STUDIE- ORDNING - kp.dk · Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP Side 2 af 384 Studieordningens opbygning Denne studieordning består af tre

1

STUDIE-

ORDNING 2019-2020

Modul- og kursusbeskrivelser, del 3

Læreruddannelsen

på Københavns

Professionshøjskole

Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP

Side 2 af 384

Studieordningens opbygning

Denne studieordning består af tre dele:

Del 1: Generelle nationale bestemmelser inkl. kompetencemålsprøver (fællesdel) Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde læreruddannelsen, og som indeholder regler om følgende:

Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse.

Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve.

Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III.

Krav til udformning af professionsbachelorprojektet.

Del 2: Generelle institutionelle bestemmelser (institutionsdel) Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (indhold, struktur, tilrettelæggelse mv.).

Del 3: Modul- og kursusbeskrivelser Bestemmelser for uddannelsens enkelte moduler, profillinjer og kurser

Nogle moduler er nationalt udarbejdet, mens andre moduler er udarbejdet lokalt. Af første afsnit i hver modulbeskrivelse fremgår, om modulet er nationalt eller lokalt udarbejdet.


Side 3 af 384

Indholdsfortegnelse Studieordningens opbygning ............................................................................................................................. 2

Del 1: Generelle nationale bestemmelser inkl. kompetencemålsprøver (fællesdel) ............................... 2

Del 2: Generelle institutionelle bestemmelser (institutionsdel) .............................................................. 2

Del 3: Modul- og kursusbeskrivelser ........................................................................................................ 2

Modulbeskrivelser for LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED, herunder intromodulet .......................................... 8

Præambel .................................................................................................................................................. 8

INTROMODUL: Lærer i skolen ................................................................................................................... 8

KLM: Dannelse i den mangfoldige skole .................................................................................................. 13

PLa: Elevens læring og udvikling .............................................................................................................. 16

PLb: Almen undervisningskompetence ................................................................................................... 19

PLc: Specialpædagogik ............................................................................................................................. 23

PLd: Undervisning af tosprogede elever ................................................................................................. 26

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BILLEDKUNST ............................................................................ 29

MODUL 1: Billedfaglige praksisformer .................................................................................................... 29

MODUL 2: Visuelt kulturprojekt .............................................................................................................. 33

MODUL 3: Fagdidaktik og visuel kommunikation ................................................................................... 36

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget BIOLOGI..................................................................................... 39

MODUL 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge – elevers undersøgende og praktiske arbejde ..................................................................................................................................................... 39

MODUL 2: Evolution, genetik og bioteknologi – fra hverdagsforståelse til naturfaglige forståelse ....... 43

MODUL 3: Menneske, sundhed, miljø og natur – udvikling af elevers handlekompetence ................... 46

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK 1.-6. klassetrin .............................................................. 49

MODUL 1: Skriftsprogstilegnelse og kommunikation ............................................................................. 49

MODUL 2: Sprog og genrer ...................................................................................................................... 54

MODUL 3: Tekstmodaliteter og tekstkompetence .................................................................................. 57

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget DANSK 4.-10. klassetrin ............................................................ 61

MODUL 1: Literacy og kommunikation ................................................................................................... 61

MODUL 2: Fiktive tekster......................................................................................................................... 66

MODUL 3: Multimodale tekster .............................................................................................................. 70

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget ENGELSK 1.-6./4.-10. klassetrin ............................................... 74

MODUL 1: Sprogbrug, sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder ................................................ 74

MODUL 2i: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 1.-6. klassetrin ....................................... 79

MODUL 3i: Fordybelse i engelskundervisning i 1. – 6. klassetrin ............................................................ 83

MODUL 2u: Interkulturel kompetence i sprogundervisningen, 4. - 10. klassetrin .................................. 86

MODUL 3u: Fordybelse i engelskundervisning i 4. – 9. klassetrin ........................................................... 90

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FRANSK .................................................................................... 94

MODUL 1: Interkulturel kommunikation ................................................................................................. 94


Side 4 af 384

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog ....................................... 98

MODUL 3: Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed .................................................................................. 102

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget FYSIK/KEMI ............................................................................ 105

MODUL 1: Fysik/kemi - Elevers læring om Universet fra atom til kosmos ........................................... 105

MODUL 2: Fysik/kemi – Elevers læring om energi, teknologi og innovation ........................................ 110

Modul 3: Elevernes læring om tværfaglige og samfundsrelaterede perspektiver i fysik/kemi ............ 115

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget GEOGRAFI .............................................................................. 120

MODUL 1: Geografi – den nære omverden ........................................................................................... 120

MODUL 2: Geografi – en verden i forandring ........................................................................................ 124

MODUL 3: Omverdensforståelse i en globaliseret verden .................................................................... 129

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HISTORIE ................................................................................ 134

MODUL 1: Historiebrug, historiebevidsthed – og dansk historie .......................................................... 134

MODUL 2: Historieundervisning, læring – og verdens historie ............................................................. 138

MODUL 3: Fortolkning og formidling i historie ..................................................................................... 141

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget HÅNDVÆRK & DESIGN ........................................................... 145

MODUL 1: Håndværk, læring og design ................................................................................................ 145

MODUL 2: Design, kultur og didaktik .................................................................................................... 149

MODUL 3: Innovation, entreprenørskab i håndværk og design............................................................ 153

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget IDRÆT .................................................................................... 158

MODUL 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier .................................................................................. 158

MODUL 2: Alsidig idrætspraksis – læring, udvikling og fysisk træning.................................................. 161

MODUL 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet.................................................................. 164

MODUL 4: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen .................................................................. 167

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION .................................... 170

MODUL 1: Undervisningsemnet islam og andre religioner samt religiøs innovation ........................... 170

MODUL 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom ................ 174

MODUL 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser .................................................................................................................. 179

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MADKUNDSKAB ..................................................................... 184

MODUL 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik (73720-) ..................................... 184

MODUL 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkultur og madkundskabsdidaktik (73721-) ................................................................................................................................................. 189

MODUL 3: Æstetik, læring, madlavning, madvalg og madkundskabsdidaktik. (73723-) ...................... 194

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MATEMATIK, 1.-6. klassetrin ................................................. 199

MODUL 1: Tal og geometri .................................................................................................................... 199

MODUL 2: Data og tilfældighed (matematiklæring og -undervisning).................................................. 204

MODUL 3: Matematiske sammenhænge (matematiklæring og -undervisning) ................................... 207

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MATEMATIK 4.-10. klassetrin ................................................ 210


Side 5 af 384

MODUL 1: Tal og geometri .................................................................................................................... 210

MODUL 2: Data og tilfældighed (matematiklæring og -undervisning).................................................. 216

MODUL 3: Matematiske sammenhænge (matematiklæring og -undervisning) ................................... 219

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget MUSIK .................................................................................... 222

MODUL 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring............................................................ 222

MODUL 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik .................................................. 227

MODUL 3: Musik og læring i et oplevelses-, fortolknings- og formidlingsperspektiv ........................... 231

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget NATUR/TEKNOLOGI ................................................................ 235

MODUL 1: Natur/teknologi i indskolingen ............................................................................................ 235

MODUL 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet ...................................................................................... 240

MODUL 3: Natur, teknologi og samfund ............................................................................................... 246

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget SAMFUNDSFAG ....................................................................... 251

MODUL 1: Undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og i verden ................................... 251

MODUL 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – I Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder .............................................................................................. 255

MODUL 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden. ................................................................................................ 259

Modulbeskrivelse for undervisningsfaget TYSK ........................................................................................ 262

MODUL 1: Interkulturel kommunikation ............................................................................................... 262

MODUL 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog ........................................ 266

MODUL 3: Tyskfagets didaktik (mål, metoder og materialer) ............................................................... 271

Modulbeskrivelsr for PRAKTIK ................................................................................................................... 274

Praktikmodul på niveau I = PR1 ............................................................................................................. 274

Praktikmodul på niveau II = PR2 ............................................................................................................ 278

Praktikmodul på niveau III = PR3 ........................................................................................................... 281

Modulbeskrivelser for BACHELORPROJEKTET ........................................................................................... 285

BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen ......................................................... 285

BA2: At gennemføre et bachelorprojekt ............................................................................................... 287

MODULBESKRIVELSER FOR SPECIALISERINGSMODULER .............................................................................. 289

SPECIALISERINGSMODULER TEKNOLOGIFORSTÅELSE OG DIGITAL TEKNOLOGI (SP-TEK) ........................ 289

Tværfagligt specialiseringsmodul: Teknologiforståelse og digital dannelse ......................................... 289

TVÆRPROFESSIONELLE SPECIALISERINGSMODULER (SP-TVÆ) ................................................................. 293

Tværprofessionelt specialiseringsmodul ............................................................................................... 293

SPECIALISERINGSMODULER I UNDERVISNINGSFAG (SP-UV) .................................................................... 293

Undervisningsfagliget specialiseringsmodul ......................................................................................... 293

COURSES FOR EXCHANGE STUDENTS – MODULBESKRIVELSER FOR ENGELSKSPROGEDE MODULER .......... 294

Generelt om moduler for udvekslingsstuderende/engelsksprogede Moduler ........................................ 294

MODULE PLb: The learning and development of the learner (73600C) ............................................... 294


Side 6 af 384

Interdisciplinary specialization module: Integration of physical activity in everyday teaching practice ............................................................................................................................................................... 298

Interdisciplinary specialization module: Creativity and experimental processes – working with arts and crafts through analogue and digital technologies ................................................................................. 299

The Nordic Model – Tracing the DNA of Democracy in the Danish Education tradition ...................... 301

Innovation lab ........................................................................................................................................ 301

Didactics of dialogue and reconciliation ................................................................................................ 303

Specialization module: Teaching lower-secondary school subjects through English ........................... 306

Musical expression in teaching and learning ........................................................................................ 309

English - Processes in language acquisition and communication skills ................................................. 311

English - Language and language awareness......................................................................................... 313

English - Intercultural Competence in Foreign Language Teaching ...................................................... 314

SÆRLIGE MODULER FOR ASTE – ADVANCED SCIENCE TEACHER EDUCATION .......................................... 317

Modul: ASTE S – Naturfagene i skolen – målsætning og samarbejde. .................................................. 317

Modul: ASTE T - Teknologi og mennesket i et historisk perspektiv....................................................... 319

Modul: ASTE E - Udvikling af fremtidens teknologi ............................................................................... 322

Modul: ASTE M – Matematik-som udgangspunkt for fællesfaglig undervisning .................................. 325

Samlet oversigt over kompetencemål og kompetenceområder i ASTE-moduler ..................................... 327

Biologi: ................................................................................................................................................... 327

Fysik/kemi: ............................................................................................................................................. 328

Geografi: ................................................................................................................................................ 328

Matematik: ............................................................................................................................................ 329

Teknologiforståelse: .............................................................................................................................. 329

Samlet oversigt over færdigheds- og vidensmål i tværfaglige ASTE-Moduler .......................................... 329

Teknologiforståelse og digital dannelse ................................................................................................ 334

SÆRLIGE MODULER FOR FUTURE CLASSROOM TEACHER ............................................................................ 336

Modulbeskrivelse for intromodulet LÆRER I SKOLEN FCT ........................................................................ 336

Modulbeskrivelser for Lærerens Grundfaglighed – Future Classroom Teacher ....................................... 341

KLM: Dannelse i den mangfoldige skole, Future Classroom Teacher ................................................... 341

PLa: Elevens læring og udvikling, Future Classroom Teacher ............................................................... 345

PLb: Almen undervisningskompetence, Future Classroom Teacher ..................................................... 350

Modulbeskrivelser for undervisningsfaget dansk, 4.-10. klassetrin - Future Classroom Teacher ............ 353

Modul 1: Literacy og kommunikation.................................................................................................... 353

Modul 2: Fiktive tekster ......................................................................................................................... 359

Modul 3: Multimodale tekster .............................................................................................................. 363

SÆRLIGE MODULER FOR SPROGLÆRERPROFILEN......................................................................................... 368

Engelsk, modul 1 med særligt fokus på digital teknologi ...................................................................... 368

TY og FR, modul 4 .................................................................................................................................. 368


Side 7 af 384

SÆRLIGE MODULER FOR DEN SPECIALPÆDAGOGISKE PROFIL (SPP) ............................................................ 369

Modulbeskrivelser undervisningsfaget dansk, 1.-10. klassetrin (specialpædagogisk profil) .................... 369

MODUL 1: Mundtlighed og undervisning i mundtlighed Specialpædagogisk profil ............................. 369

Modulbeskrivelser for Lærerens Grundfaglighed – Den specialpædagogiske profil ................................ 371

PLa: Elevens læring og udvikling ............................................................................................................ 371

SÆRLIGE MODULER FOR DEN INTERNATIONALE PROFIL (ITEP) .................................................................... 375

Specialiseringsmodul: Den Europæiske Lærer ...................................................................................... 375

KURSUSBESKRIVELSER FOR FRIVILLIGE KURSER ............................................................................................ 377

Kursusbeskrivelse: Skrivning og retorik (73843-) ...................................................................................... 377

Kursusbeskrivelse: Færdselslære (73840-) ................................................................................................ 378

Kursusbeskrivelse: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (73844-) .............................. 379

Kursusbeskrivelse: Uddannelse og job (73846-) ....................................................................................... 380

Kursusbeskrivelse: Det praktisk-musiske fagområde (73842-) ................................................................. 382

KURSUSBESKRIVELSER FOR ANDRE KURSER ................................................................................................. 383

Kursusbeskrivelse: Sikkerheds- og laboratoriekursus i naturfag (73849-) ................................................ 383


Side 8 af 384

Modulbeskrivelser for LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED, herunder intromodulet

Præambel Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis fire og et kompetencemål, med hver sin eksamen 1) Pædagogik og lærerfaglighed

a) Elevens læring og udvikling b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede elever

2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab De tre nationale moduler består af to moduler inden for ’Pædagogik og lærerfaglighed ’og et modul inden for ’Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab’ og dækker således de to faglige hovedområder. De to nationale moduler inden for ’Pædagogik og lærerfaglighed’ indeholder videns- og færdighedsområderne inden for a) og b). Modulet inden for ’Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab omfatter kompetencemål og videns- og færdighedsmål.

De tre nationale moduler tager afsæt i tre forskellige perspektiver: skole, lærer og elev og udvikler grundlæggende lærerfaglige kompetencer hos den studerende, hvad angår forståelse, analyse, refleksion og handlen, samt udvikling af undervisning og anden lærervirksomhed.

INTROMODUL: Lærer i skolen Kompetencemål for almen dannelse samt pædagogik og lærerfaglighed findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015

Modultype, -omfang og sprog Intromodul, lokalt udarbejdet, 10 ECTS-point fra Lærerens Grundfaglighed (5 fra Almen dannelse (KLM) og 5 fra Pædagogik og lærerfaglighed). Modulsproget er dansk.

Kort beskrivelse af modulet På intromodulet påbegynder den studerende en faglig udviklingsproces, hvor han/hun uddanner sig til en myndig professionel. Den studerende tilegner sig kompetencer til at realisere samfundets fineste idealer og bidrage til at løse samfundets vanskeligste problemer.

Modulets basis er spørgsmålet om, hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng og giver den studerende en grundlæggende indføring i skolen som institution og organisation. Skolens mangfoldige dannelsesopgave står centralt i modulet, hvor forholdet mellem individ og fællesskab, det sociale og kulturelle er på spil.

De faglige krav på intromodulet forudsætter, at den studerende deltager aktivt i forpligtende læringsfællesskaber, der giver mod og faglig ballast til at arbejde undersøgende, reflekterende og eksperimenterende sammen med praksis. Således er det praktisk-musiske ugekursus en del af intromodulet.

Undervisningen på intromodulet varetages af et underviserteam. Teamet arbejder tæt sammen med de studerende og lærerne på praksissamarbejdsskolerne. Der henvises til beskrivelse af teamsamarbejdet på 1. og 2. semester.

Undervisningen på intromodulet er centreret om fire temaer: Læreruddannelsen

Skolen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174218https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174218


Side 9 af 384

Læreren

Børnene/de unge og forældrene

Temaerne er valgt ud fra deres relevans for den studerendes forståelse både af skolens hverdag, af lærerprofessionen og af det studium, hvor hun/han uddanner sig til professionel lærer. På intromodulet arbejder den studerende introducerende med uddannelsens slutmål: den myndige professionelle lærer. Modulet har sit faglige fundament i Lærerens Grundfaglighed. Temaerne belyser hinanden, og arbejdsformerne forbinder vedvarende teori og praksis. Alle temaer behandles både ud fra en PL-faglig og en KLM-faglig vinkel. Nedenfor uddybes modulets fire temaer.

Læreruddannelsen Den studerende erhverver sig indsigt i og erfaring med:

- de studieformer, som anvendes på uddannelsen og den faglighed, som kendetegner

lærerprofessionen

- at forholde sig analyserende til egen og andres praksis

- at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling.

- at modtage og give feedback

Skolen Den studerende erhverver sig indsigt i:

- Folkeskolens formål og forholdet mellem dannelse og uddannelse i et historisk og

dannelsesfilosofisk perspektiv

- Grundskolen som organisation – herunder rammerne for grundskolens virke i et juridisk,

samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

Læreren Den studerende erhverver sig indsigt i:

- Lærerprofessionalitet i det moderne samfund, herunder opfattelsen af myndighed

- Professionsetik – herunder forholdet mellem magt og afmagt, etisk argumentation og skolens

lovgrundlag.

Børn/unge og forældre Den studerende erhverver sig indsigt i:

- Familieformer – herunder socialisering og synet på familien i et sociologisk og kulturelt perspektiv

- Barnets rettigheder – herunder synet på barnet i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv.

Evt. forudsætninger for at læse modulet Optagelse på læreruddannelsen. Modulet er placeret på den studerendes 1. semester på læreruddannelsen.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse 5 ECTS-point til Pædagogik og lærerfaglighed samt 5 ECTS-point til Almen dannelse. Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Modulets videngrundlag Centralt i modulet står idéhistorie, dannelsesteori og samfundsvidenskab, samt pædagogik og psykologi.

Kompetenceområder, som indgår i modulet KLM: Almen dannelse omhandler fortolkning af folkeskolens formål, udvikling af professionsetik samt håndtering af komplekse udfordringer i lærerarbejdet i et globaliseret samfund præget af kulturel, værdimæssig og religiøs mangfoldighed.


Side 10 af 384

Elevens læring og udvikling (PLa): Elevens læring og udvikling omhandler elevers læring og udvikling i sociale relationer i skolen.

Specialpædagogik (PLc): Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.

Kompetencemål, som indgår i modulet KLM: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund

Elevens læring og udvikling (PLa): Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge.

Specialpædagogik (PLc): Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer.

Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om

(LG – Elevens læring og udvikling) selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

(LG Elevens læring og udvikling) lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes.

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering.

(LG Specialpædagogik) professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter

pædagogiske ideer i aktuel og historisk, samfundsmæssig forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

(LG – KLM) organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

(LG – KLM) anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

(LG – KLM) begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

(fra bachelorprojektet) analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning og samarbejdet med eksterne aktører,

professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning,

planlægge og prioritere sit studieliv studieteknik og læreprocesser


Side 11 af 384

Forankring i forskning og udvikling Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden i et samfunds- og skoleperspektiv:

- om dannelse - om demokrati og medborgerskab - om professionsetik - om religions- og kulturmøder - om børn og unges socialisering og dannelse - om skolens og lærerens opgave

Modulets relation til praksis På intromodulet er samarbejdet mellem læreruddannelsen og praksissamarbejdsskolerne formaliseret, og de overordnede rammer er sat af uddannelsens praktikadministration. Lærerne fra praksissamarbejdsskolerne mødes inden modulets start med teamet med henblik på planlægning af samarbejdet.

I løbet af modulet er de studerende på besøg på praksissamarbejdsskolerne tre/fire gange, og skolernes lærere forestår en undervisningsgang i samarbejde med holdets underviser på læreruddannelsen, ligesom lærerne inviteres til de studerendes præsentation af deres projekt på ”intromessen”. Tema for lærernes undervisning er styret af det, som den enkelte lærer/skole aktuelt er særligt optaget af samt af temaerne i de studerendes projektarbejde.

Ved besøgene på praksissamarbejdsskolerne undersøger de studerende problemstillinger fra skolens hverdag i tilknytning til deres projektarbejde.

Digitalisering og digital teknologi I modulet anvendes programmet Peergrade som platform for peer-feedback. Programmets styrker og svagheder vurderes.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen)

Kategori Arbejdstimer – i alt 275 timer

Primære arbejdsformer

1 49 (65 lektioner) - Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på

eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning

2 121 - Individuel forberedelse til undervisning - Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige feedback på aktiviteter og produkter,

mundtligt og skriftligt - Studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af

observationer i forbindelse med praksissamarbejde - Studerendes udarbejdelse af studieopgaver skriftligt, mundtligt, i

grupper og individuelt - Peer-feedback

3 90 - Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet

- Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige

aktiviteter

4 15 - Deltagelse i debatarrangementer mv.


Side 12 af 384

Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter, samt gennemførelse af nedenstående:

Titel Studieopgave 1 – folkeskolens formål i en moderne demokratisk sammenhæng

Type/form Produktet kan have form af et debatindlæg, en paneldebat, et forældrebrev, et visuelt produkt etc. Produktet præsenteres for holdet inden uge 41, og fremlæggelsesformen aftales på holdet.

Krav til indholdet Opgaven har til formål at sætte folkeskolens formål til debat. Opgaven skal bidrage til faglig refleksion og debat omkring folkeskolens formål, og om hvorfor og hvordan vi driver skole i en moderne demokratisk sammenhæng.

Omfang Omfanget afgøres af den valgte form.

Udarbejdelse individuelt eller i gruppe

Opgaven udarbejdes i studiegrupper på 2-4 studerende

Bedømmelse Produktet godkendes af holdets undervisere

Feedback Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende. Underviseren giver feedback på det endelige produkt.

Afleveringsfrist Fremgår af modulplan

Titel Studieopgave 2 - Skolens, lærernes og børnenes/de unges hverdag - i et idehistorisk, sociologisk og kulturelt perspektiv

Type/form I sidste halvdel af modulet, arbejder de studerende med studieopgave nr. 2. Opgaven tilrettelægges som et problemorienteret projektarbejde.

Krav til indholdet Kvalitetskriterier både for den skriftlige opgave og præsentationen udarbejdes på holdet.

Omfang Projektarbejdet munder ud i en formidlingsartikel med et omfang svarende til 7 normalsider. Holdets artikler samles i en fælles publikation. Publikationen indeholder en indledende tekst, hvor de enkelte artikler præsenteres kort.

På en fælles intromesse for alle introhold præsenterer holdene deres publikation for et indbudt publikum og for deres søskendehold. Publikum kan være såvel internt fra læreruddannelsen som eksternt fx fra andre uddannelser og praktikskoler.

Præsentationsformen vælges af holdene.


Hvert hold vælger ét fælles tema, som hver studie gruppe belyser fra forskellige vinkler.

Bedømmelse Den enkelte gruppes artikel bedømmes bestået/ikke bestået af underviserne.

Feedback Grupperne modtager og giver formativ feedback fra/til medstuderende via Peergrade.

Arbejdsformen i projektarbejdet struktureres som en konstant vekselvirkning mellem undersøgelse, formidling og feedback.



Side 13 af 384

Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings-tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

KLM: Dannelse i den mangfoldige skole

Modultype, -omfang og sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet introducerer folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at analysere og forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab under Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Tillige med godkendelse af nærværende modul, er godkendelse af intromodulet forudsætning for, at den studerende kan indstilles til kompetencemålsprøven i Almen dannelse: Kristendomskundskab/ livsoplysning/medborgerskab.

Modulets videngrundlag Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser hvilket fremgår af modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab.

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund.


Vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning

Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn

Gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn

Kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst

Håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag

Forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre


Side 14 af 384

livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag

Anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation

Livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund

Organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen

Ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner

Begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse

Menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati

Vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave

Forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv

Organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab

Den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen

Forankring i forskning og udvikling I modulet arbejdes med national såvel som international forskning, der omhandler religionsfaglige og demokratiske spørgsmål. Den udvalgte forskning omhandler i videst mulig omfang problemstillinger, der er aktuelle for elever, skole og samfund i dag. Det kan f.eks. være nyere undersøgelser af religiøs og kulturel identitet, demokratisk dannelse, medborgerskab og menneskerettigheder.

Modulets relation til praksis Modulets indhold har to praksistilknytningspunkter: Ét i det omgivende samfund og ét i skolen.

I arbejdet med modulets indhold inddrages relevante og aktuelle eksempler på drøftelser og konkrete handlinger i spændingsfeltet mellem individ, fællesskab og skole hvor etiske, religiøse og ideologiske forhold spiller en rolle. I arbejdet med modulets indhold kan således også indgå besøg og samtaler med både majoritets- og minoritetsgrupper med såvel forskellige religiøse, ideologiske og sociale baggrunde.

I undervisningen inddrages cases fra en skolesammenhæng vedrørende de spørgsmål, som de studerende, ifølge modulets videns- og færdighedsmål, skal håndtere.

Endvidere kan skolers værdigrundlag, som de kommer til udtryk på skolers hjemmesider, undersøges, her kan også inddrages skolers antimobbepolitik, sorgplaner, medborgerskabs- og demokratiidealer m.v.

Digitalisering og digital teknologi Modulet lægger op til at arbejde med digital dannelse i et etisk, demokratisk og medborgerskabsrettet perspektiv med fokus på børnene. Her kan omdrejningspunktet være etik i forhold til kommunikation på nettet, demokratisk formidling (bla. om ekkorum og manipulation) samt et rettighedsperspektiv, hvor der lægges vægt på en drøftelse af, hvordan de personlige rettigheder kan beskyttes i en digitaliseret verden.

Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Modulet tilrettelægges med en vejledende forventet studie- og arbejdsbelastning (gennemsnitlig) med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellens kategorier, der ved modulets start anvendes til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Modulets omfang svarer til 275 arbejdstimer. En endelig fordeling af studie- og arbejdsbelastningen i forhold til studieaktivitetsmodellens kategorier vil fremgå af det enkelte holds lektionsplan. Kategori 1: 68 timer Kategori 2: 135 timer


Side 15 af 384

Kategori 3: 66 timer Kategori 4: 6 timer



1 65 lektioner (49 arbejdstimer)

- Undervisning på hold - Oplæg fra ressourcepersoner og efterfølgende bearbejdning på

eget hold - Studiegruppearbejde med undervisers tilstedeværelse - Vejledning

2 121 - Individuel forberedelse til undervisning - Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige

aktiviteter - Studiegruppearbejde uden undervisers tilstedeværelse - Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter,

mundtligt og skriftligt - Studerendes udarbejdelse af studieprodukter skriftligt, mundtligt,

i grupper og individuelt - Studerendes feedback til hinanden

3 90 - Studerendes selvstændige arbejde med at udvikle færdigheder og fagbegreber i tilknytning til modulet

- Selvstændig fordybelse i selvvalgt(e) område(r) - Faglig ajourføring - Løbende orientering i samfunds- og skolemæssige forhold

4 15 - Deltagelse i debatarrangementer mv.

Deltagelseskrav Den studerende forventes at deltage aktivt og engageret i modulets undervisning, hvilket inkluderer forberedelse og tilstedeværelse samt deltagelse i modulets læringsaktiviteter.

Samt gennemførelse af nedenstående:

Titel Studieprodukt 1: Selvstændig fordybelse i en position samt fremlæggelse og drøftelse på holdet.

Type/form Den studerende skal fordybe sig i et værk, en forskningsartikel, kildetekst eller andet. Emnet skal godkendes af underviseren. Arbejdet med produktet skal munde ud i en præsentation af positionen samt i en kritisk stillingtagen til budskabet. Fremlæggelsesformen aftales på holdet.

Krav til indholdet Produktet har til hensigt at vise, at den studerende er i stand til at forholde sig nuanceret og reflekteret til en normativ position.

Omfang Produktets omfang afgøres af den valgte form.


Produktet udarbejdes individuelt

Bedømmelse Produktet godkendes af holdets undervisere med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Feedback Grupperne modtager feedback fra medstuderende og underviserne i forbindelse med fremlæggelsen, hvor der er mødepligt.


Titel Studieprodukt 2: Tidslinje- digital

Type/form Tidslinjen skal udarbejdes i et digitalt medie


Side 16 af 384

Krav til indholdet Tidslinjen skal indeholde relevante nedslagspunkter i det stof, der er arbejdet med i hele modulet. Der kan udarbejdes en tidslinje over hele forløbet eller flere tidslinjer med hver sit tema. Tidslinjen skal illustrere mulighederne i et digitalt medie og derfor indeholde tekst, billeder og film. Der skal arbejdes med tidslinjen under hele modulet

Omfang Tidslinjen skal have et omfang, så relevans og kvalitet kan vurderes.


Tidslinjen kan udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire deltagere

Bedømmelse Tidslinjen bliver bedømt ud fra relevante nedslagspunkter samt en vurdering af selvstændighed og kvalitet i udarbejdelsen set i forhold til modulets mål. Vurderes godkendt/ikke-godkendt.

Feedback Peer to peer feedback samt underviserens overordnede feedback til hele holdet.

Afleveringsfrist Påbegyndt tidslinje skal være godkendt ved afslutningen af 1. semester med KLM. Hele tidslinjen skal godkendes ved afslutning af 2. semester (se modulplan)

Titel Studieprodukt 3: Fagligt oplæg.

Type/form Mundtlig oplæg for medstuderende med et fagligt indhold

Krav til indholdet Mål og kriterier formuleres af underviseren på modulet.

Omfang Varighed på ca. 20 min.


Udarbejdes i grupper på op til fire studerende

Bedømmelse Det faglige oplæg vurderes bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel.

Feedback Gruppen modtager feedback efter nærmere retningslinjer udformet af underviseren.

Afleveringsfrist De faglige oplæg gennemføres løbende over hele modulet.

Betingelser for godkendelse af modulet Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleveringstidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” gennemført henvises til studieordningens del 2.

PLa: Elevens læring og udvikling

Modulet udbydes på engelsk på udvalgte semestre. Vælges modulet på engelsk, læses det sammen med udvekslingsstuderende fra andre lande. Fagindholdet læses derfor med et internationalt og komparativt perspektiv. Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed – Elevens læring og udvikling - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.


Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab.


Side 17 af 384

Modulet indeholder følgende tre temaer:

Elevers udvikling, socialisering og identitet

Læring, læringsmiljø og læringsledelse

Lærerens samspil og kommunikation med eleverne.

Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales, at modulet læses før Almen undervisningskompetence (modul 2) og Specialpædagogik (modul 3)

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Modulets videngrundlag Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation samt pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling.

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan

- alene, og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtere i mangfoldige sociale sammenhænge.


udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål

elevers læring og virksomme faktorer i læringsmiljøet

observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling

elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation

facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling

klasse-, lærings- og gruppeledelse

selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed

samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører

anvende og begrunde forskellige vejledningsformer

pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring

anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer

attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning

lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med, at den enkelte elevs udvikling understøttes

inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering

Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden samt mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale


Side 18 af 384

evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning som fx vedrører elevers trivsel, læring og socialisering og som er med til at styrke de studerendes forståelse af elevens læring, udvikling.

I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk psykologisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg med afsæt i denne bredde af pædagogisk psykologiske teorier og forskning.

Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation, interview og case-beskrivelser.

Modulets relation til praksis Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til elevers læring, udvikling og trivsel i skolens dagligdag. Den studerende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Desuden kan modulet knytte an til aktiviteter på en tilknyttet praksisskole.

Afprøvning af forskellige metoder til dataindsamling: interview, case-beskrivelse m.v. Observation og beskrivelse af undervisningspraksis, interaktion og deltagelse i klasserummet/skolen

Samarbejde med skolers interne og eksterne aktører om elevers læring, trivsel og socialisering

Digitalisering og digital teknologi Der inddrages digital teknologi i undervisningen og viden om anvendelse af digitale teknologier i skolen med særlig fokus på pædagogisk psykologiske lærerfaglige problemstillinger i tilknytning til elevers læring og udvikling i en digitaliseret verden som fx vedrører: Børn og unge i en digital verden: mediepædagogisk perspektiv – socialisering, identitet og kultur Artefakter og læreprocesser i et teknologisk perspektiv Teknologi og dannelse

Arbejdsformer i modulet

Kategori Arbejdstimer i alt - 275 timer


Kategori 1 49 (65 lektioner)

Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring.

Kategori 2 121 Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve.

Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse, logbogsproduktion samt evaluering af egen læring og deltagelse.

Kategori 4 5 Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser.



Titel Logbog

Type/form Skriftligt produkt


Side 19 af 384

Krav til indholdet Udarbejdelse af seks – otte logbøger knyttet til forskellige undervisningsgange. Begrunde valg af fokuspunkter, samt med egne ord beskrive, redegøre for og forholde sig kritisk og analytisk til faglige begreber og deres relation til praksis. Inddragelse af relevant litteratur fra undervisningen.

Omfang Seks – otte logbogsprodukter på maks. 1 side (2600 anslag) pr. logbog.


Udarbejdes individuelt.

Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt

Respons Peer to peer feedback undervejs i processen


Titel At samtale med elever

Type/form Skriftligt og mundtligt produkt

Krav til indholdet Studiegruppen planlægger og gennemfører en eller flere samtaler med elever i skolen med udgangspunkt i børneperspektivet. Studiegruppen analyserer samtalen med inddragelse af relevantekommunikations-, lærings- og udviklingsteoretiske perspektiver.

Omfang Svarende til maks. femsiders begrundet og beskrevet teoretisk ramme for analyse af elevsamtaler, samt en mundtlig fremlæggelse af analyse og oplæg til diskussion med holdet.


Studieproduktet udarbejdes i grupper på 2-4 personer.

Bedømmelse Godkendt/ ikke godkendt

Respons Mundtlig feedback fra underviser og medstuderende (evt. peer feedback)


Betingelser for godkendelse af modul Godkendelse af modulet sker på baggrund af godkendelse af ovenstående deltagelseskrav. Godkendelse af deltagelseskravene er betinget af, om den studerende har overholdt objektive krav om fx afleverings-tidspunkt, udformning, redelighed og indholdsmæssig relevans.

Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

PLb: Almen undervisningskompetence

Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed - Almen undervisningskompetence (AUK) - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.


Kort beskrivelse af modulet Modulet har fokus på lærerens planlægning, gennemførelse, evaluering og begrundelse af undervisning i folkeskolen. Modulet har endvidere fokus på lærerens didaktiske analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Endelig omhandler


Side 20 af 384

modulet rammerne for skolen og dens virke i et historisk, juridisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv med henblik på at kvalificere den studerende til professionelt at kunne begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til pædagogiske og didaktiske idéer, koncepter og tendenser.

Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at modul 2 læses som det andet basismodul, dvs. efter modul 1: ‘Elevens læring og udvikling’.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ inden for ‘Lærerens grundfaglighed’ med 10 ECTS-point.

Modulets videngrundlag Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisning.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater.

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.


planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev

skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning

anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierede handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer

undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer

analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold

systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning

evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring

differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer

lede undervisning under hensyntagen til lærerenes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer

klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og

kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens


Side 21 af 384

entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle

professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis

udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning

det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling

kritisk vurdere og anvende forskningsmetoder og - resultater vedrørende undervisning og læring

forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater

planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager

it og mediekompetencer

Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere forskning med henblik på at give de studerende ny viden og mulighed for at arbejde kritisk med forskellige typer af kvalitative og kvantitative undersøgelser, herunder nationale evalueringsrapporter, internationale sammenligningsmålinger og evidensforskning. Dette er med til at styrke de studerendes forståelse af de strukturelle, normsættende og definerende forhold, som har indflydelse på skolens virke. I modulet arbejdes aktivt med pædagogisk argumentation som disciplin og rationel begrundelse for didaktiske valg og fravalg. Der arbejdes ligeledes med udvalgte metoder, fx observation og praksisanalyse.

Modulets relation til praksis Den studerende arbejder i vekselvirkning mellem praksiserfaringer og udvalgte teorier, begreber og perspektiver til forståelse, håndtering og udvikling af undervisning. Den studerende skal gennem øvelses- og professionsorienteret undervisning udvikle kompetencer til at begrunde metodiske og didaktiske valg og fravalg i relation til praksis i skolen. Modulet kan knyttes an til aktiviteter i praktikken i såvel et analytisk, som et normativt perspektiv, herunder fx afprøvning af forskellige undervisningsmetoder og/eller læremidler, samt observation og af egen og andres undervisningspraksis

Digitalisering og digital teknologi I et dobbelt didaktisk perspektiv inddrages digital teknologi, herunder fx læremidler, værktøjer, læringsplatforme eller andre digitale ressourcer, i arbejdet med planlægning, gennemførelse, udvikling og evaluering af undervisning. Digital teknologi sættes i modulet i relation til undervisningens etik, formål, mål og indhold, for herigennem bl.a. at udvikle de studerendes kompetencer til at understøtte elevers digitale dannelse, samt evne til at agere kritiske undersøgere, analyserende modtagere og ansvarlige deltagere.




1 49 (65 lektioner)

Holdundervisning, dvs. det der foregår på holdet, i form af fx fælles oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser, øvelsesundervisning, peer feedback og vejledning. Herudover arbejdes der med forskellige undervisningsmetoder i dobbelt didaktisk perspektiv.

2 121 Forberedelse til undervisning, herunder fx litteraturlæsning, studiegruppearbejde, øvelser, observation af praksis og udarbejdelse af studieprodukter.

3 100 Fordybelsesarbejde, litteratursøgning, holde sig orienteret om viden relateret til skolen (fx samfundsdebatter, fagbladet Folkeskolen osv.), udveksling, sparring, feedback og evaluering af egen og gruppens læring og deltagelse.


Side 22 af 384

4 5 Deltagelse i konference, foredrag, workshops og filmfremvisninger osv.



Titel Øvelsesundervisning

Type/form Studerendes planlægning og gennemførelse af en undervisningssekvens for holdet efterfulgt af eksemplarisk feedback.

Krav til indholdet Studerende tilrettelægger og gennemfører i grupper undervisning for holdet med udgangspunkt i udvalgt pædagogisk/didaktisk litteratur og relateret til praksis/praktikken. De studerende giver på skift eksemplarisk feedback til hinanden.

Undervisningssekvensen skal indeholde en praktisk øvelse/refleksion til holdet og der lægges vægt på den studerendes formidling af og kritiske stillingtagen til den udvalgte litteratur, samt at der didaktisk begrundes for valg og fravalg – i et dobbelt didaktisk perspektiv.

Omfang Ca. 30 minutters undervisning + 15 minutters feedback. Den præcise ramme defineres af underviser i samarbejde med holdet.


Undervisningssekvensen planlægges og gennemføres i grupper.

Bedømmelse Bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er altid individuel

Respons Feedback fra underviser og medstuderende (peer feedback)


Titel Almendidaktisk begrundet plan for et undervisningsforløb

Type/form Skriftlig opgave med efterfølgende mundtlig fremlæggelse

Krav til indholdet Den skriftlige opgave og den mundtlige fremlæggelse skal demonstrere den studerendes almendidaktiske overvejelser, valg og begrundelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af et eksemplarisk undervisningsforløb. Det planlagte undervisningsforløb begrundes med udgangspunkt i de studerendes erfaringer med praksis/praktikken og med afsæt i pædagogisk og almendidaktisk teori med blik for gensidigheden mellem forskellige didaktiske kategorier.

Omfang Skriftligt produkt 7 normal sider. Mundtlig fremlæggelse 30 min pr. gruppe


Studieproduktet udarbejdes i grupper.





Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og videnmål. Det samlede resultat for modulets


Side 23 af 384

deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2 om modulreparation.

PLc: Specialpædagogik

Kompetencemål for Pædagogik og lærerfaglighed – Specialpædagogik (SP) - findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, - omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet, 10 ECTS, modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet kvalificerer lærerens kompetencer i planlægning, gennemførelse og evaluering af differentieret undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Modulet har fokus på analyse, refleksion og tilrettelæggelse af læringsmiljøer i spændingsfeltet mellem almen- og specialpædagogik. Den studerende arbejder med udvikling af differentieringspraksis og elevers deltagelsesmuligheder i skolen.

Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Det anbefales at modulet læses efter Elevens læring og udvikling (modul 1) og Almen undervisningskompetence (modul 2).

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point.

Modulets videngrundlag Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om børns deltagelse, differentiering, særlige behov og inkluderende fællesskaber i skolen.

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 3: Specialpædagogik

Kompetencemål som indgår i modulet Den studerende kan begrundet:

planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer


analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde

paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer, herunder forståelser af normalitetsbegrebet

begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling

internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau

foretage strukturerede observationer af enkelt elever og grupper af elever

metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil

udarbejde elev- og handlingsplaner metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner

begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser

forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning

samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner

kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde


Side 24 af 384

differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer

undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer

professionelt begrunde, vurdere og tage kritisk stilling til særlige pædagogiske strategier, metoder og koncepter

pædagogiske ideer i aktuelt og historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv, samt folkeskolens funktion, organisation, lov- og værdigrundlag i relation hertil

Forankring i forskning og udvikling Modulet inddrager nyere skoleforskning om elever i komplicerede læringssituationer, inklusionsprocesser samt differentieringspraksis. Forsknings- og udviklingsprojekter anvendes som genstand for fælles analyse, kritisk vurdering og diskussion i undervisningen.

I modulet arbejdes med aktiv indsamling af empiri fra skolepraksis. Der arbejdes med eksempler på udvalgte metoder fx observation og interview, som bl.a. kvalificerer den studerende til selv at foretage lærerfaglige handlinger på et undersøgende, reflekteret og vidensbaseret grundlag.

Modulets relation til praksis Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes konkrete iagttagelser, analyse og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen.

Der knyttes i det omfang det er muligt an til praksisfeltet gennem en eller flere af følgende aktiviteter: - Observation og beskrivelse af undervisningspraksis, interaktion og deltagelse i klasserummet og

skolens øvrige læringsrum. - Afprøvning af forskellige metoder til dataindsamling: interview, case-beskrivelse m.v. - Planlægning, gennemførelse samt evaluering og udvikling af et mindre undervisningsforløb for

elever i komplicerede læringssituationer - Afprøvning af undervisningsmetoder i praksis med fokus på deltagelsesmuligheder for de enkelte

elever i klassen - Kortlægning af samarbejdspraksis med skolens interne og eksterne aktører om og med elever i

komplicerede læringssituationer.

Digitalisering og digital teknologi I modulet arbejdes der med, hvordan digitale teknologier indgår i lærerens differentieringspraksis og dermed får betydning for elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen. De studerende skal kunne forholde sig anvendelsesorienteret men samtidig reflekteret og kritisk til teknologiers betydning for elever i komplicerede læringssituationer. Der arbejdes konkret i faget med digitalt undervisningsmateriale i form af fx apps, lydfiler og video i relation til elever i komplicerede læringssituationer

Arbejdsformer i modulet Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Dele af undervisningen i modulet foregår i laboratorie- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering.

Kategori Arbejdstimer i alt - 275 timer


Kategori 1 49 (65 lektioner)

Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra lærer eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons,


Side 25 af 384

vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring.

Kategori 2 121 Studiegruppearbejde, herunder øvelser, bearbejdelse af iagttagelserne i praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse af prøve.

Kategori 3 100 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse.

Kategori 4 5 Skolebesøg – gruppevis og på hold med eller uden underviser.



Titel Refleksionsoplæg til medstuderende

Type/form Digitalt produkt: Lydfil eller video. Varighed mellem 7-10 min

Krav til indholdet Produktet indeholder: En undersøgelse og behandling af udvalgte aktuelle specialpædagogiske udfordringer i skolen. Med udgangspunkt i interview med en eller flere aktører i skolen, fx elev, lærer, forælder, skoleleder eller ressourceperson i almen- eller specialskole og gennem behandling af relevant teori i et omfang af ca. 30 normalsider fremstilles en lydfil eller video, som dokumenterer undersøgelsen. Lydfil eller video anvendes som udgangspunkt for studiegruppens facilitering af holddiskussion.

Omfang Varighed 7-10 min.


I grupper på 2-4 personer


Respons Feedback fra underviser og medstuderende (evt. peer feedback)


Titel Undersøgelse af elevers deltagelsesmuligheder i undervisning

Type/form Skriftlig opgave

Krav til indholdet Studieproduktets mål er at de studerende kan observere og analysere en undervisningssekvens i skolepraksis med særlig fokus på elever i komplicerede læringssituationer. Der rettes her opmærksomhed på muligheder og udfordringer forbundet med elevers deltagelsesmuligheder i undervisningen.

De studerende skal udarbejde en analyse af undervisningssekvensen med fokus på læringsmiljø, differentiering, in- og eksklusionsprocesser samt metodiske tilgange.

Der skal i opgaven inddrages: observationer af udvalgte undervisningssekvenser med fokus på elever i vanskeligheder og/eller marginaliserede positioner problemafgrænsning og analyse i relation til begreberne læringsmiljø, deltagelse og differentiering diskussion af udvalgte dilemmaer og udfordringer ved undervisning i skolen i forhold til elever i komplicerede læringssituationer


Side 26 af 384

konkrete handleforslag i relation til de skitserede udfordringer

Omfang Skriftligt produkt 5-7 normal sider


Studieproduktet udarbejdes i grupper





Godkendelse af de enkelte deltagelseskrav foretages ud fra en faglig vurdering af underviseren ud fra ovenstående kriterier, i lyset af modulets færdigheds- og vidensmål. Det samlede resultat for modulets deltagelseskrav meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Såfremt det samlede resultat er ”ikke bestået” henvises til studieordningens del 2.

PLd: Undervisning af tosprogede elever

Kompetencemål for modulet Undervisning af tosprogede elever findes i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. BEK nr. 1068 08/09/2015.

Modultype, -omfang og sprog Basis, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk.

Kort beskrivelse af modulet Modulet Undervisning af tosprogede elever forbereder den studerende på at undervise flersprogede elever i den almene undervisning gennem en inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis med særlig henblik på at tilrettelægge undervisning der tilgodeser de flersprogede elevers andetsprogstilegnelse og fagsproglige udvikling.

Centralt i modulet står den studerendes arbejde med sprog som læringsredskab i skolens fag, flersprogethed, andetsprogstilegnelse, sproglig evaluering og vejledning koblet til fagenes sprog samt praksisanalyse i et andetsprogspædagogisk perspektiv. Således forberedes den studerende på at begrundet kunne integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner og tilgange i sine undervisningsfags teori og praksis.

Evt. forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6.

Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS.

Modulets videngrundlag Videngrundlaget bygger på relevant national og international forsknings- og udviklingsarbejde om flersprogede elevers sproglige forudsætninger, om andetsprogstilegnelse og sproglig udvikling herunder intersprogsudvikling, om tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag, samt om opbygning af et sprogligt og kulturelt inkluderende læringsmiljø.


Side 27 af 384

Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 4: Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser flersprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum.

Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum.


vurdere, om andetsprogstilegnelse fremmes i egen og andres praksis

andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling

støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling

Intersprog

planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv

inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen

sproglig diversitet og tosprogethed, samt sprogs betydning for identitetsdannelsen

identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen

andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde

samarbejde med dansk som andetsprogslærer og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling

lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen

Forankring i forskning og udvikling I modulet arbejdes der med national såvel som international forskning, der omhandler andetsprogsudvikling og sprogpædagogiske tilgange. Den udvalgte forskning er primært forankret i en socialsemiotisk forståelse af sprog, hvor sprog og sprogbrug ses fra et funktionelt perspektiv knyttet til den umiddelbare og sociale kontekst.

Den udvalgte forskning trækker i videst muligt omfang på aktuelle studier, der tydeliggør læringsbetingelserne for elever, der går i skole og skaber betydning på deres andetsprog: Der kan inddrages forskningsstudier som f.eks. længdestudiet Tegn på sprog, tosprogede børn lærer at læse og skrive, Mod på Mat, samt komparative undersøgelser som PISA etnisk og andre forskningskortlægninger. De studerende arbejder kritisk, analytisk med sådanne undersøgelser med henblik på at kvalificere og nuancere forståelsen for deres kommende elever.

Der inddrages ligeledes forskning og udviklingsarbejde, der undersøger tilgange til tilrettelæggelse af sprogbaseret undervisning som dimension i alle fag til opbygning af et inkluderende læringsmiljø. Her trækkes på såvel studier i andetsprogstilegnelse som på studier og datamateriale rettet mod særlige fagsproglige områder, der er relevant for de pågældende studerendes faglige profiler. I forlængelse af en analytisk og kritisk bearbejdning af den pågældende forskning, planlægger, diskuterer og evaluerer de studerende varetagelse af sproglig udvikling som en integreret del af fagundervisningen.

Gennem modulet arbejder den studerende således med den nyeste viden inden for faget, og med relevant empirisk materiale såsom undervisningssituationer, undervisningsforløb og undervisningsmaterialer.


Side 28 af 384

Modulets relation til praksis Praksis forstås i dette modul som forskellige typer af tilgængelig empiri, for eksempel:

- Egne og andres praksiserfaringer i form af fx elevtekster og andre elevmaterialer, interviews,

observationer, spørgeskemaer, filmoptagelser.

- Cases med udgangspunkt i praksis, der kan afgrænse og illustrere en andetsprogspædagogisk

problemstilling.

- Undervisningsmaterialer, lærervejledninger og online/multimedie undervisningsforløb.


Kategori

Ar

Documents

STUDIE- ORDNING - kp.dk · Studieordning 2019-2020 (modul- og kursusbeskrivelser) Læreruddannelsen KP Side 2 af 384 Studieordningens opbygning Denne studieordning består af tre