Skabelon

Flles Studieordning Diplomuddannelse i Webudvikling

Studieordning for

Diplomuddannelse i WebudviklingRevideret 07.04.2011

Indhold32. Uddannelsens forml

43. Uddannelses varighed

44. Uddannelsens titel

45. Adgangskrav

46. Uddannelsens ml for lringsudbytte, struktur og indhold

56.2 Uddannelsens struktur

67. Afgangsprojekt

68. Uddannelsens pdagogiske tilrettelggelse

79.1 Produktkrav

79.2 Omprver

89.3 Antal prveforsg

89.4 Obligatoriske opgaver

89.5 Bedmmelse og censur

89.6 Eksamenssprog

89.7 Srlige prvevilkr

89.8 Afholdelse af prver i udlandet

99.9 Terminer og tidsfrister i forbindelse med prver

99.10 Klager over bedmmelse

99.11 Eksamensbevis

910. Merit og andre forhold

910.1 Meritoverfrsel

910.2 Meritstuderende

910.3 Orlov

1011. Censorkorps

1012. Studievejledning

1013. Klager og dispensation

1014. Overgangsordninger

1015. Retsgrundlag

11Bilag 1. Obligatoriske moduler

11Databaser (5 ECTS )

12XML (5 ECTS )

12Interfacedesign og digital stetik ( 10 ECTS)

14Bilag 2. Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige omrde

14Web-programmering og netvrk. Backend programmering (10 ECTS )

15Web-programmering og netvrk. Frontend programmering (10 ECTS )

16Avancerede medieteknologier (10 ECTS)

17Webkommunikation og netvrkssociologi (10 ECTS)

18Udviklingsmiljer (5 ECTS)

18CMS, Content Management Systemer (5 ECTS)

19IT- projektledelse (10 ECTS)

21Sikkerhed (10 ECTS)

Indledning

Diplomuddannelse i webudvikling er en erhvervsrettet videregende uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelggelse af deltidsuddannelser i lov om ben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgrelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hrer under fagomrdet for it og teknik i bekendtgrelse om diplomuddannelser.

Studieordningen er udarbejdet i fllesskab af de institutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ndringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner.

Flgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttrden godkendt til udbud af Diplom i Webudvikling:

Erhvervsakademi rhus

Erhvervsakademiet Lilleblt

Erhvervsakademi SydVest

Kbenhavns Erhvervsakademi

Professionshjskolen University College Nordjylland

Erhvervsakademi Kolding

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Ved udarbejdelse af den flles studieordning og vsentlige ndringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og vrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgrelsen.

Studieordningen og vsentlige ndringer heraf trder i kraft ved et studiers begyndelse og skal indeholde de forndne overgangsordninger.

Studieordningen har virkning fra 2011-07-01

2. Uddannelsens forml

Formlet med diplomuddannelse i Webudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne indg i design og konstruktion af webapplikationer af alle strrelser. Uddannelsen sigter mod ansttelse i interne udviklingsafdelinger i virksomheder af alle strrelser, eller i strre konsulent- eller softwarefirmaer indenfor web-omrdet.

Den uddannede vil efter nogle rs ansttelse kunne varetage overordnede funktioner i forbindelse med planlgning og arkitektur af komplicerede websystemer.

Diplomuddannelsen i webudvikling er en uddannelse, der sigter p at kvalificere dimittenden til udviklingsarbejde i et samfund, hvor hastig udvikling af bde samfundets generelle digitaliseringsbehov og branchens/mediernes metoder er et vilkr.

Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortstte relevant uddannelse p kandidatniveau.

Formlet ligger inden for fagomrdets forml, som fastsat i bekendtgrelse om diplomuddannelser.

3. Uddannelses varighed

Uddannelsen er normeret til 1 studenterrsvrk. 1 studenterrsvrk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 r og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System).

ECTS-point er en talmssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemfrelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterrsvrket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, velser og cases, samt eksaminer og andre bedmmelser.

4. Uddannelsens titel

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Diplomuddannet i Webudvikling og den engelske betegnelse er Diploma of Web Development jf. bekendtgrelse for diplomuddannelser bilag 1.

5. Adgangskrav

Adgang til optagelse p diplomuddannelse i Webudvikling eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansgeren har gennemfrt en relevant adgangsgivende uddannelse mindst p niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregende voksenuddannelse (VVU) samt at ansger har mindst 2 rs relevant erhvervserfaring efter gennemfrt adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansgere, der ikke har gennemfrt en relevant adgangsgivende uddannelse som ovenfor nvnt, men som ud fra en konkret vurdering sknnes at have uddannelsesmssige forudstninger, der kan sidestilles hermed.

Institutionen optager endvidere ansgere, der efter individuel kompetencevurdering i 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Relevante adgangsgivende uddannelser er erhvervsakademiuddannelserne som henholdsvis multimediedesigner eller datamatiker.

6. Uddannelsens ml for lringsudbytte, struktur og indhold

6.1 Uddannelsens ml for lringsudbytte

Uddannelsens ml for lringsudbytte: Viden

Mlet er at den studerende opnr viden om

World Wide Webs formelle og de facto standardisering

World Wide Webs standarder som platform for applikationer

XML-familiens rolle ved bde dataopbevaring og applikationsudvikling

Gngse udviklingsmiljer til web-udvikling

Content Management Systemer

Webapplikationers rolle i samfundet og dets udvikling

Frdigheder

Mlet er at den studerende har frdigheder til

Valg af relevant og egnet objektorienteret programmeringssprog til gennemfrelse af udviklingsnsker

Valg af relevant og egnet databasesystem til sikring af bde data- og applikationspersistens

Udformning af hensigtsmssige grnseflader tilpasset relevante mlgrupper

Udnyttelse af World Wide Webs srlige designmssige og stetiske muligheder

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

Analyse og planlgning og udvikling af applikationer baseret p konkrete udviklingsnsker

Analyse og planlgning af udvidelser indenfor rammerne af allerede eksisterende systemer

Gennemfrelse af udviklingsprocessen p baggrund af den gennemfrte analyse og planlgning

Udfrelse af en udviklingsproces baseret p udefra kommende analyse og plan

6.2 Uddannelsens struktur

Uddannelsen bestr af obligatoriske moduler, valgfri moduler samt et afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen.

Obligatoriske moduler jf. bilag 1

Uddannelsens obligatoriske moduler, der er flles for alle studerende, uanset uddannelsesretning, omfatter i alt 20 ECTS-point.

For uddybning af lringsml, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1.

Valgfrie moduler jf. bilag 2

Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgre i alt 25 ECTS-point.

For uddybning af lringsml, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige omrde henvises til bilag 2.

Den studerende kan desuden vlge moduler uden for uddannelsens faglige omrde, dog hjst 10 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige omrde.

Afgangsprojekt

Afgangsprojektet p 15 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens ml for lringsudbytte er opnet. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige omrde og formuleres, s eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige omrde inddrages. Institutionen godkender emnet.

Forudstningen for indstilling til prve i afgangsprojektet er at den studerende forinden har opnet 45 ECTS-point fordelt p obligatoriske og valgfrie moduler, jf ovenstende.

7. Afgangsprojekt

7.1 Lringsml for afgangsprojektet

I afgangsprojektet skal den studerende dokumentere evnen til p et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnr problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens omrde. Afgangsprojektet skal omfatter centrale emner i uddannelsen.

7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt

Problemformuleringen til afgangsprojektet udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved lsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nrmere retningslinjer med de formelle krav til projektet.

8. Uddannelsens pdagogiske tilrettelggelse

8.1 Undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen p diplomuddannelsen i webudvikling foregr p institutionen som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvgten lgges p de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen lring, og svel de studerende som underviserne bidrager konstruktivt til lreprocessen.

Undervisningen foregr som en kombination af holdundervisning, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde oftest med tvrfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt.

For at sikre den optimale faglige indlring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender diplomuddannelsen i webudvikling varieret pdagogik med hovedvgten lagt p dialog, diskussion og projekter. Undervisningen tilrettelgges varieret bl.a. gennem holdundervisning, arbejde i teams, tvrfaglige cases, temaarbejde, gsteforelsninger, virksomhedsbesg og projektarbejde.

For at medvirke til uddannelsens internationalisering kan dele af undervisningen foreg p engelsk og mange materialer er p engelsk. Flles for alle disse aktiviteter er, at vi altid forsger at opstille (eller hjlpe med at opstille) klare ml for lringsaktiviteterne.

8.2 EvalueringSom et led i kvalitetssikringen anvendes Institutionens evalueringssystem. 9. Prver og bedmmelse

For at dokumentere, at den studerende har opnet de lringsml der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes n prve efter afslutning af hvert modul.

Hvert modul skal bests og den studerende kan dersom en prve ikke bests indstille sig til reeksamen jf. eksamensbekendtgrelsens regler herom.

Mindst et antal moduler svarende til 20 ECTS points, herunder afgangsprojektet skal udprves eksternt. Skolen meddeler inden tilmeldingen til hvert semester hvilke moduler til der prves eksternt. De vrige moduler prves internt.

Den eksterne prve

For den enkelte eksterne prve glder: Deltagelse i prven forudstter, at den studerende har afleveret modulets obligatoriske opgave (r)

Prvegrundlaget: Det konkrete modul.

Form: Mundtlig prve.

Omfang: 30 minutters eksamination inkl. votering.

Eksamen kan enten vre med 30 minutters forberedelse eller med synopsis, afhngig af det konkrete modul.

Bedmmelse: 7-trins-skalaen.

Den interne prve

For de moduler der ikke udprves eksternt, udgr den obligatoriske opgave prvegrundlaget. I alle moduler afleveres en obligatorisk eksamensopgave. Afleveringen af denne obligatoriske opgave sker sidst p semesteret. Opgaven vurderes af underviseren som giver en karakter efter 7-trins-skalaen for opgaven.

vrige generelle bestemmelser

Alle prstationsbedmmelser er individuelle. Sfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prven, kan den studerendes indsats i forhold til gruppeprocessen indg i bedmmelsen.

9.1 Produktkrav

Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver, projekter, synopser samt bachelorprojektet fremgr af srskilte retningslinjer, der er bilagt den gldende studieordning.

9.2 Omprver

En studerende, der har deltaget i den senest afholdte eksamen og dr opnet karakteren 00 eller derunder efter 7-trins-skalaen, har adgang til at deltage i en omprve.

Adgang til omprve forudstter:

at den pgldende prve ikke indgr som en delprve i en prve, som den studerende forinden samlet har bestet.

at den studerende ikke forinden samlet har bestet den del af uddannelsen, hvori den pgldende prve er placeret.

9.3 Antal prveforsg

Den studerende kan hjest indstille sig til den samme prve 3 gange. Institutionen kan tillade et 4. og 5. forsg, sfremt det findes begrundet i usdvanlige forhold.

9.4 Obligatoriske opgaver

I de enkelte moduler stilles obligatorisk opgaver, fx i form af en case, og/ eller et projekt der skal vre afleveret for at den studerende indstille sig til eksamen i det pgldende modul. Opgaverne bedmmes alene af lreren.

En studerende, der ikke har afleveret de obligatoriske hjemmeopgaver, skal deltage i et nyt undervisningsforlb i det pgldende modul.

vrige regler angende de obligatoriske hjemmeopgaver, herunder afleveringsfrister, meddeles gennem uddannelsesinstitutionen.

9.5 Bedmmelse og censur

Alle prver gennemfres som individuelle prver.

Ved skriftlige gruppeprojekter o.l. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Nrmere retningslinjer herfor fremgr af institutionens hjemmeside.

Ved en mundtlig prve, hvor den studerende eksamineres p grundlag af et gruppefremstillet produkt, m de vrige medlemmer af gruppen ikke vre til stede i eksamenslokalet, fr de selv er blevet eksamineret. Dette gres for at sikre at der er tale om en individuel prve, i individuelle dele af det fremstillede produkt. Bedmmelsen sker efter 7-trins-skalaen.

Formlet med udprvningerne er at bedmme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de ml og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen og i de faglige beskrivelser.

9.6 Eksamenssprog

Prverne aflgges normalt p det sprog, som undervisningen er gennemfrt p. Erhvervsakademiet kan i srlige tilflde, dispensere fra dette.

9.7 Srlige prvevilkr

Institutionen kan fravige de fastsatte prvebestemmelser for de enkelte udprvninger med henblik p at tillade srlige prvevilkr til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsttelse, til studerende med andet modersml end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, nr dette sknnes ndvendigt for at ligestille sdanne studerende i prvesituationen.

9.8 Afholdelse af prver i udlandet

En studerende kan, nr srlige forhold begrunder dette, f tilladelse til at aflgge en prve i udlandet p en dansk reprsentation (ambassade, konsulat eller uddannelsesinstitution), nr vedkommende reprsentation er indforstet hermed.

9.9 Terminer og tidsfrister i forbindelse med prver

Institutionens regler og frister vedrrende til- og framelding af eksaminer, herunder sygeomprver, meddeles via studiets undervisningsportal.

9.10 Klager over bedmmelse

Klager over bedmmelsen, prveforlb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedmmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes blandt andet p www.kvu-censor.dk Om de nrmere retningslinjer og regler for klager i forbindelse med prver, henvises til institutionens regler herom.

9.11 Eksamensbevis

Der udstedes bevis for afsluttet uddannelse og Diploma Supplement, nr alle prver i uddannelsen er bestet. I beviset angives:

Resultatet af bedmmelserne i de enkelte udprvninger.

Karaktervgtene, hvormed disse indgr i gennemsnittet.

Den opnede gennemsnitskarakterer for studiet som helhed.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemfrt denne, har ret til at f attestation for bestede prver. Attestationen pfres oplysninger om prvens art og den opnede karakter.

10. Merit og andre forhold

10.1 Meritoverfrsel

Institutionen kan godkende, at bestede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestet ved en anden institution, kvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i nrvrende studieordning. Hvis det pgldende uddannelseselement er bedmt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prven er aflagt, og kvivalerer et helt fag i nrvrende studieordning, overfres karakteren. I alle andre tilflde overfres bedmmelsen som "bestet" og indgr ikke i beregning af karaktergennemsnittet.

Institutionen kan godkende, at bestede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregende uddannelse trder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementet for gennemfrt, hvis det er bestet efter reglerne om den pgldende uddannelse. Bedmmelsen overfres som "bestet".

10.2 Meritstuderende

Institutionen kan godkende, at studerende fra andre videregende uddannelser flger dele af uddannelsen og aflgger prve efter gldende retningslinjer. Det er en forudstning, at det er et godkendt led i deres egen uddannelse.

10.3 Orlov

En studerende kan f orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nrmere regler for at f orlov samt de bestemmelser, der er gldende for studerende p orlov, henvises til institutionens retningslinjer.

11. Censorkorps

Diplom i Webudvikling benytter det af Undervisningsministeriet godkendte censorkorps for fagomrdet it og teknik.

12. Studievejledning

Diplomstuderende er omfattet af institutionens generelle studievejledning. Med hensyn til srlige prvevilkr henvises til afsnit 9 herover.

13. Klager og dispensation

Klager over prver behandles efter reglerne i Bekendtgrelse om prver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Klager over vrige forhold behandles efter reglerne i bekendtgrelse om diplomuddannelser.

Alle klager indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag afgrelsen er meddelt den studerende.

Institutionen kan dispensere fra reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, nr det er begrundet i srlige forhold.

14. Overgangsordninger

Bestede uddannelseselementer fra den tidligere udgave af Diplom i Softwareudvikling giver merit for de tilsvarende elementer p denne uddannelse.

15. Retsgrundlag

Studieordningens retsgrundlag udgres af:

Bekendtgrelse om diplomuddannelser

Bekendtgrelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Bekendtgrelse af lov om ben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Bekendtgrelse om prver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser

Bekendtgrelse om karakterskala og anden bedmmelse

Bekendtgrelse om fleksible forlb inden for videregende uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan lses p adressen www.retsinfo.dk

Bilag 1. Obligatoriske modulerUddannelsen indeholder flgende obligatoriske moduler:

Databaser (5 ECTS )

XML (5 ECTS )

Interfacedesign og digital stetik ( 10 ECTS)Bilag 1 gennemgr lringsml, indhold og omfang af de obligatoriske moduler.

Databaser (5 ECTS )

IndholdFormlet er at stte den studerende i stand til at analysere og anvende den relationelle model som en integrerende del af en web-applikation.

LringsmlViden

Mlet er at den studerende har viden om

mindst et bredt anvendt modelleringssprog til datamodellering

distribuerede databaser og deres udbredelse og anvendelse i web-applikationer

objektorienterede databaser og deres udbredelse og anvendelse i webapplikationer

beskrivelse af problemstillinger med XML og anvendelse af XML i udvikling af en web-applikation

XMLs betydning for web-applikationer

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

at anvende den relationelle datamodel i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af web-applikationer

anvendelse af SQLs avancerede query-muligheder, herunder forskellige JOINs og indlejrede SELECTs

at anvende transaktionsbegrebet aktivt til sikring af data

at anvende et standardbaseret sprog til udvikling af triggers og stored procedures i et databasesystem

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

at analysere og vlge hvilke opgaver, der formlstjenligt lses i databasesystemet og hvilke, der br lses med et generelt server-baseret programmeringssprog

XML (5 ECTS )

Indhold

Formlet er at stte den studerende i stand til at analysere og anvende XML som en integrerende del af en web-applikation.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

1. beskrivelse af problemstillinger med XML og anvendelse af XML i udvikling af en web-applikation

2. XML-familiens komponenter og deres indbyrdes relationer og anvendelsesomrder

3. XML-applikationers specifikke betydning for web-applikationer

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

at anvende XML i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af web-applikationer

anvendelse af XSLT gennem client- og serverside programmering

at anvende et gngst skemasprog til definition af en XMP-applikation

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

at analysere og vlge hvilke opgaver, der formlstjenligt lses ved anvendelse af XML i en webapplikation

Interfacedesign og digital stetik ( 10 ECTS)

Indhold

Formlet med modulet er at den studerende skal kunne analysere og reflektere over sammenhng mellem funktionalitet og formgivning under hensyn tagen til svel stetiske som brugsorienterede aspekter.

Den studerende skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger p baggrund af gngse metoder, modeller og teori p omrdet for interaktionsdesign, interfacedesign og usability design.

Modulet skal desuden stte den studerende i stand til at indg i komplekse anvendelsessammenhnge og selvstndigt forest formgivningsprocessen ved udformningen af komplekse brugergrnseflader.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

gngse tilgngelighedsstandarder

funktions- og formgivningsmssige standarder inden for udvikling af grafiske brugergrnseflade (GUI) komponenter p en rkke forskellige platforme og i en rkke forskellige anvendelsessammenhnge

interaktionsdesign i teknologihistorisk perspektiv

psykologiske faktorers rolle i interaktion mellem menneske og computer

en rkke forskellige evalueringsteknikker samt identifikation og valg af relevant evalueringsmetode i praktiske problemstillinger

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

at anvende abstrakte modeller for modellering af interaktion mellem mennesker og systemer

at identificere og anvende formelle stetiske designkriterier

at identificere og anvende formelle designprincipper for interaktive systemer

at identificere og anvende forskellige gngse interaktionsprincipper

anvendelse af standardiserede formelle designmetoder ved udviklingen af brugergrnseflader, herunder prototyping

anvendelse af forskellige principper for strukturering og organisering af information

anvendelse af standardiserede metoder til dokumentation af design og evaluering

anvende standardiserede metoder og modeller til visualisering af informationsarkitektur

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

analysere og perspektivere stetiske virkemidlers rolle i brugergrnseflader

analysere tilgngelighedsorienterede problemstillinger og anvende universelle tilgngelighedsprincipper i en konkret kontekst

analysere og omstte kompleks informationsarkitektur til navigationsstruktur og datavisualisering

analysere og anvende og standarder for visning af komplekse dataBilag 2. Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige omrde

Uddannelsen indeholder flgende valgfri moduler:

Web-programmering og netvrk Backend (10 ECTS) Web-programmering og netvrk Frontend (10 ECTS) Avancerede medieteknologier (10 ECTS)

Webkommunikation og netvrkssociologi (10 ECTS)

Udviklingsmiljer (5 ECTS)

CMS, Content Management Systemer (5 ECTS)

IT-projektledelse (10 ECTS) Sikkerhed ( 10 ECTS) Bilag 2 gennemgr lringsml, indhold og omfang af de valgfrie moduler.Web-programmering og netvrk. Backend programmering (10 ECTS )

Modulet er velegnet for studerende med en uddannelsesmssig baggrund svarende til en multimediedesigneruddannelse.

Indhold

Formlet er at stte den studerende i stand til at udvikle moderne webapplikationer med anvendelse af det objekt-orienterede programmeringsparadigme, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client/server-modellens muligheder. Der lgges vgt p at tilfre kompetencer, der ikke i nvnevrdig grad indgr i Multimediedesigneruddannelsen.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

designmnstre

tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmssige fundament

internettets struktur som client/server-platform

World Wide Webs fundamentale protokoller

client/server-arkitekturens muligheder og begrnsninger

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

at programmere objektorienteret med anvendelse af de grundlggende begreber objekt, klasse, metode, konstruktr, indkapsling, grnseflader, nedarvning, specialisering, udvidelse og polymorfi

at anvende protokolbaserede specialteknikker i programmering af webapplikationer

at anvende programmeringsteknikker i samarbejde med protokoller til sikring af data og systemadgang

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

1. at analysere et udviklingsnske med henblik p konstruktion af en webbaseret client/server-applikation

2. at vlge og anvende egnede objektorienterede programmeringssprog til udvikling af webbaserede client/server-applikationer, samt generelt at kunne opfylde uddannelsens forml

Web-programmering og netvrk. Frontend programmering (10 ECTS )

Modulet er velegnet for studerende med en uddannelsesmssig baggrund svarende til en datamatikeruddannelse.

Indhold

Formlet er at stte den studerende i stand til at udvikle moderne web-applikationer med anvendelse af det objekt-orienterede programmeringsparadigme, og med udnyttelse af de moderne, standardiserede protokoller og client/server-modellens muligheder. Hertil kommer forstelse for grundlggende design og visuel kommunikation. Modulet skal ligeledes stte den studerende i stand til at designe simple brugergrnseflader ved anvendelse af stetiske og kommunikative principper.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

internettets struktur som client/server-platform

tcp/ip-arkitekturen som internettets protokolmssige fundament

World Wide Webs fundamentale protokoller

forskellige mediers srlige karakteristika, svagheder og styrker

til at udforme en kommunikationsstrategi under hensyntagen til afsender, mlgruppe, medier og virkemidler

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

at anvende protokolbaserede specialteknikker i programmering af webapplikationer at programmere og implementere en moderne, dynamisk webapplikation

at beherske designprincipper inden for typografi, farvelre, layout, komposition, stetik og billedsprog. Den studerende skal kunne anvende disse principper ved fremstilling af interaktive brugergrnseflader

at anvende programmeringsteknikker i samarbejde med protokoller til sikring af data og systemadgang

at anvende kommunikationsteorier, modeller og metoder til planlgning og fremstilling af digitale, visuelle kommunikationskoncepter

at anvende teorier om brugervenlighed og kan planlgge og gennemfre af brugertests

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

analyse af et udviklingsnske med henblik p konstruktion af en webbaseret client/server-applikation

at vlge og anvende egnede programmeringssprog til udvikling af klientsiden af webapplikationer

at analysere og anvende standardiserede dokumentmodeller i samarbejde med det valgte klientside programmeringssprogAvancerede medieteknologier (10 ECTS)

Indhold

Formlet med modulet er at den studerende skal kunne anvende og analysere metoder til fremstilling af avancerede medieteknologiske produktioner. Den studerende skal desuden kunne analysere avancerede medieteknologiske produktioner og den kontekst hvor disse anvendes. Emneomrdet dkker video, lyd og animation.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

tidsbaserede medieproduktioners opbygning

mediebaseret fortlleteknik

koncepter i medieproduktion

forskellige medieplatforme og medietyper

metoder og redskaber inden for digital efterbehandling

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til at

analysere tidsbaserede medieproduktioner opbygning og fortllestruktur

analysere avancerede medieproduktioner

analysere samspillet mellem stetik og teknik analysere overordnede mediestrategier herunder crossmediastrategier

anvende avanceret medieproduktion i udvalgt relevant strategisk kontekst anvende en rkke praksisnre specialprogrammer, rettet mod video-, animation- eller lydproduktion anvende praksisrelevante specialprogrammer, til forfinelse og prcisering af stetiske udtryk.

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til at

indg i et professionelt tvrfagligt og fagligt medieproduktionsarbejde

selvstndigt vurdere medieproduktioner i en medierelevant strategisk kontekst

selvstndigt udarbejde medieproduktioner i forbindelse med crossmediale strategier

Webkommunikation og netvrkssociologi (10 ECTS)

Indhold

Formlet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af netvrksbaserede kommunikationslsninger p tvrs af platforme, medier og applikationer.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

betydende standarder indenfor publikationsomrdet (XML, microformats)

kommunikative komponenter, der skaber sensorisk (auditiv/visuel/olfaktorisk etc.) identitet, p tvrs af medier

krav, der stilles til materiale, som samtidigt skal etablere identitet p tvrs af medier

remedieringsteorier og deres indflydelse p medieudtrykket

vidensteoretiske modeller og deres indflydelse p beskrivelse af kompetencer i netvrk

mikrosociologisk teori og dens indflydelse p opfattelsen af individets placering i forhold til medieudtrykket

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

etablere sensorisk identitet for en publikationsopgave

anvende dokumentationsformer for sensorisk identitet

at udforme produkter i overensstemmelse med forskellige remedieringsstrategier

at anvende mikrosociologisk teori til at udforme en digital portfolio

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til at

analysere publikationsformer p tvrs af medier (print, web, mobil etc.) og anvende denne viden ved planlgning og administration af strre publikationsopgaver.

Udviklingsmiljer (5 ECTS)

Indhold Formlet er at stte den studerende i stand til at foretage et formlstjenligt valg mellem udviklingsmiljer i relation til platform og netvrk.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

gngse udviklingsplatforme (fx Eclipse eller Visual Studio) og deres muligheder og begrnsninger

gngse udviklingsmiljer (fx Java eller .Net) og deres muligheder og begrnsninger

cross-platform-udvikling, fx udvikling under Linux til brug i et Windows-system eller under Mac til et Linux-system

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

at anvende mindst et gngs udviklingsmilj

at anvende mindst en gngs udviklingsplatform

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

at analysere og udvlge en egnet platform og et egnet milj til en given opgave

CMS, Content Management Systemer (5 ECTS)

Indhold

Den studerende skal kunne foretage et valg mellem Content Management Systemer afhngigt af nsket funktionalitet og platform.

Lringsml

Viden

Mlet er at den studerende har viden om

generelle funktionalitetskrav til et Content Management System

betydningen af valg af dataopbevaringsplatform i forbindelse med et CMS

Frdigheder

Mlet er, at den studerende har opnet frdigheder til

at modellere et CMS med henblik p egen udvikling

Kompetencer

Mlet er at den studerende har kompetence til

at analysere, anvende og supplere et gngst eksempelsystem

IT- projektledelse (10 ECTS)Indhold:

Formlet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne lede mindre og mellemstore udviklings- og vedligeholdelsesprojekter og at kunne ptage sig ansvar for ledelsesopgaver i forbindelse med strre projekter

Lringsml:

Viden

Projektformulering og -strategier (projektmodeller)

Mlet er, at den studerende

skal kende til en rkke projektmodeller, der tager afst i forskellige udviklingsmetoder og -filosofier

Projektets ledelsesopgaver

Mlet er, at den studerende

erkender, at personaleledelse ogs er en del af projektledelsen

kender til forskellige teambuilding teknikker og kan anvende dem

fr forstelse for konflikthndtering

Samspillet med andre projekter og den vrige organisation

Mlet er, at den studerende

fr forstelse for, at det enkelte projekt er/kan vre en del af en strre helhed og dermed, at tilpasning og prioritering kan vre ndvendig

Frdigheder

Projektidentifikation

Mlet er, at den studerende

skal kunne identificere de forhold omkring en opgave, der gr, at opgaven skal/br lses som et projekt

skal kunne afklare og beskrive de rammer, projektet skal gennemfres under

Projektformulering og -strategier (projektmodeller)

Mlet er, at den studerende

skal kunne udarbejde en projektformulering, som tager hensyn til projektets vilkr og rammer

skal kunne formulere en projektstrategi og organisere projektet i overensstemmelse med denne

Projektplanlgning herunder estimering

Mlet er, at den studerende

skal kunne opdele i en rkke aktiviteter og organisere disse i passende faser

skal kunne anskueliggre disse aktiviteters indbyrdes sammenhnge og afhngigheder

skal kunne anvende forskellige estimeringsteknikker for svel ressourcer som kalendertid

skal kunne udarbejde operationelle projektplaner bde i tid og for ressourcer

Kvalitetssikring og opflgning

Mlet er, at den studerende

skal kunne opstille kvalitetskrav til projektets leverancer

skal kunne anvende forskellige kvalitetssikringsteknikker

skal kunne opstille en kvalitetssikringsplan for projektet

Projektets ledelsesopgaver

Mlet er, at den studerende

kan anvende forskellige problemdiagnostiserings- og lsningsteknikker

kan foretage en risikoanalyse og udarbejde en risikohndteringsplan

Samspillet med andre projekter og den vrige organisation

Mlet er, at den studerende

kan udarbejde og gennemfre en afviklingsplan for projektet og de enkelte deltagere

Kompetencer

Den studerende skal opn kompetencer i at:

Fungere som projektleder i alle et projekts faser, herunder selvstndigt kunne trffe de ndvendige beslutninger vedrrende projektet.

Sikkerhed (10 ECTS)Indhold:

Formlet er at stte den studerende i stand til at gennemfre sikkerhedsanalyse, udarbejde lsningsforslag og handlingsplan, forest implementering af lsning samt deltage i den lbende forvaltning

Lringsml:Viden

Operativsystem sikkerhed

Mlet er at, den studerende skal

have kendskab til principper for adgangskontrol i operativsystemer

kunne redegre for hvordan man vedligeholder operativsystemet, med hensyn til opdateringer og disaster recovery

Sikkerhedsteknikker

Mlet er, at den studerende skal

kunne redegre for generelle kryptografiske principper, herunder symmetrisk og asymmetrisk kryptering samt forskellen mellem svage og strke krypteringsngler

kunne redegre for andre sikkerhedsteknikker, der mere eller mindre bygger p kryptografiske principper, herunder Digital Signatur, Certifikater og Message Digest

vre orienteret om nogle udbredte kryptografiske standarder (f.eks. AES og RSA)

kunne redegre for brug af VPN

have kendskab til udbredte sikkerhedssystemer brugt p World Wide Web, herunder SSL og SSH.

Trdls sikkerhed

Mlet er, at den studerende skal

have kendskab til de specielle trusler og problemer omkring trdls kommunikation

kunne redegre for hvordan man bedst mulig kan sikre trdls kommunikation, herunder brug af kryptering, MAC-adressevalidering og autentifikation

Firewalls

Mlet er, at studerende skal

kunne redegre for virkemden af forskellige typer firewalls, herunder filterroutere og applikationsfirewalls

have kendskab til IDS Intrusion Detection Systems

Applikationssikkerhed

Mlet er, at studerende skal

kende de almindelige, generelle trusler der br tages hjde for i applikationer, samt kunne implementere lsninger til imdegelse af disse trusler

Frdigheder

Sikkerhedsanalyse

Mlet er, at en studerende skal

kunne redegre for og kategorisere vsentlige sikkerhedstrusler og tilhrende sikkerhedsteknikker

kunne udarbejde planer for fysisk sikkerhed, redundante systemer, backup strategier samt kontrolmekanismer, der kan afslre sikkerhedsbrud

kunne udarbejde en sikkerhedspolitik

kunne gennemfre en sikkerhedsanalyse, herunder

identificere it-systemets aktiver og definere kravene til deres beskyttelse

identificere truslerne

foretage risikoanalyse

implementere dele af sikkerhedssystemet

udarbejde en handlingsplan for hvad der skal ske ved et brud p sikkerheden

Operativsystem sikkerhed

Mlet er at, den studerende skal

kunne opstille retningslinjer for hvordan man opnr god passwordbeskyttelse

kunne udarbejde retningslinjer for styring af adgang til filer og ressourcer

Applikationssikkerhed

Mlet er, at studerende skal

kunne identificere behov for at indarbejde applikationsspecifik sikkerhed i programmer.

Kompetencer

Den studerende skal opn kompetencer i at:

flge udviklingen indenfor sikkerhedsomrdet med henblik p identifikation af nye trusler og produkter og teknikker til imdegelse af disse og allerede eksisterende trusler.

kunne gennemfre/rdgive om udvikling af sikkerhedsmssigt forsvarlige applikationer.

side 2 af 24