlag for uddannelsen Uddannelsen reguleres af følgende love og regler: Loven: Lov nr. 207 af 31.marts 2008. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Hovedbekendtgørelsen: BEK nr. 636 af 29. juni 2009. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 882 af 08/08/2011 Uddannelsesbekendtgørelsen: BEK nr. 791 af 20. august 2009. Bekendtgørelsen om erhvervsakademiuddannelse inden for energiinstallation (installatør AK) Eksamensbekendtgørelsen: BEK nr. 863 af 16. august 2012. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Karakterbekendtgørelsen: BEK nr. 262 af 20. marts 2007. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Adgangsbekendtgørelsen: BEK nr. 1212 af 17. december 2012. Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Åben uddannelse (ÅU-loven): LBK nr. 952 af 2. oktober 2009. Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Kvalitetsbekendtgørelsen: BEK nr. 1146 af 1. oktober 2010. Bekendtgørelse om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse Akkrediteringsbekendtgørelsen: BEK nr. 684 af 27. juni 2008. Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Sikkerhedsstyrelsen: Retningslinier for den kompetencegivende praktiske og mundtlige prøve i fejlfinding og indregulering af gasfyrede anlæg < 135 kW dateret januar 2005 Rev. 2 Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen www.retsinfo.dk

Page 38: Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK · studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

38

26. Bilag - eksempel på et valgfri uddannelseselement.

a) Autorisation stærkstrøm 5 ECTS-point i 2. studieår

Indhold: Teoretisk og praktisk forberedelse til gennemførelse af autorisationsprøve, der stilles af autorisationsgivende myndighed. Viden Den studerende har viden om 1) myndighedsbestemmelser og bekendtgørelser for stærkstrømsinstallationer 2) de teoretiske forhold der er gældende i elektrotekniske kredsløb Færdigheder Den studerende kan 1) anvende og betjene måleinstrumenter der anvendes i stærkstrømstekniske installationer Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere og tilrettelægge udførelsen af stærkstrømstekniske installationer 2) kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love og regler vedrørende stærkstrømstekniske installationer og deres idriftsættelse

Evaluering Efter sikkerhedsstyrelsens gældende regler.