Studieordning for Bacheloruddannelsen i - files.portal.aau.dkfiles.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/ses/~/pub/...2 Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet

2007 (opdateret 2009-02-11)

Studienævnet for Kemiteknik, Miljøteknik og Bioteknologi

Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i

Kemi og Bioteknologi

3.-7. semester

2

Forord

I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Kemiteknik, Miljøteknik og Bioteknologi (K-sn) ved Aalborg Universitet, og omfatter Diplomingeniøruddannelsens forløb i Kemi og Bioteknologi i Esbjerg.

Aalborg Universitet, Juni 2007

Bent Rønsholdt

studieleder

Opdatering 2009-02-11 vedr. redaktionelle ændringer i forbindelse med specificering af krav til ingeniørpraktikken.

Aalborg Universitet, Januar 2009

Bent Rønsholdt

studieleder

3

Indholdsfortegnelse

FORORD .......................................................................................................................................... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE ..................................................................................................................... 3

KAPITEL 1: STUDIEORDNINGENS HJEMMEL MV. ................................................................... 4

1.1 BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG ................................................................................................... 4 1.2 FAKULTETSTILHØRSFORHOLD ...................................................................................................... 4 1.3 STUDIENÆVNSTILHØRSFORHOLD ................................................................................................. 4

KAPITEL 2: OPTAGELSE, BETEGNELSE, VARIGHED OG KOMPETENCEPROFIL .......................... 5

2.1 OPTAGELSE ............................................................................................................................ 5 2.2 UDDANNELSENS BETEGNELSE PÅ DANSK OG ENGELSK ...................................................................... 5 2.3 UDDANNELSENS NORMERING ANGIVET I ECTS .............................................................................. 5 2.4 UDARBEJDELSE AF AFGANGSPROJEKT ........................................................................................... 5 2.5 PRAKTIK ................................................................................................................................. 5 2.6 VÆRKSTEDSPRAKTIK ................................................................................................................. 5

KAPITEL 3: UDDANNELSENS INDHOLD................................................................................... 6

3.1 PROJEKTENHEDEN PÅ 3. SEMESTER ............................................................................................. 6 3.2 PROJEKTENHEDEN PÅ 4. SEMESTER ............................................................................................. 8 3.3 PROJEKTENHEDEN PÅ 5. SEMESTER ............................................................................................. 9 3.4 INGENIØRPRAKTIK 6.-7. SEMESTER ............................................................................................ 10 3.5 AFGANGSPROJEKT .................................................................................................................. 12 3.6 SE-KURSER OG MINI-PROJEKTER ............................................................................................... 14

3.6.1 Organisk kemi ......................................................................................................... 14 3.6.2 Biologisk kemi ......................................................................................................... 15 3.6.3 Fysisk og uorganisk kemi ......................................................................................... 15 3.6.4 Statistik ................................................................................................................... 16 3.6.5 Strømning, sedimentation og varmetransmission .................................................. 18 3.6.6 Økotoksikologi ......................................................................................................... 18 3.6.7 Faseligevægte og separationsprocesser ................................................................. 19 3.6.8 Differentialligninger ................................................................................................ 20 3.6.9 Kemisk reaktionsteknik ........................................................................................... 21 3.6.10 Reguleringsteknik ............................................................................................... 22 3.6.11 Materialelære ..................................................................................................... 23 3.6.12 Videnskabsteori .................................................................................................. 25 3.6.13 Statistisk forsøgsplanlægning ............................................................................ 26 3.6.14 Introduktion til praktik........................................................................................ 27

3.7 VÆRKSTEDSKURSER ................................................................................................................ 28

KAPITEL 4: IKRAFTTRÆDELSE, OVERGANGSREGLER OG REVISION ........................................30

KAPITEL 5: ANDRE REGLER ...................................................................................................31

5.1 REGLER OM SKRIFTLIGE OPGAVER, HERUNDER BACHELORPROJEKTET OG DETTES OMFANG .................... 31 5.2 MERIT, HERUNDER MULIGHED FOR VALG AF MODULER, DER INDGÅR I EN ANDEN UDDANNELSE VED ET

UNIVERSITET I DANMARK ELLER UDLANDET ........................................................................................... 31 5.3 REGLER FOR HVORNÅR DEN STUDERENDE SENEST SKAL HAVE AFSLUTTET UDDANNELSEN EFTER AT VÆRE

PÅBEGYNDT DENNE .......................................................................................................................... 31 5.4 EKSAMENSREGLER ................................................................................................................. 31 5.5 DISPENSATION ...................................................................................................................... 31

4

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.

1.1 Bekendtgørelsesgrundlag

Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar 2001 om uddannelsen til professionsbachelor og bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002 om diplomingeniøruddannelsen samt Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Fakultets Rammestudieordning og Retningslinier for diplomingeniørpraktik.

1.2 Fakultetstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter, Aalborg Universitet.

1.3 Studienævnstilhørsforhold

Diplomingeniøruddannelsens 1. og 2. semester hører under studienævnet for Basisåret - G-sn; se www.tnb.aau.dk. Diplomingeniøruddannelsens 3. – 7. semester hører under Studienævnet for Kemiteknik, Miljøteknik og Bioteknologi.

http://www.tnb.aau.dk/

5

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil

2.1 Optagelse

Optagelse på diplomingeniøruddannelsens 3. semester i Kemi og Bioteknologi forudsætter gennemførelse af basisåret med følgende faggrupper: Kemi og Bioteknologi.

2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk

Studerende, der har gennemført diplomingeniøruddannelsens forløb i Kemi og Bioteknologi, får titlen: Diplomingeniør i kemi og bioteknologi, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. (Bachelor of Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology).

Studerende, der gennemfører et andet (individuelt) studieforløb til diplomingeniørniveau med hovedvægt inden for området som fagligt kan godkendes af studienævnet for Kemiteknik, Miljøteknik og Bioteknologi, får den tilsvarende ovennævnte titel.

2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS

Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig heltidsuddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved udviklingsbasering, professionsbasering og forskningstilknytning. Uddannelsen er normeret til 210 ECTS.

2.4 Udarbejdelse af Afgangsprojekt

Der udarbejdes på 7. semester et afgangsprojekt på mindst 15 ECTS, der skal demonstrere selvstændig og kritisk refleksion indenfor den valgte uddannelse.

2.5 Praktik

Diplomingeniøruddannelsen indeholder obligatorisk praktik med et omfang på 30 ECTS. Praktikperioden vil normalt ligge i en sammenhængende periode på mindst 20 uger ekskl. ferie i tidsrummet 1. april til 1. oktober, på uddannelsens 6. semester.

2.6 Værkstedspraktik

Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi omfatter 5 ugers værkstedspraktik, hvor der indøves praktiske laboratoriefærdigheder og sikkerhedsprocedurer i forbindelse med håndtering af kemikalier, biologisk materiale, teknisk udstyr samt affald. Kurserne forudsættes gennemført i forbindelse med de undervisningsfrie perioder i løbet af K-sektorens 3. - 5. semester.

6

Kapitel 3: Uddannelsens indhold

Fordelingen mellem projektenheder og studieenhedskurser på 3. -7. semester af diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi fremgår af følgende skema:

1Omfanget af projektenhedskurser er vejledende.

3.1 Projektenheden på 3. Semester

Projektenhedens titel og tema

Kemiske og biokemiske processer (Chemical and Biochemical Processes)

Placering 3. semester

Formål Den studerende skal opnå forståelse af de grundlæggende kemiske og biokemiske processer, der udnyttes produktionsmæssigt eller som skaber utilsigtede arbejdsmiljø- eller miljømæssige konsekvenser.

Målbeskrivelse (læringsmål)

Efter projektenheden skal den studerende inden for projektets emneområde kunne

beskrive sammenhængen mellem kemiske og biokemiske stoffers struktur, egenskaber, reaktivitet og omdannelsesprocesser

Sem. Tema Praktik Projektenheder Miniprojekter SE-kurser

ECTS

Projekt

ECTS

PE-kurser1

ECTS

Projekt

ECTS

PE-kurser1

ECTS

ECTS

K7 Afgangsprojekt

(Final Project)

23

K6-7 Specialisering og praktik

(Specialization and Internship)

30

4

1

2

K5 Proces og separationsteknik

(Process and Separation Technology)

15 4 11

K4 Kemisk og biologisk analyse

(Chemical and Biological Analyses)

16 5 1 1 7

K3 Kemiske og biokemiske processer

(Chemical and Biochemical Processes)

15 4 11

Sum 30 69 13 5 2 31

7

redegøre for betydningen af omdannelsesprocesser på molekylært eller cellulært plan for kemiske eller biologiske systemer

redegøre for potentielle risici og sikkerhedsforanstaltninger ved omgang med kemiske og biologiske stoffer

demonstrere laboratoriemæssige færdigheder m.h.t. udførelse af eksperimenter til belysning af kemiske eller biokemiske problemstillinger, f.eks. syntese eller analyse

foretage kvantitative beregninger på fysiske, kemiske og/eller biokemiske processer eller systemer under anvendelse af systematisk metodik

Indhold Projektet kan tage udgangspunkt i et industrielt produkt eller en miljøkemisk sammenhæng, hvor en kemisk forbindelse eller stofgruppe spiller en hovedrolle. Dette kan eksempelvis være et pesticid, et medicinalprodukt eller et tilsætningsstof til levnedsmidler, en blødgører til plast eller en oktanforbedrende komponent i benzin. Alternativt kan projektet tage udgangspunkt i en miljøkemisk teknik til kemisk eller biokemisk oprensning.

Projektet skal omfatte en kemisk del og / eller en biokemisk del og en sikkerhedsmæssig del. I den kemiske del behandles struktur, funktionelle grupper, mulige fremstillingsmetoder, oprensning og renhed af den kemiske forbindelse eller stofgruppe. I den biokemiske del behandles sammenhæng mellem funktionalitet og biologisk aktivitet, idet der kan tages udgangspunkt i den givne kemiske forbindelse, et eller flere mellemprodukter, biprodukter eller nedbrydningsprodukter. I den sikkerhedsmæssige del behandles gældende regler for mærkning, håndtering og anvendelse af de i projektet omhandlede stoffer set i sammenhæng med deres kemiske funktionalitet og biokemiske aktivitet. Der foretages en vurdering af indflydelsen af ændringer i relevante faktorer for processen. Disse kan eventuelt belyses eksperimentelt.

Omfang i ECTS 19 ECTS

Sprog Dansk

Censur Ekstern

Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af skriftlig projektrapport og projektafslutning

Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins-skala

Vurderingskriterier Er angivet i rammestudieordningen

I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne eksperimentel kinetik, organisk syntese, eksperimentel biologisk kemi samt kemikaliesikkerhed.

8

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Biologisk kemi, Fysisk og uorganisk kemi, Organisk kemi, og Statistik.

3.2 Projektenheden på 4. semester


Kemisk og biologisk analyse (Chemical and Biological Analysis)


Formål Projektenhedens formål er at

gøre den studerende fortrolig med analyseteknik og analysemetoder

opstille og vurdere proces- eller stofparametre

tilrettelægge forsøg og vælge analyseteknik

behandle og vurdere analyseresultater i produktions-, udviklings- eller miljømæssige sammenhænge


Efter endt projektenhed skal den studerende kunne

beskrive vigtige simple og instrumentelle analysemetoder

redegøre for den fysiske, kemiske og/eller biologiske baggrund for metoderne

vælge relevante metoder til løsning af konkrete analytiske opgaver

redegøre for analysevariablens funktion og betydning

opstille et analyseprogram for en given parameter

anvende moderne analyseudstyr

foretage statistisk databehandling af analyseresultater

fortolke, vurdere og formidle analyseresultater

Indhold Projektet tager udgangspunkt i en af nedenstående problemstillinger:

en given drifts- eller kontrolanalyse i forbindelse med en kemisk, bioteknologisk eller miljøteknisk proces, herunder udledninger

et miljøovervågningsprogram for en given recipient (spildevand, havvand, forurenet jord,..)

et forsknings- eller udviklingsprojekt, der helt eller delvist involverer kemisk/biologisk analyse

Det undersøges ved litteraturstudier, hvilke analysemetoder der teoretisk kan anvendes, og om der findes standardmetoder. Der foretages et begrundet valg af metode, eller en hurtigmetode sammenlignes med en standardmetode. Forsøgsgangen planlægges, forsøgene udføres, og resultaterne behandles statistisk.

9


Sprog Dansk

Censur Ekstern

Prøveform Mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport og projektafslutningen

Bedømmelse Individuel bedømmelse efter 7-trins-skalaen


I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne analytisk kemi, anvendt statistik og databehandling.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Faseligevægte og separationsprocesser, Økotoksikologi, og Strømning, sedimentation og varmetransmission

3.3 Projektenheden på 5. semester


Proces- og separationsteknik (Process and Separation Technology)


Formål Den studerende skal opnå viden om det procesudstyr, de enhedsoperationer, den sikkerhedsinstrumentering og de overvågningsprincipper og de materialer, der anvendes ved kemiske og mikrobiologiske/biokemiske produktions- og renseprocesser, således at den studerende på et procesteknisk grundlag bliver i stand til at vælge og/eller dimensionere reaktorer, enhedsoperationer, reguleringsmetoder og instrumentering til en given proces.


Efter endt projektenhed skal den studerende kunne:

redegøre for almindeligt forekommende procesudstyr samt drifts- og sikkerhedsinstrumentering heraf

redegøre for den tekniske udformning af industrielle kemiske eller biologiske/biokemiske processer samt begrunde, hvilke enhedsoperationer der kan være hensigtsmæssige for en given proces

vælge procesudstyr til en given proces

dimensionere procesudstyr

opstille en risikoanalyse for en given proces

Indhold Projektet tager udgangspunkt i en given kemisk eller mikrobiologisk proces, som finder industriel anvendelse. På baggrund af proceskendskab vælges separationsudstyr, som

10

dimensioneres. Under dimensioneringen af udstyret vælges på baggrund af sikkerhedsaspekter og reguleringsstrategi en funktionel instrumentering. Der foretages et materialevalg af udvalgte dele af processen.


Sprog Dansk

Censur Ekstern

Prøveform Mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig projektrapport og projektafslutningen



I tilknytning til projektet udbydes kurser indenfor emnerne Enhedsoperationer og eksperimentel kemiteknik, Konstruktionsmaterialer, Risikoanalyse, samt Proces- og sikkerhedsinstrumentering.

Uden for projektenheden afholdes SE-kurserne: Differentialligninger, Kemisk reaktionsteknik, Materialelære, Reguleringsteknik og Videnskabsteori.

Studerende, der har fulgt et anbefalet studieforløb på AAU, har ret til at sammensætte et uddannelsesforløb på 5. semester indenfor semesterets formål, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter.

3.4 Ingeniørpraktik 6.-7. semester

Titel Diplomingeniørpraktik

(Internship for Bachelors of Engineering)

Forudsætning Introduktion til praktik

Formål Målsætning for ingeniørpraktikken er at forberede den studerende til en karriere som ingeniør, hvorfor den praktiske træning må sigte mod:

at give den studerende indblik i ingeniørarbejde i praksis

at træne den studerende i at erkende praktiske problemer i virksomheden og derefter bruge de principper og metoder, der er indlært tidligere i uddannelsen til løsning af sådanne problemer

at gøre den studerende bekendt med de empiriske metoder, der anvendes inden for arbejdsområdet

at give den studerende indsigt i ledelsesmæssige funktioner

Målbeskrivelse Efter endt praktiktid skal den studerende kunne

redegøre for de kemitekniske eller bioteknologiske emner, der er arbejdet med under praktikopholdet, herunder hvilke

11

metoder, der er anvend og resultater, der er opnået

relatere de anvendte metoder til de teoretiske og/eller empiriske principper og metoder der er anvendt i studiets forudgående kursus og projektarbejder

redegøre for praktikstedets organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Indhold Praktikken afvikles over 20 uger á 37 arbejdstimer, ekskl. ferie, hvis praktikken afvikles i en dansk virksomhed. Såfremt praktikopholdet finder sted i et andet land end Danmark, er praktikopholdet af 20 ugers varighed med det antal ugentlige arbejdstimer, der er gældende i det pågældende land.

Den studerende skal selv skaffe sig en praktikplads. Den af studienævnet udpegede praktikkoordinator kan i særlige tilfælde være behjælpelig med tilvejebringelsen af de fornødne firmakontakter.

Praktikstedet skal godkendes af universitetet, hvorefter der udarbejdes en praktikaftale mellem den studerende og det pågældende firma. Virksomheden peger på en praktikansvarlig, der er den person, den studerende refererer til i virksomheden. Inden praktikperioden påbegyndes, aftales mellem den studerende, praktikkoordinator og virksomhed, hvad den studerendes virke i virksomheden skal være.

Den studerende skal udarbejde et forslag til arbejdsprogram for praktikperioden. Arbejdsprogrammet udarbejdes af den studerende i samarbejde med den praktikansvarlige i virksomheden. Programmet skal fremsendes til praktikkoordinator senest to uger efter praktikperiodens start.

Hvis udviklingen på praktikstedet nødvendiggør ændringer i det godkendte arbejdsprogram, skal det godkendes af praktikkoordinatoren.

Under praktikopholdet skal den studerende føre en dagbog, der er en daglig rapportering om de hændelser, der sker i dagens løb, først og fremmest om det udførte arbejde.

Dagbogen skal således indeholde det væsentligste baggrundsmateriale for udarbejdelsen af praktikrapporten. Optegnelserne skal føres direkte ind i dagbogen, der skal være en fast notesbog.

Praktikrapporten udarbejdes sideløbende med praktikopholdet og afleveres senest 1. oktober, sammen med den førte dagbog.

Praktikrapporten skal udarbejdes efter samme overordnede retningslinier, som anvendes ved udarbejdelse af projekt-rapporter, og skal omfatte:

beskrivelse af virksomheden, dens arbejdsområder og dens organisation

12

oversigt over de arbejdsområder, hvori den studerende har været involveret

teknisk gennemgang af mindst et af de for uddannelsen relevante faglige emner, som den studerende har beskæftiget sig med under praktikopholdet

analyse af praktikopholdets udbytte fagligt, arbejdsmæssigt og socialt, herunder

refleksion over de faglige kompetencer, der er anvendt i praktikperioden i relation til, hvad der er lært eller evt. har manglet tidligere i uddannelsen

refleksion omkring kommende afgangsprojekt

refleksion over virksomhedens arbejdsorganisering set i relation til projektarbejdserfaringer ved AAU

refleksion over øvrige opnåede erfaringer. Behandlingen af de faglige emner skal være på et niveau svarende til 6. semester. Denne del kan afrapporteres i en særskilt rapport, der eventuelt kan holdes fortrolig.

Virksomhedsbeskrivelse og analyse af praktikophold, skal dokumenteres på en form, der kan formidles til medstuderende på et fælles praktikseminar.

Omfang 30 ECTS

Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Efter aflevering af praktikrapporten skal den studerende på et nærmere fastsat tidspunkt præsentere sit praktikophold ved et fælles praktikseminar og efterfølgende forsvare det udførte arbejde ved en mundtlig eksamination.

Praktikopholdet godkendes på grundlag af:

praktikrapporten

dagbogen

bekræftelse fra virksomheden for praktikperiodens tilfredsstillende afvikling

mundtlig fremlæggelse af rapport og ophold

besvarelse af spørgsmål.

Bedømmelse Individuel bedømmelse bestået/ikke bestået


Forud for praktikopholdet afholdes på 6. semester Miniprojekt i Statistisk forsøgsplanlægning samt SE-kursus i Introduktion til praktik.

3.5 Afgangsprojekt

13


Afgangsprojekt (Final Project)

Placering Afgangsprojekt i Kemi og Bioteknologi

Formål Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes kompetence i selvstændig kritisk refleksion inden for et afgrænset kemisk eller bioteknologisk emne.


Efter projektenheden skal den studerende inden for projektets emneområde kunne

opstille en problemanalyse, som klarlægger de ”kritiske punkter” i problemstillingen,

opstille specifikationer og målsætninger for problemløsningen,

opstille tids-, ressource-, og ledelsesplaner for udarbejdelsen af løsningen,

opstille en vurdering af i hvilket omfang problemstillingen er løst,

opstille en anbefaling for det videre forløb i arbejdet med problemstillingen

anvende relevante normer i problemløsningen

Indhold Afgangsprojektet skal foregå i samarbejde med en industri-virksomhed, et rådgivende firma eller offentlig myndighed.

Emnet for projektet skal have relation til praktikopholdet, således at det sikres, at der sker en inddragelse af den studerendes erfaringer fra praktikforløbet i afgangsprojektet

Da rammerne for projektet er vide, skal der i samarbejde mellem projektgruppen, vejleder(e) og virksomhed udarbejdes en uddybende projektbeskrivelse, der fastlægger projektets konkrete mål, ressourcebehov og tidsplan. Denne uddybende projekt-beskrivelse skal godkendes af studienævnet eller en af studie-nævnet udpeget person.


Den studerende kan dog vælge et kort diplomafgangsprojekt på 18 ECTS suppleret med valgfag svarende til 5 ECTS.

Sprog Dansk

Censur Ekstern

Prøveform Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektrapport



14

3.6 SE-kurser og mini-projekter

3.6.1 Organisk kemi

Titel Organisk kemi (Organic Chemistry)


Forudsætninger Indledende organisk kemi og organisk kemiske øvelser på basisåret

Formål Kursets formål er at give den studerende kendskab til opbygning, reaktivitet, fremstilling og spektrometrisk identifikationaf organiske forbindelser

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for bindingstyper, funktionelle grupper og stereokemi

forklare for de funktionelle gruppers indflydelse på fysiske egenskaber og kemisk reaktivitet

navngive organiske forbindelser

identificere simple forbindelser ud fra deres spektre

Indhold Kulstofforbindelsers bindingsforhold og stereokemi

Funktionelle grupper inklusive nomenklatur og fysiske egenskaber

Introduktion til reaktivitet, herunder anvendelse af energidiagrammer

Reaktive intermediære (radikaler, carbocationer og carbanioner)

Reaktionsmekanisme, stereokemi og produktfordeling for udvalgte ioniske, organometalliske og radikale reaktioner

Syntesestrategi

Spektrometriske metoder til strukturbestemmelse: infrarød spektroskopi, kernemagnetisk resonans spektroskopi og massespektrometri


Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig eller mundtlig prøve jf. rammestudieordningen



15

3.6.2 Biologisk kemi

Titel Biologisk kemi (Biological Chemistry)


Forudsætninger Kurset Biologisk kemi og fysiologi (2. semester)

Formål At bibringe den studerende et grundlæggende kendskab til biokemiske makromolekyler specielt knyttet til mikroorganismer for dermed at danne baggrund for forståelse af bioteknologiske produktioner med mikrobiologisk baggrund.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter kurset skal den studerende kunne

beskrive de metabolske processer og forklare forskellen på katabolske og anabolske processer.

redegøre for fire makromolekyler i biologiske organismer, herunder deres opbygning og funktion.

forklare begreberne replikation,transcription og translation i forbindelse med genetik.

redegøre for proteinsyntesen.

redegøre for tre reguleringsmekanismer i biologiske metabolismer.

Indhold Makro-biomolekylers struktur og funktion (proteiner, kulhydrater, lipider og nucleinsyrer)

Enzymer og coenzymer,deres opbygning og virke, herunder enzymkinetik

Genetisk information og proteinsyntesen

Eksempler på reguleringsmekanismer i biologiske processer

Omfang i ECTS 3.ECTS, heraf 1 ECTS teorigennemgang, 1 ECTS opgaveløsning under lærervejledning og 1 ECTS selvstændig fordybelse og opgaveløsning

Sprog dansk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig prøve jf. rammestudieordningen



3.6.3 Fysisk og uorganisk kemi

16

Titel Fysisk og uorganisk kemi (Physical and Inorganic Chemistry)


Forudsætninger Termodynamik, indledende fysisk kemi

Formål Kurset skal uddybe den studerendes forståelse og kendskab til fysisk kemiske principper og metoder samt introducere uorganiske kemi og dermed danne baggrund for anvendelser inden for teknisk-kemiske eller miljøkemiske problematikker.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


opdele kemiske reaktioner i reaktionstyper

foretage ligevægtsberegninger for reaktioner i vandig opløsning herunder aktivitetsberegninger

redegøre for og anvende fundamental elektrokemi

redegøre for og anvende reaktionskinetik

redegøre for den kvantemekaniske beskrivelse af kemisk binding

redegøre for modeller til beskrivelse af kemiske forbindelsers rumlige opbygning

redegøre for principperne for og anvende navngivning af uorganiske forbindelser

give eksempler på reaktioner, hvori udvalgte uorganiske forbindelser indgår

Indhold Opløselighed, Komplex-reaktioner, Syre/base-reaktioner, Redoxprocesser og elektrokemi, Ligevægtsberegninger for elektrolytter. Reaktionskinetik.

Orbitalteori, VSEPR-teori. Uorganisk kemiske reaktioner og stofkemi.

Omfang i ECTS 3 ECTS, heraf 1 ECTS teorigennemgang, 1 ECTS opgaveløsning under lærervejledning og 1 ECTS selvstændig fordybelse og opgaveløsning

Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig eller mundtlig eksamen jf. rammestudieordningen



3.6.4 Statistik

17

Titel Statistik (Statistics)

Placering 3. semester kemi

Forudsætninger Matematik på basisåret Mat 1A og Mat2A

Formål At sætte den studerende i stand til at anvende en række gængse statistiske metoder samt i det konkrete tilfælde at kunne udvælge og anvende korrekt statistisk metode. At sætte den studerende i stand til at give en praktisk anvendelig tolkning af de opnåede resultater.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for følgende

hændelser og sandsynligheder,

én- og flerdimensional statistisk variabel,

diskrete sandsynlighedsfordelinger

kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

punkt og intervalestimation

parametrisk testning

beregne sandsynligheder

foretage tests og beregne konfidensintervaller

kunne anvende ovennævnte ved ingeniørmæssige anvendelser af sandsynlighedsregning og statistik.

Indhold Sandsynlighedsregning:

Hændelser og sandsynligheder

En og flerdimensional statistisk variabel

Diskrete sandsynlighedsfordelinger

Kontinuerte sandsynlighedsfordelinger

Praktisk beregning af sandsynligheder

Statistiske grundbegreber:

Punkt og intervalestimation

Parametrisk testning

Tests og konfidensintervaller


Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Mundtlig eller skriftlig prøve jf. rammestudieordningen



18

3.6.5 Strømning, sedimentation og varmetransmission

Titel Strømning, sedimentation og varmetransmission (Fluid Flow, Sedimentation and Heat Transfer)


Forudsætninger Matematik og termodynamik på basisåret

Formål Den studerende skal opnå viden om og forståelse af grundlæggende procestekniske begreber, såsom strømning i rør, omkring legemer, måleudstyr og pumper, samt mekanismerne for varmetransmission

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter endt kursus skal den studerende kunne

beregne dimensioner på rør, pumper, varmevekslere samt udstyr til mekanisk separation af partikulære stoffer fra væsker eller gasser.

Indhold Viskøs strømning i rør og omkring faste legemer. Beregning af tryktab i rør, fittings samt porøse medier. Pumper og kompressorer. Mekanisk separation af stoffer ved filtrering, sedimentation eller fluidisering. Stationær en-dimensional varmeledning i homogene materialer. Stråling. Konvektion og beregning af varmeovergangstal. Varmegennemgang. Varmevekslere og beregningsmetoder til dimesionering heraf.


Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig eller mundtlig eksamen jf. rammestudieordningen



3.6.6 Økotoksikologi

Titel Økotoksikologi (Ecotoxicology)


Forudsætninger Biologi - indledende biologisk kemi og fysiologi

Formål Den studerende skal opnå grundlæggende kendskab til og forståelse for økotoksikologiske principper og problemstillinger, herunder en basal indsigt i toksikokinetik (optagelse, transport, metabolisering og ekskretion af organisme-fremmede stoffer).

19

Den studerende skal kende til de værktøjer, der anvendes i studiet af giftstoffers virkning (toksikodynamik) og forstå for disse værktøjers anvendelse i praksis.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for toksiske stoffer, kilder, typer og egenskaber.

beskrive fordeling og transformation af kemikalier i miljøet.

forklare organismerespons.

forklare dosis-/respons-sammenhænge.

beskrive biomonitering.

beskrive økologisk risikovurdering.

redegøre for toksiditetstestning.

Indhold Økotoksikologi/Toksikologi- konceptet.

Kilder, typer og egenskaber af toksiske stoffer.

Fordeling og transformation af kemikalier i miljøet..

Dosis-/respons-sammenhænge og toksicitetstestning.

Laboratorieøvelse: Bestemmelse af LC50.

Organismerespons.

Toksikologisk og økotoksikologisk sikkerheds/risikovurdering.


Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Mundtlig eksamen med udgangspunkt i rapport over laboratoriearbejdet.



3.6.7 Faseligevægte og separationsprocesser

Titel Faseligevægte og separationsprocesser (Phase Equilibriums and Separation Processes)


Forudsætninger Termodynamik, indledende fysisk kemi

Formål Den studerende skal opnå viden om og forståelse af den termodynamiske beskrivelse af systemer med variabel sammensætning, således at den studerende kan anvende den

20

tilegnede viden til at beskrive og løse separationstekniske problemer i ideale systemer.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter kurset skal den studerende kunne:

redegøre for forskellen mellem ideale og reale gasser, samt opstille og anvende simple modeller til beskrivelse af reale gasser

opstille termodynamiske beskrivelser af faseligevægte i ideale og reale blandinger og opløsninger

anvende termodynamiske data til dimensionering af simple ligevægtsprocesser

opstille og anvende masse-, energi- og ligevægtsrelationer til bestemmelse af det nødvendige antal ligevægtstrin, der kræves for at opnå en given separation af en binær blanding

redegøre for udformning og funktion af procesudstyr, der anvendes til ligevægtsseparationer

Indhold Beskrivelser af reale gasser, herunder simple tilstandsligninger, kompressabilitet og fugacitet

Termodynamisk beskrivelse af faseligevægt

Simple blandinger. Opløsninger. Gibbs faselov.

Anvendelser af damp-væske, gas-væske og væske-væske ligevægte til dimensionering af separationsudstyr, vha. grafiske og matematiske metoder

Eksempler på udformning af industrielt separationsudstyr

Stofoverføring


Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Skriftlig eksamen jf. rammestudieordningen



3.6.8 Differentialligninger

Titel Differentialligninger (Differential equations)


Forudsætninger Matematik fra Basisuddannelsen

21

Formål

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


løse lineære og ulineære første-ordens differentialligninger efter udvalgte metoder

løse anden-ordens differentialligninger herunder Euler-Cauchy-ligninger efter udvalgte metoder

løse koblede differentialligninger efter udvalgte metoder

opstille Fourier-serier for periodiske funktioner

løse bølgeligningen med tilhørende randbetingelser vha. metoden med Fourier-serier og vha. d’Alemberts metode

løse varmeledningsligningen med tilhørende randbetingelser vha. metoder med Fourier-serier

Indhold Lineære og ulineære første-ordens differentialligninger

Anden-ordens differentialligninger herunder Euler-Cauchy-ligningen

Koblede differentialligninger

Fourier-serier

Partielle differentialligninger med særlig vægt på bølgeligningen og varmeledningsligningen, herunder også d’Alemberts løsning til bølgeligningen


Sprog dansk

Censur Intern




3.6.9 Kemisk reaktionsteknik

Titel Kemisk reaktionsteknik (Chemical Reaction Engineering)


Forudsætninger Termodynamik, indledende fysisk kemi, Fysisk og uorganisk kemi, Strømning, sedimentation og varmetransmission, Faseligevægte og separationsprocesser.

Formål Den studerende skal opnå et grundlæggende kendskab til vigtige industrielle produkter samt forståelse af reaktionstekniske modeller, der kan beskrive kemiske og biokemiske reaktioner,

22

som indgår i industrielle og naturlige processer

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter kursus skal den studerende kunne:

redegøre for relevante kemiske og biokemiske produkter samt fremstilling, anvendelse og/eller nedbrydning heraf

redegøre for ideale reaktortyper, som anvendes industrielt eller kan beskrive naturlige systemer

opstille hastighedsudtryk for kemiske og biokemiske reaktioner på baggrund af kendskab til reaktionsmekanismer og kinetik

udføre størrelsesberegninger på ideale reaktorer med konstant og ikke-konstant densitet

opstille energibalancer for reaktorer, som opereres isotermt eller adiabatisk

Indhold Kemisk kinetik, reaktionsmekanismer, opstilling af hastighedsudtryk.

Beregning af ideale reaktorer med konstant og ikke-konstant densitet.

Multiple reaktioner.

Isoterme og adiabatiske reaktorer.

Vigtige, tekniske reaktortyper og processer.

Naturlige systemer, som kan beskrives med reaktormodeller


Sprog Dansk

Censur Intern




3.6.10 Reguleringsteknik

Titel Reguleringsteknik (Process Control)


Forudsætninger Strømning, sedimentation og varmetransmission på 4. semester

Formål Den studerende skal opnå viden om og forståelse af de grundlæggende principper og teorier for reguleringssløjfer, reguleringsteknisk udstyr og instrumentering samt praktisk

23

øvelse i at indstille reguleringsparametre

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


opstille egnede reguleringsstrategier for bio-/kemiske processer

indstille regulatorer og andet styringsudstyr på bio-/kemitekniske anlæg

Indhold Reguleringstekniske begreber og terminologi

Systembeskrivelse

Kontinuert on-off regulering

P-regulering – forstærkning og offset

I og D virkning

Stabilitet og optimering af reguleringssløjfe

Praktisk indstilling af regulator parametre

Regulatorer, målere og transmittere

Regulerings-, magnet- og motorventiler, omdrejningsstyrede motorer

Instrumentering af mindre procesanlæg, herunder gennemgang af gængse standarder for udformning af PI-diagrammer.

Der udføres en række øvelser til illustration og supplering af ovenstående reguleringstekniske emner


Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Mundtlig eksamen jf rammestudieordningen.

Bedømmelse Individuel bedømmelse bestået/ikke-bestået


3.6.11 Materialelære

Titel Materialelære (Material Science)

Placering 5.semester

Forudsætninger Fysisk kemi (fasediagrammer) anvendes i kurset.

Formål Kursets formål er at give den studerende omfattende viden om materialers opbygning og anvendelse, så den studerende efterfølgende kan anvende denne viden til vurdering og valg af materialer samt vil kunne deltage i udviklingsarbejder, hvori materialer indgår.

24

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne

redegøre for metallers strukturer og deres grundlæggende egenskaber ud fra gitterstrukturen

redegøre for hvilken materialegruppe et fast stof tilhører

beskrive de mest almindelige metaller, mest almindelige plasttyper og mest almindelige keramiske materialer

anvende fasediagrammer til vurdering af metallers strukturer

redegøre for de mest almindelige korrosionstyper og slidtyper

forudse korrosion i de mest almindelige metaller

redegøre for korrosionsbeskyttelse af materialer

beskrive opbygning af polymere materialer

beherske opstilling af de polymerisationsreaktioner – kædepolymerisation og trinvis polymerisation

beskrive de kemiske, mekaniske og andre fysiske egenskaber af de mest almindelige polymere anvendt som plastmaterialer

redegøre for fremstillingsprocesser og samlingsmetoder for materialer

Indhold Kurset indeholder:

Opbygning af metaller

To-fasediagrammer for materialer

Metaller egenskaber

Korrosion og korrosionsbeskyttelse

Slid

Overfladebehandling af materialer

Opbygning af polymere

Polymerisation af monomere til polymere

Plastmaterialers egenskaber

Keramiske materialer og deres egenskaber

Fremstillingsprocesser og samlingsmetoder


Sprog Dansk (eller engelsk)

Censur Ekstern




25

3.6.12 Videnskabsteori

Titel Videnskabsteori (Philosophy of Engineering Science)

Placering Koncentreret i begyndelsen af 5. semester

Forudsætninger

Formål For de tekniske videnskaber har det stor betydning at udføre eksperimenter. Under disse observeres fænomener og opsamles data for videre analyse. Det er af vital betydning, at eksperimentet sammenholdes med teorien, dersom de rigtige konklusioner skal kunne uddrages fra eksperimentet.

De studerende skal derfor bevidstgøres om og arbejde med de naturvidenskabelige metoder, den hypotetisk-deduktive metode og den empirisk-induktive metode.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for hvorledes de naturvidenskabelige metoder, den hypotetisk-deduktive metode og den empirisk-induktive metode hænger sammen med henholdsvis de Matematisk Naturvidenskabelige modeller og de Fænomenologiske modeller

redegøre for den bagvedliggende kausalitet.

Indhold I kurset arbejder de studerende teoretisk og praktisk med følgende kompetencer: Abstraktion, refleksion, modellering, samarbejde og formidling.

Kurset består af 4 dele, som tilsammen skal udgøre en helhed.

1. Videnskabsteori. De studerende forbereder sig hjemme. Gruppediskussion ledet af en lærer. Ph.d. studerende kan fungere som hjælpelærere.

2. Hver gruppe bearbejder viden, erfaringer og resultater fra et eksperiment udført i projektsammenhæng på samme eller forudgående semester set fra en videnskabsteoretisk synsvinkel.

3. Repetition og uddybning af nogle matematiske metoder og modeller. Hvorledes påvirker observationer og matematisk modeldannelse hinanden.

4. Hver gruppe skal lave en poster, der består af lige så mange A3 ark, som der er medlemmer i gruppen. A3-arkene skal laves med farvet papir, tuschpen, lim og saks. Posteren skal formidle gruppens arbejde og resultater.

Omfang i ECTS 2

Sprog Dansk

26

Censur Intern

Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af poster og projektafslutning



3.6.13 Statistisk forsøgsplanlægning

Titel Statistisk forsøgsplanlægning (Experimental Design)


Forudsætninger Statistik på 4. semester

Formål Den studerende skal kunne anvende statistisk forsøgsplanlægning i praksis inden for kvalitet/procesoptimering og kunne bearbejde forsøgsresultaterne ved statistiske metoder på datamat.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)

Efter kurset forventes den studerende at kunne

Opstille forsøgsplaner med kvalitative og kvantitative faktorer

Udføre kontrolforsøg

Optimere forsøgsfaktorer

Minimere støj-faktorer

Analysere forsøgsdata

Indhold Opstilling af forsøgsplaner med kvalitative og kvantitative faktorer:

Fuldstændige, partielle og konfunderede 2k og 3k faktor forsøg

Ufuldstændige blokforsøg, Split plot forsøg, Trinvise forsøgsplaner

Optimeringsforsøg (Box Wilson/Simplex)

Udførelse af kontrol forsøg, herunder centerpunkts behandling

Ortogonale forsøgsplaner

Metoder til optimering af forsøgsfaktorer og minimering af støj-faktorer Analyse af "drop-in" data (f.eks. produktionsdata, udledningsdata etc). Regressionsanalyse (herunder step-vis regression) af drop-in data.

Omfang i ECTS 5 ECTS, heraf 4 ECTS projektarbejde

27

Sprog Dansk

Censur Intern

Prøveform Mundtlig prøve på baggrund af projektrapport.



3.6.14 Introduktion til praktik

Titel Introduktion til praktik - Vidensoverførsel fra uddannelse til praktik (Introduction to Internship – Knowledge Transfer from Education to Industry)

Placering 5. eller 6. semester forud for praktikforløbet

Forudsætninger 3. og 4. semesters projektenheder skal være beståede

Deltagelse i samtlige værkstedskurser skal være godkendt

Formål Det overordnede formål for dette kursus er, at den studerende forberedes på gennemførelse af praktikken hvad angår både den faglige vidensanvendelse såvel som arbejdsorganisationen. I kurset præsenteres en bredere forståelsesramme af ingeniørers professionsarbejde med det formål, at de studerende vil kunne relatere deres egne praktik erfaringer til en bredere kontekst. Det er endvidere formålet at understøtte videnstransfer fra uddannelsen til praktikperioden.

Målbeskrivelse

(Læringsmål)


redegøre for praktikkens formål og de formelle rammer herfor,

redgøre for den praktiske organisering af praktikken samt praktikkoordinator og praktikvejleders rolle

redegøre for forskellige typer af organiseringer og arbejdsgange på virksomheder

anvende driftsøkonomisk terminologi og analysemetoder i praksis i den enkelte organisations styrings- og beslutningsprocesser

beskrive metoder og systemer til styring og ledelse af kvalitet, ydre miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed, som anvendes i virksomheder

beskrive hvordan hidtidigt erhvervet viden kan anvendes i praktikforløbet

beskrive læring og kompetenceudvikling finder sted i arbejdslivet

opstille egne læringsmål for praktikforløbet samt for

28

praktikrapporten

organisere erfaringsudveksling og praktik-studiegrupper med andre medstuderende

Indhold Introduktion til praktikforløb. Erfaring fra tidligere praktikforløb. Formelle rammer, forskellige aktører og deres roller. Forventninger til praktikforløbet

Typer af arbejdsorganisering, teknisk vidensdeling og læring på arbejdspladsen

Driftsøkonomiske grundbegreber og analysemetoder

Metoder og systemer til styring og ledelse af kvalitet, ydre miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed

Anvendelse af erhvervet teknisk viden i relation til cases og opgavetyper i praktikforløb

Metoder til opstilling af læringsmål for praktikforløb og praktikrapporten

Metoder til refleksion af praksiserfaringer.


Sprog Dansk (eller engelsk)

Censur Intern


Bedømmelse Individuel bedømmelse bestået/ikke-bestået


3.7 Værkstedskurser

I de undervisningsfrie perioder udbydes intensive kurser i værkstedspraktik, hvor der indøves praktiske laboratoriefærdigheder og sikkerhedsprocedurer i forbindelse med håndtering af kemikalier, biologisk materiale, teknisk udstyr samt affald.

I de første kurser (værkstedskurserne A og B) indøves basal laboraroriesikkerhed ved arbejde i kemiske og biologiske laboratorier.

Bevis for at have gennemført værkstedskurserne A og B er en betingelse for at få adgang til at arbejde i de kemiske og biologiske laboratorier i forbindelse med projekter og kurser og dermed et krav for at begynde 3. semesters projektarbejde.

I de øvrige kurser (værkstedskurserne C, D og E) indøves praktisk håndtering af avanceret eksperimentelt udstyr.

Bevis for at have gennemført et eller flere af værkstedskurserne C, D og E kan være en betingelse for at anvende særligt laboratorie- eller teknisk udstyr i projektsammenhæng.

29

Studerende med relevant praktisk laboratoriemæssig baggrund kan fritages for deltagelse i et eller flere af kurserne.

Bevis for godkendt deltagelse i værkstedskurserne eller fritagelse herfor udstedes af studienævnet i samarbejde med institutternes laboratorieansvarlige.

Værkstedskursus Omfang Gennemføres før

A Indledende laboratoriepraktik

(Laboratory Course in Chemistry)

2 ECTS 2. semester

B Mikrobiologisk laboratoriepraktik

(Laboratory Course in Microbiology)

2 ECTS 3. semester

C Instrumentel kemisk laboratoriepraktik

(Laboratory Course in Analytical Chemistry)

2 ECTS 4. semester

D Procesteknisk laboratoriepraktik

(Laboratory Course in Process Technology)

2 ECTS 5. semester

E Materialeteknisk laboratoriepraktik

(Laboratory Course in Material Science Technology)

2 ECTS 5. semester

Kurserne placeres normalt i slutningen af august og januar umiddelbart før start af det pågældende semester. Det ansvarlige laboratorium stiller lokaler og udstyr til rådighed.

30

Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision

Studieordningen er vedtaget af K-studienævnet og er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter og træder i kraft pr. 1. februar 2009.

I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på www.ksn.aau.dk .

http://www.ksn.aau.dk/

31

Kapitel 5: Andre regler

5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studerende fra andre sektorer og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering).

5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne

Diplomingeniøruddannelsen skal være afsluttet senest 7 år ekskl. orlov efter, den er påbegyndt.

5.4 Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af fakultetets eksamensordning, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

5.5 Dispensation

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

Documents

Studieordning for Bacheloruddannelsen i - files.portal.aau.dkfiles.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/ses/~/pub/...2 Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om