Studieordning for erhvervsakademiuddannelse …organisere og gennemføre opgaver inden for udvikling og konstruktion af produkter, maskiner, driftstekniske løsninger, industriel produktion,

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden

for produktion (produktionsteknolog AK)

August 2019

Side 2 af 33

Indhold

1. Studieordningens rammer ........................................................................................................ 4

Overgangsordninger ......................................................................................................................... 5

Uddannelsens mål for læringsudbytte ............................................................................................. 5

2. Optagelse på uddannelsen ......................................................................................................... 6

3. Nationale og lokale fagelementer .............................................................................................. 6

Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af fagelementer, praktik og prøver ............................ 6

Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer ......................................................................... 7

Produktudvikling ...................................................................................................... 7

Konstruktion ............................................................................................................ 8

Teknisk dokumentation............................................................................................ 9

Materialer og fremstillingsprocesser ...................................................................... 11

Produktionsteknik .................................................................................................. 12

Automatisering ...................................................................................................... 14

Virksomhedsteknik ................................................................................................ 15

Antallet af prøver i de nationale fagelementer ...............................................................................17

Lokale fagelementer .......................................................................................................................17

Valgfag på uddannelsen ..................................................................................................................21

Praktik .............................................................................................................................................21

Regler for praktikkens gennemførelse ............................................................................................22

Undervisnings- og arbejdsformer ....................................................................................................22

Differentieret undervisning .............................................................................................................23

Læsning af tekster på fremmedsprog ............................................................................................24

4. Internationalisering ................................................................................................................. 24

Uddannelse i udlandet ....................................................................................................................24

Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb ...........................................24

5. Prøver og eksamen på uddannelsen ....................................................................................... 24

Prøverne på uddannelsen ...............................................................................................................24

5.1.1. Prøveformer .......................................................................................................... 24

5.1.2. Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering ......................................... 25

5.1.3. Prøvernes tilrettelæggelse ..................................................................................... 26

Side 3 af 33

5.1.4. Prøver med ekstern bedømmelse .......................................................................... 26

Placering af prøverne i uddannelsesforløbet ..................................................................................26

Førsteårsprøven ..............................................................................................................................26

Krav til skriftlige opgaver og projekter ............................................................................................26

Krav til det afsluttende projekt .......................................................................................................28

Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? ......................................................30

Anvendelse af hjælpemidler ...........................................................................................................30

Særlige prøvevilkår .........................................................................................................................30

Syge- og omprøver ..........................................................................................................................30

Det anvendte sprog ved prøverne .................................................................................................30

Studiestartprøven .........................................................................................................................30

Brug af egne og andres arbejder (plagiat) .....................................................................................31

Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen ...................................................................31

6. Andre regler for uddannelsen ................................................................................................. 31

Regler om mødepligt .......................................................................................................................31

Merit ...............................................................................................................................................32

Forhåndsmerit.................................................................................Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

6.3.1. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens nationale del ........................... 32

6.3.2. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens lokale del ................................. 32

6.4. Kriterier for vurdering af studieaktivitet ...................................................................................32

6.5. Udskrivning ved manglende studieaktivitet ..............................................................................32

6.6. Dispensationsregler ...................................................................................................................32

6.7. Klager ........................................................................................................................................33

Side 4 af 33

1. Studieordningens rammer

Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge,

organisere og gennemføre opgaver inden for udvikling og konstruktion af produkter, maskiner,

driftstekniske løsninger, industriel produktion, samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder

primært inden for industrien.

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der er normeret til 120 ECTS-point. Uddannelsen er placeret

som erhvervsakademigrad i henhold til kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser,

svarende til niveau 5 på kvalifikationsrammen for livslang læring.

Erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion giver den uddannede ret til at anvende

betegnelsen produktionsteknolog AK. Den engelske betegnelse er AP Graduate in Production

Technology.

Uddannelsens engelske navn er Academy Profession Degree Programme in Production Technology.

For uddannelsen gælder følgende love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-

loven).

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser.

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

(adgangsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)

National del / lokal del af studieordningen

Studieordningen består af en national del, der er vedtaget i Erhvervsakademiernes

uddannelsesnetværk for uddannelsen, samt en lokal del, der er fastsat af den enkelte

uddannelsesinstitution.

Den nationale del er godkendt af Erhvervsakademiernes uddannelsesnetværk august 2019.

Denne studieordning træder i kraft august 2019 og gælder for alle studerende, der starter på

uddannelsen efter denne dato.

Side 5 af 33

Overgangsordninger

Studerende, der er startet på uddannelsen efter tidligere gældende studieordninger, skal færdiggøre

uddannelsen efter disse regler. Undtaget herfor er eventuelle regler vedr. afmelding til prøver. For

afmelding til prøver gælder eksamensbekendtgørelsens § 5, stk. 1 således, at afmelding til en prøve

ikke kan finde sted, med mindre dette er begrundet med dokumenteret sygdom eller barsel.

Uddannelsens mål for læringsudbytte

Viden

Den uddannede skal:

Have udviklingsbaseret viden om og skal kunne forstå erhvervets og fagområdets praksis og

central anvendt teori og metode inden for:

o Virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og

miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt

teknisk salg og indkøb

o Tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og

metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder

inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb

o Globalisering og internationale udviklingstendenser

Færdigheder

Den uddannede kan:

Anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder

herunder:

tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse

inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb

Vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmulighed for

praksisnære problemstillinger på: de tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og

miljømæssige områder

Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og

brugere herunder: anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidlingen af det

tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og

løsningsforslag.

Kompetencer

Den uddannede kan:

Håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling

samt teknisk salg og indkøb

Deltage i projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang

inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt

Tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk

salg og indkøb i en struktureret sammenhæng

Side 6 af 33

2. Optagelse på uddannelsen

Optagelse sker i henhold til reglerne i bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser

og professionsbacheloruddannelser.

3. Nationale og lokale fagelementer

Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af fagelementer, praktik og prøver

Uddannelsens struktur og sammensætning

Fagelementer

Nationale

fagelementer

Lokale fagelementer

studieår

(1. og 2.

semester)

3. semester

4. semester

Produktudvikling

10 ECTS 10

Konstruktion

10 ECTS 10

Teknisk dokumentation

6 ECTS 6

Materiale- og

fremstillingsprocesser

9 ECTS

9

Virksomhedsteknik

11 ECTS 11

Produktionsteknik

8 ECTS 8

Automatisering

6 ECTS 6

Lokale fagelementer

25 ECTS

Valgfag

5 ECTS

30

Praktik

15 ECTS 15

Afslutningsprojekt

15 ECTS 15

ECTS-point

Samlet 120 ECTS 60 30 30

Side 7 af 33

Uddannelsen indeholder 7 nationale fagelementer

Produktudvikling

Indhold

Fagelementet omhandler produktudviklingsprocessens tilrettelæggelse og gennemførelse i

forbindelse med udvikling af produkter, processer og heraf afledte serviceydelser samt de dertil

knyttede metoder.

Læringsmål for Produktudvikling

Viden

Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om og skal kunne forstå erhvervets og

fagområdets praksis og central anvendt teori og metode inden for:

Systematisk udvikling af produkter, processer og services

Idegenerering

Behovsanalyse

Markeds- og forretningsforståelse, herunder metoder til videnindsamling og databehandling

Æstetik og design

Visualisering

Problemformulering og kravspecifikation

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber, samt kunne

anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet, herunder:

Skitsere produktet og processen

Udarbejde funktionsanalyse

Den studerende skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge

løsningsmuligheder, herunder:

Inddrage viden om marked og behov

Inddrage interessent- og brugerperspektiv

Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til

samarbejdspartnere og brugere herunder:

Opstille og udvælge idéer udtrykt gennem konceptforslag

Formidle faglige resultater af eget arbejde

Kompetencer

Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:

Indgå i udviklingsarbejde og ideskabende processer i en systematisk

produktudviklingsproces under hensyntagen til uddannelsens andre fagområder

Side 8 af 33

Den studerende skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,

herunder:

Deltage og bidrage i tværfagligt teamsamarbejde omkring udvikling af produkter og ydelser

Den studerende skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og

kompetencer i relation til erhvervet, herunder:

Tilegne sig og omsætte ny viden inden for fagelementer inden for udvikling af produkter og

ydelser

ECTS-omfang

Fagelementet Produktudvikling har et omfang på 10 ECTS-point.

Konstruktion

Indhold

Fagelementet omhandler dimensionering og konstruktion af et fysisk produkt på baggrund af de

identificerede specifikationer og belastningsmæssige tilstande og under skyldig hensyntagen til

samspillet med de øvrige fagelementer der indvirker på den samlede konstruktion.

Læringsmål for Konstruktion

Viden

Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central

anvendt teori og metode, herunder:

Statik og styrkelære

Dimensionering af konstruktioner

Almindeligt anvendte maskinelementer og begreber

3D-modeller og grundlæggende FEM-analyse (finite element method)

Risikoanalyse

Den studerende skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå

erhvervets anvendelse af teori og metode, herunder:

Dimensionering af produkter, og dennes sammenhæng med øvrige beslutningsprocesser i et

udviklingsforløb

Tolerancesætningens indflydelse på fremstillingsprocesser, pris og et produkts anvendelse

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne


Foretage overslagberegninger på statisk bestemte konstruktioner

Identificere de forskellige spændingsformer der opstår i en belastet konstruktion

Identificere kritiske punkter i konstruktionen og foretage en styrkeberegning og

efterfølgende dimensionering af konstruktionen

Side 9 af 33


løsningsmulighed, herunder:

Demonstrere en praktisk forståelse af fysiske produkters udformning i relation til dets

styrkemæssige formåen

Inddrage standardløsninger i udformningen af konstruktionen

Beregne og fastsætte relevante tolerancer for den givne konstruktion


samarbejdspartnere og brugere, herunder:

struktureret redegøre for sin dimensionering og sine konstruktionsløsninger

anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning

dokumentation og præsentation

Kompetencer

Den studerende:

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer, herunder:

Inddrage input fra og output til de øvrige fagområder i sit arbejde under særlig hensyntagen

til:

o Materialevalg

o Producérbarhed

o Montage

o Funktion

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, herunder:

indgå i et tværfagligt samarbejde omkring dimensionering af simple statisk bestemte

konstruktioner

Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i

relation til erhvervet.

ECTS-omfang

Fagelementet konstruktion har et omfang på 10 ECTS-point.

Teknisk dokumentation

Indhold

Fagelementet omhandler teknisk dokumentation med korrekte godkendelseskriterier efter gældende

normer og standarder.

Læringsmål for Teknisk dokumentation

Viden

Side 10 af 33



Struktur og sammenhæng i opbygningen af en 3D-model

Tekniske tegningstyper og hierarki i forhold til deres efterfølgende anvendelse



Gældende standarder og direktiver

o Teknisk tegning, stregtykkelser, afbildningsmetoder og tegningslayout

o CE-mærkning

o Gængse filstandarder til eksport for CAM (computer-aided manufacturing)

Det samlede tekniske dossier og dets opbygning, formål og omfang

o Betydningen af tekniske dokumentationsformer i en global og juridisk kontekst

o Den tekniske tegning som kommunikationsmiddel

Færdigheder



Anvende 3D CAD (computer-aided design) software til opbygning af en 3D CAD-model på

både part- og assembly-niveau

Anvende 3D CAD software til udarbejdelse af tekniske produktionstegninger i henhold til

gældende normer og standarder og efterfølgende anvendelse

Udarbejde illustrationer på basis af 3D-modeller og prototyper



Vælge og vurdere blandt almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling,

databearbejdning dokumentation og præsentation



Omsætte skitser, konceptbeskrivelser og konstruktionsberegninger til en 3D CAD-model

Kompetencer


Benytte relevante softwareløsninger til teknisk dokumentation

Bringe relevante standarder og normer i anvendelse i dokumentationsøjemed i komplekse

sammenhænge


herunder:

Side 11 af 33

Varetage og håndtere væsentlige dele af den tekniske dokumentation i et udviklingsforløb under

hensyntagen til input og output fra de øvrige kerneområder


kompetencer i relation til erhvervet, herunder:

3D-modellering og dokumentationsstandarder

ECTS-omfang

Fagelementet Teknisk dokumentation har et omfang på 6 ECTS-point.

Materialer og fremstillingsprocesser

Indhold

Fagelementet omhandler forudsætningerne for kvalificeret valg af materialer og

fremstillingsprocesser ud fra faglige og tværfaglige parametre.

Læringsmål for Materialer og fremstillingsprocesser

Viden



Fysiske egenskaber og egnede fremstillingsprocesser for:

o Metaller, særligt stål og aluminium

o Plast, elastomerer og kompositter

o Træ

o Keramer

o Nye materialer

Overfladebehandling og varmebehandling af diverse materialer

Sammenføjningsteknologier

Bearbejdningsprocesser

Materialevalg i et bæredygtigt perspektiv

Materialeprøvning



Materialeegenskaber og deres betydning i en produktudviklingsproces

Fremstillingsprocesser og deres betydning for kvalitet og pris for det endelige produkt

Færdigheder



Anvende databaser/opslagsværker til fremskaffelse af data omkring materialer herunder

Side 12 af 33

o Fysiske egenskaber

o Fremstillingsprocesser

o Miljø/bæredygtighed



Vælge materialer ud fra materialeegenskaber og designkrav

Udpege, vurdere og anbefale egnede fremstillingsprocesser

Identificere relevante materialeegenskaber ift. et produkts funktion og derudfra vurdere og

vælge egnede materialer

Vurdere sammenhængen mellem materialer, fremstillingsprocesser og bæredygtighed

Vurdere både materiale og fremstillingsproces ud fra miljømæssige betragtninger

Anvise fremstillingsprocesser ud fra realiserbarhed


samarbejdspartnere og brugere omkring materialer og fremstillingsprocesser.

Kompetencer


Bidrage til valg af materialer og fremstillingsprocesser, ud fra en helhedsforståelse af

realiserbar fremstilling af produktet/ydelsen


herunder:

Indgå i et tværfagligt samarbejde omkring valg af materiale- og fremstillingsprocesser under

hensyntagen til de rammer, der gives af de øvrige kerneområder


kompetencer i relation til materialeegenskaber og fremstillingsprocesser

ECTS-omfang

Fagelementet Materiale og fremstillingsprocesser har et omfang på 9 ECTS-point.

Produktionsteknik

Indhold

Fagelementet omhandler produktionsteknisk forberedelse samt planlægning og udnyttelse af en

virksomheds produktionsaktiver.

Læringsmål for Produktionsteknik

Viden

Side 13 af 33



Fremstillings- og produktionsprocesser

Produktionstekniske principper, herunder:

o Produktionslayout

o Proces- og vareflow

Produktionsgrundlag, herunder databehandling

Lageropbygning og lagerstyring

Produktionsteknisk tidsgrundlag

Metoder til kontrolmåling

Disponering af ressourcer

Kostpriser

Fysisk arbejdsmiljø ift. produktionen

Færdigheder



Forberede produktionen af et produkt under hensyntagen til virksomhedens øvrige systemer,

kostpris og givent produktionslayout



Sammenholde løsningsalternativer ift. økonomi og ressourceforbrug

Omsætte konstruktionsgrundlaget til produktionsgrundlag

Udarbejde produktionsplaner på baggrund af produktionsgrundlaget og metodiske

planlægningsværktøjer



Formidle sine løsningsmuligheder og resultater i en praksisnær sammenhæng

Kompetencer


Forestå forberedelsen af produktionen af et givent produkt

Anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning og

dokumentation


herunder:

Skal aktivt kunne inddrage elementer fra de øvrige fagelementer, særligt virksomhedsteknik

i løsningen af produktionsforberedelsen

Side 14 af 33

Skal kunne bidrage til planlægningen af produktionen af et givet produkt

Indgå i en tværfaglig dialog med de øvrige fagelementer om produkt- og

produktionsoptimering


kompetencer i relation til produktionsteknisk arbejde.

ECTS-omfang

Fagelementet Produktionsteknik har et omfang på 8 ECTS-point.

Automatisering

Indhold

Fagelementet omhandler inddragelse af automation i egne løsninger inden for dels konstruktion af

produkter, dels tilrettelæggelsen af produktionen i en given virksomhed.

Læringsmål for Automatisering

Viden



Styringsbegreber, teorier og metoder, der anvendes inden for automation

Fremtidens produktionsformer, i lyset af digitalisering

Emners opbygning i relation til automatiseret produktion



Anvendelse af pneumatik og hydraulik

Almindeligt anvendte elektroniske styringsløsninger

Mekaniske komponenter, der anvendes i forbindelse med pneumatik og hydraulik

Forstå et simpelt styringskredsløb

Færdigheder



Lave en specifikation, til brug for udvikling af enkle automatiske løsninger i en produktion


løsningsmulighed herunder:

Foreslå forbedringer af et produkt for at gøre det egnet til automatiseret produktion

Inddrage datamateriale fra virksomheden og dens interessenter til konfigurering af

fremtidige produktionsløsninger

Side 15 af 33

Inddrage hensynet til en senere automatiseret produktion af et givent emne eller produkt, i

udformningen af konstruktioner

Anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning og

dokumentation

Foretage et overslag af automatiseringsmuligheder ud fra en systembetragtning af

produktionsanlæg, under hensyntagen til hele produktionssystemets rentabilitet, kvalitet og

sikkerhed

Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder i forhold

til automatisering til samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer


i samarbejde med andre faggrupper kvalificerer automatiseringsmuligheder ud fra en

helhedsbetragtning af virksomhedens produkter og produktion


herunder:

i en arbejdskontekst bidrage til udviklingen af automatiske løsninger i en given virksomheds

arbejde med produkter og/eller produktionsoptimering


kompetencer i relation til automatisering af produktion.

ECTS-omfang

Fagelementet Automatisering har et omfang på 6 ECTS-point.

Virksomhedsteknik

Indhold

Fagelementet omhandler forståelse for og arbejde med virksomhedens ledelses- og

styringssystemer, herunder løn-, lager-, produktions-, økonomi- kvalitets- og miljøsystemer samt

virksomhedens organisering.

Læringsmål for Virksomhedsteknik

Viden



Projektstyring og -ledelse

Virksomhedsøkonomi

Produktions- og lagerstyringssystemer

Kvalitetsstyringssystemer

Side 16 af 33

Virksomhedsorganisering

Miljø, arbejdsmiljø og gældende lovgivning

Teknisk salg og indkøb

Internationalisering

Færdigheder



Koordinere et udviklingsprojekt

Anvende økonomi som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for egne løsninger,

herunder:

o Vurdere konsekvensen på resultatopgørelse og balance

o Bidrage til opstilling af kalkulationer

o Opstille og vurdere budgetter



Bearbejde og vurdere på statistisk datamateriale i forbindelse med kvalitetsmålinger

Udarbejde instruktioner og procedurer til kvalitetsstyringssystemer

Skabe et samlet overblik over virksomhedens produktions- og styringssystemer

Anvende almindeligt forekommende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning

dokumentation



Formidle problemstillinger og løsningsmuligheder gennem grafisk illustreret materiale og

informationsflow i virksomheden

Kompetencer


Kvalificere virksomhedens datagrundlag i relation til kvalitet, økonomi og ressourcer

Udvikle forretningsgange, herunder lave procedurer og instruktioner i forbindelse med

virksomhedens produktions- og styringssystemer

Forestå optimeringsprocesser


herunder:

Deltage i teknisk salg og indkøb

Bidrage til udarbejdelse af en virksomheds forretningsplan med udgangspunkt i egen

faglighed

Indgå i et tværfagligt samarbejde om virksomhedens styring og planlægning med de øvrige

fagområder

Side 17 af 33


kompetencer i relation til fagelementet.

ECTS-omfang

Fagelementet Virksomhedsteknik har et omfang på 11 ECTS-point.

Antallet af prøver i de nationale fagelementer

Nationale fagelementer på 1. studieår udgør 60 ECTS og afsluttes med 1 (én) prøve.

Der er yderligere én prøve i det afsluttende eksamensprojekt. For antallet af prøver i praktikken

henvises til afsnit 3.

For et samlet overblik over alle uddannelsens prøver henvises til institutionsdelen af

studieordningen, idet de nationale fagelementer beskrevet i denne studieordning kan prøves

sammen med fagelementer fastsat i institutionsdelen af studieordningen.

Lokale fagelementer

De lokale fagelementer på uddannelsen udgør 30 ECTS heraf er 5 ECTS point valgfag.

Side 18 af 33

Produktudvikling (lokalt fagelement)

ECTS: 5

Formål:

Læringsmål:

Viden

Den studerende

Skal have udviklingsbaseret viden om og skal kunne forstå erhvervets og fagområdets praksis og


Digital modellering og fremstilling i produktudvikling

Digitalisering i produktudvikling og produktion

Digital modellering og fremstilling i virksomheder

Færdigheder

Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne

anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet herunder:

Inddrage metoder til digital formgivning og fabrikation

Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder

herunder:

Vælge og vurdere passende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning, evaluering


Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere

og brugere herunder:

Opstille og udvælge idéer udtrykt gennem løsningsalternativer


Kompetencer

Den studerende

Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer herunder:

Indgå i research og projektforløb, herunder udvikling af løsningsalternativer

Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang herunder:

Varetage udviklingen af produkter og/eller processer i samarbejde med andre fagområder

Strukturere udviklingsprocessen i et forretningsmæssigt perspektiv

Side 19 af 33


relation til erhvervet herunder:

Tilegne sig, og omsætte ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til digitaliseret

produktudvikling og produktion

Konstruktion (lokalt fagelement)

ECTS: 10

Formål:

Læringsmål:

Viden



Statik og styrkelære, herunder komplekse sammensatte og dynamiske påvirkede

konstruktioner

Almindelige anvendte maskinelementer og dimensionering af konstruktioner

Viden om bæredygtighed i et produktudviklingsperspektiv

Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets

anvendelse af teori og metode herunder:

Tolerancesætningens indflydelse på fremstillingsprocesser, pris og et produkts anvendelse

Dimensionering af produkter, og dennes sammenhæng med øvrige beslutningsprocesser i et

udviklingsforløb

Materialeegenskaber og deres betydning i en produktudviklingsproces

Færdigheder

Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de

færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet herunder:

Inddrage teknisk dokumentation


herunder:

Evaluere et produkt med henblik på dimensionering

Vurdere og tage valg vedrørende funktion, materialer og fremstillingsprocesser baseret på

produktets samlede miljøpåvirkning



Side 20 af 33

Vælge og vurdere passende IT-værktøjer til videnopsamling, databearbejdning, evaluering,


Kompetencer

Den studerende








Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til konstruktion, materialelære,

fremstillingsprocesser og teknisk dokumentation.

Produktionsoptimering (lokalt fagelement)

ECTS: 10

Formål:

Læringsmål:

Viden



Virksomheders værdikæder og forsyningskæder

Kortlægning af virksomheders processer

Visualisering af virksomheders processer

Optimering af processer på et kvalitativ og/eller kvantitativt grundlag

Kvalitet, økonomi, organisation

Færdigheder

Den studerende

Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de

færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet herunder:

Gøre brug af metoder til produktions- og procesplanlægning

Inddrage metoder til styring og formidling af virksomheders kvalitets- og logistikopgaver

Side 21 af 33


herunder:

Identificere problemstillinger i virksomheders værdi- og forsyningskæder

Beskrive løsningsalternativer i forhold til økonomi og ressourceforbrug



Opstille og udvælge idéer udtrykt gennem løsningsalternativer


Kompetencer

Den studerende








Tilegne sig, og omsætte ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til automatisering,

produktion- og procesoptimering

Valgfag på uddannelsen

Uddannelsens valgfag er beskrevet i valgfagskataloget på KEAs IT-portaler.

Praktik

Læringsmål for praktikken på uddannelsen

Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at

den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den

studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete

praktiske opgaver inden for uddannelsens kerneområder og de valgfrie uddannelseselementer den

studerende har fulgt.

Viden

Skal have udviklingsbaseret viden om og skal kunne forstå erhvervets og fagområdets praksis og


Den konkrete virksomheds overordnede økonomiske og organisatoriske forhold

Side 22 af 33

Den overordnede virksomhedsbeskrivelse, herunder produkter og markeder

Den kontekst praktikken indgår i ift. virksomheden

Praktikantens egen rolle i relation til virksomheden

Færdigheder

Den studerende kan under vejledning:

Planlægge og gennemføre egne arbejdsopgaver i virksomheden

Anvende udvalgte tilegnede tekniske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til

beskæftigelse inden for erhvervet

Vurdere og formidle praksisnære problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder i

virksomheden

Kompetencer

Den studerende kan under vejledning:

Håndtere og strukturere praktiske og faglige situationer i forhold til virksomheden

Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang

Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet

ECTS-omfang

Praktikken har et omfang på 15 ECTS-point.

Antal prøver

Praktikken afsluttes med en prøve.

Regler for praktikkens gennemførelse

Praktikophold har et omfang af 10 uger svarende til 15 ECTS-points. Praktikken er placeret på

uddannelsens 4. semester, umiddelbart før de studerende skal skrive deres afsluttende projekt

Praktikken skal udføres som en af følgende praktiktyper: (Praktiktype beskrivelse findes på KEAs

IT portaler)

Arbejdspladspraktik

Iværksætterpraktik

International praktik

Bortset fra iværksætterpraktik, kræver alle praktiktyper virksomhedssamarbejde med en kontrakt

indeholdende opgaver og læringsmål, der godkendes af den studerende, virksomheden, samt

praktikvejleder.

Kontrakten udfyldes via KEAs IT portaler.

Undervisnings- og arbejdsformer

Side 23 af 33

På uddannelsen anvendes en bred vifte af undervisnings- og arbejdsformer eksempelvis:

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Case baserede øvelser

Virksomheds ekskursioner

Tværfaglig projektorienteret undervisning

Studenteroplæg

Cooperative learning

Digitale læringsteknologier og læringsrum

Workshops

Selvstudium

Undervisnings- og arbejdsformer tilpasses de enkelte uddannelseselementer for at udvikle de

studerendes viden, færdigheder og kompetencer. Undervisnings- og arbejdsformer lægger vægt på

et professionsnærvær i uddannelsen ved at der veksles mellem teori og praktiske øvelser.

Undervisningens omfang tager udgangspunkt i at det er et fuldtidsstudie.

På produktionsteknologuddannelsen ser vi læring som en proces, der omfatter tilførsel af relevant

viden og nye perspektiver på eksisterende viden kombineret med mulighed for alene og sammen

med andre at arbejde med praksisnære opgaver under vejledning af underviserne.

Undervisningen foregår i videst mulig omfang som problemformuleret, projektorganiseret

undervisning (PPU), virkelighedsnær og visionær. De studerende skal kunne se den røde tråd, forstå

sammenhængen til verden udenfor, og deres fantasi og kreativitet skal bestandigt udfordres.

Der tænkes her på den anerkendte pædagogik, som går ud på, at de studerende lærer mest af deres

egne erfaringer, altså ultimativt ved selv at gøre noget, i stedet for at høre andre fortælle om det. De

studerende skal have det mest basale for at komme i gang, herunder eksempler på løsningsmetoder.

Underviserens rolle er at sikre, at de studerende har den basale viden, og at vejlede dem løbende.

Et af målene for uddannelserne - et mål som igen og igen understreges af aftagerne og af

dimittender - er, at de færdiguddannede skal kunne arbejde anvendelsesorienteret og i samarbejde

med andre, - de i skal være socialt kompetente og samarbejdsorienterede. Derfor er hovedparten af

studiet tilrettelagt som gruppearbejde. Dette betyder, at man skal være til stede og deltage i

gruppearbejdet, når gruppen forventer dette. Det forventes derfor også, at eventuelt besluttet fravær

fra undervisningsstedet aftales med gruppen, ligesom fravær på grund af sygdom eller lignende

straks rapporteres til gruppen.

Det understreges, at de studerende har medansvar for egen læring og al erfaring viser, at det kun er

den studerende selv, som gennem interesse og indsats kan tilegne sig læring. Det er underviserne og

KEAs ansvar at skabe sådanne rammer og en sådan inspiration, at den studerende føler sig

inspireret til at lære.

Differentieret undervisning

Ikke relevant.

Side 24 af 33

Læsning af tekster på fremmedsprog

Der vil forekomme tekster på engelsk til brug for undervisningen.

4. Internationalisering

Uddannelse i udlandet

Studiet er tilrettelagt således, at valgfagene er samlet på 3. semester, hvilket muliggør, at de

studerende kan gennemføre dette semester som studieophold i udlandet.

Praktikopholdet samt afgangsprojektet på 4. semester kan ligeledes gennemføres i udlandet.

Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb

Bliver løbende opdateret og kan følges på KEAs portaler.

5. Prøver og eksamen på uddannelsen

Prøverne på uddannelsen

5.1.1. Prøveformer

2. Semester

1. årsprøve er en mundtlig prøve med ekstern censur på baggrund af et skriftligt projekt.

Mundtlig prøve:

o Et gruppeoplæg hvor hvert enkelt medlem har 5 min. til fremlæggelsen.

o Individuel eksamination

15 min. til spørgsmål til indhold og emnegrundlaget i projekterne.

Tidsmæssig

Placering

Prøve 90 ECTS

fordelt på

prøverne

Bedømmelse

2. semester Produktudvikling til

produktion og

automation

60 7 – trinsskala

3. semester Semesterprojekt.

Valgfag

25

5

7 – trinsskala

7 – trinsskala

4. semester Praktikprøve

15 7 – trinsskala

Afsluttende projekt

15 7 – trinsskala

Side 25 af 33

Læringsmålene for prøven er identisk med læringsmålene for de nationale fagelementer. Se afsnit

3.2-3.3.

3. Semester

3.Semester prøve er en mundtlig prøve med intern censur på baggrund af et skriftligt projekt.

Mundtlig prøve:

o Et gruppeoplæg hvor hvert enkelt medlem har 5 min. til fremlæggelsen.

o Individuel eksamination

15 min. til spørgsmål til indhold og emnegrundlaget i projekterne.

Læringsmålene for prøven er identisk med læringsmålene for alle de lokale fagelementer. Se afsnit

3.4.

Valgfagsprøve

Prøveformen fremgår af beskrivelsen i valgfagskataloget. Prøvens læringsmål er identisk med

læringsmålene fastsat i valgfagskataloget. Prøven er med intern censur.

4. Semester

Praktikeksamen:

o Praktikrapporten udgør bedømmelsesgrundlaget sammen med læringsmålene for

praktikken, jf. afsnit 3.6-3.7. Prøven har intern bedømmelse

Afsluttende projekt med ekstern censur på baggrund af et skriftligt projekt.

15 min. til et individuelt oplæg

15 min. til spørgsmål til indholdet i projektet.

10 min. til censur og efterfølgende karaktergivning

Det afsluttende projekt skal vise i hvilken grad den studerende opfylder læringsmålene for hele

uddannelsen, som fastsat i afsnit 1.2.

5.1.2. Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering

Der er ikke deltagelsespligt på studiet. En afgørende del af dette studiets berettigelse er dog at blive

kompetent til at samarbejde med andre. Studiet er bl.a. af den årsag baseret på

gruppeprojektarbejde, og et tilfredsstillende udbytte vil kun nås ved at deltage i disse projekter. Vi

anbefaler derfor, at de studerende deltager i undervisningen, herunder afleverer og fremlægger

opgaver og projekter.

I eksamensformer hvor der evalueres på baggrund af et skriftligt arbejde er det en forudsætning at

det skriftlige arbejde er afleveret til tiden og opfylder de opstillede formkrav for at man kan deltage

i eksamen.

Side 26 af 33

5.1.3. Prøvernes tilrettelæggelse

Projektrapporten til 1. årsprøven udfærdiges i grupper. Det afsluttende projekt og praktikrapporten

udfærdiges individuelt.

5.1.4. Prøver med ekstern bedømmelse

Se. pkt. 5.1.4.

Placering af prøverne i uddannelsesforløbet

Se. pkt. 5.2.

De præcise prøvetidspunkter bliver oplyst hvert semester via KEAs IT portaler.

Førsteårsprøven

1.års prøven er en stopprøve, der skal bestås inden udgangen af 1. studieår, for at den studerende

kan fortsætte på uddannelsen. Prøven ligger ved afslutningen af 2. semester.

Krav til skriftlige opgaver og projekter

2. Semester (Førsteårsprøven)

Formkrav til rapport

Rapporten tager udgangspunkt i en godkendt synopsis.

Rapporten skal bestå af minimum 35 og maksimum 50 fysiske A4-sider inkl. grafik.

Anvend skriftstørrelse 12 i en læsevenlig font med 1½ linjeafstand.

Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, abstract, arbejdsdeling, bilagsliste, kildeangivelse samt

litteraturliste medregnes ikke i det samlede sideantal.

Mindst halvdelen af rapporten skal bestå af grafiske illustrationer, såsom tabeller, diagrammer,

skitser, tegninger, grafer og billeder.

Arbejdsdelingen opgøres i Excel-ark, der kan hentes på FRONTER, og som pdf-fil indsættes

bagerst i den samlede rapport.

Projekterne scannes for plagieret indhold. Plagiat indebærer også genbrug af mere end én sætning

fra eget tidligere projekt med mindre kildehenvisning til denne er givet.

Første side i rapporten er et titelblad, som skal indeholde følgende:

Rapportens titel

Alle gruppemedlemmers fulde navne

Billeder af alle gruppemedlemmer

KEAs navn og logo

Side 27 af 33

Navne på tilknyttede lærere/vejledere

Antal anslag i rapporten inklusive mellemrum.

Ved opgaver, som er virksomhedsstillede eller har tydelig virksomhedstilknytning, skal

virksomhedens navn, kontaktperson samt mail til denne fremgå

Angivelse af, hvorvidt rapporten må offentliggøres eller ej

Læsbarheden af en projektrapport udgør en del af bedømmelsesgrundlaget, ligesom afvigelse fra

ovennævnte formkrav har indflydelse på den samlede vurdering og bedømmelse af rapporten. I

yderste konsekvens kan projektet afvises.

Aflevering

Rapporter (og synopsis) gemmes i pdf-format og uploades under ”Besvarelse” i WISEflow.

NB: max filstørrelse er 25 MB.

Ved gruppeafleveringer skal alle medlemmer af gruppen aflevere materialet i de respektive flows.

Alle bilag samles i en ZIP-fil og uploades under ” Bilag ” i WISEflow.

Bilagsmateriale, der kan gemmes som pdf-fil, samles i én fil

Første side er en indholdsfortegnelse over alle bilag og filer

Excel-dokumenter, Microsoft Project og evt. SolidWorks-filer afleveres i originalversion

Bilag udgør ikke en del af bedømmelsesgrundlaget, så sørg for, at alle kerneområder er

repræsenteret i rapporten. Udvælg derfor fx et eller to eksempler på teknisk dokumentation, som

medtages i rapporten, og vedlæg resterende tegninger i bilag.

Rapporter, der uploades som PDF billedfiler, vil ikke blive accepteret, hvilket betyder at tekst og

tabeller skal kunne redigeres, scannes og markeres i det uploadede pdf-format.

Mundtlig fremstilling

Præsentationens varighed afhænger af gruppens størrelse

Ved 1 eller 2 personer tildeles gruppen 15 min. til den mundtlige fremstilling

Ved grupper på 3 personer eller derover tildeles gruppen 5 min. pr. gruppemedlem

Eksaminationstid er 20 min./stud. inkl. karaktergivning

Skift mellem grupperne: 10 min.

Præsentationen skal tage udgangspunkt i rapporten og den anvendte teori og metode. Den kan

derudover indeholde videre undersøgelser og teorier samt fysiske modeller, der kan være med til at

understøtte projektet.

Bedømmelseskriterier

Rapporten og den mundtlige fremstilling skal demonstrere, at gruppen og den enkelte studerende

har viden om, færdigheder i og kompetencer til at anvende de metoder og teorier, som

undervisningen bygger på. I jo højere grad disse inddrages med relevans i korrekt og systematisk

form med henblik på at give projektet retning, desto bedre for den samlede vurdering og

bedømmelse.

Side 28 af 33

Differentiering

1. Semester

De studerende skal demonstrere deres viden om værktøjer, teorier og metoder fra

undervisningen på 1. semester i relation til en given problemstilling/case

2. Semester

De studerende skal demonstrere deres færdigheder i anvendelsen af værktøjer, teorier og

metoder fra undervisningen på 1. og 2. semester i tæt relation til en selvvalgt problemstilling

De studerende skal udarbejde delkonklusioner på de anvendte værktøjer, teorier og metoder

og på baggrund heraf validere til- og fravalg i projektet

3. Semester

De studerende skal demonstrere deres kompetence til at udvælge relevante værktøjer, teorier

og metoder fra undervisningen på 1., 2. og 3. semester, som de sætter i spil i tæt relation til

en virksomhedsbaseret problemstilling

De studerende skal udarbejde delkonklusioner på de anvendte værktøjer, teorier og metoder

og på baggrund heraf validere til- og fravalg samt reflektere over projektets resultater

4. Semester

Den studerende skal demonstrere sine kompetencer til at udvælge relevante værktøjer,

teorier og metoder fra undervisningen på 1., 2. og 3. semester, som han/hun sætter i spil i tæt

relation til en virksomhedsbaseret problemstilling.

Den studerende skal udarbejde delkonklusioner på de anvendte værktøjer, teorier og

metoder og på baggrund heraf validere til- og fravalg samt reflektere over projektets

resultater.

Værktøjer, teorier og metoder, der er taget i brug inden for studiets forskellige

kerneområder, kan med fordel linkes til hinanden og dermed medvirke til at understøtte

projektets fremdrift.

Krav til det afsluttende projekt

Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en individuel ekstern prøve. Prøven består af en

skriftlig projektrapport, en præsentation og en mundtlig eksamination. Bedømmelsen sker på

grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation. Der gives én samlet

karakter.

Prøven skal demonstrere, i hvilken grad den studerende har opnået uddannelsens læringsmål som

fastsat i afsnit 1.2.

Det afsluttende eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i en praksisnær problemstilling, og

problemformuleringen udarbejdes af den studerende i samråd med KEA og en virksomhed. KEA

godkender problemstilling og problemformulering.

Formkrav

Side 29 af 33

Rapporten tager udgangspunkt i en godkendt synopsis.

Max 40 fysiske sider inkl. grafik (forside, indholdsfortegnelse og kildeangivelse/

litteraturliste medregnes ikke).

Anvend skriftstørrelse 12 i en læsevenlig font

Titelblad med nedenstående info:

Rapportens titel

o Dit fulde navn

o Skolens navn og logo

o Navne på tilknyttede lærere/vejledere

o Antal anslag i rapporten inklusive mellemrum.

o Ved virksomhedsstillede opgaver, eller opgaver med tydelig virksomhedstilknytning,

skal virksomhedens navn og en kontaktperson samt mail til denne fremgå

Overskridelse af omfang kan få indflydelse på karakteren. Er overskridelsen markant – dvs. mere

end 25 % - er formkravet til opgaven ikke overholdt, og det kan betyde en afvisning af projektet.

Projekter forventes generelt at have mange relationer til erhvervslivet, og derfor er det væsentligt, at

I TYDELIGT markerer virksomhedstilknytningen på titelbladet samt skriver hvis rapporten IKKE

må offentliggøres. Se også afsnit om offentliggørelse.

Det forventes, at en rapport gør brug af visuelle formidlingsformer, herunder skitser, figurer,

diagrammer mv.

Vi gør samtidig opmærksom på, at projekterne scannes for plagieret indhold. Plagiat indebærer også

genbrug af mere end én sætning fra eget tidligere projekt med mindre kildehenvisning til denne er

givet.

Aflevering

Rapporter og synopsis gemmes i pdf-format og uploades under ”Besvarelse” i WISEflow

NB: max filstørrelse er 25 MB - og bilagsmaterialet samles i én pdf-fil med indholdsfortegnelse.

Excel-dokumenter og Microsoft Project-filer afleveres dog i originalversion. Bilag er ikke en del af

bedømmelsesgrundlaget.¨

Rapporter uploadet som PDF billedfiler vil ikke blive accepteret. Det betyder bl.a., at tekst og

tabeller skal kunne redigeres, scannes og markeres i det uploadede pdf.format.

Ved gruppeafleveringer skal alle medlemmer af gruppen aflevere materialet i de respektive flows.

Alle gruppens medlemmer skal fremgå af titelblad eller anden forside. Aflevering skal ske senest kl.

12:00 på datoerne, som de fremgår af semesterplanen.

Ved for sen eller manglende aflevering af den endelige rapport mistes et eksamensforsøg.

Varighed

Proceduren for eksamen – 40 min i alt - vedrører kun afgangsprojektet.

15 min. til et individuelt oplæg.

15 min. til spørgsmål til indholdet i projektet.

10 min. til censur og efterfølgende individuel karaktergivning

5 min. skift mellem studerende

Side 30 af 33

Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen?

Ved bedømmelsen af det afsluttende projekt, bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt

på den studerendes formulerings- og staveevne. Vægtningen er 10 % på formulering og 90 % på det

faglige indhold.

KEA kan dispensere for krav om formulerings- og staveevne for studerende der kan dokumentere

en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Anvendelse af hjælpemidler

Alle hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt, med mindre andet fremgår af den enkelte prøve.

KEA kan desuden fastsætte begrænsninger i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af

kapacitetsmæssige grunde.

Særlige prøvevilkår

For eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt til eksaminander med

tilsvarende vanskeligheder kan der aftales særlige prøvevilkår, hvor dette er nødvendigt for at

ligestille eksaminanden med andre eksaminander i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der

med hjælpen ikke sker en ændring af prøvens niveau. For eksaminander med ikke-dansk baggrund

kan der i prøver uden hjælpemidler tillades en ordbog.

Ansøgning om særlige prøvevilkår skal være skriftlig og indsendes til uddannelsens leder senest 1

måned inden prøvens afholdelse. Dokumentation på funktionsnedsættelse vedlægges ansøgning.

Hovedregler for tildeling af ekstra eksaminationstid er, at der tillægges 25 % til eksaminations- og

forberedelsestiden.

Syge- og omprøver

Studerende der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom

eller ved dødsfald i nærmeste familie, får mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en

prøve der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for

at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring og KEA skal seneste have modtaget

lægeerklæringen tre hverdage efter prøvens afholdelse. Dokumenteres sygdom ikke, har den

studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende betaler selv for indhentelse af lægeerklæring.

Det anvendte sprog ved prøverne

I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk. Prøverne kan aflægges på svensk

eller norsk i stedet for dansk. Såfremt en studerende har ønske om at aflægge eksamen på et andet

sprog, skal skriftlig ansøgning indgives til uddannelsens leder senest 2 måneder inden eksamen

afholdes, og der skal være væsentlige grunde hertil. Derudover skal forholdene gøre det muligt at

afholde prøven på dette andet sprog.

Studiestartprøven

Side 31 af 33

Der bliver afholdt studiestartsprøve inden 1. oktober. Prøven er en lettere faglig prøve baseret på

centrale elementer af undervisningen. Prøven er skriftlig og bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven

er bestået, hvis 80 % af besvarelsen er korrekt.

Hvis prøven ikke bestås i første forsøg, skal den studerende bestå en omprøve. Hvis hverken prøven

eller omprøven bestås, udskrives den studerende fra uddannelsen. Prøven er ikke omfattet af kapitel

10 i eksamensbekendtgørelsen, dvs. der er ikke mulighed for at klage over bedømmelsen.

Brug af egne og andres arbejder (plagiat)

Projekter og øvrigt materiale i forbindelse med prøver skal udarbejdes af den studerende selv.

Hvis den studerende udgiver andres arbejde for at være sit eget (plagiat) eller anvender eget

tidligere bedømt arbejde uden kildehenvisning, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Bortvisning kan også ske efter, at prøven er afholdt.

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder, at en eventuel givet karakter bortfalder, samt at den

studerende har brugt et prøveforsøg.

Om plagiat se www.stopplagiat.nu.

Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede

videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises fra uddannelsen i

en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd under skærpende omstændigheder

følger en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu), se også afsnit 5.15

At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, se også afsnit 5.15

At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder, at karakteren bortfalder, samt at den studerende har

brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan KEA bortvise den studerende

fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel.

6. Andre regler for uddannelsen

Regler om mødepligt

http://www.stopplagiat.nu/

http://www.stopplagiat.nu/

Side 32 af 33

Den studerendes tilstedeværelse og aktivitet på studiet er nødvendig i stor udstrækning, men KEA

ønsker ikke at stille krav om mødepligt til al undervisning på uddannelsen. Der er dog i de enkelte

semesterforløb aktiviteter, som den studerende skal deltage i. Det drejer sig om:

Evalueringer og eksaminer. Udeblivelse herfra bliver behandlet efter reglerne for eksamen.

Statusophængninger, skriftlige og mundtlige statusprøver samt aktiviteter, som i

semesterbeskrivelserne er beskrevet som aktiviteter med mødepligt, for eksempel pga

opgaveintroduktioner og virksomhedsbesøg.

Merit

Beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre

uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk

eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

KEA godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og

beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på

grundlag af en faglig vurdering.

Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens nationale del

Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i

Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det

godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse

med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at KEA efter endt studieophold kan indhente de

nødvendige oplysninger. Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for

gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen.

Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens lokale del

KEA kan, efter en faglig vurdering, godkende, at gennemførte / beståede uddannelseselementer fra

en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer,

der er omfattet af denne studieordning.

Kriterier for vurdering af studieaktivitet

Hvis den studerende ikke er studieaktiv eller udviser faldende studieaktivitet som defineret i pkt.

5.1.2 indkaldes den studerende til samtale.

Udskrivning ved manglende studieaktivitet

Indskrivningen på uddannesen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én

prøve inden for en sammenhængende periode på mindst 1 år.

Dispensationsregler

Side 33 af 33

KEA kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af KEA eller de udbydende

institutioner i fællesskab, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager

Klager over prøver behandles efter reglerne i kapitel 10, i bekendtgørelse om prøver i

erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvornår skal du klage? Klager over eksamensforløb og karaktergivning skal indsendes senest 14

dage efter at bedømmelsen (karakteren) er blevet meddelt eller offentliggjort.

Hvordan skal du klage? Du skal – individuelt - indgive en skriftlig og begrundet klage til KEA på

[email protected]. Klager der indgives af flere studerende i fællesskab kan blive afvist.

Hvad kan du klage over? Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller

bedømmelsen (karakteren).

Hvad kan du få ud af at klage? Hvis du får medhold i din klage, vil du få tilbudt en ny

bedømmelse (ved skriftlige prøver) eller en omprøve (ved mundtlige prøver). Din karakter kan ikke

blive ændret administrativt. Din karakter bliver kun ændret hvis de nye eksaminatorer giver en

anden karakter efter deres faglige bedømmelse. Den ændrede karakter kan være højere eller lavere

end den oprindelige karakter.

Hvem behandler klagen? Klager behandles normalt af KEA Kvalitet. Undtaget er dog klager over

prøvegrundlaget, hvis prøven er udstedt af Styrelsen for Videregående Uddannelser. I disse tilfælde

videresendes klagen til Styrelsen sammen med KEAs udtalelse.

Documents

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse …organisere og gennemføre opgaver inden for udvikling og konstruktion af produkter, maskiner, driftstekniske løsninger, industriel produktion,