Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse · Copenhagen Business School og Københavns Universitet – 2012 6 - Eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve. -Regler

Copenhagen Business School og Københavns Universitet – 2012

1

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse

Copenhagen Business School og Københavns universitet1

2012

I henhold til § 13 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2009 om masteruddannelser ved universite-

terne (masterbekendtgørelsen); § 27, stk. 1-2, i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og

censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15.

marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørel-

sen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra Studienævnet for Master i Offentlig Ledelse samt fra en

arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Copenhagen Business School og Københavns Universitet

godkendt følgende studieordning for Master i Offentlig Ledelse.

Kapitel 1: Generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 2: Generelle eksamensbestemmelser

Kapitel 3: Generelle undervisningsbestemmelser

Kapitel 4: Klager

Kapitel 5: Studiespecifikke bestemmelser

Kapitel 6: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Appendiks: Læringsmål og eksamensbestemmelser

Kapitel 1

Generelle uddannelsesbestemmelser

Varighed

§ 1. Uddannelsen er en 2-6 årig deltidsuddannelse normeret til ét studenterårsværk: 60 ECTS point. Uddan-

nelsen tilrettelægges, så den kan følges af personer med fuldtidsbeskæftigelse.

Stk. 2. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen

af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejds-

belastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Ar-

bejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbej-

der, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforbere-

delse og -deltagelse.

Stk. 3. Uddannelsen er tilrettelagt fleksibelt, således at det er muligt at:

1 Uddannelsen udbydes efter nærværende studieordning af Aalborg Universitet efter samarbejdsaftalen

herom.


2

Udstrække forløbet til maksimalt 6 år, således at masterprojektet skal være indleveret inden 6 år

regnet fra påbegyndelsen af det første modul i uddannelsen. Der betales pr. påbegyndt modul.

Vælge mellem en række forskellige faglige moduler (hhv. obligatoriske ledelsesfaglige og valgfrie

moduler), der kan tages i den rækkefølge, det måtte ønskes, dog således at mindst halvdelen af den

samlede uddannelse (30 ECTS) skal ligge inden for uddannelsens kerneområde.

Uddannelsens betegnelse

§ 2. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig Master i offentlig ledelse. Uddannel-

sens engelske betegnelse er Master of Public Governance, forkortet MPG.

Kapitel 2

Generelle eksamensbestemmelser

Eksamenstilmelding og tidsfrister

§ 3. Er den studerende tilmeldt et modul, hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende

automatisk tilmeldt den/disse prøver for så vidt angår de ordinære prøver. Rettidig afmelding skal ske se-

nest 1 måned før prøvens påbegyndelse.

Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt og tæller derfor som et ek-

samensforsøg, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 3. Studienævnet kan dispensere fra stk. 1-2, herunder for den fastsatte frist, hvis der foreligger usæd-

vanlige omstændigheder.

Bedømmelse

§ 4. Prøverne er enten interne eller eksterne:

Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet

blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede

uddannelser.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Ministeriet for

Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (ekstern censor).

Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller ekster-

ne, jf. § 40.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.


3

Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver, jf. § 5, foretages af underviseren/underviserne

ved den pågældende undervisning. Ved bedømmelsen af de obligatoriske godkendelsesopgaver anvendes

bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".

Stk. 5. Uddannelsen hører under censorkorpset for Statskundskab.

Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv under-visningsdeltagelse

§ 5. Ud over de i § 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte

moduler stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser

til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den stude-

rende kan deltage i den afsluttende prøve i modulet, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopga-

ver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes

antal, form og øvrige vilkår fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte moduler.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere

opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i modulet, har mulighed for at få udleve-

ret op til to ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opga-

ver, med mindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.

Stk. 3. Ud over de i § 40 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkel-

te moduler stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en

forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale om

afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestem-

melser fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte kurser, jf. også § 8, stk. 3.

Prøveformer

§ 6. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, her-

under om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af § 40.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af

de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det

sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en

mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan må-

de, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestem-

melser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:

1) maksimalt antal studerende i en gruppe


4

2) den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3

3) kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.

Stk. 6. Ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, har en studerende

mulighed for i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, medmindre andet fremgår af eksamens-

bestemmelserne for den pågældende prøve. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en

mundtlig del, erlægges begge dele som individuel prøve.

Stk. 7. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer:

1) at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,

2) at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelses-grundlaget,

3) at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Krav til beståede eksamener og prøver

§ 7. Kravene til at bestå prøverne fremgår af § 41.

Stk. 2. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i skemaet i

§ 40 angivne vægte.

Stk. 3. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på 02 eller

derover og prøver der er bedømt ”Bestået”) samt prøver, der indgår i beståede deleksaminer, ikke tages

om.

Stk. 4. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt

delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk. 5. Prøver, der er bedømt med karakteren -3 eller 00, kan ikke tages om, når den samlede uddannelse er

bestået.

Stk. 6. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter

gældende, jf. dog § 35, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.

§ 8. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis

der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmå-

let om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflæg-

ge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af

en prøve.

Undervisnings- og eksamenssprog


5

§ 9. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumente-

re den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet

for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske,

norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.

Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan

endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 4. Har undervisningen i et modul været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbe-

skrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumen-

tere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på

et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i

dansk eller i et bestemt andet sprog.

Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afhol-

delse.

Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver

som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og

som skal underkastes bedømmelse.

Hjælpemidler

§ 10. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmel-

serne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpe-

midler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjæl-

pemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske

hjælpemidler.

Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS’ PC’er, gælder bestemmelserne i

Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpe-

midler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig

af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den ende-

lige eksamensdato.

Eksamensregler

§ 11. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de be-

stemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prø-

ve er omfattet af. Dette gælder navnlig:


6

- Eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve.

- Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. § 10, stk. 3.

- Regler for akademisk redelighed, jf. § 4 i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, her-

under disciplinære foranstaltninger.

Stk. 2. Det er ikke tilladt de studerende, at foretage lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve eller un-

der voteringen.

Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarel-

sen højst må bestå af. Følgende bestemmelser gælder desuden:

1) Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår

desuden ikke i bedømmelsen.

2) Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Skrifttypen

skal være på minimum 11 pitch.

3) Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at

overskride det fastsatte maksimale sidetal.

4) Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum) pr. side.

Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i

CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.

Stk. 5. Overtrædelse af de i stk. 3 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af § 6, stk. 4, kan medføre

en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. § 22, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen

afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Særlige prøvevilkår

§ 12. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på

at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende

med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes

nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at

der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges

vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende,

der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få di-

spensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studie-

sekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation.

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 13. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk

repræsentation eller andre steder i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder

for sådanne prøver, henvises til CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.


7

Sygeprøve og omprøve

§ 14. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har

kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom lige-

stilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære for-

hold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen,

der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær

prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en

omprøve.

Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksa-

mensterminen senest i august måned.

Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve, herunder krav til dokumentation m.v., henvises i øvrigt til CBS’ regler for

deltagelse i sygeprøve.

§ 15. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller

bedømmelsen 'Ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prø-

ve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve.

Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksa-

mensterminen senest i august måned.

Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve.

§ 16. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære

prøve medmindre:

a) der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestem-

melser vedrørende syge- og omprøve, eller

b) der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at

denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.

Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve

§ 17. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørel-

sens § 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbe-

kendtgørelsens § 34 eller § 39 (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den

ordinære prøve.


8

Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som

gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afhol-

des efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven.

Meddelelse af bedømmelsen

§ 18. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmel-

sen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger ind-

går juli måned ikke.

Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være offentliggjort

senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder

indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt

underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver offentlig-

gjort.

Eksamensbevis

§ 19. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i

eksamensbekendtgørelsens § 29. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder

efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli må-

ned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumenta-

tion for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Kapitel 3

Generelle undervisningsbestemmelser

§ 20. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og underviser-

ne. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Merit

§ 21. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende ud-

dannelseselementer omfattet af denne studieordning.

§ 22. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk

uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studie-

ordning.


9

Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en dansk

eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet

af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende be-

stås (forhåndsmerit).

Stk. 3. Et masterprojekt fra en afsluttet masteruddannelse kan ikke meritoverføres til en ny masteruddan-

nelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i

den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af

hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og

det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal

ECTS-point.

§ 23. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den

uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannel-

seselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen,

overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre

tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende

prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.

§ 24. Ansøgning om meritoverførsel (inkl. forhåndsmerit) indsendes til studiesekretariatet, stilet til studie-

nævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation.

Regler for selvstuderende

§ 25. Det er ikke muligt at være tilmeldt uddannelsen som selvstuderende.

Studieordning

§ 26. Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’

hjemmeside, i den studieadministrative regelsamling: http://sar.cbs.dk/.

Dispensation fra studieordningen

§ 27. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de be-

stemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbrin-

ges for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Kapitel 4

Klager

http://sar.cbs.dk/


10

Klager over prøver m.v.

§ 28. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere

regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til kapitel 7 i eksamens-

bekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet (e-Campus).

Klager over afgørelser vedrørende merit

§ 29. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan

erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske

eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan ind-

bringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 102 af 26. februar 2008 om ankenævn

for afgørelser om merit.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen

stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til

Legal Services, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til [email protected]. CBS

har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til

Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af

1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser

træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 30. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikatio-

ner kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering

af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen

stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal Ser-

vices, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til [email protected]. CBS har mu-

lighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifi-

kationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kom-

mentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige

administrative afgørelse.

Klager over andre afgørelser

§ 31. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives

til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågæl-

dende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Universiteter og Inter-

nationalisering, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den be-

grundede klage sendes til Legal Services, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes frem-

sendes til [email protected]. CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren

mailto:[email protected]




11

lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommenta-

rer medsendes til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studie-

nævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

Klager over undervisning m.v.

§ 32. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen

kan indbringes for studienævnet.

Kapitel 5

Studiespecifikke bestemmelser

Adgangskrav

§ 33. Adgangen til Master i Offentlig Ledelse er betinget af, at ansøgeren:

1. Har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse (f.eks. inden for statskund-

skab, jura eller økonomi) eller professionsbacheloruddannelse/mellemlang videregående ud-

dannelse (f.eks. inden for pædagogik, undervisning, sygepleje eller socialrådgivning) eller en di-

plomuddannelse i ledelse gennemført som et reguleret forløb.

2. Har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, herunder erfaring med ledelsesmæssige opgaver.

Der lægges vægt på, at ansøgerens erhvervserfaring som helhed er relevant for uddannelsen.

3. Har sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau. Studienævnet kan

fastsætte nærmere regler for dokumentation af engelskkundskaber.

Stk. 2. Adgangen kan gøres betinget af aflæggelse af supplerende prøver.

Stk. 3. I tilfælde af større antal kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen prioriteres ansø-

gere ud fra kriteriet tidspunkt for ansøgning i forhold til ansøgningsfristen, idet tidligste ansøgninger priori-

teres højest.

Stk. 4. Der kan i særlige tilfælde ved individuel dispensation fra studielederen gives adgang til uddannelsen

for ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne i stk.1-3, men som skønnes at have de nødvendige

forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Dog kan der ikke gives dispensation fra kravet om to års

relevant erhvervserfaring.

Stk. 5. Ansøgningsfrist til uddannelsen fremgår af uddannelsens hjemmeside og informationsmaterialet.

Der kan forekomme flere optagelsesrunder til hvert hold. Formål og kompetenceprofil

§ 34. Uddannelsen Fleksibel Master i Offentlig Ledelse ved Copenhagen Business School (CBS) og Køben-

havns Universitet (KU) har til formål at kvalificere og udvikle den offentlige leders evne til at udføre profes-

sionel ledelse i en politisk styret, offentlig sammenhæng med henblik på at styrke lederens kompetence til

at reflektere over og videreudvikle egen ledelsespraksis.


12

Stk. 2. Uddannelsen er en internationalt anerkendt videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab

og ledelse for personer, der som ledere med et betydeligt fagligt og personalemæssigt ansvar er ansat i

staten, regioner, kommuner, hel- og halvoffentlige selskaber og virksomheder eller private organisationer

(virksomheder, foreninger m.m.), der udfører opgaver for det offentlige, samt ledere, der på anden måde

har markante relationer til den offentlige sektor.

Stk. 3. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at bruge en bred vifte af metoder, teorier og per-

spektiver, der bidrager til indsigt og udsyn om de faktiske vilkår og muligheder for professionel ledelse i en

politisk og offentlig kontekst. I forbindelse hermed skal den studerende kunne:

Tænke og handle strategisk, aflæse institutionelle kontekster nationalt og internationalt, diagnosti-

cere udfordringer og dilemmaer og forstå hvorledes offentlige organisationer og policy-felter fun-

gerer og kan ændres.

Omforme visioner, strategier og politiske mål til praktiske mål og succeskriterier, gennemsætte og

følge op på handlinger og initiativer.

Skabe og formidle visioner, mål og forskellige diagnoser af relevante kontekster, deres aktører, ud-

fordringer og løsninger samt kunne påvirke, formidle og involvere via dialog og feedback.

Skabe og udvikle tillidsrelationer til medarbejdere, netværk, virksomheder, borgere, brugere, inter-

nationale samarbejdspartnere, samt kunne facilitere samarbejde, allokere opgaver, motivere og

udvikle medarbejdere m.v.

Tænke og handle normativt, bedømme problemer, situationer og politikker ud fra en værdimæssig

og en etisk synsvinkel, udvise professionel og personlig integritet i skiftende kontekster.

Stk. 4. For at imødekomme denne overordnede kompetenceprofil skal uddannelsen facilitere opfyldelsen af

følgende kompetencemål for studerende, der gennemfører et fuldt uddannelsesforløb:

Kontekstuel viden: viden om værdier og vilkår for ledelse i og af offentlige organisationer og politik-

felter.

Teoretisk/analytisk kompetence: teoriforståelse og anvendelse, evne til systematisk iagttagelse og

dokumentation.

Refleksiv kompetence: evne til at reflektere over egne iagttagelses- og handlemuligheder, egne le-

delsesvilkår og egen ledelsespraksis.

Praktisk ledelseskompetence: evne til at identificere udviklingsbehov og handlemuligheder, om-

sætte visioner og strategier til handling, herunder at balancere krav om effektivitet og kvalitet,

gennemføre forandringer i praksis og sikre målrettet drift.

Personlig udviklingskompetence: øget bevidsthed om egne kompetencer, præferencer, værdier og

handlemåder og om de kontekster og relationer man indgår i.

Stk. 5. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen, jf. § 29, stk. 2, nr.

11, i eksamensbekendtgørelsen. Den er tilgængelig på studiets hjemmeside

http://www.cbs.dk/Videreuddannelse/Masteruddannelser/MBA-Uddannelser/Master-of-Public-

Governance

http://www.cbs.dk/Videreuddannelse/Masteruddannelser/MBA-Uddannelser/Master-of-Public-Governance

http://www.cbs.dk/Videreuddannelse/Masteruddannelser/MBA-Uddannelser/Master-of-Public-Governance


13

Uddannelsens moduler og indhold

§ 35. Ledelsesfagligt grundforløb har til formål at introducere til lederskabets forskellige aspekter (herunder

det personlige lederskab, ledelse af andre og ledelse med andre) og særligt den offentlige leders udfordrin-

ger i en politisk styret kontekst. I forløbet udprøves de studerende, og der laves en personlig udviklingsplan

samt dannes udviklingsgrupper.

Stk. 2. Personligt udviklingsforløb har til formål at omsætte ny faglig indsigt fra obligatoriske ledelsesfaglige

moduler og valgfrie moduler til personlig udvikling og øgede handlemuligheder i de studerendes konkrete

ledelsesvirkelighed. Så vidt muligt fungerer de studerende i de udviklingsgrupper, der blev dannet i ledel-

sesfagligt grundforløb.

Stk. 3. De obligatoriske ledelsesfaglige moduler har til formål at bibringe de studerende viden, færdigheder

og kompetencer vedrørende centrale ledelsesopgaver i en politisk og offentlig kontekst og på forskellig

måde give uddybninger af de elementer, der er taget op i ledelsesfagligt grundforløb. De studerende skal

vælge mellem seks obligatoriske ledelsesfaglige moduler, som spænder over emnerne: strategisk ledelse,

offentlig styring, forandringsledelse, kommunikation, personaleledelse og det personlige lederskab set i

nationale og internationale belysninger. Den disciplinære tilgang i de obligatoriske ledelsesfaglige moduler

spænder over bl.a. politologi, økonomi, organisationsteori, psykologi og filosofi. Den studerende skal i løbet

af uddannelsen vælge fire af de seks obligatoriske ledelsesfaglige moduler.

Stk. 4. Uddannelsen har en international dimension, så bl.a. europæiske og globale udfordringers betydning

for offentlig ledelse behandles. Et internationalt perspektiv kan bl.a. indgå som udlandsophold, sommer-

skole, internationale undervisere, samt i moduler, der kan tilrettelægges af- eller i samarbejde med interna-

tionale samarbejdspartnere. Et internationalt perspektiv kan forventes i de fleste moduler, herunder sær-

ligt i de obligatoriske ledelsesfaglige moduler og i udvalgte valgfrie moduler.

Masterprojekt

§ 36. Masterprojektet har til formål at træne de studerende i at beskrive, analysere, bearbejde og afrappor-

tere en eller flere komplekse problemstillinger på et højt fagligt niveau. Herunder skal de studerende kunne

reflektere over problemstillingens relation til egen rolle som leder og/eller til egen organisation. Masterpro-

jektet skrives individuelt eller i grupper af to personer og faciliteres af metodeworkshops og projektvejled-

ning.

Valgfag

§ 37. De valgfrie moduler har til formål at give de studerende mulighed for uddybninger af de obligatoriske

ledelsesfaglige moduler og for selvstændige specialiseringer.

Uddannelsens struktur

§ 38. De enkelte modulers ECTS-omfang fremgår af nedenstående oversigt.

Modul ECTS


14

Ledelsesfagligt grundforløb 5

Personligt udviklingsforløb 5

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler 5 pr. modul, i alt

20 ECTS

Valgfrie moduler 3-6 pr. modul, i

alt 18 ECTS

Masterprojekt 12

I alt 60

Stk. 2. Den studerende skal deltage i obligatoriske ledelsesfaglige moduler i et omfang af mindst 20 ECTS.

Den studerende skal ud fra interesser og uddannelsesbehov vælge fire obligatoriske ledelsesfaglige modu-

ler ud blandt seks mulige, såfremt uddannelsens eget udbud heraf følges. Ledelsesfagligt grundforløb, per-

sonligt udviklingsforløb og de obligatoriske ledelsesfaglige moduler udgør uddannelsens obligatoriske mo-

duler på samlet 30 ECTS. Den varierende ECTS-angivelse for valgfrie moduler skal muliggøre en enkel hånd-

tering af meritering af uddannelsesforløb bestået på andre tilsvarende uddannelser, jf. meritbestemmel-

serne i §§ 22-25.

Stk. 3. Der er følgende bindinger på den studerendes valg af rækkefølge og sammensætning af moduler:

1) Maksimalt 18 ECTS på obligatoriske ledelsesfaglige moduler og/eller valgfrie moduler kan afvikles

inden påbegyndelsen af ledelsesfagligt grundforløb.

2) Ledelsesfagligt grundforløb skal være afsluttet inden påbegyndelse af personligt udviklingsforløb.

Den fulde uddannelse afsluttes med masterprojektet.

Øvrige studiespecifikke bestemmelser

Undervisningsformer

§ 39. Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt for den studerende at vælge mellem forskellige forløb ud

fra egne faglige præferencer og ønsker om udvikling af det personlige lederskab. Undervisningen udføres

som en vekselvirkning mellem holdbaseret undervisning i fagområder og gruppebaseret ledelsesudvikling

med fokus på den enkelte studerendes kompetencebehov.

Prøver

§ 40. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. Læringsmål og eksamensbestemmelser for den enkelte

prøve er angivet i Appendiks.


15

o Individuel mundtlig prøve med oplæg i ledelsesfagligt grundforløb (bestået/ikke bestået – intern

censur).

o Individuel mundtlig prøve med oplæg i personligt udviklingsforløb (bestået/ikke bestået – intern

censur).

o Individuel mundtlig prøve med oplæg (selvvalgt synopsis/opgave fx med baggrund i case) i hvert

obligatorisk ledelsesfagligt modul (7-trins-skala – ekstern censur). Antal prøver kan variere i for-

hold til antal ECTS-points på de moduler, som den studerende vælger.

o Individuel mundtlig prøve med oplæg (selvvalgt essay/synopsis/præsentation fx med baggrund i

case) i hvert valgfrit modul (7-trins-skala - intern censur). Antal prøver kan variere i forhold til an-

tal ECTS-points på de valgfrie moduler, som den studerende vælger.

o Masterprojekt med individuelt mundtligt forsvar (7-trins-skala – ekstern censur). Der udarbejdes

resumé af projektet på et fremmedsprog.

Prøvens navn Prøveform Karakterskala Bedømmer(e) ECTS Vægt

Ledelsesfagligt

grundforløb

Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

bestået/ikke bestået Eksaminator og bi-

eksaminator

5 8

Personligt

udviklingsforløb

Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

bestået/ikke bestået Eksaminator og bi-

eksaminator

5 8

Obligatoriske

ledelsesfaglige

moduler

Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

7-trins-skala Eksaminator og eks-

tern censor

5 8

Valgfrie

moduler

Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

7-trins-skala Eksaminator og bi-

eksaminator

3-6 5-10

Masterprojekt Mundtlig prøve med

skriftligt forlæg

7-trins-skala Eksaminator og eks-

tern censor

12 20

I alt 60

Forudsætninger for indstilling til prøver og/eller obligatoriske godkendelsesopgaver


16

§ 40A. I følgende moduler er der obligatoriske godkendelsesopgaver, jf. § 5, stk. 1. Øvrige bestemmelser er

angivet i den enkelte modulbeskrivelse på CBSLearn.

Modul Forudsætning/Antal opgaver

Ledelsesfagligt grundforløb 4 hjemmeopgaver der skal afleveres i løbet af semestret.

Krav til beståede eksamener og prøver

§ 41. Hver prøve skal bestås for sig. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 02 eller derover eller

bedømmelsen ’Bestået’. Beståede prøver, herunder beståede delprøver, kan ikke tages om.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 42. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september

2012 eller senere, og for studerende, der i medfør af § 43 overføres til nærværende studieordning.

Stk. 2. Den hidtidige studieordning ophæves pr. 1. september 2012.

§ 43. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter den hidtil gældende studieordning eller som i med-før af overgangsbestemmelserne deri er overført til den studieordning, overføres til nærværende studie-ordning, således at uddannelsen færdiggøres efter 2012-studieordningen.

Appendiks

Læringsmål og eksamensbestemmelser

Ledelsesfagligt grundforløb (5 ECTS)

Målbeskrivelse

Formålet med Ledelsesfagligt grundforløb er:

1. at give den studerende en grundlæggende introduktion til ledelsesprofessionen generelt, samt til

ledelse i en offentlig politisk kontekst specifikt.


17

2. at forberede den studerende på hele masteruddannelsesforløbet, herunder udarbejdelsen af en

kvalificeret individuel udviklings- og studieplan.

Kriterier for målopfyldelse

Den studerende vurderes på evnen til at identificere, reflektere over og diagnosticere egen præstation og

udviklingstiltag, som kan være relevante at iværksætte for at øge kompetencen.

Eksamensbestemmelser

Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af et individuelt uarbejdet skriftligt produkt på max. 7

sider. Syge-/omprøven er den samme som den ordinære prøve.

Eksaminationsgrundlaget er, at den studerende har deltaget i undervisningsgange, øvelser og lavet hjem-

meopgaver, og den studerende på den baggrund afleverer en individuel udviklings- og studieplan bilagt

hjemmeopgaver. Forløbet afsluttes med en individuel mundtlig prøve (bestået/ikke bestået) med deltagel-

se af en bi-eksaminator. Der er afsat 20 minutter inklusiv votering til den mundtlige del af prøven. Bedøm-

melsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation.

Der gælder derudover den særlige prøvebestemmelse, at der ved fravær ud over en undervisningsgang

afleveres yderligere en individuel skriftlig opgave på 10-15 sider. Opgavens emne skal aftales med undervi-

ser inden påbegyndelse. Opgaven bedømmes som ”godkendt/ikke godkendt” af underviser.

Personligt udviklingsforløb (5 ECTS)

Målbeskrivelse

Personligt udviklingsforløb har fokus på den enkelte studerendes personlige lederskab og forholder sig til,

hvordan lederen kan fungere under de konkrete ledelsesvilkår og værdier, som den offentlige og politiske

kontekst udgør. Undervejs i forløbet inddrages relevant viden og perspektiver fra obligatoriske ledelsesfag-

lige moduler og valgfrie moduler i den studerendes individuelle lederudvikling. Formålet med modulet er at

skabe mulighed for, at den studerende kan gennemføre og dokumentere et personligt udviklingsforløb, der

omsætter ny faglig indsigt til personlig udvikling og øgede handlemuligheder i den studerendes konkrete

ledelsesvirkelighed.

Den studerende arbejder i obligatoriske udviklingsgrupper og på grundlag af den uddannelses- og udvik-

lingsplan, der er udarbejdet på Ledelsesfagligt grundforløb. Gennem forskellige øvelser og gensidig supervi-

sion arbejdes der med det personlige lederskab og med konkrete udviklingsprojekter og handling i egen

organisation. På modulet evalueres den enkelte studerendes kompetenceudvikling løbende i forhold til den

individuelle udviklingsplan på grundlag af øvelser, som afvikles integreret i undervisningen. I øvelserne ind-

går udarbejdelsen af en rapport (10-15 sider) over et lederudviklingsprojekt i egen organisation.



18

Udprøvningen sker i forhold til tre læringsmål:

1) Viden om og evne til at reflektere over egne lederkompetencer, ledelsesrelationer og personligt le-

derskab.

2) Færdigheder til at omsætte faglig viden og teoretiske perspektiver til konkret analyse af egne ledel-

sesvilkår og reflekteret ledelsespraksis (handling) i egen organisation.

3) Kompetence til at tage lederskab og begå sig fagligt, professionelt og personligt i konkrete ledelses-

relationer samt at håndtere ledelsesudfordringer i egen organisation.




Modulet udprøves ved en mundtlig prøve på grundlag af den studerendes uddannelses- og udviklingsplan,

øvelsesbesvarelser fra undervisningen og rapporten fra den studerendes lederudviklingsprojekt. Prøven

skal forme sig som en dialog mellem studerende, underviser og bedømmer. Den bedømmes med deltagelse

af en bi-eksaminator som ”bestået/ikke bestået”. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering. Bedømmelsen er

en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation.

Obligatoriske ledelsesfaglige moduler

Strategisk ledelse i et governance perspektiv

Offentlig styring: Idéer og praksis

Ledelse af reform og forandring

Kommunikation og ledelse

Strategisk HRM i moderne arbejdsliv (personaleledelse)

Personligt lederskab og dialogisk coaching

Strategisk ledelse i et governance perspektiv

Målbeskrivelse

Baseret på grundlæggende tilgange til arbejdet med strategier i offentlige organisationer skal den stude-

rende arbejde med strategi i forhold til organisationens omverden, strategi i forhold til interne forhold i

organisationen og samspillet herimellem. Endelig skal den studerende beskæftige sig med forskellige nor-

mative vurderinger af strategiens substans. Modulet giver en teoretisk forståelse af forskellige strategiske

perspektiver med henblik på at styrke den studerendes iagttagelses- og refleksionsevne og lægger vægt på,

at den studerende skal kunne veksle mellem flere strategier og forholde sig til mange kontekstuelle pres,

dvs. opnå en strategisk fleksibilitet. Samtidigt hermed skal den studerende introduceres til forskellige værk-

tøjer og øvelser for at fremme fremtidig handlekraft gennem opnåelse af strategisk behændighed og læ-

ring.


19


Udprøvningen sker i forhold til tre læringsmål:

1) Forståelse (viden): Forståelsen af teorier om strategisk arbejde i offentlige organisationer og cen-

trale begreber herom.

2) Refleksion (færdighed): Evnen til at skifte mellem teoretiske afbildninger og dermed kunne medre-

flektere hvordan ethvert tilvalg af strategisk perspektiv samtidig er et fravalg af den iagttagelses-,

og handlekraft, der følger med et alternativt perspektiv

3) Transformation (kompetence): Evnen til at omsætte forståelsen af hvert perspektiv til konkret ana-

lyse (iagttagelseskraft) og forslag til handling (handlekraft)


Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af et individuelt uarbejdet skriftligt produkt på max.15


Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en skriftlig opgave på 10-15 sider, som udvikles integreret i under-

visningen. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være case-baseret. Til den mundt-

lige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalen med eks-

tern censur. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation

Offentlig styring: Idéer og praksis

Målbeskrivelse

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i offentlig styring sætter fokus på viften af styreformer fra klassisk

hierarkisk og regelbaseret styring til nyere styringstænkning som f.eks. styring via netværk, system- og pro-

ceskrav, evalueringsrutiner samt styring af vidensstrømme. Formålet med modulet er at sætte den stude-

rende i stand til kritisk at reflektere over styringsideer og styreformer samt udvikle sin evne til konstruktivt

at oversætte og tilpasse disse, så de giver mening i egen organisation eller anden specifik kontekst.


Den studerende skal tilegne sig og dokumentere opnåelse af:

viden om og overblik over teoridannelser om styring,

færdigheder til at oversætte og udvikle styringsideer og –koncepter til forslag til konkret styrings-

praksis i en specifik kontekst,

kompetence til kritisk at reflektere over styringsideer og konkrete styreformer.



20

Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af et individuelt uarbejdet skriftligt produkt på max.15






Ledelse af reform og forandring

Målbeskrivelse

Formålet med modulet er at give et forskningsbaseret indblik i forandring og reform som vilkår for offentlig

ledelse. Modulet vil se på forandring og reform på forskellige niveauer og på relationen og dynamikken

mellem niveauerne. Samtidig vil modulet give en historiskfunderet forståelse af forandring i tråd med den

seneste samfundsvidenskabelige forskning. Der er først fokus på forandringsforståelse, dvs. modeller og

teorier om forandring. Herefter følger bl.a. temaer om mega-trends i omgivelserne, reformer i den offentli-

ge sektor, offentlig innovation, resultatbaseret ledelse (performance-based management) samt organisati-

onsudvikling og organisationsforandring. Til hver del af modulet knytter der sig en række forskellige ledel-

sesudfordringer.


1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor reform- og forandringsteori i en of-

fentlig og politisk kontekst.

2) Færdigheder i at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle reform- og forandringsstra-

tegier, herunder organisationsforandringer, samt evne til at reflektere over egen forandringsledel-

sespraksis.

3) Kompetencer i at designe og gennemføre konkrete forandringsprocesser i en offentlig og politisk

kontekst.








Kommunikation og ledelse

Målbeskrivelse


21

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul i kommunikation og ledelse sætter fokus på lederen som strategisk

kommunikatør i forhold til et bredt spektrum af interessenter, som medarbejdere, borgere, politikere, me-

dier og virksomheder, der hver stiller forskellige krav til formen og indholdet i kommunikationen. Formålet

er at sætte den studerende i stand til at forstå og bruge kommunikation kompetent, målrettet og strategisk

i en ledelsessammenhæng. Teoretisk giver modulet den studerende en forståelse for kommunikations vok-

sende betydning og funktion i den offentlige sektor og det kommunikativt differentierede samfund og det

introducerer til forskellige perspektiver på strategisk brug af kommunikation på såvel et poli-

tisk/samfundsmæssigt, et organisatorisk og et individuelt niveau. Samtidig trænes den studerende i prak-

tisk brug af konkrete kommunikationsformer og -redskaber indenfor branding, storytelling og retorik og

rettet mod forskellige mediefelter som internet, TV og aviser.


1) Viden om og forståelse af kommunikationens betydning og former i det kommunikativt differentie-

rede samfund og i en offentlig og politisk kontekst.

2) Færdigheder til strategisk at kommunikere visioner, mål og handlinger samt at afkode andres

kommunikation via analyse og anvendelse af konkrete kommunikationsformer, redskaber og medi-

er.

3) Kompetence til at kommunikere proaktivt og strategisk i komplekse ledelsesprocesser samt evne til

at reflektere over konsekvenserne af egne kommunikationshandlinger, deres medier, redskaber og

kontekst




Udprøvningen er mundtlig med afsæt i en synopsis på 3-5 sider, som udvikles integreret i undervisningen.

Synopsen skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være casebaseret. Til den mundtlige udprøv-

ning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation

Strategisk HRM i det moderne arbejdsliv (Personaleledelse)

Målbeskrivelse

Modulets formål er, at den studerende tilegner sig en personlig og faglig professionel HRM-profil, der hviler

på en solid analytisk faglighed, kombineret med praktiske erfaringer i HRM strategi, samarbejde, feedback

og kommunikation som personaleleder. Den studerende får viden om centrale teorier og temaer inden for

stategisk HRM og det moderne arbejdsliv og opnår kompetence til at analysere og fortolke såvel teoretiske

som praktiske HRM-problemstillinger i deres samfundsmæssige og organisatoriske kontekst. Samtidig ar-

bejdes der med den personlige refleksion over egen ledelsespraksis samt evnen til at udvikle konkrete

HRM-strategier og processer og på at håndtere udfordringer i moderne personaleledelse både på organisa-

torisk og individuelt niveau.


22


1) Viden om og forståelse af centrale begreber og temaer indenfor strategisk HRM og det moderne ar-

bejdsliv.

2) Færdigheder til at anvende faglig og teoretisk viden i analyser af aktuelle HRM-udfordringer samt til

at reflektere over egen ledelsespraksis og dens konkrete organisatoriske og samfundsmæssige kon-

tekst.

3) Kompetencer til at udvikle og gennemføre konkrete HRM-strategier og processer i praksis, herunder

evne til selvkritisk refleksion over egen HRM-profil i konkrete ledelsesrelationer.





Synopsen skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være casebaseret. Til den mundtlige udprøv-

ning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation

Personligt lederskab og dialogisk coaching

Målbeskrivelse

Det obligatoriske ledelsesfaglige modul personligt lederskab og dialogisk coaching sætter fokus på de sam-

fundsmæssige forandringer, som har ført til at personligt lederskab og coaching er kommet på dagsorden i

både den offentlige og den private sektor. Coaching præsenteres som særlig samtaleform, der sikrer, at

fokuspersonen/-gruppen er i stand til at udvikle sig på basis af egne perspektiver og resurser. Coaching

kobles til nye teorier om læring og ledelse og inddrager forskellige centrale begreber, teorier og tilgange,

som kan anvendes for at udvikle den studerendes personlige ledelses- og coachingstil. Formålet er at skabe

forståelse for personspecifikke andele i lederskab samt at udforske personligt lederskab og coachingbaseret

ledelse som centralt element i sam-skabelsesprocesser. Konkret arbejdes desuden med protreptikken som

særlig ledelseskunst og med lederdyder. Den studerende trænes i coaching og protreptik (bevidstgørelse og

fastholdelse af det normative udgangspunkt for ledelseshandling) som samtaleredskaber i egen praksis.


1) Viden om og forståelse af coachingbegrebet og den bagvedliggende filosofi samt om coachingens

særlige betydning som del af situeret læring og som tilgang til ledelse og samarbejde.

2) Færdigheder til at relatere viden om dialogbaseret coaching og læring hhv. protreptik og ledelse til

konkrete cases fra egen praksis, herunder at forholde sig refleksivt til egne basisværdier (personlige

og organisatoriske).


23

3) Kompetence til at udvikle en dialogform, der styrker muligheden for at virkeliggøre egne værdier i

organisationen og udøve coachingbaseret ledelse i konkrete samskabelsesprocesser med medar-

bejdere.





Synopsen skal tage udgangspunkt i modulets begreber i forhold til refleksion over øvelser og egen coa-

chingbaseret ledelse. For at kunne indstille sig til prøven skal den enkelte studerende have deltaget i 2-3

coachingøvelser under forløbet eller selv have taget initiativ til coaching på sin arbejdsplads.Til den mundt-

lige udprøvning afsættes 30 minutter inklusive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med eks-


Valgfrie moduler

Målbeskrivelse

De valgfrie moduler har til formål at give den studerende mulighed for at uddybe viden og færdigheder fra

de obligatoriske ledelsesfaglige moduler, således at særlige faglige og praktiske interesser hos den stude-

rende kan blive tilgodeset. De valgfrie moduler skal gøre det muligt for den studerende at sætte viden fra

obligatoriske ledelsesfaglige moduler ind i en praktisk ledelsesmæssig sammenhæng ud fra de valgfrie mo-

dulers begreber og teoretiske/metodemæssige forudsætninger.


Den studerende skal kunne fremlægge og forklare de valgfrie modulers teoretiske grundlag og be-

greber/metode.

Den studerende skal kunne anvende de valgfrie modulers begreber analytisk på et selvvalgt tema.

Den studerende skal kunne formulere en kort sammenfatning/præsentation af de valgfrie modu-

lers relevans for en praktisk problemstilling inden for offentlig ledelse.




Den studerende skal for hvert valgfrit modul udarbejde en synopsis på 3-5 sider, der kan indeholde en case-

baseret præsentation. Hver synopsis skal indeholde et selvvalgt tema, der behandles ved hjælp af teori-

er/begreber/analyser/metoder fra det valgfrie modul. Til den mundtlige prøve afsættes 30 minutter inklu-


24

sive votering. Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen med bi-eksaminator. Bedømmelsen er en helheds-

bedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation

Masterprojekt

Som afslutning på uddannelsen udarbejdes et masterprojekt med et omfang på 12 ECTS. Masterprojektet

kan udarbejdes af maksimalt to studerende i fællesskab.

Målbeskrivelse

Formålet med masterprojektet er, at de studerende på grundlag af egen uddannelsesplan og de tidligere

gennemførte uddannelsesmoduler skal demonstrere kompetence i at udarbejde en eller flere problemfor-

muleringer, analysere/bearbejde problemformuleringen/-erne og afrapportere resultaterne af projektar-

bejdet. Masterprojektet skal demonstrere, at de studerende kan reflektere over problemstillingens relation

til egen rolle som leder og/eller til egen organisation.


1. De studerende kan opstille en problemformulering, der omfatter konkret analyse af en selvvalgt le-

delsesmæssig kontekst.

2. De studerende demonstrerer overblik over kontekst, relevante teorier, analyseformer og metoder

til behandling af problemformuleringen.

3. De studerende demonstrerer kompetence i at beskrive og analysere den valgte organisatoriske

kontekst for projektet.

4. De studerende dokumenterer og analyserer egen ledelsesmæssig udvikling i relation til den konkre-

te udformning af masterprojektet.


Prøven er en individuel mundtlig prøve på baggrund af et masterprojekt udarbejdet af 1-2 personer. Syge-

/omprøven er den samme som den ordinære prøve.

De studerende kan vælge mellem følgende prøveformer:

1. Masterafhandling på maksimalt 80 sider for grupper på 2 personer og maksimalt 50 sider for indivi-

duelle besvarelser. Der gives vejledning i forbindelse med udarbejdelse af afhandlingen. Der udar-

bejdes et engelsk resumé af afhandlingen på 2 sider. Afhandlingen afleveres i 3 eksemplarer samt

en elektronisk version i pdf-format eller tilsvarende. Masterafhandlingen udprøves ved en mundtlig

prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Prøven består i en dialog

mellem studerende, vejleder og censor, hvor den studerende får mulighed for at uddybe/forklare

afhandlingens indhold og konklusioner. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl. votering. Be-

dømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation


25

2. Strategisk-organisatorisk læringsprojekt på maksimalt 80 sider for grupper på 2 personer og mak-

simalt 50 sider for individuelle besvarelser. Der gives vejledning i forbindelse med udarbejdelse af

projektet. Det strategiske læringsprojekt tager udgangspunkt i en konkret organisation og skal om-

fatte: 1) en kontekstanalyse, 2) en analyse af organisationens interne forhold, 3) en analyse af or-

ganisationens handlemuligheder og 4) en plan for implementering. Der udarbejdes et engelsk re-

sumé af det strategiske læringsprojekt på 2 sider. Det strategiske læringsprojekt udprøves ved en

mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen. Prøven består i

en præsentation af projektet, der opsummerer delanalyser og implementeringsplan, med efterføl-

gende dialog mellem studerende, vejleder og censor. Den mundtlige prøve varer 40 minutter, inkl.

votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige præstation

3. Ledelsesudviklingsprojekt, som dokumenteres gennem: 1) Projektbeskrivelse, 2) Logbog over pro-

ces, d.v.s. dokumentation af vejledning, teoretiske/analytiske/ metodemæssige overvejelser, ind-

samlet empirisk materiale, refleksioner over delresultater og egen funktion som leder og 3) Pro-

jektevaluering. Det samlede materiale fra projektet må maksimalt udgøre 80 sider for grupper på 2

personer og maksimalt 50 sider for individuelle besvarelser. Der gives vejledning i forbindelse med

udarbejdelse af projektet. Der udarbejdes et engelsk projektresumé på 2 sider. Ledelsesudviklings-

projektet udprøves ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Ved bedømmelsen anvendes 7-

trins-skalaen. Prøven består i en fremlæggelse af projektet, dets resultater og projektevaluering

med efterfølgende dialog mellem studerende, vejleder og censor. Den mundtlige prøve varer 40

minutter, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og skriftlige

præstation

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse · Copenhagen Business School og Københavns Universitet – 2012 6 - Eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve. -Regler

Text of Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse · Copenhagen Business School og Københavns...

PELAKSANAAN ANGGARAN FLEKSIBEL SEBAGAI ALAT …

Praktisk prøve - ICho2017 · Praktisk prøve, 49. IChO 2017, Thailand 2 Generelle instruktioner. Sider: Denne prøve indeholder 38 sider inklusive svarskemaer. Der er i alt 3 opgaver,

US-FST-M0126060-20180525141203 - Akademikerforbundet...2.2 Fleksibel arbeidstid Ved behov for fleksibel arbeidstid følges avtale for fleksibel arbeidstid i OUS. 2.3 Produktivitetsavtale

Fleksibel utdanning ved UiN

Vejledning om Prøve i Dansk 3 - laerdansk.dk · Udstedelsen af et prøvebevis for Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er betinget af, at prøvedeltageren har aflagt

Prosjekt oppgave prøve

Prøve 07.09 - uia.no gitt...Nynorsk/Bokmål Prøve Sentralt gitt skriftleg prøve i matematikk 1P og 2P e tter forkurs i lærarutdanningane Sentralt gitt skriftlig prøve i matematikk

Agora 14 (prøve)

Mundtlig prøve i 10. klasse

eCampus og fleksibel læring

Prøve 07.09 - khrono.no · Nynorsk/Bokmål Prøve Sentralt gitt skriftleg prøve i matematikk 1P og 2P e tter forkurs i lærarutdanningane Sentralt gitt skriftlig prøve i matematikk

Prøve ånder

KONTAKT 11/12 nr. 9 · Mundtlig prøve 9.c fysik/kemi. Mandag 18 Mundtlig prøve 9.a dansk. Tirsdag 19 Mundtlig prøve 9.a dansk. Udeidrætsdag 4.-6. kl. Onsdag 20 Mundtlig prøve

Simulasi Laring Faring - Perhati KL Banten | Mari … Parafaring + Sepsis + Insisi drenase LPR + Laringoskopi Fleksibel LPR + Laringoskopi Fleksibel LPR + GERD + Laringoskopi Fleksibel

Uglen - prøve

Candidate: DEN-1 TEORETISK PRØVE

MODEL MANAJEMEN “FLEKSIBEL” PENDIDIKAN PROFESI …

Fleksibel læring med web 2.0

Fleksibel Skole på Ubberud Skole

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelsesar.cbs.dk/content/download/961/4375/version/1/... · 2) Den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3. 3)

Pp den mundtlige prøve

Bab v Anggaran Fleksibel

Skriftlig prøve i biologi A maj 2009 - Undervisningsministeriet · 2019. 8. 23. · Skriftlig prøve i biologi A maj 2009 Hermed udsendes evalueringen af den skriftlige prøve i

Sistematik Review: Fleksibel Working Arrangement

anggaran fleksibel

Robot Humanoid CS8 (Bahu Fleksibel)

Solusi Ekstraksi Cepat dan Fleksibel

BIAYA FLEKSIBEL

Fleksibel udlejning Høje Gladsaxe

Diagrammer prøve

Documents

Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse · Copenhagen Business School og Københavns Universitet – 2012 6 - Eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve. -Regler

Text of Studieordning for Fleksibel Master i Offentlig Ledelse · Copenhagen Business School og Københavns...